1

MILJØVURDERING MILJØRAPPORT

Kommuneplantillæg nr. 17 for bydelen FAVRHOLM

HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ

Maj 2016

2

Lov om Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 939 af 3. juli 2013 Planer og programmer er i denne forbindelse dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når disse udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed. Når en myndighed tilvejebringer planer og programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering, da disse planer og programmer antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven omfatter blandt andet planer og programmer for fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Hvis planer og programmer, der er omfattet af loven, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelse af, om en plan eller program er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, træffes af den myndighed, kommunen, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet. Afgørelsen træffes på baggrund af en screening af planen eller programmet med henblik på at afdække eventuelle væsentlige miljøpåvirkninger.

Kommuneplantillæg for bydelen Favrholm Resumé af planens indhold Kommuneplantillægget for bydelen Favrholm fastlægger gennem sin helhedsplan de overordnede fysiske rammer for udviklingen af de ca 250 ha jord, som byen vil blive udvidet med de kommende mange år.

Favrholm vil blive hjemsted for 3.000 – 4.000 indbyggere og mindst lige så mange arbejdspladser, da der alene på det nye Hospital Nordsjælland vil blive omkring 4.000 ansatte. Bydelens nye station, der vil blive taget i brug senest i 2021, samtidig med det nye hospital, vil give nem adgang til alle Lokalbanens linjer i Nordsjælland og til S-togslinjerne i Storkøbenhavn. Med en placering midt i Nordsjælland og med tæt kontakt til det overordnede vejnet, bliver Favrholm et af de bedst tilgæn-gelige steder i Hovedstadsområdet.

3

En række temaer definerer helhedsplanen: • Bystruktur beskriver, hvor der kan bygges i bydelen, med hvilken anvendelse, tæthed og etagehøjde. • Landskabsstruktur beskriver hvor de grønne områder skal ligge, hvordan søer, vandløb og regnvand kan etableres i landskabet og hvilke rekreative formål, der kan findes sted her. • Infrastruktur beskriver trafikplanen for bydelen med placering af veje og tilslutninger til de overordnede veje, det finmaskede stinet og hvordan området kan betjenes med kollektiv trafik. • Bykvartererne beskriver hver af de byfingre bydelen struktureres efter og de særlige kendetegn, der gælder i den enkelte byfinger. • Megaprojekterne er en beskrivelse af de meget store projekter i bydelen, der i størrelse og betydning overstiger, hvad der normalt planlægges for og i symbiose, med når der skabes en ny bydel.

4

Favrholm bydel skal skabes med afsæt i visionen for bydelen hvor ”klimavenlighed” og CO2-neutralitet er en selvfølgelighed, der påvirker alle handlinger og valg”. De bæredygtige tiltag er derfor indarbejdet direkte i alle helhedsplanens emner. Der er således ikke et selvstændigt bæredygtighedsafsnit, da hele helhedsplanen er udviklet i et bæredygtigt perspektiv. Af væsentlige valg med betydningen for bæredygtigheden, der træffes med helhedsplanen, kan fremhæves følgende: • Bystrukturen er udformet, så den sikrer optimal anvendelse af den kollektive trafik i kraft af de stationsnære lokaliseringsmuligheder. • Arealforbruget til bydelen minimeres ved at arbejde med tæt bebyggede områder. • Byområderne skabes med blandede funktioner, der sikrer en mangfoldig bydel med aktiviteter døgnet rundt. • Landskabet er tæt på uanset, hvor i bydelen man befinder sig og planlægges med rekreative tiltag, der sikrer at beboere og ansatte får optimale bevægelsesmuligheder. • Landskabet anvendes også til at klimasikre den nye bydel med regnvandsanlæg der kan håndtere ekstremregn. • Overskudsjord indbygges i støjvolde, der skærmer boligområder mv fra påvirkningerne fra trafikken på de overordnede veje. • Trafikstrukturen planlægges med et finmasket stinet, der sikrer at gang og cykel bliver nemme og naturlige transportformer sammen med toget. • De fremtidige energikrav til nyt byggeri sikrer, sammen med lokal CO2-neutral energiproduktion på den nærliggende Klima, Energi og Miljøpark ved Solrødgård, at den nye bydel bliver CO2-neutral og formentlig også vil kunne medvirke til at gøre hele Hillerød by CO2-neutral. På baggrund af kommuneplantillægget, der fremadrettet vil udgøre de overordnede planmæssige rammer for de efterfølgende lokalplaner for de enkelte delområder, der samlet vil udgøre Favrholm bydel. De første lokalplaner, der udarbejdes, bliver for Nyt Hospital Nordsjælland og for den nye station. Miljøvurdering Kommuneplantillægget for bydelen Favrholm, fastlægger rammerne for den fremtidige arealanvendelse af og for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3/ bilag 4 til Miljøvurderingsloven, pkt. 10, Infrastrukturprojekter. By og Miljø har gennemført en screening af kommuneplantillæggets indhold, jf. Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3, § 4, stk.2 og bilag 2. Konklusionen på screeningen er, at en realisering af kommuneplantillægget for bydelen Favrholm vurderes, at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, derfor skal der, jf. Miljøvurderingslovens § 3, gennemføres en miljøvurdering / udarbejdes en miljørapport for kommuneplantillægget for bydelen Favrholm jf. § 3 stk. 1.1. Det planmæssige grundlag (program) for Region Hovedstadens beslutning om hospitalets geografiske placering har i øvrigt været genstand for en miljøvurdering iht. Miljøvurderingsloven. Program og Miljøvurdering blev offentliggjort i januar 2012. http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/56C79D66-382C-4E52-AE93-927D364DA05A/0/Program_og_miljoevurdering_for_placering_NHN.pdf Forhøring Beslutningen om at udarbejde en miljørapport for kommuneplantillægget for bydelen Favrholm har, iht. Miljøvurderingsloven, § 7 stk. 4 været i høring hos de myndigheder, hvis områder berøres af planen. På baggrund af høringen fastlægges miljørapportens indhold, omfang og eventuelle alternativer (scoping) jf. § 7 stk. 2.

5

I forbindelse med høringen er der kommet input fra Nyt Hospital Nordsjælland og Naturstyrelsen, med input til emner der allerede er identificeret i miljøscreeningen. Disse indgår fortsat i miljøvurderingen.

Miljørapport Ikke-teknisk resumé Baggrund Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, fastlægger rammerne for den fysiske planlægning inden for hovedstadsområdet. Rammerne for planlægningen relaterer sig til den opdeling af hovedstadsområdet, som Fingerplanen foretager. Hillerød er beliggende i det ydre storbyområde, der omfatter de fem byfingre og bybåndet umiddelbart uden om den centrale del af hovedstaden, det indre storbyområde. Fingerplanen angiver, at der i det ydre storbyområde, byfingrene, kan planlægges for en fremtidig byudvikling inden for et afgrænset areal langs de radiale jernbaner (S-banerne). Byudviklingen skal herud over ske ”indefra og ud” i tilknytning til eksisterende bystruktur og fortrinsvis ved anvendelse af eksisterende overordnet infrastruktur. Placeringen af en ny station mellem Hillerød og Allerød er faldet på plads med Fingerplan 2013, der placerer stationen ved Overdrevsvejen (eksisterende overordnet infrastruktur). Hillerød Kommune kan dermed umiddelbart indlede planlægningen af en byudvikling af et ca. 300 ha stort areal, der blandt andet vil omfatte Region Hovedstadens nye hospital i Nordsjælland. Med udgangspunkt i en screening og efterfølgende scoping, er der foretaget en vurdering af byudviklingens miljømæssige påvirkning inden for kommuneplantillæggets område. Scopingen har lagt fundamentet for miljøvurderingens indholdsfortegnelse, som vil redegøre for følgende miljøparametre: Biologisk mangfoldighed Befolkning og menneskers sundhed Landskab Vand Kulturarv Trafik

Eksisterende forhold Natur Inden for kommuneplantillæggets område er der en række arealer, der er registreret som beskyttet natur jf. naturbeskyttelseslovens § 3 eller falder ind under lovens definition, selvom områderne ikke er registreret. I nogle af naturområderne er der herud over registreret forekomst af padder, ligesom der er konstateret en tilstedeværelse af flere arter af flagermus. Den østlige del af området er beliggende inden for et areal, som Kommuneplan 2013 har udpeget med biologiske værdier, og der er desuden udpeget lavbundsarealer. Umiddelbart vest for området ligger gården ”Favrholm”, Favrholm Campus, der er omgivet af et større naturområde med et rigt fugleliv. Landskab Området er beliggende i det åbne land med landskabelige værdier. Derudover findes i den østlige del en udpeget landskabskile omkring Salpetermosen. I henhold til kommuneplanen skal det sikres, at Frederiksborg Slots dominans i forhold til den omliggende by bevares. Det betyder, at der ved planlægning af byggeri og anlæg, hvor indblik til slottet er muligt, lægges begrænsninger på bygningernes højde og dimensioner. Kulturarv Inden for området er registeret ikke-fredede fortidsminder. Salpetermosen og et areal omkring Favrholm og Smørkilde bakke er registeret som kulturarvsarealer.

6

Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder

Kulturarvsarealerne vil blive påvirket af byudviklingen. Derfor er der indledt arkæologiske forundersøgelser, der i stort omfang er fulgt op med egentlige udgravninger, på den kommende hospitalsgrund. Ved udgravningerne er der fundet en række spændende fund. Museum Nordsjælland har forventninger om at gøre flere spænde fund særligt inden for kulturarvsarealerne, men også indenfor byudviklingsområdet generelt. Vand Pøle Å udspringer i Salpetermosen ved sammenløbet med Hestehavegrøften og forløber videre mod nord til Arresø. Slåenbækken udspringer i brønd nordøst for Hammersholt renseanlæg, hvorfra den løber mod vest og ud i Havelse Å øst for Hillerødmotorvejen. Slåenbækken løber i den sydvestlige del af byudviklings-området. Slåenbækken målsat til god økologisk tilstand. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. De første 1.721 m af Pøle Å er ikke målsat. Hele området er udpeget område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område). Denne del af kommunen er endnu ikke kortlagt som led i den nationale kortlægning af grundvandsbeskyttelsen. Umiddelbart nord for området findes kildepladszoner.1 Geologi og jordbund Jordbundsforholdene inden for byudviklingsområdet er meget varierede. En større del af arealerne, særligt nord for Overdrevsvejen, må forventes at rumme betydelige udfordringer i forbindelse med byudviklingen. Bortset fra de arealer, hvor Region Hovedstaden, som forberedelse til hospitalsbyggeriet, har foretaget geotekniske undersøgelser, er der ikke foretaget en grundig undersøgelse af jordbundsforholdene. Regionens geotekniske undersøgelser giver gode indicier for, at de dybeste tørve-/gytjeforekomster har bund i mere end 6 meters dybde. Inden for delområder er der stor sandsynlighed for, at der findes tørv og

1

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

7

gytje ned til mindst 3-4 meters dybde. I hospitalsområdets sydlige og centrale del forventes det, at jordbunden domineres af smeltevandssand og -grus. Trafik Trafikbelastningen på Overdrevsvejen er i dag ca. 9.000 biler øst for Roskildevej og ca. 12.500 biler vest herfor. Det vurderes, at der ved en fuldt udbygget bydel vil genereres i alt ca. 31.000 daglige ture opgjort for hhv. bydelen (20.000), hospital (9.000) og station (2.000). Heraf anvendes Overdrevsvejen i dag af ca. 1.700 biler til det eksisterende hospital. Trafikbelastningen på Overdrevsvejen lige øst for Roskildevej er beregnet til at blive øget med ca. 15.000 biler pr. dag ved en fuld udbygning af bydelen. Den store forøgelse i trafikmængder vil betyde, at krydset Overdrevsvejen/Roskildevej skal udbygges. De to nye kryds, der skal etableres på Overdrevsvejen, mellem Roskildevej og jernbanen, vil blive dimensioneret til de fremtidige trafikmængder, herunder for ambulancekørsel. Trafikken på Roskildevej nord for krydset Overdrevsvejen/Roskildevej er i dag ca. 9.000 biler og forventes at stige til det dobbelte ved en fuld udbygget bydel, inklusiv den trafik, der blandt andet genereres af den kommende genbrugsstation (Solrødgård). Trafikken på Lyngevej er i dag 4.700 (er senest målt i 2005 og derfor fremskrevet med 12 % til 2014 -svarende til 1,0 % p.a.). Ved en fuld udbygget bydel vil trafikken stige med ca. 200 % til 14.000 biler, hvilket også er inklusiv trafikken til Solrødgård. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Solrødgård foretaget en vurdering af trafikken og anbefalet, at Lyngevej opgraderes til en bred to-sporet vej samt at krydset mellem Lyngevej og Roskildevej/Overdrevsvejen undersøges mht. kapacitet og geometri. Støj Etablering af en ny bydel inklusiv opførelsen af et nyt hospital vil først og fremmest medføre en øget trafik på Overdrevsvejen, Roskildevej og Lyngevej. Det fremgår af VVM for Novo Nordisk, at virksomhedens udbygning frem til 2015 vil medføre en mertrafik på Roskildevej på 7 %, primært medarbejdere til og fra virksomheden. I forhold til støjkortlægningen vil den forventede stigning i trafikken til og fra Novo Nordisk vil medføre en stigning i trafikstøjen på kun 0,3 – 0,4 dB. Støjpåvirkning i forhold til en fuldt udbygget ny bydel vil dog være hørbar. Derfor skal der planlægges med henblik på at begrænse støjpåvirkningen af støjfølsomme områder (boligområder) langs Overdrevsvejen og Roskildevej. Ud over etablering af støjafskærmning kan bebyggelsens orientering også planlægges, så der opnås en støjdæmpende effekt. Det er vurderingen, at eventuelle støjgener fra aktiviteter på arealerne vil være begrænsede i forhold til de nærmeste naboer. Eventuelle helikopterflyvninger kan give anledning til et betydeligt støjbidrag i et bredt område, særligt omkring indflyvningsretningen. Det er muligt at begrænse generne ved delvis fastlæggelse af indflyvningskorridorer for at begrænse støjpåvirkningen af støjfølsomme områder (boligområder) omkring projektområdet. Friluftsliv Byudviklingsområdet er overvejende markarealer i det åbne land og vurderes at være uden væsentlige rekreative værdier. Området krydses af en regional rekreativ sti, der opretholdes og suppleres i helhedsplanen.

8

Om miljøvurdering Miljøvurderingen, der er udarbejdet på baggrund af miljøkortlægningen i afsnit 5 - ”Eksisterende forhold”, omfatter kun relevante miljøtemaer, som er resultatet af scopingen. I visse tilfælde kan de konkrete påvirkninger ikke vurderes på nuværende tidspunkt, grundet kommuneplantillæggets overordnede karakter, hvor den endelige placering af de enkelte delområders specifikke byggemuligheder og infrastruktur samt beskrivelser af anlægsmetoder endnu ikke er fastlagt. Biologisk mangfoldighed Inden for kommuneplantillæggets område er der, i efteråret 2011, gennemført feltundersøgelser. I den forbindelse er der registreret spidssnudet frø på en række lokaliteter og stor vandsalamander på enkelte lokaliteter, som er beskyttede vandhuller, enge og moser. Alle områderne påvirkes direkte og det vurderes, at der kan være en væsentlig påvirkning af de beskyttede naturtyper, herunder Salpetermosen. Samtidig påvirkes yngle- og levesteder for spidssnudet frø, som er en meget almindelig bilag IV-art i Danmark med vid udbredelse i Nordsjælland. Herudover er der risiko for en væsentlig påvirkning af levestederne for stor vandsalamander. Det vurderes, at der indenfor de områder, der er beliggende umiddelbart udenfor byudviklingsområdet, er flere andre egnede yngle- og rasteområder for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Ved at etablere erstatningsbiotoper vurderes det, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes indenfor byudviklingsområdet. Inden for kommuneplantillæggets område er der i forbindelse med feltundersøgelser registreret flagermusarter, som ligeledes er bilag IV-arter. De registrerede flagermus er relativt almindelige arter og da der er øvrige egnede levesteder i nærheden, vurderes det, at den økologiske funktionalitet for flagermusene kan opretholdes under og efter en byudvikling, forudsat at de afværgende foranstaltninger indarbejdes. Favrholm naturområde er beliggende umiddelbart vest for byudviklingsområdet. Det er i henhold til tidligere undersøgelser en øget risiko for birdstrikes, i forbindelse med fx helikopterflyvning, jo tættere en sø med et areal større end 0,2 ha er på en indflyvningskorridor/ landingsplads. Umiddelbart udenfor kommuneplantillæggets område er der et område udpeget som biologisk kerneområde samt et udpeget lavbundsareal i Salpetermosen. Befolkning og menneskers sundhed Byudviklingen med nye boliger og arbejdspladser i tæt kontakt til landskabet og naturen i de grønne kiler, med mulighed for at transportere sig rundt i området til fods eller på cykel ad et net af stier, for såvel den daglige transport mellem to punkter, som for den rekreative oplevelse i eller udenfor området, vil have en positiv betydning for befolkningen i området og i Hillerød by. Med placeringen af en ny station indenfor byudviklingsområdet vil der være rig mulighed for at benytte kollektiv transport som supplement til cyklen. Sundhedsmæssigt vurderes det, at realisering af projektet for det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, vil indebære væsentlige, positive effekter på menneskers sundhed, set i et større perspektiv. En byudvikling af dette omfang, med etablering af nyt hospital, mange nye arbejdspladser og boliger samt en ny station, indebærer selvsagt betydelige påvirkninger af landskabet med de ændringer i arealanvendelsen, som kommuneplantillægget giver mulighed for. I forhold til de eksisterende rekreative forhold indenfor området, kan kommuneplantillægget ses som en styrkelse af områdets rekreative værdi. Realisering af helhedsplanen, herunder realiseringen af planerne for hospital og station, vil medføre en betydelig forøgelse af trafikken i området. De støjmæssige konsekvenser af den øgede trafik kan påvirke områdets boliger mv.

9

Endvidere vil eventuelle fremtidige helikopterflyvninger, såfremt hospitalsprojektet kommer til at omfatte en landingsplads for helikoptere, også bidrage til et ændret støjbillede i nærområdet. Der er i den forbindelse risiko for påvirkning af fremtidige boliger og af boligområderne umiddelbart nord for planområdet. Landskab En byudvikling i denne skala vil medføre en væsentlig påvirkning af landskabet, da det medfører en stor forandring, når et åbent landskab bebygges, særligt når det er med bebyggelse, der indenfor området nærmest stationen forudsættes realiseret med en meget tæt bebyggelsesstruktur og at der herudover opføres et hospitalsbyggeri med et meget stort etageareal. Landområderne i kommunen i stort omfang udpeget med landskabelig værdi i Kommuneplan 2013. Salpetermosekilen og arealer syd herfor, mellem idrætskilen og Overdrevsvejen er udpeget som arealer med særlig landskabelig værdi. Kommuneplantillægget angiver en forholdsvis tæt struktur inden for de delområder, hvor der kan ske bebyggelse. Det har givet mulighed for at friholde større sammenhængende natur- og landskabskiler i bydelen. Vand Pøle Å udspringer i Salpetermosen ved sammenløbet med Hestehavegrøften og forløber videre mod nord til Arresø. Slåenbækken udspringer i brønd nordøst for Hammersholt renseanlæg, hvorfra den løber mod vest til Havelse Å, øst for Hillerødmotorvejen. Slåenbækken forløber i den sydvestlige del af byudviklings-området. Slåenbækken er målsat til god økologisk tilstand. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. De første 1.721 m af Pøle Å er ikke målsat. Der er to offentlige, ikke målsatte, vandløb i byudviklingsområdet. Favrholmgrøften der udspringer i den nordvestlige del af området, er hovedsagelig rørlagt gennem den nordvestlige del af byudviklingsområdet. Uden for byudviklingsområdet løber Favrholmgrøften, fortsat rørlagt, under Favrholm Sø og derefter ud i Havelse Å, ved dens udspring. Hestehavegrøften er delt i to løb, alt efter om den løber mod Havelse Å eller mod Pøle Å. Den udspringer syd for Salpetermosen og i retning mod Havelse Å, løber den på tværs af Favrholm Mark og til Favrholmgrøften. I retning mod Pøle Å løber den nordøst til udløbet i Pøle Å. Havelse Å løber ikke i projektområdet, men både Slåenbækken og Favrholmgrøften løber til dette vandløb. Havelse Å er målsat i vandplanen til god økologisk kvalitet og er et godt ørredvandløb. Regionplanen beskriver såvel Havelse Å som Pøle Å som hydraulisk belastede. Alle offentlige vandløb er omfattet af regulativer, som skal overholdes med hensyn til byggeafstand, hegnafstand mm. Pøle Å, Slåenbækken og Havelse Å er derudover § 3 beskyttede vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Vandløbsloven sikrer at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Kommunen er vandløbsmyndighed. Størstedelen af Hillerød Kommune er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD område, hvor der er iværksat en statslig kortlægning af grundvandsreservernes beskyttelse. Der er i Kommuneplan 2013 gjort rede for grundvandsforholdene, i blandt andet byudviklingsområdet, på

10

baggrund af omfanget af alternative muligheder for byudvikling og kendte forhold, der kan belyse grundvandsbeskyttelsen. Indtil den statslige kortlægning af grundvandsbeskyttelsen, inden for byudviklingsområdet, er afsluttet, skal planlægningen af den ændrede arealanvendelse, som byudviklingen medfører, ske ud fra den foreløbige forudsætning, at der er tale om nitratfølsomme arealer. De retningslinjer, der følger heraf, og som fremgår af kommuneplanen, hvor der under rammer for lokalplanlægning i byudviklingsområderne skal fastlægges bestemmelser, som normalt vil blive fastsat i lokalplaner.2 I henhold til spildevandsplanen skal området være separatkloakeret. Umiddelbart vest for byudviklingsområdet er der planer om etablering af et nyt renseanlæg. Det forventes at spildevand fra husholdninger og virksomheder i Favrholm bydel ledes til det nye renseanlæg. Kulturarv Byudviklingsområdet omfatter dele af større kulturarvsarealer, dels omkring Salpetermosen, dels omkring Favrholm og Smørkilde Bakke og sø, samt et antal ikke fredede fortidsminder (fund). Der er især inden for kulturarvsarealerne en forventning om, at der kan være mange fund. Ved en direkte påvirkning af kulturarvsarealer vurderes det at påvirkningen, fra byudviklingen, kan være væsentlig. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltningerne er rettet mod de påvirkninger, der kan opstå ved en realisering af by-udviklingen, såvel under anlægsfaserne, som efter ibrugtagningen til den ændrede anvendelse. Der er således indarbejdet afværgeforanstaltninger til reduktion af påvirkninger af natur, rekreative forhold, landskab og vand.

Miljøvurdering Vurderingen af de mulige miljømæssige påvirkninger af en realisering af kommuneplantillægget er gennemført på baggrund af en miljøkortlægning, jf. kapitel 5. Miljøvurderingen omfatter alene de temaer, som udpeget ved scopingen. På en del områder kan de konkrete påvirkninger ikke vurderes på kommuneplantillæggets overordnede detaljeringsniveau, hvor de endelige og detaljerede bestemmelser om bydelens anvendelse og udnyttelse endnu ikke er fastlagt. Inden for byudviklingsområdet er der registreret både flagermus og padder, som er beskyttet efter Habitatdirektivets bilag IV. Hele området kan potentielt blive påvirket af byudviklingen, med den udnyttelse og anvendelse, som helhedsplanen giver mulighed for. Det er vigtigt ved udformningen af lokalplaner, at naturområder indpasses i planens grønne struktur, der tillige giver rig mulighed for at etablere nye biotoper eller at erstatte af eksisterende biotoper, der ikke kan opretholdes i forbindelse med en realisering af helhedsplanen. Dette er nævnt under afværgeforanstaltninger. I forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget og udførelsen af anlægsarbejder, vil der være risiko for at søer og vandhuller kan blive påvirket. Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan etableres nye søer eller vandhuller eller at der kan etableres erstatninger for de fjernede naturtyper. Den direkte påvirkning af søer og vandhuller, som beskyttede naturtyper, er vurderet til at være af mindre betydning, forudsat at der etableres nødvendig erstatningsnatur. De beskyttelsesinteresser, der knytter sig til søer og vandhuller, skal sammenholdes med deres egnethed som levesteder for padder. En række af vandhullerne inden for byudviklingsområdet er vurderet som

2 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

11

egnede levesteder for padder. Selvom søer og vandhuller ikke påvirkes direkte af byudviklingen, kan der være risiko for påvirkning af eventuelle padders opholds- og levesteder omkring nogle søer og vandhuller. Denne påvirkning kan blandt andet forekomme i kraft af anlægsarbejdernes barriereeffekt, når landskabet, naturområder og levesteder skifter karakter. Derfor skal der planlægges for etablering af paddepassager i forbindelse med lokalplanlægningen af de enkelte delområder. Der er registreret moseareal i byudviklingsområdet, dels på arealer mod Salpetermosen, dels langs Lokalbanens spor ved Lyngevej. Moser er en sårbar naturtype, idet udviklingen af naturtypen tager mange år under ganske særlige betingelser. Derfor er det ikke muligt at etablere erstatningsnatur i form af nye mosearealer. Områdets vandløb Pøle Å, Slåenbækken samt Havelse Å er målsat til god økologisk tilstand, Havelse Å tillige som godt ørredvandløb. Herudover er Havelse Å og Pøle Å beskrevet som hydraulisk belastede. Alle offentlige vandløb er omfattet af regulativer som skal overholdes med hensyn til byggeafstand, hegnafstand mm. Pøle Å, Slåenbækken og Havelse Å er derudover § 3 beskyttede vandløb ifølge Naturbeskyttelsesloven. Regn- og overfladevand skal holdes indenfor området. Hvor det er muligt skal regn- og overfladevand nedsives. Idet omfang det ikke er muligt at nedsive, skal vandet forsinkes, som en del af byudviklingens blå struktur, så den hydrauliske belastning af vandløbene ikke øges og det skal tillige sikres, at det udledte vand ikke påvirker vandtemperaturen i de målsatte vandløb. Spildevandsplanen angiver at Favrholm skal separatkloakeres, hvilket sikrer at regn- og overfladevand holdes adskilt fra spildevandet fra husholdninger og virksomheder. Kommuneplantillæggets område er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen af grundvandet endnu ikke er kortlagt. Er kortlægningen ikke afsluttet eller angiver kortlægningen særlige nitratfølsomme arealer, skal der fastsættes en række yderligere bestemmelser i planlægningen, der kan sikre drikkevandsreserverne den bedst mulige beskyttelse. 3 I den østlige del af byudviklingsområdet er der flere mindre fredskovsarealer, der vil blive direkte påvirket ved en realisering af stations- og hospitalsprojektet. Naturstyrelsen kan give tilladelse til nedlæggelse af et fredskovsareal på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal. Kommuneplantillæggets område udgøres for størstedelen af dyrkede landbrugsarealer og indeholder, bortset fra en del af golfbanen og den rekreative hovedsti ad Salpetermosevej, kun ringe rekreative værdier. Kommuneplantillæggets realisering vil give mulighed for at tilføre Favrholm bydel betydelige rekreative værdier med sin grønne struktur, et forgrenet net af stier og hvor den eksisterende hovedsti opretholdes, både til transport mellem to punkter og til reakreative udflugter. Den blå struktur med søer, vandhuller og vandløb vil ligeledes styrke bydelens rekreative værdi, både for de der kommer til at arbejde og bo i Favrholm og for de, hvis vej fører gennem bydelen eller vælger at benytte de grønne naturområder til fritidsformål. Sundhedsmæssigt vurderes det, at et nyt hospital vil have positiv effekt på menneskers sundhed og sikrer at den lokale nordsjællandske sundhedssektor kan tilbyde en service af høj kvalitet. Byudviklingen vil medføre en stærkt forøget trafik i og omkring Favrholm, herunder udrykningskørsel til hospitalet. Ved bebyggelsesplanlægning og bearbejdning af landskabet, støjvolde, vil der blive taget hensyn til en reduktion støjen fra trafikken. 3 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

12

Hvis der i forbindelse med hospitalet etableres en helikopterlandingsplads, vil helikopterflyvninger også indebære ændrede støjforhold, særligt i hospitalets nærområde. Realiseringen af en byudvikling, af dette omfang, indebærer en væsentlig påvirkning af det eksiste-rende landskab. Ved helhedsplanen i kommuneplantillæggets udarbejdelse er der taget udgangspunkt i det eksisterende landskab og områdets landskabelige værdier i øvrigt, ved tilrettelæggesen af de enkelte delområder og de grønne og blå ellementer i planen. Ved den fortsatte planproces vil der blive arbejdet videre med at styrke det grønne hovedudtryk og med de landskabelige ellementer i byudviklingen. Favrholm bydel omfatter dele af to større kulturarvsarealer, herunder en række ikke-fredede fortidsminder (fund). Særligt inden for kulturarvsarealerne, men generelt for hele byudviklingsområdet, er der store forventninger om, at der kan gøre mange og spændende fund. Museum Nordsjælland anbefaler derfor, at der også fremover gennemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger, i god tid forud for påbegyndelsen af anlægsarbejder i området. Udviklingen af Favrholm bydel og særligt etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikken i området. Det er væsentligt, at der på Overdrevsvejen opretholdes et høj grad af fremkommelighed. Derfor skal der ved planlægning og projektering af nye kryds og ombygning af eksisterende kryds på Overdrevsvejen lægges stor vægt på fremkommelighed. Den beregnede forøgelse af trafikken vil indebære en forøgelse af vejstøjen. Ved den fortsatte planlægning af Favrholm bydel, skal det derfor sikres, at der kan etableres en afskærmning mod de omgivende veje. Med placeringen af en station ved Overdrevsvejen, med kort afstand til hospitalet og den tætte bystruktur i de stationsnære områder, vil bydelen få gode muligheder for en velfungerende kollektiv trafikbetjening. Helhedsplanen angiver en trafikstruktur, der giver mulighed for en god betjening med busser. Helhedsplanens fintmaskede stinet giver mulighed for at bruge cyklen, som dagligt transportmiddel og i forbindelse med rekreative formål. Miljøvurderingen kan læses i sin helhed fra s.45.

13

Indledning Baggrund Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen angiver, at der i det ydre storbyområde, byfingrene, kan planlægges for en fremtidig byudvikling inden for et afgrænset areal langs de radiale jernbaner (S-banerne). Byudviklingen skal herud over ske ”indefra og ud” i tilknytning til eksisterende bystruktur og fortrinsvis ved anvendelse af eksisterende overordnet infrastruktur. Placeringen af en ny station mellem Hillerød og Allerød er faldet på plads med Fingerplan 2013, der placerer stationen ved Overdrevsvejen (eksisterende overordnet infrastruktur). Hillerød Kommune kan dermed umiddelbart indlede planlægningen af en byudvikling, der blandt andet vil omfatte Region Hovedstadens nye Hospital Nordsjælland. Hillerød Kommune udskrev i 2013 en idékonkurrence om en helhedsplan for Favrholm. På baggrund af vinderprojektet udarbejdes en helhedsplan for bydelen som Hillerød Byråd kunne vedtage endeligt i 2014. Det er denne helhedsplan der ligger til grund for den overordnede helhedsplan i kommuneplantillægget der miljøvurderes nu. Kommuneplantillæggets formål og indhold Formålet med kommuneplantillæggets er at beslutte en overordnet helhedsplan, der fordeler friarealer, bymæssige arealer og anvendelser på det meget store areal, med henblik på at være styrende for den fremtidige planlægning i henhold til Planloven, ved udarbejdelse af rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplantillægget angiver således den fremtidige hovedstruktur, anvendelser, bebyggelseszoner og infrastruktur. Planen indeholder herudover en grøn struktur, landskab og natur, og en blå struktur, vandløb, søer, rengvands- og klimasikringsanlæg. Lov om Miljøvurdering I henhold til Lov om Miljøvurdering (Lov Bek. nr.939 af 3. juli 2013) skal offentlige myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Med udgangspunkt i en screening og efterfølgende scoping, gennemgang af mulige miljøpåvirkninger og en høring heraf blandt relevante myndigheder, er det beslutte at udarbejde en miljørapport om kommuneplantillæggets mulige miljøpåvirkninger på grundlag af en vurdering af følgende miljøtemaer (jf. Miljøvurderingslovens § 7 stk. 2 og stk. 4): Biologisk mangfoldighed Befolkning og menneskers sundhed Landskab Vand Kulturarv Trafik Metode for miljøvurdering og kortlægning Under kortlægningen er identificeret beskyttelsesinteresser for natur og miljø, plan- og lovgivningsmæssige restriktioner samt trafikale forhold. For at skabe et bredt kendskab til de eksisterende miljøforhold i området er også beskrevet emner, der ikke efterfølgende er miljøvurderet jf. resultatet af scopingen. Detaljeringsniveauet for kortlægningsundersøgelserne varierer afhængig af det tilgængelige datagrundlag. En række miljøforhold er således kortlagt på baggrund af eksisterende oplysninger fra miljøportalen, kommuneplanen og relevante databaser. Andre emner er undersøgt mere detaljeret på trods af det tidlige planlægningsstadie. Det drejer sig fx om naturforhold, hvor der er udført supplerede feltundersøgelser for beskyttede naturtyper og bilag IV-arter. Kortlægning og miljøvurdering er foretaget forud for eller sideløbende med udviklingen af helhedsplanen for at sikre, at der tages hensyn til miljøpåvirkninger og indarbejdes de afværgeforanstaltninger, der på

14

dette tidlige tidspunkt i planprocessen vurderes at blive behov for. På baggrund af kortlægningen, har helhedsplanens udformning, med sin fordeling af landskabs- og naturområder og arealer til en fremtidig bymæssig anvendelse, fundet sted. Denne aktuelle miljøvurdering bygger i høj grad på den miljøvurdering der blev udarbejdet til den helhedsplan byrådet vedtog i 2014. I miljøvurderingen er beskrevet de potentielle miljømæssige konsekvenser ved gennemførsel af byudviklingen. Vurderingerne er foretaget alene for de emner, der er udvalgt i scopingen. Derudover er miljøvurderingen foretaget på det kortlægningsgrundlag, som foreligger i et varieret detaljeringsniveau. I kommuneplantillægget er der fastlagt retningslinjer for placeringen af og omfang af de fremtidige arealanvendelser og rummelligheder indenfor byudviklingsområdet. Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer af et så overordnet niveau, at det ikke er muligt at give et kvalificeret bud på alle de mulige miljøpåvirkninger. Der henvises i stedet til de efterfølgende faser i udviklingen, med den endelige lokalplanlægning, der vil fastlægge de detaljerede bestemmelser for de enkelte delområders anvendelse, udnyttelse, fremtræden, infrastruktur mm. Her vil miljøpåvirkningerne blive yderligere undersøgt. Endelig vil der blive foretaget mere detaljerede miljøvurderinger i forbindelse med VVM-redegørelser, efter Planlovens VVM-bestemmelser, for en række af de projekter, der vil komme til at udgøre den nye bydel, Favrholm, syd for Hillerød. De emner, der er mulige at vurdere på dette tidlige stadie af planlægningsfasen, vil blive vurderet efter arten af de potentielle påvirkninger og forholder sig i første omgang til påvirkningens - · art · type · grad af reversibilitet · dens intensitet · udbredelse og · varighed, herunder om det er en midlertidig eller permanent påvirkning På baggrund af disse vurderinger beskrives den samlede effekt set i forhold til det pågældende område, der påvirkes.

Alternativer mulige alternativer Fingerplanens bestemmelser rummer ikke mulighed for egentlige alternativer til en byudvikling umiddelbart syd for Hillerød, ved jernbanerne og Overdrevsvejen. O-alternativet Ved 0-alternativet vil arealerne mellem den eksisterende bystruktur i Hillerød og Lokalbanens spor fortsat henligge som agerland med spredt bebyggelse, en mere sammenhængende bebyggelse i Hestehaven, et kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen samt med naturområdet Salpetermosen. Det eksisterende hospital vil blive opretholdt og eventuelt udbygget med sin aktuelle placering, med de problemer strukturelt, sundhedsmæssigt og ikke mindst trafikalt, for hele Hillerød by, som dette vil indebære.

15

Lovgrundlag Planmæssige forhold Fingerplan 2013

Fingerplan 2013 Byudvikling i ydre storbyområde (Hillerødfingeren)

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2013, fastlægger betingelserne for den fremtidige arealanvendelse i hovedstadsområdet. Fingerplanen bestemmer blandt andet, at byudviklingen i det ydre storbyområde, byfingrene, kan ske inden for et afgrænset område langs S-banerne, med en afstand på op til 2 km på hver side af banen. 4.1.3 Kommuneplan 2013 og kommuneplantillæg nr. 17 Miljøvurderingen omhandler kommuneplantillægget til Kommuneplan 2013 der omfatter bydelen Favrholm. Kommuneplan 2013 kan ses i sin helhed på følgende adresse: http://www.hillerod.dk/da/OmHilleroed/Byplanlaegning/Kommuneplan/KP2013.aspx

16

Kommuneplantillæggets rammeområder I Kommuneplan 2013 er Hillerød Syd - nu Favrholm - behandlet som et gennemgående tema. De retningslinjer der specifikt behandler Favrholm fremgår i det følgende med en angivelse af hvilke der ændres. I det efterfølgende afsnit ”Nye retningslinjer” fremgår det hvilke nye retningslinjer der i øvrigt tilføjes til Kommuneplan 2013 vedrørende Favrholm. Retningslinjer, der er generelle og omfatter hele kommunen, fremgår fortsat af Kommuneplan 2013.

Retningslinjer fra kommuneplantillægget HS.1.1 Som grundlag for fastlæggelse af kommuneplanrammer for lokalplanlægningen i Hillerød Syd, skal der udarbejdes en helhedsplan for bydelen. HS.1.2 Der skal lokaliseres et regionalt hospital til behandlingen af borgerne i Nordsjælland ved Overdrevsvejen. HS.1.3 ÆNDRES Hospitalets primære funktioner, for personale og patienter, skal planlægges med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station). HS.1.3 Revideret

17

Hospitalets hovedindgang, skal etableres med en beliggenhed inden for det stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station) og hospitalets fremtidige udvidelsesområder skal også ligge indenfor det stationsnære kerneområde. HS.1.4 Der skal i forbindelse med lokaliseringen af det regionale hospital reserveres arealer til sikring af adgangsveje, parkering og øvrige fysisk infrastruktur, der er nødvendig for hospitalets funktion. HS.1.5 Boligbyggeri, inden for de stationsnære områder, skal opføres som etagebyggeri eller anden tæt boligbebyggelse. HS.1.6 I Hillerød Syd skal der indtænkes mulighed for opførelse af 50 – 100 boliger inden for planperioden, opført som støttet byggeri. HS.1.7 I Hillerød Syd skal der kunne lokaliseres mellem 600 og 3.000 boligenheder. HS.1.8 Der skal kunne lokaliseres 500.000 m2 erhvervsbyggeri i Hillerød Syd. HS.1.9 Der skal kunne lokaliseres 50.000 m2 kontor- og servicebyggeri i Hillerød Syd. HS.1.10 Indenfor de stationsnære kerneområde (højst 600 m fra station) skal der lokaliseres byfunktioner af intensiv karakter, herunder byggerier til kontor- og servicevirksomheder og offentlige institutioner med et etageareal på mere end 1.500 m2, herunder såkaldte domicilejendomme. HS.1.11 Inden for de stationsnære områder (600 - 1.200 m fra station) kan der lokaliseres tilsvarende byfunktioner som i det stationsnære kerneområde undtagen kontor- og servicebyggeri med et etageareal større end 1.500 m2. Dog skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde, hvis der ønskes lokalisereret byggeri med et etageareal større end 1.500 m2. HS.1.12 I det stationsnære område ved Hillerød Syd skal der i særlig grad kunne lokaliseres virksomheder inden for brancherne medico, nanoteknologi, bioteknologi, greentech, IT og offentlig sundhedsvirksomhed. HS.1.13 På de ikke stationsære arealer (afstand til station større end 1.200 m) i Hillerød Syd kan der også lokaliseres erhverv inden for håndværk, fremstilling, service eller lignende og erhverv med en mere ekstensiv arealudnyttelse. HS.1.14 På arealer uden for de stationsnære arealer kan der opføres boliger som åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse. HS.1.15

18

Forud for planlægningen af Hillerød Syd, skal der ske en kortlægning af områdets grundvandsinteresser, inden for udpeget OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresse). Se OSDredegørelse til byudlæg under bystruktur i Kommuneplan 2013. HS.1.16 Ved planlægning af Hillerød Syd skal ske en nærmere vurdering behovet for skoler, institutioner, idrætsfaciliteter, boliger for særlige grupper samt øvrig social og kulturel infrastruktur og i givet fald, hvordan et eventuelt behov opfyldes. 1.13.4 I forbindelse med planlægningen af Hillerød Syd skal det nærmere fastlægges, hvordan indblik til Frederiksborg Slot kan sikres og indgå som en kvalitet i den kommende nye bydel. HS.2.1 Der skal udarbejdes en helhedsplan for Hillerød Syd, der tager hensyn til de følgende retningslinjer (HS.2.2-HS.2.8). HS.2.2 Der skal sikres en skarp grænse mellem by og land. HS.2.3 Der skal udpeges indblikskiler til Frederiksborg Slot, hvor planlægningen skal sikre, at der ikke etableres anlæg, der hindrer indblik til slottet. HS.2.4 ÆNDRES Ved kommende byudvikling skal det sikres, at der er en rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm, samt med Smørkildebakken og videre mod syd til området ved Brødeskov. HS.2.4 Revideret Ved kommende byudvikling skal det sikres, at der er en rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområdet Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm, og videre mod syd til området ved Brødeskov. HS.2.5 ÆNDRES Nybyggeri skal indpasses skalamæssigt, så det spiller op til Salpetermoseområdet, byranden, og det åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove. HS.2.5 Revideret Nybyggeri skal indpasses skalamæssigt, så det spiller op til Salpetermoseområdet, byranden, og det åbne landbrugslandskab. HS.2.6 Smørkildebakken skal friholdes som åbent afgræsset område, der friholdes for terrænbearbejdning samt anlæg, der slører bakkens terrænform. HS.2.7 Salpetermosen og Holmenes naturværdier skal styrkes og genoprettes gennem pleje af området. Der skal i området arbejdes med en rekreativ forbindelse til Hillerød via Sportskilen. HS.2.8

19

Frederiks d. II´s kanaler er et kulturhistorisk element i området, og en evt. genskabelse bør indgå som et rekreativt element i den kommende planlægning. (Note: anlægget er beliggende uden for dette kommuneplantillægs afgrænsing) HS.3.1 Det er en forudsætning for etableringen af Hillerød Syd, at der er udført en grundvandskortlægning, da området er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 3.12.1 Nye større boligområder (fx Hillerød Syd og Ullerød Nord) skal spildevandskloakeres, og regnvandet skal håndteres lokalt. Med nye større boligområder menes områder, hvor typen af kloakering ikke allerede ligger fast. HS.4.1 Der skal skabes god kollektiv trafikbetjening af bydelen og de regionale funktioner med såvel bus som tog. HS.4.2 Der skal være mulighed for let omstigning mellem individuel og kollektiv transport, så den nye station bliver en oplagt pendlerstation. HS.4.3 Udviklingen af infrastrukturen skal ske i god sammenhæng til de tilstødende byområder. HS.4.4 Bydelens infrastruktur skal tage størst muligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og beskyttelsesinteresser. HS.4.5 Bydelens trafikale planlægning skal tage udgangspunkt i nye innovative, trafiksikre og bæredygtige løsninger. HS.4.6 Den primære trafikbetjening af hospital, station og bydelen i øvrigt skal ske fra Overdrevsvejen. Der skal sikres mulighed for en senere udvidelse af Overdrevsvejen. HS.4.7 Der skal udvikles en forsyning af Hillerød Syd med bæredygtige løsninger for el, vand, varme m.v.

Nye retningslinjer Detailhandel 1.11.3 Der udlægges en aralramme til butiksformål i Favrholm som følger: Rammeområde HS.1 Dagligvare: 1.000 m2. Max butiksstørrelse 1.000 m2. Udvalgsvarer: 500 m2 Max butiksstørrrelse 100 m2. I alt detailhandelsramme: 1.500 m2

Rammeområde HS.E.3 Dagligvare: 1.000 m2. Max butiksstørrelse 1.000 m2.

20

I alt detailhandelsramme: 1.000 m2 1.11.5 Bydelscentrene og lokalcentre Der udlægges et bydelscenter i Favrholm i rammeområde HS.1. og et lokalcenter i rammeområde HS.E.3.

Lokalplanlægning i området

Vedtagne lokalplaner

Indenfor det kommuneplantillæggets område, er der to gældende lokalplaner. LP nr. 143 for Sportskilen – lokalplanområdet må kun anvendes til offentlig og privat service, såsom sports- og fritidsaktiviteter, uddannelse, kursus og udstillingsvirksomhed m.v. Inden for området kan der endvidere etableres tekniske anlæg som f.eks. transformerstationer, sparebassiner m.v. Kommuneplantillægget er omfattet af den sydligste del af lokalplanområdet, der dels henligger som naturområde, dels anvendes til fysiske aktiviteter (adventure park). Arealerne er i kommuneplantillægget perspektivareal, der kan udnyttes i et meget langt perspektiv. LP nr. 202 for kraftvarmeværk ved Overdrevsvejen – lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål, kraftvarmeværk, kedelanlæg og beholdere, administrations- og mandskabsfaciliteter samt garage- og værkstedsbygninger. Værket forventes at blive nedlagt indenfor en årrække og arealerne vil herefter kunne planlægges til blandede byformål.

LP 395

21

Anden lovgivning Naturbeskyttelsesloven

Søbeskyttelseslinjer

En mindre del af byudviklingsområdet, langs Roskildevej er beliggende inden for den søbeskyt-telseslinje, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, som søen / voldstedet nord for Favrholm kaster af sig.

22

Skovbyggelinjer

En del af byudviklingsområdets stationsnære arealer, perspektivarealt, på golfbanen, mellem S-banen og Lokalbanen samt langs S-banen, og et mindre areal langs Lokalbanens spor er beliggende inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, i forhold til henholdsvis St. Dyrehave og Brødeskov. Habitatbekendtgørelser Habitatdirektivets formål er at beskytte naturtyper og arter, der er truede eller sjældne i EU. Habitatdirektivet har udmøntet sig i dansk lovgivning med ”Habitatbekendtgørelsen”. Natura 2000-områder er udpegede naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle (fuglebeskyttelsesområder) og for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter habitatområder), der er truede, sårbare eller sjældne i EU.

23

De nærmeste Natura 2000-områder Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne Gribskov og Arresø, habitatområderne Ellemose og Lille Lyngby Mose

For hvert område er der givet en liste, det såkaldte udpegningsgrundlag, med naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier for, at en naturtype eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus. I habitatområderne må der ikke ske forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder, ligesom forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, skal undgås. Ud over udpegningen af habitatområder rummer Habitatbekendtgørelsen en mere generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-områderne. Bekendtgørelsen er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten, på langt sigt, vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde, hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det, inden for en overskuelig fremtid, vil blive mindsket og der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til, på langt sigt, at bevare dens bestande. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget og nærværende miljøvurdering er det sikret, at indholdet lever op til international lovgivning ved, at det er vurderet, hvorvidt der kan være påvirkninger af eventuelle Natura 2000-områder. Udover eventuel potentiel påvirkning af Natura 2000-områder er der redegjort for, om der er risiko for påvirkning af bilag IV-arter, og hvorvidt afværgeforanstaltninger kan sikre, at arternes økologiske funktionalitet opretholdes. Museumsloven Museumsloven har til formål at sikre kulturarven, og herunder arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med anlægsprojekter mv. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, hvilket kan være strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, genstande og monumenter og

24

den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Museumsloven beskytter synlige fortidsminder, ikke-fredede skjulte fortidsminder og arkæologiske levn, ligesom sten-, jorddiger og lignende er beskyttet heraf. For diger gælder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden uden dispensation fra kommunen.

Fredede fortidsminder / beskyttelseszoner

Der er ikke registreret fredede fortidsmindre inden for kommuneplantillæggets område. Et mindre areal ved Roskildevej og et mindre areal ved S-banen er beliggende inden for beskyttelseslinjerne, jf. Naturbeskyttelseslovens § 18, i forhold til Favrholm voldsted og et fortidsminde i St. Dyrehave (umiddelbart øst for S-banen).

25

Beskyttede jord- og stendiger Inden for kommuneplantillæggets område er der en række jord- og stendiger, der for en dels vedkommende stammer fra stutteritiden, hvor frederiksborgheste blev holdt i vanger afgrænset af diger. Disse sten- og jorddiger er beskyttet efter museumslovens § 29 a – d.

Eksisterende forhold Arealanvendelse Kommuneplantillæggets område eksisterende anvendelse er overvejende landbrugsformål, dyrkede marker. Et areal nord for Overdrevsvejens vestlige del anvendes tillige af det årlige Kræmmermarked. Området grænser op til Hillerød bymæssige struktur med tæt-lav boligbebyggelse. Inden for byudviklingsområdet har bebyggelsen karakter af spredt landbebyggelse med en koncentration ved Hestehavevej, hvor der tillige er placeret et kraftvarmeværk, der fremtræder noget dominerende i landskabet (landmark). Inden for den østlige del af området, nord for Overdrevsvejen, er naturen, som en udløber af Salpetermosen, præget af en forholdsvis tæt og høj mosevegetation.

26

Natur Planmæssige naturinteresser

Økologiske forbindelser

Det fremgår af Kommuneplan 2013, at en del af byudviklingsområdet, del af golfbanen mellem S-banen og Lokalbanens spor, er udlagt som økologisk forbindelse. Denne del af golfbanearealet er dels udlagt med rammebestemmelser, der gør det muligt at planlægge en del af arealet til offentlige formål, station dels angivet som perspektivareal, hvilket vil sige, at arealet kan udlægges til kommende byformål, med en eventuel fremtidig planlægning efter planperioden (2013 – 2025). Beskyttet natur og beskyttede arter Hillerød Kommune har fået foretaget en kortlægning af arealer beskyttede af Naturbeskyttelseslovens § 3 samt en kortlægning af beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (Bilag IV-arter), herunder en registrering af de flagermus, der kan træffes i og omkring byudviklingsområdet. Ved kortlægningen blev der konstateret stor vandsalamander i to lokaliteter, dels i den østligste del, umiddelbart syd for Idrætskilen, dels i bebyggelsen Hestehaven. Spidssnudet frø blev konstateret i en lang række lokaliteter, hvilket ikke overrasker, da arten er relativt udbredt i Nordsjælland. Efter kortlægningen er der i 2015 registreret et helt nyt § 3 område i Favrholm i form af en ny sø. Søen er markeret med ”ny” på kortbilag her, men indgår i sagens natur ikke i den oprindelige kortlægning.

27

Ny

28

Områder for flagermusundersøgelser (orange linjer) og registreringer af flagermus i de tre undersøgelsesområder: fl-01 = Salpetermosen, fl-02 = Hestehaven og fl-03 = Favrholm.

29

”Undersøgelse af beskyttet natur i byudviklingsområde syd for Hillerød” og ”Natur i Favrholm byudviklingsområde – kortlægning af bilag IV arter”, COWI oktober 2011, er bilag til denne miljøvurdering. Skov

Fredskovsarealer

Inden for byudviklingsområdets østlige del, er der konstateret et antal fredskovsarealer på helt eller delvist offentligt ejede arealer. I det omfang en fældning er en forudsætning for hospital- eller stationsprojektet eller for en udvikling af perspektivarealet på denne del af golfbanen, skal der etableres erstatningsskov efter bestemmelserne herom i bekendtgørelse om erstatningsskov. Inden for kommuneplantillæggets område er der ingen arealer, der er udpeget som skovrejsningsarealer. Størstedelen af området er neutralt i forhold til skovrejsning. Arealet, perspektivareal, mellem jernbanerne på den nordlige del af golfbanen er, ligesom størstedelen af naboarealerne syd for Lokalbanen og op mod Brødeskov, udpeget som arealer, hvor skovrejsning er uønsket. Andre naturinteresser Favrholm voldsted og engområder er beliggende umiddelbart vest for Roskildevej og dermed uden for kommuneplantillæggets område. Området har imidlertid, siden et naturgenopretningsprojekt for arealerne, udviklet sig til en vigtig fuglelokalitet med stor ornitologisk værdi på grund af et rigt fugleliv med observationer omfattende bl.a. grågås, troldand, knopsvane, skarv, strandskade, blishøne, knarand, skeand, taffeland, krikand, pibeand mv. Der er registreret omkring 170 forskellige arter på arealerne nord for Favrholm. Arealernes kvalitet for fuglelivet skyldes en række forhold, søernes varierende dybder, de omgivende arealer med græs eller vintergrønne afgrøder, de begrænsede forstyrrelse fra færdsel på arealerne samt afgræsningen af engområderne ned til søen.

30

I vinterhalvåret ses taffeland, troldand, pibeand, grågæs, som raster i søen eller udnytter arealerne, hvor der er mulighed for at finde føde. Af andre rastende fugle kan nævnes sangsvane, der også kan udnytte græsarealer og marker med vinterafgrøder til fouragering. En række vadefugle bl.a. vibe, som ses i store flokke fra midt på sommeren, fouragerer i de fladvandede områder, på eng- og græsområder. Store flokke af stære, som søger føde på de tilgrænsende enge eller markområder, er ligeledes observeret i området. En del fuglearter yngler i søen ved Favrholm. Det gælder grågås, gråand, blishøne, flere arter af lappedykkere med flere. Endvidere yngler enkelte vadefugle eksempelvis strandskade. Arealerne ved Favrholm er derfor af stor betydning for fugle, såvel ynglefugle som rastefugle. Det kan ikke udelukkes, at byudviklingen øst for Roskildevej kan medføre en påvirkning af fuglelivet på arealerne vest for Roskildevej. Vurdering Beskyttede naturområder, iht. Naturbeskyttelseslovens § 3, er alle beskyttede mod tilstands-ændringer. Det gælder både direkte ændringer i form af nedlæggelse eller reduktion af et naturområde og indirekte påvirkninger i anlægsfaser som følge af grundvandssænkning, traktose og lignende. Såfremt der sker påvirkning af de beskyttede områder, skal der etableres erstatningsnatur / -biotoper. Den mest sårbare kortlagte naturtype er mose, som kun vanskeligt kan erstattes. Alle beskyttede naturtyper udgør imidlertid også potentielle levesteder for forskellige arter, herunder bilag IV-arter og indgår for enkeltes vedkommende som en mindre del af en større sprednings-korridor. De beskyttede naturområder og egnede paddelokaliteter er hovedsageligt registreret i den østlige del af kommuneplantillæggets område. Flagermusenes yngle- og fourageringsområder er knyttet til store træer og vandhuller. Feltregistre-ringerne har vist, at det primære fokusområde er Salpetermosen. Men feltregistreringerne har ligeledes vist, at der findes flagermus i nærliggende områder. Den østlige del af området vurderes at indeholde de væsentligste flagermuslokaliteter, men der kan findes flagermus, ved deres flyveruter, over hele området. Derudover findes der i det kortlagte område arealer med biologiske værdier. Ved byudviklingen er der risiko for at skabe barrierer i landskabet, hvorved muligheden for spredning af dyr og planter mindskes. Det vurderes, at der ikke er potentielle påvirkning af Natura 2000-områder. Derimod er der risiko for at påvirke fuglelivet ved Favrholm i forbindelse med flyvninger til og fra en eventuelt kommende helikopterlandingsplads ved Nyt Hospital Nordsjælland. Overordnet set vurderes den østlige del af området at være mest sårbar over for en realisering af kommuneplantillæggets byudvikling, set i forhold til naturinteresserne. Kommuneplantillæggets område østlige del indeholder arealer med karakter af skov bestående af løvtræer af forskellig alder. En del mindre arealer er fredskov, som består af blandede træer og buske, herunder elletræer, samt enkelte større træer, på stations-/perspektivarealerne mellem jernbanerne findes en mindre lund med 5-7 m høje bøgetræer (fredskov). De resterende skovarealer består overvejende af tilgroet mose. I forhold til skov er det alene den østlige del af kommuneplantillæggets område der vurderes at kunne være sårbart over for en realisering af helhedsplanen.

Vand De statslige vandplaner for planperioden 2010-2015 blev vedtaget i oktober 2014. De statslige vandplaners overordnede målsætning er at sikre renere vand i søer, fjorde, vandløb, kystvande samt grundvand i

31

overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv. Kommuneplantillæggets område, er omfattet af vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015. Den kommunale vandhandleplan er baseret på vandplanerne for planperioden 2010-2015, og skal beskrive krav om indsatser til gennemførsel af målsatte vandområder. Vandhandleplanen er gældende indtil udgangen af 2015. Vandområdeplanerne for planperioden 2015-2021 er anden generation af de danske vandplaner der erstatter vandplanerne for planperioden 2010-2015. Vandområdeplanerne skal være færdige og vedtaget den 22. december 2015. Miljø- og Fødevareministeren forventer, at planerne bliver offentliggjort i 1. halvår 2016. Miljøvurderingen er baseret på gældende vandplan for planperioden 2010-2015. Når der skal gives tilladelser til projekter, der indgår i en realisering af kommuneplantillægget, vil projekterne skulle vurderes efter de til den tid gældende vandplaner.

Vandløb (rørlagte)

Der findes følgende offentlige vandløb i projektområdet som er målsat: Pøle Å udspringer i Salpetermosen ved sammenløbet med Hestehavegrøften og forløber videre mod nord til Arresø. Pøle Å løber i den nordøstlige del af projektområdet. Slåenbækken udspringer i brønd nordøst for Hammersholt renseanlæg, hvorfra den løber vest og ud i Havelse Å øst for Hillerødmotorvejen. Slåenbækken løber i den sydvestlige del af byudviklingsområdet. I henhold til vandplanen er Slåenbækken målsat til god økologisk tilstand. Pøle Å er målsat til god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale på de stærkt modificerede strækninger af vandløbet. De første 1.721 m af Pøle Å er ikke målsat, dvs inden for projektområdet. I vandløb fastsættes økologisk kvalitet ved faunaindeks DVFI, der er baseret på smådyrsfaunaen i vandløbet. Indekset går fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste kvalitet. God økologisk tilstand er opnået ved DVFI 5.

32

I vandområdeplanerne 2. vandplanperiode 2015-2021, forventes der for vandløb, at der udover smådyrsfaunaen, implementeres yderligere kvalitetselementer for målopfyldelse i vandløb. De forskellige indeks der er nævnt er planter, fisk, bentiske alger og den kemiske tilstand. Der er to offentlige vandløb i området, som ikke er målsat. Favrholmgrøften der udspringer i den nordvestlige del af området løber, hovedsagelig rørlagt gennem den nordvestlige del af området. Uden for området løber Favrholmgrøften, fortsat rørlagt, under Favrholm Sø og derefter ud i Havelse Å, ved dens udspring. Favrholmgrøften er i forbindelse med Favrholm Sø gennem et afløb op i søen. Hestehavegrøften er delt i to løb, alt efter om den løber mod Havelse Å eller mod Pøle Å. Den udspringer syd for Salpetermosen og i retning mod Havelse Å, løber den på tværs af Favrholm Mark og ud i Favrholmgrøften. I retning mod Pøle Å løber den nordøst til udløbet i Pøle Å. Havelse Å løber ikke i området men både Slåenbækken og Favrholmgrøften løber til dette vandløb. Havelse Å er målsat i vandplanen til god økologisk kvalitet og er et godt ørredvandløb. Hillerød kommune har foretaget DVFI undersøgelser i 2013 og 2015 i Slåenbækken, Pøle Å og Havelse Å. Disse har vist at Pøle Å på det meste af vandløbet er i ringe til moderat tilstand (DVFI 3 og 4), med en enkelt strækning ved Isterødvejen i dårlig tilstand med DVFI 2. Slåenbækken er i ringe til moderat tilstand (DVFI 3 og 4). Havelse Å er i ringe tilstand (DVFI 3) på ca. den første kilometer og derefter i moderat tilstand (DVFI 4) til udløbet i Roskilde Fjord med en mindre strækning i god tilstand (DVFI 5) opstrøms Attemosen. Regionplanen beskrev såvel Havelse Å som Pøle Å som hydraulisk belastede. Alle offentlige vandløb er omfattet af regulativer, som skal overholdes med hensyn til byggeafstand, hegnafstand, arbejdsbælter mm. Pøle Å, Slåenbækken og Havelse Å er derudover beskyttede vandløb ifølge § 3 i Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 951 af 3/7-2013. Ændring af vandløb kræver dispensation ansøgt hos kommunen. Vandløbsloven, LBK nr. 1208 af 30/09-2013 sikrer at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Regulering og restaurering af vandløb kræver tilladelse af vandløbsmyndigheden. Kommunen er vandløbsmyndighed. Størstedelen af Hillerød Kommune er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD område, hvor der er iværksat en statslig kortlægning af grundvandsreservernes beskyttelse. Kun en mindre del af kommunen er kortlagt (efteråret 2014). Der er i Kommuneplan 2013 gjort rede for grundvandsforholdene, i blandt andet kommuneplantillæggets område, på baggrund af omfanget af alternative muligheder for byudvikling og kendte forhold, der kan belyse grundvandsbeskyttelsen. Indtil den statslige kortlægning af grundvandsbeskyttelsen, inden for området, er afsluttet, skal planlægningen af den ændrede arealanvendelse, som byudviklingen medfører, ske ud fra den foreløbige forudsætning, at der er tale om nitratfølsomme arealer. Status på kortlægningen var ved udarbejdelsen af miljøvurderingen, at Naturstyrelsen ikke ved hvornår dette er afsluttet. 4 De retningslinjer, der følger heraf, og som fremgår af Kommuneplan 2013, hvor der under rammer for lokalplanlægning i byudviklingsområderne er fastlagt nedenstående bestemmelser, som normalt vil blive fastsat i lokalplaner: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret 4 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

33

afledning. Idet der i området er en minimal grundvandsdannelse, vil evt. forøget befæstelsesgrad i området på grund af udlæg til parkering ikke have nogen væsentlig indflydelse på grundvandsdannelsen i indvindingsoplandene. Den grundvandsbeskyttende effekt ved befæstelse af arealer i områder med risiko for udslip af grundvandsforurenende stoffer til omgivelserne prioriteres højt i området. Olie og kemikalier opbevares i overjordiske tanke. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærrings-ventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Det afgrænsede område eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed inden for området. I henhold til spildevandsplanen skal bydelen være separatkloakeret. Vurdering Såvel Havelse Å som Pøle Å er beskrevet som hydraulisk belastede. Begge åer vil derfor være særdeles sårbare over for udledning af overfladevand fra tage og befæstede arealer, i særdeleshed ved episoder med ekstremregn. Vandløbenes sårbarhed omfatter blandt andet sårbarhed i forbindelse med udledning af opsamlet overfladevand, der kan påvirke vandtemperaturen i vandløbene. Såfremt den statslige kortlægning, mod forventning, ikke er afsluttet ved detailplanlægningen af byudviklingsområdets enkelte delområder, vil udgangspunktet fortsat være, at området er nitratfølsomt indvindingsområde.

Geologi og jordbund

Jordbundstyper (DAI)

34

Jordartskort ML=moræneler, DG=smeltevandsgrus, FT=postglacial ferskvandstørv, FL=postglacial ferskvandsler FP=postglacial ferskvandsgytje Jordbundsforholdene inden for kommuneplantillæggets område er meget sammensatte og varierende. Region Hovedstaden har i forbindelse med hospitalsprojektet foretaget en række geotekniske boringer på arealerne syd for Salpetermosen. Boringerne viser, at der i dette område er forekomster af tørv og gytje med en betydelig dybde. Området syd for Overdrevvejen har tilsyneladende mere ensartede jordbundsforhold med en overvægt af moræneler / sandblandet lerjord. Vurdering Som det fremgår af jordartskortet, ovenfor, må der nord for Overdrevsvejen og særlig i den østlige del af kommuneplantillæggets område forventes omfattende blødbundsarealer, hvor der i forbindelse med byggeri og andre anlægsarbejder kan blive behov for ekstra fundering og / eller bortgravning af store mængder jord.

Landskab Kommunen har udarbejdet en landskabskarakteranalyse med det formål at få et større kendskab til det åbne land, specielt de landskabelige bevaringsinteresser. Dette har dannet basis for en revidering af de landskabelige værdier. Landskabskarakteranalysen skal danne grundlag for den videre forvaltning af kommunes landskab samt for kommuneplanens retningslinjer for byudviklingen. Favrholm bydel indgår i ”Landskabskarakterområde 8, Uvelse / Hillerød Landbrugsland”. Landskabskarakter Området er karakteriseret ved at være et sammenhængende intensivt landbrugslandskab i et svagt bølget terræn, med spredte mindre vådområder på de lavere liggende arealer. Markfelterne er middelstore og landskabet opleves åbent med lange kik.

35

Bevoksningsstrukturen er kendetegnet ved spredte mindre beplantninger med nål, høj beplantning omkring gårdene, Skoven Brødeskov samt enkelte levende hegn. Bebyggelsesstrukturen er præget af middelstore fritliggende gårde og tætliggende landsbyer. Der er flere tekniske anlæg i området. Uvelse-Hillerød landbrugsområde er karakteriseret ved at grænse op til større skove og større byer i nabokarakterområderne. Den nordøstlige del af området er præget af nærhed til byerne Allerød og Hillerød, med flere beplantninger, ofte ændret anvendelse af de eksisterende bygninger og flere tekniske anlæg. Beskrivelse Uvelse-Hillerød landbrugsområde er et svagt bølget bundmoræne landskab. Landbrugslandskabet er karakteriseret ved at indeholde flere landsbyer, og ved at grænse op til større skove og større byer i karakterområdet. Området indeholder en større skov, Brødeskov og en mindre skov, Store Hestehave i den nordøstlige del. Der er godt udsyn over det forholdsvis åbne landbrugslandskab. Landbrugsdriften er hovedsagligt intensiv. Omkring Brødeskov og syd for Uvelse samt på enkelte mindre markfelter er der ekstensiv drift eller områderne ligger u-dyrket hen. Den nordøstlige del af området op mod Hillerød By har flere forskellige anvendelsestyper og flere tekniske anlæg end den sydvestlige del af området. Skalaen bliver mindre jo tætter man kommer på Hillerød. Den karakteristiske bevoksning er mindre nåletræs bevoksninger og høj bevoksning omkring de større gårde. Området er forholdsvis hegnsløst med kun enkelte levende hegn og læhegn, især i den nordøstlige del mellem Brødeskov og Store Dyrehave. Nord og syd for Uvelse samt vest for Nørre Herlev er der rejst ny skov på mindre arealer. Der er spredte mindre vådområder i karakterområdet og et større vådområde, Salpetermosen samt Holmene i den nordligste del. Bebyggelsesmønsteret domineres af spredtliggende mellemstore gårde på middelstore ejendomme. Der er 4 landsbyer: Lystrup, Uvelse, Nørre Herlev og Hammersholt, hvoraf Uvelse og Nørre Herlev er kraf-tigst udbygget. Lystrup og Hammersholt står forholdsvis afgrænset i landskabet. Fra Nørre Herlev og mod nordøst er der flere bebyggelser til erhverv, og i flere landbrugsbygninger er der indrettet småerhverv. Kulturhistorisk indeholder den nordlige del af området rester af den svenske kanal, som blev gravet i 1500-tallet Frederik d. II. Lystrup er uregelmæssig vej-forte by og Hammerholt en typisk vej by. Der findes enkelte markante gravhøje i karakterområdet øst for Uvelse og vest for Nørre Herlev (Lundhøj og Femhøj). Der er rester af jernbanetracéet fra Midtbanen øst for Lystrup og op til Uvelse. Vurdering Realiseringen vil påvirke landskabet og oplevelsen af det åbne landskab vil gå tabt. I den østlige del af byudviklingsområdet, hvor landskabet har en mindre skala og hvor kommuneplantillægget angiver den tætteste og højeste udnyttelse af arealerne, vil den landskabelige påvirkning opleves størst. I forhold til potentielle indsigtskiler mod Frederiksborg Slot, kan der være risiko for påvirkninger af indsigten til slottet. Den karakteristiske byprofil, hvor bl.a. slottets tårne og de grønne kobbertage er synlige, vil være sårbart over for anlæg af nye høje bygninger, mens lave bygninger ikke i samme grad vil påvirke oplevelsen af byen og slottet. Et forholdsvis lavt byggeri med en mere ekstensiv udnyttelse af arealerne, kan imidlertid komme til at påvirke landskabsoplevelsen, da det vil lægge beslag på større grundarealer.

36

Kulturarv Inden for området er registeret ikke-fredede fortidsminder. Salpetermosen og et areal omkring Favrholm og Smørkilde bakke er registeret som kulturarvsarealer. Kulturarvsarealer er ikke fredede, men kan rumme fredede fortidsminder. Et kulturarvsareal kan omfatte spor af menneskelig aktivitet i forhistorie og middelalder. Det kan være spor af huse, landsbyer og byer, grave og gravpladser, ofre, offermoser og depoter, kulthuse og kirker, palisader og forsvarsanlæg, værksteder og produktionsanlæg, veje og broer m.m. Der behøver ikke at være synlige monumenter eller spor af fortidsminder på jordoverfladen, men når man afdækker overjorden, vil der forekommer både fund og anlægsspor.

Kulturarvsarealer og fredede fortidsminder Kulturarvsarealerne vil blive påvirket af byudviklingen. Derfor er der indledt arkæologiske forundersøgelser på den kommende hospitalsgrund. Forundersøgelserne er i stort omfang er fulgt op med egentlige udgravninger. Ved udgravningerne er der fundet en række spændende og i nogle tilfælde unikke fund. Museum Nordsjælland har forventninger om at gøre flere spænde fund særligt inden for kultur-arvsarealerne, men også indenfor byudviklingsområdet generelt. http://museumns.dk/ Inden for byudviklingsområdet er der en række jord- og stendiger, der for en dels vedkommende stammer fra stutteritiden, hvor frederiksborgheste blev græssede på vanger afgrænset af diger. Disse sten- og jorddiger er beskyttede efter museumslovens § 29 a – d.

37

Vurdering De udpegede kulturarvsarealer er meget sårbare over for en realisering af kommuneplantillægget, hvor byudviklingen vil indebære omfattende anlægsarbejder. Museum Nordsjælland anbefaler, at anlægsarbejder i den østlige del omkring Salpetermosen holdes på et minimum. I god tid inden anlægsarbejder sættes i gang, skal der udføres arkæologiske forundersøgelser og prøvegravninger. Nationalpark Kongernes Nordsjælland og det UNESCO udpegede parforce jagt system i St. Dyrehave ”Kongernes Nordsjælland” er navnet på den kommende nationalpark, der vil omfatte store dele af den Nordsjællandske natur og tage sin begyndelse umiddelbart udenfor udgangen fra den nye station i Favrholm. Det er planen at nationalparken skal omfatte Store Dyrehave, Gribskov, Arresø, Esrum Sø, Gurre Sø og en række andre naturområder i Nordsjælland, der tilsammen skal udgøre et stort sammenhængende naturområde. Gribskov er med sine 5.500 hektar den næststørste af vore gamle skove. Gribskovs størrelse, varierede karakter og kuperede terræn giver oplagte muligheder for at skabe store naturoplevelser med en vildere og mere dynamisk skovnatur. I skoven findes også gamle store, skorpede ”skibs” ege, der blev plantet i årene efter, englænderne erobrede den danske flåde i 1807. Danmarks to største søer Arresø og Esrum Sø giver, med deres areal og volumen, et vigtigt bidrag til naturen og dyrelivet i hele Nordsjælland samtidig med, at de rummer mange rekreative udnyttelses-muligheder. Kongernes Nordsjælland er også muligheden for at skabe en nationalpark, der binder de unikke kulturmiljøer i Nordsjælland sammen. Nogle af de mest besøgte danske slotte Frederiksborg, Fredensborg og Kronborg ligger i og ved Nationalparken, sammen med andre historiske lokaliteter som Esrum Kloster og Gurre Slotsruin, hvilket giver nationalparkens besøgende mange unikke oplevelsesmuligheder. I Store Dyrehave, som er den del af nationalparken, der ligger lige op ad den nye bydel, Favrholm, er der helt særlige kulturelle og naturmæssige værdier at værne om. I Store Dyrehave kan de gammel parforce jagtsystemer, der blev anlagt af kongerne tilbage i slutningen af 1600-tallet, opleves. De blev anlagt ved at dele skovene i afdelinger adskilt af rette veje, der skar hinanden i regelmæssige 8 benede stjerner der gav mulighed for at se vildtet på lang afstand og dermed muliggjorde en hurtigere jagt. I stjernen midt i Store Dyrehave, er der blevet sat en sten med kongens navnetræk, stenen kan stadig ses den dag i dag. Der er mange unikke landsbyer og miljøer inden for parken, som hver i sær fortæller en vigtig del af den nordsjællandske historie. Nationalparken vil formidle lokalområderne, som det særlige de er hver for sig, men også bevidstgøre, at de er en del af et sammenhængende større område. Det vil øge sammen-hængskraften i parken og gøre det attraktivt at bosætte sig i ”oplandet” til nationalparken. Store Dyrehaves parforce jagt system optaget på UNESCO´s liste over verdensarv Parforce jagt systemet i Store Dyrehave blev sommeren 2015 optaget på UNESCO´s liste over verdensarv. I forbindelse med udpegningen blev der samtidig fastsat en bufferzone rundt om det udpegede område. Store Dyrehave og bufferzonen ligger uden for kommuneplantillæggets område. Udpegningen forventes at give mere trafik til skovområdet og en del af denne trafik vil i fremtiden kunne ske via Favrholm Station. Bydelen Favrholm vil gennem sit stinet også få nem adgang til Store Dyrehave og beboere og gæster vil således få glæde og gavn af området.

38

Vurdering Da kommuneplantillægget alene omfatter arealer uden for potentielle nationalparkareal og uden for bufferzonen omkring den UNESCO udpegede St. Dyrehave vurderes det ikke, at kommuneplantillæggets realisering vil have negativ effekt på en eventuel nationalpark og for UNESCO udpegningen. Hillerøds nye bydel Favrholm får med en eventuel etablering af nationalparken Kongernes Nordsjælland og med UNESCO udpegningen nem adgang til et vidtforgrenet unikt natur- og kulturmiljø, der vil give de kommende beboere og besøgende attraktive rekreative muligheder lige uden for døren. UNESCO området og en eventuel nationalpark vil også tiltrække besøgende fra ind og udland, der får mulighed for at stå af på Favrholm station og gå eller cykle direkte ud i området.

Trafik Det overordnede eksisterende vejnet, som Favrholm bydel kobles op på, betjenes primært af den eksisterende Overdrevsvejen, som har status af at være en overordnet regional vej (Rute 6, statsvej). Overdrevsvejen forbinder bl.a. de nordgående veje Kongevej (rute 201) og Hillerød motorvejen (rute 16). Der etableres to nye primære adgange fra Overdrevsvejen samt adgangsveje fra Roskildevej og Lyngevej. Der bliver primær adgang til hospitalet fra de to nye kryds på Overdrevsvejen, sekundær adgang til hospitalet fra Roskildevej samt ad kombineret bus- og ambulancevej langs Pøleå. Herudover skal der etableres interne stamveje og forbindelsesveje til betjening af bydelen. Der skal etableres ca. 3.500 parkeringspladser inden for hospitalets område og en pendlerparkeringsplads med ca. 450 p-pladser ved stationen. For at trafikken til bydelen skal kunne komme til at fungere – især til og fra det nye hospital – er det nødvendigt, at foretage en række udbygninger og ændringer af den overordnede trafikstruktur i forhold til i dag. De største ændringer er: Vejnettet Der etableres to nye signalregulerede kryds på Overdrevsvejen. Der etableres et nyt tilslutningspunkt på Roskildevej. Der etableres et nyt tilslutningspunkt på Lyngevej i sammenhæng med Energi-, Klima og Miljøparken ved Solrødgård, vest for den nye bydel. Der etableres en østlig vejgren i rundkørslen ved Novo Nordisk, Favrholm Campus. Vejnettet i den eksisterende bebyggelse Hestehaven udbygges. Der etableres ny vej til bus og ambulance langs Pøleå, fra Milnersvej til nyt kryds ved Overdrevsvejen. Stinettet Den nuværende nord-sydgående regionale sti, ad Salpetermosevej og Hestehavevej, opretholdes og opgraderes Der sikres generelt en solid stistruktur i nord-sydgående retning. Der sikres en solid stistruktur i øst-vestgående retning, hvor det blandt andet bliver muligt at færdes langs sydsiden af Overdrevsvejen. Kollektiv trafik Der etableres en ny S- og Lokalbane-station (Favrholm Station), som placeres hvor Lokalbanen og S-toget møder hinanden. Der kan etableres en ny særlig busvej langs Pøleå til Milnersvej. Der etableres mulighed for busdrift til de største destinationer som ny Station, Nyt Hospital Nordsjælland . Etableres busvejen langs Pøleå vil der være kortere adgang til Frederiksborgcentret (nyt sundhedscenter) og til den nuværende bymidte.

39

Som en del af akutmodtagelsen kan der også indgå en mulighed for at transportere patienter med helikopter. Ved den nye station etableres ca. 450 pendlerparkeringspladser, som vurderes også at blive benyttet at pendlere fra områder uden for Hillerød Kommune. Stationen vil generere ca. 2.000 daglige ture på Overdrevsvejen. Det vurderes, at etableringen af den nye station vil have en positiv effekt på trafikken i Hillerød by, særligt omkring Hillerød Station.

40

For trafikken til og fra den nye bydel – herunder det nye hospital, skal der være en høj tilgængelighed fra Overdrevsvejen (for beboere, arbejdende, udrykningskøretøjer, patienter, pårørende, personale og forsyninger fra vejnettet). Herudover skal der være en god tilgængelighed internt i bydelen og på tværs af Overdrevsvejen. Ud over de primære vejadgange fra Overdrevsvejen etableres der vejadgang fra Roskildevej og Lyngevej til betjening af bydelen. Ud over et nødvendigt vejnet er en god kollektiv betjening af området væsentlig af hensyn til både trafikafviklingen og rekruttering af arbejdskraft. Kollektiv betjening sikres bl.a. ved at placere kontorer, serviceerhverv, etageboliger og hospital tæt på den nye S-station, jf. stationsnærhedsprincippet i Fingerplanen. For at sikre at flest muligt anvender cyklen som transportmiddel mellem bolig, arbejdsplads, station og hospital, er det afgørende, at der etableres et fintmasket stinet, som dels forbinder interne vigtige funktioner og dels er forbundet med det eksisterende stinet i nærområdet og ind til Hillerød bymidte. Det overordnede stinet i nord- og sydgående retning består af flere forskellige ruter. Primært er det ruten ad Roskildevej og Lyngevej, ruten ad Salpetermosevej, den regionale rute, og ruten fra den nye station. De nord- og sydgående stier forbinder Hillerød Syd med Hillerøds centrum, mod nord og med Hanebjerg Skole, Brødeskov / Nr. Herlev, i syd. Ruten langs Roskildevej og Lyngevej er de nuværende stiruter, som forventes at få øget stitrafik i fremtiden. Den regionale sti forventes at blive opgraderet i forhold til dens udformning i dag. Den vil krydse Overdrevsvejen i den eksisterende underføring, og krydse jernbanen i den eksisterende overføring. I forbindelse med den nye busvej, langs Pøle Å, forventes det ligeledes, at der vil være stitrafik.

41

Det betyder, at der er god og direkte forbindelse fra den nye station og fra hospitalet til Frederiksborg Centret og Hillerøds centrum. Det resterende stinet forbinder Favrholm bydel internt samt giver forbindelse for den eksisterende by til den nye station og hospitalet. Stien syd for Overdrevsvejen er en vigtig stiforbindelse, da den kobler det østlige Hillerød sammen med det sydlige og det vestlige. Optageområdet for det nye hospital omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Gribskov kommuner, hvor det samlede indbyggertal udgør mere 310.000 indbyggere. Derfor vil der, i forbindelse med etablering af det nye hospital, være trafikale påvirkninger fra store dele af Nordsjælland. Det eksisterende Hillerød Hospital er beliggende i Hillerøds tætte bystruktur og de trafikale påvirkninger fra det eksisterende hospital er meget væsentlige og målbare. En flytning af hospitalerne fra de eksisterende lokaliteter til byudviklingsområdet vil have en betydelig positiv effekt på trafikken i nærmiljøet omkring de eksisterende lokaliteter, generne forventes at blive formindsket væsentligt, dog afhængigt af, hvad de tre forhenværende hospitaler skal anvendes til i fremtiden. Hillerød Forsyning planlægger at opføre en ny Energi-, Klima- og Miljøpark (Solrødgård) på arealerne umiddelbart vest for Lyngevej og byudviklingsområdet. Projektet vil bl.a. omfatte en genbrugsplads, varmeproduktion og et renseanlæg. Projektområdet er omkranset af Hillerødmotorvejen, Roskildevej/Overdrevsvejen og Lyngevej. Det nye anlæg vil øge trafikmængden på Lyngevej markant. I særdeleshed vil genbrugsstationen og varmeanlægget have behov for at blive betjent af meget store køretøjer som sættevognstog og modulvogntog. Der er i forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget for projektet foretaget en vurdering (miljøvurdering og VVM)af trafikken og anbefalet, at Lyngevej opgraderes til en bred tosporet vej samt at krydset mellem Lyngevej og Roskildevej / Overdrevsvejen undersøges yderligere mht. kapacitet og geometri. Trafikbelastningen på Overdrevsvejen er i dag ca. 9.000 biler øst for Roskildevej og ca. 12.500 biler vest herfor. Det vurderes, at der ved en fuldt udbygget bydel vil genereres i alt ca. 31.000 daglige ture opgjort for hhv. bydelen (20.000), hospital (9.000) og station (2.000). Heraf anvendes Overdrevsvejen allerede i dag af ca. 1.700 biler til det eksisterende hospital i Hillerød. Trafikbelastningen på Overdrevsvejen, lige øst for Roskildevej, bliver hermed øget med ca. 15.000 biler pr. dag ved en fuld udbygning af bydelen, svarende til en forøgelse på 190 %. Den store forøgelse i trafikmængder vil betyde, at krydset Overdrevsvejen/Roskildevej forventes udbygget. De to nye signalregulerede kryds, der etableres på Overdrevsvejen mellem Roskildevej og den nye station, vil blive dimensioneret til de fremtidige trafikmængder, herunder med gode adgangsforhold for ambulancer (blå blink). Samlet set skal der i forbindelse med den videre planproces gennemføres detaljerede trafikberegninger for de eksisterende og fremtidige trafikale forhold for den nye bydel. Ved detaljerede beregninger kan helt konkret ses på trafikmønstre ved vejadgange, fordeling på de forskellige trafikantgrupper, udbygning af faciliteter mv., når placering og dimensioner er fastlagt ved detailfasen. Vurdering Påvirkning fra de trafikale konsekvenser af byudviklingen vurderes at være væsentlige. Det vurderes at ombygningen af eksisterende reguleret kryds samt etableringen af nye regulerede kryds på Overdrevsvejen kan sikre opretholdelsen af en god fremkommelighed. Overdrevsvejens kapacitet vurderes at være tilstrækkelig til at håndtere de trafikmængder, som byudviklingen vil generere.

Støj Realiseringen af byudviklingen, inklusive hospital, vil først og fremmest medføre en øget trafik på Overdrevsvejen, Roskildevej og Lyngevej. Herudover vil der være aktiviteter i form af intern trafik,

42

parkerende biler, varelevering med lastbiler mv., og trafik til den nye station. Hertil kommer støjgener i forbindelse med en eventuel helikopterlandingsplads ved hospitalet. Der er i de indledende undersøgelser foretaget en overordnet kortlægning af omfanget af støjgener i forhold til vurderede trafikberegninger for en fuldt udbygget bydel.

Figuren viser støjudbredelsen langs Overdrevsvejen, Roskildevej og Lyngevej, vejstøjen 1,5 m over terræn med farvesignaturer i intervaller på 5 dB. Når støjniveauet er over 53 dB fx viser et område med gul farve, at vejstøjniveauet her er mellem 58 og 63 dB. Den vejledende grænseværdi på 58 dB kan ses som skillelinjen mellem det grønne og det gule område. Det fremgår af VVM for Novo Nordisk, Site Hillerød, Miljøstyrelsen april 2014, at virksomhedens udbygning frem til 2015 vil medføre en mertrafik på Roskildevej på 7 %, primært medarbejdere til og fra virksomheden. I forhold til Hillerød Kommunes støjkortlægning vil den forventede stigning i trafikken til og fra Novo Nordisk vil medføre en stigning i trafikstøjen på kun 0,3 – 0,4 dB. Støjgener fra aktiviteter på arealerne f.eks. fra erhverv, der ligger tæt på boliger, skal håndteres i den efterfølgende detaljerede planlægning, hvor bebyggelsens orientering kan planlægges at virke som en støjafskærmning mellem adgangsveje, parkeringsarealer og naboerne. På strækninger langs de overordnede veje, hvor der er planlagt støjfølsom anvendelse (boliger) etableres der støjafskærmning. Det er vurderingen, at eventuelle støjgener fra aktiviteter på arealerne vil være begrænsede over for de nærmeste naboer. I forhold til eksisterende og forventes erhvervsaktiviteter på Novo Nordisk vil byudviklingen ikke få betydning. VVM for Novo Nordisk, Site Hillerød angiver, at virksomhedens støjbelastning reguleres efter virksomhedens revurderede miljøgodkendelse. Støjbelastningen er beregnet for eksisterende og fremtidig

43

drift. Støj fra Novo Nordisk site Hillerød vil ikke overskride gældende støjvilkår. Det vurderes, at eksisterende og fremtidig drift ikke vil påvirke miljøet væsentligt mht. støj. Byudviklingen i Favrholm vurderes dermed ikke at have negative konsekvenser for virksomheden Novo Nordisk site Hillerød. Støjgener i forbindelse med helikopterflyvninger kan give anledning til et betydeligt støjbidrag i et bredt område omkring indflyvningsretningen. Det er muligt at begrænse generne ved delvis fastlæggelse af indflyvningsretninger for at begrænse støjpåvirkningen af støjfølsomme områder (boligområder) omkring projektområdet. En helikopterlandingsplads, der alene anvendes til akutberedskabets ambulancetjeneste, er undtaget støjmæssige reguleringer, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994 ”Støj fra flyvepladser”, afsnit 2.2. Beflyvningen af hospitalet med ambulance-flyvninger kan således iværksættes uden krav til støjbelastningen af omgivelserne. Ved planlægning af indflyvningskorridorer, bør der dog tages behørigt hensyn til anvendelsen af arealerne indenfor en afstand på op til 350 m fra landingspladsen.

Vurdering Realiseringen af byudviklingen vil medføre et væsentligt ændret støjbillede inden for kommuneplantillæggets område og vurderes at medføre en væsentlig påvirkning. Støjen fra trafikken bør derfor blive yderligere kortlagt og behandlet i den videre planproces og den detaljerede planlægning af støjafskærmning og bebyggelsesplanlægning. Byudviklingen vurderes ikke at få negative konsekvenser for eksisterende og fremtidige aktiviteter på Novo Nordisk site Hillerød.

Friluftsliv En del af byudviklingsområdet er omfattet af lokalplanen for Idrætskilen, der giver mulighed for at anvende området til sports- og fritidsaktiviteter. Arealet der er omfattet af kommuneplantillæggets perspektivareal anvendes delvis til en aktivitets- og adventure park. Et areal midt i området, ved Smørkildevej, anvendes til det årlige Kræmmermarked. Herud over indbyder området med sine landbrug ikke til fritidsaktiviteter, ud over hvad den regionale rekreative cyklerute giver anledning til.

44

Vurdering Med en realisering af kommuneplantillægget vil de fritidsaktiviteter, der i dag knytter sig til blive påvirket i væsentligt omfang. Den angivne fremtidige anvendelse af arealerne ved Smørkildevej giver ikke mulighed for at Kræmmermarkedet på sigt kan opretholdes, hvorfor der må findes en alternativ placering. Såfremt perspektivarealerne i Idrætskilen på meget langt sigt skulle blive genstand for en byudvikling vil det ligeledes påvirke aktiviteterne i adventure park. Forurening

Jordforurening Vidensniveau 1, begrundet mistanke om potentiel jordforurening Vidensniveau 2, jordforurening konstateret, afgrænset og kortlagt

En del af den gamle Holmene losseplads indgår i området (er pt. omfattet af lokalplan nr. 143 for Idrætskilen), arealerne er forurenet i stort omfang. Der er ikke foretaget en afgrænsning og kortlægning af forureningens omfang. Det må forventes, at der skal foretages en helt eller delvis oprensning forud for en udvikling af arealerne, der er perspektivareal med en eventuel planlægning i en fjern fremtid. Herudover er der, i forbindelse med bebyggelse i den nordlige del af området, konstateret to mindre forureninger, der skal afgrænses og kortlægges forud for en udvikling til anden anvendelse. Vurdering: Jordforureningen forudsættes kortlagt og afgrænset (vidensniveau 1) og i nødvendigt omfang oprenset i forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget.

45

Miljøvurdering Vurderingen af de potentielle miljømæssige påvirkninger af en realisering af kommuneplantillægget er gennemført på baggrund af miljøkortlægningen (se ovenstående afsnit). Miljøvurderingen omfatter alene de temaer, som udpeget ved scopingen. På en række parametre kan de konkrete påvirkninger ikke vurderes på det detaljeringsniveau, der følger af kommuneplantillæggets overordnede karakter, hvor de endelige og detaljerede bestemmelser om områdets anvendelse og udnyttelse endnu ikke er fastlagt. Den proces, der har ledt fra BOGLs besvarelse af konkurrenceprogrammet til udformningen den oprindelige helhedsplan frem til kommuneplantillægget og helhedsplanen heri for Favrholm bydel, har resulteret i, at kommuneplantillægget i videst muligt omfang er tilpasset de kortlagte miljøforhold i byudviklingsområdet. Landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, herunder de begrænsede muligheder for byudvikling og princippet om stationsnærhed, har haft en væsentlig og afgørende betydning for afgrænsningen og formuleringen af kommuneplantillægget for Favrholm. Princippet om stationsnærhed betyder fx, at de stationsnære arealer, særligt det stationsnære kerneområde, skal udnyttes intensivt med stor tæthed og med mulighed for en anvendelse til institutioner af regional betydning, større kontorer, etageboliger og lignende formål. Potentielt kan hele byudviklingsområdet blive udnyttet og dermed direkte påvirket af en realisering af kommuneplantillægget.

Biologisk Mangfoldighed Natura 2000 udpegninger vil ikke blive påvirket af byudviklingen i sig selv, dog vil der, såfremt, der etableres en helikopterlandingsplads ved Nyt Hospital Nordsjælland, være en potentiel risiko for, at helikopterflyvninger kan påvirke Natura 2000 udpegede områder, navnlig EF-fuglebeskyttelsesområder, som beskrevet af Region Hovedstaden i ”Nyt Hospital Nordsjælland – program og miljøvurdering, januar 2012.” Inden for byudviklingsområdet er der ved en kortlægning registreret både flagermus og padder, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Udgangspunktet er, at hele området potentielt kan blive påvirket af byudviklingen og den udnyttelse og anvendelse, som en realisering af kommuneplantillægget kan give anledning til. Det er essentielt i udformningen af kommuneplantillægget, at naturområder indpasses i planens grønne struktur, der tillige giver rig mulighed for at etablere nye biotoper eller for at erstatte af eksisterende biotoper, der ikke kan opretholdes i forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget. Dette er nævnt under afværgeforanstaltninger. Der er registreret skimmel-, dværg- og troldflagermus inden for eller i umiddelbar nærhed af byudviklingsområdet. Beplantede arealer ind for området, særligt i Salpetermosen, rummer større træer, hvoraf nogle har eller kan have spættehuller eller lignende, hvilket gør dem egnede som yngle- og rasteområder for blandt andet flagermus. I forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget kan det blive nødvendigt at fælde træer, også i en del af mosen, der kan blive påvirket af hospitalsprojektet.

46

Dermed er der risiko for, at der fældes træer, der kan værre levested for flagermus. Hvis det viser sig, at der er ynglende flagermus i nogle af de træer, der skal fældes, må det kun ske udenfor yngle-perioden (juni – august) eller i overvintringsperioden (oktober til marts). De registrerede flagermus er relativt almindelige arter og da Favrholm bydel ligger i umiddelbar nærhed af større beplantede arealer og skovområder som St. Dyrehave, Lille Hestehave, Brødeskov og ved Favrholm Campus, der må forventes at rumme egnede levesteder flagermus, vurderes det, at den økologiske funktionalitet for flagermusene kan opretholdes efter en realisering af kommuneplantillægget byudvikling, hvis de angivne afværgeforanstaltninger gennemføres. Bydelen Favrholm rummer en række lokaliteter, hvor der er registret spidssnudet Frø. Ved en realisering af kommuneplantillægget vurderes der at være en risiko for, at områderne kan blive væsentligt påvirket, herunder at enkelte yngle- og levesteder for spidssnudet frø kan blive nedlagt. Spidssnudet frø er dog en meget almindelig art i Danmark og er vidt udbredt i Nordsjælland. Det vurderes, at kommuneplantillægget giver mulighed for at opretholde eksisterende samt for, at der kan blive etaberet og retableret andre egnede yngle- og rasteområder for spidssnudet frø, blandt andet ved, at der etableres erstatningsbiotoper for de ynglevandhuller, der måtte blive nedlagt som konsekvens af kommuneplantillægget realisering. På enkelte lokaliteter er der registeret forekomst af stor vandsalamander. Det vurderes at kommuneplantillægget realisering ikke er til hinder for en spredning af arten, da der opretholdes en række biotoper, der er egnede levesteder for stor vandsalamander samt gives mulighed for at etablere nye levesteder og erstatningsbiotoper for eventuelle nedlagte levesteder. Det vurderes på den baggrund, at den økologiske funktionalitet for såvel spidssnudet frø, som for stor vandsalamander kan opretholdes i området. En realisering af kommuneplantillægget indebærer en påvirkning af de beskyttede naturtyper inden for byudviklingsområdet. Tilstanden af de beskyttede søer og vandhuller, herunder deres egnethed som paddelokaliteter, er registreret og kortlagt ved feltundersøgelser i 2011. I forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget og udførelsen af de mange anlægsarbejder, der følger heraf, vil der være stor risiko for at søer og vandhuller kan blive påvirket direkte og væsentlig. Kommuneplantillægget giver rig mulighed for, at der ved en senere planlægningsfase, kan etableres nye søer eller vandhuller eller at der kan etableres erstatningsbiotoper, som beskrevet under afværgeforanstaltninger. Den direkte påvirkning af søer og vandhuller, som beskyttede naturtyper, vurderes at være af mindre betydning, forudsat at der etableres erstatningsbiotoper i det krævede omfang. De beskyttelsesinteresser, der knytter sig til søer og vandhuller, som naturtype, skal sammenholdes med deres registrerede egnethed som paddelokaliteter. Som det fremgår af feltundersøgelsernes paddekortlægning, er en række af vandhullerne inden for byudviklingsområdet vurderet som meget egnet paddelokalitet for stor vandsalamander og spidssnudet frø eller som egnet paddelokalitet for spidssnudet frø og skrubtudser. Ved en direkte permanent påvirkning af de beskrevne paddelokaliteter vurderes påvirkningen at være væsentligt. Påvirkes disse lokaliteter, vil der dermed også være en risiko for en væsentlig påvirkning af bilag IV-arter og andre padder. Selvom søer og vandhuller ikke påvirkes direkte af byudviklingen, er der en potentiel risiko for en påvirkning af eventuelle padders opholds- og levesteder omkring søer og vandhuller. Denne påvirkning kan blandt andet forekomme i kraft af anlægsarbejdernes barriereeffekt, når strukturen af landskabet, naturområder og levesteder skifter karakter. Derfor skal der i den fortsatte planproces planlægges for etablering af paddepassager i takt med, at planniveauet detaljeres.

47

Samlet set vurderes påvirkningen af søer og vandhuller, særligt som eventuelle paddelokaliteter, at være væsentlig. Ændring i søer og vandhullers tilstand fx i forbindelse med anlægsarbejder kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 3. Som beskrevet i Region Hovedstadens miljøvurdering, som fremgår af ”Nyt Hospital Nordsjælland – program og miljøvurdering for placering ved Hillerød”, januar 2012, forekommer der, inden for det areal, der er genstand for regionens kortlægning, i den østlige del af byudviklingsområdet flere mosearealer, der er en del af et større moseområde, Salpetermosen. Mosearealer påvirkes direkte ved en realisering af hospitalsprojektet, idet der inddrages arealer af selve mosen, der kan herudover være risiko for indirekte påvirkninger af de resterende mosearealer, som følge af en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet, medmindre der spunses, jf. afværgeforanstaltninger. Inden for området er der i mosen registreret beskyttede spidssnudede frøer og mosen vurderes som god rastelokalitet for både spidssnudet frø og stor vandsalamander. Herudover er der registreret et moseareal ved kommuneplantillæggets sydvestlige afgrænsning, langs Lokalbanens spor. Den direkte påvirkning af, særligt de nordøstlige mosearealer, vurderes samlet set at være væsentlig. Moser er en sårbar naturtype, idet udviklingen af naturtypen tager mange år under ganske særlige betingelser. Moser kan kun vanskeligt genoprettes, når den først er ødelagt. Det er derfor ikke muligt at etablere erstatningsbiotoper i form af nye mosearealer. Ændring af mosers tilstand kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 3. Der er inden for Favrholm bydel registreret mindre beskyttede engarealer, dels i den nordøstlige del ved områdets afgrænsning mod Salpetermosen, dels mod vest ved Lyngevej og Smørkilde Sø. Engene ved Salpetermosen vil blivepåvirket direkte ved realisering af kommuneplantillægget, mens engen ved Smørkilde Sø påvirkes i mindre grad, da kommuneplantillægget ikke angiver en ændret anvendelse af søens omgivelser, der ud over et beskyttet engareal udgøres at et areal med beskyttet overdrev. Engene er desuden gode rastelokaliteter for spidssnudet frø. Samlet set vurderes påvirkningen af de østlige engarealer at være væsentlig. Påvirkningen kan mindskes ved etablering af erstatningsbiotoper. Påvirkningen af eng og overdrev ved Smørkilde Sø vurderes at være mindre væsentlig. Ændring af engenes eller overdrevets tilstand kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven, jf. § 65, stk. 3. For områdets vandløb gælder, at Pøle Å, Slåenbækken samt Havelse Å er målsat til god økologisk tilstand, Havelse Å tillige som godt ørredvandløb. Herudover er Havelse Å og Pøle Å beskrevet som hydraulisk belastede. Alle offentlige vandløb er omfattet af regulativer, som skal overholdes med hensyn til byggeafstand, hegnafstand mm. Pøle Å, Slåenbækken og Havelse Å er derudover § 3 beskyttede vandløb ifølge Naturbeskyttelsesloven.

48

Vandløbsloven sikrer at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Dette skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Kommunen er vandløbsmyndighed.. Regn- og overfladevand skal holdes indenfor området. Hvor det er muligt skal regn- og overfladevand nedsives. Idet omfang det ikke er muligt at nedsive, skal vandet forsinkes, som en del af byudviklingens blå struktur, så den hydrauliske belastning af vandløbene ikke øges væsentligt, dvs. at det skal sikres at udledning af vand forsinkes til 1 l/reduceret ha. Det skal tillige sikres, at temperaturen på det udledte vand ikke påvirker vandtemperaturen i de målsatte vandløb væsentligt. Spildevandsplanen angiver, at Favrholm bydel skal separatkloakeres, hvilket sikrer at regn- og overfladevand holdes adskilt fra spildevandet fra husholdninger og virksomheder. Spildevand ledes til nyt renseanlæg, der etableres som et element i Energi-, Klima og Miljøparken umiddelbart vest for Favrholm bydel. Kommuneplantillæggets område er beliggende i OSD-område, hvor beskyttelsen af grundvandet endnu ikke er kortlagt. Er kortlægningen ikke afsluttet eller angiver kortlægningen særlige nitratfølsomme arealer, skal der fastsættes en række yderligere bestemmelser i planlægningen, der kan sikre drikkevands-reserverne den bedst mulige beskyttelse. 5 I den østlige del af byudviklingsområdet er der flere mindre fredskovsarealer. Mod Salpetermosen er der et fredskovsareal, der vil blive direkte påvirket ved en realisering af hospitalsprojektet. Umiddelbart vest for og udenfor byudviklingsområdet, ved Roskildevej og Favrholm Campus, er der et større område, Favrholm voldsted, med søer og enge, hvor der i perioder, ud over områdets ynglefugle, forekommer store flokke af fugle med op til 500 – 800 individer, bl.a. grågæs og viber, som let forstyrres og vil flyve op ved overflyvninger. Det være kritisk i forhold til risiko for birdstrikes ved flyvninger over området, til og fra hospitalet, med helikopter i lav højde. I perioder vil svømme- og vadefugle foretage daglige træk til og fra vådområderne ved Favrholm voldsted, det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at udlægge en korridor for helikopterflyvning fra vest, til og fra hospitalet, over denne lokalitet.

Befolkning og menneskers sundhed Kommuneplantillæggets område udgøres for størstedelen af dyrkede landbrugsarealer og indeholder, bortset fra golfbanearealet mellem jernbanesporene og den rekreative hovedstiforbindelse fra nord til syd ad Salpetermosevej, kun ringe rekreative værdier. Kommuneplantillæggets realisering vil give mulighed for at tilføre Favrholm bydel betydelige rekreative værdier i kraft af sin grønne struktur med et hierarki af stier, hvor den eksisterende hovedstiforbindelse opretholdes, både til transport mellem to punkter og til reakreative udflugter. Den blå struktur med yderligere søer, vandhuller og vandløb vil ligeledes styrke bydelens rekreative værdi, både for de der kommer til at arbejde og bo i Favrholm og for de hvis vej fører gennem bydelen eller vælger at benytte de grønne naturområder til fritidsformål. Sundhedsmæssigt vurderes det, at et nyt hospital, i sig selv, vil have væsentlige, positive effekter på menneskers sundhed. Med de mest moderne og bedste behandlingsmuligheder sikres det, at den lokale nordsjællandske sundhedssektor kan tilbyde en service af høj kvalitet. Byudviklingen vil medføre en stærkt forøget trafik i og omkring Favrholm, herunder udrykningskørsel til hospitalet. Ved bebyggelsesplanlægning og bearbejdning af landskabet, støjafskærmning, vil der blive taget hensyn til en reduktion af de støjmæssige gener fra trafikken, så det sikres, at de vedledende grænseværdier for vejstøj kan overholdes, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2007. Såfremt der i forbindelse med en eventuel etablering af helikopterlandingsplads, som en del af hospitalsprojektet, vil helikopterflyvninger indebære ændrede støjforhold, særligt i hospitalets nærområde.

5 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

49

Der er i den forbindelse risiko for påvirkning af boligområder ved Overdrevsvejen umiddel-bart øst for hospitalsområdet. En støjafskærmning af boligområderne i forhold til Overdrevsvejen, vil yde et bidrag til en reduktion af støjgenerne.

Landskab Realiseringen af en byudvikling af dette omfang indebærer en væsentlig påvirkning af det eksisterende landskab. Det medfører altid store forandringer, når et åbent landskab udvikles, bebygges og forsynes med veje og andre anlæg til forsyning og rekreative formål. Påvirkningen kan i et vist omfang begrænses ved bevist at arbejde med udformningen og afgrænsningen af bydelens delområder, samt med bygningernes omfang, højde og øvrige fysiske fremtræden. Disse faktorer er ikke fastlagt på det tidlige stadie af byudviklingen, som kommuneplantillægget repræsenterer. Området er, som størstedelen af kommunen ubebyggede arealer, i Kommuneplan 2013 angivet at have landskabelig værdi, ligesom der skal tages hensyn til indsigten til Hillerød by og Frederiksborg Slot. Kommuneplanen omfatter en landskabskarakteranalyse der har givet anledning til retningslinjer for udnyttelsen af ”Hillerød Syd”. Der udlægges derfor med kommuneplantillægget indblikskiler der skal sikre indblikket til Frederiksborg Slot. Ved kommuneplantillæggets udarbejdelse er der i øvrigt taget udgangspunkt i det eksisterende landskab og områdets landskabelige værdier i øvrigt, ved tilrettelæggesen af de enkelte delområder og de grønne og blå ellementer i planen. Ved den fortsatte planproces vil der blive arbejdet videre med at styrke det grønne hovedudtryk og med de landskabelige ellementer i byudviklingen.

Kulturarv Bydelen Favrholm omfatter dele af to større kulturarvsarealer, herunder en række ikke-fredede fortidsminder (fund). Særligt inden for kulturarvsarealerne, men generelt for hele området, er der store forventninger om, at der kan gøres mange og spændende fund.Ved de udgravninger, der allerede er gennemført på hospitalsarealet, er disse forventninger til fulde blevet opfyldt. Museum Nordsjælland anbefaler, at der også fremover gennemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger, i god tid forud for påbegyndelsen af anlægsarbejder i området. Forundersøgelserne skal klarlægge, hvorvidt der kan gøres yderligere fund eller afdække hidtil skjulte jordfaste fortidsminder fra oldtiden eller middelalderen. Yderligere jordfaste fortidsminder, samt de i forvejen konstaterede, anses for skjulte fortidsminder i lovens forstand og er beskyttede af Museumslovens kapitel 8, § 27, der angiver, at nødudgravning er lovpligtigt. Træffes der under anlægsarbejder skjulte fortidsminder, skal arbejdet straks indstilles og Museet tilkaldes. I kraft af, at der kan foretages arkæologiske forundersøgelser og udgravninger, inden anlægsarbejder sættes i gang, således at fund kan afdækkes og sikres, vurderes den samlede påvirkning af kulturarven at være moderat.

Trafik Byudviklingen i almindelighed og etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland i særdeleshed vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikken i området. Øst for Roskildevej vil årsdøgnstrafikken, ved en fuldt udbygget bydel, blive forøget med ca. 15.000 køretøjer til ca. 24.000 køretøjer ådt.

50

Det er væsentligt, at der på Overdrevsvejen opretholdes et høj grad af fremkommelighed også med en fuldt udbygget Favrholm bydel. Derfor skal der ved planlægning og projektering af nye kryds og ombygning af eksisterende kryds på Overdrevsvejen lægges stor vægt på fremkommelighed og i den forbindelse tillige særlig vægt på fremkommeligheden for udrykningskøretøjer til hospitalet. Den forøgelse af trafikken, der følger af en realisering af byudviklingen, vil indebære en relativ forøgelse af støjmæssige påvirkning. Ved den fortsatte planlægning af Favrholm bydel, skal det sikres, at der kan etableres en afskærmning mod de omgivende veje, så det kan sikres at vejstøjen kan dæmpes, tilstrækkeligt i forhold til den arealanvendelse, der planlægges på de arealer der kan blive påvirket af vejstøjen. Støjen fra trafikken må ikke overstige de vejledende grænser for vejstøj, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2007. Med placeringen af den nye station ved Overdrevsvejen, med den umiddelbare nærhed til hospitalet og den tætte bystruktur i de stationsnære kerneområder, jf. Fingerplanen, vil bydelen få gode muligheder for en optimal kollektiv trafikbetjening. Kommuneplantillægget følger godt op på lokaliseringen af stationen og hospitalet med angivelse af trafikstruktur, der giver mulighed for en god betjening med busser, der forbinder bydelen med blandt andet Hillerød bymidte. Kommuneplantillæggets trafikstruktur giver, for så vidt strukturen for det fintmaskede stinet, optimale muligheder for at bruge cyklen, både som det daglige transportmiddel og i forbindelse med rekreative formål. Kumulative effekter I forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget for Favrholm, vil der kunne registreres kumulative effekter. På det trafikale område vil der i takt med at trafikken i Favrholm øges, som konsekvens af hospitalets ibrugtagning, modsat kunne opleves en reduktion af trafikken i Hillerøds centrale bydele og særligt i Østbyen omkring det eksisterende hospital. I forhold til etableringen af Energi, Klima, Miljøparken på Solrødgård, umiddelbart vest for Lyngevej, vil der med byudviklingen ske en yderligere intensivering af trafikken i området. Energi, Klima og Miljøparken vil dog også give positive kumulative effekter i forhold til forsyning med bæredygtig varme og forventet generelt bedre forsyningssikkerhed for den nye bydel i almindelighed og for hospitalet i særdeleshed.

Overvågning I forbindelse med miljøvurderinger af planer og programmer, skal der tages beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at udarbejde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og de forventede såvel positive som negative væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommuneplantillæggets detaljeringsniveau nødvendiggør ikke et udførligt overvågningsprogram. Kommuneplantillægget vil blive fulgt op lokalplaner for bydelens delområder. I forbindelse med den efterfølgende konkrete fysiske planlægning vil der blive fulgt op med miljø-vurderinger af de enkelte planer og senere i forbindelse med detailfasernes enkeltprojekter med udarbejdelse af VVM-redegørelse for projekterne. I forbindelse med kommende miljøvurderinger af lokalplaner og VVM vil der blive taget stilling til udarbejdelse af overvågningsprogrammer for de enkelte planområder eller projekter.

Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltningerne er rettet mod de påvirkninger, der kan opstå efter en realisering af kommuneplantillægget og byudviklingen er gennemført med den anvendelse og udnyttelse samt de øvrige anlæg, som helhedsplanen angiver.

51

Efterfølgende er der angivet forslag til afværgeforanstaltninger, som er rettet mod anlægs-arbejder i realiseringsfasen, men som ikke er indarbejdet i kommuneplantillægget, fordi det først bliver fastlagt på et senere tidspunkt i planlægningen og projekteringen af byudviklingens deletaper. Biologisk Mangfoldighed Bilag IV-arter: Paddelokaliteternes økologiske funktion skal opretholdes ved etablering af et passende antal faunapassager, ved de lokaliteter, der udpeges ved den detaljerede planlægning af byudviklingen på grundlag af kommuneplantillægget, ligesom der vil blive anlagt det nødvendige antal erstatningsvandhuller og herudover et antal supplerende vandhuller, som mulige yderligere yngle- og opholdssteder for padder. Vandhullerne, der etableres som egnede erstatningsvandhuller for padder, kan alene etableres efter en på forhånd meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved ansøgningen om dispensation til at fjerne og erstatte beskyttede vandhuller, skal erstatnings-vandhullernes udformning og placering beskrives. Såfremt vandhuller nedlægges, skal dette ske ca. et år efter erstatningsvandhullerne er anlagt og efter paddernes ynglesæson. Kommuneplantillægget angiver med sin helhedsplan en hovedstruktur for byudviklingsområdets friarealer, hvor de grønne kiler udgør et sammenhængende naturområde, der vil få stor værdi for dyre- og plantelivet. I det omfang der ved kommuneplantillæggets realisering fjernes eksisterende bygninger, skal det sikres, at det kan gennemføres uden at påvirke en eventuel forekomst af flagermus. Fældning af træer, der er potentielle ophold- eller ynglesteder for flagermus, må alene ske uden for perioderne, juni – august (yngleperioden) eller oktober – marts (overvintringsperioden). Beskyttet natur: Der kan meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens til etablering af erstatningsbiotoper for de beskyttede naturtyper, i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, der ved en realisering af kommuneplantillægget vil blive væsentligt påvirket af byudviklingen. Placeringen og udformning af vandhullerne skal ske i overensstemmelse med dispensationens vilkår. Erstatningsbiotoperne skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til deres naturmæssige værdi og formål, fortrinsvis i de grønne naturkiler og om muligt i tilknytning til eksisterende biotoper for at sikre, at de også kan anvendes som trædesten i landskabet og derved være medvirkende til at forbedre den samlede økologiske værdi. Derudover kan de beskyttede biotoper blive bevaret og indpasset i byudviklingens etaper, det skal dog sikres, at fx vandhullernes og deres bredzones tilstand ikke ændres. For så vidt angår § 3 området ved Favrholm Campus og voldstedet, hvor der er store forekomster af fugle, der er sårbare overfor forstyrrelse, såvel i yngleperioden som i forbindelse med rasteophold i trækperioder og gennem vinteren, anbefales det for at begrænse forstyrrelse af fuglene og for at minimere risiko for birdstrikes, at der ikke etableres en indflyvningskorridor for hospitalet fra vest, over dette særlige område. Befolkning og menneskers sundhed Den eksisterende regionale stiforbindelse gennem området skal opretholdes. Stiens tracé over hospitalets arealer kan ændres, men stien skal, som minimum, opretholdes med sin nuværende funktionalitet, dels som regional rekreativ sti, dels som trafiksti, der forbinder Favrholm med Hillerød bymidte mod nord og med Allerød mod syd.

52

Landskab Landskabet vil i høj grad blive påvirket af byudviklingen, derfor er det meget vigtigt at fastholde kommuneplantillægget grønne struktur med sammenhængende naturarealer, der rummer naturellementer, der ud over det grønne også vil danne basis for den blå struktur med vandhuller og vandløb. Vand Ved kommuneplantillæggets realisering skal det sikres, at alle delprojektet er udformet, sådan at målopfyldelse i henhold til vandplanen kan opnås. Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Ved f.eks. en regulering i form af genåbning af et rørlagt vandløb eller omlægningen af vandløbet, skal der forud søges om reguleringstilladelse i henhold til § 17 i Vandløbsloven. En fysisk ændring af § 3 beskyttede vandløb kræver forudgående dispensation fra Naturbeskyttelses-loven. Ved eventuel øget afstrømning fra de befæstede arealer, skal der tages hensyn til vandløbskvaliteten og -kapaciteten, dvs. at det skal sikres at udledning af vand forsinkes til 1 l/reduceret ha. Regionplanen beskriver i øvrigt både Havelse Å og Pøle Å som hydraulisk belastede. Indtil der forligger en statslig kortlægning af grundvandsbeskyttelsen betragtes området som nitratfølsomt indvindingsområde. Kortlægningens resultater vil, når de foreligger, blive indarbejdet i planlægningen af Favrholm bydels enkelte delområder.6 Kulturarv I forbindelse med kommuneplantillæggets realisering skal der forud for anlægsarbejder gennemføres arkæologiske forundersøgelser ved Museum Nordsjælland. Derudover gælder museumslovens § 27, stk. 2, hvilket betyder, at anlægsarbejder straks skal standses, og det ansvarlige museum inddrages, hvis der stødes på hidtil skjulte fortidsminder.

Trafik I forbindelse med realiseringen af kommuneplantillægget vil trafikken i området blive væsentligt forøget.Fremkommeligheden særligt på Overdrevsvejen skal sikres, dels gennem ombygning af eksisterende kryds med Roskildevej / Lyngevej og dels ved en udformning af de kommende nye kryds, der er tilpasset den øgede trafikmængde og arealernes ændrede anvendelse fx ambulancekørsel til Nyt Hospital Nordsjælland. Kapaciteten på Overdrevsvejen, Roskildevej vurderes at være så stor at den øgede trafikmængde kan rummes uden udvidelser, kapaciteten på Lyngevej, efter den udbygning, der er nødvendig som følge af projektet til Energi-, Klima- og Miljøparken, vurderes ligeledes at være tilstrækkelig. Den øgede trafik i og gennem byudviklingsområdet indebærer tillige en støjmæssig påvirkning, der skal imødegås ved etablering af støjafskærmende foranstaltninger. Støjafskærmningen kan have karakter af egentlig afskærmning, støjvolde af overskudsjord, eller være en konsekvens af en bebyggelses-planlægning, hvor bebyggelsen i sig selv har en støjdæmpende egenskab. Etableringen af en station i Favrholm bydel og kommuneplantillæggets muligheder for en god kollektiv trafikbetjening i øvrigt samt den finmaskede stistruktur, vurderes at have en vis begrænsende effekt i forhold til anvendelsen af individuel biltransport til og fra og internt i byudviklingsområdet. Ved en eventuel beflyvning af det nye hospital med helikopter, skal det tilstræbes, at indflyvningen tilrettelægges, så de støjmæssige påvirkninger bliver begrænset mest muligt. Jernbanerne, der i stort omfang danner byudviklingsområdets afgrænsning mod syd og mod øst vurderes ikke at give en væsentlig støjmæssig påvirkning af området. 6 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

53

Anlægsfaser under realisering Det bør sikres, at den beskyttede natur under kommuneplantillæggets realisering, blandt andet i forbindelse med de arkæologiske forundersøgelser, afskærmes med paddehegn eller at padder flyttes til egnede lokaliteter i nærområdet eller at erstatningsbiotoper er etaberet i god til inden øvrige anlægsarbejder påbegyndes. Under udførelsen af anlægsarbejder skal der holdes en respektafstand til udpegede naturområder, fx til de mosearealer der skal bevares eller vandhuller der fremover vil udgøre en del af byudviklingsområdets blå struktur og klimatilpasning. Ved respektafstande kan påvirkningen af beskyttet natur begrænses. Erstatningsbiotoper bør blive etableret minimum et år forud for ophør af eksisterende biotop, således at der kan ske en naturlig indvandring af flora og fauna. Ved anlægsarbejder i mosearealers umiddelbare nærhed, kan der fx ved spunsning, sikres at den resterende del af mosen påvirkes i mindre omfang. Ved anlægsarbejder med en større afstand fra mosearealer, kan der ligeledes anvendes anlægsmetoder, der kan minimere den potentielle påvirkning af moseområder ved eventuel grundvandssænkning.

Offentliggørelse Miljøvurderingen, miljørapporten, offentliggøres i en periode på mindst 8 uger jf. Miljøvurderingslovens § 8 samtidig med offentliggørelsen af kommuneplantillægget nr. 17 for bydelen Favrholm. Efter at have været offentligt fremlagt, godkendes miljøvurderingen endeligt af Byrådet, der udarbejdes herefter en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensynet er varetaget i kommuneplantillægget.

Sammenfattende redegørelse Der skal jf. Lov om miljøvurdering tilføjes en § 9 stk. 2 redegørelse ved endelig behandling af miljøvurderingen. Denne redegørelse omfatter en beskrivelse af 1. Hvordan miljøhensyn er integreret i planen. 2. Hvordan miljøvurderingen og de høringssvar, der er indkommet i offentlighedsfasen er taget i betragtning. 3. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, i denne forbindelse 0-alternativet. 4. Hvordan planens væsentligste miljøpåvirkninger overvåges. Miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr. 17 til kommuneplan 2013 for bydelen Favrholm blev igangsat ud fra en miljøscreening, iht. Miljøvurderingsloven, § 7 stk. 4 der var i høring hos de myndigheder, hvis områder berøres af planen. I forbindelse med høringen kom der bidrag fra Nyt Hospital Nordsjælland og Naturstyrelsen, med input til emner der allerede var identificeret i miljøscreeningen. Disse indgår fortsat i miljøvurderingen. 1. Miljøhensynenes integration i planen Vurderingen af de mulige miljømæssige påvirkninger af en realisering af kommuneplantillægget er gennemført på baggrund af en miljøkortlægning, jf. kapitel 5. Miljøvurderingen omfatter alene de temaer, som udpeget ved scopingen. På en del områder kan de konkrete påvirkninger ikke vurderes på kommuneplantillæggets overordnede detaljeringsniveau, hvor de endelige og detaljerede bestemmelser om bydelens anvendelse og udnyttelse endnu ikke er fastlagt.

54

Inden for byudviklingsområdet er der registreret både flagermus og padder, som er beskyttet efter Habitatdirektivets bilag IV. Hele området kan potentielt blive påvirket af byudviklingen, med den udnyttelse og anvendelse, som helhedsplanen giver mulighed for. Det er vigtigt ved udformningen af lokalplaner, at naturområder indpasses i planens grønne struktur, der tillige giver rig mulighed for at etablere nye biotoper eller at erstatte af eksisterende biotoper, der ikke kan opretholdes i forbindelse med en realisering af helhedsplanen. Dette er nævnt under afværgeforanstaltninger. I forbindelse med en realisering af kommuneplantillægget og udførelsen af anlægsarbejder, vil der være risiko for at søer og vandhuller kan blive påvirket. Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan etableres nye søer eller vandhuller eller at der kan etableres erstatninger for de fjernede naturtyper. Den direkte påvirkning af søer og vandhuller, som beskyttede naturtyper, er vurderet til at være af mindre betydning, forudsat at der etableres nødvendig erstatningsnatur. De beskyttelsesinteresser, der knytter sig til søer og vandhuller, skal sammenholdes med deres egnethed som levesteder for padder. En række af vandhullerne inden for byudviklingsområdet er vurderet som egnede levesteder for padder. Selvom søer og vandhuller ikke påvirkes direkte af byudviklingen, kan der være risiko for påvirkning af eventuelle padders opholds- og levesteder omkring nogle søer og vandhuller. Denne påvirkning kan blandt andet forekomme i kraft af anlægsarbejdernes barriereeffekt, når landskabet, naturområder og levesteder skifter karakter. Derfor skal der planlægges for etablering af paddepassager i forbindelse med lokalplanlægningen af de enkelte delområder. Der er registreret moseareal i byudviklingsområdet, dels på arealer mod Salpetermosen, dels langs Lokalbanens spor ved Lyngevej. Moser er en sårbar naturtype, idet udviklingen af naturtypen tager mange år under ganske særlige betingelser. Derfor er det ikke muligt at etablere erstatningsnatur i form af nye mosearealer. Områdets vandløb Pøle Å, Slåenbækken samt Havelse Å er målsat til god økologisk tilstand, Havelse Å tillige som godt ørredvandløb. Herudover er Havelse Å og Pøle Å beskrevet som hydraulisk belastede. Alle offentlige vandløb er omfattet af regulativer som skal overholdes med hensyn til byggeafstand, hegnafstand mm. Pøle Å, Slåenbækken og Havelse Å er derudover § 3 beskyttede vandløb ifølge Naturbeskyttelsesloven. Regn- og overfladevand skal holdes indenfor området. Hvor det er muligt skal regn- og overfladevand nedsives. Idet omfang det ikke er muligt at nedsive, skal vandet forsinkes, som en del af byudviklingens blå struktur, så den hydrauliske belastning af vandløbene ikke øges og det skal tillige sikres, at det udledte vand ikke påvirker vandtemperaturen i de målsatte vandløb. Spildevandsplanen angiver at Favrholm skal separatkloakeres, hvilket sikrer at regn- og overfladevand holdes adskilt fra spildevandet fra husholdninger og virksomheder. Kommuneplantillæggets område er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelsen af grundvandet endnu ikke er kortlagt. Er kortlægningen ikke afsluttet eller angiver kortlægningen særlige nitratfølsomme arealer, skal der fastsættes en række yderligere bestemmelser i planlægningen, der kan sikre drikkevandsreserverne den bedst mulige beskyttelse. 7

7 Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer trådte i kraft 25. april 2016 efter høringsperioden. Kortlægningen er nu udført.

55

I den østlige del af byudviklingsområdet er der flere mindre fredskovsarealer, der vil blive direkte påvirket ved en realisering af stations- og hospitalsprojektet. Naturstyrelsen kan give tilladelse til nedlæggelse af et fredskovsareal på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal. Kommuneplantillæggets område udgøres for størstedelen af dyrkede landbrugsarealer og indeholder, bortset fra en del af golfbanen og den rekreative hovedsti ad Salpetermosevej, kun ringe rekreative værdier. Kommuneplantillæggets realisering vil give mulighed for at tilføre Favrholm bydel betydelige rekreative værdier med sin grønne struktur, et forgrenet net af stier og hvor den eksisterende hovedsti opretholdes, både til transport mellem to punkter og til reakreative udflugter. Den blå struktur med søer, vandhuller og vandløb vil ligeledes styrke bydelens rekreative værdi, både for de der kommer til at arbejde og bo i Favrholm og for de, hvis vej fører gennem bydelen eller vælger at benytte de grønne naturområder til fritidsformål. Sundhedsmæssigt vurderes det, at et nyt hospital vil have positiv effekt på menneskers sundhed og sikrer at den lokale nordsjællandske sundhedssektor kan tilbyde en service af høj kvalitet. Byudviklingen vil medføre en stærkt forøget trafik i og omkring Favrholm, herunder udrykningskørsel til hospitalet. Ved bebyggelsesplanlægning og bearbejdning af landskabet, støjvolde, vil der blive taget hensyn til en reduktion støjen fra trafikken. Hvis der i forbindelse med hospitalet etableres en helikopterlandingsplads, vil helikopterflyvninger også indebære ændrede støjforhold, særligt i hospitalets nærområde. Realiseringen af en byudvikling, af dette omfang, indebærer en væsentlig påvirkning af det eksiste-rende landskab. Ved helhedsplanen i kommuneplantillæggets udarbejdelse er der taget udgangspunkt i det eksisterende landskab og områdets landskabelige værdier i øvrigt, ved tilrettelæggesen af de enkelte delområder og de grønne og blå ellementer i planen. Ved den fortsatte planproces vil der blive arbejdet videre med at styrke det grønne hovedudtryk og med de landskabelige ellementer i byudviklingen. Favrholm bydel omfatter dele af to større kulturarvsarealer, herunder en række ikke-fredede fortidsminder (fund). Særligt inden for kulturarvsarealerne, men generelt for hele byudviklingsområdet, er der store forventninger om, at der kan gøre mange og spændende fund. Museum Nordsjælland anbefaler derfor, at der også fremover gennemføres arkæologiske forundersøgelser og eventuelle udgravninger, i god tid forud for påbegyndelsen af anlægsarbejder i området. Udviklingen af Favrholm bydel og særligt etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikken i området. Det er væsentligt, at der på Overdrevsvejen opretholdes et høj grad af fremkommelighed. Derfor skal der ved planlægning og projektering af nye kryds og ombygning af eksisterende kryds på Overdrevsvejen lægges stor vægt på fremkommelighed. Den beregnede forøgelse af trafikken vil indebære en forøgelse af vejstøjen. Ved den fortsatte planlægning af Favrholm bydel, skal det derfor sikres, at der kan etableres en afskærmning mod de omgivende veje. Med placeringen af en station ved Overdrevsvejen, med kort afstand til hospitalet og den tætte bystruktur i de stationsnære områder, vil bydelen få gode muligheder for en velfungerende kollektiv trafikbetjening. Helhedsplanen angiver en trafikstruktur, der giver mulighed for en god betjening med busser. Helhedsplanens fintmaskede stinet giver mulighed for at bruge cyklen, som dagligt transportmiddel og i forbindelse med rekreative formål. 2. Redegørelse for hvordan de indkomne høringssvar er taget i betragtning Der er indkommet 19 høringssvar til kommuneplantillæg og miljøvurderingen. Erhvervsstyrelsen har bedt om præciseringer vedrørende detailhandel og Fingerplan 2013, der foreslås indarbejdet i kommuneplantillægget. Erhvervsstyrelsen og Novo Nordisk har begge spurgt til sikring for virksomhedens fremtidige erhvervsvirke på deres site i Hillerød der er nabo til Favrholm. For at der ikke skal

56

herske tvivl om at udviklingen af Favrholm ikke ligger begrænsninger på Novo Nordisk´s udviklingsmuligheder er det præciseret i kommuneplantillæg og i miljøvurderingen hvordan udviklingen kan ske under hensyn til dette. HMN Gasnet A/S har gjort opmærksom på at naturgasledning igennem Favrholm er en transmissionsledning der giver nogle begrænsninger i forhold til etageantallet i bydelen. Der er igangsat en dialog med HMN om hvordan ledning kan enten ombygges eller flyttes og til kommuneplantillægget tilføjes til rammebestemmelserne hvordan dette forhold skal håndteres i lokalplanlægning. Af hensyn Regions Hovedstadens ønske for den nærmere afgrænsning af områderne udlagt til Nyt Hospital Nordsjælland og naboarealet foreslås en mindre justering af afgrænsningen for rammeområde HS.1, HS.D.2, HS.D.3, HS.E.3 og HS.4. Flere høringsvar har påpeget de trafikale udfordringer udviklingen af Favrholm vil medføre for trafikken i Hestehaven, Salpetermosevej og på Roskildevej og der er ønsker om cykelstier og øget sikkerhed for cyklister. Enkelte høringsvar omhandler udfordringerne ved at opføres højt etagebyggeri ved stationen i relation til oplevelsen af natur og indblik til Hillerød. Der er også flere høringsvar hvor der ønskes mulighed for mere byggeri, flere anvendelser og en ændret rækkefølgeplanlægning. Der ønskes også reserveret plads til en kirke i Favrholm. På baggrund af de indkomne høringssvar foretages i øvrigt følgende ændringer i kommuneplantillægget og miljøvurderingen: Til afsnit om detailhandel præciseres redegørelse om deres oplande samt placering og afgrænsning af bydelscenter og lokalcenter. Der tilføjes et nyt afsnit Fingerplan 2013, med en redegørelse for de regionale konsekvenser i henhold til Fingerplanens § 4. Under forsyning præciseres det, hvordan spildevandskloakering skal findes sted i Favrholm. Den fremtidige vejføring af vej igennem Hestehaveområdet justeres så vejen vises beliggende nord om Hestehavevej 14. Helhedsplan, trafikplan og kort med principper for kollektiv trafik justeres i forhold til dette. Afgrænsningen justeres for rammeområde HS.1, HS.D.2, HS.D.3, HS.E.3 og HS.4 Til rammebestemmelserne for rammeområderne HS.1, HS.2, HS.3, HS.5, HS.D.2 HS.D.3 og HS.D.6, særlige bestemmelser, tilføjes: I forbindelse med lokalplanlægningen skal afstandskriterier til eventuelle transmissionsledninger undersøges nærmere og respekteres. Opmærksomheden henledes særligt på afstandskravene for etagebyggeri med mere end 3 etager, der i henhold til Risikobekendtgørelsen BEK 1666 ikke kan opføres indenfor 200 m af en naturgastransmissionsledning uden en sikkerhedsgodkendelse. Til rammebestemmelserne for rammeområde HS.1, Anvendelse specifikt tilføjes: hotel- og konferencecenter, restauranter/caféer og til Bebyggelsesprocent tilføjes: Max 250 % for enkelt område til tårnhus. Til rammebestemmelserne for rammeområde HS.2, Anvendelse specifikt tilføjes: hotel- og konferencecenter, restauranter/caféer og til Bebyggelsesprocent tilføjes: Max 250 % for enkelt område til tårnhus.

57

Til rammebestemmelserne for rammeområde HS.D.3, Anvendelse specifikt, ændres og tilføjes: teknik tekniske anlæg nødvendige for disse og til Miljøklasse tilføjes: Hovedbygninger til regionale institutioner herunder psykiatri kan være miljøklasse 4 og indeholde funktioner op til miljøklasse 4 uanset lokalisering indenfor rammeområdet. Til rammebestemmelserne for rammeområde HS.4, Særlige bestemmelser tilføjes: Der skal redegøres for, at placeringen af boligområder i området ud mod Roskildevej kan realiseres under hensyntagen til krav om at erhvervsaktiviteterne på naboerhvervsområderne kan opretholdes af overholdelse og at de vejledende støjgrænser for trafikstøj (Roskildevej) kan overholdes. Boligernes afstand til Roskildevej skal reguleres i forhold dette. Ændringer til miljøvurdering I miljøvurderingen tilføjes under afsnit om støj en uddybning vedrørende Novo Nordisk´s erhvervsaktiviteter på naboarealet i relation til støj. Til vurderingen i miljøvurderingen tilføjes, at byudviklingen ikke vurderes at få negative konsekvenser for eksisterende og fremtidige aktiviteter på Novo Nordisk site Hillerød. Den fulde oversigt over alle ændringerne af kommuneplantillæg og miljøvurdering fremgår af høringsnotatet. 3. Begrundelse for valg af den vedtagne plan på baggrund af 0-alternativet I forhold til 0-alternativet, som er den nuværende anvendelse af området, vil planernes område fortsat blive anvendt til landbrugsjord, græsningsareal, spredt bebyggelse og henligge som et utilgængeligt område. Det er i overensstemmelse med fingerplan 2013, at planlægge for byudvikling i området og det blev da også allerede udlagt til ny bydel med Kommuneplan 2013. Det vurderes derfor planlægningsmæssigt relevant og hensigtsmæssigt at tilvejebringe planer, der muliggør byudvikling af Favrholm. På den baggrund indstilles kommuneplantillæg nr. 17 kommuneplan 2013 for bydelen Favrholm med miljøvurdering til endelig vedtagelse med de ændringer til kommuneplantillægget og miljøvurderingen, der fremgår af høringsnotatet. 4. Overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger Gennemførelsen af planen kræver udarbejdelse af lokalplaner og tilladelser i henhold til naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og vurderinger af miljøbelastningen i forhold til trafik og erhvervsstøj. Konsekvenserne for gennemførelse af planerne sikres i den efterfølgende lokalplanlægning og overvåges gennem kontrol af om vilkårene i de meddelte tilladelser overholdes.

58

Bilag: Høringsnotat Screeningsskema Natur i Favrholm byudviklingsområde, Kortlægning af bilag IV arter, COWI okt. 2011 Undersøgelse af beskyttet natur i byudviklingsområde syd for Hillerød, COWI okt. 2011 Bevarelse af økologisk funktionalitet for padder og flagermus omfattet af habitatdirektivets bilag IV ved anlæg af Nyt Sygehus, Nordsjælland i Hillerød, COWI okt. 2012 Links: Kommuneplantillægget nr. 17 for bydelen Favrholm – www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Kommuneplan 2013 – http://www.hillerod.dk/da/OmHilleroed/Byplanlaegning/Kommuneplan/KP2013.aspx Region Hovedstaden, Nyt Hospital Nordsjælland, Program og miljøvurdering for placering ved Hillerød - http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/56C79D66-382C-4E52-AE93-927D364DA05A/0/Program_og_miljoevurdering_for_placering_NHN.pdf Museum Nordsjælland: http://museumns.dk/arkaeologi/aktuelle-udgravninger/supersygehuset/