nr. 2 maj 2019 ma ga si ne t - dyrlaegemagasinet.dk · jørgen koch, specialdyrlæge i kardiologi...

LÆS INDE I BLADET

M A GA S I NE TF O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R www.dyrlaegemagasinet.dk

Er danske dyrlæger et stresset og udbrændt folkefærd, som når det bliver for slemt tyer til selvmord?AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE

IRENE KRØJER HANSEN

Direkte tv fra staldeneAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Nr. 2 maj 2019

16. årgang

ISSN Nr. 1603-8002

Minimalt invasive hjerteoperationer også tilgængelige i DanmarkAF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE

IRENE KRØJER HANSEN

En helt ualmindelig kalvAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Besøg

www.cotedor.dk

Direkte tv fra staldeneAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4Minimalt invasive hjerteoperationer også tilgængelige i Danmark – på Universitetshospitalet for Familiedyr, KU SUNDAF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE, MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN 6En helt ualmindelig kalvAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 8Er danske dyrlæger et stresset og udbrændt folkefærd, som når det bliver for slemt tyer til selvmord? AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE, MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN 12Løser mysterier om uventede dødsfaldAF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 16Sælges: Fire kameler, fem berberaber, to ponyer og et ukendt antal får og geder AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 20

Ansvarshavende:Tina Brage Vabø

Journalist:Charlotte [email protected]

Ansvarshavende fagredaktør:Dyrlæge Finn Boserup

Redaktionen:Dyrlæge Jens MøllerDyrlæge Susanne Schantz LaursenDyrlæge Hanne Birgit Gredal

Artikler, pressemeddelelser, produkt-informationer m.v. modtages på e-mail: [email protected], og skal være redaktio-nen i hænde senest 3 uger før udgivel-sestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse.

Skriv til redaktionen: [email protected]

Annoncer:Niels [email protected]

Abonnement:4 udgaver (incl. moms):Kr. 240,-

Adresseændringer:Bedes mailet til [email protected] henvendelse bedes abonnements-nummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Redaktionens og udgivers adresse:Vabø Publishing ApSStationsparken 242600 GlostrupTlf. 39 90 80 00www.scanpublisher.dkISSN Nr. 1603-8002

Layout og tryk: Stibo Complete

DYRLÆGE MAGASINET 2 3

Indhold 2/2019

Direkte tv fra staldeneForbrugerne kræver gennemsigtighed, når de vælger kød og mejeriprodukter i køledisken. Det har det økologiske kødselskab Friland nu taget konsekvensen af og live-streamer 12 timer om dagen fra en kostald og en mark med grise

Kameraet bliver tændt hver morgen kl. 8:00 og bliver først slukket igen kl. 20:00 om aftenen. I de tolv timer kan alle følge med i, hvad der sker hos mæl-keproducenten Gert Glob Larsen, der har 340 køer på gården Ellinglund ved Silkeborg, og svineavler Jakob Gammel-gaard, Bording. På begge gårdene er der tale om økologisk produktion.

– Vi vil gerne vise forbrugerne, hvad der sker ude i staldene. Mange har et poleret billede af, hvordan dyrene har det. De ser billeder af dyr på grønt græs, hvor solen altid skinner. Vi vil gerne give et mere realistisk indblik i forholdene, siger Kasper Frank Christensen, kom-munikationsansvarlig i Friland Økologi

Kameraerne er ubemandede. Land-manden kan dog vælge at flytte kame-raet til de områder i stalden eller på gården, hvor der bliver arbejdet.

– Det er lidt en Storm P. løsning, vi har lavet. Kameraet er gemt i en plastik-kasse, så det kan holde til vejr og vind, men det fungerer, siger Kasper Frank Christensen.

Hos mælkeavleren er linsen som ud-gangspunkt rettet mod løbegården, der er køernes udeareal, når de ikke er på græs. Hos grisene er kameraet sat op på den mark, hvor smågrisene fødes i hyt-terne og tilbringer de første syv uger af deres liv sammen med soen. Kameraet vil dog også blive stillet op i stalden, hvor grisene kommer hen, når de er syv uger gamle.

– Vi håber, at vi med live-streamingen kan give et mere detaljeret billede af dy-renes liv. Med de direkte billeder får for-brugerne en meget autentisk oplevelse, siger Kasper Frank Christensen.

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Kameraet er tændt 12 timer i døgnet, men ikke mens smågrisene bliver kastreret. Det er for voldsomme billeder har Friland Økologi vurderet. Her fortæller landmand Jakob Gammelga-ard om projektet. Foto: Friland Økologi

4 DYRLÆGE MAGASINET 2

422 værelser, 36 møderumog et stort auditorium

Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

650 overvågede, gratis p-pladser

500 m2 forkælelsesområde med fitness, spa og wellness

Beliggenhed tæt på motorvej og banegård

160 dedikerede medarbejdere

L I G E IS M O R H U L L E T

Hold dit næste møde i vandkanten af Storebælt

Midt i landet ved skov og strand finder du…

Hele Danmarks mødested

Dagmøde 2019

kr. 615,-

Konferencedøgni stort enkeltværelse

kr. 1.937,-

Priser er inkl. moms.

Nyborg Strand er aktiv partner i

Nyborg Strand · Østerøvej 2 · Nyborg · 65 31 31 31 · nyborgstrand.dk

Destination NYBORG- konferencehoteller centralt i Danmark

For voldsomt

Det er dog ikke alle ting, som forbrugerne får indblik i. For eksempel har Friland valgt ikke at vise billeder af smågrise, der bliver kastreret.

– For dyrlæger og andre, der er vant til at færdes blandt grisene, er det hverdag, Vi har dog vurderet, at der er nogle ting, som forbrugerne ikke er klar til at se. Billederne kan virke meget voldsomme, og det kan være vanskeligt præcis at se, hvad der foregår. Vi arbejder for eksempel med bedøvelse før indgrebet, men det budskab kan være vanskeligt at kommuni-kere med ud på live-streaming. Det er vores vurde-ring, at det skal kommunikeres på en anden og bedre måde, siger Kasper Frank Christensen.

Ejet af Danish Crown

Friland Økologi er ejet af slagterigiganten Danish Crown, der har base i Randers. Kasper Frank Chri-stensen lægger da heller ikke skjul på, at det helt overordnede formål med tv-sendingen er at sælge mere kød.

Forbrugerne bliver i forvejen inviteret ud på går-dene i forbindelse med Økodag og Sofari. Her er der sat en masse ekstra aktiviteter i gang. Formålet med live-streamingen er at vise, hvordan ”hverdagen” ser ud for dyrene og landmanden.

– At dømme efter interessen er nysgerrigheden stor. Kameraerne blev tændt den 8. april og i løbet af de første to dage, har mere end 5000 været inde og kigge på køernes og grisenes liv, så vi er meget tilfredse med projektet, siger Kasper Frank Christen-sen.

Livestreamingen fortsætter indtil 12. maj.

Nysgerrigheden omkring live-streamingen har været gen-sidig. Presse og køer har kigget hinanden an. Foto: Friland Økologi


Minimalt invasive hjerteoperationer også tilgængelige i Danmark – på Universitetshospitalet for Familiedyr, KU SUND

AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE,

MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN

ring i det nødvendige udstyr – i første omgang med assistance fra udenlandske specialister. De første minimalt inva-sive procedurer er således udført med rutineret assistance på sidelinjen. Valg af den rigtige patient er yderst vigtigt i forbindelse med ballonudvidelser, hvor et indgreb kun bør overvejes ved mode-rat til alvorlige stenoser. Indtil videre har to hunde med alvorlig pulmonalstenose fået foretaget en ballonudvidelse på Universitetshospitalet for Familiedyr (Figur 1).

Minimalt invasiv behandling af persisterende ductus arteriosus (PDA)

Persisterende ductus arteriosus (PDA) er tidligere blev lukket via åben thoraks-kirurgi på Universitetshospitalet KU SUND. I dag foretages hovedparten af lukningen af PDA hos hund (> 4 kg) ved hjælp af kateterteknik, hvor et tyndt kateter føres til hjertet via femoralar-terien. Ducten lukkes ved hjælp af en lille metaldevice (Amplatz Canine Duct Occluder, ACDO med form som en

champignon). Den første patient blev opereret i 2016 og i skrivende stund er 16 hunde opereret på universitetshopsi-talet med et fremragende resultat (Figur 2 og Figur 3).

Den største fordel ved metoden er en markant lavere komplikationsrate, bedre okklusion af PDA’en, kortere indlæg-gelsestid og et betydeligt mindre smer-tefuldt indgreb.

Ulemperne er de relative høje om-kostninger til efteruddannelse, men også omkostninger til de katetre, wirer og devices, der er nødvendige i forbin-delse med operationen. Præcis ekkokar-diografi er afgørende for procedurens succes, da valg af ACDO-størrelse afhænger af PDA’ens præcise mål – både ved konventionel transthorasisk ekko og hvis muligt ved transeosofagal ekko (Figur 4). Hvor ballonudvidelse af pulmonalstenoser er en delvist palliativ behandling er den helt store fordel ved PDA-operationer, at de er kurative. Hvis operationen foretages rettidigt vil de fleste hunde opnå en normal livslængde uden medicin og aktivitetsbegrænsnin-ger.

Lektor Jakob Willesen, dyrlæge, PhD.

Figur 1. Ballonudvidelse af en pulmonal-stenose. Ballonen er næsten dilateret til maksimal størrelse og et ”kink” kan ses ud for stenosen.

I sidste nummer af Dyrlægemagasinet blev der i artiklen ”Ballonudvidelse af Arteriae Pulmonalis på hund” beskrevet, at minimalt invasive hjerteoperationer blev udført på Evidensia Specialist djur-sjukhuset Helsingborg. I artiklen står, at så vidt vides, udføres der ikke sådanne behandlinger i Danmark, men der er faktisk hjælp at hente her i landet. Det kardiologiske team på Universitetsho-spitalet KU SUND har udført ballon-udvidelser på pulmonalstenoser siden 2017. Denne opfølgende miniartikel om de danske tiltag på område minimalt invasive hjerteoperationer er blevet til i samarbejde med Lektor Jakob Willesen, dyrlæge, PhD.

Ballonudvidelse af pulmonalstenose

Universitetshospitalet for Familiedyr KU SUND har etableret et interventionelt kardiologisk program med henblik på at kunne udføre forskellige minimalt invasive hjerteoperationer i Danmark og i Sverige. Programmet har krævet et nødvendigt og omfattende efteruddan-nelses forløb med optræning og investe-


Stort valg i tandbørster til kæledyr - køb direkte hos os!

ATA”MEGA SOFT”

CS SMARTATA CS 708IMPLANT ORTHO

CS 5460ULTRA SOFT

CS SURGICAL”MEGA SOFT”

Vi råder og vejleder gerne om de forskellige muligheder.

Tlf. 70 26 81 70- fordi det bedste kun er godt nok!

Yderligere information og henvisninger

Det kardiologiske team på Universitets-hospitalet KU SUND ledes af professor Jørgen Koch, specialdyrlæge i kardiologi og Lektor Jakob Willesen, dyrlæge,

PhD. Hvis man ønsker at henvise en patient til udredning og behandling eller høre mere om mulighederne for mini-malt invasive kardiologiske procedurer kan Universitetshospitalet kontaktes via www.dyrehospitalet.ku.dk eller www.kardiologi.ku.dk

Figur 2. Kontraststudie udført efter pla-cering af Amplatz Canine Duct Occluder (ACDO). Her ses en komplet lukning af PDA.

Figur 3. Thoraksbillede post-operativt. ACDO’en er tydeligt placeret i PDA’en.

Figur 4. Transeosofagal ekkokardiografi intraoperativt ved en PDA-operation. Fordelen ved denne teknik er reduktion af røntgentid og real-time visualisering af PDA under lukningen. Til venstre ses PDA i nativ. Til højre farve-Doppler af PDA’ens jet fra aorta ind i pulmonalarterien.


En helt ualmindelig kalvEliteOvaOne er navnet på en lille sortbroget tyrekalv, der tilsyneladende ligner alle andre sunde og raske kalve. Det særlige ved den er, at den er undfanget ved reagensglasbefrugtning i en petriskål på Københavns Universitet, og at den kan være med til at ændre dansk kvægavl. Et af målene er, at fremtidens malkekvæg udleder mindre metangas

EliteOva er et dansk forskningsprojekt, der har til formål at frembringe reagens-glasbefrugtede æg, embryoner, fra de bedste kvier og tyre. Hidtil har ”de bed-ste” været ensbetydende med sunde dyr med en høj ydeevne. I fremtiden skal udslip af metangas tilføjes som en af de mange parametre i avlsarbejdet, da forbrugere har stor fokus på miljøvenlig produktion i fødevarebranchen, og kød og mælk vejer tungt i regnskabet af kli-magasudledninger.

Det er ikke nyt at benytte reagens-glasbefrugtninger inden for kvægavl. Det har med skiftende succes været gennemført siden 1990’erne. Globalt set ekspanderer denne nye avlsmetode eksplosivt med over en million kalve produceret sidste år. Dette er især dre-vet af, at det for nylig er blevet muligt at selektere i de befrugtede æg, så der kun kommer kalve til verden med præcis de egenskaber, der efterspørges af avlerne.

– Det afgørende er, at vi i dag er i stand til at lave en komplet dna-test på det befrugtede æg, inden det bliver lagt ind i børen hos en recipient. Det bety-der, at vi kan udvælge æg med præcis de arvelige egenskaber, vi ønsker at arbejde videre med i fremtiden, siger Poul Hyttel, professor, Institut for Veteri-nær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.

Starten i en petriskål

Rent praktisk foregår arbejdet ved, at æg under ultralydsovervågning bliver udsuget fra kvier i en særligt udvalgt besætning hos TransEmbryo Genetics i Tirsvad i Jylland. Kvierne er på forhånd nøje undersøgt og udvalgt på baggrund af deres gode egenskaber. De udtagne æg blev i første fase af projektet trans-porteret til et laboratorium på Køben-havns Universitet, hvor befrugtningen fandt sted med sæd fra tyre, der også var nøje udvalgt. Der er nu endvidere

etableret endnu et reagensglasbefrugt-ningslaboratorium hos TransEmbryo Genetics i Tirsvad.

Fra det befrugtede æg bliver der efter få dage udtaget en celleprøve til den af-gørende dna-test. Det er testen, der skal afsløre præcis hvilke af de befrugtede æg, og dermed hvilke kalve, der vil få de ønskede egenskaber. Projektet er netop nu i færd med at etablere proceduren til udtagelse af celleprøven. Selve dna-testen er etableret og bruges på nuvæ-rende tidspunkt på kalve, men den vil i løbet af projektet blive udvidet med nye dna-markører for blandt andet udslip af metangas.

Der går typisk 1-2 uger fra befrugt-ning til resultaterne fra dna-testen er klar, og i den periode vil de befrugtede blive gemt i frossen tilstand. Når for-skerne ved hjælp resultaterne fra dna-testen har udpeget de mest velegnede befrugtede æg, lægges de i børen hos recipienterne. De øvrige æg kasseres.

– Vi har nu fået etableret en sikker og stabil pipeline, så hele arbejdet med ud-sugning, befrugtning og genindsætning af de befrugtede æg fungerer. Foreløbig er der født 15 sunde og levedygtige kalve, og jeg forventer, at vi vil nå over 100 kalve, inden projektet bliver afslut-tet, siger Poul Hyttel.

Undervejs i processen udsætter de befrugtede æg for mange strabadser. Det gælder, når de dyrkes underfor koen, når der tages celleprøver fra dem og når de fryses.

– Vi har fokus på at optimere alle disse processer for at få de sundeste kalve. Som led heri bliver alle kalve grundigt undersøgt, siger Poul Hyttel.

Klimagasser

EliteOva-projektet har blandt andet fokus på at avle kvæg, der har et lavt udslip af metangas. Vi spiser store mængder af både mejeriprodukter og

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

FAKTA OM ELITEOVA

Innovationsfonden har investeret 15 millioner kroner i EliteOva, og det samlede budget er på 23 mil-lioner kroner. Projektet begyndte 1. januar 2018 og løber frem til 31. december 2021 og løber over fire år. Professor Poul Hyttel er projekt-leder.

Konsortiet bag Elite Ova består af:

Københavns UniversitetAarhus UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetViking GeneticsTrans Embryo GeneticsEmbryoTrans BiotechBidragsydere i øvrigt:Masterrind, TysklandTexas A&M University, USAUniversité Laval, Canada


NB!

Vi er fl yttet til

Aalborg

Vet-AllergyDyrlægens samarbejdspartner

ved den allergiske patient

• Veterinært allergilaboratorium

• Dermatologisk rådgivning

• Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

ved den allergiske patient

• Veterinært allergilaboratorium

• Dermatologisk rådgivning

• Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborgwww.vet-allergy.com • [email protected] • tlf. 7027 2535

Dit kæledyr har givet dig mange gode oplevelser gennem tiden. Derfor fortjener det en værdig afsked med livet.

Kæledyrskrematoriet v/Modtagestation Vendsyssel tilbyder professionel kre-mering af kæledyr. Du får urnen med dyrets aske med hjem.

Læs mere på

Du kan afl evere dit kæledyr til kremering personligt hos os eller (efter aftale) via dyrlægen. Hør mere på tlf. 9623 6680.

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

v/Modtagestation Vendsyssel

Kæledyrskrematoriet

Kæledyrskrematoriet

Primært logo

Sekundært logo

ww

w.krogh-andersen.dk

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

v/Modtagestation Vendsyssel I/S

www.modtagestation.dk/kaeledyrskrematoriet

kød, men dyrene bøvser metan, og det pynter ikke på udledningen af klimagas-ser. Derfor er det afgørende at finde frem til kvæg, der udleder så lidt gas som muligt.

– Den nye metode med at anvende dna-testen på de befrugtede æg vil være med til at speede avlsarbejdet i Danmark gevaldigt op, da der er mulig-hed for at udvælge de dyr, der har de ønskede egenskaber på et meget tidligt tidspunkt. I dette projekt vil det helt konkret betyde, at det vil blive muligt at vægte et reduceret udslip af metan i avlsarbejdet, allerede inden koen får ilagt det befrugtede æg, siger Poul Hyt-tel.

De første kalve, der fødes i projektet, vil levere æg og sæd til kommende ge-nerationer.

Forskerne håber, at avlsarbejdet vil kunne reducere metanudslippet med fem procent for hver runde reagensglas-befrugtning, hvilket svarer til en årlig

nedgang i CO2-udledningen i Danmark på omkring 90.000 tons.

Dyrevelfærd

Ud over at projektet retter sig mod avlsegenskaber forbundet med ydelse, sundhed og metanudslip, har det også sigte mod at forbedre dyrevelfærds-mæssige forhold. Der er identificeret en genvariant, som er ansvarlig for at kvæg bliver hornløse, og tilstedeværelsen af denne variant afsløres også ved dna-te-sten. Det betyder, at man kan avle efter kvæg uden horn og hermed imødegå de dyrevelfærdsmæssige problemer, der ellers ville være forbundet med den nødvendige afhorning.

– Det er en stor glæde at have kvæg-erhvervet med i projektet, og det er mit håb og min forventning, at erhvervet vil have stor kommerciel gavn af resulta-terne, når projektet her bliver afsluttet om nogle år, siger Poul Hyttel.

Den 9. september blev kalven EliteOvaOne født. Den er resultatet af et forskningspro-jekt, hvor det ved reagensglasbefrugtning gælder om at avle kvæg, der blandt andet udslipper mindre metangas. Foto: Køben-havns Universitet


Nyt fodringskoncept til pattegrise på vejProduktionen af smågrise er udfordret af diarré omkring fravænning og en høj dødelighed. Løsningen har hidtil været tildeling af medicinsk zink i foderet, men brugen heraf skal udfases senest i juni 2022. Nu vil forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med SEGES og industrien udvikle et fodringskoncept, som kan sikre fravænning af grise uden brug af medicinsk zink og med lavt anti-biotikaforbrug.

Fravænningen er en kæmpestor udfordring for smågrisene, da deres tarmsystem og udskillelse af fordøjelses-enzymer er tilpasset mælk. Smågrisene tilbydes oftest tørfoder 8-14 dage før fravænning, men kun et fåtal af grisene æder betydende mængder. I praksis be-tyder det, at grisene ved fravænningen brat overgår fra mælk til tørfoder, uden at grisenes mavetarmkanal og enzymsy-stem er udviklet tilstrækkeligt til at for-

døje og absorbere de mere komplekse plantebaserede makronæringsstoffer.

I et stort samarbejdsprojekt med AU i spidsen er målet derfor at udvikle et helt nyt fodringskoncept til pattegrise. Idéen med det nye koncept er at introducere tørfoder til pattegrisene ved at drysse det på gulvet fra en automat allerede fra todages alderen.

Nyt foderprodukt

I projektet vil der blive arbejdet med en forbedret processering af sojaprotein ved hjælp af en forfordøjelse med nye og fl ere typer enzymer og forbedrede procestekniske tiltag. Dette forventes at øge proteintilgængeligheden og hastig-heden af proteinfordøjelsen og derved give et bedre produkt end dem, der fi ndes på markedet i dag.

Projektet løber i perioden fra 2019-2022 og er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), under Miljø- og Fødevareministeriet. Projektet ledes af Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab og udføres i samarbejde med SEGES, Vestjyllands Andel samt Hamlet Protein.

(Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Fravænningen er en kæmpestor udfordring for smågrisene, da deres tarmsystem og udskil-lelse af fordøjelsesenzymer er tilpasset mælk.

Hvordan klarer søer transporten?

Transport af udsættersøer til slagteriet medfører i mange tilfælde en forværring af søernes fysiske tilstand sammenlignet med før, de blev læsset på lastbilen,

viser ny forskning fra Institut for Husdyr-videnskab, Aarhus Universitet. Resulta-terne kan være med til at fremme dyre-velfærden under fremtidige transporter og bidrager samtidig til debatten om begrebet transportegnethed.

Som den første af sin art, har for-skerne ved Aarhus Universitet gennem-ført en undersøgelse af søers kliniske tilstand før og efter transport til slagteri under danske forhold.

Baseret på den gældende lovgivning var alle søerne transportegnede før transporten, og 0,6 procent ankom til slagteriet i en tilstand, som ville være bedømt uegnet til transport. Derudover viste resultaterne, at der for halvdelen af de kliniske mål, som blev undersøgt før og efter transport, var sket en signifi kant forværring. Blandt disse mål var overfl a-

diske skrammer, sår, søernes gang samt mål for dehydrering.

– Vores resultater understreger beho-vet for mere viden om begrebet trans-portegnethed samt for videre studier af betydningen af transport for udsæt-tersøers velfærd, herunder udvikling af metoder der kan optimere transport af svin, siger seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Forskerne identifi cerede en række risikofaktorer forbundet med forvær-ringen i søernes tilstand. Det drejede sig om temperatur og varighed (ofte i kombination) såvel som varighed af pau-ser undervejs på turen til slagteriet samt ventetid før afl æsning.

(Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Resultaterne viser, at der for halvdelen af de kliniske mål, som blev undersøgt før og efter transport, var sket en signifi kant forværring.


INTERAKTIVT CASESEMINAR

Tips og tricks for at håndtere hunde og katte med mistænkt hjertesygdom

Boehringer Ingelheim Animal Health inviterer til en aften med fokus på hjertet

INTERAKTIVT INTERAKTIVT CASESEMINAR

Tilmelding BIAH.nemtilmeld.dk eller til:

Anja Bonde | 20 95 95 [email protected]

Tina Pilely Busk | 20 35 40 [email protected]

Christine Harff Laursen | 22 72 48 [email protected]

Det er gratis at deltage - afbud uden at give besked i god tid debiteres med 250,-

ProgramProgrammet fokuserer på de mest almin-delige spørgsmål, du som dyrlæge står overfor, når du undersøger hunde og katte med mistænkt hjertesygdom, mulig-heder for yderligere diagnostik og de seneste behandlingsprincipper. Aftenen byder på interaktive case-diskussioner.

Efter aftenens seminar vil du forhåbentlig føle dig mere sikker på, hvordan du kan håndtere disse cases.

Forelæsningen vil foregå på engelsk.

Forelæser

Jens Häggström VMD, docent, Professor Internmedicin,

Dipl. ECVIM-CA (Kardiologi)

Universitetsdjursjukhuset, SLU

Tidspunkt27. maj 2019Kl. 18:00-21:00

Samling med let måltid kl. 17:30

VMD, docent, Professor Internmedicin,

- afbud uden at give besked i god tid debiteres med 250,-

Nu også i Ålborg27. maj 2019

Comwell Hvide Hus, Vesterbro 2, Aalborg

44579 Annonce Tips&Tricks A4.indd 1 26/04/2019 12.53

Er danske dyrlæger et stresset og udbrændt folkefærd, som når det bliver for slemt tyer til selvmord?

AF FREELANCEJOURNALIST OG DYRLÆGE,

MASTER OF COMPANION ANIMAL SCIENCE,

SURGERY, IRENE KRØJER HANSEN

I USA er det 3,5-2,1 % mere sandsynligt, at en dyrlæge vil begå selvmord end resten af befolkningen, og endvidere peger tallene på, at det er være kvinde samt at være ansat i smådyrspraksis er yderligere risikofaktorer. I Canada har 19 % af dyrlæger seriøst overvejet at tage sit eget liv. Her i Europa er der i Storbritannien en øget sandsynlighed for selvmord på 3-4 % blandt dyrlæger. Et studie af selvmord blandt danskere i medicinske fag i perioden 1981-2006 fandt ikke en øget selvmordsrate blandt dyrlæger, men blandt sygeplejersker, læger, tandlæger og farmaceuter var raten forhøjet. Hvad er der gået forud for disse tragiske beslutninger? Kunne de have været forhindret? Og er dyrlæ-gerne her i Danmark stadig den ene me-dicinske profession, som ikke er ekstra udsat?

Fra omsorgsgiver til udbrændthed

Dyrlægegerningen er i høj grad forbun-det med omsorg, compassion. Dyrlæger skal drage omsorg for både patienterne og deres ejere. Især omkring hobbydy-rene er der for ejerne stærke følelser forbundet med deres dyrs sygdom og sundhed. Det forventes af dyrlæger, at de altid er helt opdaterede fagligt, sam-tidig med at de formår at kommunikere, på en måde der passer til den enkelte ejer, om komplicerede sygdomsproces-ser samt behandlingsmuligheder. Sidst men ikke mindst skal de også have styr på økonomien i forløbet så dyrlæge-praksis ikke sætter penge til. Hvis denne balancegang ikke lykkes, så er der risiko for, at dyreejeren klager over dyrlægen. Klager kan enten havne hos dyrlægens overordnede eller ryge direkte på de sociale medier.

Det lykkes heldigvis rigtig ofte for dyrlægen, som vil opleve en faglig til-fredshed og glæde ved at give omsorg, samt bidrage positivt til arbejdsmiljøet. Dette kaldes compassion satisfaction.

Når en dyrlæge tager det ansvaret på sig, at drage omsorg for dyrs lidelser og deres ejeres bekymringer, skuffelser og sorger, er det naturligt at føle en form for stress, compassion stress. Hvis ikke denne stress bearbejdes kan den ud-vikle sig til omsorgstræthed, compassion fatigue.

Compassion fatigue, er en biologisk, fysiologisk og emotionel dysfunktion som følge af en langvarig udsættelse for compassion stress. Dyrlæger med compassion fatigue føler sig overvæl-dede af at påtage sig andres lidelser og sorger, men vil typisk fortsætte deres selvopofrelse for at hjælpe deres patien-ter og klienter.

I særlig risiko for at udvikle compas-sion fatigue er, dyrlæger som føler høj grad af empati, har en traumatisk oplevelse i bagagen, og eller bærer rundt på et uløst traume. Hvor alvorlig en compassion fatigue er, afhænger af, hvor længe den har været til sted, mu-ligheden for gentagende eksponering, herunder især eksponering for død, samt tilstedeværelsen af en moralsk konflikt.

En dyrlæge, som igennem lang tid skal håndtere vanskelige situationer i forhold til andre mennesker, også kaldet interpersonelle stressorer, er i risiko for at blive udbrændt. Det kaldes lægefag-ligt kaldes en belastningsreaktion. En dyrlæge, som lider af en belastningsre-aktion, vil føle sig emotionelt udmattet og kynisk, ligesom vedkommende vil være ineffektiv på jobbet.

Andre interpersonelle stressorer er konflikter på arbejdspladsen, økonomisk og tidsmæssigt pres. At blive hængt ud på de sociale medier, cyberbullying, er i den grad også en interpersonel stressor, som desværre ses oftere og oftere i vo-res samfund. Online kritik kan lynhurtigt eskalere, og tonen er ofte meget hård. En form for lynchstemning kan let opstå, ikke mindst fordi historier om dyr taler til folks følelser.


Peronlighed og medicintilængelighed

I nogle studier fremføres det, at dyrlæ-gefaget især tiltrækker personer med høje karrieremål, præstationskrav og perfektionsniveauer, som netop i kom-bination med de ovenfor beskrevne arbejdspres gør dem særligt sårbare. Et studie fandt, at dyrlæger har en højere sandsynlighed for mental sygdom end resten af befolkningen, imens et andet fandt, at risikoen for mental overbelast-ning kun var højere for unge dyrlæger. Når dertil lægges et arbejdsmiljø, hvor euthanasi er en del af den normale be-handlingsrutine til smertelindring samt til individer, som ikke præstererer, hvad de skal længere, vil selvmord blive den løsning, som nogle dyrlæger vælger. Dyrlægers viden om, samt adgang til medicin og dødelige doser, vil endvi-dere gøre, at de vil have en stor suc-cesrate med selvmordforsøg. Selvmord blandt dyrlæger foretages oftest med gift, nærmere bestemt barbiturater, und-tagen i USA, hvor skydevåben er den hyppigst anvendte metode.

DDDs vurdering af situationen

Den Danske Dyrlæge forening, DDD, kender til dyrlæger, som har begået selvmord med gift, men har ikke tal på tilfældene. Det er ikke DDDs indtryk, ud fra deres kontakt med medlemmerne, at danske dyrlæger har en højere hyp-pighed af selvmord end resten af befolk-ningen. Derimod er det, ligeledes via medlemskontakt, foreningens indtryk, at flere dyrlæger føler sig mere stressede end tidligere. DDD hører om online chikane og personangreb i form at deci-derede shitstorms blandt andet i forbin-delse med patienters død, hvor ejerne ønsker at placere en skyld på dyrlægen. Foreningen har dog ikke belæg for at mene, at dyrlæger er mere stressede end andre faggrupper i samfundet. Det er DDDs indtryk, at der er tale om en

generel udvikling i samfundet, med øget risiko for udhængning online, som gør alle mere sårbare. I nærmeste fremtid vil Dansk Arbejdsgiverforening lancere et projekt om arbejdsglæde og trivsel på alle danske dyreklinikker, og herunder vil også indgå en undersøgelse af hvor vidt danske dyrlæger i praksis har en øget selvmordsrisiko.

Risikofaktorer

Selvmord er beskrevet som, det valg personen i det givne øjeblik ser som den eneste løsning på et uløseligt problem. Heldigvis er der andre løsninger, og løs-ningen ligger i ikke at komme for langt ud ad den ovenfor beskrevne vej med compassion fatigue og andre stressore. Er en dyrlæge kommet så langt ud ad den stressede vej, at der er tale om en mental sygdom vil sandsynligheden for selvmord øges markant. Personer med tegn på klinisk depression, især karakte-riseret ved håbløshed, har en 20 gange øget risiko for at begå selvmord, og personer med en mental diagnose ud-gør 50-60 % af de personer, som begår selvmord. En ændret adfærd er generelt et advarselstegn om, at en person ikke har det godt mentalt, og i forhold til selvmordsrisiko er især social tilbage-trækning samt øget hensynsløshed og promiskuitet risikofaktorer.

Beskyttende faktorer

En kærlig familie, som dyrlægen føler ansvar for, samt et stærkt socialt net-værk er beskyttende faktorer i forhold til selvmordsrisiko. Det at være i stand til at bede om hjælp, og at der er hjælp til rådighed, er ligeledes beskyttende faktorer. Desværre er omsorgspersoner, som dyrlæger, generelt ikke er gode til at bede om hjælp, idet de ser sig selv som hjælperen, og ikke den der har be-hov for hjælp. Heldigvis har et tilbud om hjælp også en beskyttende faktor.

Hvor finder man hjælp?

Det er en myte, at man ikke må nævne selvmord for en person, hvis man mis-tænker, at denne kunne være selvmord-struet. Ligeledes er det heller ikke sandt, at hvis en person taler om selvmord, så bliver det nok bare et råb om hjælp. Jo mere detaljeret en person beskriver sine tanker om selvmord, jo længere er vedkommende kommet i planlægnings-processen, og jo større er behovet for professionel hjælp. Man kan læser mere om konkret selvmordsforebyggelse på https://www.avma.org/ProfessionalDe-velopment/PeerAndWellness/Pages/default.aspx og blandt andet teste hvor man ligger på en scala for henholdsvis compassion satisfaction, compassion fa-tigue og burnout. På dansk er der hjælp at hente på https://www.livslinien.dk/ hvor man kan ringe til eller chatte med frivillige, hvis man har behov hjælp, lige-som man kan læse råd til hvordan man hjælper andre.

Håndtering af online kritik

I forhold til online kommunikationen, så rådes dyrlæger til at holde sig til fakta, og ikke lade sig rive med I personlig mudderkastning, der vil virke som ben-zin på et bål. Man bør udelukkende vise omsorg, samt fokusere på hvad der er til dyrets bedste, og være så åben om-kring situationen om muligt. Ligeledes anbefales det løbende at holde øje med de bedømmelser der skrives om klinik-ken online, så eventuelle kritikpunkter kan adressere inden de vokser sig store, samt ikke fremstår ensidigt. Endelig gæl-der det om at forsøge ikke at tage kritik-ken personligt, hvilket naturligvis kan være enormt vanskeligt hvis det foregår med navns nævnelse. I stedet gælder det om, at fokusere på den ros og tak man modtager fra glade klienter.

Fortsættes næste side


Besøg

www.cotedor.dk

Ikke en dyrlæge mere

Svaret på spørgsmålet om hvor vidt dyrlæger et stressede og ud-brændte, samt kunne finde på at ty til selvmord er i sagens natur indi-viduelt. Ifølge DDD er dyrlægerne af dagens Danmark mere stressede end tidligere, at dette måske skyldes et samfundsproblem ændrer for så vidt ikke virkeligheden for den enkelte dyrlæge. Det er forfatterens håb, at danske dyrlæger efter at have læst denne artikel måske vil blive lidt bedre til at få nedbragt antallet af stressorer, som hverken I eller jeres kollegaer kommer for lang ned at vejen imod compassion fati-gue og aldrig vælger selvmord som løsningen på et problem.

Kilder

American Veterinary Medical Association (2018) – Suicide trend in the profes-sion stretches back decades (https://www.avma.org/News/JAVMANews/Pages/180615c.aspx)

American Veterinary Medical Association (2015) – Study: 1 in 6 veterinarians have considered suicide (https://www.avma.org/News/JAVMANews/Pages/150401d.aspx)

Canadian Veterinary Journal (2015) – Suicide in veterinary medicine: Let’s talk about it (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4266064/)

American Veterinary Medical Association (2014) – Fighting the cyberbully: How ha-rassment can affect your practice (https://www.avma.org/News/JAVMANews/Pages/141115a.aspx)

Journal of Affective Disorders (2011) – Risk of suicide in medical and related oc-cupational groups: A national study based on Danish case population-based registers

(https://www.griffith.edu.au/__data/assets/pdf_file/0034/359872/SuicideRe-searchVol6.pdf#page=34)

Dansk Veterinær Tidsskrift (2005) – Over-hyppighed af selvmord bland dyrlæger

(file:///C:/Users/irene/Desktop/Overhyppighed%20af%20selvmord%20blandt%20dyrl%C3%A6ge,%20DVT.pdf)

Steven Robert: I love my veterinarian and you should love yours: A passionate plea for empathy for a dying profession (https://www.facebook.com/steven.me-yer.986/posts/10155624296187124)

Gerardo Pol, Australien: Love your Pet Love your Vet (https://www.facebook.com/DrGerardoPoli/vi-deos/1294452054021274/)

Interview med Flemming Bo Petersen, for-handlingskonsulent, DDD (april 2019)

Bornholmsk bisonsucces fortsætter

Der skal også i fremtiden være bisoner i Almindingen. Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at bisonpro-jektet bliver gjort permanent. Samtidig er det besluttet, at Naturstyrelsen skal undersøge muligheden for at finde finansiering til at udvide indhegningen fra de nuværende to kvadratkilometer til minimum otte, så bisonerne kan få mere plads at boltre sig på.

– Bisonerne er enestående dyr til at skabe en mere mangfoldig natur med plads til forskellige andre dyre- og plan-tearter. Samtidig er bisonerne hurtigt blevet en turistmagnet på solskinsøen og er med til at give både turister og lo-kale en helt unik naturoplevelse. Derfor er det også helt naturligt, at vi har valgt

at fortsætte bisonsuccesen på Born-holm, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Bisonprojektet kom til verden i 2010, hvor Venstre, Det Konservative Folke-parti og Dansk Folkeparti blev enige om, at den europæiske bison skulle genud-sættes i den bornholmske natur. De før-ste syv bisoner fra naturskovsområder i Polen blev udsat på et 200 hektar stort område i 2012 som en forsøgsordning. Bestanden er siden vokset, og dyrene trives i Almindingen.

Udvidelsen af hegnet realiseres, så-fremt der findes finansiering, og under forudsætning af at de relevante myndig-hedstilladelser kan opnås.

(Kilde: Naturstyrelsen)

Naturstyrelsen ønsker at udvide indhegningen fra de nuværende to kvadratkilometer til minimum otte, så bisonerne kan få mere plads at boltre sig på.


PowerMedic ApSGasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5945 [email protected] www.pmlas.com

PowerLaser ProComboKun 39.920 kr. ekskl. moms.

Leasing i 36 måneder, 0 kr. i udbetaling: Fra 1.099 kr. pr. måned.

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.:• Sår, inflammation og betændelse

• Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning

• Heling efter brud

• Heling efter operation

• Gigt

• Skader på hov, klov og poter

Hjælp dyrene til at hjælpe sig selv.

Hurtigere helingPowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertedæmpende og reducerer ødemer. Laserbehandling er uden bivirkninger, og pati-enten kommer hurtigere i gang efter en skade.

PowerLaser til dyrHurtig behandling � Sund økonomi � Start nu

Løser mysterier om uventede dødsfaldPå DTU Veterinærinstituttet arbejder dyrlæger og deres kolleger med at obducere døde kæledyr. De skal hjælpe praktiserende dyrlæger og dyreejere med at finde årsagen til hunde, katte og andre kæledyrs uventede død

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

hvad sagen drejer sig om, og vi kan råd-give om, hvordan dyret skal opbevares og transporteres, siger Elisabeth Holm.

Selv om den direkte kontakt er med dyrlægerne, så står der altid en dyreejer i baggrunden med et ønske om at finde en dødsårsag. Mange ønsker svar på, om der var noget, de kunne have gjort for at undgå dødsfaldet.

– I de enkle sager kan det for eksem-pel handle om en godbid, der har sat sig fast i halsen med kvælning til følge. Det kan vi se umiddelbart med det blotte øje, når vi begynder at obducere dyret, og dermed er årsagen fundet. I andre tilfælde er det mere kompliceret, og så kan vi gå i gang med en vifte af undersø-gelser, siger Elisabeth Holm.

Flertrinsraket

Ud over selve obduktionen kan Veteri-nærinstituttet udføre bakteriologiske-, virologiske-, parasitologiske- og histo-logiske undersøgelser. Desuden har laboratoriet et godt samarbejde med DTU Fødevareinstituttets kemiske afde-ling i forbindelse med forgiftningssager. Hvilke undersøgelser, der sættes i gang bliver afgjort i et tæt samarbejde med den indsendende dyrlæge.

– Hvor langt vi går er ofte et spørgs-mål om, hvor meget ejeren er villig til at betale for at få afklaret dødsårsagen. Vi går aldrig bare i gang med at undersøge prøverne nærmere – selv om det godt kan være fristende i nogle tilfælde. Vi ønsker ikke at stå i en situation, hvor dyreejeren bliver overrasket over vores regning, siger Elisabeth Holm.

Instituttet råder ikke over samme palette af muligheder, som findes i den humane medicin. For eksempel kan mistanke om dødsfald på grund af for-

giftning være vanskelige at komme til bunds i.

– Vi kan undersøge dyret og lede ef-ter histologiske tegn på forgiftning, men selvom der findes tegn på forgiftning, er det som at lede efter en nål i en høstak. Vi skal vide præcis, hvilket stof der er mistanke om, at dyret har været udsat for, inden det er muligt at gå videre, og det kendes oftest ikke. Her melder vi altid ud på forhånd, at vi sandsynligvis ikke kan give et endeligt svar på mistan-ken, siger Elisabeth Holm.

Instituttet bliver af og til involveret i sager, hvor en dyreejer har mistanke om, at for eksempel en nabo har forgif-tet deres kat, men ofte findes der en an-den årsag, der kan forklare dødsfaldet. Det kan være akut sygdom, medfødt hjertelidelse eller som i et enkelt til-fælde, at dyret overraskende viste sig at være blevet skudt.

– Vi obducerer typisk kæledyr i forbindelse med uventet død eller forsikringskrav, siger Elisabeth Holm, dyrlæge, afdeling for Diag-nostik og Beredskab, DTU Veterinærinsti-tuttet. Foto: DTU Veterinærinstituttet.

Der kan rejse sig mange spørgsmål, når et kæledyr dør uventet. På DTU Veterinærinstituttet kan dyrene blive obduceret, og dermed kan man for-håbentlig finde svar på, hvad der var dødsårsagen. I 2017 blev der obduceret 40-50 hunde og 20-25 katte på institut-tet. Desuden blev der obduceret cirka 70 kaniner i forbindelse med udbrud af sygdommen VHD.

– Vi har et tæt samarbejde med de praktiserende dyrlæger i forbindelse med obduktionerne. Det skyldes, at de kender dyrets sygdomshistorie og sidder inde med nyttig viden, når en dødsårsag skal findes, siger Elisabeth Holm, der sammen med Gitte Larsen er de dyrlæger, der primært foretager ob-duktionerne.

Alle dyr bliver indsendt gennem en dyrlæge. Private kan ikke indlevere kæ-ledyr til obduktion.

– Dyrlægerne er vores kunder, og vi anbefaler, at de kontakter os telefonisk inden, de sender døde dyr afsted. Det giver os på forhånd et godt indblik i,


– Hvis vi nærmer os politisager, for eksempel dyreværnssager, siger vi nej til opgaverne og henviser til patologisk afdeling på KU Sund. Også her er den tætte kontakt til den indsendende dyr-læge afgørende, så vi får fanget og eks-pederet den type sager videre, inden vi går i gang med arbejdet, siger Elisabeth Holm.

Forsikringssager

Mens politisager ikke hører under insti-tuttet, så arbejdes der en del med forsik-ringssager. Det kan for eksempel være avlere, der har deres dyr livsforsikret, og som har brug for at finde årsagen, hvis deres dyr dør uventet. Det kan være afgørende for, om der kan udbetales en forsikringssum.

– I nogle dyreforsikringer er livsforsik-ringer også en del af pakken, og derfor er det ofte ret afgørende at kende døds-årsagen. Vi har et tæt samarbejde med forsikringsselskaberne, som vi gerne tager en snak med, hvis der er brug for uddybning af vores resultater, siger Eli-sabeth Holm.

På instituttet modtager de også kæ-ledyr, som dør uventet, mens de er i behandling hos en dyrlæge.

– Det er altid meget ubehageligt, når et dyr dør under en operation eller an-den behandling. Ofte vil dyrlægen også gerne have svar på, hvad der gik galt. Det kan give gode erfaringer, så samme situation ikke opstår igen, og det åbner mulighed for at give en præcis forklaring til ejeren, siger Elisabeth Holm

Urnekremering

Dyr, der er indleveret til obduktion, kan ikke blive udleveret til dyrlægen eller ejeren igen efter obduktionen. I stedet tilbyder instituttet at videresende dyret til urnekremering hos ADA`s Kæledyr-skrematorium efter obduktionen. En eventuel urnekremering skal altid aftales inden, obduktionen foretages. Den indsendende dyrlæge skal medsende en blanket med ejerens ønsker til urne mm., og denne blanket sendes med dyret til kremering. Dette sikrer også at urnen sendes til den indsendende dyrlæge.

– Mange vil gerne begrave deres afdøde hund eller kat i haven, men den mulighed er udelukket, når dyret har været til obduktion hos os. Det sker af hensyn til smitterisikoen. Vi arbejder med syge dyr, og vi vil ikke risikere, at

der slipper smitstof ud herfra, siger Eli-sabeth Holm.

Smitsom kaninsygdom

I 2017 har instituttet haft mange kani-ner til obduktion. Det er primært sket i forbindelse med udbruddet af den dødelige kaninsygdom VHD. Her har obduktionerne hjulpet myndighederne med at fastslå udbredelsen af sygdom-men, så det var muligt at tage de lokale forholdsregler.

Uvis fremtid

Laboratoriet på DTU Veterinærinstitut-tet er det eneste i landet, der udfører obduktioner på kæledyr. DTU har dog besluttet at nedlægge Veterinærinsti-tuttet som et selvstændigt institut med udgangen af 2019, da det veterinære beredskab ikke længere skal varetages herfra.

De uventede dødsfald kan have en over-raskende årsag. Her havde ejeren mistanke om forgiftning af katten, men obduktionen afslørede skudhuller i lungerne. De kan være vanskelige at se i den tykke pels. DTU Veterinærinstituttet.

I nogle tilfælde bliver mysteriet om det uventede dødsfald løst umiddelbart ved obduktionen. Her har en godbid sat sig fast i larynx på en hundehvalp og medført kvæl-ning. Foto. DTU Veterinærinstituttet.

I forbindelse med at det veterinære beredskab (undersøgelse for smitsomme sygdomme som svinepest, fugleinfluenza og mund- og klovesyge) blev overdraget til Statens Serum Institut og Københavns Universitet besluttede DTU’s ledelse at ned-lægge Veterinærinstituttet – det ville medføre at der ikke længere ville være et laboratorium i DK hvor man kunne få obdu-ceret sit døde kæledyr eller få udført avanceret diagnostik for de almindeligt forekomne sygdomme blandt produktionsdyr!

DTU’s ledelse har nu på resterne af Veterinærinstituttet oprettet et Center for Diagnostik der bl.a. vil få til opgave at ser-vicere dyrlæger med obduktion af dyr og avanceret diagnostik. De nye faciliteter, forventes ibrugtaget i april 2019, og består bl.a. af et stort nybygget obduktionslokale til obduktion af f.eks. kæledyr og produktionsdyr samt et mindre højklassificeret obduktionslokale til undersøgelse af dyr hvortil der kræves brug af værnemidler – (rumdragtlignende påklædning) – f.eks. aber fra zoologiske haver.


GENOPTRÆNING AF HØJ FAGLIG KVALITET

Dyreklinikken Nucleus ved Dyrlæge Birgitte LangvadSpecialuddannet i sportsmedicin og genoptræning

Tlf. 20 44 99 94

Genoptræning til:

• Postoperative patienter• Sportsskader• Seniorhunden

Vi tilbyder:

• Fysioterapi• Individuelt genoptræningsprogram• Vandløbebånd• Osteopati• Akupunktur• Laser

www.dyreklinikkennucleus.com

Nucleus_180x128,5_bla.indd 1 21/02/2019 13.43

Tlf: 20 22 36 45 • [email protected] www.diasence.dk

Effektivt middel til pleje og heling af bl.a. kroniske sår, diabetiske fodsår, forbrændinger, øjenbetændelse, virus og svamp

SÅRMIDDEL NU PÅ APOTEKET

Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® reducerer antallet af bakterier i sår uden at inde-holde skadelige stoffer eller lægemidler, hvorved det heller ikke kan skabe resistente bakterier. Produktet angriber multiresistente bakterier og bakterier, som danner biofilm.

Microdacyn® nedbryder også effektivt vira og svampe.

Microdacyn® angriber kun encellede mikroorganismer og ikke større cellestrukturer. Da produktet samtidig er hypotonisk, dannes der små huller i bakteriecellerne. Saltindholdet er højere inde i bakteriecellen end i Microdacyn® hydrogel- og væske, hvorved der trænger vand ind i bakteriecellen, indtil den ødelægges. Det er en effektiv måde at reducere antallet af bakterier.

Den virksomme del i Microdacyn® er hypoklorsyre, som også er en naturlig del af det medfødte immunsystem hos mennesket og dannes af hvide blodlegemers makrofager, når de skal bekæmpe bakterier.

Da produktet bygger på naturlige ingredienser, kan hydrogelen- og væsken forblive i såret uden at blive skyllet ud. Behandlingen egner sig også, inden for den professionelle behandling, til blot-tede led, brusk, ledbånd, sener og det indre øre.

Ved behandling af f.eks. blæner på læben og i munden konsta-teres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter.

• Microdacyn® indeholder ikke steroider eller antibiotika, hvorved der undgås resistente bakterier

• Produktet er godkendt som medicinsk udstyr kl. IIB, og det kan derfor købes i håndkøb uden recept

• Den afgørende faktor for produktets funktion er indholdet af den patenterede – superiltede – hypoklorsyre (HOCI), som også er en naturlig del af kroppens medfødte immunsystem

• Microdacyn® er klar til brug, pH-neutralt, allergivenligt og har ingen kendte bivirkninger på mennesker

• Microdacyn® kan fås som en Wound Care sårskyllevæske og hydrogel til mindre sår, skrammer og rifter

• Microdacyn® bør, grundet sine alsidige anvendelses-muligheder, indgå i ethvert husapotek

• Læs mere på: www.diasence.dk

FAKTA OM MICRODACYN®

KAN ANVENDES TIL:Microdacyn® hydrogel og -væske

anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og

3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske

sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og

svamp i munden og på kroppen.

Informationsvideo

Microdacyn® er let at håndtere, og forbliver sterilt efteråbningen – også ved direkte berøring af f.eks. en pipette.

Huden kan tolerere produktet i en sådan grad, at det også kan benyttes til spædbørn, og der er ingen kendte bivirkninger.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30 - 40%, og ved brandsår er

ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse

af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige

stoffer og antibiotika.

Mere ambitiøse målEt nyt mål om, at kun en procent af æg-læggerne i en fl ok må være smittet med salmonella, vil formentligt kunne halvere antallet af fødevareoverførte salmonel-latilfælde i EU, der skyldes indtag af forurenede æg, vurderer EFSA.

Efter mange år, hvor det samlede antal fødevareoverførte salmonellatil-fælde i Europa er faldet, er udviklingen i de seneste år stagneret. I en vurdering fra EFSA vurderer eksperter, at et mere ambitiøst mål for, hvor ofte to forskellige typer af bakterien må være tilstede i æg-læggerne, vil gøre det muligt yderligere at reducere antallet af tilfælde, der skyl-des indtag af forurenede æg.

Under den nuværende EU lovgiv-ning må højst to procent af en fl ok æglæggende høns være smittet med Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium for at minimere risikoen

for, at smitten overføres til æg og der-efter til mennesker. EFSA’s eksperter vurderer, at et nyt mål om, at højst en procent af fl okken er infi ceret, vil kunne halvere halvdelen an-tallet af mennesker, der bliver syge af at spise æg.

Siden det europæiske mål blev indført, har Dan-mark hvert år indfriet målet.

(Kilde: DTU Føde-vareinstituttet)

























Informationsvideo





























svamp i munden og på kroppen.svamp i munden og på kroppen.

Informationsvideo






























Informationsvideo



teres ændringer i strukturen allerede efter 10 - 15 minutter.

er let at håndtere, og forbliver sterilt efteråbningen – også ved direkte berøring af f.eks. en pipette.






Sælges: Fire kameler, fem berberaber, to ponyer og et ukendt antal får og gederMunkholm Zoo på Djursland er til salg. Efter i 30 år at have været fuldt beskæftiget med at bygge det populære sted op, er det nu tid for ejerne, Benny og Annelise Johansen, at overlade stedet til nye og yngre kræfter. Hvis de altså kan finde en køber

AF JOURNALIST (DJ)

CHARLOTTE RAFN

Da Benny Johansen var seks år gammel, fik han nogle turtelduer af sin far. Det blev startskuddet til en lang karriere som dyreejer. I dag er han indehaver af Munkholm Zoo på Djursland, hvor han er ansvarlig for 400 dyr fordelt på 90 for-skellige arter. Hans glæde for dyrene de-ler han med 35.000 årlige gæster. Men nu skal det være slut. I næsten et år har den zoologiske have været til salg. Trods masser af interesse og medieomtale er der endnu ikke dukket en køber op.

– Vi er lige nu i dialog med to forskel-lige, som er interesseret i at købe, så jeg håber stadig, det lykkes. Vi har givet os selv endnu et år at løbe på. Der efter

må vi til at tænke i andre løsninger, siger Benny Johansen.

Han håber, at der kommer en køber, som har lyst til at udvide og udvikle stedet. Hvis det ikke sker, kan det blive nødvendigt at skille sig af med alle dy-rene og nedlægge haven.

– Der findes zoologiske haver i både Danmark og udlandet, som kan over-tage langt de fleste dyr. Det vil højst blive nogle får og geder, der vil blive slagtet. Jeg håber dog ikke, at det bliver løsningen, siger Benny Johansen.

En livsstil

Med i købet får kommende ejere en grund på 21.000 kvadratmeter og en bolig på 250 kvadratmeter. Benny og Annelise Johansen har alle årene boet midt i haven med gæsterne helt tæt på. På første sal er huset desuden indrettet med værelser, hvor havens dyrepasser-elever bor.

– Jeg har ikke det mindste mod, at gæsterne nærmest kan kigge ind ad vin-duerne til os. Det er en livsstil at drive et sted som det her, og jeg kan godt lide at omgås både dyr og gæster, siger Benny Johansen.

I årenes løb er det kun blevet til nogle få og korte ferier.

– Men det er min egen skyld, at det ikke er blevet til mere. Mine ansatte kan sagtens passe stedet. Jeg har bare svært ved at være væk herfra, siger Benny Johansen.

Haven er åben for publikum fra på-sken og til 1. november. I højsæsonen, når kiosker og cafeteria er åben, er der 12 ansatte i haven.Flere gang om dagen bliver flere af dyrene taget ud af deres bure, så gæsterne kan komme

helt tæt på dem. Tigerpytonen er en af dem – det er dog ikke alle, der vil helt tæt på den store slange. Foto: Charlotte Rafn Fortsættes side 22


KRUUSE PLEJEARTIKLER I Nyhed

www.kruuse.com

SCAN QR KODEN OG LÆS MERE

NYT hos KRUUSE - DOUXO plejeseriemed unikke indholdsstoffer

ANVENDELSEANBEFALINGER

SHAMPOO + MOUSSEFølsom hud Skællende hudUren hud

VASK MED SHAMPOOHver 7. dag uge 1-3

MOUSSEAnvendes hver 3. dag mellem denugentlige vask med shampoo

UGE 1 UGE 3UGE 2

Uren hud

DOUXO® PYO

Følsom hud

DOUXO® CALM

Skællende hud

DOUXO® SEB

SHAMPOO + SPRAYFølsom hud Skællende hudUren hud

UGE 1 UGE 3UGE 2VASK MED SHAMPOOHver 3. dag uge 1

SPRAYHver 3. dag uge 2-3

SHAMPOO + SPOT-ON Skællende hud

VASK MED SHAMPOOHver 3. dag i uge 1

SPOT-ON Hver 5. dag i uge 2-3

UGE 1 UGE 2-3

Vedligehold

DOUXO® CARE

SPRAYA Varje dag

VID BEHOV

LOKALE BEHANDLINGER

SERUMFølsom hud

SPRAY Dagligt

UGE 1

AURICULAR LOTION (ØRE)

SPOT-ON Skællende hud

PÅFØRES Hver 5. dag

UGE 1-3

AURICULAR LOTION+ SPOT-ON**

ANVEND BEGGE PRODUKTER***Hver 3. dag

UGE 1-3

+

ANVENDES Ved behov

YDERLIGERE ANBEFALINGER:

** Rengøring af ører ved øregangsbetændelse. ´*** Auricular Lotion i øret og Spot-on uden på ørelappen.

OrenhudPADS

ANVENDES Dagligt

PYO PADS: UGE 1-2*

Vedligehold Uren hud

ANVENDES Ved behov

CARE PADS:

* Eller efter dyrlægens anbefalinger.

Vedligehold

VedligeholdSkællende hud

En lille ny på vej... - det bliver STORT!

n Live lagerstatus og Track & Trace på ordrer

n Ubegrænset antal favoritlister

n Udvidet selvbetjening

En lille ny på vej...

Live lagerstatus og Track & Trace på ordrer

Glæd dig til vores nye hjemmeside og webshop

DOUXO-SERIEN har 4 varianter med specifikke og aktive indholdsstoffer til forskellige hudtyper

DOUXO® Pyo Afbalancerer og fugter uren hudDOUXO® Calm Afbalancerer og lindrer følsom hudDOUXO® Seb Afbalancerer skællende hud og fjerner dårlig lugtDOUXO® Care Mild rengøring og balsameffekt til vedligehold af pelsen

DOUXO er en hudplejeserie med innovative indholdsstoffer og unikke formuleringer, som gør kompliceret hudpleje enkel. Passer til hund, kat, hest og gnavere.

Hudens beskyttelsesbarriere er et følsomt økosystem som behøver pleje og vedligehold. DOUXO indeholder phytosphingosine, som er en naturlig bestanddel af overhuden og som reparerer, dæmper og afbalancerer hudbarrierens økosystem. Phytosphingosine, samt de praktiske formuleringer i serien, gør DOUXO til et unikt produkt på markedet.

20602_DOUXO_Ad_Dyrlægemagasinet_DK_2019.indd 1 29/04/2019 17.47

Børnevenlige dyr

Blandt dyrene er los, kameler og tiger-pytoner. Det er dog ligeså ofte de mere klappevenlige dyr som ponyer, geder og grise, som begejstrer publikum.

– Vi har aldrig ønsket at have store rovdyr som løver og tigre. Vi har zoo-godkendelse, så i princippet kunne vi godt have dem, hvis vi indrettede et sted til dem, men det har aldrig været vores ønske at gå den vej. Vores kon-cept har fokus på smådyr, hvor børne-familier kan komme helt tæt på dyrene, siger Benny Johansen.

De større dyr kan gæsterne se i Ree Park Safari, der ligger mindre end15 kilometer fra Munkholm Zoo. Benny Johansen ser det kun som en fordel, at de er to om at trække dyreinteresserede gæster til området.

– Vi har aldrig haft ambitioner om at blive ligeså store. Det er ikke en guld-grube, og vi har alle årene investeret overskuddet i haven, men vi har fået en fornuftig forretning ud af stedet her, siger Benny Johansen.

Lokal dyrlæge

Stedet har haft zoo-godkendelse i 25 år. Gennem årene er myndighedernes krav jævnligt blevet skærpet. Blandt andet skal den lokale dyrlæge tjekke dyrene mindst en gang om måneden.

– Det er fint for mig, for selvfølgelig skal vi have styr på, at dyrene har det godt, siger Benny Johansen.

– Kamelerne og latterfuglene er mine yndlingsdyr. Mange af gæsterne er dog lige så begej-strede for de små grise, som de kan få lov til at klappe, siger Benny Johansen. Foto: Charlotte Rafn

Ja til overenskomstPå hver sin side har et flertal af med-lemmerne i klinisk praksis stemt ja til udspillet til en ny overenskomst imellem Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgi-verforening (DA).

Overenskomsten er tidligere genfor-handlet ad to omgange, efter at et flertal af de ansatte dyrlæger både første og anden gang stemte nej til forhandlings-resultatet.

Ida Tingman Møller, formand for An-satte Dyrlægers Organisation glæder sig over resultatet.

– Nu kan vi komme videre med det arbejde, der ligger foran os. Vi skal generelt have kigget på overenskom-sten og gået den efter i sømmene. Den er kringlet og alt for nem at misforstå, mistolke og bærer præg af mange års

forsøg på at tilpasse en umoderne kontrakt til en moderne verden. Vi skal også kigge på lønsammensætningen, og hvordan vi sikrer en løn, der matcher tilsvarende brancher, siger Ida Tingman Møller.

Formanden for Dyrlægevirksomhe-dernes Arbejdsgiverforening, Steen Bo Larsen, er også tilfreds med det positive resultat.

– Jeg vil gerne sige tak til alle – både til virksomhedsejerne og de ansatte dyr-læger. Vi har opnået det bedst mulige kompromis, og så skal vi videre herfra. Der er brug for, at vi laver overenskom-sten fundamentalt om, og det bruger vi indeværende overenskomstperiode på. Overenskomsten er ikke up to date i forhold til, hvilket arbejdsmarkedet dyrlægerne har i dag, og det er nogle

anderledes jobs, der er i klinisk praksis. Derfor bliver vi nødt at have en anderle-des beskrivelse af, hvad der aflønnes og hvordan. Det er begge parter helt enige om, siger Steen Bo Larsen.

Afstemningsresultat

ADOJa 85,62 procentNej 13,76 procentBlank stemme 0,61 procentStemmeprocent: 48,52 procent

DAJa 83,47 procentNej 9,63 procentBlank stemme 7 procentStemmeprocent: 30,6 procent

(Kilde: Den Danske Dyrlægeforening)

For nogle år siden blev den holdning udfordret. Nogle aber stak af fra deres bure. Det gav massiv presseomtale, og selv om det meste blev sagt og skrevet med et glimt i øjet, så var det en ubeha-gelig oplevelse.

– Det var et nederlag for mig, for når aberne kunne stikke af, var det tegn på, at jeg ikke havde gjort mit arbejde godt nok, siger Benny Johansen om en af de gange, hvor livet som zoo-ejer truede nattesøvnen.

Benny Johansen arbejdede ved land-bruget, inden den zoologiske have blev

en fuldtidsbeskæftigelse. Interessen for dyr har han altid haft.

– Hvis jeg kan få en aftale med den nye ejer om, at jeg må komme her og eventuelt hjælpe til, hvor jeg kan, vil det være perfekt for mig. Jeg skal nok lade være med at blande mig i driften, men jeg får svært ved at slippe dyrene og livet her fuldstændig, erkender Benny Johansen.

Munkholm Zoo koster 4,5 millioner kroner.


Man behøver hverken pas eller boardingkort for at tage til en helt anden verden. Lad et af DanCenters sommerhuse danne rammerne om verdens bedste ferie i Danmark. I kan besøge de nærliggende attraktioner, nyde den skønne natur og brænde energi af på nye oplevelser. De brede smil bliver til veltilfredse gab, når aftenen kommer.

Sommer i Danmark

Bestil sommerhus nu på DanCenter.dk eller ring 7013 1616

En helt anden verden venter– kun et par timer væk

FamilieWeekend

fra 2.675,-Weekend for flere generationer. Plads til min. 10 pers.

* I mange af vores sommerhuse kan du gratis tage op til to kæledyr med på din ferie. Se udvalget på dancenter.dk/hund

Hyggelige sommerhusetil jer, der bare er to.

Ferie for to

fra 2.645,-

Ferie ved vandet

fra 3.920,-Sommerhus i vandkantenSommerhus med plads

til min. 4 pers.

Uge 27

fra 3.475,-

Gratis adgang

forkæledyr*

5967_DC_dyrlægemagasinet_210x297_April2019.indd 1 24/04/2019 21.22

Magasinpost SMP ID-nr. 46714

besøgshunde.dk

TrygFonden Besøgshunde sætter hundenes velfærd i centrum. Derfor har vi udviklet en unik

optagelsesprøve, hvor vi spørger hunden, om den vil trives i jobbet. Alle hunde bliver undersøgt

af en dyrlæge og en hundeadfærdskonsulent. De sikrer, at hunden er sund og rask og klar til de

mange nye mennesker og udfordringer. Vi taler også med hundens ejer om vigtigheden af at

læse hundens signaler og tilgodese dens behov under besøgene. På den måde skaber vi en

ordning til glæde for mennesker og dyr. Tak fordi I tager godt imod vores hunde.

En besøgshund skal trives med jobbet

Sanne Rousau er frivillig i TrygFonden Besøgshunde. Et par gange om måneden besøger hun beboere på et plejecenter i Kolding sammen med sine to hunde, Alba og Texas. Og smil breder sig, når snuderne viser sig.

13283 BH dyrevelfærd ann 210x245mm Dyrlægemagasinet.indd 1 30/04/2019 09.54

nr. 2 maj 2019 ma ga si ne t - dyrlaegemagasinet.dk · jørgen koch, specialdyrlæge i kardiologi...

Documents