MENTALISERING4.5 2015

Aut.psyk & specialist i psykoterapiMarianne Køhler Skov

Rådgivningen Januskontakt@raadgivningenjanus.dk

Hvad er mentalisering?

• Når du har fokus påmentale tilstande i digselv og andre fremfor på adfærd

• Mentale tilstand kan være følelser, tanker,behov, mål, grunde

• Mentalisering gør adfærd forståelig, ergrundlaget for selv-bevidsthed og forsensitivitet overfor andre. (Allen 2005)

Andre definitioner påmentalisering

• At have sind på sinde

• At forstå misforståelser

• At se sig selv udefra og den anden indefra

At mentalisere/mentalisering

At mentalisere/mentalisering

• ”mentalizing” (at mentalisere) peger på enmental aktivitet

• Det modsatte af mentalisering er ”sind-blindhed”, som vi for eksempel kan finde det iautisme.

• At mentalisere lægger vægt på processen – atkunne mentalisere – fremfor indholdet i det,man mentaliserer omkring.

• At mentalisere er at generere indsigter

Ha

elquist,

J.Ø

(2012)

Gammel vin på nye flasker?

• Mindst innovative teori• Samler viden om ”hvad der virker” i behandling =

god terapi = det, alle gode terapeuter gør/ved.• Mimer det naturlige, udviklingsfremmende

samspil mellem mor og barn (den gode relationmellem mennesker)

• Tilbyder en sm.hængende forståelse af hvad dersker med traumatiserede el. omsorgssvigtedebørns udvikling

Mentalisering som behandling

• Borderline personlighedsforstyrrelse• Anti-social personlighedsforstyrrelse

• I dag brugt til psykoterapi mere bredt:Forældrearbejde, familieterapi, gruppeterapimed teenagere, i skoler etc.

• Minding the Baby

Effektiv mentalisering

• Nysgerrighed i forhold til mentale tilstande• Opmærksomhed på indvirkningen på andre• Opmærksomhed på at mentale tilstande er

uigennemsigtige for andre• Tillader forskellige perspektiver• Ikke-paranoid attitude• Selv-biografisk sammenhæng

Mentaliseringsevne

• Er en dynamisk ikke en statisk evne

• Den er kontekstafhængig

• Mennesker varierer i forhold til– hvor veludviklet mentaliseringsevnen er– hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj

følelsesmæssig intensitet

Dimensioner i Mentalisering

Automatisk ---------------------Kontrolleret

Selv -------------------------------Anden

Kognitiv --------------------------Affektiv

Indre------------------------------Ydre

Mentaliseringssvigt:

Ikke-mentalisering

• Præmentaliserende modi ved mentaliseringssvigt• Teleologisk modus (jeg tror det, når det sker)• Psykisk ækvivalens (det indre og det ydre er det

samme)• Forestillingsmodus (som om-tænkning,

”pladespiller”)• Måder at tænke på og handle på, som

udviklingsmæssigt går forud for mentalisering(Bateman, A:W. & Fonagy (2012). Handbook of Mentalization in Mental Health Practice)

TeoriFødslen af det selvstændige selv

Tilknytningsfiguren “opdager” at spædbarnet har et sind

Repræsentation afbarnets indre tilstande

tilknytningsfigur spædbarn

Kernen i det psyko-logiske sind

Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme detsindre psykologske selv

Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitiveniveauer af oplevelser af indre realitet mentalisering

Internaliserer

Føre over

Sikker tilknytning robusthed

Sikker tilknytning skabes gennem• Strukturer og forudsigelighed• Forældre, der forholder sig til barnets følelser

frem for barnets adfærd• Forældrenes evne til at mestre intense følelser• ”Ros” og forstærkning

Affekt regulering

• Læres udefra og ind• Indlæres først gennem en tilpas regulering af

somatiske tilstande i spædbarnet• En vel-udviklet evne til affektregulering er

direkte forbundet med udvikling af socialefærdigheder senere i opvæksten.

• En tilstrækkelig affektregulering erforudsætningen for udviklingen afmentalisering.

-regulering

• Vores sind findes først i vores forældres sind.• Mors evne til at spejle babys indre tilstand

præcist affekt-regulering.• Spædbarnet er afhængig af mors matchende

”svar”.• Mor er afhængig af sin evne til at kunne se sit

barn som et psykologisk væsen.• Omsorgssvigt store konsekvenser for

affektreguleringen.

Mentalisering

Velregulerede følelser

Mentalisering

Intense følelser

• https://youtu.be/T9T0nrhltt4

Intense følelser

Tab af evne til atmentalisere mangel påevne til at forstå andre

Laver antagelser omhvad andre tænker ogføler

Begynder at handlebaseret på disseantagelser

Adfærd har en betydningfor hvad andre følerhvilket har betydning forderes adfærd

Dårlig mentaliseringDårlig mentalisering

Manglende evne tilat forstå eller

overhovedet væreopmærksom påandres følelser

Manglende evne tilat forstå eller

overhovedet væreopmærksom påandres følelser

Andre synesuforståeligeAndre synesuforståelige

Prøver atkontrollere ogændre andre

Prøver atkontrollere ogændre andre

Mister forståelsen forat tanker ikke er

virkelighed

Mister forståelsen forat tanker ikke er

virkelighed

Intense følelseIntense følelse

• ”De forandringer, der opstår som følge afstærk og langvarig frygt, især tidligt i livet, kanmedføre en varig ændring i retning af en mereimpulsiv, mere aggressiv, mindre betænksomog mindre medfølende måde at møde verdenpå.” (Bruce Perry)

TRUSSEL

• Amygdala• Følelsesmæssig

erindring• Ubevidst• Kropslig/følelsesmæssig

respons

AUTOMATISK RESPONS

• Hippocampus• Erindring om følelsen

• Bevidst• Bevidst tanke

MENTALISERING

Traumer forvandler den lærende hjerne til enhjerne, der er indstillet på overlevelse.

Den traumatiserede hjerne ”ser” traumet ellerser ingenting.

Hjernen og kroppen reagerer på normal stresssom om det var livstruende begivenheder.

Stress og mentalisering

• Spænding/stress hæmmer omtanke.

• Spænding/stress/frygt gør os dummere.

• Traumatisk tilknytningshistorie øger presset påmentaliseringsevnen i forbindelse med stress.

• Vi kan glemme, at andre har en indreverden, og det gør det muligt at behandledem som objekter (ex vold, seksuelleovergreb)

• Vi kan have forkerte antagelser om andresindre verden med tragiske konsekvenser(ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)

Når vi ikke mentaliserer

Mentaliseringssvigt Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og

den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egnefølelser, behov, mål og grunde og for den andens.

Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever engang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder

Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidligetilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbeligmentaliseringevne, som let bryder sammen

Ikke mentalisering

• Konkret mentalisering

• Pseudomentalisering

• Misbrug af mentalisering

Konkret mentalisering

• Svært ved at se sammenhængene: hvordandet ene førte til det andet.

• Over-generalisering af mentale tilstande.• Vanskeligt ved at være fleksibel• Følelse af at andres tanker kan være farlige• Kæmper med at få tanker til at hænge

sammen med virkeligheden.• Handling uden tænkning, undgår at tænke.

Pseudomentalisering

• Tæt på og næsten = delvis mentalisering ogingen intention om at misbruge mentalisering.

• Typisk sikker på hvordan andre tænker og føler• Anerkender den andens perspektiv så længe

det ikke kolliderer med éns eget• Svært ved at forstå og anerkende ambivalens

og flertydighed

Eksempler på pseudomentalisering

”Hun vil styre hele familien””Han piver””Han vil bare have opmærksomhed””Hun provokerer””Han er kontrollerende””Hun er ligeglad med andre””Han er manipulerende”

Misbrug af mentalisering

• Manipulerende brug af sand forståelse for denanden

• Forvrænger den andens følelser for at tjeneeget formål

• Tvang mod den andens tanker

• Intellektuel kulde/Instrumentalisering

• Når man arbejder med børn og unge, derer tilbøjelige til at handle frem for at tænkeog føle, er det fristende at forholde sig tildem på det niveau, de udtrykker sig på.Det betyder, at de professionelle i arbejdetmed denne type børn/unge er fristede til atreagere ved at handle i forhold til barneteller den unges adfærd. (Allen et. al 2010)

• I stedet er der brug for mentalisering

• Nødvendigt at se bag om adfærden, hvilkefølelser, behov, mål og grunde ligger bagadfærden

• Omsorgssvigtede og traumatiserede er ofteasymmetrisk udviklede

• Den kronologiske alder ogudviklingsalderen ikke den sammen

• Tilpasse samspillet til udviklingsalderen –mentalisering

MBT-Teknik

• Enkle interventioner• Fokuserer på affekter• Fokuserer på klientens sind i stedet for på hendes

adfærd• Relaterer sig til relevante, i gangværende

begivenheder/aktiviteter (mental realitet)• Bruger terapeutens sind som model• Identificerer ikke-mentalisering og geninstallerer

mentaliseringen

Interventionsspektrum

- +Støttende og empatiskAfklaring og undersøgelse af følelserBasal mentalisering M ITolkende mentaliseringMentalisering af overføring + -

(Bøje og Kjølbye, 2009)

Udvikling af mentalisering

Mentalisering avler mentalisering

Ikke mentalisering avler ikke mentalisering

Mentalisering kan kun læres ved at indgå isamspil, hvor den voksne mentaliserer

Læres udefra og ind

Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skaludvikle evnen til mentalisering, skal de være i etsamspil, hvor de voksne er i stand til atmentalisere

Udviklingen af bedrementaliseringsevner

• Fremme et individs eller en families evne til atkunne mentalisere selv når der er stærkefølelser på spil.

• Ydermere: øge følelsen af mestring og kontrolog få vendt passivitet, hjælpeløshed ogmangel på gensidighed – skabe handlekraft ogforbindelse

• (Bleiberg, 2011)

Den professionelles rolle

Indstillingen

Ved konflikter overvældes den professionelle let afstærke følelser - vrede eller afmagt

Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerederefleksioner

Vigtigt med indstilling præget af klare oglettilgængelige værdier

Indstillingen et ÅBENT sind

Levine 1998, Maclean 1990, 1993)

Den mentaliserende indstilling• Åbenhed

• Balance

• Empati

• Nysgerrighed

• Tålmodighed(Janne Østergaard-Hagelquist)

Fonagy om indstillingen

• Indstillingen har vist sig at være den vigtigsteog den vanskeligste færdighed at få styr på

• Den have behandlingen gror i

Øvelse

• Hvornår har du sidst oplevet, at du ikke kunnefastholde en indstilling præget af et ÅBENTsind?

• Del det med sidemanden• Find nu et eksempel fra dit liv, hvor du blev

mødt med Åbenhed, Balance, Empati,Nysgerrighed og Tålmodighed

• Del det med sidemanden

”Kongevejen til mentalisering”

• = Følelsesregulerende samtaler– Registrere følelser (mærke, genkende) indre– Kategorisere følelser (sætte navn på) ydre

– Affekt-regulering lærer man ”udefra og ind”

Eksempel: ”Volumen-knappen”følelseskompas

• Intense følelser giver mulighed for at arbejde medregulering af følelser

• Livet leves i samspil med andre mennesker, hvorintense følelser vækkes. Derfor bør behandlingenfokusere på disse tilstande

• De store raseriudbrud kan betragtes som etvindue til indre udvikling

• Det er mere bekymrende, når disse børn/unge eralt for overtilpassede (Blaustein et al 2006).

Ved høj følelsesmæssig intensitet

• Ikke smede mens jernet er alt for varmt

• - dog heller ikke vente til det er helt koldt

• Aflede, reparere og så reflektere

• I mentaliseringsbaseret pædagogik erholdningen, at al adfærd har mening. Barnetsadfærd skyldes dets følelser, tanker ogintentioner. Men barnets adfærd har ogsåbetydning for, hvad andre føler og tænker ogdermed også for, hvordan de handler.

Fordelene ved at kunne mentalisere

1. Lærer egne følelser, tanker og antagelserat kende og forstår, at de er baggrundenfor ens adfærd. Det giver en fornemmelseaf at have kontrol og giver enselvbevidsthed og en fornemmelse afidentitet

2. Mentalisering grundlaget for meningsfuldevedvarende forhold

3. Mentalisering nøglen til at lære at regulereegne følelser

STORM I(mentaliseringsbaseret pædagogik)SikkerhedTraumefokusOpbygning af evnerRessourcefokusMentalisering

STORM II (behandling)

SikkerhedTraumefokusOvervind undgåelseRessourcefokusMentalisering

Sikkerhed

- Fysisk og psykisk sikkerhed i barnets liv- I forhold til nye kriser (kriseplaner)- I relationen- I netværket

Øvelse

Tænk på et barn, du har kontakt med og overvej,hvordan sikkerheden i og omkring barnet kanstyrkes.

Del med din sidemand.

Traumefokus

• Psykoedukation

• Traumetriggere

• Tænke traumer

Opbygning af evner

• Fysik• Følelser• Tanker• Adfærd• Selv• relationer

Ressourcefokus

• Identificere:-ressourcer, talenter, kvaliteter, personligekarakteristika, mestringsstrategier

Altså arbejde med at skabe et mere positivtselvbillede i barnet og et mere afbalanceretbillede af barnet i omverden.

Mentalisering

• I forhold til barnet

• I forhold til netværket

• I forhold til samarbejdspartnere

• https://youtu.be/T9T0nrhltt4

http://localeyes.dk/71937-2816-mindehoejtidelighed-for-gerningsmand-maskerede-maend-fjerner-blomster/