landinspektørens meddelelsesblad -...

Landinspektørens MeddelelsesbladDen danske Landinspektørforening • Lindevangs Allé 4 • 2000 Frederiksberg • telefon 38 86 10 70 • e-mail: ddl @ddl.org.Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler

ISSN 1335-0436 41. årgang nr. 1

8.1.1999

Indholdsfortegnelses ide

2 Meddelelsesbladet 1999 Udsendelser til medlemmer Sekretariatets telefontider Personalia

3 Faglig kalender4 Fra PLF

Gruppelivsforsikring TL Kontingentberegning for 1999

5 Fra ALFSkriftlig beretning for 1998

9 Fra medlemmerTillæg til servitutter fremgår ikke altid af edb-tingbogen

11 Fra Kort & MatrikelstyrelsenDen igangværende fredskovsnotering

12 Love og bekendtgørelser m.v.13 Fra RUNA14 Lønstatistik for Privatansatte september måned 199820 Billig Studieforsikring i RUNA21 125 år i år 2000!!25 Annoncer

St i l l inger t i lbydes

31 Sælges32 Andre annoncer

- D e b lå sid er -2 Ministerielle skrivelser m.m.

Strukturdirektoratet6 Trafikministeriet8 Naturklagenævnet Godt Nytår!

Meddelelsesbladet og sekretariatets personale ønsker foreningens medlemmer et rigtigt godt nytår og tak for alt i det gamle

1999 side 2 Landinspektørens Meddelelsesblad

Meddelelsesbladet 1999

N r deadline udkommer ca.1 1 8 /1 2 1 5 /12 25/1 1 5 /2 13 2 4 /2 1 5 /34 2 2 /3 1 6 /45 2 3 /4 1 5 /56 2 5 /5 1 5 /67 2 4 /6 1 5 /78 2 4 /7 1 5 /89 (gf-nr.) 1 /7 2 3 /810 Sæmr. 2 5 /811 2 3 /8 1 5 /912 2 3 /9 15 /1013 25510 16/1114 24/11 1 5 /1 2

Hvor særlige forhold gør det nødvendigt, kan der udgives særnumre af Meddelelsesbladet.

S tillin g san n on cer

Ekspediton: Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé 42000 Frederiksberg Telefon 38 86 10 70 Telefax 38 86 02 52 [email protected]

Pris 24 kr. pr. spaltemm. + momsMinimumspris 600 kr. + moms.

Udsendelser til medlemmer

Den 4. december 1998Landinspektørens Meddelelsesblad, 40. årgang nr. 14.

Den 16. december 1998PLF's skrivelse vedr. digitalisering af lokalplantemaet. Udsendt til landinspektørforretningerne + filialer.

Sekretariatets telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00 -16.00Fredag kl. 10.00 -14.00

Personalia

Runde fødselsdageDen 6. februar 1999 fylder landinspektør John Christian Kriiger, Rødovre 70 år.

Den 27. februar 1999 fylder landinspektør Ove Mølbak, Greve Strand 70 år.

AnsættelserDen 1. oktober 1998 er landinspektør Michael Tophøj Sørensen ansat ved Aalborg Universitet.

Den 1. oktober 1998 er landinspektør Michael Larsen ansat ved Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet, København.

Den 1. december 1998 er landinspektør Søren Nørskov ansat ved Svend Allan Jensen Aps, Aalborg.

Den 1. december 1998 er landinspektør Nina Bødker ansat ved Skørping kommune.

Den 1. januar 1999 er landinspektør Helle Thorhauge ansat ved Fyns Amt.

Den 1. januar 1999 er landinspektør Casper Sørensen ansat ved Fyns Amt.

8.1.1999

mailto:[email protected]

Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 3

Faglig kalender

D anske aktiviteter:

1 .-2 . februar 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium konferencen Miljø- konsekvensvurderinger, København.

3. februar 1999afholder Forskningscentret for Skov & Landskab Den årlige Skov & Landskabskonference på Odense Congress Center.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

5 . - 7 . februar 1999afholder foreningen/iigizgt møde på Hotel Nyborg Strand.

Februar 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Detailhand el

3. marts 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Ajourføring a f digitale matrikelkort på Odense Congress Center.

Marts 1999afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Regionplanrevision 2001.

14. april 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Naboret i Torvehalleme, Vejle.

26. og 27. april 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Servitutter og tinglysning på Scanticon Comwell Rebild Bakker, Skør- ping.

3. og 4. maj 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Ekspropriationer - teori og prkasis på Scanticon Comwell Rebild Bakker, Skørping.

6. maj 1999afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Fremtidens referencesystemer på Scanticon Comwell, Kolding.

10.- 12. september 1999afliolder DdL og PLF generalforsamling på Tårnborg Parkhotel, Korsør.

Andre nordiske aktiviteter:

1 7 .-1 9 . februar 1999afholder Norges Jordskiftekandidatforening konferance Areal og Eiendom 99, Norge.

7 2000afholdes 19. Nordiske Landinspektørkongres, Sverige.

Internationale aktiviteter:

FIG Fédération Internationale des Géométres

5. -17 . marts 1999afholders Jubilee Seminar: 25 years of Motorised Levelling Geodesy & Surveying in the Future, Gavle, Sweden.

Nærmere oplysninger kan fås ved hendvt idelse til sekretariatet.

30. maj - 4. juni 1999afholdes 66. FIG - PC-møde og fagsymposier, Sydafrika.

22. - 27. maj 2000afholdes 67. FIG-PC-møde og fagsymposier The FIG Wor- king I Veek Praque 2000, Pragh, Tjekiet.

7 2001afholdes 68. FIG - PC-møde og fagsymposier, Seoul, Korea.

21. - 26. april 2 002afholdes 22. FIG kongres og 69. PC-møde, Washington, D.C.

7 2006afholdes 23. FIG kongres og 73.. PC møde, Munchen, Tyskland.

IFHP International Federation for Housing and Planing

19. - 23. september 1999afholdes International Ccongress and Exhibition, Glasgow.

Andre internationale aktiviteter:

Den 23. - 26. maj 1999afhlder IFHP International conference Cities in Confhct i St. Petersburg.

Den 20. - 24. september 1999afholdes 47th Photogrammetric Week, Stuttgart.

8.1.1999


Fra PLF

Gruppelivsforsikring for tekniske assistenter/tegnere og landmålingsteknikere

Den præmie til gruppelivsforsikring, der tilbageholdes i den ansatte tekniske assistents/tegners løn og indbetales til foreningen er i 1999 fastsat uændret til 95 kr. pr. måned.

Husk tilmelding af teknikere ved ansættelse og - ikke mindst - framelding af teknikere ved udtræden af firmaet.

Kort- og Landmålingsteknikemes Forening har oplyst, at præmien for landmålingsteknikernes gruppelivsforsikring først vil være færdigberegnet i januar/februar 1999.

Kontingentberegning for 1999

Resultatet af de indberetningsskemaer, sekretariatet har modtaget fra forretningerne, ser således ud:

1999________ Q998)Antal forretninger 116 122Antal indehavere 205 216Antal landinspektørassistenter 102 88

Antal øvrige selvstændigtarbejdende medarbejdere 152 145

Énheder ialt 575__________ ('571)

PLF kontingentsum: 3.500.000

Beregnet kontingenténhed bliver herefter: 3.500.000/575 = 6.088 kr.(delelig med 4),

hvilket er en stigning fra 1998 på 2,3 %.

Påligning er i øjeblikket ved at blive foretaget ud fra de modtagne indberetningsskemaer.

8.1.1999


Fra ALF

På sidste bestyrelsesmøde var der stort set kun 4 punkter på dagsordenen: Privatisering af KMS i Sønderjylland, planlægning af generalforsamling på Nyborg mødet, økonomi og TR-uddannelsen.

Folketinget har besluttet at fremsætte et lovforslag, der privatiserer KMS's afdelinger i Sønderjylland, så den matrikulære arbejde fremover vil foregår som i den øvrige del af landet, hvor det som bekendt er privatpraktiserende landinspektører, der udfører arbejdet. Inden lovforslaget bliver fremlagt er DdL blevet hørt. Forslaget indeholder ikke nogle faglige ændringer i den matrikulære proces, men udelukkende organisatoriske ændringer. ALF fandt derfor ikke at man fagligt havde nogen bemærkninger til at omlægge fra et offentligt velfungerende system til et privat velfungerende system. Som fagforening havde vi dog nogle betænkeligheder ved forslaget, idet vores berørte medlemmer ved KMS skal have de bedste betingelser for at skifte job eller gå på aftrædelseordninger. ALF har derfor gennem DdL svaret, at man ønsker muligheden for aftrædelsesordninger forbedret, og at ALF ønsker

yderligere drøftelser med KMS vedrørende de mere konkrete forhold ved overgangen.

Også i år gentager vi successen med en hemmelig gæst påvores generalforsamling. I år bliver det.....Ja, du må mødeop og se. Ellers bliver formen på generalforsamlingen, som vi kender den.

ALF's økonomi ser fornuftig ud, vi kommer sandsynligvis ud med et lille overskud i forhold til budgettet. Alligevel har vi valgt at foreslå en kontingent stigning på 2%, idet vi forventer større udgifter til tillidsrepræsentantuddannelsen fremover.

Efter omlægningen af TR-uddannelsen ser det nu ud til, at kvaliteten og formen modsvarer de krav og forventninger, som vores tillidsrepræsentanter har til uddannelsen Siden omlægningen har vi kun fået positive tilb >meK; n - ger, men vi hører gerne fra TR'er, der har forbedringsforslag til kurserne.

Skriftlig beretning for 1998

Bestyrelsen og interne foreningsforhold.

Bestyrelsen har i den forløbne periode bestået af Pia Abo Østergaard, Henrik Bo Pedersen, Per Larsen, Peter Mølgaard og Hanne Brande-Lavridsen med Klaus Juul Sørensen og Peter Godiksen som suppleanter.

Bestyrelsen konstituerede sig ved første møde med Pia Abo Østergaard som formand og Henrik Bo Pedersen som næstformand. Per Larsen påtog sig at være ansvarlig for ALF's økonomi, mens Peter Mølgaard påtog sig opgaven at referere hovedpunkterne fra bestyrelsesmøderne til Meddelelsesbladet. Fulde referater fra møderne er udsendt direkte til alle tillidsrepræsentanter. Formanden og næstformanden blev udpeget til at repræsentere ALF i AC.

ALF-bestyrelsen har fortsat princippet med at invitere suppleanterne med til de ordinære bestyrelsesmøder for at opnå en større faglig dækning i beslutningsprocesserne, dog har suppleanterne ikke stemmeret. 1 det daglige bliver

en del beslutninger dog truffet af formandsskabet eventuelt i samråd med den økonomiansvarlige.

Siden sidste generalforsamlingen har bestyrelsen til dato holdt 6 møder, hvor der udover standardsager er behandlet emner som privatisering af KMS i Sønderjylland og uddannelsespolitik, ligesom OK 99 og krav hertil selvfølgelig har været diskuteret. Bestyrelsens beslutninger og holdninger har dannet grundlaget for, at formandsskabet og ALF's sekretariat, herunder vores uundværlige Jesper Farbøl, har kunnet agere selvstændigt i hverdagen.

Bestyrelsen har også vedtaget, at ALF skal have en hjemmeside placeret under DdL's hjemmesider. På kort sigt skal der i et simpelt design anføres, hvem ALF er, og hvem der repræsenterer os extemt. På lidt længere sigt skal der i et pænere design (men stadig uden Iay-out eller billeder, der tager for lang tid at dovvnloade) være dagsordener og referater, en TR-liste og øvrige relevante informationer.

8.1.1999


MedlemsforholdALF's medlemstal var i efteråret 98 ca. 620. Heraf er ca. 65% ansat i den offentlige sektor og ca. 20% i den private sektor hos ikke-landinspektører. De resterende ca. 15% er pensionister, ansatte i udlandet m.m. ALF er dermed fortsat den største delforening under DdL.

De senere års vigende tilgang til landinspektørstudiet er nu vendt drastisk. 38 studerende startede på studiets 3. semester i efteråret mod forventet 25 og på basisuddannelserne er 43 studerende m ed forhåndstilsagn til studiet. Denne øgede interesse for faget kan vi bl.a. takke den kampagne, som DdL satte i værk i foråret, for.

B eskæf tigelsenLedigheden blandt landinspektører er nu (efteråret 98) nede på 2,6% på landsbasis, det laveste gennem mange år. Faldet i ledighed er især kommet de nyuddannede og yngre kandidater til gode, men også mellemgruppen har haft et stort fald i ledigheden. Desværre er faldet i ledigheden mere behersket for de lidt ældre medlemmer, hvorimod tidligere uligheder mellem mænd og kvinder synes at være udvisket.

I de senere år har størsteparten af de nyuddannede landinspektører fået beskæftigelse inden for privatpraksis. For ALF'erne gælder det, at der er en bevægelse fra de små til større kommuner. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt det skyldes lønforhold, eller om de større kommuner kan tilbyde større faglige udfordringer og fællesskab,

PrivatansatteDe privatansatte medlemmer af ALF har, så vidt bestyrelsen kan se, haft et godt år. De traditionelle kortlægnings og opmålingsvirksomheder efterspørger i høj grad kvalificeret arbejdskraft. Det samm e gælder for hele GIS området. Selv om flere og flere faggrupper har fået øjnene op for og er begyndt at dyrke mulighederne på GIS området, betyder udbredelsen af GIS, at der bliver større omsætning af data og større efterspørgsel efter personer med overblik på området. Det virker som om, at landinspektørerne klarer sig ganske godt i konkurrence med en række andre faggrupper.

Umiddelbart virker det som om det lykkes medlemmer at forhandle sig til nogle tilfredsstillende lønninger, mens det er lidt sværere at gennemskue medlemmernes øvrige ansættelsesvilkår som for eksempel overtidsbetaling, løn under barsel og så videre.

Desværre kender vi i skrivende stund ikke de præcise tal, da resultatet af privatlønsstatistikken først foreligger samtidig med udarbejdelsen af denne beretning.

Sidste år kunne vi i det mindste udsende en foreløbig udgave af statistikken primo december, men i år når der ikke at komme noget ud inden jul. Dette er klart utilfredsstillende, da mange lønforhandlinger finder sted i december måned. Vi er efterhånden kommet op på en meget tilfredsstillende svarprocent, og har derfor et godt forhandlings

redskab for den enkelte i forbindelse med individuelle lønforhandlinger, men det kræver selvfølgelig at statistikken er tilgængelig i rimelig tid. Da vi får lavet statistikken ude i byen i samarbejde med en række andre AC-organisationer, må vi undersøge, om produktionstiden på undersøgelsen kan forkortes. Bestyrelsen mål er, at resultat skal være det enkelte medlem i hænde primo december, og det vil fra næste år bl.a. kunne ske via ALF's hjemmesider.

SønderjyllandI forbindelse med statsministerens åbningstale blev det klart, at regeringen ønsker at indstille det sønderjyske matrikelvæsen til privatisering eller harmonisering, som By- og Boligminister Jytte Andersen omtalte det. Eftersom beslutningen er truffet i regeringens koordinationsudvalg og dermed på et centralt niveau, valgte ALF ikke at diskutere beslutningen om privatiseringen, idet den blev betragtet som uundgåelig. ALF vil således primært bruge ressourcerne på at understøtte medlemmernes ønsker om vilkår i forbindelse med afviklingen. Herunder er det vigtigt, at nuværende ansatte skal have samme muligheder for at nedsætte sig som privatpraktiserende i området som landinspektører fra det øvrige land

Tillidsrepræsentanten støttede denne beslutning, og det var derfor muligt for ALF at deltage i DdL's høringssvar til lovforslaget.

De 5 og samarbejdet i ACSamarbejdet omkring repræsentationen i AC's forretningsudvalg (FU) og Forhandlingsudvalget for den offentlige sektor (FHO) fungerer stadigt upåklagelig mellem ALF, Ansatte Arkitekters Råd, Jordbrugsakade- mikemes Forbund, Dansk Farmaceutforening, og Forbundet af Veterinærer og Levnedsmiddelsingeniører. Valggruppen har et par gode repræsentanter, idet Axel Bendtsen (AAR) er forsat i FU, mens Lars Holsaae (FVL) repræsenterer os i FHO. Som noget nyt vil vi undersøge muligheden for at udstrække samarbejdet til repræsentanterne i AAK.

Desuden er der etableret et tættere samarbejde med en af de andre valggrupper i AC, bestående af 7 mindre AC organisationer. Væsentlige diskussionsemner i dette lidt større forum er TR-uddannelse samt AC's økonomi, herunder en ny kontingentnøgle.

Overenskomster

Tele DanmarkAC og Tele Danmark blev i forsommeren enige om en overenskomst, men forhandlingsresultatet blev forkastet af lønmodtagerne. Et kompromis, som bl.a. indeholder bestemmelser om øget frihed, blev i august efterfølgende accepteret af lønmodtagerne.

Ok-97Implementeringen af OK-97's nye lønform foregår stadig langsomt men sikkert. Lokale lønudvalg udarbejder løn

8.1.1999


politik og personalepolitik til udfyldelse af overenskomstens forudsætninger om årlige forhandlinger af kvalifikations- og funktionsløn, samt årlige samtaler med medarbejder og ledelse om kompetenceudvikling for den enkelte.

Omstillingsprocessen til nye lønformer tager tid, og det nye system vil næppe være indarbejdet, før der er gået endnu et par år.

Der er udarbejdet vejledningsmateriale til tillidsrepræsentanterne, herunder en beregningsdiskette, hvor det er muligt at konsekvensberegne lønforløbet, hvis en ansat ønsker at overgå til nyt lønsystem

O K-99På det offentlige område startede indsamlingen af krav til OK-99 foråret. Forarbejdet til den næste overenskomst bærer præg af at man kun har begrænset ez'faring med den nye lønform, der er derfor sandsynligvis ikke rejst krav om de store justeringer. Hovedtemaerne for OK-99 bliver sikring af reallønnen ved hjælp af passende procentuel forhøjelse af både skala og tillæg, endvidere skal det 8. løntrin på den ny skala også indføres på det kommunale område.

Samtidig fortsættes projektet med at gøre alle løndele pensionsgivende. Behovet for selv at sikre en tilstrækkelig egenpension er blevet aktualiseret af ændringen på efterlønnen og hele diskussionen om de fremtidige pensionsformer.

Endvidere vil en række krav være inspireret af temaerne ved forårets storkonflikt. Det er et udbredt og højt prioriteret ønske om både flere ferie- og flere omsorgsdage. Ønsket om Øget fritid skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med de forventninger, regeringen har skabt med indgrebet på det private arbejdsmarked, hvor der blev givet både omsorgs- og feriedage. De udmeldinger, der på nuværende er fremkommet fra arbejdsgiverne og senest fra KL, tager imidlertid afstand fra nedsættelse af arbejdstiden.

Af mere specielle krav skal nævnes: forbedrede arbejdsvilkår for tillidsrepræsentanter og et tillæg til landinspektører med beskikkelse. Et beskikkelses-tillæg falder ind under beskrivelsen af autorisations-tillæg og matcher dermed intentionerne i den nye overenskomst. Desværre er det ikke lykkedes at på tillægget på plads ved de decentrale forhandlinger, idet mange statslige institutioner er afventende i forhold til det nye lønsystem. Kravet om et beskikkelses-tillæg er derfor blevet rejst centralt ved denne overenskomst.

Der er alt i lagt op til en række interessante forhandlinger, og muligheden for konflikt kan ikke afvises.

T R -fo rh o ldDer har været en del kritik af AC's tillidsrepræsentantkurser. Det har både kørt på kvaliteten og de tilsluttede for

eningers brug af kurserne. ALF har derfor aktivt forsøgt at få strukturen for kurserne lagt om, hvilket lykkedes inden introduktionskurserne om den nye lønreform gik i gang.

Organisatorisk er det nu ændret således, at de foreninger, der rent faktisk benytter kurserne, også er dem, der bestemmer indhold og form, hvilket er til stor gavn for ALF, da vi er en lille forening, der udelukkende benytter AC's kurser. Tilbagemeldingerne fra kurserne viser da også, at kvaliteten og indholdet i kurserne svarer mere til hvad vores TR'ere forventer.

I den kommende overenskomst i 1999 vil vi forsøge at få bedre forhold for tillidsrepræsentanterne i form af tillæg og bedre arbejdsbetingelser. Baggrunden er dels, at TR- hvervet vil komme til at optage mere tid i det nye lønsystem for den enkelte TR, dels at det fremover vil være vigtigt at fastholde og tiltrække dygtige TR'ere i hvervet, da en større del af voi'es løn fremover vil være afhængig af, hvad TR'eme kan forhandle hjem ude på de enkelte arbejdspladser.

ALF vil gerne sige tak for det store arbejde, TR'erne allerede har gjort i forbindelse med forhandling af fo! hånds- og lønaftaler.

E rh v erv sb eg ræ n sen d e k lau su lerHvad angår den del af AC-samarbejdet, der vedrører de privatansatte, har årets mest interessant emne nok være konkurrence- og kundeklausuler: et fænomen som udnyttes i stigende omfang ved ansættelse på det private ar- bejdsmai'ked. AC har forsøgt at påvirke lovgivningen, således at arbejdskraftens frie bevægelighed sikres bedst muligt. Et lovforslag, som med udgangspunkt i en revision af Funktionærloven vil begrænse arbejdsgivers muligheder for at anvende klausulerne, har været til høring, og som følge af bl.a AC's høringssvar er kundeklausuler nu også omfattet af forslaget.

I dette arbejde har vi haft den positive oplevelse, at vi hat- haft hele DdL bag os. Vi har ikke, som nogen af de andre AC-organisationer, oplevet at arbejdsgiverne har forsøgt at spænde ben.

U d d an n elsesp o litikVores samfund er i færd med at ændre sig til et vidensbaseret samfund, hvor kravene til uddannelsessystemet ændrer sig. ALF har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan uddannelsessystemet bør ændres for at leve op til de større internationale krav i et videns baseret samfund, hvor kvalitet og helhedsorienteret tankegang er vigtige parametre.

ALF ønsker en fleksibel uddannelsesstruktur, hvor det bliver lettere at skifte fra studie til studie. Det vil i den forbindelse være vigtigt at bevare landinspektøruddannelsen som en selvstændig uddannelse, men det er også vigtigt at integrere de øvrige faglige miljøer i Danmark i det faglige samarbejde og muliggøre skift mellem uddannelsesinstitutionerne uden for meget ressourcespild.

8.1.1999


De akademiske grader skal garantere videnskabelighed. Universitetsudannelserne skal derfor stadig være forskningsbaseret, så et højt uddannelsesniveau sikres. Det skal sikres, at der i fremtiden udbydes efteruddannelsesforløb på universitetsniveau/ så akademikere får flere muligheder for efteruddannelse på højt niveau.

Et område som vi vil prioriterer særligt højt er at skaffe gode udviklingsmuligheder for de menneskelige ressourcer. Forholdene for de ansatte og studerende skal derfor forbedres, så uddannelsesstederne hurtigere kan tilpasse sig de udfordringer, der kommer fra det omkringliggende samfund og konkurrencen fra den internationale verden. Der skal derfor være tilstrækkelig gode rammer - uddannelses- og forskningsfaciliteter - for studerende og lærere, så der kan sikres et højt og internationalt konkurrencedygtigt uddannelsesniveau, og gode lærerkræfter kan tiltrækkes og fastholdes. Forbedringerne skal bl.a. ske ved mere efteruddannelse til lærerstaben, udvikling af nye pædagogiske metoder og etablering af personalepolitiker, der sikrer personlig udvikling af lærerstaben.

I forbindelse med vores diskussioner blev det tydeligt, hvor hæmmende taxameter-princippet er, især i forhold til små uddannelser. ALF vil derfor arbejde for, at takstsystemet for undervisningsvirksomhed forbedres. I dag får undervisningsstedeme et fast beløb per studerende. Disse takster må tages op til revision, så de afpasses til det enkelte studies behov. Ved at ændre betalingen, så den svarer til den reelle udgift af fagenes drift, sikres en bedre kvalitet i undervisningen. F.eks. vil uddannelser med særlige facilitetsbehov få mere end uddannelser, der kun har få behov.

De studerendes økonomi m å også tages op til revision. Statens uddannelsesstøtte skal sikre, at de studerende får mulighed for at vælge den rigtige uddannelse med så stort udbytte som muligt. Herved kan de studerende koncentrere sig om studierne i stedet for at skulle have for meget erhvervsarbejde.

Om 5 - 10 år vil store grupper af akademikere fra 60'eme gå på pension med der af følgende rekruteringsproble- mer. Det bliver derfor nødvendigt at optage flere studerende på uddannelserne for at imødegå dette problem. Ideelt set bør alle kvalificerede og motiverede studerende have adgang til videregående studier. Dette forudsætter

øgede bevillinger, der bør svare til det større optag, så kvaliteten af uddannelserne bevares. Det nye lønsystem bør benyttes aktivt til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

SommerhuseBegge sommerhuse er udlejet i den største del af højsæsonen fra midten af juni til begyndelsen af september, men i ydersæsonen er der stadig gode muligheder for at leje husene, også selv om der kun skulle være tale om en weekend. Dette gælder specielt for Falsterhuset.

Sidste år vedtog vi at der skulle nyt græstørv på Falsterhuset, ligesom det trænger til en gang maling. På grund af problemer med at skaffe håndværkerne er det endnu ikke sat i gang, men vi forventer det vil ske primo 1999.

ØkonomiALF's økonomi ser stadig pæn ud, i’egnskabet tyder således på, at vi vil få et mindre overskud. Den største post på regnskabet udgøres af mere eller mindre faste udgifter til husleje og lønninger, samt kontingenter til AC og KTO. Af variable udgifter er den største ændring sket på posten til TR-uddannelse. Dette skal ses i lyset af OK97's nye lønform, som udover at introducere en ny lønmodel, samtidig betyder behov for opgradering og mobilisering af tillidsrepræsentanterne, da der i højere grad er tale om lokal løndannelse.

I 1999 vil der sandsynligvis stadig være et stort træk på kontoen med TR-kurser, og vi forventer, at udgifterne til forhandlingsbistand vil være stigende. I den forbindelse drøftede bestyrelsen, om der er behov for yderlige ressourcer indenfor forhandlingsbistand fx i form af endnu en AC-sagsbehandler. Dette ville imidlertid betyde en kontingentforhøjelse til et uacceptabelt niveau. Endvidere betyder DdL's beslutning om at ansætte en deltids EDB- medarbejder, at Jesper Farbøl vil blive frigjort for en række af sine DdL opgaver.

Bestyrelsens mål for 1999 er et balanceret resultat, men fastsat med en lille sikkerhedsmargen, hvilket medfører en kontingent forhøjelse på 2 %.

8.1.1999


Fra medlemmer

Tillæg til servitutter fremgår ikke altid af edb-tingbogen

Vær opm ærksom på tinglyste tillæg til dokumenter tinglyst som byrde før konverteringen til den elektroniske tingbog.

Ved en tilfældighed er jeg blevet opmærksom på, at man ved konverteringen af den manuelle tingbog til den elektroniske ikke har medtaget tinglyste tillæg til dokumenter lyst som byrde i den manuelle tingbog.

Der er dog enkelte undtagelser, f. eks. tillæg til ejerforeningsvedtægter.

Der er altså tale om »A-tillæg«, der anføres i tingbogen, og »A-tillæg«, der udelades i tingbogen.

Idet man ikke udleverer den instruks, der arbejdes efter ved konverteringen, kan jeg ikke præcis oplyse, hvilke undtagelser, der gælder. Jeg må alene støtte mig til telefoniske oplysninger fra konverteringskontoret.

Tillæg af den nævnte art fremgår normalt ikke af byrderubrikken i den elektroniske tingbog, og man får kun kendskab til tillæggene, hvis man gennemgår den manuelle tingbog, der heldigvis stadig er tilgængelig, eller man gennemgår ejendommens akt, ark for ark.

Dokumenterne kan ikke være slettet af tingbogen med hjemmel i tinglysningslovens § 20.

Man kan overveje, om dokumenterne overhovedet er lyst. Det påstår man i konverteringskontoret, at de er, og det er formentlig rigtigt.

Man opfatter vistnok det oprindeligt lyste dokument og tillægget som eet dokument, og man regner formentlig med, at dokumenterne ligger pænt ved siden af hinanden i akten.

Sådan er det ikke i praksis, og i tilfælde, hvor der er lyst måske 25-30 byrder på en ejendom, kan det være en næsten uoverkommelig opgave at gennemgå akten for at kontrollere, om der kan være tillæg til et eller flere dokumenter.

Den manuelle tingbog advisere, om der er tinglyst tillæg, så den bør i det daglige arbejde betragtes som en del af det igangværende tinglysningssystem, - men det var ikke meningen.

Når den elektroniske tingbog er taget i brug, er kriteriet for, om et tillæg er lyst, alene genpartens fysiske tilstedeværelse i akten.

Hvis et dokument som følge af matrikulære ændringer overflyttes til en ny akt, skal personalet på dommerkontoret være meget omhyggelige med at få både «moderdokumentet« og tillægget med over i den ny akt.

Det bliver ikke lettere, hvis servituterklæringen fastslår, at tillægget vedrører en frastykket parcel, men ikke restejendommen, - eller omvendt.

Når vi skal afgive erklæringer i henhold til tinglysningslovens § 22, når vi skal afgive andre attester af forskellig art, foretage servitutundersøgelser forud for bygningsafsætninger eller undersøge, om der er tinglyst bestemmelser, der kan være til hinder for påtænkte matrikulære ændringer, og i flere andre situationer, er det nødvendigt, at vi kan skaffe os sikre og fuldstændige oplysninger om den aktuelle ejendoms tinglysningsmæssige status.

For at vi kan være sikre på at have fået kendskab til alle tinglyste dokumenter, er det nødvendigt, at supplere oplysningerne fra den elektroniske tingbogs byrderubrik således:

1) Ved personligt at møde op på tinglysningskontoret og gennemgå den manuelle tingbog, - eventuelt også ejendommens akt, ark for ark.

ad 1) Fremgangsmåden vil være tidkrævende, hvis man skal køre til tinglysningskontoret i en naboby, og man må regne med, at det påfører klienten ekstraomkostninger af størrelsesordenen 1200-1600 kr. pr. sag.

Selvom man påstår, at det i fremtiden altid vil være nødvendigt at møde op på tinglysningskontoret, fordi ekstrakten i byrderubrikken er reduceret til et minimum af oplysninger, er det min opfattelse, at vi i mange tilfælde kan undgå at møde op personligt, hvis vi får oplysningerne fra skærmen suppleret med en kopi af den manuelle tingbog, eller får en skriftlig oplysning om den aktuelle ejendom fra personalet på dommerkontoret (se senere).

2) Rekvirere udskrifter af samtlige dokumenter lyst som byrde.

8.1.1999


ad 2) Hvis vi rekvirerer kopier af samtlige dokumenter, vil det påføre dommerkontorerne et meget stort, måske uoverkommeligt, merarbejde med kopiering.

Som det er nu, hvor enkelte landinspektører konsekvent rekvirerer kopier af samtlige dokumenter, er merarbejdet for dommerkontorerne betydeligt.

Hvis man rekvirerer (køber) kopier af dokumenterne, vil det have den fordel, at det vil være dommerkontorets ansvar, at samtlige dokumenter bliver kopieret og fremsendt til rekvirenten, - også de famøse tillæg.

Det bliver dommerkontorernes opgave at gennemsøge akterne og finde eventuelle tillæg.

Tingbogsattester er blot kopier af den elektroniske tingbog, så de løser ikke problemet med tillæggene, men med en tingbogsttest i hånden står man muligvis stærkere i en erstatningssag.

Det vil være nyttigt, om dommerkontorerne og landinspektørerne i fællesskab kan finde frem til en hensigtsmæssig løsning på problemet, så landinspektørernes behov for fuldstændige oplysninger fra tingbogen kan blive dækket, uden at det påfører dommerkontoreme en urimeligt stor arbejdsbyrde.

Da det trods alt er i relativt få tilfælde, der er lyst tillæg til allerede lyste dokumenter, kunne man måske indføre følgende ordning:

For at få det nødvendige supplement til den elektroniske tingbogs byrderubrik indleder landinspektøren en sag med at sende (evt. pr. fax eller e-mail) en forespørgsel til dommerkontoret og udbede sig oplysning om, hvorvidt der i den manuelle tingbog er tinglyst tillæg for så vidt angår den aktuelle ejendom.

Dommerkontoret gennemgår det seneste manuelle tingbogsblad.

Hvis der ikke er tinglyst tillæg, svarer dommerkontoret ved at anføre det på landinspektørens skrivelse og returnere denne.

Hvis der er tinglyst tillæg, sendes en kopi af det seneste manuelle tingbogsblad til landinspektøren sammen med dennes skrivelse.

For god ordens skyld skal det oplyses, at tillæg til tidligere lyste dokumenter, der bliver tinglyst efter konverteringen, vil blive anført i byrderubrikken.

Det er vanskeligt at forstå, at konverteringen foregår i et så lukket system, at brugerne af den elektroniske tingbog er afskåret fra at få informationer om, hvilke dokumenter, man ved konverteringen har udeladt i den elektroniske tingbogs byrderubrik.

I sagen, hvor jeg ved en tilfældighed blev opmærksom på, at man udelader de fleste tillæg i byrderubrikken, ville min klient være kommet til at betale ca. 200.000 kr. i ejendomsavanceskat, hvis han ikke havde kunnet huske et dokument (tillægget), der var blevet tinglyst umiddelbart før, han købte ejendommen for 20 år siden.

Min klient blev fritaget for at betale avanceskat netop på grundlag af tillægget, der havde indsat en offentlig myndighed som tilsynsførende og påtaleberettiget for så vidt angår forbud mod udstykning af ejendommen (en bebygget sommerhusgrund), jfr. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 2.

Det gik tilfældigvis godt i den aktuelle sag, men for min klient ville det have været en fordel, hvis tillægget var blevet behandlet som et «A-tillæg».

Jeg har talt med 3 kolleger, der også er blevet opmærksomme på problemerne med tillæggene.

Jeg har kun beskæftiget mig med landinspektørernes forhold, men for advokater, ejendomsmæglere, offentlige myndigheder, private og andre brugere af tinglysningssystemet er der den samme usikkerhed ved brugen af den elektroniske tingbog, som landinspektørerne har.

De nævnte brugergrupper har muligvis ikke opdaget problemet endnu.

Kerteminde, d. 4. dec. 1998.S. Riber Kristensen.

8 .1.1999


F ra K o rt & M a trik e lsty re lse n

Den igangværende fredskovsnotering

Siden sidste orientering i Meddelelesesbladet er fredskovsnoteringen afsluttet og registreret i matriklen i Skørping, Silkeborg, Solrød, Skovbo og Greve kommuner.

FREDSKOVSNOTERING Sta tu s pr. 1&-12-1998

M Notering afsluttet

Kort t M a tr ik e ls ty re l le n

Skørping, Silkeborg, Solrød, Skovbo og Greve kommuner er vist med skravering på kortet. Fredskovsnoteringen er tidligere afsluttet i de områder, der er farvelagt med sort.

8.1.1999


Love og bekendtgørelser m. m.

1. november 1998 bekendtgørelse nr. 782 om afgrænsning og administrations af internationale naturbeskyttelsesområder.

I, november 1998 bekendtgørelse nr. 783 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

5. november 1998 vejledning nr. 180 om skelforretninger.

10. november 1998 lovbekendtgørelse nr. 800 om byfornyelse.

20. november 1998 bekendtgørelse nr. 814 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning.

30. november 1998 bekendtgørelse nr. 839 om betaling for arbejder, der udføres af Kort & Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer.

I I . december 1998 bekendtgørelse nr. 881 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v.

16. december 1998 lov nr. 898 om ændring af lov om elektriske stærkstrøms anlæg af elektrisk materiel.

16. december 1998 lov nr. 899 om ændring af lov om leje af almeneboliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om byfornyelse.

16. december 1998 lov nr. 907 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

16. december 1998 lov nr. 908 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

16. december 1998 bekendtgørelse nr. 966 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder.

16. december 1998 bekendtgørelse nr. 967 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder.

23. december 1998 lov nr. 1001 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

23. december 1998 lov nr. 1004 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

23. december 1998 lov nr. 1011 om ændring af lov om radio og fjernsynsvirksomhed, lov om radio kommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriationer m.v. til telekommunikationsformål.

23. december 1998 lov nr. 1019 om ændring af retsafgiftsloven og tinglysningsloven.

23. december 1998 lov nr. 1022 om ændring af lov om planlægning.

23. december 1998 lov nr. 1035 om ændring af lov om stempelafgift.

4. januar 1999Kjeld Lohmann Schøler

8.1.1999


Fra RUNA

Son studerende i DdL kan du få en fordelagtig studieforsikring hos RUNA!

DdL har indgået aftale med RUNA Forsikring om, at du som studerende kan få en studieforsikring til en favorabel pris. Præmien for studieforsikringen er beregnet ud fra RUNA's normale præmier, men som studerende i DdL opnår du en særlig rabat. Efter endt studies ændres forsikringen automatisk til RUNA's normale præmie, som tilbydes færdiguddannede medlemmer.

Studieforsikringen er sammensat af to produkter:Familiens Baisisforsikring, der dækker dit indbo, omfatter også din ægtefælle/samlever og eventuelle børn samt en Rejseforsikring, der dækker dig og din husstand ved ferierejser i Europa (udenfor Danmark).

Ulykkesforsikring, der dækker ved et ulykkestilfælde, der medfører varig invaliditet. Vær dog opmærksom på, at ægtefælle/børn ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Der er mulighed for, at din familie kan ulykkesforsikres i Runa, der ligeledes tilbyder at forsikre din bil, dit hus og hund m.m. Alt dette er dog ikke til en studiepris, men til normale lave præmier.

Find Runa's annonce på side 20 , i dette nummer og send svarkuponen allerede i dag!

Vedr. gruppelivsforsikringenSom meddelt i sidste nummer af Meddelelsesbladet kan gruppelivspræmien fastholdes på kr. 170,- pr. måned i 1999.

Forsikringssummen er for 1999 steget til kr. 680.000.

8.1.1999


Lønstatistik for privatansatte september måned 1998

1. Lønundersøgelsens metode og omfang

Lønundersøgelsen er b levet gennem ført i sam arbejde m ellem ALF, AC og U N I»C

Den 17. september 1998 udsendte UNfI*C spørgeskemaer til alle 121 privatansatte medlemmer, og der er således tale om en totaltælling. Den 7. oktober blev 59 medlemmer rykket for svar. Dataindsamlingen og dataindtastningen blev endelig afsluttet den 27. november 1998. Fremstillingen af tabelmaterialet blev afsluttet i starten af december1998. I tabel 1 ses nøgletallene omkring undersøgelsens svarprocent.

Tabel 1. Undersøgelsens svarprocent._______________________

Spørgeskemaer u dsendt............................................... 121- adressat ubekendt....................................................... 0- offentlig ansat, orlov

pensioneret, blanke m .v............................................ 1

= N ettop op u lation ...................................................120

Retur OK...........................................................................94+ retur efter tidsfrist....................................................... 0

= alt r e tu r ....................................................................... 94

Svarprocent....................................................................78%

Svarprocenten er i år 78%, hvilket er lidt højere end sidste år, hvor den var 69%. Da vi ikke har lønoplysninger fra alle privatansatte medlemmer, er der en statistisk usikkerhed på undersøgelsens resultater. At der er statistisk usikkerhed betyder, at der skal være en vis forskel i f.eks. 2 undergruppers gennemsnitsløn, før man kan tillade sig at sige, at de 2 undergrupper har forskellig løn. Da vi har lønoplysninger fra 94 af de i alt 120 privatansatte medlemmer i ALF, er den statistiske usikkerhed dog relativ lille.

Herudover kan der være et bortfaldsproblem i undersøgelsen, hvis de 94 medlemmer der har returneret et spørgeskema, ikke er repræsentative i forhold til hele populationen (120). Selve bortfaldet er på 22%, hvilket er relativt lavt i undersøgelser af denne karakter. Det er ikke muligt at lave en egentlig bortfaldsanalyse, hvor det undersøges, om der rent faktisk er »skævheder« i det indsamlede datamateriale. At der kan være et bortfald betyder, at man skal være varsom med ikke at overfortolke undersøgelsens resultater, hvad angår det generelle lønniveau. F. eks. ved vi ikke, om vi mangler flest svar fra de relativt højtlønnede, eller om vi måske mangler flest svar fra de relativt lavtlønnede!

Lønundersøgelsen var ikke anonym, men derimod fortrolig i den forstand, at kun UN I#C har haft mulighed for, via et løbenummer på returkonvolutterne, at identificere de tilbagesendte spørgeskemaer. Løbenumrene blev kun anvendt til at rykke de medlemmer, der efter 3 uger endnu ikke havde returneret et spørgeskema.

Alle løntabeller er opstillet, så det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor der er under 4 personer i en undergruppe, er lønoplysningerne blanket ud.

Hvis der i løntabelleme med dimittend-år generelt ikke er besvarelser nok til at lønoplysningerne kan præsenteres for hver enkelt dimittend-år, er materialet samlet i 5 årsintervaller.

2. Forklaring til undersøgelsens tabeller

Ved spørgsmålet om »Personalegoder« har medlemmerne mulighed for at sætte mere end ét kryds. I tabellen over dette spørgsmål skal man derfor være opmærksom på, at hvis man lægger antal svar sammen, giver disse flere end 94. (94 er antal medlemmer som indgår i statistikken.) Det ses endvidere, at procentsøjlen sammenlagt giver mere end 100% - nemlig 300%. Dette betyder, at de 94 medlemmer i gennemsnit har sat 3,0 krydser hver! I overskriften til tabellen står: (Medlemmerne har sat mere end ét kryds.)

I løntabellerne opereres med følgende lønbegreber:

Antal medlemmer:det antal medlemmer der befinder sig i den pågældende undergruppe. Lægger man tallene i denne søjle sammen, får man ikke nødvendigvis 94, men et lavere tal. Dette skyldes, at nogle (få) medlemmer ikke har oplyst deres dimittendår, køn m.v.

Netto løn:denne løn er beregnet på baggrund af de lønoplysninger medlemmerne har givet i spørgeskemaet. Den er beregnet som Brutto løn minus Pensionsbidrag i alt. Nettolønnen er et gennemsnit. Af beregnings tekniske årsager er tallene givetvis lidt for høje. Dette skyldes, at en del af medlemmerne sandsynligvis blot har oplyst deres bruttoløn, uden at angive hvor stor en andel der tilbageholdes som pension.

8 . 1.1999


Pension i alt:pensionsbidraget som medlemmer har oplyst. De medlemmer der ikke har udfyldt dette felt, har fået sat deres pensionsbidrag til 0 kr. Pension i alt er et gennemsnit.

Brutto løn:månedslønnen som medlemmerne har oplyst. Har et medlem ikke udfyldt dette felt, anses spørgeskemaet for at være blankt. Bruttoløn er et gennemsnit.

25 % fraktil:25 % fraktilen er den bruttoløn (tal), der deler medlemmerne i følgende 2 grupper; (1) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end tallet og (2) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større.

50 % fraktil:50 % fraktilen er den bruttoløn (tal), der deler medlemmerne i 2 lige store grupper. Halvdelen har en bruttoløn,

der er mindre end tallet, og halvdelen har en brutto-løn, der er større.

75 % fraktil:75 % fraktilen er den bruttoløn (tal), der deler medlemmerne i følgende 2 grupper; (1) de 75 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er mindre end tallet og (2) de 25 % af medlemmerne, der har en bruttoløn, der er større.

Hvilket nøgletal er det bedste at anvende - den gennemsnitlige bruttoløn eller 50 % fraktilen? Der findes ikke et entydigt svar på dette spørgsmål. Studerer man en løntabel, vil man i de fleste tilfælde se, at den gennemsnitlige bruttoløn er højere end 50 % fraktilen. Dette skyldes, at de fleste undergrupper indeholder nogle (få) medlemmer, der tjener markant mere end de øvrige. Disse (få) medlemmer trækker gennemsnittet meget op, men de har ingen indflydelse på 50 % fraktilen. Set i dette lys er 50 % fraktilen et mere »ærligt« tal for lønniveauet i en undergruppe end gennemsnittet.

Septem berløn 1998 fordelt efter dimittendår

Dimittendår Antalmedlemmer

Nettoløn

Pension i alt

Bruttolø n

25 % fraktil

50 % fraktil

75 % fraktil

Stigning 97-98 i %

1962-1973 10 39.618 5.364 44.982 38.970 44.385 51.389 -1,6 %

1974 6 38.665 3.850 42.514 33.256 37.611 56.975 (25,1 %)

1975-1977 5 43.496 3.498 46.994 30.235 42.500 66.000 3,2 %

1978 4 40.041 1.070 41.111 37.797 38.386 47.150 -

1979 5 36.336 2.619 38.955 36.403 38.570 41.700 4,8 %

1981 4 40.569 4.192 44.761 34.909 40.750 58.625 (-4,4 %)

1982-1983 5 35.721 1.892 37.612 32.900 36.162 43.050 10,8 %

1984-1985 7 37.046 2.518 39.564 36.815 37.500 40.000 5,3 %

1986 5 32.852 4.041 36.892 32.147 33.700 43.234 2,2 %

1987-1988 4 33.241 2.494 35.735 32.910 36.245 38.050 (4,3 %)

1989 7 30.716 2.370 33.086 31.000 31.750 34.500 10,0 %

1990-1991 6 30.518 2.784 33.303 25.175 30.208 40.875 7,7 %

1992-1993 8 27.149 823 27.972 26.200 28.272 30.000 8,4 %

1994 6 27.158 1.959 29.117 23.200 29.800 34.625 11,7 %

1995 5 26.887 1.853 28.741 25.250 29.346 31.929 22,5 %)

1996 el.senere 7 23.357 691 24.049 22.537 24.088 25.000 -

Total 94 33.629 2.674 36.303 30.000 35.000 40.025 5,9 %

Stigningen fra 1997 til 1998 er beregnet på Brutto løn. () betyder at der var under 4 medlemmer i gruppen i 1997. - betyder at der var ingen eller kun 1 medlem i gruppen i 1997.

8 . 1.1999


Septem berløn 1998 fordelt efter branche

Antalmedlem

mer

Nettoløn

Pension i alt

Bruttoløn

| 25 % fraktil

50 % fraktil

75 % fraktil

Edb-virksomhed (produktion) . . . . 7 37.636 3.794 41.429 ; 31.835 38.570 45.000

Edb-virksomhed (rådgivning) . . . . 10 32.069 2.673 34.742 ; 27.782 32.275 36.793

Kortlægningsvirksomhed..................... 25 33.146 2.475 35.621 30.323 34.500 40.500

Konsulentvirksomhed (miljø, rationalisering e tc ) ..................................

7 36.435 974 37.409 ! 34.975 38.171 42.400

Entreprenør-, bygge- og anlægsvirksomhed.................................. 10 29.970 685 30.654 ̂ 25.375 30.400 36.380

Handelsvirksomhed............................... 2

Koncessioneret/halvoffentlig virksom hed................................................ 13 36.991 4.263 41.254 30.185 36.850 55.530

Interesseorganisation/ offentlig sam m enslutning......................................

6 35.586 5.328 40.914 35.223 39.051 48.233

Anden privat virksomhed/»blandet« b ran ch e..................................

14 30.099 2.210 32.309 25.672 33.250 37.963

T o ta l............................................................. 94 33.629 2.674 36.303 30.000 35.000 40.025

Septem berløn 1998 fordelt efter stillingsindhold

Antalmedlemmer

Nettoløn

Pension i alt

Bruttoløn

25 % fraktil

50 % fraktil

75%fraktil

E d b ............................................... 14 30.439 1.647 32.086 28.875 31.750 36.825

U dvikling.................................. 8 31.023 2.739 33.762 27.650 34.179 39.288

Teknisk m åling........................ 8 26.132 822 26.954 23.375 27.500 30.600

Kortlægning.............................. 5 28.769 1.410 30.179 24.750 ; 32.294 34.550

Salg............................................... 9 40.738 4.514 45.251 36.081 1 38.600 58.500

T ils y n ......................................... 1Projektledelse........................... 18 1 33.409 2.055 35.464 31.701 36.228 38.480

Ren le d e ls e .............................. 12 45.417 5.193 50.610 45.250 52.000 57.142

Administrativt arbejde. . . . 3

A ndet/ »blandet« indhold. . 16 i 29.469 2.291 31.760 25.300 32.740 35.930

T o ta l ............................................ 94 33.629 2.674 36.303 30.000 35.000 40.025

8 . 1.1999

Landinspektørens M eddelelsesbladDen danske Landinspektørforening • Lindevangs Allé 4 . 2000 Frederiksberg ■ telefon 38 86 10 70

e-mail: [email protected]

Redaktion samme sted. Redaktør: landinspektør Kjeld Lohmann Schøler

8 .1.1999

M in isterie lle sk riv elser m .v.

- De blå sider -


1999 side 2 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 8.1.1999

Ministerielle skrivelser m.m.

Om omgåelse af reglerne om fortrinsstilling

har M inisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet i brev af 17. m arts 1998 (j.nr. 93S-446-025-01033) udtalt:

....., som blev tilkendt fortrinsstilling i forbindelse med Deres køb af landbrugsejendommen matr.nr. 51b .... by,har bl.a. klaget over jordbrugskommissionen fo r .... Amtsafgørelse af 16. januar 1996, hvor kommissionen meddeler tilladelse til udstykning af landbrugsejendommen matr. nr. 51b .... by, ... i en ejendom med bygninger og en ejendom uden bygninger, således at der sker samdrift mellem de to ejendomme.

Strukturdirektoratets afgørelse

Efter reglerne i § 30a i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994) kan der klages over jordbrugskommissionens afgørelse efter landbrugsloven.

Landbrugsloven indeholder dog ingen regler om, hvem der er klageberettiget. Landbrugslovscirkulærets § 101, stk. 1, (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995) nævner, at enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Dette er i overensstemmelse med almindelig forvaltningsret.

Herudover præciserer landbrugscirkulæret kun, hvem der er klageberettiget i sager om fortrinsstilling til suppleringsjord, idet det anføres i § 101, stk. 2, at ansøgere om fortrinsstilling til suppleringsjord anses for klageberettigede.

En person, der er tildelt fortrinsstilling, anses for at have en individuel, væsentlig interesse i en efterfølgende afgørelse, som medfører at den tildelte fortrinsstilling bortfalder, således at den fortrinsstillede kan klage over denne afgørelse.

.... er således klageberettiget over kommissionens afgørelse af 16. januar 1996.

Ifølge § 30a, stk. 3, i landbrugsloven er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Da afgørelsen ikke er meddelt er klagen indkommet rettidigt.

Strukturdirektoratet finder, at sagens samlede forløb sammenholdt med de indgåede aftaler mellem Dem og .... viser, at der er sket en omgåelse af landbrugslovens regler om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. § 32 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994) og redegørelsen for Strukturdirektoratets afgørelse nedenfor.

Der er således ikke sket en reel afhændelse af ejendommen matr.nr. 51n og 51o ... by, .... Strukturdirektoratet meddeler på den baggrund herved Dem og .... påbud om, at De bringer forpagtningsaftalen til ophør inden 6 måneder fra dags dato, samt at De, som den reelle ejer, og ...., som ejer ifølge tingbogen, afhænder landbrugsejendommen matr.nr. 51n og 51o .... b y ,... til tredjemand ligeledes inden 6 måneder fra dags dato. Påbudet meddeles i henhold til § 27 i landbrugsloven.

Den nærmere begrundelse for afgørelsen fremgår af redegørelsen for Strukturdirektoratets afgørelse.

Jordbrugskommissionen for .... Amt er herfra orienteret om påbudet og er samtidig anmodet om at påse, at påbudet efterleves.

Jordbrugs kommissionens afgørelse af 7. juli 1995, hvor .... tildeles fortrinsstilling til 9,6 ha, står således ved magt.

Strukturdirektoratets afgørelse kan efter § 7 i bekendtgørelse nr. 829 af 18. september 1996 om administration af landbrugsloven m.v. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

I brev af 11. maj 1995 søger landinspektør .... Jordbrugskommissionen for .... Amt om tilladelse til, at De erhverver landbrugsejendommen matr.nr. 51b .... By, .... på 11,6 ha. Det anføres, at bygningslodden ønskes solgt med et areal på ca. 2 ha, og landbrugsjorden ønskes overført til Deres to landbrugsejendomme, der samtidig ønskes sammenlagt, så De i fremtiden vil eje én landbrugsejendom på ca. 95,9 ha. De ejer i forvejen landbrugsejendommene a) matr.nr. 41a m.fl. på 25,9 ha smst. og b) matr.nr. 48a m.fl. smst. på 60,4 ha.

Subsidiært ønskes landbrugsejendommen matr.nr. 51b sammenlagt med ejendommen matr.nr. 41a m.fl. således, at ejendommens fremtidige areal bliver ca. 35,5 ha, når bygningslodden på matr.nr. 51b er solgt.

I brev af 1. juni 1995 til jordbrugskommissionen anfører ad vokat...., at han i henhold til telefonisk aftale søger om tilladelse for Dem til, at den sydlige del af ejendommen matr.nr. 51b (ca. 3,4 ha) sammenlægges med Deres ejendom matr.nr. 48a m.fl., samt at den nordlige del af ejendommen matr.nr. 51b (ca. 6 ha) sammenlægges med deres ejendom matr.nr. 41a m.fl.

8 .1.1999

Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1999 side 3

Da De i forvejen ejer mere end 70 ha har der d. 12. juni 1995 været annonceret i »Landbrugsnyt«, T Amt med henblik på undersøgelse af, om der er naboer med ønske om fortrinsstilling til suppleringsjord.

1 brev af 13. juni 1995 anfører N N, at der efter endelig aftale med Dem søges om sammenlægning i overensstemmelse med den oprindelige ansøgning af 11. maj 1995.

Samtidig bemærker N N, at suppleringsarealet er 11,6 ha, og ikke som anført i annoncen i »Landbrugsnyt« 25,9 ha.

I naboerklæring af 28. juni 1995 h a r .....som ejer af landbrugsejendommen matr.nr. 51a m.fl. ... By, ... på ca. 11 ha søgt om fortrinsstilling til et nærmere præciseret areal på 9,6 ha......har budt 36.000 kr. pr. ha.

I brev af 7. juli 1995 meddeler jordbrugskommissionen afslag på ansøgningen om Deres erhvervelse, og der meddeles samtidig .... fortrinsstilling til suppleringsjord.

Herefter søger landinspektør N N d. 28. august 1995 om tilladelse til at dele landbrugsejendommen matr.nr. 51b i to landbrugsejendomme. Bygningslodden ønskes udstykket med et areal på ca. 1,6 ha og landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden bygninger med et areal på ca. 10 ha.

N N anfører, at ejendommen nu er solgt ved slutseddel, således at køberen ønsker en bygningslod på 1,6 ha med landbrugspligt og landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden bygninger.

N N oplyser, at der ønskes tilladelse efter § 14 i landbrugsloven, jf. § 8, stk. 4, til at udstykke landbrugsjorden som ejendom nr. 2 uden beboelse til samdrift med bygningslodden, der opretholdes med landbrugspligt.

Med brev af 21. september 1995 sender N N erklæringvedrørende .... erhvervelse af ejendommen matr.nr. 51btil jordbrugskommissionen......har i skemaet på én gangafgivet erklæring om erhvervelse af ejendom nr. 1 og nr. 2.

I brev af 3. oktober 1995 til N N oplyser jordbrugskommissionen, at det fremgår af cirkulæret til landbrugsloven, at der normalt kun kan gives tilladelse til udstykning og oprettelse af en ny landbrugsejendom efter landbrugslovens § 14, jf. § 8, stk. 4 i et tilfælde som det omhandlede, hvis bygningsparcellen fraskilles med et areal over 2 ha.

Kommissionen meddeler, at den ikke har fundet grundlag for at meddele den ansøgte tilladelse i medfør af landbrugslovens § 14, jf. § 8, stk. 4.

Samtidig oplyser kommissionen, at den vil være sindet at meddele tilladelse ligeledes i medfør af landbrugslovens §14, jf. § 8, stk. 4, til, at udstykningen gennemføres, såfremt bygningsparcellen bliver over 2 ha. Der vil i givet fald ifølge kommissionen blive stillet krav om tinglysning af en samhørighedsdeklaration i overensstemmelse med § 29, stk. 5 og 7, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 114 af11. juli 1995). Deklarationen skal tinglyses i overensstemmelse med landbrugslovens § 23, stk. 1.

I brev af 14. december 1995 søger N N påny jordbrugskommissionen om tilladelse til udstykning af ejendommen matr.nr. 51b i medfør af landbrugslovens § 14, jf. § 8, stk. 4, idet der henvises til jordbrugskommissionens brev af 3. oktober 1995. Ifølge den fornyede ansøgning ønskes bygningsparcellen udstykket, så den bliver 2 ha. Landbrugsejendommen uden bygninger vil efter udstykningen være 9,6 ha.

Jordbrugskommissionen meddeler i brev af 16. januar 1996 tilladelse til den fornyede ansøgning om udstykning i henhold til landbrugslovens § 14, jf. § 8, stk. 4. Kommissionen anfører, at tilladelsen først er gældende, når samhø- righedsdeklarationen er tinglyst, og der er indsendt en kopi heraf til jordbrugskommissionen.

Med brev af 26. januar 1996 sender N N kopi af tinglyst samhørighedsdeklaration til kommissionen.

Udstykning af landbrugsejendommen matr.nr. 51b i to ejendomme blev registreret i Kort & Matrikelstyrelsen den15. marts 1996, hvorefter matr.nr. 51b blev en selvstændig landbrugsejendom på 2 ha og matr.nr. 51n og 51o en landbrugsejendom uden bygninger på 9,6 ha.

I brev af 2. juli 1996 til Landbrugs- og Fiskeriministeriet (nu Fødevareministeriet) anfører ...., at han den 5. juli 1995 (reelt i brev af 7. juli 1995) er blevet godkendt som fortrinsstillet til suppleringsjord til ca. 9 ha i forbindelse med salg af en naboejendom.

.... anfører, at De således skulle afhænde ejendommen igen, og da De ikke ville sælge jorden til ...., blev ejendomen solgt til tredjemand.

.... oplyser, at der i den forbindelse blev foretaget en udstykning af ejendommen således, at den nye køber købte jorden til en værdi af 200.000 kr.

Det anføres videre, at denne del af handlen blev berigtiget ved gældsbrev, der er afdragsfrit i 30 år - rentesats 8 %. Bygningerne blev solgt til samme køber for 725.000 kr. med overtagelse af de eksisterende prioriteter.

Der blev ifølge .... samtidig indgået en 30-årig forpagtningskontrakt mellem køber og sælger. Forpagteren ersælgeren (den oprindelige køber af ejendommen)......be-mærker, at forpagtningsafgiften udgør 16.000 kr. årligt, hvilket svarer til renter af gældsbrevet, således at der ingen udgifter eller indtægter er for bortforpagteren, der derved holdes økonomisk neutral. Øvrige omkostninger som ejendomsskatter m.v. afholdes ifølge .... af forpagter.

Endelig anfører ..., at der er udfærdiget skøder og forpagtningskontrakt, der er tinglyst på ejendommen i maj 1996.

I forbindelse hermed v il ... gerne vide, hvilken mening der er med reglerne om suppleringsjord, når man ved disse par tinglysninger kan omgå loven.

8.1.1999

1999 side 4 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider

Med brev af 4. juli 1996 oversender ministeriets departement .... brev til Strukturdirektoratet til videre foranstaltning.

Der er den 9. juli 1996 i Kort & Matrikelstyrelsen registreret en arealomlægning »foretaget på landinspektørerklæ- ring«, så matr.nr. 51b herefter har et areal på 1,6 ha og matr.nr. 51n og 51o et samlet areal på 10 ha.

Strukturdirektoratet har i brev af 19. juli 1996 anmodet Jordbrugskommissionen for ... Amt om at indsende sagens akter til direktoratet.

Jordbrugskommissionen har med brev af 29. juli 1996 sendt sagens akter til Strukturdirektoratet.

Strukturdirektoratet har indhentet tingbogsoplysninger vedrørende de to landbrugsejendomme 1) matr.nr. 51b ... B y ,... og 2) matr.nr. 51n og 51o smst.. Det drejer sig om følgende dokumenter:

• Tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51b• Skøde vedr......køb af ejendommen matr.nr. 51b• Tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51n og 51o• Skøde vedr......køb af ejendommen matr.nr. 51 n og

51 o• Forpagtningskontiakt for ejendommen matr.nr. 51n

og 51 o mellem .... og Dem• Deklaration angående forbud mod pantsætning

uden samtykke fra Dem.

Af tingbogsattest for ejendommen matr.nr. 51n og 51 o fremgår bl.a. følgende:

• Skøde ti l ... blev lyst d. 24. april 1996• Der blev d. 21.maj 1996 tinglyst forpagtningskon

trakt, hvorved jorderne blev bortforpagtet til Dem• Der blev d. 12. november 1996 tinglyst et pantebrev

til Dem som 1. prioritet i ejendommen• Der blev d. 12. november 1996 også tinglyst forbud

mod pantsætning uden samtykke af Dem.

Følgende fremgår bl.a. af skødet for ejendommen matr.nr.51 n og 51 o:

• Parterne indgår aftale om forpagtningskontrakt jf. skødets § 5

• Købesummen er aftalt til 200.000 kr., for hvilket beløb der oprettes sælgerpantebrev med rente 8% p.a. Sælgerpantebrevet er afdragsfrit og forfalder til betaling d. 1. oktober 2025, jf. skødets § 6

• Sælger afholder samtlige udgifter i forbindelse med ommatrikuleringen og handelen, jf. skødets §§ 7 og 9.

Følgende fremgår bl.a. af forpagtningskontrakten for ejendommen matr. nr. 51n og 51o:

• Aftalen er indgået med henblik på, at parterne i forbindelse med .... køb af ejendommen .... 1, .... stilles neutralt, hvilket vil sige, at parterne skal stilles som om .... alene havde overtaget parcel på 1,6 ha. jf. kontraktens § 1

• Forpagtningsafgiften for det af forpagtningskontrakten omfattede udgør 16.000 kr. Herudover betaler forpagter ejendomsskat vedrørende det forpagtede areal. Det er aftalt, at forpagtningsafgiften modregnes i terminsydelse på sælgerpantebrevet på 200.000 kr., jf. kontraktens § 2

• Forpagteren har samtlige rettigheder vedrørende det forpagtede areal, herunder jagtrettigheder m.m. jf. kontraktens § 5, stk. 2

• Det er aftalt mellem parterne, at forpagteren har køberet til ejendommen til 200.000 kr. Med hensyn til nærmere vilkår herfor henvises til skøde tinglyst samtidig med forpagtningskontrakten, jf. kontraktens § 6.

Efter forespørgsel fra Strukturdirektoratet har .... kommune telefonisk oplyst, at der intet fremgår a f .......selvangivelser for 1995 og 1996 vedrørende salg/forpagtningsafgift, og at der til selvangivelserne ikke er medfølgende regnskaber.

Ifølge oplysninger fra Det Generelle Landbrugsregister er De registreret som hektarstøttemodtager på arealerne i både 1996 og 1997.

I brev af 22. december 1997 har Strukturdirektoratet sendt udkast til afgørelse til høring til Dem, .... o g .....

Jordbrugskommissionen fo r ... Amt har også haft udkastet til afgørelse til høring.

Med fax af 19. januar 1998 har advokat.... for Dem og .... sendt sine bemærkninger til udkastet til Strukturdirektoratet.

.....anfører bl.a., at De og SPF-Selskabet, har indgået griseringsaftale, idet han henviser til samtidig fremsendt kopi af kontrakt om levering af 5.000 grise.

.... anfører endvidere, at De i dag råder over 86 ha, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at den producerede mængde husdyrgødning kan udbringes inden for ejendommen. De kan således ikke få opfyldt Deres harmonibehov, idet Deres harmonibehov ifølge erklæring af 16. januar 1998 fra Planteavlsudvalget i Region .... udgør 105,3 ha.

Det er på den baggrund......opfattelse, at sagen vil kunneløses ved, at De beholder ejendommen matr.nr. 51 n og 51o, idet Strukturdirektoratet opfatter Dem som den reelle ejer. Dette betyder ifølge......, at De blot skal have tilbageskødet ejendommen af tinglysningsmæssige årsager, og ejendommen vil herefter skulle udbydes, således at naboer med harmoniproblemer vil have fortrinsret, hvilket De respekterer.

.....ønsker at høre direktoratets bemærkninger hertil.

Jordbrugskommissionen har i brev af 11. februar 1998 meddelt, at kommissionen ingen indvendinger har mod direktoratets oplæg til afgørelse.

8.1.1999


Redegørelse for Strukturdirektoratets afgørelse

En ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom til sammenlægning med en anden landbrugsejendom skal behandles efter reglerne i landbrugslovens § 13.

Det fremgår af lovens § 13, stk. 3, at hvis primæransøgeren efter sammenlægningen vil komme til at eje mere end 70 ha, kan sammenlægning nægtes, når ejeren af en nærliggende landbrugsejendom har ønske om suppleringsjord, og denne i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Såfremt der ikke indgås aftale med d en/de personer, der tildeles fortrinsstilling, kan primærkøber ikke beholde arealet, hvis primærkøberen har erhvervet ejendommen. Genafhændelsen kan ske til en tredjemand, men det er en betingelse, at der er tale om en reel afståelse af ejendommen.

Det er Strukturdirektoratets vurdering, at der i den foreliggende sag ikke er sket en reel afhændelse af ejendommen matr.nr. 51n og 51o .... til ...., når der henses til det samlede sagsforløb, men at De fortsat er den virkelige ejer af ejendommen, og at landbrugslovens regler om fortrinsstilling til suppleringsjord således ved de indgåede aftaler mellem .... og Dem er omgået, jf. landbrugsloven § 32.

Strukturdirektoratet har ved vurderingen og afgørelsen især lagt vægt på følgende forhold:

• Købesummen for ejendommen matr.nr. 51n og 51o er aftalt til 200.000 kr., for hvilket beløb der oprettes sælgerpantebrev med rente 8% p.a. Sælgerpantebrevet er afdragsfrit og forfalder til betaling d. 1. oktober 2025, jf. skødets § 6. Pantebrevet er tinglyst som 1. prioritet i ejendommen

• Der blev d. 21. maj 1996 tinglyst forpagtningskontakt, hvorved jorderne (ejendommen matr.nr. 51 o og 51n) blev bortforpagtet til Dem for et tidsrum på 30 år. Aftalen er indgået med henblik på, at parterne i forbindelse med .... køb af ejendommen ...... stillesøkonomisk neutralt, hvilket vil sige, at parterne skal stilles som om .... alene havde overtaget parcel på 1,6ha. jf. konti-aktens § 1

• Der blev d. 12. november 1996 tinglyst forbud mod pantsætning uden samtykke af Dem

• Forpagtningsafgiften udgør 16.000 kr. årligt, hvilket svarer til renten (8%) af gældsbrevet. Endvidere betaler forpagteren ejendomsskatter på den forpagtede ejendom. Det er aftalt, at forpagtningsafgiften modregnes i terminsydelsen på sælgerpantebrevet på 200.000 kr., jf. kontraktens § 2. Det betyder, at der ingen udgifter eller indtægter er for bortforpagteren,..... , der derved holdes økonomisk neutral, hvilketifølge forpagtningskontraktens § 1 er selve formålet med aftalen, jf. ovenfor.

• Forpagteren har samtlige rettigheder vedrørende det forpagtede areal, herunder jagtrettigheder m.m., jf. kontraktens § 5, stk. 2

• Det er aftalt mellem parterne, at forpagteren har køberet til ejendommen til 200.000 kr. Med hensyn til nærmere vilkår herfor henvises til skøde tinglyst

samtidig med forpagtningskontrakten, jf. kontraktens § 6

• Det tidsmæssige forløb i hele sagen.

Strukturdirektoratet meddeler derfor påbud om at bringe forpagtningsaftalen til ophør samt om at afhænde ejendommen matr.nr. 51n og 51o til tredjemand.

Ifølge § 14, stk. 1, i landbrugsloven kan der tillades udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme, jf. § 8, stk.3 og 4.

Ifølge § 8, stk. 4, kan bygningerne på en landbrugsejendom fraskilles uden krav om opførelse af ny beboelse, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning.

Ordene med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning betyder, at der alene kan ske udstykning med henblik på samdrift med en anden landbrugsejendom. D.v.s. at en person, som kun ejer én landbrugsejendom, ikke kan foretage udstykning af en del af ejendommen med henblik på oprettelse af denne til en bvgningsløs ejendom, medmindre den bygningsløse ejende m sælges til samdrift med en anden landbrugsejendom.

Der er således tale om en retlig fejl, når jordbrugskommissionen har meddelt tilladelse til opdeling af en landbrugsejendom i to ejendomme på den nævnte måde. Strukturdirektoratet finder dog ikke grundlag for at foretage sig yderligere med hensyn til dette.

Strukturdirektoratet finder ligeledes, at den endelige fastlæggelse af bygningsparcellens størrelse har karakter af omgåelse, når der først søges om udstykning af en bygningsparcel på 1,6 ha og derefter søges om udstykning af en parcel på 2 ha for at opnå jordbrugskommissionens tilladelse, hvorefter der kort tid senere på grundlag af en landinspektørerklæring gennemføres en arealoverførsel, hvorved bygningsparcellen bliver på 1,6 ha.

Strukturdirektoratet har, som nævnt anmodet Jordbrugskommissionen f o r ......Amt om at påse, at påbudet efterfølges.

B em æ rk n in g er til n y a n sø g n in g af 19. jan u ar 1998

I forbindelse med sagens behandling har advokat...., som nævnt, sendt oplysninger om Deres dyrehold. Strukturdirektoratet har i den forbindelse også indhentet kopi af byggeanmeldelse fra .... Kommune af 5. december 1996. Der er her reelt tale om en fornyet ansøgning om at få oplysninger om dyrehold til at indgå i vurderingen af jordbrugskommissionens afgørelse.

Hvis en person, der søger om køb af et areal til sammenlægning, har behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende, suppleringsjorden ligger inden for en vejafstand på 1 km fra bygningerne på ansøgerens ejendom, og ejendommen ikke efter suppleringen vil overstige 150 ha, kan sammen

8.1.1999


lægning kun nægtes, hvis den , der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jord tilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, jf. § 13, stk. 5, i landbrugsloven.

Ifølge § 42, stk. 2, og § 44, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995) skal vurderingen af arealbehovet for at skabe harmoni i bedriften ske på grundlag af bestående husdyrhold, bygninger og anlæg m.v. på tidspunktet for suppleringen (erhvervelsen), medmindre der er tale om ganske særlige forhold, f. eks. en midlertidig reduktion enten ved besætningssygdom eller ved ny

etablering på en ejendom, hvor husdyrholdet inden for en kort periode bringes op på samme niveau som før ejerskiftet.

Da Strukturdirektoratet har underkendt den efterfølgende handel, er det således tidspunktet for den oprindelige erhvervelse, som er afgørende for vurderingen af harmonibehovet.

Strukturdirektoratet anmoder således jordbrugskommissionen om at undersøge, efter fornøden partshøring, hvorvidt de indkomne oplysninger får betydning for jordbrugskommissionens oprindelige afgørelse samt opfølgningen af påbudet, som kommissionen ligeledes er bedt om at sikre.

Om krav om vedligeholdelse af privat fællesvej alene af hensyn til støvgener

har T rafikm inisteriet i brev af 4. maj 1998 (j.nr. 98-4130-6) udtalt:

I brev af 24. marts 1998 har Hadsten kommune, teknisk forvaltning, anmodet ministeriet om en udtalelse vedrørende vedligholdelse af den private fællesvej Sølundsvej.

Det er i brevet oplyst, at der indtil for få år siden kun lå små landejendomme ved vejen, men i løbet af de sidste år er der bygget et større ridecenter, således at der nu er kraftig trafik til dette center. Da vejen er grusbelagt, giver dette store støvgener for ejeren af Sølundsvej 2.

På denne baggrund anmoder kommunen om at få oplyst, om kommunen i forbindelse med et vejsyn med disse støvgener som grundlag kan træffe beslutning om, at der udføres en fast belægning på vejen eventuel kun på strækningen forbi ejendommen Sølundsvej 2, således at udgifterne fordeles efter brug af vejen.

Ministeriet kan oplyse, at bestemmelserne i privatvejslovens §§ 15 og 16 samt § 57 forpligter grundejerne til holde private fællesveje i en under hensyn til færdslens art og omfang god og forsvarlig stand.

Dette medfører, at vejmyndigheden kun kan kræve udført arbejde, der kan begrundes i nævnte hensyn.

Vejmyndigheden kan således ikke afholde vejsyn og pålægge grundejerne at gennemføre arbejder, alene med henblik på at udbedre miljømæssige gener i form af støvgener.

Derimod vil vejmyndigheden, når der er behov for at vedligeholde vejen af hensyn til færdslen på vejen, kunne kræve, at vedligeholdelsen udføres på en sådan måde, at der også tages hensyn til nævnte miljømæssige gener.

Om retablering af fjernet vejareal

har T rafikm inisteriet i brev af 11. august 1998 (j.nr. 1998-4213/k619-732) udtalt:

I brev af 26. februar 1998 med bilag har D e .......... . påklagetJuelsminde Kommunes kendelse af 10. februar 1998 vedrørende retablering af en flisebelægning på den private fællesvej Bakkedalsvej.............

Det fremgår af sagen, at Deres klient i 1997 har fjernet flisebelægning på en del af den private fællesvej, som tjener som fælles parkeringsareal/vendeplads for Deres klient og den

nes nabo. På denne baggrund har Juelsminde Kommune på foranledning af Deres klients nabo indkaldt til et vejsyn den 26. november 1997 på den omhandlede private fællesvej.

Ved vejsynet blev det ifølge kommunens referat konstateret, at kørebanens tilstand var tilfredsstillende, og at uenigheden alene drejer sig om flisebelægningen på det areal på

8 .1.1999


4 x 5 m på vejen, som tjener som fælles parkeringsarea l/ vendeplads.

Det er oplyst, at flisearealet er etableret efter et den 9. april 1979 afholdt vejsyn på samme strækning, og af protokollen derfra fremgår, at det pågældende 4 x 5 m store arealskal udlægges samlet af de to ejendomme.....og anlæggesmed flisebelægning.

Deres klient, som har overtaget sin ejendom efter en tvangsauktion, har imidlertid ikke været bekendt med det i 1979 afholdte vejsyn, og han bestrider at være forpligtet i henhold hertil.

Ved kommunens kendelse af 10. februar 1998 er Deres klient af kommunen med henvisning til § 57, stk. 2, i lov om private fællesveje (privatvejsloven) blevet pålagt at bringe parkeringsarealet tilbage i den ved vejsynet i 1979 aftalte standard.

De gør gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel i loven til sin vejsynskendelse al den stund, at den tidligere vejsynskendelse fra 1979 ikke var tinglyst på Deres klients ejendom, og at pålægget til Deres klient om at retablere parkeringsareal/vendeplads derfor ikke er lovligt. De gør endvidere gældende, at kommunens afgørelse ikke er begrundet.

De har forud for klagen over for kommunen givet udtryk for, at arealet oprindelig var etableret af hensyn til den tidligere nabos lastbiler, men at dette behov ikke længere eksisterer.

Til brug for ministeriets behandling af klagesagen har kommunen telefonisk oplyst, at det omhandlede areal er beliggende i landzone, men at det administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III, hvilket ligeledes var tilfældet ved vejsynet i 1979.

I denne anledning kan Trafikministeriet meddele følgende:

Efter § 7, stk. 1, i privatvejsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af loven, påklages til Trafikministeriet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Dette indebærer, at ministeriet kan tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kommunens afgørelse er lovlig, men ministeriet kan ikke tage stilling til det af kommunen udøvende skøn, medmindre afgørelsen lider af retlige mangler.

Efter privatvejsloven § 2, stk. 1, er veje, pladser m.v., der ikke er offentlige, private fællesveje, når de tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen, pladsen m.v. er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.

Efter privatvejslovens § 34, stk. 4, skal vejmyndigheden (kommunen) drage omsorg for tinglysning af beslutnin

ger om udlæg af private fællesveje og pålæg af servitutter m.v.

Af privatvejslovens § 49, stk. 4, følger, at reglerne i lov om offentlige veje § 101 finder tilsvarende anvendelse ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved private fællesveje.

§ 101 i lov om offentlige veje fastsætter, at der på offentligt vejareal ikke uden vejbestyrelsens samtykke må foretages nogen forandring, herunder foretages opgravning eller optages befæstelse, ligesom der ikke må graves, piøjes eller udføres andre lignende foranstaltninger så nær vejarealet, at dette eller vejafmærkninger, skelsten m.v. beskadiges.

Ministeriet bemærker indledningsvis, at kommunen ikke har kunnet stille krav om retablering af det omhandlede parkeringsareal med hjemmel i privatvejslovens § 57, stk.2. Denne bestemmelse vedrører den almindelige, løbende istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje, og bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse ud fra straf- fe- eller erstatningsretlige synspunkter.

Kommunens pålæg til Deres klient om retable ng skulle derfor havde været begrundet med den ovenfor nævnte bestemmelse i privatvejslovens § 49, stk. 4, jf. § 101 i lov om offentlige veje.

Kommunens urigtige hjemmels angivelse medfører dog ikke, at pålægget kan tilsidesættes som ugyldigt, ligesom den omstændighed, at det oprindelige behov for etablering af parkeringsarealet efter Deres klients opfattelse ikke længere er til stede, heller ikke medfører, at kommunens pålæg ikke skal efterkommes af Deres klient.

For så vidt angår Deres anbringende om, at vejsynskendelsen fra 1979 i henseende til deres klient er fortrængt af denne ved den tvangsauktion, som gik forud for dennes erhvervelse af ejendommen, idet kendelsen ikke var tinglyst på ejendommen, kan ministeriet meddele følgende:

Den i 1979 indgåede aftale er efter det oplyste en aftale om udlæg af yderligere areal som privat fællesvej i medfør af privatvejslovens § 23, stk. 1.

Privatvejslovens § 34, stk. 4, fastsætter som ovenfor nævnt, at kommunen skal drage omsorg for tinglysning af beslutninger om udlæg af private fællesveje. Ved en dom afsagt af Vestre Landsret den 2. februar 1990 (vedlægges i kopi fra Gadjuras »vejlov«) er det imidlertid fastslået, at et vejudlæg til trods for manglende tinglysning ikke kan fortrænges af en efterfølgende erhverver af den pågældende ejendom, men at udlægget skal respekteres af såvel ejendommenes ejere og brugere som panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

På denne baggrund er kommunens kendelse af 10. februar1998 efter ministeriets opfattelse lovlig, og den omstændighed, at kommunen i kendelsen ikke begrunder sin afgørelse på anden måde end ved en henvisning til det

8 .1.1999


tidligere udsendte referat fra vejsynet den 26. november 1997, medfører efter ministeriets opfattelse ikke, at forvaltningslovens begrundelseskrav derved er tilsidesat, idet kendelsen ifølge sit eget indhold må ses i sammenhæng med kommunens tilkendegivelser ved vejsynet, hvor Deres klient var til stede.

Ministeriet kan derfor ikke ændre den trufne afgørelse. Kommunen er samtidig blevet anmodet om at drage omsorg for, at det oprindelige vejudlæg tinglyses behørigt i overensstemmelse med privatvejslovens § 34, stk. 4. Ministeriet vedlægger til orientering kopi af sit brev herom til kommunen.

Om ulovligt opført jagthytte på fredskovspligtigt areal - lovliggørelse

har N aturklagenæ vnet truffet følgende afgørelse ref. »N aturklagenæ vnet orienterer« nr.140, novem ber 1997.

Et statsskovdistrikt havde meddelt ejerne af en skov påbud om at fjerne en jagthytte, der var opstillet på ejendommen af en jagtforening, og statsskovdistriktet havde samtidig afslået at lovliggøre hytten ved at meddele en tilladelse efter ski § 12. Skovejerne samt jagtforeningen påklagede statsskovdistriktet afgørelse til NKN.

De nuværende ejere havde overtaget skoven i 1996. Hytten var opført af jagtforeningen for ca. 15 år siden, uden at der var indhentet tilladelse hertil efter den dagældende skovlovs bestemmelser.

Hytten, som statsskovdistriktet var blevet opmærksom på i forbindelse med et skovtilsyn, der afholdtes på de nye ejeres anmodning, var på ca. 30 m2 og opført i grøn- og brunmalet træ med sorte og grå eternitplader som tag. Hytten lå umiddelbart vest for et læbælte af sitkagran. Nordvest for hytten lå en græsnings eng, der - uden at være skovbevokset - udgjorde en del af det fredskovspligtige areal.

Skovejerne gjorde navnlig gældende, at man først havde erhvervet skoven i 1996, og at man derfor ikke havde haft noget kendskab til eller ansvar for, hvad der var foregået på ejendommen før overtagelsen. Ejerne gjorde endvidere gældende, at hyttens beliggenhed ikke virkede skæm- mende, idet den lå i kanten af et engareal og var skærmet af et nåletræsbælte.

Jagtforeningen gjorde gældende, at hytten var fremstillet således, at den ikke virkede skæmmende for omgivelserne, og at hytten aldrig havde været til gene for nogen.

Statsskovdistriktet anførte, at det altid havde været normal praksis på fredskovspligtige arealer ikke at give tilladelse til bygninger, der udelukkende tjener jagtmæssige formål. NKN (9 medlemmer) udtalte enstemmigt:

»Efter ski § 10 må der ikke på fredskovspligtige arealer opføres bygninger, medmindre det er nødvendigt for skovdriften, og efter lovens § 12 kan skovlovsmyndigheden,

når særlige grunde taler herfor, tillade bestemmelsen i § 10 fraveget.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 10, at en bygning til jagtformål aldrig kan betragtes som værende driftsmæssig nødvendig. Det betyder, at en jagthytte ikke må opstilles på et fredskovspligtigt areal, uden at der efter skovlovens § 12 meddeles tilladelse hertil. Den tidligere skovlov, der var gældende på det tidspunkt, hvor jagthytten blev opført, indeholdt en tilsvarende bestemmelse, og da jagthytten er opført, uden at der har været ansøgt om en sådan tilladelse, må det lægges til grund, at jagthytten er ulovlig opført. Det må endvidere lægges til grund, at jagthytten har eksisteret i ca. 15 år, uden at der i dette tidsrum har været indgivet nogen klager over hytten.

Selv om det må antages, at statsskovdistriktet ikke efter den restriktive praksis, der hidtil har været ført, ville have meddelt tilladelse efter skovloven til opførelse af jagthytten, dersom ansøgning herom i sin tid var blevet indgivet, og selv om statsskovdistriktet ikke som tilsynsmyndighed kan siges at have udvist passivitet, må længden af den forløbne tid føre til, at hytten kun bør kræves fjernet, dersom der foreligger væsentlige samfundsmæssige interesser i håndhævelse af loven.

NKN finder ikke, at der foreligger sådanne væsentlige samfundsmæssige interesser i denne sag, hvor der er tale om en jagthytte af beskeden størrelse og med en beliggenhed, som ingen har fundet anledning til at klage over, og som har ligget på skovarealet ved de nuværende skovejeres overtagelse af arealet.

NKN ændrer derfor statsskovdistriktets afgørelse a f ..., og meddeler hermed tilladelse efter ski § 12 til at bibeholde jagthytten.«

(Afgørelse af 19.09.97, j.nr. 97-51/NJ-0001).

8 .1.1999


Norm al ugentlig arbejdstid ifølge ansættelseskontrakt

Antal medlemmer Gennemsnit

D eltid san satte ............................................................................................................. 1 27,5

Fuldtidsansatte - frokost INKL. i arbejdstiden............................................... 22 37,8

Fuldtidsansatte - frokost EKSKL. i arbejdstiden............................................ 65 37,0

Fuldtidsansatte - ej besvaret spørgsmål om fro k o st..................................... 1 37,0

Ej angivet ugentlig arbejdstid................................................................................. 5 /

H ar du en pensionsordning knyttet til din ansaættelse

Antal medlemmer Procent

J a ...................................................................................................... i 70

N e j .................................................................................................. ! 24

Total.................................................................................................. i 94

74.5 %

25.5 %

100,0 %

Hvor er pensionsordningen placeret? (M edlemmerne har sat mere end ét kryds)

Antal svar Procent

DdL's pensionsordning....................................................................... 34 48,6 %

Kollektiv virksom hedsordning.......................................................... 32 45,7 %

Individuel ord n in g ................................................................................. 7 10,0 %

U b esv are t.................................................................................................. 2 2,9 %

T o ta l ............................................................................................................ 70 107,1 %

Har du en selvetableret pensionsordning, der ikke er knyttet til ansættelsen?


J a ................................................................................................................ 32 34,0 %

50 53,2 %

U b e sv a re t............................................................................................... 12 12,8 %

T o t a l ......................................................................................................... 94 100,0 %

8.1.1999


Antal overarbejdstim er i gennem snit pr. uge indenfor det sidste år


1-5 tim e r................................................................................................................ 44 ! 46,8 %

6-10 t i m e r ............................................................................................................ 25 26,6 %

11-15 timer............................................................................................................i

1 1,1 %

16-20 timer............................................................................................................ 2 ! 2,1 %

21 timer eller m e r e ............................................................................................1

1 1,1 %

U b e sv a re t............................................................................................................ 21 22,3 %

94 100,0 %

Hvordan honoreres overarbejde?


29.8 %

3,2 %

14.9 %

44,7 %

7,4 %

100,0 %

Overarbejde afspadseres.....................................................................................

Overarbejde b e ta le s ............................................................................................

En kombination af afspadsering og b e ta lin g ............................................

Ingen af d elen e.............................................................................. ...

U b esv aret................................................................................................................

28

3

14

42

7

94

Overarbejdsbetaling (årligt). Kun medlem m er der har fået overarbejdsbetaling

. L , j . Genemsnit Antal medlemmer „ x 1! ( k r ) j

Mindstebeløb

Størstebeløb

10 | 24.930 1.000 75.000

Lønvilkår under barsel


Fuld løn i hele barselsperioden................................................... 31 33,0 %

Reduceret/tidsbegrænset løn i barselsp erioden ................. 31 33,0 %

Ubesvaret............................................................................................... 32 34,0 %

94 100,0 %

8.1.1999


Personalegoder i forbindelse med ansættelsen (M edlemmerne har sat mere end ét kryds)

Antal svar Procent

Fri b i l ....................................................................................................................................... 14 14,9 %

Fri telefon................................................................................................................................. 33 35,1 %

Abonnement på aviser/ tidsskrifter.............................................................................. 16 17,0 %

Bonusordning, gratiale m .v............................................................................................... 17 18,1 %

Faglige kontingenter b etalt............................................................................................... 2 2,1 %

Ekstra fe rie u g e r................................................................................................................... 4 4,3 %

Ekstra f r id a g e ...................................................................................................................... 19 20,2 %

Låne- og forsikringsordxxinger........................................................................................ 15 16,0 %

Fri h jem m e-p c...................................................................................................................... 25 26,6 %

Feriehus.................................................................................................................................... 15 16,0 %

Fri på børns første sygedag............................................................................................... 56 59,6 %

K antineordning................................................................................................................... 47 50,0 %

A n d e t....................................................................................................................................... 8 8,5 %

Ubesvaret eller ingen personalegoder.......................................................................... 11 11,7 %

T otal........................................................................................................................................... 94 300,0 %

Antal ekstra fridage og antal ekstra ugers ferie udover 5


Ekstra fridage: 1 3 15,8 %

2 7 36,8 %

3 6 31,6 %

4 1 5,3 %

5 2 10,5

Total 19 100,0 %

Ekstra ferieuger: 1 2 i 50,0 %

3 1 1 25,0 %

Ubesvaret 1 25,0 %

Total 4 ! 100,0 %

8 .1.1999


Billig Studieforsikring i RUNA-kun for medlemmer af Den danske Landinspektørforening

En studieforsikring i RUNA er god at have

ved hånden

D en danske Landinspektørforening har i samarbejde med RUNA Forsikring A/S udviklet en god og b illig studieforsikring, som kun kan tegnes af forbundets medlemmer.Grundlaget for forsikringen er to af RUNA's gode grundprodukter:1 Familiens Basisforsikring, som er den familieforsikring,

Forbrugerrådet anbefaler og2 RUNAs ulykkesforsikring.Studieforsikringen har en udvidet og forbedret dækning på en række områder:+ Dækning for pludselig skade i hjemmet♦ El-skadedækning ved f.eks. kortslutningsskade

i stereoanlæg, video m.m.♦ Rejseforsikring, som dækker dig og din husstand,

ved ferierejser i Europa (udenfor Danmark).

Hertil kommer den almindelige forsikringsdækning på Familiens Basisforsikring som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og vandskade.Samtidig indeholder den en rejsegods- og ansvarsforsikring samt retshjælpsforsikring.Familiens Basisforsikring har en selvrisiko på kr. 670,-Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på kr. 800.000,- og der ydes erstatning ved en invaliditetsgrad på 5% eller derover. Ved invaliditetsgrader på 30% eller mere udbetales endvidere tillægserstatning.Tandskader efter ulykkestilfælde dækkes uden summæssig begrænsning.Hele familien kan selvfølgelig forsikres i RUNA, ligesom vi også forsikrer din bil, dit hus og din hund.

RUNA FORSIKRING A/S • Farvergade 17 • 1463 K øbenhavn K • Telefon 33 32 22 00 • In ternet: w w w .r u n a .d k

Stilling:

tedlemsnr. i DdL-

i ____

Sendes

ufrankeret. Modtageren betaler portoen. I

RUNA FORSIKRING a / s

Farver gade 17 + + + 0 8 5 7 + + +1045 København K

http://www.runa.dk


125 år i år 2000!!L an d insp ektørforen in gen fylder år, og det fe jres b landt and et ved, at vi laver en m ed lem sfortegnelse for foreningen. O g her har vi brug din hjælp!

Selvom foren in gen har en ræ kke m edlem soplysninger, så er det slet ikke nok til at skrive en ord en tlig m edlem sfortegnelse. V i skal sim pelthen have flere op lysninger, og vi får også brug for et vellignende billed e af dig.

Vi begynder at ind sam le oplysninger nu og fortsæ tter indtil efteråret 1999. Da vi er m ange m edlem m er, vil det lette os m eget, hvis du aflevere dine oplysninger så tid lig t som m uligt.

Hvordan?Vi kan m odtage oplysninger på to m åder - papir eller e-post.

»Papiret« er det om stående skem a, som sendes til Lan d inspektørforn ingen , eller tages m ed til det kom m ende N yborg-m øde i februar 1999.

H vis du vil sende oplysningerne via e-post, kan du hente en tekst-fil på foreningens h jem m esid e: w w w .d d l.org . Filen sendes retur til: ld h @ d d l.org .

Foto?V i får brug for et godt vellignende fotografi af dig, helst taget sp ecielt til denne le jlighed.

H vis du ikke har et lige ved hånden, så få taget det på N yborg-m ødet. V i får indrettet en stand i Salon 1, hvor en professionel fo tograf vil tage billeder.

Indhold i biografienSelve m ed lem sfortegnelsen kom m er til at indeholde artik ler om perioden og foreningen fra 1975 og til nu, m edlem sbiografierne sam t oversigter over bestyrelsesm edlem m er m v. D en vil b live sendt til alle m edlem m er af forenin gen i ju b ilæ u m sm åneden, au gu st m åned år 2000.

Studerende, der har bestået 6. sem ester, vil også blive optaget i m ed lem sbiografien.

På forhånd tak

V agn Laursen og K im Ingem ann C hristensenR edaktører af Lan d insp ektørforen in gens M e d le m s b io g r a fi 2 0 0 0

8.1.1999

http://www.ddl.org


Landinspektørens Meddelelsesblad

Landinspektørens Meddelelsesblad

Skema til Medlemsbiografien

1999 side 23

Billede:

Navn:

Fødselsdato og -år: Sted:

År for studiestart:

Eksamensår: Fra:

Praktisk uddannelse: (hvor og hvornår)

Supplerende uddannelse: (hvilken, hvor og hvornår)

Beskikkelse erhvervet: (måned og år)

Arbejde/praksis: (funktion, sted, hvornår, evt. kompagnoner)

Tillidshverv: (hverv, organisation, hvornår)

Litterære arbejder: (hvad, publikation, hvornår)

Særlige opgaver: (hvad, hvor, hvornår)

Underskrift og dato:

8.1.1999


Vejledning til skemaet:Skemaet udfyldes og sendes til Landinspektørforeningen.

Hvis du vil sende oplysningerne via e-post, kan du hente en tekst-fil på foreningens hjemmeside: www.ddl.org. Send filen retur til: [email protected].

Husk da at fremsende billede separat eller vedlæg et vellignende digitalt foto.

E m ne:

Billede:

Fødselsdato og sted:

Ar fo r studiestart:

Eksamensår og Fra:

Praktisk uddannelse:

U d d ybning :

Et vellignende billede (pas-fotokvalitet), helst fotograferet specielt til denne lejlighed. Få det eventuelt taget på Nyborg-mødet i februar 1999.

dato, måned, år og »stedet« er by eller sogn.

Her udfyldes udelukkende med årstallet

»Fra« er uddannelsesstedet (AAU, AUC eller KVL).

Her tænkes på den praktiske uddannelse, som var en del af uddannelsen på KVL. Der skrives, hvor den er erhvervet og i hvilket år.

Supplerende uddannelse: Omfatter primært gennemført uddannelse af kompetencegivende karakter,som licentiatgrad, MTM, Ph.d, HD, merkonom etc. Det skrives hvilken, hvorfra og hvilket år, uddannelsen er erhvervet.

Beskikkelse:

Arbejde/praksis:

Måned og år for modtagelse af beskikkelsen.

Udfyldes med jobperioder efter eksamen som landinspektør.

Her udfyldes så vidt muligt med

> funktion (assistent, fuldmægtig, kortmedarbejder, kontorchef etc.), stedet (virksomhed, organisation, hos praktiserende landinspektør), °g

s* hvornår (perioden, fra år til år).

For praktiserende landinspektører udfyldes også med, hvor praksis fysisk er/har været samt eventuelle kompagnoner.

Omfatter primært tillidshverv, som udspringer af uddannelsen til landinspektør og jobfunktioner. Der skrives selve hvervet, organisation og hvornår (periode).

Rubrikken er ment som et tilbud til udfyldelse.

Her tænkes på litterære arbejder, primært i tilknytning til jobfunktioner og landinspektørerhvervet. Der kan f.eks. skrives hvilket arbejde, publikation og hvornår.

Rubrikken er ment som et tilbud til udfyldelse.

Har man i job eller på anden måde udført en særlig opgave, som man synes, bør nævnes, skrives den her. Udgangspunktet er, at den særlige opgave skal have en interesse for andre landinspektører. Der skrives hvad, hvor, hvornår (år).

Skemaerne vil blive underkastet en redaktionel bearbejdning med henblik på at sikre en rimelig grad af ensartethed, forinden medlemsbiografien trykkes.

Tillidshverv:

Litterære arbejder:

Særlige opgaver:

8.1.1999

http://www.ddl.org



Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale vedtægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF's område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår - og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for P ALF's område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelelsesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således ufornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 eller Y kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

MindstelønALF har pr. 1. januar 1998 fastsat mindstelønnen for privatansatte medlemmer af ALF til:

24.800 kr. pr. måned

incl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag.

Reguleringen er excl. eventuelle anciennitsstigninger.

Mindstelønnen vil blive reguleret ved førstkommende bestyrelsesmøde med udgangspunkt i stigningstakten i årets lønstatistik.

8.1.1999


ÅRHUS AMT

Landinspektør

Århus Amt, Veje og Trafik, søger en landinspektør eller en person med tilsvarende kvalifikationer til vejplanafdelin- gen.

Afdelingen arbejder med udstyknings-, adgangs- og byggeliniesager, gennemførelse af alle amtets ekspropriationer samt trafiksikkerhed og vejplanlægning.

Arbejdsområdet vil primært omfatte ekspropriationssager, forberedelse, udarbejdelse af ekspropriationsgrundlag og matrikulær behandling af vejudskillelsessagerne samt vejplanlægning.

Vi lægger vægt på gode evner til mundtlig og skriftlig sagsfremstilling og god ordenssans.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende komst.

overens-

I forbindelse med overgang til Ny Løn vil der ud over grundlønnen ske en forhandling af eventuel funktions- og kvalifikations løn.

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flextidsordning.

Amtet ønsker en mere ligelig kønsfordeling og opfordrer derfor både kvinder og mænd til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder, landinspektør Hans Faarup, tlf. 89 44 68 31.

Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. sendes senest den 29. januar 1999 til Århus Amt, Veje og Trafik, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Natur- og Vandmiljøafdelingen

Gis/edb medarbejder til Natur- og regionplankontoret

Til en ledig stilling søges biolog, landinspektør, forstkandidat, naturgeograf eller lignende med interesse for og et godt kendskab til gis/edb.

I jobbet skal du arbejde med at udvikle og bruge gis sammen med databaseværktøjer til analyser og præsentation af vores natur- og kulturhistoriske data og til produktion af regionsplankort. Du skal desuden i ca. halvdelen af din tid indgå i en tværgående projektgruppe, der står for amtets tre miljø- og vejafdelingers fælles udvikling og drift af gis.

Du kan få en mere udførlig beskrivelse af stillingen ved henvendelse til sektionsleder Karin Skovhus, som du også kan kontakte med evt. spørgsmål til stillingen (tlf. 6556 1822, E-post [email protected]).

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse pr. 15. februar 1999 eller snarest derefter.

Du sender din ansøgning mærket opslag nr. 8458 til Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ, så den er fremme senest den 1. februar1999.

Fyns Amt

90849083

8.1.1999



Sønderborg Kommune

Plan- og informatikafdelingen søger

GIS medarbejder

Til vores Plan- og informatikafdeling søger vi en kort/GIS medarbejder til ansættelse snarest.

Afdelingen varetager alle opgaver inden for fysisk planlægning og har desuden ansvaret for og udviklingen af det geografiske kortværk på edb.

Afdelingen består af 5 medarbejdere - heraf sektionsleder,2 planlæggere og 2 kort/GIS medarbejdere.

Vi søger en medarbejder med kendskab til kortlægning og geografisk information samt gerne indsigt i kommunal planlægning.

JobbetDe daglige arbejdsopgaver består i

— at fremstille og udvikle diverse kort— udvikling og ajourføring af GIS systemet— udføre konkrete bestillingsopgaver— deltagelse i afdelingens øvrige planopgaver samt— bistå de øvrige afdelinger i brugen af

edb / Microstation.

ProfilDu er landinspektør eller har en anden relevant baggrund.Du har grundlæggende kendskab og erfaring med Microstation og GIS systemer samt edb på højt niveau. Du vil arbejde for en bæredygtig udvikling. Du har humør og er positivt indstillet overfor nye og utraditionelle opgaver.

Sønderborg Kommune, der har 30.000 indbyggere, er naturskønt beliggende ved Sønderborg Bugt, Alssund og Augustenborg Fjord. Sønderborg Kommune har indført den nyeste teknologi inden for geografisk information og er i dag en af de før-ende inden for GlS-systemer og har bl.a. for nyligt lagt de digitale kort ud på intem ettet.Sønderborg Kommune er tidligere blevet kåret som årets m iljøkommune og har været udnævnt til spydspidskom mune indenfor Informations Teknologi. Det ønsker vi at leve op til i vort arbejde.

9085

Vi tilbyderEn stilling i et miljø med en fri omgangstone, hvor du i høj grad selv kan bidrage til et positivt råderum og definere nye opgaver.

Ans ættelsesf orholdLøn- og ansættelsesforhold henføres til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter Ny løns principper, dvs. i forhold til kvalifikationer, funktioner og resultater.

Vil du høre nærmere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Vivian Krøll på tlf. 74 42 03 00 - 2503 (direkte linie) eller sektionsleder Kristian Holm Jacobsen på tlf. 74 42 03 00 - 2562 (direkte linie).

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 8.

Ansøgningen - mærket stilling nr. 0199-0004 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og evt. referencer/udtalelser skal være

Sønderborg Kommune Løn- og Personalekontoret

Rådhuset 6400 Sønderborg

Eller via e-mail: [email protected]

i hænde senest den 8. februar 1999 kl. 12.00.

8.1.1999



GENTOFTE KOMMUNE

G IS medarbejderBaggrund: Anvendelse af GIS i Gentofte Kommune har de seneste par år udviklet sig fra spcialist GIS til ledningsregistrering og korthåndtering til også at omfatte anvendelsen af desktop GIS til geografisk analyse, bl.a. inden for planlægning. Dette har medført, at den nuvæ rende GIS koordinator i det kommende år primært skal arbejde med GIS og IT i forbindelse med kommunens skoleudbygningsprojekt. Derfor søger vi en engageret

! GIS medarbejder, der selvstændigt kan påtage sig opgaven med koordination og udvikling af GIS i Teknisk Forvaltning, og på sigt indgå i et team med den nuværende GIS koordinator.Opgaverne: Din ene hovedopgave vil være iværksættelse og gennemførelse af udviklingsprojekter vedrørende anvendelsen af GIS og geografisk information i relation til opgaverne i Teknisk Forvaltning, herunder projektledelse og vejledning til dine kommende kollegaer. Din anden hovedopgave vil være at medvirke til videreudvikling af geografisk information i kommunen. Af andre opgaver kan nævnes test af nye programmer, metodeudvikling i.f.m. anvendelsen af GIS og mindre ajourførings- opgaver.Af igangværende opgaver, der venter på dig vil være

' adresseprojekt og implementering af nyt viewer GIS, Som software anvendes InterGraph MGE, Maplnfo og

j SQL Server på en Windows NT-platformArbejdspladsen: Teknisk Forvaltnings organisation for-

j ventes pr. 1. marts ændret til seks afdelinger: et sekretariat, brandvæsen, bygnings- og miljøafdeling, forsy-

I ningsafdeling, park- og vejafdeling og en planlægnings- j sektion. Du ansættes i planlægningssektionen med refe

J rence til lederen af planlægningssektionen. Du vil få et J nært samarbejde med de nuværende og kommende

brugere af GIS. P.t. anvender 6 medarbejdere specialist I GIS til tekniske registreringsopgaver og 5 medarbejdere

desktop GIS til analyse og registrering. Viewer GIS anvendes blandt en begrænset brugerkreds.I det kommende år vil den nuværende GIS koordinator virke som sparringspartner for dig.Vilkår: Ansættelse i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg. Arbejdspladsen er Gentofte

i Rådhus, hvor vi har flekstidsordning,! Kravene: Forudsætningen for ansættelse er en relevant | uddannelse og praktisk erfaring inden for området GIS

og/eller informationsteknologi og et grundigt kendskab til geodata og GIS. I vores bedømmelse af ansøgerne vil vi lægge vægt på iderigdom, overblik, gennemslagskraft og vedholdenhed.Ansøgning: Din ansøgning modtages indtil den 29, ja-

! nuar 1999 kl. 12.00. Ansøgning sendes til: Gentofte Rådhus, Administrations- og Personaleforvaltningen, Bern- storffsvej 161, 2920 Charlottenlund, mrk, GIS. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6 og 7.Spørgsmål: Yderligere oplysninger om stillingen kan

! fås ved henvendelse til GIS koordinator Peter Godiksen pa tlf. 39 98 09 73 eller god 9gentofte.dk

Stenløse kommune GIS - ansvarlig

Vi søger en energisk person til udvikling af GIS i teknisk afdeling og resten af organisationen. Kommunen har de sidste 4 år været i gang med at opbygge et GIS-systen Arbejdet udføres i vores kortgruppe.Vi arbejder med Microstation.

Arbejdsopgaver^ Systemansvarlig for GIS i kommunen. -/c5 Udvikle, vedligeholde og administrere syste

met.Vedligeholde og opbygge vores databaser Yde service og vejledning over for de øvrige GIS - brugere

Kvalifikationer-/ft Relevant uddannelse ^ Indgående kendskab til edb og GIS - data

baser^ Gennemslagskraft, iderigdom

Fleksibel - evne til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre

Vi tilbyder

Et job med store udviklingsmuligheder ^ Et job med gode relationer til dine kollegaer^ Et job i en mindre kommune, tæt på borgere,

virksomheder, politikere Løn efter overenskomst med mulighed for resultatløn

AnsøgningenSkal sendes til teknisk afdeling, Byvej 3, 3660 Stenløse senest tirsdag den 2. februar1999 med morgenposten.

^ Du kan få yderligere oplysninger hvis du ringer til teknisk chef Jens Saxtorph Kofod eller teknisk assistent Lotte Møller på telefon47 17 08 00.

9l)8c> 9087


Hørsholm

G IS -p (a n læ g g e r Kvalifikationer

En stilling som GIS-planlægger i• relevant uddannelse (land

inspektør eller lignende)Teknisk Forvaltnings Vej- og Park • indgående kendskab til GIS ogafdeling ønskes besat snarest muligt. til edb på superbrugerniveauUd over arbejdet med opgaver i • kendskab til den kommunaleTeknisk Forvaltning skal medarbej sektors behov for anvendelse afderen medvirke ved indførelsen kortdataaf GIS i hele kommunens admini • god til at opstille mål og handlestration. derefter

Da GIS-projektet er i en opstartfase, søger vi en velkvalificeret medarbej

• selvstændig og energisk.

Løn- og ansættelsesforhold efterder, der på selvstændig vis kan forhandling i henhold til gældendepræge udviklingen af projektet. overenskomst. ec

Vej- og Parkafdelingen er p.t. Yderligere oplysningerLUO

bemandet med to ingeniører, kan rekvireres ved henvendelse til Q<s>

en landskabsarkitekt, to tekniske afdelingsleder P.H. Bitsch Jensen,tegnere og en afdelingsleder. telefon 45 17 75 75. LU

ZArbejdsopgaver Ansøgningen skal være forvaltnin D

z• forestå indførelse af GIS i gen i hænde senest den 1. februar z

administrationen 1999. 0• forhandle med hard- og soft

wareleverandører Ansøgning sendes til: r• udvikle, vedligeholde og admini

wmm..... gjjj

strere det kommende GIS-system Hørsholm Kommune 0• yde service og vejledning over Teknisk Forvaltning X

for administrationens GIS-brugere Vej- og Parkafdelingen (A

• deltage i afdelingens øvrige Ådalsparkvej 2 E

arbejde. 2970 Hørsholm

9088

8.1.1999

1999 side 30 Lan d in spek tørens Med d el el sesbi a d

Udviklingsmedarbejder med visionerVi søger en kreativ og visionær udviklingsmedarbejder med bredt kendskab til geodata og GIS-produkter. Du skal være med til at udtænke og realisere ideer for fremtidige udviklingsprojekter. Du vil blive tilknyttet salg, marketing og udviklingsgruppen. Stillingen er placeret på vort kontor i Hvidovre.

jobbet omfatter:Produktinnovation Medvirken til udvikling af produktstrategiProduktdesign og udformning, herunder workflowanalyse og specifikationFremstilling af prototyper

i forventer, at du harBred viden om geodata og deres anvendelserKendskab til offentlige georelaterede registreErfaring inden for et eller flere af de markedsførende GIS-produkter Kreativ og visionær tankegang Baggrund som ingeniør, landinspektør, geograf eller lign.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte udviklingschef Niels Tollestrup på telefon 36 39 08 76.

Landinspektør eller ingeniør- med flair for salg af geodata og kortVi søger en selvstændig og ansvarsbevidst person til salg af digitale geodata og løsninger i Jylland. Du kommer til at indgå i et team af salgs-, marketing- og produktudviklingsfolk placeret over hele Danmark og referere direkte til markedschefen. Stillingen er placeret på vort kontor i Silkeborg.

Jobbet omfatter:A Salg og markedsføring af geodata- og

kortydelser til både offentlige, koncessionerede og private virksomheder

4 Bearbejdning af nuværende og fremtidige markedssegmenter

± Samarbejde med produktudvikling om nye produkter og ydelser

Vi forventer, at du har:é- Relevant faglig uddannelse som

landinspektør, geograf, ingeniør eller lignende

4 Kendskab til kort og geodata 4 Erfaring med opsøgende salg og

kundekontakt og er serviceminded og ansvarsbevidst.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte markedschef Vagn W. Laursen på telefon 36 39 09 10.

Vi tilbyder:En spændende og selvstændig stilling med mulighed for direkte at påvirke den fremtidige produktstrategi.Du kommer til at arbejde sammen med kompetente kolleger i en virksomhed med fokus på vækst og muligheder for personlig udvikling. Løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning til: Kampsax Geoplan Stamholmen 112 Postboks 1138 2650 Hvidovre

Kampsax Ceoplan er en CIS virksomhed med ca. 200 ansatte. Vi har afdelinger i København, Odense, Silkeborg, Céteborg, Madrid, Berlin, Warszawa, Buenos Aires og New Delhi. Kampsax Ceoplan udfører opmåling, fotogrammetrisk kortlægning og GIS-arbeJder i udlandet, samt for en stor del af Danmarks

amter, kommuner og koncessionerede selskaber. Kampsax Ceoplan er en division i Kampsax A/S.

KAMPSAXS t a m h o l m e n 1 1 2 P o s t b o k s 1 1 3 8 2 6 5 0 H v i d o v r e

9089

8.1.1999


Yngre produktionskoordinator, der kan holde flere projekter i luftenVi søger en fleksibel og serviceminded produktionskoordinator til styring af kortlægningsprojekter. Jobbet omfatter løsning af tekniske opgaver indenfor digital fotogrammetri og kortlægning.Stilling er placeret på vort kontor i Silkeborg.

Jobbet indeholder:4 Forberedelse og klargøring af

kortlægningsprojekter 4 Projektstyring og opfølgning 4 Produktionssupport 4 Medvirken til løbende udvikling og

optimering af produktionsmetoder og systemer

Vi forventer, at du har:4 Kendskab til fotogrammetri og landmåling 4 Erfaring med MicroStation, GIS og evt.

andre CAD-systemer

4 Baggrund som landinspektør, ingeniør eller lignende

4 Ca. 1-2 års erfaring (Nyuddannet vil også komme i betragtning)

Og er god til arbejde med stramme deadlines.

Vi tilbyder:En spændende og selvstændig stilling med gode muligheder for personlig udvikling.Du kommer til at arbejde sammen med kompetente kolleger i en virksomhed, hvor der er fokus på udvikling og vækst.Løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning til:Kampsax Geoplan, Højbovej IB, 8600 Silkeborg

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakteafdelingsleder Niels Verner Pedersen på tlf. 87 20 87 70.

KAMPSAX ©[M<S>[F>[LÆd&!l9091

Sælges

Landinspektørforretning i Horsens sælges

Da jeg agter at gå på pension ønsker jeg at sælge min forretning. Det er en ældre forretning, centralt placeret i Horsens, med et stort aktiv især fra omegnskommunerne.

Axel BloklandinspkertørSøndergade 18, 8700 HorsensTlf. 75 62 58 55 privat: 75 65 12 14

9090

8.1.1999


Andre annoncer

Offentlig udbud angående udvikling af sagsbehandlingssystemet MIAKort & Matrikelstyrelsen udbyder udviklingen af et sagsbehandlingssystem, som hos privat praktiserende landinspektører kan benyttes til modtagelse, oprettelse og forsendelse af matrikulært- tekniske data. Systemet skal kunne danne de transaktionsdata, der er nødvendige til ajourføring af matrikelregistret og matrikelkortet. Systemet, der kaldes MIA, skal derfor efter udviklingen implementeres hos landinspektør- firmaer og KMS. Efter implementeringen skal der ydes support og uddannelse. Leverandøren skal være indstillet på at foretage supplerende udviklinger for KMS.

Systemet skal leveres senest torsdag den 7. oktober 1999, og der skal efterfølgende

illiiind ydes support på systemet.

Udbudsmaterialet kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Kort & Matrikelstyrelsen, Matrikel- kortkontoret, Rentemestervej 8, DK-2400 København NV, Att.: Arne Gøtø.

Bud skal afgives senest onsdag den 7. april, 1999, kl. 12.00.

Kort & Matrikelstyrelsen vil ved valg af leverandør vælge den leverandør, som giver det for KMS økonomisk mest fordelagtige tilbud og giver den bedste mulighed for at overholde de angivne tidsplaner. KMS vil, udover prisens størrelse, lægge

vægt på, at der er relevant landinspektøreksper- tise til rådighed i udviklingen. KMS vil herved lægge vægt på den bydendes muligheder for at levere et system, som både edb-mæssigt, kort- teknisk og matrikulært er af høj kvalitet. KMS vil således, bl.a. lægge vægt på, om den bydende har et godt kendskab til de tekniske og formelle krav, der stilles til data i det matrikulære system, herunder både indholdet og betydningen af data i matrikelregistret og matrikelkortet. KMS vil, ud over nævnte matrikulære viden, lægge vægt på. at leverandøren har et indgående kendskab til den nyeste teknologi inden for internet og digital behandling af kort- og registerdata. Desuden vil KMS lægge vægt på, at levering, uddannelse og support sker fra Danmark og på dansk.

Kort & Matrikelstyrelsen agter ikke selv at byde på opgaven.

Kort & Matrikelstyrelsen Matrikelkortkontoret Rentemestervej 8 DK-2400 Kobenhavn NV Telefon: 35 87 50 50

Kort & Matrikelstyrelsen

Kort & Matrikelstyrelsen er en statsvirksomhed med 550 medarbejdere. I 1998 er budgettet tor udgifter ca. 300 mio. kr og for indtægter ca. 120 mio. kr.Styrelsen har til opgave at udarbejde og sælge landkort, sokort og matrikelkort til offentlige myndigheder, virksomheder, organisationer og private.Styrelsen forestår endvidere det danske matrikel- og landinspektotvæsen og varetager den seismiske tjeneste samt er sektorforskningsinstitution inden for kort og geodata, herunder geodæsi og seismologi

9092

8.1.1999

landinspektørens meddelelsesblad -...

Documents