fredensborg skolereform

SKOLEREFORMEN 2014

Vi er allerede på reformsporet

En markant bedre skole i vente

Et unikt frirum til læring og fællesskab

Motivation og succeser får eleverne til at blomstre

Stort JA til motion og variation

Information til

forældre om

skolereformen

Når vores skolebørn efter en velfortjent sommerferie starter igen til august, bliver det i både en ny og velkendt skole. Vores dygtige lærere er de samme, skolebyg-ningerne er stort set også de samme og alligevel vil meget være anderledes. Den nye skolereform træder nemlig i kraft og med den en række ændringer af den hverdag, eleverne kender i dag. Med denne avis vil vi fortælle om de ændringer, der kommer til at ske gennem historier fortalt af elever, lærere og pædagoger.

Vi har i forvejen gode folkeskoler, som nu bliver endnu bedre med reformen. Skolerne i Fredensborg Kommune er kendt for at være nogle af landets mest innovative, når det gælder nye og mo-derne måder at skabe læring på. Og vi klarer os generelt meget fl ot i forskellige analyser af landets folkeskoler. Men vi har som andre kommuner også udfor-dringer med, at de dygtigste elever ikke altid føler sig udfordret. Samtidig har vi en gruppe af børn og unge, der desværre

ikke kommer ud af folkeskolen med kompetencer, der giver dem mulighed for efterfølgende at tage en uddannelse. Det er ikke nødvendigvis hverken lærer-nes eller børnenes skyld, men handler måske mere om den måde, vi hidtil har indrettet folkeskolen på.

Med skolereformen er det hensigten, at der skal undervises på nye og spæn-dende måder, der giver det enkelte barn de bedste forudsætninger for at lære og dygtiggøre sig i folkeskolen. I den nye skoledag skal alle børn opleve succes.En forudsætning for det er et opgør med, at al læring nødvendigvis skal fi nde sted foran en tavle. Jo der skal fortsat ske undervisning, som vi kender det, men det vil blive suppleret af andre måder at lære på. Naturen, det omkringliggende samfund, hændernes færdigheder og motionen skal ind i undervisningen.

Samtidig skal pædagoger og lærere ar-bejde tæt sammen om at støtte eleverne bedst muligt. F.eks. med lektiehjælp. En ting ændrer vi dog ikke ved. Det er vores mange fritidstilbud, hvor leg og læring fortsat vil gå hånd i hånd, og hvor der fortsat vil være et tæt samarbejde med skolerne.Så det er i sandhed en ny velkendt skole, som venter eleverne efter sommerferien. En skole, som vi med rette har høje for-ventninger til, og som skal sikre, at vores børn er parate til at møde de behov og krav, der stilles i morgendagens samfund.

Thomas Lykke Pedersen Borgmester

Hanne BergFormand for Børne- og Skoleudvalget

Mod en ny og bedre skole

Skolereformen 2014

- Intentionerne i reformen er gode, og jeg tror, at alle lærere holder fast i, at formålet er at gøre eleverne dygtigere, så de får fl ere muligheder senere i livet, siger Mette Rantzau, der er lærer på Nivå Skole Nord, hvor elever i 6. til 9. klasse går. - Giv reformen lidt tid, så er jeg sikker på,at eleverne får en skole, de vil blive mere glade for at gå i. Jeg underviser i udskolin-gen og ser mange skoletrætte elever - dem tror jeg, at der bliver meget færre af i fremtiden. Eleverne får kreativitet og variation i undervisningen og fl ere indsat-ser i forhold til at motivere den enkelte. Jeg er tryg ved fremtiden, fordi jeg kan se, at vi på en eller anden måde allerede gør meget af det nye, der kommer, siger Mette Rantzau.Hendes kollega Jan Wilkens Schmidt fra Endrupskolen har også blik for de nye muligheder - især glæder han sig til en mere åben struktur og mindre afhængig-hed af klokken:- Jeg skal bruge mindre tid på skema-tekniske problemer og kan tilrettelægge mere spændende undervisningsforløb. ”Det vil bl.a. give tid til nysgerrighed og de situationer, hvor eleverne lader viden sive direkte ind og aldrig glemmer den - de gyldne øjeblikke, hvor der er tid til at tage fat i elevernes undren over det, de møder på deres vej,” forklarer Jan Wilkens Schmidt.

En mere sammenhængende skoledagEt af reformens mål er, at elever i 8. klasse skal kunne det, som elever i 9. klasse kan

i dag. Det mener Mette Rantzau godt kan lade sig gøre:- Det er rigtig godt, at eleverne skal be-væge sig mere og få mere individuelt tilrettelagt støtte og så vidt muligt få lektierne lavet i skoletiden. Jeg er også glad for det større fokus på forældre-samarbejde, da det virkelig får eleverne til at rykke - og så er jeg enig i, at elev-inddragelse er vejen frem. Det er også en supergod ide, at alle elever skal have en kontaktperson. Som klasselæ-rer synes jeg ikke altid selv, at jeg når rundt om alle mine elever, så er det rart at vide, at f.eks. matematiklæreren ser dem, som jeg ikke nåede, siger hun.

I det store hele giver ændringerne en mere sammenhængende skoledag – og det er en kæmpe fordel for alle elever, mener begge lærere. For Jan Wilkens Schmidts elever fra specialklasserne er det især de sam-menhængende skoledage, der kommer til at rykke.

egne små vindmøller af genbrugsmate-rialer og gamle generatorer fra den lo-kale ophugger - og ideerne har eleverne selv fundet på YouTube. Det er læring, der motiverer og virker, siger han.

- Det fungerer bedre for eleverne, når jeg ikke behøver at stoppe et godt læ-ringsfl ow i dansk, fordi klokken har slået matematik. Jeg får også langt bedre mulighed for at kunne lave udeskoler, som jeg brænder for. Det er her, jeg ser eleverne arbejde mere koncentreret og uden uro og konfl ikter. Når vi er i gang med et undervisningsforløb, der foregår uden for skolen, får eleverne ud over frisk luft og bevægelse også deres an-dre kompetencer i spil. Det kan være, at vi kigger på butiksvinduer i gadebilledet og taler geometri og former - og ad den vej inddrager den virkelige verden. Eller som nu, hvor vi er i gang med et vind-mølleprojekt, der giver eleverne praktisk erfaring til at bygge på deres teori fra et tema om klima og miljø. Vi bygger vores

Lærerne:

En markant bedre skole i vente

Læs mere på www.fredensborg.dk/skolereform

To lærere fra kommunens skoler fortæller om deres forventninger til skolereformen.

” Det vil bl.a. give tid til nysgerrig-hed og de situationer, hvor eleverne lader viden sive direkte ind og aldrig glemmer den - de gyldne øjeblikke, hvor der er tid til at tage fat i elever-nes undren over det, de møder på deres vej ”

Jan Wilkens Schmidt, lærer.

”Skolerne i Fredensborg Kommune er kendt for at være nogle af landets mest innovative, når det gælder nye og moderne måder at skabe læring på.”

Lærerne får nye arbejdstider,

men der er stadig mulighed

for at afholde forældremøder

mm. i eftermiddags- og

aftentimerne.

ædagoger o ærere ar-

Skolereformen giver børn

og unge en længere, mere

sammenhængende og varieret

skoledag med daglig motion

og bevægelse integreret.

Skolereformen 2014

Bevægelse og frisk luft i løbet af timerne,er det, Signe fra Nivå Skole sætter fi ng-eren på som det bedste ved skolere-formen. Magnus fra Fredensborg Skole istemmer: - Det er superfedt at få frisk luft og motion sat på skemaet. Vi har allerede lange dage nu, men den ene dag om ugen, hvor jeg har idræt i mellemtimerne, kan jeg mærke, at jeg er meget mere klar i hovedet resten af dagen, siger Magnus, der også cykler 10 kilometer dagligt og spiller fodbold.

Ud med kedelig undervisningDet øgede fokus på IT, som reformen lægger op til, hitter stort hos eleverne:- Vi har på Fredensborg Skole fået iPads og kan f.eks. lave små fi lm på iMovie som alternativ til visse skriftlige opgaver. Det er en god og motiverende måde at lære på, siger Magnus. Marie er også vild med, at IT i højere grad skal integreres i undervisningen. Hun er dog en smule nervøs for, om lærerne bliver holdt fast i målsætningen, så de, der ikke er helt oppe på IT-beatet, ikke bare fortsætter som de plejer.

Den skepsis breder eleverne ud på fl ere af reformens områder, bl.a. kravet til mere varieret undervisning. De mener, at lærere på det generelle plan er gode til at variere, men de har også mødt ”udgaver af old-school læreren”, der kører sit eget uinspirerende show foran tavlen, fortæller de: - Reformen hjælper de sidste gammel-

dags lærere til at ændre deres under-visningsform, tilføjer Magnus.- Variation er det, der giver god under-visning, og det forstår en god lærer. Jeg er glad for, at vi skal have mere kreativi-tet og variation i skoledagen, men også spændt på, om det vil gøre helt op med kedelig undervisning - det håber jeg, siger Marie.

Hun mener ligesom Magnus og Signe, at en god skoledag er, når man veksler mellem at være ude og inde og bliverundervist på forskellige måder og med forskellige vinkler. Stemningen skal væregod og læreren skal kunne holde klas-sen i ro - være fagligt dygtig, positiv og god til at få alle med, lyder det samlet. Signe savner mere kreativitet i skolen: - Jeg vil også meget gerne ud af skolensområde og se og røre ting i stedet for bare at skulle høre. Jeg er lidt træt afaltid at skrive rapporter. Skal vi f.eks.lave noget om befolkningstilvækst i geografi , kunne man jo også lave en video, foreslår hun.

Lektiecafe kan løfte de svagesteEleverne ser frem til lektiecafeen, der skal indføres i skolerne. Lektiecafeer er tænkt som en mulighed for at få lektierne af vejen inden for skoletiden, men de er ikke alle sikre på, om det kommer til at holde i praksis. Under alle omstændigheder er det et godt tiltag, mener Magnus: - Jeg tror, at kombinationen af mere bevægelse og støtte i lektiecafeen især

vil kunne samle dem op, der har det svært i skolen og som måske ikke får så meget støtte hjemmefra. Signe er også optaget af, at alle elever skal have et fagligt løft, så forbedringer-ne ikke kun kommer de dygtige til gode. Hun har sit eget bud på, hvad der skal til for at få de fagligt svage elever med:- Man skal ikke acceptere, at der er

elever, der bare sidder og kigger på uret og ser skolen som noget, der bare skal overstås. Lærerne skal fi nde det, der interesserer den enkelte elev, så de får lyst til at være med og de andre elever kan så hjælpe igennem gruppearbejde. I min klasse bliver grupper ofte sat sam-men, så vi kan hjælpe hinanden – det lærer alle jo af, siger hun.

Eleverne anbefalerEleverne fortæller, hvordan en mere varieret skoledag kan se ud:

• Færre skift mellem fag og mere tid til fordybelse

• Ikke kun tavleundervisning, men fl ere projekter

og fl ere ture ud i samfundet

• Flere besøg af eksperter fra det virkelige liv

• Mere lektiecafe på skolen og færre lektier hjemme

• Flere pauser

Signe, elev i 8. klasse på Nivå Skole.

Magnus, elev i 8. klasse på Fredensborg Skole.

Marie, elev i 8. klasses på Langebjergskolen.

- Reformen tegner godt! Det er vel altid fedt at blive klogere, selv om jeg ikke kan vurdere, om det er nød-vendigt, siger Marie fra Langebjergskolen. Hun er en af tre 8. klasses elever, som her fortæller om sine tanker om og ønsker til en ny skoledag.

” Jeg er glad for, at vi skal have mere kreativitet og variation i skoledagen ”

Marie, elev på Langebjergskolen.

Eleverne:

Stort JA til motion og variation

” Variation er det, der giver god undervisning, og det forstår en god lærer. ”

Magnus, elev på Fredensborg Skole.

b idd ki å t

undervisningen

bliver mere varieret?

Bevægelse bliver en fast del

af skoledagen. Hver elev skal

i gennemsnit være involveret i

fysiske aktiviteter min

45 minutter om dagen?


Skolereformen 2014


Alle Fredensborg Kommu-nes skoler deltager i foråret i et forsøg, der skal ruste dem til virkeligheden efter reformen. To 6. klasser fra Endrupskolen dykker ned i bevægelse, trivsel og rela-tioner.

”Hvordan er det nu, man er ”toast”?”, ud-bryder en dreng, mens han hopper op og ned af iver i skolegården på Endrupskolen.”Hvem kan det her?” råber klassekamme-raten, mens hun laver cirkler med denene fod og samtidig kører sin pegefi nder op og ned i lige linje. Der er ti minutter til ”hjernepausen”, men eleverne vil gerne i gang med de nye, sjove koordinations-lege. Klasserne er i gang med anden ugeaf en forsøgsperiode på fi re, hvor de tager forskud på, hvordan skoledagen bliver efter august.

Lærer: ”Vi skal blende overetagen og fødes på ny”Endrupskolen og resten af folkeskolerne i Fredensborg Kommune skød forsøgs-perioden i gang med to forberedelsesdage for personalet fra udvalgte klasser. Med pilotprojektet ”Drivhuset – forsøg med nyskoledag” fi k de mulighed for at tage for-skud på en ny, dynamisk og mere varieret skoledag med afvekslende aktiviteter og læringsmiljøer. Forberedelsesdagene forløb i en nysgerrig og positiv stemning og sætninger som ”turde give slip”, ”tillid til egne og andres kompetencer”, ”fremme det unikke i samspillet”, fl ød frit fra lærere og pædagoger, mens de fandt det fælles fodslag, som skolereformen kræver af dem i fremtiden. Der blev shoppet igen-

verne. Det indeholder udover en masse bevægelse også udeundervisning, hvor lærerne bruger lokalmiljøet i undervisnin-gen. Klassen går f.eks. i Slotsparken og måler brændestabler, omkreds af træer og beregner deres højde og så videre. Derefter går de tilbage til klassen og indskriver tallene i excelark, udregner rumfang, areal, og fi nder en sammen-hæng mellem pi og omkreds, forklarer han videre.

Elev: ”Man bliver helt vågen” ”Er vi klar til at gå i gang med hjerne-pausen?”, råber DGI-konsulenten, der er kommet i mellemtiden. ”1-2-3 ba-na-na” gentager hun - og elever, lærer og pædagog klapper i takt sig selv på bryst eller lår og skifter når hun giver signal til hinandens håndfl ader. Øvelsen afrundes med high-fi ves og fnis over det tydelige faktum, at børn bare er bedre og hurtigere end voksne til at koordinere bevægelser. Torben Wisbom forklarer, at det overord-nede mål med forsøget er at få et billede af, hvilke barrierer og udfordringer, de kan møde efter reformens indførelse:

- Når vi kender udfordringerne, vil vi for-søge at ”afl use” dem på forhånd. Vi har en række indsatser, bl.a. vil instruktøren fra DGI komme en gang om ugen og instruere i hjernepauser i forsøgsperioden. Børnenes puls skal måles og vi er meget spændte på, om powerbreaks giver bedre indlæring, siger han. At fysisk udfoldelse gavner læringen, har eleverne fanget:”Det er sjovt at få motion ind i timerne. Man kan godt mærke, at man bliver helt vågen”, siger Frederik.

nem inden for f.eks. grafi k, video, motorik, musik, fysioterapi, dokumentation og eva-luering, børneeksperter, ungdomsskolen, lektiehjælp - og et hav af andre smags-prøver: - Jeg er ret varm på ideen om billedkunst i det fri, og jeg forestiller mig, at min klasseskal arbejde med ”landart”, som er tredi-mensionelt kunst med forskellige mønstre af naturmaterialer. Når vi arbejder udenfor, giver det ny læring og nye erkendelser hos børnene. Jeg synes, at de her forbe-redelsesdage er en god måde at få en helmasse ny inspiration på. Reformen bety-der jo, at vi skal ”blende” hele overetagen og fødes på ny som lærere, så i den pro-ces er det godt at få så mange input som muligt, lød det fra deltager Helene Bund-gaard, der er dansk- og billedkunstlærer for en 3. klasse på Nivå Skole.

Hjernepauser og elevinddragelseTilbage på Endrupskolen er forsøgs-kaninerne elever fra en 6. klasse og en specialklasse på Endrupskolen, der sammen og hver for sig er ved at teste, hvad bevægelse, pauser, frisk luft og høj puls gør ved trivsel, indlæring og relationer:

- Fokus i dette forsøg er på bevægelse, sociale fællesskaber og hvordan bevæg-else påvirker elevernes indlæringsparat-hed. Eleverne skal hver dag have pulsen op i 10 minutters powerbreaks og have fl ere ”hjernepauser” i løbet af dagen. Hjerne-pauser giver eleverne 10-20 minutter udenfor, hvor vi sammen leger forskellige koordinationslege, som styrker balanceevnen og giver dem noget andet at koncentrere sig om, forklarer Torben Wisbom, der er en af de tre lærere, som kører forsøget. Projektet skal øge indlæringen, fremme sociale kompetencer og inddrage ele-

Forskud på en ny skoledag

Skolen I Virkeligheden

og skolerne samarbejder.

Nyt i velkendte rammer

• Den nye lov åbner for undervisning

på tværs af fag og klasser.

• Klassen, som vi kender den, vil stadig være

omdrejningspunkt for elevernes skoleliv.

• Om hver klasse er der et teamsamarbejde

af lærere og pædagoger - ligesom nu.

Erfaringer til ny skolepraksis Forsøget ”Drivhuset – Skolen I Virke-

ligheden” indledtes i februar, hvor

lærere og pædagoger mødtes til to

forberedelsesdag for at inddrage og

sparre med Skolen i Virkelighedens

store netværk og korps af praktikere

og faglige eksperter fra blandt andet

fritidsforeninger, musikskole og

virksomheder.

www.skolenivirkeligheden.dk

Herefter gennemførte klasser fra

kommunens syv skoler sammen

med deres lærer- og pædagogteam

fi re ugers afprøvning med fokus på

læring, den varierede skoledag og

understøttende undervisning.

400 elever, 27 lærere og 18 pæda-

goger har med forsøget fået vigtige

erfaringer med den nye læringsform

og de nye principper for skolerne.

Erfaringer fra forsøgene videregives

til de øvrige lærere og pædagoger

på skolerne, så de kan bruges

som grundlag for en ny praksis

fra august 2014.

Matematik i det fri.

Læringsmiljøer i skolegården.

Skolen I Virkeligheden er Fredensborg Kommunes udeskoleprojekt, som gen-nem netværk skaber kontakt mellem skolen og samfundet.

Skolereformen 2014


Elever skal have fl ere succeser – og det åbner skolereformen nye mulig-heder for, mener skoleleder Kirsten Birkving:

- Lige nu er vi i gang med forarbejdet til reformændringerne, og vi prioriterer højest at få elever, forældre og personale invol-veret, så alle er klar til forandringerne. Reformarbejdet er en langvarig proces, der begynder til august og som langsomt og sikkert kommer til at tage form. Vores hovedbudskab til forældrene er, at vi står klar, har mod på det hele - og glæder os.- Ingen ændringer vil dog være hugget i granit, når eleverne begynder efter som-merferien. Billedligt talt former vi sammen skolen i bløde, fl eksible materialer, så vi hen ad vejen kan justere det, der ikke virker godt nok. Nøgleordet i reform-arbejdet er for os motivation. Fra dag 1 har vi vores fokus på skolereformens tre hovedmål, og hvordan vi kan udvikle os i praksis. En af ændringerne bliver, at vi inviterer nye aktører ind fra lokalområdet til at være med til at løfte undervisningen. Eleverne efterspørger selv varierede undervisningsformer, så vi skal bruge verden omkring os mere og f.eks. ind-drage gymnastikforeninger, musikskolen, naturen og virksomheder.

- Vi kommer til at arbejde endnu mere målrettet med at motivere eleverne til læring og faglig udvikling. Vi er rigtig gode til at løfte både midten og toppen blandt eleverne – der, hvor vi kan blive bedre,

heder - lige fra matematik-stikbold til bio-logiture til skov og strand. Vi skal også sammen med pædagogerne have den nye understøttende undervisning sat på skinner, så vi sikrer, at alle elever bliver udfordret på deres eget niveau. Det er desuden vores mål at tilbyde vores elever i udskolingen korte kursusforløb af3-6 ugers varighed med alt lige fra tema-forløb inden for science og dansk til projekt-opgave på engelsk, undervisning i innova-tion, friluftsliv samt læse/stavekurser. - Skolens vision er ”lad talentet blomstre”, fordi vores skole skal bygge på, at den

er i forhold til at få de fagligt svage elever med. Derfor skal vi arbejde mere intensivt med at fi nde nye veje til at vække lysten til at lære. I vores talentundervisning og holdopdelte undervisning ser vi alle - også de fagligt svage elever - blomstre og folde sig ud, så vi skal både have mereaf det og fl ere nye tiltag i forhold til at bryde den negative sociale arv. Vi vil bruge reformens nye muligheder til at vise eleverne, at selv om forældrenes mulighed for at få en uddannelse - kort, mellemlang eller lang - ikke har været til stede, så står dørene åbne for dem. Når vi først har fundet døren ind til det, der motiverer den enkelte elev, står alle muligheder åbne, fordi en succesoplev-else hurtigt bliver løftestang for nye i andre fag, siger Kirsten Birkving.

Fagligt dygtige unge med mod på livet og masser af personlige og sociale kompetencer i rygsækken. Det er sådan, skoleleder Frank Jensen forestiller sig sine elever:

- Vi synes selv, at Humlebæk Skole er på forkant i forhold til skolereformen. Vi kalder os en skole i bevægelse, fordi vi hele tiden udvikler os og fordi idræt og bevægelse er højt prioriteret. Vi glæder os til at tage udfordringen op med at gøre vores elever endnu dygtigere. Vi har længe brugt holddannelser i form af årgangsundervisning og lektiecafeer, og vi inddrager allerede nu det omgivende samfund i undervisningen. Noget af det nye er en forældrebank, hvor forældre med forskellige erhverv tilbyder deres viden for eleverne - og så har vi indkøbt iPads til alle elever fra 6. til 9. årgang og er i fuld gang med at udvikle vores under-visning med dem. - Lige her og nu arbejder vi med at få dedaglige 45 minutters motion ind i under-visningen, og der er jo uendelige mulig-

enkelte elev med udgangspunkt i sine styrker og talenter får succesoplevelser med læring. Nu har vi fået mere under-visningstid, og vi har fået pædagoger på skolen til at hjælpe os med at løse opgaven med at gøre vores elever endnu dygtigere. Når vi forestiller os vores elever forlade Humlebæk Skole, ser vi unge menne-sker, der er blevet fagligt meget dygtige, og som også grundlæggende har livs-mod. De har gode sociale kompetencer og tør tage initiativ og sige deres mening, siger Frank Jensen.

Skolelederne:

Motivation og succeser får eleverne til at blomstre

Hvis de 45 minutters bevægelse

om dagen bliver brugt udelukkende på løb,

så vil eleverne i Fredensborg Kommunes skoler

hver dag tilsammen kunne tilbagelægge

næsten 40.000 km. Det svarer til en tur

rundt om kloden.

Det er et af målene med

reformen, at eleverne fremover

skal kunne det i 8. klasse som

de, der i dag går i

9. klasse kan.

” Vi vil bruge reformens nye muligheder til at vise eleverne, at selv om forældrenes mulig-hed for at få en uddannelseikke har været til stede, så står dørene åbne for dem. ”

Kirsten Birkving, skoleleder

Folkeskolereformens 3 overordnede mål:

• Folkeskolen skal udfordre alle elever,

så de bliver så dygtige, som de kan.

• Folkeskolen skal mindske betydningen af

social baggrund i forhold til faglige resultater.

• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal

styrkes blandt andet gennem respekt

for professionel viden og praksis.

vil!”, siger hun. Kammeraten Emil har dog også set fremtidens muligheder: ”Jeg glæder mig sindssygt til 3. klasse, fordi jeg skal hen på den klub, hvor der er computere og en kæmpe hoppepude. Jeg har været der engang - det er der, hvor de også har en basketbane og en popcornmaskine!

Eleverne i Fredensborg

kommune i gennemsnit får

én time længere skoledag?

Skolereformen 2014


”Man saver først en masse skiver af en gren og sliber med sandpapir. Til sidst maler vi dem røde, grønne, guld eller sølvfarvet – så er de blevet til rollespils-mønter, som vi kan købe saft og boller for. De røde er dem, der er mest værd, lyder det fra syvårige Magnus, der sammen med tre klassekammerater i træværkste-det på Lundely Fritidshjem er optaget af at spænde skruetvingen om en gren. En etage op er der gang i udklædningstøjet, og to piger i alt for store, højhælede sko fi losoferer over fordelene ved at ”gå på frit”: ”Vi spiller sjove spil med de voksne, vi må lave porcelænsdukker og holde dukkedåbsfest, vi kan danse Wii, bygge huler og lege, at det er vores hus. Og lave hårspænder, væve armbånd og alt muligt! Jeg kan lide at gå på frit, fordi der er én, der hedder Margrethe, som er så sød – og fordi det er svært at lege alene”.I Fredensborg Kommunes fritidstilbud har børn masser af frirum til at dyrke venskaber med professionelle voksne og andre børn. Netop evnen til at danne relationer, skabe resultater sammen med andre og sætte sin viden i spil på tværs af fag og kultur, bliver noget af det, der skal sætte danske børn i stand til at møde morgendagens krav, forklarer pædago-

gisk konsulent Jette Kyhl - og det får de i fritidstilbuddene.

God til livet- Vi har nogle gode og populære fritids-tilbud i Fredensborg kommune, og det bliver vi ved med at have, også efter skolereformen er trådt i kraft. Fritidstil-buddene leverer meget høj kvalitet og personalet er superdygtige til at bringe deres forskellige talenter i spil, og aktivi-teterne spænder over alt fra musik, tea-ter, rollespil, dans til syning, træværksted, kreative opgaver og så videre, siger Jette Kyhl med en vigtig tilføjelse:- Aktiviteterne er aldrig kun et mål i sig selv. De er redskaber i det utroligt vigtige projekt, det er at hjælpe børn og unge til at blive gode til livet og til at kunne agere i en verden, der konstant forandrer sig.

I fritidstilbuddene er der frie omgivelser og mange uderum, der giver plads til en lang række sunde og lærerige aktiviteter.

Fællesskab med meningDet er med stor energi og kreativitet at fritidshjem og klubber har kastet sig ud i arbejdet med at skabe et bedre og mere sammenhængende skoleliv for kommu-nens børn:- Vi står i dag med rigtig mange menings-fulde aktiviteter, som giver børn og unge et unikt frirum med fællesskab, læring ogkammeratskab. Børn har mange forskel-lige måder at lære på, og det tilgodeser fritidstilbuddene – det kan for eksempel være drengen, der knækker koden til matematik, mens han bygger en sæbe-kassebil i træværkstedet med en voksen. Samværet med kammeraterne og voks-ne, der er fagligt dygtige og interesserer sig for deres verden, er et vigtigt element i børne- og ungelivet, siger Jette Kyhl.

På Lundely Fritidshjem fl yder tankerne stadig frit, mens 8 årige Caroline og en håndfuld andre børn er i gang med at knytte nøgleringe: ”Jeg kan godt lide at være på frit, fordi man kan være sammen med sine venner i længere tid og må lave, hvad man selv

Fritidshjem og klubber:

Et unikt frirum til læring og fællesskabVi har nogle gode og populære fritidstilbud i Fredensborg kommune, og det bliver vi ved med at have, også efter skole-reformen er trådt i kraft.

Principper for en ny skoledag i Fredensborg kommune

” Aktiviteterne er aldrig kun et mål i sig selv. De er redska-ber i det utroligt vigtige projekt, det er at hjælpe børn og unge til at blive gode til livet og til at kunne agere i en verden, der konstant forandrer sig. ”

Reformen indebærer

at lærere og pædagoger

arbejder tættere sammen?

gdag

Både fritidshjem og fritidsklubber

vil fremover have åbent fra skolen

slutter og til sædvanlig lukketid.

De gamle åbningstider gælder

stadig i skoleferier. Som forældre vil

man derfor ikke kunne mærke den

reducerede åbningstid, da børnene

blot er lidt længere i

skole og lidt kortere tid i fritidsinsti-

tutionen.

Forældrebetalingen til fritidshjem

og fritidsklubber bliver nedsat som

følge af de ændrede åbningstider.

Det er den enkelte skole, der

bestemmer, hvordan de aktuelle

skemaer og mødetider skal se ud.

Tiderne koordineres med fritids-

tilbuddene, så der er åbent, når

eleverne kommer fra skole.

Fritidsbutikken, fritidshjemmene

og klubberne, kommunen og

foreningslivet er i gang med at

eksperimentere med forskellige

samarbejdsformer og gøre de

første erfaringer med det frem-

tidige samarbejde.

I en ny skoledag...

• er læring centrum for alle aktiviteter

• er naturen og det omgivende

samfund en del af vores

skoledag og læringsmiljø

• skal alle elever opleve succeser

gennem passende udfordringer

og høje faglige forventninger

• samarbejder lærere og pæda-

goger ligeværdigt om det fælles

læringsmiljø

• er fokus på fremtidens krav til

kompetencer, der sætter

eleverne i stand til at udforske

og skabe et meningsfyldt liv

Disse fælles principper skaber

retning i en ny skoledag - og giver

samtidig vide rammer for den enkelte

skole til at arbejde med de løs-

ninger, der passer lige netop der.

Fritidshjem og fritidsklubber

bliver billigere

Skolereformen 2014


Vi er allerede på reformsporet

Jeg er rigtigt godt tilfreds, siger Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed, når hun omtaler skolerne i Fredensborg Kommune: - Vores folkeskoler kan måle sig med de bedste i landet, og vi er glade for at have sat vores fi ngeraftryk på ministeriets oplæg til skolereformen. Vi har de sidste par år oplevet at få politisk opmærksom-hed fra undervisningsministeren og statsministeren, der begge har vist stor interesse for vores alsidige og kreative måde at drive skoler på, så vi er helt sik-kert godt på vej. Men vi kan selvfølgelig også blive bedre - og det bliver vi bl.a.

Vi vil alle sammen – forældre, lærere, ledere og forvaltning – skabe en bedre skole for vores børn. Aftalen er et godt udgangspunkt for, at alle tager ejerskab for det fremadrettede samarbejde, siger hun.

Formand for Fredensborg Lærerkreds, Jørgen Cseh, er under de givne omstæn-digheder - med den uro som lockouten medførte for lærere i hele landet - tilfreds med samarbejdsaftalen.

- Den uro, der har været på landsplan omkring lærernes arbejdstid, har skabt frustration hos lærerne, men kommunen og Fredensborg Lærerkreds er med den nuværende samarbejdsaftale blevet enige om rammerne for arbejdstid og opgaver. Det giver os mulighed for at skabe den tryghed, som er nødvendig for lærernes engagement og arbejds-glæde, så de kan løse den store opgave, det er at gøre en god skole endnu bedre. Det er også positivt, at der er sat penge af til et kompetenceløft af lærerne. Det kan være med til at løse opgaverne i forbindelse med at forstærke indsat-sen for inklusion og det øvrige arbejde med at implementere reformen, siger kredsformanden. Han mener, at det er for tidligt at udtale sig om, hvordan det vil gå med den nye samarbejdsaftale, men at den nuværende har betydet, at Fredensborg-skolerne ligger i top blandt de kommuner, vi sammenligner os med. Sus Emmery tilføjer, at samarbejdsaf-talen giver plads til forskellighed blandt skolerne, men sikrer, at skoleledelsernes overordnede fortolkninger af reformen er samstemte.

Så dygtige elever som muligt Målet med skolereformen er, at alle elever skal udfordres, så de har mulig-hed for at blive så dygtige, som de kan. Det betyder i praksis, at arbejdet med at sætte faglige og personlige mål for den enkelte elev i kommunens skoler skal styrkes. Lærere og ledere skal kompetenceudvikles og pædagoger og andre fagfolk skal være med til at understøtte elevernes læring. Skole-reformen giver alt i alt børn og unge en længere, mere sammenhængende og varieret skoledag med daglig motion og bevægelse integreret, forklarer Lina Thieden: - Omdrejningspunktet i skolerne skal ændres fra fokus på undervisningen til fokus på, hvordan eleverne lærer bedst. Børn lærer forskelligt og i deres eget tempo, så vi skal have mange fl ere forskellige måder at undervise på - fl ere eksperimenter, mere afprøvning af viden

med. de ændringer, der kommer fra august måned i år, siger hun.

Lærerne høres med lokal samarbejdsaftale Selv om reformen handler om børnene, erdet afgørende, at den bygger på tillid mel-lem lærere og ledelse. Derfor har kom-munen lavet en lokal samarbejdsaftale med lærerne omkring deres arbejdstider og opgaver, forklarer centerchef Sus Emmery: - Det er uhyre vigtigt, at vi viser tillid til lærerne og samtidig holder os for øje, hvem vi gør hele dette store arbejde for.

Fra venstre: Jørgen Cseh, Formand for Fredensborg Lærerkreds. Lina Thieden, Direktør for Børn, Kultur og Sundhed. Sus Emmery, Centerchef for Skoler og Dagtilbud.

Skolerne er i forvejen godt på vej mod en mere varieret og motiverende skoledag med nye udfordringer – og skolereformen giver processen et effektivt boost. Vi har spurgt kredsformanden, direktøren og skolechefen om deres forventninger til reformen og betydningen af, at der i Fredensborg Kommune er lavet en lokal samarbejdsaftale mellem lærerne og skolerne om lærernes arbejdsvilkår.

i praksis, holddeling, læring uden for skolen, mulighed for linjefag og meget mere. Naturen, samfundet og omgivel-serne skal i spil, f.eks. kan folk fra det lokale erhvervsliv eller foreningsliv udfylde ekspertroller og vise eleverne virkeligheden, f.eks. ved at stille konkrete opgaver til de største elever - så som at projektere, tegne, bygge og sætte f.eks. en vindmølle i drift.

Mere trivsel og fl ere med ungdomsuddannelseNoget andet af det nye er, at pædago-ger fl yttes til skolerne for bl.a. at indgå i undervisningen sammen med lærerne. Og det er Lina Thieden overbevist om kommer børnene til gode: - Pædagoger er gode til at sikre, at alle er med, og de kender elevernes sociale kompetencer. De kan se, hvilke lærings-miljøer, der virker godt for det enkelte barn og give lærerne vigtig feedback. At de samme voksne går igen i skolen og på fritidshjemmet giver en rød tråd i de aktiviteter, der foregår i og udenfor skoletiden. Selve læringen får også bedre vilkår, når lærere og pædagoger arbejder sammen om klassen. - Vi står også overfor den udfordring at få fat i de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er typisk unge, hvis forældre har ingen eller kun kort uddannelse bag sig, og de skal ind på sporet igen, så de kan få samme mulig-heder som alle andre. Målet er at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så derfor skal vores folkeskoler kunne fastholde, motivere og variere undervis-ningen, så alle unge kan gennemføre afgangsprøverne. Den ny erhvervs-skolereform sætter jo også adgangskrav til eleverne og dermed folkeskolens niveau, vejledning og evne til at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Vores skoler skal give alle elever, uanset deres sociale baggrund, de bedste muligheder for at blive så dygtige, som de kan, så de forlader folkeskolen med de rigtige kompetencer til at gå videre ud i livet, siger Lina Thieden.

Samarbejdsaftalen, som beskriver

rammevilkårene for lærernes ar-

bejdstid i Fredensborg Kommune,

skal bidrage til at realisere målene

i Folkeskolereformen samt fremme

et godt arbejdsmiljø på skolerne.

Samarbejdsaftalen beskriver, hvor

mange timer om ugen lærerne skal

være til stede på skolen i de uger

hvor der er undervisning.

Her er der i Fredensborg enighed

om at lærerne vil være til stede 35

timer om ugen.

Hver lærer får en opgaveoversigt,

som giver den enkelte overblik over

sine opgaver

Aftalen gælder i skoleåret 2014 – 15.

Samarbejdsaftalen i korte træk

Reformen medfører

større fokus på forældre-

samarbejde?

eskriver

ærernes ar-

borg Kommune,

t realisere målene

ormen samt f

smiljø på s

alen bes

om ugen l

på skolen

ervisning.

nsborg enigh

ære til stede 35

sin

ftalen gæ

ve

e træk

opga

kelte

Rådhuset har åbent:Mandag: kl. 8.30 - 17.30Tirsdag - torsdag: kl. 8.30 - 13.00

Fredag lukket for personlig henvendelse, men tlf. 72 56 50 00 er åben fra kl. 8.30 - 12.00

Fredensborg Rådhus Egevangen 3 B2980 Kokkedal

Skolereformen 2014

www.fredensborg.dk

Skoledagen

bliver lidt længere

0. til 3. klasse

går fra 28 til 30 timer om

ugen i gennemsnit

4. til 6. klasse


ugen i gennemsnit

7. til 9. klasse


ugen i gennemsnit

Skolerne åbner sig for

lokalsamfundet og inddrager

i højere grad idrætsforeninger,

musikskoler, museer, lokale foreninger

ungdomsuddannelserne, og erhvervslivet

i undervisningen så den bliver mere virkelig-

hedsnær i teori og praksis og virkeligheden

kommer ind i alle fag.

Skolerne i Fredensborg har med

”Skolen i Virkeligheden” og Fredensborg

Naturskole mange varierede tilbud og kontakt

til et stort netværk der giver mulighed for at

skabe udeskoleundervisning der, hvor det

giver bedst mening.

www.skolenivirkeligheden.dk

FOLKESKOLEN

2014

Eleverne skal have

bevægelse gennem-

snitligt 45 minutter

om dagen i løbet

af skoletiden.

Engelsk

kommer på

skemaet allerede

i 1. klasse.

2. fremmedsprog

starter fra

5. klasse.

Eleverne får

fl ere fagtimer

i dansk og

matematik.

Faget ’håndværk

og design’

erstatter sløjd

og håndarbejde.

Alle skoler tilbyder

lektiehjælp og faglig fordybelse

to til tre timer ugentlig. Det er

frivilligt for elever at deltage.

Efter næste folketingsvalg udgår

den frivillige lektiecafe og erstattes

af almindelige skoletimer.

IT og brugen af

de digitale læringsformer

skal øges og betragtes som

en integreret del af den

daglige undervisning for at

styrke motivation og læring,

aktivt inddrage eleverne og

åbne for nye måder at

undervise på.

Skoledagen

bliver mere varieret og

fagtimer veksler med

understøttende undervisning,

bevægelse og møder

med omverdenen.

De mest markante ændringer i skoledagen

fredensborg skolereform

Documents