regeringens redegørelse om beredskabet 2010

Download Regeringens redegørelse om beredskabet 2010

Post on 06-Mar-2016

216 views

Category:

Documents

2 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Beredskabsredegørelsen giver et samlet overblik over nogle af de væsentligste beredskabstiltag fra en lang række sektoransvarlige myndigheder.

TRANSCRIPT

  • Regeringens redegrelse om beredskabet Maj 2010

  • Indholdsfortegnelse

    Forord ved forsvarsministeren

    Sammenfatning

    Indledning

    1. Sektoransvarsprincippet og beredskabets udfordringer

    2. Regeringens politik for beredskabet

    3. Koordination 4. Forebyggelse 5. Beredskabsplanlgning og kommunikation

    6. Indsatsberedskaberne 7. Uddannelse og velser 8. Evaluering, analyse og vidensopbygning 9. International udvikling og samarbejde 10. CBRN-beredskab

    BIlagBeredskabets aktrer

    Summary in English

    1

    2

    3

    4

    8

    9

    10

    13

    18

    22

    25

    28

    31

    I

    X

  • Forord ved forsvarsministeren

    Som forsvarsminister, og dermed den verste ko-ordinerende ansvarlige for beredskabet, glder jeg mig over, at regeringens beredskabspolitik fra 2005 fortsat skaber rammerne for at kunne styrke beredskabets robusthed og befolkningens sikker-hed. Jeg er derfor meget tilfreds med, at der er gennemfrt mange beredskabstiltag af de ansvar-lige myndigheder inden for det seneste r.

    Takket vre de mange tiltag opnet igennem de seneste r, og som omtales i de rlige beredskabs-redegrelser, er det mit indtryk, at beredskabet herhjemme generelt er godt rustet til at forebygge og hndtere de ulykker, vi har stet over for. Det omfattende beredskab i forbindelse med klimatop-mdet (COP15) i Kbenhavn i december 2009 er et godt eksempel p, at beredskabet ogs magter at koordinere og samarbejde om store beredskabs-opgaver.

    Denne redegrelse vidner om, at det samlede be-redskab er omstillingsparat og fr omsat ord til handling. Det er denne positive udvikling, som vi skal bygge videre p, isr fordi et moderne sam-fund som det danske udvikler sig i hastigt tempo. Kapaciteter, organisation og beredskabsplanlg-ning skal derfor lbende videreudvikles og ajour-fres i lyset af trussels- og risikobilledet. Vi skal vedblive med at have et robust og velfungerende beredskabssystem til at hndtere ulykker og kata-strofer herhjemme og i udlandet, nr andre lande eksempelvis anmoder om katastrofebistand eller hjlp til genopbygning efter kriser og katastrofer.

    Et sikkert samfund krver, at vi alle i dagligdagen ptager os et ansvar, s ndsituationer forebygges

    og i givet fald hndteres p den mest hensigtsms-sige mde. Blandt andet derfor tilbydes borgerne fra 2011 en rkke nye borgernre forebyggel-sesuddannelser med det forml at undg ulykker, men ogs at vi bliver bedre i stand til at hjlpe os selv, vores familie, venner og andre, hvis ulykken alligevel sker.

    Gitte Lillelund BechForsvarsminister

    1

  • Regeringen nsker at sikre et robust og sikkert samfund. Det forudstter et koordineret og velfungerende beredskab. Derfor har regeringen i 2005 formuleret en politik for be-redskabet med otte overordnede prioriteter med det forml til stadighed at udvikle og tilpasse beredskabets kapaciteter, organisation og planlgning til nutidens trusler og risici.

    Regeringen anser samarbejde og helhedssyn blandt bered-skabets aktrer som en vigtig forudstning for et effektivt beredskab. Det skyldes, at eksempelvis epidemier, terroran-greb, voldsomt vejr eller nedbrud i den kritiske infrastruktur hurtigt kan f negativ indvirkning p store dele af sam-fundet.

    Regeringens fokus p udvikling og tilpasning, samarbejde og helhedssyn afspejler sig i den rkke af initiativer, der p beredskabsomrdet ogs er taget i det forgangne r (fra maj 2009 til maj 2010).

    Koordinationen af den operative indsats er bl.a. styrket ved at udsende nye indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved terrorhndelser, hvor der anven-des kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare eller eksplo-sive materialer (CBRNE-terrorhndelser).

    Inden for forebyggelse har regeringen bl.a. prioriteret brandforebyggende kampagneaktiviteter over for landets skoler samt udsendelsen af nye regler for brandfarlige vsker. Endvidere er de driftsmssige forskrifter for hoteller mv. samt reglerne for opbevaring af faste ammoniumnitratholdige produkter med hjt nitrogenindhold ved at blive revideret.

    I forhold til beredskabsplanlgning og kommuni-kation er der sat fokus p krisekommunikationen til be-folkningen, god praksis inden for beredskabsplanlgning, erfaringerne med kommunernes dimensioneringsplaner for

    det kommunale redningsberedskab samt beredskabet p it- og teleomrdet.

    Indsatsberedskaberne er styrket ved at etablere et assistanceberedskab, der kan indsttes i tilflde af brand i skibe til ss, samt med etableringen af skaldte HAZMAT-hold, der kan indsttes ved hndelser med farlige kemiske og radioaktive stoffer.

    Regeringen har videreudviklet aktiviteterne vedrrende uddannelse og velser ved at medvirke til etablering af en ny beredskabsuddannelse med elementer inden for kata-strofe- og risikomanagement. Der er blevet afholdt en strre national krisestyringsvelse i 2009. Endvidere er bl.a. et skaldt tungt redningshold i forret 2010 blevet certi-ficeret ved en international velse. Endelig har regeringen

    etableret et velsesforum med henblik p at styrke velses-kulturen p beredskabsomrdet.

    Evaluering, analyse og videnopbygning er priori-teret ved bl.a. at etablere Institut for Beredskabsevaluering samt Videncenter for Klimatilpasning.

    I forhold til international udvikling og samarbej-de lgger regeringen vgt p den forebyggende indsats og CBRN-omrdet (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear omrdet) i EU og har desuden styrket det nordiske samar-bejde i regi af den skaldte Haga-erklring. Endvidere har regeringen stttet opbygningen af beredskabet i en rkke lande p Balkan og har indget en beredskabssamarbejds-aftale med Frerne.

    P CBRN-omrdet har regeringen bl.a. etableret et CBRN-institut, frdigetableret det nukleare beredskab p Frerne samt planlagt etableringen af et nukleart bered-skab i Grnland.

    Sammenfatning

    2

  • Trning af redningshund. Foto: Beredskabsstyrelsen.

    Beredskabsredegrelsen har til forml at give et samlet overblik over nogle af de vsentligste be-redskabstiltag fra en lang rkke sektoransvarlige myndigheder i perioden maj 2009 til maj 2010.

    Redegrelsen er som de foregende r primrt bagudrettet og har ogs i r fokus p myndigheder-nes opflgning p regeringens politik om beredska-bet. De mange tiltag dkker over alt fra brandfore-byggende kampagner i skolerne til mere tekniske indsatsprocedurer i tilflde af terrorhndelser.

    Indledning

    Som det fremgr af denne redegrelse, er Be-redskabsstyrelsen en meget vsentlig og central myndighed i udviklingen af beredskabet. Styrelsen varetager sledes bl.a. myndighedsopgaver med at rdgive og fre tilsyn med de kommunale red-ningsberedskaber samt koordinerer planlgningen af beredskabet for den civile sektors beredskab.

    Denne beredskabsredegrelse er udarbejdet i en kortere 13-siders version, som i maj 2010 blev oversendt fra regeringen til Folketingets oriente-ring, og som er udarbejdet i henhold til Folketin-gets forretningsorden 19 stk. 4.

    3

  • 1. Sektoransvarsprincippet og beredskabets udfordringer

    Beredskabet indeholder to centrale elementer:

    Den forebyggende indsats for at hindre, at trus-ler og risici bliver til unskede hndelser og

    den afhjlpende indsats for at begrnse og afhjlpe konsekvenserne af de unskede hn-delser, der mtte indtrffe.

    Det grundlggende princip for arbejdet med be-redskab i Danmark er sektoransvarsprincippet. Det betyder, at den myndighed eller organisation, som til daglig har ansvaret for forebyggelse og afhjlp-ning af hndelser under normale forhold, ogs har ansvaret ved en strre ulykke eller katastrofe.

    Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabs-mssige konsekvenser af egne foranstaltninger og at koordinere beredskabsplanlgningen med andre myndigheder og organisationer. Beredskabet tages i betragtning, hvor det er relevant i det daglige vir-ke, og de enkelte myndigheder overvejer sledes af

    Beredskabets to centrale elementer:

    Den forebyggende indsats for at hindre, at trusler og risici bliver til unskede hndelser og

    den afhjlpende indsats for at be-grnse og afhjlpe konsekvenserne af de unskede hndelser, der mtte ske.

    egen drift mulige beredskabsmssige konsekven-ser af udviklingstendenser og strre tiltag.

    Som et eksempel p ndrede vilkr for beredska-bet kan nvnes, at sandsynligheden og dermed ri-sikoen for oversvmmelser og orkaner er stigende i takt med klimaforandringerne. Regeringen of-fentliggjorde i 2008 en klimatilpasningsstrategi, hvor der efterflgende bl.a. blev nedsat det tvr-gende Koordinationsforum for Klimatilpasning. Endvidere blev der etableret Videncenter for Kli-matilpasning, der bl.a. fungerer som sekretariat for koordinationsforummet og har ansvar for drift af en videnportal, jf. afsnit 8.

    De ndrede vilkr ses bl.a. af en analyse, som et uafhngigt konsulentfirma udarbejdede i 2008 i forbindelse med en undersgelse af dimensione-ringen af det statslige redningsberedskab.1

    De beredskabsansvarlige sektorer br ogs forhol-de sig til andre trusler og risici som f.eks. terror og smitsomme sygdomme, hvor den verdensom-spndende influenzapandemi (H1N1) i 2009 var et aktuelt eksempel p, hvordan smitte med stor hast kan sprede sig over hele verden. Endelig m der ogs indregnes den almindelige teknologiske udvikling, der bl.a. stiller nye krav til beredskabet i forbindelse med en stadig mere kompleks infra-struktur.

    Det er derfor afgrende, at beredskabet lbende tilpasses til de ndrede forhold, og at de mange ak-trer inden for beredskabet kontinuerligt arbejder koordineret sammen.

    1) Undersgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab (AG DIMSUN), Forsvarsministeriet, 2008.

    4

  • 1. Sektoransvarsprincippet og beredskabets udfordringer

    Voldsomt vejr

Recommended

View more >