nyborg gymnasiums magasin 2009

NYBORG GYMNASIUMHØ

JERE FORBERED

ELSESEKSAMEN

HF

INTERN

ATION

AL BACCALAUREATE IB

STUD

ENTEREKSAM

EN STX

KOSTSKO

LEN

Kostskolen:My Space…Our Space STX: Ind i verden,

ud i verden

IB: Globalised

HF: Godt på vej mod skyfri

Dagen, døgnet og det gode fællesskab

2009

2 Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium er med sine tre uddannelser: studentereksamen, hf-eksamen og den internationale studentereksamen, International Baccalaureate, og sin kostafdeling et mødested for unge fra Nyborg by og opland, fra hele landet og fra udlandet. Samspillet mellem skolens tre uddan-nelser og kostskolen gør Nyborg Gym-nasium til et unikt uddannelsessted med et spændende og udfordrende fagligt, kulturelt og socialt miljø med en international dimension.

Nyborg Gymnasium ligger i Nyborg by, et trafikknudepunkt i Danmark. Byen har et stort fritids- og kulturtilbud til unge mennesker og en enestående skøn beliggenhed ved strand og skov.

Studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate er alle det, man kalder almengymnasiale uddannelser. De har det til fælles, at de forbereder til videregående uddan-nelser. Og derfor er de uddannelser, som har en helt central placering i det samlede uddannelsesbillede. Hvis man vil have en gymnasial eksamen, som både giver bredde og dybde, som både giver almen viden inden for en

række helt centrale fagområde og giver muligheder for studieforberedelse i bestemte fag, så er det en hf-eksamen, en studentereksamen eller den inter-nationale studentereksamen man skal tage. Med en sådan eksamen ligger hele feltet af videregående uddannel-ser åbent.

Hvad angår Nyborg Gymnasiums helt særlige profil, så er det vigtigt for mig at sige, at som elev på Nyborg Gym-nasium er man elev på en usædvanlig gymnasieskole. Nyborg Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, som udbyder tre gymnasiale uddannelser og har en kostskole. På Nyborg Gym-nasium mødes unge fra Nyborg by og opland med unge fra hele Danmark og fra udlandet. Det giver et helt særligt undervisningsmiljø og en helt særlig skolekultur, som udfordrer os alle både elever og lærere. Vi er lokale, vi er natio-nale, vi er internationale.

For alle tre uddannelsers vedkommen-de lægger vi vægt på- en høj faglig standard og nærhed til

den enkelte elev.- kvalificering af vores elever, så de

udvikler faglig kompetence, samar-

REKT

ORS

HJØ

RNE

Midt i verdenMidt i Danmark

bejdsevne og lyst til at lære.- inddragelse af IT i undervisningen

og en it-baseret kommunikation mellem elever og lærere om under-visningen og om skolehverdagen.

- tolerance, engagement og ansvarlig-hed i relation til det at skabe trygge rammer for fællesskabet i hverdagen.

- gode og sjove oplevelser, skolefester, idrætsdag o.m.a.

I dette magasin orienterer vi om studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate, som disse tre eksamener udbydes på Nyborg Gymnasium. Vi orienterer om kostsko-len. Elevstemmer vil give et indtryk af livet på skolen i hverdagen og hen over et skoleår.

Du kan supplere magasinet med at besøge skolens hjemmeside www.nyborg-gym.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg på sko-len og kostskolen for at høre nærmere.

Hanne JosephsenRektor, Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium 3

NYBORG GYMNASIUM Skolebakken 13, 5800 Nyborg · Tel. +45 65 31 02 17www.nyborg-gym.dk · [email protected] REDAKTION Lars Kirkegaard FOTOGRAF Sigrid Nygaard og Emil Ryge ChristoffersenTEKST Danny Schjødt Pedersen LAYOUT KreativGrafisk TRYK HTOdense

36

14

Ind i verden,ud i verden

My Space…Our Space

Godt på vej mod skyfri

Dagen, døgnet og det gode fælleskab

IB: The Photo Gallery

4

20

26

STX Ind i verden, ud i verden 4-5 STX Studentereksamen - et treårigt forløb 6-7 STX Kreativ “Medie-STX” med samfundsfag og

levende billeder 8 STX AT på STX: Et flerfagligt fag 9 STX I dialog med 80% af verdens befolkning 10 STX Sprog uden begrænsninger 11 STX Musiklinie giver toner i tilværelsen “Kan ikke lade være

med at spille musik” 12 KOST Dagen, døgnet og det gode fællesskab 14-17 KOST Kostskolelærerne Betina og Nikolaj: Teamworkere

og “gøglere” 18-19 HF Godt på vej mod skyfri 20-21 HF “Det var det her, jeg ville” 21 HF HF-eksamen – et toårigt forløb 22 HF Populær tutor-ordning på HF: En studieguide med

god tid 23 IB Globalised 24-25 IB International Baccalaureate 26-28 IB Elder sisters were right… 28-29 IB CAS and TOK: The heart of the IB Diploma 30-31 IB When IB-students become Russian UN-diplomates… 32-33 KOST Kostskolekøkken med livskvalitet på menuen 34-35 KOST My Space 36-37 KOST …Our Space 38-39

4 Studentereksamen STX

Ind i verden, ud i verden “Vi

lærer meget af lærerne, der formidler stoffet godt. Samtidig

har vi mange gode forsøg i de naturvidenskabelige fag

i samarbejde med andre elever, der har samme interesseniveau,” siger

Rasmus

Kalle Solberg og Rasmus Kromanns store interesse for naturvidenskaben bringer dem både helt tæt på verden omkring dem – og ud i verden, når de deltager i arrangementer, hvor naturvidenskabelig nysgerrighed er omdrejningspunktet.

STX

Studentereksamen STX 5

Hvad er det, der får ting til at gøre, som de gør? Og verden til at snurre, som den snurrer? Hvad betyder energi, celler og tyngdelov? Ved at interessere sig for naturvidenskab er både Kalle og Rasmus gået ind ad en dør, der byder på mange spændende spørgsmål og lige så spændende svar. Som 2.b’ere på Nyborg Gymnasiums stx-uddannelse har de dagligt mulighed for at spørge og forsøge sig frem til nogle af disse svar. For Rasmus startede det hele allerede i folkeskolen:- Det var en god lærer i folkeskolen, der gav mig interessen for naturvidenskab. På tre års stx har jeg nu god tid til at finde ud af, hvad jeg vil med naturvi-denskaben. Om det for eksempel skal være biologi eller fysik. Jeg har dog allerede fundet ud af, at det måske nok er nano-teknologien, der interesserer mig. Jeg synes, at hele forskningen omkring nano-teknologien er spæn-dende, fortæller han.

Tog heldigvis fejlFor Kalle skulle der en fejltagelse og en omvej til, før han landede på den rigtige, naturvidenskabelige stx-hylde på Nyborg Gymnasium:- Det er faktisk en fejltagelse, at jeg går her. For jeg havde først søgt ind på nogle gymnasier i Odense. Der kom jeg ikke ind, men blev i stedet “sendt herud”, hvor jeg ikke kendte nogen, noget til studiet osv. Men jeg er faktisk blevet meget glad for det, selvom det altså ikke var mit førstevalg. For jeg går i en ret god klasse og har gode lærere, fortæller han og fortsætter:- Jeg er fysiker med fysik på A-niveau, hvor vi er 10-11 koncentrerede elever, der arbejder med fysik på samme niveau. Det er superspændende at

arbejde med, hvordan fysikken og naturlovene hænger sammen. Sam-tidig er jeg glad for, at jeg har valgt det almene gymnasium frem for det tekniske, så vi også har sprog med, fortæller Kalle Solberg, der bor i Kerte-minde, mens hans naturvidenskabe-lige kollega Rasmus er fra Nyborg.

Teori og praksisFor begge de naturfaglige elever er det vigtigt, at der er en tæt sammenhæng imellem den teori, de lærer ved tavlen, og den betydning, teorien har i praksis:- Vi lærer meget af lærerne, der for-midler stoffet godt. Samtidig har vi mange gode forsøg i de naturviden-skabelige fag i samarbejde med andre elever, der har samme interesseniveau, siger Rasmus, mens Kalle supplerer:- Det teoretiske og det praktiske ses i en større sammenhæng. Og undervis-

ningen er altid krydret med begge dele af lærere, der er gode til at formidle.

Sociale netværkBåde Kalle og Rasmus føler sig godt tilpas i deres klasse, der efter deres mening er “...en af de mest sociale klasser, hvor alle snakker med alle”. De er dog også begge del af et andet netværk, hvor fællesskabet er baseret på det naturvidenskabelige:- Vi er med i UNF, der er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Her kan vi gennem forskellige arrange-menter få indsigt i, hvordan forskerne arbejder med naturvidenskaben. Vi er aktivt med i UNF, hvor vi også uden for skolen bruger tid på foreningsarbejdet, fortæller Rasmus om en forening, der giver dem og de andre medlemmer mange oplevelser – og bringer dem både ind i verden og ud i verden.

STX


Studentereksamen - et treårigt forløb

Profil:Formålet med en studenter-eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for videregående uddannelser. Uddannelsen sigter navnlig mod de mellemlange og lange videregående uddannelser.Uddannelsen har fokus på almen dannelse inden for kultur, natur og samfund. Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fag-ligheden i fagene er en teoretisk faglighed.

Niveau:Mindst 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C- niveau

Studieretningerne i 2009-2010 Du skal ved din tilmelding til skolen angive, hvilken studieretning du ønsker. Dit endelige valg af studieret-ning finder sted efter grundforløbet.

Studieretningerne på Nyborg Gymna-sium er:

Naturvidenskabelige studieretninger

Matematik - Fysik Matematik A, Fysik A, Kemi B Med Biologi C

Biologi - Matematik Biologi A, Matematik A, Kemi B

Samfundsvidenskabelige studieretninger

Samfundsfag - Engelsk Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B Med Kemi C og Biologi C

Engelsk - Samfundsfag Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi C Med Kemi C og Biologi C

Engelsk - Mediefag Engelsk A, Mediefag B, Samfundsfag B Med Kemi C og Biologi C

Sproglige studieretninger

Engelsk - Tysk Fortsættersprog Engelsk A, Tysk F. A Med Kemi C og Biologi C Her skal du tillige vælge et 2. frem-medsprog, så du får 3 sprogfag

Engelsk - Spansk Begyndersprog Engelsk A, Spansk Beg. A Med Kemi C og Biologi C Her skal du tillige vælge et 2. frem-medsprog, så du får 3 sprogfag

Kunstnerisk studieretning

Musik - Engelsk Musik A, Engelsk A, Matematik B eller Samfundsfag B Med Biologi C og Kemi C

Du kan læse mere om de enkelte stu-dieretninger på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fag Du skal ved din tilmelding til skolen vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst, Musik, Mediefag.

FremmedsprogDu skal ved til tilmelding til skolen vælge et 2. fremmedsprog. På Nyborg Gymnasium er fagene:Fransk Fortsættersprog B, Tysk Fort-sættersprog B, Fransk Begyndersprog A, Italiensk Begyndersprog A, Spansk Begyndersprog A. Hvis du vælger et fortsættersprog,

har du mulighed for at vælge det på A-niveau i 3g.

ValgfagI løbet af uddannelsen skal du des-uden vælge 1- 3 valgfag, alt efter dit valg af studieretning og 2. fremmed-sprog. Nyborg Gymnasium udbyder er lang række forskellige valgfag på forskellige niveauer. På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

OptagelseskravOplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.


STX


- Det er en meget kreativ linie, hvor vi har mediefag og samfundsfag. Derfor bliver det ikke kun bogligt. Der er mas-ser af debat, snak, diskussion og input fra lærerne, fortæller Sarah om den særlige medie-/samfundsfagskom-bination. For Laura var det samtidig vigtigt, at hun på stx kunne have sprog på et højt niveau:- Jeg er gået efter sprog med spansk og engelsk på A-niveau og samfunds-fag på B-niveau. Samtidig har vi altså mediefag fem timer om ugen, hvor vi hele tiden analyserer klip, ser doku-

KREATIv “MEDIE-STX” med samfundsfag og levende billeder“Gymnasiet bliver hele ens liv...”, siger Sarah Theil Pedersen fra 1.f. Og klassekammeraten Laura Mågård-Hansen ligner ikke en, der er uenig. Begge er nemlig ret begejstrede for deres stx, hvor de har mulighed for at forene flere forskellige interesser i én uddannelse.

mentarer og arbejder med symbolik-ken i billederne.

Journalistik og reklamefilmFor Sarah var medielinien på stx på mange måder det oplagte valg:- Det lød utraditionelt og spændende at arbejde med medier og film, da jeg læste om det på gymnasiets hjemme-side. Og da jeg måske gerne vil arbejde med journalistik, virkede det som det helt rigtige for mig, fordi jeg her både kan arbejde med samfundsfag og mediefag, siger Sarah.


For Laura, der er fra Varde og gerne ville finde et kostgymnasium, var det på samme måde medieinteressen, der bragte hende til Nyborg:- Jeg har en drøm om at lave reklamer, der kommer på TV..., smiler hun og fortsætter:- Men jeg holder alle muligheder åbne, og den her uddannelse giver gode muligheder på det her område.

Video-marathon og fællestureFor både Sarah og Laura er det vig-tigt, at deres “medie-stx” er praktisk orienteret og meget “udadvendt”. For eksempel med nogle spændende ture, hvor deres medieinteresse bringer dem forbi inspirerende fagfolk. Her oplever eleverne, hvordan man profes-sionelt arbejder med levende billeder. Samtidig er der både fagligt og socialt et højt aktivitetsniveau på uddannel-sen:- Der er en masse aktiviteter, også efter skoletid, hvorfor gymnasiet bliver hele ens liv. Der er samtidig mange muligheder for at arbejde med medier. For eksempel når vi laver NG-news til hjemmesiden eller har video-marathon, fortæller Sarah, mens Laura supplerer: - Jeg synes, det er godt at gå på gym-nasiet, fordi vi har et godt fællesskab og fælles interesser. Og fordi der er fællesture, sang, musik, kor og mange andre muligheder. Og så var det spændende med vores video-marathon. Her fik vi et bestemt emne, som vi fik 24 timer til at lave en film om. Bagefter kom vi til Nordisk Film, hvor vores film skulle klippes. Desuden skal vi på en tur til TV2, hvor vi skal arbejde med vores NG-news og se, hvordan man klipper en udsen-delse.

- AT er et flerfagligt fag, fordi man fagligt træner og bruger kompetencer fra forskellige fag. Man kigger blandt andet på, hvordan fagene hver for sig og sammen løser forskellige udfordrin-ger. Og eleverne skal selv formulere udfordringer, hvor der skal bruges flere fag i løsningen, fortæller Lene Nibuhr Andersen, der som underviser i sam-fundsfag og religion selv har to fag på skemaet, der på hver deres vis kan bidrage til en løsning på en formuleret udfordring.Mikael Sørensen har som lærer i fysik og matematik nogle helt tredje og fjerde fag at bringe i spil i AT-regi:- Vi arbejder typisk i en uge med et emne. Det gør vi normalt fire gange om året. Det kan for eksempel være en 1.g’er, der arbejder med temaet “krop, motion, samfund”, hvor de både har matematik, idræt og samfundsfag med. Hvert fag har sin egen tilgang til emnet.

På overordnet planDer hører en eksamen til AT, der ligger i 3.g. Ikke en eksamen, hvor det handler om de enkelte fag, men hvor det igen handler om tværfaglighed: - Det er en samlet metodisk fremlæggelse og et bud på, hvad fagene kan sammen. Kravet er, at man som minimum har to forskellige fag med. Så det er et fag og en eksamen på lidt mere overordnet plan, hvor eleverne lærer at vide, hvor-når metoderne i de enkelte fag skal bruges, siger Lene, mens Mikael giver et bud på, hvorfor det også for lærerne er spændende at arbejde med AT:- Det er en udfordring for os at lave de her forløb. Det er et forholdsvis nyt fag, som vi ikke havde tidligere. Derfor har vi også brugt noget tid på efter-uddannelse. Det er samtidig en god ting ved AT, at vi får et endnu tættere samarbejde med kollegerne. Og så bliver man bedre til at definere sit eget fag, når vi arbejder med AT.

AT på stx:

Et flerfagligt fagStx-faget almen studieforberedelse, der forkortes AT, samler trådene, går på tværs og træner elevernes evne til at sætte tingene ind i nye sammenhænge. Resultatet er en tværfaglig tankegang, der giver nye perspektiver og løsninger.

STX


I dialog med 80% af verdens befolkningMed Jonathan Lehrmann Sørensens valg af engelsk, spansk og fransk på A-niveau og latin på C-niveau er man ikke i tvivl om, at han interesserer sig meget for sprog. Han har da også en klar forventning om, hvad han kan og skal bruge sine sprog til.

- Jeg vil gerne ud og opleve så meget af verden som muligt. Og med de sprog, jeg har valgt, kan jeg tale med 80% af jordens befolkning, lyder den klare begrundelse fra Jonathan for valget af en “sproglig stx”.- På et tidspunkt skal jeg ihvertfald på den store tur og ud at rejse. Jeg vil også gerne have et arbejde, hvor jeg kan snakke med så mange mennesker som muligt fra så mange lande som muligt. For eksempel ved, som min onkel, at arbejde i EU. Han har et spændende job, hvor han taler med menne-sker fra hele verden. Eller måske ved at sejle verden rundt på et fragtskib. Det kan være så mange forskellige ting.

Sproglige rødderJonathans interesse for sprog hænger også sammen med en fascination af, hvordan umiddelbart meget forskellige sprog reelt er meget ens og har samme sproglige rødder:- Jeg kan godt lide at arbejde med at se på, hvordan alle sprogene er opstået af det samme. Og hvordan spansk, engelsk og fransk jo nærmest er modificeret latin. Det er fascinerende, når man kan stå i Spanien og for eksempel klare sig på fransk, fortæller Jonathan, der samtidig ser latin som et rigtig godt redskab til at gennemskue og arbejde med de øvrige sprog på skemaet. - For mig giver stx samtidig den fordel, at jeg har haft mulig-hed for at sammensætte lige præcis den “sprogpakke”, jeg ville.

STX


Sprog uden begrænsningerFor stx- og 2.g’er Kristine Nielsen indgår hendes valg af tysk og engelsk på A-niveau ikke i en større karriereplan. Hun har tværtimod valgt ud fra en interesse for sprog. Så må uddannelsesvalget følge senere og efter tre gode gymnasieår på stx med masser af sprog og sociale aktiviteter.

- Jeg har altid været god til sprog, der har været min stærke side. Jeg skulle i hvert fald ikke være naturvidenskabelig stx’er. Samtidig har jeg altid godt kunnet lide både engelsk og tysk, fortæller Kristine og fortsætter:- Da jeg godt kan lide at være sammen med andre mennesker og grundlæggende er meget social, så er sprog jo den bedste, sociale indgang, man kan få.

Nuanceret og overskueligtKristines argumenter for at vælge kombinationen tysk og engelsk på A-niveau handler om udfordringerne ved at arbejde med to forskellige sprog:- Det interessante ved engelsk er for mig, at det er så nuan-ceret. At der er så mange ord, man kan bruge. Omvendt er det så en udfordring, som jeg synes er sjov at arbejde med. Tysk har mange nok fået et lidt dårligt indtryk af i folkeskolen, fordi der er så meget grammatik. Men jeg synes, det er utro-ligt interessant, og gør man en indsats, så bliver tysk meget overskueligt, fortæller Kristine.

Sprog er mange tingFor Kristine handler en god sprogformidling om at vise, hvor mange steder sprog kan bruges:- Sprog er mange ting og kan bruges på så mange forskellige måder. I tekstarbejde, læsning, dramatik, kreativt og mange andre steder er der mulighed for at bruge sproget. Og det er ikke, fordi jeg måske senere vil læse engelsk eller tysk. Det er mere, fordi sprog interesserer mig og er en god døråbner. Også i forhold til andre studier, konstaterer Kristine.- Det gode ved den nye reform er, at man kan kombinere fagene. Jeg kan for eksempel vælge at kombinere sprogene med fag som matematik eller biologi på B-niveau.


Musiklinie giver toner i tilværelsen:

- Jeg startede med at spille klaver, da jeg var otte år, så jeg har altså spillet i ni år. Og jeg kan simpelthen ikke lade være med at spille musik. Derfor var det også oplagt at søge musiklinien på Nyborg Gymnasium, fortæller Emil om sit valg, hvor musik er kombineret med engelsk på højt niveau.- Det har da også vist sig at være en

sublim undervisning, fordi vi er en forholdsvis lille gruppe af elever, der har gode lærere. Samtidig er gymna-siet et godt sted rent socialt. Det var en rigtig god oplevelse at komme her. Også fordi der er en formidabel tole-rance med gode relationer på tværs af klasserne.

Vil leve af musikFor Emil har det været spændende at lære mere om den teoretiske side af musikken:- Vi har musik fire timer om ugen, hvoraf to er teoretiske og to er prakti-ske. Det er sjovt at se tingene fra den anden, teoretiske side. Der er mange ting, der er gået op for mig omkring musikken, fordi vi får serveret en masse god teori, som man kan bruge. For eksempel har vi noget om hver stil-

“Vi har musik fire

timer om ugen, hvoraf to er teoretiske og to er praktiske. Det er sjovt at se tingene fra den

anden, teoretiske side. Der er mange ting, der er gået op for mig omkring musikken, fordi vi får serveret en

masse god teori, som man kan bruge.”

art, inden man så hver især vælger én stilart, man vil arbejde med, siger Emil, der udover den klassiske grundskoling på klaveret også bruger eller har brugt sine evner i big band, jazzkapel og i et rock-/partyband.Det er en alsidighed, han kan få glæde af, når der efter studentereksamen skal gøres status over, hvor tæt på eller langt fra, han er fra at kunne komme på musikkonservatoriet. For målet er der ingen tvivl om:- Jeg går efter konservatoriet, fordi jeg gerne vil leve af musik...

Med ni års erfaring bag et klaver og en stor interesse for musik var det sød musik for Emil Sommer Larsen, at Nyborg Gymnasium udbød en musiklinie. Her kan han dyrke sin musikalske interesse og tage de næste skridt mod en tilværelse som musiker.

“Kan ikke lade være med at spille musik...”


STX- Det var vigtigt for mig at vælge en uddannelse, hvor jeg kunne sammen-sætte fagene, så jeg havde lyst til at læse. Det skulle være fag, der motive-rede mig. Og så tænkte jeg på musik, fordi det interesserer mig meget, fortæller Arbresha, der er ”selvlært” og aldrig har modtaget regulær musikun-dervisning. Hun har derimod, siden 2. klasse i Folkeskolen, dyrket sin inter-esse for musik i forskellige sammen-hænge – gerne i samspil med andre i kirken, i bands, musicals osv.- Det har altid været en hobby og en fritidsbeskæftigelse for mig. Og da jeg fandt ud af, at jeg her kunne få musik som studieretningsfag, så blev det Nyborg Gymnasium, hvor jeg ud over musik også har engelsk og samfunds-fag i studieretningen.

Spændende at læreFor en ”praktisk” musiker som Arbresha, der primært spiller klaver og arbejder med vokal, har det været inter essant at få suppleret den udfø-rende del med noget teori:- Jeg vidste ikke på forhånd så meget om musikteori. Det er spændende at lære, fordi det giver mulighed for at kommunikere med andre musikere også på det sprog. Og generelt er jeg glad for at gå her og for lærerne. Man har lyst til at lære og til at gå i skole, siger Arbresha, der er fra Åbenrå og derfor samtidig er kostelev på Nyborg Gymnasium:

Musik som motivationFor Arbresha Dashaj i 2.e er valget af musiklinien ikke et bevidst og målrettet karrierevalg, der ubetinget peger i retning af et liv som professionel musiker. Hun har derimod valgt ud fra interesse – og fordi hun vidste, at musikken var det, der kunne motivere hende undervejs i uddannelsen.

- Det er rigtig rart med kostskolen, hvor der i princippet altid er 118 andre unge lige udenfor din dør, som du kan bruge noget tid sammen med.

Ikke bare én stor jamHvis Arbresha skal give nye elever med en interesse for musik et godt tip, vil det være, at de ikke skal forvente, at undervisningen bare er én stor jam og frit spil i alle timer:- Man skal ikke vælge musik bare fordi man kan lide at spille guitar. For der

følger også en masse teori og bag-grundsviden med. Rigtig meget endda. Det er til gengæld spændende at lære noget teori og om de forskellige stilarter med alt fra wienerklassik til moderne jazz, fortæller Arbresha, der synes, at elektronisk musik er spæn-dende at arbejde med. Både teoretisk og praktisk. For hun har lært, at begge sider af musikken kan være motive-rende at beskæftige sig med. Som udøvende musiker og som musikelev på Nyborg Gymnasium.

14 Kostskoleliv

Det giver et særligt

sammenhold på tværs af klasser, fag og årgange,

når man bor på gymnasiets kostskole. Døgnet rundt er man tæt på hinanden og en del af et aktivt fællesskab. Vi har været i hælene

på kosteleverne Tanja og Lasse fra morgen til aften.

KOST

Kostskoleliv 15

DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB

Af alle elever på Nyborg Gymnasium har kosteleverne den korteste afstand til gymnasiet. Alligevel er det ikke nogen garanti for, at de er de første på skolebænken, når undervis-ningen starter:- Jeg står rimelig sent op, gør mig klar og tager til time. Det er ikke sikkert, jeg lige får tid til morgenmad. Det klarer jeg så i kantinen lidt senere på dagen, fortæller Tanja Sølvsten, der går i 2.i og er kostelev på andet år. For Lasse Petersen fra 1.a er starten på dagen nogenlunde den samme:- Undervisningen kører i moduler, så vi starter med to timers undervisning med fem minutters frikvarter imellem. I frikvarteret er jeg lige ude at sige hej til dem fra de andre klasser og dem, jeg kender. Så mødes man i de små lommer eller på biblioteket og snakker lidt.

Dagens varme højdepunkt Når eleverne i dagens første lektioner har fået ny viden serveret, er det ved at være tid til en helt anden servering –

»

16 Kostskoleliv

DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN,

og til det, som eleverne selv kalder for “dagens højdepunkt”:- For os kostelever er dagens høj-depunkt spisningen af vores varme middagsmad fra klokken 11.20 til 11.45. Det foregår på kostafdelingen, hvor kostelever fra alle skolens uddannelser sidder sammen og spiser.sammen. Jeg har tidligere været på efterskole og kan slet ikke undvære den varme middagsmad.- Det plejer at være rigtig god mad. Der er noget for alle. Og kan man ikke

faglige udfordringer. Midt på efter-middagen er udfordringerne mestret. Skoledagen er vel overstået, og for mange af gymnasiets elever går turen hjem. På cykel, i bus, i tog eller i bil. For kosteleverne går turen derimod de få meter over til det, der er rammen om resten af dagen, døgnet og det gode fællesskab:- Vi har oftest timer til kl. 15.05. Bag-efter tager vi på kostskolen, hvor der står noget brød og frugt klar til os. Og alle mødes herovre, snakker om dagen, laver aftaler for resten af dagen, spiller lidt pool eller bordfodbold. Eller der er måske venner med fra gymnasiet, siger Lasse, mens Tanja fortsætter:- Min eftermiddag ender for det meste med, at jeg går op til min veninde Kristina. Vi er sammen i al vores fritid. Det kan også være, jeg spiller lidt kla-ver eller laver lektier. Og generelt kan man bruge masser af tid på kostskolen på at snakke. Der er altid nogen at snakke med, fordi vi er gode venner allesammen.

Hverdag og weekendEftermiddagen på kostskolen byder på mange muligheder, inden aftensma-den serveres klokken 18.00. For Lasse, der er gymnast, står den ofte på sport og motion:- Efter skoletid kan man lave præcis, hvad man vil på kostskolen. Det kan

for eksempel være lektier, venner eller sport. Selv laver jeg et eller andet sport hver dag. Det kan være træning

“For os kostelever er dagens højdepunkt spisningen af vores varme middagsmad…

”“Efter skoletid kan man lave præcis, hvad man vil på kostskolen. Det kan for eksempel være lektier, venner eller sport.

”lide hovedretten, så er der altid noget af det andet, man kan lide, fortæller Lasse, der som fyrre andre unge ærø-boere har valgt at tage sin gymnasiale uddannelse på Nyborg Gymnasium.

”Gode venner allesammen...”Efter den fælles spisning går turen tilbage til klasseværelserne på gym-nasiet, hvor lærerne er klar med flere

i kostskolens motionsrum 2-3 gange om ugen. Eller måske en god løbetur, inden vi spiser aftensmad. - Om aftenen i hverdagen står den ofte på lektier, hvor vi tit kan få hjælp fra de ældre elever. Eller jeg ser måske noget TV eller en film i TV-stuen, inden jeg går i seng ved 11-tiden. I weekenderne går vi måske i byen i Nyborg sammen med vennerne, siger Tanja, der også tilbringer weekenderne på kostskolen:- Mine forældre bor i Mellemøsten, så jeg er ikke lige hjemme i weekenderne, smiler hun.Lasse er hjemme på Ærø hver 4. eller 5. weekend, men nyder også de weeken-der, han tilbringer på skolen:- Der er altid fest eller andre aktiviteter i weekenden. Jeg har aldrig prøvet en weekend på kostskolen, hvor jeg ikke havde noget at lave.

KOST

DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN, DØGNET OG DET GODE FÆLLESSKAB DAGEN,

“Der er altid fest eller andre aktiviteter i weekenden. Jeg har aldrig prøvet en weekend på kostskolen, hvor jeg ikke havde noget at lave.

”KOST

18 Kostskoleliv

- Vi repræsenterer to faggrupper, og det gode ved det tværfaglige er, at eleverne kan mærke, at vi løfter i flok, fortæller Betina Hyldgaard, der er uddannet socialrådgiver og er ansat som kostskolepædagog. Hendes kol-lega Nikolaj Glargaard er derimod uddannet gymnasielærer med fagene matematik og fysik på skemaet. Han siger om det specielle job, hvor man ikke bare indimellem opholder sig i en længere periode på sin arbejdsplads, men hvor man også kommer tæt på både kolleger og elever:- Et er at arbejde for eleverne. Noget andet er at arbejde med dem. For samarbejdet er utroligt vigtigt. I den forbindelse tror jeg, det er godt med de to faggrupper, fordi vi kan give noget forskelligt til eleverne. Vi laver noget af det samme og har en stor fællesmængde af ting, som begge grupper gør, men vi har forskellige spidskompetencer. Jeg træder jo for eksempel mest i karakter, når det gæl-der det faglige.

Voksne ungeBetina kalder de unge på kostskolen

Kostlærerne Betina og Nikolaj:

Teamworkere og “gøglere”Når kosteleverne opholder sig på Nyborg Gymnasium døgnet rundt, er der naturligvis brug for voksne, der kan guide, hjælpe, trøste, sige til, sige fra, grine med, lytte, tale, bestemme og

meget andet, der kan være brug for i hverdagen. Til det formål er der knyttet både lærere og pædagoger til kostskolen. De står til rådighed for de unge, og bliver som teamworkere

en del af fællesskabet. Og som “gøglere” sætter de aktiviteter på programmet.

for “...en spændende målgruppe”:- De er i en alder, hvor de skal tage stilling til mange ting. For eksempel uddannelsesmæssigt. På den ene side skal de være voksne, på den anden er de alligevel børn og unge, siger hun, mens Nikolaj fortsætter:- Det er en spændende vej at følge dem på, og vi er tættere på dem her på kostskolen. Man ser de unge fra flere forskellige sider, hvis man ser dem mere i dagligdagen. Personligt har jeg hele tiden foretrukket det her job, fordi man netop kommer tættere på, siger han. Sammen med resten af det pædagogiske personale deler han de “skæve” vagter i både hverdagen og weekenderne, så der døgnet rundt er en voksen på kostskolen.

Mange kasketterFor at give de unge en tryg og interes-sant tid på kostskolen skal personalet hele tiden være klar til at give en hånd med eller bare “være der”, når der er brug for det:- Vi har mange kasketter på. Billet-ten for at være her er at tage uddan-nelsen. Men for at fungere her er der

nogle gængse krav og regler, der skal overholdes. Det skal vi sørge for, fordi vi skal være de ansvarlige voksne over for de unge. Det kræver, at vi holder afstand og alligevel giver noget af os selv. Det er et kæmpeansvar, synes Betina og fortsætter:- Vi skal også være “gøgleren”, der sæt-ter gang i aktiviteter. Det synes jeg selv er en meget spændende del af jobbet. Det kan være alt fra en volleyturne-ring til juleklippeklistre, gode gåture til stranden, forskellige sportsting og meget andet.- Eleverne er meget bevidste om vores rolle. Den ene time spiller man pool sammen, nogle timer senere skælder man måske ud over noget, der foregår på et værelse. Der er brug for nogle faste rammer, for der bor 118 elever her. Hvis bare halvdelen af dem skulle prøve grænser af hele tiden, så..., siger Nikolaj og smiler et sigende smil.

Fællesskabsfølelse og medansvarNetop krav, forventninger, ansvar og muligheder hænger tæt sammen i det værdisæt, der i det daglige praktiseres af de to faggrupper på kostskolen:

KOST

Kostskoleliv 19

- Jeg synes, vi er gode til at tage ele-verne med i processer og beslutninger. Det er vigtigt for os at formidle, at det her er deres hjem, så de får et medan-svar for det. Derfor prøver vi virkelig også at præge dem med medansvar og en fællesskabsfølelse. Jeg lagde selv meget mærke til elevdemokratiet her, da jeg startede, konstaterer Betina. - Vi får som lærerteam samtidig lov til at udvikle tingene. Det kan jeg virkelig godt lide. Vi får lov at præge stedet ved at bringe vores faglighed og personlig-hed ind i det.

Én stor familieBetina og Nikolaj er slet ikke i tvivl om, hvornår det har været en god dag på kostskolen for både elever og lærere:- Man kan godt fornemme, at en dag er god. Det kan være gennem en god snak med en eller flere elever. Eller når man lige får rundet dem og får hilst på. Så kan man fornemme, om det kører godt for folk, og det er dejligt, siger Nikolaj. - Det kan også være, hvis man går igennem en elevgang og kan se, at de sidder og hygger sig på værelserne.

Eller måske læser lektier sammen. For eleverne tager jo også ansvar for hinanden, hanker op i hinanden og er på mange måder én stor familie. Sådan kan det godt føles nogle gange, supplerer Betina, inden de igen skal ud og “være der” for eleverne. Som del af én stor familie, kostskolen.

“Den ene time spiller

man pool sammen, nogle timer senere skælder man

måske ud over noget, der foregår på et værelse. Der er brug for nogle

faste rammer, for der bor 118 elever her. Hvis bare halvdelen

af dem skulle prøve grænser af hele tiden, så...”

20 Højere Forberedelseseksamen HF

HF

Med sine 23 år er

Inez Emilie Frederiksen alderspræsident i sin hf-klasse

på Nyborg Gymnasium. Til gengæld tager hun sin uddannelse

efter moden overvejelse – og for at gøre noget ved det, hun

kalder for sin “grå sky”.

»Godt på vej mod skyfri

Højere Forberedelseseksamen HF 21

HF» For fire år siden var Inez meget tæt på

at have en hf-eksamen i hus. Lige indtil “kyssesyge” satte en stopper for drøm-men om at have en god gymnasial uddannelse med sig i bagagen. Siden har hun haft forskellige jobs uden på noget tidspunkt at slippe drømmen om at gøre gymnasieuddannelsen færdig:- Jeg gik på Frederiksberg Gymnasium og havde allerede taget 10 eksaminer, da jeg blev syg. Siden arbejdede jeg som kundekonsulent hos Telia, var ansat hos Mærsk og i Fona 2000 på Strøget i København. Men hele tiden hang ideen om at gøre min hf færdig som en grå sky over hovedet på mig. Jeg vidste, at vejen frem var en gym-

nasial uddannelse. Samtidig ville det være en personlig sejr for mig at gøre uddannelsen færdig. For så havde jeg det grundlæggende på plads til drøm-meuddannelsen.

Modenhed er en fordelDa Inez landede på Fyn og i Nyborg, hvor hun i dag bor sammen med den kæreste hun flyttede over til, var hun først forbi VUC for at høre om mulighe-den for at gøre sin uddannelse færdig:- VUC tilbød ikke så meget, og jeg skulle rundt på hele Fyn. Hér, i Nyborg, kunne jeg få det hele samlet og komme direkte på andet år, fordi jeg kunne få merit for noget af det, jeg

havde afsluttet, siger Inez, der selv vur-derer, at hun har glæde af den større modenhed, der er fulgt med de fire års “ventetid”:- Det er klart en fordel, at jeg er blevet mere moden. Det har jeg haft brug for. Samtidig er uddannelsen blevet bedre på grund af den nye reform, der er kommet til siden. Det er meget nem-mere, mere overskueligt og mere tvær-gående end før. Samtidig er Nyborg Gymnasium en god skole med styr på tingene, hvor det hele er nemmere, fordi det er elektronisk, netbaseret osv. Og så er Nyborg en hyggelig by, hvor jeg allerede har lært mange søde men-nesker at kende.

- Jeg er fra Nyborg, født i Nyborg og kan ikke blive meget mere Nyborg-dreng. Det var derfor det her, jeg ville. Jeg havde på forhånd et godt indtryk af gymnasiet, og mange af mine venner skulle herop. Samtidig har jeg altid hørt, at det er et trygt gymnasium med gode rammer for eleverne, fortæl-ler Emil om sit valg.

- Det hele virker da også godt, og der er bestemt ikke noget, der får mig til at fortryde.

Perfekt fagpakkeMed en 10. klasse på CV’et bestemte Emil sig for, at den 2-årige hf var den rigtige løsning:

- Allerede i 9. klasse ville jeg gerne på gymnasiet, men jeg følte, at jeg lige manglede det sidste. Derfor tog jeg 10. klasse med. Samtidig valgte jeg gym-nasiet og hf, fordi jeg gerne vil på Den Grafiske Højskole i København, hvor man skal have en gymnasial uddan-nelse for at komme til optagelsesprø-ve, fortæller Emil om sine planer.

- Med 10. klasse følte jeg, at et tredje år på gymnasiet ville blive for meget. Derfor passer hf mig rigtig fint. Også fordi jeg her har haft mulighed for at sammensætte den fagpakke med samfundsfag og psykologi, der passer bedst til det, jeg gerne vil.

“Det var det her, jeg ville...”For Emil Kongsmark, der er hf-studerende på første år, var der hverken tvivl om uddannelse eller uddannelsessted. Begge dele gav på mange måder sig selv.

NiveauMindst et fag på A-niveau 4 fag på B-niveau 8 fag på C-niveau

Fagpakkerne i 2009-2010 Du skal i 2hf have en fagpakke, som du selv vælger. Valget finder sted i december måned i 1hf. – Fagpakkerne på Nyborg Gymnasium er:

Sundhed og livsstil med Biologi B og Idræt

Den kreative fagpakke med Billedkunst B el. Musik B og Drama C

Pædagogik, samfund og individ med Samfundsfag B og Psykologi C

Naturvidenskabelig fagpakke med Matematik B og Kemi B

HF-eksamen - et toårigt forløb

Profil

Formålet med en hf-eksamen er at give de nødvendige forud-sætninger for en videregående uddannelse. Uddannelsen sigter navnlig mod de korte og mel-lemlange videregående uddan-nelser.Uddannelsen har fokus på almendannelse inden for kultur, natur og samfund: Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fagligheden i fagene er både en teoretisk og en anvendelsesori-enteret faglighed.

Du kan læse mere om de enkelte fag-pakker på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fagNår du tilmelder dig skolen, skal du vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst, Musik, Mediefag.

ValgfagDu kan desuden vælge et eller to fag mere i løbet af de 2 år. Nyborg Gymna-sium udbyder er lang række forskel-lige valgfag på forskellige niveauer. På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

OptagelseskravOplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.

Højere Forberedelseseksamen HF 23 HF

- Eleverne synes, det er luksus, at de med tutor-ordningen får en lærers udelte opmærksomhed i 20-25 minutter. Uden at blive forstyrret og med en mulighed for at berøre de ting, der interesserer dem, fortæller hf-tutor Hanne Laursen om en del af baggrunden for, at ordningen er populær blandt eleverne på hf. - At vi mødes de her fire gange om året, giver mulighed for hele tiden at gøre status på tingene og på, hvor eleverne befinder sig rent fagligt og i forhold til, hvor langt de skal være nået. Med en tutor har de én, der ikke er ligeglad med, hvordan det går dem.

De rigtige spørgsmålEn af de fælles opgaver for elev og tutor er at definere et ambitionsniveau for eleven – ud fra en holdning om, at det er helt OK, at forskellige elever har forskellige ambitionsni-veauer. Samtidig betyder den personlige samtale meget:- Jeg er gammel studievejleder på skolen og har derfor også tidligere haft mange af de her personlige samtaler, som tutor-samtalen er. Hvis der er tale om alvorlige personlige problemer, er det naturligvis stadig en studievejlederopgave. Tutorerne forsøger at skubbe eleven i gang fagligt ved at stille de rigtige spørgsmål. Uden at det virker for styrende, fortæller Hanne. - Undervejs i samtalerne stiller vi samtidig hele tiden delmål sammen med eleven. Det kan for eksempel være et mål om at sige noget mere i timerne i et bestemt fag. Eller det kan være at præsentere eleven for konkrete redskaber til, hvordan man arbejder med tekstmængden i et fag. Og hvis der er noget, vi ikke kan svare på, så hjælper vi dem videre til en faglærer.

Fra elev til studerendeFormulering af målsætninger og en positiv opfølgning er helt centralt ved tutor-ordningen:- Det er rart, at man bliver nødt til at sætte mål op, og at vi

Populær tutor-ordning på hf:

En studieguide med god tid

har mulighed for at diskutere målene. Samtidig kan vi følge op på dem. Og eleverne siger faktisk, at det flytter noget for dem, fordi vi på den måde tager fat på tingene. Det er som udgangspunkt eleverne selv, der skal styre tingene og opfylde målene, men vi følger op på det.- De skal udvikle sig fra at være elever til at være studerende, og tutorsamtalerne er et rigtig godt redskab. De skal lang-somt lære at administrere en studerendes rolle, siger Hanne og giver et bud på, hvornår en tutorsamtale har fungeret efter hensigten:- Det er, når en elev rejser sig og siger “tak for en god samta-le”. Så har de haft en god pause i det faglige og har snakket om ting, der er relevante for dem.

“Hvor står jeg rent fagligt?”, “Hvordan er det gået siden sidst?”, “Hvor god er jeg til at gå i skole?”, “Hvad kan jeg blive bedre til?”... På hf-uddannelsen på Nyborg Gymnasium har hver elev en personlig tutor, der følger op på tingene. En studieguide, der har og tager sig tid til at gøre status. Og en, der med jævne mellemrum er med til at formulere nye delmål for en god tid på gymnasiet.

24 International Baccalaureate IB

One has travelled back and forth between Australia and Denmark. The other has lived in several places throughout the world as a member of a diplomatic family. Both Thomas Ladebo Rasmussen and Sebastian Godfrey Beck feel “globalised” – and both have found an educational platform in the IB Diploma Programme and Nyborg Gymnasium that will secure them useful knowledge for their future travels.

- I was born in Australia, but I have moved back and forth between Austra-lia and Denmark several times. My first experience with Denmark came when I was a 4 year-old, and we moved up here. Then I lived in Australia again from I was 10 till I was 15, and then back in Denmark again for the last 3 years, says Thomas Ladebo Rasmussen, whose father brought his family to Australia as he pursued his professional cycling career in Australia. - When living in Denmark, we have always had our base in Odense. When we came home from Australia, I needed an education that would give me lots of possibilities in the future, as well as an opportunity to keep my English going. Therefore I chose the IB Diploma at Nyborg Gymnasium, Thomas says to explain his choice of school and education.

International upbringing Thomas does not feel torn between the two cultures that he has grown up in: - On the contrary, I am probably quite

“globalised” and feel equally at home in both places. At the same time it is prac-tical to have an excellent command of English. I am considering becoming a Geologist and the knowledge of Eng-lish is practical, as they have to travel around the world. Thomas’ fellow student in the final year of the IB Diploma, Sebastian Godfrey Beck, does not only have two cultures on his CV, but rather he is ‘multicultural’ with inspiration from many places: - My mother is Danish, my father is South African and he works as a South African diplomat. That is the reason I was born in Norway. However, we moved to Fyn, where my mother’s family lives. On Fyn I went to kindergar-ten, until my father became a diplomat in Bonn, Germany, where I went to an international school, Sebastian says about the first stops in his internatio-nal upbringing. - We moved along as the German capital moved from Bonn to Berlin, and after that we moved to Madrid, Spain, where I went to the American school.

GlobalisedKeeping the contact with DenmarkDuring all the years of his tour of Europe, Sebastian and his family have kept in contact with Denmark, which also influenced his choice of school: - We have always been here for Christ-mas and have spent many summers on Fyn. And I speak Danish with my mother. My mother really wished for me to enhance my Danish, so Nyborg was a convenient place, because her family lives here on Fyn, Sebastian tells. Apart from Danish Sebastian also speaks German, Spanish and English – of course.

Greater cultural awareness Both IB students feel that their broad international background is an advan-tage in their daily lives, where all the IB students have something different to contribute with: - I feel our different backgrounds give us a greater cultu-ral understanding and thereby also a really strong mutual respect and soli-darity, Thomas begins, and Sebastian continues: - We complement each other well, and we have all seen a lot, been to many places and seen many cultures. At the same time it is nice that it is so “down to earth” here at the school. I came from a very hectic school community in Madrid, to this school, where things are in good order etc.

International Baccalaureate IB 25

Globalised “…I feel our different

backgrounds give us a

greater cultural under-

standing and thereby

also a really strong

mutual respect and

solidarity

”

IB


Thilde, 2i

Annika, 3i

Nicolai, 2i

Nicolai, 2i

Diana, 2i

Sandra, 3i

Dana, 2i

Thomas, 3i

Kristine, 2i

Jan-Ole, 2i

A-Chau, 2i

Jan-Antoni, 2i


The IB diploma programmeThis course covers two years (corre-sponding to the second and third year of the Danish Gymnasium). Students choose a subject from each of the groups of the hexagon (see below).

The following subjects are obligatory for all students:1. An Extended Essay, where the pupil

writes in depth on a subject of his or her choice

2. Theory of Knowledge3. Creativity, Action and Service.

Exams and the awarding of marksExaminations in all the subjects are written. Examinations are in English, except in other language subjects. The rules concerning the examinations are made by the International Baccalau-reate Organisation (IBO) to ensure a fair and equal treatment of students around the world.

Pre-IB The Pre-IB is a one-year preparatory course for Danish and foreign stu-dents, who have not completed 11 years of schooling. The language of instruction is English, as are the tea-ching materials, except in the langua-ges The pre-IB year is divided into two terms. The first term is a foundation course, which is an English variant of the foundation course offered in the Danish Studentereksamen. The second term offers a greater focus on subjects preparing the students for the IB Diploma Programme, as well as complying with the requirements set by the Danish Ministry of Education.

International BaccalaureateIB

Language A1(Group 1)

Danish A - SL/HLEnglish A - SL/HL

Language A2, B, abinitio

(Group 2)English A2 - SL/HL

Danish B - SLGerman B - SL

Spanish ab initio - SL

Individual and Societies(Group 3)

History - SL/HLEconomics - HL

Psycology - SL

Mathematics(Group 5)

Mathematics - HLMathematical Methods - SLMathematical Studies - SL

Experimental Sciences(Group 4)

Biology - SL/HLPhysics - SL/HL

Chemistry - SL/HL

Arts and Electives(Group 6)

Visual Arts - SL/HLAnother subject from group 2, 3 or 4 - SL/HL »

Profile

The International Baccalaureate Diploma• for foreigners and Danes, who

would like to study and work internationally

• gives admission to universities all over the world

• rapidly growing educational programme, now over 2426 IB schools in 131 countries

• high academic standards • strong emphasis on

international understanding, responsible citizen ship and critical thinking

The two-year International Baccalaureate Diploma Programme and the one-year preparatory course (pre-IB) constitute one of the three upper-secondary courses offered at Nyborg Gymnasium.


Subjects taught in the pre-IB year• Danish • English • German, or Spanish ab initio • History • Social science • Mathematics • Chemistry• Physics • Physical Education• Visual Arts • General linguistics (Cross disciplinary)• Basic course in natural sciences

(Cross disciplinary)• General studies (Cross disciplinary

project work)

If an applicant is accepted into the pre-IB year, we automatically assume that this student is a future IB diploma graduate. If you regret your choice after the first term, or even after the full pre-IB year, it is still possible to apply for a place in the ‘Danish Studentereksamen’ programme. Similarly, it is also possible to apply for entrance directly into the two-year IB diploma programme, if you have completed the first year of the ‘Danish Studentereksamen’.

Tuition is free. However, it is expected that students will provide themselves with dictionaries and a the required calculators as is the practice in the Danish Gymnasium.

Find more information about the IB programme and the application pro-cedure on our web-site www.nyborg-gym.dk. The deadline for applications is the 15th of March – we do accept appli-cations after the 15th of March, but places are then subject to availability.

Elder sisters were right…The IB students Dana Al-Saffar and Line Staun Jensen both had the IB Diploma Programme recommended to them by their elder sisters who are IB graduates themselves. Today they can testify that their sisters were right in their view of the IB Diploma Programme as an education with international perspective and a good sense of community.

- I remember hearing about the IB when my sister was here. She followed the same programme and gave me a good impression of the school. I also like English, I wanted to try something new and prepare myself for the pos-sibility of studying abroad, so I chose to join the IB programme. And then it is also because I want to enjoy three fantastic years, says Dana, who lives in Odense and therefore is a member of the ‘group’, who commutes by train to Nyborg.Line lives at the boarding school, while her family lives in Poland, where her

Clara, 3i

Jerik, 3i

Mathias, 2i

Karama, 3i

IB


father is stationed. He has been that once before, when he took his family with him. During the three years they lived in Poland, Line went to an international school, which she sees as part of the explanation why she is interested in choosing the internatio-nal option:- I chose the IB Diploma Programme to speak English again, and because it gives me great possibilities when wanting to study and live abroad. Right now my sister is studying History in London, for example. One of the things she has taken with her from Nyborg is her openmindedness, which we have to develop in the IB programme.

“IB-spirit”Both Line and Dana are very happy

IB

about the education they have cho-sen – and for listening to their elder sisters. From a distance they someti-mes noticed the ‘homework stress’ of their sisters, but nevertheless none of them doubt that their sisters enjoyed their time in the IB Diploma Program-me and at Nyborg Gymnasium:- I actually came here really expec-ting it to be a tough programme, because I had seen my sister doing her homework. But I don’t think it is that bad. At the same time, we have joined a very nice class, where we are good at understanding and accepting each other. No one is better than the others, Dana says.Line follows up on Dana’s point about the environment in class and on the IB programme, by saying:

- I don’t think the IB Diploma Program-me would work if there were any pre-judices. And should we still have them, we are told that it is not the ‘IB-spirit’. We learn about cultural differences, before we go out into the world. At the same time we enjoy learning from each other. Maybe someone knows some Japanese and the next person some French, which we then learn a little of, she says and continues:There is a spirit of community between the IB students – also between the classes. And then every-one has the same challenge of under-standing the Danish sense of humour. However, that quickly transforms into a ‘class humour’ instead. So we have our own sense of humour, Line smiles.


CAS and TOK:

The heart of the IB Diploma IB


CAS, which is short for Creativity, Action and Service and TOK, which is short for Theory of Knowledge, are both subjects that are unique to the IB Diploma Programme. I have not seen similar subjects in other programmes, says Ole Frehr, who teaches the two subjects that explore life in many other ways than you would normally experi-ence in school.- The IB students have fewer classes than the STX students, but on top of their classes they do CAS for 3-4 hours a week. They spend that time doing all sorts of different things. For example, they explore their creativity by partici-pating in musicals, choirs or art classes, or they could take ‘action’ by testing themselves and their bodies in sports like hockey, running or another sport. We try to push them into trying new things that they haven’t tried before. And then there is the ‘community service’, where the students have to do things that will help others. This covers everything from participating in Red Cross collections to doing work in youth clubs or organizations, or work-ing for free in a charity shop a couple of times a week, says Ole.

Behind the acronyms CAS and TOK you find two subjects which are unique to the IB Diploma. Subjects that will give the students both depth and breadth, as well as vision and insight. Creativity, action, service to the community, ethics and perception are only a few of the terms associated with the idea of the subjects

“…they explore their creativity by participating in musicals, choirs or Arts classes, or they could take ‘action’ by testing themselves and their bodies in sports like hockey, running or another sport.

”

Other ways of looking at the worldTo the Mathematics and Philisophy teacher, Ole Frehr, CAS is a good example of the focus on openminded-ness towards others:

- Going to school and joining the IB Diploma Programme involves a lot of things beside dusty books. We need to go out and get in contact with others. For example by helping others and by being interested in getting to know new people. Later these experiences can become an advantage to the students, for example if they want to continue their studies

at universities in other countries. Often these universities are very interested in what their applicants have done for community service, Ole says and continues to see the same perspectives in the subject Theory of Knowledge:- I love teaching that subject, because the students become aware of what they know, why they know what they know, and how they can use that knowledge. Furthermore, they become aware that it is culture, upbringing and other things that contribute to their view of the world, but also that there are other ways of viewing the world.- TOK connects the subjects and gives you an idea of how scientific methods vary from subject to subject. For example, you experience what humanities and ethics are, you consi-der how you use language, emotion and your understanding of the world; and logic and thoughts are just some of the concepts addressed in the clas-ses. I never specifically mention any philosophers or philosophies. TOK is about the students and their reality. In that way even little everyday experi-ences can contribute to fine discussi-ons, Ole says.

IB


Experiences – in their own

wordsHere is a line of quotations from IB’s, who put into words some of

the experiences they get from working with the Model

United Nations:

It requires research and good preparation, when you have to address a big assembly and argue in favour of Russian policies on a number of issues. Nevertheless, that is the challenge for a group of IB students from Nyborg, when they participate in Model United Nations assemblies – “youth-UN meetings”, where politically interested IB students acquire new knowledge and exciting experience with an international perspective.

- We have participated in Model United Nations for five years, where teams of selected IB students from Nyborg Gymnasium have participated. These are young people, who are interested in discussing poli-tical issues with other young people in a framework built up exactly like the UN with its committees etc. says Niels Aplin Frederiksen, who is the MUN-director at Nyborg Gymnasium. Before leaving for a Model United Nations the group has been assigned to a certain country that the group has to represent as MUN-ambassadors. Last spring the demanding task was to represent Russia at an assembly in Lübeck. At the MUN-assemblies the whole set-up is very professional and fully represents the “grown-up UN”. Niels Aplin says that plans for the next trip to Rome, in the spring of 2009, are already on their way.

When IB students become Russian UN-diplomates….

“It is interesting to participate in the lobbying, where the goal is to get people to support you before a resolu-tion is adopted. In Lübeck it was fun to represent a country with particular and sometimes slightly peculiar points of

IB


view - For example the Russian protec-tionism. And when debating you don’t take it personally, because you repre-sent the opinion of others” Sara Lee Naldal, 3.i

“You learn to view a case from different angles and get a better understanding of the sometimes funny points of view that your country takes. When we travel, we live in the private homes of some of the local participants in the assembly. That gives you an insight into how others live and work.” Anne-Louise F. Christensen, 2.i

“Model United Nations gives you a better insight into the workings of the UN. Partly, because you do research both on the points of view of your “own” country and on other countries.”Anne Katrine Hallundbæk Hansen, 3.i

“There are certain codes you have to follow. For example you have to address people in a certain way. There is a dress code. And there are chairmen at the meetings, who are experienced chairpersons.”Andrea Coloma, 3.i

“You meet young people from other countries and meet them at several assemblies. It could be people from Ger-many, The Netherlands, Sweden, Italy and many other countries. That gives you a great insight into other cultures.” Hannibal Madsen, 3.i

“Participating in a Model United Nation just gives you an even bigger interest in politics and the society.” Sara Peiter Bjørn, 3.i

34 Kostskoleliv

Kostskolekøkken med livskvalitet på menuen

Gode råvarer, økologi, en varieret menu, danske traditioner og inspiration fra den store verden er kun et par af de faste ingredienser i køkkenets tilbud til kosteleverne. For kok Ulrich Rasmussen og hans personale handler det om at give dagens faste madgæster gode madoplevelser og sund livskvalitet med på vejen.

KOST

Kostskoleliv 35

Kostpolitikken i køkkenet er helt klar: Der skal god og sund, let og lækker mad på bordet i løbet af dagen på “kostrestau-ranten” på Nyborg Gymnasium. Mad, der så tit som muligt, er lavet fra bunden. Og mad, hvor en stor del af råvarerne skal være økologiske:- Vi gør, hvad vi kan på det grønne område med en økolo-gisk linie i køkkenet. En fjerdedel af vores budgetter går til grønne indkøb af frugt og grøntsager. Der går for eksempel 15-20 kilo på en almindelig servering. Så der ryger virkelig noget grønt igennem, fortæller kok Ulrich Rasmussen, der i fire år har haft ansvaret for kostkøkkenet. Før det drev han i en årrække gymnasiets kantine, som han nu driver sammen med kostkøkkenet.- Nu er vi ved at være på plads her i køkkenet efter et genera-tionsskifte. Og vi har et godt hold, der i 2009 giver mulighed for at gøre endnu flere ting. Vi har allerede en kostpolitik, men skal også næste år til at formulere en måltidspolitik, hvor vi blandt andet kigger på økologiprocenten i vores indkøb.

Inspiration fra Indien og ÆrøEn af udfordringerne for skolens kok er at sammensætte ugemenuer, der er både sunde og alsidige. Der skal være noget for enhver smag – hver dag. Den udfordring løser han med inspiration mange steder fra. Også fra eleverne selv:- Vi laver god mad. Laver måske indimellem også for god mad. For vi vil gerne lave noget, der er lækkert, men det skal samtidig være let. Kosten skal være varieret, og eleverne skal smage nogle ting, de måske ellers ikke smager. Derfor har vi det hele fra frikadeller med sovs og kartofler til kalkunbøf og indisk uge. - Inspirationen får jeg fra nettet, fra kogebøger og fra ele-verne. Her går folk fra alle mulige verdensdele. Det kan være en elev, der har rejst i Indien og måske endda kommer med et konkret oplæg på, hvad vi kunne spise under en indisk uge. Men det kan også være Ærø-elever, der efterspørger dansk uge med hakkebøffer osv., lyder det fra Ulrich Ras-mussen, der også har haft kinesisk nytår, mexicansk mad og “kartoffel-uge” på programmet.

Hverdag og festPå årsplanen for Ulrich og køkken-kollegerne står der ikke kun hverdagsmad til kosteleverne. Teamet er også på banen, når der i forskellige anledninger skal festes:- Vi har festerne, hvor den madmæssigt får fuld skrue. For eksempel med 65 ænder med det hele til Mortens Aften. Eller til dimissionsfesten, hvor vi fejrer, at eleverne har afsluttet deres uddannelse, og hvor forældrene kommer. Så laver vi en masse hjemmelavede ting, siger kostskolekokken, der ikke kun holder af sit job, fordi han har både ansvar og frihed i det daglige:- Både til hverdag og fest får vi respons på det, vi laver. Det er sjovt at give eleverne smagsmæssige oplevelser. Også med noget, de ikke har prøvet før, men som alligevel giver dem en aha-oplevelse.

ØKOLOGISK LET MEXICANSK GODT INDISK SUNDT DANSK vARIERET GRØNT LÆKKERT ALSIDIGT KINESISK SMAGFULDT FESTLIGT ØKOLOGISK LET MEXICANSK GODT INDISK SUNDT

KOST

36 Kostskoleliv

My SpaceVærelset på kostskolen er i høj grad et My Space.Et personligt fristed. Indrettet med masser af personlighed. Rammen om en del af hverdagen. Og brugt til en masse forskellige ting.For eksempel til at sove. Falde i søvn. Vågne op. Lave lektier. Lytte til musik. Læse. Lære. Til at smile. Danse. Feste. Hygge. Grine. Tegne. Regne. Til at samle venner. Til at få venner. Til at hjælpe venner. Til at være sig selv. Til at være...

KOSTAlle kostskolens værelser er enkelt-værelser. Værelserne er møblerede, og der er internetadgang. Stilen og stemningen står den enkelte elev selv for.

Kostskoleliv 37

38 Kostskoleliv

…Our Space

Kostskolens fællesarealer er

ikke mindre vigtige og bestemt ikke mindre

brugt end elevernes egne værelser.

Kostskoleliv 39

Der er et stort fællesskab mellem alle eleverne på kostskolen – på tværs af alder, årgang og uddannelse.

Et fællesskab, der blandt andet udspiller sig i de hyggelige fællesarealer, hvor der for eksempel er TV, billard og bordfodbold. Desuden er der både musikrum og fitnessrum Endelig er der den hyggelige spisesal, hvor eleverne hver dag mødes til de store måltider og til “eftermiddagsbrød”.

Fællesrummene er også rammen om en stor del af fritiden og af weekenderne. På hver af de fire gange er der et gangkøkken og de faciliteter, der er brug for – også når det gælder IT. Eleverne kan bruge kostskolens EDB-rum eller det trådløse netværk på fællesarealerne.

KOST

NYBORG GYMNASIUMSkolebakken 13DK-5800 Nyborg

Tel +45 65 31 02 17Fax: +45 63 25 52 [email protected]

nyborg gymnasiums magasin 2009

Documents