real crisis in mental health danish opt

8/8/2019 Real Crisis in Mental Health Danish Opt

1/40

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

i dagens psykiatriRapport med anbefalinger vedrrende den

manglende videnskabelige faglighed og resultater idet psykiatriske behandlingssystem

af Dr.med. Julian Whitaker Dr.med. Anthony P. UrbanekDr.med. Mary Jo Pagel Dr.med. Rohit Adi

DEN VIRKELIGEKRISE


2/40

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT

PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/40

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning: Den manglendevidenskabelige redelighed ipsykiatrien ......................................... 2

Kapitel et: Medicinering afvore brn .......................................... 5

Kapitel to: Skadelige psykiatriskediagnoser ..........................................1

Kapitel tre: Tvangsmssigbehandling i psykiatrien ................15

Kapitel fire: delggendebehandlinger ................................ 2

Kapitel fem: Bedre lsninger ............ 29

Anbefalinger .................................... 3

Medborgernes Menneskerettigheds-kommissions Internationaleafdeling ............................................ 32

DEN VIRKELIGE KRISEi dagens psykiatr


4/40

Hvor bekymrede br vi vre over rapporter

om, at sindslidelse er blevet en epidemi,

der rammer en ud af fire mennesker i ver-

den i dag? I henhold til kilderne bag disse

alarmerende rapporter det psykiatriske

system truer psykiske forstyrrelser og sindssygdomme

med at opsluge os alle, og de kan kun bringes under kon-

trol gennem omgende og massive forgelser af bevil-

lingerne. Der advares mod de katastrofale flger af atskre ned p ressourcerne. Hvad psykiaterne aldrig

advarer om, er, at det selvsamme diagnostiske system,

som bliver anvendt til at udlede disse alarmerende statis-

tikker deres egen Diagnostiske og Statistiske hndbog

for psykiske forstyrrelser (DSM-IV) og dens sidestykke i

afsnittet om psykiske lidelser og adfrds-mssige for-

styrrelser i den Internationale sygdomsklassifikations

hndbog (ICD-10) er under kritik for deres mangel p

videnskabelig underbygning og plidelighed. Dette skal

yderligere ses i perspektivet af deres nsten ensidige

fremhvelse af behandling med nervemedicin.

Professor Herb Kutchins fra Sacramento Universi-

tetet i Californien og professor Stuart A. Kirk fra New

Yorks Universitet, som er forfattere til adskillige bger,

der beskriver manglerne ved diagnosehndbogen DSM,

advarede os med ordene: Der er fantastisk mange illu-

sioner omkring diagnosehndbogen DSM og et meget

strkt behov blandt dem, der har udviklet den, for at tro

p, at deres drmme om et hjt videnskabeligt niveau

og anvendelighed er get i opfyldelse.1

Den bitre pille at sluge er, at diagnosehndbogen

DSM uden (faktisk) succes forsger p at man skal medi-

cinere sig ud af alt for mange menneskelige problemer.

Professor Edward Shorter, forfatter til Psykiatriens

historie, udtalte: I stedet for at bevge sig ind i viden-

skabens fagre nye verden, synes den psykiatri, der er

baseret p diagnosehndbogen DSM-IV, p flere mder

at have bevget sig ud i en blindgyde.2

Vi har udarbejdet denne rapport og dens anbe-

falinger til dem, der sidder med ansvaret for at trffe

beslutninger om bevillingerne til og skbnen for det

psykiske sundhedsomrdes programmer, heriblandtlovgivere og andre beslutningstagere, der har til

opgave at beskytte borgernes sundhed, trivsel og

sikkerhed.

Resultatet af psykiaternes udbredte tiltro til diag-

nosehndbogen DSM, med dens evigt ekspanderende

fortegnelse over sygdomme for hvilke et psykiatrisk

medikament lovligt kan ordineres, findes bl.a. i disse

rystende statistikker:

Sytten millioner skolebrn p verdensplan er nu

blevet diagnosticeret med en psykisk forstyrrelse og

ordineret kokain-lignende stimulanser og strke anti-

depressiva som behandling.

Psykiatrisk brug og misbrug af stoffer stiger p

verdensplan; over 100 millioner recepter for antidepres-

siva er udskrevet alene i 2002 til en pris af 120 mia. kr. 3

En ud af syv recepter i Frankrig udskrives p

nervemedicin, og over halvdelen af de arbejdslse 1,8

millioner tager nervemedicin.4

I mellemtiden er bevillingerne til det psykiske sund-

hedsomrde internationalt set eksploderet i lbet af de sid-

ste 10 r, til dels som en direkte flge af det stigende antal

mennesker, der diagnosticeres med psykiske forstyrrelser

og sygdomme, iflge de psykiatriske diagnosehndbger.

INDLEDNINGDen manglende videnskabelige redelighed i psykiatrien

DR. MED. ROHIT ADI:Dr.med. Rohit Adi erreprsentant for AmericanBoard of Internal Medicine.Han har praktiseret akut-medicinsiden 1993 og fungerer nusom assisterende direktr

ved et traumecenter, somrligt behandler 72.000patienter.

DR. MED. MARY JO PAGEL:Dr. med. Mary Jo Pagel frdiggjordesin uddannelse ved Lgefakultetet pTexas Universitet med udmrkelse ihjertekarsygdomme. Hun er special-lge i intern medicin svel som i fore-byggende medicin og arbejdsmedicin,ud over at hun er faglig leder af enlgeklinik. Dr. Pagel er medlem af detrdgivende rd for MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling.


5/40

I USA steg bevillingerne til den psykiatriske sek-

tor fra 33 mia. dlr. i 1996 til over 80 mia. dlr. i 1999.

Udgifterne til den psykiatriske sektor steg i

Schweiz fra 480 mio. kr. i 1988 til over 1,2 mia. kr.

i 1997.

I Tyskland er udgifterne til det psykiatriske sund-

hedssystem i dag over 17 mia. kr. om ret.

I Frankrig er udgifterne til omrdet steget vold-

somt, og det bidrog til landets budgetunderskud med2,6 mia. kr. alene i 1996.5

P trods af de enorme udgifter str verdens lande i

dag over for rekordhje niveauer af overgreb p brn,

selvmord blandt unge, narkotikamisbrug, vold og krimi-

nalitet virkelige problemer, som det psykiatriske sy-

stem hverken kan pege p reelle rsager til eller effektive

lsninger p. Man kan derfor roligt konkludere, at en

reduktion i bevillingerne til psykiatriske programmer

ikke vil forrsage nogen forvrring af den psykiske

sundhed. Mindre bevillinger til skadelige psykiatriske

behandlingsmetoder vil sandsynligvis snarere forbedre

den psykiske sundhedstilstand.

Kendsgerningerne, som er prsenteret i denne

rapport, kommer fra lger, advokater, dommere,

psykiatere, forldre og andre, som er aktive inden

for det psykiske sundhedsvsen og beslgtede

omrder. Der er almindelig enighed blandt disse

eksperter om, at psykiatriske initiativer, som tager

udgangspunkt i de psykiatriske diagnosehndbger,

ssom lovgivning omkring tvangsindlggelse og

udvidelsen af planerne for brugen af distriktspsykiatri,

er skadelige for samfundet bde i menneskelig og

konomisk forstand. Det samme glder programmer

som screening for psykiske forstyrrelser af skolebrn i

de mindre klasser.

Pstanden om, at alene forgede bevillinger vil

afhjlpe psykiatriske problemer, har mistet tro-

vrdigheden. Det er almindelig praksis, at eksperter

inden for et emne, som bygger p videnskabeligt under-

byggede pstande, bliver bedt om at levere empirisk

dokumentation til at understtte deres teorier. Nr insti-

tutioner, der arbejder med sygdomskontrol, modtagermidler til bekmpelse af en farlig sygdom, resulterer det

normalt i opdagelsen af en biologisk rsag og udviklin-

gen af en behandling. For de fleste fysiske sygdommes

vedkommende findes der biologiske tester til at fastsl,

hvorvidt en person lider af sygdommen eller ej.

Psykiatrien har i modstning til dette ingen objektiv,

fysisk test til at bekrfte, hvorvidt en person lider af en

bestemt psykisk forstyrrelse eller sygdom. Diagnostice-

ringen er fuldstndig subjektiv.

De mange afgrende udfordringer, som vores sam-

fund str over for i dag, affder et vitalt behov for at

styrke det enkelte menneske gennem velfungerende,

anvendelige og humane alternativer til skadelige psyki-

atriske tilbud. Vi opfordrer Dem til selv at tage stilling til

de alternativer, vi fremlgger. Vi stiller informationerne i

denne rapport til Deres rdighed, s De kan drage Deres

egne konklusioner om det psykiatriske systems tilstand

og psykiatriens evne, eller mangel p samme, til at

bidrage til lsninger.

Dr.med. Rohit Adi Dr.med. Mary Jo Page

Dr.med. Tony P. Urbanek Dr.med. Julian Whitaker

DR. MED. JULIAN WHITAKER

Dr. med. Julian Whitaker har grund-lagt Whitaker Wellness Center iCalifornien og er en populr talerog foredragsholder. Dr. Whitaker harforfattet otte bger, inklusive At fbugt med hjertesygdomme og Atf bugt med diabetes. Han udgiverendvidere det meget lste nyheds-brev Sundhed og Helbredelse.

DR. MED. ANTHONY P. URBANEK

Dr. med. Anthony P. Urbanek har tid-ligere vret tilknyttet Det amerikanskeSundhedsinstitut. Han er kirurg indenfor tand-, mund- og kbekirurgi. Hansmedicinske karriere omfatter grund-lggelse af lgecentre, heriblandtTrelawney Outreach projektet, somblev oprettet i samarbejde med myn-dighederne p Jamaica, og som be-tjener 50.000 jamaicanere. I jeblikkethar han en praksis i Nashville i USA.


6/40

Over 2.500 brn fr methylphenidat

(fllesbetegnelsen for stoffet Ritalin) i

Danmark, en femdobling p blot syv r.

Stigningsraten for de 0-4 rige danske brn

er den samme som for de ldre alders-

grupper.5b I USA er stigningen startet

tidligere end i Danmark. I dag er over 6

millioner amerikanske brn p personlig-

hedsndrende stimulanser for den

opfundne opmrksomhedsmangel- og

hyperaktivitetsforstyrrelse eller ADHD.

Over 2.000 brn og unge under 18 r

bliver i Danmark behandlet med

depressionspiller.5c I USA er tallet 1,5 mio.

Den type antidepressiva, der benyttes,

er kendt for at kunne forrsage

selvmordstanker og voldelig adfrd.

I Australien er receptudskrivningen afcentralstimulerende stoffer til brn

34-doblet i lbet af de sidste to rtier.

I England har stigningen vret p 9.200

pct. fra 1992 til 2000.6

I Spanien er brugen af methylphenidat

steget med 363 pct. mellem 1991 og 2000,

mens salget af stoffet steg med 800 pct. i

Mexico mellem 1993 og 2001.

Den amerikanske narkotikabekmpelses-

myndighed (DEA) oplyste, at hverken dyr

eller mennesker kan skelne mellem kokain,

amfetaminer eller methylphenidat: De har

en nsten identisk virkning.7

5

3

VIGTIGEKENDSGERNINGER

1

2

4


7/40

KAPITEL ETMedicineringaf vore brn

K A P I T E L E T

M e d i c i n e r i n g a f v o r e b r n5

Bliver brn overmedicinerede? En undersg-else af informationer og statistiske data, somdem fra foregende side, afslrer en foruro-ligende udvikling af medicineringen af brnfor psykiske forstyrrelser. I USA er der i tilgift

til de over 6 millioner brn, som er sat p bevidsthedsn-drende psykiatrisk medicin for den skaldte opmrk-somhedsmangel- og hyperaktivitetsforstyrrelse, to

millioner brn, der fr antidepressiva og antipsykotika.Disse markant stigende tal svarer til stigningen i

antallet af psykiske forstyr-relser i fjerdeudgaven af denAmerikanske psykiatrifor-enings diagnosehndbogDSM-IV og i afsnittet om psy-kiske forstyrrelser i WHOshndbog, ICD. (Se kapitel 2for yderligere informationom DSM og ICD).

I 1952 havde den frste

udgave af DSM kun 3 for-styrrelser for spdbrn el-ler brn. I 1980 var dersket nsten en tidobling afantallet af forstyrrelser,som brn tilsyneladendekunne lide af. Specielt i USAbliver brn i dag diagnosticeret med psykiske forstyrrelser,nsten fr de er holdt op med at bruge ble. Det har frt tilen markant stigning i forbruget af receptpligtige psykofar-maka blandt meget sm brn i de sidste 15 r.

Befolkningens og myndighedernes reaktionI 2004 havde syv delstater i USA vedtaget love,

som forbyder skoler at tvinge forldre til at stte

deres brn p psykofarmaka eller at bortvise barnet,hvis forldrene ngtede at give psykiatriske stoffer tilderes barn som en betingelse for, at barnet kunne fort-stte sin skolegang. En mor fra New York kmpedefor at bevare denne fundamentale rettighed for forl-dre. Efter at skolepsykologer og psykiatere tvang mod-eren, Patricia Weathers, til at medicinere sin 8-rigesn, da han blev diagnosticeret med ADHD, blev bar-

net indesluttet og kunne ikke spise og sove og lb tilsidst hjemmefra.

Da det gik op for PatriciaWeathers, at disse proble-mer opstod ved medicine-ringen for ADHD, begyndtehun langsomt at trappe hamud af disse stoffer. En lge-undersgelse afslrede, athan led af allergier og blod-mangel. Da disse blevbehandlet, forsvandt hans

adfrdsproblemer. Han bru-ger nu ikke lngere medicinog klarer sig godt.8

I 1987 blev ADHD tilved en flertalsbeslutningblandt medlemmer af denAmerikanske Psykiatrifor-

ening (APA). Et barn kan stemples med ADHD ellerDAMP og blive medicineret, hvis han eller hun taler iklassen, er urolig, taber blyanter eller piller ved ting.

Den anerkendte brnelge William Carey der ar-bejder ved Philadelphias brnehospital, siger: Dennuvrende formulering af ADHD, hvor diagnosenstilles, nr et bestemt antal problematiske adfrdstrker til stede og visse andre kriterier er opfyldt, tager

Hverken lovgiverne eller

den brede befolkning skal

fres bag lyset. Opfrsel

kan ikke vre en lidelse.

Lektor i psykologi,Jeffrey A. Schaler, Chestnut Hill College,

Philadelphia, 1998


8/40

K A P I T E L E T


ikke den kendsgerning med i betragtning, at disse m-der at opfre sig p som regel er normale.9

Psykologen Bob Jacobs advarer om, at psykiatere ogmedicinalfirmaer har gjort adfrdsproblemer hos brn tilforstyrrelser: Ingen har nogensinde fremvist noget bevisfor eksistensen af en tilstand kaldet ADHD undtagen vedat sige, at alle disse brn er hyperaktive; alle disse brn eruopmrksomme, og derfor har de alle en sygdom.10

De amerikanske sundhedsorganisationer konklude-rede i 1998, at vort kendskab til rsagen eller rsagernetil ADHD i det store hele forbliver rent spekulativeovervejelser.

Det hollandske markedsfringsnvn beordrede i2002, at landets hjerneinstitut skulle holde op med atmarkedsfre ADHD som en neurobiologisk eller genetiskforstyrrelse, fordi der ingen videnskabelige beviser er fordenne.

Den Amerikanske Psykiatriforening indrmmer, atder ikke er blevet fundet nogen laboratorietest tilbrug for diagnosticering af ADHD eller DAMP.11

Bde p linie med forfatterne af denne rapport ogmed en hastigt voksende skare af ansvarlige professionel-le folk, giver den israelske lge Louria Shulamit udtrykfor sin modvilje mod at give brn psykofarmaka for flel-sesmssige problemer. Vi har ikke brug for medicine-rede elever. Vi burde bestrbe os p at finde rsagerne tildisse tilstande. Nogle af dem skyldes helbredsproblemer,ssom allergi overfor en bestemt slags fdevarer eller vita-minmangel. Andre skyldes indlringsproblemer.

Som lger bliver vi ndt til at finde de virkeligersager i stedet for at fylde medicin p brn.

FAREN VED PSYKOFARMAKARitalin fik mig liges langt ned med flaget eller

lngere end noget andet stof, jeg tog i 60erne og 70erne herunder heroin, kokain, LSD hele rdselskabinettet..., fortller en Ritalin-misbruger fra New Zealand.Kicket var euforisk det minder om fattigmandskokain.Men bivirkningerne var katastrofale. Man bliver paranoidmeget hurtigere end med kokain Man tror, at ens ven-ner vil melde n, at politiet er i gang med at sparke drenind, at man har taget en overdosis, og at ens hjerte vilspringe ud af brystet. Men jeg var s afhngig af de fsekunders eufori, at jeg fandt mig i den sindssyge, smerteog (aggression), der fulgte i timerne efter.

Samtidigt med at psykiatriske stoffer til brn pro-moveres vidt og bredt som sikre og effektive, har mangeregeringer klassificeret dem som stoffer, der kan mis-

bruges, og som er liges vanedannende som morfin,

opium og kokain. De stimulanser, som bliver ordineret tilbehandling af ADHD og DAMP, str opfrt som stoffer,der er under srlig kontrol i FNs aftale om psykofarmakaaf 1971, dvs. under tabel II. Det skyldes at de udgr envsentlig risiko for befolkningens sundhed, har ringe tera-peutisk vrdi og et hjt afhngighedsskabende potentiale.12

I en specialundersgelse lavet af Den amerikanskeNarkotikabekmpelsesmyndighed (DEA) kan man lseat: Psykotiske gennembrud, vrangforestillinger, halluci-nationer og bizarre adfrdsmnstre, svarende til reak-tionerne efter giftpvirkning fra amfetaminlignendestoffer er knyttet til misbrug af Ritalin. Alvorlige helbreds-

mssige konsekvenser, inklusive ddsfald har vret ind-berettet.13

Mange psykiatriske stoffer, der

udskrives til brn, er klassifice-

ret som stoffer, som er liges

vanedannende som morfin,

opium og kokain.


9/40

M

ens psykiatere udrber psykofarmaka somsikre og effektive for brn, ved mange forl-dre fra tragiske personlige oplevelser, at dette

ikke er sandt.

Shaina Dunkle:19912001

Vicki Dunkles datterShainas liv var fuld af dans,pigespejdere, klavertimer ogbaseball. Men i 1999, daShaina gik i 2. klasse, var dernogle lrere, som hvdede,at hun var for aktiv ogtalte, nr det ikke var hendes

tur. En psykiater konklude-rede uden diagnostiske tester eller en fysisk undersgelse, athun led af ADHD og ordinerede et psykiatrisk middel. Den26. februar 2001 fik Shaina et anfald p lgens kontor.Hendes moder styrtede hen for at tage hende i sine arme,hvor hun dde nogle minutter senere kun 10 r gammel.Shaina s mig i jnene, da hendes liv endte, og jeg kunneikke gre noget for at redde hende. Der er get to r, og jeggennemlever stadig disse sidste minutter hver dag. Tro mig,det er et mareridt, som ingen forlder burde udsttesfor at skulle leve med, sagde Vicki Dunkle. En obduktionafslrede, at Shaina dde af en forgiftning forrsaget af det

ordinerede amfetaminprparat.

Matthew Smith:19862000

Den syvrige MatthewSmith blev diagnosticeret med

ADHD. Hans forldre fik atvide, at han havde behov for attage et stimulerende middel,der ville kunne hjlpe hammed at koncentrere sig. Hvisde ikke indvilligede, kunne derrejses en strafferetslig sigtelse

mod dem for svigt af deres sns uddannelses- og flelses-mssige behov. Min kone og jeg var skrkslagne for, at vi

ville miste vore brn, hvis ikke vi indvilligede, sagde Matthewsfar, Lawrence Smith. Efter at have fet at vide, at der ikke varnoget galt med medicineringen, og at denne kun kunnehjlpe, gav de efter for presset. Men den 21. marts 2000 ddeMatthew af et hjerteanfald, mens han lb p skateboard. Enretsmediciner fastslog, at Matthews hjerte viste klare tegn p

den brist af sm blodkar, som er forrsaget af stimulerendemidler ssom amfetaminprparater. Han konkluderede, atMatthew var dd af lang tids brug af et ordineret psykiatriskmiddel. Jeg kan ikke g tilbage og ndre tingene nu. Jeghber dog ved Gud, at min historie og mine informationer viln frem til mange familiers hjerter og sind, s de kan trffe enkvalificeret beslutning, sagde Lawrence Smith.

Samuel Grossman:19731986

I 1986 dde den 13-rige Samuel Grossmanefter at vre blevet ordi-neret et stimulerende mid-

del for hyperaktivitet.Obduktionen afslrede etforstrret hjerte, forr-saget af det psykiatriskemiddel. Drengens mor

sagde: At give denne type stoffer til et barn er ligesom atspille russisk roulette. Ingen ved, hvilket barn der vil f hjer-neskade og/eller d. Jeg spillede det spil, og jeg tabte.

Stephanie Hall:

19841996Stephanie Hall var engenert pige i frste klasse iOhio, der elskede bgerog skolen. Efter at hendeslrer havde rapporteret, atStephanie havde svrt vedat koncentrere sig om enopgave, diagnosticeredeen lge hende til at lide af

en opmrksomhedsforstyrrelse, og gav hende en recept pet stimulerende middel. De flgende fem r klagedeStephanie over mavesmerter og kvalme og hun led af

humrsvingninger og bizar opfrsel. Den 5. januar 1996dde Stephanie af hjertearytmi, mens hun sov. Fru Hallhusker de sidste ord, hun udvekslede med sin datter: Jegsagde: Klokken er 9, g i seng, og hun svarede: OK mor,

jeg elsker dig. Den nste morgen, da hendes far kom forat vkke hende, s hun kunne tage i skole, svarede hunikke. Vi tilkaldte en ambulance og politiet Stephanie vars kold. Jeg blev ved med at sige til dem, Det er meningen,at hun skal begrave mig, ikke at jeg skal begrave hende ...

SYGEJOURNALERDdsfald blandt brn


10/40

Selv uden et misbrug inkluderer bivirkningerne afmethylphenidat (Ritalin) ndringer i blodtrykket ogpulsen, angina (strke smerter, ofte i brystet), arytmi(forstyrrelser af hjertets rytme), vgttab og psykoserfremkaldt af forgiftning. Selvmord er en risiko underabstinens.14 Studier afslrer ogs, at stimulanser i virkelig-heden ikke forbedrer indlringsevnen.15

Journalisten Lou Dobbs rapporterer, at mens denamerikanske regering brugte nsten 1 mia. dollars ommneden i kampen mod illegale stoffer, blev der ud-skrevet mere end en million recepter p et nyt stof, derbruges i behandling af ADHD og DAMP i de frste 6mneder stoffet var pmarkedet.16

Nsten tre millioneramerikanere i alderen 12til 17 misbruger mange

strkt vanedannende re-ceptpligtige stoffer ssomsmertestillende medicin,beroligende og bedven-de midler.

Et stort antal japanskemethylphenidat-misbrug-ere og rdgivere, dergr under navnet Ritalers,bruger Internettet til at reklamere for, hvordan man bedstkan tage stoffet og tilbyder at bytte stoffer.17

Videnskabsskribenten Robert Whitaker, der skrev

Gal i Amerika, sagde: Hvad vi har efter rs stigendepsykofarmakaforbrug, er en psykisk sundhedskrise, enepidemi af psykiske forstyrrelser blandt brn. I stedet forat se en forbedring i den psykiske sundhedstilstand, ser vien forvrring med stadig mere medicinering.18

Det drejer sig om mange penge, siger PeytonKnight, lovgivningsdirektren i American Policy Center.Jo flere diagnoser, der stilles hvert r, jo mere Ritalin ogandre personlighedsndrende stoffer bliver de i stand tilat markedsfre og slge.19

DDSFALD P GRUND AF ANTIDEPRESSIVAMellem 1995 og 1999 er de 7 til 12-riges brug

af antidepressiva i USA forget med 151 pct. og forbrn under seks med 580 pct. Der er eksempler p,

at brn helt ned til 5 rs alderen har beget selvmord.I 2003 advarede den engelske rdgivende lgemiddel-styrelse lgerne mod at ordinere selektive serotonin-genoptagningshmmere (SSRI) til brn og unge under18 r p grund af risikoen for selvmord.

Efter den advarsel fastslog Den amerikanskeLevnedsmiddel- og Lgemiddelstyrelse, FDA, den22. marts 2004, at der hos voksne og unge patienter,som var blevet behandlet med (SSRI) antidepressiva

bde psykiatriske og ikke-psykiatriske, var konstateretangst, vrede, panikangreb, svnlshed, irritabilitet,fjendtlighed, impulsivitet, akatisi (voldsom rastls-

hed), hypomani (letteregrad af mani) og mani.20

Der var ogs eksemplerp bizarre drmme ogvoldelig opfrsel.21 De

australske, canadiske ogeuropiske styrelser ud-sendte ogs advarsler.Den amerikanske Lev-nedsmiddel- og Lge-middelstyrelse (FDA)

beordrede i oktober 2004,at en tydelig advarsel isort ramme om at bru-

gen af medikamentet kan fre til selvmord skulle pla-ceres p SSRI pilleglas og pakninger.

Advarsler som disse kom for sent for Matt Miller og

Cecily Bostock. Matt hngte sig selv i skabet isit sovevrelse efter at have taget SSRI antidepressiva in uge.22 Cecily dolkede sig selv i brystet med enkkkenkniv to uger efter hun var begyndt at tage antide-pressiva.23 For at kunne d p denne voldsomme, usd-vanlige mde uden at give en lyd fra sig, ... m (stoffet)have taget kontrol over hende, sagde Cecilys mor, Sara.

Men selv advarsler i sorte bokse vil ikke kunnendre p det faktum, at brn dr, slr andre ihjeleller bliver gjort til misbrugere p grund af disseog andre psykiatriske midler. Deres fremtid vil frst

blive sikret, nr de uvidenskabelige psykiatriskelidelser, de er blevet diagnosticeret med, bliverafskaffet og farlig personlighedsndrende medicin

bliver forbudt.

K A P I T E L E T


De medikamenter, der ordineres for

ADHD har kun ringe terapeutiskvirkning, men det har et hjt poten-

tiale for at skabe afhngighed.71

De Forenede NationersKonvention om psykofarmaka


11/40

M eningslse voldshandlinger er frygtelige og choke-rende og bliver ikke mindre chokerende af, at de bliv-er beget af brn eller teenagere. Man sprger sigselv: Hvordan kunne det ske?

Farerne ved psykiatriske midler og psykologiske program-

mer i skolerne behver undersgelse.

Syv ud af tolv skyderier i amerikanske skoler blev udfrt af

teenagere, der tog ordineret psykofarmaka, som er kendt for at

forrsage voldshandlinger og selvmordstendenser.

Mindst fem af de teenagere, der var ansvarlige for skole-

massakrerne, havde vret under vredestyringsterapi eller andre

psykologiske adfrdsmodificerende programmer, ssom dds-

undervisning. Vredestyringsterapi sigter p at undertrykke

aggressiv eller voldelig opfrsel. Der eksisterer ingen information-

er som beviser, at det har nogen gavnlig virkning.

I rtier har der vret undervist i ddsundervisningiskoler rundt om i verden. Det er et psykologisk eksperiment, hvori

brn diskuterer selvmord, og hvad de kunne tnke sig at have

med sig i kisten. De skriver deres egen gravskrift for at gre

brnene mere afslappede med hensyn til dden.

Eric Harris og Dylan Klebold, der udfrte massakren ved

Columbine gymnasiet, er klare eksempler p, at vredestyrings-

terapi og ddsundervisning er en fiasko. Harris tog ogs et

antidepressivt middel, som kan fre til voldelig mani. Han og

Dylan Klebold var tidligere blevet dmt til psykologisk behandling

blandt andet vredestyringsterapi. Som en del af skolens dds-

undervisning var Harris blevet fortalt, at han skulle forestille sig

sin egen dd. Han havde derefter haft en drm, hvor han ogDylan Klebold stormede omkring i en skyderus i et indkbscenter.

Efter at have skrevet om sin drm og givet historien til lreren,

udlevede Eric Harris og Dylan Klebold drmmen ved at drbe en

lrer og 12 af deres klassekammerater, fr de skd sig selv. 24

I 2001 skd og drbte den 12-rige Christopher Pittman

sine bedsteforldre i North Carolina. Han tog et receptpligtigt

antidepressiva og fortalte til psykiateren, at han ikke havde

nogen flelser.25

Den 15-rige Andreas fra Tyskland skd og drbte sin

plejefar i februar 2004. Han havde vret under psykiatrisk behand-

ling i revis og tog et ordineret psykofarmaka.26

Den 17. maj 2004 blev den 19-rige Ryan Furlough fra

Maryland dmt for i 2001 at have beget overlagt mord p en

skolekammerat. Ryan tog en rkke ordinerede antidepressiva, da

han begik mordet.

I Japan huggede en 14-rig hovedet af sin 11-rige ven.

En anden teenager stak en ldre nabo til dde, fordi han ville

opleve, hvordan det var at drbe nogen.26

Der er ogs blevet rapporteret en dramatisk stigning i vold i

skoler i Canada, Israel og Frankrig.27

Sammenblandingen af psykologiske vurderingssystemer

med volds-fremkaldende psykiatriske medikamenter kan vre

som en krudttnde, der kun venter p en gnist.

Psykofarmaka og psykologiske teknikker var baggrunden

for en betydelig del af volden p de amerikankse gymnasier,

som f.eks. skyderierne p Columbine i 1999.

VOLD I SKOLENEt kritisk overblik


12/40

Psykiater Theodore Pearlman fra Houstonsiger om diagnosehndbogen DSM-IV:"Der er for mange diagnoser, som ikkehar nogen form for objektiv baggrundeller biologisk underbygning.

Psykiateren Joseph Glenmullen fraHarvard Universitetets lgeskole udtaler:Den nuvrende DSM er en flygtig,overfladisk spiseseddel af symptomer Ethvert forsg p at hjlpe patienternemed at forst sig selv og at forrsage enreel ndring er get tabt i iveren efter atdiagnosticere og medicinere dem.

Til trods for manglen p videnskabeligunderbygning anvendes de psykiatriskediagnosehndbger DSM og ICD megetudbredt som diagnostiske vrktjer, ikke

kun i forbindelse med behandling afenkeltpersoner, men ogs i forbindelsemed stridigheder om forldremyn-dighed, vidneforklaringer i retten, uddan-nelse med videre.

Nr kongresmedlemmer tnker ppsykisk sundhed, tnker de p skizo-freni, siger Karen Ignagni, der erprsident for den Amerikanske foreningfor Sundhedsplanlgning. Jeg tror ikke,at de er klar over ... at de betegnelser, derbliver brugt ... kunne f omkostningerne

for de tilstande, som ikke er underbyggetaf den videnskabelige forskning, tilat stige.

12

34



13/40

Psykiatere har bekendtgjort, at der findes en ver-densomspndende epidemi af psykiske sund-hedsproblemer, og som den eneste lsningpresser de p, for at f bevillingerne kraftigtforget. Men fr vi bevilliger yderligere million-

er, ved vi s nok om krisen? For at kunne besvare dettesprgsml, er det ndvendigt at forst en smule om psyki-atri og dens Diagnostiske og Statistiske hndbog for

psykiske forstyrrelser (DSM) og den i Danmark officiellepsykiatriske diagnosehndbog ICD-10.

Speciallge i indre syg-domme, dr. Thomas Dor-man, som er medlem af theRoyal College of Physiciansof the United Kingdom ogthe Royal College of Physic-ians of Canada, skrev i 2002:Kort sagt er hele affrenmed at skabe psykiatriskesygdomskategorier, for-

malisere dem ved konsen-sus og derefter tilskrive demdiagnostiske koder, somigen leder til deres brug vedforsikringsudbetaling, ikke andet end et omfattende svin-delnummer, som udstyrer psykiatrien med en pseudovi-denskabelig aura. Gerningsmndene har naturligvissnablen langt nede i de offentlige kasser.28

Psykologen Jeffrey A. Schaler sagde i 1995:Forestillingen om videnskabelig gyldighed er forbundetmed bedrageri, selvom der ikke er tale om en aktiv hand-ling. Gyldighed har at gre med i hvilken grad nogetreprsenterer eller mler, hvad det foregiver at reprsen-tere eller mle. Nr diagnosticeringer ikke str for det,de foregiver at st for, s siger vi, at tiltagene mangler

gyldighed. Hvis en forretningstransaktion eller handel varbaseret p en sdan mangel p gyldighed, s kunne vi sige,at manglen p gyldighed var medvirkende til at begbedrageri. Den Diagnostiske og Statistiske hndbog(DSM-IV), som er udgivet af den Amerikanske psykiatri-forening, ... er berygtet for lav videnskabelig gyldighed.29

Med en tiltagende kritik og angreb p diagnosehnd-bogen DSM skal myndighederne advares om, at de ikke

kan stole p statistikker, som er baseret p DSM eller ICD,nr der skal tages beslutning om bevillinger til det psyki-

ske sundhedsomrde. Penge-

ne bliver bevilget til enalmen psykisk sundheds-krise som ikke eksisterer ivirkeligheden, men som kon-strueres af psykiatrien forat forlnge dens oppustedebudgetter i det uendelige.

Bevillingerne bliver her-

ved omdirigeret fra pro-

grammer, der virker, og somkan lse de sociale proble-mer, som psykiatrien ikkehar kunnet lse.

DET UVIDENSKABELIGE GRUNDLAG FOR

DIAGNOSTICERING AF PSYKISKE FORSTYRRELSER

Mens behandlingen indenfor den almindelige lge-videnskab kan efterprves videnskabeligt, mangler psy-kiatrien enhver form for systematisk tilgang til detpsykiske sundhedsomrde, og hvad der er endnu vig-tigere, har den vedvarende mangel p mlbare resultatermedvirket til at forvrre psykiatriens omdmme bdeblandt lger, der arbejder p videnskabeligt grundlag, ogbefolkningen som helhed.

Mden at slge stoffer

p er ved at slge

psykiatriske lidelser.

Carl Elliot, bioetikker,

Minnesota Universitet, 2002

K A P I T E L T OF a r l i g p s y k i a t r i s k s t e m p l i n g

11

KAPITEL TOSkadelig psykiatriskstempling


14/40

Med sjetteudgaven af Verdenssundhedsorganisa-tionens Internationale sygdomsklassifikations hndbog(ICD), der udkom i 1948, blev psykiatriske forstyrrelserinkluderet som sygdomme for frste gang. Sidelbendemed den, udviklede den Amerikanske psykiatriforeningderes Diagnostiske og Statistiske hndbog for psykiskeforstyrrelser, (DSM), der blev udgivet i 1952. Den frem-lagde psykiske forstyrrelser i et tilsyneladende diagnos-tisk system. Det var et forsg p at efterligne og f acceptfra lgeverdenen, som i lbet af mange rhundrederhavde opnet anseelse for at kunne behandle fysiskelidelser.

Nye psykiske forstyrrelser bliver besluttes ved af-

stemning blandt APAs komitemedlemmer. En psykolog,

som var med til en DSM-hring, bemrkede: Det lave

niveau af intellektuel bestrbelse var chokerende.

Diagnoser blev udviklet gennem flertalsafgrelser ved af-

stemning p samme mde, som vi ville bruge til at vlge

en restaurant. Du vil spise italiensk, jeg vil prve kinesisk,

s lad os g p cafeteria. Derefter blev det skrevet ind i

computeren. Det kan selvflgelig skyldes vores egen

naivitet, men vi troede, at der i det mindste ville vre et

forsg p at se videnskabeligt p tingene.30

Professor i psykologi dr. Margaret Hagen fraBoston Universitet afviser kort og godt DSM: Hvordankan det vre, at den Amerikanske Psykiatriforening,med dens farceagtige empiriske fremgangsmde,hvormed de kommer frem til nye lidelser og deresmedflgende lister over symptomer, kan pst, at deres

diagnosehndbog hviler p et videnskabeligt forsknings-grundlag? Det her er kun en videnskab p papiret. Desiger, det er en videnskab, og det er det s.31

Til trods for, at der ikke eksisterer nogen objektive,videnskabelige beviser har psykiatrien besluttet, at deflgende tilstande er psykiske sygdomme:

Sproglig udtryksforstyrrelse Fonologisk udviklingsforstyrrelse Koffeinrelateret forstyrrelse Adfrdsforstyrrelse Matematikforstyrrelse Nikotinrelateret forstyrrelse

Uvilje mod at flge behandlingen-forstyrrelse Adskillelsesangstforstyrrelse Sskenderivaliseringsforstyrrelse Livsfaseproblem Sexmisbrug af et barn-problemI sin bog En dosis fornuft, skriver neurologen og

psykiateren dr. Sydney Walker III, at det er vigtigt athuske ... at et antal DSM-orienterede psykiatere i hj gradhar opgivet den videnskabelige metode med at stillespecifikke diagnoser, og at de derfor betragter de flestepsykiatriske lidelser som uhelbredelige. Det efterladerdem med to muligheder: Psykoterapi eller psykofarma-ka. Det overrasker ikke, at de er de frste til at hoppe pvognen, nr der introduceres ny nervemedicin; ligesomlger i tidligere tider anbefalede reladning for enhverlidelse, da de ikke havde andet at tilbyde

DSM-IV indeholderen fortegnelse over 374

lidelser (alle sammengodkendte) mod 253 i

den foregende udgaveog 112 lidelser i den

frste udgave i 1952.

1952 1968 1980 1987 1994

DSM IIIR

253

DSM IV374

DSM I

112

DSM II

163

DSM III

224200

100

0

ANTALLET AF PSYKISKE FORSTYRREL SEROPFRT I DSM SIDEN DEN FRSTE UDGAVE


15/40

"Vi har endnu ikke bevisfor hverken rsagen til ellerfysiologien bag en enestepsykiatrisk diagnose. I allede tilflde, hvor man menteat have fundet en sdanubalance, viste det sigsenere at vre et falsum." Joseph Glenmullen,Harvard Universitet, psykiaterog forfatter af Fontex skabertilbageslag, 2001.

M ange af deoplysningerom psykiskeforstyrrelser, som leveres af

psykiatere eller medicinal-industriens psykiatriske inte-

resse- og stttegrupper, er

udtalelser som neurobiolo-

gisk baseret tilstand eller

behandlingskrvende hjer-

nelidelse.

Anerkendte lger er

enige i, at for at en sygdom

kan eksistere, m der vre

en hndgribelig, fysisk objek-

tiv abnormitet, som kan fast-

sls ved hjlp af tester, s-som men ikke begrnset

til blodtest, urintest, rnt-

gen, hjernescanning eller

biopsi. Der eksisterer ikke

noget videnskabeligt bevis

p, at ADHD eller DAMP er

en hjernebaseret sygdom,

eller at en kemisk ubalance i

hjernen er skyld i nogen

psykisk forstyrrelse.

Brneneurolog dr. Fred Baughman, jr. udtaler, at det at

pst, at ADHD eller DAMP er en sygdom eller en neuro-

biologisk tilstand, gr den s virkelig og forfrdelig, at forl-

dre som vover at tvivle p, at den findes, eller som ikke vil tillade

behandling, sandsynligvis vil blive anset for at vre uansvarlige

og derfor ikke lngere kan tiltros forldremyndigheden over

deres barn ... Dette er en fordrejning af lgevidenskaben, og

det er en lgn. 32

Klinisk psykolog Ty C. Colbert, og forfatter siger:

Biopsykiaterne har skabt den myte, at psykiatriske vidunder-

midler retter op p kemiske ubalancer. Der er dog intet grund-

lag for denne model, idet det aldrig er blevet pvist, at en

kemisk ubalance har vret rsag til en psykisk lidelse. 33

I sin bog fra 1998, Det

er hjernens skyld, siger bio-

psykologen Elliot S. Valenstein:

Den biokemiske teori fast-

holdes, fordi den er et nyttig

argument for behandling

med psykofarmaka. 34

Den australske psykolog

Philip Owen advarede i 2003:

Det bliver til stadighed

pstet, at stofferne repare-

rer kemiske ubalancer i hjer-

nen. Denne pstand er

forkert. Det har endnu ikke

vret muligt at mle den

njagtige mngde af neuro-

transmittere i bestemtesynapser i den menneskelige

hjerne. S hvordan er det

muligt at fremfre pstande

om kemiske ubalancer? 35

Jonathan Leo, profes-

sor i anatomi p Western

Universitet for Sundhed og

Videnskab, og professor

David Cohen, fra Social-

arbejderskolen ved Floridas

Internationale Universitet,

har gennemget 33 af denyeste undersgelser af

billeder fra hjerneskannede

ADHD eller DAMP-diagnos-

ticerede forsgspersoner. De

fandt ud af, at alle under-

sgelser var lavet p brn,

der allerede fik medicin,

hvilket var en afgrende vari-

abel, fordi stimulerende stof-

fer forrsager vedvarende forandringer i hjernen. De

gennemgik i 2001 ogs en i psykiatriske kredse bredt omtalt

undersgelse, der var blevet udgivet af Det amerikanske

Nationale institut for Mental Sundhed (NIMH). Kontrolpersoner,

der ikke modtog medicin deltog i undersgelsen. Det blev i

undersgelsesrapporten pstet, at brn, der ikke havde fet

den nervemedicin, der gives for ADHD eller DAMP, havde

betydeligt mindre hjerner. Sammenligningen blev imidlertid

foretaget p brn, som var 2 r ldre. S de yngre brn havde

naturligvis mindre hjerner.36

Selvom psykiatriske pstande om kemiske ubalancer og

behandlingskrvende hjernelidelser altid bliver grundigt

beskrevet, som om de er videnskabeligt funderede, er de i

virkeligheden ikke andet end historier.

NERVEMEDICINLgnen om den kemiske ubalance

Dr. Fred Baughman Elliot S. Valenstein

FALSK HJERNE TEORI: Befolkningen bliver i utallige

populre blade bombarderet med den seneste teori om, hvad der er

galt med hjernen. Det, der mangler hvilket i vrigt er tilfldet

i al psykiatrisk snak om ufejlbarlighed er videnskabelige beviser.

Som dr. Valenstein forklarer: Der findes ingen tilgngelige tester,

som kan fastsl den kemiske status i en levende persons hjerne.


16/40

Selvom over 40 mia. kr. af skatte-ydernes penge er get til psykia-trisk forskning, sagde direktrenfor Det amerikanske NationaleInstitut for Mental Sundhed

(NIMH), Rex Cowdry, at Vikender ikke rsagerne (til psy-kiske forstyrrelser). Vi har stadigingen metoder til at helbrededisse sygdomme.

I 2002 konstaterede Europa-kommissionen, at til trods forgennemfrelsen af en rkkereformer, er brugen af tvangs-indlggelser steget, og mangepatienter er stadig ikke tilstrk-keligt informeret om deres

rettigheder.

Distriktspsykiatri-programmerhar vret et dyrt og kolossaltfejlslag, der har skabt hjemlse,afhngighed af stoffer, krimina-litet og arbejdslshed overalt iverden.

Domstole fastslr, at krimineladfrd er forrsaget af et psykiskproblem, og at behandling vilstoppe adfrden. Der findes ikke

desto mindre ingen generellebeviser, som understtter detsynspunkt.

2

43


1


17/40

Mens fortalerne for tvangsindlggel-ser og tvangsbehandling argumen-terer for, at de beskytter personensret til behandling, er der en strkopposition, som ppeger, at lovgiv-

ningen vedrrende tvangsindlggelser er totalitrp grund af dens vidtrkkende indflydelse.

Lektor Michael McCubbin, ph.d. og professor isocial service, David Cohen, ph.d. begge fra Universitetet

i Montreal, siger, at "retten til at f behandling i dagoftere er retten til at mod-tage tvangsbehandling.37

Professor i social me-dicin George Hyer, vedTroms Universitetet iNorge skrev, at alvorligtpsykisk syge patienterhverken mangler indsigteller lider af svkket kom-petence i den grad, mantidligere har antaget ...38

Det tidligere medlemaf den australske lovre-form-kommission, RobertHayes, fastslog, at denkendsgerning, at psykisk sygdom sjldent erdefineret, selv i psykiatriske lrebger, og at en tiltrotil psykiatrien ikke altid underbygges af resultater ...og at man ikke har nogen reel udsigt til helbredendebehandling, gr, at indlggelse p et hospital kanopleves som undertrykkende.

Strstedelen af lovgivningen rundt om i verdenvedrrende tvangsindlggelser bygger p den forestil-ling, at personen mske er til fare for sig selv eller andre,hvis vedkommende ikke bliver indlagt p en institution.Ikke desto mindre indrmmede den Amerikanske

psykiatriforening i et indlg i en retssag i 1979 vedden Amerikanske Hjesteret, at psykiatrisk eksper-tise i forudsigelse af farligheden ikke er fastslet.

I 2002 omtalte Kimio Moriyama, viceprsidentfor den Japanske psykiatriforening, psykiatriensmanglende evne, til at forudse hvordan en personsfremtidige opfrsel ville blive, sledes: En patientspsykiske lidelse og kriminelle tendenser er grundlg-gende forskellige, og det er umuligt for den psykia-

triske videnskab at forudsige, hvorvidt en person haren hj potentiel risikofor at gentage en for-brydelse.39 En andenekspert udtrykte detsledes: Nr vi talerom at skulle forudsevold, s er vores kry-stalkugler frygteligtgede.40

Enkeltpersoner ernogle gange tvunget til

at betale sagsomkost-ningerne i en retssagimod den behandling,de har fet, og som

de ikke nskede, og imod en indlggelse, som hardrnet dkningen i deres forsikring. Dette findersted i bde USA, strig, Belgien, Frankrig, Tyskland,Luxemburg og Holland.41 Det ville svare til at blivekidnappet og tilbageholdt for s senere af retten atblive dmt til at betale kost og logi til dem, man blevkidnappet af.

DistriktspsykiatriDen Amerikanske Tvrfaglige Kommission

om Mental Sygdom og Sundhed anbefalede i 1955,

K A P I T E L T R ET v a n g s m s s i g b e h a n d l i n g i p s y k i a t r i e n

15

KAPITEL TRETvangsmssig

behandling i psykiatrien

Det er urligt, at lade som omomsorgsfuld tvang mod den psykisksyge altid hjlper ham, og at det atafholde sig fra at anvende en sdan

tvang er ensbetydende med at ngteham behandling ... historien har lrtos at vre p vagt overfor velgrere,som tager friheden fra modtagerne.

Professor emeritus i psykiatri, Thomas Szasz


18/40

efter at have gennemfrt en undersgelse, der straktesig over fem r, at erstatte psykiatriske institutionermed distriktspsykiatriske centre. Iflge Henry A.Foley, ph.d., og dr.med. Steven S. Sharfstein, forfatteretil bogen Regeringens vanvid, s ... gav psykiateredet indtryk til de folkevalgte, at helbredelse var reglen,ikke undtagelsen og at overdrevne forventningerstod uimodsagte. I omkostningsberegninger blev detanbefalet at fordoble det psykiske sundshedsbudgetinden for 5 r og en yderligere 3-dobling inden for 10 r.

Europa fulgte efter et rti senere, hvor Holland,Belgien og England frst indfrte distriktspsykiatri i h-bet om strre effektivitet og reducerede omkostninger.42

Tvrtimod, skrev dr. Dorine Baudin fra det holland-ske Institut for Mental Sundhed og Stofafhngighedsenere, lader det til at blive dyrere ...43 Udover det, sskaber det hjemlse, afhngighed af stoffer, kriminali-

tet, forstyrrelse af den offentlige ro og orden, arbejdsls-hed og intolerance overfor afvigende adfrd.44

I sandhed, distriktspsykiatrien blev en legaliseretformidler af stoffer, der ikke alene forsynede tidligerepsykiatriske patienter med stoffer, men som ogs ud-skrev recepter til mennesker, der ikke led af nogle alvor-lige psykiske problemer.

Konsekvensen var, som forfatteren Peter Schragskrev i Mind Control, at der i midten af halvfjerdserneblev ordineret s meget neuroleptika og antidepressivatil ambulante patienter, at det ville svare til tre til fire mil-lioner patienter, p fuld behandlingsmssig dosis under

indlggelse p hospital. Antallet af ambulante patientervar groft sagt ti gange s hjt, som det antal (psykiater-ne) iflge deres egne argumenter havde hvdet, er svanvittige, at de burde vret lst inde p hospitalerne,hvis der ikke fandtes nervemedicin.

Efter et rti med distriktspsykiatriske programmerkalder forbrugeradvokaten Ralph Nader det for enopreklameret, men forfejlet social opfindelse Detgentager de velkendte mnstre fra tidligere psykia-triske lfter, der blev startet med en strk moralsk gld,som skabte falske forhbninger om, at lsningerne varlige rundt om hjrnet, men som blot endte med at mtterekapitulere over for de problemer, det var meningen, deskulle lse ...45


16

607%

6.242%

Omkostningsstigningen fordistriktspsykiatrien og den

ambulante behandling i USA

Stigningen i brug af denamerikanske distrikspsykiatri

og ambulante behandling

Stigningen ibrugen =

Stigningen iudgifterne =

Udgifterne til distriktspsykiatriske

klinikker i USA er steget over 100

gange hurtigere end antallet af men-

nesker, der anvender klinikkerne.

Udover at de der en masse af skatte-

ydernes penge, s har disse klinikker

svigtet deres patienter og er stort set ikke

andet end et legaliseret nakouddelings-

centre for de hjemlse.


19/40

Der var lignende resultater i andre lande. IAustralien annoncerede den fderale menneske-rettighedskommissr i 1993, Brian Burdekin, at af-institutionalisering var et bedrag og forfejlet. I1999, erkendte britiske embedsmnd distriktspsykia-triens fiasko.46

Hvad angr finansieringen af distriktspsykia-trien og ambulante psykiatriske klinikker, s erkendsgerningen, at psykiatriens budget i USA stegfra 930 mio. kr. i 1969 til over 58 mia. kr. i 1997 enstigning p mere end 6.000 pct. i omkostningerne.Samtidig var antallet af mennesker, som modtogservice kun steget med en faktor p 10. Det bliveranslet, at de samledeomkostninger i dag erp ca. 70 mia. kr.

PSYKISKESUNDHEDS-DOMSTOLE

Jeg kan ikke fore-stille mig nogen far-ligere sammenblandingend et juridisk systemmed ubegrnset magt,fyldt med amatrpsykia-tere, der sidder der for atgre gode gerninger frem for at overholde loven,siger dommer Morris B. Hoffman fra distriktsdom-

stolen i Denver, Colorado.47

Psykiske sundheds-domstole, er institutioner,der er etableret i visse lande til at tage sig af arresta-tioner for mindre lovovertrdelser eller ikke-vol-delige forbrydelser. I stedet for at straffe dissemennesker eller tillade dem at tage ansvar for dereskriminelle handlinger, bliver de henvist til et psykia-trisk behandlingscenter med den begrundelse, at delider af en psykisk sygdom.

Direktr for det Psykiatrisk Sygdomscenterfor Mental Sundhed og Strafferetlig Forskning,Nancy Wolff, ph.d. siger: Der er ikke noget bevisfor, at sindssygdom som sdan er den primreeller vigtigste rsag til kriminel adfrd Selvom

det er fristende at tro p behandling som en be-skyttende foranstaltning var de fleste af de patien-ter, der var aktivt involveret i sociale behand-lingsprogrammer, fortsat i hyppig kontakt med detjuridiske straffesystem, og de klienter, der var demest kriminelt aktive, var dem, der modtog dendyreste service ...48

Wolff sagde yderligere: Ved at give dennesrstatus til forbrydere, der har en sindssygdom, grman sygdommen ansvarlig for forbrydelsen i stedetfor personen selv, og p den mde bner man for denmulighed, at personen kan bruge sygdommen som enundskyldning for sin opfrsel.49

Ved en gennemgang af20 sdanne retsafgrelser,fandt Bazelon Center forMental Health Law, at

disse afgrelser kan fun-gere som en tvangsforan-staltning som p mangemder ligner det kontro-versielle indgreb, kaldetambulant tvangsbehand-ling hvor en patienttvinges til at medvirke ibehandling under truslerom retssager. Imidlertid

var der oftest ikke andre tilbud til personen end detilbud, han kunne f i det system, der allerede havde

vist, at det ikke var i stand til at hjlpe ham. Alt formange offentlige psykiatriske behandlingssystemertilbyder nsten intet andet end medicinering ...

Kort sagt er der meget, der tyder p, at vi medden officielt anerkendte brug af disse psykiatriske rets-afgrelser og ambulant kontrol (som det kaldes imange europiske lande) vil komme til at se flerepatienter, der bliver tvunget ud i et liv med indtagelseaf bde fysisk og psykisk farlig og vanedannendemedicin, uden noget hb om helbredelse.

Kun en uafhngig og kritisk vurdering af psykia-triske programmer ssom distriktspsykiatrien, vil af-slre de faktiske omkostninger for staten, amterne ogkommunerne, i penge og i sociale forringelser.


17

Distriktspsykiatrien blev en legaliseret

formidler af stoffer, der ikke blot forsynede

tidligere psykiatriske patienter med stoffer,

men ogs leverede recepter til menne-

sker, der ikke led af nogen alvorlige

psykiske problemer.


20/40


18

S elv med milliarder i offentlige bevillinger til behand-ling af psykiske forstyrrelser, hvor sikre og effektiveer de psykiatriske institutioner s i virkeligheden?Akterne fra sygejournalerne i dette afsnit illustrerer farerne

ved et system, der ikke

har tilstrkkelig viden-

skabelig forstelse for

rsagerne til psykiske

problemer, med deraf

flgende mangelfulde

helbredelsesmetoder og

de forfrdelige kon-

sekvenser, det har.

I 2001 fandt en

psykiatrisk sygeplejerske

en 53-rig mand be-

vidstls 12 timer efter,at han var blevet medi-

cineret mod fjendtlig,

aggressiv opfrsel. Man-

den dde i lbet af

f timer. En obduktion

afslrede, at han led

af dissemineret sklerose

(multiple sclerosis p

Engelsk, deraf MS). Syge-

huspersonalet troede, at

MS p hans indlg-

gelseskort betd men-tal status.

Carl McCloskey

fortller, at hans 19-

rige sn John blev sek-

suelt misbrugt med

et kosteskaft lignende

hndtag p et psykiatrisk hospital i en sdan grad, at hans

tarme var revet i stykker og hans lever punkteret. Han blev

alvorligt syg, gik i koma og dde 14 mneder senere.50

Syttenrige Kelly Stafford indvilligede i at lade sig

indlgge p et psykiatrisk hospital i forventning om at f

et kort pusterum fra nogle problemer p hjemmefronten.

Men da dren var blevet lukket, blev hun tilbageholdt

i 309 dage, hvoraf mange blev tilbragt bag tildkkede

vinduer i totalt mrke. Hendes arme og ben blev fast-

spndt i perioder af flere mneders varighed. Andre p

hospitalet blev tvunget til at sidde uden at bevge sig og

uden at sige noget i perioder p 12 timer. Jeg mtte sidde

og spise Thanksgiving-

(helligdag i USA; fjerde

torsdag i november)

og julemiddagen fast-

spndt, fortller Staf-

ford. Der gr ikke en

dag, uden at jeg tnker

p det.51

I 2002 blev dr.

Masami Houki, chefen

for den psykiatriske

Houki-klinik i Japan,

anklaget for uagtsomtmanddrab. Han havde

stoppet klude i en 31-

rig kvindelig patients

mund og sat klisterbnd

over den, givet hende

en sprjte med beroli-

gende medicin, bundet

hendes hnder og fd-

der og tvunget hende til

at ligge p ryggen p

bagsdet af en bil,

medens hun blev over-flyttet til klinikken. Hun

var dd ved ankomsten.

I Athen i Grken-

land, placerede den psy-

kiatriske institution Ntaou

Pendeli brn i en afde-

ling med psykisk udviklingshmmede voksne. Nogen af

brnene var ngne; de opholdt sig alle i kolde, ngne

rum med gitre, og de l ofte i deres egen affring og urin.

En teenager havde vret lukket inde i 10 r, efter at

han hidsede sig op i forbindelse med, at hans far forlod

hans mor til fordel for en anden kvinde. Han oplevede rd-

sler ssom voldtgt af andre brn beget af det psykiatriske

plejepersonale.

SAGSAKTEROvergreb i institutioner

Den tid, hvor psykiaterne mente, de

kunne helbrede psykisk syge, er ovre.

I fremtiden skal de psykisk syge lre

at leve med deres sygdom.

Norman Sartorius, fhv. prsident for

Verdens Psykiatriforening (WPA) i 1994


21/40


19

Den otterige Gregory fra Massachusetts i USA led

af epilepsi og blev haste-indlagt p hospitalet af sine

forldre for at f sin medicinering justeret, efter at han

havde oplevet hallucinationer. Men i stedet for at justere

medicinen, overfrte personalet ham til en psykiatriskafdeling, hvor han blev tvangsindlagt. Det tog de des-

perate forldre en hel dag at sikre sig, at Gregory blev

overfrt til en medicinsk afdeling, hvor han kunne f den

korrekte behandling.

Dana Davis blev kastet omkuld med ansigtet nedad

p sit stuegulv og lagt i hndjern af politiet for jnene af sin

skrkslagne kone og 6-rige sn. Dette skete, efter at han

forlod konsultationen hos en psykiater, som han ikke brd

sig om. Da han gik, spurgte hun: Vil du love mig, at du

ikke begr selvmord fra nu af og indtil din nste konsulta-

tion? For sjov svarede han: Jeg er ikke spkone! Tredive

minutter senere bragte 3 politimnd ham til hospitalet,

hvor han bengtede, at han var selvmordskandidat, og

han blev lsladt seks timer senere.

Ruchla Rose Zinger, en 64-rig kvinde, der over-

levede Holocaust med forstelige psykiske problemer,

blev tvangsindlagt. Psykiateren, der frihedsbervede hende,

baserede sin vurdering p oplysninger fra familiemedlem-

mer. For at kunne gennemfre tvangsindlggelsen brdpolitiet gennem dren til hendes hus, gav hende hndjern

p og skubbede hende ned af trapperne. Hun fik et hjerte-

anfald og dde.

I 1999 blev en 79-rig kvinde tvangsindlagt af psykia-

tere i Tyskland, fordi hendes naboer havde oplyst, at hun

opfrte sig mrkeligt. Til trods for hendes langvarige

sukkersyge og lever-, nyre- og hjerteproblemer blev hun

ordineret beroligende midler i en dosis, der var 5 til 20 gange

strkere end den normale dosis. Seks dage senere blev kvin-

den hasteindlagt p hospitalets intensive afdeling, hvor hun

dde. Lgerne rapporterede, at hun skulle have vret bragt

under medicinsk behandling mindst en dag tidligere, og at

en obduktion viste, at hun var dd p grund af vejrtrknings-

problemer en af bivirkninger ved den beroligende medicin.


22/40

Undersgelser har vist, at elektrochokterapi (ECT) fremkalder irreversible hjer-neskader, permanent hukommelsestabog kan resultere i ddsfald. Hvert rdr op mod 300 patienter i USA

af elektrochok. Tallet er ikke blevetopgjort for Danmark p trods af, atomkring 1700 patienter hvert rmodtager behandlingen.

I 2003 afbrd den amerikanske syge-sikring dkningen af chokbehandlingi serier, efter at en undersgelse af-slrede, at denne praksis er virkningslsog udstter patienterne for stor risiko.

Mange lgeundersgelser afslrer,

at psykiatriske stoffer fremkaldervoldelig adfrd. De nyeste neuroleptikakan forrsage alvorlig nedsat funktions-evne og kan potentielt have ddelige

virkninger.

Disse medikamenter, der engang blevudrbt som mirakelpiller, kan forr-sage: Blindhed, ddelige blodpropper,hjertearytmi, hvede og lkkendebryster, impotens og nedsat seksuelfunktion, unormal blodaktivitet, smerte-fuld eksem, krampeanfald, fdselsde-

fekt, ekstrem indre angst ogsukkersyge.

43


1

2


23/40

Nr lovgiverne og domstolene overtalestil at slkke p lovgivningen omtvangsindlggelse og behandlings-programmer til borgerne og til at etab-lere nye psykiske sundheds-domstole

for at fremme behandling frem for afstraffelse, bliver dealdrig informeret om de psykiatriske metoders konse-

kvenser og den manglende videnskabelige basis ellerden manglende trovrdighed af behandlings resultater.

Elektrochokog psykokirurgi

Til trods for dengngse opfattelse, at bru-gen af elektrochok ophr-te med McMurphys dd,rollen som Jack Nicholsonspillede i filmen "Gge-reden", s udsttes hun-

drede tusinde menneskerverden over stadig for dethvert r. To tredjedele erkvinder.52

Elektrochok ogskendt som elektrochok-terapi, chokbehandling ogECT blev udviklet af psykiateren Ugo Cerletti i midtenaf 1930erne. I et slagtehus i Rom overvrede Cerletti,hvordan slagterne bedvede svin med elektricitet, fr deskar deres hals over. Tilsynsfrerne gik rundt mellemsvinestierne med et par lange elektriske tnger medmetalplader psat sm metalspidser p hver side afarmene. Svinets hoved blev fanget af tngerne, og dyretfaldt til jorden lammet af chokket, hvorefter det let

kunne sls ihjel. Cerletti besluttede at udvikle denneteknik til anvendelse p mennesker for at kontrollerederes opfrsel.

Dokumenterede undersgelser har vist, at elektro-chokterapi (ECT) kan fremkalde uoprettelige hjerneskader,permanent hukommelsestab og kan resultere i dden.

En engelsk avis skrev i 1994: I modstning

til elektrochok-eksperters og elektrochok-industrienspstande, s lider strstedelen, og ikke blot en mindre

del af dem, der har vretudsat for elektrochok, afen permanent hukom-melsesdysfunktion.53

En undersgelseforetaget i 2001 p Colum-bia Universitetet viste, atECT er s ineffektivt mht.at f folk ud af deres de-pression, at stort set alle

patienterne blev fundet atvre i en depressiv tilstandigen efter seks mneder.54

P grund af de hjer-neskader, som er knyttettil ECT, bliver en ny frem-gangsmde, nemlig gen-

tagen transcraniel (passerende tvrs igennem kraniet)magnetisk stimulation, nu fremsat som den seneste ls-ning. En psykiater anvender en hndholdt spole, somkan fremkalde et kontrolleret hurtigt svingende magnet-felt. Omkring 1.000 magnetiske blger passerer gennemhjernen i lbet af en 10 til 15 minutters periode og for-modes at stimulere hjernen. Selvom den amerikanskeLevnedsmiddel- og lgemiddelstyrelse (FDA) ikke har

Der er ingen, der forstr ...prcist, hvordan ECT virker. Men

... der er i virkeligheden ingenmulighed for at imdeg, at ECTdelgger hjernen. Det er kun etsprgsml om, hvor lidt eller hvor

groft eller hvor slemt det er, oghvor lnge det varer.

Dr. Colin Ross, psykiater i Texas, 2004

K A P I T E L F I R EP s y k i a t r i e n s d e l g g e n d e b e h a n d l i n g e r

21

KAPITEL FIREPsykiatriens delggendebehandlinger


24/40

godkendt den nye procedure, bliver den ikke desto min-dre brugt p patienter p forsgsbasis og koster op til20.000 kr. for et forlb med 20 behandlinger.

I dag resulterer anvendelsen af elektrochok i en ind-tjening p sknsmssigt 32,5 milliarder kr. om ret til denpsykiatriske industri alene i USA.

I psykokirurgiens glade dage i 1940erne og 50erne,lykkedes det psykiaterne at overbevise myndighederneom, at psykokirurgi kunne reducere deres udgifter til detpsykiske sundhedsomrde. Det var en lgn.

Ulig lgelig hjernekirurgi, som lindrer faktiskefysiske sygdomstilstande, forsger psykokirurgi at ndreadfrden ved at delgge sundt hjernevv. I slutningenaf 1940erne, havde psykiatere erkendt de invaliderendeog ddbringende virkninger af psykokirurgi. Disseinkluderede en dds- ogselvmordsrate p op til 10pct., epileptiske anfald hos

50 pct. af dem indgrebetblev udfrt p og meningi-tis (en alvorlig infektions-sygdom i hjernen).

Selvom psykokirurgi i det store og hele er get ud afbrug i dag, udfres der hvert r ca. 300 operationer i USA,herunder det hvide snit.

Der blev udfrt 100 psykokirurgiske operationer

mellem 1997 og 1999 p russiske teenage-narkomaner i Skt.Petersborg. De borede i mit hoved, uden at jeg var

bedvet, sagde Alexander Lusikian. De blev ved med atbore og brndte blotlagte omrder af min hjerne der varblod overalt i de flgende tre til fire dage var smerteni mit hoved frygtelig, som om det var blevet smadret medet baseballbat. Og da smerten gik en smule over, flte jegtrangen til at tage stoffer. Alexander var igen p stofferefter blot to mneder.55

I 2002 var prisen 325.000 kr. for en ny behandlingsme-tode deep brain stimulation, hvor man trkker kabler

gennem kraniet til et batteri,der er indopereret i brystkas-sen, og som frembringer en

hjfrekvent strm i hjernen.Myndighederne br

vre klar over, at psyko-kirurgi og elektrochok er en


22

I dag indbringer brugen af

elektrochok omkring 32,5 mia.kr. til den psykiatriske sektor

i USA alene.


25/40

uvidenskabelig og invaliderende behandlingsmetode,som ikke tler nogen sammenligning med terapi, og somikke gr nogen gavn, hverken for individet eller samfun-det. De burde afskaffes for at beskytte patienterne, deresfamilier og hele samfundet.

Sager om mishandlingPsykiatere fortstter med at udve psykokirurgi og

elektrochok p patienter, selvom der ikke er nogen gyldigmedicinsk eller videnskabelig retfrdiggrelse for dennepraksis. Efter mere end 60 r, kan psykiatere hverkenforklare, hvordan de formodes at virke, eller retfrdig-gre den omfattende skade, de forvolder.

Da Jennifer Martins 70 r gamle mor begyndte at fhovedpine og kvalmefornemmelser og holdt op med atspise og tale, pstod en psykiater, at hun var i chok efternylige ddsfald i hendes familie og gav hende elektro-chok. Mindre end 24 timer senere var hun dd. En obduk-

tion pviste, at problemet ikke var en depression, men enkomplikation i hjernestammen. Chokbehandlingendrbte hende, sagde Jennifer Martin.

En srgende gtemand fortalte om, hvordan enpsykiater havde anbefalet elektrochok, fordi det kunne

udlse et kemisk stof i hjernen, der kunne f hans kone,Dorothy, til at f det bedre. Selvom psykiateren kendte tilhendes tidligere hjerteanfald, gav han 38 elektrochok. Detsidste drbte hende.

I 2001 blev New Zealands regering tvunget tilformelt at undskylde og betale 43 millioner kr. til 95tidligere patienter fra Lake Alice Brne- og Ungdomspsy-

kiatriske Afdeling for krnkelser og mishandlinger, derblev udfrt under psykiateren Selwyn Leeks i 1970erne.Elektrochok var blevet anvendt p ofrenes ben, arme og

knsdele. Det blev gjort uden bedvelse. Den 28-rge Gwen Whitty var gift og mor til to og

gravid med sit tredje barn. Da hun begyndte at f besvrmed at trkke vejret, anbefalede psykiateren Harry Baileydyb svn terapi for af f et hvil. Terapien viste sig atinvolvere strke doser af sovemedicin og beroligendemidler, mens de lnkede hende ngen til en seng og holdthende bevidstls i 2-3 uger. Hun blev givet elektrochokgentagne gange. Ti r senere opdagede en lge to takkedestlplader i hendes hoved, der var sat fast p hendes

kranie af psykiater Bailey, for at skjule huller i hendes kranie.

OFRE KMPER FOR REFRDIGHED:Mere end 1000 mennesker blev udsat for Deep Sleep Therapy (DST) i Sydney,Australien. Den ddbringende kombination af medicinsk fremkaldt koma ogelektrochok drbte i sidste ende 48 mennesker, fr det blev forbudt i 1983. Et af deoverlevende ofre, Gwen Whitty (fremhvet), var lnket og blev holdt bevidstlsi to til tre uger, mens hun gentagne gang fik elektrochok.


26/40

Farlig nervemedicinSom Jack Henry Abbott

observerede i sin bog I bs-

tets mave, Disse stoffer angriber s dybt indefra,at du ikke kan lokaliserekilden til smerten

musklerne i dine kber gramok, s du bider dig selv inde i munden og din kbelser og smerten dunker. Sdan er det i timevis hver dag.

Din rygsjle stivner, s du knap nok kan bevge dithoved eller din nakke, og nogle gange bjer din ryg somen bue, s du ikke kan st op du lider af rastlshed,s du fler, du bliver ndt til at g, at g rundt og rundt og du befinder dig i en sdan nederdrgtig angst, atdu er overvldet, fordi du ikke kan finde lindring 56

Nr en psykiatrisk patient begr meningslsvold, henviser psykiatrien uvgerligt til, at personenikke fortsatte med at tage sin medicin. Dette er med til atretfrdiggre anvendelsen af ambulant tvangsbehand-ling i distriktspsykiatrien og slkning i lovgrundlagetom tvangsindlggelser.

Statistikker og kendsgerninger viser dog, at selveden psykiatriske medicin inklusive de nyeste neu-roleptika eller antipsykotiske midler kan skabe prcist

den vold eller psykiske forstyrrelse, de er ordineret tilat behandle.

En undersgelse fra 1985 af et ofte udskrevetberoligende middel, som blev omtalt i AmericanJournal of Psychiatry, konkluderede, at 58 pct. af debehandlede patienter oplevede en alvorlig manglendekontrol, med andre ord blev de voldelige og mistedekontrollen over sig selv, sammenlignet med blot 8 pct.af kontrolgruppen, der blev givet et placebo. Eksempler

p manglende kontrol var f.eks. dybe snitsr i halsen,forsg p at brkke sin egen arm, stol kastet imod et

barn, hamren af arm og hoved mod vggen ogsprang ud foran en bil. Personen, der kastede en stol

efter sit barn, havde aldrigfr udvist voldelig adfrdoverfor barnet. Patienten,der skar sig selv i halsen,

havde aldrig fr vretselvdestruktiv. 57

En undersgelse fra1990 viste, at halvdelen afalle slagsml p psykia-triske afdelinger kunne fres

tilbage til brugen af neu-roleptika, der blandt sine

bivirkninger har akatisi(strk rastlshed). Patienter

beskriver, at de oplever en voldsom tilskyndelse til atoverfalde enhver, der befinder sig i nrheden.58

En rapport fra New Zealand konkluderer, atnedtrapning fra psykiatriske stoffer kan forrsage

nye symptomer. Antidepressiva kan, iflge rapporten,skabe: ophidselse, alvorlig depression, hallucina-tioner, aggressivitet, hypomania (unormal ophidselse)og akatisi.59

Psykiateren Joseph Glenmullen advarer: Ved atforveksle abstinens-symptomer med tilbagefald til deoprindelige symptomer, er der mange patienter, derstarter p deres medicinering igen, og dermed forlngesderes disponering for stoffet uden grund.60

Robert Whitaker fastslog, at nr patienter pludseligholder op med at tage neuroleptika, vil de sandsyn-ligvis opleve strke abstinens-symptomer, og de villehave en langt strre risiko for at f tilbagefald, end hvis


24

Disse stoffer ... angriber s

dybt indefra, at du ikke kan loka-lisere kilden til smerten ... du erovervldet, fordi du ikke kan

finde lindring.

Jack Henry Abbott,i bogen I bstets mave


27/40

de aldrig var begyndt p at tage stoffet. Brugen afneuroleptika nedstter muligheden for, at en person,der var forstyrret i sind og sjl, nogensinde vil kunnevende tilbage til et sundt, medicinfrit liv.61

Mens psykiaterne er fortalere for nye vidunder-stoffer med frre bivirkninger end deres forlbere, harde nyeste neuroleptika faktisk endnu mere alvorlige

bivirkninger: Blindhed, ddelige blodpropper, hjertea-

rytmi, hvede og lkkende bryster, impotens og nedsatseksuel funktion, unormal blodaktivitet, smertefuldeksem, krampeanfald, fdselsdefekt og ekstrem indreangst og rastlshed.

I april 2003 kunne man lse i Wall Street Journal,at en undersgelse foretaget over en 8-rig periode fra1994-2002 viste, at ud af 288 patienter, der tog disse nyeantipsykotika, blev 75 alvorligt syge og 23 dde.

New York Times skrev yderligere i 2003, at ... de

delstater, som betaler enorme summer for de nyeatypiske (stoffer) til behandling af de alvorligt sindsli-dende, begynder at stte sprgsmlstegn ved, omfordelene ved dem modsvarer deres omkostninger.62

Staten kan behandle 8 til 10 personer med etldre neuroleptikum for den samme pris, som detkoster at behandle n patient med en mneds forbrug afet af de nye stoffer. I 2002 brugte Ohio, en af USAsstrste stater, 1,1 mia. kr. p antipsykotika, hvoraf

nrved 0,9 mia. kr. gik til de nye stoffer.63

I maj 2003 prsenterede forskere en under-sgelse af omkostnings-effektiviteten ved et atypisk

neuroleptika i behandling af patienter ved 17 lgecentrefor krigsveteraner. Undersgelsen, som blev ledet afprofessor i psykiatri og offentlig sundhed ved Yale, dr.Robert Rosenheck, viste, at medicinen kostede mellem19.500 og 58.500 kr. mere pr. patient. Men den var udenvirkning p symptomerne og havde Parkinsons-

lignende bivirkninger eller nedsatte livskvaliteten ial almindelighed.64

Som beskrevet af Whitaker er historien om denye neuroleptika en historie om en videnskab, der erspoleret af grdighed, ddsfald og bevidst vildledningaf befolkningen. Den schweiziske lge dr. MarcRufer siger, at ordineringen af massive doser af psyko-farmaka blot gr folk afhngige af psykiatere og demidler, de udskriver.65

Den schweiziske lge, dr. Marc Rufer siger, at ordineringen af massivedoser af psykofarmaka blot gr folk afhngige af psykiatere og af de stoffer,de udleverer. New York Times, 2003


28/40

At miste sine menneskerettigheder er ikke deteneste, en patient risikerer at miste i psykiatrienstvangsbehandlingssystem, ogs patientens liv kan

vre i fare som en flge af den kemiske og fysiske tvang.I dag anvendes en rkke forskellige metoder alle vold-somme og potentielt ddelige hvor hospitalspersonaletfaktisk og umenneskeligt begrnser en patients bevge-lighed, ofte umiddelbart fr de gr patienten bevidstls vha.psykofarmaka.

Mekanisk fiksering involverer bl.a. brug af spnde-

trjer, lderblter eller lderremme, som bindes om anklerog hndled. Nervemedicin, som svkker patienten, gives forat opn kemisk kontrol og frer ofte til voldelige responser.

I Danmark modtager de psykiatriske afdelinger ekstrabevillinger til dkning afomkostning ved behand-ling af voldelige patienter.Psykiateren Kenneth Clarkfra Harvard oplyser, at pa-tienter i USA ofte provokeresfor at retfrdiggre en fast-spnding, for hvilket der

er en hjere forsikrings-dkning mindst 6.500 kr.om dagen. Jo voldsommereen patient er eller blivergjort jo flere penge tjenerdet psykiatriske behand-lingssystem.

I 1999 afslrede Hartford Courant den gruopvk-kende sandhed om, at der rligt indtrffer op til 150 dds-fald som flge af fiksering alene i USA, og ingen bliverstillet til ansvar. Mindst 13 af ddsfaldene over en torigperiode fandt sted blandt brn, nogle helt ned til 6-rsalderen.

Tiltagene for at mindske antallet af ddsfald har haftringe effekt. Trods indfrelsen af en mere restriktiv lovgivning

i USA i 1999, var yderlige 9 brn dde af kvlning eller hjer-testop som flge af voldelige fikseringsprocedurer i 2002.

En liste over nogle skrmmende ddsfald som flge affastholdelse og fiksering opremses her:

I 1998 blev den 16-rige Tristan Sovern holdt medansigtet nede af mindst to psykiatriske plejere. Hans arme

blev holdt korslagt under ham. Han skreg: I kvler mig ...jeg kan ikke trkke vejret, personalet p det amerikanskepsykiatriske hospital ignorerede det og lagde i stedet etstort hndklde over hans mund og bandt et lagen om

hans hoved. Tristan dde af kvlning. Natten fr den 15-rige Edith Campos blev sendt til

Desert Hills psykiatriske hospital i Tucson, Arizona, lavedehun farverige computerillustrationer til sin familie. Hvis

hendes mor savnede hende,behvede hun blot at se pbilledet og vide, at hendesdatter snart ville kommehjem. To uger senere komhun hjem i en kiste. I dentid hun var p hospitalet,mtte forldrene ikke tale

med hende. Den 4. februar1998 dde hun jensynligtaf kvlning. Hendes bryst-kasse, blev sammenpresset,da hun blev holdt ned modgulvet i mindst 10 minutter,

efter at hun iflge rapporten havde hvet sin knytnveunder en konfrontation med personalet.66

Den 16-rige Roshelle Clayborne dde den 18.august 1997 under en fiksering p en psykiatrisk institu-tion i San Antonio, Texas. Roshelle blev smidt med ansigtetnedad mod gulvet, armene trukket overkors under bryst-kassen og hndledene holdt bagfra af en psykiatrisk plejer.Jeg kan ikke trkke vejret, gispede hun. Hendes sidsteord blev ignoreret, inden hun dde. En dosis med 50 mg. af

Roshelle blev smidt med ansigtetnedad mod gulvet, armene trukket

overkors under brystkassen oghndledene holdt bagfra af enpsykiatrisk plejer. Jeg kan ikke

trkke vejret, gispede hun.Hendes sidste ord blev ignore-

ret, inden hun dde.


26

KATASTROFALE VIRKNINGERDdsfald og mishandling ved fastholdelse og fiksering


29/40

neuroleptikumet chlorpromazin blev sprjtet ind i hendeskrop, og mens otte medarbejdere s p, blev Roshelle plud-selig stille. Blodet piblede fra hendes mundvige, da hunmistede kontrollen med sine kropsfunktioner. Hendeslamme krop blev rullet ind i et tppe og smidt ind i engummicelle, der var 3x3 meter. Der l hun i sin egenaffring og sit opkast i fem minutter, fr nogen opdagede,at hun ikke havde bevget sig. Da sygeplejersken ankomog begyndte genoplivningen, var det for sent. Roshellevgnede aldrig op igen.

I 1998 tvang personalet p den psykiatriske afdelingden 13-rige Stephanie Jobin fra Canada til at ligge med

ansigtet ned mod gulvet. De placerede en skkestol ovenphende og en kvindelig medarbejder satte sig i stolen for atfastholde hende, mens enanden medarbejder holdt hen-des fdder. Hun var allerede

blevet givet fem forskell igepsykiatriske stoffer. Efter 20minutters kamp, holdt Step-hanie op med at trkke vejret

og dde. Retten vurderede, at hendes dd var et uheld. En 43-rig patient p det psykiatrisk hospital i

Egebk-Hvidinge ved Ribe blev pacificeret af fire plejere ogto psykiatere. Retsmedicinerne konkluderede i obduktions-erklringen, at den 43-rige mand dde af kvlning veden kombination af ydre sprring og uheldig lejring afarmene p ryggen og samtidig tryk p brystkassen. Dendde patient havde ogs trykmrker i ansigtet. Den psykia-triske overlge Sten Thimmer sagde om hndelsen, at vihar fulgt de procedurer, som vi plejer at flge.66b

Retten i Vordingborg tilkendte i januar 2003 en25-rig psykisk syg patient erstatning, for uberettiget atvre blevet fastspndt i to dage og tvangsmedicineretmed psykofarmaka. Det var frste gang i Danmark, at en

patient blev tilkendt erstat-ning af retten for en tvangs-fiksering. Amtets psykiatri-

chef Per Vendsborg siger, at"Dommen er en alvorlig p-pegning af, at der er hand-let galt."66c

Jeg mtte sidde og spise Thanksgiving og

julemiddagen fastspndt. Der gr ikkeen dag, uden at jeg tnker p det.

K. Stafford, 17-rigtoffer for psykiatrisk overgreb


30/40

Grundige lgeundersgelser udfrt af

ikke-psykiatriske diagnostiske specialister

ville kunne hindre over 40 pct. af de

psykiatriske indlggelser.

Europardets parlamentariske forsamling

anbefalede i 2002, at man br forske merei resultaterne af god undervisning og p-

dagogiske lsninger til brn, som udviser

ADHD-symptomer, og i adfrdspvirknin-

gen fra lgelige problemer ssom allergier

eller forgiftningsreaktioner samt i alternative

former for behandling ssom diter.

I 2002 fandt den amerikanske prsidents

Kommission vedrrende Virkningsfuld

Specialundervisning til sin overraskelse, at

40 pct. af de amerikanske brn (2,8 million-

er) p srlige uddannelsesprogrammerhavde fet etiketten indlringsforstyrrede,

simpelthen fordi de ikke havde lrt at lse.

De psykiatriske diagnosehndbger er

nglen til, at stadig flere bliver diagnosticeret

med sindslidelser, og at forbruget af psykia-

triske midler p verdensplan stiger. Utallige

skader og et kolossalt spild af konomiske

ressourcer til det psykiske sundhedsomrde

harvret resultatet. Det er bydende nd-

vendigt, at DSM og ICD diagnosesyste-

merne bliver opgivet, s en virkelig psykisk

sundhedsreform kan finde sted.

2

4

3

VIGTIGE KENDSGERNINGER

1


31/40

Iflge den psykiatriske tankegang kan lsningen

p alt fra det mindste til det mest alvorligepersonlige problem helt grundlggende begrn-ses til:1. Diagnosticering af symptomer ved hjlp af den

set med videnskabelige jne tvivlsomme Diagnostiskeog Statistiske hndbog for psykiske forstyrrelser(DSM) eller den Internationale sygdomsklassifikation,

kapitlet for Psykiske lidelser og adfrdsmssigeforstyrrelser (ICD).

2. Stempling med en

sindslidelse eller sindssyg-dom.

3. Udpegning af enrkke restriktive og hoved-sagelig tvangsbaserede be-handlinger, som er megetdyre.

Nr der ses tilbage p

rtiers psykiatriske mono-

pol p verdens psykiskesundhed, s frer denneensidige fremgangsmdekun til stigende statistik-ker over psykiske sygdomme, gede krav til bevillinger og det frer i den stik modsatte retning af helbredelse.

Heldigvis eksisterer der mange humane og effek-tive metoder uden for det psykiatriske system selv forde svrest forstyrrede. Mens psykiaterne selv p det

kraftigste bengter det, er der megen viden og hjlp athente udenfor psykiatrien.

De flgende eksempler er prsenteret som ensttte til disse modige og omsorgsfulde pionerer, der trst frem imod den psykiatriske anskuelse. Deres godearbejde er langsomt, men sikkert ved at gre det klart

for enhver: Svarene p vor tids helbredsproblemereksisterer sikkert allerede, men det forkerte sted at ledeefter dem er i psykiatrien.

Almindelige lgelige undersgelser viser gangp gang, at patienters tilsyneladende psykiske proble-mer faktisk skyldes ikke-diagnosticerede fysiske syg-domme eller tilstande. Det betyder ikke en kemiskubalance eller en sygdom i hjernen. Det betyder

ikke, at psykiske lidelser er fysiske. Det betyder deri-mod, at almindelige sygdomstilstande kan pvirke ns

adfrd og livssyn. Iflge en californisk

undersgelse ville op mod

40 pct. af de psykiatriskeindlggelser vre und-vendige, hvis patienternefrst havde vret igennemen grundig lgeundersg-else. Dette ville betyde enenorm potentiel bespar-

else, bde hvad angrsamfundsressourcer og pa-tienternes lidelser.

Den forhenvrendepsykiater William H. Philpott, der nu er specialisereti ernringsbaserede hjerneallergier, oplyser, atSymptomer, som skyldes mangel p B12, strkkersig fra drlig koncentration til depression med slvhed,alvorlig uro og hallucinationer. Der er bevis for, atvisse nringsstoffer ville kunne standse neurotiskeog psykotiske reaktioner, og at resultaterne villevre umiddelbare.67

Nervs spisevgring, en tilstand der udmnter sig

i tab af appetitten, og at personen nsten sulter sig selv til

dde, kan mindskes med doser af zink eller aminosyrer.

KAPITEL FEMBedrelsninger

Lglige undersgelser har vist igen

og igen, at hvad der hos mange

patienter forekommer at vre psy-

kiske problemer, i virkeligheden

skyldes en ikke diagnosticeret

fysisk sygdom eller tilstand.

K A P I T E L F E MB e d r e l s n i n g e r

29


32/40

K A P I T E L F E MB e d r e l s n i n g e r

30

Det er blevet fastslet af lger, at miljgifte,

kvikslvforgiftning og allergier kan pvirke adfrd ogindlringsevne og virkningerne kan udlgges somsymptomer, der fejlagtigt leder til diagnosen ADHDeller DAMP. Laura J. Stevens, der skrev bogen Tolveffektive mder at hjlpe brn med opmrksomheds-forstyrrelser, siger: Gasarter, rengringsmidler,formaldehyder, kunstige dufte og andre kemikalier kan

gre brn irritable, uopmrksomme, smskre,aggressive, deprimerede eller hyperaktive.68

Dr. L.M.J. Pelsserfra Forskningscentret forhyperaktivitet og ADHD iHolland fandt frem til, at 62

pct. af de brn, der fik stil-let diagnosen ADHD ud-

viste markante fremskridti deres adfrd efter blot 3ugers ndret dit.69

Dr. Sydney Walker,

forfatter til bogen En dosisfornuft oplyste, at tusind-vis af brn gives psykia-triske stoffer, simpelthenfordi de er kvikke. Deer overgearede, ikke fordideres hjerner ikke funge-rer rigtigt, men fordi de bruger det meste af deres tid p

at vente p, at de langsommere elever kan flge med.Disse elever er grdefrdige af kedsomhed, og brn,der keder sig rykker rundt p stolen, snor sig, klr sig,strkker sig og (isr drenge) opsger ballade.70

Hvis et barn fr klistret mrkaten hyper-aktivitet eller indlringsforstyrrelse p sig, br

han eller hun derfor frst undersges for aller-

gier, giftstoffer eller andre medicinske problemer.Undervisningsmssige lsninger, der tager barnets

boglige evner i betragtning, br tillige gives hjprioritet.

Kun de psykiske sundheds-institutioner, derhar et fuldt st af diagnostisk udstyr samt kompe-tente ikke-psykiatriske lger tilknyttet, br gives

konomisk sttte. Det burde indfres, at fr sygesikringen dkker

behandling af psykiske

problemer, er der blevetudfrt en kompetent fysisklgeundersgelse for atsikre, at der ikke er en

bagvedliggende fysisk til-stand, som er den egent-lige rsag til personenspsykiske tilstand. Dennehandling alene vil spare

utallige mennesker for atblive stemplet ukorrekt oguden grund og behandletsom sindslidende.

Det samme spild af livog penge finder sted over-alt, hvor en af diagnose-

hndbgerne DSM eller ICD-10 danner basis forvurderingen af en persons psykiske tilstand eller hand-lemnster. Selvom det er en kmpeopgave, er det ikkedesto mindre afgrende, at det diagnostiske system,

der fremlgges i de to diagnosehndbger, afvises afalle, fr nogen m

real crisis in mental health danish opt

Documents