new museernes webbrugere · 2018. 11. 27. · den mere traditionelle hjemmeside til en hjemmeside,...

Museernes webbrugere– En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider

2010

K U L T U R A R V S S T Y R E L S E N

TITEL: Museernes webbrugere – En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider

UDGIVER / Kulturarvsstyrelsen (2010)

FOTOS OG CREDITS: Side 1: Nationalmuseet/John Lee og Arnold Mikkelsen Side 3: Kulturarvsstyrelsen/ Ida Holm Side 42: Randers Kulturhistoriske MuseumSide 43: Randers Kulturhistoriske MuseumSide 52: Kunstindustrimuseet Side 56: Nationalmuseet/John Lee og Arnold MikkelsenSide 61: Nationalmuseet/John Lee og Arnold Mikkelsen

Alle segmentfigurerne i kapitel 5 er tegnet af Claus Bigum.

REDAKTION / Thyge Moos og Ida Brændholt Lundgaard, Kulturarvsstyrelsen.

TEKST / Thyge Moos og Ida Brændholt Lundgaard, Kulturarvsstyrelsen. Celia Paltved-Kaznelson og Thomas Rosenberg Sørensen, TNS Gallup.

TNS Gallup har leveret data til undersøgelsen og faciliteret fokusgruppeinterviews.

GRAFIK / Kristin Wiborg

ISBN / 978-87-91298-71-4 (webpublikation)ISBN / 978-87-91298-70-7 (trykt publikation)

TAKKulturarvsstyrelsen vil gerne takke ph.d. Nanna Holdgaard (IT-Universitetet i København, Digital Culture & Mobile Communication)og webredaktør Charlotte S.H. Jensen (Nationalmuseet) for faglig spar-ring i forbindelse med undersøgelsesdesign og udarbejdelse af rapport.

Kulturarvsstyrelsen vil desuden takke Ida Lund-Andersen (National -museet), Lea Bolvig (ARKEN) og Thomas Ibæk Jakobsen (Museerne iFredericia) for deres bidrag til casemateriale.

KULTURARVSSTYRELSENMuseerH.C. Andersens boulevard 21553 København VTelefon 33 74 51 [email protected]

Det fysiske museumsbesøg er ikke længere deteneste møde, borgerne har med museerne. Iløbet af de sidste 10 år er museerne for alvorbegyndt at kommunikere og formidle deres vi-den digitalt.

Kulturarvsstyrelsens webbrugerundersøgelsegiver et statusbillede af borgernes brug af mu-seernes hjemmesider. Rapporten giver anbefa-linger til, hvordan museerne kan udvikle derespotentialer som videnscentre. Samtidig bidra-ger undersøgelsen til debatten om, hvordanmuseerne kan arbejde strategisk med deresformidling på internettet.

Digitaliseringen i samfundet har fundamen-talt ændret borgernes omgang med viden. Dennye digitale virkelighed betyder, at borgernetilegner sig viden digitalt, men også at borger-ne er indbyrdes forbundne i sociale communi-ties, hvor de udveksler og debatterer videnmed hinanden på f.eks. hjemmesider, Face-book, Twitter eller blogs. Denne demokratise-ring af borgernes adgang til viden stiller nyekrav til museerne om at facilitere udvekslingaf viden frem for at instruere eller transforme-re viden fra museum til bruger. Det krævernye professionelle kompetencer på museerne.

Et besøg på det fysiske museum er for mangebrugere en social begivenhed, hvor brugernekommer til museet og dér møder museetssamlinger og udstillinger. Når brugeren besø-ger museet online, f.eks. på museets hjemme-side, er der tale om en anderledes type interak-tion end på det fysiske museum. Det digitalemuseumsbesøg er kendetegnet ved, at museetvia sin hjemmeside kommer “hjem” til bruge-ren. Her er der oftest tale om en individuel ud-veksling, hvor brugeren selv vælger, hvilkedele af museets samling, information og viden

han eller hun er interesseret i og ønsker at ud-forske.

Museernes digitale tilstedeværelse åbner nyemuligheder for at gøre museet tilgængeligt forf lere målgrupper af borgere. Også dem, derikke kommer fysisk på museerne. Derfor erdet vigtigt, at det fysiske museum er tilgænge-ligt på f lere platforme. Med andre ord: Diversi-tet og tilgængelighed hænger sammen. Muse-ernes hjemmesider er en ligeværdig del af mu-seets professionelle virksomhed.

På baggrund af webbrugerundersøgelsens re-sultater er det Kulturarvsstyrelsens vurdering,at museernes digitale potentialer ikke bliverudnyttet tilstrækkeligt. Skal museerne være relevante for borgere i det 21. århundredes vi-densamfund, skal de styrke deres position somåbne og tilgængelige kulturinstitutioner, derarbejder professionelt med formidling og kom-munikation – både analogt og digitalt. Det21. århundredes museum er summen af allede platforme, hvor museet er til stede.

September 2010Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen

MUSEERNES WEBBRUGERE 3

Forord

4 MUSEERNES WEBBRUGERE


Forord 3

1. Indledning 7

Formål 7

Formidlingsplanen 7

Den kvantitative analyses metode og datagrundlag 7

Den kvalitative analyses metode og datagrundlag 9

Målgrupper 10

Læsevejledning 10

2. Resultater, konklusioner og anbefalinger 11

Den kvantitative undersøgelse 11

Den kvalitative undersøgelse 14

Konklusioner og anbefalinger 16

3. Kvantitativ analyse 19

Metode og undersøgelsesdesign 19

Demografiske karakteristika 20

GallupKompas 22

Brugere af museernes hjemmesider 27

Ikke-brugere af museernes hjemmesider 32

Kulturhjemmesider 34

Internetvaner 36

Brugsmønstre på museerne 39

4. Kvalitativ analyse 41

Metode og undersøgelsesdesign 41

Hvad er et museumsbesøg for dig? 42

Hvilke behov har du til museernes hjemmesider? 44

Hvilke barrierer har du for optimal brug af museernes hjemmesider? 45

Hvordan ser den ideelle museumshjemmeside ud? 47

Hvordan ser en dårlig museumshjemmeside ud? 51

Søgestrategier og søgemaskineoptimering 52

Eksempler: Arken.dk og Fredericiahistorie.dk 54

Eksempler: Ida Charlotte Finnelstrup og ARKCAST 57

5. Segmentbeskrivelser 61

Indhold


Kulturarvsstyrelsen har gennemført en web-brugerundersøgelse, der supplerer den natio-nale brugerundersøgelse af museernes fysiskebrugere på de statslige og statsanerkendte mu-seer.

Formål

Undersøgelsen skal bidrage til kvalificeringenaf de statslige og statsanerkendte museers digi-tale kommunikation og formidling på inter-nettet.

Denne rapport præsenterer resultaterne afKulturarvsstyrelsens webbrugerundersøgelse.

Undersøgelsen identificerer brugere og ikke-brugere af museernes hjemmesider. Analysenomfatter brugere og ikke-brugeres demografi-ske karakteristika, deres adfærd og behov, ogderes holdninger til museernes hjemmesidersamt deres incitamenter og barrierer for atbruge hjemmesiderne.

Blandt de 123 statslige og statsanerkendte mu-seer er de 82 kulturhistoriske, 34 er kunstmu-seer, 3 er naturhistoriske museer, og 4 muse-ers ansvarsområder dækker to eller tre mu-seumskategorier. I undersøgelsen skelnes ikkemellem de statslige og statsanerkendte muse-ers hjemmesider og andre private, kommuna-le eller statsstøttede museers hjemmesider.

Webbrugerundersøgelsen består af to undersø-gelser med hver deres metode:

1. En kvantitativ undersøgelse, hvor et repræ-sentativt udvalg af danskere har besvaret etspørgeskema om deres erfaringer med ogholdninger til danske museers hjemmesi-der.

2. En kvalitativ undersøgelse, hvor deltagere ifire fokusgrupper har identificeret, hvadder karakteriserer god – og dårlig – kom-munikation og formidling på museerneshjemmesider.

Formidlingsplanen

Brugerundersøgelserne er en del af Kulturmi-nisteriets formidlingsplan. Formidlingsplanenskal bidrage til at kvalificere og udvikle muse-ernes formidling gennem syv forskellige ind-satsområder.

Alle formidlingsplanens indsatsområder om-fatter puljer og projekter, der støtter udviklin-gen af museernes digitale formidling. Det erf.eks. www.e-museum.dk, som gennemføres isamarbejde med Undervisningsministeriet;Værktøjsprojektet, der giver museerne mulig-hed for at formidle museernes samlinger digi-talt; og det nationale netværk for museumsun-dervisning, som skal kvalificere museernesundervisningsaktiviteter og styrke samarbejdemellem museer og uddannelsesinstitutioner.

Den nationale brugerundersøgelse og webbru-gerundersøgelsen bliver suppleret med enikke-brugerundersøgelse i 2011.

Kulturarvsstyrelsen har indgået kontrakt medTNS Gallup om webbrugerundersøgelsen.

Den kvantitative analyses metode og datagrundlag

Den kvantitative del af rapporten bygger på enonline spørgeskemaundersøgelse, som afdæk-ker borgernes brug af museernes hjemmesider.Undersøgelsen afdækker borgernes baggrundefor at bruge eller fravælge museernes hjemme-sider. Endvidere belyser undersøgelsen borger-nes adfærd og holdninger til danske museer-nes digitale kommunikation og formidling påinternettet.

Undersøgelsens resultater er repræsentativefor hele Danmarks befolkning på parametrenekøn, alder, uddannelse og region.

3.800 borgere fra Gallups internetpanel Gal-lupForum blev inviteret til at deltage i under-søgelsen. I alt 2.121 borgere har besvaret spør-

1 Indledning

geskemaet. Svarprocenten er dermed 55,8%.Alle respondenter er mindst 15 år gamle.

Spørgeskemaerne er besvaret i perioden fraden 27. maj til den 6. juni 2010.

BrugertyperRespondenterne er – på baggrund af deres be-svarelser af spørgeskemaerne – fordelt på firebrugertyper:

� Museums- og webbrugere Borgere der både bruger museer og muse-ernes hjemmesider mindst én gang omåret.

� Museumsbrugere Borgere der bruger museer mindst éngang om året, men ikke har brugt en mu-seumshjemmeside inden for det sidste år.

� Webbrugere Borgere der bruger museer mindre end éngang om året, men har brugt en museumshjemmeside inden for det sidste år.

� Ikke-brugere Borgere der hverken har brugt museer eller museernes museumshjemmesiderinden for det seneste år.

Figur 1 viser, hvordan undersøgelsens respon-denter er fordelt på de fire brugertyper.

Webbrugere (det vil sige den brugertype, sombruger museernes hjemmesider, men som ikkegår på museum) udgør 3% af deltagerne i un-dersøgelsen. Kun 52 respondenter ud af 2.121er webbrugere. Derfor er antallet for lille til, atbrugertypen kan undersøges særskilt. Da bru-gertypen samtidig slører det samlede billede afmuseernes webbrugere, er denne brugertypeudeladt i resten af rapporten.

Webbrugere er ifølge international forskning eninteressant brugertype, fordi den er voksende,og fordi den rummer de borgere, der kun tileg-ner sig viden gennem digitale medier. Der for erdet en brugertype, der er vigtig at tage højdefor, når museerne arbejder med deres digitalekommunikation og formidling. Danmarks Sta-tistiks tal for danskernes IT-vaner viser megettydeligt, at danskerne er klar til at bruge de di-gitale mediers muligheder fuldt ud.

Analysen er herefter baseret på 2.069 respon-denter.

Figur 2 viser fordelingen mellem brugertyper,hvor webbrugere er sorteret fra. Webbrugere erde respondenter, som bruger museernes hjem-mesider, men ikke bruger museerne.

Figuren viser, at 33% er museums- og webbru-gere, 39% er museumsbrugere, det vil sige, debru ger museerne, men ikke museernes hjem-mesider. 27% er ikke-brugere, det vil sige, debruger hverken museer eller museernes hjem-mesider.


Figur 1. Respondenterne fordelt på brugertyper

GallupKompasWebbrugerundersøgelsen skal ses i sammen-hæng med den igangværende nationale bru-gerundersøgelse af museernes fysiske brugere.Begge undersøgelser anvender Gallups seg-menteringsværktøj, GallupKompas. Det giver,på baggrund af holdningsspørgsmål, et nuan-ceret indblik i borgernes holdninger, værdierog livsstile.

Respondenterne i webbrugerundersøgelsen erinddelt i GallupKompas’ ni segmenter på bag-grund af deres holdninger til generelle sam-fundsforhold, f.eks. miljø, offentlige ydelser,teknologi, økologi, ulighed og familieværdier.Til de ni segmenter har TNS Gallup knyttet Index Danmark/Gallup, der bl.a. måler dan-skernes medie- og kulturvaner.

Inddelingen af borgere i segmenter gør detmuligt at identificere, hvilke segmenter de trebrugertyper er sammensat af.

Museerne kan bruge GallupKompas til at diffe-rentiere og målrette deres kommunikation ogformidling på internettet til bestemte bruger-typer afhængig af, hvordan brugertypen ersammensat af de ni segmenter.

I kapitel 5 findes beskrivelser af de ni kompas-segmenter. Beskrivelserne har særligt fokus påhvert segments forskellige kultur- og medieva-ner, herunder brug af internettet.

Den kvalitative analyses metode og datagrundlagDen kvalitative undersøgelse har tre fokusområ-der for brug af museernes hjemmesider:

� Nuværende og potentielle brugeres adfærd, behov og holdninger

� Incitamenter og barrierer

� Strategier og redskaber

Resultaterne af den kvalitative undersøgelse erbaseret på fire fokusgruppeinterviews af to ti-mers varighed med i alt 33 deltagere. To fokus- gruppeinterview blev afholdt i København, ogto blev afholdt i Kolding.

Fokusgrupperne er sammensat af udvalgte re-spondenter fra den kvantitative undersøgelse.Grupperne består udelukkende af aktive bru-gere af museer – både borgere, der bruger defysiske museer og museernes hjemmesider ogborgere, der kun bruger de fysiske museer.

Hver fokusgruppe er sammensat, så der er enligelig fordeling mellem mænd og kvinder ogen spredning i forhold til alder, uddannelses-niveau og bopæl. Desuden er grupperne sam-mensat af brugere på de forskellige museums -kategorier (kulturhistoriske museer, kunstmu-seer og naturhistoriske museer) samt brugeremed forskellige besøgsmønstre.

Deltagerne har på skift gjort sig individuelleovervejelser, arbejdet i undergrupper og disku-teret i plenum. Deltagerne medbragte to ting,én der repræsenterer deres forhold til danskemuseer, og én der repræsenterer deres forholdtil internettet.


Figur 2. Respondenter fordelt på brugertyper (eksklusiv webbrugere)

Deltagerne blev præsenteret for to eksemplerpå museumshjemmesider: ARKEN’s hjemme -side www.arken.dk og Museerne i Fredericiashjemmeside www.fredericiahistorie.dk. De tohjemmesider repræsenterer spændviddenblandt de danske museers hjemmesider – fraden mere traditionelle hjemmeside til enhjemmeside, hvor design og visuel identitet erprioriteret højt.

Endvidere blev deltagerne præsenteret for tonye eksempler på, hvordan museerne kan faci-litere viden: Nationalmuseets virtuelle kvindefra 1700-tallet, Ida Charlotte Finnelstrup, ogARKEN’s podcast, ARKCAST.

Afviklingen af fokusgrupperne har fulgt en se-mistruktureret guide.

Målgrupper

Resultaterne af webbrugerundersøgelsen erprimært henvendt til fire målgrupper:

� Museer

� Politiske beslutningstagere

� Andre kulturinstitutioner

� Uddannelsesinstitutioner

Målgruppen på museerne er museumsledere,formidlingsmedarbejdere og -inspektører, web -redaktører samt presse- og kommunikations-medarbejdere. Museerne kan bruge webbruger-undersøgelsen som et debatoplæg og et værk-tøj, der kan bidrage til at udvikle deres digitalestrategier og kompetencer. På baggrund af fak-tuel viden om brugere og ikke-brugeres adfærdkan museernes udvikle deres digitale kommu-nikation og formidling på internettet – her-under på deres hjemmesider.

Politiske beslutningstagere kan få relevantbaggrundsviden, som kan resultere i nye kom-munale, regionale eller nationale initiativer,der skal styrke museernes kommunikation ogformidling på nettet og dermed fremme bor-gernes adgang til museernes vidensressourcer.

Andre kulturinstitutioner kan bruge undersø-gelsen som et redskab til at styrke samarbejdet

med museerne om, hvordan viden om kulturkan gøres tilgængelig på digitale platforme.

Uddannelsesinstitutionerne er centrale samar-bejdspartnere for museerne. Derfor er det vig-tigt at inddrage dem i debatten om, hvordanmuseerne bringer den museale viden i spil.Universiteterne kan bruge undersøgelsens re-sultater til, i samarbejde med museerne, atfremme formidling af forskning eller forskningi formidling. Desuden er undersøgelsen anven-delig i forhold til kulturformidlingsfagene påuniversiteterne.

Læsevejledning

Rapporten er disponeret, så den både kan læ-ses i sin helhed, men også selektivt.

Kapitel 2: “Resultater, konklusioner og anbefa-linger” opsummerer webbrugerundersøgelsensresultater og Kulturarvsstyrelsens anbefalingertil museerne.

Kapitel 3: “Kvantitativ analyse” præsenterer re-sultaterne af den kvantitative spørgeskema -undersøgelse i forhold til, hvad der karakteri-serer brugere og ikke-brugere af museerneshjemme sider inklusive deres brugsmønstre ogvurderinger af hjemmesiderne.

Kapitel 4: “Kvalitativ analyse” præsenterer re-sultaterne fra den kvalitative del af webbruger- undersøgelsen – herunder incitamenter ogbarrierer for den optimale brug af museerneshjemmesider.

Kapitel 5: “Segmentbeskrivelser” giver en detal-jeret beskrivelse af GallupKompas’ ni segmen-ter. Segmentbeskrivelserne er et strategiskværktøj til at arbejde med kommunikation ogformidling.


Her følger en opsummering af webbrugerun-dersøgelsens resultater samt konklusioner oganbefalinger.

Første del af kapitlet præsenterer resultaternefra den kvantitative del af undersøgelsen –herunder hvad der karakteriserer brugere ogikke-brugere af museernes hjemmesider inklu-sive deres brugsmønstre og vurderinger af mu-seernes hjemmesider samt segmentfordelingenpå GallupKompas.*

Anden del af kapitlet præsenterer resultaternefra den kvalitative del af webbrugerundersø-gelsen – herunder incitamenter og barriererfor den optimale brug af museernes hjemme-sider.

I den sidste del af kapitlet præsenteres Kultu-rarvsstyrelsens konklusioner og anbefalingertil museerne.

Den kvantitative undersøgelse

I dette afsnit præsenteres resultaterne fra denkvantitative del af webbrugerundersøgelsen.

33% af respondenterne i webbrugerundersø-gelsen kan karakteriseres som brugere af mu-seernes hjemmesider. 39% er kun brugere afde fysiske museer, og resten, 27%, brugerhver ken museer eller museernes hjemmesider.

Demografi Kvinder udgør 54% blandt brugerne af muse-ernes hjemmesider. Mænd udgør 46%.

Aldersmæssigt adskiller museumshjemmesi-dernes brugere sig ikke meget fra resten af be-folkningen bortset fra, at der er relativt få ungemellem 15-29 år (17%).

Blandt de borgere, som hverken bruger muse-er eller museernes hjemmesider, er der mar-kant f lere unge mellem 15-29 år (24%) og mar-

kant færre borgere på 65 år og derover (12%)end blandt brugere af museernes hjemmesiderog i hele Danmarks befolkning.

37% af brugerne af museernes hjemmesiderhar bopæl i Region Hovedstaden.

Blandt brugerne af museernes hjemmesiderhar 36% en kort- eller mellemlang videregåen-de uddannelse. 16% har en lang videregåendeuddannelse. Mere end dobbelt så mange bru-gere af museernes hjemmesider har en lang vi-deregående uddannelse sammenlignet med deborgere, der hverken bruger museer eller mu-seernes hjemmesider.

Borgere med en folkeskole/gymnasial uddan-nelse eller en erhvervsfaglig uddannelse ermarkant overrepræsenterede blandt de re-spondenter, som hverken bruger museerne el-ler museernes hjemmesider (henholdsvis 42%og 29%), i forhold til dem, der bruger museer-nes hjemmesider (henholdsvis 25% og 23%).

GallupKompas I forhold til segmentfordelingen i hele dendanske befolkning er der markant f lere moder-ne fællesskabsorienterede (21%) og fællesskabsorien-terede (17%) borgere blandt brugerne af muse-ernes hjemmesider. Her er de traditionelle og detraditionelle individorienterede til gengæld kraftigtunderrepræsenterede.

Der er relativt store andele af moderne individo-rienterede, traditionelle og traditionelle individorien-terede blandt dem, der hverken bruger museereller museernes hjemmesider.

De moderne fællesskabsorienterede og centergruppener de segmenter, der hyppigst bruger museer-nes hjemmesider.

Brugere af museernes hjemmesiderDen tredjedel af respondenterne, som brugermuseernes hjemmesider, bruger også de fysi-

* Den kvantitative del afwebbrugerundersøgelsener repræsentativ i forholdtil hele den danske befolk-ning.


2 Resultater, konklusioner og anbefalinger

ske museer. Derfor bliver denne brugertype iundersøgelsen kaldt museums- og webbrugere.

40% af brugerne af museernes hjemmesiderbruger oftest kunstmuseernes hjemmesider.36% bruger oftest de kulturhistoriske museershjemmesider, mens 10% oftest bruger de na-turhistoriske museers hjemmesider. Restenhar svaret “ved ikke”.

Kun 1% af hjemmesidebrugerne bruger muse-ernes hjemmesider en gang om ugen eller of-tere. Hver tiende hjemmesidebruger bruger enmuseumshjemmeside en gang om månedeneller oftere. 27% af brugerne angiver, at debruger museernes hjemmesider “mindst engang hver tredje måned”. 30% af brugerne an-giver, at de bruger museernes hjemmesider“mindst en gang hvert halve år”, og 28% angi-ver at bruge hjemmesiderne “mindst en gangom året”.

90% af brugerne bruger hjemmesiderne min-dre end en gang om måneden. Heraf angivercirka to tredjedel, at de bruger museerneshjemmesider mindre end en gang hver tredjemåned.

99% af brugerne af museernes hjemmesidertilgår hjemmesiderne fra en computer. Næstenalle tilgår museumshjemmesiderne hjemme.Hver femte bruger tilgår også museumshjem-mesider fra deres arbejdsplads. 9% tilgår mu-seumshjemmesider fra skole eller uddannel-sesinstitution.

73% af brugerne af danske museers hjemmesi-der mener, at hjemmesiderne skal være en re-klame for museerne. Halvdelen mener, muse-ernes hjemmesider skal være en søgebase(52%) eller en læringsressource (51%). Kun 3%af hjemmesidebrugerne ønsker at netværke påmuseernes hjemmesider.

80% af hjemmesidebrugerne bruger primærtmuseumshjemmesiderne til at forberede et be-søg på det fysiske museum. Over halvdelen sø-ger information om museets genstande, sam-linger eller udstillinger (62%) eller museets ak-tiviteter (54%). Under 1% af hjemmesidebru-gerne deltager i online sociale netværk på mu-seernes hjemmesider.

46% af museumshjemmesidebrugerne angiver,at de savner noget på de danske museumshjemmesider. De savner oftest information omudstillinger, samlinger og genstande (20%),formidling af museets forskning (17%) ellerf lere artikler og tekster (16%).

Museumshjemmesidebrugerne er generelt ue-nige i, at museernes hjemmesider skal væresociale medier.

Museerne får gennemsnitlige bedømmelser afmuseumshjemmesidebrugerne på spørgsmåle-ne, om deres hjemmesider f.eks. er interessan-te, lette at forstå, lærerige og for alle (3,1-3,5på en skala fra 1-5).

Ikke-brugere af museernes hjemmesiderDe respondenter, der ikke bruger museerneshjemmesider, benævnes i analysen museums-brugere og ikke-brugere. Museumsbrugerne er deborgere, der kun bruger de fysiske museer(39% af alle respondenter). Ikke-brugere er deborgere, der hverken bruger museerne ellerderes hjemmesider (27% af alle respondenter).Tilsammen udgør de 66% af alle respondenter.

Størstedelen af dem, som ikke bruger museer-nes hjemmesider, synes, museernes hjemmesi-der skal være en reklame for museet (63% afmuseumsbrugerne og 49% af ikke-brugerne). Un-der halvdelen synes, hjemmesiderne skal væreen læringsressource (45% af museumsbrugerneog 38% af ikke-brugerne) eller en søgebase (45%af museumsbrugerne og 34% af ikke-brugerne).

Mere end hver tredje af de respondenter, derikke bruger museernes hjemmesider, angiver,at de ikke kender nogen museumshjemmesi-der.

44% af ikke-brugerne angiver, at de ikke brugermuseernes hjemmesider, fordi de ikke går påmuseum. Ikke-brugerne angiver også langt ofte-re end museumsbrugerne, at museerne ikke erinteressante, og at de ikke ved, hvad mu-seumshjemmesider skal bruges til.


Kulturhjemmesider genereltBlandt webbrugerundersøgelsens responden-ter er biografernes hjemmesider i top over demest brugte. Derefter følger biblioteker, forly-stelsesparker og teatre.

Blandt museernes hjemmesidebrugere er ni-veauet for brug af andre kulturhjemmesidergenerelt markant højere end blandt dem, derikke bruger museernes hjemmesider. F.eks.bruger 59% af brugerne af museernes hjem-mesider bibliotekernes hjemmesider mod kun42% for museumsbrugere og 30% for ikke-brugere.

De tre hyppigst nævnte årsager til at bruge enkulturhjemmeside er at søge information omkulturelle tilbud, at planlægge arrangementer(praktisk information) og at søge viden.

Internetvaner 92% af respondenterne i undersøgelsen brugerinternettet hver dag eller næsten hver dag tilprivate formål. 55% bruger internettet dagligteller næsten dagligt i arbejds- eller studiemæs-sige sammenhænge.

36% af alle respondenter bruger sociale medi-er som Facebook og Twitter hver dag eller næ-sten hver dag. Andelen af respondenter, sombruger sociale medier til daglig, er højestblandt dem, der hverken bruger museer ellermuseernes hjemmesider (39%).

34% af dem, som bruger museumshjemmesi-der, læser og kommenterer nogle gange web -logs. Det er lidt f lere end blandt dem, der ikkebruger museernes hjemmesider (cirka 25%).

40% af brugerne af museernes hjemmesiderlæser netaviser dagligt. Det er lidt f lere endblandt dem, som kun bruger de fysiske muse-er (34%).

18% af brugerne af museernes hjemmesiderlæser nogle gange netbøger. Det er lidt f lereend blandt dem, der ikke bruger museerneshjemmesider (cirka 10%).

59% af museumshjemmesidebrugere hører ogser nogle gange netradio/web-tv. Det er lidt f le-re end blandt dem, som ikke bruger museer-nes hjemmesider (cirka 50%).

92% af brugerne af museernes hjemmesiderbruger andre kulturhjemmesider. Det er mar-kant f lere end blandt dem, der ikke brugermuseernes hjemmesider (67% af museumsbru-gerne og 55% af ikke-brugerne).

Brugsmønstre på det fysiske museum64% af brugerne af museernes hjemmesiderbesøger et museum mellem en og tre gange år-ligt.

Brugere af musernes hjemmesider besøger of-tere det fysiske museum end dem, som kunbruger det fysiske museum.

43% af brugerne af museernes hjemmesidergår oftest på kunstmuseum, 37% går oftest påkulturhistoriske museer, og 11% går oftest pået naturhistorisk museum. Blandt dem, der kunbruger museer, men ikke museernes hjem me-sider, går 35% på kunstmuseer, 29% på kultur-historiske museer og 17% på naturhistoriskemuseer. Resten har svaret “ved ikke”.

Blandt de respondenter, som hverken brugermuseer eller museernes hjemmesider, angiver65%, at det skyldes, at museerne ikke er inter-essante, mens 26% angiver, at de ikke har tid.


Faktaboks

En gennemgang af de 123 statslige og stats-anerkendte museer i Danmarks hjemmesiderviser følgende:

� 123 museer har en hjemmeside� 59 museer er på Facebook� 46 museer udsender digitale nyhedsbreve� 46 museer benytter film og video� 17 museer benytter lyd og podcasts� 8 museer bruger YouTube� 7 museer bruger Flickr� 1 museum bruger Twitter

Kilde: Phd. Nanna Holdgaard, IT-Universitetet. Opgørelsen erforetaget i maj-juni 2010.

Den kvalitative undersøgelse

I dette afsnit præsenteres resultaterne fra denkvalitative del af webbrugerundersøgelsen.

Det fysiske museumDer er stor diversitet i fokusgruppedeltagernesopfattelse af det fysiske museum. Kun et min-dretal af deltagerne vurderer museumsbesøgetsom et af de vigtigste elementer i deres kultu-relle liv. For f lertallet af deltagerne ligger etmuseumsbesøg på et mellemniveau i forholdtil andre kulturelle aktiviteter.

Når fokusgruppedeltagerne uddyber deres mo-tivationer for at bruge de fysiske museer, erdet muligt at identificere følgende fem behovs- typer:

� Viden. Motivationen for at komme på detfysiske museum er at tilegne sig ny videngennem museernes samlinger eller udstil-linger. Det kan også være for at dele videnmed andre.

� Tryghed. Museerne er tryghedsskabende,fordi museernes genstande vækker per-sonlige minder. Museerne kan også givebrugerne en oplevelse af at være specielleeller at tilhøre et bestemt fællesskab.

� Aktivitet. Fokusgruppedeltagerne læggervægt på muligheden for, at de kan deltageaktivt og herigennem få en unik oplevelse.

� Socialisering. Det sociale aspekt er frem-trædende. Fokusgruppedeltagerne læggervægt på, at det giver en rig og nuanceretoplevelse, hvis man kan dele sin oplevelsemed nogen. For mange deltagere er detikke socialt acceptabelt at gå på museumalene.

� Fordybelse. Flere af deltagerne ser muse -ums besøget som en mulighed for at trædeind i “en anden verden”, hvor alt andetkan lukkes ude, og de kan lade sig totaltopsluge.

Barrierer for optimal brug af museernes hjemmesiderFokusgrupperne viser, at hjemmesidebrugereog potentielle hjemmesidebrugere skal over-vinde tre forskellige niveauer af barrierer, førde får en optimal brug af museernes hjemme-sider.

Niveau 1: Indledende forhindringer. Borgerenovervejer ikke at benytte internettet ellermuseernes hjemmesider. Det kan f.eks. være,at borgeren har begrænsede færdigheder ibrug af computere eller internettet, har enbegrænset interesse for museer, eller at ved-kommende bruger andre medier og søgestra-tegier end museets hjemmesider.

Niveau 2: Generelle forhindringer. Borgeren harbesluttet sig for at bruge et bestemt museumshjemmeside. Det kan f.eks. være, at borgerenhar svært ved at finde museets hjemmeside,eller at der mangler et samlet overblik overdanske museer og deres hjemmesider.

Niveau 3: Specifikke forhindringer. Borgerenkan f.eks. ikke finde information om priserog åbningstider. Hjemmesiden er rodet oguoverskuelig. Borgeren går forgæves efterpraktisk information, uddybende viden ellerinteraktion på hjemmesiden.


Den ideelle museumshjemmesideIfølge fokusgruppedeltagerne skal den ideellehjemmeside tage udgangspunkt i følgendeprincipper:

� Enkelhed

� Niveaudeling

� Flerstemmighed

� Tilstedeværelse på f lere platforme

Hjemmesiden skal være kendetegnet ved over-skuelighed, brugervenlighed og logisk navige-ring udtrykt i en klar visuel identitet. Et pro-fessionelt grafisk design af museets hjemmesi-de er afgørende for, at borgerne får en klar in-dikation af, hvad hjemmesiden indeholder, oghvordan den fungerer. En museumshjemmesi-des umiddelbare indtryk på borgerne er ogsåhelt afgørende for, at de ikke forlader sidenmed det samme.

Museumshjemmesiden skal have to niveauer:

� Et praktisk niveau med faktuel informa-tion om priser, åbningstider, aktiviteter,arrangementer og udstillingskalendere.

� Et indholdsniveau med mulighed for fag-lig fordybelse og interaktion.

Hjemmesiden skal appellere til f lere forskelli-ge brugertyper eller segmenter.

Mange får inspiration til at bruge museet ellermuseumshjemmesiden fra andre steder endmuseets hjemmeside. Derfor skal museet væretil stede også uden for hjemmesiden på andredigitale og analoge platforme, f.eks. aviser, ra-dio, tv eller MIK.dk (Museerne i København).

En dårlig museumshjemmesideEn dårlig museumshjemmeside er ifølge fokusgruppedeltagerne kendetegnet ved, at denmangler opdatering, at den har en belærendeattitude, at den indeholder tunge tekstpassa-ger, og at den mangler billeder.


Konklusioner og anbefalinger

Museerne har store uudnyttede potentialer forat udvikle deres hjemmesider.

Webbrugerundersøgelsen giver redskaber til atkvalificere museernes digitale kommunika-tion og formidling på internettet baseret påfaktuel viden om webbrugerne. Resultaterneer samtidig et bidrag til en overordnet diskus-sion af, hvordan museerne bruger internettetprofessionelt, og hvordan museerne målretterderes brug af internettet i forhold til det fysi-ske museum.


Kulturarvsstyrelsens anbefalinger:

1. Museet er summen af de plat forme, hvormuseet er til stede.

2. Museernes hjemmesider er en ligeværdigdel af museets professionelle virksomhed.

3. Museerne skal fokusere på at udvikle reeltindhold til deres hjemmesider.

4. Museernes hjemmesider skal være rele-vante for et bredt udsnit af befolkningen.

5. Borgerne skal møde museet på både digi-tale og analoge plat forme.

6. Museerne skal arbejde strategisk med atudvikle museets digitale kommunikationog formidling på nettet.

Museet er summen af de platforme,hvor museet er til stede.

Undersøgelsen viser, at 90%afmuseernes hjem-mesidebrugere bruger hjemmesiderne sjæld-ne re end én gang om måneden. Herunder bru-ger 2/3 hjemmesiderne sjældnere end én ganghver tredje måned. Til sammenligning bruger92% af undersøgelsens respondenter internet-tet dagligt eller næsten dagligt til private for-mål. Den vigtigste årsag til at bruge museerneshjemmesider er, at brugerne ønsker praktiskeoplysninger om priser, åbningstider mv.

Både den kvantitative og den kvalitative under- søgelse viser, at der er en tæt sammenhængmellem at bruge museernes hjemmesider ogat bruge museet. Stort set alle brugerne af mu-seernes hjemmesider bruger også de fysiskemuseer. Det betyder, at der næsten ikke er no-gen, der bruger museernes hjemmesider, somikke også kommer på det fysiske museum. Bru-gerne af museernes hjemmesider bruger samti-dig de fysiske museer markant oftere end de re-spondenter, der kun bruger de fysiske museer.

Museernes hjemmesider er en integreret del afmuseets samlede virksomhed– ikke et appen- diks til museet.

Museernes hjemmesider er en ligeværdig del af museets professionelle virksomhed.

På en skal fra 1-5 får museernes hjemmesidervurderinger på 3,1-3,5, når brugerne af museer-nes hjemmesider bliver spurgt til, om hjemmesi-derne er interessante, lette at forstå, lærerige mv.

Vurderingerne er gennemsnitlige. Sammenlig-net med resultaterne fra den nationale bruger-undersøgelse af museernes fysiske brugere erbrugerne af museernes hjemmesider dog mar-kant mere forbeholdne i deres vurderinger,end når brugerne vurderer de fysiske museer.

Hjemmesiden er en ekstra indgang til museet,og den er også en vigtig platform for museetsformidling. Hjemmesiden kan også være etmedie, der tiltrækker nye brugere og nye bru-gergrupper, som via hjemmesiden kan engage-res i en længerevarende relation til museet.

Museernes hjemmesider og deres øvrige tilste-deværelse på nettet er derfor en integreret delaf museets samlede virksomhed. Museerne børunderlægge sig de samme professionelle kravtil kvalitet på deres hjemmesider, som de har ideres arbejde på de fysiske museer.

Museerne skal fokusere på at udviklereelt indhold til deres hjemmesider.

51% af museumshjemmesidebrugerne ønsker,at hjemmesiderne skal være en læringsres-source. Det bør give anledning til, at museerneprioriterer at stille læringsressourcer til rådig-hed på deres hjemmesider. Museerne bør der-for fokusere på at udvikle reelt indhold, sompå en engagerende måde formidler museetsfaglige viden om kulturelle spørgsmål.

Museerne er videnscentre med forskningsfor-pligtelse. Derfor skal museerne gør deres videntilgængelig på f lere forskellige platforme, her-under på deres hjemmesider. Museerne børderfor skabe forudsætninger for, at alle muse-ets vidensmedarbejdere udvikler deres IT-did-aktiske kompetencer og bidrager til museetsvidensformidling på nettet.

Undersøgelsens resultater giver anledning til,at museerne ref lekterer over, hvordan de orga-niserer sig internt på museet, og hvordan dedeler viden internt og eksternt med henblik påen bedre og mere professionel udnyttelse afbegrænsede ressourcer. Det kan blandt andetske gennem fælles initiativer, f.eks mellemmuseerne og mellem museer og universitetersamt med andre kulturinstitutioner.

Museernes hjemmesider skal være relevante for et bredt udsnit af dendanske befolkning.

Den kvantitative undersøgelse viser, at bruger-ne af museernes hjemmesider generelt er æl-dre og bedre uddannede end gennemsnittetfor hele den danske befolkning. Samtidig harde markant oftere bopæl i Region Hovedstadenend regionens indbyggertal tilsiger. Det svarertil resultaterne i den nationale brugerundersø-gelse af museernes fysiske brugere.


Ifølge GallupKompas er der langt større andeleaf de moderne fællesskabsorienterede og de fælles-skabsorienterede blandt brugere af museerneshjemmesider end disse segmenters andele ihele den danske befolkning. Modsat er der re-lativt få traditionelle individorienterede blandtmuseumshjemmesidebrugerne. Hele fem afGallupKompas’ ni segmenter er ikke repræsen-teret blandt dem, der bruger museernes hjem-mesider én gang om ugen eller oftere.

Internettet giver museerne nye muligheder forat demokratisere deres viden. Museerne børvære f lerstemmige og differentierede, når dekommunikerer og formidler viden digitalt.Museerne har en forpligtelse til at gøre kultur -arv relevant for mange forskellige brugertypereller segmenter af borgere.

Undersøgelsens resultater kan give anledningtil, at museerne ref lekterer over, hvordan dekan gøre deres hjemmesider mere relevantefor de borgere, der er overrepræsenteredeblandt dem, der aldrig bruger museerne ogmuseernes hjemmesider. Det er især ungemellem 15-29 år samt borgere mellem 30 og49 år. Desuden er det borgere med kort- ogmellemlang videregående uddannelse, borgeremed erhvervsfaglig uddannelsesbaggrundsamt borgere med bopæl i provinsen.

Borgerne skal møde museet på bådedigitale og analoge platforme.

Mange borgere får inspiration til at bruge detfysiske museum eller en museumshjemmesidefra andre steder end museets hjemmeside.Derfor skal museet være til stede også uden forhjemmesiden. Det kan være på andre digitaleog analoge platforme, f.eks. via en målrettet,f lerstemmig kommunikation og formidling,men også ved at skabe f lere forskellige “ind-gange” eller “rum”, hvor brugerne, afhængigaf IT-kompetencer og interesser, kan mødemuseet på internettet.

Relativt mange, som hverken bruger museereller museernes hjemmesider, er hyppige bru-gere af sociale medier som Facebook og Twit-ter. Museerne har derfor en oplagt mulighedfor at engagere netop denne gruppe ved atvære til stede de rigtige steder. Her er det sær-

ligt vigtigt at holde fast i, at relationen til bru-gerne skal fokusere på vidensudveksling ogdialog om de emner, museet beskæftiger sigmed og ikke museet som sådan.

I alle andre dele af samfundslivet er der et sti-gende behov for at kunne tilegne sig viden fracomputeren eller andre digitale medier. Det ska-ber også et behov for, at museerne udvikler fle-re forskellige løsninger på digital kommunika-tion, formidling og interaktion, f.eks. i tilknyt-ning til museernes hjemmesider. Ønsket om atkunne interagere med museet, kulturarv og an-dre brugere må forventes at stige i fremtiden.

Museerne skal arbejde strategisk medat udvikle museets digitale kommuni-kation og formidling på nettet.

Undersøgelsen viser, at brugerne af museerneshjemmesider er konservative i deres brug. Bru-gerne er mest optaget af at kunne få basale op-lysninger om priser, åbnings tider mv. Bruger-ne af museernes hjemmesider bruger næstenaltid hjemmesiderne fra en computer, oftestderhjemme og oftest for at forberede et besøgpå det fysiske muse um. Flertallet af hjemme -sidebrugerne savner ikke noget på hjem mesi-derne og brugernes interesse for, at museerneskal benytte sociale medier, er begrænset.

De praktiske oplysninger skal derfor være til-gængelige, men der er også et stort uudnyttetpotentiale for at inddrage internettet i museer-nes samlede formidling af deres ansvarsområ-de og samlinger.

Borgernes krav til kvaliteten af den digitalekommunikation og formidling på internetteter høje, og de vil fortsætte med at skærpes i dekommende år. Derfor bør museerne også foku-sere på at imødekomme brugernes krav til enmuseumshjemmeside. Den er ifølge den kvali-tative undersøgelse karakteriseret ved enkel-hed, niveaudeling og f lerstemmighed.

Museerne bør anvende resultaterne af webbru-gerundersøgelsen til at arbejde professionelt ogstrategisk med museets digitale kommunikationog formidling på nettet. Det kan være i form afIT-strategier og resultatmål, der bringer museer-nes viden i spil på nye måder i samfundet.



3 Kvantitativ analyse

* I webbrugerundersøgel -sen spørger Gallup tilniveauet på responden -tens højeste gennemførteeller igangværende ud dan -nelse. Danmarks Statistikspørger kun til højestegennemførte ud dannelse.Derfor er flere responden -ter placeret i kategorien“lang videre gående ud -dannelse” i denne under-søgelse end i totalen forhele Dan marks befolkning(Dan marks Statistiks tal).Da Gallup har vægtet stik-prøven i forhold til Dan -marks Statistiks tal, erundersøgelsen fuldt re -præsentativ også påuddannelse.

Formålet med den kvantitative del af webbru-gerundersøgelsen er at give museerne værktø-jer til at kvalificere og udvikle deres digitaleformidling og kommunikation på nettet tilbåde nuværende og potentielle brugere.

Den kvantitative del af rapporten bygger på enspørgeskemaundersøgelse, der afdækker dan-skernes brug af museernes hjemmesider. Un-dersøgelsen afdækker borgernes baggrunde forat bruge eller fravælge museernes hjemmesi-der og deres adfærd og holdninger til danskemuseernes digitale kommunikation og formid-ling på internettet.

Kapitlet indledes med en kort redegørelse forden kvantitative metode samt en beskrivelseaf de tre brugertyper, som respondenterne, påbaggrund af deres svar på spørgsmål om mu-seumsvaner, er inddelt i.

Derefter følger resultaterne af den kvantitativeanalyse opdelt i afsnit, der præsenterer de for-skellige brugertypers demografiske karakteri-stika, segmentfordelingen på GallupKompas,brugertypernes brugsmønstre og deres hold-ninger til museernes hjemmesider.

Metode og undersøgelsesdesign

Undersøgelsens resultater er repræsentativefor hele Danmarks befolkning på parametrenekøn, alder, uddannelse og bopæl.*

3.800 borgere fra Gallups internetpanel Gallup- Forum er inviteret til at deltage i undersøgel-sen, og i alt 2.121 borgere har besvaret spørge-skemaet. Svarprocenten er dermed 55,8%. Jf.indledningen er webbrugerne taget ud. Analy-sen er herefter baseret på 2.069 respondenter.

Spørgeskemaerne er besvaret i perioden fraden 27. maj til den 6. juni 2010.

De tre brugertyper er gengivet her:

� Museums- og webbrugere Borgere der både bruger museer og muse-ernes hjemmesider mindst én gang omåret.

� Museumsbrugere Borgere der bruger museer mindst én gangom året, men som ikke har brugt en mu-se umshjemmeside inden for det sidste år.

� Ikke-brugere Borgere der hverken har brugt museer eller museernes museumshjemmesiderinden for det seneste år.

Demografiske karakteristika

I det følgende er der fokus på de tre bruger -typers demografiske karakteristika, det vil sigekøn, alder, bopæl og uddannelse.

KønFigur 3 viser kønsfordelingen for de tre bru-gertyper og totalt for undersøgelsen.

Figuren viser, at museums- og webbrugere, detvil sige de borgere, der både bruger museerneog musernes hjemmesider, med 46% mænd og54% kvinder har en større andel af kvinderend de øvrige brugertyper og hele Danmarksbefolkning.

AlderFigur 4 viser aldersfordelingen for de tre bru-gertyper og totalt for undersøgelsen.

Figuren viser, at der blandt museums- og web-brugere er færrest unge i alderen 15-29 år (17%),mens denne brugertype har den største andelaf respondenter på 50 år eller derover (i alt50%). Blandt ikke-brugere, det vil sige dem, derhverken bruger museer eller museernes hjem-mesider, er der en kraftig overrepræsentationaf respondenter i alderen 30-49 år (43%), oghele 24% er under 30 år.

Museumsbrugerne, altså dem, der bruger muse-erne, men ikke museernes hjemmesider, er typisk lidt yngre end dem, der både brugermuseer og museernes hjemmesider. 20% afmuseumsbrugerne er i alderen 15-29 år mod 17%af museums- og webbrugerne.


Figur 3. Respondenternes fordeling på køn, opdelt på brugertyper og totalt

Figur 4. Respondenternes fordeling på alder, opdelt på brugertyper og totalt


RegionFigur 5 viser fordeling på regioner for de trebrugertyper og totalt for undersøgelsen.

Figuren viser, at der blandt museums- og web-brugere er en relativt stor andel, der har bopæli Region Hovedstaden (37% mod 30% af helebefolkningen) og en relativt lille andel, der harbopæl i Region Nordjylland (7% mod 11% afhele befolkningen).

Blandt de borgere, der ikke bruger museerneshjemmesider (museumsbrugere og ikke-brugere),er op mod ¾ bosat i provinsen. Blandt ikke-bru-gerne er der relativt mange respondenter fraRegion Syddanmark (26%) og Region Nordjyl-land (13%).

Den regionale fordeling af museumsbrugere sva-rer næsten fuldstændigt til fordelingen af heleden danske befolkning.

UddannelseFigur 6 viser fordelingen på uddannelse for detre brugertyper og totalt for undersøgelsen.

Figuren viser, at der er en markant størreandel blandt ikke-brugere (42%), der har en fol-keskole/gymnasial uddannelse, sammenlignetmed de øvrige brugertyper. Tilsvarende er deren relativt lille andel af ikke-brugerne, der haren lang videregående uddannelse (6%).

Blandt museums- og webbrugere er den relativtstørste andel med en kort-, mellemlang- ellerlang videregående uddannelse (i alt 52%), mensdenne brugertype tæller færrest med folkesko-le/gymnasial uddannelse (25%).

Der er cirka dobbelt så mange borgere med enlang videregående uddannelse i undersøgelsenend opgivet af Danmarks Stati stik. Det skyldes,at spørgsmålet om uddannelse er anderledes

Figur 6. Respondenternes fordeling på uddannelsesniveau, opdelt på brugertyper og totalt

Figur 5. Respondenternes fordeling på regioner, opdelt på brugertyper og totalt

formuleret i webbrugerundersøgelsen end hosDanmarks Statistik.

I webbrugerundersøgelsen spørger Gallup tilniveauet på respondentens højeste gennemførteeller igangværende uddannelse. Danmarks Stati-stik spørger kun til højeste gennemførte ud-dannelse. Derfor er f lere respondenter place-ret i kategorien “lang videregående uddannel-se” i denne undersøgelse end i Danmarks Sta-tistiks tal. Da Gallup har vægtet stikprøven iforhold til Danmarks Statistiks tal, er undersø-gelsen repræsentativ også på uddannelse.

GallupKompas

GallupKompas er et værktøj til at opdele dendanske befolkning i segmenter med sammeholdninger, værdier og livsstile. Respondenter-ne i webbrugerundersøgelsen er inddelt i Gal-lupKompas’ ni segmenter på baggrund af de-res svar på en række spørgsmål om generellesamfundsforhold om f.eks. miljø, offentligeydelser, teknologi, økologi, ulighed og familie-værdier. Inddelingen i segmenter gør det mu-ligt at identificere, hvilke typer af borgere detre brugertyper er sammensat af. Til de ni seg-menter har TNS Gallup knyttet Index Danmark/Gallup, der måler danskernes medie- og kulturvaner samt livsstil, adfærd og interesser.

I kapitel 5 findes en beskrivelse af de ni kom-passegmenter med særligt fokus på hvert seg-ments forskellige kultur- og medievaner.

Museerne kan bruge GallupKompas’ segmen-tering til at differentiere ogmålrette formidlingog kommunikation til bestemte brugertyperafhængig af, hvordan brugertypen er sammen-sat af de ni segmenter.

Her følger en oversigt over segmenterne.


Det moderne fællesskabsorienterede segment

Generel profil:� Akademikere� Kulturforbrugere � Samfunds-

engagement

Det moderne segment

Generel profil:� Karriereorienteret � Økonomisk velstillet� Kvalitetsbevidste

Det moderne individorienterede segment

Generel profil:� Dynamiske

unge mænd� Liberale

holdninger� Økonomi

og erhverv


Centersegmentet

Generel profil:

� Centersegmentet rummer de borgere,der ikke entydigt lader sig placere i nogen af de andre segmenter.

Det fællesskabsorienterede segment

Generel profil:� Social ansvarlighed � Den politiske og grønne forbruger� Helse, økologi og ernæring� Kvinder mellem 40-59 år

Det traditionelle individorienterede segment

Generel profil:� Danske traditioner og værdier� Gør-det-selv og havearbejde� Teknologiskepsis� Pensionister

Det traditionelle segment

Generel profil:� Hjemlige sysler� Traditionelle familieværdier� Ældre

Det traditionelle fællesskabsorienterede segment

Generel profil:� Helsekost og økologi� Støtter velfærdssamfundet � Teknologiskepsis

Det individorienterede segment

Generel profil:� Interesse for nærmiljøet� Selvstændige og faglærte� Yngre mænd


Figur 7 viser sammensætningen på Gallup-Kompas’ ni segmenter, opdelt på brugertyperog totalt.

Figuren viser, atmuseums- og webbrugeremed21% har den relativt største andel af modernefællesskabsorienterede danskere. Det næststørstesegment blandt museums- og webbrugere er defællesskabsorienterede med en andel på 17%.Modsat er de traditionelle individorienterede meden andel på 5% samt de traditionelle med en an-del på 8% relativt dårligt repræsenterede.

Blandt museumsbrugere svarer fordelingen påsegmenter nogenlunde til fordelingen blandtalle deltagere. Kun 10% af museumsbrugerne til-hører det moderne fællesskabsorienterede segment,hvilket er halvt så mange som blandt museums-og webbrugere.

Blandt ikke-brugere udgør de moderne fællesskabs-orienterede kun 6%. Til gengæld er der blandtikke-brugere en kraftig overrepræsentation af demoderne individorienterede (19%).

Figur 8 viser sammensætningen på Gallup-Kompas’ ni segmenter for museums- og webbru-gere, opdelt på regioner og totalt.

Figuren viser, at der er store regionale for-skelle i sammensætningen af segmenter formuseums- og webbrugere. I Region Hovedstadener mere end hver fjerde museums- og webbrugerfra det moderne fællesskabsorienterede segment,mens segmentet kun udgør 12% i Region Nord- jylland.

Figur 7. Respondenternes fordeling på GallupKompas, opdelt på brugertyper og totalt

Figur 8. Respondenternes fordeling på GallupKompas for museums- og webbrugere, opdelt på regioner ogtotalt


Figur 9 viser sammensætningen på Gallup-Kompas’ ni segmenter for museumsbrugere, op-delt på regioner og totalt.

Figuren viser, at der ligeledes er store regio-nale forskelle i sammensætningen af segmen-ter for museumsbrugere.

I Region Nordjylland tilhører 22% af museums-brugerne segmentet med de moderne individorien-terede mod kun 8% i Region Sjælland. Samtidiger der stort set ingen moderne fællesskabsoriente-rede blandt museumsbrugerne i Region Nordjyl-land.

Figur 10 viser sammensætningen på Gallup-Kompas’ ni segmenter for ikke-brugere, opdeltpå regioner og totalt.

Figuren viser, at borgere fra det traditionellesegment er meget dominerende blandt ikke-bru-gerne i Region Midtjylland (21%) og i RegionSyddanmark (18%). Til gengæld er de modernefællesskabsorienterede næsten fraværende blandtikke-brugerne vest for Storebælt.

Figur 10. Respondenternes fordeling på GallupKompas for ikke-brugere, opdelt på regioner og totalt

Figur 9. Respondenternes fordeling på GallupKompas for museumsbrugere, opdelt på regioner og totalt


Figur 11 viser, om respondenterne har besøgten museumshjemmeside for et dansk museuminden for det seneste år, fordelt på GallupKom-pas.

Det fremgår af figuren, at det i relativt højgrad er de moderne fællesskabsorienterede og defællesskabsorienterede, der har brugt enmuseumshjemmeside for et dansk museum inden fordet seneste år (henholdsvis 21% og 17%).

Blandt dem, der ikke har brugt en dansk mu-seumshjemmeside inden for det seneste år, ud- gør de moderne individorienterede og de traditio-nelle relativt store andele med henholdsvis16% og 14%.

Figur 12 viser, hvor ofte brugerne af de danskemuseers hjemmesider bruger hjemmesiderne,fordelt på GallupKompas.

Figuren viser, at de mest hyppige brugereaf museernes hjemmesider findes blandt cen-tergruppen (34%), de moderne fællesskabsorientere-de (29%), de traditionelle fællesskabsorienterede(21%) samt de traditionelle (16%), idet det ude-lukkende er brugere fra disse fire segmenter,der besøger en dansk museumshjemmeside éngang ugentligt eller oftere.

Figur 12. Hvor tit besøger du i gennemsnit en dansk museumshjemmeside (cirka)?*

Figur 11. Har du besøgt en hjemmeside for et dansk museum inden for det seneste år?

* Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindst én gang årligt.Base n=688 af 2.069 res-pondenter (33%)


Brugere af museernes hjemmesider

I dette afsnit er der fokus på dem, der brugermuseernes hjemmesider.

I undersøgelsen udgøres denne gruppe af mu-seums- og webbrugerne– altså de respondenter,der både bruger museerne, men som også bru-ger museernes hjemmesider.

Afsnittet præsenterer respondenternes svar påfølgende spørgsmål:

� Hvilken type hjemmeside bruger du oftest?

� Hvor tit besøger du i gennemsnit en museumshjemmeside?

� Hvorfra benytter du museernes hjemmesider?

� Hvor bruger du museernes hjemmesider?

� Hvad synes du en hjemmeside skal være?

� Hvad bruger du en museumshjemmeside til?

� Hvad savner du på en museums -hjemmeside?

� Hvad mener du om museernes hjemmesider?

Figur 13 viser, hvilken type museumshjemme-sider museums- og webbrugerne oftest besøger.

Det fremgår af figuren, at 40%, af museums-og webbrugerne oftest besøger en museums-hjemmeside for et kunstmuseum. 36% af mu-seums- og webbrugerne besøger oftest en hjem-meside for et kulturhistorisk museum, og 10%besøger oftest et naturhistorisk museums hjem-meside.

Figur 14 viser, hvor ofte museums- og webbruger-ne besøger en dansk museumshjemmeside.

Figuren viser, at kun én procent af hjem-mesidebrugerne bruger museernes hjemmesi-der én gang om ugen eller oftere. I alt 10% afmuseums- og webbrugerne besøger en museums-hjemmeside mindst én gang om måneden el-ler oftere, mens hele 85% angiver, at de kunbesøger en dansk museumshjemmeside sjæld-nere end en gang om måneden.

Figur 14. Hvor tit besøger du i gennemsnit en dansk museumshjemmeside (cirka)?*

Figur 13. Besøger du oftest en museumshjemmeside for et...?*

*Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindst én gang årligt.Base n=688 af 2.069 res-pondenter (33%)



Figur 15 viser, hvorfra museums- og webbrugernebenytter de danske museumshjemmesider.

Figuren viser, at 99% af museums- og webbru-gerne besøger museumshjemmesider fra encomputer, mens kun 2% besøger en museums-hjemmeside fra en mobiltelefon.

Figur 16 viser, hvor museums- og webbrugernebruger de danske museumshjemmesider.

Figuren viser, at 97% af museums- og webbru-gerne bruger museernes hjemmesider hjemme-fra. Hver femte museums- og webbrugerne brugermuseumshjemmesider på arbejdet og knaphver tiende i skolen eller på en uddannelsesin-stitution.

Figur 16. Hvor bruger du danske museumshjemmesider?*

Figur 15. Hvorfra benytter du danske museumshjemmesider?*




Figur 17 viser, hvad museums- og webbrugerne sy-nes, en museumshjemmeside skal være.

Figuren viser, at 73% af museums- og webbru-gerne synes, at en museumshjemmeside skalvære en reklame for museet. 52% synes, atden skal være en søgedatabase, og 51% synes,at den skal være en læringsressource.

Hvis man sammenligner med museumsbrugereog ikke-brugere (se figur 22), så har museums- ogwebbrugerne krydset relativt f lere emner af,hvilket indikerer, at de generelt kan se f lereanvendelsesmuligheder for museumshjemme-sider end dem, der ikke bruger museerneshjemmesider.

Figur 18 viser, hvad museums- og webbrugernebruger museumshjemmesider til.

Figuren viser, at 80% af museums- og webbru-gerne bruger museumshjemmesiderne til atforberede et besøg på museet (praktisk infor-mation). 62% bruger museumshjemmesidernetil at søge viden om museets genstande, sam-linger eller udstillinger, og 54% bruger muse-ernes hjemmesider til at holde sig opdateretom museets aktiviteter.

Under 1% af museums- og webbrugerne brugermuseernes hjemmesider til at deltage i onlinesociale netværk.

Figur 18. Hvad bruger du danske museumshjemmesider til?* *Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindst én gang årligt.Base n=688 af 2.069 res-pondenter (33%)

Figur 17. Hvad synes du, at en dansk museumshjemmeside skal være? *Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindst én gang årligt.Base n=688 af 2.069 res-pondenter (33%)


Figur 20. Hvad mener du om følgende udsagn om sociale medier og museumshjemmesider?*

Figur 19. Hvad savner du på danske museumshjemmesider?*



Figur 19 viser, hvad museums- og webbrugernesavner på de danske museumshjemmesider.

Figuren viser, f lertallet af museums- og web-brugerne ikke angiver at savne noget på muse-ernes hjemmesider (har svaret “ved ikke”).20% savner information om udstillinger, sam-linger og genstande, 16-17% savner formidlingaf museets forskning samt f lere artikler ogtekster, mens 13% savner lyd, billeder og film.

Kun cirka 1% af museums- og webbrugerne savnermulighed for selv at skabe indhold eller mulighed for selv at lave webudstillinger.


Figur 21. Hvad mener du om følgende modsatrettede påstande om danske museers hjemmesider?* *Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindst én gang årligt.Base n=688 af 2.069 res-pondenter (33%)

Vurderinger af museernes hjemmesiderMuseums- og webbrugerne har taget stilling tilforskellige udsagn om museumshjemmesidersom sociale medier samt til nogle modsatrette-de påstande om hjemmesiderne.

Museums- og webbrugerne har svaret ved hjælp afen skala, der går fra 1-5, hvor 1 betyder “megetuenig” og 5 betyder “meget enig”.

Figur 20 viser museums- og webbrugernes gen-nemsnitlige vurdering af forskellige udsagnom museumshjemmesider som sociale medier.

Figuren viser, at museums- og webbrugerne ge-nerelt er uenige i, at museernes hjemmesiderskal være sociale medier, hvor man f.eks. kanvidendele eller chatte med museet eller andrebrugere. Alle udsagn er vurderet fra 1,6 til 2,3svarende til, at museums- og webbrugerne er ue-ni ge eller meget uenige i udsagnene.

Figur 21 viser, hvordan museums- og webbruger-ne forholder sig til en række modsatrettede på-stande om museernes hjemmesider.

Figuren viser, at museumshjemmesiderne fåren gennemsnitlig bedømmelse af museums- ogwebbrugerne på de modsatrettede påstande. På-standene om, at hjemmesiderne er interessanteog lette at forstå scorer højest med 3,5, og allepåstande får en score på over 3 svarende til, atmuseums- og webbrugerne generelt er neutrale ellerenige i påstandene. Påstanden om at museerneshjemmesider er nyskabende scorer lavest med3,1.


Ikke-brugere af museernes hjemmesider

I dette afsnit er der fokus på de respondenter,der ikke bruger museernes hjemmesider.

De består af både museumsbrugerne (der brugermuseer, men ikke museumshjemmesider) ogikke-brugerne (der hverken bruger museer ellermuseumshjemmesider).


� Hvad synes du, en museumshjemmesideskal være?

� Hvorfor har du ikke brugt en museums-hjemmeside inden for det seneste år?

Figur 22 viser, hvad museumsbrugere og ikke-bru-gere synes, en museumshjemmeside skal være.

Figuren viser, at blandt dem, der ikke bru-ger museernes hjemmesider, mener f lest, atmuseernes hjemmesider skal være en reklamefor museet (63% af museumsbrugerne og 49% afikke-brugerne).

Blandt museumsbrugerne synes 45%, at en danskmuseumshjemmeside skal være en søgebaseog en læringsressource. Blandt ikke-brugerne an-giver henholdsvis 34% og 36% disse svar.

Sammenlignet med brugere af museumshjem-mesider (se figur 17) har dem, der ikke brugermuseernes hjemmesider, krydset relativt færresvar af, men rangeringen af udsagn er den sam-me. De respondenter, der ikke bruger museer-nes hjemmesider, har altså færre holdningertil, hvad en museumshjemmeside skal være.

*Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindre end én gang år-ligt. Base n=1.377 af2.069 respondenter(67%)

Figur 22. Hvad synes du, at en dansk museumshjemmeside skal være?


Figur 23 viser årsagerne til, at de responden-ter, der ikke bruger museernes hjemmesider(museumsbrugere og ikke-brugere), ikke har besøgten museumshjemmeside inden for det senesteår.

Figuren viser markante forskelle mellemmuseumsbrugere og ikke-brugere.

For begge ikke-brugertyper gælder, at mere endhver tredje angiver “Jeg kender ingen muse -umshjemmesider” som årsag til ikke at brugedem.

44% af ikke-brugerne angiver, at de ikke brugermuseernes hjemmesider, fordi de ikke går påmuseum. Ikke-brugerne angiver også langt ofte-re end museumsbrugerne, at museerne ikke erinteressante, og at de ikke ved, hvad museumshjemmesider skal bruges til.

Figur 23. Hvorfor har du ikke brugt en dansk museumshjemmeside inden for det seneste år?* *Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindre end én gang år-ligt. Base n=1.377 af2.069 respondenter(67%)


Kulturhjemmesider

I dette afsnit er der fokus på respondenternesbrug af kulturhjemmesider.


� Bruger du andre af følgende kulturhjemmesider?

� Hvad bruger du kulturhjemmesiderne til?

Figur 24 viser, hvilke andre kulturhjemmesi-der end museernes hjemmesider, responden-terne bruger, fordelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at for alle brugertyperne erde mest brugte kulturhjemmesider biografer-nes (i gennemsnit 64%).

Figuren viser også, at der er en tæt sammen-hæng mellem at bruge museernes hjemmesi-der og bruge andre kulturhjemmesider. Såledesbruger museums- og webbrugerne markant ofteref.eks. bibliotekers og teatres hjemmesider (hen -holdsvis 59% og 52%) endmuseumsbrugere (hen -holdsvis 42% og 32%) og ikke-brugere (henholds -vis 30% og 17%).

Figur 24. Bruger du andre af følgende kulturhjemmesider?


Den største andel af respondenter, der ikke bru-ger andre kulturhjemmesider, findes blandtmu seumsbrugerne (12%) og ikke-brugerne (18%).Kun 3% af museums- og webbrugerne bruger ikkeandre kulturhjemmesider.

Figur 25 viser, hvad brugerne af kulturhjem-mesider bruger dem til, fordelt på brugertyperog totalt.

Figuren viser, at for alle brugertyper liggersvarene: “At planlægge arrangementer” (64%),“at søge information om kulturelle tilbud”(64%) og “at søge viden” (52%) i top over årsa-ger til at besøge andre kulturhjemmesider.

Museums- og webbrugerne angiver langt hyppige-re end de andre brugertyper, at de bruger kul-turhjemmesider til ovenstående formål, det vilsige til at planlægge arrangementer, at søge in-formation om kulturelle tilbud og at søge viden.

Kun et meget lille mindretal på cirka 2% bru-ger kulturhjemmesider til at deltage i onlinesociale netværk. Resultatet svarer til, hvordanbrugerne af museernes hjemmesider forholdersig til at deltage i online sociale netværk påmuseernes hjemmesider (se figur 18).

Kulturhjemmesiderne bliver, ligesom museer-nes hjemmesider, mest brugt til praktiske for-mål.

Figur 25. Hvad bruger du kulturhjemmesiderne til?* *Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindre end én gang år-ligt. Base n=1.895 af2.069 respondenter(92%)


Internetvaner

I dette afsnit er der fokus på respondenternesbrug af internettet.


� Hvor ofte bruger du internettet til privateformål?

� Hvor ofte bruger du internettet i arbejds- eller studiemæssige sammenhænge?

� Hvor ofte bruger du sociale medier som Facebook, Twitter mv.

� Hvor ofte læser og kommenterer du weblogs?

� Hvor ofte læser du netaviser?

� Hvor ofte læser du netbøger?

� Hvor ofte hører og ser du netradio/web-tv?

� Hvor ofte bruger du kulturhjemmesider?

Figur 26 viser, hvor ofte respondenterne bru-ger internettet til private formål, opdelt påbrugertyper og totalt.

Figuren viser, at 92-93% af alle responden-ter angiver, at de bruger internettet hver dageller næsten hver dag uanset brugertype. Derer således ikke stor forskel imellem brugerty-perne i forhold til, hvor ofte de bruger inter-nettet til private formål.

Figur 27 viser, hvor ofte respondenterne bru-ger internettet i arbejds- eller studiemæssigesammenhænge, opdelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at der blandt museums og web-brugere er en lidt større andel (58%), der brugerinternettet dagligt eller næsten dagligt i arbejds-eller studiemæssige sammenhænge, sammen-lignet med ikke-brugere (50%) og museumsbrugere(55%).

24% af respondenterne bruger aldrig eller næ-sten aldrig internettet i arbejdsmæssige ellerstudiemæssige sammenhænge.

Figur 26. Hvor ofte bruger du internettet til private formål?

Figur 27. Hvor ofte bruger du internettet i arbejds- eller studiemæssige sammenhænge?


Figur 28 viser, hvor ofte respondenterne brugersociale medier, opdelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at brugertype ikke har den sto-re betydning for, om man bruger sociale medier.Ikke-brugerne er dog lidt hyppigere daglige bruge-re af sociale medier (39%) sammenlignet medmuseums- og webbrugere (34%) og museumsbrugere(36%).

Figur 29 viser, hvor ofte respondenterne læserog kommenterer weblogs, opdelt på bruger -typer og totalt.

Det fremgår af figuren, at 69% af responden-terne aldrig eller næsten aldrig læser eller kommenterer weblogs. Blandt museums- og webbruge -rne er der en relativt stor andel (i alt 34%), derlæser og kommenterer weblogs.

Figur 30 viser, hvor ofte respondenterne læsernetaviser, opdelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at der kun er mindre forskel-le mellem brugertyperne. Blandt museums- ogwebbrugere og ikke-brugere er de største andeleaf respondenter, der læser netaviser dagligt el-

Figur 28. Hvor ofte bruger du sociale medier som Facebook, Twitter mv.?

Figur 29. Hvor ofte læser og kommenterer du weblogs?

Figur 30. Hvor ofte læser du netaviser?


ler næsten dagligt (henholdsvis 40% og 38%).Andelene, der aldrig eller næsten aldrig læsernetaviser, er størst blandt museumsbrugere(22%) og ikke-brugere (21%).

Figur 31 viser, hvor ofte respondenterne læsernetbøger, opdelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at kun omkring hver tiendeaf alle respondenterne læser netbøger. Med ialt 18% er der blandt museums- og webbrugerneden relativt største andel, der angiver at læsenetbøger.

Figur 32 viser, hvor ofte respondenterne hørerog ser netradio/web-tv, opdelt på brugertyperog totalt.

Figuren viser, at i alt 53% af respondenter-ne hører og ser netradio/web-tv.

Der er kun mindre variationer imellem bru-gertyperne. Den største andel af respondenter,der hører og ser netradio/web-tv, findes blandtmuseums- og webbrugerne (i alt 59%).

46% af alle respondenterne hører og ser aldrigeller næsten aldrig netradio/web-tv.

Figur 31. Hvor ofte læser du netbøger?

Figur 32. Hvor ofte hører og ser du netradio/web-tv?


Figur 33 viser, hvor ofte respondenterne bru-ger kulturhjemmesider, opdelt på brugertyperog totalt.

Figuren viser, at blandt alle respondenterneangiver i alt 44%, at de bruger kulturhjemme-sider mindst en gang om måneden eller oftere.26% af respondenterne angiver, at de aldrig el-ler næsten aldrig bruger kulturhjemmesider.

Museums- og webbrugerne er langt hyppigerebrugere af kulturhjemmesider end de øvrigebrugertyper. 5% angiver, at de bruger kultur-hjemmesider dagligt eller næsten dagligt. 23%angiver, at de bruger kulturhjemmesidermindst en gang om ugen, og 40% angiver, atde bruger kulturhjemmesider mindst en gangom måneden. Kun 7% af museums- og webbru-gerne angiver, at de aldrig eller næsten aldrigbruger kulturhjemmesider.

Brugsmønstre på museerne

Dette afsnit har fokus på respondenternes brugaf det fysiske museum. Afsnittet præsentererrespondenternes svar på følgende spørgsmål:

� Hvor mange gange besøger du i gennem-snit et museum i Danmark i løbet af et år?

� Hvilken type museum går du oftest på?� Hvilke årsager er der til, du ikke besøger

museer?.

Brugsfrekvens Figur 34 viser, hvor mange gange om året re-spondenterne besøger et museum i Danmark,opdelt på brugertyper og totalt.

Ikke-brugerne er ikke præsenteret særskilt ifiguren, da de alle harmindre end étmuseums- besøg om året.

Figuren viser, at det store f lertal af muse -umsbrugerne (både museums- og webbrugere ogmuseumsbrugere) bruger museerne mellem énog tre gange årligt.

Figur 33. Hvor ofte bruger du kulturhjemmesider?

Figur 34. Hvor mange gange besøger du i gennemsnit et museum i Danmark i løbet af et år?


Næsten 2/3 af museums- og webbrugerne brugermuseerne mellem én og tre gange årligt, mens36% af museums- og webbrugerne besøger et mu-seum fire eller f lere gange årligt.

Blandt museumsbrugerne bruger næsten ni ud af10 museerne mellem én og tre gange årligt.Kun 11% af museumsbrugerne bruger museernefire eller f lere gange årligt.

Brugere af musernes hjemmesider besøger så-ledes markant oftere det fysiske museum enddem, der kun bruger det fysiske museum.

Figur 35 viser, hvilken type museum brugernebesøger, opdelt på brugertyper og totalt.

Figuren viser, at en større andel af museums-og webbrugere (43%) bruger kunstmuseerne endmuseumsbrugere (35%). Museumsbrugere brugertil gengæld relativt ofte de naturhistoriske mu-seer (17%).

Den store andel af brugere, der oftest brugerkunstmuseerne (43%), korresponderer med resultaterne i den fysiske brugerundersøgelse,der viser, at 38% af de statslige og statsaner-kendte museers brugere besøger et kunstmu-seum. Blandt de statslige og statsanerkendtemuseer udgør kunstmuseerne kun 20%*. Kunst- museerne tiltrækker således både relativt mange fysiske brugere og brugere af museerneshjemmesider.

Figur 36 viser årsagerne til, nogle responden-ter ikke besøger museer i Danmark. Spørgs -målet er kun stillet til ikke-brugere, da de øvrigebrugertyper går på museum én eller f lere gan-ge om året.

Figuren viser, at den primære årsag til atfravælge museerne er, at respondenterne ikkefinder museerne interessante (65%). 26% afikke-brugerne har angivet, at de ikke har tid tilat besøge museer.

*Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindre end én gang år-ligt. Base n=1.500 af2.069 respondenter(72%)

*Spørgsmålet er kunstillet til de respondenter,der angiver at brugemuseernes hjemmesidermindre end én gang år-ligt. Base n=565 af 2.069respondenter (27%)

Figur 35. Hvilken type museum går du oftest på?*

Figur 36. Hvilke årsager er der til, du ikke besøger museer?*

* National brugerunder -søgelse på de statslige ogstatsanerkendte museer iDanmark – 2009, udgivetaf Kulturarvsstyrelsen.Rapporten kan hentes påwww.kulturarv.dk

Formålet med den kvalitative del af webbruger- undersøgelsen er at give museerne værktøjertil at kvalificere og udvikle deres digitale for-midling og kommunikation på nettet til bådenuværende og potentielle brugere.

I de følgende afsnit bliver resultaterne af fokus- gruppeinterviewene præsenteret.

Afsnittet giver svar på følgende spørgsmål:

� Hvad er et museumsbesøg for dig?

� Hvilke behov har du til museernes hjemmesider?

� Hvilke barrierer har du for optimal brug af museernes hjemmesider?

� Hvordan ser den ideelle museums -hjemmeside ud?

� Hvordan ser en dårlig museums -hjemmeside ud?

� Hvordan oplever deltagerne ARKEN’s ogMuseerne i Fredericias hjemmesider?

� Hvordan oplever deltagerne Ida CharlotteFinnelstrup og ARKCAST?

Hvert spørgsmål vil blive gennemgået i et af-snit for sig.

Metode og undersøgelsesdesign

Resultaterne er baseret på fire fokusgruppein-terviews af to timers varighed med i alt 33 del-tagere. To af fokusgruppereinterviewene blevafholdt i København, og to blev afholdt i Kol-ding. Interviewene blev gennemført i juli 2010.Fokusgrupperne er sammensat af responden-ter fra den kvantitative undersøgelse. Grupper-ne består dog udelukkende af aktive brugereaf museer – både dem, der bruger de fysiske

museer og museernes hjemmesider og dem,der kun bruger de fysiske museer.

Brugertypen, der bruger museernes hjemmesi-de, men ikke bruger de fysiske museer, er ikkerepræsenteret i fokusgrupperne, fordi dennebrugertype kun omfatter 3% af alle respon-denterne i den kvantitative undersøgelse.

Hver fokusgruppe er sammensat, så der er enligelig fordeling mellem mænd og kvinder ogen spredning i forhold til alder, uddannelses-niveau og bopæl. Desuden er grupperne sam-mensat af brugere på de forskellige museums -kategorier (kulturhistoriske museer, kunstmu-seer og naturhistoriske museer) samt brugeremed forskellige besøgsmønstre.

Deltagerne har på skift gjort sig individuelleovervejelser, arbejdet i undergrupper og disku-teret i plenum. Deltagerne medbragte to tinghjemmefra, én der repræsenterer deres for-hold til danske museer, og én der repræsente-rer deres forhold til internettet.

Deltagerne blev præsenteret for to eksemplerpå museumshjemmesider: ARKEN’s hjemme -side www.arken.dk og Museerne i Fredericiashjemmeside www.fredericiahistorie.dk. De tohjemmesider repræsenterer spændviddenblandt de danske museers hjemmesider – fraden mere traditionelle hjemmeside til en hjemmeside, hvor design og visuel identitet er prio-riteret højt.

Endvidere blev deltagerne præsenteret for tonye eksempler på, hvordan museerne kan faci-litere viden: Nationalmuseets virtuelle kvindefra 1700-tallet, Ida Charlotte Finnelstrup, ogARKEN’s podcast, ARKCAST.


4 Kvalitativ analyse

Hvad er et museumsbesøg for dig?

Dette afsnit beskriver fokusgruppedeltagernesrelation til det fysiske museum.

Før fokusgrupperne blev bedt om at forholdesig til museernes digitale kommunikation ogformidling på internettet, blev de bedt om atbeskrive deres brug af de fysiske museer.

Det skyldes, at resultaterne fra den kvantitati-ve analyse viser, at der er en stærk sammen-hæng mellem borgernes forhold til museerneshjemmesider og deres forhold til det fysiskemuseum.

Nedenstående citater er eksempler på, hvor-dan deltagerne ser et museumsbesøg:

“Det udvikler at gå på museum. Der sker enform for åbenbaring.”

(Pensionist, mand, 71 år)

“At gå på museum associerer jeg med en ud-stoppet ræv: Gammel og støvet. Jeg kommerder meget sjældent.”

(Servicearbejder, mand, 62 år)

“Hvis man vil noget, så skal man selv læse.Der er ikke noget eller nogen, der gør historienlevende.”

(Førtidspensionist, mand, 55 år)

“Et museumsbesøg er sjovt, når man selv eraktiv. Der mangler ofte, at der foregår nogenting.”

(Pædagogisk konsulent, kvinde, 46 år)

Der er stor diversitet i fokusgruppedeltagernesopfattelse af det fysiske museum. Kun et min-dretal af deltagerne vurderer museumsbesøgetsom et af de vigtigste elementer i deres kultu-relle liv. For f lertallet af deltagerne ligger etmuseumsbesøg på et mellemniveau i forholdtil andre kulturelle aktiviteter.

De f leste fokusgruppedeltagere ønsker imid-lertid at få en både involverende og stærk op-levelse på det fysiske museum, hvor alle san-ser aktiveres. Flere af deltagerne giver eksem-pler på, hvordan de på udenlandske museerhar oplevet interaktiv museumsformidling,der har gjort særligt indtryk, fordi den kunnemærkes “på egen krop”, som f lere deltagereudtrykker det.


Når fokusgruppedeltagerne uddyber deres mo-tivationer for at bruge de fysiske museer, erdet muligt at identificere følgende fem behovs- typer:

� Viden. En vigtig motivation for at kommepå det fysiske museum er at tilegne sig nyviden gennem museernes samlinger ellerudstillinger. Det kan også være for at deleviden med ledsagere, f.eks. børn, børne-børn, venner og bekendte.

“Mine børnebørn skal blive klogere på, hvor-dan samfundet hænger sammen.”

(Regnskabschef, mand, 60 år)

� Tryghed.Mange fokusgruppedeltagere sy-nes, at museerne er tryghedsskabende,fordi museernes genstande vækker per-sonlige minder. Museernes kan også givebrugerne en oplevelse af at være specielleeller at tilhøre et bestemt fællesskab.

“Jeg er meget historisk interesseret. Arbejder -museet er typisk der, jeg tager hen. De har enmasse fra min barndom.”


� Aktivitet. Fokusgruppedeltagerne læggervægt på muligheden for at deltage aktivtfor her igennem at få en mere unik ople-velse på museet.

“Hvis jeg skal på museum, så skal jeg udfor-dres. Jeg kan ikke holde ud at gå og læse skilte– man skal involveres mere.”

(Studerende, kvinde, 24 år)

“Jeg kan godt lide, at man selv er med – fåkroppen og følelserne med ud. Opleve entusi-asmen fra hobbyarkæologerne på egen krop.”

(Studerende, mand, 42 år)

“Det skal være muligt at åbne skuffer og skabeog sætte sig på stolene.”

(Pædagogisk konsulent, kvinde, 46 år)

� Socialisering. Det sociale aspekt ved at gåpå museum er meget fremtrædende hosdeltagerne. De er overbeviste om, at detgiver en mere rig og nuanceret oplevelse,hvis man kan dele sin oplevelse med no-gen på museet. For mange deltagere erdet ikke socialt acceptabelt at gå på mu-seum alene.

“Det er ligesom at gå på café alene. Så tæn-ker folk sikkert noget.”

(Pædagog, mand, 53 år)

� Fordybelse. Flere af deltagerne ser muse -ums besøget som en mulighed for at trædeind i “en anden verden”, hvor alt andetkan lukkes ude, og man kan lade sig totaltopsluge.

“Man skal kunne prøve nogen af de ting, defortæller om. Der skal være en dybere oplevel-se.”

(Controller, kvinde, 52 år)


Hvilke behov har du til museernes hjemmesider?

Dette afsnit tager udgangspunkt i, om fokus-gruppedeltagerne har de samme behov i for-hold til museernes hjemmesider som til det fy-siske museum.

Blandt fokusgruppedeltagerne er der forskelli-ge syn på relationen mellem det fysiske muse -um og museernes hjemmesider.

Flere af deltagerne er bange for, at museernevil nedprioritere det fysiske museumsbesøg.Samtidig er mange deltagere også åbne overfor, at museernes hjemmesider på forskelligmåde kan understøtte det fysiske besøg – el-ler være en stor oplevelse i sig selv.

“Jeg vil gerne kunne få en forsmag hjemme frapå cyberspace.”

(Pensionist, mand, 66 år)

“Man kunne skabe et virtuelt museum pånettet, hvor nettet kunne bruges til at opbyg-ge historier på, før børnene f.eks. tog til Lejreog spillede rollespil.”

(Underviser på teknisk skole, mand, 62 år)

“Jeg vil gerne være fluen på væggen. Hoppeind i middelalderen. Have mulighed for at gådybt ind i den verden, museet gerne vil fortæl-le os om. Det kunne sagtens ske fra ens egendagligstue.”

(SOSU-assistent, kvinde, 46 år)

“Man kunne jo lave et forum, hvor folk kunneskrive om deres oplevelser i forbindelse medmuseumsbesøg, og hvor man kunne svare påandres indlæg – en slags blog eller gæstebogpå nettet. Hvis det ikke var fra museet selv,ville det nok også være mere troværdigt.”

(Bankrådgiver, mand, 48 år)

Selv om flertallet af fokusgruppedeltagerne harstærke ønsker om at være mere deltagende iforbindelse med det fysiske museumsbesøg, såer dette behov for interaktion mere dæmpet,når det handler om museernes hjemmesider.

Den største åbenhed i forhold til at gå nyeveje, hvad angår muligheden for at få sin mu-seumsoplevelse på internettet, findes primærtblandt de midaldrende fokusgruppedeltagere iKøbenhavn.


Hvilke barrierer har du for optimal brug af museernes hjemmesider?Dette afsnit identificerer barrierer for fokus-gruppedeltagernes optimale anvendelse afmuseers hjemmesider.

Fokusgrupperne viser, at hjemmesidebrugereog potentielle hjemmesidebrugere skal over-vinde tre forskellige niveauer af barrierer, førde får en optimal brug af museernes hjemme-sider.

Niveau 1 er de indledende forhindringer, derbetyder, at borgeren ikke engang overvejer atbenytte internettet eller museernes hjemmesi-der.

Niveau 2 er de mest almindelige forhindringer,der kan opstå, når man har besluttet sig for atbruge et bestemt museums hjemmeside.

Niveau 3 er de specifikke forhindringer bruge-ren møder inde på hjemmesiden.

Niveau 1: Indledende forhindringer

� Borgeren har begrænset interesse for mu-seer. Det medfører en begrænset brug afmuseernes hjemmesider.

“Jeg har ikke noget forhold til museerne.” (Kontorassistent, kvinde, 32 år)

“Det er sjældent, jeg bruger museernes hjem-me sider. Kun hvis jeg ikke har andet at lave,og jeg lige vil se, om de kan tilbyde noget.”


� Borgeren har begrænsede færdigheder ibrug af computere eller internettet. Detkan være en stopklods for at bruge muse-ernes hjemmesider.

� Borgeren har et indgående kendskab tilmuseet. Det medfører ligeledes et begræn-set incitament til at benytte hjemmesiden.

“Det museum kender jeg udenad, så jeg hav-de ikke brug for at undersøge noget.“


� Borgeren anvender andre medier og søge-strate gier end museets hjemmesider, fx aviser, tv, radio, Google, AOK.dk mv.

� Borgeren kan også have hørt om museetfra familie eller venner og bekendte. Detmedfører, at museets hjemmeside kan op-leves som overf lødig.

Niveau 2: Almindelige forhindringer

� Borgeren har svært at finde museets hjem-meside. Google eller andre søgemaskinergiver ikke det ønskede resultat.

“Museet kommer langt nede – eller slet ikke –når man søger på Google.”


� Borgeren savner et samlet overblik overdanske museer og deres hjemmesider. Et sådant overblik er vigtigt, når borgerenikke kender det pågældende museum påforhånd eller vil lade sig inspirere.

“Én samlet hjemmeside ville være genialt. Såkunne man lave specifikke søgninger eftertype af arrangementer, geografi osv. Det vilgive mulighed for at falde over de museer,man ikke kender til hverdag.”

(Kommunal ansat, mand, 40 år)

“Jeg har ikke været på nogen museers hjem-mesider endnu, men jeg håber at kunne findeen side, hvor jeg kan få et overblik.”

(Liftfører, mand, 43 år)


Niveau 3: Specifikke forhindringer

� Borgeren kan ikke finde den ønskede information, f.eks. om priser og åbnings -tider.

“Jeg bruger deres hjemmeside for at få at vide,hvornår de har åbent, og hvad det koster. Deter faktisk nogen gange svært at finde.”

(Sygeplejerske, kvinde, 50 år)

� Borgeren oplever hjemmesiden som rodetog uoverskuelig. Det medfører ofte, atborgeren hurtigt forlader siden.

“Hvis der er for rodet, så bliver man irriteret.Alting blinker, og der er reklamer i siden. Manskal hele tiden klikke videre… Gør det nu barelidt enkelt!”


“Da jeg skulle bruge MIK.dk (Museerne i Kø-benhavns hjemmeside) for et stykke tid siden,blev jeg meget forvirret. Alle de gange manskulle klikke videre…”

(Pensionist, kvinde, 79 år)

� Borgeren udfordres og inspireres ikke til-strækkeligt. De borgere, der søger mereuddybende information eller interaktionpå hjemmesiden, bliver ofte ikke tilfreds-stillet.

“Det andet lag er altså også vigtigt for at fin-de ud af, hvad museet virkeligt har.”


De tre niveauer beskriver de mest almindeligefysiske og mentale barrierer for, at potentielleeller aktive brugere af museernes hjemmesi-der kan få en optimal brug af museerneshjemmesider.


De fysiske og mentale barrierer for borgernesbrug af museumshjemmesider skal ses i sam-menhæng med, at danskernes IT-kompetencergenerelt er gode. Ifølge Danmarks Statistik har86% af danske familier computer(e) i hjemmet,og 83% af danske familier har internet (Dan-marks Statistik, 2009).

Fokusgruppedeltagerne bruger ofte også inter-nettet i relation til både arbejdsmæssige ogprivate opgaver. Det er dog tydeligt, at der erstore forskelle i deltagernes kompetencer. Fle-re af de ældre deltagere mangler lyst og kom-petencer til at færdes på nettet, og barrierernei forhold til at benytte sociale medier som Fa-cebook er markante.

Det er derfor oplagt, at museerne både intensi-verer deres synlighed i f lere forskellige mediervia en målrettet, f lerstemmig kommunikationog formidling, og dermed skaber f lere forskel-lige “indgange” eller “rum”, hvor brugerne, af-hængig af den enkeltes IT-kompetencer og in-teresser, kan møde museet på internettet.

Den rutinerede museums- og internetbruger vilhave lettere ved at finde frem til museets hjem-meside, men kan, som den mere urutinerede

museums- og internetbruger, møde barriererpå niveau 2 eller 3. Det er typisk, at borgerenoplever, der mangler en samlet oversigt overmuseernes hjemmesider, eller at hjemmesidener rodet.

Hvordan ser den ideelle museumshjemmeside ud?

I dette afsnit beskrives fokusgruppedeltager-nes bud på den ideelle museumshjemmeside.

På baggrund af ovenstående identifikation afbarrierer for at bruge museumshjemmesiderhar fokusgruppedeltagerne diskuteret, hvadden ideelle hjemmeside skal indeholde, oghvordan den kan bygges op og designes.

Ifølge fokusgrupperne skal den ideelle hjem-meside tage udgangspunkt i følgende temaer:

� Enkelhed

� Niveaudeling

� Flerstemmighed

� Tilstedeværelse på f lere platforme


Enkelhed

Hjemmesiden skal være kendetegnet ved over-skuelighed, brugervenlighed og logisk navige-ring udtrykt i en klar visuel identitet.

Et professionelt grafisk design afmuseets hjem-meside er afgørende for, at borgerne får enklar indikation af, hvad hjemmesiden indehol-der, og hvordan den fungerer. En museums-hjemmesides umiddelbare indtryk på borger-ne er også afgørende for, at de ikke forlader si-den med det samme.

Hvis disse kriterier ikke imødekommes, og mansom bruger i stedet møder en rodet og uover-skueligt hjemmeside, hvor man f.eks. skal bru-ge tid på at finde praktiske informationer ellerfaglig viden, så er der stor risiko for, at borge-ren hurtigt forlader siden. Det kan blandt andethave den konsekvens, at borgeren ikke besøgerdet fysiske museum.

Nedenstående citater er deltagernes bud på be-hovet for, at museernes hjemmesider har etmere klart og enkelt udtryk:

“En god museumsside skal være karakteriseretved, at man har nemt ved at finde de infor-mationer man søger – ordnet på logisk vis.Der må ikke være for meget info på én side.”


“En god museumshjemmeside er spænden deog overskuelig. Der skal være en nem oversigt– jeg vil gerne hurtigt se, hvad museet inde-holder. Dårlige hjemmesider er uoverskuelige.Især dem, hvor jeg ikke kan finde, hvad jeg søger.”

(IT-koordinator, kvinde, 36 år)



Niveaudeling

Fokusgrupperne har vist, at deltagerne har enmeget klar opfattelse af, hvad en museums-hjemmeside skal kunne. Museerne bør betrag-te deres hjemmesider fra to forskellige perspek-tiver, som klart kan skelnes fra hinanden:

� Et praktisk niveau, hvor borgeren kan få fak-tuel information om priser, åbningstider,adresse, gratisdage, aktuelle udstillinger,kørselsinfo, aktiviteter mv. Den praktiskeinformation skal præsenteres, så den frem-står overskuelig. Det praktiske niveau kanfungere som stopklods – eller katalysator– for en eventuel videre udforskning afden pågældende hjemmesides øvrige ind-hold. Ofte er kvaliteten af den praktiske in-formation afgørende for, om borgeren harlyst til at bruge resten af hjemmesiden ogbesøge museet.

� Et indholdsniveau, hvor borgerne kan søgefaglig viden eller interaktion med museet

eller andre brugere. Det kan være i form afbaggrundsinformation om kunstnere ogderes udstillinger på museet, relevante eks-terne links, videoklip, spil, blogs, socialerum eller audioguides. Det kan f.eks. ogsåvære præsentation af museernes forsk-ningsområder.

Flertallet af fokusgruppedeltagerne giver ud-tryk for, at de først og fremmest benytter mu-seernes hjemmesider til at få praktiske infor-mationer om priser og åbningstider. Færre affokusgruppernes deltagere er interesserede iindholdsniveauet.

“Der skal være to lag. Det første lag skal væreren info og så derefter alt det ekstra til dem,der vil gå i dybden og udfordres.”

(Kommunalt ansat, mand, 40 år)

“Hjemmesiden skal være interaktiv, og manskal have mulighed for at bevæge sig virtueltrundt på museet, når man er på nettet.”

(Oversætter, kvinde, 46 år)

Flerstemmighed

Hjemmesiden skal appellere til f lere forskelli-ge brugertyper eller segmenter af borgere iDanmark.

“Når jeg får besøg fra provinsen, så lægger vien plan for deres ønsker. Først snakker vi omdet, så undersøger jeg åbningstiderne på net-tet.”


Tilstedeværelse på flere platforme

Museet skal være til stede uden for hjemmesidenpå andre digitale og analoge platforme.

Mange af fokusgruppernes deltagere får inspi-ration til at bruge museumshjemmesiden fraandre steder end museets hjemmeside.

Inspirationen kan ifølge deltagerne komme fraf.eks. aviser, radio, tv, familie og venner, MIK.dk(Museerne i København) eller andre digitaleplatforme.

“Der skal være noget, der driver mig til attage derhen med børnene. En slags trailer el-ler reklamer. Jeg skal have det smasket ind –jeg kigger ikke på museets hjemmeside.”

(Direktør i transportfirma, mand, 34 år)

“Hvis jeg skal bruge specifik information, villedet være nettet, men først skulle jeg have lagtmærke til museet i avisen.”


“Så researcher jeg, inden jeg tager på museum.Gerne på hjemmesiden, men jeg har så megeterfaring, at jeg kender de fleste museer i Midt-jylland. Typisk hører man om udstillingernerundt omkring. For eksempel i radioen.”

(Bibliotekar, mand, 52 år)

“Så går man ind på kommunens hjemme sideog ser, hvad der sker. Eller på turistbureauet.Der får vi typisk gode oplysninger. Så planlægger vi vores besøg.”



“Jeg var på koloni i sommers og så Tirpitz-bunkerne. Vi kørte forbi dem, og synes det så interessant ud. Så slog en kollega dem oppå nettet og læste lidt om dem på Wikipedia.”


“X-room fik jeg anbefalet af min fætter. Så gikjeg ind på deres hjemmeside og så, hvor nårudstillingen sluttede. Og om prisen og lidt omkunstneren. Når man nu lige var der.”


Citaterne understreger vigtigheden af, at mu-seerne har en aktiv og bredspektret tilstedevæ-relse i både analoge og digitale medier.

Hvordan ser en dårlig museumshjemmeside ud?

I dette afsnit præsenterer vi fokusgruppedelta-gernes bud på, hvad der karakteriserer en dår-lig museumshjemmeside.

� Belærende attitude

� Nødvendigt med mange antal klik

� Manglende mulighed for at komme tilbage til forsiden

� Døde links og manglende opdatering

� Manglende søgefunktion

� Mange menuer og menubjælker er gemt

� Svær eller lang adresse på internettet

� Svært at finde hjemmesiden via søgemaskine (f.eks. Google)

� Manglende mulighed for feedback og interaktion med museet

� Tunge tekstpassager

� Sider man skal scrolle for at se

� Billeder der hele tiden skifter eller andre ting, der bevæger sig

� Irrelevante eller uskarpe billeder eller slet ingen billeder

� Ikke læsbar typografi på grund af farver eller skriftstørrelser

� Hver side er forskelligt sat op

� Lyd der ikke kan slås fra

� Ikke mulighed for at foretage den ønskede udskrivning

� Kun til pc – ikke til Mac

Listen ref lekterer brugernes behov for over-skuelighed, brugervenlighed og logisk navige-ring udtrykt i en klar visuel identitet.


Søgestrategier og søgemaskineoptimering

Det er ikke nok at have konstrueret en praktisk,velfungerende og inspirerende hjemmeside,hvis brugerne ikke kender den, eller ikke letog hurtigt kan finde den.

Dette afsnit præsenterer brugernes mulige sø-gestrategier, og det giver museerne råd om,hvordan de opnår de bedste resultater på søge-maskiner.

Søgestrategier Der kan som nævnt være mange forskellige ind-gange, når brugerne skal finde oplysninger ommuseerne. Det kan være fra avisernes kulturtil-læg, via en Google-søgning eller på museerneshjemmesider, men også fra museernes nyheds-breve eller fra venner, familie eller kollegaer.

Typisk vil brugernes søgestrategier involvereen blanding mellem f lere medier eller kanaleri forskellig rækkefølge.

Her er de mest udbredte søgestrategier:

1. Fra analogt eller trykt medie til fysisk mu-seumsbesøg.

2. Fra analogt eller trykt medie til specifik museumshjemmeside til et fysisk muse -umsbesøg.

3. Fra specifik museumshjemmeside til fysisk museumsbesøg.

4. Det impulsive museumsbesøg eller besøget på det kendte museum.

Flere fokusgruppedeltagere oplever, at inspira-tionen til museumsbesøget igangsættes af an-dre medier end museernes hjemmesider –f.eks. aviser, radio, tv, brochurer eller anbefa-linger fra venner og bekendte.

“Når man er på camping rundt omkring, såligger der i den lokale Brugs en brochure over,hvad der sker i området.”

(Førtidspensionist, mand, 55 år)

“Hvis der ikke er noget spændende i avisen, såtager man ikke på nettet.”

(Pensionist, kvinde, 66 år).


Derfor skal museet være til stede også uden forhjemmesiden på andre digitale og analoge platforme, hvis ikke de vil risikere at tabe vigtigemålgrupper.

Mange deltagere udtrykker også ønske om étsamlet overblik over de danske museer.

“Museerne skulle lave deres egen landsdæk-kende museumshjemmeside. Det er jo sværtat få et overblik, som det er nu.”


SøgemaskineoptimeringSøgemaskineoptimering, også kaldet SEO, kanhjælpe museerne til at få en bedre placering isøgemaskiner som f.eks. Google.

Google benytter sig eksempelvis meget af Page- Rank, som giver en indikation fra 0-10 på,hvor vigtig den pågældende hjemmeside er.

For at få en optimal søgemaskineplacering børmuseerne være opmærksomme på, om hjem-me siden er korrekt opbygget i forhold til søge-maskinerobotterne, f.eks. i forhold til, hvadman sætter i menupunkter, og hvad man bru-ger som overskrifter.

Desuden giver det automatisk en højere place-ring i visningen af søgeresultater, hvis der erhenvisninger og links fra andre relevante si-der, og hvis brugerne opholder sig lang tid påsiden. Derfor er vigtigt, at hjemmesiden bådefungerer på det praktiske niveau og på ind-holdsniveauet, så brugerne ikke hurtigt forla-der siden igen. Museet kan ikke passivt ventepå, at brugerne kommer til hjemmesiden. Mu-seet må selv sørge for at skabe trafik ved at op-datere indhold, skrive indlæg og blogs mv. somen del af museets samlede markedsføring.



Arken.dkI 2008 lancerede ARKEN en ny hjemmeside iforbindelse med åbningen af det nye ARKEN.Hjemmesiden fik en ny visuel identitet ogstruktur og flere dynamiske elementer og flash.

Formålet med www.arken.dk er at inspirere tilbesøg på museet, at formidle samtidskunstenog at gøre forskning og viden om samtidskunsttilgængelig for alle borgere. Hjemmesiden skalifølge museet være brugervenlig og oplysende,men også en æstetisk oplevelse, der supplererbesøget på det fysiske museum.

ARKEN arbejder med at integrere brugen af di-gitale medier i museets udstillinger i form af in-fostandere, der lægger op til brugerinddragelseog refleksion over udvalgte værker. Spørgsmåle-ne kan besvares i udstillingen og genfindes påwebsiden.

Hjemmesiden opdateres efter behov, i gennemsnit et par gange om uge, men især i forbindelse med udstillingsskift. Museets kalender op-dateres løbende. Museet har en fast webmaster.

Hjemmesiden har et gennemsnitligt besøgstalpå cirka 725 brugere om dagen. De bruger igennemsnit cirka 4 minutter på siden.

Eksempler: Arken.dk og Fredericiahistorie.dkFokusgruppernes deltagere har givet feedbackpå to konkrete hjemmesider: Kunstmuseet AR-KEN’s hjemmeside www.arken.dk og Museer-ne i Fredericias hjemmeside www.fredericiahi-storie.dk.

De to hjemmesider repræsenterer spændviddenblandt de danske museers hjemmesider – fraden mere traditionelle hjemmeside fra et kul-turhistorisk museum til en hjemmeside fra etkunstmuseum, hvor design og visuel identiteter prioriteret.


Fredericiahistorie.dkMuseerne i Fredericia er en kommunal in-stitution, og derfor er museets hjemmesideen del af Fredericia Kommunes hjemmesi-de. Museet er således bundet til en fastskabelon for, hvordan museets del af kom-munens hjemmeside skal bygges op og de-signes.

Formålet med museets hjemmeside er atudbrede kendskabet til Fredericias historiesamt at informere om arrangementer, ny-heder mv. på en hurtig og direkte måde. Deforskellige undersider repræsenterer hverisær museets ansvarsområder.

Tre medarbejdere fra Museerne i Fredericiasørger for, at der bliver lagt indhold påhjem mesiden. De tre medarbejdere har for-delt ansvaret for opdateringen af hjemme-siden mel lem sig, så det svarer til medar-bejderens arbejdsområde på museet. Hjem- mesiden opda teres kun, når der er tid tildet, og når der er nyt at fortælle.

Hjemmesiden blev oprettet i 2006.

Kommunens hjemmeside står muligvisover for at skulle ændres, hvilket også vil fåbetydning for museets del af hjemmesiden.

Deltagerne havde meget forskellige holdnin-ger til de to hjemmesider:

“ARKEN’s var meget arkitektonisk – som ommuseet var attraktionen i sig selv. Fredericiasvar mere hyggelig og lokal. Bare to forskelligehistorier – ikke bedre, bare ander ledes.”

(Studerende, mand, 42 år)

“Fredericias hjemmeside var rolig – ARKEN’svar steril.”


“Jeg blev fanget af ARKEN’s forside, der stodnæsten alt.”


“Begge hjemmesider var egentlig gode. Frede-ricias var lidt mere klassisk og rolig, og det vir-kede som om, man kunne få de informatio-ner, man ville have uden at skulle scrolle.”


Som ovenstående citater viser, så var deltager-ne langt fra enige om, hvilken hjemmesideder var den bedste. Der var dog alligevel entendens til, at man i fokusgrupperne lagdevægt på overblik og brugervenlighed i forholdtil det praktiske plan, altså priser og åbningsti-der, samt muligheden for interaktion medmuseet.

I relation til sidstnævnte havde f lere deltagereen positiv opfattelse af muligheden for at spil-le netrollespil på Museerne i Fredericias hjem-meside.


Eksempler: Ida Charlotte Finnelstrup og ARKCASTFokusgrupperne blev også præsenteret for tomere utraditionelle bud på digital kommuni-kation og formidling: Nationalmuseets IdaCharlotte Finnelstrup og ARKEN’s audioguideARKCAST.

Ideen med at anvende sociale medier på nettet(som f.eks. Facebook) til at inddrage flere ungebrugere blev generelt modtaget positivt i fokusgrupperne. Men når det kom til deltagerneselv, så var der kun enkelte, der selv ønskedeat benytte sig af muligheden.


Ida Charlotte FinnelstrupIda Charlotte Finnelstrup på Facebook er Natio- nalmuseet bud på en online “faktionsleg”, derblander fiktion med formidling af museets gen-stande, arkivalier og faglige ekspertise om 1700-tallet i projektet “Flirt, filosofi og Facebook”. Pro-jektet vinkler både museets faglighed i et nytmedie og på en ny og anderledes måde.

Ida Charlotte er en fiktiv pige på 19 år, som le-ver i året 1772. Hun opdaterer sin Facebookpro-fil én til to gange dagligt om hændelser fra sinhverdag i København, hvor hun skal være i ethalvt år.

Nationalmuseets målgruppe er unge piger i al-deren fra 15 til 30 år. Facebook er valgt, fordi deter der målgruppen er.

Formålet med projektet er at give målgruppen etlevende billede af 1700-tallet, men også at bru-gerne skal engagere sig og påvirke historien –enten ved at stille spørgsmål eller ved at hjælpeIda Charlotte i situationer, hvor hun står over foret valg og må spørge sine venner til råds.

Ida Charlotte har i perioden april til medio au-gust 2010 fået 747 “venner”, og tallet er stigen-

“Det er noget pop, spild af tid.”(Servicearbejder, mand, 62 år)

“Der er mange grupper, man kunne nå påden måde. De unge er helt vilde med det.”

(Oversætter, kvinde, 46 år)

“Jeg kan godt se, at det med Ida Charlotte ersmart. Måske en teaser til at gå på museum?”


“Jeg gad ikke læse om museumsbesøg på Fa-ce book. Jeg ville heller ikke læse en blog, hvorfolk skrev om deres seneste museumsbesøg.Der kommer bare en masse ligegyldige kom-mentarer.”


“Jeg ville aldrig selv falde for sådan noget somIda Charlotte, men ideen er rigtig god, fordidet er sjovt fundet på og fanger måske nogen,der normalt ikke ville bruge museer.”

(IT-koordinator, kvinde, 36 år)

“Facebook er det ikke så godt med. Vi brugerdet bare til at snakke med venner. Vi er lige-glade med hendes liv.”

(Kontorassistent, kvinde, 32 år)


de. Hun har et ugentligt besøgstal på mellem700-1.000, hvoraf en fast kerne er meget akti-ve brugere. Ida Charlotte har også en blog,hvor hun skriver lidt længere indlæg. På blog-gen har der været mellem 288 og 443 sidehen-visninger pr. måned. Det er tydeligt for muse-et, at flertallet af brugerne kommer fra Face-book, f.eks. efter at et indlæg er blevet nævnt ien Facebook-update. Travleste dag var den 29.april, hvor Struenses henrettelse omtaltes.

Der er ifølge museet en klar tendens til, at detisær er de ældre brugere, det vil sige dem over35 år, der deltager mest aktivt.

Besøgene på Facebook-siden er ifølge National-museet langtidsengagerende modsat besøgetpå det fysiske museum. Historierne og emner-ne holder brugerne fast, og flere af “vennerne”har spurgt til, om Ida Charlotte ikke kan få lovtil at fortsætte sine skriverier, efter at projektetslutter i september.

Brugerne har været mere aktive, end National- museet havde forventet. En bruger spurgtef.eks. til, hvad det betød at blive åreladet, ogfør Ida Charlotte kom til tasterne, havde en an-

den bruger skrevet et kompetent svar. Andrebrugere kommer på banen, når emner, som dehar særlig interesse for, tages op. Nogle blevf.eks. aktive i forbindelse med historien omStruense, andre var mere interesserede i IdaCharlottes lille hund, andre igen kommenterer,når det handler om kjoler og mode i 1700-tal-let.

Det har ikke været et direkte mål for National-museet, at siden skulle skubbe trafik over påmuseets almindelige hjemmeside, eller at bru-gerne skulle komme ind og se en bestemt ud-stilling i Prinsens Palæ. Det virtuelle mødemed Ida Charlotte må dog gerne give hendes“venner” lyst til at besøge museet. Der er Na-tionalmuseets erfaring, at arrangementer pådet fysiske museum kun påkalder sig begræn-set interesse fra de digitale brugere. Alligevelhar Nationalmuseet planlagt enkelte analogearrangementer på museet, f.eks. et 1700-talsdansearrangement.

Bag Ida Charlotte står en projektgruppe på firepersoner, der skaber historien, opdaterer, skri-ver blogindlæg og sørger for film, fotos, appli-kationer og fysiske events.


ARKEN’s ARKCAST ARKEN’s ARKCAST er en audioguide med bil-leder, som giver brugerne mulighed for at høreintroduktioner til museets særudstillinger, fåmere at vide om museets samling og se inter-views med kunstnere. Man kan både brugeARKCAST på selve museet, men også der-hjemme via download fra museets hjemmesi-de til mp3-afspiller.

ARKEN begyndte at producere ARKCAST-epi-soder i 2006. Med ARKCAST har museet sær-lig fokus på digital formidling til børn og unge.

Der er to typer af ARKCAST-produktioner, derbegge kan bruges som audioguides i udstillin-ger eller ses på hjemmesiden www.arken.dk/arkcast:

� De podcasts som ARKEN selv producerer.

� Podcastproduktioner lavet af studerendefra Københavns Universitet. Disse produk-tioner kan give et andet blik på ARKEN’sudstillinger.

ARKEN har i samarbejde med Apple Educationoprettet et regionalt træningscenter (RTC) forkreativ digital læring på museet. Her tilbydermuseet digitale workshops for undervisere ogdigitale undervisningsforløb til klasser medudgangspunkt i museets udstillinger og arki-tektur.

De podcast-episoder, der produceres i forbin-delse med undervisning, uploades til museetshjemmeside og har først og fremmest et læ-ringsformål.

Den nuværende placering af siden om ARK-CAST på arken.dk er ifølge museet ikke opti-mal. Nye podcast-episoder placeres derforogså i forbindelse med de udstillinger, de knyt-ter sig til.

Der kan være flere grunde til, at fokusgruppernes deltagere har en forholdsvis konservativtilgang til muligheden for at anvende socialemedier på museernes hjemmesider.

Deltagerne kan have en begrænset erfaringmed, hvad sociale medier kan bruges til. Den-ne kommunikationsform er også relativt ny imuseumsverdenen. Sociale medier som Face-book opfattes også af mange deltagere som etdecideret ungdomsfænomen, eller det oplevessom teknisk uigennemskueligt.

Deltagernes bud på fremtidens museumsople-velse er dog generelt præget af konservatisme.Således forholder f lertallet sig yderst forbehol-dent, når det gælder mere radikale idéer somat kommunikere med museet via sociale medi-er som fx Facebook eller at erstatte det fysiskemuseumsbesøg med et “museumsbesøg” påmuseets hjemmeside.

Fokusgruppedeltagerne er generelt positiveover for ARKCAST, men primært når den an-vendes i sin velkendte kontekst – på museet.

“Jeg kan godt lide det der med, at man kan fåsådan en audioguide. En guidet tur er oftelangsom, men med ARKCAST kan man gå isit eget tempo. Jeg gad dog ikke høre på dethjemmefra.”


“Jeg synes, at ARKCAST er alle tiders som for-beredelse inden selve museumsbesøget.”


Især mange ældre fokusgruppedeltagere til-ken degiver, at de mangler kompetencer til atbenytte sig af fx Facebook eller audioguides.Derfor fremhæver de det fysiske museumscentrale rolle – måske af frygt for, at deresmanglende IT-kompetencer vil stille sig i vejenfor fremtidige museumsoplevelser.

“Det skal stadig være museet, der er i centrum.Man skal ikke være afhængig af det tekniske.Der er stadig mange, der ikke kan finde ud afdet eller ikke har en computer.”



Indledning Respondenterne i den kvantitative undersøgel-se har også svaret på spørgsmål om generellesamfundsforhold. På baggrund af hver enkeltrespondents svar bliver han eller hun placereti et af GallupKompas ni segmenter, der allere-de er defineret på forhånd.

Kapitel 3 viser, hvordan respondenterne er for-delt på segmenter.

På de følgende sider er den generelle profil forhvert segment beskrevet samt segmentets kul-tur- og medievaner, herunder brug af internet-tet.

De ni segmenter er:

� Det moderne fællesskabsorienterede segment

� Det moderne segment

� Det moderne individorienterede segment

� Det individorienterede segment

� Det traditionelle individorienterede segment

� Det traditionelle segment

� Det traditionelle fællesskabsorienterede segment

� Det fællesskabsorienterede segment

� Centersegmentet


5 Segmentbeskrivelser

Generel profil� Akademikere� Kulturforbrugere � Samfundsengagement


Det moderne fællesskabsorienterede segment

Navn: Helle RasmussenAlder: 34 årUddannelse: Cand.linc.merc.Stilling: FunktionærPolitisk ståsted: Radikale Venstre Bolig: Andelsbolig på Vesterbro, København

Nøgleordene for segmentet er social og sam-fundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over foromverdenen, tolerance og humanisme. Detgælder især i forhold til Danmarks engagementpå den internationale scene, hjælp til udvik-lingslande og integration af f lygtninge i detdanske samfund.

De moderne fællesskabsorienterede interesserer sigderimod mindre for lokalområdet, og de erogså relativt uinteresserede i skatteforhold. Atopnå succes i livet hænger for dette segmentsammen med et personligt drive.

Borgerne i segmentet stemmer typisk på Social-demokraterne, SF eller Radikale Venstre.

Mange af de moderne fællesskabsorienterede ermel lem 20-49 år. De har ofte stiftet familie, borprimært i de større byer, og de er overrepræ- sen terede i hovedstadsregionen. Borgerne isegmentet enten har, eller er i gang med, enakademisk uddannelse. De er typisk ansat idet offentlige, f.eks. inden for uddannelsessek-toren, den offentlige forvaltning eller i syge-husvæsenet.

Kultur- og medievanerDe moderne fællesskabsorienterede er storforbru-gerne af kulturelle tilbud som for eksempelmuseer, teatre, udstillinger og koncerter.

De moderne fællesskabsorienterede mener, at denoffentlige støtte til kulturlivet bør øges. De lyt-ter oftest til P1 eller P2, men de bruger færreminutter på at høre radio end befolkningengenerelt. De moderne fællesskabsorienterede lytterisær til klassisk musik og jazz, og f lere i seg-mentet spiller selv et musikinstrument. Tilgengæld hører borgerne i segmentet sjældentNovaFM og The Voice.

De moderne fællesskabsorienterede bruger mindretid på at se tv end noget andet segment (min-dre end 2 timer dagligt). De foretrækker DR2og DR1.

De moderne fællesskabsorienterede læser oftereavis end gennemsnittet, og de er mere interes-serede i at læse om kultur end befolkningengenerelt. Det er ofte Politiken, Berlingske Ti-den de eller Information, de abonnerer på.

Når de moderne fællesskabsorienterede kvinder læ-ser ugeblade, er det ofte Alt for damerne. Hjem- met samt Ude og Hjemme appellerer ikke tilsegmentet.

De moderne fællesskabsorienterede læser i lidt hø-jere grad end befolkningen generelt måneds- blade som Ud & Se, Samvirke, I FORM, Idényteller Illustreret Videnskab.

De moderne fællesskabsorienterede læser ofte fag-blade som Magisterbladet, Djøfbladet, Gymna-sieskolen og Dagens Medicin.

Borgere i segmentet bruger meget tid på at læsebøger (6,5 time om ugen), og det gælder bådeskønlitteratur, faglitteratur og håndbøger. Demoderne fællesskabsorienterede er også i højeregrad medlemmer af bogklubber.

De moderne fællesskabsorienterede er hyppige bru-gere af PC og internet. De bruger internettet tilnyheder, arbejdsrelaterede emner samt under-holdnings- og kulturtilbud. De moderne fælles-skabsorienterede ligger over gennemsnittet medet dagligt brug af internettet på i gennemsnit109 minutter. Der er en relativt stor andel afsegmentet, der har adgang til internet tet på ar-bejdet eller andre steder fra.

Øvrige InteresserDe moderne fællesskabsorienterede er i højere gradmedlemmer af velgørende organisationer ognatur-/miljøorganisationer end befolkningengenerelt.

Privat er de moderne fællesskabsorienterede inter-esserede i sundhed, økologi og at eksperimen-tere med nye madretter. De er ikke udprægedegør-det-selv typer.


Generel profil� Karriereorienteret � Økonomisk velstillet� Kvalitetsbevidste


Det moderne segment

Navn: Jacob SørensenAlder: 36 årUddannelse: CBSStilling: Egen kommunikationsvirksomhedPolitisk ståsted: Radikale VenstreBolig: Rækkehus på Østerbro, København

Det moderne segment består i stor udstrækningaf den yngre del af befolkningen, der er i gangmed at gøre karriere i erhvervslivet.

De moderne er typisk under 40 år og mænd.

Borgerne i segmentet er ofte bosiddende i ho-vedstadsområdet, men de findes over hele lan-det.

De er både veluddannede og vellønnede. Demoderne arbejder relativt mange timer for denhøje løn. Borgerne i segmentet er typisk lavereeller højere funktionærer, men der er også endel lærlinge og studerende i segmentet medambitioner om senere at få et vellønnet job.

Det politiske ståsted er Venstre, De konservati-ve og Radikale Venstre.

Holdningsmæssigt favner de moderne relativtbredt. De er begejstrede for ny teknologi ogmobiltelefoner, og de går op i at have succes.

Kultur og medievanerDe moderne går mere i teatret og på museerend gennemsnittet og også relativt ofte til pop-eller rockkoncert og på diskotek. Deres kultur-vaner skiller sig ikke markant ud fra befolkningen generelt.

De moderne ser mindre fjernsyn end gennem-snittet (2 timer dagligt). Deres valg af tv-kana-ler adskiller sig ikke fra befolkningen generelt.

De moderne er det segment, der hører mindstradio (1 time om dagen). De lytter primært tilP3, Radio City eller The Voice. Interessen forlokalradio, P2 og P4 er lavere end i befolknin-gen generelt.

De moderne læser avis eller ugeblade i gennem-snit 20 minutter om dagen.

Berlingske Tidende, Børsen og Jyllands- Posten er de medier – både i papirudgaven ogpå internettet – som de moderne er storforbruge-re af. De er mest interesserede i erhverv/finans,populærvidenskabeligt stof og ny teknologi.

Kvinderne i segmentet foretrækker Femina ogAlt for Damerne. I FORM er det mest populæreblandt månedsbladene.

De moderne bruger relativt meget tid på at læseskønlitteratur (95 minutter om ugen), faglitte-ratur (85 minutter om ugen) og tidsskrifter (72minutter om ugen). De bruger mindre tid påat læse distrikts- og lokalaviser.

De moderne har mange interesser, særligt er-hvervsforhold og ny teknologi. De går op i kar-riere, og en stor del af segmentet bruger PChjemme i forbindelse med arbejde. De brugerinternettet til nyheder, informationssøgningog bankforretninger. De moderne bruger meretid på internettet (122 minutter dagligt i gen-nemsnit) end befolkningen generelt. Blandt demoderne er der en relativt stor andel, der haradgang til internettet på en skole/uddannelses -institution, derhjemme eller på arbejde. Ande-len af de moderne, der ikke har adgang til inter-nettet, er langt under niveauet for hele befolk-ningen.

Øvrige interesserDe moderne er opmærksomme på nye trends oglivsstilsprodukter, og de går efter kvalitet ogmærkevarer.

De moderne tager relativt ofte på forretningsrej-ser i Danmark eller i udlandet. De dyrker bådeholdsport og individuel sport, både i og udenfor en klub.



Det moderne individorienterede segment

Navn: Christian BachmannAlder: 28 årUddannelse: Uddannet shippingassistent og læser HD Stilling: ShippingmanagerPolitisk ståsted: De konservativeBolig: Har et værelse i en lejlighed i Århus

Generel profil� Dynamiske unge mænd� Liberale holdninger� Økonomi og erhverv

Det moderne individorienterede segment består ihøj grad af dynamiske og karriere orienteredeunge i alderen 20-39 år med en overrepræsen-tation af mænd. Deres indkomstniveau er hø-jere end gennemsnittet. Det er ikke nødven-digvis en akademisk uddannelse, der er forud-sætningen for deres karriereforløb.

Mange har endnu ikke stiftet familie. De erhyppige brugere af kultur- og fritidsaktiviteteruden for hjemmet.

Ideologisk er de moderne individorienterede knyt-tet til Venstre og De konservative. De ønsker atklare sig uden indblanding fra det offentligeog vægter friheden til selv at vælge. Ifølge demoderne individorienterede skal Danmark fokuse-re på egne problemer i stedet for at prioritereøkonomisk støtte til udviklingslande.

Kultur- og medievanerDe moderne individorienterede går oftere på cafe-er, restauranter, diskoteker, til stand up og ibiografen end befolkningen generelt. De bru-ger mindre tid end gennemsnittet på kulturel-le aktiviteter, går mindre i kirke, på museer,gallerier og på biblioteket end befolkningengenerelt.

De ser i gennemsnit mere end 2 timer tv omdagen, og TV3+, Discovery og TV2 Zulu er deforetrukne kanaler, mens de ser færre minut-ter på DR1 og DR2 end befolkningen generelt.De moderne individorienterede lejer oftere en dvdend de øvrige segmenter.

Det er især de kommercielle radiostationersom NovaFM, The Voice og P3, de moderne indi-vidorienterede lytter til, mens P1, P2 og lokal -radio ikke er populære. De moderne individ ori -enterede lytter til radio cirka 80 minutter dag-ligt, hvilket er mindre end gennemsnittet forhele befolkningen.

De moderne individorienterede bruger mindre tidpå at læse aviser, ugeblade og magasiner endgennemsnittet. Kun Se og Hør bliver læst påniveau med resten af befolkningen. Relativt fåaf de moderne individorienterede læser gratisaviser.

En stor andel af de moderne individorienterede foretrækker erhverv/finans og ny teknologi i

aviser og ugeblade/magasiner. De er ikke inter-esserede i hverken indenrigsnyheder, lokalstofeller helsestof.

De moderne individorienterede er særligt interes-serede i erhvervsforhold. De foretrækker print-medier som Jyllands-Posten, Dagbladet Børsen,Børsens Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet ogPenge & Privatøkonomi. M!, Golf Magasinet,Tipsbladet og bilmagasiner er også populære.

De moderne individorienterede bruger mindre tidend gennemsnittet på at læse skønlitteratur.

De moderne individorienterede bruger PC og inter-net til nyheds- og informationssøgning, kon-kurrencer og netbank samt aktiehandel. Demoderne individorienterede er det segment, derbruger mest tid på internettet (131 minutterdagligt i gennemsnit). Der er en relativt storandel af de moderne individorienterede, der haradgang til internettet på arbejdet, på en skole/uddannelsesinstitution eller derhjemme. Derer en langt mindre andel, sammenlignet medhele befolkningen, der ikke har adgang til in-ternettet. Blandt de moderne individorienterede erden relativt største andel, der bruger internet-tet 6 timer eller mere dagligt.

De moderne individorienterede bruger en spilkon-sol som mediecenter i langt højere grad endbefolkningen generelt, og de bruger også meretid på at spille computerspil end gennemsnit-tet.

Øvrige interesserDe moderne individorienterede interesserer sig forstereoanlæg/Hi-fi og ny teknologi, og de høreroftere techno-musik end resten af befolkningen.

De går op i udseende og ydre fremtoning, dyr-ker mere sport end gennemsnittet, og de gåroftere i solarium. De spiser ofte færdigretter ogfast food, og de bruger mindre tid på selv atlave mad.

De moderne individorienterede prioriterer tid medvenner og familie. Ferien kan være både stor-byferie, sportsferie, skiferie eller en forlængetweekend i udlandet.


Generel profil� Interesse for nærmiljøet� Selvstændige og faglærte� Yngre mænd


Det individorienterede segment

Navn: Dennis MøllerAlder: 27 årUddannelse: ElektrikerStilling: ElektrikerPolitisk ståsted: VenstreBolig: Eget hus i udkanten af Aalborg

De individorienterede bor hovedsageligt vest forStorebælt og ofte i Jylland. De er relativt oftemænd under 40 år.

De individorienterede interesserer sig for nærmil-jøet, og de koncentrerer sig i høj grad om deresegen tilværelse og succes. De mener, at Dan-mark skal prioritere egne problemer, før manyder bistand til andre lande.

De er typisk ikke særligt interesserede i sam-fundsøkonomiske og politiske spørgsmål. Ven-stre og De konservative, men også Dansk Fol-keparti, har mange vælgere blandt de individo-rienterede.

Det individorienterede segment består i stor ud-strækning af lærlinge og elever eller yngre ar-bejdere med en erhvervsuddannelse. Selv stæn-dige land mænd, detailhandlere og håndværks-mestre er også stærkt repræsenterede i segmen-tet.

Kultur- og medievanerDe individorienterede går oftere i biografen ellerpå diskotek end gennemsnittet. Det gælderisær de yngre, hvorimod de lidt ældre fra seg-mentet oftere bliver hjemme og ser en film ifjernsynet. De individorienterede er kun i mindregrad forbrugere af finkulturelle tilbud. For ek-sempel er andelen, der aldrig går på museerog gallerier, relativt stor.

De individorienterede ser mere fjernsyn end gen-nemsnittet for befolkningen (148 minutter omdagen), og de foretrækker især TV3, TV3+ ellerKanal 5. DR2 er ikke interessant for denne mål -gruppe.

De individorienterede lytter til radio i gennem-snit halvanden time hver dag, hvilket svarertil det gennemsnitlige tidsforbrug i hele be-folkningen. NovaFM, Radio 100FM og lokal- ognærradio er de radiokanaler, brugerne i segmentet foretrækker, mens P1 og P2 ikke har mangelyttere.

De individorienterede bruger længere tid på atlæse magasiner end gennemsnittet, men min-dre tid end gennemsnittet på aviser og ugebla-de. De foretrækker Se og Hør frem for Samvir-ke eller Helse. Deres avisvaner ligner resten afbefolkningens, men en relativt stor del af seg-mentet interesserer sig ikke for indenrigsnyhe-der. De individorienterede er særligt interessere-de i at læse om biler.

Blandt de individorienterede er der f lere, der al-drig læser skønlitteratur, og de bruger mindretid end gennemsnittet på at læse bøger.

De individorienteredes internetvaner er gennem-snitlige for hele befolkningen.

Øvrige interesserBiler og motorer er populære hos de individ -orienterede. Mange af de individ orienterede foreta-ger selv reparationer i hjemmet eller hos ven-ner.

De individorienterede køber ofte ind i discount-butikker eller i større supermarkeder, og dedyrker traditionel dansk madkultur kombine-ret med fast food eller færdiglavede middags- retter.


Generel profil� Danske traditioner og værdier� Gør-det-selv og havearbejde� Teknologiskepsis� Pensionister


Navn: Svend AndersenAlder: 66 år Uddannelse:MaskinarbejderStilling: Har egen maskinstationPolitisk ståsted: Dansk FolkepartiBolig: Landbrugsejendom (maskinstation) vedEsbjerg

Det traditionelle individorienterede segment

Det traditionelle individorienterede segment bestårtypisk af pensionister, der ønsker at holde fasti danske traditioner og værdier. De foretrækkerf.eks. ofte et traditionelt familiemønster.

De traditionelle individorienterede har typisk lave-re indkomster end gennemsnittet og ofte kunen kortere, eller slet ingen, uddannelse. Debor ofte i provinskommu nerne vest for Store-bælt og ofte på landejendomme.

De mener typisk, at Danmark skal løse egneproblemer og generelt være mere tilbageholden- de på den internationale scene. Dansk Folke-parti har mange kernevælgere i segmentet. De-traditionelle individorienterede interesserer sigikke særligt for samfundsspørgsmål. Der er re-lativt få i dette segment, der er medlem af enorganisation eller en forening.

Mange borgere i segmentet er skeptiske overfor den teknologiske udvikling.

Kultur- og medievanerDe traditionelle individorienterede benytter sig imindre grad af kulturelle tilbud som bibliote-ket, biografen, koncerter, teatre, museer osv.Næsten dobbelt så mange i denne gruppe somi befolkningen generelt dyrker aldrig motion.

De traditionelle individorienterede benytter rela-tivt sjældent mobiltelefon.

De traditionelle individorienterede bruger megettid på at se tv (167 minutter dagligt), og TV2Charlie er særlig populær. Der er ikke én kanal,der bliver set mindre af borgere fra segmen tetend generelt i befolkningen. De er typisk ikkeinteresserede i at se film i tv.

De traditionelle individorienterede hører radio igennemsnit to timer hver dag. Andelen, der lyt-ter til lokal- eller nærradio, er dobbelt så storsom i befolkningen generelt. P4/DR Regional -radio er populær, mens meget få lytter til P1.

De traditionelle individorienterede bruger en deltid på at læse aviser, ugeblade og magasiner.

Der er dobbelt så mange læsere af Ude ogHjemme og Hjemmet i segmentet sammenlig-net med befolkningen generelt. Se og Hør ogBilledbladet er også populære.

Fagbladet 3F har mange læsere i segmen-tet. De traditionelle individorienterede interesserersig for bil- og motorstof, når de læser aviser ogmagasiner.

Andelen af segmentet, der aldrig læser fag- eller skønlitteratur, er dobbelt så stor som i be-folkningen generelt.

En stor andel af borgerne i segmentet er ikkefortrolig med brug af PC og anden IT-teknologi.

De traditionelle individorienterede ligger relativtlavt i tidsforbrug på internettet (76 minutterdagligt i gennemsnit). Der er en relativt storandel af de traditionelle individorienterede, dersjældent eller aldrig bruger internettet. Ande-len, der kun bruger internettet i op til 5 mi-nutter dagligt, er større end blandt de øvrigesegmenter.

Øvrige interesser Kvinderne i segmentet bruger relativt megettid på håndarbejde eller at læse ugeblade. Deinteresser sig ikke for mode og helse.

De traditionelle individorienterede laver ofte tradi-tionel dansk mad og hjemmebag, og de køberind i discountbutikker.

Mændene i segmentet interesserer sig for haveog hobbyarbejde.


Generel profil� Hjemlige sysler� Traditionelle familieværdier� Ældre


Det traditionelle segment

Navn: Jytte Larsen Alder: 69 år Uddannelse: FolkeskoleStilling: PensioneretPolitisk ståsted: Socialdemokraterne Bolig: Parcelhus i landsby uden for Sønderborg

Det traditionelle segment består i stor udstræk-ning af den ældre del af befolkningen, der en-ten er pensionister eller, blandt de yngre i seg-mentet, er ufaglærte arbejdere. De traditionellebor typisk i provinsen – både øst og vest forStorebælt. Husstandsindkomsten er ofte lavereend gennemsnittet.

Socialdemokraterne har mange kernevælgere isegmentet. Blandt de traditionelle er også mange,der ikke kan huske, hvad de stemte ved sidstevalg eller ikke ønsker at oplyse det. Inter essenfor samfundsforhold og politik er relativt lille.

I det traditionelle segment er der skepsis overfor ny teknologi og samfundsændringer. Man-ge frygter, at de traditionelle familieværdiervil forsvinde.

De traditionelle støtter op om velfærdsstatenssociale ydelser, og lægger vægt på, at det er ensamfundsopgave at tage hånd om ældre og sva-ge. De traditionellemener, at danske politikereskal prioritere indenrigspolitiske problem stil-linger.

Kultur- og medievanerDe traditionelle bruger kulturelle tilbud på niveaumed resten af befolkningen.

De går på museer eller gallerier cirka firegange årligt, hvilket er lidt mere end gennem-snittet. Andelen af de traditionelle, der aldriggår på museum eller i teatret, er dog størreend i befolkningen generelt. De ser en balleteller en opera i gennemsnit én gang om året.

Relativt mange af de traditionelle går i kirke.

De traditionelle ser mere tv end gennemsnittet(163 min. dagligt), og de lytter mere til radio(næsten 2 timer dagligt). TV2 Charlie, AnimalPlanet og Kanal 4 er populære. De traditionelleforetrækker P4/DR Regionalradio.

De traditionelle bruger mere tid på at læse avisend gennemsnittet og næsten dobbelt så megettid på ugeblade som resten af befolkningen. Borgere i det traditionelle segment læser primærtlokal- og distriktsaviser (næsten 2 timer ugent-ligt). Andelen af segmentet, der aldrig læserdisse aviser, er også mindre end i befolkningengenerelt. BT, Ekstra Bladet og Kristeligt Dag-blad har også relativt mange læsere fra segmentet. De traditionelle er ikke interesserede i popu-lærvidenskabeligt stof, ny teknologi og kultur/bøger/film/musik.

Familiejournalen og Hjemmet har dobbeltså mange læsere i det traditionelle segment sam-menlignet med befolkningen generelt. Ude oghjemme og Billedbladet er også populære.

Blandt månedsbladene er Fagbladet 3F ogHelse populære.

Relativt få af de traditionelle læser fag- og skøn-litteratur, tidsskrifter og håndbøger.

Andelen af de traditionelle, der slet ikke interes-serer sig for IT og ny teknologi, er næsten dob-belt så stor som i hele befolkningen. De tradi-tionelle er blandt dem, der bruger internettetmindst (59 minutter dagligt i gennemsnit). An-delen, der ikke har adgang til internettet, erstørre end i befolkningen generelt. Blandt detraditionelle er en relativt stor andel, der brugerinternettet mindre end 1-3 dage om ugen.

Øvrige interesserFritiden bruger de traditionelle på hjemlige gøre- mål som håndarbejde og havearbejde.

Interessen for alternativ medicin og helse ermindre end i befolkningen generelt. Relativtfå af de traditionelle er medlemmer af organisa-tioner og foreninger.


Generel profil� Helsekost og økologi� Støtter velfærdssamfundet � Teknologiskepsis


Det traditionelle fællesskabsorienterede segment

Navn: Else Nørgaard Alder: 72 årUddannelse: SygehjælperStilling: PensioneretPolitisk ståsted: SocialdemokratietBolig: Parcelhus i provinsby i Nordjylland

De traditionelle fællesskabsorienterede interesserersig for ernæring, sundhed og et velfungerendevelfærdssamfund. Segmentet består hovedsageligt af borgere i alderen 50 år og opefter. Kvin-der er overrepræsenterede i segmentet, ogmange har forladt arbejdsmarkedet.

De traditionelle fællesskabsorienterede støtter et ud- bygget velfærdssamfund, der tager vare på de

svage og ældre. De er tilhængere af øget social

lig hed og synes ikke, at det offentliges indblan-

ding i den enkeltes dagligdag skal mindskes.

De ønsker at fremme integration af f lygtningei det danske samfund.

En relativt stor del af de traditionelle fællesskabs-orienterede ønsker at fastholde traditionelle fa -milieværdier. De er særligt interesserede i egns-og lokalspørgsmål.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten harmange kernevælgere i segmentet.

Kultur- og medievanerDe traditionelle fællesskabsorienterede bruger meretid på kulturelle tilbud end gennemsnittet.Andelen af segmentet, der går i kirke, i teate-ret, på museum eller på galleri er større end ibefolkningen generelt. Relativt mange af detraditionelle fællesskabsorienterede går aldrig i bio -grafen.

De ser mere tv (cirka 160 min. dagligt) og hø-rer mere radio (113 min. dagligt) end gennem-snittet.

TV2Charlie, DR2 og Animal Planet er demest populære tv-kanaler.

Dobbelt så mange af de traditionelle fællesskabs-orienterede lytter til P2 som i befolkningen ge-nerelt. Radio City, P1 og P4 samt lokalradio/nærradio har også relativt mange lyttere. Bor-gerne i segmentet foretrækker klassisk musikeller jazzmusik.

De traditionelle fællesskabsorienterede bruger me-get tid på at læse ugeblade, aviser og måneds-blade.

Flere end i noget andet segment læser distrikts-og lokalaviser.

De traditionelle fællesskabsorienterede bruger 20minutter om dagen på at læse ugeblade. Det erdobbelt så meget tid som i befolkningen gene-relt. Især Familiejour nalen og Hjemmet er po-pulære. Månedsbladene Samvirke, Helse ogFagbladet 3F har også mange læsere i segmen-tet.

De foretrækker skønlitteratur og håndbøgerfrem for faglitteratur og tidsskrifter.

Andelen, der ikke interesserer sig for IT og nyteknologi, er dobbelt så stor som i resten af be-folkningen.

De traditionelle fællesskabsorienterede er det seg-ment, der bruger internettet mindst med etgennemsnit på 55 minutter dagligt. Segmentethar også den relativt største andel, der ikkehar adgang til internettet.

Øvrige interesserDe traditionelle fællesskabsorienterede er optagedeaf miljø, økologi, helse, alternativ medicin ogslanketips. Mange er også interesserede i ånde-lige spørgsmål.

Deres primære fritidsinteresser er skønlittera-tur, aftenskolekurser og biblioteksbesøg.



Det fællesskabsorienterede segment

Navn: Inge-Lise HansenAlder: 57 årUddannelse: Sygeplejerske med diplomuddannelsei forebyggelse og sundhedStilling: Sundhedschef ved et forebyggelsescenteri KøbenhavnPolitisk ståsted: SFBolig: Andelsbolig i Valby

Generel profil� Social ansvarlighed � Den politiske og grønne forbruger� Helse, økologi og ernæring� Kvinder mellem 40-59 år

I det fællesskabsorienterede segment er nøgleorde-ne humanisme, social ansvarlighed, økologiog sundhed. Der er særligt mange fællesskabs -orienterede øst for Storebælt og særligt i hoved-stadsregionen. Mange af de fællesskabsorienteredeer kvinder i alderen 40 til 59 år.

De fællesskabsorienterede er typisk tilhængere af,at Danmark skal åbne sig for omverdenen ogfor et øget fokus på integration af f lygtninge.

De fællesskabsorienterede orienterer sig politiskmod Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstreog Enhedslisten. Mange af de fællesskabsoriente-rede interesser sig for samfundsforhold, og deer særligt optagede af miljø-, arbejdsmarkeds-og boligpolitik samt forbrugerspørgsmål.

Kultur- og medievaner De fællesskabsorienterede er storforbrugere af kul-turtilbud. Dobbelt så mange går til klassiskkoncert mindst én gang om måneden sammenlignet med befolkningen generelt. De foretræk- ker jazz og klassisk musik, og relativt mangespiller selv et musikinstrument.

De fællesskabsorienterede går ofte på museer oggallerier, biblioteker og i kirke.

De fællesskabsorienterede ser mindre tv end gen-nemsnittet, omkring 2 timer dagligt. DR2 erden mest populære kanal, mens andelen der serTV2Charlie, TV3, TV3+, Kanal 4 og 5, Discoveryeller Animal Planet er mindre end i befolknin-gen generelt.

De fællesskabsorienterede hører radio i halvandentime dagligt, hvilket er lidt under gennemsnit-tet. De foretrækker P1 og P2, hvorimod kom-mercielle radiostationer som The Voice og Ra-dio City kun har få lyttere. Relativt få af de fælles- skabs orienterede lytter til lokalradio.

De fællesskabsorienterede bruger lige så meget tidpå at læse aviser og magasiner som i befolkningen generelt. De foretrækker Politiken, Infor-mation og Weekendavisen.

Når de fællesskabsorienterede kvinder læserugeblade, er det ofte Alt for damerne. Blandtmånedsbladene foretrækker de Samvirke ogUd og Se.

Relativt mange af de fællesskabsorienterede læserskønlitteratur.

De fællesskabsorienteredes internetvaner er gen-nemsnitlige for hele befolkningen.

Øvrige interesserAndelen af segmentet, der er medlem af ennatur- eller miljøorganisation, er cirka dobbeltså stor som i befolkningen generelt, og der erogså en relativt stor del, der er medlemmer afvelgørende og humanitære organisationer samtbogklubber. Det åndelige og det religiøse ap-pellerer til f lere i dette segment end i befolk-ningen generelt.

Mange fællesskabsorienterede køber helst miljø-venlige eller økologiske produkter.


Generel profil� Centersegmentet rummer de borgere, der

ikke entydigt lader sig placere i nogen af deandre segmenter.

Segmentet har dog nogle få særlige karakteri-stika.

Kultur- og medievaner Interessen for kultur er på niveau med befolk-ningen generelt, men der er dog dobbelt såmange i centersegmentet som i hele befolkningen,der går i biografen ugentligt.

Centersegmentets medievaner er gennemsnitlige.De bruger mindre tid end gennemsnittet på atse tv, høre radio og læse aviser, ugeblade, ma-gasiner og bøger.

Relativt mange i centersegmentet er ikke in-teresserede i at læse nyheder eller lokalstof iaviser. Distrikts- eller lokalaviser er heller ikkepopulære.

En relativt stor andel i centersegmentet interesse-rer sig ikke for samfundsforhold.

Centersegmentets internetvaner er gennemsnitli-ge for hele befolkningen.


Centersegmentet

Navn: Line MadsenAlder: 18 årUddannelse: Er netop blevet studentStilling: Arbejder i BrugsenPolitisk ståsted: IntetBolig: Bor hjemme

KULTURARVSSTYRELSEN

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2

1553 KØBENHAVN V

TELEFON: 33 74 51 00

[email protected]

www.kulturarv.dk

Museernes webbrugere– En brugerundersøgelse af museernes hjemmesider

Skal museerne være relevante for borgere i det 21. århundredes viden-samfund, skal de styrke deres position som åbne og tilgængelige kultur-institutioner, der arbejder professionelt med formidling og kommunika-tion – både analogt og digitalt.

Det 21. århundredes museum er summen af alle de platforme, hvor muse-et er til stede.

Kulturarvsstyrelsens webbrugerundersøgelse giver et statusbillede af bor-gernes brug af museernes hjemmesider. Rapporten giver anbefalinger til,hvordan museerne kan udvikle deres potentialer som videnscentre. Sam-tidig bidrager undersøgelsen til debatten om, hvordan museerne kan ar-bejde strategisk med deres formidling på internettet.

new museernes webbrugere · 2018. 11. 27. · den mere traditionelle hjemmeside til en hjemmeside,...

Documents