mission afrika 4 2015

2015 #4

Mbillah: Vold er ikke en løsning Flygtninge arbejder i genbrug Pris for ebola-indsats til kirke

2 Mission Afrika, 2015 #4

Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.

Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.”1 Thess. 5,24

Udgiver: Mission Afrika • Lyseng Allé 15A

8270 Højbjerg • tlf.: 8672 5050 • ISSN 1399-1159

Mail: [email protected] • www.missionafrika.dk

Giro: +01 640 7293 • Bank: Reg. nr. 5061 konto 1060018

Formand: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson

Generalsekretær: Peter Fischer-Nielsen, tlf. 2488 1339

Redaktion: Anne Sofie Bjørn Bitsch (ansv.), tlf. 2488 1333

Korrektur: Bodil Haunstrup

Layout: Orla F. Møller, tlf. 2444 0388

Tryk: Handy Print, Skive Oplag: 8000

Forsidefoto: Johnson Mbillah på besøg i Danmark i

september 2015

Foto: Karitte Lind Bejer

Da Mission Afrika blev stiftet i 1911, skete

det med en vision om at forhindre islams

indtrængen nordfra og ned i Afrika. Kristen-

dommen måtte komme først,

og missionen var midlet til

at nå det mål. I dag må vi se

i øjnene, at kampen er endt

nogenlunde uafgjort.

Både islam og

kristendom

har for længst vundet indpas i Afrika, og

man regner med, at hver religion har cirka

40-45 procent af verdensdelens befolkning

bag sig.

Missionens målgruppe er dermed også en

anden i dag end for 100 år siden. De før-

ste missionærer stod i et møde med men-

nesker, der tilhørte en traditionel afrikansk

religion. I dag er det ofte muslimer, der er

mål for de evangelisationsindsatser, som

Mission Afrika er engageret i.

Mens vi beder til, at flere muslimer

må lære Jesus at kende, arbejder

vi også for, at kristne og muslimer

lærer at leve sammen i fred og

ro. Mission er både at forkynde

evangeliet med ord, men også i

handling at udbrede fred, retfær-

dighed og gode forhold for men-

nesker. Det kan være svært at

bevare optimismen, når vi ser de

handlinger, som terrorbevægelserne Boko

Haram og Islamisk Stat udøver.

Men det er vigtigt at huske, at helt almindeli-

ge muslimer også er ofre for disse gruppers

uhyrligheder, og at de måske netop derfor

er mere åbne over for kristendommens

fredsbudskab i denne tid, hvor de ser deres

religion blive brugt til at skabe ufred.

Også i Danmark står vi i et møde med islam.

I dag er der omkring 260.000 muslimer i lan-

det. Som kristne har vi en dobbeltforpligtel-

se over for dem: Vi skal præsentere dem for

vores kristne tro, og vi skal arbejde sammen

med dem om at skabe et godt samfund. Det

betyder ikke, at vi skal være naive og accep-

tere radikaliserede versioner af islam. Men

det bør aldrig blive frygten, der styrer os i

mødet med vores muslimske nabo.

Vi skal lade os inspirere af Jesus, der mødte

hvert enkelt menneske med kærlighed og

respekt.

MISSION AFRIKA mener

Hvordan møder vi muslimer i dag?

Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær

3

INDHOLD

4-5 PROCMURA’s generalrådgiver

Johnson Mbillah:

Sværdet er kun en midlertidig

løsning, når Boko Harams frem-

march skal bremses

9 Nu er Mission Afrika blevet en

medlemsorganisation:

Bliv medlem ved at bruge

blanketten på side 9 eller via

missionafrika.dk

6-7 Brødrekirken i Camerouns

hovedstad, Yaoundé, vokser:

Fra én til seks menigheder på

tre år

12-13 Kirkens Genbrug i Ringsted har

fået fem nye medarbejdere, der

er flygtet fra Eritrea:

Vi er ikke farlige - vi vil bare

gerne have et smil

Mission Afrika, 2015 #4


Sværdet er kun en midlertidig løsning

Religiøse ekstremister kræver tusindvis af menneskeliv i Afri-

ka i disse år. Dialogorganisationen PROCMURA arbejder mål-

rettet mod at stoppe nedslagtningerne med fredelige midler.

Da Alexander den Store efter sigende skulle

løse den sagnomspundne gordiske knude,

lirkede han lidt i den, hvorefter han tog sit

sværd og huggede den over. En både let og

hurtig løsning, der kun krævede et skarpt

sværd. En af vor tids gordiske knuder er,

hvordan vi sætter en stopper for islamisti-

ske ekstremistiske gruppers nedslagtninger

i Mellemøsten og Afrika uden at gå på kom-

promis med vore egne værdier. Og her dur

Alexander den Stores løsning ikke, mener

Johnson Mbillah, der er generalrådgiver i

Afrikas ældste formelle dialogorganisation

for kristen-muslimsk dialog, PROCMURA

(Program for Kristen-Muslimske Relationer

i Afrika).

”Militære handlinger mod Boko Haram og

ekstremisme er altid en midlertidig løs-

ning. Når Nigeria, Cameroun, Tchad, Niger

og Benin går sammen om at bekæmpe

Boko Haram med ”sværdet”, er det en nød-

vendig handling, der sigter mod at få bugt

med Boko Harams voldelige aktiviteter.

Men vores klare budskab i PROCMURA er,

at militære handlinger altid bør gå hånd i

hånd med længerevarende initiativer, der

forsøger at ændre ekstremisternes

tankemønstre,” siger han.

Når Johnson Mbillah og

de øvrige medarbej-

dere i PROCMURA

lirker i den gordiske

knude, gør de det ved at af-

holde store dialogkonferencer for

kristne og muslimske ledere, kvinder og

unge mennesker. Derudover fungerer PROC-

MURA som en lobbyorganisation, der gen-

nem møder, foredrag, demonstrationer og

pressemeddelelser påvirker magthaverne til

bestemte synspunkter.

”Vi tager ud i felten og taler med folk, og vi

sidder til møder med statsledere og andre

politikere. Vi skal være lige præcis dér, hvor

vi kan få indflydelse,” siger Johnson Mbillah.

Det lyder en anelse abstrakt. Og måske end-

da lidt ”rundkredsagtigt”. For Johnson Mbil-

lah er det imidlertid en helt konkret opgave,

der rækker langt ud over en gennemsnitlig

dansk 37-timers arbejdsuge.

”Lige nu oplever vi for eksempel en stor

trussel fra de afrikanske imamer, der har

studeret islam på skoler i Saudi Arabien. Dér

lærer imamerne, at deres tolkning af islam

ud fra en arabisk kontekst

med al magt skal tvinges ned

over andre samfund. Det

giver store konflikter,

når disse imamer

kommer til-

bage til

Afrika, som

i modsætning

til Saudi Arabien er

et kontinent med forskellige

etniske grupper og forskellige

religioner, der traditionelt set har levet

fredeligt side om side. Imamerne skal lære

at tilpasse deres religion til en afrikansk vir-

kelighed, men det sker ikke nu, så det ar-

bejder PROCMURA på at få ændret,” siger

generalrådgiveren.

Nye uddannelser i koranskolerne Også undervisningen i de nigerianske koran-

skoler er kommet under PROCMURA’s lup.

”Vi prøver lige nu at få regeringen i Nigeria

til at samarbejde med det muslimske sam-

fund om at ændre undervisningen i koran-

skolerne, så disse skoler også inkluderer

formel uddannelse i matematik, naturvi-

denskab, samfundsvidenskab og geografi.

I dag kommer de unge mennesker ud fra

koranskolerne og kan ikke

engang arbejde på

et kontor, da de kun

har fået undervis-

ning i Koranen.

Det store pro-

blem er, at hvis de

ikke er arbejdsdu-

elige, bliver de let-

tere radikaliserede,

da de ikke har nogen

fremtid i deres

eget samfund.

Og så går de til Boko Haram,

som står med åbne arme og tager

imod dem,” siger Johnson Mbillah.

I det hele taget er Johnson Mbillah meget

opsat på at sætte ind over for de unge i

kampen mod Boko Haram.

”De unge er dem, der bliver indoktrineret,

hjernevasket og skubbet foran til at gøre

forbrydelserne. De mennesker, der indok-

trinerer, bliver hjemme i sikkerhed, mens

de unge går ud og bliver dræbt. Derfor ser

PROCMURA en stor opgave i at fremme

sunde uddannelsessystemer for de unge,

så de lærer at opbygge og ikke nedbryde de

afrikanske samfund,” siger han.

Af Anne Sofie Bjørn Bitsch, redaktør

PROCMURA blev grundlagt i 1959 af

afrikanske kirker og arbejder i dag for fred

i 20 afrikanske lande.

5

Mbillahs livsmarch for fred

Interessen for kristen-muslimsk dia-

log kom ikke ind med modermælken,

men det var tæt på. I dag er Johnson

Mbillah generalrådgiver i Afrikas æld-

ste formelle organisation for kristen-

muslimsk dialog, PROCMURA, og pas-

sionen for emnet er ikke blevet mindre

siden barndomsårene.

Du har været

kristen, siden du

var en lille dreng i det

nordlige Ghana. Hvor-

fra kommer din inte-

resse for islam?

Min passion kommer fra

Gud! Dernæst tror jeg, at

mit barndomsmiljø har for-

met mig. Min far var høvding i

en landsby i det nordlige Ghana,

og som repræsentant for landsbyen

fik han ofte gæster. Flere af disse gæster

var muslimske mystikere fra sufi-ordenen,

og deres ærinde i byen var at hjælpe folk

til at komme nærmere den muslimske gud,

Allah, gennem forskellige ritualer. Jeg var et

meget stille, respektfuldt og observerende

barn. Derfor bad min far altid mig om at

vise sufi-præsterne rundt i landsbyen, så de

kunne udføre deres ritualer. Disse rundture

lærte en lille kristen dreng som mig, at det

kræver ører at forstå, hvorfor mennesker

tolker verden på bestemte måder.

Du blev uddannet teolog i 1982 og her-

efter ansat som præst i den presbyte-

rianske kirke i Ghana. Det var vel ikke

ligefrem oplagt, at du skulle studere

islam?

Da jeg havde taget grunduddannelsen i teo-

logi, bad den presbyterianske kirke mig om

at møde op til et interview i Accra (hovedsta-

den i Ghana red.), fordi de ville tilbyde mig et

stipendium

til at læse en

master i udlandet.

Under interviewet spurgte

jeg, om det var muligt at få lov

til at læse islam-studier. Ordsty-

reren faldt næsten ned af sin stol af ren

og skær forbavselse. ”Mbillah,” sagde han

strengt og kiggede på mig: ”Vil du være

muslim?” ”Nej,” sagde jeg: ”Men jeg ved, at

den største udfordring for den kristne kirke

i fremtidens Afrika er islam. Derfor vil jeg

gerne vide mere om den religion.” Samtlige

medlemmer af panelet kiggede ned i jorden.

Efter en lang frokostpause spurgte de, om

jeg havde skiftet mening, og da jeg afslog,

sagde ordstyreren: ”Vi har besluttet, at du

skal studere missiologi i Birmingham.” Kort

efter rejste jeg til Birmingham for at studere

missiologi - men med fokus på islam. Og dét

vidste panelet i Accra ikke. Senere tog jeg

også en ph.d. i islam.

I dag sidder du i spidsen for

PROCMURA og har gjort det siden år

2000. Hvorfor optager det dig at frem-

me fred og dialog mellem kristne og

muslimer i Afrika?

Jeg tror først og fremmest, at Gud har kal-

det mig til netop den opgave. Samtidig er

opgaven meningsfuld i den store sammen-

hæng. Jeg plejer at sige, at fred og udvikling

er tvillinger: Der bliver ingen udvikling uden

fred og ingen fred uden udvikling. Derfor er

PROCMURA’s arbejde så vigtigt på et fattigt

kontinent som Afrika. Læg også mærke til

Jesu egne ord fra Bjergprædikenen: ”Salige

er de, som stifter fred, for de skal kaldes

Guds børn”. Kristne skal ikke bare håbe på

fred; de skal stifte fred.

Hvilket godt råd vil du give til os i Dan-

mark, der ønsker at fremme kristen-

muslimsk dialog?

Min største bekymring for det europæiske

kontinent lige nu er, at I sætter jeres egen

kristen-tro til side i mødet med den muslim-

ske verden. Den kristne tro skal ikke udvan-

des i mødet med andre religioner, men skal

derimod fungere som fundamentet for rela-

tionerne. Derfor er mit bedste råd, at I skal

tage jeres tro med ind i samtalen og nær-

været med muslimerne og vise dem, hvad

ægte kristen-tro er i både ord og handling!

Johnson Mbillah hilser på sin muslim-ske mæglerkollega Abu Bakar Conteh

Interview:



Af Maria Haahr, projekt- og partnerkoordinator

Fra en til seks menigheder på tre år

En storbypioner Historien om, hvordan den nordcameroun-

ske Lutherske Brødrekirke blev grundlagt i

det sydlige Cameroun, begynder i 1968. Her

rejste Jacques Loumkoua som ung mand fra

nord til syd for at skabe sig en tilværelse i

hovedstaden, Yaoundé. Den fysiske bagage

har nok været sparsom, men med sig havde

han et stærkt tilhørsforhold til Den Luther-

ske Brødrekirke og en drøm om at opbygge

kirken i Sydcameroun. Derfor gik han året

efter sammen med fire andre kristne fra

forskellige protestantiske kirker i Nordcame-

roun, og i 1970 holdt de for første gang en

gudstjeneste i Yaoundé. Efterhånden vokse-

de kirken sig så stor, at de forskellige kirker

fik hver deres menigheder. I dag er de fire

andre grundlæggere alle døde, men Jacques

eller ”pioneren”, som han kaldes, bygger

stadig nye kirker.

Moderkirken i Mimboman Kirken, som de første pionerer grundlagde,

hedder Mimboman. I dag er der bygget en

større kirke lige ved siden af, men den origi-

nale ligger der stadig som et minde om, hvor

meget der er sket gennem de sidste knap 50

år. Fra en enkelt, beskeden kirke i 1970 til

43 kirker og seks annekser i Sydcameroun i

dag. Kirken i Mimboman er samtidig et godt

eksempel på, hvordan det at være kirke i

Cameroun er mere end bare søndagsguds-

tjenester og ritualer. Det handler også

helt konkret om at gøre noget for lo-

kalsamfundet og kirkens medlem-

mer. Kirkens unge er gået sammen

om at dyrke et stykke land, hvorfra

overskuddet deles mellem kirkens

ungdomsarbejde og de unge

selv, og kvinderne er gået

sammen om at købe og sælge

madvarer, når priserne er mest gunstige, og

skaber på den måde også et overskud. Og

så har menigheden en drøm om at bruge

det gamle kirkerum aktivt til gavn for lokal-

samfundet i form af et sundhedscenter eller

en skole. Der er stadig masser af liv i den

gamle moderkirke i Mimboman.

Store byggeplaner En rundtur til Yaoundés kirker er også

en rundtur i vokseværk, store ambitio-

ner og byggedrømme. For selvom de

Pastor Jean Ngabana, pioneren Jacques Loumkoua og pastor Jean-Baptiste Mberebe

Moderkirken i Mimboman

For tre år siden havde Brødrekirken én stor menighed i Camerouns hovedstad,

Yaoundé, og flere små annekser. I dag er der seks menigheder og nye annekser.

En imponerende vækst på få år, der vidner om engagerede kirkemedlemmer,

travle præster og et land, hvor flere og flere flytter fra land til by.

7

fleste af byens kirker er åbnet inden for de

seneste år, så er de allerede ved at være for

små. Kirken i bydelen Biyem-Assi har den

største menighed på op til 700 kirkegæn-

gere på en søndag, men indenfor i kirken

er der kun plads til halvdelen, hvis de vel at

mærke sidder tæt. Menigheden er derfor

gået i gang med at samle ind til byggeriet

af en ny og større kirke, som også skal in-

deholde en præstebolig, en mødesal og et

gæstehus. Budgettet er på godt en million

danske kroner, et enormt beløb i et land

som Cameroun, men med en indsamling på

omkring 100.000 kroner om året fra menig-

hedens medlemmer, er det ambitiøse pro-

jekt slet ikke urealistisk.

Også byens andre menigheder har pladspro-

blemer, og det kalder på kreative løsninger.

I Djougolo, hvor menigheden bor til leje i et

stort mødelokale, har man taget undereta-

gen i brug og skaffet store højttalere, som

gør det muligt for alle at følge med, selvom

halvdelen af menigheden ikke kan se hver-

ken præst eller alter. Og i Melen, hvor en

ung menighed med mange studerende hol-

der til, har man syet et stort telt, som stilles

op rundt om den lille bygning, som udgør

kirken. Men det er en kortsigtet løsning, da

myndighederne på grund af den tiltagende

risiko for terrorangreb ikke længere tillader

store grupper at samles udendørs, fortæller

præsten Jean-Baptiste Mberebe.

Travle præster 2.600 aktive kirkemedlemmer, seks me-

nigheder, fem mindre annekser og to præ-

ster. Sådan er status i Yaoundé, så der er

nok at lave for byens to præster, Jean Ng-

abana og Jean-Baptiste Mberebe. Heldig-

vis er de ikke alene om opgaven, da der i

hver kirke er hjælpepræster, som træder til

på de søndage, hvor byens præster holder

gudstjenesten i andre kirker. Alligevel er

fremtidsdrømmen en præst per menighed,

for kirkelivet ville kunne udvikle sig meget

mere, hvis præsterne havde bedre tid. Men

vejen er lang, for der er mangel på præster

i Den Lutherske Brødrekirke, og det tager

tid at få uddannet nye. Samtidig skal

menighedens medlemmer selv kunne

samle penge ind til præstens løn, for

i Cameroun er der hverken noget,

der hedder kirkeskat eller stats-

støtte. Til gengæld er viljen til at

give penge til kirken stor, som de nye Kirken i Ngousso med særlige pladser til koret og de ældre oppe foran

kirkebyggerier er helt konkrete tegn på. Så

måske drømmen bliver virkelighed en dag.

For som pastor Jean Ngabana siger: ”Sydca-

meroun er et stort missionsområde, og vi er

glade for, at kirken vokser her.”

Tradition og fornyelse Et hurtigt kig ind i kirken i Ngousso afslø-

rer et af de små tegn på, at Brødrekirken i

Yaoundé lever midt imellem tradition og

fornyelse. Forrest i kirken står nemlig nogle

bænke, som vender på langs af kirkerum-

met, mens de andre er vendt mod præsten.

På disse forreste bænke sidder kirkens

ældste, som er en slags menighedsråd. Me-

nighedens præst, Jean-Baptiste Mberebe,

er ikke meget for dette, for det fremhæver

nogle frem for andre, men fortæller samti-

dig, at det er svært at ændre, fordi de æld-

ste så vil føle, at de vil miste status. Og må-

ske er der også en helt naturlig forklaring,

nemlig den direkte oversættelse til fulfulde-

sproget, som mange af kirkens medlemmer

taler, hvor de ældste betyder ”de forreste”.

Kirken udvikler sig hurtigt, men visse ting la-

ver man ikke sådan bare lige om på.


FAKTADen Lutherske Brødrekirke i Cameroun (EFLC)EFLC har sit hovedsæde i Nord-

cameroun i byen Garoua og er

opstået som en forlængelse af

Den Amerikanske Lutherske

Brødrekirkes missionsarbejde i

1920’erne.

I dag har kirken knap 200.000

medlemmer, som hovedsage-

ligt er bosat i de to nordligste

provinser i Cameroun.

EFLC har et imponerende stort

fokus på mission og evangeli-

sering, hvilket afspejles tydeligt

i kirkens mange udadvendte

aktiviteter, der rækker ind i na-

bolandet Tchad og helt til Mali.


KIRKEBIL NEDBRÆNDT I CENTRALAFRIKAKonflikten i Centralafrika ser desværre ud til at være blus-

set voldsomt op igen, og det rammer også Mission Afrikas

partnerkirke i landet, Den Evangelisk Lutherske Kirke i Cen-

tralafrika (EELRCA).

I juli måned blev en af kirkens biler beskudt af rebeller på

vejen mellem Garoua Boulai i Cameroun og Bouar i Central-

afrika. Chaufføren og de to passagerer i bilen blev trukket ind

i bushen, hvor rebellerne hævdede at ville dræbe dem. En

af passagererne kunne imidlertid tale områdets lokale sprog,

hvilket fik rebellerne til at løslade alle tre kirkemedlemmer.

Desværre blev kirkebilen kort tid efter raseret af en anden

oprørsgruppe, som efterfølgende brændte den af.

Senere samme dag blev en hustru til en præst i EELRCA alvor-

ligt såret på den samme strækning efter et overfald.

Der er brug for din bøn for kirken og landet!

• Kapacitetsopbygning og projektudvikling

• Uddannelse af præster og ledere

• Styrkelse af den kristne kirkes møde med muslimer

• Udvikling af frivillighed

Sådan lyder de fire overskrifter i Mission Afrikas nye vision

for arbejdet frem mod år 2020. Den nye vision, Vision 2020,

blev vedtaget af bestyrelsen den 11. september og fik massiv

opbakning fra repræsentantskabet til Mission Afrikas årsmøde

den 12. september.

”Vision 2020 skal hjælpe os til at være fokuserede i forhold til

vores arbejde og prioriteringer i de kommende år. I øjeblikket er

vi i gang med at lave handlingsplaner, der skal hjælpe os fra de

overordnede visionsmål til konkret handling,” siger generalse-

kretær Peter Fischer-Nielsen.

Vision 2020 forfølger fortsat de seks overordnede mål, der blev

fastlagt i 2012: Evangelisation, menighedsplantning, forkyn-

delse og oplæring, styrkelse af lederskab, forbedrede levevilkår

og omsorg for nødlidende.

Læs hele visionsdokumentet på missonafrika.dk

ÅRSMØDE MED FOKUS PÅ MELLEMØSTENS KVINDEREn af talerne på visions- og årsmødet for SAT-7 Europe var

den prisvindende tv-producer Maggie Morgan, der står bag

kvindeprogrammet ”Nål og tråd”.

”Danske kvinder; de rettigheder, I har tilkæmpet jer dyrt, er

værdifulde og dyrebare. (...) Mange kvinder rundt omkring i

verden har det meget svært, men sam-

men kan vi skabe en forandring,” sagde

Maggie Morgan på årsmødet.

“Nål og tråd” behandler modigt

tunge emner som sexovergreb,

depression og vold i hjemmet. Pro-

grammerne er således med til

at sætte spot på kvinders

rettigheder i en region,

hvor mange kvinder lever

i uvidenhed herom.

Årsmødet løb af stablen

den 4. september i Co-

penhagen Community

Church.

NY BESTYRELSE I MISSION AFRIKA

Efter repræsentantskabsmødet den 12. september 2015 ser

bestyrelsen i Mission Afrika således ud:

• Anne Mie Skak Johanson (formand)

• Henning Bech-Larsen (næstformand)

• Axel Schmidt (3. FU-medlem, genvalgt)

• Anders Bjørnkjær-Nielsen

• Anna Grethe Møller (nyvalgt)

• Jens Henrik Kristiansen (nyvalgt)

• Per Enggaard Haahr

• Poul Erik Knudsen

• Vibeke Follmann

• Villy Pedersen (medarbejderrepræsentant)

• Niels Iver Juul (suppleant)

Læs mere om de nye medlemmer på missionafrika.dk.

KORT NYT

VISION 2020 ER FØDT

Foto: N.T. Krarup

Engageret - i A

frika og i Danm

ark...!

MISSION AFRIKA I DK

I Mission Afrika arbejder vi hver dag på, at flere skal møde den

kristne tro, og at færre skal leve i fattigdom. Som medlem er du

med til at støtte dette vigtige arbejde. Desuden får du tale- og

stemmeret på Mission Afrikas årlige repræsentantskabsmøde,

så du kan være med til at bestemme retningen for arbejdet i

fremtiden.

Men hvorfor er vi lige pludselig blevet en

medlemsorganisation?

Fra årsskiftet kræver SKAT, at en

organisation som Mission Afrika

skal have mindst 300 betalende

personlige medlemmer, for at ga-

ver kan være fradragsberettigede.

Derfor vedtog repræsentantskabet den 12. september 2015,

at Mission Afrika fremover skal være en medlemsorganisation.

Allerede nu har flere end 300 venner meldt sig ind i Mission

Afrika, men vi er selvfølgelig interesserede i at få så mange som

muligt med i medlemsfællesskabet.

Vær med til at styrke Mission Afrika ved at melde

dig ind (hvis du ikke allerede har gjort det). Ind-

send blanketten nedenfor eller tilmeld dig via

hjemmesiden. På missionafrika.dk kan du læse

mere om medlemskab i artiklen ”Medlem-

skab - spørgsmål og svar”.

Vi glæder os til at få DIG som medlem!

Navn

Postnr. / By

Tlf./E-mail

Jeg ønsker at blive tilmeldt Betalingsservice (anbefales)

CPR-nr.

Reg.nr./kontonr.

Underskrift

Tilmeld mig Mission Afrikas nyhedsmail (gratis)

Tilmeld mig bladet ”Nyt til Baglandet” (gratis)

Kontingent per år:

150 kroner for personer over 25 år.

75 kroner for personer på 25 år eller

derunder.

Beløbet er ikke fradragsberettiget.

Ved tilmelding til Betalingsservice sparer

Mission Afrika penge til administration.

Kontingentet for 2016 bliver trukket

automatisk i april, hvis du er tilmeldt

Betalingsservice. Du kan til enhver tid

opsige dit medlemskab ved at kontakte

os på e-mail: [email protected] eller

telefon 8672 5050.

Ja, jeg vil gerne være medlem af Mission Afrika

Indsendes til Mission Afrikas sekretariat: Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg, Danmark

Bliv medlem af Mission Afrika i dag


EBOLA-TIDSLINJE

Zaire (i dag: Congo)* Smittede: 318* Døde: 280

Gabon og Elfenbenskysten* Smittede: 52* Døde: 31

Uganda* Smittede: 425* Døde: 224Zaire (i dag: Congo)

* Døde: 1

Sudan* Smittede: 284* Døde: 151

Sudan* Smittede: 34* Døde: 22

Gabon og Sydafrika* Smittede: 92 * Døde: 67

Gabon og Congo* Smittede: 124* Døde: 97

Historisk oversigt over de mest kendte udbrud af ebolaKilde: WHO

Læs mere om Mission Afrikas projektgrupper på missionafrika.dk

1976 1994 20001977 1979 1996 2001-2002

En frivilliggruppe i aktion

Termometrenes vej fra idé til Sierra LeoneMission Afrikas frivillige sundhedsprojektgruppe har skaffet 100 infrarøde ter-

mometre til skoler i Sierra Leone, så nye ebola-tilfælde kan opspores, inden si-

tuationen kommer ud af kontrol. Vi har interviewet Tinne Hornstrup, læge og

tidligere missionær, om projektet.

Hvordan fik I ideen til projektet?

Da sundhedsprojektgruppen blev konstitue-

ret i 2014, besluttede vi os for at fokusere på

to af Mission Afrikas partnere, Det Anglikan-

ske Stift i Bo, Sierra Leone, og Den Luther-

ske Brødrekirke i Cameroun. På et tidspunkt

var Mission Afrikas missionærpar Mette og

Alex Bjergbæk Klausen på hjemmeophold

i Danmark, og vi spurgte dem, om stiftet i

Sierra Leone havde nogle ønsker til os. Met-

te og Alex fortalte, at der blandt andet var

et enormt behov for infrarøde termometre i

de anglikanske skoler, da regeringen i Sierra

Leone slet ikke havde uddelt nok. Efter at

have vendt situationen med sekretariatet

gik vi i gang med at skaffe disse termometre.

Hvordan greb I opgaven an?

Jeg gik ned i min lokale Matas-butik for at

finde ud af, hvilke termometre der var bedst

egnet til formålet, men de var frygtelig dyre.

Senere talte jeg med Alex, der fortalte, at

regeringen i Sierra Leone havde uddelt ter-

mometre af mærket Rycon. Jeg søgte efter

sådanne termometre på internettet og fik

kontakt til Toby, der sad på Rycons hoved-

kontor i Kina. Han hjalp mig med at lave et

prisoverslag på både termometre og fragt

til Sierra Leone. Jeg diskuterede det med

sundhedsgruppen, sekretariatet samt Mette

og Alex, og vi besluttede, at vi ville gå efter

dette tilbud, hvis vi fik penge nok til det.

Pengene skulle vi skaffe gennem fondsan-

søgninger, og det blev min opgave at skrive

dem. Jeg har aldrig tidligere prøvet at skrive

fondsansøgninger, så jeg var meget i vildre-

de om, hvordan jeg skulle gribe det an. Hel-

digvis fik jeg god hjælp til processen af Maria

Haahr (projekt- og partnerkoordinator red.)

på sekretariatet, og en veninde foreslog mig

at søge penge fra Kristelig Lægeforening. Da

vi fik en stor pose penge derfra, fik jeg mod

til at søge midler andre steder fra – eksem-

pelvis fra Y’s Men – og til sidst havde vi skaf-

fet nok til at sende 100 termometre afsted.

Vil du anbefale andre frivillige at gå i

gang med sådan et projekt?

Klart! For det har været både sjovt og me-

ningsfyldt. Dog er det vigtigt, at der er en

i gruppen, der har tid til at være tovholder

og til at trække det store læs på de enkelte

projekter. Det er også vigtigt, at samarbej-

det mellem sekretariat, projektgruppe og

samarbejdspartner foregår åbent og gnid-

ningsfrit, så vi kan bruge hinanden på bedst

mulig vis.

Hvad er det næste projekt, sundheds-

projektgruppen kaster sig ud i?

Vi vil gerne skaffe penge til uddannelsen af

ham, der står for klinikken i Houpou, Came-

roun. Og jeg tror på, at vi kan gøre det nu!


Ebola-virus

11

Congo* Smittede: 178* Døde: 157



Vestafrika* Smittede: 328.457 * Døde: 11.312

Sudan* Smittede: 17 * Døde: 7

Congo og Uganda* Smittede: 413* Døde: 224

Uganda* Døde: 1

Congo og Uganda* Smittede: 88 * Døde: 50

2005 2008 2014-20152011

Når den røde løber er rullet sammenAf Mette og Alex Bjergbæk Klausen, missionærer i Bo, Sierra Leone

Da antallet af ebola-smittede nærme-

de sig nul, forsvandt de internationale

journalister fra Sierra Leone. Tilbage er

nu opgaverne med at få genopbygget

landet og hjulpet ebola-overleverne vi-

dere i livet.

Uden for kirken i Sierra Leones tredjestørste

by, Kenema, er der stor aktivitet. Ebola-task-

forcen fra Den Anglikanske Kirke i Bo Stift

(ADB) er kommet til byen for at hjælpe de

skolebørn, som har overlevet ebola. Der bli-

ver uddelt mapper, papir og penge. Pengene

er nøje fordelt i kuverter med forskellige på-

skrifter. ”Disse penge er til skoleuniformer,”

lyder det fra koordinatoren, men der er også

kuverter med penge til mad og bøger. Selv-

om bidragene er små, er det en stor hjælp

for de børn, som nu står uden forsørgere,

fordi de har mistet deres nærmeste familie

under ebola-epidemien.

Siden udbruddet af ebola blev konstateret i

Sierra Leone, har ADB været en aktiv med-

spiller i kampen mod sygdommen. Allerede

tidligt i forløbet var man med til at udstyre

skoler og institutioner med plastikspande til

håndvask og klorin til desinfektion. Under

selve den voldsomme epidemi, hvor der var

udgangsforbud i mange områder af landet,

havde kirken ”fripas”, så man i begrænset

omfang måtte bevæge sig omkring i karan-

tæneområderne og hjælpe med uddeling af

mad. Derudover har den fattige kirke brugt

kolossale ressourcer på at yde støtte, vej-

ledning og sjælesorg til de berørte familier.

En flot anerkendelse til ADB ADB’s ebola-indsats er da heller ikke gået

ubemærket hen. Under en højtidelig ce-

remoni fik Austin Bockarie, præst i ADB,

overrakt et diplom på vegne af kirken, der

fremhævede ADB’s flotte indsats under

epidemien. Højtideligheden var en officiel

anerkendelse af de kirker og organisatio-

ner, som har deltaget i kampen mod ebola.

Under højtideligheden deltog en lang række

af landets ministre, herunder sundhedsmi-

nisteren Abu Bakar Fofanah, og den røde

løber var rullet ud.

Men når alle de fine ord er talt, og når alle

billederne af ministrene er taget, så er der

en hverdag på den anden side af den røde

løber. Her venter en stor opgave med at få

genopbygget samfundet efter ebola og få

hjulpet de mange ebola-overlevere videre i

livet. Især er der et voldsomt behov for at

hjælpe de mange børn, som har overlevet

ebola, men hvis forsørgere er døde. Det er

en opgave, som må fortsætte, selvom de

internationale journalister er rejst hjem, og

selvom mediernes interesse for ebola er

forstummet.

2003 2004 2007 2012

Pastor Austin Bockarie med diplomet fra den sierraleonske regering



Integration i øjenhøjde

Da Kirkens Genbrug blev Ringsteds lille sprogskole

”Det ville da være underligt, hvis vi, som arbejder i en butik, der gør noget godt for Afrika,

ikke kunne finde ud af at hjælpe de afrikanere, der kommer fysisk herop,” siger Henry, butiks-

formand i Kirkens Genbrug.

Stemningen er lige så varm, som den kop

dampende kaffe, der straks bliver serveret,

da jeg har krænget jakken af og fået tildelt

en plads i sensommerdagens absolut ene-

ste solstråle.

”Søde gæster skal altid have en god be-

handling,” siger værten Henry belevent,

mens han skubber døren let i, så interviewet

ikke bliver forstyrret af kunders og medar-

bejderes blandede muzak fra butikslokalet

ved siden af.

Det lille bord er i dagens anledning dækket

med forskellige kaffekopper og en halvspist

wienerbrødsstang fra den lokale bager, og

hele scenen emmer af det ærkedanske be-

greb ”hygge”.

Men det er ikke hygge, vi skal tale om. Deri-

mod skal vi tale om integration. Og hvordan

man udlever det emne helt bogstaveligt her

i Kirkens Genbrug i Ringsted.

Nye medarbejdere”Ja, det er så mine nye venner og butiksmed-

arbejdere, som jeg har glædet mig til, at du

skulle hilse på,” siger Henry, butiksforman-

den, og lader sin arm svinge blødt hen mod

fem unge mænd fra Eritrea, som også sidder

bænket omkring wienerbrødsstangen.

Mændene præsenterer sig en efter en som

Abel, Daniel, Yakob, Alem og ”den anden

Daniel”. I et par måneder har de fem kristne

eritreere sammen med Yakobs forlovede,

Yohanna, indgået på tre ugentlige skiftehold

i genbrugsbutikken og er nu blevet en del af

butikkens faste medarbejdergruppe.

”I er en enorm hjælp for butikken her. I er

unge, lærenemme og stærke. Derudover er

I mere venlige end de fleste danskere. Og

så er I på kort tid blevet mine gode venner,”

siger Henry til sine nye medarbejdere.

Abel, Daniel, Yakob, Alem og den anden Da-

niel flygtede fra Eritrea, et brutalt mi-

litærdiktatur i Østafrika, for lidt

under et år siden. Dengang

kendte de ikke hinanden,

men de flygtede fra det

samme: En kummerlig til-

værelse, hvor præsident

Isaias Afewerki blandt an-

det tvinger mænd

til slavelig-

nende forhold

i militæret fra 18 år til halv-

tredsårsalderen – altså noget

nær livslang militærtjeneste.

Turen til Danmark var barsk.

”Flere af dem, jeg rejste sam-

men med, døde i bilulykker el-

ler af mangel på vand og mad på

turen i de små, overfyldte land-

cruisere gennem Sahara-ørkenen.

Både kvinder, børn og mænd. På

overfarten fra Libyen til Italien

var vi 629 i en lille fiskerbåd. Der

skete mange ulykker i bølgerne,

og jeg bad hele tiden Gud om, at

jeg måtte komme sikkert til Ita-

lien,” fortæller Yakob.


13

Henrys fire tips til andre genbrugsbutikker, der vil arbejde med integration

• Spørg på kommunen eller i din lokale kirke, om de kender til nogle flygtninge, der kunne have lyst til at arbejde i en genbrugsbutik. I kan også

spørge jeres genbrugskonsulent om hjælp.• Sørg for at introducere flygtningene godt til butikkens vaner. De er helt nye i Danmark og skal derfor lære de danske ”koder” at kende. Vi har for eksempel afholdt en dansk aften, hvor vi lærte dem at dække bord på dansk og spise med kniv og gaffel. Det var en fantastisk aften for både os og dem.

• Tænk på flygtningene som en gevinst. Mange i vores butikker er ældre mennesker, der kan have lidt vanskeligt ved at løfte tunge ting. Flygtningene er ofte yngre mennesker, der har lyst til at tage fat. Des-uden har vi oplevet at få flere kunder, der kommer, fordi vi har mine

nye venner ansat.• Lige nu kommer der rigtig mange flygtninge til Danmark, så det er et fantastisk godt tidspunkt at vise vores medmenneskelighed i genbrugsbutikkerne. Det tager tid at skabe gode relationer, men

gennem et arbejdsfællesskab får vi næsten den tid forærende. Og vi får alle sammen noget ud af det!

Himlen i RingstedI dag har de alle fået tilkendt midlertidig

opholdstilladelse i Danmark og er tilknyt-

tet et obligatorisk integrationsprogram, der

blandt andet indeholder danskundervisning

på sprogskolen.

Men det er slet ikke dér, i det offentlige til-

bud, at den virkelige integration foregår.

”Helt ærligt, så kalder vi genbrugsbutikken

for ”den lille sprogskole” eller ”himlen i Ring-

sted”,” siger Abel.

”På sprogskolen lærer vi hovedsageligt den

grammatiske del af det danske sprog. Her

lærer vi at bruge det korrekt ved at tale.

Og genbrugsbutikken er ikke blot en sprog-

skole. Henry og de andre kollegaer er ble-

vet vores familie i Danmark. De hjælper os

med at forstå systemet, og hvordan vi helt

konkret skal gebærde os i i de danske ”ko-

der”, som kan være så vanskelige at forstå.

For eksempel har Henry nu hjulpet

os flere gange, hvor vi har haft

brug for en læge eller tandlæge”.

Henry vrider sig en anelse under roserne og

kigger derefter alvorligt på hver af sine fem

lærlinge:

”Det ville da også være underligt, hvis vi,

som arbejder i en butik, der gør noget godt

for Afrika, ikke kunne finde ud af at hjælpe

de afrikanere, der kommer fysisk herop.

Derfor er jeg virkelig også glad for, at mine

kollegaer her i butikken generelt har været

så åbne over for idéen,” siger han.

”Vi er også mennesker”En sky dækker for solstrålen, og mens jeg

leder efter et sidste spørgsmål på min blok,

vendes interviewet pludselig på hovedet.

”Hvad tænker du egentlig om os? Ser din

organisation på os som mennesker?” ly-

der det hen over bordet fra

Abel. Og inden jeg når at

svare, uddyber

han selv, hvorfor

spørgsmålet er

så vigtigt, og

hvorfor det

ikke kun er stilet til mig, men også til alle

bladets læsere:

”Vi ønsker at få en lys fremtid som kristne

her, men det er vanskeligt, for vi begynder

helt fra bunden af. Vi har allesammen en fø-

lelse af, at vi bor meget langt fra ”systemet”,

men vi ved, at vi skal lære systemets koder

at kende for at klare os. Vi har ikke brug for

et hus eller andre materielle ting. Vi flygtede

fra et uholdbart liv og er ikke kommet hertil

for at stjæle arbejdspladser eller ødelægge

en stolt dansk kulturarv. Vi vil bare gerne be-

handles som mennesker og gøre alt for at

være til gavn, så længe vi er her,” siger han.

”Ja, vi er ikke farlige, vi vil egentlig bare

gerne have et smil fra danskerne på gaden,”

supplerer Yakob.

Kaffen i min kop er for længst blevet så kold,

at den fungerer bedre i vasken end i mun-

den. Men stemningen er lige så varm, som

den var, da jeg ankom. Dog er den siden

klokken 14, hvor jeg hilste på de fem gutter

for første gang, blevet tilsat en anelse mere

alvor, men også løssluppenhed.

”Vi tror, at Henrys far må være fra Afrika.

Han har virkelig et meget socialt gen i sig,”

siger Abel på vej ud af døren.

”Ja,” svarer Henry, ”man ser det tydeligt på

min lettere grisefarvede hud.”

Kirkens Genbrug i Ringsted er en sam-

arbejdsbutik mellem Mission Afrika og

Danmission.



Ribe 6. november 25 år

Maribo 24. november 10 år

Odense 6. januar 10 år

Sønder Omme 11. januar 20 år

Grindsted 11. januar 20 år

JUBILÆER I GENBRUG

BLIV FRIVILLIG I MISSION AFRIKA • Vil du gøre en forskel?

• Vil du udbygge dit cv med flere kompetencer?

• Vil du være en aktiv del af et varmt fællesskab?

Mission Afrika har i øjeblikket flere frivillige stillinger opslået,

som måske kunne være noget for dig. Find dit nye frivilligjob

på Missionafrika.dk eller kontakt sekretariatet for en ufor-

pligtende snak. Vi ser frem til at høre fra dig!

Mission Afrika Dag Sæt kryds i kalenderen lørdag den 5. marts 2016

VI SES I HOULKÆR KIRKE, ODSHØJVEJ 7 A, VIBORG

HOVEDTALER

HENRIKSTUBKJÆR

BISKOP

WORKSHOPS

MENIGHEDER I MISSION

FRIVILLIGHED&

GENBRUG

INDTRYK FRA NIGERIA

ELISIUS C. VOMA

KIRKEMUSIKER

FÆLLESSKAB

VI ER ALLE MISSION AFRIKA

TID TIL SAMVÆR

SÆT DIT AFTRYK

SAMTALER OG INPUT

NYE IDEER FØDES HER

KORT NYT

GIV ET STYKKE AFRIKA TIL EN DU

HOLDER AF

Mangler du en unik gaveide, og vil du samtidig støtte et godt formål?

Mission Afrikas webshop har i øjeblikket flere nye patchwork-

varer, der er syet af dårligtstillede enker, som arbejder på et lille

værksted drevet af City Ministries, en af Mission Afrikas nigeri-

anske partnere.

Besøg AfrikaShop.dk - og gør en god handel.

15

”Elsk din næste som dig selv.”

Det inkluderer mennesker med en anden religion og dermed også muslimer. Alle er skabt i

Guds billede, og Kristus døde for at frelse alle.

Derfor skal vi passe på, at vi ikke lader den tragiske situation i Mellemøsten og den aktuelle

flygtningekrise danne grobund for et syn på mennesker, som ikke stemmer overens med

det kristne menneskesyn. Vi skal være milde, men ikke naive. Vi skal være kritiske, men ikke

fordomsfulde. Vi skal kæmpe for frihed og fred, men ikke lade os styre af frygt.

Herhjemme bliver indvandrerdebatten ofte teoretisk og på afstand af de børn, kvinder og

mænd, som lever på flugt fra deres hjem. Nogle meningsdannere argumenterer for, at det

er vores etiske pligt at begrænse indvandringen, og at vi kun kan forsvare at tage imod asyl-

ansøgere og deres familier i det omfang, vi kan integrere dem. Andre fører sig frem under

fyndordet om, at vi skal elske muslimer og hade islam.

Det er naturligvis korrekt, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge vi kan huse i

Danmark. Men den etiske pligt kan ikke kun handle om at beskytte vores egen velfærd og

sikkerhed. Det er også en etisk pligt at redde liv. Flygtningekrisen i verden er så omfattende,

at vi må foretage handlinger, som endda ligger ud over det, som vi moralsk set har pligt til

at gøre. Det indebærer, at vi risikerer vores egen sikkerhed og velfærd i forsøget på at redde

andre i nød. Og det indebærer, at vi også rækker en hånd ud til verdens muslimer. Parolen

om, at vi skal elske muslimer og hade islam, er problematisk, fordi det i praksis er meget

vanskeligt at fastholde en teoretisk adskillelse mellem en religion og dens tilhængere. Hadet

mod islam kommer let til at smitte af på holdningen til muslimer, som vi så også kommer

til at hade.

”Elsk din næste” inkluderer også muslimer. Derfor er det vigtigt, at vi stræber efter en re-

spektfuld forståelse af muslimer og islam frem for at forholde os teoretisk til virkeligheden

eller føre os frem under fyndord, som kun bidrager til at øge hadet i samfundet. Det begyn-

der med, at vi taler nuanceret og respektfuldt om islam og bruger tid på at lære muslimerne

at kende.

Af Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder på Menighedsfakultetet i Aarhus

´Den skæve vinkel´ sætter spot på for-

skellige vinkler og synspunkter, der be-

rører Mission Afrikas arbejde i ind- og

udland.

Indhold på siden er derfor udtryk for

skribenternes egne holdninger og ikke

nødvendigvis udtryk for Mission Afrikas

holdninger.


“Elsk din næste” inkluderer også muslimer

Mission Afrika | 2015 #4

Drømmen om en teologi-uddannelse var lige ved

at gå i vasken for den 29-årige Filibus Gillasun,

fordi han ikke havde råd til at betale skolepenge

og undervisningsmaterialer.

”Mine forældre er landmænd, og de producerer kun

lige præcis nok til at brødføde sig selv. Uden Mission

Afrikas uddannelsesstipendie ville jeg sikkert ikke have

haft mulighed for at færdiggøre bacheloruddannelsen

i teologi,” siger Filibus, der nu er i gang med sit tredje

studieår på Brønnum Lutheran Seminary i Nigeria.

”I begyndelsen af studierne arbejdede jeg rigtig mange

timer i marken for at klare mig, og alligevel havde jeg

svært ved at betale mine skolepenge og undervis-

ningsmaterialer. Da jeg fik tilkendt uddannelsesstipen-

diet efter et år, kunne jeg endelig koncentrere mig om

at blive en dygtig teolog. Jeg tror, at Gud har kaldet mig

til at missionere. Med min uddannelse i teologi vil jeg

have meget nemmere ved at klare den opgave, som

jeg er kaldet til,” siger han.

Mission Afrikas uddannelsesstipendier går til unge,

som har lyst og evner til at uddanne sig inden for for-

skellige fag som eksempelvis sygepleje, teologi, medi-

cin, økonomi og undervisning. Stipendierne gives altid i

tæt samarbejde med vores lokale partnere for at sikre,

at de rette mennesker får gavn af dem.

Ved at støtte vores stipendieprogram via giro-

kortet er du med til at give flere dygtige afrika-

nere mulighed for at tage en uddannelse.

Tak for din gave!

Filibus fik sin drømme-uddannelse

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (12.06) DB 209-9958

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

. . , . . ,

8 7

Kvittering

640 7293 640 7293

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pen-geinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

640 7293 640 7293

Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg Lyseng Allé 15 A - 8270 Højbjerg

ID nr. 42377

mission afrika 4 2015

Documents