musikken nr. 4 - 2011

⁄⁄ Tema: Festmusik

⁄⁄ Kom til Elektronisk Julestue

⁄⁄ Vinyl årgang 2011 - LP‘en lever

⁄⁄ Copenhagen Phil‘s nye koncertkoncept

Nr. 4⁄⁄ December2011MUSIKKEN

MUSIKKENKøbenhavn - Frederiksborg - Helsingør

UDGIVER:

Dansk Musiker Forbund København

Sankt Hans Torv 26, 1

2200 København N

T. +45 35 240 270

F. +45 35 240 277

E. [email protected]

HJEMMESIDE:

www.dmfkbh.dk

REDAKTION:

(ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen

SKRIBENTER DETTE NR:

Christine Christiansen, Michael Justesen,

Mads Mazanti, Johan Knattrup Jensen,

Ida Björg Leisin, Anne Aarup Bay, Hans Goetz,

Ditte Rønn-Poulsen, Marie Helene Bessesen,

Jesper Løvdal, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl.

FOTOGRAFER DETTE NR:

Michael Justesen, Johan Knattrup Jensen,

Mads Mazanti, Ida Björg Leisin, Henry Xien,

Mads-Peter Eusebius Jakobsen, Peter Boel, m.fl.

OPLAG:

3500

DEADLINE:

25. januar 2012

TRYK:

Frederiksberg

Bogtrykkeri

Lederen // Kabalen, der ikke gik op...........................................................................................3

Afdelingen Informerer .......................................................................................................................4

Kort Nyt .....................................................................................................................................................6

Tema // Festmusikken – en død dinosaur? ...........................................................................8

Tema // Voxpop ...................................................................................................................................9

Tema // Selskabsmusikeren – en uddøende art............................................................ 10

Tema // Voxpop ............................................................................................................................. 12

At være - bare et menneske....................................................................................................... 14

GLOBENHAGEN 2011 ............................................................................................................... 18

Musikersamtale #2 ........................................................................................................................ 20

Københavns nye spillesteder .................................................................................................... 24

Songwriters Summit 2011 ........................................................................................................ 26

DR’s musikalske nåleøje .............................................................................................................. 28

Vejen til Kina og Korea.................................................................................................................. 30

Symfoniske klange i nye klæder .............................................................................................. 32

Vinyl årgang 2011 ...........................................................................................................................34

CD nyheder ......................................................................................................................................... 36

Denmark Meets Berlin 2011 ................................................................................................... 38

DMF fejrer 100 års jubilæum landet over ......................................................................... 41

Seniorklubben .................................................................................................................................... 43

Frederiksborg ..................................................................................................................................... 44

Helsingør .............................................................................................................................................. 46

Klummen // Soundtrack til sex, stormvejr eller solskin ........................................... 47

Forsidefoto: Mames BabegenushFoto: Michael Justesen

INDhoLD

MUSIKKEN ⁄⁄ 3

Danmark har fået ny kulturminister. Kulturlivet havde efter ti år med indskrænkninger og besparelser set frem til at få kulturministerposten besat med en dynamo, som igen ville kæmpe for kulturen og kunstnerne og dermed tilføje ny og positiv energi til kulturlivet. Kulturorganisatio-nerne var vel efterhånden efterladt rimelig trætte og flossede i kanten efter mange hårde år. År med nedlæggelser, indskrænkninger og besparelser, kombineret med et evigt krav om at skulle retfærdiggøre - ikke bare sig selv, men eksistensberettigelsen af kultur overhovedet.Dansk kulturliv havde brug for en ny fremdriftig minister, som ville kulturen for kulturens egen skyld, og som kunne være med til at bringe humøret og energien tilbage.

På et kulturdebatmøde i Amager Bio, som blev afholdt søndagen inden Folketingsvalget, kunne man på kulturens vegne forlade mødet med en vis optimisme. Samtlige repræsentanter, bortset fra De Radikales kulturordfører, så positivt på en fornyelse. De gav alle i større eller mindre grad udtryk for, at det var nødvendigt at tilføre flere midler til kulturlivet. Tallet svingede voldsomt, og budene var meget forskellige. Men 100 millioner kr. blev da nævnt mange gange. Den eneste, der ikke mente, at dette ville være økonomisk muligt, var som sagt kulturord-

føreren fra De Radikale, Uffe Elbæk. Der udspandt sig en inte-ressant snak mellem politikerne, som langt hen af vejen indrøm-mede, at 100 millioner kr. på den danske finanslov var et så lille beløb, at det kunne findes, hvis der var politisk vilje.

Regeringskabalen skulle gå op, og det endte som bekendt med, at Uffe Elbæk stak af med kulturministertaburet-ten. Med ham blev vi præsenteret for Marshallplanen. Uffes plan for, hvorledes han ville komme trængte dele af kulturlivet til hjælp. Men i sin iver for at profilere sig som et spændende politisk alternativ, og dermed komme det trængte rytmiske område til hjælp, opnåede han i stedet for at skabe utryghed i musiklivet. For musiklivet kunne med planen se frem til at slås indbyrdes om de midler, der er på musikområdet. Vel ikke den bedste start for en ny minister.

Så hvis Kulturministeren virkelig ønsker at leve op til intentionerne i den rigtige Marshallplan, må han starte med at gøre sit politiske arbejde - og i det mindste forsøge at finde nogle af de midler, der skal til for at styrke den rytmiske musiks muligheder.

Klassisk og rytmisk musik er væsentlige kulturbærere i det danske samfund. De skal kunne bruges, nydes og opleves overalt i Danmark. Som med så megen anden kultur er man nødt til at støtte musiklivet økonomisk. Kulturinstitutionerne er for skrøbelige og kan let kollapse.Sponsorering kan være et udmærket supplement, men vores kultur er for vigtig og kan ikke overlades til de økonomiske kræfters frie spil. Hvis man overhoved skulle have troet på det, så se på Europa lige nu, hvor kul-tur og musikliv beskæres drastisk, netop fordi den liberale økonomiske styring i samfundene ikke har vist sig bæredygtig.

Kan Uffe Elbæk samle op på kulturen og skabe nye tilstande? Elbæk har jo indledt ethvert interview med ordene: ”Der er jo ingen penge, det er udfordringen”. Selv er jeg ikke i tvivl. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at skaffe penge til området. Det er et spørgsmål om po-litisk holdning og vilje. På regeringens nye finanslovsforslag er der således skaffet midler til mange forskellige områder. Og der blev da også ret hurtigt fundet et tocifret millionbeløb til det Kgl. Teater, da det viste sig, at de lovede besparelser på teatret var for drastiske. Det samme gjaldt i øvrigt også for politi, skoler og børnehaver.

Lad os derfor beholde vores klassiske og rytmiske institutioner intakte. Lad os få styrket det rytmiske musikliv økonomisk, så den del af kulturen kan få lige så gode og ordentlige vilkår at fungere på.

Kabalen, der ikke gik op

LEDEr

Af Michael Justesen

Er du medlem i DMF København, så er der mu-lighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere.

Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Pren-zlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz.

Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klas-siske koncertsteder.

Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. De 109 m2 er udstyret til seks personer og indeholder stue, køkken, musikværelse med gear, badeværelse og gæstetoilet samt to soveværelser.

Tag til Berlin og bliv nogle kulturelle

oplevelser rigere.

Følgende uger er til rådighed fra maj til juli 2012:18-20-21-22-23-25-26-27-29-30-31 Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning.Pris 2250,- + 1000,- i depositum. Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Skiftedag mandag.

Interesseret!Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 23. januar kl. 12 Du kan forvente svar i midten af februar.Læs mere om lejligheden og se vores informationsvideo på www.dmfkbh.dk

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed

for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også

være plads til et par med 2 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.

Følgende uger er til rådighed fra april til juli 2012: 16-17-20-21-24-25-28-29

Vi trækker lod om ugerne. Du kan max søge på to forskellige uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 1000,- pr. uge. Skiftedag lørdag

Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: [email protected] for ansøgning: mandag d. 23. januar kl. 12. Du kan forvente svar i midten af februar.Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk og Facebook.

Tag til Citronhuset

Og nyd en dejlig ferie

Tajo de Ronda - Den berømte bro i Ronda

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et

lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder

Tag til Citronhuset

Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder for udflugter til bl.a. Sevilla, Granada, Gibraltar og Marokko.

Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig mulighed for en uges ophold i vores feriehus i Andalusien. Citronhuset er et

lille hyggeligt hus med plads til 2 eller max 3 voksne, der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Lej bil gennem afdelingen hos Helle Hollis. Der er gode muligheder

Tag til Citronhuset

MUSIKKEN ⁄⁄ 5

Afdelingen informerer

Ledige i København skal nu kun til samtaler i FTF-A

Nyledige medlemmer af FTF-A med bopæl i Københavns Kommune slipper nu for at gå til samtaler i jobcenteret. Det skal fremover kun gå til samtaler i FTF-A. Som systemet er i dag, skal man, hvis man bliver ledig, gå til samtaler både i jobcenteret og i a-kassen. Det er et unødvendigt bureaukratisk og kontrollerende system, som der nu bliver taget skridt til at gøre op med. FTF-A oplever, at dobbeltsystemet skaber forvirring og stress hos de ledige. ”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde medlemmer i København, at de nu kun skal gå til samtaler hos os. Det betyder, at den enkelte sparer tid, og at vi kan bedre give vores medlemmer et sammenhængende forløb med fokus på hurtigst muligt at komme i job.”, siger adm. direktør i FTF-A, Michael Darmer.

Tjek afdelingens hjemmeside.

Her kan du læse nyheder og få

information om alle de gode

medlemstilbud.

http://www.dmfkbh.dk

DMF København holder lukket fra og med 23. december til og med 1. januar.

Afdelingen ønsker alle medlemmer glæ-delig jul og godt nytår!

6 ⁄⁄ MUSIKKEN

KORT NYTKorT NyT

Radio 100 har offentliggjort tre fremtidige værter på kanalens nye klassiske sats-ning, Radio Klassisk. Den kommende morgenvært bliver Hanna Madsbjerg. Hun har i flere år markedsført bl.a. klassisk musik, senest som ansvarlig for markedsføring af DR Koncerthuset.Morten Ernst Lassen tiltræder som redaktør for Radio Klassisk og bliver samtidig den nye eftermiddagsvært fra mandag til torsdag. Han kommer fra en stilling som marketingchef ved Universal Music Danmark og er tidligere operasanger med danske og internationale engagementer.Fredag eftermiddag vil lytterne kunne opleve slagtøjsspilleren Uffe Savery. Han udgør halvdelen af duoen Safri Duo. Siden august 2010 har han været musikchef for Sjællands Symfoniorkester.Uffe Savery bliver vært på et ‚før-weekenden-program‘, som giver lytterne gode tips til, hvad man kan opleve, se og høre i løbet af weekenden.Radio Klassisks nye programmer forventes i luften fra den 2. januar 2012. Allerede primo november gik Radio Klassisk i luften med klassisk musik uden værter. I sidste uge af november lyttede 145.000 med på stationen. Det skete samtidig med, at DR’s klassiske lyttere er blevet henvist til DAB eller FM i nattetimerne, efter at Radio24syv overtog DR’s ene FM-kanal.Succesen viser ifølge programchef på Radio Klassisk, Rune Born Schwartz, at der stadig ’er behov for klassisk musik på FM om dagen’. Først fra nytår sender kanalen værtsbårne programmer.

Kilde: Politiken/ Radionyt.com

Klassisk kanal hyrer kendte værter

Uffe Savery

Rytmisk Musikkonservatorium i København holdt den 30. november det første af tre møder om ledelse. Møderne skal bygge bro mellem musikbranchen og andre erhverv, forskning mm., derfor navnet ’Over Broen’. Hvert møde byder på indlæg fra kompetente oplægsholdere, samt et interview med en aktuel gæst, som har udfordringerne inde på livet.Til det første møde talte Simon Kvamm - sanger, sangskriver, musiker m.m. Derudo-ver blev Anders Lassen, administrerende direktør i KODA, interviewet af mødeleder og moderator, Jesper Bay, der er konsulent i musikbranchen. De to næste møder holdes den 29. februar og den 25. april. Alle møder har in-check med morgenbuffet/networking fra kl. 8.30. Selve mødet indledes kl. 9.00 og slutter kl. 11.00. Der er gratis adgang, men til gengæld er der et no show-fee på 500 kroner. Læs mere og meld dig til her: http://www.conferencemanager.dk/?p=2

Kilde: GAFFA

Simon Kvamm taler om ledelse

Simon Kvamm

Den 12. juni 2012 vender den 40-årige russiske supersopran, Anna Netrebko, tilbage til København – denne gang ved en koncert, hvor hun er solist sammen med sin mand og medsanger, den uruguayske basbaryton Erwin Schrott.De to solister optræder i DR Koncerthuset. Det sker foran Prags Filharmoniske Orkester og med den internationalt anerkendte italienske dirigent Marco Armiliato i spidsen.Bag koncerten ligger et usædvanligt samarbejde: Arrangørerne er Horsens & Friends og Aalborg Kongres & Kultur Center havde fået kontrakt med både Anna Netrebko og hendes mand. Men da Anna Netrebko kun optræder i storbyer, beslut-tede de to jyske koncertarrangører at sende sangerne til Koncerthuset i DR ByenBilletsalget til koncerten er startet. Billetter fås på dr.dk/koncerthuset, billetlugen.dk samt fra Aalborg Kongres & Kultur Centers billetkontor.

Anna Netrebko giver koncert i Dr

Anna Netrebko

MUSIKKEN ⁄⁄ 7

Tina Dickow rykker til IslandSammen med kæresten og medmusikeren Helgi Jonsson har den succesfulde, århusiansk-fødte sanger og sangskriver Tina Dickow købt hus i Island. I huset er parret allerede i gang med at indrette et lydstudie. For udover at være kærester, arbejder de også sammen om musikken.Tina Dickow har længe været udlandsdansker. I en årrække boede hun nemlig i London. Men for et par år siden flyttede den prisbelønnede sangerinde til Østerbro. ”Jeg har rejst konstant i de seneste 10 år. Det har betydet, at jeg har nemt ved at føle mig hjemme et sted. Og det gør jeg også allerede deroppe,” sagde sangerinden tidligere til ma-gasinet Metronyt.Hun sætter stor pris på den ro, som en by som Reykjavik med kun 118.000 indbyggere kan tilbyde.I den islandske hovedstad skal hun heller ikke bekymre sig om genkendelse. Islændingene kender nemlig ikke den berømte sanger, som vi danskere gør. Og det skal islændingene helst heller ikke, hvis det står til Tina Dickow.”Det er stadig med til at gøre, at man ser sig selv udefra. Man bliver alt for selvbevidst,” mener den smukke sangerinde. Selv om hun og Helgi Jonsson nu bor i nye omgivelser, glæder Tina Dickow sig meget til at komme i gang med at skrive musik.”Jeg er slet ikke i tvivl om, der kommer noget vild musik ud af det, og jeg glæder mig helt vildt til at skrive det,” siger sangerinden.

Kilde: Metronyt Tina Dickow

Nikolaj Cederholm og brødrene Hellemann er lige nu i vælten på Betty Nansen Teatret med teaterkoncerten ‚MOZART‘, som er baseret på kompositioner af Mozart. Der er skrevet 30 nye sange til lejligheden, som indeholder melodistumper fra Mozart-operaer som ‚Trylle-fløjten‘, ‚Don Giovanni‘ og ‚Eine Kleine Nachtmusik‘. De nye sange har dog fået ny tekst af den amerikanske sangskriver Neill Furio. Handlingen bevæger sig mellem et 1700-tals-rokokodrama og en fantasifuld verden, hvor forunderlige væsener opstår for øjnene af publikum og skuespillerne skifter ansigter og bl.a. synger sig vej gennem en skylle af vand.Ifølge instruktør og idémager Nikolaj Cederholm er MOZART en forestilling med Mozarts musik. ”Vi er ikke interesserede i den biografiske person, kun i værkerne. Mozarts musik var datidens popmusik, og nu spiller vi den, som om den tilhørte nutidens popmusik. Mo-zart er stadig kongen. Ikke bare af det fine, men også af det folkelige,” fortæller Cederholm i pressematerialet. Der er tale om en rocksymfoni, hvor bl.a. sangerne Claus Hempler, Lotte Andersen og Bjørn Fjæstad kan opleves.MOZART spiller frem til den 15. januar. Se mere på: www.bettynansen.dk

Kilde: Betty Nansen

oplev Mozart i ny rocksymfoni

Nikolaj Cederholm

Danmark er leveringsdygtig i gode komponister og musikere. Det har udlandet fået øjnene op for, og ved novembers Huddersfield Festival i England fik komponister som Bent Søren-sen, Anders Brødsgaard, Simon Steen-Andersen og Jexper Holmen fornemme placeringer. Bent Sørensen var festivalens hovedkomponist i år, ligesom han før har været det ved Festspillene i Bergen. Festivalens leder, Graham McKenzie, sagde før festivalen i en pressemeddelelse, at han ’har udviklet en særlig interesse for den danske eksperimenterende scene, som han oplever som noget af det mest dynamiske og bemærkelsesværdige lige nu.’Festivalens danske deltagelse blev støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg, Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening og SNYK.

Kilde: Magasinet Klassisk

11 danske komponister viste flaget på engelsk festival

Bent Sørensen

8 ⁄⁄ MUSIKKEN

TEMA-intro af Christine Christiansen

Vi husker ham fra mormors runde fødselsdag, kusinens konfirmation eller mo-ster og onkels sølvbryllup – festmusikeren, der sad ovre i hjørnet, spillede for på festdeltagerenes hjemmeskrevne sange, skabte hyggelig stemning og sørgede for, at der blev sagt skål på de helt rigtige tidspunkter. Engang var festmusikeren fast inventar til både familiefødselsdage og andre store begivenheder. I dag er han måske på vej til at forsvinde fra festbilledet. I hvert fald hvis man tror budskabet i DR-artiklen fra i sommer: ”Suppe-steg-og-is-musikken er ved at uddø”. Fra at have været booket ved fire ud af fem familie-fester bliver festmusikerne nu kun hyret til ét ud af fem festarrangementer, forlød det i artiklen. En nedgang på 60 procent.

På MUSIKKEN tog vi ud for at undersøge, hvor slemt det reelt står til for festmu-sikerne i og omkring København. Deres musik er som bekendt en sejlivet genre. Mange af dem har arbejdet hele deres liv bag hammondorgelet eller det transpor-table klaver. De har overkommet skæve arbejdstider, mange timers transport på landevejene og ansvaret for at skabe den helt rette festatmosfære. Kan de vir-kelig være ved at bukke under? Vi forsøgte at finde ud af, om det var så alvorligt, som DR postulerede i artiklen.

Da krisen overmandede musikmarkedet, fik mange musikere ganske rigtigt mindre at lave. Kunderne holdt op med at kime festmusikerne ned. For når folk har færre penge, skærer de den levende musik væk som det første. Mange tyer i stedet til stereoanlæg og elektriske afspillere. Rigtig ærgerligt – for alle ved jo, at festen aldrig bliver den samme uden livemusikken.

En festmusiker i DR’s artikel mener, at det her handler om generationer. At de unge hælder til højttalermusik og iPods med selvvalgte soundtracks til festen, mens de ældre fortsat prioriterer den rigtige, levende musik lige så højt som den gode kvali-tetssteg eller den dyre årgangsvin.

Som han siger: ”Den der genre med rød butterfly og hvide måge er en uddød race. Hvis ikke, man forstår at forny sig og skabe sin egen lille niche, tror jeg ikke, at man vil opleve den type musikere i løbet af de næste ti år.”

I MUSIKKEN kan du møde musikeren Gundorph, der debuterede i 1958 - som kun 12-årig - og som har spillet til fester lige siden. Fem timers øvning om dagen når han stadig op på – for der skal lures tricks af og indstuderes nyt repertoire inden for flere genrer.

Vi kommer ikke uden om, at krisen har domineret musikmarkedet og ånden i bran-chen længe. Nye, friske toner er snart tiltrængte. Lad os få skruet op for livemusik-ken igen. Og få gjort den del af publikum, der ikke er direkte berørt af krisen, villigt til at kaste flere kroner efter den levende musik. Lidt ligesom i gamle dage.

Festmusikken – en død dinosaur?

Fes

tmus

ik

MUSIKKEN ⁄⁄ 9

hvem-hvad-hvor?

Navn: Ole Erling, www.ole-erling.dkStilling: SelskabsmusikerInstrument: Wersi orgelAlder: 73 årHar levet af at spille siden: 1960Bopæl: København

hvilken type musik spiller du?

Jeg spiller et repertoire til middage, bestående af kendt un-derholdningsmusik, Wienermusik og evergreens. Til dans evergreens 60’er musik og voksenpop.

hvilken type fester/arrangementer/events spiller du til?

Mit speciale er familiefester, men jeg spiller også til for-enings- og firmafester, dog altid til middage først.

hvor mange jobs spiller du i snit om året?

Jeg spiller efter eget ønske omkring 50 jobs om året, da jeg jo er på vej mod de 74.

Kan du mærke opgang eller nedgang i antallet af jobs?

Nedgangen i selskabsmusik kan godt mærkes, måske også fordi det koster mange penge. Man kan slippe billigere ved mekanisk musik, selvom pengene er dårligt sparet.

hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig, siden du begyndte som musiker?

Når jeg ser på repertoiret for 50 år siden og til i dag, er der sket meget. De ældre vil gerne være yngre, folk kræver mere. I dag er der koncerter med verdensnavne overalt i landet, og i dag kan du bedre spille ’My way’ og ’Play it again Sam’ end ’Sejle op ad åen’.

hvordan ser du fremtidens festmusik?

Fremtiden er svær at spå om. Jeg tror, den levende under-holdning vil bestå, og man skal huske, at ordet underhold-ning ikke bare er at spille godt, men at være tilstedeværende med noget personligt, der huskes, uden at overtage festen. Som salig Finn Ziegler udtrykte det: Husk, at den der betaler, bestemmer altid, hvad der skal spilles.

hvem-hvad-hvor?

Navn: Rasmus SchackStilling: DJInstrument: Plader, sampler, pads og controllersAlder: 40 årHar levet af at spille siden: 1999Bopæl: København


Elektronisk, Latin, Bas, hiphop og ’club classics’.


Fester fra private over festivaler til klubber og receptioner. Sjældent fødselsdage eller julefrokoster – kun, hvis de spør-ger specifikt efter mig.


Max. 50 – tidligere op mod 140.


Nedgang 2011 – af eget valg. Men der er generelt flere små klubber og fester og større forbrug af DJs.


I disse dage er der mange flere ’eksperter’ og playliste-kapringsforsøg er meget normale, da alle er musikeksperter. Youtube er også nummer to jukebox efter MP3-afspilleren. Når det er sagt, så er jeg primært klub og ikke disko-DJ – altså, jeg bestemmer selv mine sæt.


I forhold til privatfester og fødselsdage mister de profes-sionelle masser af jobs til amatører, Ipods og computere. Men der er klart opsving inden for ’celebrity’ DJs – primært mode- og medie-folk, forsangere og producere. På klubmiljøet er det en spændende udvikling med pres og alliancer - de unge på de gamle. Førhen var det at opbygge sin musiksamling jo en del af modningsprocessen som DJ – i dag kan man samle 100 GB gode tracks på en uge og beatmixe automatisk.

VOXPOP

10 ⁄⁄ MUSIKKEN

Han er placeret i hjørnet med klaveret. Langbordet står midt i rummet, allerede dækket op. Middagens gæster er endnu ikke ankommet. Gundorph venter. Tje-nerne venter også. Vi bruger tiden på at snakke. Om gamle dage. Jeg har følelsen af at være til begravelse. Der er bare ingen døde. Men alligevel er der den stemning, som om nogen er gået bort. Eller noget.

En hummerbisque tilovers

Aftens arrangement er Haandværkerstif-telsen, der afholder deres årlige middag for bestyrelsen. Med følge. De er samlet i forværelset til et velkomstglas og en aperitif. Jeg ved ikke, hvor mange gange de har været på Hellerup Parkhotel, men de virker i hjemlige omgivelser. En hum-merbisque er tilovers. Den bliver serveret for mig i forværelset, mens selskabet har sat sig til bords og nyder forretten med Gundorphs lette fingre som tilbehør.

Fra 20 til to jobs

Han hedder egentlig Jens Olaf Gundorph Jørgensen, men alle kalder ham Gundorph. Med ph som i phrruuh-hest, som tegnefil-men på hans hjemmeside fortæller. Han

Tekst og fotos af Johan Knattrup Jensen

er selskabsmusiker. Eller suppe-steg-og-is-musiker, sådan i mere daglig tale. Men det forestående arrangement er ikke suppe, steg og is, siger Gundoprh. Det er let underholdning under middag og muligvis lidt dans efter maden. Han skal begynde ved 19-tiden og forventer at være færdig omkring midnat. Det er det eneste job i denne uge. Han havde et andet job for en uge siden. For nogle år siden havde han mellem 15 og 20 jobs på en måned. Nu har han to.

Debuterede som 12-årig

Det er derfor, jeg er her. Jeg vil se det med egne øjne. Jeg vil tale med en musiker, der har prøvet det meste. Det har Gundorph. Og jeg vil høre, hvordan det står til i sel-skabsmusikerbranchen. Men først lidt om Gundorph.

Med på Amerikabåden

Han er født i 1946. Han har altid spillet, fortæller han, siden han kunne komme op på klaverstolen. Han debuterede som 12-årig. Der kom en aflysning på skolen. Så trådte Gundorph til. Meget belejligt. Gundorphs far var apoteker i Silkeborg. Og

leder af Silkeborg Motetkor. Så Gundorph lyttede til harmoniseringer, fraseringer og moduleringer lige fra barnsben. Som 19-årig kom han med på Amerika-båden, hvor han underholdt gæsterne. Derefter over på Norgesfærgen. Han stod af i Oslo og spillede Hammondorgel i bandet ’Mi-chelles’. Det blev til tre grammofonplader og en andenplads på Norsktoppen – pen-danten til Dansktoppen.

Trak teltpløkkerne op

Men Oslo kunne ikke holde på Gundorph, så han daffede tilbage til Jylland og be-gyndte i bandet ’Rainbow’, et backing-band for forskellige solister. Det gik også meget godt. Men i ’79 var der krise på spillestederne, og de lukkede på stribe. Så Gundorph trak endnu engang telt-pløkkerne op og flyttede denne gang til København. Hvor han fik rigtig meget at lave. Fra ’83 spillede han fast med bl.a. Otto Brandenburg og Bengt Roland og havde sine faste jobs på Bakken.

Forlovet seks-syv gange

Hvordan så med kvinderne, spørger jeg. Jo, svarer han skælmsk, det har da

MUSIKKEN tog med selskabsmusikeren Gundorph på job for at tage bestik af en branche, der efter sigende har det hårdt.

Selskabsmusikeren – en uddøende art

Fes

tmus

ik

MUSIKKEN ⁄⁄ 11

været sjovt, men det må jeg ikke skrive noget om. Gundorph har aldrig været gift. Han har heller ikke nogen børn. Til gengæld har han været forlovet seks eller syv gange. Den længste forlovelse er den nuværende, der kører på sjette år.

Kørte Danmark tyndt i Volvo

Jeg spørger om han savner scenen og tur-néerne. Han bruger ikke meget betænk-ningstid. Prompte kommer et ’jo’ ud ham. Gundorph elsker at spille for publikum. Jo mere man giver til musikken, siger han, jo mere får man igen. Han fortæller om turnéen i ’78 med ’The Platters’, hvor de kørte Sverige, Holland og Danmark tyndt i en Volvo Amazone. Han fortæller om Hol-stebrorevyen i ’77 med Preben Kaas som instruktør, hvor de stadig øvede entréen, mens 130 pressefolk sad uden for salen og ventede på forestillingen.

Dårlige jobs findes ikke

Det var dengang. I dag sidder Gundorph ved klaveret i salen på Hellerup Parkhotel. Én fra selskabet, den yngste mand, rejser sig og takker formanden og resten af be-styrelsen for invitationen. Jeg kigger over på Gundorph og tænker på, hvor mange dårlige taler han må have hørt igennem årene. Han siger, at det dårlige job ikke fin-des. Men hvis publikum ikke giver noget til musikken, spiller han på et højt niveau af automatik, siger han.

En uddøende race

Men hvordan står det egentlig til i sel-skabsmusikerbranchen? Gundorph tæn-ker sig lidt om. Og siger så med dæmpet stemme, at han føler sig som en uddøende race. Tidsånden har ændret sig. Festerne suppleres af iPods. Folk sparer. Gundorph kan ikke sætte en specifik finger på pro-blemet. Alligevel er han optimistisk. Det skal nok komme, siger han. Gundorph spil-ler så længe det er muligt, de skal trække ham væk fra klaveret, griner han.

Lurer tricks af

Gundorph øver sig hver dag. Nogle gange i 20 minutter, andre gange i fem timer. Og han lytter til jazz og klassisk musik. For at lure nogle tricks af. Hvis der lige er en lille, interessant triol i et mellemstykke, siger han, så husker man den lige til næste gang, man spiller.Hvornår ved han ikke. For der er ikke booket nogle jobs i nærmeste fremtid. Men der skal nok komme noget, det plejer der jo altid.

12 ⁄⁄ MUSIKKEN

hvem-hvad-hvor?

Navn: Allan FrombergStilling: KapelmesterInstrument: pia/keyb, trombone, vocAlder: 50 årHar levet af at spille i 30 årBopæl: Veksø


Pop


Private samt offentlige. Dvs. bryllup, fødselsdage, ungdoms-fester, alderdomsfester og markedsfester.


For lidt til at sige, at jeg lever fedt af det, og for mange til at brokke mig.


Jo, levende musik er nok rosinen i pølseenden når det kom-mer til, hvad folk prioriterer til festerne.


Jeg oplever jyderne som det rigtige festlige folkefærd, hvor også den nye generation gerne vil bevare det traditionelle, med sange og indmarch til sang-uddeling osv. Der kommer man hinanden mere ved og deltager i festen. Mens krops-angsten vokser på Sjælland - angsten over for den levende musik.


Lys og showpræget og fyldt med fællessang og visuelle indslag. Folk forventer underholdning, som man oplever den fra medierne. Det gælder både lyd og visualitet. Og mht. fællessang er det noget, der kan skabe samling. Man skal bare finde de rigtige fællessange, og her er det, at medierne spiller en stor rolle. Hvis fx Medina har lavet en ørehænger, så selvom folk har 80-årige ører, hører de det samme som dem på 20 af, hvad der kommer ud af radioen. Folk vil gerne synge med. Den stokkonservative generation er uddød, så pas endelig på ikke at forklejne alderdommen. De fleste æl-dre bliver som regel 40 år yngre når de har fået et par bajere i festligt lag, så bare ’pump up the bass’, bare glem alt om Mogens Landsvig og find nogle fællessange, der rykker. Så kan det være, det sætter lidt mere gang i festmusikken på Sjælland og de sjællandske fordomme om, hvad man er så bange for at få inden for dørene til bryllupsfester.

hvem-hvad hvor?

Navn: Peter Sinding Stilling: Musiker Instrument: Guitar Alder: 52 Har levet af at spille siden (år): 1985 Bopæl (by): Rødovre


Kommercielt: Pop, Rock, næsten alt. Ikke kommercielt: Jazz, Jazz/Rock Fusion, Blues, Westcoast m.m.


Festivaller, firmafester, plejehjem, shows, private arran-gementer.


80 - 100


Lidt nedgang i private fester ellers rimeligt.

hvordan har folks festmusik-vaner ændret sig siden du begyndte som musiker?

Suppe og steg stilen er på vej ud. Varieret repertoire virker for mig, især 80’er og frem.


Svært at sige. Jeg tror at feststilen og musikken løbende vil ændre sig i takt med at nye generationer bliver ældre.

Kig forbi og brug din afdeling!

Så er det atter tid til god gammeldags julestemning når DMF København åbner dørene op for Elektronisk Julestue.

Ida Gard Duo leverer den musikalske underholdning, og i årets julekonkurrence kan du bla. vinde en tur til lejligheden i Berlin og en tur til Citronhuset.

Aftenens øvrige ingredienser er hjemme-lavet superglögg, æbleskiver, juleknas og masser af hygge.

Elektronisk Julestue er gratis for medlem-mer af DMF København og du velkommen til at tage en ven med.

Elektronisk Julestue 2011

Live act: Ida Gard DuoTid: Onsdag d. 14. december kl. 19:30Sted: DMF Københavns lokaler på Skt. Hans Torv 26, 1.

VOXPOP

Fes

tmus

ik

MUSIKKEN ⁄⁄ 13

Kig forbi og brug din afdeling!

Så er det atter tid til god gammeldags julestemning når DMF København åbner dørene op for Elektronisk Julestue.

Ida Gard Duo leverer den musikalske underholdning, og i årets julekonkurrence kan du bla. vinde en tur til lejligheden i Berlin og en tur til Citronhuset.

Aftenens øvrige ingredienser er hjemme-lavet superglögg, æbleskiver, juleknas og masser af hygge.

Elektronisk Julestue er gratis for medlem-mer af DMF København og du velkommen til at tage en ven med.

Elektronisk Julestue 2011

Live act: Ida Gard DuoTid: Onsdag d. 14. december kl. 19:30Sted: DMF Københavns lokaler på Skt. Hans Torv 26, 1.

At være - bare et menneske

That, then, is loveliness, we saidChildren in wonder watching the stars,Is the aim and the endBeing but men, we walked into the trees(Being But Men, Dylan Thomas)

Tekst og fotos: Johan Knattrup Jensen

Unge, danske musikere sætter ny musik til digte, og MUSIKKEN sætter fokus på fænomenet med en interviewserie med dig-tere og musikere. Denne gang er vi med Jonas Westergaard, Peter Bruun og Martin Ullits Dahl fra gruppen Eggs Laid By Tigers.

MUSIKKEN ⁄⁄ 15

Fredag aften i foyeren på Husets Teater taler publikum dæmpet - i ærbødighed, i forventning. Måske i ærefrygt. De har hørt om gruppens medlemmer før, de har hørt om Dylan Thomas før. Men det her er noget nyt. Det her har de ikke hørt før. Det er ikke skik. En popgruppe, som allerede inden deres debutplade er udkommet, har premiere på en teaterkoncert med digte af Dylan Thomas, en walisisk poet, der inspirerede en vis Robert Allen Zim-merman så meget, at han tilføjede Dylan til sit eget navn og blev bedre kendt under fornavnet Bob.

Ikke skyggen af ærefrygt

Instruktør Nils P. Munk stiller sig på trap-pen og byder velkommen. Der er ikke skyggen af ærefrygt for forlægget at spotte i hans ord. Det er nok heller ikke meningen. At lege er at være ligebyrdige. Vi bevæger os spændte op ad trappen og ind i scenerummet. Lyset dæmpes, og mens vores stemmer dør ud, åbner en lydside med nye stemmer, der alle taler i munden på hinanden.

Et band i sync

Et par dage senere er MUSIKKENs ud-sendte inviteret til kaffeslabberas og snak med Eggs Laid By Tigers. Eller bare ELBT i forkortet udgave. Mit allerførste indtryk er et band, der kender hinanden godt; et band, der er i sync. De ligner også hinan-den, synes jeg. Med forskellige stadier af ansigtshår. Der er heller ikke meget uenig-hed at spore under interviewet. Nærmere en symbiotisk fortsættelse af hinandens sætninger. Som en leg.

Et æg lagt af en tiger

Det første spørgsmål synes naturligt: Hvorfor navnet ’Eggs Laid By Tigers’? Bruun fortæller, at sætningen er Dylan Thomas’. Den stammer fra et brev til en elev. Thomas fortæller om det at skabe. Ord er mirakuløse, skriver han - som æg lagt af en tiger. Det handler om udtryk, siger Bruun, om at noget unikt opstår af simple ting.

Lyden har hovedrollen

Teaterkoncerten er i gang. Vi lægger stille ud med Dahls fortælling om sit første møde med Dylan Thomas, læst op af Jim-my Nyborg på rullende svensk. Men vi ser det ikke. Scenen og bandet er lukket inde bag et forhæng af papirbaner, der løber fra gulv til loft. Kun lyden er præsent - i surround. Sætlisten bliver skrevet på en

papirbane yderst til venstre - on the go – af en magisk hånd. Som taget fra Thomas’ (anti-)krigsdigt, ’The Hand That Signed The Paper’. Er dette en krig mellem musik og udførelse? Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i et enkelt univers, hvor lyden, musikken simpelthen, har hovedrollen.

Musikere i enhed

Dahl fortæller over kaffen, hvordan han har oplevet at ligge under for forestillingen om forsangeren som eneren, som guden. Men Thomas’ digterværk er hævet over enhver persondyrkelse, tværtimod hyldes enheden. Og det tiltaler de tre musikere. At være en enhed.

Sandkasse for nye undersøgelser

Det ses tydeligt, at de tre mænd i virke-ligheden er legebørn, der i ELBT finder en sandkasse for nye undersøgelser. Hvor man kan træde over nye grænser. Westergaard beskriver, hvordan han altid har arbejdet mod at bruge sin kontrabas i vokale mønstre. I ELBT, fortæller han, opstår muligheden for at arbejde direkte med stemmen, at arbejde med kroppens eget instrument. Også Bruun oplever store udfordringer i at rollerne ikke er faste i gruppen, men flydende. For første gang supplerer han trommerne med vokal og guitar. Ingen kan ’stjæle’ hinandens plads, for alle har et unikt udtryk. Man bidrager med, hvad man er. Og ikke med, hvad man kan, udfylder Dahl.

Leg på et kompositorisk plan

Men hvorfor bruge en død digters tekster? Hvad er det, der åbnes for i ELBT? Bruun er først. Han fortæller, at der er stor frihed i ikke at skulle formidle sine egne tekster. At vide, at teksterne på forhånd er gode. At kunne koncentrere sig om alt det andet, alt det sjove. At lege på et kompositorisk plan. ”Uanset, hvor skingrende falsk jeg synger, er jeg altid sikker på. at teksten fortæller en smuk historie,” siger Bruun.Dahl fortæller, at det bunder i en naiv fascination af digtene. At synge dem, at tage digtene i sin egen mund giver dem en tydelig krop og forøger forståelsen, formidlingen.

Musikerne er væsner

Vi er nu over halvvejs i teaterkoncerten. En papirbane er brudt ned, og kort tid efter følger de andre papirbaner - kun for at afsløre endnu en væg af papir. Et skyg-

Fortsættes næste side >>

16 ⁄⁄ MUSIKKEN

Eggs Laid By Tigers består af:Jonas Westergaard (f. 1976), ud-dannet fra Rytmisk Musikkonser-vatorium i København. Modtager af flere priser, bl.a. DMA komponist-pris i 2008, P2 prisen i 2006 og Leonnie Sonning prisen i 2005.Peter Bruun (f. 1978), uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i Kø-benhavn, hvor han siden også har undervist. Har medvirket på flere albums samt turneret i Europa med bl.a. Django Bates og Marc Ducret.Martin Ullits Dahl (f.1980) har ud-givet solo-albummet Bomty Bomty i 2008 under pseudonymet Prins Nitram, samt medvirket på flere danske albums. Er ved at afslutte sin uddannelse som sangskriver på Rytmisk Musikkonservatorium i København.Desuden er Simon Toldam, Jakob Munck, Jimmy Nyborg og Anders Banke også en fast del af orkestret.Debutalbummet har endnu ikke fået en titel, men forventes at udkomme til marts 2012 og er produceret i samarbejde med Neill C. Furio.

Dylan Marlais Thomas (27. oktober 1914 - 9. november 1953) var en walisisk digter og forfatter. Ud over digte og noveller har han udgivet manuskripter til både film og radio. Han yndede også at selv optræde med oplæsning, om hvilken han vandt stor berømmelse, bl.a. også i USA.

gespil kastes op på papiret. Musikerne er ikke længere musikere, men væsner. I betjeningen af sit instrument sker en for-vandling. Bevægelserne bliver til en dans, en rytme, en hyldest til musikeren som skabende væsen, ikke som enkeltperson.

Den fjerde væg

En ny stempelkande bliver sat over; trom-meslageren Bruun er præcis i sin timing af brygningen. Jeg må høre gruppen, hvor-dan det er at spille en hel teaterkoncert inde bag et forhæng. At være i centrum uden egentlig at være der. At spille med den fjerde væg, som normalt, af åbenlyse årsager, ikke er til stede. Bruun er i snakkehumør; han åbner igen. Gruppen havde før teaterkoncerten talt meget om, hvad man som musiker skal sige mellem numrene, at de kæmpede med, hvilken historie de skulle fortælle. Thomas’ eller deres egen. Dahl supplerer, at det var svært at opnå total intimitet med musikken. At de ønskede at skabe et rum, hvor poesien kom på første række. Disse samtaler skabte instruktøren Nils P. Munks idé om en fysisk fjerde væg.

Publikum skældte ud

Ikke alle tog dog væggen som en gave. De tre musikere fortæller flere historier om, hvordan publikum skældte ud bagefter. At det skulle være en så stor provokation at afskærme musikerne fra publikum kom som en stor overraskelse. Oplevelsen sidder i dem, det ses. Jeg spørger, hvad de tager med fra forestillingen. Alle er enige om, at den fjerde væg ikke fysisk kommer med. Men den er oplevet, siger Westerga-

ard, så forhåbentlig kommer den mentalt med. For at fordre intimiteten. Evnen til at lukke præstationsbehovet ned og kun være der for musikken og poesien. At pille unødvendige lag af for helhedens skyld. Teaterkoncerten har med andre ord været et laboratorium i formidlingskunst.

En legende lethed

Med kold kaffegrums tilbage i koppen spørger jeg, om ikke gruppen har kvaler med at fortolke en så berømmet digter som Dylan Thomas. Det virker som en komplet fremmed tanke for gruppen. De insisterer på, at Dylan Thomas er med i gruppen. At det er et direkte samarbejde. Dahl fortæller, at Thomas havde den over-bevisning, at det gode digt altid efterlader rum til, at læseren selv kan tilføre noget. At vi alle kommer med vores eget, vores egen historie og erfaringer, og lægger dem ind i digtet. Men at ordenes univers binder det hele sammen. Til en legende enhed.

En verden af visne blade

Det virker som den perfekte foreløbige afslutning på en snak, der sagtens kan fortsætte. Legen har været i centrum i to timers snak. På vej hjem kigger jeg på efterårsbladene og kommer i tanke om, hvordan jeg som barn kunne få en hel verden ud af nogle visne blade. Mon det er ELBT’s hemmelighed? At legen er indgangsvinklen til kompliceret stof? At legen altid handler om, at tilføre til det eksisterende, frem for at ændre? Jeg kig-ger på legepladsen i kort tid, inden jeg må hjem og arbejde videre. At være, bare et menneske.

>> fortsat fra forrige side

MUSIKKEN ⁄⁄ 17

18 ⁄⁄ MUSIKKEN

DMF Københavns verdensmusikalske mini-festival, GLOBEN-HAGEN, blev i år afviklet i nye rammer. Både de optrædende

musikere og branchefolkene var begejstrede.

Af Mads Mazanti. Fotos Michael Justesen

WOMEXI slutningen af oktober afholdtes den in-ternationale branchefestival for verdens-musik, WOMEX, for tredje og sidste år på dansk grund. I Forum mødtes branchefolk fra hele verden på det, der bedst kan beskri-ves som en åben markedsplads med køb, salg og indgåelse af diverse brancherela-terede aftaler.

GLOBENHAGEN 2011 line up:* Dulla Mnanga* Over Sundet* Afenginn* Karen Mukupa* Klezmofobia* Babylove & The van Dangos* Girls In Airports* Travelling Tribes* Jensen & Bugge* Mames Babegenush

Find info på www.globenhagen.dk

GLOBENHAGENMålet med GLOBENHAGEN er at skabe optimal opmærksomhed og eksponering for hovedstadens verdensmusikere, over for internationale world music-VIP’s. DMF København ønsker at skabe en unik plat-form for de involverede kunstnere - i for-hold til skabelse af internationalt netværk og nye karrieremuligheder.

Da DMF Københavns mini-festival GLO-BENHAGEN blev skudt af sted for tredje år i træk, skete det i nye rammer. Lob-byen på Avenue Hotel var over to intense dage i oktober forvandlet til et spillested, hvor ti forskellige verdens- og folkemusik-acts kunne opleves. Det utraditionelle venue på Åboulevarden var nøje udvalgt på grund af beliggenheden i bekvem gå-afstand fra Forum. Her var cremen af den internationale world-branche samlet fra d. 26. til d. 30. oktober til WOMEX eller World Music Expo – en stort anlagt international branchefestival for verdens-musik.

Tanzaniansk pop og nordisk lyd

De ti udvalgte bands på GLOBENHAGEN repræsenterede et meget bredt udsnit af world og folk-miljøet i København – fra tanzaniansk-inspireret pop over varm-blodig klezmer til diverse fortolkninger af nordisk lyd.

De deltagende acts og deres professionel-le samarbejdspartnere har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med GLOBEN-HAGEN. Violinist Kristian Bugge har deltaget som musiker på alle tre GLO-BENHAGEN-festivaler. Også han var en glad mand efter showcasen med Jensen & Bugge Band på Avenue Hotel:”En meget konkret ting var den canadiske booker, Bob Jensen, der sagde, at hvad

han havde hørt med Jensen & Bugge Band på GLOBENHAGEN var nok det mest vel-egnede af alt, hvad han havde hørt i løbet af WOMEX-dagene til at sende på turné i Canada. Så det er rigtig spændende, hvad der kan komme ud af det,” beretter en glad Kristian Bugge.

Stort behov for alternativ platform

Showcase-festivalen gav i det hele taget musikerne en unik mulighed for at præ-sentere en masse sprudlende livemusik for de mange toneangivende branchefolk, der var samlet i hovedstaden i netop de dage. Kun tre danske acts havde fundet vej gennem nåleøjet til de officielle WO-MEX-showcases i DR Koncerthuset, så behovet for en alternativ præsentations-platform var igen i år til at få øje på.

Sidste år i København

Det var tredje – og i denne omgang sidste – gang, at København husede WOMEX. Det store verdensmusik-cirkus river telt-pælene op for denne gang og løber næste år af stabelen i Thessaloniki, Grækenland. GLOBENHAGEN er opstået som sup-plement til WOMEX, men folk i de køben-havnske verdens- og folk-miljøer har fra flere sider ytret ønske om, at GLOBEN-HAGEN-konceptet består som præsen-tationsscene for netop disse genrer. 2012 må vise, om GLOBENHAGEN-festivalen er kommet for at blive.

GLOBENHAGEN 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 19

GLOBENHAGEN 2011

Musikersamtale #2Redigeret af Johan Knattrup Jensen

Marie helene Bessesen er klassisk klarinettist og går i solistklassen på Syd-dansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole hos ron Chen-Zion.

I 2010 dimitterede hun som Master of Music fra Manhattan School of Music, hvor hun studerede hos Charles Neidich. Marie har spillet koncerter i bl.a. Berli-

ner Konzerthaus, Sydney operahouse, Wiener Konzerthaus og Carnegie hall. Foto: Mads-Peter Eusebius Jakobsen

MUSIKKEN ⁄⁄ 21

8. nov. 2011, kl. 23.04

Hej Jesper

Det er en sjov opgave, vi er blevet sat på. Det er spændende, at du er jazzmusiker, og jeg er klassisk; det må vi kunne brodere et eller andet på. Jeg har snuset lidt til rytmisk musik, i og med at jeg spillede i et klezmerband, da jeg boede i New York. Men for det meste beskæftiger jeg mig altså med den klassiske musiks verden.

Glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsner Marie

9. nov. 2011, kl. 21.32

Hej Marie

Jamen jeg tror nu snart, vi kan pakke den forskel ned i mølposen. Der vil selvfølgelig altid være en håndværksmæssig forskel, men den er der jo imellem alle musikere. Pianisten kan noget, som trommeslage-ren ikke kan, og omvendt. Den store filosofiske forskel tror jeg, kom-mer til at forsvinde, for unge musikere, der spiller rytmisk musik i dag, er meget bevidste om komposition og virkemid-lerne i perfektion. Og unge musikere, der spiller klassisk musik, har næsten alle et afslappet forhold til improvisation, selvom de måske ikke alle behersker det. Rigtig

mange har ligesom dig spillet folkemusik og måske Metallica. Så det kan ikke tage mange år, før den gamle forbenede og helt ufrugtbare opdeling holder op.

Jeg har lige været så heldig at spille i 10 dages børneballet med Det Kgl. Kapel, og det var en stor oplevelse, for hold da op nogle topeksperter, der sidder derinde. Og de var rigtig glade for at spille crossover og meget lyttende på mine meget små improvisationer. Til den sidste forestilling fik den lidt ekstra, og kapellets klarinet-tist blev inspireret og spillede ren Benny Goodman. Det var smukt.

En musiker som oboisten Henrik Goldsch-midt er også et godt eksempel på en helt frisindet indstilling til, hvad musik er, for han elsker alt mellem himmel og jord og forsøger sig med en hel del.

Eksperimenterende jazz, som jeg elsker og spiller en smule, bruger rigtig mange elementer fra den klassiske musiks kom-positionstradition. Det kan ikke umiddel-bart høres, men der er mange inspiratio-ner fra Schønberg, Alban Berg, Charles Ives, Stockhausen og selvfølgelig Bach.

Jeg tror, at en af de største forskelle er, at de såkaldte rytmiske musikere også opfatter sig selv som komponister i en eller anden forstand. Nogle som øjebliks-komponister, når de improviserer.

Mange hilsner Jesper

(Fortsættes på næste side)

MUSIKKEN vil skabe dialog mellem medlemmerne af DMF København på tværs af genre, alder og miljø. I en artikelserie, vi kalder Musikersamtale, lader vi to musi-kere, udvalgt af redaktionen, skrive mails til hinanden om deres liv og professionelle virke. Musikerne kender ikke hinanden på forhånd. Meninger og holdninger står dermed for de respektive musikeres egen regning.

I dette nummer skriver musikerne Marie Helene Bessesen og Jesper Løvdal med hinanden.

22 ⁄⁄ MUSIKKEN

11. nov. 2011, kl. 18.52

Hej Jesper

Jeg er helt enig i din betragtning om at de to ’lejre’ er ved at blive opløst. Eksempelvis var min kammermusiklærer og klezmer-bandinstruktør i New York den samme person, nemlig David Krakauer, verdens mest suveræne klezmerklarinettist.

Jeg synes, din betragtning om, at rytmi-ske musikere ser sig selv som komponi-ster, er rigtig interessant. Det tror jeg må-ske, er den største forskel, hvis man taler om to grupper af musikere. Derudover tror jeg da, at alle går efter det samme mål: At blive ét med sit instrument, og bare have det som en forlængelse af sin krop, ligesom man kan opleve det i jazzen eller med fx Martin Fröst eller Charles Neidich og andre. Sidstnævnte var min lærer i NY. Han er en foregangsperson og pioner inden for det at improvisere i klassisk musik. Hvilket jo var en selvfølge, dengang meget af musikken blev skrevet. Det var simpelthen kutyme, at folk fre-estylede i stykkerne, lavede forsiringer, udsmykninger og kadencer. Det er på et tidspunkt i historien blevet syltet.

For eksempel har Neidich indspillet Rossi-nis variationer på cd. Han improviserede lige tre forskellige kadencer, og så kunne producerne vælge den bedste. Da jeg spurgte, om han havde skrevet kadencen ned, og om man kunne få den, svarede han, at jeg var velkommen til at lytte den af, og så kunne han vejlede derfra. Charles Neidich har virkelig været med til at rykke grænserne for og forventningerne til im-provisation i klassisk repertoire i dag.

En anden fed improvisationsoplevelse, jeg har haft, var, da jeg hørte min kammer-musiklærer David Krakauer spille med sit klezmerband på Global i København. Midt i den vildeste klezmersolo dukkede et tema fra Brahms’ Kvintet op. Det var for fedt. Havde man ikke kendt kvintet-ten, havde man slet ikke opdaget, at det var et citat.

En af de gange, jeg har tænkt, at det her er en af grundende til, at musik er så vig-tigt, var efter en samtale med en fra mit kollegium i Harlem. Han fortalte, at han arbejdede med at få unge fra Mellemame-rika til ikke at begå vold mod andre men-

nesker. Det gjorde de gennem projekter, hvor de unge blev taget væk fra gaden. I stedet fik de tilbud om at danse, spille musik og optræde sammen med andre unge. Det gjorde, at de fik deres energi ud på en positiv og konstruktiv måde, i stedet for gennem vold, som de var vant til. Derefter fortalte han, at det arbejde var så hårdt. Han havde bl.a. set en kollega blive skudt. Den eneste måde, han kunne holde det ud på, var ved at lytte til klassisk musik. Det gav ham energien og den indre ro til at fortsætte. Han udtrykte, at det at være musiker i hans øjne var noget af det fineste, man kunne være.

Mange hilsnerMarie

14. nov. 2011, kl. 14.40

Hej Marie

Jamen så er det jo bare med at komme i gang med at improvisere. Og det vil jo sige at komponere! Det er på mange må-der den samme proces, syntes jeg, men improvisationen har den fordel, at man ikke kan betvivle, hvad man har skabt og lave det om. Det er et sammenspil mel-lem intuition og bevidsthed, der er sundt på mange planer. Også for udøveren selv. Hvis nogle klassiske musikere ikke har stiftet bekendtskab med at komponere, bør de da virkelig gå i gang med det sam-me. Det vil give dem en større forståelse for de komponister, de spiller musik af. Både de legendariskes storhed og de nu-tidiges forsøg på at udvide de musikalske begreber.

Der er forskel på historie og tradition. Historien hjælper os videre, traditionen holder os fast i stilstand.

Hilsen Jesper

Meninger og holdninger, der frem-kommer i artiklen, er alene udtryk for skribenternes ståsteder. De er ikke nødvendigvis identiske med bladet MUSIKKENs holdning.

(Fortsat fra forrige side)

Jesper Løvdal er saxofonist og altmuligt-musiker. han er kapelmester for Love-dale og Schackmates og spiller desuden med Kresten osgood, Butch Lacy, Dr

Big Band, Pernille Bevort, Stefan Pasborg, Thomas Maintz, Thomas Bornøe, hugo rasmussen, Niels Jørgen Steen og mange flere. han har desuden været

formand for Dansk Jazzmusikerforening og er nu formand for genreorganisatio-nen JazzDanmark. I øvrigt sidder han i Københavns Kommunes Musikudvalg.

Pressefoto

Fes

tmus

ik

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Af Mads Mazanti

De sidste par år har der igen og igen lydt dystre to-ner fra de københavnske spillesteder, som over en bred kam har haft ondt i økonomien. Ikke desto min-dre er en lang række steder åbnet – eller genåbnet – i løbet af 2010 og 2011. MUSIKKEN foretog nogle nedslag på hovedstadens nye spillesteds-landkort.

PumpehusetStudiestræde 52 | 1554 København K Genåbnede d. 29. september i år efter, at spillestedet sidste år i maj gik konkurs efter mere end 20 år som en af Københavns mest kendte koncertadresser. På hjemmesiden betegner man sig selv som et ’urbant venue for teater, musik og al kultur’. Kristoffer Bramsen, der er en af de nye indehavere, beskriver da også Pumpehuset som et ’urbant subkulturelt sted’ med plads til koncerter, fi lm, kunstperformances, fester og teater. www.pumpehuset.dk

MayhemRagnhildgade 1 | København NVSpillested i Københavns nordvestkvarter, som bliver drevet af kon-certforeningen KNTN og kunstnerkollektivet yoyooyoy. På Mayhem, der åbnede maj 2010, bydes der på undersøgende, eksperimente-rende kunst- og musikformer, og spillestedet er også fast arbejdssted for en række kunstnere fra den københavnske undergrund.www.mayhemkbh.dk

StengadeStengade 18 | København NStengade genåbnede i september 2010. På hjemmesiden kan man læse at spillestedet primært skal ’give rum til live koncerter inden for vækstlag- og undergrundsscenen for rock i alle afskygninger samt electronica, metal, punk, urbane genrer og world og folk musik.’ Spillestedsleder Aslak Balle Hansen for-tæller, at Stengade er et uhøjtideligt sted, der henvender sig til bands på vej op. www.stengade.dk

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

BetaØresundsvej 6 | København S Beta åbnede i august 2009. Spillestedsleder Mikkel Wad Larsen kalder profi -len ’bred undergrund, med fokus på nichegenrer som punkrock, indie, elektro-nika, mm.’ Beta ønsker at nurse ungdomskulturen på Amager - som alternativ til venues på fx Nørrebro eller Vesterbro. Kapaciteten er ca. 150 mennesker. www.beta2300.dk

KB 18Kødboderne 18 | 1714 København VKoncert og clubbing venue beliggende i Kødbyen. Udsprang af det tidligere Lades Kælder nær Strøget, og åbnede i maj i år med plads til 350 men-nesker. Profi len spænder vidt: Rock n Roll, Electro, Garage, Indie, Psyche, Punk, Rock, Dubstep, Hip Hop, Tech House, Drum & Bass, osv.www.kb18.net

BremenNyropsgade 39-41 | København VSimon Spies’ gamle Merkur Teater åbnede som bl.a. spillested i januar 2010. Publikum sidder ned under koncerterne, og stedet låser sig ikke fast på en bestemt genre eller musikalsk profi l. Bre-men har et ønske om at skabe en stærk kulturel impuls, der er et attraktivt alternativ til traditionelle teatre og spillesteder.www.bremenlive.dk

WrayStrandgade 14, København K Navnet på kælderklubben er en ærbødig hilsen til den amerikanske guitarist Link Wray, der levede sit liv ’på kanten’ og aldrig helt fi k den anerkendelse, han fortjente. Ejerne benævner stedet som et af Danmarks mindste spillesteder med plads til 49 mennesker i det 70 m2 store lokale. Wray er meget inspireret af 1950’erne: Al den musik, der bliver spillet, som ikke er live, skal være komponeret mellem 1948 og 1959. www.wrayclub.dk

Københavns nye spillesteder

kbh_nye_spillesteder.indd 2-3 28-11-2011 14:13:04

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Af Mads Mazanti

De sidste par år har der igen og igen lydt dystre to-ner fra de københavnske spillesteder, som over en bred kam har haft ondt i økonomien. Ikke desto min-dre er en lang række steder åbnet – eller genåbnet – i løbet af 2010 og 2011. MUSIKKEN foretog nogle nedslag på hovedstadens nye spillesteds-landkort.

PumpehusetStudiestræde 52 | 1554 København K Genåbnede d. 29. september i år efter, at spillestedet sidste år i maj gik konkurs efter mere end 20 år som en af Københavns mest kendte koncertadresser. På hjemmesiden betegner man sig selv som et ’urbant venue for teater, musik og al kultur’. Kristoffer Bramsen, der er en af de nye indehavere, beskriver da også Pumpehuset som et ’urbant subkulturelt sted’ med plads til koncerter, fi lm, kunstperformances, fester og teater. www.pumpehuset.dk

MayhemRagnhildgade 1 | København NVSpillested i Københavns nordvestkvarter, som bliver drevet af kon-certforeningen KNTN og kunstnerkollektivet yoyooyoy. På Mayhem, der åbnede maj 2010, bydes der på undersøgende, eksperimente-rende kunst- og musikformer, og spillestedet er også fast arbejdssted for en række kunstnere fra den københavnske undergrund.www.mayhemkbh.dk

StengadeStengade 18 | København NStengade genåbnede i september 2010. På hjemmesiden kan man læse at spillestedet primært skal ’give rum til live koncerter inden for vækstlag- og undergrundsscenen for rock i alle afskygninger samt electronica, metal, punk, urbane genrer og world og folk musik.’ Spillestedsleder Aslak Balle Hansen for-tæller, at Stengade er et uhøjtideligt sted, der henvender sig til bands på vej op. www.stengade.dk

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

Navn:Hvor:Hvad:

Link:

BetaØresundsvej 6 | København S Beta åbnede i august 2009. Spillestedsleder Mikkel Wad Larsen kalder profi -len ’bred undergrund, med fokus på nichegenrer som punkrock, indie, elektro-nika, mm.’ Beta ønsker at nurse ungdomskulturen på Amager - som alternativ til venues på fx Nørrebro eller Vesterbro. Kapaciteten er ca. 150 mennesker. www.beta2300.dk

KB 18Kødboderne 18 | 1714 København VKoncert og clubbing venue beliggende i Kødbyen. Udsprang af det tidligere Lades Kælder nær Strøget, og åbnede i maj i år med plads til 350 men-nesker. Profi len spænder vidt: Rock n Roll, Electro, Garage, Indie, Psyche, Punk, Rock, Dubstep, Hip Hop, Tech House, Drum & Bass, osv.www.kb18.net

BremenNyropsgade 39-41 | København VSimon Spies’ gamle Merkur Teater åbnede som bl.a. spillested i januar 2010. Publikum sidder ned under koncerterne, og stedet låser sig ikke fast på en bestemt genre eller musikalsk profi l. Bre-men har et ønske om at skabe en stærk kulturel impuls, der er et attraktivt alternativ til traditionelle teatre og spillesteder.www.bremenlive.dk

WrayStrandgade 14, København K Navnet på kælderklubben er en ærbødig hilsen til den amerikanske guitarist Link Wray, der levede sit liv ’på kanten’ og aldrig helt fi k den anerkendelse, han fortjente. Ejerne benævner stedet som et af Danmarks mindste spillesteder med plads til 49 mennesker i det 70 m2 store lokale. Wray er meget inspireret af 1950’erne: Al den musik, der bliver spillet, som ikke er live, skal være komponeret mellem 1948 og 1959. www.wrayclub.dk

Københavns nye spillesteder

kbh_nye_spillesteder.indd 2-3 28-11-2011 14:13:04

26 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvert efterår får seks DMF-sangskrivere mulighed for at tage en uge til Berlin for at netværke med sangskrivere, der har de-res base i Berlin. Målet er co-writing. For er noget, der kan bringe to sangskrivere sammen, så er det, når de tilbringer det meste af en dag sammen med at skabe en sang. Der er en deadline, så den intro-ducerende smalltalk er barberet ned til et minimum, og med fokus på opgaven, lige dele åbenhed overfor hinandens input, kompromiser og ønske om at sætte sig selv i spil opnås ofte en tilstand af flow.

Synergi og sange

Der blandes hjerteblod og inspiration. Synergien blomstrer, og sangene – det fælles tredje - tager form.Ikke uden grund er mange sangskrivere meget følelsesladede omkring deres san-ge, og ikke uden grund kan det at skrive en sang sammen være intimt og danne grundlag for tætte relationer, både private og professionelle.Lige præcis de tætte professionelle rela-tioner kan være den afgørende faktor, når

Songwriters Summit 2011

Tekst og fotos af Ida Björg Leisin

man som sangskriver og musiker skal finde sin vej ind på de mange spillesteder i Berlin. Et lokalt navn eller band at dele en række gigs med kan åbne mange døre.

Private realtioner er vigtige

DMF-lejligheden i Rykestrasse er ideel for et band. Her er både sovepladser til alle samt et lydisoleret øvelokale. Er man af sted alene, er et sted at overnatte en anden praktisk foranstaltning ved at have et netværk i byen. De private relationer er dog heller ikke uden betydning, når det kommer til at skrive en sang sammen. På hvilken måde – det kunne Mikael Højris fortælle, da han lagde vejen forbi Summit’en og holdt et op-læg omkring sangskriveres rettigheder, muligheder for indtjening samt måder at undgå de værste juridiske og økonomiske problemer: ”Når I skriver en sang sammen, bliver I mor og far for den sang, og som i den virkelige verden bliver disse ’sang-børn’ skilsmissebørn, hvis sangskriverne bliver uenige og går fra hinanden. Der findes

gode og dårlige skilsmisser og så er det godt at have klare aftaler om, hvad der skal ske med sangene fremover. Det er altid lettere at indgå aftaler, når man er på talefod, så få det klaret med det samme.”

Nye sange præsenteret

For selvfølgelig er det sangene, det hand-ler om på Summit’en. Alle, der har deltaget i Songwriters Sumit gennem årene, kan bekræfte, at det er sparsomt, hvor meget turisme der er plads til. Det er intenst arbejde fra start til slut, og resultatet er hvert år af både høj kvalitet og kvantitet. Derfor har vi hvert år kunne afslutte Sum-mit’en med en showcase på et af byens bedre spillesteder, hvor størstedelen af de nyskrevne sange bliver præsenteret.

Songwriters Sumit er et syngende ek-sempel på, at når to eller f lere mødes omkring en kreativ skabelsesproces, så bliver resultatet til mere end blot summen af de involverede. Kald det synergi, magi eller blot musik.

MUSIKKEN ⁄⁄ 27

En gruppe sangskrivere satte igen i år hinanden stævne på Songwriters Summit i Berlin.

28 ⁄⁄ MUSIKKEN

DR’s musikalske nåleøje

Tekst og fotos af Mads Mazanti

Rent fysisk er DR’s domicil på Amager mastodontisk - og stopfyldt med kontorer, studier, koncertsale, pladesamlinger, mødelokaler, eget brand-

korps og meget andet. Også i kulturlandskabet er DR en toneangivende faktor. Morten Rindholt er musikkoordinator i DR. Han fortæller her,

hvordan radioen vælger musik til sendefladen.

MUSIKKEN ⁄⁄ 29

Når det gælder musikmiljøet i vores lille andedam, er DR på radiosiden nok den helt store trendsetter og -spotter. Der er ikke mange seriøse musikere inden for pop, rock, soul, jazz, hip hop, osv., der ikke har et ønske om at blive spillet på enten P3 eller P4. De to landsdækkende kanaler kan om nogen give et boost til musikeres karriere, hvad enten man er garvet eller up coming på musikscenen.

Kom til Dr som 18-årig

Morten Rindholt har arbejdet i DR siden midten af 1970’erne. Han var tiltrukket af musikbranchen og begyndte som 18-årig med forskelligt forefaldne arbejde. Efter nogle år on and off på DR blev han fastansat i 1986 som musikkoordinator i det, der den gang hed Underholdnings-afdelingen.

Ved allermest om pulsen i musikbranchen

Han har siden været tilknyttet DR’s legen-dariske diskotek og musikredaktionen på P3 og P4. Her har han de sidste 25 år bl.a. lavet research på forskellige genrer, ko-ordineret det hav af cd’er, som håbefulde musikere og selskaber sender til DR og haft den direkte forbindelse til pladesel-skaber. Mortens opgave har bestået i at briefe studieværter og øvrige ansatte om udviklingen i musikmiljøet. Han har koordineret interviews med musikere, holdt øje med nye udgivelser, lavet intern musikkalender for DR-medarbejdere og været pladeselskabernes foretrukne kon-taktperson. Morten Rindholt er med andre ord et af de mennesker i Danmark, der ved allermest om strømningerne og pulsen i musikbranchen.

Musik sættes i rotation

Han oplevede på allernærmeste hold, hvordan DR indførte musikstyring via de såkaldte playlister – et system adop-teret fra engelske BBC, der på mange måder var forbillede og inspiration for fornyelsen af DR. Fornyelsen blev indledt i slut-80’erne. En playlistes musikalske indhold vare-tages at et udvalg, der beslutter hvilke sange, der får airplay inden for forskel-lige genrer. Systemet blev bl.a. indført for at komme en mere og mere udbredt musiklobbyisme til livs: Selskaber med mange ressourcer og gode forbindelser

skulle ikke have mulighed for at ’købe’ sig til spilletid i radioen. Der er nedsat playlisteudvalg for henholdsvis P3 og P4. Musikken indsættes i forskellige rotati-onsordninger, hvor a-rotation indebærer flest afspilninger i æteren, b-rotation lidt færre, osv. Endelig udvælges et enkelt track hver uge som ’Ugens Uundgåelige’, hvilket udløser decideret power play på hele P3 sendefladen. Ugens Uundgåelige rundede for nylig track nummer 1.000 og er således et sejlivet koncept i en ellers omskiftelig radioverden.

Alle kan indsende musik til Dr

Rindholt understreger, at det er åbent for alle at indsende musik i alle genrer til DR. For at blive spillet på P3 eller P4 er der fle-re muligheder: Man kan enten sende sin musik på gammeldags manér, typisk som cd. Man kan også sende et link til hjemme-side med musik eller maile tracks i mp3-format. Endelig kan man præsentere sin musik til de såkaldte plugging-møder, hvor man efter aftale får foretræde for et af playlisteudvalgene. Her har man 10 min. til at præsentere sin musik for et udvalg bestående af mellem tre og 10 personer. Både labels og uafhængige bands kan benytte denne mulighed, der har eksiste-ret siden starten af 1990’erne. Morten Rindholt filtrerer henvendelserne og ko-ordinerer møderne. Han understreger, at der kommer rigtig mange forespørgsler, så der er ikke kapacitet til at byde alle indenfor. Til gengæld garanterer han, at al den musik, DR modtager, bliver gen-nemlyttet, og videresendt til relevante studieværter og redaktioner på DR. Dette gælder også for musik, der ikke lige er P3 eller P4-egnet, men hører hjemme på en af statsradiofoniens mere nicheprægede DAB-kanaler. ”Det er en rigtig god idé selv at gøre et stykke forarbejde og tjekke de forskellige DR-kanaler ud på forhånd. Hvis du fx spiller dansk top, spilder du både din egen og vores tid ved at sende din musik til fx P3. Send direkte til P5 – eller den kanal og de studieværter, du mener, repræsen-terer netop din genre,” anbefaler Morten Rindholt. Han fortæller videre, at alle relevante mailadresser kan findes på hjemmesi-den dr.dk. Man kan i øvrigt altid kontakte diskoteket for assistance og rådgivning, hvis der dukker spørgsmål op undervejs.

Ingen gyldne regler

På DR er der ingen gyldne regler for, hvor-dan man får sin musik spillet i radioen, men Morten Rindholt har et par råd til håbefulde musikere og pladeselskaber:”Først og fremmest skal man kunne stå inde for sin musik – det skinner igennem, hvis musikken ikke er gennemarbejdet. Halvfærdige demoer er ikke godt – ind-send musik, der er så færdig som muligt”, lyder det fra Morten Rindholt, der har gennemlyttet en meget stor del af de udgivelser, der de sidste 25 år har pas-seret gennem sendefladen på Danmarks Radios to største radiokanaler.

Musikprofilerne på P3 vs. P4 ifølge Morten rindholt

P3 ! Den nye, moderne og klubbase-

rede popmusik ! Gerne elektronisk ! Alt med indie foran: indiepop,

indiefolk, indierock ! Urban og hip hop har også en

chance ! Den skæve rock ! Den unge friske profil ! Meget singleorienteret ! Sounden og udtrykket er vigtigt ! Inspireret af Radio 1 på BBC

P4 ! Kigger på hele pakken: hele

albummet og kunstnerens historie frem for singler

! Alt med poppet og melodisk approach: poprock, country, roots, folk, singer/songwriter, soul, mm.

! Mere rundt – mindre skarpt ! En mere ’voksen’ kanal ! Inspireret af Radio 2 på BBC

30 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vejen til Kina og KoreaJazzduoen RØST drog i efteråret til Kina og Korea for at optræde på to festivaler.

RØST består af Ditte Rønn (f. 1977) vocal, electronica & Søren Bebe (f. 1975) piano, keys, laptop.

Begge musikere er bosat i Brønshøj.

Siden 2003 har Ditte Rønn og Søren Bebe arbejdet med improvisation og øjeblikskomposition, og de to musikere har opbygget et tæt makkerskab omkring det nøgne og intuitive udtryk, hvor man ikke er bange for at afsøge musikalske grænser.

I øjeblikket har RØST taget danske sange som ‘Tit er jeg glad’ og ’Drømte mig en drøm’ under kærlig behandling, givet sangene en ny lyd og et nyt harmonisk fundament. Musikalsk arbejder RØST i et krydsfelt af jazz/ambient/folk/hymne og pop.

RØST har udgivet pladerne ’Improvisationer’ i 2006, og ’Drømte mig en drøm’ i september 2011.

Læs mere på www.roestmusic.com

MUSIKKEN ⁄⁄ 31

Af Ditte Rønn-PoulsenFotos: Henry Xien

Tilbage i 2007 sendte vi vores plade ”Im-provisationer” til Eric Messerschmidt på Det Danske Kulturinstitut i Beijing, og musikken faldt heldigvis i hans smag. Derefter fulgte flere ihærdige forsøg på at få kalenderen til at passe, og det lykkedes i forbindelse med Verdensudstillingen EXPO i Shanghai i 2010.

Vi spillede på Den Danske Pavilion og blev der kontaktet af to ansatte fra World Leisure Expo i Hangzhou (et par timers kørsel fra Shanghai). De inviterede os til det, vi troede var en sightseeing-tur til de-res by, men det endte med, at vi pludselig sad på chefens kontor i brede chesterfield-stole, hvorefter han spurgte, om vi kunne komme og spille på næste års festival. Og sådan kom vi til Kina i 2011.

Dansk manager hjalp

Vores koncert på Jarasum International Jazzfestival i Korea kom udelukkende i stand pga. Martin Røen Hansen, som ud over at være tourmanager for bl.a. Swinging Europe også koordinerer pro-jektet ’Dansk Musik i Kina’ sammen med Torben Ibsen. Martin har de sidste seks år arbejdet med og for danske musikere i Kina. Projektet ‘Dansk Musik i Kina’ tager udgangspunkt i kunstneres behov internationalt og hjæl-per bl.a. med at formidle kontakt til distri-bution, festivaler og koncertsteder.

Jo større, jo bedre

Efter at have fået støtte fra DAF, DJBFA og DPA var vores flyrejser dækket, og fra vi satte vores fødder på kinesisk grund, var der fuld service på alle områder. Festi-

valen i Hangzhou bød på udendørsscener på forskellige pladser og torve i byen.Kina fungerer ofte efter princippet ‘ jo større jo bedre’, så den lille duo RØST så meget små ud på de store rødbeklædte scener. PA-anlægget var stort og spillede meget kraftigt. Vi oplevede en del frustrationer mht. lyd-teknikerne, som ikke virkede til at have voldsomt forstand på deres udstyr, og mixerpulten stod konsekvent ved siden af eller bag ved scenen.

4-500 publikummer

I det hele taget var begrebet ’god lyd’ ikke rigtig et issue for dem. Til gengæld var koncerterne gratis, og som regel på en stor plads midt i byen, så det var ikke usædvan-ligt, at der var 4-500 publikummer.Det kinesiske koncert-publikum gør ikke meget væsen af sig, og vores stille, intime nordiske musik var bestemt ny for dem. Men de var tydeligvis glade og lydhøre over for musikken, og især det yngre pub-likum stod klar efter koncerterne til at få taget billeder og få autografer.

Åbent publikum

Meget var helt anderledes på Jarasum In-ternational Jazzfestival, hvor vi oplevede topprofessionelle lydmænd og et stage-crew, der var supertjekkede. Publikum var utroligt åbne og havde tjekket os ud på forhånd og vidste derfor, hvad de kom til at høre. Det gjorde en kæmpeforskel i forhold til vores egen oplevelse af koncerten.At publikum var iklædt komplet vinterbe-klædning og holdt stand i den bidende kul-de som oktoberaftenen bød os, gjorde bare vores hjerter for Korea endnu varmere.

GODE RÅD FRA RØST

Kineserne er meget høflige og har en meget stærk æresfølelse. Det bety-der, at de vil gøre alt for, at man føler sig godt tilpas og godt behandlet. På samme tid kan ting godt blive ændret i sidste øjeblik, og der er det bedste bare at ”følge med” og tage det som de kommer.

Husk at afsætte tid til at få skaffet visum. Og undersøg hvor lang be-handlingstid der er på de forskellige visum, da det kan variere meget.

Det er nærmest umuligt og utroligt tidskrævende at få arbejdsvisum til Kina, så rejs hellere på turistvisum og tag evt. problemer som de kommer.

Kontakt Chineese Visa Apllication Service Center på Østerbro.

Kontakt Martin Røen www.denmarkinchina.com

32 ⁄⁄ MUSIKKEN

Hvem siger, at en symfonikoncert altid skal vare to timer eller mere? Og hvorfor ikke lade orkestrets klange interagere med dans, dj’s, folkemusik og foredrag?

Koncerter på én time

I denne sæson blander Sjællands Symfoniorkester/ Copenhagen Phil de symfoniske kort på nye måder. I alt fem af orkestrets kon-certer har fået overskriften ”60 Minutes”. Konceptet går ud på, at selve den symfoniske del af koncerten varer præcis én time. Tonerne fyres af i højt tempo, og elementer som tangodansere, ekspressive solister – både klassiske og fx folkemusikere – sæt-ter stærke farver på koncerterne.

Seler og skorteærmer

To af sæsonens spektakulære ”60 Minutes”-koncerter er i skrivende stund blevet afviklet. Musikerne har hver gang smidt de stive, sorte jakkesæt og spillet i mere casual på-klædning: Skjorteærmer, kække hatte, seler og flagrende slips. Begge gange var energiniveauet ekstremt højt blandt musikere og tilhørere. Tilmed har et markant yngre publikum,

Symfoniske klange i nye klæderSjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil har i denne sæson stor succes med det nye koncertkoncept, ”60 Minutes”. Koncerterne er kogt ned til én time og kobles med foredrag, dans, dj’s og lounge.

Af Christine Christiansen

end dem, der ellers går til koncert med Sjællænderne, indtaget pladserne i koncertsalene.

Foredrag og kammermusikalske indslag

Men ”60 Minutes” handler ikke kun om symfonisk musik: Forud for selve den koncentrerede koncertdel kan publikum boltre sig på den såkaldte Musikalske Markedsplads. Her har ved de seneste koncerter været korte foredrag med Sjællands Sym-foniorkesters chef, Uffe Savery, aftenens dirigent, instruktør eller andre involverede kunstnere. Man har mod forudbestilling kunnet nyde små anretninger og indtage dem stående, og der har været kammermusikalske opvarmningsindslag.

Øl og mingling med musikerne

Ved ”60 Minutes”-seancen i Den sorte Diamant i november må-ned skabte koncertens instruktør, Kristian Leth, en indbydende og afslappet lounge-stemning. Efter koncerten kunne man blive hængende i caféområdet, drikke en øl eller et glas vin og mingle med musikerne. En mulighed, rigtig mange publikummer benyt-tede sig af.

”Der var en summen, et leben, en buzz – i en næsten lidt kaotisk Musikalsk Markedsplads, hvor publikum blandt andet kunne møde aftenens kunstnere face to face. Der var en fantastisk stemning, som gjorde, at da selve koncerten gik i gang, var både publikum og orkestrets musikere helt i hopla.”

Orkesterchef Uffe Savery om koncerten ”60 Minutes of Heat”, som fandt sted i september måned.

Foto: Peter Boel

MUSIKKEN ⁄⁄ 33

Her kan du høre Sjællands Symfoniorkesters/ Copenhagen Phils kommende ”60 Minutes”-koncerter:

• 60 Minutes of Strings Den 20. januar kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal

• 60 Minutes of Schumann Den 30. marts kl. 19.30 i Konservatoriets Koncertsal

Se mere om ”60 Minutes”-koncerterne her: www.copenha-genphil.dk

Tre koncertmestre er solister

I foråret stiller to nye ”60 Minutes”-koncerter skarpt på hhv. strygerklange og på klavermusik af Robert Schumann. Ved den ene koncert i januar optræder Sjællands Symfoniorkesters/ Co-penhagen Phils tre koncertmestre - Erik Heide, Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland – som solister. Sæsonens sidste ”60 Minutes”-seance præsenterer pianisten Jens Elvekjær som solist ved tangenterne. Mange kender ham som en fast del af den brillante klavertrio, Trio con Brio. Classy Mondays står bag

Bag det nyskabende koncertkoncept ”60 Minutes” står de kunst-neriske konceptudviklere, Classy Mondays. Siden 2007 har de designet og produceret en række nyskabende koncerter med koblingen af klassisk musik og andre kunstneriske elementer. Koncerterne har tit fundet sted på scener, hvor den klassiske musik ellers ikke udspiller sig. De har åbnet øjnene – og især ørerne – for den klassiske musiks kvaliteter hos rigtig mange yngre koncertgængere.

Pianisten Jens Elvekjær er solist ved Sjællands Symfoniorkesters/ Copenhagen Phils koncert ”60 Minutes of Schumann” i marts.

34 ⁄⁄ MUSIKKEN

Vinyl, LP, grammofonplade, album eller slet og ret plader – kært musikformat har mange navne. Da cd’en holdt sit sejrrige indtog verden over i midten af 1980’erne, var der nok ikke mange, der regnede med, at LP’en som musikmedie ville overleve. Det knap 100 år gamle fænomen havde i manges øjne udtjent sin værnepligt efter at være gået fra lak over vinyl til en lidt discountet pvc-udgave. Grammofonpladen havde i tidens løb overlevet angreb fra både spolebånd, kassettebånd og andre mere eller mindre velfungerende alternativer, men nu var det tid til digitalisering og modernisering af musikbranchen. En hård kerne af fanatikere holdt dog trod-sigt fast i den sorte runde skive med riller. Nogle, fordi de simpelthen syntes, at LP-lyden er bedre, varmere og mere organisk end cd’en. Andre, fordi LP-coveret i sig selv er et kunstværk. Og så er der natur-ligvis dj’en, der anvender LP’ens fysiske udformning i frembringelsen af musik.

Vinyl-bikse skudt op som paddehatte

Når man kigger rundt i musiklandskabet i dag, vil man hurtigt opdage, at LP’en ikke længere bare er for feinschmeckere, aficionados og fanatikere. Flere og flere kunstnere inden for bl.a. rock, jazz, reggae

og hip hop udgiver deres materiale på LP som det primære medie. Vinyl-bikse er de seneste 5-10 år skudt op som små paddehatte i den københavnske under-grund, og rundt omkring i byen kan man for overkommelige priser få fremstillet sine egne LP’er i små oplag – de såkaldte dub-plates, der har en begrænset levetid på ca. 50 gennemlytninger.

Lyden er det afgørende

En af byens mest etablerede LP-forhand-lere er Route 66 på Fælledvej, Nørrebro. Butikkens indehaver, Mette Christiansen, fortæller, at Route 66 åbnede i 2001, og at den er en aflægger af moderbutikken i Århus. Der sælges kun vinyl i den lille, hyggelige butik, som rent genremæssigt spænder meget vidt.”Vi er stærke i danske udgivelser og på indiescenen generelt. Hos os finder du ikke meget elektronisk eller heavy, og som udgangspunkt heller ikke 12-tom-

mer,” fortæller Mette om varelageret, der både rummer nyt og brugt. Hun understreger igen og igen, at lyden er hovedårsagen til, at folk er vendt tilbage til LP’er – og de er ikke længere forbeholdt den gruppe kunder, Mette benævner ’vi-nylfolket’.”LP’er er ikke brug-og-smid-væk – mange har et personligt forhold til deres plader. Når man fysisk skal sætte en plade på – og vende den – dvæler man mere ved lytteoplevelsen. Vores kunder sætter sig nærmest ned og ser skiven dreje rundt,” forklarer Mette Christensen.

Business i vinyl

Pladeselskaberne har desuden gjort val-get lettere for folk, der vakler mellem analog eller digital lyd: Mere end 90 % af de nyudgivne plader har digital download-mulighed med i prisen. En udvikling, Mette er glad for, da downloads ofte skaber op-mærksomhed om udgivelsen, og mange efterfølgende køber skiven. Hun er til gengæld lidt ked af, at der er gået business i vinyl. Nogle kunder køber kun de nye LP’er i håbet om en eventuel kommende værdiforøgelse. Men sådan har LP-markedet udviklet sig, og nu om dage er vinyler nærmest samlerobjekter fra dag ét.

Tekst og musik af Mads Mazanti

LP’en er genfødt, og mange - især unge kunstnere - udgiver kun deres musik på vinyl. MUSIKKEN har spurgt et par kendere, hvorfor analog lyd frembragt via pladerille, pick-up og diamantnål igen er blevet så populært i vores gennemdigitaliserede verden.

Vinyl årgang 2011

MUSIKKEN ⁄⁄ 35

Autodidakt pladepusher i Blågårds-gade

Omkring 100 meter fra Route 66 finder man endnu en lille pladebutik. BLÅ ligger i Blågårdsgade og indehaves bl.a. af den autodidakte pladepusher, Søren Skov, der i en årrække arbejdede i den nu heden-gangne GUF. Jazz er på mange måder omdrejnings-punkt og udgangspunkt for varesorti-mentet i BLÅ, men et kig omkring i den lille kælderbutik i en af byens mest hippe gader afslører, at rigtig mange genrer er repræsenteret i pladekasserne. ”Vi er nok lidt anderledes og mere ni-che end etablerede pladebikse. Vores varelager er meget præget af, hvad vi selv synes, er godt,” fortæller Søren og fortsætter:”Vi er nok den eneste pladebutik i Køben-havn, der har reggae og jazz side om side. Og så kan vi godt lide at fortælle kunderne historier om den musik vi sælger.”

Bidrager med gode historier

Det oplever MUSIKKEN ved selvsyn: Da en kunde hiver en tilfældig LP op af en kasse, bidrager Søren prompte med nogle gode historier om bandets inspi-rationskilder, andre bands på samme label, kunstnerens vilde privatliv og andre nørdede detaljer.

Også Søren Skov fremhæver LP’ens lyd-kvalitet og den helt specielle stemning med skrat og støj som noget helt særligt.”Med digitale tracks vælger du musik, ligesom du ser tv – du zapper hurtigt væk igen. Vinylen er lidt ligesom bøger: Man sætter sig ned og lytter til pladen. Det er en overskudsting i vores verden. Coveret gør det ydermere til en fællesoplevelse, når det går rundt om bordet, og man kan snakke om medvirkende musikere, labels, årstal, osv.,” uddyber han.

Appellerer til musikelskere

Folkene bag disken i både Route 66 og Blå er enige om at LP’en ikke er et modefæ-nomen. Det kan godt være, at salgstallet som alt andet går op og ned, men den karakteristiske vinylskive med stift pap-cover vil altid appellere til musikelskeren, der har og tager sig tid til at indtage mere end bare musikken ved en ny eller brugt grammofonplade.

En grammofonplade indeholder lag-ret lyd, og afspilles på en grammofon. Betegnelsen grammofonplade bliver kun sjældent anvendt i dag. I stedet taler man om en LP-plade eller en vinyl-plade. Princippet i en grammofonplade er mekanisk; pick-up’en bevæger sig gennem en zig-zagget rille, hvor zig-zag’ene svarer til lydens svingninger, der i pick-up’en omsættes til et elektrisk signal, der igen omsættes til svingnin-ger i højttaleren, og dermed lyd.Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Teknikken bag vinylpladen er markant anderledes end den bag cd’en. Musik-ken på en cd er lagret digitalt, mens den på vinylpladen er lagret analogt.Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Kresten osgood om udgivelsen af Sound

- hvorfor udgiver du Sound kun på vinyl? ”Fordi jeg simpelthen ikke kunne bære at udgive den på cd. Den betød for meget for mig, og et eller andet sted er cd’en et discountmedie. Jeg havde en intuitiv følelse af, at det ville stille musikken i et forkert lys, hvis jeg spyttede en masse cd’er ud til højre og venstre. På en vinyl er musik-ken skåret ind i pladen. Det synes jeg, er en smuk overgang fra noget, der svæver i luften, til fast fysisk form.”

- hvad kan vinyl, som andre me-dier ikke kan?”Mine grunde til at udgive Sound på vinyl var ikke specielt lyd kvali-tetsorienterede (selvom det er en hovedgrund for mange andre). Det handlede mere om, at jeg ville skabe et objekt, som de få, der var tæt på mig og Ed (Thigpen, red.), eller gerne ville tættere på, kunne få fat i, og som kunne bestå i al evighed. Lets face it: En cd er ødelagt eller død inden for 15-20 år.”

- hvorfor køber folk vinyl i 2011?”Jeg tror, det tiltaler mange forskellige typer. Der er dem, der går op i kvali-tet og hifi-lyd. Det kunne ligeså godt være vintage-biler eller noget andet, men de samler på vinyl.Andre køber det, fordi det bare et er federe medie. Det er rent fysisk en større glæde at holde en tung vinyl end en snollet cd. Der er også helt andre perspektiver, når det gælder cover art. Man skal vælge en vinyl mere aktivt end andre lydkilder.”

- Er vinyl et (genfødt) modefæno-men eller bliver der også udgivet vinyl i 2020?”Modsat cd’en, som er død og nok aldrig kommer igen, tror jeg, vinylen består.Jeg tror, den vil blomstre op og fortsat være et alternativ til mp3 og andet gejl.”

BLÅ, Blågårdsgade 2A, kælderen, 2200 København N. Facebook/blåre-cords

Route 66, Route 66, Fælledvej 3, 2200 København N. www.myspace.com/route-66

36 ⁄⁄ MUSIKKEN

Bandet Kaosbørn er udsprunget af san-ger Anders Greis’ ambition om at lave et dansksproget rockband. Missionen var at skabe musik, der sagde meget om få ting. Projektet er med albummet ’Hvem skal redde os nu’ blevet til et konkret produkt. Albummet domineres af en klassisk ro-cket lyd, der bygger op om Greis’ tekstuni-vers. Det spidder den generation, bandet gør sig til talsmand for. En generation af egoistiske, narcissistiske kreakrukker, hvis ungdommelige forvirring og rodløs-hed får en opsang af Kaosbørn.Sangen og tekstuniverset står klart i fo-kus hen over de lækkert producerede fine melodier. Lyden er tilbagelænet lo-fi, skåret godt ind til benet som en klar ramme rundt om de - til tider – teatralske og storladne tekster, hvor intet bliver li-gegyldigt. Medvirkende musikere:Anders Greis: Sang og guitarJens Jepsen: Guitar, lap-steel, kor og mel-lotronLars Emil Riis: Keyboards, synths, würlit-zer og klaverAsger Wissing: BasMarco Diallo: Trommer og percussion

KaosbørnHvem skal redde os nuwww.kaosborn.dk

//AAB

Girls In Airports vandt en DMA for bedste cross-over jazzudgivelse for deres selvbe-titlede debut-album. Migration er den ’svære’ toer. Men det virker ikke som om, det har haft stor be-tydning for gruppen. Tværtimod er det Mali-inspirerede album fyldt op med læ-kre jazzede numre - med afstikkere til afrobeat à la Mulate Astatke.

Gruppen har før udtalt, at de samler den største inspiration fra Afrika, hvor det ikke er vigtigt, hvordan et nummer starter eller stopper. Det vigtige er, hvordan det groover. Og hos Girls In Airports groover det rigtigt godt.

Men groove er ikke det eneste, gruppen formår. De stille numre, sjælerne, som det hedder i Jylland, er fine og sarte. Der er stor følsomhed i drengene bag Girls In Airports.

Der er altså tale om et album, der kan lægge soundtracket til den indre flugt fra Vinterdanmark.

Medvirkende musikere:Martin Stender: SaxofonLars Greve: SaxofonVictor Dybbroe: PercussionMathias Holm: KeyboardMads Forsby: Trommer

Girls In AirportsMigration Mawi Musicwww.girlsinairports.net

//JKJ

Med guitarvirtuosen Niels Vejlyts første soloudspil, Sthenic, er der masser af lyt-teguf til fans af den hårde rock i en mere kompleks form. Albummet rummer otte skæringer med varierede, instrumentale kompositioner inden for genren progres-sivt metal. Heavymetal.dk kalder ikke uden grund Infinity Overtures-guitaristen en ’vaskeægte guitarhelt’ og drager ram-mende paralleller til nogen af genrens øv-rige helte: Joe Satriani, Steve Vai, Yngwie Malmsten og Ritchie Blackmore. Sthenic rummer gode sange og selvfølgelig mas-ser af fede riffs og tekniske detaljer fra frontmanden, som backes fornemt op af en yderst stabil rytmegruppe. Cd’en udkom 16. september i år på selskabet Lion Music.

Medvirkende musikere:Niels Vejlyt: Guitars. Kris Gildenlow: Bass.Jakob Vand: Drums. Bernardo Fesch: Bass Mads Damgaard: Piano

Niels Vejlyt SthenicLion MusicLMC308www.nielsvejlyt.com

// Maz

CD nyheder

KaosbørnHvem skal redde os nu

Girls In AirportsMigration

Niels Vejlyt Sthenic

SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MU-SIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

MUSIKKEN ⁄⁄ 37

Et samarbejde mellem en bredspektret folkemusikstyregruppe og Go Danish Folk Music har ført til compilation-cd’en Da-nish Roots – Growing in the world 2012. På dobbeltalbummet præsenteres ikke mindre end 40 primært danske, men også et par grønlandske og færøske kunstnere. Bredden, kvaliteten og variationen på den danske folkemusikscene er større end nogensinde, hvilket Danish Roots er et tydeligt bevis på. Meget belejligt blev kompilationen udgivet i forbindelse med den store verdensmusikmesse WOMEX, som i slutningen af oktober blev afholdt i København. Mon ikke, en lang række internationale branchefolk havde Danish Roots – Growing in the World 2012 med hjem i kufferten, da de vendte hjem til deres respektive verdenshjørner efter ophold i den danske hovedstad.

Medvirkende kunstnere:Jansberg Band, Phønix, Habadekuk, Svøbsk, Basco, Fiolministeriet, Kryss, Krauka, Himmerland, Hal & Nikolaj, Harald Haugaard, Asynje, Jensen & Bugge Band, Karen Mose, Trio Mio, Tumult, Akka Makka Mia, Kasir, Klezmofobia, Suna, Rasmus Lyberth, Gudrid Hansdottir, Stanley Samu-elsen, Stine Michel, Morild, Mathias Grip, Impuls Trio, Virelai, Lydom & Høirup, Ma-rianne Green, Rannok, Trio Tinus, Zenobia, De Fries & D. Beck, Abild, Anja Præst Trio, Wenzell & Bugge, Maria Kynne, Danjal, Peter A. & The Bell Pepper Boys.

Danish Roots Growing in the worldwww.danishroots.eu

// Maz

Intens, insisterende, in your face. Det er de første ord, der melder sig imellem hørebøfferne. Fødderne begynder hurtigt at vippe op og ned. Og man får lyst til at høre pladen for fulde drøn på det helt store anlæg.

Musikken er en blanding mellem Captain Beefheart og Frank Zappa, tilsat balkan. Med et væld af lyde - både de grimme og smukke. Tilsammen giver det albummet en updatet alsidighed – det bliver ikke kedeligt!

Dette er HobbyMors første og, desværre, sidste album. I december 2010 mistede gruppen bassisten Kristian Lund, der døde af kræft. Lund var allerede syg under indspilningerne, men det har kun givet albummet en vitalitet og vilje til liv.

Albummet udkom d. 24. oktober og fås både som vinyl og cd i udvalgte køben-havnske butikker.

Medvirkende musikere:Laurits Emanuel: VokalSøren Pendrup: SaxofonDaniel Kardyb: GuitarMikkel Gomard: KeysKristian Lund: BasRune Lohse: Trommer

HobbyMorwww.myspace.com/hobbymor

//JKJ

Danish RootsGrowing in the world 2012

CD nyheder

HobbyMorDanish RootsGrowing in the world 2012

Juan Pino Mama America

’Quemando Palabras’ betyder ’bræn-dende ord’, og ordene brænder da også på Juan Pinos udspil Mama América. ’Alguin cae – alguien nace – alguien murió ayer’: sådan lægger albummets første nummer, Sonbolero, ud. Tonen i teksterne er dyb og inderlig og komplementeres fint af musikken.

Albummets tekster er Juan Pinos arv fra hans far, Bruno Pino, der som en af pionererne i den sydamerikanske ga-deteaterbevægelse efterlod sig en række digte om kærlighed, passion og det latin-amerikanske folks kamp og håb. Bruno Pino døde i 2004, og samme år begyndte sønnen Juan Pino at indspille numrene til ’Mama America’, der altså sætter musik til en del af faderens forfatterværk. Efter syv år ligger albummet endelig klar.

Medvirkende musikere:Juan Pino: Sang, guitar mm. Ivan Pino: Sang mm. Anna Katrin Egilstrød: Sang, fløjteTiziano Tomasetti: BajoSøren Pendrup: Saxofon Alex Opazo: Percussion Moti Deren: Guitar

Juan Pino Mama AmericaGateway Musicwww.juanpino.dk

//AAB

38 ⁄⁄ MUSIKKEN

Den polskfødte multiperkussionist Joan-na Stroz udsendte i slutningen af 2010 debut-albummet Nordic Wave med den beskrivende undertitel ’Contemporary Percussion Music’ - Moderne Perkussion Musik. Cd’ens seks tracks er skrevet af seks forskellige nordiske komponister og er mellem fem og 11 minutter lange. Udførelsen og fortolkningen af de nye værker er et resultat af mødet mellem klassiske musikere og musikere fra jazz-miljøet. I kompositionerne eksperimente-rer musikerne frit og legende med rytmi-sk, improviserende crossover-musik. Det er dog klart Joanna Stroz, der er bærende kraft på albummet, og i Politikens fine anmeldelse af cd’en uddeles fire stjerner og man kan bl.a. læse: ’Når Joanna Stroz svinger køllerne over vibrafonen, bliver man salig – alene ved lyden.’

Medvirkende musikere:Joanna Stroz – vibraphone, percussion Karolina Bogus – piano Francesco Cigna – guitars Niels Ryde – bas

Joanna Stroz Nordic WaveGateway Musicwww.myspace.com/joannastroz

// Maz

CD nyheder

Joanna Stroz Vacuum Spaces

SEND DIN CD IND TIL MUSIKKEN

Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MU-SIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.

DMF København og DMF Aarhus bragte endnu engang det bedste danske musik til den prestigefyldte branchefestival i Berlin, hvor de talentfulde bands skabte en øredøvende stemning på Popkomm!

Det var i september, vejret var ok, og musikerne mere end parate til at ind-tage både Berlin og de mange, mange branchefolk, som deltager i byens store satsning. Det er ikke alene Popkomm, men også Berlin Music Week og Berlin Festival, som afvikles i løbet af samme uge. Mulighederne er mangfoldige og musikugen trækker et meget stort antal publikummer til, som alle har forventnin-ger om noget ekstraordinært.

DMF præsenterede fire bands på det kendte Venue, White Trash, som ligger tæt på vores lejlighed i Prenzlauer Berg. Et meget anderledes spillested, hvor pub-likum kan dyrke musikken på normalvis på scenerne, men de har også mulighed for at spise, mens de hører musikken live hvor de kan følge de forskellige bands på store tv skærme. Der er derfor altid meget fyldt af feststemte gæster, som kommer for at høre musikken, samtidig med, at de er i byen og derfor ikke behøver at bevæge sig rundt fra spisested til musikscene. Det

virkede smaddergodt, og det var selv-følgelig fedt, at stemningen var i top fra starten. Vores fire bands lagde stedet ned. Stemningen osede af energi, og der var propfyldt af mennesker. Der var også mange branchefolk, og de fire bands fik nogle gode kontakter i hus.

Med os til Berlin var det danske selskab Target Distributions, som var dernede for at præsentere tre danske rockbands. De havde lejet sig ind på en scene ovre i Kreuzberg, som var egnet til meget høj musik. Og det fik vi. Der blev trykket man-ge tusinde watt af, og det var helt umuligt ikke at tage musikken til sig.

DMF er med disse satsninger med til at skabe netværk og muligheder for vores talentfulde musikere, og det er rigtig fedt for os at opleve vores medlemmer trykke den af, når muligheden er der. Det skaber resultater på den lange bane. Både for de enkelte bands, men også for fremtidens muligheder i Berlin. De mange super-gode bands, som DMF har præsenteret igennem de sidste tre-fire år, er blevet bemærket. Vi kan mærke, at den officielle del af Popkomm er meget interesseret i dansk musik. Og ikke mindst i vores årlige invadering af Berlin.

Tekst og fotos af Michael Justesen

MUSIKKEN ⁄⁄ 39

Denmark meets Berlin 2011DMF bands: Let Me Play Your Guitar – Deer Bear – Lydmor – CallmeKat

40 ⁄⁄ MUSIKKEN

CALLmeKATLet Me Play Your Guitar Deer Bear LydmorDad Rocks! Emma Acs The New Spring Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

Tickets: 6 €.

Free for Popkomm delegates and BMW wristband holders.

Wednesday 7 th of September 2011 8 PM to 2 AM

White Trash Fast Food - Schönhauser Allee 6-7

part of Berlin Music Week and Popkomm

Sommer 3:16

Tom & Morten

Tekst og Musik:

Tom Frederiksen og Morten Madsen

Medvirkende:

Tom Frederiksen: vokal og ak. guitar

Morten Madsen: vokal, el. guitar, bas

Henriette Katrine Lund: vokal

Claus Bjerregaard; keyboards

Indspillet 2011

Mastered af Jan Eliasson, Audio Planet

5 707471 021

170

TOMO0111

sommer cover.indd 1

26-05-2011 16:25:30

Grafisk værksted er blevet opgraderet Få trykt dine plakater og PR-materiale her i afdelingen til markedes billigeste priser! Københavnsafdelingens medlemmer har mulighed for at få produceret eget PR-materiale på afdelingens printere.

plakater

foldere

flyers

visitkort

postkort

CD-covers

A4 og A3 plakater i små oplag

Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.)Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort.

Ved CD-cover i 250 g papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en folde-maskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm.

Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 g kr. 310. –400 stk. postkort 250 g tryk på 2 sider kr. 315,-

Priseksemplerne er vejledende og inklusive moms. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.

Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,- incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.

Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.

Aflever dit materiale i afdelingen påSankt Hans Torv 26, 1. sal.Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15.

Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: [email protected] Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB.Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker.

Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.Farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med fx farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Yderligere spørgsmål: Ring på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.

Pris pr. stk. Max antal

A2-plakater 420 x 594 mm.170 g Photo 31,- 50



Plakaterne bliver en anelse større, end standard format A2, A1 og A0

PLAKATER I STORFORMAT

grafisk_annonce_aug_2011.indd 1 07-09-2011 14:04:49

MUSIKKEN ⁄⁄ 41

Den 13. oktober fejrede vi i DMF endnu engang DMF 100 års jubilæum. Ni kon-certer med tre bands på tre forskellige spillesteder. Alt sammen fyret af på en hektisk, halvkold oktoberaften midt i Kø-benhavn.

De tre bands – Sys Bjerre, Laust Sonne og Kill Screnn Music – spillede alle på Blågårds Apotek, Kellerdirk og Drop Inn i løbet af aftenen. Musikerne cyklede fra det ene spillested til det andet på Køben-havns bycykler, som DMF havde lånt til lejligheden.

Vi havde fundet tre unge musikere – Anja, Simon og Yasmin - som hver især bandt musikken og seancerne sammen på de tre livescener. Mikkel Heller, nyvalgt sup-pleant til DMF Københavns bestyrelse, cyklede også rundt for at fortælle publi-kum om DMFs 100 års jubilæum og om, at vi i løbet af året samlet set har haft ver-dens største orkester til at fejre jubilæet.Stemningen var helt i top på det totalt crowdede Blågårds Apotek. Her kæm-pede folk for at få plads til hinanden, så de både kunne danse og nyde musikken.

Og musik var der nok af. Musikerne benyt-tede virkelig lejligheden til at trykke den af, og stemningen var meget hektisk på scenerne. Selv om alle ville have ekstra-numre, var det ikke muligt, for musikerne skulle videre og fyre den af ved næste gig.Alt klappede til tiden, så musikere og publikum havde en fantastisk 100 års jubilæumsaften sammen med Dansk Musiker Forbund.

DMF fejrer 100 års jubilæum landet over

Tekst og fotos af Michael Justesen

Sys Bjerre

Laust Sonne og band ankommer til Blågards Apotek på bycykel

Coaching Coaching CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere.

Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompetent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingRing til Lone på tlf. 35 240 270.

www.dmfkbh.dk

MUSIKKEN ⁄⁄ 43

Af Hagoe

Seniorklubben

Husk!Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler på Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.

Det bliver meget personlig denne gang; kære venner i ’klubben’, hvor har jeg dog glædet mig over, at så mange af jer mødte op til min datters ’åbent hus’ i anledning af min meget runde fød-selsdag.Det var dejligt at se jer, der kom; min hjertelige tak for det, og tak også for de opmærksomheder, I havde med til mig. Det eneste, jeg var ked af, var, at jeg ikke fik snakket mere med hver enkelt af jer, men ved den slags lejligheder er det jo svært at nå hele vejen rundt – der var omkring 50 gæster.Det var en herlig dag for mig, og I bidrog til dagens ’herlighed.’ Den anden personlige sag, som jeg – netop i forbindelse med min festlige dag – gerne vil skrive om, er samtaleemnerne i Senior-klubben. Jeg er hver gang så glad for, hvad temaerne er på disse onsdage. Thi til forskel for mange andre sammenkomster blandt ældre, hvor der tit snakkes rigelig meget om de tilstedeværendes og deres familiers og venners forskellige sygdomme, så er dette tema så godt som helt fraværende hos os. Personlig har jeg mange gange været til sammenkomster, hvor de fleste var fra 60+ og fremefter, hvor jeg efter nogen tid fandt det nødvendigt at spørge, om vi ikke snart kunne tale om andet end sygdom. Men ikke i seniorklubben. Der taler vi om andet, om fælles minder fra musikerlivet, om musik, vi nylig har hørt, om nye bøger og mange andre sjove ting. Og rigtig hjertelig tak for det.

Den tredje, også personlige sag: Hvor er det dog mærkelig at skulle skrive om jul og nytår i begyndelsen af november. Ikke desto mindre er det en nødvendighed, når man skriver i et kvartalsblad.Dette er altså skrevet i begyndelsen af november måned; solen skinner og der er 10 graders varme udenfor. Men sidst vi mød-tes – det var den 2. november,- fik vi jo fastslået datoen for vort julemøde, og vi fik også at vide, at det var lykkedes at få de to dejlige musikere, som vi holder så meget af, til at spille for os den dag. Så det glæder vi os til. Og længe efter vort julemøde kommer så julen – og dermed også en tid, hvor en del af os griber instrumentet igen for at glæde de ældre medborgere på plejehjemmene, hvoraf mange jo har været både publikum og ’brugere’ af musik til fester tidligere i deres liv. Hvert år glæder de sig til, at der kommer nogen ud til dem og spiller for dem omkring julen. Også for os seniorer selv bliver julen forhåbentlig en god tid og en god fest med familien omkring sig og ’alt det der’. Så nu kan det ikke undgås længere: Lad mig slutte dette års sidste klumme med de bedste ønsker for gode, festlige juledage og for et godt nyt år.

“Lad mig slutte dette års sidste klumme med de bedste ønsker for gode, festlige

juledage og for et godt nyt år.

Coaching Coaching CoachingGiv din karriere et skub i den rigtige retning.

Karriere

Karriere Coaching – et tilbud, der hjælper dig med at få styr på din karriere.

Vores professionelle coaches guider dig gennem en individuel process med kompetent vejledning og konkrete råd, som giver din karriere det nødvendige boost.

Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.

Tilknyttede coachesMaiken Ingvordsen

Sanne Damore

HvorDMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N

Pris pr. personTo sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,- for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.

TilmeldingRing til Lone på tlf. 35 240 270.

www.dmfkbh.dk

44 ⁄⁄ MUSIKKEN

FrEDErIKSBorg

Eftersommeren har været præget af relativ stor aktivitet i lokalafdelingen.

Vi lagde ud torsdag den 9. september i Cafe Slotsbio med en koncertaften med Kristian Jørgensens Trio. Mindeværdig jaz-zaften, skrev Frederiksborg Amts Avis redaktør, Maja Vindelev. Der var stuvende fuldt hus i cafeen, da Dansk Musiker Forbund Frederiksborg, havde inviteret Kristian Jørgensen, der er vokset op i Gadevang, en forstad til Hillerød. Med sig havde Kristian, Oliver Artunes på piano og Jesper Lundgaard på bas.

Trioen lagde ud med ’Secret Love’ og fortsatte med jazzstandar-den ’Golden Earring’, der har lidt sigøjner-flavour omkring sig. . Efter en smuk godnatsang, som Kristian har skrevet til sin dat-ter Laura, greb de tre musikere en mobil-telefons ringetoner og brugte dem som afsæt i det næste nummer. Det var forrygende og dejligt, at musikerne havde det mindst lige så morsomt som publikum, for der blev ’ping-ponget’ i både ord og toner. En meget smuk udgave af ’Nu Falmer Skoven Trindt om land’ afsluttede første sæt.

Lidt musiknørderi var der forud for første nummer i andet sæt - en blues, hvorunder Kristian Jørgen demonstrerede sine pedaler. Violinen var næsten talende, og den blev også brugt som en slags rytmeguitar. Via ’Autumn Leaves’ nåede trioen frem til en ’ke-delig indkøbs-bossa nova’, hvilket kapelmesteren kaldte næste nummer, som han selv havde komponeret. Den hedder Big Seven Up, fordi den er komponeret over en septim i opadgående retning. Nu er der musikere her, og de forstår hvad det er. Den vil være at finde i Irma, og den er over Rema 1000-niveau, sagde Kristian Jørgensen, der også påstod, at man kunne støvsuge til den – en støvsugning i mageligt tempo ville det så blive. Det er utroligt svært, påstod Oliver Artunes, da næste nummer blev lanceret – et nummer af Oscar Pettiford, hvor bassen spiller melodien, og det mente Jesper Lundgaard, var sande ord fra pianisten.

Koncerten sluttede med ’Chick To Chick’ efterfulgt af ekstranum-meret ’What A Wonderful World’ i en original og anderledes udgave.

Der var stående applaus fra yderst tilfreds publikum, der kunne glæde sig over en utrolig alsidig og velspillet koncert, hvor tre top-professionelle boltrede sig til både publikums og egen fornøjelse.

Nyt fra DMF Frederiksborg

Af Alex JakobsenSekretær, DMF Frederiksborg

Fredag/lørdag den 22. og 23. oktober var vi med i et arrangement i Klaverfabrikken i Hillerød. Vort medlem, Jens Jepsen, var tovholder i ”Songwriter Camp 11”.

13 sangskrivere fik skrevet sange og deltog i koncerten lørdag eftermiddag. Keld Reenberg, Jan Åmand og Alex Jakobsen var med og infor-merede om mulighederne i DMF, vi håber på nye medlemmer.

MUSIKKEN ⁄⁄ 45

Særaftale på vinDMF København har indgået en fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.

Information om forretninger i byen kan findes på www.kjaer-sommerfeldt.dk.

ÅrLIg gENErALForSAMLINg

Søndag den 4. marts 2012 kl. 11.00 i Frederiksborgcenterets Restaurant, Milnersvej 39 3400 Hillerød

Indbydelse til Nytårskur og generalforsamling tilgår medlemmerne pr. brev iflg. lovene

PoP/roCK JAM

Mandag den 7. november havde vi arrangeret en jamsession i Slotsbio i Hillerød. Andreas Hatholt havde samlet et hold af rutinerede musikere som backing group.25 yngre og ældre musikere deltog.10 yngre musikere var tilstede for at spille med. En udmærket af-ten, hvor vi også fik præsenteret DMF og fortalte, hvad vi stod for.

NyTÅrSKUr

De næste aktiviteter bliver den årlige nytårskur på Cafe Køben-havn: Søndag den 22. januar 2012 kl. 13.00

JAZZKoNFErENCE

Fredag den 4. november deltog Jan Åmand og Alex Jakobsen i Live-Jazz-Konferencen arrangeret af Jazz-Danmark og afholdt i VerdensKulturCentert på Blegdamsvej i København.

Der var oplæg fra Tyskland v/Reiner Mishalke: Who needs a Jazz-Club og fra Mikkel Ploug: Spillesteder set fra en musikers synsvinkel samt Nadin Deventer fra Ruhr distriktet, emnet var: Artistic, cultural and Financial Importance af a regional platform.

Derefter generel debat, her kom det frem, at de der arbejder med traditionel jazz, er kustoder der arbejde på et jazzmuseum, det skabte nogen munterhed. Dagen sluttede med en middag og herefter koncert i Blågårds Kirke.

Om lørdagen var der uddeling af Danish Music Awards jazzpris i Huset i Magsstræde.

46 ⁄⁄ MUSIKKEN

Salg • Stemning • Udlejning • Reparation

Støt os på facebook - klik ind og tryk på “synes godt om” så er du med på vores fanside

http://www.facebook.com/dmf.kbh

Desværre havde jeg ikke kræfter sidste gang, der skulle skrives. Det beklager jeg meget. Alle, som kunne tænke sig at skrive bare et lille indlæg om noget, I har på hjerte, er da mere end velkomne. Det kan være en hændelse, en oplevelse på et job. Som man kan dele med andre.

Man kan jo desværre ikke undgå, at kradse-krisen det sidste års tid har haft stor betydning for mange. En del har opgivet, fordi det er for svært at holde ud bare indtil G-medlemskabet. De har ganske simpelt ikke noget at lave, og da pengene er blevet mærkbart mindre for mange, så er der udgifter, man skærer ned på. Jeg har måttet sige farvel til et par gode gamle venner, gennem mange år. Tak for godt venskab. Tak for godt kollegialt sammenhold i de år, I var med.

Nordsjællands festlige hjørne er knap så festligt, som det var engang. Billedet har totalt ændret sig. Og jeg tror næppe, Helsingørs Kulturværft kommer til at bidrage ret meget. Men de ord anmoder jeg om, og håber på, bliver gjort til skamme. Bygger man store kulturhuse og institutioner, sker det dog oftest, at der ganske simpelt ikke findes penge til investering i aktiviteterne.

Lige på den anden side af Sundet er der meget mere gang i musiklivet. Hälsingborg er ikke nogen fattig by. Og det hjælper gevaldigt på udfoldelsesmulighederne. Måske et lille vink, I kære kollegaer kan bruge.

Heldigvis kommer der da stadig nye musikere til, på trods af tidernes skiften. Jeg byder velkommen til nye medlemmer, som er kommet til i årets løb. Har I spørgsmål, så tøv ikke med at tage telefonen eller send en mail til mig eller et andet be-styrelsesmedlem. Er jeg ikke lige ved telefonen, er det bedst at sende mig en lille besked med nummer, så ringer jeg op.

HilsenFinn LuckFormand

Af Finn LuckFormand, DMF Helsingør

hELSINgØr

PauseJa, så holder vi

MUSIKKEN ⁄⁄ 47

Af Christine Christiansen

KLUMMEN

Den sidste novembersøndag, hvor efterårets første orkan blæste byens gader øde for mennesker, løb jeg en tur rundt om Søerne. Der var skumfråde på vandoverfladerne, og svanerne frøs. Kolde regndråber prikkede som synåle i ansigtet, og en strid modstorm gjorde det næsten umuligt at flytte sig ud af stedet. Som altid, når jeg løber, havde jeg min iPod i ørerne, men jeg kæmpede så koncentreret mod de kraftige vindstød, at jeg knap registrerede musikken. Lige indtil en rar, varm og velkendt sang piblede ud gennem mine miniature-høretelefoner: Danske The Rumour Said Fires første store hit, The Balcony. Den næsten naivt glade guitar og forsangeren Jesper Lidangs sprøde stemme sendte på sidste del af søstrækningen den ekstra dosis power ned i benene, som jeg havde brug for til at forcere orkanen og komme hjem.

Jeg har hørt hittet utallige gange i alle mulige sammenhænge, og alligevel bliver jeg aldrig træt af den sang. Den bliver ved at klinge friskt og energisk i mine ører.

Mens jeg løb, tænkte jeg på, om sangskrivere mon sommetider gør sig tanker om, hvilke scener i lytternes liv, deres sange ender med at akkompagnere, når de sættes fri. Har sangskriverne spe-cielle tableauer i tankerne? Jeg tror, at Jesper Lidang tænkte på helt andre ting, da han skrev sin stemningsfulde sang. Den ind-ledende frase – ”So your mouth tastes like sunshine” – associerer mere til sommer, kærlighed og sol end til løb, efterår og orkaner.

Soundtrack til sex, stormvejr

eller solskin

Kvindemagasinet Woman publicerede engang en artikel på baggrund af en undersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen havde kåret verdens ti bedste sange at dyrke sex til. Irske U2’s With or Without You strøg ind på en andenplads på den top ti. Men var Bono og co. mon bevidste om, at sangen var det ultimative soundtrack til sovekammeragtige udskejelser, da de skrev den?

I min hverdag matcher musikken mange gøremål: Foruden The Rumour said Fire har Aqua, Love Shop og Lykke Li længe ligget på iPod’en som løbeturenes energiske indpiskere. Medina rykker på en mountain bike-tur, hvor pulsen skal op. Muse og Red hot Chili Pebbers for fuld power får lov at overdøve støvsugeren, når jeg gør hovedrent i hyblen. Agnes Obel og Ane Brun er de udvalgte, når jeg bare har brug for at være lidt stille med mig selv. Når drømmene strømmer, ligger cellisten Sol Gabettas intense udgave af Elgars Cellokoncert tit på afspilleren. Fløjte-nisten Emmanuel Pahud spiller barok så råt og rytmisk stramt, at kroppen går i danse-mode. Og Søren Huss’ stærke sange om knust kærlighed var engang mit melodiske plaster på et yderst ømt punkt indeni.

Lige så individuelle, vi er som personer – lige så divergerende sindsstemninger kan de samme sange og symfonier sætte os i. Præcis samme skæring kan sende os langt ud af hver vores følelsesmæssige tangent. Det hit, jeg elsker at løbe hurtigt til, er måske dit foretrukne afslapningsnummer.

Det er netop det, der er så fascinerende ved musik. Og ved men-nesker.

DA

NS

K M

US

IKE

R F

OR

BU

ND

KØ

BE

NH

AV

N

Afs

ende

r:

Mod

tage

r:

ID-nr. 46664

Vi har det hele - og lidt til og meget mere ..

Grafisk værksted Superfede events Citronhuset i Spanien Lejlighed i Berlin Karriere coaching Mobilstudie Medlemsblad WebTV Senior events

www.dmfkbh.dk Dansk Musiker Forbund · Københavns afdeling

musikken nr. 4 - 2011

Documents