– hvem skal rapportere hvad og hvornår jf. § 99 a i årsregnskabsloven?

nye krav til redegørelse for samfundsansvar

Skærpede krav til CSR-rapportering

Danmarks implementering af EU’s krav

Store virksomheder er omfattet

Lovkravene i dag - og i fremtiden

Lovens ordlyd

Kort om redegørelsens placering

Virksomhedens samfundsansvar

Hvad er revisors rolle?

SKEMA 1:D<500 og store C virksomheder – hvad skal rapporteres og hvornår jf. § 99 a?

SKEMA 2:D 500+ virksomheder – hvad skal rapporteres og hvornår jf. § 99 a?

s. 3

s. 4

s. 5

s. 6

s. 7

s. 8

s. 9

s. 10

Udgivelse: September, 2015.

indhold

Miljø, klima, sociale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og bestikkelse. Det er de emner inden for samfundsansvar, som store danske virksomheder skal redegøre for i fremtiden som led i den seneste opdatering af årsregnskabslovens § 99 a.

Lovkravet implementeres i forskel-lige tempi, hvilket betyder at kravene varierer for de omfattede virksomhed-er over de kommende år. Ud over at redegøre for overnævnte emner, er der nye krav til typen af oplysninger, der skal gives. Redegørelsen udvides fra et fokus på politik, handling og resultat til i fremtiden også at omfatte virksom-hedens forretningsmodel, processer for nødvendig omhu, vurdering af risici og nøgleindikatorer.

FSR - danske revisorer følger udviklin- gen inden for Corporate Social Respon- sibility (CSR) og CSR-rapportering tæt og vi støtter en tilgang til CSR og samfund-sansvar, som er forretningsdrevet - der-for bifalder vi også det forretningsorien-terede fokus i de nye rapporteringskrav.

For at skabe overblik over hvilke krav, der gælder for hvem og fra hvornår stiller vi med denne publikation og de tilhørende skemaer skarpt på ændrin-

gerne i årsregnskabslovens § 99 a for virksomhedernes årlige redegørelse for samfundsansvar. Vi giver også et indblik i revisors pligter på området.

God læselyst.

Bemærk venligst: Øvrige opdateringer og gældende krav i årsregnskabslovens § 99, samt 99 b vedr. det underrepræsenterede køn og § 99 c vedr. udvindings- og primærskovningsindustriens betaling til myndig- heder er ikke inkluderet i denne publikation.

skærpede krav til csr- rapportering

Nye krav til redegørelse for samfuNdsaNsvar S. / 3

Kravet om at udarbejde en årlig redegørelse for samfundsansvar har i dansk sammen-hæng været gældende siden regnskabsåret 2009. Kravene har udviklet sig løbende over årene og senest i forbindelse med opdateringen af årsregnskabsloven, som Folketinget vedtog den 21. maj, 2015.

danmarks implementering af eu’s krav

S. / 4

Lovændringerne implementerer EU’s regnskabsdirektiv 2013/34/EU, som bl.a. indbefatter særskilte krav inden for rapportering om ikke-finansielle forhold i ledelsesberetningen. De krav er i dansk sammenhæng indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a.

Danmark er det første land i EU til at implementere de nye krav, og man har fra dansk side valgt at lade en større kreds af virksomheder være omfattet, end hvad EU foreskriver. Loven imple- menteres et år tidligere end pålagt men

udrulles i to tempi - fra og med regnskabsåret 2016 henholdsvis 2018. De omfattede virksomheder svarer til de ca. 1.100 virksomheder, der i dag er omfattet af den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar.

VEjlEdning frA loVgiVErErhvervs- og Vækstministeriet vil udgive en vejledning til de skærpede krav, der forventes i januar 2016, og EU Kom-missionen forventes at offentliggøre retningslinjer senest i december 2016.

Det danske krav vedr. redegørelse for samfundsansvar har været toneangivende for EU’s lovkrav, men Danmark er ikke det eneste land, som går foran på dette område. Flere andre lande har gennem flere år stillet krav om rapportering inden for CSR heriblandt de nordiske lande, Frankrig Holland og England og i Sydafrika stilles der krav om inte-greret rapportering for visse typer af virksomheder.

Lovkravet vedr. redegørelse for samfundsansvar omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D.

store virksomheder er omfattet

Nye krav til redegørelse for samfuNdsaNsvar S. / 5

StorE C

Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider mindst to af nedenstående tre størrel- sesgrænser:• En nettoomsætning på 286 mio. kr. (Bemærk fra 2016: 313 mio. kr.)• En balancesum på 143 mio. kr. (Bemærk fra 2016: 156 mio. kr.)• Et gennemsnit antal heltidsbeskæf- tigede på 250.

d

Regnskabsklasse D omfatter virksom-heder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS land (børsnoterede selskaber) og statslige aktieselskaber. For § 99 a skelnes der fra regnskabsåret startende 1. januar, 2016 eller senere mellem:

• D 500+: Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balance- tidspunktet har haft et gennemsnit- ligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover. • D <500 : Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balance- tidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på mindre end 500.

Finanstilsynets bekendtgørelser indebærer, at institutionelle investo- rer, investeringsforeninger og børs- noterede finansielle virksomheder i øvrigt (pengeinstitutter og forsikrings-selskaber m.v.) også er underlagt krav om redegørelse for samfundsansvar svarende til kravene i årsregnskabs- lovens § 99 a. Finanstilsynet har endnu ikke indarbejdet skærpede krav i tilsynets regnskabsbekendt-gørelser svarende til de skærpede krav i årsregnskabslovens § 99 a (red., sept., 2015).

I og med loven udrulles i forskellige tempi er der en overgangsperiode frem til og med regnskabsåret startende senest 31. december 2017, hvor der er forskellige typer af krav for store C og D virksomheder. Vi gengiver her og i skemaerne de krav, der er til redegørelsens indhold i de kommende år.

S. / 6

lovkravene i dag – og i fremtiden

20152016-172018

i dAg gældEr § 99 a for:

Store C og D som er omfattet ensartet af alle lovens forhold frem til fremtidens § 99 a krav træder i kraft for de respektive regnskabsklasser og opdelinger.

frEMtidEnS § 99 a gældEr for:

D<500 og store C virksomheder fra: 2016, hvor de alene er omfattet kravet i loven vedr. skærpede oplysninger om miljø fra regnskabsåret starende 1. januar 2016 eller senere.

2018, hvor de er omfattet af alle de nye og skærpede forhold i loven for regnskabsåret startende 1. januar, 2018 eller senere (se skema 1).

D 500+ virksomheder fra: 2016, hvor de er omfattet af alle de nye og skærpede forhold i loven for regnskabsåret startende 1. januar, 2016 eller senere (se skema 2).

i dAg - § 99 a

Store virksomheder skal supplere ledel- sesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-8. Ved virksom- heders samfundsansvar forstås, at virk- somheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretnings- aktiviteter. Har virksomheden ikke politik-ker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1: Virksomhedens politikker for samfunds- ansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for sam- fundsansvar, som virksomheden an-vender.

2: Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller proce-durer herfor.

3: Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge a virksomhedens ar- bejde med samfundsansvar i regnskabs- året, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, skal rede-gørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indehol-de oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

Reference: Årsregnskabsloven, hvor stk. 4-8 omhandlen- de redegørelsens placering og undtagelser også findes.

i frEMtidEn - § 99 a

Store virksomheder skal supplere ledel- sesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-9. Ved virksom- heders samfundsansvar forstås, at virk- somheder integrerer hensyn til bl.a. men- neskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpel- se af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.

Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende, jf. dog stk. 3, 6 og 7:

1: Der skal gives en kort beskrivelse af virk-somhedens forretningsmodel.

2: Der skal gives oplysning om virksom-hedens politikker for samfundsansvar, herunder om eventuelle standarder, ret- ningslinjer eller principper for samfunds- ansvar, som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses om politik-ker for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, sociale forhold og medarbej-derforhold, respekt for menneskeret- tigheder, antikorruption og bestikkel- se. For hvert politikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på.

3: For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan virksomheden omsæt-ter sin politik for samfundsansvar til han-dling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

4: Der skal gives oplysning om de væsent- ligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindel-ser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde.

5: Der skal gives oplysning om virksom-hedens anvendelse af eventuelle ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer, som er relevante for specifikke forretning-saktiviteter.

6: Der skal gives oplysning om virksom-hedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnsk-absåret, og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2.

Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder.

lovens ordlyd

Nye krav til redegørelse for samfuNdsaNsvar S. / 7

Reference: LOV nr. 738 af 01/06/2015, hvor stk. 4-9 omhandlende redegørelsens placering og undtagelser også findes.

Årsregnskabslovens § 99 a specificerer en række forhold vedr. placeringen af redegørelse for samfundsansvar og rapportering efter internationale standarder mv. som kort er gengivet her.

kort om redegørelsens placering

S. / 8

PlACEringRedegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog vælge at gengive redegørelsen:

I en supplerende beretning til årsrapporten

På virksomhedens hjemmeside

KonCErnrEgnSKAbFor virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at de påkrævede oplysninger gives for koncernen som helhed.

rAPPortEring EftEr intErnAtionAlE StAndArdErVirksomheden kan undlade at redegøre i ledelsesberetningen, hvis virksomheden oplyser om sine politikker for samfundsans-var efter internationale retningslinjer eller standarder og afgiver de påkrævede oplysninger i en selvstændig rapport. Det gælder for en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s

Global Compact, FN’s Principper for ansvarlige investeringer eller der rapporteres efter Global Reporting Initiative (GRI) med mini-mum “In accordance - Core”.

Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den an-vender denne bestemmelse og angive, hvor rapporten er offent-ligt tilgængelig. Ifølge lovbemærkningerne skal rapporteringen fra regnskabsåret 2016 og frem også være tilgængelig på virksom-hedens egen hjemmeside. Rapporteringen skal indeholde de påkrævede oplysninger, og den skal dække samme regnskabsår og være tilgængelig samme dato som den finansielle årsrapport.

dAttErVirKSoMhEdEn dattervirksomhed i en koncern kan undlade at redegøre, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene. Dette gælder også som dattervirksomhed i en koncern, hvis modervirksom-heden har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact, FN’s Principper for ansvarlige investeringer eller når der rapporteres efter GRI med minimum “In accordance - Core”. Rapporteringen skal indeholde de påkrævede oplysninger, og den skal dække samme regnskabsår og være tilgængelig samme dato som den finansielle årsrapport.

Bemærk venligst: Forventning til regler for placering mv. ifølge de nye krav er beskrevet i lovforslag L117. Bekendtgørelsen vedr. reglerne er endnu ikke udstedt af Erhvervsstyrelsen (red., sept., 2015).

Nye krav til redegørelse for samfuNdsaNsvar S. / 9

I de senere år er der fremkommet nye og reviderede ret-ningslinjer og principper for samfundsansvar. Den enkelte virksomhed viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine inter-essenter at håndtere sociale, miljømæssige og økonomi-ske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper.

Virksomheders samfundsansvar handler grundlæggende om virksomhedernes ansvar for den påvirkning, de har på sam-fundet. Målet med at vise samfundsansvar er at skabe størst mulig fælles værdi (shared value) for virksomhedens ejere/aktionærer og øvrige interessenter og samfundet som helhed samt identificere, forebygge og afbøde eventuelle negative på-virkninger. Virksomheders samfundsansvar handler med andre ord både om at maksimere virksomhedernes positive værdi- skabelse såvel som at minimere aktuelle og potentielle nega-tive påvirkninger, der udspringer af forretningen.

Af anerkendte internationale retningslinjer og principper kan blandt andet nævnes FN’s Retningslinjer for Menneskerettig- heder og Erhvervsliv, FN’s Global Compact, de FN støttede Principper for Ansvarlige Investeringer (PRI), OECD’s Retnings- linjer for Multinationale Virksomheder, ILO’s trepartserklæring vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik, ISO standarder som f.eks. den vejledende ISO 26000 standard om virksomheders samfundsansvar, Global Reporting Initiative (GRI) m.v.

Reference: Lovforslag L117

virksomhedens samfundsansvar

Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar er om-fattet af revisors udtalelse om ledelsesberetningen. Er der væsentlige mangler skal revisor medtage dette i sin udtalelse under revisor- påtegningen.

Myndighederne betragter det som en væsentlig mangel, hvis en virksomhed ikke forholder sig til kravet i årsregn-skabslovens § 99 a om redegørelse for samfundsansvar. Det samme gælder, hvis virksomheder, som har en politik for samfundsansvar ikke forholder sig til de nuværende oplysningskrav vedr. politik-handling-resultat og konsistens i mellem disse.

rEViSorS udtAlElSEI henhold til lovgivningen skal revisor afgive en udtalelse om, hvorvidt oplys-ningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det gøres med et konsistenstjek.

Revisors udtalelse om ledelsesberetnin-gen omfatter bl.a. ledelsens redegørelse for samfundsansvar. Det gælder uanset, om redegørelsen er placeret i ledelsesbe-retningen, eller redegørelsen er pla- ceret i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside via en hen-visning hertil i ledelsesberetningen. I alle tilfælde er der er tale om en redegørelse, som hører til ledelsesberetningen.

Revisors udtalelse skal omfatte en be- skrivelse af væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor måtte blive opmærksom på under sit samlede arbejde med revision af virksomhedens finansielle årsregnskab. Mangler kan

bestå i, at der mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede op- lysninger ikke er opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og mangler sker på baggrund af en gen- nemlæsning af ledelsesberetningen. Det forudsættes, at revisor har kendsk-ab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen.

rEViSorS oPgAVEr - KonSiStEnStjEK Revisor skal kort beskrevet gennem- læse ledelsesberetningen og:• Sammenholde oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.• Sammenholde oplysningerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet. • Ud fra sin viden om regelgrundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen.

Specifikt i forhold til redegørelse for samfundsansvar skal revisor påse, at der redegøres konsistent mellem politikker, handlinger og resultater mv.

Hvis redegørelsen for samfundsansvar er placeret på virksomhedens hjemme-side, skal revisor supplerende påse, at:• Ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen.• Redegørelsen offentliggøres under den rette betegnelse, så den ikke kan forveksles med frivillige oplysninger om samfundsansvar.• Det fremgår af redegørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberet- ningen i virksomhedens årsrapport.

Benytter virksomheden en af undtagel- sesbestemmelserne skal revisor påse:• Rapportering efter internationale standarder: At det fremgår af ledelses- beretningen at undtagelsen benyttes;

at der er angivet URL-adresse, hvor rapporten findes, samt at denne dækker regnskabsåret, har samme regnskabsår som årsrapporten og er offentlig tilgængelig senest samtidig med offentliggørelse af årsrapporten og indeholder de påkrævede oplys- ninger. • Datterselskaber: At moderselskabet har udarbejdet en redegørelse for samfundsansvar, hvor datterselska- bet er inkluderet, som dækker regn- skabsåret og indeholder de påkræve- de oplysninger.

Virksomheder, som i dag udarbejder re-degørelse for samfundsansvar, men som i fremtiden skal udarbejde redegørelsen efter de nye skærpelser til indhold vil ifølge lovforslag 117 blive mødt med de samme krav med hensyn til redegørels-ens placering og offentliggørelse som hidtil, og revisors opgaver i forbindelse med redegørelsen vil også være de samme som hidtil. Bekendtgørelsen fra Erhvervsstyrelsen, der fastlægger revisors pligter efter de nye krav er endnu ikke udstedt (red., sept., 2015).

uAfhængig rEViSor- ErKlæring indEn for CSr-oMrådEt

Det kan være en god idé, at få revisor til at afgive en uafhængig erklæring om redegørelsen og på den måde øge troværdigheden af oplysningerne over for regnskabs- brugerne. Men det er ikke et lovkrav. Ønsker virksomheden en erklæring, skal der laves en særskilt aftale med revisor om de handlinger, revisor skal foretage og erklære sig om. Det kan f.eks. være vedr. KPI’er, data- opgørelser og ledelsessystemer inden for CSR.

S. / 10

hvad er revisors rolle?

Nye krav til redegørelse for samfuNdsaNsvar S. / 11

eg N e N ot e r

FSR – danske revisorerKronprinsessegade 81306 København K

www.fsr.dk

om fSr - danske revisorer og CSr

FSR - danske revisorer arbejder med virksomheders sam-fundsansvar i regi af foreningens CSR-udvalg, som bl.a. består af repræsentanter fra Deloitte, EY, KPMG og PwC. Udvalgets primære formål er, at understøtte revisor som den foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med private og offentlige virk-somheders arbejde med CSR med særlig fokus på rapportering om samfundsansvar og valg af erklæringsydelser på CSR-områ-det.

CSR-udvalget står bag en række initiativer inden for CSR-rappor- tering, som fremhæver god praksis til inspiration for revisorer og virksomheder. Det tæller bl.a.:

• CSr Prisen Prisen sætter fokus på bedste rapportering inden for CSR, samfundsansvar, ikke-finansielle informationer, bæredyg- tighed og integreret rapportering. Prisuddelingen har mere end 20 år på bagen.

• Synspunkter fra toppen af dansk erhvervsliv - om CSr og CSr-rapportering (2014) Undersøgelse af hvad en virksomheds CSR-rapportering bør indeholde for at den har ledelses- og forretningsmæssig værdi for virksomhedens øverste ledelse.

• godt i gang med CSr-rapportering (2014) Publikation målrettet de virksomheder, som skal i gang med at udarbejde en CSR-rapportering.

politikker for samfundsansvarInkl. eventuelle standarder, ret- ningslinjer eller principper for samfundsansvar. Det skal beskri- ves hvad politikkerne går ud på.

Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar.

2015, 2016-17 I regnskabsåret 2015 - 2017: Har virksom-

heden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

2018 Fra regnskabsåret 2018: Har virksom-

heden ikke politikker for samfundsansvar på anførte politik-områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder. Der skal således fra regnskabsåret 2018 rap- porteres efter et følg-eller-forklar princip. Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal have politikker for samfundsansvar, men hvis virksomheden ikke har det, skal den oplyse herom i ledelsesberetningen og forklare, hvor-for den ikke har det. Forklaringen, der skal gives for hvert enkelt politikområde, skal være klar og begrundet.

Politik for at reducere klimapåvirk- ningen ved virksomhedens aktiviteter

2015 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Politik for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter

2016-17 2018

(se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for miljøforhold, herunder med hensyn til virksomhedens klimapåvirkning, bør eller kan indeholde oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedva- rende og/ eller ikke-vedvarende energikilder, driv- husgasemissioner, vandforbrug og forurening. Miljø- og klimaforhold skal betragtes som to selvstændige politikområder. Dog kan virk- somheden vælge at lade oplysninger om klimaforhold indgå som en del af virksom-hedens miljørapportering.

Politik for sociale forhold og medarbejderforhold

2018 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for sociale forhold og med- arbejderforhold bør eller kan indeholde oplys-ninger om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæg-gende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret

og hørt, respekten for fagforeningsrettighed-er, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Politik for respekt for menneskerettigheder

2015, 2016-17 2018

(se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for respekt for menneskerettig- heder, herunder arbejdstagerrettigheder, bør eller kan indeholde oplysninger om forebyg-gelse af negative påvirkninger af menneskeret- tighederne.

Politik for antikorruption og bestikkelse

2018 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for antikorruption og bestikkel- se, bør eller kan indeholde de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

eg n e n ot e r

handlingOmsætning af politikker for samfundsansvar til handling. Inkl. eventuelle systemer eller proce- durer. Oplysningerne skal gives for hvert politik-område.

Virksomheden skal positivt beskrive, hvordan politikkerne gennemføres i handlinger, idet virksomheden dog selv bestemmer detal-jeringsgraden af oplysningerne.

Processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

2018

Virksomhederne har ikke pligt til at anvende såkaldte due diligence processer, men har pligt til for hvert politikområde at oplyse om an-vendelsen af sådanne processer, hvis virksom-heden gør brug heraf. Virksomheden må foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der bør gives om due diligence processer i forhold til virksomhedens politikker for samfundsansvar under hensyntagen til, at oplysningerne er relevante og proportionale set i forhold til virksomhedens aktiviteter.

Due diligence begrebet er defineret i de inter-nationale retningslinjer for samfundsansvar som OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Retningslinjer for Men-neskerettigheder og Erhvervsliv (2011), hvor det indgår som et centralt element.

eg n e n ot e r

risiciVæsentligste risici i relation til virk-somhedens forretningsaktiviteter 1. Oplysningerne skal gives for hvert politik-område.

Begreberne – dvs. forretningsforbindelser, negative påvirkninger (adverse impacts) m.v. – er defineret i både OECD’s Retningslinjer for

Multinationale Virksomheder (2011) og FN’s Retningslinjer for Menneskerettighederog Erhvervsliv (2011). Afgrænsningen af de væsentligste risici må bero på en konkret væsentlighedsvurdering. Virksomhederne bør fremlægge tilstræk-kelige oplysninger om forhold, der springer i øjnene, som dem der med størst sandsyn-lighed vil føre til, at de væsentligste risici for alvorlige påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der allerede har manifesteret sig. Alvoren af sådanne påvirkninger bør vur-deres på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen for negativ påvirkning kan stamme fra virksomhedens egne aktiviteter eller kan

hænge sammen med dens drift, og hvor det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør- og underleverandørkæder.

eg n e n ot e r

kpi’erAnvendelse af eventuelle ikke- finansielle nøglepræstations- indikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

Virksomheden bestemmer selv hvordan anvendelse af virksomhedens nøglepræsta-tionsindikatorer skal beskrives. Nøglepræstationsindikatorer er et alment kendt og benyttet værktøj, som har til formål at måle virksomhedens indsats qua resultat-mål for en given målsætning på bestemte forretningsaktiviteter. Sådanne indikatorer kan også anvendes på ikke-finansielle områder som f.eks. miljø- og sociale forhold.

eg n e n ot e r

resultater Vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, og virksomhedens eventuelle forvent-ninger til arbejdet fremover. Oplys-ningerne skal gives for hvert enkelt politik-område.

Virksomheden skal som minimum oplyse om resultaterne af virksomhedens politikker for de enkelte politik-områder. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfund-sansvar har medført. Det er omvendt heller ikke tilstrækkeligt alene at oplyse om værdisk-abende resultater for virksomheden selv. Resultater kan omfatte både positive og ne- gative resultater for de enkelte (politik)områder. Oplysningerne skal have relation til virksom-hedens kerneforretning og bør gives i det om- fang, de er relevante for forståelsen af udviklin-gen i og påvirkningen af kerneforretningens ak-

tiviteter. Dette kan eksempelvis omfatte positive eller negative påvirkninger af medarbejderes trivsel, berørte personers menneskerettigheder blandt eksempelvis leverandører, miljø- og kli-mamæssige påvirkninger osv. Redegørelsen skal i sin helhed være afbalanceret og retvisende.

eg n e n ot e r

forretnings- modelVirksomhedens forretnings- model skal beskrives kort.

Virksomheden definerer selv indholdet og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives om forretningsmodellen. Da beskrivelsen af forretningsmodellen gerne skal bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og (kerne)forretning og virksomhedens tilgang til samfundsansvar, bør beskrivelsen af forret-ningsmodellen dog typisk inkludere emner som f.eks. forretningsområder, produkter og tjenesteydelser.

eg n e n ot e r

1 Inkl. hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksom- hedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af politik- områderne. Desuden, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici.

hvad skal rapporteres og hvornår jf. § 99 a?Brug skemaet til at vurdere virksomhedens parathed i forhold til de skærpede lovkrav

nye krav til redegørelse for samfundsansvar FSR - danske revisorer

20152016-172018

20152016-172018

20152016-172018

20152016-172018

20152016-172018

20152016-172018

Reference: Årsregnskabsloven, Lov nr. 738 af 01/06/2015 og bemærkninger til lovforslag L117

skeMa 1:D<500 og store C virksomheder

handlingOmsætning af politikker for samfundsansvar til handling. Inkl. eventuelle systemer eller proce- durer. Oplysningerne skal gives for hvert politik-område.

Virksomheden skal positivt beskrive, hvordan politikkerne gennemføres i handlinger, idet virk-somheden dog selv bestemmer detaljerings-graden af oplysningerne.

Processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

2016

Virksomhederne har ikke pligt til at anvende såkaldte due diligence processer, men har pligt til for hvert politikområde at oplyse om an-vendelsen af sådanne processer, hvis virksom-heden gør brug heraf. Virksomheden må foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der bør gives om due diligence processer i forhold til virksomhedens politikker for samfundsansvar under hensyntagen til, at oplysningerne er relevante og proportionale set i forhold til virksomhedens aktiviteter.

Due diligence begrebet er defineret i de inter-nationale retningslinjer for samfundsansvar som OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Retningslinjer for Men-neskerettigheder og Erhvervsliv (2011), hvor det indgår som et centralt element.

eg n e n ot e r

risiciVæsentligste risici i relation til virk-somhedens forretningsaktiviteter 1. Oplysningerne skal gives for hvert politik-område.

Begreberne – dvs. forretningsforbindelser, negative påvirkninger (adverse impacts) m.v. – er defineret i både OECD’s Retningslinjer for

Multinationale Virksomheder (2011) og FN’s Retningslinjer for Menneskerettighederog Erhvervsliv (2011). Afgrænsningen af de væsentligste risici må bero på en konkret væsentlighedsvurdering. Virksomhederne bør fremlægge tilstræk-kelige oplysninger om forhold, der springer i øjnene, som dem der med størst sandsyn-lighed vil føre til, at de væsentligste risici for alvorlige påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der allerede har manifesteret sig. Alvoren af sådanne påvirkninger bør vur-deres på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen for negativ påvirkning kan stamme fra virksomhedens egne aktiviteter eller kan

hænge sammen med dens drift, og hvor det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør- og underleverandørkæder.

eg n e n ot e r

kpi’erAnvendelse af eventuelle ikke- finansielle nøglepræstations- indikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

Virksomheden bestemmer selv hvordan anvendelse af virksomhedens nøglepræsta-tionsindikatorer skal beskrives. Nøglepræstationsindikatorer er et alment kendt og benyttet værktøj, som har til formål at måle virksomhedens indsats qua resultat-mål for en given målsætning på bestemte forretningsaktiviteter. Sådanne indikatorer kan også anvendes på ikke-finansielle områder som f.eks. miljø- og sociale forhold.

eg n e n ot e r

resultater Vurdering af, hvilke resultater der er op- nået som følge af virksomhedens ar- bejde med samfundsansvar, og virk-somhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politik-område.

Virksomheden skal som minimum oplyse om resultaterne af virksomhedens politikker for de enkelte politik-områder. Det er ikke et krav, at virksomheden skal vurdere, hvilke målbare økonomiske resultater arbejdet med samfund-sansvar har medført. Det er omvendt heller ikke tilstrækkeligt alene at oplyse om værdisk-abende resultater for virksomheden selv. Resultater kan omfatte både positive og negative resultater for de enkelte (politik)områder. Oplysningerne skal have relation til virksomhedens kerneforretning og bør gives i det omfang, de er relevante for forståelsen af udviklingen i og påvirkningen af kerneforret-

ningens aktiviteter. Dette kan eksempelvis omfatte positive eller negative påvirkninger af medarbejderes trivsel, berørte personers menneskerettigheder blandt eksempelvis leverandører, miljø- og klimamæssige påvirk-ninger osv. Redegørelsen skal i sin helhed være afbalanceret og retvisende.

eg n e n ot e r

1 Inkl. hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksom- hedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af politik- områderne. Desuden, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici.

20152016-172016

20152016-172016

20152016

20152016

skeMa 2:D 500+ virksomheder

Reference: Årsregnskabsloven, Lov nr. 738 af 01/06/2015 og bemærkninger til lovforslag L117

politikker for samfundsansvarInkl. eventuelle standarder, ret- ningslinjer eller principper for samfundsansvar. Det skal beskri- ves hvad politikkerne går ud på.

Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar.

2015 I regnskabsåret 2015: Har virksomheden

ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

2016 Fra regnskabsåret 2018: Har virksom-

heden ikke politikker for samfundsansvar på anførte politik-områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder. Der skal således fra regnskabsåret 2018 rap- porteres efter et følg-eller-forklar princip. Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal have politikker for samfundsansvar, men hvis virksomheden ikke har det, skal den oplyse herom i ledelsesberetningen og forklare, hvor-for den ikke har det. Forklaringen, der skal gives for hvert enkelt politikområde, skal være klar og begrundet.

Politik for at reducere klimapåvirk- ningen ved virksomhedens aktiviteter

2015 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Politik for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter

2016 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for miljøforhold, herunder med hensyn til virksomhedens klimapåvirkning, bør eller kan indeholde oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og hvor det er relevant, for sundheden og sikkerheden, brugen af vedva- rende og/ eller ikke-vedvarende energikilder, driv- husgasemissioner, vandforbrug og forurening. Miljø- og klimaforhold skal betragtes som to selvstændige politikområder. Dog kan virk- somheden vælge at lade oplysninger om klimaforhold indgå som en del af virksom-hedens miljørapportering.

Politik for sociale forhold og medarbejderforhold

2016 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for sociale forhold og med- arbejderforhold bør eller kan indeholde oplys-ninger om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæg-gende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettighed-er, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Politik for respekt for menneskerettigheder

2015 2016

(se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for respekt for menneskerettig- heder, herunder arbejdstagerrettigheder, bør eller kan indeholde oplysninger om forebyg-gelse af negative påvirkninger af menneskeret- tighederne.

Politik for antikorruption og bestikkelse

2016 (se stjernemarkeret tekst til venstre)

Redegørelsen for antikorruption og bestikkel- se, bør eller kan indeholde de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

eg n e n ot e r

forretnings- modelVirksomhedens forretnings- model skal beskrives kort.

2018

Virksomheden definerer selv indholdet og detaljeringsgraden af de oplysninger, der gives om forretningsmodellen. Da beskrivelsen af forretningsmodellen gerne skal bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og (kerne)forretning og virksomhedens tilgang til samfundsansvar, bør beskrivelsen af forret-ningsmodellen dog typisk inkludere emner som f.eks. forretningsområder, produkter og tjenesteydelser.

eg n e n ot e r

hvad skal rapporteres og hvornår jf. § 99 a?Brug skemaet til at vurdere virksomhedens parathed i forhold til de skærpede lovkrav

20152016

20152016-172016

nye krav til redegørelse for samfundsansvar FSR - danske revisorer