musik i Øjeblikket! musik som aktivitet for demensramte · litteratur (til inspiration m.m.)...
TRANSCRIPT
MUSIK I ØJEBLIKKET!Musik som aktivitet for demensramte
KoDiF Projektet
19.03.2015
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Program:
Min baggrund Musik og demens - Hvad kan musik?
Forskning og evidens Hvordan musik påvirker os
Musik i hjernen Psykologi og bevidsthed
Praktisk brug af musik i hverdagen Redskaber inklusive praktiske eksempler
Spørgsmål, ressourcer, materiale
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Lidt om mig Musikterapeut Cand.Mag. Fra Ålborg
Universitet (2006) 8 års erfaring fra musikterapeutisk arbejde på
hospice og plejehjem samt fra privat klinisk praksis med børn og voksne
I dag ansat på Plejehjemmet Lions Park Søllerød samt Arresødal Hospice
Foredragsvirksomhed siden 2008 Forfatter til ”Musik i Øjeblikket” (2011)
og ”Relationer på tværs” (2014)
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Hvor bruges musikterapi?
hospitaler, bl.a. på psykiatriske afdelinger specialbørnehaver og skoler, plejehjem og behandlingshjem, dag- og døgncentre for udviklingshæmmede
og hjerneskadede Dansk Flygtningehjælp Hospice Privat På klinikker
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Forskning viser gode resultater Musiklytning kan reducere stress (kortisol undersøgelse) Levende musik med gruppe af demensramte har indflydelse på
engagement og veltilpashed (Sherratt, Thornton & Hatton 2004), Fællessang mindsker depression (Myskja & Nord 2008), Musikterapi i grupper øger kognitive færdigheder (Van de
Winckel et al. 2004), Mindsker angst (Sung, Lee, Li, & Watson 2011; Lin, Chu, Yang et
al. 2011) Bevarer sproglige færdigheder (Brotons & Koger 2000)Nyeste effektforskning indenfor musikterapi viser At individuel musikterapi sænker forstyrrelsesgraden af agiteret
adfærd hos demensramte (Ridder, Stige, Qvale / Gold (2013) Et fald i depression og stigning i kognitivt funktionsniveau hos
demensramte efter gruppemusikterapi (Chu et.al. 2013)
Tipikan lullabyTipikan (Lullaby).m4aCopyright: Lise Høy Laursen 2014
Hvad er det, vi får ud af musik?
Biologisk forklaring (Neurovidenskab): Musik stimulerer sanser og aktiverer områder i hjernen som
fremmer nydelse og velvære, belønning. Musik kan bruges til at danne nye neurale forbindelser.
Eksistentielle teorier: musik stimulerer og fremmer samvær og fællesskab
Teorier om bevidsthed: Musik kan bringe os i en anden bevidsthedstilstand, skabe
kontakt til dybere følelser gennem minder, og kropsfornemmelser Teorier om resonans:
Lydbølger rammer os og stimulerer krop og sanser og følelser Evolutionsteorier
Fremførelse af musik er komplekst og viser mangfoldige evner og stærke gener
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Musik i hjernen
Musik stimulerer mange områder Begge hjernehalvdele Integration via hjernebjælken
Musik og følelser Musik Frigiver signalstoffer
Hjernebølger Beta – Aktivering (v. overaktivering - stress) Alfa - Afspænding
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Musik i begge hjernehalvdele Eksempel på områder aktiveret i hjernen ved
musiklytning
(3.00)
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Musik og følelser
Signalstoffer – Neurotransmittere Seratonin – Humør, smerteperception, søvn Dopamin – belønning, lykkefølelse Adrenalin – energi boost til muskler mv. Oxytocin – fremmer ro, glæde, nærhed mv.
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
God Musik, hvad er det?
Musik, der er genkendelig og afholdt af personen
Wilkins et.al. 2014Yndlingsmusik influerer funktionelle forbindelser i hjerneregioner, der involveres i selvrefererende tankevirksomhed (introspektion) og Hukommelse – Ligeledes aktiveres frontallappen.
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Lagkage effekt!
Velkendt musik er rart og kan fange opmærksomheden!
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Eksistentiel teori (Even Ruud)
Musik og identitet Personlige rum
Første nære relationer Sociale rum
Fællesskaber klip1 Klip2 Rummet for tid og sted
Historisk tid /steder man har boet klip Transpersonligt rum
Religion, mening, dybde klip
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Synge sammen
Fællesskab Kommunikation Give mulighed for
minder, følelser og udtryk
Samvær med pårørende
Fælles
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Aktivitet Fællessang – Valg af sange20 min program Morgensang
Eks. I østen stiger solen op, God morgen lille land Årstidssang
Eks. Den blå anemone, Det er i dag et vejr Dansk sang
Eks. Svantes lykkelige dag, Vennesangen, Gå med i lunden, Husker du vor skoletid
Populær sang Eks. Kald det kærlighed, Papirsklip
Aften sang Eks. I skovens dybe stille ro, Go’ nu nat
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Synge til!
Skabe kontakt Kommunikere Berolige Stimulere
Klip 1Klip 2
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Musiklytning Afspænding og åndedræt
Kropsfokus Skabe ro, balance, indre fokus
Oplevelse af samhørighed samvær uden ord og krav
dele musikoplevelse
Musikreminiscens (livshistorie/identitet)
Bearbejdning af tanker og følelser Samtale Refleksion
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Musikvalg
Hvad er den ældres sindstilstand? Hvilken stemning ønsker du at skabe? Hvilken musik kan du forestille dig, den ældre
kan identificere sig med? Hvilken reaktion forventer du at få på dit valg
af musik?
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Case BerthaBertha har boet i demensafsnit i ca. 3 år. Udover demens
har hun sammenfald af rygraden, men hun kan godt gå rundt med rollator. Plejepersonalet synes det er svært at kommunikere med Bertha, fordi hun virker forvirret og er tunghør (hun bruger høreapparat). Hun spørger ofte hvor hun er, og siger tit, at hun ikke kan høre, hvad de svarer. Hun vandrer meget rundt og forvilder sig ind til andre beboere eller ud. Fru B’s humør veksler meget, fra at være glad og smilende til at være irritabel og vred, og hun kan være svær at berolige. Der er eksempler på at hun i vrede, er kørt ind i andre personer med sin rollator. Er meget sjældent med i sociale sammenhænge.
Datteren oplyser at Bertha er opvokset i landbomiljø og selv har været landhusmor. Hun og hendes familie har været meget engagerede i et højskole- og friskolemiljø med mange sangtraditioner. Hun er glad for danske sange og salmer og har også skrevet festsange.
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Spille sammen
Stimulere fælles fokus og samvær Sansestimulation Mærke instrumenter,
resonans, rytme, krop m.m. Tilbyde struktur struktur og rytme
Motorisk stimulation Klip1 Klip2
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Aktivitet instrumentspil
Gårytme, hvilerytme, løberytme Tingelingelater Ole sad på en knold
Polkarytme Hønsefødder og Gulerødder
Vals: (3/4) Hvem kan sejle En sømand har sin enegang
Kalypso Du gamle måne
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Litteratur (til inspiration m.m.) Bonde, L.O. (2009), Musik og menneske, Introduktion til musikpsykologi. Forlaget
Samfundslitteratur. Bonde, L.O., Pedersen, I.N. & Wigram, T. (2001) Musikterapi: når ord ikke slår til. En
håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus. Forlaget Klim. Friis, Synnøve (1987), Musik i ældreplejen, Munksgaard. Havelund, J. og Møller Jensen, A. (2006). Reminiscens og livshistorie – Lad livets
fortællinger blomstre. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark. (se især indlæg af Niseema Marie Munk-Madsen)
Laursen & Bertelsen (2011), Musik i øjeblikket, Unitas Forlag, Kbh. Myskja A (2005), Musik som medicin, Borgens forlag, København Ridder, H.M.O. (2012), Forskning i musikterapi – personer med demens,Tidsskriftet
Dansk Musikterapi 9(1) Ridder, H. M. O. (2005). Musik og demens- Musikaktiviteter og musikterapi med
demensramte. Forlaget Klim. Ridder, Hanne Mette & Hyldgaard, Aase (2011) Musikterapi og magtanvendelse i
gerontopsykiatrien. Protokol til en undersøgelse. Musikterapi i psykatrien. Årsskrift 6:68-85. Aalborg: Musikterapiklinikken
Wilkins et.al. (2014) Network Science and the Effects of Music Preference on Functional Brain Connectivity: From Beethoven to Eminem. Scientific Reports Article number 6130
Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/demens/tema-om-musik
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Bennys gode råd…..“Hermed et godt råd til sundhedsstyrelsenOg Worlds Health Organisation:Tænk ikke kun på lægeinstrumenterMen også på musikinstrumenter.Ordinér ikke bare piller og beskæringSkriv recepter ud på musik f.eks.2 dele Mozart + 1 del ArmstrongOg et stænk Gustav WincklerEller noget i den dur.Musikken gør en svag på en mådeSå man blir stærk.” (Nomader med noder)
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Demens og lydmiljø
UNDGÅ STØJ OG URO Video om støj og stress:
http://www.youtube.com/watch?v=-dYQWsGcN14 Et symptom hos demensramte er, at de ikke kan
lukke af for irrelevante lyde og billeder, alt går direkte ind i hjernen. De har endvidere svært ved at tolke lyde, og dermed, om lyden, de hører udgør noget trygt, eller en trussel
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Højt støjniveau = søvntab og forhøjet blodtryk. På Center for Health Design i Californien har man
lavet videnskabelige undersøgelser af hvordan støj, lyd, tale og musik indvirker på patienter og personale i hospitalsmiljøer. Undersøgelsen påviste, at hospitaler er ekstremt støjende, og at støjniveauet på de fleste hospitaler overstiger de anbefalede niveauer. Det blev påvist, at et højt støjniveau kan give patienter søvntab og forhøjet blodtryk og for personale resulterer det i udmattelse og udbrændthed.
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Den uundgåelige støj
Madvogne, blevogne, pillevogne Rengøring Skridt på gangene Medbeboere, der taler eller råber på hjælp Pårørende på besøg mm.
Copyright: Lise Høy Laursen 2014
Støj, vi kan styre /undgå
Fjernsyn i båndsløjfe på News eller amerikanske serier
Radio på fællesarealer Lyde fra beboeres stuer TV, Radio, musik, apparater
Unødvendig tale/råb Skridt på gangen (sko) Åbne døre til støjkilder
Copyright: Lise Høy Laursen 2014