nr6. 2018 danmarks biblioteker - db.dk · [nyhedsklip...] sammen kan vi lette ordblinde børns vej...

HALIFAX: Canadisk. Dansk. Og lysende smukt!

Stærk biblioteksprofil på Bogforum • FN 2030: Hvad gør biblioteketKøge står på bussen • Kommentar: Hvorfor tilbyde personaliseringNationens tilstand: Steen Bording Andersen interview • Oodi åbnetLeder: Folkebiblioteket er for alle

Nr6

. 20

18DANMARKSBIBLIOTEKER

Forside: Halifax Central Library i Nova Scotia

Canada, åbnet 2014, er tegnet af Schmidt Ham-

mer Lassen Architects og har modtaget en

ranking som et af verdens ti smukkeste bibliote-

ker.

Foto: Gitte Larsen.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

22 årg., nr. 6. december 2018

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 1. 15 februar 2019

NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB

ikke garantere, at den trykte udgave leveres i

overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin

Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på

forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk/bladarkiv

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser:

www.db.dk/danmarksbiblioteker

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.100

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand,

Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand,

Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig

næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Al-

bertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge

Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov,

Thomas Angermann, leder af kultur og bibliote-

ker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silke-

borg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening,

Jane Jegind (V) og Jakob Lærkes, hhv. politisk og faglig næstformand.

LEDER

De politiske prioriteringer af fremtidens biblioteker bør træde tydeligt frem, når Kultur-ministeren og KL sammen har lagt op til debat med et udvalgt publikum fire stederrundt om i landet. Det er også baggrunden for, at denne leder helt undtagelsesvis erskrevet af både formand og næstformænd, for vi repræsenterer henholdsvis socialde-mokratiet, venstre og bibliotekerne og har en klar fælles prioritering, når det kommer tilfolkebibliotekerne.

Kulturministeren og KL har afholdt fire debatmøder om fremtidens biblioteker og sam-lede i Berlingske op med tre klare borgerønsker: 1: Man ønsker adgang til litteratur - både trykte bøger, e-bøger og lydbøger. 2: Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfatter-

møder etc.3: Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange store undersøgelser, der er la-vet blandt brugere og ikke-brugere. Folkebiblioteket handler om at skabe rum og mu-lighed for, at mennesker frit kan deltage i fællesskabet, og at vi alle kan søge informati-on til at blive klogere og beriget med oplevelser. I kommunerne arbejder vi konstant på at indrette bibliotekstilbuddet efter borgernes ogsamfundets behov, så alle har mulighed for at læse mere og deltage i fællesskabet og forat få hjælp. Undersøgelser viser, at meget få KUN bruger digitale tilbud, men næsten al-tid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Bor-gerne har i den grad taget bibliotekerne til sig som lokalsamfundets folkeoplysende mø-dested.En af de største udfordringer for det moderne samfund er, hvordan vi skaber lyst for fle-re til at tage del i det demokratiske fællesskab. I tider, hvor vi udfordres på at skelnesandheder fra påstande, finder vi det afgørende, at bibliotekerne kan hjælpe alle til - påneutral grund - at kunne søge hjælp til at finde frem til fakta.

Cepos foreslog for nyligt at indføre direkte brugerbetaling på at låne bøger ud fra en lo-gik om, at når “e-platforme som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilsluttehele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten.” Reg-ner man efter, vil det koste over 6. mia. kr. på de nuværende markedsvilkår. En væsent-ligt større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag – og hvor vi får så megetmere end e-bøger nemlig godt 400 biblioteker, hvor mennesker kan mødes, låne bøger,få vejledning og deltage i kulturaktiviteter.Dét mener vi ikke er vejen frem til at sikre fri og lige adgang til viden og berigende ople-velser. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentligt færre borgere til at brugebibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland. Det er godt med private boghandle-res tilbud om køb af e-bøger og bøger, men det er ikke et argument for, at vi så kan und-være bibliotekerne. Kommercielle e-bogstjenester og boghandlere er et godt supple-ment for den enkelte, men kan ikke erstatte den frie og lige adgang til viden på bibliote-kerne. I Danmark har vi indrettet vores folkebiblioteker sådan, at alle har en mulighedfor at bruge dem. En væsentlig årsag til, at de er landets mest besøgte kulturinstitution.

Vi er i DB enige i, at bibliotekets formål fortsat er at fremme oplysning, uddannelse ogkulturel aktivitet. Den opgave mener vi kun kan løses gennem en forstærket udbygningaf partnerskaberne mellem bibliotekerne, undervisningssektoren samt civilsamfundet.Et sådan fokus er helt nødvendigt for at udløse folkebibliotekernes fulde potentiale oghele baggrunden for borgernes stadigt stigende benyttelse af bibliotekerne.

FOLKEBIBLIOTEKET ERFOR ALLE

Biblioteket en vigtig medspiller for samfundet …14

Musikanalyse – får vi ny online-service? …10

Set fra Seattle: Minoriteter og rummelighed …21

Leder

Stærk biblioteksprofil på Bogforum 2018

Nyhedsklip

Ordblinderapport fra Egmont Fonden

Kulturministeren nedsætter nyt Bogpanel

DB Fonden – ansøgningsfrist

Kan kulturstatistik være fremadrettet?

Michel Steen-Hansen

FNs verdensmål 2030

Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Musikanalyse midtvejs

Niels Mark

Menneskerettigheder i syv årtier

– bibliotekets opgaver

KøgeBibliotekerne står på bussen

Nationens Tilstand

Interview med Steen Bording Andersen,

DB formand

Hellen Niegaard

Klumme ’Don’t take it personal’ 2

Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe

Kommentar: Hvorfor tilbyde personalisering

i det digitale bibliotek?

Søren Mørk

Set fra Seattle

Rolf Hapel

Halifax Central Library er lysende smukt

Jens Thorhauge

Rapport 2018: Bogen og litteraturens vilkår

Leif Andresen

Frivillige får børn til at læse bedre

Hanne Marie Knudsen

Fagforening & Interesseorganisation

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2018

Mens vi venter på analyse af Fremtidens forsk-

ningsbiblioteker: Fra DFFU årsmødet

OODI - Helsinki Centralbibliotek åbnet

Hellen Niegaardd

INDHOLD

Mediebrug og læsevaner er under ændring, og vi savner en ny Kulturvaneundersøgelse til debatten om bibliotekernes

fremtid. Nu har kulturministeriet sat fart på en ny metodemodel – vi ser frem til 2019 og en mere dynamisk løsning. Fol-

kebiblioteksstatistikken er omsider kommet på gaden. Der er både gode og dårlige nyheder: Besøgstal og digitalt brug

stiger, men til gengæld må visse centrale tal for 2016 og 2017 pga. systemskifte beklageligvis bare undværes – for altid.

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. FN’s 2030 mål skal omsættes til dagligdag og bibliotekerne skal bidrage,

læs hvordan.

Visionær biblioteksarkitektur er blevet symbol på stærke samfund og kvalitetsbiblioteker: Snyd ikke dig selv for intro-

duktion til både Halifax i Canada og Oodi, spritnyt finsk bibliotek bygget i anledning af 100-året for Finlands uafhængig-

hed. God læselyst og på gensyn i det nye år! Hellen Niegaard

2

4

5

6

8

10

12

13

14

19

20

21

22

24

26

28

30

31

Fokus på fællesskab og forandring fra BF’s generalforsamling …28

4

Med hele 21 indslag af hver cirka en halv times varighed plus

permanent personlig introduktion til eReolen lykkedes det

igen i år de 18 biblioteker og samarbejdspartnere bag biblio-

teksstanden Danmarks Biblioteker at skabe et enestående

formidlings- og debatunivers. Og dét lige midt i Bogforums

mylder af forfattersamtaler og bogsalg i tusindevis. Der del-

tog ca. 54 scenegæster fordelt på tre dage, og der var servi-

ce fra 37 stand- og eReolen-vagter, værter og interviewere.

En forrygende oplevelse for alle involverede. Og bedst af alt

ikke mindst for de mange af Bogforums 33.338 besøgende,

der lagde vejen indenom.

På tapetet var ud over oplæsninger, nye bøger og hele for-

fatterskaber, dagens digter m.m. også spørgsmål om samar-

bejde mellem forlag og biblioteker samt kulturpolitik med

vægt på idéen om en national læsestrategi. Tak til alle, der

besøgte standen og til dens bagmænd og -kvinder, der sam-

men gjorde det muligt at vise, hvad bibliotekerne også kan,

når det handler om at skabe anderledes formidlingsoplevel-

ser. Via tre skarpe og utraditionelle litteraturquizzer, ny ad-

gang til lyrik hver dag, forfattermøder, nordisk litteratur, pod-

cast-virksomhed samt kultur- og bibliotekspolitiske debatter

mm.

Nyt indslag lørdag var uddeling af årets Edvard P. Forfatter-

pris. Den går til en nyere dansk forfatter, som fagfolk på alle

landets biblioteker finder. Prisen på 50.000 kroner gik til Ma-

lene Sølvsten for hendes evne til at koble nutidens danske

ungdomslitteratur med barsk virkelighed, fantasyens eska-

pisme og glimt af håb. Med udgangspunkt i nordiske sagn og

fortællinger spinder hun en ny form for fantasyhistorier frem

som i triologien: Ravnenes hvisken.

På gensyn den 15.-17. november 2019 på Bogforum.

/HN

B OG F O RU M

Veloplagte digtere, forfattere, bogfolk og politikere på scenen og ikke mindst et stort ud-pluk af læsere skabte god stemning, spændende indslag og livlig debat på Bogforumsstore biblioteksstand Danmarks Biblioteker.

STÆRK BIBLIOTEKSPROFIL PÅ BOGFORUM

■ Bag den store biblioteksstand står 18 biblioteker: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov,

Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lejre Bibliotek & Arkiv, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og

Aalborg sammen med Danmarks Biblioteksforening. I et samarbejde med Bogforum og Bella Center samt Litteratursiden.dk

og eReolen.dk. Med støtte fra Bibliotekarforbundet, HK Kommunal, Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Lammhults Biblioteks-

design (BCI). Ønsker jeres bibliotek og kommune at bidrage til biblioteksstanden 2019, så skriv til [email protected].

“... og hvilken romantitel er jeg mon nu?”,spørger litteraturquizmaster Adrian Hughes deforbløffede quizdeltagere og publikum om,mens han ivrigt basker med armene og plirrermed øjnene som en ... fugl. Der i øvrigt skydes ned 5 sekunder senere af samme Hughes. Gæt og se svaret nederst. Folk lå flade af grin!

Dræb ikke en sangfuglaf Harper Lee

[NYHEDSKLIP . . . ]

Sammen kan vi lette ordblinde børns

vej til uddannelse. Det begynder med, at vi

lytter til børnene og de unge selv. Sådan

lyder et af de centrale budskaber i Egmont

Rapport 2018 Let vejen.

Hvert år sætter fonden fokus på en væ-

sentlig samfundsudfordring. I 2017 var det

f.eks. Vi kan godt! om, hvordan kan vi styr-

ke anbragte børns læring og livsduelig-

hed.

”Som ordblind skal man knokle mere end

andre for at klare sig godt i skolen og for at

få en uddannelse. Det er som at være med

i et maratonløb, hvor ordblinde har en ti ki-

lo rygsæk på”, beskriver den 13-årige ord-

blinde Hera dét at være ordblind i rappor-

ten. En af de ca. 50.000 med udfordringen.

Egmont Fonden har opstillet tre mål, man

inviterer til et samarbejde om: Alle ord-

blinde børn skal opspores – så tidligt som

muligt. Karakterforskelle i grundskolen

mellem ordblinde børn og andre skal mi-

nimeres. Den sociale baggrunds betyd-

ning for, om ordblinde unge gennemfører

en ungdomsuddannelse, skal minimeres.

Fonden har nu øremærket 20 mio. kroner

til området og til et bredt samarbejde om

den kolossalt vigtige og omfattende opga-

ve.

Følg med på www.egmontfonden.dk.

Kulturministeren nedsætter nyt Bogpa-

nel med fokus på børn og læsning i en di-

gital tid. Panelet afløser Bog- og Litteratur-

panelet, som Marianne Jelved etablerede i

2014 med professor ved Institut for Medi-

er, Erkendelse og Formidling, Stig Hjar-

vad, som formand, og som siden gennem

undersøgelser samt årlige rapporter har

taget temperaturen på bog- og litteratur-

sektoren.

To medlemmer går igen. Anne-Marie Mai,

professor i dansk litteratur ved SDU, skal

nu være formand, mens øvrige medlem-

mer er forskerne Lars Handesten, Nina

Christensen, Rasmus Helles, Rasmus Grøn

(også tidl. medlem) og Stine Reinholdt.

5

Det nye Bogpanel skal specifikt have fokus

på børn, læsevaner og digitalisering.

Hvem der skal sidde i dette panels følge-

gruppe og sikre perspektivet til virkelighe-

dens interessenter, er p.t. ikke oplyst. Her

sad i den første for Danmarks Biblioteks-

forening, vicebibliotekschef i Roskilde, Pe-

ter Høybye. Danmark er internationalt an-

erkendt for sine stærke børnebiblioteks-

folk, og de bør naturligvis også bidrage til

det nye panel.

Læs mere om den aktuelle rapport og sid-

ste rapport fra Bog- og Litteraturpanelet i

artiklen ”Bogen og litteraturens vilkår” her

i bladet af Leif Andresen.

Foto: HN

DB FONDEN AF 2012

FormålFonden kan give støtte til biblioteksfaglig dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller ved studierejser i ud-landet. Støtte kan også i begrænset omfang ydes til uddannelse af unge og dygtige bibliotekarstuderende samttil uddeling af prisbelønninger til institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig ind-sats for dansk biblioteksvæsen.

Ansøgningsfrist 28. februar 2018

Ansøgninger skal omfatte: Kort beskrivelse af formål, tidsramme, budget herunder angivelse af andre tilskudsansøgninger/anden finansiering. Intet ansøgningsskema.

Opnås tilskud forpligter man sig til afrapportering og regnskab senest 6 mdr. efter projektets afslutning.

Ansøgninger stiles til DB FOND af 2012 og sendes pr. mail til [email protected] Biblioteksforening, Farvergade 27D, 1463 København K

Det oplevede jeg en snert af, da Kultur-ministeriet forleden inviterede til deresog Danmarks Statistiks nye fælles rådgi-vende udvalg for kulturstatistik. Herlægges op til en helt ny måde at lave kul-turvaneundersøgelser på, hvor der løben-de og fire gange årligt spørges ind til folkskulturvaner. En metode som forhåbentligkan give os et mere dynamisk billede afdanskernes kulturvaner i 2019.

På biblioteksområdet er man også i gangmed nyskabelser, hvor der tages ud-gangspunkt i registerbaseret statistik. Detbetyder, at vi fremover kan forvente indi-vidbaseret biblioteksstatistik, hvor manogså kan sammenligne med brugernesgrunddata og deres øvrige kulturvaner.Selvfølgelig i anonymiseret form, men detbliver et interessant værktøj fremover atkunne bruge og give indsigt i brugernesgeografiske, erhvervs- og uddannelses-mæssige baggrund.

Når Kulturministeriet og Danmarks Sta-tistik ligefrem nedsætter et rådgivendeudvalg for statistik, skal det ses i lyset af,at de har aftalt at styrke den statistiskedækning af kulturlivet. Statistikken skaludbygges med nye emner, og eksisteren-de statistikker skal udvides med mere de-taljerede opgørelser. Både udviklingen afområdet og anvendelsen af data vil ske iet tæt samarbejde med brugerne. Målet

er at skabe det bedst mulige grundlag forstatistik og analyse, der understøtterforskning på kulturområdet og videns-grundlaget for både de aktører, der er di-rekte er støttet med offentlige midler, ogfor det kommercielle kulturliv samtgrundlaget for politikudvikling. Det kan der også være behov for. I biblio-tekssektoren har vi jo arbejdet med detlænge, og etableringen af TænketankenFremtidens Biblioteker er jo netop et ud-tryk for, at sektoren tænker fremadrettet.Det bliver spændende at følge, hvordan vikan udvikle samarbejdet og nye måleme-toder.

■ Seneste kulturvaneundersøgelse ud-kom tilbage i 2012. Kulturministeriet fo-restår ca. hvert femte år en sådan under-søgelse af danskernes kultur- og fritidsak-tiviteter. Denne gang tog det så lidt læn-gere tid, men med den nye metode skullede lange tidsintervaller og langsommeligeinformationsindsamlinger nu formentligvære historie.

STIGNING I BÅDE DIGITALT OG FYSISK BRUG I 2017Omsider kom den længe efterlyste biblio-teksstatistik – eller det sige – en del af den.For samtidig med det nye udvalg kom såogså biblioteksstatistik for 2016 og 2017.Eller en del heraf og en form for statistik,

da bibliotekernes overgang til fælles Bib-liotekssystem ikke har gjort det muligt atmåle på ret meget. For 2016 og 2017 vil talom udlån, bestand, tilvækst og afgang afmateriale samt antal aktive lånere ogfjernlån derfor, som det oplyses, overho-vedet ikke blive offentliggjort – meget be-klageligt! Derimod forventes biblioteks-statistikken for 2018 at udkomme i sinhelhed til sommer.

Men de tal, der er målt på i øvrigt, viser entendens, som vi i Danmarks Biblioteks-forening har været særdeles opmærk-somme på de seneste år. Der er voldsomvækst i det digitale brug af bibliotekernesamtidig med, at der kommer stadig flereind ad døren. Antallet af e-bogs-visninger er næstenfordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 tilnæsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån,dvs. både antal downloads, online læse-adgang til e-bøger og digitale lydbøger.

Samtidig med det havde bibliotekerneover 38 mio. besøgende i 2017, hvilketsvarer til, at hver dansker besøgte biblio-teket 6,6 gange. Besøgstallet er steget si-den 2010 og er for 2017 det hidtil højeste.I forhold til 2010 er antallet af besøgendepå folkebibliotekerne i 2017 steget medover 2 mio., en stigning på 6%, og fra 2016til 2017 med 2,6%.

6

A K T U E LT

Ny kulturvaneundersøgelse undervejs – denne gang baseret på ny metode.Og så er biblioteksstatistikken udkommet - delvist.

KAN KULTURSTATISTIK VÆRE FREMADRETTET?Statistik er i sin natur tilbageskuende og et udtryk for, hvad folk har gjort. Til gengæld kan man godt bruge statistik fremadrettet, hvis man bruger den rigtigt.

En dobbeltrettet tendens, hvor digitalise-ringen medfører, at alle har adgang hjem-me fra sofaen, jobbet osv., men samtidigkommer stadig flere ind ad døren på bib-lioteket.

Det, tror jeg, skyldes, at den digitale ad-gang til litteraturen giver lyst til mere. Ik-ke mindst lyst til at deltage mere i fælles-skabets rum og aktiviteter. Det er bl.a. og-så derfor, at vi ser den store vækst i aktivi-teter på bibliotekerne, både hvor borgereog foreninger m.fl. selv arrangerer læse-klubber og debatarrangementer, og hvorbibliotekernes egne oplysnings- og for-midlingsaktiviteter som forfatterarrange-menter, debataftener, skriveværkstedero.l. tiltrækker stadig flere brugere.

■ Kort fortalt: Den digitale adgang får fle-re til at mødes og være fysisk sammen, ik-ke mindst fordi vi i bibliotekerne har fåetvidereudviklet de digitale muligheder. Ogdet samtidig med at man har opdateretde fysiske rum i langt de fleste kommu-ner. Det er da ikke så ringe endda.

Se tallene her: kortlink.dk/statistikbanken/q2x6

MICHEL STEEN-HANSENDirektør, DB

7

STAT I ST I KD

anmarks B

iblioteker 2018 - nr. 6

Foto: Dreamstime

8

BESKYT GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG GIV AKTINDSIGT16.10: “Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse affundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning oginternationale aftaler.”

FN Verdensmål 2030

HVAD GØR BIBLI TEKERNE FOR AT NÅ DEM?

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’sMillennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannel-ses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 ver-densmål.

Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bære-dygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har bå-de en national og en international dimension. De omhandler langtfra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore bredde-grader. Og også lokalt.

Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler.I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner tilen 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække ogandre læseunderstøttende initiativer følger.I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteketmen også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul ogmed Gladsaxestrategi 2018-2022; med den sætter byrådet retningfor udvikling af bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe.

Konkret vedtog regeringen i marts 2017 en handlingsplan, derf.eks. henstiller til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant,skal vurderes i forhold til verdensmålene. Og som tidligere fi-nansminister og formand for FN’s generalforsamling, MogensLykketoft, ihærdigt understregede på DB Topmødet 2017, er dermed vedtagelsen måske grund til en forsigtig optimisme, menunder alle omstændigheder nok at tage fat på. For os alle. Ver-densmålene er efterfølgende også kommet på dagsordenen idanske kommuner, og nu er turen kommet til bibliotekerne.

- FN’s verdensmål giver bibliotekerne muligheder for at sættemange af de aktiviteter og services, der arbejdes med, ind i englobal og bæredygtig sammenhæng, og samtidig udfordres bib-liotekerne også af målene til at overveje aktiviteter på relevanteområder, hvor der ikke hidtil har været aktiviteter. Bibliotekernehar dermed muligheder for at påvirke kommunernes dagsorde-ner og arbejde for, at kommunerne i stadig større udstrækningrelaterer sine aktiviteter i forhold til de globale mål. Mangekommuner har indarbejdet SDG’ere i forskellige politikfelter, ogder plads til, at bibliotekerne kan bidrage til konkrete mulighe-der for aktiviteter og synliggørelse, fastslår Knud Schulz, danskmedlem af IFLA Governing Board.

- IFLA har i startprocessen været involveret i formulering af fle-re af SDG’erne og de 169 undermål. IFLA (den internationalebiblioteksorganisation, red) har efterfølgende selv etableret ak-tiviteter med et ‘International Advocacy Programme’ (IAP) for atstøtte bibliotekernes rolle i opnåelsen af SDG-målene. Adgan-gen til information anses som en hjørnesten i bibliotekernes bi-drag (16.10). - Alle SDG-målene kan ud fra et biblioteksperspek-tiv betragtes som relevante indsatsområder, hvor bibliotekerneafhængigt af lokale/kommunale fokuseringer af politik og inter-esser kan bidrage. I en dansk sammenhæng vil jeg vurdere, atder skal et lokalt perspektiv ind i udvælgelsen af, hvilke af de 169mål, der må være de mest relevante, mener Knud Schulz.

På et IAP-møde i juni i New York med Brooklyn Public Libraryog New York Public Library som værter blev 2019 fremhævetsom et ‘Crucial Year’, hvor uddannelse, beskæftigelse og adgangtil information skal på dagsordenen. Som det i den sammen-hæng blev understreget, er vi kun ved begyndelsen. 2019 bliveret afgørende år for biblioteker til for alvor til at bidrage til FN-di-skussionerne. Især omkring SDG 4 (Quality Education), 8 (De-cent Work) og 16 (Access to Information). IAP Convening-mø-det var en del af det forberedende arbejde, IFLA har igangsat.

- Kommunerne udarbejder løbende nye planer for de kommu-nale aktiviteter, herunder biblioteksaktiviteterne, hvor det i fle-re sammenhænge kan være relevant at indarbejde biblioteksak-tiviteter. Barrieren er i denne sammenhæng måske ikke, hvadder kan etableres af sammenhænge og aktiviteter, men nærme-re manglende kendskab til SDG’ernes indhold og evnen til atomsætte disse til relevante aktiviteter, der både har fokus påkommunens og bibliotekernes værdi, påpeger Knud Schulz,bibliotekschef i Aarhus indtil 2017.

■ Danmarks Biblioteksforening følger op i december i fore-ningens internationale udvalg og efter nytår på DB Forretnings-udvalgets første møde. Som Knud Schulz fremhæver – det dre-jer sig for bibliotekerne både om at skabe kendskab til Ver-densmålene og deres betydning og samtidig til i kommuners ogbibliotekers virksomhed aktivt at vurdere, hvor der skal sættesind og hvordan, og så i øvrigt sikre, at det faktisk udføres. Vi stårmed et af de væsentligste redskaber til et fælles og mere bære-dygtigt samfund.

Læs mere på kortlink.dk/nteg og kortlink.dk/w2wf

/HN

9

F N s V E R D E N S M Å LD

anmarks B


10

MUSIKANALYSE MIDTVEJS

M U S I K

På DBC's Musiktemadag den 22. no-

vember 2018 var flere vigtige ting på

dagsordenen. Bl.a. introducerede Mi-

chael Moos-Bjerre en status for analy-

searbejdet vedrørende en ny digital

musiktjeneste, mens Thue Iversen,

KODA, præsenterede tendenser i mu-

sikforbrug baseret på KODA’s under-

søgelse af danskernes musikvaner.

Kim Flyvbjerg, redaktør og udgiver af

Groovy, fortalte om det nye magasin,

der specialiserer sig i vinyl og alterna-

tiv musik.

Se mere på kortlink.dk/w3zg

Foto: Odense Centralbibliotek

En omfattende analyse af musikområdet ved analysebureauet Moos-Bjerre A/S viser, atdanskerne og brugerne er ivrige musiklyttere specielt på de digitale medieplatforme.Midtvejs er det dog stadig for tidligt at spå, om det på sigt vil være muligt at etablere enny musiktjeneste med bibliotekerne.

11

Vi nærmer os efterhånden slutningen på 2018. Og på tærsk-len til det nye år er vi samtidig nærmere en afslutning på

den lange og grundige undersøgelse af brugernes og borgernestanker om, hvorvidt en biblioteksbaseret musiktjeneste givermening for dem. Her kommer en rapport om forløbet indtil nu på vegne af Styre-og referencegruppen for Analyseprojekt: Undersøgelse af mulig-heder for en digital musikformidlingstjeneste i bibliotekerne.

Status-indikatorer

Siden sommer har analysefirmaet Moos-Bjerre A/S gennem fle-re undersøgelsesetaper taget temperaturen i befolkningen,blandt eksperter og hos forskellige målgrupper for at undersøge,hvilken ny musiktjeneste fra bibliotekerne, der ville kunne værerelevant.

Vi står midt i undersøgelses- og analyseprocessen, så det er fortidligt at drage nogle endelige konklusioner. Foreløbige resulta-ter indikerer dog, at danskerne er ivrige musiklyttere og bruge-re – og de er det i særdeleshed på digitale medier. Det indikeresogså, at der er ønsker om, at et evt. nyt tilbud giver mulighed forat lytte til musik inden for ens favoritgenre via radio, playliste el-ler podcast eller via adgang til streaming on demand. Under-søgelsen tyder desuden på en væsentligt brug af dansk musik ogen ikke uvæsentlig interesse for et tilbud med dansk indhold.

På stort set alle de undersøgte punkter er der en markant forskelafhængig af danskernes alder, og især de yngste synes at skillesig ud mht. både vaner og ønsker. Det er for tidligt at vurdere,hvorvidt der kan identificeres en tilstrækkelig stærk interesse foret nærmere bestemt og afgrænset tilbud, så en større gruppemed sandsynlighed vil benytte en ny musiktjeneste med biblio-tekerne som afsender. Det afventer nærmere statistisk analyseog en afprøvning i nogle udviklingsworkshops.

Undersøgelsens faser indtil nu

Første fase af undersøgelsen, et forstudie af musikområdet meddesk-research, dannede grundlaget for det videre arbejde på li-ge fod med en teoretisk markedsanalyse af eksisterende musik-tilbud. Markedsanalysen skabte med fokus på, hvad øvrige tje-nester tilbyder, et godt billede af hvilke ‘huller’ i det eksisteren-de udbud af tjenester, som en biblioteksbaseret musiktjenesteville kunne udfylde.

En efterfølgende længere række af interviews med centralebranchefolk, der tæller forskere, rettighedshavere, biblioteks-chefer, biblioteksfolk, samarbejdspartnere (heriblandt DR), mu-sikskoleledere, festivalarrangører, musikere og musikkonsulen-ter, har skabt et godt billede af eksperters syn på bibliotekets rol-le på musikområdet og givet perspektiver på fremtidige mulig-heder set ud fra deres optik.

Dette er blevet efterfulgt af eksperimentelle observations- og‘tænke højt’-studier. Her blev der yderligere inddraget en rækkeinterviewpersoner, som spænder bredt over forskellige alders-grupper samt repræsentation af både private og professionellepotentielle brugere. De private er brugere, der potentielt villebruge en musiktjeneste fra biblioteket i deres private liv, mensde professionelle er rekrutteret på baggrund af potentielt brug iarbejdsøjemed, f.eks. folkeskolelærere, musikskolelærere, mu-sikanmeldere m.m.

På baggrund af resultaterne fra forstudiet og ekspertinterviewsvar grundlaget lagt for den næste undersøgelsesfase: En spørge-skemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den dan-ske befolkning, der endte med at omfatte knap 1.800 danskere.Undersøgelsen blev afsluttet tirsdag den 20. november 2018.

Hvad nu?

Allerede på nuværende tidspunkt er der mange interessante ele-menter og resultatindikationer i undersøgelsen. De vigtigste afdisse danner grundlag for formulering af forskellige scenarierfor, hvordan indholdet af en eventuel biblioteksbaseret musik-tjeneste kan se ud. Disse scenarier vil blive afprøvet på en grup-pe af slutbrugere på udviklingsworkshops, der gennemføres ligenu. Den samlede undersøgelse afsluttes i de første uger af det nyeår. Analyseundersøgelsen er som bekendt finansieret af DDB’sprojektpulje. Derfor vil de endelige resultater, så snart de erkommet på plads, blive fremlagt overfor Slots- og Kulturstyrel-sen, inden resultaterne offentliggøres bredt ud i bibliotekssekto-ren.

På baggrund af undersøgelsens resultater tages der stilling til,om de har relevans i forhold til at etablere en ny biblioteksbase-ret musiktjeneste, der kan tage over efter den eksisterende mu-siktjeneste Bibzoom.

NIELS MARKTeamleder, Odense Musikbibliotek

N Y M U S I K S E RV I C ED

anmarks B


12

A K T U E LT

“Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævdesin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning ogtanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

FN Menneskerettighedserklæring artikel 19

og udviklingsmæssigt verden over. Efter2. verdenskrig vedtog knap et halvt hun-drede af FN’s medlemslande i 1948 denglobale Menneskerettighedserklæringbl.a. på baggrund af krigens overgrebmod civilbefolkningerne. I dag har ho-vedparten af FN’s 192 lande skrevet un-der, inkl. Danmark. Faktisk blev Danmarkden 12. oktober i år i New York med 167stemmer valgt til FN’s Menneskerettig-hedsråd for første gang nogensinde.

De seneste år er rettighederne kommetunder pres bl.a. i forbindelse med flygt-ningesituationen efter krigene i Afghani-stan og Syrien. I 2016 udgav således Insti-tut for Menneskerettigheder i Danmarkbogen Kampen om Menneskerettigheder-ne. Men selvom der kan være uenighederom menneskerettighederne, og selvomde i stigende grad synes at være underpres, er der næppe tvivl om, at menne-skerettighederne stadig har stor indfly-delse på det danske samfund, hedder detpå instituttets site. “Selve idéerne om, atalle har ret til et ligeværdigt liv, at man eruskyldig til det modsatte er bevist, og atingen bør udsættes for tortur, ligger dybt

I en tid, hvor nyhederne omtrent hvereneste dag bringer information omknægtelse af ytringsfrihed, undertryk-kelse og overgreb på folkegrupper, er70årsdagen for Menneskerettighedserk-læringen, den 10. december 2018, en an-ledning for landets biblioteker til at ska-be kendskab til rettighederne med enudstilling eller debat for alle kommu-nens borgere – selv eller sammen medlokale foreninger og andre.

Som det siges på FN's eget 1948-2018 site,er det langt fra alle mennesker, der ken-der erklæringen og dens betydning, skøntdet ifølge Guinness World Record er detmest oversatte dokument. På sitet opfor-dres man til at læse den artikel op, manfinder mest vigtig, og oploade den som vi-deo.Som det fastslås i artikel 27.1: “Enhver harret til frit at deltage i samfundets kulturel-le liv, til kunstnydelse og til at blive delag-tiggjort i videnskabens fremskridt og densgoder.”Skønt erklæringen ikke er juridisk bin-dende, bruges dens 30 artikler om men-neskers basale rettigheder både politisk

forankret i det danske samfunds værdier.Jeg tror, at uanset hvem du taler med, såkan vi alle blive enige om gyldigheden imenneskerettighedernes grundlæggendeprincipper,” siger Anette Faye Jacobsen,den ene af bogens redaktører.

Det handler dog langt fra alene omkrigssituationer og frihed fra diskrimina-tion og vilkårlig fængsling. Det drejer sigogså om retten til uddannelse, arbejde,religionsfrihed og sundhed. Desuden enrække individuelle rettigheder som me-ningsfrihed og ytringsfrihed, som er inde-holdt i artikel 19 – som igen og igen cite-res i bibliotekspolitiske sammenhænge,fordi den også omfatter den enkeltes rettil frit at søge og modtage informationsåvel som til at meddele oplysning. For-hold vi på vore breddegrader tager for gi-vet i dag. I tillæg til artikel 27.1.

FAIFE, IFLA’s Freedom of Access to Infor-mation and Freedom of Expression (FAI-FE) Advisory Committee, har udarbejdeten enkel oversigt over erklæringens ret-tigheder om ytringsfrihed, retten til atsøge og meddele viden, til indsigt i kultur,

MENNESKERETTIGHEDER I SYV ÅRTIER

Foto

: Nic

oeln

ino

| Dre

amst

ime.

com

13

KØG ED

anmarks B


kunst og videnskabelige fremskridt samttil privacy plus copyright. Hent den påkortlink.dk/db/w5cf.

■ Når vi taler om rettigheder her i landet,sker det udover grundloven netop oftemed henvisning til FN’s Menneskerettig-hedserklæring henholdsvis Den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention, derer vedtaget af Europarådet.

Hent mere information om FN’s HumanRights her: Menneskeret.dk, Amnesty.dk,Faktalink.dk, denstoredanske.dk og wiki-pedia.

/HN

KøgeBibliotekerne står på bussen

’Åbent til otte, så alle kan nå det’

Det kække slogan med enderim er valgt blandt en række brugerforslag, fordi det

er let at huske: ’Åbent til otte, så alle kan nå det’! Den betjente åbningstid på bib-

lioteket i Køge by er udvidet med 8 timer til i alt 52 timer ugentlig. Benyttelsen af

den nye og sene åbningstid kaldte dog på, at det glade budskab blev spredt læn-

gere ud og især der, hvor de potentielle brugere kunne være. Derfor kører bus-

ser på linje 201A og 202A nu rundt med en reklame for den udvidede åbningstid

på tværs af byen og forbi stationen og CAMPUS Køge. De unge, der boltrer sig

på reolerne, har også meldt sig frivilligt til modelopgaven for at støtte op om bib-

lioteket.

■ Reklamen kører i 4 uger på bagsiden af 2 busser og med to andre med tilsva-

rende reklamer på højresiden af 2 busser. De efterfølgende 4 uger kører med en

større version af sidereklamen på venstresiden af 4 busser.

Mens busserne kører byen tynd, står Køge Bibliotek klar til at tage godt imod

såvel kendte som nye biblioteksbrugere, fortæller bibliotekschef Jytte Dahl.

■ Artikel 1: Alle mennesker er født frie

og lige i værdighed og rettigheder. De

er udstyret med fornuft og samvittig-

hed, og de bør handle mod hverandre i

en broderskabets ånd.

■ Artikel 2: Enhver har krav på alle de

rettigheder og friheder, som nævnes i

denne erklæring, uden forskelsbehand-

ling af nogen art, for eksempel på

grund af race, farve, køn, sprog, religi-

on, politisk eller anden anskuelse, nati-

onal eller social oprindelse, formuefor-

hold, fødsel eller anden samfunds-

mæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel

på grund af det lands eller områdes ju-

risdiktionsforhold eller politiske eller

internationale stilling, til hvilket en per-

son hører, hvad enten dette område er

uafhængigt, under formynderskab el-

ler er et ikke selvstyrende område, eller

dets suverænitet på anden måde er be-

grænset.

■ Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed

og personlig sikkerhed.

Valget står for døren, pres på loven “At folketingsvalget kommer inden for de næste seks månederog senest den 17. juni i det nye år skal ikke afspore biblioteksde-batten og sløre fokus fra de to brændende platforme, vi lige nuarbejder intenst med: Børn og unges læsevaner og så især lov-spørgsmålet”, fastslår Steen Bording Andersen.

Lov om biblioteksvirksomhed er fra år 2000, blev forberedt ogformuleret i sidste halvdel af 1990’erne og afspejler en tid, hvorInternettet og elektroniske formater var helt nye kultur- og vi-densmedier. Det har givet nye muligheder og nye udfordringer– som ikke er adresseret i den nuværende lov. Danmarks Biblio-teksforening har derfor længe ønsket den efterset også afledt af,at biblioteket i hovedparten af landets kommuner siden kom-munalreformen i 2007 på forskellige niveauer er blevet kobletsammen med bl.a. Borgerservice og IT-læringskampagner.

Kulturminister Mette Bock (LA) har her i efteråret for alvor tagethandsken op og sammen med KL igangsat en diskussion ombibliotekernes fremtid. Til dagbladet Berlingske, siger kulturmi-nisteren bl.a. om debatten, at hun “ikke nødvendigvis” læggerop til en ændring af biblioteksloven, som pålægger biblioteker-ne at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved atstille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer tilrådighed”. Det er rigtigt fint, men digitaliseringen har skabtnogle forandringer, som vi må forholde os til.” Ministeren og Leon Sebbelin (B), formand for KL’s Kultur-, Er-hverv- og Planudvalg, har besøgt fire byer og her mødt fortrins-vis ikke-brugere. Derudover har man lavet Facebook-gruppen“Ordet er frit - biblioteket er dit”, hvor alle kan bidrage, og en-delig vil hun og Sebbelin deltage i to møder med bibliotekssek-toren: Bibliotekschefforeningens årsmøde i februar og i Dan-marks Biblioteksforenings Topmøde i april.

14

B I B L I OT E K S P O L IT I K

NatIoNENS tILStaND: MØ��D DBs forMaNDSKaB I NY INtErvIEwSErIEP�å tur fortæ�ller i omvendt ræ�kkefø�lge: formand Steen Bording andersen (a), 2. valg-periode, samt politisk næ�stformand Jane Jegind (v) og faglig næ�stformand biblioteks-chef Jakob L�ærkes - begge valgt for fø�rste gang - om aktuelle bibliotekssp�ørgsm�ål.

BIBLIOTEKET er en vigtig medspived løsning af centrale samfundsDen fortælling er omsider ved at trænge igennem blandt politikere, forvalt-ningsfolk og i den brede offentlighed. Steen Bording Andersen (A), 58 år,fortsætter med stort engagement sin 2. valgperiode som formand for DanmarksBiblioteksforening.

Steen Bording Andersen (A), formand for DB siden 2014 og kulturud-valgsformand i Aarhus: Folkeoplysningsopgaven er med til at under-støtte læsefærdigheder, viden og kundskab og har fulgt folkebibliote-ket siden 1920-loven. Dét gør den fortsat, men i udvidet model. Detskal biblioteksloven af i dag også afspejle. Foto: Thomas Evaldsen.

15

I N T E RV I E W – N AT I O N E N S T I LSTA N D

Hvad er din kommentar til lovprocessen til nu?

“Godt, at vi er kommet i gang med debatten, vi er dog langt fra imål. Det er også okay, politik tager tid. Jeg vil hellere have engod og gennemarbejdet lov end en, som lige kun kradser i over-fladen og ikke er fremadrettet. Også rigtig godt, at KL er med. Dets udvalg på området har ind-til nu ikke spillet den store rolle for bibliotekerne; idrætsfacilite-ter, erhvervsfremme og planloven har fyldt mest”, mener for-manden, som dog finder den hidtidige lovdebat om fremtidensbibliotek VOXPOP-agtig.

“Det er er ikke noget galt i at spørge ikke-brugere, det kan bareikke stå alene”, fremholder Steen Bording Andersen. Han ersom DBs formand meget glad for, at processen kom i gang, menunderstreger, at idéen og indsigt i områdets udfordringer oggrundopgaver kræver noget mere end et par rundspørger.

Biblioteksloven sikrer borgerne adgang til viden, kultur og f.eks.litteratur via kommunernes folkebiblioteker (understøttet af etoverbygnings- og lånesamarbejde med centralbiblioteker ogstatsligt støttede uddannelses- og forskningsbiblioteker samtNOTA). Helt i tråd med den første bibliotekslov fra 1920, hvorfolkebiblioteket skal ‘Udbrede Kundskaber og almindelig Oplys-ning’. Dét jubilæum skal naturligvis markeres og fejres. I DB for-mandens øjne ville det være optimalt at fejret 100-året med enny og opdateret lov, der reelt kan matche den kolossale udvik-ling og transformation, som biblioteket er inde i.

Bibliotekets værdier og potentialeAt udfolde folkebibliotekets fulde potentialer optager ved sidenaf lovsnakken især Steen Bording Andersens (A) opmærksom-hed lige nu. Han er ikke alene formand for DB siden sidste kom-munalvalg, men også byrådsmedlem i Aarhus og formand forkommunens kulturudvalg.

“Mange kommuner er gode til at nytænke deres folkebibliotekog er i gang med transformationsprocessen fra bogsamling tilvidenssted. De ser folkebiblioteket som et centralt og offentligtbyrum, som kulturrum, rum for uddannelse, for dannelse og de-mokrati – men det er der desværre stadig nogle kommuner, somikke for alvor har fået øjnene op for. For at sikre at alle kommermed, må vi tydeliggøre fortællingen om vores biblioteker – fåfortalt, hvad folkebibliotekets fulde potentiale er.”

Grundlæggende ser Steen Bording Andersen en stor demokra-tisk værdi i folkebiblioteket som vores lokale folkeoplysningsin-stitution, der understøtter og skaber viden og dannelse. I dag påandre måder end før, og det kunne være rigtig fint, hvis ogsåbiblioteksloven afspejlede den udvikling.“Kerneopgaven er udlån af bøger og andre materialer, bidragetil at udbrede og styrke læsning og litteratur samt udbredelse afoplysning og kulturoplevelser gennem hele livet. Selve bibliote-ketsrummet sikrer et kommunalt sted for demokratisk samtale,fordybelse og eftertanke. Det måske allervigtigste er, at folke-biblioteket er spredt godt 400 steder ud over hele Danmark somdet lokale omdrejningspunkt for kultur, foreningsliv, oplysningog dannelse. En vigtig samfundsopgave, som alle skal have mu-lighed for at bruge.”

“Jeg var for nylig i Holland, hvor de i en årrække har haft bru-gerbetaling – et lånerkort koster årligt 350 kroner pr. familie-medlem. Effekten er tydelig: I gennemsnit har man kun 20-25%aktive biblioteksbrugere. I Danmark ligger dette tal over 60%. Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor stor en negativ – og næ-sten skadelig – effekt, brugerbetaling har på biblioteksdeltagel-sen. Det betyder faktisk, at borgere, der har en svag økonomi,udelukkes fra en vigtig kultur- og dannelsesinstitution. Jeg me-ner ikke, det er gangbart i et demokrati som det danske. Det går

ller opgaver

Danm

arks Biblioteker 2018 - nr. 6

Det prisbelønnede Dokk1 – borgernes eget hus på havnefronten – afløste det gamle slidte hovedbibliotek i Aarhus i 2015. Det er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.

Foto: Adam M

ørk

16


jo stik mod intensionerne i loven”, uddyber formanden for Dan-marks Biblioteksforening. Brugerbetaling er ikke på nogen må-de ønskelig i en ny bibliotekslov. “Vi skal derimod sikre, at den positive udvikling i borgernes be-nyttelse af bibliotekerne fortsætter og understøttes. Nylige un-dersøgelser viser da også massiv opbakning til folkebiblioteker-ne – uden brugerbetaling.”

Besparelser og fortællingBibliotekerne og deres ejere, kommunerne, skal dog ikke barelæne sig tilbage, for der er nok at tage fat på herhjemme. Ek-sempelvis har besparelser mange steder siden kommunalrefor-men i 2007 været på dagsordenen, og biblioteket udgør kom-munernes besparelsesobjekt nummer et på kulturområdet.Ovenikøbet i samme periode, hvor man har tildelt bibliotekernenye opgaveområder.

Hvordan hænger det sammen med bibliotekets

værdi og betydning?

Det er der både gode og mindre gode grunde til ifølge Steen Bor-ding Andersen.

Derfor er fortællingen om dette potentiale noget af det, vi gen-nem de sidste fire år har arbejdet intenst med sammen med vo-res samarbejdspartnere. Men vi skal ikke være naive.” For, med-giver formanden, “vi lever i en periode, hvor der er en stramøkonomi i hele den offentlige sektor. Det kræver fokus på ker-neopgaven og på at lave tingene i samarbejde med andre part-nere, der også bidrager økonomisk til de fælles projekter.”

Hvad kunne det for eksempel være?

“Det er altid det svære. Vi skal se på, hvad der kan lægges over tilandre, som biblioteket ikke behøver at gøre. Men til gengældsikre, at man laver mere af det, som borgerne og samfundet ef-terspørger. Vi ser f.eks. et øget aktivitetsniveau og brug af bibli-otekets kompetencer – udstrakt formidling på nye platforme, vi-densspredning og et udbygget arrangementsprogram samt sti-gende brug af digitale tilbud, hvilket alt i alt betyder et øget be-hov for medarbejdere. Bibliotekets egne medarbejdere, mendesuden folk fra skoler, kulturskoler og foreninger. Partneresom også skal bidrage med økonomi og tid. Vi skal derudoverhuske at invitere borgerne ind i et samarbejde. Mange aktivite-ter kan laves i tæt samarbejde med borgerne, hvor biblioteka-rens rolle bliver at være igangsætter. Jeg tror også, den digitale

udvikling hjælper os, tingene kan gøres på nye, anderledes ognogle gange smartere måder digitalt – det administrative mågerne fylde noget mindre.”

Nogle vil hævde den proces har været i gang længe, at

man allerede har kapitaliseret på effektiviseringen. Hvad

skal de gribe til?

“Det stopper nok aldrig. Vi ser hele tiden nye teknologiske land-vindinger, og opgaven er konstant at medtænke dem i opgave-løsningen. Dertil kommer en anden trend, som ikke bare angårbibliotekerne. Borgerne og foreningerne er meget interesserede i at bidrage tilaktiviteter gennem frivillighed og partnerskaber. At få orkestre-ret dette på en god måde er en udfordring. Men jeg ser tegn på,at frivillighed en del steder bliver brugt, uden at det går ud overfagligheden. Snarere som et tillæg til bibliotekets kompetencer. Nogle spørger, hvorfor man ikke bare lader medarbejdere tagesig af de her ting. Men lever vi i et samfund, hvis ressourcer skalfordeles på en anden og stadig fornuftig måde, så involverings-modellen kunne måske være en vej. For mig at se kan det aldrigskade, at vi involverer borgerne. Det gør også medejerskabet til biblioteket endnu større, menselvfølgelig skal det omfavnes rigtigt. Det kræver lokal afklaringaf: Hvad er kerneydelsen, og hvilke ting skal der ikke røres ved.Det er en måde til at gøre biblioteket endnu mere til borgerneshus. Dog altså uden at fagpersonalet skal føle, at de løbes overende”, fastslår Steen Bording Andersen.

Samtalen bevæger sig ind på, hvordan man lokalt sikrer et godtog tidssvarende bibliotek, og hvad det lige nu giver mening atfokusere på i en opdatering af biblioteks- og kulturstrategier udei kommunerne for at sikre målet: At alle borgere får et tidssva-rende bibliotekstilbud.

“Ved siden af selve fortællingen – hvad er det, vi vil med voresbiblioteker – bør tre områder klart sættes i fokus: Dannelse oglæselyst, digitalisering og byudvikling. Drøftelsen skal tages mel-lem biblioteket og politikerne. Kun i fællesskab får vi en stærkbiblioteksudvikling.”

Udvikling og demokratiSteen Bording Andersen betegner ligefrem udviklingen af folke-biblioteket de sidste 10-15 år for tæt på revolutionerende.

Revolutionerende, hvordan det?

“En vigtig byggesten i demokratiet er viden, det er også nøgleor-det i al innovation og anden virksomhedsudvikling. Biblioteket har altid været et sted for litteratur – både fag- ogskønlitteratur – og læsning. Det er i dag i høj grad også en de-mokratisk institution, som favner samtale og møder lokalt mel-lem borgerne. Samtidig er det blevet et endnu bedre lærings-sted, fordi biblioteket sammen med partnere som foreninger ogandre her mødes om formidling af ny indsigt og oplysning tilborgerne. Alene det gør, at vi skal have en ny lov – det skal lov-fæstes. Det er vigtigt for den enkelte borger og bruger, men be-stemt også for samfundet som sådan.Desuden spiller den digitale udvikling ind. Der skal formidles

Nogle af nedskæringerne har været reelle effektivise-

ringstiltag, mens andre nedskæringersker, fordi man blot opfatter bibliotekerne som steder for bogudlånog ikke udnytter bibliotekets potentiale.Det ER en udfordring.

“

nye medieformer og skabes kendskab til viden og kultursøgningdigitalt, så digital dannelse og digital mestring understøttes. Ogdermed også spørgsmål som privacy og retten til egne data. Herer jeg sikker på, at biblioteket er en stærk partner for civilsam-fundet – f.eks. på den måde, som bibliotekerne er og har væretdet for kommunerne i forbindelse med myndighedernes digita-le omlægning. Regeringens kommende sammenhængsreform“Digital service i verdensklasse” vil som bekendt ved hjælp af di-gitalisering og nye teknologier videreudvikle den offentlige sek-tor og bl.a. skabe en indgang i form af et ‘Mit overblik’. Et målder ligesom NemID-overgangen vil kræve en stor oplysnings-indsats af bibliotekerne og deres lokale partnere. Der er nok attage fat på for biblioteket som samfundets partner.”

Læsning under pres - national læseindsatsI det hele taget har den digitale hverdag betydet ændringer, somkalder på ny indsats af både biblioteker og andre. Ligesom derskal sættes fuld tryk på digital dannelse, skal der også taleslæsning. Danmark ligger i top, når det gælder udbredelse ogbrug af digitale teknologier og blev f.eks. kåret af FN’s “E-go-vernment survey 2018” som verdensledende, men hele dentrend kræver ny indsats på helt andre basale færdighedsområ-der. Nu viser undersøgelser fra bl.a. Tænketanken FremtidensBiblioteker og andre nemlig, at børn og unge bruger mindre tidpå at læse bøger og litteratur. Det påvirker dels den elementærelæsefærdighed, og desuden forringes evnen til fordybelse ogkoncentration, hvilket på sigt er en bombe under en stabil ogstærk samfundsudvikling. Danmarks Biblioteksforening harderfor i samarbejde med en lang række centrale aktører igang-sat forberedelser til en national læsestrategi.

Hvorfor ikke en national biblioteksstrategi?

“Opgaven kan ikke løses af bibliotekerne alene, men de har envigtig rolle at spille. Det handler ud over børn og unge og bibli-otekerne også om forfattere, forlag, forskere, forældre og ikkemindst skolerne. Her i efteråret deltog 50 interessenter fra allesider i første formulering af vejen til en national læsestrategi. Enidé som i øvrigt bakkes op af både kulturminister Mette Bock(LA) og undervisningsministeren Merete Riisager (LA). Det erutrolig godt, at vi kan samle så bredt et felt. Det afspejler opga-vens betydning og samtidig dens kompleksitet. Men også, atfolk er ved at forstå, at biblioteket er et naturligt omdrejnings-punkt i forhold til læsning.”

Steen Bording Andersen, selv lærer, glæder sig virkelig over op-bakningen, som han med lidt store ord finder afgørende forfremtiden, for den enkelte og for Danmark.

“Klart, at en strategi er væsentlig for bibliotekerne, men det gæl-der ligeså meget for de andre institutioner og private samar-bejdspartnere og alle med en aktie i det at kunne læse, lyst-læsning og læsefærdigheder. Det er dejligt at se en samlet bog-sektor, se forfatterne gå aktivtind i sagen, og at forlæggerne finder det enormt vigtigt at bidra-ge ligesom skolefolkene. Der er nu fremlagt en fin proces-bane, en række trædesten. Dengiver tid til, at vi lærer hinanden godt at kende og arbejder mål-

I N T E RV I E W – N AT I O N E N S T I LSTA N D

17

rettet hen mod en varig indsats og ikke blot en enkelt kampag-ne. Dannelse, forstået som lysten til at læse, er en af de måskestærkeste drivere til at få løftet læseniveauet, og heri består bib-liotekets centrale opgave”, påpeger Steen Bording Andersen.

Et levende hus, en levende byBiblioteket rummer også på anden måde stor værdi for kommu-nen, fremhæver Steen Bording Andersen. Bl.a. som vægtigt ele-ment i ny byplanlægning. Det har ført til investeringer i en delnye biblioteksbyggerier i flere kommuner. I formandens hjembykunne man f.eks. i 2015 indvie Nordeuropas største bibliotek påhavnefronten, for enden af bymidtens å-løb.

Hvad kan de store nye biblioteker, som f.eks. Dokk1

gøre for en by?

“For det første er det generelt set vigtigt, man designer nogle nyebyrum med ‘tag’. Ikke-kommercielle, fælles byrum. Moderne ogindbydende. Det er meget tydeligt, at borgerne efterspørger denslags rum, det ser vi på borgernes benyttelse, og de kommer i al-le aldre. Faktisk findes der ikke ret mange af den type åbne ste-der. Her inspireres man på forskellig vis, og der er gratis adgangbetalt via skattebilletten. Her mødes vi alle. Det gør vi måske også i IKEA o.l. steder, menfolkebiblioteket er vores, lokalsamfundets, fælles sted uden etbestemt, snævert formål. Alle kan bruge det og er velkomne, nårdet passer ind i ens egen hverdag. Biblioteket genererer menne-sker. Dét har en klar byplanmæssig funktion og har i høj grad enbetydning for lokal sammenhæng.” Derfor skal og bør bibliote-ket ifølge DBs formand medinddrages i kommunens udviklingog byplanlægning.

“Det er ikke nyt. Folkebiblioteket har i mere end 100 år væretstedet for personlig adgang til oplysning, viden, kultur og littera-tur lokalt. Det nye er, at folk elsker at opholde sig der, og de bru-ger det på mangfoldige måder. I Aarhus er det jo meget tydeligt,men også i Hernings hovedbibliotek, der har genoplivet byker-nen, og mange andre steder. Jeg tror på stedet, på biblioteket. Det er dæleme ikke mange ste-der, vi ser så stor en mangfoldighed af borgere. Når du har så-

Danm


Foto: Helene Bagger

18


danne store steder, opstår der plads til forskellighederne. Bør-nefamilierne kommer der, de studerende bruger det, folk i allealdre som mig selv, der bruger dets digitale muligheder, og delitteraturinteresserede, jo især den voksne kvinde, men ogsåmanden, der skal finde en avis eller lignende. De er hver på de-res måde kommet, fordi de er nysgerrige og mødes side om sidei et fælles rum.Vi har som demokrati alle vegne brug for mødesteder som fol-kebiblioteket, hvor forbrug ikke er i centrum. For at kunne se og møde hinanden. Vi har kort sagt brug for fol-kebiblioteket som det ikke-kommercielle byrum med tag på.Det er stærkt, når det når alle og på tværs af alle grupper. Detperspektiv er centralt for byplanlægningen. Ikke bare i byen,men måske lige så meget på landet – og betyder under alle om-stændigheder meget for bosætningen. Det holder et lokalsam-fund levende. Den betydning må ikke glemmes eller undervur-deres.”

Sport og Kulturcampus – GellerupSteen Bording Andersen er også for anden gang formand forKulturudvalget i Aarhus, og her arbejder man efter EuropæiskKulturby 2017 på at bevare Aarhus som en stærk kulturby. Maner lige på trapperne med et erhvervs-kulturkontaktudvalg.

“Det skal bl.a. se på, hvordan vi kan lave nogle kulturelle inve-steringer, som kan fastholde og tiltrække arbejdskraft. Og påhvordan kulturinstitutionerne kan være med. P.t. er vi desudenoptagede af Sports- og Kulturcampus Gellerup. Det fylder meget

i hele ghetto-debatten og i forhold til at åbne lukkede, nedslidtebyområder mere op bl.a. med kultur og idræt for at skabe at-traktive og spændende steder at bo for alle borgere. Der er alle-rede forsvundet en del bygninger, og der skal ryge et par blokkemere, og så bygger vi noget nyt op. Til at sikre boliger til alle harvi afsat et antal på 1.500 nye lejligheder, som opføres andre ste-der. Bl.a. andet skal det gamle bibliotek rives ned og rykke ind iet nyt Sports- og Kulturcampusbyggeri.”

“En stor opgave i det hele taget i denne valgperiode er at sikre,at alle lokalbiblioteker er i live og har det godt. Vi skal hele tidenskabe bedre formidling og forsøge at nå grupper, der ikke barelige søger hen på folkebiblioteket. Vi har også en vigtig opgave iat understøtte uddannelsesbiblioteker af forskellig art.”

■ Lige nu skriver man i Aarhus på en ny biblioteksstrategi for denæste fire år, der skal vedtages i foråret 2019. “Det handler om at understøtte national læsestrategi, at nåbredt ud og styrke biblioteket som en demokratiske platform.En af de største udfordringer for det moderne samfund er at ska-be lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Bib-liotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, delta-ge i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det.Det man kan kalde dannelse. Bibliotekerne skal være tydelige ogindbydende – og vidende på det her område!”

HELLEN NIEGAARD

Sport- og Kulturcampus Gellerup, tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, er et kæmpe byfor-nyelsesprojekt, hvor kultur bruges bevidst som bydelsløfter og skabe et attraktivt byt byliv og -miljø.Det ventes åbnet i 2020. Visualisering: Schmidt Hammer Lassen Architects

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de da-ta-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler in-formation og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, atplatformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er in-teresserede i os personligt – de er blot interesserede i information omos, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid,at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de harmistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem,og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den delesmed andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret.Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at hol-de på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode servi-ces, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det so-ciale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske mankan snyde algoritmerne?

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take itpersonal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem per-sonlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret pa profilering og personalisere-de services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvor-dan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når informationom den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretagesonline? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil un-dersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling ombrugeres og platformes perspektiver pa personlig information, per-sonlige profiler, privatliv og regulering.

■ Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal - Privacy andinformation in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (In-stitut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Val-týsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforskerRikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samtpost.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institutfor Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere enpost. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev star-tet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektetswebsite findes på http://donttakeitpersonal.net/

JENS-ERIK MAI OG SILLE OBELITZ SØE

19

KLUMME

Privatliv og information

Vores brug af og adgang til information ændres funda-mentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har

været at sikre befolkningens adgang til information, videnog kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige ad-gang til information – samt måske endda at mindske ad-gangen til bestemte former for information. Hvor vi tidlige-re havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre be-folkningens adgang til information, overvældes befolknin-gen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Menvi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar pådet samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar af-hængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vitidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhængerogså af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primærter venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mu-lig ved indsamling af vores personlige information. Vi er så-ledes selv med til at generere den information, der overvæl-der os. Denne information bruges til at genere profiler af osved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor viikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad deregentlig foregår.

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder.En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valu-ta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige pro-filer og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platformeså som Facebook og Google bliver profilerne styrende forde personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og infor-mationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er plat-formsudbydere ikke interesserede i os personligt, men‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Desmere information des bedre profiler. Og det er disse profi-ler, der er platformenes egentlige vare.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et nyt fireårigt multidisciplinærtforskningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc.

på Institut for Informationsstudier.

Danm


"Don’t take it personal 2"– Privacy and information in an algorithmic age.

20

løsning er, at den kan udvikles, så denhjælper brugeren til at undgå at cirklerundt i et lukket lånermønster: En vel-overvejet personaliseret anbefalerløs-ning præsenterer brugeren både for ma-terialeforslag, der tydeligt ligger i trådmed brugerens historik, og for materiale-forslag, som ligger på kanten af historik-ken, og derfor kan inspirere brugeren tilat afsøge nye områder – på samme mådesom udstillinger og bibliotekspersonalekan gøre det i det fysiske rum.

Gennemsigtighed fastholder troværdig-hed. Løsninger, der kan give personalise-rede forslag, baserer sig på data. Det kanvære stamdata om brugeren, data ombrugerens adfærd og data, som brugerenaktivt har oplyst, f.eks. interesseområder.Søe peger på, at data per definition er hi-storisk og derfor ikke (nødvendigvis) for-tæller os noget om brugerens næste

Tak til Sille Obelitz Søe for i en klum-me i Danmarks Biblioteker nr. 5 atadressere et vigtigt emne: Et digitaltpersonaliseret bibliotekstilbud. I Danskernes Digitale Bibliotek har vi i2018 sat gang i arbejdet med Det sam-menhængende bibliotek – en vision forudviklingen af DDB CMS og app’en Bibli-oteket de kommende tre år. Personalise-ring står her som ét af fire centrale fo-kusområder, fordi vi i dialog med bruge-re, biblioteker og eksperter er blevet be-kræftet i, at det er funktioner, som flerebrugergrupper efterspørger.

Vi vil give borgerne det rette materialepå det rette tidspunkt. I det fysiske rumhar bibliotekerne med tiden udvikletgreb, der kan vække brugernes interessefor materialesamlingens bredde – rele-vante udstillinger, inspirerende rum,kompetent og opmærksomt personale. Itakt med at flere brugere benytter sig afbibliotekets digitale platforme, bliver detvigtigt at finde en måde, så vi også herkan arbejde med at tilbyde brugeren ‘detrette materiale på det rette tidspunkt’ –en måde, hvor bibliotekets samling også iden digitale kontekst bliver synlig, over-skuelig og relevant. Et personaliseret til-bud kan være en del af svaret.

En personaliseringsfunktion kan væremed til at udvide brugerens horisont.Styrken ved en personaliseret anbefaler-

skridt. Søe advarer derfor mod at fasthol-de brugeren i et øjebliksbillede. Det er envæsentlig pointe. Samtidig er det jo dettebillede, der giver os den flig af viden ombrugeren, der i det digitale univers kanhjælpe os til at give relevante materiale-forslag til brugeren. Når vi udvikler perso-naliseringsløsninger, er det derfor cen-tralt, at løsningerne er gennemsigtige forbrugeren, så brugeren ved, hvad anbefa-lingerne bygger på, og hvordan man kansige stop, hvis man ikke ønsker at give si-ne data i bytte for en mere personlig digi-tal biblioteksoplevelse. Den gennemsig-tighed er afgørende for at opretholde bib-liotekets troværdighed i brugernes optik;og den er essentielt i overholdelsen afpersondataforordningen.

Et fravalg af personaliserede anbefalin-ger må ikke betyde ringere kvalitet forbrugeren. Vi kan vælge at skabe et digitalt

KLUMMEKOMMENTAR Af Søren Mørk Petersen, formand for DDB’s koordinations-

gruppe og bibliotekschef for Helsingør Kommunes Biblioteker.

Hvorfor tilbyde personalisering i det digitale bibliotek?

Eksempel på søgning d.d i Bibliotek.dk på Tigerens vej med forslag nederst “Måske er du også interesseret i:”

21

Danm


Et brændende tema i både USA’s

landspolitiske og uddannelsespoli-

tiske debat drejer sig om race, køn

og identitetspolitik. Der er fokus på

systemisk undertrykkelse og på

den uvidenhed, der hersker om de

mekanismer, der virker diskrimine-

rende.

At uligheden i samfundet herovre

er enorm, skal man være blind for

ikke at se (nu skal jeg vare mig for

ikke selv at bruge et sprog, der kan

virke undertrykkende). Det kræver

heller ikke nogen universitetseksa-

men at konstatere, at visse grupper

defineret ved race eller køn har

vanskeligere vilkår end f.eks den

veluddannede hvide middelklasse.

Uligheden i udgangspunktet i for-

hold til uddannelse bliver italesat

her på iSchool, og universitetet har

et ”Office of Minority Affairs & Di-

versity”, der laver kurser og har ud-

givet en diversitets-ordbog, der de-

finerer mange af de begreber, som

anvendes i debatten.

Selvom nogle af reaktionerne fra

enkelte i udsatte grupper kan virke

hypersensitive – og der er eksemp-

ler på overdreven hensyntagen og

politisk korrekthed – er der ingen

tvivl om, at universiteterne gør et

stort og vigtigt arbejde for at gøre

undervisere og studerende bevid-

bibliotekstilbud, hvor brugeren både harmulighed for at være anonym og uafhæn-gig af historik og mulighed for at få et per-sonaliseret tilbud. Trygheden i det oply-ste og reelt frie valg bliver central. Derforlægger vi i DDB vægt på, at personalise-ring i bibliotekssammenhænge er et til-valg – og at de brugere, som ikke tilvælgerden mulighed, stadig mødes af et velfun-gerende og inspirerende digitalt biblio-tekstilbud.

Næste skridt. Et mere personaliseret digi-talt bibliotekstilbud kan få væsentlig be-tydning for brugerne og for folkebibliote-ket som institution. Som sektor skal vi bli-ve skarpe på, hvordan vi ønsker at formeudviklingen. Den drøftelse vil jeg som for-mand for DDB’s koordinationsgruppengerne være med til at sætte på dagsorde-nen, og jeg vil opfordre mine kollegaerrundt omkring i landet til at bidrage.

ste om de ofte ubevidste undertryk-

kelsesmekanismer, der kan gøre

det vanskeligt for African-Ameri-

cans, First Nation Tribes, transkøn-

nede eller andre minoriteter at gen-

nemføre en videregående uddan-

nelse.

På iSchool kommer man ikke ind

som studerende eller underviser

uden at have udfyldt et diversity

statement, som bliver nøje vurde-

ret på linje med akademiske og an-

dre kompetencer.

Midterm-valget var i øvrigt en stor

opmuntring for de liberale kræfter

og LGBT-segmentet, der fik flere

valgt ind end nogensinde tidligere,

næsten alle demokrater, mens en

række af de mest bigotte republika-

nere blev stemt ud af Repræsentan-

ternes hus. Også Trump-admini-

strationens forsøg på at smide

transkønnede ud af hæren er blevet

stoppet af domstolene, så måske er

der lysere tider forude.

ROLF HAPEL

University of Washington’s

Information School, Seattle

SET FRA SEATTLE

Minoriteter og rummelighed

Supplerende inspiration kan straks søges.

22

A N D R E B I B L I OT E K E R

Halifax Central Library er lysende smukt

Halifax (ca. 400.000 indbyggere) er hovedstad i den canadi-ske delstat Nova Scotia, en driftig universitetsby, der i 2010

udskrev en international arkitektkonkurrence om et nyt hoved-bibliotek. Konkurrencen blev vundet af Schmidt Hammer Las-sen Architects (der i øvrigt netop er overtaget af det store ameri-kanske arkitektfirma Perkins+Will) sammen med et lokalt firma.Schmidt Hammer Lassen står for en række meget vellykkedebiblioteker, bl.a. herhjemme Den sorte Diamant, Dokk1 og Kul-turøen i Middelfart. Også biblioteket i Halifax er særdeles vel-lykket og har modtaget en stribe internationale arkitekturpri-ser – herunder en ranking i det amerikanske tidsskrift Wiredsom et af de ti smukkeste biblioteker i verden.

Det, der gør biblioteket særligt interessant, er, at det ikke bare iarkitekturen er dansk, men også i hele bibliotekskonceptet er

dybt skandinavisk præget. Det nye bibliotek åbnede i december2014. Det ambitiøse succeskriterium baseret på hidtidige be-søgstal var en mio. besøgende det første år. Målet blev nået i maj2015 – og siden har huset konsolideret sin rolle som møde-,være- og lærested. Den vagthavende bibliotekar fortæller be-gejstret og stolt over at vise en dansk kollega rundt, at huset fun-gerer perfekt, der har ikke været et eneste klagepunkt.

De arkitektoniske greb

Biblioteket ligger centralt på en stor hjørnegrund tæt ved hav-nen og med udsigt over vandet og downtown. Det er en glas- ogstålkonstruktion med høj transparens i fem etager, der rummer11.000 m2. Designet er i det ydre med tre forskudte niveauer in-spireret af en bogstak, som vi kender det fra biblioteket Nord-vest i København. Det indvendige rum er præget af en overdæk-

Thorhauges rapport fra et af verdens 10 smukkeste biblioteker og et af Canadasfremmeste biblioteker åbnet december 2014 og tegnet af danske arkitekter.

23

tilbud om hjælp til familielivets kriser, karriereplanlægning,hjælp til iværksættere m.m.

Læringsprogrammerne har bl.a. en meget skarp profil rettetmod indvandrere. Der er sprogstimulering for børn, og EnglishConversation Groups der er åbne for alle. Men også mere for-pligtende tilbud om English Language Learning, der er målret-tet immigranter. Her tildeles man en tutor, der på 1 til 1 basisunderviser både i engelsk og i lokalsamfundets kultur og funkti-on i ugentlige to-timers forløb. ‘Literacy help and upgrading’ eret program, der tilbyder hjælp på biblioteket også på 1 til 1 basisfor voksne over 19 år, der har været ude af skolesystemet imindst et år og forladt det uden eksamen. Der er hjælp til at for-bedre læse-, skrive- og matematikfærdigheder med henblik påat bestå General Education Development test, der giver adgangtil videre uddannelsestilbud. Læringstilbuddene og rådgivningdrives af frivillige og i samarbejde med forskellige partnere.Der er selvfølgelig også ‘Teennights’, gaming, kurser i bagning,diskussioner, musikarrangementer og masser af sociale aktivi-teter.

Halifax Central er ikke mainstream

Jeg har tidligere i denne klumme skrevet begejstret om et andetcanadisk bibliotek, Le grand Bibliothèque, i Montreal. Canadi-ske kolleger forsikrer imidlertid om, at de to biblioteker erblandt de allermest succesrige i landet, og derfor bevarer de og-så deres budgetter intakt i modsætning til mange mindre bibli-oteker – som jeg da også har besøgt – i byer, hvor vilkåreneåbenlyst er helt anderledes. Men under alle omstændigheder erHalifax biblioteket en perle, der inspirerer alle, der besøger det.

Mere om Halifax: kortlink.dk/w2nn

JENS THORHAUGEjensthorhauge.dk

Foto: Gitte Larsen

C A N A DA

ket atriumgård, der går gennem alle etager i lighed med ‘Skåret’i Den sorte diamant. Det store atrium er gennemkrydset af trap-per og gangbroer, der skaber et helt unikt rum.

Hovedgrebet i indretningen er, at der er børnezone, legerum ogskaberrum med uro og bevægelse i stueetagen, hvor der også eren stor og velbesøgt café. Børnezonen inviterer til deltagelse ogaktivitet med et charmerende rod. I stueetagen er der også enlounge med tidsskrifter, modtagelse og kvikservice. Som manstiger op gennem huset, er der stadig mere ro og plads til arbej-de og fordybelse. På anden etage er der mange arbejdspladser.På de næste bliver samlingspræsentationen tættere og stadigmere specialiseret, og der er placeret flere stillezoner. På øversteetage finder man det transparente Halifax Living Room, hvor ly-set vælder ind, og hvor man kan gå ud på den fine udendørste-rasse og både dér og inde nyde den gode barista kaffe, der ser-veres i den lille café her. På alle etager er der gode steder at sid-de. Der er en sal og en række multifunktionelle ‘Community Ro-oms’, der benyttes flittigt.

‘Everybody wants to use us’

Sådan siger bibliotekaren. Formidlingen er derefter: Bred og al-sidig. Der annonceres overalt på skærme, read and stream ogmed tilbud om hjælp. Virtuelle, bibliotekar-bebrillede Susie erparat 24/7, og et bredt spektrum af møder, arrangementer,rådgivnings- og læringstilbud er vanskelige at overse. Her er der

S. 20: Halifax Central Library - en glas- ogstålkonstruktion med høj transparens i femetager.

S. 21: Øverst det transparente Halifax LivingRoom, der skyder sig ud som et svævendeelement fra bygningens korpus.

Nederst den store atriumgård, der går gen-nem alle etager.

Danm


24

Bog- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigtover de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked.

Rapporten for 2017 giver som de tre tidligere rapporter et over-blik over bogens situation i Danmark.Med 52 sider og en lang række tabeller belyses bogens – herun-der også lydbogens – situation i Danmark. Der beskrives mangeforskellige vinkler og en kort anmeldelse kan i sagen natur kunomtale et mindre udvalg.

Læsning og medieudbud

Der er gennem de senere år været et fald i de mest flittige læse-re, forstået som dem, der læser ugentligt eller tiere. Det gældersærligt aldersgruppen 30-59 år, der bruger noget mindre tid påskønlitteraturen sammenlignet med tidligere. Det er især for dehøjtuddannede, at dette fald er tydeligt. Der er altså ikke tale omde dropper skønlitteraturen, men blot at de læser lidt mindrehyppigt. Samtidig er der et stigende forbrug af netlydbøger.

Der er mediemæssigt et stort fokus på e-bogslæsning og biblio-teksudlån af e-bøger. Men den store udbredelse af e-bogen idanskernes læsevaner er der ikke tale om. Der er over de sidstefire år tale om et fald i andelen af personer, der aldrig læser e-bøger og en stigning i gruppen, der læser sjældent – altså en for-skydning fra ‘aldrig’ til ‘sjældent’ og ikke et egentlig gennem-brud.Bog- og Litteraturpanelet giver som forklaring på denne udvik-ling, at der i kraft af et voksende og mere sammensat medieud-bud gennem det sidste årti foregår en skærpet kamp om forbru-gerens opmærksomhed, hvor tiden til litteraturlæsning kommerunder pres fra andre medietilbud. Når netlydbøger har succes i

disse år, hænger det således også sammen med, at det tilladerbrugeren på at indpasse litteraturlytning i flere af hverdagensgøremål såsom transport til og fra arbejde.

Biblioteker

Den manglende folkebiblioteksstatik for 2016 og 2017 betyderigen i år, at folkebibliotekernes udlån ikke kan kommenteres.Der er igen i stedet er brugt statistiske udtræk af Biblioteksafgif-tens registre, hvilket så i år igen fokuserer på kassationerne i fol-kebiblioteker. Der peges ganske rigtig på, at en udtynding af ti-telmassen på folkebibliotekerne har som konsekvens, at lånernevia bibliotek.dk trækker på andre bibliotekers bestand via detinterurbane lånesamarbejde. Det kunne faktisk være belystbedre ved brug af forskningsbiblioteksstatistikken, som er ud-kommet for 2016 og 2017.Der er tale om en mangel på kendskab til biblioteker, når der irapporten står “ligesom en vækst i de såkaldt interurbane udlånvidner om, at titler i voksende grad bringes hjem til låneren fraandre filialer”. Interurbane lån er lån mellem biblioteksvæse-ner, mens flytning mellem filialer i et biblioteksvæsen ikke op-gøres. Men det ændrer ikke ved, at der er tale om et forøget trækpå andre biblioteker for at kunne betjene egne lånere. Kort sagtså trækker folkebibliotekerne mere på ikke mindst NationaltLånecenter (Det Kgl. Bibliotek – Aarhus), en del af biblioteker-nes overbygningsstruktur jf. lov om biblioteksvirksomhed.

Læremidler

Digitale læremidler udgør den største del af det digitale markedfor forlagene. Salget af læremidler udgør fortsat mere end entredjedel af forlagenes omsætning. I uddannelsessektoren inve-

A N M E L D E LS E

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport 2018 anmeldes af Leif Andresen, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

Bogen og litteraturens vilkår

Foto: Bogforum 2018, Lindhardt & Ringhof

25

B OG - OG L IT T E R AT U R M A R K E D ETD

anmarks B


steres der i disse år kraftigt i digitale teknologier, og denne ud-vikling bidrager til en udvikling væk fra den traditionelle lære-bog. Digitale læremidler består ikke af bøger i en snæver for-stand, men består af digitale ressourcer knyttet sammen i digi-tale læringsrum, der understøtter elevernes opgaveløsning,lærerens feedback m.m. Der er således tale en udvikling væk frabøger og dermed længere sammenhængende forløb over til kor-tere tekster.

Salgsveje

Forlagenes største salgskanaler er de fysiske boghandlere og detdirekte salg til institutioner – begge med over 30 % de sidste fireår med nogle udsving. Øvrige forhandlere – herunder ikkemindst supermarkeder – ligger også stabilt. I store træk er ud-viklingen et stigende salg via internetboghandlere og et fald i di-rekte salg til private og virksomheder, herunder bogklubber.

Ifølge Danske Forlags årsstatistik 2017 fremgår det, at stignin-gen i salget til supermarkeder stort set udelukkende består afsalg af trykte bøger og det hænger blandt andet sammen med, atCoop.dk Shopping i efteråret 2017 begyndte at sælge bøger. Detvil sige, at omsætningen via internetboghandel og supermarke-der samlet set er steget med næsten 50 mio. kr.

Forlagssektoren

Der er særligt fokus på forlagene, og der i 2018 udgivet en særligrapport Forandringer i forlagsbranchen, som dokumenterer enudvikling med et stigende antal forlag med få udgivelser og be-grænset salg. Dette er sket parallelt med en koncentration påfærre store forlag siden årtusindeskiftet.

■ Bogen og litteraturens vilkår 2018 giver sammen med de tidli-gere årsrapporter et godt indblik i bogbranchens udvikling. Menmåske er det vel rigeligt at forsøge at komme hele spektret rundthvert år. Nok sker der en udvikling, men så hurtigt går det hellerikke. En række af tabellerne viser tal for fem år, hvilket er kort tidtil at trække tendenser ud af. Når det går lidt op og ned over femår, så er der ikke megen grund til at kommentere.

Bog- og litteraturpanelets syv medlemmer har leveret paneletssidste årsrapport. Deres periode udløber, og kulturministerenvil nedsætte et nyt panel, der for perioden 2019-22 fortsættermed at observere udviklingen, generere statistisk overblik ogrejse debatter for at give et fælles afsæt for dialog om bogbran-chens og litteraturens udfordringer i Danmark.

LEIF ANDRESENChefkonsulent

Det Kgl. Bibliotek

Bogen og litteraturens vilkår: Bog- og

Litteraturpanelets årsrapport.

Download fra: https://slks.dk/bogen-2018

Danm


“Gruppen af højtuddannede i alderen 30-59 bruger lidt mindre tid på læsning af skønlitteratur.

Men bogstakke og forfattermøder har voksende tiltrækningog skaber fulde huse til bogudsalg og bogmesser.

26

F R I V I L L I G E . . .

Mange gode kræfter har fokus på, hvordan børns læsningstyrkes. Bl.a. arbejdes der aktuelt på initiativ af Danmarks

Biblioteksforening med idéen om en national læsestrategi. Derer mange veje at gå. Her introduceres Læseløft-samarbejdetmellem biblioteker, skoler og frivillige i de tre kommuner.

Frivillige kan være med til at knække læsekoden og gøre børnmed læsevanskeligheder til bedre læsere. Det er én af konklusi-onerne fra udviklingsprojektet Læseløft for de 10-13 årige medfrivillige i skoler og biblioteker (også kaldet Stjernelæser-projek-tet), som bibliotekerne i Frederikssund, Egedal og Herlev hardeltaget i de sidste to år. Samtidig viser projektet også, at læse-stunderne én-til-én med en frivillig har været både hyggelige,men også effektive og har haft stor betydning for børnenes mo-tivation og læselyst.

Frivillige gør en forskel – også i kommunale institutioner

Det er velkendt for de fleste biblioteker at samarbejde med fri-villige om forskellige typer af opgaver i bibliotekerne bl.a. medlektiecaféer, it-caféer og it-undervisning. Det er dog første gang,biblioteker og skoler går sammen for at afprøve og udbyde for-skellige modeller for, hvordan bibliotekerne kan understøtteskolernes arbejde på læseområdet ved hjælp af frivillige på bib-liotekerne i fritiden (Egedal og Frederikssund) og i skolen i sko-letiden (Herlev).

Inspiration fra Hollands biblioteker

I Holland er man længere fremme med involvering af civile bor-gere og har mange gode erfaringer med at involvere frivillige og-så i læsning. Læseaktiviteter med hjælp fra frivillige foregår så-ledes både i skolerne, i bibliotekerne og i de private hjem. Somet supplement til skolernes undervisning. Det var derfor natur-ligt at hente inspiration herfra til afprøvning i de tre kommuner.

Projektets mål og resultater

Læseløftprojektet har haft som mål at motivere og inspirerebørn i alderen 10 til 13 år til at læse mere uanset trin/niveau. Deter lykkedes. Projektet har bestemt haft en positiv effekt på bør-nenes læselyst og læsemotivation. Bibliotekerne i de tre kom-muner har haft forskellige måder at måle og registrere effektenaf de lokale initiativer.

I Egedal Bibliotekerne valgte læsevejleder og biblioteksfolkeneat benytte de almindelige læsetest før og efter projektperioden.Her viste resultaterne en imponerende udvikling i børnenes lix-tal. De flotte resultater fra Egedal viser med al tydelighed, hvadal forskning også peger på: Elever, der har skriftsproglige van-skeligheder og en langsom udvikling, skal have mulighed for atlæse og bruge sproget hyppigt.

I Frederikssund har børnenes egne tilbagemeldinger vidnet om

FRIVILLIGE FÅR BØRN TIL AT LÆSE BEDREFrivillige i Frederikssund, Egedal og Herlev kommuner har deltaget iprojektet “Stjernelæser”, som har gjort børn til bedre læsere.

Læseløftprojektet styrker ogsåbørnenes tilgang til Natur &Teknikfaget i Herlev.Herlev Bibliotek

fremgang: Til at de nu læser næsten hver dag eller flere gangeom ugen – mod tidligere kun “sjældent”.

Også i Herlev lyder tilbagemeldingerne, at børnene ikke alenehar haft det sjovt – de har desuden fået et andet og mere nuan-ceret syn på faget Natur & Teknik, som her var fokus for projek-tet.

Overordnet fastslår læsevejledere og tovholdere i bibliotekerne,at læseudviklingen hos den enkelte elev har været en succes i sigselv. Andre resultater af projektet er også, at bibliotekerne nuhar opbygget et tæt samarbejde med kommunernes læsekonsu-lenter og læsevejledere ude på skolerne. Og at der er opnået nyekontakter til børn, som ikke normalt kommer på bibliotekerne. Endelig er der opbygget et tæt samarbejde med engagerede ogdedikerede frivillige, som brænder for at gøre en forskel i for-hold til børns læseudvikling.

Hvilke metoder virker?

De vigtigste metoder ifølge deltagerne er:At være 1 til 1 – den gode, positive og personlige relation mellemden frivillige læseven og det enkelte barn, hvor der er tid til atsnakke om ”udenoms ting” f.eks. fælles interesser.

At der er god tid og ro omkring læseaktiviteten.

At den frivillige ved, hvad der skal til for at skabe variation ilæsningen. F.eks. skifte mellem barnets læsning og snakke omteksterne, eller hvor barnet og den frivillige læser højt for hinan-den, og hvor den frivillige forstår at skabe variation i læsestun-den, bl.a. med spil undervejs, hvis barnet bliver læsetræt.

I forhold til den frivillige gælder følgende: At læsevennen er til en personlig samtale med den lokale tov-holder i biblioteket omkring forventningsafstemning og afkla-ring af den frivilliges egne ønsker og interesser.

At det handler om de tre S’er: Sagen, at man gerne vil hjælpeandre og gøre en forskel. Det er vigtigt, at det foregår Sammenmed andre, og så skal det være Sjovt!Disse tre motivationsfaktorer, de tre S’er, har været udgangs-punktet for indholdet i både de åbne, nationale seminarer og ide lokale workshops for de frivillige.

Det lokale fremtidsperspektiv

I Frederikssund, Herlev og i Egedal kommuner er der stor op-bakning til at fortsætte projektet. Bibliotekerne vil i alle tre kom-muner arbejde på at fastholde de frivillige, der har meldt sig som

interesserede til også at fortsætte ud over projektperioden. Dervil derudover blive samarbejdet med skolerne om, hvordan pro-jektidéerne forankres i skolerne frem over. I fremtiden vil ak-tørerne desuden yderligere bruge inspiration til læsetræningenfra den canadiske læseforsker Adrienne Gears læsepowermodelUndervisning i læseforståelse og metakognitive strategier, Da-folo, 2018. Gears beskriver fem læsepowers, der går ud på, at:

• Skabe forbindelse til sin forhåndsviden som hjælp til at skabemening i teksten

• Stille spørgsmål før, under og efter læsningen for at få en klarere og dybere forståelse af teksten

• Visualisere og skabe billeder for sit ‘indre blik’ under læsnin-gen for at skabe mening i teksten

• Danne inferencer eller følgeslutninger for at udfylde, hvad derikke direkte står i teksten

• Transformere/tolke for at skabe ny tænkning baseret på bådeteksten og egen tænkning.

Det gode læsemiljø og mere inspiration

På projektets evalueringskonference i oktober på Kulturøen iMiddelfart kunne skolelærere, forvaltningsfolk og folkebibliote-karer også hente idéer til, hvordan man skaber begejstring ogopbakning fra både børnene, forældrene, de frivillige og lærer-ne, og hvad der skal til for at klæde de frivillige på fagligt ogpædagogisk, og hvad der skal til for at få dem til at blive... medinspirationsoplæg fra bl.a. bibliotekschef Jacqueline Roelof fraGroningen i Holland; her samarbejder de 170 biblioteksansattemed ca. 800 frivillige!

■Ønsker andre kommuner at tage modellen op, kan man i pro-jektets egen evalueringsrapport, Projekt Læseløft, hente masseraf hjælp. Bl.a. i form af en opskrift på det gode læsemiljø og dengode læsestund, anbefalinger og gode råd i forhold til samarbej-det mellem biblioteker, skoler og lærere og i forhold til de frivil-lige. Fra hvordan et frivilligt jobopslag kan se ud, til hvordanman rekrutterer frivillige og skaber læselyst hos børn.Den kan downloades på kortlink.dk/vw2k.

HANNE MARIE KNUDSENknudsensyd.dk

Fotos: Frederikssund Bibliotekerne: Mette Sonnenborg

Herlev Bibliotekerne: Toke Frello Hansen

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2017-2018 og

er gennemført i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Knud-

sen Syd, som også har stået for udarbejdelse af aktivitets-

hæftet.

27

L Æ S N I N GD

anmarks B


Stjernelæsere Anne og Lea. Frederikssund.

den private sektor), mens øvrige enten erstudentermedlemmer, pensionistmed-lemmer (p.t. den største faggruppe), pas-sive medlemmer eller medlemmer udenfast arbejde. Samtidig er gruppen af 61-65årige i dag den største blandt de af BF’smedlemmer, der betaler fultidskontin-gent, og blandt dem forventes hovedpar-ten at gå på pension inden for de næste 5år. Først fra 2022 vil de pensionsrelatere-de udmeldelser fra BF falde. En markantudfordring for en aktiv fagforening.

Nedgang i medlemstallet presser selv-følgelig økonomien og forbundets hand-lemuligheder. Ledige stillinger på biblio-tekerne går i dag ifølge forbundet lige såvel til bibliotekarer – dimittender fra In-stitut fra Informationsstudier (Kbh’s Uni-versitet) eller Bibliotekskundskab og vi-denskommunikation (SDU) – som til an-dre med anden uddannelse og dermedogså ofte til medlemmer af andre fagfore-ninger. At vinde flere medlemmer udenen biblioteks-/informationsmæssig ud-dannelsesbaggrund gennem en indsatsover for andre fagkompetencer på biblio-tekerne samt over for de studerende er danetop også en opgave, som skal gives øgetfokus i de kommende års arbejde.

Alle HB forslag til vedtægtsændringerblev drøftet og godkendt. Dog med et parpræciseringer i forlængelse af ovenståen-de under forslag 4, organisationsområ-det, til at omfatte: “Andre personer be-skæftiget med data, information, videneller kultur”.

Også i den politiske strategi blev der fore-taget en ændring, som gik på en tilføjelseaf ungdomsuddannelser, til følgende: “IBF har vi en vision om, at bibliotekarers

- Vi skal blive bedre til at vise den sam-fundsmæssige værdi, som BF’erne re-præsenterer, pointerede BF-formandTine Segel i sin leder op til generalfor-samlingen. - Vi tror på, at det kanvære med til at skabe større bevidst-hed, flere jobs og bedre løn blandtmedlemmerne.

Derfor fremlagde hovedbestyrelsen (HB)et forslag til BF’s formålsparagraf om attilføje en synliggørelse af den samfunds-mæssige værdi, BF’erne skaber ved at be-vare og styrke adgangen til kultur, infor-mation og viden. Forslaget fik som prak-tisk taget alle ændringsforslag bred støtteog blev vedtaget som fremsat.

Baggrunden for ændringen til, som detudtrykkes, ‘en interesseorganisation’ erforbundets nedgang i medlemstallet desenere år. BF tæller p.t. 4.300 medlem-mer. Heraf dog kun ca. 2.800 i job (1.800 ikommunerne, ca. 700 i staten og ca. 300

og informationsspecialisters faglighedskal være en integreret og naturlig del afdanskernes vej gennem uddannelsessy-stemet fra folkeskole over ungdomsud-dannelse til mellemlang eller videregåen-de uddannelse”.

Ændret generalforsamlingstakt bliveren anden måde at styrke økonomien på.Selv om argumentationen var et lidt an-den, betyder den nu vedtagne ændredefrekvens for både generalforsamlingen(lige år) samt det Faglige Landsmøde (uli-ge år) fra en gang hvert 2. til hvert 3. år bå-de i kroner og ører og i sekretariatstimeren del. Det vil nemlig alt andet lige, somman pegede på i relation til forslaget, na-turligvis også skabe bedre tid til HB’s ar-bejde med politikdannelse generelt og tidtil at følge op på Princip- og arbejdspro-gram mv., og vil, som det også blev sagt,være en fordel for nyvalgte HB-medlem-mer og give dem bedre tid til at sætte sigind i hovedbestyrelsesarbejdet.

Kontingentændringer – et andet øko-nomisk baseret initiativ – blev også vedta-get; der reguleres fremover med 2% årligti den kommende generalforsamlingsperi-ode. Samlet set skulle disse initiativer bi-drage til “at opretholde et højt aktivitets-niveau til gavn for medlemmerne, afsøgepotentialer for tilgang af nye medlems-grupper. Samt styrke indsatsen med atpåvirke arbejdsmarked og uddannelses-system i en retning, der er gunstig for nu-værende og nye medlemmer”. Forbundeter dog grundlæggende godt polstret og ik-ke ude i økonomisk krise. Egenkapitalener p.t. på 16.5 mio. kroner, og lægges BFAktionsfondens formue til, er den godt 46mio. kroner.

N Y T F R A B I B L I OT E K S F RO N T E N

28

Fokus på fællesskab og forandringer. Fra Bibliotekarforbundetsgeneralforsamling 2018 10.-11. november i Aarhus.

FAGFORENING & INTERESSEORGANISATION

Tine Segel. Foto: Jakob Boserup.

Blandt mange opgaver siden sidste GF i2016 fremhævede Tine Segel – ved sidenaf arbejdet med forbundets princip- ogarbejdsprogram fra 2016 – mere konkretbl.a. BF’s store indsats under OK18 medsloganet #BFairOK18, der viste at ‘selv omman er lille, kan man godt gøre en forskel’samt vedtagelsen af en pensionspolitik/-udbud i 2017. Endvidere deltagelsen i detkommende arbejde med en nationallæsestrategi og samarbejdet med de øvri-ge biblioteksorganisationer – bl.a. ogsåom formulering af fælles pejlemærkersom indspark til kulturministerens servi-cetjek af loven. Endeligt omtalte Tine Segel den særdelessmalle arbejdsgruppe, der er nedsat til atse på udviklingen af hele forskningsbibli-oteksområdet. Her var det dog lykkedesBF sammen med DM og HK at få et mødemed kulturministeriet, hvor man var ble-vet lovet regulær dialog i forbindelse medarbejdsgruppens forslag (der er lige påtrapperne, red.). Som formanden pointe-rede: I alle sammenhænge handler detom bedst muligt at sikre indflydelse på de

■ Tine Segel, BF’s formand siden 2015,blev genvalgt uden modkandidat, og for-tæller til Danmarks Biblioteker, at hun errigtig godt tilfreds med generalforsamlin-gens forløb og resultat og ikke mindstmed:“At vi nu i BF har udvidet vores formåls-paragraf, så den afspejler, at BF også er eninteresseorganisation, og at vores med-lemmer er med til at fremme og styrkeadgangen til information, viden og kulturi samfundet. Samtidig er beslutningen om et udvidetoptagelsesområde – at BF’ernes arbejds-marked er udvidet i forhold til dem, derarbejder med data, information, viden el-ler kultur – også et stærkt signal i en tid,hvor potentielle medlemmer af BF ikkeudelukkende er uddannet fra INF ellerSDU. Derudover sendte generalforsamlingenet stærkt signal til de studerende om, atBF giver dem øget indflydelse. Nu har destuderende stemmeret og også en stu-denterrepræsentant med stemmeret i ho-vedbestyrelsen.”

rammevilkår, BF’erne på folke- og forsk-ningsbibliotekerne udøver deres faglig-hed inden for. Det handler dog også i høj grad om BFsom selvstændig organisation. Her eretablering af et nyt lederkollegie et andetspændende resultat fra generalforsamlin-gen i Aarhus, som formanden glæder sigtil arbejde videre med. “Blandt BF’s medlemmer har der længeværet et ønske om, at BF fokuserer merepå ledelse på tværs af ansættelse og sek-torer. Vi har allerede en del tilbud i formaf arrangementer og rådgivning, men derer potentiale for at arbejde yderligeremed ledelse i BF.”

Tine Segel selv er dog på vej på barsel, ogdet bliver derfor i første omgang JetteFugl, næstformand i BF, som kaster sig udi arbejdet sammen med det nye HB, hvismedlemmer vælges blandt urafstemningmed frist den 4. december i år.

/HN

B I B L I OT E K A R F O R B U N D ETD

anmarks B


29

Formand for BF, Tine Segel, på taler-stolen i Aarhus. BF er fagforening forbibliotekarer, informationsspecialister,kulturformidlere og andre akademikere,der arbejder med information, data,kultur og viden. Fotos: Simon Klein-Knudsen.

Mens vi venter på analysen af Fremtidens Forskningsbiblioteker

D F F U

30

lisering vil lede til større effektivitet gen-nem centralisering og øget styring samtoutsourcing. En anden med udgangs-punkt i behovet for investeringer i sekto-ren og forestillingen om at bl.a. øget spe-cialisering giver større relevans og bedresamfundsmæssig udnyttelse af denskompetencer – f.eks. gennem udflytningaf centrale dele. Men også af nye formerfor partnerskaber som kunne indebæreinnovation af bibliotekstjenester. Og en-delig den tredje tale, hvor behovet for for-andringer samt en forestilling om at bl.a.nye arbejdsgange og services vil give sam-fundsmæssige fordele; eller sagt på enanden måde: Forsknings- og uddannel-sessektoren er i forandring, og derfor børogså bibliotekerne forandre sig. Hertil be-høves pejlemærker.

Bestyrelsens strategi for DFFU for 2019-2022 skal derfor bl.a. være med til at kon-kretisere pejlemærker plus markedsføreforeningen og FFU-bibliotekerne. I for-længelse af de fælles overordnede pejle-mærker, som biblioteksorganisationernei Bibliotekernes Dialogforum har frem-sendt til kulturminister Mette Bock –apropos hendes aktuelle folkebiblioteks-og lovtjek, omtalt i Danmarks Bibliotekernr. 5 i år – har man selv formuleret enhåndfuld strategiske pejlemærker for DF-FU’s virke bl.a.:> Et FFU-bibliotek er en dannelsesinsti-tution, der sikrer fri, lige og gratis adgangtil viden, information og kultur baseret påprincipper om kvalitet, alsidighed, aktua-litet og uafhængighed.

> Vi sikrer – på tværs af organisation ogadministrative grænser – forskeres ogstuderendes adgang til viden via en mo-derne såvel fysisk som digital infrastruk-tur.

Mens hele den danske bibliotekssek-tor spændt venter på en afslutning

af arbejde og analyse i kulturministerietslille, lukkede seksmandsgruppe for Frem-tidens Forskningsbiblioteker, oprindeligventet i efteråret og nu inden årsskiftet,bringes her en rapport fra Billund og års-mødet i Danske Fag- Forsknings- og Ud-dannelsesbiblioteker.

Analysearbejdet imødeses med storspænding af hele sektoren. Ikke kun iforskningssektoren men i høj grad også affolkebibliotekerne eftersom bl.a. Det Kgl.Bibliotek står for en central del af over-bygningsbetjeningen af landets borgerejf. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000.Samtidig er der tale om et arbejde, der eroverordentlig interessant set i lyset af, atDet Kgl. Bibliotek i dag står for en stigen-de del af forskningssektorens opgaver ogfylder temmelig meget. Dels som konse-kvens af fusionen for et par siden mellemDet Kgl. Bibliotek og daværende Statsbib-lioteket. Dels efter Det (nye) Kgl. Bibliotekhar fået indlemmet flere andre bibliote-ker, herunder står for drift af RoskildeUniversitetsbibliotek mm.

- Det er noget, vi skal tale om. FormandBertil F. Dorch, til daglig direktør for Syd-dansk Universitetsbibliotek, holdt sin be-retning ved som en anden Søren Vinter-berg at italesætte bibliotekernes udvik-lingspotentialer i form af tre taler på års-møde 2018 i slutningen af september i årpå Hotel LEGOLAND i Billund. En blå, enrød og en lilla. Så kunne man selv gisneom, hvilken tale, der var hvilken farve, oghvad der i øvrigt reelt taltes om mellemlinjerne.Først kom en tale med afsæt i besparelseri forsknings- og uddannelsessektoren ba-seret på en forestilling om, at bl.a. digita-

Og forsikrede formanden: - Foreningensmålgruppe er fortsat danske fag-, forsk-nings- og uddannelsesbiblioteker, deresmoderinstitutioner, det samlede biblio-teksvæsen i Danmark og andre beslægte-de organisationer i ind- og udland.

Branding i en ny kultur: Bibliotekets rol-le i læringsmiljø, studiemiljø og forsk-ningsmiljø var der fokus på i resten af Års-møde 2018. Branding som metode varemnet i mødets keynoteindlæg “Librarymarketing and communication” ved NedPotter, Academic Liaison Librarian atUniversity of York og i flere andre indlægsamt i en paneldebat, se mere på kort-link.dk/w53u.

■ DFFU, Danske Fag- Forsknings- ogUddannelsesbiblioteker (tidl. DanmarksForskningsbiblioteksforening) rundedesamtidig i år i al stilfærdighed de 40 år. Foreningen blev stiftet tilbage i 1978 somen fælles forening for fag- og forsknings-biblioteker i Danmark og deres medar-bejdere. Her forlod man Danmarks Bibli-oteksforening bl.a. i protest mod DBsovervejende fokus på folkebibliotekerneog voksende kommunale vægtning. Indtil1978 havde Forskningsbibliotekerne ogderes medarbejdere været organiseretsom medlemsgrupper i DB. I øvrigt i lig-hed med hvad bibliotekarerne havdeværet ind til 1969, hvor disse brød ud ogdannede en egentlig fagforening, Biblio-tekarforbundet. DFFU består fortsat af to selvstændigevalggrupper: Sammenslutningen af Dan-marks Forskningsbiblioteker (SDF) ogForeningen af Medarbejdere ved Dan-marks Forskningsbiblioteker (FMDF).

/HN

Fra DFFU Årsmøde 2018

De giver også adgang til forskellige for-mer for udstyr, datanetværk eller eksper-tise”, fastslog Katri Vänttinen, biblioteks-direktør i forbindelse med åbningen, ogunderstregede desuden den digitale ad-gang allevegne fra også f.eks. mobiler.

Men ingen kan være i tvivl om, bibliote-ket stadig er et bogens hus. På 3. sal fin-des læseområder, oaser og 100.000 bøger.Bygningens 2. etage er helliget kreativitetmed studier, musik- og medierum samtMaker Spaces med diverse udstyr fra 3D-printere til symaskiner. I grundplan an-kommer og mødes man – her er bl.a. bio-graf, informationsområder, café og re-staurant. Afslutningen på anlægsprojek-tet er den store forplads og udenomsfaci-liteterne, der ventes klar i foråret 2019.

Alle er velkomne og indbydes til at læggevejen forbi!

www.oodihelsinki.fi/en/HN

B I B L I OT E K S BY G G E R I

31

Danm


Det er en kendt sag, at finnerne elskerbøger og er blandt de flittigste biblioteks-brugere. Det drejer sig dog langt fra aleneom et nyt fantastisk boghus. “Bibliotekerskal i dag betragtes som et fælles fysiskrum, en platform for aktiviteter somlæsning, læring og offentlig diskussion.

Det illustrerer Oodi, Helskinki’s netopåbnede, helt enestående nye cen-

tralbibliotek på fornem vis. Med en unikplacering midt i hovedstaden lige over forparlamentet og ved siden af Kiasma,museum for samtidskunst, og HelsinkiMusic Centre (musikhuset) i kort gåaf-stand fra Centralstationen. Tegnet af fin-ske ALA Architects.

Med en samlet investering på omkring98 mio. euro i ryggen kunne Oodi den 5.december for første gang slå dørene op tilde nye biblioteksfaciliteter, mødelokaler,gruppearbejdsrum, Maker Spaces, leven-de laboratorium, studio med redigerings-lokaler, café, auditorium, multifunktions-hal, udstillingsfaciliteter og informations-stande fordelt på over ca. 17.250 m2. Atåbningsfestlighederne faldt den 5. de-cember og dagen efter på Finlands uaf-hængighedsdag er ikke tilfældigt. Bygge-riet blev faktisk vedtaget i 2015 som enmarkering af Finlands 100 års uafhængig-hed i 2017.

Foto: Tuomas Uusheimo

Not just a library.

Your interface to

everything:

Helsinki’s new central

library, Oodi, is the place to

go if you want to read a

book, meet up with your

friends, borrow a cello or

cut metal with lasers.

“OODI - Helsinki Centralbibliotek åbnetSom de siger: Finland tager biblioteker dybt alvorligt!

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781

Foto

: Esb

jerg

Byh

isto

riske

Ark

iv

VELKOMMEN TIL

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2019“LÆS FREMTIDEN”

Musikhuset Esbjerg 11. og 12. april 2019Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes

Folkeoplysning i en ny tid: To dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking

blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteks- og kulturfolk fra hele landet.

Mød kulturministeren og KL – og deltag i de afsluttende drøftelser af Fremtidens Bibliotek – processen

oven på debatten med borgerne, chefer og nu politikere og andre aktører.

Skal f.eks. biblioteksloven opdateres?

Mød også Politikens chefredaktør Christian Jensen og hør hans bud på, hvordan litteratur og læsning

er en nøgle til at forstå nutidens komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger.

Se udstillingen og hør nyt fra landets vigtigste biblioteksfirmaer - og meget, meget mere.

Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde fra starten af det nye år www.db.dk/2019.

På gensyn i Esbjerg!

nr6. 2018 danmarks biblioteker - db.dk · [nyhedsklip...] sammen kan vi lette ordblinde børns vej...

Documents