magasinetnr. 3 20138. årgang

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale

TEMAHandicapHjertetHuden

Hjerteflimren:Forstyrrelse i deelektriske signaler

Overvægt:Større risiko når man vejerfor meget som spæd

Allergi:Kan vise sig somreaktion i huden

Handicappede:Bedre vilkår, men stadig ikke godt nok

Ole Thestrup:

Slap fra det med livet i behold

tænderne

AmAlgAm

er stadig ikke

forbudt

Blandt de fem regioner i landet er Region Hovedstaden den med flest borgere. Det er også den eneste region, der har opsagt lægevagt-aftalen med de praktiserende læger fra den 1. januar 2014. Region Hovedstaden vil nemlig fremover selv drive lægevagten. Dermed dropper regionen en velfunge-rende ordning, som sikrer alle patienter adgang til læge i aften- og nattetimerne.

Det betyder, at lægevagtens lægefaglige visitation og be-handling af akut syge patienter bliver erstattet af den såkaldte tryghedstelefon 1813, som i dag er betjent af sygeplejersker. Region Hovedstaden siger, at det ikke handler om at spare penge, men om at sikre et enstrenget system, hvor borgerne kun skal huske to numre, nemlig 1813 og 112. Javel, så.

man kan således risikere at komme til at tale med en syge-plejerske, når man ringer til det, man kan opfatte som den nye lægevagt. sygeplejersker er fantastisk vidende, dygtige og helt uvurderlige til det, der er deres kernekompetencer. men de er stadigvæk ikke læger.

man kan derfor frygte, at henvendelser til tryghedstele-fonen fra næste år ikke bliver opfattet på betryggende vis, således at en tilstand kan risikere at forværres og eventuelt udvikle sig kritisk. Det kan påføre borgerne unødvendige belastninger og påføre samfundet merudgifter til eventuel ambulanceudrykning, der kunne have været undgået med et lægetilsyn eller lægebehandling.

Der vil formentlig også i det nye år være borgere, der af frygt for udvikling af en tilstand fx hos et barn, ikke vil risikere først at skulle igennem en sygeplejerske-telefonsluse og der-for af nødvendighed dramatiserer symptomerne og ringer 112 i stedet for. Det er for så vidt ikke uforståeligt.

Det uforståelige i denne sag er, at Region Hovedstaden underkender folks evner til at vurdere, hvad de har brug for af

hjælp. Der ligger implicit en mistænkeliggørelse i, at borgerne skal igennem et forhindringsløb for at komme til at tale med en læge og det anskueliggør, at beslutningen er taget, uden at borgerne er taget i ed.

i dag er hovedparten af alle patienter hos de praktise-rende læger ganske godt forberedt inden lægebesøg. De ved, hvorfor de kommer og har i mange sammenhænge en fin forestilling om hvis ikke indsigt i, hvad der kan være galt, hvis der altså er noget galt. Kroniske patienter og patienter med sjældne sygdomme ved derudover ofte så meget om deres egen sygdom, at deres praktiserende læger er dem dybt taknemmelige, bl.a. fordi de faktisk lærer rigtig meget af patienterne.

når en offentlig myndighed som Region Hovedstaden således har så stor mistillid til egne borgere og tilmed underkender deres evne til vurdere, hvad de akut har brug for, når sygdom opstår, er der således skabt en kløft mellem myndigheden og borgerne, idet myndigheden, in casu Region Hovedstaden, udelukkende burde være på borgernes side. For hvis side skulle den ellers være på?

Beslutningen om at hjemtage lægevagten synes derfor uforståelig, i særdeleshed da noget tilsvarende på ingen måde påtænkes i de øvrige fire regioner. Her er man meget glade for den eksisterende lægevagtsordning. en tilfredshed der også opleves med ordningen i Region Hovedstaden. men sådan skal ikke fremover være.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktør

csh@raskmagasinet.dk

Fra lægevagt til akuttelefon og tryghedstelefon

Det kan synes helt uvirkeligt, at man kan tale om ulighed i sundhed i dagens Danmark. men ikke desto mindre er det en realitet, at der er mennesker, der på grund af deres handicap ikke oplever lige vilkår.

mennesker med handicap som gruppe er mindst lige så mangfoldig som den øvrige befolkning. Derfor er der med ulighed i sundhed tale om en meget kompleks og forholdsvis usynlig problemstilling. Det er ofte svært for an-dre mennesker at få øje på eller forstå, hvordan uligheden opstår. Der dukker dog ind i mellem historier op i medierne, som sætter fokus på, at uligheden er der, og diskriminatio-nen foregår. De mest kendte af den type sager har været mennesker, der ikke fik livsvigtig behandling som fx organ-donation eller kræftbehandling – ud fra en begrundelse i deres handicap. en konkret sag fra Odense omhandlede en kræftpatient, der ikke fik den optimale behandling fordi hun - som det stod i journalen - var ”svagt retarderet”. Kvinden fik udsat sin operation og døde 6 måneder senere. Det er et klart eksempel, der udstiller, hvad der er tale om, når man taler om ulighed i sundhed.

men disse sager er desværre ikke enkeltstående tilfælde. Der er flere områder, hvor mennesker med handicap ikke har samme adgang til sundhed som alle andre. Personer med udviklingshæmning og andre i kommunale botilbud har fx ikke adgang til den fysiske træning og behandling, som de har behov for, bl.a. fordi der mangler både viden og fokus blandt støttepersoner og i sundhedsvæsenet

et andet eksempel er medicinering i botilbud, hvor erfa-ringerne viser, at personer der bor i botilbud har dårligere adgang til sikker medicin end resten af befolkningen – på trods af at de bruger mere medicin og ofte har mere komplekse behov. Projekter har vist, at det er muligt at øge medicinsikkerheden gennem et systematisk og dialogbase-ret samarbejde mellem relevante faggrupper. men det sker ikke automatisk.

i handicaporganisationerne følger vi nøje, hvordan man-ge mennesker med handicap behandles i de 98 kommuner. Kommunalreformen skulle skabe bæredygtige kommuner,

Ulighed i sundhed – et spørgsmål om vilje og handlingder kunne løfte opgaverne på social- og sundhedsområ-det med en styrket faglighed og bedre kvalitet. Der skulle skabes et sundhedsvæsen i verdensklasse, bedre sammen-hæng og helhed i indsatsen samt en klar ansvarsfordeling for løsning af opgaver i hele borgernes livsforløb. men der er store problemer i kommunerne. mennesker med handicap får sjældent en optimal behandling i det kom-munale regi. Der er mangel på egnede boliger. Der er lange ventelister til genoptræning og hjælpemidler, og der er ingen garanti for lige adgang til sundhed. nu er politikerne på Christiansborg i gang med at evaluere kommunalrefor-men, men der er ingen garanti for, at de i den forbindelse vil tage de nødvendige skridt mod øget lighed i sundhed. erfaringerne viser, at kommunalreformen ikke har levet op til intentionerne på en række afgørende områder.

tanken falder naturligt på de praktiserende læger, der som tovholdere og gatekeepere, har en særlig opgave i det danske sundhedsvæsen og derfor også i forhold til personer med handicap. men heller ikke her er der basis for at hente løsninger. Lægerne kan ikke forventes at klare problematikken egenhændigt. som det er i dag, modarbej-der mere end understøtter lægernes overenskomst de rette indsatser.

Handicaporganisationerne har længe peget på nød-vendigheden af at have et inkluderende sundhedsvæsen. Første skridt til at opnå det er behovet for mere viden, og derfor bør handicap og deraf følgende behov for rimelig tilpasning/særlige tilbud være obligatorisk stof på alle niveauer i sundhedsvæsenet. næste skridt er vilje og samarbejde på tværs, så vi sammen får skabt grobund for handling hos de ansvarlige politikere både kommunalt, regionalt og na-tionalt.

Af Stig LangvadFormand for Danske

Handicaporganisationer Foto

: Tin

a En

ghof

f

Charlotte søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes samvirke

gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten elgstrømansvarshavende udgiver

Karsten skawbo-JensenFormand forLandsforeningenmod Brystkræft samtregionsmedlem.

redaktionsudvalgdistribution, målgruppe,læsertal og oplag:RasK magasinet distribuerestil de offentlige og private sygehuse, lægehuse og praktiserende læger, apoteker, blodbanker samt tandlæger. magasinet sendes ligeledes til pressen foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samtregionerne, kommunerne,patientorganisationer ogFolketingets medlemmer. Årligt oplag er 348.000 eksem-plarer og det samlede læsertal er 2.818.800.

Der indlægges årligt 1.100.000danskere på hospitalerne. Deudskrives efter 7,6 dage i gennem-snit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver: Carsten elgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dk

Chefredaktør:Charlotte søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dk

redaktion:Lars aksel JakobsenDir. tlf. 28 87 07 75laj@raskmagasinet.dk

Skribenter i denne udgave:anna-Louise noe KristensenCharlotte strømCharlotte søllner HernøLars aksel Jakobsenmikkel Dybtved-ntarampa andersenOle toftstig Langvad

Forsidefoto:martin sylvest andersen, scanpix.

Abonnement:Ring på tlf. 33 26 95 20 eller senden mail til rask@raskmagasinet.dk

rASK MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dktlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20rask@raskmagasinet.dk

Layout:artegrafixwww.artegrafix.dk

tryk:Pe Offset, Varde

ISSn danmark:1902-5092

tilmeldt FagpressensMedie Kontrol:

Scan og kig

4

20 30

36 46

Indhold2 Leder: Fra lægevagt til akuttelefon og tryghedstelefon.

Klumme: Ulighed i sundhed – et spørgsmål om vilje og handling.

3 indhold og kolofon.

4 ”Jeg har været heldig, at jeg slap fra det med livet i behold med hensyn til alkoholisme,” siger Ole thestrup, der er netop nu er aktuel i en forestilling på Betty nansen teater.

8 nyt fra sundhedssektoren.

12 Hjerteflimren – hvis der kommer forstyrrelse i de elektriske signaler.

14 Kend symptomerne og opdag blodproppen i tide.

16 ny skånsom metode til operation af udposninger på hovedpulsåren.

20 når huden reagerer eller bliver syg. Allergi og hudsygdomme.

26 når man sveder så meget, at det bliver et konstant problem.

28 Psoriasis er en smertefuld og stigmatiserende hudsygdom.

30 nyt fra forskningens verden.

34 ”Hvis jeg ikke gør det, svigter jeg de kvinder, der aldrig får muligheden,” fortæller narkosesygeplejerske, der tager ud med Læger uden grænser.

36 Bedre – men stadig ikke godt nok.

40 teknologi til folket. Offentligt-privat samarbejde om at skabe velfærdsteknologiske løsninger til patienterne.

42 Verden set med en handicappets øjne.

43 spareiver går ud over handicappede.

44 Handicappede vejledes stadig bedre.

45 Dårlig tandhygiejne øger risikoen for hjerteanfald.

46 Plastik har erstattet amalgam – men kun næsten og det kan undre.

49 tilskud til tandbehandling – også til behandling i udlandet.

50 Hvad er meningen? Leve livet, skriver Ole toft, der er RasK magasinets faste klummeskribent.

Få RASK Magasinet hver måned12 numre kr. 329,- (kun 27,42 pr. udgave)Telefon: 28 87 07 70mail: rask@raskmagasinet.dkEller via: www.raskmagasinet.dk

4

Slap fra det med livet i beholdFå danske skuespillere har lavet så gigantisk et spring på karrierestigen som Ole Thestrup, der har haft en strå-lende karriere som skuespiller på film og tv, før han nåede det absolutte nulpunkt som alkoholiker og siden har nået nye højder som anmelderrost karakterskuespiller i et hav af roller, senest i ”Borgen”, hvor han leverede en af de fineste præstationer. Ole Thestrup hører i dag til blandt den absolutte elite af vidunderlige talenter, der kan gestalte en hvilken som helst karakter med overbevisning, kant, og humor.

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Foto

: Tob

ias

Seln

æs

Mar

kuss

en, P

olFo

to.

Ole thestrup har aldrig været castet som landets førsteelsker på film eller på scenen, idet hans talent og vel også fysiognomi har medført, at han har fået tilbudt roller som i flere tilfælde har været tæt på at være afvigende eller med så meget kant, at man har kunnet skære sig på dem eller har måttet overgive sig til hulkende latterbrøl. Ole thestrup har dog gennem hele sin karriere også medvirket i børnefilm og tv for det unge segment, bl.a. ”Busters verden”, ”Olsen-banden Junior” og tv-serien ”Pendlerkids”.

skuespillere spiller roller, de er ikke rollerne eller de personer, de spiller. alligevel vil roller ofte vække genklang hos mange skuespil-lere, så de føler sig mere eller mindre beslægtet med deres karak-terer. Da Ole thestrup ofte har spillet både sataniske og bevidst eller ubevidst grænsesøgende eller -afvigende karakterer, er det med lettere tilbageholdt åndedræt, vi skal mødes på Betty nansen teatret en sen eftermiddag, idet han netop nu har en mindre rolle i Peter Langdal forestillingen ”en tjener for to”, hvor også en per-lerække af Danmarks bedste skuespillere som iben Hjejle, Linda P, mads m. nielsen og Vicki Berlin medvirker.

Ingen stjernenykker og indtagende imødekommendenår man er så succesfuld som skuespiller som Ole thestrup uom-tvisteligt er, kunne man forvente en vist mål af stjernenykker – det er i hvert fald set før – men Ole thestrup er tilsyneladende så lidt selvoptaget, at han havde glemt, at det var hans 65-års fødselsdag to dage tidligere, hvor vi først havde aftalt at mødes. Og sådan noget med at komme halve og hele timer for sent, det skete heller ikke, idet Ole thestrup sidder klar, parat og venter, da jeg ankom-mer til teatret et par minutter før aftalt tid.

teatret har meget omsorgsfuldt sørget for opdækning, kaffe og jordnøddesmåkager, så der ikke er mulighed for at gå sukkerkold midtvejs i samtalen om karriere og den del af privatlivet, der er i høj grad er en offentlig hemmelighed, nemlig et imponerende alkoholmisbrug.

Snart 15-års jubilæumDu har altid været meget åben om dit alkoholmisbrug. Hvorfor det?

”Jeg snakker gerne om alkohol. Jeg har snart 15 års jubilæum.

5

”Jeg har altid haft en glimrende indtægt, selv om den i midter-årene gik ned, men der var trods alt stadigvæk en indtægt, som kunne stå mål med en hvilken som helst håndværker,” siger Ole Thestrup til spørgsmålet om at have råd til at drikke.

Ole Thestrup har en interessant rolle i DR’s ”Rejseholdet” som en noget speciel lokal politimester, der går under navnet McCloud.

Foto

: DR,

Ulla

Voi

gt.

Den 22. juni,” siger Ole thestrup venligt og med et imødekom-mende smil.

Hvad skete der, for det var jo ikke flylandingen, der gjorde dig ædru?”nej, der gik 9 år mere. Jeg er en af de få danskere, der har

bestået køreprøven med glans første gang - fire gange i træk. Jeg mistede det tre gange og har været nødt til at generhverve det. alkoholikeren falder altid i igen og kører spirituskørsel. Det gør ham med det store overforbrug ikke. Han tager en taxa i stedet for. Forskellen på en alkoholiker og et menneske med et stort overfor-brug er alkohol. alkoholikeren mister sit kørekort adskillige gange, uanset hvor tit han får det generhvervet. Det gør ham med det store overforbrug ikke. Han gør det kun én gang, for så har han

lært det og lader være med at køre, når han drikker. men det kan en alkoholiker ikke, han drikker jo altid.”

ædru ved hjælp af Antabus, når roller gjorde det nødvendigtOg det gjorde du også?

”nej, så havde jeg ikke siddet her,” understreger Ole thestrup med vægt i stemmen. ”Der er forskel på at være alkoholiker og så alkoholiker. Der er nogle, der drikker døgnets 24 timer og endda står op to-tre gange om natten, har et vækkeur til at ringe hver anden time og en snapseflaske ved siden af, hvor de så lige tager et par slurke. ellers sker der det, når man sover 10-12-14 timer i træk, så vågner man op med sådan nogle abstinenser og sådan nogle angstanfald, så guderne må sig forbarme. Det slipper den ene slags alkoholiker for, fordi han hele tiden fylder på. Jeg hørte til den an-den slags. Jeg har vel været ædru to tredjedele af min tid ved hjælp af antabus. somme tider i seks-syv-otte måneder i træk. For eksem-pel når vi spillede på gladsaxe teater seks-syv måneder i træk. 130 forestillinger. Der var jeg pinligt ædru hele tiden. når forestillingen var færdig, så fik den en på hatten,” forklarer han og gumler på endnu en jordnøddesmåkage, så det krummer hen over bordet.

En slags præmie eller en trang?”Under alle de 130 forestillinger var der dele af min hjerne, der

hele tiden tænkte på, at det snart var slut, en dag mindre til jeg kunne begynde at drikke igen. Hele hjernen er optændt, uanset om man er ædru ved hjælp af antabus. Det er langt over 90 % af hjer-nekapaciteten, der bliver brugt på at tænke på alkohol, når man er drikkende alkoholiker.”

Alkoholikeren drikker ikke, fordi han kan lide detEr det som en besættelse?

Ole thestrup funderer lidt over spørgsmålet, inden han svarer:”Problemet med det er jo, at du bare ikke kan lade være. For

lader du være, ryger du ind i muren og får abstinenser. nogle grusomme fysiske abstinenser. man får koldsved, mandolinfeber, kan knapt nok gå. Og psykisk er det endnu værre. nogle angstfore-stillinger så guderne må sig forbarme. Du er i helvedes forgård og du ved, at det er så skide nemt at komme væk fra den. Lige sådan en-to-tre-fem stykker, så begynder roen at sænke sig. Det er jo der-for alkoholikeren drikker. Det er jo ikke, fordi han kan lide det. Det er fordi han har brug for det, fordi hans sjæl og hans krop har brug for det. Han er afhængig. alkoholikeren drikker ikke for at opnå noget godt, men snarere for at undgå en hel masse skidt.

Ham med det store overforbrug, han bare kan lade være, for han har kun det, der hedder tømmermænd. Det er overstået i løbet af få timer. en ”kold tyrker” for en alkoholiker, den varer tre til fire døgn.”

Alkoholikere har et særligt stof i hjernen”Der er en meget teknisk forklaring på det, som jeg godt lige

vil fortælle lidt om,” siger Ole thestrup og forklarer pædagogisk videre om, hvorfor det ikke handler om at have en svag karakter, når man er alkoholiker.

”Vi alkoholikere, vi har i vores hjerne et stof, som for øvrigt de tyske læger fandt under 2. Verdenskrig. et stof der hedder tetra-hydroisoquinoline. Du kan slå det op, så finder du nogle artikler af professorer og lignende, der studerer alkoholisme og narkoafhæn-gighed.”

Er det medfødt?”nej, det dannes. Hos almindelige mennesker omsætter nyrer

og lever alkohol til eddikesyre, som så udskilles i urinen. men hos

6

Ole Thestrup spiller netop nu med i ”En Tjener for to” på Betty Nansen Teater på Frederiksberg. Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro.

alkoholikerne – uvist af hvilken grund – er det ikke al alkohol, der udskilles som eddikesyre. en del af den omdannes til dopamin stoffer, som er noget giftigt stads, og det bliver så endnu giftigere ved en rejse gennem kroppens fabrik, som omdanner dopamin til tetrahydroisoquinoline. De tyske læger fandt ud af, at det var skidegodt at bedøve folk med, når de skulle have kappet benet af, hvis det var skudt i sønder. Det var meget, meget bedre end morfin at bedøve folk med. men de brugte det kun et halvt år tid, for de fandt hurtigt ud af, at det var 100 gange mere vanedannende end morfin. Og så har det desværre den forfærdelige egenskab, at når det er der, så er det der en gang for alle - til din dødsdag.”

God lægelig forklaring på, hvorfor der er forskelHvis ikke man tilfører kroppen alkohol, så ligger stoffet latent i

hjernen. men drikker man igen, vil man efter få dage være, hvor man slap, om man så har haft 25 års ædruelighed, forklarer Ole thestrup. Og det skyldes alene det ”forbandede stof”, som han kalder det, der laver om på cellekerner, membraner og receptorer i hele kroppen. Det samme stof er også forklaringen på, at man får en overvældende voldsom reaktion, når man ikke får alkohol. ”Det er en helt fin og god lægelig forklaring på, hvor det er så forskelligt for os og dem, der godt kan drikke socialt, og dagen efter drikke et glas mælk og tage en albyl.”

ifølge Ole thestrup er det omkring 10 % af befolkningen, der får abstinenser og ikke blot tømmermænd efter et længerevarende overforbrug. abstinenser, der gør, at man bliver nødt til at starte dagen med en guldbajer for at få dem væk. Og så kører rouletten. set i bakspejlet kan Ole thestrup ikke præcist angive, hvornår det skete for ham. men han siger, at da han kom på elevskolen ved aarhus teater som 25-årig, var det sket for ham. Da skulle han tankes op i løbet af morgenen.

Havde det været fest og farver i Århus indtil da?”Ja, og i grenå som marinesoldat, som bartender – jo, jo,” kom-

mer det med en stor latter. ”men tiden var en anden og det var tilladt at drikke på teatret og på arbejdspladser, alle steder.”

Børnefilm, børne-tv og ”Pendlerkids”Siden du blev ædru, har din karriere været fantastisk?

”Ja,” siger Ole thestrup eftertænksomt og gumler på endnu en småkage. ”Det har været helt overdådigt. Det har været heldigt for mig lige fra starten, hvor jeg fik mit gennembrud på aarhus teater og flyttede til Det Kongelige. allerede året efter i ’80-’81 lavede vi ”Busters Verden”, som selv den dag i dag er en showstop-per blandt nytilkomne børn. De der børnefilm bliver jo set igen og igen, for selv om børnene vokser fra dem, så kommer der nye børn til, og forældrene køber dem igen. når den gamle VHs ikke duer længere, så købet de en skive og når den er slidt op, så køber de én til. Det samme sker med julekalenderen fra tv. Og så for at det ikke skal være løgn, startede vi sidste år med ”Pendlerkids”, 15 af-snit på Ramasjang, som simpelthen er helt oppe i toppen. Børnene er totalt vilde med serien, der har seks børn i alderen 10 til 13 år i hovedrollerne. Jeg har en af de voksne hovedroller, som DsB-mand, børnepasser, og så pendler vi frem og tilbage i et tog, mens der sker ting og sager, de får kærester, bliver forelskede i hinanden, de laver musik og de gør ved. Den er helt, helt oppe. Der skal vi lave 15 nye afsnit nu,” forklarer Ole thestrup og ligner en meget glad mand. Han medgiver da også, at han har det rigtig fint med børn.

Blomsterroller på film og teatre specielt til Ole thestrup Faktisk ser det ud som om, du har det godt med alle roller? Hvad med den karakter du spiler i ”En tjener for to”?

”Jeg har spillet rollen før, men Brighella, som han hedder i den originale commedia dell’ arte version (af Carlo goldoni, 1707-1793, red.), er sådan en dramaturgisk rolle, som ligesom får hovedper-sonerne til at mødes. Der er ikke så meget i den, andet end det er en fantastisk forestilling at være med til, fordi jeg jo er vant til teatermæssigt og også filmmæssigt at være den, der lige dækker en rolle. Hvis det nu er en lidt halvkedelig film, skal man have gang i den. så skal man have fat i Ole thestrup og så skriver man lige så-dan en lidt halvskæv rolle som fx alfred Jæger i ”Blinkende Lygter”, ikke! Det har jeg også været vant til at få på teatret, sådan nogle blomsterroller, kalder jeg dem, hvor der kommer sådan en lille blomst, der springer ud midt i det hele og pludseligt åbner det hele op. Det er så ikke sådan en rolle jeg har her. men til gengæld får jeg her lov til og betragte nogle unge mennesker – Linda P., iben Hjejle, Vicky Berlin, mads m. nielsen – som simpelthen folder sig ud som vanvittigt gode kommedieskuespillere. Det er skønt for mig engang imellem ikke at være ham, der trækker læsset med hensyn til morskaben. Det er længe siden, jeg har været så afslappet, når jeg går på arbejde.”

Fordel at få roller folk kan huskeEr det en fordel eller en ulempe at få de skæve roller?

”Jeg vil vende det sådan, at det er en fordel at få nogle roller, som folk kan huske. specielt hvis man er rimeligt god, for det gør, at din karriere bliver noget nemmere og det bliver også lidt nem-mere at forhandle løn og sådan nogle ting, ikke?” Det sidste bliver efterfulgt af en varm latter.

Pludseligt stikker Peter Langdahl, der er instruktør på stykket, hovedet ind gennem døren og siger, at vi vel nok ser flittige ud. Han griner over hele femøren og stikker hovedet ud igen.

”Jeg har da heldigvis også fået lov til at spille nogle hovedroller indimellem. Jeg kan fx nævne rollen som Warbucks, milliardæren i musicalen ”annie”, inde på Det ny teater. Det var en kæmpe hovedrolle og vi fik nogle kæmpe anmeldelser, men den gav altså ikke så meget smæk for skillingen som for eksempel min skæve rolle også på Det ny teater nogle år tidligere i ”the Producers”, hvor jeg havde så lille rolle, som ham den sindssyge tysker. så du den? er du sindssyg mand,” siger Ole thestrup og kommer med endnu et latterudbrud. ”men det er klart, skæve roller fæstner sig i

7

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole Thestrup i den fantastiske rolle som Svend Åge Saltum i ”Bor-gen”, der netop har løbet sin sejrgang i prime time på DR1, her sammen med Benedikte Hansen i rollen som Hanne Holm.

tilskuerens hjerne og gør, at de husker mig. så er det er ligegyldigt, hvor stor rollen er.”

Slap fra det med livet i beholdHar du været heldig?

Ole thestrup tager en dyb indånding og siger så: ”Jeg har været heldig, at jeg slap fra det – og at min familie slap

fra det – med livet i behold med hensyn til alkoholisme. Da synes jeg, jeg var heldig. Det er en lille håndfuld mennesker, der er skyld i, at jeg blev reddet på målstregen.”

Hvorfor har du valgt at være så åben omkring din alkoholisme?”Det gør jeg af to grunde. Jeg ville jeg nok have svært ved at

skjule det, men ser du, i minnesota-kuren, som jeg tog til mig med hud og hår og som jeg lever efter den dag i dag, gør meget ud af ærlighedsbegrebet og det går ud på, at man skal være ærlig omkring sin sygdom. man skal ikke gå og udbasunere, vel, men hvis folk spørger, så skal man sige, hvordan det hænger sammen. Og jo mere man er ærlig om sit problem, jo nemmere har man også ved at forblive ædru. så hver gang jeg udtaler mig – også nu – om alkoholisme, så er det en hjælp til mig om at forblive ædru. Hvis man skjuler det, så sker der stille og roligt noget. til sidst begynder man måske at smådiskutere med sig selv om, at det kan være, det er gået i sig selv igen, at det ikke er sikkert man er alkoholiker mere og at man måske kan drikke socialt. altså, at glemme det, som man havde fundet ud af i sin tid, at man er alkoholiker. Hvis man tager den første genstand, så dør man. Hvis man skjuler ting for andre, så er det meget nemt at glemme eller skjule ting for sig selv.”

Men er der ikke et tabu omkring misbrug?”Jo, men der er sket meget, siden jeg blev ædru for 15 år siden.

Og vi kan også se, at klientellet på behandlingshjemmene bliver yngre og yngre. Da jeg var i behandling, var klientellet 45 år og op-efter og man ser i dag mange på 30-35 år. Og det er jo fint, fordi jo tidligere erkendelsen af problemet falder, jo længere et ædru liv kan man få bagefter.”

Havde opgivet, slap rattet og bragede ind i en murHvad var det der gjorde, at du blev ædru?

”altså det der med tidspunktet, det er ikke til at gætte. tilfæl-digt ringede min gode ven Jørgen Falck Byrgesen, som i dag er konsulent for iOgt, da jeg havde opgivet to dage før, bare lukkede øjnene, slap rattet og bragede ind i en mur.”

Du orkede ikke mere?”nej. Det har jo altid været sådan, at hvis du ser alkoholikeres

historier, alkoholikere der er blevet ædru, så er de næsten ens. Vi skal så grueligt meget lort igennem. almindelige mennesker, de tager sig til hovedet: ’Jamen, kunne i dog ikke tidligere have fundet ud af, at det går jo ikke det her.’ nej, det kunne vi ikke.”

Hvordan har du det i dag, når du møder nogle, der helt tydeligt har et alkoholproblem?

”Jeg bliver ked af det. Jeg ved, hvordan de har det. De har det ad helvede til. Og så hjælper jeg, jeg bruger noget af min tid på at hjælp andre. Det er ikke sådan, at jeg går ud og opsøger det, det har jeg for meget arbejde til. men indimellem er der en, der ringer. så tager jeg den derfra, tager nogle møder med vedkommende. Det er lykkedes mig gennem årene at se nogle fantastisk gode resultater indimellem.”

en Hollywood-slutningDer er gode historier?

”Ja. Det er altid fantastiske historier, når der er en Hollywood slutning, en lykkelig slutning. Jeg har været så heldig, at jeg ikke har haft tilbagefald, men til gengæld var jeg 50 år, da jeg blev ædru. mit 27-årige drikkeliv, der startede i midten af 70’erne og sluttede i slutningen af ’97, var et stort holden op og så tilbagefald. Jeg har ikke tal på, hvor mange kolde tyrkere, jeg gik igennem. Jeg

havde lange perioder, hvor jeg var ædru, og så – bum – lå jeg der igen. Jeg har prøvet tilbagefald, så guderne må sig forbarme.”

Havde du en klar bevidsthed om, at du gerne ville ud af det?”Det har jeg haft lige siden tidernes morgen. Jeg sagde jo hver

gang: ’aldrig mere’, så gik der en uge, fjorten dage, så gik der en måned, eller tre måneder, så var jeg færdig med et job, så lå jeg der igen.”

Man er den person, man var, før man blev afhængigKræver det overmenneskelig styrke at blive ædru og forblive

ædru?”nej, det gør det ikke. Det kræver ikke overmenneskeligt meget.

Det eneste det kræver er, at man finder en smule ydmyghed i krop-pen og sjælen og så får hjælp. For man kan ikke læse sig til det. man skal have nogen, der har været igennem hele møllen og som kan aflevere 12-trins programmet til en, altså en behandler. en god behandler på et behandlingshjem. Det kan til nød lade sig gøre ved at gå til aa-møder, hvis der er nogle gode folk i gruppen. For det kræver en total omstrukturering af hjernen. Der er nogle, der siger, at minnesota-modellen er en form for hjernevask. er det ikke noget forfærdelig noget, så er man en helt anden person, når man kom-mer ud, siger folk. nej, det er man ikke. man er den person, man var, før man blev afhængig.”

Ole thestrup samler krummerne op efter småkagerne. Han gør rent bord, ligesom han netop har gjort det i denne samtale.

8

Nyt fra sundhedssektoren•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme januar 2013Regionerne har indsendt indberetninger til sundhedsstyrelsen om overholdelse af maksimale ventetider for januar måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. indberetnin-gerne viser 10 overskridelser af de maksimale ventetider – alle på kræftområdet. sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på disse 10 overskridelser. Den manglende overholdelse af de maksimale ventetider fordeler sig i januar 2013 således:• Region Hovedstaden: 3 hændelser vedrørende kræftsygdom.• Region syddanmark: 5 hændelser vedrørende kræftsygdom.• Region midtjylland: 2 hændelser vedrørende kræftsygdom.

alle hændelser handler om mindre overskridelser og de på-gældende regioner har iværksat tiltag, så gentagelse bør kunne minimeres fremover.

ministeriet for sundhed og Forebyggelse indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørel-sen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regio-nerne hver måned skal oplyse sundhedsstyrelsen om, hvorvidt

de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

rigshospitalets traumeCenter på niveau med de bedste i USAtraumeCentret modtager hvert år mere end 1.000 svært tilska-dekomne og lever nu op til kravene for et Level 1-traumecenter. Dermed er traumeCentret blandt de bedste i verden.

når alvorligt tilskadekomne ankommer til Rigshospitalets traumeCenter modtages de af et traumeteam på 16 personer - læger, sygeplejersker, radiografer, sekretærer m.v. - som er klar døgnet rundt, 365 dage om året. efter indledende undersøgelse og behandling bliver patien-ten behandlet videre af de nødvendige specialer, der alle findes på Rigshospitalet.

i 2012 tilbragte en dele-gation bestående af nogle af Usas mest rutinerede traumekirurger fra american College of surgeons (aCs) fire dage på Rigshospitalet. et halvt år før havde traumeCen-tret udfyldt en enquete med flere hundrede spørgsmål. Under besøget blev enqueten gennemgået systematisk med yderligere spørgsmål. Delegationen gennemgik også traumeCentrets facili-teter, talte med læger fra Rigshospitalets specialer, vurderede do-kumentation og gennemgik patientforløb. endelig observerede teamet en traumemodtagelse og der blev det vurderet, om Rigs-hospitalet har et relevant optageområde for at sikre et tilstrække-ligt antallet af patienter til behandling, for øvelse gør mester, og det gælder også i behandlingen af svært tilskadekomne.

Rigshospitalet har nu modtaget den endelige evaluering, der slår fast, at Rigshospitalet fungerer på niveau med et amerikansk Level 1-traumecenter, hvilket er det højeste niveau.

”Det er et meget fornemt resultat,” siger Jannik Hilsted, læge-lig direktør på Rigshospitalet.

Kilde: www.rigshospitalet.dk

21 stærke smertestillende lægemidler mister tilskudDen 4. marts mistede en lang række af de stærke smer-testillende lægemidler offentligt tilskud. Hvis man er i be-handling med et af de lægemidler der mister tilskud, skal man kontakte sin læge. Hvis man ikke tidligere har været i behandling med et af de billigere lægemidler, der beholder tilskud, skal man skifte medicin til et af disse.

Har man imidlertid prøvet de billigere lægemidler, men uden effekt eller med for mange bivirkninger, skal ens læge ansøge om enkelttilskud hos sundhedsstyrelsen på ens vegne.

mange patienter kommer nu i klemme, idet det vurde-res, at et sted mellem 20.000 og 25.000 smertepatien-ter har mistet tilskud til deres medicin, som derfor skal omlægges til billigere medicin, med mindre de selv vil eller kan betale fuld pris.

ifølge FaKs, som er en forkortelse for patientforeningen Foreningen af Kroniske smertepatienter, er der ofte tale om velmedicinerede patienter, der har været år om at finde frem til netop den medicinering, der hjælper bedst uden for mange bivirkninger. mange vil formentlig blive nødt til at bede om hjælp fra en tværfaglig smerteklinik. imidlertid er ventetiden på en offentlig smerteklinik op til 140 uger.

Kilde: www.faks.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Rig

shos

pita

let.

Undersøgelse af ambulante gigtpatienter i HillerødDa hospitalerne i nordsjælland den 1. februar blev lagt sammen til nordsjællands Hospital, betød det samtidig at tilbuddet i Hillerød blev udvidet med en Reumatologisk afdeling.

afdelingen behandler og undersøger ambulante gigtpa-tienter i henholdsvis rygklinikken og i gigtambulatoriet.

i rygklinikken behandles patienter med diskusprolaps, rygmarvsforsnævring og andre rygsygdomme. i gigtam-bulatoriet behandles patienter med eksempelvis leddegigt, proriasisgigt og muskelgigt. Patienterne behandles i tvær-faglige teams der består af læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt lægesekretærer.

i løbet af 2013 bliver det også muligt for nogle reuma-tologiske patienter at blive vurderet og behandlet i det nye sundhedshus i Helsingør. Her vil der komme en fast ugentlig ambulatoriedag.

Kilde: www.nordsjaellandshospital.dk

Foto

: Met

te B

ersa

ng.

• Du får professionel behandling af læger og alkoholbehandlere

• Behandlingen er gratis – vi har ingen ventetid

• Mulighed for anonymitet

• Vi har 50 års erfaring med alkoholbehandling

Er alkohol problemet? Så har Lænke-ambulatorierne løsningen

Lænke-ambulatorierne i DanmarkFind dit lokale ambulatorium på laenken.dk eller ring på tlf. 39 455 555

10

Lange ventetider giver privat skadestue vind i sejleneBefolkningen er ved flere lejligheder blevet stillet kortere vente-tider i udsigt på skadestuerne; men det kan fortsat vare mange

timer at få behandlet fx et brækket håndled. Derfor får flere og flere øjnene op for nye pri-vate alternativer.

Betal 1.100 kroner – og spring køen over på de offentlige sygehuse. sådan lyder tilbuddet fra aleris-Hamlet Hospitaler, der i sin ortopæ-diske skadestue i søborg lover omgående kon-sultation. en analyse fra Region Hovedstaden har fastslået, at tusinder af patienter oplever ’urimelig lang’ ventetid på regionens offentlige skadestuer. ifølge analysen, der er baseret på 6.000 patientforløb, kan det eksempelvis vare syv timer eller mere at få behandlet et brækket håndled. siden da er der gennemført effektivi-seringer, hvilket har reduceret den gennemsnit-

lige ventetid på de københavnske skadestuer. alligevel oplever man hos aleris-Hamlet, at flere og flere ikke vil risikere at vente i timevis på at få adgang til de offentlige tilbud.

”Vores nye skadestue er specialiseret i skader på bevægeap-paratet, og flere og flere får øjnene op for den. man kan uden ventetid blive tilset af en erfaren ortopædkirurg eller idrætslæge, og samtidig er der mulighed for umiddelbar skanning og dermed hurtig afklaring plus korrekt behandling,” siger Bent Wulff Jakob-sen, der er lægefaglig direktør hos aleris-Hamlet. ifølge ham er det ikke tilfældigt, at de første private skadestuer netop er åbnet i storkøbenhavn. ”mens ventetiderne mange steder i landet ofte er på maksimalt en time, ser det fortsat langt værre ud i Hoved-stadsområdet.”

men ikke kun ventetiderne på de offentlige skadestuer bliver kritiseret.

”medarbejderne er i mange tilfælde unge og urutinerede, og den ofte utilstrækkelige kapacitet er en stressfaktor for persona-let samt en væsentlig årsag til den svingende kvalitet i undersø-gelse og behandling. Vi finder det helt urimeligt, når patienter må vente i timevis på at blive tilset eller gang på gang fejldiagno-sticeres,” udtaler Lone scocozza, der er formand for Patientfor-eningen Danmark.

Kilde: www.aleris-hamlet.dk

Speciel operationsteknik giver smukkere brysterFor godt et år siden tog aalborg Universitetshospital som første behandlingssted i Danmark en ny plastikkirurgisk teknik i brug. autolog Lipotransfer er navnet på den teknik, der på en skånsom måde flytter fedt fra andre steder af kroppen til der, hvor der er brug for rekonstruktion – fx et bryst. Der er gode erfaringer med brugen af den nye teknik. Patienter slipper for smerter, ubehag ved implantater og flere indlæggelsesdage på sygehuset. Hospitalet sparer sengepladser, idet patienten kan komme hjem samme dag, behandlingen finder sted.

”Det er en milepæl i en række behandlinger, hvoraf rekon-struktion af brystet er én, udbedring af ar, fx efter strålebehand-ling, en anden. samtidig er der gevinster på bedøvelse, senge-dage, implantater og ikke mindst, at patienten oplever færre smerter og andre gener efter indgrebet,” siger ledende overlæge Kenneth Finnerup, Plastikkirurgisk afdeling, aalborg Universitets-hospital.

Det er ikke nyt at tage fedt et sted på kroppen og sætte det ind et andet sted. men til forskel fra den traditionelle metode, kan den nye teknik og apparatur sikre, at mere af fedtet kan bruges og bliver siddende, der hvor det sættes ind.

På Plastikkirurgisk afdeling har 20 patienter indtil nu haft glæde af den nye teknik. Og på sigt er det planen, at den, i det omfang, det kan lade sig gøre, skal erstatte andre mere traditio-nelle plastikkirurgiske indgreb.

”erfaringerne i det år, vi har brugt teknikken, er gode. Ud over blå mærker og ømhed i de første dage, har der ikke været bivirk-ninger. Patienterne siger, at det føles fuldstændigt naturligt – i modsætning til at få indsat et implantat. Desuden har det vist sig, at rekonstruktionerne bliver rigtigt pæne at se på,” siger Kenneth Finnerup.

Kilde: Aalborg Universitetshospital, www.aalborgsygehus.rn.dk

døgndækket telefonservice til borgere med diabetesen ny døgndækket telefonservice vil i fremtiden supplere det ambulante tilbud til patienter med diabetes på Bispebjerg Hospital og hjælpe borgere med her og nu spørgsmål.

alle, som har været indlagt til behandling for diabetes på endokrinologisk sengeafsnit i 14 på Bispebjerg Hospital, vil fremover få et visitkort med hjem, hvor der er et direkte døgnbetjent telefonnummer til en diabeteskyndig sygeplejerske.

”Det er naturligt, at der opstår spørgsmål, når man er kommet hjem efter fx en nystartet insulin behandling - det vil vi gerne imødekomme i endnu højere grad gennem denne døgnservice. Patienter kan ringe til en sygeplejerske på vores afdeling 24 timer i døgnet, fx hvis de har et højt blodsukker og er i tvivl om, hvad de skal gøre, eller hvis de har spørgsmål før en planlagt fe-

rierejse,” siger afdelingssygeplejerske Camilla Dahl og håber, at tilbuddet kan være med til at forebygge genindlæggelser.

”nogle kan formentlig udskrives tidligere, med den tryghed som denne ordning indebærer, og forhåbentlig kan det også medføre færre genindlæggelser,” siger hun.

telefonrådgivningen er også et tilbud til fagfolk på hospi-talets andre afdelinger, hvis der opstår spørgsmål omkring diabetesbehandling.

i fremtiden kan man også komme med sine diabetesproble-mer på afsnit i 14 uden forudbestilt tid. Dette tilbydes onsda-ge mellem 15 - 19. man dropper ganske enkelt bare ind. Og har man som patient tilknyttet Bispebjerg Hospital spørgsmål til sin sukkersyge, kan man ringe på tlf. 40 26 47 49.

Kilde: www.bispebjerghospital.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: B

ent

Wed

ell,

Bisp

ebje

rg H

ospi

tal.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Børn er ofte de første, der opdager, hvis en forælder har et alkoholproblem. Og de sidste til at komme over det

Familien – ikke mindst børnene er i fokus, når problemerne skal løses, og I alle skal komme videre

Et alkoholproblem er ikke nemt at tackle alene. Men der er heller ingen grund til, at du skal klare det på egen hånd. Vi har erfaringen med at sætte ikke mindst børnene i centrum og tage hånd om problemet. Vi hedder familieklub.dk

Telefon: 70 11 42 00 · www.familieklub.dk · www.alkoholchat.dk

Familieklub_momento_ann.indd 1 23/11/10 13.56

12 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

Hjertet er opbygget af to adskilte pumper, nemlig en højre hjertehalvdel, der pumper blodet gennem lungerne, og venstre hjertehalvdel, der pumper blodet gennem resten af kroppen. Hver hjertehalvdel er derudover sammensat af et forkammer, atrium, og et hjertekammer, ventriculus. Hjertets sammentrækning, hjerteslaget, betegnes systole, dets efterfølgende afslapning diastole.

Hjerteflimren kan ramme hjertet i to former, nemlig som forkammer- eller atrieflimren og som hjertekammerflimren, også kaldt ventrikelflimren.

symptomerne ved atrieflimren kan være hurtig uregelmæssig puls, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, træthedsfornem-melse, brystsmerter eller uro- og angst-følelse. Hvis man har nogle af de nævnte symptomer, er det vigtigt, at man søger læge så tidligt som muligt. atrieflimren er ganske vist som udgangspunkt en ufarlig rytmeforstyrrelse, men der er dog nogle følgevirkninger, som man forsøger at undgå.

HjerteflimrenNår hjertet pumper sker det normalt i en regelmæssig rytme, som kan være langsom eller hurtig alt efter fysisk form og aktivitetsniveau. men hvis der kommer forstyrrelse i de elektriske signaler, kan hjertet begynde at flimre, dvs. det trækker sig uregelmæssigt sammen.

Den flimrende bevægelse af forkam-rene kan medføre dannelse af klumper af størknet blod i kamrene. De små klumper kan løsrive sig og blive ført ud i kroppen, bl.a. til hjernen så man får en blodprop. Derfor overvejes det altid, om man skal i blodfortyndende behandling, hvis man har atrieflimren. Derudover kan det slide på hjertet, så pumpefunktionen bliver nedsat, hvis man går rundt med hurtig puls i længere tid, hvilket i sidste ende kan resultere i hjertesvigt. Det er derfor vigtigt at komme i behandling.

Atrieflimren sinusknuden, som også kaldes hjertets ”pacemaker”, er en lille knude af spe-cialiserede muskelceller, der udsender den elektriske impuls, som indleder hvert hjerteslag. normalt starter et hjerteslag i sinusknuden, hvorfra der udbredes en elektrisk puls over forkamrene og via aV-knuden til hjertets hovedkamre. aV-knuden er en elektrisk forbindelse mellem forkamre og hjertekamre og dens ledningsnet løber ned igennem hjerte-kamrene og videresender det elektriske signal til alle muskelcellerne i hjertekamre-ne. efterhånden som det elektriske signal forplanter sig til hele hjertekammeret, så trækker hjertekammeret sig sammen og

pumper blodet ud i kroppen.Ved atrieflimren er impulsen i

hjertets forkamre uregelmæssig. Det medfører en række hurtige sammen-

trækninger af forkamrene, hvoraf nogle ledes til selve hjertekamrene. typisk får man en uregelmæssig og oftest øget frekvens i sammentrækningen af hjerte-kamrene, som så giver en hurtig og ure-gelmæssig puls. atrieflimren medfører

derfor, at hjertet ikke pumper blodet optimalt rundt i kroppen.

Behandling af atrieflimren Der er fortsat stor usikkerhed omkring årsagerne til, at man får atrieflimren. arvelige for-hold, kan gøre sig gældende, men man ved dog også, at forhøjet blodtryk, stort alkoholforbrug, diabetes og

hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer kan medføre en øget risiko for atrieflimren og derfor vil en sund livsstil muligvis kunne mindske risikoen. Det indebærer motion og sund kost og kontrol af blodtrykket.

man vælger medicinsk behandling, hvis man ønsker at forebygge anfald af atrieflimren, eller for at regulere hyppighe-den af hjerteaktionen, det vil sige pulsen, hos patienter med kronisk atrieflimren. Behandling med medicin kan også om-fatte forsøg på at få hjerterytmen til at gå fra atrieflimren til normal sinusrytme. Desuden kan der også blive tale om behandling med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper, der er en komplikation til atrieflimren.

Hvis man har mange tilbagefald og atrieflimren bliver vedvarende, kan man få foretaget en såkaldt ablation. Det er en forholdsvis ny metode, hvor man via et kateter indsat i lysken forsøger at brænde udvalgte ledningsbundter over i hjertemusklen ved hjælp af lav-frekvente radiobølger.

VentrikelflimrenVentrikelflimren er betegnelsen for meget hurtige hjertekammersammentrækninger, der udløses fra et eller flere områder af hjertekamrene. De enkelte muskelfibre trækker sig sammen uafhængigt af hin-anden og der er ikke nogen organiseret sammentrækning af hjertekamrene. når dette sker, pumpes meget lidt eller intet blod fra hjertet. På et elektrokardiogram vises dette som en flimrende grundlinje.

Hvis ikke patienten kommer under læ-gelig behandling øjeblikkeligt, vil han eller hun enten falde om eller få hjertestop. Hvis tilstanden imidlertid behandles i tide, kan ventrikelflimren omdannes til normal rytme med en defibrillator, dvs. elektriske strømstød.

Hurtig hjerterytme kan også i nogle tilfælde kontrolleres med medicin eller med en kombination af medicin og en implanterbar defibrillator, en såkaldt iCD-enhed. Kilder: Hjerteforeningen, www.netdoktor.dk, www.sundhed.dk m.fl.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjerte-kamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de

to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at den højre og den venstre hjertehalv-del leverer blod til to forskellige kredsløb: lungekredsløbet, hvor blodet iltes, og

system-kredsløbet, dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges.

Ha’ altid en hjertestarter ved håndenEt elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

Vi samler Danmarks startere

TrygFo

nden

smba (Tryg

hed

sGru

ppen

smba), Lyn

gby H

oved

gad

e 4. 2. sal, 2

80

0 K

gs. Lyn

gby

14

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Helsevesten

Patenteret

Flot holdningEffektiv

Modvirker rygproblemer

Flere modeller

www.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

God Holdning

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og effektivt din holdning og rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Helsevestenwww.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

God Holdning

Ret dig op! Helsevesten træner hurtigt og

rygmuskulatur på gåturen, løbeturen eller mens du arbejder.

Helsevestenwww.helsevesten.dk tel. 25 70 50 72

TEMA

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvert år bliver 10.000 danskere ramt af en potentielt livsfarlig blodprop i benet, som kan rive sig løs og føres op til lungerne, hvor den sætter sig fast. ikke mindre end 90 % af alle lungeblod-propper skyldes en uopdaget blodprop i benet eller de dybe vener i bækkenet, som har revet sig løs og er blevet ført med blodet op i lungerne.

Det er en alvorlig og livstruende tilstand, som kan betyde plud-selige dødsfald. især personer, der tidligere har haft en blodprop skal være opmærksomme på symptomer, da de har en forøget risiko for at få en ny blodprop.

en enkelt tablet holder blodproppen væknu bliver det lettere at behandle blodpropperne med en enkelt tablet om dagen, idet en ny medicin ved navnet Xarelto nu er godkendt som den første nye blodfortyndende behandling af blodpropper i lungerne samt forebyggelse af tilbagevendende blodpropper i benene og blodpropper i lungerne hos voksne. medicinen har en specifik og hurtig virkning på blodets koagulati-onsproces.

tabletbehandlingen gives i fast dosering fra dag ét, hvilket gør det lettere at behandle ambulant. Dermed slipper patienterne i de fleste tilfælde helt for indlæggelse og kan typisk tage hjem igen samme dag. Patienterne undgår også de hyppige injektioner, blodprøver og kontroller, som er nødvendige med andre behand-lingsformer.

tjek dig selv – opdag blodproppen i tideFor at undgå at en blodprop i benet udvikler sig og får katastrofale følger, er det vigtigt, at man er opmærksom på symptomerne, så man hurtigt kan søge hjælp hos lægen. en blodprop i benet kan ofte forveksles med en fibersprængning eller ømhed forårsaget af et slag eller stød. mange er derfor ikke opmærksomme og kommer ikke i behandling i tide. især de danskere, der tidligere har

Kend symptomerne og opdag blodproppen i tide

Er du øm eller spændt i benene? Så bør du få det under-søgt, for det kan være tegn på en livsfarlig blodprop, som starter i benet. Hvert år rammes cirka 10.000 danskere af en blodprop i benet og risikerer dermed, at den river sig løs og føres med blodet op til lungerne. En blodprop i lungen er en alvorlig og livstruende tilstand, som kan give skader på lunger og hjerte og i værste fald føre til pludselig død.

haft en blodprop, skal være opmærksomme på symptomer, da de har en større risiko for at blive ramt af en blodprop igen.

Halvdelen med blodprop i benene har det også i lungerneBlodpropper i lungerne er en total eller delvis aflukning af en lun-gearterie pga. en blodprop og er en potentielt livstruende tilstand, idet sygdommen har en dødelighed, der nærmer sig 20 % over en periode på tre måneder. 90 % af alle blodpropper i lungerne skyldes blodpropper fra de dybe vener i benene eller bækkenet, som river sig løs og føres med blodet op i lungerne. Lungeemboli, dvs. blodprop i lungerne, kan påvises hos omkring halvdelen af de patienter, der indlægges med symptomgivende blodpropper i benene. trods det, oplever kun 5 % af patienterne symptomer. Blodpropper i lungerne forekommer især hos patienter med underliggende tilstande, der disponerer til blodpropper i benene såsom nyopererede patienter, cancerpatienter, sengeliggende patienter og gravide, men hos ca. 40 % opstår sygdommen dog tilsyneladende spontant.

Symptomer på en blodprop i benet• spændthed og smerter i benet.• Rødme og hævelse i det ene ben.• Øget smerte i læggen, når foden bøjes opad.• Feber.• en blodprop i benet kan dog være helt uden eller med meget få

symptomer.

Symptomer på en blodprop i lungen• Pludselig åndenød.• Hurtig vejrtrækning.• smerter i brystkassen, som kan føles som hjertesmerter.• Hurtig puls.• angst.• i nogle tilfælde udvikler tilstanden sig meget hurtigt, altså inden

for få minutter eller op til flere timer.

Sådan forebygges blodpropper• stop med at ryge.• Dyrk hyppig motion.• Undgå overvægt.• Lav venepumpe gymnastik, dvs. at bruge benmuskulaturen.• Undgå dehydrering under lange rejser og ved stillesiddende

arbejde.• er du kvinde over 35 år, så overvej en anden form for præ-

vention end p-piller.• Har du tidligere haft en blodprop i benet, eller er du i

risikogruppen, så er det en god idé at bruge elastiske støtte-strømper.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Hvert år rammes cirka 10.000 danskere af en blodprop i benet og risikerer dermed, at den river sig løs og føres med blodet op til lungerne, hvilket er en alvorlig og livstruende tilstand.

Arv og gaver forlænger livet

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H A V N K

P O S T @ H J E R T E F O R E N I N G E N . D K . T E L 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver,

kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær

Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Fra hjertet

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte-foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte-forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gen-nem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.

16

Træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.DampCigaretter er ikke omfattet af rygeloven.

Ring 40602010

Skift til dampcigaretter

NyCigarets dampcigaretter også kaldet e-cigaretter er de mest populære på internettet.Læs over 300 kunders udtalelser på www.trustpilot.dk/

review/nycigaret.dk eller skan venstre QR kodeSe Dampcigaret demovideo på NyCigaret.dk eller

skan højre QR kode med din smartphone.VIL DU SMAGE FØR DU KØBER RING 40 60 20 10.

NyCigaret.dk v/ Ide Fabrikken Bistrupvej 135. Birkerød. 3460 Mail H@ppy.dkHvis du ikke har en QR skanner på din smartphone, download appen i app storen.

TEMA

•af mikkel Dybtved-ntarampa andersen redaktion@raskmagasinet.dk

når hovedpulsåren sprænger, er døden uundgåelig, hvis man ikke bliver behandlet. med akut behandling ligger dødeligheden på 30-40 procent. en udposning skal være mindst fem til fem en halv centimeter lang, før lægerne opererer, da operationen er forbundet med en stor risiko. Ved en normal planlagt opera-tion ligger dødeligheden på tre til fire procent.

”Ved en akut operation bløder patienten mellem tre og ti liter,” forklarer overlæge Cengiz akgül fra Karkirurgisk afsnit på Odense Universitetshospital.

en ny metode gør det muligt at operere endnu mere skån-somt, og Odense Universitetshospital er det eneste sted i Dan-mark, hvor de også bruger metoden på patienter, hvor hoved-pulsåren er tæt på at sprænge eller allerede er sprængt.

Fagpersonalet kalder en sprunget udposning på hovedpuls-åren for en rumperet aortaaneurisme.

når hovedpulsåren sprænger, holder bindevæv og muskler i første omgang patienten nogenlunde stabil:

”men man ved aldrig, hvornår disse væv giver efter,” siger Jørgen

Fisker, der er anæstesioverlæge på Odense Universitetsho-spital og uddyber, at der kan gå alt fra to minutter til to dage, hvorefter døden kun er få hjerteslag væk.

Skånsom behandlingDen nye operationsmetode hedder endovaskulær aneurismere-paration og bliver i dag tilbudt på skejby Universitetshospital, Rigshospitalet og på Odense Universitetshospital til patienter, hvis hovedpulsåren endnu ikke er sprængt:

”Vi kan tilbyde den skånsomme metode til omkring halvdelen af patienterne,” siger overlæge stevo Duvnjak og forklarer, at det er forskelle i patienternes anatomi, der afgør, om de kan få den eller ej.

Det er dog kun i Odense, at lægerne nu også er begyndt at operere patienter, der kommer ind akut med en sprængt hovedpulsåre:

”Vi har valgt at have et særligt operationsteam standby, så vi kan klare disse svære operationer på alle tidspunkter af døg-

Ny skånsom metode til operation af udposninger på hovedpulsårenEn ny type operation på Odense Universitetshospital gør, at der kan spares mange liter blod, hver gang en patient med udposninger på hovedpulsåren eller bristet hovedpulsåre skal under kniven og have foretaget en såkaldt endovaskulær aneurismeoperation. Og patienterne kommer meget hurtigt på højkant igen.

Aneurisme

en aneurisme er en lokaliseret udvidelse af en pulsåre, hvor udvidelsen udgør mere end 50 % af pulsårens oprindelige diameter. aneurismesygdommen rammer oftest hovedpuls-åren (aorta) i brysthulen og i bughulen samt hjerneblodkar-rene. et aneurisme kan enten pose sig sækformet ud eller være mere langstrakt, tenformet udbredt.

aortaaneurismer findes navnlig i bughulen og skyldes næ-sten altid åreforkalkning i forbindelse med blodtryksforhø-jelse og optræder mest hos mænd over 60 år. Den hyppig-ste komplikation til aortaaneurisme er bristning, hvorved der kan opstå smerter og voldsom blødning i fx brysthule eller bughule; denne kan føre til kredsløbschok, bevidstløshed og evt. død, hvis der ikke gribes hurtigt ind med operation.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Foto

: Mik

kel D

ybtv

ed-N

tara

mpa

And

erse

n, D

onor

Nyt

.

Et typisk ledende operationshold ved en endovaskulær aneu-rismereparation. Overlægerne fra venstre er karkirurg Cengiz Akgül, anæstesiolog Jørgen Fisker og interventionsradiolog Stevo Duvnjak.

17

COAGUCHEK and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. ©2013 RocheRoche Diagnostics A/S, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf. 36 39 99 52. www.roche.dk

“Jeg kender min værdi”

Er du i behandling med blodfortyn­dende medicin og ønsker du at have medansvar for din egen behandling?Er du en ud af de mange, der får tilbudt INR-måling regelmæssigt – enten hos egen læge eller på et laboratorium – så har du måske muligheden for at få indflydelse på din behandling. Kunne du tænke dig at være en aktiv del af din egen behandling, så er selv-styret AK-behandling noget for dig. Selvstyret AK-behandling betyder at du på et udvalgt hospital får udleveret det nødvendige udstyr og får den nødvendige oplæring til, at du selv kan måle din INR-værdi og i langt de fleste tilfælde også selv kan foretage de eventuelt nødvendige medicinjusteringer. Der er i øjeblikket 9 forskellige steder i Danmark, hvor du kan komme i selvstyret AK-behandling. Kontaktoplysninger finder du på www.coaguchek.dk

TEMA

net,” uddyber Cengiz akgül. Operations-holdet består af karkirurger, røntgenlæger og anæstesilæger, der benytter sig af en særlig operationsstue, hvor lægerne kan udføre den mindre omfattende operation, men samtidig – om nødvendigt – skifte over til den normale operation, hvor patienten bliver åbnet med et stort snit lige under brystbenet.

”selv om behandlingen foregår under lokalbedøvelse, overvåger anæstesiteamet patienten med det mest moderne udstyr, så der hurtigt kan gribes ind, hvis der sker en forværring af patientens tilstand,” forklarer Jørgen Fisker.

Kun to små sniti al sin enkelthed går den endovaskulære aneurismereparation

ud på, at lægerne lægger et snit i hver lyske. gennem de to snit fører lægerne en kunstig blodåre bestående af et metalnet med påsat hinde op gennem blodårerne til det sted, hvor udposningen sidder. Placerin-gen af værktøjerne og blodårernes beskaf-fenhed kan løbende ses på en stor skærm på operationsstuen. når protesen er på plads, udvides den, så udposningen og den eventuelle bristning lappes sammen indefra. På den måde undgår lægerne at åbne maven, og patienterne bløder betyde-ligt mindre. samtidig kan operationen udføres under lokalbedø-velse, så patienten er vågen gennem hele processen.

endelig, når protesen er placeret, kan lægerne samle deres redskaber sammen og lappe de små sår i patientens lyske.

Mange får tilbuddetPå Odense Universitetshospital udførte lægerne 80 planlagte endovaskulære aneurismereparationer i 2012. Hertil kommer

1: Der åbnes i lyskerne, hvor værktøjerne føres ind i blodårerne.2: Værktøjerne føres op til udposningen.3: Den kunstige blodåre foldes ud og sættes fast. Dermed aftager presset på

udposningen, og risikoen for, at den sprænger, reduceres.

Illus

trat

ion:

Kje

rsti

Hje

lmen

.

1 2 3

18 TEMA

godt 100 normale operationer af perso-ner med udposninger på hovedpulsåren. akutte patienter fra hele landet kan få operationen i Odense, og det kan være en fordel, da den endovaskulære aneuris-mereparation er så skånsom. eksempelvis er det svært at bruge den traditionelle metode ved svært lungesyge patienter, personer med meget arvæv i maven samt dem, der ikke kan tåle en fuld bedøvelse.

Det eneste krav er, at alle patienter skal have en Ct-skanning med kontrast, så specialisterne i Odense kan vurdere, om operationen kan klares med den nye eller gamle metode. Disse billeder kan akut sendes elektronisk, så operationsteamet i Odense bedst muligt kan planlægge den optimale operation for den enkelte patient.

Store besparelserFordelene ved den nye operationsteknik er mange, for udover en massiv besparel-se på blodet kommer patienterne meget hurtigt på højkant igen:

”emmy, en 80-årig patient, som vi opererede natten til den 22. december, kom hjem allerede den 23. december,” siger Cengiz akgül. normalt er patienter, der er opereret på traditionel vis, indlagt på sygehuset i 10-20 dage, og i tilgift kommer et langt forløb med mange risici for komplikationer, som det store sår på maven kan give.

endvidere klares den endovaskulære aneurismereparation under lokalbedø-velse, og derfor kan patienten hurtigt komme videre fra operationsstuen til en normal sengeafdeling, mens den store operation koster en tur forbi intensivaf-delingen, hvor patienten skal blive, indtil vedkommende er stabil nok til at komme på en normal afdeling.

”men det er i særdeleshed en fordel for patienterne, da de meget hurtigt kan komme tilbage til en normal hverdag,” forklarer Cengiz akgül, der også glæder sig til at finde ud af, hvor meget blod der reelt bliver sparet ved de nye operationer. Dette er dog en statistik, som først kan være klar om et års tid.

Artiklen bringes med venlig tilladelse fra Donor Nyt, som udgives af Bloddono-rerne i Danmark, www.bloddonor.dk

Den kunstige blodåre er lidt længere end en kuglepen, og benenes længde varierer alt efter patienten, den skal bruges til. Odense Universitetshospital har et lager med forskellige modeller, så selv akut-patienter kan få en protese, der sidder perfekt.

Foto

: Mik

kel D

ybtv

ed-N

tara

mpa

And

erse

n, D

onor

Nyt

.

75-årige Lissy Holtegaard har været plaget af vejrtræknings-problemer samt astmatiske og allergiske reaktioner, lige så længe hun kan huske. Samtidig har hun ofte været ramt af in-fl uenza og forkølelser. Særlig efter at være fl yttet til en ny bo-lig med dårligt indeklima oplevede hun tiltagende astmatiske reaktioner og blev hyppigere syg. Nordsjællænderen afskrev hurtigt enhver forventning om, at der kunne gøres noget for at afhjælpe generne.– En dag læste jeg dog en ugebladsartikel, der fi k mig til at spærre øjnene op. Teksten handlede om, hvordan man med en danskproduceret luftrenser kan afhjælpe vejrtrækningsproble-mer samt astmatiske og allergiske reaktioner, og fl ere fortalte i artiklen om, hvordan de var blevet symptomfri efter at have an-skaff et sig produktet. Det lød næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre ringede jeg straks til forhandleren AIR-TECH, beretter pensionisten, der efterfølgende valgte at an-skaff e sig en luftrenser af den type, som var nævnt i artiklen. Den hedder Jimco MAC 500, er på størrelse med en skotøjsæske og koster godt 3.500 kr. ekskl. moms.

Luftvejsproblemer næsten forsvundetDet viste sig hurtigt, at luftrenseren gjorde en forskel. – Siden jeg købte min luftrenser, har jeg fået det markant bedre. Birke-pollenallergien, der plejede at ødelægge hele forårsmåneder for mig, forsvandt næsten helt. Min luftrenser kører i døgndrift, når der er mange pollen i luften, eller når der er optakt til sygdom. Luftvejsproblemerne er nærmest væk, og det samme gælder re-aktioner i form af kløe, udslæt og snotnæse. Øjnene løber heller ikke længere i vand, forklarer Lissy Holtegaard.Nordsjællænderen oplevede en markant forværring, da hun un-der en ferie måtte undvære sin luftrenser. – Jeg blev ramt af in-fl uenza og fi k det rigtig skidt. Da jeg kan mærke kolossal forskel i min livskvalitet med luftrenseren kørende, vil jeg fremover altid medbringe den på ferier, siger hun.

Bakterier og mikroorganismer dræbesHos AIR-TECH, hvor Lissy Hol-tegaard købte sin luftrenser, forklarer direktør Kirsten Lar-sen, at produktet ved hjælp af ultraviolet lys forbrænder bak-terier og svamp i luften.– Lissy har fået det bedre, fordi hendes luftrenser eliminerer bl.a. skimmel og pollen. Når mikroorganismer dræbes, forebygger man også vejrtrækningsproblemer. Det er særlig væsentligt i ef-teråret og om vinteren, hvor man opholder sig mindre i den friske luft og dermed er mere udsat, siger hun. Direktøren fortæller, at luftrenserens såkaldte UV-C-teknologi er patenteret af Rudkø-bing-virksomheden Jimco A/S, har modtaget EU’s miljøpris og anvendes bredt i både ind- og udland.– Jimco MAC 500 har mange anvendelsesmuligheder. Ud over at skabe et bedre indeklima fj erner produktet lugtgener og for-længer især økologiske fødevarers holdbarhed. Det kan alt sam-men lade sig gøre, fordi luftrenseren reducerer koncentrationen af bakterier og svamp ved at dræbe over 99,9 % af mikroorga-nismerne i den luft, der passerer igennem, lyder det fra Kirsten Larsen. Hun oplyser, at MAC 500 også benyttes af private til at fj erne lugtgener fra bl.a. cigaretrøg, mados og brændeovne samt i sommerhuse, campingvogne og kældre. Desuden anven-des den professionelt i fx supermarkeder, storkøkkener og linn-eddepoter samt på sygehuse og plejehjem.Ifølge danske og udenlandske laboratorietests modvirker luft-renseren også infektioner og smitteoverførende vira. – Ud over at undgå luftvejsproblemer og allergi er jeg generelt mindre syg i dag end tidligere. Luftsterilisation giver uden tvivl et sundere og raskere liv, og jeg tilskriver luftrenseren æren for, at jeg har fået det meget bedre, slutter Lissy Holtegaard.Læs mere om luftrenseren Jimco MAC 500 på www.air-tech.dk

Fakta om luftrenseren Jimco MAC 500• Afhjælper vejrtrækningsproblemer og hoste, samt øvrige reaktioner forårsaget af allergi, astma og KOL• Reducerer lugtgener fra bl.a. rygning, brændeovne, fugt, inkontinens, madlavning og manglende udluftning• Skaber et bedre indeklima og forebygger smitte

AIR-TECH › TLF. 7553 9933 › AIR-TECH@AIR-TECH.DK › WWW.AIR-TECH.DK

Lissy Holtegaard

Luftrenser befriede Lissy fra allergienLissy Holtegaard fra Humlebæk døjede igennem en længere årrække med vejrtrækningsproblemer på grund af pollenallergi. Hun forventede at skulle leve med symptomerne for altid - indtil en luftrenser ændrede hendes liv.

Ring til Kirstenpå telefon 4051 9933

og hør nærmere !• Tilsluttes stikkontakt

20 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Huden er livsvigtig for mennesket og har flere forskellige funk-tioner. Populært kan man sige, at den virker som naturens egen beskyttelsesdragt, der forsvarer os mod påvirkninger. Og der er mange eksempler.

Det er for eksempel celler i huden, der sørger for, at snavs og bakterier ikke trænger ind i kroppen. Det er også huden, der forhindrer, at man bliver våd indvendig, når det regner. Huden er nemlig vandtæt. Huden spiller samtidig en vigtig rolle, når kroppens temperatur skal skrues op eller ned. Det er fordi hu-den kan udskille sved. sved bliver hurtigt kold, når den ligger på huden. På den måde bliver kroppen kølet af.

Hvis huden ødelægges for eksempel ved en tredjegradsfor-brænding, kommer man i livsfare. Hele huden er følsom, og

Når huden reagerer eller bliver sygHuden er vores største organ og har som overordnet opgave at beskytte kroppen samt at bevare dens fugtig-hed og varme. Den indeholder derfor blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen, ligesom den indeholder nervetråde, som kan registrere stimuli, for eksempel tryk, varme, kulde og smerte. men huden kan også reagere på for eksempel stoffer i miljøet, fødevarer eller be-klædning og give allergiske reaktioner. ligesom man kan blive ramt af mere alvorlige sygdomme i huden.

nogle steder er der samlet mange nerver, der gør huden ekstra følsom. På fingerspidserne er der eksempelvis mange nerver. Det gør fingerspidserne så følsomme, at vi kan mærke så bit-tesmå ting som for eksempel et sandkorn på et bord.

Hudens størrelse er lig med dens betydning. Den er nemlig vores største organ og vejer cirka tre kilo og har et areal på mellem 1,8 og 2 kvadratmeter hos et gennemsnitligt voksent menneske.

tre lag hudHuden består af tre lag, nemlig overhud, læderhud og un-derhud. Overhuden, som også kaldes epidermis, er cirka en millimeter tyk og består af et hornlag og hudceller. De almin-delige hudceller, keratinocytter, udgør hovedparten af cellerne i overhuden. en lille del af cellerne i overhuden er farveceller, pigmentceller eller melanocytter, der danner farvestoffet mela-nin. melanin er en vigtig del af vores beskyttelse mod sollysets skadelige stråler.

Læderhuden, dermis, består af bindevæv, som giver huden sin styrke. Bindevævet udgøres af celler og fibre, og desuden er der nerver, hårsække med talgkirtler, svedkirtler, talrige blodkar og lymfekar i læderhuden.

Underhuden, subcutis, består først og fremmest af fedtvæv, der virker som et varmeisolerende lag og er kroppens energila-ger.

menneskets hud beklæder hele kroppens overflade som en beskyttelse. Og beskyttelse bliver der stadig mere brug for i en tid, hvor flere og flere mennesker i stigende grad oplever, at huden kan reagere på for eksempel stoffer i miljøet, fødevarer eller beklædning og give allergiske reaktioner. Dertil kommer, at man kan blive ramt af alvorlig sygdom i huden.

Hudkræft skyldes oftest ultraviolet strålingBlandt sygdomme, der kan ramme huden, står hudkræft højt på listen. Om hudkræft siger Kræftens Bekæmpelse blandt andet:

almindelig hudkræft opstår i huden i form af basalcellekræft eller pladecellekræft og kan heldigvis næsten altid helbredes.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Årsagen til psoriasis ligger sandsynligvis i fejlkodede gener, dvs. sygdommen er i høj grad arvelig. Mange har dog anlæg for pso-riasis, uden at den nogensinde kommer til udbrud, Om psoriasis bryder ud, hænger sammen med immunforsvaret og overbe-lastning af kroppen, fx hård slid af huden, infektioner, alkohol, særlige typer medicin eller psykisk overbelastning som følge af stress, skilsmisse, dødsfald osv.

Kontakteksem

Omkring hver 10. voksne dansker har håndeksem, også kaldet kontakteksem. i mange tilfælde opstår håndeksemet før 20 års alderen, og kvinder får hyp-pigere håndeksem end mænd. Kontakteksem kan være arbejdsbetinget. Der anmeldes ca. 2.000 tilfælde om året til arbejdsskadestyrelsen, som anerkender 2/3 af dem.

Kontakteksem ses oftest på hænderne og går derfor også under navnet håndeksem. men i princippet kan kontakteksem forekomme overalt på kroppen, hvor man er i kontakt med noget, man ikke kan tåle. Det kan være alt lige fra halssmykker, øreringe, øreringe, mobiltelefo-ner, urremme, sko, ridehjelme osv.

Kilde: Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Namnlöst-3 1 2012-11-09 10:53:03

22 TEMA

Heldigvis, fordi almindelig hudkræft er en hyppig kræftform i Danmark, og hyppigheden er fortsat stigende. i Danmark får således cirka 10.600 personer om året basalcellekræft og cirka 1.300 pladecellekræft.

Den hyppigste årsag til almindelig hudkræft er ultraviolet stråling fra solen og fra solarier. Ultraviolet stråling kan også medføre udvikling af skællende røde pletter på huden, også kaldet solkeratoser og aktiniske keratoser, som kan udvikle sig til hudkræft. Her er det vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft, malignt melanom, der er en helt anden og mere alvorlig kræfttype.

PsoriasisPsoriasis er en af de mest almindelige hudsygdomme, og ram-mer to til tre procent af befolkningen. Den ses lige hyppigt hos mænd og kvinder, og opstår normalt i 10-30 års alderen, men kan også forekomme både tidligere og senere. Psoriasis ledsa-ges hos cirka ti procent af en særlig form for gigt, psoriasis-gigt. Ved svær psoriasis er forekomsten af gigt cirka 30 procent.

Det skriver netdoktor og uddyber at psoriasis er en arvelig, kronisk hudsygdom, men at man kan have lange perioder uden udbrud. selve navnet psoriasis kommer af det græske ord for kløe og psoriasis er da også præget af røde, fortykkede områder på huden, der er dækket af glinsende skæl. De ramte hudområder findes særligt ofte i hårbunden, på albuer og knæ samt den nedre del af ryggen.

Allergi kan manifestere sig som eksem overalt på kroppeneksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Hudforandringerne omfatter rødme, blæredannelse, afskalning, hævelser og revner. eksem er en hyppigt forekom-mende sygdom. i løbet af et år rammes mere end ti procent af alle danskere af eksem alene på hænderne, og cirka 15 procent af alle børn og unge har atopisk eksem dvs. børneeksem eller astmaeksem i lettere eller sværere grad. eksem kan være forår-saget af såvel endogene dvs. indefra-kommende faktorer eller udefra-kommende kommende påvirkninger, som også kaldes eksogene faktorer.

allergiske sygdomme skyldes, at immunforsvaret reagerer over for bestemte stoffer i omgivelserne med en abnorm og ændret reaktion. Det fremkalder akutte og kroniske sygdomme, oftest i huden, men også næsen eller lungerne rammes.

i huden viser allergi sig som nældefeber, eksem eller andre hud-reaktioner, fx på grund af lægemidler. Reaktionerne kan komme både ved ydre påvirkninger af huden eller indefra.

Ved nældefeber er det mastcellerne i huden, der frigiver deres histamin. så kommer der rødme, kløe og hævelse.

Ved allergisk kontakt-eksem er det hvide blodlegemer (t-lym-focytter), der starter en betændelses-reaktion ved kontakt med et allergen. Det kan ske, når den yderste barriere er mere eller mindre nedbrudt af rengøringsmidler eller andre kemikalier. så trænger stoffer, der irriterer, og allergener nemmere igennem. Betændelses-reaktionen giver celleskader, der på huden ses som rødme og blærer, senere afskalning, sprækker, fortykkelse mv.

Senil kløe

Hos ældre og gamle mennesker kan kløe skyldes hudens generelle tilstand. med alderen bliver den både tyndere (atrofisk) og mere tør. tørheden skyldes dels mangel på fugt (manglende væskeindtag), dels et nedsat indhold af hudfedt (nedsat talgproduktion).

Behandlingen af kløe retter sig efter årsagen, som søges opklaret og behandlet. Kløe, der skyldes histaminfrigø-relse i huden (urticaria) behandles med antihistaminer.

Kilde: Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Hos ældre og gamle mennesker kan kløe skyldes hudens generelle tilstand. Med alderen bliver den både tyndere og mere tør. Tørhe-den skyldes dels mangel på fugt, evt. på grund af manglende væskeindtag, dels et nedsat indhold af hudfedt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

PHARMA COSMETICS DANMARK APS - KÆRBYVÆNGET 4 - 5466 ASPERUP - TLF. 26 13 60 68

CREMERMED AKTIV VITAMIN B12uden parabener og andre hormonforstyrrende stoffer

SE PRISER OG FORHANDLER PÅ :

WWW.VITACREME.DK

Hvad er vitamin B12? Vitamin B12 er også kendt som cyanocobalamin eller cobalamin som er nødvendig for produktionen af røde blodceller og nervernes nydannelse.

Med sin dybe indtrængen formår Vitacreme B12 at hjælpe, regenerere, give næring og blødgøre dit hudvæv.

Vitacreme B12 er resultatet af mere end 15 års farmakologiske og kliniske forsøg, der nyder godt af referencer og anbefalinger fra kendte og neutrale eksperter på europæisk plan. Vitacreme B12 afprøves og kontrolleres løbende af det schweiziske Vitamin Institut i Lausanne.

Endnu et schweizisk produkt, som er på forkant med kosmetisk teknologi.

Effektivt mod bl.a. :

• Kløeihuden• Eksem• Astmaeksem• Børneeksem• Psoriasis• Solskoldning• Rynkerogfinelinjer• Megetsarthudm.m.

24

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58

Stoppet næSe? BihuleBetændelSe?

pollenallergi?Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Salt og kropstempereret vand

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder

• Miljøvenligt plastprodukt (PEHD)

• Vejl. pris 70 kr.

Skyl næsen og tør efter

TEMA

Vestlig livsstil måske årsag til at flere får børneeksemDer findes flere former for eksem, men børneeksem, i fagsprog kaldet Prurigo Besnier eller Atopisk eksem er særligt hyp-pigt forekommende og samtidigt i kraftig stigning. Den starter allerede uger eller måneder efter fødslen. Der er tale om en overreaktion i huden, som er karakteriseret ved en kløende betændelsesagtig tilstand. Den egentlige årsag kendes ikke, men der er en sikker arvelighed forbundet med ekse-met. Det viser sig oftest i familier, hvor der i forvejen er eksem, astma og allergi, men kan også ses hos børn, hvor det ikke drejer sig om allergi.

eksemet skyldes sjældent – som mange fejlagtigt stadig tror – forkerte fødemid-ler. Både arv og miljø spiller en rolle for, at nogle udvikler børneeksem. De fleste af disse børn har forældre eller søskende, der har eller har haft høfeber, astma eller børneeksem. Hvis kun den ene forælder har eller har haft astma, høfeber eller børneeksem, er risikoen for, at barnet får børneeksem cirka 26 %. Hvis begge forældre har eller har haft astma, høfeber eller børneeksem, er risikoen for, at deres barn får børneeksem cirka 40 %.

Da de arvelige faktorer ikke har ændret sig væsentligt i den danske befolkning, mener forskerne nu, at miljøet er medvirken-de til den store stigning. endnu har forskerne dog ikke kend-skab til alle de faktorer i vores omgivelser, der har betydning for udviklingen af børneeksem. men der er en tendens til, at flere børn udvikler børneeksem i lande med vestlig livsstil. Det kan være tilsyneladende uskyldige ting i et dansk barns omgivelser som uld og kunststoffer, parfumerede vaskemidler, skyllemidler og sæbe, dyrehår og fjer, husstøvmider og høj rumtemperatur, der forårsager børneeksem.

Huden reparerer sig selvHuden bliver livet igennem skadet lidt eller meget af eksem, psoriasis og sår, men i alle tilfælde sker der en sårheling af hu-den. Det er en mekanisme, som er indbygget i ethvert individ og foregår automatisk, i hvert fald i den raske hud, uanset sårets størrelse.

sårhelingen gennemløber forskellige faser, således at den ene fase skal være færdig, før den næste fase går i gang.

Først sker en såkaldt blodclotting eller fibrin formation ved hjælp af trombocytter, som også kaldes blodplader. trombocyt-terne er de mindste celler i blodet – der er omkring 300.000 blodplader pr. mm3 blod – og de dannes i knoglemarven. Blodpladerne er en slags lappegrej, og de aktiveres, hvis der går hul på et blodkar, så de klæber sig sammen og lukker defekten. i størkningsprocessen indgår også stoffet firbin, som sammen med blodpladerne lukker hullet i blodkarvæggen.

samtidigt med dette sker en frigivelse af kemiske stoffer, der stimulerer en heling. Celletyper, der hedder ”storspiserne” (ma-krofagerne), bliver brugt til at rydde op i såret. De fjerner frem-medlegemer, dødt væv og bakterier, mens en anden celletype, der danner fibre (fibroblaster), vokser ind i såret. De begynder at danne et proteinstof, der hedder kollagen. Det kræver en god blodforsyning i området.

når huden har været skadet, kan der dannes arardannelse er en naturlig del af helingsprocessen og forekom-mer, når huden reparerer skader, som kan være forårsaget af en ulykke, et kirurgisk indgreb eller en sygdom. Ved større hudskader tager det længere tid for huden at hele, og risikoen for et synligt ar er større. Huden bliver nemlig ikke altid som før. ardannelsen påvirkes nemlig af alder, placering og visse genetiske faktorer, ligesom yngre hud kan overreagere ved heling og danne større og tykkere ar. et ar kan være rødt og tykt i starten og så blive blegere efterhånden. De nydannede kollagenfibre i huden ændrer ikke blot det visuelle udseende, idet visse hudområder kan også få begrænset funktionalitet, så der fx ikke mere er hårvækst eller svedkirtler og begrænset bevægelighed, idet arvæv kan være mere stramt, end huden var før.

synlige og skæmmende arvæv kan i dag med held behand-les med laser, så resultatet bliver pænt og laserbehandling anvendes også til at reparere huden, så uønskede furer, rynker, fregner, solskader, modermærker og ar fjernes eller reduceres.

Ardannelse er en naturlig del af helingsprocessen og forekommer, når huden reparerer skader, som kan være forårsaget af en ulykke, et kirurgisk indgreb eller en sygdom. Ved større hudskader tager det længere tid for huden at hele, og risikoen for et synligt ar er større.

ScarS & StripeSreparationscreme til ar og strækmærker

ScarS & StripeS arbejder nede i huden med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

cremen masseres ind i huden enten forebyggende eller direkte på og omkring problemområderne - både morgen og aften.

beaute-pacifique.com

Dansk hudpleje i verdensklasse - fordi vi reparerer huden!

Bekæmper

strækmærker og ar

Gør huden mere strækbar

Anti-Age til problemhud

Reducerer rødme og gør

huden robust

100 ml kr.

539,-

VITAMIN-A ØJENCREMEØjencreme med anti-age effekt

CRÈME MÉTAMORPHIQUE ØJENCREME

Øjencreme med anti-age Vitamin A effekt. Mindsker mørke rande og forebygger aldersforandringer.Gør tynd og transparent hud tykkere og mindre gennemsigtig.

15 ml. pumpe eller krukke Kr. 235,-

NU OGSÅ PÅ PUMPE -FLASKE

øjencremeNye_210x297.indd 1 14/03/13 08.14

26 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

mennesker er skabt med et stort antal svedkirtler for effektivt at kunne komme af med kroppens overskudsvarme. Disse kirtler kaldes for ekkrine kirtler. De ekkrine kirtler producerer også sved i håndflader og fodsåler, så man kan opnå et godt greb, når man fx skal gribe fat i noget. De fleste kender formentlig til, at det kan være en hjælp at fugte fingrene eventuelt med spyt for at kunne bladre i en avis eller for at kunne få godt fat i et tov.

mennesker, som har svært ved at sve-de, kan dels få hedeslag, hvilket i sig selv er belastende for den enkelte, og dels kan de have en dårlig gribefunktion. Det er således vigtigt at svede fra hænder og fødder for at få et godt greb.

svedkirtlerne på kroppen styres hovedsageligt af hypothalamus eller hypofysen, der virker som en termo-stat og regulerer kropstemperaturen.

at det ligefrem kan dryppe. Det kan være voldsomt belastende og betyde store begrænsninger. For hyperhidrosis kan resultere i et socialt handicap, så man ikke kan ikke give hånd, når man møder andre mennesker, at man undgår sociale situationer med andre, at man ikke kan arbejde eller omgås andre, hvor fysisk kontakt indgår, at man ikke arbejde med fx papirer, computere, instrumenter og mange andre gen-stande, at man ikke holde ordentligt fast på redskaber og at man ikke kan gå ordentligt, hvis man sveder under fød-derne, da fødderne glider i skoene. Og når man sveder over hele kroppen, kan det betyde, at man er nødt til at skifte tøj flere gange om dagen.

men ikke nok med, at det er et socialt handicap - hyperhidrosis kan også betyde, at skoene opløses af sveden, at tøjet misfarves og smuldrer, fx under armene, og at huden opløses og revner og giver derved grobund for bakterier og svamp, ligesom snavs og stoffer fra overfladen på ting, man rører ved, kan klæbe sig fast på hudoverfladen og give eksem.

Årsagen til hyperhidrosis er først og fremmest arveligt betingetCarl swartling, der er ph.d. og special-læge i hudsygdomme, er medicinsk ansvarlig for svedklinikken på amager og han forklarer, at hyperhidrosis først

Når man sveder så meget, at det bliver et konstant problemAlle mennesker sveder og det er helt naturligt. Sved bruges af kroppen til at opretholde en stabil temperatur, idet fordampningen af sved fra hudens overflade har en afkølende virkning. Nogle mennesker er imidlertid pla-get i invaliderende og udtalt grad af sved, også kaldt hyperhidrosis. Det er en oftest arvelig og stærkt belasten-de sygdom, som rammer op til flere procent af befolkningen. men der er rigtigt gode muligheder for få hjælp og effektiv behandling, hvilket imidlertid – og desværre for patienterne – ikke er særlig kendt.

svedkirtlerne i håndflader og fodsåler styres derimod primært af det såkaldte sympatiske nervesystem, som regulerer stress og derfor også kaldes for ”fight or flight”-systemet.

nogle mennesker sveder imidlertid rigtig meget. tilstanden kan være så alvorlig, at det er vanskeligt at varetage et arbejde og færdes socialt. Dermed bliver det et belastende og begræn-sende handicap.

i modsætning til, hvad mange tror, så har patienter med hyperhidrosis ikke flere eller større svedkirtler end andre mennesker, men de reagerer med flere nervesignaler til svedkirtlerne sammen-lignet med kontrolpersoner på stimuli som smerte, varme, ophidselse, tv-kig-ning, telefonsamtale osv.

Patienterne bliver ikke taget alvorligtsvedproblemer kan hidrøre fra ét sted på kroppen fx fra hovedet, armhulerne eller flere steder, som fx både armhuler, hænder og/eller fødder i en sådan grad,

Svedsved, som også kaldes per-spiration eller transpiration, er produktionen og fordampningen af en væske, der hovedsagelig består af natriumklorid - eller i almindelig tale salt - og urinstof i en opløsning, der bliver udsondret af hudens svedkirtler hos pattedyr som mennesker, aber og heste. sved indeholder også lugtstof-ferne 2-metylfenol (o-cresol) og 4-metylfenol (p-cresol) samt det bakteriedræbende stof dermici-din. Kilde: www.sved.dk

Foto

: Sve

dklin

ikke

n.

Carl Swartling, der er ph.d. og speciallæge i hudsygdomme, er medicinsk ansvarlig for Svedklinikken på Amager og han forklarer, at hyperhidrosis først og fremmest er en ar-velig sygdom, men siger også, at medicin kan medføre, at man pludseligt og uafladeligt sveder meget.

27TEMA

og fremmest er en arvelig sygdom, men siger også, at medicin kan medføre, at man pludseligt og uafladeligt sveder meget, som det ses, hvis patienterne eksempelvis får metadon, de såkaldte lykkepiller eller anden medicin. Hvis der findes en bagvedliggende årsag til lidelsen, kaldes det sekundær hyperhid-rosis. men også ændring i niveauet af kønshormoner kan sætte sygdommen i gang, fx når niveauet stiger i teenage-årene eller når det sænkes i 40’erne.

”Ved den første samtale med patien-terne, kan mange årsager udelukkes,” forklarer Carl swartling. ”Har man fx haft det længe? Findes der andre til-fælde i familien? Også cancersygdomme og tuberkulose kan medføre overdreven og invaliderende svedafsondring, men da vil der typisk have manifesteret sig andre symptomer forinden.”

Carl swartling er formentlig en af de mest vidende specialister, vi har i Danmark hvad angår hyperhidrosis. Han har sammen med to kolleger udviklet en metode til behandling af udtalt svedning med botulinumtoksin i 1996 på uni-versitetshospitalet i Uppsala, hvilket er dokumenteret i hans doktorafhandling ”Botulinum toxin in the treatment of Hyperhidrosis and Dyshidrotic Derma-titis” og han har etableret og været medicinsk ansvarlig for nordens første svettmottagning i Uppsala i sverige.

Yderligere forskning har derudover medført, at der er blevet udviklet nye behandlingsmetoder, hvilket betyder, at selv mennesker med svær svedning fra hovedbund og/eller ansigt og/eller på overkroppen kan behandles. Der er des-uden udviklet en ny bedøvelsesmetode, hvor patienterne får følelsen og kraften tilbage i hænder og fødder allerede 10-15 minutter efter afsluttet behandling.

Patienterne ved, hvad der er galt, men bliver sjældent forstået

”mange patienter fortæller, at der er noget galt med deres termostat, hvilket de for så vidt har ret i,” forklarer Carl swartling: ”Desværre får patienterne ofte ikke den hjælp de har brug for, idet mange får den besked, at der ikke er noget at gøre. eller også sker der det, hvis der er tale om kvinder i 40-45 års alderen, at de bliver sat i østrogen-behandling, idet antagelsen er, at det er klimakteriet, der alene er årsag til hyperhidrosis. Østrogenbehandling har imidlertid bivirkninger for hele kroppen, men det kan undgås ved lokal svedbe-handling. Her vil eventuelle bivirkninger kun være lokale og forbigående.”

i det hele taget skal patienterne ofte en lang omvej for at blive behandlet, idet de først skal henvende sig til en hudlæge, som så kan henvise til et af regionernes sygehuse. Det udvidede, frie sygehusvalg betyder dog, at det er

kirurgiske afdelinger. sympatektomi, som foretages gennem brystkassen med henblik på at overskære nervebaner ved rygsøjlen, er et voldsomt indgreb, som ikke udføres mere i sverige på grund af store bivirkninger. Denne behand-ling tilbydes dog fortsat i Danmark ved voldsom svedtendens i hoved/ansigt og håndsved.

imidlertid er tilbagemeldingen fra patienter i både Danmark og udlandet, at de oplever at operationerne har som svær bivirkning, at de begynder at svede overdrevet meget andre steder på krop-pen. Operation bør derfor være sidste udvej, siger Carl swartling, og tilføjer, at der fortsat mangler yderligere viden om konsekvenserne af den operative behandling.

til gengæld er succesraten ved injektionsbehandlingen med botulinum-toksin overordentlig stor, forklarer Carl swartman, idet omkring 90 % bliver symptomfrie. Virkningen fremkommer ved at botulinumtoksinet hæmmer den kemiske transmission, der udløser sved-produktionen.

muligt at vælge at komme på en spe-cialklinik som fx svedklinikken, der alene behandler patienter med hyperhidrosis.

”Hyperhidrosis er lige så alminde-ligt som psoriasis, men hyperhidrosis patienter har langt større problemer end patienter med psoriasis. Og problemet er stort, for omkring 50.000 danskere er stærkt plagede og isolerer sig med deres sygdom. Omkring 25 % af dem sveder på ét område, hvilket i sig selv kan være belastende nok, 50 % sveder på to til tre områder, mens de resterende 25 % sveder på endnu flere områder,” siger Carl swartling og fortsætter:

”Hyperhidrosis er et undervurderet medicinsk problem. mange patien-ter oplever, at de ikke er blevet taget alvorligt eller har fået underlige råd af sundhedspersonalet. Flere undersøgel-ser viser endvidere, at hyperhidrose har en stærk negativ indflydelse på livskva-liteten.”

Behandling af hyperhidrosis Lokal hyperhidrosis behandles i første omgang med aluminiumklorid eller lignende aluminiumsalte. Hvis det ikke fungerer, er botulinumtoksin (også kendt under handelsnavnet Botox) et andet lægemiddel, der undertiden kan kombineres med perorale antikoliner-gika ved generaliseret hyperhidrose, dvs. sved fra mange områder. Operative foranstaltninger kan overvejes, hvis anden behandling ikke virker og hvis patienten er stærkt motiveret for at få foretaget et operativt indgreb. Opera-tive foranstaltninger kan være axillær fjernelse, som har vedvarende effekt. en sådan operation foretages på plastik-

Hvis du vil vide meresvedklinikken, Hidros Denmark aps, er beliggende på amager på Hedegårdsvej 88, 1 sal.

man kan kontakte klinikken via mail-adressen info@svedklinikken.dk, telefonisk på tlf. 70145411 eller via hjemmesiden www.svedklinikken.dk

Succesraten ved injektionsbehandlingen med botulinumtoksin er overordentlig stor, for-klarer Carl Swartman, idet omkring 90 % bliver symptomfrie. Virkningen fremkommer ved at botulinumtoksinet hæmmer den kemiske transmission, der udløser svedproduk-tionen. Der anvendes ganske små sprøjter med hårfine nåle som disse.

Foto

: Sve

dklin

ikke

n.

28 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Forskerne ved meget lidt om, hvorfor nogle mennesker får pso-riasis. Årsagen er med andre ord ukendt. Dog ved man, at der er en øget tilbøjelighed i bestemte familier. Risikoen for, at et barn får sygdommen, hvis den ene af forældrene er ramt er omkring 15 til 25 %. Hvis begge forældre har psoriasis, så stiger risikoen til mere end 50 %. arven er bl.a. knyttet til visse vævstyper. Pso-riasis kaldes en hudsygdom, fordi den oftest manifesterer sig som røde, skællede partier på huden, og tidligere var opfattelsen da også, at psoriasis skyldtes en eller anden fejl i huden. ny forsk-ning har imidlertid vist, at det grundlæggende problem findes i kroppens immunsystem. Forstyrrelser i immunsystemet medfører skadelige inflammatoriske processer. at psoriasis er koblet til fejl i immunsystemet indebærer, at sygdommen kan ramme ikke kun huden, men også andre organer i kroppen – psoriasis er en sy-stemsygdom. Forskning viser også at svær psoriasis kraftigt øger risikoen for at dø af hjerte-karsygdommene blodprop i hjertet og slagtilfælde.

Stress kan forårsage udbrudselv om man har arvet tendensen til at udvikle psoriasis, så behø-ver man ikke at få sygdommen. til gengæld kan mange forskel-lige faktorer være udløsende for det første udbud, som typisk sker i ung voksenalder eller for en betragtelig del også i 50 års al-deren. meget tyder på, at stressreaktioner kan forårsage udbrud af psoriasis eller forstærke eksisterende udbrud. en kvinde, som RasK magasinet har talt med, fortæller fx, at hun fik det første udbrud, efter hun havde født sit tredje barn. Hun fik et voldsomt udbrud i hårbund og negle på tredjedagen efter fødslen. Hun fik derfor en henvisning til en hudlæge i nærmeste større by. Her lå der brochurer med billeder af mennesker, ”der så ud som om de var blevet slæbt efter en bil på en grusvej”, som hun beskriver det. Da hun efterfølgende fik diagnosen, fik hun et chok, for hun så billederne af de lemlæstede kroppe for sig. ”Det var meget upædagogisk at have de brochurer liggende fremme”, siger hun.

et endnu større chok var det, at neglene hen ad vejen løsnede sig og faldt af. ”Det var ganske rædselsfuldt.” en anden kvinde, som RasK magasinet har talt med fik et voldsomt udbrud med talrige røde pletter på huden, da hun erfarede, at hendes mand havde en elskerinde, som han i øvrigt havde gjort gravid. Begge fortæller, at de følte, de var under stærkt psykisk pres, da de fik psoriasis.

Infektionssygdomme eller medicin kan udløse sygdommenmen også andre faktorer kan udløse sygdommen. Udbrud kan forekomme i forbindelse med infektionssygdomme, specielt in-fektioner som halsbetændelse med streptokokker. i forløbet af en sådan infektion ses ofte et stort udbrud af småplettet psoriasis, kaldet guttat eller dråbeformet psoriasis. en anden udløsende faktor er visse typer medicin. Det drejer sig om nogle malariamid-

Smertefuld og stigmatiserende hudsygdomPsoriasis er en hudsygdom, som rammer omkring 3 % af befolkningen, hvilket svarer til godt 150.000 danskere. Selv om sygdommen betyder, at overhudens celler deler sig ca. 7 gange hurtigere end normalt, så har sygdom-men intet med kræft at gøre. men sygdommen er kronisk, den kan ikke helbredes og den kan i mange tilfælde være både smertefuld og stigmatiserende.

Efter det første udbrud kommer psoriasis typisk i anfald – der kan være perioder med meget besvær og der kan være symptomfri perioder. Sygdommen ytrer sig forskelligt fra person til person og kan være alt fra meget mild til svært socialt invaliderende. Cirka hver fjerde psoriasispatient har en moderat til svær psoriasis.

Både sol og saltvand har en helende virkning på psoriasis. Der-for rejser mange psoriasispatienter til Israel, hvor de behandles ved Det Døde Hav, som har et meget højt saltindhold.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

29TEMA

ler som klorokin- og hydroxyklorokin, lithium, som anvendes til behandling af psykiske lidelser og hjertemedicin som betablok-kere. Der er dog mange med psoriasis, som kan tage disse typer medicin, uden der kommer forstærkede udbrud af psoriasis. Daglig indtagelse af store mængder alkohol kan ligeledes forår-sage udbrud af psoriasis og samtidig betyde, at det er vanskeligt at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat. endelig kan fysisk påvirkning af huden med krads fra kæledyr eller planter frempro-vokere psoriasis i de områder, der bliver kradset op. Værktøj, som hviler i bestemte hudområder i hænderne, kan medføre psoriasis på kontaktstedet, ligesom arbejde på knæ kan medføre stædige pletter på knæene.

Psoriasis kan have meget forskelligt udtryk og sværhedsgradPsoriasis er karakteriseret ved, at overhudens celler deler sig om-kring 7 gange hurtigere end normalt, samtidigt med at cellem-odningen er mangelfuld. Det resulterer i en kraftig skældannelse. Psoriasis kan dog have meget forskelligt udtryk hos de enkelte patienter. Den almindelige form viser sig med røde, fortykkede områder, der er dækket med tykke, hvide skæl. Områderne er velafgrænsede i forhold til den ikke angrebne hud, men områder-ne kan godt flyde sammen. alle områder af huden kan rammes, men knæ og albuer rammes hos de fleste. Det er karakteristisk, at både højre og venstre side rammes samtidigt. sygdommen viser sig også ofte i hårbunden, som giver generende og kløende skældannelse. nogle oplever også at få psoriasis i hudfolder, især hvis de er overvægtige, og nogle oplever, at især håndfla-der og fodsåler rammes, hvilket naturligvis er særdeles smerte-fuldt, da man ikke kan undgå at bruge sine hænder og fødder. når neglene angribes, kan det vise sig som små fordybninger i neglepladen eller delvis løsning af neglene. i de sværeste tilfælde bliver neglepladen fortykket eller smuldrer hen. en mere sjælden form for psoriasis er pustuløs psoriasis, som viser sig med røde områder oversået med gullige pusholdige småblærer.

Kan ikke kureres men kun holdes i avePsoriasis kan ikke helbredes, men kan holdes i ro med salve, lysbehandling, medicin eller biologisk behandling enten hver for sig eller i kombination. et meget anvendt middel er salver eller cremer med binyrebarkhormon. De virker hurtigt og godt, men har også ubehagelige bivirkninger, idet huden især i ansigtet efter længere tids brug bliver pergamentagtig tynd, blodkarrene kan blive udvidede og der kan blive øget tendens til overfladiske hudblødninger. en nyere form for salve indeholder et D-vitamin-lignende stof, som virker godt, men som også kan give hudir-ritation, og yderlige en type indeholder både binyrebarkhormon og det D-vitaminlignende stof, en kombination som mange har glæde af. tidligere var det mest almindelige middel til behandling

af psoriasis tjære. tjære lugter og misfarver, men har ikke de samme bivirkninger som f.eks. binyrebarkhormon. til gengæld kan tjære øge hudens følsomhed overfor sollys, hvilket er uhen-sigtsmæssigt, da lige nøjagtigt sollys eller rettere de ultraviolete stråler kan bedre psoriasis. sygdommen er således påvirkelig af klimaet. Det er typisk, at sygdommen forværres som vinteren og bedres om sommeren.

Biologisk behandlingen helt anden type behandling, som kan tilbydes udvalgte patien-ter, er biologiske lægemidler. De består af gensplejsede proteiner, som ligner kroppens egne proteiner. medicinen virker ved enten at fjerne de sygdomsfremkaldende celler i huden, t-lymfocytter, eller ved at nedsætte produktionen af de signalstoffer, som de sygdomsfremkaldende celler producerer. Behandlingen gives som indsprøjtning i huden eller i en blodåre afhængigt af hvilket læge-middel, der vælges. Patienten kan selv foretage behandlingen derhjemme efter instruktion fra hospitalet. et enkelt præparat kræver behandling på sygehuset, hvor stoffet gives i drop over 2 timer. Biologisk behandling er udviklet til moderat til svært ramte psoriasispatienter, som ikke har haft tilstrækkelig gavn af eller ikke kan tåle traditionel behandling. Patienter tilbydes ikke biologisk behandling, hvis de har en behandlingskrævede infek-tion, er kræftpatienter eller har forhøjet risiko for visse kræftsyg-domme. Flere biologisk lægemidler gives heller ikke til patienter med hjerteproblemer. De biologiske lægemidler mindsker både hududslæt, gigtsmerter og ledødelæggelser betydeligt.

Klimabehandling i Israel, Island eller på LæsøBåde sol og saltvand har en helende virkning på psoriasis. Derfor rejser mange psoriasispatienter til israel, hvor de behandles ved Det Døde Hav, som dels har et meget højt saltindhold og dels er så lavt beliggende, at UV strålingen er mindre end andre steder. Klimabehandling kan være et godt alternativ, specielt for patien-ter med moderat til svær psoriasis og som ikke ønsker eller tåler anden behandling.

men klimabehandling behøver ikke kun at finde sted på kur-stederne i israel. island kan i høj grad være med. Den Blå Lagune i island er velkendt behandlingssted for psoriasis. stedet kaldes også for verdens bedste medicinske spa. man bader i mineral-rigt vand, som har en temperatur på mellem 37 og 39° C. Det geotermiske havvand er kendt for sin blå farve og sit indhold af aktive stoffer: mineraler, kisel og alger og deres positive effekt på huden. i Danmark findes der også et godt alternativ, nemlig Læsø Kur, hvor man kan få lindrende saltbade. De fleste der lider af psoriasis i let eller mellemsvær grad vil kunne opnå lindring allerede ved få dages badning og synlig bedring ved daglige behandlinger i 1- 2 uger. Læs evt. mere om kurophold på Læsø på www.saltkur.dk.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Den Blå Lagune i Island er velkendt behandlingssted for psoriasis. Men lagunen er naturligvis pragtfuld for alle.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

30

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får professionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

Nyt fra forskningens verden•af Charlotte søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Overvægt som spæd øger risikoen for overvægt ved skolestarti seks- til ti-måneders-alderen er ca. 4 % af børn overvægtige, og 14 % har en vægt, der grænser til overvægt. Disse børn har mellem 2 og 3,5 gange så stor risiko for at være overvægtige ved skolestart som børn, der var normalvægtige i spædbarnsalderen, viser en opgørelse fra Databasen Børns sundhed. Her har sund-

hedsplejersker samlet oplysninger om vægt og højde blandt 2.760 børn, der begyndte i skole i skoleåret 2011/12.

sundhedsplejerskerne måler og vejer barnet ved indskolingsundersøgelsen og i forbindelse med de besøg, der aflæg-ges i hjemmet i barnets første leveår.

Blandt børnene, der startede i skole i 2011 var 16,6 % af børnene overvægtige og 4,2 % var svært overvægtige. Der var lidt flere overvægtige drenge end piger.

Overvægt blandt børn i skolealderen kan have store konse-kvenser - både fysiske og psykosociale - i form af eksempelvis social isolation, manglende social tilpasning, lavt selvværd samt psykiske effekter af mobning og nederlag, såsom trøstespisning og manglende deltagelse i fysisk aktivitet. De fysiske konsekven-ser af overvægt inkluderer forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, astma, søvnforstyrrelser og smerter i bevægeapparatet.

Overvægt blandt børn er et folkesundhedsproblem, der er ta-get til gennem de seneste halvtreds år. Overvægt i spædbarnsal-deren er både et udtryk for trivsel og en risikofaktor for udvikling af overvægt senere.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

15 mio. kr. til forskning i atrieflimrenProfessor Jesper Hastrup svendsen fra Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, har fået bevilliget 15.651.562 kr. af Det strate-giske Forsknings programkomité for individ, sygdom og samfund til forskning i atrieflimren.

Hvert år rammes 16.000 dan-skere af en blodprop i hjernen, heraf 12.000 for første gang, og ca. 30 % af patienterne er un-der 65 år. sygdommen medfører store personlige omkostninger og store samfundsudgifter. Blodprop i hjernen er ofte forårsaget af atrieflimren, som er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. mange patienter med atrieflimren kan ikke mærke noget og bliver derfor ikke behandlet korrekt. Formå-let med projektet er derfor at forebygge blodprop i hjernen ved at afklare, hvor stor betydning atrieflimren uden symptomer har for blodprop i hjernen.

i forskningsprojektet gøres der brug af ny teknologi i form af en loop recorder, der indopereres under huden på brystkas-sen. apparatet kan kontinuerligt optage hjerterytmen i flere år, og data overføres til hospitalet med telemedicin. Lægerne kan på denne måde diagnosticere atrieflimren uden symptomer. Deltagerne i forsøget vil være personer med høj risiko for både atrieflimren og blodprop i hjernen, og patienterne vil enten få loop recorder eller blive behandlet efter vanlige retningslinjer. Hvis der påvises atrieflimren, bliver patienterne behandlet med blodfortyndende medicin. Undervejs registreres deltagernes livskvalitet, forekomst af atrieflimren og blodprop i hjernen. Projektet forventes at have positiv indflydelse på livskvaliteten for den enkelte patient.

Kilde: Rigshospitalet.

dårlig form og tunge løft øger markant mænds risiko for åreforkalkning i hjerteten ny undersøgelse viser, at mænd, der har tunge løft på arbej-det, dvs. løfter byrder på mindst 10 kilo mindst to dage om ugen, har en 52 % øget risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlig-net med mænd, som ikke har tunge løft. iskæmisk hjertesyg-dom er den hyppigste dødsårsag i Danmark. særligt mænd, som både er udsat for tunge løft på arbejdet og har et lavt niveau af fysisk aktivitet på arbejdet og i fritiden, har en øget risiko for hjertesygdom. Undersøgelsen er gennemført af statens institut for Folkesundhed og institut for idræt og biomekanik ved syddansk Universitet i samarbejde med det nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø.

For mænd, som generelt er fysisk aktive på arbejdet, er tunge løft på arbejdet ikke forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom. For mænd, som er fysisk aktive i fritiden tegnes samme billede. mænd, som er udsat for tunge løft på arbejdet og samtidig ikke er fysisk aktive i fritiden har 2,1 gange øget risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med mænd uden tunge løft på arbejdet med en fysisk aktiv fritid.

Resultaterne har taget højde for en lang række faktorer, her-under alder, uddannelse, anden form for fysisk aktivitet, alkohol, rygning og stress. Derved har disse faktorer ingen indflydelse haft på resultaterne.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

31

Mange af vores kunder tænker først: ”Det er for godt til at være sandt” – efter AllergiKompagniets behandlinger er 97 % tilfredse!

Forestil dig en metode, der er fuldstændig harmløs, og hvor 5-6 behandlinger reducerer i gennemsnit 77 % af alle allergiske symptomer – uanset hvilken allergi, overføl-somhed eller intolerance det drejer sig om, og uanset hvor ung eller gammel, du er.

Det kan vi tilbyde dig!97 % tilfredse færdigbehandlede kunder blandt 811 til-bagemeldinger bekræfter de overbevisende resultater.

På baggrund af vores mange succesfulde behandlinger tilbyder vi dig nu en unik, skræddersyet behandlingspakke til en fast pris – uanset hvor mange allergier, du har.

TRYGHEDSGARANTIHvis du ikke er tilfreds med resultatet inden for 2 år, får du pengene tilbage!

Bliv fri for allergi og astma - uden medicin

København, Lyngby, Næstved, Århus – www.allergikompagniet.dk – kontakt@allergikompagniet.dk – tidsbestilling 70 25 50 99

AllergiKompagniet- kendt fra “tv2 praxis” Vi tør

give dig

chancen!

- er du parat

til at tage

den?

”Jeg har haft allergi over for birk, græs, kat, bær og frugter. I mere end 10 år har jeg været på allergimedicin, de sidste år både indsprøjtnin-ger og receptpligtige piller. I dag bruger jeg intet. Mit råd til dig: Prøv det. Det kan forandre dit liv.”

Finn Overgaard, 47 år, direktør, Relationshuset Gekko.

Kan de mentale efterdønninger af kræft behandles over internettet?mange, der er blevet behandlet for kræft, lider stadig efter deres behandling er afsluttet. Oftest i form af søvnproblemer, angst og depression og koncentrations- og hukommelsesbesvær. Helt

almindelige psyko-logiske behandlings-former vil kunne hjælpe mange, men på grund af mangel på behandlere, er det langt fra alle, der får hjælp.

Det skal en ny forskningsbevilling på 9,8 mio. fra trygFon-den nu lave om på.

Bag arbejdet står forskere fra henholdsvis Psykologisk institut ved aarhus Universitet, Onkologisk afdeling ved aarhus Universi-tetshospital og Kræftens Bekæmpelse.

Forskerne skal evaluere, hvor effektivt internet-baserede com-puterprogrammer understøtter livsstilsændringer og afhjælper søvnproblemer, angst og depression og koncentrations- og hukommelsesbesvær blandt personer behandlet for kræft.

Hvis behandlingen viser sig effektiv blandt personer behand-let for kræft, kan de internet-baserede behandlinger med stor sandsynlighed også hjælpe andre patientgrupper i det danske sundhedsvæsen. Professor Bobby Zachariae, der er en af de hovedansvarlige forskere i projektet, forklarer:

”De mentale gener og udfordringer, vi ser på, er almindeligt udbredte i befolkningen, og vores behandlingsmetoder er helt generelle, så hvis internet-behandlingerne viser sig effektive over-for kræftpatienterne, vil det også åbne op for en helt ny omkost-ningseffektiv behandlingstype til det danske sundhedsvæsen.”

Kilde: Aarhus Universitetshospital, www.auh.dk

Kemiker skal hjælpe med udvikling af blodsukkermåling uden blodDiabetespatienter skal jævnligt måle, hvor meget sukker der er i deres blod. nu skal en kemiker på Københavns Universitet udvikle et centralt element i et system, der gør det muligt at måle blodsukkerniveauet uden at tage en blodprøve.

Kasper Lincke er forsker på nano-science Center under Kemisk institut på Københavns Universitet. Her har han specialiseret sig i at udvikle eksotiske farvestoffer, der udsender lys, når man påvirker dem med lys. Det er en ekspertise, som medtronic R&D Diabetes Danmark a/s kan bruge. Virksomheden har allerede udviklet en metode, der kan finde og aflæse blodets sukker ved hjælp af et protein, der kan ”genkende” sukker. Proteinet skal udsende et signal, når det har fundet sukker, og derfor skal det bygges sammen med Linckes farvestof.

Højteknologifonden har støttet projektet med 3 millioner kro-ner og håbet er, at det skal bane vejen for en måler i patientens hud, så blodsukkeret automatisk bliver målt.

”medtronic er den ideelle samarbejdspartner til dette projekt. De har masser af viden og knowhow i produktion og udvikling af diabetes-sensorer og har i næsten 30 år arbejdet på at udvikle og forbedre metoder til kontinuerlig insulintilførsel og måling af blodsukkerniveauet. Vi på Kemisk instituts nano-science Center kan tilføre en masse intellektuel viden, og har den syntesekemi-ske baggrund til udvikling af nye og spændende farvestoffer,” siger Bo W. Laursen Lektor Bo W. Laursen fra Københavns Uni-versitet, der vil fungere som mentor for Kasper Lincke.

Kilde: www.science.ku.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

32

Mus leder Aarhus-forskere på sporet af årsagen til AdHdstadig flere børn får diagnosen aDHD. Hyperaktivitet, uopmærk-somhed og øget impulsivitet er nogle af symptomerne. Og indtil videre har forskere ikke kunne løse gåden om aDHD. nu er et forskerteam fra minD-centret på aarhus Universitet imidlertid kommet et svar nærmere. De har nemlig fundet frem til, at en ubalance omkring signalmolekylet gDnF sandsynligvis medvirker til at udvikle aDHD, men muligvis også betyder noget for en række andre hjernesygdomme og psykiatriske lidelser.

”signalmolekylet har indflydelse på, hvordan nervesystemet udvikler sig og fungerer, og det kan altså være med til at vise, hvorfor nogle børn har aDHD,” fortæller ph.d. simon glerup, som er en del af forskerholdet, hvis resultater netop er blevet publiceret i tidsskriftet Cell Reports.

sammen med sine kollegaer har han kortlagt, hvordan pro-teinet sorLa binder og hæmmer aktiviteten af signalmolekylet gDnF og spiller en stor rolle i hjernens såkaldte belønningssy-stem. Forsøg med mus viser, at for lidt sorLa-aktivitet kan være meget problematisk for hjernens funktion.

De mus, der mangler sorLa-genet, reagerer helt anderledes på amfetamin og bliver samtidig hyperaktive, uopmærksomme og risikovillige. Præcis de adfærdstræk, som er typiske for mennesker med aDHD.

”Ændret sorLa-aktivitet er muligvis involveret i udviklingen af aDHD, og det bliver meget interessant at undersøge, om men-nesker med aDHD har forandringer i genet, der koder for sorLa. På sigt kan det betyde, at vi bedre kan forstå, hvorfor man får aDHD,” siger simon glerup.

Kilde: www.health.au.dk

danske mænd i behandling med ny cancervaccineHvert år får over 4.000 danske mænd konstateret pro-statacancer og flere end 1.100 dør af sygdommen. På verdensplan rammer prostatacancer hvert år omkring 800.000 mænd.

De første danske mænd med fremskreden prostata-cancer kan imidlertid nu tages i behandling med Bavarian nordics vaccine PROstVaC, som afprøves i de afgørende fase 3 forsøg. i første omgang vil patienter få tilbudt at deltage i fase 3-studiet på aarhus Universitetshospital i skejby, men behandlingen kommer snarest til at foregå på yderligere 3-4 centre i Danmark.

PROstVaC er en behandlende vaccine – en helt ny type immunterapi - som virker ved at påvirke kroppens eget im-munforsvar til selv at bekæmpe cancerceller. Den har i fase 2 studier – i forhold til kontrolgruppen - vist 50 procent forbedret overlevelse hos mænd, hvor sygdommen har spredt sig til knogler eller lymfeknuder, selvom man har forsøgt operation.

samtidig har vaccinen vist sig kun at have ganske få og meget milde bivirkninger i modsætning til eksempelvis kemo- og stråleterapi. Og det er, ifølge professor dr. med og ph.d. michael Borre, aarhus Universitetshospital, som står i spidsen for det danske fase 3 studie, en af de helt store gevinster for patienterne.

”i modsætning til de eksisterende behandlinger og gan-ske unikt for PROstVaC rammes udelukkende de kræftsy-ge celler, mens den raske organisme skånes. Behandlingen koster derfor ikke som fx kemoterapi på livskvaliteten, og det er næsten lige så vigtigt som den forlængede levetid, vaccinen også har vist,” siger michael Borre og fortsætter:

”i det hele taget er de hidtidige resultater med PROst-VaC virkelig opmuntrende, og på længere sigt er det mit håb, at et succesfuldt fase 3-forsøg kan føre til, at man kan flytte behandlingen frem i sygdomsforløbet og måske ligefrem slå sygdommen ned, før man må skride til ope-ration og strålebehandling med disses mulige bivirkninger – urinutæthed og rejsningsproblemer.”

Kilde: Bavarian Nordic.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

33

ny behandling til våd Aldersrelateret Makula degeneration (våd AMd) europa Kommissionen (ema) har godkendt eYLea (aflibercept) til behandling af den aggressive form for aldersrelateret makula degeneration, også kaldet våd amD. med den nye injektions-behandling kan patienterne nøjes med at gå på øjenklinikken hver anden måned i stedet for hver måned, som er tilfældet med tidligere godkendte behandlingsformer.

Det er godt nyt for de ca. 6.400 danskere, der hvert år udvikler den alvorlige våde form for amD. aldersrelateret macula Dege-neration (amD) er en øjensygdom, som beskadiger sansecellerne i nethindens skarpsynscentrum, den ”gule plet”. sygdommen udvikler sig ofte over kort tid og har derfor store konsekvenser for patientens livskvalitet. i Danmark er amD ansvarlig for 90 % af alle registrerede patienter med alvorlige synstab

”amD er en alvorlig øjensygdom, som kan føre til svært syns-tab og i værste fald blindhed. Heldigvis findes der medicin, som kan hjælpe et meget stort antal patienter,” siger michael Larsen, professor ved øjenafdelingen på glostrup sygehus og Køben-havns Universitet.

ifølge ham er den europæiske godkendelse et vigtigt skridt mod en stadig mere effektiv behandling af våd amD.

”Det er glædeligt, at der fortsat udvikles nye lægemidler til amD. Det er en kronisk sygdom, som koster meget at behandle, uanset at pengene er givet

godt ud. Vi skylder patienterne, at gøre behandlingsresultaterne endnu bedre end de er i dag. Derfor er det meget velkomment, at der bliver udviklet nye lægemidler, så vi får flere strenge at spille på i behandlingen af amD,” forklarer han.

Kilde: Bayer HealthCare.

eMA godkender ny, livsforlængende behandling af tarmkræft Det europæiske Lægemiddelagentur (ema) har netop godkendt det nye kræftlægemiddel, Zaltrap, til behandling af patienter med tyk- og endetarmskræft med spredning til andre orga-ner. mere end 4.000 danskere får hvert år konstateret kræft i tyk- og endetarmen og med den nye medicin får en gruppe syge patienter nyt håb om et længere og bedre liv. allerede ved publikationen af resultaterne, som godkendelsen bygger på, har man taget behandlingen i brug i Danmark. Zaltrap er baseret på et nyt virkningsprincip, som eksperter har store forventninger til, idet lægemidlet er en såkaldt angiogenesehæmmer, der bremser kræftcellernes evne til at danne nye blodkar. Hvis kræfttumoren ikke bliver forsynet med blod, kan det bremse væksten eller endda få tumoren til at skrumpe.

”med godkendelsen af Zaltrap kan vi nu tilbyde en signifikant livsforlængende behandling til denne gruppe af patienter. Det giver os mulighed for at imødekomme behovet for et større udvalg af veldokumenterede behandlingsmuligheder,” forklarer Benny Vittrup, der er overlæge på onkologisk afdeling på Herlev Hospital.

På baggrund af resultaterne fra fase iii studiet, VeLOUR, har man inden godkendelsen sikret patienter adgang til behandlin-gen via et såkaldt early access program. Her kan danske patienter blive behandlet med Zaltrap på Rigshospitalet, Odense Universi-tetshospital og Hillerød Hospital.

i Usa blev Zaltrap allerede godkendt i august 2012 efter ’priority review’ - en særlig hurtig godkendelsesprocedure for lægemidler, der er et særligt behov for.

nationale beslutningstagere arbejder i øjeblikket i RaDs (Rådet for anvendelse af Dyr sygehusmedicin) på nye anbefalinger og guidelines for behandling af tarmkræft, og som en del af denne proces vurderes Zaltrap. Før Zaltrap kan tilbydes som standard-behandling til danske patienter skal KRis (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin) anbefale behandlingen til national ibrugtagning. KRis forventes at vurdere Zaltrap på næste møde i april.

Kilde: Sanofi.

Forskere afliver udbredte fedmemyterLangsomme vægttab, sex og amning forebygger og afhjælper fedme, mener mange. men det er nogle af de myter, som dr. med. arne astrup fra institut for idræt og ernæring ved Kø-benhavns Universitet nu afliver i et sam-arbejde med et hold førende amerikanske forskere med David allison fra University of alabama at Bir-mingham i spidsen. Forskerne har gen-nemgået den viden-skabelige litteratur på området og sammenlignet dem med nyhedsdækningen i medierne med henblik på at adskille myter fra videnskabeligt dokumenteret fakta.

Forskerne konstaterer, at uvidenskabelige overbevisninger om fedme er fremherskende på globalt plan i alt fra slankebø-ger over tV- udsendelser, til Facebook og myndigheder.

”når sundhedsstyrelsen herhjemme fx råder overvægtige til at satse på små skridt mod vægttab fordi det på sigt giver store vægttab, er det et eksempel på en myte, der savner videnskabelig dokumentation. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi skal have en chance for at bekæmpe en af vores største folkesygdomme,” siger institutleder og professor dr. med. arne astrup fra institut for idræt og ernæring på Det natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. De videnskabelige studier dokumenterer nemlig det modsatte - at folk der taber sig hurtigt er bedre til at holde vægten efterføl-gende.

Kilde: www.science.ku.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Sveder du for meget?Svedklinikken Hidros Denmark tilbyder hjælp til patienter med øget svedtendens kaldet hyperhidrose. Vi udreder og behandler håndsved, fodsved, svedninger i arm-huler, ansigt, hoved, underliv og andre dele af kroppen. Hvis dine svedninger ikke kan tolereres og begrænser dine dag lige aktiviteter, kan du kontakte Svedklinikken for hjælp. Vi tilbyder hyperhidrose behandling. Hvis du er henvist til en hudklinik på et offentligt sygehus, og der er mere end 2 måneders venetid, har du mulighed for at blive viderehenvist til konsultation og behandling hos os. Vi har aftale med Danske Regioner om behandling under ar-mene, på hænder og fødder.

Hidros Denmark ApS

Hedegårdsvej 88, 1. sal – DK-2300 København S tlf.: 70 14 54 11 – www.svedklinikken.dk

34

•af anna-Louise noe Kristensen redaktion@raskmagasinet.dk

”Det er det mest fantastiske job, jeg nogensinde har haft. Jeg bruger jo virkelig mig selv på en helt anden måde og står jo med rigtig mange store udfordringer, samtidigt med, at jeg også gør gavn. Og så er der jo også lidt eventyrlyst med i det. Hvis man bare har en lille smule eventyr-gen, så er det her jo det ultimative eventyr! Jeg kommer jo ud og ser steder i verden, som ikke er beskrevet af guide-bøgerne,” fortæller anja stubager og fortsætter:

”at køre igennem junglen i en fir-hjulstrækker og krydse floder i udhulede træstammer og flyve i små fly henover afrika, det fantastiske kontinent. Det er de oplevelser jeg får, og jeg nyder virkelig at komme ud at se en anden verden og møde de mennesker, der bor der.” For anja stubager har det været et man-geårigt mål at blive udsendt med Læger uden grænser. samtidig har hun altid drømt om et job, hvor hun kunne kombi-nere sin lyst til at rejse og opleve verden. siden hendes første udsendelse i 2010, har arbejdet hos Læger uden grænser bragt hende til nigeria, sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Congo (Braz-zaville) og senest afghanistan, som hun netop er hjemvendt fra.

lidt learning by doing.” anja stubager er typisk af sted en måneds tid ad gangen og i modsætning til hendes hverdag på Rigshospitalet, har hun ofte oplevet, at være den eneste anæstesi-ud-dannede i det område, hun er udsendt til. Hun står derfor ofte i akutte situationer, hvor hendes handlekraft er altafgørende for et andet menneskes liv.

”Det er som at træde ud på tynd is og så finde ud af at isen faktisk kan bære. man bliver kastet ud i nogle ting, og så er det bare med, på kort tid, at finde ud af hvordan man håndterer det. Herhjemme har jeg altid en narkoselæge, som i sidste ende tager beslutningerne, og sådan er det ikke i felten. Jeg er ikke nødvendig-vis den bedste, men lige præcis på det tidspunkt, hvor jeg er der, så er der ikke andre, og det betyder, at så er jeg den bedste,” forklarer anja stubager om arbejdet.

Hverdagen i feltentilværelsen som udsendt er simpel og handler om det arbejde, der skal gøres. en arbejdsdag er typisk på mellem ti og tyve timer. Den sparsomme fritid bruges mest på at bearbejde og diskutere oplevelserne med de andre udsendte. Det er et arbejds-liv, hvor man må forholde sig til skiftende

”Hvis jeg ikke gør det, svigter jeg de kvinder, der aldrig får muligheden”37-årige Anja Stubager er narkosesygeplejerske på Rigshospitalet i København. Hendes arbejde har bragt hende til nogle af verdens fjerneste afkroge. med propelfly, i firhjulstrækker og i båd tager hun ud med læger uden grænser for at hjælpe mennesker i nød.

Livsvigtig handlekraft”Første gang jeg var af sted, var det en meget stor mundfuld. Jeg står med medi-cin, jeg ikke rigtig kender, og som jeg kun har læst om. så der skulle jeg lige føle mig frem, og jeg fik bare korte instruktioner, og så var det ellers bare i gang. Det var

Foto

: Læ

ger

uden

Græ

nser

.

37-årige Anja Stubager er narkosesygeplejerske på Rigshospitalet i København. Hen-des arbejde har bragt hende til nogle af verdens fjerneste afkroge.

Som udsendt med Læger uden Grænser må Anja Stubager have en realistisk tilgang til livet - og til døden - for præmisserne for hendes arbejde i verdens brændpunkter er meget langt fra danske forhold. Hospitalerne er simple og udstyret basalt og ofte man-gelfuldt.

Foto

: Læ

ger

uden

Græ

nser

.

35

arbejdssteder og skiftende kollegaer. når anja stubager ankommer til felten er hun vant til, at hospitalets kirurg først lige har taget afsked med den narkosesygeplejer-ske, hun afløser.

”Jeg har som regel en kort snak med kirurgen, og så spørger han, om det er okay, at jeg begynder med det samme. Og ja, det er det, for det er det, jeg er der for. Jeg skal bare lige se operationsstuen, og se, hvad jeg har af udstyr og ja, så går vi i gang. mit arbejde i felten er sådan set det samme, uanset om jeg er i det ene eller i det andet land. Jeg skal udfylde en praktisk funktion som narkosesygeple-jerske, og det vil sige, at jeg skal bedøve patienter, inden de skal opereres.”

som udsendt med Læger uden grænser må anja stubager have en realistisk tilgang til livet - og til døden - for præmisserne for hendes arbejde i verdens brændpunkter er meget langt fra danske forhold. Hospitalerne er simple og ud-styret basalt og ofte mangelfuldt. Det er vilkår, som koster menneskeliv, men som udsendt ved anja stubager, at selv basale hjælpemidler kan gøre en fundamental forskel.

”Jeg bruger alle mine sanser og alle mine hjerneceller på en helt anden måde, fordi jeg er alene om ansvaret og jeg skal hele tiden tænke et skridt frem og jeg har jo heller ikke samme hjælpemidler, som derhjemme. Jeg har ikke en blodbank, der er fyldt op med litervis af blod, måske har jeg slet ikke noget blod. sådan er det nogle gange når man er ude, fordi man ikke har uanede muligheder,” fortæller anja stubager.

At kunne rumme meningsløsheden – og give den meningat skulle forholde sig til de små børn, der dør under fødslen, har været det sværeste for anja stubager. Der har været perioder, hvor hun, dagligt, har bedøvet kvinder til kejsersnit, hvor barnet allerede var dødt. i mange af de lande, hvor anja stubager har været udsendt til, er det en del af dagligdagen, og det erkender hun, at man skal kunne rumme på en eller anden måde, ellers kan man ikke være der.

”Det lægger bare sådan en tung dyne af meningsløshed, når vi ved, at vi skal forløse en kvinde med et dødt barn i maven. Der er noget helt forkert ved det, som ellers er så livsbekræftende. man vænner sig aldrig til det, og det skal man heller ikke. men man er nødt til at vende den om og glæde sig over alle de kvinder, som ikke mister livet, fordi vi har mulighed for at hjælpe dem med et kejsersnit. Jeg synes, der er mere mening i, at en mor overlever end at hendes barn gør, for hun har måske fem børn i forvejen, som hun så kan komme hjem til.”

nyt perspektiv på tilværelsenLæger uden grænser inddrager de

stoppe med at tage ud i verdens brænd-punkter.

”Jeg føler mig enormt privilegeret når jeg er udsendt, og jeg sætter endnu mere pris på mit liv herhjemme. altså, jeg kan også godt lide nye støvler og jeg kan da også være materialistisk og nyde at have lækre ting. men jeg sætter stor pris på det jeg har. Jeg tænkte meget over det, da jeg var udsendt til afghanistan, hvor det er ekstremt farligt at være kvinde. Jeg synes, at når vi i Danmark har så mange mulig-heder, så skal vi gribe dem. man kan jo faktisk alt – hvis man tør. Jeg føler, at jeg er nødt til at leve og gøre nogle bestemte ting med mit liv, ellers svigter jeg de kvin-der, der aldrig får de muligheder. Jeg må ligesom gøre det på deres vegne.”

Læger uden GrænserLæger uden grænser (msF) er en privat, international, humanitær or-ganisation. Organisationens primære formål er at yde medicinsk nødhjælp til de befolkningsgrupper, som er mest udsatte i forbindelse med naturkatastrofer, krige, konflikter, epi-demier, sygdomme, hungersnød og fattigdom. Læger uden grænser har projekter i over 60 lande og sender hvert år danske læger, sygeplejersker, administratorer, logistikere og inge-niører til projekter i hele verden. Læs mere på www.msf.dk

lokale meget i arbejdet, og ofte er der flere lokale, end udsendte involveret i et projekt. For anja stubager er det netop dette aspekt, hun finder allermest givende og perspektivrigt ved sit arbejde som udsendt.

”Det mest fantastiske og enestående er samarbejdet med de lokale. Det giver et stort indblik i kulturen og det er bare enormt givende, at man sammen skal få et helt hospital til at fungere. Vi giver dem jo jobmuligheder på den måde og vi er med til at uddanne dem, og viden og uddannelse er bare vejen i den del af verdenen,” fortæller anja stubager.

Lev livetanja stubager er dedikeret og passioneret omkring sit arbejde i felten, og hun nyder det samspil af oplevelser med mennesker, kultur og natur, det bringer med sig i en verden så rig - og alligevel så fattig.

”Personligt giver det noget mere dybde i mit liv og der bliver lidt højere til loftet, når man kommer ud og ser, hvordan men-nesker lever andre steder i verden. Og det er jo ikke lige de typiske turiststeder, man bliver udsendt til. Jeg forstår, hvorfor det er så vigtigt, at man ikke bare sætter sig hen i et hjørne og siger, de kan sådan set passe sig selv. Det er basal behandling i forhold til, hvad vi kan give herhjemme. men omvendt er det fantastisk at se, hvor langt man kan komme med basale hjælpemidler. Det behøver ikke være så komplekst og højteknologisk, for,at det kan gøre en stor forskel for de menne-sker, vi hjælper,” fortæller anja stubager og tilføjer, at hun ingen planer har for at

Anja Stubager er typisk af sted en måneds tid ad gangen og i modsætning til hendes hverdag på Rigshospitalet, har hun ofte oplevet, at være den eneste anæstesi-uddan-nede i det område, hun er udsendt til. Hun står derfor ofte i akutte situationer, hvor hendes handlekraft er altafgørende for et andet menneskes liv.

Foto

: Læ

ger

uden

Græ

nser

.

36 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

i tiden frem til 1700-tallet var kronisk syge og handicappede i lighed med andre marginaliserede grupper henvist til hjælp fra familie, kirke og klostre og i øvrigt overladt til sig selv. For det var kun i yderst begrænset omfang, at der eksisterede plejestiftelser under fattigvæsenet, hvor der var mulighed for et beskedent ophold og pleje.

men med fattiglovgivningen i 1799 og 1802-03 startede et af mange små skridt på en lang vej. Der blev nemlig indført en egentlig kommunal forsørgelsesforpligtelse over for alle uden evne til selvforsørgelse og hvis forsørgelse ikke påhvilede andre. Konsekvensen af at modtage fattighjælp var dog tab af visse borgerlige rettigheder, for eksempel stemmeret og ret til at indgå ægteskab…!

Fattighjælp til handicappedei 1920 vedtoges med Blindeloven mulighed for fattighjælp uden fattighjælpsvirkninger for - som man udtrykte det - ”abnorme per-soner: blinde, døvstumme, idioter, sindssyge, epileptikere, vanføre, lemlæstede, tuberkuløse, skrofuløse, lupuspatienter, stammende, andre talelidende samt ganespaltepatienter”. Hjælpen bestod i anbringelse på en anstalt,. Blinde kunne dog modtage hjælpen, uden at blive anbragt på en anstalt.

Ved revisionen af lovene om offentlig forsørgelse i 1933, bedre kendt som steinckes socialreform, indførtes begrebet særforsorg. Her blev det fastsat, at staten skulle have ansvaret for og bære udgifterne til hjælp til personer med særligt alvorlige og oftest varige handicap. i kategorien nævnede man sindssyge, åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og døve. For næsten alle disse grupper var der dog på privat initiativ allerede tidligere blevet iværksat hjælpeforanstaltninger, der i vid udstrækning havde opnået statsstøtte.

efter Bistandslovens ikrafttræden i 1976 blev særforsorgen de-centraliseret og udlagt til amtskommuner og kommuner. Og efter strukturreformen i 2007 er det kommunerne alene, der varetager opgaverne omkring handicappede.

totalinstitutionernes fallitDet Centrale Handicapråd fortæller i rapporten ”Fra statslig sær-forsorg til kommunale handicapråd” blandt andet:

”1980 skriver sig ind i den handicappolitiske historie som fiks-punkt for et af de mest markante udviklingsspring i den nyere tids

Bedre – men stadig ikke godt nokHistorisk set har handicappede mennesker bestemt ikke haft det let. men i sammenligning med andre lande har handicappede i dagens Danmark det trods alt ganske godt, hvis man vel at mærke ser bort fra inklusion og omgivelsernes fordomme. For det at være tilfreds med at have eksempelvis en personlig hjælper, en kørestol og et stadigt voksende antal hjælpemidler til sin rådighed, er ikke nødvendigvis den perfekte løsning i et moderne samfund. Derfor er Danmarks – og verdens – handicappede stadig midt i en lang historieskrivning.

Handicappede børn i den store verdenselv om meget kunne være bedre, er Danmark alligevel førende globalt set. Handicappede børn, typisk i ulande, har det selv i 2013 ofte svært. Det er ikke altid, de får lov til at gå i skole, og der findes sjældent den støtte i skolerne, som børnene har behov for. For eksempel har blinde og døve børn behov for at lære henholdsvis punktskrift og tegnsprog, men mange steder kan blinde og døve børn ikke lære det. i nogle lande tror foræl-drene samtidig, at det er en straf fra gud at få et handicappet barn og forsøger at gemme det af vejen i et værelse, fordi de er flove over det handicappede barn.nogle forældre bærer deres børn til skolen, hvis de ikke har en kørestol til deres barn og fx i nicaragua har forældrene lavet en forening af forældre til handicappede børn. Foreningen hedder Los Pipitos og kæmper for at forbedre forholdene for børnene og fortæller befolkningen i nicaragua, at det ikke er flovt at have et handicappet barn og at handicappede børn har de samme rettigheder som alle mulige andre børn.Fremtiden i ulandene vil måske og forhåbentligt bringe, at man begynder at se til de lande, altså typisk Danmark, som har mange hjælpetilbud.

I London Flora Marathon deltog i 2008 en række berømte kørestols racere herunder David Weir, der vandt i 2002, 2006, 2007 og igen i 2008. Handicappede deltager i dag i høj grad i konkurrencesport, ligesom der også i mange år har været afholdt handicap-OL. Det var dog først i 1984, IOC officielt gik ind og anerkendte legene, hvorefter de skiftede navn til Paralympics.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

37TEMA

handicappolitik. Udlægningen blev den foreløbige kulmination på handicappedes lange vandring væk fra de store totalinstitutioner, hvor beboernes samlede behov blev varetaget inden for institu-tionens eget lukkede kredsløb. Bolig, uddannelse, beskæftigelse, medicinsk behandling, kontakt med tandlæge, præst, frisør - alt foregik inden for matriklen. i deres velmagtsdage udgjorde totalinstitutionerne et kopi-samfund, som tilbød alt, hvad ”man” mente, beboerne havde behov for. Resultatet var, at mange men-nesker med en funktionsnedsættelse levede størstedelen af deres tilværelse inden for institutionens rammer - uden at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund. Og hvad der måske var nok så vigtigt: Dem udenfor var bekvemt fri for at blive konfronteret med dem indenfor.”

Op gennem 70’erne blev det imidlertid tydeligt, at den tænk-ning, der lå bag totalinstitutionerne havde udspillet sin rolle. Den velstands- og lighedsbølge, som prægede 60’erne og 70’erne, slog også igennem i synet på handicappede. institutionerne blev i stigende omfang opfattet som utidssvarende, uværdige og ikke mindst som udtryk for en underkendelse af handicappedes lige-værd som mennesker. Der var i høj grad brug for at omdefinere og reformulere handicappolitikkens grundprincipper.

et nyt handicapbegrebOgså selve handicapbegrebet undergik en ganske betydelig ændring i lyset af særforsorgens udlægning. inden for murene herskede der i vid udstrækning et snævert medicinsk og individ-orienteret handicapbegreb. at have en funktionsnedsættelse blev forstået som en fejl hos det enkelte individ, der skulle diagnostice-res og eventuelt kureres. Denne individfokuserede forståelse blev i høj grad udfordret i takt med, at mennesker med en funktionsned-sættelse blev integreret i normalsamfundet. Jo dybere integratio-nen gik, desto tydeligere blev det, at problemet ikke alene kunne læses på individsiden. Det samfund og de omgivelser, mennesker med en funktionsnedsættelse skulle integreres i, var slet ikke

dårligere trivselPersoner med handicap har i gennemsnit langt dårligere trivsel end personer uden handicap. Blandt personer med handicap er hele 27,2 procent i risiko for at have eller udvikle depression el-ler stress, mens 13,7 procent er i højrisikogruppen. For personer uden handicap er de tilsvarende tal 8,8 procent og 2,5 procent. Kilde: SFI

Hvis man er stærkt hørehandicappet kan man i de fleste tilfælde få hjælp til bedre hørelse ved at få et høreapparat. Er man helt døv, kan man lære tegnsprog og eventuelt at mundaflæse, så man dermed fortsat kan kommunikere med omverdenen.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Se mere på www.sosvikar.dk

Telf. 5577 8208sos@sosvikar.dk

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv på vikarområdetog er blandt de største udbydere af personale til sundhedssektoren.

Vil DU være SOS VIKAR, så ring på 5577 8208eller udfyld ansøgningsskema på www.sosvikar.dk

SOS VIKARhar de professionelleog omsorgsfulde medarbejderetil hele sundhedssektoren.

SUNDHEDSSEKTOREN og PRIVATE BORGERE

MEDARBEJDERE TIL

38

SVANEKLINIK LYNGBYLyngby Hovedgade 27-29 2. sal 2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

P-kælder og elevator. Bus nr. 190 til døren.Åben: Mandag - onsdag 10-16, torsdag 10-18, fredag 10-15

E-mail: kontakt@svaneklinik.dkwww.svaneklinik.dk

TEMA

indrettet til at modtage de borgere, som nu ikke længere skulle bo på institutionerne. Forudsætningen for en vellykket integration var derfor, at det samfund, der skulle integreres til, forandrede sig.

Fordommene trivesDet Centrale Handicapråd slutter:

”Udlægningen af særforsorgen og den efterfølgende afin-stitutionalisering affødte et handicapbegreb, som i langt højere grad fokuserer på de barrierer, som samfundet og omgivelserne skaber. Denne lokale danske udvikling forløb parallelt med en helt tilsvarende international udvikling, som i 1993 førte til vedtagelsen af Fn’s ”standardregler om Lige muligheder for Handicappede”. standardreglerne formulerer det såkaldte miljørelaterede handicap-begreb - et begreb der efterfølgende er blevet yderligere udbygget

af WHO. Ud over at levere et væsentligt bidrag til udviklingen af handicapbegrebet har standardreglerne i det hele taget leveret et væsentligt fundament til formuleringen af den danske handicap-politik op gennem 1990’erne.”

men i dag, hvor vi skriver 2013, er der stadig alt for mange ting, som mennesker med handicap ikke kan være med til. tilgænge-ligheden er simpelthen ikke god nok, og det kan der læses meget mere om i en anden artikel her i RasK magasinet.

samtidig er der stadig en del danskere, der har fordomme om mennesker med handicap. Det kan for eksempel være svært for en handicappet at køre ned ad gågaden i en kørestol, uden at der er nogle, der vender sig om og kigger. mange mennesker har også svært ved at finde ud af, hvordan de skal tale til mennesker med handicap. Derfor er det ikke altid let for en handicappet at være med på lige fod med mennesker uden handicap til trods for, at reglerne siger, at handicappede og ikke-handicappede skal have de samme muligheder.

HandicapforsorgenDet vigtigste er handicapforsorgen, der har ansvaret for de offent-lige ydelser, der kan tildeles personer med handicap. enten med henblik på at kompensere for eller afhjælpe følger af handicappet. Handicapforsorgen omfatter bl.a. personer, der er handicappede mht. syn, hørelse, bevægelighed eller psykisk udvikling. Fælles for dem er ganske enkelt, at de på et eller flere områder har nedsat funktionsevne og som følge deraf har vanskeligt ved at klare sig under normale vilkår i samfundet.

Problemerne kan bestå i vanskeligheder i forbindelse med dag-lige aktiviteter som personlig pleje, af- og påklædning og husfø-relse, vanskeligheder i forbindelse med at opnå arbejde og tjene til egen forsørgelse eller vanskeligheder med at leve et normalt socialt liv med fritidsaktiviteter og kontakt til familie og venner. De ydelser, der henføres til handicapforsorgen, tager sigte på at kompensere for sådanne vanskeligheder.

Handicapforsorgen er ikke som tidligere adskilt fra det øvrige sociale system, men er en del af det almindelige sociale hjælpeap-parat. De nævnte ydelser administreres således af kommunernes socialforvaltninger på grundlag af serviceloven og Lov om social

SkrofuloseBlindeloven af 1920 nævner patientgrupper, der i dag ikke er almindeligt kendte, nemlig skrofuløse, dvs. personer lidende af skrofulose.skrofulose er en tuberkuløs betændelse af lymfeknuderne, især på halsen. Lymfeknuderne bliver hævede og der kan danne sig bylder, der ikke lukker, dvs. fistler. Desuden optræder der katar i næsens og øjnenes slimhinder med hævelse af øjenlågene og tendens til børnesår i ansigtet. sygdommen var udbredt i mid-delalderen, hvor den flere steder var kendt som den kongelige syge. i slutningen af 1800-t. var lidelsen hyppig i Danmark, navnlig hos børn i skolealderen. Børnene var ofte underernæ-rede og kom fra familier med dårlige sociale kår. sammen med dens smittekilde, kvægtuberkulosen, blev sygdommen sjælden i Danmark efter 1930 og forekommer omkring 2000 næsten kun hos voksne indvandrere fra asiatiske ulande. Kilde: www.denstoredanske.dk

Også dyr kan blive handicappede og kan hjælpes med indret-ninger, der gør dem i stand til at bevæge sig rundt, som denne hund, der om maven og brystkassen har en sele med påmonte-rede hjul.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

39

VI TILBYDER:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

AarhusKøbenhavn

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dkwww.formidlingen.dk

bhf_annonce_180x135_mag_rask_tt_1.indd 1 07-02-2013 13:19:04

TEMA

pension. For at sikre den nødvendige specialviden om handicap-grupperne har staten oprettet stillinger for specialkonsulenter med særlig viden inden for hvert af handicapområderne. Disse konsulenter yder rådgivning til både de handicappede og kom-munerne. Herudover er der oprettet forskellige videnscentre om for eksempel små handicapgrupper og hjælpemidler til dem. Disse centre bistår også brugerne og den sociale administration med specialviden.

Handicaphistorie er en del af ethvert samfunds historieHistorisk selskab for Handicap og samfund blev dannet i 1986 med det formål at udvikle et sammenhængende og tværfagligt handicaphistorisk perspektiv.

Dannelsen af Historisk selskab for Handicap og samfund skal ses i sammenhæng med den nævnte udlægning af handicapforsor-gen fra staten til amterne i 1980. Denne medførte en lang række væsentlige forbedringer for brugerne, men den medførte også, at værdifulde arkivalier, materialer, genstande, hjælpemidler, karto-teker, bogsamlinger m.m. i værste fald blev destrueret og i bedste fald gemt eller glemt.

Historisk selskab for Handicap og samfund siger:”at bevare og beskrive handicaphistorien er ikke kun et formål

i sig selv. Handicaphistorien bør øve indflydelse på samfundet og være en selvfølgelig del af social-, uddannelses- og sundhedshi-storien, fordi handicaphistorien kan betyde meget for identiteten hos det enkelte menneske med handicap. ganske enkelt fordi den afdækker samfundets måde at tænke og indrette sig på og dermed medvirker til at flytte ikke-handicappedes holdninger til mennesker med handicap. endelig er handicaphistorie nødvendig, når man skal forstå og formulere nye mål for samfundets tilbud til mennesker med handicap.”

Lupus vulgarisBlindeloven af 1920 nævner bl.a. lupuspatienter, en patient-gruppe vi i dag kun yderst sjældent hører om, da lupus vulgaris er rødbrune knuder i huden, som dannes ved tuberkulose. Knuderne kan efter længere tid omdannes til sår. i dag er lupus yderst sjælden i Danmark, blandt andet fordi stort set hele befolkningen er vaccineret mod tuberkulose. i den øvrige del af verden er tuberkulose den mest almindelige dødelige infekti-onssygdom.

Fot

o: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konse-kvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsæt-telse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet, som fx at man sidder i kørestol.

40 TEMA

•af Charlotte strøm, læge, ph.d., journalist redaktion@raskmagasinet.dk

Jens er 62 år og har kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, og derfor får han dagligt medicin, som han tager ved hjælp af en inhalator. Jens synes, at det er vanskeligt at huske at tage sin medicin – og han ved ikke rigtigt, om han altid tager medicinen helt rigtigt. Desuden er han ofte i tvivl om, hvor meget medicin, der er tilbage i inhalatoren.

”når vi forsøger at udvikle en teknologi eller forbedre en eksisterende er det væsentligt, at vi tager udgangspunkt i de pro-blemstillinger borgeren eller patienten har med at bruge en given medicinsk teknologi eller et hjælpemiddel,” fortæller mikkel Leth Olsen som er specialist i elektronisk skitsering hos firmaet DeLta.

DeLta deltager som partner i det offentligt-private samarbejde om at skabe velfærdsteknologiske løsninger til et bedre liv med KOL under Partnerskabet UniK ved syddansk Universitet. Projek-tet har taget udgangspunkt i nye løsninger eller forbedringer af eksisterende hjælpemidler, og alle har det til fælles, at idéerne opstår i slipstrømmen af de ønsker til forbedringer, som brugerne ønsker sig. Partnerskabet UniK fokuserer med sine projekter på fire store kroniske folkesygdomme: Hjertekar sygdomme, diabe-tes, muskel- og skeletlidelser og KOL.

mikkel Leth Olsen forklarer, at arbejdet med den intelligente inhalator har været koncentreret omkring flere forskellige nye funktioner, herunder at den kan påminde patienten om at tage sin medicin, at den kan indikere om medicinen inhaleres under

et passende flow, der sikrer den bedste deponering af medicin i lungerne og endelig, at det skal være tydeligt for patienten at se, når kammeret er tomt for medicin.

elektroniske træningshjælpemidlerDen intelligente inhalator foreligger på nuværende tidspunkt i en elektronisk skitse og venter på at blive videreudviklet. Den er blot et af flere eksempler på såkaldt velfærdsteknologiske løsninger, som er blevet udviklet som et offentligt-privat samarbejde under Partnerskabet UniK. et andet eksempel er en gangpacer til at forbedre den fysiske træning af KOL patienter. Det har nemlig vist sig, at træning hos KOL patienter holder flere ude af hospita-lerne. Det er imidlertid vigtigt, at træningen har en vis intensitet (70-80 % af den maksimale træningskapacitet) for at have en reel gavnlig effekt.

”Fysioterapeuter hjælper KOL-patienter rundt omkring i kom-munerne med at få det bedste ud af deres træningsforløb. men spørgsmålet er, hvordan vi kan motivere og hjælpe patienten med at fortsætte træningen med den rette intensitet, når træ-ningstilbuddet er overstået, og der ikke længere står en indpisker – om man vil – ved siden af,” siger mikkel Leth Olsen.

til dét formål har man udviklet en gangpacer, som er en slags metronom, der skal hjælpe patienten til at fastholde den rette træningsintensitet. et andet hjælpemiddel er et træningsprogram kombineret med et Kinect 3D kamera. Prototypen er baseret på X-box’s Kinect teknologi. Kameraet genkender KOL patientens øvelser, og de gengives på en tv-skærm. er disse bevægelser ikke rigtige, får patienten feedback – og samtidig øger det patientens motivation.

Lektor ved syddansk Universitet, Kasper Hallenborg, har været med til at udvikle træningskonceptet, som anvender Kinect kameraet:

”Dette er en eksisterende teknologi, som endda er relativ billig i anskaffelsespris og med den i hånden kan vi udvikle teknologi-ske hjælpemidler, som kan hjælpe borgere og i dette tilfælde KOL patienter til en bedre hverdag.”

Data fra træningen lagres og kan sendes til fysioterapeut eller andet plejepersonale, som tager hånd om patienten. gangpace-ren og Kinect-kameraet som trænings-hjælpemidler afprøves i øjeblikket i hjemmet hos KOL patienter i samarbejde med fysiote-rapeuter fra Holstebro Kommune.

Av min rygOgså andre dele af kroppen er i fokus, når talen falder på træ-ning. muskel- og skeletsygdomme berører mange mennesker og

Teknologi til folketSom patienter og borgere møder vi i stigende grad opfindelser og teknologi, som skal hjælpe os med enten at fore-bygge eller genoptræne efter sygdom. Er du stadig i tvivl om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? Så læs med her.

telerehabiliteringsprogrammet teledi@log er et telerehabiliteringsprogram til hjertepatienter og pårørende, der foregår i nordjylland og projektstyres fra Ålborg Universitet.Følgende indgår som partnere i projektet: KmD; iBm; tunstall Healthcare; Oscar Film; Linak; Roche Diagnostics; sOs; medicinsk Center, Kardiologisk afdeling, sygehus Vendsyssel, Hjørring; Hjerte-Lunge kirurgisk afdeling, aalborg Universi-tetshospital; Center for Klinisk Forskning, sygehus Vendsys-sel; sundhedscentre i Hjørring og Frederikshavn kommuner; institut for Psykologi, Århus Universitet; institut for medicin og sundhedsteknologi, aalborg Universitet. Projektet finansieres af Partnerskabet UniK og eiR Business Park.

En patient med KOL afprøver gangpaceren.

Foto

: Priv

atfo

to.

41

Foto

: Priv

atfo

to.

En deltager i Teledi@log projektet måler blodtryk hjemme og ser sin egen journal på sin tablet.

TEMA

er årsag til et stort antal sygedage. et eksempel på dette er nakke eller lænderygbesvær.

Ved befolkningsundersøgelser angiver 20 % at have haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage. Hos 90 % svinder smer-terne af sig selv inden for 5-6 uger, men hos 10 % svarende til 2 % af befolkningen bliver smerterne kroniske. i sådanne tilfælde kan lændesmerterne være årsag til invaliditet og helbredsbetinget førtidspensionering.

Fysioterapeut Jeppe thue andersen er fysioterapeut og specialist i muskel og skeletlidelser. Han arbejder på Professions-højskolen metropol og har her sammen med bachelorstude-rende på fysioterapeutuddannelsen været med til at afprøve en forbedring af et kendt hjælpemiddel som er blevet tilført ekstra teknologi. Udgangspunktet er en oppustelig nakkepude koblet til et manometer, som fysioterapeuter har brugt siden midten af 90’erne til at sikre kvaliteten af en nakketræningsøvelse eller en rygtræningsøvelse. nakkepuden kan hjælpe til at registrere om træningsøvelser udføres korrekt og om patienten får styrket de ”rigtige” muskler.

”til puden er der koblet en sensor, som har forbindelse til en telefon. Ved hjælp af en applikation til en smartphone kan man som patient nemt følge med i sin træning. Der findes forskellige programmer, man kan indstille i app’en, så træningen optimeres og individualiseres efter den enkelte patients behov. Der er sågar også lavet stemmesyntese, så man blot kan lytte sig til resultatet og koncentrere sig fuldt og helt om at udføre øvelsen,” fortæller Jeppe thue andersen.

når der går sport i genoptræningelektronikken omkring nakkepuden er udviklet af ingeniører på syddansk Universitet. efter denne første afprøvning blandt fysio-terapeutstuderende og patienter, skal der ske yderligere forbed-ringer, blandt andet arbejdes der med lagring af data. Det næste skridt bliver at afprøve nakkepuden i stor skala. Her medvirker fysioterapeuter i det offentlige såvel som i private klinikker.

Jeppe thue andersen understreger, at patientens egen indsats er vigtig, for hvis patienten træner rigtigt og flittigt med nakke-puden og får styrket de rigtige muskler, vil det føre til aflastning de steder i nakke og lænd, hvor smerterne er opstået.

”Vi ved, at motivationen er ret afgørende for, hvor flittige patienterne er til at udføre øvelserne korrekt og til at udføre dem overhovedet. applikationer til smartphones, der netop monito-rerer og sikrer en form for kontinuitet i træningen har formentlig fået så stor popularitet, fordi folk føler sig ansporet til at blive bedre og gøre det bedre. Der går ligesom sport i det, og det må komme an på en prøve nu, om det også gælder for nakke- og rygpatienter, ” siger Jeppe thue andersen fra metropol.

Hjerterne går onlinegenoptræningen af hjertepatienter efter fx en blodprop eller by-pass operation er væsentlig for at kunne bevare så meget af hjertets pumpefunktion som muligt. Det gælder også patienter, der i forvejen har hjertesvigt. Det virker lige til for patienterne, men er det alligevel ikke.

”træning øger funktionsniveauet og mindsker risikoen for genindlæggelse, så meget ved vi. alligevel er det kun cirka 3 %

Partnerskabet UnIKUniK har som mål at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med kroniske lidelser. Partnerskabet består af innova-tive virksomheder, der udvikler sensorer, robotter, telemedicin-ske produkter og software til social- og sundhedsområdet.Læs mere på om disse og andre projekter herunder Kroniker-journalen, Connect2Care og et lændebælte med sensorer til rygpatienter på www.partnerskabetunik.dk

den intelligente inhalator, gangpaceren og KinectDen intelligente inhalator og gangpaceren er udviklet som del af UniK-KOL som gik forud for Bedre Liv med KOL i et samarbejde mellem blandt andet DeLta, Odense Universitets Hospital, sekoia, syddansk Universitet og alexandra instituttet og er finansieret af Partnerskabet UniK.Kinect er udviklet som et delprojekt under Bedre Liv med KOL i et samarbejde mellem syddansk Universitet og sekoia og finan-sieret af Partnerskabet UniK.

af de patienter, det er relevant for, der rent faktisk gennemgår genoptræning” fortæller Birthe Dinesen, lektor ved aalborg Universitets medicinske Fakultet.

Birthe Dinesen har beskæftiget sig med telemedicin i en lang årrække, og hun er projektleder for teledi@log, som er en lod-trækningsundersøgelse, som skal afdække mulighederne for at forbedre hjertegenoptræning ved hjælp af blandt andet teleme-dicinsk teknologi.

”en af de barrierer, der er for at gennemføre genoptræning kan være, at der er langt til sygehuset eller sundhedscenteret, hvor træningen foregår. Det er ærgerligt, for træningen kan man sagtens udføres derhjemme,” siger Birthe Dinesen.

Dette offentligt-private innovationssamarbejde anvender derfor telemedicin og sociale medier for bedre og effektiv rehabilitering af hjertepatienter i nordjylland. målet er at forebygge genindlæg-gelse af hjertepatienter gennem en mere individuelt tilrettelagt genoptræning ved hjælp af telemedicin, men for Birthe Dinesen ligger der mere i indsatsen end som så.

”noget af opgaven går også ud på at finde nye veje til at en-gagere og motivere patienter til styrket egenomsorg. Vi vil gerne fremme tidlig, hurtig og effektiv rehabilitering af hjertepatienter til hverdags- og arbejdslivet, og den allervigtigste aktør er og bliver i sidste ende patienten selv,” slutter Birthe Dinesen.

42 TEMA

Danmarks største udvalg af EL-CyklerDu har altid “medvind” når du cykler. Motoren tager det seje træk og giver DIG lyst til lange cykelture.

Priser fra 5.999,-kr +Batteri

Cykler der giver motion til alle aldre....Mange tror fejlagtigt, at man ikke får motion på en elcykel. Det gør man selvfølgelig, men man bestemmer blot selv hvornår, og hvor meget motion man ønsker. Til gengæld kører man oftere og længere cykelture, både dagligt og bare ud i det blå !

FantomBike.dk i Hornsyld & Brøndby - info@FantomShops.dk - Tlf. 7682 2010

BH Neo Xtrem

PROMOVECWhistle

CENTURION Basic FreeVi er helt elektriske !

Moderne designs....Man kan faktisk slet ikke se at det er en elcykel, da batteriet er skjult i cyklens design. Det er ikke kun elcyklers design der er forskellige, men også hvordan de føles at køre på. Kom gerne og PRØV cyklerne !

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

i efteråret 2013 står de mange medlemsorganisationer under Dan-ske Handicaporganisationer og alle brugerne klar til at skabe et frugtbart miks af ”traditionel” messe og udviklings-laboratorium. Det sker ved den nye messe Carefestival, som finder sted i Frederi-cia i dagene 5. – 7. september 2013.

Projektleder Hanne iversen siger:”Vi sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsud-

veksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem. inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har, er ledestjernen for Carefestival. med vort koncept er fokus ganske enkelt vendt 180 grader, således at brugerne er i højsædet. som besøgende på messen vil brugerne få nye input, ideer og praktiske løsninger med hjem. samtidig får udstillerne, udviklerne og producenterne her en unik chance for at komme i dialog med de besøgende, og dermed finde ud af lige præcis hvad det er, der kan gøre livet lettere for deres vigtigste målgruppe.”

der er brug for visioner’medspillerne” i DH ser allerede nu frem til premieren på Carefe-stival:

”Det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum på og om handicapområdet, hvor personer med handicap selv er med til at bestemme og udfylde rammerne,” siger formand for DH, sig Langvad og uddyber:

Verden set med en handicappets øjneCarefestival for handicappede er en helt ny type messe, som arrangeres i september i samarbejde mellem messe C i Fredericia og Danske Handicaporganisationer. På messen er det brugernes interesser og behov, som sætter dagsordenen og interessen er stor, idet der allerede er over 100 firmaer på udstillerlisten.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Carefestival giver mulighed for at mødes på en ny måde og for at se og opleve nye tiltag og innovative løsninger, hvor handicap er i fokus. Dette er dog ikke en af løsningerne.

43TEMA

”Personer med handicap og deres pårørende skal kunne se og opleve eksisterende og ikke mindst nye muligheder, der kan lette deres daglige tilværelse og fremme det gode liv – og ikke nødven-digvis kun inden for hjælpemidler. Handicapområdet på tværs har brug for en bredt fokuseret og dybt inspirerende dialog baseret på den nyeste viden – og det gælder såvel personer med handicap som alle med arbejdsopgaver indenfor området. Den almene be-folkning skal få lyst til at mødes med personer med handicap, fordi det er gennem mødet, at positive holdninger til hinanden skabes.”

Velfærdsteknologien af Carefestivals samarbejdspartnere og udstillere, som virkelig har fokus på innovation, er Welfare tech med base i Odense. Det er en markedsdrevet national klynge for velfærdsteknologier i Danmark, og medlemslisten tæller både virksomheder, offentlige aktører, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner: ifølge Welfare techs direktør Henrik Kagenow ligger deltagelse i Carefe-stival i helt naturlig forlængelse af organisationens virke:

”Vi synes, Carefestival er et godt initiativ, ikke mindst set i lyset af messens stærke fokus på innovation og udvikling. Blandt vores godt 138 medlemmer har der været stor interesse

for at deltage og bakke op om festivalen, og vi glæder os til dialogen med de mange besøgende,” siger Henrik Kagenow.

”Welfare tech arbejder for at realisere og støtte det store kom-mercielle potentiale, den danske velfærdsteknologi rummer. så jeg håber, at Carefestival bliver en tilbagevendende begivenhed med et stadigt voksende internationalt tilsnit.. For der er et stærkt stigende behov for løsninger og ydelser på netop dette område internationalt – blandt andet fra de nye store vækstøkonomier som Kina, indien og Brasilien. samtidig anses Danmark med rette for at være i førerfeltet, så den position skal vi naturligvis bevare og udbygge.”

Jan Gintberg er ambassadør for CarefestivalJan gintberg, som er kendt af stort set alle danskere som komiker og foredragsholder, for ”gintberg på Kanten” og stand up shows, samt det hedengangne ”tæskeholdet” i radioen, er også far til eline, der har Downs syndrom. Jan gintberg ved derfor om nogen, at det at være handicapforælder fylder meget i livet. men det giver også nogle nye perspektiver.

For Jan gintberg har det været Carefestivals fokuseren på det gode liv og at det strækker sig ud over hjælpemidler og løsninger, der har været medvirkende til at han sagde ja til ambassadør titlen.

Carefestival Carefestival er en messe, hvor brugernes interesser og behov sætter dagsordnen. Der fokuseres på det gode liv og messen dækker meget mere end hjælpemidler og løsninger, idet den vil være opdelt i forskellige områder, således at der fokuseres på de kommunikationshandicappede, de fysisk handicappede, de kronisk medicinsk behandlede og de psykisk handicappede. Derudover vil der være udstilling og stande, workshops, fore-drag og seminarer, en innovations-zone samt underholdning i form af musik, sang m.v. messen vil kunne inspirere brugere, pårørende, ansatte, indkøbere og leverandører. Læs evt. mere på www.carefestival.dk

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Danske Handicaporganisationer har på det seneste kunnet beret-tet om stadig flere af deres medlemmer, som må betale af egen lomme, fordi de får afslag på betaling af eller tilskud til – for dem helt nødvendige – hjælpemidler fra kommunen. Og det går selv-sagt ud over de økonomisk svageste ældre og handicappede, som må acceptere en ringere service.

i starten af året stod formanden for Danske Handicaporganisa-tioner, stig Langvard, offentligt frem på tv i DR og kommenterede situationen:

”Det betyder, at mange mennesker skal bruge deres meget begrænsede indkomst til at betale for hjælp, som er nødvendigt for at få dagen og vejen til at hænge sammen.”

sideløbende kan man notere en kuriøs tendens, der viser, at der i de senere år er skudt en del butikker op, som netop sælger hjælpemidler såsom krykker, kørestole og sygesenge til private. Og at tilstrømningen af kunder er stor og stigende.

Den berømte sparekniv svinges typisk, når kommunebudgettet skal slå til. Og det går altså efter stig Langvads mening ud over sagesløse ældre og handicappede i kommunen, som må acceptere en ringere service.

Man må lade sig nøjeDenne forringelse sker samtidig med, at den gældende lovgiv-ning slår fast, at handicappede har ret til støtte til hjælpemidler.

i §112 står der således, at kommunalbestyrel-sen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funk-tionsevne, i væsentlig grad kan lette den dag-lige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. eneste betingelse i paragraffen er således, at kommunen har ret til at bestemme, hvem leverandøren skal være – og altså dermed pludselig også har en indirekte indflydelse på produktets kvalitet og ikke mindst dets pris. en situation, som udover den skarpslebne sparekniv, åbenbart er med til at sende de mere velstillede han-dicappede i armene på det fri købemarked. Og en situation, som altså også efterlader de fattige i en endnu mere udsat position.

Problemet er næppe til at rydde helt af vejen – gode hensigter eller ej.

For i forlængelse af §112, fastslår §113 blandt andet, at. der ikke kan ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, og at der kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kroner.

Spareiver går ud over handicappedeFlere og flere ældre og handicappede må nu selv betale for hjælp og hjælpemidler som rengøring, kørestole og sygesenge.

Kommunerne sætter i stigende grad kikkerten for det blinde øje i ren spareiver og overser borgernes behov og ret til at få hjælp til nødvendige hjælpemidler.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

44 TEMA

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

Bruger-Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996 af en handicaphjælper og en mor til to sønner med muskelsvind. De havde gjort den fælles erfaring, at effektiv formidling af hjælpere til handicappede brugere var et stort problem, som de offentlige systemer slet ikke var i stand til at løse på en tilfredsstillende måde.

grundværdien i den tese har siden vist sig at være særdeles bæredygtig: i de nu 17 år er Bruger-Hjælper Formidlingen vokset til at blive landsdækkende og er nu Danmarks betyde-ligste og største private leverandør af hjælp og pleje til mennesker fortrinsvis med et fysisk handicap.

BHF’s driftsdirektør Daniel sten andersen siger:

”Vi er en stadig garant for, at fokus altid skal være på at give den enkelte bruger muligheder og på, at hjælpen – eller nærmere mangelen på samme – aldrig må blive en barriere for at leve et så normalt liv som muligt. så lige siden begyndelsen har Bruger-Hjælper Formidlingen derfor hvilet på den grundværdi, at det altid er brugernes individuelle behov og krav på at kun-ne leve en – forholdsvis – selvstændig og uafhængig tilværelse, der er udgangspunktet for vores arbejde og de ydelser vi leverer.”

Barrierer begrænses”Derfor arbejder vi indædt for at begrænse disse barrierer – ikke mindst ved at sikre, at de hjælpere, der rekrutteres og knyttes til hver enkelt ordning, passer fuldstændig til hver enkelt brugers behov og livsstil. På den måde sikrer vi samtidig, at den hjælp, vi leverer, altid er et ægte og overbevisende alternativ til en tilværel-se på institution eller til andre former for standardiserede ydelser. i stedet for rutiner, skemalagte besøg og hjælp, der er udmålt i minutter og sekunder, tror vi på, at brugeren er den nærmeste til at kende sine egne behov og til at bestemme, hvordan og hvornår den nødvendige hjælp skal ydes. Vi skal blot sørge for, at hjælpen er der,” slutter Daniel sten andersen

Og her er Borgerstyret Personlig assistance, BPa, en vigtig medspiller. BPa’s chef sofus Rossing siger:

”ifølge reglerne om BPa, som trådte i kraft den 1. januar 2009, kan brugere med en hjælpeordning overdrage arbejdsgiveransva-

ret til andre – eksempelvis Bruger-Hjælper Formidlingen. siden 1996 har vi med Helhedsløsningen leveret en lignende ydelse til brugere i hele Danmark. Bruger-Hjælper Formidlingen har gene-relt stor erfaring med at tilbyde ydelser til borgere med behov for hjælp, herunder vikarservice, ledsageordninger, sPs-ordninger til studerende m.v.”

Support til ny rolleBHF tilbyder altid hjemmebesøg ved opstart en af en BPa ord-ning. sofus Rossing siger:

”når en borger har valgt BHF som arbejdsgiver, varetager BHF alle arbejdsgiverforpligtelserne. men på baggrund af vores lange erfaring indenfor området, tilbyder vi ydermere rådgivning og support for at styrke borgeren i sin arbejdslederrolle. Det kan både være i form af konkrete værktøjer i dagligdagen eller råd-givning i forhold til de forskellige udfordringer, man som arbejds-leder pludselig møder i sin hverdag. Det kan eksempelvis være at udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce, at rekruttere og udvælge hjælpere, herunder vikarer, som BHF tilbyder, at gen-nemføre ansættelsessamtaler, være med til oplæring og daglig instruktion af hjælperne, afholde medarbejderudviklingssamtaler og personalemøder, sørge for indberetning af skat, tegning af lovpligtigt forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og atP og løn. Derudover tilbyder BHF et enkelt og unikt it-baseret setup omkring det grundlæggende arbejde med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i den enkelte bruger.”

sofus Rossing slutter:”Vi tilbyder endvidere vikardækning til alle BPa brugere, som

har valgt os som arbejdsgiver. men til BPa borgere, som ikke har valgt os som arbejdsgiver, kan vi også tilbyde vikardækning, hvis borgeren har en bevilling fra kommunen, som godkender vikardækning.”

Handicappede vejledes stadig bedreOg det skyldes især Bruger-Hjælper Formidlingen (BHF), der blev startet på privat initiativ i 1996. Siden har for-midlingen med stadig stigende succes varetaget i tusindvis af handicappedes interesser i Danmark. Og som en vigtig del af organisationen har Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) været med hele vejen. men BPA blev for alvor farbar fra den 1. januar 2009, hvor en ny lovgivning gjorde det muligt, at brugere med en hjælpeord-ning kunne overdrage arbejdsgiveransvaret til andre - eksempelvis Bruger-Hjælper Formidlingen.

”Den hjælp, vi leverer, er et ægte og overbevisende alternativ til en tilværelse på institution eller til andre former for standardiserede ydelser. I stedet for rutiner, skemalagte besøg og hjælp, der er udmålt i minutter og sekunder, tror vi på at brugeren er den nærmeste til at kende sine egne behov og til at bestemme, hvor-dan og hvornår den nødvendige hjælp skal ydes,” siger BHF’s driftsdirektør Daniel Sten Andersen.

Masser af hjælp at henteBHF tilbyder hjælp til rekruttering gennem anvendelse af BPa’s onlineløsninger, hvor man som bruger både kan oprette stil-lingsannoncer på hjemmesiden og søge i en database med over 10.000 aktive handicaphjælpere på landsplan.BHF tilbyder desuden kursusaktivitet til alle handicaphjælpere, herunder ergonomikursus, førstehjælpskursus, forskellige temakurser samt et introduktionskursus til det at være handicap hjælper i BHF.

Foto

: BH

F.

45

•af Lars aksel Jakobsen · laj@raskmagasinet.dk

nyere forskning fra norge og Usa giver yderligere grobund for den allerede eksisterende mistanke om, at dårlig tandhygiejne kan føre til alvorlige sygdomme. synderen hedder bakterier i munden, og de norske forskere er kommet frem til, at bakterier i mundhulen øger risikoen for hjerteanfald med helt op til 30 procent.

De opsigtsvækkende tal understøttes af en tidligere under-søgelse fra University of Buffalo, der samstemmende siger, at jo flere bakterier, der florerer i munden – jo større er risikoen for hjerteanfald. i den amerikanske undersøgelse deltog 386 perso-ner, som havde haft et hjerteanfald.

tidligere lignende undersøgelser har allerede fundet frem til bestemte bakterietyper, som forbindes med øget risiko for hjer-teanfald. men en præcis biologisk forklaring på sammenhængen kræver prospektive studier, dvs. lægevidenskabelige undersøgel-ser, hvor man følger en eller flere grupper af patienter i et vist tidsrum, siger Dagens medicin i sin omtale af den amerikanske undersøgelse.

Mange undlader at gå til tandlægemundhulen hos mennesker indeholder mange bakterier. Hvis de får lov til at sætte sig fast og formere sig, kan de give paraden-tose. Har man først fået paradentose, kan bakterierne gå over i blodbanen og slå sig ned i andre organer, hvilket kan give livstruende sygdomme i fx hjerteklapper, lunger, lever og nyrer. Det er bl.a. derfor, det er vigtigt at gå til tandlæge. men mange mennesker undlader eller udskyder tandlægebesøg. ifølge tandlægeforeningen spiller angst for tandbehandling en stor rolle og har mange udtryksformer og grader. Ved at følge nogle enkle råd kan man aktivt være med til at forhindre, at angsten får overtaget, og i stedet lære sig selv at få det bedre med at gå til tandlæge.

tandlægeskræk kan ende med en ond cirkel, men kan bearbejdesLider man af tandlægeskræk skal man lære at erkende sin angst og lade være med et gemme den af vejen, anbefaler tandlægeforenin-gen. man skal vælge en tandlæge, man har sympati for, og som har forstand på behandling af men-nesker med angst for tandbehand-ling, så hvis tandlægen ikke forstår ens problemer, er rådet at skifte tandlæge. afspændingsøvelser kan være en god idé, ligesom det er vigtigt at møde veludhvilet og afstresset op til behandling. man skal aldrig være bange for at spørge om en eller flere pauser under

TEMA

behandlingen. Og hvis det gør ondt, kan man bede om lokalbe-døvelse eller lattergas. endelig skal man blot spørge, hvis der er noget i behandlingen, man ikke forstår, eller noget, man vil vide nærmere besked om.

angst for tandbehandling resulterer ofte i, at man kommer ind i en ond cirkel. er man bange, undgår man regelmæssige besøg og behandling, og det kan medføre dårlige tænder og smerter. Dertil kommer skamfuldheden, som mange føler – dels over ang-sten og dels over ens dårlige tænder. nogle er så flove over deres udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær. Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man yderligere bange for at få dårlige nyheder, fx at man har mange huller, og at det vil koste mange penge at få tænderne lavet. På denne måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.

Har man ingen penge, går man ikke til tandlægenetop tandlægeregningen er blevet sat under lup i en ny rapport ”måling af fattigdom”, som Danmarks statistik udsendte sidste år: Den konkluderer – ikke overraskende – at lønmodtagere på højeste og på mellemniveau er de grupper, hvor andelen, der har været hos tandlægen mindst en gang i løbet af året, er størst. Lavest andel findes blandt personer ude af erhverv fulgt af ar-bejdsløse og uddannelsessøgende.

Konklusionen er ganske klar: netop på tandlægeområdet - i modsætning til besøg hos almen læge – er der ofte tale om en betydelig brugerbetaling, hvilket kan være med til at forklare de generelt lavere tal for personer uden for arbejdsmarkedet med en ret begrænset indkomst.

Dårlig tandhygiejne øger risikoen for hjerteanfaldNye undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle en række alvorlige sygdomme øges, når mundhygiejnen ikke er tilstrækkeligt god. Det gælder især, hvis man lider af hjertekarsygdomme, blodpropper og diabetes - og navnet på synderen er mundbakterier. men dårlig tandhygiejne er ikke nødvendigvis lig med sjusk og ligegyl-dighed – pengepungen og udbredt tandlægeskræk er også vigtige faktorer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

En meget stor del af regningen hos tandlægen skal betales af patienterne selv, idet det offentlige tilskud er blevet mindre og mindre gennem årene. Det betyder, at de fattigste danskere også er den gruppe borgere, der ikke får lavet deres tænder, hvilket igen betyder betydeligt større risiko for alvorlig sygdom ikke blot i mund og tænder, men også i resten af kroppen og dens organer.

46 TEMA

•af Charlotte søllner Hernø csh@raskmagasinet.dk

mennesker har altid fået huller i tænderne, hvilket man ved bl.a. fra arkæologiske fund. Og når der er hul i en tand, kan det give ubehag og smerter, ligesom det gør tanden sårbar for yderligere ødelæggelse og eventuel betændelse, inden tanden til sidst dør og falder eller bliver trukket ud.

tandfyldningsmaterialet amalgam blev opfundet i 1600-tal-let, men først for omkring 150 år siden blev det mere udbredt og da tandamalgamet i løbet af 1900-tallet blev mere hold-bart, fandt det for alvor udbredelse.

amalgam fremstilles ved at blande kviksølv, som er tyktfly-dende ved stuetemperatur, med pulver af typisk sølv, kobber, zink og tin i en maskine. når konsistensen er passende, fyldes amalgamet i den udborede tand og efter yderligere nogle minutter er det hærdet.

indtil 1980’erne var det såkaldte kobberamalgam med langt højere kviksølvandel udbredt, idet højere kviksølvindhold giver et blødere amalgam, som er nemmere og hurtigere at arbejde med.

Forsigtighedsprincip nu til dels gældende, men vejledning er 5 år gammelDet traditionelle synspunkt har i mange årtier været, at amal-gamet er stabilt og at det ikke frigiver metal af betydning. Dette var også i mange år den fremherskende holdning blandt danske tandlæger og myndigheder. Holdningen er dog til dels blevet afløst af et forsigtighedssynspunkt, hvor amalgam stort set kun bruges til de tænder, som udsættes for mere slid og pres, det vil sige store fyldninger i kindtænder.

For fem år siden kom således – den hidtil seneste, siger sundhedsstyrelsens afdelingstandlæge Lene Vilstrup – ”Vej-ledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer”, der er ud-arbejdet med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens udredning ”Udfasning af amalgam i tandplejen – afklaring af muligheder og anbefalinger”. i udredningen konkluderes det, at anven-

delse af plast som fyldningsmateriale skal være førstevalg og at det fremover kun vil være muligt at anvende sølvamalgam i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at den vil holde længere end en plastfyldning. Det er således ikke forbudt at anvende amalgam, men anvendelsen er omfattet af restriktio-ner.

Myndighederne er tilsyneladende ikke enigeDet er i sundhedsstyrelsens udredning vurderet, at der ikke har kunnet påvises sundhedsfare for den enkelte patient forårsaget af kviksølv fra amalgamfyldninger og materialet vurderes til kun at have meget begrænset risiko for den enkeltes sundhed. Omvendt siger miljøstyrelsen, at der kan indtages betydelige mængder kviksølv gennem amalgam-fyldninger i tænderne, om end den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Verdenssundhedsorganisationen WHO udtalte i 1991, at langt hovedparten af det kviksølv, vi får i os, stammer fra vores amalgamfyldninger i tænderne, men forurening har siden formentlig medvirket til, at fisk og fødevarer i stigende grad indeholder kviksølv.

selv om anvendelsen af kviksølv er gjort meget restriktiv, så importeres den største del af det giftige grundstof stadigvæk til produktion af amalgam til tandfyldninger.

Det mest overraskende er, at det ikke er ny viden, at der frigives kviksølv fra tændernes amalgamfyldninger.

Studier gennem de sidste 90 år viser, at der frigives kviksølv fra plomberi 1920’erne lykkedes det den fremstående tyske kemiker alfred stock at påvise, at amalgamfyldninger kontinuerligt afgiver betydelige mængder kviksølv. alfred stock analyserede kviksølv-indhold i blod, urin, afføring og organer fra afdøde

Plastik har erstattet amalgam– men kun næsten og det kan overraske

Til tandfyldninger har det været almindeligt at blande kviksølv med sølv og andre metaller til amalgam, som har været et fortræffeligt og meget holdbart materiale. Kviksølv er imidlertid en af de farligste miljøgifte, der findes og som kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. I takt med denne erkendelse er der heldigvis sket en stærk udvikling af plast til fyldninger i tænderne og for fem år siden kom Sundhedsstyrelsen med en præcisering om valg af tandfyldningsmateriale: Plastmateriale skal være det primære valg. men amal-gam må stadigvæk anvendes, det er nemlig ikke forbudt og det kan godt overraske.

ny global aftale mod kviksølvforureningi januar 2013 blev en ny global konvention om kviksølv ifølge miljøministeriet forhandlet på plads efter hårdt pres fra Dan-mark og de øvrige nordiske lande, for jo mindre kviksølv, der udvindes og anvendes, jo bedre. Den nye konvention omfatter alt fra udvinding af kviksølv i miner over brugen af kviksølv i produkter og produktionsprocesser til udledninger til luft, jord og vand og endelig til håndtering af kviksølv i affaldsbehandlin-gen. endelig vil konventionen stoppe for tilførsel af ny kviksølv ved at forbyde åbning af nye miner og sætter en frist for lukningen af eksisterende miner. aftalen, der ikke indbefatter amalgam, vil være gældende fra 2020. en forudsætning er dog, at aftalen ratificeres af 50 lande, hvilket kilder i ministeriet dog forventer vil ske.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Der er stadigvæk tilladt at anvende det kviksølvholdige amalgam til fyldninger i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at de vil holde længere end plastfyldninger.

47TEMA

med og uden amalgamfyldninger. Resultaterne viste betydeligt højere niveauer af kviksølv fra mennesker, der havde fået lavet amalgamfyldninger. en klinik blev indrettet på et sygehus i Ber-lin så man kunne udrede patienter, hvor man havde mistanke om sundhedseffekt stammende fra amalgamfyldninger. man anbefalede at anvendelsen af amalgam skulle forbydes, lige så snart man fik alternativt tandfyldningsmateriale.

men også i 50’erne blev spørgsmålet om amalgam årsag til opmærksomhed. Den svenske tandlæge og forsker Karl-Oskar Frykholm viste via anvendelse af radioaktivt amalgam, at amal-gamfyldninger gav høje niveauer af kviksølv i urinen både ved fyldninger med amalgam og ved fjernelse af plomberne. Og i 1980’erne blev der publiceret forskellige studier, der påviste, at kviksølv kontinuerligt frigives i kroppen fra amalgamfyldninger i mundhulen. Dermed verificeredes alfred stocks mere end 50 år gamle forskningsresultater.

Sammenhæng mellem kviksølv i kroppen og antallet af plomberDen svenske tandlæge og dr. odont. magnus nylander har de senere år sammen med medarbejdere ved Karolinska institut-tet analyseret væv fra afdøde med og uden amalgamfyld-ninger. afdøde, der havde amalgamfyldninger, havde højere niveauer af kviksølv i hjerne, nyrer, hypofyse og muskulatur. Han fandt oven i købet en sammenhæng mellem indholdet af kviksølv i forskellige organer, bl.a. hjernen, og antallet af amalgamfyldninger.

i 2007 mødtes anerkendte videnskabsfolk, forskere, dok-torer specialiseret i miljømedicin, læger og tandlæger såvel som politikere, ngO’er og patientgrupper i Luxembourg for at skabe opmærksomhed omkring de alvorlige risici for sundhed og miljø, der kommer fra kviksølv fra dental amalgam. Resul-

tatet blev den såkaldte Luxenborg appel, der henvender sig til europa Kommissionen, europa Parlamentet og alle nationale sundhedsmyndigheder i og udenfor europa om, at forbyde kviksølv i dental amalgam, da der ifølge appellens underskri-vere er videnskabeligt bevis for, at kviksølv fra dental amalgam i mange tilfælde uomtvisteligt medfører stigninger i talrige helbreds-forstyrrelser og kroniske sygdomme.

Der synes således at være god dokumentation for, at kvik-sølv i amalgamfyldninger medfører øget niveau af det giftige grundstof kviksølv i kroppens og dens organer.

nogle tandlæger anbefaler således også i dag helt at for-byde eller undgå kviksølv af hensyn til patienterne helbred. Og i øvrigt også af hensyn til tandlægernes og klinikassistenternes helbred, for disse grupper har gennem tiden været udsat for store mængder gift fra kviksølvet i amalgamplomberne.

For at forhindre forurening med kviksølv uden for tandlæge-

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Tandlæger og klinikassistenter løber også en risiko ved at anvende amalgam, da kviksølv frigives, når der laves amalgamfyldninger, ligesom der under en sanering frigøres store mængder af giftige kviksølvdampe, når der bores sølvfyldninger ud.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

dansk Selskab for Orthomolekylær MedicinDansk selskab for Orthomolekylær medicin er en sammen-slutning af ca. 80 læger og tandlæger, samt enkelte andre akademikere med særlig tilknytning til sundhedsvidenskab. De har en fælles målsætning om sundhedsfremme gennem styr-kelse af medborgernes egenomsorg, samt metode-udvikling til opsporing og behandling af de grundlæggende årsager til syg-dom ved brug af kropskendte stoffer, der ikke er fremmede for kroppen. På hjemmesiden kan man finde tandlæger, der fjerner amalgamfyldninger uden samtidig at udsætte den behandlede og personalet for en akut tungmetalforgiftning. Læs mere på www.dsom.dk

48 TEMA

klinikkerne har de alle i dag såkaldte amalgam-separatorer på afløb.

en gruppe af tandlæger, de såkaldte ortomolekylære tand-læger, arbejder efter særlig forsigtige retningslinjer og tilbyder at fjerne eksisterende tandplomber under sikkerhedshensyn. andre tandlæger kalder sig blot amalgamfri og udfører ikke amalgamplomber på klinikken.

Man kan få udskiftet sine amalgamfyldningerman kan imidlertid godt få udskiftet sine amalgamplomber, hvis man er af den opfattelse, at forsigtighedsprincippet er det sikreste. en lang række tandlæger er i øvrigt enige. man skal dog være opmærksom på, at tilskuddet fra den offent-lige sygesikring kun gives, hvis der er såkaldt indikation for udskiftningen, dvs. der skal være noget galt med plomben, hul under eller anden årsag. Omvendt har man selvfølgelighed mulighed for selv at betale den ikke voldsomt store difference. De første plastfyldningsmaterialer var ikke helt så holdbare som amalgam, men den løbende udvikling har gjort, at plastik til tænderne i dag stor set er på højde med amalgam. Det er tilmed vældig meget pænere og formentligt meget sikrere for sundheden.

en mindre andel af befolkningen reagerer nemlig på amalgamfyldningerne med sygelige tilstande, mens en større gruppe reagerer med livskvalitetsforringelser af mindre vold-som grad. symptomer på kronisk tungmetalforgiftning kan manifestere sig som hudlidelser, slimhindeproblemer, kronisk snue, kæbe- og bihulebetændelser, irriteret hals og slimhinder, trykken i maven/oppustet mave, diarré eller forstoppelse, hyp-pige urinvejsinfektioner, for lavt eller for højt blodtryk, ømme muskler, hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og mange andre symptomer.

Den gode nyhed er til gengæld, at der er gode muligheder for at få det bedre eller blive helt rask med den rette be-handling. ifølge en stor svensk undersøgelse fik 80 % af de konstaterede kviksølvsyge patienter det bedre efter amalgam-sanering.

Plaststoffer eller guld som tandfyldningmundslimhinden reagerer langt sjældnere med kontaktallergi end huden. Kontaktallergi i mundhulen kan inddeles i tre kate-gorier, nemlig allergi forårsaget af materialer indsat af tand-

Brugen af kviksølv skal begrænses, fordi det er et giftigt tungmetal. Mennesker og dyr optager let kviksølvdampe gennem lunger og hud og kan få symptomer som hoste og åndenød. Kviksølv kan også føre til allergisk kontakteksem, ligesom det kan optages fra mad, især kviksølvforurenede fisk. I særlige tilfælde kan nervesystemet og hjernen tage skade.

Det er i dag forbudt at importere eller sælge kviksølvholdige læge-termometre beregnet såvel til erhvervsmæssig som til privat brug, mens de tidligere var meget almindelige.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

49TEMA

læge, af fødevarer eller af hygiejneprodukter, som anvendes i munden, fx tandpasta.

Hærdet plast, som i stigende grad bruges i tandfyldninger, har kun svage allergene egenskaber og giver kun beskedne kontaktallergiske reaktioner. Der må dog ved anvendelse af plaststoffer til tandfyldning ikke være en begrundet mistanke om, at patienten er overfølsom eller allergisk over for plast el-ler materialer, som anvendes i forbindelse med udførelse af en plastfyldning

Der er foreløbig ingen alarmerende stigning af rapporter om patientreaktioner på plastbaserede tandfyldingsmaterialer, men man ønsker at overvåge udviklingen. For nylig er det dog kommet frem, at plastfyldninger til tænder består af epoxy-harpiks, hvor man ofte har brugt Bisphenol a (BPa) i produk-tionen. selvom der er meget små mængder BPa tilbage i det færdige produkt, og selvom resterne er indkapslet i fyldnin-gen, kan små mængder måske stadig sive ud i kroppen.

guld har også været anvendt og anvendes stadig til tand-fyldning og genskabelse af ødelagte tænder. Det er et fanta-stisk holdbart materiale, men har den ulempe, at det er dyrt og at det ses tydeligt, hvis det anvendes til fyldninger fremme i munden. i nogle kulturer anses det for at være både smukt og et udtryk for rigdom, men næppe i Danmark. Der findes i øvrigt også individer, som er allergiske overfor guld, men det er uhyre få.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, www.sundhed.dk, www.odontolo-gi.ku.dk, International Academy of Oral Medicine & Toxicology m.fl.

Sådan påvirker kviksølv miljø og mennesker

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sund-hed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med en risiko for lang-sommere indlæring og udvikling hos børn.

Undersøgelser har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Undersøgelser i Usa har vist, at op til 8 % af en repræsen-tativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder.

Kviksølv er fundet overalt på kloden i både mennesker og dyr. Der sker en opkoncentrering i fødekæden, så rovdyrene øverst i fødekæden har en højere belastning end dyr på et lavere trin i fødekæden. Kviksølv er konstateret i dyr og mennesker på grønland og andre arktiske områder, hvilket understreger, at der er tale om et globalt problem, da der ikke er lokale kilder af betydning, og at der derfor må ske en betydende transport via luften.

metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroor-ganismer til methylkviksølv, der opkoncentreres kraftigt i fø-dekæden. De største koncentrationer findes derfor i rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved stor indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden. Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den stør-ste del kommer uden tvivl fra de menneskeskabte kilder.

Kilde: Miljøstyrelsen.

• Umiddelbar smertelindring• Fremskynder heling• Hæfter til mundens slimhinde• Helt naturligt - kan anvendes fra 0 år• Også til rifter og småsår i munden• Fås som gel, spray og mundskyl

Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt af smertefulde tilstande i munden, som fx blister og tandfrembrud.

Lad ikke smerter eller manglende nattesøvn tage glæden...

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitafl o.net

Aftamed giver effektiv hjælp helt naturligt af smertefulde tilstande i munden, som

Produktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitafl o.netProduktet købes uden recept på apoteket eller på www.vitafl o.net

Vitaflo_halvside_2012_new.indd 3 18/02/13 10.11

50

Hvad er meningen?

Hvad er meningen?Har du også en historie, du brænder for at for-tælle om din oplevelse med sundhedssystemet, så skriv til Charlotte på csh@raskmagasinet.dk

”goddag, goddag Doktor - hvordan har jeg det?”Jeg tænker tit med et smil om læben på Cospers festlige vit-

tighedstegning fra en stuegang på et sygehus i en svunden tid. Den fik pludselig aktualitet, da jeg efter en blodprop i hjernen

og en i øvrigt lang ventetid, endelig fik mulighed for at få foreta-get en neuropsykologisk undersøgelse.

min hjerne og min krop har til tider ”svært ved at arbejde sammen”, og nu ville jeg så gerne have en nærmere forklaring på problemet.

nu skulle lægerne så finde ud af, ja... hvordan jeg har det. Det mener jeg nu godt selv at kunne svare på og er naturligvis

mere interesseret i, om det bliver bedre eller dårligere, og om en eller anden form for medicin kan hjælpe mig på de tidspunkter, hvor jeg har det sværest.

et split-sekunds ændring i ”hovedkvarteret”Hvor er det i øvrigt svært med ord at forklare såvel smerter som sindsstemninger.

Føler og oplever vi mon den slags på samme måde? i mit tilfælde blev jeg i den grad sat ud af kurs både mentalt

og fysisk efter et split-sekunds ændring i ”hovedkvarteret” og dermed i min hjerneaktivitet.

efterfølgende får man også et helt andet forhold til både livet og døden, måske nok først og fremmest til tilværelsen i grænse-området.

På samme måde har mange nok oplevet tilværelsen helt for-skelligt i sygdomsperioder med og uden smerter.

Det er som at leve i to helt forskellige verdener. smerteoplevelser fylder alt og begrænser menneskets fri mulig-

hed for både tanke og handling. alle kender sikkert forskellen i en bare periodevis tilværelse

med og uden smerter, og mange af disse udtrykker sig metafo-risk ”som at leve i himlen eller i helvede”.

Det gælder derfor om at udnytte alle livets lyse timer bedst muligt.

selv de mørke stunder kan på sigt vise sig at efterlade gode eller sjove minder, også i andre situationer, som fx da jeg i sin tid ”aftjente min værnepligt” – hvilken rædselsfuld vending i øvrigt.

tænk, hvis vi også skulle ”aftjene livet”?Fritids- og arbejdslivet kan opleves både ens og helt forskelligt.

Begge ting kan være både udfordrende og berigende, noget man gerne vil fastholde med ønsket om at tiden kunne fastlåses, men også nogle gange at kunne accelerere tiden, så et minut svarede til en time.

Jeg har eksempelvis prøvet at have ondt i maven af spænding og glædesforventning, inden jeg gik på arbejde. Jeg har også prøvet det modsatte, da jeg havde et feriejob som industriarbej-der, hvor jeg mentalt lod uret gå baglæns og talte tiden ned til fyraften.

det var frygteligt! når man skal svare på spørgsmålet: ”Hvordan går det?”

normalt keder jeg mig aldrig. Det lyder flot, men det er overve-jende sandt.

i de situationer, hvor jeg ufrivilligt må holde pause fx i en kø i en lufthavnsterminal, har jeg tasken fyldt med opgaver til hove-det fx kryds og tværs.

når man så står der, ”uden at kede sig”, er det typisk, at noget uventet indtræffer.

Bagved i køen står en god bekendt og råber: ”Hej! alt vel?” ”Hvordan går det?” eller ”Hvordan har du det?”

Det kan være svært at svare ærligt på, og det er heller ikke meningen.

man kan hurtigt komme videre med et ”tak... og du?” Der-med takker man for den venlige indledningshilsen, og returnerer med en tilsvarende proforma forespørgsel.

et velment ønske om at høre nærmere til ens velbefindende, vil altid blive fulgt op af et nyt og mere fastholdende spørgsmål, og her kan man jo så selv vælge, hvor langt man vil indvi samtale-partneren i den mere private del.

man kan selv lukke samtaledelen af med et ”Jo, tak! Det går fint!” og dermed antyde, at det går da udmærket, men skal vi ikke tale om noget andet. man kan besvare forespørgslen med et: ”Jo, tak. Det går...” hvor man antyder, at man klarer sig, men at det godt kunne være bedre! Vælger man at sige: ”tak, det går ikke så godt!” kan man være ret sikker på, at samtalen fortsætter med fokus på ens lidelseshistorie. til gengæld egner den slags beretninger sig ikke til en kortvarig stående dialog, men bør lægge op til en senere invitation til en mere uddybende og fortrolig snak under mere private former.

... og i øvrigt ”Jo tak, det går fint”.

Leve livet!Det gælder derfor om at udnytte alle livets lyse timer bedst muligt, for øjeblikket er det nærmeste, vi kommer sandheden.

•af Ole toft · redaktionen@raskmagasinet.dk

Foto

: Priv

atfo

to.Ole Toft er klummeskribent på

RASK Magasinet og fra 1. april tillige tilknyttet klumme-skriben-

terne ved Midtjyllands Avis.

magasinet

nr. 9 2011

6. årgang

Proteinet suPAR

Kan fortælle om ris

iko

for livssti

lssygdomme

Hjertestarter

Stød indenfor 4-5 minutter

gør at 40-50 % overlever

Henrik Rindom

Hjernens belønningssyste

m

årsag til

afhængighed

Ferie, spa og wellness

Tillæg om afstr

essende

sublim selvforkælelse

Monica Ritte

rband:

Sorgen har også en værdi

TEMA

Hjertet

TEMA

Afhængighed

Danmarks eneste gratis magasin til

patienter, pårørende og perso

nale

MAGASINET

Nr. 12 2011

6. årgang

Patienterne

Skal have samme mulighed

for hurtig behandling

Overlæge Jes Gerlach

Stress får hjernen

til at skrumpe

Privathospitaler

Er slet ikke en

ny foreteelse

Ove B. S. de Muckadell

Medicin er årsag til 80 %

af alle blødende mavesår

Christine Feldthaus:

Jeg kunne ikke spise

TEMAHalsbrand

& mavesår

TEMAPrivat-

hospitaler

TEMAStress

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

MAGASINETNr. 2 20127. årgang

HofteopereredeProaktivt forløbsprogrami Hospitalsenheden Horsens

HPV relateret kræftEr i stigning blandt drenge og mænd

Kroppens fedtcellerEr stærkere end viljen til at tabe sig

OvergangsalderenLivet efter kan betydemere sygdom

Nikolaj Lie Kaas:

Livet er et blokfløjtekursus

TEMAOvergangs-alderen Led og knogler

TILLÆGTab & vind

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

Fås på udvalgte

APOTEKER

MAGASINETNr. 4/5 20127. årgang

Overlæge Anne Marie Hellebek

I princippet kan al medicin være giftig Søvnforsker Jes Gerlach

Søvnløshed er en sundheds-

risiko for hver femte dansker

Professor Kim OvervadVægttab er ikkealtid sundt

RigshospitaletRevolution inden for stereotaktisk strålebehandling

Keld Heick:Jeg har fået så mange gaver

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

TEMASøvnenDen rene vareFedme & overvægtTILLÆGHealth & Rehab

7 årsjubilæum

A B O N N É R P Å R A S K M A G A S I N E T – D E T H A R D U G O D T A Frigtig

Ja tak, jeg vil gerne abonnere på RASK Magasinet:

12 numre, kr. 329,- 6 numre, kr. 179,- 3 numre, kr. 99,-

Virksomhed

Navn

Gade og nr.

Postnr. og by

Land

E-mail Telefon

Priserne er inkl. moms og porto. Dit abonnement starter med det samme. Vi sender det seneste nummer indenfor 3 hverdage. Abonnementsbetingelser: Dit abonnement er løbende og fortsætter indtil det opsiges. Ønsker du at opsige dit abonnement, kan dette gøres ved at sende en e-mail til: abonnement@raskmedia.com eller ringe på tlf. 33 26 95 20.

Rask Magasinet+ + + 23893 + + +0893 Sjælland USF B

Fryd

enda

lsve

j 3, 1

809

Fred

erik

sber

g C

RASK Magasinet læses af voksne mennesker, der har fokus på sundhed og helbred, hvad enten det er af interesse eller af nødvendighed. Vi forbedrer dialogen mellem patienterne og behandlerne og giver patienterne en klarere opfattelse af deres situation.

RASK Magasinet informerer læserne om nye muligheder indenfor behandling og fortæller om, hvad man selv kan gøre. Artiklerne er positive og fagligt korrekte, mens månedens forsideinterview oftest er af mere underholdende karakter. RASK Magasinet bringer således stof til eftertanke, eventuelt til handling og forbedrer læserens livskvalitet.

Som abonnent på RASK Magasinet sikrer du dig opdateret viden om din sundhed og dit helbred. RASK Magasinet udgives én gang om måneden og indeholder typisk 2-3 spændende temaer samt faste sider som fx ”Nyt på disken”, ”Nyt fra forskningens verden”, ”Nyt fra sundhedssektoren” og ”Nyt om helse”.

Temaerne indeholder artikler om almindelige og sjældne sygdomme – men der er også artikler om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dig selv eller en af dine nærmeste.

Abonner på RASK og bliv løbende opdateret.

Foto

: Priv

atfo

to.

Din nye private hjemmepleje

TRYGHEDSPLEJEN www.tryghedsplejen.dk

Tlf. 70 26 22 35

Omkostningsfrit for borgerne Vi er godkendt af kommunen og leverer både personlig pleje samt praktisk hjælp efter fritvalgsordningen.

Tryghedsplejens service er derfor omkostningsfri for den enkelte borger, da kommunen afholder udgifterne, ligesom hvis man får hjælp fra kommunen. Vi har fast hjælper og døgnhjælp, er altid klar på tlf. 24 timer i døgnet. Ring og book et uforpligtende møde med vores faglige koordinator.