min musik din musik 151110

"Sig mig, hvilken musik du kan li', og jeg skal sige dig..." Eller: ’Det man hører, er man selv’? Om musikkens rolle i

identitetsdannelsen Min musik – Din musik Det kgl. Bibliotek 15.11.2010

Lars Ole BondeLektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI)Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU

Professor IISenter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole

[email protected]

Disposition

En teoretisk grundmodel (fra Musik og menneske) – med eksempler

Musik og identitet: Teori

Musik og identitet: Empirisk forskning

Sig mig hvilken musik… Konklusion

Hvad indeholder bogen Musik og menneske?

Musik og menneske - dispositionIntroduktion –> teori-model

1. DEL MP BAGGRUND(1) Musikken i øret(2) Musikken i hjernen(3) Musikken i kroppen(4) Musikpsykologiens historie2. DEL TEORETISK MODEL(5) Forholdet musik/sprog(6) Musik som lyd og vibration(7) Musik som sprog/syntaks(8) Musik som sprog/semantik(9) Musik som middel til

kommunikation/samhandling

3. DEL MP EMNESTUDIER(10) Musiklytning(11) Musik og transfer(12) Musikpræferencer(13) Musik og ’det anderledes’(14) Musikalitet(15) Mus. Udviklingspsykologi(16) Musik og følelser

LitteraturlisteStikords- og navneregister

Niveau Musik-forståelse

Fokus Musikkens mulige virkning - identitetsperspektivet

1. fysiologisk

Musik som lyd

Lydens og musikkens fysiske og psykofysiologiske egenskaber

Lydens/musikkens virkning på kroppen: ’Denne musik føles helt rigtig’. ’Jeg får lyst til at danse’

Vitalitetsformer: Dynamiske oplevelser af ’at føle sig levende”

2. syntaktisk

Musik som sprog med betydning

Musikalsk syntaks og betydnings-dannelse

Musikken ’taler til mig’ i sin særlige syntaks. Æstetiske oplevelser af sammenhæng, balance, kontrast, struktur og stil.

3. semantisk

Musik som sprog med mening

Musikalsk semantik og meningsskabelse

Musikken ’taler til mig’ på et eksistentielt og evt. åndeligt plan: oplevelsen af relevans, formål, budskab

4. pragmatisk

Musik som interaktion

Musicering Musikken bliver til i en social proces: leg, samvær, ritualer, performance, frirum, fællesskab, ”kommunikativ musikalitet”

Musikkens niveauer, egenskaber og muligheder (Ruuds 4 niveauer)Bogens teoretiske grundmodel:

Eksempler ift niveauerne (fra Youtube)Fysisk: Kymatik

Syntaks: Close encounters

Semantik: Så som i himmelen

Pragmatik: Vesterbro Ungdomsgaard lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende

Socialt stimulerende

Eksistentielt vedkommende

Musik og identitet - Teori

Præmis: ”Blommer og løg”:

Identitet er både konstruktion og essens

Personlige egenskaber og træk

opleves både som ’faste’ og ’flydende’

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Musik og identitet – Even RuudGennem analyse af ’musikalske selvbiografier’

har Ruud identificeret identitetsdannelsens ”4 rum”, hvor musik kan spille en vigtig rolle:

1. Det personlige rumOplevelser af tillid, tryghed, følelser2. Det sociale rumFællesskabsoplevelser i/med musik3. Tidens og stedets rumOplevelse af intense øjeblikke i tid og sted4. Det transpersonlige rumOplevelse af ’Det som er helt anderledes’ lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Musik som metafor for eksistensen

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



A PræsentationTræblæsere

B GennemføringsdelTræblæser + strygere

A' Konklusion og KlimaksFørst strygere, derefter træblæsereog til sidst messingblæsere

Solo 1. stemmeObo

2. stemme indsatsEngelskhorn

3. stemmeFagot

4. stemmeBasklarinet

Mellemspil

TemaKlarinetter

TemaBratscher

Temaetvender tilbageVioliner

RitardandoOpbygningaf spænding

TemaMessingblæsere

TemaCelli + Basser

0:00 0:20 0:40 1:00 1:20 1:40 2:00 2:20 2:40 3:00 3:20 3:40TIME (MIN:SEC)

Hr Ds oplevelse: Ligesom stemmerne balancerede i fugaen, ville han kunne opnå en perfekt balance mellem aspekterne i hans liv…. (s. 211)

Bach: Lille fuga i g-mol, ork. Stokowski

Musik som mangespektret meningsuniversFrede V. Nielsen

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Musikken er et spejl for mennesket Spejling iflg. Kohut:

Hvis børn er blevet spejlet godt nok i deres første tre leveår, kan dette fundament gøre dem i stand til at klare perioder uden spejling og til i sidste ende selv at overtage spejlingsfunktionen

Spejling er barnets metode til at strukturere og skabe sammenhæng i selvet under udvikling; gennem spejling rodfæstes barnets selv-tillid, uanset hvilke budskaber barnet ellers får fra den ydre verden.

Spejling er et livslangt menneskeligt behov.

Musikeks.: Franck Violinsonate (cello)

Musik, spejling og selv-objekter Musik kan fungere som et

spejl på alle følelsesniveauer

Begyndelsen af et stykke musik skal helst matche lytterens følelse/stemning i øjeblikket. ”Omstemning” er mulig.

Følelseskundskab via affektiv afstemning.

Musik som selvobjekt: Kohuts 3 selv-objekttyper Spejlingsobjektet Tvillingeobjektet Det idealiserede objekt

Spejling: behovet for at blive set, anerkendt og rost.

Idealisering: Behovet for at se op til nogen/noget (den omnipotente forælder) – have idealer.

Tvillingebehov: At kunne dele interesser og værdier med andre. Være del af fællesskab.

“It is as if the mind and feelings vibrate at a certain frequency and are most satisfied with music that is attuned to that frequency” (Helen Bonny)

”Music is your only friend – until the end” (Jim Morrison)

Musikeks.: Massenet: Sous les Tilleuls

E. Clarke: En økologisk model(Ways of Listening, 2005)

Informations-processingsmodel

Kulturelt Æstetik/Sociologi

Mentalt Kognition

Fysisk/Mentalt Psykoakustik

Fysisk Akustik

Alternativ model: Musiks tjenlighed

”Resonans er ikke passivitet: det er en oplevende organismes aktive og udforskende engagement i omgivelserne.” (Clarke p. 19)

Affordances and appropriations/Tjenlighed og tilegnelse:

”Hermed mener jeg simpelthen hvad ting giver mulighed for. Hvad de tilbyder den observerende person afhænger mest af deres egenskaber.” (Gibson 1966).

”Men tjenlighed er ikke determineret af objektets egenskaber, derimod af interaktionen mellem mennesker, fortolkninger og beslutninger om anvendelsen af materialet. Tjenlighed udvikles via tilegnelse, og dette sker gennem en sociallæreproces.” (DeNora 2007)

Empirisk forskning - eksemplerMusikpræfencer i livshistorisk perspektiv

”Yngre børn er åbne over for al slags musik.

Børns åbenhed aftager henimod puberteten.

Noget af åbenheden vender tilbage i de senere ungdomsår

Åbenheden aftager igen i årene frem mod alderdommen.”

(Leblanc 1991)

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Empirisk forskning - eksemplerMusikgenrer og ’The Big Five’:

14 genrer: Blues, Jazz, Klassisk, Folk, Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal, Country, Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop, Rap/hiphop, Funk/soul, Electronica/dance

5 personlighedsfaktorer: Robusthed, Ekstroversion, Åbenhed, Loyalitet, Tilpasningsevne

Er der en sammenhæng?(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life.

The Structure and Personality Correlates of Music Preferences)lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Empirisk forskning - eksemplerMusikgenrer ~ ’The Big Five’: Ja, der er sammenhæng4 Faktorer/Musikalske dimensioner ~ 5 personlighedsfaktorer:

Refleksiv og kompleks musik: Blues, Jazz, Klassisk, Folk”opfindsomme, livlig forestillingsevne, værdsætter æstetiske oplevelser

og anser sig selv som intelligente og tolerante, anti-konservative”Intens og oprørsk musik: Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal”nysgerrige, risikovillige, fysisk aktive, betragter sig selv som intelligente”Underholdende og konventionel musik: Country,

Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop”muntre, socialt udadvendte, pålidelige, hjælpsomme, ser sig selv som

fysisk attraktive, tænker relativt traditionelt.”Energisk og rytmisk markant musik: Rap/hiphop, Funk/soul,

Electronica/dance”meget talende, energiske, storsindede, ser sig selv som fysisk aktive og

anti-konservative”

(Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life. The Structure and Personality Correlates of Music Preferences)

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Empirisk medieforskning – eksempel DRUndersøgelser med ”klingende spørgeskema”

(1986,1994) viser lytternes præferencer ift. et stort antal genrer

”Top 6” (1986):spillemandsmusik,country&western, harmonikamusik, dansktop, N-O jazz, beat

”Bund 6”: ny symfoni, elektronisk musik, atonal musik, modernisme, jazz-rock, ny jazz

1994-unders. 7 musikalske variable: Power, Mood, Rytme~Melodi, Tekst, Udførelse, Stilart, Tempo

To parametre havde indflydelse:Power: intensitetsoplevelse: blød vs. hårdRytme~Melodi: Rytmisk vs. melodisk dominans+ Graden af fortrolighedAlder og ’Habitus’ forklarer variationen

lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



Sig mig hvilken musik…. Konklusion

Even Ruud (1997): ”Sig mig hvilken musik du

holder af, og jeg skal… ikke sige dig hvem du er. Men fortæl mig dine musikerindringer, så vil det bliver tydeligere, hvor du kommer fra og hører til, og hvad der er vigtigt for dig i livet.”

-> ”Musikalsk livs-review”

Identitet:

”Blommer” og ”Løg”Musik kan spejle

Indre selvfornemmelser

Musik kan bruges

i konstruktionen

af identiteten, fordi

Musik muliggør

meningskonstruktion

(tjenlighed)lyd

syntaks

semantik

pragmatik

Musik er

Fysisk stimulerende

Stemningsfuld

Ekspressiv

Flertydig

Identitetsskabende

Underholdende



min musik din musik 151110

Documents