Behandling med lægemidler

Selvhjælps-grupper

Personlig historie

Dagbog fra et fobiskoleforløb

4 8 16 22

Nr. 23 · DECEMBEr 2008 · www.aNgstforENiNgEN.Dk

tema: Behandling

Foto

: Ditt

e C

hris

tens

en (

flick

r/CC

)

redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar Thomsenkonsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand.mag.

Produktion: Rounborg Grafisk

oplag: 2.000

Layout:

www.heilbunth.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: info@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2008: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 2000Firmaabonnement, stort: kr. 4000Institutionsabonnement: kr. 1000

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNDhoLD2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . Behandling af angsttilstande med lægemidler

7 . . . . . . . .Kognitiv adfærdsterapi har effekt på hjernen

8 . . . . . . . . . . Dagbog fra et fobiskoleforløb – første del

12 . . . . Gratis psykologhjælp til soldater og pårørende

13 . . . . . . . . . . . . . . . Tillykke til DepressionsForeningen

14 . . . . . . . . Behandlingstilbud i Ballerup og Haderslev

16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvhjælpsgrupper

19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Opera og kognitiv terapi

20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bos historie

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

2

ANGST, FOBI, PANIK?Er du bange for at være i fokus, sige noget i en gruppe?

Bange for at andre skal vurdere dig negativt?Er du bange for at stå i kø, køre i bus eller tog, elevatorer?

Har du eksamensangst, præstationsangst eller lavt selvværd?Symptomer: Bl.a. vejrtrækningsbesvær, hjertebanken,

rødmen, rysten, svimmelhed?

Kognitiv adfærdsterapi og Mindfulnesskurser MBCT

Kognitiv Center KøbenhavnGammel Mønt 12, 1. 1117 København K

33 13 87 00www.kognitiv-center.dk

Der sker meget store ændringer på psykiatriområdet for øjeblikket. Rege-ringen og et flertal i Folketinget har nemlig besluttet, at man fra 2010 vil give psykisk syge voksne ret til un-dersøgelse og behandling inden for to måneder. De to måneder gælder fra det øjeblik diagnosen er stillet. Dermed får psykisk syge omsider samme rettigheder som patienter med fysiske lidelser.

Regionerne hilser garantien vel-kommen, men frygter at manglen på psykiatere vil underminere planerne. Forliget er baseret på satspuljemid-lerne, og der er afsat i alt 850 mio. kr. til formålet frem til 2012. Dette er et stort beløb bl.a. set i lyset af, at de samlede satspuljemidler på sund-hedsområdet kun beløber sig til i alt 1,4 milliarder kroner for perioden.

Regionerne skal stå for selve be-handlingsdelen, og de kan vælge enten at behandle patienterne eller betale private behandlere for det. Kan man ikke blive behandlet i sin bopælsregion inden for to måneder, vil man kunne få behandlingen be-talt andetsteds. Dette bliver dog først endeligt vedtaget i foråret 2009.

Den største forhindring for at rea-lisere initiativet er dog manglen på psykiatere. Voksenpsykiatrien har ikke været noget populært speciale for lægestuderende i mange år, men der vil dog blive flere børne-/ung-domspsykiatere de kommende år.

Undersøgelsesgarantien for psy-kisk syge børn og unge trådte i kraft pr. 1. august i år, og behandlingsga-rantien træder i kraft 1. januar 2009. Så der er sket meget store fremskridt på papiret i alt fald. Undersøgelses- og behandlingsretten for psykisk syge voksne vil med meget stor sandsynlighed træde i kraft fra 1. ja-nuar 2010, hvilket også er et kæmpe fremskridt.

Det der har størst betydning for vores læsere er formentligt, at der er

blevet afsat et historisk stort beløb i satspuljeaftalen til psykologbehand-ling til personer med let til moderat angst og OCD. Fra 2010-12 er der således afsat 75 mil. kr. til formå-let. Det OCD-foreningen, Depressi-onsForeningen og Angstforeningen (ODA) har arbejdet for længe, bliver nu en realitet!

I dette nummer af AngstAvisen har vi valgt at kigge nærmere på behand-ling. Som mange af vores medlem-mer sikkert allerede ved, anbefaler vi i Angstforeningen den videnskabeligt dokumenterede behandlingsform kognitiv adfærdsterapi (KAT) enten alene eller i kombination med me-dicin.

Men hvilken medicin er der tale om? Det kan godt være en jungle at finde rundt i de mange forskellige præparater, kopipræparater, virknin-ger og bivirkninger. Og i og med at vi mennesker fra naturens side er kemisk forskelligt sammensat, ja så virker forskellige præparater tilmed forskelligt på os. Man kan altså al-drig være helt sikker på, hvordan det enkelte menneske reagerer på et præparat. For at hjælpe os med at finde hoved og hale i det hele har vi bedt ledende overlæge, Profes-sor, dr. med Raben Rosenberg om at skrive artiklen Behandling af angst med lægemidler. Artiklen finder I på side 4.

Cand.psych.aut Pia Callesen har skrevet artiklen Kognitiv adfærdste-rapi har effekt på hjernen side 7, og i den forklarer hun bl.a., at man ved hjælp af magnetisk resonans billed-dannelse (MRI) kan scanne hjernen og se store forskelle hos folk, der henholdsvis har og ikke har modta-get kognitiv adfærdsterapi. Pia Cal-lesen er i øvrigt medforfatter til bo-gen Kognitiv terapi og helbredsangst, som også anmeldes her i bladet.

I tråd med temaet om behandling bringer vi første del af i alt to dele

af Dagbog fra et fobiskoleforløb. Læs den og få et indblik i, hvordan man arbejder med angsten på en fobisko-le. Læs om det hårde slid, forvent-ningerne, skuffelserne, frustrationer-ne, tankerne, refleksionerne og lyset for enden af tunellen.

Med disse gode nyheder vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

God læselyst.

Marie Särs Andersen

Endelig sker der noget!

3

Mange mennesker bliver behandlet med lægemidler mod angst. Det er i dag en veldokumenteret behand-ling, og sammen med kognitiv psy-koterapi er det hovedbehandlingen af angstlidelser. Med moderne be-handling kan man gøre mange raske eller hindre, at angstlidelser bliver langvarige og invaliderende. En vigtig forudsætning er en korrekt diagnose. I denne artikel skal der fokuseres på den medicinske behandling af angst-lidelser. Den er ret kompleks, fordi der i dag findes mange forskellige psykofarmaka mod angst.

Normal og sygelig angst

Angst er en normal reaktionsmåde af stor betydning for menneskets overlevelse. Det er en reaktion, der øjeblikkeligt udløses, når vi udsæt-tes for pludselig fare, fx hvis vi bliver overfaldet eller er nær ved at blive påkørt i trafikken. Hele vor krop bli-ver pludselig aktiveret, og vi kæmper mod faren eller flygter fra den. Det er en medfødt reaktion, der ud over farer også udløses af højder, små lukkede rum m.v.

Under vor opvækst og senere i livet kan der ske det, at angst ind-læres på en meget uhensigtsmæs-sig måde, således at den kan opstå i en række harmløse situationer, fx i indkøbscentre og i samvær med andre mennesker. Angsten kan op-træde som pludselige voldsomme panikanfald, uden at der er en rime-lig farlig situation. Hos atter andre har de været udsat for en særlig vold-som begivenhed, der har frembragt en angsttilstand.

Mange former for angst opleves som yderst ubehagelige, og angsten kan blive så udtalt, at man ikke kan passe sit arbejde, ja, end ikke være i stand til at gå på gaden uden ledsa-gelse. Angsten er da blevet sygelig.

Korrekt diagnose

Når man lider af angst er det som nævnt meget vigtigt at få stillet en korrekt diagnose. Man må udelukke, at der er en legemlig sygdom som forklaring, fx en hjertelidelse. Angst kan ses ved mange forskellige psy-kiske lidelser, og man kan taler først om en angsttilstand, når man har udelukket misbrug, svær depression og forskellige psykoser. Ved angst-tilstande er angsten eller særlige tvangssymptomer det dominerende.

I tabel 1 er der givet en oversigt over nogle vigtige angsttilstande, som kort skal præciseres, selv om de nok er bekendt for mange af Angst-avisens læsere.

Agorafobi• — angst for at færdes alene uden for hjemmet af frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly.Socialfobi• — angst i sociale situa-tioner. Frygt for at blive kritisk iagt-taget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, hvilket fører til undgåelse af forskellige sociale situationer, led-saget af lav selvagtelse og frygt for kritik. Enkelfobi• — angst i særlige si-tuationer fx angst for dyr, højder, torden, flyvning, lukkede rum og synet af blod.Panikangst• — tilbagevendende pludseligt indsættende angstan-fald, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstæn-digheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Generaliseret angst• — længere-varende perioder præget af an-spændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige si-tuationer eller omstændigheder. Obsessiv-kompulsiv tilstand •(OCD) — tilbagevendende tvangs-tanker eller tvangshandlinger, som forekommer personen urimelige, men som er svære at modstå. Angst opstår især, når tvangshand-lingerne forsøges modstået. Belastningsreaktion•

Akut belastningsreaktion — en •forbigående tilstand, som ud-vikler sig som reaktion på ex-ceptionel fysisk eller psykisk belastning. Posttraumatisk belastningsre-•aktion (PTSD) — en tilstand, der opstår nogen tid efter en traumatisk begivenhed eller si-tuation af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur.

Behandling af angst- tilstande med lægemidlerAf ledende overlæge, professor dr.med. Raben Rosenberg

Tabel 1:Angst-tilstande

Fobiske angsttil-stande- Agorafobi- Socialfobi- Enkelfobi

Andre angsttilstande- Panikangst- Generaliseret angst

Obsessiv-kompulsiv tilstand

Reaktion på svær belastning- Akut belastning-sreaktion- Posttraumatisk belastningsreaktion

4

TEm

A –

beh

andl

ing

Behandling af angsttilstande

De vigtigste grupper af lægemidler til farmakologisk angstbehandling er anført i tabel 2, og brugen af de en-kelte lægemidler ved de forskellige angstlidelser er anført i tabel 3.

Det kan umiddelbart se meget broget og forvirrende ud, men det væsentlige budskab er, at der i dag findes mange forskellige lægemid-ler mod angst, hvorved der er større muligheder for at finde netop den behandling, som bedst hjælper den enkelte person

Nyere antidepressiva (herunder de misvisende benævnte ”lykkepiller”) er i dag førstevalgspræparater ved

behandling af angsttilstande. Effekten indtræder i løbet af 2 – 3 uger, og der er også effekt på depressive sympto-mer, som ofte findes sammen med angst. Det er vigtigt at være opmærk-som på, at man skal starte med lav dosis og stige forsigtigt, da angsten ellers forbigående kan forværres. I starten kan der som bivirkning være generende kvalme og senere optræ-der der desværre hos mange forstyr-relse af seksualfunktioner. Efter 6-12 måneder forsøger man at aftrappe.

Benzodiazepiner (et typisk præ-parat er Stesolid) har en god angst-dæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale for-mer for angst (fx hvis man skal un-

dersøges for mistanke om sygdom). På grund af risiko for udvikling af af-hængighed bør behandlingen prin-cipielt kun vare få uger (3-5 uger). Efter længere tids behandling kan der desværre opstå udtalte sympto-mer ved forsøg på at ophøre med behandlingen. Ved svære former for angstlidelser kan lægen dog vælge længerevarende behandling.

Azapironer (I Danmark er mar-kedsført Buspiron). Den angstdæm-pende effekt sætter først ind efter nogle uger. Der er relativt få bivirknin-ger i form af svimmelhed og ubehag i maven og ringe risiko for misbrug. Effekten er dog kun dokumenteret ved generaliseret angst.

Tabel 2:Lægemidler med effekt på angst-tilstandeFarmakagruppe Eksempler

Antidepressiva- Klassiske- Nyere

Klomipramin (Anafra-nil)SSRI, SNRI*

Benzodiazepiner Diazepam, alprazolam

Azaspironer Buspiron

Antiepileptika Pregabalin (Lyrica)

Antihistaminer Hydroxyzin (Atarax)

Antipsykotika Klorprotixen (Truxal)

Adrenerge beta-receptorblokkere

Proranolol

* SSRI: Serotonin-specific reuptake inhibitor. SNRI: Serotonin-noradrenalin reuptake inhibitor.

Raben Rosenberg

5

Pregabalin er et nyligt registreret lægemiddel mod generaliseret angst, der også anvendes i behandling af flere neurologiske lidelser. I Dan-mark har vi endnu kun begrænsede erfaringer med stoffet, men det ser lovende ud. Blandt bivirkninger kan nævnes svimmelhed og træthed.

Antihistaminet hydroxizin har en vis effekt ved generaliseret angst. Sammenlignet med øvrige anxio-lytika er hydroxizin kun begrænset undersøgt og bruges ikke meget i Danmark. Blandt bivirkninger kan nævnes træthed.

Antipsykotika har i små doser ef-fekt over for visse angstsymptomer ved angstlidelser, men med påvis-ning af den gode angstdæmpende effekt af antidepressiva, bør disse stoffer primært anvendes.

Beta-blokkere (fx propranolol) er lægemidler, der anvendes ved be-handling af visse hjertelidelser, og de kan mildne nogle af de legemlige symptomer ved angst. Effekten er dog begrænset og dårligt dokumenteret.

Antidepressiva er hovedmidler

Det kan forekomme forvirrende og kompliceret med så mange forskel-lige behandlingsmuligheder, men som nævnt giver det lægen gode muligheder for at gøre den medicin-ske behandling individuel. I praksis er det dog antidepressiva, som er hovedmidlerne i dag. Der udvikles stadigt flere forskellige nye antide-pressiva, men de bedst undersøgte ved angstlidelser er to grupper, der kaldes SSRI (fx escitalopram og ser-tralin) og SNRI (fx venlafaxin). Nogle læsere vil måske finde disse navne ukendte, og det er ganske forståeligt.

Sagen er nemlig, at der udover det kemiske navn, findes en lang række navne, som firmaer selv laver. Det er typisk navne, der er mere mundrette, fx Efexor frem for venlafaxin. Men det betyder, at man altid på lægemid-delpakken skal se, hvad den præcise kemiske betegnelse er for at vide, hvilket stof, man behandles med.

Selv om det er de nyere antide-pressiva, der især anvendes mod angst, kan man dog i nogle tilfælde også have gavn af at bruge de ældre. Det er især ved OCD.

Tabel 3: Evidensbaseret farmakologisk behandling af angsttilstande

SSRI SNRI TCABus-piron

Prega-balin

Agorafobi ++ ++ + - -

Panikangst ++ ++ + - -

Socialfobi ++ ++ - - -

Enkelfobi - - - - -

Generaliseret angst ++ ++ - + +

Obsessiv-kompul-siv tilstand ++ - ++ - -

Posttraumatisk belastningsreak-tion

++ - - - -

Glem ikke psykoterapi

Det er meget vigtigt at instruere i de veldokumenterede psykoterapeu-tiske teknikker, der anvendes i kog-nitiv psykoterapi, selv om man giver medicinsk behandling. Som anført er den medicinske behandling tidsbe-grænset, og mange vil kunne undgå at genoptage behandlingen, hvis de har lært nogle gode psykoterapeuti-ske teknikker.

6

TEm

A –

beh

andl

ing

Kognitiv adfærdsterapi har effekt på hjernenAf cand.psych. Pia Callesen

Foto

: Mar

tin C

athr

ae (

flick

r/CC

)

Angst er en normal følelse, vi alle er ustyret med. Den sikrer vores overle-velse. Når vi tolker en situation som farlig, giver hjernen signal til krop-pen om at kæmpe, flygte eller fryse. Dvs. det autonome nervesystem går i gang, adrenalinen pumper rundt i kroppen og sikrer, at vi kommer sik-kert væk fra situationen med livet i behold. Når der går ”kuk i systemet”, og kroppen fyrer adrenalin rundt i kroppen i ufarlige situationer, er der tale om uhensigtsmæssigt angst, dvs. en angstlidelse. I forbindelse med de fleste angstlidelser er det selve angst-fornemmelsen personen vil væk fra, da symptomerne i sig selv tolkes som farlige. Mange klienter tror, de kan dø, besvime eller blive sindssyge af angst og gør alt, hvad de kan, for at undgå den. Det er dog selve undvi-gelsen fra angsten, der vedligeholder den i sidste ende. Al undvigelse sva-rer så at sige til at ”tisse i bukserne”. Det mindsker angsten midlertidig, men vedligeholder den på længere sigt. Alle følelser daler ved ekspone-ring – også angst. Dette betyder, at adfærdsorienterede øvelser i kognitiv adfærdsterapi (KAT) som ekspone-ring er uhyre effektive redskaber til at nedsætte angsten, både på tanke-, handle- og hjerneniveau.

Det har længe været almen viden, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive terapiform for angstlidelser. Effektiv kognitiv terapi skaber foran-dring på tanke-, følelses – og handle-plan. Objekter, situationer eller symp-tomer, der tidligere fremkaldte stor angst bliver efter terapien mindre angstfremkaldende. Den socialang-ste bliver mindre bange for andres kritiske iagttagelse, den panikangste bliver mindre bange for angsten, og den helbredsangste lærer at tolke sine symptomer som ufarlige. Kog-nitiv adfærdsterapi er særligt effektiv mod simple fobier som fx edderkop-per, slanger og blodfobi. Her ekspone-

res klienten gradvist for det frygtede objekt, sindet vænner sig langsomt til objektet, og angsten reduceres bety-deligt. Det svarer til den tilvænning, der sker i køligt havvand. Første gang man hopper i er det koldt, men bliver man i vandet tilvænnes kroppen, og kuldefornemmelsen falder.

Forskning viser nu også, at kognitiv adfærdsterapi har effekt helt ned på hjernens neurokemiske processer. Grundfølelser som angst ”sidder” i hjernens inderste og evolutionært ældste dele. Tyske forskere fra De-partment of Biological and Clinical Psychology har undersøgt klienters hjerneaktivitet i den inderste del af hjernen, der er forbundet med fø-lelser som angst før og efter kognitiv adfærdsterapi mod edderkoppefobi. Ved at benytte magnetisk resonans billeddannelse (MRI), en særlig form for scanning, hvor der tages billeder af hjernen, målte man hjernens re-aktioner hos 28 edderkoppefobikere og 14 raske individer. Efter kognitiv adfærdsterapi var der stor forskel mellem hjernerne. Fobikere, der havde modtaget kognitiv adfærdste-rapi havde væsentlig mindre udslag i hjernens dele, som er knyttet til angst (den dorsolaterale prefrontale cortex). Resultatet viser, at kognitiv adfærdsterapi har stor positiv effekt på hjerneplan.

Der har der været flere studier med kognitiv adfærdsterapi og angst, som har påvist effekt på hjerneplan. Forskere fra Centre de Recherche, Institut Universitaire de Gériatrie de Montréal i Canada fandt samme re-sultat som tyskerne og konkluderede, at kognitiv adfærdsterapi ændrer de uhensigtsmæssige hjerneprocesser, der er forbundet med angstlidelser. De forandringer kognitiv adfærdste-rapi skaber på tanke- og adfærdsplan resulterer i yderligere positive foran-dringer i hjernen.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en samta-lebehandling, der består af en række redskaber og teknikker, der alle er forskningsbaserede, dvs. nye red-skaber bliver først taget i brug i be-handlingen, når de er tilstrækkeligt efterprøvede med effektmålinger. Teknikker som eksponeringsøvelser og kognitiv omstrukturering (dvs. ændring at den mening personen gi-ver sig selv, andre eller situationen) har igennem mange års forskning vist sig at have særligt positiv effekt på angst. Når angsten daler, og en given situation får en mindre angst-fremkaldende betydning, kan dette også måles på hjernens aktivitet. Dis-se fund har vigtige implikationer for fremtidens foretrukne behandling af angst. Effektiv kognitiv adfærdsterapi skaber ændringer på hjernens funkti-onsniveau, der er ingen bivirkninger eller afhængighedsproblematikker. Hertil kommer, at der er lav risiko for tilbagefald efter endt terapi. Fordele-ne er mange og kognitiv adfærdste-rapi er nu også anbefalet i Sundheds-styrelsens Referenceprogram, som den foretrukne terapibehandling for angsttilstande.

Referencer:

Paquette V, Lévesque J, Mensour B, Leroux JM, Beaudoin G, Bourgouin P, Beauregard M. “Change the mind and you change the brain”: effects of cognitive-behavioral therapy on the neural correlates of spider phobia. Neuroimage. 2003 Feb;18(2):401-9.

Straube T, Glauer M, Dilger S, Ment-zel HJ, Miltner WH. Effects of cog-nitive-behavioral therapy on brain activation in specific phobia. Neu-roimage. 2006 Jan 1;29(1):125-35. Epub 2005 Aug 8.

7

Dagbog fra et fobiskoleforløb – første delEt af de behandlingstilbud, der fin-des til angste er fobiskoler. På fo-biskolerne arbejder man ud fra de kognitive metoder. Der findes kurser af forskellig varighed og intensitet og i visse tilfælde kan man få udgifter-ne dækket af kommunen, A-kassen, Jobcentret eller via en eventuel sund-hedsforsikring. I det følgende bringer vi første del af i alt to dele fra en kvindelig kursists dagbog. Forløbet strakte sig over tre en halv måned med ca. fem timer om dagen fem dage om ugen.

mandag d. 4 februar

I dag er jeg endelig begyndt på fo-biskolen. En lidt dum start. S-togene var forsinkede, så jeg kom for sent og måtte gå ind i undervisningslokalet, hvor de andre allerede sad på deres plads og var i fuld gang. Ikke så mor-somt, når man lider af socialfobi, så det tog nogen tid, før jeg faldt ned på jorden og følte mig nogenlunde tryg i lokalet. Vi er 12 på holdet — fire mænd og otte piger i alderen fra 18 til omkring 60 år. Men jeg er ikke sik-ker på, at der er andre, der har det lige som mig, selv om jeg ikke ved så meget om dem endnu, for det ene-ste vi skulle sige, var vores navn. Det var slemt nok…

Onsdag d. 6. februar

Det har været nogle interessante dage, hvor vi har hørt og talt om symptomer. Om angstens onde cir-kel, der starter med stress, som giver fysiske symptomer, der medfører ka-tastrofetanker og gør, at man flygter fra eller undgår forskellige situationer. Man kan bryde cirklen ved at sætte ind med afspænding (det skulle fjerne 50% af symptomerne), ved at ændre sine tankemønstre og berolige sig selv, ved at aflede opmærksom-heden og koncentrere sig om noget

andet end sine symptomer og ved at blive i situationen og bruge forskel-lige teknikker i stedet for at stikke af. Hvis man stikker af, forstærker man angsten.

I første omgang er det en beløn-ning at føle lettelsen, når man stikker af fra en angstprovokerende situation, men samtidig bekræfter man sig selv, at situationen virkelig er farlig, siden man er nødt til at stikke af. Det var det, jeg gjorde i hele min studietid. Enten blev jeg helt væk, eller også stak jeg af, når det var ved at være min tur til at blive hørt. Hmm……gad vide om jeg kan bruge det hele til no-get. Foreløbig synes jeg, man bliver endnu mere angst af at tale om alle de symptomer.

Torsdag 7. februar

I dag var så dagen, hvor der virkelig skulle til at ske noget for mit vedkom-mende. Vi skulle gå sammen to og to og interviewe hinanden — om hinan-den. Jeg skulle være sammen med Katrine. Bagefter skulle vi fremlægge de svar, vi havde fået, for hele holdet.

Det lykkedes mig at holde koncen-trationen nogenlunde fast omkring det, de andre fortalte, da de frem-lagde. Det hjalp nok, at det var tilpas spændende til, at jeg gerne ville høre det. Jeg har jo aldrig før hørt folk for-tælle åbent om en angstlidelse. Per var den første, der viste stærk bevægelse — ikke ved at være i centrum, men pga. det overfald, der havde gjort, at han havde udviklet angst. Nu var det allerede mere legalt at vise følelser. (Det ser ud til, at kassen med Kleenex er permanent udstyr i lokalet).

Jeg var nødt til at gå ud at tisse, før det blev Katrines og min tur. Da jeg gik ud, blev det faktisk værre med nervøsiteten — måske tanken om at jeg skulle ind igen — det hjalp i hvert fald ikke at gå ud — men jeg gik også kun, fordi jeg skulle tisse.

På toilettet måtte jeg holde tårerne tilbage, og øjnene blev helt røde, så bange var jeg. Hjertet bankede og kroppen føltes helt svag. Jeg gik ind, så snart jeg var færdig på toilettet, satte mig og nåede at køre lidt ned igen, før Katrine skulle fremlægge om mig.

Det var egentlig mærkeligt, men det var ikke særlig slemt, at der skulle tales om mig (hvilket normalt også fremkalder stærk nervøsitet/angst). Måske var det fordi, jeg var mere op-taget af, at jeg selv skulle SIGE noget bagefter. Det blev først mig til aller-sidst. Puh ha. I mellemtiden havde jeg observeret, at ingen af de andre — selv om ingen måske ligefrem var vild med at skulle fremlægge — havde det så dårligt som jeg, så nu ville det jo nok blive rigtig pinligt. Jeg fremstam-mede et: ”Det er slemt” og ”Det er mange år siden, jeg har skullet sige så meget på en gang i en forsamling”. Så var jeg ved at begynde at græde igen. Vores lærer sagde, jeg skulle trække vejret. Jeg meddelte, at jeg næsten ikke kunne får styr på vejrtræknin-gen, men sagde så, at jeg nok skulle komme igennem det. Jeg kunne godt mærke viljen til det og var udmærket klar over, at den ville sejre.

Efter at have sundet mig i yderlige-re nogle sekunder, gik jeg i gang. Kik-kede mest ned på papiret. Tænkte, at jeg ikke behøvede at se afslappet ud og huske at kigge på folk og så videre — bare jeg kom igennem det. Jeg kig-gede dog af og til på Katrine. Jeg for-søgte at gøre det langsomt — uden at jappe. Jeg ville godt blive i oplevel-sen for at vænne mig til den. Jeg faldt også lidt ned undervejs, men kørte lidt op igen mod slutningen, måske fordi det ikke varede længe nok, til at jeg nåede at falde helt ned og der-for næsten var bange for at stoppe. En paradoksal oplevelse. Lige da det hele var overstået, kunne jeg mærke, at jeg rystede nogle sekunder i hele

8

TEm

A –

beh

andl

ing

kroppen — som om der var en op-hobet rest adrenalin, der lige skulle brændes af. De klappede alle sam-men ad mig. Det var lidt sjovt, når jeg tænker over det — det var jo rart og anerkendende. Det er mange år siden, nogen har klappet ad mig. Nogle kom med søde bemærkninger i køkkenet bagefter. Det var dejligt — og dejligt at være et sted, hvor der var forståelse.

Samlet var det både en god og en dårlig oplevelse. Dårlig, fordi det er slemt at erkende, at det virkelig er så frygteligt og kræver så meget psykisk og fysik mod og energi at foretage sig noget, der for andre er lige så natur-

ligt som at stå op om morgenen. Forud for indlægget var jeg så

opsat på, at jeg skulle igennem det, fordi jeg VIL overvinde angsten, at min vilje og stædighed overskygge-de, hvor rædselsfuldt det var, da det kom til stykket. Og jeg ved, at jeg skal igennem det igen og igen og igen, før det måske svinder ind og bliver no-get, jeg kan leve med uden at være handicappet af det. Det gode ved op-levelsen var selvfølgelig, at jeg KOM igennem det trods alt.

Jeg kan mærke, at jeg har et enormt behov for at gentage det hurtigst mu-ligt — det er som om, jeg går og bliver lidt bange og urolig indvendig i min

venten efter at få lov til at konfrontere angsten igen. Jeg kan mærke, at den skeptiske del af mig — mine umid-delbare følelser siger: ”Puh, hvor er det slemt, er det virkelig så slemt, det kommer jeg aldrig igennem”. Samti-dig er der en intellektuel del af mig, der distancerer sig fra, hvordan ang-sten rent faktisk opleves i den kon-krete situation, og denne del kan let-tere forestille sig, at jeg kommer over det. (Forud for mit indlæg forestillede min intellektuelle del sig, at jeg ville ryste og spænde endnu mere end jeg gjorde, når jeg skulle fremlægge, mens den følelsesmæssige del af mig ikke helt var forberedt på, at det

Foto

: wor

dena

ar (

flick

r/CC

)

9

ville være SÅ slemt at komme i gang, som det var.)

Nej, hvor føler jeg mig træt og ud-mattet, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Det sluger virkelig noget energi.

Onsdag den 13. februar

I dag skulle vi bytræne og startede derfor med at gennemgå, hvordan man fx træner med en, der er ban-ge for at gå i biografen. Hvis man er mest bange for at sidde inde i midten af salen, starter man med at sidde yderst, hvor man føler sig mest tryg, og hvis man er bange for at gå alene, starter man med at gå sam-men med en man føler sig tryg ved. Sådan at man starter med den lettest tænkelige måde at udføre øvelsen på og så gør den gradvist sværere. Der blev ikke talt om de situationer, jeg var bange for, men pludselig gik det op for mig, at man selvfølgelig på samme måde kunne starte med at træne i små grupper med at frem-lægge noget, og at man selvfølgelig ikke behøvede at blive kastet direkte i løvens gab og holde foredrag for en hel forsamling på en gang. I går sagde jeg ellers tydeligt til vores læ-rer, at jeg havde haft det dårligt siden oplevelsen i torsdags, og at jeg havde et stort behov for hurtigst muligt at se angsten i øjnene igen. Men det er ikke blevet til noget endnu. Det føles hårdt, at en del af mig ligefrem skal bede om at få lov til at konfrontere angsten, samtidig med at en anden

del af mig er lettet over, at det ikke er blevet til noget endnu … jeg havde nok håbet, at man i højere grad blev taget i kraven og fik at vide at, nu er det nu. Men man skal åbenbart selv tage initiativet. Læreren siger i øvrigt, at de kun må lokke, men ikke presse, når folk skal træne. (Jeg har hørt at nogle kursister ikke engang tør gå ind i bygningen, men skal lokkes ind — eller følges af en de kender).

Fredag den 15. februar

I dag kan jeg skimte ”lyset for enden af tunnelen”. Det er sådan en lettelse. Jeg føler mig udmattet. Men jeg kan virkelig se det.

I løbet af ugen har vi fyldt på med mere teori om symptomer — de fysi-ologiske årsager, katastrofetanker og redskaber til beroligelse. Teorien er interessant, men jeg føler ikke, at den har gjort så meget med hensyn til at flytte angsten. Jeg har aldrig været bange for, at de fysiske symptomer på nogen måde var forbundet med sygdom, jeg har været fuldstændig klar over, at det var den psykiske til-stand — angsten — som har sat hele mekanismen på arbejde. Men det er selvfølgelig relevant for dem, der har panikangst og virkelig tror, at de fejler noget alvorligt, når de får et anfald og mærker hjertet hamre af sted eller føler, de er ved at blive kvalt eller skal besvime eller måske dø. For dem må det være rart at få forklaret, at kroppen bare reagerer sundt og na-turligt og gør sig klar til at flygte eller

kæmpe, når hjernen fortæller, at der er fare på færde. Og kroppen har jo ingen anelse om, hvorvidt det er en reel fare eller bare hjernen, der tolker en situation som farlig. Den gør bare sit arbejde. Og selvfølgelig må det være lidt voldsomt, hvis kroppen for-bereder sig på en flugtspurt, og man så ”sidder fast” i en bus…

Jeg mødte lidt senere i dag. Resten af holdet var taget ud i byen bortset fra Stine, som også var kommet se-nere. Vi sad og talte lidt sammen, og jeg sagde bl.a., at jeg ikke kunne bruge det med symptomer til så me-get, fordi jeg jo ikke var bange for, at der var noget galt med min krop. Men Stine gjorde mig opmærksom på, at jeg selvfølgelig har katastrofe-tanker alligevel. De går bare ikke på sygdomme, men på at blive set ned på og afvist. Hmm…

Stine og jeg blev tilbudt at følge med ind på det andet hold i stedet for, nu da vores eget hold var taget ud i byen. Deres lærer var alle tiders. Vi var otte i alt med hende. Carsten — en af de andre kursister — havde det også svært med at være i fokus — dvs. han var begyndt at have det fint med at være det. Det hjalp at høre ham fortælle om, hvad han havde været bange for, og hvor lave tal han nu havde. På en skala fra 0-10 hvor 10 er værst tænkelig angst, var han kommet fra 6-7 ned på 2-3, når han skulle fremlægge noget.

Da de andre havde fortalt, hvad de hver især havde bytrænet i den sidste tid, og hvordan det var gået, skulle vi

Foto

: Shu

tterS

park

s (fl

ickr

/CC

)

10

TEm

A –

beh

andl

ing

træne i at læse op. Puh ha. Tanken om at læse op fik mine hænder til at svede og hjertet til at banke. Da læ-reren spurgte, om jeg også ville læse op, fortalte jeg kort, hvor slemt det havde været at skulle fremlægge for mit eget hold den anden dag. Men med Stines hjælp fandt vi frem til ho-roskoperne i et ugeblad. Jeg kunne ikke helt koncentrere mig om teksten og om at få betoningen rigtig, MEN JEG LÆSTE OP! Først et horoskop — og senere et til, fordi jeg gerne ville blive så længe i situationen, at jeg kunne falde helt ned. Jeg kunne sag-tens have fortsat og læst mere op. Men efter lidt løs snak i klassen fik en anden lov — og for mig var det også en personlig sejr bare at vide, at jeg sagtens kunne have fortsat. (Mens Carsten havde siddet oppe ved kate-teret, da han læste, bad jeg dog om at blive siddende på pladsen nede bag i lokalet. De andre blev i øvrigt også siddende på deres plads.)

En anden ting jeg fik med på vejen fra timerne i dag var snakken om, at forventningsangsten altid er den vær-ste — og jeg må nok erkende, at er rigtigt også for mig. I dag lå min angst på 4, før jeg skulle læse op og faldt ned på 3, mens jeg læste. I torsdags var tallet 7 før jeg startede og faldt ned på 5. I dag fik jeg i øvrigt ikke det ekstra skud adrenalin, da det var overstået, måske fordi jeg nåede at køre længere ned, før jeg var færdig. Jeg følte mig helt ”høj” bagefter og

måtte en tur ud på toilettet og klem-me en lille tåre af bar lettelse. Følel-sen af hvor meget jeg i halvdelen af mit liv har været ”amputeret” af min angst. Alle de kræfter jeg har brugt på at kæmpe mig igennem på trods af den og så følelsen af endelig, endelig at kunne se lyset. Det var fantastisk.

Gennem en snak med læreren i pausen, fandt jeg også ud af, at hvis man træner de beroligende teknikker med at aflede opmærksomheden, tale beroligende til sig selv, spænde af i kroppen, trække vejret roligt og på den måde vænner hjernen til teknikkerne, så kan man, hvis man er ved at køre op og begynder at få katastrofetanker om, at man ikke kan klare en eller anden situation, bare sige til sin hjerne, at man gerne vil beroliges. Det er hjernen ikke vant til at høre, så den reagerer med et forbavset ”Nå, vil du det?” og begyn-der så automatisk med at grave ting frem, som hjælper i situationen. Det er da interessant.

Jeg spurgte også, hvordan det forholdt sig med folk som gang på gang oplever, at de stadig er nervøse og benene fx ryster på dem, når de sidder til et møde — det går jo ikke væk af, at de bliver ved og ved med at gøre det? Det er fordi det ikke er nok bare at gøre det. De har også har brug for at træne deres teknikker for-klarede læreren. Øvelse igen og igen tager altså den ene store del af det — og teknikkerne tager en anden del.

Det var også en lettelse at få at vide — jeg føler mig helt dum, at jeg ikke kunne se noget så enkelt — det virker jo helt oplagt. (Her mange år efter har jeg i øvrigt lært, at træning og tek-nikker alene heller ikke er nok, det er også et spørgsmål om at arbejde med sine tanker og grundlæggende overbevisninger omkring de forskel-lige situationer, man frygter. Det hjæl-per ikke så meget at træne igen og igen, hvis man hver gang tænker: ”Det her er forfærdligt, jeg klarer det aldrig, og de andre synes sikkert, jeg er dum”.)

Jeg er træt nu — udmattet på en måde og afslappet af lettelse. Jeg har indset HVOR vigtigt det er for mig, at jeg gennemfører kurset. Nu har det varet længe nok!

For resten kaldes det ikke en syg-dom på fobiskolen — men en til-stand!

Noget af det jeg har fået med mig i løbet af ugen i øvrigt er den med, at en tanke kun er en tanke. Det der uhyre, som er årsag til angsten, eksisterer reelt ikke — det er kun et produkt af mine egne tanker. Andre sidder ikke på vagt for at vente på, at jeg bliver nervøs for derefter at vende ryggen til mig — det er kun i mine tanker, det sker.

Anden og sidste del af artiklen følger i næste nummer.

migræne og psykiske lidelser hænger ofte sammenMigræne findes ofte i selskab med en bred palet af psykiske lidelser herunder depression, bipolar lidelse, panikangst og socialfobi, viser et nyt studium.

Dr. Nathalie Jette fra University of Calgary, Alberta, Canada og hendes kolleger beretter i tidsskriftet ‘Headache’, at de patienter med migræne, de havde undersøgt, havde en højere forekomst over en periode på 12 måneder af depression, bipolær lidelse, panikangst og socialfobi sammenlignet med en kontrolgruppe af personer uden nogen af lidelserne.

“Vi er ret overbeviste om, at patienter med migræne, der har en psykiatrisk lidelse såsom angst og/eller depression bedst behandles som en del i et mangefacetteret program, og at medicin alene ikke er nok til at behandle disse komorbide (som findes samtidigt, red.) lidelser”, siger Dr. Nathalie Jette.

Kilde: Headache, April 2008

11

Gratis psykologhjælp til soldater og pårørendeAf Christof Lehmann og Johanna Negrete

Siden 15. november 2008 tilbyder foreningen Giv En Time (GET) gra-tis psykologhjælp til danske soldater, veteraner, og pårørende. Psykolog-hjælpen er et supplerende tilbud til dem, der er oprettet gennem forsva-ret. Henvisning til en af psykologer-ne, der er tilsluttet GET, kan fås ved opringning til psykolog og formand for GET, Christof Lehmann, på tele-fon 86171750.

Forsvaret har igennem de seneste år oprettet mange gode og tiltrængte tilbud for danske soldater, veteraner, og pårørende, som oplever psykiske og sociale vanskeligheder i forbin-delse med deres egen eller pårøren-des tjeneste i katastrofe- krise- og krigsområder. På trods af tilbuddene gennem Forsvarets Personeltjeneste og Institut for Militærpsykologi, og på trods af at man inden for forsvaret opmuntrer personel og pårørende til at benytte sig af tilbuddene, er der mange som af en eller anden grund ikke søger hjælp alligevel, eller som falder uden for den hjælp forsvaret tilbyder.

Ifølge Centralforeningen for Stam-personel, CS er der særligt behov for udvidede tilbud inden for fx partera-pi, misbrugsrådgivning og en række andre behandlinger. GETs tilbud er gratis og skal betragtes som et ”sup-plerende” tilbud, der er beregnet for dem, der ikke vil, eller ikke kan modtage psykologhjælp gennem forsvaret.

Mange soldater og især mange pårørende har desuden ikke tilstræk-kelig meget viden om forsvarets til-bud. Her kan GET medvirke til at op-lyse og vejlede og eventuelt henvise til en af GETs psykologer, når man ikke vil eller kan søge hjælp gennem forsvaret.

Angstforeningen og GET er af mange grunde naturlige samar-bejdspartnere. Ikke blot kan allerede eksisterende angstlidelser forværres,

når man selv eller når ens pårøren-de udsendes til tjeneste i krigsområ-der. Angstlidelser og lidelser, der er fremkaldt i forbindelse med angst, kan også opstå, når man selv eller når ens pårørende gør tjeneste i si-tuationer, der ligger langt fra det, vi til dagligt opfatter som normalt. Vi ser derfor frem til at et godt sam-arbejde.

GET kan i skrivende stund tilbyde henvisning til psykologer i Køben-havn, Frederiksberg, Roskilde og Køge-området, Nordsjælland, Århus

og Århus omegn, Horsens, og Ha-derslev, men vi regner med at være landsdækkende til foråret. For at høre om du kan få hjælp gennem GET i dit område, ring til GET på te-lefon 86171750

GET er en humanistisk, ikke pro-fitrettet, ikke statslig, og politisk uaf-hængig forening.

Foto

: DRV

(fli

ckr/

CC)

12

Tillykke til Depressions-Foreningen med de 10 år

Gentest afslører tendens til angstGraden af ængstelighed er til en vis grad arvelig. Indtil nu har det dog været uklart, hvad det er for nogle gener, der styrer vores grad af ængstelighed, men det er nu lykkedes et eu-ropæisk forskerhold med deltagelse af den danske psykolog Peter Hartmann at få indkred-set et af dem.

Genet hedder COMT. Og nu viser forskerne, at genets komposition spiller en rolle for, hvordan et menneske vil reagere på angstprovokerende begivenheder. COMT-genet findes i to forskellige udgaver (alleler) af genet, nemlig COMT-Met og COMT-Val. Enten har man to Met-alleler, to Val-alleler, eller også bliver man født med en af hver. Og her har forskerne fundet ud af, at mennesker, der har et gen, som er opbygget af to COMT-Met-alleler, har en større tendens til at blive forskrækkede, når de bliver udsat for angstprovokerende billeder.

»Vores forskning understreger, at angst er arvelig. Men det ville være naivt at tro, at ængsteligheden ene og alene er styret af et enkelt gen. Så vi er kun kommet et lille skridt nærmere i at forstå, hvad det er i vores genetiske bagage, der styrer vores angst,« siger Peter Hartmann.

»I dag bruger man ofte en bredspektret behandling i psykiatrien, og man ved ikke præ-cist, hvordan den virker, og den medicinske behandling er ofte forbundet med bivirkninger. Med ny viden om genernes rolle for angst, håber vi på sigt, at kunne inspirere medicinalfir-maer til at lave mere målrettet medicin, som rammer selve årsagen til sygdommen,« siger Peter Hartmann.

http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/gentest_afslorer_tendens_til_angst Den videnskabelige artikel: COMT genetic variation affects fear processing: psychophysiological

evidence. Behavioral Neuroscience 122(4): 901-9

Fredag den 7. november 2008 holdt DepressionsForeningen reception i Frivilligcenter & Selvhjælp Odenses lokaler. Angstforeningen havde des-værre ikke mulighed for at deltage, men vil gerne overbringe et stort tillykke med foreningens runde dag og den store indsats for mennesker med affektive lidelser og deres på-rørende.

Samtidig skal vi benytte lejlighe-den til at takke for det gode samar-bejde, der er opstået mellem vores to foreninger. Vi ser frem til et endnu tættere samarbejde i kraft af ODA (OCD-foreningens, DepressionsFor-eningens og Angstforeningens nye fælles sekretariat), som bliver en realitet fra omkring starten af det nye år.Fo

to: J

acob

Bøt

ter (

flick

r/CC

)

13

Region midtjylland vil have angsten frem i lyset

Op mod 350.000 danskere lever med angst- og tvangstilstande. Alligevel får langt størstedelen af dem ikke hurtig og målrettet behandling. Nu vil landets næststørste region, Region Midtjyl-land, stille skarpt på angst og tvangstilstande.Men både de angstlidende og omgivelserne har tit svært ved at erkende angst som en sygdom, der kræver aktiv indsats og professionel behandling. Region Midtjylland begynder derfor en kampagne med afsæt i “Landsindsatsen mod angst”, som Psykia-trifonden indledte sidste år.

Ritzau, 03.10.2008

Psykiatrisk Center Ballerup, af-delingen for Angst og Depressions-tilstande.

På Psykiatrisk Center Ballerup, Af-delingen for Angst og Depressions-tilstande undersøger og behandler man patienter med ikke-psykotiske lidelser. Det drejer sig bl.a. om lang-varige angsttilstande som fx agora-fobi, socialfobi, panikangst og OCD.

I afsnit 11, som er et ambulato-rium, ledes angstgruppen af en er-goterapeut og en psykoterapeut. Gruppen er for mennesker med angsttilstande og evt. lettere person-lighedsforstyrrelser, men ikke psyko-ser. Behandlingsformen er kognitiv adfærdsterapi, og der tages individu-elt stilling til evt. medicinering.

Gruppeforløbet strækker sig over 12 uger, og gruppen, som består af maks. 6 personer, mødes hver tirs-dag formiddag i to og en halv time. Næste forløb starter i løbet af januar 2009 – og der er i skrivende stund stadig ledige pladser.

Afdelingen modtager borgere fra Psykiatrisk center Ballerups optage-område samt efter henvisning efter lov om frit sygehusvalg. Man skal have en henvisning fra sin praktise-rende læge for at blive indkaldt til visitationssamtale.

Ballerup

Kognitivt tilbudi Haderslev

BEH

AN

DLI

NG

Angstforeningen har talt med overlæ-ge Leif Olstrup på Voksenpsykiatrisk afdeling i Haderslev. Han fortæller, at afdelingen tilbyder kognitiv adfærds-terapi enten individuelt eller i grupper i forbindelse med alle angsttilstande. (Forekommer der fx depression i til-slutning til angsten, behandler man depressionen først). Behandlingen gives evt. i kombination med anti-depressiv medicin afhængigt af den enkelte patients behov.

Et individuelt forløb varer omkring tre måneder med et møde om ugen. Samtalens varighed pr. gang afhæn-ger af indholdet, startende med ca. en time første gang, hvorefter man går ned til 15-20 minutter senere i forløbet. Men altid afhængigt af det individuelle behov

Gruppeforløbene strækker sig også over ca. tre måneder med et møde om ugen, med 45 minutter pr. seance. Grupperne, som alle er lukkede, har omkring 5 til 10 patien-ter. Efterbehandling kører kun, hvis deltagerne ikke er klar efter forløbet på de tre måneder.

En del af behandlingen består af fobitræning (adfærdstræning), som normalt tilrettelægges individuelt, og som den enkelte træner ude i virke-lighedens verden mellem konsulta-tionerne.

Behandlingen varetages i praksis af specialuddannede sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, so-cialrådgivere, psykiatere samt en før-ste og anden reserveoverlæge.

Afdelingen tilbyder desuden pårø-rendeundervisning.

For at komme i betragtning skal man have en henvisning hos sin praktiserende læge. Herefter går der maks. en måned før visitation. Efter visitation er der en til to ugers vente-tid før behandlingen starter.

Tilbuddet er åbent for patienter fra hele landet, men som regel er det kun folk fra afdelingens eget optage-område, der søger tilbudet.

Voksenpsykiatrisk afdelingRibe Landevej 95, 6100 Haderslev Tlf.: 74 47 13 00Centeret i

Ballerup

14

Psykiatere forudser boom i henvisningerDen kommende behandlingsgaranti for psykisk syge børn og unge bekymrer børne- og ungdomspsykiaterne, der forudser, at antallet af henvisninger vil eksplodere og samtidigt frygter, at de alvorligst syge børn og unge kan komme i klemme.

Psykiaterne vurderer, at børn med mindre alvorlige psykiske lidelser og problemer som for eksempel ADHD i lettere grad, der i dag bliver behandlet på almindelige børneafdelinger eller i kommunale tilbud, i stigende grad vil blive henvist til børne- og ungdomspsykiatrien.

”Vi er bekymrede for, at patienterne nu nærmest bliver suget ind i børne- og ungdomspsykiatrien på grund af behandlingsretten. Så ender vi som en pulje for alle børn med problemer lige fra mavepine til psykoser, og det er ikke meningen,” siger Hanne Børner, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, det er vigtigt at være opmærksom på, at behandlingsgarantien ikke bliver brugt forkert. Men han afviser, at han som min-ister skal sætte grænser for, hvem der skal behandles.

Ritzau, 30.10.08

Helbreds-angste skal behandlesPersoner med over-vældende angst for at blive syge har brug for behandling, og derfor ønsker Region Midtjyl-land at etablere et be-handlingstilbud til dem.

Omkring 1.000 danskere søger hvert år hjælp hos en læge på baggrund af deres helbredsangst, ifølge overlæge Per Fink på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Århus Universitetshos-pital. Derfor vil det være en god ide at tage hånd om deres lidelse, siger han. ”Tidligere forsøg i udlandet og i Danmark har vist opmuntrende resultater, så det tyder på, at deres tilstand kan behandles,” siger Per Fink.

I øjeblikket må Per Finks afdeling afvise personer, der lider af angst for at blive syge. Når de angste ikke kan blive behandlet, er det ifølge Per Fink, fordi de er svære at placere i vores sundhedssystem. Han regner med, at pa-tienterne med helbred-sangst vil drage nytte af kognitiv terapi, og Århus Sygehus’ forslag lyder på at tilbyde et forløb på omkring 16 timers terapi. Udgift pr. patient er 14.500 kr., og forskningsklinikken regner med at behandle 80 om året, hvilket be-tyder en årlig udgift på 1.160.000

Dagens medicin, 06.06.2008

Gruppeledere søgesAngstforeningen mangler frivillige gruppeledere i hen-holdsvis Hjørring og Silkeborg (her kører grupperne p.t. uden gruppeledere) samt Randers og Roskilde (her venter vores medlemmer på at kunne starte op).

Gruppelederfunktionen består primært i at få folk til at føle sig godt tilpas i gruppen samt fungere som mødeled-er iht. Angstforeningens mødestruktur. Kendskab til kog-nitiv adfærdsterapi er en fordel, men ikke et krav.

Måske har du selv været igennem et forløb med angst og er i dag kommet ud på den anden side – eller du har/er ved at tage en uddannelse inden for et relevant om-råde (fx psykolog, pædagog, socialrådgiver eller sygeple-jerske) – eller du er bare et empatisk menneske med lyst og overskud til at gøre en forskel, hvor der er brug for den.

Hvis du er interesseret og ønsker at vide mere, bedes du henvende dig pr. mail til Marie marie@angstforenin-gen.dk

15

Du kan finde information om Angstforeningens selv-hjælpsgrupper på www.angstforeningen.dk. Men bl.a. af hensyn til de læsere, som ikke har adgang til Internettet bringer vi også diverse info her.

Retningslinier for Angstforeningens selvhjælps-grupper

Formålet med selvhjælpsgrupperne er at give deltagerne nyt mod til at komme videre ved at:

give deltagerne mulighed for at møde ligesindede og •finde ud af, at de ikke er alene med deres angstlidelse.skabe en rar atmosfære, hvor deltagerne tør tale om •det, der er svært og give konstruktiv feedback. gruppedeltagerne bakker hinanden op og støtter hin-•anden i arbejdet ud af angsten. arbejde med personlig udvikling i det omfang, det er •muligt uden hjælp fra en fagperson gruppedeltagerne giver hinanden mulighed at træne ting, de bange for – fx læse op, holde oplæg, spise, køre bus eller tog, gå i butikker, biografen. Det vil ske i det omfang, den en-kelte selv vælger at deltage og tager ansvar for sig selv.

Deltagelse i en selvhjælpsgruppe

For at deltage i en selvhjælpsgruppe skal du:

have en ”ren” angstdiagnose evt. kombineret med de-•pression (vi har desværre ikke kapacitet til at yde støtte til folk med psykiske lidelser som personlighedsforstyr-relser, maniodepressive tilstande, psykoser, skizofreni eller lign. I disse tilfælde henviser vi til andre relevante patientforeninger.) være ude af enhver form for misbrug. •være eller have været i behandling for sin angstlidelse •(Ofte kan man dog komme med i en gruppe, selvom man ikke har været i behandling. Det primære er da, at du ikke er dårligere, end at du både er i stand til at give (lytte til andre) og modtage. Er du så dårlig, at du ikke kan rumme andres problemer, må vi henstille til, at du først søger behandling, hvorefter du evt. kan vende tilbage og deltage i en af vores selvhjælpsgrupper. være indstillet på at påtage dig et medansvar for, at grup-•pen skal fungere. Dvs. du har mødepligt og skal melde afbud, hvis du skulle være forhindret i at komme.

hvis du har været fraværende to gange i træk uden •at melde afbud, betragtes du som udmeldt af grup-pen. Du skal herefter kontakte Angstforeningens selv-hjælpsgruppekoordinator, hvis du ønsker at starte i en gruppe igen. være medlem af Angstforeningen. •

Hvordan kommer jeg med i en selvhjælpsgruppe?

Skriv til grupper@angstforeningen eller ring på 70 27 13 20

Oplys venligst:

om du er medlem (Er du ikke medlem, kan du oplyse •din postadresse, så sender vi de relevante indmeldel-sespapirer. Når de 200 kr. er betalt i kontingent, koster det ikke yderligere at deltage i en gruppe).hvilken angstlidelse, du har •om du har andre psykiatriske diagnoser end angst fx •depression om du er ude af enhver form for misbrug •om du har været i behandling og hvilken type •gerne alder af hensyn til sammensætningen i grup-•perne

Før du starter i en selvhjælpsgruppe, er det vigtigt, at du nøje overvejer, om en selvhjælpsgruppe er det rigtige for dig. For at alle i gruppen skal få så stort udbytte af forløbet som muligt, at det nemlig vigtigt, at du møder hver gang og melder afbud, såfremt du med god grund er forhin-dret. I grupperne bruger man meget tid på at modtage nye medlemmer, og det er derfor frustrerende for grup-pen, hvis den løbende skal modtage nye, der forsvinder efter få gange eller møder ustabilt.

Hvis du er i tvivl, om du skal vælge en selvhjælps-gruppe – eller måske snarere skal søge behandling eller andet – hjælper vores rådgivere med at afklare spørgsmålet.

Selvhjælpsgrupper

16

KøbenhavnAmager Blandet angst (tirsdage i lige uger, kl. 19.30-21.30)

Frederiksberg Blandet angst (mandage i ulige, uger kl. 19-21)

Frederiksberg Socialfobi I (mandage i lige uger, kl. 19-21)

Frederiksberg Socialfobi II (torsdage i lige uger, kl. 19-21)

Vanløse Blandet angst (mandage i lige uger, kl. 19-21)

Vanløse Socialfobi (tirsdage i ulige uger, kl. 19-21)

Østerbro Socialfobi (onsdage i ulige uger, kl. 19-21)

Øvrige SjællandBagsværd Blandet angst (torsdage i ulige uger, kl. 19-21) Vil gerne have

flere deltagere!

Hillerød Blandet angst (torsdage i ulige uger, kl. 19-21)

Kalundborg Blandet angst (gruppen er midlertidig lukket – for få deltagere)

FynOdense Blandet angst I (mandage i ulige uger, kl. 19-21)

Odense Blandet angst II (tirsdage i ulige uger, kl. 19-21)

JyllandHjørring Blandet angst (gruppeleder mangler – der optages på venteliste)

Silkeborg Blandet angst (gruppeleder mangler – der optages på venteliste)

Aalborg Blandet angst (tirsdage i ulige uger, kl. 19-21

Aalborg Socialfobi (mandage i ulige uger, kl. 19-21)

Århus Blandet angst (torsdage i lige uger, kl. 19-21)

Århus Socialfobi I (onsdage i lige uger, kl. 17-19.30/20)

Århus Socialfobi II (onsdage i ulige uger, kl. 19-21)

Hvis der ikke er ledige pladser i den gruppe, du ønsker at deltage i, kommer du på ven-teliste. Du bliver så tilbudt plads, når der bliver ledigt. Hvis der er rigtig mange på ven-telisten, starter vi en helt ny gruppe. Vi kan desværre ikke oplyse her, hvor der er ledige pladser, da situationen ændrer sig løbende. Ring eller send en mail for at høre, hvordan det ser ud i den gruppe, du er interesseret i.

Vi håber i nær fremtid at kunne starte nye grupper op i følgende byer:Esbjerg, Hillerød, Randers, Ringsted, Roskilde, Aabenraa.

Illus

tratio

n ©

Fra

nck

Bost

on/i

Stoc

kPho

to.c

om

17

Socialfobikere reagerer stærkere på negative bemærkningerI et studium, hvor man brugte MRI-skanning af hjernen, fandt forskere fra Det Nationale For-skningsinstitut for mental Sundhed i USA, at når personer med socialfobi blev præsenteret for en række mundtlige kommentarer om sig selv eller andre som fx ”du er grim,” viste skanninger kun øget respons i hjernen ved de negative kommentarer, hvis de angik dem selv. Viden om, hvad der fremkalder angst, og hvilke dele af hjernen der bliver aktiveret, kan hjælpe forskere med bedre at forstå og behandle denne angstlidelse.

Forskere, der anvender fMRI har berettet, at personer med socialfobi har øget respons på en bred vifte af positive, negative, og neutrale ansigtsudtryk, ikke blot ansigtsudtryk, som andre opfatter som truende.

Resultaterne af dette studium viser, at personer med socialfobi viser øget respons på nega-tive kommentarer (sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har socialfobi) i to dele af hjernen. Det drejer sig om for det første den mediale præfrontale cortex (midterste del af pandelappen), der er involveret i opfattelse og evaluering af selvet og for det andet amygdala-kernen, der er central for emotionel bearbejdning.

De resultater, der blev opnået ved scanning, svarede til deltagernes forklaring på, hvordan de selv følte sig til mode, efter at de havde hørt de forskellige positive og negative kommentarer.

Et tidligere studium udført af disse forskere fandt, at hjernens reaktion på ansigtsudtryk var anderledes hos personer med socialfobi end hos personer med generaliseret angst. Dette antyder, at disse to forstyrrelser ikke udgør to ender af et spektrum, men at det er to forskellige lidelser.

Fremtidig forskning vil undersøge disse forskelle påny for at se, om de forekommer på tværs af forskellige opgaver. En be- eller afkræftning af at de to lidelser skal opfattes som distinkte, kan give en bedre og mere målrettet behandling for hver af lidelserne.

Endelig vil hjernescanninger være et middel til at undersøge effekten af behandling. Skan-ning kan for eksempel give info om effekten af medicin i disse dele af hjernen.

Kilde: http://www.nimh.nih.gov/science-news/2008/social-phobia-patients-have-heightened- reactions-to-negative-comments.shtml 22.10.2008

Angst står i skyggen af depressionenTusindvis af danskere får aldrig stillet deres angstdiagnose. Lægerne kender ikke nok til signalerne og har mere end tiltrængt brug for efteruddannelse i angstlidelser. De mangler både viden om diagnosticering og en helt grundlæggende erkendelse af sygdommens store udbredelse, mener Kaj Sparle Christensen.

»Det ser ud til, lægerne ikke er dygtige nok. Der er klart et problem. Men angst er ikke så enkelt som for eksempel en depression. Der findes flere forskellige angstlidelser, der gør det svært at få sygdommen rubriceret rigtigt.«

Amerikanske undersøgelser overført på danske forhold viser, at kun 60.000 af op mod 350.000 personer med en form for angstlidelse er i reel behandling. En anden undersø-gelse fra Århus Universitet har præciseret de diagnosticerede til kun at udgøre en fjerdedel. Andelene er ikke ens, men begge undersøgelser viser, at utrolig mange ikke har fået stillet en diagnose.

Angstforskeren mener, at intensiv efteruddannelse vil være det rette. Det vil gøre lægerne skarpere i diagnosen og mere åbne for signaler om tvangstanker og søvnbesvær. Men lægerne mangler værktøjer, siger han. Skemaer til diagnosekodning er endnu ikke evalu-eret, og den viden, lægerne har om metoder som Hamiltons angstskala og det amerikanske GAD-10, er stærkt hullede. Men især halter det dog med brugen af strukturerede interview.

Dagens Medicin, 12.11.2008

18

Antidepressiv medicin kan nedsætte mænds fertilitetSSRI-præparatet Paxil (paroxetin) kan skade mænds sæd efter blot nogle ugers indtag af medicinen. Det viser et studium af 35 mænd, der i fem uger tog medicinen, skriver Reuters. Studiet er udført af en amerikansk forsker ved Harvard Medical School.

Undersøgelsen gik ud på, at de 35 mænd tog Paxil dagsdoser indeholdende 10 mg i den første uge, 20 mg i den anden uge, 30 i de to følgende uger, og igen 20 mg i den sidste uge.

Forsøget viste, at mændenes sædkvalitet dalede mærkbart allerede efter fire uger. Sæden bestod ved forsøgets begyndelse af gennemsnitligt 13,8 pct. beskadigede sædceller, mens tallet ved fjerde uge var steget til 30,3 pct. Og antallet af mænd, der ved forsøgets start havde 30 pct. dna-beskadigede sædceller, steg fra 10 pct. til 50 pct.

Skaderne opstår ifølge en af studiets bagmænd, Peter N. Schlegel, tilsyneladende, fordi cellernes transport gennem kroppen forsinkes, hvorfor cellerne udsættes for for megen varme eller simpelthen bliver for gamle, inden de ejakuleres. Selve produktionen af sæden er dermed ikke påvirket.

Dagens Medicin, 11.11.2008

Angstforeningens tidligere besty-relsesmedlem, psykiater Sebastian Swane, deltog for et par år siden i et radiointerview på Færøerne.

Sebastian Swane, der er uddannet både operasanger og speciallæge i psykiatri, fortæller om den måske ikke umiddelbare sammenhæng mellem opera og psykiatri. Men ef-terhånden som interviewet skrider frem, bliver det åbenlyst, at det dre-jer sig om to sider af samme mønt, som Sebastian Swane selv udtrykker det. På scenen agerer skuespilleren, mens orkesteret fungerer som per-sonens underbevidsthed og beskri-ver de dybere tanker og følelser. Når man begynder at afkode det, der sker i musikken, er det næsten som at være psykiater.

Selv om det kan virke uforståeligt for mange mennesker, hvordan man kan sætte sig til et klaver og bare spille, så bliver det meget lettere, hvis man begynder at forstå delele-menterne fx tonearter og harmonier. På samme måde er psyken logisk opbygget, selv om det umiddelbart kan være svært at se, hvis man ikke kender til de forskellige begreber og

teorier inden for psykologien. Da Sebastian Swane var under ud-

dannelse, og skulle have sin første patient, regnede han med, at be-handlingen skulle være psykodyna-misk (byggende på Freuds teorier). Men hans vejleder foreslog, at han i stedet prøvede den nyere terapiform kognitiv adfærdsterapi. Sebastian gik med på idéen og fik en angstpatient, som ikke havde været uden for dø-ren i 15 år og nu var blevet indlagt. Efter 10 sessioner med kognitiv ad-færdsterapi meldte vedkommende sig til en sprogrejse! Dette overbevi-ste Sebastian om, at det var den vej, han skulle gå – også set i lyset af, at mange kunne gå tre år i den klas-siske psykoterapi uden at få det sær-ligt meget bedre, og de fleste ville stadig have angst.

Ganske kort drejer kognitiv te-rapi sig om, hvordan man tænker om verden og fortolker den. Nogle gange fortolker man den måske forkert, hvilket fører til følelsesmæs-sige problemer, forklarer Sebastian. Man hjælper så patienten bl.a. ved at stille logiske spørgsmål, der kan få vedkommende til at tænke mere

realistisk omkring situationen.Men hør selv Sebastian Swane i

det ca. 30-minutter lange og spæn-dende interview, hvor han fortæller meget mere om angst og om, hvor-dan terapien virker.

www.sebastian-swane.dk/Down-load/Radiointerview%20Sebastian.mp3

Og hold ud: Efter ca. 2 minutter med introduktion på færøsk starter selve interviewet på dansk!

Opera og kognitiv terapiAf Marie Särs Andersen

Sebastian Swane

19

Kognitiv terapi og helbredsangstPia Callesen og Lennart HolmSokratisk Forlag 2008, 1.udg., 114 sider. ISBN: 978-87-92422-00-2

Ved første øjekast virkede det noget kedeligt at skulle fordøje 100 sider om helbredsangst, men jo mere jeg læste, jo mere interessant blev det. Måske fordi jeg føler en let skadefryd over, at vi her har noget, der ikke lige lader sig proppe ned i de gængse firkantede kasser. Helbredsangst og somatisering er lidt som kviksølv – man kan ikke rigtigt indfange det.

Bogen henvender sig iflg. forfatter-ne til professionelle behandlere og til andre med interesse for området og begynder med en gennemgang af hypokondribegrebets historie til-bage fra Hippocrates, lægekunstens grundlægger (460-377 f.Kr.), der første gang brugte hypokondri om gener i et område lige under rib-bensbuen.

Hypokondribegrebet opdeles i fire epoker iflg. bogens forfattere 1. En epoke med hovedsageligt fysiske og fordøjelsesmæssige forklaringer 2. En epoke med hovedsagligt mentale og nervemæssige forklaringer 3. En epoke med kun hjernemæssige for-klaringer 3. Nutidige forklaringer star-tende i det forrige århundrede.

De nutidige forklaringer (i dag) bygger fortrinsvis på en integrativ for-ståelse af psyke og soma, og det er relativt nyt, fordi den dualistiske op-fattelse af krop og psyke har varet ved indtil for ganske nylig. Det kan man også se i vores behandlingssystem, hvor psykiatrien og det somatiske sy-gehusvæsen har ført hvert deres liv i ufatteligt mange år og i en ret stor udstrækning stadigt gør det.

Jeg savner måske lidt et indblik i, hvordan helbredsangst fordeler sig på tværs af forskellige kulturer, nogle steder i verden virker mere sund-hedsfikserede end andre, og er fore-

komsten af helbredsangst større der? I USA popper der hele tiden nyhe-der op om frygtelige sygdomme, der spreder sig – SARS, fugleinfluenza, Ebola – og det kører jo lidt på folks angst for sygdomme. Er sygdomsfor-skrækkelse mere accepteret i nogle lande end i andre? Bogens forfattere skriver dog, at det er blevet under-søgt, hvilken betydning sociale og familiemæssige baggrunde, og ten-denser på tværs af kulturer har, og at det tyder på, at der er flere helbreds-angste i vestlige kulturer.

En del af de første kapitler herunder kapitel 4 har nok mest interesse for folk, der arbejder professionelt med helbredsangste; kapitel 4 gennemgår den kliniske vurdering af helbreds-angst, kapitel 5 årsager, udvikling og vedligeholdelse af helbredsangst, arvelige og fysiologiske faktorer, der kan gøre sig gældende, og her er der flere spørgsmål end svar. Forskning i helbreds/sygdomsangst står mulig-vis også i skyggen af forskning i pa-nikangst og socialfobi.

Det nuværende diagnosesystem er ikke fuldstændigt klart, og forfatterne, der mest har fokus på behandling, hvilket jeg også synes er mest interes-sant for dem, der har helbredsangst, nøjes med at dele op i kortvarigt og langvarigt helbredsangste, hvor dem der har haft helbredsangst i kortere tid har den bedste mulighed for at blive angsten mere eller mindre kvit.

Forvirringen omkring begreberne afspejler sig også i diagnosesystemer-ne DSM-IV-TR og ICD-10, hvor der ikke er overensstemmelse mellem de præcise kriterier for at stille diag-nosen hypokondri/sygdomsangst. Det er åbenbart et gråzoneområde med flydende overgange, så det kan ikke undre, at almindelige dødelige bliver lidt forvirrede, når de høje her-rer i WHO og APA også er det.

Inden man stiller diagnosen hel-bredsangst, er lægen nødt til at ude-

lukke, at de symptomer patienten registrerer eller grubler over, kan skyldes fysisk sygdom. Og det er ikke altid nemt, da helbredsangste godt kan have fysisk sygdom samtidigt med, at de har angst, eller de kan have haft alvorlig fysisk sygdom, in-den deres helbredsangst begyndte.

Der er nye og lovende resultater med behandling med andre terapi-former end kognitiv terapi fx mindful-ness og behavioural stress manage-ment, men indtil videre er kognitiv adfærdsterapi, den terapiform, der har det bedste skudsmål.

Antidepressiv medicin har ikke så god effekt på helbredsangst som på fx panikangst eller generaliseret angst; på kort sigt har den god effekt, men der mangler undersøgelser af tilba-gefaldsraten. I det lys er det derfor også rimeligt at afsætte 2/3 af bogen, kapitel 7 og 8 til at gennemgå prin-cipperne bag kognitiv adfærdsteori og derefter rigeligt illustrere, hvordan kognitiv terapi ser ud i praksis.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er yderst sympatisk at bruge tid på at skrive en ordentlig og overskuelig bog om dette emne, der er ikke for mange af slagsen, min eneste anke er, at det ikke virker helt tydeligt, hvem det er, bogen henvender sig til, for især de første kapitler er noget svære at læse, tror jeg, for mange der ikke er meget læsevante.

Det er alt i alt en overskuelig, grundig og nyttig bog, der bygger på langvarig og grundig research og den kan absolut anbefales, hvis man har interesse for emnet.

Kognitiv terapiog helbredsangstAf Claus Sersar Thomsen

Sokratisk Forlag

Kognitiv Terapi og helbredsangst

Pia CallesenLennart Holm„Kan det være hjertet, doktor ?“ spørger patienten bekymret. Ogdet er ikke første gang. Talrige undersøgelser har vist både lægeog patient, at hjertet er i tip-top form.Men det hjælper ikke på patientens angst.Så måske er problemet et helt andet: helbredsangst – eller hypo-kondri som det engang hed.Helbredsangst er en smertefuld angstlidelse, der nedsætter livs-kvalitet og koster mange penge.I denne bog beskrives helbredsangstens historie og teori, menførst og fremmest den moderne psykologiske behandling kogni-tiv adfærdsterapi, der både i forskning og praksis har vist sig ef-fektiv mod helbredsangst.Bogen er både skrevet til professionelle behandlere, og til andremed interesse for området.

Forordet er skrevet af lederen af Center for Kognitiv Terapi påSct. Hans Hospital Irene Oestrich, cand.psych., ph.d. og adjun.professor ved Ålborg Universitet.

Pia Callesen og Lennart Holm er psykologer med stor erfaring ibehandling af bl.a. helbredsangst, og de er daglige ledere af Center for Kognitiv Terapi og Supervision (Cektos), der ud overbehandling også varetager uddannelse og kurser i kognitiv adfærdsterapi.På www.cektos.dk kan man se mere om centrets aktiviteter.Sokratisk Forlag er en del af Cektos.

Kognitiv T

erapi og helbredsangst

Sokratisk Forlag

20

BO

GR

EOLE

N

Kognitiv terapi– metoder i hverdagen 2Af Marie Särs Andersen

Kognitiv terapi — metoder i hver-dagen 2. Henrik TingleffKognitivt Forlag, Kbh. 2008. 150 sider. ISBN 987-992524-1-1

I AngstAvisen 18 anmeldte vi bogen Kognitiv Terapi – Metoder i hverda-gen. Denne bog er siden udkommet i en revideret udgave og hedder nu Kognitiv Terapi – Metoder i hverda-gen 1. Efterfølgende er bogen Kog-nitiv Terapi – Metoder i hverdagen 2, kommet til, og den skal vi se nær-mere på her.

Kognitiv Terapi – Metoder i hverda-gen 2 fortsætter, hvor seriens første bog slap. Således præsenteres endnu et slaraffenland af en værktøjskasse.

Indledningsvist er det interessant, at forfatteren i kapitel 1 kommente-rer en række fordomme, som man ofte hører om kognitiv adfærdsterapi (KAT). To af dem skal omtales her: Den første fordom går på, at KAT bare vil lære folk at se alting i et posi-tivt lys, selv om situationen i virkelig-heden er negativ. Men faktisk drejer det sig om at se tingene i et

mere realistisk lys, og finde ud af, om de tanker, man har, stemmer overens med ”virkelighedens verden” eller ej.

Den anden fordom, som skal næv-nes her, er, at KAT handler om over-fladeproblemer og ikke gør meget for at ændre kernen i folks problemer. Imidlertid er det sådan, at når man arbejder med her-og-nu-oplevelser ændrer man samtidig de dyberelig-gende uhensigtsmæssige antagelser.

I de efterfølgende kapitler præsen-teres så en række forskellige meto-der. Herunder, hvordan man registre-rer sine tanker. Tankerne kan være svære at få fat på, og det kræver, at man lærer at stille de rigtige spørgs-mål og skelne tanker fra følelser. Der kigges også nærmere på, om de tan-ker, der løber gennem hovedet er realistiske, og vi lærer at undersøge beviser for og imod vores tanker eller såkaldte hypoteser.

I kapitel 5 handler det om ad-færdseksperimenter, som bl.a. har til formål at teste hypoteser (tan-ker eller overbevisninger). Desuden

gennemgås den kategori af adfærdseksperimenter, som kaldes eksponering, og som går ud på, at man gradvist vænner sig til at være i den angstprovokerende situation i stedet for at undgå den.

Kapitel 7 giver anvisninger på, hvordan man kan lave en egensession (en kon-sultation med sig selv som terapeut). Der gives an-visninger på to forskellige forløb. Det første forløb kan bruges parallelt med et egentligt terapiforløb, og det andet kan bruges som opfølgning efter et terapiforløb. Især vil mange nok have gavn af afsnittet om opfølgning, da det ofte sker, at man efter et endt terapifor-

løb, glemmer at holde sig selv fast i det, man har lært.

Endelig er kapitel 8 et meget nyt-tigt kapitel. Det handler nemlig om, hvordan man undgår tilbagefald! I kapitlet nævnes det, at perioder med tilbagefald er helt almindelige, og at de langtfra er ensbetydende med, at alt ens arbejde er spildt. Især hvis vi er stressede, kan det være svært at have overskud til at arbejde med sine tanker, og de ”gamle” negative følelser kan derfor let dukke op igen. En vigtig pointe er, at der ligesom ved fysisk træning skal mange gentagel-ser til af samme øvelse, før effekten indfinder sig – og herefter skal der laves vedligeholdende træning.

Og så kan jeg ikke lade være at nævne, at forfatteren også har hu-mor, når han skriver at: Kognitiv terapi er som bekendt oprindeligt udviklet i USA og lige præcis der, behøver man nok ikke dette sidste råd. Men i Dan-mark er det absolut ikke uvæsentligt at nævne, at du skal huske at rose dig selv og fejre dine succeser.

Endelig rummer bogen en gengi-velse af en autentisk kognitiv terapi-session, så læseren har mulighed for at få indblik i, hvordan det foregår i praksis.

Alt i alt en rigtig god bog, der skal have mindst lige så meget ros som den første i serien.

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog. Han deler sin tid ligeligt mellem

kognitiv terapi og formidling af kognitive metoder og principper.

Medstifter af Center for Kognitive Psykologer og stifter af Center for Kognitiv Formidling.

Henrik Tingleff er cand.psych. fra Københavns Universitet. Han er efteruddannet og

certifi ceret i kognitiv terapi ved Beck Institute for Cognitive Therapy and Research, USA

og har tillige opnået titel af Certifi ed Affi liate ved Academy of Cognitive Therapy.

Henrik Tingleff

Kognitiv terapi - metoder i hverdagen 2

”Kognitiv terapi – metoder i hverdagen 2” fortsætter, hvor seriens første bog

slap. I denne bog præsenteres således yderligere metoder til at evaluere og nu-

ancere tanker og mindske ubehag. Metoder der kan supplere en grundlæggende

”værktøjskasse” eller tage over, hvor de mest grundlæggede metoder måske ikke

helt slår til.

Bogen indeholder udførlig introduktion til arbejdet med adfærdseksperimenter

og beskriver, hvordan man kan planlægge og udføre disse. Der er tillige givet

plads til et kapitel om, hvordan opnåede fremskridt kan fastholdes, og hvordan

man i praksis kan blive sin egen coach.

Endelig rummer bogen en gengivelse af en komplet og autentisk kognitiv

terapisession. Læseren har her mulighed for at se, hvordan kognitiv terapi kan

foregå i praksis - enten som inspiration til sit eget arbejde eller som afklaring

inden man selv opsøger en kognitiv psykolog.

Bogen er skrevet i et enkelt og let forståeligt sprog. Alle metoder og anvisninger

er illustreret med konkrete cases fra den virkelige verden.

METODER I HVERDAGENKognitiv Terapi2

I denne serie fi ndes også bogen ”Kognitiv Terapi –

metoder i hverdagen 1”, som præsenterer de helt

grundlæggende aspekter og metoder i kognitiv terapi

- heriblandt en række arbejdsskemaer.

Henrik Tingleff • K

ognitiv Terapi - metoder i hverdagen 2

ISBN 978-87-992524-1-1

21

For at starte med Adam og Eva er jeg født i Jylland på en varm julidag i 1968. Jeg blev født ind i en dejlig familie, som af uforskyldte grunde var præget af en del følelsesmæs-sig stress. Min ældste søster blev født multihandicappet og forud for det, havde min mor fået en handi-cappet søn, som hun var nødt til at bortadoptere.

Det meste af min fars familie har deltaget i modstandskampen under 2. verdenskrig med daglige husran-sagelser af Gestapo i de sidste år af krigen, hvor familien var ved at gå i opløsning, fordi snart den ene snart den anden var nødt til at gå under jorden efter sabotage, udgivelse af il-legale blade ol. Så min far har ikke haft en almindelig ungdom, og det har været en stor belastning for hans ellers dejlige familie. Jeg elsker begge mine forældre højt og har et meget nært forhold til min søster, der er to år ældre end mig.

Vi boede i min barndom i et par-celhuskvarter og levede et tilsynela-dende almindeligt familieliv. Jeg er ikke specielt strengt opdraget, mine forældre var lidt med på hippiebøl-gen og kvindefrigørelsesvognen, så de delte husarbejdet til naboernes forundring og til tider forargelse. Som børn var der meget vide grænser for, hvad vi kunne lave, vi hoppede rundt på taget af vores gamle bil, rendte nøgne rundt i mors stiletter i haven og sprøjtede med vand kun iført in-dianerfjer. Men senere blev der stillet store krav om perfektion i det arbej-de, vi udførte. De høje krav førte jeg selv videre i mit voksenliv, indtil det på et tidspunkt ramlede helt sam-men i 2001.

Folkeskolen var jeg ikke særlig vild med, og da jeg var 11 begyndte min OCD med tvangstanker og ritualer med skarpe genstande, især øksen og knivene og brandfarlige ting, jeg al-tid skulle tjekke var på plads og helst

låst inde, inden jeg gik i seng. Som så mange børn med OCD sagde jeg ikke noget om det til nogen, i stedet gik vi til lægen flere gange, fordi jeg havde ondt i maven. Det er jo tit det børn siger, når de har problemer, fordi de ikke kan få tingene sagt.

Jeg havde dog en fin gymnasietid, min klasse var virkelig alle tiders, men jeg var dog tidligt klar over, at jeg var til det mørke og dystre, jeg var vild med NewWave i 80’erne, hørte dyster mu-sik og var ”luksuspunker”. Vi gik altid i sort tøj og blev derfor kaldt bede-mændene, kun i sjov selvfølgelig. Og allerede i gymnasiet begyndte min agorafobi, jeg begyndte at undgå store rum på gymnasiet og i særdeleshed kantinen. Jeg anede dog ikke en pind om, hvad der var galt dengang.

Efter gymnasiet tog jeg et år til Frankrig som au pair, det var en lidt blandet fornøjelse, men set i bakspej-let lærte jeg meget om selv, og det gjorde, at jeg begyndte at læse fransk på universitetet, fordi jeg ikke kunne komme ind på psykologi.

I Frankrig boede jeg i tre forskellige familier i Paris-området, jeg elsker at udforske steder, og Paris er der ingen ende på. Det var næsten uoverskue-ligt med alle de ting, der foregik, men jeg var vild med det, fordi jeg kom fra et ret kulturelt fattigt sted, synes jeg selv. Nu hvor jeg er blevet 40, er jeg flyttet tilbage og er ret vild med naturen her i Vestjylland.

Jeg fik en kæreste i Paris og havde flere gange to, men når man er 19, kan man heller ikke helt få nok af li-vet. Det resulterede dog hurtigt i, at jeg endte som konen i muddergrøf-ten med at være mutters alene i en meget stor by. Efter et år var jeg ved at være mæt af bleer, skrig og mad-lavning til puslinger og besluttede mig for at vende hjem for at tage en uddannelse.

Jeg trak teltpløkkerne op og tog 4-toget til Københavnstrup, som jeg

dog syntes var ret lille og provinsiel i forhold til Paris. Den socialfobi, jeg allerede havde udviklet i gymnasiet, blev alvorligt udfordret af al den kom-me-hinanden-ved, som studiet lagde ud med, med Rus-uge og lejrweek-end med 40 fulde mennesker inkl. mig selv. Efterhånden havde jeg op-daget den mirakuløse virkning alko-hol havde, når man skulle i byen, på dates, eller i det hele taget var mere end normalt udfordret.

Som de fleste gymnasieelever havde jeg festet temmelig meget i gymnasiet, og da jeg havnede på et superhyggeligt og sammentømret kollegium gik meget af tiden også med fester og værtshusbesøg, og der var alkoholen en rigtig god ven, som kunne få mig til at virke meget min-dre hæmmet og genert. Jeg ville jo gerne være med, hvor tingene skete, men det var ikke nemt.

I 1993 tog min veninde og jeg til Rusland for at lære russisk og lære den russiske folkesjæl rigtigt godt at kende. Tidspunktet var ualmindeligt dårlig valgt for to dage efter vores an-komst til Moskva, hvor vi boede 3 km fra Det Hvide Hus – Belyj Dom, var der et statskup, og den dag det skete, vågnede vi ved en underlig brummen ude på gaden. Det viste sig at være tanks, der var på vej op ad gaden… På den modsatte side af vores ejen-dom var taget fyldt med mænd, der alle var udstyrede med maskingevæ-rer. Først troede vi, at der var udbrudt borgerkrig, men det var der heldigvis ikke. Grænserne blev dog lukket, og der var udrejseforbud en periode. Ef-ter et par uger blev der erklæret und-tagelsestilstand med spærretid, og vi skulle pænt blive hjemme mellem 22 og 6 om morgenen.

Jeg tog det ikke specielt tappert, fordi jeg var hunderæd for, om vi nu var indespærrede til evighed i dette hundekolde land, så jeg kunne ikke sove om natten og begyndte at

Bos historieAf Bo Nielsen

22

PER

SON

LIG

HIS

TOR

IE

Angst og/eller fobi

Vi tilbyder dag- og aftenkurser samt individuelle kognitivepsykologsamtaler i København indenfor bl.a.

panik - angst og fobi - socialfobi - sygdomsangst

Kurserne foregår hos Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter & Fobiskolen

Holbergsgade 14, 4. sal1057 København K

Yderligere information og tilmeldingKontakt sekretariatet på tlf. 33 11 22 84 eller på

e-mail info@wattar-gruppen.dk

Besøg os på www.wattar-gruppen.dk

WATTAR GRUPPENKognitivt Psykologcenter

23

drikke mærkelige likører for at kunne falde i søvn. Vanen med at drikke for at kunne sove fulgte mig i mange år efter, og først i september 2001 blev jeg overtalt til at gå i behand-ling for mit misbrug 33 år gammel. Min agorafobi udviklede sig drastisk i den periode, jeg var i Rusland, da der var snigskytter på tagene, og man fik besked på tv om ikke at gå midt på gaden, eller på steder, hvor snig-skytter kunne ramme én. De fleste moskovitter tog det ret coolt efter et stykke tid, men når man har 20% sprit i blodet virker det jo også ret un-derordnet. Jeg begyndte at tilbringe det meste af tiden indendørs, og var altid virkeligt bange, når jeg skulle be-væge mig rundt fra sted til sted for at komme til universitetet eller til Radio Moskva, hvor vi var praktikanter eller hen til vores venner.

I 1995 flyttede jeg i lejlighed på Nørrebro med en veninde og delte i mange år lejlighed med forskellige venner. I 1998 tog jeg til Luxem-bourg for at være i praktik i Europa-Kommissionen som oversætter og begyndte bagefter som underviser på et sprogcenter for udlændinge i København. Jeg var vild med begge jobs, især det sidste, som jeg nu fik løn for, og det gik rigtigt godt, selvom jeg var meget usikker på, om jeg var god nok, så jeg brugte rigtigt meget tid på at forberede mig.

Desværre udviklede min socialfobi sig meget i takt med, at jeg stillede større og større krav til min undervis-ning, og mine depressioner blev vær-re og værre. Til sidst kunne jeg heller ikke gå ud på grund af min agorafobi, så jeg havde mange sygemeldinger, hvor jeg enten sov eller gjorde hoved-rent i min i forvejen kliniske lejlighed.

I 2001 lykkedes det mig efter flere forgæves forsøg og ved hjælp af alkohol og piller at komme med et fly til Marokko, hvor jeg havde en dejlig ferie med nogle gode venner. De rejste hjem, og jeg skulle derefter mødes med en veninde, jeg skulle rejse rundt med dernede. Men hun ringede ikke. Jeg ringede og ringede, skrev mails – uden svar. Det viste sig, at hun havde været ude for en ulykke og var i koma, da jeg endelig kom hjem til Danmark.

Men turen hjem fra Marokko var et sandt mareridt. Da jeg havde hørt fra

hendes bror, at hun var kommet ud for en ulykke, blev jeg helt handlings-lammet. Jeg sad på et hotelværelse i Marrakech i 45 graders varme i en in-fernalsk larm og anede ikke, hvordan jeg skulle turde bevæge mig udenfor. Til sidst fik jeg taget mig sammen til at tage et tog til Spanien og kom via Bruxelles og et besøg hos en forstyr-ret ven hjem til København. Det tog mig ikke mere end 4 dage at komme til den konklusion, at jeg ikke magte-de mit liv mere. Den person, der hav-de givet mig et spinkelt håb om, at der var et bedre liv for mig, lå i koma, og mine batterier var helt flade efter et meget arbejdstungt skoleår. Den første måned efter jeg kom hjem, lå jeg i min seng med ørepropper i, det eneste jeg foretog mig var at sove, og hver gang jeg vågnede, tog jeg en sovepille mere. Jeg kunne simpelt-hen ikke holde ud at være vågen. Jeg købte ind om natten i en døgnkiosk og blev mere og mere fjern.

Til sidst forsøgte jeg at begå selv-mord med sovemedicin, det lykke-des ikke første gang og heller ikke anden gang. Jeg boede hos min søster og havde den sorteste samvit-tighed over at have forsøgt at begå selvmord, men heldigvis fik jeg det efterhånden bedre i den Minnesota-

behandling, jeg var havnet i.I en del år var jeg sygemeldt uden

at vide, hvad der var galt med mig. En dag da jeg sad i vores vaskekælder, læste jeg tilfældigt i en artikel om en kvinde, der havde angst, og om hvor-dan hun var kommet i behandling. Det blev startskuddet for mig selv.

Siden har jeg været i behandling først på Stolpegården og senere flere gange på fobiskole, og det har hjul-pet utroligt meget på både min OCD, min angst og på mine depressioner.

I dag er jeg så heldig at være i et job hos en arbejdsgiver, hvor jeg la-ver præcist det, jeg altid gerne har vil-let lave, jeg er utroligt taknemmelig for, at jeg har fået et job, hvor jeg kan beskæftige mig med noget interes-sant, og hvor jeg har meget frie ar-bejdsforhold. Egentligt synes jeg, det ville være løsningen for mange men-nesker med angst at få et arbejde, der er tilpasset deres angstlidelse, hvis det er noget, der begrænser én meget i hverdagen.

Jeg er ikke lykkelig endnu, men jeg er ved at skabe det liv, jeg gerne vil have, og det er hovedsagen. Man må rejse sig ved det træ, man er faldet ved, det er min holdning. Ingen har lovet mig, at livet ville være en dans på roser.

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20

ID-Nr. 47993

www.angstforeningen.dk

Medlemstilbud:Kognitiv terapi 1 & 2I hele januar kan Angstforeningens medlemmer købe begge disse yderst anvendelige bøger til en sam-let pris af kr. 250 inkl. moms. (Sam-let normalpris: kr. 400 inkl. moms). Porto kr. 26.

Bestil bøgerne på www.cfkf.net el-ler på tlf. 4199 8600 og angiv ”Angst-foreningen” samt dit medlemsnum-mer på bestillingsformularen.

Læs anmeldel-sen af Kognitiv Tera-pi – Metoder i hver-dagen 2 her i bladet på side 21. (Anmel-delsen af den første bog i se-rien kan læses i AngstAvisen nr 18).

Arv –gave via testamenteDu kan vælge at støtte Angstforenin-gens arbejde ved at betænke for-eningen med en del af din arv. Hvis du ønsker at testamentere en del af din formue til Angstforeningen, skal du kontakte en advokat, så I sammen kan udforme et testamente. Dit bidrag vil være med til at sikre vores arbejde med at udbrede viden om angst og behandling samt vores rådgivning og støtte af patienter og pårørende.

Du kan støtte vores arbejde ved at indsætte foreningen som arving i dit testamente. Har du hverken ægte-fælle eller børn, kan du i testamentet frit disponere over hele formuen. Har du livsarvinger, kan du i følge Arvelo-ven disponere over op til ¾ af for-muen. Har du kun fjerne slægtninge, vil du kunne spare boafgift ved også at indsætte en velgørende forening i testamentet. Du kan også afsætte et bestemt beløb i form af et legat.

Angstforeningen er taknemmelig for al den opbakning vi får – uanset beløbets størrelse.

Angstforeningen er en organisation med et almenvelgørende formål. Når du testamenterer til en forening med et almenvelgørende formål, er du fri-taget fra reglen om boafgift. Det vil sige, at den del af din formue, du øn-sker at testamentere, går ubeskåret til den pågældende forening.

Det koster ca. 3.500 kr. inkl. moms at få oprettet et testamente.

Telefonrådgivningen70 27 13 20Mandag kl. 10-16Tirsdag kl. 10-16Onsdag kl. 13-16Torsdag kl. 10-13Fredag kl. 10-13

Psykoterapi ved angsttilstandeBegrebet angst belyses – både den eksistentielle angst, angstlidelser og angst som et ledsagesymptom ved andre psykiske sygdomme. Hvordan behandles angst gennem psykotera-pi? Hvilke terapiformer arbejdes der ud fra – herunder kognitiv terapi.Foredragsholder: John Toft, Psykolog og Specialist i Psykoterapi, Psykote-rapeutisk Klinik, Aalborg Psykiatriske Sygehus

Sted: festsalen på Aalborg Psy-kiatriske Sygehus, Mølleparkvej 10, Aalborg. Pris: 75 kr. medlemmer af Angstforeningen: 40 kr. Tilmelding: Folkeuniversitetet på 98 16 75 00.

Arrangører: Psykiatriens Informati-onsCenter – i samarbejde med for-eningerne Bedre Psykiatri, SIND, LAP og Folkeuniversitetet

Frivillige foredrags-holderes søgesHar du en god historie om, hvordan du har tacklet din angstlidelse. En hi-storie der kan trøste og inspirere an-dre? Og har du mod på at stille op med din historie til forskellige fore-dragsarrangementer? I givet fald kan du måske blive en del af vores lands-dækkende foredragskorps. Vi hører gerne fra dig uanset, hvor i landet du bor, men mangler især foredragshol-dere i Jylland og på Fyn. Oplæring vil finde sted. Så kom ud af busken og ring til os på 70 27 13 20 eller skriv til marie@angstforeningen.dk

OPslAgsTAvlen

støt Angstforeningen gratis på nettetI 2007 modtog Angstforeningen 10.777 kroner alene fordi folk, der i forvejen handler på Internettet, havde valgt at støtte os via ”Det gode pro-gram”, som gratis kan hentes ned på computeren. TAK FOR DeT!

Varerne bliver ikke dyrere, når du handler via ”Det gode program”, da det er butikkerne, som donerer pengene. Vi vil derfor endnu engang opfordre de af vores læsere, som ikke allerede har gjort det, til at downloade programmet og aktivt vælge at støtte Angstforeningen.

”Det Gode Program” hentes her: http://www.engodsag.dk/compo-nent/option,com_organisations/task,vieworganisation/cid,94/Ite-mid,75/

Har du problemer med at hente eller installere programmet, kan du få hjælp ved henvendelse til Claus: claus@angstforeningen.dk

ENGODSAG.DK

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog. Han deler sin tid ligeligt mellem

kognitiv terapi og formidling af kognitive metoder og principper.Medstifter af Center for Kognitive Psykologer og stifter af Center for Kognitiv Formidling.

Henrik Tingleff er cand.psych. fra Københavns Universitet. Han er efteruddannet og

certifi ceret i kognitiv terapi ved Beck Institute for Cognitive Therapy and Research, USA

og har tillige opnået titel af Certifi ed Affi liate ved Academy of Cognitive Therapy.

Henrik Tingleff

Kognitiv terapi - metoder i hverdagen 2 ”Kognitiv terapi – metoder i hverdagen 2” fortsætter, hvor seriens første bog

slap. I denne bog præsenteres således yderligere metoder til at evaluere og nu-

ancere tanker og mindske ubehag. Metoder der kan supplere en grundlæggende

”værktøjskasse” eller tage over, hvor de mest grundlæggede metoder måske ikke

helt slår til.

Bogen indeholder udførlig introduktion til arbejdet med adfærdseksperimenter

og beskriver, hvordan man kan planlægge og udføre disse. Der er tillige givet

plads til et kapitel om, hvordan opnåede fremskridt kan fastholdes, og hvordan

man i praksis kan blive sin egen coach.Endelig rummer bogen en gengivelse af en komplet og autentisk kognitiv

terapisession. Læseren har her mulighed for at se, hvordan kognitiv terapi kan

foregå i praksis - enten som inspiration til sit eget arbejde eller som afklaring

inden man selv opsøger en kognitiv psykolog.Bogen er skrevet i et enkelt og let forståeligt sprog. Alle metoder og anvisninger

er illustreret med konkrete cases fra den virkelige verden.

METODER I HVERDAGEN

Kognitiv Terapi2

I denne serie fi ndes også bogen ”Kognitiv Terapi – metoder i hverdagen 1”, som præsenterer de helt grundlæggende aspekter og metoder i kognitiv terapi - heriblandt en række arbejdsskemaer.

Henrik Tingleff • K

ognitiv Terapi - metoder i hverdagen 2

Henrik Tingleff er privatpraktiserende kognitiv psykolog. Han deler sin tid ligeligt mellem

kognitiv terapi og formidling af kognitive metoder og principper.

Medstifter af Center for Kognitive Psykologer og stift

er af Center for Kognitiv Formidling.

Henrik Tingleff er cand.psych. fra Københavns Universitet. Han er efteruddannet og

certifi ceret i kognitiv terapi ved Beck Institute for Cognitive Therapy and Research, USA

og har tillige opnået tite

l af Certifi ed Affi liate ved Academy of Cognitive Therapy.

Henrik Tingleff

Kognitiv terapi - metoder i hverdagen 1

Bogen giver i et enkelt og let forståeligt sprog indblik i den kognitive terapis

mange konkrete metoder til at evaluere tanker og mindske ubehag. Alle metoder

er rigt eksemplifi ceret med konkrete cases taget ud af den helt almindelige dan-

skers hverdag.

Der beskrives og demonstreres metoder, som både den stressede forretnings-

mand, den bekymrede mor, den nervøse studerende og personen med depres-

sions-, selvværds- eller angstproblematikker kan anvende i deres udviklingspro-

cesser.

Bogen giver en kort indføring i teorien bag den videnskabeligt dokumenterede

kognitive terapi samt et indblik i, hvad kognitiv terapi er og ikke er.

”Kognitiv Terapi – metoder i hverdagen 1” henvender sig til alle, der ønsker brug-

bar og praksisorienteret viden om kognitiv terapi og kognitive metoder: Psykolo-

gistuderende, rådgivningspersonale, terapeuter – og ikke mindst personer der

uanset baggrund og hverdag ønsker at udvikle sig.

METODER I HVERDAGENKognitiv Terapi1

Henrik Tingleff • K

ognitiv Terapi - metoder i hverdagen 1

I denne serie fi ndes også ”Kognitiv Terapi – metoder

i hverdagen 2”, som præsenterer yderligere aspekter

af og fl ere metoder i kognitiv terapi – blandt andet

en gengivelse af en hel kognitiv terapisession.