mentalisering november 2013

Mentaliseren

i Relations Fokuseret Terapi2013

Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

1

Tilknytningsforståelse 2.0er

Mentaliserenfundet i

Efterundersøgelser: Minnesota 35 år, London 27 årprospektive AAI undersøgelser: London


2

Fonagy´s mentaliseringsbegreb

Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om egne og et andet menneskes mentale tilstande

Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for mentaliseringsevnen

Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a. egen affektregulering forandres gennem mentalisering.

Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007) Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag

Seidenfaden & Draibywww.relationsterapi.dk

Udvikling af egenskaber i den trygge tilknytning

• - Afstemt kommunikation (indføling)• - Emotionel balance• - Kropsregulering (stress)• - Fleksible reaktioner• - Indsigt• - Empati• - Modulering af angst• - Intuition og moralsk evne• Daniel Siegel, The Mindful Brain 2007 p.341


Kvaliteter senere i livet efter tidlig tryg tilknytning:

•den senere psykisk sundhed•kvaliteten af kammeratskabs-relationer med jævnaldrende•koncentrationsevne•grader af akademisk formåen•færdigheder i at forstå følelser•hvordan de klarer sig i kærlighedsforhold som unge voksne•overordnet fornemmelse af selv/pesonligheder •evne til at reflektere over hvorledes hver af deres forældre har influeret på hvordan de er blevet den person de er


God mentaliseren er

• Åbenhed for nye opdagelser• Tålmodighed med foreløbighed – utydelighed• Refleksiv overvejelse• Perspektivtagning• Tilgivelse• Opmærksomhed på påvirkning• Tillidsfuld holdning• ydmyghed


6

God Mentaliseren forts.

• Legesyg og selvironisk humor• Villighed til turtagning• Tror på foranderlighed• Tager ansvar og er pålidelig• Autobiografisk kontinuitet

( Obs: Formentlig forstærker den anerkendende dialog hver af disse elementer!!)


7

Hos personen med: - finder vi kompetancerne :

Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relation

Den utrygt afvisende tilknytningsstil

Handle Ikke føle men i relation

Den utrygt ambivalent tilknytningsstil

Føle men ikke handle i relation

I tilknytningen udvikles

• 1) affekt og stressregulering• 2) opmærksomhedsregulering• 3) begyndende indlevelse• 3) begyndende forståelse


9

Børn udvikler Mentaliseren / Anerkendende Nærvær, når vi: • giver plads og tid til at repetere handlinger

• giver plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser

• giver lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og adskilthed

• giver mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser

• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn og os selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det:

Det der allermest støtter udvikling af Mentaliseren er – surprise: Mentaliseren


Fra London parent child project(Påbegyndt i 1986 og fortsat løbende)”Med baggrund i omfanget af den evidens der fremlægges her, finder vi det uomgængeligt nødvendigt at foreslå at

For at hjælpe børns vækst fra den tidligste barndom til deres fulde sociale og emotionelle potentiale, må et centralt mål for intervention og forebyggelse være at styrke den refleksive funktion hos forældre og kommende forældre.

(Howard Steele& Miriam Steele i K. Grossmann & E. Waters (eds.): Attachment from infancy to adulthood: The major longitudinal studies, Guilford Press 2005)


Social – Bio feedback teorien:

-kongruens-markering


12

1. Den første stille dans- fra fødslen til 3-måneders alderen

Samvær

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet!• tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser• imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik• tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser• være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøst og amning• være nærværende og legende, spontan• bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser• opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør• genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at nyde jeres samvær,og du deres

2. Der kommer mere fart på dansen- fra 3 til 7 måneder

Samspil

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• spejle ansigtsudtryk• afvente initiativ fra dit barn• være forudsigelig• skiftes med en aktivitet• gøre noget sammen• gøre noget sammen med gentagelser og variation• imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus ogfølger med ord for ting• genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du i deres

3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen- fra 8 til 15 måneder

Samforståelse

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• afstemme jer følelsesmæssigt• kommunikere nonverbalt med blik og mimik• kontakt uden ord• tage initiativ til at dele følelser• sørge for at være tilgængelig• kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt• tage initiativ til nye lege• tilbyde gi’ og ta’ lege• udbygge gamle lege• imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse


4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen- fra 16 måneder til 3-års alderen

Samtale

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:

• gentage det, dit barn siger• dvæle ved ordene• skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen• sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser• give plads til dit barns begyndende fortælling• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn

5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,mens vi gør det- fra 3-års alderen

Samskabelse og sammenhæng

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:

• søge efter ufortalte konstruktive fortællinger• støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser• støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den store klinge• at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeres barn

6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det-fra 7 år og opefter

Summa Summarum

Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud:

• vær legende og spontan• vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan du oplever det• lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad du tænker,• vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge• skab refleksion. Find sammenhæng

Mentaliseren Det Anerkendende Nærvær

- en evne vi kan udvikle gennem helelivet!

24

Mentaliseren som et paraplybegreb som kan dække

-Hele spektret af mentale tilstande hos selv og andre

-Implicitte (intuitive) og explicitte (bevidste) processer

Varierende tidsrammenutidfortid ogfremtid

Varierende omfangsnæver(dvs. Følelser i nuet)bredt (dvs. F.eks. Autobiografisk narrativ)

Mentalisering & Mentaliseren

• -er mest en førbevidst, intuitiv emotionel (ikke kognitiv) mental aktivitet

• -det er en tilgang til relationen der afspejler en forventning om at ens egen tænkning og følelser kan belyses, beriges og ændres ved at erfare, ved at komme ind i den andens indre univers

• -hjælper til at regulere mine egne følelser


26

KLINGEMODELLENmed

Gearskiftet


27


28

MEN:

Mentalisering er

også en sprød størrelse:

Nedbrud!!


29


30

Udfordringer for Mentaliseren• Opstår

– Når der er stærke følelsesmæssige situationer i familien

– Som reaktion på tanker og følelser der udløser høj arousal reaktivitet

– Når repræsentationen af andres sind er stoppet op og erstattet af tomme og fjendlige skematiske billleder

– Når barnet er utydelig med egen sindstilstand og gør det vanskeligt for forælderen at finde ud af det


31

Udfordringer fortsat:

– Sammen med forældre der har høje arousal-niveauer (ex kronisk angst) som er overdrevent optaget af barnets mentale verden og fylder den med ængsteligt eget stof

– I form af pseudomentaliseren


32

OG:Genetablering

afDet anerkendende Nærvær


33


34

Fra Reaktivitet til Mentaliseren

Fra ”Jeg reagerer” (Med rigid og stereotyp tænkning og høj arousal)

til

”jeg agerer” (Kan identificere følelser i kroppen, kan holde et opmærksomheds-fokus og ”trykke på pauseknappen”)


Mentaliseren midt i følelserne eller “at smede mens jernet er lunkent ?

At Mentalisere mens du er I den

følelsesmæssige tilstand lægger op til at

- identificere følelsernetillægge betydning (narrativ)

- modulere følelsen ned og op

- udtrykke følelsen– Udadtil og indadtil


centrale mentaliserende kompetencer for os terapeuter (og patienter):

Affektiv kompetence (Diana Fosha)– At arbejde relationelt med affekt– At kunne mærke og handle I relationen– At være hverken overvældet eller fjendsk ift. Følelser hos migselv

og klienten– Kræver såvel affekttolerance som affektregulation– Giver mulighed for at skabe et affektfaciliterende rum– Understøtter Mentaliseret affekt

Narrativ kompetence (Jeremy Holmes)– Psykologisk ekvivalent for immunologisk kompetence– Tillader ‘story telling, story listening, story-understanding; story

making and story breaking’


Den mentaliserendeTerapeuts kvaliteter:


38

Engagement, varmeIkke-vidende udforskningUdfordring af uberettigede antagelserTilpasning af MentaliseringsniveauStimulering af processenAnerkendelse af mentaliseringHåndtering af forestillingsmodus ” ” psykisk ækvivalensmodusFokus på følelser og interpers. Forh.(Karterud, Bateman, 2011)

Gennem det Autobiografiske Narrativ - den Emotionelle Selvbiografi

skabes integration:

Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi er.

Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge hændelser og mentale processer i vores liv vil vores selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.

Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og andre menneskers righoldige indre verden.

Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),”Forældre Indefra”, Akademisk forlag


"Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af arten af de samspil, vi har haft med andre".

"Ways of being together with".

Daniel Stern


Hos personen med: - finder vi et narrativ som er:

Den trygge tilknytningsstil Farverigt og sammenhængende

Den utrykt afvisende tilknytningsstil

Blegt og sammenhængende

Den utrykt ambivalent tilknytningsstil

Farverig men usammenhængende


Når Mentalisering ikke fungerer

Pseudomentalisering-ingen usikkerhed-ingen handling

Hypermentalisering-medtager ikke egen verden


Ikke mentaliserende oplevelsesmåder

Teleologisk modus: handleorienteret, hvor mentale tilstande som behov og følelser undertrykkes gennem handling – kun handlinger og deres mærkbare effekt – ikke ord – tæller (cutting, anoreksi)


44

Psykisk ækvivalens: verden = det mentale.

Mentale repræsentationer skelnes ikke fra den ydre virkelighed som de

repræsenterer – opleves som virkelige (drømme, vrangforestillinger, konkret tænkning – (’tigeren under sengen’)


45

Som-om modus:

Mentale tilstande er adskilt fra virkeligheden – er ikke forbundet med eller forankret i virkeligheden (Hos barnet: Normal del af leg!Hos voksne: Dissociation, pseudo-mentaliseren)


46

Pseudomentaliseren hos den voksneEr karakteriseret ved sikkerhed/vished

- om andres tanker og følelser- om muligheden af at kende andres sind- men anerkender ikke det modsatte- visheden opretholdes så længe det passer ind i personens selvinteresse eller behov


47

MENTALISERET AFFEKT

Følelser/affekter er mentaliserede når de føles

• At transformere ikke-mental til mentaliseret

• Ikke-bevidste kognitive vurderinger• fysiologisk arousal• handle tendenser og motorisk aktivering• Reaktivitet


Voksne former for tilknytning

Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet: - knytter sig til genstande. arbejde, projekter - tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed - føler ubehag i sociale sammenhænge - har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde alene - har tendens til at trække sig tilbage og intellektualisere - har vanskeligt ved at forholde sig til store begivenheder i livet som indebærer tilknytning


49

Voksne former for tilknytning

Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende: - opleves ofte af andre som klæbende - overopmærksom på andres reaktioner - har vanskeligt ved adskillelse - har et vedvarende behov for kontakt - vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning - idealiserer partnere og overser fejl for at

undgå adskillelse - er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som forsvar


50

Refleksiv tænkning: Jeg kan affektregulere og har opmærksomhedskontrol,- jeg kan ”tænke om mine tanker og følelser” Empati og realistisk indføling: Jeg har psykologisk forståelse, jeg kan mentalisere affekter og derved ”tænke i følelserne”


51

Eller: Den implicitte og eksplicitte fortolkning af egne og andres handlinger og

intentionerHaving mind in mind

Eller på dansk:Den intuitive og eftertænksomme forståelse af egne og andres handlinger og

hensigter-at have sindet i sinde

-at se sig selv udefra og andre indefra


mentalisering november 2013

Health & Medicine