musikken spiller med

Musiklivets mediepolitiske oplæg 2009

15 anbefalinger til regering og folketing

Musikken spiller med er udarbejdet af: Dansk Artist Forbund - Dansk Musiker Forbund - Dansk Skuespillerforbund DJBFA (Danske Sangskrivere og Komponister) - DKF (Dansk Komponistforening ) - DMFF (Dansk Musikforlæggerforening) DPA (Danske Populærautorer) - DUP (Danske Uafhængige Pladeselskaber) – Gramex - IFPI Danmark – KODA

Musiklivet går foran iden digitale udvikling

Traditionelt har musiklivets mange organisationer og virksomheder deltaget aktivt, men hver for sig, i den mediepolitiske debat i Danmark – naturligvis især inden for de områder, som direkte har betydning for musikkens ve og vel. Den generelle samfundsmæssige udvikling og særligt de forandringer, som digitali-seringen har medført – ikke mindst på musikområdet – har imidlertid gennem de seneste år bragt musiklivets organisationer stadigt tættere sammen om udviklingen af fælles tiltag til gavn for en samlet branche og samfundet som helhed.

Tidligere på året resulterede det øgede samarbejde mellem musiklivets mange aktører fx i etableringen af Musikzonen1, som i de kommende år vil skabe øget fokus på innovation og netværksskabelse i branchen. Det er på denne baggrund naturligt for os at stå bag udarbejdelsen af dette fælles input til drøftelserne om den kommende medieaftale, ligesom vi også fremover har intentioner om at agere i fællesskab i andre relevante sammenhænge. Ikke blot for at markere vores synspunkter med større vægt, men også for at tage et fælles ansvar for udviklingen på området.

Musikken spiller Med 03

1 Musikzonen er en af de fire ”oplevelseszoner” udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren jf. http://www.ebst.dk/oplevelseszoner

Musikken spiller Med04

Musiklivet opfordringer regering og folketing til:

• atbetragtemedieområdetietbrederesamfundsperspektivLæs mere side 05

• atafsættevæsentligemidlertilatsikredenfortsattedigitaliseringogtil-gængeliggørelseafDR’sprogramarkivLæs mere side 11

• atsikreogudvikledenkulturellemangfoldighedimedierneLæs mere side 07

• atgennemføredentidligerebeslut-tedereplanlægningafFM-båndetforatsikre,atalleaktørerpåradio-markedetfåroptimalevilkår.IdensammenhængopfordrerviendvidereregeringogFolketingtilatsikre,atDRbeholderdenfjerdelandsdækkenderadiokanal(P2) Læs mere side 13-15

• atsikreetformeltgrundlagforDR’spublicservice-forpligtelser Læs mere side 07

• iforbindelsemedomlægningenafFM-båndetatudbydeenfrekvenstilennypublicserviceaktørLæs mere side 15

• atstilleetkravomafspilningafdanskmusikpåDRpåmin.40%afdensamledemusikafspilning Læs mere side 08

• atforlængedekommerciellelokalradioerssendetilladelsertilfx2013Læs mere side 15

• atbestemmelsenipublicservice-aftalenmedDR,derdrejersigomomfangetafdanskmusikitv,udvidestilogsåatomfatteradio Læs mere side 08

• atøgestøttentilikke-kommercielleradio-ogtv-stationerogsamtidiggørestøttenteknologineutral Læs mere side 17

• atindskriveenforpligtelseiTV2/DAN-MARKA/S’publicservice-aftale,dersikreralsidighed,mangfoldighedogkvalitetistationensmusikprogrammerLæs mere side 08

• atfastholdedefrieforhandlingeromvilkåreneforradio-ogtv-stationersbrugafmusikLæs mere side 18

• atindskriveenforpligtelseiTV2-regionalstationernespublicservice-aftaletilatøgeomfangetafprogrammerogprogramindslagmeddanskmusik Læs mere side 09

• atetablereenpublicservice-musikpulje Læs mere side 09

• atomlæggeopkrævningenafmedie-licensentilenframeldeordning Læs mere side 11

Digitaliseringen har i nogen grad udvisket grænserne mellem de traditionelle politikområder, fordi digital teknologi i dag udgør et fundamentalt element i stort set alle samfundsmæssige anliggender og i praktisk taget enhver økonomisk transaktion. Musiklivet har været blandt de første til at erkende dette – især fordi musik som produkt er oplagt at distribuere digitalt. Og vi har, drevet af den teknologiske udvikling, dermed været cen-tralt placeret i et paradigmeskift, hvor både branches og brugeres legitime behov for tidssvarende kulturformid-ling i langt højere grad end tidligere påvirkes af forhold, som musiklivet selv kun har begrænset indflydelse på. Udbredelsen af bredbånd, ulovlig digital kopiering og telekommunikationsindustriens forretningsstrategier er blot nogle få eksempler på forhold, som for 10 år siden var stort set uden praktisk betydning for musikbranchen, men som i dag fremstår som afgørende udfordringer for vore udviklingsmuligheder.

MusikkenienglobaliseretverdenMusik har til alle tider været et universelt sprog, og er derfor pr. definition global i sin natur. Men digitaliserin-gen har også medført en forretningsmæssig globalisering, som fundamentalt har ændret det lokale produktions-miljøs muligheder for at agere selvstændigt - og på de lokale kunstneres muligheder for at få ørenlyd - i direkte, hård konkurrence med de internationale aktører på mar-kedet. Konsekvenserne er både positive og negative. Et markant eksempel er Apple’s iTunes-service, der på både verdensplan og i Danmark er den største butik med salg af lovlige musikdownloads via internettet. På den ene side har iTunes indiskutabelt været den primære driver af et helt nyt marked til gavn for musiklivet. På den anden side har butikken haft et – naturligt - internationalt fo-kus1, som har betydet en mindre eksponering (og dermed markedsandel) for dansk produceret musik2. Efter en lang periode med stigende markedsandel for salget af danske musikindspilninger , har vi således i det seneste år i takt med fremgangen for online-musiksalget konstate-ret en samlet tilbagegang for salget af dansk repertoire3.

Musiklivet hilserdigitaliseringen velkoMMen


1 iTunes har fx ikke en selvstændig afdeling i Danmark.

Udbuddet i den danske butik tilrettelægges centralt.

2 Jf. Pladebranchen:08, fig 3

3 Jf. Pladebranchen:08, fig 2

4 Digital Britain, der offentliggjordes den 16. juni 2009, kan læses her:

http://www.culture.gov.uk/what_we_do/broadcasting/5631.aspx/

BehovforensamletdigitalsamfundsstrategiI andre lande har man taget konsekvensen af udviklingen og forsøgt at udforme, hvad man kunne kalde, en samlet digital samfundsstrategi. Det seneste, og måske bedste, eksempel er det britiske regeringsudspil ”Digital Britain”4. I ni kapitler over 240 sider analyserer den britiske regering her udviklingen og giver sit bud på de væsentligste udfor-dringer, digitaliseringen skaber. Samtidig anviser ”Digital Britain” konkrete, koordinerede strategier for, hvorledes landet bedst udnytter de kulturelle samt erhvervs- og samfundsmæssige potentialer, som denne teknologiske revolution giver indholdsproducenter, radiomarked, ud-dannelsessektor, offentlig administration etc. Endelig, og set med musiklivsbriller vigtigst, forholder rapporten sig til de helt særlige problemstillinger, som digitaliserin-gen skaber i relation til de kreative industrier, ligesom et kapitel er helliget sikkerhed og brugertryghed.

Musiklivet er af den opfattelse, at et grundlæggende ud-redningsarbejde svarende til det britiske også er påkræ-vet herhjemme for at kvalificere den fremtidige debat og politikskabelse på området.

Musiklivets første anbefaling i forbindelse med det kommende medieforlig skal derfor være, at regering og Folketing ikke ser medieområdet isoleret, men i højere grad betragter området i dets samfundsmæssige kon-tekst. Det må fx høre fortiden til at betragte radio- og tv-stationer som isolerede størrelser i forhold til andre udbydere af digitalt indhold. Ligesom andre enkeltområ-der, der traditionelt ville blive adresseret i fx en medie-kommission med et typisk snævert opdrag, efter vores opfattelse skal ses i en større sammenhæng. Vi foreslår derfor, at der snarest tages initiativ til iværksættelsen af et analyse- og udviklingsprojekt – fx under overskriften ”Det digitale Danmark” - der kan sikre en koordineret, fremtidssikret strategi og medvirke til at bringe diskus-sionen af digitaliseringen og dens samfundsmæssige potentialer, især inden for kulturformidling, videre. Mu-siklivet bidrager meget gerne til et sådant projekt.

I det følgende vil vi herudover fremkomme med en række anbefalinger på konkrete kultur- og mediepolitiske områ-der, som vi har forventninger om vil indgå i drøftelserne om den kommende medieaftale.


At sikre den kulturelle mangfoldighed i mediebilledet er et logisk og nødvendigt element i Danmarks proak-tive ageren i en globaliseret verden. Og dét er ikke bare noget, et samlet dansk musikliv mener. UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed fra 2005, slår i artikel 6 (2) (h) fast, at Danmark er forpligtet til at be-skytte og promovere kulturel mangfoldighed6. Særligt på radio- og tv-området er den kulturelle mangfoldig-hed, bl.a. på grund af de implicerede aktørers stadigt mere anstrengte økonomiske situation, i de senere år kommet under pres. Musiklivet finder det af helt afgørende betydning, at den kulturelle mangfoldighed i medierne udvikles og udbygges i den kommende periode.

Det indebærer bl.a. en forpligtelse for ikke mindst DR til at sikre genremæssig bredde i stationens formidling af den professionelle musik. Dette bør især ske ved, at der lægges større vægt på aktiv musikjournalistik frem for blot den – ofte uannoncerede og ukrediterede - musikafspilning, som seere og lyttere konfronteres med i dag, særligt på de generelt uformidlende net- og DAB-kanaler.

Den kulturelle mangfoldighed ligger i øvrigt også som et implicit krav i de public service-forpligtelser, der lig-ger til grund for DR’s og TV2’s programvirksomhed, og hvis formål ikke mindst er at sikre netop alsidighed og kvalitet i programmerne.

dr og public service Med udgangspunkt i kravet om kulturel mangfoldig-hed, skal DR’s public service-forpligtelser på musiko-mrådet tages seriøst. Public service-forpligtelserne kan ikke opfyldes ved at lade kanaler med et stort lyttergrundlag være domineret af mainstream-musik, mens knapt så umiddelbart bredt appellerende genrer

publicservice

6 Teksten lyder ordret: ”[…] measures aimed at enhancing diversity of

the media, including through public service broadcasting”.

- fx samtidsmusik, klassisk, jazz, verdensmusik og programmer af mere generel kulturformidlende karak-ter - henvises til kanaler med et meget begrænset lyttergrundlag, herunder net- og DAB-kanalerne.

Public service skal naturligvis vurderes under ét for sendefladen, og der skal findes en realistisk balance mellem DR’s grundlæggende kulturpolitiske forpligtel-ser og et naturligt ønske om seer/lyttertal, som står i et rimeligt forhold til DR’s investering i den pågælden-de del af programvirksomheden. Seer/lyttertal udgør tilsyneladende et stadigt vigtigere succesparameter for DR’s ”hovedkanaler” (DR1, P3 og P4) trods DR’s som udgangspunkt ikke-kommercielle målsætning. Dette kvantitative fokus truer med at underminere DR’s rolle som kulturel institution. Og stationens public service-forpligtelser opfyldes efter musik-livets opfattelse ikke tilfredsstillende, hvis alsidighed, mangfoldighed og kvalitet primært afspejles på de kanaler, der har færrest lyttere og seere. Det gælder uanset om der er tale om folkelige musikgenrer som dansktop, eller mindre bredt appellerende musikfor-mer som hiphop, der i dag helt overvejende er henvist til DR’s ikke-formidlende net- og DAB-kanaler.

Det er ofte blevet sagt, at public service kommer til udtryk gennem de kulturelle oplevelser, lytterne og seerne får, når de ikke venter det. Det er i den defini-tion således public service, når en lytter på en af DR’s radiokanaler hører noget, som han eller hun ikke havde forventet. Deraf følger imidlertid også, at det ikke er i overensstemmelse med public service-begrebet kun at spille den musik, som lytterne på den pågældende radiokanal forventer. Så også af den grund forekom-mer DR’s genreopdelte net- DAB-kanalstruktur, som en helt utilstrækkelig måde at leve op til stationens public service-forpligtelser på – kanalernes øvrige kvaliteter ufortalt. Hertil kommer, at kun 25 procent af de danske radiolyttere overhovedet kan modtage DAB ifølge DR’s egne oplysninger. Efter musiklivets opfattelse burde DR i langt højere grad anvende net- og DAB-kanaler til at udvikle radio som koncept og eksperimentere med nye formater og formidlings-former. I dag fremstår de for hovedpartens vedkom-mende som DR’s pendant til/kopi af de kommercielle


konkurrenter med formater som ”Pop” og ”Hit” som tydelige eksempler.

Formidling af musik og anden form for kultur, der ikke er mainstream, er, som det fx ses i England og andre store musiknationer, ikke nødvendigvis ensbetydende med lave seer- og lyttertal. Det er et spørgsmål om at prioritere og investere i formidlingen af stoffet på en måde, som både respekterer modtageren og indhol-det. Denne udfordring kender musiklivet selv fra sit daglige virke, og branchen samarbejder gerne med DR om at udvikle nye idéer og koncepter, som kan bidrage til at optimere denne formidling.

krav til public serviceMusiklivets organisationer opfordrer til, at det speci-fikt kommer til at fremgå af public service-kontrakten med DR, at kravene til alsidighed, mangfoldighed og kvalitet, når det gælder dansk musik, kun opfyldes, hvis de umiddelbart mindre tilgængelige musikgenrer også formidles på kanaler med mange lyttere og seere.

Belært af de hidtidige erfaringer, finder musiklivets organisationer, at det er nødvendigt at understrege betydningen af DR’s public service-forpligtelser ved at sikre et mere formelt grundlag indeholdende sankti-onsmuligheder, så det er muligt at skride ind, hvis for-pligtelserne ikke overholdes. Det bør ske på tre måder: • Genetablering af det officielle public service-råd

bl.a. med deltagelse af indholds-skaberne;• Indførsel af et bodssystem svarende til det, der

gælder i relation til TV2/DANMARK A/S, for tilsi-desættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-program-virksomhed;

• Styrkelse af Radio- og tv-nævnet, der samtidig bør gives en bredere sammensætning bl.a. med deltagelse af indholdsskaberne.

dr’s formidlerrolle skal styrkesAt stille specifikke minimumskrav til radiostationer-nes afspilning af musik er et velkendt fænomen. Ikke blot internationalt men også herhjemme fra fx den 5. FM radiokanal (nu NOVA FM). I lyset af det pres, dansk musik er under, foreslår musiklivets organisationer, at der indføres et minimumskrav til DR’s radiokanaler,

7 Jf. Pladebranchen:08, fig. 2

8 Naturligvis med relevante undtagelser for fx kanaler

dedikeret til verdensmusik etc.

hvorefter andelen af dansk musik skal være minimum 40 %. Det er i øvrigt en konservativ afspejling af for-holdene på markedet, hvor dansk musik trods tilba-gegang i 2008 udgjorde 45,1 % af pladeselskabernes salg af musik7. Skævheden i forholdet mellem, hvad radiostationernes spiller, og hvad publikum køber, er ikke ny. Men udviklingen af det digitale marked har ført til en øget internationalisering af salget, og en mindsket eksponering af dansk repertoire. Det er efter musiklivets opfattelse en passende anledning til at styrke særligt DR’s formidlerrolle i relation til dansk musik8.

Det er i den gældende public service-kontrakt med DR anført, at DR mærkbart skal øge omfanget af tv-programmer om dansk musik. Musiklivets orga-nisationer finder det væsentligt, at denne klausul bibeholdes i den kommende public service-kontrakt, og at den udvides, så den også kommer til at omfatte radioprogrammer. Sætningen kunne herefter lyde: ”DR skal øge omfanget af radio- og tv-programmer om og med dansk musik væsentligt.” Det ville efter organi-sationernes opfattelse tillige være ønskeligt, at denne omfangsforøgelse blev præciseret, og dermed gjort målbar, så den kan indgå i den kontrol, som er nævnt ovenfor.

tv2 og public service

Musiklivets organisationer finder, at det er en markant mangel ved den gældende aftale med TV2/DANMARK A/S om at yde public service-programvirksomhed, at der ikke er nogen reference til musikprogrammer eller -indhold. I tilladelsen fremhæves en lang række andre programtyper, mens musik er helt forbigået. Det er et velkendt faktum, at TV2 DANMARK A/S særligt på hovedkanalen har nedprioriteret (specielt dansk) musik i de senere år, og musiklivets organisationer foreslår derfor, at der i den kommende tilladelse til


TV2/DANMARK A/S indføjes en specifik forpligtelse til at sikre alsidighed, mangfoldighed og kvalitet med hensyn til musikprogrammer.

I lyset af at TV2-regionalstationerne får større sende-tid, bør der også i public service-forpligtelserne være udtrykkelige krav til, at stationerne øger omfanget af programmer med dansk musik, idet vi særligt peger på potentialet i en øget dækning af det regionale musikliv – oplagt i samarbejde med de regionale spillesteder.

etablering af public service-Musikpulje

Musiklivet konfronteres ofte fra såvel de public service-baserede som de kommercielle radio- og tv-kanaler med argumentet om, at det ”ikke kan betale sig” at producere musikprogrammer. Underforstået ”i forhold til det forventede antal lyttere eller seere”. Det er efter vores opfattelse en klassisk hønen-og-ægget problemstilling: Hvis man på forhånd tror, at en bestemt programgenre eller -type ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange seere eller lyttere, vil man som radio- eller tv-station være tilbøjelig til at investere færre penge i den pågældende produktion og/eller programsætte den uden for den populæreste sende-tid. Derved bliver der på én gang tale om en selvopfyl-dende profeti og en ond cirkel: Fordi der ikke er brugt de fornødne ressourcer og/eller programmet udsendes på et tidspunkt, hvor kun få lytter eller ser det, frem-står det som uattraktivt programindhold med relativt få lyttere/seere, hvorved argumentet om, at det ”ikke kan betale sig” får en slags (selvskabt) belæg.

Al erfaring fra såvel ind- som udland peger imidlertid på, at veltilrettelagte, originale musikprogramidéer og -koncepter, der programsættes på en relevant måde i forhold til deres målgrupper, rummer potentialet til at skabe store lytter- og seertal. Det er på mange måder en parallel problemstilling, som man kender fra fx drama- og dokumentarproduktion. Og inspireret af netop public service-puljen til udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer, foreslår musiklivets organisationer, at der etableres en public service-musikpulje. Vi foreslår, at der afsættes 25 mio. kroner til puljen hvert år i en fireårig forsøgs-periode finansieret af licensprovenuet.

Public service-musikpuljen, som tænkes administreret af Mediesekretariatet under Styrelsen for Bibliotek og Medier, skal have til formål at støtte produktion og udsendelse af danske musikprogrammer på radio og tv-kanaler inkl. netbaserede medier.


En del af de forslag, musiklivet fremlægger i dette udspil, herunder særligt de public service-relaterede anbefalinger, tænkes finansieret af licensmidler. Derfor er det centralt for os, at provenuet fra medielicensen ikke undermineres af brugere, som ikke betaler. For at gøre opkrævningen så billig og effektiv som muligt bør administrationen omlægges fra den nuværende tilmel-deordning til en frameldeordning. I praksis betyder det, at man som udgangspunkt antager, at alle husstande benytter public service-tilbuddene og derfor opkræves medielicens, men at en husstand kan framelde sig mod at erklære, at man ikke har tv, radio, computer m.v.

Ved at omlægge opkrævningen af medielicensen til en frameldeordning vil man kunne opnå højere provenu og færre administrationsomkostninger og dermed få mere public service for pengene. Det er endvidere vores op-fattelse, at de fleste borgere vil opleve en frameldeord-ning som mindre vilkårlig, og dermed mere retfærdig, end den nuværende opkrævningsordning. Den psyko-logiske barriere ved aktivt at framelde sig, evt. med underskrift på tro og love, vil formodentlig være større end blot at undlade at tilmelde sig licensbetaling.

Digitalisering af DR’s programarkiv spiller en kolossal kulturpolitisk rolle. DR er allerede godt i gang på dette område bl.a. med den såkaldte Bonanza-nettjeneste og andre tiltag, som bl.a. er muliggjort af en aftale mellem DR og rettighedsorganisationerne, der sikrer, at DR har ret til at stille det meste af programarkivet til rådighed på DR’s hjemmeside uden ophavsretlige problemer.

Digitalisering er imidlertid en bekostelig affære. Digi-taliseringsudvalgets rapport fra april 2009, ”Digitalise-ring af kulturarven”9, viser, at der er behov for ekstra-ordinære midler til kulturarvsinstitutionerne, herunder

DR, hvis målet om en rimelig grad af digitalisering og tilgængeliggørelse af det digitaliserede arkivmateriale skal nås.

Den 7. maj 2009 annoncerede kulturministeren en poli-tisk aftale om at afsætte 150 mio. kroner over fire år til at styrke indsatsen for den fysiske kulturarv i form af monumenter og bygninger. Medierne spiller en mindst lige så stor rolle for danskernes fælles erindring. Derfor bør der også afsættes væsentlige midler til at sikre den fortsatte digitalisering og tilgængeliggørelse af DR’s programarkiv.

gør Medielicensen til

digitalisering af

en fraMeldeordning

dr’s prograMarkiv

9 Jf. http://www.kum.dk


Mere end tre ud af fire danskere hører radio hver dag. Alene gennem radio hører gennemsnitsdanskeren musik i mere end 2 timer om dagen. Musik er den kul-turform, som optager danskerne mest. Hertil kommer bl.a. det omfattende forbrug af musik på internet-tet og alle de øvrige sammenhænge, man kan møde musikken i. Det er ikke tilfældigt, at musik indtager denne markante position i danskernes hverdag. Musik formidler både følelser, holdninger, livsglæde og humor. Og erhvervslivet anvender i stigende omfang musik til at tilføre deres produkter (mer)værdi10.

Musiklivets organisationer er både glade for og stolte over, at musik spiller denne betydelige rolle for dan-skerne. Vi mener også, at det forpligter politikerne til at tage musikken alvorligt. Både når det handler om kulturpolitik, og når det drejer sig om mediepolitik.

Radio er hovedkilden til danskernes musikforbrug, og derfor har musiklivet en helt naturlig interesse i, at radio som medie indtager en tilsvarende rolle i den poli-tik, der føres på området. Her har det efter musikorga-nisationernes opfattelse ofte knebet i de senere år.

Grundlæggende er det en politisk opgave at sikre, at der – uanset teknologi - er så mange og gode sendemu-ligheder som muligt. Mangfoldighed i luften har en stor samfundsmæssig værdi set i lyset af den store andel af danskernes medieforbrug, som radiolytningen udgør.

satsningen på dab-teknologi

I den mediepolitiske tillægsaftale fra foråret 2009 har et bredt flertal i Folketinget aftalt fremover at satse på DAB-teknologien. Det er et modigt og ikke uproblema-tisk valg. Musiklivet, som leverer hovedparten af det indhold, som formidles gennem radioen, blev ikke hørt forud for denne beslutning. Men vi vil naturligvis gøre vores til, at DAB kan blive en succes i Danmark.

giv danskerneMangfoldighed i luften

10 Et oplagt eksempel er rettighedshavernes tætte samarbejde med TDC om udviklingen af den succesfulde, abonnementsbaserede PLAY-tjeneste, som også

internationalt har markeret sig som et af de fremmeste eksempler på nye, innovative forretningsmodeller i musikbranchen.

Valget af DAB er imidlertid en ganske stor samfunds-mæssig investering. Udgiften ved at skifte FM-appa-rater ud med DAB-apparater er anslået til at udgøre i størrelsesordenen 6 mia. kroner – nemlig prisen for at 15-20 mio. FM-apparater skal skiftes til DAB-apparater. Denne omkostning skal afholdes af forbru-gerne. Oven i købet fremgår det af den mediepolitiske tillægsaftale, at der skal satses på det såkaldte DAB+ format, som indebærer, at stort set alle de eksisterende DAB-modtagere også skal skiftes ud. Man kan være i tvivl om, hvor vidt danskerne vil lade sig tvinge til at bruge en bestemt teknologi. Og det fremstår i hvert fald ikke som den bedste forudsætning for projektets succes - uanset at vi sympatiserer med ønsket om at benytte en så aktuel teknologi som muligt frem for den ret beset forældede, originale DAB-standard.

Musiklivet håber, at der i den nærmeste fremtid vil blive givet plads til en bred offentlig debat om DAB(+) og andre sendeteknologier og opfordrer til, at der også vil blive brugt de nødvendige ressourcer på sagkyndige undersøgelser af muligheder og konsekvenser.

En helt central og nødvendig erkendelse i forbindelse med valget af DAB(+) som Danmarks fremtidige radio-teknologi er, at udbredelsen af DAB(+) kommer til at gå langsomt, uanset om der iværksættes helt særlige initiativer for at sikre en hurtig spredning. Andre sen-deformer vil derfor fortsat spille en væsentlig rolle for mange danskere. Ikke mindst blandt de i forvejen res-sourcesvage dele af befolkningen. Dette bør medtæn-kes i det kommende medieforlig.

fM-radio er vigtig i Mange år freMover

Meget tyder på, at FM-radio i mange år fremover vil udgøre langt den største andel af danskernes radio-lytning. Derfor er optimering af sendemuligheder på


FM-båndet fortsat et centralt mediepolitisk tema. I re-lation til FM-båndet er der to spørgsmål, som forårets tillægsaftale ikke tager stilling til:• Hvordan optimeres antallet af sendemuligheder? • Hvordan skal sendemulighederne fordeles mellem

DR, kommercielle landsdækkende stationer, kom-mercielle lokale stationer og ikke-kommercielle stationer?

Det er næsten blevet en dansk mediepolitisk tradition at blande disse spørgsmål sammen. Der er fx næppe tvivl om, at fx DR’s modstand mod at skabe flere sendemuligheder på FM-båndet primært er begrundet i en frygt for at få stationens egne sendemuligheder begrænset.

en replanlægning af fM-båndet er samfundsgavnligFM-frekvenser er en knap ressource. Og den nuværen-de frekvensplan udnytter ikke frekvenserne optimalt. Det kommer lytterne til skade, fordi de får mindre at vælge i mellem.

Landsdækkende kommerciel radio i Danmark har i mange år har været en økonomisk katastrofe. De samlede tab for de helt eller delvist landsdækkende radiostationer har siden 2000 været langt over en mil-liard kroner. Det er ikke holdbart eller acceptabelt for hverken radiosektoren, musiklivet eller samfundet som helhed.

Den primære årsag til radiostationernes tab er, at det ikke har været muligt for radiostationerne at generere tilstrækkelige reklameindtægter. Radioreklamens andel af det samlede annonceforbrug har siden lands-dækkende kommerciel radio blev introduceret i 2003 ligget på ca. 2 % i Danmark. Det er under en tredjedel af det europæiske gennemsnit. En væsentlig årsag til dette er, at sendestyrke og -kvalitet på FM-båndet for de kommercielle radiostationer er utilstrækkelig. Det betyder færre lyttere og dermed færre reklameind-tægter. For at få hul på det kommercielle radiomarked i Danmark er der behov for en eller flere stationer, som kan høres i god ”DR-kvalitet” i hele landet. Det er i øvrigt også den eneste måde, hvorpå DR’s fortsatte de facto monopol på radioområdet for alvor kan udfordres

af det frie marked. Og det kan kun ske ved en replan-lægning. Musiklivets organisationer anbefaler derfor, at en replanlægning af hele FM-båndet iværksættes hurtigst muligt.

En replanlægning af FM-båndet står ikke i modsæt-ning til en langsigtet ambition om gøre dansk radio DAB(+)-baseret. Den er et supplement, som særligt i den forventeligt lange overgangsperiode, inden DAB(+) er udbredt til hele befolkningen, skal sikre danskerne bedre radio.

Omkostningerne ved en replanlægning af FM-båndet har været nævnt som et modargument. Omkostninger i størrelsesordenen 100 mio. kroner er imidlertid ikke store i betragtning af, hvor meget radio danskerne hører på FM-båndet – og i øvrigt ganske beskedne i sammenligning med den samlede omkostning ved satsningen på DAB(+)-radio.

Oven i købet er der mange muligheder for at finansiere denne replanlægningen. Det kan fx ske fra licenspro-venuet eller fra de koncessionsafgifter, som opkræves fra de kommercielle radioer i de kommende år, indtil sendetilladelserne udbydes på ny. Det kan også overve-jes at udlicitere opgaven til et privat foretagende, som kan stå for opbygning af sendenettet, hvor radiostatio-nerne så kan leje sig ind. Derved ville replanlægningen blive omkostningsneutral for Staten.

Musikken spiller medIndtægterne fra radio- og tv-stationernes brug af musik er vigtige for både kunstnere og virksomheder i musiklivet. De giver mulighed for og incitament til at skabe og udgive ny musik. De svigtende indtægter hos de kommercielle radiostationer rammer også musikli-vet, og derfor er det også i vores interesse, at de kom-mercielle radiostationer får bedre rammebetingelser. Musiklivet ønsker desuden, at der gøres plads til flere radiokanaler på FM-båndet, fordi det giver et mere mangfoldigt udbud af musik og dermed flere valgmu-ligheder for lytterne.

I dag betaler de fleste landsdækkende, kommercielle radiostationer efter minimumstariffer fastsat af Op-


havsretslicensnævnet. KODA og Gramex har tilkende-givet, at i tilfælde af en replanlægning af FM-båndet er de to organisationer indstillet på, at de samlede minimumsbetalinger for kommercielle radioer ikke skal stige mere end væksten på radioreklamemarkedet. Det bør med andre ord heller ikke være frygten for høje omkostninger til musikken, som hindrer en replanlæg-ning af FM-båndet.

fordeling af fM-sendeMulighederne

En replanlægning af hele FM-båndet vil gøre det muligt at give danskerne adgang til et mangfoldigt udbud af radiokanaler – både kommercielle og public service-baserede.

Musiklivet anbefaler, at DR fortsat får mulighed for at sende på P2 – den såkaldt ”fjerde landsdækkende radiokanal”. Det er vigtigt, at have et stærkt DR, som kan tilbyde danske lyttere de programmer og den musik, som ikke umiddelbart finder vej til lytterne på markedsvilkår. Men der kan være grund til at styrke kravene til DR’s formidling af dette stofområde. Oven på stationens omfattende besparelser i 2007 og 2008 forekommer den i dag på flere områder nærmest nød-tørftig.

Hvad angår forholdet mellem kommerciel lokalradio og landsdækkende kommercielle radiostationer, anbefaler musiklivets organisationer en model, hvor muligheden for netværk i tilknytning til de lokale sendetilladelser fastholdes. Hermed vil der fortsat være basis for en sund konkurrence mellem lokal – og landsdækkende radio, og frekvenserne vil blive brugt på den måde, der gavner lytterne mest. Musiklivet anbefaler denne prioritering vel vidende, at antallet af sendemuligheder bliver lidt mindre, end hvis der udelukkende satses på landsdækkende kommercielle radioer. Efter vores opfattelse er der imidlertid grund til at skabe de bedst

mulige forhold for de lokale kommercielle aktører, som i et vanskeligt marked for manges vedkommende har vist sig at være de økonomisk mest bæredygtige – og samtidig har en ønskværdig lokalforankring i såvel nyhedsformidling som i formidlingen af (lokal) musik.

En replanlægning af FM-båndet vil også kunne sikre plads til helt nye radioformater. Selv om en større mangfoldighed blandt de kommercielle formater er hovedsigtet, bør der også være plads til at skabe konkurrence på klassisk public service-radio. Dette kan ske ved at udbyde en frekvens til en ny public service aktør, som kan søges af initiativer som fx Den2Radio11 eller andre. Finansieringen kan fx sikres ved at give en sådan radio en lille del af licensmidlerne og/eller ret til at søge den tidligere omtalte public service-pulje.

realistiske udbuds- og driftsvilkår

Den liberalisering, som skete ved udbuddet af FM 5 og FM 6 til kommercielle aktører, blev fulgt af et krav om betaling af koncessionsafgifter. Der er, som bekendt, tale om ganske betydelige beløb. For NOVA FM og Radio100 drejer det sig om henholdsvis 23 mio. kroner og 22,5 mio. kroner om året med tillæg af andele af indtægterne. Dette har reelt virket som en særskat på kommerciel radio. Det har ikke været en hjælpende hånd, men snarere et skub i afgrunden, i forhold til udbredelsen af kommerciel radio i Danmark. I tillægs-aftalen til medieforliget er der i nogen grad rådet bod på denne åbenbare fejltagelse ved, at koncessions-afgifterne fremover er droppet. Det hilser musiklivet velkomment.

De kommercielle radiostationer har brug for sikkerhed. Derfor er det glædeligt, at der tillige er truffet beslut-ning om et hurtigt udbud af FM 6. Tilsvarende har de kommercielle lokalradioer brug for stabile rammer for deres fortsat udvikling. De kommercielle lokalradio-stationers sendetilladelser udløber med udgangen af 2010. De bør med det samme forlænges til fx 2013, så der også i den del af markedet skabes basis for nye investeringer og fremtidig vækst.

11 http://www.den2radio.dk


I dag gives der støtte til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer, der fx hviler på et kristent (eller et andet religiøst) grundlag, eller tager udgangspunkt i behovet for radio eller tv til sproglige og seksuelle minoriteter, studenter m.fl. Det er af stor værdi – også ud fra et mu-sikalsk perspektiv. Mange ikke-kommercielle stationer spiller nemlig nichemusik og nyt, mindre kendt reper-toire, som ikke finder vej til de store, brede kanaler. Og her skabes i mange tilfælde den første spire til at opnå det kendskab blandt publikum, som er forudsætningen for at opnå en egentlig musikalsk karriere. Musiklivet anbefaler, også af den grund, at disse støtteordninger udvikles og styrkes.

Støtteordningerne bør samtidig gøres teknologineu-trale. Internetradio er som skabt til radiostationer, der ønsker at sende til afgrænsede – men geografisk ofte spredte – grupper i befolkningen. Efter musikorganisa-tionernes opfattelse er det en forældet tankegang, at rene internetradioer ikke kan modtage støtte.

teknologineutralMediestøtte til ikke-koMMercielleradio- og tv-stationer

frie forhandlinger af vilkårenefor radio- og tv-stationernesadgang til at bruge Musik

For radio- og tv-stationer på den ene side og kunstne-re og virksomheder indenfor musiklivet på anden side er økonomien omkring brugen af musik i sendeflader-ne af stor betydning. For musiklivet er indtægterne en afgørende del af grundlaget for det professionelle musikliv og udgør en væsentligt del af incitamentet til at skabe nyt. Og for radio- og tv-stationerne inde-bærer brugen af musik naturligvis en ikke uvæsentlig omkostning, fordi musikken udgør en betydelig del af tv’s sendeflade og er selve kernen i radiostationernes program-virksomhed.

Overalt i mediebranchen forhandles der hver dag afta-ler om brug af indhold. Der opstår nye forretningsmo-deller, og indhold anvendes på nye innovative måder. Denne udvikling er som regel initieret af frie forhand-linger mellem leverandør og køber om priser og vilkår for brug af det pågældende indhold.

Traditionelt skabes den største dynamik i samfundet ved, at priser og vilkår for brug af indhold overlades til markedskræfterne og frie forhandlinger. Det er sjældent hensigtsmæssigt at blande sig i sådanne for-handlinger ved fx at fastsætte bestemte beregnings-kriterier eller betalingsniveauer politisk. Musikområdet er ingen undtagelse.

Ny teknologi og nye aktører kommer til i et tempo, markedet aldrig tidligere har oplevet. Forbrugerne ønsker let adgang til musikken på alle flader og plat-forme, og overalt i musiklivet arbejdes der ihærdigt for at komme publikum i møde. Fx er det lykkedes musiklivet at sætte Danmark på verdenskortet med nye banebrydende musiktjenester som TDC PLAY, og allerede i dag findes adskillige abonnementsordninger, hvor forbrugerne via mobiltelefoner og bredbånd - uden nødvendigvis at købe musikken – lovligt kan høre al den musik, som de ønsker. Sådanne nyskabelser stiller store krav til fleksibilitet og dynamik, især når det gælder de grundlæggende økonomiske betingelser. Faste, lovdikterede betalingsprincipper og priser er ikke et godt udgangspunkt for innovation og udvikling

og strider grundlæggende mod armslængde-princip-pet. Lovgivning om tarifprincipper og vederlagsniveau-er ville i øvrigt også stride mod Danmarks traktatret-lige forpligtelser og EU-reglerne.

Frie forhandlinger giver de bedste forudsætninger for udvikling af nye forretningsmodeller, hvilket der er et påtrængende behov for på radioområdet. Musiklivet har interesse i at musikken bliver brugt, og radio- og tv-stationerne har tilsvarende interesse i at få nem adgang til musikken, fordi den er attraktiv for lyttere og seere.

Frie forhandlinger giver også mulighed for at tage særlige hensyn til radiostationer, som giver musikken en journalistisk behandling og har en stor diversitet i playlisterne12. Det er slet og ret ikke muligt i lovgiv-ningen at tage hensyn til de mange elementer, som i dag indgår - og i fremtiden kan tænkes at indgå - i forhandlinger om priser og vilkår for indhold.

Der er i det hele taget grund til at advare mod at pille ved ophavsretten. Det er kulturens grundlov og fun-damentet for skabelsen af nyt indhold, og dermed den kulturelle mangfoldighed, som det store flertal ønsker. Uden en intakt ophavsret vil der kun kunne skabes og udgives musik på et professionelt grundlag ved hjælp af massive offentlige støtteordninger.

nye forretningsmodeller og bedre rammebetingelserNår ønsket om statslig regulering af priserne på musik i radio og tv fra tid til anden alligevel dukker op i debatten, skyldes det naturligvis en forhåbning fra radio- og tv-stationernes side om derved at spare penge. Et ønske, som vi om nogen kan identificere os med, eftersom salget af indspillet musik fra 2000 til 2008 er faldet med mere end 50 %. Vi har således stor forståelse for den vanskelige økonomisk situation, visse kommercielle radiostationer befinder sig i, fordi reklameindtægterne på radioområdet er de laveste i Europa. Men det problem skal løses ved at give kom-merciel radio bedre rammebetingelser og udvikle ra-


diostationernes indhold og forretningsmodeller - ikke ved at gribe ind i de frie forhandlinger mellem leve-randør og kunde om priser og vilkår for et program-indhold – musikken - der ofte fylder mere end 85 % af de pågældende radiostationers sendeflade.

Medieaftalen fra juni 2006 bygger på principperne i loven om ophavsret: Størrelsen af vederlag for brug af ophavsrettigheder fastsættes ved aftale mellem brugerne og rettighedshaverne, og hvis der ikke kan opnås enighed, kan parterne indbringe spørgsmålet for et uafhængigt nævn med en højesteretsdommer som formand (Ophavsretslicensnævnet). Disse principper har fortsat musiklivets fulde støtte.

I medieaftalen blev endvidere udtrykt en forventning om, at parterne træffer aftaler om betalingskriterier, så der ”i ikke uvæsentligt omfang tages højde for omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, og disse kriterier – sammen med andre kriterier – indgår i de fremtidige tariffer på området”13. Denne forventning har KODA og Gramex opfyldt i de mange, konkrete aftaler, som er forhandlet med radio- og tv-stationerne siden medieforliget, hvor der ved fastsæt-telse af betalingen ér taget hensyn til faktisk lytning og omsætning. Også Ophavsretslicensnævnet har implementeret medieaftalen i sin praksis14.

Musiklivets organisationer finder det helt afgørende, at de frie forhandlinger om betalingen for radio- og tv-stationernes brug af musik fastholdes. Politiske indgreb i forhandlinger mellem to parter om prisen på en vare harmonerer dårligt med de frie markedsme-kanismer. Der findes ikke en facitliste for, hvad ”en rimelig betaling” er. Det tætteste, vi kommer, er den pris, som parterne kan blive enige om ved forhandling.


12 Det er velkendt, hvorledes overeksponering (”hot-rotation”) af bestemte numre, som det kendes fra visse kommercielle aktører på radiomarkedet, kan

påvirke salget af de pågældende indspilninger (kunstnere) negativt, fordi lytternes behov for at høre disse numre, dækkes af radioens afspilning.

Læs evt. mere herom i Stan Liebowitz; “The Elusive Symbiosis: The Impact of Radio on The Record Industry”: http://www.utdallas.edu/~liebowit/

13 Jf. http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Kulturomraader/Radio_og_TV/Medieaftale%202007-2010/medieaftale%202007-2010.pdf

14 Se Ophavsretslicensnævnets kendelse nr. 100 af 11. juli 2007 i sagen mellem Talpa Radio og KODA

http://www.kulturministeriet.dk/graphics/kum/downloads/Kulturomraader/Ophavsret/Ophavsretslicensnaevnets_kendelser/Sag%20nr%20100.PDF


Musiklivets 15 anbefalingerkort fortalt

Musiklivetsorganisationerønskerifor-bindelsemeddeforeståendeforhandlin-geromennymedieaftaleatbidragemedfølgendeforslagoganbefalinger:

4 vi opfordrer regering og folketing til, at der stilles et krav om afspilning af dansk

musik på dr på min. 40 % af den samlede mu-sikafspilning. Kravet skal ses som et forsøg på at sikre, at publikum fortsat præsenteres for et bredt udvalg af dansk musik i en tid, hvor lokalt repertoire er under stigende pres på det digitale marked. Samtidig vil et sådan minimum sikre, at den musik, der spilles i radio og tv, afspejler lyttere og seeres øvrige forbrug frem for – som nu – markant at favorisere internationalt repertoire.1 vi opfordrer regering og folketing til at

betragte medieområdet i et bredere sam-fundsperspektiv. I den forbindelse forekommer det oplagt at iværksætte et analyse- og udvik-lingsprojekt – fx under overskriften ”Det digitale Danmark” – med henblik på at sikre en koordine-ret, fremtidssikret strategi for den digitale udvik-ling og som en velkommen afledt fordel dermed bidrage til at bringe diskussionen af digitalise-ringen og dens samfundsmæssige potentialer, herunder især inden for kulturformidling, ud af det aktuelle dødvande.

7 vi opfordrer regering og folketing til at indskrive en forpligtelse i tv2-regionalstatio-

nernes public service-aftale til at øge omfanget af programmer og programindslag med dansk musik. Musiklivet peger i den forbindelse særligt på poten-tialet i en øget dækning af det regionale musikliv fx i samarbejde med de regionale spillesteder.

2 vi opfordrer regering og folketing til at sikre og udvikle den kulturelle mangfol-

dighed i medierne. Det bør bl.a. indebære en forpligtelse for ikke mindst DR til at udøve aktiv, journalistisk formidling af professionel musik inden for alle genrer - også på DR’s populæreste kanaler og digitale platforme.

5 vi opfordrer regering og folketing til, at bestemmelsen i public service-aftalen med

dr, der drejer sig om omfanget af dansk musik i tv, udvides til også at omfatte radio. Bestem-melsen kunne herefter lyde: ”DR skal øge omfan-get af radio- og tv-programmer om og med dansk musik væsentligt”.

6 vi opfordrer regering og folketing til at indskrive en forpligtelse i tv2/danMark

a/s’ public service-aftale, der sikrer alsidighed, mangfoldighed og kvalitet i stationens musikpro-grammer. TV2/DANMARK A/S har i forvejen en række programforpligtelser på forskellige områder, men musikken er ikke et af dem. Resultatet er, at stationens musikdækning – særligt på hovedkana-len – er stærkt begrænset i både omfang, genre-mæssig spredning og national diversitet.

3 vi opfordrer regering og folketing til at sikre et formelt grundlag for dr’s public service-

forpligtelser. Vi foreslår i den forbindelse: • Genetablering af de officielle public service-råd

inkl. deltagelse af indholds-skaberne;• Indførsel af sanktionsmuligheder gennem

etableringen af et bodssystem;• Styrkelse og bredere sammensætning af Radio-

og tv-nævnet inkl. deltagelse af indholdsska-berne.


8 vi opfordrer regering og folketing til at etablere en public service-musikpulje.

Vi foreslår, at der afsættes 25 mio. kroner til puljen hvert år i en fireårig forsøgsperiode finansieret af licensprovenuet. Pengene skal støtte produktion og udsendelse af danske musikprogrammer på radio- og tv-kanaler inkl. netbaserede medier.

11 vi opfordrer regering og folketing til at gennemføre den tidligere besluttede

replanlægning af fM-båndet for at sikre, at alle aktører på radiomarkedet får optimale vilkår. Den primære årsag til det skrantende danske marked for kommercielle radiostationer er, at det ikke har været muligt at generere tilstrækkelige reklameindtægter. En væsentlig forklaring på det er den manglende sendestyrke- og kvalitet. Det problem kan kun løses gennem en replanlægning. Radiostationernes problemer er akutte, og vi foreslår replanlægningen iværksat snarest. I den sammenhæng opfordrer vi endvidere regering og folketing til at sikre, at dr beholder den fjerde landsdækkende radiokanal (p2), idet vi samtidig foreslår, at der stilles krav til DR om formidlingen af det stofområde, som kanalen dækker, således at kvaliteten øges væsentligt.

15 vi opfordrer regering og folketing til at fastholde de frie forhandlinger om vilkå-

rene for radio- og tv-stationers brug af musik. Principperne fra medieaftalen i 2006 tager afsæt i ophavsretslovens bestemmelser på området, og bør alene af den grund fastholdes. Dertil kommer, at et evt. lovindgreb om betalingerne for radio- og tv-stationernes brug af musik risikerer at være ude af trit med udviklingen, endnu inden det træder i kraft.

12 vi opfordrer regering og folketing til i forbindelse med omlægningen af fM-

båndet at udbyde en frekvens til en ny public service aktør. Formålet hermed er at skærpe konkurrencesituationen i forhold til DR. Finansie-ringen kan sikres fra licensmidler og/eller fra den under pkt. 8 nævnte public service-musikpulje.

13 vi opfordrer regering og folketing til snarest muligt at forlænge de kommer-

cielle lokalradioers sendetilladelser til fx 2013. Hermed gives de berørte radiostationer stabile rammer for fortsat udvikling og vækst.

14 vi opfordrer regering og folketing til at øge støtten til ikke-kommercielle radio

og tv-stationer og samtidig gøre støtten tekno-logineutral. De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer spiller en ikke uvæsentlig rolle for nichemusikkens muligheder for at nå et større publikum. Internetradio er oplagt som teknolo-gisk platform for sådanne tiltag, og støtten bør derfor være uafhængig af, hvilken transmissions-teknologi, der anvendes.

10 vi opfordrer regering og folketing til at afsætte væsentlige midler til at sikre

den fortsatte digitalisering og tilgængeliggørelse af dr’s programarkiv. Medierne spiller en lige så vigtig rolle i danskernes fælles erindring som monumenter og bygninger. Musiklivet tilslutter sig konklusionerne fra Digitaliseringsudvalgets rapport ”Digitalisering af Kulturarven”, og foreslår at det succesfulde arbejde med DR’s ”Bonanza”-tjeneste, som rettighedshaverne var med til at muliggøre, videreføres snarest muligt.

9 vi opfordrer regering og folketing til at omlægge opkrævningen af medielicensen

til en frameldeordning. Det er mere retfærdigt, giver flere public servicemidler og mindre admini-stration.


Musiklivets organisationer håber, at regering og Folketing vil opfatte vore for-slag i den positive og konstruktive ånd, som de er tænkt.

Danmark i almindelighed og musiklivet i særdeleshed står midt i et teknologisk paradigmeskift, som kalder på drastisk nytænkning. Samtidig er det – også set i et oplevelsesøkonomisk perspektiv - af afgørende betydning, at de kulturska-bende og –bevarende miljøer sikres optimale forhold. Ikke mindst i betragtning af den økonomiske krise verdenssamfundet for tiden befinder sig i.

Det er – erkender vi - en hårfin balance, som stiller krav til alle aktører om både fremsynethed og fleksibilitet på tværs af politisk vanetænkning og dogmatik. Musiklivet har hermed taget hul på dialogen, som vi ser frem til at fortsætte i den kommende tid.

freMsYnet ogfleksibel Mediepolitik

Dansk Artist Forbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.artisten.dk Dansk Musiker Forbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.dmf.dk Dansk Skuespillerforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.skuespillerforbundet.dk DJBFA – Danske Sangskrivere og Komponister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.djbfa.dkDKF – Dansk Komponistforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.komponistforeningen.dkDMFF – Dansk Musikforlæggerforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.dmff.dk DPA – Danske Populærautorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.dpa.org DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.dup.nuGramex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.gramex.dk IFPI Danmark – pladeselskabernes brancheforening . . . . . . . . . . . . . . www.ifpi.dk KODA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . www.koda.dk

PDF version af Musikken spiller med kan downloades på http://www.musik.org/musikkenspillermed.pdf

Design: Henrik Siegel / Siegel Design

Fotos: istockphoto.com mfl.

Tryk: Lassen Offset

Oplag: 750

Papir: 100% genbrugspapir

Musikken spiller med er en

klimakompenseret tryksag.

Det betyder at papirets miljø-

belastning geninvesteres i et

miljøprojekt i Mozambique.

kontakt

Musikken spiller Med- musiklivets mediepolitiske oplæg 2009

For første gang er musiklivets mange organisationer gået sammen om et mediepolitisk udspil.Musikken spiller med indeholder 15 gennemarbejdede forslag inden for forskellige dele af medie-politikken. Fra opfordringen til at gennemføre et omfattende analyse- og udviklingsprojekt om ”Det digitale Danmark”, over forslag til at sikre den kulturelle mangfoldighed i medierne og styrke public service, til konkrete bud på en bedre fremtid for formidlingen af dansk musik i radio og tv.Musiklivet ønsker at tage medansvar for udviklingen, og lægger op til tættere samarbejde med medieområdets mange aktører. Naturligvis med udgangspunkt i frie forhandlinger mellem parterne om brugen af musik på radio, tv og internettet.

musikken spiller med

Documents