⁄⁄ Besøg Stubnitz - det omsejlende spillested

⁄⁄ Kom til KARRIEREKICK i DMF København

⁄⁄ Lær at coache dine elever - og opnå gode resultater

⁄⁄ På studietur til Ghana med sangeren Sara Schrøder

Nr. 1⁄⁄ Februar2010MUSIKKEN

Tema ⁄⁄Amager

2 ⁄⁄ MUSIKKEN

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. kbh@dmf.dk

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen,

Anne Aarup Bay, Tine Refsgaard, Mads Mathias

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Anne Aarup Bay

Lise Mansfeldt Faurbjerg, Mads Mathias,

Tine Refsgaard, Henrik Jansberg,

Sara Karentius Schrøder,

Hans Goetz, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Anne Aarup Bay, Mads Mathias

Mads Mazanti, Thomas Juul Nørskov

Lars Knudsen, Ole Peters, Falk

Sara Karentius Schrøder

Jesper Kildegaard Jacobsen, Tine Refsgaard

OPLAG:

3700

DEADLINE:

15. maj

2010

TRYK:

Frederiksberg

Bogtryk

Lederen ⁄⁄ Der er håb! ......................................................................................................................3

Afdelingen Informerer .................................................................................................................4

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema ⁄⁄ På Ama‘r… ..........................................................................................................................9

Tema ⁄⁄ Voxpop ...............................................................................................................................10

Tema ⁄⁄ DARK - Det Alternative Rytmiske Konservatorium ................................12

Tema ⁄⁄Amager: Arkitektonisk eller akustisk pioner? .............................................. 14

Tema ⁄⁄Amager Liveguide ....................................................................................................... 16

Tema ⁄⁄ Ama‘r øver ..................................................................................................................... 18

Tema ⁄⁄ Kværn på den grønne gren ................................................................................... 22

Tema ⁄⁄ Forår på Amager 2010 ............................................................................................24

Flydende undergrund ..................................................................................................................... 26

Ny SNYK-leder elsker udfordringer ....................................................................................... 28

UR ⁄⁄ Indhold .................................................................................................................................. 30

UR ⁄⁄ I’m never late… ................................................................................................................... 31

UR ⁄⁄ pædagok i nødden: Trick dine elever til positiv tænkning ........................... 32

UR ⁄⁄dimser og lir: En Shenai og en Zurna...................................................................... 34

Eventyrrejse til Ghana .....................................................................................................................36

Hun brænder for Chopins musik ............................................................................................. 38

CD News .............................................................................................................................................. 40

Seniorklubben/ Ældre News ...................................................................................................... 43

Helsingør .............................................................................................................................................. 44

Frederiksborg ..................................................................................................................................... 46

Klummen ⁄⁄ Vis mig din cd-samling… .................................................................................. 47

Forsidefoto: Collage fra Amager. Foto: Anne Aarup Bay og Mads Mazanti

INDhoLD

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Tiden er fortsat vanskelig, og økonomien er trængt hos de fleste. 2009 blev et hårdt økonomisk år for mange musikere.Oven i det hele kan vi lægge de snart evindelige tiltag vedrørende ind-skrænkninger og stramninger i dagpengesystemet. Og den manglende vilje til at beskytte kunstneres produkter og produktioner, alt imens man finder på forklaringer på, hvorfor det er legitimt at tilrane sig andres produkter - uden at betale for det. Argumenterne lyder:”Det er kunstnernes egen skyld, de har ikke forstået at tilpasse sig nutiden og den digitale verden”. ”Det skal være nemt for kunderne, og da det er nemt at stjæle fra andre på Internettet, så må musikere og andre kunstnere affinde sig med den virkelighed.”Der er blevet udbudt rigtig mange færre jobs i 2009 i forhold til tidligere, og mange bookingbureauer har haft markant fald i omsætningen. Flere har valgt at dreje nøglen om, det er simpelthen blevet for vanskeligt. Vores eget bookingbureau, DMA, har også haft det vanskeligt, men da DMA’s direktør, Jørgen Jangmark, igennem årene har opbygget en sund forretning, klarer vi os godt i forhold til det vanskelige marked.

Og så må vi konstatere, at rigtig mange af vores medlemmer forstår at skabe nye forbindelser og arbejdsvilkår i disse vanskelige tider. Der er – om ikke en optimisme omkring arbejdsmarkedet – så i hvert fald en gevaldig tro på sig selv og på, at de mange talenter og kunstneriske færdigheder kan bruges for-nuftigt og fremadrettet.I KMO har vi også valgt at fokusere på de mange ting, kreative musikere kan be-skæftige sig med. Vi mener, det er vigtigt, at vi som fagforening kan give dig karriererelevante tilbud og værktøjer, som du kan bruge aktivt i dit professionelle arbejdsliv. Vi har i løbet at 2009 haft ikke mindre end 27 særarrangementer, som alle i en eller anden forstand har samlet vores medlemmer og givet dem nye inputs til karrieren og netværket. Og medlemmerne har benyttet tilbuddene flittigt. Vi har aldrig haft så mange aktive brugere i løbet af et enkelt år. Mere end en tredjedel af afdelingens medlemmer, eller ca. 11-1200, har deltaget og været aktive. Det er procentvis et meget stort antal medlemmer, og det er som nævnt vores generelle opfattelse, at stemningen og optimismen er endog meget stor og positiv hos Jer.Vi er både glade og stolte over, at så mange musikere formår at holde hovederne klare, og i stedet arbejde sig ud af den økonomiske krise og de mange politiske indskrænkninger, som uforskyldt trækkes ned over vores profession og arbejdsliv.Lad os sammen arbejde på at sætte mere fokus på de musikpolitiske dagsordener i 2010, og dermed være med til at få vendt udviklingen.

Der er håb!

LEDERAf Michael Justesen

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighe-den for en uge i solen ved den span-

ske riviera i Andalusien.

Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel

op i bjergene fra Marbella. Gibraltar, Se-villa, Granada og Ronda. Marokko er et sten-

kast borte. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfba-ner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda.

Følgende uger til rådighed i august til oktober 2010:31 - 32 - 35 - 36 - 40 - 43

Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning.Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra fredag til fredag.

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dkFrist for ansøgning: 19. april 2010 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af maj.

Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk

Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertste-der. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn.

Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 sengeplad-ser, stue, køkken, to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet.

Følgende uger til rådighed fra august til oktober 2010:31 - 33 - 34 - 35 - 38 - 39 - 40 - 42 - 43

Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning.

Pris: Kr. 2.000,- + kr. 1.000,- depositumDepositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Ugen går fra mandag til mandag.

Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 19. april 2010 kl. 12.00.Du kan forvente svar i midten af maj.

Læs mere om mulig-hederne og se vores informationsvideo fra Rykestraße på www.dmfkbh.dk

Tag til Berlin

Citronhuset

Fotos: Lars Knudsen

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

AFDELINGEN INFORMERER

Særlig invitation og beretning udsendes særskilt

Søndag den 9. maj 2010, kl. 17:00. Sted annonceres senere.

Foreløbig dagsorden:Valg af dirigent1. Beretning om afdelingens virksomhed2. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse3. Indkomne forslag4. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12)5. Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14)6. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17)7. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer8. Eventuelt9.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen afholdes. Forslag bedes indsendt eller afleveret til:Dansk Musiker Forbund København, Sankt Hans Torv 26, 1., 2200 København N.Se nærmere på www.dmfkbh.dk

DMF København inviterer alle medlemmer på god musik, lækker mad og drikkevarer!

DMF KØBENHAVNS GENERALFORSAMLING

Tirsdag d. 27. april slår din afdeling atter dørene op for en gang heftig KARRIEREKICK. Denne dag vil du blandt andet kunne få taget presse-fotos, få hjælp til grafisk opsætning og spørge eksperter om skatteråd, inden selvangivelsen skal afleveres.

Tilmelding åbner onsdag d. 14. april kl. 10:00 på tlf. 35 240 270.KARRIEREKICK er gratis for alle medlemmer af DMF København.

BRUG DIN AFDELING FÅ INDSPARK TIL DIN MUSIKERKARRIERE

MØD DINE KoLLEGER

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKoRT NyT

Ved Grammy-uddelingen i USA lørdag d. 30. Januar blev der også delt ud af de prestigefyldte statuetter i den klassiske kategori. Her vandt Paul Hillier og hans danskbaserede Theatre of Voices og det københav-nske vokalensemble Ars Nova i kategorien ’bedste præstation af et lille ensemble’. Den vindende udgivelse er The Little Match Girl Passion - baseret på H.C. Andersens fortælling og med musik af David Lang. David Lang vandt i 2008 Pulitzer-prisen i musik for dette stykke.

//www.musikbibliotek.dk

Dansk orkester løb med Grammy

Vokalensemblet Ars Nova

Det er ikke hver dag, en ny dirigent udklækkes fra Det Kongelige Danske Musikkon-servatorium. Den unge dansk-japanske dirigent, Martin Nagashima Toft (f. 1982) debuterer fredag den 26. februar kl. 19.30. Martin Nagashima Toft er uddannet hos professor Giancarlo Andretta ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2008 med Århus Sym-foniorkester. Han fik efter sin eksamen tildelt et ekstra års studier med en afsluttende debut-koncert, som man altså kan overvære den 26. februar.På programmet er Mozart: Don Juan Ouverture. Mozart: Klaverkoncert nr. 20 d-mol. Puccini: Intermezzo fra ‚Manon Lescaut‘. R. Strauss: Don Juan. Koncerten finder sted i Musikkonservatoriets Koncertsal. Sjællands Symfoni-orkester spiller, og pianisten Neel Bramsnæs Teilmann er solist ved koncerten. Der er fri entré.

//www.dkdm.dk

Dirigentspire springer ud

Martin Nagashima Toft

Den 15. februar ramte LIVE de københavnske gader for første gang. LIVE er Køben-havns nye alternative koncertguide, som månedligt giver et fuldt overblik over, hvad der sker på de københavnske venues. LIVE lanceres af Just A Company, der allerede har foden godt inde i musikbranchen på andre områder. LIVE udkommer den 15. i hver måned, hvilket gør, at LIVE vil være frisk og aktuel med de koncertnavne, som andre udgivelser måske ikke nåede at få med til deres udgivelsesdato den 1. LIVE går ud med en klar holdning til, at live-musikken i København er en kultur-prioritet. ”Vi vil bevise, at mennesker og live-koncerter går op i en højere enhed, der gør, at man svæver væk på en rosenrød musiksky,” lyder det fra teamet bag LIVE.Avisen er gratis og vil være at finde på københavnske cafeer, musikforretninger, butikker, kulturinstitutioner og restauranter i København. //MAZ

Nyt musikmagasin rammer Kbh.

År 2010 er 200-året for Chopins fødsel, og det fejres med mere end 2000 arran-gementer over hele verden - fra hjemlandet Polen, over Frankrig og Østrig hvor komponisten tilbragte en stor del af sit liv, og sågar helt til Australien og Kina. Et af højdepunkterne i Chopin-året bliver åbningen af et nyt museum i Warszawa som skal rumme alle Chopins værker og i billeder og lyd fortæller om hans liv og betydning for musikken. Polens ambassade i Danmark har nedsat en komite med Prins Henrik som protek-tor, der skal koordinere aktiviteter i Danmark i anledningen af 200 året. Komiteen består desuden af redaktør Knud Ketting, formand, Eva Maria Jensen, organist, Ulla Strømberg, museumsleder, Friedrich Gürtler, professor og pianist samt Joanna Tamborska der er kulturattaché ved den polske ambassade i Danmark. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har en syv dages Chopin-festival med klavermaraton og koncerter den 2.-10. marts. Se mere på www.dkdm.dk

//www.musikbibliotek.dk

Berømt komponist fylder 200 år

Frédéric Francois Chopin

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Statens Kunstråds Musikudvalg har vedtaget nye retningslinjer for den nationale transportstøtte til orkestre og ensembler gældende fra 1. januar 2010. De nye retningslinjer betyder bl.a., en ny opdeling i grupperingen i taxameterordnin-gen. Den gruppe, der før hed 2-7 musikere, opdeles nu i to grupper, og grundbeløbet for et orkester på 4-7 personer ændres fra de nuværende 1.600 kr. til 2.400 kr. Desuden kan bookingprovisionen maksimalt udgøre 20 % af honoraret. Læs mere på www.kunst.dkAlle ansøgere skal søge om kunstneriske godkendelse for 2010, da den kunstneris-ke godkendelse kun gælder inden for samme kalenderår, der er søgt om tilskud i.

//www.kunst.dk

Nye retningslinjer for transportstøtten

Når årets Roskilde Festival åbner for opvarmningen d. 27. juni, vil nogle deltage i opvarmningen med en mission. Det er eleverne fra Roskilde Festivalhøjskole.Skolen er et samarbejde mellem den nystartede Roskilde Højskole og festivalen. Formålet er at kombinere gæsternes sociale festivaloplevelse med deres respektive, kreative interessefelt.Der er planlagt seks forskellige workshops, der beskæftiger sig med alt fra dans til ninja-miljø-aktivisme og ordets magt. Eleverne lever det søde højskoleliv i ugen inden opvarmningen, hvor turen endelig går til festivalpladsen. Her skal de fuldføre deres mission: Film om warm-up perioden, koncertreportage fra Pavillion Junior eller samfundskritisk gadeparade med et virvar af verdens musikgenrer. Undervisningen og arbejdet op til festivalen vil finde sted i nedlagte fabriksbygninger i Roskilde, for højskolen er nemlig ikke bygget endnu.Opholdet inkluderer naturligvis kost og logi, samt indgangsbillet til rusgildet.Som altid er Roskilde Festivals arrangementer gennemsyret af velgørenhed, kli-maaktivisme og samfundsdebat, og højskolens motto lyder da også: „Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden.“

//GAFFA

Roskilde Festival åbner højskole

Årets 10 modtagere af Léonie Sonnings Musikfond er offentliggjort. De 10 stipen-diemodtagere er fløjtenist Kenny Aaberg Larsen, pianist Christine Raft og Kristoffer Hyldig, accordeonist Bjarke Mogensen, komponist Nicolai Worsaae, sopran Inge-borg Børch og basbaryton Simon Duus Svendsen, Mathias Hammer, saxofonist/komponist Marius Nesset og pianist/komponist Simon Toldam Rosengren. De ti stipendiater modtager hver 60.000 kr.

//www.dkdm.dk

Priser til ti unge talenter Simon Toldam Rosengren var én af årets 10 modtagere af Léonie Sonnings Musikfond

I januar meldte Statens Kunstråds Musikudvalg ud, at rådet vil undersøge penge-strømmene i det danske musikliv og dansk musik i udlandet. Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udtaler:”Det er Musikudvalgets opfattelse, at en målrettet strategi for udvikling af dansk musikliv skal baseres på så faktuelt et grundlag som muligt. Det gælder såvel prio-riteringen af de offentlige midler som de private investeringer. Vi har derfor beslut-tet at investere betydelige midler i en ambitiøs kortlægning af pengestrømmene i dansk musik. Det er vores håb, at undersøgelsen som minimum skal give såvel det kommende Musikudvalg som øvrige offentlige tilskudsydere en valid økonomisk analyse, hvorpå man kan basere de kulturpolitiske beslutninger. ”Analysen af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv skal give et overordnet og sammenhængende billede af de økonomiske forhold i det danske musikliv, og omfatte såvel de dele af musiklivet, der helt eller delvist finansieres via offentlige og private midler og den rent kommercielle musikbranche. Analysen skal belyse direkte og indirekte offentlig støtte fordelt på kommunale, regionale og statslige midler samt fonde, sponsorater og egenfinansiering. De pengestrømme, der gene-reres af ophavsretten skal også inddrages i analysen. Analysen forventes færdig i løbet at september 2010.

//www.kunst.dk

Pengestrømmen i dansk musikliv under lup

Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg

8 ⁄⁄ MUSIKKEN8 ⁄⁄ MUSIKKEN8 ⁄⁄ MUSIKKEN

CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Karriere Coaching er en individuel process og prisen er derfor pr. person. Vores professionelle coaches sidder klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvornårDu kan begynde din Karriere Coaching den første eller tredje torsdag i hver måned.

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingDu kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270. Læs mere på

www.dmfkbh.dk

Af Christine Christiansen

genrer, Rytmisk Musikkonservatorium og det alternative konservatorium, DARK, hvor morgendagens musiktalenter ud-klækkes. Også Amagers kirker summer af musik. I efteråret har kirkerne deres egen lo-kale musikfestival med fokus på en aktuel komponist eller et tema.

Musikerne selv tegner tilmed et positivt billede af Amager: Her hersker et kreativt og dynamisk musikmiljø, som inklude-rer de lokale kræfter. Man kan som musiker sætte sig præg og få sit navn på plakaten på områdets både store og små spil-lesteder. MUSIKKEN gik i den amagerkanske mark for at tale med et udpluk af de musikere og musikak-tører, der bor og arbejder på Amager. En af dem – bassisten Andreas Bennetzen – er overordentligt positiv. Han gav Amager prædi-katet ’Danmarks musik-bydel’, og roser samtidig den politiske opbakning med initiativer som fx Musiktorvet. ”Der er masser af fede steder, hvor man

Hvem husker ikke filmen ’På Ama’r’ fra 2001 med digteren Henrik Nordbrandt og skuespilleren Claus Nissen som de to hovedrolleindehavere?De to gamle gubber tosser i filmen rundt på Amager. Henrik Nordbrandt er kom-met så-godt-som-for-sent til sin flyver, mens Claus Nissen er flyspotter. Begge har oceaner af tid, der bare skal slås ihjel. Der for turer de rundt sam-men i de ama-gerkanske landskaber. Livserfaringer bliver udvekslet. Det sam-me gør historier om den første kærlighed, øl og wienerbrød og de praktiske aspekter af et selvmord. Med tilbagelænet rastløshed kredser de to konstant om det uundgåelige spørgsmål: At rejse - eller ikke at rejse? Filmen er en sjov, lun og skøn roadmovie til fods - optaget på Amager i november 2000. Vi er med rundt i Amagers trø-stesløse og finere kvarterer og ser øen gennem de to herrers øjne. MUSIKKEN er i dette nummer nået til Amager for at tage pulsen på musiklivet og på musikerne – jer – der færdes her og sætter jeres musikalske fingeraftryk på øen. Vi har taget hele turen - fra Christians-havn over Holmen til Indre Amager og helt ud i Ørestad. Som bekendt rummer Amager masser af musikliv: Den klassiske musiks ma-stodonter – Operaen og DR Koncerthu-set – har begge til huse her. Læg dertil en række rytmiske spillesteder, de små listige kældre med livemusik, rummelige øvelokalekomplekser med plads til alle

kan lave studier, og samtidigt er de største underholdningsinstitutioner lige ved siden af,” lyder det begejstret fra bassisten. Og så er øens infrastruktur jo enestående. Man er tæt på Metroen, på lufthavnen og motorvejen er nem at komme ud til.

Velkommen til Amager.

CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Karriere Coaching er en individuel process og prisen er derfor pr. person. Vores professionelle coaches sidder klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvornårDu kan begynde din Karriere Coaching den første eller tredje torsdag i hver måned.

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingDu kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270. Læs mere på

www.dmfkbh.dk

På Ama’r

Tema ⁄⁄Amager

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

- hvordan bruger du som musiker Amager?

”Der er desværre ikke ret mange spillesteder på Amager, og jeg savner en intim scene med en kreativ indbydende atmosfære, god lyd og bred musikstil. En mødeplads for musikelskere både i og udenfor koncertsammenhæng. De to steder, jeg bruger mest, er nok Loppen og Operaen på Christiania, som jeg føler, besidder de ovenstående kvaliteter. Operaen ville have godt af noget støtte til et bedre musikanlæg, men de har en unik, inspirerende og charmerende atmosfære, som gør, at jeg altid kommer i god stemning af at være der. Ellers kommer jeg fra tid til anden i Amager Bio, selvom deres musikprofil nok mest appellerer til den ældre garde.Et nydeligt initiativ, som jeg gerne vil fremhæve, er den ny-startede ”Klub Koldbrand” på Kulturhuset Islands Brygge, som er startet af Kim Nyberg (Afengin) og Henrik Jansberg (Henrik Jansberg band). De har gang i en række spænende arrangementer med gode navne på plakaten. I tillæg til koncerter arrangerer de også jam-aftener to gange om måneden, og jeg vil anbefale alle musik-elskere at deltage i dette, superhyggelig stemning og billige øl.I mit band Euzen er vi så heldige at have både studie og øvelo-kale lagt sammen i et 250kvm lokale i Lava Studio i Tårnby. Tårnby er ikke lige frem kulturens vugge, men når jeg entrer lokalerne, bliver jeg rigtig inspireret. Vi har lavet det sådan orientalsk-kitch med masser af hyggelamper, sofaer og nice nips. Der bruger vi masser af konstruktiv tid, mest musisk ,men der er også en del social hygge. Vi arrangerer bl.a. nogle velbesøgte fester ca. to gange om året, hvor vi sætter en scene op og inviterer alle deltagende til at give et nummer, hvilket indtil videre er en stor succes.”

- Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager?

”Jeg har spillet med både Euzen og Valravn på Loppen, Operaen, KIB, Amager Bio og Cafe Kino. Jeg var også PR-an-svarlig på Copenhagen Worldtronica Summit i Amager Bio. Min udannelse i kulturprojektledelse gør, at jeg godt kunne tænke mig at involvere mig mere i arrangering af musikar-rangementer. Der er mange gode ideer oppe at flyve, så vi får se, hvad fremtiden bringer. Men lige nu er jeg så forelsket i at spille med Euzen, at det får første prioritet . - hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden?

”Jeg tror, Øresundsvejkvarteret og Amager Kulturpunkt har gang i et godt initiativ med ”Musiktorvet”, og jeg håber at se deres visioner udført i nær fremtid! Det ville virkelig give et løft for musiklivet på Amager. El lers gad jeg godt opleve livemusik på 5øren strandpark, noget jeg hørt meget om, men som ikke har eksisteret i mine tre år på Amager. Det er svært at se Amager som en musikbydel lige nu, men hvis Mu-siktorvet og 5øren kommer i gang, er Amager godt på vej!

Af Anne Aarup Bay

Tema ⁄⁄Amager

VOXPOP

Maria FranzBopæl: AmagerMusik: sanger, komponist og sangskriverhjemmeside: www.myspace.com/euzen

VOX

POP

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

- hvordan bruger du som musiker Amager?

”Amager spiller en stor rolle i min musikalske hverdag. De store institutioner som DR og Operaen ligger herude, og samtidigt er der steder som Ingolfs Kaffebar, musikstudie-miljøet på Islands Brygge og så selvfølgelig Christiania, der jo om noget er et sted, hvor man kan få prøvet alt af.Derudover har bydelen en god blandet befolkningssammen-sætning fra høj til lav, så det kan være inspirerende bare at gå en tur ned ad Amagerbrogade og se på mennesker. Strandparken og vandet generelt er helt klart også en favorit både sommer og vinter.” - Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager?

”Ja, jeg deltager ved at optræde på de spillesteder, der ligger på Amager, indspille på Islands Brygge eller arbejde i DR’s orkestre. Men jeg har ikke sat gang i store initiativer herude bortset fra TRIXXX-festival - en årlig festival, hvor der spiller mange nye bands.” - hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden?

”Det er på mange måder allerede Danmarks musikbydel, og der er oven i købet politisk opbakning med initiativer som Musiktorvet. Der er masser af fede steder, hvor man kan lave studier, og samtidigt er de største underholdningsin-stitutioner lige ved siden af. En anden ting er, at infrastrukturen er fantastisk. Man er tæt på Metroen, lufthavnen, og motorvejen er nem at komme ud til. Skønt når man skal spille i Jylland.”

- hvordan bruger du som musiker Amager?

Jeg er sammen med min søn Christopher Juul indehaver af Lava Studio og øvelokalekomplex i Tårnby på Amager. Jeg føler jeg mig heldig, fordi jeg altid kan gå i studiet, når jeg er inspireret. Vi byggede det oprindeligt til os selv, men har dog lavet en del produktioner for andre, senest bandet Valravn. Jeg er meget inspireret af mit band Euzen, som har base på Amager. Det er en stor fornøjelse at udforske nye territorier rent musikalsk sammen med mine kollegaer i Euzen som jeg har stor respekt for. Amager Bio er det store spillested, og det er altid hyggeligt at komme der og møde alle de andre musikere fra Amager og omegn. Ope-raen på Christiania er et af de få steder, hvor man kan opleve alternative og nyskabende bands på slap line! KIB (Kulturhus Islands Brygge) kan også være meget inspirerende. KIB er bestemt et sted, der tør sætte upcom-ming og alternative bands på plakaten.”

- Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager?

”Jeg var med, dengang 5-øren startede. Den første scene var trommepodiet fra Saltlageret, og en dieselgenerator fra hjemmeværnet sørgede for strøm. Vi spillede og var meget inspireret af alle de bands, der kom på 5-øren. Jeg er også medstifter og den første formand for Amager Jazzklub. Foreningen fungerer, så vidt jeg ved, i bedste velgående, og har stadig base, hvor den startede i Amager Kulturpunkt.Desuden var jeg med til at starte Amager Blues Festival, som senere rykkede over broerne og ind til København. Amager Blues Festival var meget inspirerende for Amager, fordi der i den periode var mange værtshuse og cafeer, som for første gang havde levende musik. En stor del af disse cafeer/værtshuse fortsatte efterfølgende i en årrække med at have levende musik. Men det ebbede ud med tiden og i dag er der meget få tilbage på Amager, der har levende musik.”

- hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden?

”Den rytmiske musik har trange kår i Danmark og dermed også på Amager. Derfor glæder det mig at se, at der trods alt stadig findes ildsjæle og frivillige, som kæmper for den rytmiske musik. En stor tak til alle frivillige. Også en stor tak til alle derude som giver en hjælpende hånd. Kunststyrelsen, DMF, KODA og alle de andre. Amager som musisk bydel vil altid eksistere, fordi der er massevis af bands og øvelokaler. Og ikke mindst ildsjæle som synes det fedeste i verden at beskæftige sig med, er musik.

harald JuulBopæl: AmagerMusik: Guitar, Mandolin, Stringshjemmeside: www.haraldjuul.comV

OXPO

P

Andreas BennetzenBopæl: Amager SundbyInstrumenter: kontrabas, elbas og komponist hjemmeside: www.andreasbennetzen.dk

VOX

POP

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

DARK - Det Alternative Rytmiske Konservatorium

Tekst og fotos af Mads Mazanti

Er du på jagt efter et langt, velstruktureret musikpædagogisk forløb, er de statslige konservatorier ikke den eneste mulighed. På det nordlige Amager ligger DARK – Det Alternative Rytmiske Kon-servatorium – som i mere end 20 år har udklækket nye musikere og musiklærere.

Ikke langt fra Rytmisk Musikkonser-vatorium på Holmen ligger DARK i en nedlagt rugbrødsfabrik på Strand-

lodsvej. Skolen tilbyder en bred vifte af musikundervisning med et langt musik-pædagogisk forløb som kerneydelse. De t lange f or løb med overbygning tager som udgangs-punkt otte semestre og indeholder i store tr æk samme fag som søster-uddan-nelsen på Holmen. ”DARK kan være en mulighed for folk, der ikke blev opta-get på Rytmekons, eller for dem, der gerne vil optages på konservatoriet eller musikvidenskab på universitetet. Vi for-søger at være ikke a lt for sindssyg t akademiske, men forholde os til fage-ne som ’musikalske værktøjer,” fortæller Kasper Søeborg. Han vurderer at arbejdsformen på DARK er mere åben end på de etablerede konser-vatorier. Kasper har undervist på DARK siden opstarten i 1988, og er en af de for tiden 11 fast tilknyttede lærere. Musik-skolen opstod på initiativ af musikeren og

iværksætteren Erik Thrue Andersen:”I starten var det rent pionerarbejde – dengang var det ikke muligt at få en ren-dyrket rytmisk uddannelse i Danmark. Og behovet var kæmpestort,” husker Kasper Søeborg.

Åbent for alle

I princippet er det åbent for alle mu-sikere at søge ind på DARK, og man indleder alle seme-stre med at indpla-cere eleverne på seks forskellige ni-veauer for at sikre homogene klasser. Det er også muligt at sammenstykke sit helt eget for-løb ved at vælge i rækken af udbudte enkeltfag. Fagene er de samme, som dem, der tilbydes på dagsfor løbet , dvs. hovedfag (in-

strumental / vokal), klaver som bifag, hørelære, musikteori, rytmik, sang som bifag, IT (musik på com-puter) og sammenspil.”Vi har to typer elever: På den ene side den erfarne musiker, der har spillet i mange år, men som mangler det teoretiske fun-dament i forhold til undervisning. På den

anden side musiker-spiren, der ønsker at udtrykke sig og dygtiggøre sig rent kunstnerisk;” forklarer Søeborg, der selv er guitarist og komponist. Også mange skolelærere og pædagoger henter nye færdigheder og inspiration på DARK’s kurser.

Ikke SU-berettiget

DARK’s elevtal ligger nogenlunde stabilt på omkring 50 instrumentalister og san-gere, primært i aldersgruppen 20-40 år og med stort set ligelig kønsfordeling. Som elev betaler man selv for undervisnin-gen. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, da Københavns Kommune yder tilskud til skolens drift. DARK er blåstemplet som et uddannelses- og aktiveringstilbud, og man har som arbejdsledig mulighed for at få kursusudgifterne dækket. Uddan-

Tjek www.darkmusik.dk hvis du er interesseret i at vide mere om DARK - Det Alternative Rytmiske Konservatorium.

Tema ⁄⁄Amager

Kasper Søeborg har undervist på DARK siden starten i 1988

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Salg • Stemning • Udlejning • Reparationnelsen administreres gennem HOF og FOF, og fordelingen af selvbetalere og elever, der modtager offentligt tilskud, er ca. fifty/fifty. I den lange række af udklæk-kede musikere fra DARK er sanger og guitarist Tim Christensen nok den mest kendte, men mange tidligere elever, der har valgt den alternative konservatorie-vej, præger det danske musikmiljø - både som udøvere og lærere. Også mange fær-øske, islandske og grønlandske musikere har lagt vejen forbi DARK’s lokaler, som i den spæde start lå på Vesterbrogade. Senere flyttede skolen til Købmagergade, inden den for godt 10 år siden flyttede til rugbrødsfabrikken på Strandlodsvej 6. ”Vi mærker, at Amager har fået et ge-nerelt løft de senere år. Det smitter af på vores nærmiljø, hvor flere kreative virksomheder og initiativer har etableret sig,” siger Kasper Søeborg.

Musik på computer er obligatorisk

Vi slutter interviewet af med en rund-visning i DARK’s øvecontainer i gården, som huser øvelokale og studie. Musik på computer er i øvrigt en obligatorisk del af det lange musikpædagogiske forløb, der afsluttes med eksamen, og kvalificerer til undervisning på gymnasier, HF, højskoler, aftenskoler, almen voksenundervisning og i folkeskolens frivillige musikunder-visning. Alle semestre afrundes med sammenspils-koncerter på et af byens etablerede spillesteder.

Et undervisnings- og uddannel-sestilbud inden for den rytmiske musik, tilrettelagt iht. Lov om Støtte til Folkeoplysning. Siden oprettelsen af Rytmisk Musik-konservatorium i 1986 stod det klart, at der er et stort et behov for en gennemarbejdet og struktureret undervisning inden for dette område. Dette blev der rådet bod på ved oprettelsen af DARK, som blev etableret i efter-året 1988.

HVAD ER DARK?

DARK’s leder Tom Kirkegaard og Kasper Søeborg i skolens øvecontainer og studie

14 ⁄⁄ MUSIKKEN

Amager har i generationer været bodegakulturens fornemste høj-borg, men i det nye årtusinde har

tilfældet gjort, at Amager med opførelsen af hele tre nye klassiske koncerthuse plud-selig kan bryste sig af at lægge grund til nogle af de mest ambitiøse akustikprojek-ter i Nordeuropa. Men Operaen, Mogens Dahl Koncertsal og DR’s Koncertsal er også alle arkitektoniske prestigeprojek-ter - og spørgsmålet er, om akustik og arkitektur samarbejder eller modarbejder hinanden?

Med akustikerne på rundtur

Særligt Operaen og DR’s Koncertsal har været underlagt høje krav til både arkitektur og akustik. Hele den danske offentlighed fulgte nøje med i både plan-lægnings- og byggefase, og var også den mest kritiske dommer, da koncerthusene i henholdsvis 2005 og 2009 skulle indvies. Kritikken for begge huse var nogenlunde enslydende: Salenes efterklang levede ikke op til forventningerne, hvilket i høj grad hang sammen med arkitekternes valg af byggematerialer ud fra æstetiske og ikke akustiske præmisser.

Amager: Arkitektonisk eller akustisk pioner?

Af Lise Mansfeldt Faurbjerg

Det skete på trods af, at akustikerne som den eneste ingeniørgruppe på Operaen havde et ubegrænset budget, ligesom DR’s koncertsal skulle være det fornem-ste eksempel på et moderne, akustisk mesterværk. Et mesterværk, der endda kunne skæve til og rette på de fejl, som blev begået i forbindelse med byggeriet af Operaen.

Salenes achilleshæl

De to sale har forskellige formål: Ope-raen skal få sang og musik til at gå op i en højere enhed, mens DR’s koncert-sal skal kunne favne både klassiske og rytmiske arrangementer. Derfor har de to primære kritikpunkter også været af forskellig karakter: Operaen blev allerede før indvielsen truet på livet af den franske tenor Roberto Alagna, der i frustration over ikke at kunne høre sig selv forlod prøverne og nægtede at komme tilbage, før problemet var løst. Problemet var operaens konstruktioner: Scenetårnet, der sluger sangen. I salen forringes lyden yderligere af, at musikken fra orkestergra-ven pga. balkonernes konstruktion kastes med en vinkel på 45 grader ud i salen - og

ikke lodret op, som tradition og erfaring ellers foreskriver. Derfor skal sangerne synge meget kraftigt, hvilket går ud over kvaliteten.

Løsning: Et lydanlæg

Løsningen var i forbindelse med indvi-elsen et lydanlæg, som konstruerer en kunstig efterklang. Denne lappeløsning er i løbet af de fem år, Operaen har fungeret, blevet en permanent løsning og kompen-serer for rummets akustiske svagheder. På scenografifronten har husets egne scenografer lært sig at skabe hårde ku-lisser, der lukker siderne af og danner en tragt ud mod salen.

orgel er smertensbarn

I DR’s Koncertsal er der også problemer med en udefineret akustik: Her er smer-tensbarnet det nye og dyrt indkøbte orgel, hvis distinkte lyd udebliver. Teorierne om orglets ’vatterede’ lyd har været mange: Der har blandt andet været udført må-linger på orgelpiberne, der efter krav fra arkitekten Jean Nouvel blev beklædt med aluminium. Den udelukkende æstetisk motiverede beklædning blev dog frikendt, og man vendte i stedet blikket indad: Or-gelets indre blev analyseret, og resultatet

Tema ⁄⁄Amager

Tenoren Roberto Alagna var ikke tilfreds med lydforholdene i Operaen

DR

’s Studie 2

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

var at ændre de indre rumforhold ved hjælp af skillevægge. Dermed bliver lyden i højere grad kastet ud mod salen. Det ændrer dog ikke ved diskussionen om sa-lens efterklang, der fra starten har været kritiseret for med sine 1,9 sekunder ikke at leve op til de forventede 2,3 sekunder - som allerede var en nedjustering af den oprindelige efterklang på 2,8 sekunder.

Privatlivets fred og frihed

Helt anderledes var forventningerne til den privatfinansierede koncertsal, som Mogens Dahl indviede i 2006. Salen lig-ger på Bryggen i de tidligere staldbygnin-ger til Hertz’ Bogtrykkeri. Senere tjente bygningerne som autolakererværksted, og Mogens Dahl og arkitektteamet Maali & Lalanda har i høj grad forsøgt at tage

bygningernes historie med ind i musiko-plevelsen. Mogens Dahl Koncertsal frem-står derfor i dag som en fornem repræ-sentant for dansk arkitektur og design - hustruens baggrund som direktør for den danske designsucces Vipp fornægter sig ikke. Her lægges i høj grad vægt på, at både arkitektur og musik udgør essensen i en koncertoplevelse hos Mogens Dahl.

‘Akutektur’

Spørgsmålet er, om arkitekturen har over-rumplet akustikken - og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at fusionere arkitektur og akustik, så de ikke bare sam-arbejder, men endda for f iner hinandens kvaliteter? Kan man snakke om et begreb som ’akutektur’ – en fusion af arkitektur og

akustik? I Operaen og DRs Koncertsal lader inten-tionen til at have været der, uden at pro-

jektet er lykkedes fuldstændigt. Men hvis man kaster et blik mod Berliner Philhar-monie, som blev opført allerede i 1960-63, tegner der sig et andet billede: Her går arkitektur og akustik op i en højere enhed. Salen er konstrueret med asymmetriske balkoner og hårde flader, som reflekterer og varierer lyden så fint, at Berliner Phil-harmonien regnes for at være et af de bedste koncerthuse i verden.

Arkitektur på bekostning af akustik

Paradokset består særligt i, at arkitekt Jean Nouvel mere end skævede til Berli-ner Philharmonien, da han tegnede stre-gerne til DRs Koncertsal. Alligevel står koncertgængeren tilbage med fornem-melsen af, at både Henning Larsen som arkitekt på Operaen og Jean Novel på DR’s Koncertsal har ladet sig forføre af arkitektoniske værdier på bekostning af akustikken. Men måske holder den gamle sandhed stik: Det tager et par år at lære en ny koncertsal at kende. Først da finder man klangen.Indtil da kan man jo besøge Operaen på Christiania, hvor der ikke er nogen klager over klang og akustik.

Amager har inden for de sidste par år fået hele tre nye klassiske koncertsale. Den ene er helt og holdent privatfinansieret, den anden er en folkegave, og den sidste er en sort plet på det offentlige

budget. Fælles for dem alle er, at arkitektur og akustik konkurrerer om størst opmærksomhed.

Se mere om Operaen på www.kglteater.dk

Se mere om DR Koncerthuset på www.dr.dk/koncerthuset

Se mere om Mogens Dahl Koncert-salen på www.mogensdahl.dk

Mogens Dahl Koncertsalen på Snorresgade 22

Operaens spektakulære facade i aftenstemning

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvad der sker på Amager og sprang på min cykel for at køre ud og besøge

øens spillesteder, mærke stemningen og se, hvad de kunne byde på. Jeg må indrømme, at da jeg satte mig i sadlen på min cykel, var det med en vis skepsis. Jeg regnede ikke med at finde så mange gode tilbud, som jeg gjorde. Det skal dog siges, at jeg også tog Christianshavn og Islands Brygge med på turen, for det hører ligesom med til Amager – bydelene ligger i hvert fald på den anden side af havnen.

over den nye Bryggebro

Jeg startede med at cykle over den nye Bryggebro og langs Islands Brygge, hvor man møder Islands Brygge Kulturhus. Det kommunalt ejede hus, smukt belig-gende på havnekajen, huser forskellige foreningers koncerter. Af samme grund er programmet meget varieret, og har fra singer/songwriterklub til bigbands, store navne og upcoming bands. Jeg fik min morgenkaffe i stedets hyggelige café,

Tekst og fotos af Mads Mathias

mens jeg nød udsigten over havnen og besluttede mig for at cykle videre til Chri-stianshavn.

Du finder det hele på Christianshavn

På Christianshavn holder jazzklubben Sofiekælderen og Christianhavns Beboer-hus til. Hver Søndag kl. 15 er der koncert eller jam i Sofiekælderen. På Beboerhuset er der koncerter tirsdage, fredage og lør-dage inden for alt fra indie til experimen-terende jazz og rock. Det er musikere med god smag, der arrangerer koncerterne, og her er næsten altid noget, man måske ikke har hørt om før, men som er fedt. Christianias mange musikscener

Hvis det ikke falder i ens smag, kan man cykle ud ad Prinsessegade, hvor man finder Christianias mange musikscener. Avantgardistisk jazz og det, der ligner, finder man på Børneteateret onsdag og fredag. Som regel er koncerten efter-fulgt af åben jam. Og med åben mener jeg åben. Jeg har oplevet alt - lige fra en mavedanser til et tyve mands afroband. Der er også løbende singer/songwriter arrangementer og meget andet, men lad være med at spilde tid på at tjekke hjem-mesiden for at se, hvem der spiller, for det er spild af tid. Den er sjældent opdateret. Med lidt held er Christianias egen hjem-meside opdateret, men med skal vi sige: Ok god basis for overraskelser.

Alternativ rock på Loppen

Er man til alternativ rock, pop og indie, er Loppen på Christiania et af byens bedste bud. Her er koncerter med danske såvel

som internationale undergrunds bands fire til fem gange om ugen. Alt på Loppen er vedtaget kollektivt: Fra de bands, der bookes, til den cola, der sælges i baren - som altså ikke er Coca Cola.

På Operaen (ikke at forveksle med Det Kongelige Teaters operahus på Holmen), er der hver søndag akustisk jam-cafe. El-lers er her løbende jazz og blues-koncerter, reggae, dub og hip hop fester.

onsdagsbar på Rytmekons

Jeg cyklede videre ud af Prinsessegade og ud på Holmen. Herude ligger Akva-riet, hvor RytmeKons har den ugentlige onsdagsbar, Club Consious, som er åben for alle og rummer mulighed for en verden af musikalske overraskelser. På scenen afprøver de studerende nye bands og pro-jekter inden for alle genrer og stilarter. God stemning, søde mennesker og billig bar!

Musiktorv og intimkoncerter

I starten af Amager, på en sidegade til Holmbladsgade, ligger multi-kulturhu-set Kvarterhuset. I nye flotte lokaler på Jemtelandsgade foregår alt muligt - fra koncerter og lyric aftener til danse og film-visinger, mens også Amager Jazzforening holder til her. Vider e ud af Amagerbro-g a d e l i g g e r området om-kring Amager Bio, hvor ’Mu-

Hvad sker der egentlig på Amager? Er der nogle gode spillesteder og måske endda mulighed for at høre noget musik, man ikke reg-nede med at høre, eller ikke vidste man kunne lide?

Tema ⁄⁄Amager

AmagerliveGuide

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

siktorvet’ er ved at tage form. Kort fortalt er planen at omdanne den nuværende parkeringsplads foran Amagerbio til et overdækket torv. Her vil man kunne op-leve koncerter, kunstinstallationer, caféliv, markedsdage og meget mere. Udvidelsen af udendørsområdet vil bestå

af tre udendørs områder: Dagligstuen, Plænen og Pladsen. Dagligstuen bliver et lille område med borde, bænke og dæmpet belysning om aftenen. Plænen bliver en skrå solplæne, og endelig vil Pladsen ud mod Øresundsvej være et overdække med plads til koncerter. Byggeriet forven-tes færdigt i maj 2010.

Amager Bios smukke baby

For nylig åbnede Amager Bio også dørene for sin, efter eget udsagn ’nye smukke baby’, Beta. Beta er navnet på Amager Bios nye lille scene, tidligere kendt som Kino. Beta får i starten plads til lige knap 100 gæster, men når den fra 2011 bliver en del af Musiktorvet, stiger kapaciteten til 150. Altså et rigtig intimt spillested. Musikalsk går Beta efter at skabe et pro-gram, ’hvor den røde tråd er det skæve,

det eksperimenterende og det anderle-des.’En del af programmet består af Betas klubber: Elektroklubben, der som navnet antyder, er et elektro-projekt, som blander installationer med livemusik. Copenhagen Showdown, en punkrock/rockabilly klub, hylder musikken og passionen bag pun-ken. Koncertserien Music In Movies, er et projekt, hvor et band udvælger den film, de synes er bedst beskrivende for deres sound, og som samtidig har fungeret som inspiration for dem.

Ingolfs Kaffebar – en lille oase

Længere ude af Amagerbrogade drejer man til højre ned af Ingolfs Alle, hvor man i nummer 3 finder Ingolfs Kaffebar. En lille oase i et stille parcelhuskvarter. Her kan man få sig en god sund brunch og ca. en gang om måneden opleve små intim-koncerter med for eks Alberte, Tue West, Kaya Brüel eller Tobias Trier.

Er det mørkere på Amager?

Nu kan jeg mærke, jeg er langt væk hjem-mefra, og selvom klokken kun er fem, er det bælgravende mørkt. Det overrasker mig stadig hvor hurtigt det bliver mørk på denne tid af året, men det er måske også lidt mørkere på Amager? Jeg havde nu også været på de steder, jeg kunne komme i tanker og vendte næsen hjemad. Men hov: Jeg havde nær glemt Danmarks Radios Koncerthus. Hvordan kunne jeg glemme en af Danmarks største nye sce-ner? De har jo mest klassisk, tænker jeg, men med cykelturens fokus på rytmiske scener konstaterede jeg, at DR også læg-ger navn til noget af et program inden for det rytmiske med både store etablerede navne og fede alternative navne. Typisk

super hypede, hippe bands og eletronica-konstellationer. For ikke at nævne store TV-arrangementer som P3 Guld eller Radiohuset Rocker. DR’s Bigband spiller også en del koncerter med forskellige projekter og gæstesolister.

Godt gået, Amager. Er det så mørkere på Amager? Nej, jeg føler mig snarere op-lyst af aftenens stjerner og opløftet af de mange fede tilbud. Mine ben er trætte og klarer lige cykelturen hjem til Vesterbro.

TJEK AMAGERS SPILLESTEDER HER:

www.amagerbio.dk

www.beboerhus.dk

www.christianiaboerneteater.dk

www.christiania.org

www.amager-kulturpunkt.dk

www.k-i-b.dk

www.kubik.kk.dk/kvarterhuset

www.clubconscious.dk

www.loppen.dk

www.ingolfskaffebar.dk

www.sofiekaelderen.dk

www.dr.dk/Koncerthuset

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

Siden 19. april 2002.

16 øvelokaler, hvoraf to fungerer som indspilningsstudie.

Mellem 15-30 m2

To bands i de små, fire-fem bands i de store

Vi har fire lokaler med fast baggear + PA, som især benyttes af unge, der har lyst til at prøve kræfter med musikken.

Der står altid folk på venteliste, men vi nulstiller den ved hvert årsskifte for at holde den frisk. Ventelisten skal altså ikke afholde nogen fra at spørge. Man kan skrive sig op via hjemmesiden, eller man kan komme forbi. Solister kan kun øve om dagen fra 9-14, men til gengæld er der gode chancer for at komme til med det samme. Vi prioriteter folk under 25 år fordi de giver et ekstra tilskud, men alle er selvfølgelig velkomne.

Tekst og billeder af Mads Mazanti

Krydser man en af broerne til Amager, er der tilsyneladende masser af muligheder for at finde et øvelokale. Her kan du sammenligne tre af øens store øvelokale-komplekser.

Ca. 15 år.

Ca. 60.

Mellem 10-60 m2

Fra ét til seks bands

Alle lokaler udlejes uden gear. En del har selv etableret studier i lokalerne, og der ligger desuden 4-5 professionelle studier i de tilstødende bygninger.

Vi har pt.otte-ti ledige lokaler. Vi har mærket dyk i søgningen i forbindelse med finanskrisen. Man er velkommen til at komme forbi og bese lokalerne.

Siden oktober 2007.

39 øvelokaler fordelt på to etager. På sigt har vi mulighed for at udvide med yderli-gere 20 lokaler, hvis behovet viser sig.

4 forskellige størrelser, mellem 21-50 m2.

Typisk et par bands + evt. solister pr. lokale. Som udgangspunkt er et lokale fyldt når der er 10 personer tilknyttet. Man må dog gerne være flere, hvis sam-mensætningen kræver det. For tiden har vi omkring 85 bands + et antal solister.

Vi har ét fuldt udstyret baggearslokale med faste øvetider samt ét trommeso-list-lokale.

Vi har pt. meget kort ventetid. Også her er det formentlig krisen, der er slået igennem – for et år siden var der mellem tre og ni måneders ventetid.

Ama’r øver

Hvor længe har I eksisteret?

Hvor mange øvelokaler har I?

Hvor store er lokalerne?

Hvor mange bands er der i hvert lokale?

Udlejer I lokaler med gear?

Hvor lange er ventelisterne?

Tema ⁄⁄Amager

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

Folk under 25 år betaler kr. 175,-/md., folk over 25 år betaler kr. 200,-/md. Derudover betaler alle et årskontingent på kr. 250,- for at være medlem af for-eningen.

Det eneste, det kræver at være medlem, er, at du betaler og er aktiv øvende. Alle medlemmer skal desuden møde op til den årlige generalforsamling.For tiden er vi ca. 240 medlemmer, som alle øver. Alle medlemmer har medlems-kort som ID – det virker præventivt i forhold til tyverier.

Primært rytmiske musikere, men også nogle klassiske solister. Vi har meget metal, grindcore og rock, og meget få kopi-bands – næsten alle spiller origi-nalmusik. Som udgangspunkt er det musikere fra undergrunden – det er de færreste, der kan leve af deres musik.

Vi afholder RUSK-festivalen sidst i sep-tember på Studenterhuset, hvor 10-12 RUSK-bands optræder med ½-times showcases i et meget varieret program. På en-dags festivalen kan bandsene støtte og promovere hinandenVi afholder også ’RUSK dit netværk’ på spillestedet BETA, som er vores nabo i Amager Kulturpunkt. Eventen er et løbende tilbud hvor vores bands spiller korte showcases.Vi er desuden inviteret til at bidrage med live-musik til Kulturhavn på Bryggen, og vi udlåner gerne gear ud til diverse musikalske non-profit tiltag. Vi vil i det hele taget gerne hjælpe, når folk beder os om at levere musik til diverse ar-rangementer.Derudover har vi vores nye studie, hvor alle medlemmer skal have mulighed for at indspille. Mindst én person fra hvert band skal have studiekørekort.

Vi fungerer på fuldstændig almindelige markedsvilkår, og prisen for lokalerne varierer i forhold til lokalestørrelse. Fx koster et lokale på 25 m2 kr. 4300,-/md inkl. varme og el.

Da vi ikke er en forening, kører vi ikke med nogen former for medlemskab. Er man interesseret i et øvelokale, henven-der man sig blot via mail eller telefon.

Alle genrer er repræsenteret – også klas-siske musikere. Vi har for tiden mange metal-bands.

Vi har ingen udenomsaktiviteter.

Der er fast lokalepris på baggrund af m2 (tjek hjemmeside).

Man melder sig ind, når man begynder at øve. Det er muligt at være passivt medlem, med et årskontingent på kr. 300,-.

En bred vifte af primært rytmiske musi-kere. Vi har jazz, heavy, pop-kopi, produ-cers, professionelle, amatører, osv.

Vi laver ind imellem små pop-up koncer-ter, sociale arrangementer, pusher bands til forskellige eksterne arrangementer/ events (netværk). Vi bestræber os på at

have en aktiv dia-log med medlem-merne, og ønsker konstant at gøre det attraktivt for musikere at være medlem. Vi reg-ner med at skrue op f or b lu sse t mht. koncer ter, c l inics, mm. Vi har helt bevidst fravalgt at priori-tere studie-facili-teter, da mange musikere svær-ger til deres eget indspilningsgrej.

Ama’r øver

Fortsættes på næste side

Hvad koster det at øve hos jer?

Hvordan bliver man medlem?

Hvem øver hos jer?

Hvilke udenomsaktiviteter har I?

Refshalen: Claus F. Christensen, daglig lederRefshalen: Claus F. Christensen, daglig leder

20 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vi er billigere! Og vi har mange arrange-menter + det nye medlems-studie.

Vi er en privat, selvstændig forening med medlemsbetaling, som modtager tilskud fra Københavns Kommune.

Vi har aldrig lukket – man må øve hele døgnet. Der er en speciel atmosfære i området, hvor mange kunstneriske og kreative gesjæfter har slået sig ned. Der er en summen af alternativ virkelyst in-denfor design, kunst og musik. Folk falder for charmen og synes det er fedt at være en del af hele Bryggens summende liv.

Vi fungerer på rene markedsvilkår. Det er professionelle kræfter og ikke græsrød-der, der styrer virksomheden – det giver en økonomisk sikkerhed.

Der er ingen øvebegrænsninger pga. den lidt afsides beliggenhed – man må endda øve med åbne vinduer. Vi er desuden en moderne forening med hvide vægge og nyistandsatte lokaler, vinduer i alle loka-ler, fri parkering samt en god og effektiv administration.

Vi er en selvstændig forening, og vi mod-tager kommunal støtte øremærket til drift (ca. halvdelen af det årlige budget).

RUSKZilla Raun (daglig leder)E: mail@rusk-kbh.dkT: 32 59 32 70 / 40 16 03 08W: www.rusk-kbh.dkA: Øresundsvej 4; 2300 Kbh S

ROCK ISLANDSteen Stampe (souschef, KBC Ejendomme A/S), Laila Pedersen (administrator, KBC Ejendomme A/S), Jan Weincke (vicevært)E: admin@kbc-ejendomme.dkT: 56 32 61 67W: www.kbc-ejendomme.dkA: Sturlasgade 14; 2300 Kbh S

REFSHALENClaus F. Christensen (daglig leder)E: kontor@refshalen.dkT: 32 96 04 77 W: www.refshalen.dkA: Refshalevej 207A; 1432 Kbh K

Fortsat fra forrige side

Hvordan er I forskellige fra andre øvelokaler?

Hvordan hænger økonomien sammen?

Tema ⁄⁄Amager

Webtv har fået en masse nye klip !! Tjek dem og vis dem til dine venner ;-) Skatteråd Stress håndtering Sang teknik Festival klip og meget andet godt

www.dmfkbh.tv

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

Der var 200, der søgte ind, og med et hold med plads til kun seks studerende, har Christian

Kværndrup aka Kværn passeret et ud-søgt nåleøje. Det på trods af, at han aldrig havde tænkt på konservatoriet som en mulighed: ”Jeg havde altid tænkt, at konservatoriet var et lukket land, hvor man skulle kunne spille helt sublimt på et instrument eller synge helt fantastisk for at komme ind. Da sangskriveruddannelsen så blev oprettet, så jeg pludselig en mulighed,” fortæller Kværn, der i første omgang søgte ind på konservatoriet for at få tid til at dyrke sin

Af Anne Aarup Bay

kværnNogle er så gode til vers og rim, at de kom-mer på konservatoriet med det. Rapperen

Kværn er én af dem. For et semester

siden startede han på RytmeKons’ nye bacheloruddannelse i sangskrivning.

musik fulltime, og i tilgift få udvidet sit netværk.

Forventninger på vej til at blive indfriet

Desuden ville han være bedre inden for lydteknik og diverse musikprogrammer al a logic. Hans forventninger er godt på vej til at blive indfriet: Musik og computerunder-visningen fungerer upåklageligt, og han har i første semesters kreative selvstæn-dige projekt bl.a. arbejdet sammen med en violinist og en lydtekniker, der har været inde over flere af projektets fem numre. Samarbejdet med lydteknikeren dukker op flere gange i løbet af interviewet, ikke

mindst under en direkte stillingstagen til semesterets største succesoplevelser: ”Vi blev gjort opmærksomme på, at lyd-teknikerne fra anden årgang havde et kreativt projekt, der løb parallelt med vores, og at det jo kunne være en idé at samarbejde. Så jeg fik kontakt med lyd-teknikeren, og vi lavede bl.a. en liveper-formance på konservatoriet, som var en del af hans ’semestereksamen’, og jeg hev ham ind over nogle af mine numre.”

Rap efter rockmodeller

Man mærker tydeligt, at den kreative opgave har været fed, og at første seme-

Med en bacheloruddannelse i sangskrivning vil du: Være i stand til at skabe og formidle dine værker med udgangspunkt i en samtidskunstnerisk praksis• Kunne udvikle, gennemføre og evaluere egne kunstneriske projekter• Besidde håndværksmæssige kvalifikationer inden for komposition, tekstskrivning og musikproduktion• Være i stand til at træffe og begrunde kunstneriske og kommercielle valg• Have kendskab til musikbranchens virksomhedsområder, aktiviteter, vilkår og udviklingsmuligheder• Have udviklet selvstændige arbejdsformer, læringsstrategier og -metoder.•

Sangskriveruddannelsen er tilrettelagt inden for tre læringsområder: Kreativitet er det primære læringsområde i faget Kunstneriske projekter, hvor du arbejder med din personlige, kunstneriske udvikling. Du skal udvikle kreative kompetencer og opnå praktisk erfaring med henblik på at skabe og formidle dine egne værker og projekter. Håndværk er det primære læringsområde i fagene Sangskrivning, Musikanalyse, Musikteknologi, Instrument og Sang, hvor du arbejder med de analytiske og håndværksmæssige forudsætninger for at skabe og formidle dine egne værker. Du skal opnå viden og udvikle færdigheder med henblik på at opfylde dine kunstneriske mål, og at kunne arbejde som sangskriver i mange professionelle sammenhænge. Refleksion er det primære læringsområde i fagene Kunst & kultur og Branchekendskab, hvor du arbejder med at sætte din kunstneriske praksis ind i en kunstnerisk, kulturel og forretningsmæssig kontekst. Du skal udvikle refleksive kompetencer med henblik på at kunne analysere begreber, processer og problemstillinger med relevans for din profession.

Kilde: http://www.rmc.dk/uddannelse/bacheloruddannelser/sangskrivning

Tema ⁄⁄Amager

på den grønne

gren

MUSIKKEN ⁄⁄ 23

ster undervisning har været brugbar: ”Jeg skrev flere af mine rapnumre, som man skriver et rocknummer. Jeg sad med min guitar og byggede sangen op i A-, B- og C-stykker, og først derefter kom der ord på. Normalt bygger jeg først et beat og sætter ord på det, så det var en helt ander-ledes arbejdsproces, og jeg får prøvet mig selv af på nogle måder, jeg ikke har prøvet før,” fortæller Kværn. De fem numre er endt op med at lyde meget anderledes end det album, Kværn netop har udgivet med M-Cnatet i januar. Pladen blev optaget i sommer, inden han startede på uddannelsen. Han er rig-tigt glad for udgivelsen, men er samtidig blevet inspireret på rigtigt mange nye områder det sidste halve år. Endda så inspireret, at han overvejer at kaste sig ud i en ny genre: ”Jeg har længe haft lyst til at lave noget trip-hop, og det har jeg klart fået mere mod på og tid til nu.”

Ret til at sige nej

Kværn er sangskriveruddannelsens ene-ste rapper, og han er ikke i tvivl om, at der er brug for folk med hans baggrund på konservatoriet, der vil rumme og afspejle musikgenrerne bredt. Men det at være eneste rapper i kurven er da også til tider lidt af en udfordring – både for ham og konservatoriet. ”Nogle af øvelserne ligger så langt fra der, hvor jeg står. Fx skulle vi en dag lave et countrynummer, hvor teksten skulle være på engelsk og handle om en hund. Så kan jeg ikke lade være med at tænke,

28-årige Christian Kværndrup aka Kværn har de sidste ti års tid været en del af crewet M-Cnatet, der i januar 2010 udgav deres længe ventede debut-album ’om nogen’. Albummet indeholder bl.a. nummeret ’Den krea-tive klasse’, der har været hypet i karrierekanonen. Han er blandt bag-mændene bag rækken af Spytbak-ken-compilations fra pladeselskabet Echo Out. Siden september 2009 har han været indskrevet på Rytmisk Musikkonservatoriums nye bachelo-ruddannelse i sangskrivning.

Se mere her:www.myspace.com/mcnatetwww.echoout.dk

at underviseren slet ikke har forstået, hvem jeg er,” fortæller Kværn, der dog uddybende bemærker, at øvelsen sikkert var glimrende for nogle af hans medstu-derende, og at alt jo bare ikke kan ramme alle hver gang.

Generelt er han meget positiv over for uddannelsen, og det er svært at få ham til at sige noget decideret negativt. På journalistens gentagne spørgsmål om, om ikke der er noget, der ikke fungerer på en spritny uddannelse, kommer der til sidst noget frem: Fx blev uddannel-sens kreative leder udskiftet i starten af semestret, hvilket medførte en del kaos i sangskriverundervisningen, som helt klart er det område, der roder mest. Noget af undervisningen føler han, arbej-der imod det, han er, og det han kan. ”Det handler jo i bund og grund om at finde sig selv i musikken. Møder man noget, der strider direkte imod en, så synes jeg, at man har ret til at sige nej. Også selvom der jo grundlæggende er undervisningspligt,” slår Kværn fast. ”På den anden side er der også mange fede ting, ved at være de første. Jeg synes fx virkeligt, at Ove Hagen (sangskriverud-dannelsens uddannelsesleder red.) lytter meget til, hvad vi siger og tager vores bud med i overvejelserne.”

Generelt får man et billede af en uddan-nelse, der er kommet godt fra start, på trods af det rod, der følger med, når ingen endnu rigtigt ved, hvad der kommer til at ske til sidst.

Forår på Amager 2010Forår på Amager 2010

Hvem: LilyphoneHvad: CountryHvor: Christianshavns BeboerhusHvornår: 26. februar kl. 21.00

Hvem: Kitty WuHvad: Rock/PopHvor: BetaHvornår: 27. februar kl. 21.00

Hvem: Jackie O MotherfuckerHvad: Tape collage, Free impro, Folk Hvor: LoppenHvornår: 28. februar kl. 21.00

Hvem: Owl CityHvad: Synth-popHvor: Amager BioHvornår: 3. marts kl. 20.00

Hvem: Vince MakiHvad: Singer/songwriter, popHvor: KvarterhusetHvornår: 4. marts kl. 20.00

Hvem: NicelandHvad: 70'er-rock, country. Hvor: Kulturhuset Islandsbrygge Hvornår: 5. marts kl. 20.00

Hvem: Marybell KatastrophyHvad: Elektronisk indierockHvor: BetaHvornår: 6. marts kl. 21.00

Hvem: Dit navn mit bandHvad: Skæv dansabel popHvor: Ingolfs kaffebarHvornår: 12. marts kl. 21.00

Hvem: Tigermis, Christian Jensen m fl.Hvad: Klub Geyser – Singer/songwriterHvor: Kulturhuset IslandsbryggeHvornår: 18. marts kl. 20.30

Hvem: Theory Of A Dream (Support: Halestorm + Heavens Basement)Hvad: RockHvor: LoppenHvornår: 19. marts kl. 21.00

Hvem: Autechre (UK) live Dj's: Rob Hall, Russel Haswell and DidjitHvad: ElektroniskHvor: KoncerthusetHvornår: 2. april kl. 21.00

24 ⁄⁄ MUSIKKEN

Samlet af Mads Mathias

Forår på Amager 2010Forår på Amager 2010

Hvem: LilyphoneHvad: CountryHvor: Christianshavns BeboerhusHvornår: 26. februar kl. 21.00

Hvem: Kitty WuHvad: Rock/PopHvor: BetaHvornår: 27. februar kl. 21.00

Hvem: Jackie O MotherfuckerHvad: Tape collage, Free impro, Folk Hvor: LoppenHvornår: 28. februar kl. 21.00

Hvem: Owl CityHvad: Synth-popHvor: Amager BioHvornår: 3. marts kl. 20.00

Hvem: Vince MakiHvad: Singer/songwriter, popHvor: KvarterhusetHvornår: 4. marts kl. 20.00

Hvem: NicelandHvad: 70'er-rock, country. Hvor: Kulturhuset Islandsbrygge Hvornår: 5. marts kl. 20.00

Hvem: Marybell KatastrophyHvad: Elektronisk indierockHvor: BetaHvornår: 6. marts kl. 21.00

Hvem: Dit navn mit bandHvad: Skæv dansabel popHvor: Ingolfs kaffebarHvornår: 12. marts kl. 21.00

Hvem: Tigermis, Christian Jensen m fl.Hvad: Klub Geyser – Singer/songwriterHvor: Kulturhuset IslandsbryggeHvornår: 18. marts kl. 20.30

Hvem: Theory Of A Dream (Support: Halestorm + Heavens Basement)Hvad: RockHvor: LoppenHvornår: 19. marts kl. 21.00

Hvem: Autechre (UK) live Dj's: Rob Hall, Russel Haswell and DidjitHvad: ElektroniskHvor: KoncerthusetHvornår: 2. april kl. 21.00

MUSIKKEN ⁄⁄ 25

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Mads Mazanti

Det omsejlende spillested Stubnitz er atter kommet til Københavns Havn. Denne gang regner den musikglade besætning med at ligge til kaj i knap et par år med afstikkere til andre danske byer. Folkene bag Jazz Club Loco har i flere år stået for musikprogrammet på skibet, der spillede en dob-beltrolle under den kolde krig.

Mads Maaløe. Ligesom mange andre østtyske skibe under den kolde krig, havde Salus en dobbeltrolle, idet skibet var spækket med overvågningsudstyr. I tilfælde af krig skulle hæren overtage skibet, som reelt set var en del af den østty-ske flåde. Som moderskib for østtyske trawlere kunne skibet undtagelsesvis ligge det samme sted i tre uger. Det var meget belejligt, når der skulle holdes øje med, hvad fjenden foretog sig i Østersø-regionen.

Tager pulsen på Nordeuropas musikliv

I 1992 stoppede skibet som fiskeskib og blev opkøbt af schweizeren Urs Blaser, som havde helt andre planer med Salus. Efter en større ombygning og navneskifte vidersolgte Urs Blaser skibet Stubnitz til foreningen af samme navn for én D-Mark. Det flydende spillested var herefter klar til at lægge ud fra Rostock Havn.”Planen var at sejle rundt til nordeuropæiske havnebyer og tage pulsen på det lokale musikliv – finde alt det der er nyt og

En bidende kold formiddag i januar byder Jakob Drong og Mads Maaløe indenfor i Jazz Club Locos ydmyge kælderlokaler i Helgesensgade 5. De to bagmænd

beskriver selv klubben som ’et mobilt jazzspillested’. Siden opstarten i Sofiekælderen i 2001 har Loco lavet koncerter med eksperimenterende jazz og cross over koncerter på en lang række af Københavns venues. I en årrække stod Jakob og Mads for Stengades 30 månedlige jazzklub, som i 2004 høstede Dansk Jazzforbunds udmærkelse ’Årets danske jazzspillested’.

Trofaste besøg i København

De to jazz-aficionados så også straks muligheden og indledte et samarbejde med spillesteds-skibet Stubnitz, da dette lagde til kaj i Københavns Havn i 2005. Dengang havde Stubnitz kun været på besøg én gang tidligere: Da København var kulturby i 1996. Fra 2006 har Jazz Club Loco været primus motor på musik-programmet når Stubnitz – med undtagelse af 2007 – trofast har besøgt den danske hovedstad i sommerperioden. I år er det anderledes. Besætningen har kastet sin kærlighed på den københavnske undergrundsscene og har denne gang planer om at ligge i hovedstaden frem til slutningen 2011 med und-tagelse af nogle afstikkere til andre danske havnebyer.

Fortid som fiskeskib

Men hvad er Stubnitz egentlig for en størrelse?”Oprindeligt hed skibet Salus, kom fra Rostock og er bygget i 1964. Det er bygget som mothership – et transportskib, der sejlede med friskfangede fisk på Østersøen,” fortæller

Flydende underGrund

Foto

: Fal

k

Mads Maaløe og Jakob Drong har i flere år arrangeret koncerter på Stubnitz

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

lige under overfladen,” forklarer Jakob Drong.”Konceptet har lige fra starten været at række ud efter de lo-kale arrangører inden for alle subgenrer med cutting edge”.

Koncert-dvd til alle

Det fuldt funktionsdygtige skib fungerer i dag som et kol-lektiv med løbende udskiftning. Ud over at være in it for the music skal besætningen på 10-12 mand alle varetage flere funktioner. Der skal både bankes rust, svejses, laves mad og produceres live-lyd/ -billeder:”Stubnitz har fra starten optaget alle koncerter ombord og har på den måde opbygget et kæmpe arkiv som dokumenterer de nordeuropæiske musikstrømninger siden 1994. De sidste fem år har alle optrædende bands fået en koncert-dvd med både lyd og billeder med hjem efter deres gig,” siger Mads og forklarer, hvordan alle koncerter live-projiceres på skærme både udenfor og indenfor på skibet.

Kun 450 mennesker ombord

Stubnitz har to scener, som ligger i hver deres nedlagte fryse-rum. Man kan stadig se reminiscenserne af det gamle moder-skib i form af fryseelementer langs vægge og lofter. Grundet temmelig stramme danske regler må Stubnitz i København kun lukke knap 450 mennesker ind, selvom kapaciteten i princippet er langt højere. Det ved Drong og Maaløe alt om, da det er dem der har ordnet alt det administrative omkring det alternative venue ved kajen på Christians Brygge.”Der er rigtig mange tilladelser der skal indhentes fra forskel-lige instanser,” sukker Jakob med et glimt i øjet og fortsæt-ter:

”Loco har på mange måder været fødselshjælpere for Stubnitz her i byen – det er et con amore-projekt for os. Nu vil vi gerne ’aflevere’ Stubnitz til København og fremover blot fungere som musik-arrangører”.

Stor program-fleksibilitet

Jazz Club Loco har langt fra været ene om at skaffe musik til fryserums-scenerne, men Jakob og Mads har hele vejen igennem været de overordnede tovholdere. Copenhagen Distortion, Escho, yoyo oyoy og Copenhagen Jazz Festival er blot nogle af de arrangører, der også leverer navne til Stubnitz’ varierede programflade. Fremover vil det både være muligt at kontakte Stubnitz direkte eller tage kontakt til Jazz Club Loco, hvis man er interesseret i at afholde en koncert på skibet. Og program-fleksibiliteten er stor hos den musik-elskende besætning: Det er muligt at stable et arrangement på benene med kort varsel. Akustikken på det ombyggede overvågningsfartøj er i øvrigt forbløffende god. Isoleringen fra de gamle fryserum gør at scenerne er fuldstændig lydtætte, og det er således muligt at have flere live-koncerter i gang på samme tid. De to scener på Stubnitz er fuldt udstyrede med lys, lyd og baggear.

Vil du have en live-oplevelse lidt ud over det sædvanlige, er en koncert på Stubnitz et godt bud. Her blander havnestemning, østtysk koldkrigs-historie og eksperimenterende musik sig i en unik cocktail.

Læs mere om Stubnitz og se fx bidder af koncerter på stubnitz.com eller stubnitz.dk.

Kontakt: Jazz Club Loco: info@locomusic.dk• Stubnitz: blo@stubnitz.com•

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

- hvem er du, Thorbjørn?

”Jeg er først og fremmest en fyr, som er vældig interesseret og engageret i musik. Især nye former for musik.Lige siden min gymnasietid, hvor jeg selv spillede, har jeg haft denne interesse. Men allerede på det tidspunkt var jeg godt i gang med arrangere og lede forskellige events, som jeg fandt spændende eller nyskabende. Da jeg senere skulle vælge ret-ning, blev det den igangsættende og ledende rolle, som trak mest i mig.

Ny SNYK-lederAf Michael Justesen.

Jeg fik hurtigt et halvdagsjob i Samfundet. Siden gik det hurtigt. Jeg tog til Oslo i 1999 for at studere Ibsen i forbindelse med mit litteraturvidenskabelige studie, men kom ret hurtigt i forbin-delse med Cikada-ensemblet, som jeg blev manager for. Cikada ensemblet er førende inden for ny musik. Dette førte igen til et job som produktionsleder for den største norske festival for ny musik, Ultima Festivalen. Allerede på det tidspunkt var jeg godt i gang med en karri-ere, som ikke bare var spændende og udfordrende, men som krævede visioner og ledelse. Det førte til en ansættelse som programchef i Stavanger - i forbindelse med, at Stavanger blev europæisk kulturby i 2008.Det siger sig selv, at jeg i denne lange periode havde et tæt samarbejde med Danmark, og derigennem også SNYK, som jo blev oprettet i år 2000, og som jeg havde lært at kende allerede tilbage fra mit arbejde i Samfundet.Da jeg kom tilbage til Danmark, blev jeg ansat i SNYK til at ud-vikle den del af Wundergrund-festivalen, som skulle integreres og blive en del af det danske projekt Berlinaut i Berlin.”

- har du set en udvikling i SNyK siden etableringen i år 2000 og frem til nu?

”Ja, afgjort. Der er sket en stor udvikling. SNYK har virkelig fundet sine egne ben at stå på. Fra at være et sekretariat er det blevet en genreorganisation - nu med fem ansatte. Mette Dine-sen, min forgænger som blev ansat tilbage i 2006, har udviklet hele den organisatoriske del. SNYK har også formået at udvikle sig selv og været inspirator i miljøet. Fra starten identificerede SNYK sig som sekretariatet for ny partiturmusik, men er i dag et spejl af en meget aktiv udvikling, hvor man udvider begrebet ny musik, så det også omhandler improviserende jazz, eksperi-menterende elektronisk musik, lydkunst eller sågar visse former for Indie-musik.Jeg ser det som en spændende opgave at kunne fortsætte denne udvikling og blive endnu bedre til at kommunikere, at dette også er en del af SNYKs virkeområde, samt inkludere alle disse former - uden nødvendigvis altid at blande dem sammen i projekter, men lade dem leve som selvstændige søjler. Her er det helheden, der sammenfattet skaber mangfoldigheden.Det er et rigtig godt succeskriterium, hvis SNYK kan være med til at skabe nye rammer for den eksperimenterende musik. Steder,

OM THORBJØRN TØNDER HANSEN:Thorbjørn Tønder Hansen er ansat som ny leder af SNYK pr. 1. december 2009.Thorbjørn har arbejdet som projektleder, programleder og kunstnerisk leder i flere internationale sammenhænge.Manager for det norske Cidada-ensemble - Norges føre-nde ensemble for ny musik. Produktionsleder for Ultima festivalen.Blev tilknyttet den europæiske kulturby Stavanger i 2008 som programchef.Projektleder i Dansk Komponist Forening 2008 og siden hen med til at udvikle Wundergrund-festivalen, som blev startet i 2006 af Jan Lippert og SNYK.Thorbjørn er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Køben-havns Universitet.

Thorbjørn Tønder Hansen

blev ansat som ny leder af SNYK den 1.

december sidste år. MU-SIKKEN mødte ham kort efter, at han landede fra et lynvisit i Island. Hør

her Thorbjørns vi-sioner for SNYK’s

fremtid.udfordringerelsker

Foto

: Jes

per

K. J

acob

sen

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

hvor man kan prøve ting af på nye måder. Hvor komponister og musikere kan udfolde sig og udvikle nye former. Wundergrund har netop været en sådan ny ramme, hvor det var muligt, at prøve ting af på nye utraditionelle måder. Så SNYK har været en drivkrat sammen med flere andre, fx Komponistkollektivet.”

- hvad skal der ske, nu hvor du har sat dig i Chefstolen?

”SNYK skal hele tiden balancere mellem at være selvproduce-rende, selv sætte initiativer i søen – fx koncerter eller seminarer - og på den anden side fungere som kommunikations og service-forum for ny eksperimenterende musik. Samtidig skal vi udvikle de initiativer vi allerede har. Wunder-grund må ikke blive en sovepude, men skal forstå, at denne plat-form fortsat skal udvikle sig i forhold til ideer og omverdenen: Hvad sker der ellers af initiativer rundt omkring? Er der andre platforme, som SNYK kan være med til at udvikle og præge, så andre spændene initiativer kan leve og udvikle sig?Det er vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at kommunikere, så vi kan øge interes-sen yderligere for de mange spændende former, der er for ny musik. Hvad sker der i landet, og hvordan kommunikerer vi det på den bedste måde? Er der felter, hvor vi i SNYK kan være med til at bygge broer, skabe muligheder, fx mellem forskellige sektorer af elektronisk musik, og dermed være med til at præge en ny udvikling?Jeg kunne også godt tænke mig, at vi i SNYK kastede os mere ind i den musikpoli-

tiske debat og blev en mere positiv og aktiv aktør der. Fx omkring spillestederne, hvoraf flere har det svært. Spillesteder, som vi har et aktivt samarbejde med, og som vi derfor også gerne vil være med til at støtte og præge udviklingen i en positiv retning.”

- hvordan har du det med de nye udfordringer?

”Rigtig, rigtig godt! Jeg har glædet mig meget til at komme i gang med alle disse opgaver. Det bliver dejligt, at kunne fokusere alle kræfter 100 % på SNYK. Den mangfoldighed og brede erfaring, jeg har erhvervet mig gennem de sidste ti år, kan jeg nu bruge kon-centreret i mit arbejde her.”

- og det internationale?

”Jeg skal ud over den administra-tive ledelse, være ansvarlig for vores internationale arbejde. Vi har haft stort held med Wunder-grund i forbindelse med Berlinaut i Tyskland. Nu satser vi på et sam-arbejde i England og London. Vi har etableret et samarbejde med den største festival for ny musik, Hud-dersfield Contemporary Festival. Vi ønsker ikke bare et traditionelt

samarbejde, hvor musikere fra England og Danmark, udveksler koncerter, men et mere aktivt og kunstnerisk samarbejde, hvor musikerne mødes og kan skabe musik og former sammen. Vi skaber et dansk program, hvor vi i SNYK-regi prøver at samle fokus omkring dette projekt, så andre kan få glæde deraf.Vi er også i gang med at lave en international guide til festivaler og støtteordninger, så alle kan finde oplysninger og få gode råd, hvis de ønsker at komme ud internationalt.Vi ønsker at påtage os opgaven med at informere og servicere danske kunstnere, som ønsker international råd og vejledning. Alle er derfor velkomne til at henvende sig i vores sekretariat.”

OM SNYKSNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. SNYK blev stiftet den 10. april 2000, på initiativ af bl.a. Dansk Komponistforening og Dansk Musiker Forbund. SNYK er den officielle genreorganisation for ny musikSNYK har herhjemme skabt festivalen Wundergrund samt været toneangivende i kulturudvekslingen mellem Berlin og København i det tyske projekt Berlinaut.Se mere på www.snyk.dk

Dicte & special friends, Wundergrund 2007. Foto Mads Mazanti

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

UngdomsRedaktionen

Kirsten Juul Seidenfaden Mads Mathias Juul Hansen Tine Refsgaard Mette Alrø Stoktoft

AnekdotenI’m never late

Dimser & LirEn Shenai og en Zurna

Pædagok i NøddenTrick dine elever til positiv tænkning

Foto: Thomas Juul Nørskov

Gi’ SELV Et pædaGok

Har du selv et par gode råd

til, hvordan musikundervisnin-

gen kan gøres bedre - eller

har du bare haft oplevelser

med undervisning, der fortje-

ner opmærksomhed - så skriv

til os på kbh@dmf.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Anekdote - fortalt af Hugo Rasmussen:

I’m never lateI efteråret 1968 - året inden Coleman Hawkins døde - spillede jeg med ham en aften på Montmartre sammen med bl.a. Arnvid Meyer. Det var en pragtfuld aften, og Hawkins spillede fremragende. Det blev selvfølgelig sent, selvom vi skulle op næste dag for at nå en færge og videre til næste job.

Arnvid Meyer skulle hente Coleman Hawkins på hotelværelset den næste morgen, men da Arnvid bankede på, og Coleman Hawkins åbnede op, stod han i slåbrok og så mildt sagt ikke særlig klar ud.

”Are you ready, Mr Hawkins?” spurgte Arnvid, men Coleman Hawkins svarede bare ”Yeah yeah...”

Hawkins tussede rundt i værelset i et kvarters tid, og der gik vist også en halv time, men der skete ikke ret meget.

”Mr. Hawkins, I think we have to go now,” mindede Arvid ham om.

”Yeah yeah,” svarede Hawkins.

De gik endnu en time, hvor Hawkins stille og roligt tussede rundt i værelset uden at blive særligt meget mere klar til at tage af sted og Arnvid prøvede igen:

”Mr Hawkins, we really have to leave now.”

”Yeah yeah,” mumlede Hawkins igen.

Efter halvanden time, hvor der ikke var sket meget mere, end at Hawkins nu lugtede lidt bedre, var Arvid ved at blive godt nervøs for, om de ville nå færgen og sagde:

”Mr Hawkins, if we don’t go now, we will be late for the ferry!”

Hvor til Coleman Hawkins responderede: ”I’m never late.”

anekdoten

UR

Foto: Thomas Juul Nørskov

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Alle musiklærere oplever i løbet af deres karriere elever, som fx ikke gider spille mere, som ikke

længere synes, det er sjovt at spille, eller som ikke gider øve sig. Hvordan kommer man videre med ele-ven herfra? At benytte simple metodiske coachingteknikker kan hjælpe dig til at få eleven til at forstå, hvad der sker. Re-gel nummer et er: Stil åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej, men som sætter eleven i gang med at reflektere.

Eksempler på åbne og lukkede spørgs-mål:

Lukket: Var det svært for dig? Åbent: Hvad var særligt svært for dig?

Lukket: Vil du øve dig til næste gang?Åbent: Hvad tror du er det vigtigste at øve dig på til næste gang – og hvorfor?

Lukket: Vil du prøve at spille stykket langsommere?

Åbent: Hvad vil der ske med melodien, hvis du spiller stykket langsommere?

Tric

k di

ne e

leve

r til

pos

itiv

tæn

knin

gAf Anne Aarup Bay

Det med hjernen

”Al erfaring viser, at det at spørge ind til en given problemstilling ved hjælp af åbne, effektfulde spørgsmål er den mest effek-tive måde at skabe bedre præstationer på, uanset hvor meget træning, erfaring og uddannelse den enkelte måtte have i for-vejen. Det betyder, at man kan påbegynde en mere coachende tilgang på et hvilket som helst tidspunkt i en elevs udvikling – og få gode resultater,” fortæller cand.pæd. og sanger Linda Vilhelmsen med en henvisning til forskningsresultater i Men-nesket i hjernen (Kjeld Fredens’ grundbog i neuropædagogik). Kort fortalt gælder det om at sætte gang i elevens venstre præfrontale område, der - modsat det højre – generer gode følelser og får eleven til at tænke positivt. ”Aktivitet i det venstre område kan for-hindre, at vi bliver fastholdt i en følelse af fastlåst frustration, aggression eller følelse af utilstrækkelighed m.v.,” forkla-rer Linda Vilhelmsen, og uddyber, at man gennem effektfulde spørgsmål så at sige tvinger eleven til at udforske og gøre sig egne erfaringer med nye strategier, tæn-kemåder, handlemønstre m.v., samt af-

Hva

d er

et l

ukk

et s

pørg

smål

, og

hvor

for s

kal m

an p

asse

på

med

at s

tille

dem

, når

man

und

er-

vise

r i m

usik

? I d

ette

nu

mm

ers

Pæ

dago

k i N

ødde

n g

iver

MU

SIK

KE

N g

uld

korn

i fo

rm a

f for

-en

kled

e tr

icks

til,

hvo

rdan

du

kan

indd

rage

met

oder

fra

coa

chin

g i m

usik

und

ervi

snin

gen

.

pædagok i nødden

oktanten består af otte spørgsmål, hvor de forskellige hV-ord giver en forskellig vinkel på en given målsætning.

hvad• - fokuserer opmærksomheden på noget bestemt hvor• - sætter tingene ind i en sammenhænghvornår• - sætter tid på eller skaber en tidsrammehvor meget• - undersøger omfangethvordan• - spørger efter processen, altså hvordan noget udvikler sig fra et sted til et andet hvilke• - opstiller forskellige muligheder og konsekvenserhvorfor• - undersøger vores bevæggrundehvem• - identificerer personer og personlighedssider

Kilde: har du øvet dig? - om coaching i instrumentalundervisningen (Mo-dus juli 2009).

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

stemme disse med elevens egne værdier, mål, ønsker og muligheder.

Sæt gode mål med eleven

For at få gang i de positive følelser om-kring det at spille og øve sig, kan det være enormt effektfuldt at stille meget konkret målsætninger op sammen med eleven. Linda Vilhelmsen nævner her den så-kaldte SMART-ØF-model, som et redskab til at sætte gode mål. For at finde frem til, hvilke mål eleven egentligt har, kan under-viseren bruge åbne hv-spørgsmål.Et mål kan være mange ting – én elev vil måske bare gerne kunne hakke sig igen-nem Et barn er født i Betlehem juleaften, mens en anden ønsker at kunne improvi-sere frit over Mahlers tiende. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men hvis læreren fx underviser hobbypia-nisten i musik, der er alt for kompliceret eller den kommende solocellist i det alt for banale, er det klart, at begge elever i længden vil blive frustrerede.

Hvor svært kan det være at stille de rig-tige spørgsmål og sætte gang i det der venstre præfrontale område? Ret svært, hvis man skal tro Linda Vilhelmsen: ”Man tænker, det er da let! Men det er det ikke. Efter rigtig mange år med stor bevidsthed på hvordan man spørger ind til andre, tager jeg stadig mig selv i gang på gang at stille lukkede spørgsmål. Tænk bare på spørgsmålet: ’Var det sjovt?’ – Ja!”

Læs mere om coaching

Er du blevet interesseret i at vide mere om coachingmetodik i musikundervis-ning og om hvordan hjernen påvirkes

af de rigtige spørgsmål, kan du fx læse Linda Vilhelmsens artikel Har du øvet

dig? - om coaching i instrumentalunder-visningen i Modus juli 2009, som denne

artikel bygger på.

URLinda ViLhELmSEn

Linda Vilhelmsen (1955) er seminarielektor, cand.pæd., skole- og studiecoach, sanger, forfatter og komponist. hun er uddannet AM’er fra Det Kgl. Danske Musikkon-servatorium, cand. pæd. i musik med specialet ’Når børn synger falsk, hva’ så’, Master Coach fra Coach Academy og certificeret ID Lifecoach.www.coachingliv.dkI foråret 2010 afholder Linda en workshop om coaching i musikundervisning på Artlab. Se DMF’s efteruddannelseskatalog foråret 2010 – tilmeldingsfrist den 26. februar.

Sæt måL mEd ELEVEn Linda Vilhelmsen fremhæver den såkaldte ’SMART-ØF’-model: Elevens mål skal være specifikke, målbare, attraktive, realistiske, tidsbestemte, økologiske og fremadrettede.

Et mål som ’jeg vil gerne være bedre til at spille bas – eller klaver’ er for diffust til at være et reelt mål. Ved at spørge ind til, hvad eleven mener med ’bedre til at spille bas eller klaver’, kommer man måske frem til, at eleven gerne vil kunne spille walkingbas eller vil kunne improvisere over en melodi. Disse mål er specifikke.

At målet er målbart henviser til, at man hjælper eleven med at finde be-viset for, at han/hun har nået målet – fx: ’hvordan ved du, at du kan spille walkingbas eller improvisere, sådan som du vil?’

For at forankre målet må man sikre sig, at eleven får formuleret, hvad det præcist er, der er attraktivt ved at kunne det: hvad vil eleven bruge den erhvervede kompetence til? hvad vil det give eleven at kunne det? hvad ville eleven kunne, som han/hun ikke kan nu? Man undersøger så at sige, om måleter tilstrækkeligt attraktivt til, at eleven vil gøre den fornødne indsats.

Målet skal også være realistisk – her i relation til elevens forudsætninger. har eleven ikke dem, må man hjælpe eleven til at finde frem til, hvad der skal beherskes, før man kan begynde at arbejde på det specifikke mål – det kunne være fingersmidighed, sikkerhed, hørelærefærdigheder eller lignende.

Målet skal være tidsbestemt – dvs. at eleven sammen med læreren finder frem til, hvornår målet skal være opnået – og hvorfor netop der?

At et mål også skal være økologisk betyder, at det ikke må karambolere med andre ønsker, værdier, behov eller mål – dvs. der skal være balance i tingene. I praksis opstiller man alle de forhold, der skal til, for at eleven kan nå målet.

At målet er fremadrettet henviser til, at det skal være formuleret positivt og formuleret som noget, der vil motivere eleven til at gå i gang med op-gaven.

Kilde: har du øvet dig? - om coaching i instrumentalundervisningen (Mo-dus juli 2009).

UR

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Foto og tekst af Tine Refsgaard

En Shenai og en Zurna

Da jeg efter en kaotisk tur fra Nør-rebro til Kastrup en iskold januar-eftermiddag træder ind i Jesper

Løvdals og Soma Alpas stue, falder der med det samme ro i min uldindhyllede krop. Der er ild i brændeovnen, der er ro på, familien er hjemme. Vi har sagt hej, og Jesper er gået i køkke-net. Han kommer ind med hånden strakt frem:

”Smag lige denne her”, smiler han bedre-vidende og rækker mig et krus for igen at gå tilbage i køkkenet. Det er et glas Glögg

fra en flaske, der nok troede, den slap. Velsmag og varme.Anledningen til mit besøg er, at Jesper ejer et par fine blæseinstrumenter, som han har lovet at vise mig.

Familien er sammen om at sælge et instrument

Vi har slået os ned omkring stuebordet og jeg bliver præsenteret for en lille, asy-

metrisk kuffert, som Jesper har fået byg-get hos en kuffertmager i Indien. Den er samlet af træ beklædt med plastikblankt

trælaminat med ’årer’, der sjovt nok løber på alle flader. Godt træ er svært at opstøve i Indien. Jesper løfter et smukt dybblåt etui i velour, som er pyntet med gyldent bånd, op af kufferten: ”Datteren af ham, der solgte mig fløjten, syede dette etui. Hele familien er sammen om at sælge en vare – en sælger instrumentet, nogen laver kufferten og andre syr etuiet”.

Luften tyk af lyd

Han pakker kuffert og etui sammen igen og rækker ud efter et andet blæseinstru-ment, der står på bordet på shalstykket med mundstykket pegende lige op mod loftet. Det er træ hele vejen igennem, og i shalstykket er der boret lydhuller. ”Det er denne her, jeg oftest spiller på,” fortæller han og monterer et blad i mund-stykket. ”Det er en tyrkisk Zurna. Man spiller på den med dobbelt rørblad.”Jeg får forklaret lidt om bladtyper – enkelt rørblad som på en saxofon, dobbelt rør-blad som hér. Efter, at jeg har studeret in-strumentet nærmere og er blevet bekendt med det sirlige arrangement, hvor man kan justere den et eller to huller kortere oppe ved mundstykket, spiller Jesper på zurnaen. Luften bliver tyk af lyd, og det er som om stuen ændrer sig. Min hjerne rekonstruerer straks arabiske scenarier, jeg har på billeder. Helt klichéagtigt: Slan-getæmmere og støvede markedspladser. Rødt støv, hvide kjortler og sort stjerne-himmel med en knivskarp sabelmåne.

Ekstremt intens

Klangen er ekstremt intens, insisterende, sprød og træagtig med en metallisk kant. Helt karakteristisk er kvarttonerne, der fremkommer, når Jesper vrider fingrene skævt ind over hullerne. Musikken stop-per og stuen og vinterlyset vender til-

Tine Refsgaard har besøg t saxofoni-sten Jesper Løvdal, der ligger inde med to magiske blæse-instrumenter fra

Indien.

dimser og lir

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

bage. ”Zurnaen bruger man

rigtig meget i turkisk musik,” fortæller han.

”I Sydeuropa og de arabiske lande har regionerne deres eget instrument. I syd-frankrig har de fx en bombarde – den lokale fløjte - som dog er lidt tættere på klarinetten end Zurnaen.”

Vild med arabisk musik

Jeg spørger til hvornår og hvordan Jespers interesse for den etniske musik startede. Han fortæller: ”Jeg spillede rigtig meget arabisk og et-nisk musik på et tidspunkt. Jeg tror, det havde noget med at gøre, at jeg havde ørerne åbne og altid var med på den vær-ste. Når jeg hørte noget nyt, blev jeg fyr og flamme og prøvede at sætte mig ind i det så hurtigt som muligt. Før da var jeg kun jazz-interesseret, men det gik hurtigt op for mig, at der vitterlig også er noget, der hedder arabisk blues. Det har ikke den samme time, men harmonisk bruger de bluesskala - på deres egen måde. Man kan kalde det kvartttoner eller sjælfuld frasering, men det handler om at bruge tonerne mellem tonerne på klaveret.”

Shenai-fløjte fra Indien

Vi forlader Zurnaen og Jesper viser mig nu indholdet af det blå velouretui i den fine trækuffert. Han pakker ud – en Shenai-fløjte i sort-brunt træ med et shalstykke af sølv. Traditionen er, at man har den lille bambusbladholder hængende på instru-mentet. Shenaifløjten er også dobbelt rør-bladet, har syv huller og kan ikke justeres, som Zurnaen kan. Dette instrument har Jesper købt på sin rejse i Indien, hvor han rejste i en måned for at komme tættere på den indiske mu-sik. Som noget helt specielt købte han fløjten af barnebarnet til Shenai-mesteren Bismillah Kahn (1916-2006). Det er et instrument, der er omgærdet af respekt i Indien, fortæller Jesper mig.

På hindu-fatwa-listen

”Spillede Bismillah Kahn også andre blæ-seinstrumenter?” spørger jeg. Jesper er sikker: ”Nej, det gør de ikke i Indien. De helliger deres liv til ét in-trument. Den dér jazz-Thomas-Eje, som vi andre laver med at hive flere instrumenter ind på scenen, ville man sikkert komme i helvede for i In-dien. Men nu er hinduismen jo ikke en af de

mest truende religioner,” smiler han - ”men hvis den var gældende hér, ville jeg helt sikkert stå

på hindu-fatwa-listen.” Da vi har moret os over det

absurde billede, tilføjer han: ”Men de bliver ikke sure på en, fordi man er interesseret i musikken. For dem er musik-ken bare noget åndeligt. Alle sange er lovprisninger – det er salmer.”

To stop til lufthavnen

Vi snakker mere om musik og rejser, traditioner og erfaringer med etnisk musik. Et par timer senere er jeg på min hjemtur og har fire minutter på Fem-ørenMetrostation, der lysende blåhvid og dybfrossen er helt ligeglad med den iskolde blæst. Jeg når jeg lige at dagdrømme

mig den anden vej: Der er kun to stop til lufthavnen – ud i verden. Ud til musikken – til de smukke instrumenter og

menneskene derude.

Særaftale på VinDMF København har indgået fordelgatig aftale med Kjær og Som-merfeldt. Information om forretninger i byen ses på www.kjaer-sommerfeldt.dk.Efter aftale med Kjær og Sommerfeldt kan alle DMF-medlemmer - mod forevisning af medlemskort - få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder dog ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

URdimser og lir

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Sara Karentius Schrøder

for over 20 år siden med til at stifte gruppen Folkloric Selamta, der danser og spiller så energisk og imponerende, at man som almindelig dødelig dansker må tabe kæben. Man får meget ondt i benene, hvis man prøver at gøre dem kunsten efter. Men det prøvede vi! Hver dag fra mandag til fredag kl. 9.00 troppede Ofori, Nii Quao og Ankkrah op under palmerne i haven for at udfordre vores hvide kroppe i disciplinerne afrikansk dans, sang og trommespil. Først dansen, der fik mine ben til at brokke sig meget den første uge, hver gang jeg tog et skridt. Så blev der sat sang på trinnene. Og den sidste ca. 1 ½ time, inden frokosten blev serveret, var Nii Qauo in charge, mens vi hver sad med en Kpanlogo mellem benene. Slap, open, ingen indtælling, men bare et ’go’. Alt sammen blev gjort meget pæ-dagogisk – omend til tider fantastisk u-vestligt - mens sveden

Den 12. oktober 2009 tog jeg sammen med fire andre forhåbningsfulde venner fra Kastrup over Heathrow til Accra, Ghanas hovedstad. Vi landede om aftenen

og blev straks mødt af en masse lige så forhåbningsfulde gha-nesere, der gerne ville tjene en cedi eller 10 på at bære vores bagage ud i bilerne. Og af bilernes ejere, heldigvis. Dem der skulle køre os til Nungua. Nungua er en fiskerby og forstad til Accra. Og med den smukke-ste udsigt over Atlanterhavet - kun omkring 10 km fra centrum af Accra - bor Perpetual og hendes store varme familie. Det var i det hus, vi skulle bo som afrikanske prinser og prinsesser de kommende tre uger og få serveret morgen- , middags- og aftens-mad på terrassen med udsigt over sunhat, palmer, hav og den smukkeste afrikanske himmel. Perpetual, der er mor i ’Three Sisters Spot’, som huset kaldes, var

EventyrrejsetilGhana

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Dans, sang, trommer, sved, hav, myg, markeder, landsbyliv, bjerge, vandfald, strande og dejlige mennesker: Sara Karentius Schrøder besøgte kort før jul Ghana. Læs hendes rejsebeskrivelse her.

Selvom undervisningen var den egentlige årsag til vores Ghana-tur, var det langt fra den eneste oplevelse, jeg fik med hjem. Landet imponerede mig meget på alle måder. og jeg tror, den bedste måde at gengive hvorfor, er ved at vise et uddrag af min rejsemail:

Eftermiddage, aftener og weekender var derefter til fri afbenyt-telse og blev blandt andet brugt til:Beach Party paa bounty strand med reggae band, rigtigt udse-ende, skidt lyd.

Bestille kjoler i lokal skrædder for en slik

Tage til byen med enten de bumpende tro-tro’er eller en taxa-mand, der af princip starter på dobbelt pris, når han ser hvidt.

Derefter fx tage til Art Center, hvor flere hundrede sælgere hver især har ‘best price for you’, dvs. minimum tre gange mere, end hvad man gerne skulle ende med at betale, og hvor vi et par gange med åben mund og polypper overværede danse/tromme gruppen Selamta, som Ofori og Nii Quao er med i, øve.

Lige meget hvor jeg vendte mig hen, var der oplevelser. Varme, umiddelbare mennesker, farverige husfacader, dyr på gaden, små boder overalt med fx stegte plantin (madbananer), men-nesker med de vildeste ting på hovedet, små faldefærdige huse med bliktage og de smukkeste sorte unger, der smilende råbte ‘ubruni’ (hvide) efter mig. Light off: Lake Volta, der er verdens største menneskeskabte sø, forsyner hele Ghana med energi. Men det er åbenbart ikke helt nok. Så uden at folket bliver varslet, kan strømmen pludselig gå i alt fra en time til en uge. Så er der light off. Bare ærgerligt, Sonny boy. En af de sidste dage i Accra havde Ofori (danselæreren) fødsels-dag. Jeg tog som eneste dansker ud til hans hjem i Chorkor, og det blev en rigtig dejlig aften. Alle Selamta-folkene var samlet i husets ‘gård’ og der blev disket op med en masse kolde øl, sangria, lækker mad, små borde og et musikanlæg, som en rastamand sad og dj’ede efter bedste evne. Et ret overvældende arrangement - deres ressourcer taget i betragtning. Og så var det virkelig skønt sådan at stå midt i den helt og aldeles ægte ghanesiske hygge. Den kan anbefales og indeholder gerne en del dans, shaken med alt, grin og snak på ca. fire forskellige stammesprog.

piblede frem på vores kroppe, og de skinnede af veltrænethed, hvide smil og brun hud. Man kunne jo tage en pause og spise en frisk kokosnød fra en af palmerne, hvis man ville. Efter tre uger i Ghana tog jeg videre til Burkina Faso og derefter til Sydafrika, for først at vende hjem til Danmark en uge inden juleaften, da sneen og minusgraderne allerede havde indfundet sig. Hele min tur har været en fantastisk oplevelse. Men Ghana har gjort så stort et indtryk på mig, at jeg planlægger at tilbringe endnu nogle måneder dernede i foråret. Med udsigt til palmer og Atlanterhavet.

For mere

info

om T

hree

Siste

rs S

pot - se w

ww

.

afrik

anskdans.dk el-

ler k

ontakt E

lisabeth

Lange på 6

168 1341

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

2010 er året, hvor komponisten Fredrik Chopin ville være fyldt 200. En begivenhed, der fejres over store dele af verden med koncerter og festivitas. Også i Danmark er

der fokus på den polskfødte komponist. For den 34-årige pianist Maria Teresa Assing går glæden ved Chopin helt tilbage til barndommen, og i denne måned sender hun en solo-cd på gaden med et udpluk af Chopins værker for soloklaver.”Min mor er fra Polen, så jeg er selv halvt polsk. Jeg har altid

Af Christine Christiansen

En cykelulykke tilbage i 2007 satte en stopper for pianisten Maria Teresa Assings indspilninger af Chopins soloklaverværker. Nu – næsten tre år senere – udgiver hun endelig al-bummet. Samme år, som Chopin fylder 200 år.

haft et kærlighedsforhold til Chopin og hans musik,” fortæller Maria Teresa Assing, for hvem indspilningen af Chopins musik var et must. ”Jeg vil gerne gøre Chopins musik mere kendt og værdsat i Danmark,” lyder hendes motivation for at gå i studiet med netop denne komponists værker.

Kom ud for alvorlig ulykke

Oprindeligt var det planen, at cd’en skulle have været indspillet i maj 2007. Selve indspilningsprocessen skulle dog vise sig at blive langt mere vanskelig og tidskrævende, end Maria Teresa Assing først havde forestillet sig. En alvorlig ulykke indtraf netop en af de dage, hun var i studiet. Hun blev bogstaveligt talt sat ud af spillet. ”Efter to dage i studiet kom jeg ud for en cykelulykke, der gjorde, at jeg øjeblikkeligt måtte stoppe indspilningen,” fortæller pia-nisten, der i første omgang regnede med at være tilbage ved tangenterne efter to uger. Men ulykken havde givet Maria Teresa Assing en voldsom hjernerystelse. Først efter halvandet år kunne hun genoptage indspilningerne. ”Jeg havde det meget dårligt i den periode. Jeg kunne ikke tænke tanker, jeg havde konstant hovedpine og led af en abnorm træt-hed, ” husker pianisten, der tilbragte hele sygdomsforløbet i sin lejlighed. For nedrullede gardiner. Lys kunne hun nemlig heller ikke tåle. ”Det var som at være levende begravet,” husker hun.

Fik større frihed i spillet

Midt i elendigheden opdagede Maria Teresa Assing, at hun fik en stor frihed foræret ved ikke at kunne tænke. En frihed, hun senere lærte at udnytte i sit spil: ”Det gik op for mig, at man ikke kan spille med hovedet. Jeg oplevede en perfektion, da jeg kunne slippe mit ego. Det var en meget speciel oplevelse,” beskriver hun og uddyber: ”Det var en utrolig gave at få lov at opleve både begrænsning og berigelse. I dag ville jeg ikke have været sygdomsforløbet foruden. ”Hun beskriver processen som et rum, hun fik åbnet inde i sig selv. Et rum, som gjorde det muligt at fortolke Chopins emotionelle, intuitive musik. ”Det blev nemmere for mig at modtage og formidle musikkens budskaber.”Resten af Chopin-albummet indspillede hun i september 2009. Hvorvidt man vil kunne høre forskel på indspilningerne før og efter ulykken, ved hun ikke.”Det vil jeg lade være op til andre at vurdere,” smiler hun.

OM MARIA TERESA ASSINGMaria Teresa Assing er født i København og har rødder i en dansk-polsk kunstnerfamilie. Hun startede sin musikalske opdragelse allerede som 5-årig og opdagede snart sin kærlighed til musik og sær-ligt til klaveret.Hun har vundet 1. præmie for sit spil ved Berlingske Ti-dendes Musikkonkurrence, samt guldmedalje, talentpræ-mieog flere 1. priser ved Steinway Festivalen.Som 16-årig rejste hun til Norge for at studere hos den tjekkiske klaverpædagog, Jiri Hlinka. Hun fortsatte sine klaverstudier ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg i klaverklassen hos profes-sorerne Evgeni Koroliov, Elgin Roth og Marco Antonio de Almeida.Hun debuterede fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002.

Hun brænder for Chopins musik

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

Specielt forhold til Chopin

At valget faldt netop på Chop-ins klavermusik, er ikke til-fældigt. Maria Teresa Assing stiftede bekendtskab med den polske komponists musik på et meget tidligt tidspunkt: ”Mit første klaveralbum var med pianisten Ivo Pogorelich, og hans fortolkning har påvir-ket mit forhold til Chopin. Det er det album, der har påvirket mig allermest sjæleligt,” be-skriver hun. Hendes polske rødder har gi-vet hende en speciel forstå-else af musikken, mener hun selv: ”Fra jeg var helt lille har jeg

spillet polske folkesange, mens min mor sang til. Det er vigtigt at have et forhold til den polske folkloristiske folkemusik for at forstå Chopin,” understreger pianisten, der gennem sin karriere har spillet de fleste af Chopins klaverværker. Værkerne, hun har udvalgt til cd’en, viser komponistens store spændvidde. Målet er at give et bredt billede af de forskellige perioder i komponistens liv: ”Jeg har valgt værkerne ud fra deres karakter. Jeg har indspillet hans første store ungdomsværk – en Ballade. Men jeg har også medtaget hans sidste værk – Mazurka nr. 4. Den skrev Chopin, lige før han døde af tuberkulose. Det er et meget smukt og ind-advendt stykke,” fortæller hun.

For emotionel for danskerne

For Maria Teresa Assing krævede det utrolig meget tid og energi at indspille en solo-cd af denne kaliber: ”Men for mig var det et kald. En vision. Jeg føler mig som et medie for musikken,” beskriver hun. Hendes håb er, at cd’en vil være med til at gøre Chopins musik mere anerkendt i Danmark. For som hun siger: ”Chopin er ikke rigtigt nået ud herhjemme endnu – i forhold til fx Mozart og Beethoven. Måske fordi han er for emotionel for mange danskere. Det vil jeg gerne dementere, så jeg har forsøgt at formidle musikken i en klar og ren stil,” afslører Maria Teresa Assing, der tilmed glæder sig til at komme ud i koncertsalene og spille Chopin live ved en række koncerter i foråret.

Konflikt i bandet?Konfliktløsning med Kim hyttel

Konflikter er en uundgåelig del af et bands dagligdag. De kan være begrundet i mange forhold og sammenhænge. Forskellige mål, forskellige ambitioner, forskellige forventninger, forskellige sociale, kulturelle og musikalske forudsæt-ninger, forskellige måder at forstå den fælles virkelighed på. Listen er uendelig, men der er en række fæl-lestræk i de typiske band konflikter, som gør det muligt at udvikle enkle redskaber til at løse dem og undgå dem i fremtiden.

Jeg har i mit virke som kapelmester, musiklærer, producer og repertoirechef arbejdet med bands på alle niveauer og i alle genrer. Jeg har nu også de sidste syv år hjulpet mas-ser af mennesker med personlig vejledning. Jeg kan derfor tilbyde professionel hjælp til bands i problemer.

En typisk forløb vil forløbe i følgende hovedpunkter. Udredning:

Hvordan beskriver bandet sig selv over for deres pub-1. likum og arrangører.Udredning af bandets historik, dets interne rollefor-2. deling og arbejdsprocesser og dets samarbejdspart-nere.Beskrivelse af bandets typiske og/eller konkrete 3. konflikt(er).

Konfliktmediering:

Analyse af konfliktens brudlinier og psykologien bag 1. den, herunder kortlægning af bandets reelle indre sammenhænge. Etablering af en fælles forståelse i bandet2. Introduktion til konfliktløsende værktøjer3. Tilvejebringelse af en ny arbejdsmåde i bandet.4.

Udredningen er bandets skriftlige forberedelse til første medierings-session og skal udføres enkeltvis af bandmed-lemmer uden indbyrdes afstemning.

Der tilbydes i første omgang to sessions. Første session er typisk af to timers varighed. Derefter vil der være en opfølgende session 14 dage til 30 dage senere, hvor der følges op på resultaterne. Pris kr. 600.-

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

Pierre Dørge and New Jungle OrchestraAt the Royal Playhouse

’At the Royal Playhouse’ er som titlen fortæller en liveoptagelse af New Jungle Orchestras åbningskoncert i Skuespilhuset i 2008. Ved koncerten medvirker tre gæstesolister: Den indiske fløjtenist Shashank Subrama-nyam, den svenske sangerinde Josefine Cronholm og den gambiske koraspiller Da-wda Jobarteh, som ved deres deltagelse alle beviser, at jazz er en genre, som favner vidt, hvis den vil. Udgivelsen trækker, som det er karakteri-stisk for Pierre Dørge, på stilarter fra hele verden, som bindes sammen af Dørges interessante arrangementer, der låner fra den Ellingtonske jungle over avantgarde til folkemusik. Således svæver Subramanyams drømmende indiske bambusfløjte over al-bummets jazzede tredje nummer, mens det fjerde nummer er Dørges fortolkning af den gamle folkesang ’Jeg gik mig ud en som-merdag’, som krydres smukt af Cronholms sprøde vokal, hvorefter lytteren kastes over i nummeret Whispering Elephants, hvor man gribes af Irene Beckers synthesizer. Efter at have gennemlyttet albummet flere gange hænger det stadig ved, og man får mere og mere lyst til at have hørt alt det, der skete mellem albummets syv lækre numre.

Medvirkende musikere:Pierre Dørge, Kasper Tranberg, Morten Carlsen, Jacob Mygind, Kenneth Ager-holm, Irene Becker, Thommy Andersson, Ayi Solomon, Martin Andersen, Josefine Cronholm, Shashank Subramanyam, Da-wda Jobarteh

Pierre Dørge and New Jungle Orchestra At the Royal Playhouse, 2009SteepleChase Productions (KODA)www.newjungleorchestra.com

//AAB

CD NEWS

Maria Sita To i ét albumThorbjørn RisagerVarieret blues fra stor stemme

Thorbjørn Risager besidder utvivlsomt en af dansk blues’ allerstørste og mest kraft-fulde stemmer, hvilket ikke fornægter sig på frontmandens femte album, Track Re-cord. Risager og band har selv skrevet 9 af de 10 numre, som bevæger sig frit i det store og varierede blues- og roots-land. Thorbjørn Risager er yderst aktiv på live-fronten og har spillet et hav af gigs i store dele af Europa. Bandet formår til fulde at indfange og omsætte erfaringen fra de mange timer på landevejen til denne studieindspilning, der på alle måder holder et meget højt niveau. Lars Skjærbæk har produceret udspil-let fra Risager og hans velspil lende orkester.

Medvirkende musikere:Thorbjørn Risager - vokal & guitarEmil Balsgaard - piano, orgelSvein Erik Martinsen – guitar, korKasper Wagner - saxPeter Kehl - trompetSøren Bøjgaard - basMartin Seidelin - trommerLea Thorlann – kor Pia Trøjgaard – korLars Skjærbæk – kor Jarno Varsted – mundharpe

Thorbjørn RisagerTrack RecordCope RecordsCOPECD 163www.risager.info

// Maz

Ole „Fessor“ Lingreen har været på jazz-scenen mere end 50 år, og er ’still going strong’.Som barn spillede han tuba, og senere som trombonist var han fra teenageårene en del af ’revival jazz’ bølgen i Københa-vn.Fessor var kapelmester for ’Fessors Big City Band’, som eksisterede i 35 år, og har turneret verden tynd og spillet med et utal af pop, rock, blues og jazz musikere.I de senere år har Fessor udgivet en del plader i eget navn, og denne er det seneste skud på stammen. Nysgerrighed og alsi-dighed er kendetegnende for Fessor. Han har spillet al mulig slags musik med både den ældre og den yngre generation af mu-sikere. Det kan høres på denne plade, hvor han præsenterer to hold musikere, dels med sin gamle ven og følgesvend Nulle Nykjær og med nogle af de yngre drenge som Kasper Tranberg, Peter Rosendal og Jacob Dinesen.Repertoiret er dels nogle af Fessors egne numre – fx den tungt swingende ’A Good Year For The Blues’, og nye arrangementer af gamle klassikere som Ellingtons ’I Got It Bad.’

Medvirkende musikere:Fessor: tromboneNulle: KlarinetKasper Tranberg: trompetJakob Dinesen: saxPeter Rosendal: pianoNeil Everett: piano, ventil basunMarc Davis: basMorten Ankarfeldt: basBjørn Otto: trommerJanus Templeton: trommer

Fessor And His New Generation Stom-pers

//MM

Fessor And His New Generation Stompers

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Taylor’s UniverseSymfonisk og progressiv

Robin Taylor er dansk/engelsk komponist og multiinstrumentalist. Han er manden bag en meget lang række udgivelser, hvo-raf seneste skud på stammen er CD’en Artificial Joy, som Taylor både har kompo-neret, arrangeret og produceret. Robin Taylor formidler et helt eget uni-vers, som blander storladne passager og tætvævede, sammensatte stykker i komplekse, men letflydende kompositio-ner. Stilen er symfonisk og progressiv, og det fine hold musikere leger med mange forskellige stemninger i et billedskabende og insisterende univers. Artificial Joy er et på alle måder seriøst værk, der tåler og fortjener mange gennemlytninger.

Medvirkende musikere:Jakob Mygind - saxophonesCarsten Sindvald – clarinet, saxophoneFinn Olafsson – electric & acoustic guitarsMichael Denner – electric guitarRobin Taylor - keyboards, electric guitar, percussion, etc.Flemming Muus Tranberg – fretless bass guitarLouise Nipper - voice

Taylor’s Universe Artificial Joy Marvel Of Beauty RecordsMOBCD020www.progressor.net/robin-taylor

//Maz

CD NEWS

Søren Bebe TrioFrom out Here

Det er tydeligt, at Søren Bebe Trio har spillet sammen i flere år. Det er erfarne kræfter, der her supplerer hinanden: An-ders Mogensen, Niels Ryde og Søren Bebe har en ro og blødhed kombineret med temperament og kant, der bærer lytteren gennem From out Here.En let og luftig melodi med et anstrøg af melankoli åbner From out Here. Homage hedder nummeret. Hvem eller hvad dette nummer er en hyldest til, fortæller coveret intet om, men cd’en afsluttes med et spe-jlbillede i kraft af nummeret Homage II, og i den forstand rammer hyldesten hele From out Here ind.

Medvirkende:Søren Bebe – pianoAnders Mogensen – trommerNiels Ryde – bas

Søren Bebe TrioFrom out hereYour Favourite Jazz yfjcd012www.sorenbebe.dk

//HJ

Maria Sita To i ét albumClaes CemCalifornian Babe

Det er bydes på autentisk og velspillet country/folk med akustiske guitarer, mandolin og pedal steel på Claes Cem’s Californian Babe. Claes Cem vokal står stærkt, og man kan høre den sikkerhed, det giver at have turneret alene rundt på Skotlands små scener. Men Cems numre går virkelig op i en højere enhed, når han bliver ak-kompagneret af Kit Flensted, Leif Bruun, Sebastian Trolle, Kasper Trolle og Nicolai Krøll.Fra den helt afdæmpede Rosie til den mere funky Texan Love kan man mærke den amerikanske inspiration, men der er også noget i Cleas Cems sprøde stemme der leder tankerne i retning af artister som Paul McCartney og den britiske sangskri-vertradition.

Medvirkende:Claes Cem – vokaler, guitar, mandolinKit Flensted – korLeif Bruun – pedal steelSebastian Trolle – trommerKasper Daugaard – basNicolai Krøll – guitar

Claes CemCalifornian BabeYour Favourite Records yfrep 001www.claescem.com

//HJ

SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

42 ⁄⁄ MUSIKKEN42 ⁄⁄ MUSIKKEN

Kasper Fredholm Groove SyndromeTil storby, dans og søndag

Funk is back! Det erklærer saxofonist Kas-per Fredholm på sin og Groove Syndrome’s første CD-udspil Naked Brunch. En række storsvingende skæringer tager lytteren med på rundtur i funkens land. Her er groovy, sneaky, jazzy, sexy musik, som må appellere til selv de mest rustne dansefødder. Og præcis som genren fordrer, er grooves, riffs og svedige soli omdrejnings-punkter på Fredholms album. Kendra Lou og Lee Robinson leverer udgivelsens vokal og spoken word, og Naked Brunch byder på en blanding af egne kompositioner og klassikere pakket ind i nye, originale arrangementer. Kasper Fredholm Groove Syndrome har lavet et pakkeløsnings-soundtrack, der fun-gerer både til den sene søndagsbrunch for to og en heftig dansenat i storbyen.

Medvirkende musikere:Kasper Fredholm – SaxofonNicholas Kingo – KeyboardSimon Dyhr – BassJacob Vikkelsøe – TrommerAske Jacoby – GuitarKendra Lou – VokalLee Robinson – VokalPeter Kehl – TrompetAnders Stigsgaard – Trombone

Kasper Fredholm Groove Syndrome Naked BrunchCalibratedCALI105www.fredholmjazz.dk

//Maz

CD NEWS

Maria Sita To i ét albumJacob SpeakeListen to

Jacob Speake er kendt i det københavnske sangskrivermiljø som vært på Tjili Pop’s åbne scene og igangsætter på Klub Gey-ser på Kulturhus Island Brygge. Begge scener giver nye talenter mulighed for at performe for et interesseret publikum.Listen to er Speakes første soloalbum. Melodisk, tilbagelænet, legende, råt og energisk sender Jacob Speake os rundt i et lydunivers med referencer til 60’ernes og 70’ernes pop og rock.Han beskriver sig selv som et personificeret kludetæppe, som er for uglet og spraglet til at passe ind i en stilren sofaindretning. Alligevel sid-der man med fornemmelsen af, at Jacob Speake er en mand der ved, hvad han vil.

Medvirkende musikere:Jacob Speake – vokal, guitar, piano, m.m.Mikkel Petterson – guitar, korMads Mouritz – bas, korFrederik Hauch – trommer, tamborin, korJonas Wegner – bas; Jens Elbøl – basNiall Rainey – korAlexander Kraglund – violin, mundharm.Diana Panzeri – violinClaus Højensgård – flugelhorn, trompetJeppe Højgaard – altsaxofon, klarinetThomas Blomseth – basklarinetMorten Stjärnqvist – tenorsaxofonMads Andersen – trommerEliel Linares – congasAlice Carrieri – korSigne Marie Schmidt-Jacobsen – korBetty Steeles – korChris Marchant – korLise Blaase – kor

Jacob SpeakeListen toGeyser records / Gateway 021009JS-GeRwww.jacobspeake.com

//HJ

Man bliver glad i låget af at lytte til Kaspar Vigs album Efter Aber. Debutanten er historiefortæller og samfundsbetragter – med et godt, gammeldags budskab på hjerte. I et dansksproget lyrikunivers har Vig udviklet sin egen lyd med inspiration fra de sidste fire årtiers store danske pladeudgivelser. Kaspar Vig efteraber dog på ingen måde nogen – Kaspar Vig er sig selv, og ham har Danmark brug for i en tid med lidt for stort fokus på fladskærme, misforstået danskhed og opbrud i den lille andedam. Om titelnummeret siger ophavsmanden selv: ”Efter Aber” er en inderlig menneskei-agttagelse, men også en opsang til vores helt igennem menneskelige selvhøjtide-lighed.” Velkommen til Kaspar Vig , hans orkester og hans gode melodier.

Medvirkende musikere:Kaspar Vig, Leif ’Mapa’ Bruun, Rasmus Glendorf, Erik Laustsen, Lasse Storgaard, Martin Krogh, Kasper Bai, Hugo Rasmus-sen, Anders Filipsen, Rune Højmark, Tira Skamby, Benjamin Aggerbæk, Line Feld-ing, Sidse Holte, Dianna Dønns, Robin Mat-tuck, Sofie Elkjær Jensen, Peter Marott, Jakob Johansen, Ole Visby

Kaspar VigEfter AberCope RecordsCOPECD161www.kasparvig.dk

//Maz

Kaspar Vig Efteraber kun sig selv

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Af Hagoe

Ja. man skal jo endelig være ’med på noderne’, følge ’tidsånden’ eller globa-liseringen. Når vort blad, som er et blad for medlemmerne af danske musikeres fagfor-

enings største afdeling, begynder at anmelde danske cd’er og musikbøger under overskrifter på mere eller mindre hjemmelavet engelsk - så bliver jeg vred eller sur eller obsternasig eller kald det hvad I vil.Hvad ligner det at anmelde danske musikbøger under overskriften ’Bog news’ - ikke ’book news’ og ikke ’Nye bøger’. Lige så gør man med ’Cd news’ - hvorfor ikke bare ’Nye cd’er’? Jeg håber at redaktionen læser min klumme - og I må gerne svare, hvis I synes at det er nødvendigt.Lige så ked blev jeg af at se i samme nummer af decemberbladet 2009, at der nu også er noget, der hedder ’Classy Mondays’ - et navn, der dækker over ’in-novative klassiske koncerter i det københavnske byrum’. Personlig synes jeg, at dette sprog skurrer alvorligt i ethvert øre, der ikke er tonedøvt. Og jeg mener ikke, at det har noget med min alder at gøre - mit musik- såvel som mit sprogøre er der ikke noget i vejen med.Det gælder også Christine Christiansens samtale med Pia Allerslev, den genvalgte kulturborgmester. Her lykkes det intervieweren at føre en samtale, der strækker sig over to sider af bladet, om borgmesterens tanker vedrørende musiklivet i hendes område - uden så meget som at komme ind på det klassiske musikliv i hovedstaden. Typisk i takt med tidsånden - eller hvad det nu hedder - fremhæver borgmesteren at: ”Vi skal satse på de store forkromede projekter, begivenheder, events, arrangementer - og vi skal satse på de små nære, lokale, skæve, anderledes, almindelige og utraditionelle af slagsen.” ”Kulturen har det bedst, når den får lov at folde sig ud stille og adstadig, holdes borte fra sensation-jagt og fra avisernes forsider,” var der engang en klog mand der skrev. Det er vigtigt, hvad der sker på musikkens område i det daglige byliv - så kan det være meget sjovt med ’De tre tenorer’ og lignende en gang imellem. Men kulturlivet skal efter min mening ikke satse på sensationer, ikke på ’forkromede projekter’ og ’events’. Det er i hverdagen, vi skal satse på det hjemlige musikliv. Det er der, det hører til. Det er der, vi musikere kan berige vore lytteres liv med den vidunderlige ting, vi beskæftiger os med. Her kommer jeg til at tænke på den smukke tyske kanon med teksten, som oversat til dansk hedder: Himmel og Jord, de må forgå, men musikken, men musikken, bliver ved med at bestå.

Tak for, at jeg måtte brokke mig. Og velkommen i det nye årti.

Der er møde i seniorklub-ben den første onsdag i

hver måned i DMF’s loka-ler Skt. hans Torv 26 fra

kl. 12.30 til 14.30.

Husk!

The Young Comets

De tre fyre bag Young Comets har gjort deres erfaringer i branchen. Efter de sidste ti år at have spillet med alt fra Sort Sol til Benny Holst er de nu nået til et punkt, hvor de ville lave noget selv.De kalder sig selv for ’det bedste roots band i Danmark’, og har selv både indspil-let og produceret dette album med en lyd, der svinger mellem all-american blues og oldtime foolk.De mødtes tilfældigt en søndag aften på Mojo og gik spontant på scenen da aftenens hovednavn blev aflyst. Samme aften døbte indehaveren drengene til ’The Young Comets’ og hyrede dem til at spille hver mandag de næste to år.’The Young Comets’ tilføjede bas og trom-mer og spillede en masse koncerter og skabte deres egen lyd, og i 1999 udkom deres debu-talbum.

Medvirkende musikere:Jacob Rathje: vocal, guitarsRune Kjeldsen: Guitar, mandolin, banjo, lapsteel, baritoneJarno Varsted: harmonica, vocal, akustisk guitarPaul Junior: bassFrank: Marstokk: trommerNikolai Torp: orgel, accorion, würlitzerMarie Fisker: backing voc

//MM

CD NEWS

Ældre News(tidligere Seniorklubben)

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

Af Finn LuckFormand, DMF Helsingør

hELSINGØR

HER BRINGES FOR EN ORDENS SKYLD VORES TELEFON-NUMRE:

Formand Finn Luck: 20 92 82 75 • Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70 • Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54 •

Træffes vi ikke lige, så send hellere end gerne en sms.

Kære venner, kære kolleger

Vil lige minde om afdelingens generalforsamling søndag d. 7. marts 2010. Af synlige aktiviteter er det kun det sociale, der har været til at se. De, der deltog, var glade for samværet med kolleger – faktisk er ret givtigt og underholdende. Selv musikeres skrøner og røverhistorier har altid med virkeligheden at gøre. En virkelighed, der ind imellem har været temmelig barsk.

Af usynlige aktiviteter er de barske. Der kommer af og til telefonopkald, hvor én virkelig behøver hjælp. Måske bare for at have én at snakke med i en vanskelig situation. Andre, fordi de har brug for DMF’s samlede bistand til at løse en sag. Hvilket gøres med

stor dygtighed, når sagen kommer på bordet det rigtige sted. Der bliver virkelig kæmpet for jer. Men kamp koster, og den indsats betaler vi så alle til.

Noget, der skinner igennem i en samtale er, at man mister et spillejob. Måske endda til en såkaldt ’fast kunde’, fordi man bliver underbudt på

sit honorar og kørselspenge. Det er bare ikke spor godt for nogen som helst, når dette sker. Ej heller for den musiker, der udfører jobbet til en mindre betaling. Eller ser stort på, hvad det egentlig koster i transport udgifter at komme til og fra jobbet.

Jeg tager dette op, fordi jeg ved det sker. Hvis man endelig vil sælge en vare til en billigere pris, må varen, man leverer, passe til den pris, der passer til produktet – selv om man ikke synes om det, så er musik også en vare og et produkt i dag.

Det samfund, rigtig mange har været glade for, og som har givet dem rigtig mange goder, er ved at blive demonteret bid for bid. For nogens vedkommende ender det i social deroute, og tvangsauktion. Jeg maler ikke et skønbillede af tingenes tilstand. Men de er heller ikke særlig skønne længere. Vi har glemt at stå sammen i fællesskabet, for at bevare det. Kun ved en stærk indsats kan yderligere tilbagegang hindres. Og indsatsen for at genskabe det tabte vil være enorm.

Kære venner – tænk lige over disse ting. Tænk også på det, næste gang en restauratør fortæller, at det sagtens kan lade sig gøre at få ’din musik’ til en billigere pris. Det kan det jo kun en kort stund. Tænk også grundigt og med hjertet over, om din sidemand er med i fællesskabet med sit hjerte og sin sjæl, eller om ham/hende kører på fribillet, og bare vil have lidt til smørret.

Jeg siger dette, fordi medmenneskeligheden og forståelsen for din anonyme kollega, din nabo - eller bare ham, der synes mærkelig i opgangen henne ad vejen – ligger på et forbandet lille sted, når man ser nyheder, hvor de end måtte være. Eller hører på kunderne i en kassekø, der skælder ud over den stakkels kassedame, der hvor man handler ind fredag – de sidste timer før lukketid.

Pausen er den tid, hvor musikken holder vejret, og udøveren kan slappe af med opmærksomheden i behold. Og tælle takter.

HELSINGØR AFDELINGENS HJEMMESIDEVores hjemmeside er ikke virksom mere. Det var ikke mu-ligt at redigere den, så derfor er den lukket. Jesper, vores gode bestyrelses medlem, arbejder på at få lavet en ny.

Noget, der vil blive anderledes, er, at man skal tilmelde sig for at være med. Med sit bidrag.

En plads på en hjemmeside er god at henvise til, så man kan fortælle lidt mere. Fx kan man henvise fra sit visitkort.

Pause

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

DMF Københavns medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere.Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.

Plakater og foldere Kanonbilligt!!

A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer)

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldema-skine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler:

100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. –400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,-Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer.

Priseksemplerne er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbe-handling.

Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tids-forbruget stige.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Bemærk:

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv.

Send materialet til kbh@dmf.dk eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270

HUSK! Du skal betale med Dankort eller kontant, når du afhenter dit materiale.

Bestilling - Priserne er incl. moms

Pris pr. stk.

Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm140 g Mat / 170 g Photo 28,- 50

A1-plakater 594 x 840 mm.140 g Mat / 170 g Photo 56,- 50

A0-plakater 840 x 1188 mm.140 g Mat / 170 g Photo 112,- 25

PLAKATER I STORFORMAT

Plakaterne bliver en anelse større, end standart format A2, A1 og A0

Aflever dit materiale i afdelingen påSankt hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk

Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi.Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.

Yderligere spørgsmål: ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

46 ⁄⁄ MUSIKKEN MUSIKKEN ⁄⁄ 46

FREDERIKSBORG

Af Alex Jakobsen, Sekretær, DMF FrederiksborgFotos: Ole Peters

Den lokale afdeling, DMF Frederiksborg, har indledt et samarbejde med Slotsbio, der er en lokal biograf, der drives på frivillig basis. Der vises ofte de smalle film, som man ikke oplever i de store biocentre.

Det er jazzfilm vi samarbejder om. Vi indleder med en musikhistorie eller levende musik i foyeren .

Den første film, der blev vist var ”Round Midnight” med Dexter Gordon. Den blev vist onsdag den 13. januar kl.14.00, og den blev indledt med en historie om Carlsberg Brass Band fortalt af Hans Christian ”Kesser” Nielsen og Alex Jakobsen.

Efterfølgende er den 27. januar ”Between a Smile and a Tear” her står Svend Jørgensen og Kesser Nielsen for underholdningen.

Den 3. februar er det filmen ”Ella & Count” der vises. Jan Åmand stiller op med trio.

24. februar er det den sidste film i denne omgang der vises, nemlig ”Jazz på en Varm Sommerdag” der vises, også her spiller Jan Åmand med Trio.

Der er lagt op til et spændende samarbejde med de to kulturudbydere, der forhåbentlig fortsættes.

Søndag d. 17. januar samledes 40 veloplagte medlemmer med ledsagere til nytårs-kur i Frederiksborg Centrets restaurant.

Det var da ikke uden en anelse panik, at dette traditionsrige arrangement kunne gen-nemføres. Vort oprindelige mål var Frederiksborg Slotskro. Men mandag d. 11. januar kom meddelelsen om, at kroen er lukket på ubestemt tid. Men heldigvis kunne Frederiksborg Centret træde til med kort varsel. Det lykkedes at få kontakt til de tilmeldte via mail og ganske få telefonsamtaler.

Vi mødtes kl. 12.00 til et glas perlende nytårsdrik. Som sædvanlig er der altid glæde over at mødes igen, fra såvel medlemmer som ledsagere.

Da formanden, Keld Reenberg, var sygemeldt, bød sekretæren, Alex Jakobsen, velkommen.

Vi fik en dejlig nytårsbuffet, med alle de lækkerier, der nu engang forventes af en sådan - efter-fulgt af dejlig kage og kaffe.

Der var underholdning af trioen ’Du Gamle Måne’ Den opmærksomme læser vil straks komme til at tænke på Kai Norman Andersen. Det er også helt korrekt. Men også numre fra Emil Reesens ’Farinelli’ smurte øregangene. Publikum var særdeles begejstrede. Solisten, Nicolai Schiøtz - barnebarn af Aksel Schiøtz og uddannet operasanger - tog alle med storm, akkompagneret af to fortræffelige instrumentalister, guitar og bas.

Godt nytår!

Herlig nytårskur på en iskold januardag

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

selv: I et af sine ærlige interviews fortalte hun engang, hvordan hun nægtede at sætte sine egne cd’er op på hylderne i kærestens lejlighed den dag, hun flyttede ind hos ham. Det var ligesom nemmere at lade cd’erne ligge u-udpakkede i flyttekasserne - de skulle jo alligevel hives ud fra hylderne og pakkes ned igen en dag, ræsonnerede hun snusfornuftigt. Eller koldt og kynisk. Eller

måske bare råt og realistisk. Vi går vel alle sammen rundt med illusionen om, at den dag, vi vælger at fusionere vores cd-

samling med den eneste enes – så skal det være for ever. Uagtet, at det langt fra altid hænger sådan sammen i virkeligheden. Dette giver os – ironisk nok – næsten en god grund til at glæde os over, at cd-salget lige nu styrtdykker. Og at det bliver stadig mere trendy at downloade musikken på nettet. Fremtidens kæ-restepar vil formentligt være helt fri for at skulle tage stilling til cd-samlingens mange kilo musikalsk dødvægt den dag, de står ved forholdets endelige skillevej. Her er det – alt andet lige – langt lettere at tage sin iPod i ørerne og skride. Hvad der skete med min egen cd-samling? Den står fortsat pakket i flyttekasser på ubestemt tid – nu med et antal lettere sårede skiver imellem. For bunden røg på symbolsk vis ud af en tung kasse, da jeg skulle bære den væk. Cd’er er og bliver et tyngende gods at transportere.

KLUMMEN

Af Christine Christiansen

”Det var så meget bunden at gå rundt i lejligheden og hive sine egne ting ud til sidst.” Min venindes flashbacks til skrækscenarierne fra sin skilsmisse har altid givet mig både isnende kuldegysninger og panikangst på én gang. Med galopperende hjerte og hendes traumatiske beskrivelser in mente fik jeg i en form for mareridtsagtig til-stand en indre film kørende på nethinden: Her så jeg mig selv stå og pille min og min daværende kærestes sammenvoksede cd-samling fra hinanden hjemme i lejligheden – og splitte den op i to uhomogene størrelser. Vi taler her om en cd-samling af dimensioner: Støt og roligt vok-sede den gennem årene. Nye cd-hylder måtte jævnligt indkøbes og hænges op. Mens cd-samlingen til stadighed bredte sig. Til sidst fyldte den samtlige af lejlighedens rum. Det siger lidt sig selv – for hver ferietur til en storby inkluderede et obligatorisk besøg i stedets største music store. Paris, New York, Barcelona – der var altid en forretning, der solgte de mest magiske cd-skiver med eksotiske kunstnere, man end ikke vid-ste, eksisterede. Cd’erne blev en slags musthaves. Og vi gik amok – købte oceaner af ukendt musik med hjem i store bæreposer. Vores kufferter var spændt til bristepunktet med disse vores personlige sou-venirs.

Alene tanken om hullerne, der ville blive tilbage på cd-reolerne i lejligheden, hvis mit mareridt en dag blev virkelighed, kunne nok få mig til at kæmpe endnu hårdere for kærligheden. Men kærlighed er som bekendt en kompleks størrelse. Sound-tracket fra selv den mest mangfoldige og multifacetterede cd-samling må af og til se sig slået af det brutale faktum, at to personer følelsesmæssigt er vokset fra hinanden. I dag ved jeg, hvad det vil sige at skille en cd-samling ad, ligesom jeg ved, at man overlever episoden. Jeg valgte her at gøre kort proces: Pillede hurtigt de skiver, jeg vidste, var mine, ud fra hyldene og lod dem falde ned i flyttekas-serne. Resten lod jeg stå. Ville for alt i verden skåne mig selv for nogen smertefuld form for forhandling her, i stil med: ’Hvis du tager Tryllefløjten, så snupper jeg Tosca’. Skuespilleren Sonja Richter forsøgte sikkert også at skåne sig

Vis mig din cd-samling…

DA

NS

K M

US

IKE

R F

OR

BU

ND

KØ

BE

NH

AV

N

Afs

ende

r:

Mod

tage

r:

ID-nr. 46664