POLIT EN

STAFETTENLearning to be a behavioral and experimental economist

LSE Summer School

Tour de fredagsbarSe de bedste billeder...

Færdiguddannet JP Morgan i London og Finansministeriet

Hvis du vil vide signifikant mere...

Seks uger i en af verdens mest internationale og dynamiske byer

#2 - maj 2005

POLITREVYENEndnu engang overrasker de alle.

2 POLITEN #2 2005

Leder

Stafetten - Jean-Robert Tyran

LSE Summer School Polit – et berygtet eller ukendt studie

Anmeldelse - Revy

Tour de fredagsbar

Jobmuligheder

Det royale hjørne

Polit PT

Månedens Frækkert

Polit’en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Øko-nomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. e-mail eller på cd. Re-daktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg.

Polit’enPolitehusetc/o PolitrådetSkindergade 36, 2. sal1159 København K

e-mail: politen@econ.ku.dk

RedaktionHenriette Høeg Madsen (ansv.)Anne Christine F. Nierhofftlf. 20492281

Frederik S. SimonsenPeter A. FournaisVibe Musaeus MadsenSøren G. BennikeMette de Lorent GadMartin Kragh HansenCharlotte K. ChristensenNiels-Jakob HarboBranislav Mihic Christina WixFrederik Meinertsen Nina Reumert Louise Stub PetersenLotte Lyck

FotoCharlotte K. Christensen

LayoutSimon EngelhardtLisa S. Kofoed Toke Kristensen

ForsidefotoSilja Nyboe Andersen

AnnoncetegningToke KristensenTlf: 27216513

TrykHerman og Fischer A/S

Næste deadline1. september 2005

Oplag: 2100 stk.

Indhold

10

3

4

6

10

13

14

18

25

26

27

18

6

4

14

POLITEN #2 2005 3

6

Af Henriette Høeg Madsen

Polit’ens redaktion

HABEMUS SCRIBENTUS MAXIMUS

Det er med blødende hjerte og røde øjne, at jeg må meddele, at dette er mit sidste nummer som chefredaktør. Efter 2 år med oplyst enevælde i Politens redaktionslokaler mener jeg, at det nu må være tid at overlade roret til en anden. Men fortvivl ej, for dette betyder på ingen måde farvel til Politens knivskarpe og superaktuelle journalistik! Tværtimod står talenterne næsten i kø for at føre bladets ånd mod nye højder og nye journalistiske horisonter. Den altid uovertrufne hofreporter Søren Bennike var i lang tid spidskandidat til posten, men til sidst tog hans interesse i modellerne til månedens frækkert (se s. 27) en ubehagelig drejning og fik sat en plet på hans ellers perfekte renomé. I en fantastisk slutspurt blev han dermed overhalet indenom af Anne Christine Nierhoff, som ikke alene besidder en imponerende økonomisk ekspertise, men ligeledes har en direkte hotline til vores allesammens Bodil Nyboe.

En langt mere alvorlig sag er dog tabet af Politens maskot, Chefredaktør Emeritus Frederik Svenning Simonsen. Til vores store ærgrelse har Frederik efter specialet ikke valgt at tage imod Politens ellers uimodståelige tilbud om fuldtidsansættelse, men i stedet besluttet at nyde sit otium i selskab med konen og børnebørnene. Dette til trods for, at en sådan journalistisk tjans ikke blot medfører eksotiske frynsegoder (fx ekstra-stort kaffekort til Arken og særlig VIP-invitation til alle arrangementer på Økonomisk Institut), men ligeledes må have topprioritet hos enhver aspirerende journalist, der ikke har mestret at lande drømmejobbet som medredaktør på Statistisk Årsbog.

Jeg må således efterlade jer i åndeløs spænding over hvilke journalistiske veje Politen for eftertiden vil følge. Men jeg vil naturligvis ikke undlade at gentage min årelange prædiken og opfordre alle politstuderende med noget på hjerte til at skrive til Politen eller dukke op på et af vores redaktionsmøder!

God sommer til alle og tak for denne gang!

Leder

4 POLITEN #2 2005 4 POLITEN #2 2005

WHEN I STARTED studying economics some 17 years ago, I was motivated by a strong desire to learn about the mechanisms governing the economy, society and the state. I wanted to know why some people and some countries are rich and others are poor, and why some goods are expensive while others are cheap. I assume the same is true for most polit students today. (Ok, I also thought that studying economics will earn me a higher salary later on.) I was then initiated in standard economics which explains a wide range of phenomena ranging from consumer choice to market interaction, from fertility choice to drug addiction, by assuming that all economic agents are rational and strictly egoistic.

Along with awe and excitement about the elegance of standard economics, I also felt an uneasiness with my field of study that I found hard to articulate at the time. It appeared to me that the models I learned are highly abstract and unrealistic, and that economics is more about formal models rather than about what real people do. It should be obvious – at least to any non-brainwashed person – that real people are neither fully rational nor strictly self-interested as standard theory assumes. Instead, there is considerable heterogeneity: some people are more rational than others, some people are altruistic, some are reciprocally motivated, some are spiteful, and some are just plain egoists. On the other hand, I also recognized that standard economics is a powerful tool to predict aggregate behavior, for example how markets respond to exogenous shocks. I was puzzled: How can it be that an obviously unrealistic theory provides predictions that seem to fit the facts? This puzzlement was at the origin of my interest in behavioral and experimental economics – and it is still on mind today.

“First wave” behavioral economics

Behavioral economics attempts to explain

what real people like you and me do, and its proponents believe that using a more realistic model of man will make the predictions of economics more accurate. In what I call “first wave” behavioral economics, researchers provided evidence demonstrating that real people in fact are boundedly rational and that they do have social preferences. Much of the evidence on what seems like “silly” behavior (this is called “biased” or “anomalous” behavior in the literature) from the perspective of standard economics was provided by psychologists like Daniel Kahneman and Amos Tversky, and they mainly used hypothetical questionnaires to demonstrate the many ways how Homo Sapiens differs from Homo Oeconomicus.

I just mention just a few objections to “first wave” behavioral economics that were common until recently: “We are not interested in what people say they would do in some hypothetical situation, but what people actually do when exposed to economic incentives.” And: “Yes, there are people making silly choices, but they will quickly learn to make smart choices.” Or: “A few silly people will not move the world. Instead, there will be smart people who correct (and exploit) their mistakes. Therefore, the silly people will have a negligible impact on aggregate (e.g. market-level) outcomes, and we as economists can safely ignore their silly ways.” These are important objections, and the debate about their relevance is still going on.

“Second wave” behavioral economics

In my course on behavioral and experimental economics (starting in September), I focus on how institutions interact with “silly” behavior, and I call this “second wave” behavioral economics. The question is how real institutions (like markets, but also bargaining, voting, and

communication) transform various biases. The message is that “anomalous” behavior can matter much in some environments, but matter very little in other environments. It is therefore possible that the same people will bring about outcomes that look as if everyone was silly in one institution, and that look as if everyone was fully rational and egoistic in another institution. Experimental methods serve to identify these institutional conditions, and to test when standard economics predicts real behavior well, and when it does not (students in my lectures are surprised how well standard theory can predicts behavior in some cases).

Experimental economics

In the field, it is very difficult to identify why people behave in sometimes surprisingly silly ways. Often, there are alternative explanations for observed behavior. People may, for example, behave in ways that look silly because they have limited information rather than actually being boundedly rational.

To illustrate how difficult it is to identify the exact reason of “silly” behavior in the field, consider the following example. The summer 2004 was lousy everywhere in Europe, but the summer of 2003 was excellent. In Switzerland, for example, the average temperature in June to August in 2004 was 3.1 °C lower than in 2003. Within this one year, the number of newspaper reports in Swiss newspapers on “global warming” fell by 57% and on “glacier dying” (the retreat of Alpine glaciers) fell by 82% (Weltwoche 35/2004: 90). How can such a dramatic short-term swing in reporting on very long-term issues be explained? One explanation refers to silly journalists. They may be subject to cognitive biases putting too much importance on dramatic events and things that happened recently (“its so hot his week, that must be a sign of global warming”).

Learning to be a behavioral and experimental economist

Institut-stafet: Jean-Robert Tyran

POLITEN #2 2005 5POLITEN #2 2005 5

Another explanation is that journalists are fully rational but must write what people want to read, and their subscribers are subject to these biases (“our subscribers don’t want to read about global warming when we freeze to death in July”). Another explanation is that neither journalists nor subscribers are biased, but that journalists are under time pressure and just copy what other journalists write about (this property is called “strategic complementarity” in the literature. In this context, it means: “If they write about it, it must be a ‘hot topic,’ and we must report about this too.”)

Should we conclude from these erratic reporting patterns that Swiss journalists and their subscribers are extremely silly people? Not necessarily. Suppose that journalists and subscribers are fully rational but that journalists (erroneously) believe that subscribers only want to read about global warming when it is hot. The journalists’ over- and underreporting then becomes contagious because of strategic complementarity. This example illustrates that silly social outcomes are possible even if no-one is silly (but some have biased beliefs and incentives to act on them). While it is hard to tell whether this is a reasonable explanation for what happened in the Swiss media, we can test related hypotheses in the laboratory by measuring and controlling relevant factors (like beliefs and the degree of strategic complementarity).

Your turn: Seminars

If you want to learn to be a behavioral and experimental economist, you might also want to attend my seminars in Spring. In one seminar, we read and discuss papers on issues such as obesity, the economics of happiness and paternalism. Paternalism is an issue of “third wave” behavioral economics which addresses the policy implications of behavioral economics. I believe that research on this “third wave” is not (yet) founded on a sound empirical basis, but there are some interesting theoretical reflections on this issue (the Zeuthen lecture on May 11–13 by Matthew Rabin will be on paternalism). In my other seminar, groups of students design and run their own experiment in our new Laboratory for Experimental Economics (see www.econ.ku.dk/Centres/. Sorry, only non-economists can participate as paid subjects).

So, how do I deal today with the puzzlement I felt when I was student? What do I think does behavioral and experimental economics imply for way we should teach economics? For the way we do theory? For the policy advice we give? That could be a topic of my next contribution to Polit’en.

6 POLITEN #2 2005 6 POLITEN #2 2005

“HAR DU TÆNKT dig at studere i din sommerferie???” Denne kommentar er repræsentativ for mange af de svar der lød, når jeg reklamerede, at jeg havde tænkt mig at læse seks uger i sommerferien 2004 som led i min kandidatuddannelse på polit. Det var dog ikke et sekunds tvivl i mit sind, da jeg i juli sidste år drog afsted mod en af verdens mest internationale og dynamiske byer for at læse på London School of Economics (LSE).

LSE, som er beliggende meget centralt i Covent Garden, er omgivet af talrige coffee shops, erhvervsbygninger, teatre og butikker. LSE dækker over et stort område og summer af liv fra hele verden. Alene på mit første kursus var der studerende fra 17 forskellige lande. Biblioteket, der er placeret centralt i midten af området, er i fire etager og rummer alt fra uendeligt mange computere til fri afbenyttelse til alverdens bøger, tidsskrifter og artikelbaser, og her blev der tilbragt mange timer.

Jeg havde valgt at tage to fag, Strategic Thinking and Game Theory for Management og Negotiation and Bargaining, hver især af tre ugers varighed med undervisning både formiddag og eftermiddag. Begge undervisere var fremragende; ikke alene var de fagligt anerkendte og kompetente undervisere, de var også entusiastiske og underholdende gennem hele forløbet. Den energi og entusiasme de gav videre til de studerende var til utrolig stor inspiration, og sjældent har jeg følt mig så motiveret til at læse. Der var en del af læse, men alt hvad der var relevant i relation til eksamen blev gennemgået grundigt, så det var ganske overkommeligt, og vigtigst af alt så oplevede jeg det enestående at være teoretisk/matematisk blandt de stærkeste. De endeløse timer brugt i differentieringens tegn finally paid off, og jeg kunne bruge tiden på at gå dybere ind i den praktiske anvendelse af fagene. Undervisningen var meget anderledes i forhold til det jeg kendte fra polit, idet jeg blev præsenteret for en ny verden af cases, personlig stillingtagen og næsten daglige

gruppefremlæggelser. En udfordrende, og for mig krævende, undervisningsform, der i høj grad appellerede til min søgen efter økonomisk perspektivering.

Der var rigeligt med tid til at begå sig i London, ikke mindst i det overvældende natteliv. Udover de uendelige muligheder byen i sig selv byder på, stod LSE for en vifte af arrangementer, så der var rig mulighed for at møde de mange studerende. Til disse arrangementer var der en fantastisk energi og stemningen var præget af de mange forskellige nationaliteter, der sammen fik det hele til at gå op i en højere enhed. Toppen var aftenen, hvor jeg i vanlig polit-stil tyede til øllet og kombineret med et mindre konkurrenceelement var jeg enhver politfest værdig. Kunne efterfølgende officielt pryde mig med titlen ”The Queen of Beer”!

Det var næsten med en klump i halsen at jeg forlod LSE den sidste dag og endnu værre var det at sætte sig ind i flyet for at forlade London, og igen skulle se dagligdagen i øjnene.

Slutteligt kan jeg konkludere, at mit ophold på LSE gav mig en af mine bedste sommerferieoplevelser og jeg kan varmt anbefale andre at tage afsted!

Information kan findes på: www.lse.ac.uk/collections/summerSchool

Gode grunde til at tage på LSE Summer School• Giver mulighed for at læse i udlandet

uden de helt store omkostninger sam-menlignet med et helt år ude, og man har mulighed for at søge legater.

• Det er ikke nødvendigt at tage en TO-EFL-test.

• Mange af fagene kan overføres som et helt fag på polit både på kandidat- og bachelordelen. Mine to fag har givet mig et semesters forspring herhjemme.

• Man får anledning til at tilbringe 3 eller 6 uger i London og møde studerende fra hele verden.

• Man får LSE på sit CV.

LSE Summer Schoolen fantastisk investeringAf Silja Nyboe Andersen

POLITEN #2 2005 7POLITEN #2 2005 7

The Copenhagen University 2005Econometrics Summer School

Econometric Methodology andMacroeconomic Applications

1 August–21 August

The Institute of Economics, University of Copenhagen herebyinvites interested academics, PhD students and other qualifiedgraduate students to take part in a summer school ineconometrics. The purpose of the program is to give a goodunderstanding of the cointegrated VAR approach. The coursewill give a thorough introduction to the theoretical propertiesof the VAR model and, at the same time, demonstrate itsapplicability to various fields of macroeconomic modeling.

Faculty:Professors Søren Johansen, Katarina Juselius, Anders Rahbek and Heino Bohn Nielsen.

Further information and conditions at www.econ.ku.dk/Summerschool

Deadline for application is April 29, 2005.

Kollegieværelser søges til Summer School 2004 i perioden ca. 31. juli – 22. august.

Økonomisk Institut afholder Sum-mer School i økonometri, og vi søger derfor kollegieværelser til primært de deltagere, som er udenlandske master og ph.d.-stu-derende.

Du indgår selv den nærmere aftale med lejeren. Økonomisk Institut formidler blot kontakten.

Er du interesseret i at udleje dit kollegieværelse, vil vi gerne høre fra dig. Skriv en e-mail til Maria Roesdahl eller Tanya Graasbøl på summerschool@econ.ku.dk med oplysning om dit navn, tlf.nr. og e-mail samt pris for dit kollegie-værelse og adresse.

Hvis du har spørgsmål er mit tlf.nr. 35 32 30 35.

8 POLITEN #2 2005 8 POLITEN #2 2005

DET ER FEDT at være politstuderende. Det er der mange af vores kommende arbejds-givere, der ved. Det er der mange af mine medstuderende, der ved. Det er der også mange gamle politstuderende, der ved, for polit’ere overgås sandsynligvis kun af læger i sammenhold. Prøv at sige til Bodil, Mo-gens eller Frank (Nyboe Andersen, Lykketoft og Dahlgaard) at du studerer polit, og de synes allerede, at du er lidt sejere; og nu er det jo ret fedt at være sej. Hvis du er heldig, ofrer de også fem minutter på at fortælle en lille anekdote om udenadslære fra deres tid på studiet.

At polit’ere ikke er ret seje, mener ca. resten af Danmarks befolkning. Specielt andre studerende og gymnasieelever møder én med retfærdige og velgennemtænkte domme: ”Nå ok, du skal nok ud og tjene penge hva’?”, eller, ”Ej hvor tørt, med alle de modeller!”

Det skal retfærdigvis indrømmes, at po-litstudiets højere mening også kan være skjult for mange polit’ere. Enhver refleksiv politstuderende har før eller siden spurgt sig selv: Hvorfor skal jeg synes, at det er interessant at approksimere et omfangsrigt problem med en ligning? Matematiseringen af politstudet, som vist nok slog igennem i 60’erne, men hæng mig ikke op på det, har samtidig med, at den gav os stærke værktøjer, fået de få berigede professorer, der forstår den filosofiske sammenhæng, til at glemme at oplyse os andre om den. Un-dervisningsleden blandt dele af lektorerne og professorerne, der sikkert ikke kun her-sker på politstudet, og ”fat det selv, tumpe” mantraet, er om nogen med til at hæve frafaldsprocenten. De første to år er der ingen, der fatter, hvor man regner hen – og selv efter fem er der mange, der kommer ud med et analytisk apparat, hvis kapacitet de kun forstår i begrænset omfang. Som

en dygtig og engageret underviser engang sagde: ”Politstudiet er at differentiere og sætte lig nul.” Om han selv mente det, lader vi stå hen i det uvisse, men tankegan-gens disciple er signifikant forskellig fra nul, for nu at være nørdet.

Hvor vil jeg hen med denne smøre og mit firkantede forurettede verdensbillede? Et sted. Jeg mener politstudiet skal brandes. Internt og Eksternt. Branding er et afskyeligt begreb fra Handels Højskolen, og koncep-tet bruges gerne til at vildlede forbrugerne, skævvride informationen og mindske kon-kurrencen inden for en given niche. En god økonom burde hade det.

Politstudiet lider for tiden under lavt optag, og stort frafald. Løsningen synes at hedde ny studiereform, gerne hvert år, og afmatematisering. Sandheden er, at vores rygte er et problem. Sandheden er, at vores pædagogik er mangelfuld. Sandheden er, at et stort potentiale i studiet ikke realise-res, hvilket er med til at kedsommeliggøre studietiden helt enormt. Politstudiet symp-tombehandler, men synes handlingslammet overfor sygdommen.

Lad os starte eksternt. Måske var tiden en anden da vores ledelse og professorer var unge. Men hvor politstudiet er respekte-ret i erhvervslivet, lider det af en eklatant mangel på samme blandt potentielle studerende i dag. Den lidt næsvist frem-stillede fordom, jeg tidligere fremlagde, indeholder mange af vores problemer. Kun få ved, hvad vi laver, og de der har en idé, ved at det har med tal og modeller at gøre. Men næsten ingen af de, der kunne vælge politstudiet, forstår, at politstudiet nok kan føre til jobs i banker og ministerier, men at det rent faktisk er et alternativ til filosofi og statskundskab. Politstudiet er jo i sit hele, blot endnu et analyseapparat,

med mangler og forcer, der kan anvendes til at analysere verden. På litteraturstudiet findes der tonsvis af retninger. For tiden er det måske dekonstruktivismen og postmo-dernismen, der hersker. Der findes også skoler inden for politstudiet. Ferskvands og Saltvandsøkonomer, Nykeynesianere og gud ved hvad. Spørg en litteraturstu-derende hvad postmodernismen består af, og han giver dig et indviklet svar. Spørg en gennemsnitsøkonom hvad Nykeynesianere mener om menuomkostninger, og han ser på dig med et tomt blik i øjnene. Offentligt blåstemplede intellektuelle brander ubevist de humanistiske studier som dybe og ind-holdsrige ved deres hyppige tilstedeværelse i debatter. Hvorfor har så få økonomer en intellektuel status? Økonomer, specielt fra universiteterne burde tvinges til at anvende deres omfangsrige analyseredskaber til at blande sig i mediedebatter der har at gøre med andet end inflation og vækst. Vi mang-ler kort sagt tilstedeværelse. Vi mangler en nuanceret profil. Folk udefra forstår ikke at matematik er et stærkt værktøj, men at vi in-deholder meget mere. For nu at give nogle åndede eksempler: Hvorfor er der ingen der analyserer udenrigspolitikken ved spilteori i Berlingske Tidende? Hvorfor diskuteres nedskæringer og skat ikke i Politiken, så lægmand forstår hvad der menes? Hvorfor har ingen nosser til at lave cost/benifit analyser af indvandring og ventelister i of-fentligheden? Hvorfor kan jeg kun komme i tanke om Christian Schultz, når jeg leder efter en der momentvis blander sig i andet en pengepolitik og betalingsbalancer?

I dag er polit’eres resultater nok respekte-rede i bureaukratiet, men vores offentlige appel er stadigt lav og forståelsen for vores tankegang ligeså. Polit’ere kan ikke skrive, polit’ere kan ikke stave, polit’ere forstår ikke, at andre ikke forstår hvad de mener at forstå. Kan nogen huske Nyrups første år

Læserbrev

Af Ulf-Erik Lett, 4. år, KandidatdelenPolitstudiet skal brandes

POLITEN #2 2005 9POLITEN #2 2005 9

som statsminister, før han fik en ordentlig spindoktor? Se på Lomborgs elendige salgsteknik da han hentede økonomer til for at lave cost/benefit analyser af miljø prio-ritering. Vi mangler ikke bare oplysnings-kampagner om vores eksistens. Vi mangler synlige oplysningskampagner om vores indhold – ikke bare på gymnasier - overalt. Brand os! Gør os sexede og attraktive, i stedet for at slæk på adgangskravene, så endnu flere, der ikke ankom til statskund-skabs hellige haller, spilder et år af deres liv på de første to semestre. Vi har brug for en offentlig profil. Hørte jeg nogen sige at det er for dyrt? Det kostede mig to timer at skrive et debatindlæg.

Min lille smøre om Nykeynesianere og me-nuomkostninger bringer mig til min anden kæphest. Den interne branding. Professorer i økonomi burde tvinges til at følge deres egen undervisning. Det er fandme’ kedeligt! Og det er til trods for at fagene kunne inte-ressere en bred vifte at studerende. Jeg ser det næsten som et personligt nederlag at måtte indrømme, at Jacob Alsted, hvis fag jeg fulgte for et år siden, uddannet på stats-kundskab og Phd. fra RUC, har været min mest motiverende underviser, med sin ikke bare engagerede undervisningsform, men hans evne til at inddrage studerende og levendegøre sin undervisning. Vi mangler i den grad samspil mellem lærere og elever. Vi savner mening. Hvorfor bruges der ikke tid på at få eleverne til at forstå, hvorfor Walrasligevægten er en grundpille i økono-misk tankegang, og ikke bare udenadslære til adskillige eksamener. Hvorfor stilles skoler og retninger ikke op mod hinanden. Hvorfor hænger der ikke store plakater og fly’ers om interessante oplæg fra undervi-sere og erhvervsledere overalt (længe leve den dovne digitale tidsalder, hvor alt findes på bunden af en hjemmeside)? Hvorfor lærer vi ikke at tænke selvstændigt? Det må

kunne lade sig gøre uden at kompromittere den, indrømmer jeg blankt, vigtige uden-adslære. Jeg har aldrig fanget to politstude-rende i en faglig diskussion om indholdet af vores undervisning. Jeg har aldrig hørt en studerende mene, at Ramsey var for langt ude – dertil er matematikken nok for uigen-nemskuelig! Studiet siger: ”Fat det selv, tumpe – du er på universitetet”. Jeg siger: Det har mistet sin prestige at være en dygtig underviser frem for en dygtig forsker.

Jeg mener ikke at frafald skyldes sværheds-graden af studiet. Jeg mener at problemet ligger i at man for sent indser det intel-lektuelt sexede i vores resultater. Hvis man ellers indser det, for universitet gør kun lidt for at hjælpe. Jeg mener vi skal have holdningsændring, jeg mener vi skal have branding – vi skal have profil og retning. Intern branding er ikke små notitser på hjemmesiden som man skal finde med lup. Intern branding er at skabe et samspil, der skal også skal gøre studiet fedt efter rustur og polithuset. Vi skal revidere undervis-ningsformen. De studerende skal forstå de faglige mål. Den nuværende form af undervisning og indhold, har skabt intel-lektuelt inerti, hvor studerende udelukkende forbereder sig til eksamener i stedet for at stille spørgsmålstegn fra tid til anden. ”Fat det selv, tumpe” princippet har gjort mig til en glimrende selvstuderende – men hvad skal jeg så med undervisningen! Undskyld til de der føler sig stødte, men nogen må da give mig ret.....

Politstudiet skal brandesER JEG den eneste der synes, at Cafelitten skal gøres røgfri? Jeg mener, jeg har hørt mange snakke om at de ikke er superglade for røgen dernede, men der er åbenbart ingen, som har tænkt sig at gøre noget ved det. Indtil nu i hvert fald.For det kan ikke være rigtigt at vi ikke-rygere skal forgiftes af al den røg fra rygerne. Det er ikke det smarteste placering som rygerafdelingen har fået, i den sænkede del af Cafelitten, fordi al røgen jo siver op til resten af loka-let, og det virker altså meget generende.I disse tider hvor rygning i offentlige rum er til debat i medierne og blandt befolk-ningen, burde der også ske forbedringer i Cafelitten. Enten ved at rygerne får et rum som er fysisk adskilt fra de andre rum, eller den mere barske metode hvor Cafelitten bliver gjort helt røgfri. Det er jo trods alt betingelserne i alle de bygninger hvor polit-ter har undervisning, så hvorfor skulle det ikke også gælde i kælderen i Bisp?Hvis man ikke kan lide det mulige faktum at det bliver helt forbudt at ryge, kan man bare følge det gode eksempel fra Anneks B, hvor der står: “Såfremt blot én stude-rende er imod det, er rygning ikke tilladt i dette lokale.” Smukkere kan det ikke siges. Og så skal jeg nok sørge for at tilbringe mest mulig tid i Cafelitten og være den ene studerende som er imod rygning. Hvis man kan lade være med at ryge i 45 minutter mens der er undervisning, burde man også kunne lade være med at ryge i Cafélitten og evt. gå udenfor hver tre kvarter og så sig en cigaret. For lad os se det i øjnene, det er jo ikke bare irriterende, det er jo også livsfarligt at ryge!

Cafelitten røgfri!Af Branislav Mihic

Læserbrev

10 POLITEN #2 2005 10 POLITEN #2 2005

I MIDTEN AF 90’erne var der over 400 optagne om året på politstudiet. Disse tal står i skarp kontrast til optagelsestallene for de senere år. I 2002 var der 235 optagne, i 2003 240 og i 2004 var tallet 208 – hertil kommer vinteroptag, som i alle tre år var på omkring 50. Ifølge Peter Erling ville det være optimalt, hvis tallene kunne øges med 50 til 60 optagne på studiet. Den overord-nede tendens er således, at der generelt har været en relativt stor tilbagegang i antallet af optagne på polit fra 1990 og til i dag. Dog var tallene i 2002 og 2003 udtryk for en pæn fremgang, mens sidste år igen var en tilbagegang.

En del af forklaringen på det overordnede fald er, at der i 1997 blev indført optagel-seskrav. Den faldende søgning på polit skyldes ikke, at der reklameres mindre for studiet – tværtimod kan Peter Erling bekræfte, at der bruges mange penge på

I forhold til 90’erne er søgningen på politstudiet faldet bety-deligt; årsagerne til dette skal søges i konkurrencen fra nye uddannelser, politstudiets langsigtede image og den æn-drede kønsfordeling på de videregående uddannelser, med flere. Artiklen bygger på et interview med institutleder Peter Erling Nielsen i efteråret 2004.

Af Christina Wix og Nina Reumert

”Studiet er meget barskt og elitært. For

nogle lyder det spændende med under-

visning på engelsk, meget matematik og

udenlandske lærere med videre, mens det

for andre måske kan virke truende.”

Polit - et berygtet eller ukendt studie

reklame; faktisk benyttes der flere reklame-kroner end tidligere. Årsagen til faldet skal altså ikke findes her. Ifølge Peter Erling er en anden mulig forklaring fremkomsten af en del meget succesrige, nye uddannelser. Som eksempel nævner Peter Erling molekylærbiologi, som er en kombination mellem biologi og DTU (medicocivilingeniøruddannelsen). Endvide-re kan det have en vis betydning, at det er blevet muligt at læse jura i Odense. Disse nye uddannelsers succes skyldes til dels, at alle gymnasieelever har deres blik rettet mod, hvad der kommer af nye og interes-sante tiltag inden for uddannelsesområdet. En faldende interesse for politstudiet har

stor betydning, da alle, der op-fylder adgangs-kriterierne, optages.

Politstudiet er ikke ene om denne skæbne, men den deles af blandt andet de hårde natur-videnskabelige uddannelser og

matematik. Det, at man ikke skal kæmpe for sin studieplads på samme måde som på for eksempel medicin- og jurastudiet, kan også antages at have en vis betydning. På den ene side kan det få flere til at søge

at det er relativt nemt at komme ind på studiet. På den anden side mister studiet måske en del af sin prestige og set udefra kan studiet opfattes som relativt nemmere ved en sammenligning udelukkende ud fra karakteradgangskrav.

Studiet er meget barskt og elitært. For nogle lyder det spændende med undervisning på engelsk, meget matematik og udenlandske lærere med videre, mens det for andre måske kan virke “truende”. På studiet ses et stort frafald især på 1. årsprøve. Dette skyl-des dels, at man ikke skal kæmpe så meget for at beholde sin studieplads, dels at 1. årsprøve er meget krævende, og derfor vil studerende, der har valgt studiet ud fra de “lette” optagelseskriterier, have en større tilbøjelighed til at falde fra.

En vigtig konkurrencefaktor er Handelshøj-skolen, CBS, der præsenterer et helt andet koncept for en uddannelse med økonomi blandt andet muligheden for at vælge forskellige linjer samt det mere erhvervsøko-nomiske fokus. En del af konkurrencen fra CBS grunder i, at CBS på mange måder er bedre til at markedsføre sig selv og skabe interesse blandt uddannelsessøgende. Peter Erling udtrykker dog intet ønske om at popularisere politstudiet på denne måde på bekostning af en god, solid uddannelse, og han kalder i denne forbindelse Handelshøj-skolens koncept for at hælde gammel vin på nye flasker.

CBS opfattes som mere praktisk, mens uni-versitet opfattes som mere teoretisk – dette må dog siges at være en meget overordnet betragtning. Således afprøves teorierne på universitetet også i praksis. Forskellen på CBS og økonomiuddannelsen på Univer-sitet er, at polituddannelsen går smallere og grundigere til værks. Ifølge Peter Erling foregår polituddannelsen på et højere niveau. Yderligere synes der at være en

POLITEN #2 2005 11POLITEN #2 2005 11

Polit - et berygtet eller ukendt studie

udbredt overbevisning om, at politter ender i den offentlige sektor, mens kandidater fra Handelshøjskolen får job i det private erhvervsliv. Peter Erling kan dog til en vis grad afkræfte dette, da størstedelen af politter rent faktisk får beskæftigelse i den private sektor. Samtidig skal det faktum, at CBS tilsammen med politstudiet er med til at øge fokus på videnskaben økonomi, ikke overses.En anden af Peter Erlings hypoteser vedrører kønsfordelingen på de videregående ud-dannelser. Antallet af piger, der tager en vi-deregående uddannelse, er stærkt stigende. Således nærmer andelen af piger på univer-siteterne sig så småt 60%. På politstudiet er andelen af optagne piger kun 38% – det vil sige at økonomi er drengetungt. Hypotesen er derfor, at da drenge i højere grad end piger vælger de videregående uddannelse fra, men stadig har en særlig interesse for økonomi blandt andre ting, er antallet af optagne på polit derfor faldet.

En yderligere forklaring skal søges i studiets langsigtede image. Studiet opfattes som værende meget krævende, matematiktungt (idet der kræves B-niveau) og teoretisk, hvilket kan tænkes at afskrække mange. Det er et barsk studie, der specielt de første år kræver meget af de studerende, da under-visningen er meget teoretisk og abstrakt. Det er ikke en blød snakkeuddannelse. Peter Erling mener, at mange har “ondt i matematikken,” og den udgør derfor et problem. Der går historier om, at dem, der har B-niveau i matematikken, klarer sig relativt dårligt. Dette afkræfter Peter Erling, der således siger, at et godt B-niveau er bedre end et dårligt A-niveau. Samtidigt er det mindre årgange, der disse år søger ind på universiteterne – dog er antallet af optagne rimeligt konstant, hvilket betyder, at en del svagere elever bliver optaget. Disse elever har højst sandsynligt

mindre tilbøjelighed til at vælge et hårdt studie som polit.

Økonomistudiet får endvidere konkurrence fra de mere synlige professioner som for eksempel læge- og læreruddannelserne. Mange mennesker har ikke kendskab til, hvad politstudiet indebærer, og hvilke jobmuligheder det giver. Det er specielt et problem med hensyn til gymnasieelever, der står over for at skulle vælge deres uddannelsesretning. En del af forklaringen på dette skyldes, at man i gymnasiet ikke har et fag som konkretiserer, hvad økonomi er. Normalt er det kun elever, som vælger valgfaget samfundsfag, der eventuelt opnår et vist kendskab til økonomi. Andre uddan-nelser har den fordel, at deres videnskab er direkte repræsenteret i gymnasiet for eksempel historie, fysik mv. Denne tendens afspejles også i det faktum, at en stor del af de politstuderende er børn af økonomer. Denne sammenhæng kan ses i, at der optages forholdsvis flere studerende fra bestemte gymnasier såsom Øregaard, Gammel Hellerup, Frederiksborg, Esper-gærde og Svendborg m.fl. Dette skyldes lærere på de enkelte gymnasier, der taler varmt for økonomi og giver et indblik i økonomiens verden. En anden faktor er, at polit af nogle opfattes som en eliteuddan-nelse, hvorfor der erhverves elever fra netop disse gymnasier. Dette er måske den latente sociale arv, som stadig har sit indpas. At disse gymnasier er store på Sjælland er en anden forklaring. Samtidig skal det ses i ly-set af, at mange politstuderende af børn af økonomer. Som polit kan man som bekendt tjene gode penge, og dette afspejler sig i et

”På politstudiet er andelen af optagne

piger kun 38% – det vil sige at økonomi er

drengetungt.”

større råderum til at bosætte sig omkring de omtalte nordsjællandske gymnasier. Målet om at sikre en god beskæftigelse efter endt studium kan ifølge Peter Erling i en vis forstand konflikte med målet om at tiltrække mange til studiet.

I den nye studiereform af 2005 gøres der

dog visse tiltag for at gøre politstudiet mere attraktivt. Mange beklager sig over studiet, at det varer for længe, inden man ved, hvad det egentlig handler om. Man vil fra første dag i gang med det rigtige, men slæbes i stedet igennem det relativt hårde og abstrakte 1. år. Den nye studiereform er en fundamental omlæggelse af den måde, man lærer økonomi på, så nogle kan blive gladere for studiet, men hvor stor betydning det har for optaget, er tvivlsomt.

Ambitionerne på studiet er de sidste 10–12 år skruet i vejret og som følge heraf ender man allerede på 3. årsprøve med noget, der er godt inde i en ph.d. i USA. Der er endvidere en stor tilstrømning fra hele ver-den til kandidatdelen på polit. Politstudiet på Københavns Universitet betragtes som et af de bedste økonomistudier i Europa. Ifølge Peter Erling klarer de politstuderende sig fantastisk godt. Det skal til slut bemær-kes, at selvom det er svært at tiltrække ansøgere til politstudiet, er det ikke svært at sælge det endelige produkt.

12 POLITEN #2 2005

MED EN NY universitetslov, hvor den nye kandidat uddannelse cand.soc., der vil blive en fusion af to bestående samfunds-videnskabelige kandidatuddannelser, er blevet en realitet, har studiet gennem sidste og forrige semester diskuteret dets fremtid. Flere professorer har fremlagt forslag til en ny studieordning, som har til formål at gøre studerende mere interesseret i økonomi, at forbedre deres forståelse af økonomiske re-sultater, osv. Som det ser ud pt., er der flere studerende, der har udtrykt, at de i løbet af deres første år egentlig ikke har lært noget. Undervisningen blev ofte opfattet som værende for abstrakt og for virkeligheds-fjernt. Og for at komme dette til livs er det fra professorernes side blevet foreslået, at man på første år skulle tage at starte med et indledende kursus i økonomi, hvor de elementære økonomiske principper såsom asymmetrisk information og komparative fordele skulle gennemgås i mikroøkonomi og trend versus fluktuationer og pengeud-budets effekt på priser skulle gennemgås i makroøkonomi. Fordelen ved en mindre matematisk tilgang til fagene på første år skulle forhåbentlig komme til udtryk i, at flere elever ville blive hængende på studiet, når de fra starten får en økonomisk indsigt i visse samtidsforhold, hvilket så skulle øge deres motivation til at tilegne sig de fyldi-gere områder af økonomien. Samtidig ville en mere principorienteret første årsprøve også åbne op for flere sidefagsstuderende.Men ved at indføre et sådan kursus på første år, vil man skulle flytte de nuværende kurser længere ind i studiet. Man kan vel stadig ikke undgå at skulle kæmpe sig igen-nem matematikken i mikrokurset Markeder og velfærd, og så er forskellen vel egentlig bare, at der går længere tid, før man sidder og bander over sin eksamenskarakter? Og mister vi ikke vort faglige niveau ved hele tiden at starte blødere og blødere ud på første årsprøve? For når vi skubber kurser længere og længere ind i studiet, må der

også være noget, der ryger ud til fordel for. Pt. er vort faglige niveau på BA meget højt, og ifølge Peter Erling Nielsen vil det stadig være meget højt ved indførelsen af sådanne ændringer. Studieordningen fra 2000 er i hvert fald blevet afløst af en ny ordning pr 3.januar 2005, da den nuværende ikke fungerer optimalt, idet der går for lang tid, før de studerende ser økonomiske sammen-hænge.

Samtidig med ændringer af tilret-telæggelsen af BA har det også været oppe til diskussion, om polit. studiet bør indføre såkaldte linjer på kandidat delen, således at man vil kunne blive cand.polit. med linjen finance hæftet på sin titel. På grund af den store tilgang til finansieringsfagene og studiets fremtræden-de forskning i finansiering, vil det selvfølgelig virke oplagt med en finansieringslinje, men vil disse linjer på kandidatdelen ikke komme til at smage for meget af Handelshøjskolen? Til trods for Handelshøjskolens succes med linjer, er det så ikke bare instituttets måde at forsøge at få hældt gammel vin på nye flasker, idet det vel i bund og grund bare er et markedsføringstrick til at få flere til at søge mod økonomi ved Københavns universitet? Får det os ikke bare til at sætte os mellem to stole? Ikke rigtig handelshøjskole og egentlig heller ikke rigtig nationaløkonomisk kandidat?

I forbindelse med den ny oprettede cand.soc., der fra undervisningsministeriets side er blevet fastlagt som en kandidatuddan-nelse, som skal være en sammensmeltning af to samfundsvidenskabelige retninger, står instituttet overfor endnu en udfordring.

Instituttet skal have fundet sig en samar-bejdsvillig partner, hvilket tegner til at blive jura. Med en samarbejdsvillig kandidat i hus stiller spørgsmålet sig, hvordan man får skruet kandidatuddannelsen sammen således, at en bach.jur. og en bach.polit. med vidt forskellige kompetencer opnår det samme faglige niveau svarende til en kandidatuddannelses kompetencer på to

år. Et yderligere krav er, at denne uddan-nelse og så skal kunne anvendes i den store internationale verden.Det, der må siges at være mest interessant, er det faktum, at der ved lov er vedtaget, at alle kandidatstuderende skal have lov til at vælge mellem to cand., vil dette så sige, at man kan læse cand.soc. og så stadig kalde sig cand.polit.? Hvor lidt økonomi skal man så i grunden tage, for at kunne kalde sig cand.polit.?

Studiet vil være i evig udvikling og mere end nogensinde er det vigtigt, at studiet tager de nødvendige diskussioner om, hvad vi vil, og hvor vi er på vej hen. Dette er studiets professorer, Politrådet osv. allerede godt i gang med, nu er det de menige elevers tur til at komme ind i kampen!

Endnu en ny studieordning

Af ????

Det er de færreste studerende, der i dag på stående fod kan sige, hvilken studieordning de følger. I de senere år er der blevet lavet nye studieordninger i næsten samme tempo, som der er droppet studerende ud på 1. årsprøve. Men hvorfor har polit. studiet et frafald på 30-40%?

Er det ikke bare en måde at forsøge at få

hældt gammel vin på nye flasker, idet det

vel i bund og grund bare er et markeds-

føringstrick til at få flere til at søge mod

økonomi ved Københavns universitet?

POLITEN #2 2005 13

IGEN I ÅR viste folkene bag Politrevyen, at økonomistuderende er alt andet end kedelige tørvetrillere, der ikke ejer et grand af underholdning i sig. En lille gruppe af politstuderende havde igen i år slået sig sammen om at stable en revy på benene, og man må sige, de forstår at underholde! Fremragende musik, fra et revyband der fyrede den MAX af, dans i flere udgaver og skuespil, der gav den hele armen.

Levede titlen så egentlig op til, det den lovede? Vi var en gruppe af studerende, som ikke regnede med at få fuld valuta for penge, men endnu engang overraskede revyen selv de garvede revygængere. Stik imod al god tone, blev der lavet børn! I videoklippene gik sokkedukkerne, Søren og Mette, til makronerne, således der kom en velskabt lille blå sok ud af det. Selv om der var flere platte påfund fra revyens side, så

Politrevyen 2005

Dette års Politrevy løb af sta-blen i midten af marts i Ro-senborgannekset. Det var den elvte i rækken af revyer, og den gik under titlen “Skal vi lave børn?”

Derfor giver vi den fire algebrabøger ud af seks, samt en opfordring til, at folk tager ind og ser revyen igen næste år, da det er alle pengene værd! (hilsen Mette!)

var de lavet med en elegance og profes-sionalitet, der gør at vi tager hatten af for folkene bag.

Til trods for tidligere opråb til revyen kunne man igen i år ikke høre teksten i sangnum-rene. Om det skyldtes for meget alkohol i blodet hos tilskuerne, eller om det igen i år var forholdene omkring akustikken, er dog lidt uklart. Revyen havde dog skrevet teksten ned i revyfolderen, der lå på sæ-derne til alle tilskuerne. Så man kunne rent faktisk følge med i sangen i år. I forhold til sidste års revy manglede dog de helt store parodier og sketches, der kunne frembringe latterkramper og skabe luftvejsproblemer for de ældre tilskuere. Til gengæld var der ingen sketches, hvor man sad og overve-jede, om pengene nu også var givet godt ud, og dermed ødelagde den utrolig gode stemning.

– skal vi lave børn?

Af Bent Guldhammer, Fanø

Tour de Fredagsbar

16 POLITEN #2 2005 16 POLITEN #2 2005

SÅLEDES LØD DELE af den officielle med-delelse i anledning af den romerske biskops død lørdag d. 2. april 2005. Hvem var denne pave, hvis død i sandhed udløste en bølge af sorg over hele verden? Da den berømte hvide røg i 1978 steg op gennem skårstenen i det sixtinske kapel som tegn på, at der var blevet fundet en ny pave, var det første gang i 450 år, man havde valgt en ikke-italiensk pave. Valget var faldet på den polskfødte Karol Wojtyla. En mand hentet frem fra bag jerntæppet. En udadvendt mand med meget stærke og langt hen af vejen utrolig konservative me-ninger. En mand, der med en stjernestatus, udløste massehysteri i samme målestok som Beatles, hvor end han kom på sine 104 udenlandsrejser. Mange, herunder Mikhail Gorbatjov, giver paven ansvaret for kom-munismens sammenbrud, paradoksalt nok brugte paven 1990’erne på at bekæmpe kapitalismen.

Med pavens død er der gået et gam-melt, veludviklet og finpudset hjul i gang. Først henlagde man den døde biskop til beskuelse i Peterskirken, dernæst foretog man en begravelse af en simpel præst, hvor kongelige, præsidenter og andre vigtige personer deltog. Herefter startede konkla-vet, hvor 115 kardinaler lukkede sig inde for at finde den nye pave. Afstemningen foregår efter århundrede lange traditioner, hvor kardinalerne stemmer efter traditions-bundne principper og via de afbrændte stemmesedler indikerer, om der er blevet fundet en ny pave. Mange havde allerede før konklavet gik i gang et bud på, hvem der skulle overtage posten i Rom? Jobbe-skrivelsen må siges at være udfordrende: Åndelig leder for mange hundrede millioner mennesker, råderet over den katolske kirkes aktiver, hvilke af mange bliver beskre-vet som verdens største finansmagt, idet pavestaten fx allerede ejer en tredje del af Spaniens område, herunder kirkeejede industrikoncerner og banker og ejerskab i rustningsindustrien, møderet med verdens ledere, samt adgang til de katolske arkiver,

Paven...“Hans hellighed, pave Johannes Paul II har fuldendt den livets pligt, som er fælles for alle mennesker, og er sovet hen i Herren. Må Gud give hans sjæl hvile på de levendes sted, hvor der ikke er smerte, sorg eller jammer.”

En pave, der er ærkekonservativ i sin

kamp mod abort, kvindelige præster og

homoseksualitet, der som ung var medlem

af Hitlerjugend og af sine tyske kardinal

kollegaer bliver kaldt “Guds rottweiler”.

der blev verdensberømte via Dan Browns ”Engle&Dæmoner”. Privilegierne, der følger med posten, synes endeløse, men der er mange opgaver at tage fat på for den 264. efterfølger efter Skt. Peter. På forsømmelses-listen står ledelsen af den pavelige regering, kurien, der er samlet i Vatikanstaten. Mens den afdøde pave har talt til verden i suveræn stil, hvilket ingen kan være i tvivl om, er de hjemlige gemakker blevet overladt til at styre sig selv. De forskellige kontorer og ministerier aner ofte ikke, hvad hinanden laver, og nogle af dem er sandet til i bureaukrati, va-netænkning og/eller enkeltpersoners dominans. Men en af den nye paves største udfordringer er at overbevise ver-den om religionens relevans for mo-derne mennesker. Religion er oppe imod den aggres-sive sekularisering, der ligger indbygget i materiel fremgang og forbrugerisme, og som ifølge den afdøde pave truer og fortæ-rer den åndelige side af tilværelsen. Det er disse udfordringer, som en kommende pave skal håndtere.

Efter en bemærkelsesværdig kort konklave steg den hvide røg op fra en helt ny og til lejligheden anskaffet skorsten på det sixtinske kapel, og de berømte ord lød hurtigt herefter fra pavegemakkets altan: Habemus Papem. Der var blevet valgt en ny pave! Den katolske kirke fik for første gang i 500 år et tysk overhoved i form af kardinal Joseph Ratzinger. Samtidig er han den ældste mand, der er blevet udnævnt til pave i tre århundreder, hvoraf mange slutter, at kardinalerne betragter den nye pave som en overgangspave. Kardinal Joseph Ratzinger, der netop er fyldt 78 år, var i forvejen anset som en af favorit-terne til at efterfølge sin mangeårige mentor

Johannes Paul II, selv om den konservative sydtysker aldrig selv havde udtrykt ambitio-ner om at blive Petrus’ efterfølger eller stå i rampelyset. - Jeg er kun en jævn, ydmyg arbejder i Her-rens vingård, sagde den nye pave, der er kendt for sin beskedenhed. Uden for katolikkernes rækker er den nye pave bredt anerkendt som en af den katolske kirkes klogeste hoveder. Eksperter udtaler, at den katolske kirke har fået en pave, der er ærkekonservativ i sin kamp mod abort, kvindelige præster og homo-seksualitet, men som besidder et knivskarpt, analytisk intellekt. Og det er da også både glæde, skepsis og bekymring, der var de første reaktioner på valget af kardinal Joseph Ratzinger til ny pave. De konservative kredse hilser ham varmt velkommen, og præsident Bush kalder

ham en mand af stor visdom og kundskab. Men liberale katolikker er chokerede over udnævnelsen. De frygter, at Benedict XVI, hvilket vil være Joseph Ratzingers nye navn som pave, ikke vil kunne forene de mange holdninger i kirken. På grund af sine hold-ninger til kvindelige præster, homoseksuali-tet og kommunisme, kalder hans egne tyske kollegaer ham for “Guds rottweiler”. Men Benedict XVI er også blevet kritiseret på andre områder. Især britiske medier har på det seneste fokuseret på Ratzingers medlemskab i Hitlerjugend, dog har den 78-årige aldrig lagt skjul på medlemskabet, som han følte sig tvunget ud i af nazisterne og aldrig for alvor gjorde brug af.

Der er ingen tvivl om, at Ratzinger står overfor kolossale udfordringer som ny pave, og man må blot håbe, at den nye biskop i Rom formår at løse de udfordringer, som han står overfor på bedste vis.

Af Mette de Lorent Gad

POLITEN #2 2005 17POLITEN #2 2005 17

ENDNU EN GANG er det blevet tid for hele nationen at gå i et royalt selvsving.

I et inferno af skærefast tørkage, cam-pinghabitter og ugeblade, vil store dele af den danske befolkning være bænket ved kakkelbordet. Med blikket stift rettet mod fjernsynet, vil de vente på afgørende nyhe-der om den lille ny. I supermarkederne vil frådende masser af midaldrende kvinder angribe ugeblads-standeren med en grådighed, som får en brødflov Amin Jensen, ved en tag-selv-buf-fet, til at virke harmløs.Hvor var samme entusiasme da Grev Ingolf fik ny Carport spørger jeg bare?

Alt i alt ser det ud som om at man ikke rigtig kan komme uden om den lille ny.

Politens redaktion var heller ikke upåvirket da den glade nyhed ”Hele Danmarks Mary er gravid” blev overbragt af en reporter. ”Bravo”, ”Sådan Frederik!” og ”Hessian” var bare nogle af de glade udråb der lød i lokalerne i Polithuset.Det blev desværre også til enkelte upas-sende udbrud som ”Godt gået Henrik” og ”Hvem er faren”.Chefredaktøren istemte oven i købet med et ”Luk lortet”, med henvisning til Kongehuset. Disse upassende tilråb blev da prompte kommenteret af de ældre medlemmer af redaktionen, som fandt det aldeles respekt-løst at omtale vores monarki på en sådan facon.

Hvem kan undgå at holde af en regent med et uovertruffet kunstnerisk talent og en ældre franskmænd, som betragter røde cowboy bukser og kaptajnskasketter som en naturlig del af sin garderobe? Jeg synes helt bestemt at ham brie spiseren og hende storrygeren gør et glimrende job. De skal nok blive til nogle glimrende

bedsteforældre.Skulle det knibe med børnepasningen kan kronprinseparret med fordel engagere et Prins Joachims damebekendtskaber. Hvis de altså må for mor og far.

Nok om Prins Joachims imponerende ero-bringer på jyske provins diskoteker, lad os komme i gang med den seriøse afdækning af graviditeten. Politen kan helt sensationelt afsløre, at undfangelsen skete på en rasteplads mel-lem Flensburg og Hamburg på den tyske Autobahn. Dette kommer ganske givet som noget af et chok for Jer derude, som troede at bryllupsrejsen gik til Afrika. Det gjorde den ikke, den gik til Harzen.

På grund af Kongehusets dårlige økonomi, senest eksemplificeret ved deres regnskab, var brudeparret uheldigvis nødsaget til at foretage hjemrejsen i en pensionistbus.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig om resultatet af denne lille Autobahn-hyrdetime bliver en dreng eller en pige. Adskillige medier har givet deres kvalificerede bud på kønnet. Som udgangspunkt har der været enighed om 2 sandsynlige udfald: En dreng eller en pige.

Politen vil selvfølgelig ikke stå tilbage for disse spekulationer. Derfor har jeg spurgt min transscentale åndemaner Ilena Wormenthall om det var muligt ved hjælp af risvin og hed hed boullion at forudsige kønnet på lillaprinsen/ lilleprinsessen.Ilena’s svar var helt klart. Sandsynligheden for en pige er 50 %.

Så mangler der faktisk kun et navn.Dette varierer, ikke overraskende, afhængigt af kønnet.Hvis vi har med hunkøn at gøre ender det

nok med en Margrethe. Her kunne man måske ønske sig at kongehuset ville vælge et navn der smager lidt mindre af horn-briller og Familie Journalen (No offense). Prinsesse Laila eller Lizzi synes jeg ville være rigtig forfriskende.

Hvis babyen skulle gå hen at blive af hankøn, ligger navnet Christian nok rimelig fast. Det er der i og for sig ikke noget galt med. Og dog. Antallet af Christian’er i Danmark vil, som reaktion på dette, givetvis vokse eksplosivt i de kommende år. Stolte forældre vil sige: ”Vores søn hedder det samme som den kommende konge”. Flot. Tillykke med det. Kan du stave til dit eget navn?Igen vil jeg foreslå et navn med lidt mere riv i, som f.eks. Chris eller Leon.

På trods af mine velmente navne forslag har jeg, når det kommer til stykket, nok ikke store muligheder for at påvirke kronprinse-parret.Men som hofreporter ser jeg det naturligvis stadigvæk, som min ædle pligt at holde læserne opdateret over de næste måneder. (red. Dette besværliggøres dog en smule når næste nummer først udkommer om 4-5 måneder).

Alt i alt håber vi, på Politen, at Mary og Frederiks afkom går en lys fremtid i møde.Ilena forudsiger sågar, at:”Tarokortene siger at Frede og Mary’s baby en dag vil regere Danmark”.

Tarokkortene sagde også, at man kan blive blind af at spille bidende høj jazz på en Ukulele. Dog kun ved Jævndøgn.

Mary, nu med rognAf Søren Guldhammer Bennike med assistance fra Kasper Gundman Hansen og Peter Hedegaard Madsen

18 POLITEN #2 2005 18 POLITEN #2 2005

Af cand.polit. Mads Dinéss Jensen

FOR KNAP 10 ÅR siden blev jeg matema-tisk student. Efter et sabbatår, som bød på fabriksarbejde og en rejse til fjerne him-melstrøg som rygsæksrejsende, var jeg i den vanskelige situation, at jeg skulle træffe det for mig bedst mulige uddannelsesvalg. Det var naturligvis ikke et let valg. Udbuddet af uddannelser var som i dag overvældende stort, og jeg følte mig forvirret frem for privilegeret over de mange muligheder. Jeg fandt dog langsomt frem til, at jeg gerne ville studere på en lang videregående uddannelse. Jeg var således aldrig blevet kronisk træt af det sure slid med lektierne og afleveringerne i gymnasiet, og flere inspirerende lærer havde givet mig mod på endnu nogle år på skolebænken. Jeg havde i gymnasiet sat stor pris på samfundsfag, og navnlig undervisningen i

nationaløkonomi havde vakt min interesse. Jeg var dog på ingen måder noget vidunder til økonomi. Alligevel syntes jeg, at det var uhyre spændende at høre om, hvordan eksempelvis arbejdsmarkedet var indrettet, og hvordan man ved hjælp af en fornuftig økonomisk politik tilsyneladende kunne nedbringe arbejdsløsheden. Det endte derfor med, at jeg valgte at studere økonomi på universitetet, selvom jeg egentlig ikke var særlig god til det i gymnasiet. Og jeg blev aldrig skuffet over mit valg. Lad det være sagt med det samme: at lære økonomi på universitet var ikke så let. Der var en masse nye begreber og raffinerede sammenhænge, som skulle indlæres, og det krævede hårdt slid hjemme ved skrivebordet for at kunne følge med i undervisningen til forelæsningerne og klare sig godt til eksamenerne. Stoffet på

de første år af studiet virkede abstrakt og fjernt fra virkeligheden. Men efterhånden som studierne skred frem, fik jeg tillært mig de grundlæggende økonomiske kundskaber, som gjorde det muligt at forstå mange spændende og virkelighedsnære samfundsøkonomiske problemstillinger. Økonomistudiet gjorde det også muligt for mig at studere i udlandet. Efter min bachelorgrad besluttede jeg mig for at tage en mastergrad i økonomi på et velanset engelsk universitet. Her begyndte jeg for alvor at forstå de centrale økonomiske sammenhænge, og min begejstring for faget økonomi nåede nye højder. Desuden var den internationale atmosfære på universitetet særdeles motiverende og inspirerende. For eksempel talte mine medstuderende asiatere, afrikanere, europæere og amerikanere. Mens mange af mine studiekammerater

Økonomistudiet kan føre mange veje – for Lea Nielsen endte det med drømmejobbet i en investeringsbank, hvor hun arbejder med risikostyring og investeringsstrategi for pensionskasser.

DRØMMEJOBBET skulle findes indenfor økonomi

FINANSVERDENEN

POLITEN #2 2005 19POLITEN #2 2005 19

“DU SKAL DA bruge dit gennemsnit – jeg foreslår, at du læser psykologi eller dansk på universitetet...” Jeg husker tydeligt rådet fra min studievejleder i gymnasiet. Det var i den sidste del i 3.g, hvor man skal have en samtale om ”fremtiden efter gymnasiet”, en fremtid, der på det tidpunkt syntes så fjern. De færreste har da en ide om, hvad de vil, medmindre barndomsdrømmen om dyrlæge eller jagerpilot har hængt ved. Jeg sad der på stolen overfor vejlederen med mine ”nørdede” interesser for samfundet, matematik og politik og foreslog Økonomi. ”- naaj, der kommer du til at kede dig ihjel...”. Hmm, tænkte jeg – ”troede ellers lige den var sikker... meen, der var jo også vinteroptag på Økonomi. Jeg kunne jo starte og altid nå at søge noget nyt om sommeren, hvis jeg fortrød, og studiet virkelig ikke var mig...”

Nu 5 år efter har jeg endnu stadig langt fra fortrudt! I virkeligheden er optagelseskravene i det danske uddannelsessystem billedet på nogle af de vigtigste grundsten indenfor økonomi - koncepterne ”udbud og efterspørgsel”. Jo flere, der gerne vil ind på et bestemt studie med et givet antal pladser, jo højere må adgangskravene nødvendigvis være. Det betyder dermed ikke at en uddannelse såsom Økonomi med frit optag for studerende, der opfylder visse fagkrav,

er af ringere kvalitet, men derimod at der er efterspørgsel efter økonomer for enden af den lange uddannelsestunnel.

Igennem studietiden finder man hurtigt ud af, hvad man finder specielt interessant, og for mig var det især international økonomi og finansiering. Desuden havde jeg mod på både at læse og arbejde i udlandet, så jeg tog afsted til London efter at have afsluttet min bachelorgrad. Det endte med en mastergrad i finansiering og økonomi fra et engelsk universitet og et job i Londons ”bank – og finansverden” hos den amerikanske investeringsbank JPMorgan. En investeringsbank er så at sige bankernes- og virksomhedernes finansielle rådgivere. De største investeringsbanker ligger i de største finanscentre; New York, London, og Hong Kong... nej, desværre ikke København..., og de tilbyder uanede jobmuligheder indenfor økonomi og finansiering. Det er ikke nemt at komme indenfor i denne branche, da man konkurrerer med nyuddannede

fra hele verden indenfor mange uddannelsesretninger, men det gælder om ikke at give op. Efter at have udfyldt stribevis af ansøgninger over internettet begyndte invitationerne til interviews at komme ind lidt efter lidt. Da jeg fik muligheden for et job i et nordisk team, slog jeg til!

Jeg sidder nu i markedsafdelingen blandt 200 andre i et åbent plan med to skærme, to telefonrør, et headset og nyhedsterminalen Bloomberg ved siden af. De første par uger havde jeg da også ringen for ørerne, når jeg kom hjem fra arbejde, men man vænner sig overraskende hurtigt til det hektiske miljø, hvor telefonen kimer, og man skal være på konstant – der er ikke plads til fejl, når man laver en handel! Mit arbejdsområde er på aktiesiden, nærmere betegnet strukturering, markedføring og salg af finansielle løsninger, der bygger på rente- og aktieoptioner.Jeg arbejder primært med risikostyring og investeringsstrategi for pensionskasser og forsikringsselskaber i Norden.

Et vigtigt aspekt af økonomi, som jeg virkelig har haft gavn af i mit job, er den brede forståelse af samfundets og økonomiens dynamiske struktur – derfor er økonomi i sig selv et fag i konstant udvikling.

Så overvej tingene en ekstra gang, før du træffer valgene omkring din uddannelse og din fremtid...

Af cand.polit Lea Vibeke Nielsen

valgte at finde arbejde i store internationale banker, virksomheder eller ministerier i forskellige lande verden over, besluttede jeg mig for at vende tilbage til Danmark for at færdiggøre min uddannelse til cand.polit. Belært af erfaringerne fra mit ophold i England kan jeg forsikre om, at jeg med min cand.polit. har fået en økonomisk uddannelse af høj international standard. Jeg arbejder nu i Finansministeriet som fuldmægtig i kontoret for økonomisk politik. Sammen med mine kollegaer i kontoret beskæftiger jeg mig med danske økonomiske forhold. Vi tager temperaturen på den danske økonomi og analyserer, hvordan Danmark også i fremtiden kan sikre sig et højt velfærds- og velstandsniveau. Mange af problemstillingerne, som vi arbejder med, er kendte fra den økonomisk-politiske debat i medierne. Hvordan skal den danske velfærdsstat klare de udfordringer, som et stigende antal ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive giver anledning til? Hvordan

får vi så mange som muligt i beskæftigelse? Hvordan skal Danmark forholde sig til den stigende globalisering? Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, som vi forsøger at finde svar på i det daglige arbejde på kontoret. Det er nødvendigt, at vi belyser disse problemstillinger ved hjælp af grundige og saglige analyser, da det er med til at skabe et solidt grundlag for de folkevalgte politikeres beslutninger på områderne. Med en kandidatgrad i økonomi står man godt rustet til at betjene politikerne inden for de ovennævnte problemstillinger og mange flere. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at studere økonomi på Københavns Universitet. Uddannelsen er af meget høj kvalitet, og den åbner døren op for en masse muligheder i det fremtidige arbejdsliv. Jeg kan kun varmt anbefale andre med interesse for samfundsøkonomiske forhold at følge i mine fodspor.

FINANSVERDENEN

20 POLITEN #2 2005 20 POLITEN #2 2005

“AGL-MODELLER – hvad i alverden er det for noget?” er der måske stadig nogle polit-studerende der vil spørge sig selv. Egentlig pudsigt nok, for anvendte generelle ligevægtsmodeller har nu efterhånden i mange år været i brug som et standardred-skab i den værktøjskasse som vi økonomer anvender til at forstå virkeligheden med.

Teori med talGanske kort og populært fortalt er AGL-modeller et forsøg på at anvende de teoretiske økonomiske modeller man lærer på økonomistudiet til at lave realistiske efterligninger af “rigtige” økonomier. Det gøres ved at indsætte numeriske værdier hentet fra virkeligheden i stedet for græske bogstaver og ubekendte variable i model-lerne. Derfor kaldes AGL-modeller også somme tider for “theory with numbers”.

Den vel nok mest kendte anvendte generelle ligevægtsmodel herhjemme er DREAM (en forkortelse for Danish Rational Economic Agents Model), som er blevet udviklet for at lave fremskrivninger af den danske samfundsøkonomi i de kommende årtier hvor befolkningssammensætningen vil ændre sig. DREAM er bygget op som en overlappende generationsmodel med nogle eksplicit nyttemaksimerende husholdninger og virksomheder der har markedsmagt på varemarkeder med ufuldkommen kon-kurrence. Agenterne er rationelle og har dermed også fremadskuende forventninger, så de fx. indretter deres opsparings- og investeringsadfærd ud fra deres viden om hvordan økonomien vil udvikle sig i fremtiden.

Disse egenskaber er alle velkendte fra den grundlæggende tankegang på studiet, og der er en række fordele ved at indbygge dem i de anvendte modeller som beslut-ningstagerne i ministerier o.lign. bruger som baggrund for deres egne analyser. Først og fremmest sikrer det konsistens med de tanker som den økonomiske videnskab faktisk tror på og arbejder ud fra når det

gælder økonomiens drivkræfter. Dernæst gør den eksplicitte nyttemaksimering det muligt at beregne velfærdseffekter af alle slags reformer – inden for modellens forudsætninger, forstås. Og så betyder den grundige strukturelle udformning af modellerne at det også giver mening at undersøge hvordan de forskellige agenter vil gebærde sig i situationer der er meget anderledes end den historiske udgangssi-tuation. Med andre ord er AGL-modellerne ikke følsomme over for den såkaldte Lucas-kritik som kan rettes mod mindre teoretisk funderede modeller.

AGL-modeller og makroøkonome-triske modellerDREAM repræsenterer dermed en hoved-type blandt moderne makromodeller, hvor den anden hovedtype er de tidligere udvik-lede makroøkonometriske modeller som fx. de hjemlige SMEC, ADAM og MONA. Begge modeltyper understreger såvel teoretiske som empiriske egenskaber, men der er en nuanceforskel med hensyn til hvor vægten lægges. I en AGL-model er man ikke tilfreds medmindre alle modellens sam-menhænge kan udledes i en model med rationelle og optimerende agenter og altså er i god overensstemmelse med moderne økonomisk teori. I makroøkonometriske modeller vil man derimod lægge mere vægt på hvordan data understøtter ens model, om nødvendigt også på bekostning af om modellen har tilfredsstillende teoretiske egenskaber.

Begge tilgange har deres fordele og ulem-per, og modeltyperne kan derfor ses som nyttige supplementer til hinanden. Der er da også en ret klar arbejdsdeling imellem dem: De store makroøkonometriske model-ler bruges typisk til konjunkturprognoser og andre mere kortsigtede analyser, mens modeller som DREAM har deres styrke på det lange sigt. Her virker antagelser som rationelle forventninger – som bruges flittigt inden for AGL-modellering – mest rimelige. Disse modeller bruges derfor især

til at undersøge virkningerne af forskellige strukturelle reformer og så altså langsigtede konsekvenser af de demografiske forskyd-ninger. En af de helt centrale problemstil-linger i de seneste år er undersøgelserne af hvorvidt den danske finanspolitik er hold-bar, altså hvorvidt man vil kunne fortsætte i al fremtid med den nuværende skatte- og udgiftsstruktur uden at den offentlige gæld på et tidspunkt løber løbsk.

Senest har Velfærdskommissionen således lavet de fleste af deres makroøkonomiske beregninger på DREAM, som bl.a. er blevet brugt til at beregne effekterne af forskellige – historiske som hypotetiske – skatterefor-mer, konsekvenserne af EUs udvidelse med de østeuropæiske lande, undersøgelser af hvilke af de nulevende generationer der kan forventes at blive rigest, de langsigtede kon-sekvenser af ind- og udvandring og af en række andre strukturelle stød til Danmarks økonomi.

AGL-modeller i undervisningenAt beskæftige sig med AGL-modeller er således også en relevant måde til at få demonstreret i praksis hvordan den teori man lærer på studiet bliver anvendt direkte blandt færdiguddannede økonomer til at behandle konkrete og vigtige problem-stillinger i dansk samfundsøkonomi. På kandidatdelen kan man i øvrigt møde AGL-modeller flere forskellige steder i undervisningen. I kandidatfaget “An-vendte Generelle Ligevægtsmodeller” gives der bl.a. en relativt grundig indføring i DREAMs opbygning og egenskaber samt overvejelserne bag dem, samtidig med at studenterne lærer at opbygge egne enkle AGL-modeller i programmeringssproget GAMS. I tidens løb har også forskellige specialestuderende enten udarbejdet deres egne anvendte generelle ligevægtsmodeller til at undersøge særskilte problemstillinger eller brugt eksisterende modeller til særlige formål inden for fx. vækstteori, velfærdsre-former eller miljøøkonomi.

modellerAf Poul Schou, konstitueret forskningsleder, DREAM

en nyttig brik i økonomernes værktøjskasse

POLITEN #2 2005 21POLITEN #2 2005 21

FORFATNINGSTRAKTATEN ER en sammen-skrivning af EU’s eksisterende traktatgrund-lag og en revidering af den institutionelle struktur i EU. Selve begrebet “forfatnings-traktat” beskriver meget rammende diskus-sionen om, hvad EU er for en størrelse. Er EU et statsforbund eller en forbundsstat? En føderation eller en konføderation? Ligesom disse spørgsmål ligger ubesvarede hen, så er betegnelsen for det nye dokument, der skal omfatte og forenkle hele EU-sam-arbejdet, blevet en hybrid af to begreber: Forfatning og traktat. Hvor en forfatning fastlægger spilleregler indenfor en stat, som den danske grundlov gør det herhjemme, bestemmer en traktat samarbejdet mellem nationalstater.

Historisk set fastlægger en forfatning et samfunds øverste retsnormer; myndigheders kompetencer reguleres og afgrænses, og forholdet mellem styrende og styrede fast-lægges. Dette gælder også den europæiske forfatningstraktat, men der er punkter, som tydeliggør at forfatningstraktaten alligevel ikke opfylder alle forfatningens kendetegn: Traditionelt bygger en forfatning på en fælles identitet, et fælles folk. Mottoet for den europæiske forfatningstraktat derimod er “Forenet i mangfoldighed”. En anden særegenhed ved forfatningstraktaten er også, at den igennem den såkaldte “Chri-stoffersen-klausul” kanoniserer grænserne for EU: “Unionen respekterer medlems-staternes lighed over for forfatningen samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer.” Altså en forfatning, der vedkender sig sine egne begrænsninger.

Sammenskrivningen af de gældende trak-tater betyder, at den såkaldte søjlestruktur afskaffes, og at den mellemstatslige samar-bejdsform inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt inden for det retlige samarbejde i princippet falder bort. For-fatningstraktaten indledes desuden af em

præambel, ligesom det har været tilfældet i tidligere traktater, og også er det i nationale forfatninger. Denne del er mest af alt af stor symbolsk betydning; nøglebegrebet har igennem EU’s historie været “stadig tættere forening” – i forfatningstraktatens præam-bel er den røde tråd som nævnt “forenet i mangfoldighed.”

I Danmark har der især været fokus på suverænitetsspørgsmålet og kompetencefor-delingen i EU. Proportionalitets- og subsi-diaritetsprincipperne (nærhedsprincippet) er videreført i Forfatningstraktaten:EU’s handlinger går ikke videre end nød-vendigt for at nå forfatningens mål, og EU handler kun, hvor målet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, men bedre kan nås på EU-plan.

Der har også været tale om et såkaldt kom-petencekatalog, som til dels er gennemført i Forfatningstraktaten. Politikområderne inddeles på den måde i fire kategorier, som spænder fra områder med enekompetence for EU til områder, hvor EU kun kan udføre understøttende tiltag i forhold til medlems-landenes lovgivning. Disse kompetencede-finitioner er de samme, som EF-domstolen anvender i dag.

Kompetencen inden for økonomisk politik, beskæftigelsespolitik samt social- og arbejdsmarkedspolitik forbliver som ud-gangspunkt hos medlemslandene. Det er områder, hvor EU i praksis ofte anvender den såkaldte åbne koordinationsmetode, som omfatter brug af forskellige ikke-bin-dende foranstaltninger såsom indikatorer, udveksling af bedste praksis samt periodisk overvågning og evaluering. På samme måde består EU’s kompetence indenfor den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i at de-finere og gennemføre en fælles politik; den grundlæggende mellemstatslige karakter bevares altså.

Sammenfattende er de nye rammer for forfatningstraktaten:EU-samarbejdet bliver overstatsligt.EU’s søjlestruktur ophæves og EU får status som juridisk person.Charteret om grundlæggende rettigheder indskrives i traktatteksten.Det retlige og det politimæssige samarbejde udvides.Det udenrigspolitiske og det forsvarspoliti-ske samarbejde styrkes, bl.a. med gensidig forsvarsforpligtelse.Flere beslutninger kan træffes med kvalifi-ceret flertal.Nærhedsprincippet styrkes.Energiområdet får selvstændigt traktat-grundlagEuropa-Parlamentet får indflydelse på land-brugspolitikken, da samarbejdet underka-stes den almindelige lovgivningsprocedure.

Institutionelt:Europa-Parlamentets medlemstal udvides til 750. Hvert medlemsland får tildelt mindst 6 repræsentanter og ingen mere end 96.Fast formand til Det Europæiske Råd.Kvalificeret flertal omdefineres fra 2009: Det nye afstemningssystem indebærer et “dobbelt flertal”: både landevægte og befolkningsvægte tæller. Indførelsen af befolkningsvægte gavner de store lande, hvor et flertal er defineret som 65%. De små medlemsstater er beskyttet af lande-vægtene; her er et flertal defineret som 55% af medlemsstaterne (min. 15 lande).Kommissionen reduceres fra 2014, hvoref-ter antallet af kommissærer vil udgøre 2/3 af antallet af medlemsstater.Der oprettes en ny post som udenrigsmi-nister for Unionen, som samtidig bliver næstformand i Kommissionen. Denne post samler altså op på debatten om EU’s ansigt udadtil.

Hent den læservenlige udgave af forfatning-straktaten i studenterbogladen gratis!

Den 27. september skal vi stemme om EU’s nye udvidede traktat-grundlag, “Traktat om en forfatning for Europa”, som den offi-cielle titel lyder. Hvilke nyskabelser er i vente?

En forfatning for EuropaAf: ??

22 POLITEN #2 2005

Selvom du som polit måske umiddelbart tror, at du har et tilstrækkeligt kendskab til jobmulighederne i danske og udenlandske virksomheder, er dette ofte ikke tilfældet. Kun knap 25% af nyuddannede politer fra Københavns Universitet (pr. 1.10.2004) blev ansat indenfor det private erhvervsliv. Samtidig var godt 30% af selv samme årgang uden arbejde. Dette til trods for at de private virksomheder er mere end interesserede i at ansætte politer. Således har virksom-heder som Deutsche Bank, Morgan Stanley, JP Morgan, Alfred Berg og Danske Bank i en rundspørge, som Yngre Civiløkonomer har foretaget, udtrykt interesse for at ansætte flere politer.

Yngre Civiløkonomer har gennem snart 15 år stået for at skabe bro mellem de studerede og det private erhvervsliv. Dette er gjort bl.a. gennem afholdelse af virksom-hedspræsentationer, målrettede kurser og den årlige uddannelses- og karrieremesse SICEF. Yngre Civiløkonomer har således et unikt samarbejde med det private erhvervs-liv og tilbyder nogle unikke ydelser, som kan hjælpe dig som studerende i din jobsøg-ningsproces.

VirksomhedspræsentationenGennem virksomhedspræsentationer kan du få et solidt kendskab til en række forskel-lige virksomheders markedsvilkår, arbejds-metoder og forventninger til kommende medarbejdere. Virksomhedspræsentationer kan således i første omgang hjælpe dig med at vurdere, hvorvidt virksomheden er

interessant og om din profil er interessant for virksomheden.En virksomhedspræsentation starter normalt ud med en præsentation af virksomheden. Herefter giver nogle af virksomhedens med-arbejdere et indblik i de forskellige stillinger og arbejdsopgaver, virksomheden kan tilbyde. Til sidst er der afsat tid til en uformel dialog med virksomhedens medarbejdere. En virksomhedspræsentation skal ses som et interaktivt forum, hvor du som studerende kan få svar på lige præcis det, du ønsker at vide om virksomheden. Det er netop den uformelle dialog, som er det unikke ved præsentationen. Det giver nemlig dig

som studerende mulighed for at skaffe den personlige kontakt inden en eventuel jobansøgning. De målrettede kurserI samarbejde med de største danske og udenlandske virksomheder, afholder Yngre Civiløkonomer hvert semester flere målret-

tede kurser, som skal hjælpe dig til at stå stærkere til jobsamtalen. Dels kan du få hjælp til at skrive dit CV og din jobansøgning, og dels kan du komme på kurser i caseløsning og andet relevant til jobsøgningen.For at komme med et par eksempler på

sådanne kurser har Barclays Capital f.eks. afholdt et kursus i, hvordan man skriver den perfekte ansøgning til en investeringsbank. Booz Allen Hamilton har afholdt et kursus i caseløsning under jobsamtalen, og Boston Consulting Group har afholdt et kursus om-handlende en konsulents arbejde. Dette er dog kun et lille udpluk af de mange kurser, Yngre Civiløkonomer har kunnet tilbyde i år, og udbudet bliver endnu større næste år.

Du kan læse mere om dette og næste semesters program på www.YC.dk, hvor du samtidig også kan tilmelde dig de enkelte arrangementer.

Hvert semester afholder Yngre Civiløkonomer et større antal virksomheds-præsentationer og målrettede kurser, som kan hjælpe dig som studerende med at få foden indenfor hos det private erhvervsliv.

Vejen til det

Af Jens Friis Møller, Yngre Civiløkonomer

En virksomhedspræsentation giver mulighed for at etablere den personlige kontakt til virk-somheden

private erhvervsliv

POLITEN #2 2005 23

McKinseyPrisen

Forårssemesteret 2005

McKinsey & Company er et af verdens største strategiske konsulentfirmaer med over 6000 konsulenterog 82 kontorer i 44 lande. I Danmark har McKinsey kontor i København, hvor der i dag er ca. 100medarbejdere, heraf ca. 70 konsulenter. De ansatte hos McKinsey i Danmark har vidt forskelliguddannelsesmæssig baggrund. Polit'er har de seneste år udgjort ca. 10% af de nyansatte.

McKinsey & Company uddeler i samarbejde med ØkonomiskInstitut McKinsey-prisen for bedste øvelsesoplæg. Prisen erpå 10.000 kr.

Ved bedømmelsen lægges vægt på øvelsens faglige niveauog formidlingen af problemstilling, analyse og resultater. Valgaf emne og hvorvidt der vælges en teoretisk eller empirisktilgang til øvelsen har ingen indflydelse på bedømmelsen.

For at komme i betragtning til prisen skal man aflevere etøvelsesoplæg til bedømmelse i forårssemesteret 2005 ogindstilles af sin øvelseslærer. Derudover skal man sammenmed øvelsen aflevere et executive summary (på dansk ellerengelsk) på én side.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Michael Juul på 33 93 30 30.

24 POLITEN #2 2005

DA TIDSSKRIFTET The Economist i julenum-meret 1998 skulle udarbejde en liste over de otte bedste unge økonomer, og kigge tilbage på deres tilsvarende liste fra 1988, var Steven Levitt fra University of Chicago et naturligt valg. The Economist så økonomer som Levitt og Caroline Hoxby fra Harvard (som analyserer incitamenter i uddannelses-systemet) som en del af en stigende trend af stadig mere kreative empiriske analyser. I en tid hvor enhver kan trykke på OLS-knappen, kræver det enorme mængder nysgerrighed og sindrighed at lave virkelig innovativt empirisk arbejde.

Steven Levitt fokuserer på kriminalitet. Mange af hans bedste artikler har ordene “using a unique data set” i det første afsnit. I 2000 udgav han for eksempel en artikel hvor han bruger et unikt datasæt, en narkobandes bogholderi gennem fire år, til at analysere narko-bandens finanser. Gennem en analyse af bogholderiet, selvfølgelig med liberal brug af multipel regressionsanalyse, og inter-views med ledende medlemmer i banden, når han frem til at narkohandel ikke er ret lukrativt for langt de fleste medlemmer af banden. Timelønnen for dealerne på det laveste løntrin er ikke højere end mindste-lønnen. Dog er kompensationsstrukturen i banden væsentlig skæv, hvilket Levitt, sammen med viljen til at acceptere den lave løn samt den høje risiko forbundet med jobbet, fortolker som en turneringsstruktur á la Lazear and Rosen (1981), hvor fodsolda-terne kun er med fordi de forventer at stige i hierarkiet, selvom kun et fåtal af dem kan opnå dette. Til sidst advarer Levitt dog om at en økonomisk avanceret narkobande der vedligeholder et detaljeret bogholderi ikke nødvendigvis er repræsentativ for narko-bander i USA.

Udover hans mangfoldige arbejde indenfor kriminalitet, har Levitt skrevet artikler om mange andre områder indenfor markeds-struktur og incitamenter. I USA har man i mange stater, og senest også på føderalt ni-veau med No Child Left Behind Act, indført obligatoriske årlige prøver for alle skole-børn som et middel til at måle lærernes og skolernes kvalitet. Sådanne prøver påvirker naturligvis lærernes incitament til at snyde ved fx. at give eleverne de rigtige svar eller rette i svarene efter prøven. I hans artikel fra 2003 analyserer Levitt alene ud fra en stik-prøve af svararkene fra de prøver som alle elever fra 3. til 8. klasse i Chicago tager, samt oplysninger om det eksamensværelse hver elev har siddet i og deres placering i

værelse, at lærerne snyder ved prøverne i mellem 3,4 og 5,6% af alle klasseværelser. Resultaterne bekræftes bl.a. efter at en del af de eleverne kommer til en ny prøve. Han understreger at disse tal er en lavere grænse for hyppigheden af lærersnyd, og efterlyser adgang til de oprindelige svarark for at analysere udviskningsmønstrene.

Blandt de andre empiriske artikler Levitt er berømt for, kan nævnes en analyse af kor-ruption indenfor sumobrydning, omkost-ningerne ved spirituskørsel (en pigouviansk skat på omkring 16 cent per mile, svarende til en bøde på omkring $8.000 per anhol-delse), og en analyse af et boligmarked i Chicago-området der viser at når ejen-domsmæglerne sælger deres egne boliger, bliver de ca. 9,5 dage længere på mar-kedet og får 3,7% mere for deres boliger. Levitt har sammen med økonomen Stephen J. Dubner samlet mange af disse resultater i den populærvidenskabelige bog “Freako-

nomics: A Rogue Economist Explores the Hidden Side of Everything,” der er så ny at den ikke kunne nå at blive leveret til Dan-mark inden deadline. Fra bagsiden: “Which is more dangerous, a gun or a swimming pool? Why do drug dealers still live with their moms? What kind of impact did Roe v. Wade [dommen fra 1973 der legaliserede abort i USA] have on violent crime?”

Der har været kontroverser omkring noget af Levitts arbejde, fx. hans konklusion at legaliserede aborter reducerede antallet af børn der havde en høj sandsynlighed for at begå kriminalitet senere i livet, eller hans resultat at et højt niveau af fængsling af kri-minelle rent faktisk har en positiv (negativ?)

effekt på kriminalitet, både ved at holde kriminelle væk fra ga-derne, og som ved at afskrække potentielle kriminelle. (Det sidste krævede brugen af et innovativt nyt instrument, nemlig hyppig-

heden af retssager om overfyldte fængsler, fordi fængselsbefolkningsstørrelsen og kriminalitetsraten påvirker hinanden.) Han har også vist at unge kriminelle reagerer på incitamenter på samme måde som voksne kriminelle; derfor vil en lempeligere politik overfor unge tilskynde kriminalitet blandt denne gruppe.

Steven Levitts forskningsområder er så mangfoldige at der i økonomkredse har været bekymring for det kan påvirke hans eftermæle negativt fordi hans bedste arbejde er spredt over så mange forskellige artikler. Det har dog ikke forhindret Ameri-can Economic Association i at tildele ham deres seneste John Bates Clark Medalje for en økonom under 40 år som har ydet et betydeligt bidrag til økonomisk teori og viden. Som de skrev i pressemeddelelsen: “Steven Levitt is the most innovative empiri-cal researcher in his cohort.”

Steven D. LevittAf ??

”...han bruger et unikt datasæt, en narkobandes bogholderi...”

POLITEN #2 2005 25

Alle studerende på polit har henholdsvis hørt om – mange studerende har heldigvis og så været til – tour de fredagsbar, som blev afholdt i april må-ned, og gallafesten, som afholdes hvert år sidst i november. Og de fleste er af den heldige mening, at det er nogle underholdende fester begge to.Disse to arrangementer arrangeres af ph-action, der er festudvalget på polit.. Nu er det således, at fester jo ikke lader sig arrangere af sig selv, der kræves jo selvsagt folk til at stå for det. Så hvis der er nogen, der har lyst til at engagere sig en smule på studiet, uden at det behøver at tage læn-gere tid end et enkelt møde i ny og næ, hvor der vil være mad og drikke og flinke mennesker, så kig forbi onsdag d. 25.maj klokken 15.00 i polithusets kælder.

Turen går til USAVil du på studietur til

Washington D.C. og New Yorkmed Polit?

Politrådet arrangerer studieturAnsøgningsfrist d. 1. Juni 2005

Sewww.politraadet.dk

for yderligere information

26 POLITEN #2 2005 26 POLITEN #2 2005

Polit PT

1. Hvordan tror du at det vil gå ved EU afstemningen i september, og hvordan vil du personligt stemme?2. Hvad synes du om de nye tværfaglige samfundsvidenskabelige uddannelser?3. Hvad er din mening om den nye pave?

1. Tror heltsikkert på et JA, hvis altså ikke afstemningen bliver flyttet. Stemmer naturligvis ja – som en liberal stud. polit!

2. Personlig ville det være en tillokkende idé, da jeg regner med at tage fag på andre samfundsvidenskabelige uddannelser. Men selvfølgelig er der fare for fagligheden og om titlen får betydning hvis ingen kender den.

3. Er rimelig ligeglad, er ikke særlig religiøs, men da det er en begivenhed følger jeg da med.

Jonas Aller-Keldsen – 2.årsprøve

1. Hvis det kommer til en dansk afstemning i september tror jeg desværre at danskerne stemmer nej. Det er for tidligt – et nok lidt for markant skridt i den politisk ønskede “gradvise” tilpasning. Jeg er meget pro EU og stemmer klart ja.

2. Er statskundskab ikke i forvejen en tværfaglig samfundsvidenskabelig uddannelse? Jeg synes de nuværende muligheder på politstudiet for at vælge tilvalgsfag er fine. 3. Jeg er græsk-katolsk! Ha! Paven er nok en smule konservativ; bryder mig ikke så meget om den katolske anti-abortholdning.

1. Jeg stemmer selv ja og det tror jeg også bliver resultatet af afstemningen. Efterhånden er der ikke så mange danskere der frygter dominans fra de andre lande i EU, og det trækker i retning af et ja. Det eneste der kan give et nej er hvis frygten for tilstrømning af billig arbejdskraft fra øst bliver et tema i valgkampen. Både her og i Frankrig.

2. Generelt er jeg ikke tilhænger af diverse blandede uddannelser. Man risikerer at

komme til at vide “ingenting om alting” – se bare på HA jur. I dag kan man sagtens få overført fag fra andre studier så jeg kan ikke se det store behov.

3. Han virker meget reaktionær og jeg kan ikke tilslutte mig særlig mange af hans holdninger. På den anden side er det ikke ret vigtigt for mig. Han er jo blot en kransekagefigur og han ligner en mand, selv dronning Ingrid ville have rejst sig for i bussen.

1. Det bliver et ja, medmindre afstemningen bliver aflyst fordi fx. Frankrig stemmer nej. Personligt stemmer jeg ja.

2. Det kunne måske være godt, det vil give en bredere viden, men muligvis kan det medføre at der bliver uddannet for få med solid viden.

3. Egentlig har jeg ikke nogen rigtig mening om det da den katolske kirke er en meget gammeldags institution.

Mie Dalskov – 2. årsprøve

Mathias Bluhme – 2. årsprøve

Jacob Lundbeck Serup – kandidatdel

POLITEN #2 2005 27POLITEN #2 2005 27

Månedens frækkert er, efter et par måneders pause, ” Statistisk Tiårsoversigt årgang 2000”. Denne udgave af Tiårsoversigten betegnes, af ken-dere, som en af de bedste udgaver nogensinde. Nogen vil ganske givet bemærke, at den sidste udgave med kornpriser fra 1953 også var en ganske solid statistisk sag1. Dette må redaktionen naturligvis medgive. Vi vil dog tage os den frihed at pointere, at specielt campingstoffet er blevet opprio-riteret siden dengang, specielt i år 2000. I denne forbindelse kan det nævnes, at ”Antal overnatninger på Campingpladser” eksploderede med en vækst på 12,8 % fra 1991 til 19922! Da antallet af campingvogne styrtdykkede med 10,9 % i samme periode3 er det klart for enhver, at flere må have sovet i telt.

Til sidst skal det siges, at Dion ikke led overlast fra A BAAL’s pisk på optagelserne.

Dion og A BAAL’s rigtige navne er kendt af redaktio-nen (og de sidste sider i Ekstra Bladet).

Bliv månedens frækkert Alt det kræver er, at du er en økonomisk klassiker.

Kandidater kan skrive til politen@econ.ku.dk

1 Ikke et ondt ord om Svend Aage Hansen

2 Se side 92

3 Se side 93

Continuing your growthCareer opportunities for outstanding graduates

www.bcg.dk

You don’t want your development to end, justbecause your formal education does.

If you are looking for an environment, whichfosters continued personal and professionalgrowth, you should consider a position as amanagement consultant with The BostonConsulting Group (BCG).

We offer unparalleled opportunities for out-standing individuals to work together withsome of the world’s best and most demanding

organizations and make a decisive impact ontheir direction and performance.

If you have an exceptional academic recordand – above all – a desire to make a differen-ce with our clients, BCG could be exactly theplace for you to continue your growth.

To apply, please write to The Boston Consulting Group, Att: Recruiting coordinatorAmaliegade 15, 1256 København K

BCG annonce A4 08/11/04 11:06 Side 1