rask magasinet nr. 3 - 2014

Eksem:Særligt malere,bliver ramt

Polio:Stigende risikoi Danmark

Cøliaki:Kronisk sygdomi tyndtarmen

HPV-virus: Kan give kræftI svælget

MAGASINETNr. 3 20149. årgang

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMAAllergiKvinder og kræft

Eksem:Særligt malere,bliver ramt

Polio:Stigende risikoi Danmark

Cøliaki:Kronisk sygdomi tyndtarmen

HPV-virus: Kan give kræftI svælget

Maria Montell:

Det er godt nok

Din journalDu har ret til en kopi

Foto

: Jan

Ska

arup

.

Sundhedsstyrelsen godkender mange tvivlsomme kemo-behandlinger, som der ikke er dokumentation for effekten af, men som man ved har alvorlige – nogen gange fatale bivirkninger. Samtidig advarer man, støttet af Kræftens Bekæmpelse, mod brug af fx cannabisolie, som rigtig mange patienter oplever stor gavn af. Lederen af kontoret for medicinsk cannabis i Holland, Marco Van de Velde er rystet over den danske Sundhedsstyrelses advarsler. I 10 år har man i Holland – ligesom i mange andre vestlige lande – behandlet kræftpatienter med medicinsk cannabis med succes uden at have oplevet de af Sundhedsstyrelsen omtalte bivirkninger.

Dødsfald forårsaget af medicin er den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. I Danmark anslår man, at mere end 3.500 hvert år dør på grund af medicin og ca. 3.000 af infektioner påført på danske sygehuse. Til sam-menligning dør 1.200 af brystkræft, 1.700 af diabetes og 167 dør i trafikken. Det er forbavsende så lidt presseom-tale dødsfald forårsaget af medicin får.

Spørgsmålet er, om de betragtelige summer, der hvert år anvendes på kemo og anden medicinsk behandling, vil kunne bruges bedre. Inddragelse af flere naturlige og komplementære behandlingsformer ville utvivlsomt både være billigere samt medføre færre gener og bivirkninger for patienterne. Og måske med bedre resultater.

Som eksempler på effektive behandlinger mod kræft kan nævnes Budwig-kuren, C-vitamin behandlinger, ioniseret sundt-vand, sund kost, motion og omtalte can-nabisolie. Landets kræftpatienter får ikke oplysning om disse muligheder i dag, ligesom der ikke opleves nysger-righed overfor disse behandlingsmetoder fra lægernes side, muligvis fordi disse tiltag er naturlige og ikke kan patenteres. I tidslernes næste blad beskrives bl.a. Budwig-kuren og ioniseret sundt-vand, som alle sygehuspatienter i Japan får. På www.tidslerne.dk finder du et link til Anette Harbech Olesens nye bog ”Kost mod Kræft”, som kan downloades gratis indtil den 31.marts. Her får du gode

råd i et let forståeligt sprog om, hvad du selv kan gøre.DRG taksterne (effektmåling af sygehuse) forsinker

ofte unødigt diagnosticeringen på sygehusene, hvilket kan have fatale konsekvenser for de involverede patienter. Vi arbejder også på, at man – ligesom i bl.a. Tyskland – må vurdere lægers faglighed. I det danske offentlige sundhedsvæsen er det i højere grad anciennitet frem for faglighed, der afgør lægers forfremmelser, titler og chefstillinger.

Thomas Vogl fra Frankfurt Universitetshospital er en af verdens førende cancerlæger indenfor regional, dvs. direkte, kemoterapi. Han har siden 1990 behandlet et utal af patienter med denne mere skånsomme og effektive behandlingsmetode, med stor succes. Sundhedsstyrel-sen advarer mod T. Vogls behandlinger, som man dog i årevis har forsøgt sig med på Herlev sygehus. Sidste efterår måtte Herlev bede T. Vogl rådgive om regional kemoterapi. Efterfølgende offentliggjorde Herlev ”deres” banebrydende fremskridt med regional cancerbehand-ling. Tænk hvor mange patienter man kunne have hjulpet langt tidligere. Det værste er, at Sundhedsstyrelsen stadig advarer imod Vogls behandlinger, til trods for, at Herlev forsøger sig med samme behandling.

Tidslerne, som er ledet af frivillige kræftpatienter, er brobygger og formidler af viden om såvel konventionel som alternativ behandling – både i ind- og udland – og giver gode råd samt tilbyder en række forskellige selv-hjælpskurser og foredrag om sundhedsfremme. Du kan ringe til Tidsellinjen og tale med en cancerpatient om, hvad du måtte have på hjerte og du finder meget nyttig information på www.tidslerne.dk

Af Mai NielsenFormand for

Kræftforeningen Tidslerne

Nuanceret faglig holdning efterlyses

Foto

: Priv

atfo

to.

Folketinget har vedtaget, at det gule sygesikringskort fra den 1. august i år ikke længere dækker, når man bevæger sig ud over landets grænser til det øvrige Europa. Danskerne vil i stedet kunne få et blåt sygesikringskort. Det blå kort skal sikre, at man ved sygdom og behov for lægebehandling vil blive ligestillet med borgerne i det land i Europa, man befinder sig i. Hvis man ønsker en bedre sygeforsikring, henvises man fra august måned til at få en privat sygeforsikring.

Forklaringen på ændringen er, at man fra politisk side ønsker at spare 80 millioner kroner, som den hidtidige ordning har kostet årligt. Det lyder af mange penge, men omregnet til en konkret udgift pr. borger, svarer det til 14,22 kr. om året.

Fra august måned skal man derfor, hvis man fx skal på familieferie i Frankrig, sørge for at have en privat tegnet rejse-sygeforsikring, så man ikke risikerer at stå med en pænt stor regning, hvis uheldet er ude og man ryger på hospitalet. For i Frankrig skal man selv udrede 20 % af udgiften til hospitals-opholdet, hvilket kan slå bunden ud af mange menneskers økonomi. Hidtil har det været sådan, at eventuelle udgifter ville blive refunderet hjemme i Danmark. Det er den sikkerhed, der nu er slut.

Den laveste helårspræmie er på nuværende tidspunkt 219 kr. gældende for Europa. Hvis det omregnes til en samlet udgift for befolkningen som helhed, er den totale sum, der skal betales til en privat rejsesygeforsikring 1.232.364.465 kr., altså over en milliard kroner. Det må siges at være et ben-spænd for danskerne og det vender den tunge ende nedad. For det er jo ikke noget problem at hoste op med lidt flere penge, når man er vellønnet, mens det er de små marginaler, der tæller, når man har spinket og sparet for at komme på en

billig telttur til Frankrig. Og så skal det lige med, at kronikere og folk over 70 år får besvær med at bliv forsikret.

Resultatet kan meget vel blive, at mange danskere ikke får tegnet en privat sygeforsikring, men tager chancen og rejser ud med den begrænsede dækning det blå sygesikringskort giver og med risiko for efterfølgende at få en regning, de ikke ved, hvordan de skal kunne betale. Alternativt vil nogle også være nødt til at sige nej til (livs-)nødvendig behandling, fordi de bare ikke har råd til det. Det er uforståeligt, at der spares på områder, der især rammer dem, der har mindst råd.

Hver dansker skal fra 1. august bestille det blå kort via nettet eller personlig henvendelse i kommunen. Det koster i sig selv penge. Men det gør udstedelse og produktion af det blå kort også. Hvis man har mistet sit gule sygesikringskort, så koster det ifølge 2014-tal 185 kr. at få udstedt et nyt. Det vil sige, at besparelsen på 80 millioner kroner svarer til udste-delse af blå kort de næste 13 år, uden at borgerne får noget ud af det. Bortset fra at danskerne tilrådes at købe en privat tillægsforsikring, der skal dække hullerne i den nye ordning med det blå sygesikringskort, da de ellers risikerer, at en rejse over grænsen kommer til at koste dyrt.

Det kan Folketinget ikke være bekendt og befolkningen ikke være tjent med.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktør

[email protected]

Hvad kan man få for 14 kr.?

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RASK Magasinet distribuerestil de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. Magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationer ogFolketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksem-plarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage i gennem-snit jævnfør Danmarks Statistik.

Forsidefoto:Jakob Kirk

Ansvarshavende udgiver: Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Redaktion:Lars Aksel JakobsenDir. tlf. 28 87 07 [email protected]

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøLars Aksel JakobsenMai NielsenMette Borre

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller send en mail til [email protected]å 12 udgaver for kr. 329,-

RASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]

Layout:Artegrafixwww.artegrafix.dk

Tryk:PE Offset, Varde

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt FagpressensMedie Kontrol:

6

20 30

36 44

Indhold2 Leder og klumme

3 Indhold og kolofon

4 Du har ret til en kopi af din journal

6 Maria Montell: ”Det er godt nok”. Om at være blevet voksen, mor til tre og at have lagt usikkerheden bag sig

10 Nyt om behandling

12 Behandlingsgaranti omfatter også spiseforstyrrelser

14 Arbejdsbetinget eksem er hyppig

16 Allergi eller ej – forvirringen er stor

20 Cøliaki eller glutenintolerance er en kronisk lidelse, der ødelægger tyndtarmens fimrehår og kan give voldsomme symptomer

24 Nyt om helse

26 Polio er stadigvæk en risiko og den er i stigning i Danmark, fordi færre bliver vaccineret

28 Nyt fra forskningens verden

30 Lavt stofskifte er en kronisk sygdom, som op mod en halv million lider af, selv om kun 100.000 er i behandling

34 Lavt stofskifte opdaget ved et tilfælde – på Nilen

36 Effektiv diæt til irritabel tarm – også kaldet Low FODMAP diæten – giver ro i maven

39 HPV-virus kan give kræft i svælget

40 Brystkræft: Det er mig, som bestemmer – ikke min sygdom

44 Større kræftrisiko: Kvinder har mere kønshormonfølsomt væv end mænd

46 Nyt på disken

48 Uenighed om behandling af angst – medicin eller terapi som førstevalg

50 Nyt fra sundhedssektoren

Få RASK Magasinet hver måned12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave)Telefon: 28 87 07 70Mail: [email protected] via: www.raskmagasinet.dk

4

• Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Læger og andre behandlere i sundhedsvæsenet skal føre journal over deres patienter. Her skriver de bl.a. oplysninger om sygdomme og behandling. Oplysningerne kommer fra patienten selv eller fra blodprøver, røntgenbilleder, lægens vurderinger m.v.

Lovbekendtgørelsen nr. 913 fra 2010 kaldes også for Sund-hedsloven. Det fremgår af § 37 i denne lov, at man har ret til aktindsigt i den journal, der omhandler en selv. Man har også ret til på anmodning, hvis man har behov derfor, at få med-delelse om på letforståelig måde, hvilke oplysninger, der står i patientjournalen.

Adgangen til aktindsigt i egen journal er ubegrænsetDet betyder, at adgangen til aktindsigt i egen patientjournal er ubegrænset, bortset fra forældremyndighedsindehaveres ret til aktindsigt i mindreåriges patientjournal, som fortsat vil kunne begrænses. Aktindsigt betyder således, at man har ret til at se alt, hvad der er skrevet i ens journal af sundhedspersoner i både offentlige og private klinikker, sygehuse m.m. og til at se, hvem der vil modtage oplysningerne.

Der gælder i øvrigt samme regler for patienter med somati-ske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme. Det skal dog med, at retten til ubegrænset adgang til aktind-sigt gælder for optegnelser, som er journalført fra og med den 1. januar 2010. Det betyder, at man ikke har et retskrav på aktindsigt i journaler, der er ført før 1. januar 2010, hvor retten til at se sin egen journal var underlagt et lægeligt skøn.

Det kan være nyttigt at få aktindsigt, dvs. kopi af sin journal, i mange sammenhænge som fx hvis man vil klage til Patient-klagenævnet, søge erstatning hos Patientforsikringen for fejl, anlægge en sag ved en domstol – eller hvis man blot ønsker at få informationer om sit sygdomsforløb. For i en journal skal fø-res alle vigtige oplysninger om årsag til henvendelse, diagnose,

Du har ret til en kopi af din journalNår man kontakter sin læge, bliver behandlet af speciallæge eller er indlagt på hospitalet, skal der laves en optegnelse, dvs. en journal, hvor der står, hvad man fejler, den planlagte og udførte behandling m.v. En kopi af journalen kan være nyttig at have, særligt hvis man behandles i flere regioner og eventuelt på privathospital, for det er endnu ikke alle informationer, der er tilgængelige for alle. Man har ret til at få en kopi af sin journal og af fx røntgenbilleder. Det siger loven nemlig.

sygdomsforløb, medicinordinationer, undersøgelsesresultater, operationsforløb, ligesom information om og samtykke til behandling også skal fremgå af journalen.

Der er ingen formkrav til fremsættelse af ønskeHvis man anmoder om at få aktindsigt, dvs. en kopi af sin egen journal, vil det som hovedregel være gratis, men man kan dog blive afkrævet betaling for de faktiske omkostninger ved fremstilling af kopier af røntgenoptagelser, skanninger m.v.

Når man ønsker at få kopi af sin journal, er der ikke noget formkrav. Det vil sige, at der ikke er noget krav om, at man kun kan få kopi af sin journal, hvis man fremsætter ønsket skriftligt. Man kan mundtligt bede sygeplejersken, overlægen eller den praktiserende læge om at få en kopi af sin journal, hvilket de så skal give besked om til rette vedkommende og så får man sin kopi. Man kan også ringe til sygehus, hospital, lægepraksis eller privatklinik og bede om en kopi af sin journal. Ifølge Sundhedsministeriets vejledning er en mundtlig anmod-ning tilstrækkelig. Men selv om det er imod reglerne, kræves der mange steder en skriftlig anmodning om aktindsigt.

Man har derudover krav på at få en kopi af sin journal inden for 10 dage. Det kan lyde af lang tid, men det kan nogle steder være tidskrævende at finde journalen frem, særligt hvis der både er tale om papirjournal, elektronisk journal, skannin-ger, røntgenbilleder m.v. Endelig er det vigtigt at vide, at det at bede om en kopi af sin journal er en patientrettighed, hvilket vil sige, at man har krav på at få kopi af sin journal, hvis man beder om det. Skulle man blive nægtet det, kan man således klage til Patientombuddet. Det er selvsagt ikke hensigtsmæs-sigt, hvis det skulle komme dertil, men det er godt at vide, at man har en rettighed, som man ikke kan nægtes.

Landsdækkende elektronisk patientjournalSiden den 1. april 2010 er udtræk af patienters journaler videresendt til den såkaldte e-journal, som er en landsdæk-kende elektronisk patientjournal. Der er således ikke tale om hele journalen. Journaloplysninger fremgår af e-journal med 14 dages forsinkelse i forhold til hvornår oplysningerne er blevet registreret. Det skal sikre, at lægerne har haft tid til at informere patienten personligt om eventuelle undersøgelses- og behandlingsresultater. Man kan se sin e-journal på www.sundhed.dk ved at logge på med sin Nem-ID.

Hvem kan få aktindsigt

Man kan selv få aktindsigt i egen journal eller hvis man er indehaver af forældremyndigheden også til børn under 18 år samt til nærmeste pårørende i forbindelse med dødsfald. Skulle anmodningen ikke blive imødekommet, kan man klage over nægtelse af aktindsigt. Man skal klage skriftligt til Patientombuddet inden 2 år efter, at man er blevet bekendt med afgørelsen eller burde være blevet det, dog senest 5 år efter afgørelsen blev truffet.

Læs mere om Patientombuddet på www.patientombuddet.dk

Man har ret til at få en kopi af sin egen journal, ligesom man har ret til at få kopi af skanninger, røntgenbilleder m.v.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Lars Rasmussen i gang med

skumbehandling af åreknuder på underben.

Sprøjter til skumbehandling.

Defekte vene-

klapper viser sig

som åreknuder.

Normal vene hvor

veneklapperne

fungerer.

3. generations laser radial fiber, der anvendes af Åreknudeklinikken.

Åreknudeklinikken – The Danish Vein CentresÅreknudeklinikken har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar.

Åreknudeklinikken er Danmarks suve-rænt største behandler af åreknuder. På fem centre rundt om i Danmark foretager

deres specialuddannede sygeplejersker årligt ca. 2500 operationer for åreknuder. - Det store antal operationer giver stor erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal kunne behandle alle former for åreknu-der, siger ejer og chefkirurg, dr. med. Lars Rasmussen. Behandlingen af åreknuder har i løbet af de seneste ti år undergået intet mindre end en revolution. - Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvej-ledt lokalbedøvelse. En traditionel ope-ration i fuld narkose er nu ikke længere nødvendig og foretages ikke i Åreknude-klinikken - eller f.eks. i et land som USA, siger Lars Rasmussen. Åreknudeklinikken har under ledelse af Lars Rasmussen stået i spidsen interna-tionalt for udviklingen af de moderne me-toder. Med store kliniske undersøgelser har Åreknudeklinikkens forskning godt-gjort, at de nye teknikker i mange tilfælde er bedre end de traditionelle operationer. De nye behandlinger er tilmed væsentligt billigere for samfundet, da patienterne ikke behøver at være sygemeldt bagef-ter. Åreknude klinikkens forskningsresul-

tater er efterfølgende blevet publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter.

MANGE SPAREDE SYGEDAGEDen traditionelle operation med stripping i fuld narkose, hvor den store blodåre trækkes ud via lysken, kræver i gennem-snit 14 dages sygemelding på grund af smerter og ømhed som følge af blodan-samlinger. - Med de nye metoder er der som regel ikke brug for sygemelding. Det er en helt fantastisk gevinst for patienten og sam-fundet. Fuldt på højde med fordelene ved kikkertoperationer, siger Åreknude-klinikkens direktør Thomas Lawaetz.De syge blodårer og åreknuderne de-strueres nu med varme eller skum, luk-kes med lim eller trækkes ud gennem millimeter store incisioner. - Behandlingen varer under én time, og sygemelding er ikke længere nødvendig. En vigtig fordel ved de nye teknikker er desuden muligheden for at kombinere dem i den samme behandling. Herved kan man nu meget skånsomt fjerne åre-knuder, som ellers ikke er tilgængelige for almindelig operation, uden øget risiko for komplikationer, siger klinikejer Lars Rasmussen. Under vejledning af ultralyd kan man

-

frekvenskateter i den syge blodåre og brænde den i løbet af få minutter, hvor-efter kroppen selv fjerner den. Det er altså kun den syge blodåre, som fjernes. I særlige tilfælde er det en fordel at bruge skum på tilsvarende måde.- Åreknudeklinikken foretager også strip-ping operationer, men i ultralydsvejledt lokalbedøvelse. Det mindsker blødning og blodansamlinger og reducerer syge-meldingen til ganske få dage, siger Lars Rasmussen.Det nyeste behandling, som Åreknude-klinikken har taget i anvendelse, er Venaseal®. Her lukkes den syge blodåre med en biologisk lim. Bedøvelse er ikke nødvendig.

Chefkirurg dr. med. Lars Rasmussen

Telefon: 5570 0038www.varix.dkE-mail: [email protected]

Adresser:København:Vester Voldgade 1041552 København V

Hørsholm:Usserød Kongevej 932970 Hørsholm.

Århus:Rolighedsvej 308240 Risskov

Odense:Fisketorvet 4-65000 Odense C

Næstved:Eskadronsvej 4A4700 Næstved

Aalborg:Lille Borgergade 279400 Nørresundby

seks

Åreknudeklinikkerne– The Danish Vain CentresÅreknudeklinikken har specialiseret sig i moderne metoder til behandling af åreknuder, hvor der lægges vægt på en skånsom og holdbar behandling, der ikke efterlader synlige ar.

Åreknudeklinikkerne er Danmarks suverænt største behandler af åreknuder. På seks centre rundt om i Danmark foretager klinikkens fire karkiruger sammen med deres specialuddannede sygeplejersker årligt ca. 2500 operationer for åreknuder. Det store antal operationer giver stor erfaring, hvilket er vigtigt, hvis man skal kunne behandle alle former for åreknuder, siger ejer og chefkirurg, dr. med. Lars Rasmussen. Behandlingen af åreknuder har i løbet af de seneste ti år undergået intet mindre end en revolution. Behandlingerne kan nu foretages med minimalt invasive teknikker i ultralydsvejledt lokalbedøvelse. En traditionel operation i fuld narkose er nu ikke længere nødvendig og foretages ikke i Åreknudeklinikken – eller f.eks. i et land som USA, siger Lars Rasmussen. Åreknudeklinikkerne har under ledelse af Lars Rasmussen stået i spidsen internationalt for udviklingen af de moderne metoder. Med store kliniske undersøgelser har Åreknudeklinik-kernes forskning godtgjort, at de nye teknikker i mange tilfælde er bedre end de traditionelle operationer. De nye behandlinger er tilmed væsent-ligt billigere for samfundet, da patienterne

ikke behøver at være sygemeldt bagefter. Åreknudeklinikkens forskningsresultater er efterfølgende blevet publiceret i inter-nationalt anerkendte tidsskrifter.

MANGE SPAREDE SYGEDAGEDen traditionelle operation med stripping i fuld narkose, hvor den store blodåre trækkes ud via lysken, kræver i gennemsnit 14 dages sygemelding på grund af smerter og ømhed som følge af blodansamlinger. Med de nye metoder er der som regel ikke brug for sygemelding. Det er en helt fantastisk gevinst for patienten og samfundet. Fuldt på højde med fordelene ved kikkertoperationer, siger Åreknude- klinikkernes direktør Thomas Lawaetz.

De syge blodårer og åreknuderne destrueres nu med varme eller skum, lukkes med lim eller trækkes ud gennem millimeter store incisioner. Behandlingen varer under én time, og sygemelding er ikke længere nødvendig. En vigtig fordel ved de nye teknikker er desuden muligheden for at kombinere dem i den samme behandling. Herved kan man nu meget skån-somt fjerne åreknuder, som ellers ikke er tilgængelige for almindelig operation, uden øget risiko for komplikationer, siger klinikejer Lars Rasmussen. Under vejledning af ultralyd kan man

placere et laserfiber eller et tyndt radiofrekvenskateter i den syge blodåre og brænde den i løbet af få minutter, hvorefter kroppen selv fjerner den. Det er altså kun den syge blodåre, som fjernes. I særlige tilfælde er det en fordel at bruge skum på tilsvarende måde.

Åreknudeklinikkerne foretager også stripping operationer, men i ultralydsvejledt lokalbedøvelse. Det mindsker blød-ning og blodansamlinger og reducerer sygemeldingen til ganske få dage, siger Lars Rasmussen.

Det nyeste behandling, som Åreknudeklinikken har taget i anvendelse, er Venaseal®. Her lukkes den syge blodåre med en biologisk lim. Bedøvelse er ikke nødvendig.

ÅreknudeklinikkerneKvalitet, Tryghed Ekspertbehandling

Telefon: 5570 0038 www.varix.dkE-mail: [email protected]

ADRESSER

KØBENHAVNVester Voldgade 104 1552 København V

HØRSHOLMUsserød Kongevej 93 2970 Hørsholm.

ÅRHUS Rolighedsvej 30 8240 Risskov

ODENSE Fisketorvet 4-6 5000 Odense C

NÆSTVED Eskadronsvej 4A 4700 Næstved

AALBORGLille Borgergade 27 9400 Nørresundby

Chefkirurg dr. med. Lars Rasmussen

ÅreknudeklinikkerneKvalitet, Tryghed Ekspertbehandling

6

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Maria Montell brød igennem med sit første soloalbum i 1994 og to år senere udkom ’Svært at være gudinde’, hvorfra ’Imens hun sang’ (di da di) blev et kæmpehit i Danmark og senere i udlan-det i en engelsk version. Siden er der kommet en lind strøm af udgivelser, senest ’Bossa for my baby’, som udkom i 2005. Nu er hun imidlertid tilbage med ny energi, nye kompositioner og nye tekster på udgivelsen ’NU’, der netop er udkommet på CD

og det lidt corny format – plade. Men plader giver en anden lyd, siger kendere, og en anden lyd, det har Maria Montell. Hendes stemme er i særklasse ren, tidløs og på samme tid voksen og fuld af sødme.

Når man møder Maria Montell, så er ordet sød også det første, man tænker på. For det er i ordets bogstaveligste forstand, det hun er, ligesom hun har jordens venligste ansigt med de mest

Det er godt nokMaria Montell har lige fra hun var en lille pige vidst, at hun ville synge. Allerede som 16-årig havde hun sit første band og siden er det gået over stok og sten. De senere år har hun været knapt så meget i medierne, for hun har haft travlt med at få tre børn i rap, med at skrive musik til andre, som fx Dorthe Kollo, og med at være goodwill ambassadør for væsentlige projekter, der ligger hendes hjerte nær. Nu har hun imidlertid igen sendt en plade på gaden med musik, der afspejler, at hun er blevet voksen, men ikke mindre registrerende af det store i det små.

Foto

: Jak

ob K

irk.

7

usædvanligt smukke øjne, der plirrer med tætsiddende overjor-disk lange øjenvipper.

Maria Montell kommer ind ad døren i fotostudiet i det indre København, hvor vi har aftalt at mødes en time inden, der skal la-ves fotooptagelser, fordi hun har rygende travlt med sin nye udgi-velse. Hun virker som et pust af foråret og bevæger sig alfeagtigt rundt til alle, siger hej, kindkysser og griner. I det hele taget er hun meget lattermild og der er instant kontakt – hun er på.

Sange til DullerMusik fylder meget i Maria Montells tilværelse og har gjort det hele hendes liv.

”Jeg ville synge fra jeg var 7. Min far spillede klarinet, spillede jazz, så jeg er vokset op med jazzmusik, sort musik, og allerede i 2. klasse på min kommuneskole i Espergærde, fik jeg en musik-lærer, som var jazzpianist og hvis kone var jazzsangerinde. De gjorde en stor forskel for mig. Han fandt hurtigt ud af, at jeg sad på mit værelse hjemme på villavejen og sang små hjemmedig-tede sange foran min fugl, der hed Duller. Den lavede jeg mange sange til. Da jeg var 8-9 år begyndte jeg at gå til orgel efter skole samt til jazzkor,” fortæller Maria Montell.

Hendes far sagde flere gange til hende, at hun aldrig ville lære at synge rent, hvilket hun indrømmer, hun heller ikke helt gjorde i starten. Men hans kommentar gjorde hende usikker. I hvert fald tænker hun i dag meget over, hvad hun vælger at sige til sin egne børn, så de ikke kommer til at døje med det samme.

Trods usikkerhed var hun dog også stædig, og hun mener selv, at hun har været heldig at være født med en stemme og en musikalitet, der gjorde, at hun i en tidlig alder kunne tryllebinde nogle ved at synge.

I gymnasiet – selvfølgelig på musiksproglig linje – var hun med til al musikunderholdning og som 16-årig spillede hun med sit første band, Remis de Nord, ligesom hun sang opvarmning for Sanne Salomonsen i Humlebæk Hallen, hvor hun mødte en svensk producer. Resultatet blev en single, der blev spillet på lokalradioerne og beruset af succes var hun på nippet til at gå ud af gymnasiet. Forældrene fik hende dog stoppet i sidste øjeblik.

Natklubsangerinde i Spanien og den hårde vejEfter studentereksamen vidste Maria Montell ikke præcist, hvad hun skulle bruge sin eksamen til, for hun havde bare lyst til at synge.

”Så jeg tog til Spanien, da jeg var 19. Med en mikrofon i hånden gik jeg rundt til alle natklubber, sang og spurgte om jeg kunne få job. Det kunne jeg, så jeg har været natklubsangerinde i Spanien et halvt års tid.”

Erfaringen gjorde, at hun fandt hun ud af, at det ikke var natklubsangerinde, hun havde lyst til at være, og slet ikke at stå i et show to gange på en aften. Så hun kom hjem. For hun ville hellere skrive og lave sin egen musik. Samtidigt med at hun skrev og komponerede, blev hun også korsangerinde:

”Jeg var med Dodos på deres store tur – de var helt hotte på det tidspunkt. Det var super god træning. Jeg har også spillet med Orup (svensk megastjerne, red.) og med Morten Remar, som jeg også var kæreste med. Og jeg har sunget med Kaya Brüel, da hun kom med sin første plade. Men jeg fandt også ud af, at det i hvert fald heller ikke var korsangerinde, jeg skulle være. Jeg tror, det har givet mig kampånd til at sige: Jeg skal have mit eget. Det hun gør der, det er det, jeg vil. Jeg vil synge mine egne sange.”

Jingler mod studietid resulterede i første studiepladeMaria Montell lavede jingler for en radio, som også havde et stu-die, og barteraftalen blev, at hun fik studietid i bytte. Det betød, at hun kunne gå i gang med sin første studieplade, ’Jeg er her for dig’, som udkom i 1994.

”Det var helt fantastisk, altså. Nærmest ’a dream come true’. Det er jo ikke X Factor, vel? Jeg gik ikke op i en konkurrence. Det var et resultat af mit arbejde.”

Og det har mere eller mindre været sådan siden. Altså, at Maria selv styrer hele processen og er boss i sit eget liv. Det kan give stress og bekymringer, men betyder omvendt også, at man gør sig umage, siger hun.

”Der er ikke noget med at ligge på sofaen, spise fyldte choko-lader og file negle, vel. Det kan man ligesom ikke rigtigt.”

Efterfølgende har Maria Montell udgivet ’Svært at være gud-inde’, ’...and so the story goes’, ’SE’,’ Nightbird’, ’Think Positive’ og i 2005 ’Bossa for my baby’. Og nu er ’NU’ på gaden efter en ni år lang pause uden udgivelser.

Jeg har jo været her hele tiden”Jeg har jo været der hele tiden, selv om jeg ikke har haft en solistkarriere kørende, men jeg har skrevet en del musik. Jeg har blandt andet skrevet en plade til Dorthe Kollo på bestilling. Hun kom kørende fra Tyskland. Vi mødtes og jeg hørte om hendes liv, som har været utroligt spændende. Jeg skrev skræddersyede numre til lige hendes univers. Vi gik i studiet og indspillede og jeg styrede faktisk rimeligt meget det projekt, hvilket også var min opgave,” fortæller Maria om projektet, som hun synes har været utroligt spændende.

Hun har imidlertid også lavet musik til film på baggrund af manuskripter, hvilket har passet hende godt, for hun har kunnet sidde hjemme og arbejde. Siden den forrige pladeudgivelse er hun nemlig også blevet mor til tre børn, som hun har sammen med sin mand Tomas Villum Jensen, der laver film. En del af de mange film, han har lavet, er optaget i udlandet.

”En foregik i Australien, hvor han var væk i tre måneder og un-der sidste film var han i Frankrig – så der har jeg været alene med børnene. Styret skibet derhjemme. Sådan er det at være sammen med en mand, der laver film. Og en mor, der er popstjerne,

Maria Montell er blevet ældre og mere voksen af at være blevet mor til tre børn og det afspejler sig i hendes sange på den netop udkomne plade ’NU’.

Foto

: Jak

ob K

irk.

”Med årene bliver jeg mindre bange for at stå ved, hvem jeg er og er mere fokuseret på det, der er det vigtige for mig,” siger Maria Montell.

Foto

: Jak

ob K

irk.

8

det er virkelig, virkelig…,” siger Maria Montell og bryder ud i et perlende latteranfald.

Den nye plade er et resultat af, at Maria Montell bare ikke kunne lade være med at lave den, som hun formulerer det. Den har været et års tid undervejs, men er til gengæld blevet helstøbt og helt hendes eget produkt fra ende til anden.

Hendes store hit ’Imens hun sang’ skrev hun på 15 minutter i sin have. Det er en popsang på en udgivelse skåret over en læst, der var rigtig på det tidspunkt. Nu er Maria imidlertid blevet voksen og det afspejler sig også i de nye tekster.

Børn betyder også bekymring for, at der skal ske dem nogetEr der kommet en modenhed med ind i billedet?

”Ja, helt klart en modenhed eller voksenhed og de emner, jeg berører, er jo lige præcis voksenlivet. Jeg har altid drømt om at få en familie, få børn, lige siden jeg var en lille pige. Det har jeg fået, men dybest set vil jeg sige at – nu er jeg 45 – det var sgu også lidt et chok, for lige pludseligt er jeg blevet bange for, at der skal ske noget med Rip, Rap og Rup,” som Maria spøgefuldt kalder sine tre børn, der er kommet i rap.

”Bekymringerne starter med det første barn. Og man kan altså ikke spole tilbage, vel? Hvis jeg vil slippe for den bekymring, så kan jeg jo ikke proppe dem op igen,” siger Maria og bryder endnu engang ud i et latteranfald.

”Jeg er utroligt optaget af at kunne forsørge børnene og det vi har sat os i. Min mand og jeg er jo begge freelance, vi er selvstændige og vi kører vores egen butik. Det kommer ud af os selv, det vi skal. Til gengæld kan vi ikke decideret blive fyret, selv om der kan være nogle jobs, man ikke kan få eller der kan være noget, der ikke lykkes.”

Jeg kan faktisk godt lide hverdagenDer er kommet hverdag i popstjernens verden?

”Ja, der er kommet hverdag – men ved du hvad, jeg kan faktisk godt lide hverdagen – at stå om morgenen med madpakker og sende ungerne i skole. Det er lige præcis det, jeg synger om i en af mine sange, som jeg har skrevet til mine børn og som jeg tror, går hen og bliver en evergreen – for dem. Når jeg engang dør, forhåbentlig før dem – kan de høre, at lykken ligger her på vejen,” kommer det konstaterende.

Maria Montell har oplevet at rejse verden rundt og blive feteret – been there and done that – men hun er nu set retrospektivt også godt klar over, at ambitioner om at nå højere, komme længere, hente flere pokaler, som hun kaldet det, kan være det, der gør, at livet blot passerer forbi, uden at man rigtigt registrerer det, før det er for sent. Det handler om nærvær og om at være til stede i nuet.

”Jeg har fundet ud af nu igennem mit liv – og jeg har haft en del kærester og et spændende liv – at det at have guld og grønne skove, det er ikke lykken for mig. Det er ikke lykken at have en masse penge og ikke skulle kæmpe for noget som helst. Penge er ikke et mål, det er et middel, selv om penge kan give frihed og gøre livet lettere.”

Det er simpelthen så simpeltFamilieliv og ægteskab betyder også, at man oplever op- og ned-ture, mener Maria. Men man lærer at tilgive og være rummelig. Det er det, der er ved at blive voksen.

”Nu har vi jo fået tre børn og det har været hårdt ind imel-lem. Jeg er faktisk lidt stolt over, at vi fik det til at funke eller stolt over, at vi tog hinanden i hånden, kæmpede sammen og kom over på den anden side, så vi kan kigge på hinanden og tænke: Det her er værd at kæmpe for. Og så elsker man måske bare en lille smule højere på et dybere plan,” siger Maria tænksomt og fortsætter:

”Hvis jeg er sur, så bliver min mand også sur og børnene begynder at larme og være irriterende. Men lige så snart tingene er i harmoni og vi er glade, så er børnene også glade. Det er sim-pelthen så simpelt – dybest set. Positiv energi giver også et godt liv, ikke? Mennesker kommer til dig, hvis du er åben og positiv. Der er jo ikke nogen, der gider at tale med en sur moster, vel?”

Når man bliver voksen, sker der også noget med nogle venska-ber, synes Maria. Nogle bliver fravalgt, fordi de enten kun taler om sig selv eller fordi de brokker sig hele tiden. Det kan blive lidt for meget og så er der ikke plads til dem alle sammen, specielt ikke, hvis man har en travl hverdag.

Det er godt nokNu har vi talt om at være til stede i nuet. Hviler du i dig selv nu?

”Jeg har fundet ro. Jeg vil sige, at jeg altid har været ret usikker og spurgt mig selv, om det er det godt nok eller om jeg er god nok. Jeg tror lidt, det har været plantet fra jeg var barn. Du ved, du skal gøre det bedste, du kan. Er du nu sikker på, at det er godt nok? Mine forældre har altid sagt, at jeg skulle tage ansvar for det, jeg gjorde. Også fordi jeg tidligt ville synge og leve af musik-ken. Det var sådan noget med: ’Er du sikker på, at det er det, du skal? Det er et usikkert erhverv.’ Student? Jo, den fik jeg møget igennem – ha-ha – men mine forældre har hele tiden spillet bold med mig. Så jeg tror, at den ligger i mig hele tiden, når jeg laver noget. Er det nu godt nok. Er det holdbart? Kan det leve? Synger jeg godt nok? Er det nogen gode sange? Det vil jeg sige, at nu ved jeg, at jeg synger godt og jeg ved, at jeg kan og jeg ved, at jeg synger med mit eget næb, at jeg er helt min egen og jeg prøver ikke at være nogen eller noget som helst andet. Jeg har fået mit udtryk. Jeg har altid haft det, men nu kommer det bare ud, uden at jeg tænker over det. Jeg tænker fx ikke på, at jeg skal frasere. Og jeg ved, at der er nogen, der lytter. Det er godt nok.”

Ingen andre skal bestemmeOg så er Maria ikke at forglemme blevet bedre til at tage be-slutninger. ’NU’ er den plade, hun besluttede sig for at lave, da hun var parat. Sangene er bare skrevet – bom – og så blev det sådan. Det er der slet ikke nogen andre, der har haft indflydelse på. Hverken producere eller smarte pladeselskabsfolk, der gerne vil styre det hele lige fra musikgenre til sprog og design i bred forstand. Det kan gøre enhver tvivlende og usikker. Hvilket også skete for Maria Montell.

”Jeg lavede en engelsk plade, der hed ’Think positive’. Når jeg i dag lytter til den, kan jeg ikke helt høre mig selv, for lige pludse-ligt var der en masse mennesker henover, som fortalte mig, hvor-dan det skulle være. Det kan godt nogle gange forstyrre, synes jeg. Du har et udtryk, om det så er enkelt eller folk synes, det er simpelt, så er det fucking et udtryk. Undskyld bandeordet.”

Jeg elsker bossa novaMaria har udgivet ’NU’ på sit eget label, ligesom da hun udgav sin bossa-plade, ’Bossa for my baby’.

Maria Montell har komponeret og skrevet rigtig meget musik gennem årene og som hun selv har indsunget. Mindre kendt er det, at hun har skrevet en hel plade til Dorthe Kollo.

Foto

: Jak

ob K

irk.

9

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

”Jeg var højgravid og jeg skulle bare lave den plade, jeg altid har haft lyst til at lave, for jeg elsker bossa nova. Jeg havde bra-silianske musikere, en fantastisk pianist i Thomas Clausen og jeg havde et vidunderligt hold at lave den med. Den blev helt Astrud Gilberto med totalt romantiske strygere, Prags Symfoniorkester og Wolfgang Käfer. Jeg fik at vide af pladeselskabet, da jeg kom med den, at de var helt i chok. De sagde: ’Den er ikke firefarvet nok’, det vil sige poppet. Så stod jeg der med min brune plade. Men jeg fik den bedste anmeldelse i Berlingeren, som skrev, at det bare var en rigtig god plade, hvor jeg med nogle af mine numre var helt oppe på højde med Jobim. Jeg fik det bare sådan – YEEEEES,” lyder det jublende højt, hæst og langtrukkent.

”Jeg var tro mod mig selv, men den solgte ikke så meget, for den var jo ikke poppet. Der var heller ikke noget pladeselskab, der hoppede på og sagde wauw. Men jeg havde det bare godt og jeg udgav den selv. Jeg mixede pladen, da min søn Villum var kun en måned, og så sad jeg selv og sendte plader ud. Jeg havde godt af det og jeg ville det. Jeg var også blevet træt af at blive hevet i håret af alle mulige.”

Hjertet på rette sted og flere ambassadørposterUdover musikken, som fyldet en stor del af dit liv, så er du også ambassadør, fx Kildevælds ambassadør og ambassadør for Fami-lier med kræftramte børn?

”Jeg får det godt af at hjælpe og se at andre får det godt,” forklarer Maria Montell og lyser op. Det her er noget, hun gerne vil tale om.

Da hun blev opfordret til at blive ambassadør for Familier for Kræftramte børn, havde hun selv i den nære familie set, hvor for-tvivlende det er for forældre, der har fået et barn født med kræft, så hun var hun ikke i tvivl om, at hun gerne ville hjælpe. Efter-følgende har hun også fundet ud af, at det giver dyb mening, hvorfor hun yderligere har været med til at lave en støttekoncert i Glassalen i Tivoli for kræftramte børn og hvor overskuddet gik

til et hus, som familier kan samles i og være sammen. For man bliver meget isoleret, når et barn får kræft.

”Da Kildevæld kom og spurgte mig om jeg ville være ambassa-dør for donationskampagnen ’3literrentvand’ i Afrika, sagde jeg: ’Det vil jeg gerne’. Det er konkret hjælp og jeg har selv fået lov til at se det. Det er fantastisk at se folks glæde over at få noget, der er givet uden bagtanker. Det er det samme med min datter. Hun giver mig så mange tegninger og hun forventer ikke, at hun skal have en gave tilbage. Hun skal bare se, at mor bliver glad. Man bliver bare glad ved at give. Vi har evnen som små til at give uden bagtanker, men along the way mister vi den. Men så mangler der noget i ens liv, det giver et lille tomrum,” siger popstjernen, der er blevet voksen, men som stråler med en klarhed over ansigtet, der er tæt på at være smukt som en gudindes.

”Jeg vil hellere have færre materielle ting og mere tid end omvendt,” siger Maria Montell.

Foto

: Jak

ob K

irk.

10

Unge kvinder får alternativ til p-pillenBesvær og frygt for bivirkninger får unge til at droppe p-pillerne, men fravalg af p-piller er en væsentlig årsag til, at unge kvinder får foretaget abort. Hidtil har hormonspiraler været en mulighed forbe-holdt lidt ældre kvinder, men nu introducerer Bayer en minispiral målrettet de yngre kvinder. Som således får et alternativ til p-piller.

Det glæder gynækolog og ledende overlæge på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen, som peger på, at mange kvinder efterspør-ger andre præventionsformer end p-piller:

”Nogle unge kvinder har mistillid til p-pillerne på grund af debatten i medierne. Andre skal ikke have p-piller på grund familiehistorie eller af medicinske årsager. For dem vil minispiralen være en oplagt mulighed,” siger Charlotte Wilken-Jensen.

Den nye minispiral virker lokalt ved at afgive hormon direkte i livmoderen, og kvinden skal derfor ikke selv huske sin prævention. Minispiralen indeholder kun indholdsstof-fet gestagen og har derfor ingen østrogene bivirkninger.

”Der er ingen øget risiko for blodpropper forbundet med at anvende hormonspiralen, og derfor er minispiralen relevant for dem, som frygter at blive ramt af en blod-prop”, siger Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på Hvidovre Hospital.

Kilde: www.bayerpharma.com

Første lægemiddel til irritabel tyktarmHver 7. dansker bliver på et tidspunkt ramt af irritabel tyktarm. Indtil nu har der ikke været lægemidler specifikt beregnet til denne sygdom, men nu er det første receptpligtige lægemiddel, Constella, blevet godkendt.

Irritabel tyktarm er den mest almindelige mave-tarm-lidelse herhjemme, hvor mellem 10 og 15 % af befolkningen er ram-mes. Især yngre kvinder er ramt af sygdommen, og det går ofte ud over livskvaliteten, når hverdagen er præget af afførings-problemer i form af forstoppelse, diarré eller begge dele, luft i maven, lugtgener, oppustet mave og smerter.

”Vi ved, at patienter med irritabel tyktarm ofte har en nedsat livskvalitet. Lidelsen kan manifestere sig meget forskelligt, og hovedsymptomer varierer fra ubehag i maven til mavesmerter, generende vekslende afføring – lige fra diarre til forstoppelse og til tider synligt oppustet mave. Mange affinder sig med lidelsen

uden at konsultere læge eller snakke med familien eller venner,” fortæller speciallæge Elisabeth Knudsen.

Behandling af irritabel tyktarm har i mange år været begrænset til generelle læge-midler som fx afføringsmidler. Derudover har livsstilsæn-

dringer som at reducere stress eller ændre kosten hjulpet nogle. Constella har en gavnlig effekt på forstoppelse, oppustehed og mavesmerter og er godkendt til voksne med moderat til svær sygdom.

Kilde: www.almirall.com

Mental robusthedstræning viser meget lovende resultater130 kampsoldater fra Livgarden gennemgik i 2012 fem dages træning i Mental Robusthed forud for mission i Afghanistan. De var en del af ISAF-15, der var i Afghanistan i 1. halvår af 2013. Den forebyggende mentale træning skulle sikre trivsel hos alle soldater og udstyre dem med konkrete redskaber til at øge den mentale robusthed, så færre af dem ville opleve mistrivsel, når de kom hjem fra udsendelsen.

Soldaternes mentale robust-hed blev målt, både før de modtog træning, efter trænin-gen, samt efter ophold i Afgha-nistan. Den umiddelbare effekt af træningen inden udsendelse viste bl.a. et fald i symptomer på mistrivsel, flere positive følelser, mere fleksibel tænkning, fokus på det, man kan kontrollere, også kaldet problem-fokuseret coping og øget jobtilfredshed.

Nu foreligger måleresultaterne også af den Mentale Robusthed efter hjemkomsten, og de viser bl.a., at de positive effekter af træningen varede ved efter de 6 måneder i Afghanistan.

Psykolog, Ph.d. Eva Hertz, Center for Mental Robusthed, som har udviklet træningsprogrammet siger:

”Målet – at reducere antallet af soldater, der efter hjemkomst oplever mistrivsel, ser ud til at være opnået. Dvs. det nytter at tilbyde mental robusthedstræning før udsendelse til mission. Det er meget opløftende.”

Kilde: www.mentalrobusthed.dk

Nyt om behandling• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Ny trådløs mini-hjertemonitor overvåger hjertet i tre årMedtronic har for nylig sendt en ny banebrydende hjerte-monitor på det europæiske marked. Monitoren, der kaldes Reveal LINQ Insertable Cardiac Monitor (ICM) System, er en tredjedel af størrelsen på et AAA-batteri.

Den lille enhed skydes med et minimalt indgreb på mindre end en centimeter ind under patientens hud lige over hjertet i venstre side af brystkassen og overvåger konstant hjertet i op til tre år. Enheden er næsten usynlig for det blotte øje. Gennem Medtronics Carelink Network har enheden forbindelse til patientens læge, der således kan følge hjertets rytme og modtage alarm, når der opstår uregelmæssigheder med hjertet.

Reveal LINQ ICM er tiltænkt patienter, der oplever svim-melhed, hjertebanken, besvimelse og smerter i brystet. Symptomer, der kan skyldes hjerterytmeforstyrrelser.

Medtronic er globalt førende inden for medicinsk tekno-logi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. Med dybe rødder i behandlingen af hjertesygdomme, tilbyder Medtronic i dag en bred vifte af produkter og behand-linger – hvert tredje sekund, bliver et liv forbedret med et Medtronic produkt eller terapi.

Kilde: www.medtronic.dk

Foto: PR-foto, Medtronic.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Overskud og energiEn hverdag med

mere om Body-sds, træningshold og godkendte centre finder du på www.body-sds.dk

Body Self development’s system A/S Øster Allé 56, 2100 København Ø Egedal 1A, 2690 Karlslunde Tlf. 3332 3090

En Body-sds-behandling er hverken kiropraktik, fysioterapi eller psykologi. Ej heller clairvoyance eller fitness. Body-sds er en helt unik metier, der tager udgangspunkt i mennesket som helhed –både dets krop og psyke.

Behandlingen...har til formål at styrke hele bevægeapparatet og ska-be mere overskud og energi i hverdagen. En belast-ning ét sted kan komme til udtryk ved smerter eller ubehag et helt andet sted. Derfor er det vigtigt for os at behandle helheden. Den fysiske behandling suppleres med samtaleterapi efter behov og ønske.

En dokumenteret succesBody-sds’ erfaringsgrundlag strækker sig tilbage fra 1950, hvor systemet blev grundlagt. Vi har opbygget en solid

erfaring og afhjælper dagligt et bredt spektrum af ska-vanker og skader. Behandling kan med fordel kombineres med holdtræning, som vi også tilbyder.

Danmarks bedste kropsterapeuter!Vi uddanner vores egne terapeuter og har udviklet Danmarks mest omfattende og veldokumenterede al-ternative behandleruddannelse. Uddannelsen strækker sig over tre år og suppleres løbende med videreuddan-nelse – så vi står inde for kvaliteten!

Læs mere på www.body-sds.dk/danmarks-bedste-kropsterapeuter

Få 15% rabat på en behandling – Ring 33 32 30 90Book en behandling med det samme og få 15% rabat! Du skal blot nævne, at du har set annoncen i Rask! *

Få

15%Rabatp

å e

n behandling ved tidsbestill

ing

i m

art

s*

*Kan ikke kom

bineres med andre rabatter –

tilbuddet gælder en behandling pr. kunde i K

arlslunde og Parken og om

fatter ikke behandlinger hos Bengt. V. A

ndersen.

BSDS_Ann_210x297.indd 1 12/03/14 08.06

12

• Af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Tidligere har behandling på privathospita-ler været forbeholdt de velhavende eller dem med sundhedsforsikringer, men det er ikke længere tilfældet, når der fx er tale om behandling for en række spiseforstyr-relser.

”Oprindeligt var man fra politisk side skeptisk, fordi politikerne var bange for at få amerikanske tilstande eller et A- og B-hold. På den måde har ideologiske misforståelser og berøringsangst kostet dyrt for samfundet og sidst men ikke mindst for de spiseforstyrrede, hvoraf mange er blevet invalideret på livstid eller har begået selvmord. Heldigvis er mange politikere nu blevet klogere, selvom det har krævet en mental revolution,” siger Rachel Santini, der er direktør på Kildehøj Privathospital.

Hurtig, relevant og målrettet behandlingRachel Santini fortsætter:

”Hvis man i stedet tænker logisk, så ved vi jo godt, at A- og B-hold får vi kun, hvis borgerne nægtes deres ret som patienter til at bruge Sundhedslovens behandlingsgaranti inden 1 måned hhv. 2 måneder. Loven og dermed behandlings-garantien gælder nemlig for alle dan-skere. En tilsidesættelse af det udvidede frie sygehusvalg – i daglig tale kaldet behandlingsgarantien – burde ingen være interesseret i, men jeg hører desværre dagligt patienter fortælle beretninger fra en virkelighed, der tenderer det kriminelle

Behandlingsgaranti omfatter også spiseforstyrrelserKildehøj Privathospital har som det eneste psykiatriske privathospital Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.

og som ikke hører hjemme i et frit og humanistisk samfund.”

Rachel Santini mener, at jo bedre både de offentlige og de private behandlings-steder udnyttes – jo bedre behandlings-kvalitet opnås, ligesom en hurtigere behandling sikres, så folk ikke skal pines af ubehandlet sygdom. Og hurtig og rele-vant, målrettet behandling giver mulighed for at blive helbredt, så man kan komme videre i livet og blive en aktiv samfunds-borger. Hospitalsdirektøren fortæller, at Kildehøj Privathospital har lavet økono-miske beregninger over, hvad en spise-forstyrret patient, som ikke får rettidig og relevant behandling, koster samfundet og tallet viser, at det ligger på niveau med alkohol- og stofmisbrugere. Nogle gange tilmed mere og dertil skal lægges omkostningen for den berørte familie, hvis liv også ofte invalideres.

Behandlingsgarantien er livsvigtig for de spiseforstyrrede”De spiseforstyrrede er en udsat gruppe, som uden hurtig og kvalificeret behand-ling kan blive skadet for livet. Spiseforstyr-relse er nemlig ikke ”bare” en psykiatrisk sygdom. Patienterne dør af fysiske, dvs. somatiske konsekvenser. Derfor er behandlingsgarantien for denne patient-gruppe livsvigtig og burde naturligvis kun være 1 måned ligesom ved somatisk sygdom,” siger Rachel Santini.

Hospitalsdirektøren fortæller, at pa-tientvejledere oplever mange patienter og pårørende, der kontakter dem og som har oplevet, at de spiseforstyrrede ikke blev henvist til relevant behandling i

forhold til deres sygdomsgrad, at krite-rierne for Sundhedsstyrelsens 5 grader ikke efterleves, hvilket resulterer i livslange patientforløb, hvor de spiseforstyrrede til sidst parkeres på overførselsindkomst, hvis ikke de dør forinden. I mange tilfælde bliver behandlingsgarantien heller ikke overholdt, så mange spiseforstyrrede venter over 2 måneder, før de kan få den behandlingspakke, de af deres praktise-rende læger er blevet henvist til. De bliver angiveligt i stedet tilbudt enkeltsamtaler, indtil man kan tage dem videre i det of-fentlige system.

Snart ret til behandling inden for en månedDe spiseforstyrrede kan få tilbudt am-bulant behandling til de lette grader, dagbehandling til de middelsvære og døgnbehandling, hvis det er akut. Disse behandlingspakker kan tilbydes i alle re-gionerne og er garanti for et velbeskrevet og tilrettelagt behandlingsforløb, så man ikke skal vente på, at noget strikkes sam-men på de enkelte hospitalsafdelinger. Patienten skal således være i behandling senest 2 måneder efter diagnosetidspunk-tet. Fra 1. september 2014 vil der kun være 1 måneds ventetid.

Man kan få yderligere rådgivning og hjælp i Patientforeningen Spis for Livet, der er en uafhængig non-profit patientgruppe, som rådgiver og hjælper alle patienter med en spiseforstyrrelse – uanset type af spiseforstyrrelse. Pårø-rende rådgives også. Læs mere på www.spisforlivet.nu

Kildehøj behandler spiseforstyrrelser

Anoreksi og bulimi er nu omfattet af behandlingsgarantien og derfor gratis for dig.

Overspisning (BED) er ikke omfattet af behandlingsgarantien og er derfor endnu ikke gratis, selv om BED er anerkendt i det medicinske diagno-sesystem.

Kildehøj Privathospital har i 8 år be-handlet både anoreksi, bulimi og BED og har som det eneste psykiatriske privathospital modtaget Sundheds-styrelsens specialegodkendelse til på regionsniveau at behandle komplice-rede spiseforstyrrelser.

Læs mere på www.kildehoj.dk

Rachel Santini er hospitalsdirektør for Kildehøj Privathospital, som har specialegodken-delse til på regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi

Nedsat hørelse medfører mange undskyldningerNår man lever et aktivt liv, er det helt normalt at bortforklare de små problemer. Nedsat hørelse kommer nemlig gradvist og tager ca. 5-7 år at erkende. Ring og hør hvor let det er at gøre undskyldningerne til skamme – det er gratis og uforpligtende.

Så nemt er detRing Test Nyd livet

nul-bøvl-garanti

!

4 års

Telefon 7070 2328 www.audium.dk

Hørecentrene skifter navn til A

udium

Så behøver jeg ikke høre konen brokke sig

41713_Audium ann_nyt navn_mand_210x297.indd 1 04/03/14 11.24

14 TEMA

• Af Lars Aksel Jakobsen · [email protected]

Frisører, bagere og låsesmede ligger på en klar top tre liste, når det gælder risikoen for at udvikle Danmarks hyppigste erhvervs-sygdom, nemlig kontakteksem. Det viser en rapport fra 2013 udarbejdet af Videncenter for Allergi.

Eksperterne bag rapporten kan konstatere – og det var også forventeligt – at undersøgelsen endnu engang placerer frisørerne på en klar førsteplads, dog skarpt forfulgt af førnævnte bagere og låsesmede.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1.000 arbejdsbetingede eksempatienter fra Hovedstadsområdet, som Videncenter for Al-lergi har haft i behandling på Gentofte Hospital. Gruppen bestod af 618 kvinder og 382 mænd.

For meget vand og sæbeHos kvinderne var rækkefølgen: Frisør, bager, kosmetolog, slagter og kok. Og hos mændene var rækkefølgen: Bager, låsesmed, mekaniker, kok og maler. Bager og kok går altså igen både hos kvinder og mænd. Herudover er det interessant, at hovedparten af de kvindelige eksempatienter udover frisør var sygeplejerske og rengøringspersonale.

Ifølge dermatolog, professor dr. med Klaus Ejner Andersen fra Odense Universitetshospital, der blandt andet er ekspert i arbejdsbetingede hudsygdomme, stemmer det dog godt overens med de forhold, der giver trivsel for eksem. Til RASK Magasinet siger han:

”Vi ser her eksempler på arbejde, der er vådt og håndbelasten-de og dermed giver grobund for håndeksem. Hvis det at være nybagt mor blev betragtet som et erhverv, ville hun nok også være havnet på listen, fordi pasningen af små børn medfører våde hænder og sæbevask konstant. Det samme med eksempel-vis kokke, der også bruger vand og sæbe hele tiden. Her kan der selvfølgelig også være tale om fødevareallergi, men mest typisk vil det være en irritationseksem.”

Samstemmende for alle faggrupper på listen kan man kon-kludere, at håndeksem dels kan skyldes allergi over for stoffer i arbejdsmiljøet som hos eksempelvis låsesmede, mekanikere, ma-lere, frisører og kosmetologer, dels påvirkning af huden af stoffer, som giver hudirritation, typisk ganske almindelig vand og sæbe, men altså i store og konstante mængder.

Rapporten fra Videncenter for Allergi siger endvidere, at der er en god forklaring på, at bagere og låsesmede begge ligger i top tre:

”Mange bagere bliver allergiske over for mel og smagsstoffer, fordi det er noget, de konstant er i hudkontakt med. Derudover tilhører bagerne den gruppe af erhverv, som både har kontakt med fødevarer og har fugtige hænder det meste af tiden. At låsesmedene ligger som nummer to på listen skyldes, at de fleste nøgler samt låsekomponenter frigiver nikkel.”

NikkelallergiNikkel er et metal, der kan frigives fra blanke metalgenstande som fx smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj. Og nikkel kan trænge gennem huden og påvirke immunsystemet, så der opstår nikkelallergi.

Nikkelallergien opstår ved længere varig, tæt hudkontakt med

Arbejdsbetinget eksem er hyppig I Danmark anmeldes ca. 2.500 muligt arbejdsbetingede hudlidelser til Arbejdsskadestyrelsen årligt. I de fleste tilfælde er der tale om eksem, og hudsygdomme udgør 30 af anerkendte arbejdsbetingede lidelser. Det fortæl-ler Astma Allergi Forbundet i en stor undersøgelse offentliggjort i sit medlemsblad. Rapporten fremhæver sam-tidig at sygdommen i mange tilfælde bliver kronisk og kan påvirke de ramtes fremtidige erhvervsmuligheder.

Farligt konserveringsmiddel i kosmetik og maling

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) har været tilladt i kosmetik siden 2005. Siden da er der registeret en stigende hyppighed af allergi over for stoffet. I 2006 havde 1,7 procent af de eksempatienter, der blev allergitestet på Hud- og Allergi-afdelingen, Gentofte Hospital, allergi over for MI, hvilket i 2011 var steget til 3 procent, i 2012 var det 3,7 procent og i 2013 var det 5,3 procent.

I de sidste par år har kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter, hvor der kan findes en reel eksponering. Produkter som cremer, vådserviet-ter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til, at allergien opstod. I de resterende tilfælde – 4 ud af 10 – skyldes MI-allergien hovedsageligt udsættelse på arbejds-pladsen, og her er det hovedsageligt malere, der bliver ramt.

I december måned blev der sendt en rapport i høring fra Scientific Committees on Consumer Safety, hvori der blev anbefalet at MI fjernes fra kosmetiske produkter, der bliver på huden, samt vådservietter. I produkter der skylles af huden nedsættes den maksimalt tilladte grænse til 0,0015 procent. Koncentrationerne af MI i kosmetiske produkter er tidligere ble-vet undersøgt og stort set alle produkter til at skylle af huden, indeholdt langt mere end 0,0015 procent MI. Anbefalingerne i rapporten kan derfor kun tolkes som at kosmetiske produkter, der indeholder MI, i øjeblikket ikke er sikre at bruge på grund af risikoen for at udvikle en livsvarig allergi.

Kilde: Videncenter for Allergi.

En rapport fra 2013 udarbejdet af Viden center for Allergi viser, at hovedparten af de kvindelige eksempatienter udover frisør er sygeplejerske og rengøringspersonale.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

15

Tilmelding til informationsmødet på www.eilbygaard.dkHer kan du få yderligere information om uddannelsen og rekvirere vores uddannelsespjece. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os på tlf. 2128 7292 eller 2624 8139. Senetensbehandleruddannelsen kræver en baggrund som sygeplejer-ske, fysioterapeut, læge, ergoterapeut, kiropraktor eller jordemoder.

Reference: “Aldrig har jeg mødt så mange inspirerende og kompe-tente undervisere samlet under et tag, og under de mest optimale forhold for indlæring. Jeg har mødt en ydmyg og særlig helhed-sorienteret tilgang til mennesker. Det har givet mig en mulighed for fordybelse i et nyt felt, hvor jeg kan bruge min sygepleje, og energien i mit arbejdsliv bliver nu brugt direkte i mødet med mennesker.”

Kristina Bjorholm, Kolding, Sygeplejerske

• Søger du en helhedsorienteret tilgang til behandling af mennesker med muskel og bevægeapparatslidelser?

• Søger du at arbejde i andre rammer som selvstændig eller har du brug for en supplerende behandlingsform i din nuværende behandling af muskelproblematikker?

• Betyder tid til det enkelte menneske noget for dig?

Uddannelsen som senetensbehandler vil give dig mulighed for at få opfyldt ovenstående!

Kom til åbent hus og informationsmøde om uddannelsenLørdag d. 26. april 2014 kl. 13.00-16.00 på Eilbygaard i Børkop

• SenetenSbehandling- & uddannelSe • holdningSkorrektion • s-formstræning®

• rideteraPi • Foredrag • ØkologiSke SPeCialVarer

E i l b y g a a r dS u n d h e d S F r e m m e & F o r e b y g g e l S e

®

– en effektiv muskelafspændende behandlingsformi senetensbehandlingSpændende suppleringsuddannelse

Anne-Dorthe BertelsenKursusleder

e ilbygaard · brØndSted mØlleVeJ 102 · 7080 bØrkoP · tlF 2624 8139 · email : [email protected] · WWW.eilbygaard.dk

TEMA

en blank metalgenstand, som frigiver nikkel i en vis mængde. De fleste blanke metalgenstande er man kun i kortvarig kontakt med. De medfører derfor ikke risiko for nikkelallergi.

Smykker, briller og spænder var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi, men nyere EU-lovgivning sætter i dag en grænse for, hvor meget nikkel, der må frigives. Dog kan smykker m.m. købt uden for EU indeholde mere nikkel. Desuden yder loven ikke fuld beskyttelse af alle og bliver heller ikke altid overholdt.

Og der kan altså også frigives nikkel fra mobiltelefoner via de metaldele, der er i kontakt med huden. Derfor undersøgte Videncenter for Allergi allerede i 2008 nikkelfrigivelsen fra 41 mo-biltelefoner fra to forskellige internationale firmaer, der tilsammen dækkede cirka halvdelen af markedet i Danmark. 19,5 procent. af

telefonerne frigav nikkel fra en eller flere steder, der kunne være i kontakt med huden, typisk logo, knapper og kabinet. Heraf frigav 7,3 procent nikkel fra flere områder af telefonen.

Endvidere kan værktøj have nikkelholdige dele, der kan komme i kontakt med huden Det samme gælder rustfrit stål, men her er frigivelsen af nikkel normalt så minimal, at det er sjældent, det giver eksem hos allergikere ved almindelig kontakt. Dog kan det være et problem i særlige erhverv.

Nikkel i kosten kan hos enkelte nikkeloverfølsomme give anledning til eksem på hænderne Legetøj og musikinstrumenter er også i fokus som udløsere af nikkelallergi, men der mangler undersøgelser på området. Endelig anvendes nikkel derudover også i industrien.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) har været tilladt i kosmetik siden 2005 og findes i cremer, vådservietter, flydende sæber, shampooer og maling. Siden da er antallet af tilfælde med allergi overfor stoffet steget voldsomt og på arbejdspladser er det særligt malere, der bliver ramt.

”Mange bagere bliver allergiske over for mel og smagsstof-fer, fordi det er noget, de konstant er i hudkontakt med,” siger professor, dr. med Klaus Ejner Andersen fra Odense Universitets-hospital.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

TEMA

A B O N N É R P Å R A S K M A G A S I N E T – D E T H A R D U G O D T A Frigtig

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

■ 12 numre, kr. 329,- ■ 6 numre, kr. 179,-

Virksomhed

Navn

Gade og nr.

Postnr. og by

E-mail Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: [email protected] eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet+ + + 23893 + + +0893 Sjælland USF B

Fryd

enda

lsve

j 3, 1

809

Fred

erik

sber

g C

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”.

Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

magasinet

nr. 1 2013

8. årgang

Danmarks eneste

magasin til

patienter, p

årørende og personale

TEMA

Synet

Hørelsen

Blodtrykket

Afhængighed

Fedme:

Arvelig dispositi

on for

udvikling af fedme

Blodtrykket:

Giraffe

n kan give ny

viden om højt blodtry

k

Hjertesygdom:

Ny metode hjælper

hjertepatie

nter

Øjensygdom:

Ung forsk

er løser g

åde

om udbredt sygdom

Karen Thisted:

Har ikke forstå

et en skid

TEMA

Fedme, fordøjelse

og forbrænding

MAGASINET

Nr. 8 2013

8. årgang


TEMA

Hygiejne

Diabetes

Özlem Cekic:

Hygiejne er et

livslangt projekt

Allan Flyvbjerg:

Ressourcer til diabetes

bruges forkert

Hans Jørn Kolmos:

Bakterier på hospitaler

negligeres stadig

Anne van der Merwede:

Overvægt har store fysiske

og psykiske konsekvenser

Christian Bitz:

En ny måde at

tale sundhed på

CAREFESTIVAL

Livskvalitet og

gode ideer

MAGASINET

Nr. 11 2013

8. årgang


TEMAStomiTænderne

Inkontinens

Hjælpemidler

Handicaphjælp

Maveproblemer:

Diæt på Herlev

fjerner symptomer

Naturlægemidler:

Hvad dækker det

egentligt over?

Telemedicin:Styrker egenomsorg

hos hjertepatienter

Bakterier: Alle med tænder

har dem i munden

Timm Vladimir:

Mad gør glad

Chokolade

Mørk chokolade

er faktisk

sundt

MAGASINETNr. 4/5 20138. årgang


TEMAGigtStomiSmerterInkontinensKvinde-sygdomme

Hudkræft:12.000 danskere rammes årligt Sårheling:Alder og sygdom kangøre det vanskeligtUrinsyregigt:Akut gigtbetændelsekan effektivt behandles

Sundhedsproblemer:Kvinder går oftere til lægeog har hyppigere gener

Hilda Heick:Vi er privilegerede

8-årsjubilæum

16


”For såvel straks som forsinket allergi gælder, at symptomer ikke er nok til at afsløre, hvad problemet er – der kan kun vækkes en mistanke. Det er altså ikke alt, der ligner over-følsomhed, som i virkeligheden er overfølsomhed. Der er simpelthen så mange kombinationsmuligheder, at nøgleor-dene midt i al forvirringen er information, undersøgelse og oplysning, og herefter at sørge for at undgå det, der generer, når specialisten har fundet ud af, hvad det er. Så enkelt er det i virkeligheden.”

Det siger Klaus Ejner Andersen, der er speciallæge og professor i dermatologi, dvs. hudsygdomme, og samtidig en central skikkelse i dansk og international forskning i emnet. Hans speciale er kontaktallergi, altså hudens reaktion på stof-fer i omverdenen og/eller på de produkter, huden kommer i kontakt med.

Et vigtigt aspekt i Klaus Ejner Andersens forskning har derfor været at bidrage til forebyggelsen af hudallergi, et arbejde han også har deltaget i på europæisk plan. Klaus Ejner Andersen er således aktiv i European Environmental and Contact Dermatitis

Allergi eller ej – forvirringen er storMange tror fejlagtigt, at de har en allergisk overfølsomhed overfor bestemte ting, og det vækker forvirring. Derfor opfordrer en af Danmarks førende allergispecialister, professor Klaus Ejner Andersen på Odense Univer-sitetshospital, til besindighed og individuel behandling og rådgivning af og hos en specialist. Og ekspertisen er lige ved hånden, eftersom Danmark er langt fremme i skoene, når det gælder sporing af og dermed forskning i de forskellige allergiske sygdomme, der dækker over mange forskellige typer for overfølsomhed.

Overordnet skelnes der mellem straks allergi og forsinket allergi, siger Klaus Ejner Andersen, der er speciallæge og professor i dermatologi med spe-ciale i kontaktallergi og er en central skikkelse i dansk og international forskning i hudsygdomme.

Foto

: Priv

atfo

to.

Rask Magasinet+ + + 23893 + + +0893 Sjælland USF B

17

ANNONCE

Henrik Sillesen, Professor og overlæge dr. med. i hjertekar-sygdomme.

”Allerede fra slutnin-gen af teenageårene begynder blodårene at forkalke, men med så forskellig hastighed fra naturens side, at den livsstil der er ufarlig for den ene, er livsfarlig for den anden. De, der danner forstadier i en tidlig alder, vil i mange tilfælde blive ramt af en blodprop, ofte med død eller lammelse til følge. Det er den gruppe, vi med den nye under-søgelse kan finde og behandle i tide”.

CardioLab har klinikker i hele landet. Se mere på www.cardiolab.dk eller ring: 32946000

CardioLabBlodpropper, der er den hyppigste dødsårsag i Dan-mark, rammer både ældre og yngre. Halvdelen af de ramte har hverken usund livsstil eller et for højt kole-steroltal. Ny metode kortlægger, om du er i risikogruppen, så du kan nå at forebygge i tide.

Hver fjerde dansker over 40 år bærer uden at vide det rundt på de første tegn til livs-truende blodpropper. 500.000 vil få en blodprop i løbet af de næste 20 år. Halvde-len dør uventet af deres første blod-prop, resten får ofte lammelser. Det gode budskab er dog, at du med en ny me-tode kan opdage forstadierne i tide, så blodpropper med stor sikkerhed ude-bliver. Speciallæge-klinik CardioLab, der ligger flere steder i landet, tilbyder en ultralydsskanning,

som giver direkte indblik i hjertets og blodårenes indre tilstand. Professor i kar- kirurgi og overlæge Henrik Sillesen har været med til at grundlægge CardioLab. Ifølge ham kan skan-ningen vise, om kunden lider af truende åreforkalkning og risikerer blodpropper både på kort sigt og op til 20 år frem i tiden.

Kun gode muligheder“Ved ikke længere at gætte, men reelt kende kroppens tilstand kan vi sætte ind med den rigtige forebyggelse. På den måde kan næs- ten alle blodpropper undgåes, Kunderne behøver ikke at frygte resultatet fra skanningen, for der er nemlig kun gode muligheder herfra. Enten ser alt fint ud, eller også sætter vi ind, så risikoen for blodpropper mind-skes dag for dag,” siger professoren, der er førende international ekspert i netop ultralydsskan-ning af blodårer.

For alle over 40 årHenrik Sillesen kal-der metoden for et stort fremskridt, fordi den giver langt bedre mulighed for forebyggelse. “Nogle mennesker forkalker hurtigt, andre langsomt, og det hænger kun delvist sammen med kolesterol og livsstil. Ingen ved, om de er i den ene eller den anden gruppe el-ler et sted midt imel-lem.

Med den nye type ultralydskanning kan kunden derimod nemt og hurtigt få et klart billede af sine blodårers tilstand.”

Professoren anbe-faler alle over 40 år at blive skannet. CardioLabs under-søgelse er smerte-fri og kræver ingen forberedelser. Når video og billeder fra selve skanningen er blevet vurderet af klinikkens specialister, bliver kunden orienteret om graden af åreforkalkning, og om der skal sættes ind med livsstilsæn-dringer og eventuel kolesterolmedicin. Ifølge eksperterneer det nemlig muligt at gøre blodkarrene yngre og altså mind-ske åreforkalkningen.

En ren åre uden årefor-kalkning.

Tv. En forkalket åre.Th. En åre med blodprop.

Smertefriundersøgelse

Research Group, og han har deltaget i en videnskabelig komité under Europa Kommissionen, der arbejdede med forbrugersik-kerhed.

Mange tilfælde men ingen endelig forklaringDer er hårdt brug for hans og andre specialisters viden, efter-som op mod 25 procent af alle danskere har – eller har haft – en eller flere former for overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at man har en endelig forklaring på hvorfor. Men Klaus Ejner Andersen er dog ikke bange for at pege på to oplagte muligheder, nemlig den vestlige levevis kombineret med en stadig større forskning og viden på området allergi.

Det forvirrer, at når man taler om allergi nævnes typisk kon-

taktallergier, levnedsmiddelallergi eller madallergi, tøjallergi, nikkelallergi og luftvejsallergi. Men også høfeber, astma og ek-sem. Kan du præcisere og størrelse gøre de forskellige typer. Er det samlende ord i virkeligheden overfølsomhedssygdomme?

”Der er som sagt mange typer for overfølsomhed, og

Hvad er allergi?

Allergi er noget man får, hvis kroppen pludselig opdager nogle stoffer, som den ikke bryder sig om. Det kan være ting, som ikke før har givet problemer, og som andre mennesker godt kan tåle. Blomsterstøv (pollen) fra planternes hanblomster for ek-sempel. Det er jo ikke noget, som på nogen måde skulle være farligt for vores krop, men alligevel begynder vores immunfor-svar nogle gange at opfatte det som en potentiel fare, der skal bekæmpes. Pludselig begynder næsen at stoppe, øjnene klør og tårerne løber. Det kan svide i luftvejene, og man kan også få besvær med at trække vejret. Drejer det sig om noget, man har spist, kan svælget klø umanerligt meget.

Kilde: Flemming Andersen, læge, ph.d.

Ved hjælp af lappeprøver kan man forsøge at finde ud af, hvad det er for stoffer, som giver en person eksem. I prøven påvirker man kroppen med en lillebitte del af det, man mistænkes at være allergisk over for, og aflæser, hvordan huden reagerer.

TEMA

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

18

mange tror fejlagtigt, at de har allergi. Men overordnet skelnes der altså mellem straks allergi og forsinket allergi. Straks allergi ser man typisk i forbindelse med dyrehår, pollen, støvmider og mere sjældent i mad. Straks allergi kan eksempelvis udløse hø-feber, astma, nældefeber og i sjældne tilfælde allergisk chok. Medicin kan også udløse overfølsomhedssymptomer. Den forsinkede allergi svarer til eksem og udløses via celler i krop-pens immunsystem, og viser sig først nogle dage efter kontakt med det, man er overfølsom for. Typiske udløsende faktorer

er parfume, nikkel, konserveringsmidler, forbrugerprodukter og arbejdspladser, hvor der bruges gummihandsker. Her er et godt eksempel sygehusverdenen. I alle tilfælde, hvor der er mistanke om overfølsomhed, anbefaler jeg, at man opsøger en speciallæge.”

LappeprøverOm det er den forsinkede allergi, der er på spil, afsløres med såkaldte lappeprøver, hvor man forsøger at finde ud af, hvad det er for stoffer, som giver en person eksem. I prøven påvirker man kroppen med en lillebitte del af det, man mistænkes at være allergisk over for, og aflæser, hvordan huden reagerer. Lappeprøver tages hos hudlæger og er en test, der varer en uge og som skal aflæses nogle gange over et par dage.

Klaus Ejner Andersen taler overordnet om tre hovedformer for allergi: Kontaktallergier, levnedsmiddelallergi eller madal-lergi og luftvejsallergi, og de tre forskellige hovedallergier har hver især en jævn fordeling og udbredelse hos danskerne:.

”Eksempler på kontaktallergier er nikkel og parfume, planter i naturen – dog ikke som pollen, men derimod eksempelvis som blomster og ukrudt. Den type kontaktallergier er svære at behandle, fordi stofferne er til stede i naturen. Levnedsmid-delallergi eller madallergi rammer som regel spædbørn, der får æg, mælk og lignende produkter, men hovedparten vokser fra allergien, som i øvrigt sjældent rammer voksne. Endelig er der luftvejsallergi typisk fremprovokeret af pollen, dyrehår, græs, birk og bynke. Høfeber er eksempelvis en pollenallergi, og har navnet, fordi den optræder om sommeren.”

Luftens urostiftereDe fire vigtigste urostiftere i luften er husstøvmider, pollen, kæledyrenes hudskæl og hår og sporer fra skimmelsvampe i naturen. Og de forskellige allergiske sygdomme bliver des-

Hvad sker der, når man bliver overfølsom?

Overfølsomhed (type 1-allergi) indebærer, at man reagerer anderledes på proteinstoffer, end andre mennesker gør. Krop-pen danner pludselig modgift (antistof) rettet specifikt mod stoffer, som andre mennesker godt kan tåle. Den rigtige allergi er defineret som en type 1-reaktion, hvor der altid dannes de såkaldte IgE-antistoffer.

Udsættes man som allergiker for et af disse protein-stoffer, kaldet allergener, går kroppens immunforsvar i kampberedskab:

• Hvide blodlegemer laver en modgift (IgE-antistof) mod al-lergenet.

• Antistoffet sætter sig fast på overfladen af kroppens al-lergiceller.

Nu er kroppen klar til at svare igen, når man næste gang ud-sættes for allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.


TEMA

19

Zonecollege zcduddanner

Massageterapeuteri Køge og Holbæk

Kraniosakral terapeuteri Odense og Køge

Akupunktøreri Køge, Holbæk og Odense

Zoneterapeuteri Køge, Holbæk og Odense

Tjek startdatoer på vores hjemmeside!

Kig ind på vores hjemmesidewww.zcdskole.dk

eller kontakt os påTlf. 24 40 40 18 • email: [email protected]

Uddannelserne erRAB godkendt af Sundhedsstyrelsen RAB

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

værre mere almindelige. Således er antallet af mennesker med høfeber faktisk steget til det dobbelte siden 1966 og udgør nu hele 10-20 procent af befolkningen:

”Høfeber skyldes dog ikke altid allergi. Mange mennesker li-der af ikke-allergisk helårsrhinit, som dog behandles på samme måde som høfeber. Astma bronchiale, allergisk og ikke-aller-gisk astma er også blevet mere og mere udbredt. Grundene er mange og komplekse, men man ved med sikkerhed, at børn, som bliver udsat for passiv rygning fra deres forældre, har en dobbelt så stor risiko for at udvikle astma og astmatisk bronki-tis,” siger Klaus Ejner Andersen

Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er samtidig arvelig:

”Lider den ene eller begge vordende forældre eller den nærmeste familie af overfølsomhed, er det derfor en god idé at tage en snak med lægen om, hvilke forholdsregler man kan træffe for at mindske risikoen for, at ens børn udvikler overfølsomhed. Allergi som sådan er ikke arvelig, men hvis

forældrene lider af eksempelvis høfeber og astma, er der en sandsynlighed hos børnene.”

Allergi kan imødegåsMen hvordan behandler man så overfølsomhedssygdomme?

Ifølge Astma Allergi Forbundet er der mange ting, man selv kan gøre for at lindre sine symptomer. Først og fremmest må man forsøge at undgå det, som man ikke kan tåle. Man kan jo ikke helt undgå den friske luft fuld af pollen i sommertiden, men man kan alligevel gøre mange ting. Herudover er der den medicinske behandling, som kan afhjælpe mange af de ubehagelige symptomer, så man stort set kan leve et normalt liv. Med såkaldt immunterapi (også kaldet hyposensibilisering) kan man, ved hjælp af indsprøjtninger, hos de mest syge ned-sætte overfølsomheden, og i nogle få tilfælde kan man endog helbrede den. Processen kan vare flere år og der findes ikke indsprøjtninger mod alle slags allergi

Danmark fremme i skoeneKlaus Ejner Andersen er godt tilfreds med omfanget af og

tempoet i den danske forskning på området:”Ja, der forskes meget og specielt her i Odense og i Gentof-

te. Forskningsmæssigt er vi langt fremme i skoene i Danmark. Det skyldes blandt andet vores personnummersystem og andre lignende registre, som gør det muligt, at man kan spore og følge op. Samme muligheder har de eksempelvis ikke i USA og England. Udover Danmark er det et skandinavisk og nordeuro-pæisk gode.”

Der er kommet tabletter på markedet, som mindsker krop-pens overfølsomhed ved græspollenallergi. Men man skal kun starte behandlingen, hvis man har fået stillet diagnosen græspollenallergi. Tabletterne skal tages hver dag i 3 år.

Hvad er kontaktoverfølsomhed?

Kontaktoverfølsomhed er en anden type overfølsomhedsreak-tion. Den mest kendte er overfølsomhed mod nikkel i forskellige metallegeringer, som lynlåse i tøjet, smykker og den slags. Det er også en overreaktion fra kroppens immunforsvar, som kan opstå, når det pågældende stof kommer i kontakt med huden. Det kan vise sig ved kløe, udslet og små blærer. Det bedste, man kan gøre, er at undgå at udsætte sin hud for stoffet. Lad for eksempel være med at bruge armbånd, hvis det er det, der generer.


TEMA

20 TEMA

• Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Tyndtarmen er den del af fordøjelsessy-stemet, der befinder sig mellem mave-sækken og colon, også kaldet tyktar-men. Tyndtarmen er 5-6 meter lang hos voksne og det er her den endelige nedbrydning og langt den største opta-gelse af føde finder sted. Tyndtarmens slimhinde har en meget stor overflade – op til 200 m2 – hvilket skyldes, at tarmen er tæt besat med en frynset slimhinde bestående af fingerlignende trevler, som er epitelceller kaldet villi, der ikke er større end mellem 0,5 og 1,5 mm, og som igen hver er fyldt med mellem 3.000 og 6.000 mikrovilli. Det er denne kæmpe store overflade, der sammen med bl.a. sekreter fra tarmsystemet, gør det muligt at optage næring, vitaminer og mineraler fra kosten.

Ved cøliaki sker der imidlertid som regel en ødelæggelse af villi, såkaldt villus-atrofi, som betyder, at tarmen har vanskeligt ved at optage livsvigtige næringsstoffer.

Eksempelvis sidder enzymer, som er

Cøliaki eller glutenintoleranceGluten er et protein, som findes i frøhviden på kornsorterne hvede, rug og byg, herunder også i gamle og nu moderne kornsorter som emmer, spelt m.fl. Jo mere gluten, der er i melet, jo bedre, for det gør dejen smidig og elastisk og giver brødet størrelse og form. Problemet er, at nogle mennesker – og tilsyneladende flere og flere – ikke kan tåle gluten. De lider af cøliaki, som er en kronisk sygdom i tyndtarmen og som kan give mange, meget ubehagelige symptomer på kort og på lang sigt.

nødvendige for optagelse af mælkesuk-ker, på slimhinden i den øverste del af tyndtarmen. Det er derfor ikke ualminde-ligt, at patienter med ubehandlet cøliaki har mælkeintolerans – en tilstand der bedres under behandlingen af cøliaki. Men også slimhinden i den nederste del af tyndtarmen kan blive påvirket af cøliaki, hvilket kan resultere i dårlig opta-gelse af fedt og fedtopløselige vitaminer, herunder D-vitamin, hvilket igen går ud over optagelsen af calcium, dvs. kalk. En konsekvens af cøliaki kan således være osteoporose, men også mangelsygdom-men anæmi ses hyppigt ligesom andre vitaminmangel tilstande. Ubehandlet cøliaki medfører således generelt dårlig ernæringstilstand og har alvorlige konse-kvenser for helbredet.

Ødelæggelsen af villi er dog ikke en varig skade, for ved overholdelse af en glutenfri diæt, reetableres tarmvæggen.

Gener og andre sygdomme spiller en rolleCøliaki har været kendt siden oldtiden og er blevet beskrevet for omkring 130 år siden. Men det blev først kendt, at det var gluten i kosten, der var årsag til syg-

dommen, da hollandske læger havde ob-serveret, at tilstanden hos patienter med cøliaki bedredes under 2. verdenskrig, hvor man havde mangel på hvedemel, for så at forværres efter krigen, da fødevare-situationen blev normaliseret.

Cøliaki forekommer over hele verden. Ved screeningsundersøgelser i flere europæiske lande, i USA, Latinamerika, Australien og New Zealand er der fundet en forekomst på mellem 0,5 og 1 % af

Tilskud til cøliaki-patienter

I henhold til servicelovens § 41 el. § 100 kan man søge kommunen om tilskud til dækning af merudgifterne i forbindelse med køb af glutenfri produkter, som er væsentligt dyrere end almindelige tilsvarende produk-ter. Dansk Cøliaki Forening har stor viden på dette område og man kan læse mere om tilskud samt om cøliaki på patientforeningens hjemmeside www.coeliaki.dk, ligesom man kan melde sig ind og få hjælp og støtte herfra.

Hvede er den kornsort, der indeholder mest gluten. Gluten er den vigtigste funktionelle komponent i brødfremstilling, da det giver en vandbindingsevne på ca. to gange sin egen vægt og giver dej strækbarhed og elasticitet.

TEMAFo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

21

Husk tidensvigtigste

vitaminer…

Fås på apoteket, hos Matas og i helsekostbutikker. Se hele Den Grønne

Vitaminserie på www.dkpharma.dk.

... for din egen skyld

dansk farmaceutisk industri a-s

STÆRKE KNOGLERNaturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af nærings-stoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende ner-vesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDERigtig mange danskere kom-mer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødven-digt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immun-system og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg.

Nu OGSå

90 McG

Nu OGSå

500 McG

TEMA

cøliaki blandt befolkningen. I Afrika er der fundet den hidtil højeste forekomst på 5,6 % blandt børn i Sahara-området.

Hyppigheden af cøliaki i Danmark kendes ikke med sikkerhed, men det vurderes, at op mod 1 % af befolkningen eller mere end 50.000 mennesker lider af sygdommen, selv om kun en mindre del af disse er diagnosticeret.

Sygdommen er delvis arvelig, dvs. at man kan have anlæg for sygdommen. Hyppigheden af cøliaki er således op til 10 gange større blandt slægtninge til cøliakipatienter. Genetiske studier har vist, at cøliaki er særligt forbundet med visse vævstyper, dvs. gener, men også at op til en tredjedel af dem, der har vævstyperne, ikke udvikler cøliaki, hvilket kunne tyde på, at generne kun er delvist ansvarlige for, at sygdommen udvikler sig. Det menes, at også udefra kommende faktorer, som fx mave-tarm-infektion med virus eller bakterier, spiller en rolle for at sygdommen bryder ud, ligesom visse typer medicin har vist sig at kunne aktivere cøliaki hos prædispone-rede individer.

Blandt personer med andre diagnosti-cerede sygdomme er der dog en endog meget højere forekomst af cøliaki. Såle-des peger screening af danske patienter med type 1-diabetes på, at mellem 2 % og 12 % af disse har cøliaki. Derud-over konstateres der oftere cøliaki ved forskellige stofskiftesygdomme som lavt stofskifte, hos personer med diagnosen nervøs tyktarm og ved hudsygdom-men dermatitis herpetiformis, som giver udbrud af stærkt kløende blærer. Blandt cøliakipatienter ses endvidere også en større hyppighed af knogleskørhed end hos andre.

Både børn og voksne rammes, men hyppighed stiger med alderenGrundlaget for cøliaki (generne HLA-DQ2 eller -DQ8) er til stede allerede fra fødslen, men symptomer optræder tidligst, når man får tilført glutenholdig mad, eventuelt allerede som spædbarn. Cøliaki forekommer således både hos børn og voksne. Sygdommen kan hos børn debutere i spædbarnsalderen, dog

oftere i skolealderen, mens cøliaki hos voksne kan debutere i alle aldersgrupper.

Forekomsten synes at stige med alderen, og det er påvist, at forekomsten blandt 50-årige og derover er dobbelt så høj som i befolkningen som helhed. Der er således flere, der får konstateret cøliaki efter 60 års alderen end før 15 års alderen.

Den udløsende faktor for cøliaki er gluten, som i hvede er opbygget af glia-diner og gluteniner, mens de tilsvarende proteiner i rug kaldes secaliner og i byg for hordeiner.

Gliadiner og gluteniner indeholder et stort antal peptidsekvenser, der er syg-domsfremkaldende for cøliakipatienter. Rug og bygs protein indeholder lignende T-cellestimulerende peptider – T-celler er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet – men i et ringere antal. Også havres frøhvide-proteiner, kaldet aveniner, indeholder mulige toksiske peptidsekvenser, men i så små mængder, at havreindtag i et be-grænset omfang anses for at kunne tåles af de fleste cøliakipatienter.

Andre kornsorter som ris, majs, hirse m.fl. anses ikke for at være sygdomsakti-verende.

For at forebygge cøliaki, anbefales det, at man undgår at give spædbørn glutenholdige kornprodukter i kosten før 6-månedersalderen. Af samme grund må der heller ikke tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder.

Symptomerne på cøliaki kan være diffuseHvis man lider af fødevareallergi, sker der som regel en umiddelbar reaktion. Med cøliaki forholder det sig lidt anderledes, idet symptomerne typisk kommer senere eller langsomt snigende.

Symptomerne på cøliaki kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægt-tab og forstoppelse. Symptomer, som ikke umiddelbart forbindes med cøliaki er ledsmerter, træthed, nedtrykthed, hor-monproblemer, stofskifteproblemer, ned-sat immunforsvar, hjerte-kar-problemer og almen utilpashed. Nogle har mange

Ved cøliaki sker der en ødelæggelse af tyndtarmens slimhinde, så de små fimre-hår flades ud.

Ved overholdelse af glutenfri diæt genop-rettes tyndtarmen dog igen, så den kan fungere normalt og optage næring.

Foto

s: w

ww

.wik

iped

ia.o

rg

TEMA

22

og tydelige symptomer, andre næsten ingen. Hos voksne kan i sjældne tilfælde også ses vægtøgning. Symptomerne kan omfatte alle grader fra lette til svære. Når sygdommen opstår senere i livet, er symptomerne ofte mindre udtalte. Enkelte per-soner kan i øvrigt forblive så godt som symptomfrie hele livet, men alligevel have en skadet tarm.

Specielt hos mindre børn kan symptomerne være oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Når børnene optager for få næringsstoffer fra maden, vokser og vejer de mindre, end de skal.

Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen

er cøliaki. Mange, måske de fleste, med cøliaki får aldrig stillet diagnosen, fordi de kun har få eller ingen symptomer.

De varierende symptomer skyldes bl.a., at der findes flere forskellige kategorier af sygdommen. De oftest diagnosticerede personer er patienter med synlig cøliaki, dvs. cøliaki i udbrud. Derudover findes der tilfælde, hvor symptomerne ikke er så fremtrædende, samt latente tilfælde, hvor personen føler sig rask og vel tilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud, til tider fremprovokeret af andre infektioner eller lav modstands-dygtighed på grund af anden sygdom som fx irritabel tyktarm.

Diagnosticering ved hjælp af blodprøver og biopsiPersoner med cøliaki, som spiser gluten, har et forhøjet indhold af bestemte antistoffer, der som regel kan måles i en blodprøve. Antistofferne kan i øvrigt ofte afspejle om en glutenfri diæt overholdes.

Der bliver ofte taget blodprøver relativt tidligt i udredningen for cøliaki. Blandt de mest anvendte prøver er transglutamina-seantistoffer og endomysin antistof. Disse slår ud ved cøliaki, men dog ikke altid, idet negativt resultat ses ved op til mellem 15 og 20 % med cøliaki. Omvendt viser næsten alle med positiv test sig at have diagnosen cøliaki. Herudover tager man flere blodprøver for at afgøre, om sygdommen har medført man-geltilstande. Vigtige prøver er hæmoglobin (blodprocent), salte (elektrolytter - natrium, kalium, calcium og fosfat), vitaminer og prøver som afspejler leverfunktionen.

En vævsprøve fra tyndtarmen er imidlertid den eneste un-dersøgelse, som med sikkerhed kan påvise cøliaki. Vævsprøven udtages ved en såkaldt gastroskopi, hvor man får en slange ned gennem spiserøret. Til slangen er der fæstet et kamera og en lille tang, som føres ind i tyndtarmen, hvorfra prøverne bliver taget. Hvis man har cøliaki, vil vævsprøven vise en karakteristisk affladning af tarmvilli.

Diagnosen cøliaki kan ikke stilles endeligt, hvis man forud for undersøgelserne har været på en glutenfri diæt. For at under-søgelserne skal kunne give et retvisende billede, er det derfor vigtigt med et stort indtag af glutenholdige fødevarer i uger til måneder forud for blodprøvetagning og vævsprøveundersø-gelse.

Behandling af cøliakiBehandlingen af cøliaki er i princippet let, for man skal blot udgå alle fødevarer med gluten. Det er til gengæld rigtig svært.

For der er gluten i betydeligt flere fødevarer end man umid-delbart forestiller sig fx i de mest oplagte: Hvedemel, durum-hvede, grahamsmel, fuldkornshvedemel, sigtemel, hvedeklid, hvedekim, hvedekerner, mannagryn, semulje, bulgur, couscous, spelt, urhvede, emmer, enkorn, rugmel, rugkerner, havregryn, havremel, havremix, mysli, havreklid, havrekager, byggryn, brød, kager, pasta, panering (rasp), vafler, kiks, biskuits og bageblan-dinger.

Men der er også gluten i madlavningsfløde, farsvarer, paté, pølse, pålægsvarer, færdige middagsretter, stuvning, sovs,

Selv om man ikke har cøliaki

Det er ikke utænkeligt, at gluten tolereres dårligere af visse personer, der ikke nødvendigvis har cøliaki. Årsagen kan bl.a. være, at moderne mennesker får alt for meget glutenholdigt mad. Tidligere var det almindeligt at spise rugbrød til frokost, men rugbrødet er i stigende grad blevet erstattet af hvedebrød, ligesom kartofler er blevet erstattet af pasta og aftensmaden i øvrigt ofte består af pizza. Mange kostvejledere kan hjælpe en tilbage til bedre kostvaner, selv om man også selv kan gøre en forskel ved at tænke sig om og se med kritiske øjne på kostens elementer. Har man problemer med fordøjelsen i det hele taget, kan det også være en god idé helt at udelade gluten fra kosten i en periode og se, hvilken effekt det har.

Brød kan være fremstillet af hvede, spelt, emmer og andre gamle kornsorter, men de indeholder alle sammen meget gluten.

TEMAFo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

23

REKONVALECENTHJEMMET

LYSGLIMTI GILLELEJE

Pragtfuld beliggenhed direkte til havet

Storslået udsigt

Naturskønne spadsereture

Et køkken, som tilbyder inspirerende og varieret kost

Godkendt af Sygeforsikring Danmark

Ring efter brochure på 48 30 02 47

www.lysglimt-gilleleje.dk

Danmarks smukkeste feriested for ældre

bouillon, sennep, ketchup, mayonnaise, remoulade, karry, krydderiblandinger, fyldt chokolade, lakrids, lakridskonfekt, vingummi, karameller, frosne kartoffel-produkter, chips, ristede løg og øl.

Heldigvis er der i stigende grad i handelen kommet flere og flere fødeva-rer uden gluten, ligesom der er en lang

række glutenfri specialvarer, fx pasta, brød, knækbrød, kiks og bageblandinger på markedet. Disse produkter er enten naturligt fri for gluten eller lavet af glu-tenfri hvedestivelse, dvs. hvedemel renset for protein.

Men derudover er der rigtigt mange fødevarer, der er naturligt fri for gluten som rent kød, æg, kartofler og grønt-sager, frugt, nødder, mælk og ost. Det sidste dog med enkelte undtagelser. Hvis man spiser en såkaldt stenalderkost, vil man kunne styre helt uden om gluten-holdige produkter.

Glutenfri diæt kan også hjælpe andreDet har vist sig, at mange personer, som har fået glutenfri kost uden nærmere un-dersøgelse, alligevel ikke har haft cøliaki. De havde således ikke behov for speciel diæt. Omvendt kan en del mennesker med mavegener, som ikke har cøliaki, dog også få det bedre, når gluten fjernes fra kosten.

Lavt stofskifte er i overvejende grad en autoimmun sygdom, hvor kroppens im-munforsvar angriber skjoldbruskkirtlen, så den ikke længere producerer de livsvigtige stofskiftehormoner. Amerikansk forskning tyder på, at forhøjede niveauer af antistof-fet transgutaminase, tTG, binder sig til og reagerer mod skjoldbruskkirtelvæv, således at cøliaki kan medvirke til at lavt stof-skifte bryder ud. Det betyder også, at en glutenfri diæt kan påvirke symptomerne på lavt stofskifte i positiv retning, da det reducerede niveau af tTG reducerer inflam-mationen af skjoldbruskkirtlen.

Nogle diætister anbefaler således en glutenfri diæt til personer med lavt stofskifte, også selv om de ikke har fået konstateret cøliaki.

Der er også meget, der tyder på, at en glutenfri diæt kan hjælpe ved psykisk

sygdom, herunder skizofreni og et studie, publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet viser, at ADHD symptomer kan af-hjælpes via en gluten- og mælkefri diæt.

Kilder: www.coeliaki.dk, www.sundhed.dk, www.gastrolab.dk, www.foedevare-allergi.dk, www.foedevarestyrelsen.dk, www.worldgastroenterology.org/assets/downloads/en/pdf/guidelines/04_celiac_disease.pdf og http://thyroidbook.com/blog/eating-gluten-increases-need-for-thyroid-hormones/ og www.livestrong.com/article/318895-hypothyroid-and-gluten

De fleste hunde spiser og fordøjer kød og planter, herunder hvede, uden problemer. Men nogle hunde kan ligesom mennesker ikke tåle gluten og får kronisk inflammatorisk syg-dom i tyndtarmen, hvis ikke gluten fjernes fra kosten. Hundene får diarré, taber sig i vægt, udvikler dårlig pels og trives generelt ikke godt. Glutenintolerance kan udvikle sig hos alle hunderacer, men ses hyppigere hos fx Irsk Setter og Samojede. Som hos mennesker er behandlingen en fuldstændig glutenfri diæt.

Glutenfri produkter

Flere og flere supermarkeder som Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Super- Best m.fl. har i dag hylder med glutenfri produkter fra fx Semper og Schär, men også helsekostbutikker og internetbutikker i Danmark og Sverige bugner efterhånden af glutenfri produkter:

www.fria.sewww.helsebasen.dkwww.rikana-sundkost.dk/www.netgreen.dkwww.netspiren.dkwww.allergikost.comwww.helsam.dk

Symptomerne på cøliaki, som rammer flere kvinder end mænd, kan være rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og forstoppelse, som kan være smertefuld.

TEMAFo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

24

Nyt om helse• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Husk at skylle salat og krydderurterDanskerne er glade for grøntsager fra eksotiske lande. Men det betyder, at flere og flere forbrugere bliver syge, fordi de glemmer at vaske råvarerne, inden de spiser dem. Fødevarestyrelsen har derfor igangsat en oplysningskampagne, der skal minde forbru-

gerne om, at det er vigtigt at skylle salat og krydder-urter for at undgå bakterier og virus.

”Fødevarestyrelsen anbe-faler fortsat, at forbrugerne spiser masser af frugt og grønt. Men vores overvåg-ning viser, at omkring fem

procent af salathovederne og krydderurterne kan være forurene-de med salmonella eller campylobacter,” fortæller dyrlæge Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Hvis man skyller krydderurter og salat grundigt, kan man fjerne op til 80 procent af bakterier og virus. Det er især vigtigt, hvis man spiser fx krydderurter fra mere eksotiske lande med en lavere hygiejnestandard end i Danmark.Husk følgende gode råd:

• Fjern beskidte og beskadigede blade• Skil salat fra stokken• Klip krydderurter fra stilken• Skyl bladene grundigt i rindende koldt vand• Lad bladene dryppe af i et rent viskestykke

– eller brug en salatslyngeKilde: www.altomkost.dk

Dansk frugt og grønt har færrest sprøjtemidlerRapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2012’, som for nylig er of-fentliggjort, er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og omfatter analysedata på blandt andet frugt, grønt, korn, kød og babymad. I alt blev omkring 2500 prøver af fødevarer analyseret sidste år.

Dansk frugt og grønt har iføl-ge rapporten stadig færre pesti-cidrester end frugt og grønt fra udlandet. Der blev fx ikke fundet dansk frugt med pesticidrester over grænseværdien, mens der kun i et enkelt stykke dansk grønt, var tale om, at grænseværdien var overskredet. Selvom det er sjældent, at grænseværdierne for indholdet af pesticidrester overskrides, så er der stadig spor af pesticider i omkring halvde-len af al frugt og grønt, der er til salg på det danske marked.

Ud af de cirka 2500 prøver som blev analyseret for pesticidre-ster var knap 200 økologiske. I tre af prøverne fandtes der rester af pesticider. Kun i et enkelt tilfælde - en appelsinjuice fra udlan-det - blev det på baggrund af indholdet vurderet, at økologireg-lerne om brug af sprøjtemidler var overtrådt.

Eksperterne på DTU Fødevareinstituttet vurderer, at de aktuelle fund ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Fødevarestyrelsen opfordrer derfor fortsat forbrugerne til at spise frugt og grønt dagligt – gerne mindst 600 gram om dagen for voksne.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Ifølge Fødevarestyrelsen anbefaler de seneste forskningsrap-porter om slankekure, at man spiser sundt og motionerer frem for at gå højt op i vægttabet. Men vil man have et hurtigt vægttab, viser en undersøgelse fra DTU Fødevarein-stituttet, at det ikke skader at være på en kortvarig kur, hvor man fx skal spise mere mættet fedt end de officielle kostråd anbefaler. Men der er endnu ingen forskning, der viser, hvad det kan betyde på langt sigt.

Det er dog ikke muligt at fremhæve en kur, som er mere effektiv end andre. Det viser en undersøgelse af udvalgte populære slankekure/kostplaner, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen.

Resultatet af DTU’s undersøgelse tyder på, at en kur fattig på kulhydrater på kort sigt, dvs. ca. 6-12 måneder, vil føre

til et større vægttab sammenlignet med andre typer kure. Følger man en kulhydratfattig kostplan igennem længere tid, ser forskellen ud til at være beskeden eller ikke eksisterende, men det er der begrænset dokumentation for.

Den videnskabelige dokumentation for effekten af at følge forskellige kure og kostplaner længere end to år på vægttab, vægtvedligeholdelse og sundhedsrisiko er begrænset. Der er derfor ikke videnskabeligt belæg for at fremhæve én kur frem for en anden som mere effektiv for vægttab og vægtvedlige-holdelse på længere sigt.

Det er muligt at tabe mange kilo på få dage ved at faste el-ler kun spise lidt, men vægttabet består hovedsagligt af vand og tab af muskelmasse.

Kilde: www.altomkost.dk

Hvilken slankekur virker bedst?

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

25

Planter til behandling har været kendt i årtusinderSåvel i den konventionelle som i den alternative medicinindu-stri anvendes lægeplanter eller medicinalplanter indsamlet fra naturen eller dyrket. De aktive stoffer er ofte komplicerede kemiske forbindelser, så selvom mange af dem kan fremstilles syntetisk, er det for det meste langt mere økonomisk at udvinde grundsubstansen af planten. Det aktive stof dannes ved biosyn-tese i plantens celler og kan vindes ved udpresning, udvaskning eller ekstraktion, hvorefter det renses og eventuelt omdannes til beslægtede stoffer med mere specifik virkning. Andre planter kan anvendes direkte som fx saften fra Aloë vera, der anvendes til forbrændinger og/eller hudirritationer, figen, der virker mildt afførende eller hvidløg, der virker alment styrkende.

På apotekets hjemmeside www.apoteket.dk kan man læse om lægeplanter, der indgår som den aktive del af et naturlægemid-del hvad enten de aktive stoffer findes i blomster, blade eller rødder. På www.urtegartneriet.dk kan man ligeledes finde en oversigt med forklaring på de mange planter, der har en virkning og hvad de anvendes mod, ligesom det er noteret, hvis en plante er giftig.

Kilder: www.apoteket.dk og www.urtegartneriet.dk

Man behøver ikke ret meget kødKød er en vigtig brik i den danske ernæring. Den største del af det protein danskerne får, kommer fra kød og kødprodukter – i alt 26 %. Kød er en god kilde til A-vitamin, B-vitaminer og D-vitamin samt til mineralerne zink, selen og jern, men det betyder ikke, at det er godt at spise meget kød hver dag.

Der er ikke nogen anbefaling for hvor meget kød, vi skal spise. Men hvis man regner på, hvor meget kød skal bidrage med af energi og næringsstoffer, når vi også spiser efter de øvrige ko-stråd om at spise 600 gram frugt og grønt, korn- og mælkepro-dukter og fisk, anses 100 gram om dagen for et passende indtag. Kødet skal fortrinsvis være af de magre typer, da nogle typer af kød indeholder meget mættet fedt.

Mættet fedt øger nemlig risikoen for hjertekarsygdom og bør derfor begrænses i kosten. Rødt kød som kommer fra lam, okse og svin kan være rigt på mættet fedt. Indholdet af fedt afhænger af udskæringen. Ved stege, bøffer og koteletter, er det en god ide at fjerne alt synligt fedt, når kødet er tilberedt og ligger på tallerkenen. Fx kan du nedsætte fedtindholdet fra 25 til 2g fedt pr 100g kød ved at skære hele fedtkanten af en svinekotelet eller et stykke flæskesteg med godt 1½ cm fedtkant.

Kilde: www.altomkost.dk

Fedtfattig kost alene ikke nok for at undgå fedmeForekomsten af fedme er steget kraftigt de sidste 40 år og er af WHO udpeget som en af de største trusler mod folkesundheden i det 21. århundrede. Fedme opstår, når der over en vis tid ind-tages mere energi end der forbruges. Samspillet mellem energi-indtagelse og fysisk aktivitet er afgørende for udviklingen og dermed også forebyggelsen af fedme.

Forskningen giver ikke noget entydigt billede af, hvilke kostmæssige faktorer som spiller den vigtigste rolle for fedmeudviklingen, eller hvilke faktorer som kan forebygge fedme. Både fedt, kulhydrater, protein og alkohol indeholder energi og kan ved højt indtag føre til overvægt og fedme. Men fedtfattig kost alene er ikke nok til at undgå fedme. Man ved, at en kost med lavt kulhydratindhold kan forebygge fedme, men noget sikkert videnskabeligt bevis findes ikke.

Det vides til gengæld med sikkerhed, at det er kostens totale energiindhold, som er den vigtigste faktor for udvikling af overvægt og fedme. Dog er det således, at visse madvarer giver højere energiindtag og kan øge risikoen for udvikling af overvægt og fedme. Madvarer med højt energiindhold som fed mad og sukker, især sukkerholdige søde drikke giver højt energiindtag. Madvarer med højt fiberindhold som frugt, grøntsager, fuld-kornsprodukter, giver reduceret energiindtag og spiller derfor en rolle i forebyggelsen af fedme. Mængden af mad du spiser, spiller selvfølgelig også en rolle.

Kilde: www.sundhed.dk

Naturlægemidler skal være godkendt af SundhedsstyrelsenNaturlægemidler er ifølge loven ”lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen”. De kan således ty-

pisk indeholde tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler og behøver ikke at blive

solgt på et apotek. Da lægen og apoteket ikke behøver at være involveret i behandlingen, kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af ”lettere sygdomme”.

Naturlægemidler skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden de kan sælges og der stilles krav til både fremstil-ling, kvalitet, sikkerhed og virkning af dem. Der stilles også de samme krav til en virksomhed, der fremstiller naturlægemidler, som til en virksomhed, der fremstiller almindelige lægemidler. Kvalitetskravene sikrer at natur-lægemidler er fremstillet af veldefinerede råvarer og at produktet opfylder krav til ensartethed og holdbarhed.

Kravene til sikkerhed og virkning er baseret på den viden, der findes i faglitteraturen om lægeplanten eller ekstraktet og ikke nødvendigvis på konkrete kliniske studier af det enkelte produkt.

Naturlægemidler er på etiketten forsynet med angivel-sen ”naturlægemiddel”, så man kan se hvilken type pro-dukt, der er tale om. I indlægssedlen kan man derudover læse nærmere om brugen af naturlægemidlet.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

26


For ikke så mange år siden var alvorlige sygdomme en del af livet i mange børnefamilier i såvel Danmark som resten af verden. Bør-nene kunne blive ramt af sygdomme som polio, difteri, kighoste, kolera med videre.

Mange fra vores bedsteforældres eller forældres generationer har selv oplevet at se deres kammerater blive revet væk fra hver-dagen på grund af fx polio (også kendt som børnelammelse), og mange kan endnu huske synet af de syge børn med lammede og uudviklede lemmer som følge af polio-smitte. Heldigvis er det et syn, som vi ikke møder mere i vores del af verdenen, men passer vi ikke på, kan det desværre igen blive virkelighed i Danmark.

”Takket været vores omfattende vaccinationsprogram er vi kommet de alvorlige sygdomme til livs herhjemme, men husker vi ikke at få vaccineret vores børn, kan polioen og de andre alvor-lige sygdomme igen komme til Danmark,” forklarer overlæge Lise Kay fra patientforeningen PTU – Livet efter ulykken (Landsfor-eningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede).

Der er ingen behandling mod polioPolio, også kaldet børnelammelse, er en yderst smitsom sygdom. Sygdommen, der er en virussygdom, rammer kroppens nerve-celler, især i rygmarven. De muskler, der styres af nervecellerne

Polio er stadigvæk en risikoPolio var frem til midten af 1950’erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark og sygdommen optrådte i epidemier med års mellemrum. I 1955 indførte Danmark, som kun det andet land i verden, vaccination mod polio med en inaktiveret poliovaccine (Salk), og forekomsten faldt snart herefter. Sidste tilfælde af polio re-gistreret i Danmark var i 1976, og det foreløbigt sidste importerede tilfælde var i 1983. Men polio er langt fra udryddet i verden og der er fortsat en risiko for at blive smittet, især da flere og flere danskere fravælger at lade deres børn vaccinere.

lammes efterfølgende, og i værste fald kan sygdommen være livstruende.

Der er ingen behandling, der kan kurere polio, men polio kan forebygges ved vaccination.

Symptomerne kan bl.a. være let feber, ondt i halsen eller ondt i maven, som hos cirka 10 % fortsætter over i meningitis sympto-mer og efterfølgende lammelser.

Mange år efter, at en person har haft polio, kan der opstå fornyede symptomer i form af smerter og muskelsvækkelse, det kaldes også postpolio.

Fra juli 1952 til april 1953 blev Danmark ramt af en polioepi-demi, hvor ca. 7.000 personer, de fleste børn, fik sygdommen. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid. I 1955-1956 begyndte man at vaccinere befolkningen mod polio, og det betød, at da den næste polioepidemi ramte Danmark i 1961, blev den ikke så voldsom som den forrige. Sam-let blev der under polioepidemierne i 1950’erne indrapporteret 24.000 poliotilfælde til Sundhedsstyrelsen

Oprindelig blev poliovaccinen givet på et stykke sukker, men fra 2004 gik man over til at give vaccinen med en indsprøjtning.

Kampen mod polioI udlandet bliver der løbende gennemført store kampagne for at få vaccineret børn, og blandt andet samarbejder Rotary og WHO om at få udryddet polio i hele verden, men det er en vanskelig kamp. Senest er der rapporteret flere tilfælde af polio i Syrien,

Sygdomme, der vaccineres mod

Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse

Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion

Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn

Polio, der kan medføre blivende lammelser

Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse

Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis

Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse

Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén

Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader

Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft. Tilbuddet gælder fra pigerne fylder 12 år til de fylder 15 år.

Kilde: Statens Serum Institut

Foto

: Uke

ndt

oprin

dels

e.

I 1950’erne var det ikke ualmindeligt at se børn med tydelige tegn på lammelser efter polioepidemierne i form af benskinner og nødvendige kørestole.

27

ligesom der fortsat er polio i bl.a. Pakistan, Afghanistan og flere steder i Afrika. I Israel, Finland og Estland er der fundet poliovirus i kloakvand. Der er derfor en risiko for, at virus kan blive bragt til Danmark af raske smittebærere, men i Danmark er der desværre en tendens til, at man glemmer sine vaccinationer, og dermed bliver der atter en risiko for poliotilfælde i Danmark.

”Det er et stort ansvar, man som forældre tager på sine skuldre, når man ikke får vaccineret sine børn. I Danmark er der omkring 10 % af børnene, der ikke bliver vaccineret i henhold til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen mod blot 5 % i andre vestlige lande. Det betyder, at vi bliver mere sårbare over for bl.a. polio i Danmark,” lyder det alvorligt fra Lise Kay.

Med en vaccinationsdækning på 90 % i Danmark betyder det, at antallet af ubeskyttede børn hvert år stiger med 6.000.

WHO nedgraderer DanmarkDet lavere danske vaccinationsniveau fik i foråret 2013 WHO til at nedgradere Danmark, som det kaldes. Danmark er gået fra et land med lav risiko for en polioepidemi til et land med middel risiko for en epidemi. Herudover har WHO også anbefalet, at medlemslandene begynder at screene deres kloakvand for spor af polio blandt andet på grund af polio-situationen i Syrien, men det har de danske myndigheder hidtil afvist.

”Vi har flere gange været i kontakt med de danske myndighe-der for at fortælle dem, at de skal handle, inden det er for sent, men hidtil har de ikke ønsket at gøre mere for at forebygge polio i Danmark,” siger Lise Kay.

Står det til PTU og overlæge Lise Kay, skal der sættes ind med en vaccinationskampagne, og herudover skal kloakvand screenes på udvalgte steder.

Vaccinationer – sådan virker deVaccinationerne virker typisk ved at aktivere den enkeltes immun-system, så det hurtigt kan genkende og nedkæmpe sygdomsvira, når man kommer i kontakt med dem. Herved beskyttes den en-kelte mod infektionen. I nogle tilfælde kan man trods vaccination alligevel i en periode bære rundt på virus uden at være syg, og

dermed kan man komme til at give sygdommen videre til andre mennesker, hvis de ikke er vaccinerede.

Udover at beskytte mod sygdomme som polio, kolera og difteri, beskytter det nuværende vaccinationsprogram også mod bl.a. mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) samt stivkrampe.

”Hvis ikke man får vaccineret sine børn, løber man med andre ord en stor risiko,” siger Lise Kay.

En del forældre er bange for, at der kan være alvorlige bivirk-ninger ved de forskellige vaccinationer, men alle vaccinerne er gennem-afprøvede og -testede, forklarer Lise Kay. Risikoen for bivirkninger, vurderes til at være langt mindre end risikoen for de mén, som en sygdom kan give. Fx kan mæslinger, ligesom polio, føre til hjerneskader og i værste fald dødsfald, mens røde hunde kan have alvorlig konsekvenser for gravide, i det de kan risikere at føde misdannede børn.

Midlertidig ændring af børnevaccinationsprogrammetSom følge af tekniske problemer med Statens Serums Instituts vaccineproduktion har det været nødvendigt at indføre en midlertidig ændring i det danske børnevaccinationsprogram. Det indebærer, at der – ud over vaccination mod de ti nuværende sygdomme – i en periode også vaccineres mod hepatitis B.

Børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet fra den 15. januar 2014, vil blive vaccineret med en hexa-valent vac-cine Infanrix hexa®, der udover beskyttelse mod de sædvanlige sygdomme (difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hæmophilus influenzae B-infektion) også beskytter mod hepatitis B. Kontakt din egen læge for at høre om hvad der gælder for dig og din familie.

Læs mere

Du kan læse mere om polio og PTU’s arbejde for de mennesker, som den dag i dag har mén efter polio på www.ptu.dk og om Rotarys store indsats for at udrydde polio på verdensplan på www.rotarynyt.dk/projekter/endpolio

Foto

: PTU

Henning Mathiesen på Blegdamshospitalet i 1953. Blegdamsho-spitalet var et epidemisygehus på Blegdamsvej i København og som blev kendt i udlandet, da man indførte respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse ved akut poliomyelitis (børnelammelse) under den store epidemi i 1952.

Foto

: His

toric

al M

useu

m o

f So

uthe

rn F

lorid

a.

Mange polioramte blev lagt i ’jernlunge’, fordi også åndedrættet var berørt af lammelser. En jernlunge eller en såkaldt tankre-spirator er den ældste form for respirator. Patienten ligger med hele kroppen inde i en tank. Kun hovedet befinder sig udenfor. Åndedrættet understøttes ved at trykket inde i tanken skiftevis øges og sænkes. Princippet kaldes også for undertryksventilering. Det er en virkemåde, som ligger tæt op ad den måde hvorpå vejrtrækningen normalt fungerer, i modsætning til almindelig respiratorbehandling, hvor luften presses ned i lungerne ved et overtryk.

28

Nyt fra forskningens verden• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Rygning øger risiko for de fleste kræftsygdomme17 % af danskerne ryger dagligt tobak og 6 % ryger en gang imellem. Det viser en ny Gallup-undersøgelse, som er gennem-

ført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. I mange år har der været færre rygere år for år, men tallet er nu det samme som året før.

Ifølge undersøgelsen ved 95 % af danskerne, at rygning er forbundet med lungekræft. Til

gengæld er der mindre viden om sammenhængen mellem ryg-ning og andre sygdomme.

42 % ved, at rygning kan føre til kræft andre steder fx i nyrer eller blære, 72 % ved, at rygning kan føre til blodpropper i hjer-tet, og 83 % ved, at rygning kan føre til KOL.

”Hver 4. dansker dør af sygdom forårsaget af rygning og al-ligevel ved danskerne ikke, at rygning øger risikoen for de fleste kræftsygdomme. De færreste ved, at de kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøgen spreder sig i hele kroppen og kan give kræft mange andre steder end i lungerne” siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

”Blot få cigaretter om dagen fordobler din risiko for at blive ramt af en blodprop. Og rygning er langt farligere for dit hjerte, end de fleste går rundt og tror. Desværre er der mange, der ind-ser dette for sent efter, at blodproppen har ramt dem. Derfor skal vi hele tiden holde fast i og motivere dem, der rent faktisk ønsker at holde op med at ryge”, siger Gorm B. Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen.

Kilde: www.sundhedsstyrelsen.dk

Solide data for luftforureningens skader på kroppenAstmaanfald, hvæsende vejrtrækning, hjerte-kar sygdomme og lungekræft er eksempler på sygdomme vi i værste fald kan få på grund af luftforurening i Danmark. Det fremgår af en oversigts-artikel som professor Ole Hertel, Aarhus Universitet, har skrevet sammen med en række danske kolleger ved Københavns Univer-sitet, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet.

”Når listen over sygdomme, der er påvist i Danmark, er så lang, er det ikke fordi vi har verdens mest forurenede luft. Den skal vi til storbyer i Asien, Afrika og Sydamerika for at finde. Men selv i en ”moderat forurenet” luft, som vi kalder den i de danske byer, finder vi altså mange alvorlige skader, som stammer fra den luft vi trækker hver dag,” forklarer Ole Hertel.

Der er i alt publiceret ni korttidsstudier i Danmark, hvor forske-re har påvist effekter i form af luftvejs- og hjerte-karsygdomme. Tilsvarende er der gennemført 11 studier, hvor man har påvist langtidseffekter af luftforurening, både i form af lungekræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og dødelighed.

Kilde: www.au.dk

Måske paradigmeskift inden for hjerneforskningEn ung postdoc vender i en ny videnskabelig artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, op og ned på eksisterende viden om hjernens signalsystemer.

Nervecellerne i hjernen er omgivet af støtteceller, kaldet astrocytter. Selv om neuronerne umiddelbart er hjernens mest betydningsfulde celler, så har de senere års forskning vist, at de er helt afhængige af astrocytter-ne, som sikrer kommunikation mellem nervecellerne.

”I et nyt studie har jeg målt på aktiviteten i astrocyt-celler og nerveceller ved at påvirke levende væv på forskellig måde. Jeg fandt, at de to celletyper svarer omtrent lige hurtigt. Da de to celletyper kommunikerer indbyrdes, tyder resultaterne på, at der foregår en dialog på samme tidsskala,” fortæller Barbara Lykke Lind, postdoc på Institut for Neurovidenskab og Farmako-logi ved Københavns Universitet.

”Astrocyt-signaler er ofte blevet opfattet som et resultat af ’støj på linjen’ og ikke som en del af hjernens kommunikations-strategi. Vores nye forskning tyder på, at der ikke er tale om støj. Det vil sige, at astrocytter ikke alene er betydningsfulde for hjernens sundhedstilstand, men også bidrager til dens tanke-virksomhed. Det åbner for op for et nyt spændende – og meget grundvidenskabeligt – forskningsfelt,” siger Barbara Lykke Lind.

Forskningen kan give ny viden om neurologiske sygdomme som Alzheimers, epilepsi og Parkinsons sygdom.

Kilde: www.sund.ku.dk

Miljøgifte i gravides blod giver børn risiko for astma70’ernes miljøgifte kunne spores i blodet hos en række gravide i slutningen af 80’erne. Nu viser ny forskning fra SSI en sam-menhæng mellem højt niveau af miljøgifte i de gravides blod og børnenes risiko for at få astma som voksne.

I 1988 og 1989 indgik cirka 900 gravide kvinder fra Århusområdet i et forskningsprojekt, hvor de svarede på spørgs-mål om kost og livsstil, ligesom der i graviditetsuge 30 blev taget en blodprøve.

Nu har forskere fra Statens Serum Institut og Center for Føtal Program-mering (CFP) brugt svar og blodprøver fra kvinderne og koblet den viden med svar fra børnene og data fra diverse sundhedsregistre om, hvorvidt børnene havde fået astma, da de var 20 år gamle.

Forskerne undersøgte otte forskellige stoffer, og for to af dem var der en tydelig sammenhæng med astmarisiko. Det viser sig, at de børn, hvis mødre havde de højeste niveauer af miljøgiftene PCB-118 og HCB, havde næsten dobbelt så høj risiko for at ud-vikle astma som de børn, hvis mødre havde de laveste niveauer.

”Det er en temmelig stærk sammenhæng, vi finder mellem disse to stoffer i de gravides blod og børnenes risiko for at have astma helt op til voksenalderen, siger Ph.d. studerende Susanne Hansen, der står bag undersøgelsen, som er offentliggjort af tids-skriftet Environmental Health Perspectives.

Undersøgelsen er den første, der har fulgt børnene helt op til voksenalderen.

Kilde: www.ssi.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

29

Hurtig skanning af blodprop i hjernen redder livEn ny skanningsteknologi vil spare livsvigtige minutter i behand-lingen af blodprop i hjernen, som rammer ca. 15.000 om året.

For jo længere tid der går før behandling, jo mere skade sker der. I dag tager det mellem en halv og en hel time fra patienten ankommer til hospitalet til behandlingen går i gang, da patien-ten først skal MR-scannes og en specialiseret neuroradiolog skal

vurdere scanningsbil-lederne.

Nu er der håb om endnu hurtigere behandling. Med ny software til scannere udviklet af forskere på Aarhus Universitet og Aarhus Universitets-hospital kan billedana-lyserne nemlig laves lynhurtigt:

”En blodprop i hjer-nen er en af de mest frygtede og hyppige sygdomme, der i løbet af timer kan gøre os invalide eller slå os ihjel. Den teknologi, vi har udviklet, kan på under et minut kortlægge både beskadiget og levedygtigt hjernevæv ved en blodprop. Det vil være med til at forkorte undersøgelsestiden betydeligt, og dermed også reducere den tid, hvor hjernen risikerer at tage mere skade,” siger ph.d. og lektor Kim Mouridsen fra Aarhus Universitet, og tilføjer:

”Vi forventer at teknologien kan være med til at udbrede state-of-the-art behandling til flere sygehuse. Behandlingen i dag kræver højt specialiserede læger, der ikke altid er til stede og ikke på alle sygehuse. Med den nye billedanalyse vil vi – uanset hvilket hospital og hvilket tidspunkt det er – hurtigt være med til at guide den optimale behandling.”

Kilde: www.au.dk

Innovativ stamcelleterapi skal hjælpe diabetespatienterEt nyt EU-finansieret forskningsprojekt med en bevilling på 43 mio. kr. sætter skub i udviklingen af stamcelleterapi til behandling af diabetes. Projektet er forankret i København, samler forskere fra hele Europa og er ledet af Det Danske Stamcel-lecenter (DanStem) på Københavns Universitet.

Insulin er et livsvigtigt hormon, der produceres af betaceller i bugspyt-kirtlen. Hvis betacellerne er defekte, udvikler man diabetes.

”Det er ambitionen, at vi i en ikke så fjern fremtid kan behandle diabetes mere effektivt ved at transplantere nye, velfungerende betaceller ind i diabetes-patienter. HumEn-projektet samler de førende stamcelleforskere i Europa, og luften summer af forventning om resultater til gavn for de mange patienter. Danmarks hovedstad har altid spillet en stor rolle for forskning i diabetes – fx i form af Novo Nordisk A/S og deres innovative insulinpræparater. Men nu bliver København også en vigtig spiller, når det gælder celleterapi,” fortæller Henrik Semb, som er professor, centerleder på DanStem og leder af HumEn.

”De mekanismer der styrer udviklingen fra pluripotent stam-celle til insulinproducerende betacelle er ekstremt komplicerede. Selv om der er sket store fremskridt i de senere år, er det endnu ikke lykkedes at fremstille fuldt funktionelle, insulinproducerende celler fra pluripotente stamceller i laboratoriet. Med HumEn går vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi har samlet de bedste forskere på området, og alle er fokuserede på at løse problemet ved fælles indsats,” siger Henrik Semb.


Forskere på sporet af gigtproteinForskere ved Københavns Universitet har undersøgt et sær-ligt protein, der er medvirkende til sygdomme med inflam-mation som fx gigt, tarmbetændelse og psoriasis. Resulta-terne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Hvis vi får en infektion, går kroppen straks i gang med at reparere og rydde op. Den proces kommer til udtryk som inflammation, der skyldes en høj aktivitet af immunceller, som er kroppens forsvar mod bakterier og vira. Det er bare ikke altid, det går efter bogen. Indimellem overreagerer im-munforsvaret og inflammationen udvikler sig til en kronisk tilstand. Det resulterer i sygdomme som gigt, tarmbetæn-delse og psoriasis.

”Gennem analyser af blodceller har vi iagttaget, at et bestemt protein kaldet TL1A, kan få raske celler til at opføre sig ligesom dem, vi ser i kronisk inflammation. Det bringer os tættere på en løsning af inflammationens gåde,” siger Kirsten Reichwald, ph.d.-studerende ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

”Vores nye resultat bidrager med en viden om, at proteinet TL1A er med til at drive inflammationen, og derfor er det et protein, der er oplagt at forsøge at blokere med biologiske lægemidler,” siger Kirsten Reichwald, der med sin kommende forskning håber at kunne bidrage med endnu mere specifik viden om inflammation.


Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

30

• Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere• Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid• Mulighed for anonymitet• Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen

Lænke-ambulatorierne i DanmarkFind dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 455


Antallet af nye tilfælde i Danmark med hypothyreose er 40 ud af 100.000 per år hos kvinder og 2 ud af 100.000 per år hos mænd, svarende til ca. 2.500 nye tilfælde årligt. Thyroideasyg-dom er sagt på anden måde en meget almindelig hormonfor-styrrelse, særligt blandt kvinder og forekomsten stiger stærkt med alderen Det vurderes, at i alt omkring 100.000 danskere er i behandling for hypothyreose, men at antallet af ubehandlede måske er fire til fem gange højere, bl.a. fordi rigtigt mange ikke bliver korrekt diagnosticeret.

Gradvise symptomer men alle organer påvirkes Årsagen er bl.a., at symptomerne ofte kommer gradvist og over en lang periode, så man vænner sig til de symptomer, man har, og lærer at leve med dem. Man behøver heller ikke have alle symptomer, der er typiske for lavt stofskifte, men eventuelt kun

nogle af dem. Især hos ældre forveksles symptomerne ofte med almindelige, aldersbetingede forandringer.

Og det sidste kan være årsagen til, at mange læger ikke tæn-ker på, at symptomerne kan skyldes lavt stofskifte og derfor hel-ler ikke undersøger patienterne for samme. Og det er ikke godt.

For lavt stofskifte påvirker alle organer i kroppen og de mest typiske symptomer er træthed og kuldskærhed. Der kan også være symptomer som svag og langsom hjerterytme, muskel-svaghed, nedsat appetit, øget vægt, depression, dårlig hukom-melse, koncentrationsbesvær, fortykket hud, tør hud, tørt hår, forstoppelse, hæs og dyb stemme og struma eller forstørret skjoldbruskkirtel.

Skjoldbruskkirtlen producerer de livsvigtige stofskiftehormonerSkjoldbruskkirtlen er en hormonproducerende, endokrin kirtel, som regulerer stofskifte og vækst og desuden kan have betyd-ning for calciumbalancen. Kirtlen er placeret omkring nedre

Lavt stofskifte er en kronisk sygdomLavt stofskifte kaldes også hypothyreose, hypotyreoidisme eller myxødem – fordi man får ødemer i ansigt og på hals – og er en tilstand, hvor der dannes for lidt stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen. I den tidlige fase kan så-kaldt subklinisk lavt stofskifte være uden symptomer og udviklingen kan være langsom og næsten umærkelig, men efterhånden bliver symptomerne tydeligere og kan indebære ledsmerter, hukommelsesbesvær, forstop-pelse, appetitløshed, tør hud, vægtøgning, kuldskærhed og øget søvnbehov for blot at nævne nogle af dem. Sygdommen er behandlingskrævende.

31

...op og stå på den lette måde

Vi bør stå op meget mere, ingen tvivl om det!

Det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

Du forbrænder 3-4 gange så mange kalorier som når du sidder

Du fremmer blod gennem-strømningen og undgår trætte ben

Du aflaster og træner ryg og ben i en let intervaltræning dagen igennem

Du får mere energi til både krop og hjerne

Fås hos:

Ring 56650145, eller bestil nu på www.ergopartner.dk

Nyhed der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan

og

se film

del af strubehovedets skjoldbrusk og øvre del af luftrøret, dvs. foran på halsen. Kirtlen vejer omkring. 20-25 g og er delt op i en højre og en venstre lap, som er forbundet med hinanden foran luftrøret.

I skjoldbruskkirtlen dannes hormonerne thyroxin eller T4 og i mindre grad triiodthyronin eller T3, som stimulerer cellernes og dermed kroppens stofskifte. Hormonerne regulerer således hvordan kroppens celler bruger energi og hvor hurtigt forbræn-dingen i kroppen foregår. Kirtlen påvirker også væksten af hår og knogler, kropsvægten, temperaturen og energiniveauet, samt funktionen af hjertet og fordøjelsessystemet. Stofskifte-hormonerne er således livsvigtige.

Det meste af det T3, som findes i blodet, bliver dannet uden for skjoldbruskkirtlen ved omdannelse af T4 til T3. Det er hjer-nen, som måler stofskiftet og mængden af T4 og T3 i blodet. Finder hjernen ud af, at der er behov for mere T4, udskiller den øgede mængder af hormonet TSH fra hypofysen, så skjold-bruskkirtlen stimuleres til at lave mere T4 (og T3). Ved langvarigt lavt T4 i kroppen vil øgede mængder TSH vedvarende stimulere skjoldbruskkirtlen, således at den vokser og bliver større, en tilstand der kaldes struma.

Kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlenMedfødt hypothyreose forekommer hos 1 per 4.000 nyfødte i områder med tilstrækkelig jodtilførsel, dvs. det er sjældent forekommende. Denne tilstand kaldes kretinisme og skyldes enten utilstrækkelig tilgang til jod gennem fostertilstanden eller en defekt i skjoldbruskkirtlen. For lille tilgang til jod er et meget usædvanligt fænomen i dag i Danmark, men man ser det fortsat i lande i Sydøstasien, i Sydamerika og i visse områder i Afrika.

Det er primært yngre og midaldrende kvinder, der bliver ramt af stofskiftesygdomme. Ca. 10 % af den kvindelige befolkning vil på et tidspunkt udvikle en stofskiftesygdom og man har sær-lig stor risiko for at få sygdommen, hvis andre kvinder i familien

Nogle gange kan der også blive foretaget en såkaldt billed-diagnostisk undersøgelse. Det er enten en scintigrafi, som er en kontrastundersøgelse, eller en ultralydsundersøgelse af skjold-bruskkirtlen. Det kan eventuelt også være nødvendigt med en undersøgelse af en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

32

HANDITOURS APS | ROSENØRNS ALLÉ 29, 1. SAL | 1970 FREDERIKSBERG C | RGF NR. 2356TLF: +45 7022 7252 | FAX: +45 7733 5534 | [email protected] | WWW.HANDITOURS.DK

HaraldvangenTag en tur til Norges land og oplev den fantastiske natur med masser af sjove og anderledes aktiviteter.Er I en gruppe, der ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige og kan lide den smukke norske natur, så er Haraldvangen det smukkeste sted, du kan forestille dig.Her kan ALT lade sig gøre!Prøv tovbane, vandski, speedbådstur, dragekano, bæversafari, talentshow, sport og spil, ro-regatta …

TILBUD uge 25 og uge 33 – 2014 FOR KUN KR 4060,-/pr. pers.

mandag-fredag inkl. alle aktiviteter, fuld pension og kaffe døgnet rundt.

Tillæg for enkeltværelse: kr. 800,-

Find flere rejser på vores hjemmeside eller ring 7022 7252Bestil vores kataloger på www.handitours.dk

SOMMER I NORGEOplys venligst koden FFA2514 ved bestilling

2014_11halvside.indd 1 11-03-2014 12:09:19

har eller har haft den, dvs. der er tale om en arvelig sygdom.Årsagen til at man får hypothyreose kendes ikke, men forsk-

ning har dog vist, at sygdommen kan bryde ud ved rygestop uden at mekanismen kendes til bunds.

Den langt overvejende del, som bliver diagnosticeret med hypothyreose, har kronisk betændelse uden bakterier, som også kaldes inflammation, i skjoldbruskkirtlen. Sygdommen kaldes Hashimotos thyreoiditis og er opkaldt efter japaneren Hashimo-to, der beskrev sygdommen for mere end 100 år siden i 1906. Der er tale om en kronisk betændelsestilstand uden bakterier i

skjoldbruskkirtlen samtidig med, at kroppen danner antistoffer, der helt eller delvis ødelægger skjoldbruskkirtlen, så produktio-nen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder. Der er således tale om en autoimmun stofskiftesyg-dom.

Andre årsager til lavt stofskifteAndre årsager til at udvikle hypothyreose kan være forudgå-ende behandling af for højt stofskifte med radioaktivt jod, operation af skjoldbruskkirtlen, behandling med visse typer medicin og strålebehandling i et område tæt på halsen. Sjæld-nere skyldes hypothyreose svigt i hypofysen, det overordnede hormoncenter i hjernen.

Man kan dog også uforvarende komme til at fremprovokere hypothyreose, idet indtagelse af store mængder jod i fx natur-medicin og kostpræparater eller tang kan medføre tilstanden.

Andre sygdomme som kan øge risikoen for at udvikle hypo-thyreose, er eksempelvis Downs syndrom, diabetes, leddegigt, cøliaki og graviditet. Hypothyreose er således ikke usædvanlig hos kvinder to til seks måneder efter fødslen, men som regel er sidstnævnte tilstand dog forbigående.

En del personer med ikke-symptomgivende hypothyreose, såkaldt subklinisk lavt stofskifte, udvikler med tiden symptomer på egentligt lavt stofskifte, og følges derfor med årlige eller hyppigere kontroller.

DiagnosticeringHypothyreose diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve, hvor mængden af det såkaldte thyreoidea stimulerende hormon (TSH) måles. Dette hormon dannes i hypofysen og regulerer stofskiftet. Er mængden af TSH i blodet forhøjet, er stofskiftet

Hypothyreose diagnosticeres typisk ved hjælp af blodprøver, hvor mængden af det thyreoidea stimulerende hormon TSH og stofskiftehormonerne T4 og T3 måles.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

33

Se mere på www.sosvikar.dk

Telf. 5577 [email protected]

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdetog er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

SOS VIKARhar de professionelleog omsorgsfulde medarbejderetil hele sundhedssektoren.

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE

MEDARBEJDERE TIL

sandsynligvis for lavt eller på vej til at blive lavt. Ifølge undersø-gelser er der en sammenhæng mellem høj TSH-værdi og højere vægt og forskning viser, at fedme, dvs. et BMI på 30 og derover optræder dobbelt så hyppigt blandt personer med subklinisk lavt stofskifte end hos raske personer.

Men det er ikke nok at måle mængden af TSH i blodet. Også mængden af stofskiftehormonet T4 og T3 skal måles, ligesom det skal undersøges, hvor meget frit T4 og T3, der er i blodet, for begge hormoner kan være bundet til proteiner i blodet, mens de frie hormoner er lettere at optage for cellernes recep-torer.

Som tilføjelse kan lægen af og til bestille yderligere blodprøver til måling af unormale antistoffer, der reagerer med skjoldbruskkirtlen. Disse antistoffer kan være med til at afklare, hvilken type for lavt stofskifte der er tale om. Men også hvor

vidt der er tale om permanent eller mulig forbigående for lavt stofskifte.

Nogle gange, især hvis der samtidig er en stor struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen), vil der også blive foretaget en såkaldt billeddiagnostisk undersøgelse. Det er enten en scintigrafi (kontrastundersøgelse) eller en ultralydsundersøgelse (lydbølgeundersøgelse) af skjoldbruskkirtlen. Det kan eventuelt også være nødvendigt med en undersøgelse af en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen.

BehandlingBehandlingen af hypothyreose sker typisk som førstevalg ved medicin, der tilfører kroppen stofskiftehormonet T4. I nogle tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt, idet det sker, at kroppen ikke kan omsætte T4 til T3. I de tilfælde kan man behandles med en kombinationsbehandling af T4 og T3 eller eventuelt med naturligt stofskiftehormon.

Det kan vise sig vanskeligt at få den behandling, man har det bedst med, men man kan få nyttig viden om medicin og om hvad man skal gøre, hvis man ikke synes man bliver forstået af sin læge i Helle Sydendals bog ”Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte.” Helle Sydendal, som selv har lavt stofskifte, har som journalist afdækket stort set alt om lavt stofskifte og har skrevet en brugbar og meget anvendelig bog, som man dels bliver klogere af at læse og som dels kan anvendes som håndbog for diagnosticerede. Læs mere om bogen på www.lavtstofskifte.info, hvorfra den også kan købes, og læs om de seneste forsk-ningsresultater samme steds.

Kilder: www.sundhed.dk, www.thyreoidea.dk, www.lavtstof-skifte.info, www.ssi.dk, www.frederiksberghospital.dk m.fl.

Subklinisk lavt stofskifte

Subklinisk hypothyreose (SH) er en tilstand, som defineres ved at TSH er forhøjet, mens T4 og T3-niveauerne er normale og man er uden symptomer eller i øvrigt har tegn på hypothyreose. Har man fået konstateret subklinisk lavt stofskifte, vil det typisk blive fulgt op af halvårlige blodprøver. I perioden umiddel-bart efter et alvorligt sygdomsforløb kan der forbigående ses forhøjet TSH med normalt T4 og T3-niveau. Nogle vil med tiden udvikle hypothyreose, mens TSH hos andre vil forblive stabil over tid eller vil spontant normalisere sig.

Kilde: www.sundhed.dk

34


Vibeke Bækskov virker i dag superenergisk, sund og glad, og det er umuligt at se på hende, at hun indtil for få år siden var udmattet, dødtræt, oppustet, havde problemer med fordø-jelsen, smerter i leddene, oplevede uforklarligt hårtab og var voldsomt kuldskær.

”Allerede som barn var jeg undervægtig, havde oppustet mave og frøs altid,” fortæller Vibeke, som efter mange år som stewardesse i SAS nu er selvstændig NLP-terapeut.

”Jeg fik besked med hjem fra skolelægen om, at jeg vejede for lidt og fik for lidt varm mad. Det var nu ikke rigtigt, for min mor er meget bevidst om god, økologisk kost og har altid været det. Jeg havde også ondt i mine led. Jeg blev indlagt på hospi-tal, da jeg var 8-9 år, fordi jeg ikke kunne komme på toilettet. Jeg fik blot et lavement og blev sendt hjem igen.”

Jod-behandling for at styrke immunforsvaretDa Vibeke var 17 år fik hun igennem et år gentagne gange lungebetændelse, så hun gik til læge, der konstaterede, at der var noget galt med hendes immunforsvar. Han satte hende i en såkaldt Senegal jod-behandling, der skulle hjælpe med til at styrke immunforsvaret. Efter tre måneder havde Vibeke en stærk fornemmelse af, at det ikke var en rigtig behandling og hun stoppede derfor med den.

Vibeke havde på det tidspunkt gang i en modelkarriere og hun flyttede til USA for mulig indgåelse af kontrakt med et modelbureau, men hun skrev nu aldrig under, for hun kunne ikke acceptere de ret rigide betingelser. Under opholdet i USA fandt hun også ud af, at hun gradvist fik det bedre. Blandt andet havde hun i mange år lidt af gentagende blærebetæn-delse. Det fik en naturlæge bugt med, ved hjælp af padderokke og tranebær. I USA var udbuddet af frisk grønt langt større og

hun mener selv, at bedringen skyldtes, at kosten var anderledes, måske på grund af selen, som findes i højere grad i jorden på de kanter og dermed også i afgrøder m.v.

Hjemme igen fik hun fik udslæt omkring munden og opsøgte en hudlæge. Han kunne ikke finde årsagen, men behandlede med cortison creme. Det lagde en dæmper på udslettet, men efterlod huden pergamentagtig. En pige som var ansat hos Dr. Barbor (tysk kosmetikfirma) gav det råd, at Vibeke skulle holde sig fra ost, mælk, brød og alle giftstoffer, dvs. holde sig til rene, biodynamiske eller økologiske fødevarer. Det virkede. Til gen-gæld fandt hun ud af, at hun ikke skulle eksperimentere med naturlægemidler. På grund af sine ledsmerter gik hun på alt, hvad der muligvis kunne lindre som udrensningskure, fastekure, urter og alt hvad der er i den boldgade, som hun forklarer det. På et tidspunkt spiste hun 13 forskellige typer urtemedicin, hvil-ket medførte et voldsomt hårtab. Heldigvis sagde en veninde, der er biopat, at eftersom naturmedicin har en virkning, så er der også en bivirkning. Hun droppede alle pillerne og gik over på en basisk kost. Det hjælper, siger hun.

Blev langsom og glemsom og ville hellere soveVibeke Bækskov arbejdede i mange år med stor fornøjelse som stewardesse i SAS, nød at opleve verden og gå ud med kolleger på destinationerne. Efterhånden foretrak hun dog at sove frem for at gå ud og hun bemærkede, at hun var blevet langsom-mere, begyndte at glemme og havde problemer med at holde sig vågen. Hun fik også ondt i sine skuldre og i sin højre arm, hvorfor firmaet sendte hende til genoptræning på Skodsborg. Det hjalp bare ikke. Til sidst blev hun fyret, for hun var ikke læn-gere den forrygende gode arbejdskraft, hun havde været.

Men hun vidste stadigvæk ikke, hvad hun fejlede. Og hun fik det heller ikke bedre. Tværtimod. For hun havde i stigende grad monster ondt i sine led, som hun formulerer det, havde fortsat dårlig fordøjelse, frøs hele tiden, tabte hår i stort omfang og var sindssygt træt.

”Det blev værre endnu,” fortæller Vibeke Bækskov. ”På vej hjem fra en veninde skal jeg tanke op og pludseligt ved jeg ikke, hvor jeg er. Jeg må ringe til min kæreste, som må guide mig hele vejen hjem. Jeg tror, jeg er blevet dement og har mistet min forstand.”

Endnu engang gik hun til lægen. Han mente dog ikke, at der var noget galt, heller ikke selv om hun oven i de øvrige symp-tomer også havde taget mere end 10 kilo på. Alligevel blev der ikke taget nogen blodprøver. Lægen mente blot, at hun var stresset eller udbrændt og havde behov for psykiatrisk hjælp, et tilbud hun tog imod. Psykiateren, som ikke var til piller, mente alligevel, at hun skulle på antidepressiv medicin, så Vibeke fik en recept og afhentede pillerne, men tog aldrig medicinen.

”Det går støt ned ad bakke. Jeg har ændret personlighed, er mere indesluttet og er så træt, at jeg går i seng kl. otte om aftenen. Og når jeg er vågen, er jeg ukoncentreret og glemmer, hvad folk lige har sagt til mig, selv om jeg ellers er kendt for at være meget til stede. Jeg er ked af det, for jeg kan mærke, at der virkelig er noget galt. Men jeg føler også, at jeg er på herrens mark og er helt alene. Faktisk er der ingen, der tror,

Lavt stofskifte opdaget ved et tilfælde – på NilenRigtig mange mennesker har lavt stofskifte, uden at det bliver opdaget. Heller ikke selv om de har klassiske symptomer som umådelig træthed, kuldskærhed og problemer med fordøjelsen. Sådan var det også for Vibeke Bækskov, der led i mange år med invaliderende symptomer uden at blive hverken diagnosticeret eller behand-let, indtil hun stødte ind i en pensioneret overlæge på et krydstogt på Nilen i Ægypten og som sagde til hende: ’’Den er helt gal med dit stofskifte.”

Vibeke Bækskov har været model og stewardesse, men driver i dag selvstændig virksomhed på Frederiksberg som NLP-terapeut. Læs evt. mere om klinikken www.bækskov.dk

Foto

: Priv

atfo

to.

35

jeg fejler noget, for ’jeg ser jo så godt ud’ og så kan jeg jo ikke være syg.”

Pensioneret overlæge vidste, hvad der var galtDa Vibeke Bækskovs kæreste fyldte 50 år i 2010, gav hun ham et krydstogt på Nilen i gave og de tog af sted i april måned, hvor det allerede var godt hedt.

”Vi er et lukket selskab på otte personer, herunder et ældre par. Han lægger mærke til, at jeg allerede midt på dagen begynder at gabe, når guiden fortæller noget. På et tidspunkt skal min kæreste ned i kahytten og jeg beder ham tage en trøje med, fordi jeg fryser. Det er 28 grader varmt. Manden, som ellers sidder og læser i en bog på dækket, sætter brillerne på næsetippen og siger til mig: ’Den er helt gal med dit stofskifte.’ Han spørger mig, om der er blevet taget blodprøver for at undersøge det. Men det er der ikke. Han forklarer mig så, at han er pensioneret overlæge. Han har observeret, at jeg bliver ukoncentreret allerede midt på dagen, at jeg er træt og fryser, selv om det er meget varmt. Han siger, jeg skal gå til min læge og bede om, at der bliver taget en blodprøve. Han siger også, at hvis min læge, som jeg havde haft i 22 år, ikke mener, det er nødvendigt, så skal jeg sige, at det er en pensioneret overlæge, der har sagt, at det er stofskiftet, den er gal med,” forklarer Vibeke.

Behandling ikke god nok”Da vi kommer hjem, går jeg straks til min læge, som faktisk kun nødtvungent tager en blodprøve – efter jeg har sagt, som overlægen havde sagt, jeg skulle sige. Jeg har ganske rigtigt lavt stofskifte og bliver sat i behandling med Euthyrox 25 mg, som indeholder stofskiftehormonet T4 og som kroppen selv omdan-ner til det livsvigtige T3. Medicinen hjælper, men efter et års tid, begynder jeg at få ondt under fødderne. Det føles som om jeg går på glasskår. Der sker først noget, da jeg flytter til Frederiks-berg i 2012 og får en ny læge. Lægen spørger mig, hvordan jeg

ved, at jeg er i den rigtige behandling. Han spørger også, om jeg nogensinde har talt med en endokrinolog. Det har jeg ikke, så jeg får en henvisning.”

Kombinationsbehandling virkningsfuld men påvirker hjertetEndokrinologen satte dosis på Euthyrox op til det dobbelte og det hjalp for så vidt, idet blodprøvetallene kom til at se bedre ud. Det var bare ikke godt nok, for Vibeke Bækskov blev ved med at være træt, fryse og have en fornemmelse af, at hun gik på glasskår. Hun bad derfor om, at komme i supplerende behandling med T3, dvs. en kombinationsbehandling med medicinen Liothyronin. Det var endokrinologen ikke meget for, da han udtrykte bekymring for, om Vibeke Bækskovs hjerte ville kunne blive svækket af medicinen. Vibeke måtte insistere på at få medicinen, så hun kunne få det bedre, og sådan blev det.

”Nu skal jeg blot regelmæssigt have taget et EKG, så mit hjerte bliver tjekket. Men mit intellekt er tilbage, jeg fryser ikke mere, hvilket er fantastisk, for jeg har frosset hele mit liv. Jeg er også holdt op med at tage på og jeg føler ikke længere, at jeg går på glasskår. Jeg kan se en hel film i fjernsynet uden at falde i søvn,” siger Vibeke og smiler glad. I det hele taget ser hun så vital, frisk og sund ud, at man ikke har en flig af anelse om, at hun har gennemlevet så mange år med dårlig livskvalitet og ubehagelige symptomer.

Der er dog en slange i Paradis, for Vibeke Bækskov er begyndt at få vand i kroppen, hvorfor hun nu yderligere er i vanddrivende behandling. Hun er også besvimet flere gange det seneste halve år. Hvad der er årsag og hvad der virkning ved hun ikke.

”Men jeg tror ikke, der er et alternativ til medicinen. For jeg forsøgte for nylig at holde en pause med Liothyronin i tre uger. Jeg begyndte at fryse og det begyndte at prikke under fød-derne, så jeg gik tilbage til medicinen igen.”

Det er Vibeke Bækskovs held, at hun på et luksuskrydstogt på Nilen bliver observeret af en anden passagerer, der viser sig at være pensioneret overlæge. For han kan alene ved at observere hende, sige at den er helt gal og at hun lider af lavt stofskifte.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

36

• Af klinisk diætist Mette Borre · [email protected]

Irritabel tarm kaldet IBS, som er en forkortelse for det engel-ske Irritable Bowel Syndrome, er en uhyre almindelig tilstand, og mange henvender sig til den praktiserende læge eller en diætist med problemet. De råd de ramte indtil for nylig typisk har fået, har ofte blot været: ”spis flere fibre”, ”prøv dig frem” eller ”lær at leve med det”. Men rådene, har ikke været veldokumenterede til behandling af IBS og de kan have gjort problemet værre. Low FODMAP diet er til gengæld effektiv for hovedparten, der lider af IBS, og diæten, der er udviklet i Australien, har nu vundet indpas i Europa inklusive Danmark.

Ny viden og ny diætNy forskning på området har gennem kontrollerede studier fra Australien og England vist, at 75 % af patienterne med IBS får færre symptomer ved ved at følge en diæt med et lavt indhold af fermenterbare kulhydrater kaldet Low FODMAP diet (fermentertbare oligo,- di, - monosakkarider og (and) polyoler). Low FODMAP diet reducerer symptomer som luft, oppustet-hed, mavesmerter og tynde afføringer.

Diæten er udviklet i Australien af diætist Susan Shepherd og gastroenterolog Peter Gibson, videreudviklet af en for-skergruppe ved Monash University i Australien samt af Kings College i London, der også varetager kurser for diætister i Low FODMAP diet.

Low FODMAP diet er en såkaldt eliminationsdiæt, der udelukker bestemte kulhydrater i en til to måneder, hvorefter fødevarerne reintroduceres til toleranceniveauet findes. Low FODMAP diæten er en kompliceret diæt, men uden bivirknin-ger og skal for at vurdere effekt blot afprøves i ganske kort tid, nemlig fire-otte uger.

FODMAP er en særlig type kulhydrater i kostenFODMAP er en gruppe af kortkædede kulhydrater, der vanskeligt nedbrydes og optages i tyndtarmen. De er grup-

Kulhydrat Mono-sakkarid:Fruktose

Di-sakkarid:Laktose

Oligo-sakkarider:Fruktaner (Frukto- oligosakkarider)Galaktaner (Galakto-oligosakkarider)

Polyoler:Isomalt (E 953)Mannitol (E 421)Maltitol (E 965)Sorbitol (E420)Xylitol (E 967)

Vil typisk være i fødevarer som:

Artiskok Asparges Honning Juice Pære Sukkerærter Tørret frugt – fx rosiner, svesker og abrikos Vandmelon Æble

Fløde Fløde- og mælkeis Kakaomælk Myseost Mælk (alle typer, både fra ko, ged og får) Mælkechokolade Syrnede mælkepro-dukter

Byg Cikorie Hvede Hvidløg Inulin Kikærter Linser Løg Pistacienødder Porre Rug

Abrikos Avocado Blomme Blomkål Brombær Kirsebær Sukkerfrit tyggegummi Svampe Svesker Vandmelon

Effektiv diæt til irritabel tarmNy forskning dokumenterer, at en tidsbegrænset diæt – kaldet Low FODMAP diæten – med et lavt indhold af bestemte kulhydrater giver ro i maven. Diæten kan afhjælpe oppustethed, mavesmerter og vekslende affø-ringsmønster. Symptomer der er typiske for rigtigt mange med diagnosen irritabel tarm.

Eksempler på FODMAP

Mette Borre er uddannet klinisk diætist og er ansat på Aarhus Universitetshospital med speciale i mavetarmkanalens og leverens sygdomme og har også egen klinik. Hun er underviser på uddan-nelsen af kliniske diætister i Aarhus. Derudover er hun medfor-fatter til bøgerne ”Irritabel tarm – Low FODMAP diet” giver ro i maven, ”Kræft og ernæring, genvind styrke og livskvalitet” og lærebogen ”Klinisk Ernæring”. Hun har i januar 2013 afsluttet ud-dannelse i ”the low FODMAP diet” på King’s College, London og skal i det kommende år uddanne andre diætister i Low FODMAP diet. En opfølgende bog nr. 2 om Low FODMAP diet udkommer medio februar måned. Læs mere på www.diaetist-metteborre.dk

Foto

: Priv

atfo

to.

37

INVITATION TIL 20-ÅRS FØDSELSDAGSøndag d. 30 marts fra kl 14.00

på Villa Fjordhøj Rådmandsvej 23b Skælskør www.villafjordhoej.dk

Vi vil være vært med et kæmpe fødselsdagskagebord med kaffe/te og cacao. Derudover vil der være mulighed

for at købe specialiteter – øl/vand og vin.

Eftermiddagen vil vi krydre med en vifte af de forskellige aktiviteter vi har i huset – dels med forskellige smags

prøver fra lokale samarbejdspartnere – behandlinger af et kvarters varighed af behandlere fra vores netværk

– prøv en trommerejse – meditation – yoga eller måske thai chi......gå på opdagelse i vores hus og se bl.a.

vores udstilling med lokale kunstnere. Oplev saunaen – elverbadet eller vores romerske bad – eller hvorfor ikke kikke indenfor i vores tipi og se hvad der sker derinde :)

Mange hilsner fra os alle.Ina og Lis

peret under betegnelsen FODMAP, da de alle nedbrydes, dvs. fermenteres, meget hurtigt af bakterier i tyktarmen, trækker vand til sig (er osmotisk aktive) og der ses en såkaldt additiv effekt ved en samlet diæt. Hvis raske indtager FODMAP er det uden særlig påvirkning af mavetarmkanalen, men hos patien-ter med IBS giver det anledning til de typiske symptomer med luft, oppustethed og tynde afføringer.

FODMAP består af oligosakkarider, dvs. fructooligo- og galactooligosakkarider (FOS og GOS). Fruktaner/galaktaner nedbrydes stort set ikke og 90 % heraf når tyktarmen og ned-brydes der af bakterier med efterfølgende gasdannelse. FOS findes fx i løg, hvidløg, og almindelig hvede samt rug, mens GOS findes i tørrede bælgfrugter.

Polyoler eller sukkeralkoholer som fx sorbitol findes i sten-frugter, æbler, pærer, sukkerfri tyggegummi og pastiller. Man-nitol findes i svampe og blomkål. I den generelle befolkning er kun meget få i stand til at optage mere end 10 g sorbitol, uden at der udvikles luft og oppustethed, men dog sjældent egentlige smerter. Der udvikles flere symptomer hos personer med IBS.

Fruktose er et kulhydrat med et enkelt molekyle. Fruktosein-tolerance er en tilstand med nedsat evne til at optage fruktose og med store individuelle variationer. Fruktose optages aktivt i tarmen med hjælp af glukose og tåles normalt i moderate mængder og der ses kun symptomer ved indtagelse af føde-

varer med højt indhold af fruktose eller hvis der indtages flere eller mange fruktoseholdige fødevarer på én gang. Fruktose findes i frugt og i visse grøntsager, men som overskud i for-hold til glukose fx i æbler, pære, mango og honning, hvilket har betydning for optagelsen af fruktose.

Laktose er et kulhydrat med to molekyler og findes i alle pattedyrs mælk. Det er ikke absorberbart ved erhvervet lak-tosemaldigestion og ses som en ikke-sygelig tilstand med en hyppighed på 75-100 % i mange landes befolkninger, mens hyppigheden i Danmark er 6-10 %. Hyppighed hos patienter med IBS kendes ikke. I low FODMAP diæten undlades laktose-holdige fødevarer og erstattes fx med laktosefri mælk.

Irritabel tarm eller IBS

Alle kan i perioder have ubehag eller gener fra mavetarmkana-len. Men når man i over tre måneder har oplevet udspilethed på grund af luft, et skiftende afføringsmønster og periodevise mavesmerter, uden at lægen kan finde andre årsager, bruges betegnelsen irritabel tarm. Omkring hver tiende dansker har i perioder problemer med irritabel tarm. Det forudsættes, at sygdomme med lignende symptomer er udelukket, herunder laktoseintolerance, cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom og tarmkræft. Tilstanden medfører hyppig kontakt til sundhedsvæ-senet. De fleste tilfælde ses hos kvinder.

Årsagen er stort set uafklaret. Et ændret bevægelsemønster (tarmmotorik) i tarmen spiller formentlig en rolle. Irritabel tarm opdeles eller klassifieres i tre kategorier efter deres overvejende symtom: IBS-D(diarre), IBS-M(diarre vekslende med forstop-pelse) og IBS-C(forstoppelse) Der er ingen holdepunkter for, at en kost med lavt fiberindhold har betydning for udvikling af tilstanden. Tilstanden kan forværres i perioder med stress.

Skipperlabskovs er en vidunderlig ret, som Restaurant Grøften i Tivoli er berømt for at servere, og som også en ret, der til fulde kan spise på Low FODMAP diæten.

En periode på Low FODMAP diæten betyder ikke nødvendigvis store afsavn, men blot fokus på andre fødevarer end man eventu-elt er vant til. En Pavlova er en vidunderlig dessert, som kan spises under diæten.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

38

Slut med ømme fødder

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.-

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Hvad må spises på diæten?Diæten er en udelukkelsesdiæt, men ikke en kulhydratfattig eller glutenfri diæt. Alle former for kød, fisk, fjerkræ, æg og fedtstof må anvendes. Følgende er langtfra fyldestgørende men er eksempler på grøntsager, der kan indgå: agurk, gule-rod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel. Frugter: Ananas, appelsin, banan og jordbær. Brød, mel og gryn: Boghvede, spelt (der er undersøgt og har et meget lavt indhold af frukta-ner), quinoa, glutenfrit brød, ris og moderate mængder havre. Mælkeprodukter: Laktosefri mælkeprodukter inklusive yoghurt og fløde samt alle faste oste.

Erfaringsbaseret ses det, at patienter med tidligere tendens til løs afføring typisk et par uger efter påbegyndt diæt udvikler forstoppelse. Tilstanden afhjælpes af 2 spsk. hørfrø, væske og råd om fiberrige, men samtidig Low FODMAP fri fødevarer.

Diætistens rolle ved diætbehandling med Low FODMAP dietDet optimale er, at det er en klinisk diætist, der vejleder i diæ-ten og at den kliniske diætist er uddannet i diæten fx ved del-tagelse i kursus, som afholdes på Kings College i London, eller det kommende der afholdes af diætistforeningen. Diætistens rolle er ved hjælp af kostanamnesen og vejledning at sikre passende antal måltider, fedtindhold, fiberindhold, fuldkorn, væske men endelig også indholdet af FODMAP. Endelig er det vigtigt at der efter 4-8 uger drøftes reintroduktion af fødeva-rer. Dvs. genindførsel af fx små mængder rug, avocado eller hvad man savner mest.

Egen erfaring med behandling af IBS med Low FODMAP dietSom diætist er det en stor fornøjelse og tilfredsstillelse, at der er en virksom og tilmed evidensbaseret diætbehandling, som hjælper op mod 75 % af patienterne med irritabel tarm. Min

egen erfaring er, at personer med IBS gennem typisk mange år har følt stor frustration, bekymring og nedsat livskvalitet. Råd om at spise flere fibre, prøve sig frem eller lære at leve med IBS har så ikke været veldokumenterede og kan have gjort proble-met værre. Low FODMAP diet er en kompliceret diæt, men er uden bivirkninger og skal for effekt blot afprøves i ganske kort tid, nemlig fire-otte uger.

Hvis low FODMAP diet sammensættes korrekt, er der ikke risiko for mangel på mikro- og makronæringsstoffer. Der kan være økonomiske udgifter forbundet med diæten pga. behov for specialvarer og laktosefri produkter. De økonomiske udgif-ter reduceres i forbindelse med, at flere fødevarer genindføres efter 4-8 uger og udvalget af produkter dermed bliver større. Enkeltstående patienttilfælde kan ikke anvendes som doku-mentation, men det er alligevel en fornøjelse, når patienter spontant mailer til én om effekt af behandling.

Behandling af IBS

En fiberrig kost anbefales ofte, men den videnskabelige bag-grund herfor er tvivlsom og patienter hvis problem er udtalt luft og oppustethed oplever ofte en forværring ved anvendelse af en fiberrig kost. Tilskud som fx hvedeklid har ingen effekt og kan hos nogle formentlig forværre tilstanden. Derimod har tilskud af vandopløslige fibre i form af psyllium vist sig at have en vis effekt på symtomerne. Tilskud af probiotika i form af mælkesyrebakterier er endnu uafklaret og har vist modsatret-tede effekter. Tilskud af pebermynteoliedråber har en mulig afslappende effekt på muskulaturen i tarmen og kan afhjælpe lette symptomer hos nogle. Indholdet af fedt i kosten kan have betydning for bevægelsesmønsteret i tarmen, men det er ikke vist, at reduktion af fedtindholdet gavner.

Foto

: PR-

Foto

, Muu

sman

ns F

orla

g.

Der gives en mere uddybende oversigt over de fødeva-rer, der bør udelukkes under diæten i bogen ”Irritabel tarm – Low FODMAP diet giver ro i maven”. Bogen er udgivet på Muusmann forlag og er skrevet af fem kliniske diætister bl.a. Mette Borre. Her findes også opskrifter, som kan bruges under diæten og som i øvrigt kan spises af alle i familien, da de er lækre, yderst spæn-dende og velsmagende.

39TEMA

• Af Charlotte Søllner Hernø [email protected]

Human papillomavirus infektion forårsa-ges af over 100 forskellige HPV-underty-per. Nogle typer giver hudvorter, andre er skyld i kønsvorter eller kondylomer. Kronisk infektion med visse af de kræft-fremkaldende typer er årsag til kræft i form af livmoderhalskræft eller kræft omkring kønsorganerne fx vuvlvacancer, peniscancer og analcancer. Men den HPV-virus, der forårsager 70 % af tilfældene af livmoderhalskræft, kan også give kræft i mundsvælget.

Christian von Buchwaldd, der er dr.med. og professor på Øre-næse-halskirurgisk Klinik på Hovedortocentret på Rigshospitalet, siger:

”Undersøgelser fra USA viser, at HPV-tilfælde af livmoderhalskræft er på vej ned, mens kræft i mundsvælget forårsa-get af HPV-virus er på vej op og forventes at krydse til næste år, således at der vil være flere tilfælde af sidstnævnte.”

Lige mange får livmoderhalskræft og kræft i mundsvælgetI Danmark diagnosticeres der i dag om-trent lige mange med livmoderhalskræft og kræft i mundsvælget. Mens livmo-derhalskræft udelukkende kan ramme kvinder, kan kræft i mundsvælget ramme begge køn, typisk i form af kræft i mand-lerne. Men fordelingen på køn er skæv, idet der er tre til fire gange så mange mænd, der rammes af denne kræfttype.

”Der er let øget risiko for at få kræft i mundsvælget hos mænd, hvis kvinden har livmoderhalskræft,” forklarer Christian von Buchwald om smittevejen og tilføjer, at man ved, at kvindens underliv er et reservoir for HPV og at vi alle på et tids-punkt forventes at blive udsat for HPV.

”Der er imidlertid ingen sammenhæng mellem HPV-virus-infektion hos kvinder i underlivet og overførsel af smitten til børn for så vidt angår de kræftfremkaldende HPV-typer,” siger Christian von Buchwald.

Ny dansk undersøgelse af sammen-hæng med kræft i mundsvælg på vejHuman papillomavirus er vidt udbredt og vi bliver alle udsat for smitte med HPV-virus i løbet af livet. De fleste mennesker har på et tidspunkt i barnealderen haft hudvorter, som også skyldes HPV-virus

tionsprogrammet, som i øvrigt er udvidet til unge piger op til 20-års-alderen.

En nylig offentliggjort undersøgelse, hvor forskere fra Rigshospitalet og Kræf-tens Bekæmpelse har undersøgt forekom-sten af forstadier til livmoderhalskræft blandt danske piger og kvinder, viser en reduktion på mellem 40 og 80 procent i tilfælde af forstadier til livmoderhalskræft blandt vaccinerede kvinder i forhold til kvinder, der ikke er blevet vaccineret med HPV-vaccinen Gardasil.

HPV-virus kan give kræft i svælgetDer findes omkring 100 forskellige HPV-typer. Flere af dem er kræftfremkaldende og en forudsætning for livmoderhalskræft. Det er derfor, piger i dag som led i børnevaccinationsprogrammet tilbydes gratis vaccination med den firevalente vaccine, Gardasil, som yder beskyttelse imod sygdomme, der skyldes HPV-typerne 6, 11, 16 og 18 og i begrænset udstrækning imod sygdomme forårsaget af visse relaterede HPV-typer. Mens kvinder nu beskyttes mod livmoderhalskræft, er der intet tilbud til drengene, der i lige så høj grad rammes af kræft forår-saget af infektion med HPV-virus.

– dog en harmløs type – og stort set alle seksuelt aktive kvinder bliver forbigående inficeret med en eller flere HPV-typer i løbet af livet. Forekomsten er særlig høj blandt unge under 30 år, hvor ca. 30 % er inficeret, men det er kun hos få, at HPV-infektionen bliver kronisk. Hos langt de fleste forsvinder virussen nemlig af sig selv igen.

Ifølge Christian von Buchwald har der hidtil ikke været en dansk undersøgelse af forekomsten af infektion med HPV-virus og forekomsten af kræft i mundsvælget, men resultatet af et meget stort materiale baseret på 1.000 patienter med kræft fra år 2000 til 2010 forventes offentliggjort i løbet af sommeren 2014 i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Symptomgivende eller symptomløs HPV-infektionHPV-infektion kan være symptomløs, mens symptomgivende HPV-infektion kan vise sig som vorter på hud og som kondylomer eller kønsvorter på slimhinder. Kondylomer er en godartet men generende sygdom, der kan ramme begge køn, og som for 90 procents vedkommende skyldes HPV-type 6 eller 11. De HPV-typer, der er årsag til udvikling af kræft i livmoderhalsen og mundsvæl-get, er HPV-type 16 og 18. Det er de fire nævnte typer HPV-virus piger i dag tilbydes vaccination mod via børnevaccina-

Piger tilbydes vaccination mod fire typer HPV-virus, der bl.a. kan give livmoderhalskræft, mens drenge, der i lige så højt tal kan få kræft af HPV i bl.a. mandler og kønsorganer ikke et omfattet af det gratis vaccinationsprogram.

Årgang 1993-1997 tilbydes også gratis vaccination

I børnevaccinationsprogrammet tilby-des 12-årige piger gratis vaccination med en HPV-vaccine, som, ud over beskyttelse mod de onkogene, dvs. kræftfremkaldende, typer 16 og 18, også beskytter mod de ikke-onkoge-ne typer 6 og 11, som er årsag til 90 % af alle fredelige kondylomer.

Med Finansloven for 2014 blev det i øvrigt besluttet, at alle piger og kvinder som tilhører årgangene 1993-1997 kan blive gratis vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV) i løbet af 2014 og 2015. HPV-vaccinen kan gives fra den 1. januar. 2014. Vaccina-tion sker hos egen læge eller på en af landets vaccinationsklinikker.

40

SVANEKLINIK LYNGBYLyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren.Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15

E-mail: [email protected]

TEMA


Der er ét ord, som går igen, når 56-årige Bente Lebæk fortæller om sit brystkræftforløb. Og det er handling. Fra den sommer-dag i juli 2013, hvor hun opdagede to hævede lymfeknuder i armhulen, til i dag, hvor hun er ved at være færdig med stråle-behandlingen, har Bente valgt at tage styringen i sit eget liv og få det bedste ud af situationen.

”Når man bliver ramt af brystkræft, er der pludselig mange ting, som man ikke selv har indflydelse på. I den proces var det utrolig vigtigt for mig at bevare en eller anden form for styring med tingene ved at fokusere på, hvad jeg selv kunne gøre,” fortæller Bente.

”For eksempel vidste jeg, at jeg ville miste mit hår, og derfor klippede jeg det af i stedet for at vente på, det faldt af. På den måde kunne jeg selv bestemme, hvornår det skulle ske, og det gav mig en følelse af, at det er mig, der bestemmer, og ikke sygdommen.”

Fokus på det positiveFor Bente, som bor i Liseleje i Nordsjælland, handler det også

om at få vendt noget, som umiddelbart virker som en belastning, til noget positivt.

”Jeg vælger at se hver behandling som et skridt i den rigtige retning. For hver gang har jeg én mindre behandling tilbage. Min søster har syet et helt fantastisk patchworktæppe til mig i forbindelse med min sygdom med en masse citater, som hun synes passer til mig – og det har jeg med mig, når jeg er på hospitalet for at få min behandling. Det tæppe har en masse kærlighed og betyder utrolig meget for mig. Det gør mig tryg og giver mig noget positivt,” forklarer hun og fortsætter:

”Min søster har generelt været en stor støtte for mig. Da hun bor i Holland har vores kontakt været via Skype og telefon. Da jeg havde fødselsdag i oktober, gav min søster, svoger og mor mig en hovedrengøring i hele huset, vinduespudsning og mid-dag om aftenen. Det var en dejlig dag.”

Nemmere behandlingsmetodeEn af de ting, som ofte begrænser og fylder meget i livet som brystkræftpatient er netop behandlingen.

Brystkræft:

Det er mig, som bestemmer – ikke min sygdom!Mange kvinder oplever, at de mister kontrollen i deres eget liv, når de rammes af brystkræft, og den psykiske rutsjebanetur og behandlingen tager over. Bente Lebæk, der fik brystkræft sidste sommer, fortæller her, hvor-dan hun har taget styring i sit eget liv ved at være helt skarp på, hvad hun har brug for, og hvordan hun takket være en ny behandlingsmetode har fået en normal hverdag tilbage.

Bante Lebæk valgte at klippe sit hår af i stedet for at vente på, at det faldt af. ”På den måde kunne jeg selv bestemme, hvornår det skulle ske, og det gav mig en følelse af, at det er mig, der bestemmer, og ikke sygdommen,” forklarer hun.

Foto

: Mew

.

Herceptin: Fra IV-infusion til subkutan injektion

Omkring 12 % af de ca. 4.800 kvinder, der årligt rammes af brystkræft i Danmark, har en særlig type af sygdommen, kaldet HER2-positiv brystkræft, som er følsom over for behandling med det biologiske lægemiddel Herceptin.

Herceptin er et laboratoriefremstillet monoklonalt antistof, de-signet til at binde til proteinet HER-2, som findes på overfladen af kræftcellerne hos kvinder med HER2-positiv brystkræft.

Via en ny teknologi er det nu blevet muligt at erstatte infusions-behandlingen med en såkaldt subkutan injektion, hvor antistof-fet indsprøjtes direkte under huden.

Behandlingen med den nye subkutane variant af Herceptin er markant hurtigere (2-5 minutter vs. 30-90 minutter) og nem-mere at håndtere end den intravenøse infusionsbehandling.

Herceptin er det første monoklonale antistof til behandling af kræft, som kan gives som subkutan injektionsbehandling. En subkutan version af et andet monoklonalt antistof, MabThera, er tæt på at blive godkendt til behandling af lymfeknudekræft.

Kilder: www.dbcg.dk og produktresumé for Herceptin, som kan findes på www.ema.europa.eu

41

Mangler du symmetri i din bh?Er dine bryster bare lidt forskellige eller er der stor forskel?

Amoena Balance løser problemet.

Amoena Balance fås i flere faconer og størrelser.

Læg Amoena Balance i din bh og opnå perfekt symmetri i din barm.

Mere information og nærmeste forhandlerDu kan læse om Amoena Balance på www.amoena.dk, hvor du også finder din nærmeste Amoena forhandler.

Amoena Balance kan være tilskudsberettigetVores forhandlere kan hjælpe og vejlede dig om valg af det rigtige produkt for dig.

De kan eventuelt også hjælpe med information om tilskudsmuligheder.

Amoena A/S · Skomagergade 5 · 4000 Roskilde · www.amoena.dk

Amoena Balanceskaber symmetri i din bh

TEMA

”Min brystkræftbehandling har selvfølgelig fyldt rigtig meget, siden jeg fik diagnosen. Først fik jeg kemoterapi, si-denhen en brystbevarende operation, og netop nu er jeg ved at afslutte en måneds strålebehandling – så jeg har opholdt mig rigtig meget på hospitalet,” fortæller Bente, som har den form af sygdommen, som kaldes HER2-positiv brystkræft, og derfor også får den biologiske behandling Herceptin, for at nedsætte risikoen for tilbagefald – en behandling hun skal have i et år.

”De første to gange, jeg fik min Herceptin-behandling, skulle jeg sidde på hospitalet i lang tid, mens medicinen langsomt blev sprøjtet ind i min blodåre. Men hospitalet er netop begyndt at give Herceptin-behandlingen subkutant, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden i stedet. Det tager ikke nær så lang tid og sparer mig en masse tid. Det gør, at behandlingen nu fylder minimalt i min bevidsthed, og jeg føler en større frihed og fleksibilitet omkring behandlingen,” siger hun.

Fortsat aktiv karriereBente er til daglig områdeleder af et plejehjem i Melby, hvor hun har arbejdet siden 2000. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet en årrække på sygehuse og som konsulent. En aktiv kvinde, for hvem karriere altid har betydet meget, og fortsat gør det:

”Så snart jeg er færdig med min strålebehandling, kan jeg begynde at arbejde igen og få en normal hverdag og samtidig fortsætte med Herceptin-behandlingen. Jeg kommer ind på afdelingen, får injektionen i låret og kan gå hjem lige bagefter. Og hvis jeg kan få en tid tidligt om morgenen eller sent på ef-termiddagen, forstyrrer det ikke min dag. Den nye behandlings-metode gør, at jeg føler mig mindre syg og mindre ”hospitali-seret”, hvilket jeg synes, jeg har været nok med både kemo- og strålebehandlingen.”

”Min søster har syet et helt fantastisk patchworktæppe til mig i forbindelse med min sygdom med en masse citater, som hun synes passer til mig – og det har jeg med mig, når jeg er på hospitalet for at få min behandling,” fortæller Bente som her viser den kærlige gave frem.

Foto

: Mew

.

42

DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

DANMARKSSTØRSTESPECIAL-

FORRETNING

Parykker

Ægte hår

Syntetisk

Toupeer

Toppe - løst hår

Extensions

Turban-tørklæder

Plejeprodukter

PARYKHUSETHÅRKLINIKKEN

SPECIALFORRETNINGVESTERBRO 7 · 5000 ODENSE C

TLF. 66 14 07 06 · www.parykhuset.dk

Veninder hjælper på forskellige måderOgså når det drejer sig om støtte fra familie og venner, har Bente fokus på, hvad hun har brug for.

”Jeg har to rigtig gode veninder. Den ene er lidt mere stille og tilbageholdende, så hende vælger jeg at tage med til samta-lerne med lægen. Hun giver mig en ro, som jeg har brug for i sådan en situation. Min anden veninde er til gengæld mere talende og er rigtig god til at spørge ind og være nærgående over for mig. Hun ringer dagligt og konfronterer mig, når jeg er ked af det og synes at alt er uoverskueligt, og når mine tanker bliver meget mørke. Og hun er god til at hive eksempler på gode løsninger frem,” forklarer hun.

”Jeg ved, at de to taler sammen, når den ene ikke kan kon-

taktes. Så ved den anden, at hun skal være på og tilgængelig, hvis jeg krakelerer. Det giver en stor tryghed for mig. Jeg har været meget fokuseret på at finde ud af, hvornår jeg skal bruge min ene veninde, og hvornår det skal være den anden. Det er dejligt, at de er så forskellige. Og jeg har sagt det til dem. Så

Fremskridt i behandlingen af brystkræft

Mere effektive behandlingsmetoder har banet vej for, at over 80 % af de kvinder, der i dag bliver ramt af brystkræft, stadig er i live 5 år efter, at diagnosen bliver stillet – mod omkring 60 % for 40 år siden. Her følger en gennemgang af de forskellige behandlinger og deres betydning.

Operation: Den primære behandling af brystkræft er operation. Kvaliteten af brystkirurgien er øget markant i takt med, at operationerne er blevet samlet på færre centre. I dag opereres der i Danmark på 12 hospitaler mod 70 forskellige operationssteder for 40 år siden.

Kemo- og stråleterapi: Fra omkring 1970 er den kirurgiske behandling gradvist blevet suppleret med kemo- og stråleterapi. Behandlingerne kan både gives tidligt i forløbet, som supplement til kirurgien for at forebygge tilbagefald, og som livsforlængende behandling til patienter med udbredt, fremskreden sygdom.

Antihormonbehandling: Omkring 1990 blev antihormonbehandling introduceret som tilbud til kvinder med såkaldt østrogenfølsomme kræftceller. Behandlingen kan gives som tillægsbehandling til operation og som livsforlængende behandling alene eller i kombination med kemoterapi.

Biologisk behandling: Fra 2000 har det været muligt at supplere kemoterapien med såkaldt biologisk behandling. Det første eksempel er lægemid-let Herceptin, som markant forbedrer prognosen for kvinder med en særlig form af sygdommen kaldet HER2-positiv bryst-kræft, både ved tidlig anvendelse for at forebygge tilbagefald og ved livsforlængende behandling.

Screening: Fra 2007 har alle danske kvinder i alderen 50 – 69 år modtaget tilbud om screening for brystkræft hvert andet år. Screeningen giver mulighed for at opdage sygdommen tidligere, end man ellers ville have gjort, hvilket øger muligheden for helbredelse markant.

Kilder: www.cancer.dk og www.dbcg.dk

TEMA

”Jeg har fået indrettet mit liv sådan, at jeg har større økonomisk frihed, så jeg kan fokusere på de ting, som betyder noget for mig, for eksempel flere kultur- og naturoplevelser.”

Foto

: Mew

.

43

PARYKKER OG HÅRTAB-følelser og fornuft

FRIDA DAVIDSENS EFTF.

FRIDA DAVIDSENS EFTF. V/ ELISABETH SIMONSENNØRRE FARIMAGSGADE 17, 1364 KØBENHAVN KTELEFON 33 13 03 72 – WWW.FRIDADAVIDSEN.DK

Der kan være mange årsager til, at man vælger at få paryk. For langt de flestes vedkommende er det desværre ikke noget, man selv er herre over. Mange får i vore dage en eller anden form for kræftsygdom, der kræver kemoterapibehandling og dermed helt eller delvist hårtab. Det kan dog også handle om, at du bare gerne vil have en paryk.

Se film optaget hos os om hårtab og valg af paryk på www.cancervideo.dk (skriv paryk i søgefeltet).

Med udgangspunkt I min tidligere beskæftigelse som anæstesi sygeplejerske ved jeg, at det under alle omstændigheder kræver menneskelig forståelse, faglig viden og lysten til at gøre en forskel. Vi har mange års erfaring, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Mange venlige hilsnerElisabeth Simonsen, Frida Davidsens Eftf.

de ved, hvorfor jeg vælger dem i forskellige situationer. Der er ingen tvivl om, at brystkræften har gjort mig meget mere foku-seret på, hvad jeg har brug for, og de valg jeg træffer.”

Plads til grin og grådDet er et helt bevidst valg, at Bente bruger sine veninder så målrettet.

”Jeg bor alene sammen med min datter, men selv hvis jeg havde haft en mand eller samlever, havde jeg stadigvæk søgt støtte og hjælp hos mine veninder. Nogle ting gør bare mere ondt at tale med ens partner eller nærmeste pårørende om, og man er nogle gange nødt til at skåne sine nærmeste pårørende. I mit tilfælde er det især min mor, som jeg passer på. Og så er det bare dejligt, at jeg har fået skabt et rum med mine veninder, hvor jeg kan både grine og græde uden at tænke over, hvornår jeg gør det.”

Særlige udfordringer for singlerBente har også søgt hjælp i en samtalegruppe for singler i Kræf-tens Bekæmpelse.

”Vi har nogle andre udfordringer, da der ikke er nogen, som kommer og tager over, når man har en dårlig dag. Derfor er det ekstra vigtigt at kunne bede om hjælp, så det har jeg lært mig selv. Sygdomsforløbet har været noget af en følelsesmæssig rutsjebanetur – men nu kan jeg mærke, når det er ved at gå ned ad bakke, og jeg har brug for hjælp. Så det mønster har jeg lært mig selv at reagere på,” fortæller hun.

Fokus på det positive”Jeg har på mange måder haft mit liv oppe til revision på grund af brystkræften. Det har blandt andet gjort, at jeg har fået indrettet mit liv sådan, at jeg har større økonomisk frihed, så jeg kan fokusere på de ting, som betyder noget for mig, for

eksempel flere kultur- og naturoplevelser. Og så sætter jeg mig nogle mål, for eksempel at jeg gerne vil grine mere og have fokus på de ting, som gør mig glad. Og hver aften skriver jeg tre ting ned, som har været gode i løbet af dagen. Det hjælper mig til at bevare et positivt livssyn,” slutter Bente.

TEMA

”Jeg vælger at se hver behandling som et skridt i den rigtige retning. For hver gang har jeg én mindre behandling tilbage,” siger Bente, som bor i Nordsjælland.

Foto

: Mew

.

44


Helt overordnet er hormoner signalstoffer fra kirtler i kroppen, der udløser forskellige reaktioner og som regulerer kroppens livsvigtige funktioner via blodet som fx insulin, der produceres af bugspytkirtlen, og stofskiftehormon, der produceres af skjold-bruskkirtlen.

Disse hormoner produceres af begge køn. Begge køn producerer også kønshormoner – styret af hy-

pofysen – hovedsageligt i ovarierne og testiklerne, men disse hormoner er til gengæld forskellige. De kvindelige kønshormoner findes i æggestokkene og i graviditetsperioder også i moderka-gen. De mandlige kønshormoner er i testiklerne. Kønshormo-nerne er dem, der får kroppen til at udvikle kønsdele og andre kønspecifikke karakteristika, der adskiller kønnene. Både mænd og kvinder har både mandlige og kvindelige hormoner i sig, men kvinder har en klar overvægt af kvindelige hormoner, mens mænd har meget mere testosteron end kvinder. Dette er bestemt af kønskromosomerne X og Y, hvor mænd har kombinationen XY og kvinder XX. Y-kromosomet har således den funktion at sætte gang i produktionen af mandlige hormoner.

Kønshormonerne er alle fedtstoffer af typen steroider, der dan-

Større kræftrisiko:Kvinder har mere kønshormonfølsomt væv end mændKønshormonerne er de hormoner, der adskiller kønnene, og som har stor betydning for kroppens naturlige funktioner hos kvinder og mænd. Men selv om hormonerne er naturlige, så har de dog også betydning for udvikling eller vækst af flere kræftformer.

nes ud fra kolesterol fra blodet eller fra grunden – hvilket kaldes de novo – i kønskirtlernes celler

Når der ikke produceres kønshormonerHvis man ikke har de organer, der producerer kønshormoner, vil man heller ikke udvikle såkaldte sekundære kønskarakteristika og hos mænd udvikle strubehovedet, så de får dybere stemme. Det blev i tidligere – umenneskelige – tider udnyttet, således at man sørgede for at bevare lyse og klare drengestemmer fra at gå i overgang ved, at man fjernede testiklerne på drengebørn i 7-10 års alderen og dermed skabte kastratsangere.

Koreanske forskere har ved at granske annaler fra de koreanske kongedynastier fra omkring år 1500 til1800 ifølge en artikel i Berlingske i 2012, fremsat den teori, at de kastrerede mænd eller eunukker, som de også kaldes, levede en snes år længere end an-dre i samtiden. Forskerne mener, at den længere levetid skyldes, at kastraterne ikke producerede det mandlige kønshormon testo-

Nogle dyrlæger anbefaler at neutralisere hunhunde, fordi det re-ducerer risikoen for brystkræft hos hundene. Til gengæld risikerer de at blive fede og få alvorlige følgesygdomme.

TEMA

Legat til ferie med dit handicappede barnPlanlægningen af årets sommerferie er i mange familier gået i gang, men for dem, der ikke har så mange midler, kan sommerferien være svær at planlægge.

Er man en familie med et handicappet barn, der gerne vil på ferie, men hvor midlerne er små, så er der dog måske hjælp af hente.

Den selvejende Institution ”Handicappede børns ferier” uddeler i samarbejde med Helene og Viggo Bruuns fond ferietilskud til familier, der vil på ferie med deres handicap-pede barn.

Den økonomiske støtte på op til 5.000 kr. kan bruges til at betale for lejen af et sommerhus eller til en anden form for ferie eller aktivitet, der kommer dit handicappede barn til gode. For at få del i tilskuddet skal man indsende en ansøg-ning til ”Handicappede børns ferier” samt opfylde forskel-lige kriterier. Ansøgningen kan indsendes til og med den 15. maj 2014.

Du kan læse mere om legatet, kriterierne for legatet og hente ansøgningsskema på www.hbf.dk/soeg-stoette.

Neutralisering af hunde

Når man spørger nogle dyrlæger, vil mange af dem i dag anbe-fale såkaldt neutralisering af familiehunde, der ikke skal indgå i avl, dvs. at hhv. æggestok og livmoder fjernes på hundyr og testiklerne på handyr. Årsagen der anføres er, at neutraliserede hundyr beskyttes mod udvikling af bl.a. brystkræft. For handyr beskytter neutralisering mod bl.a. prostatakræft.

Andre dyrlæger mener dog ikke, at man skal lave kirurgiske indgreb på sunde og raske dyr. Og et overset problem er, at neutraliserede hunde har sværere ved at begå sig naturligt blandt andre hunde. De bliver mobbet, fordi de opfører sig anderledes og lugter forkert. Ved neutralisering nedsættes hundens stofskifte i øvrigt også – mest hos hanner og mindre hos hunner – med øget vægt til følge, hvilket igen kan føre til andre sygdomme. Kønshormonerne har således stor betydning for dyrenes velbefindende og helbred i øvrigt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

45

steron og at kønshormonerne derfor er årsag til kortere levetid. Det skulle også kunne forklare kvinders generelle længere levetid. Årsagssammenhængen er nok lidt forenklet, idet andre faktorer som kostens sammensætning. sociale faktorer, livsvilkår, livsstil m.v. også har en betydning og så er datamaterialet i sagens natur meget lille.

Kvinder har mere kønshormonfølsomt vævNår man studerer statistikken over udviklingen af nye kræft-tilfælde i Cancerregistret, så fremgår det, at der i 2012 i alt er registreret 4.629 tilfælde af prostatakræft og testikelkræft hos mænd og i alt 5.892 tilfælde af kræft i livmoder, bryst og æggestokke hos kvin-der. Tallene er fraregnet livmoderhalskræft, som typisk skyldes HPV-virus, men viser alligevel en markant forskel på kræfttilfælde, der er relateret til de mandlige hhv. de kvindelige kønshormoner.

Der er nemlig en dokumenteret sammenhæng mellem nogle kræfttypers cellevækst og kønshor-moner, når man først har udviklet en kræftsygdom, ligesom der også er en sammenhæng med sandsyn-ligheden for at udvikle kræft.

Og kvinder er helt rigtigt mere udsatte end mænd, når hormo-ner er relateret til kræftsygdom. Ifølge overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen, har kvinder nemlig mere endokrinologi, dvs. mere kønshormonføl-somt væv end mænd, bl.a. på grund af ovarierne, dvs. ægge-stokkene. Og kvinder har derudover hormonafhængige bryster, hvorfor kvinderne er mere sårbare, da brystkræft er hormonaf-hængig. Skåret ud i pap, så har kvinder to bryster, mens mænd har én prostatakirtel, der er hormonpåvirkelig.

Testosteron og østrogen øger kræftrisiko og vækst af kræftDet mandlige kønshormon testosteron har betydning for udvik-lingen af prostatakræft, som også kaldes kræft i blærehalskirtlen. Derudover er prostatakræftceller følsomme for det mandlige kønshormon testosteron og vokser bedst, når der er testosteron til stede. Derfor får mange mænd med prostatakræft en eller anden form for antihormonbehandling, der som regel vil hæmme kræftvæksten. I nogle få tilfælde er prostatakræft ikke hormon-afhængig og det gør for vidt det hele meget værre, for så kan man ikke behandle med antihormonbehandling. Det har nemlig ingen effekt.

Hos kvinder spiller de kvindelige kønshormoner – først og fremmest østrogen – en rolle for udviklingen af flere kræftfor-mer. Det drejer sig om kræft i æggestokkene, livmoderen og bry-sterne. Det betyder også, at hormonbehandling efter overgangs-alderen øger risikoen for brystkræft og risikoen bliver større, jo længere tid man tager hormoner. Mange præparater er en kombination af østrogen og det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Disse kombinationspræparater giver den højeste ri-siko. Præparater, der indeholder rent østrogen, øger også risikoen for brystkræft, men i mindre grad end kombinationen.

Hormonbehandling med østrogen øger ligeledes risikoen for kræft i livmoderen og også her bliver risikoen større, jo længere man har taget østrogen, især hvis det sker i 10 år eller mere. Til gengæld øger kombinationspræparaterne ikke risikoen for kræft i livmoderen, da indholdet af progesteron beskytter mod den virkning, østrogen har.

Endelig øges risikoen for kræft i æggestokkene også hvis man tager hormoner, især ved mere end fem års anvendelse. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at det især er indholdet af østrogen, der spiller en rolle.

Endelig er også brystkræftceller ofte følsomme over for østro-gen. Derfor får de fleste kvinder med brystkræft antihormonbe-handling, ligesom antihormonbehandling bruges i nogle mere fremskredne tilfælde af kræft i livmoderen.

Kvinder bør undgå at tage hormoner af hensyn til kræftrisikoDa kroppen jo selv producerer hormoner, er det ikke muligt at

undgå hormoner for at forebygge kræft. Men Kræftens Bekæm-pelse råder til så vidt muligt at undgå at tage hormoner efter overgangsalderen, hvis det ikke er nødvendigt. Vælger man det alligevel, er det bedst at nøjes med behandling i en så kort pe-riode som muligt. Og er man allerede i hormonbehandling, kan man prøve at holde op og se, om generne fra overgangsalderen er forsvundet. En særlig gruppe er kvinder, der har haft bryst-kræft. Her er anbefalingen meget klar: Disse kvinder bør ikke tage hormontilskud.

Den øgede risiko for brystkræft, når man tager hormontilskud, kan påvises et til to år efter begyndelsen af behandlingen. Risiko-en stiger, jo flere år man har taget hormonpræparater. Men selv om man har taget hormontilskud i mange år, kan man mindske sin risiko for brystkræft ved at stoppe med hormonbehandlingen. Allerede et år efter, at man er stoppet med hormontilskud, er risikoen for udvikling af brystkræft blevet mindre.

Alternativer til hormoner som beskyttelse mod knogleskørhed

Nogle kvinder tager hormonbehandling for at mindske risikoen for at udvikle knogleskørhed. Men det kan man forebygge på an-den nåde end ved hormontilskud, fx ved motion, kalkholdig kost, et dagligt kalktilskud, ved at undgå rygning, som har en indvirk-ning på afkalkning af knoglerne, udover at rygning i sig selv øger risikoen for mange typer kræft og hjerte-karsygdom.

Man har i øvrigt tidligere troet, at tilskud af hormonet østrogen beskyttede kvinder mod for eksempel hjerte-karsygdomme. Det ved man i dag, at det ikke gør. Det har derimod vist sig, at man kan få problemer med kredsløbet på grund af hormonbehand-lingen, som faktisk kan føre til blodpropper forskellige steder i kroppen.

Planteøstrogener

Mennesker og dyr får dagligt nogle milligram planteøstrogener naturligt gennem kosten. Der er ikke noget, som tyder på, at det er skadeligt. Måske kan de planteøstrogener, vi får gennem vores mad, ligefrem være med til at beskytte mod kræft. Det er derfor en god idé at spise en sund og varieret kost, som er rig på frugt, grønt og fuldkornsprodukter.

Til gengæld er resultater fra eksisterende undersøgelser om sammenhængen mellem planteøstrogener, specielt soja, og brystkræft meget blandede. Det kan derfor ikke udelukkes, at kosttilskud med planteøstrogener – i lighed med andre hor-monpræparater – øger risikoen for brystkræft.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse gi-ver P-piller formentlig en ganske let øget risiko for brystkræft. Risikoen falder imidlertid hur-tigt, når man holder op med at tage p-piller.

TEMA

Foto: Scandinavian Stock Photo.

46

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Chokoladekager, isdesserter, brownies og muffinsNy bog fra ISIS – ”Det søde liv uden tilsat sukker” - byder på opskrifter på alverdens dejlige desserter, kager og bagværk.

Munden løber automatisk i vand bare ved tanken om alle disse søde sager, og giver man efter for fristelserne, får man let for meget sukker og for mange kalorier. Det kan man undgå ved at følge opskrifterne i ISIS’ nye bog, idet alle er uden tilsat sukker

og de indeholder derfor langt færre kalorier end traditionelle kager og desserter.

I ISIS’ første bog, ‘Mad & Diabe-tes’, blev der sat fokus på alle dagens måltider; morgenmad, frokost, mid-dag og dessert. Med opskrifterne i den nye bog får man mulighed for at tilberede søde kager og desserter uden tilsat sukker. Bogen indeholder

opskrifter på mere end 40 desserter, kager, mellemmåltider, is og aftenhygge bl.a. chokoladetærte, citronmåne, pandekager, triflier, fromager, milkshake og meget mere. Udover opskrifter indeholder bogen også information om kost og ernæring.

Bogen er skrevet af innovationsdirektør, Carl Bjarne Mikkelsen og produktudvikler, Ida Lerche Sørensen – begge fra ISIS.

Man kan købe bogen på ISIS’ hjemmeside. Kilde: www.isis.dk

Baldrian kan vedligeholde en god nattesøvn Lægeplanten valeriane eller baldrian, er et af de gennem tiderne mest anvendte naturmidler mod uro og søvnløshed. I

Danmark er midler med baldrian godkendt som naturlæge-midler. Det giver forbrugerne en vis sikkerhed for kvaliteten af produkterne og deres indhold af de kemiske stoffer.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er baldrian også et af de bedst undersøgte naturlæ-gemidler i Europa. Man har derfor kunnet lave en såkaldt monografi over virkningen, som er fælles i alle de europæiske lande. Monografien slår fast, at virkningsmeka-nismen ikke kendes, men at en hel del undersøgelser viser, at mange mennesker oplever en beroligende virkning af bal-drian. Baldrian indeholder således nogle kemiske stoffer, der virker som budbringere mellem hjernens celler. Nogle af stofferne kan virke som hæmmende signalstoffer eller øge virkningen af andre hæmmende signalstoffer i hjernen, og på denne måde giver baldrian den sløvende virkning.

Mange mennesker lider af søvnbesvær og urolige nætter og det kan der være mange grunde til. Hvis problemet et forbigå-ende, kan et tilskud af baldrian hjælpe med til at sikre en god nattesøvn. Futura har netop sendt et nyt produkt i handelen, Futura Baldrian, der indeholder baldrian samt citronmelisse, der ligeledes er kendt for at bidrage til en god søvn. Den anbefalede dosis er 2-3 tabletter dagligt. Fås i dagligvarehandelen.

Kilde: www.futura-helsekost.dk

Foto

: PR-

foto

, Bio

-Oil.

Bio-Oil forebygger bristninger i bindevævetStrækmærker er bristninger i bindevævet, hvor de elasti-ske fibre i underhuden belastes så hårdt, at de revner, og overhuden giver efter. I starten ses strækmærkerne som røde/blåviolette striber. Derefter falmer de og bliver blege med en hvidlig-hudfarvet nuance. Strækmærker udgør ingen helbredsmæssige risici overhovedet, men de fleste vil gerne være dem foruden.

Op mod 90 % af alle kvinder er disponerede for at udvikle strækmærker under graviditeten, men også unge i puberteten, overvægtige eller personer med stærk muskelvækst kan risikere strækmærker. Studier viser, at sandsynligheden for at udvikle strækmærker varierer ef-ter hudtype, alder genetisk disposition samt kost, motion og hudens hydreringsniveau.

Bio-Oil er imidlertid kendt for at gøre strækmærker langt mindre synlige og for at være den perfekte fore-byggende hudpleje i kampen mod strækmærker. Faktisk er den multi-funktionelle kultolie det produkt mod strækmærker, der har fået flest anbefalinger fra læger, farmaceuter og jordmødre i flere lande.

Nøgleingrediensen PurCellin Oil sikrer, at kombina-tionen af planteekstrakter/olier og især A- og E-vitamin trænger ind i huden og hjælper med at forbedre hudens elasticitet og hydrering. Olien masseres i cirklende bevægelser ind i strækmærkerne to gange dagligt i mindst 3 måneder. Under graviditet bør den avendes fra starten af andet trimester på de områder, hvor strækmærker normalt forekommer.

Kilde: www.bio-oil.com

Foto

: PR-

foto

, ISI

S.

Foto

: PR-

foto

, PR-

foto

, Axe

llus.

Fiskeolie helt uden sure opstød Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen og gerne som en blanding af fede og magre fisk. Spiser man mindre end 350 g fisk om ugen, kan et supplement med fiskeolie-tilskud gøre gavn.

Pikasol har siden 1990 produceret et fiskeolie-tilskud udvundet fra fede fisk – sardiner, ansjoser og makrel. De fede fisk fanges i Syd Amerika udfor Peru og Chiles kyst, da fiskebestanden har et højt indhold af omega-3. Den høje andel omega-3 kommer bl.a. af, at fisken spiser en speciel type plank-ton, fiskens formeringsmønster og vandtemperaturen.

Omega-3 er ikke én fedtsyre, men består af mange forskellige fedtsyrer. Der er publiceret flere tusinde videnskabelige artikler som har fundet gavnlige helseef-fekter hos mennesker der har indtaget omega-3 fedtsyrer. De fleste videnskabelige artikler er lavet på fiskeolie indeholdende omega-3 fedtsyrerne EPA (eikosapentaen-syre) og DHA (dokosahexaen-syre). Disse findes hovedsageligt i kødet fra fede fisk eller i fiskelever. Man kan finde andre fedt-syrer fra omega-3-familien fx i planter men disse er ikke EPA og DHA.

Pikasol Premium er den klassiske fiskeoliekapsel, som sikrer et dagligt højt indhold af omega 3-fedtsyrer.

Nu er der imidlertid kommet en ny variant, Pikasol Antiopstød. En særlig coating på kapslerne sikrer, at kapslerne først opløses i tarmen og ikke i mavesækken som almindelige kapsler. Det er det, der forhindrer uøn-sket fiskeopstød. Pikasol forhandles på apoteket.

Kilde: www.axellus.dk

Foto

: PR-

foto

, Fut

ura.

47

Beskytter og mindsker risiko for rød og irriteret hudUanset, om man er en aktiv motionist, er overvægtig eller kæm-per med en efter-graviditetsmave, så risikerer man rød og irriteret hud, der skyldes sved eller friktion. Især huden under brysterne eller mavedellen, i armhulerne, imellem balderne eller benene er udsatte steder, fordi huden her støder imod anden hud.

Huden afgiver hele tiden fugt og sved og kan være årsag til, at huden bliver rød og irriteret. Active Derm Cream og Active Derm

Wash fra Australian Bodycare er udviklet til at holde huden tør, når man bliver våd af sved, idet indholdsstoffet Isostearyl Isostearate nedsætter vandta-bet fra huden, og da stoffet er udvundet af palme- og kokosolie, dannes der en olie-hinde, som forhindrer direkte kontakt mellem sved og hud.

Vaskecremen og cremen indeholder

derudover mælkesyreestere, der både er effektive mod skavanker på grund af fodsved, og mod hudkløe, der kan opstå mellem tæerne og også kan opstå imellem ben eller lår. Cremen indehol-der tillige zink, der heler irriteret hud, herunder også hud, der er udtørret af frost.

Active Derm-serien er fri for parabener og parfumer. Den forhandles i special- og i helsekostforretninger samt i Australian Bodycares netbutik.

Kilde: www.australian-bodycare.com

Smagfuld lavalkoholisk øl med 0,5 % alkoholDanskernes øl- og alkoholvaner ændrer sig, og tendensen går mod, at vi drikker mindre alkohol som et led i en sundere livsstil. Årsagerne til at fravælge øl er bl.a., at man skal køre bil (62 pct.), at man forsøger at leve en sund og aktiv livsstil (27 pct.), at man vil have energi til resten af dagen (21 pct.), og at man finder det upassende at drikke øl i situationen (20 pct.).

Carlsberg Danmark møder tendensen og lancerer nu, under navnet ’Carlsberg Nordic’, to nye lavalkoholiske øl med kun 0,5 % alkohol og giver således danskerne mulig-hed for at nyde smagen af en rigtig øl uden at gå på kompromis med en sund og aktiv livsstil. Dermed følger Danmark også endelig i sporene på en række andre europæiske lande, som i løbet af de sidste 5-10 år har oplevet en kraftig stigning i både udbuddet og efter-spørgslen på øl med lavt alkoholindhold:

Carlsbergs Nordic fås i varianterne GYLDEN BRYG og BLOND i supermarkeder landet over på både dåser og flasker.

GYLDEN BRYG er en klar, forfriskende og lavalkoho-lisk øl med et gyldent skær. Smagen er fyldt med deli-kate noter af aromahumle og har en frisk og blomstrende duft. CARLSBERG BLOND er en blond, ravgylden og lavalkoholisk øl med god fylde og en krydret karakter. Smagen er fyldt med noter af citrus og ingefær. Begge har et lavt kalorieindhold.

Kilde: www.carlsberggroup.com

Foto

: PR-

foto

, Fut

ura.

Nutrilett er Nordens mest populære slankeprodukt og det skyldes ikke mindst kvaliteten af produkterne. Når Nutrilett produkterne udvikles er der primært fokus på to ting: Effekti-vitet og god smag.

Produkterne har forskellige funktioner alt efter behov. Nogle produkter giver et effektivt vægttab, mens andre er til mere langsigtet brug eller bare en hjælp til at kontrollere kalorieindtaget.

Nutrilett blev skabt for at give hospitalspatienter den for-nødne mængde næring, mineraler og vitaminer. Det lykkedes så godt, at alle sidenhen har kunnet nyde godt af seriens produkter.

Nutrilett-serien er nu udvidet med barer, som er vel-smagende og som findes i fem l varianter og bruges som måltidserstattere. En bar indeholder alle de næringsstoffer,

man har brug for og har samtidig et lavt kalorieindhold. En måltidsbar indeholder nemlig kun omkring 200 kcal og kan bruges til at bytte et eller flere måltider ud i løbet af dagen.

De 5 varianter som barerne findes i er: Caramel med crunch og mælkechokolade, Premium Dark Chocolate med chokoladestykker, Crunch med sød og salt kerne betrukket med mælkechokolade, Milk Chocolate & Creamy Caramel med flydende caramel og betrukket med mælkechokolade samt Chocolate Chip Cookie Bar med stumper af mocca-chokolade.

Kilde: www.nutrilett.dk

Foto

: PR-

foto

, Aus

tral

ian

Body

care

.

Foto

: PR-

foto

, Car

lsbe

rg.

Nutrilett kan erstatte et mellemmåltid, når du har travlt

Foto

: PR-

foto

, Nut

rilet

t.

48


”I Angstforeningen er vores holdning, at man så vidt muligt tilby-der kognitiv adfærdsterapi som førstevalg. For nogle vil det vise sig, at dette ikke er nok, og de har brug for at supplere med me-dicin, ligesom nogle mennesker er så hårdt ramt, at de straks bør få medicin. Det triste er imidlertid, at vi oplever, at mange læger udskriver medicin som førstevalg, også i tilfælde hvor man måske kunne være nået lige så langt med terapi alene og have und-gået bivirkningerne forbundet med medicinen. Men det skyldes formodentlig, at mange læger endnu ikke synes at være blevet opmærksomme på de relevante offentlige behandlingstilbud, der er dukket op over de sidste godt 10 år.”

Det siger cand. interpret Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen, som en kommentar til spørgsmålet om medicin eller terapi i behandlingen af angst. Til gengæld vil hun ikke lægge navn til, at visse læger ligefrem skulle være ’i lommen’ på medicinalindustrien. Den tese summer mest under overfladen.

Professor Raben Rosenberg ved Institut for Klinisk Medicin i Ris-skov siger ’medicin eller terapi’ på en lidt anden måde:

”Der er ingen modsætning mellem medicinsk og psykotera-peutisk behandling .Hvad der skal vælges, afhænger af lidelsens sværhedsgrad og meget ofte kombineres medicinsk og kognitiv terapi.”

Vigtigt med hurtig behandlingÅrsagen hertil er, ar der er stor forskel på, hvordan forløbet med angsten bliver. Forløbet afhænger blandt andet af, hvilken angst man lider af. Men det ligger fast, at jo tidligere man får informa-tion, vejledning og behandling, jo bedre bliver forløbet.

Hvis disse kriterier er opfyldt, regner man med at, at en tred-jedel bliver raske, men kan få enkelte tilbagefald, at en tredjedel

oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv og at den sidste tredjedel oplever relativt svære sympto-mer, som dog kan mildnes med behandling

Herefter er det afgørende og åbenbart svære valg, hvorvidt denne behandling så skal være af medicinsk eller terapeutisk art – eller måske en kombination.

Fagkundskaben er enig så langt, at lettere angst tit kan behand-les alene med viden. Eller sagt på en anden måde: At man via terapi lærer sin angst at kende. Man ved også, at søvn, motion, mindre stress og mindre alkohol er med til at holde angsten væk.

”Samtaleterapi – især kognitiv terapi – hjælper med at styre angsten og forstå den bedre. Men medicin kan være en hjælp i en periode for mennesker med svær angst for overhovedet at få overskud til at arbejde terapeutisk,” siger Psykiatri Fonden

Kognitiv terapiKognitiv terapi er en terapiform, som fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Metoden har specielt været brugt ved depression og angst, men kan også bruges til en række andre psykiske problemer.

Teknikken blev opfundet af psykiateren Aron T. Beck i 50’erne og fokuserer på, at mennesker, som bliver deprimerede, oftest har en tendens til at tænke negativt om sig selv og fortolke det, som de oplever på en negativ måde. De føler, de ikke kan slå til, og måske, at de er moralsk forkastelige. Derfor glemmer de let de positive sider, der trods alt også er. De føler samtidig ofte, at andre ser ned på dem og undgår dem.

Aron T. Becks tese er, at mennesker, der har angst, også har mange tanker om sig selv, tanker som forstærker angsten. De undgår bestemte situationer, fordi de tænker, at de sikkert får angst, og heraf følger, at de også føler, at de ikke mestrer ret mange situationer særligt godt.

Ideen med kognitiv terapi er derfor, at den skal lære patienten

Uenighed om behandling af angstMedicin eller terapi? Det er det store spørgsmål i en tid, hvor stadig flere både børn og voksne må behandles for angst. Kodeordet i uenigheden synes at være ’ideologi’ eller ’profit’ og i behandlingssystemet nikker man da også genkendende til problematikken. I Angstforeningen er holdningen, at man så vidt muligt frem for medicin tilbydes kognitiv adfærdsterapi som førstevalg, mens professor ved Institut for Klinisk Medicin, Raben Rosenberg siger, at der ingen modsætning er mellem medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

TEMA

Man ser den klart største virkning af medikamentel behandling ved panikangst og socialfobi. Derimod er virkningen ved generaliseret angst og hypokondri/sygdomsangst ikke lige så sikker, og i forbindelse med disse angstlidelser er den psykoterapeutiske indsats derfor meget væsentlig.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

49

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det

Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre

Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk

Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1 23/11/10 13.56











en mulighed for en ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, som man har oplevet tidligere i sit liv. Det er derfor ikke bare at lære at ’tænke positivt’, eftersom det jo er lige netop det, som den deprimerede patient ikke kan.

Oftest tager terapeuten og patienten derfor udgangspunkt i at udforske, hvilke tanker eller forestillingsbilleder, der udløser de negative reaktioner. I det forløb lægges der vægt på, at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der ud-løser de negative følelser. Man tager udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, patienten har, men som hun slet ikke kan få øje på midt i alt det negative. De negative tanker, patienten har om sig selv, har i øvrigt ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer.

Medicinsk behandlingIndtil starten af 90’erne bestod den medicinske behandling af angstlidelser primært af benzodiazepiner, dvs. beroligende midler. Benzodiazepiner har en hurtig, angstdæmpende effekt, men kan fremkalde afhængighed og virker samtidig sløvende.

I dag anvender man derfor overvejende såkaldte antidepres-sive midler også kaldet SSRI/SNRI. Disse midler, som også virker mod angst, påvirker henholdsvis signalstofferne serotonin og noradrenalin og skaber ikke afhængighed på samme måde som benzodiazepiner.

Marie Särs Andersen fra Angstforeningen interviewede på bag-grund af denne viden nu pensioneret tidligere leder af Rigshospi-talets Angstklinik, Tom G. Bolwig. Og hun spurgte blandt andet om, hvorvidt det er muligt at trappe ud af benzodiazepiner, selv om man har taget dem i mange år.

Hertil svarer Bolwig, at det er muligt, men at det skal ske meget langsomt. Faktisk over uger til måneder. Men risikoen ved udtrap-ning er dels abstinenssymptomer, som ikke kan skelnes fra den angst, man startede med at behandle, dels – og værst – krampe-anfald, altså epileptiske anfald.

I dag er det som skrevet almindeligt at behandle angst med SSRI/SNRI, som hæmmer genoptagelsen af serotonin. Nervecel-lerne i hjernen afgiver nemlig serotonin for derefter straks at genoptage det. Men SSRI/SNRI lammer den pumpe, der trækker det afgivne stof tilbage i den enkelte celle, således at der er mere serotonin frit ude mellem cellerne, hvor der er brug for det.

I samme interview siger Tom G. Bolwig samtidig klart ja til, at alle former for angst - panikangst, socialangst, generaliseret angst og hypokondri – kan behandles med medicin. Det positive svar begrundes med, at det er muligt at dæmpe symptomerne ved alle de kendte angstformer varigt. Samtidig ser man den klart største virkning af medikamentel behandling ved panikangst og socialfo-bi. Derimod er virkningen ved generaliseret angst og hypokondri/sygdomsangst ikke lige så sikker, og i forbindelse med disse angst-lidelser er den psykoterapeutiske indsats derfor meget væsentlig.

Bolwig understreger dog samtidig, at den medicinske be-handling altid bør kombineres med kognitiv adfærdsterapi, fordi patienten derved både opnår at få selve angstoplevelsen svækket gennem den medicinske effekt og at få ’redskaber’ til at forebyg-ge forventningsangst samt til bevidst at dæmpe tilløb til egentlig angst.

Fremtid med mulighederAlligevel er nogle mennesker imidlertid ikke interesseret i psyko-terapi, men først og fremmest i symptomdæmpning. Og selv om en ren medicinsk behandling ikke kan anses for at være optimal, kan man dog ifølge Bolwig stille sådanne patienter en bedring i udsigt.

På spørgsmålet om, hvorvidt nogle patienter kan nøjes med kognitiv psykoterapi, siger Bolwig , at der vil være tilfælde, hvor man kan behandle alene med psykoterapi, men generelt kan man sige, at en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling giver et hurtigere resultat.

Om fremtidens angstbehandling, siger Tom G. Bolwig, at han er overbevist om, at det ad åre vil være muligt at få så meget kend-skab til de gener, der er baggrund for sårbarheden i forbindelse med angstforstyrrelser, at man kan fremstille meget specifikke lægemidler, der kan svække et angstberedskab. Men samtidig vil der altid være behov for en form for psykoterapi, som giver angstramte de nødvendige ’værktøjer’ til at forebygge unødven-dig angst.

Han slutter interviewet:”Udvikling af angst vil altid bero på samspillet mellem arv og

miljø. Beredskab for angst vil ikke kunne udslettes med medicin – heldigvis. Men en bedre mestring af de uundgåelige stressfakto-rer i det stadigt mere omstillingskrævende samfund i kombination med nye lægemidler er formentlig vejen frem. Med andre ord regner jeg ikke med, at en ren medicinsk behandling kan udrydde angsttilstandene.”

TEMA

”I Angstforeningen er vores holdning, at man så vidt muligt tilbyder kognitiv adfærdsterapi som førstevalg. For nogle vil det vise sig, at dette ikke er nok, og de har brug for at supplere med medicin, ligesom nogle mennesker er så hårdt ramt, at de straks bør få medicin,” siger Marie Särs Andersen, der er daglig leder i Angstforeningen.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

50

Nyt fra sundhedssektoren• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Millioner til børn med overvægtNordsjællands Hospitals arbejde med at inddrage kommuner og skoler i børnenes opgør med overvægt modtager i alt 6,5 mio. kroner fra satspuljemidlerne over de næste fire år.

Børne- og Ungeafdelingen skal for pengene etablere og udbygge et tættere samarbejde mellem afdelingen og en række kommuner i optageområdet. Målet er, at gøre de voksne, som

de overvægtige børn møder i hverdagen, i stand til at støtte og vejlede i en sundere livsførelse og dermed hjælpe børnene med at tabe sig.

”Børnene bliver til at begynde med undersøgt her, hvorefter de sluses ud i forløb i kommunalt regi – men under

supervision herfra. Det nye i projektet er, at der er sat penge af til at pædagoger og psykologer kan coache børnene og deres forældre til en sundere livsførelse – for eksempel omkring motion og indkøbsvaner – samt til et øget selvværd,” siger Jesper Ander-sen, der er ledende overlæge på Børne- og Ungeafdelingen.

Derudover sætter projektet også ind og ruster sundhedsplejer-skerne bedre til at sætte ind, inden et barn bliver svært overvægtig.

Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har i forvejen Region Hovedstadens eneste ambulatorium for over-vægtige børn. Projektet, som bliver støttet af satspuljemidlerne, forventes sat i gang til april 2014.

Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Endokrinologisk Afdeling kåret som Danmarks bedsteLandets bedste diabetesafdeling ligger i Esbjerg. Landets bedste diabetesafdeling blandt de mindre sygehuse ligger i Grindsted. Kåringen fra nyhedsavisen Dagens Medicin er således en dobbelt sejr for Endokrinologisk Afdeling, der triumferer i en af de mest synlige prisoverrækkelser inden for det danske sundhedsvæsen.

Men kåringen er blot en sidegevinst i arbejdet mod det virkelige mål i afdelingen, hvor det handler om at hæve kvaliteten i hverdagen og øge patienternes tilfredshed. Selve prisen er derfor modtaget med jysk beskedenhed:

”Vi lægger ikke så meget i den slags, men er selvfølgelig stolte over placeringen. Og vi erkender, at den slags målinger har stor gennemslagskraft i medierne og i sygehusverdenen. Næste gang vi møder kolleger fra de andre sygehuse, vil de helt sikkert have bemærket det. Vi får hejst flaget på en positiv baggrund,” siger ledende overlæge Jeppe Gram.

”Kulturen i afdelingen er blevet ændret meget over de senere år. Vi ser os selv som et team, der er afhængig af, at alle præ-sterer. Man kan ikke bare lukke sig inde i sin egen lille kuppel og lade forkerte ting spadsere forbi, fordi det er uden for ens ansvarsområde. For eksempel er sekretærerne meget aktive med-spillere i hverdagen, og de redder ofte læger og plejepersonale fra at begå fejl.”

Kilde: www.sydvestjysksygehus.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Er operation den rette behandling af artrose?I dag opereres patienter med svær knæartrose med indsættelse af kunstigt knæled, mens patienter med mild knæartrose bl.a. kan træne med veldokumenteret effekt. Herimellem er en gruppe patienter med moderat artrose, som er kandidater til at blive opereret og få kunstigt knæled og i stigende grad får det, men hvor man ikke ved, hvilken behandling der er bedst. En forskergruppe fra Ortopædkirurgisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital har – som de første siden knæallo-plastikkens opfindelse – rejst spørgsmålet: Hvor meget gavner en operation egentlig denne gruppe artrosepa-tienter i tillæg til ikke-operativ behandling? Det vil man nu undersøge på 100 forsøgspatienter, som ved lodtrækning bliver inddelt i to grupper.

”Vi håber, at resulta-tet af vores undersøgel-ser vil kunne optimere behandlingen af den omfattende gruppe af patienter, som rammes af lidelsen. Det kan være, vi finder ud af, at en operation i kombination med ikke-operativ behandling er meget bedre end udelukken-de ikke-operativ behandling, og vi derfor skal fortsætte med at operere denne patientgruppe. Men det kan også være, at vi finder ud af, at der ikke er forskel, så man som udgangspunkt bør tilbyde den ikke-operative behandling, som er en enkel bivirkningsfri behandling med dokumen-teret smertereducering, øgning i funktion og livskvalitet,” siger Søren Thorgaard Skou, fysioterapeut, ph.d.-stude-rende, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed.

Kilde: www.aalborguh.rn.dk

Gåden om de frosne skuldreKirurgerne ved Idrætskirurgisk Enhed M51 på Bispebjerg Hospital sætter løbende forskning og udvikling i gang for

at finde de bedste behand-lingsmuligheder til forskellige typer af skader.

Et eksempel er de såkaldte frosne skuldre, som man regner med, at ca. 5 % af alle danskere døjer med. Patienter med en frossen skulder har typisk voldsom-me smerter og får gradvist et stift skulderled, som gør det vanskeligt at bevæge armen.

Men faktisk ved lægerne ikke så meget om, hvad det er, der får nogle menneskers

skulder til at ”fryse”. De ved, at ledkapslen i skulderen bliver stiv, fordi der sker en stor overproduktion af binde-væv, kaldet kollagen. Det overskydende væv lægger sig i ledkapslen, hvilket mindsker bevægeligheden.

Kirurgerne håber at kunne opklare det mysterium gen-nem grundige undersøgelser helt ned på genniveau af vævsprøver fra patienter, der er opereret for en frossen skulder. Projektet kan forhåbentlig give ny viden om, hvordan og hvorfor nogle mennesker får en frossen skul-der. Viden, som kan bruges til at udvikle bedre behand-lingsmuligheder.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Foto

: Syd

vest

jysk

Syg

ehus

.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

51

Daghospital for patienter med ufrivillige bevægelserDystoni, som medfører ufrivillige sammentrækninger i musklerne, var førhen meget svær at behandle, men i de seneste år er det lykkes at skabe fremgang for mange af patienterne. Blandt andet med botox-behandling til at hæmme aktiviteten i musklerne,

fysio- og ergoterapi og såkaldt deep brain stimulation, hvor pa-tienten får indopereret en elektrode i hjernen, som får strøm fra et batteri på patientens brystkasse.

Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har som de første i

Danmark åbnet et særligt daghospital for patienter med dystoni. Formålet med daghospitalet er at skabe de bedste rammer – fx før og efter en deep brain stimulation-operation uden at skulle belaste dem og deres pårørende med ekstra unødige indlæg-gelser.

Da dystoni ofte påvirker patienterne på flere måder, er det nødvendigt at kunne trække på en række specialister. Udover at der til daghospitalet er tilknyttet både læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog og diætist til dagho-spitalet, kan en neurofysiolog, foniater (tale- og stemme lidelser), talepædagog, psykiater, socialrådgiver eller tandlæger også træde til.

Man kan blive henvist af egen læge, praktiserende speciallæge, et andet hospital eller intern fra Neurologisk Afdeling.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Patienter tager håndhygiejne seriøstMens alle medarbejdere kender til vigtigheden af at vaske hæn-der for at undgå smitte med virus og bakterier på hospitalet, så kniber det i større grad for patienterne.

Den fornemmelse havde de i dialyseafsnittene på Nordsjæl-lands Hospital og mistanken blev bekræftet, da en stikprøve viste, at kun godt hver tredje patient havde udført en eller anden form for håndhygiejne, inden de gik ind til dialysebehandlingen.

I en kampagneuge, blev der brugt fem minutter ekstra pr. pa-tient til at tale om korrekt håndhygiejne, og patienterne fik mulig-hed for at se deres egne hænder i en lyskasse. På den måde blev det meget tydeligt, at der var behov for at være mere grundig.

En kontrolmåling efter den første kampagneuge viste, at otte ud af ti patienter nu havde udført håndhygiejne inden, de gik ind på afdelingen – mod kun hver tredje inden projektets start.

”Vi har vist, at vi med helt simple metoder kan få folk til at gå op i håndhygiejne og på den måde højne patientsikkerheden. Få minutters samtale med patienterne, gør at vi nu åbent kan tale om vigtigheden af rene hænder og vi kan bevare fokus på god hygiejne,” siger sygeple-jerske Tine Eskelund, og understreger:

”Det er ikke nok, at skrive om håndhygiejne i velkomstmappen eller indkaldelsesbrevene. Ingen er interesseret i at blive syge pga. dårlig håndhygiejne, men det er nødvendigt at vi vedvarende vil tage dialogen, direkte med patienterne, hvis det skal rykke for alvor på den lange bane.”

Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Foto

: Bis

pebj

erg

Hos

pita

l.

ViBIS – Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundheds-væsenet – har modtaget støtte på 4,9 millioner kroner fra TrygFonden til et samarbejdsprojekt med Aarhus Universitets-hospital og Aarhus Universitet. Her vil man for første gang i Danmark implementere metoder, der sikrer, at samtlige patienter på hospitalet bliver inddraget i behandlingen. Erfa-ringer herfra skal senere spredes til resten af landet.

Det er således veldokumenteret både i Danmark og udlan-det, at inddragelse af patienter styrker kvaliteten i sundheds-væsenet. Inddrager man patienterne i eget forløb, øger man patienttilfredsheden, skaber bedre behandlingsresultater og undgår i stigende grad fejl og utilsigtede hændelser.

Selv om man mange steder i Danmark arbejder med brugerinddragelse, er det endnu ikke lykkedes at indføre en systematisk inddragelse af patienterne på nationalt plan. Det skal ske nu.

International forskning viser, at særligt to metoder til patientinddragelse er effektive. Det drejer sig om fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Målet med metoderne er, at patienternes viden bliver brugt, så de selv får indflydelse på valg af behandling og planlægning af deres forløb.

Kilde: www.auh.dk

Inddragelse af patienter sikrer bedre behandlingsresultater

Foto

: Aar

hus

Uni

vers

itets

hosp

ital.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

TrygFonden Besøgshunde gør en forskel for ældre og demente på plejecentre over hele landet og skaber glæde og nærvær. Ordningen er baseret på banebrydende forskning i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetshospital. Resultaterne viser, at besøgshunde på plejecentre baner en ny vej inden for ældreomsorg. Det er gratis for plejecentre at deltage. Læs mere på besøgshunde.dk

Flere varme poter i ældreomsorgen

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

10521_BH_A_pote_210x297_godk.indd 1 28/02/14 13.58

rask magasinet nr. 3 - 2014

Documents