medlemsblad for jyske bank kreds nr. 2/2013

Fyringer præger trivslen/2 Frustrationerne er ikke helt væk/3 servicecentrene skal Fremtidssikres/4 vi går ikke med på hvad som helst/5 vi skal være stolte aF at arbejde i en bank/6 deltagerne gav deres mening til kende/8 ingen grund til at skamme sig/11 leder: jeg støtter lærerne/ 12

medlemsbl a d For j ysk e ba nk k r eds/ en v ir k somhedsk r eds i Fina nsFor bundet/ a pr il 2013

2 / jyske bank kreds / april 2013

Fusion

Fyringer præger trivslen

Næsten halvdelen af de i alt 66 afskedigelser og frivillige fratrædelser i forbindelse med Jyske Banks overtagelse af Spar Lolland skete i sparekassens tidligere afdel-ing på Østerbro i København. En del blev ikke fritstillet, og det er mærkbart på trivslen, fortæller tillidsmand Rasmus Beyer Petersen

Af journal ist Sabina Furbo

Spar Lollands afdeling i Lautrupsgade på Østerbro i København blev hårdt ramt af afskedigelserne i kølvandet på Jyske Banks overtagelse af sparekassen. 30 ud af de 112 medarbejdere stop-pede, og de udgjorde næsten halvdelen af de i alt 66 afskedigelser og frivillige fratrædelser, som Jyske Bank vurderede var nødven-dige for at tilpasse sparekassen til banken.

At der ville ske afskedigelser, og at de i høj grad ville ramme netop deres afdeling, kom ifølge afdelingens tillidsmand, Rasmus Beyer Petersen, ikke bag på nogen.

”Vi har jo en del stabsfunktioner her, og der vil uundgåeligt være en del overlap med Hjemstedet. Det, der kom bag på de fleste, var, at ikke alle de afskedigede blev fritstillet. Vi har derfor en del medarbejdere, som skal arbejde videre i deres opsigelsesperiode, der skal arbejde sammen med de tilbageværende, og det kan mærkes på trivslen. Det er naturligvis ikke nemt at finde motivati-onen og smilet frem, når du møder på et arbejde, som du er blevet fyret fra”, siger tillidsmanden.

I stedet for at fritstille alle de afskedigede valgte Jyske Bank at vurdere hver enkelt afskediget medarbejder, i forhold til om han eller hun skulle fritstilles eller fortsætte i jobbet i opsigelsespe-rioden. En prioritering, som også Jyske Bank Kreds har stillet sig undrende over for.

Afbødeforanstaltningerne i forbindelse med afskedigelserne fulgte overenskomsten, bortset fra ti feriedage, de afskedigede har fået bevilget. Det er dog langt fra de afbødeforanstaltninger, der fulgte den store fyringsrunde i efteråret 2011, hvor 150 medarbejdere blev afskediget. Her satte Jyske Bank en pulje på tre millioner kroner af til erhvervsrelevant uddannelse.

Selvom afskedigelserne har sat sine spor i afdelingen, så har selve processen omkring overtagelsen dog været til UG, ifølge tillidsmanden.

”Alt har kørt utrolig professionelt, og vi er blevet taget super godt imod af Jyske Bank. Allerede 16 timer efter at pressemedde-lelsen kom, var der et orienteringsmøde, hvor Anders Dam deltog.

De bød os velkomne og forsikrede, at vi nu var på lige fod med resten af virksomhedens medarbejdere. Det var en god følelse, og de lagde heller ikke skjul på, at der ville ske tilpasninger”, siger Rasmus Beyer Petersen.

”Det, der kom bag på de fleste, var, at alle de afskedigede ikke blev fritstillet”, siger tillidsmand Rasmus Beyer Petersen

Foto

: Stig

Sta

sig

jyske bank kreds / april 2013 / 3

Frustrationerne er ikke helt væk

Jyske Banks overtagelse af Spar Lolland, der har betydet afsked med 66 medarbejdere, har været en psykisk hård proces for især tidligere Spar Lolland-ansatte. Men alternativet kunne have været værre, mener områdetillidsmand Thomas Dekos Krobot Ljungdahl, der betegner processen omkring overtagelsen som overvejende positiv

Af journal ist Carsten Jørgensen

Da nyheden om, at Jyske Bank overtager Spar Lolland, slap ud fredag den 25. januar, reagerede de fleste af de godt 300 sparekassemedar-bejdere først med glæde og lettelse og siden også med uro over, hvad det ville betyde for deres fremtidige jobudsigter. Knap to måneder senere – den 19. marts – kom meddelelsen om, at der samlet skulle ske en reduktion på 66 medarbejdere, heraf 46 fyringer, mens de resterende var frivillige fratrædelser og naturlig afgang. Kort forinden var det nye filialpuslespil blevet lagt, som blandt andet betød sam-menlægning af Dannemare, Horslunde og Søllested med Nakskov.

Jyske Bank Kreds har tidligere været ude med kritik af afske-digelserne i afdelingsnettet. Og ifølge områdetillidsmand Thomas Dekos Krobot Ljungdahl er det forståeligt, at fusionen har skabt frustration hos flere tidligere Spar Lolland-ansatte.

”Frustrationerne er nok ikke helt væk, men mange er også klar over, at alternativet til deres jobsituation kunne have været værre, hvis ikke Jyske Bank var kommet ind i billedet. Alle har nu fået en afklaring af, hvor de står for nærværende. Det har taget tid at få de praktiske ting omkring fusionen på plads, men jeg tror ikke, det ville kunne være gjort hurtigere”, siger Thomas Dekos Krobot Ljungdahl, der sammen med Finn Christensen, tidligere fællestillidsmand i Spar Lolland, har repræsenteret medarbejderne i styregruppen omkring fusionen.

Han betegner samarbejdet med ledelsen i fusionsprocessen som rigtig godt og fremhæver den tætte dialog, der har været med styre-gruppen, som ud over Finn Christensen og ham selv har bestået af de to i Nakskov udstationerede ledere, Jens Bjerge og Karsten Kristiansen, samt Ulrich Jespersen, Spar Lollands tidligere administrerende direktør.

Alle tidligere Spar Lolland-ansatte fik tilbudt en samtale med deres afdelingsdirektør, og ifølge Thomas Dekos Krobot Ljungdahl er de også gennemført i afdelingsnettet.

”Men det har haltet lidt i stabsfunktionerne, hvor mange forskellige ledere har været involveret. Her har der manglet en koordinator på ledersiden til at styre processen, og derfor er det forståeligt, hvis kollegerne i Lautrupsgade i København ikke er helt tilfredse”, siger områdetillidsmanden.

Thomas Dekos Krobot Ljungdahl, der har siddet med i det paritetiske udvalg, som har beskæftiget sig med fusionen, tøver ikke med at betegne samarbejdet med ledelsen som rigtig godt


ændring aF organisationen

servicecentrene skal Fremtidssikres

Sammenlægningen af fire servicecentre til to samt udvidelse af ledelseslaget skal være med til at sikre 20 procent mere effektivitet, kvalitet og trivsel hos den en-kelte medarbejder ifølge områdedirektør Svend Hedegaard. Jyske Bank Kreds hilser ændringen velkommen


Torsdag den 11. april fremlagde områdedirektør i Servicecentre Privat og Erhverv Svend Hedegaard en organisationsændring af servicecentrene, som skal være med til at fremtidssikre centrene. Målet er at skabe mere effektivitet, kvalitet og trivsel blandt medarbejderne. Hele 20 procent skal de nævnte parametre forbedres over en toårig periode, og midlet er blandt andet at reducere de nuværende otte servicecentre til seks ved at sammenlægge Viborg og Vestergade til Servicecen-ter Silkeborg og Glostrup og Vesterbrogade til Servicecenter København. Derudover bliver servicecentrene i Silkeborg, Vejle og København hovedafdelinger, mens Holstebro, Hjørring og Nykøbing Falster bliver såkaldte satellitafdelinger til henholdsvis Silkeborg, Vejle og København.

”Vi sammenlægger servicecentrene for at skabe større fag-lige fællesskaber, så vi sikrer, at vi fortsat udvikler de faglige kompetencer, som vi har. Men det er også for, at vi kan skabe større fleksibilitet og agilitet i arbejdet. I dag har vi fulgt den geografiske opdeling i Indland, ligesom vi ikke har kørt det på samme måde i Servicecentrene og Afdelingsservice. De skel bliver nu brudt ned, så servicecentrenes medarbejdere ikke nødvendigvis kun servicerer ét geografisk område, og der bliver en rød tråd i måden, vi hele vejen rundt løser sagerne på. Det betyder blandt andet, at vi kan lave nogle mere effektive processer, som i sidste ende er til glæde for vores kunder”, fortæller områdedirektøren.

I samme moment bliver ledelseslaget udvidet, så der i alt bliver fem afdelingsledere i stedet for i dag, hvor der er én afdelingsleder, som har skullet stå for alle servicecentrene, og én for Afdelingsservice.

Positivt tiltagOrganisationsændringerne indeholder ikke afskedigelser, men vil få betydning for de medarbejdere i servicecentrene i Viborg og Glo-

strup, som nu skal arbejde i henholdsvis Silkeborg og København (Vesterbrogade). Selve den fysiske sammenlægning kommer dog først til at blive en realitet i september 2013.

”Formelt kunne vi godt lave sammenlægningerne allerede i dag, men vi har følt, at det var vigtigt at give de berørte medarbejdere lidt tid til at finde ud af den praktiske planlægning i forhold til at have længere til arbejde end tidligere”, siger Svend Hedegaard og påpeger, at ændringerne ikke vil få betydning for afdelingsnettet, ud over at nogle afdelinger skal sende deres sager til nye adresser.

I Jyske Bank Kreds hilses organisationsændringerne velkommen. ”Det er en værdig løsning for helheden, selvom der altid er nogle

medarbejdere, der kommer i klemme – her tænker jeg selvfølgelig på dem, der får længere til arbejde. Men overordnet virker det positivt. ”Jeg tænker, det er vigtigt, at udmeldingen er, at der er lavet en fremtidssikret løsning”, lyder det fra næstformand i Kred-sen Marianne Lillevang.

”Vi sammenlægger servicecentrene for at skabe større faglige fællesska-ber” siger Svend Hedegaard.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


generalForsamling

vi går ikke med på hvad som helst

Dybest set kan hjernen ikke lide forandringer – men heldigvis har menneskehjernen, til for-skel fra dyrenes, evnen til at blive motiveret ud over egne behov. Det er blandt andet heri nøglen til at skabe et forandrings- og omstillingsparat miljø ligger, ifølge Hjernemadsen, alias Peter Lund Madsen, som underholdt ved Kredsens generalforsamling


”Hajen er ikke andet end et stykke svømmende tarm. Den kan ikke lære noget, den er lige så dum, når den dør, som den dag den blev født. Det samme med fasanen. Har man en dag, hvor selvtilliden er i bund, så gå ud og kig på fasaner. Begge er dumme dyr med en krybdyrshjerne, som er fuldstændig styret af basale behov”.

Med en god portion underfundig humor gennemgik læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen – bedre kendt som Hjerne-madsen – hjernens evolutionære historie med udgangspunkt i dyreverdenen for de 194 deltagere ved Jyske Bank Kreds’ gene-ralforsamling lørdag den 16. marts under overskriften ”Hjernen og omstillingsparathed”.

For selvom hajen og fasanen er dumme dyr – styret af deres basale instinkter, så har de efterladt deres arvegods i den men-neskelige hjerne. Det er vores instinkter – det, som vi grundlæg-gende interesserer os for, nemlig sex, mad og magt.

”Det er en kedelig form for hjerneaktivitet. Men en hjerne-aktivitet, som kan tage helt over, for samtidig elsker hjernen vaner – det, som er let”, fortalte Hjernemadsen.

For hjernen kan nemlig kun kapere tre bevidste tanker ad gangen – der ligger millioner af tanker bagved, som hjernen hele tiden arbejder med, men som vi ikke er bevidste om. Derfor er hjernen så snedig indrettet, at den lagrer ting automatisk, så vi gør ting uden at tænke.

”Et af de bedste eksempler er bilkørsel. Men når noget er automatisk, er det meget svært at ændre. Vi har altså en hjerne, som er påvirket af det primitive – krybdyrshjernen – og som elsker vaner, og det skal overvindes, når mennesket står over for forandringer”.

Vi vil grundlæggende det sammeMidlet til at overvinde det er det samme, som har båret mennesket frem i en voldsom evolutionær udvikling – nemlig vores hittepå-somhed, vores medfølelse og evnen til at forestille os fremtiden.

”Det giver os en enorm visionær kraft, hvor vi kan sætte fæl-lesskabets ve og vel over for vores umiddelbare behov, og det er derfor, mennesket er kommet så langt. Evnen til at motivere os ud over vores umiddelbare behov”.

Men i vore tider, hvor der er en enorm konkurrence om at komme ind i vores bevidsthed, og informationerne flyver rundt om ørerne på os, må hjernen prioritere hårdt. Hvis vi skal blive motiveret for en for-andring, så skal vi se fornuften i det, det skal give mening. For dybest set vil vi alle grundlæggende det samme, ifølge Hjernemadsen.

”Vi vil have det godt, vi vil kunne se fornuften i det, vi gør, og vi vil skabe en god fremtid for vores børn. Og det er der, der skal satses i forhold til motivationen for forandringer, for vi går ikke med på hvad som helst”.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


generalForsamling

vi skal være stolte aF at arbejde i en bank

Medarbejdere i den finansielle sektor har ladet sig tryne alt for længe, og det er der absolut ingen grund til. De skal være stolte over det arbejde, de leverer, lød det fra Jyske Bank Kreds’ formand, Haggai Kunisch, på Kredsens generalforsamling den 16. marts i på Scandic Bygholm Park Hotel i Horsens, hvor et rekordstort antal deltagere var mødt op


”Kompetenceniveauet i sektoren er højt, og enhver af os sæt-ter en ære i at yde et godt stykke arbejde. Undersøgelser viser, at langt de fleste kunder faktisk er tilfredse med deres konkrete bankforbindelse og den rådgivning, som de modtager. De famøse bankpakker har indtil videre givet et overskud på 11 milliarder kroner. En stor del af den selskabsskat, som staten inddriver, kom-mer fra sektoren, og så er vi den eneste sektor, som rydder op efter sig selv. Så lad os stå ranke og melde frit ud: ’Jeg arbejder i en bank – og er stolt af den service, jeg yder’”.

Sådan lød kredsformand Haggai Kunischs opfordring til de rekordmange deltagere ved Jyske Bank Kreds’ generalforsamling lørdag den 26. marts på Scandic Bygholm Park Hotel i Horsens. 194 deltagere – heraf 107 delegerede – var således mødt op til generalforsamlingen, og de mange tilmeldinger bunder måske i, at Jyske Bank har været igennem rigtig mange og store forandringer i det seneste år.

Ikke mindst har it-konverteringen – kendt under NOVA – stillet store krav til medarbejdernes omstillingsparathed og forandringsvillighed.

”Jeg ved, at der er mange, som synes, at det stadig ikke går lige så hurtigt som før konverteringen, og spørgsmålet ’Bliver jeg nogensinde rådgiver igen?’ stilles af mange af vores rådgivere. Men jeg er for-

trøstningsfuld. For selvfølgelig kommer I til at mestre Bankdatas systemer”, lød det fra formanden.

Overarbejde skal registreresMen også nye arbejdstidsregler har givet anledning til forvirring nogle steder i banken.

”Indførelsen af de nye fleks- og timebanksregler gik ikke helt gnidningsløst alle steder. Bankens HR og Kredsen var ellers enige om, hvordan reglerne skulle fortolkes, og hvad vores aftale bety-

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


der i dagligdagen i den enkelte afdeling. Men der har været steder i koncernen, hvor det krævede en ekstra indsats at få imple-menteret regelsættet. Eksempelvis holdt nogle ledere fast på, at timerne fra timebanken skulle afspadseres”, sagde Haggai Kunisch, som håber, at reglerne efterhånden er kommet ind under huden på de fleste på nuværende tidspunkt.

”Desværre har jeg en fornemmelse af, at ikke alle overar-bejdstimer ender i timebanken. Jeg tror, Jyske Bank nyder godt af en misforstået velvilje eller angst fra nogle kollegers side. De undlader at registrere de timer, de faktisk yder. Det er ikke okay”, tordnede kredsformanden, der mindede deltagerne om, at det eneste middel for at få en idé om, om ressourcerne slår til, eller om normeringerne passer, eller om medarbejderne stresser for at nå opgaverne, er, hvis merarbejde og overarbejde registreres.

Bestyrelse på fuldtidFor at professionalisere arbejdet i bestyrelsen yderligere til gavn for medlemmerne har Jyske Bank Kreds indgået en aftale med bankens ledelse om, at alle kredsbestyrelsesmedlemmer bliver fuldtidsansatte. Aftalen blev indgået i forbindelse med forhandlin-gerne om Grøn Overenskomst sidste år, og den betyder, at der nu bliver tre færre bestyrelsesmedlemmer.

”Vi har forsøgt at forberede os på det kommende arbejde under nye former, men det er jo først, når virkeligheden trykprøver vores idéer, at vi finder ud af, hvordan vi bedst kan udnytte de ressour-cer, vi har. Vi har store forventninger til den nye arbejdsform, og vi er overbevidst om, at vi fremover vil blive endnu mere synlige, og at vi kan gøre endnu mere gavn for medlemmerne”, lød det fra

Lad os stå ranke og melde frit ud: ’Jeg arbejder i en bank – og er stolt af den service, jeg yder’”, sagde Haggai Kunisch i sin beretning til generalforsamlingen.

formanden, der dog erkendte, at der havde været bekymring over, at der fra mandag den 18. marts ikke længere vil være bestyrel-sesmedlemmer, der har deres daglige gang ude i afdelingerne.

”I dag kan kredsbestyrelsesmedlemmerne, der arbejder ude i afdelingerne, kun fortælle, hvad de oplever i den afdeling. Og hvad der er sandhed ét sted, behøver ikke nødvendigvis at være sand-hed et andet sted. Med de ekstra ressourcer, som bestyrelsen nu får, vil vi bestræbe sig på at komme endnu mere ud i afdelingerne, og tillidsmændenes betydning som Kredsens ører og medlemmer-nes talerør over for Kredsen bliver endnu større”.

De tre kredsbestyrelsesmedlemmer, som stillede op til som fuldtidsbestyrelsesmedlemmer, var Susanne Bach Jensen, Chri-stina Lykke Munk og May-Britt Mygh, og de blev alle tre valgt. Samtidig skulle Kredsen sige farvel til tre kredsbestyrelsesmed-lemmer, idet aftalen også indeholdt en beslutning om, at Kredsens bestyrelse i fremtiden skal bestå af ti medlemmer. Anette Gallus, Ivan Larsen og Mette Reenberg havde alle på forhånd besluttet sig for at sige farvel og tak efter henholdsvis 10, 5 år og 10 år i kredsbestyrelsen.

Derudover blev Thomas Nedergaard fra Hjemstedet, Selma Ruud fra Jyske Bank i Hellerup og Wendy Baltzer fra Jyske Bank i Vordingborg valgt som suppleanter til bestyrelsen.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


generalForsamling

deltagerne gav deres mening til kende

Traditionen tro blev der afholdt debatforum for deltagerne ved årets generalforsamling. Debatten skaber grobund for Kredsens diskussioner med bankens ledelse og er således et vigtigt værktøj for bestyrelsen, når de skal tage pulsen på, hvad der foregår blandt med-lemmerne. Som sidste år blev der under allerede valgte temaer diskuteret deltagerne imellem, hvo-refter hver gruppe kom tilbage i plenum med et spørgsmål, som de ønskede besvaret. I alt var der 169, der deltog i afstemningen. Læs deres svar i det følgende:

Er den grønne ånd ved at blive udvandet i salgsmåling?Ja: 65 procentNej: 35 procent

Oplever du, at du ved frihed, for eksempel ferie, omsorgsdage, barn syg og egen syg-dom er i kontakt med din arbejdsplads?Ja: 53 procentNej: 47 procent

Skal lederne tage større ansvar for prioriter-ingen og fordelingen af opgaverne i en travl hverdag?Ja: 63 procentNej: 37 procent

Skal lederne måles på deres evner til me-darbejderudvikling (fagligt, menneskeligt, ledelsesmæssigt og så videre)?Ja: 87 procentNej: 13 procent

Gør din lokale ledelse aktivt en indsats for det gode arbejdsmiljø?Ja: 73 procentNej: 27 procent

Har du som tillidsvalgt eller medarbejder bidraget til at opnå/bevare et godt psykisk arbejdsmiljø inden for det seneste halve år?Ja: 88 procentNej: 12 procent

Skal Kredsen komme ud lokalt på eget initiativ årligt?Ja: 79Nej: 21

Vil en klar vision fra direktionen give dig mere tryghed i dit job?Ja: 58 procentNej: 42 procent

Burde Kredsen involvere tillidsmændene i pro-jektarbejde frem for flere tillidsmandsmøder?Ja: 52 procentNej: 48 procent

Tør du uden hensyntagen til emnets karakter ytre din mening i ”Ordet er frit”? Ja: 33 procentNej: 67 procent

Lever teamtanken stadigvæk i Jyske Bank?Ja: 88 procentNej: 12 procent


generalForsamling

Den nye kredsbestyrelse i Jyske Bank Kreds. Sidende fra venstre: Johnny Christensen, Haggai Kunisch, Marianne Lillevang, og Ulla Lerche Jones. Stående fra venstre: Svend Hauge Johansen, Christina Lykke Munk, Hans Eriksen, Thomas Dekos Krobot Ljungdahl og May-Britt Mygh. Sidende bagerst fra venstre: Ulla Snede (Kredssekretær) og Susanne Bach Jensen.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


generalForsamling

en helt Fantastisk modtagelsePå grund af Jyske Banks overtagelse af Spar Lolland bød Kredsens generalforsam-ling også på tre nye delegerede, nemlig den tidligere fællestillidsmand i Spar Lol-land, Finn Christensen, tillidsmand Helle Jørgensen og tillidsmand Henning Johan-sen. Jyske Bank Kreds’ blad tog chancen og hørte dem ad, hvordan de har oplevet at blive en del af en ny stor kreds.

vi har været en aktiv del aF processenFinn Christensen, fællestillidsmand og tidligere formand for den Faglige Personaleforening i Spar Lolland, fra Rødby-afdelingen ”Vi er faldet i hak med Kredsen lige med det samme – der har ikke været noget med dem og os. Det har været en enormt positiv oplevelse at blive mødt med ligeværdighed og ikke mindst åbenhed. Jeg forventer, at vi fortsat vil blive hørt, selvom vi er i så stor en organisation, for det har helt klart været ople-velsen indtil videre. Vi har været en aktiv del af processen og har i vid udstrækning sparket ind med det, som vi kan, og det er jeg helt sikker på, at vi også kommer til i fremtiden. Det er klart, at vi jo lige skal finde vores egen rolle i forhold til at komme ind i sådan en stor organisation, men jeg anser det ikke som et problem. Jeg har allerede fået etableret et meget tæt samarbejde med vores områdetil-lidsmand (Thomas Ljungdahl, red.)”.

det kræver lige lidt omstillingHelle Jørgensen, tillidsmand i det tidli-gere Spar Lolland i Næstved ”Vi er blevet taget rigtig godt imod, selvom det altid er svært at komme ind i sådan en stor organisation, som både Jyske Bank og Kredsen jo er. Det kræver lige lidt omstil-ling, når vi har været vant til at være en del af Kreds Øst, som jo bestod af mange min-dre og mellemstore virksomheder. Eksem-pelvis har vi jo som tillidsmænd været vant til at komme med til landsmøder, men det er jo begrænset, hvor mange vi kan være nu. Så det er selvfølgelig lidt spændende at se, hvor meget vi kan spille ind med der – men på den anden side er jeg sikker på, at der også ligger mange flere muligheder i en stor kreds, og vi vil i hvert fald gøre vores for at bidrage til det faglige arbejde”.

vi er blevet mødt med ligeværdighedHenning Johansen, tillidsmand i det tidligere Spar Lolland i Nakskov”Vi er blevet budt velkommen på en meget åben og ligeværdig facon. Allerede fra det første møde den lørdag, vi fik at vide, at vi skulle være en del af Jyske Bank, har vi følt en velvilje til at få os med. Mødet med Kredsen har været meget positivt, og min oplevelse er, at bestyrelsen har nogle meget kompetente personer, som også lytter til, hvad vi har at sige. De gør et rigtig godt stykke arbejde og er meget omsorgsfulde over for os – vi er jo i en presset situation, men vi føler virkelig, at de vil os det godt, guider os, det bedste de kan, og lytter til vores råd. Vi har jo været meget få tillids-mænd i Spar Lolland, der har lavet alt selv, og vi var lidt bange for at miste den del, men vi har været med ved bordet, og det var meget vigtigt for os, for vi lægger rigtig meget sjæl og hjerte i vores faglige arbejde”.

Foto

: Ma

rtin D

am

Kriste

nse

n


generalForsamling

ingen grund til at skamme sig

Pressens smædekampagner mod den finansielle sektor og regeringens ønske om at sende et klart signal til sektoren gennem en forøgelse af lønsumsafgiften er ude af trit med den virkelige verden, lød det fra næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby


Igennem det seneste par år har Finansforbundet via lobbyarbejde knoklet for at få den nuværende regering til at indse, at en forøgelse af lønsumsafgiften – eller mere mundret afgiften på arbejdskraft – ikke vil føre til andet end tab af arbejdspladser. Desværre har regeringen valgt ikke at lytte til forbundet, og en stigning på tre procent på lønsumsafgiften – hvilket kan betyde et tab af 3.400 arbejdspladser efter Finansforbundets beregninger – er en realitet.

Dette harcelerede Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, over på Jyske Bank Kreds’ generalforsamling lørdag den 16. marts.

”De (regeringen, red.) ved godt, at det er et forkert sted at sætte skatter, men har åbenlyst valgt den umiddelbart nemme løsning, fordi de gerne vil sende et signal til den øvrige del af befolkningen om, at den finansielle sektor bliver straffet. Proble-met er blot, at regeringen dermed gør det modsatte af det, som den gik til valg på – nemlig at øge antallet af arbejdspladser”, lød det fra næstformanden.

”Vi får skældud, men de (journalisterne) er ikke gode nok – for sandheden er, at den finansielle sektor er en essentiel del, hvis samfundet skal opleve vækst, og vi er den sektor i Danmark, der betaler allermest til samfundet i form af selskabsskatten”.

I det hele taget var det vigtigt for næstformanden at under-

strege, at medlemmerne ikke har noget at skamme sig over. Ud over at være dygtige medarbejdere, der tjener rigtig mange penge til virksomhederne, er medarbejdere i den finansielle sektor en rigtig attraktiv arbejdskraft. Det ses ikke mindst i forhold til de medarbejdere, der desværre bliver afskediget. Rigtige mange af dem får nemlig hurtigt arbejde igen.

Vigtigt med stærk opbakningFinansforbundet er i øjeblikket ved at gøre sig klar til de kom-mende overenskomstforhandlinger, og i det perspektiv var det vigtigt for næstformanden at understrege, hvor essentielt en stærk og god opbakning for medlemmerne er, for et godt over-enskomstresultat.

”Det er vigtigt, at vi ved, hvor vi har vores medlemmer, og at I fortæller ude på jeres arbejdspladser, hvad I har af forventninger”, lød opfordringen fra næstformanden, der også påpegede det sta-dig vigtige i at få nye medlemmer ind i Finansforbundet.

”Vi har sat fokus på hvervning, fordi det er nødvendigt, hvis vi skal kunne opretholde det store serviceniveau, som vi har i dag. Men det er også vigtigt i forhold til overenskomstforhandlingerne – for jo flere vi er, jo bedre står vi også over for arbejdsgiverne”.

Udgiver:Jyske Bank KredsVestergade 188600 SilkeborgTelefon: 89 89 26 00E-mail: [email protected]

Forsidefoto:Martin Dam Kristensen

Design: Hans Munk, Finansforbundet

Tryk:Datagraf

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)May-Britt MyghKommunikation, Finansforbundet

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

jeg støtter lærerne

leder

I skrivende stund foregår der en arbejdskamp. Arbejdsgiverne repræsen-teret ved KL har lockoutet folkeskolelærerne. Lockouten og dens følger berører rigtig mange. Først og fremmest selvfølgelig børnene, der ikke kan få undervisning, børnenes forældre, der lige pludselig mangler pasnings-muligheder, og så andre, for eksempel social- og sundhedsassistenter, der ikke kan få afsluttet deres uddannelser. De fleste, jeg kender, har en eller anden mening om konflikten og om lærerne og deres arbejdstider.

Jeg kender slet ikke nok til lærernes overenskomst og deres arbejds-tidsregler til at kunne forholde mig til dem. Jeg ville også studse meget over, hvis KL’s chefforhandler Michael Ziegler eller DLF’s Anders Bondo Christensen havde en mening om finanssektorens arbejdstidsregler.

Alligevel støtter jeg lærerne. Jeg støtter lærerne, fordi deres kamp fak-tisk er alle lønmodtagernes kamp: Kampen om retten til at forhandle egne overenskomstforhold.

KL har stillet nogle ultimative krav, og der har ikke været tale om reelle forhandlinger. KL satser på, at Folketinget vil gribe ind og lovgive på områ-det og dermed sætte den danske model ud af spil.

Forholdene på det danske arbejdsmarked, lønforhold og arbejdstidsreg-ler med mere bygger på den danske model. En model baseret på frivillige aftaler, hvor arbejdsgiverne og arbejdstagerne forhandler med hinanden og finder løsninger i overenskomster – ikke løsninger via lovgivningen. Desværre valgte regeringen at spille folkeskolereformen på banen, inden overenskomsten for folkeskolelærerne er på plads. Derved har politikerne allerede blandet sig i forhandlingerne.

Strejke og lockout er anerkendte kampmid-ler i en arbejdskamp og bygger på Septem-berforliget fra 1899, hvor der blev indgået et forlig om, hvordan spillereglerne på det danske arbejdsmarked skal være. Lockouten af lærerne er lidt speciel, fordi arbejdsgiveren i dette tilfælde stort set ingen ulemper har selv.

Kommunerne sparer lønomkostninger, men mister ikke nogen indtægt eller produktion, som det ellers normalt er tilfældet under arbejdskampe. Så ulemperne ved konflikten – hvis man ser bort fra børn, forældre med mere – ligger alene hos lærerne.

Som jeg ser det, så kæmper Danmarks Lærerforening en kamp ikke bare for folkeskolelærere, men også for alle os andre. Arbejdstidsregler er et overenskomstanliggende og ikke et lovgivningsspørgsmål. Hver gang der mindskes rettigheder for nogle arbejdstagere via lov, angår det os alle sammen. Derfor støtter jeg lærerne i deres kamp om reelle forhandlinger.

”jeg støtter lærerne, Fordi deres kamp Faktisk er alle

lønmodtageres kamp”

Haggai Kunisch, formand

medlemsblad for jyske bank kreds nr. 2/2013

Documents