musikken i grnland og grnland i musikkengre musikken i grnland og grnland i musikken om sted og...

Download Musikken i Grnland og Grnland i musikkengre Musikken i Grnland og Grnland i Musikken Om sted og globalisering i musik fra Grnland Andreas Otte Materialet m frit benyttes og kopieres

Post on 22-Mar-2018

223 views

Category:

Documents

2 download

Embed Size (px)

TRANSCRIPT

  • Musikken i Grnland og Grnland i musikken Om sted og globalisering i musik fra Grnland

    Af Andreas Otte

    Ph.d.-studerende Finansieret af:

    Kommissionen for Videnskabelige Undersgelser i Grnland

  • 2

    Musikken i Grnland og Grnland i Musikken

    Om sted og globalisering i musik fra Grnland

    Andreas Otte

    Materialet m frit benyttes og kopieres til ikke-kommercielle forml

    This work is licensed under the Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel 3.0 Unported License.

    To view a copy of this license, visit http://creativecommons.org/licenses/by-nc/3.0/.

    Udgivet i Danmark i 2013 af GAGA-Productions

    ISBN: 978-87-996536-1-4

    www.greenlandicpopularmusic.com

    http://creativecommons.org/licenses/by-nc/3.0/http://www.greenlandicpopularmusic.com/

  • 3

    Indhold

    Indledning .................................................................................................................. 4

    Musikken i Grnland .................................................................................................. 5

    Trommesang og dans ................................................................................................. 5

    Kalattuut Grnlandsk polka ..................................................................................... 7

    Grnlandsk kor og salmesang .................................................................................... 8

    Fra vaigat til The Eskimos - Populrmusikken kommer til Grnland .......................... 9

    Sume og grnlandiseringen af populrmusik i Grnland ......................................... 11

    Rasmus Lyberth Verdensmusik fra Grnland ......................................................... 15

    Inneruulat Lydlandskaber i populrmusik ............................................................ 16

    Fra antiimperialisme til eksistentialisme .................................................................. 17

    De grnlandske divaer ............................................................................................. 18

    Nye tendenser og nye sprog ..................................................................................... 20

    De stedslse kunstnere .......................................................................................... 22

    Steder som mdesteder ........................................................................................... 24

    Grnlandsk musik og globalisering ........................................................................... 27

    Litteratur: ................................................................................................................. 29

  • 4

    Indledning

    Globalisering er et udtryk vi konstant mder i medierne. Men hvad globalisering egentlig er, og hvordan vi

    skal forholde os til fnomenet, kan vre svrere at finde ud af.

    Noget af det nogle frygter ved globalisering, er at verden bliver til et ensformigt sted, hvor vi alle sammen

    ser ens ud, spiser den samme slags mad, lytter til den samme musik og taler det samme sprog. For eksem-

    pel er McDonalds Big Mac, og The Beatles musik udbredt i det meste af verden, samtidig med at mange

    mennesker med sm modersml som grnlandsk og dansk, er afhngige af at kunne bruge store sprog

    som eksempelvis engelsk i deres hverdag. Dette har dog endnu ikke resulteret i, at alle mennesker er blevet

    ens, og der er umiddelbart ingen grund til at tro at det vil ske. Vi har noget global kultur som er vidt ud-

    bredt. Vi kan tale om Big Macs, The Beatles, Facebook og iPhones med personer fra den anden side af klo-

    den, men vi har samtidig madretter, musik og andre ting, som vi forbinder med de steder eller de grupper,

    hvor vi fler os hjemme. I nogle tilflde styrker det vores glde ved netop disse ting, at de tilhrer den del

    af os som gr os specielle, og som gr os til en del af nogle mindre fllesskaber.

    Selvom bde McDonalds, The Beatles, Facebook og iPhones historisk set er nyere fnomener, har globali-

    sering fundet sted lnge. At penge, produkter, information og mennesker bevger sig p tvrs af oceaner

    og kontinenter er ikke nogen nyhed. Globalisering er derfor ogs en del af den kultur vi anser for at vre

    vores egen, ligesom vores egen kultur kan vre en del af det vi anser for at vre global kultur. Det er i det

    hele taget ikke nemt at skelne imellem hvad der er globalt og hvad der er lokalt. Det kan mske nogle gange

    vre rart, og ganske praktisk, at stte en grnse op mellem det der er vores kultur og det der er de andres

    kultur, men disse grnser kan ogs skabe en masse konflikter, fordi vi kan glemme, at hele verden allerede

    er filtret ind i hinanden p tvrs af oceaner og kontinenter.

    Vores kultur kan alligevel sagtens vre unik, fordi globalisering ikke finder sted p samme mde alle steder.

    Steder er forskellige, de opleves forskelligt, og mennesker er med til at gre dem forskellige.

    Hvordan steder pvirker globaliseringen, og hvordan mennesker er med til at gre steder forskellige,

    er det denne artikel handler om, men den tager udgangspunkt i musik fra Grnland, for at vise hvordan

    mennesker i samspillet mellem globalisering og steder kan skabe unikke kulturer.

  • 5

    Musikken i Grnland

    I Grnland har globalisering haft stor indflydelse p de typer musik der spilles og hres. Men samtidig har

    mange musikere i Grnland lnge arbejdet med at skabe en oplevelse af et grnlandsk sted i deres musik,

    ogs selvom de spiller rock og popmusik. Musikgenrer, der er kommet til Grnland som en del af globalise-

    ringen, er blevet brugt til at udtrykke oplevelser af at bo p lokale steder. Ved at synge om disse steder som

    en del af en nation kaldet Grnland, har musikkerne i sidste ende vret med til at gre Grnland til et land

    med noget flles kultur, i stedet for en kmpe med nogle isolerede bebyggelser p kysten.

    Vi skal her se p hvordan steder har fet en plads i nogle af de typer musik man kan stde p i Grnland i

    dag, og hvordan vi kan opleve disse steder. Men for at vi kan forst musikken i forhold til den historie af

    globalisering der ligger bag, starter vi med at g s langt tilbage vi kan komme i Grnlands musikhistorie, til

    det allerfrste instrument der fandtes i landet.

    Trommesang og dans

    Fr koloniseringen og mdet med Europere, var rammetrommen (qilaat) stort set det eneste musikin-

    strument blandt de eskimoiske folkeslag, som var de frste til at bebo de arktiske egne. Der blev til gengld

    sunget mange sange, og nogle gange blev der spillet rammetromme til. Man har kunnet datere rammet-

    rommen over 4000 r tilbage i Grnland, og den menes at vre blevet indfrt af de eskimoiske folkeslag, i

    takt med at de vandrede fra Sibirien stp og ind i de omrder vi i dag kender som Alaska, Canada og til

    sidst Grnland. Det er dog i Grnland, man har fundet de ldste bevarede rester af rammetrommer.

    Den grnlandske rammetromme varierer i udseende fra omrde til omrde, ligesom der er lokale forskelle

    p, hvordan trommen er blevet brugt. Den bestr grundlggende af en ramme af ben eller tr, hvor der

    sidder et kort hndtag. P rammen er der spndt et trommeskind ud, som normalt er lavet af indvolde

    eller skind fra eksempelvis sl eller isbjrn. Det der gr rammetrommen anderledes end andre trommer er,

    at man ikke slr p trommeskindet med den tilhrende trommestik, men p rammen. Dette giver en dis-

    kant lyd som resonerer i trommeskindet.

    En optrden med rammetromme er ofte en kombination af at spille p trommen, danse og synge. Det er

    ofte en slags skuespil, nr der synges og spilles p rammetromme, og nogle gange bliver skuespillet under-

    streget ved at trommespilleren ndrer sit udseende. For eksempel kan en mand ifre sig kvindetj til en

    optrden, eller en trommespiller kan lgge en pind p tvrs i munden, s kinderne bliver spilet ud og

    trommespillerens stemme bliver ndret.

    Fr koloniseringen i Grnland blev rammetrommen brugt p mange mder, bde som underholdning og

    som et vigtigt instrument for den grnlandske ndemaner, som kaldtes en angakkoq. Rammetrommen var

    desuden en del af et konflikthndteringssystem, hvor to personer som var i strid med hinanden kunne

  • 6

    fremsige deres utilfredshed med hinanden igennem sang. Der var ofte former for vold i sdan en sang-

    kamp, f.eks. slag mod hovedet og en brydelignende dans, men hovedformlet var at f renset luften mel-

    lem de to uenige personer, samtidig med at der var opstillet nogle regler. Det var eksempelvis ikke velanset

    at myrde en person som havde udfordret n til sangkamp, og traditioner og tro foreskrev at man var ndt

    til at modtage udfordringen.

    Under sangkampen handlede det om at gre modparten til grin foran publikum, men fordi begge involve-

    rede parter havde sine egne venner og familie med som publikum, kunne det vre svrt at afgre hvem

    der egentlig vandt. I nogle tilflde flyttede en person som blev ydmyget offentligt under sangkampen, ef-

    terflgende vk fra bopladsen, men oftest var det vigtigste, at man fik renset luften, s de to parter kunne

    f et godt forhold igen. Der foreligger endda flere eksempler p, at der mellem to involverede parter op-

    stod et tttere forhold efter sangkampen, end de havde haft fr de blev uenige. Sangkampe med rammet-

    rommen fungerede alts som en slags konfliktmgling. Den blev oftest benyttet i forbindelse med mindre

    uoverensstemmelser som f.eks. utroskab, men den kunne nogle steder ogs vre et alternativ til mord og

    blodhvn. Sangkampe var samtidig et t