februar 2018 - hjørring · skole- og dagtil-budsområdet. 7 området i tal antallet af børn, unge...
TRANSCRIPT
Februar 2018
2
FORORD
Hjørring Kommunes Børne- og Familieområde har gennem de sidste år arbejdet på at nedbringe antal-
let af anbringelser og styrke den tidlige og tværfaglige indsats. I dette arbejde har vi ladet os inspirere af
den svenske forebyggelses- og anbringelsesmodel udviklet i Borås og videreudviklet i Danmark af bl.a.
Herning kommune.
Da Hjørring Kommune har stået med de samme udfordringer, et støt stigende antal anbringelser og
behov for at udvikle de forebyggende indsatser, har der været meget at hente fra både den Svenske
model og Herning Kommune. Da vi gennem tiden har udviklet tiltag og indsatser løbende, er der behov
for at gøre status og afdække, hvad der fremadrettet skal være Hjørring Kommunes fagstrategi, og
hvordan den svenske model skal se ud i Hjørring Kommune
For at lykkes med en tidlig forebyggende indsatsden svenske model er det afgørende, at organisatio-
nen er gearet til at arbejde tidligt tværprofessionel understøttet af ledelse på alle niveauer. Dette fokus
har Børne- og Undervisningsforvaltningen haft gennem udviklingen og implementering af strategien
Fælles Ansvar, som har betydet at der arbejdes på at skabe et tæt samarbejde mellem skoler, daginsti-
tutioner, PPR, sundhedsplejen og socialrådgiverne, ligesom familien skal inddrages forpligtende og
systematisk. Fagstrategien skal ses i sammenhæng med Børne- og Undervisningsforvaltningens stra-
tegi ”Fælles Ansvar”, og har derfor også fået titlen ”FÆLLES BØRN – FÆLLES INDSATS”.
Udgangspunktet for fagstrategien er et normaliseringsperspektiv, som betyder at ethvert barn har ret til
en opvækst så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder også, at der skal arbejdes
mere med den tidlige tværgående indsats og støtte i hjemmet. Socialrådgiveren får her et ansvar for at
sikre, at en indsats for et udsat barn bevæger sig i retning af en normaliseret opvækst, hvilket kræver
tæt og hyppig opfølgning og godt kendskab til familien.
Anette Stevn Jensen
Børne- og Familiechef
Fælles Børn – Fælles Indsats
Et afsæt i børnenes perspektiv
Et fælles børnesyn når børn, unge og familier mødes på forskellige arenaer af forskellige fag-personer
En fælles indsats – og samarbejde om løsninger
Signatur for Fælles Børn – Fælles Indsats:
Sammenhæng
Udstrakte arme
Forskellighed
Reference til farverne i børnelinealen
Bevægelse på trappen – der skabes progressi-on i barnets/den unges udvikling
3
INDHOLD
FÆLLES BØRN – FÆLLES INDSATS ................................................................................................................. 4 FORMÅL .......................................................................................................................................................... 4 BAGGRUND ...................................................................................................................................................... 4 MÅLGRUPPE .................................................................................................................................................... 6 OMRÅDET I TAL ................................................................................................................................................ 7 OM INDSATSTRAPPEN..................................................................................................................................... 10 MÅLSÆTNINGSRAMMEN .................................................................................................................................. 11 FAGSTRATEGIENS MÅL ................................................................................................................................... 12
Overordnet mål ........................................................................................................................................ 12 Mål ........................................................................................................................................................... 12 Delmål ...................................................................................................................................................... 12 Opfølgning og evaluering ......................................................................................................................... 12
OVERBLIK OVER MÅL - ILLUSTRERET ............................................................................................................14
FORLØB FRA ALMENOMRÅDE TIL MYNDIGHED ...........................................................................................15
INDSATSER OG METODER .................................................................................................................................16
FÆLLES BØRN – FÆLLES INDSATS VERSUS SVERIGESMODELLEN ......................................................18
MINDSET OG SAMARBEJDE ..............................................................................................................................19 ORGANISATIONENS MINDSET .......................................................................................................................... 19 MINDSET I SAGSBEHANDLINGEN ...................................................................................................................... 19 FLEKSIBILITET I TILBUDSVIFTEN ....................................................................................................................... 20 RELATIONEL KOORDINERING ........................................................................................................................... 21
IMPLEMENTERING ................................................................................................................................................22
Fagstrategiens opbygning
Fælles Børn – Fælles Indsats I afsnittet rammesættes Fælles Børn – Fælles Indsats
med beskrivelse af baggrund, målgruppe, indsatstrappe m.v. ligesom fagstrategiens mål introduceres.
Overblik over mål – illustreret En oversigt viser sammenhæng mellem det overordnede
mål, målene og delmålene - ligesom det er angivet, hvordan der kan evalueres på delmålene.
Forløb fra almenområde til myndighed Et forløb viser, hvad der pågår af løsningsfokuseret ar-
bejde, når der opstår bekymring for et barn eller en ung i Hjørring Kommune.
Indsatser og metoder I afsnittet er der en oversigt over indsatsernes sammen-
hæng med indsatstrappen samt eksempler på understøt-tende metoder i arbejdet med målgruppen.
Fælles Børn – Fælles Indsats versus Sverigesmodellen
Sverigesmodellen, Herningmodellen og Fælles Børn – Fælles Indsats sammenlignes i forhold til overordnet organisering og opfølgning.
Mindset og samarbejde Fælles Børn – Fælles Indsats repræsenterer en ny måde
at arbejde på. I afsnittet beskrives mindset og samarbej-de samt referencen til relationel koordinering.
Implementering Fagstrategien udgør den overordnede ramme for arbej-
det i perioden 2018-2022. I afsnittet beskrives, hvordan gennemførelse og implementering bliver forankret.
4
Fælles Børn – Fælles Indsats
Formål Formålet med Fælles Børn – Fælles Indsats er at sætte en ramme for de kommende års fokus i Fami-
lieafdelingen, Handicapafdelingen for børn og unge samt Center for Børn, Unge og Familier. Fagstrate-
gien for 2018-2022 tager afsæt i de senere års udviklingsarbejde, hvor der har været fokus på at skabe
en målrettet og kvalificeret indsats for børn, unge og familier med behov for særlig støtte.
Baggrund De senere års udviklingsarbejde i Hjørring Kommune er forankret i Indsatsstrategien (2015), hvor der
over perioden 2015-2018 er tilført medarbejderressourcer med henblik på dels sikring af faglighed og
lovmedholdenhed dels udvikling af forebyggelsesfokus med afsæt i en investeringstænkning:
2015/16: Kvalitet i sagsbehandlingen, sikring af faglighed og overholdelse af Servicelovens be-
stemmelser – tilførsel af i alt 5 socialrådgivere (4 i Familieafdelingen og 1 i Handicapafdelingen for
børn og unge)
2017/18: Styrke den tidlige forebyggende indsats samt etablering af løsninger så tæt på børnenes
nærmiljø som muligt med sigte på at undgå mere indgribende og omkostningskrævende foranstalt-
ninger – tilførsel af i alt 7 socialrådgiverressourcer (5 i Familieafdelingen og 2 i Handicapafdelingen
for børn og unge).
Som en del af investeringstænkningen er der også tilført en økonomisk controllerfunktion til løbende
tilsyn og kvalitetssikring af den økonomiske del af sagsbehandlingen. Controllerfunktionens opfølgning
og økonomiske styring muliggør desuden, at investeringen kan følges tæt. De økonomiske mål, som er
opsat for investeringstænkningen er indtil nu blevet indfriet, men der kræves et fortsat fokus for at bud-
getmål i overslagsår kan indfries.
Fagstrategiens mål for arbejdet
Overordnet mål
Det overordnede mål med Fælles Børn – Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de bedst
mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og
familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har
fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med
henblik på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.
Mål
Med afsæt i det overordnede mål er der følgende målområder, som samlet har til hensigt at skabe en
bevægelse ned af Indsatstrappen:
1. Tidlig opsporing
2. Forebyggende indsats
3. Involvering af familie og netværk
4. Understøtte familiernes mestring
5. Hyppige opfølgninger
6. Fleksibel tilbudsvifte
Der er til de enkelte mål eller på tværs af disse tilknyttet delmål, som gør det muligt at foretage op-
følgning.
5
Investeringstænkningen indebærer, at der tilføres ressourcer med henblik på at etablere en tidligere
forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Forskningen på området peger på, at det kan betale
sig at investere i bedre forebyggelse, idet en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig stør-
re, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen:
der er store økonomiske og menneskelige potentialer ved at igangsætte indsatsen tidligt i barnets
liv1 (bl.a. James J. Heckman samt rapporter fra Krevi)
den sociale arv er svær at bryde, hvor en række faktorer kan forøge risikoen for, at børnene i socialt
udsatte familier bliver stigmatiserede i sammenligning med andre børn – både i forhold til livsind-
komst, uddannelse, sundhed og trivsel2 (flere kilder bl.a. Jill Mehlbye og Bente Jensen)
der er ikke evidens for, at lange foranstaltninger/anbringelser virker bedre end korte og mere inten-
sive foranstaltninger3 (bl.a. Tine Egelund, Signe Hald Andersen og Inge Bryderup)
Tilførsel af ekstra socialrådgiverressourcer muliggør hyppig opfølgning samt involvering og tæt samar-
bejde med børn, familier, samarbejdspartnere og udførerområde. Det tætte samarbejde med familierne
og netværket indebærer større kendskab og bedre forudsætninger for at sikre involvering. En hyppigere
opfølgning medfører, at socialrådgiverne vil være mere tilgængelige for samarbejdspartnere, og vil ha-
ve bedre mulighed for at vurdere målopfyldelse i forhold til de iværksatte indsatser, således de rette
valg herom kan træffes. Endvidere skaber det mulighed for, at være på forkant med udviklingen, såle-
des det undgås, at børn og familier kommer i akutte situationer.
Fælles Børn – Fælles Indsats bygger videre på elementer fra de senere års udvikling med en intention
om, at der også fremadrettet vil være mulighed for at investere i en virkningsfuld udvikling på Børne- og
Familieområdet. Fagstrategiens fokus i Familieafdelingen vil være baseret på en fastholdelse og vide-
reudvikling af de senere års positive udvikling. I Handicapafdelingen vil der være fokus på at få imple-
menteret en investeringstænkning og et nyt mindset, og på udførerområdet vil fokus være, at skabe
fleksibilitet i tilbudsviften med afsæt i børnenes og familiernes behov for støtte.
1 Bl.a. James J. Heckman, Return of Investment (2008), Heckman: The Case for Investing in Disadvantaged
Young Children (2012), Krevi: Den svenske model (2011), Krevi: Tæt på en svensk kommune – inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (2012).
2 Jill Mehlbye m.fl. (KORA):Opkvalificering af den tidlige indsats: Ved tidlig opsporing af børn i en social udsat
position. Forskningsrapport (2013), Bente Jensen: VIDA - Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (2017). Niels Ploug: Videnopsamling om social arv, SFI (2003). Socialstyrelsen og KL: Der er god grund til at inte-ressere sig for udsatte børn og unges skolegang! - med reference til Bo Vinnerljung (2018).
3 Tine Egelund m.fl.: En forskningsoversigt; Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet (2009). Rikke Fuglsang
Olsen og Mette Lausten: Anbragte unges udsathed, SFI (2017). Signe Hald Andersen m.fl.: Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser, Rockwool Fondens Forskningsenhed, (2013). Inge Bryderup m.fl.: Familiepleje i Danmark (2017).
6
Målgruppe Fagstrategien Fælles Børn – Fælles Indsats omfatter alle børn, unge og familier med særlige behov –
såvel socialt udsatte (tilknyttet Familieafdelingen) samt børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-
telse (tilknyttet Handicapafdelingen for børn og unge). Strategien vedrører således opgaveløsningen for
myndighed og udfører på Børne- og Familieområdet, og udmøntes i et tæt samspil med områdets øvri-
ge afdelinger samt i et tæt samspil med almen- og specialtilbud på Skole- og Dagtilbudsområdet.
Målgruppen i Fælles Børn – Fælles Indsats er således de børn, unge og familier der arbejdes med i
henholdsvis Familieafdelingen og Handicapafdelingen. Dertil er det i et forebyggelsesperspektiv de
børn, unge og familier, hvor der i et tidligt tværfagligt samarbejde sker en understøttende opgaveløs-
ning som muliggør, at foranstaltninger fra myndighedsafdelingerne så vidt muligt ikke iværksættes.
Fagstrategien fokuserer på opgaveløsningen på myndig-
hedsområdet i Handicapafdelingen og Familieafdelingen,
hvor dette sker i et tæt samspil med udførerområdet -
Center for børn, unge og familier.
Opgaveløsning
sker i tæt sam-
spil med områ-
dets øvrige
afdelinger.
Opgaveløsning sker
i tæt samspil med
Skole- og Dagtil-
budsområdet.
7
Området i tal
Antallet af børn, unge og familier, der arbejdes med på Børne- og Familieområdet varierer dagligt, hvor
antallet i opgørelsen nedenfor er vedr. januar 2018 opgjort på henholdsvis myndighedsområde og udfø-
rerområde (Center for børn og unge).
MYNDIGHEDSOMRÅDET Handicapafdelingen:
Sager: 408 aktive sager
Medarbejdere: 10 socialrådgivere, 1 teamleder og 1 afdelingsleder
Familieafdelingen:
Sager: 951 sager (669 sagsstamme, 234 modtage-funktion og 48 sager på adm. sagsstamme)
Medarbejdere:
− 35,5 socialrådgivere – heraf pt. 6,5 i modtagefunk-tion
− 2 psykologer, 1 familiebehandler, 1 netværksrådgi-ver (Indsatsteamet)
− 1 myndighedskonsulent
− 3 teamledere og 1 afdelingsleder
UDFØREROMRÅDET Center for børn og unge:
I alt 353 foranstaltninger vedr. børn (børn kan være tilknyttet flere foranstaltninger):
Kløvergaarden:
− 22 familiebehandlere, 1 specialpæda-gogisk vejleder og 5 psykologer
− 1 leder
Støtte- og Kontaktkorpset:
− 14 medarbejdere
− 1 leder
Familieplejen:
− 5 medarbejdere og 1 årsvikar
Nedenfor fremgår det samlede budget vedrørende Børne- og Familieområdet, hvor det forventede regnskab 2017 er opgjort på baggrund af forbruget fra januar til november måned 2017.
Forventet regnskab
2017 Budget
2018 Budget
2019 Budget
2020 Budget
2021
Serviceområde Handicap (§41 og §42)
8.424.221
8.042.563
8.013.174
7.944.174
7.945.174
Serviceområder vedr. døgntilbud
124.449.708
123.416.771
120.736.638
118.716.045
117.768.047
Serviceområde Forebyggende Foranstaltninger
48.658.623
49.575.179
46.873.575
46.872.014
46.869.761
Serviceområde PPR
12.716.415
12.525.951
12.525.951
12.525.951
12.525.951
Serviceområde Sundhedsplejen
11.552.418
12.571.052
12.611.052
12.611.052
12.611.052
Total Børne- og Familieområdet
205.801.385
206.131.516
200.760.390
198.669.236
197.719.985
Udgifter forbundet med sagshåndtering i Handicapafdelingen for børn og unge, Familieafdelingen og
Center for børn og unge vedrører de øverste 3 serviceområder i tabellen ovenfor, hvor udgiften sam-
menlagt udgør omkring 88% af Børne- og Familieområdets samlede udgifter.
8
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der indregnet en effekt af investeringstænkningen i budget-
overslagsårene vedrørende de serviceområder, som Fælles Børn – Fælles Indsats vedrører – i alt over
årene 2018-2021 en budgetreduktion på 8,5 mio. kr.
Forventet Regnskab
2017 Budget
2018 Budget
2019 Budget
2020 Budget
2021
Økonomi totalt vedr. serviceområ-derne Handicap, Forebyggende Foranstaltninger og Døgntilbud
181.532.552
181.034.513
175.623.387
173.532.233
172.582.982
I Investeringstænkningen er der lagt op til en re-investeringstilgang, hvor der inden for budgetrammen
kan sættes yderligere ressourcer ind for at styrke de særligt virkningsfulde initiativer, som sikrer en be-
vægelse ned af indsatstrappen.
Den fremtidige styring og opfølgning vedr. investeringstænkningen i Hjørring Kommune indebærer, at
aktiviteterne bl.a. følges via mål og delmål fastlagt i Fælles Børn – Fælles Indsats herunder nøgletals-
udvikling for henholdsvis Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge.
I figuren nedenfor vises udgiftsniveauet i Hjørring Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i
Nordjylland samt de kommuner, der har en lignende andel sårbare børn og unge4. Af figuren ses, at
udgiften pr. 0-17 årig er faldet mellem 2015-2016 i Hjørring Kommune, og at udgiften er på niveau med
gennemsnittet i Region Nordjylland. Udgiftsniveauet er generelt højere i de nordjyske kommuner i
sammenligning med kommunerne fra andre regioner. Der er ikke offentliggjort regnskabstal for 2017.
Anm: Fremskrivningsfaktor 2015-2016: 1,4%. Sammenligningskommuner (gruppe 3) iht. lignende andel sårbare børn: Fredensborg, Greve, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Middelbart, Odder, Silkeborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg. Kilde: Statistikbanken.dk, REGK31 vedr. regnskabstal konto 5.20 – 5.23, FOLK1E vedr. antal 0-17 årige.
4 Sammensat på baggrund af rapport fra KORA (nu VIVE), Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan
klarer de sig i skolen? 2015.
-
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
18.000
Silk
ebo
rg
Ika
st-
Bra
nde
Mid
delfart
Vib
org
Ve
jle
Reb
ild
Gre
ve
Od
der
Th
iste
d
Fre
de
nsb
org
Ve
sth
imm
erl
an
ds
Mo
rsø
Reg
ion
Nord
jylla
nd
Aa
lbo
rg
Hjø
rrin
g
Jam
me
rbug
t
Fre
de
riksha
vn
Ma
ria
ge
rfjo
rd
Brø
nde
rsle
v
Udgifter til forebyggende foranstaltninger, opholdssteder, plejefamilier og institutioner pr. 0-17 årig i 2015 og 2016 (2016-prisniveau)
2015 2016
9
Figuren nedenfor viser den kommunernes forebyggelsesandel – dvs. andelen af udgifter til forebyggen-
de foranstaltninger i forhold til de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. Der er en tendens til,
at kommuner med en høj udgiftsandel til forebyggelse ligger under gennemsnittet ift. den samlede ud-
giftsanvendelse jævnfør den foregående illustration.
Kilde. Statistikbanken, REGK31 vedr. regnskabstal.
58%
49% 46% 44% 43% 42%
39% 38% 36% 32% 31% 29% 29% 28% 28% 27%
23% 22% 22%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Fre
de
nsb
org
Od
der
Mid
delfart
Gre
ve
Silk
ebo
rg
Ika
st-
Bra
nde
Ma
ria
ge
rfjo
rd
Vib
org
Re
bild
Aa
lbo
rg
Jam
me
rbug
t
Reg
ion
Nord
jylla
nd
Fre
de
riksha
vn
Ve
jle
Brø
nde
rsle
v
Ve
sth
imm
erl
an
ds
Hjø
rrin
g
Mo
rsø
Th
iste
d
Forebyggelsesandel - udgifter til forebyggende foranstaltninger ift. de samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelse (regnskab 2016)
Elementerne i Fælles Børn – Fælles Indsats har inddraget nedenstående centrale fokuspunkter, som VIVE (Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har opstillet i januar 2018 vedrørende økonomistyring på
det specialiserede børneområde:
1. Fælles faglig og økonomisk strategi indebærer, at strategien både understøtter høj faglighed og god
udnyttelse af ressourcer. Strategien skal tilpasses den enkelte kommune, men kan blandt andet indeholde:
indsatstrappetænkning – herunder færre (institutions)anbringelser – tværsektorielt samarbejde med almen-
området om øget tidlig indsats og udvikling af nye tilbud, for eksempel intensive hjemmebaserede indsatser
og midlertidige anbringelser.
2. Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling er eksempelvis retningslinjer for håndtering af
underretninger, handleplaner og opfølgning. I forhold til opfølgning i sagerne er det hensigtsmæssigt at fo-
retage en faglig prioritering af, hvilke sager der kræver særlig hyppig opfølgning, da tæt opfølgning ikke er
lige meningsfyldt i alle sager. Effektiv sagsbehandling indebærer også, at bevillingskompetencen på tværs
af rådgivere, ledere og visitationsudvalg er tilpasset de konkrete forhold i kommunen.
3. Håndfast databaseret rammestyring indebærer, at merudgifter inden for ét område finansieres med min-
dreforbrug på et andet område. Det indebærer desuden, at kommunens udførerenhed som udgangspunkt
har en fast økonomisk ramme, som giver et fælles incitament mellem myndighed og udfører til at samar-
bejde om det enkelte barns progression. Derudover indebærer modellen et datagrundlag om antal bestilte
indsatser og deres pris som grundlag for en mulig op- eller nedjustering af udførerenhedens budgetramme.
4. Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter på anbringelser samt – de økonomisk set
væsentligste – forebyggende og hjemmebaserede foranstaltninger gør det muligt at skabe sammenhæng til
den faglige strategi og følge op på målsætningerne i den. Det gør det også muligt at forklare, om budgetaf-
vigelser skyldes, at der bevilges flere indsatser end forventet, eller at indsatserne gennemsnitligt er dyrere
end forudsat.
5. Individbaserede disponeringsregnskaber indebærer, at der opstilles forventninger til udgifterne i forhold
til hver enkelt borger. Det sker på baggrund af forventet varighed og gennemsnitspriser på de forskellige
indsatser – ikke kun i forhold til anbringelser, men også de økonomisk set væsentligste forebyggende for-
anstaltninger.
6. Faglige og økonomiske styringsnøgletal med sammenhæng til den faglige strategi skal anvendes og
formidles til de forskellige niveauer i organisationen – med det rigtige fokus og detaljeringsniveau. Særligt
er der et udviklingspotentiale i forhold til styringsinformation om progression hos borgerne.
10
Om Indsatstrappen En tidlig, forebyggende og målrettet indsats repræsenterer et mindset, som kan illustreres i ”indsats-
trappen”. Indsatstrappen er inspireret af ”Sverigesmodellen” konkret med udgangspunkt i den svenske
kommune Borås, hvor arbejdet har inspireret mange danske kommuner herunder Hjørring Kommune. I
andre kommuner herunder Herning Kommune blev der i 2013 igangsat et Sverigesprogram, hvor dette
løbende er evalueret, og hvor læring herfra også indgår i Fælles Børn – Fælles Indsats.
Indsatstrappen nedenfor viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almensektoren til de
mest indgribende foranstaltninger. I indsatstrappetænkningen vil der være relevante tiltag, der bevæger
sig op såvel som ned ad trappens trin. Den overordnede retning i arbejdet med børn, unge og familier
med behov for særlig støtte er en bevægelse ’ned ad indsatstrappen’ med fokus på at børnenes udvik-
ling ikke bevæger sig højere op af indsatstrappen og længere væk fra et almindeligt hverdagsliv. Det
indebærer, at
indsatser anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det
almene miljø
der sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher problemudviklingen
foranstaltningsforløb, uanset hvor på indsatstrappen forløbet begynder, tilrettelægges med fo-
kus på at bringe det enkelte barn ned af trappen
kvaliteten af den indsats, der gives, skal understøtte familiens samlede mestring med henblik på
at barnet kan få et liv så tæt på hverdagsmiljøet som muligt. Det enkelte barn understøttes til vi-
dest muligt at mestre eget liv ved at sikre såvel trivsel som læring
familierne og familiernes netværk involveres og aktiveres
Indsatstrappetænkningen fordrer, at den kommunale praksis samlet set er gearet til at understøtte det
forebyggende sigte. Det vil sige både i sagsbehandlingen, i tilbudsviften og i koblingen til den tidlige
indsats på almenområdet.
INDSATSTRAPPEN
11
Målsætningsrammen Opgaveløsningen i Fælles Børn – Fælles Indsats henhører under Lov om Social Service. Herunder har
Hjørring Kommune defineret politikker med dertilhørende strategier, hvor arbejdet er politisk forankret i
Børne- Unge- og Familiepolitikken (2015), Fælles Ansvar strategien (2016) samt Indsats- og Anbringel-
sespolitikken (2016). Sidstnævnte er retningsgivende for arbejdet, som baseres på indsatser i barnets
nærmiljø efter princippet om mindst mulig indgriben.
Fagstrategien Fælles Børn – Fælles Indsats spiller ind i de overordnede politikker og baseres på over-
ordnede mål og delmål for perioden 2018-2022. Disse omsættes i afdelingerne til konkrete initiativer,
som indgår i det årlige aftalegrundlag mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne, hvor der
foretages løbende opfølgning og evaluering. Sammenhængen er illustreret i nedenstående hierarki:
Figuren viser, at jo højere placeringen er i hierarkiet – desto længere tidsperspektiv er mål og rammer
gældende. Således er lovgrundlaget almindeligvis dækkende for en meget lang periode – og tilsvaren-
de strækker de konkrete initiativer, der iværksættes for at nå delmålene, sig typisk over en periode på 1
år.
Tidshorisont/
perspektiv
0-1
år
2-4
år
ov
er
4 å
r
Fælles Børn – Fælles Indsats Fagstrategi 2018-2022
Overordnet mål
Mål
Delmål
Hjørring Kommunes politikker
Lovgivning
Konkrete initiativer
Opfølgning og
evaluering
1-2
år
Servicelovens formål: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale
problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan
have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hjælpens formål er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og tilrettelægges på baggrund af en konkret og indivi-duel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætnin-ger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.
Hjørring Kommunes politikker:
Børne- Unge- og Familiepolitikken
Fælles Ansvar strategien
Indsats- og Anbringelsespolitikken
Det overordnede mål med Fælles Børn – Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt.
Mål i Fælles Børn – Fælles Indsats:
Tidlig opsporing
Forebyggende indsats
Involvering af familie og netværk
Understøtte familiernes mestring
Hyppige opfølgninger
Fleksibel tilbudsvifte
De konkrete understøttende initiativer indgår i Børne- og Familiechefens aftaler med afdelingslederne, hvor der laves Målpile med aktiviteter, milepæle og succeskriterier.
Der foretages opfølgning og evaluering ved hjælp af nøgletal og øvrig relevant kvalitativt og kvantitativt materiale.
12
Fagstrategiens mål
Overordnet mål Det overordnede mål med Fælles Børn – Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de
bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn,
unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt.
Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres
ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.
Mål Med afsæt i det overordnede mål er der i Fælles Børn – Fælles Indsats følgende mål, som samlet
har til hensigt at skabe en bevægelse ned af Indsatstrappen, så indsatsen sker så tæt på børne-
nes, de unges og familiens hverdagsmiljø som muligt. Dette indebærer:
1. Tidlig opsporing - at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt
indsatsen sker i almenområdet og i et tværfagligt samarbejde understøttet af en frem-
skudt indsats, hvor socialrådgivere vil være tilgængelige og synlige samarbejdspartnere i
skoler og dagtilbud.
2. Forebyggende indsats - at der sker en tidlig forebyggende indsats understøttende
indsatser tilknyttes hurtigt, således det kan undgås, at børnenes og familiernes problemer
vokser sig større.
3. Involvering af familie og netværk - at indsatsen sker med involvering af familien med
fokus på ressourcerne i familien og netværket løsningsfokuseret tilgang samt systema-
tisk involvering og afdækning af ressourcer i familie og netværk.
4. Understøtte familiernes mestring – at mestringsevnen hos barnet, den unge og famili-
en understøttes og fremmes, så forudsætningerne for at tænke og agere problemløsende
bliver styrket.
5. Hyppige opfølgninger – hyppige opfølgninger sikrer løbende mulighed for at følge om
børn, unge og familier er i en positiv udvikling – hvor der foretages ændringer i indsatsen,
såfremt den ikke har den ønskede virkning.
6. Fleksibel tilbudsvifte – fleksibilitet i tilbudsviften muliggør, at der iværksættes mere mål-
rettede og individuelt tilpassede indsatser, der bidrager til at skabe en bevægelse ned af
indsatstrappen der fordres et udviklingsfokus og en tæt dialog mellem myndighed og
udfører.
De ovenstående mål relateres til de forskellige trin på Indsatstrappen samt til kommunens fastlag-
te budget for området.
Delmål I Fælles Børn – Fælles Indsats opstilles i tilknytning til de fastsatte mål en række delmål (se illu-
strationen på side 14), som gør det muligt
at foretage opfølgning. Nogle af delmålene
er tilknyttet ét af de 6 mål, hvor andre går
på tværs af målene.
Delmålene omsættes i konkrete aktiviteter,
som indgår i det årlige aftalegrundlag mel-
lem Børne- og Familiechefen og afdelings-
lederne.
Opfølgning og evaluering Hjørring Kommune har været en del af et
projekt under Socialstyrelsen, hvor styrel-
Nøgletal:
1. Institutionsanbringelser
2. Varighed af institutionsanbringelser
3. Anbringelser i familiepleje
4. Anbringelser i netværksplejefamilier
5. Hjemmebaserede foranstaltninger
6. Forebyggende indsatser (§11 stk. 3 tilbud)
7. Tidligere institutionsanbragte
8. Bevægelse fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen
9. Bevægelse fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned af indsatstrappen
10. Udvikling i forebyggende indsatser (§11 stk. 3)
11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og an-bringelser
12. Opfølgninger
13
sen i et samarbejde med Danmarks Statistik og de deltagende projektkommuner har udarbejdet 12
nøgletal. Nøgletallene i udviklingsarbejdet vedrører socialt udsatte børn, unge og familier (tilknyttet Fa-
milieafdelingen). Der arbejdes tilsvarende på at etablere nøgletal for børn og unge tilknyttet Handicap-
afdelingen.
Nøgletallene er tilknyttet delmålene og muliggør en løbende vurdering af, om den samlede udvikling
bevæger sig i den ønskede retning. Disse suppleres med øvrig relevant kvalitativt og kvantitativt mate-
riale, der kan understøtte opfølgning og evaluering.
14
Overblik over mål - illustreret
Børn, unge og familier gives de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at
flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsat-
sen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik
på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.
Fælles Børn – Fælles Indsats
OV
ER
-O
RD
NE
T
MÅ
L
- Fremskudte funktioner sikrer tilgængelighed og muliggør tidlig kontakt og invol-vering af social-rådgiver.
- Proaktiv deltagel-se i det tværfagli-ge distriktssam-arbejde.
- Socialrådgiverne understøtter al-menområdet ift. løsninger og bed-re forældresam-arbejde.
DE
LM
ÅL
Forebygge,
at der skal
iværksættes
foranstaltnin-
ger.
Forebyggelse på
almenområdet
Forebyggelse Hjemmebase-
rede indsatser Anbringelse hos
slægt/netværk Anbringelse i
familiepleje Anbringelse på
institution
Individuelle
løsninger,
som matcher
familiens be-
hov.
Sikkerheds-
planer som
alternativ til
anbringelse.
Øget anbrin-
gelse i net-
værket.
Øget anbrin-
gelse i familie-
pleje samt fo-
kus på ændring
til bl.a. net-
værksanbrin-
gelser eller
hjemmebase-
rede indsatser.
Færrest
mulige anbrin-
gelser i kortest
mulig tid.
Fokus på
bevægelse
ned af indsats-
trappen.
Færre anbringelser, hyppig opfølgning, kortere varighed.
Tæt dialog mellem myndighed og udfører om løbende udvikling af tilbudsviften sikrer bevæ-gelse op/ned af indsatstrappen med sigte på, at der på længere sigt sker indsatser tættere på barnets hverdagsliv.
MÅ
L
1. Tidlig opsporing
2. Forebyggende indsats
6. Fleksibel tilbudsvifte
3. Involvering af familien og netværket
OP
FØ
LG
NIN
G O
G E
VA
LU
ER
ING
Nøgletal 1.
Institutionsan-
bringelser.
Nøgletal 2:
Varighed på
institutionsan-
bringelser.
Nøgletal 3.
Anbringelser i
familiepleje.
Nøgletal 4.
Anbringelser i
netværkspleje-
familier.
Nøgletal 5.
Hjemmebasere-
de foranstaltnin-
ger.
Nøgletal 6.
Forebyggende
indsatser.
Nøgletal 10.
Udviklingen i
forebyggende
indsatser.
Nøgletal 7.
Tidligere insti-
tutionsanbrag-
te.
Nøgletal 8. Fra
hjemmebasere-
de foranstalt-
ninger og op ad
trappen.
Nøgletal 9. Fra
hjemmebasere-
de foranstalt-
ninger og ned
ad trappen.
Nøgletal 12. Opfølgninger.
Nøgletal 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser.
5. Hyppige opfølgninger (hjemmebaserede indsatser og anbringelse)
Anvendelse af Signs of Safety Afdækning og involvering af familier og netværk
Udviklingsfokus sikrer, at der kan
tilbydes forebyggende forløb.
Aktiviteter og succeskriterier opstilles årligt for Familieafdelingen, Handicapafdelingen og Center for børn og unge
Øvrigt relevant kvalitativt og kvantitativt materiale, der kan understøtte opfølgning og evaluering.
Anvendelse af Børnelinealen som fælles værktøj
4. Understøtte familiernes mestring
15
Forløb fra almenområde til myndighed
Når der er en bekymring for et barn eller en ung, så pågår et løsningsfokuseret arbejde på mange ni-
veauer afhængigt af problemernes omfang og kompleksitet. I figuren er det illustreret, hvorledes en
bekymring på almenområdet kan udvikles til en sag på myndighedsområdet.
Involvering af tværfaglige kompetencer
Indsatsteamet/specialpædagogisk vejleder kan tilknyttes
Forebyggelse på almenområdet
Underretning tilgår Modtagefunktionen
Fast rådgiver tilknyttes
Forebyggende tilbud, grupper mv. (§11)
Ved vedvarende bekymring fremsendes en underretning, som tilgår Modtagefunktionen, der sikrer lovmedholdenhed i forhold til en hurtig behandling.
Indsatsteamet fra Familieafdelingen kan tilknyttes med henblik på at sikre en hurtig, tidlig og forebyggende indsats. Indsatsteamet er tværfagligt sammensat med psykolog og familiebehandler. Fra Handicapafdelingen tilknyttes specialpædagogisk vejleder.
Barnet/den unge kan tilknyttes flere tilbud, hvor visitation ikke er påkrævet f.eks. Sorggrupper, Skilsmissegruppe og Cool Kids (angst). Skoler og dagtilbud har dertil mulighed for at tilknytte udførerområdet direkte i løsninger i forhold til en-kelte børn/unge eller grupper (tilkøb).
Tværfaglige kompetencer kan involveres til understøttelse af løsninger – f.eks. ved involvering af PPR. Dertil kan der ske drøftelse og understøttelse i det tværfaglige distriktsteam. Teamet er sammensat med repræsentation fra dagtilbud, skoler, sundhedspleje, PPR og familieafdelingen og afholder møde hver 3. uge. Handicapafdelingen for børn og unge tilknyttes ad hoc.
Når fagprofessionelle, sundhedsplejen og forældre i skoler eller dagtilbud oplever bekymring for et barns udvikling og læring iværksættes som udgangspunkt en række forebyggende, understøttende og udviklende initiativer inden for eget område.
Fra bekymring på almenområdet til
sag på myndighedsområdet
Efter behandling af underretningen kan sagsbehandlingen videregives til en fast socialrådgiver.
16
Indsatser og metoder Indsatstrappetænkningen fordrer et tæt samarbejde mellem myndigheds- og udførerområderne, for
hurtigst muligt at få de udsatte børn og unge tilbage til en hverdag så tæt på almenområdet som muligt.
Fælles Børn – Fælles Indsats vil i perioden 2018-2022 etablere et tæt samarbejde som muliggør, at der
iværksættes fleksible tilbud, som i videst muligt omfang er målrettet de konkrete børn, unge og familier.
Endvidere udvikles tilbudsviften med afsæt i den nyeste viden om, hvilke indsatser, der har en positiv
indvirkning for målgruppen. Samlet skal udviklingen sikre, at det enkelte barn eller ung hjælpes så tidligt
som muligt og på en måde, som sikrer, at barnet er så tæt på sit hverdagsliv som muligt. Det vil sige, at
barnet/den unge er på så lavt et trin på indsatstrappen som muligt. Samtidigt skal der være særligt fo-
kus på identifikation af ”huller” i tilbudsviften. Dette arbejde forankres i Samrådet.
Samrådet:
Formål
Kvalitetssikring samt sikring af ensartethed i forbindelse med at der træffes afgørelse om valg af
foranstaltning og anbringelsessted.
Sikre en dialogbaseret praksis i forbindelse med afgørelse om valg af tilbud - herunder forebyg-
ge eller bruge alternative tilbud til anbringelser samt undgå sammenbrud i disse.
Foretage erfaringsopsamling – skabe mulighed for kvalificeret at følge udviklingen på indsats-
området understøttet af en økonomistyringsmodel.
At bringe barnets, den unges og familiens udfordringer i spil, således der i tæt samarbejde og
samspil udvikles fleksible løsninger, som matcher behovet og som tager hensyn til princippet
om mindste-indgriben.
Opgaven
Samrådet skal sikre de processer, som muliggør en god økonomistyring samt den ændrede tilgang
til indsatser for børn, unge og familier (herunder udarbejde instruktioner, serviceniveaubeskrivelser
samt implementering af andre understøttende redskaber). Opgaven er også at udvikle kommunens
egne tilbud, så løsninger i videst muligt omfang medfører at børn og unge bevarer tilknytning til
nærmiljøet og til et almindeligt hverdagsliv.
Sammensætning og struktur
Rådet består af både repræsentanter fra myndighed og udfører for netop at sikre en fælles retning
for udviklingen. Lederen af udførerområdet er formand og procesleder, hvor Samrådet mødes
ugentligt. I forbindelse med nogle af møderne kan der afholdes tematiserede møder med fokus på
nogle af de områder, der skal sikre fagstrategiens gennemførelse. Tilrettelæggelsen af de temati-
serede møder sker i et samspil mellem formanden og Børne- og Familiechefen.
Tilbudsviften er således dynamisk og ændres i takt med, at nye behov og ny viden opstår. I 2015-17 er
der eksempelvis gennemført et udviklingsprojekt – ”Projekt Hirtshals” med det overordnede formål at
sikre en sammenhængende, hurtig, tidlig og målrettet indsats, således at børn og unge i udsatte positi-
oner kan forblive i deres familier med støtte og hjælp samtidigt med, at de fastholdes i deres nære og
kendte miljø. Udviklingsprojektet er evalueret i 2017, hvor elementer med størst virkning vil medtænkes
i de fremtidige indsatser (evalueringen viser bl.a. at fagligt og personligt kendskab medfører hurtigere
inddragelse af socialrådgiveren samt, at indsatsen medfører en bedre koordinering mellem fagpersoner
på tværs mellem institution, skole og forvaltning samt et styrket forældresamarbejde med en tydeligere
dialog).
17
Eksempler på tilbud primo 2018 på Børne- og Familieområdet i Hjørring Kommune er illustreret på ind-
satstrappen nedenfor.
Indsatserne følges af en række understøttende metoder og redskaber, hvoraf implementering af flere
indgår som delmål i Fælles Børn – Fælles Indsats.
Forebyggelse
Hjemmebase-
rede indsatser
Anbringelse hos
slægt/netværk
Anbringelse i
familiepleje
Anbringelse på
institution
Anbragte børn,
unge og familier
på institution
m.v.:
- Døgnfamiliebe-
handling
- Døgninstitutio-
ner
- Opholdssteder
- Sikrede institu-
tioner
Evt. støttet eller
overvåget sam-
vær.
Tværfagligt samarbejde i distrikterne (dagtilbud, sko-ler, sundheds-pleje, PPR, familieafdelin-gen).
Forebyggende arbejde og indsatser i skoler og dagtilbud, sundhedspleje, PPR m.v.
Forebyggelse på
almenområdet
Henvendelse/
underretning
Rådgivning og vejledning i Indsatsteamet.
Øvrige rådgiv-nings- og vej-ledningstilbud på Kløvergaar-den:
- Grupper og kurser
- Psykologsam-taler
- Specialpæ-dagogisk vej-ledning
Børnefaglig
undersøgelse
- Familiebehand-ling
- Kontaktpersoner - Sikkerhedspla-ner
- Støtte under graviditet
- Spædbørnsind-sats
- Praktisk pæda-gogisk støtte
- Individuelle behandlingsfor-løb
- Aflastning
Anbragte i gene-
relt godkendt
familiepleje eller
konkret god-
kendt familieple-
je.
Evt. støttet
samvær eller
overvåget sam-
vær.
Anbragte børn
og unge hos
slægt eller net-
værk.
Evt. støttet
samvær eller
overvåget sam-
vær.
§11
§52
PPR og Sundhedsplejen understøtter og indgår løbende i indsatstrappen
Eksempler på understøttende metoder og redskaber:
- Aktionslæring - systematisk anvendelse af trivselsmålinger i skoler og dagtilbud
- Strukturerede tværfaglige samarbejdsfora har til formål at understøtte samarbejde samt sikre
tidlig opsporing og løsningsfokuserede tilgange (f.eks. tværfaglige distriktsteam, Trivselsforum 0-
3 årige m.v.)
- Relationel koordinering - hvor der på ledelsesniveau arbejdes med at afdække og udbygge
organisationens relationelle koordineringskompetencer
- Børnelinealen - et dialogværktøj med handlingsanvisninger - se
https://hjoerring.familiedialog.dk/p-5-0-1.php
- Empowerment - medarbejdere på Børne- og Familieområdet deltager i et uddannelsesforløb
om empowerment
- Circle of Security (COS-P) - har til formål at fremme en god og tryg tilknytning mellem barn og
omsorgsperson. Metoden kan anvendes til både opsporing samt til forebyggelse og behandling
af tilknytningsvanskeligheder
- Signs of Safety (SoS) - en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og
fagpersoner
- Netværksinddragende metoder (herunder SoS) - hvor Familieafdelingen har deltaget i et pro-
jekt med Socialstyrelsen og deltaget i undervisningsaktiviteter (anvendelse af netværks-
kort/genogram)
- Integrated Children’s System (ICS) - en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og ud-
redning
18
Fælles Børn – Fælles Indsats versus Sverigesmodellen
Sveriges- modellen
Herning- modellen
Fælles Børn – Fælles Indsats
Organisering
Antal sager pr. socialrådgiver
15-20 sager Anden organisering ift. nedsat funktions-evne medfører ikke fuldstændigt sam-menligningsgrundlag
25 sager (i dag gennemsnitligt 33 sager pr. socialrådgiver)
Familieafdelingen ca. 25 sager
i gennemsnit med differentiering efter tyngde og specialisering. Sagsmængden kan være forskel-lig mellem de enkelte socialrådgivere.
Modtagefunktionen har flere sager end socialråd-givere med faste sagsstammer.
Handicapafdelingen ca. 40 sager
i gennemsnit, hvor sagsstammerne typisk også indeholder sager om tabt arbejdsfortjeneste og
merudgiftsydelser (§41 og §42)
Organisering – modtagelse
- Ingen modtagelse: Und-går skift i socialrådgi-ver/hurtigere behandling men kan gøre det van-skeligt at sikre ensartet hurtig behandling ift. underretninger (24 timer)
Modtagefunktionen sikrer ensartet hurtig handling ift. underretninger og sikrer prioritering af tidlig indsats.
Fra modtagefunktionen tilgår sagen til fast rådgi-ver eller til Handicapafdelingen for børn og unge.
Organisering - fremskudt
- Sverigesteam – social-rådgiver, sundhedsple-jerske og PPR.
Familieafdelingens rådgivere er organiseret i 6 distriktsteam, som følger skoledistrikterne. Her varetages myndighedsbehandling. Hvert distrikts-team har en fremskudt myndighedsfunktion til-knyttet, hvor der afholdes møder hver 3. uge. Distriktteams har deltagelse af skole, dagtilbud, sundhedsplejerske, PPR og socialrådgiver. Han-dicapafdelingen kan deltage ad hoc.
Opfølgning
Opfølgnings- hyppighed
Plejefamilie:
Efter anbringelse 2 uger med pårø-rende, forældre, barn og plejefami-lie
Herefter 1 gang om måneden i det første halve år
Herefter hver 3. måned
Institution:
Efter anbringelse hver måned i det første år
Efter det første år følges op hver 6. uge.
Generelt hyppigere opfølgning ved af-slutning på en an-bringelse
Plejefamilie:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge
Efter første år mini-mum hver 3. måned
Institution:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge
(i praksis ca. 4 gange årligt)
Eget værelse:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge
(i praksis ca. 4 gange årligt)
Korttidsanbringelser:
Hver 4. uge
Forebyggende foran-staltninger:
Efter 4 uger og heref-ter hver 3. måned (i praksis ca. 2 gang år-ligt)
Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge:
Plejefamilie:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge
Efter første år minimum hver 3. måned Institution:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge
Eget værelse:
Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge i det første år. Herefter hver 3. måned
Korttidsanbringelser (akut):
Hver 2. uge Forebyggende foranstaltninger:
Første gang efter 4 uger og herefter hver 3. måned
Som udgangspunkt er der en opfølgningshyppig-hed som angivet ovenfor. Ud fra særligt fastlagte kriterier kan der foretages en afvigelse fra disse i enkelte sager.
19
Mindset og samarbejde
Fælles Børn – Fælles Indsats repræsenterer en ny måde at arbejde på, hvor der vil være nye rammer,
roller og krav for både organisationen som helhed og for myndigheds- og udførerområdet, og dermed
også for den enkelte medarbejder og leders måde at tænke, arbejde og prioritere på.
Organisationens mindset En overordnet politisk og ledelsesmæssig opbakning er en nødvendig forudsætning for, at der kan ske
en tidligere, forebyggende og mere målrettet indsats for børn, unge og familier med behov for særlig
støtte.
Opbakning til en fortsat udvikling og implementering af investeringstænkningen skal sikres ved at der
løbende følges op på mål og resultater bl.a. ved brug af nøgletal. Opfølgningerne indgår i det årlige
aftalegrundlag, som indgås mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne og anvendes til at
sikre styring, udvikling og fremdrift. Arbejdet forankres i Samrådet på Børne- og Familieområdet med
deltagelse af Børne- og Familiechefen samt afdelingslederne for Familieafdelingen, Handicapafdelin-
gen, Center for børn, unge og familier samt teamlederne. Der foretages løbende opfølgning, kvalifice-
ring og vidensudveksling på kvartalsvise heldagsmøder i Samrådet. Børne- og Familiechefen sikrer
endvidere, at der er sammenhæng i ledelseskæden mellem ledere, chefer og direktør i forhold til fag-
strategiens mål og initiativer.
Mindset i sagsbehandlingen Omstillingen til en styrket forebyggende indsats medfører ændringer i måden at samarbejde på både
tværfagligt og med familien, hvor der er et tættere, hyppigere og mere involverende samspil.
Forebyggelse er styrende for opgaveløsningen, hvor mange aktører i fællesskab samarbejder om
en helhedsorienteret forebyggende indsats. Dette fordrer fælles forståelse for opgaven og medfø-
rer, at socialrådgiverne skal være proaktive, procesfaciliterende og tilgængelige i det tværfaglige
samarbejde ligesom det fordrer, at almenområdet agerer rettidigt.
Kontinuerlighed og systematik sikrer, at alle børnesager følges tæt så der kan tages fat om pro-
blemerne før de vokser sig større.
Hyppig opfølgning sikrer, at socialrådgiveren følger barnet og familien tæt. Herved skabes mulig-
hed for progression i udviklingen, samt at mestrings- og funktionsevne fastholdes. En hyppig op-
følgning sikrer dertil forberedelse ved overgange mellem tilbud - herunder i overgangen til voksen-
området.
Involvering af netværk og ressourcer omkring barnet er væsentlig for en positiv udvikling, hvor
der sker en systematisk afdækning og involvering af hele netværket og af ressourcepersonerne
omkring barnet og familien.
Socialrådgiverne varetager fortsat myndighedsrollen og opgaverne i tilknytning hertil. Denne kombine-
res med rådgivning og vejledning af familie og samarbejdspartnere, hvor dette så vidt muligt sker i
umiddelbar tilknytning til deres hverdagslivsmiljø. Socialrådgiverne vil få en ny rolle, hvor de skal sætte
sig selv mere i spil og være procesfacilitatorer. Dette indebærer blandt andet
- at de socialfaglige kompetencer skal anvendes til at understøtte nye måder at tænke løsnings-
fokuseret
- at socialrådgiverne skal være mere opsøgende og proaktive – både i forhold til at sætte famili-
ens og netværkets ressourcer og potentialer i spil samt i forhold til de tværfaglige samarbejds-
partnere, når der skal faciliteres helhedsorienterede udviklingsforløb
- at socialrådgiverne sammen med tværfaglige samarbejdspartnere er forberedte og afstemte i
mødet med børn, unge og familier med henblik på at kunne forstå og møde familierne på deres
20
ståsted. Afsættet bliver således en løsningsfokuseret tilgang, hvor løsningerne i højere grad ini-
tieres af familien og familiens netværk
- at socialrådgiverens personlige kompetencer muliggør en tæt involvering af både børn, familier
og familiernes netværk samt af tværfaglige samarbejdspartnere med den uforudsigelighed, der
implicit ligger i samspillet
- at socialrådgiverne har ambitioner og udviklingsfokus, som også kan indebære, at der eksem-
pelvis skal ske ændringer i en anbringelse, hvor der er gode relationer, med henblik på en
yderligere understøttelse af barnet/den unge mod en tilværelse så tæt på hverdagslivet som
muligt
Fleksibilitet i tilbudsviften I en tæt, formaliseret og systematisk dialog mellem myndighedsområdet og udførerområdet i Samrådet
sikres en dækkende og virksom tilbudsvifte, som tager højde for belastningsgrad, kerneproblematikker
og aldersgrupper. De specialiserede tilbud afstemmes med behovet på de forskellige indsatstrin, hvor
der samtidigt vil være mulighed for at trække på kompetencerne på tværs af indsatstrappen.
En bred og kompetent vifte af indsatser er nødvendig, når der skal arbejdes ”ned af indsatstrappen”.
Indsatserne tilrettelægges så vidt muligt inden for hverdagslivets rammer, hvor de understøtter pro-
gression og mulighed for løbende tilpasning i takt med udviklingen. Dette kræver fleksibilitet i tilbuddene
og kræver desuden, at det er muligt, at de specialiserede kompetencer kan bruges i hverdagsarenaen
så skolegang, fritidsinteresser, venner og netværk kan opretholdes.
Udførerområdet vil få en ny rolle idet
at myndigheden skærpes, både i forhold til opfølgningshyppighed, krav og forventningsafstemning
med en afledt øget dokumentation vedr. målopfyldelse for udførerområdet
at der via et øget fokus og tættere samarbejde med familierne og myndighed er en forventning om,
at man hurtigere kan lede børn/unge i retning af normalitet – og dermed til hurtigere udskrivning af
den bevilgede foranstaltning
at tilbuddene i højere grad tilknyttes og integreres i børnenes hverdagsarena, hvor hverdagslivsper-
spektivet indebærer en bevægelse fra ”specialiserede steder” til fremskudte specialiserede indsat-
ser
at udførerområdet lokalt bliver en tæt samarbejdspartner, hvor der i takt med behovet kan etableres
tilbud, så en bevægelse ned af indsatstrappen muliggøres
21
Relationel koordinering Det tætte tværfaglige samarbejde spiller ind i teorien om relationel koordinering (Jody H. Gittells) med
fælles forståelse for kerneopgaven og for hinandens funktioner, hvor den enkelte fagpersons egen op-
gaveløsning integreres i den store helhedsorienterede opgaveløsning.
Relationel koordinering indebærer koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på
tværs af faglige funktioner, afdelinger og organisationer. I relationel koordinering kommunikerer og
handler fagprofessionelle således, at deres egen opgaveløsning integreres ind i den store helhedsori-
enterede opgaveløsning, som handler om at nå målet om, at indsatsen sker så tæt på børnenes, de
unges og familiens hverdagsliv som muligt.
Teorien om relationel koordinering har en særlig relevans, idet arbejdsprocesserne involverer flere fag-
professionelle på tværs samtidigt med, at processerne rummer en vis grad af uforudsigelighed og tids-
pres.
Såfremt Fælles Børn – Fælles Indsats skal have den ønskede effekt, så kræver det et koordineret sam-
spil mellem både myndighed, udfører, tværfaglige samarbejdspartnere og almenområde.
Praktiserende
læge
Socialrådgiver
Sundhedsple-
jerske
PPR
Skoler og
dagtilbud Udfører
Regionale
tilbud
Øvrige fag-
professionelle
Psykiatri
Barnet, den
unge, familien
22
Implementering
Fagstrategien Fælles Børn – Fælles Indsats udgør den overordnede ramme for arbejdet i perioden
2018-2022.
Samrådet definerer og implementerer lø-
bende de tiltag, som skal iværksættes for at
nå fagstrategiens mål. Disse aktiviteter af-
stemmes med den budgetmæssige ramme,
og indeholder indsatser, som hver for sig og
samlet medfører, at strategiens mål kan nås.
De enkelte afdelinger på Børne- og Familie-
området udarbejder som følge heraf årlige
selvstændige strategier for, hvilke aktiviteter,
der skal iværksættes for at sikre arbejdet
mod målene i Fælles Børn – Fælles Indsats.
Disse indgår i det årlige aftalegrundlag mel-
lem Børne- og Familiechefen og afdelings-
lederne. Aktiviteterne kan have fokus på
udvikling og implementering af eksempelvis
organisatorisk udvikling og tilpasning
understøttende aktiviteter og metoder
understøttende redskaber til styring og evaluering
kompetenceudvikling og erhvervelse af ny viden
arbejde med mindset og kulturforandring
samarbejdet med almenområdet og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere
udvikling af tilbudsviften
samarbejde mellem myndighedsområdet og udførerområdet såvel eksternt som internt
m.v.
Aftalerne mellem afdelingslederne og Børne- og Familiechefen udmøntes i en Målpil for hvert fokusom-
råde. I Målpilen indgår mål, aktiviteter og succeskriterier.
Samrådet følger løbende op på udviklingen bl.a. ved hjælp af de nøgletal, som kan være med til at illu-
strere, om der opnås den ønskede bevægelse på indsatstrappen. Formanden for Samrådet og Børne-
og Familiechefen har ansvaret for, at der tilgår ledelsesmæssig information til de kvartalsvise heldags-
møder i Samrådet. Elementer herfra tilgår endvidere det ledelsesmæssige og politiske niveau med
henblik på at sikre opbakning til, at området fremrettet kan udvikles med afsæt i en investeringstilgang.
Fælles Børn –
Fælles Indsats
MYNDIGHED
UDFØRER
ALMENOMRÅDET
OG TVÆRFAGLIGE
SAMARBEJDS-
PARTNERE