Driften i BUF

Ændringer i antallet af børn og i dækningsgraden

1

Dækningsgraden

Antal børn

År 1

100 %

Antal børn i alt (1/2-2 år): 20.000

Antal indskrevet børn i vuggestue

12.000

60 %

61 %

Dækningsgraden stiger 1%, og der er 200 flere børn i dagtilbud BUF kompenseres ikke

År 2

Der kommer 500 flere børn i København og 300 af dem kommer i dagtilbudBUF kompenseres

Dækningsgraden og antallet af børn stiger, og der er 5 flere børn i dagtilbud BUF kompenseres

Driften i BUF

80

85

90

95

100

105

110

115

2014 2015 2016 2017 2018 2019

Dækningsgrader - indekseret fra 2014

Vuggestue Almen folkeskole Specialområdet Børnehave

Udvikling i dækningsgrader

2

Stigning i 3

kategorier

samtidig

1

DAGSORDEN TIL MØDE I HOVEDMED

Dato: 3. oktober 2018 Tid: Kl. 09:00-11:00 Sted: Rådhuset, udvalgsværelse D, 1.sal, vær.103 Mødedeltagere: HovedMED:

Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. – formand), Nicolai Kragh

Petersen (ressourcedirektør), Camilla Niebuhr (fagdirektør), Tine Weber

(Sekretariatschef, Ledelsessekretariatet), Anna-Belinda Fosdal (Områdechef,

arbejdsmiljøleder), Jeanne Jacobsen (skoleleder, SKK), Marialise Rømer (klyngeleder, LFS

ledersektion), Marica Kljucaric Hansen (selvej. klyngeleder, arbejdsmiljøleder, BUPL

ledersektion), Nina Hemmersam (Center for Policy).

Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS – næstformand), Lars Sten Sørensen (KLF),

Inge Thomsen(KLF), Bodil Marie Gjøl (DSR), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), June Andersen

(HK), Kirsten Løth (LFS), Niels Mortensen (FOA 1), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Tina

Bredfeldt (HK), Jeppe Jensen (AMR), Jesper Koch Hedengran (AMR).

Fra Ledelsessekretariatet: Nikolaj Uffo Steen Marker (Referent)

Afbud: Thomas Martin Hannberg (HK), Henriette Brockdorff (BUPL), Helle Bille Nattestad

(AMR) og Annette Mai Larsen (BUPL).

DAGSORDEN

Tid Indhold Formål Bilag

1 09:00-09:05 5 min

Velkomst v. Tobias Børner Stax

2 09:05-09:35

30 min

Nyt fra BUU

• Opfølgning på Budget19

• Status på analyse af specialområdet

• Nyt punkt: BUU-strategi

v/ direktionen

Orientering og drøftelse

3 09:35-10.05

30 min

Arbejdsmiljøindsatser

Støj-projekter, der gør en forskel for børnenes læringsmiljø

v/ Nikolaj Marker, MED-sek og Rebecca Holm, FAC

Orientering og drøftelse

Præsentation på mødet

4 10:05-10:25

20 min

Orientering om administrative fællesskaber

v/ Arne Bjerre Hårbo, Administrativt Ressourcecenter

Orientering og drøftelse

Bilag 4: Oplæg (vedlagt)

2

5 10:35-10:45

10 min

Godkendelse af mødeplan 2019

v/Tobias Børner Stax

Beslutning Bilag 5: Udkast til mødeplan for 2019 (vedlagt)

6 10:45-11:00

15 min

Eventuelt og afslutning

v/ Tobias Børner Stax

SKRIFTLIG ORIENTERING • Bilag A: Økonomiforvaltningens halvårsrapport for sygefravær for 1. halvår 2018 med

baggrundsnotat (vedlagt)

• Bilag B: Invitation til afskedsreception for arbejdsmiljøkonsulent Ole Egelund (vedlagt)

PUNKTER PÅ KOMMENDE MØDER 5. december

• Evaluering af MED-aftalen v/arbejdsgruppen under Hoved-MED • Strategisk kompetenceudvikling • Resultat af hypotesearbejdet vedr. Trivselsundersøgelse 2017 • Status på særlige jobordninger • Rekrutteringssituationen

REFERAT

1) Velkomst v/ Tobias Børner Stax

2) Nyt fra BUU v/ direktionen

Budget 2019

Nicolai: Vi vil gerne highligthe det, som HovedMED kan have en særlig opmærksomhed på. Denne

mundtlige præsentation tager afsæt i det materiale, som også er præsenteret ved budgetinfomøderne. Der

er et stort pres på anlægget, men også på det personale, som omfattes af aktivitetsudvidelserne. På

driftssiden er der bl.a. afsat 5 mio. kr. i fire år til pilotprojekter om kvaliteten i dagtilbud. Der er desuden en

række effektiviseringer vedr. sommerferiepasning og rengøring.

Jesper: Hvordan fordeles de 5 mio. kr. på klubområdet.?

Tobias: Det vil være en del af udmøntningssagen, så pengene meldes ud efter BUU’s behandling den 5.

december.

Analyse af specialområdet

Nicolai: Nicolai gennemgik slides om ændringer i antallet af børn og i dækningsgraden (eftersendes).

Vi kan konstatere, at antallet af børn, der har behov for specialundervisning er stigende - og mere stigende

end ventet. Derfor er der et merforbrug i 2018, som dækkes via en pulje, som skal deles med andre

forvaltninger. Budskabet er, at vi via demografireguleringen får dækket det merbehov, der måtte opstå fra

ét år til det næste på baggrund af ny-tilflyttere. Men hvis det er københavnerbørn, der får behov for en

specialplads, får vi en økonomisk udfordring. Når både vuggestuer, børnehaver, almenskoler og

specialområdet oplever en øget efterspørgsel, øges udfordringerne tilsvarende. De præcise tal for

merforbruget kender vi, når vi har tal for 3. prognose. Den konkrete analyse af specialområdet handler om

at håndtere de udfordringer, som knytter an til behovsmønstret blandt de børn, der har behov for en

specialplads. Det vil være i forbindelse med udmøntningssagen, at der korrigeres i budgettet.

3

Camilla: Det er særligt i kategori 3 (ADHD og autisme), der er søgning efter pladser. Vi er derfor nødt til at

se på, hvad vi kan gøre anderledes i vores praksis for at håndtere børn med særlige behov, hvordan vi

visiterer og om det er de rette priser, vi har fastsat. Det faglige eftersyn går hånd i hånd med økonomiske

analyser. Vi håber dermed, at vi kommer tættere på, hvordan vi kan løse udfordringerne.

Kommentarer

Niels: Har vi ikke kunnet forudse udviklingen?

Tobias: Det er ikke kun demografien, der forklarer udviklingen. Vi sender relativt flere børn i segregerede

tilbud end vi gjorde før.

Lars: Analysen af flex-ordningerne viste, at det kan være svært at få pengene ud at dække i de enkelte

enheder. Der er krav om, at skolerne skal være kreative, men det er rigtig vanskeligt at navigere i, når vi

ikke kan forudse antallet af børn med særlige børnenes behov.

Jesper: Har vi flere børn, der starter i special-dagtilbud? Og hvor kigger vi hen i analyserne? Har vores

medarbejdere de rette kompetencer og et godt arbejdsmiljø?

Camilla: Vi kan se, at så snart de starter i skolerne, oplever vi en ændring. Men det er ikke kun et

skolefænomen, fordi identifikationen også starter i institutionerne. Analyserne handler om at få fakta på

bordet – og det handler også om kompetencer og arbejdsmiljø.

Jeanne: De mange nye medarbejdere bidrager til udfordringer – de har ikke altid redskaberne til at

håndtere børn med særlige behov. Derfor er der brug for, at de nye medarbejdere får de rette redskaber.

Vi har også fået større skoler, større klasser og mindre rammer. Det burde nok have været tænkt ind ifm.

folkeskolereformen. Måske vi bør tænke i andre typer af skoler.

Rune: Bør KL ikke ind over analysen?

Camilla: Jo, det det vil vi overveje.

Kirsten: Hvad fokuserer analysen på?

Camilla: Vi kigger ned i visitationen, økonomiflow og i praksis decentralt. Det handler om interviews og

kortlægning.

Jeppe: BUF-flex er godt, men nok også rigtig afgørende at sikre, at børn med særlige behov kan forblive en

del af fællesskabet.

Camilla: Vi kan sende jer analyserne af BUF-flex, når BUU har fået dem på deres kommende møde sidst i

oktober.

Maria-Lise: Det er vigtigt at have fokus på de fysiske rammer – vi ser nemlig, at de små institutioner er dem,

som børn med særlige behov oftest placeres i. Derfor skal vi også se på institutionsformerne. Er

børneantallet på daginstitutionsområdet stigende? Vi har også brug for at vide, hvilke redskaber, vi skal

bruge – og om noget kan forenkles?

Lars: Når I har det foreløbige billede af udfordringer og løsninger, så tag gerne en dialog med

kompetencecentret på Frejaskolen.

Camilla: Vi kommer på den lange bane til at tage en bred dialog med alle interessenter.

Jan: Vi er nødt til at sætte en retning rent fagligt, men vi skal også være opmærksomme på, hvilken

økonomisk dagsorden, dette spiller ind i i Økonomiforvaltningen.

4

Tobias: Tak for jeres input. Vi vender tilbage med resultaterne af analysen. Analysen skal være klar til

overførselssagen i marts og være præsenteret for vores politikere inden da. Men vi skal nok ikke forvente,

at vi er på plads med løsninger på alle parametre.

BUU-strategi

Tobias: Politikerne i udvalget vil med deres strategi fastlægge langsigtede perspektiver for disse udvalgte

temaer:

• Inklusion

• Tidlig indsats

• Højkvalitet i dagtilbud

• Højere faglighed i folkeskolerne

• En tværgående ungeindsats

Nu drøfter de hvordan de rent politisk vil understøtte disse perspektiver. Udvalget er også meget optaget af

inddragelse – også af dem, der ikke normalt bliver hørt. Udvalget har peget på fire ”greb”:

Kompetenceudvikling, forenkling, inddragelse og vidensdeling, der skal gå igen på tværs af temaerne. Vi vil

til december gerne drøfte med jer, hvordan vi kan gå til inddragelse, involvering og samskabelse, så det ikke

bliver til oplevede forstyrrelser i vores sektor. Nu er der et vindue til at tale form for involvering. Input til

politikerne er derfor meget velkomne her.

Kommentarer

Lars: Der har i forbindelse med inklusionseftersynet været nedsat en ekspertgruppe med Claus Hjortdal og

en lærer fra Damhusengens skole, som kan tjene som inspiration til, hvordan man lærer af praksis.

Camilla: Det lærer vi af og har allerede haft lignende arrangementer.

Kirsten: Måske kan øvelsen også medvirke til at forenkle noget. Den faglige handlingsplan er et godt

eksempel på noget, hvor man lægger en masse indsatser oven på hinanden. Er det fx afgørende med

pejlemærker, når den styrkede læreplan netop indeholder de samme elementer?

Jan: Fokusgrupper er afgørende for at kunne give indspark til at give en retning. Det er et samspil mellem

medarbejdere, ledere, eksperter og faglige organisationer.

Jeppe: I Anne Vangs tid blev der nedsat en række arbejdsgrupper, hvor man lyttede til folks input. Det gav

en meget klar oplevelse af, at man kunne spille ind.

Tobias: Arbejdsformen er interessant, men vi hørte også, at nogle oplevede, at der var mange workshops i

Anne Vangs tid og ikke alle havde den samme succes. Det vigtige er, at der er ejerskab til opgaverne.

Inddragelse skal ske med formål og fokus.

Maria-Lise: Det skal netop være tydeligt og gennemskueligt, hvad man spiller ind i og hvordan.

3) Arbejdsmiljøindsatser – støj i kerneopgaven v/ Nikolaj Marker og Rebecca Holm, FAC

Præsentation af video (http://www.video.kk.dk/video/36064746/stoj-i-kerneopgaven) om erfaringer med

støjprojekter på Andedammen og Husum Skole.

Nina: Erfaringerne er interessante og peger ind i det, vi lærte af sidste Trivselsundersøgelse, at de vigtigste

elementer for en høj trivsel er ledelse, indflydelse og muligheden for at udføre arbejdet uden at blive

generet af støj og uro. Fimene giver også indblik i de gode – og ikke nødvendigvis dyre – redskaber.

5

Jeanne: Det er heldigvis ikke kun Husum Skole, men også en række andre nye skoler, der har fået

støjreguleret. Det er dyrt at lave lofter – måske er det en investeringscase, fordi det på længere sigt har en

gavnlig effekt på tosprogede og på børn med hørenedsættelser.

Maria-Lise: Det er vigtigt, at der tages højde for børn med denne slags diagnoser, når børn placeres på

skoler/institutioner.

Jeppe: Det virker lidt svært at finde ud af, om det er dyrt eller ikke dyrt. Men overvejelsen om at bruge sine

rum anderledes, er vigtig at få udbredt. Man kan godt gøre noget selv, er også en vigtig pointe.

Nicolai: Absolut relevant viden at få. Men det er altid dyrt, fordi en billig løsning ofte vil skulle bruges på

mange kvadratmeter. Der bygges aktuelt rigtige mange steder, hvor behovet er der.

Jan: Spørgsmålet er, om det ikke bliver meget dyrere at lade være med at gøre noget. Kvalitative

forbedringer i arbejdsmiljøet hjælper på læringsmiljøet. Hvis vi gør det her, reducerer vi måske risiko for

andre ting. Politikerne må også kunne se, at det skal prioriteres.

Nina: Den didaktiske dimension i det er også lærerig, og er værd at forholde sig til.

Tobias: Samtidig skal vi også være opmærksomme på, at der er et besparelsespotentiale i ikke at gå ned på

en efterklangstid på 0,4 (frem for 0,6), jf. den eksterne analyse i regi af funktionsprogrammet. Det skal

vægtes op mod de didaktiske overvejelser ift. børnene. Denne balance er vigtig at drøfte i HovedMED. Jeg

vil gerne kunne udfordre besparelsespotentialet ved at fortælle om effekten for børnene.

Jeanne: Man kan ikke både tale om specialområdet skal have et løft samtidig med, at man putter flere børn

ind i skolerne – uden at tale om forbedringer af støjmiljøerne.

Rebecca: Én ting er at få akustikreguleret, en anden ting er efterfølgende at se på det pædagogiske og

didaktiske. Den bydækkende videndeling er vi i gang med at se på, hvor vi lærer af disse cases og generelt

bygger videre på Arbejdspladsen i Fokus.

4) Orientering om administrative fællesskaber v/ Arne Bjerre Hårbo

Kort præsentation af Arne, som er ny centerchef i Administrativt Ressourcecenter. Herefter gennemgik

Arne den præsentation, der blev sendt ud med dagsordenen.

June: Medarbejderne i de nye fællesskaber er bekymrede for, at det ikke er arbejdsopgaver, der ligger

nogenlunde fast, men at der kan ske en opgaveglidning. I pilotprojektet kan vi se, at de har fundet en

fornuftig fordeling.

Arne: Man skal ikke være specialist inden for de administrative standardopgaver, men man vil formentlig få

en mere varieret hverdag end hidtil. Det handler nok en del om at få erfaring med det nye setup, og at vi

inddrager medarbejderne for at få deres perspektiv.

Anna-Belinda: Det er klart, at man skal kunne mere end hidtil, når ens berøringsflade bliver større. Men

medarbejderne kan godt se værdien i det nye, fordi kontakten med skoler og klynger er essentiel.

Nicolai: Det er vigtigt, at bekymringen kommer frem. Der er mange måder at sikre variation på. Måske skal

man løse en økonomiopgave med mere dybde end hidtil.

Tina: Måske handler det om måden, det bliver sagt/solgt på, fordi medarbejderne opfatter, at man kommer

til at opfatte opgavesporene meget fastlåst. Så I skal nok overveje, hvordan opgaverne italesættes.

6

Arne: Det vil vi tage med hjem. Vi er ved at arrangere informationsmøder i november, som rammer bredt,

så alle ved, hvor langt vi er.

Kirsten: Det er vigtigt at være tydelig på, hvilke udfordringer, der har været undervejs, så de områder, der

implementerer senere, lærer af de første projekter.

Arne: Processen tager netop højde for den læring, der er kommet frem, og så vi får korrigeret løbende.

June: Vi bør se på kompetenceudviklingen, så medarbejderne kan løse de nye opgaver. Vi er glade for

samarbejdet indtil videre i dette projekt, men den sidste del vedrørende arbejdsmiljøet skal også

håndteres, så man ikke sidder i klassiske storrumskontorer, som det fx er lagt op til i Indre By Østerbro i

Kristianiagade. Arbejdsmiljøet skal fremhæves i arbejdet.

Nina: Man vil sidde i aktivitetsbaserede kontormiljøer, hvor der er afgrænsede zoner til de bestemte

aktiviteter.

Jan: Områdernes LokalMED skal have en systematik omkring APV, fx kvartalsvist, så man har en føling med,

hvordan medarbejdernes arbejdsmiljø udvikler sig i de enkelte fællesskaber.

Nicolai: Vi skal love hinanden, at vi tager dette alvorligt og at når vi er i implementeringsfasen, skal vi have

blik for arbejdsmiljøet. Vi er jo bredt enige om, at denne forandring skal lykkes. Men vi er nødt til at se på,

hvordan det administrative fællesskab skal arbejde inden man kaster de fysiske rammer over bord.

Jeppe: Jeg synes, arbejdet med de administrative fællesskaber har været grundigt, men jeg har svært ved at

se arbejdsmiljøet i de udsendte slides.

Bodil: Jeg forstår godt bekymringen vedrørende arbejdsmiljø på IBØ, når der også skal ske sammenlægning

med BCK.

Maria-Lise: Det er vigtigt at stå på de smarte løsninger i fællesskaberne, men det skal være tydeligt,

hvordan forandringerne bliver i klyngerne – så de opgaver, der ikke længere skal løses lokalt, også er

afklarede for alle.

Rune: De aktivitetsbaserede kontorfællesskaber bliver udfordret af, at man skal sidde i nye rammer og ofte

med mange nye opgaver. APV’erne er derfor afgørende redskaber.

Arne: Arbejdsmiljøet skal naturligvis fylde i arbejdet. Udgangspunktet er dialogen om de faglige opgaver,

roller og ansvar. Der er også et stort ledelsesmæssigt fokus på det, og det er også afgørende at vi deler de

gode erfaringer. Forudsætningen for, at det lykkes er, at vi ved, hvad vi skal lave.

5) Mødeplan 2019 v/ Tobias Børner Stax

Mødeplanen blev godkendt.

6) Eventuelt og afslutning

Jan: Efterspørger en invitation til arbejdet med LederAPV, jf. MED-aftalen, og påpegede at der udestår

vejledning om tjenstlige samtaler.

Camilla: Forvaltningen vender tilbage ang. begge temaer.

MED-sekretariatet & FAC, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Oktober 2018

Støj i kerneopgaven

Støj i kerneopgaven

Fokus for 2017-2019

2

1. Udvikling og vedligeholdelse af

arbejdsfællesskaber

• Indsatser i Arbejdspladsen i Fokus.

• Halvårsmøderne efterår 2016, forår og efterår 2017

• MED uddannelsen.

• Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED

3. Styrke forebyggelsen og håndteringen af

støj og uro

• Indsats i Arbejdspladsen i Fokus – fem skoler og seksten

daginstitutioner i 2017

2. Styrke forebyggelsen og håndteringen af

vold og trusler

• Arbejdspladsen i Fokus.

• Trivselsundersøgelsen 2017.

• Strategi for forebyggelse af vold og trusler udarbejdet og

vedtaget i Hoved-MED.

4. Forbedre introduktionen og oplæringen af

nyansatte

• Tema på Halvårsmødet efterår 2017.

• Inspirationsmateriale udviklet – KK-Intra

Støj i kerneopgaven

BÆRENDE PRINCIP

Kerneopgaven som katalysator for arbejdsmiljøindsatser

Støj i kerneopgaven 4

Støj i kerneopgaven

Hvad sker der efter AIF?

• Varige driftsmidler på 2 mio. kr. (en del af investeringscase)

• Særlige behov på specialskoler (Frejaskolen og Øresundskolen)

• Workshops om overgangen til drift for områderne og Byggeri