landinspektørens meddelelsesblad -...

Indhold

Meddelelsesbladet 2006 198Sekretariatets telefontider 198Faglig kalender 199Udsendelser til medlemmer 199Personalia 200Love og bekendtgørelser m.v. 200Kanditatprisen til nye landinspektørkanditater 201Uddannelsen til København? 201Finland har også sit “Nyborgmøde” 202Fra ALF - Opgivelse af offentlig lønstatistik 203miniMAKS og MIA orienteringsmøder den 29.-31. august 2006 204LE34 pure frifundet i lufthavnssagen 208Buss ... Rapport fra Ombudsmansmødet den 29/7-1/8 -2006 209Studietur til Nuuk, Grønland - 2006 212Annoncer - Stillinger tilbydes 215Andre annoncer 218Meddelelse og invitation 219

Udgivet af:Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 42000 FrederiksbergTelefon 38 86 10 70Telefax 38 86 02 52E-mail: [email protected]: www.ddl.org

Redaktør:Kjeld Lohmann SchølerE-mail: [email protected]

Sekretariatets telefontider:Mandag - torsdag kl. 09.00 - 16.00fredag kl. 10.00 - 14.00

Grafisk sekretær:Vibeke Bo ClemensE-mail: [email protected]

Tryk:P.J. Schmidt, Vojens

Stillingsannoncer ekspedition:Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 42000 FrederiksbergE-mail: [email protected]

Pris: 25 kr. pr. spaltemm. + momsMinimumpris 650 kr. + moms

I måneder hvor meddelelsesbladet ikke udgives, kan stillingsannoncer bringes som indstik til tidsskriftet. Adressen for indsendelse af stillings-anoncer er meddelelsesbladets adresse, jfr. ovenfor.

ISSN 1395-0436

Oplag: 1.500 eksemplarer

Meddelelsesbladet 2006:Nr. Deadline Udkommer 8 24/11 15/12

N R . 7 | S E P T E M B E R 2 0 0 6

48. ÅRGANG

landinspektørens meddelelsesbladD E N D A N S K E L A N D I N S P E K T Ø R F O R E N I N G | L I N D E V A N G S A L L É 4

2 0 0 0 F R E D E R I K S B E R G | T E L E F O N 3 8 8 6 1 0 7 0 | F A X 3 8 8 6 0 2 5 2

Forsidefoto: Kjenndalsbreen – sol, vandtåger og is. Det er en anelse uvirkeligt…Men en nethindeoplevelse, der vil noget. Se rapporten fra Om-budsmandsmødet i Loen i Norge side 209. (foto: ask)

www.ddl.org

| LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD |

Nr. 7 | september 2006 199

Faglig kalenderDanske aktiviteter

Den 20. – 21. september 2006 afholder Dansk Byplanlaboratorium kurset: ”Den opsplit-tede by” på Hotel Scandic Århus.

Den 28. september 2006 afholder Den danske Landin spektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset Ledelse, stresshåndtering og organi-sation på Hindsgavl Slot, Middelfart.

Den 9. oktober 2006 afholder Den danske Landinspektørforenings efterud-dannelsesudvalg kurset Miljøvurdering i planlægningen i Torve hallerne, Vejle.

Den 23. oktober 2006 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset System 2000 i praksis på Comwell, Kolding.

Den 26. oktober 2006 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset Skal vi ekspropriere? på Trinity Kon-ference Center, Fredericia.

Den 31. oktober og 1. november 2006 afholdes PALF-kurset Byggepladsen 1. gang på Byggecen-trum, Middelfart.

Den 13. og 14. november 2006afholdes PALF-kurset Byggepladsen 2. gang på Byggecen-trum, Middelfart.

Den 16. november 2006 afholder den danske Landinspektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset De nye planstrategier og kommune-planer på Byggecentrum i Middelfart.

Den 16. november 2006 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset Naturbeskyttelsesloven i kommu-nerne i Torvehallerne, Vejle.

Den 29. og 30. november 2006 afholdes PALF-kurset Markarbejdet på Byggecentrum, Middelfart.

Den 30. november 2006 afholder Den danske Landinspe-ktørforenings efteruddannelsesudvalg Seminar om lan-dinspektørens matrikulære administrationssystem LIMA hos Vitus Bering, Horsens.

Den 2. – 4. februar 2007afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand.

Nordiske aktiviteter

Den 6. – 8. august 2008 afholdes den 21. Nordiske Landinspektørkongres på Hotel Hvide Hus, Aalborg.

Internationale aktiviteterFIG Fédération Internationale des Géométres

Den 8. – 13. oktober 2006afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG – General Assembly, München, Tyskland.

Den 12. – 17. maj 2007 afholder FIG Working Week and 30. FIG – General Assem-bly, Hong Kong.

Den 14. – 19. juni 2008 afholder FIG Working Week and 31. FIG – General Assem-bly i Stockholm, Sverige.

2009 afholder FIG Working Week and 32. FIG – General Assem-bly, Israel.

April-maj 2010afholdes 24. FIG congress and Working Week and 33. Gene ral Assembly i Sydney, Australia.Den 16. november 2006

afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddan-nelsesudvalg kurset Naturbeskyttelsesloven i kommu-nerne i Torvehallerne, Vejle.

Gene ral Assembly i Sydney, Australia.

Den 15. august 2006Landinspektørens Meddelelsesblad 48. årgang nr. 6.

Den 21. august 2006PLF´s skrivelse vedr. Andelsboliger. Udsendt til landinspek-tørkontorerne.

Udsendelser til medlemmer

Den 23. august 2006PLF´s Orienteringsmøder om miniMAKS. Udsendt til alle praktiserende landinspektører.

Nr. 7 | september 2006200


Personalia

Runde fødselsdage

Den 29. oktober 2006 fylder landinspektør Aage Chr. Bal-le-Petersen, Sæby 80 år.

Den 8. november 2006 fylder landinspektør Jørgen Rau Krabbe, Rønde 75 år.

Ansættelser

Den 1. april 2006 er landinspektør Mads Rydder Mogensen ansat ved Landinspektørfirmaet Kjær, Grenaa.

Den 24. juli 2006 er landinspektør Stefan Gustafson ansat hos Landinspektørfirmaet Aakjær, Langballe, Nybro Erik-sen og Per Roed, Århus.

Den 1. august 2006 er landinspektør Thomas Brogård an-sat hos Landinspektørerne Hvenegaard A/S, Odense.

Den 1. august 2006 er landinspektør Lasse Kjemtrup ansat ved Landinspektørfirmaet Skel og Mål, Næstved.

Den 1. august 2006 er landinspektør Aslak Meister ansat hos Landmålergården A/S, Køge.

Den 1. august 2006 er landinspektør Peter Brøndum Chris-tensen ansat ved Landinspektørfirmaet Bonefeld & Bys-trup A/S, Horsens.

Den 1. august 2006 er landinspektør Anja Vestergaard Madsen ansat ved landinspektørkontoret A/S, Brædstrup.

Den 1. august 2006 er landinspektør Christian H. Graver-sen ansat ved landinspektørfirmaet Jens Bo I/S, Vejle

Den 1. august 2006 er landinspektør Roar Juul Borgen an-sat hos Tvilum Landinspektørfirma A/S, Hillerød.

Den 1. august 2006 er landinspektør Ulrik Birkjær ansat hos Fugro Denmark A/S, Esbjerg.

Den 1. september 2006 er landinspektør Annette Seibæk Thomsen ansat hos Landmålergården A/S, Køge.

Den 1. september 2006 er landinspektør Bergliot Peder-sen ansat i Vejle kommune som GIS-koordinator.

Den 1. september 2006 er landinspektør Tine Ahrendt An-dersen ansat ved Viborg Landinspektørkontor, Viborg.

Den 1. september 2006 er landinspektør Morten Hartvig-sen ansat hos Orbicon A/S i afd. for Natur & Vandmiljø, Viborg.

22. juni 2006 Bekendtgørelse nr. 682 om ændring af bek-endtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforans-taltninger. (52 0 20)

22. juni 2006 Bekendtgørelse nr. 684 om god skik for ju-ridisk rådgivning. (52 0 30)

7. juni 2006 Lovbekendtgørelse nr. 505 om Lov om æn-dring af lov om miljøbeskyttelse. (52 0 42)

7. juni 2006 Lovbekendtgørelse nr. 506 om Lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehan-dling på natur- og miljøområdet. (52 0 42)

7. juni 2006 Lovbekendtgørelse nr. 507 om Lov om æn-dring af lov om forurenet jord. (52 0 42)

Love og bekendtgørelser m.v.

7. juni 2006 Lovbekendtgørelse nr. 508 om Lov om æn-dring af lov om miljøbeskyttelse. (52 0 42)

7. juli 2006 Lovbekendtgørelse nr. 724 af lov om kommu-nal ejendomsskat. (52 0 31)

20. juli 2006 Bekendtgørelse nr. 832 om ændring af bek-endtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforans-taltninger. (52 0 20)

1. august 2006 Bekendtgørelse nr. 834 om ophævelse af dele af lov om læhegn og tilskud til læplantning. (52 0 20)

8. august 2006 Lovbekendtgørelse nr. 857 af Lov om almene boliger m.v. (52 0 03)



Den danske Landinspektørforenings bestyrelse har besluttet at uddele en kandidatpris èn gang årligt fra Land-inspektørfonden.

Prisen er på 18.000.- dkr.

Prisen gives for en artikel om et afgangsprojekt fra Land-inspektøruddannelsen, som formidler afgangsprojektets indhold under hensyn til såvel faglighed som information. Indsender/indsendere skal være medlem af Den danske Landinspektørforening.

Artiklen udarbejdes af hele den gruppe studerende (nor-malt 1 - 3), som har udarbejdet afgangsprojektet eller eft-er indbyrdes aftale af en del af gruppen. Prisen udbetales til forfatterne/forfatteren. Udover artiklen skal medsendes et eksemplar af afgangsprojektet.

Uddelingen vil finde sted på det faglige møde i Nyborg i januar/februar måned blandt kandidater, der har bestået landinspektøreksamen året før, idet ovennævnte artikel dog skal være Den danske Landinspektørforenings sekre-tariat i hænde senest den 1. november i eksamensåret.

Vinderne vil i forbindelse med overrækkelsen blive invite-ret til Nyborgmødet med kursusafgift og ophold betalt.

De indkomne artikler bedømmes af en komité bestående af redaktøren for Tidsskriftet, en repræsentant udpeget af studienævnet for landinspektøruddannelsen og en

Kandidatprisen til nye landinspektørkandidater

repræsentant udpeget af Den danske landinspektør-forenings bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer.

Artiklerne skal være på 8 -10 A4 sider (12 pt. Times New Roman 1½ linieafstand) inkl. illustrationer og i øvrigt opfyl-de kravene til optagelse i tidsskriftet landinspektøren (se forfattervejledning på foreningens hjemmeside: http://www.ddl.org/ddl/forlag/tidsskrift/vejledning.htm.

Artiklerne skal indeholde overskrift og forfatternavn/e og indsendes til:

Den danske Landinspektørforening Postboks 218, Lindevangs Allè 4 2000 Frederiksberg.

Indsendes artiklerne pr. e-mail er adressen: [email protected]. Hertil sendes også afgangsprojektet (se afsnit 4). Emnet i e-mailen skal være: ”Kandidatpris”.

Vinderartiklen vil blive bragt i landinspektøren og øvrige indsendte artikler vil afhængig af bedømmelseskomitéens vurdering også kunne bringes i Tidsskriftet.

Foreningen har indberetningspligt til skattevæsenet.

Såfremt vinderne ønsker at anvende prisen som studie- og rejselegat til et planlagt og faglig relevant studieophold i udlandet, kan beløbet være helt eller delvist skattefrit efter reglerne om skattefrie studie- og rejselegater.

Bestyrelsen

Som det kunne læses i den optrykte pressemeddelelse samt i Formandens skriftlige beretning i forrige udgave af MB, er der konkrete planer om at oprette en ”filial” af Landinspektøruddannelsen i København.

Det skal understreges, at den endelige beslutning herom først træffes i starten af efteråret, hvor forslaget om opret-telse af en parallel uddannelse under Aalborg Universitet København vil blive forelagt studienævnet.

Inden forelæggelsen for studienævnet pågår pt. en hørings-runde. Dels bliver de enkelte fagmiljøer på uddannelsen i Aalborg hørt, herunder om hvilke personalemæssige og andre ressourcer det vil kræve at køre uddannelsen i både Aalborg og København. Dels vil landinspektørbranchens forskellige interessenter via Landinspektørernes Uddan-

nelsesråd (LUR) blive hørt. Dette sker på det næste møde på AAU i september. Endelig skal en række mere praktiske forhold afklares med Det Ingeniør-, Natur- og Sundheds-videnskabelige Fakultet, som uddannelsen hører under.

Såfremt det besluttes at oprette en ”filial” af uddannelsen i København, formentlig med placering i Ballerup, vil første optag på 1. semester af bacheloruddannelsen kunne ske pr. 1. september 2007. Om – og i givet fald hvornår – 1. semester på kandidat-/masteruddannelsen (det der tidligere blev betegnet som 7. semester) skal igangsættes i København vil blive besluttet ved samme lejlighed.

Michael Tophøj Sørensen,StudielederAalborg Universitet

Uddannelsen til København?

http://www.ddl.org/ddl/forlag/tidsskrift/vejledning.htm



Hvert år i midten af marts måned samles den finske land-inspektørbranche til et stormøde.

For arrangementet står en lokal organisationskomité i samarbejde med landinspektørbranchens foreninger, MIL (landinspektørerne), MAKLI (yrkes högskoleingen-jörerne og teknikerne), SKY (kort-læggerne) og KAV (kort-branchens tjenestemænd).

De årlige Lantmäteridagar gennemføres på skift i forskel-lige byer og der indgår altid lokale ingredienser i arrange-mentet. På Lantmäteridagarna gennemføres udover et mangesidigt forelæsningsprogram hovedsagelig i tre paral-lelsessioner, også en omfattende hovedsagelig teknisk udstilling. Endvidere gennemføres foreningernes årsmøde og et socialt program.

Forelæsningssproget er primært finsk, men enkelte gange gennemføres der sessioner på engelsk eller svensk.

Jyväskylä

Årets mødeby var Jyväskylä i hjertet af mellemste Finland, 270 km nord for Helsingfors.

I selve byen er indbyggerantallet 85.000 og i landkom-munen 35.000. I hele Jyväskyläområdet bor der med stu-derende ca. 160.000 mennesker. Jyväskylä er en hurtigt voksende og dynamisk by med 40.000 studerende, hvoraf 16.000 studerer på universitetet. Særligt kendt er byen for sine uddannelser i idrætsvidenskab.

Da det er forholdsvis nemt at komme til Jyväskylä, der ligger nær Finlands befolkningsmæssige midtpunkt, gennemføres der mange konferencer i byen. Den finske del af konkurrencen i VM-serien rally (Næste Rally Fin-land), foregår i Jyväskylä.

Årets forelæsningsprogram

Temaet for Lantmäteridagarna 2006 var “Fra skødeproto-koller til geoinformation” og afspejler både den højtekno-logiske udvikling inden for lantmäteriet i Jyväskylä og Jyväskylä som etableringsby for det nationale “lantmäteri-arkiv”.

Forelæsningen behandlede blandt andet:• Jordpolitik og ejendomsudbud• Projektet “Lantmätarvisionen• Ejendomskapitalfonde• Uddannelsesreformen på teknisk højskole og er-

hvervsskoleniveau• Lantmätaren ude i verden• Lantmäterihistorien

Finland har også sit “Nyborgmøde”Rapport fra de finske Lantmäteridagarna i Jyväskylä 23. - 24. marts 2006.

• Kortets historie• “Lantmäter”-uddannelsen 1629 - 1809• Lantmätarens - nærhistorie• Erfaringerne med nye ejendomsdatasystem (omfat-

tende både “städer og landsbygd)• Elektronisk arkivering af plan- og målerinformatio-

nerne• EUREF - Koordinationssystemet• Integreret GIS-system• Arbejdslivets ændringer

Det sociale og kulturelle program

Läntmäteridagene har traditionelt et program på meget højt fagligt niveau, men mindst lige så vigtigt er den so-ciale og kulturelle del af programmet. For mange er det årets højdepunkt og dette ikke mindst, fordi dagene er tværvidenskabelige og fordi deltagerne kommer fra alle uddannelsesniveauer inden for lantmätaribranchen.

Deltagerantallet varierer normalt mellem 650 og 1000. I Jyväskylä deltog ca. 800. Mange kolleger og studiekam-merater ser man bare den ene gang hvert år. Deltager-afgiften var så lav som 90 euro og inkl. lunch og banket 135 euro.

Allerede på togrejsen til mødebyen træffes man med “gamle bekendte” for at drikke en øl ell. lign. på turen.

Lantmäteridagene holdes altid torsdag - fredag, men allerede onsdag aften ankommer et stort antal deltagere for at spise en middag sammen og værtsbyens natteliv udforskes.

Jyväskylä var ingen undtagelse. Allerede på toget mødtes de nordiske gæster med bestyrelseskolleger fra Finland og fremme på hotellet spistes en middag sammen med værterne.

I Jyväskylä startede lantmäteridagene torsdag kl. 10.00 på vanlig vis med en meget fornem åbningsceremoni.

Foruden talen fra organisationskomitéens ordførende I. Laakso, stadsdirektør M. Andersson, lantmäteriverkets generaldirektør J. Ratia og handels- og industriminister M. Pekkarinen spillede pianisten Leena Pyylampi et med alt fra Lasse Mårtenssons “Stormskärs Maja” til folkevisen “Upp på berget, ner i dalen”. Publikums favorit blev nok ungdomskoret Sinikellot (Blåklockorna), hvor 5 - 15 årige børn sang traditionelle finske viser med en meget smuk koreografi. Efter udddeling af stipendier og hæderspris fik vi en udmærket lunch med byens ledelse, arrangører og indbudte gæster.



Om eftermiddagen besøgte gæsterne den verdensberøm-te finske arkitekt Alvar Aaltos (1898 - 1976) museum.

Alvar Aalto tilbragte sin barne- og ungdomstid samt be-gyndelsen af sin karriere i Jyväskylä. Hans far og yngre bror var lantmätare og selv arbejdede han som lant-mäteripraktikant.

Senere på dagen deltog gæsterne fra de andre nordiske lande og Estland i den finske forenings generalforsam-ling.

Først på aftenen bød Jyväskylä by på en traditionsrig mod-tagelse i byens administrative og kulturelle center fra

1964 hvor både bygning og indretning inklusive møbler er designet af Alva Aalto.

Efter modtagelsen var der tid til banketten, hvor der tra-ditionsrigt blev budt på mad og drikke og et populært orkester spillede op til dans til langt ud på natten.

Fredagen bød på en kortudstilling (historisk) ved et besøg på lantmäteriverket.

Efter Lunchen var der så tidspunkt for rejsen tilbage.

Konklusion er: “Man kan også i Finland” og det er jo ikke overraskende.

Erik Lönnfeldt og Kjeld Lohmann Schøler

Fra ALFOpgivelse af offentlig lønstatistik?

Til næste bestyrelsesmøde i ALF vil det blive drøftet, om den offentlige lønstatistik fortsat skal udarbejdes. Udgangs-punktet for drøftelsen er, at værdien af den offentlige lønstatistik er begrænset. Som følge af det beskedne an-tal medlemmer er resultaterne ikke særligt præcise. Det sammen er tilfældet for det private område, men der har vi ikke andre alternativer.

På det offentlige område har vi derimod et indgående kendskab til de konkrete lønninger og principperne for fastsættelsen. Sekretariatet får således ikke bedre oplys-ninger ud af vores statistik. Det er herudover opfattelsen, at medlemmerne heller ikke får et tilstrækkeligt udbytte, når de selv læser statistikken.

De lønstatistikker, som de offentlige arbejdsgivere udar-bejder, er generelt tilgængelige for medlemmer på net-tet og udleveres specifikt til TR. Disse vurderes at kunne

levere næsten lige så gode - og måske i virkeligheden bedre - oplysninger.

Såfremt bestyrelsen beslutter at stoppe den offentlige løn-statistik, vil ALF’s offentligt ansatte af gode grunde ikke få et spørgeskema i slutningen af september. Da denne dato ligger før næste nr. af Meddelelsesbladet, får I denne orientering.

De (amts)kommunale lønstatistikker kan findes hos Det Fælleskommunale Løndatakontor (www.fldnet.dk) på denne adresse: http://www.fldnet.dk/statistik/lopaks2g/alk/ver0.4/

De statslige lønninger kan findes hos Økonomistyrelsen (www.oes-ce.dk) i overordnet form på denne adresse: http://www.oes-cs.dk/publikationer/lstatistik/2006/Eller mere detaljeret i deres forhandlingsdatabase på denne adresse: http://www.oes-cs.dk/fhdb/opslag/fh-dbs.cgi

http://www.fldnet.dk/statistik/lopaks2g/alk/ver0.4/

http://www.oes-cs.dk/publikationer/lstatistik/2006/

http://www.oes-cs.dk/fhdb/opslag/fhdbs.cgi



miniMAKS og MIA orienteringsmøder den 29.-31. august 2006Af Søren Fauerholm Christensen, KMS, e-mail: [email protected] og Sune Iversen, PLF, e-mail: [email protected]

Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) og Praktiserende Landin-spektørers Forening (PLF) afholdt den 29.-31. august orien-teringsmøder om miniMAKS og MIA i Ringsted, Middelfart og Viborg. I alt 210 firmaejere og medarbejdere fra landin-spektørfirmaerne deltog i møderne. Repræsentanter fra Aalborg Universitet deltog i mødet i Viborg. Formålet med møderne var at præsentere de kommende ændringer i MIA samt i servicesnitfladen til miniMAKS, som de prak-tiserende landinspektører skal kommunikere igennem.

miniMAKS er KMS’ nye matrikulære ajourførings- og kva-litetssikringssystem, som skal erstatte de nuværende matrikelkort og -registersystemer. Systemet har været planlagt til at blive sat i drift d. 4. december 2006. Udstyk-ningschef Søren Fauerholm Christensen (KMS) indledte møderne med at informere om en revideret tidsplan for projektet. Det har vist sig mere vanskeligt end forven-tet, at danne de testdata i MIA som er nødvendige for at afprøve systemet. Desuden har systemleverandøren (IBM) anbefalet mere tid til tests – et ønske som KMS har besluttet at imødekomme. Samlet betyder dette, at mini-MAKS nu forventes sat i drift d. 29. maj 2007.

Ved velkomsten informerede Søren Fauerholm Christensen (KMS) og Sune Iversen (PLF) desuden om samarbejdet mellem KMS og PLF om miniMAKS-projektet. Information-smøderne er en opfølgning på den folder om miniMAKS og MIA, som blev udsendt til firmaerne d. 5. juli 2006 (folderen kan ses på http://www.kms.dk/Matrikeloge-jendomsdannelse/Mia+og+miniMAKS/).

Mini-Maks er den spæde start på en holdbar og bæredygtig matrikulær infrastruktur. I folderen, som KMS og PLF har udarbejdet i fællesskab, er redegjort for de mest åbenbare ændringer i den fremtidige matrikulære sagsudarbejdelse. (foto: Suzanne Slarsky).

Fra både KMS og PLF blev det betonet, at miniMAKS-pro-jektet er nødvendigt af hensyn til en modernisering af KMS’ matrikulære kort- og registerdatabaser – og at mini-MAKS fremadrettet er en væsentlig og afgørende forud-sætning for at indføre fuld digital forvaltning i den matri-kulære proces.

Det videre program for møderne var herefter:

”Hvad er miniMAKS” v. projektleder Jørgen Skrubbel-trang (KMS)Med miniMAKS får KMS ét matrikulært sagsbehandling-system og én matrikulær produktionsdatabase. miniMAKS bliver et stort skridt på vejen til at indføre fuld digital for-valtning i de matrikulære processer. miniMAKS udvikles af IBM med Intergraph og NIRAS som underleverandører. IBM har i udviklingsforløbet fået matrikulær rådgivning fra Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær. mini-MAKS er ikke alene en modernisering af teknologi, men i høj grad også en modernisering af de arbejdsprocesser, der i KMS er forbundet med opdatering og forbedring af matriklen.

”Download af data og CAD ændringer” v. landinspektør Klaus Hansen (KMS)Som noget nyt skal MIA-distributionsserveren KUN an-vendes til matrikulære sager. Dataudtræk, som ikke skal benyttes til matrikulære sager, hentes via KMS’ generel-le distributionserver. Ved udtræk af data til matrikulære sager vil sagen blive tildelt et unikt sagsID. Det er tan-ken, at dette sagsID på sigt skal benyttes af alle parter i den matrikulære sag (myndigheder, parter, landinspektør, m.m.) – for at sikre en entydig identifikation af sagen gen-nem hele den matrikulære proces. KMS’ journalnummer vil uændret først blive tildelt, når sagen indsendes til KMS.Data, der hentes på MIA-distributionsserveren, vil være i koordinatsystemet UTM.Som et nyt værktøj indføres en såkaldt advarselsliste. Ad-varselslisten er et redskab, som skal hjælpe med at sager så vidt muligt indsendes på aktuelt grundlag. Hvis man udtrækker data på et jordstykke, hvor der tidligere er ble-vet udtrukket data til en sag, der endnu ikke er afsluttet, vil man pr. e-mail modtage en advarsel om, at en an-den landinspektør har udtrukket data. I advarslen oply-ses, hvilken landinspektør der har foretaget udtrækket – og hvilke matrikelnumre der overlapper. Advarselslisten ajourføres ved afslutning eller aflysning af en sag. Såfremt en sag ikke er afsluttet inden 13 måneder efter data blev udtrukket, vil landinspektøren modtage en erindrings-mail.

http://www.kms.dk/Matrikelogejendomsdannelse/Mia+og+miniMAKS



Dernæst orienterede Klaus Hansen om, hvad miniMAKS og det ny MIA vil betyde for CAD-arbejdet. Skelpunkter skal forsynes med punktklasser. Punktklasse 1 er punkter som direkte eller indirekte er indmålt med GPS, punktklasse 2 er de skelpunkter, hvor der i dag findes kredse i matrikel-kortet og punktklasse 3 er de skelpunkter, hvor der i dag ikke findes skelkredse. Desuden er der ændringer i te-magrænser, vejnavne, fikspunkter, håndtering af optaget vej og sti, og der indføres nye punkttyper på målebladet/koordinatlisten. CAD-leverandørerne er orienteret om æn-dringerne – og en nærmere beskrivelse af CAD-ændring-

erne vil inden længe kunne hentes på miniMAKS-hjem-mesiden.

”Væsentlige MIA ændringer” v. projektleder Arne Gøtø (KMS) og landinspektør Klaus Hansen (KMS)miniMAKS afstedkommer omfattende ændringer i MIA - såsom fuld digital sag, skanning af dokumenter, digi-tal signatur og størrelser på sagspakker. Med miniMAKS indføres en fuld digital sag (med skøder og kort som und-tagelse) – og sagen skal ved indsendelse til KMS påføres en digital signatur af en landinspektør med beskikkelse og lovpligtig ansvarsforsikring. Erklæringerne i den matri-kulære sag skal skannes i PDF-format og importeres i MIA, inden sagen ”pakkes” og sendes til KMS.En væsentlig udfordring i forbindelse med overgang til miniMAKS bliver konvertering i MIA af de sager som er udarbejdet i den ”gamle” (nuværende) version af MIA. KMS forventer, at dette for langt størstedelen af sager vil ske stort set automatisk og med begrænset indsats for landinspektøren. Klaus Hansen gav herefter en kort MIA-demonstration, hvor fremgangsmåden ved import af skannede dokumenter og dannelse af sagspakke til KMS blev gennemgået.

”Modtagelse af sag i KMS” v. projektleder Jørgen Skrub-beltrang (KMS)Med miniMAKS indfører KMS en automatiseret sagsmod-tagelse af digitale sager. Jørgen Skrubbeltrang orienterede om kontrolmodulet i miniMAKS. Ved sagsmodtagelsen i KMS gennemføres en lang række automatiske kontroller af sagen – i alt ca. 300 kontroller. Landinspektøren mod-

Orienteringsmøderne var velbesøgt med i alt over 200 deltagere i Ringsted, Middelfart og Viborg (foto:ask).

Projektleder Arne Gøtø forklarer om den digitale, matrikulære sag. Det er slut med kuverter og papir fra næste forår. (foto: ask).



tager indenfor 2-30 minutter efter indsendelse af en sag en mail med en kontrolrapport.Jørgen Skrubbeltrang understregede m.h.t. erklæringer, at miniMAKS ikke gennemfører en kontrol af erklæringers formelle indhold, men alene en eksistenskontrol.

”Aktuelt grundlag og overgangsordninger” v. udstyk-ningschef Pia Dahl Højgaard (KMS)Med miniMAKS vil de matrikulære ændringsdata, der indsendes fra MIA, automatisk opdatere matrikeldata-basen. Den automatiske opdatering forudsætter, at sagen er udarbejdet på et aktuelt udtræk af databasen. Hvis matrikeldatabasen er blevet ændret i tidsrummet mel-lem landinspektørens udtræk af data og indsendelse af sagen til KMS, så vil sagen ikke være udarbejdet på et aktuelt grundlag. KMS vil dog indtil videre fortsætte den nuværende praksis, og vil ved mellemkommende sager opdatere sagsgrundlaget for landinspektøren. I takt med, at der udvikles værktøjer til brug for landinspektørerne forventes det, at landinspektørerne påtager sig arbejdet med at få en sag på aktuelt grundlag inden indsendelse. KMS forventer og indstiller til, at firmaerne vil forsøge at koordinere disse overlappende sager – bl.a. med hjælp fra advarselslisten.Inden ibrugtagning af miniMAKS vil der blive afholdt adskillige brugertest i KMS – og pilotprøve med inddra-gelse af landinspektørfirmaer. miniMAKS indføres on-off. Der slukkes for det gamle system – for i næste øjeblik at tænde for det nye. Og det sker i hele landet samtidigt. Der må forventes, at der vil være lukket for almindelig sags-behandling i KMS i en periode på 3-4 uger op til driftstart. I den periode vil der kun undtagelsesvis blive ekspederet sager og kun efter nærmere aftale.

”Den videre proces frem mod driftstart” v. udstyknings-chef Søren Fauerholm Christensen (KMS)Som det sidste indlæg fortalte Søren Fauerholm Chris-tensen om det videre arbejde frem til miniMAKS sættes i drift. Arbejdet med at revidere bekendtgørelsen om matrikulære arbejder er i gang – og en ny bekendtgørelse

forventes udsendt i april 2007. Der vil sideløbende blive udarbejdet mere konkrete og praktiske vejledninger – f.eks. vedr. brug af digital signatur og brug af GPS-målinger i de matrikulære sager.I april 2007 forventes over hele landet afholdt fremvis-ninger af ny funktionalitet i MIA og miniMAKS – og i april/maj 2007 konverteres de matrikulære systemer, så mini-MAKS kan tages i brug d. 29. maj 2007.

PowerPoint-præsentationer fra møderne kan ses på: http://www.kms.dk/Matrikelogejendomsdannelse/Mia+og+miniMAKS/

Præsentationerne udløste mange spørgsmål og forslag – hvoraf et uddrag er opsummeret nedenfor:

EkspeditionstidFlere spurgte om hvilke forventninger KMS’ har til eks-peditionstiden for matrikulære sager efter ibrugtagning af miniMAKS. KMS oplyste, at der ikke ligger en klar målsæt-ning herfor – men at man med miniMAKS får de værk-tøjer, der skal til for at reducere ekspeditionstiden. For de sager, der er på et aktuelt grundlag og i øvrigt uden fejl og mangler, vil sagsbehandlingen i KMS kunne foretages væsentligt hurtigere end i dag. KMS har en klar forvent-ning om, at miniMAKS efter et stykke tid vil medføre en reduceret gennemsnitlig ekspeditionstid.

KMS oplyste, at man i distrikterne igennem længere tid har arbejdet hårdt på at nedbringe ekspeditionstiden – så der er færrest muligt sager på hylderne, når miniMAKS tages i brug. Dette har resulteret i massivt overarbejde for KMS’ sagsbehandlere – samtidig med, at man har måttet konstatere, at travlheden i samfundet har resulteret i en fortsat stigning i antal indsendte sager fra landinspektør-firmaerne, hvilket medfører et pres på ekspeditionstiden. ErklæringerEn spørger efterlyste en sammenhæng mellem MIA’s håndtering af erklæringer – og PLF’s LIMA-system. PLF op-lyste, at den MIA-version der skal benyttes, når miniMAKS træder i kraft, arbejder med ”dumme” erklæringer (d.v.s. skannede dokumenter i PDF-format). LIMA-erklæringer skal derfor også skannes – og kan altså ikke direkte im-porteres som ”intelligente” erklæringer i sagspakken. Dette hænger bl.a. sammen med brug af digital signatur, hvor miniMAKS alene accepterer brug af digital signatur fra landinspektøren.Erklæringer (d.v.s. bemyndigelseserklæringer, skele-rklæringer, vejerklæringer, m.m.) skal skannes og im-porteres i MIA. Ved import af dokumentet i MIA skal erklæringstypen oplyses. Ved brug af kombinationserk-læringer – d.v.s. erklæringer hvor der er medtaget f.eks. både en skelerklæring og erklæring om optagelse af vej i samme dokument – oplyste KMS, at dette dokument skal tilknyttes én gang for hvert forhold den vedrører. Det blev foreslået, at der skulle være mulighed for at angive, at et dokument vedrører flere forhold – således at dokumentet

2 af hovedaktørerne i mini-Maks omlægningen udstykningschef Pia Dahl Højgaard og udstykningschef Søren Fauerholm Christensen dis-kuterer detaljer og input fra mødet i Viborg. (foto: ask).

http://www.kms.dk/Matrikelogejendomsdannelse/Mia+og+miniMAKS



kun skulle importeres én gang. KMS og PLF vil i fællesskab arbejde på at smidiggøre sammenhængene mellem LIMA og MIA mht. erklæringer.

Aktuelt grundlagFra flere sider blev der stillet spørgsmålstegn ved kravet om, at sager skal være udarbejdet på aktuelt grundlag. En nævnte, at kommunen var 4-6 måneder om at ekspedere en matrikulær sag – hvorfor det ikke var ualmindeligt, at have 5-6 sager kørende ”oven i hinanden”. Andre gav ud-tryk for, at det særligt i byudviklingsområder var hyppigt forekommende med flere samtidige sager. Fra flere blev det påpeget, at en hurtigere sagsekspeditionstid i KMS ville afhjælpe en del af problemerne med netop disse sager.KMS og PLF oplyste, at man skønner, at der i ca. 10% af sagerne vil forekomme overlap. En væsentlig del af disse sager er udarbejdet som ”sag-på-sag”-sager i MIA. KMS og miniMAKS-leverandøren IBM drøfter i øjeblikket en løs-ningsmetode til at sikre, at sag nr. 2 kan blive opdateret når sag nr. 1 er godkendt – således at dette vi ske med be-grænset merarbejde for landinspektøren. KMS forventer hermed, at have håndteret en væsentlig del af disse sager. Restgruppen af overlappende sager vil, som nævnt ovenfor, som en overgangsordning blive håndteret af KMS – evt. efter nærmere dialog med landinspektøren.

MålebladeMht. målebladene spurgte flere, om indførslen af mini-MAKS ændrer på muligheden for at indsende måleblade i TIFF-format – som alternativ til MIA-måleblade. KMS oplyste, at man i samarbejde med PLF vil igangsætte et udredningsarbejde vedr. kravene til fremtidens måldoku-

mentation. Dette arbejde forventes afsluttet i 2008. Indtil dette arbejde er afsluttet, ønsker man ikke at ændre på de nugældende formkrav til målebladet – og måleblade kan derfor fortsat udarbejdes i MIA eller som TIFF.Hvad er begrundelsen for at indføre punktklasser? Spørgeren fandt bl.a., at punktklasserne gav indtryk af, at GPS-målingerne blev betragtet som overlegne i f.t. de tra-ditionelle målemetoder. KMS forklarede, at man ønsker at adskille GPS-relaterede målinger (absolutte indmålinger) fra de traditionelle/relative indmålinger – primært til brug ved kortforbedringer samt til dokumentation af skelpunk-ternes ”oprindelse”. Der forventes også indført ændrede krav til fikspunktstilnytning for GPS målinger baseret på GPS-tjenesterne.

Anvendelsen af UTMDer var et spørgsmål om en kort redegørelse for hvorfor UTM i fremtiden skal anvendes. Årsagen er at på grund af den stigende og bredere anvendelse af den satellitbasere-de GPS-teknologi og øgede krav til sammenhængende data er det nødvendigt at internationalisere og moder-nisere referencesystemet til et bæredygtigt fundament ind i dette nye årtusinde. Distributionsserver, advarselsliste og MIA

- MIA-distributionsserveren bør kunne styres med kom-mandoer – så man er fri for at udpege matrikelflader-ne, men i stedet kan sende en liste over ønskede matrikelnumre til distributionsserveren – og så mod-tage en ZIP-fil retur.

- Det bør være muligt for landinspektøren, at få vist en oversigt over de igangværende sager (d.v.s. de sager, hvor landinspektøren har udtrukket data). Via denne oversigt bør det også være muligt at annullere en sag. En anden ytrede ønske om, at sagens status tillige fremgik af denne liste (f.eks. indsendelsesdato, forven-tet godkendelsesdato, etc.).

- Advarselslisten bør forsynes med landinspektørens journalnummer samt udtræksdato.

- I MIA bør det være muligt at anvende en sagssti – så MIA automatisk ”peger” på sagsmappen. Dette vil lette tilknytning af skannede dokumenter.

- Kontrolservices bør kunne kaldes direkte fra MIA-klien-ten – d.v.s. inden sagen sendes til KMS.

- Historik: Med miniMAKS får sagsbehandlere i KMS bed-re mulighed for at anvende historik i matriklen.

Fra mødet i Ringsted. Stor lydhørhed og nogen debat. (foto: Suzanne Slarsky).



Den 30. juni 2006 blev afsagt en for landinspektørbranchen interessant dom i Højesteret. 10 års tovtrækkeri om 9.4 cm er endelig slut, og Københavns Lufthavne (KLH) må fraskrive sig et erstatningskrav over for LE34 på 7.5 mill. kr. Tilmed er KLH pålagt at betale sagens omkostninger på 0.6 mill. kr.

Dommen og det principielle aspekt i denne sag har stor betydning for danske landinspektørfirmaer, der – hvis LE34 var blevet dømt – ville være nødsaget til at angribe alle typer afsætningsopgaver på en helt anden, komplicer-ende og omkostningstung måde. Højesteretsdommen kan ses på http://www.domstol.dk/Default.aspx?id=335&newsid335=1233, og den er god at få forstand af. I de trykte medier kan læses en kort beskrivelse af sagens hovedpunkter i bl.a. Industriens Dag-blad onsdag den 9/8-2006 (se artiklen http://www.idag.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060809/INDLAND/108090010&SearchID=7325573674215-M) og tillige i dag-bladet Licitationen samme dag.

Sagen er kompliceret og lang, og de dramatiske hændel-ser udspiller sig reelt i sommeren 1996. LE34 foretog som KLH’s faste samarbejdspartner en lang række opmålinger i perioden 1992-96 bl.a. til projekteringen af Terminal 3 og den underjordiske jernbanestation (Kastrup Station). Den 26. juni 1996 tilkaldes LE34 for at afsætte nogle mod-ullinier, og arbejdet udføres. I tiden forinden havde Vej-direktoratet for A/S Øresundsforbindelsen etableret et nyt fikspunktnet og LE34 havde transformeret samtlige data over i dette system og leveret opmålingsdata både digitalt og analogt til KLH. Det viste sig senere, at Terminalpro-jektet af forskellige årsager var omarbejdet og at KLH’s rådgiverteam ikke havde anvendt de leverede grunddata fra LE34. Efter måneders anlægsarbejde opdager LE34, at der ikke er overensstemmelse mellem projekttegningerne for Ter-minal 3 og Kastrup Station og de afsatte modullinier. Den 1. december 1996 opsiger KLH (i forbindelse med ansæt-telse af en ny projektchef) det 75 år lange samarbejde med LE34, og sagen begynder langsomt at rulle. I første omgang retter KLH skytset mod A/S Øresundsforbindelsen og Vejdirektoratet, men da dette mislykkes rejses erstat-ningskrav over for LE34. I de næste par år forsøges sa-

LE34 pure frikendt i lufthavnssagen

gen gennemført ved Voldgift, men det lykkes ikke og KLH anlægger den 21. januar 1999 sag mod LE34 ved Østre Landsret.En omfattende syn – og skønserklæring udarbejdet af Lsp. Børge Cristensen og Lsp. Lars Flemberg ligger i februar 2004 til grund for Landsrettens frifindelse af LE34. KLH anker den 27/2-2004 dommen og endnu 2½ års uvished er forude.Nu er det slut. Højesteret stadfæstede Landsrettens af-gørelse og fastslår at ”LE34 ikke har begået ansvarspå-dragende fejl ved ikke i forbindelse med sin – korrekte – afsætning af de nævnte hovedlinier at have sikret kon-trol af, at der i det samlede projekt var koordinat- og byg-ningsmæssig sammenhæng mellem Terminal 3 og Sta-tionsanlægget.” Sagen har gennem 10 år selvsagt været en mental belast-ning for LE34’s indehavere og har kostet mange interne ressourcer. Savnet af én af de helt store kunder, KLH, siden december 1996 har været mærkbart. Direktør Steen Lund håber dog med tiden at kunne genoptage samarbejdet med KLH. Der er én lære af denne ”worst case” siger Steen Lund, nemlig at man i projekter som dette skal sørge for at indgå deciderede rådgiveraftaler (med ABR-regelsæt), og sørge for at blive en del af rådgiverteam’et. Herved kunne mange misforståelser og upræcis kommunikation mellem rådgiver og landinspektør undgås.

ask

Direktør i LE34 Steen Lund er lettet over Højesteretsdommen, men un-drer sig over at det skulle tage 10 år at få sagen afgjort i retssystemet.

http://www.domstol.dk/Default.aspx?id=335&newsid335=1233

http://www.idag.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060809/INDLAND/108090010&SearchID=7325573674215-M



Buss...Rapport fra Ombudsmansmødet den 29/7-1/8 i Loen i bunden af Nordfjord – ganske tæt op ad Jöstadalsbreen.

Af Asger S. Kristensen, tidligere næstformand DdL.

Nordmændene kan det med at stave tingene helt en-kelt – som ordene siges og udtales. Danskere har i årtier beundret den norske retskrivning og (med et lille smil på læben) de mange bestræbelser på f.eks. at finde pas-sende norske udtryk for det engelske slang, der hærger vores eget sprog.

Men nogle gange går det galt for nordmændene. Den nye lov om ejendomsregistrering, der første gang blev frem-sat i Stortinget i 1999 og nu endelig efter års tovtrækkeri er vedtaget juni 2006, er et eksempel på, at man selv-forskyldt kan gøre livet besværligt for sig selv. A bus has become a buss. Herom senere.

Loen har i langt over 100 år været et yndet turiststed både for nordmænd og udlændinge. Den lille by er placeret i en markant og imponerende del af Vestnorge, og det nærmer sig det umulige for en dansker at beskrive det maleriske og voldsomme landskab. I bunden af Nordfjord flankeret af høje, næsten lodrette bjergmassiver – tættest på Skåla i 1848 m’s højde med tårnet på toppen. Det er vildt og betagende.Lutter idyl har det ikke altid været. I 1905 kollapsede en del af Ramnefjel og den efterfølgende flodbølge koste 61 mennesker livet. Den 13. september 1936 gik det galt igen og flere mill. m3 fjeld styrtede i Lovatnet. En 60-70 m høj tsunami-bølge fejede hen over fjorddalen og

Lovatnets spejlblanke, grønne overflade og næsten lodrette bjergmassiver kan være idyllisk stilhed før stormen og nye katastrofer. Men der var majestætisk ro den dag i juli 2006 (foto: ask).



smadrede alt på sin vej. 74 mennesker mistede livet og den smukke dal ser på gamle, blege S/H-fotos ud som et rent bombekrater, – ødelagte huse og transportmateriel spredt vidt omkring. Det var tiden før live-TV og Indone-sien-katastrofen forrige jul.

Ombudsmandsmødets deltagere begav sig lørdag eftermid-dag med en vis ærefrygt ud på Lovatnets grønne, spejl-blanke overflade med det aldrende motorskib ”Kjendal”. I strålende solskin. De truende bjergmassiver holdt sig i ro – målet var Kjenndalsbreen, en afstikker af Jöstadalls-breen.Vejen derud til bræen er styrtet sammen, så båd er p.t. det eneste transportmiddel. Der arbejdes dog ihærdigt på i løbet af 2006 atter at få hængt en vej op på den lodrette fjeldside. Danske vejingeniører ville nok betakke sig – dét kan man ikke…Derud kom vi. En bræ er et dybt vidunder og fascinerende. Tusindvis tons af is, som bare ligger der permanent og ved-varende leverer enorme mængder af iskoldt, klart smelte-vand. Lovatnets grønne farve skyldes ikke alger, men der-imod sedimenter fra fjeldet, som isbræen afhøvler. Så det er OK og laboratorie-rent at bade i, men hammerkoldt og ikke tilrådeligt af den årsag.Kaptajnen på ”Kjendal” er barnefødt i området og kender området omkring Lovatnet som sin egen bukselomme. Han berettede at, bræen kommer og går hen over årtier. Sidste vinter var 11 m snedække på bræen, og han spåede at om fem år ville den begynde at vokse igen. Omdannelsen af sne til is tager åbenbart sin tid. Selvfølgelig tager han med jævne mellemrum en tur med helikopter hen over bræen, for at se, hvordan den har det. Hele bræ-området er naturligvis fredet og underlagt alskens restriktioner – i EU kalder vi noget sådant et internationalt habitatsom-råde, men i Norge bruger man selvfølgelig ikke så fine og dyre udenlandske ord. Her er det bare Nasjonalpark…

Søndag oplevede vi atter i år på et langt og godt møde, at de nordiske lande og de respektive lantmäterforeninger fremdeles slås med de samme problemer og står over for de samme udfordringer. Det drejer sig om sekretariats-samarbejde (Sverige, Danmark), optag på uddannelserne (Norge, Sverige, Danmark), ændringer i ejendomsregistre-ring og tinglysning (alle nordiske lande) og tiltag på euro-pæisk/globalt plan. Finland har haft held med rekrutte-ring af unge til lantmäteruddannelserne, medens resten af Norden døjer med ”alt for lave tal”. Finlands lantmäter-forening MIL har ydermere iværksat en storstilet analyse af branchens situation og har en ganske ambitiøs mål-sætning hermed (Lantmätervisionen 2015). Analysens resultater ser vi frem til.

Et udførligt referat fra mødet 30/7, samt tirsdag formid-dag kan om føje tid ses på DdL’s hjemmeside. Sidste års referat fra mødet i Uppsala 2005 kan i øvrigt ses på DdL-hjemmesiden under nyheder ( http://www.ddl.org/ak-tuelt/ombud.pdf ).

Det er klart, at Norges splinternye lov om ejendomsregi-strering var i fokus på ombudsmandsmødet. Der åbnes op for privat praksis i Norge efter en dansk model, og en ”PLF-branche-organisation” er allerede dannet (Norske Jordskiftekandidaters Bedriftsforening). De vigtige matri-kelforskrifter er sendt i høring (se http://odin.dep.no/md/norsk/dok/hoeringer/paa_hoering/022041-080027/dok-bn.html) og NJKF har primo august fremsendt et 8 sider langt, konstruktivt høringssvar (se http://www.njkf.no/Fag/horing/MerknaderTilForskriftNyLovOmEiendoms-registreringLBM09072006.doc). Det umiddelbare problem set med danske øjne ligger gemt i de manglende regelsæt for landmålerforretningerne og de kompetencekrav, man bl.a. som borger må stille til de fagpersoner, der forestår registrering/ajourføringen af matriklen. Hele problemstil-lingen ligger jo milevidt fra vore cementerede regler i Landinspektørloven og i BMA. Derfor er NJKF meget optaget af udarbejdelsen af en certificeringsordning, som man faktisk er nået rigtig langt med, og som set med en dansk Konkurrencestyrelses briller desværre nok kan se noget interessant ud. Onde tunger påstår, at Norges 34 jordskifteretter ikke har været alt for interesseret og engageret i tilslibningen af den nye lov, og måske endog i kulisserne har modarbej-det en klar formulering af de væsentlige detaljer. Det er jo indlysende, at alt for klare og gennemskuelige proce-durer vil nedbringe sagsmængden hos jordskifteretterne, hvad deraf måtte følge. Kender vi den problemstilling her-hjemme? Men det bliver spændende at se, hvorledes den endelige lovtekst udmyntes. Og hvordan nordmændene vil tackle den delte kompetence (privat/kommunalt).

Min lille lyseblå krystalkugle har som sædvanlig ret. I MB 2003 nr. 11 side 206 berettede jeg fra det norske årsmøde, hvor Karl Gunnar Ekeberg, chef for Norrtälje Tingsret, holdt

NJKF-formand Leiv Bjarte Mjøs kigger ind i de store, specialbyggede stålrør, der om 1½ år leverer vandtryk til at trække turbiner på 12.8 megaW.

http://www.ddl.org/aktuelt/ombud.pdf

http://odin.dep.no/md/norsk/dok/hoeringer/paa_hoering/022041-080027/dok-bn.html

http://www.njkf.no/Fag/horing/MerknaderTilForskriftNyLovOmEiendomsregistreringLBM09072006.doc



et foredrag om tinglysningsreformen i Sverige og det nye EDB-programmel, IRIS, der var under udvikling i Sverige. AMANDA var min umiddelbare kommentar dengang…Thomas Nyholm, nyudnævnt redaktør for det svenske landmäter-tidsskrift har haft fingrene dybt nede i pro-jektet og fortalte i Loen, at IRIS denne sommer – her tre år senere – var lagt på hylden. Svenskerne nåede kun at kaste 125-150 mill. kr. efter projektet, så det når jo heldig-vis hverken AMANDA eller TORNFALKEN til sokkeholderne. Man skal vel for nuværende være uhyre forsigtig med at nævne Mini-Maks i en sådan sammenhæng?

Mandag var vi på besøg i Byrkjelo, en lille by en times kørsel fra Loen. Her er en lille gruppe af private interes-senter ved at opføre Norges største private kraftværk. De juridiske forhold omkring udnyttelsen er vandkraft er ganske komplicerede (se bl.a. MB 2004 nr.11 side 212), men interessenterne var ikke bekymrede. Det var tilsyne-ladende usandsynlig let på et glat ansigt at låne 77 mill. kr. til projektet i den lokale bank og det må jo også be-tyde, at der vil være et mere end rimeligt afkast hen over årene, når kraftværket begynder at levere strøm. Et privat vandkraftværk er i Norge åbenbart en pengemaskine af de bedre.Et stykke oppe af fjeldsiden ved Byrkjelo besøgte vi se-nere tre unge landmænd, som påtænker at drive land-brug i fællesskab. Samdrift, – et godt ord, men som også kendes fra Danmark. Det mærkelige men forståelige var motiverne. De gad ikke hver især passe køer 80 timer om ugen, så hvorfor ikke bygge en fælles stald, totalt hitech og automatiseret in the middle of nowhere, og passe jor-den med fælles maskiner og udstyr. Det burde give mas-ser af fritid til at stå på ski og pleje andre interesser.Men livet er i en sådan situation ikke så ligetil hvis man ikke selv har haft fingrene dybt nede i en interessentskabs-kontrakt. Og det havde de efter eget udsagn brugt rigtigt lang tid og alt for mange kræfter på. De kunne jo også bare ha’ ringet til et dansk landinspektørfirma og fået det serveret. Bæredygtige I/S-kontrakter er et dansk vare-mærke – og vi hjælper gerne norsk landbrug.Selve den automatiserede stald blev bygget efter dansk forbillede – flere store jyske kvægbrug var besøgt i løbet af 2005. Soklen er nu støbt, vægelementerne skal mon-teres og alle computere og maskiner installeres i den store stald på fjeldsiden den kommende vinter. Et stærkt en-gagement lyste ud de unge landmænd, så det skal nok gå.

Man tror at runways er rimelig vandrette, men i Sandane bliver man belært om noget andet. Det er helt umuligt at se fra den ene ende til den anden på den meget korte runway, som vertikalt ligner en om-vendt (om end noget fladtrykt) parabel. Tæt ved lufthavnen går en lille færge tværs over Nord-fjord, og her på nordsiden af fjorden blev vi præsenteret for det man i Norge kalder ”vertikalt landbrug”. Man be-griber ikke, hvorledes moderne landbrugsmaskiner kan jongleres rundt på jorder med op til 45 graders hældning. På den ca. 50 km lage bustur på solsiden af Nordfjord til-

Flere hundrede meter meget nedad set oppefra. Men der er små gårde og marker overalt, og hvordan man på fornuftig vis bærer sig ad med at dyrke jorden er en gåde. Nu er det jo nok heller ikke tonstunge 20 fods mejetærskere, der anvendes.

bage til Loen havde vi som guide en i hvert fald i Norge berømt personlighed. Det var politikeren, folkemusikeren og bjergbonden Arne M. Sølvberg, som er barnefødt og opvokset i det voldsomme landskab. Han havde gennem et langt liv fulgt udviklingen i de små landsbyer og vidste alt om området. Og kunne selvfølgelig de mange skrøner til fingerspidserne.Hans fremragende evne til at spille violin og fløjte fik vi en smagsprøve på i ungdommens hus (forsamlingshuset) i Bergset, – det er ikke så underligt at han er landskendt på norsk TV. Folkemusik af meget høj klasse.

Efter en som vanligen hyggelig festmiddag mandag af-ten, afsluttedes besøget i Norge med en et opfølgende møde i ombudsmandsrådet tirsdag formiddag. Her blev bl.a. temaerne for næste års nordiske hæfte, som 2007 udgives af svenskerne, fastlagt. Til næste år afholdes om-budsmandsmødet i Silkeborg.

ask

Udsigten fra hotelværelset og Tune-bebyggelsen i Loen. For hundrede år siden var den lille trækirke aldeles omgivet at små gårde, men udskift-ningen i slutningen af 1800-tallet har givet luft. Det var ikke usædvan-ligt, at de enkelte, separate landbrugsarealer de respektive lodsejere besad før udskiftningen var på størrelse med små villahaver, 6-800 m2. Og sådanne kunne en enkelt bonde have 100 af spredt ud over dalen. En udskiftning og udflytning var nødvendig.



Studietur til Nuuk, Grønland – 2006Af Mie Møller Jakobsen og Åse Christensen.

Denne artikel beskriver vor studietur til Nuuk, Grønland i perioden 18.-26. maj 2006. I studieturen deltog Mie Møller Jakobsen og Åse Christensen, som er studerende på landinspektørstudiets 8. semester på Aalborg Univer-sitet. Vor projektrapport omhandlede problemstillingen hvorvidt plan- og reguleringssystemerne i Danmark og Grønland reelt er identiske, uanset der er tale om to for-skellige samfundsstrukturer? – og i givet fald, hvorfor det er sådan, og hvordan det virker. I denne forbindelse var vi, af forskningskoordinator ved Grønlands Hjemmestyre Tom Greiffenberg, inviteret til at deltage i et forskningssemi-nar. Studieturens primære formål var deltagelse i dette seminar, omhandlende regional udvikling i Norden, samt møder med diverse repræsentanter fra Nuuk Kommune, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) og Kontoret for fysisk planlægning under Grønlands Hjemmestyre. Da ingen af os tidligere havde været i Grønland, havde vi dog også afsat tid til kulturelle aktiviteter.

Vi deltog i et forskningsseminar, omhandlende regional udvikling i Norden, som blev afholdt i Nuuk, Grønland i perioden fra 19.-21. maj 2006. Der var deltagere fra Dan-mark, Norge, Sverige, Island, Færøerne samt naturligvis Grønland. Deltagerne var for udlændingenes vedkom-mende primært forskere fra diverse universiteter og for de grønlandske deltageres vedkommende udgjordes disse af såvel landsstyremedlemmer, embedsmænd og studerende ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Forskningsseminaret var tilrettelagt af forskningskoordi-nator ved Grønlands Hjemmestyre Tom Greiffenberg og lektor ved Roskilde Universitetscenter Rasmus Ole Ras-mussen. Samtlige forskere skulle have udarbejdet papers omhandlende deres forskningsområde, og disse papers dannede således udgangspunkt for deres efterfølgende præsentation og den efterfølgende diskussion i forbin-delse med seminaret. Seminaret omhandlede mere specifikt regioner og regionalisering, idet disse er blevet centrale begreber i den aktuelle udvikling. Grønland er i fuld gang med en kommunalreform, som er et udtryk for den ændrede rolle kommuner og regioner kommer til at spille i fremtiden. Den samme proces er også meget ak-tuel i Danmark, Færøerne og Island – ja hele Europa for den sags skyld, hvor begrebet ”Regionernes Europa” er blevet centralt i hele det europæiske projekt. I forbindelse med dette seminar blev der sat forskelligt fokus på denne proces og dens konsekvenser, samt hvilke samfundsmæs-sige nytænkninger den kræver.

Der var afrejse fra Kastrup torsdag d. 18. maj kl. 9.15. Vi fløj til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), som er Grønlands vigtigste civile lufthavn med forbindelser til Danmark og de fleste grønlandske byer. Vi var meget imponerede af indflyvningen over Østgrønland, hvor man fra flyet kunne se store isflager klumpet sammen, som var det et pit-

toresk puslespil. Byen Kangerlussuaq er en lufthavnsby, grundlagt som base af det amerikanske luftvåben. Ma-joriteten af befolkningen er da også, på den ene eller den anden måde, beskæftigede i lufthavnen. Vi havde et par timers ventetid i lufthavnen og vandrede til en flod, hvor det tydeligt fremgik, af klippernes form og slid, at naturen er barsk. Man så hvorledes isen havde slebet og formet klipperne i smukke runde former.

Den fantastisk smukke indflyvning over Grønland.

Fredag var seminarets første session og var opdelt i to forskellige temaer, som var Regionalisering og regional-politik henholdsvis Regionalisering og kommunal omstruk-turering. Efter Tom Greiffenberg havde budt velkommen, var der en præsentationsrunde, hvor samtlige deltagere forklarede deres specifikke forskningsområde eller hvilket job de bestred i den grønlandske administration. Mere specifikt omhandlede et af dagens temaer de regional-politiske betingelser, for eksempel den aktuelle diskus-sion om selvstyre, og de konsekvenser regionalpolitikken har haft i andre nordiske lande. Desuden fokuseredes



der på en række faktorer der bidrager positivt henholds-vis negativt på denne proces, og aktuelt i en grønlandsk sammenhæng blandt andet de regionale konsekvenser af ensprisreformen og en mulig kommende udnyttelse af olieressourcen. Via den anden del af dagens tema, Regionalisering og kommunal omstrukturering, præsen-teredes erfaringerne med ændringer i den kommunale struktur på Færøerne og i Island, og den aktuelle proces i Grønland. Desuden debatteredes regionalisering af ud-dannelserne både ud fra et mere generelt perspektiv, og i forhold til en række aktuelle initiativer med etablering af nye uddannelser.

Lørdagens seminarsession omhandlede ligeledes to temaer, som var Fysisk planlægning som princip og i prak-sis henholdsvis Regional erhvervsudvikling. Med temaet præsenteredes og debatteredes erfaringerne med lokali-seringspolitikken i Grønland, og ligeledes fremgik en sta-tus over de aktuelle problemer indenfor den fysiske plan-lægning og planlægning i det åbne land. Den anden del af dagens seminarsession diskuterede perspektiverne med regionale erhvervsmæssige og økonomiske samarbejder på tværs af grænser, med eksempler fra henholdsvis Øre-sundsregionen og Vestnorden, og i forlængelse heraf sås på den rolle teknologiudvikling og erhvervsdifferentiering har for den regionale udviklingsproces.Om aftenen var der arrangeret bådtur i Godthåbsfjorden. Vi sejlede til det forladte bosted Kangeq, som bestod af diverse huse og var forladt for cirka 50 år siden. Dog an-vendes nogle af husene i dag til sommerbolig for person-er bosat i Nuuk. Bostedet havde haft eget ophalersted til fangsten (hvaler) og egen begravelsesplads. Bostedet var utrolig velbevaret, hvilket skyldes den lave luftfugtighed, som bevirker at eksempelvis træ forgår meget langsomt. Mange beboere i Nuuk har, naturligvis afhængig af øko-nomisk formåen, båd, som bliver flittigt brugt til sejlture i fjorden, fisketure, weekendture etc. Der findes cirka 2500 biler og omtrent 2000 både i Nuuk, hvilket naturligvis medfører en planlægningsmæssig udfordring til lokali-sering af lystbådehavne. I vinterperioden, hvor bådene er oplagt på land, kræves arealtilladelse, hvilket foregår efter samme princip som ved boligbyggeri.

Det forladte bosted Kangeq, som vi besøgte på bådturen i Godthåbsf-jorden.

Søndag var sidste seminardag og dagens tema var Lokal-samfunds roller og betingelser i den regionale udvikling. Der blev lagt op til en nærmere diskussion af den lokale deltagelse i de regionale processer. Dels ud fra samspillet mellem turismen og lokalbefolkningen, og den betydning kommunen kan have som drivkraft i udviklingsproces-sen, og dels i forhold til den placering de traditionelle er-hverv og de nye informationsteknologier har i forhold til de aktuelle regionale strukturer og de igangværende for-andringsprocesser. Seminaret blev afsluttet med diskus-sion af samtlige de præsenterede temaer og deltagerne blev placeret i arbejdsgrupper, som efterfølgende skulle følge op på deres respektive arbejdsfelter og forsknings-områder.

Kaffemik ifm. afslutningen af seminaret. Bemærk den fantastiske udsigt fra hotellet.

Mandag havde vi arrangeret et møde med Johannes Hey-er og Martin Bjærge Jensen fra Kontoret for fysisk plan-lægning under Grønlands Hjemmestyre. Det er denne myndighed, som er landets overordnede arealmyndighed. Johannes havde hjulpet os en del med fremskaffelse af diverse dokumenter allerede inden vort besøg i Grønland, hvilket gjorde det interessant at møde personer, vi havde haft kontakt med via vores projekt på såvel 7. som 8.

Bybillede over Nuuk. Byens domkirke Vor frelser Kirke ses til venstre i billedet.



semester. Det var et hyggeligt og uformelt møde, hvor vi blandt andet fik debatteret de specielle grønlandske forhold og vilkår i forbindelse med arealanvendelsen og planlægningen. Kontoret for fysisk planlægning havde ligeledes bidraget med to præsentationer ifm. seminaret, hvilket naturligvis også blev drøftet og debatteret.

Onsdag besøgte vi Asiaq (Grønlands Forundersøgelser), som er Grønlands myndighed for registrering af arealtil-delinger i Grønlands Arealregister, NIN. Idet Grønland har kollektiv ejendomsret, kan private ikke eje fast ejendom qua jord, men i stedet tildeles et areal til opførsel af bolig og lign. Disse arealtildelinger foretages i byerne og bygder-ne af de respektive kommuner, som skal indberette til-delingerne til Asiaq. I frilandszone er hjemmestyret areal-tildelings- og indberetningsmyndighed. Vi mødtes med Torben E. Eriksen, som er leder af ovennævnte afdeling, og fik et godt indblik i hvordan denne registrering fore-går i praksis. Desuden fik vi indblik i hvor kompliceret og udfordrende ajourføring af kortmateriale er, når ikke alle kommuner indberetter deres arealtildelinger til denne officielle registrering. Desuden er Asiaq myndighed for ajourføring af kortmateriale af samtlige byer som bygder i Grønland. Hvert andet år ajourføres kortmateriale over byer og hvert fjerde år ajourføres kortmateriale over byg-der. Dette medfører en del rejseaktivitet for de ansatte, dog foregår dette primært i sommerperioden. Alle ny- og tilbygninger skal opmåles, ligesom diverse øvrige uover-ensstemmelser mellem kortmateriale og virkelighed skal registreres. Vi havde en spændende rundvisning og sam-tale med leder af kortafdelingen Bo Naamansen, som for øvrigt er den eneste grønlandske landinspektør.

Eftermiddagen blev brugt til møde med Nuuk Kommune. Byplanchef Mikkel Heide Frandsen havde arrangeret en velforberedt præsentation af kommunen og dens visioner. Kommunen har meget ambitiøse planer angående den fremtidige byudvikling af Nuuk, som gennem en årrække

Udsigt over Nuuk by. Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) er den røde vinkelformede bygning til højre i billedet, og siges at være ”verdens mindste universitet”. Boligerne i baggrunden af fotoet er meget eksklu-sive og med en meget eksklusiv beliggenhed.

har været, og stadig er, plaget af boligmangel. På trods af landets store geografiske udbredelse er der mangel på byggeegnede arealer. Vi fik et godt indblik i hvilke udfor-dringer og aspekter Nuuk Kommune har i forhold til areal-anvendelsen og den fysiske planlægning. Der er store for-skelle i størrelsen af byerne, og hvor veludviklede disse er. Desuden administrerer kommunen også arealer, hvor et utal af bosteder er beliggende. Dette giver naturligvis store udfordringer i planlægningen og prioriteringen af kommunens ressourcer og planlægning. Til sammenlig-ning kan det oplyses, at Nuuk Kommune er ca. 105.000 km2, hvilket er omtrent 2½ gange Danmarks størrelse.

Alt i alt en succesrig tur, på såvel det faglige som det kul-turelle område, og vi var fulde af ny viden, energi og nye indtryk til at færdiggøre vores projekt efter genankomsten til Aalborg. De, i forbindelse med seminaret, udarbejdede proceedings vil udkomme i et nummer af Inussuk - Arktisk Forskningsjournal i løbet af efteråret.



Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på neden-stående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale ved-tægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage no-gen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offentlig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF’s område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og god-kendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsen-tant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF’s område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er an-ført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsen-tant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF’s område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelses-bladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med l eller Y kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud ind-hentet godkendelse.

En l betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grund-lag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der til-bydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverens-stemmelser mellem foreningen og vedkommende ansæt-telsesmyndighed (arbejdsgiver).

Regler for stillingsopslag på DdL´s hjemmeside www.ddl.org og i MeddelselsbladetStraks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL’s hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddelelsesbladet eller i indstikket med stillingsannoncer i tidsskriftet Land-inspektøren.

Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet .

Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2006 findes på side 198 i Meddelelsesbladet og på DdLs hjemmeside under stillingsannoncer.



Sag/akt: 069118/31.SL/hvp

Landinspektørfirmaet LE34 søger 5 landinspektører

Vi har stadig ledige stillinger på Sjælland

Vi har forrygende travlt!

Vil du være en del af Danmarks største landinspektørfirma med 180 medarbejdere, et inspirerende fagligt miljø og kolleger med tro på fremtiden?

Vi søger talentfulde og fagligt dygtige landinspektører, landinspektører med beskikkelse og erfarne landinspektører, der ønsker at fånye udfordringer på et af vores tre kontorer på Sjælland.

Du bliver tilknyttet en afdeling enten i forretningsområdet Skel og Ejendomme eller Ekspropriation og Miljø, hvor du skal arbejde tæt sammen medafdelingslederen ved løsning af de mange spændende opgaver.

Vi forventer, at du� har et godt kendskab til og interesse for matrikulært arbejde� har lederevner � er god til skriftlig fremstilling� kan arbejde selvstændigt

Udover de faglige krav til stillingen lægger vi vægt på, at du� har et godt humør og gode kommunikations- og samarbejdsevner� er energisk, positiv, proaktiv og ambitiøs� er omhyggelig og vedholdende, når det gælder� er engageret og har lyst til at bidrage til en fortsat udvikling af firmaet

Vi tilbyder digen spændende stilling i en solid og ekspansiv koncern, hvor dine personlige og faglige kvalifikationer bliver stimuleret. Løn og ansættelsesvilkår ihenhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Du kan søge yderligere information på www.le34.dk eller du kan kontakte forretningsområdecheferne Jørgen Bang Jakobsen på 7733 2213 ellerHenrik Weiersøe Jensen på 7733 2240.

Hvis du er interesseret i at prøve noget nyt, så send din ansøgning snarest muligt. Ansøgningen skal som minimum suppleres med CVog relevante referencer og sendes til [email protected], att. personalechef Kim Olsen, med angivelse af, hvor du helst vil arbejde.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S blev grundlagt i 1919 og i 2004 omdannet fra I/S til A/S. Den 1. januar 2005 er aktionær- og partnerkredsenudvidet med fire yngre landinspektører til i alt ti partnere. Firmaet har kontorer i Ballerup, Tårnby og Frederikssund.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S er moderselskab for Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S. Dette firma er siden overtagelsen i 2001 vokset fra 10til 30 medarbejdere. Senest er der udvidet med en afdeling i Randers. I oktober 2005 er Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S blevet ISO 9001certificeret samt udnævnt af Børsen som Gazellevirksomhed.I 2003 har vi etableret 3D-SKAN.dk® - Center for 3D laserskanning - der arbejder med hurtig og nøjagtig tredimensional digital dokumentation afbygværker, huse, kirker og andre objekter ned til mindste detalje.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S er ligeledes moderselskab for LE34 TELE A/S, der yder uvildig rådgivning og konsulentbistand til IT- ogtelekommunikationssektoren, og for GEOTEAM A/S (Trimble Center Danmark A/S), der sælger GPS- og landmålingsinstrumenter fra TrimbleNavigation Limited i Danmark. I 2001 etablerede GEOTEAM A/S det første landsdækkende GPS-referencenet i verden, baseret på Trimbles banebrydende VRS-teknologi.GPSnet.dk® har i dag mere end 200 brugere og anvendes i det daglige arbejde som en vigtig og tidsbesparende funktion på opgaver i Danmark.LE34 TELE A/S og GEOTEAM A/S er flere år i træk udnævnt af Børsen som Gazellevirksomheder. I november 2005 har GEOTEAM A/S købt Geograf Sverige AB, der sælger Trimble’s produkter i Sydsverige.

Landinspektørfirmaet LE34 A/S og Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/S er medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening.

Landinspektørfirmaet LE34 A/Swww.le34.dk

Landinspektørfirmaet LE34 Århus A/Swww.landinspektor.com

LE34 BallerupEnergivej 342750 BallerupTlf.: 7733 2222Fax: 7733 2299

LE34 FrederikssundLundevej 443600 FrederikssundTlf.: 4731 0423Fax: 4738 3990

LE34 TårnbyFuglebækvej 3D2770 KastrupTlf.: 7733 2288Fax: 3252 7722

LE34 ÅrhusRyhavevej 78210 Århus VTlf.: 8615 9011Fax: 8615 0235

LE34 RandersHospitalsgade 108900 RandersTlf.: 8642 3944Fax: 8712 3118

Å r h u s R a n d e r s

www.le34.dk



STILLINGERI DEN NYE VEJLE KOMMUNE

�Vejle som GIS-lokomotiv!

Vil du køre med?Starten er gået for etableringen af Danmarks GIS-kom-mune nr. 1! Med det ambitionsniveau, vi har lagt for GIS iden nye Vejle Kommune, satser vi på at placere Vejle helti front og derfor blive referencekommune for GIS! Vores team i den nye kommune består i øjeblikket af tredygtige, engagerede og visionære GIS-folk, der - sammenmed mange andre - har arbejdet hårdt for at nå så langt.Nu mangler vi bare dig!Så har du lysten til at skabe det nye GIS-miljø sammenmed os tre og i samarbejde med resten af den nye kom-munes GIS-brugere (der bliver mange!), så må Danmarkskommende GIS-kommune nr. 1 være stedet for dig. Læsemere på www.nyvejle.dk/ledigejobSend ansøgning bilagt eksamensbeviser, CV og gerne an-befalinger til [email protected] eller Vejle Kommune, TekniskForvaltning, Planafdelingen, att. Bjarne Falk, Kirketorvet22, 7100 Vejle.Ansøgningsfrist onsdag den 20. september kl. 8. Tiltræ-delse 1. november.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uansetkøn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Landinspektør i HørsholmVi søger en landinspektør, gerne med beskikkelse til snarlig tiltrædelse.Din beskæftigelse vil primært ligge inden for traditionelt landinspektørarbejde, og vi lægger vægt på, at du er udadvendt og kan gennemføre selvstændig opgavevaretagelse.

Vi er et alsidigt landinspektørfirma med opgaver inden for matrikulær sagsbehandling, ejerlejlighedsopdeling, ekspropria-tion, ejendomsrådgivning, byggeprojekter samt korttegning og ledningsregistrering. Vort geografiske arbejdsområde ligger primært i Hovedstadsregionen.

Vi har en uformel omgangstone og værdsætter gensidig faglig sparring og opgaveløsning.

Skriftlig ansøgning inden 25. september 2006.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Hjorth på tlf. 45860790.

Landinspektørfirmaet Lars Gottlieb og Henrik HjorthHovedgaden 4, 2970 Hørsholm.www.1hland.dk, e-mail: [email protected].

www.nyvejle.dk/ledigejob

www.1hland.dk



Andre annoncer

C:\Documents and Settings\se\Skrivebord\Serviceannonce GEOTEAM 260606.doc

AUTORISERET SERVICE

GEODIMETER, TRIMBLE TOTALSTATIONER OG GPS

GEOTEAM udfører som de eneste i Danmark autoriseret service ogreparationer på Geodimeter, Trimble totalstationer og GPS.

Service udføres på certificeret værksted i Ballerup. ServiceteknikerHenrik Jensen er uddannet til højeste niveau (Service level 3).

Servicetekniker Henrik Jensen, direkte: 5131 4228 eller 7733 2233

e-mail: [email protected]

GEOTEAM A/S

Energivej 34, 2750 BallerupTelefon 77 33 22 33www.geoteam.dk, www.GPSnet.dk

Landinspektør søges til generationsskifte på Bornholm

Landinspektør søges med henblik på kommende overtagelse af meget alsidig og yderst rentabel praksis i Rønne.

Firmaet:- forestår al opmåling og matrikulært sagsarbejde på Bornholm- råder over passende mængde af IT værktøjer og instrumenter (SDL – landmåling, microstation og totalstationer)- har gennem de seneste år haft en meget stor arbejdsmængde

Så hvis du kunne fristes af:- Bornholms naturskønhed- en region med moderate boligpriser- trygge og overskuelige opvækstvilkår for børn- alle muligheder for selvstændigt at kunne servicere en stor kundekreds- indenfor en kort årrække at blive selvstændig ejer

Så send gerne snarest en kortfattet ansøgning med relevante baggrundsoplysninger til:

Landinspektørfirmaet Jan PedersenSveasvej 3, 3700 Rønnee-mailadresse: [email protected]

www.geoteam.dk

www.GPSnet.dk



Meddelelseog

Invitation

På Den danske Landinspektørforenings generalforsamling i Esbjerg, fredag den 8. september, ønskede DdL´s formand, pro-fessor, landinspektør Stig Enemark, Aalborg ikke at modtage genvalg.

Til ny formand valgtes landinspektør Henning Elmstrøm, Mariager

Til ny næstformand valgtes professor, landinspektør Esben Munk Sørensen, Aalborg

Bestyrelsen for Den danske Landinspektørforening har nu følgende sammensætning:

Henning Elmstrøm formandEsben Munk Sørensen næstformandSøren Ladegaard Andersen bestyrelsesmedlem og formand for PLFJacob Brixen Hesselbjerg bestyrelsesmedlem og formand for PALFPeter Christensen bestyrelsesmedlem og formand for ALFBritta Rasmussen bestyrelsesmedlem ( studenterrepræsentant )

----------------------------------------

Stig Enemark blev på generalforsamlingen udnævnt til æresmedlem af Den danske Landinspektørforening. Han forlader formandsposten efter en engageret indsats for foreningen gennem næsten 25 år og efter 3 år som formand. I denne an-ledning indbydes medlemmer af den danske Landinspektørforening til reception.

Fredag den 29. september kl. 14 – 17

Receptionen finder sted i foreningens lokaler i Landinspektørernes Hus, Lindevangs Allé 4, 2000 Frederiksberg.Ved receptionen vil der også være mulighed for, at ønske den nye formand tillykke med valget.

Kjeld Lohmann Schølersekretariatschef

DdL’s afgående formand, landinspektør og professor på Aalborg Universitet Stig Enemark blev på DdL-generalforsamlingen i Hjerting udnævnt til æresmedlem i DdL. Et selvfølgeligt valg. Ny formand i DdL, Henning Elmstrøm overrækker beviset.

Afsender: Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 4, 2000 Frederiksberg

I S S N 1 3 9 5 - 0 4 3 6 | 4 8 . Å R G A N G