horsholm skolereform juni2014

“Når det føles sjovt, bliver man glad for

at gå i skole” Skolereformen i Hørsholm

bag Fremtidens Skole i Hørsholm og folkeskolereformen arbejdes der på højtryk for, at eleverne skal have optimalemuligheder for faglig og personlig udvikling og på, at der tages udgangspunkt i elevernes naturlige lyst til læring. Alt dette ønsker vi at gøre i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelser, elever og forældre. Vores skoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes. Og så skal tilliden og trivslen styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.

Det har været vigtigt for Børne- og Skoleudvalget, at skolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm bliver udviklet af skolerne selv. Vi er både stolte af og har høje forventninger til vores skoler, for de skal gøre vores børn klar til de behov og krav, der stilles til dem som borgere i vores samfund.

I dette skriv fortæller elever, lærere, ledere, pædagoger og forældre om den nye Fremtidens Skole, hvad den vil byde på, og hvad vi ser frem til med den nye skoledag. Jeg håber, at I som forældre vil støtte det spændende og krævende arbejde, vi er i gang med på skolerne - og vil være med til at gøre vores gode skoler til fantastiske skoler.

Rigtig god læselyst!

02 / Skolereformen 2014

Der er ikke lang tid til, at vores folkeskoler slår dørene op til et helt nyt skoleår. Det bliver et skoleår, der ikke er helt magen til dem, vi tidligere har haft, da det bliver det første år, hvor den nye skolereform træder i kraft. Den skole, som elever og lærere møder i august, byder både på helt nye ting, og bygger samtidig også videre på meget af det gode, vi har. Vi kalder det ”Fremtidens Skole i Hørsholm”. Vi har i forvejen rigtig gode skoler i Hørsholm, og med reformen vil vi gøre dem endnu bedre. Med tankerne

Fremtidens skole er lige om hjørnet

IndholdSkolechef: Skolerne lægger en kæmpe indsats ................................................................................................................... 04

Lærere: Vi er godt på vej ........................................................................................................................................................ 06

Elever: Inddrag os – det motiverer! ...................................................................................................................................... 08

Skoleledelser: Det skal være sjovt at gå i skole .................................................................................................................... 10

SFO’er: Kortere tid, stadig plads til leg og læring ................................................................................................................. 12

Skolebestyrelser: Gode skoler med højt fagligt niveau ....................................................................................................... 14

Skolechef og fællestillidsrepræsentant: Reformen er et fælles anliggende .................................................................... 15

Rundt om reformen kort ...................................................................................................................................................... 16

Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget

Skolereformen 2014 / 03

Inddragelse af eleverneEndelig er der et stort fokus på at inddrage eleverne. Som Niclas Casthøj fra 8.c på Usserød Skole siger, ”Det handler om at give eleverne valgmuligheder, så de får indflydelse på deres egen skoledag. Når det føles sjovt, bliver man glad for at gå i skole. Hvis man kan lide noget, så får man meget mere lyst til at gøre det.” Så enkelt kan det udtrykkes – at valgmuligheder og inddragelse er med til at give lyst. Og som kommunalt skolevæsen ønsker vi at bygge på elevernes naturlige lyst til at lære.

Vores skoler har lagt en kæmpe indsats i arbejdet med reformen og Fremtidens Skole i Hørsholm. Ledelse, lærereog pædagoger har arbejdet intenst med at udvikle og sætte reformen ind i en Hørsholmkontekst – og de netop afholdte stormøder for forældre på skolerne har vist, at der er stor interesse for at høre om, hvordan det bliver på den enkelte skole.

Meget er på plads, når det nye skoleår starter, og megetskal vi fortsat arbejde med. Vi glæder os til at arbejde videre med at skabe rigtig gode rammer for vores elever – så vi hele tiden udfordrer dem alle sammen, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformen kommer til at præge skoledagenfor både elever og medarbejdere. Her vil jeg pege på tre elementer, som grundlæggende kommer til at påvirke det pædagogiske arbejde.

Fokus på elevernes læring”Vi skal gå fra at have fokus på undervisningen til at have fokus på elevernes læring”, som lærer Janie Marloth Liniusfortæller om under overskriften ”Vi er godt på vej”. Det handler om hele tiden at have sigte på elevernes udbytte af undervisningen. Det er et centralt element i reformen, og det danner grundlag for elevinvolvering, feedback til eleverne og at tilrettelægge undervisningen med udgangs-punkt i elevernes læringsmål.

Lokalsamfundet i skolenEt andet element er, at vi i højere grad skal inddrage lokalsamfundet i skolen. I Hørsholm Kommune har vi bl.a. besluttet at etablere et Advisory Board til skole-bestyrelserne med deltagelse fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser og lokale foreninger. Vi tror på, at det giver os endnu bedre muligheder for at gøre vores elever parate til uddannelses- og arbejdslivet.

Skolechef:

Skolerne lægger en kæmpe indsats


Hanna Bohn Vinkel, skolechef


”Den fælles forståelse af, hvad god undervisning er, og hvordan børn lærer, bør være styrende for alt det, vi gør, og alt det vi taler med hinanden om. Det er fundamentet.”

Få øje på den gode undervisningDenne fælles forståelse er grundlaget for et kursusforløb, som alle kommunens skoler er involveret i. Sammen med ca. 20 andre medarbejdere og alle skoleledere og afdelings-ledere deltager Cathrine Maria Engelhardt Hansen i Obser-vation som kvalitetsudvikling.

”Som lærere er vi mærkeligt nok lidt fattige på ord. Det kan ofte være en smule svært for os at beskrive, hvorfor undervisningen virker. Det kan kurset hjælpe os med. Her får vi et konkret værktøj til at tale om, hvad god undervisning og læring er.”

På skolerne i Hørsholm Kommune er der fuld gang i udviklingsarbejder, der skal sætte fokus på elevernes læring og gøre undervisningen endnu bedre.

Skolerne inspirerer hinanden bl.a. med at indføre kontakt-lærere, og på Usserød Skole er de langt. ”Noget af det, vi har udviklet på Usserød Skole er en udvidelse af klasse-lærerfunktionen,” fortæller lærer Janie Marloth Linius. ”I udskolingen får alle elever tilknyttet en kontaktlærer, og vi tilstræber, at hver lærer kun har 10-12 elever. Det betyder, at eleverne får en meget mere nærværende lærer at tale med. Og det er afgørende for deres trivsel og læring.”

Janie Marloth Linius fortæller, at der også er eksperimen-teret med en anderledes brug af lektiecafe og fleksibelt skema på Usserød Skole. ”Da vi startede med at tale om næste skoleår, kunne man godt blive lidt bange for alt det nye. Da vi så fik set det igennem, fandt vi ud af, at vi allerede har gang i ret mange af elementerne.”

Elevernes læring i fokusSelvom der allerede foregår mange spændende ting, understreger Janie Marloth Linius, at det er vigtigt at holde fast i, at der med reformen skal ske en forandring. ”Vi skal gå fra at have fokus på undervisningen til at have fokus på elevernes læring. Det betyder, at vi i stedet for bare at gøre, som vi plejer, må tænke: Okay, hvordan gør vi det her, så vi når elevernes læringsmål? Og det er det, samtalerne i lærerteamet skal have som omdrejnings-punkt.”

Hendes kollega Cathrine Maria Engelhardt Hansen fra Vallerødskolen er enig i, at lærersamarbejdet i højere grad end nu skal tage udgangspunkt i elevernes læring.

Lærere:

Vi er godt på vej

“Vi skal gå fra at have fokus på undervisningen til at have fokus på elevernes læring“Janie Marloth Linius, lærer på Usserød Skole.

Janie Marloth Linius, lærer på Usserød Skole

Cathrine Maria Engelhardt Hansen, lærer på Vallerødskolen


“Den fælles forståelse af, hvad god undervisning er, og hvordan børn lærer, bør være styrende for alt det, vi gør“Cathrine Maria Engelhardt Hansen, lærer på Vallerødskolen


Være med til at planlæggeEt af skolereformens vigtigste mål er, at alle børn skal lære mere. Og ifølge eleverne er vejen til det at fokusere på motivation. ”Det er vigtigt at skolen kan motivere børnene, så de tænker “Ej hvor er det fedt!,” siger Caroline Brix Glud fra 8.b på Rungsted Skole. ”Det kan man gøre ved at inddrage eleverne i undervisningen. Hvis eleverne selv har været med til at bestemme, hvad der skal ske, kan de ikke så godt sige, at det gider de ikke. Eleverne skal selvfølgelig ikke bestemme alt, men læreren skal tale med dem om undervisningen.”

”Eleverne skal også inddrages mere, når elevplanen bliver lavet,” siger Nicklas Casthøj. Det er vigtigt, at eleven taler med læreren og finder ud af: Hvad har jeg brug for at lære mere af? Hvad er jeg god til? Hvad har jeg lyst til?”

Eleverne skal fra næste skoleår gå i skole op til 35 timer om ugen. Men skoledagens længde skræmmer ikke.

Súsanna Maria Højgaard Jacobsen fra 8.b på Usserød Skole er en af de elever, der fra næste skoleår kan se frem til en 35 timers skoleuge. ”Det lyder umiddelbart som lang tid, men jeg er egentlig tilfreds med det. Det er indholdet af undervisningen, der afgør, om jeg har lyst til at være der.”

Hendes skolekammerat Nicklas Casthøj fra 8.c supplerer: ”Det handler om at give eleverne valgmuligheder, så defår indflydelse på deres egen skoledag. Når det følessjovt, bliver man glad for at gå i skole. Hvis man kan lide noget, så får man meget mere lyst til at gøre det.”

Eleverne mener, at en længere skoledag bør give bedre muligheder for, at alle får tilgodeset deres behov. ”Undervisningen skal gribe den enkelte elevs lyst og interesse,” siger Súsanna Maria Højgaard Jacobsen. ”Jeg synes f.eks., jeg er ret kunstnerisk, og jeg kunne godt tænke mig at udfolde den side af mig selv mere i undervisningen.”

Elever:

Inddrag os – det motiverer!

”Undervisningen skal gribe den enkelte elevs lyst og interesse” Súsanna Maria Højgaard Jacobsen, 8.b på Usserød Skole

Nicklas Casthøj og Súsanna Maria Højgaard Jacobsen, Usserød Skole Caroline Brix Glud, Rungsted Skole

FAKTA OM

Bevægelse• Elevernekommerigennemsnittilat bevægesig45minutterhverdag• Bevægelsekanværeathinkeentabel, tageenløbepauseellerspilleetboldspil• Bevægelsestyrkerelevernesindlæringogtrivsel

Skole. ”Vi forsøger at skabe en større helhed i under-visningen, så tingene giver mening for børnene.” Et eksempel er de nyetablerede udendørs læringsrum. ”Her bliver der skabt sammenhæng, når 9. klasse i kristendom debatterer dyrevelfærd eller livet og døden samtidig med, at de er med til at slagte hanekyllinger. Et andet eksempel er natur og teknik for de mindre elever, hvor vi kan se på, hvad der sker fra æg til kylling til kyllingesteg,” uddyber Hanne Larsen. Den nye skoledag giver eleverne mulighed for at opleve sammenhæng, fordi der er mere tid at bruge af, og fordi skoledagen er fleksibelt organiseret. ”På den måde kommer der også lidt mere ro på”, siger Hanne Larsen.

Vi tager fat på en udviklingBåde Hanne Larsen og Per Høxbroe understreger, at man nu starter en udvikling. Med hele dette års forarbejde erder skabt et godt fundament, som skolerne vil bygge viderepå. ”Jeg lægger vægt på, at medarbejderne får ansvar og indflydelse. Det er vigtigt, at der nu bliver plads og ro, så vi kan afprøve, justere og lave om ,” siger Per Høxbroe.

Den nye folkeskole sætter rammer, der gør, at eleverne trives og bliver dygtigere.

På Hørsholm Skole har skoleleder Per Høxbroe et klart mål: Det skal være sjovt at gå i skole både for elever ogfor medarbejdere. ”Vi skal skabe rammerne for, at elev-erne trives og bliver dygtige, og så skal det altså være sjovt. Og på Hørsholm Skole er vi allerede godt i gang,” siger Per Høxbroe og fortsætter, ”Vi går i skoven og har matematik, og vi har f.eks. vores egen urtehave. Med skolereformen kommer det bare til at hænge bedre sam-men, fordi der er mulighed for større smidighed i forhold til skemaet. Mit håb er, at eleverne vil opleve en større sammenhæng mellem teori og praksis.”

En død kylling kan lære én mange tingAt få teori og praksis til at hænge sammen er også en central pointe for souschef Hanne Larsen på Rungsted

Skoleledelser:

Det skal være sjovt at gå i skole

“Det er vigtigt, at der nu bliver plads og ro, så vi kan afprøve, justere og lave om“Skoleleder Per Høxbroe, Hørsholm Skole


Hvad sker der fra æg til kylling til kyllingesteg?

Per Høxbroe, skoleleder på Hørsholm Skole.

Hanne Larsen, souschef på Rungsted Skole.


FAKTA OM

Lektier • Dervilfortsatværelektierpåalleskoler• Alleskolerharudarbejdetenlektiepolitik• Alleskoleretablererlektiecafeer/studietid


situationer. Det giver overskud og plads til god indlæring. Derfor giver Natur- og BevægelsesSFO rigtig god mening. Samtidig gør vi meget ud af at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, så vi skaber rum til forskellige behov,” uddyber Charlotte Schou-Nielsen.

Når skolereformen træder i kraft til august bliver tiden i SFO lidt kortere. ”Efter sommerferien har vi mindre tid, men vi vil stadig have SFO af samme høje kvalitet. Vi skal være godt forberedte, så børnene nemt kan komme i gang med eftermiddagens aktiviteter. Og så handler det om at blive ved med at gøre SFO’en til et rart og trygt sted for alle børn,” siger Charlotte Schou-Nielsen.

Attraktivt ungemiljøAt alle SFO’er i Hørsholm Kommune er certificerede som Natur- og BevægelsesSFO betyder, at der er grobund for et rigtig godt samarbejde på tværs, hvor man kan bruge hinandens områder og ressourcer. Samarbejdet bliver også centralt for at kunne tilbyde de ældre børn, dem i SFO2, nogle attraktive ungetilbud. ”Ved at bruge hinandens forskellige styrker vil vi gerne kunne tilbyde et ungemiljø med en stor grad af medbestemmelse,” siger Charlotte Schou-Nielsen.

Læringen fortsætter, når børnene kommer i SFO.

Børn i forskellige aldre suser rundt på moon-cars eller hænger med hovedet nedad i klatrestativet. Indenfor sidder et par piger helt koncentrerede og knytter arm-bånd med en pædagog. I sandkassen bygges der kager og liftes sand, og på volden er der lagt op til, at der skal tændes bål. Det er eftermiddag, og det er SFO-tid.

Lyst og nysgerrighedI Hørsholm Kommune er alle fire SFO’er blevet certifi-cerede som Natur- og BevægelsesSFO. Det betyder, at naturen ikke kun er noget, man går ud i, men at med-arbejderne aktivt udfordrer børnenes motorik og deres sanser. Når man er i naturen, er det svært ikke at bevæge sig, og børnene får en mere naturlig tilgang til naturen. Og så lærer de også at passe på dén og på hinanden.

”Læringen stopper ikke, når børnene kommer fra skole. Der er også masser af læring i SFO’en. Men det er nok et mere uformelt læringsrum, som i højere grad end i skolen er styret af lyst og nysgerrighed,” siger Charlotte Schou-Nielsen, som er leder af Vallerødskolens SFO.

”At børnene er i balance med sig selv, er kropsbevidste og selvhjulpne gør, at de kan håndtere mange forskellige

SFO’er:

Kortere tid, stadig plads til leg og læring

”Efter sommerferien har vi mindre tid, men vi vil stadig have SFO af samme høje kvalitet” Charlotte Schou-Nielsen, Vallerødskolens SFO

FAKTA OM

SFO• PrisenforatgåiSFOreduceres,sådensvarer tildenreduceredetid• Lukketidspunkteteruændret• SFO’entilbyderstadigenbredvifteafaktiviteter

Charlotte Schou-Nielsen, SFO-leder på Vallerødskolen


SFO’er:

Kortere tid, stadig plads til leg og læring


En positiv udfordring Både Esben Christensen og Birgitte Dyreborg nævner, at skolerne i Hørsholm har et rigtig højt niveau og ligger flot på landsplan. De er enige om, at det fortsat skal være visionen at være de bedste i landet. ”Niveauet af fag-timer har altid ligget højt i Hørsholm Kommune, og vi har stadig et ønske om, at vi skal ligge i toppen”, siger Esben Christensen. ”Jeg ser skolereformen som en positiv udfordring, som også vi som forældre og som skolebestyrelse har ansvar for at få implementeret på en god måde. Vi glæder os til at se, hvordan den nye skoledag bliver”, siger Birgitte Dyreborg.

Den nye skole har mere plads til fordybelse, fleksibilitet og til at støtte og udfordre.

”Mere tid til fordybelse,” sådan svarer både skolebesty-relsesmedlem Esben Christensen fra Rungsted Skole og skolebestyrelsesformand Birgitte Dyreborg fra Hørsholm Skole, når de bliver spurgt om, hvad den nye skoledag vil bringe. ”At skoledagen bliver lidt længere vil betyde, at der er mere tid til fordybelse og dermed læring,” siger Birgitte Dyreborg. ”Der er ikke tale om, at eleverne skal sidde længere tid på skolebænken, men at der bliver mulighed for at variere undervisningen. Det betyder, at der bliver mulighed for at differentiere mere, både så den stærke elev tilgodeses og den elev, der har behov for lidt mere støtte, kan få det. ”

Rumme flere børn”Fordi strukturen på skoledagen bliver løsnet op, bliver der plads til fordybelse, som det tidligere har været svært at få ind”, siger Esben Christensen. ”Den nye skoledag ermere fleksibel. Det giver nogle nye muligheder, så tingene ikke bliver så fastlåste. Det tror jeg også gør, at vi kommer til at kunne rumme nogle flere børn, for der bliver plads til lidt flere alternative ting, end der tidligere har været. Og så får vi noget praktik ind i hverdagen”.

Skolebestyrelser:

Godeskoler med højt fagligt niveau

FAKTA OM

Fleksible skemaer• Fleksibleskemaergivermulighedforiperioder atændrepåindholdetiundervisningenogpå holdsammensætningen• Ugedagenesstart-ogsluttidspunkterforbliver desamme• Hverskoletilrettelæggerselvderesskemaer• Fleksibleskemaergivernyemulighederforen merevarieretskoledag

”Den nye skoledag er mere fleksibel. Det giver nogle nye muligheder, så tingene ikke bliver så fastlåste.” Esben Christensen, skolebestyrelsesmedlem på Rungsted Skole

Birgitte Dyreborg, skolebestyrelsesformand på Hørsholm Skole

Esben Christensen, skolebestyrelsesmedlem på Rungsted Skole


foreningen, og det er vigtigt,” udtaler Hanna Bohn Vinkel. ”Med reformen som et fælles anliggende for kommune, skoleledelser og medarbejdere får vi optimale mulighederfor at udvikle vores skoler, så de bliver endnu bedre.”

KulturændringLærerforeningen har i løbet af skoleåret fået henvendel-ser fra lærere, der har været bekymrede over, at de efter sommerferien skal være til stede i længere tid på skolen. ”Det er en kulturændring, der skal ske”, forklarer Marianne Lindholdt. ”Det er vigtigt at kunne fokusere på, hvad det gode er i det, og det har vi kunnet bidrage til.” Fordelen bliver ifølge Marianne Lindholdt, at når lærerne skal udføre stort set alt arbejdet på skolen, kan de til gen-gæld holde fri, når de går hjem. ”Det kan forhåbentlig få stressniveauet ned for nogen, og det er rigtig godt,” siger hun.

Temadrøftelser med politikereUdover samarbejdsmøderne med Center for Dagtilbud og Skole har lærerforeningen to gange i foråret været inviteret med til temadrøftelser med Børne- og Skole-udvalget. Her har de haft mulighed for at give input til politikerne, inden der skal træffes en beslutning. ”Det har været rigtig dejligt at opleve, at politikerne lytter til, hvad vi som fagpersoner siger. Det er klart, at de ikke hver gang er enige med os, men sådan er politik,” siger Marianne Lindholdt.

Et godt samarbejde mellem kommune og lærerforening er en forudsætning for udvikling af skolevæsnet.

I løbet af dette skoleår har der løbende været afholdt samarbejdsmøder om skolereformen mellem Allerød-Hørsholm Lærerforening og Center for Dagtilbud og Skole. Det har både fællestillidsrepræsentant Marianne Lind-holdt og skolechef Hanna Bohn Vinkel været glade for.

Marianne Lindholdt værdsætter, at der på samarbejds-møderne har været plads til at vende både visioner, konkrete tiltag og bekymringer. ”Det betyder meget, at lærerkreds og forvaltning ved, hvad hinanden tænker, og det har de løbende drøftelser givet mulighed for. Når vi ved, hvilke tanker man gør sig i forvaltningen, kan vi bedre give vores kollegaer et billede af, hvordan deres arbejde bliver efter sommerferien.”I Center for Dagtilbud og Skole er man tilsvarende gladfor at få et større indblik i, hvad der rører sig blandt lærerne. ”Vi har et rigtig godt samarbejde med lærer-

Skolechef og fællestillidsrepræsentant:

Reformen er et fælles anliggende

”Det betyder meget, at lærerkreds og forvaltning ved, hvad hinanden tænker” Marianne Lindholdt, fællestillidsrepræsentant, Danmarks Lærerforening

Fællestillidsrepræsentant Marianne Lindholdt og skolechef Hanna Bohn Vinkel

Skolereformen 2014

Hørsholm Kommune - Center for Dagtilbud og SkoleÅdalsparkvej 22970 Hørsholmhorsholm.dk/rundtomreformen Juni 2014

Skoledagens længde

0.-3.klasse:30timerpr.uge 4.-6.klasse:33timerpr.uge

7.-9.klasse:35timerpr.uge

Heraferderiindskoling,mellemtrinogudskolinghhv.2,3og2timertillektielæsning/fagligfordybelse/

studietid,somalleskolertilbyder.

Endnu flere fagtimer

Elevernefårogsåeftersommerferienflerefagtimerend

Undervisningsministerietsvejledendetimetal.

VariationSkoledagenbliver

merevarieret.Detenkeltefagstimerkanhaveskiftende

længde,lærernebrugervarieredemetoderogfagligetimervekslermedunderstøttende

undervisning.

Håndværk og design

Fagethåndværkogdesignerstattersløjdoghåndarbejdeiskoleåret15/16.

SFOKorteretidi

SFO,menfortsatspændendeog

lærerigt.

LektierLektiererstadigendelafatgåiskole.

BevægelseEleverne kommer i

gennemsnittilatbevægesig45minutter

hverdag.

Åben skoleSkolerneåbner

sigmeremodlokal-samfundetoginddragermusikskole,foreninger

ogerhvervsliviundervisningen.

UdskolingslinjerFraskoleåret15/16

etableresudskolingslinjer,hvorelevernefårmulighedforatarbejdeidybden

medsærligefagområder.

EngelskAlleredeiårerder

indførtengelskiførsteklasse.Detfortsættereftersommerferien,såalleeleveri1-9.klasse

harengelsk. 2. fremmedsprog

I5.klassepræsenteresalleeleverforbådetysk

ogfransk.Hereftervælgereleverne,hvilketsprogdevilfortsættemed.

Rundt om reformen

kort

M2A

D

horsholm skolereform juni2014

Documents