mission afrika 2016 #1

2016 #1

Flygtninge presser Cameroun Iranere deler bønner online Missionshistorie på vej i skyen

2 Mission Afrika, 2016 #1

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Mail: [email protected] • www.missionafrika.dk

• facebook.com/missionafrika

Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339

Redaktion: Anne Sofie Bjørn Bitsch (ansv.), tlf. 2488 1333

Korrektur: Bodil Haunstrup

Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388

Tryk: Handy Print, Skive Oplag: 8000

Forsidefoto: Samuel Dawai fra Den Lutherske Brødrekirke

i Cameroun på besøg i Danmark i 2015

Foto: Orla F. Møller

For mig er det glædeligt, at vi i Mission Afrika gennem Vision 2020 skal

arbejde for at opprioritere frivillighed. Hos nogle har denne talen om

frivillighed imidlertid vakt bekymring. Man har været betænkelig ved de

frivilliges kompetencer og evner til at arbejde respektfuldt og langsigtet

i vores internationale arbejde. Eller man har været bekymret for, om de

frivillige nu magter at tage ansvar i de opgaver, som foreligger.

Jeg er af den opfattelse, at kirke og mission altid har handlet

om mennesker og hovedsageligt frivillige mennesker. Menne-

sker, der får et kald, ser et behov, tager ansvar, får andre involveret,

arbejder hårdt og beder uophørligt. Ja, sådan har det været, lige siden

Jesus udsendte de første (frivillige) disciple.

Det betyder ikke, at vi skal være ligeglade med kvalitet, kompetencer

eller langsigtede mål. Men vi skal give frivillighed plads.

Når FN arbejder med målsætninger og kalder dem bæredygtighedsmål,

som du kan læse om på side ti, handler det også om frivillighed. Målene

kan ikke nås udelukkende ved professionel indsats; der skal gang i al-

mindelige borgere, lad os bare kalde dem frivillige, som skal leve bære-

dygtigt, leve med omtanke og udleve det, de tror på – både i relation til

næsten og til skaberværket.

Det samme gælder for Mission Afrika: Vi skal have gang i flere og mange;

vi skal have gang i frivillighed.

MISSION AFRIKA mener

Der er altid brug for helt almindelige mennesker

Af Anne Mie Skak Johanson, formand

3

INDHOLD

4-5 Flygtningekrise i Cameroun

Samuel Dawai: Frygten sidder i

os alle sammen

10-11 17 FN-mål baner vej for en

bedre verden

Hvordan bliver verden et bedre

sted? Vi har spurgt to nigerianere

og to danskere

8 SAT-7 spreder bønner og

Bibler i Iran

20.000 bønner og vidnesbyrd

på fire dage

12-13 Mission Afrika er på vej i

skyen

105 års historie digitaliseres

Mission Afrika, 2016 #1


Douala

Cameroun

Yaoundé

Garoua

Maroua

YagouaMinawao

N’Djamena

Ngaoundéré

195.000 flygtninge

69.000 flygtninge

160.000

internt fordrevne

1.900 flygtninge

NIGERIA TCHAD

CENTRALAFRIKANSKE

REPUBLIK

Jalingo

Maiduguri”Frygten sidderi os alle sammen”

Flere end 200.000 mennesker er flygtet fra Boko Haram til den nordlige del af

Cameroun. ”Mange lever i dagevis uden mad,” siger Samuel Dawai, leder af

Den Lutherske Brødrekirkes præsteskole i Kaélé.

Den 22. juli 2015 klokken 15.30 lokal tid de-

tonerede to unge kvinder simultant deres

bombebælter to forskellige steder på et

marked i byen Maroua i Nordcameroun. 13

civile blev dræbt og flere end 30 såret.

”Jeg mistede min 54-årige bror og to venner.

De blev dræbt med det samme. Jeg sam-

lede deres kropsdele op og fik dem begra-

vet efter forskrifterne. Angrebet efterlod et

tomrum i mit liv. Jeg er stadig meget choke-

ret,” fortalte mekanikeren Bachir Samba til

Amnesty International efter angrebet.

Få dage senere gentog

historien

sig på

en bar

i samme

by. En

ung

kvin-

de detonerede sit bombebælte og dræbte

på et splitsekund 20 mennesker og sårede

80.

Vi forbinder oftest Boko Haram-angreb med

Nigeria, specielt Nordøstnigeria, men den

islamistiske terrorbevægelse kender in-

gen grænser. Heller ikke for sine uhyr-

ligheder.

Skræmmende talI den nordlige del af Cameroun, hvor

Mission Afrikas partnerkirke Den Luther-

ske Brødrekirke i Cameroun (EFLC) har sit

hovedsæde, er frygten for Boko Haram en

del af dagligdagen.

”Vi kan ikke rejse frit omkring. Mange kirker

og menigheder ved grænsen til Nigeria er

blevet angrebet, og kristne er forsvundet

som følge af kidnapninger. Frygten sidder i

os alle sammen. Hele tiden,” siger Samuel

Dawai, leder af EFLC’s præsteskole i Kaélé.

Historierne skræmmer. Det samme gør tal-

lene. I slutningen af august 2014 var der

ifølge FN 6.000 nigerianske flygtninge i flygt-

ningelejren Minawao i Nordcameroun. I ef-

teråret 2015 var der omkring 45.000. Dertil

kommer de mange nigerianske flygtninge,

der bor uden for flygtningelejrene og de fle-

re end 160.000 internt fordrevne flygtninge.

”Hver gang Boko Haram har angrebet

grænsebyerne, har de nedbrændt hu-

sene, dræbt folk og stjålet kvæg og

mad. Folk er simpelthen nødt til at

forlade deres huse og byer,

fordi de ikke længere

har noget at bo i eller leve af. Nu bor de så i

flygtningelejre, i det fri eller hos familiemed-

lemmer længere inde i landet. Mange lever i

dagevis uden mad,” siger Samuel.

Kirken uddeler nødhjælpI 2014 iværksatte EFLC med støtte fra Mis-

sion Afrika sin første nødhjælpsindsats ret-

tet mod flygtninge i Cameroun, da 21 tons

hirse, 10,5 tons ris, 2.400 liter madolie og 10

tons jordnødder blev uddelt til de hårdest

ramte flygtninge i Minawao-lejren. I efter-

året 2015 blev endnu en nødhjælpsindsats

iværksat af EFLC, der sikrede mad, varme

tæpper og skolepenge til 3.220 flygtninge i Samuel Dawai

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør

5

Douala

Cameroun

Yaoundé

Garoua

Maroua

YagouaMinawao

N’Djamena

Ngaoundéré

195.000 flygtninge

69.000 flygtninge

160.000

internt fordrevne

1.900 flygtninge

NIGERIA TCHAD

CENTRALAFRIKANSKE

REPUBLIK

Jalingo

Maiduguri

På Missionafrika.dk kan du læse hele interviewet

med Niels Kastfelt om Boko Haram.

Læs blandt andet om Boko Harams forhold til Islamisk Stat

og andre terrorbevægelser.

En fremtid uden Boko Haram?

Boko Haram blev grundlagt i 2002. Hvilke tendenser i Nordnigeria i

1990’erne gav grobund for en organisation som Boko Haram?

1. Den socioøkonomiske udvikling. Arbejdsløsheden blandt unge voksede voldsomt,

hvilket betød, at fremtidsudsigterne til et normalt liv med uddannelse, familie og ar-

bejde stille og roligt blev undermineret i området. Nordnigeria blev simpelthen under-

udviklet i forhold til Sydnigeria.

2. Den religiøse udvikling. Spændingerne mellem kristne og muslimer voksede, og reli-

gion kom oftere og oftere på den offentlige dagsorden som et konfliktpunkt. Samtidig

begyndte nye former for radikal islam at få vind i sejlene. Saudi Arabien havde investe-

ret en masse penge i stipendier som en del af deres aktive missionspolitik, og i netop

1990’erne vendte en række yngre islamiske studerende hjem til Nordnigeria. Disse

unge mennesker var meget inspireret af den gren af islam, man praktiserer i Saudi

Arabien, wahabismen, og begyndte at præge det teologiske miljø blandt muslimerne

i Nordnigeria. Boko Harams grundlægger, Muhammad Yusuf, voksede ud af netop det

miljø.

Hvad er status på Boko Harams fremfærd?

Nigerias præsident, Muhammadu Buhari, har i modsætning til sin forgænger, Goodluck

Jonathan, gjort en stor indsats for at bekæmpe Boko Haram. Han har forhandlet med

Cameroun, Tchad, Niger og Benin for at forstærke indsatsen, og han har anmodet

både USA, EU og Den Afrikanske Union om militær og økonomisk hjælp. Derudover

har han flyttet militærkommandoen fra Abuja til Maiduguri i Nordøstnigeria, så den er

placeret helt tæt på kampene. Alle disse tiltag har virket og tvunget Boko Haram til at

skifte taktik.

Ved årsskiftet 2014/2015 kontrollerede Boko Haram et område på størrelse med Bel-

gien. I dag kontrollerer gruppen ikke længere egentlige landområder, men har nogle

baser inde i grænseområderne mellem Nigeria og Cameroun, i Sambisaskovene. Til

gengæld er man begyndt at bruge flere selvmordsbomber, og gruppen blev i slutnin-

gen af 2015 placeret som nummer ét på ranglisten over verdens mest dødelige ter-

rororganisationer.

Er der en fremtid i Vestafrika uden Boko Haram?

Både ja og nej. Jeg kan sagtens forestille mig, at Boko Haram bliver nedkæmpet, men

jeg tror samtidig, at man kan blive ved med at lave bombeaktioner i lang tid endnu.

Selvom Boko Haram skulle forsvinde, tror jeg imidlertid ikke, at der er en fremtid uden

organisationer i stil med Boko Haram, da der jo er en lang tradition for bevægelser af

lige præcis den art i Nordnigeria.

Interview med Niels Kastfelt, lektor ved Center for Afrikastudier, KU.

Nordcameroun.

”Behovene er enorme, og som kirke og

mennesker gør vi, hvad vi kan. Men vi har

ikke mange midler til rådighed og er derfor

dybt taknemmelige for den hjælp, vi får fra

Mission Afrika. Både den økonomiske støtte

og jeres bøn for vores fremtid,” siger Sa-

muel.

I foråret 2016 stabler EFLC med støtte fra

Mission Afrika igen en stor nødhjælpsind-

sats på benene. Læs mere herom på bag-

siden af bladet.

Indbyggere i Cameroun: 23.393.129



KUNSTHÅNDVÆRK TEKST I L TRÆF IGURER JU LE PYN T B ØG E R

Køb unikke gaver og støt unikke mennesker på afrikashop.dk


Vi er tilbage i tiden før NemID, før Danmark

vandt EM i fodbold og før den automatiske

registrering af skattekort. Ja, vi er helt tilbage

i januar 1992, da den dengang 35-årige Inge-

lise og den to år ældre Regin Benner rejste

afsted til Brønnum Lutheran Seminary (BLS)

på Mbamba i Nigeria som missionærpar for

Mission Afrika. Tjenesten på BLS varede i

otte år, og siden har parret gjort tjeneste på

både præsteskolen i Kaélé i Cameroun og

på Theological College of Northern Nigeria

(TCNN). I alt blev det til 24 år som undervi-

sere i Afrika, inden Ingelise og Regin i efter-

året 2015 besluttede, at det var nok. ”Vores

kræfter slog simpelthen ikke til længere. Vi

var blevet for trætte,” siger de.

Nok er parret trætte. Men når Ingelise og

Regin ser tilbage på missionærtiden, er det

i høj grad taknemmeligheden, der fylder. ”Vi

har jo begge undervist gennem alle årene,

og undervisningen har været meningsfuld

hver eneste time. Vi kunne virkelig ikke have

fået et mere meningsfyldt job,” konstaterer

de.

Bevægende minderLivet i Afrika har sat spor. For Ingelise er

det især en rørende juleoplevelse, der har

mejslet sig fast i erindringen.

”Et af de første år på BLS oplevede jeg til

jul, at alle kvinderne kom dansende og syn-

gende over til vores hus. De havde en jule-

gave med til mig: Tre ti-liters spande fulde

af knækkede jordnødder. Gaven rørte mig

dybt, fordi studenterne var så fattige. De

kunne have tjent penge ved at sælge jord-

nødderne, men de gav dem som en gave til

mig,” fortæller Ingelise.

I Regins erindring dukker to helt særlige afri-

kanere op, når han kigger tilbage på sin mis-

sionærtid. ”Studenten Joel Mbagel på BLS

var en åndelig og konsekvent ildsjæl. Hans

hengivelse til Jesus og evangelisering var to-

tal. En anden stor oplevelse var mødet med

en højtbegavet og teologisk velinformeret

lærerkollega på TCNN. Han fyldte ofte de

huller ud, jeg havde i min teologiske viden.

Han var min ven i alle ti år på TCNN,” siger

Regin.

Efter hjemkomsten til Danmark er Ingelise

og Regin flyttet til Viborg. Målet er nu at

finde et solidt åndeligt fællesskab og blive

klogere på livet i Danmark anno 2016 med

alt, hvad det indebærer af NemID, Dankort

og andre finurligheder. Og så vil de gerne

holde fast i det, de har erfaret gennem 24 år

på et helt andet kontinent.

”Vi har lært at sætte Gud først, at være tak-

nemmelige for vores vilkår og at tage os tid

til at være sammen med mennesker. Det

holder vi fast ved i Danmark,” siger de.

Mission Afrika ønsker

at takke Ingelise og

Regin for det flotte

arbejde, som de dygtigt og trofast

har udført gennem de 24 år, de

har været udsendt til Nigeria og

Cameroun. Vi ønsker dem alt det

bedste – og dermed Guds velsig-

nelse – over fremtiden.

Mission Afrikas missionærer Ingelise og Regin Benner har netop sagt farvel til

kollegaer og venner på Theological College of Northern Nigeria (TCNN) for at bo-

sætte sig i Danmark efter 24 år på missionsmarken.

Til Danmark

med frika i bagagen

k O B u n i k k e g a v e r O G S T o T u n i k k e m e n n e s k e ri i

Udsigt over TCNN’s centrale plads

7

24

4

1992

100

1992-2015

600+2000

2400

Hvor mange år har I været udsendt?

Hvor mange forskellige huse har I boet i under jeres udsendelse?

Hvilket år har været det bedste under jeres

udsendelse?Hvilket år har været det vanske-ligste under jeres udsendelse?

Hvor mange studerende har I undervist under jeres udsendelse?

Hvor mange dage med harmattan* har I oplevet under jeres udsendelse?

Hvor mange slanger har I set under jeres udsendelse?

1991-1998: Brønnum Lutheran Seminary (BLS), Nigeria1999: Sprogstudier i Paris2000-2004: Præsteskole, Kaélé, Cameroun2005-2016: Theological College of Northern Ni- geria (TCNN), Nigeria

Vi har været mest glade for huset på TCNN, som Mission Afrika byggede. Regin anlagde selv haven der.

Alle år har været de bedste.

Det første år var det sværeste år. Også fordi vi fik stjålet vores bil ved et væbnet røveri.

Vi kan ikke give et præcist antal, men Regin har undervist flere tusinde teologistuderende, og In-gelise har undervist omkring 600 kvinder.

Mange! Fra december til april kan der være har-mattan hver dag.

*Harmattan er en sandmættet nord-østlig vind, som forekommer i Vestafrika – typisk i vintermånederne.

Vi har aldrig haft slanger inden- for i vores hus. Men udenfor har vi set omkring 100. Det er ikke så slemt at se slanger, for dem kan man slå ihjel. Det er værre at se slangernes ham. Dem så vi nok ti af i Cameroun, men vi fandt ikke slangerne.


MISSIONÆRLIVi talEt


En seer fortæller

Elmira - kvinde fra Iran”Før jeg begyndte at se SAT-7 PARS, havde

jeg meget begrænset adgang til teologisk

viden. Selvom vi gik i kirke, var der mange

mennesker, så præsten havde ikke tid til at

besvare alle mine spørgsmål. SAT-PARS åb-

nede min verden og udvidede min forståelse

af kristendommen. Det hjalp mig med at

grundfæste min tro. Jeg begyndte at se SAT-7 omkring det tids-

punkt, hvor regeringen gik i gang med at lukke kirker og over-

våge de kristne. Mange af vore venner blev arresteret - men

det at kunne se SAT-7 var opløftende for mig. SAT-7 PARS hjalp

mig med at styrke min relation til Gud. Jeg kunne mærke hans

nærvær midt i alle mine vanskeligheder. Mit hjerte og min ånd

stod på et solidt fundament, og min tro blev sikker og stabil.”


bønner og vidnesbyrd på dage2 0.0 0 4

I november 2015 gik SAT-7 PARS på det sociale netværk

Telegram for at tilbyde de få iranske kristne en platform

til at dele bønner og gode vidnesbyrd.

Måske har du hørt om ham? Saeed Abedini, en iransk-amerikansk

kristen mand og tidligere muslim, der blev fængslet i Iran under

et besøg i 2012 for at at etablere kristne husmenigheder. Først i

januar 2016 er Saeed blevet løsladt, og de færreste er i tvivl om, at

han har fået en meget hårdhændet behandling i det iranske fæng-

selssystem.

Selvom kristendommen formelt set er lovlig at praktisere

i Iran, så er virkeligheden ganske anderledes –

især for kristne som Saeed, der er konver-

teret fra islam. På organisationen Åbne

Døres Verdensrangliste er Iran i år

placeret som verdens 9. farligste

sted at være kristen, men allige-

vel bekender omkring 420.000 iranere sig til den kristne tro i øje-

blikket. 420.000 mennesker, der har brug for støtte, opbakning og

nogle at dele det kristne budskab med.

I november 2015 gik SAT-7 PARS på det sociale medie Telegram,

der i modsætning til mange andre sociale medier i Iran ikke er

forbudt. Successen var enorm. På blot fire dage modtog kanalen

flere end 20.000 indlæg fra farsitalende brugere med bønner og

vidnesbyrd, og i løbet af en uge havde 1.000 brugere downloadet

Bibelen på farsi fra SAT-7’s side på Telegram.

”De spørger efter vore bønner, men vi har ikke nok personale

til at bede for alle; det er overvældende. Dette

er ikke et opfølgende projekt; det er en be-

vægelse,” siger Parsa Mohammadi,

Audience and Public Relations Mana-

ger for SAT-7 PARS.

10

(Modelfoto. Identitet beskyttet)

9

Sierra Leone: Skolepakke til 50 ebola-overlevereMange ebola-overlevere i Sierra Leone kæmper med både

fysiske og psykiske skavanker efter den frygtede sygdom.

Nogle får hud- og øjenlidelser. Andre slås med stigmatisering

eller tab af nære familiemedlemmer, for eksempel forældre

og søskende.

Som et led i Den Anglikanske Kirke i Bo Stifts strategi mod

ebola har kirken valgt at hjælpe 50 ebola-overlevere i sko-

lealderen – heraf flere forældreløse – med støtte fra

Mission Afrika.

Ebola-overleverne har

således modtaget

skolebøger, kugle-

penne, blyanter og

en lille sum penge til

at købe skoleunifor-

mer, sko og skole-

tasker for, så de

kan komme lettere

igennem skoleåret.

Mali: Håb om støtte til håndværksaktiviteter for kvinderDen camerounske missionær Christine Moulnas hjerte ban-

ker for at forbedre vilkårene for kvinderne i Mali. Af nye tiltag

har hun afholdt et kursus for unge mødre og åbnet to klub-

ber for kristne kvinder, der arbejder som stuepiger i Bamako-

området.

Christines næste projekt er at hjælpe områdets fattige kvin-

der i gang med små håndværksprojekter, de kan tjene penge

på.

”Jeg håber, at det vil blive muligt at få støtte til materialer,

så de unge kvinder kan lave indtægtsskabende håndværks-

aktiviteter som eksempelvis sæbe- og strikkeproduktioner,”

siger Christine.

Christine er udsendt til Mali sammen med sin mand, Pierre

Moulna. Parret arbejder med kapacitetsopbygning og storby-

mission for den lille lutherske kirke i Bamako og er udsendt af

Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun.

Centralafrika: Sundheds-poster til flere landsbyerEfter en opslidende borgerkrig er 72,5 procent af Centralafri-

kas sundhedsvæsen ødelagt. Netop derfor er det så vigtigt,

at det lokale sundhedscenter i Bohong og dets omkringlig-

gende sundhedsposter fungerer.

I løbet af 2016 iværksætter sundhedscenteret med støt-

te fra Mission Afrika et projekt, der skal udvide antallet af

sundhedsposter og sundhedspersonale til yderligere seks

landsbyer i Mbili-distriktet. Sundhedsposterne

skal fungere som en slags mindre apoteker,

hvor borgerne kan få udle- veret medicin og

blive behandlet for de mest almindelige syg-

domme. Sundhedscenteret

og de omkringliggende po-

ster betjener i øjeblikket

omkring 50.000 menne-

sker.

Nigeria: Ny skolebus til REMII januar 2016 fik REMI i Nigeria - skolen for børn med og uden

handicap - en ny minibus, der skal transportere de udsatte

børn til og fra skolen. Bussen er betalt med midler fra Mis-

sion Afrika.

”Vores glæde kender ingen grænser med denne forbedrede

transportmulighed for vores særlige børn. Alle herfra sender

jer en stor tak. Tak, tak, tak,” siger skolens grundlægger, Mrs.

Bongi.

KORT NYT



Tænker du nogle gange på,

hvordan du kan være med

til at udrydde verdens fat-

tigdom og gøre kloden til et

bedre sted?

FN har en idé. En ambitiøs

en af slagsen. På et topmø-

de i New York i september

2015 vedtog organisatio-

nen en verdensomspæn-

dende plan for bæredygtig

udvikling, som får betydning for milliarder af mennesker i de kom-

mende år. Planen består af 17 små overskrifter med store ambitio-

ner samt 169 konkrete delmål, og FN’s målsætning er, at den skal

være opfyldt i 2030. Nederst på siden kan du se de 17 vedtagne

mål.

På en konference for netværket ”Verdens Bedste Nyheder” i de-

cember 2015 præsenterede Mogens Lykketoft, formanden for FN’s

generalforsamling, de 17 mål med ordene: ”Det her er en af de

vigtigste opgaver, som jeg kan være med til at skubbe til i resten af

min formandstid. Det er også advarslen om, at hvis vi ikke handler

nu, så vil vi efterlade verden med flere fordrevne og flere konflikter

- måske ti gange så mange – som dem, vi ikke får løst i dag på en

ordentlig måde.”

De nye mål erstatter 2015-målene, også kaldet fattigdomsmålene,

der i højere grad omhandlede udviklingslandene frem for den glo-

bale verden.

Mission Afrika og verdensmåleneSom organisation bakker Mission Afrika op om de nye verdensmål

ved at deltage i netværket ”Verdens Bedste Nyheder”, der består

af omkring 200 danske organisationer og virksomheder, DANIDA

og FN. Netværkets mål er at sætte fokus på verdensmålene gen-

nem både fælles og individuelle oplysningskampagner.

På missionafrika.dk kan du læse mere om, hvordan Mission Afrika

konkret bidrager til at nå de 17 nye verdensmål.

2015 – et vigtigt år for klodens fremtid

17 mål, 169 delmål og endnu flere ambitioner for vores fælles

klode blev vedtaget på et FN-topmøde i september 2015.

Mogens Lykketoft(Foto: Verdens Bedste Nyheder)


11

Hvilke tre mål er vigtigst for dig? Og hvordan vil du handle på disse mål i din hverdag?(Skriv målets tal i kasserne - og tænk over mulige handlemuligheder)?

VOXPOP: Hvad er de 3 vigtigste mål?

Liuraman Elam, manager for LCCN’s gæstehus i Nigeria, 47 år

Hos os i Numan og i den

landsby, som jeg kommer

fra, er det især fattigdom, der

er et problem (1). Og så er det

et problem, at de mænd, som sidder på

magten, ikke sørger for sundhed (3) og uddannelse (4), som de

skal. Jeg har valgt mål nummer 3 som min anden prioritering, fordi

min kone lige har været igennem en problematisk tvillingefødsel.

Da hun skulle føde, lå børnene forkert, og hvis vi havde boet i en

landsby, havde jeg mistet både min kone og mine døtre. Mål num-

mer 16 har vi slet ikke i Nigeria. Alle burde være under loven, men

hvis du er rig, står du over loven her, og hvis du er fattig, har du

ikke en chance. Men mål nummer 16 er ikke en del af min top-tre-

prioritering.

Hanne Fornitz, sekretær i Mission Afrika, 40 år

Hvert skridt, der tages i

retningen af at afskaffe fattig-

dom, har en stor effekt på rigtig

mange af de andre mål. Det være sig

sult, uddannelse, rent vand og sundhed. Derfor har jeg valgt mål

nummer 1 som min første prioritet. Som min anden prioritet har

jeg valgt mål nummer 10. Dette mål kan alle arbejde med – lande

som mennesker – og jeg tror, at hvis der arbejdes mere med at

skabe lighed, vil det automatisk give mere plads til forståelse af

hinandens forskelligheder. Min tredje prioritet er mål nummer 16.

Kan vi opnå lidt mere retfærdighed både for børn, kvinder, familier,

fattige og folk med forskellige trosretninger, tror jeg på, at freden

mellem mennesker vil blomstre.

Deborah E. Voma, husmor fra Nigeria, 37 år

Jeg er helt sikker på, at

det vigtigste mål er rent

vand og sanitet (6), særligt i

landområderne. Folk ved ikke, at

mange sygdomme kommer fra vandet. Hvis du eksempelvis kom-

mer som gæst til en landsby og bliver tilbudt noget at drikke, er

det uhøfligt at sige nej. Det er et stort problem, hvis flodvandet

er fuld af bakterier. For mig er det også meget vigtigt, at folk skal

forstå, at kvinder har rettigheder (5), og at der bliver gjort noget

ved klimaforandringerne (13). Netop klimaforandringerne ødelæg-

ger meget for os her i Nigeria, men jeg har hørt, at man vedtog en

stor aftale for nylig (COP21 red.), så man er heldigvis i gang med

at gøre noget.

Andreas Kyk, 3K-studerende i Aarhus, 27 år

At løfte mennesker, spe-

cielt børn ud af fattigdom,

må være prioritet nummer et

(1). Fattigdom skaber umenneske-

lige kår som sult, tørst, fjendskab, ulighed og krig. Det skal ingen

leve med! Samtidig er det vigtigt med en fælles ambition og hand-

lingsplan for at løfte de fattigste lande og befolkningsgrupper ud

af fattigdom (17). Kun i fællesskab kan vi skabe en bedre og mere

retfærdig verden. Min tredje prioritet er mål nummer 4, da jeg er

overbevist om, at uddannelse kan bringe folk ud af fattigdom. Det

gælder både den faglige og basale uddannelse, der kan gøre folk

jobparate, men i høj grad også uddannelse inden for sundhed, hy-

giejne og ligestilling.



Mission Afrikas historie er på vej i skyen


”Nu må De ikke få mig til at græde til at be-

gynde med,” lyder de første ord efter salens

ihærdige klapsalver. Ordene er Niels Høegh

Brønnums, Mission Afrikas første missio-

nær, og de falder i Aalborg på missionsorga-

nisationens 50 års jubilæumsdag i 1961.

49 år senere kan den tidligere Nigeria-

missionær Kaj Moslev sige nogenlunde de

samme ord til sin hustru, Anni, da han første

gang hører lydklippet med Brønnums tale.

”Båndet med talen var det andet, jeg fik fat i

fra kassen med gamle lydbånd. Jeg blev helt

paralyseret og råbte til Anni, at hun skulle

skynde sig ind i stuen og høre med. Vi havde

aldrig før hørt Brønnums stemme, så det var

uden tvivl et stort og meget rørende øjeblik

for os begge,” fortæller Kaj Moslev.

Kaj Moslev er en af den såkaldte digitalise-

ringsbandes fire engagerede medlemmer.

De øvrige er Niels Thure Krarup, Per Hars-

lund og Anders Egede Larsen; alle med mis-

sionærbaggrund i Mission Afrika. Siden 2010

har de delt en fælles mission og passion for

Siden 2010 har digitaliseringsbanden arbejdet med at digitalisere Mission Afrikas

mere end 100 år gamle billed- og lydhistorie, så den kan genopstå fra fugtige kas-

ser til inspiration og glæde for alle interesserede.

at digitalisere Mission Afrikas historie, så

den dels kan genopstå til inspiration fra et

hengemt liv i fugtige papkasser, dels kan

bringes tilbage til den missionsmark, som

den oprindeligt kommer fra.

”Gennem mere end 100 år har missionærer

taget billeder, optaget lyd og bragt filmse-

kvenser med til Danmark fra Afrika. I denne

digitaliseringsalder kan vi gøre historien til-

gængelig for alle og enhver – også for dem,

som vi har ”taget historien fra”. Ved at få ad-

gang til historien kan vi desuden se, hvordan

missionen har udviklet sig gennem tiden og

lære af denne udvikling,” forklarer Kaj Mo-

slev.

Hjælp fra Det Danske FilminstitutDigitaliseringsprojektet begyndte, da Missi-

on Afrika skulle flytte fra Søstrehuset i Chri-

stiansfeld til Aarhus i 2010. I Søstrehusets

kælder fandt man en ordentlig stak kasser

med film, lydbånd og billeder, som bare ven-

tede på at blive opdaget.

”Efter et møde med den daværende gene-

ralsekretær Kristian Skovmose om digita-

liseringsmulighederne kørte Thure og jeg

en mørk og regnfuld oktobereftermiddag til

Christiansfeld for at se på de mange kasser.

Den første kasse, vi dykkede ned i, inde-

holdt film. Den anden indeholdt lydbånd. Da

vi havde hevet et par kasser ud i bilen, klø-

ede vi selv os i nakken, for hvordan i alver-

den skulle vi gribe denne opgave an? Vi var

jo det første missionsselskab, der begyndte

at digitalisere,” siger Kaj Moslev.

Makkerparret ringede herefter til flere mu-

seer og tv-stationer for at få fat på et appa-

rat, der kunne afspille de gamle film. Ingen

kunne tilsyneladende hjælpe dem, men ef-

ter mange forgæves opkald fik de et tip fra

TV2 om, at de eventuelt kunne hente hjælp

på Det Danske Filminstitut i Glostrup.

”På Filminstituttet stillede man straks et

stort redigeringslokale til rådighed for os og

hjalp os med at håndtere de gamle film. Det

eneste, man forlangte, var at få lov til at op-

bevare alle filmene efterfølgende. Herefter

sad Thure og jeg så ad flere omgange med

hvide handsker på for at gennemse, sortere

og kategorisere de 130 film – de ældste fra

13Mission Afrika, 2016 #1

begyndelsen af 1930’erne – som var fun-

det i Søstrehusets kælder. Omkring 40 film

blev smidt direkte

i skraldespanden,

da de var skrum-

pet og derfor ikke

kunne genoplives.

Resten er nu ar-

kiveret korrekt på

Filminstituttet med

detaljerede beskri-

velser for hver enkelt film. Fem af disse film

blev offentliggjort på en DVD ved Mission

Afrikas 100 års jubilæum sammen med tre

DR/TV-reportager fra 1965, som vi fik stil-

let til rådighed af Danmarks Radio. Til dette

projekt fik vi 25.000 kroner af Mission Afrika

samt midler fra Ole Kirks Fond. Med et vi-

deokamera har vi desuden affotograferet

en halv snes stykker af de bedste film, vi så

igennem ved vort sidste besøg på Filminsti-

tuttet i maj 2015,” siger Kaj Moslev.

Vogter over harddiskene Spørger man den tidligere Nigeria-missio-

nær, hvilken film der har givet ham den stør-

ste oplevelse, falder svaret prompte.

”Jeg har selv været udsendt til missions-

stationen Pella i Nigeria sammen med Anni.

Derfor var det en særlig stor oplevelse for

mig at se en video fra 1934, der viste, hvor-

dan kirkeklokke og

klokkestabel med

møje og besvær

blev sat op. Efter

Annis død var jeg

i 2013 på besøg i

Nigeria i anledning

af LCCN’s (Kristi

Lutherske Kirke i

Nigeria red.) 100 års jubilæum. Da sad jeg

under netop den klokke og tænkte: Hold da

op, hvor er det vildt, at så mange mennesker

har knoklet for at hænge den op. Det blev en

helt anden historie for mig, fordi jeg havde

set arbejdet på videoen,” fortæller han.

I dag er alle videoer og lydbånd arkiveret

på Kaj Moslevs to eksterne harddiske. De

to diske indeholder akkurat det samme ma-

teriale og bliver ”passet” af både familie og

naboer, når den engagerede digitaliserings-

mand er væk hjemmefra.

”Jeg vogter over dem med mit liv,” siger Kaj

Moslev med et smil.

En del af emnerne er efterhånden også

blevet uploadet til den offentlige platform

missionsarkiv.dk, som Anders Egede Larsen

fra digitaliseringsbanden har udarbejdet, så

arbejdet kan blive tilgængeligt for alle inte-

resserede.

”Fremadrettet er mit job nu at beskrive re-

sten af emnerne detaljeret, inden de sendes

videre til Anders, der uploader dem til Mis-

sionsarkivet. Fotos sendes til Per, der bear-

bejder dem grundigt. Vi har selvfølgelig også

fået god hjælp til indscanning af billeder og

informationer om de enkelte emner fra den

tidligere Nigeria-missionær Elisabeth Hol-

tegaard, der har en eminent hukommelse,”

fortæller Kaj Moslev.

Indtil videre har digitaliseringsbanden

uploadet 3.022 billeder, ni filmoptagelser og

to lydoptagelser til missionsarkiv.dk. Og de

bliver ved, til det sidste billede er uploadet.

”Som tidligere missionærer kender vi jo til

både steder og kontekster. Derfor er det

vigtigt, at vi får gjort dette arbejde færdigt.

Det betyder helt sikkert også noget for vores

entusiasme, at vi netop har været de steder,

som bliver vist på film og fotos. Den entu-

siasme er vores drivkraft, og den fortsætter,

til alt er digitaliseret,” lover Kaj Moslev.

”Gennem mere end 100 år har missi-onærer taget billeder, optaget lyd og bragt filmsekvenser med til Danmark fra Afrika. I denne digitaliseringsalder kan vi gøre historien tilgængelig for alle og enhver – også for dem, som

vi har ”taget historien fra”.

På hjemmesiden www.missionsarkiv.dk

kan du finde 3.022 billeder, ni filmopta-

gelser og to lydoptagelser fra Mission

Afrikas fortid. Siden er udarbejdet af

Anders Egede Larsen fra digitalise-

ringsbanden og bliver løbende opdate-

ret med nye ”gamle” fund.

Kaj Moslev og Niels Thure Krarup havde nogle travle dage, da de gennemså og arkiverede Mission Afrikas filmhistorie på Det Danske Filminstitut.


Korsør 5. marts 20 år

Give 15. marts 25 år

Herlev 8. maj 15 år

Nexø 23. maj 10 år

JUBILÆER I GENBRUG

TIDSFRISTER

11. maj

Klostermarkskirken

Ahorn Allé 46c

4100 Ringsted

12. maj

Grubehuset ved Rønninge Kirke

Kirkestræde 1

5550 Langeskov

18. maj

Rise Kirkes Sognegård

Rise Bygade 23

6230 Rødekro

25. maj

Ikast Kirkecenter

Rådhusstrædet 15

7430 Ikast

19. maj

Diakonhøjskolen

Lyseng Alle 15

8270 Højbjerg

SES VI TIL ÅRETS GENBRUGSSTÆVNER?

I Mission Afrika Genbrug bliver det ikke forår uden Gen-

brugstævner, og igen i år har vi sammensat et spæn-

dende program til alle jer genbrugsmedarbejdere!

De seks stævner bliver skudt af i maj, og vi kommer rundt i

hele Danmark. Se nedenfor, hvilket stævne der løber af stablen

i nærheden af dig.

Programmet for stævnerne finder du på missionafrika.dk.

Vi glæder os til at se jer alle igen i år!

MISSION AFRIKA INDBYDER ALLE TIL ÅRS-

OG REPRÆSENTANTSKABSMØDE LØRDAG

DEN 10. SEPTEMBER 2016 PÅ DIAKONHØJ-

SKOLEN I HØJBJERG.

Mød ærkebiskop Nemuel BabbaNemuel Babba er ærkebiskop i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria

(LCCN). På årsmødet vil han fortælle om LCCN’s arbejde og give

en status på nigeriansk kirkeliv anno 2016. Kom og mød et erfarent

kirkeoverhoved med meget på hjerte.

OBS: I 2015 blev Mission Afrika en medlemsorganisation.

Det betyder, at tale- og stemmeretten på repræsen-

tantskabsmødet 2016 alene tilfalder medlemmer,

der har betalt årskontingent for 2016 senest den 1.

august 2016.

Kandidater til bestyrelsen: Forslag om kandidater til bestyrelsesvalget skal indsendes

skriftligt til Mission Afrikas sekretariat senest den 15. maj, og

kandidatlisten skal være tiltrådt af mindst 10 navngivne, tale-

og stemmeberettigede medlemmer af repræsentantskabet,

som allerede har indbetalt årskontingentet for indeværende

år. Samme person kan kun være stiller for én kandidat.

Forslag til dagsorden:

Særlige emner, som ønskes optaget på repræsentantskabs-

mødets dagsorden, skal være motiverede og være sekre-

tariatet i hænde senest den 15. maj. Forslagene skal være

fremsat af mindst tre navngivne, tale- og stemmeberetti-

gede medlemmer af repræsentantskabet, som allerede har

indbetalt årskontingentet for indeværende år.

Find flere oplysninger om års- og repræsentantskabsmødet

2016 på missionafrika.dk

26. maj

Tårs Sognegård

Vrejlev Klostervej 11

9830 Tårs

ÅRSMØDE 2016

KORT NYT

ØST

SYD

NORD

15

Det giver ikke mening at lave kristen dialog med islam. Islam er bygget på forkastelsen af

Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser. At benægte dette svarer til de falske profeter

i det Gamle Testamente, som sagde ”fred, fred, hvor der ikke er fred”. Det giver til gengæld

mening at lave kristen dialog med muslimer hver for sig, for de er højt elskede af Gud.

Dialogen begynder ikke, hvor præsten og imamen smiler og rækker hinanden hånd, som om

de var enige. For det er de ikke (eller burde i al fald ikke være det, med mindre de hver især

har forkastet deres grundlag). Islam er ikke halvkristendom. Islam er modkristendom. Jesus

sagde: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig!”

Dialogen begynder, hvor den muslimske pizzamand, taxachauffør eller overlæge møder en

kristen, som tør være ærlig om, hvorfor vi lægger vores skæbne i hænderne på en korsfæ-

stet mand i stedet for at hengive os til islam. Vi må lytte – og tale. Dialog er, når den ene

tigger fortæller den anden tigger, hvor der er brød at få, og når den anden tigger giver sit

besyv med.

Dialog er ofte blevet misforstået som det, vi bedriver, når vi ikke tør fortælle andre om

Kristus. I så fald bliver dialogen til monolog, hvor vi som kirke logrer pænt med halen i et

misforstået forsøg på at vige uden om kernebudskabet. Hvad gjorde Jesus? Jesus var ikke

bange for det anderledes eller de anderledes. Han var ven med toldere og syndere. Men

farisæerne, som lærte om en vej til Gud, som betænkeligt minder om islams underkastelse,

satte han til vægs. Og dog viste han netop gennem konfrontationen sin omsorg for dem.

Dialog er åbent og ærligt at dele tro og tvivl med andre, som tror og tvivler. Ligesom Jesus

må vi begynde fra bunden: En pizza med Jesus, tak!

Af Christian Grund Sørensen, sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Aalborg

´Den skæve vinkel´ sætter spot på for-

skellige vinkler og synspunkter, der be-

rører Mission Afrikas arbejde i ind- og

udland.

Indhold på siden er derfor udtryk for

skribenternes egne holdninger og ikke

nødvendigvis udtryk for Mission Afrikas

holdninger.


En pizza med Jesus, tak!

Mission Afrika | 2016 #1

Flere end 200.000 mennesker er flygtet fra Boko Ha-

rams rædsler til det nordlige Cameroun. Mange har

fået nedbrændt deres huse, stjålet deres ejendele og

mistet nære slægtninge. En stor del af flygtningene er

børn, hvoraf mange er begyndt at benytte forskellige

former for bedøvende midler for at dulme de traumer,

som de bærer rundt på.

Mission Afrika og Den Lutherske Brødrekirke i Came-

roun har sammen iværksat en nødhjælpsaktion, der

skal sikre akuthjælp som mad, tæpper, hygiejneartikler

og tøj til de mest trængende flygtninge i Mora-områ-

det. Samtidig støtter vi en gruppe flygtninge, der har

været bosiddende i Mokolo-området i længere tid, og

som har brug for mere langsigtet hjælp til etablering af

små indtægtsskabende aktiviteter.

Ved at give en gave via girokortet er du med til at give

flygtningene i Cameroun en fremtid.

63 kroner = en sæk ris til én familie i

to måneder

30 kroner = børnetøj til ét barn

70 kroner = Et sæt køkkenudstyr til

én familie

Tak for enhver støtte til den vigtige indsats i

Cameroun!

Fortvivlelse kan vendes til håb

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (12.06) DB 209-9958

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

. . , . . ,

8 7

Kvittering

640 7293 640 7293

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pen-geinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

RICE

640 7293 640 7293

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

ID nr. 42377

mission afrika 2016 #1

Documents