STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 7. oktober 2016 i sag nr. BS 10 /2014:

H

modGF ForsikringJernbanevej 655210 Odense NV

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt H har krav påyderligere erstatning fra GF Forsikring på baggrund af en trafikulykke, hanvar udsat for den 15. august 2007, hvor han blev påkørt bagfra af en andenbil. GF Forsikring har som ansvarsforsikringsselskab for skadevolder aner-kendt erstatningsansvaret og har udbetalt følgende beløb:

svie og smerte med 17.500 kr. svarende til 25 årlige sygedage fra uheldetden 15. august 2007 og frem til første udtalelse fra AES den 18. maj 2011oprundet skønsmæssigt til alt 100 dage,varigt mén svarende til 10 % i 2011 niveau,erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 % med fradrag af aldersreduk-tion 52 %, i alt 731.880,00 kr.

Sagen vedrører først og fremmest spørgsmålet om årsagssammenhæng, her-under om en forværring, der indtrådte i 2010, er en følge af ulykken. Sagenvedrører endvidere spørgsmålet om fastsættelse af godtgørelse for varigtmén, erstatning for erhvervsevnetab, tabt arbejdsfortjeneste samt svie ogsmerte.

H har principalt nedlagt påstand om, at GF Forsikring skal be-tale ham 3.000.458,18 kr. med tillæg af renter af kr. 93.621,60 (svie ogsmerte- og 18% méngodtgørelse) fra 18. maj 2011, af kr. 307.540,47 (tabtarbejdsfortjeneste 2009) fra 1. februar 2010, af kr. 485.014,20 (tabt arbejds-fortjeneste 2010) fra 1. februar 2011, af kr. 135.968,58 (tabt arbejdsfortjene-ste 2011) fra 1. maj 2011 og af kr. 2.290.433,33 (60% erhvervsevnetabserst-atning) fra 16. august 2012, alt til betaling sker.

Subsidiært, at GF Forsikring skal betale ham 2.480.193,69 kr. med tillæg afrenter af kr. 77.076,00 (svie og smerte- og 15% méngodtgørelse) fra 18. maj2011, af kr. 307.540,47 (tabt arbejdsfortjeneste 2009) fra 1. februar 2010, af

Side 2/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

kr. 485.014,20 (tabt arbejdsfortjeneste 2010) fra 1. februar 2011, af kr.135.968,58 (tabt arbejdsfortjeneste 2011) fra 1. maj 2011 og af kr.1.786.714,44 (50% erhvervsevnetabserstatning) fra 16. august 2012, alt tilbetaling sker.

Mere subsidiært, at GF Forsikring skal betale ham et efter rettens skøn fast-sat mindre beløb med tillæg af renter som anført ovenfor.

GF Forsikring har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært fri-findelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.

Oplysningerne i sagen

H er uddannet speciallæge i og arbejdede fra 1989og frem som overlæge indenfor sit speciale. I 1995 fik H stil-let diagnosen degeneratio disci intervert cervicalis.

Den 24. august 1998 blev han undersøgt af overlæge på Kommunehospital, fordi han i en periode på 12 dage op til undersøgelsenhavde haft udtalte smerter i nakken - især i venstre side - ud over venstreskulderåg med diffuse, stikkende, prikkende og sovende paræstesier ud ivenstre arm og fingre. Undersøgelsen og en MR scanning viste de tidligerebeskrevne degenerative forandringer med forsnævrede rodkanaler på venstreside. H blev anbefalet behandling ved fysioterapeut, og dadette ikke hjalp, blev han den 8. september 1998 opereret. I forbindelse medoperationen blev 6. og 7. cervikale rod, der var klemte, fritlagt. Af journalno-tater fra 10. og 14. september 1998 fremgik, at der var god effekt af operati-onen, og at smerterne var forsvundet. Ved en kontrol den 24. november1998 blev det konstateret, at der kun resterede intermitterende paræstesierud i venstre hånd, og at der var næsten normal bevægelighed i halshvirvelsøj-len, ligesom styrken i venstre arm var normal. Læge anførte vide-re, at H kunne genoptage sit arbejde.

Af udskrift fra H side på Sundhed.dk fremgår, at han i perio-den fra 10. maj 2004 til 28. september 2004 og igen den 24. januar 2005 og10. juli 2006 blev behandlet på øjenafdelingen på for blandtandet nethindeløsning og sammenfald af øjnenes glaslegemer.

I 2006 blev H udredt på for alzheimers, idethan angav, at han gennem nogle uger havde lidt af hovedpine, kvalme og indimellem grådlabilitet. Han angav i forbindelse med undersøgelsen videre, athan i samme periode havde haft hukommelsesproblemer, hvilket blandt andethavde betydet, at han i forbindelse med sit arbejde måtte bruge huskesedlerog skrive notater om forhold, der senere skulle dikteres.

Læge konstaterede i forbindelse med en undersøgelseden 1. maj 2006, at H havde fuld bevægelighed i nakken i alle

Side 3/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

planer og konstaterede på grundlag af undersøgelsen og en MR-scanning af hjerne, at nogle konstaterede forandringer mest sandsynlig var

en småkarssygdom som led i mangeårig hypertension.

Neuropsykolog konkluderede på baggrund af sineundersøgelser den 5. maj 2006:

"...Konklusion

Sammenfattende viser den neuropsykologiske undersøgelse en -årigmand, som ikke i en umiddelbar kontakt eller indledende samtale virkerpsykisk påfaldende.Han arbejder aktuelt som overlæge på Sygehus.Har igennem et par måneder lidt af voldsom pandehovedpine, hukom-melsesmæssige vanskeligheder samt grådlabilitet. Pandehovedpinen harigennem de sidste par uger været aftagende.Ved en gennemgang af de enkelte neuropsykologiske delfunktioner fin-des helt upåfaldende funktion.Hukommelsesmæssigt ses ingen forstyrrelser ved indlæring og gen-fremkaldelse af verbalt eller visuelt præsenteret materiale.

Undersøgelsen viser ingen karakteristiske forstyrrelser som ses ved endementiel udvikling af f.eks. Alzheimertypen.

Har aftalt med pt.en, at jeg retester ham om 4-5 måneder...."

H blev den 15. august 2007 påkørt bagfra, da han i bil var påvej til arbejde på . Af en anmeldelse til GF Forsikring fraderes forsikringstager, , fremgår, at han påkørte H

bil bagfra med en hastighed af ca. 30 km/t, da holdtstille ved en rundkørsel. Han oplyste videre, at H bil fik enbule og en ridse på bagkofangeren.

H blev efter ulykken, der skete mellem kl. 8 - 9:00, undersøgtpå skadestuen kl. 16:40 af overlæge . Af skadestuenotatetfremgår, at H oplyste, at han efter uheldet havde passet sit ar-bejde uden større problemer, dog havde han haft smerter i forbindelse med,at han havde foretaget . Af samme notat meden senere rettelse fremgår, at der ved undersøgelsen blev fundet indskrænketbevægelighed i columna cervikalis i alle retninger samt ømhed svarende tilC3 og nedefter. En røntgenundersøgelse viste svære degenerative forandrin-ger men ingen tegn på akutte forandringer, specielt ingen tegn på fraktur el-ler luksation. Lægen tilrådede smertestillende i form af Panodil og Ibumetinog anførte, at der ikke var grund til halskrave.

Den 10. september 2007 blev H undersøgt af speciallæge i re-

Side 4/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

umatologi I den forbindelse oplyste han, at han siden ulykkentiltagende havde haft smerter i nakkeregionen uden radierende symptomer.

anførte i sin konklusion på undersøgelsen:

"...Konklusion:Pt har på beskrivelsen haft et whiplash traume mod cervical columna.Det er ikke tilfredsstillende at der er tvangsholdning imod hø. og letindskrænket rotation opadtil.Han kan ikke tåle NSAID; giver ham sur mave. Tilrådes Mandolgin tilnat suppleret med Paracetarmol.Har aktuelt måttet sygemelde sig og det mener jeg er på sin plads og athan skal forvente at være sygemeldt i hvert fald 2-3 uger endnu.Vi skal have en MR scanning af columna cervicalis. Han vil prøve omhan kan få den lavet hurtigt i ellers synes jeg at vi skal have denlavet i . Henvisningen er skrevet og metalskema er lavet. Kon-takter mig telefonisk.Pt har år gammel haft kompressionsbrud på Th 12/L1. Jeg menerikke at det har noget med aktuelle at gøre overhovedet men nu jeg serpt bør vi nok have udelukket hæmocromatose og D vtamin forstyrrel-ser. Får taget blodprøver. Igen når MR svar foreligger.Har i dag instureret pt i lette svingøvelser for skulderregionerne...."

Den 12. september 2007 anmeldte H skaden den 15. august2007 til Foreningen af Speciallæger som en arbejdsskade.

Den 13. september 2007 udfyldte Speciallæge en skadesan-meldelse til GF Forsikring, hvori han anførte, at H havde for-vredet nakken og været sygemeldt siden 10. september 2007, og at sygemel-dingen forventedes at vare 3-4 uger. Han svarede nej på spørgsmålet om,hvorvidt han skønnede, at tidligere sygdomme havde haft indflydelse på ska-den eller forværret følgerne heraf. Endelig anførte han, at han ikke kunnesvare på, om H havde pådraget sig varige følger.

Den 14. september 2007 udfyldte H en skadesanmeldelse tilGF Forsikring, hvoraf fremgik, at han havde pådraget sig piskesmæld, da hani forbindelse med ulykken blev påkørt bagfra af modpartens bil med en ha-stighed på mindst 30 km/t. Han krydsede af ud for, at hans helbredstil-standfør ulykken havde været vældig god men oplyste videre, at han af og til hav-de haft hovedpine, smerter i ryg, nakke og skuldre. Derimod svarede han, athan aldrig eller næsten aldrig havde haft smerter i arme og ben, lidt af træt-hed og utilpashed, nedtrykthed, depression og psykiske gener eller haft søvn-og hukommelsesbesvær. Samtidig oplyste han, at han i 1998 var opereret forslidgigt i nakken.

Om symptomerne efter ulykken anførte han, at han havde hovedpine, nakke-og skuldergener, led af svimmelhed samt hukommelses- og koncentrations-

Side 5/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

problemer. Han angav, at hans fysiske og psykiske tilstand var dårligere endnormalt, og at han var træt/svag, svimmel og havde balanceproblemer ognedsat appetit. Han svarede videre ja på spørgsmålet om, hvorvidt han var ir-ritabel, havde hukommelses- og koncentrationsproblemer og var deprimeretog nedtrykt. Endelig angav han, at han havde søvnproblemer på grund afsmerter, og at han følte sig noget anspændt i kroppen.

Den 19. september 2007 kontaktede H telefonisk speciallæge og oplyste, at han havde fået tiltagende smerter i nakken og

let dysæstesi i højre hånd om morgenen, og at han ville lade sig sygemelde iførste omgang til 1. oktober 2007. Han blev tilrådet behandling i form afpakninger og lette øvelser.

Den 27. september 2007 meddelte H telefonisk speciallæge, at han fortsat havde hovedpine og smerter i nakke- skulder-

regionen, men at han overvejede at genoptage arbejdet. hen-viste i samme forbindelse H til fysioterapi.

Det er oplyst, at H umiddelbart efter genoptog sit arbejdesom overlæge.

Af journalnotat fra 14. oktober 2007 fremgår:

"...MR-skanning af columna cervicalis viser accentueret cervikal lordose.På niveau C3/C4 ses let diskusdegeneration. Der er en antydet spondy-lolistese med et par mm.´s fremadglidning af korpus af C4 i forhold tilC3. Der er udbugtning af diskus og osteoflytter, især gående mod ven-stre, og der er snævre pladsforhold i den venstresidige rodkanal medmulig nerverodspåvirkning her.Der er mere udtalt diskusdegeneration på niveauerne C4/C5, C5/C6 ogC6/C7. På sidstnævnte niveau ses unkovertebral artrose med promi-nens af osteoflytter ud i foramina, og der er snævre pladsforhold, isærpå venstre side med mulig nerverodspåvirkning her.Der er ingen hvirvelsammenfald. Knoglemarvssignalet er upåfaldende.Der er normalt signal i medulla.Patienten er angiveligt laminektomeret på niveauerne C6 og C7, dettekan man ikke se sikre spor efter...."

Efter, at H havde rykket sin faglige organisation for en drøf-telse af hans sag, meddelte fra Foreningen af Speciallægerham den 25. januar 2008 i en mail, at hun ville drøfte sagen med sine kollega-er og overlægeforeningens formand, hvorefter foreningen ville lægge en planfor evt. drøftelser med Region .

Den 21. maj 2008 blev H undersøgt af speciallæge i reumato-logi . Af journalnotatet fra undersøgelsen fremgår følgende

Side 6/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

konklusion:

"...Konklusion:Mand med kendt spondylose i halsryggen opereret med laminectomiC6/C7 og påkørt af bil i august 2007. Progregredierende efter dettenedsat bevægelighed og smerter i halsryggen, hovedpine, koncentrati-onsbesvær. Udtalte degenerative forandringer ved MR scanning afhalsryggen.Dysæstesi hø. hånd. Aktuelt svært ved at klare arbejdet pga smerter inakken, udtalt træthed og forstyrret nattesøvn. Ikke stor fremgang ef-ter fysioterapi. Dysæstesi i hånden er formentlig relateret til spondylo-sen. Vi har diskuteret ENG undersøgelse for at udelukke perifer nerve-påvirkning men vi venter med dette. Vi kan prøve behandling med So-madril 350 mg til natten. Anbefales Paracetamol 500 mg 2 xx 3-4 dgl.lburprofen 600 mg 1 x 3 og ved utilstrækkelig effekt Dolol 50 mg 1 x 3efter behov mod smerter. Man bør overveje reduktion af arbejdstiden/Spondylartrose col cervicalis/..."

Den 2. november 2008 blev H undersøgt af speciallæge i ne-rologi , der om operationen i 1998 anførte, at der havdeværet en eklatant effekt af indgrebet, og at H efterfølgendehavde været symptomfri. oplyste i forbindelse med undersøgel-sen, at han havde daglige gener i form af hovedpine og varierende smerter inakke og skulderåget. Det fremgår videre af journalnotatet:

"...Desuden nakkesmerter uden ledsagende radikulære symptomer. Hanhar således kun ganske kortvarig i det tidlige forløb haft nogle føle-forstyrrelser lokaliseret i højre hånd. Blev vurderet som bløddels udlø-ste.Har siden ulykken haft øget trætbarhed. Efter en arbejdsdag må han ty-pisk i hvile 30-45 minutter. Har endvidere problemer med nedsat kon-centration. Vågner hyppigt om natten med hovedpine og har svært vedat finde ro. Må stå op og tage smertestillende medicin. Resulteret tit iat han ikke er frisk når han møder på arbejde. Dette medfører yderlige-re forringelse af hans koncentration.

Funktionsniveau i relation til arbejdet:Symptomerne generer ham i forbindelse med sit arbejde som overlæge i

, hvor han følger de mest . Ar-bejdet består i ambulant samtale ligesom der hyppig også må laves en

. Glemmer f.eks. hurtig hvad han har læst i journaler-ne. Må derfor hele tiden kontrollere sig selv. Dette medfører at tingenetager længere tid og han bliver mere anspændt med symptomforvær-ring til følge. Har medført at han med 2-4 ugers mellemrum typisk måsygemelde sig nogle få dage. I denne periode laver han hjemmeøvelserfor nakken og tager ekstra smertestillende medicin. Oplevelser så en

Side 7/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

bedring, hvorefter han igen kan vende tilbage til arbejdet. Føler at demange sygemeldinger er utilfredsstillende i forhold til de kollegaer dermå træde til samt patienterne som må aflyses eller ses af en læge der ik-ke har hans dybe kendskab til netop deres forløb. Har haft overvejelserom helt at ophøre med at arbejde, men han er meget glad for arbejdet. Iøjeblikket forsøger han at få en skåneordning. Har planer om 50-50ordning, hvor en uges arbejde efterfølges af en uges frihed.

Funktionsniveau i relation til hjem og fritid:Undersøgte bor med ægtefælle i stort hus. Der er ingen hjemmeboendebørn. Han har typisk passet haven og ægtefællen huset. Havearbejdeter blevet reduceret i det omfang det har været tilladeligt i forhold til attingene ser rimelige ud.Undersøgte anfører at sociale aktiviteter med familie og venner nu bli-ver lagt i weekenderne, typisk om søndagen, hvor han har det bedst....Fører hyppigt til at han må sygemelde sig nogle dage, typisk med 2-4ugers mellemrum. Har således medført cirka 50 sygedage siden ulyk-ken. Imidlertid har det været meget vigtigt for ham, at fastholde sit ar-bejde og på trods af de betydelige gener, har han derfor forsøgt at be-grænse antallet af sygedage.

VURDERING:Undersøgte har efter min vurdering, ved trafikuheldet den 15. august,pådraget sig en nakke forvridning (distorsio columna cervicalis) af pis-kesmældstypen.Undersøgte har nu de typiske gener for en sådan, i form af smertendemuskelspændinger i nakke og skuldermuskulatur. Giver anledning til enganske svær spændingshovedpine der medfører nogle kognitive for-styrrelser i form af nedsat koncentration med forringet hukommelse.Symptomerne bygger sig typisk op over nogle dage i forbindelse medat han anstrenger sig mere end hvad der er hensigtsmæssigt. Dette erganske typisk for en skade af denne karakter. Undersøgte er tidligereopereret i nakken, men havde ikke væsentlige nakkegener forud for ak-tuelle. Jeg finde ikke at disse degenerative forandringer kan tillæggesnogen betydning i forhold til hans aktuelle gener. Mener således, at hanmed stor sandsynlighed ville have haft lignende gener uanset de dege-nerative forandringer i halshvirvelsøjlen han er kendt med.Undersøgte har gennemgået et langvarigt behandlingsforløb hos fysio-terapeut uden, at det har medført markant bedring. Generne har ikkeændret sig væsentligt gennem de sidste 9 måneder. På den baggrund viljeg anse tilstanden som stationær og der må påregnes vedvarende ge-ner af nogenlunde samme karakter som ovenfor beskrevet.Efter min vurdering er det ikke sandsynligt, at der vil ske en bedring ien sådan grad at undersøgte vil kunne varetage sit arbejde uden etganske betydelig antal sygedage. Efter min vurdering har uheldet såle-des påført undersøgte en ganske betydelig indskrænkning i hans er-hvervsevne. Det er således min vurdering, at der, hvis undersøgte skalbevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet, må forsøges med reduceretarbejdstid. Umiddelbart skønner jeg at en model, som undersøgte har

Side 8/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

skitseret er hensigtsmæssigt, idet han på denne måde kan undgå, atsymptomerne bygges op over en periode, med risiko for, at det blivernødvendig for ham at sygemelde sig. Modellen ligner således også me-get den måde han arbejder på nu, hvor han med få ugers mellemrummå tage nogle sygedage for at få løsnet op for de muskelspændinger,der altid bygger sig op over en længere arbejdsperiode...."

Foreningen af Speciallæger foreslog den 15. december 2008 ledelsen på , at der på baggrund af H whiplash skade blev

indgået en aftale om en seniorordning. Senioraftalen, der blev indgået den13. marts 2009, indebar, at den ugentlige arbejdstid blev nedsat til 18½ time.H skulle ifølge aftalen have udbetalt løn for 26 timer/ugentligfra 1. april 2009 - 31. marts 2010 og herefter for 22 timer/ugentlig fra 1. april2010 - 31. marts 2011. Aftalen var gældende fra 1. april 2009 frem til 31.marts 2011, hvorefter han skulle fratræde sin stilling og gå på pension.

S har i en erklæring fra 3. maj 2011 bekræftet, at seniorafta-len i realiteten var: "en opsigelse med forlænget varsel". Sygehuset har den19. maj 2011 oplyst, at arbejdet var tilrettelagt, så H to dageom ugen arbejdede på hovedarbejdsstedet i og tre dage om ugenhavde udetjeneste på sygehusene i . Denne fordeling forts-atte også efter senioraftalens ikrafttræden, idet aftalen indebar, at han havdeen uge med uændret tjeneste på 37 timer fulgt af en uge, hvor han havde fri.

Den 23. marts og den 22. august 2011 har oplyst, at der iperioden fra 1. april 2009 og frem blev taget skånehensyn til H

ved, at han kun udførte ambulatorievirksomhed. Han deltog heller ikke idet akutte arbejde, vagterne, arbejdet på eller den operative virk-somhed. Sygehuset oplyste videre, at H under sin fuldtidsan-sættelse både før og efter ulykken havde varetaget sit arbejde tilfredsstillen-de. De oplyste videre, at der havde været sygefravær med 173 dage i perio-den fra 10. september 2007 til 31. marts 2010, heraf 109 sygedage i periodenfra 13. december 2010 til 31. marts 2011.

Den 10. december 2010 henvendte H sig telefonisk til egenlæge , der sygemeldte ham på ubestemt tid. Egenlæge skrev samtidig til AES, at H havde svære symptomer påwiphlash efter ulykken, og at han vurderede, at han varigt var ude af stand tilat klare sit job selv med skånehensyn.

Af egen læges journalnotat fra 15. december 2010 fremgår:

"...Er jo kollega til mig, jeg har arbejdet med for 10 år siden på gynobs afd. Haft en lang og for pt meget belastnede og kompliceret sagmed wiph lash syndrom, udredt via speciallæge bla neurolog

, der kører en forsat uafsluttet sag via ar-

Side 9/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

bejdsskadestyrelsen, samtidigt er pt på nedsat tid/senior ordning via , en ordning som pt tvunget måtte vælge ptga sin syg-

dom, ville egentligt være forsat til nov 2014.Er nu tiltagnede plaget af hukommelsesbesvær, nakkesmerter, hurtigudtrætbarhed, mgl koncentrationsevne, elendig nattesøvn og tankemyl-der.Har i lang tid forgæves forsøgt at kunne klare sit krævende job somoverlæge , men er nu blevet sygemeldtaf mig på ubestemt tid pga ovnnvænte sympt.Ved dagens samtale er pt klart forpint, stort talepres for at få sin sagforklaret, virekt trist, grådlabil og for mig med klart forsænket stem-ningsleje.Har jo som nævnt været gennem en langvarig belastning pga sin ulyk-ke, sit piskesmældssyndrom og nu tvunget exit fra sit job som pt forsatholder meget af og gerne ville kunne forsætte med.Kunne bestemt huse en depression vel udløst af dette langvarige pres.Vælger henv. dd til til diagnoseSom anført sygemeldt på ubestemt tid...."

Den 16. december 2010 kontaktede H egen læge og oplyste,at han alligevel ikke ønskede en henvisning til en psykiater.

I forbindelse med en konsultation den 11. januar 2011 anførte egen læge:

"...Psysisk lidt bedre idag men er KLART trist, udbrændt med depressivetræk. Kan under ingen omstændigheder komme tilbage i sit job, påtrods af de skånehensyn der er lavetEr derfor sygemeldt til og med 31/3 11Herefter går pt på pension.Fysisk smerter i nakken, der er ingen tvivl om at den fysisk ulykke erårsagen til at pt nu også psysisk er ramt.Vi aftaler opflg...."

På baggrund af sygemeldingen udfærdigede den 1. februar2011 en opfølgningsplan. Det fremgår heraf, at H telefoniskden 28. januar 2011 kontaktede Jobcentret og oplyste, at han havde det me-get dårligt både på grund af smerter, og fordi han ikke længere skulle arbej-de. Han oplyste videre, at han skulle være sygemeldt frem til 1. april 2011,hvorefter han ville gå på pension. Endelig fremgår, at han oplyste, at der varsvær sygdom i hans familie, hvilket fyldte meget. Jobcentret vurderede, atder var tale om en sag af kategori 3, hvor lidelsen eller sygdommen medførteet længerevarende sygeforløb og undlod med henvisning til den foreståendepension at foretage sig yderligere.

Den 1. april 2011 gik H på pension.

Side 10/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

Det er oplyst, at H i forbindelse med ansættelsen hos i årene fra 2004-2010 havde følgende sygefravær:

2004: 39 dage2005: 11 dage2006: 19 dage2007: 29 dage svarende til 32 %.2008: 19 dage svarende til 9,2 %2009: 5 dage svarende til 4 %2010: 11 dage svarende 10,8 %

H har oplyst, at sygefraværet i 2007 i det hele lå efter uheldetden 15. august 2007.

Den 18. april 2011 afgav AES udtalelse i sagen, hvoraf fremgik, at man vur-derede, at H havde pådraget sig en méngrad på 15%, ligesomhans erhvervsevnetab midlertidigt blev vurderet til 35%.

Om begrundelsen for méngrad fremgik:

"...Vi har lagt vægt på, at H har følger af uheldet i formnakkesmerter med udståling til skulderåg, hovedpine, koncentrations-besvær og trætbarhed

Objektivt er der fundet bevægeindskrænkning af nakken.

Vi har fastsat det varige mén efter et skøn med udgangspunkt i voresvejledende méntabel.

Efter tabellens punkt B.1.1.4 vurderes svære, daglige nakkesmertermed middelsvær bevægeindskrænkning, eventuelt med udstrålendearmsmerter og middelsvære somatiske, kognitive og affektive ledsage-symptomer, til 15 procent.

Vi vurderer, at H gener kan kan sammenlignes med deanførte symptomer i méntabellens punkt B.1.1.4.

Vi vurderer derfor skønmæssigt méngraden til 15 procent.

Med hensyn til H forudbestående nakkegener har vilagt vægt på, at generne forsvandt efter en operation af nakken i 1998,og at H herefter ikke havde efterfølgende gener.

På baggrund af en lægelig udtalse er det derfor vores vurdering, at derikke er grundlag for at fratrække i méngraden for forudbestående nak-kegener...."

Side 11/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

Om begrundelsen for erhvervsevnetab fremgik:

"...Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt til grund, at H

inden uheldet den 15. august 2007 havde en månedlig lønindt-ægt på omkring 60.000 kroner om måneden.

Vi har endvidere lagt til grund, at H efter uheldet opret-holdt en tilsvarende lønindtægt, indtil han som følge af sine gener efteraktuelle uheld indgik en deltidsaftale med sin arbejdsgiver gældende fraden 1. april 2009 til den 1. april 2011 uden mulighed for forlængelse.

H har været sygemeldt siden december 2010, og det erderfor på nuværende tidspunkt uvist, om H vil vende til-bage til arbejdsmarkedet. Vi vurderer derfor, at hans erhvervsmæssigesituation er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed, og at det ikkeer muligt at foretage en endelig vurdering af erhvervsevnetabet.

Ved vurderingen af det midlertidige erhvervsevnetab har vi lagt vægtpå, at H i perioden 1. april 2009 og frem til sin sygemel-ding i december 2010 arbejdede på halv tid svarende til 37 timer hveranen uge, og at han som følge af sine gener også var fritaget for at del-tage i det akutte arbejde og den operative virksomhed.

Vi har endvidere lagt vægt på, at H indtil sin sygemel-ding i december 2010 udførte sine arbejdsopgaver på tilfredsstillendevis, og at han havde relativt få sygedage.

Det er vores vurdering, at H som følge af sine gener ef-ter uheldet den 15. august 2007 har betydelige funktionsbegrænsnin-ger, og at disse funktionsbegrænsninger er forenelige med med ændrin-gen i såvel arbejdstid som arbejdsfunktioner.

Det er imidlertid vores vurdering, at H med skadens føl-ger i form af nakke-skuldersmerter, hovedpine og koncentrationsbe-svær burde kunne arbejde på mere end halv tid i en tilsvarende eller lig-nende stilling, som den han var ansat i fra 1. april 2009 og frem til sinsygemelding i december 2010, såfremt der istedet for en fuld arbejdsu-ge hver anden uge sker en forholdsmæssig nedsættelse af arbejdstidenhver uge. Vi har ved denne vurdering også lagt vægt på, at H

i omkring 1½ år var i stand til at arbejde 37 timer om ugen ide uger, hvor han arbejdede.

Det er endvidere vores vurdering, at selv hvis H vil væ-re i stand til at være beskæftiget indenfor sit fag, vil der som følge affunktionsbegrænsningerne i hans arbejde som læge være en yderligerelønnedgang end svarende til den nedsatte tid. Størrelsen af denne løn-nedgang er dog behæftet med stor usikkerhed, ligesom det er usikkert ihvilket omfang H kan arbejde udover halv tid, såfremtarbejdstiden nedsættes mere ligeligt (fordeling på hver uge).

Side 12/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

På baggrund af ovenstående skønner vi, at H er-hvervsevne, uanset hans aktuelle uafklarede erhvervsmæssige forhold,er nedsat med skønsmæssigt 35 procent...."

Den 16. juli 2012 afgav AES påny udtalelse i sagen, idet der nu var taget høj-de for, at H var gået på pension. Af udtalelsen fremgik, atman fortsat vurderede, at han havde pådraget sig en méngrad på 15%, menshans erhvervsevnetab blev vurderet til at være 50%. Af begrundelsen for vur-deringen af méngrad fremgik:

"...Sagen har i forbindelse me aktuelle udtalelse været forelagt flere af sty-relsens neurologiske speciallægekonsulenter, herunder den lægekonsu-lent der er ansvarlig for det neurologiske område.

Deet er indgået i vurderingen af méngraden, at H havdeforudbestående gener fra nakkeregionen i perioden omkring 1998.

Vi har imidlertid lagt vægt på, at H som følge af dissegener fik foretaget en operation i 1998, hvor man foretog en frilægningaf 2 nerverødder i nakken, at der ifølge journaloplysninger efter opera-tionen blev dokumenteret god effekt af indgrebet, og at der ikke ersandsynliggjort vedvarende symptomer.

På baggrund af en lægelig udtalelse har vi endvidere lagt vægt på, atresultaterne efter en sådan type operation normalt er gode uden varigegener.

Det er derfor vores vurdering, at der på det foreliggende oplysnings-grundlag ikke er sandsynliggjort resterende gener efter operationen i1998, og vi finder derfor ikke grundlag for at foretage et fradrag iméngraden.

Vi har lagt vægt på, at H har følger af aktuelle uheld iform af middelsvære nakkesmerter, hovedpine, øget træthed og kon-centrationsbesvær...."

Af begrundelsen for erhvervsevnetab fremgik:

"...Vi finder det på den baggrund sandsynliggjort, at generne som følge afaktuelle uheld var årsagen til, at H indgik den omtaltedeltidsaftale med sin arbejdsgiver.

Vi har herefter lagt vægt på, at H efter aktuelle uheldog inden indgåelsen af deltidsaftalen arbejdede med skånehensyn i formaf mulighed for at at hvile på en briks, udelukkende at varetage ambu-latoriefunktion og dermed ikke deltage i det aktuelle arbejde, arbejdet

Side 13/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

på fødegangen, vagtarbejdet eller den operative virksomhed.

Selvom H formelt set var ansat på fuld tid i periodenmellem aktuelle uheld og deltidsaftalens påbegyndelse den 1. april2009, er der efter vores vurdering tale om en relativ kort periode i hvil-ken H søgte at indgå en aftale om deltid udover de skå-nehensyn, der allerede var iværksat.

Det er derfor vores vurdering, at H funktionsniveaubedst vurderes på baggrund af deltidsaftalens forløb.

Vi har lagt vægt på, at H i henhold til deltidsaftalen iperioden 1. april 2009 og frem til sin sygemelding i december 2010 ar-bejdede på halv tid svarende til 37 timer hver anden uge, og at han somfølge af sine gener var fritaget fra at deltage i det akutte arbejde og denoperative virksomhed.

Vi har endvidere lagt vægt på, at H indtil sin sygemel-ding i december 2010 udførte sine arbejdsopgaver på tilfredsstillendevis, og at han havde relativt få sygedage.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at H som følge af sine gener efter aktuelle uheld har betydelige funkti-

onsbegrænsninger, og at disse begrænsninger er forenelige med ænd-ringen i såvel arbejdstid som arbejdsfunktioner.

Det er imidlertid vores vurdering, at H med skadens føl-ger burde kunne arbejde på mere end halv tid i en tilsvarene eller lig-nende stilling, som den han var ansat i fra 1. april 2009 og frem til sinsygemelding i december 2010, såfremt der istedet for en fuld arbejdsu-ge hver anden uge sker en forholdsmæssig nedsættelse af arbejdstidenhver uge. Vi har ved denne vurdering også lagt vægt på, at H

i omkring 1½ år var i stand til at arbejde 37 timer om ugen ide uger, hvor han arbejdede i henhold til deltidsaftalen.

Det er endvidere vores vurdering, at selv hvis H vil kun-ne finde beskæftigelse inenfor sit fag, vil der som følge af funktionsbe-grænsningerne i hans arbejde som læge være en yderligere lønnedgangend svarende alene til den nedsatte tid.

Selvom H efter vores vurdering burde kunne arbejde påmere end halv tid finder vi, at den faktiske lønnedgang som følge af u-heldet den 15. august 2007 vil svare til omkring halvdelen af den ind-tægt, som H kunne oppebære inden skaden.

På baggrund af ovenstående vurderer vi derfor skønsmæssigt er-hvervsevnetabet til 50 procent.

Vi gør slutteligt opmærksom på, at H sygemelding ogefterfølgende sygefravær i perioden december 2010 og frem efter voresvurdering ikke kan relateres til skaden.

Side 14/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

..."

Efter, at AES var blevet bedt om en revurdering, fastholdt man i en udtalelsefra 21. december 2012 den tidligere vurdering. Styrelsen anførte videre, atman ikke fandt grundlag for at ændre vurderingen af, at forværringen i 2010ikke kunne henføres til ulykken. Af begrundelsen herfor fremgår blandt an-det:

"...Sygeperiodens længde efter den 13. december 2010 adskiller sig derforikke uvæsentligt fra de omkring 13 sygedage H havde iperioden fra den 1. april 2009 til den 13. december 2010, og vi finderdet på den baggrund ikke sansynliggjort, at sygeperioden efter den 10.december 2010 kan relateres til uheldet den 15. august 2007. Vi be-mærker i den sammenhæng at bløddelsskader som eksempelvis forvrid-ning af halshvirvelsøjlen ikke forværres over tid...."

Den 23. juli 2013 fastholdt AES påny den tidligere vurdering af méngrad ogerhvervsevnetab, efter at H havde stillet dem en række yderli-gere spørgsmål.

Den 6. januar 2014 afgav speciallæge udtalelse i sagen,hvoraf fremgår:

"...Omkring december 2010 var symptomerne tiltaget i en grad at hanvalgte at kontakte egen læge. Denne vurderede at der var betydeligefølger efter piskesmæld skade i form af nakkesmerter og hovedpine.Som følge heraf dårlig koncentation med hukommelsesproblemer tilfølge. Dertil kom forstyrret nattesøvn og tendens til tidlig opvågningmed tankemylder. Han vurderede således, at der var begyndende tegnpå en depression. Blev herefter sygemeldt. Ved ny konsultation en må-ned senere blev han sygemeldt frem til 31. marts hvor hans stilling somoverlæge i , udløb.Umiddelbart efter, at var han ophørt med at arbejde, oplevede han envis fremgang. Tilstanden stabiliserede sig i kraft af, at han havde mulig-heder for selv at styre hvad han foretog sig i sin hverdag. Anfører, attilstanden som sådan ikke har ændret sig markant i de sidste 3 år.

Aktuel status:Har fortsat kronisk smerter i nakke og baghoved, svarende til muskel-tilhæftningerne occipitalt og på mastoidet. Føler sig voldsomt stiv inakken og får ondt, blot han skal bøje hovedet lidt bagover. Sympto-merne varierer en del, på trods af at han til en vis grad har lært at ind-rette sig, således at han ikke provokerer dem. Oplever dog typisk, athan i fire-fem døgn har ret stærke smerter der også medfører, at hanmå op om natten og tage eksta smertestillende medicin. I disse periodetager han fast medicin i form af Tradolan, Ibuprofen og Panodil 3 xdagligt samt også typisk en gang i løbet af natten. Oplever, at den dårli-

Side 15/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

ge nattesøvn yderliger er med til at vedligeholde smerterne. I de perio-der, hvor symptomerne er værst, oplever han fortsat betydelig øgettrætbarhed med nedsat koncentrration og hukommelsesproblemer tilfølge.

Funktionsniveau i relation til hjem og fritid:Undersøgte bor med ægtefælle i stort hus. Der er ingen hjemmeboendebørn. Dagligdagen går typisk med at klare de almindelige gøremål. Hanstår således for madlavningen. Havearbejdet er reduceret til et mini-mum. Klarer primært græsslåning. Ellers forsøger hn at læse, både skønog faglitteratur, idet han fortsat har stor interesse for sit fag. Har daogså fortsat svært ved at acceptere, at han har måttet forlade arbejds-markedet førend planlagt.Han har ligeledes oplevet, at sociale aktiviteter med venner og familie,er reduceret ganske væsentligt. Skete primært i den periode han for-søgte at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Imidlertid har til-standen ikke, efter at han ophørte med at arbejde, bedret sig i en grad,hvor han føler at der er energi og overskud til igen at øge sine socialeaktiviteter....

VURDERING:Som det allerede fremgår af min tidligere udtalelse fra 2008, er det minvurdering, at undersøgte ved trafikuheldet har pådraget sig en nakke-forvridning af piskesmæld typeDiagnose: Distorsio coumna cervicalis.Undersøgte har som følge heraf udviklet et svært kronisk myofascieltsyndrom. Han har således det klassiske smertesyndrom med de herafafledte kognitive forstyrrelser.Jeg skønnede tilbage i 2008, at han med de rette skånehensyn i form afreduceret arbejdstid, ville være i stand til at fastholde sin tilknytning tilarbejdsmarkedet. Imidlertid er dette ikke lykkedes.Dette på trods af at der ud over den reducerede arbejdstid, også blevtaget hensyn til arbejdsfunktioner således at han var fritaget for vagtar-bejde og .Det er min umiddelbare vurdering at det især er de mange ultralydskan-ninger der er den primære årsag til den gradvise forværring som er ind-trådt i hans myofascielt udløste smertetilstand. I takt med de øgedesmerter opleves som forventeligt en yderligere accentuering af hanskognitive dysfunktioner. Da hans arbejde som med især

, stiller store krav i forhold til diagnostisk sik-kerhed, har han i stigende grad måttet udføre sit arbejde under øgetpsykisk stress.Med baggrund i ovenstående er det således fortsat min vurdering, athans smertesyndrom med de afledte kognitive dysfunktioner, er en di-rekte følge af trafikuheldet den 15. august 2007. Det er således ogsåmin vurdering, at hans trafikuheld, er den direkte årsag til at han i de-cember 2010, permanent måtte forlade arbejdsmarkedet.At han nu mere end 6 år efter trafikuheld fortsat har daglige kroniskesmerter er yderligere en understregning af sværhedsgraden af det pis-kesmældstraume han var udsat for i august 2007.

Side 16/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

..."

Den 2. september 2016 afgav AES vejledende udtalelse, hvoraf fremgår, atman fortsat vurderede, at varigt mén androg 15 % og erhvervsevnetabet 50%, også selvom man lagde til grund, at der var årsagssammenhæng mellemulykken i 2007 og forværringen i 2010.

Samme dato afgav AES endnu en vejledende udtalelse, hvor man afgav udta-lelse under følgende forudsætninger:

"...1. En vurdering foretaget under inddragelse af Retslægerådets samledebesvarelser og sagens samlede bedømmelsesgrundlag i øvrigt.

2. En vurdering foretaget under den forudsætning, at det lægges tilgrund, at H svære slidgigt har haft ligelig betydning forH nuværende helbredsmæssige tilstand og funktions-nedsættelse, således at vi forudsætningsvist lægger til grund, at H

svære degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen dispo-nerede til tilsvarende smerter, som følgerne efter færdselsuheldet den15. august 2007 i lige omfang...."

Under forudsætning 1 fastholdt AES de tidligere vurderinger, mens man un-der forudsætning 2 vurderede det varige mén til 8 % svarende til halvdelen afménet, mens man vurderede erhvervsevnetabet nedsat til skønsmæssigt 25%.

Sagen har tre gange været forelagt for Retslægerådet, der har afgivet besva-relser i erklæringer af 1. oktober 2014, 10. juni 2015 og 3. maj 2016.

Forklaringer

A har forklaret, at han er overlæge på .Forud for ulykken i 2007 kendte han H perifert, eftersom debegge arbejdede på samme sygehus. Bortset fra, at han har undersøgt

i forbindelse med ulykken, kender de ikke hinanden.

Da han skrev skadesstuejournalen efter, at han havde undersøgt H den 15. august 2007, dikterede han ved hjælp af et

talegenkendelsessystem. Systemet havde mange fejl og genkendte derfor ikkealtid de ord, han sagde. Eftersom han selv vidste, hvad der skulle stå, var detikke altid, han opdagede det, hvis talegenkendelsesprogrammet havdegengivet noget forkert. Derfor skete det for ham som for alle andre, at derkom til at stå noget forkert i journalen. Det er et udtryk for sådan en fejl, atder i journalen under overskriften ”objektivt” er kommet til at stå: ”En drengbevægelighed i nakken i alle retninger”. Han blev først opmærksom på fejlensenere, da han blev kontaktet med henblik på eventuel berigtigelse. Der

Side 17/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

skulle rettelig have stået, at der blev fundet indskrænket bevægelighed inakken i alle retninger. Selvom der var gået lang tid, da han blev gjortopmærksom på fejlen, var han i stand til at huske, hvad han havde ment.

Efter den første henvendelse på ulykkesdagen rettede H igenhenvendelse til ham nogle måneder senere, uden at han dog er sikker herpå,hvor lang tid der gik. På basis af røntgenundersøgelsen opfordrede han

til at rette henvendelse til en reumatolog.

H har forklaret, at han blev uddannet læge i 1972.Efterfølgende virkede han som praktiserende læge, indtil hanvidereuddannede sig til speciallæge . Han var påuheldstidspunktet ansat som ledende overlæge på medarbejdssted i . Han har altid været utrolig glad for sit arbejde somlæge, og selvom han var ked af, at han var nødt til at lade sig overflytte til

, da afdelingen i blev nedlagt, var han stadig glad for sitarbejde. Som led i arbejdet var han involveret i samtlige samtidigmed, at han var leder for afdelingens læger. Det sidste passede ham fint, dahan godt kunne lide at undervise. Det var en stor tilfredsstillelse at arbejde i

, hvor en masse funktioner blev samlet, så de stort set kunne klarealle opgaver uden at henvise til andre sygehuse.

Forud for, at han den 8. september 1998 blev opereret for slidgigt i nakken,var der gået et stykke tid, hvor hans nakkeproblemer havde taget til. Hanhavde smerter og kramper, og tilstanden bevirkede, at hans venstre hånd”nærmest var væk”. Han blev behandlet med stræk, hvilket dog kun hjalpganske kortvarigt. Han havde overhovedet ingen kognitive problemer iforbindelse med nakkelidelsen i 1998.

Operationen forløb godt, og i forbindelse med den opfølgende konsultationblev han fuldstændig frikendt og herefter afsluttet, så han den 1. december1998 kunne starte på sit nye arbejde som speciallæge . Hanfik i forbindelse med den afsluttede konsultation tilbud om, at han kunnekontakte den læge, der havde behandlet ham, hvis han igen fik problemer.Det blev der imidlertid ikke behov for.

I årene fra 2004 til 2006 blev han ad flere omgange behandlet påøjenafdelingen på . Han havde nethindeløsning og blevbehandlet med laser. Han var herefter sygemeldt i 6-8 uger, hvor han skulleforholde sig fuldstændig i ro. Efterfølgende gik han til flere kontroller.Senere faldt glaslegemerne på begge hans øjne sammen, hvilket var enkomplikation, der til dels var udløst af nethindeløsningen til dels af hansalder. Det blev han også behandlet for på øjenafdelingen på .

Bortset fra sygemeldingen i 1998 og sygemeldingerne som følge afproblemerne med øjnene i tidsrummet fra 2004 til 2006, havde han kunalmindeligt sygefravær. Han fejlede ikke noget særligt men var selvfølgelignødt til at blive hjemme, hvis han var forkølet eller havde ondt i halsen, så

Side 18/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

han ikke smittede patienterne. Hans sygedage havde intet med spondylosenat gøre.

Forud for, at han i 2006 blev udredt af en neurolog, havde hans mor fåetkonstateret alzheimers. Det var et meget hårdt forløb. På et tidspunkt blevhan nervøs for, om han selv var i risiko for at udvikle alzheimers, men efterat han havde gennemgået en grundig neurologisk og neuropsykologiskundersøgelse, blev han pure frikendt. Det var ham selv, der henvendte sigmed henblik på udredning, blandt andet fordi han led af kraftig hovedpine.Da han i august 2006 fik besked på, at han ikke havde alzheimers, aftoghovedpinen. Han mener selv, at han havde været meget anspændt som følgeaf sin frygt for, om han havde alzheimers, og at det kan have væretmedvirkende til, at han fik hovedpine.

Forud for ulykken den 15. august 2007 havde han ikke problemer med sinnakke.

På uheldsdagen var han på vej i bil til , da han i enrundkørsel standsede op bag en stor maskine. Han havde fokus på maskinenog var derfor ikke opmærksom på, hvad der skete bagfra. Pludselig blev hanpåkørt, uden at han forinden havde mulighed for at tage fra ved at læne sigbagud mod nakkestøtten. Som følge af uheldet blev bagagerummet på hansbil skubbet helt ind. Bilen kunne repareres, men det var en meget dyrreparation. Der var tale om mere end en ridse og en bule på hansbagkofanger. Det var på tale at skrotte bilen. Han kunne køre i bilen, da hanfortsatte videre til sit arbejde på .

Han har altid været meget ansvarsfuld, og derfor valgte han at køre påarbejde, da han vidste, at han havde omtrent 20 patienter, der ventede påham. Han havde umiddelbart efter ulykken ondt i nakken, og kontaktedederfor telefonisk skadestuen på og spurgte til, om hankunne komme senere og blive tilset. Når han ikke tog på skadestuen straks,skyldes det, at han følte, at han var nødt til at passe sit arbejde. De patienter,han skulle tilse, kendte ham fra deres Hans patienter var demmed , og derfor følte han ikke, at han kunne overladedem til en kollega. Det var ikke, fordi han ikke havde ondt, at han fortsattevidere på arbejde, men fordi han altid har været ansvarsfuld.

Som følge af ulykken og nakkesmerterne kunne han ikke fortsætte med atarbejde med begge sine specialer . For at aflasteham blev det aftalt med sygehusledelsen, at han skulle fortsætte med arbejdetpå , mens han var nødt til at fravælge arbejdet på

. Det var efter hans eget ønske, selvom detgjorde ham ondt, eftersom han altid har holdt rigtig meget af sit arbejde. Hankunne heller ikke længere medvirke til det akutte arbejde eller operationer og

. Det var et stort savn for ham, at han kun kunne klare at arbejde i. Hans arbejdsplads var særdeles hjælpsom. Udover,

at han fik tilpasset sine arbejdsopgaver, sørgede de også for, at han fik en

Side 19/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

briks med en hovedpude ind på sit kontor, så han kunne hvile sig, når hanhavde ondt i nakken. Han fik blandt andet nakkesmerter, når han

Han benyttede derfor pauserne til at hvile sig på kontoret. Det førtetil, at han ikke på samme måde som tidligere havde mulighed for at deltage idet sociale samvær med sine kollegaer. Hans fysiske skade påvirkede hamderfor også psykisk. Det endte på trods af alle tilpasningerne med, at han varnødt til at indgå aftale om en seniorordning med .

Baggrunden for senioraftalen var, at han i længden ikke kunne klare sitarbejde. Han er mange gange gået på arbejde, selvom han har haft så ondt, athan burde være blevet hjemme. Forud for ulykken havde han haft planer omat fortsætte med at arbejde, til han fyldte 70 år.

Seniorordningen var ikke ensbetydende med, at han skulle ophøre med atarbejde, når aftalen udløb. Han var blevet stillet i udsigt, at han kunnefortsætte. Det var dog ikke på samme favorable vilkår som dem, der fremgikaf senioraftalen. I stedet skulle han have betaling time til time.Sygehusdirektionen mente imidlertid, at seniorordningen var for dyr, ogderfor ønskede de ikke at lade ham fortsætte, til han fyldte 70 år i 2014.

Han har beregnet sit sygefravær, der i 2008 var på 9,2 %, i 2009 på 4 % og i2010 på 10,8 %. Sygefraværet faldt til 4 %, da han indgik senioraftalen. Hanhar altid været ansvarsfuld og stædig og ville bevise, at han kunne klare det.Seniorordningen hjalp imidlertid kun kortvarigt, og på den lange bane kunnehan ikke holde til det. I slutningen af 2010 indtraf der stille og roligt enforværring af hans tilstand. Det førte til, at han i december 2010 blevsygemeldt. Han var herefter sygemeldt, indtil han fratrådte i 2011.

Mens han arbejdede under seniorordningen havde han mellem 17-20patienter på en dag. Det var patienter med , hvorhan skulle foretage blandt andet r. Arbejdet var megetansvarsfuldt og indebar arbejdsstillinger, der var uhensigtsmæssige. Det storeansvar sammenholdt med smerterne tærede på hans kræfter. Det varnødvendigt for ham at koncentrere sig rigtig meget for at få de rigtigeresultater, når han foretog målinger i forbindelse med .Koncentrationen sammenholdt med de mange smerter påvirkede hanshukommelse, og det førte til, at han blev usikker og bange for, om han havdeudført målingerne korrekt. Derfor var han nødt til at scanne flere gange for atsikre, at kvaliteten af hans arbejde var i orden. Alt i alt bevirkede hanstilstand, at han blev mere og mere stresset. Det var som en ond cirkel. Hanhar aldrig haft klager over sit arbejde, men alligevel var han bange for at lavefejl, der kunne føre til klager. Han var også bange for, om hans kollegaermente, at han ikke var kapabel til at klare sit arbejde længere. Til sidst kunnehan ikke klare det mere, og derfor valgte han at kaste håndklædet og lade sigsygemelde. Tilstanden havde stået på over flere måneder, før han gik tillægen i slutningen af 2010. Han mener ikke, at det er rimeligt, hvis han underdisse omstændigheder skal straffes, fordi han har været ansvarsfuld.

Side 20/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

Der var stor forskel på hans tilstand i 1998, hvor han fik konstateretspondylose, og tilstanden efter whiplashet i 2007. Spondylosen gav hamsmerter og bevægeindskrænkninger i venstre side og var ikke forbundet mednogen som helst former for kognitive symptomer. Whiplashet gav hamderimod smerter i hele nakkeregionen, ligesom han fik kognitive symptomer.Hans hukommelsesproblemer medførte, at han i vidt omfang var nødt til atskrive huskelapper til sig selv og udføre den samme scanning flere gange.

Parternes synspunkter

H har i sit påstandsdokument af den 19. september 2016 gjortgældende:

"...Vedrørende forudbestående/konkurrerende lidelser:Sagsøger fik d. 8. september 1998 foretaget en operation i nakken somfølge af forsnævrede nerverodskanaler, jf. bilag 1. Sagsøger var efteroperationen velbefindende og genoptog sit arbejde som overlæge d. 1.december 1998.

Ved lægekontakt i 2006 grundet hovedpine, kvalme og grådlabilitetblev der ved objektiv undersøgelse af nakken fundet ”fuld og fri bevæ-gelighed i alle planer”, og ved to neuropsykologiske undersøgelserblev der desuden fundet ”helt upåfaldende funktion”, jf. bilag 47.

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøger på ulykkestids-punktet den 15. august 2007 ikke havde forudbestående gener af rele-vans for denne sag – hverken i nakken eller kognitivt.

Dette støttes endvidere bl.a. på Arbejdsmarkedets Erhvervssikringsvejledende udtalelse af 18. april 2011, jf. bilag 19, hvor det er anført, at”med hensyn til H forudbestående nakkegener har vilagt vægt på, at generne forsvandt efter en operation af nakken i1998, og at H herefter ikke havde efterfølgende gener.På baggrund af en lægelig udtalelse er det derfor vores vurdering, atder ikke er grundlag for at fratrække i méngraden for forudbeståendenakkegener”.

I vejledende udtalelse af 16. juli 2012 fra Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, jf. bilag 22, er det desuden anført, at ”på baggrund af enlægelig udtalelse har vi endvidere lagt vægt på, at resultaterne efteren sådan type operation normalt er gode uden varige gener”.

Der henvises desuden bl.a. til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål2, 14, O, 22 og 23.

ÅrsagssammenhængDet gøres gældende, at sagsøger ved trafikulykken d. 15. august 2007pådrog sig varige gener i form af nakkesmerter med udstråling, hoved-pine, koncentrationsbesvær, træthed og indskrænket bevægelighed.

Side 21/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

Dette støttes først og fremmest på sagens lægelige bilag, der alle ens-temmigt henfører sagsøgers symptomer til at være følger efter trafiku-lykken. Der henvises dog særligt til skadestuejournal, jf. bilag 2, samtsagens to speciallægeerklæringer udfærdiget af speciallæge i neurologi

, jf. bilag 11 og 32.

På baggrund af samtlige sagens lægelige akter er Retslægerådet endvi-dere kommet til den samme konklusion i besvarelsen af spørgsmål 3, 5,6, B, 19, og K.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har på baggrund af sagens samledesagsakter endvidere nået frem til, at sagsøger som følge af ulykken d.15. august 2007 har pådraget sig nakkesmerter med udstråling til skul-deråg, hovedpine, koncentrationsbesvær og trætbarhed samt bevæ-geindskrænkning i nakken, jf. bilag 19.

Denne vurdering er fastholdt i de efterfølgende vurderinger – herunderogså under inddragelse af Retslægerådets besvarelser og sagens ar-bejdsmæssige bilag, jf. bilag 22, 24, 49 og 50.

På baggrund af de lægelige sagsakter, der endvidere støttes af såvelRetslægerådet som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har sagsøgerløftet bevisbyrden for årsagssammenhængen mellem ulykken d. 15. au-gust 2007 og de helbredsmæssige gener.

Efter ulykken havde sagsøger problemer med at udføre sit arbejde somoverlæge . Han kontaktede allerede d. 12. september 2007sin faglige organisation, FAS, for at finde en løsning på de arbejdsmæs-sige problemer, jf. bilag 5.

Sagsøger havde i hele perioden et betydeligt antal sygedage som følgeaf generne efter ulykken, jf. bilag 18, 26 og 38.

Efter forhandlinger med arbejdsgiver faldt en permanent løsning påplads i marts 2009, jf. bilag 12 og 13, og medførte at sagsøger kunskulle udføre de fysisk mest skånsomme funktioner, ligesom han kunarbejdede hver anden uge. Ordningen trådte i kraft 1. april 2009. Ar-bejdsgiver bekræftede endvidere, at ordningen reelt var en opsigelsemed forlænget varsel, jf. bilag 20.

De arbejdsmæssige problemer efter ulykken henføres også af Arbejds-markedets Erhvervssikring til at være en direkte følge af denne, jf. bilag19, 22, 24, 49 og 50.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøger har løftet bevisbyr-den for årsagssammenhængen mellem ulykken d. 15. august 2007 ogde arbejdsmæssige problemer.

Forværring i 2010Efter iværksættelse af den arbejdsmæssige seniorordning, jf. bilag 13,

Side 22/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

oplevede sagsøger i efteråret 2010 en forværring, som medførte at sag-søger måtte sygemelde sig fra 10. december 2010, jf. bilag 16. Sagsø-ger var sygemeldt frem til seniorordningens udløb, hvor han pr. 1. april2011 gik på pension.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anførte i vejledende udtalelse af 16.juli 2012, jf. bilag 22, at sagsøgers sygemelding i december 2010 efterstyrelsens vurdering ikke kunne relateres til skaden.

I udtalelse af 21. december 2012, jf. bilag 24, udtalte ArbejdsmarkedetsErhvervssikring, at baggrunden for vurderingen var, at ”bløddelsskadersom eksempelvis forvridning af halshvirvelsøjlen ikke forværres overtid”. Dette blev endvidere gentaget i udtalelse af 23. juli 2013, jf. bilag29.

Denne holdning til forværring af forvridninger af halshvirvelsøjlen erimidlertid i strid med Retslægerådets holdning, jf. bilag 27 samt besva-relsen af spørgsmål 10.

Det kan på den baggrund konstateres, at der er en lægefaglig strid mel-lem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Retslægerådet vedrørendedette forhold. I sådanne forhold skal der i henhold til praksis læggesvægt på Retslægerådets vurdering, jf. bl.a. U2011.1985H.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 26 anført, at forværringeni smerterne i 2010 ikke entydigt kan henføres til en følge efter whip-lashtraumet, da smerteforværring er afhængig af fysiske, psykiske, so-ciale og arbejdsmæssige forhold.

Sagsøger fik som følge af ulykken d. 15. august 2007 begrænset sinearbejdsopgaver og blev i sidste ende afskediget, jf. bilag 20 og 21. Påden baggrund gøres det gældende, at sagsøger som følge af ulykkenblev påvirket både fysisk, psykisk og arbejdsmæssigt.

Sammenholdt med fraværet af andre konkrete årsager, der mere plausi-belt end ulykken skulle have forårsaget forværringen, gøres det gæl-dende, at forværringen i 2010 må henføres til at være en følge efter u-lykken d. 15. august 2007, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål26.

Sagsøger havde før operationen i 1998 venstresidige rodtrykssympto-mer, mens disse ikke har været til stede efter ulykken d. 15. august2007, jf. Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 23. Dermed gøres detgældende, at der er dokumentation for, at forværringen i 2010 ikkestammer fra sagsøgers forudbestående gener.

Speciallæge i neurologi har udfærdiget to special-lægeerklæringer med beskrivelse af sagsøgers helbredsmæssige generefter ulykken d. 15. august 2007, jf. bilag 11 og 32. De to erklæringerer udarbejdet i hhv. november 2008 og januar 2014; altså på hver sinside af den opståede forværring i 2010. Erklæringernes beskrivelse af

Side 23/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

sagsøgers gener dokumenterer ligeledes, at der er indtrådt en forvær-ring.

Vedrørende spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem ulykken d. 15.august 2007 og forværringen i 2010 henvises til speciallægeerklærin-gen af 6. januar 2014, jf. bilag 32, hvor det anføres, at ”det er såledesogså min vurdering, at hans trafikuheld, er den direkte årsag til athan i december 2010, permanent må forlade arbejdsmarkedet”.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøger har løftet bevisbyr-den for, at de samlede helbredsmæssige og arbejdsmæssige problemerefter 2010 skal henføres til ulykken d. 15. august 2007.

Udmåling af erstatningVedrørende opgørelsen af sagsøgers krav på godtgørelse for svie ogsmerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste henvises til ovenståendeopgørelse af påstanden med bilagshenvisninger.

Sagsøger har opgjort kravet på godtgørelse for varigt mén på baggrundaf en méngrad på 18%. Dette støttes på, at Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring uden medinddragelse af forværringen i 2010 har vurderetméngraden til 15%, jf. bilag 19, 22, 24 og 50.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgers méngrad under hen-syntagen til forværringen i 2010 skal være højere end 15%. Ved ensammenholdelse af beskrivelsen af sagsøgers gener i speciallægeerklæ-ring af 6. januar 2014 udfærdiget af speciallæge i neurologi

, jf. bilag 32, med Arbejdsskadestyrelsens vejledende mén-tabel pkt. B.1.1.4. og B.1.1.5. fremgår det da også, at sagsøgers generer værre end pkt. B.1.1.4.

Principalt gøres det derfor gældende, at sagsøgers méngrad som følgeaf ulykken d. 15. august 2007 udgør 18%.

Kravet på erhvervsevnetabserstatning er opgjort til 60%. Dette støttespå, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden medinddragelse af for-værringen i 2010 har vurderet erhvervsevnetabet til 50%, jf. bilag 22,24 og 50.

På den baggrund gøres det gældende, at sagsøgers erhvervsevnetab un-der hensyntagen til forværringen i 2010 skal være højere end 50%.Henset til at sagsøger på grund af sine helbredsmæssige gener ikkekunne klare den oprettede seniorordning, hvor fysisk belastende arbej-de var skåret væk, hvor sagsøger alene arbejdede på halv tid, og hvorsagsøger fortsat havde sygedage, kan erhvervsevnetabet skønsmæssigtopgøres til 60%.

Principalt gøres det derfor gældende, at sagsøgers erhvervsevnetabsom følge af ulykken d. 15. august 2007 udgør 60%.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle i sagens bilag 49 have foreta-

Side 24/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

get en vurdering af sagsøgers varige mén og erhvervsevnetabsprocentunder forudsætning af, at der var årsagssammenhæng mellem ulykkend. 15. august 2007 og forværringen fra 2010. I bilaget er det dog an-ført, at man ved besvarelsen har set bort fra Retslægerådets besvarelseaf 3. maj 2016, selv om dette indeholder helt essentielle besvarelser forvurderingen af netop dette spørgsmål, jf. besvarelsen af spørgsmål 23og 26.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i brev af 19. september 2016 an-ført, at man var af den opfattelse, at sagsøgers opstillede forudsætnin-ger bevirkede, at der ikke skulle medtages yderligere materiale, jf. bilag52. Dette kan dog ikke på nogen måde udledes af sagsøgers anmod-ning om den vejledende udtalelse.

Samlet set gøres det derfor gældende, at Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings udtalelse af 2. september 2016, jf. bilag 49, allerede afden grund er uden værdi. Den er desuden i strid med deres egne tidli-gere udtalelser vedrørende forværringens alvorlighed, jf. bilag 22, 24og 29.

Subsidiært gøres det gældende, at der ikke er det fornødne sikre grund-lag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledendeudtalelser i nedadgående retning. Sagsøgers varige følger efter ulykkend. 15. august 2007 skal derfor som minimum fastsættes til en méngradpå 15% og et erhvervsevnetab på 50%, jf. bilag 19, 22, 24, 29, 49 og50...."

GF Forsikring har i sit påstandsdokument af 16. september 2016 gjort gæl-dende:

"...ÅrsagssammenhængSagsøgte kan de facto påvise eksisterende forudbestående konkurre-rende relevante lidelser i samme legemsdel – nakken – der i sig selv kanforklare sagsøgers tilstand og sygefravær også forud for uheldet. Dertilkommer, at sagsøger evnede at arbejde i betydeligt omfang også efteruheldet og i en lang periode.

At sagsøger har været udsat for en påvirkning og selv knytter en for-bindelse mellem denne påvirkning og sine symptomer er ikke et fornø-dent bevis. At der måske består et tidsmæssigt sammenfald herunderbeskrives akutte symptomer i form af nakkesmerter er heller ikke bevisfor, at sagsøger har pådraget sig varige betydelige funktionshindrendegener.

Til støtte for påstandene gøres det gældende,

at der ikke foreligger den fornødne årsagssammenhæng mellem u-heldet og sagsøgers helbredstilstand og de af sagsøger påståede

Side 25/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

tab og opgjorte krav,at sagsøger bærer bevisbyrden for, at han pådrog sig irreversible

skader ved uheldet,at sagsøger bærer bevisbyrden for, at de skader han måtte have på-

draget sig har påført ham funktionshindrende varige gener, ogat det i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden, at sag-

søger knytter uheldet sammen med invaliderende gener.

Retslægerådet har udtalt,

at de beskrevne gener i form af hovedpine, nakkesmerter, øget træt-hed og koncentrationsbesvær er forenelige med symptomer efteret whiplash traume, men ikke er specifikke herfor, svar påspørgsmål 6 og 15,

at hovedpine, rygsmerter og nakkesmerter er uspecifikke og hyp-pigt forekommende symptomer, specielt hos personer med dege-nerative forandringer i hvirvelsøjlen, som hos sagsøger, svar påspørgsmål P,

at smerte er et subjektivt fænomen, som kan variere med tiden ogblandt andet afhænger af fysiske, psykiske, sociale og arbejds-mæssige forhold, og at Retslægerådet ikke kan svare mere præ-cist end det tidligere afgivne svar på spørgsmål 8, svar påspørgsmål 16, og

at der ikke foreligger dokumentation for kognitiv dysfunktion, svarpå spørgsmål 18A og 21,

at nakkesmerter og nedsat bevægelighed i cervikalcolumna er be-skrevet både før operationen i 1998 og efter ulykken 15.08.07 ogefter 2010, svar på spørgsmål 24 og

at sagsøger led af betydelige / svære degenerative forandringer ihalshvirvelsøjlen.

Symptomer på slidgigt i nakken kan bl.a. være:

· Smerter, ømhed og stivhed i nakken, der også kan sprede sig tilskuldre, arme og fingre

· Nedsat bevægelighed i nakken· Hovedpine· Føleforstyrrelser ud i arme, hænder og fingre

Retslægerådet har haft sagen forelagt 3 gange.

Retslægerådets holdning til spørgsmålet om der lægeligt er belæg foren sammenhæng er entydigt klar, idet Retslægerådet netop ikke har ud-talt, at der er den påkrævede klare sammenhæng. Der kan være sam-menhæng til dele af tilstanden. Det er ikke bevise for, at der er sam-menhæng som påstået.

Retslægerådet har foretaget en lægefaglig bedømmelse af årsagssam-menhæng, der er baseret på samtlige de lægelige oplysninger der erfremlagt i sagen samt ganske væsentligt tillige været vidende om sagsø-gers indstilling til spørgsmålet om årsagssammenhæng herunder straks-

Side 26/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

og vedvarende symptomer og forværring.

Der er ikke grundlag for at bedømme spørgsmålet om årsagssammen-hæng anderledes end den af Retslægerådets foretagne bedømmelse,idet bedømmelsen er sket under medvirken af læger med omfattendeerfaring inden for de relevante specialer samt vurderinger af årsagssam-menhæng i sager med påvirkninger af den i sagen beskrevne karaktersamt gener af den i sagen beskrevne karakter.

Der er oplysninger om forudbestående lidelser der kan have betydningfor udviklingen af smertetilstanden.

Det gøres gældende,

at der ved vurderingen af om sagsøger har ført bevis for, at der fo-religger den fornødne årsagsforbindelse skal tages hensyn til u-heldets karakter, og til at den tilstand som sagsøger lider af ligeså vel kan være forårsaget af de forudbestående betydelige / svæ-re degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen,

at sagsøger ikke forud for færdselsuheldet var rask og fuld arbejds-før, idet han gennemsnitligt allerede inden uheldet havde hvadder svarer til 2 sygefraværsdage. Sammenhængen mellem uheldetog sagsøgers nuværende tilstand er dermed så usikker, at han ik-ke har ført bevis for, med overvejende grad af sandsynlighed, atder er den fornødne årsagssammenhæng.

at der ikke er ført bevis for, at de senere indtrædende meget invali-derende gener er forårsaget af de skader, sagsøger pådrog sigved heldet og

at der derfor ikke er ført bevis for at sagsøger kan indtale yderligerekrav.

Der er grundlag for at tilsidesætte udtalelserne fra ArbejdsmarkedetsErhvervssikring.

Sammenfattende gøres det herefter gældende,

at sagsøger ikke har godtgjort, det vil sige sandsynliggjort medovervejende grad af sandsynlighed, at han ved den enkeltståendebegivenhed er påført skader der har forårsaget midlertidige ellervarige gener der kan give anledning til yderligere udbetalinger aferstatning og/eller godtgørelse udover det allerede af sagsøgtebetalte.

Subsidiært gøres det gældende,

at sagsøgers svære slidgigt har haft ligelig betydning for hans nuvæ-rende helbredsmæssige tilstand og funktionsnedsættelse og at handerfor alene er påført et varigt mén på8% og et varigt tab af er-

Side 27/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

hvervsevne på 25%...."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at H forud for ulykken i 1998 hav-de gennemgået en operation, hvor han havde fået fritlagt 6. og 7. cervikalerod på venstre side, idet disse var klemt som følge af degenerative forandrin-ger i nakken. Det fremgår af de lægelige akter, at operationen forløb godt, ogat H efter en kortere sygemelding genoptog sit arbejde somspeciallæge.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at H i forbindelsemed ulykken den 15. august 2007 bagfra blev påkørt af en anden bil med enhastighed af ca. 30 km/t. Der er ikke alene på baggrund af Hforklaring grundlag for at fastslå, at hans bil blev skadet ud over, hvad derfremgår af skadesanmeldelsen fra den 17. august 2007 med en bule og en rid-se på bagkofangeren, idet det i den forbindelse videre bemærkes, at

har forklaret, at bilen kunne køre fra uheldsstedet ved egen hjælp.

H tog efter uheldet på arbejde, hvor han ifølge sin egen for-klaring behandlede et ikke ubetydeligt antal patienter, inden han kl. 16:40rettede henvendelse til skadesstuen. Han oplyste i den forbindelse, at han ef-ter uheldet havde passet sit arbejde uden større problemer, men at han doghavde haft smerter i forbindelse med, at han havde foretaget ultralydsscan-ninger. Der blev ved undersøgelsen fundet indskrænket bevægelighed i hals-hvirvelssøjlen i alle retninger samt ømhed svarende til C3 og nedefter. Rønt-genundersøgelsen viste svære degenerative forandringer men ingen tegn påakutte forandringer. H blev anbefalet smertestillende medicin iform af panodil og ibumetin men ikke behandling derudover.

I perioden frem til 10. september 2007 passede H sit arbejdesom ledende overlæge på . Da han den 10. september 2007opsøgte reumatolog , oplyste han, at han siden ulykken tilta-gende havde fået smerter i nakken, og han blev herefter sygemeldt. Efter, atH telefonisk den 19. september 2007 havde meddelt

at nakkesmerterne var forværret, og at han havde haft let dysæstesi ihøjre hånd om morgenen, genoptog han i slutningen af september 2007 sitarbejde på fuld tid.

I 2009 gik H ned i tid som følge af en seniorordning aftaltmellem hans faglige organisation og . Seniorordningen in-debar, at H med virkning fra 1. april 2009 kom til at arbejdeen uge på fuld tid svarende til 37 timer, hvorefter han havde en uge fri. H

arbejdede på denne måde frem til den 10. december 2010, hvorhan blev sygemeldt på ubestemt tid på grund af hukommelsesbesvær, nakkes-merter, hurtig trætbarhed, manglende koncentrationsevne, elendig nattesøvn

Side 28/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

og tankemylder. Han var sygemeldt frem til 31. marts 2011, hvor seniorord-ningen ophørte, hvorefter han gik på pension.

Ved vurderingen af, om der er årssagssammenhæng mellem ulykken og H gener, indgår ud over oplysningerne om forløbet efter ulykken

og frem til den endelige sygemelding, at Retslægerådet på spørgsmålet om,hvorvidt der er konkurrerende forhold, der har haft betydning for H

helbredsmæssige tilstand, i besvarelsen af spørgsmål G har anført,at der radiologisk er påvist betydelige degenerative forandringer i halshvivel-søjlen, og at rådet i besvarelsen af spørgsmål 13 har anført, at der er størreforekomst af smerter jo sværere de degenerative forandringer er. Videre harrådet i besvarelsen af spørgsmål 19 anført, at H svære dege-nerative forandringer i halshvirvelsøjlen, disponerer til smerter svarende tilsmerter efter et whiplashtraume.

Det fremgår videre af Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene 6, 8 og 11,at der ikke blev påvist irreversible skader ved ulykken den 15. august 2007,og at både whiplashtraumet og H forudbestående lidelse ihalshvivelsøjlen kunne medføre smerter, ligesom de efter ulykken beskrevnesmerter var forenelige med et whiplashtraume uden at være specifikke herfor.I besvarelsen af spørgsmål P og 25 har rådet videre anført, at hovedpine, ryg-og nakkesmerter er hyppigt og ofte forekommende symptomer, specielt hospersoner med degenerative forandringer i hvirvelsøjlen, og at det er uforudsi-geligt, hvornår spondylose udløser smerte, men at de godt kan opstå akut.

På baggrund af Retslægerådets udtalelser sammenholdt med karakteren af u-heldet, Ha arbejdsmønster og de relativt få sygedage fra ulyk-ken og frem til sygemeldingen i december 2010, er det herefter ikke med denfornødne sikkerhed godtgjort, at Ha gener efter ulykken varen følge af uheldet ud over, hvad GF Forsikring allerede har anerkendt.

GF Forsikring frifindes derfor som anført nedenfor.

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at H skalbetale sagsomkostninger til GF Forsikring med 180.500 kr. Heraf udgør162.500 kr. udgift til advokatbistand og 18.000 kr. delvis dækning af udgifttil forelæggelse for AES. Retten har ved fastsættelsen af udgiften til AES lagtvægt på, at det ikke skønnes at have været nødvendigt for sagens afgørelse atforelægge sagen tre gange, hvorfor der kun er ydet delvis dækning for denneudgift. Retten har ved fastsættelsen af udgift til advokatbistand endviderelagt vægt sagens karakter og omfang, herunder at hovedforhandlingen harvaret en hel retsdag, og at der er sket forelæggelse for Retslægerådet.

Thi kendes for ret:

GF Forsikring frifindes.

Side 29/29

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D89

I sagsomkostninger skal H til GF Forsikring betale 180.500kr.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

Helle Fløystrupdommer

Udskriftens rigtighed bekræftes.Retten i Kolding, den 7. oktober 2016.

Julie Hansen, Kontorfuldmægtig