W O R K S H O P , C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N , P H D - S T U D E R E N D E , R U C

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE

– EN NY LEDELSESDAGSORDEN

ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER?

VELKOMMEN

• 2 & 2: hvad tænker I når I ser workshoppens overskrift:

Skolereform og lærer-pædagogsamarbejde

– en ny ledelsesdagsorden eller intensivering af gamle

dilemmaer?

• Hvad har gjort jer nysgerrig på denne workshop?

MIN BAGGRUND

• Et stigende krav om tværprofessionelt samarbejde,

og en udfordring omkring at få samarbejdet til at

fungere.

• Folkeskolen som case, og lærer-

pædagogsamarbejde som genstand.

• Casestudie i Albertslund kommune, som har

arbejdet med en ny skolestrategi.

• Undervejs i processen kom den nye skolereform.

SAMARBEJDE SOM BEGREB

• ‘Ny’ forestilling om hvordan vi organiserer offentlig

opgaveløsning.

• Samarbejde er et positivt ord, som vi har høje

forventninger til.

• Omstilling af den offentlige sektor fra silotænkning,

monofaglige professionskulture og fastgroede strukturer, til

øget omstillingsparathed, fleksibilitet og

selvstyringskapacitet.

• Optaget af samspillet mellem ledelsestænkning og

organiseringen af samarbejde.

• Fokus på samarbejde som noget, der er løsrevet fra

grundlæggende strukturer.

SAMARBEJDSDEBATTEN

Forvaltning

BUPL DLF

• Samarbejde som en tom betegner, der skaber

kamp om at blive meningsudfyldt.

• Fokus på det politiske niveau.

Tid?

SKOLEREFORMEN

• ”Der skal gives mulighed for at arbejde med en

lang række elementer, der har betydning for

elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel.

Det drejer sig bl.a. om … samarbejde mellem

lærere og pædagoger…” (Reformen s.2).

• Samarbejde er en genstand der er åben i form og

indhold, men lukket i formål.

LÆRINGSDAGSORDNEN

KL: Udvikling gennem bedre uddannelser, 2013

LÆRINGSBEGREBETS DOBBELT KONSTRUKTION

• ‘Læring’ udvides til at være et outcome af mange

praksisser. Dekobles fra undervisning.

• ‘Læring’ indsnævres til at betegne målbare

færdigheder. Kobles til evidens og ‘objektive test’.

• Skaber en spænding mellem synlig/usynlig læring.

FORSKELLIGE KOBLINGSSTRATEGIER

• BUPL synes at koble sig til udvidelseslogikken, men

mindre til indsnævringslogikken.

• DLF synes at koble sig til indsnævringslogikken, men

være skeptiske overfor udvidelseslogikken.

• Derudover forskellig traditioner ift.:

• Forberedelse

• Samarbejde

• Kontekst

FAGPOLITISKE OG FORVALTNINGSPOLITISKE SYN PÅ SAMARBEJDE

TO ORGANISERINGSLOGIKKER

LEDELSESTÆNKNING

• ”Folkeskolen skal i højere grad styres efter få, klare

mål og mindre efter regler og procedurekrav. Disse

regelforenklinger skal bidrage til, at skolerne og

kommunerne i højere grad kan prioritere deres tid til

elevernes læring” (Reformen, s.25).

DEN NYE REFORM

skoleledelse

Lærer-

pædagogsamarb

ejde

Inklusion

En ny

skolestruktur – flere timer og understøttende undervisning

Den åbne skole

Nyt lærings-

fokus

Ny arbejdstids-

aftale

SAMARBEJDE & LEDELSE

• Samarbejde skaber nye (?) krav til ledere:

• Motivation som ledelsesgenstand

• Organiseringen bliver flydende – både internt og eksternt

• Krav om læringsledelse, og viden om hvad der virker

• Krav om at sætte dagsorden/prioriterer i opgaverne

• Forestilling om den stærke leder, der sætter retning i verden

hvor kravene er mange

• Betyder det:

• DJØF’iserng?

• Forskellige strategier? (udgangspunkt i forskellighed, vælge

perspektiv, oscillering, udvikle et fælles tredje).

SPØRGSMÅL

1. Hvad tænker I om, at samarbejdsdebatten skaber en

spænding mellem det faglige og det politiskniveau, samt

mellem de to faglige organisationer?

• Er der noget nyt i disse spændinger?

• Hvad betyder de for samarbejdet på skolerne?

2. Hvad tænker I om ‘samarbejdets’ nye krav til

skoleledelse?

• Hvad er nyt?

• Hvad er de væsentligste ledelsesudfordringer som samarbejdet

skaber for lederne?