ku...leksikalsk semantik i teori og praksis 3. metaleksikografiske rammer for betydningsbeskrivelse...

u n i ve r s i t y o f co pe n h ag e n

Fra virkelighedens verden til ordbogens

Et studie i datastrukturering med henblik paring betydningsbeskrivelse i Oslashmaringlsordbogen

Andersen Lena Wienecke

Publication date2014

Document versionTidlig version ogsaring kaldet pre-print

Citation for published version (APA)Andersen L W (2014) Fra virkelighedens verden til ordbogens Et studie i datastrukturering med henblik paringbetydningsbeskrivelse i Oslashmaringlsordbogen Koslashbenhavns Universitet Humanistisk Fakultet

Download date 13 maj 2021

1

Lena Wienecke Andersen

Fra virkelighedens verden til ordbogens Et studie i datastrukturering med henblik paring

betydningsbeskrivelse i Oslashmaringlsordbogen

2

Phd-afhandling


Et studie i datastrukturering med henblik paring


Forfatter


Afdeling for Dialektforskning

Nordisk Forskningsinstitut

Det Humanistiske Fakultet

Koslashbenhavns Universitet

Hovedvejleder

Lektor Karen Margrethe Pedersen


Bivejleder

Lektor phd Dorthe Duncker

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Forsideillustration Udsnit af netvaeligrk med afhandlingens analysedata

Indleveret ved Det Humanistiske Fakultet Koslashbenhavns Universitet 2014

3

Forord

Jeg har det bedst med struktur og systemer Derfor har det vaeligret et privilegium

at beskaeligftige mig med netop det igennem et helt phd-projekt Tak for oslashko-

nomisk stoslashtte til Det Frie Forskningsraringd | Kultur og Kommunikation samt

Nordisk Forskningsinstitut tak til mine to vejledere og to store forbilleder

Karen Margrethe Pedersen og Dorthe Duncker tak til alle jer der i oslashvrigt

beriger mit liv med grin og grynt betydning og forstaringelse over kaffe te smaring

gule belgisk oslashl billard og andet godt ndash og den stoslashrste tak i verden til min mor

og hendes huskelister min far og hans regneark samt min lillesoslashster og

hendes frimaeligrkesamling Phd-projektet var ikke blevet til noget uden

Desvaeligrre har de aringr projektet er loslashbet over ogsaring vaeligret de svaeligreste i mit liv

Tak for hjaeliglpen til phd-administrator Toke Nordbo hvad angaringr min sect56-

aftale ndash selvom jeg hellere havde vaeligret fri for deacuten og migraelignen Og tak til

KUArsquos jurist Mette Odel Spliid for uvurderlig hjaeliglp i forbindelse med de to

ugers plejeorlov min lillesoslashster og jeg holdt med vores far i efteraringret 2012 de

to vigtigste uger af mit liv

Afhandlingen tilegnes seks personer der har betydet uendeligt meget i mit liv

og som desvaeligrre ikke fulgte mit projekt til doslashrs min mormor Soslashby min

farmor og moster Lilli ndash min gode kollega og ven Finn Koslashster min store-

soslashsters mand og min elskede far

Mit liv blev et halvt aringrhundrede kortere

da du doslashde og efterlod mig

foran supermarkedet ved frakoslashrsel 17

Hvem skal nu fortaeliglle mig

om isvintrene og blaeligkregningen

skarlagensfeberen

og pensionatet paring Silkeborg Plads

Den garingdefulde tid

jeg lige netop ikke har kendt

som andet end dufte og svimmelhed

i klaeligdeskabe og dansemusik

men hvis lys som gennem en tonet rude

faldt paring mig fra dit blik

og nu for anden gang er forsvundet

saring jeg resten af livet

aldrig mere skal vaeligre et barn

(fra Soslashren Ulrik Thomsen Rystet Spejl)

4

5

Overordnet indholdsfortegnelse Detaljeret indholdsfortegnelse 7

Oversigt over figurer 11

Typografiske konventioner 13

I UDGANGS- OG OMDREJNINGSPUNKTER

1 Indledning 17

2 Oslashmaringlsordbogen 23

II LEKSIKALSK SEMANTIK I TEORI OG PRAKSIS

3 Metaleksikografiske rammer for betydningsbeskrivelse 37

4 Teoretiske synsvinkler i leksikalsk semantik 56

5 Datastrukturering og betydningsanalyse i praksis 80

III ANALYSER

6 Data 125

7 Indledende datastrukturering 129

8 DanNet-analyse 134

9 Rammesemantisk analyse 185

10 Praelig-redaktion og dataoverblik forslag til en analysemodel 214

11 Redaktion og betydningsbeskrivelse forslag til en analysemodel 222

IV KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER

12 Fra virkelighedens verden til Oslashmaringlsordbogens 235

Terminologisk oversigt 241

Henvisninger 245

Dansk resumeacute 256

English abstract 257

Bilag ndash i saeligrskilt bind

6

7

Detaljeret indholdsfortegnelse

Overordnet indholdsfortegnelse 5



I UDGANGS- OG OMDREJNINGSPUNKTER 15

1 Indledning 17

11 Afhandlingen i store traeligk 17

12 Praeligsentation af udgangspunkt og metode 17

13 Centrale termer og principper 19

14 Fravalgte diskussioner 20

15 Maringlsaeligtninger og problemformulering 21

16 Afhandlingens struktur 22


21 Oslashmaringlsordbogens historie og rammer 23

22 Det onomasiologiske forarbejde 25

221 Sprog og kultur ndash ord og sag ndash ordbog og encyklopaeligdi 25

222 Ordbogssedler og emnesamling 27

223 Den saglige praelig-redaktion 30

23 Betydningsredaktion 31

231 Oslashmaringlsordbogens betydningsbeskrivelser 31

232 Henvisningspraksis 32

24 Sammenfatning 34

II LEKSIKALSK SEMANTIK I TEORI OG PRAKSIS 35


31 Oslashmaringlsordbogen i metaleksikografisk lys 37

311 Formaringl 38

312 Indhold 39

313 Struktur 41

32 Betydningsbeskrivelse i ordboslashger 43

321 Betydningsdefintioner ndash i teori og praksis 43

322 Andre elementer til betydningsbeskrivelse 49

33 Sammenfatning 55

4 Teoretiske synsvinkler inden for leksikalsk semantik 56

41 Den leksikalske semantiks elementer 56

42 Leksikalsk-semantiske forklaringsmodeller 57

421 Den leksikalske semantiks historie 57

422 Ord og sag 59

423 Leksikalsk-semantiske felter 63

424 Semantiske relationer 66

425 Komponentanalyse 71

426 Pustejovskys generative leksikon og kvaliastruktur 71

427 Wordnet 73

428 Rammesemantik 75

43 Sammenfatning 77


51 Hidtidig praksis og nye praksisser 80

52 DanNet ndash et dansk wordnetinspireret projekt 81

521 DanNets baggrund 81

522 DanNets bestanddele 84

523 DanNet trin for trin 86

524 DanNet-problemstillinger i forhold til de videre OslashMO-analyser 99


531 Tankegangen bag rammesemantikken 104

8

532 Rammeanalysens bestanddele 105

533 Rammeanalysen trin for trin 106

534 Berkeley FrameNet og FrameNetdk 114

535 Rammesemantiske problemstillinger i forhold til de videre

OslashMO-analyser 116

54 DanNet- og rammesemantisk sammenfatning 121

III ANALYSER 123

6 Data 125

61 Valg af materiale 125

62 Forbehold 126

63 Supplerende informationer 126

64 Supplerende arbejder 127


71 Orddatabase 129

72 Visualiseringsprogram 131

73 Indblik i data 132


81 En fuldstaeligndig DanNet-analyse af kaeligrne-ordene 134

811 Domain og overblik over de stoslashrre saglige linjer 134

812 Synsets og semantiske relationer 135

813 Kategoriseringsproblemer 137

814 Geosynonymi 138

815 Parallelnetvaeligrk eller eacutet samlet netvaeligrk 141

816 Leksikalske enheder 143

817 Sager og kategorisering 144

818 Registrering af metainformationer 150

819 Taeligt relaterede ko-hyponymer og ko-meronymer 150

8110 Overblik over kaeligrne-ord og -synsets 150

8111 Problemstillinger 152

82 En minimalistisk DanNet-analyse af floslashde maeliglk ost og smoslashr 152

821 Kategorisering af maeliglkeprodukternes underbegreber i synsets 152

822 Taksonomisk og ikke-taksonomisk hyponymi 157

823 Maeliglkeprodukternes meronymer ndash eller hvad 157

824 De tre vigtigste semantiske relationer 160


83 En OslashMO-orienteret DanNet-analyse af alle maeliglkeordene 161

831 Opdeling af data synsets sprogligheder og folketro 162

832 Placering af ordbasens betydninger i eacutet eller flere synsets 165

833 Udvidelse af synsetbegrebet semset og resten 169

834 Domains og sagomraringder 170

835 Ontologiske typer 172

836 Hyponymi 174

837 Manglende udvalgte og forekommende relationer 178

838 Ordloslashshed 178

839 Illustrationer 181

8310 Et OslashMO-netvaeligrk 181


84 Fra DanNet-analyse til OslashMO-net opsamling og konklusioner 183


91 Den encyklopaeligdiske kontekst leksikalske enheder rammer og

ramme-elementer 185

911 Hermeneutisk databaseret rammeinddeling 185

912 Fra ramme-aktiverende ord til ramme-aktiverende ordgrupper 187

913 Stampekaeligrnen og oslashvrige aktiverende ordgrupper rammen

og ramme-elementer 187

914 Ord i flere rammer 189

915 Flerordsforbindelser 189

916 Betegnelser for ramme-elementer 189

9

917 Ikke fast leksikaliserede og ordloslashse ramme-elementer 190

918 Kognitivt-semantisk baseret rammedefinition 190

919 Rammer inden for smoslashrfremstilling 191

9110 Rammers stoslashrrelse 193

9111 Rammer og saglige afsnit i Oslashmaringlsordbogen 193

9112 Relationer mellem rammer 193

9113 Kategorisering er stadig vanskeligt 195

9114 Ordgrupper der ikke aktiverer rammer 196

9115 Strategi i forhold til OslashMO-rammer 197


92 Den sproglige kontekst valensanalyse af data 198

921 Leksikalske enheder og ordgrupper 198

922 Valensled valensgrupper og valensmoslashnstre 198

923 Udvalg af analysedata 201

924 Valensanalyse af ord i stampekaeligrne-rammen 207

925 For omfattende valensanalyse i forhold til data og behov 209

926 Forslag til OslashMO-valensanalyse 209


93 Fra rammesemantik til OslashMO-rammer opsamling og konklusioner 212


101 Fordele ved DanNet og rammesemantikken 214

102 Kritikpunkter ved DanNet og rammesemantikken 215

1021 Sproglig kompleksitet 215

1022 Kategorisering af verden 216

103 OslashMO-model til betydningsrelateret praelig-redaktion og dataoverblik 216

1031 Analysetrin 217

1032 Databasens indgange og indhold 219

1033 Et (leksiko)grafisk overblik over data 220




113 OslashMO-model til redaktion og betydningsbeskrivelse 224


1132 Substantiver adjektiver og verber 226

1133 Kaeligrne-eksempler 226

IV KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 233


121 Konklusioner 235

122 Perspektiver 239


Henvisninger 245




10

11

Oversigt over figurer

Figur 21 Dialektomraringder i oslashmaringlsomraringdet 24

Figur 22 Ordbogsseddel med opslagsordet maeliglk 27

Figur 23 Oversigt over Oslashmaringlsordbogens emner 29

Figur 24 Systematisk gennemgang af sagen KOMFUR 30

Figur 25 Betydningsbeskrivende elementer i artiklen drivgarn 32

Figur 26 Henvisninger i artiklen drivgarn 33

Figur 37 Ordbogstypologi 37

Figur 38 Definitions- og betydningstypologier 44

Figur 39 Sagligt afsnit om at bryde hoslashr under bryde II11 53

Figur 410 Afgraelignsning af semantisk felt 65

Figur 411 Antonymi 67

Figur 412 Hyponymi med dyr og ko 68

Figur 413 Meronymi 69

Figur 414 Cykel og semantiske relationer 70

Figur 415 Komponentanalyse af siddemoslashbler 71

Figur 416 Eksempel paring puslespils kvaliastruktur 72

Figur 417 Eksempel paring synset i DanNet 74

Figur 418 Eksempel paring QUARREL-ramme 76

Figur 419 Eksempelsaeligtning med rdquowas arguingrdquo som analysesyntagme 76

Figur 420 Punktnedslag i den leksikalske semantiks historie ndash i teori og praksis 79

Figur 521 Semantisk beskrivelse af kop i DanNet 85

Figur 522 Semantisk beskrivelse af kop og semantisk relaterede ord i DanNet 85

Figur 523 DanNets ontologi med hensyn til 1 ordens entiteter 88


Figur 525 Hyponymistrukturen for churn i Princeton WordNet og kaeligrne i DanNet 93

Figur 526 Oversigt over semantiske relationer for 1 ordens entiteter i DanNet 95

Figur 527 Oversigt over de hyppigst anvendte semantiske relationer i DanNet 96

Figur 528 Oversigt over semantiske traeligk i DanNet 97

Figur 529 Eksempler paring taksonomisk og ikke-taksonomisk hyponymi 98

Figur 530 Ramme-til-ramme-relationer for COMMERCIAL_TRANSACTION-rammen 108

Figur 531 Eksempel paring rammesemantikkens foslashrste analysedel 110

Figur 532 Eksempelsaeligtninger med sell og buy som analyseord 111

Figur 533 COMMERCIAL_TRANSACTION-ramme 112

Figur 534 Oversigt over valensled i og uden for verbal- substantiv- og adjektivsyntagmer 112

Figur 535 Rammesemantiske analysetrin 114

Figur 536 Verbet koslashbe i eacuten betydning i FrameNetdk 116

Figur 537 Eksempler paring polysemi remember v 119

Figur 638 Ordsedler med henholdsvis opslagsordet floslashdebolle og kroslashsning 128

Figur 739 To skaeligrmprint fra Toolbox 130

Figur 740 Eksempel paring VUE-bokse med relationer 131

Figur 741 Optaeliglling af ordklasser i maeliglkesamlingen 132

Figur 742 Grov semantisk opdeling af maeliglkesamlingen 132

Figur 743 Overblik over elementer og processer i maeliglkesamlingen 133

Figur 844 Forskellige kaeligrnetyper i synsetbokse 136

Figur 845 Stampekaeligrne-synsettet og dets naeligrmeste omgivelser 137


Figur 847 Malke og strippe eksempel paring forskellige begrebsstrukturer 141

Figur 848 Kaeligrne s- og kaeligrne v-synsettene stampekaeligrne- og stampe-synsettene 142

Figur 849 Ordbogsseddel paring kaeligrne s og angivelse af geografiske synonymer 143

Figur 850 Kaeligrne 1 145





12

Figur 855 Kaeligrne 6 (set fra to vinkler) 146



Figur 858 Umiddelbar synsetkategorisering af kaeligrnetyperne 147

Figur 859 Svingkaeligrne i betydning 1 og 2 149

Figur 860 Optaeliglling af kaeligrne-ord og -synsets 151

Figur 861 Netvaeligrk med kaeligrne s-synset kaeligrne v-synset og

oslashvrige ca 70 relaterede synsets 151

Figur 862 De centrale maeliglkeprodukter og deres underbegreber 155

Figur 863 Begrebsstrukturer for natur- og kunstsmoslashr 156

Figur 864 Oversigt over maeliglks sammensaeligtning og produkter fra maeliglk 158

Figur 865 De centrale maeliglkeprodukters mulige meronymer 159

Figur 866 Ordgrupper og eksempler synset sproglighed og folketro 162

Figur 867 Substantivet fimp 163

Figur 868 Folketro-ordgruppe 164

Figur 869 Flere niveauer af kategorisering af genstanden brikke 166

Figur 870 Ordbogsartiklen brikke 167

Figur 871 Forskellige synsets med brikke 168

Figur 872 Ordgrupper og eksempler synset semset sproglighed folketro og resten 169

Figur 873 Antal ordgrupper fordelt paring de 5 typer 170

Figur 874 Antal ordgrupper for hvert af de 15 domains 171

Figur 875 Antal ordgrupper for hver ontologisk type 172

Figur 876 Oversigt over 1 ordens entiteter 173

Figur 877 Stampekaeligrnens og kaeligrnens overbegreber 175

Figur 878 Substantivet kaeligrne i henholdsvis Princeton WordNet og i mit OslashMO-net 177

Figur 879 Ordbogsseddel med opslagsordet [kernebrikke] 179

Figur 880 Ordbogsseddel med opslagsordet horn 179

Figur 881 Ordbogsseddel med opslagsordet trille 180

Figur 882 OslashMO-netvaeligrk for maeliglkeordene i oversigtsformat 181

Figur 983 SMOslashRKAEligRNING MED STAMPEKAEligRNE-rammen 188

Figur 984 Rammer inden for smoslashrfremstilling 192

Figur 985 Over- og underordnede smoslashrfremstillingsrammer 194

Figur 986 Den processuelle kronologi i smoslashrfremstilling med kaeligrne 194

Figur 987 Analyseordet kaeligrne v med to valensgrupper 199

Figur 988 Eksempel paring valensmoslashnster 199

Figur 989 Substantiver med foranstillet valensled 200

Figur 990 Substantivsyntagmer med efterstillet valensled 200

Figur 991 Oversigt over antal belaeligg til valensanalyse 203

Figur 992 Analyseord og analysesaeligtninger 206

Figur 993 Analyseord i stampekaeligrne-rammen 207

Figur 994 Konkrete genstande som analyseord 208

Figur 995 Verber som analyseord 208

Figur 996 Abstrakte markoslashrer til angivelse af valens 210

Figur 1097 Relevante DanNet- og ramme-arbejdsgange med henblik paring praelig-redaktion 215

Figur 1098 Arbejdsgange med henblik paring praelig-redaktion 217

Figur 1099 Skitse til indholdet af en OslashMO-base 219


Figur 11101 Relevante DanNet- og ramme-arbejdsgange med henblik paring

betydningsredaktion 223

Figur 11102 Arbejdsgange med henblik paring betydningsredaktion 225


Figur 11104 Synonymerne kaeligrnestage og kaeligrnestang samt hovedsynonymet kaeligrnestav 228

Figur 11105 Henvisning til hovedsynonymet kaeligrnestav i kaeligrne s-artiklens saglige afsnit 229


Figur 11107 Kaeligrne s-artiklens definition 232

Figur 12108 Relevante DanNet- og rammesemantiske arbejdsgange 237

Figur 12109 To-trins-model med henblik paring Oslashmaringlsordbogens praelig-redaktion og


13

Typografiske konventioner leksikalske enheder

kaeligrne s-synsettet

Leksikalske enheder det vil sige lemmaer i eacuten

betydning gengives med kursiv evt efterfulgt af

oplysning om ordklasse og evt homografnummer og

betydningsnummer Hvis ordet er redigeret og der i

Oslashmaringlsordbogen findes en betydningsopdeling

anvendes denne nummerering (baringde romertal og

arabertal) hvis ordet ikke er i Oslashmaringlsordbogen

betydningsopdeler jeg ved hjaeliglp af romertal og ved

hjaeliglp af bogstaver Denne opdeling er ikke baseret paring

en semasiologisk analyse af betegnelsen men paring en

onomasiologisk konstatering af at der er to eller flere

begreber med den samme betegnelse

Synonymer kan samles i saringkaldte synsets

(synonymgrupper) denne gruppering kan henvises til

ved at angive en af de leksikalske enheder i gruppen

og tilfoslashje -synset det samme gaeliglder enhederne i de

andre ordgrupper (jf kapitel 8)

rsquobetydningerrsquo Leksikalske enheders betydninger gengives mellem

enkelte anfoslashrselstegn

synonym 1 synonym 2

HOVEDSYNONYMER

SEMANTISKE_RELATIONER

MINDRE KATEGORIER

Synonymer kan som naeligvnt samles i saringkaldte synsets

(synonymgrupper) denne gruppering kan angives

ved hjaeliglp af kroslashllede parenteser det samme gaeliglder

enhederne i de andre ordgrupper (jf kapitel 8)

Hovedsynonymer angives med store bogstaver En

gruppe af synonymer kan rdquoomtalesrdquo ved hjaeliglp af

hovedsynonymet

Semantiske relationer angives med deres rdquoalminde-

ligerdquo eller deres rdquoformellerdquo betegnelse (skrevet med

store bogstaver og med bundstreg i stedet for blank-

tegn) fx overbegreb eller IS_A

Mindre kategorier saringsom begreber semantiske roller

og lignende gengives med kapitaeligler

STOslashRRE KATEGORIER

Stoslashrre kategorier saringsom semantiske felter domaeligner

rammer emnerne i Oslashmaringlsordbogens seddelsamling

og lignende gengives med kapitaeligler i fed

rdquokorte citaterrdquo Korte citater bringes i dobbelte anfoslashrselstegn

laeligngere citater indrykkes blot

14

15


16

17

1 Indledning

Hvordan indkredses og afgraelignses ords betydning Hvordan struktureres ord-

bogsdata naringr man skal udlede ords betydninger Og hvilken indflydelse har det

paring betydningbeskrivelsen i en ordbog Hvor garingr graelignsen for et ords betydning

for en betydningsdefinition for en ordbog Det er nogle af de sposlashrgsmaringl jeg

beskaeligftiger mig med i denne afhandling

11 Afhandlingen i store traeligk

Afhandlingen er eacutet af resultaterne af et leksikografisk praksisorienteret projekt

med titlen rdquoFra virkelighedens verden til ordbogens Et studie i datastrukture-

ring med henblik paring betydningsbeskrivelse i Oslashmaringlsordbogenrdquo Dertil kommer

blandt andet ordbogsartikler til Oslashmaringlsordbogen som fremgaringr af bilag 1 samt

LW Andersen 2011a 2011b 2011c 2012a 2012b 2012c og 20131

Idet det centrale sposlashrgsmaringl projektet igennem har vaeligret hvordan ords

betydning indkredses og afgraelignses undersoslashges i afhandlingen hvordan to teo-

retisk funderede leksikalsk-semantiske modeller paring forskellig vis kan vaeligre til

hjaeliglp i det praktisk-leksikografiske arbejde med at beskrive ords betydning

Oslashmaringlsordbogen har vaeligret praktisk udgangs- og omdrejningspunkt igennem

hele projektet Helt konkret er det gennemgaringende sposlashrgsmaringl blevet undersoslashgt

gennem analyser af ordbogens redigerede saringvel som uredigerede ord for maeliglk

og relaterede produkter redskaber og processer Maringlet har foslashrst og fremmest

vaeligret at udvikle en gennemskuelig og konsistent metode til det praktiske arbej-

de med betydningsbeskrivelse i Oslashmaringlsordbogen

12 Praeligsentation af udgangspunkt og metode

Oslashmaringlsordbogen er en alfabetisk ordnet ordbog saringvel som en kulturhistorisk

encyklopaeligdi under udarbejdelse paring Afdeling for Dialektforskning paring Koslashben-

havns Universitet I skrivende stund er der udgivet 11 bind fra A til lindorm

Da Oslashmaringlsordbogen er et veletableret projekt vil jeg ikke rokke ved dets funda-

ment (og det har jeg heller ikke fundet grund til) men det skal ikke afholde

mig fra at garing pragmatisk-kritisk til vaeligrks ndash med strukturering af arbejdsgange

for oslashje

I ordbogen dokumenteres talesproget paring landet paring de danske oslasher i oslashmaringls-

omraringdet i perioden 1750-1950 samtidig med at centrale sager fx genstande og

processer beskrives grundigt under det eller de ord sagen omfatter Med

hensyn til form og omfang af indhold kan ordbogen sammenlignes med store

nationale ordboslashger som Ordbog over det danske Sprog

Mens Oslashmaringlsordbogen er ordnet alfabetisk er materialet som ordbogen er

baseret paring emneinddelt Denne saringkaldte onomasiologiske det vil sige begrebs-

lige tilgang har haft stor indflydelse paring hvordan ordbogen og saeligrligt arbejdet

med ords betydning siden har taget form I og med den sprogteknologiske

udvikling er denne tilgang igen kommet til at spille en rolle inden for leksiko-

grafi Og derfor er det den onomasiologiske tilgang jeg vil koncentrere mig om

1 Formuleringer fra disse artikler garingr igen i afhandlingen ved anvendelse af laeligngere passager

er det angivet

18

i afhandlingen Kan data udnyttes bedre end tidligere i og med den teknolo-

giske udvikling Semasiologiske aspekter der tager udgangspunkt i ord og ikke

i betydning ndash som fx polysemi ndash vil jeg derimod kun beskaeligftige mig meget lidt

med hvor interessante og vigtige de end maringtte vaeligre

Af isaeligr to grunde skal jeg beskaeligftige mig med Oslashmaringlsordbogens saglige

emne MAEligLK Et emne der indeholder ord for alle de redskaber processer og

produkter der har med maeliglk i landbosamfundet i perioden 1750-1950 at goslashre

Den vaeligsentligste grund er at emnet ikke er blevet gennemgaringet systematisk

tidligere det vil sige at der ikke foreligger nogen oversigt over de semantiske

relationer mellem ordene inden for emnet En anden vaeligsentlig grund er at selv

om ordbogsredaktionen er omtrent halvvejs gennem alt materialet saring gaeliglder

det ikke maeliglkeemnet De centrale ord der refererer til emnets mest omfattende

sager er placeret sidst i alfabetet kaeligrne maeliglk ost smoslashr foslashrst i alfabetet kan

vist kun naeligvnes floslashde (Bind 11 der omfatter kurv-lindorm er udkommet i loslashbet

af projektets periode jeg har blandt andet redigeret kaeligrne)

Arbejdet med Oslashmaringlsordbogen har altid vaeligret mere praktisk end teoretisk

orienteret saringledes er arbejdet med betydning i Oslashmaringlsordbogens regi indtil

videre sket uden en eksplicit teoretisk ramme For at systematisere arbejdet

med betydninger i Oslashmaringlsordbogen ndash og for at besvare afhandlingens indleden-

de sposlashrgsmaringl Hvordan indkredses og afgraelignses et ords betydning ndash vil jeg

inddrage teorier om leksikalsk-semantiske data (ord betydninger begreber

referenter) og organiseringen heraf mens jeg strukturerer emnet MAEligLK i

Oslashmaringlsordbogens emnesamling

Kort sagt kan Oslashmaringlsordbogen betegnes som forholdsvis omfattende hvad

angaringr betydningsbeskrivelse Og ordbogens pragmatisk-maksimalistiske til-

gang til betydning maring siges at stemme ganske godt overens med den kognitive

lingvistiks syn paring leksikalsk semantik I forlaeligngelse heraf har det vaeligret natur-

ligt ndash i dette projekt ndash at se paring en af de kognitivt-semantiske og onomasiologi-

ske modeller der goslashr sig gaeligldende inden for leksikografi rammesemantikken

(fra engelsk frame semantics) Dette er kort sagt en maksimalistisk tilgang der

ser betydning som et samspil mellem encyklopaeligdisk og sproglig kontekst Der-

udover har jeg valgt at inddrage en mere minimalistisk men ligeledes onoma-

siologisk orienteret model der pt spiller en stor rolle i dansk leksikografi

DanNet I DanNet fokuseres paring semantiske relationer mellem ord og begreber

Med disse modeller foreslarings forskellige maringder at strukturere forskellige oplys-

ninger om ord og begreber paring med henblik paring betydning Ideen med mit phd-

projekt er med inspiration i disse to modeller at finde frem til hvilke infor-

mationer der er leksikografisk relevante i en datasamling og at sammenfatte

disse i en analysemodel

Jeg undersoslashger saringledes forskellige tilgangsvinkler til leksikalsk semantik

Maringlet er at faring sammenstykket en praktisk anvendelig model der forharingbentlig

kan goslashre den leksikografiske praksis i Oslashmaringlsordbogen mere teoretisk funderet

og mere konsekvent konsistent og gennemsigtig Det mest gennemgaringende

princip i afhandlingen er saringledes pragmatisk-praktisk Hvad kan og skal lade

sig goslashre i leksikografisk praksis

19

13 Centrale termer og principper

Terminologi forklares generelt loslashbende i afhandlingen men mit valg af enkelte

meget centrale termer (hvoraf nogle allerede er bragt paring bane) skal forklares og

afgraelignses her

Projektet handler om leksikalsk semantik ndash altsaring ords betydning Mest

centralt i projektet er derfor leksikalske enheder Naringr et ord (eller mere praeligcist

et opslagsord) kobles med netop eacuten betydning eacutet tegnindhold betegnes det en

leksikalsk enhed (fra engelsk lexical unit Cruse 1986 Fillmore Johnson amp

Petruck 2003 235 Atkins amp Rundell 2008 162) ndash og det er gennemgaringende

leksikalske enheder jeg forholder mig til i dette projekt I nogle tilfaeliglde anven-

des ogsaring den umarkerede men altsaring mindre praeligcise betegnelse ord for netop

en leksikalsk enhed Og tilsvarende anvender jeg ofte betegnelsen betydning

frem for det mere praeligcise betydningspotentiale (Hanks 1994 20002008)

Jeg har i oslashvrigt valgt stort set kun at beskaeligftige mig med indholdsord

det vil sige ord rdquosom ikke bare har en oppgave i forhold til spraringkstrukturelle

eller syntaktiske oppgaver men som er baeligrer av et eget semantisk innhold [hellip]

substantiv verb adjektiv og visse typer adverbrdquo (NLO 147) Relevante fler-

ordsforbindelser som fx partikelverber forholder jeg mig naturligvis ogsaring til

Funktionsord derimod rdquohar til oppgave aring uttrykke en grammatisk funksjon i

forhold til leksikalske ord som det staringr sammen med [hellip] Typiske funksjonsord

som preposisjoner konjunksjoner artikler og pronomener er som regel blant de

mest frekvente ord i spraringket Funksjonsord blir for en stor del beskrevet ut fra

sin funksjon da de ikke i samme grad som leksikalske ord viser semantiske

egenskaperrdquo (NLO 127) og derfor indgaringr de ikke i mine studier

Betydningsbeskrivelse bruger jeg som overbegreb for alle de elementer

hvormed betydning kan beskrives i en ordbogsartikel Det omfatter den del

man traditionelt vil kalde en definition betydningsdefinition eller betydnings-

angivelse Men det omfatter fx ogsaring Oslashmaringlsordbogens saglige beskrivelser Jeg

bruger som oftest den brede betegnelse for at understrege at mit fokus er paring

betydningsbeskrivelse generelt og at jeg mener at betydning som oftest er van-

skelig at indfange med kun en definition

Leksikalsk-semantiske netvaeligrk ontologier og taksonomier er ogsaring en del

af den leksikalsk-semantiske terminologi Alle tre betegnelser daeligkker over en

form for begrebsstrukturering som grafisk kan illustreres enten som et netvaeligrk

eller som en traeligstruktur Foslashrstnaeligvnte er et sprogligt baseret netvaeligrk der struk-

turerer registrerede ord og dertil hoslashrende begreber ved at forbinde dem ved

hjaeliglp af semantiske relationer som antonymi hyponymi og meronymi En

ontologi beskriver derimod kun begreber og deres relationer og resulterer

saringledes i en fuld verdensbeskrivelse sandsynligvis kulturelt farvet men uden

huller (som der kan vaeligre i det leksikalsk-semantiske netvaeligrk) Resultatet

bliver i begge tilfaeliglde et netvaeligrk med relationer paring kryds og tvaeligrs En tak-

sonomi omfatter kun hyponymi- det vil sige over-underordningsrelationen og

derved dannes en hierarkisk traeligstruktur En taksonomi kan saringledes indgaring i de

stoslashrre netvaeligrk og ontologier

Jeg skelner desuden (om end ikke knivskarpt) mellem sproglig viden og

encyklopaeligdisk viden og jeg mener ords betydning udledes ved hjaeliglp af begge

typer Saringledes mener jeg at det faglige felt leksikalsk semantik ikke kun skal

beskaeligftige sig med sproglig viden men ogsaring med encyklopaeligdisk (ogsaring kaldet

omverdensviden) I denne afhandling bruges ogsaring termer som sag saglig

20

sagomraringde i forbindelse med den encyklopaeligdiske viden Dette skyldes at

Oslashmaringlsordbogen bruger disse termer i forlaeligngelse af ordbogens tilknytning til

den saringkaldte ord og sag-tradition I forlaeligngelse af disse typer viden kommer

jeg ogsaring ind paring skellet mellem ordboslashger og encyklopaeligdier Indledningsvis skal

det blot naeligvnes at jeg bruger termen encyklopaeligdi i stedet for leksikon for at

undgaring misforstaringelser i forhold til den anden betydning af ordet leksikon

rsquoordforraringdrsquo der ogsaring forekommer i afhandlingen

Den vigtige skelnen mellem semasiologi og onomasiologi det vil sige

tilgangen til den leksikalske semantik gennem ord(former) og gennem begre-

ber skal ogsaring naeligvnes her Den semasiologiske tilgang kobles ofte med det

alfabetiske princip inden for leksikografien mens den onomasiologiske tilgang

kobles med det tematiske eller systematiske princip Og derfor resulterer det

semasiologiske princip som oftest i rdquoalmindeligerdquo alfabetisk ordnede ord-

boslashger det onomasiologiske typisk i begrebsordboslashger synonymordboslashger osv

Oslashmaringlsordbogen er semasiologisk struktureret men det bagvedliggende dialek-

tale kildemateriale er onomasiologisk ordnet Netop dette unikke materiale har

givet mig ideen til dette projekt Idet den onomasiologiske tilgang har faringet

stoslashrre betydning inden for leksikografien paring grund af den teknologiske

udvikling (ganske enkelt fordi mulighederne for sortering af data og soslashgninger

i data er lettere og flere med en computer) har jeg fundet det oplagt at under-

soslashge hvad man kan vinde ved at kombinere Oslashmaringlsordbogens emneinddelte

data med de nyere leksikografiske analysemodeller

Endelig skal mit valg af termer i forbindelse med disse analysemodeller

forklares Det danske projekt DanNet er inspireret af lignende udenlandske

wordnets Jeg bruger disse to betegnelser det vil sige henholdsvis med stort D

og N og med lille w for at undgaring forvirringen som formerne dannet og ordnet

vil kunne foslashre med sig Den rammesemantiske pendant FrameNet har et teore-

tisk fundament Dette fordansker jeg fra frame semantics til rammesemantik

idet der ikke synes at vaeligre potentiel forvirring

Som sagt beskrives termer saring vidt muligt loslashbende Men dertil findes der

bagerst i afhandlingen (s 241) en samlet terminologisk oversigt med henblik

paring opslag ved behov for afklaring

14 Fravalgte diskussioner

I nogle sammenhaelignge ville det i oslashvrigt vaeligre relevant at diskutere noget saring

grundlaeligggende som rdquo(opslags)ordrdquo og rdquoordboslashgerrdquo Kan ord overhovedet for-

midles via ordboslashger Som saring meget andet i dette projekt forholder jeg mig

temmelig pragmatisk til disse stoslashrrelser og denne problemstilling Ordboslashger

fungerer langt hen ad vejen Og (opslags)ord er ndash uanset hvad ndash praktiske

enheder at arbejde med ndash og det er praktisk at placere dem i ordboslashger naringr man

vil videregive viden om dem Ordboslashger er i hoslashj grad resultatet af en redaktionel

udvaeliglgelsesproces og i en ordbog fremstaringr ordene overvejende (medmindre

der fx bringes mange og lange citater) helt uden for situationen dekontekstuali-

serede og ikke desto mindre med en form for indhold Men taget med for-

behold udfaeligrdiget med modtageren for oslashje afhaeligngig af formaringlet osv fungerer

ordboslashger almindeligvis Jeg vil derfor ikke garing ind og diskutere ord- eller

ordbogsgrundlaget Jeg vil foslashrst og fremmest betragte ordbogen alfabetet og

rdquoordetrdquo som et praktisk udgangspunkt for at goslashre mig nogle teoretiske og

metodiske overvejelser om ords betydning i den saeligrlige ramme ordbogen er

21

Man kunne ogsaring diskutere hvad leksikografi er som disciplin ndash anvendt

lingvistik en soslashsterdisciplin til lingvistikken kunst haringndvaeligrk med videre (jf

fx Landau 1991 Bergenholtz 1995 Vikoslashr 2005 Tarp 2006) Men det er heller

ikke en diskussion jeg vil tage her jeg vil i denne sammenhaeligng rdquoblotrdquo betragte

leksikografi som praktisk arbejde der kan vaeligre mere eller mindre inspireret af

teoretisk funderede tankegange

Endelig er der terminologi der som fag ndash ligesom leksikografi ndash handler

om at strukturere viden (NLO Nistrup Madsen 1999 2000 Fjeld amp Vikoslashr

2008) Ligesom dette projekt er tilgangen til det terminologiske arbejde ono-

masiologisk orienteret Men i modsaeligtning til dette projekt ndash og oslashvrig deskriptiv

leksikografi ndash garingr terminologiarbejde ud paring normerende at placere praeligcist

definerede fagudtryk i en entydig systematik Derfor kommer jeg ikke yder-

ligere ind paring terminologifaget i afhandlingen

15 Maringlsaeligtninger og problemformulering

I denne afhandling vil jeg klarlaeliggge analysere og diskutere Oslashmaringlsordbogens

praksis med hensyn til betydning og saeligtte den i relation til relevant teori og

teoretisk baserede analysemodeller Der er isaeligr eacutet punkt hvad angaringr tidligere

eksisterende og fremtidige praksisser jeg vil kredse om Materialet er onoma-

siologisk opdelt Hvordan er det blevet udnyttet Kan det udnyttes bedre

Maringlene er

a) ved hjaeliglp af konkrete analyser af emnet MAEligLK og af DanNet- og

rammetilgangene til betydning

at give et overblik over data til gavn for redaktionsarbejdet ved

Oslashmaringlsordbogen

at faring praeligciseret og afgraelignset sproglige og saglige komplek-

siteter i Oslashmaringlsordbogens materiale og

at give en konstruktiv kritik af DanNet og den rammeseman-

tiske tilgang

b) med henblik paring det fremtidige redaktionsarbejde ved Oslashmaringlsordbogen at

udvikle en metode hvor teoretisk funderede leksikalsk-semantiske model-

ler inddrages

for praelig-redaktionelt at faring overblik over data og

for redaktionelt at goslashre betydningsanalyser og -beskrivelser i

Oslashmaringlsordbogen mere konsistente

Igennem disse analyser og metodeudvikling paring teoretisk baggrund gives mit

bud paring hvordan ords betydning indkredses og afgraelignses

22

16 Afhandlingens struktur

Afhandlingen falder i 4 dele

I foslashrste del det vil sige naeligrvaeligrende kapitel og kapitel 2 praeligsenteres

afhandlingens rammer I kapitel 2 beskrives projektets og afhandlingens ud-

gangspunkt og konstante omdrejningspunkt Oslashmaringlsordbogen

I anden del praeligsenteres de leksikografiske og leksikalsk-semantiske pro-

blemstillinger der er gennemgaringende i afhandlingen I kapitel 3 praeligsenteres

overvejelser om betydningsbeskrivelser i ordboslashger i kapitel 4 den leksikalske

semantik og i kapitel 5 forskellige praksisser hvad angaringr den leksikalsk-seman-

tiske datastrukturering

Saringledes er grunden lagt for projektets kerne analysedelen I kapitel 6

praeligsenteres data i kapitel 7 beskrives den indledende datastrukturering Her-

efter foslashlger i kapitel 8 og 9 DanNet- og rammeanalyserne I kapitlerne 10 og 11

sammenfattes de forudgaringende analyser med henblik paring udviklingen af en ana-

lysemodel for henholdsvis praelig-redaktion og betydningsredaktion

I den afsluttende del kapitel 12 sammenfattes konkluderes og perspek-

tiveres

23

2 Oslashmaringlsordbogen I denne afhandling analyserer jeg dele af Oslashmaringlsordbogens praksisser og maringlet

er at analysere mig frem til eventuelle bedre praksisser ved hjaeliglp af teori og

praksisser udefra Men i og med at Oslashmaringlsordbogen er under udgivelse er der

nogle rammer som jeg og mine analyser i et vist omfang er forpligtet over for I

dette kapitel beskrives derfor foslashrst (21) ganske kort ordbogens rammer

udvikling indhold med videre derefter (22) beskrives arbejdet forud for

ordbogens betydningsbeskrivelser og endelig (23) praeligsenterer jeg den

praksis der er omdrejningspunktet i projektet ordbogens betydningsbeskrivel-

ser I loslashbet af denne gennemgang vil der blive naeligvnt flere for dette projekt

centrale problemstillinger ndash de og deres rolle i teori og praksis vil blive

uddybet efterfoslashlgende i kapitel 3 og 4

21 Oslashmaringlsordbogens historie og rammer2

I 1909 blev Udvalg for Folkemaal3 etableret med henblik paring at faring lavet en ord-

bog over de danske oslashmaringl Oslashmaringlsordbogen En sproglig-saglig ordbog over

dialekterne paring Sjaeliglland Lolland-Falster Fyn og omliggende oslasher

Resultatet blev en dialektordbog (der stadig er under udarbejdelse) for

perioden 1750-1950 det vil sige fra hvor der begynder at vaeligre information om

dialekterne til hvor mekaniseringen slaringr igennem paring landet (Gudiksen 2003) ndash

med tyngdepunktet paring tiden 1850-1920 Ordbogen dokumenterer talesproget paring

landet paring de danske oslasher i oslashmaringlsomraringdet jf figur 21 samtidig med at centrale

sager fx genstande og processer beskrives grundigt under det eller de ord

sagen omfatter

[Oslashmaringlso]rdbogen omfatter hele ordforraringdet hos landbefolkningen ikke kun de saeligrlige

dialektale ord og udtryk og den giver en grundig beskrivelse af ordenes udtale boslashjning

betydning og brug Ordenes brug bliver illustreret ved citater fra dagligdagens almin-

delige samtaler [hellip]

Oslashmaringlsordbogen er imidlertid ikke bare en ordbog den er ogsaring et leksikon over

landbefolkningens materielle kultur Mange af de redskaber arbejdsprocesser og skik-

ke der hoslashrte til aeligldre tiders bonde- fisker- og haringndvaeligrkerkultur bliver beskrevet

udfoslashrligt med henvisning til de ord der er knyttet til dem

Ordbogen henvender sig til en kreds af fagfolk foslashrst og fremmest sprogforskere

etnologer historikere og museumsfolk men den vil forharingbentlig ogsaring faring en kreds af

ikke-professionelle brugere Med Oslashmaringlsordbogen bliver fortidens og nutidens optegnel-

ser om vaeligsentlige sider af dansk sprog og kultur bearbejdet og overleveret til eftertiden

(Oslashmaringlsordbogens praeligsentationshaeligfte [3])

Oslashmaringlsordbogen kan saringledes kort sagt beskrives som en kulturhistorisk doku-

mentationsordbog

I figuren nedenfor ses hvilke oslasher og dialektomraringder Oslashmaringlsordbogen

daeligkker

2 For en generel introduktion til Oslashmaringlsordbogen og dansk dialektforskning i det hele taget jf

P Andersen 1931-1932 1965 1977 Oslashmaringlsordbogens tillaeliggsbind indledningen Ejskjaeligr 1993 3 I 1960 blev Udvalg for Folkemaal en del af Koslashbenhavns Universitet som Institut for Dansk

Dialektforskning siden 2003 Afdeling for Dialektforskning Nordisk Forskningsinstitut

24

Figur 21 Dialektomraringder i oslashmaringlsomraringdet

Forkortelserne kan oploslashses som foslashlger vF = Vestfyn svF = Sydvestfyn nvF = Nordvestfyn

oslashF = Oslashstfyn sF = Sydfyn AElig = AEligroslash T = Taringsinge Lgl = Langeland nvS = Nordvestsjaeliglland

nS = Nordsjaeliglland Am = Amager svS = Sydvestsjaeliglland oslashS = Oslashstsjaeliglland sS = Syd-

sjaeliglland ssS = sydlige Sydsjaeliglland L = Lolland Fa = Falster sFa = Sydfalster nFa = Nord-

falster M = Moslashn vM = Vestmoslashn oslashM = Oslashstmoslashn Kilde Oslashmaringlsordbogen

At Bornholm og en raeligkke oslasher der henregnes som jyske (fx Als og Samsoslash) ikke

er med haelignger grundlaeligggende sammen med den traditionelle tredeling af de

danske dialekter i jysk oslashmaringl og bornholmsk (Broslashndum-Nielsen 1927 Ejskjaeligr

1993) De jyske dialekter beskrives blandt andet i Ordbog over Jyske Almues-

maringl (Feilberg 1886-1914) og Jysk Ordbog bornholmsk i Bornholmsk Ordbog

(Espersen 1908) (jf endvidere Lindegaringrd Hjorth 1982)

I 1910 begyndte indsamlingen af materiale til Oslashmaringlsordbogen i 1940rsquoer-

ne inddeltes materialet i saglige emner og midt i 1950rsquoerne paringbegyndtes den

alfabetiske betydningsredaktion af materialet I 1992 udkom foslashrste bind af

ordbogen og senest i 2013 udkom bind 11 (kurv-lindorm) (jf Oslashmaringlsord-

bogens tillaeliggsbind 1-3 Gudiksen amp Hovmark 2009 LW Andersen 2011c) I

skrivende stund er Oslashmaringlsordbogens redaktion i gang med at udvikle digitale

vaeligrktoslashjer blandt andet med henblik paring digital tilgaeligngeliggoslashrelse af ordbogen

25

22 Det onomasiologiske forarbejde

221 Sprog og kultur ndash ord og sag ndash ordbog og encyklopaeligdi

Ideen om at sprog og kultur haelignger sammen (og heraf Oslashmaringlsordbogens form

og indhold) var med fra OslashMO-projektets4 start rdquoTi for opfattelsen af et folks

aringndsliv og hele kultur er kendskabet til sproget af den aller stoumlrste man kan

sige grundlaeligggende betydningrdquo (Kristensen 1909 63) Men i foslashrste omgang

var fokus alligevel kun paring sprogets fonetiske og morfologiske side ikke paring

sammenhaeligngen mellem sprog og kultur jf Marius Kristensens Ordliste fra ca

1910 der blev brugt taeligt over det meste af landet paring naeligr Bornholm (ordlisten

findes i Afdeling for Dialektforsknings samlinger) Foslashrst i 1920rsquoerne stod det

klart at hvis ordbogen skulle omfatte hele det almindelige ordforraringd i dialek-

terne skulle strategien aeligndres (P Andersen 1931-1932 Gudiksen amp Hovmark

2009) Saring fra at udsposlashrge dialekttalende om udtaler og boslashjningsformer begynd-

te dialektforskerne i loslashbet af 1920rsquoerne ogsaring systematisk at sposlashrge om brugen

og betydningerne af ordene i et forsoslashg paring udtoslashmmende at faring optegnet dialek-

ternes ordforraringd

Som udgangspunkt var projektet inspireret af Feilbergs store jyske ord-

bog (1886-1914) Men for at sikre at man kom omkring ordforraringdet saring bredt

som muligt lod man sig blandt andet ogsaring inspirere af ord og sag-traditionen

(P Andersen 1938-1939 1965 Oslashmaringlsordbogens tillaeliggsbind Gudiksen amp

Hovmark 2009 LW Andersen 2011c) Man emneinddelte den verden der

skulle undersoslashges det vil sige landbosamfundet som det saring ud for omkring 100

aringr siden Det resulterede i sposlashrgelister med titler som rdquoHusdyrenes Roslashgtrdquo

rdquoMaeliglken og dens Produkterrdquo og rdquoHoslashstrdquo Denne fremgangsmaringde og tankegang

sarings flere steder i begyndelsen af 1900-tallet Det oslashstrigske tidsskrift Woumlrter und

Sachen (1909ff) gav navn til forskningstraditionen og maringden at indsamle data

paring ndash altsaring ord og sag (uddybes i afsnit 422) Den vigtigste direkte inspiration

til at arbejde paring denne maringde i forbindelse med Oslashmaringlsordbogen kom dog fra to

mere naeligrliggende kilder

(1) Peter Skautrup skrev i 1920rsquoerne en prisopgavebesvarelse om en

dialekts ordforraringd siden omarbejdet til Et Hardsysselmaringl (Skautrup 1927-

1979) I udsposlashrgningen af de dialekttalende og maringske isaeligr i den efterfoslashlgende

fremstilling af det indsamlede ordforraringd gik Skautrup onomasiologisk til

vaeligrks han samlede og grupperede ordforraringdet efter emne

Det som Skautrup foslashrer videre i sit eget arbejde er groft sagt en opstilling af ordforraringdet

som ikke er alfabetisk men ordnet tematisk eller begrebsligt (Skautrup 1927-7913f jf

afsnit 42) Skautrup valgte den tematiske begrebslige opstilling i emner (abstrakter og

konkreter) fordi han vurderede at det var en frugtbar maringde at ordne og kategorisere ord-

stoffet paring fx ordforraringdet i en dansk dialekt som hardsysselmaringlet Til gengaeligld forholder

han sig kritisk til den mangelfulde behandling af konkreterne hos Bally og andre og han

understreger ogsaring at beskrivelsen af et ordforraringd ikke kan basere sig paring en universel

begrebstaksonomi men maring tage udgangspunkt i den gruppe af sprogbrugere som man

beskaeligftiger sig med (Gudiksen amp Hovmark 2009 40)

Skautrups metode overfoslashrte man direkte til indsamlingen af oslashdialekternes ord-

forraringd Man havde akut brug for et praktisk redskab og ved hjaeliglp af Skautrups

4 Jeg forkorter Oslashmaringlsordbogen til OslashMO i sammensaeligtninger fx OslashMO-projektet

26

afhandling fik man hurtigt lavet en sagligt ordnet ordliste Udvalg for Folke-

maals sposlashrgeliste

(2) Samtidig med Skautrup udformede man i svensk dialektforskning

nogle udfoslashrlige blandt andet illustrerede sposlashrgelister (Landsmaringlsarkivets

Fraringgelistor) og inspireret af dem blev de senere danske sposlashrgelister ogsaring mere

udfoslashrlige (jf Udvalg for Folkemaals trykte sposlashrgehaeligfter)

Ved hjaeliglp af ordlister med lydligt og morfologisk fokus og siden sposlashrge-

lister med fokus paring ordforraringdet og fraseologien og et billedhaeligfte blev en stor

del af ordbogens materiale saringledes indsamlet I det foslashlgende bringes en raeligkke

uddrag fra den saringkaldte maeliglkesposlashrgeliste med eksempler paring at der blev spurgt

baringde til realia og til terminologi

Ved Besvarelse af denne Sposlashrgeliste bedes man allerfoslashrst goslashre Rede for 1) Stoslashrrelsen af

det (de) Landbrug der danner Grundlaget for Oplysningerne altsaa om det er en alm

Bondegaard (Proprietaeligrgaard) et Bolssted et Husmandssted eller en Herregaard 2)

Koholdets Stoslashrrelse det Antal Malkekoslasher der holdtes paa vedkommende Landbrugs-

ejendom Her maa ogsaa bemaeligrkes om man holdt Faar og Geder for at anvende

Maeliglken af disse Endvidere som Punkt 3) Paa hvilken Aarstid kaeliglvede Koslasherne i

Almindelighed og i Forbindelse hermed hvilke Maaneder var den egentlige Saeligson for

Maeliglkeydelsen Brugtes Betegnelser som Tidligko (tidligbaeligr Ko) og Sildigko (sildig-

baeligr) Ko) Hvornaar kaeliglvede da disse Var det almindeligt at man soslashrgede for at

enkelte Koslasher (en enkelt Ko) kaeliglvede om Efteraaret eller om Vinteren Er Betegnelser

som Foraarsko (Foraarskaeliglver) og Efteraarsko (Efteraarskaeliglver) af nyere Dato

(Moslashller 1938 1)

Haves anden Betegnelse for den Maeliglk der lige er malket end ny(s)malket Maeliglk Er

nymalket Maeliglk Betegnelsen for uskummet Maeliglk i det hele taget i Modsaeligtning til

skummet Maeliglk Hvad forstaas ved Soslashdmaeliglk Betegnes dermed uskummet Maeliglk (i

Modsaeligtning til skummet Maeliglk) eller baade uskummet og skummet Maeliglk i Modsaeligt-

ning til sur Maeliglk af forskellig Slags (Moslashller 1938 11)

Hvorledes udtrykkes at der danner sig Floslashde paa Maeliglken skyde saeligtte baeligre Floslashde

Hvilket Udtryk bruges for at fjerne Floslashden fra Maeliglken skumme floslashde flyde (af)

Hvornaar og hvor ofte skummede man den hensatte Maeliglk i Maeliglkefadene Hvorledes

bar man sig ad dermed (Moslashller 1938 5)

Hvilken Slags Maeliglk anvendtes til Ost uskummet Maeliglk skummet Maeliglk Kaeligrnemaeliglk

Tykmaeliglk Valle Faaremaeliglk Dernaeligst sposlashrges Hvilke Sorter af Ost lavede man (idet

man bedes noslashje goslashre Rede for hvilken Slags Maeliglk (eller hvilke Blandinger af Maeliglk)

der brugtes til den enkelte Sort) Soslashdmaeliglksost Soslashdost Skummetmaeliglksost Kaeligrnemaeliglks-

ost Kaeligrneost Knapost Knar- Grat- Knat- Knoslashv- Bitterost sur Ost Botterost

Skoslashrost Bloslashdost Haresteg Kaeligrrel Valleost roslashd Ost (Roslashdost) Rygeost Faareost


Tanken var at tage udgangspunkt i centrale aspekter i bondekulturen og faring dem

belyst baringde ud fra en sproglig vinkel (rdquoHvorledes udtrykkes hellip rdquo) og fra en

saglig (rdquoHvornaar og hvor ofte hellip rdquo) Derfor er sposlashrgelisterne opbygget ved

hjaeliglp af baringde sproglige og saglige sposlashrgsmaringl samt billeder Ud over selve

sposlashrgelisterne fulgte ogsaring en vejledning til hvordan sposlashrgelisterne skulle

besvares idet en stor del af besvarelserne har fundet sted uden tilstedevaeligrelse

af en dialektforsker (P Andersen 1927) Siden er materialet loslashbende blevet

suppleret ved hjaeliglp af saringkaldte kompletteringslister suppleringslister inter-

27

view og enkeltforesposlashrgsler (Beacutevort 1964-1965 Gudiksen amp Hovmark 2009

jf endvidere Afdeling for Dialektforsknings samlinger)

For at faring formidlet denne omfattende maeligngde saglig viden indfoslashrtes

saringkaldte saglige afsnit i Oslashmaringlsordbogens artikelstruktur (P Andersen 1938-

1939 1965 KM Pedersen 1994) ndash inspireret af isaeligr Mecklenburgisches

Woumlrterbuch (der begyndte at udkomme haeligftevis i 1937) og Schleswig-

Holsteinisches Woumlrterbuch (1927-1935)

Saringledes vil visse artikler indeholde korte sammenhaeligngende beskrivelser af arbejds-

processer redskaber aringrets og livets hoslashjtider lege osv hvori indgaringr de forskellige

relevante specialgloser som saring igen behandles selvstaeligndigt paring alfabetisk plads (Oslashmaringls-

ordbogens tillaeliggsbind 5)

Eksempler paring saglige afsnit kan ses i afsnit 231 og 322 Resultatet er ikke

bare en ordbog men en rdquosproglig-saglig ordbogrdquo som det fremgaringr af under-

titlen eller en kulturhistorisk encyklopaeligdisk ordbog om man vil Filosofien er

at ordforraringdet kun kan beskrives fx i en ordbog naringr man kender sag og

sammenhaeligng

222 Ordbogssedler og emnesamling

Det indsamlede materiale er blevet overfoslashrt til det traditionelle leksikografiske

arbejdsredskab ordbogssedler med opslagsord og fx udtaleformer betyd-

ningsangivelser eller saglige beskrivelser jf eksemplet i figur 22

Figur 22 Ordbogsseddel med opslagsordet maeliglk

Paring sedlen der er fra Kavslunde sogn staringr omsat til standarddansk I gamle dage siede vi

maeliglken over i siboslashtter og lod den saring staring til dagen efter og floslashden var kommet oven af saring

skummede vi den af med en skummeske

28

Hvor mange opslagsord endsige leksikalske enheder Oslashmaringlsordbogens seddel-

samling indeholder vides ikke Nogle ord findes der mange belaeligg paring og

derfor forekommer de paring adskillige sedler andre er der kun faring sedler paring Men

samlet set indeholder seddelsamlingen efterharingnden ca 3 millioner ordbogs-

sedler ndash der ikke er digitaliserede I mangel paring nutidens digitale vaeligrktoslashjer var

man i 1940rsquoerne dog heldigvis saring klarsynet at seddelsamlingen blev inddelt i

tre en lydsamling en emnesamling og en restsamling Foslashrste- og sidstnaeligvnte

vil jeg ikke komme naeligrmere ind paring her Emnesamlingen derimod bestaringr af 65

emneomraringder der afspejler det landbosamfund som de traditionelle dialekter

eksisterede i omtrent svarende til de emneinddelte sposlashrgelister

Handlingsemner

bagning (og broslashd) +

bier og biavl +

brygning +

broslashnde og broslashndgravning

boslashdkerharingndvaeligrk (+)

fiskeri

garnfremstilling (herunder hoslashravl og behandling af hoslashr og uld) +

garver

hegn og gaeligrder

hoslash- og kornhoslashst +

karetmageri (herunder vogntyper) +

klaeligder og syning +

knuder

lys (lysestoslashbning lygter og lamper) (+)

male og maleprodukter

maeliglk (herunder malkning og maeliglkeprodukter)

pisk

ploslashjning saringning og anden jordbehandling +

raps

reb og rebslageri

sadelmageri (+)

skefremstilling

skomageri

slagtning

slaeligde +

smedeharingndvaeligrk +

sten (stenarter og stenforarbejdning brolaeliggning og murerharingndvaeligrk)

strikning +

to (vask og rengoslashring) +

tobak (avl og fremstilling)

traeligfag (skov og toslashmrer) (+)

traeligskomageri (+)

taeligkning (+)

taeligrskning +

toslashjr og hilder +

toslashrvegravning +

vaeligvning +

29

Begrebsomraringder

atmosfaeligriske forhold (vind og vejr)

bevaeliggelse

dagens (doslashgnets) afsnit og maringltider

dans

dyrenavne (pattedyr insekter orme lavere dyr)

farveri

form og konsistens (herunder jordsmon terraelignforhold)

gilder (+)

garingrdens indretning og faste inventar (+)

ild og braeligndsel

kortspil

kvaeligrn og moslashlle

lege og legetoslashj +

liv (forplantning foslashdsel vaeligkst og trivsel)

lyd og sansning

laeliggemidler og kure

loslashd og farve (herunder husdyrs loslashd og aftegninger)

mad +

moslashnt maringl og vaeliggt

ordsprog og talemaringder

personbetegnelser

plantenavne (+)

rim remser og garingder (+)

sygdomme (+)

tro (folketro og overtro)

varme og kulde (+)

vaeligsen og adfaeligrd

aringrets tider helligdage og hoslashjtider

Figur 23 Oversigt over Oslashmaringlsordbogens emner

+ angiver at der foreligger en sagredaktion (+) angiver at der foreligger en systematisk

gennemgang (det vil sige foslashrste skridt i en sagredaktion) Kilder Afdeling for Dialektforsk-

nings samlinger Oslashmaringlsordbogens tillaeliggsbind

De saringkaldte handlingsemner rummer blandt andet ord for redskaber og proces-

ser og det er som oftest her det vil vaeligre relevant med saglige afsnit Begrebs-

omraringderne er mere abstrakte og dermed knap saring relevante at analysere sagligt

Inden for hvert emne er sedlerne af praktiske grunde alfabetisk ordnet

Begge principper det alfabetisk-semasiologiske og det systematisk-onomasio-

logiske har sine fordele men ingen af dem er uproblematiske

I Oslashmaalsordbogen vil man ikke afvige fra den straeligngt alfabetiske Opstilling af Ord-

stoffet selv om det skal indroslashmmes at det er et meget uegnet Opstillingsprincip for et

Stof hvis Enkeltheder man tilstraeligber at belyse i deres saglige Sammenhaeligng Den

ideelle men ogsaa utopiske Tilstand vilde vaeligre den at hele Ord- og Sagmaterialet for-

inden Oslashmaalsordbogens Redaktion var systematisk gennemarbejdet i saglige Emne-

grupper eller behandlet semasiologisk i Grupper af betydningsbeslaeliggtede eller geogra-

fisk synonyme Ord saaledes at Oslashmaalsordbogen blev den alfabetiske Registrant over

Resultaterne i disse systematiske Behandlinger

Man maa naturligvis gaa en Mellemvej der sikrer saavel Redaktoslashren under

Redaktionsarbejdet som senere Brugeren af Vaeligrket den bedst mulige Oversigt over

Stoffet indenfor den af den alfabetiske Opstilling afstukne Ramme

30

For Redaktoslashren er Maalet at kunne opnaa at redigere de betydningssammen-

haeligngende Ord samtidig i Stedet for at skulle redigere Ordene i den straeligngt alfabetiske

Foslashlge hvori de bliver placeret i Ordbogen Det er klart at sproglig Gennemarbejdelse af

det stoslashrst mulige Antal saglige Emnegrupper eller etnologisk Behandling af Emnerne

her er af stoslashrste Betydning men ogsaa Registre over Ordstoffet i dets semasiologiske

Sammenhaeligng vilde vaeligre et vaeligrdifuldt Hjaeliglpemiddel til den noslashdvendige Oversigt for

Redaktoslashren (P Andersen 1938-1939 25-26)

Denne saglige og begrebsorienterede tilgang til et ordforraringd er overordentlig

nyttig Paring den maringde er det nemlig rent faktisk muligt at faring overblik over en

sammenhaeligngende del af den kultur der beskrives i ordbogen Hermed kan man

lave en saglig redaktion og henvise til de mange ord der paring en eller anden maringde

knytter sig til sagen Var hele seddelsamlingen blot alfabetiseret var det uover-

kommeligt at angribe materiale andet end alfabetisk ndash og hvad ville man faring ud

af at faring overblik over fx alle ord der starter med a

223 Den saglige praelig-redaktion

Ideelt set var det planen at de 65 emner skulle gennemgarings systematisk saringdan

som Poul Andersen beskriver det i citatet ovenfor Det vil sige at alle ord inden

for et emne skulle gennemgarings samlet for at faring overblik over ordforraringdet saringvel

som de semantiske relationer heri Som det ses af redaktionssedlen i figur 24

har man fx gennemgaringet sagen KOMFUR sagens dele og betegnelser herfor

Figur 24 Systematisk gennemgang af sagen KOMFUR

Paring denne seddel gennemgarings komfurets dele og betegnelserne herfor Paring sedlen staringr Ende-

For- Komfur- Overplade Ring Komfurring Ringhul ringkasse ringkrog Komfurhul

Brikke Daeligksel Komfurdaeligksel Daeligk Nude lud Spjaeligld ndash ringelaringg (nej kun museumsord)

Komfurdoslashr -laringge Fyrsted Komfurroslashr -stang Ovn Komfur- Stegeovn Komfur- Vandgryde

I margin til venstre staringr paring hoslashjkant har taget daeligksel som stedet for synonymplacering

Kilde Oslashmaringlsordbogens emnesamling

31

Naringr saringdan et arbejde er lavet er der ideelt set ingen tvivl om hvilke andre ord

der skal henvises til paring kryds og tvaeligrs i ordbogen ndash hvilket er Oslashmaringlsordbogens

maringde at supplere det alfabetiske princip med et mere onomasiologisk mere

herom i afsnit 232 og 313

I praksis naringede man desvaeligrre kun systematisk-saglig praelig-redaktion af

omkring halvdelen af emnerne (jf oversigten i figur 23) foslashr resurserne i stedet

blev sat ind paring den alfabetiske redaktion Den systematisk-saglige tilgang til

emner er dog blevet soslashgt fortsat i det senere redaktionsarbejde idet man

tilstraeligber en fast henvisningspraksis (til synonymer over- og underbegreber

samt handlingsrelationer) (Oslashmaringlsordbogens tillaeliggsbind KM Pedersen 1994

Oslashmaringlsordbogens praeligsentationshaeligfte) Men denne praksis kan naturligvis vaeligre

vanskelig at gennemfoslashre med sikkerhed idet det er vanskeligt for ikke at sige

umuligt at (have tid til at) faring overblik over hvert eneste ord der skal redigeres

23 Betydningsredaktion

Trods tydelig inspiration fra foslashromtalte ord og sag-forskning er arbejdet med

betydning i Oslashmaringlsordbogens regi indtil videre sket uden en eksplicit teoretisk

ramme Alligevel er arbejdet naturligvis forloslashbet nogenlunde ens blandt de

forskellige ordbogsredaktoslashrer5 gennem tiden Ordbogens praksis er blevet op-

bygget og fulgt baseret paring de naeligvnte inspirationskilder praktiske (saringvel som

upraktiske) omstaeligndigheder (herunder det indsamlede materiale) og paring sund

fornuft I det foslashlgende bringes et par eksempler paring henholdsvis Oslashmaringlsordbo-

gens omfattende brug af betydningsbeskrivende elementer og Oslashmaringlsordbogens

omfattende henvisningspraksis Dertil bringes en lang raeligkke flere eksempler i

afsnit 322

231 Oslashmaringlsordbogens betydningsbeskrivelser

Oslashmaringlsordbogen er temmelig omfattende i maringden at beskrive betydning paring

Nedenfor gengives i figur 25 en ordbogsartikel der indeholder flere af de

betydningsbeskrivende elementer som Oslashmaringlsordbogen arbejder med selve

betydningsdefinitionen specifikation af brug citater henvisninger til andre

ordbogsartikler og til supplerende litteratur og endelig saglige oplysninger og

afsnit Paring naeligr definitionen er ingen af elementerne obligatoriske i ordbogens

artikler

Langt de fleste af de naeligvnte elementer kendes ogsaring fra andre ordboslashger

men de saglige afsnit er noget saeligrligt Der er ingen fast redaktionsregel for

hvornaringr der skal bringes et sagligt afsnit (eller oslashvrige elementer der kan supple-

re betydningsdefinitionen) og der er heller ingen fast regel for hvad afsnittet

skal indeholde Tanken er at laeligseren skal faring et indblik i den del af landbo-

kulturen som det paringgaeligldende ord og begreb indgik i

Af betydningsbeskrivende elementer der mangler i drivgarn-artiklen

men som ellers ses i Oslashmaringlsordbogen kan naeligvnes raeligkkesammensaeligtninger

konstruktionsoplysninger og henvisning til illustrationer Jeg vender tilbage til

disse forskellige elementer i betydningsbeskrivelsen i afsnit 32

Det mest udbredte supplement til betydningsdefinitionen maring dog nok

siges at vaeligre henvisninger til andre ord der indgaringr i det saglige felt ndash gennem

5 Bagerst i hvert bind af Oslashmaringlsordbogen fremgaringr det hvem der har redigeret hvilke dele af det

paringgaeligldende bind

32

den med kursiv omtalte henvisning til andre artikler i Oslashmaringlsordbogen Mere

herom i det foslashlgende afsnit

Figur 25 Betydningsbeskrivende elementer i artiklen drivgarn

Kilde Oslashmaringlsordbogen 3

232 Henvisningspraksis

De kursiverede ord i Oslashmaringlsordbogens artikler er dialektord og med kursive-

ring af ord i loslashbet af ordbogsartiklen opfordres laeligseren til at laeligse mere under

de(t) paringgaeligldende ord i ordbogen Da man saring vidt muligt har insisteret paring at

bruge den folkelige terminologi dialektordene baringde i betydningsdefinitionen

og i de saglige afsnit kan disse altsaring ogsaring betragtes som ordbogsindgange Ved

hjaeliglp af henvisningerne kan man nemlig komme fra sagen til netop det ord

man soslashger Disse relativt mange henvisninger kan saringledes ses som et ikke-

Saglig oplysning

Sagligt afsnit

Brugsbestemmelse

Citater

Henvisning til

supplerende

litteratur

Alle kursiverede ord

henviser til andre

ordbogsartikler

jf afsnit 232

Betydningsdefinition

33

pladskraeligvende supplement til betydningsbeskrivelsen Igen kan drivgarn-

artiklen ses som eksempel jf figur 26

Figur 26 Henvisninger i artiklen drivgarn


Der henvises til verbet der motiverer opslagsordet der henvises til antonym

der henvises til baringde og garn og der henvises til drivtov der er hovedsynonym

for dette type tov (det vil sige at slaringr man op paring drivtov kan man se hvad tovet

hed i andre oslashmaringl) osv osv

Ordbogen har altsaring ikke kun sproglige indgange til sagerne gennem op-

slagsordene men ogsaring en saglig indgang til ordene gennem de saglige afsnit

(KM Pedersen 1994) Med denne praksis illustreres det sprogsyn at ord og

sager haelignger sammen med andre ord og sager og at betydning i et eller andet

omfang kan indkredses og afgraelignses i relation til andre betydninger

Ligesom det er en afvejning af mange ting om der skal vaeligre et sagligt

afsnit eller ej er det en afvejning i hvor stort omfang der skal henvises Begge

Ordbogsinterne

henvisninger

34

former for afvejning kraeligver overblik over materialet Som naeligvnt naringede man

ikke at sagredigere alle emner og sedler Saringledes kan det for de uredigerede

emner vaeligre svaeligrt at faring overblik nok til opliste alle synonymer Det er ikke

umuligt og det er da ogsaring et arbejde der sker stort set dagligt paring Oslashmaringlsordbo-

gens redaktion men at et emne er sagredigeret letter i stort omfang det alfa-

betiske redaktionsarbejde Med dette projekt undersoslashger jeg flere digitale

vaeligrktoslashjer der kunne goslashre det praelig-redaktionelle saglige arbejde hurtigere og

derfor maringske ville goslashre det fysisk muligt at faring gennemgaringet de resterende

emner

24 Sammenfatning

Saring vidt projektets analyseobjekt Oslashmaringlsordbogen En ordbog der dokumenterer

dansk talesprog paring landet i oslashmaringlsomraringdet i perioden 1750-1950 samt den

landbokultur dialekterne eksisterede i En alfabetisk ordbog med saglige afsnit

og dermed saglige indgange til ordforraringdet ndash baseret paring blandt andet en

emneinddelt seddelsamling

I det foslashlgende bringes de teoretiske og metodiske rammer for de efter-

foslashlgende analyser paring bane Kapitlerne 3 4 og 5 foslashlger med henblik paring to trin i

den praktisk-leksikografiske proces Foslashrst og fremmest med henblik paring den

onomasiologiske praelig-redaktion af materialet dernaeligst ogsaring med henblik paring ud-

formningen af betydningsbeskrivelser i Oslashmaringlsordbogen Jeg leder efter leksi-

kalsk-semantiske modeller og vaeligrktoslashjer til det praelig-redaktionelle arbejde med

at faring overblik over data og at faring indkredset og afgraelignset betydningen af ord

Hvilken type og hvor meget information forarbejdet skal resultere i (og altsaring

hvordan forarbejdet skal udfoslashres) afhaelignger af ordbogens redaktionspraksis

Hvad skal betydningsbeskrivelserne indeholde Derfor foslashlger foslashrst kapitel 3

om de leksikografiske rammer for betydningsbeskrivelse derefter kapitel 4 om

teoretiske synsvinkler i leksikalsk semantik efterfulgt af kapitel 5 om datastruk-

turering og betydningsanalyse i praksis

35

II LEKSIKALSK SEMANTIK

I TEORI OG PRAKSIS

36

37

3 Metaleksikografiske rammer

for betydningsbeskrivelse

Leksikografi er langt hen ad vejen praktisk arbejde men baringde arbejdet med

ordbogens udformning paring overordnet plan og arbejdet med ordbogsartiklernes

interne struktur haelignger sammen med mere eller mindre teoretiske synspunkter

I dette kapitel praeligsenteres foslashrst (31) de metaleksikografiske valg der er truffet

forud for Oslashmaringlsordbogen hvad angaringr betydning Hvad er ordbogens formaringl

Hvad skal ordbogen indeholde Hvordan praeligsenteres stoffet Derefter (32)

uddybes den del af mikrostrukturen der har med betydningsbeskrivelse at goslashre

Hvordan tager definitionen form Og hvilke elementer ndash ud over betydnings-

definitionen ndash kan vaeligre med til at beskrive et ords betydning

31 Oslashmaringlsordbogen i metaleksikografisk lys

Der findes mange typer ordboslashger ndash og mange maringder at inddele ordboslashger i typer

paring Jeg har valgt at se paring Oslashmaringlsordbogen ud fra dens formaringl dens indhold og

dens struktur jf figur 37

Formaringl

brug eller dokumentation

produktion eller reception

deskription eller normering

disse modsaeligtningspar gaeliglder brugsordboslashger dokumentations-

ordboslashger vil oftest ndash hvis ikke altid ndash vaeligre deskriptive

receptionsordboslashger

Indhold

almenordbog eller specialordbog

et ndash to ndash flere sprog

historisk eller samtidssproglig

diakroni eller synkroni

(mere eller mindre) sproglig eller encyklopaeligdisk

Struktur

semasiologisk eller onomasiologisk

papirordbog eller digital ordbog

Figur 37 Ordbogstypologi

Kilder NLO Svenseacuten 2004 og Fjeld amp Vikoslashr 2008

Med hensyn til formaringl skelnes der mellem brugs- og dokumentationsordboslashger

Brugsordboslashger kan vaeligre enten normative eller deskriptive og have enten pro-

duktion eller reception for oslashje Dokumentationsordboslashger er derimod oftest ndash

hvis ikke altid ndash deskriptive receptionsordboslashger

38

Med hensyn til indhold skelnes paring flere niveauer Der kan vaeligre tale om

en almenordbog eller en specialordbog Ordbogen kan indeholde et to eller

flere sprog Ordbogen kan vaeligre historisk eller samtidssproglig Ordbogen kan

beskrive sprog diakront eller synkront Endelig kan ordbogen laeliggge mere eller

mindre vaeliggt paring sproglig viden og mere eller mindre vaeliggt paring encyklopaeligdisk

viden

Med hensyn til struktur har jeg fundet det relevant at naeligvne to vinkler

den semasiologiske vs den onomasiologiske tilgangsstruktur og ordbogens

fysiske struktur papirordbog vs digitale loslashsninger

I det foslashlgende beskrives Oslashmaringlsordbogen paring denne baggrund

311 Formaringl

Oslashmaringlsordbogen hoslashrer til kategorien af dokumentationsordboslashger Dens formaringl

er ikke at daeligkke individuelle behov for kommunikation men at daeligkke et

videnskabeligt og maringske ogsaring nationalt kollektivt behov for at bevare informa-

tion om sprog fra en bestemt kulturhistorisk periode (NLO Svenseacuten 2004)

Oslashmaringlsordbogen kan kun i nogen grad anvendes i receptionsoslashjemed (i det be-

graelignsede omfang man kan hoslashre eller laeligse det sprog der beskrives) og naeligppe i

produktionsoslashjemed Og ordbogen er deskriptiv og ikke normativ Hvilke

konsekvenser har det for Oslashmaringlsordbogens betydningsbeskrivelser

Ligesom andre ordboslashger kan dokumentationsordboslashger dog tilpasses en

maringlgruppe og derfor kan niveauet for tilgaeligngelighed variere Paring Oslashmaringlsord-

bogen har man valgt et hoslashjt niveau det vil sige at dele af ordbogens artikler

kan laeligses af laeliggfolk mens andre dele af artiklerne (og visse artikler som hel-

hed) er beregnet paring specialister

En dokumentationsordbogs omfang kan ogsaring variere Dels afhaelignger det

af hvilke data man har valgt at bringe dels afhaelignger det af hvilke oplysnings-

typer man har valgt bringe Hvad Oslashmaringlsordbogen angaringr gaeliglder det i forhold til

opslagsord og betydninger at materialet skal udtoslashmmes Det vil sige at ogsaring

ord eller betydninger som kun har eacutet belaeligg skal medtages Kun hvis kilden er

tvivlsom eller belaeliggget anses for at tilhoslashre en periode uden for ordbogens

periode kan belaeliggget udelukkes Med hensyn til oplysningstyper er Oslashmaringlsord-

bogen ogsaring omfattende og har omfattende lyd- boslashjnings- og betydningsafsnit

(herunder syntaksoplysninger og saglige oplysninger) kun hvad angaringr etymo-

logi har man valgt ikke at angive noget saringfremt informationen findes i Ordbog

over det danske Sprog

En saeligrlig vanskelighed ved dokumentationsordbogen er hvordan stoffet

skal vinkles For Oslashmaringlsordbogen gaeliglder at

her vil man fastholde Synspunktet Sproget set som Udtryk for en Kulturtilstand og den

semasiologiske Behandling af Ordene maa derfor gaa ud paa at beskrive Ordenes

Indhold og Afgraelignsning med Hensyn til Betydning saaledes som denne er til Stede i

Almuemandens Bevidsthed [] Der goslashres altsaa ikke Forsoslashg paa at definere eller

forklare Ordene at give almengyldige Definitioner paa Ord for Ting eller Begreber

men derimod at beskrive Ordenes Betydningsindhold gennem Oplysning af den saglige

Baggrund for dem deres Brug og den Situation hvor de anvendtes altsaa give den

Valeur de har i Almuemandens Mund (P Andersen 1938-1939 36-37)

39

Ligesom kultur er en foranderlig stoslashrrelse og et produkt af sin tid saring er leksiko-

grafer det ogsaring Naringr man i Oslashmaringlsordbogen vil dokumentere dialekterne og

landbokulturen paring oslasherne i oslashmaringlsomraringdet i perioden 1750-1950 saring er der mildest

talt tale om en anden verden ndash baringde sprogligt og sagligt ndash end den som en

moderne mere eller mindre standardtalende leksikograf er produkt af (Ruus

1995b) Og her er det altsaring vigtigt at huske at Oslashmaringlsordbogens maringl er at doku-

mentere de dialekttalendes verdenskonstruktion Men det kan nogle gange vaeligre

problematisk at skelne Hvordan ser den dialekttalendes verden ud ndash og hvor-

dan ser leksikografens ud Sprogligt (og begrebsligt) set kan den nutidige

leksikograf fx have et skel hvor de datidige dialekttalende ikke havde det ndash

eller vice versa Og det kan vaeligre vanskeligt at se ud over sig selv og pludselig

opdele begreber anderledes end man selv goslashr I hvert fald skal man foslashrst blive

opmaeligrksom paring forskellen Tilsvarende kan der ogsaring vaeligre forskel dialekterne

(og dialekttalende) imellem Selv om ordbogssedlerne indeholder de dialekt-

talendes betydningsangivelser med deres egne ord er det ikke altid lige let at

afgoslashre Men naringr foslashrst leksikografen bliver klar over forskellighederne skal de

rdquoblotrdquo dokumenteres og formidles til en nutidig laeligser ndash hvilket blandt andet

goslashres ved at angive geografisk udbredelse af den ene og den anden betydning

312 Indhold

Almen- eller specialordbog

Det kan diskuteres hvorvidt Oslashmaringlsordbogen er en almenordbog eller en spe-

cialordbog

Man kan mene at den hoslashrer til kategorien af specialordboslashger fordi den

har fokus paring historiske forholdsvis synkrone dialekter og encyklopaeligdiske for-

hold og fordi ord der betegner forhold uden for landbrugssamfundet er ude-

ladt Men der er ikke tale om et idiotikon som andre isaeligr tidligere dialekt-

ordboslashger (Moslashller 1959 84f) og det bringer mig til de rdquomodsatterdquo argumenter

Man kan ogsaring mene at den hoslashrer til kategorien af almenordboslashger fordi

den daeligkker hele det ordforraringd der hoslashrer til i de beskrevne dialekter herunder

ogsaring faeligllesdanske ord De standarddanske ord der udelades kan betragtes som

fremmedord Og fremmeord udelades ogsaring i andre almenordboslashger

Hvorvidt Oslashmaringlsordbogen er en almen- eller en specialordbog er ikke saring

interessant som selve argumenterne og de er hermed bragt

Et eller flere sprog

De fleste ordboslashger er et- eller tosprogsordboslashger sjaeligldnere forekommer ogsaring

flersprogsordboslashger Oslashmaringlsordbogen dokumenterer et antal historiske dialekter

(samt faeligllesdanske ord) ved hjaeliglp af nutidsdansk Umiddelbart ville jeg derfor

have betegnet Oslashmaringlsordbogen som en flersprogsordbog Men idet (1) dialek-

terne ligger taeligt op adoverlapper hinanden og af og til ogsaring ligger taeligt op ad det

nutidsdanske (gennem de faeligllesdanske ord) og (2) dialektordene ikke oplistes

som aeligkvivalenter paring baggrund af en liste over nutidsdanske ord vil jeg snarere

beskrive Oslashmaringlsordbogen som en etsprogsordbog med fokus paring variation inden

for netop eacutet sprog Det svarer til definitionen af etsprogsordboslashger i Nordisk

Leksikografisk Ordbok (NLO)

40

enspraringklig ordbok

[hellip] At objektspraringket kan vaeligre en varietet av beskrivelsesspraringket innebaeligrer at feks

slangordboslashker og dialektordboslashker med forklaringer paring standardspraringket i prinsippet

regnes som enspraringklige ordboslashker likesaring ordboslashker over historiske varieteter med for-

klaringer paring naringtidsspraringk (NLO 111)

Men jf fx ogsaring Moslashllers overvejelser om at dialektordboslashger indtager en rdquosaeligr-

stilling eller mellemstilling mellem en rigssprogsordbog (en ensproget ordbog)

og en ordbog over et fremmedsprog (en tosproget ordbog) dvs principielt

hoslashrer den til den sidste kategorirdquo (Moslashller 1959 82)

I etsprogsordboslashger og i to- og flersprogsordboslashger anvender man som

regel henholdsvis termerne synonymi og aeligkvivalens for det samme faelignomen

nemlig at opslagsordet kan oversaeligttes med det angivne synonym eller den

angivne aeligkvivalent (Fjeld amp Vikoslashr 2008 202) Efter definitionen af Oslashmaringls-

ordbogen som en etsprogsordbog boslashr man altsaring kalde det synonymi hvor et

dialektord eller en dialektbetydning defineres ved hjaeliglp af det synonyme

standarddanske ord Sposlashrgsmaringlet er om det vil forplumres af at der er to slags

synonymi i Oslashmaringlsordbogen rdquoalmindeligrdquo synonymi hvor fx den samme gen-

stand har to forskellige betegnelser inden for den samme dialekt og rdquogeogra-

fiskrdquo synonymi (eller aeligkvivalens) paring tvaeligrs af dialekter det vil sige at fx den

samme genstand har eacuten betegnelse i eacuten dialekt og en anden i en anden dialekt

(Moslashller 1931) Jeg tror ikke det vil vaeligre problematisk isaeligr ikke saring laelignge

synonymernes geografiske udbredelse angives saring man kan udlede de forskel-

lige typer synonymi

En problematik som til gengaeligld vil vaeligre til stede er at dialekterne (lige-

som de forskellige sprog i tosprogsordboslashger) kan have forskellig begrebs-

struktur resulterende i forskellig sproglig struktur (Svenseacuten 2004 311f) Dette

problem loslashses dog ikke af den ene betegnelse frem for den anden Igen er den

bedste loslashsning nok den at geografisk udbredelse angives hvorved man kan

udlede hver enkelt dialekt- og begrebsstruktur ndash og saring naturligvis ved at der

redegoslashres for strukturforskellene i betydningsdefinitionen eller i det saglige

afsnit

Historiske synkrone dialekter

Idet Oslashmaringlsordbogen dokumenterer sproglige og saglige forhold i perioden

1750-1950 er det uden tvivl en historisk ordbog Idet kerneperioden er 1850-

1920 vil jeg samtidig vove at kalde ordbogens data forholdsvis synkrone I

tilfaeliglde af forandring i perioden hvad angaringr enten ord eller sag redegoslashres

naturligvis for det med rdquoyngrerdquordquoaeligldrerdquo i udtaleafsnit (Gudiksen 2003) med

rdquoisaeligr i aeligldre kilderrdquo rdquomul[igvis] nyererdquo og lignende i betydningsafsnit og

med omtrentlige tidsangivelser i saglige afsnit (se fx komfur kage I1 og

lagkage) (Hovmark 2006)

Det historiske aspekt har isaeligr to konsekvenser for arbejdet med ord-

bogen For det foslashrste kan data ikke noslashdvendigvis suppleres For det andet skal

leksikografen vaeligre paringpasselig med at bruge introspektion i forbindelse med

redaktionsarbejdet

41

I moderne standarddansk er en floslashdebolle en spiselig chokoladeovertrukket skumbolle

[hellip] en maeliglkeboslashtte er en plante med gul blomst der af mange betragtes som ukrudt []

og en kringle er et stykke bagvaeligrk med remonce og for eksempel rosiner i []

I de klassiske dialekter paring de danske oslasher var en floslashdebolle en serveringskande til

floslashde og en maeliglkeboslashtte en beholder til transport af maeliglk Smoslashrkringlen vender jeg

tilbage til senere

Maeliglkeboslashtte og floslashdebolle er eksempler paring at selv om vi paring Oslashmaringlsordbogen

arbejder med dansk sprog eller en del af det saring er der graelignser for hvad man som redak-

toslashr kan bruge sin almene viden til Vi sidder med ord fra de danske oslashdialekter hoved-

sageligt fra perioden 1850-1920 og i det materiale findes der mange ord som vi enten

slet ikke kender eller som ikke betyder det samme laeligngere (LW Andersen 2012a 93)

Jf endvidere Hovmark 2006 om Oslashmaringlsordbogen i krydsfeltet mellem histo-

riske og nutidige data og mellem diakroni og synkroni

En sproglig-saglig ordbog

Endelig maring Oslashmaringlsordbogen siges at afvige fra traditionelle ordboslashger idet den

dokumenterer relativt meget encyklopaeligdisk viden Hermed placerer Oslashmaringls-

ordbogen sig som encyklopaeligdisk ordbog midt mellem den rent sproglige ord-

bog og den rent omverdensbeskrivende encyklopaeligdi (KM Pedersen 1994)

Skellet mellem ordbog og encyklopaeligdi er igennem tiden blevet diskuteret (jf

blandt andet Haiman 1980 Frawley 1981 Geerarts 1987 2007 2013 Peeters

2000 Svenseacuten 2004 Vikoslashr 2005 Fjeld amp Vikoslashr 2008) De fleste leksikografer

mener om ikke andet at det er et skel det af praktiske grunde kan vaeligre

noslashdvendigt at insistere paring

the distinction between encyclopedic and linguistic knowledge is sometimes hard to

draw but for classificatory purposes the distinction is quite useful it enables us to

indicate that the main aim of encyclopedic dictionaries is the distribution of technical

and scientific knowledge whereas standard dictionaries concentrate on the diffusion of

basic linguistic knowledge (Geeraerts 1987 6-7)

I Oslashmaringlsordbogen skelnes mellem sproglig viden og encyklopaeligdisk viden i

definitioner ved hjaeliglp af parenteser

blusselygte s ndash (fiskerspr) lygte til at blusse (25) med ved aringlefangst olgn (foslashrst tran- ell

taeligllelyslygte senere petroleums- ell karbidlygte)

Stykket i parentes rdquo(foslashrst tran- ell taeligllelyslygte senere petroleums- ell karbid-

lygte)rdquo betragtes som encyklopaeligdisk mens oplysningen om rdquoat blusse (25)rdquo

betragtes som sproglig idet den er med til at forklare opslagsordets motivation

Derudover bringer Oslashmaringlsordbogen encyklopaeligdisk viden i selvstaeligndige saglige

afsnit sidst i ordbogsartiklen jf afsnit 231 og 322

313 Struktur

Onomasiologi og semasiologi Overordnet set kan der skelnes mellem to leksikalsk-semantiske tilgange til en

samling af ord Den semasiologiske tilgang hvor ordene er det styrende princip

og den onomasiologiske tilgang hvor begreberne er det styrende (V Grundtvig

42

1925 1945 Moslashller 1965 NLO Dirven amp Verspoor 1998 Geeraerts 2003

2010 2013 Svenseacuten 2004 Faroslash 2011 LW Andersen 2012a) Garingr man sema-

siologisk til vaeligrks studeres ord og ordets betydninger og saringledes hoslashrer studiet

af polysemi homonymi rdquoword sense ambiguationrdquo metaforik og metonymi til

i denne kategori Garingr man onomasiologisk til vaeligrks studeres betydning og ord

herfor synonymistudier er derfor typisk onomasiologisk arbejde

Den semasiologiske ordbog er alfabetisk ordnet den onomasiologiske er

ordnet efter fx begreber eller synonymer Som naeligvnt er Oslashmaringlsordbogen sema-

siologisk ordnet Det alfabetiske princip er praktisk i den forstand at det er

objektivt at tilgaring og ikke kraeligver noget forudgaringende kendskab til det beskrevne

Man skal kende alfabetet men indholdsmaeligssig viden er ikke forudsat Det kan

dog naeligvnes at ogsaring det alfabetiske princip kan vaeligre vanskeligt ndash hvis man ikke

kan stave til det ord man skal slaring op Af eksempler paring ordboslashger hvor dette kan

vaeligre saeligrligt vanskeligt kan naeligvnes Bornholmsk Ordbog hvor opslagsordene

har dialektal form (uden rigsdansk register) (Espersen 1908) og den del af

Lundbladhs skaringnske ordbog der baringde har en del normaliserede opslagsord og

en del dialektale (Lundbladh 2012) I Oslashmaringlsordbogen er opslagsordene norma-

liserede dialektord

Naringr vi som sprogbrugere taelignker paring og bruger ord og sprog foregaringr dette

dog naeligppe alfabetisk men snarere onomasiologisk ndash altsaring efter et indholds-

maeligssigt system (og derfor kaldes en onomasiologisk beskrivelse af data ogsaring

en systematisk beskrivelse) Naringr vi skal laeligre ord huske ord bruge ord goslashr vi

det ud fra ordenes indholdsmaeligssige sammenhaeligng og ikke efter deres rdquotil-

faeligldigerdquo placering i alfabetet (Spang-Hanssen 2002 102-103 Aitchison 2003

BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008) En form for emneinddeling ses per

definition i synonym- og begrebsordboslashger og ogsaring ofte i ordboslashger til sprog-

tilegnelse Men denne systematiske ordning vil vaeligre om ikke individuel saring i

hvert fald kultur- og tidsspecifik Saringledes afspejler onomasiologiske ordboslashger

altid en subjektiv vinkel ndash det vaeligre sig i form af tid kultur eller fx forfatter

(Ruus 1988) Fx afspejler de mange onomasiologisk strukturerede ordboslashger fra

renaeligssancen at religion og krig var vigtige dele af den sprogliggjorte verden

(Boeck 2009) Ligesaring afsloslashrer strukturen i Dornseiffs begrebsordbog der foslashrste

gang udkom i 1934 at den er redigeret af maelignd i en (mellem)krigstid Krig og

varingben fylder meget i ordbogen daglig husholdning er ikke med Tilsvarende

iagttagelser er gjort ved Dansk Begrebsordbog fra 1945 (H Andersen 1945) i

forbindelse med redaktionen af Den Danske Begrebsordbog (Nimb 2013)

Saringledes er der fordele og ulemper ved begge principper

For at faring overblik over Oslashmaringlsordbogens ordbogssedler ndash for at kunne

lave den bedste betydningsbeskrivelse af materialet ndash valgte man som naeligvnt at

underinddele sedlerne i betydningsmaeligssigt sammenhoslashrende grupper Og derfor

kan en stor del af Oslashmaringlsordbogens materiale altsaring betegnes som onomasio-

logisk struktureret Dette var i allerhoslashjeste grad praktisk i en fysisk seddelsam-

ling med henblik paring den hurtigst mulige redaktion Havde data vaeligret digitalise-

ret havde der naturligvis vaeligret flere muligheder

Format

Den i 1900-tallet typiske semasiologiske og alfabetiske tilgang i ordboslashger er

umaringdelig praktisk naringr man kun har en bog af papir Den onomasiologiske til-

gang til ordforraringdet er derimod mere aktuel end nogensinde med tidens digitale

43

leksikografiske muligheder Muligheden for at soslashge i og sortere data er ganske

enkelt blevet lettere og flere med en computer Leksikografer har faringet mulighed

for at inddele deres ordbogsdata efter flere forskellige principper og brugerne

vil ligeledes kunne tilgaring data efter forskellige principper baringde semasiologisk

og onomasiologisk (BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008 Soslashrensen amp

Trap-Jensen 2010)

De muligheder et digitalt format giver i forhold til et bogtrykt inden for

Oslashmaringlsordbogens rammer vender jeg tilbage til i det perspektiverende afsnit

122 hvor jeg argumenterer for og skitserer et digitalt supplement til Oslashmaringls-

ordbogen

32 Betydningsbeskrivelse i ordboslashger

I ordboslashger uanset ordbogstype (jf figur 37) kan der bruges forskellige virke-

midler til at indkredse afgraelignse og beskrive ords betydning Foslashrst og fremmest

er der betydningsdefinitionen der kan antage forskellige former I nogle ord-

boslashger suppleres betydningsdefinitionen med andre betydningsbeskrivende ele-

menter i ordbogsartiklen brugsbestemmelse illustrationer citater konstruk-

tionsoplysninger saglige afsnit med encyklopaeligdiske oplysninger henvisninger

til supplerende litteratur og derudover mener jeg ogsaring at henvisninger til andre

ord i ordbogen kan vaeligre med til at indkredse og afgraelignse betydningen Jo flere

elementer en ordbog vaeliglger at benytte jo mere maksimalistisk er den

I det foslashlgende uddybes foslashrst (321) de forskellige typer definitioner og

derefter (322) de forskellige former for supplementer til definitionen

321 Betydningsdefintioner ndash i teori og praksis

I det foslashlgende tager jeg udgangspunkt i nedenstaringende skelnen mellem ords be-

tydning og ordbogsdefinitioner

Most people would agree that words have meanings sometimes multiple meanings But

meanings and dictionary senses arent the same thing at all Meanings exist in infinite

numbers of discrete communicative events while the senses in a dictionary represent

lexicographers attempts to impose some order on this babel We do this by making

generalizations (or abstractions) from the mass of available language data (Atkins amp

Rundell 2008 311)

Betydningsdefinitioner er altsaring leksikografers maringde at praeligsentere ords betyd-

ning paring Og det kan goslashres paring forskellig vis I dette afsnit kommer jeg ind paring

den traditionelle analytiske ordbogsdefinition og jeg kommer ind paring nyeste

teoretisk baserede bud paring prototypebaserede orddefinitioner En egentlig gen-

nemgang og diskussion af ords betydning kommer jeg ind paring i kapitel 4

Nedenfor i figur 38 anskueliggoslashres forskellige typer af betydnings-

definitioner og typer af betydninger

44

Figur 38 Definitions- og betydningstypologier

Laeligst fra venstre definitionstypologi laeligst fra hoslashjre betydningstypologi

Baseret paring Danlex-gruppen Dansk Standard Geeraerts 2003 2013

Overordnet kan man tale om at definere ved hjaeliglp af en illustration ved hjaeliglp

af et synonym ved hjaeliglp af opslagsordet i kontekster (citater) eller ved hjaeliglp

af parafrase Sidstnaeligvnte type kan igen underopdeles i en saringkaldt analytisk

definition (det vil sige definition ved hjaeliglp af overbegreb og specificerende

kendetegn) en syntetisk definition (det vil sige definition ved at indsaeligtte ordet

i et relationssystem) prototypebaseret definition (det vil sige definition ved

hjaeliglp af typiske eksempler) og endelig de saringkaldte metasproglige definitioner

der anvendes til ord med non-denotationel betydning ved hjaeliglp af funktions-

ord

Som naeligvnt i indledningen forholder jeg mig i denne afhandling kun til

indholdsord Funktionsord beskrives ofte mere daeligkkende ved angivelse af

deres funktion end ved en decideret betydningsbeskrivelse (Svenseacuten 2004 297

Lorentzen amp Trap-Jensen 2012) ndash dette vil jeg ikke komme naeligrmere ind paring

her Derimod vil jeg i det foslashlgende fokusere paring den hidtil mest udbredte defini-

tionstype for indholdsord den analytiske definition og paring dennes stoslashrste kon-

kurrent og potentielle afloslashser den prototypebaserede definition Nedenfor ses

en raeligkke eksempler fra Oslashmaringlsordbogen paring netop disse to definitionstyper

45

Definitionstype

Eksempler paring definition

Analytisk definition

ndash definition ved hjaeliglp af

overbegreb og specificerende

traeligk

kvas s ndash om forholdsvis tynde grene (nedfaldne ell

afhuggede ubearbejdede ell hugget til braelignde)

levre II v ndash bevaeligge sig uroligt

klagevorn adj ndash tilboslashjelig til at klage III1

Prototypebaseret definition


typiske eksempler paring det

definerede (det vil sige

uden forsoslashg paring at vaeligre

udtoslashmmende)

indvold s [hellip] -1) i pl om de indre organer (mave hjerte

lunge nyrer mm) hos dyr og mennesker (dog mindre br om

de spiselige organer hos slagtede dyr jf indmad 1)

kline v [] oversmoslashre overstryge med en tynd klaeligbrig

masse (der senere stoslashrkner) for at taeligtne faeligstne olgn

lillegammel adj ndash som ser aeligldre ud end sin alder som ser

haeligrget ud olgn

(med kursivering henvises til yderligere information under

det paringgaeligldende ord)

I det foslashlgende uddybes den traditionelt set mest udbredte type den analytiske

definition Herefter foslashlger en uddybende beskrivelse af et nyere bud paring en

definitionspraksis der menes at stemme bedre overens med faktisk betydning

den prototypebaserede definition

Den analytiske definitionspraksis

I traditionel leksikografi har man ndash paring baggrund af det laelignge dominerende syn

paring kategorisering ndash gerne villet definere ord ved hjaeliglp af naeligrmeste overbegreb

(genus proximum) og specificerende kendetegn (differentia specifica) (NLO

Cruse 2004 Atkins amp Rundell 2008 Fjeld amp Vikoslashr 2008 Lorentzen amp Trap-

Jensen 2012 Geeraerts 2013) Eksempler fra Oslashmaringlsordbogen paring denne type ses

nedenfor

alkove s [] sengested lukket m forhaeligng ell doslashre

dyrehagl s ndash hagl til at skyde raringvildt med

floslashdekande s ndash kande til servering af floslashde

have I s [] -1) indhegnet jordstykke hvor man dyrker nytteplanter ell holder

prydplanter

hynde s [] pude (stoppet med hoslash ell halm) til at laeliggge paring et saeligde

kadrejerbaringd s ndash baringd brugt til kadrejeri

klejnsmed s ndash smed der lavere finere smedearbejde (fx laringse)

alge v ndash stange aringl med algejern

hviskesnakke v [] tale ell samtale hviskende

hyppe II v [] -1) hobe hakke jord op om plantestaeligngler

kanttraeligkke v [] traeligkke vod paring en kant (I23)

kileflaeligkke II v ndash flaeligkke (sten ell braelignde) v hj af kiler

kitte I v [] taeligtne (isaeligr vinduer) v hj af kit

klaskregne v ndash regne staeligrkt

allermest adj ndash dss mest men forstaeligrket

hyleagtig adj ndash tilboslashjelig til at hyle (21)

kroget adj ndash -1) af form som en krog

46

I eksemplet floslashdekande ovenfor er kande altsaring naeligrmeste overbegreb og til

servering og floslashde er specificerende kendetegn der adskiller floslashdekanden fra

kandens oslashvrige underbegreber Her skal det tilfoslashjes at kande i oslashmaringlene ikke

kun har serverings- og opbevaringsfunktion (som i moderne standarddansk)

men ogsaring transportfunktion

Denne definitionstype kaldes ogsaring den analytiske eller aristoteliske defi-

nition

Den klassiske teorien om ordforstaringelse har vi fra Aristoteles og den foslashlges stort sett

fortsatt i leksikografisk ordbeskrivelse Han gikk ut fra et sett av rdquonoslashdvendige og

tilstrekkelige betingelserrdquo som maringtte vaeligre oppfylt for at et ord skulle passe paring en

referent Derfor kalles teorien ogsaring ofte rdquosjekklisteteorienrdquo (Fjeld amp Vikoslashr 2008 74f)

Teorien bag definitionstypen og definitionen selv kan altsaring synes at antage

form af en tjekliste og det har resulteret i kritik Mere herom i det foslashlgende

Kritik af den traditionelle definitionspraksis

Den analytiske definition udspringer af klassisk kategoriseringsteori (Taylor

2003 Hovmark 2012)

The approach is classical in that it goes back ultimately to Greek antiquity it is classical

also in that it has dominated psychology philosophy and linguistics (especially autono-

mous linguistics both structuralist and generative) throughout much of the twentieth

century (Taylor 2003 20)

Det vil sige det er en teori der i hoslashj grad har vaeligret aktuel i 1900-tallet og i hoslashj

grad matcher strukturalistisk teori Det er en teori hvor

kategorier er defineret af et antal noslashdvendige og tilstraeligkkelige traeligk

disse traeligk er binaeligre (saringledes kan en ungkarl defineres ved at vaeligre

[+MENNESKE] [+VOKSEN] [+MAND] og [-GIFT])

heraf foslashlger at kategorier er skarpt afgraelignsede

og at alle medlemmer af en kategori er lige

Fra midten af 1900-tallet fremkom kategoriseringsstudier inspireret af antro-

pologi og kognitionsforskning der rokkede ved den klassiske teori En raeligkke

studier af spil og kategorimedlemmers indbyrdes relation (Wittgenstein 1953

ifoslashlge Geeraerts 2010 187) af stole med henblik paring hvordan sprogbrugerne

bruger baringde lingvistisk og encyklopaeligdisk viden til navngivning af ting (Gipper

1959 ifoslashlge Geeraerts 2010 66ff) af farveterminologi (Berlin amp Kay 1969

ifoslashlge Taylor 2003 8f Geeraerts 2010 184) af typikalitetsmarkoslashrer (fra

engelsk hedges) som sort of loosely speaking og typically (Lakoff 1973) af

kopper krus vaser skaringle og uskarpt afgraelignset kategorisering (Labov 1973 jf

ogsaring Taylor 2003 43ff Geeraerts 2010 130f) og endelig Roschrsquo studier af

kategorisering i naturlige sprog (Rosch 1978 jf ogsaring Taylor 2003 45ff

Geeraerts 2010 183ff) var med til at en ny kategoriseringsteori saring dagens lys i

1970rsquoerne og 80rsquoerne prototypeteori (mere herom i naeligste afsnit)

47

Med denne kritik kritiseres ogsaring den klassisk-analytiske definitionstype

(Widell 1992 Cruse 2004 Geeraerts 2007 Atkins amp Rundell 2008 Lorentzen

amp Trap-Jensen 2012) Dels fordi den er svaeligr at have med at goslashre i forhold til

sprogs komplekse natur Dels fordi den ikke stoslashtter den leksikografi der langt

hen ad vejen bedrives (paring grund af sprogets komplekse natur) Enkelte ord

(isaeligr konkrete genstande) kan beskrives ved hjaeliglp af en raeligkke punkter paring en

tjekliste (et overbegreb og specificerende traeligk) men oftere kan ord ikke

beskrives paring denne maringde

Et typisk eksempel der naeligvnes af kritikere er overbegrebet fugl (jf

blandt andet Rosch Heider 1971 ifoslashlge Lakoff 1973 Lakoff 1987 41 Aitchi-

son 2003 figur s 56 Taylor 2003 Geeraerts 2010)

Robins are typical of birds Eagles being predators are less typical Chickens ducks

and geese somewhat less so Penguins and pelicans less still Bats hardly at all And

cows not at all (Lakoff 1973 459)

Skal fugle kunne flyve Og det vil sige Er pingvin og struds underbegreber til

fugl Og hvad saring med flagermus Og hvor garingr fx graelignsen mellem en kop og et

krus Det er altsaring langtfra altid saring enkelt som man maringske garingr og tror at angive

et overbegreb og at angive specificerende traeligk

Ekskurs om prototypeteori

Prototypeteori er en teori om kategorisering der vandt indpas inden for kognitiv

lingvistik i 1980rsquoerne (jf Lakoff 1987 Aitchison 2003 Taylor 2003 2006

Cruse 2004 Geeraerts 2010 2013 Hovmark 2012) ndash blandt andet som en

reaktion mod den klassiske model for kategorisering Som naeligvnt havde der

vaeligret kritiske tilloslashb til en ny kategoriseringsteori men foslashrst med Roschrsquo etno-

og psykolingvistiske forskning i naturlige kategoriers interne struktur i

1970rsquoerne sarings en samlet prototypebaseret forstaringelse af kategorisering (jf blandt

andet Rosch 1978) karakteriseret ved rdquonon-discretenessrdquo og rdquonon-equalityrdquo

(Geeraerts 2010) rdquoNon-discretenessrdquo (det vil sige ikke-skarpt-afgraelignsethed)

vil sige at kategorier (og altsaring begreber og ords betydninger) ikke er klart

afgraelignsede og ikke kan defineres ved hjaeliglp af noslashdvendige og tilstraeligkkelige

traeligk rdquoNon-equalityrdquo (det vil sige ikke-lighed) vil sige at kategorier har en

intern struktur der goslashr at nogle kategorimedlemmer er mere typiske end andre

og det vil sige at noget betydning er centralt noget er perifaeligrt Modsat hvad

den klassiske teori siger gaeliglder det derfor ifoslashlge prototypeteorien at

kategorier kan ikke beskrives ved hjaeliglp af et antal noslashdvendige og

tilstraeligkkelige traeligk

kategorier har centrale og perifere medlemmer

er radialt strukturerede

og er rdquosloslashrederdquo i kanterne

Prototypetankegangen har saringledes konsekvenser for den klassiske leksikografi

ndash eller rettere sagt saring stoslashtter prototypeteorien leksikografien i forhold til de van-

skeligheder den har haft med den klassiske kategoriseringsteori Herunder

sproglig variation og sprogforandring

48

I og med at prototypeteorien beskriver kategoriseringer som resultat af faeliglles over-

enskomster og loslashbende forhandling tager teorien ogsaring hoslashjde for at betydninger aeligndrer

sig og at betydninger og kategoriseringer kan vaeligre forskellige afhaeligngigt af bruger-

grupper og kontekster [] Denne beskrivelse kan efterlade indtrykket af at kategorise-

ring er flydende i betydningen uforudsigelig ustabil eller strukturloslashs Det er imidlertid

ikke tilfaeligldet Psykolingvistiske eksperimenter viser fx at der er et stabilt moslashnster i hvil-

ke eksempler af en kategori forsoslashgspersoner reagerer hurtigst paring og reproducerer hur-

tigst (fx aeligble som rsquofrugtrsquo for en dansker) Kategoriseringer kan altsaring haeligvdes at vaeligre

stabile inden for den givne sociokulturelle kontekst og at de er forankret til bestemte

kontekster eller domaeligner baringde sproglige (fx typiske kollokater) og sociokulturelle (fx

typiske ytringskontekster) (Hovmark 2012 61-62)

Prototypeteori stemmer ganske enkelt mere overens med den komplekse

sproglige virkelighed vi befinder os i end den klassiske kategoriseringsteori maring

siges at goslashre

Den prototypebaserede definitionspraksis

Med den kognitive lingvistik og prototypeteori er den analytiske leksikografi-

ske fremgangsmaringde blevet skarpt kritiseret og til gengaeligld er der hermed lance-

ret en teori der understoslashtter leksikografisk praksis ndash paring de leksikografiske praelig-

misser At betydning sjaeligldent er sorthvid (Widell 1992 Hanks 1994 Cruse

2004 Geeraerts 2007 2013 Atkins amp Rundell 2008 Fjeld amp Vikoslashr 2008

Hovmark 2012 Lorentzen amp Trap-Jensen 2012)

the views of lexical semantics developed within Cognitive Linguistics provide a theore-

tical framework that is highly congenial to the actual practice of dictionaries ndash more so

in fact than the structuralist theories that are sometimes found in the metalexico-

graphical literature [fordi disse blandt andet er traeligkbaserede] (Geeraerts 20071160)

Den prototypeteoretiske definition bringer typiske eksempler og goslashr ofte brug

af markoslashrer som rdquotypiskrdquo rdquoofterdquo og rdquoisaeligrrdquo for at angive at det beskrevne ogsaring

kan forekomme paring ikke-beskrevne maringder (Lorentzen amp Nimb 2010) I Oslashmaringls-

ordbogen angives det at beskrivelsen ikke er udtoslashmmende ved hjaeliglp af forkor-

telser som rdquoolgnrdquo (for rdquoog lignenderdquo) og rdquofxrdquo

bord s [] -2) (vandret liggende) plade med stoslashtte under beregnet til at sidde ell staring ved

(fx mens man arbejder) og til at anbringe ting paring (fx det man arbejder med)

fadebur s ndash om rum i naeligrheden af koslashkkenet fungerende som spisekammer oplagsrum

olgn isaeligr paring stoslashrre garingrde

gilde I s [] -1) selskabelig sammenkomst i alm om stoslashrre sammenkomst med spisning

og dans [] men ogsaring [] om mindre sammenkomst med et mere beskedent traktement

og faeligrre deltagere [] undertiden [] spec om visse typer af sammenkomster

groslashnsager s pl ndash om haveurter fx karingl aeligrter boslashnner roslashdbeder persille suppeurter

kagekone s [] kvinde der garingr omkring og saeliglger boller wienerbroslashd olgn ell (sjaeligld)

saeliglger dem fra et fast stade

graeligde v [] -1) faeliglde taringrer af sindsbevaeliggelse isaeligr p gr af sorg og smerte

kantstryge v ndash hoslashvle kanter af fx braeligdder

klodset adj [] tung svaeligr plump olgn

49

Ud over denne opbloslashdning af kategoridefinitionen mener prototypeteorien end-

videre ikke ndash modsat strukturalismen og dens traeligkbaserede analyser ndash at

semantik (rdquolingvistisk videnrdquo) og encyklopaeligdisk viden kan afgraelignses skarpt

fra hinanden (Geeraerts 2007 2013)

First while the prototype-theoretical approach includes both the semantic (intensional)

and the referential (extensional) level in the semantic description a structuralist view of

lexicology tends to suggest that only the semantic level (the level of senses) is worthy of

linguistic analysis Second while structuralist approaches to semantics tend to be

reluctant to take into account differences of structural weight and demarcational fuzzi-

ness prototype theory readily accepts these phenomena as relevant aspects of semantic

structure And third linking up with prestructuralist semantics prototype theory puts a

new emphasis on the multidimensional clustered nature of semasiological structures

It appears then that a number of existing definitional and descriptive practices

in the dictionary that are somewhat suspect from an older [det vil sige strukturalistisk]

theoretical point of view receive a natural interpretation and legitimacy in the theoretical

framework provided by prototype theory In this respect prototype theory offers less an

innovation in lexicographical practice than a theoretical and metalexicographical vindi-

cation of time-honored practices (Geeraerts 2013 495)

Saring paring flere maringder stoslashttes Oslashmaringlsordbogens praksis rent faktisk af prototype-

teorien

322 Andre elementer til betydningsbeskrivelse

I en betydningsordbog (i modsaeligtning til fx en retskrivningsordbog) vil der som

regel som minimum vaeligre angivet en betydning i en definition Men ofte vil

definitionen vaeligre suppleret af andre elementer fx

Brugsbestemmelser

Illustrationer og henvisninger til illustrationer

Henvisninger til supplerende litteratur

Citater

Konstruktionsoplysninger

Saglige informationer og saglige afsnit

Ordbogsinterne henvisninger og raeligkkesammensaeligtninger

Som naeligvnt i kapitel 3 er Oslashmaringlsordbogens henvisningspraksis ganske omfat-

tende og sammen med de saglige afsnit goslashr henvisningspraksissen Oslashmaringlsord-

bogen til noget saeligrligt I det foslashlgende gives eksempler paring disse og oslashvrige

betydningsbeskrivende elementer i Oslashmaringlsordbogen

Brugsbestemmelser

Ikke sjaeligldent ses det at en betydningsdefinition indledes med en oplysning i

parentes Denne oplysning peger paring en begraelignsning i ordets brug at der er tale

om en snaeligvrere brug end hvis der ikke havde vaeligret nogen angivelse Disse

brugsbestemmelser kan fx angive fagligt domaeligne (fx rdquoreb[slageri]rdquo eller

rdquosmed[eharingndvaeligrk]rdquo) de kan angive kronologi (fx rdquostedvis y[ngre]rdquo) de kan

angive brugelighed (fx rdquol[idet] br[ugeligt]rdquo) og saring kan de angive saeligrlig sprog-

brug (fx rdquoneds[aeligttende]rdquo og rdquooverf[oslashrt]rdquo) Paring forskellig vis er disse brugs-

bestemmelser altsaring med til at afgraelignse ordets betydning

50


I Oslashmaringlsordbogen bringes ndash af pladsoslashkonomiske grunde ndash desvaeligrre ikke illu-

strationer Det kunne ellers vaeligre en stor hjaeliglp isaeligr i forbindelse med beskri-

velsen af konkrete genstande Naringr man ikke er ekspert med hensyn til fx

moslashller vogne vaeligrktoslashj smoslashrfremstilling og brygning kan det vaeligre utrolig

svaeligrt at beskrive disse stoslashrrelser (jf fx ogsaring Hovmark 2010) I stedet bringes

henvisninger til illustrationer i andre vaeligrker

Illustrationer ses oftest i begynderordboslashger men i takt med at de digitale

muligheder er blevet flere har mindst eacuten dansk mere faglig-akademisk

illustreret ordbog set dagens lys den internetbaserede Moslashlleordbogen

(wwwmoslashlleordbogdk) udviklet af Oslashhavsmuseet Faaborg paring baggrund af

sposlashrgelister som dem man ogsaring har brugt paring Oslashmaringlsordbogen Man kan dels

soslashge paring ord dels lave en visuel soslashgning (ved at klikke paring billeder) Ved foslashrste

type soslashgning finder man ud af hvor paring moslashllen ordets referent hoslashrer hjemme

ved den anden type soslashgning finder man ud af hvordan den valgte referent

betegnes I begge tilfaeliglde faringr man endda den dialektale variation paring omraringdet

En maringde at supplere Oslashmaringlsordbogen med de eftertragtede illustrationer

paring ville vaeligre naringr alle bind er udkommet at udgive et illustrationsbind En

anden mulighed er at lave en portal paring internettet der loslashbende kunne supplere

Oslashmaringlsordbogen blandt andet med illustrationer jf perspektiveringen i afsnit

122


Ligesom Oslashmaringlsordbogen har valgt at bringe henvisninger til illustrationer

bringes ogsaring henvisninger til litteratur med supplerende information om den

paringgaeligldende artikels ord og sag

Citater

Citater kan ogsaring ses som en slags illustrationer Citater er blevet mere og mere

almindeligt brugt i leksikografien i takt med udviklingen af korpusser De

store nationalsproglige ordboslashger som Ordbog over det danske Sprog og Den

Danske Ordbog anvender i hoslashj grad citater ndash henholdsvis fra et seddelkorpus

og fra et digitalt korpus Ogsaring Oslashmaringlsordbogen bringer citater

Citater bruges som oftest til at underbygge definitioner og til at illustrere

hvordan et ord bruges men i Oslashmaringlsordbogen bruges citater ogsaring til at illustrere

encyklopaeligdiske forhold jf starten af drivgarn-artiklen i Oslashmaringlsordbogen

drivgarn (ogsaring drivegarn) s ndash (fiskerspr) fiskegarn til at drive (II8) med (efter

sild mm) (mods saeligttegarn) Oslash(alm) rdquode to tredjeparter af saeligsonen det var med

drivegarn i Baeligltetrdquo (resten med saeligttegarn) [hellip] rdquovi kendte ikke andet end

bundfiskeri med sild til 88 saring var vi et par stykker og fik [driwgqRZn]rdquo

Informationen som bringes i de to citater har man ikke andre steder fra og

redaktoslashren har ikke turdet generalisere til et sagligt afsnit derfor bringes cita-

terne Citater kan ogsaring bruges til at vise mindre prototypiske anvendelser

I Oslashmaringlsordbogen skelnes mellem to typer citater de rdquorigtigerdquo autentiske

citater af dagligdagens replikker og de af de dialekttalende formulerede saglige

redegoslashrelser (KM Pedersen 1994 Hovmark 2004) Som eksempel herparing er

51

Jeg synes du galper [det vil sige rsquohosterrsquo] noget rigeligt til morgen

(Oslashmaringlsordbogens tillaeliggsbind 16)

rdquotil at flaeligkke braeligdder ud til doslashre og porte brugte man en klovsavrdquo


Foslashrste citat (der udelukkende staringr i kursiv) er et saringkaldt autentisk citat det

andet (hvor kun den leksikalske del staringr i kursiv) er et saringkaldt sagligt citat

(Hovmark 2004) Forskellen er blandt andet om citatet kan analyseres sprogligt

i sin helhed eller ej jf det foslashlgende afsnit


Konstruktionsoplysninger det vil sige oplysninger om hvilke valensled se-

mantiske roller og konkrete ord et ord som regel staringr i forbindelse med kan

ogsaring vaeligre med til at illustrere et ords betydningsomfang

Som udgangspunkt er det kun de ovenfor naeligvnte autentiske citater det vil

sige eksempler paring hverdagens talesprog der kan konstruktionsanalyseres De

mange saglige citater der er i OslashMO-samlingerne betragtes ikke som det dag-

lige sprog som ordbogen dokumenterer de kan derfor ndash i deres helhed ndash indgaring

som saglige beskrivelser ikke i sproglige analyser Men indeholder det saglige

citat en leksikalsk del jf eksemplet i forrige afsnit hvor det iagttages at det

hedder rdquoflaeligkke braeligdder udrdquo og ikke bare rdquoflaeligkke braeligdderrdquo saring kan denne del

naturligvis ogsaring konstruktionsanalyseres

I Oslashmaringlsordbogen angives i hvert fald tre typer konstruktionsoplysninger

grammatisk valens (herunder transitivitet) semantisk valens og faste forbindel-

ser

I ordbogens tillaeliggsbind beskrives foslashlgende som grammatiske valensoplys-

ninger

Transitivitet

Eksempel flaeligkke III der er transitivt i betydning 1 og intransitivt i betydning 2

Og saringfremt verbet tager objekt Uddybende beskrivelse af objektet NGTNGN i konstruk-

tionsoplysninger

Eksempel flaeligkke III11 rdquoflaeligkke ngt ud m objekt betegnende det der flaeligkkes [

eller] m objekt betegnende det der skilles frardquo

Dertil forekommer en oplysningstype som i ordbogens tillaeliggsbind kaldes

semantisk specifikation Denne oplysning specificerer fx ndash som det ses i de

foslashlgende eksempler ndash hvilken type objekt eller subjekt der er tale om

flaeligkke III11 sematisk specifikation af objekt rdquospec mht ploslashjeordrdquo

flaeligkke III13 semantisk specifikation af subjekt rdquom tings-subjrdquo

Dette kan ogsaring betegnes semantisk valens

52

Disse informationer siger noget om ordets brug men ogsaring om ordets

betydningsomfang rdquoI nogle tilfaeliglde korrelerer en saeligrdialektal valens med en

saeligrdialektal betydning fx ved verbet fejle i saeligtninger som vi fejler broslashdkorn

rsquomangler broslashdkornrsquordquo (KM Pedersen 2000 277) og isaeligr i disse tilfaeliglde kan

valensoplysninger ses som supplement til betydningsdefinitionen

Herudover bringes ogsaring ofte faste forbindelser det vil sige detde ord et

ord indgaringr i en fast forbindelse med Disse kan danne en betydningshelhed som

ikke kan sammenstykkes af de enkelte ords betydninger (fx kaste op den

kolde) men de kan ogsaring blot vaeligre forbindelser der saeligrligt hyppigt anvendes

(fx vaeligre kendt (et sted) braeligndt kalk en kalvs graeligsning)


I stoslashrre ordboslashger bringes ofte encyklopaeligdiske oplysninger det vil sige oplys-

ninger om omverdenen i kortere eller laeligngere form I Oslashmaringlsordbogen ndash der

betegnes som en sproglig-saglig ordbog ndash laeliggges der bevidst usaeligdvanlig stor

vaeliggt paring den encyklopaeligdiske saglige information

Vi [Oslashmaringlsordbogens redaktoslashrer] foslashler os forpligtede til at formidle det saglige stof som

findes i vores materiale og til at oplyse om den materielle kultur som sproget hoslashrer

sammen med (KM Pedersen 1994 253)

I Oslashmaringlsordbogen noslashjes man altsaring ikke med at give en sprogligt orienteret defi-

nition af ord ord saeligttes ogsaring ind i en stoslashrre saglig sammenhaeligng I selve defini-

tionen kan indfoslashjes saglige oplysninger i en parentes Siden bringes saring eventu-

elt et selvstaeligndigt sagligt afsnit

floslashdeske s ndash skummeske (af traelig horn blik) til at skumme floslashden af maeliglken med

jordemoderkaffe s ndash sposlashg om saeligrlig staeligrk kaffe (som en jordemoder kan have

behov for)

[placeret under kold 3] i forb d e n k o l d e sygdommen malaria koldfeber (af

forholdsvis godartet type jf Sal2 malaria forsvandt i slutn af 1800t undtagen paring

L hvor den var aktiv til omkr 1920)

klamre I v ndash klapre (om vinduer og doslashre)

jordbegaeligrlig adj ndash begaeligrlig (21) efter jord (fx om mand der ploslashjer taeligt paring

skellet til naboen)

Ordbogsteksten (uden for parentes) definerer ordet Den saglige tekst (i paren-

tes) uddyber sagen Saglige oplysninger fx den proces som ord og sag indgaringr i

inklusive de oslashvrige elementer der indgaringr i processen kan ogsaring fylde halve og

hele spalter i ordbogen i saring fald samles de i et saringkaldt sagligt afsnit som regel

sidst i ordbogsartiklen

Som det ses i eksemplet bryde hoslashr nedenfor (figur 39) forklares de sag-

lige sammenhaelignge saring vidt muligt ved hjaeliglp af den folkelige terminologi det

vil sige ved hjaeliglp af dialektord som altsaring kan slarings op andre steder i Oslashmaringls-

ordbogen

53

i forb b r y d e h oslash r med en bryde (I) behandle hoslashrrens

staeligngler saring traeligstoffet skaeligven brister og loslashsnes og

spindestoffet taven frigoslashres [] den roslashdede hoslashr blev

foslashrst toslashrret over en brydegrav ell (stedvis nyere) i en

hoslashrovn (mindre portioner undertiden i ell ved en bage-

ovn ved en kakkelovn i solen over et baringl ml to halv-

doslashre med staelignger over) naringr den var saring toslashr at den slog

skaeligver blev den bragt hen til de brydekoner ell

-maelignd der arbejdede ved bryderne det var ofte boslashrn

der loslashb ell rendte med lokker arbejdet foregik i det

fri sjaeligld i et brydehus og det afsluttedes ofte med et

gilde jf brydegilde se videre hoslashr m henv

Figur 39 Sagligt afsnit om at bryde hoslashr under bryde II11


Bryde hoslashr er i oslashvrigt et sagligt afsnit udskilt fra det saglige afsnit under hoslashr

Fordi hoslashr-afsnittet i sig selv er meget langt valgte man at udskille en raeligkke

delprocesser (bryde hegle og skaeligtte) og at oprette saglige afsnit herunder ogsaring

Der er som naeligvnt ingen fast redaktionsregel for hvornaringr der skal bringes

et sagligt afsnit Det er en afvejning af hvor central sagen er hvor mange rela-

terede ord og sager der er hvor ukendt faelignomenet (genstanden processen med

videre) er og om det er praktisk muligt Der er heller ingen fast regel for hvad

afsnittet skal indeholde man tager udgangspunkt i materialet og vurderer hvad

der er typisk information om sagen og hvad der er mindre typisk Centrale ord

og det vil som regel baringde sige mere udbredte og vaeligsentligere for den landbo-

kultur der dokumenteres i ordbogen men ogsaring perifere sager som den nutidige

laeligser sandsynligvis ikke kender til saeligttes ind i en stoslashrre kontekst idet saringkaldte

saglige oplysninger tilfoslashjes Dertil kan der ogsaring gives oplysninger om den hi-

storiske udvikling i OslashMO-perioden (jf fx bage I) og om geografiske forskelle

(jf gaeligrde I1) Tanken er at laeligseren skal faring et indblik i den del af landbokul-

turen som det paringgaeligldende ord (og sag) indgik i


Et meget omfattende og meget vigtigt supplement til betydningsdefinitionen i

Oslashmaringlsordbogen er henvisningerne til andre ord i ordbogen Oslashmaringlsordbogen

rummer et omfattende henvisningssystem dels henvises til synonymer og anto-

nymer overbegreber og underbegreber samt sammensaeligtninger dels henvises i

den loslashbende tekst til relaterede ord og sager Hvor selve ordbogen er organi-

seret alfabetisk saring giver henvisningerne i et sagligt afsnit en onomasiologisk

indgang til data

En sag kan ofte betegnes med mange forskellige ord det er netop en af

pointerne med at behandle en raeligkke dialekter i eacuten ordbog I stedet for at henvi-

se til hele raeligkken af ord for den samme sag udvaeliglges ideelt set et hovedsyno-

nym som laeligseren henvises til I hovedsynonymets artikel angives saring raeligkken af

synonymer

54

graringspurv ndash fuglen graringspurv (husspurv) [] jf gnost graringfugl graringlle

graringssenollike spurv

fange I3 s [] A simpel fangeleg hvori fangeren (den der er den) afloslashses af den

fangne [] jf fanger fangemand griber tage v tagemand tagfat og (efter

fange-udraringbet) et-tagfat fange (I4) jask klat klik klikker klods pik pikketage

pind pinder pint pintemand pjet puffer smut stjern tik og (isaeligr ved legens

afslutning) sidst (m afl og smstnr)

Disse synonymkredse vil jeg ogsaring betegne som en del af betydningsbeskri-

velsen ved at se hvad genstande ogsaring kan kaldes kan der aflaeligses andre

motivationer for navngivning som i sig selv siger noget om genstanden

Indgaringr opslagsordet i sammensaeligtninger hvad enten det er som foslashrste-

eller som andetled oplistes disse ogsaring I nogle tilfaeliglde vil den enkelte sammen-

saeligtning ogsaring have sin egen artikel men langtfra altid Disse saringkaldte raeligkke-

sammensaeligtninger kaster ogsaring lys paring betydningen af artikelordet i og med

hvilke betydninger ordet kan indgaring i

faeligrge- kaeligltring- landevejs- mjoslashd- pimpe- pipper- pisse- smug-

smutkro nobiskro kroejer -enke -fatter -folk -gaeligst -karl -kone -mand -

mutter -pige -toslashs -vaeligrt krohave -lade -sal -stue krobal

Ogsaring emneinddeling af henvisninger som fx i Oslashmaringlsordbogens gilde-artikel er

med til at belyse ord og sag

gilde I s []

m angivelse af traktementet [] aringlegilde

m angivelse af tidspunktet [hellip] slutningsgildet

m angivelse af stedet [] skolegilde

m angivelse af forhold vedr betalingen akkorderingen ell lign [] tingegilde

m angivelse af hvad man foretager sig ved gildet [] aeligdegilde

m angivelse af hvem der holder gildet [] pigegilde

m angivelse af hvem gildet holdes for [] tudsegilde

m angivelse af anledningen spec hvor anledningen er eacuten af aringrets hoslashjtider []

spec hvor anledningen er eacuten af livets hoslashjtider [] spec hvor anledningen er et

arbejde der udfoslashres ell er udfoslashrt [] spec hvor anledningen er en faeliglles ejendel

[]

Jf til eksempel ogsaring KM Pedersen 1994 om ord med forskellig motivation for

at roslashde hoslashr (dugroslashde og graeligsroslashde)

Derudover henvises ogsaring ndash for at betydningsafgraelignse ndash til antonymer

hest s [] 12) br spec om handyr (mods hoppe I hors I12 oslashg

oslashghest) ell spec om voksent handyr (mods foslashl klod plag)

Ud over alle disse henvisninger der mere eller mindre direkte er rettet mod

opslagsordet bringes ogsaring henvisninger til det saglige felt som ordet eller

rettere sagen indgaringr i Det kan vaeligre konkrete genstande processer osv som

alle er med til at ridse det saglige felt op

55

33 Sammenfatning

Paring naeligr illustrationer (men dog med henvisninger til illustrationer) udnytter

Oslashmaringlsordbogen en bred vifte af elementer til betydningsbeskrivelse citater

valens- og oslashvrige konstruktionsoplysninger encyklopaeligdiske informationer

samt ordbogsinterne henvisninger Ud over naturligvis forskellige typer betyd-

ningsdefinitioner afhaeligngig af ordet der skal defineres Saringledes ndash og sammen-

lignet med andre ordboslashger ndash kan Oslashmaringlsordbogen betegnes som en maksima-

listisk dokumentationsordbog der beskriver flere historiske men omtrent sam-

tidige varianter af samme sprog samt den landbokultur dialekterne eksisterede

i baringde fra en semasiologisk og fra en onomasiologisk vinkel

I de foslashlgende kapitler introduceres en raeligkke teoretiske synsvinkler som

jeg vil bruge til at undersoslashge hvorvidt det betydningsanalytiske arbejde med

Oslashmaringlsordbogen kan goslashres mere konsekvent og konsistent end det er i skriven-

de stund

56

4 Teoretiske synsvinkler

inden for leksikalsk semantik

Studier i ords betydning ndash den leksikalske semantik ndash kan spores tilbage til

filosofiske og retoriske studier i det antikke Graeligkenland Siden blev ords

betydninger en vigtig bestanddel af leksikografien Og med videnskabelig-

goslashrelsen af sprogvidenskaben i loslashbet af 1800-tallet blev den leksikalske seman-

tik en selvstaeligndig disciplin inden for lingvistikken (Geeraerts 2010) I dette

kapitel vil jeg foslashrst i afsnit 41 bringe den leksikalske semantiks bygge-

klodser paring bane ord begreber og referenter Derefter vil jeg i afsnit 42

bringe en raeligkke leksikalsk-semantiske teoretiske retninger samt udvalgte ono-

masiologisk orienterede forklaringsmodeller paring bane

41 Den leksikalske semantiks elementer

Den leksikalske semantik det vil sige studiet af ords betydning kan i en eller

anden grad knyttes til og diskuteres ud fra foslashlgende stoslashrrelser

ord ndash begreber ndash referenter

(Lyons 1977 Dirven amp Verspoor 1998 Aitchison 2003 Taylor 2003 Svenseacuten

2004 266f Fjeld amp Vikoslashr 2008) Hermed ikke sagt at al betydningsarbejde

omfatter disse elementer Men ovenstaringende sammenfatter de overordnede

elementer der fra tid til anden har indgaringet i arbejdet med ords betydning

Ord uden yderligere specifikation maring antages at kunne have flere betyd-

ninger Herfra aringbnes muligheden for at studere polysemi Hvornaringr har et ord eacuten

betydning hvornaringr en anden Kobler man ordet med netop eacuten betydning eacutet

tegnindhold farings den mindste betydningsenhed i leksikalsk semantik (til forskel

fra fx morfologisk semantik) den leksikalske enhed (Cruse 1986 Fillmore

Johnson amp Petruck 2003 235 Atkins amp Rundell 2008 162) Referenter er deacutet

som den leksikalske enhed refererer til ndash en konkret eller abstrakt stoslashrrelse

herunder konkrete genstande begivenheder handlinger egenskaber osv

(Geeraerts 2013 488f) Begreber er det mentale mellemled mellem leksikalsk

enhed og referent (NLO 75)

Betydningen ndash altsaring hvad man forstaringr ved et ord ndash hvordan opstaringr den

hvordan indkredses og afgraelignses den Igennem ordet alene Igennem

relationen mellem ord Eller er den i krydsfeltet mellem ord begreber og

referenter I afsnit 42 praeligsenteres forskellige leksikalsk-semantiske retninger

og teorier med forskellige forklaringsmodeller

Fordi dette projekt foregaringr med henblik paring leksikografisk praksis ndash hvor

ord og deres betydninger praeligsenteres i en ordbog ndash skal det gentages at det

ville vaeligre mere praeligcist at tale om betydningspotentiale (Hanks 1994 2000

2008) end om betydning

57

Do word meanings exist The answer proposed in this discussion is ldquoYes but rdquo

Yes word meanings do exist but traditional descriptions are misleading Outside

the context of a meaning event in which there is participation of utterer and audience

words have meaning potentials rather than just meaning The meaning potential of each

word is made up of a number of components which may be activated cognitively by

other words in the context in which it is used These cognitive components are linked in

a network which provides the whole semantic base of the language with enormous

dynamic potential for saying new things and relating the unknown to the known (Hanks

20002008 133)

Naringr ord bruges opstaringr betydning naringr ord beskrives i en ordbog har de betyd-

ningspotentialer Herved tages der blandt andet hoslashjde for at betydninger kan

aeligndre sig og at de kan vaeligre mere omfattende end angivet leksikografisk

42 Leksikalsk-semantiske forklaringsmodeller

421 Den leksikalske semantiks historie

Siden videnskabeliggoslashrelsen af den leksikalske semantik er der set en raeligkke

forskellige teoretiske og metodologiske retninger med forskelligt syn paring hvor-

dan betydning indkredses og afgraelignses Som i al udvikling skyldes overgangen

fra eacuten retning til en anden oftest en form for brud men samtidig bygges der

oftest ogsaring oven paring den foregaringende retning i en eller anden grad I mit projekt

er der saringledes elementer fra stort set alle disse retninger der har en eller anden

form for relevans I de foslashlgende afsnit laeliggges netop vaeliggt paring disse elementer ndash

med henvisning til den sammenhaeligng og kronologi de er fremkommet i

historisk-filologisk semantik (1830-1930)

strukturalistisk semantik (1930-1960)

generativ semantik (1960-1980)

neostrukturalistisk semantik (1980- )

kognitiv semantik (1980- )

(kilde Geeraerts 2010)

Bemaeligrk at selv om der staringr et slut-aringrstal ud for en retning er det ikke ens-

betydende med at den paringgaeligldende type semantik ikke forekommer i tiden efter

blot at en ny retning efterfoslashlgende dominerer den leksikalske semantik Det

skal ogsaring bemaeligrkes at mit fokus ndash selvfoslashlgelig ndash er paring det onomasiologiske

aspekt af den leksikalske semantik

Historisk-filologisk semantik

Den tidligste teoretiske sprogvidenskab var i hoslashj grad historisk-filologisk

orienteret (1830-1930) ndash ogsaring inden for den leksikalske semantik (Geeraerts

2010) Studierne var overvejende studier af enkeltords forandring fx til meta-

forer og metonymer men ogsaring polysemi var i fokus Tilgangen var altsaring

hovedsageligt semasiologisk Og ifoslashlge den strukturalistiske kritik atomistisk

Forklaringen paring betydning og forandringer tillagdes som oftest konteksten ndash

baringde kulturel og psykologisk Og netop kontekstualiseringen af betydning foslashrte

til det onomasiologiske ord og sag-forskningsfelt der som foslashr naeligvnt fik stor

betydning for den etnologisk orienterede sprogvidenskab i 1900-tallet her-

under dialektforskning og herunder Oslashmaringlsordbogen (LW Andersen 2011c)

58

Strukturalistisk semantik

Men disse saringkaldte atomistiske sprogstudier (det vil sige studiet af enkeltord)

blev der gjort op med med strukturalismen som dominerede semantikken og

den oslashvrige lingvistik fra 1920rsquoerne til 1960rsquoerne (Geeraerts 2010) Studiet i

enkeltord blev forkastet og i stedet studeredes ord i relation til andre ord fx i

form af leksikalsk-semantiske felter relationelle analyser og komponent-

analyser Relationer som synonymi og antonymi var i hoslashj grad i fokus I mod-

saeligtning til langt den meste forskning i den historisk-filologiske tradition (ord

og sag-traditionen var en undtagelse) gik strukturalisterne onomasiologisk til

vaeligrks Man studerede sprog synkront frem for diakront Og man saring bort fra

ikke-sproglig kontekst det vil sige den encyklopaeligdiske information og

fokuserede paring sprogets eget system

Generativ semantik

Efter strukturalismen fulgte den generative semantik (1960-1980) blandt andet

med en yderligere formalisering af strukturalistismens komponentanalyser til

foslashlge men dertil ogsaring med inddragelse af en form for psykologisk kontekst

Jeg vil ikke komme naeligrmere ind paring den generative grammatiks semantik men

det skal siges at den ndash paring henholdsvis formaliserende og kognitiv vis ndash har

spillet en rolle i udviklingen af den efterfoslashlgende semantik

Efter generativismen foslashlger (fra 1980rsquoerne- ) to parallelle spor op til i

dag det neostrukturelle og det kognitivt lingvistiske (Geeraerts 2010)

Neostrukturalistisk semantik

Samlebetegnelsen neostrukturalisme fra Geeraerts (2010) daeligkker over en

raeligkke forskellige retninger der er inspireret af saringvel strukturalisme som af

generativ grammatik Kendetegnende for dem er at de anvender strukturalisti-

ske og generativistiske landvindinger paring maringder muliggjort af computere Puste-

jovskys Generative Lexicon (1995) og de forskellige WordNet som jeg vil

komme naeligrmere ind paring er ndash sammen med diverse korpuslingvistiske seman-

tiske analysevaeligrktoslashjer ndash med deres minimalistiske forsoslashg paring at computer-

formalisere det mentale leksikon placeret i denne gruppe

Kognitiv semantik

Parallelt med de neostrukturalistiske retninger er en raeligkke andre semantiske

retninger ogsaring kommet til fra 1980rsquoerne og frem Disse karakteriserer sig selv

som en del af en overordnet kognitiv lingvistik der udsprang som reaktion mod

autonom grammatik og nedprioriteringen af semantikken i den generative

grammatik (Geeraerts 2010) I mange tilfaeliglde kan der til gengaeligld traeligkkes

traringde fra den historisk-filologisk tradition

First the cognitive revival of diachronic semantics [hellip] links up with the gigantic

amount of historical work done in the pre-structuralist stage of the development of

lexical semantics Second Cognitive Semantics and old-time historical semantics share

by and large a psychological conception of meaning And third both approaches start

from an encyclopedist conception of meaning in the sense that lexical meaning is not

considered to be an autonomous phenomenon but is rather inextricably bound up with

the individual cultural social historical experience of the language user On these

three points then there is a basic methodological contrast between prestructural and

post-structural semantics on the one hand and structuralist semantics on the other

(Geeraerts 1992 266)

59

Derudover ses sprog ndash som betegnelsen kognitiv lingvistik antyder ndash som en

del af vore kognitive processer (Aitchison 2003 Taylor 2003) Omdrejnings-

punktet er som oftest men paring forskellig vis ordforraringdet med funktionelt fokus

paring betydning Den kognitive semantik er sprogbrugs- og erfaringsbaseret samt

hermeneutisk og pragmatisk-fleksibel i sine analyser Betydning ses derfor som

et kontekstuelt pragmatisk-fleksibelt kognitivt faelignomen uden en skarp graelignse

mellem sproglig viden og omverdensviden (modsat den strukturalistiske

semantik) Den kognitive semantik er ndash modsat de strukturalistiske og neo-

strukturalistiske retninger ndash maksimalistisk (Geeraerts 2010)

Fra den kognitive semantik skal i denne onomasiologisk-leksikografiske

sammenhaeligng fokuseres paring prototypeteori og rammesemantik tilgange til ord

og betydning der modsat strukturalismen forholder sig til ord og begreber som

svaeligrt afgraelignselige stoslashrrelser placeret i en kognitiv og encyklopaeligdisk kontekst

De to forklaringsmodeller protototypeteorien og rammesemantikker fokuserer

henholdsvis paring ord og begreber og paring ord i en stoslashrre sammenhaeligng ndash og groft

sagt garingr de som regel henholdsvis semasiologisk og onomasiologisk til ordfor-

raringdet Derfor er prototypeteori i denne sammenhaeligng isaeligr interessant i for-

bindelse med ordbogsdefinitionen ndash og blev derfor allerede gennemgaringet i afsnit

321 Rammesemantikken bliver til gengaeligld kort praeligsenteret i det foslashlgende

afsnit 428 og mere omfattende praeligsenteret i afsnit 53

Som naeligvnt er der altsaring flere mulige elementer i forklaringen af ords betydning

Hvor mange af elementerne der skal til for at faring indkredset et ords betydning

er der forskellige bud paring inden for teoretisk leksikalsk semantik I den mest

minimalistiske version inddrages kun ord og evt sproglig kontekst Ord og

deres betydning indgaringr i et system der er uafhaeligngigt af omverden I den maksi-

malistiske version inddrages baringde ord sproglig kontekst og encyklopaeligdisk kon-

tekst

I de foslashlgende afsnit praeligsenteres foslashlgende leksikalsk-semantiske tilgange

med henblik paring hvordan betydning indkredses ord og sag-traditionen (422)

leksikalsk-semantiske felter (423) semantiske relationer (424) komponent-

analyse (425) Pustejovskys kvaliastruktur i beskrivelsen af det generative

leksikon (426) wordnet og semantiske netvaeligrk (427) og rammeseman-

tikken (428) I afsnit 422 garingr jeg relativt omfattende til vaeligrks ndash fordi ord og

sag-traditionen har vaeligret saring afgoslashrende for Oslashmaringlsordbogen som den har I

afsnittene 426-428 bringes derimod blot en kort introduktion ndash fordi de

paringgaeligldende forklaringsmodeller hoslashrer til dem hvis praksis jeg undersoslashger i

resten af afhandlingen og derfor garingr i dybden med i kapitel 5

422 Ord og sag6

En af forskningstraditionerne fra den historisk-filologiske tradition ord og sag-

traditionen har haft afgoslashrende betydning for udformningen af dialektforskning

i hele Norden herunder ogsaring for Oslashmaringlsordbogen (jf 221) og beskrives

derfor forholdsvis omfattende i det foslashlgende

6 Afsnittet rdquoOrd og sagrdquo er i store traeligk tidligere publiceret med titlen rdquoSagen(s) kaeligrne ndash studier

i ord og sag-forskningrdquo jf LW Andersen 2011c

60

Indledningsvis skal det siges at betegnelsen ord og sag bruges om

tankegangen metoden og forskningstraditionen i bred forstand mens betegnel-

sen Woumlrter und Sachen kun bruges om tidsskriftet af det navn Betegnelsen sag

daeligkker over de faelignomener i form af baringde konkrete genstande og abstrakte

begreber som ord refererer til

I loslashbet af 1800-tallet tog to forskningstraditioner af grundlaeligggende

betydning for ord og sag-forskningen form Det var den historiske sprogviden-

skab og folkelivsforskningen I foslashrstnaeligvnte etableredes blandt andet systemati-

ske studier i ords etymologi og lydudviklinger i den anden udvikledes metoder

til at faring dokumenteret den folkelige kultur i foslashrste omgang isaeligr den aringndelige

kultur

I 1848 foregreb Jacob Grimm en af foregangsmaeligndene paring begge om-

raringder ord og sag-forskningstraditionen ldquoSprachforschung der ich anhaumlnge

und von der ich ausgehe hat mich doch nie in der Weise befriedigen koumlnnen

daβ ich nicht immer gern von den Woumlrtern zu den Sachen gelangt waumlrerdquo

(Grimm 1848 XIII citeret af Schmidt-Wiegand 1999 12) Dette citat kom til

at pryde titelbladet i tidsskriftet ved navn Woumlrter und Sachen fra det foslashrste

nummer i 1909 og frem

Interessen for kultursammenhaelignge aringndelige saringvel som materielle bredte

sig i tiden Inden for folkelivsforskningen blev interessen for det materielle fx

stadig stoslashrre i takt med industrialiseringen ldquoDie Beschreibung des Ge-

genstandes war in diesem Zusammenhang ein wichtiger Bestandteil der

Forschung weit wichtiger war aber die Systematisierung die Einteilung der

materiellen Weltrdquo (Roth 1992 46) Denne tilgang til og fokus paring sag- og

kulturhistorie blev omtrent samtidig introduceret i sprogvidenskabens etymo-

logiske arbejde som reaktion paring junggrammatikernes fokus paring lydudviklinger

(Meringer mfl 1909 Settekorn 2001)

Foregangsmaelignd paring det sprogvidenskabelige omraringde var to professorer

ved Karl-Franzens-Universitaumlt Graz i Oslashstrig indogermanisten Rudolf Meringer

og romanisten Hugo Schuchardt Begge var sproghistorikere med interesse for

sammenhaeligngen mellem ord og kultur ord og sag men der hoslashrte enigheden

ogsaring op mellem de to De vaeliggtede forholdet mellem ord og sag forskelligt og

det udviklede sig til en skriftlig strid mellem dem Uenighederne til trods kan

man dog tale om eacuten tankegang eacuten tilgang til studiet af ord betydning og

etymologi

I 1909 grundlagde Meringer med flere7 tidsskriftet Woumlrter und Sachen8

og dermed blev der sat navn paring tankegangen I forordet til foslashrste nummer af

Woumlrter und Sachen skrev udgiverne

7 Romanisten Wilhelm Meyer-Luumlbke slavisten Jooseppi Julius Mikkola germanisten Rudolf

Much og slavisten Matthias Murko 8 Woumlrter und Sachen Kulturhistorische Zeitschrift fuumlr Sprach- und Sachforschung 1-18 (1909-

37) udg af Rudolf Meringer mfl derefter Woumlrter und Sachen Zeitschrift fuumlr indogermani-

sche Sprachwissenschaft Volksformen und Kulturgeschichte 1-5 (1938-4344) udg af Her-

mann Guumlntert mfl (ifoslashlge Settekorn 2001)

61

Nach einer Periode heilsamer Beschraumlnkung der sprachlichen Studien auf die Er-

forschung der lautlichen Veraumlnderungen scheint die Zeit gekommen zu sein den Wort-

bedeutungen den rdquoSachenrdquo wieder mehr Aufmerksamkeit zu schenken Unter Sachen

verstehen wir nicht nur die raumlumlichen Gegenstaumlnde sondern ebensowohl Gedanken

Vorstellungen und Institutionen die in irgendeinem Worte ihren sprachlichen Ausdruck

finden [hellip] Mit vielen Anderen sind wir uumlberzeugt daszlig Sprachwissenschaft nur ein Teil

der Kulturwissenschaft ist daszlig die Sprachgeschichte zur Worterklaumlrung der Sach-

geschichte bedarft sowie die Sachgeschichte wenigstens fuumlr die aumlltesten Zeiten der

Sprachgeschichte nicht entraten kann Wir glauben daszlig in der Vereinigung von Sprach-

wissenschaft und Sachwissenschaft die Zukunft der Kulturgeschichte liegt (Meringer

mfl 1909 1 deres fremhaeligvelser)

Med andre ord Sprogets saglige og kulturelle forankring var omdrejnings-

punktet Saghistorien blev betragtet som indgangen til ordenes historie her-

under betydningsudvikling og sprog- og sagvidenskaberne blev betragtet som

uadskillelig hovedbestanddel i den kulturhistoriske videnskab Saringledes forblev

de ord og sag-orienterede sprogforskere inden for den historiske sprogviden-

skab ndash men med en ny metodisk tilgang til studieobjektet Vigtigst var det at

ord og sag blev studeret samlet Fremgangsmaringden var ndash i modsaeligtning til oslashvrig

historisk-filologisk sprogforskning ndash onomasiologisk Sager ndash i form af kon-

krete genstande saringvel som abstrakte faelignomener ndash dannede udgangspunkt for at

sposlashrge efter betegnelser (jf 221) Opgoslashret med junggrammatikernes domi-

nans op til omkring 1900 var kort sagt temmelig ateoretisk og praktisk orien-

teret

Hvordan der skulle balanceres mellem ord og sag var Meringer og

Schuchardt som naeligvnt ikke enige om resultatet blev flere skoler Meringers

syn udvikledes til rdquodie Grazer Schule der Sachsvolkskunderdquo og den sagbetone-

de folkelivsforskning i oslashvrigt Schuchardts vinkel vandt isaeligr frem i mellem-

krigstiden i form af ldquodie Hamburger Schulesrdquo sagorienterede romanistik (Beitl

1992 von Huumlttenbach 1992 Settekorn 2001) I dag findes og diskuteres ord og

sag-tilgangen stadig isaeligr i oslashstrigsk-tysk-fransk sammenhaeligng men ogsaring i

nogen grad i de nordiske lande dels inden for den filologiske gren af sprog-

videnskaben hvor vaeliggten er paring ordene (dialektologi leksikografi ordgeografi)

(P Andersen 1965 Moslashller 1965 Beitl 1992 Larsson 1988 Schmidt-Wiegand

1992 1999 Roumlnkauml 1993 Settekorn 2001) og dels inden for folkelivsforsknin-

gen hvor vaeliggten er paring verden og altsaring sagerne (etnologi) (Beitl 1992 Hoslashjrup

under udarbejdelse) Tilgangen appellerer saringledes fortsat isaeligr til praktisk-meto-

diske forskningsgrene

I Danmark var det ogsaring isaeligr folkelivsforskningen og dialektologien der

mere eller mindre eksplicit tog ord og sag-tankegangen til sig (P Andersen

1965 Koudal 2004 Gudiksen amp Hovmark 2009 Hoslashjrup under udarbejdelse)

Og ogsaring her blev der tale om et kontinuum fra at laeliggge mest vaeliggt paring det sag-

lige til at laeliggge mest vaeliggt paring det sproglige

Med Svend Grundtvig blev dansk folkemindeforskning etableret i 1800-

tallet I 1904 blev denne forskning institutionaliseret i form af Dansk Folke-

mindesamling med Axel Olrik som drivkraft i 1909 fulgt op med Foreningen

Danmarks Folkeminder Forbindelsen til ord og sag-forskningen naeligvnes saring

vidt vides ikke eksplicit nogen steder men flere af de skrifter som Foreningen

Danmarks Folkeminder stod bag tyder om ikke andet saring paring en sammen-

faldende tankegang jf fx Frederik Lange Grundtvigs skildring af gammeldags

62

falstersk bondeliv i Livet i Klokkergaarden (1908-19091981) Foslashrst da studiet

af den materielle folkekultur tog form blev forholdet til ord og sag-traditionen

ekspliciteret I 1940 oprettedes Nationalmuseets Etnologiske Undersoslashgelser9

der ved hjaeliglp af saglige sposlashrgelister10 skulle kortlaeliggge genstande og derigen-

nem dokumentere den danske folkekultur I 1960 fik faget Materiel folkekultur

en plads paring Koslashbenhavns Universitet i 1970 blev det omdoslashbt til Europaeligisk

etnologi ndash og ord og sag er som en del af fundamentet stadig en del af dansk

etnologi

I 1920rsquoerne blev ord og sag-tankerne taget op i dansk sprogforskning i og

med den i kapitel 2 omtalte prisopgavebesvarelse af Peter Skautrup siden om-

arbejdet til Et Hardsysselmaringl (1927-1979) Skautrup omtaler ikke ord og sag-

traditionen direkte men beskriver sin afhandling som ldquoen saglig ordnet frem-

stilling af det konkrete ordforraringd i dialektenrdquo (Skautrup 1927-1979 I14) I

forordet staringr

Givet et vist ordforraringd hvorledes fremstilles dette [hellip] Den almindeligst benyttede

fremstilling er den lexikografiske [det vil sige semasiologiske] [hellip] En anden men i ny-

ere tid lidet paringagtet metode er den ideologiske [det vil sige onomasiologiske] Ved den

almindelige lexikalske ordning er problemet givet et ord find dets betydning Men ved

den ideologiske opstilling er problemet det stik modsatte givet et begreb find det eller

de ord der udtrykker dette begreb baeligrer det (Skautrup 1927-1979 I 12-13)

Saringledes introduceres den onomasiologiske ord og sag-tilgang i dansk dialekt-

forskning Som Gudiksen amp Hovmark skriver (2009 39) mener Skautrup ldquoat

man ikke skal interessere sig ensidigt for sprogets form paring bekostning af ind-

holdetrdquo og han konkluderer at ldquoTanken og livet der ligger bagved ordene er

ulige vigtigererdquo (Skautrup 1927-1979 I 15)

Skautrup henviser i oslashvrigt til Vilhelm Grundtvigs oversigtsbog Begre-

berne i Sproget (1925) og har derfor efter al sandsynlighed kendt til Woumlrter

und Sachen Og trods manglende henvisninger har Skautrup ogsaring kendt til FL

Grundtvigs Livet i Klokkergaarden (1908-1909) flere af Skautrups illustratio-

ner stammer nemlig derfra Men foslashrst i en artikel om sposlashrgelister i foslashrste

nummer af tidsskriftet Sprog og Kultur ekspliciterer Skautrup kendskabet til

Livet i Klokkergaarden og som det fremgaringr af nedenstaringende ogsaring til ord og

sag-tankegangen

Listerne [det vil sige de svenske sposlashrgelister Landsmaringlsarkivets Fraringgelistor] udgoslashr en

sammenhaeligngende af mange billeder ledsaget text med en raeligkke sposlashrgsmaringl hvor-

igennem saringvel det sproglige (ordene) som det rent saglige (tingen) det tekniske soslashges

oplyst Her er vi altsaring ude over det snaeligvert sproglige det er ordet OG tingen almue-

kulturen i det hele taget man vil vide besked om ndash Woumlrter und Sachen for at anvende et

kendt udtryk (Skautrup 1932 46)

9 Dialektologen Svend Jespersen bidrog fra starten med sine ord og sag-erfaringer og var fra

1941 ansat som museumsinspektoslashr ved Nationalmuseets Etnologiske Undersoslashgelser (Jespersen

1943-1944 Gudiksen amp Hovmark 2009 Hoslashjrup under udarbejdelse) 10

Inspireret af Skautrup 1927-1979 de svenske Landsmaringlsarkivets Fraringgelistor og dialektforsk-

ningen i Koslashbenhavn (Jespersen 1943-1944)

63

Sprog og Kultur (1932-1978) er tro mod traditionen siden blevet afloslashst af Ord

amp Sag (1981-)

Som naeligvnt i kapitel 2 var ord og sag-traditionen samtidig med og derfor

medvirkende til udformningen af Oslashmaringlsordbogen Men den historisk-filologi-

ske tradition og herunder ord og sag-traditionen satte enkeltord ind i en social

kontekst Dette blev der gjort op med af den efterfoslashlgende forskningstradition

strukturalismen Fokus aeligndredes fra enkeltord til ord i et sprogligt system

uden anden kontekst end den lingvistiske I de foslashlgende afsnit praeligsenteres tre

retninger inden for strukturalistisk semantik studiet i leksikalsk-semantiske

felter studiet af semantiske relationer og den komponentielle analyse

423 Leksikalsk-semantiske felter

En af den strukturalistiske semantiks landvindinger var teorien om leksikalsk-

semantiske felter en teori om sproglig kategorisering som konstituterende for

ordbetydning (Geeraerts 2010 Nerlich amp Clarke 2000)

The view that language constitutes an intermediate conceptual level between the mind

and the world inspired the metaphoric notion of a lexical field if you think of reality as

a space of entities and events language so to speak draws lines within that space

dividing up the field into conceptual plots (Geeraerts 2010 52)

Ideen er at ord inden for et begrebsligt domaeligne er organiseret i et semantisk

felt ved hjaeliglp af ligheds- og kontrastrelationer (NLO Geeraerts 2010 Nerlich

amp Clarke 2000)

A lexical field [] is a set of semantically related lexical items whose meanings are

mutually interdependent and which together provide conceptual structure for a certain

domain of reality (Geeraerts 2010 52)

Semantic Fields [hellip] Common to all is the idea that words applicable to a common

conceptual domain are organized within a semantic field by relations of affinity and

contrast (eg synonymy hyponymy incompatibility antonymy etc) [hellip] It proposes

a theory of semantic organization of categorization and of word meaning ndash positing

that semantic relations are at least partly constitutive of the meaning of a word (Kittay

amp Lehrer 1992 3)

The lexical field is a structured totality in which the content of a word is embedded []

A lexical field is a closed totality or whole in which words and concepts define each

other mutually [] The meaning of each word and the concept that each word denotes

are defined by the opposition in which each stands with its semantic and conceptual

neighbors (Nerlich amp Clarke 2000 135)

Det skal bemaeligrkes at der er en uklar terminologi paring omraringdet Er der forskel paring

et leksikalsk og et semantisk felt (eller lexical set semantic domain lexical

semantic word og conceptual fields) ndash og hvori bestaringr den Nogle bruger de

forskellige termer med betydningsforskel andre goslashr ikke (Jackson amp Amvela

2000 Geeraerts 2010 56f) For at undgaring denne uklarhed bruger jeg termen

leksikalsk-semantisk felt

Leksikalsk-semantisk feltteori forbindes som udgangspunkt ofte med Leo

Weisgerbers strukturalistisk inspirerede artikel Die Bedeutungslehre Ein

64

Irrweg der Sprachwissenshacft (1927) og Jost Triers strukturalistiske afhand-

ling Der Deutsche Wortschatz im Sinnbezirk des Verstandes (1931) om tysk i

1200-tallet Begge oslashnskede at goslashre op med den historisk-filologiske semantik

og i stedet overfoslashre Saussures teori om sprogs systematiske struktur til den

leksikalske betydningsbeskrivelse

the advantages of Trierrsquos new conception of meaning as emerging from the mutual

delimitation of signs in semantic space are clear it breaks with the etymological

tradition A wordrsquos meaning is not defined by what it once meant in the past but by

what distinguishes it from its neighbors in a lexical field here and now This means for

diachronic semantics that we can no longer study the changes of an isolated word over

time but that we have to examine the changes in a field which bring about changes in

meaning The history of a field is the history of its dissection and semantic change is

change in the lexical field And yet however hard Trier tried to stick to his axioms of

the closure and internal structure of semantic fields he always acknowledged that the

meaning of a word is not only a function of its relation to other members in a field but

also grounded in a conceptual field Semantic fields reflect cultural and conceptual

fields they reflect as later frame semanticists would say the changing experiences of

the language users (Nerlich amp Clarke 2000 136)

Men tanken om leksikalsk-semantiske felter kan spores tilbage til Humboldts

holistiske tanker i 17-1800-tallet om hvordan sprog strukturerer tanker om

rdquohow languages capture reality and culture as wholesrdquo (Nerlich amp Clarke 2000

129) og til det praktiske onomasiologiske arbejde udfoslashrt af blandt andet leksi-

kografer i 1800-tallet (herunder fx foslashrste store begrebsordbog af Roget (1852)

jf kapitel 3)

i beskrivelsen av ords denotasjoner er feltteorien er nyttig redskap til aring skaffe seg over-

sikt og for terminologer er feltteori saeligrlig vigtig de praktiserer denne teorien mer

konsekvent enn noen annen [] vi har en ordbokssjanger som bygger helt paring felt-

teorien nemlig begrepsordboka eller tesaurusen (Fjeld amp Vikoslashr 2008 8)

Efter Weisgerber og Trier er feltsemantikken set videreudviklet af blandt andet

Lyons Lehrer Kittay og Grandy inspireret af kognitiv antropologi kunstig

intelligens og kognitionsforskning (Nerlich amp Clarke 2000)

Feltsemantikken baringde foslashr og efter Weisgerber og Triers strukturalistiske

version minder mere om moderne kognitivt-lingvistiske rammesemantik (jf

afsnit 428) ndash og det er primaeligrt elementer herfra jeg vil bringe paring bane i det

foslashlgende med henblik paring arbejdet med Oslashmaringlsordbogen Men foslashrst en raeligkke

kritikpunkter af den strukturalistiske feltteori

Et kritikpunkt garingr paring hvordan leksikalsk-semantiske felter afgraelignses

Hvor garingr graelignsen for et felt Det giver den strukturalistiske feltteori ikke noget

klart svar paring men i senere feltteori kommer fx Grandy (1987 1992) med et

bud paring det Ruus (1988 1997) har taget denne afgraelignsning op ved hjaeliglp af

kontrastmaeligngder

Et semantisk felt kan beskrives ved registrering af semantiske relationer mellem ordene

i feltet Feltet bestaringr af et flerdimensionalt netvaeligrk af ord og udtryk der er forbundet paring

kryds og tvaeligrs af relationerne hyponymi meronymi synonymi og semantiske valenser

Det afgraelignses i abstraktionsniveau af et overbegreb der som det eneste overbegreb i

feltet ikke indgaringr som hyponym i andre hyponymier i feltet (Ruus 1997 399)

65

Til eksempel kan naeligvnes at dyr indgaringr som overbegreb i feltet rdquodyrelivrdquo men

at dyrs overbegreb ikke indgaringr Hvis dyr indgik som underbegreb ville dets ko-

hyponymer ogsaring indgaring ndash og saring ville feltet straks faring en helt anden mere

omfattende betydning jf figur 410

Figur 410 Afgraelignsning af semantisk felt

Kilde Ruus 1997 392

Det kan ogsaring diskuteres og kritiseres hvordan leksikalsk-semantiske felter

struktureres internt Modsat sine historisk-filologiske forgaeligngere mente Trier

at graelignserne baringde mellem de begreber der danner et felt og mellem felter i det

hele taget var skarpt trukne Han mente nemlig at sprogets struktur var med til

at strukturere de begreber der kan samles i et felt og han mente at ords

semantiske indhold (begreberne) daeligkkede et felt uden at lappe over hinanden

eller at efterlade huller i feltet Saringledes kan Triers leksikalsk-semantiske felter

illustreres som en mosaik (Nerlich amp Clarke 2000)

In covering this conceptual field in a certain way with a lexical coat or net meaning is

generated by the differences between the signs making up the coat of signs and at one

and the same time the concepts are carved up Language does not mirror concepts it

creates them This means that ldquomeaning exists only in the fieldrdquo (Trier 1973 [1931]

45) (Nerlich amp Clarke 2000 135)

Som forklarende eksempel kan gives at betydningen af skolesystemests

karakter rdquogodtrdquo afhaelignger af hvor mange trin karakterskalaen (-feltet) er inddelt

i Trier videreudviklede siden det statiske mosaikbillede til et hestevaeligddeloslashbs-

billede Der er et antal elementer i feltet men elementernes position i forhold

til hinanden er foranderlig og saringledes er feltet konstant foranderligt (Nerlich amp

Clarke 2000 136) Kritikken ndash der i hoslashj grad stoslashttes af aktuel kognitiv

semantik ndash garingr netop paring at ord og betydning ikke kan afgraelignses skarpt Selv

om jeg er enig med denne kritik maring jeg dog ogsaring tilslutte mig Jackson amp

Amvela (2000)

it must be acknowledged that large numbers of lexemes can in fact be grouped together

into fields and sub-fields in a fairly clear-cut manner This is an indication of the

usefulness of field theory in lexicology (Jackson amp Amvela 2000 15)

66

og Fjeld amp Vikoslashr (2008)

Ord er [] ikke en ustrukturert mengde stoslashrrelser som flyter rundt i spraringket med hver

sin betydning De danner en stor mengde mer eller mindre faste strukturer paring mange

ulike maringter og paring mange ulike nivaringer En type strukturer er det vi kaller semantiske felt

(Fjeld amp Vikoslashr 2008 85)

Jf i oslashvrigt de omtalte kategoriseringsstudier (af stole af spil af farver af

kopper og af andre kategorier i naturlige sprog jf afsnit 321) der efterharingnden

fik sat stadigt stoslashrre sposlashrgsmaringlstegn ved den klassiske kategoriseringsteori For

uddybning jf fx Nerlich amp Clarke 2000 og Geeraerts 2010 Disse studier var

med til at foslashre feltteori i retning af den foslashromtalte prototypeteori og ramme-

semantik som jeg kommer naeligrmere ind paring i afsnit 428

Endelig skal strukturalismens dekontekstualisering ndash ogsaring inden for felt-

teori ndash diskuteres ikke mindst naringr det gaeliglder leksikalsk semantik Weisgerber

oslashnskede at betydning blev studeret ldquostructurally or as he called it relationally

and solely on the linguistic level not with respect to the psychology of the

speakers and not with regard to objects in the worldrdquo (Nerlich amp Clarke 2000

134) Og det forsoslashger moderne feltsemantik (ligesom den kognitive ramme-

semantik der har mange lighedstraeligk med feltsemantikken jf Nerlich amp Clarke

2000) at goslashre op med

Let us only say that whereas structural field semantics went into the direction of cutting

off any remaining links between lexical structures conceptual structures and encyclo-

pedic world knowledge these links have been forcefully reinstated by modern frame

semanticists They have stressed how much our worldly and bodily experience shapes

conceptual spaces pre-conceptually and pre-linguistically Our experiences inside a

socially structured world are not an amorphous mass cut up by language they structure

our meaning-making (Nerlich amp Clarke 2000 138)

Behov skaber ord

Netop vanskelighederne ved skarpt at kategorisere ord og begreber og

den encyklopaeligdiske kontekst er centrale i det senere post-strukturalistiske og

kognitive arbejde med feltsemantik og lignende leksikalsk-semantiske tilgange

Dette vender jeg i og med rammesemantikken tilbage til her og nu vil jeg praelig-

sentere et andet vigtigt strukturalistisk fremskridt inden for den leksikalske

semantik systematiske studier i semantiske relationer

424 Semantiske relationer

En videreudvikling af den strukturalistiske feltsemantik ses med den relatio-

nelle semantik med John Lyons (1963) i spidsen (Geeraerts 2010) Som led i at

beskrive strukturen inden for betydningsrelaterede ord blev et lingvistisk

(klassisk-leksikografisk) beskrivelsesapparat bragt paring bane foslashrst og fremmest

med hensyn til lighed og modsaeligtning synonymi og antonymi Men ogsaring i

forhold til blandt andet over-underordning og del-helhed hyponymi og

meronymi Tanken var at rdquothe meaning of the word could be defined as the

total set of meaning relations in which it participatesrdquo (Geeraerts 2010 80) og

ikke som inden for leksikografien hvor man til to synonyme ord knyttede den

samme betydningsangivelse Synonymirelationen i sig selv var med til at

67

angive betydning Foslashlgende er baseret paring Lyons 1977 Cruse 1986 Ruus

1995a Atkins amp Rundell 2008 Fjeld amp Vikoslashr 2008 og Geeraerts 2010

Synonymi

Relationen mellem semantisk identiske stoslashrrelser kaldes synonymi De iden-

tiske stoslashrrelser kaldes synonymer Er der fuld synonymi kan de to ord erstatte

hinanden i en saeligtning Kan et ord kun delvist erstatte et andet eller kun i nogle

sammenhaelignge kaldes det partiel synonymi eller naeligrsynonymi

I praksis er synonymi ndash ligesom oslashvrig kategorisering ndash en vanskelig

stoslashrrelse Er X noslashjagtig det samme som Y Eller er der nuanceforskelle Eller

kun delvist overlap Og ved (ordbogs)laeligseren hvad Y er hvis han ikke noslashd-

vendigvis ved hvad X er Der er mange problemstillinger heraf skal to belyses

konkret

Er der synonymi mellem ord som spand bil og oslashse Spise og aeligde Doslash og

stille traeligskoene Eller er der tale om for stor stilistisk variation til at man kan

tale om synonymi Og hvem afgoslashr det Er det noslashdvendigvis ens for alle Og er

det ens over tid

Er der fx tale om synonymi eller over-underordningsrelation naringr man har

ordene billede og maleri Garingr man rundt paring et museum kan man baringde sige

rdquoHvad synes du om det billederdquo og rdquoHvad synes du om det malerirdquo Men

billede kan ogsaring bruges om fotografier Ved naeligrmere eftertanke er billede altsaring

nok snarere overbegreb til baringde maleri og fotografi ndash og kan erstatte disse to i

de fleste sammenhaelignge mens de to underbegreber ikke kan erstatte ordet

billede naringr som helst

Som det er fremgaringet rejser det ene sposlashrgsmaringl det naeligste ndash og jeg har

ingen endelige svar paring dem Den vaeligsentligste pointe er at synonymiforhold er

vanskelige at afgoslashre og det skal man ndash maringske isaeligr som ordbogsredaktoslashr ndash have

i baghovedet hele tiden

Antonymi

Betydningsmodsaeligtninger kaldes antonymer Relationen mellem modsaeligtninger

kaldes antonymi og der kan skelnes mellem forskellige typer fx som foslashlger

Figur 411 Antonymi

Baseret paring Ruus 1995a I 125ff

Artsmodsaeligtninger er kendetegnet ved enten at vaeligre det ene eller det andet

enten doslashd eller levende Gradsmodsaeligtninger er kendetegnet ved at kunne vaeligre

mere eller mindre det ene eller det andet fx mere eller mindre varm og mere

68

eller mindre kold Endelig er der de konverse modsaeligtninger som saring at sige

forudsaeligtter hinanden hvis man koslashber noget er der ogsaring nogen der saeliglger

noget men synsvinklerne er modsatrettede Ofte kan man til dels definere et

ords betydning ved hjaeliglp af dets antonym

Hyponymi

Relationen mellem over- og underbegreber kaldes hyponymi eller over-under-

ordning Paring grund af de lydlige sammenfald bruger jeg i denne afhandling

over- og underbegreb frem for henholdsvis hyper- og hyponymer for de

relaterede elementer Underbegreber der har samme overbegreb (og som ikke

er synonyme) kaldes ko-hyponymer Tilsammen danner over- og underbegre-

berne en hierarkisk taksonomi hvor underbegreber arver deres overbegrebers

egenskaber

Umiddelbart kan man foranlediges til at tro at det samme ord kan indgaring

flere steder i den taksonomiske struktur underbegreberne ko1 og tyr har over-

begrebet ko2 Det skyldes blot den kompleksitet at en ordform kan daeligkke over

forskellige begreber ko1 og ko2 er ikke samme sag Det samme gaeliglder dyr1 der

altsaring er overbegreb til menneske og dyr2

Figur 412 Hyponymi med dyr og ko

Underbegreber kan i oslashvrigt ndash men bliver det langtfra altid ndash opdeles i to slags

(Cruse 1986 2002 BS Pedersen amp Asmussen 2006 BS Pedersen amp

Soslashrensen 2006) De taksonomiske rdquotyperrdquo som netop passer ind i en taksonomi

idet de er en slags af det paringgaeligldende overbegreb (fx en musvit IS_A_KIND_

OF fugl) og de ikke-taksonomiske rdquorollerrdquo (fx en fugleunge IS_A fugl) De

taksonomiske typer kan defineres som X er en slags Y de ikke-taksonomiske

roller kan defineres som X er en hvilken som helst slags Y for hvilket det

gaeliglder Z (BS Pedersen amp Asmusssen 2006) Med denne skelnen er det altsaring

kun de taksonomiske typer der danner en taksonomi de ikke-taksonomiske

roller danner blot en hyponymistruktur Taksonomier er lettere at haringndtere i

sprogteknologiske sammenhaelignge end hyponymistrukturer er og derfor bringes

de paring bane igen i kapitel 5 om DanNet-projektet

69

Som beskrevet i afsnit 321 har hyponymirelationen stort set altid spillet

en central rolle for leksikografiens betydningsdefinition Den saringkaldte analyti-

ske definitionstype bestaringr kort sagt af et naeligrmeste overbegreb (genus proxi-

mum) samt de traeligk der adskiller det definerede underbegreb fra dets ko-hypo-

nymer (differentia specifica) I strukturalistisk semantik betragtes paring samme vis

hyponymikategoriseringen som grundlaeligggende for betydningsbeskrivelse Og

for isaeligr konkrete genstande kan denne analyse da ogsaring vaeligre nyttig Men som

det blev beskrevet i afsnit 321 viser de senere kognitive semantikere at en

betydningsbeskrivelse ved hjaeliglp af hyponymirelationen ogsaring kan vaeligre mangel-

fuld og upraeligcis

Meronymi

Del-helheds- eller meronymirelationen er af en anden slags end de tre foslashrnaeligvn-

te relationer Synonymi antonymi og hyponymi forholder sig til det sproglige

og begrebslige system Meronymirelationen forholder sig snarere til det ency-

klopaeligdiske system til verden Isaeligr mange konkrete genstande men ogsaring nogle

abstrakter og handlinger kan beskrives som en helhed (holonym fx en haringnd)

bestaringende af flere dele (meronymer fx en finger)

Figur 413 Meronymi

Baseret paring BS Pedersen mfl 2011 9

En maringde at opdele meronymier paring er som i figur 413 i henholdsvis rdquopartsrdquo

rdquomade ofrdquo rdquomembersrdquo og rdquolocationsrdquo Det vil sige i funktionelle dele (som

finger er i forhold til haringnd) i bestanddele (som mel er i forhold til broslashd) i

medlemmer (som partimedlem er i forhold til parti) og i placering (som oase i

forhold til oslashrken)

70

Sammenfatning

De semantiske relationer kan tilsammen vaeligre med til at afdaeligkke fx cykels

betydning

Figur 414 Cykel og semantiske relationer

Som det er fremgaringet af eksemplerne er det oplagt at beskrive konkrete gen-

stande ved hjaeliglp af de naeligvnte semantiske relationer For verber er isaeligr

hyponymi relevant For adjektiver er det primaeligrt antonymi der er relevant

Studiet af de fire mest centrale betydningsrelationer blev for alvor sat i

system af den strukturalistiske semantik Men det er ikke relationer som struk-

turalismen har eneret paring Saringledes kan de (og andre relationer) spores tilbage til

de aeligldste graeligske filosofiske kilder (og til Aristoteles og genus proximum og

differentia specifica) de har vel altid vaeligret relevante i leksikografiske sam-

menhaelignge de ligger til grund for de senere semantiske netvaeligrk og ogsaring i

moderne kognitiv semantik spiller de en rolle Mere herom senere

Fordi de semantiske relationer mere eller mindre kan betragtes som

konstituerende for ords betydning er de relevante for dette projekt Jeg betrag-

ter relationerne som vaeligsentlige elementer i forbindelse med betydnings-

afklaring (for blandt andet leksikografer) ndash de er del af et objektivt beskri-

velsesapparat Men jeg mener ikke de kan staring alene saringdan som de strukturali-

stisk var taelignkt

71

425 Komponentanalyse

En tredje betydningsanalytisk retning inden for strukturalistisk semantik og

viderefoslashrt i den generative grammatiks formaliserende semantik er den saringkald-

te komponentanalyse (Geeraerts 2010) Den skal naeligvnes fordi den har spillet

en rolle inden for leksikografi Ligesom den analytiske betydningsdefinition

der blev gennemgaringet i afsnit 321 har komponentanalysen stoslashtter sig til

klassisk kategoriseringsteori Og af samme grund bliver praeligsentationen her

ganske kort

Tanken er at ord kan beskrives ved hjaeliglp af en raeligkke binaeligre semantiske

traeligk ndash eller komponenter (Geeraerts 2006) Jf figur 415 med siddemoslashbler

som eksempel

stol sofa baelignk taburet

til en person x x

til flere personer x x

flytbar x x x

flytbar eller faststaringende x

med armlaelign x

med eller uden armlaelign x x

uden armlaelign x

med ryglaelign x x

med eller uden ryglaelign x

uden ryglaelign x

Figur 415 Komponentanalyse af siddemoslashbler

Baseret paring Svenseacuten 2004 272

Af figuren fremgaringr hvilke komponenter der knytter sig til hvilke(n) af de fire

siddemoslashbler Stole er beregnet til eacuten person er flytbar findes med og uden

armlaelign og altid med ryglaelign Og saringdan kan de oslashvrige siddemoslashbler sofaer

baelignke og taburetter ogsaring gennemgarings Hvilke komponenter er relevante hvilke

er ikke

Uden noslashdvendigvis at skulle sammenligne med semantisk beslaeliggtede ord

kan man ogsaring foretage komponentanalysen paring enkeltord som den foslashrnaeligvnte

ungkarl der kan defineres som [+MENNESKE] [+VOKSEN] [+MAND] og [-GIFT]

Denne form for tjek-liste-teori (Fillmore 1975) kan som naeligvnt tidligere

kritiseres Med hensyn til ungkarle-eksemplet kan man fx sposlashrge Hvornaringr er

man voksen Er en ungkarl altid ung eller kan han ogsaring vaeligre gammel Er

paven ogsaring ungkarl

Det skulle vaeligre klart jf afsnit 321 at komponentanalyser maringske er

brugbare i nogle tilfaeliglde men langtfra i alle

426 Pustejovskys generative leksikon og kvaliastruktur

Inspireret af den strukturalistisk-generativistiske komponentanalyse generati-

vistiske transformationer og sprogteknologisk formalisering er James Pustejov-

skys (1991 1995) beskrivelse af leksikonnet som generativt en af de mest

aktuelle retninger inden for neostrukturalistisk formel semantik (Geeraerts

2010 BS Pedersen 2010) Teorien er foslashrst og fremmest udviklet med henblik

paring polysemi og betydningsadskillelse i en sprogteknologisk sammenhaeligng og er

72

saringledes en undtagelse fra de i oslashvrigt onomasiologiske tilgange til betydning i

dette kapitel At jeg alligevel bringer en kort introduktion til teorien her

skyldes at DanNet-projektet som jeg kommer ind paring i afsnit 427 og igen i

afsnit 52 inddrager dele af Pustejovskys teori til sin betydningsbeskrivelse

Pustejovskys teori er en top-down-teori hvormed en fastlagt semantisk

struktur placeres hen over den sproglige virkelighed for at beskrive den (adskilt

fra den ekstra-lingvistiske virkelighed) (Geeraerts 2010) I praksis analyseres

hvert ord i forhold til eventstruktur argumentstruktur og kvaliastruktur (Puste-

jovsky 1991 1995 Geeraerts 2010) Mere om sidstnaeligvnte i det foslashlgende

Teorien kan kritiseres blandt andet fordi den ikke tager hoslashjde for ikke-

standardsproglig variation (Kilgarriff 2001) fordi den er baseret paring et relativt

lille datamateriale (Kilgarriff 2001 Geeraerts 2010) og fordi den insisterer paring

en graelignse mellem lingvistisk og encyklopaeligdisk viden om end paring en lidt anden

vis end strukturalismen (idet den inddrager saeligrligt afgraelignsede dele af den

encyklopaeligdiske viden) (Peeters 2000 19f Geerarts 2010)

Men hvad angaringr sin beskrivelse af konkrete genstande har teorien fundet

anvendelse flere steder (Jensen amp Vikner 2006 BS Pedersen 1999 2010

Pustejovsky 2010) ndash fordi kvaliastrukturen der afdaeligkker en raeligkke semantiske

relationer netop er en af teoriens staeligrke sider Og netop kvaliastrukturen vil

jeg praeligsentere lidt naeligrmere idet det er den del af Pustejovskys teori som det

danske wordnet-projekt DanNet har inkorporeret i sine arbejdsgange (mere

herom i afsnit 52)

Med kvaliastrukturen genopfinder Pustejovsky Aristotelesrsquo firdelte struk-

tur til beskrivelse af ord (Pustejovsky 1991 Geeraerts 2010) Ords kerne-

semantik kan beskrives ud fra en eller flere sider en formel side (eller rolle

som det hedder i kvaliaterminologien) en konstitutiv en telisk og en agentiv

side Dette vil i store traeligk sige at et ord skal beskrives ud fra dets placering i en

ontologi (blandt andet ved hjaeliglp af overbegreb) ud fra dets oprindelse (isaeligr

om det er en naturlig eller fremstillet genstand) ud fra dets opbygningsam-

mensaeligtning (blandt andet ved hjaeliglp af meronymirelationer) og ud fra dets

formaringl (BS Pedersen 1999 Geeraerts 2010)

Figur 416 Eksempel paring puslespils kvaliastruktur

Kilde BS Pedersen 1999

I figur 416 ses en beskrivelse af puslespil ved hjaeliglp af ordets kvaliastruktur et

puslespil er et spil (formel rolle her i form af overbegreb) det bestaringr af pap-

eller traeligbrikker (konstitutiv rolle her i form af meronymer) dets formaringl er at

blive samlet (telisk rolle her i form af USED_FOR-relationen) og det er en

fremstillet ikke-naturskabt stoslashrrelse (agentiv rolle)

73

427 Wordnet

Inspireret af den strukturalistiske relationssemantik tog wordnettanken form

inden for psykolingvistikken i 1980rsquoerne (Fellbaum 1998 2006 Miller amp Fell-

baum 2007 Geeraerts 2010 BS Pedersen 2010) Inden for psykolingvistik

antages nemlig at den netvaeligrksstruktur som dannes naringr ord forbindes ved

hjaeliglp af semantiske relationer minder om den maringde hvorparing vi mennesker

lagrer ord og deres betydning kaldet det mentale leksikon

Vi antar at vi har et mentalt lagringssystem som gjoslashr det mulig aring holde styr paring

betydningen av alle ordene som forekommer i et spraringk Vi garingr ut fra at det semantiske

nettverket som vi finner at ordene i et spraringk er ordnet i (jf s 87) omtrent tilsvarer det

systemet vi har inne i hodene varingre og som vi kaller det mentale leksikonet (Fjeld amp

Vikoslashr 2008 73)

Denne betegnelse skal dog ikke forstarings alt for bogstaveligt

The human word-store is often referred to as the lsquomental dictionaryrsquo or perhaps more

commonly as the mental lexicon [] There is however relatively little similarity

between the words in our minds and words in book dictionaries even though the

information will sometimes overlap [] The dissimilarities involve both organization

and content (Aitchison 2003 10)

Organisationsstrukturen minder mere om et netvaeligrk af foslashlgende slags

Det er karakteristisk for den labyrintiske netstruktur

at den er flerdimensional

at den ikke har nogen bestemt yderside

at den ikke har nogen op-ned-orientering

at man kan komme fra ethvert punkt til ethvert andet punkt (via et eller flere

andre punkter)

at man kan udtage en del af strukturen ogeller tilfoslashje nye elementer i den uden at

aeligndre dens sammenkaeligdningsegenskaber

(Eco 1984 46-86 ifoslashlge Ruus 1995a I 120f)

Et saringdant leksikalsk-semantisk netvaeligrk kan naturligvis sammenlignes med

leksikalsk-semantiske felter (jf afsnit 423)

Et semantisk nettverk er egentlig det samme som et semantisk felt bare sett fra en

annen synsvinkel Et nettverk er en struktur der nettopp moslashnstrene for over- og

underordning staringr sentralt og like ens hvordan relasjonen mellom ett enkelt ord (eller en

betydning) og et annet ord i nettverket arter seg [] Termen nettverk fokuserer paring

detaljerne i relasjonen mellom de enkelte enhetene ordene mens termen felt refererer til

helheten samlet (Fjeld amp Vikoslashr 2008 87)

Det er ikke kun psykolingvister og sprogteknologer der har fundet interesse i

wordnettanken ogsaring leksikografer har faringet oslashjnene op for den

I definisjonsutformningen [i leksikografi] er nettverksbegrepet viktig og nyttig fordi

ulike medlemmer av nettverk maring defineres i forhold til hverandre ikke bare med en

egen uavhengig denotasjon Ikke mindre viktig er dette i oppbygningen av elektroniske

orddatabaser som i mange tilfelle kan faring form av ordnett (Fjeld amp Vikoslashr 2008 87 min

tilfoslashjelse)

74

Ogsaring for leksikografien er wordnets interessante de er i grunden blot ordboslashger

udformet ud fra en onomasiologisk tankegang med orddefinitionen som det vaeligsentlige

omdrejningspunkt og derfor kan de give ny inspiration til hvordan isaeligr digitale

ordboslashger kan opbygges og anvendes i fremtiden (BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen

2008 353)

Det foslashrste wordnet Princeton WordNet (PWN) er udviklet af George A

Miller og Christiane Fellbaum mfl siden 1980rsquoerne (wordnetprincetonedu

Miller mfl 1993 Fellbaum 1998 2006 Miller amp Fellbaum 2007) Projektet

var oprindelig af psykolingvistisk karakter men er efterharingnden blevet mere

sprogteknologisk de psykolingvistiske data var ganske enkelt for faring (Miller amp

Fellbaum 2007 Geeraerts 2010 160) Siden er der kommet wordnet for mere

end 35 sprog til i denne sammenhaeligng kommer jeg ndash ud over PWN ndash kun ind

paring det europaeligiske flersproglige wordnet EuroWordNet (EWN) (wwwillcu-

vanlEuroWordNet Vossen 1998 2010 2013) og det danske DanNet

(wordnetdk BS Pedersen Nimb mfl 2009 BS Pedersen mfl 2011)

Faeliglles for wordnettene er at ord samles med (naeligr)synonyme ord i

saringkaldte synsets et synset svarer saring at sige til et begreb Synsettene eller

begreberne kobles ved hjaeliglp af semantiske relationer som hyponymi og mero-

nymi Resultatet er et leksikalsk baseret begrebsnetvaeligrk og -database

In its purest form a wordnet is a network of concepts based on the words from a

language This means that the fund of concepts is based on the vocabulary There are no

concepts [i wordnettet LWA] for which there are not words or expressions in a

language Another typical feature of a wordnet is that words are mainly defined by the

relations to each other Via the relations an ontological structure is expressed about

beliefs and properties of the world as encapsulated in the vocabulary of the language

(Vossen 2004 162)

Et synset i DanNet kan fx vaeligre registreret med foslashlgende oplysninger

Top-ontologi artifact + object

Lemma(er) i synset Affaldskvaeligrn

Definition maskine til findeling (el sammenpresning) af affald

Formal has_hyperonym maskine

Constitutive

Telic used_for kvaeligrne

used_for_object affald

Agentive made_by fremstille

Synonymi

Figur 417 Eksempel paring synset i DanNet

Kilde BS Pedersen mfl 2011 31f

Fordi DanNet spiller saring stor en rolle inden for dansk leksikografi som det goslashr

var den grundlaeligggende tanke med dette projekt at overfoslashre DanNets praksisser

til Oslashmaringlsordbogens databehandling Derfor vender jeg tilbage til DanNet i

afsnit 52

75

428 Rammesemantik

Inden for den kognitive lingvistik er rammesemantikken en mere helheds-

orienteret forklaringsmodel end de hidtil naeligvnte et godt bud paring hvordan ords

betydning kan indkredses (Geeraerts 2010)

I 1975 udgav Charles Fillmore sin banebrydende artikel om ramme-

semantikken hvori han gjorde op med tidligere tiders rdquochecklist theories of

meaningrdquo (Fillmore 1975) isaeligr moslashntet paring den strukturalistisk-generativistiske

komponentanalyse Den mest grundlaeligggende tanke bag rammesemantikken er

at vi ikke kan forstaring ord uden kontekst Ganske i overensstemmelse med oslashvrig

kognitiv lingvistik Naringr vi moslashder et ord forstaringr vi det idet vi kobler det med en

stereotypt generaliseret encyklopaeligdisk sammenhaeligng og med en semantisk

rolle Og denne kontekstualisering af et ord stoslashttes i sprogbrugen idet vi bruger

ordet i et eller flere faste semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre Sagt paring en

anden maringde Paring baggrund af vores erfaringer og viden kan leksikalske enheder

aktivere (fra engelsk evoke) erfaringsbaserede situationsscenarier ogsaring kaldet

rammer (fra engelsk frames11) og herved tillaeliggges den leksikalske enhed be-

tydning

the words meaning can be understood only with reference to a structured background of

experience beliefs or practices constituting a kind of conceptual prerequisite for

understanding the meaning Speakers can be said to know the meaning of the word only

by first understanding the background frames that motivated the concept that the word

encodes (Fillmore amp Atkins 1992 76-77)

Til en ramme hoslashrer forskellige ramme-elementer (fra engelsk frame elements

derfor FE i figuren nedenfor) svarende til semantiske roller som de leksi-

kalske enheder kan kobles med hvorved yderligere betydning afdaeligkkes

Igennem analyser af saeligtninger der indeholder den ramme-aktiverende leksi-

kalske enhed kaldet analyseordet (fra engelsk targetword og keyword) kan

semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre sammenfattes og dermed kan yderli-

gere betydningsnuancer og -perspektivering udledes Bemaeligrk at der at tale om

en valensanalyse der inddrager semantik og saringledes afviger fra traditionel

valensanalyse Jf foslashlgende eksempel

11

Termen frame bruges paring mange maringder i sprogvidenskaben ogsaring inden for den kognitive

semantik rdquousing the notion of rsquoframersquo to refer to the coherent sets of beliefs and expectations

that shape our way of thinking and talking about specific domains of the world is not restricted

to cognitive semanticsrdquo det kendes ogsaring fra sociologien kunstig intelligens-forskning og under

andre navne inden for psykologien (jf Fillmore 2006 614 Geeraerts 2010 223) Her holder

jeg mig til Fillmores brug af termen som i oslashvrigt paring mange maringder overlapper med termer som

schema script og scenario (som ifoslashlge Fillmore (1975 124) i hvert fald kan spores til Bartletts

schema i 1932)

76

QUARREL Frame

Definition

Two (or more) people engage in a verbal disagreement This frame is a blend of

the Conversation frame and the Fighting frame

Core FEs

FE Description Examples

Interlocutor_1 Interlocutor_1 is the more prominent

party in a verbal disagreement (when

the parties are expressed disjointly)

The President DISAGREED with his

top advisors

Interlocutor_2 Interlocutor_2 is the less prominent



The President

DISAGREED with his

top advisors

Interlocutors Interlocutors are both (or all) parties

in a verbal disagreement when the

parties are expressed jointly The

expression that receives this role

may be a conjunction of noun

phrases or a notionally plural noun

phrase or a prepositional phrase

whose object is a conjunction of

noun phrases or a plural noun

phrase

The President and his

advisors ARGUED

briefly before the summit

The lawyers

BICKERED before the

trial

There was a brief

ALTERCATION

between the lawyers

Topic Topic is the subject matter of the

verbal interaction (this role is

expressed by many predicators

associated with the Communication

frame)

They had a QUARREL

about the seating order

We always ARGUE over

money

Lexical Units

altercationn arguev argumentn badinagen bickerv bickeringn debaten

debatev disagreementn disputationn disputatiousa disputen fightv parleyn

parleyv quarreln quarrelv quibblev rown rowv spatn squabblev tiffn

wranglen wranglev

Figur 418 Eksempel paring QUARREL-ramme

Kilde Atkins Fillmore amp Johnson 2003 258

Joe was

arguing

with his brother about the

money

Frame element INTERLOCUTOR-1 INTERLOCUTOR-2 TOPIC

Phrase type NP PP-with PP-about

Grammatical

functions

subject complement complement

Figur 419 Eksempelsaeligtning med rdquowas arguingrdquo som analysesyntagme


Til QUARREL-rammen i figur 418 ses en defintion fire ramme-elementer (fra

engelsk core FErsquos) beskrivelser af og eksempler med disse og til sidst er

angivet en raeligkke leksikalske enheder der kan udfylde disse ramme-elementer

og altsaring vaeligre en del af rammen I figur 419 ses saring en sproglig analyse af en

saeligtning med en af de leksikalske enheder fra QUARREL-rammen Tanken er

77

selvfoslashlgelig at alle saeligtninger skal analyseres paring denne maringde For hvert valens-

led til analysesyntagmet (argue v gt was arguing) er under eksempelsaeligtningen

angivet den semantiske valensinformation Hvilke ramme-elementer svarer

valensleddene i saeligtningen til Derunder ses den syntaktiske valensinformation

Hvilket syntagmetype og hvilken funktion har de forskellige led Paring denne

maringde belyses ord i en onomasiologisk-encyklopaeligdisk sammenhaeligng og i

sprogbrug

Rammesemantikken er kort sagt en kognitivt-lingvistisk baseret teori der

inddrager baringde encyklopaeligdisk viden semantik og syntaks til leksikalsk betyd-

ningsbeskrivelse Med tiden er teorien kommet til at spille en stadig stoslashrre rolle

inden for leksikografi blandt andet i og med udviklingen af Berkeley Frame-

Net (httpsframeneticsiberkeleyedu) som ligger til grund for alverdens

framenet kognitiv lingvistiks pendant til (og i hoslashj grad inspireret af) WordNet

Og af disse grunde har jeg valgt ikke blot at se paring DanNets praksisser men

ogsaring paring rammesemantikkens i forhold til Oslashmaringlsordbogens data Mere herom i

afsnit 53

43 Sammenfatning

Opsummerende ses paring de foslashlgende sider en tidslinje hvorparing det er angivet

hvornaringr og paring hvilken maringde de ovenfor gennemgaringede leksikalsk-semantiske

vinkler har spillet en rolle i henholdsvis teoretisk leksikalsk semantik og leksi-

kografi

78

Cirkaaringrstal

Teoretisk leksikalsk

semantik

Leksikografiske punktnedslag

med henblik paring betydning

ca 2000

fKr

fra 100

fKr

1500-tallet

1600-tallet

1700-tallet

1800-tallet

1900-tallet

Historisk-filologisk

semantik ndash studier af

enkeltord og derfor

semasiologisk orienteret ndash

historisk fokus og derfor

fokus paring betydnings-

aeligndringer fx polysemi ndash

kontekst vigtig fx

psykologisk eller kulturelt ndash

en enkelt onomasiologisk

retning den

kulturorienterede ord og

sag-tradition

Strukturalistisk semantik ndash

studier af ordsystemer og

derfor onomasiologisk

orienteret ndash synkront fokus

ndash derfor fokus paring

semantiske relationer fx

synonymi ndash ideen om

leksikalske felter stammer

herfra

Tidligste leksikografi Indien Kina

Mellemoslashsten Graeligkenland ndash fx til forklaring

af religioslashse og klassiske tekster

De foslashrste tosprogsordboslashger (latin-graeligsk)

AEligldste danske bevarede tosprogsordboslashger

med aeligkvivalenter kun en kort

betydningsangivelse i tilfaeliglde af homonymi

Helt hen til slutningen af 1600-tallet var

de fleste ordboslashger systematisk opstillet

Moths ordbog (1680-1719) foslashrste

danske(-latinske) betydningsordbog

semasiologisk ordnet

Den store franske encyklopaeligdi (1753-54)

maringske foslashrste skelnen mellem ordbog og

encyklopaeligdi ndash mellem semantik og

omverdensviden (Tarp 2006 29)

Store dokumentations- og nationalsprogs-

ordboslashger i Frankrig (1789-1960) Tyskland

(1854-1961) England (1888-1928) og

Sverige (1898- )

Rogets tesaurus (1852) (England) foslashrste

onomasiologisk ordnede etsprogsordbog

for et europaeligisk sprog

Den deskriptive revolution (Trap-Jensen

2014)

Feilbergs jyske ordbog (1886-1914)

Espersens bornholmske ordbog (1908)

Udvalg for Folkemaal etableres med

henblik paring Oslashmaringlsordbogen (1909)

Ordbog over det danske Sprog (1919-1956)

Foslashrste danske begrebsordbog H Andersen

(1945) Dansk Begrebsordbog

79

1980rsquoerne

1990rsquoerne

2000-tallet

2014

Generativistisk semantik ndash

formalisering af semantik

forloslashber for digitalisering af

faget

Div neostrukturalistiske

retninger ndash herunder

udviklingen af WordNet

Div kognitive retninger ndash

herunder udviklingen af

prototypeteori og

rammesemantik

Leksikografien fagliggoslashres mere og mere

fx diskussion af den klassiske aristoteliske

betydningsdefinition (fx vs prototypeteori

fra 1980rsquoerne og frem) og sposlashrgsmaringlstegn

ved det gamle skel mellem ordbog og

encyklopaeligdi

Oslashmaringlsordbogen begynder at udkomme

(1992- )

Digitale ordboslashger ndash nye sorterings- og

soslashgestrategier muliggoslashres

Digitale korpusser

WordNet FrameNet

Jysk Ordbog paring nettet (2000- )

Den Danske Ordbog (2003-2005)

Seneste danske begrebsordbog

Den Danske Begrebsordbog (under

udarbejdelse)

Figur 420 Punktnedslag i den leksikalske semantiks historie ndash i teori og praksis

Kilder Grundtvig 1945 Lindegaringrd Hjorth 1982 Hanks 2006a Tarp 2006

Boeck 2009 Geeraerts 2010 Trap-Jensen 2014

Saringledes afhandlingens teoretiske baggrund I det foslashlgende kapitel uddybes de

to teoretiske tilgange til betydning DanNet og rammesemantikken som jeg vil

overfoslashre til de praktiske analyser af Oslashmaringlsordbogens data

80

5 Datastrukturering og betydningsanalyse i praksis

Hvordan kan og skal Oslashmaringlsordbogens materiale behandles for at komme frem

til de mest hensigtsmaeligssige betydningsbeskrivelser i ordbogen Kan ord-

bogens materiale udnyttes bedre end det goslashres nu Kan arbejdsgangene goslashres

mere systematiske og gennemskuelige Paring baggrund af de forrige kapitler spe-

cificerer jeg i det foslashlgende hvilke veje jeg garingr i dette projekt og hvorfor idet

jeg praeligsenterer de to state-of-the-art leksikalsk-semantiske forklaringsmodeller

DanNet og rammesemantikken hvis arbejdsgange jeg vil afproslashve paring Oslashmaringlsord-

bogens data i afhandlingens analysedel Efter en kort overordnet introduktion

til de hidtidige versus de nye praksisser (i 51) garingr jeg i dybden foslashrst med

DanNet (i 52) og efterfoslashlgende med rammesemantikken (i 53)

51 Hidtidig praksis og nye praksisser

Arbejdet med betydning i Oslashmaringlsordbogen udspringer som beskrevet i kapitel 3

og 4 af den onomasiologiske tilgang dels i diakroni- og variationsorienteret

form som i Woumlrter und Sachen-traditionen dels i synkroniorienteret form som

hos strukturalisterne Hermed ikke sagt at betydningsarbejdet paring ordbogen har

vaeligret sat eksplicit ind i en teoretisk kontekst det har i hoslashj grad fundet sted som

en mere eller mindre ateoretisk praksis De ikke-digitaliserede ordbogssedler er

ordnet efter emner og ideelt set skulle de gennemgarings systematisk hvorved fx

synonymer blev noteret i en saringkaldt synonymkreds paring redaktionssedler med

henblik paring ordbogens omfattende henvisningspraksis (jf figur 24) i praksis er

dette forarbejde kun blevet gjort for ca halvdelen af emnerne (jf afsnit 222)

Jeg vil i dette projekt overvejende forholde mig til hvad der er praktisk

muligt I lyset af den teknologiske udvikling mener jeg som udgangspunkt at

der selvfoslashlgelig er flere muligheder for Oslashmaringlsordbogens data end der var da

ordbogens data blev indsamlet Inspiration til nye arbejdsgange vil jeg finde

blandt to nyere forklaringsmodeller DanNet og rammesemantikken ndash to analy-

semodeller der i skrivende stund spiller en stor rolle i den danskevestlige

leksikografiske branche hvad angaringr leksikalsk semantik (jf blandt andet Atkins

amp Rundell 2008 BS Pedersen 2010) og som siges at supplere hinanden godt

(Fontenelle 2012)

De to forklaringsmodeller DanNet-tilgangen og rammesemantikken kan

overordnet set beskrives som onomasiologiske henholdsvis minimalistisk og

maksimalistisk de er teoretisk funderede og er blevet koblet med leksikografi

men er i endnu hoslashjere grad koblet med sprogteknologiske projekter (jf fx

Fillmore Johnson amp Petruck 2003 Ruppenhofer Boas amp Baker 2013 Vossen

2013) De to tilgange er i forskellig grad afproslashvet paring danske data Saringledes

forventer jeg at tilgangene kan bidrage relevant til mit projekt men jeg

forudser ogsaring at tilgangene paring nogle maringder vil vaeligre taelignkt til andre data og til

andre formaringl og dermed ikke udgoslashr loslashsningen for arbejdet med


Jeg vil afproslashve DanNets og rammesemantikkens arbejdsgange paring Oslashmaringls-

ordbogens data og derudfra forsoslashge at udvikle en mere systematisk og gennem-

skuelig mere teoretisk funderet praksis naringr det kommer til datastrukturering og

betydningsbeskrivelse i ordbogen Ud over at bidrage til arbejdsgangene ved

81

Oslashmaringlsordbogen er maringlet ogsaring at bidrage til de analyserede analysemodeller

Med andre ord mener jeg at mine data og min tilgang til de to modeller kan

vaeligre med til at belyse metodiske problemstillinger som goslashr sig gaeligldende i

DanNets og rammesemantikkens saeligdvanlige kontekst

Inden analysekapitlerne vil jeg i det foslashlgende praeligsentere DanNet og

rammesemantikken naeligrmere

52 DanNet ndash et dansk wordnetinspireret projekt

DanNet er et digitalt begrebsnetvaeligrk for moderne standarddansk udviklet i

samarbejde mellem Center for Sprogteknologi paring Koslashbenhavns Universitet og

Det danske Sprog- og Litteraturselskab i perioden 2005-2011 (jf wordnetdk

andreorddk BS Pedersen mfl 2011)

DanNet er opensource og kan downloades til sprogteknologisk brug fra

wordnetdk Derudover er DanNet at finde bag opslagsmodulet andreorddk

(Soslashrensen amp Trap-Jensen 2010) og indgaringr ogsaring i den loslashbende udvikling af Den

Danske Ordbog paring nettet (ordnetdkddo Soslashrensen amp Trap-Jensen 2010)

Endelig er DanNet i hoslashj grad medvirkende faktor til udviklingen af Den Dan-

ske Begrebsordbog (Nimb 2013)

I de foslashlgende underafsnit gennemgaringr jeg baggrunden for DanNet (521)

jeg beskriver DanNets form og indhold (522) jeg illustrerer hvordan DanNet

trin for trin er blevet opbygget (523) og endelig bringer jeg en raeligkke kritik-

punkter af DanNet (524) Afsnittene 522 og 523 er baseret paring BS

Pedersen mfl 2011 medmindre andet er angivet

521 DanNets baggrund

Tre resurser har vaeligret afgoslashrende for udviklingen og opbygningen af DanNet-

projektet WordNet-projektet (jf ogsaring afsnit 427) SIMPLE-ordbasen og Den

Danske Ordbog

WordNet

Foslashrst og fremmest er DanNet-projektet inspireret af wordnettankegangen ud-

viklet af de amerikanske psykolingvister Miller og Fellbaum siden 1980rsquoerne i

og med det foslashrste wordnet det engelsksprogede Princeton WordNet (PWN)

(wordnetprincetonedu Fellbaum 1998 2006 Miller mfl 1993 BS Pedersen

2010 Vossen 2013) Den oprindelige ideacute bag PWN var at lave en universel

psykolingvistisk model over det mentale leksikon det vil sige anskueliggoslashre

hvordan begreber er struktureret mentalt hos sprogbrugere Men maeligngden af

psykolingvistiske data var ikke tilstraeligkkelig og derfor udviklede man i stedet

en database med henblik paring isaeligr sprogteknologi men ogsaring leksikografi (Miller

mfl 1993 Fellbaum 1998 Miller amp Fellbaum 2007 Geeraerts 2010 160

Vossen 2013)

Der er efterharingnden lavet en lang raeligkke wordnet paring verdensplan (jf

globalwordnetorg) men isaeligr det europaeligiske EuroWordNet (EWN) der udvik-

ledes i 1990rsquoerne har vaeligret en inspirationskilde for det danske wordnet

(wwwillcuvanlEuroWordNet Vossen 1998 2010 2013) EWN bestaringr af

flere parallelle wordnet for henholdsvis engelsk hollandsk italiensk spansk

tysk fransk tjekkisk og estisk der er forbundet gennem et inter-lingvalt indeks

(Vossen 2004 Nimb amp Soslashrensen 2007) Indekset tager hoslashjde for at der kan

vaeligre forskelllig begrebsstruktur sprogene imellem idet ord kobles til begreber i

82

indekset (fra PWN saringfremt der er overensstemmelse) og ikke direkte til ord i

andre sprog Det er altsaring langtfra muligt at oversaeligtte alle ord til de oslashvrige sprog

i EWN men det er jo ikke en ukendt problemstilling for leksikografien Over-

vejelser herom har ikke vaeligret relevant for DanNet men jeg vender tilbage til

det i afsnit 524 og i 814 i relation til at Oslashmaringlsordbogens dialekter kan have

forskellig begrebsstruktur

I baringde PWN og EWN (og altsaring i DanNet) er udgangspunktet saringkaldte

synsets det vil sige grupper af synonyme ord (og derfor kan synsets stort set

sidestilles med begreber) Det er disse synsets der skal beskrives semantisk ved

hjaeliglp af synonymi ontologisk ndash det vil sige begrebslig ndash kategorisering og en

raeligkke semantiske relationer (ud over synonymi)

I PWN er synsettene ordklassefunderede substantiver verber adjektiver

og adverbier (Miller mfl 1993 Fellbaum 2006) I EWN og i DanNet er syn-

settene for saring vidt ogsaring ordklassefunderede men den videre semantiske beskri-

velse afhaelignger af hvilken type entitet det enkelte synset henregnes under 1

ordens entitet (det vil sige konkrete genstande og derfor altid substantiver) 2

ordens entiteter (det vil sige aktiviteteregenskaber der baringde kan vaeligre substan-

tiver verber og adjektiver) og 3 ordens entiteter (det vil sige abstrakter altid

substantiver) (Lyons 1977 Vossen 2010 BS Pedersen mfl 2011)

Baringde hvad angaringr PWN og EWN (og dermed DanNet) beskrives synset-

tene foslashrst ved hjaeliglp af en fast top-ontologi altsaring en fastlagt begrebsstruktur

Dette goslashres paring forskellig vis i henholdsvis PWN og EWN (og DanNet foslashlger

EWN) I PWN beskrives synsets via overbegreber og overbegrebers over-

begreber og saring fremdeles og kobles i sidste ende til et abstrakt begreb i en onto-

logi (Miller amp Fellbaum 2007) I EWN holdes den begrebslige ontologi og det

sproglige leksikalsk-semantiske netvaeligrk adskilt og ud fra ontologien oprettes

forskellige ontologiske typer som et ord i wordnettet kan kategoriseres som

(Ruppel 2011) Saringledes forsoslashger man paring to forskellige maringder at laeliggge en

struktur oppe fra og ned over data Derfor kaldes fremgangsmaringden top-down-

orienteret

Derefter gennemgaringr man et fast katalog af relationer i forhold til hvert

enkelt synset Idet der kun er tale om faring relationer paring tvaeligrs af ordklasserentite-

ter er der snarere tale om ordklasse-entitetsopdelte netvaeligrk forbundet af en

raeligkke relationer end der er tale om eacutet stort netvaeligrk Fordi fokus er paring seman-

tiske relationer mellem synsets og ikke paring encyklopaeligdiske kontekster kan

fremgangsmaringden kaldes minimalistisk det er et sprogligt system der beskrives

ikke rdquohele verdenrdquo Af den grund er modellen tilsvarende overskuelig at arbej-

de med og af samme grund relativt udbredt i sprogteknologiske miljoslasher (Gee-

raerts 2010 BS Pedersen 2010 Vossen 2013)

SIMPLE-projektet

Center for Sprogteknologi havde foslashr DanNet-projektet deltaget i EU-projektet

SIMPLE12 og derigennem udviklet SIMPLE-ordbasen en semantisk ontologi-

baseret ordbog til formel semantisk analyse af moderne dansk det vil sige til

brug for rdquonatural language processingrdquo (BS Pedersen 1999 2010 SIMPLE

12

SIMPLE staringr for Semantic Information for Multifunctional Plurilingual Lexica (BS

Pedersen amp Nimb 2008 339)

83

Work Package 2) Herigennem fandt man ud af at det kunne have sine fordele

at opbygge ontologiske skabeloner til at analysere ud fra

I SIMPLE-ordbasen har vi eksperimenteret med en paring forharingnd givet ontologisk struktur

med et fast vokabular og med en kortlaeliggning af hvilke semantiske relationer der kan og

boslashr angives i en formel leksikografisk tilgang Et andet element fra SIMPLE som vi har

overfoslashrt til DanNet er de saringkaldte templates eller skabeloner En skabelondrevet meto-

de garingr i sin enkelthed ud paring at der for hver ontologiske type angives en ramme for

hvilke elementer ndash fx hvilke relationer ndash synsettet boslashr indeholde For begreber af den

ontologiske type Artifact (kunstigt frembragt genstand) er det fx relevant at angive hvad

en ting typisk bruges til mens det for den ontologiske type Part er vigtigt at angive

hvad noget er en del af Ved at opstille skabeloner for typiske egenskaber for de enkelte

ontologiske typer oparbejdes en hoslashjere grad af konsistens imellem de forskellige

synsets Skabelonerne fungerer saringledes som en slags redaktionsregler for udviklingen af

DanNet og vil ogsaring kunne bruges som referencepunkt for den senere anvendelse og

eventuelle udvidelse af nettet (BS Pedersen amp Asmussen 2006 5)

I SIMPLE-projektet fandt man ogsaring frem til at den saringkaldte kvaliastruktur som

Pustejovsky med sin teori om det generative leksikon havde faringet bragt ind i

moderne formel lingvistik (jf afsnit 426) var ganske nyttig med hensyn til

en struktureret gennemgang af synsets og deres semantiske relationer og roller

(Pustejovsky 1991 1995 BS Pedersen 1999 2010) Med kvaliastrukturen

foslashlger en firdeling af den semantiske beskrivelse af fx et synset den formelle

vinkel den agentive den konstitutive og den teliske

Den Danske Ordbog

Endelig havde Det danske Sprog- og Litteraturselskab foslashr DanNet-projektet

udarbejdet Den Danske Ordbog (2003-2005) den stoslashrste ordbog over moderne

dansk i nyeste tid med ca 100000 betydningsdefinitioner fordelt paring ca 63000

lemmaer13 Saringledes havde man en datasamling hvoraf blandt andet den

semantiske relation rdquooverbegrebrdquo allerede fremgik Denne relation er en af de

vigtigste i wordnettankegangen

Der er delte meninger om hvorvidt det er bedst at tage udgangspunkt i

PWNrsquos data og oversaeligtte disse eller at tage udgangspunkt i nationalsproglige

data

Ordnaumltet har tillaumlmpats paring maringnga olika saumltt paring andra spraringk fraumlmst genom oumlversaumlttning

Att WordNet ocircversaumltts implicerar ett antagande om att det skulle handla om ett

universellt system saring laringter sig oumlversaumlttas (Ruppel 2011 172)

i wordnetkredse er der en livlig debat om hvorvidt det kan betale sig at tage udgangs-

punkt i almindelige monolingvale ordboslashger naringr man skal udvikle wordnets for nye

sprog eller om man hellere skal oversaeligtte Princeton WordNet til de paringgaeligldende sprog

for derefter at efterjustere monolingvalt (BS Pedersen 2010 169)

I DanNet har man valgt at tage udgangspunkt i nationalsproglige ordbogsdata

et af problemerne herved har vaeligret ordbogens semasiologiske tilgang til ordene

i forholdet til wordnettets onomasiologiske I modsaeligtning til DanNet har fx det

13

Disse tal gaeliglder den trykte version Online-versionen (ordnetdkddo) indeholder i skrivende

stund godt 97000 opslagsord med godt 118000 betydningsangivelser

84

finske wordnet valgt en direkte oversaeligttelse af PWN ndash og er derfor praeligget af

en raeligkke andre kulturelt betingede problemer (Martola 2011 Ruppel 2011)

Opsummering

De tre resurser WordNet SIMPLE og Den Danske Ordbog kombineret ledte til

DanNet ndash det mest opdaterede og omfattende opensourcevaeligrktoslashj til formel

semantisk analyse af ord i moderne standarddansk (Nimb 2009 BS Pedersen

2010)

Der er som sagt baringde ligheder og forskellige paring de forskellige wordnet

(se fx BS Pedersen amp Braasch 2009 med hensyn til DanNet) Med hensyn til

fx begrebsstruktureringen adskiller EWN (og DanNet) sig fra PWN blandt

andet ved at arbejde med entiteter frem for ordklasser og ved at koble

synsettene til en ontologi paring anden vis (Miller amp Fellbaum 2007 Ruppel 2011)

Og DanNet bruger fx ikke kun EWNrsquos semantiske relationer men har tilfoslashjet

relationer fra SIMPLE-ordbasen Og derudover er der fx to maringder at starte

opbygningen af et wordnet paring Man kan oversaeligtte PWNrsquos synsets eller man

kan tage udgangspunkt i nationalsproglige data som fx DanNet har gjort med

Den Danske Ordbog

I loslashbet af de foslashlgende afsnit kommer jeg ind paring disse punkter idet jeg

beskriver hvordan DanNet trin for trin er opbygget Efterfoslashlgende bringes en

raeligkke kritikpunkter Men trods skepsis over for wordnettanken om en mere

eller mindre universel semantisk beskrivelse af sproglige data mener jeg alli-

gevel at det kan foslashre til indsigter om saringvel sprog som kultur at forsoslashge at

udfoslashre et saringdant beskrivelsesarbejde Derfor vil det vaeligre oplagt at afproslashve det

danske wordnets model paring mine data jf analyserne i kapitel 8

522 DanNets bestanddele

De centrale elementer i DanNet er grupper af synonymer kaldet synsets onto-

logiske typer samt semantiske relationer og traeligk Ud fra et fast katalog af

ontologiske typer relationer og traeligk beskrives synsettene ndash i sig selv og i

forhold til andre synsets Og saringledes opbygges efterharingnden en form for onoma-

siologisk database der grafisk kan afbildes som et netvaeligrk bestaringende af en

masse knuder forbundet af en masse linjer ndash knuderne det vil sige synsettene

repraeligsenterer begreber og betegnelser for dem linjerne repraeligsenterer forskel-

lige semantiske relationer jf de to forskellige udsnit og visninger af samme

semantiske analyse af ordet kop nedenfor i figur 521 og 522

85

Figur 521 Semantisk beskrivelse af kop i DanNet

Kilde wordnetdk

I figur 521 ses kop-synsettets hyponymirelationer med IS_A-relationen tekop

har overbegrebet kop der har overbegrebet beholder Alle tre bruges til at

indeholde noget de to slags kopper ogsaring til at drikke af (jf USED_FOR-rela-

tionen) Hvad de to slags kopper kan indeholde fremgaringr ogsaring (jf CON-

TAINS) Alle tre er fremstillede genstande (jf MADE_BY)

Figur 522 Semantisk beskrivelse af kop og semantisk relaterede ord i DanNet

Kilde andreorddk

86

I figur 522 ses ogsaring kop-synsettets over- og underbegreber (beholder og blandt

andet tekop) det ses hvad kop bruges til (indeholde drikke) hvilket objekt det

bruges til (drik) og at kop er en fremstillet genstand Derudover ses del-

helheds-relationer (kop kan indgaring i blandt andet opvask og spisestel kop har

blandt andet delen hank) og i hvilken rdquofaglig sammenhaeligngrdquo kopper indgaringr

(beboelse) Det skulle gerne vaeligre indlysende hvorfor DanNet betegnes som et

leksikalsk-semantisk netvaeligrk

Foslashrste version af DanNet indeholdt ca 41000 synsets heraf ca 34000

substantiver (langt de fleste konkrete genstande) ca 6000 verber og ca 1000

adjektiver Disse 41000 synsets er forbundet med ca 125000 relationer alle

synsets er blevet relateret til naeligrmeste overbegreb men derudover er det isaeligr

konkrete genstande der er blevet forbundet med semantiske relationer (Lorent-

zen amp Nimb 2010) Pr 2011 havde DanNet-gruppen gennemgaringet ca halvdelen

af ordene i Den Danske Ordbog paring davaeligrende tidspunkt indeholdt DanNet

saringledes ca 65000 synsets (BS Pedersen mfl 2011) Tilsvarende bestod PWN

pr 2011 af 118000 synsets EWN af godt 277000 (fordelt paring hollandsk

italiensk spansk tysk fransk tjekkisk og estisk)

523 DanNet trin for trin

Den leksikalske database som DanNet er er blevet opbygget ved foslashlgende

arbejdsgange

oprettelse af synset

angivelse af ontologisk type

angivelse af naeligrmeste overbegreb

angivelse af en eller flere semantiske relationer og traeligk

Synsets ordklasser og entiteter

DanNet bestaringr af ord grupperet med synonymer i saringkaldte synsets Fx er

foslashlgende betegnelser trods stilistiske forskelle samlet i eacutet synset hustru kone

viv

DanNet-synsettene kan indeholde substantiver verber og adjektiver Men

som naeligvnt bygger DanNet dog ikke netvaeligrket op efter ordklasse men efter

entitet 1 ordens entiteter (konkrete genstande og derfor altid substantiver) 2

ordens entiteter (aktiviteter og egenskaber og kan derfor vaeligre substantiver

verber og adjektiver) og 3 ordens entiteter (abstrakte enheder og derfor altid

substantiver)

1stOrderEntity

Any concrete entity (publicly) perceivable by the senses and located at any point in

time in a three-dimensional space eg object substance animal plant man woman

instrument

2ndOrderEntity

Any Static Situation (property relation) or Dynamic Situation which cannot be

grasped heard seen felt as an independent physical thing They can be located in time

and occur or take place rather than exist eg be happen cause move continue occur

apply

87

3rdOrderEntity

Any unobservable proposition that exists independently of time and space They can be

true or false rather than real They can be asserted or denied remembered or forgotten

Eg idea thought information theory plan intention

(Vossen 2010 12)

Indtil videre har der i DanNet-projektet vaeligret mest fokus paring 1 ordens entite-

terne det vil sige de konkrete genstande

Ekskurs om polysemi

Fokus i dette projekt er udnyttelsen af onomasiologiske tilgange til et ord-

forraringd Selv om polysemi er et semasiologisk anliggende skal jeg alligevel

ganske kort komme ind paring hvordan DanNet forholder sig hertil For at kunne

placere ord i synsets skal det jo nemlig afgoslashres om et ord kun har en betydning

eller om det har flere (og altsaring skal placeres i flere synsets)

I DanNet har man ikke blot taget udgangspunkt i ordene i Den Danske

Ordbog men ogsaring i betydningsinddelingerne Det vil sige at man i DanNet rent

faktisk ikke har skullet tage stilling til om et ord var polysemt eller ej og om

det skulle indgaring i et eller i flere synsets i DanNet foslashlges den analyse der er

lavet ved redaktionen af Den Danske Ordbog

Undtagelsesvis er distinktioner i Den Danske Ordbog dog vurderet som

for finkornede og betydninger er derfor slaringet sammen (BS Pedersen mfl

2011 7) En anden undtagelse til denne fremgangsmaringde gaeliglder saringkaldt syste-

matisk polysemi

altsaring samme slags flertydighed der garingr igen for mange ord inden for samme betyd-

ningsomraringde Systematisk polysemi er i DDO [Den Danske Ordbog LWA] af

pladsmaeligssige hensyn behandlet meget forskelligt alt efter om der er tale om et

hoslashjfrekvent eller lavfrekvent lemma I DanNet skal de derimod behandles ens uanset

frekvens [hellip] eksempler paring udbrede systematisk polysemi i dansk er fx ord for

bygninger der ofte ogsaring har betydningen rsquogruppe personerrsquo og rsquoinstitutionrsquo dette ses fx

ved begreberne HUS og SKOLE og alle deres underbegreber (Nimb amp Soslashrensen 2007

197-198)

Denne type polysemi forholder man sig altsaring til i DanNet (ved hjaeliglp af

SIMPLE-projektets retningslinjer Nimb amp Soslashrensen 2007 jf ogsaring BS

Pedersen mfl 2011 7-8) idet man soslashrger for at ensrette opdelingen

Polyseme udtryk er altsaring kort sagt placeret i forskellige synsets De kan

vaeligre af samme ontologiske type men det tilstraeligbes at de har forskelligt over-

begreb og hvis ikke saring at der er andre semantiske relationer der angiver en

forskel (BS Pedersen mfl 2011 7)

Top-ontologi og ontologiske typer

Som naeligvnt kategoriseres hvert synset som en ontologisk type Disse typer er

baseret paring den sproguafhaeligngige top-ontologi det vil sige den overordnede

abstrakte begrebsstruktur som der arbejdes med i baringde EWN og i DanNet Ud

fra denne top-ontologi kan der sammenstykkes ontologiske typer som saring kan

88

kobles paring det sprogbaserede wordnet her DanNet for at beskrive dets

elementer

Top-ontologien for 1 ordens entiteter det vil sige konkrete genstande

ses i figur 523 nedenfor

Figur 523 DanNets ontologi med hensyn til 1 ordens entiteter

Kilder BS Pedersen mfl 2011 Vossen 2010

De ontologiske typer udledes ved at man bevaeligger sig gennem traeligstrukturen

hvad angaringr henholdsvis oprindelse form komposition og funktion og

udvaeliglger de relevante elementer (bemaeligrk at de ontologiske elementer ogsaring er

struktureret efter Pustejovskys kvaliastruktur jf afsnit 426)

Funktionerne i traeligets fjerde gren kan vaeligre uigennemskuelige og skal

derfor ganske kort beskrives ved hjaeliglp af eksempler vehicle fx bil money

language og image representation fx penge ord trafikskilt software fx compu-

terprogrammer place fx sted nord occupation fx laeligge forsker instrument fx

vaeligrktoslashj varingben garment fx jakke bukser furniture fx bord lampe covering fx

klaeligde skjold container fx taske boks comestible fx mad drikke building fx

hus kontor artwork fx maleri (Vossen 2010 64)

For klarheds skyld kan det til eksempel naeligvnes at synsettet bil

kategoriseres ndash idet man forholder sig til henholdsvis origin form composition

og function samt underpunkter i traeliget i figur 523 ndash som den ontologiske type

rdquoartifact + object + vehiclerdquo idet man starter med at sposlashrge til genstandens

oprindelse (origin) (naturlig eller fremstillet) derefter til genstandens form

(substans eller objekt) til genstandens komposition (hvilket er relevant for fx

vinduesvisker og bilpark men ikke for bil) og til genstandens funktion (i dette

tilfaeliglde vehicle altsaring koslashretoslashj) Andre eksempler er natural + substance fx is

89

lava sand plant + object + comestible fx avocado gulerod tomat human +

object + occupation fx revisor sygeplejerske taxachauffoslashr (Soslashrensen amp Trap-

Jensen 2010 169)

Top-ontologien for 2 ordens entiteter det vil sige aktiviteter og

egenskaber ses i figur 524 nedenfor



De ontologiske typer udledes igen ved at bevaeligge sig gennem traeligstrukturen nu

hvad angaringr situationstype og situationskomponenter

Situationstyperne beskrives som henholdsvis dynamiske eller statiske i

EWNrsquos specifikationer

Dynamic

Situations implying either a specific transition from one state to another (Bounded in

time) or a continuous transition perceived as an ongoing temporally unbounded process

eg event act action become happen take place process habit change activity

Opposed to Static

Static

Situations (properties relations and states) in which there is no transition from one

eventuality or situation to another ie they are non-dynamic eg state property be

Opposed to Dynamic

(Vossen 2010 65)

90

De dynamiske situationer kan underopdeles yderligere i rdquoboundedrdquo og rdquoun-

bounded eventsrdquo det vil sige tidsbegraelignsede og ikke-tidsbegraelignsede aktivite-

ter (jf overgangs- og aktivitetsverber hos Durst-Andersen 1992 Durst-Ander-

sen amp Herslund 1996 KM Pedersen 1996)

BoundedEvent

Dynamic Situations in which a specific transition from one Situation to anoher is

implied Bounded in time and directed to a result eg to do to cause to change to

make to create

UnboundedEvent

Dynamic Situations occuring during a period of time and composed of a sequence of

(micro)changes of state which are not perceived as relevant for characterizing the

Situation as a whole eg grow continuous changing move around live breath activi-

ty hobby sport education work performance fight love caring management

(Vossen 2010 66)

Og de statiske situationer kan opdeles videre i rdquopropertyrdquo og rdquorelationrdquo det vil

sige egenskaber hvad angaringr en 1 eller 3 ordens entitet (rdquopropertyrdquo) og mellem

entiteter af samme orden (rdquorelationrdquo)

Property

Static Situation which applies to a single concrete entity or abstract Situation eg

colour speed age length size shape weight

Relation

Static Situation which applies to a pair of concrete entities or abstract Situations and

which cannot exist by itself without either one of the involved entities eg relation

kinship distance space

(Vossen 2010 65)

Situationskomponenterne skal ogsaring forklares ved hjaeliglp af eksempelsynsets

Cause fx (altid dynamisk) result effect cause prevent

ndash kan evt kategoriseres yderligere

Agentive fx to kill to do to act

Stimulating fx sounds views smells appetizing motivation

Phenomenal fx weather chance

Communication fx (statisk) be about (dynamisk) speak tell listen

command order ask state statement conversation call

Condition fx (statisk) health desease success

(dynamisk) worsen improve

Existence fx (statisk) exist be be alive life live death

(dynamisk) kill produce make create destroy die birth

Experience ingen eksempler

91

Location fx level distance separation course track way path ndash move

put fall drop drag glide fill pour empty take out enter

Manner fx manner sloppy strongly way

Mental fx invent remember learn think consider (opposed to

physical)

Modal fx (kun statisk) abilities power force strength

Physical fx (statisk) health a colour a shape a smell

(dynamisk) redden thicken widen enlarge crush form shape

fold wrap thicken to see hear notice smell (opposed to

mental)

Possession fx (statisk) have possess possession contain consist of

(dynamisk) sell buy give donate steal take receive send

Purpose ingen eksempler

Quantity fx (statisk) weight heaviness lightness

(dynamisk) to lessen increase decrease

Social fx work management recreation religion science

Time fx (statisk) yesterday day pass long period

(dynamisk) begin end last continue

Usage fx to use to spend to represent to mean to operate to fly

drive run eat drink consume

(Vossen 2010 66ff delvist oversat)

Saringledes kan aktiviteten der beskrives med synsettet ombygge kategoriseres

som den ontologiske type rdquoboundedEvent + agentive + condition + physicalrdquo

(BS Pedersen mfl 2011 35) idet man foslashrst sposlashrger hvilken situationstype der

er tale om (dynamisk eller statisk Og hvis situationen er dynamisk sposlashrger

man om den er afgraelignset eller uafgraelignset) og derefter sposlashrger om hvilke

situationskomponenter der er involveret Aktiviteten bedoslashmmelse har den

ontologiske type rdquoboundedEvent + agentive + mental + purposerdquo (BS

Pedersen mfl 2011 36) Aktiviteten falde har den ontologiske type rdquounboun-

dedEvent + physical + locationrdquo (BS Pedersen mfl 2011 36)

Egenskaber som mavepine har ontologisk type rdquoproperty + condition +

physicalrdquo (BS Pedersen mfl 2011 36)

Fordi antallet af ontologiske typer for 3 ordens entiteter er meget mindre

end antallet af 1 og 2 ordens ontologiske typer er der ikke paring samme maringde

opstillet nogen ontologi for 3 ordens entiteter i EWN (Vossen 2010 62) I

DanNet udleder man de ontologiske typer for 3 ordens entiteter ved hjaeliglp af

de semantiske komponenter som fremgaringr af 2 ordens-ontologien (BS Peder-

sen Nimb mfl 2009 286 BS Pedersen mfl 2011 25) Saringledes kan det

abstrakte kur (i betydningen kurere) beskrives som den ontologiske type

rdquomental + purpose + mannerrdquo (BS Pedersen mfl 2011 37)

92

Jf BS Pedersen mfl 2011 for flere eksempler paring ontologiske skabelo-

ner og for flere konkrete eksempler paring synsets ontologiske typer

Top-ontologien har generelt vaeligret brugbar for 1 ordens entiteter mens

den har vaeligret svaeligrere at bruge konsekvent paring 2 og 3 ordens entiteter

Ontologien har generelt vaeligret klart anvendelig for konkrete genstande mens den har

vaeligret vanskeligere at anvende konsekvent for abstrakte begreber samt for handlinger

haeligndelser og egenskaber I forbindelse med kodning af handlinger og haeligndelser har vi

bestraeligbt os paring at skelne skarpt mellem intentionelle og ikke-intentionelle handlinger

(+- agentive) hvorimod skellet mellem bounded og unbounded har vaeligret vanskeligere

at opretholde fordi denne egenskab ikke kun er leksikalsk betinget i dansk men ofte

afhaeligngig af kontekst (jf jeg loslashber saring laelignge jeg kan vs jeg loslashber hjem) (BS Pedersen

mfl 2011 25-26)

Fordelen ved at angive top-ontologiske typer er blandt andet at man kan identificere

maeligngder af begreber der deler visse faeliglles egenskaber men som ikke noslashdvendigvis er

placeret under det samme danske overbegreb Planter og dyr som mennesker spiser er

fx ikke placeret under det danske begreb foslashdevarer men derimod under henholdsvis

planter og dyr Via den ontologiske type Comestible kan man imidlertid identificere

dels tilberedte madvarer dels de dyr og planter som mennesker typisk spiser (BS

Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008 357)

Naringr man har klassificeret en raeligkke synsets som samme ontologiske type kan

de let identificeres Og DanNet-gruppen har fundet frem til at synsets af samme

ontologiske type desuden med fordel kan analyseres ens hvad angaringr semantiske

relationer

for hver ontologiske type angives en ramme for hvilke elementer ndash fx hvilke relationer ndash

synsettet boslashr indeholde For begreber af den ontologiske type Artifact (kunstigt frem-

bragt genstand) er det fx relevant at angive hvad en ting typisk bruges til mens det for

den ontologiske type Part er vigtigt at angive hvad noget er en del af Ved at opstille

skabeloner for typiske egenskaber for de enkelte ontologiske typer oparbejdes en hoslashjere

grad af konsistens imellem de forskellige synsets (BS Pedersen amp Asmussen 2006 5)

For at sikre ensartethed i dette kategoriseringsarbejde har man i DanNet derfor

valgt at opbygge ca 200 skabeloner hver bestaringende af en ontologisk type og en

raeligkke semantiske relationer (Lorentzen amp Nimb 2010 Soslashrensen amp Trap-

Jensen 2010)

Hyponymi

Naeligste trin i arbejdsgangen er at koble det naeligrmeste overbegreb paring synsettet

Hyponymirelationen er den vigtigste semantiske relation for at opbygge Dan-

Net som netvaeligrk og den er derfor den eneste relation der skal angives

det er grundliggende for wordnet-tankegangen at begreber er organiseret i et nedarv-

ningshierarki i kraft af over-underbegrebsstrukturen (Miller 199010f) Alle begre-

ber ndash undtagen et abstrakt synset rsquooslashverstrsquo i hierarkiet ndash siges at have et overbegreb

som angives som et andet synset Paring den maringde opstaringr et ordnet nedarvningshierarki

hvor synsets rsquolaeligngere nedersquo arver deres rsquoforaeligldresrsquo egenskaber (ved hjaeliglp af seman-

tiske relationer) (Nimb amp Soslashrensen 2007 193)

93

Strukturen i DanNet er helt bevidst ikke saring dyb som i fx PWN

I DanNet har vi valgt en laeliggmandstilgang til ordnettets overordnede struktur saringdan

at forstaring at vi i udgangspunktet ikke udvikler en dybere hyponymistruktur end hvad

der ligger lige for hos en ikke-fagspecialist (BS Pedersen mfl 20116)

Jf eksemplet i figur 525

Figur 525 Hyponymistrukturen for churn i Princeton WordNet og kaeligrne i DanNet

Kilder wordnetprincetonedu og andreorddk

94

Men hyponymirelationen (for konkrete genstande) er mere kompleks end som

saring

hyponymirelationen daeligkker over forskellige undertyper af relationer hvoraf kun nogle

har en egentlig taksonomisk status Hvor hyponymi kan defineres ud fra saeligtningen X er

en Y saring kan taksonomi forstarings som en undertype til hyponymi med definitionen X er en

slagstype Y (Cruse 1991 amp 2002) [] ikke-taksonomiske hyponymer defineres som X

er en hvilken som helst slags Y for hvilket det gaeliglder at Z (BS Pedersen amp Asmussen

2006 6f)

Mere herom sidst i naeligste afsnit i forbindelse med traeligkket ortogonalitet

Endelig er hyponymi i forbindelse med 2 ordens aktiviteter (ogsaring kaldet

troponymi) vanskelig ndash af andre grunde

Building meaningful event hierarchies proves to be a challenging task in many respects

much harder than building taxonomies over 1st order entities Firstly event hierarchies

are not quite as intuitive as hierarchies of 1st order entities and secondly there seems to

be an extra measure of indeterminacy in the meaning of a verb which complicates the

issue at several levels (BS Pedersen amp Nimb 2008 339)

Semantiske relationer og traeligk

Naringr synsettet dets ontologiske type og dets naeligrmeste overbegreb er paring plads

skal synsettet beskrives ved hjaeliglp af en raeligkke andre mulige relationer og traeligk

igen med forskelle entiterne imellem Som beskrevet i 522 er det isaeligr mellem

de konkrete genstande at der er angivet semantiske relationer i DanNet derfor

er det disse relationer jeg fokuserer paring i det foslashlgende

Langt de fleste relationer er baseret paring EWN men tre er tilfoslashjet fra

SIMPLE-projektet (made_by concerns used_for) I og med SIMPLE-projektet

havde man nemlig fundet ud af at den mest systematiske og daeligkkende

beskrivelse af et 1 ordens entitets-ords semantiske aspekter blev sikret med

Pustejovskys kvaliastruktur (Nimb 2009 23) Og man kom ikke omkring

denne struktur med EWNrsquos relationer alene Saringledes kan alle DanNets rela-

tioner ndash hvad angaringr konkrete genstande ndash karakteriseres som spillende enten en

formel agentiv konstitutiv eller telisk rolle (Pustejovsky 1991 1995) (i grove

traeligk omfattende overbegreb oprindelse del-helhed og formaringl BS Pedersen

mfl 2011 25) I figur 526 nedenfor ses de semantiske relationer i DanNet og

eksempler paring dem

95

SEMANTISKE RELATIONER

mellem 1 ordens entiteter

de formelle has_hyperonym (ogsaring IS_A)

has_hyponym

fx birketraelig HAS_HYPERONYM traelig

den agentive made_by (fra SIMPLE)

fx bagvaeligrk MADE_BY bage

de konstitutive

has_holo_madeof

has_holo_part

has_holo_member

has_holo_location

has_mero_madeof

has_mero_part

has_mero_member

has_mero_location

concerns (fra SIMPLE)

involved_agent

involved_patient

involved_instrument

fx mel HAS_HOLO_MADEOF broslashd

fx finger HAS_HOLO_PART haringnd

fx partimedlem HAS_HOLO_MEMBER parti

fx oase HAS_HOLO_LOCATION oslashrken

fx broslashd HAS_MERO_MADEOF mel

fx haringnd HAS_MERO_PART finger

fx parti HAS_MERO_MEMBER partimedlem

fx oslashrken HAS_MERO_LOCATION oase

fx fodboldmaringl CONCERNS sport

fx violin INVOLVED_AGENT violinist

fx fisker INVOLVED_PATIENT fisk

fx violinist INVOLVED_INSTRUMENT violin

de teliske

used_for (fra SIMPLE)

used_for_object (fra DanNet)

role_agent

role_patient

fx hammer USED_FOR hamre

fx klipsemaskine USED_FOR_OBJECT klips

fx passager ROLE_AGENT rejse

fx modtager ROLE_PATIENT modtage

Figur 526 Oversigt over semantiske relationer for 1 ordens entiteter i DanNet

Den vigtigste relation synonymi er den synsettene er bygget op omkring Has_hyperonym er

den hyppigst forekommende relation imellem synsets i DanNet-basen og angives derfor ofte

med det kortere og lettere IS_A Kilder BS Pedersen Nimb mfl 2009 BS Pedersen mfl

2011

Kun eacuten af disse semantiske relationer skal uddybes de oslashvrige mener jeg giver

sig selv paring baggrund af relationsgennemgangen i afsnit 424 og de givne

eksempler ovenfor Det drejer sig om relationen concerns Den afviger fra de

oslashvrige ved at det ikke er lige saring entydigt hvad den skal pege paring Hvorvidt

fodboldmaringl CONCERNS sport eller boldspil eller fodbold mener jeg ikke er

selvfoslashlgeligt og jeg har heller ikke fundet retningslinjer for hvilket niveau

relationen skal pege paring (BS Pedersen mfl 2011) Jeg mener der maring vaeligre tale

om en relationsangivelse der afhaelignger af data saringfremt der er rdquofor mangerdquo

synsets der er concerns-relateret til sport vil det maringske vaeligre hensigtsmaeligssigt

at relationen garingr til et niveau der er underordnet sport tilsvarende hvis der er

rdquofor faringrdquo synsets der er concerns-relateret til sport saring kan det vaeligre hensigts-

maeligssigt at lade relationen pege paring et overbegreb Snarere end at kalde det et

sposlashrgsmaringl om datamaeligngder kunne man ogsaring sige at det handler om hvordan

man vil have kategoriseret verden hvor fint eller hvor groft Saringledes mener jeg

ogsaring at relationen ndash i modsaeligtning til de oslashvrige ndash kan siges at vaeligre kulturelt

betinget Jeg mener saring at sige at der er tale om en encyklopaeligdisk relation

96

modsat de oslashvrige der holder sig inden for det sproglige relationssystem

Hvilket ordniveau relationen skal pege paring mener jeg derfor afhaelignger af en

hermeneutisk baseret forstaringelse for det paringgaeligldende analyseord set i en stoslashrre

kontekst end den rent sproglige

I figur 527 nedenfor ses hvordan de semantiske relationer fordeler sig paring

konkrete genstande i DanNet (hyponymi er ikke naeligvnt idet den er koblet til

alle synsets)

Semantisk relation Procentdel beskrevet med den paringgaeligldende

relation ud af 6800 konkrete genstande

used_for 28 (bogat laeligse)

has_mero_part 14 (bogside)

concerns 9 (juledekorationjul)

made_by 6 (toslashjat sy)

involved_agent 6 (guitarguitarist)

has_holo_part 5 (sidebog)

has_mero_madeof 5 (toslashjstof)

has_holo_location 3 (taeligppegulv)

near_synonym 3 (bogpamflet)

andre relationer 1 eller mindre

Figur 527 Oversigt over de hyppigst anvendte semantiske relationer i DanNet

med hensyn til konkrete genstande Oversat fra Nimb 2009 25

Dertil kan kobles en raeligkke informationer paring baringde synsets og paring relationen

mellem synsets disse informationer kaldes traeligk jf figur 528

TRAEligK

Information der kan kobles til synset

Id-nummer

Konnotation

Koslashn

Domain

saringfremt synsettet ogsaring indgaringr i PWN

positiv eller negativ

fx synsettet fjols har konnotation = negativ

fx mandkvinde

fx boligedbmedicinzoologi

(Oplysningen stammer fra Den Danske Ordbog)

Information der kan kobles til relation

Disjunkt

Neg

naringr en relation udelukker en anden

fx skaringl has_mero_madeof glas ELLER porcelaelign

ELLER plastic

naringr relationen skal fortolkes negativt altsaring som ne

fx ungkarl role_agent ne gifte sig

97

Ortogonal

Restriktion

naringr relationen er ikke-taksonomisk relation det vil

sige ortogonal (uddybes i afsnittets tekst)

fx vejtraelig HAS_HYPERONYM_ORTO traelig

naringr der er en restriktion paring en nedarvet relation

fx ved maleri involved_agent maler restriktion af

den nedarvede involved_agent kunstner

Figur 528 Oversigt over semantiske traeligk i DanNet

Kilder Nimb 2009 23 BS Pedersen mfl 2011

Af disse traeligk skal to uddybes domain og ortogonalitet

Som jeg ser traeligkket domain der kobles til de enkelte synset er det svaeligrt

at skelne fra foslashromtalte concerns-relation Hvor concerns-relationen dog kobler

analysesynsettet til et andet overordnet synset i datamaeligngden er domain dog

en maringde at kategorisere synsettet paring uden at kategorien behoslashver vaeligre i data-

maeligngden Saringledes kan man ndash maringske ndash sige at der er tale om henholdsvis en

sproglig og en begrebslig kategorisering hvor der i mange tilfaeliglde dog vil vaeligre

sammenfald Det skal i oslashvrigt tilfoslashjes at domain-oplysningen stammer fra Den

Danske Ordbog og saringledes bunder oplysningen i en beskrivelse af de faglige

omraringder som ordforraringdet i ordbogen daeligkker

Det ortogonale traeligk som isaeligr kobles til hyponymirelationen er et saeligrligt

element for DanNet (BS Pedersen amp Asmussen 2006 BS Pedersen amp

Soslashrensen 2006 Nimb amp Soslashrensen 2007 BS Pedersen amp Nimb 2008 Nimb

2009 BS Pedersen amp Braasch 2009 BS Pedersen Nimb mfl 2009)

Traeligkket er blevet rdquoopfundetrdquo for at markere de to slags hyponymi der findes

(henholdsvis taksonomisk og ikke-taksonomisk ogsaring naeligvnt i afsnit 424 og i

afsnittet om hyponymi ovenfor) og for at goslashre det muligt at skelne mellem dem

(Cruse 2002) Skelnes der ikke foslashrer det til saringkaldt IS_A-overload altsaring til en

ndash sprogteknologisk set ndash alt for broget kategori (BS Pedersen amp Braasch

2009 BS Pedersen Nimb mfl 2009) Problematikken kan lettest forklares

ved hjaeliglp af et konkret eksempel eller to

98

Figur 529 Eksempler paring taksonomisk og ikke-taksonomisk hyponymi

Et ahorntraelig er en type traelig ndash og dermed er ahorntraelig et taksonomisk under-

begreb til traeliget Et klatretraelig kan derimod vaeligre af alle typer traeliger (i teorien i

hvert fald) og det kan derfor snarere beskrives som en rolle et hvilket som

helst slags traelig kan spille ndash derfor kategoriseres klatretraelig som et ikke-taksono-

misk underbegreb ogsaring kaldet et ortogonalt underbegreb

En chokoladekage er en type kage ndash og dermed er chokoladekage et

taksonomisk underbegreb til kage Alle kagetyper kan (i princippet) vaeligre

foslashdselsdagskager og derfor kan foslashdselsdagskage snarere kaldes en rolle ndash og et

ikke-taksonomisk eller et ortogonalt underbegreb

Der er ndash sprogteknologisk set ndash stor forskel paring om X er en slagstype Y

(og altsaring taksonomisk) eller om X er en hvilken som helst slags Y for hvilket

det gaeliglder Z (og altsaring ikke-taksonomisk eller ortogonal) (Cruse 1986 2002

BS Pedersen amp Asmussen 2006 BS Pedersen amp Soslashrensen 2006) Som foslashr

naeligvnt er taksonomier lettere at haringndtere i sprogteknologiske sammenhaelignge

end hyponymistrukturer Og derfor har DanNet-gruppen fundet det noslashdvendigt

at foretage denne skelnen

De i alt 20 semantiske relationer og 8 traeligk kobles altsaring paring de relevante

synsets Hvilke relationer der er relevante afhaelignger af synsettets ontologiske

type rdquoGennem disse relationer etableres saringledes en eksplicit leksikalsk-

semantisk beskrivelse i form af et semantisk netrdquo (BS Pedersen amp Asmussen

2006 4) Og saringledes DanNets bud paring hvordan ords betydning indkredses og

afgraelignses ved hjaeliglp af synsets ontologiske typer og semantiske relationer

99

524 DanNet-problemstillinger i forhold til de videre OslashMO-analyser

Som det er fremgaringet er wordnettene foslashrst og fremmest udviklet i sprogtekno-

logiske miljoslasher mens den leksikografiske anvendelse kan beskrives som se-

kundaeligr (BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008 Fontenelle 2012) ndash i hvert

fald leksikografisk i OslashMO-forstand Og set fra en OslashMO-synsvinkel er der en

raeligkke wordnet- og DanNet-problemstillinger der skal vendes i det foslashlgende

Udgangspunkt i PWN-data eller i nationalsproglige data

Et eller flere sprogdialekter

Bedst til beskrivelse af konkrete genstande

Verbers ontologiske type

Ontologiske skabeloner og fast katalog af relationer

Domain frem for concerns

Minimalistisk i forhold til kontekst

Analysetilgang top-down vs bottom-up

Det er ikke problemstillinger der afholder mig fra at udfoslashre mit projekt men

det er problemstillinger som jeg tager med i mine overvejelser i analysekapit-

lerne Hvorvidt wordnettene kan kritiseres fra et sprogteknologisk perspektiv

forholder jeg mig ikke til

Udgangspunkt i PWNrsquos data eller i nationalsproglige data

Det kan diskuteres hvad der er bedst At oversaeligtte PWNrsquos sproglige indhold til

alverdens sprog Eller at bruge egne nationalsproglige data og saring drage paral-

leller til PWN hvor det er muligt Skal et wordnet vaeligre en universel beskri-

velse af de faeligllestraeligk der maringtte vaeligre eller skal det afspejle karakteristika ved

de beskrevne sprog (BS Pedersen amp Braasch 2009 159) Der er fordele og

ulemper ved begge modeller (BS Pedersen Nimb mfl 2009 Vossen 2013)

I DanNet har man taget udgangspunkt i Den Danske Ordbog (BS

Pedersen amp Asmussen 2006 BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008 BS

Pedersen Nimb mfl 2009 Lorentzen amp Nimb 2010 BS Pedersen 2010)

Opbygningen af et wordnet ud fra en monolingval sprogbeskrivelse som det blev valgt

i det danske tilfaeliglde er ikke den mest udbredte metode I wordnet-projekter for andre

sprog tager man ofte direkte udgangspunkt i Princeton WordNet idet de engelske

begreber oversaeligttes til begreber i maringlsproget hvorfor hele netstrukturen det vil sige

alle de semantiske relationer der er specificeret for de engelske begreber direkte kan

overtages Fordelen ved i stedet at anvende en korpusbaseret monolingval ordbog som

DDO var dels at man var sikker paring at de betydninger der kom med i DanNet rent

faktisk var udbredte i dansk dels at hele begrebsstrukturen var intuitivt korrekt for en

dansk sprogbruger og ikke overtaget fra et fremmedsprog (Lorentzen amp Nimb 2010

331)

It is generally accepted that the former approach ndash where a wordnet is prduced by

translating synonym sets from Princeton WordNet to the target language ndash is easier

cheaper and ensures better consistency between wordnets but on the other hand involves

a genuin risk of linguistic bias In contrast the latter presents a more loyal picture of

linguistic conceptualisation in a specific language (BS Pedersen Nimb mfl 2009

271)

100

Naringr man kan tage udgangspunkt i en nationalsproglig database som Den

Danske Ordbog faringr man altsaring en reel beskrivelse af nationalsproget her dansk

og det i sig selv vil jeg mene er en fordel (afhaeligngig selvfoslashlgelig af formaringlet

med projektet) Men det har ikke vaeligret uden problemer En problemstilling der

har gjort sig gaeligldende for DanNet netop paring grund af udgangspunktet i Den

Danske Ordbog er de modsatrettede tilgange til betydning der har vaeligret i spil

Grundlaeligggende har der nemlig vaeligret problemer fordi Den Danske Ordbog og

DanNet bygger paring to forskellige og i princippet modsatrettede leksikalske

anskuelser (Nimb amp Soslashrensen 2007 Lorentzen amp Nimb 2010) Ordbogen er

ikke usaeligdvanligt udarbejdet efter semasiologiske principper det vil sige med

fokus paring det enkelte opslagsord og dets interne betydningsstruktur Det er

derimod den onomasiologiske tilgang der anvendes i DanNet-projektet Her har

man som udgangspunkt fokus paring hver enkelt begrebs eksterne relation til

sprogets oslashvrige begreber Et problem er blandt andet ord der set fra en

onomasiologisk vinkel burde vaeligre behandlet forholdsvis ens men som ikke er

blevet det netop paring grund af det manglende onomasiologiske overblik

Ordbogen er desuden udarbejdet til mennesker og der er derfor meget seman-

tisk information der tages for givet og ikke ekspliciteres (BS Pedersen Nimb

mfl 2009 Lorentzen amp Nimb 2010 BS Pedersen 2010)

I det finske FinnWordNet har man i modsaeligtning til DanNet taget

udgangspunkt i PWN (Martola 2011 Ruppel 2011) Man havde ikke adgang til

nationalsproglige data paring samme maringde som man havde i Danmark den mindst

tidskraeligvende loslashsning var derfor umiddelbart at oversaeligtte PWN Sposlashrgsmaringlet er

dog om loslashsningen af de problemer der er ved denne fremgangsmaringde (fx for faring

og for mange oplysninger om forskellige kulturelt betingede elementer jf

Martola 2011) ikke ender med at blive mindst lige saring tidskraeligvende

I dette projekt vaeliglger jeg en tredje loslashsning Jeg vaeliglger egne data data

der er indsamlet og er indsat i en begrebsstruktur (i form af emnet MAEligLK) der

er med til at beskrive den verden Oslashmaringlsordbogen beskriver men som derud-

over ikke er behandlet naeligrmere Saringledes stoslashder jeg ikke paring de problemer

DanNet har haft ndash med data der var behandlet paring en modstridende maringde Og

jeg stoslashder ikke paring de problemer som FinnWordNet har haft ndash fordi jeg tager

udgangspunkt i den sprog- og begrebsstruktur som skal beskrives


I modsaeligtning til DanNet skal jeg i mit projekt beskrive flere dialekter Og

sposlashrgsmaringlet er hvordan det skal goslashres Kan det goslashres i eacutet wordnet eller vil man

i saring fald udoslashve vold mod forskellige sprog- og begrebsstrukturer Kraeligver det i

stedet flere parallelle netvaeligrk som i EuroWordNet (EWN)

The EuroWordNet database contains many wordnets that are interconnected The

multilinguality of the EuroWordNet database raises a fundamental issue with respect to

the status of the monolingual structures of each wordnet What should be done with

differences in the ontological structure across the wordnets If lsquoequivalentrsquo words are

related in different ways in the different resources we have to make a decision about

the legitimacy of these differences [hellip] Apparently the ontological structure of

wordnets can be fundamentally different across language This is a necessary conse-

quence of the different lexicalisation patterns [hellip] The Global Wordnet Association

(httpwwwglobalwordnetorg) so far has registered wordnets for more than 35

different languages It is thus no option to try to unify all these different ontological

structures and likewise build a database where all languages share the same ontology

101

[hellip] Instead EuroWordNet took the decision to store the wordnets as autonomous

ontological structures Each wordnet in a language is a unique lexicalisation pattern that

represents a certain struturing of the world Preserving the implicit ontological structure

of each language is a unique feature of the database The wordnets are seen as linguistic

ontologies rather than ontologies for making inferences only They are lsquowordnetsrsquo in the

true sense of the word and therefore capture valuable information about conceptua-

lisations that are lexicalised in a language what is the available fund of words and

expressions in a language and what words and expressions can substitute each other

(Cruse 1986) (Vossen 2004 162-163)

The EuroWordNet database stores wordnets as autonomous language-specific structures

that are interconnected via an Inter-Lingual-Index (ILI) [] We will argue that the ILI

can be condensed to a more universal index of meaning while the wordnets can still

encode any fine-grained lexicalizations for each language (Vossen 2004 161)

EWNrsquos loslashsning med et inter-lingvalt indeks ndash det vil sige et forenklet begrebs-

netvaeligrk (med udgangspunkt i PWN) som mellemled mellem de sproglige net-

vaeligrk ndash mener jeg dog ikke jeg kan genbruge Paring baggrund af sammenligning af

Oslashmaringlsordbogens maeliglkeord med PWNrsquos data (paring wordnetprincetonedu) staringr

det klart at maeliglkeordene er langt mere fagligt specialiserede end PWN er Det

vil saringledes vaeligre begraelignset hvad jeg kan bruge et PWN-baseret begrebsnetvaeligrk

til i forhold til mine data I princippet kunne jeg saring starte med at oprette et

netvaeligrk pr dialekt i oslashmaringlsomraringdet og saring foslashrst efterfoslashlgende forbinde dem i et

til lejligheden oprettet begrebsnetvaeligrk Men heller ikke det har jeg valgt at

goslashre selv om jeg synes tanken er interessant Foslashrst og fremmest af tidsmaeligssige

aringrsager har jeg valgt at beskrive mine data i eacutet netvaeligrk men dog med forslag

om at maeligrke den geografiske udbredelse af ord og sag Et andet argument for

at goslashre som jeg har gjort er at Oslashmaringlsordbogen ogsaring praeligsenterer dialekterne og

deres ligheder og forskelle i et og samme vaeligrk


DanNet-gruppen har indset at fremgangsmaringden er bedst til semantisk beskri-

velse af 1 ordens entiteter det vil sige konkrete genstande Saringledes blev alle

synsets fra start af kun beskrevet med ontologisk type og naeligrmeste overbegreb

mens de konkrete genstande blev beskrevet ved hjaeliglp af flere semantiske rela-

tioner i og med Pustejovskys kvaliastruktur (Nimb 2009) Senere er projekt-

gruppen begyndt at udforske verberne (BS Pedersen amp Nimb 2008)

Jeg har derfor besluttet hovedsageligt at DanNet-analysere konkrete gen-

stande i mit materiale fra Oslashmaringlsordbogen 2 og 3 ordens entiteter beskrives

derfor som oftest kun med ontologisk type og overbegreb Paring den maringde faringr jeg

selvfoslashlgelig kun delvist beskrevet hele mit materiale men dette forventes at

blive opvejet af de efterfoslashlgende rammeanalyser


Som det er fremgaringet kan verber ved hjaeliglp af top-ontologien for 2 ordens

entiteter beskrives som dynamiske (og herunder rdquoboundedrdquo eller rdquounboundedrdquo)

og som statiske Problemet for dansk er at verber sjaeligldent er rdquofoslashdtrdquo med en af

disse saringkaldte aktionsarter som oftest afhaelignger det af konteksten (Durst-

Andersen 1992 Durst-Andersen amp Herslund 1996 KM Petersen 1996) Det

er DanNet-gruppen ogsaring klar over og ud fra formuleringen rdquoskellet mellem

102

bounded og unbounded har vaeligret vanskeligere at opretholderdquo (BS Pedersen

mfl 2011 25-26) antager jeg at verber kun er kodet for denne forskel i sikre

tilfaeliglde

I stedet for at justere ontologien vaeliglger jeg i dette projekt at stoppe

beskrivelsen af 2 ordens entiteterne paring dynamisk-statisk-niveauet

Ontologiske typer og katalog af relationer

Som beskrevet opererer DanNet med ca 200 ontologiske typer koblet med

forskellige udvalgte semantiske relationer (Lorentzen amp Nimb 2010 Soslashrensen

amp Trap-Jensen 2010 BS Pedersen mfl 2011) Disse typer og relationer kan

betragtes som en slags kodningsskabeloner der skal lette og ensarte analyse-

arbejdet

Det kan diskuteres baringde hvor mange ontologiske typer og hvor mange

semantiske relationer man skal arbejde med Dertil kan det diskuteres om

denne form for rdquotjeklistesemantikrdquo (Fillmore 1975) opfanger andet end det

forudsigelige

I forhold til Oslashmaringlsordbogen er problemet foslashrst og fremmest det at

redaktoslashrerne ikke blot skal formidle de semantiske relationer der er typiske for

en genstand (og aktivitet egenskab og abstrakt for den sags skyld) men at al

information som regel skal dokumenteres Saringledes har jeg valgt ikke at tage

udgangspunkt i en raeligkke kodningsskabeloner jeg registrerer det der er at

registrere det vaeligre sig ontologiske typer og det vaeligre sig semantiske relationer


Som det er fremgaringet minder relationen concerns om synset-traeligkket domain

Forskellen er ndash saring vidt jeg kan se ndash foslashrst og fremmest at concerns-relationen

skal pege paring et ord i det sproglige system mens domain-traeligkket er en form for

beskrivende label uafhaeligngig af det sproglige system Derfor vaeliglger jeg som

udgangspunkt blot at angive domain i mine synsetanalyser


Endelig skal det ogsaring understreges at wordnettene ikke forholder sig til anden

viden end den ontologiske og leksikalsk-semantiske information der relateres

til hver enkelt synset

En vanskelig opgave i denne henseende er graelignsedragningen mellem lingvistisk viden

og mere generel omverdensviden som jo i princippet er uendelig og ikke kan rummes i

et wordnet Hvor saeligtter man graelignsen for hvad der skal med Pustejovskys qualia-

struktur med de semantiske relationer den bringer med sig (som fx hvordan noget er

blevet til og hvad det bruges til) taler for at holde sig til den lingvistisk relevante infor-

mation og det er i foslashrste omgang denne ramme vi forsoslashger at holde os inden for

svarende til det skel som leksikografer forsoslashger at drage i forhold til encyklopaeligdisk

viden (BS Pedersen 2010 175)

Pustejovskys kvaliastruktur kan ses som den lingvistisk relevante encyklo-

paeligdiske information (Jensen amp Vikner 2006 BS Pedersen 2010) andre vil

dertil sposlashrge hvornaringr encyklopaeligdisk information holder op med at vaeligre rele-

vant (Peeters 2000 Geeraerts 2010) En maeligngde omverdensviden og anden

kontekst som fx syntagmatisk information er altsaring fravaeligrende Dette haelignger

103

sammen med det formelt-lingvistiske udgangspunkt og formaringl Og muligvis er

det den bedste loslashsning for sprogteknologiske vaeligrktoslashjer med krav til formel-

logisk enkel- og entydighed Men paring forharingnd har jeg mine tvivl om hvorvidt

Oslashmaringlsordbogens data vil kunne forstarings og beskrives ud fra saring minimal en

analyse


Paring mange maringder er DanNet et top-down-orienteret projekt Det vil sige et

projekt der forsoslashger at laeliggge rdquoskabelonerrdquo ned over den sproglige virkelighed

for at beskrive den Top-ontologien betragtes som en mere eller mindre univer-

sel struktur der skal beskrive data De udvalgte semantiske relationer betragtes

ogsaring som netop de relationer der skal til for at beskrive data Ogsaring Pustejov-

skys teori om det generative leksikon og herunder kvaliastrukturen som ses i

baringde top-ontologien og i de semantiske relationer kan betegnes som en top-

down-teori ndash hvormed en fastlagt semantisk struktur placeres rdquohen overrdquo den

sproglige virkelighed (Geeraerts 2010)

I DanNet forsoslashger man dog at faring top-down til at moslashdes med bottom-up-

tilgangen (BS Pedersen 2011) Man foslashlger EWNrsquos top-ontologi og man

bruger relationskataloget med et par justeringer Men derudover er man meget

bevidst garinget monolingvalt til vaeligrks og er startet rdquonedefrardquo med egne desvaeligrre

ikke helt uproblematiske data rdquothe DDO [Den Danske Ordbog LWA] defini-

tions were created in a bottom-up way without schematic specifications for a

given group of words in order to ensure all relevant semantic aspects to be

covered systematicallyrdquo (Nimb 2009 24) Hyponymier er inkonsistente eller

underspecificerede og information om visse semantiske relationer mangler

kort sagt visse steder i Den Danske Ordbog (BS Pedersen Nimb mfl 2009

BS Pedersen 2010) Ifoslashlge DanNet-redaktionen er der rent faktisk kommet

flere og bedre strukturerede informationer med i DanNet end i Den Dansk

Ordbog paring grund af den semantiske top-down-gennemgang af data (Nimb

2009 Lorentzen amp Nimb 2010) Saring selv om bottom-up-tilgangen som regel

anses for at give et mere loyalt billede af den sproglige virkelighed idet den er

empirisk funderet kan den altsaring ogsaring foslashre en raeligkke problemer med sig Her

har top-down-tilgangen vaeligret en hjaeliglp for at faring ensartet beskrivelserne i data-

samlingen

En raeligkke af de informationer der ikke har vaeligret anset som noslashdvendige

for brugere af Den Danske Ordbog (fx at bikini og laeligbestift som regel er

forbeholdt kvinder jf Lorentzen amp Nimb 2010) er fx paring den maringde fremkom-

met gennem DanNet-analysen af de paringgaeligldende ord Den sprogteknologisk

orienterede analyse har altsaring sikret at viden som man som ordbogsredaktoslashr

maringske vil betragte som almen trods alt registreres Dermed matcher DanNets

informationsniveau maringske meget godt Oslashmaringlsordbogens idet OslashMO-brugerne

ikke forventes at have nogen saeligrlig viden om den kultur ordbogen beskriver

Alle disse problemstillinger vil jeg forholde mig mere konkret til i forbindelse

med de analyser der foslashlger senere i afhandlingen

104

53 Rammesemantik

Den anden tilgang til leksikalsk semantik som jeg vil overfoslashre paring OslashMO-data

er rammesemantikken Rammesemantik er som naeligvnt i kapitel 4 en kognitivt-

lingvistisk og i hoslashj grad empirisk baseret teori der inddrager baringde encyklopaelig-

disk viden semantik og syntaks i leksikalsk betydningsbeskrivelse Teorien er

blevet udviklet siden 1970rsquoerne af isaeligr Charles Fillmore men siden har blandt

andet leksikografen Sue Atkins ogsaring spillet en stoslashrre rolle (Hanks 2002

Geeraerts 2010) Siden 1997 er rammesemantikken blevet operationaliseret

gennem Berkeley FrameNet som ligger til grund for alverdens framenet kog-

nitiv lingvistiks pendant til (og i hoslashj grad inspireret af) WordNet Det danske

FrameNet som paringbegyndtes i 2006 er stadig under udvikling isaeligr rettet mod

at opmaeligrke store korpusser

Det skal vaeligre sagt foslashrst som sidst at rammesemantikken er meget omfat-

tende i sin betydningsbeskrivelse I det foslashlgende uddybes rammesemantikken

derfor i det omfang som jeg har fundet det noslashdvendigt og realistisk i forhold til

de senere rammeanalyser af OslashMO-data Afsnittet er bygget op som foslashlger

Hvad er den grundlaeligggende tanke bag rammesemantikken (531) Hvilke

elementer bestaringr analysen overordnet af (532) og hvordan er de konkrete

arbejdsgange trin for trin (533) Derefter foslashlger en kort praeligsentation af

Berkeley FrameNet og af det danske net (534) Og endelig rundes af med en

raeligkke rammesemantiske problemstillinger (535)

Hvor intet andet er angivet er foslashlgende baseret paring Ruppenhofer mfl

2010

531 Tankegangen bag rammesemantikken

Den grundlaeligggende tanke bag rammesemantikken er at vi ikke kan forstaring ord

uden kontekst Ganske i overensstemmelse med den oslashvrige kognitive lingvi-

stik Naringr vi moslashder et ord forstaringr vi det i den konkrete sammenhaeligng ud fra den

situationelle ramme ordets semantiske rolle og ordets syntatiske funktion Der-

for beskriver rammesemantikken netop rammer roller og funktioner (Fillmore

1975 1977 19822007 2006 Fillmore Johnson amp Petruck 2003 Atkins amp

Rundell 2008 Ruppenhofer Boas amp Baker 2013)

Frame semantics is first of all an approach to the understanding and description of the

meanings of lexical items and grammatical constructions It begins with the uncon-

troversial assumption that in order to understand the meanings of the words in a

language we must first have knowledge of the conceptual structures or semantic

frames which provide the background and motivation for their existence in the

language and for their use in discourse It is assumed that an account of the meaning and

function of a lexical item can proceed from a description of the underlying semantic

frame to a characterization of the manner in which the item in question through the

linguistic structures that are built up around it selects and highlights aspects or instan-

ces of that frame (Berkeley FrameNets hjemmeside)

Sagt paring en anden maringde Paring baggrund af vores erfaringer og viden kan leksi-

kalske enheder aktivere (fra engelsk evoke) erfaringsbaserede situationsscena-

rier ogsaring kaldet rammer (fra engelsk frames) og herved tillaeliggges den leksi-

kalske enhed allerede noget betydning Til en ramme hoslashrer forskellige ramme-

elementer (fra engelsk frame elements) det vil sige en slags semantiske roller

som de leksikalske enheder kan kobles med hvorved yderligere betydning

105

afdaeligkkes Disse forskellige koblinger viser endvidere hvor forskelligt en ram-

mesituation kan vinklesperspektiveres Igennem analyser af saeligtninger der

indeholder den ramme-aktiverende leksikalske enhed i det foslashlgende kaldet

analyseordet (fra engelsk targetword og keyword) kan semantiske og syntak-

tiske valensmoslashnstre sammenfattes og dermed kan yderligere betydnings-

nuancer og -perspektivering udledes

Den rammesemantiske tanke er altsaring at ords betydning kan udledes og

afgraelignses i samspillet mellem situationelle encyklopaeligdiske kontekster (stoslashrre

encyklopaeligdiske rammer og semantiske roller) og sproglige kontekster (seman-

tiske og syntaktiske valensmoslashnstre)

This overall starting point of Fillmorean frame theory leads to a description on two

levels On the one hand a description of the referential situation or event consists of an

identification of the relevant elements and entities and the conceptual role they play in

the situation or event On the other hand the more purely linguistic part of the analysis

indicates how certain expressions and grammatical patterns highlight aspects of that

situation or event (Geeraerts 2010 225)

Betydning er erfaringsbaseret og et ord forstarings i og med at konteksten forstarings ndash

den encyklopaeligdiske kontekst i form af en situation den lingvistiske kontekst i

form af den faktiske sprogbrug I det foslashlgende illustreres disse grundlaeligggende

tanker med flere konkrete eksempler

532 Rammeanalysens bestanddele

De vaeligsentligste elementer i rammesemantikken er

ramme-aktiverende leksikalske enheder

rammer

ramme-elementer

semantisk og syntaktisk valens

Naringr man paringbegynder sin rammeanalyse begynder man for saring vidt sema-

siologisk Man begynder med et ord I mange tilfaeliglde vil man kende ordet og

straks forbinde det med en encyklopaeligdisk sammenhaeligng ndash og herved gives

ordet altsaring en betydning saring man nu kan tale om en leksikalsk enhed Allerede

her kan man begynde at undre sig Vil man noslashdvendigvis kende ordet Nej

Men rammesemantikken beskriver hvad der sker naringr man kender ordet ndash og

hvordan det saring er man indkredser og afgraelignser dets betydning Og det er

sandsynligvis de samme mekanismer der traeligder i kraft hvis ikke man kender

ordet Man forsoslashger at forstaring konteksten (Fillmore 1977) Og med den aktuelle

saringkaldte ramme-aktiverende leksikalske enhed forbinder man altsaring netop eacuten

situation eacuten kontekst eacuten ramme Saringledes er der taget hul paring den mere onoma-

siologiske analyse Hvordan skal denne ramme defineres Hvilke elementer

indgaringr i den Og hvilke leksikalske enheder kan i oslashvrigt aktivere rammen

Saringdan faringr man efterharingnden en raeligkke leksikalske enheder som man forbinder

med hinanden gennem rammen og ramme-elementerne Modsat saeligdvanlige

semasiologisk leksikografiske praksisser undersoslashger man rammen til bunds og

ikke den leksikalske enhed i alfabetisk raeligkkefoslashlge foslashr man garingr videre

106

instead of working with a single word and exploring all of its meanings it takes a single

frame and examines all of the LUs [lexical units] that evoke that frame In practice of

course such work begins by considering a word in one of its senses and exploring the

frame that goes with just that sense (Fillmore 2006 616)

I analysens anden del tager man igen udgangspunkt i en leksikalsk enhed

nemlig et af ordene fra rammen Og man finder belaeligg paring ordet det vil sige

saeligtninger hvori ordet indgaringr Man analyserer saeligtningerne ved at se paring hvilke

syntagmer med hvilke grammatiske funktioner og svarende til hvilke ramme-

elementer der laeliggger sig til analyseordet Derudover ser man paring om der

semantisk set er saeligrlige typer af ord der garingr igen i omgivelserne i saeligtningerne

Mere om analysens elementer og trin i det foslashlgende

533 Rammeanalysen trin for trin

I dette eksemplificerende afsnit hvor analyseelementerne og -trinene uddybes

vil jeg tage udgangspunkt i det klassiske eksempel med de ramme-aktiverende

leksikalske enheder buy og sell (Fillmore 1977 19822007 Fillmore amp Atkins

1992 Geeraerts 2010) Jeg har valgt at holde mig til de engelske ord for at

kunne bringe relevante citater herunder valensanalytiske resultater fra den

rammesemantiske litteratur der udelukkende er engelsksproget

Ramme-aktiverende leksikalske enheder

En leksikalsk enhed er et ord i netop eacuten betydning Nogle leksikalske enheder

er saeligrligt taeligt knyttet til bestemte rammer ndash disse kaldes ramme-aktiverende

leksikalske enheder (fra engelsk frame-evoking lexical units) det vil sige

leksikalske enheder der aktiverer den paringgaeligldende ramme hos sprogbrugeren

Fx aktiverer verbet buy rammen COMMERCIAL_TRANSACTION i hvert fald i

nutidens vestlige verden I det foslashlgende omtales ramme-aktiverende leksikalske

enheder blot leksikalske enheder (eller ord)

I mange tilfaeliglde er de leksikalske enheder der aktiverer en bestemt

ramme verber men andre ordklasser kan ogsaring goslashre det COMMERCIAL_

TRANSACTION-rammen vil sandsynligvis ogsaring blive aktiveret af substantiver

som seller og goods og af adjektiver som low-priced

Kort sagt aktiverer nogle leksikalske enheder paring baggrund af sprog-

brugerens viden eller erfaringer en forestilling om den situation eller anden

form for kontekst som den leksikalske enhed typisk indgaringr i en ramme

Rammer14

Det kan vaeligre svaeligrt praeligcist at definere rammer men med foslashlgende citater

skulle det blive indkredset

14

Gentagelse af note 11 Termen frame bruges paring mange maringder i sprogvidenskaben ogsaring

inden for den kognitive semantik rdquousing the notion of rsquoframersquo to refer to the coherent sets of

beliefs and expectations that shape our way of thinking and talking about specific domains of

the world is not restricted to cognitive semanticsrdquo det kendes ogsaring fra sociologien kunstig

intelligens-forskning og under andre navne inden for psykologien (jf Fillmore 2006 614

Geeraerts 2010 223) Her holder jeg mig til Fillmores brug af termen som i oslashvrigt paring mange

maringder overlapper med termer som schema script og scenario (som ifoslashlge Fillmore (1975 124)

i hvert fald kan spores til Bartletts schema i 1932)

107

word meanings must be described in relation to semantic frames ndash schematic repre-

sentations of the conceptual structures and patterns of beliefs practices institutions

images etc that provide a foundation for meaningful interaction in a speech community

(Fillmore Johnson amp Petruck 2003 235)

Semantic frames are schematic representations of situation types (eating spying

removing classifying etc) together with lists of the kinds of participants props and

other conceptual roles that are seen as components of such situations (Berkeley

FrameNets hjemmeside)

semantic frame a script-like conceptual structure that describes a particular type of

situation object or event along with its participants and props (Ruppenhofer mfl 2010

5)

I denne sammenhaeligng kan rammer altsaring ses som en situation eller en sammen-

haeligng Det er som oftest situationer med en form for aktivitet (hvor verber er i

centrum) men baringde mere substantiv-orienterede rammer (som FOOD) og

adjektiv-orienterede rammer (som TASTE) ses ogsaring Men handlingssituationer

er altsaring de mest typiske og i det foslashlgende er COMMERCIAL_TRANSACTION-

rammen eksempel paring en ramme Denne ramme kan fx defineres som foslashlger rdquoa

scenario in which one person gets control or possession of something from a

second person as a result of a mutual agreement through which the first person

gives the second person a sum of moneyrdquo (Geeraerts 2010 226)

Ramme-til-ramme-relationer

Det centrale i rammesemantikken er rammerne og deres indhold Men rammer

kan ogsaring vaeligre relateret til andre rammer (Fillmore 2006 Ruppenhofer mfl

2010 2013) jf figur 535 De saringkaldte ramme-til-ramme-relationer er blevet

udviklet med FrameNet som jeg vender tilbage til og med dem bliver ramme-

semantikken til en netvaeligrksbeskrivelse af betydning om end paring en anden maringde

end fx DanNet Her er det de encyklopaeligdiske sammenhaelignge der haelignger sam-

men ikke ordene som saringdan

Der er defineret en raeligkke ramme-ramme-relationer (jf Ruppenhofer

mfl 2010 73ff) hvoraf de vigtigste er

Inheritance An IS-A relation The child frame is a subtype of the parent frame and

each FE [frame element LWA] in the parent is bound to the corresponding FE in the

child An example is the Revenge frame which inherits from the Rewards_and_

punishments frame

Using The child frame presupposes the parent frame as background eg the Speed

frame ldquousesrdquo (or presupposes) the Motion frame however not all parent FEs need to be

bound to child FEs

Subframe The child frame is a subevent of a complex event represented by the parent

eg the Criminal_process frame has subframes of Arrest Arraignment Trial and

Sentencing

Perspective on The child frame provides a particular perspective on an un-perspec-

tivized parent frame A pair of examples consists of the Hiring and Get_a_job frames

which perspectivize the Employment_start frame from the EMPLOYERrsquos and the

EMPLOYEErsquos point of view respectively

(Kilde Ruppenhofer mfl 2010 7)

108

Dertil kommer ogsaring en raeligkke tidslige relationer Som det fremgaringr af figur 530

nedenfor kan COMMERCIAL_TRANSACTION-rammen ses i relation til flere

rammer blandt andet de perspektiverende rammer der fokuserer henholdsvis

paring varen og pengene

Figur 530 Ramme-til-ramme-relationer for COMMERCIAL_TRANSACTION-rammen

Kilde Ruppenhofer mfl 2010 11

Ramme-elementer

Ud over den holistiske analyse af en hel situation bestaringr rammeanalysen ogsaring

af en analyse af de involverede elementer i rammen Disse saringkaldte ramme-

elementer udspringer af den analyse af abstrakte semantiske roller som Fill-

more udviklede i 1960rsquoerne (Fillmore 1968 19822007 2006 Fillmore John-

son amp Petruck 2003)

I had become aware of certain American and European work on dependency grammar

and valence theory and it seemed clear to me that what was really important about a

verb was its lsquosemantic valencersquo (as one might call it) a description of the semantic role

of its arguments (Fillmore 19822007 240)

Fillmorersquos (1968) proposal was that the lsquosemantic valencersquo of a verb could be identified

independently of the manner of grammatical realization of the verbrsquos arguments in

terms of semantic role notions (called deep cases) that classified such participant types

as the perpetrator of an action (Agent) an entity that moves or is capable of moving

(Theme) the destination of a movement (Goal) the starting point of a movement

(Source) and several others A combination of deep cases that together expressed the

semantic part of verbs combinatorial requirements was referred to as its case frame

(Fillmore 2006 616)

Som udgangspunkt forsoslashgte Fillmore (1968) at opliste en raeligkke universelle

semantiske roller (i foslashrste omgang kaldet dybdekasus) (som fx AGENT

PATIENT GOAL jf Ruus 1979) men med udviklingen af rammesemantikken

aeligndredes betegnelsen til ramme-elementer og samtidig gik de fra at vaeligre

universelle til at vaeligre rammespecifikke

109

Ramme-elementerne der er med til at definere rammen er altsaring ikke

abstrakte semantiske roller og heller ikke lemmaspecifikke de er ramme-

specifikke og udspringer af den hermeneutiske analyseproces det er at saeligtte

ordet ind i en encyklopaeligdisk kontekst Hvilke elementer indgaringr i denne

encyklopaeligdiske kontekst En bedre betegnelse kunne maringske derfor vaeligre

encyklopaeligdiske roller men for ikke at bringe flere termer paring bane end der er i

forvejen vil jeg holde mig til at kalde dem ramme-elementer eller ndash som de

ogsaring beskrives som i rammesemantikken ndash for semantiske roller Hermed er

blot gjort opmaeligrksom paring at der er tale om en helt bestemt slags semantiske

roller der afviger fra de saeligtningsbestemte semantiske roller som man

traditionelt arbejder med (Ruus 1979 Rasmussen 1996)

Med ramme-elementer saeligttes altsaring ord paring de semantiske roller der hoslashrer

til i den paringgaeligldende situation Til eksempel er BUYER SELLER GOODS og

MONEY ramme-elementer i COMMERCIAL_TRANSACTION-rammen Og ramme-

elementerne afspejler de forskellige perspektiver der findes i en given situation

frame theory is specifically interested in the way in which language may be used to

perspectivize an underlying conceptualizaton of the world ndash it is not just that we see the

world in terms of conceptual models but those models may be verbalized in different

ways Each different way of bringing a conceptual model to expression so to speak

adds another layer of meaning the models themselves are meaningful ways of thinking

about the world but the way we express the models while talking adds perspective


Fx afspejler BUYER og verbet buy eacuten vinkel af COMMERCIAL_TRANSACTION-

rammen SELLER og verbet sell en anden

The case frames started out as clusters of participant roles using initially names from

an assumed universally valid finite inventory of such roles and it was thought that any

verbal meaning could be seen as using some collection of these The frames of current

frame semantics in contrast are described in terms of characteristics of the situation

types themselves including whatever could be said about the background and other

associations of such situations (Fillmore 2006 616)

110

Analysens foslashrste del sammenfatning

Saring langt saring godt Den beskrevne ramme ramme-til-ramme-relationer ramme-

elementer og leksikalske enheder kan sammenfattes som foslashlger

Ramme COMMERCIAL_TRANSACTION

a scenario in which one person gets

control or possession of something

from a second person as a result of a

mutual agreement through which the

first person gives the second person a

sum of money

Ramme-til-ramme-relationer Background knowledge involved in

this scenario includes an

understanding of ownership relations

a money economy and commercial

contracts [se endvidere figur 530]

Ramme-elementer BUYER SELLER GOODS MONEY

Ramme-aktiverende leksikalske

enheder

Buy sell charge spend pay cost

etc

Figur 531 Eksempel paring rammesemantikkens foslashrste analysedel

Kilde Geeraerts 2010 226

Indtil nu har der vaeligret tale om de leksikalske enheders encyklopaeligdiske kon-

tekst analysens anden del inddrager den sproglige kontekst

Analysens anden del Semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre

Den sproglige kontekst skal ogsaring analyseres i forbindelse med betydnings-

analyse og -beskrivelse af en leksikalsk enhed i rammesemantikken Og

rammesemantikken har sat analysen af korpuseksempler i system

The proper way to describe a word is to identify the grammatical constructions in which

it participates and to characterize all of the obligatory and optional types of companions

(complements modifiers adjuncts etc) which the word can have in such constructions

in so far as the occurrence of such accompanying elements is dependent in some way on

the meaning of the word being described (Fillmore 1995 citeret i Atkins amp Rundell

2008 144)

Analysen af den sproglige kontekst kaldes valensanalyse en terminologi der er

bredere end i hvert fald i traditionel grammatik hvor valensanalyse udelukken-

de er en syntaktisk disciplin uden kobling til semantiske roller (Cowie 2006

Hansen amp Heltoft 2011) Man beskriver kort sagt de led der er bundet til

analyseordet de saringkaldte valensled baringde med hensyn til semantisk rolle og

med hensyn til grammatisk funktion (Atkins Fillmore amp Johnson 2003

Fillmore Johnson amp Petruck 2003)

Leksikalske enheder kan altsaring ikke bare beskrives ved hjaeliglp af

semantiske stoslashrrelser som rammer og ramme-elementer Ogsaring de leksikalske

enheder og syntagmer der forekommer i samme sproglige kontekst (det vil sige

helsaeligtning) som analyseordet skal kortlaeliggges Hvilke semantiske roller spiller

de (her svarende til ramme-elementerne) hvilken type syntagme udgoslashr de

111

(substantivsyntagmenoun phraseNP verbalsyntagmeverb phraseVP osv)

hvilken grammatisk funktion har de (subjekt objekt osv) og er der konkrete

ord der hyppigt forekommer i analyseordets sproglige kontekst Lad et par

eksempler illustrere analysegangen

Foslashrst to saeligtninger der selvfoslashlgelig analyseres forskelligt I eksemplet ses

forskellige perspektiveringer paring saeligtningsplan

Paloma bought a book from Teresa for euro30

Frame element BUYER analyseord GOODS SELLER MONEY

Phrase type NP NP PP PP

Grammatical

function

subject object complement complement

Teresa sold a book to Paloma for euro30

Frame element SELLER analyseord GOODS BUYER MONEY


Grammatical

function


Figur 532 Eksempelsaeligtninger med sell og buy som analyseord


Under eksempelsaeligtningerne i figur 532 ses den semantiske valensinformation

Hvilke ramme-element svarer valensleddene til Derunder ses den syntaktiske

valensinformation Hvilket syntagme (phrase type) og hvilken grammatisk

funktion har de forskellige valensled I rammesemantikken indebaeligrer en

valensanalyse altsaring baringde en semantisk og en syntaktisk analyse af hvert enkelt

valensled der er bundet til analyseordet Til hvert led angives semantisk rolle

syntagmetype og grammatisk funktion disse tre informationer udgoslashr en

valensgruppe Alle valensgrupperne omkring et analyseord danner et valens-

moslashnster Det interessante er om nogle moslashnstre er hyppigere end andre For-

skellige valensmoslashnstre kan ogsaring betyde at analyseordet indgaringr i flere rammer

og saringledes har flere betydninger

Studerer man flere saeligtninger med verbet buy er det endvidere sand-

synligt at der (afhaeligngig af korpusrsquo stoslashrrelse og af tekstgenrer) vil forekomme

konkrete forskelle paring hvad fx maelignd og kvinder koslashber Disse faktiske fore-

komster tilfoslashjer ogsaring betydning til rammen og dens indhold (saringvel definition

som ramme-elementer) (Atkins Fillmore amp Johnson 2003 Atkins amp Rundell

2008 156f)

Endnu flere valensanalyseresultater for den engelske COMMERCIAL_

TRANSACTION-ramme ses i figur 533 hvor kolonnen til venstre indeholder

eksempler paring verber der aktiverer rammen og den oslashverste raeligkke indeholder

ramme-elementerne I de oslashvrige celler er angivet hvilken grammatisk funktion

ramme-elementerne har i kombination med de paringgaeligldende verber

112

Figur 533 COMMERCIAL_TRANSACTION-ramme

Kilde Fillmore amp Atkins 199279

I eksempelsaeligtningerne overfor er analyseordene verber men de kan ogsaring vaeligre

baringde substantiver og adjektiver I figur 534 nedenfor ses en generel oversigt

over hvilke valensled der typisk laeliggger sig til henholdsvis verber substantiver

og adjektiver for engelsk vel at maeligrke

Keyword Internal to XP External to XP

Verb complement of verb subject

Noun complement of noun

possessor

modifier noun

modifier pertainym

argument of support verb

subject when target heads predicate

predicate when target heads subject

Adjective complement of adjective

modifier noun



head when target is modifier

Figur 534 Oversigt over valensled i og uden for verbal- substantiv- og adjektivsyntagmer

paring engelsk Keyword og target er det jeg kalder analyseord XP er syntagmer af den paringgaeligl-

dende ordklasse Kilde Atkins FIllmore amp Johnson 2003 273

Naringr verbet er analyseord er valensleddene enten subjekt eller rdquocomplementrdquo

det vil sige objekt indirekte objekt eller adverbial Naringr det er et substantiv der

er analyseord kan valensleddene blandt andet vaeligre subjekt (hvis analyse-

syntagmet er praeligdikativ) praeligdikativ (hvis analysesyntagmet er subjekt) og

adled Naringr det er et adjektiv der er analyseord kan valensleddene blandt andet

vaeligre kerneled og subjekt (hvis analysesyntagmet er praeligdikativ)

Disse valensanalyser kan altsaring paring mange forskellige maringder vaeligre med til

at nuancere analyseordets betydning

BUYER

SELLER

GOODS

MONEY

buy subject (to) direct object (for)

sell (to) subject direct object (for)

charge (indirect object) subject (for) direct object

spend subject - foron direct object

pay subject (indirect object) (for) direct object

pay subject (to) for direct object

cost (indirect object) - subject direct object

113

Opsummering af arbejdsgangen Lad mig opsummere de omfattende analysetrin Som oftest har man en eller

flere leksikalske enheder der aktiverer en ramme Rammen beskrivesdefineres

og herunder oplistes ramme-elementer Derefter tager man en leksikalsk enhed

ad gangen og analyserer den paring baggrund af saeligtninger fra et korpus Saeligt-

ningerne maeligrkes op med information om semantiske roller (det vil sige

ramme-elementerne) syntagmetype og grammatisk funktion (Fillmore 2006

Geeraerts 2007 Atkins amp Rundell 2008) Det kan ogsaring sammenfattes paring

foslashlgende maringde ndash med et andet eksempel end COMMERCIAL_TRANSACTION-

rammen nemlig REQUEST-rammen

Analysetrin

Eksempel

Rammen beskrivesdefineres

REQUEST Naringr nogen (SPEAKER) beder nogen

(ADDRESSEE) om noget (MESSAGE)

Ramme-elementer oplistes

SPEAKER ADDRESSEE MESSAGE

Eventuelle relationer til andre

rammer oplistes

REQUEST er underramme til COMMUNICATION

har indtil videre ingen underrammer selv men er

ko-ramme til DISCUSSION og QUESTIONING

Kilde Atkins amp Rundell 2008 146

Ramme-aktiverende

leksikalske enheder oplistes

appealv appealn askv begv commandv

commandn requestv requestn orderv

ordern questionn requestn suggestv

suggestionn etc

Til hvert analyseord findes

korpuseksempler

1 Jo asked her brother to help her

2 Jo asked her brother if he could help her

114

Hvert ord (syntagme) der

laeliggger sig til analyseordet

(-syntagmet) opmaeligrkes med

oplysninger om valensgruppe

semantisk rolle grammatisk

konstruktion og grammatisk

funktion

Tilsammen udgoslashr disse

valensgrupper et

valensmoslashnster

Opmaeligrkning af 1

Jo asked her brother to help her


NP NP PP

subject object complement

Opmaeligrkning af 2

Jo asked her brother if he could

help her


NP NP cl-if


I begge disse tilfaeliglde har ramme-elementerne

SPEAKER og ADDRESSEE samme realisation og

grammatisk funktion ramme-elementet

MESSAGE har samme grammatiske funktion men

forskellig realisation ndash derfor er der tale om to

valensmoslashnstre


NP NP PP



NP NP cl-if


Figur 535 Rammesemantiske analysetrin

Kilde Atkins amp Rundell 2008

Paring denne maringde mener rammesemantikken altsaring at kunne indkredse og afgraelignse

ords betydning

534 Berkeley FrameNet og FrameNetdk

Inspireret af WordNet begyndte man med udgangspunkt i rammesemantikken i

1997 at opbygge en stor leksikalsk database Berkeley FrameNet (frame-

neticsiberkeleyedu Fillmore Johnson amp Petruck 2003 Fillmore 2006

Ruppenhofer mfl 2010 2013) Siden er det blevet til mange framenet fordelt

paring forskellige sprog herunder det danske FrameNetdk (stadig under udvikling

Bick 2011) Idet rammesemantik laeliggger stor vaeliggt paring faktisk sprogbrug benyt-

tes som naeligvnt ofte store digitale tekstkorpusser Dette gaeliglder ogsaring Berkeley

FrameNet og FrameNetdk Udarbejdelsen af framenettene foregaringr ogsaring ved

hjaeliglp af computere i hoslashj grad fuldautomatisk Af disse grunde er der meget

der ikke kan overfoslashres til arbejdet med Oslashmaringlsordbogen men de grund-

laeligggende principper (fra rammesemantikken) er naturligvis lige saring relevante

og det er en maringde at faring illustreret hvad principperne kan foslashre til ndash og derfor skal

115

de to projekter kort praeligsenteres De foslashlgende informationer stammer hoved-

sageligt fra de to projekters hjemmesider

Berkeley FrameNet

Det foslashrste FrameNet er siden 1997 blevet udviklet paring Berkeley University

Berkeley FrameNet er en engelsksproget database baseret paring rammesemantik

og paring blandt andet British National Corpus (med 100 millioner loslashbende ord) og

et amerikansk nyhedskorpus (med 200 millioner loslashbende ord) I skrivende

stund indeholder FrameNet-databasen

ca 1000 rammer

ca 10000 ramme-elementer

ca 12000 leksikalske enheder

substantiver 5123

verber 4776

adjektiver 2260

andre ordklasser 375

ca 170000 opmaeligrkede saeligtninger

Berkeley FrameNet er frit tilgaeligngeligt fra projektets hjemmeside (frame-

neticsiberkeleyedu) Man kan tilgaring data baringde fra en semasiologisk vinkel og

fra en onomasiologisk (Ruppenhofer Boas amp Baker 2013) Her kan man slaring

leksikalske enheder op som i en almindelig ordbog man kan slaring rammer op

som i en systematisk ordnet ordbog Man kan i et visualiseringsmodul end-

videre se den ramme man har slaringet op i relation til andre rammer Derudover

kan man lave strukturerede foresposlashrgsler Saringledes kan Berkeley FrameNet ses

som en online ordbog med flere forskellige tilgange til ord

FrameNetdk

Det danske FrameNet er siden 2006 blevet udviklet paring Syddansk Universitet

(Bick 2011) I det danske FrameNet-projekt laeliggges foslashrst og fremmest vaeliggt paring

de rammesemantiske valensanalyser og maringlet er af sprogteknologisk karakter

(blandt andet opmaeligrkning af tekster) snarere end af leksikografisk

Valensmoslashnstre fra en dansk valensordbog (Bick 2001 ifoslashlge Bick 2011)

kombineres dels med distributionsmoslashnstre fra et paring forharingnd annoteret tekst-

korpus dels med 38 paring forharingnd fastlagte tematiske roller (og ikke rdquoad hocrdquo

rammespecifikke ramme-elementer) for at beskrive danske verber

The project described here launched in 2006 also regards valency as a useful stepping

stone towards the semantic classification of verb structures assuming that almost all

subsenses of a given verb can be distinguished and a full thematic role frame assigned

if the form function and (noun) semantics of complements are known Thus using the

DanGram parserrsquos valency dictionary (Bick 2001) as a point of departure we manually

assigned verb classes and thematic role frames to each valency ldquosenserdquo of a given verb

using corpus data and dictionaries to check sense coverage and adding sense-based

subdistinctions for the broader valency senses where necessary (Bick 2011 [1])

116

I skrivende stund indeholder FrameNetdk

ca 500 rdquoverb categoriesrdquordquosemantic verb classesrdquordquoverb sense

framesrdquo (ifoslashlge korrespondance med Bick maj 2013 rammer som

buysell hvortil der saring kan vaeligre knyttet flere verber)

ca 7000 leksemer (kun verber)

ca 12000 rdquoverb framesrdquo (ifoslashlge korrespondance med Bick maj 2013

antallet af rdquospecificerederdquo verber det vil sige alle verber i alle de

betydninger de forekommer)

Det vil sige at der er skitseret ca 500 rammer for ca 7000 danske verber I alt

forekommer disse verber i 12000 betydninger

Det er muligt via et foreloslashbigt opslagsmodul at se hvordan verberne

analyseres Slaringr man fx koslashbe op er et af resultaterne foslashlgende

lts id=98541 word=koslashbe valency=vtgt

Semantic Prototype Hypernym buy Extended Verbnet ID 1351

closest DDODanNet ID (1) koslashbe_1 --- ltbuysellgt ltBAFGgt ltbuygt

tilvejebringe_1

Frame [role syntax form (semtype)]

-- 1 sectAGSUBJnp (ltHgt)

-- 2 sectTHACCnp (ltccgt)

English gloss they can buy something

Figur 536 Verbet koslashbe i eacuten betydning i FrameNetdk

Kilde FrameNetdkrsquos opslagsmodul betavislsdudkvisl2framenet_lookuphtml

Af opslaget i figur 536 fremgaringr det at verbets valensled beskrives ved hjaeliglp af

en semantisk rolle (fx sectAG for agent) et syntagme med en syntaktisk funktion

(fx SUBJnp det vil sige et substantivsyntagme her fungerende som subjekt)

og semantisk type (fx ltHgt for human)

Formaringlet med FrameNetdk er foslashrst og fremmest sprogteknologisk og da

der i oslashvrigt er mange afvigelser fra den rammesemantik jeg har introduceret i

afhandlingen vil jeg ikke forholde mig yderligere til dette danske FrameNet

535 Rammesemantiske problemstillinger i forhold til de videre OslashMO-

analyser

Paring internationalt plan har leksikografer taget rammesemantikken til sig (jf fx

Atkins amp Rundell 2008) men set fra en OslashMO-synsvinkel er der en raeligkke

problemstillinger der kort skal naeligvnes

Aktivering af rammer og introspektion

Ikke-aktiverende leksikalske enheder

Polysemi

117

Rammers stoslashrrelse

Ramme-elementerne ndash rammespecifikke semantiske roller

Hvorfor valensanalyse

Bedst til verber

Resursekraeligvende

Det er ikke problemstillinger der afholder mig fra at afproslashve rammesemantik-

ken paring OslashMO-data Men det er problemstillinger som jeg vil have in mente og

forholde mig til videre i analyserne


At nogle leksikalske enheder ndash uden videre ndash kan siges at aktivere en form for

sammenhaeligng og betydning hos sprogbrugeren (og i hvert fald hos leksiko-

grafen der skal formidle betydningen videre til sprogbrugeren) kan maringske

undre Men rammesemantikken er en teori om hvordan vi som sprogbrugere

forstaringr ord naringr vi kender dem Og ifoslashlge rammesemantikken forstaringr vi dem i og

med en encyklopaeligdisk ramme og dette stoslashttes i den konkrete sprogbrug

Men maringden man kommer frem til denne forstaringelse kan beskrives som en

zigzagproces

In principle work on a new frame begins with the native speaker analystrsquos intuitive

judgment that some particular conceptual pattern underlies one or more lexical units in

the language in a systematic way We are satisfied with such judgments when we see

that we can analyze sentences containing the words wersquove assigned to the frame in

terms of the frame elements that we defined in characterizing the frame

In real life the actual experience is a kind of cognitive zigzag a frame is

proposed and some words are suggested for illustrating the frame Frame elements are

suggested that the analyst thinks these words would have in common In the course of

doing some initial annotation however we often discover distinctions among the words

that were not at first noticed and often a slightly different version of the frame is

formulated ndash one which no longer welcomes some of the words in the original list but

takes in some new ones (Berkeley FrameNets hjemmeside)

Der er saringledes tale om en hermeneutisk zigzagproces i oslashvrigt kendetegnende

for al kognitiv lingvistik (Geeraerts 1992) som man som baringde sprogbruger og

leksikograf kan nikke genkendende til Samme proces kendes i hvert fald ogsaring

fra Oslashmaringlsordbogen hvor man ofte er noslashdt til at foretage studier af ordet og

sagen og saringledes zigzagger sig frem til en forstaringelse og en betydningsbeskri-

velse Opdelingen i rammer minder ved eftertanke ogsaring om den maringde hvorparing

man har opdelt OslashMO-materialet i emner OslashMO-emnerne er dog ofte stoslashrre

kontekster end rammerne er (jf senere i dette afsnit) Saring selv om fremgangs-

maringden i foslashrste omgang vakte undren vil jeg alligevel slutte at den hermeneu-

tiske fremgangsmaringde baringde er gaeligngs og brugbar ndash i hvert fald saring laelignge den er

databaseret

Ikke-ramme-aktiverende leksikalske enheder

I rammesemantikken omtales foslashrst og fremmest ramme-aktiverende leksikalske

enheder Heraf foslashlger at der ogsaring er leksikalske enheder der ikke aktiverer ram-

mer I den rammesemantiske litteratur har jeg overvejende fundet beskrivelser

118

af hvordan man forholder sig til de ramme-aktiverende ord ikke til de andre

Men de naeligvnes

We exclude from this discussion prepositions and particles and simple nouns naming

objects in the real worlds (such as tree hammer palace etc)rdquo (Atkins Fillmore amp

Johnson 2003 252)

Foslashlgende citat kunne dog tyde paring at disse rdquosimple nounsrdquo trods alt ogsaring menes

at aktivere en ramme men at valensanalyserne nedprioriteres

Many common nouns such as artifacts like hat or tower typically serve as dependents

rather than clearly evoking their own frames The main purpose of annotating such

items is to identify the most common predicates that govern phrases headed by them

and thus to illustrate the ways in whichs these common nouns function as FEs [frame

elements LWA] within frames evoked by the governing predicates

We do recognize that artifact and natural kind nouns also have a minimal frame

structure of their own For example artifacts often occur together with expressions

indicating their sub-type the materiale of which they are made their manner of produc-

tion and their purposeuse these are defined as FEs in the frames for various types of

artifacts Consider two example sentences from the Clothing frame

(1) He took a packet of Woodbines out of the breast pocket of [his WEARER]

[cotton MATERIAL] [shirt GARMENT] and lit one

(2) She had a [white DESCRIPTOR] [silk MATERIAL] [blouse GARMENT] on and a

severe grey skirt that reached halfway down her calves

However the frames evoked by artifact and natural kind nouns rarely dominate the

clauses in which they occur and so are seldom selected as targets of annotation (Rup-

penhofer mfl 2010 5-6)

Jeg forholder mig videre hertil i loslashbet af mine analyser

Ekskurs om polysemi

Som naeligvnt foslashr er polysemi et semasiologisk studieobjekt og derfor ikke i fokus

i denne afhandling Ikke desto mindre skal det naeligvnes hvordan ramme-

semantikken forholder sig til polysemi Idet jeg i mine analyser af OslashMO-data

tager udgangspunkt i leksikalske enheder det vil sige ord i eacuten betydning er det

vigtigt at vide hvordan der skelnes mellem ords forskellige betydninger

many of the words examined in FrameNet [og i rammesemantikken LWA] have

multiple senses which almost always means that they belong to different frames We

decide that a word belongs to different frames [hellip] on the basis of such criteria as its

relationship with other frames the permitted inferences associated with given FEs

synonyms and antonyms and the grammatical patterns in which they are expressed

(Fillmore 2006 617-618)

Kort sagt polyseme ord indgaringr i forskellige rammer Som eksempel herparing ses i

figur 537 nedenfor det engelske verbum remember i tre betydninger og

dermed i tre rammer

119

Polysemy of Remember

Frame name Remembering_experience

Interpretation Recall of personal experiences episodic memory

Examples I remember as a child faling down the steps in my

grandmotherrsquos house

I remember something touching me in the dark

I remember you as much taller

Synonyms and

paraphrases

Recall recollect have a memory of associated with

count-noun memory

Complement types VP-gerunds S-gerunds NP+Predicate

Relationships Not paired with forget or know

Frame name Remembering_information

Interpretation Keeping knowledge continuing to know

Examples I didnrsquot remember that the meeting was today

Do you remember what she said

I hope they remember my phone number

Complement types S-that S-wh VP-wh lsquoconcealed questionrsquo NP

Relationships Paired with frames led by forget and know

Frame name Remembering_to_do

Interpretation Thinking of some preknown task or intention at the

appropriate time

Examples Did you remember to feed the cat

I hope she remembered her umbrella

Complement types VP-inv NP with coerced verb

Relationships Paired with forget not with know

Figur 537 Eksempler paring polysemi remember v

Kilde Fillmore 2006 619

Dette foslashrer mig videre til den naeligste problemstilling Rammers stoslashrrelse


Jeg har ikke kunnet laeligse mig til hvor store eller smaring det vil sige hvor

omfattende rammer kan vaeligre Men man kan altsaring ndash som naeligvnt ovenfor ndash

starte med at etablere eacuten ramme og siden kan den omstruktureres fx deles i

flere hvis et ord i rammen menes at vaeligre polysemt Saringledes er der nok ikke

andet svar end at rammers omfang afhaelignger af data


Som naeligvnt er rammesemantikkens semantiske roller rammespecifikke Lige-

som med selve rammerne er de baseret paring sprogbrugerensleksikografens

viden og dermed bliver de relative Det kunne til en start undre men med

tanke paring de hermeneutiske zigzagprocesser naeligvnt foslashr vil jeg sige at det

resulterer i en empirisk funderet beskrivelse af sammenhaelignge og saringledes kan

forsvares

Hertil skal det naeligvnes at idet der er tale om (encyklopaeligdiske) roller i

rammen saring er det ikke sikkert at rollerne fremgaringr af de konkrete saeligtninger Det

vender jeg tilbage til i mine analyser

120


Som det vil vaeligre fremgaringet udfoslashres der ikke blot en semantisk valensanalyse i

forbindelse med rammeanalysen men ogsaring en syntaktisk ndash og det kan muligvis

ogsaring undre Men studiet af hvilke ord der befinder sig i et ords naeligrhed i

sprogbrug menes ogsaring at kunne give information om et ords betydning

It is generally agreed that verbs being the pivots of clauses have certain grammatical

structures ndash subject object and adverbial ndash associated with them which are linked to

their meaning So for example the meaning of the verb bank differs depending on its

transitivity But we also need to say something in the syntax about the semantic type of

its subject and object An aircraft banks (intransitive) people bank money (transitive) a

pilot banks an aircraft (also transitive but the semantice type of aircraft is very different

from the semantic type of money) These two facts (the verbrsquos transitivity patterns and

the semantic types of its arguments) determine the way in which we interpret it (Hanks

1994 93)

If a word has more than one set of meaning potentials or if the elements of its meaning

potential are grouped together in different ways to create different meanings on different

occasions then there must be some way for hearers (audience) to know which meaning

potential is the right one on any particular occasion

The simple answer is that the meaning potentials of the words that an utterer uses

are projected onto the syntax Different meanings are associated with different syntactic

patterns (Hanks 1994 92-93)

ldquoIt is assumed that an account of the meaning and function of a lexical item can proceed

from a description of the underlying semantic frame to a characterization of the manner

in which the item in question through the linguistic structures that are built up around

it selects and highlights aspects or instances of that framerdquo (FrameNet ny) (Nerlich amp

Clarke 2000 144)

Opsummerende kan det siges at forskellig lingvistisk information kan hjaeliglpe til

at identificere og evt adskille betydninger Fillmores rammesemantik sammen-

holder derfor baringde syntaks og semantik paring en systematisk maringde

Endvidere skal det siges at valensanalyserne ogsaring kan vaeligre en systema-

tisk maringde at faring sorteret sine data naringr man sidder med meget store datamaeligngder

(Atkins Fillmore amp Johnson 2003)

Bedst til verber

Hvad angaringr foslashrste del af rammeanalysen den der angaringr rammer og ramme-

elementer beskrives substantiver verber og adjektiver lige Men hvad angaringr

rammeanalysens valensanalyse er det verberne der bliver mest omfattende

beskrevet Det skyldes ganske enkelt at valensanalyse som oslashvrig saeligtnings-

analyse har verbet som omdrejningspunkt det er verbet der rdquogoslashrrdquo saeligtningen

verbet der forbinder saeligtningens led

I Berkeley FrameNet henvises ligefrem til WordNet

121

Since we do not annotate many nouns denoting artifacts and natural kinds the frameNet

database is not readily usable as an ontology of things In this area we mostly defer to

WordNet which provides extensive coverage including hierarchical relations of areas

such as animals plants etc (Ruppenhofer mfl 2010 7)

De to tilgange til ords betydning synes altsaring at supplere hinanden hvilket jeg

skal afproslashve i mine analyser

Resursekraeligvende

Som angivet i begyndelsen af afsnit 53 har jeg i denne praeligsentation valgt kun

at praeligsentere de arbejdsgange som det forekom rimeligt at praeligsentere i

forbindelse med de kommende OslashMO-analyser Isaeligr valensanalyserne har jeg

beskrevet relativt overfladisk Ikke blot laeliggger rammesemantikken og Frame-

Net op til at man valensanalytisk bruger virkelig store datamaeligngder der laeligg-

ges ogsaring op til at disse analyseres mere eller mindre automatisk ved hjaeliglp af

dertil udviklede digitale vaeligrktoslashjer Og ingen af delene har jeg

En altomfattende rammeanalyse er meget resursekraeligvnede

theories like frame semantics are in a way rsquoidealrsquo goals that can be attained only if the

lexicographer has nearly unlimited budget and time to complete her analyses

(Fontenelle 2012 [6])

Derfor vil jeg ikke holde mig tilbage med hensyn til at vaeliglge at garing mindre dybt

analytisk til vaeligrks i mine analyser Det er ganske enkelt noslashdvendigt Men jeg

vil naturligvis forsoslashge at finde frem til det bedste niveau ndash hvor faringr jeg mest ud

af analysen mine data taget i betragtning med henblik paring praelig-redaktion og

almindelig betydningsredaktion

54 DanNet- og rammesemantisk sammenfatning

Som naeligvnt er DanNet og rammesemantikken blandt de pt dominerende

analysemodeller inden for vestlig sprogteknologi og leksikografi Og som det

skulle vaeligre fremgaringet er begge onomasiologisk orienterede Men der holder

lighederne naeligrmest op

122

Kendetegn ved DanNet

- Synonyme ord grupperes i synsets

- Synsets placeres i relation til

hinanden

- Til hvert synset kobles en ontologisk

type + et overbegreb + evt flere

relationer

- Onomasiologisk igennem synsettene

- Fokus paring sproglig kontekst

- Styrke konkrete genstande

- Minimalistisk

- Top-down-orienteret

- Enkelt overskueligt praktisk

realistisk

Minusser ved DanNet

- Verber adjektiver og abstrakter

beskrives ikke til bunds

- Fast katalog af ontologiske typer og

relationer er muligvis for enkelt

- Fragmentarisk

Kendetegn ved rammesemantik

- Ord placeres i rammer

- Rammer dannes ad hoc

- Den fleksible rammeskabelon

indeholder ramme-elementer hvortil der

kan kobles leksikalske enheder der via

tekstkorpus (konkrete saeligtninger) kan

analyseres semantisk og grammatisk

- Onomasiologisk igennem rammerne

- Fokus paring encyklopaeligdisk semantisk og

syntaktisk kontekst

- Styrke verber

- Maksimalistisk

- Hermeneutisk og bottom-up-orienteret

- Kulturelt betinget og fleksibel skabelon

Minusser ved rammesemantik

- Ad hoc-dannelse af rammer og ramme-

elementer kraeligver godt kendskab til data

- Valensanalyserne er meget

tidskraeligvende og mest velegnet til

digitale korpora og digitale

analysevaeligrktoslashjer

- Paring grund af fokus paring valensanalyse

beskrives verber mest omfattende de

oslashvrige ordklasser beskrives mindre

omfattende

- Det er uklart hvordan de ikke-ramme-

aktiverende leksikalske enheder skal

behandles

- Den maksimalistiske tanke goslashr arbejdet

meget omfattende

Paring baggrund af disse fordele og ulemper vil jeg ndash efter en praeligsentation og

indledende behandling af udvalgte data fra Oslashmaringlsordbogen i de foslashlgende kapit-

ler ndash analysere de to praksisser ved at afproslashve dem paring data fra Oslashmaringlsordbogen

Holder metoderne Holder resultaterne Kan de bringe mig naeligrmere hvordan

ords betydning indkredses og afgraelignses

123

III ANALYSER

124

125

6 Data

Som omtalt er Oslashmaringlsordbogen en alfabetisk ordnet ordbog baseret paring blandt

andet en emneinddelt ikke-digitaliseret seddelsamling Det er netop fordi

seddelsamlingen er emneinddelt at den er interessant for dette projekt hvor

fokus er paring fordelene ved den onomasiologiske tilgang til ord og udnyttelse

heraf De oslashvrige OslashMO-kilder kommer jeg derfor kun sporadisk ind paring

Seddelsamlingen indeholder omtrentligt 3 millioner sedler Af hensyn til

projektets tidsramme har jeg afgraelignset mit analysearbejde til kun at omhandle

emnet MAEligLK det vil sige ord som brugtes i de danske oslashdialekter inden for det

faglige omraringde MAEligLK (produkter processer personer med videre relateret

hertil) primaeligrt i perioden 1850-1920 Alt i alt bestaringr mit analysemateriale

derfor af ca 1300 opslagsord med i alt ca 1500 betydninger fordelt paring i alt

ca 13000 sedler15 I resten af afhandlingen vil jeg omtale dette materiale som

enten rdquomaeliglkeordenerdquo rdquomaeliglkesamlingenrdquo eller rdquoemnet MAEligLKrdquo

I dette kapitel begrundes mit valg af data (61) jeg kommer ind paring

diverse forbehold (62) og jeg praeligsenterer det supplerende materiale jeg ogsaring

har anvendt (63 og 64)

61 Valg af materiale

Af fire vaeligsentlige grunde valgte jeg emnet MAEligLK

Emnet var ikke blevet gennemgaringet systematisk foslashr Det vil sige der forelaring

intet overblik over ordene sagerne og de semantiske relationer imellem

dem En systematisk gennemgang er blevet gennemfoslashrt for 30 af de 65

emner i Oslashmaringlsordbogens samlinger men herunder altsaring ikke MAEligLK (jf

afsnit 222)

Emnet er med sine ca 13000 sedler et mellemstort emne i OslashMO-

sammenhaeligng (til sammenligning er emnet REBREBSLAGERI vaeligsentligt

mindre og emnet PLOslashJNING vaeligsentligt stoslashrre) og forekom omfangs-

maeligssigt fornuftigt Det vurderedes nemlig fra start af (af OslashMO-redak-

tionen) til at vaeligre saring stort at jeg ikke ville loslashbe toslashr for stof men ikke saring

stort at jeg ville drukne i data

Emnet giver mulighed for at arbejde med baringde substantiver verber og

adjektiver idet emnet indeholder ord for baringde produkter personer

redskaber arbejdsgange og processer Endvidere indeholder emnet mere

komplekse stoslashrrelser som talemaringder og ord knyttet til folketro Saringledes

synes data umiddelbart at vaeligre repraeligsentative for en stor del af OslashMO-

emnerne nemlig handlingsemnerne ndash og saringledes vil jeg sandsynligvis

komme ud for en bred vifte af de problemstillinger der foslashlger med disse

forskellige typer data

15

Uanset hvordan man opregner det udgoslashr maeliglkematerialet kun ca 001 det vil sige 01

promille af det samlede OslashMO-materiale

1 af 65 emner det vil sige 0015

Ca 13000 sedler ud af ca 3000000 det vil sige 0004

Ca 6 seddelkasser ud af 854 det vil sige 0007

126

Paring tidspunktet for projektansoslashgningen (sommeren 2009) var ordbogs-

redaktionen naringet til kaelig- og derfor kunne man indvende at en analyse af

redaktionspraksissen var omsonst Men flere af emnets centrale ord som

kaeligrne malke maeliglk ost og smoslashr var endnu ikke redigeret til ordbogen

Der var med andre ord kun redigeret en broslashkdel af maeliglkeordene (her-

under floslashde) Derfor vil de konkrete behandlede data kunne indgaring i

senere redaktionsarbejde

62 Forbehold

Oslashmaringlsordbogen er foslashrst og fremmest baseret paring materiale som maeliglke-

samlingen Som beskrevet i kapitel 3 er disse data blevet til paring baggrund af

sposlashrgelister en metode som man med god grund kan vaeligre skeptisk over for Er

sposlashrgelisterne for ledende i deres opbygning Daeligkker sposlashrgelisterne rdquoaltrdquo Er

der fx tale om huller i ordforraringdet eller (tabu)ord som man ikke har spurgt til

Har man svar nok Har dialektforskeren faringet spurgt ordentligt og faringet noteret

ordentligt Og tilsvarende Har meddeleren svaret ordentligt Og endelig kan

registreringen af data ogsaring have huller Har man faringet krydshenvist ordentligt

saringdan at man kan finde frem til alle data selvom materialet ikke er digitaliseret

Alle disse overvejelser skal man naturligvis have i baghovedet naringr man

sidder med materialet Men samtidig maring man ogsaring sige at man sidder med dette

forholdsvis lukkede materiale (eftersom ordbogens kerneperiode garingr fra 1850

til 1920 bliver der mindre og mindre mulighed for at der kan dukke nye belaeligg

op) det er det man har og det maring man faring det bedste ud af Er der noget der

ikke kan afdaeligkkes er der ikke andet at goslashre end at goslashre opmaeligrksom paring det i

ordbogen

I forbindelse med det saeligdvanlige redaktionsarbejde ved Oslashmaringlsordbogen

er det ikke kun ordbogssedlerne i samlingerne der arbejdes med Ordbogs-

sedlerne suppleres blandt andet af det transskriberede talesprogskorpus

CorDiale (cordialedyndnsorg) Dette korpus indgaringr ikke som analysedata her

Det havde ganske enkelt vaeligret for tidskraeligvende Men jeg supplerer seddel-

materialet paring anden vis mere herom i det foslashlgende afsnit

63 Supplerende informationer

For at analyserne i de foslashlgende kapitler har kunnet realiseres har jeg suppleret

maeliglkeordene med informationer fra forskelligt materiale (saringdan som det ogsaring

goslashres i det saeligdvanlige redaktionsarbejde ved Oslashmaringlsordbogen) Foslashrst og frem-

mest har jeg suppleret mine data med information fra Afdeling for Dialekt-

forsknings samlinger

Nogle gange fremgaringr informationen af andre ordsedler fra maeliglkesamlin-

gen (fx naringr en meddeler beskriver smoslashrfremstilling lige fra der bliver

malket til smoslashrret bliver solgt paring en seddel med opslagsordet smoslashr men

ikke paring sedler med opslagsordene malke skumme kaeligrne osv)

Andre gange kan sedler fra andre emner bidrage med nyttig information

Ud over sedler har jeg ogsaring benyttet den saringkaldte maeliglkesposlashrgeliste den

sposlashrgeliste der ligger til grund for maeliglkesamlingen (Moslashller 1938) I

sposlashrgelisten ses billeder af diverse redskaber og diverse processer be-

127

skrives mere eller mindre direkte gennem forskellige sposlashrgsmaringl Dette

har meddelerne forholdt sig til ndash og det samme har jeg gjort

Desuden har jeg benyttet det saglige materiale der i oslashvrigt findes i

Afdeling for Dialektforsknings bibliotek og arkiv de sammenhaeligngende

skriftlige besvarelser af sposlashrgelisterne oslashvrige skriftlige kilder samt

billedmateriale

Hertil kommer naturligvis en lang raeligkke ordboslashger der kan konsulteres

Ideelt set suppleres ogsaring med viden udefra Baringde museumsbesoslashg og forklarin-

ger ved fagfolk kan vaeligre saeligrdeles oplysende

64 Supplerende arbejder

To opgaver som var del af pligtarbejdet i forbindelse med naeligrvaeligrende phd-

projekt skal naeligvnes idet de har udgjort et saeligrligt supplement til de forestaringende

betydningsanalyser

For det foslashrste redigerede jeg 17 spalter med ordbogsartikler til Oslashmaringls-

ordbogens bind 11 afsnittet kaeligrne ndash kaeligrning (jf bilag 1) hvorfra udvalgte

maeliglkeord gennemgarings i de foslashlgende analysekapitler Udgangspunktet var 75

opslagsord hvoraf 2 blev vurderet for sparsomt eller usikkert belagt og derfor

udgik Al redaktionsarbejdet der havde med betydning at goslashre kunne i hoslashj grad

overfoslashres til projektet her Ogsaring selv om det voldte problemer Ja maringske isaeligr

fordi det voldte problemer Med andre ord Redaktionsarbejdet foregik i taeligt

parloslashb med baringde DanNet- og rammeanalyserne

For det andet udskrev jeg omkring 60 sposlashrgelistebesvarelser om maeliglk I

loslashbet af min projekttid dukkede noget hidtil uudnyttet materiale op Kopier af

de besvarelser af Moslashllers maeliglkesposlashrgeliste (1938) som Nationalmuseets Etno-

logiske Undersoslashgelser modtog i midten af 1900-tallet Disse besvarelser ndash

kortelange haringndskrevnemaskinskrevne overfladisketilbundsgaringende ndash har jeg

gennemlaeligst og jeg har afkrydset de ord som var saring relevante at de skulle indgaring

i Oslashmaringlsordbogens accessionssamling Disse gennemlaeligsninger var yderst nytti-

ge i forhold til at faring overblik over alle de kontekster som maeliglkeordene indgaringr i

Men foslashrst og fremmest er mit udgangspunkt i de foslashlgende analysekapitler kort

sagt ordsedler som nedenstaringende i arbejdet med at indkredse og afgraelignse ords

betydning

128

Figur 638 Ordsedler med henholdsvis opslagsordet floslashdebolle og kroslashsning

Floslashdebolle-belaeliggget er fra en besvarelse af en OslashMO-sposlashrgeliste fra Vejby sogn i Nordsjaeligl-

land Paring sedlen staringr rdquoI mit Hjem havde vi en Floslashdekande som altid blev kaldt Floslashdebollen

Den var af braeligndt Ler med groslashn Glaseringrdquo Dertil ses en tegning med maringl Kroslashsning-belaeliggget

er fra en besvarelse af maeliglkesposlashrgelisten fra Ringe sogn paring Fyn Som det ses af stemplet til

hoslashjre findes denne seddel ogsaring i emnet BOslashDKER Paring sedlen staringr rdquoNaar der malkedes i Marken

brugtes en Maeliglkeboslashtte til at transportere Maeliglken hjem i xx de lignede Figur 3 her i

Sposlashrgelisten et lille Stykke fra Overkanten var indvendig indsat en Krans af Traelig til at moslashde

for Maeliglken under Transporten Kransen kaldtes Kroslashsningrdquo

129

7 Indledende datastrukturering Den daglige praksis paring Oslashmaringlsordbogen bestaringr foslashrst og fremmest af den alfa-

betiske redaktion Foreligger der en systematisk gennemgang af stoslashrre eller

mindre dele af det emne som et ord indgaringr i foreligger der ogsaring et overblik

over data fx i og med en synonymkreds og saringledes er det sikret at ordbogs-

redaktoslashren finder frem til alle de paring en eller anden maringde relaterede ord og

sager Foreligger der ikke en systematisk gennemgang kan dette redaktions-

arbejde vaeligre vanskeligt Et af maringlene med dette projekt er at finde frem til en

arbejdsgang der letter baringde i det praelig-redaktionelle arbejde (med at faring overblik

over data) og i det redaktionelle arbejde (med at skrive den enkelte ordbogs-

artikel) hvad angaringr de OslashMO-emner der desvaeligrre ikke er blevet gennemgaringet

systematisk

Foslashrste skridt i den arbejdsgang jeg vil ridse op i det foslashlgende garingr forud

for analyserne af data Det garingr helt basalt ud paring at faring digitaliseret materialet

Ideelt set havde jeg indskannet sedlerne og jeg havde faringet en programmoslashr til at

skraeligddersy en database til mig Men sedlernes forskelligartethed umuliggoslashr pt

en soslashgbar indskanning og derfor vil en indskanning pt vaeligre spild af de i for-

vejen knappe resurser Manglende resurser er ogsaring aringrsagen til at jeg ikke valg-

te programmoslashrloslashsningen I stedet findes maeliglkeordene nu indtastet i databasen

Toolbox og i visualiseringsprogrammet VUE Disse programmer og arbejdet

med dem skal ganske kort praeligsenteres i det foslashlgende (71 og 72) Derefter

sammenfattes de oplysninger jeg kan faring om data i og med denne digitalisering

(73)

71 Orddatabase

Toolbox er et gratis og forholdsvis let tilgaeligngeligt leksikografisk orienteret

databaseprogram udviklet af SIL International16 I en Toolbox-database ind-

taster man sine data paring noget der kan beskrives som kartotekskort Hvilke

informationer og felter der skal vaeligre paring dette digitale kartotekskort kan man

selv bestemme Man kunne fx vaeliglge at lade et kartotekskort svare til en ord-

bogsseddel men jeg har i stedet ndash i min saringkaldte ordbase ndash valgt at oprette et

kartotekskort for hver leksikalsk enhed i mit materiale Hver post sammenfatter

mest mulig information om den paringgaeligldende leksikalske enhed Saringledes har jeg

fx valgt at man kan skrive en form for definition man kan angive sognenumre

paring forekomsterne man kan angive en grov semantisk kategorisering man kan

angive at ordet stammer fra maeliglkesamlingen med videre Efterharingnden som

basen af kartotekskort vokser kan man faring dem vist som en liste og man kan

vaeliglge forskellige sorteringer efter de indtastede oplysningstyper Baringde

kartotekskortvisningen og listevisningen ses i figur 739

16

Programmet kan i skrivende stund hentes paring httpwwwsilorgcomputingtoolbox Paring

denne side findes ogsaring forklaringer manualer og lignende fx Buseman amp Buseman 2008 samt

Coward amp Grimes 2000 SIL staringr for Summer Institute of Linguistics Inc og er en

international organisation med base i Texas USA

130

Figur 739 To skaeligrmprint fra Toolbox

Oslashverst ses kartotekskortet for substantivet kaeligrne Nedenfor ses ordbasen paring listeform ndash sorteret

efter venstre kolonne opslagsordet I nederste linje af skaeligrmbilledet ses hvad nummer

leksikalsk enhed kaeligrne er ud af hvor mange paring det paringgaeligldende tidspunkt

131

I foslashrste ombaeligring oprettedes blot en ordbase hvor jeg indtastede de oplysnin-

ger der forekom i materialet og hvor jeg forsoslashgte mig med en foslashrste semantisk

kategorisering af ordene (jf bilag 2) Denne kategorisering skete uden DanNet-

og rammesemantikken i tankerne alene baseret paring data og med det formaringl at

gruppere data i stoslashrre enheder end det leksikalske enheds-niveau I loslashbet af de

senere DanNet- og ramme-analyser oprettedes desuden en base med ordgrup-

per jf kapitel 8 og bilag 3 og en base med overordnede rammer jf kapitel 9

og bilag 4

72 Visualiseringsprogram

En maringde at illustrere databasens ord begreber og sammenhaelignge paring er i form af

et netvaeligrk Hertil kan man bruge et program som VUE (Visual Understanding

Environment) der er udviklet paring Tufts Universitet Massachusetts USA til

kortlaeliggning af begreber (fra engelsk concept-mapping program)17 Med pro-

grammet kan man lave to-dimensionelle illustrationer fx af ord eller af synsets

og deres indbyrdes sammenhaelignge Afgoslashrende for valget af dette program var

ligeledes at det er gratis og forholdsvis let tilgaeligngeligt

I VUE oprettes bokse hvori man kan indsaeligtte sine data tekst billeder

andre VUE-bokse Dertil kan man koble bokse til hinanden ved hjaeliglp af evt

navngivne streger Et eksempel ses i figur 740 nedenfor

Figur 740 Eksempel paring VUE-bokse med relationer

17

Programmet kan i skrivende stund hentes paring httpvuetuftseduindexcfm Paring netstedet

findes desuden eksempler forklaringer og lignende

132

73 Indblik i data

Paring hver deres vis giver disse maringder at digitalisere data paring om ikke overblik saring

indblik i data

Indtastningen i databasen gav mig et vist overblik over materialet og den

gjorde det fx muligt at se hvordan maeliglkesamlingen var sammensat med hensyn

til ordklasser

substantiver ca 72

verber ca 16

adjektiver ca 11

resten ca 1

Figur 741 Optaeliglling af ordklasser i maeliglkesamlingen

En foslashrste hermeneutisk grov semantisk opdeling af materialet gav foslashlgende

genstande ca 35

processer ca 18

produkter ca 16

dyr ca 11

uden kategori foreloslashbigt ca 10

resten ca 10

Figur 742 Grov semantisk opdeling af maeliglkesamlingen

Denne grove semantiske kategorisering var en god maringde at faring overblik paring saring

jeg ikke skulle arbejde med omkring 1500 enheder svarende til de omkring

1500 leksikalske enheder men saring jeg i stedet havde et overskueligt antal enhe-

der at arbejde med

En yderligere findeling af den semantiske inddeling kan illustreres som

foslashlger

133

Figur 743 Overblik over elementer og processer i maeliglkesamlingen

I det foslashlgende skal jeg forsoslashge at analysere mig frem til potentielt bedre prak-

sisser for arbejdet med betydning i Oslashmaringlsordbogen I kapitlerne 8 og 9 hvor

DanNet- og ramme-metoderne afproslashves paring Oslashmaringlsordbogens data gennemgaringr

jeg det praktiske analysearbejde kort og resultater og problemstillinger der er

dukket op under analyserne diskuteres med henblik paring betydningsarbejdet i

Oslashmaringlsordbogen I kapitlerne 10 og 11 sammenfatter og diskuterer jeg DanNet-

og rammeanalyserne samtidig med at jeg set i forhold til fremkomne problem-

stillinger sammenstykker en analysemodel der dels kan bruges til at faring over-

blik over data dels kan bruges som stoslashtte i arbejdet med betydningsbeskrivelse

i ordbogen

134

8 DanNet-analyse Efter den indledende databehandling foslashlger nu den ene af projektets to store

praksisanalyser hvor DanNet-arbejdsgangene beskrevet i kapitel 5 afproslashves paring

OslashMO-data Undervejs forholder jeg mig til hvorvidt DanNet-analysen kan

bruges til praelig-redaktion og til betydningsredaktion paring Oslashmaringlsordbogen

Med udgangspunkt i de digitaliserede data er tanken at opbygge en

synsetbase og et synsetnetvaeligrk efter DanNet-principperne Alle leksikalske

enheder i ordbasen med samme betydning skal samles i synsets og til hvert

synset skal kobles information om ontologisk type om naeligrmeste overbegreb

og om semantiske relationer og traeligk Analysen bestaringr i at se hvor langt jeg kan

komme ad denne vej og at diskutere de problemstillinger jeg stoslashder ind i

undervejs Kan DanNet-arbejdsgangene bruges til praelig-redaktion Kan arbejds-

gangene bruges i den egentlige redaktionsfase

DanNet-analysen af mine data blev forsoslashgsvis grebet an paring tre forskellige

maringder med tre (del)maeligngder af maeliglkeordene kaeligrne-ordene floslashde maeliglk ost

og smoslashr alle maeliglkeordene Dette arbejde illustreres i afsnittene 81 82 og

83 gennem (stort set) kronologiske punktnedslag hvor de problemer jeg stoslashdte

ind i undervejs angives og diskuteres18 I afsnit 84 sammenfattes og del-

konkluderes

81 En fuldstaeligndig DanNet-analyse af kaeligrne-ordene19 Foslashrste forsoslashg bestod i at DanNet-analysere kaeligrne-ordene saring omfattende som

muligt det vil sige at gennemgaring hele DanNet-kataloget alle 20 semantiske

relationer for hvert synset Dette gaeliglder konkrete genstande og forsoslashgsvis ogsaring

2 og 3 ordens entiteter

Smoslashrkaeligrning var en vaeligsentlig del af dagligdagen paring landet indtil faeliglles-

og siden andelsmejerierne overtog dette arbejde i anden halvdel af 1800-tallet

Hvor omfattende det var gik foslashrst for alvor op for mig da jeg havde grovkate-

goriseret ordene i ordbasen (jf afsnit 73) Godt 400 leksikalske enheder ud af

de ca 1500 som maeliglkesamlingen indeholder fik en maeligrkat der havde med

smoslashr at goslashre i den grove semantiske kategorisering Og netop denne maeligrkning

gjorde det muligt forholdsvis hurtigt at samle alle kaeligrne-ordene i basen med

henblik paring DanNet-analyse af netop dem

811 Domain og overblik over de stoslashrre saglige linjer

Det foslashrste jeg vil fremhaeligve i forbindelse med analysen af kaeligrne-ordene er rent

faktisk ikke det foslashrste skridt i selve DanNet-analysen (hvilket jo er at placere

ordene i synsets) Det er derimod at den grove semantiske kategorisering som

jeg foretog i kapitel 7 med fordel kan bruges til at faring samlet netop de leksi-

kalske enheder der skal DanNet-analyseres i foslashrste omgang kaeligrne-ordene Og

efterfoslashlgende kan den grove semantiske kategorisering med fordel indgaring som

domain-oplysning i de oprettede synsets

18

De forskellige illustrationer der bringes i disse afsnit viser trin i processen mod det endelige

netvaeligrk Illustrationerne stammer fra forskellige sammenhaelignge og derfor er nogle af illustra-

tionerne med engelsk tekst 19

Dele af det foslashlgende afsnit har tidligere vaeligret publiceret under titlerne rdquoFloslashdeboller maeliglke-

boslashtter og smoslashrkringlerrdquo og rdquoDanske kaeligrneordrdquo henholdsvis LW Andersen 2012a og 2013

135

Den grove semantiske kategorisering er fremkommet ved en hermeneu-

tisk-encyklopaeligdisk analyse af data paring samme maringde som man har fundet frem

til traeligkket domain i DanNet (eller rettere sagt i Den Danske Ordbog hvor

oplysningen stammer fra) Modsat de semantiske relationer der kobler to

begreber med tilhoslashrende sproglige udtryk sammen er domain-traeligkket snarere

en slags beskrivelse af det saglige felt begrebet befinder sig i Noslashjagtig ligesom

den grove semantiske kategorisering jeg foretog i kapitel 7 Derfor fandt jeg at

jeg lige saring godt kunne udnytte at denne kategorisering forelaring

I foslashrste omgang brugte jeg simpelthen de grove semantiske kategorier i

ordbasen der havde med smoslashr at goslashre til at faring samlet netop de leksikalske

enheder der foslashrst skulle DanNet-analyseres kaeligrne-ordene ndash og smoslashrkategori-

seringen blev efterfoslashlgende overfoslashrt til synsettene som domain-information

Baringde de grove semantiske maeligrkater i ordbasen og domain-oplysningerne i

synsetbasen er fleksible stoslashrrelser der ndash som i enhver hermeneutisk analyse ndash

kan revideres efter behov Men desuagtet var de grove semantiske kategorier

en god start som jeg vil anbefale til lignende analyser

Kategorisering af denne art er ikke nemt ndash og slet ikke af sproglige

varieteter og en kultur man kun har andenharingndskendskab til Men jeg mener at

denne bottom-up gennemgang og kategorisering af data paring mere hermeneutisk

vis udmaeligrket supplerer top-down inddelingerne baseret paring et fast katalog af fx

relationer Jeg vil garing saring vidt som til at paringstaring at analyser ved hjaeliglp af fx et

DanNet-katalog boslashr suppleres med en saringdan hermeneutisk analyse af analyse-

materialets struktur ndash for at man kan faring saring nuanceret et billede af materialet

som muligt Uanset om man saring kalder det grov semantisk kategorisering eller

domain

Havde jeg ikke foretaget den grove inddeling i kapitel 7 saring var kategori-

seringen sket foslashr eller siden i loslashbet af DanNet-analysen Men det var en meget

stor hjaeliglp at have denne kategorisering til raringdighed naringr de leksikalske enheder

skulle samles i synsets For hver rdquokasserdquo man kan gruppere sine data i bliver

det lettere at faring overblik over data jo faeligrre enheder jo enklere billede Saring snart

de leksikalske enheder var samlet i et synset valgte jeg ydermere at farvelaeliggge

det i netvaeligrket alt efter hvilken domain-maeligrkat synsettet havde SMOslashR-

synsets har som det vil fremgaring gule og orange nuancer Saringledes fremstaringr de

stoslashrre linjer i data som den grove kategoriseringdomain-informationen svarer

til ganske klart

812 Synsets og semantiske relationer

Oprettelsen af synsets skete ved en gennemgang af de ca 400 leksikalske

enheder der ifoslashlge ordbasen havde med smoslashr at goslashre fra en ende af og loslashbende

oprette bokse i det begyndende synsetnetvaeligrk for hver betydninghvert begreb

det vil sige for hvert synset Alle ord med samme betydning samledes efter-

haringnden i den relevante synsetboks Det skete ogsaring at jeg startede med eacuten boks

som siden blev opdelt yderligere (jf den senere analyse af svingkaeligrner i afsnit

817) I figur 844 ses nogle af de forskellige kaeligrnebetegnelser fordelt i for-

skellige synsetbokse

136

Figur 844 Forskellige kaeligrnetyper i synsetbokse

Da alle kaeligrne-ordene var gennemgaringet og placeret i synsetbokse i visualise-

ringsprogrammet oprettede jeg matchende poster i synsetbasen Man kunne for

saring vidt ogsaring starte med at oprette synsettene i basen og efterfoslashlgende oprette

dem i netvaeligrksform personligt havde jeg bare brug for helt bogstaveligt at

kunne se alle synsettene paring en gang og i forhold til hinanden For hver synset-

post angav jeg domain og saring vidt muligt ontologisk type naeligrmeste overbegreb

og derefter alle relevante semantiske relationer Bemaeligrk at det foslashrst og frem-

mest er begreber som der er betegnelser for som der angives relationer mellem

i netvaeligrk og base alligevel er det ogsaring noslashdvendigt at forholde sig til ordloslashse

begreber det vender jeg tilbage til i afsnittene 836 og 838 Sideloslashbende med

opbygningen af synsetbasen tilfoslashjede jeg de samme DanNet-oplysninger i

synsetnetvaeligrket Den ontologiske type noteres i synsetboksen de semantiske

relationer tager form af streger og en betegnelse mellem de paringgaeligldende

synsetbokse Stampekaeligrne-synsettets naeligrmeste overbegreb er fx kaeligrne s-

synsettet og til disse to forskellige typer kaeligrner kan fx knyttes forskellige dele

jf figur 845

137

Figur 845 Stampekaeligrne-synsettet og dets naeligrmeste omgivelser

Hver boks i figur 845 illustrerer et synset (her kun med angivelse af hoved-

synonym) Kataloget af ontologiske typer og kataloget af relationer er blevet

gennemgaringet og de relevante relationer er angivet med streger der forbinder

synsetboksene med hinanden I ovenstaringende udsnit er synsettene relateret til

hinanden gennem hyponymi (IS_A) og meronymi (PART_OF) I kaeligrne s- og

stampekaeligrne-synsettene ses blandt andet ontologisk type (her 1st order entity

+ artifact + object + instrument) Efterharingnden tager bokse og relationer saringledes

form af et netvaeligrk

Nogle af stampekaeligrnens dele kan betegnes som adskillende traeligk Fx er

kaeligrnestav og -brikke noget af det der adskiller stampekaeligrnen fra de oslashvrige

kaeligrnetyper Andre dele mente jeg som udgangspunkt var faeliglles for alle kaeligr-

nerne fx kaeligrnegjord og kaeligrnelaringg Og derfor er de to foslashrstnaeligvnte dele i figur

845 ovenfor registreret som meronymer til stampekaeligrnen og de to sidstnaeligvnte

dele som meronymer til kaeligrnen (der efterfoslashlgende nedarves til stampekaeligrnen)

Efter at have skrevet det saglige afsnit til kaeligrne s-artiklen i Oslashmaringlsordbogen

blev jeg dog klar over at laringgene har forskellige karakteristika afhaeligngig af hvil-

ken kaeligrnetype de hoslashrer til og gjordene er muligvis ikke del af alle kaeligrne-

typerne ndash og paring den baggrund er netvaeligrket siden blevet omstruktureret Og

saringledes er det naturligvis tanken at saringvel base som netvaeligrk skal kunne redige-

res loslashbende

813 Kategoriseringsproblemer

Synonymi er den vigtigste relation i wordnettankegangen De grundlaeligggende

byggesten i wordnettene er synsettene Samlinger af mere eller mindre syno-

nyme ord der daeligkker over et begreb Blandt Oslashmaringlsordbogens kaeligrne-ord er det

138

fx oplagt at samle foslashlgende ord i eacutet synset juttekaeligrne langkaeligrne plaske-

kaeligrne pumpekaeligrne rundkaeligrne STAMPEKAEligRNE stangkaeligrne staveskaeligrne

stavkaeligrne stoslashdkaeligrne hvor det med store bogstaver angives at STAMPE-

KAEligRNE er valgt som hovedsynonym (i dette tilfaeliglde fordi det er det mest

brugte med stoslashrst udbredelse)

I baringde Princeton WordNet- og i DanNet-sammenhaeligng understreges det

at ordene som oftest snarere er naeligrsynonymer end egentlige synonymer Det

er naturligvis lettere at samle betegnelser der omtrentligt svarer til et begreb

Men jeg mener at DanNet enten forenkler situationen eller ogsaring saring er det sim-

pelthen lettere at analysere moderne standarddansk (naringr man selv er moderne

standardtalende dansker) end det er at analysere historiske dialekter For saring vidt

tror jeg at begge dele goslashr sig gaeligldende At gruppere ord i synsets er kort sagt

en kategoriseringsoslashvelse Og som det er gjort klart tidligere i denne afhandling

saring er kategorier ndash kognitivt-lingvistisk set i hvert fald ndash umulige at afgraelignse

skarpt (jf afsnit 321) Inden for formaliserende lingvistik med henblik paring

sprogteknologi er der alligevel behov for at opstille regler ndash selv om det mulig-

vis er paring bekostning af undtagelserne Naringr kategoriseringen saring oven i koslashbet

finder sted i en sammenhaeligng som denne hvor ordene stammer fra personer i eacuten

tid og eacuten kultur og skal tolkes af andre personer i en anden tid og en anden

kultur ndash saring er det ikke let I ordbogsartiklerne er dette et problem som man kan

skrive sig ud af ndash ved hjaeliglp af modererende ord som ogsaring omtalt i afsnittet om

vhaprototypiske betydningsbeskrivelser (jf afsnit 321) I base og netvaeligrk

kan noget komplekst derimod let komme til at blive forenklet og se mere over-

skueligt ud end det i virkeligheden er Det problem kan foslashrst og fremmest

afhjaeliglpes ved at goslashre opmaeligrksom paring det i en dokumentation af arbejdsgangene

som her Men som det vil fremgaring af de naeligste analyseafsnit ser jeg mig dog

ogsaring noslashdsaget til at oprette nogle bredere kategorier end synsettene disse

forskellige typer ordgrupper vender jeg tilbage til (i afsnit 833)

814 Geosynonymi20 En yderligere kompleksitet ved Oslashmaringlsordbogens data i forhold til synonymi

skal naeligvnes I Oslashmaringlsordbogen kan betegnelser for den samme genstand vaeligre

(a) rdquoalmindelige synonymerrdquo hvor to ord fra samme dialekt mere eller mindre

betyder det samme I Vejby sogn i Nordsjaeliglland kunne man fx baringde sige

stampekaeligrne og stangkaeligrne om den samme type kaeligrne Her er tale om

almindelig synonymi og de to betegnelser kan placeres i samme synset uden

problemer Men betegnelserne kan ogsaring vaeligre (b) rdquogeografiske synonymerrdquo der

daeligkker over at man i eacuten dialekt bruger et ord i en anden dialekt bruger et andet

ord for det samme det er dem Oslashmaringlsordbogen er bygget op omkring (jf afsnit

312) I nogle tilfaeliglde er et ordpar eller en gruppe af ord saringledes almindelige

synonymer i andre tilfaeliglde er de samme ord geografiske synonymer Den

geografiske synonymi er yderst vigtig i OslashMO-regi og det skal gennemtaelignkes

om den uden videre kan indgaring i wordnetmodellens synsets

Princeton WordNet (PWN) og DanNet er etsproglige wordnet (og

DanNet linker til PWN i nogle tilfaeliglde hvor synsets kan oversaeligttes direkte)

EuroWordNet (EWN) er flersprogligt idet flere etsproglige wordnet er koblet

gennem et indeks der tager hoslashjde for forskellig begrebsstruktur i de forskellige

20

Dele af dette afsnit er publiceret i LW Andersen 2012a

139

sprog (jf afsnit 521) Mit sposlashrgsmaringl er saring Skal OslashMO-data overfoslashres til et

eller flere synsetnetvaeligrk (og -baser) For at besvare dette sposlashrgsmaringl skal det

foslashrst praeligciseres hvordan geografiske oplysninger er registreret i OslashMO-regi og

hvilke informationer der skal videreformidles i Oslashmaringlsordbogen

477







Paring Oslashmaringlsordbogens sedler er angivet en lokalitet som regel et sogn med

sognenummer (fx Bovense 1113 som det ses i figur 847) men undertiden et

stoslashrre dialektomraringde (fx Nordvestsjaeliglland) (svarende til de af dialektologien

fastsatte dialektomraringder jf figur 846) og andre gange en mere upraeligcis egn (fx

Vestsjaeliglland) Belaeligg med upraeligcis lokalitetsangivelse er dog faringtallige Er der

kun faring belaeligg paring ordet fra et eller flere dialektomraringder angives de specifikke

lokaliteter i ordbogsartiklen Er der mange belaeligg fra et eller flere dialekt-

omraringder sammenfattes de saring vidt muligt med angivelse af de paringgaeligldende dia-

lektomraringder (eller stoslashrre omraringder fx Oslash for hele oslashmaringlsomraringdet) Det er altsaring

forskelligt hvilken information der angives i Oslashmaringlsordbogen og det taler for at

registrere mest mulig information i synsettene for saring i redaktionsfasen at afgoslashre

140

hvordan udbredelse skal angives i ordbogen (selv om et ord kun er belagt eacuten

gang i maeliglkesamlingen kan ordet jo i oslashvrigt dukke op fra en anden emne-

samling under det alfabetiske redaktionsarbejde)

Skulle jeg alligevel vaeliglge at lave flere wordnet til maeliglkeordene er

sposlashrgsmaringlet saring hvilket geografisk niveau de skulle have som udgangspunkt

sognet dialektomraringdet eller et helt tredje For saring vidt boslashr lokalitet registreres

saring praeligcist som muligt ud fra sedlerne Vaeliglger man at lave et sognenetvaeligrk vil

eacutet belaeligg registreret i dialektomraringdet Langeland enten ikke kunne registreres

eller ogsaring skal det registreres som forekommende i alle langelandske sogne

Opretter man et net pr dialektomraringde vil et enkelt belaeligg fra Humble sogn

blive registreret som at der er belaeligg fra hele Langeland Saringledes vil begge valg

foslashre unoslashjagtigheder med sig Dette taler for ikke at vaeliglge eacutet geografisk niveau

men simpelthen at registrere de lokaliteter der nu engang er angivet og dermed

taler det for ikke at opsplitte data

Endelig behandles alle belaeligg jo netop samlet i eacuten ordbog Oslashmaringlsord-

bogen uanset hvor belaeligggene stammer fra Ogsaring dette ser jeg som et argument

for eacutet net Dels fordi det praktisk set er lettere at have data samlet eacutet sted dels

fordi naringr maringlet er at samle data i eacuten fremstilling saring kan de lige saring godt samles

fra start af Uanset hvilke vanskeligheder der maringtte vaeligre ved det

Det vaeligsentligste argument for en form for opdeling af OslashMO-data er at

der med de dialektale forekomster kan foslashlge forskellige begrebsstrukturer Og

det goslashr der af og til Men saring laelignge den geografiske information er knyttet til

synsettet saring ordbogsredaktoslashren kan udlede at her er en saeligrdialektal begrebs-

struktur mener jeg ikke at det er noslashdvendigt at opdele data Til eksempel kan

(fra afsnit 83) naeligvnes at malke og strippe i nogle dialekter er betegnelsen for

malkning fra start til slut mens processen i andre dialekter opsplittes i to den

rdquoalmindeligerdquo malkning og saring den afsluttende malkning af de sidste draringber i

yveret med henholdsvis betegnelserne malke og strippe Ogsaring her mener jeg at

man sagtens kan angive betegnelserne for den samlede proces saringvel som for de

to delprocesser ndash og saring vil de geografiske informationer vise ordbogsredaktoslashren

at det hele begreb og det todelte begreb forekommer forskellige steder

Betegnelse

Udbredelse

Malke ndash for hele malkeprocessen

nS 33 45 52 83 153 163 221

nvS 179 247 288 375

svS 433 455

oslashS 511 513 525 542

sS 593 611 612

M 621 622 623

L 752 789 802

Fa 816 831

oslashF 882 908 912 1091

vF 926 951 952 962 981 1012

sF 1036 1058 1097

AElig 1047 1048 1079 1162 1164

Lgl 1144 1152 1153

141

Strippe ndash for hele malkeprocessen

nS 31 45 64 66

nvS 92 94 247 313 375

svS 457 482

oslashS 511 513 531 547

sS 591 593 609 611

M 622 624 625

L 762 789

Fa 844

vF 937 952 991

oslashF 1091

Lgl 1138

Strippe for den afsluttende del af

malkeprocessen

nS 11 43 45 52 203

nvS 175

svS 455

oslashS 511 525

sS 609

L 784 788 789 797 802

Fa 812 816 835 841 842 844

sF 1036 1042 1059

AElig 1162 1163

Figur 847 Malke og strippe eksempel paring forskellige begrebsstrukturer

Som det fremgaringr af figur 847 er der ogsaring lokaliteter hvor man kan have begge

begrebsstrukturer Hermed siger jeg altsaring ikke at en registrering af de geogra-

fiske informationer resulterer i et klart billede af skarpt afgraelignset brug af

begrebsstrukturer fra dialektomraringde til dialektomraringde Men jeg siger at saringfremt

alle geografiske informationer registreres saring kan forskellige begrebsstrukturer

godt rummes i eacutet netvaeligrk Saring kan oplysningerne nemlig anvendes saringfremt der

bliver brug for dem Udelades de er det med fare for at kompleksiteten garingr

tabt Og det er blandt andet kompleksiteten vi oslashnsker at dokumentere i


I OslashMO-synsettene vil jeg saringledes anbefale at det for hver betegnelse

angives hvor betegnelsen er optegnet (lokalitet sogn dialektomraringde eller

andet) Efterfoslashlgende kan ordbogsredaktoslashren udlede en mere generel udbre-

delse (til ordbogsartikler) eller fx udtraeligkke alle data fra en given lokalitet (med

henblik paring fx undersoslashgelser af dialekten i eacutet omraringde)

815 Parallelnetvaeligrk eller eacutet samlet netvaeligrk

Som naeligvnt i afsnit 521 har man i Princeton WordNet (PWN) opbygget

separate netvaeligrk ordklasse for ordklasse I EuroWordNet (EWN) har man

opbygget netvaeligrk for hver af de tre entiteter Et der primaeligrt indeholder

konkrete genstande (det vil sige substantiver) et der indeholder statiske og

dynamiske situationer (som regel verber og adjektiver) og et der indeholder

abstrakter (det vil sige substantiver) Kun i og med en raeligkke faring relationer er de

separate netvaeligrk koblet sammen

I DanNet har man langt hen ad vejen fulgt EWN men man har blandt

andet tilfoslashjet en semantisk relation fra SIMPLE-projektet som goslashr at der

142

forekommer flere links mellem de 3 entitetsnetvaeligrk Det drejer sig om den

teliske relation formaringlsrelationen USED_FOR Hermed linkes fx kaeligrne s-

synsettet til kaeligrne v-synsettet og det samme gaeliglder deres underbegreber jf

figur 848

Figur 848 Kaeligrne s- og kaeligrne v-synsettene stampekaeligrne- og stampe-synsettene

Men mange andre forbindelser paring tvaeligrs af entiteter (hvilket som oftest ogsaring vil

vaeligre paring tvaeligrs af ordklasser) vil som udgangspunkt ikke fremgaring ved en Dan-

Net-analyse Det har jeg fundet problematisk og en af mine justeringer af

DanNet-modellen med henblik paring arbejdet ved Oslashmaringlsordbogen vil derfor vaeligre

at angive hvis der er en sproglig ogeller saglig sammenhaeligng mellem forskel-

lige synsets paring tvaeligrs af entiteter Af tidshensyn vil jeg ikke analysere forbin-

delserne naeligrmere men blot anvende relationen FUZZY (som ogsaring kendes i

PWN jf Miller mfl 1993) I denne sammenhaeligng bruges FUZZY om alle de

relationer der ikke er sat navn paring med DanNets katalog af relationer det er er

altsaring en samlebetegnelse for relationer af forskellig slags Til eksempel er

adjektivet tragtformig linket til den skaringlformede boslashtte (i betydningen kaeligrnelaringg)

ved hjaeliglp af FUZZY-relationen Paring et tidspunkt vil det selvfoslashlgelig vaeligre

anbefalelsesvaeligrdigt at faring analyseret de forskellige FUZZY-relationer og

navngivet dem mere specifikt men af tidsmaeligssige grunde bliver det ikke i

dette projekt

Dertil skal det tilfoslashjes at jeg ndash ligesom DanNet ndash fokuserer paring 1 ordens

entiteterne Baringde DanNet-gruppen (BS Pedersen 1999 2010) og Pustejovsky

(2010) erkender at det er de konkrete genstande man har det bedste beskrivel-

sesapparat til Og det gaeliglder saring selvfoslashlgelig ogsaring denne analyse

143

Den semantiske beskrivelse af 2 og 3 ordens entiteter det vil sige

verber adjektiver og abstrakter findes der andre og bedre vaeligrktoslashjer til eacutet af

dem vender jeg tilbage til i og med de rammesemantiske analyser i kapitel 9

Dermed ikke sagt at 2 og 3 ordens entiteter ikke fremgaringr af den synsetbase og

-netvaeligrk jeg har opbygget i forbindelse med disse analyser det goslashr de Men

beskrivelsen herunder angivelsen af semantiske relationer er ikke gennemfoslashrt

i samme grad som den er for de konkrete genstande som minimum har jeg dog

forsoslashgt at angive ontologisk type (dog kun med skelnen mellem dynamisk og

statisk og ikke laeligngere ned ad denne gren i top-ontologien) og det der svarer til

hyponymi for verber troponymi (IS_A_WAY_OF) (mere om denne relation

der foreslarings yderligere opdelt kan laeligses i BS Pedersen amp Nimb 2008)

816 Leksikalske enheder

Omtrent 160 af de ca 400 leksikalske enheder der havde med smoslashr at goslashre er

betegnelser for helheden kaeligrne (inkl forskellige kaeligrnetyper ndash hvilke vender

jeg tilbage til) og kaeligrnens dele Nogle af disse dele ses i figur 849 hvor alle de

geografiske synonymer for stampekaeligrnens dele er angivet samlet i hver deres

synsetboks

Figur 849 Ordbogsseddel paring kaeligrne s og angivelse af geografiske synonymer

Seddel med opslagsordet Kerne (nu og i Oslashmaringlsordbogen skrevet kaeligrne) fra Bovense sogn paring

Fyn optegnet af Poul Andersen (PA) i 1937 Tegningen er sandsynligvis lavet af PA paring

meddeleren MMrsquos anvisninger og ligeledes er betegnelserne (i Danias lydskrift) noteret af PA

paring baggrund af hvad MM har sagt Denne illustration er opdateret i forhold til den lignende der

er bragt i LW Andersen 2012a 97

144

Stampekaeligrnen i figur 849 er den mest udbredte type kaeligrne (og stampekaeligrne

er den hyppigste af 10 betegnelser for denne kaeligrnetype) I dette tilfaeliglde staringr

beholderen paring gulvet og en kaeligrnestav bliver bevaeligget op og ned hvorved

floslashden stampes til smoslashr I maeliglkesamlingen er der 19 betegnelser for laringget 29

betegnelser for traeligringen omkring staven 7 for staven og 17 for pladen for

enden af staven

Af figuren fremgaringr at den traeligring der sidder omkring kaeligrnestaven over

laringget for at undgaring pjaskeri blandt mange betegnelser kunne kaldes en smoslashr-

kringle Alfabetisk i seddelsamlingen ville det vaeligre umuligt eller i hvert fald

tage lang tid at naring frem til smoslashrkringlen hvis man befandt sig foslashrst i alfabetet

den er post nummer 1104 af 1450 poster i databasen Hvis man derimod samler

alle de ord der er registreret som rdquoPART_OF stampekaeligrnenrdquo og som rdquoUSED_

FOR at hindre at det skvulper (under kaeligrningen)rdquo saring dukker alle de ord op der

betegner netop denne traeligring ndash og desuden yderligere et par ord for en anden

genstand Alt i alt er der 29 ord i mit materiale for rdquoringen om kaeligrnestaven i

stampekaeligrnenrdquo Angivelsen af relationer goslashr det altsaring muligt hurtigt at sortere

og dermed faring overblik over hvilke ord der er relevante fx i forbindelse med

kaeligrnen og smoslashrkringlen

Naringr det er sagt skal det dog ogsaring siges at det ikke noslashdvendigvis er saring

enkelt at samle de leksikalske enheder i synsets et eksempel herparing gives i det

foslashlgende

817 Sager og kategorisering21 Af de ca 160 leksikalske enheder for kaeligrner og kaeligrnedele er ca 40 betegnel-

ser for redskabet som helhed Som det er fremgaringet findes der flere typer kaeligrner

(ellers havde kaeligrne s-synsettet og stampekaeligrne-synsettet vaeligret eacutet synset) Men

hvor mange typer kaeligrner og altsaring synsets er der tale om Og hvordan finder

man ud af hvad de mange betegnelser egentlig daeligkker over og hvordan de skal

fremlaeliggges i ordbogen

Jeg startede paring temmelig bar bund med 21 betegnelser for kaeligrnetyper

det vil sige taksonomiske underbegreber til kaeligrne fx stampekaeligrne og sving-

kaeligrne Dertil kommer 4 betegnelser for kaeligrner der snarere daeligkker over roller

end over typer det vil sige ikke-taksonomiskeortogonale underbegreber til

kaeligrne fx hestekaeligrne og hundekaeligrne Dertil kommer en raeligkke betegnelser

som det ikke har vaeligret til at klassificere fuldstaeligndigt fx snurrekaeligrne I det

foslashlgende skal jeg kun se naeligrmere paring de taksonomiske underbegreber (jf LW

Andersen 2012b for en gennemgang af alle slags kaeligrner) Til nogle af dem er

der knyttet beskrivelser til Til nogle kan man endda vaeligre saring heldig at der er en

tegning til illustrationer er som naeligvnt guld vaeligrd i leksikografi ndash i hvert fald i

denne form for sagleksikografi Forholdsvis hurtigt i analysen af de leksikalske

enheder og af de mange ordsedler kom jeg frem til at man kunne overveje op

til otte typer kaeligrner kaeligrne 1-8 jf figurerne 850-57 (stoslashrrelsesforholdene

passer ikke kaeligrnerne imellem)

21

Dele af dette afsnit er tidligere blevet praeligsenteret paring posteren Women Churns and Compli-

cated-to-Decode Things a study in words concepts and dictionary definitions jf LW

Andersen 2012c

145

Figur 850 Kaeligrne 1

Kilde Uhrskov 1924 106


Kilde Landmandsbogen 2 462

Figur 852 Kaeligrne 3 Kilde Salmonsens Konversationsleksikon 13 793


Kilde Heine 1950 [26]



146

Figur 855 Kaeligrne 6 (set fra to vinkler)

Kilde Afdeling for Dialektforsknings samlinger

(manuskriptsamlingen ms 394)


Kilde Soslashnderjysk Maringnedsskrift 35 33




Ud over at det kan vaeligre vanskeligt baringde sprogligt og sagligt at kategorisere

kaeligrnerne saring er der yderligere en problemstilling paring spil (jf afsnit 311) Er

der overensstemmelse mellem leksikografens (det vil sige undertegnedes)

opdeling i begreber og de dialekttalendes opdeling I det foslashlgende vil jeg

gennemgaring de forskellige kriterier der kan vaeligre for kategorisering hvad angaringr

smoslashrkaeligrner og jeg vil argumentere for hvilken kategorisering der skal formid-

les i Oslashmaringlsordbogen som de dialekttalendes kategorisering

Overordnet set kan kaeligrnerne konstruktionsmaeligssigt opdeles i to typer

Kaeligrner hvor beholderen staringr fast og delene indeni er bevaeliggelige (kaeligrne 1-2-3-

4) og kaeligrner hvor beholderen er bevaeliggelig med faste dele indeni (kaeligrne 5-6-

7-8)

Funktionelt set kan de opdeles i tre typer Kaeligrner hvor man med en stav

og en plade stamper floslashden til smoslashr (kaeligrne 1-2) kaeligrner hvor man med et

haringndsving og rotation laver floslashden til smoslashr (kaeligrne 3-4-5-6) og kaeligrner hvor

man med en vuggende bevaeliggelse laver floslashde til smoslashr (kaeligrne 7-8)

Garingr man i yderligere detaljer kan de opdeles i syv typer alt efter

konstruktion Kaeligrner med en stav som man bevaeligger op og ned (kaeligrne 1-2)

kaeligrner med en indvendig lodret aksel med vinger paring som roteres ved hjaeliglp af

udvendigt haringndsving (kaeligrne 3) kaeligrner med en indvendig vandret aksel med

vinger paring som roteres ved hjaeliglp af udvendigt haringndsving (kaeligrne 4) kaeligrner med

haringndsving koblet paring vandret aksel hvorom den lodrette toslashnde roteres (kaeligrne 5)

kaeligrner med haringndsving koblet paring vandret aksel hvorom den vandrette toslashnde

roteres (kaeligrne 6) kaeligrner som haelignges op i loftet saring de kan svingesvugges

(kaeligrne 7) og kaeligrner som staringr paring gaelignger saring de kan vugges (kaeligrne 8)

147

Hvis man herefter ser paring ordbogssedlerne saring stoslashtter opslagsord og

beskrivelser umiddelbart den funktionelle tredeling

Figur 858 Umiddelbar synsetkategorisering af kaeligrnetyperne

At kaeligrne 1 oftest kaldet stampekaeligrnen er en type for sig synes der ikke at

vaeligre nogen tvivl om Det er den type kaeligrne der er flest belaeligg paring og som har

vaeligret mest udbredt i oslashmaringlsomraringdet det er den mest velbeskrevne af de mange

kaeligrnetyper Flere af betegnelsernes foslashrsteled henviser enten til den centrale del

af redskabet stang- og stav- eller til maringden at kaeligrne paring jutte- rsquostoslashdende bevaelig-

gelsersquo stampe- og stoslashd- Hvor foslashrsteleddet ikke er saring sigende (fx langkaeligrne

rundkaeligrne) er det paring baggrund af en tydelig beskrivelse paring ordsedlen at beteg-

nelsen er kategoriseret som den er

Kaeligrne 2 kaldet vippekaeligrnen har ikke vaeligret meget brugt og der er ikke

mange (fyldige) beskrivelser af denne type Men som det fremgaringr af illustratio-

nen ovenfor (figur 849) og af de ordsedler der er er den en slags stampekaeligrne

suppleret med et saeligrligt haringndtag saring man kan vaeligre flere om stampearbejdet paring

eacuten gang

Kaeligrnerne 3-6 er lidt mere komplicerede end som saring saring derfor vil jeg

foslashrst gennemgaring kaeligrnerne 7 og 8 Begge omtales som vuggekaeligrner kaeligrne 7

ogsaring som svingkaeligrne (der som det ses i figur 856 ogsaring forekommer som

betegnelse for kaeligrnerne 3-6) Hverken kaeligrne 7 eller 8 har vaeligret meget udbred-

te De er konstrueret ens en kasse med laringg og traeliggitter eller lignende indven-

digt Dertil kommer dog forskellige mulige ydre dele Vuggekaeligrner er enten

ophaeligngt i reb eller staringr paring gaelignger Dette fremgaringr af figur 856 og 857 men det

er ikke noget der omtales eller beskrives meget udfoslashrligt i maeliglkesamlingen

Uanset de ydre dele er smoslashrfremstillingsprincippet det samme Kaeligrnen

vuggessvinges saring floslashden bevaeligger sig frem og tilbage igennem de indvendige

148

traeliggitre og paring grund af gnidningsmodstanden dannes der efterharingnden smoslashr

Det er dette princip der ligger til grund for betegnelserne (sving- og vugge-)

Deacutet samt de sparsomme informationer om de ydre dele ligger til grund for at

jeg har valgt at kategorisere kaeligrne 7 og 8 som eacuten kaeligrnetype vuggekaeligrnen

Kaeligrnerne 3-6 blandt andet kaldet svingkaeligrner har smoslashrfremstillings-

princippet til faeliglles Ved hjaeliglp af et haringndsving skabes rotation der paring forskellig

vis (afhaeligngig af kaeligrnens konstruktion) omdanner floslashden til smoslashr Paring en stor

del af ordsedlerne (og med eksempler paring alle 10 opslagsord fra synsettet i figur

858) beskrives svingkaeligrner med haringndsving og vinger der pisker floslashde til smoslashr

(men der skelnes ikke mellem en lodret og en vandret aksel) Af og til gives

der paring nogle af sedlerne med svingkaeligrne og toslashndekaeligrne som opslagsord

oplysning om at ogsaring hele toslashnden kan dreje rundt (men det naeligvnes ikke paring

hvilken led)

Ved at DanNet-analysere synsettet for svingkaeligrner (foslashrst var der kun eacutet

synset) fik jeg systematisk gennemgaringet de informationer som stod paring (nogle af)

ordsedlerne Som det kan ses i figur 859 har svingkaeligrnerne samme over-

begreb kaeligrne s-synsettet Men som det ogsaring ses har svingkaeligrnerne forskellige

dele denne information gav mig dog kun mulighed for at opdele svingkaeligrner-

ne i to ikke i fire Der er fokus paring om svingkaeligrnen har en aksel med vinger paring

eller ej men hvorvidt denne aksel er lodret eller vandret angives ikke i data

Tilsvarende fremgaringr forskellige agenter De fleste verber kan med USED_

FOR-relationen kobles til svingkaeligrnen uanset type paring naeligr eacutet som kun kan

bruges om svingkaeligrnen med roterende vinger og aksel Og endelig stoslashttes

opdelingen i to svingkaeligrner af de geografiske synonymer Der forekommer et

stort antal synonymer for svingkaeligrnen med fast beholder og loslashse dele mens

der kun forekommer to betegnelser for svingkaeligrnen med bevaeliggelig beholder

De geografiske synonymer relationerne til forskellige verber de forskellige

meronymirelationer (se PART_OF-relationer i figur 859) og ikke mindst de

(af mig) taelignkte meronymer som ikke er dokumenteret i data (og derfor sand-

synligvis ikke har vaeligret betydningsadskillende i den virkelige verden) (det

drejer sig om den ene type kaeligrnes vandrette aksel og om den anden type

kaeligrnes indvendige faste dele noteret i kantede parenteser i figur 859) betrag-

ter jeg tilsammen som et staeligrkt argument for at kaeligrne 3 og 4 er eacuten type kaeligrne

og kaeligrne 5 og 6 en anden For begge kaeligrnetyper er betegnelsen svingkaeligrne

den mest brugte Ser man paring antallet af synonymer for kaeligrnerne med roterende

vinger (kaeligrne 3-4) og for kaeligrnerne med roterende toslashnde (kaeligrne 5-6) og i

oslashvrigt paring de beskrivelser der er i materialet saring er kaeligrne 3-4 de mest udbredte i

oslashmaringlsomraringdet ndash og derfor har jeg valgt at kalde denne type for svingkaeligrne 1

og den anden mindre udbredte type svingkaeligrne 2

Jeg vender tilbage til problemstillingen at der ikke er ord for kendte

begrebersager og hvordan der skal tages hoslashjde for det i afsnit 838

149

Figur 859 Svingkaeligrne i betydning 1 og 2

150

Der kan siges meget imod men ogsaring meget for det faste katalog af relationer i

DanNet Eacuten fordel er at man er tvunget ud i konsekvensovervejelser Disse

overvejelser gjorde det fx muligt at afgoslashre om svingkaeligrnen var en to eller fire

typer kaeligrne

818 Registrering af metainformationer

I Oslashmaringlsordbogen dokumenteres ikke blot geografiske varieteter den saglige

form variation udbredelse og historik dokumenteres saring vidt muligt ogsaring i

ordbogens saglige afsnit (jf 322) Saringledes mener jeg ogsaring at fx kaeligrnernes

udvikling fra den tidligste stampekaeligrne over svingkaeligrnerne til mejerikaeligrnen

(og i oslashvrigt flere af de aeligndringer der sker i og med mejeriernes komme i

1880rsquoerne) boslashr registreres i de baser og netvaeligrk jeg er ved at oparbejde En

foslashrste tanke var en tidslig relation mellem forskellige synsets Men problemet

vil i saring fald blandt andet vaeligre at registrere om ord og sager (her kaeligrnetyper)

erstatter hinanden eller lapper over hinanden Og hvordan skulle det registreres

at betegnelsen kaeligrne foslashrst bliver overbegreb da der opstaringr andre kaeligrnetyper

end stampekaeligrnen (Gudiksen 2013) Den naeligste tanke var at oprette et metafelt

i synsetbasen med plads til den slags overvejelser Og det er det jeg ndash i mangel

af en mere stringent loslashsning ndash har gjort Dette naeligvnes her i forbindelse med

DanNet-analysen fordi det er oplagt at koble saringdanne metainformationer til et

(eller flere) synset(s) i stedet for til et (eller flere) ord i ordbasen Informationen

gaeliglder jo for begrebet og sagen som helhed og ikke kun for betegnelsen

819 Taeligt relaterede ko-hyponymer og ko-meronymer

En relation som jeg i oslashvrigt fandt at der var stort behov for at markere af

hensyn til Oslashmaringlsordbogens definitioner henvisninger og saglige afsnit men

som jeg ikke har fundet i DanNet-dokumentationen er naringr ko-hyponymer

(eller ko-meronymer) er taeligttere paring hinanden sagligt end paring andre ko-hypony-

mer (eller ko-meronymer) (jf tilsvarende paranymi-relationen hos Huang mfl

2008 ifoslashlge BS Pedersen Nimb mfl 2009 277f)

Fx er kaeligrne s-synsettes hyponymer hundekaeligrne og hestekaeligrne naeligrmere

relaterede end hundekaeligrne og vuggekaeligrne Ligeledes er stampekaeligrnens mero-

nymer kaeligrnestav og kaeligrnebrikke rent fysisk og funktionsmaeligssigt taeligttere paring

hinanden end fx kaeligrnestaven og kaeligrnestrimlen (kaeligrnebrikken er pladen for

enden af kaeligrnestaven kaeligrnestrimlen bruges til at taeligtne mellem laringget og kaeligr-

nens kant) Alle kaeligrnens dele skal indgaring i beskrivelsen af kaeligrnen i kaeligrne s-

artiklen i ordbogen men i fx kaeligrnestavens artikel skal kun kaeligrnebrikken

indgaring ikke kaeligrnestrimlen

Af tidshensyn har jeg valgt blot at angive at der er en FUZZY-relation

mellem saringdanne stoslashrrelser jf afsnit 815

8110 Overblik over kaeligrne-ord og -synsets

Efter DanNet-analysen af kaeligrne-ordene kan de sammenfattes som foslashlger

151

antal ord

antal synsets

kaeligrnernes dele ca 120 30

procesrelateret ca 80 10

kaeligrner ca 40 13

produktrelateret ca 20

3

Figur 860 Optaeliglling af kaeligrne-ord og -synsets

Dertil kommer genstandes egenskaber folketro sprogligheder med videre I

figur 861 ses i oversigtsformat det netvaeligrk der dannes af disse synsets og

relationerne mellem dem

Figur 861 Netvaeligrk med kaeligrne s-synset kaeligrne v-synset og oslashvrige ca 70 relaterede synsets

I hver synset-boks er angivet synonymer Det er naturligvis ikke meningen at man skulle kunne

laeligse dem ud af ovenstaringende figur Det er derimod meningen at man skal faring en fornemmelse for

hvordan synsettene er relateret paring kryds og tvaeligrs

De orange synsets i figur 861 er kaeligrne s-ord de gule er kaeligrne v-ord og de

oslashvrige farver markerer synsets der ogsaring er relateret til andre maeliglkeord (fx

staelignke-synsettet) Det er naturligvis ikke meningen at man skal kunne aflaeligse

netvaeligrket i dette format men formatet kan illustrere hvor mange synsets der

er og hvordan de er relateret paring kryds og tvaeligrs

152

8111 Problemstillinger

I loslashbet af DanNet-analysen af kaeligrne-ordene er jeg blevet stillet over for og har

forholdt mig til foslashlgende problemstillinger

Oplysninger som en grov semantiske kategorisering og domain er nyttige

at have for at samle synsettene og de er nyttige i forbindelse med at faring

overblik over de stoslashrre saglige linjer i materialet Overblikket

tydeliggoslashres ved farvelaeliggning af synsettene i netvaeligrket

Ved at samle ord i synsets er der faeligrre enheder at faring overblik over ndash

saringledes skabes lokale overblik

Vanskeligheder ved at kategorisere i synsets Herunder sposlashrgsmaringlet om

hvordan de dialekttalende har kategoriseret

Kategorisering af sager og betegnelser Kan systematiseres ved hjaeliglp af

DanNet-relationerne

Nogle ko-hyponymer og ko-meronymer er taeligttere relaterede end andre

Registrering af geografisk information er noslashdvendigt

Registrering af kronologi Indfoslashrelse af et felt til metainformation

Relationer paring tvaeligrs af entiteterordklasser mangler Indfoslashrelse af

FUZZY-relationen

Som forventet fungerer DanNet-analysen bedst for konkrete genstande

82 En minimalistisk DanNet-analyse af floslashde maeliglk ost og smoslashr

Efter DanNet-analysen af kaeligrne-ordene der langt hen ad vejen mindede om

hvordan DanNet er blevet til valgte jeg at proslashve at garing anderledes minimalistisk

til vaeligrks I lyset af hvor resursekraeligvende en fuldt gennemfoslashrt DanNet-analyse

er fandt jeg det vaeligrd at undersoslashge om man kan noslashjes med kun at registrere

synonymi (i og med synsettene) hyponymi og meronymi Disse tre semantiske

relationer betragtes generelt som tre af de mest centrale relationer (Ruus 1995a

Nistrup Madsen 1999) Til denne minimalistiske analyse valgte jeg de mest

centrale maeliglkeord nemlig maeliglkeprodukterne floslashde maeliglk ost og smoslashr

821 Kategorisering af maeliglkeprodukternes underbegreber i synsets

De fire maeliglkeprodukter og deres underbegreber var i det indledende arbejde

med ordbasen blevet kategoriseret som foslashlger rdquoprodukt ndash floslashderdquo rdquoprodukt ndash

maeliglkrdquo rdquoprodukt ndash smoslashrrdquo og rdquoprodukt ndash ostrdquo Derfor kunne de relativt hurtigt

samles i synsets og oplistes som i figur 862 Men som naeligvnt i forrige afsnit er

kategoriseringen af hyponymi ikke uden vanskeligheder mere herom i det

foslashlgende

De centrale maeliglkeprodukter og deres underbegreber

Floslashde

Kogefloslashde

Kaeligrnefloslashde smoslashrfloslashde

Piskefloslashde

153

Maeliglk

betegnelser der angiver hvilket dyr maeliglken stammer fra

Faringremaeliglk

Gedemaeliglk gedmaeliglk

Komaeliglk

Oslashgmaeliglk

betegnelser for maeliglkens kvalitettilstand

Soslashd maeliglk soslashdmaeliglk

Skummetmaeliglk ndash overbegreb til

Centrifugemaeliglk damptaeligrsket maeliglk fugemaeliglk fut(te)maeliglk

plutmaeliglk slapperfugemaeliglk slapperfugesproslashjt

Blaring maeliglk blaringsur maeliglk vimpemaeliglk

Blaringmaeliglk skoslashr skoslashrmaeliglk surmaeliglk tyk maeliglk tykmaeliglk

Pigepatte spaeligdetobak

betegnelser der angiver tidspunkt for malkning

Aftenmaeliglk aftenmaringl

Middagsmaeliglk middagsmaringl

Morgenmaeliglk morgenmaringl

betegnelser for maeliglk fra koslasher paring graeligs (og det er de om sommeren)

Graeligsmaeliglk sommermaeliglk

betegnelser for den sidste (fede) maeliglk ved malkning

Smoslashrmaeliglk snoppemaeliglk svattermaeliglk

betegnelser for den sidste maeliglk foslashr koen er gold

Goldmaeliglk

betegnelser for den foslashrste maeliglk efter kaeliglvning

Kalvemaeliglk modermaeliglk nybaeligrmaeliglk nymaeliglk raringmaeliglk raringmaeliglksmaeliglk

betegnelser der angiver hvad maeliglken skal bruges til

Ostemaeliglk a ystemaeliglk

betegnelser for maeliglk der bruges som naturaliebetaling

Degnemaeliglk jordemodermaeliglk praeligstemaeliglk skolemaeliglk smedemaeliglk

Ostemaeliglk b vallemaeliglk

betegnelse for maeliglk der skvulper over

Plattemaeliglk

Ost

betegnelser der angiver hvilket dyr maeliglken til osten stammer fra

Faringremaeliglksost faringreost gedeost

betegnelser der angiver hvilken slags maeliglk osten er lavet af

Kaeligrnemaeliglksost kaeligrneost

Skummetmaeliglksost

Surmaeliglksost tykmaeliglksost

Soslashdmaeliglksost soslashdost a

154

betegnelser for forskellige ostetyper

Skoslashrost ndash overbegreb til

Appetitost b knapost 1

Bloslashdost lindost

Haresteg rygeost

Saltost

Myseost a roslashd ost roslashdost soslashdost b valleost vaeliglleost

betegnelser der angiver smagstilsaeligtning i osten

Kommenost kommensost

betegnelser der angiver at osten er naturaliebetaling

Degneost jordemoderost smedeost

Smageost

betegnelser der angiver at osten er lavet paring et mejeri

Hollaelignderost koslashbeost mejeriost svejtserost

betegnelser for gamle oste ()

Gammelost

Everost

betegnelser for daringrlige oste

Musseost myseost b

Skindlap skosaringl

Appetitost a

Folkeost

oste jeg ikke kan betydningsbestemme ud fra materialet

Klosterost roslashrost steppeost vragost

Smoslashr

betegnelse for den foslashrste smoslashr der samler sig om kaeligrnestaven under

kaeligrningen

Nidesmoslashr slidesmoslashr

betegnelser der angiver hvad smoslashrret er lavet af

Kofedt

Raringmaeliglkssmoslashr

Vallesmoslashr

betegnelser der angiver hvornaringr paring aringret smoslashrret stammer fra

Avredsmoslashr efterhoslashstsmoslashr efteraringrssmoslashr aeligvredsmoslashr aeligvret smoslashr

Graeligssmoslashr sommersmoslashr

Vintersmoslashr

betegnelser der angiver hvor smoslashrret er produceret

Boslashndersmoslashr

Herregaringrdssmoslashr mejerismoslashr

betegnelse der angiver at smoslashrret skulle afleveres til herskabet

Ydesmoslashr

betegnelser for daringrligt smoslashr

Mastesmoslashr prangersmoslashr

155

betegnelse for smoslashr der er vejet af

Pundsmoslashr

Figur 862 De centrale maeliglkeprodukter og deres underbegreber

Der er mange slags maeliglkeprodukter Og der er mange vanskeligheder ved at

forsoslashge at kategorisere dem

Hvert opstillet punkt i figur 860 angiver (stort set) et synset altsaring et

begreb ndash i dette tilfaeliglde underbegreber til henholdsvis floslashde maeliglk ost og

smoslashr Fx daeligkker synsettet kaeligrnefloslashde smoslashrfloslashde over begrebet FLOslashDE

AF EN KVALITET TIL AT KAEligRNE SMOslashR AF De to betegnelser i synsettet

siger noget om sprogbrugerens perspektiv paring det paringgaeligldende begreb

Floslashde der er klar til at blive kaeligrnet eller floslashde der er fed nok til at faring

smoslashr af Men det er altsaring vigtigt at huske at det er begrebet og ikke

betegnelsen der er afgoslashrende for synsettilhoslashrsforhold

I opstillingen ses i oslashvrigt et par rdquosynsetsrdquo som sandsynligvis ikke kan garing

under betegnelsen synset Det drejer sig fx om klosterost roslashrost steppe-

ost vragost og pigepatte spaeligdetobak som det har vaeligret vanskeligt at

afgoslashre ud fra belaeligggene hvad praeligcist er ndash og derfor er synset-betegnel-

sen nok for snaeligver Man kan ogsaring diskutere om degneost jordemoder-

ost smedeost snarere er tre synsets Denne type rdquoordgrupperrdquo vender

jeg tilbage til i afsnit 833

Grupperingen af synsets under maeligrkaten rdquobetegnelser for helliprdquo angiver at

nogle ko-hyponyme synsets er begrebsligt taeligttere relateret til hinanden

end andre (jf ogsaring droslashftelserne i afsnit 819) I Oslashmaringlsordbogen vil man

typisk vaeliglge saringdanne begrebslige inddelingskriterier i den saglige beskri-

velse af ord og sag ndash derfor er det vigtigt at faring markeret relationen Der

tages ikke umiddelbart hoslashjde for denne naeligrhed i DanNet men det boslashr paring

en eller anden maringde registreres idet det sandsynligvis vil vaeligre informa-

tion der skal med i ordbogen Foreloslashbig bruger jeg FUZZY-relationen til

den slags

I de saringkaldte raeligkkesammensaeligtninger i Oslashmaringlsordbogen vaeliglger man der-

imod at opliste underbegreber ud fra en semantisk analyse af foslashrste-

leddet i det tilfaeliglde ville koge- kaeligrne- og piskefloslashde nok blive angivet

samlet med en oplysning i stil med rdquomed angivelse af hvilken proces

floslashden skal indgaring irdquo mens rdquosmoslashrfloslashderdquo ville staring for sig Men denne type

analyse falder uden for naeligrvaeligrende begrebsorienterede synsetanalyse

Endelig skal det understreges at forholdet mellem ord og sag ikke altid

umiddelbart er til at afkode Dette skal naeligvnes fordi det goslashr arbejdet paring

en ordbog over historiske dialekter endnu vanskeligere ndash og understreger

vigtigheden ikke bare af en semasiologisk men ogsaring af en onomasio-

logisk analyse af data I ordbogsartiklerne er fokus naturligvis (blandt

andet) paring det sproglige udtryk men af hensyn til henvisninger til andre

ordbogsartikler og de saglige afsnit er det vigtigt ogsaring at have et vist

onomasiologisk overblik over den begrebslige struktur de semantiske

relationer med videre

156

o Man kan fx ikke noslashdvendigvis tolke betegnelser bogstaveligt

Kontekst er noslashdvendig for at vaeligre sikker paring hvad betegnelsen

daeligkker over og dermed for at udlede hvilken hyponymistruktur

ord og sag indgaringr i Fx var min foslashrste tanke at natursmoslashr og

kunstsmoslashr var antonymer og underbegreber til smoslashr ndash indtil jeg

fandt ud af at kunstsmoslashr var margarine Det betoslashd en niveau-

forskydning i relationsnetvaeligrket fra strukturen til venstre til

strukturen til hoslashjre i figur 863

Figur 863 Begrebsstrukturer for natur- og kunstsmoslashr

Begrebsstrukturen skal suppleres med information om at betegnel-

sen natursmoslashr foslashrst er kommet til med betegnelsen kunstsmoslashr det

vil sige med den tekniske udvikling og muligheden for at fremstille

margarine Saringledes er betegnelserne smoslashr og natursmoslashr ikke syno-

nyme i hele OslashMO-kerneperioden 1850-1920 idet natursmoslashr foslashrst er

dukket op i og med at margarine er kommet paring markedet i 1880rsquoer-

ne Foslashrsteleddet bruges til at perspektivere betydning tillaeliggges

baringde det paringgaeligldende ord og det ord det er sat i perspektiv til Men

vigtigere i denne sammenhaeligng er at andetleddet i begge tilfaeliglde

er -smoslashr ndash selv om margarine ikke er underbegreb til smoslashr Det

skyldes selvfoslashlgelig blandt andet at det var produktet smoslashr man

kendte og at margarine paring mange maringder minder om smoslashr Men

eksemplet er foslashrst og fremmest bragt her for at illustrere at det

perspektiv som en sag saeligttes i ved hjaeliglp af sprog nogle gange sna-

rere belyser nogle andre ting end sagen selv Derfor vil jeg heller

ikke alene ud fra foslashlgende udsagn rdquoknapost og kaeligrnemaeliglksost er

forskellige osterdquo (fra seddel i OslashMO-samlingerne) slutte at der er

tale om henholdsvis ost lavet af kaeligrnemaeliglk og ost med knapform

Og jeg vil ikke kategorisere ord som vragost som ost hvis jeg ingen

kontekst har overhovedet Manglende kontekst ndash i OslashMO-samlin-

gerne i opslagsvaeligrker osv ndash kan altsaring betyde at betydning ikke

kan udledes og derfor resultere i at ord ikke kommer med i ord-

bogen

Foslashrste begrebsstruktur Anden begrebsstruktur

157

o Et andet eksempel paring at der ikke altid er overensstemmelse mellem

ord og sag er at der ofte ikke er en betegnelse for rdquodefault-typenrdquo

De typiske typer ost betegnes ikke komaeliglksost (mens henholdsvis

faringremaeliglksost og gedeost er registreret) Ligeledes er der adskillige

betegnelser for skoslashroste og valleoste men den (vel almindelige)

faste ost har ingen betegnelse (det skulle da lige vaeligre beskrivel-

senbetegnelsen rdquorigtig ostrdquo) Det sandsynlige er nok at rdquodefault-

betegnelsenrdquo for netop den mest typiske (og sprogligt neutralt per-

spektiverede) forekomst simpelthen er simpleksordene ost og smoslashr

Men er der tale om overbegreberne ost og smoslashr eller er der tale om

elliptiske former (Eaker 2012) Jeg vover at slutte mig til en kort-

form for den prototypiske sag ndash men begrebsstruktureringen og

herunder hyponymiforholdene er stadig uklare

822 Taksonomisk og ikke-taksonomisk hyponymi

Hyponymi er den naeligstvigtigste semantiske relation i wordnettankegangen

(efter synonymi) og muligvis den vanskeligste Hvad er overbegreb(er) og

hvad er underbegreb(er) I det foslashlgende vil jeg bringe en enkelt hyponymi-

problemstilling paring bane I analysen af alle maeliglkeordene i afsnit 83 kommer

jeg ind paring flere problemstillinger

Som foslashr naeligvnt er det i en sprogteknologisk sammenhaeligng vigtigt at skel-

ne mellem taksonomisk og ikke-taksonomisk hyponymi (jf afsnit 523) Men

paring baggrund af maeliglkeprodukternes underbegreber vurderer jeg at det er for

vanskeligt og dermed resursekraeligvnede at lave denne skelnen i forhold til

ordbogens data ndash isaeligr i forhold til hvad det skal bruges til i OslashMO-regi Hvad

stiller man fx op med underbegreberne soslashdmaeliglk og skummetmaeliglk over for

underbegreberne komaeliglk og gedemaeliglk De kan krydsklassificeres ndash men er

den ene slags underbegreber derfor noslashdvendigvis ikke-taksonomiske Jeg

synes ikke det er klart hvilke der er taksonomiske og hvilke der ikke er og

saringledes kan man bruge en masse tid paring at skelne hyponymityperne fra hinanden

uden at blive meget klogere paring ordenes betydning Vigtigere er derimod at de

forskellige typer underbegreber grupperer sig altsaring at nogen er taeligttere for-

bundet betydningsmaeligssigt end andre Derfor vil jeg hellere bruge resurser paring at

gruppere og beskrive faeligllestraeligkkene for de ko-hyponymer der er taeligt beslaeligg-

tede (jf afsnit 819) end at skelne mellem taksonomisk og ikke-taksonomisk

hyponymi

823 Maeliglkeprodukternes meronymer ndash eller hvad

At arbejde med maeliglkeprodukternes bestanddele var i modsaeligtning til oven-

staringende forholdsvis enkelt Det der havde min interesse var jo de folkelige

termer for produkternes dele og dem var det saring som saring med I en forholdsvis

teknisk sammenhaeligng kan maeliglk beskrives som foslashlger i figur 864

158

Figur 864 Oversigt over maeliglks sammensaeligtning og produkter fra maeliglk

Kilde Nicolai Peitersen kemiingenioslashr personlig korrespondance

159

Fedtet i maeliglken flyder ovenparing i form af floslashde denne kan kaeligrnes hvorved det

fedeste samles til smoslashr det tyndeste bliver tilbage som kaeligrnemaeliglk Skal

maeliglken laves til ost ivaeligrksaeligtter man ostningsprocessen hvorved toslashrstoffet

bliver til ost den resterende vaeligske hedder valle I det perspektiv kan man sige

at ordene floslashde smoslashr kaeligrnemaeliglk ost og valle er dele af helheden maeliglk Men

da (afskummet) floslashde smoslashr og ost er resultatet af bevidste menneskelige

processer betragter jeg dem som rdquonye helhederrdquo og ikke som dele af noget

Saringdan tror jeg ogsaring man i den folkelige sammenhaeligng har betragtet dem ndash og

ikke som dele af noget andet (jf at naringr man siger at floslashden bliver til smoslashr saring

anskuer man ikke floslashden som en del af smoslashrret) Tilsvarende er kaeligrnemaeliglk og

valle biprodukter af disse processer med selvstaeligndige rdquofunktionerrdquo og derfor

betragter jeg heller ikke dem som dele af noget andet

Kaeligrnemaeliglk er i oslashvrigt ogsaring interessant (og vanskeligt) af orddannelses-

grunde Det sproglige udtryk kunne forlede eacuten til at tro at der var tale om en

slags maeliglk Man kan paring den ene side mene at sprogbrugerne vaeliglger at betragte

kaeligrnemaeliglk som en slags maeliglk i og med valget af andetled Man kan paring den

anden side ogsaring mene at andetleddet -maeliglk er valgt paring grund af en del

lighedstraeligk med maeliglk men at sprogbrugerne derudover godt kan placere

kaeligrnemaeliglken taeligttere paring floslashde og smoslashr end paring maeliglk i et begrebsnetvaeligrk jf

kunstsmoslashr i afsnit 821 Umiddelbart afklares det ikke i mine data

De fire centrale maeliglkeprodukters mulige meronymer er saringledes skaringret

ned til foslashlgende

De centrale maeliglkeprodukter og mulige meronymer

Floslashde floslashdeskind

Maeliglk skvatter rsquobundfaldrsquo

maeliglkeskind

floslashdeskind

Ost

loslashbe

ostemasse

salt

ostefarve

safran

kommen I1

saltlage

orm

Smoslashr grusme I rsquosmoslashrpartikelrsquo

lyneborgsalt

lage

smoslashrfarve

Figur 865 De centrale maeliglkeprodukters mulige meronymer

De fire produkter gennemgaringr forskellige processer og de naeligvnte mulige mero-

nymer indgaringr paring forskellige maringde i disse processer Nogle er resultat af natur-

160

lige processer Floslashden og maeliglken saeligtter skind urenheder (som oprindelig ikke

er del af maeliglken men paring en eller anden maringde er endt i maeliglken) falder til

bunds Andre er foraringrsaget af mennesker Osten begynder at samle sig i en

masse grusmer dannes i loslashbet af smoslashrkaeligrningen Og saring er der de elementer

som tilsaeligttes i loslashbet af smoslashr- og ostefremstillingen loslashbe salt farve osv Kort

sagt tror jeg snarere at ovenstaringende mulige meronymer skal beskrives som

resultater af processer eller som selvstaeligndige tilsaeligtningsstoffer Naringr foslashrst

produkterne er faeligrdigproducerede saring kan man tale om at tilsaeligtningsstofferne

(farve og krydderier) bliver en del af produkterne (ligesom at ingredienser i en

kage foslashrst er del af kagen naringr den er faeligrdigbagt)

De vanskeligheder der netop har vist sig i forbindelse med meronymi

skyldes primaeligrt to ting (a) begrebernes slags og (b) maeligngden og kvaliteten af

data

Som det fremgik af kaeligrne-analyserne havde kaeligrnerne masser af mero-

nymer ifoslashlge analysen af maeliglkeprodukterne mener jeg at man kun kan katego-

risere tilsaeligtningsstofferne som meronymer Heraf kunne man slutte at det er

rdquofremstillede genstanderdquo der har meronymer Det har de men det har en raeligkke

naturlige stoslashrrelser ogsaring Tag bare mennesker og traeliger Ligeledes er der baringde

fremstillede genstande (som fx en kugle) og naturlige stoslashrrelser (som regndraringbe

og regnbue) som ikke har meronymer Efter en sammenligning af mange

rdquoslagserrdquo er jeg kommet frem til at det maring vaeligre et sposlashrgsmaringl om ensartethed

Ensartede stoslashrrelser som fx draringbe kugle har ikke meronymer traeliger kager og

kaeligrner har meronymer Derfor kan meronymi ikke altid siges at vaeligre lige

vigtig

En anden grund til at meronymi (og den oslashvrige kategorisering af OslashMO-

data) er vanskelig er at der enten ikke er saring meget materiale eller at materialet

ikke er saring afklarende som man kunne oslashnske sig

824 De tre vigtigste semantiske relationer

Mens kaeligrne-ordenes hyponymirelationer var forholdsvis overskuelige var

maeliglkeprodukternes temmelig brogede og komplicerede Og mens kaeligrne-orde-

nes meronymer fx var afgoslashrende for svingkaeligrne-analysen var maeliglkeproduk-

ternes meronymer ikke voldsomt komplicerede Dette er interessant blandt

andet i et praktisk-leksikografisk perspektiv Kan der foruddefineres forskellige

analyseskabeloner til forskellige typer data Eller er man noslashdt til at gennemgaring

alle typer relationer fordi det kan variere hvilke der er vigtige og hvilke der

ikke er

Derudover skal det tilfoslashjes at disse analyser kun har belyst en lille del af

maeliglkeprodukternes betydningsfelt Vigtige processer som fx malke skumme

kaeligrne og skoslashrne og vigtige redskaber som fx malkespand skummeske kaeligrne

og ostehaeligk mangler i hoslashj grad for at kunne lave en fuldstaeligndig saglig beskri-

velse af maeliglkeprodukterne

Saringledes maring man konkludere at de tre semantiske relationer synonymi

hyponymi og meronymi er vigtige men langtfra nok til en semantisk beskri-

velse af ord og sag


I loslashbet af den minimalistiske analyse af maeliglkeprodukterne dukkede endnu en

raeligkke problemstillinger op

161

Igen konstateres det at kategorisering paring synsetniveau er vanskeligt

Det konstanteres ogsaring at ord og sag ikke altid er information nok i sig

selv Fx kan betegnelser ikke altid tages bogstaveligt og andre gange

synes der ikke at vaeligre et ord for rdquodefault-sagenrdquo

Det vurderes at det er vigtigere at forholde sig til at nogle ko-hyponymer

er taeligttere relaterede end andre ndash end til om et hyponym er taksonomisk

eller ikke-taksonomisk

Af hensyn til henvisningspraksissen i Oslashmaringlsordbogen er det vigtigt at faring

overblik over hyponymi- og meronymirelationer men det er ikke nok ndash

den stoslashrre saglige sammenhaeligng som er lige saring vigtig i Oslashmaringlsordbogen

mangler (i dette tilfaeliglde fx i form af processer og redskaber)

83 En OslashMO-orienteret DanNet-analyse af alle maeliglkeordene

Hvor den minimalistiske analyse af ordene for maeliglkeprodukter tydeligvis ikke

var tilstraeligkkelig udbytterig set i lyset af hvilke informationer der er behov for i

Oslashmaringlsordbogen saring foslashltes det med den maksimalistiske analyse af kaeligrne-

ordene som at skyde over maringlet For hvert synset gennemgik jeg alle de seman-

tiske relationer men dette betoslashd ikke at der var relaterede betegnelser i alle

tilfaeliglde saring langtfra Samtidig fik man alligevel ikke indfanget alle vigtige

betydningsrelationer (jf fx naeligrhed mellem ko-hyponymer i afsnit 819)

Tredje forsoslashg med mine data kan for saring vidt beskrives som en mellemvej

mellem de to forudgaringende forsoslashg ligesom DanNets fremgangsmaringde med et

antal skabeloner (ca 200 ontologiske typer med udvalgte semantiske relationer

til hver type) maring siges at vaeligre det Jeg havde dog ikke adgang til DanNets

skabeloner og besluttede i stedet at fokusere paring formaringlet med Oslashmaringlsordbogen

at dokumentere ord og sag Med udgangspunkt i ordbasen og den grove seman-

tiske kategorisering fik jeg samlet de resterende ord i synsets (eller noget der

ligner jf nedenfor i 833) og placeret dem i synsetbase og -netvaeligrk Naeligste

trin var at angive domain ontologisk type og naeligrmeste overbegreb Og

efterfoslashlgende blev en del andre semantiske relationer noteret i basen I modsaeligt-

ning til de to tidligere analyser hvor henholdsvis alle 20 semantiske relationer

fra DanNet (saring vidt muligt) og de tre almindeligste relationer (synonymi hypo-

nymi og meronymi) blev registreret besluttede jeg at proslashve at registrere alle

forekommende semantiske relationsoplysninger Og med rdquoforekommenderdquo

menes kort sagt de oplysninger som fandtes i data I denne tredje ombaeligring har

jeg altsaring forsoslashgt mig med en mellemvej hvor jeg har ladet data forme synset-

posterne Hver gang der er dukket information op i data er det blevet registre-

ret Saringledes kan det variere meget hvilke semantiske relationer der er registreret

til et synset Man kan sige at man dermed misser pointen med DanNet-analy-

sen en struktureret og ensartet gennemgang af alle data Til gengaeligld bliver alle

informationer paring denne vis registreret (og Oslashmaringlsordbogen er nu engang en

dokumentationsordbog) Vi har kun de data vi har vi kan ikke skaffe nye data

og nye informationer for at udfylde en DanNet-skabelon efter kataloget af

relationer Og det kan heller ikke nytte noget at informationer ikke bliver

registreret fordi de ikke passer ind i en given skabelon

I det foslashlgende gennemgaringr jeg de overvejelser og problemstillinger jeg har

staringet med i loslashbet af den samlede DanNet-analyse Gennemgangen afspejler

raeligkkefoslashlgen af de analytiske trin jeg har taget

162

1) Oplistning af leksikalske enheder i synsets

2) Angivelse af domain fx SMOslashR

3) Saring vidt muligt angivelse af ontologisk type

4) Dokumentation af semantiske relationer i data

obligatorisk

naeligrmeste overbegreb (hyponymi) det vil sige

IS_AIS_A_WAY_OF-relationen

hvis muligt at dokumentere

oslashvrige relationer PART_OFHAS_PARTS INV_INSTRUMENT

INV_AGENT ROLE_AGENT USED_FOR FUZZY mfl

831 Opdeling af data synsets sprogligheder og folketro

I gennemgangen af maeliglkesamlingen stoslashdte jeg paring to grupper af ord som var

rdquoanderledesrdquo ndash og paring en saring omfattende maringde at de kraeligver en anden loslashsning end

alle de andre ord og saring omfattende at jeg kun har fundet paring det jeg vil kalde en

midlertidig loslashsning En permanent loslashsning vil vaeligre et helt projekt i sig selv

Min loslashsning vil dog stadig vaeligre bedre end den hidtidige situation At data kun

kan findes i den alfabetisk ordnede maeliglkesamling Det jeg goslashr er at udskille

dem fra resten af data paring en systematisk maringde saring de kan holdes samlet og

dermed forholdsvis let kan goslashres til genstand for yderligere analyser baringde i

forbindelse med praelig-redaktionsarbejdet og selve redaktionsarbejdet Ud over

synsettene som er omdrejningspunktet i denne analyse har jeg valgt at

kategorisere en gruppe af ord som rdquosproglighederrdquo og en anden gruppe som

rdquofolketrordquo jf figur 866

Figur 866 Ordgrupper og eksempler synset sproglighed og folketro

163

Det eksempel der gives paring en sproglighedsordgruppe i figur 866 er ord der

alle indgaringr i en garingde der kan kobles til smoslashrkaeligrning I eksemplet paring en

folketro-ordgruppe ses ord der har med den situation at goslashre at smoslashrkaeligrningen

ikke vil lykkes og hvilke foranstaltninger man efterfoslashlgende kan goslashre sig Jeg

var altsaring allerede stillet over for problemstillingen i forbindelse med kaeligrne-

analysen men foslashrst da jeg havde flere data lykkedes det mig at finde frem til

en hensigtsmaeligssig kategorisering af disse ordgrupper

rdquoSproglighederrdquo har faste leksikaliserede former og forekommer i ord-

sprog og talemaringder Ordsprog og talemaringder er ikke noslashdvendigvis knyttet til et

bestemt emne og er derfor i OslashMO-samlingen skilt ud som et eget emne Undta-

gelsesvis kan en talemaringde dog vaeligre knyttet til og placeret under et bestemt

emne som fx fimp rsquopenisrsquo om kaeligrnestav i emnet MAEligLK (i udtrykket stik

fimpen i fumpen i (det vil sige jo) mere du fimper i mere du fumper i mere du

faringr jf figur 867) og ordene medtages derfor i netvaeligrket markeret som

rdquosproglighedrdquo

Figur 867 Substantivet fimp

Fremhaeligvet er den garingde om stavkaeligrne som ordet brugtes i med delvist glemt

(grund)betydning Kilde Oslashmaringlsordbogen 4

Dette omraringde udgoslashr et problemkompleks i sig selv og underopdeles og under-

soslashges derfor ikke naeligrmere i dette projekt men en minimalregistrering vil kun-

ne vaeligre til stor gavn senere blandt andet i og med at man med denne maeligrk-

ning hurtigt kan traeligkke denne bestemte type data ud af datasamlingen

rdquoFolketrordquo forekommer ogsaring via ord i mit materiale men dels kan

samme ord indgaring i flere slags folketro dels kan flere forskellige ord daeligkke

over samme folketro Sagt paring en anden maringde Betydningen har ikke en fast

leksikaliseret form Ligesom nogle af sproglighederne udgoslashr ogsaring folketro et af

Oslashmaringlsordbogens emner Dette indeholder dog foslashrst og fremmest ord for over-

naturlige faelignomener og vaeligsener ikke ord for magiske handlinger som at haeligv-

ne sig paring heksen der var skyld i at smoslashrkaeligrningen mislykkedes ved at kaste

floslashden ind i ovnen og derved rdquobraelignde heksenrdquo eller slaring paring floslashden og dermed

164

paring heksen med pilevidje Dette og lignende eksempler er placeret i maeliglke-

samlingen folketro med relevans for de andre OslashMO-emner er placeret deacuter Et

mere omfattende eksempel paring vanskeligheden ved at behandle folketro-ordene

leksikografisk er Mange (hvis ikke alle) former for staringlredskaber det vil sige

sakse bindestikker knive oslashkser med videre menes at have en god effekt i

forhold til koslasher ndash enten naringr de skal forlade stalden naringr de skal malkes foslashrste

gang efter de har kaeliglvet osv Staringl kan dog ogsaring bruges af hekse til at malke

andre folks koslasher Det er saringledes ikke fast hvilket redskab der kan hjaeliglpe hvem

det kan hjaeliglpe og hvilken situation der skal rdquoafhjaeliglpesrdquo ikke desto mindre er

der dog ogsaring nogle lighedstraeligk Saring hvordan skal dette behandles i ordbogen I

ordbogsartiklerne for de enkelte ord kan sagen naeligvnes men kan og skal man

lave en samlet saglig beskrivelse ndash og hvor og hvordan I foslashrste omgang har

jeg ikke noget bud paring dette Men min onomasiologiske analyse af materialet

giver mig i det mindste mulighed for at registrere og samle alle de ord der har

med folketro at goslashre ndash inden for maeliglkeemnet i foslashrste omgang Dette har jeg

gjort paring samme rdquooverregistrerenderdquo maringde som med sproglighederne (ikke

illustreret) jf figur 868 nedenfor

Figur 868 Folketro-ordgruppe

Efter at have DanNet-analyseret alle maeliglkeordene sorterede jeg folketro-

ordene og ad flere omgange ryddede jeg op i min kategorisering Som ud-

gangspunkt forsoslashgte jeg mig med en finere opdeling hvor kun ord der havde

noget med hinanden at goslashre indgik i samme folketro-ordgruppe Men jeg

maringtte hurtigt indse at dette arbejde ligesom analysen af sproglighederne er et

projekt for sig Saringledes venter der redaktoslashren en stoslashrre opgave i analyserne af

165

denne type ordgruppe Men den vil dog stadig vaeligre mindre end hvis ordene

ikke var blevet samlet

Begge disse saeligrlige typer data behandles i Oslashmaringlsordbogen Sproglig-

hederne er vanskelige i denne relationsorienterede onomasiologiske tilgang idet

det fx er vanskeligt at angive hvad der skal relateres til hvad I ordbogens

semasiologiske perspektiv er problemet rdquokunrdquo at afgoslashre under hvilket opslags-

ord sprogligheden skal behandles og at faring henvist hertil Folketro er derimod

en vanskelig sag at haringndtere i Oslashmaringlsordbogen Elementer der spiller en rolle i

en folketro-sammenhaeligng kan dukke op hvor som helst blandt ordene i OslashMO-

samlingerne I loslashbet af det alfabetiske redaktionsarbejde kan man saringledes vaeligre

noslashdt til at omtale at et ord kan relateres til folketro Men det ville vaeligre mere

tilfredsstillende at faring beskrevet sagenbetydningen eacutet sted og derfra henvise til

de mangeartede (maringske tilfaeligldige) leksikalske former og saglige nuancer der

kan bruges om det Derfor er et onomasiologisk forarbejde som det jeg udfoslashrer

her for mig at se den eneste maringde til at faring overblik over og efterfoslashlgende be-

skrevet folketro under de rdquorigtigerdquo ord i de rdquorigtigerdquo ordbogsartikler i ordbogen

(med rdquorigtigrdquo menes de bevidst og systematisk valgte) Men i modsaeligtning til

de centrale maeliglkeord saring skal man for saring vidt alle OslashMO-emnerne igennem for

at vaeligre sikker paring at man har registreret alle typer data Og i modsaeligtning til

sproglighederne kan man netop ikke bare noslashjes med at faring samlet eacutet udtryk fra

alle samlinger og analysere det semasiologisk Saringledes er rdquofolketrordquo et projekt

mange gange stoslashrre end sproglighedsprojektet endsige dette maeliglkeordspro-

jekt Men at faring de involverede elementer maeligrket ndash hvad enten det er sproglige

eller folketro ndash er et foslashrste skridt paring vejen

Og herefter skal det igen og kun dreje sig om de almindelige ordgrupper

synsettene

832 Placering af ordbasens betydninger i eacutet eller flere synsets

Fokus i denne afhandling er paring den onomasiologiske tilgang til ordforraringdet

Men foslashrste led i databehandlingen var semasiologisk idet jeg havde oprettet

ordbasen med udgangspunkt i de alfabetisk ordnede ordsedler i maeliglkesam-

lingen Hver post i ordbasen var om noslashdvendigt blevet underopdelt i flere

betydninger noslashjagtig som en ordbogsartikel i en alfabetisk ordnet ordbog

Saringledes var der rettere sagt tale om en base over leksikalske enheder Og det

var disse leksikalske enheder hvoraf nogle er blevet gennemgaringet i forbindelse

med analyserne bag afsnit 81 og 82 som skulle gennemgarings og samles i

synsets Men det var en opgave der kraeligvede mange overvejelser og ekspe-

rimenter Som eksemplet med svingkaeligrner viste jf afsnit 817 saring blev ind-

delingen i synsets fx af og til justeret efterharingnden som analysen skred fremad

Blandt maeliglkeordene i ordbasen er der fx en post med opslagsordet

brikke I form af en cirkelformet plade kan brikke betyde rsquoplade for enden af

kaeligrnestavenrsquo rsquolaringgrsquo rsquoplade der laeliggges oven i maeliglken (som en slags laringg)rsquo og

rsquoplade som bruges til at presse ost medrsquo disse betydninger fremgaringr af min

ordbase og til dels af ordbogsudsnittet i figur 867 Alle betydninger har altsaring

det til faeliglles at de hentyder til en cirkelformet plade af traelig Herudover kan laringg-

betydningen udspecificeres det kan bruges i en maeliglkespand eller i en smoslashr-

kaeligrne fx det kan have en pind eller andet som haringndtag eller slet ikke have et

haringndtag osv Saringledes kan den begrebslige kategorisering af brikke som mini-

mum foretages paring tre specifikationsniveauer

166

Figur 869 Flere niveauer af kategorisering af genstanden brikke

I brikke-tilfaeligldet som ses i figur 869 er forskellen fra niveau 1 til 2 en

specifikation af funktion(er) Hvad bruges den cirkelformede plade af traelig til

Forskellene fra niveau 2 til 3 er en specifikation af egenskaber meronymi med

videre Hvilke dele har laringget fx At det netop er disse semantiske kriterier

haelignger (blandt andet) sammen med at der er tale om en konkret og fremstillet

genstand Opdelingen i netop disse mere eller mindre specifikke betydninger

foretages ikke (noslashdvendigvis) for alle ord ndash men (vel) for alle af samme

ontologiske type

I Oslashmaringlsordbogen skal data dokumenteres og dermed kategoriseres saringdan

som de nu engang forekommer Man kan ikke paring forharingnd sige om det er paring det

ene andet eller tredje niveau I Oslashmaringlsordbogen har man hvad brikke angaringr

koblet niveau 1 og 2 ovenfor udformning og funktion jf figur 870 i det

foslashlgende

167

hellip

Figur 870 Ordbogsartiklen brikke

For underbetydningerne 12 (tallerken) og 13 (spillebrik) samt betydning 2

(overfoslashrte betydninger) se Oslashmaringlsordbogen 2 Kilde Oslashmaringlsordbogen 2

Desvaeligrre baeligrer ordbogsartiklen (og isaeligr dens henvisninger) praeligg af manglen-

de overblik over data Trods et godt overblik over data var det dog heller ikke

saring ligetil at oprette synsets Jeg proslashvede at samle alle former for brikker i eacutet

synset Det gav en raeligkke problemer Forskellig betydning medfoslashrer ogsaring for-

skellige semantiske relationer Det samme gjorde sig gaeligldende hvis jeg opdelte

brikkerne i synsets paring niveau 2 Derfor besluttede jeg mig for at placere brik-

kerne i saring udspecificerede synsets som muligt jf figur 871

168

Figur 871 Forskellige synsets med brikke

Det er i stedet den geografiske variation geosynonymien jeg lader afgoslashre om

en betegnelse skal staring i eacutet eller flere synsets Saringfremt 2 betegnelser bruges om

eacuten ting 5 betegnelser bruges om en anden (lignende) ting og 9 betegnelser

bruges om en tredje (lignende) ting og X bruges om alle tre ting saring oprettes tre

synsets med henholdsvis 2 5 og 9 geosynonymer i inkl X I og med den

geografiske maeligrkning vil man bagefter kunne sammenfatteudtraeligkke om der

er nogen der bruger X og kun X om alle tre ting mens andre ikke goslashr i saring fald

er begrebsstrukturen forskellig disse dialekter imellem Hvis X har forskellige

synonymer i forskellige sammenhaelignge og dermed kan betyde forskellige ting

og hvis der er forskellig begrebsstruktur skal det videreformidles i Oslashmaringls-

ordbogen Derfor skal synsettene oprettes svarende til den geografiske varia-

tion Det kan saring ogsaring vise sig at X som den eneste betegnelse bliver brugt om

alle tre ting i hele oslashmaringlsomraringdet i saring fald kan X rykkes et niveau op i

hyponomistrukturen som overbegreb til de tre synsets som nu indeholder 1 4

og 8 betegnelser

I princippet er det tanken at strukturen skal kunne aeligndre sig ved gennem-

gangen af nyt materiale fx andre OslashMO-emner Til eksempel kan det naeligvnes at

synsettet baeligrestang baeligretraelig dragestang dragt 2 jungestang 2 malkedragt

maeliglkearingg saringstang aringg pt kun har relation til dragtspand spand strippe I

saeligtte I saring der pt kun er koblet til maeliglk og ikke til andre synsets via

USED_FOR-relationen Men jeg forventer at der forekommer synsets uden for

169

maeliglkesamlingen som har kunnet placeres i spande og transporteres med en

baeligrestang

Datastruktureringen af alle maeliglkeordene har indtil videre resulteret i at

de cirka 1500 leksikalske enheder i ordbasen er blevet grupperet i ca 400 syn-

sets i synsetbasen Heraf er der ca 200 synsets med kun eacutet ord i

833 Udvidelse af synsetbegrebet semset og resten

I en raeligkke tilfaeliglde kom synset-stoslashrrelsen til kort det var ganske enkelt for

vanskeligt i nogle tilfaeliglde umuligt at kategorisere en raeligkke data i snaeligver

synset-form Efter en del eksperimenter endte jeg med endnu en ordgruppe-

type ogsaring baseret paring semantisk lighed som synsettene men mere omfattende

end synsettene Dem kaldte jeg semsets Inden jeg uddyber ideen med semsets

skal en sidste ordgruppe i materialet ogsaring naeligvnes De ord som pt ikke kan be-

handles ndash paring grund af manglende kontekst paring grund af for lidt tid eller

lignende ndash men som jeg alligevel ikke bare vil lade udgaring Skal et ord udgaring paring

baggrund af for lidt kontekst skal det vaeligre en beslutning truffet af redaktoslashren

af ordet det skal ikke ske i en praelig-redaktion som den jeg pt er ved at finde en

arbejdsgang for Disse ubehandlede ord er kommet i det jeg kalder restkassen

Ordgruppeoversigten i figur 866 kan nu udvides som det ses i figur 872

Figur 872 Ordgrupper og eksempler synset semset sproglighed folketro og resten

Som det ses i figur 872 er et eksempel paring et saringkaldt semset ordgruppen

andelsmejeri boslashttemejeri faeligllesmejeri hollaelignderi ismejeri svejtseri vand-

170

mejeri Disse har alle overbegrebet mejeri Derudover har andels- og faeliglles-

mejeri muligvis mere til faeliglles end med de andre is- og vandmejeri maringske

ogsaring Men det er baseret paring en overfladeanalyse af foslashrsteleddene Kigger man

naeligrmere paring ordsedlerne er der ikke nogen skarpe betydningsgraelignser blandt

disse undertyper til mejeriet og en gennemgang af de tilhoslashrende semantiske

relationer stoslashtter heller ingen saeligrlig opdeling Selv om ordene ikke er syno-

nyme og heller ikke klart adskilte men FUZZY-relaterede ko-hyponymer vil

jeg alligevel mene at de boslashr behandles samlet i ordbogen under overbegrebet

her mejeri enten i form af en lille sagredaktion eller blot i form af henvisnin-

ger Og det kan lade sige goslashre fordi semsettet er oprettet

Ligeledes har jeg fx samlet en lang raeligkke maeliglkebeholdere i eacutet semset

fordi de betydningsmaeligssigt lappede meget ind over hinanden men ikke nok til

at kalde dem synonymer Foslashr eller siden skal der traeligffes et valg om hvordan

disse betegnelser skal behandles i Oslashmaringlsordbogen men et valg kunne fx ogsaring

vaeligre at skrive sig ud af problemstillingen og ikke forsoslashge at formalisere ord-

gruppen yderligere

Paring baggrund af denne femdeling af data vil jeg fremover tale om ord-

grupper eller om synsets semsets sprogligheder folketro og restkategorien

Betegnelsen synset der foslashr er brugt ogsaring i lidt videre forstand (jf figur 862)

bruges fremover kun om synsets som defineret i DanNet

I alt har jeg registreret

395 synsets

76 semsets

5 sprogligheder

6 folketro

10 i restkategorien

Figur 873 Antal ordgrupper fordelt paring de 5 typer

Folketro- og sprogligheds-kategorierne er paring naeligr domain-kategoriseringen ikke

analyseret videre i DanNet-regi og indgaringr derfor ikke i optaeligllinger i det foslashlgen-

de

834 Domains og sagomraringder

Som naeligvnt i afsnit 811 valgte jeg at registrere hvilket eller hvilke domains

det vil sige sagomraringder som synsettene hoslashrer til i baseret paring en hermeneutisk

funderet inddeling af hele materialet justeret i forhold til den grove semantiske

kategorisering foretaget i kapitel 7 i takt med at jeg har vaeligret materialet

igennem flere gange Paring den ene side kan det ses som en afvigelse fra det ellers

temmelig stringente katalog af semantiske relationer som wordnettene bygges

op ud fra Paring den anden side svarer det til en afvigelse man ogsaring valgte at

foretage i DanNet (ved at inddrage den lignende CONCERNS-oplysning fra

SIMPLE-projektet) En afvigelse der kan ses som et kulturspecifikt supplement

til det mere universelt taelignkte katalog af semantiske relationer

En saringdan opdeling vil naturligvis ikke vaeligre objektiv men den er trods alt

heller ikke taget ud af det blaring Den er baseret paring data som jeg har vaeligret igen-

171

nem ad flere gange og den er baseret paring at jeg vil dokumentere de begreber og

strukturer som de sproglige data afspejler ikke paring forharingnd givne begreber og

strukturer Hvilke domains jeg fandt frem til i maeliglkesamlingen ses i figur 872

nedenfor dertil ses antallet af tilknyttede ordgrupper Bemaeligrk at et synset godt

kan tilhoslashre flere domains

Registrerede domains

SMOslashR

BEHOLDERREDSKABDEL

MAEligLK

MALKNING

OST

HUSDYR

FLOslashDE

TRANSPORT

BETALING

MEJERIDRIFT

PERSON

MAEligNGDE

STED

RENGOslashRING

TIDSPUNKT

Tvivl

Antal tilknyttede ordgrupper

141

118

110

99

96

85

32

14

12

10

10

9

7

5

5

4

Figur 874 Antal ordgrupper for hvert af de 15 domains

Et synset kan godt vaeligre koblet til flere domains

HUSDYR MALKNING MAEligLK SMOslashR OST og samlekategorien BEHOLDERRED-

SKABDEL er tydeligvis de mest omfattende sagomraringder i maeliglkesamlingen Og

det forekommer ikke underligt Det er omraringder der ogsaring pr intuition er centrale

i maeliglkesamlingen

Pr intuition er de mindst forekommende domains ogsaring mindre centrale i

maeliglkeemnet MEJERIDRIFT BETALING PERSON STED TIDSPUNKT og TRANS-

PORT Af disse er det kun MEJERIDRIFT der maring forventes kun at vaeligre placeret i

maeliglkesamlingen De oslashvrige er mere almene stoslashrrelser som uden tvivl garingr igen i

flere af Oslashmaringlsordbogens emner Men det undrer trods alt ikke at MEJERIDRIFT

er mindre omfattende end de ovenfor naeligvnte Mejeridrift startede paring faeliglles- og

andelsplan i 1880rsquoerne det vil sige i loslashbet af Oslashmaringlsordbogens kerneperiode

omraringdet var dermed forholdsvis nyt Og med mejeridriften fulgte naturligvis at

det der tidligere havde vaeligret et stort sagomraringde paring de enkelte garingrde nu blev

samlet og centraliseret dermed blev det tilknyttede ordforraringd ogsaring mere

ensrettet og mindre lokalt Kategorien BETALING kraeligver ogsaring en kommentar

Oprindeligt havde jeg oprettet tre kategorier GILDE HANDEL og BETALING

som afspejler 3 perioder inden for maeliglkeemnet inden for Oslashmaringlsordbogens

periode Oprindelig betaltes lokale haringndvaeligrkere jordemoslashdre praeligster og lig-

nende med naturalier herunder maeliglk Der blev takket for denne maeliglk ved en

form for gilder rsquomindre sammenkomst med et mindre traktementrsquo Siden i takt

172

med at maeliglkemaeligngderne blev stoslashrre (primaeligrt paring grund af bedre foder) foregik

der ogsaring en del handel med maeliglkeprodukter paring markeder Og endelig fik man

betaling fra mejeriet for den maeliglk man leverede Jeg har valgt at slaring disse tre

domain-kategorier sammen blandt andet for at sikre mig at ordbogs-

redaktoslashrerne faringr koblet dem til hinanden

Det var ikke altid lige let at lave denne form for domain-kategorisering

og kategorierne skiftede ogsaring form undervejs efterharingnden som materialet blev

gennemgaringet Jeg vil for saring vidt sige at opdelingen stadig er aringben for justering

Dels kan der komme flere synsets til Dels kan der vaeliglges flere eller for den

sags skyld andre sagomraringder hvis man finder det hensigtsmaeligssigt Fx kunne

man overveje at opdele samlekategorien BEHOLDERREDSKABDEL efter hvil-

ket maeliglkeprodukt eller hvilken proces de blev brugt til ndash eller man kunne

overveje at opdele den i beholdere redskaber og dele ndash men ingen af delene

har jeg altsaring foreloslashbig valgt at goslashre

I en del tilfaeliglde er et synset relateret til flere domain-kategorier det

gaeliglder fx kaeligrne-synsettet der baringde er koblet til BEHOLDERREDSKABDEL-

kategorien og til SMOslashR

Domain-maeligrkningen giver en form for overblik over data herunder

giver maeligrkningen en ideacute om hvilke sagomraringder der er centrale og hvilke der er

perifere Saringledes illustrerer denne maeligrkning prototypeteorien i forhold til

emnetkategorien MAEligLK og hvordan en saringdan kategori er fuzzy i kanten og

maringske overlapper med andre emnerkategorier Det mener jeg vil vaeligre meget

nyttigt i forbindelse med den senere redaktion af ordbogsartikler

Det fremgaringr af dokumentationen at domain-oplysningen kun angives i

DanNet saringfremt den indgaringr i Den Danske Ordbog (BS Pedersen mfl 2011)

men jeg finder den saring nyttig at jeg synes den boslashr vaeligre obligatorisk i den

arbejdsgang jeg senere skitserer

835 Ontologiske typer

I DanNet har man hovedsageligt analyseret konkrete genstande Verber adjek-

tiver og abstrakter kraeligver andre analysetilgange som ikke er lige saring omfattende

konstrueret og endnu ikke lige saring fuldt udviklet som analysen af 1 ordens

entiteter i DanNet-tilgangen derfor er disse analyser ikke fuldt gennemfoslashrt i

DanNet Jeg har valgt at foslashlge DanNet og har kun i nogen grad analyseret

verber adjektiver og abstrakter baringde hvad angaringr ontologisk type og hvad

angaringr de oslashvrige relationer En optaeliglling af antal ordgrupper for henholdsvis 1

2 og 3 ordens entiteterne giver foslashlgende

Ontologisk type

1 ordens entiteter

2 ordens entiteter

3 ordens entiteter

tvivl

Antal ordgrupper

282

171

-

27

Figur 875 Antal ordgrupper for hver ontologisk type

173

Der er tydeligvis flest konkrete genstande Dertil en lang raeligkke 2 ordens enti-

teter (herunder isaeligr verber og adjektiver) Endelig 27 som jeg er i tvivl om

hvoraf nogle muligvis skal placeres i 3 ordens-kategorien

1 ordens entiteterne kan yderligere specificeres

1 ordens entiteter

Animal

Animal + part

Artifact + liquid + comestible

Artifact + object + comestible

Artifact + object + furniture

Artifact + object + garment

Artifact + object + garment + group

Artifact + object + instrument

Artifact + object + instrument + group

Artifact + object + instrument + part

Artifact + object + vehicle

Artifact + object + vehicle + part

Artifact + substance + comestible

Artifact + substance + part

Human + object + occupation

Liquid

Liquid + comestible

Money

Natural + liquid + comestible

Natural + substance

Object + comestible

Place

Dertil en raeligkke 1 ordens entiteter som jeg

var usikker paring at klassificere yderligere

Antal ordgrupper

20

9

1

41

2

4

2

64

7

40

2

2

1

4

11

10

21

1

6

9

2

11

13

Figur 876 Oversigt over 1 ordens entiteter

Til oversigten i figur 876 skal foslashrst og fremmest siges at den er aringben for

justering Heller ikke denne form for kategorisering har nemlig vaeligret helt lige-

til Som det ses nederst er der fx en raeligkke entiteter som jeg har haft svaeligrt ved

at kategorisere naeligrmere og derfor har jeg holdt mig til at kalde dem 1 ordens

entiteter Dertil skal det naeligvnes at jeg trods tvivl fx har valgt at skelne mellem

ubehandlet maeliglk (som soslashdmaeliglk) og behandlet maeliglk (som skummetmaeliglk) ved

at kategorisere den foslashrste slags som rdquonatural + liquid + comestiblerdquo den anden

174

slags som rdquoliquid + comestiblerdquo Jeg overvejede om jeg skulle kalde alle slags

maeliglk rdquoliquid + comestiblerdquo da jeg paring mange maringder synes de er i samme

kategori Men indsaring saring at jeg med den valgte skelnen faringr angivet at den

ubehandlede maeliglk har noget til faeliglles med blandt andet floslashde (nemlig at der er

tale om naturprodukter) og at den behandlede maeliglk har noget til faeliglles med

blandt andet kaeligrnemaeliglk (nemlig at der er tale om et menneskeskabt produkt) ndash

mens de lighedstraeligk jeg synes de forskellige slags maeliglk har rent faktisk

rdquobeskrivesrdquo gennem den senere angivelse af overbegreb Saringledes kan et og

samme ord kategoriseres forskelligt og med forskellige ord naringr man findeler saring

meget som muligt ontologisk set

Med den ontologiske kategorisering kan man fx faring overblik over hvad

data indeholder Der er flest rdquoartifact + object + instrumentrdquo i alt 64 ord-

grupper (fx kaeligrne- malkegrime- og svalekar-synsettene) naeligstflest rdquoartifact +

object + comestiblerdquo i alt 41 ordgrupper (fx herregaringrdssmoslashr- og gedeost-

synsettene) derefter foslashlger rdquoartifact + object + instrument + partrdquo i alt 40

ordgrupper (fx jernhank- hane- og kaeligrnekarm-synsettene) saring foslashlger rdquoliquid +

comestiblerdquo med i alt 21 ordgrupper (fx faringremaeliglk- og kogefloslashde-synsettene)

og endelig er der ogsaring en raeligkke rdquoanimalsrdquo i alt 20 (fx foraringrsko-synsettet

faringreged-synsettet og drimpe rsquoko der ikke giver maeliglkrsquo-synsettet)

Hvad 2 ordens entiteter angaringr har jeg foslashrst og fremmest samlet dem i

ordgrupper For de dynamiske verber har jeg dertil registreret om verbet er

agentivt eller ej Saringledes er der i alt 103 ordgrupper med dynamiske verber

hvoraf 71 er agentive 5 ordgrupper med statiske verber og 59 adjektiv-ord-

grupper

Denne opdeling i ontologiske typer er paring mange maringder interessant Det er

interessant hvordan materialet er sammensat Det vil vaeligre interessant at

sammenligne med oslashvrige OslashMO-emner Det vil vaeligre interessant at sammen-

ligne med DanNet-data Men ikke desto mindre vil jeg vove den paringstand at

dette kategoriseringsarbejde er for resursekraeligvende i forhold til hvad det ville

skulle bruges til i Oslashmaringlsordbogen I DanNet bruges de ontologiske typer blandt

andet som udgangspunkt for kodningsskabelonerne det vil sige naringr den onto-

logiske type er angivet er det fastlagt hvilke semantiske relationer der skal

gennemgarings Men jeg arbejder ikke med disse skabeloner Og derfor vil jeg

foreslaring at denne kategorisering ikke overfoslashres til den senere foreslaringede arbejds-

gang i stedet arbejdes blot ud fra ordklasser

836 Hyponymi

Fordi der er tale om et historisk-fagligt ordforraringd hvor jeg ikke har adgang til

sprogbrugernes egen kategorisering medmindre de eksplicit beskriver den og

fx anfoslashrer at vippekaeligrnen er en slags stampekaeligrne er det til tider ogsaring saeligr-

deles vanskeligt at registrere hyponymirelationer i mine data (Naringr det er sagt

saring er oslashvelsen dog heller ikke altid ligetil med hensyn til moderne dansk Det

viste sig i opbygningen af DanNet ved hjaeliglp af data fra Den Danske Ordbog

De forskellige ordbogsredaktoslashrer brugte ikke noslashdvendigvis overbegreber paring

samme maringde (BS Pedersen Nimb amp Trap-Jensen 2008))

Som naeligvnt i afsnit 821 er der fx den vanskelighed at det kan vaeligre

svaeligrt at afgoslashre om en form er en simpleksform eller en elliptisk afkortet form

for et sammensat ord Hvornaringr er kaeligrne overbegreb til stampekaeligrne og hvor-

naringr er det et elliptisk synonym (Eaker 2012) Foslashr der fandtes flere kaeligrnetyper

175

maring det formodes at man kun havde ordet kaeligrne da der kom flere kaeligrnetyper

til opstod behovet for at skelne og kaeligrne fik underbegreber som stampekaeligrne

og svingkaeligrne (Gudiksen 2013) Men naringr man i daglig tale ikke havde brug for

at angive en skelnen omtaltes stampekaeligrnen (vel) oftest bare kaeligrnen (og

maeliglkespanden vel bare spanden osv) Det er en problemstilling der kan disku-

teres laelignge men her vil jeg blot goslashre opmaeligrksom paring den ndash og goslashre opmaeligrk-

som paring at jeg her har valgt at registrere kaeligrne som overbegreb for alle kaeligrne-

typerne (fordi formen bruges i alle sammenhaelignge i hele oslashmaringlsomraringdet jf ogsaring

diskussionen i afsnit 832) og derudover goslashre opmaeligrksom paring reglen om

nedarvning (Fellbaum 2006) At man altid men selvfoslashlgelig afhaeligngig af sam-

menhaeligngen vil kunne omtale et begreb ved hjaeliglp af et overbegreb selv om

detaljer selvfoslashlgelig kan garing tabt herved jf figur 877

Figur 877 Stampekaeligrnens og kaeligrnens overbegreber

Som udgangspunkt vil jeg derfor ogsaring mene at man foslashrst kan kategorisere et

sammensat ord som underbegreb til simplekset (andetleddet af det sammen-

satte ord) naringr der findes ko-hyponymer Foslashr der fandtes flere kaeligrner var der

kun eacutet kaeligrne-synset og altsaring ikke noget der var over- eller underordnet

Her skal overvejelser om hvorvidt diakrone data kan sammenfattes i eacutet

wordnet kort naeligvnes Det er en vanskeligere oslashvelse end at sammenfatte geo-

grafiske varianter i et wordnet Af hensyn til tid og overskuelighed i redak-

tionsarbejdet vil jeg dog anbefale at hvis det overhovedet er muligt saring skal

OslashMO-informationerne samles i eacutet netvaeligrk evt med en metaoplysning om

diakroni (jf 818 og jf ogsaring overvejelserne omkring domain GILDEHANDEL

BETALING i afsnit 834) Og da det er undtagelsen snarere end reglen at der i

Oslashmaringlsordbogen angives rdquoyngrerdquo eller rdquoaeligldrerdquo om en form vil jeg vove at

mene at materialet er overvejende synkront og at de tilfaeliglde der afspejler en

saglig eller sproglig udvikling kan indarbejdes i netvaeligrket

Det behoslashver dog ikke at skyldes en historisk-saglig udvikling at min

kategorisering i eacutet synset efter naeligrmere gennemgang af data er blevet opdelt i

et over- og flere underbegreber Som naeligvnt tidligere kan det vaeligre den geogra-

fiske udbredelse der er argumentet (jf brikke-eksemplet i afsnit 832) Det kan

176

ogsaring skyldes forskellig relationsstruktur Fx havde jeg placeret karm og

kaeligrnekarm i eacutet synset under min gennemgang af kaeligrne-ordene men ved

gennemgangen af flere maeliglkeord og DanNet-relationerne stod det stadig mere

klart at kaeligrnekarmen skulle registreres som underbegreb til karmen Ikke fordi

der blandt maeliglkeordene dukkede andre underbegreber op til karmen men fordi

karmen blev registreret som meronym til andre genstande end kaeligrnen Endelig

er der saring ogsaring den situation hvor man forventer at der skal skelnes i den

begrebslige struktur fordi orddannelsen synes gennemskuelig Fx betegnelserne

kaeligrnestol og karstol I mine data betyder begge rsquoen form for taburet som

svingkaeligrnen placeres paringrsquo Umiddelbart havde jeg dog forventet at efter en

gennemgang af alle maeliglkeordene saring ville karstolen rykke op i hyponymi-

strukturen og blive overbegreb til taburetter til at stille forskellige karbeholde-

reredskaber paring Men det skete ikke ordet findes kun som synonym til kaeligrne-

stol i maeliglkesamlingen Min forventning er nu at omstruktureringen vil ske ved

gennemgang af og sammenfletning med andre OslashMO-emner Men det er altsaring

ikke noget jeg kan dokumentere ud fra maeliglkesamlingen og derfor kan jeg

heller ikke lave to synsets Og der kan sikkert vaeligre andre grunde til at eacuten

kategorisering ndash med hensyn til hyponymi eller med hensyn til andre relationer

ndash maring aeligndres til en anden Men grunden skal vaeligre baseret paring data Jeg har

saringledes registreret betegnelser i synsets naringr der var belaeligg for deacutet og

omregistreret samme betegnelser naringr der dukkede belaeligg op for deacutet Andet kan

man ikke goslashre naringr man arbejder med ukendte ord og sager og naringr maringlet er at

dokumentere disse

Som tidligere naeligvnt er hyponymi dog en af de obligatoriske relationer i

min DanNet-analyse af data hvad goslashr jeg saring i tilfaeligldet med karstol-synsettet

Jeg goslashr kort sagt det at jeg angiver et forholdsvis overordnet overbegreb (gerne

inspireret af de ontologiske typer) omgivet af kantet parentes for at angive at

det ikke er belagt i data Saringledes har karstol-synsettet overbegrebet [redskab

del af redskab] Andre eksempler er fx malkeskammel-synsettet der har over-

begrebet [siddemoslashbel] mejeri-synsettet der har overbegrebet [sted] og malke-

krampe-synsettet der har overbegrebet [overanstrengelse] Disse overbegreber

er dannet efterharingnden og efterharingnden tilpasset hinanden Manglende over-

begreber kan altsaring skyldes at jeg foreloslashbig betragter maeliglkesamlingen som en

lukket samling vel vidende at der nok findes relaterede ord og sager i andre af

OslashMO-samlingerne Der foreligger ogsaring den mulighed at der rent faktisk ikke

findes et leksikaliseret overbegreb Uanset hvad saring oprettes i disse tilfaeliglde et

overbegreb noteret i kantede parenteser Det er helt bevidst at jeg ikke som i

Princeton WordNet har anfoslashrt overbegreb efter overbegreb jf figur 878 Jeg

skal og kan reelt kun angive de ord der kan dokumenteres i data

177

Figur 878 Substantivet kaeligrne i henholdsvis Princeton WordNet og i mit OslashMO-net

178

I Princeton WordNet er hyponymistrukturen meget dyb I og med at Oslashmaringlsord-

bogen er et dokumentationsprojekt kan og vil jeg maksimalt angive eacutet ikke-

dokumenteret overbegreb (i kantet parentes) saringdanne overbegreber bliver ikke

koblet til endnu et overbegreb Som det fremgaringr af figur 878 findes der i mine

data til gengaeligld flere underbegreber til kaeligrnen Denne specialisering skyldes

primaeligrt at mit materiale er aeligldre og fra en periode og kultur hvor smoslashrkaeligrning

var en del af dagligdagen paring garingrdene

Ogsaring hvad angaringr 2 ordens entiteterne har jeg hvis der ikke var et

overbegreb i data indfoslashrt overbegreber i kantede parenteser inspireret af top-

ontologien Blandt verberne kan naeligvnes manke-semsettet der har overbegrebet

aeliglte der har overbegrebet [proces ndash person] mens mugne-synsettet har over-

begrebet [proces ndash produkt] Hvad egenskaberne og altsaring adjektiverne angaringr

kan naeligvnes haringrd-synsettet med overbegrebet [egenskab ndash ko] skoslashr adj-synset-

tet med overbegrebet [konsistens] og sur-synsettet med overbegrebet [kvalitet]

837 Manglende udvalgte og forekommende relationer

I kaeligrne-analysen gennemgik jeg alle DanNets semantiske relationer og traeligk

for hvert synset og alligevel manglede der nogle beskrivelsesmuligheder Fx

synes jeg det er noslashdvendigt at beskrive at nogle synsets er taeligttere relaterede til

hinanden end til andre I analysen af maeliglkeprodukterne stod det klart at de tre

mest typiske semantiske relationer langtfra er nok til at beskrive ordenes betyd-

ning Set i det lys ndash og i lyset af at Oslashmaringlsordbogens opgave er at dokumentere

ord og sag i det danske landbosamfund i oslashmaringlsomraringdet i perioden 1750-1950 ndash

besluttede jeg kort og godt at forholde mig til data og registrere de fore-

kommende relationer En lang raeligkke af relationerne findes i DanNet-kataloget

og dem der ikke goslashr har jeg foreloslashbig registreret som FUZZY

I kaeligrne-analysen i afsnit 81 besluttede jeg at benytte mig af FUZZY-

relationen for at angive at der er en semantisk relation (af en eller anden art)

mellem ko-hyponymer taeligt paring hinanden (fx heste- og hundekaeligrne vs vippe-

kaeligrne) og ko-meronymer taeligt paring hinanden (fx kaeligrnestav og -brikke vs kaeligrne-

strimmel)

Som naeligvnt i analysen af maeliglkeprodukterne i afsnit 82 besluttede jeg at

floslashde ikke er et meronym til maeliglk og at smoslashr ikke er meronym til floslashde Men

der er unaeliggtelig en relation mellem dem Ogsaring i saringdanne tilfaeliglde vil jeg i foslashr-

ste omgang bruge FUZZY-relationen til at markere at ordbogsredaktoslashren skal

vaeligre opmaeligrksom paring de og de ord i forhold til det paringgaeligldende ord

Er der mange forskelligartede FUZZY-relationer kan man med fordel

finde mere betegnende relationer Men i foslashrste omgang ndash og af hensyn til tid ndash

mener jeg det er nok blot at angive at her skal man vaeligre opmaeligrksom paring noget

838 Ordloslashshed

Jeg har allerede vaeligret inde paring at i en raeligkke tilfaeliglde forekommer der ikke et

leksikaliseret hypernym enten findes det bare ikke i maeliglkesamlingen eller

ogsaring findes det slet ikke I disse tilfaeliglde har jeg valgt saring vidt muligt at angive

naeligrmeste overbegreb med overbegrebet sat i kantet parentes

En anden form for ordloslashshed man stoslashder paring i OslashMO-sammenhaeligng er

hvorvidt det eller de ord der staringr paring en ordbogsseddel rent faktisk er den folke-

lige terminologi eller om det blot er ord som bruges til at forklare dialekt-

forskeren sagen Se de tre foslashlgende eksempler i figur 879 880 og 881

179

Figur 879 Ordbogsseddel med opslagsordet [kernebrikke]

Paring sedlen der er fra Brahetrolleborg sogn staringr Nederst paring kernestaven sad et stykke traelig af

denne form [tegning] ndash men intet navn kendes til det

Figur 880 Ordbogsseddel med opslagsordet horn

Paring sedlen der ogsaring er fra Brahetrolleborg sogn staringr [om stavkaeligrnen] Boslashtten kaldes for

Kaeligrnen den havde en Kop til Laag med et ottekantet Horn af Traelig om Kaeligrnestangen

180

Figur 881 Ordbogsseddel med opslagsordet trille

Paring sedlen der er fra Lindelse sogn staringr Den kegleformede traeligring omkring kaeligrnestagen

havde vi ikke noget navn til udover det at vi kaldte den trille og jeg har aldrig set den lavet af

horn

I figur 879 har en ordbogsredaktoslashr valgt kaeligrnebrikke for den sag altsaring den

referent som den dialekttalende ikke har haft et ord for Sproget beskriver altsaring

ikke i alle tilfaeliglde hele virkeligheden Den sproglige struktur og den begrebs-

lige struktur passer ikke sammen I figur 880 har redaktoslashren valgt at tolke horn

som et dialektord og derfor som opslagsord Men er der her tale om folkelig

terminologi Kan den tidligere omtalte smoslashrkringle (jf afsnit 816) ogsaring

kaldes horn Og giver det mening eller goslashr det forvirringen total at der tilfoslashjes

at den er af traelig I belaeliggget i figur 881er jeg derimod ikke i tvivl Trille er

dialekttermen om end meddeleren formulerer sig lidt kryptisk

Denne slags problemer skal loslashses som man altid har gjort det undersoslashge

problemet saring vidt det nu er muligt og saring enten udelade informationen i Oslashmaringls-

ordbogen eller bringe den evt med angivelse af usikkerhed I DanNet-

sammenhaeligng kan man ikke stille noget saeligrligt op Men det skal med DanNet-

analyse for oslashje understreges hvor vanskeligt det kan vaeligre at finde ud af hvilke

ord der overhovedet er data og at begrebsstrukturen ikke noslashdvendigvis er

magen til den sproglige struktur Og i en ordbog er det sprog der er i fokus og

sproglige data der skal dokumenteres ndash foslashrst og fremmest

At jeg vaeliglger at angive ikke-leksikaliserede overbegreber i kantet paren-

tes skyldes at hyponymi-relationen er en af de vaeligsentligste relationer i Dan-

Net At jeg vaeliglger at saeligtte et ord i kantet parentes for at angive at en sag er

kendt men at der ikke er nogen betegnelse for den haelignger sammen med mit

formaringl At dokumentere faktisk sprogbrug Derimod vil jeg ikke foreslaring at man

registrerer alle taelignkelige ikke-leksikaliserede begreber i en kantet parentes

(som jeg fx gjorde i forbindelse med svingkaeligrnerne i afsnit 817) det vil

simpelthen vaeligre for tidskraeligvende Det kunne vaeligre meget interessant men

181

raeligkker ud over maringlet for mit projekt der fokuserer paring en saeligrlig type ordbog

nemlig en dokumentationsordbog

839 Illustrationer

En stor mangel ved Oslashmaringlsordbogen er at der ikke bringes illustrationer Dette

ville ofte goslashre mange forklaringer meget lettere baringde for redaktoslashren og for

laeligseren og man kan haringbe at der naringr selve ordbogen er udkommet foslashlger et

illustreret opsamlingsbind en billedbank paring ordbogens hjemmeside eller lig-

nende Med dette i tankerne men her isaeligr med redaktionsarbejdet for oslashje vil

jeg plaeligdere for at koble illustrationer til de oprettede ordgrupper (og ikke til

enkeltordene i ordbasen)

8310 Et OslashMO-netvaeligrk

Som det er fremgaringet kan DanNet-analysen af maeliglkeordene illustreres som et

netvaeligrk Og som det er fremgaringet af illustrationerne her i kapitel 8 og kort om-

talt i afsnit 811 har jeg farvelagt dette OslashMO-netvaeligrk i henhold til domain-

oplysningerne med henblik paring hurtigt overblik Netvaeligrket ses i oversigtsformat

i figur 882 nedenfor

Figur 882 OslashMO-netvaeligrk for maeliglkeordene i oversigtsformat

Hver kuloslashrt boks er en ordgruppe hver ordgruppe er forbundet til en eller flere andre

ordgrupper med semantiske relationer

182

Farverne i figur 882 daeligkker over foslashlgende domain-maeligrkater

Groslashnne bokse HUSDYR

Moslashrkeste blaring bokse MALKNING

Moslashrkeste roslashde bokse MAEligLK

Lyseroslashde bokse OST

Moslashrkeste orange bokse FLOslashDE

Gul-orange bokse SMOslashR

Skrig-roslashde bokse ord relateret til flere af kategorierne MAEligLK

OST FLOslashDE og SMOslashR

Graring bokse ord som indgaringr paring tvaeligrs af hele maeliglke

emnet og som sandsynligvis ogsaring indgaringr i

andre emner (fx spand laringg og koge)

Lysegroslashnne bokse sprogligheder

Lyseblaring bokse folketro

Hertil skal det naeligvnes at SMOslashR er finere opdelt i tre nuancer fra moslashrk orange

over gul-orange til gul fordi jeg har arbejdet mere dybdegaringende med disse ord

og derfor har haft behov for og indsigt til at lave en finere opdeling


I loslashbet af DanNet-analysen af alle maeliglkeordene opstod der mange problemer

en del af dem ogsaring naeligvnt i afsnittene 81 og 82 Disse kan sammenfattes som

foslashlger

Kategorisering er og bliver vanskeligt

Ud over synset-kategorien indfoslashrtes fire andre ordgrupper semset

sprogligheder folketro og resten

Domain-kategoriseringen er god til at faring overblik over data

Begraelignset udbytte af den ontologiske type-analyse ndash resurser taget i

betragtning

Dokumentation af ord og relationer i data ndash derfor brug af relationer efter

behov herunder en FUZZY-relation ndash desuden i blandt andet hyponymi-

tilfaeliglde angivelse af overbegreb i kantet parentes (naringr overbegrebet ikke

findes i data)

Og saringledes er DanNet-analysen af OslashMO-data gennemgaringet

183

84 Fra DanNet-analyse til OslashMO-net opsamling og konklusioner

Jeg havde flere maringl med at garing DanNet-analytisk til vaeligrks Dels dette projekts

omdrejningspunkter

at faring overblik over data

at finde ud af om man med DanNet-metoden kan indkredse og afgraelignse

OslashMO-ords betydning

at finde ud af omi hvilket omfang DanNet-metoden kan anvendes

med OslashMO-redaktion for oslashje

Dels at faring styr paring det i OslashMO-materialet som DanNet rdquohandler omrdquo

at faring styr paring det faelignomen der i OslashMO-sammenhaelignge kaldes synonym-

kredse

at faring styr paring oslashvrige (forudbestemte) relationer og herunder eventuelle

moslashnstre i begrebs-sprogstrukturen i OslashMO-materialet

Som det er fremgaringet af analyserne (i afsnit 81 82 og 83) var det til tider

svaeligrt at DanNet-analysere maeliglkeordene En lang raeligkke problemstillinger er

blevet vendt i loslashbet af de tre analyser i dette kapitel (og opsummeret i 8111

825 og 8311) De vigtigste er

Kategorisering er svaeligrt Men foslashlgende vil lette arbejdet med et OslashMO-

net

Fra synsets til fem ordgrupper synsets semsets sprogligheder folketro

og resten

Registrering af domain og paring denne baggrund farvelaeliggning af netvaeligrk

Ikke registrering af ontologisk type

Dokumentere relationer det vil sige relationerne angives efter behov

herunder ogsaring FUZZY-relationen

Dertil registrering af geografisk udbredelse kronologi og andre meta-

informationer

Det er og bliver vanskeligt at kategorisere ordene i ordgrupper og tilsvarende

vanskeligt at relatere ordgrupperne til hinanden ndash hvilket er det grundlaeligggende

formaringl med en DanNet-analyse Det skyldes dels OslashMO-materialets komplek-

sitet dels at betydning kun vanskeligt (hvis overhovedet) lader sig kortlaeliggge i

faste rammer Men ved hjaeliglp af domain-oplysningen kan man faring et godt

overblik over den samlede maeligngde data hvilket er et godt udgangspunkt for

forstaringelsen af og beskrivelsen af den saglige side af Oslashmaringlsordbogens materiale

De ordgrupper og relationer som det lod sig goslashre at fastsaeligtte og det gjaldt isaeligr

konkrete genstande faringr man et godt lokalt overblik over Deacutet er vigtigt baringde i

forbindelse med Oslashmaringlsordbogens betydningsdefinitioner og ordbogens henvis-

ningspraksis Hvor udmaeligrket det end kan vaeligre at blive tvunget ud i en syste-

matisk gennemgang af et katalog af relationer og traeligk er der dog ogsaring Oslashmaringls-

ordbogens dokumentationsfunktion at tage hensyn til og her mener jeg at vi

184

kort og godt maring registrere de relationer (saringvel som de ord og sager) der

forekommer i data Ordenes betydning skal foslashrst og fremmest indkredses og

afgraelignses paring basis af den samlede maeligngde data Derudover er der ogsaring den

praktiske lekiskografiske hverdag at tage hensyn til og af den grund vil blandt

andet en analyse af ontologiske typer blive nedprioriteret

Hovedkonklusionen maring vaeligre at DanNet-analysen langt hen ad vejen og

med visse justeringer kan hjaeliglpe til at faring overblik over Oslashmaringlordbogens mate-

riale Man faringr dokumenteret de semantiske relationer der er med til at indkred-

se og afgraelignse isaeligr konkrete genstandes betydning Herunder faringr man overblik

over synonymer og andre ord der skal henvises til i ordbogen

Jeg vender tilbage til de elementer fra DanNet-tilgangen jeg har fundet

nyttige i en OslashMO-sammenhaeligng I kapitel 10 med henblik paring overblik over

data og praelig-redaktion I kapitel 11 med henblik paring betydningsredaktion til

Oslashmaringlsordbogen (og herunder henvisninger og saglige afsnit) Men foslashrst vil jeg

i kapitel 9 undersoslashge hvad rammesemantik kan bruges til i forhold til Oslashmaringls-

ordbogen

185

9 Rammesemantisk analyse

I dette kapitel foslashlger den anden af projektets to store praksisanalyser idet de

rammeanalytiske arbejdsgange beskrevet i kapitel 5 overfoslashres paring Oslashmaringlsord-

bogens data I kapitlet beskrives og diskuteres hvordan jeg har forsoslashgt at over-

foslashre rammefremgangsmaringden paring mine data og hvilke konsekvenser det har haft

Endvidere diskuterer jeg hvorvidt rammeanalysen kan bruges til praelig-redaktion

og til betydningsredaktion

Rammeanalyser indledes som regel som beskrevet i afsnit 533 ved at

tage udgangspunkt i en leksikalsk enhed der aktiverer (eng evokes) en ramme

ndash og foslashrst udbygge analysen af rammen med rammens elementer og relevante

leksikalske enheder og derefter analysere de leksikalske enheders semantiske

og grammatiske valens Det er ogsaring saringdan jeg vil gribe analyserne an

I afsnit 91 undersoslashges den encyklopaeligdiske del af rammeanalysen Foslashrst

beskrives og diskuteres ndash med udgangspunkt i ord der har med KAEligRNING MED

STAMPEKAEligRNE at goslashre ndash blandt andet hvordan rammer aktiveres Siden be-

skrives og diskuteres ndash med udgangspunkt i smoslashrfremstilling mere generelt ndash

blandt andet hvordan rammer er relateret til hinanden Derefter undersoslashges i

afsnit 92 den mere sprognaeligre side af rammesemantikken valensanalysen af

data hvor data i dette tilfaeliglde foslashrst og fremmest er stampekaeligrne-rammens

indhold Til slut sammenfattes og konkluderes i afsnit 93


ramme-elementer

Foslashrste trin i enhver rammeanalyse er at faring aktiveret en ramme faring oplistet de

tilhoslashrende ramme-elementer og de tilhoslashrende leksikalske enheder Efter et par

indledende overvejelser tager jeg udgangspunkt i stampekaeligrnen og den ramme

som stampekaeligrnen aktiverer

911 Hermeneutisk databaseret rammeinddeling

Tanken var umiddelbart at gennemgaring ordbasen og registrere hvilke rammer de

enkelte leksikalske enheder eventuelt aktiverer for mig Og efter at have vaeligret

materialet igennem flere gange er det rent faktisk saringdan at disse historiske

dialektord faringr mig til at taelignke paring situationer og altsaring aktiverer rammer men det

var bestemt ikke mit udgangspunkt Denne problemstilling ndash hermeneutisk ana-

lyse af rdquoukendte datardquo ndash er i hoslashj grad vaeligsentlig i vurderingen af rammeseman-

tikken i OslashMO-regi og skal derfor droslashftes i dette afsnit foslashr selve analaysen

Rammesemantikken forudsaeligtter (ikke saeligrlig eksplicit jf afsnit 535) at

det er modersmaringlsdata man analyserer eller i hvert fald data man har noget naeligr

modersmaringlskompentence i Det vil sige data der bliver forstaringet ndash af analytike-

ren i saringvel den leksikografisk-analytiske situation som i en almindelig sprog-

brugssituation ndash idet de kobles med en specifik kontekst i denne sammenhaeligng

kaldet en ramme (i form af fx en situation som COOKING_CREATION eller fx et

sagomraringde som FOOD kilde Berkeley FrameNets hjemmeside) Dette kan man

ikke umiddelbart forudsaeligtte sker naringr man beskaeligftiger sig med historiske data

Men saringdan vil det altid vaeligre naringr man sidder med data som Oslashmaringlsordbogens

man skal laeligre data at kende foslashr man kan beskrive dem i ordbogen

186

Det viste sig at DanNet-analysen netop havde vaeligret med til at give mig

saring stort et indblik i data at de fleste ord efterfoslashlgende aktiverede rammer

Hermed ikke sagt at DanNet-analyse er den eneste loslashsning alle former for

gennemgang af data vil vaeligre med til at skabe indblik og overblik Men i denne

sammenhaeligng hvor DanNet-analysen ogsaring har vist sig at have andre fordele

vil det altsaring vaeligre oplagt at starte med at DanNet-analysere data

Ud over at data skal vaeligre velkendte foslashr de overhovedet aktiverer

rammer saring kan man ogsaring diskutere hvad de aktiverede rammer afspejler Deacuten

verden data rdquostammer frardquo eller analytikerens (i dette tilfaeliglde mit) verdens-

billede Ved at vaeligre opmaeligrksom paring risikoen og ved at vaeligre meget datanaeligr

kan det sidste forharingbentlig undgarings Men som eksempel paring at det kan vaeligre svaeligrt

overhovedet at blive klar over at der er flere potentielle verdensbilleder skal

naeligvnes Hvis man selv fx kun har eacuten betegnelse for en proces opdeles denne

proces ikke i to medmindre (andre) data viser at der i andre dialekter kan vaeligre

to betegnelser for to sider af rdquosammerdquo proces Her kan henvises til det tidligere

omtalte eksempel med malke og strippe (jf afsnit 814) I mange dialekter kan

begge betegnelser bruges om hele processen at malke en ko I andre dialekter

beskriver de to betegnelser hver isaeligr en del af malkeprocessen henholdsvis

stoslashrstedelen af malkningen og saring den saringkaldte eftermalkning Og saringdan ses det

ofte Dialekterne har forskellig begrebsstruktur og derfor ogsaring forskellig sprog-

lig struktur Som ordbogsredaktoslashr der garingr alfabetisksemasiologisk til vaeligrks

kan man ikke ndash hvis den foslashrste betegnelse man stoslashder paring svarer til den be-

grebsstruktur man kender ndash gaeligtte paring hvilke andre strukturer og betegnelser der

potentielt kan forekomme Derfor kan Oslashmaringlsordbogen ndash der dokumenterer en

raeligkke dialekter nogle med eacuten struktur begrebsligt og sprogligt andre med en

anden ndash synes som et umuligt projekt Men foretager man en onomasiologisk

saglig analyse foslashr den alfabetiske redaktion vil man have et overblik over baringde

ord og begreber og dermed et godt udgangspunkt for rammeinddelingen og for

redigeringen af Oslashmaringlsordbogen i det hele taget

Saringvel den grove semantiske kategorisering beskrevet i kapitel 7 som

domain-kategoriseringen beskrevet i kapitel 8 minder om rammetankegangen

Gennem alle tre former for kategorisering kobles paring hermeneutisk vis leksi-

kalske enheder med saglige omraringder inden for maeliglkeemnet henholdsvis ord

for ord synset for synset og samlingen af leksikalske enheder der aktiverer den

samme ramme Og alle formerne for inddeling minder principielt om den

(grovere) onomasiologiske emneinddeling der i sin tid har fundet sted af alle

OslashMO-data Man har haft et stort antal ordbogssedler (lt 3 millioner) som man

har fordelt i et passende antal relevante emner (jf afsnit 222) ndash for overblik-

kets skyld I alle tilfaeliglde kan man diskutere hvorvidt inddelingen afspejler

minleksikografens eller Oslashmaringlsordbogens verden Og at inddelingerne i kapitel

7 8 og 9 minder om hinanden kan baringde tillaeliggges at det er mig der foretager

inddelingen og at det er de samme data der ligger til grund for inddelingen

Alt i alt kan man kritisere den hermeneutiske tilgang til data paring grund af

disse vanskeligheder Men tilgangen er ikke usaeligdvanlig i humanleksikografi

og viser sig ofte at vaeligre mere daeligkkende end formaliserende sprogteknologisk-

leksikografiske tilgange som DanNet (der jo foslashrst og fremmest beskriver

konkrete genstande) Det skal naturligvis understreges at det ikke er den her-

meneutiske proces alene men kombinationen med data der goslashr metoden valid

Saring laelignge analyserne er baseret paring data og saring laelignge man er opmaeligrksom paring de

187

potentielle problemstillinger anser jeg den hermeneutiske tilgang for at vaeligre et

staeligrkt analytisk rdquovaeligrktoslashjrdquo

912 Fra ramme-aktiverende ord til ramme-aktiverende ordgrupper

Som naeligvnt ville foslashrste trin umiddelbart vaeligre at gennemgaring ordbasen og regi-

strere hvilke rammer de enkelte leksikalske enheder aktiverer Men som led i

DanNet-analysen i kapitel 8 grupperede jeg ord i synsets (og andre enheder i

vanskeligere tilfaeliglde) og disse synsets ser jeg som en mindst lige saring god ind-

gang til rammeanalysen som enkeltordene ja bedre i den forstand at der er

faeligrre synsets end der er leksikalske enheder Det vil jeg udnytte og derfor er

det ikke ordbasen jeg vil gennemgaring men ordgruppebasen

Brugen af synsettene ser jeg blot som en maringde at forenkle det flersprog-

lige datasaeligt paring de geografiske synonymer giver flere data der betyder det sam-

me og dette rdquolagrdquo er allerede analyseret gennem DanNet-analysen Semsettene

bestaringr af ord som har betydning til faeliglles men som ikke er synonyme Jeg ser

dog ikke noget til hinder for at et semset skulle kunne aktivere en ramme jf fx

det foslashr omtalte semset andelsmejeri boslashttemejeri faeligllesmejeri hollaelignderi is-

mejeri svejtseri vandmejeri som jeg mener vil aktivere rammen MEJERI-

DRIFT i lige saring hoslashj grad som overbegrebet mejeri Saringledes vurderes semsettene

paring niveau med synsettene i denne del af rammeanalysen rdquoSproglighederrdquo og

rdquofolketrordquo har jeg derimod ndash ligesom i DanNet-analysen ndash valgt at se bort fra i

det foslashlgende de udgoslashr forskningsprojekter i sig selv Rest-kategorien udelader

jeg ogsaring

913 Stampekaeligrnen og oslashvrige aktiverende ordgrupper

rammen og ramme-elementer

Den leksikalske enhed eller rettere det synset jeg besluttede at tage udgangs-

punkt i var stampekaeligrne-synsettet I og med domain-oplysningen i ordgruppe-

basen kunne jeg hurtigt skille de ord ud der havde med smoslashr at goslashre herunder

stampekaeligrnen Jeg gennemgik disse ordgrupper med rammen SMOslashRKAEligRNING

MED STAMPEKAEligRNE for oslashje Hvilke synsets og semsets aktiverede i min optik

denne ramme

I figur 983 nedenfor ses resultatet rammen dens aktiverende ordgrupper

og hvilke ramme-elementer rammen kan defineres ved hjaeliglp af

188

Ramme SMOslashRKAEligRNING MED STAMPEKAEligRNE

Ramme-aktiverende

ordgrupper

floslashde kaeligrnefloslashde

stampekaeligrne kaeligrne

[redskab]

brik(ke) a brik(ke) f

briks boslashtte [kaeligrnelaringg]

kaeligrne [beholder]

kaeligrnekarm kaeligrneklud

kaeligrnepind kaeligrnestav

skyllehul stangtoslashj

kaeligrne v stampe v traeligkke

kaeligrne

grusme halvkaeligrnet sige

Kirsten

kaeligrne sammen stampe

sammen

faring smoslashr kaeligrning smoslashr

kaeligrnemaeliglk

kaeligrne til aftensaeligde

Ramme-elementer

STARTPRODUKT

REDSKAB

REDSKABSDELE

KAEligRNEBEVAEligGELSE

PRODUKT-PROCES

AFSLUTTENDE


SLUTPRODUKT

BIPRODUKT

TIDSPUNKT

PERSON DER KAEligRNER

Definition

STARTPRODUKT er haeligldt i REDSKAB

der bestaringr af diverse REDSKABSDELE

PERSON forestaringr kaeligrneprocessen ved

at BEVAEligGE REDSKABSDELENE op og

ned Flere PERSONER kan evt skiftes

STARTPRODUKTET forandrer sig

efterharingnden ndash i og med en PRODUKT-

PROCES ndash for til sidst at blive til

SLUTPRODUKT og BIPRODUKT Til slut

aeligndres BEVAEligGELSEN for at goslashre

SLUTPRODUKTET klar til at blive taget

op af kaeligrnen

Figur 983 SMOslashRKAEligRNING MED STAMPEKAEligRNE-rammen

I figurens venstre kolonne ses de ramme-aktiverende synsets I midterste

kolonne ses ramme-elementerne det vil sige de elementer der kan forekomme i

situationen I tredje kolonne til hoslashjre ses definitionen af rammen opbygget

ved hjaeliglp af ramme-elementerne

Paring denne vis kan man faring overblik over de ord der i den lokale saglige

sammenhaeligng er forbundet ikke gennem semantiske relationer men altsaring

gennem rammen Ord som man i og med DanNet-analysen kunne ville vide var

relateret i en eller anden grad gennem domain-oplysningen Her faringr man altsaring

yderligere information om hvorfor og hvordan de er relateret De spiller nemlig

hver isaeligr forskellige roller i den situation som beskrives med rammen

Det skal tilfoslashjes at dette dog kun er foslashrste trin i den saringkaldte zigzagproces

som det er at oprette rammer Allerede nu kan jeg sige at der vil komme en

overordnet ramme for smoslashrkaeligrning mere generelt Den aktiveres ogsaring af en del

af ordene ovenfor (blandt andet de generelle kaeligrne s og v) Og naringr den ramme

er blevet aktiveret flytter ordene i princippet med ndash og nedarves i stedet til

189

stampekaeligrne-rammen Men som sagt Opbygningen af et ramme-netvaeligrk skal

starte et sted

I de foslashlgende afsnit foslashlger en raeligkke kommentarer foranlediget af oven-

staringende figur

914 Ord i flere rammer

I det rammesemantiske univers kan en ramme-aktiverende leksikalsk enhed

kun indgaring i eacuten ramme hvis samme ord indgaringr i flere rammer er det altsaring i for-

skellige betydninger Det maring for mig at se resultere i en meget fint-differentie-

ret betydningsadskillelse Fx mener jeg at ordet smoslashr baringde maring aktivere en mad-

vareramme saringvel som en smoslashrfremstillingsramme (og evt nedarves til rammer

for underordnede typer af smoslashrfremstilling hvis ordet ikke ogsaring bare kan

aktivere disse) ndash uden at der er tale om forskellige betydninger Maringske paring

bekostning af fine betydningsnuancer vaeliglger jeg at operere med at samme

leksikalske enhed godt kan aktivere flere rammer Og her mener jeg at den

sproglige kontekst det vil sige de konkrete saeligtninger er afgoslashrende for hvilken

ramme der aktiveres i den konkrete situation Moslashder man ordet uden for sprog-

lig kontekst afhaelignger det af ens erfaringer hvilken eller hvilke rammer der

aktiveres

915 Flerordsforbindelser

Som det ses ovenfor kan synsets ogsaring indeholde faste flerordforbindelser fx

kaeligrne sammen kaeligrne til aftensaeligde og sige Kirsten I forbindelse med ord der

kun er faring belaeligg paring vil man hurtigt kunne udlede de faste forbindelser som

ordet indgaringr i hvorved en ny leksikalsk enhed opstaringr I forbindelse med rdquostorerdquo

verber det vil sige verber der er mange belaeligg paring vil man med fordel kunne

benytte en form for valensanalyse for at lave en struktureret betydnings-

opdeling Med en valensanalyse som rammesemantikkens vil man nemlig ud

over at finde frem til hvilke konstruktionsmoslashnstre analyseordet indgaringr i finde

frem til hvilke konkrete ord analyseordet indgaringr i fast forbindelse med Fx

studeres verbet sige og de leksikalske enheder det indgaringr i forbindelse med ndash

og saringledes vil man derudfra kunne placere sige + forskellige konkrete ord i

forskellige rammer Mere om valensanalyser i afsnit 92

916 Betegnelser for ramme-elementer

Som det blev naeligvnt i afsnit 533 er ramme-elementerne ikke universelle

semantiske roller Ramme-elementerne er derimod rammespecifikke og faringr

derfor forholdsvis rammespecifikke betegnelser som fx STARTPRODUKT SLUT-

PRODUKT og BIPRODUKT for henholdsvis floslashde smoslashr og kaeligrnemaeliglk Hermed

ogsaring sagt at ramme-elementerne skal ses som en abstraktion af ordgrupperne

Ramme-elementerne kan bruges som pejlemaeligrker i forhold til Oslashmaringlsord-

bogens henvisningssystem Synonymihenvisninger er daeligkket med DanNets

synsets men med de ramme-aktiverende ordgrupper og matchende ramme-

elementer faringr man nu ogsaring en systematisk oversigt over ord der er relaterede paring

andre maringder end med de traditionelle semantiske relationer Denne oversigt

kan udnyttes i forbindelse med oslashvrige henvisninger i definition saringvel som i

sagligt afsnit

190

917 Ikke fast leksikaliserede og ordloslashse ramme-elementer

Som det kan ses er der i ovenstaringende tilfaeliglde flere ramme-elementer end der

er rammefremkaldende synsets PERSON DER KAEligRNER er uden tvivl element i

smoslashrkaeligrningsprocessen men er ikke fast leksikaliseret De dialekttalende med-

delere har som regel sagt man jeg vi mor pigerne karlene det vil sige

ganske generelle termer der snarere hoslashrer til i en PERSON-ramme de to sidste

maringske i en underordnet STILLINGSBETEGNELSE-ramme ndash og ingen af dem kan

siges decideret at fremkalde smoslashrkaeligrningsrammen Havde der derimod vaeligret

en betegnelse a la smoslashrkaeligrner saring havde det vaeligret en anden sag

I nogle tilfaeliglde fremgaringr ramme-elementerne rent faktisk slet ikke af

belaeligggene eller kun af faring belaeligg Men dermed ikke sagt at fx TIDSPUNKT ikke er

et element i smoslashrkaeligrningsrammen I og med at det er en konkret proces der

finder sted i tid og rum saring vil der vaeligre et ramme-element der hedder TIDS-

PUNKT hvor underforstaringet det end maringtte vaeligre i belaeligggene

Uanset hvad saring er ramme-elementerne dele af rammen ndash om de svarer til

et ramme-aktiverende ord eller ej og om de kommer til udtryk i belaeligggene

eller ej Saringledes beskrives altsaring ogsaring de tilfaeliglde hvor meddeleren har oplyst at

sagen er kendt men at der ikke kendes noget ord for det paringgaeligldende Paring den

maringde adskiller ramme-elementerne sig fra de universelle semantiske roller

Ramme-elementerne er med til at beskrive den encyklopaeligdiske kontekst ram-

men rdquoAlmindeligerdquo semantiske roller er kun med til at beskrive elementer i

saeligtninger

918 Kognitivt-semantisk baseret rammedefinition

I tredje og sidste kolonne i figur 983 ses en definition af rammen baseret paring

ramme-elementerne I loslashbet af dette definitionsarbejde kan der dukke flere

ramme-elementer op som man ikke havde taelignkt paring i foslashrste omgang fx fordi de

ikke er forbundet med ramme-aktiverende ord

Af definitionen fremgaringr en processuel kronologi For saring vidt kunne man

derfor overveje om rammen skulle opdeles yderligere i disse tidslige trin selve

kaeligrnearbejdet og samling af slutproduktet (hvorefter foslashlger saltning og aeligltning

af smoslashrret som jeg har placeret i en anden ramme jf ramme-til-ramme-

relationerne i afsnit 9112) Men idet den afsluttende samling af smoslashrret

foregaringr i kaeligrnen har jeg valgt at holde de to processer samlet i eacuten ramme

Dette illustrerer at der ikke er eacuten loslashsning Rammetankegangen er baseret

paring menneskelig tolkning af data (jf ogsaring afsnit 911) I store traeligk vil vi

mennesker jo mere ens vi er (og OslashMO-redaktoslashrer er nok trods alt forholdsvis

ens) komme frem til nogenlunde samme inddeling Dette stoslashttes af kognitiv-

semantisk teori hvoraf det fremgaringr at vi i og med at vi er mennesker som

hovedregel tager udgangspunkt i vores krop (Lakoff 1987 Geeraerts 2010)

Hvad er op og ned hvad er foran og bagved hvad er til hoslashjre og hvad er til

venstre Derefter foslashlger orientering i rum og tid Naringr udgangspunktet er

kognitivt-semantisk kombineret med data er der saringledes ikke uendelig mange

muligheder for definitionens opbygning men det er heller ikke muligt at lave

en meget mere praeligcis beskrivelse af fremgangsmaringden

Idet rammeanalysen forudsaeligtter noget naeligr modersmaringlskendskab til data

saring skal man i langt de fleste tilfaeliglde ikke bare saeligtte sig ind i data men ogsaring i

andre kilder Denne gennemgang og beskrivelse af data giver et godt overblik

ikke bare over de sproglige data men ogsaring af de saglige forhold idet jeg er

191

noslashdt til at undersoslashge og gennemtaelignke hvordan smoslashrkaeligrningen med stampe-

kaeligrne rent faktisk har fundet sted Foslashrst og fremmest stoslashtter jeg mig til data i

denne proces men som naeligvnt i kapitel 6 er der ogsaring andre kilder der kan

studeres sagsamling billedsamling manuskriptsamling baringndsamling med vi-

dere paring Afdeling for Dialektforskning ved Koslashbenhavns Universitet Denne

arbejdsgang er ikke ukendt i arbejdet med at forstaring og kunne formidle data i

Oslashmaringlsordbogen ndash deacutet rammeanalysen bidrager med er en systematik Ramme-

definitionen og ramme-elementerne (samt ramme-til-ramme-relationerne) kan

langt hen ad vejen bruges i forbindelse med konstruktionen af de saglige afsnit

i Oslashmaringlsordbogen

919 Rammer inden for smoslashrfremstilling

I det foslashlgende har jeg udvidet fokus lidt og har set paring alle de ordgrupper der har

med SMOslashR-domainet at goslashre I figur 984 ses de rammer som jeg mener smoslashr-

fremstillingsprocessen kan opdeles i inkl ramme-aktiverende ordgrupper Det

skal gentages at deacutet ordgrupperne aktiverer er forestillinger i hovedet paring leksi-

kografen i dette tilfaeliglde mig Det er ikke sikkert at en anden vil faring noslashjagtig

samme rammeopdeling Men opdelingen er og bliver databaseret saring der er

graelignser for hvor forskellige rammer der kan aktiveres

Rammer i

smoslashrfremstillingsprocessen

i processuel kronologisk

raeligkkefoslashlge

Ramme-aktiverende ordgrupper

74 synsets og semsets aktiverede rammen

SMOslashRFREMSTILLING eller en delproces af

smoslashrfremstillingen

KLARGOslashRING AF FLOslashDEN TIL

KAEligRNING

floslashde kaeligrnefloslashde kaeligrnefaeligrdig

SMOslashRKAEligRNING OVERORDNET

faring smoslashr smoslashr

SMOslashRKAEligRNING

- MED KAEligRNE GENERELT

- MED STAMPEKAEligRNE

- MED VIPPEKAEligRNE

- MED SVINGKAEligRNE 1


- MED VUGGEKAEligRNE

grusme halvkaeligrnet haringndkaeligrne kaeligrne v

kaeligrne [beholder] kaeligrne [redskab] kaeligrne

sammen kaeligrne til aftensaeligde kaeligrnegjord

kaeligrnelaringg kaeligrnetag kaeligrnetoslashj kaeligrnevaeligrk

kaeligrning sige Kirsten smoslashrloslashbe traeligkke kaeligrne

brik(ke) a brik(ke) f briks boslashtte [kaeligrnehat]

stampekaeligrne kaeligrnekarm kaeligrneklud

kaeligrnepind kaeligrnestage skyllehul stampe

stampe sammen stangtoslashj

vippekaeligrne

blad haringndstag [kaeligrnesving] kaeligrne med vind

kaeligrnebaelignk kaeligrnemoslashlle piske svingkaeligrne 1

svingtoslashj

haringndstag [kaeligrnesving] svingkaeligrne 2

vuggekaeligrne vugning

192

- MED HUNDEKAEligRNE

- MED HESTEKAEligRNE

hundekaeligrne

hestekaeligrne

- I FLASKE

- PAring MEJERI

skvalpe smoslashrflaske

mejerikaeligrne

SMOslashRRET TAGES OP AF KAEligRNEN

KAEligRNEMAEligLKEN SIGTES

FRAPRESSES AF SMOslashRRET

smoslashrske

bliksi kaeligrnemaeliglk si v klappe [proces ndash

person]

FARVNING AF SMOslashRRET

gulerodssaft (i betydningen smoslashrfarve)

farve [proces ndash person] farve [tilsaeligtning]

TILSAEligTNING AF SALT I SMOslashRRET

lage [biprodukt der udskilles ved saltaeligltning]

lage [proces ndash produkt] lyneborgsalt salt

salte

AEligLTNING AF SMOslashR

driftetrug manke (smoslashr) smoslashrrulle smoslashrske

aeliglte

KONSTATERING AF AT

SMOslashRKAEligRNINGEN ER GODT

OVERSTAringET

kaeligrnelykke

SMOslashRKAEligRNINGEN MISLYKKES

kaeligrne til grisetruget

PROCES FOR AT FAring EN SLAGS SMOslashR

AF DET MISLYKKEDE FLOslashDESMOslashR

koge smoslashr af

Figur 984 Rammer inden for smoslashrfremstilling

Til venstre i figur 984 ses smoslashrfremstillingsprocessens rammer Til hoslashjre i

oversigten ses de synsets og semsets (repraeligsenteret af et enkelt ord) der akti-

verer de paringgaeligldende rammer Ordgrupperne har hver isaeligr faringet mig til at taelignke

paring den situationramme der ses i venstre side af oversigten I de fleste tilfaeliglde

er der ikke tale om rammer jeg ville have kunnet opliste forud for dette projekt

de har kraeligvet kendskab til det saglige omraringde og saring kraeligver de naturligvis

sproglige data

Der er relativt set mange data der omhandler smoslashrfremstilling Dette skal

nok isaeligr forklares ved at dette saglige omraringde var meget centralt i OslashMO-

samfundet ndash derfor har der vaeligret mange ord forbundet dermed derfor har

dialektforskerne udspurgt (grundigere) dertil og derfor er der flere belaeligg i

OslashMO-samlingerne Saringledes kan rammeinddelingen vaeligre med til at give et

overblik over hvilke sagomraringder der fylder og hvilke der fylder knap saring meget

ndash og dermed en ideacute om hvor og hvordan stoffet skal anbringes i Oslashmaringls-

ordbogen

193

9110 Rammers stoslashrrelse

Som det ses i oversigten ovenfor er der 8 rammer med kun eacuten aktiverende ord-

gruppe og den mest omfattende ramme indeholder knap 20 aktiverende ord-

grupper

Det er ikke fremgaringet af den rammesemantiske litteratur hvor stor eller

lille en ramme kan vaeligre Men efter at have gennemgaringet mine data kunne det

tyde paring at rammer kan vaeligre ganske smaring Jeg synes fx ikke der er nogen tvivl

om at vippekaeligrnen der er en saeligrlig type stampekaeligrne som den eneste leksi-

kalske enhed i data aktiverer en ramme en kontekst der kan beskrives som

SMOslashRKAEligRNING MED VIPPEKAEligRNE ndash ligesaringvel som jeg mener at de forskellige

andre kaeligrnetyper aktiverer rammer med netop den paringgaeligldende kaeligrnetype som

redskab Jeg synes ikke at disse rammer skal slarings sammen Maringlet er dog ikke at

alle rammer skal underopdeles til de kun indeholder ganske faring aktiverende ord

Hvorfor skulle rammer ikke ogsaring kunne vaeligre store Men selvfoslashlgelig skal det

undersoslashges om store rammer kan opdeles yderligere Naeligste sposlashrgsmaringl er saring

Hvor meget kan og skal de opdeles Svaret er og bliver det rdquosaeligdvanligerdquo At

det afhaelignger af den hermeneutiske databaserede analyse og af analytikeren

Det ser jeg paring fra et OslashMO-perspektiv i naeligste afsnit

9111 Rammer og saglige afsnit i Oslashmaringlsordbogen

Problemstillingen om hvor store eller smaring rammer kan vaeligre minder om

Oslashmaringlsordbogens problem med oprettelse af saglige afsnit Hvor rdquostorrdquo kanskal

en sag vaeligre foslashr der oprettes et sagligt afsnit i en ordbogsartikel Hvor mange

dialektord skal kunne samles og beskrive en sag

Rammer minder om saglige afsnit Men eacuten ramme svarer ikke noslashdven-

digvis til eacuten sag En sag kan bestaring af og beskrives ved hjaeliglp af en eller flere

rammer Det afgoslashrende for de saglige afsnit i Oslashmaringlsordbogen er maeligngden af

data Jo flere data jo mere kompliceret vil det saglige afsnit blive Og i stedet

for komplicerede saglige afsnit underopdeles som oftest i flere saglige afsnit

(jf fx kaeligrne v-artiklen i bilag 1 hvor der ogsaring henvises til aeligltning og smoslashr)

Rammeinddelingen giver overblik over datamaeligngden og kan saringledes bruges til

at vurdere hvordan rdquokagen skal skaeligresrdquo Er der data nok til eacutet sagligt afsnit

eller skal der zoomes ind eller ud

Her skal det ogsaring tilfoslashjes at rammer som regel er handlingsorienterede (fx

COOKING_CREATION) men ogsaring kan vaeligre mere genstandsorienterede (fx

FOOD) Det samme goslashr sig gaeligldende i Oslashmaringlsordbogen Saglige afsnit bringes

baringde under i artikler for verber og for substantiver Det ses fx af kaeligrne s og v-

artiklerne i bilag 1 hvor der i begge tilfaeliglde er saglige afsnit men af forskellig

karakter Med hensyn til fx oslashl og brygning er der truffet valg om at det saglige

afsnit er placeret under brygning Med hensyn til ost vil det saglige afsnit

sandsynligvis blive placeret under substantivet idet der ikke er et umiddelbart

verbum for ostefremstillingsprocessen

Saringledes er begrundelserne for saglige afsnit truffet paring pragmatisk-

hermeneutisk vis paring baggrund af data

9112 Relationer mellem rammer

Som det blandt andet er fremgaringet af figur 984 kan rammer vaeligre over- og

underordnet hinanden de kan foslashlge processuelt efter hinanden i tid med videre

Saringledes kan rammerne som beskrevet i afsnit 533 relateres til hinanden

194

gennem mere eller mindre klassiske semantiske relationer hvilket kan illustre-

res som et netvaeligrk Dette illustreres ogsaring i figur 985 og 986 (af overskuelig-

hedsgrunde har jeg opdelt netvaeligrket i to et for hyponymi og et for processens

kronologi)

Figur 985 Over- og underordnede smoslashrfremstillingsrammer

Figur 986 Den processuelle kronologi i smoslashrfremstilling med kaeligrne

195

I figur 985 ses de over- og underordnede rammer der har med smoslashrfremstilling

at goslashre Ordene floslashde kaeligrnemaeliglk og smoslashr aktiverer fx den oslashverste ramme

SMOslashRFREMSTILLING og nedarves til de oslashvrige (eller garingr igen om man vil) Den

oslashverste ramme aktiveres ogsaring af ord som fx kaeligrne v verbet kaeligrne kan nemlig

bruges om alle former for smoslashrfremstilling ndash ikke kun med en kaeligrne men ogsaring

med en flaske Kaeligrne s-synsettet aktiverer derimod foslashrst en underordnet ram-

me SMOslashRKAEligRNING MED KAEligRNE-rammen I figur 986 ses de del-elementer

som smoslashrkaeligrningsprocessen kan opsplittes i Der er sandsynligvis mange trin i

smoslashrkaeligrningsprocessen der garingr igen under smoslashrkaeligrning med flaske og smoslashr-

kaeligrning paring mejeri men det har jeg ingen belaeligg paring

Ligesom det netvaeligrk der kan dannes paring baggrund af DanNet-analysen

bliver det netvaeligrk der dannes mindre og mindre enkelt og rdquopaeligntrdquo i takt med at

det udvides ndash saringfremt man kombinerer de forskellige ramme-til-ramme-relatio-

ner i eacutet netvaeligrk og ikke som ovenfor hvor det er opdelt Relationerne kan garing paring

kryds og tvaeligrs efter forskellige principper og netvaeligrket kan derfor kaldes

flerdimensionalt Ud over at netvaeligrket bevaeligger sig fra en overordnet ramme

og forgrener sig rdquonedadrdquo i et hierarki kan forgreningen fx ogsaring ske opad

Rammen AT SKUMME FLOslashDEN er saringledes baringde del af processerne forud for

SMOslashRKAEligRNING og en del af en ramme for MAEligLKENS BEHANDLING (idet det i

sig selv er vigtigt for maeliglken at floslashden fjernes men ogsaring at den skummede

floslashde kan anvendes til andre ting end til smoslashrfremstilling)

9113 Kategorisering er stadig vanskeligt

I forbindelse med domain-kategoriseringen fik alle ordgrupper en eller flere

kategorier tilkoblet I forbindelse med rammeinddelingen er det kun de ramme-

aktiverende ord der indtil videre er kommet i spil Dette svarer maringske godt til

virkelighedens verden Nogle ord er typiske i eacuten kategori andre er mere

perifere og indgaringr maringske ligefrem i periferien i mange rammer Og paring den

maringde giver rammeinddelingen et mere reelt billede af hvilke (betydnings)sam-

menhaelignge ord indgaringr i end domain-kategoriseringen goslashr

Ord der kan vaeligre i periferien af flere rammer maring siges at befinde sig i en

form for graringzone med hensyn til kategorisering Og ligesom der kan vaeligre

graringzoner eller overlap mellem ord der befinder sig i flere rammer kan der ogsaring

vaeligre graringzoner mellem OslashMO-emnerne Som naeligvnt findes der OslashMO-emner for

ordsprog og talemaringder og for folketro Alligevel findes der belaeligg paring disse i

maeliglkesamlingen Ligeledes er der rengoslashrings- og madlavningsrelaterede ord i

maeliglkesamlingen ligesom der rent faktisk ogsaring er maeliglkerelaterede ord placeret

i emnerne TO (vask og rengoslashring) og MAD Det understreger blot at katego-

risering er vanskeligt

Eacutet af resultaterne af denne rammeinddeling paring baggrund af data er et godt

overblik over den folkelige terminologi men altsaring vel at maeligrke de ord der akti-

verer rammer og det vil sige de mest centrale ord i de paringgaeligldende rammer

Dette overblik kan vaeligre en stoslashtte i forbindelse med Oslashmaringlsordbogens saglige

afsnit Mere herom i kapitel 10 Man faringr dog ikke alle ord oplistet paring denne vis

jf naeligste afsnit om ord der ikke aktiverer rammer

196

9114 Ordgrupper der ikke aktiverer rammer

Som sagt har jeg gennemgaringet alle de ordgrupper der var koblet til SMOslashR-

domainet Heraf er der en lang raeligkke der ikke indgaringr i oversigterne ovenfor

Der er kort sagt tale om ordgrupper der ikke aktiverer en ramme

Som sagt i forrige afsnit er det i god overensstemmelse med hvordan

sprog fungerer Nogle ord er centrale andre er perifere i en given sammen-

haeligng Nogle ord er endvidere saring centrale i nogle sammenhaelignge at deacutet i sig selv

siger noget om ordets betydning Saringledes kan rammeanalysen bruges som

stoslashtte i betydningsanalysen og -beskrivelsen af ramme-aktiverende ord Men

hvad med de ikke-aktiverende ord De skal jo ogsaring med i Oslashmaringlsordbogen

De ikke-aktiverende ordgrupper er fx ske fraringde komme klud grynet

have tur hul s revle og smulder Disse ordgrupper er saring generelt brugbare at

de kunne hoslashre til i flere rammer men uden at aktivere nogen af dem (naeligrmest

ligesom funktionsord) Derfor kunne man argumentere for at disse ord samles i

en form for restsamling Men endnu bedre var det nok ndash af hensyn til ordbogs-

redaktoslashrens overblik over data i hvert fald ndash at ordgrupperne paring en eller anden

maringde registreres i forbindelse med alle de ord og sammenhaelignge som der i

OslashMO-regi er belaeligg for I DanNet-analysen i kapitel 8 er disse ord sandsyn-

ligvis blevet koblet sammen ved hjaeliglp af den meget omfattende FUZZY-rela-

tion og i hvert fald kodet med en domain-oplysning I rammeanalysen ville jeg

mene at man godt kunne placere ord i relevante rammer selv om ordene ikke er

ramme-aktiverende Det kunne goslashres paring baggrund af hvilke ramme-aktiverende

ord de ikke-ramme-aktiverende ord indgaringr i belaeligg med Og jeg synes rent

faktisk at rammeloslashsningen er bedre end loslashsningen med FUZZY-relationen Eacuten

af de ting som anses for at vaeligre saeligrligt og vigtigt i rammesemantikkens

sproganalyse og -beskrivelse er nemlig at ord ikke (noslashdvendigvis) er relateret

til hinanden ndash ord er derimod forankret i rammersituationer ndash og ord forankret

i samme ramme har om ikke andet deacutet til faeliglles

Som udgangspunkt mener jeg ogsaring at de ikke-ramme-aktiverende ord kan

og skal placeres i flere rammer senere evt i mere generelle overordnede

rammer Fx kunne ske placeres i en overordnet ramme a la ROslashRE RUNDT I

NOGET til denne ramme kunne saring vaeligre koblet en underordnet ramme i stil med

ROslashRE RUNDT I OST i sidstnaeligvnte ramme er det saring fx oplagt at osteske er

ramme-aktiverende Dette skal selvfoslashlgelig kobles med min diskussion af

hyponymirelationer i afsnit 836 Har jeg ske i mine data brugt synonymt til

baringde smoslashrske og osteske kan man kategorisere ordet ske som overbegreb til de

to andre havde jeg ikke to sammensaeligtninger med ske men kun eacuten kunne jeg

ikke vide om ske var overbegreb eller synonym og i saring fald ville jeg placere

det som synonym Skulle en sammensaeligtning saring dukke op i et af de oslashvrige

OslashMO-emner ville ske rykke op i hyponymihierarkiet Det samme kunne man

forestille sig med hensyn til rammeanalysen Saring laelignge fx skeen kun bruges i eacuten

sammenhaeligng tilhoslashrer den den ene ramme kan skeen bruges i flere sammen-

haelignge og sammen med forskellige synonymer kan man overveje om over-

begrebet ske hoslashrer til i en overordnet ramme

Imod placeringen af generelle ordgrupper i flere rammer kan man sige at

det vil goslashre arbejdet uendeligt For i princippet kan alle (eller i hvert fald

mange) ord vel foslashjes ind i et udsagn med ord der aktiverer en ramme (ligesom

funktionsord kan findes i udsagn knyttet til alle rammer) I Oslashmaringlsordbogens

tilfaeliglde mener jeg dog at arbejdet vil have en overskuelig tidshorisont Er der

197

et belaeligg saring kan det registreres Ikke alle potentielt taelignkelige belaeligg skal regi-

streres

9115 Strategi i forhold til OslashMO-rammer

I og med ovenstaringende analyser har jeg gennemgaringet de 141 ordgrupper der har

SMOslashR som domain-kategori ifoslashlge DanNet-analysen Cirka halvdelen af ord-

grupperne har aktiveret rammer den anden halvdel har ikke Heraf kan konklu-

deres flere ting Det er en resursekraeligvende analyseform Det har taget lang tid

uden at jeg er naringet alle data igennem Jeg har analyseret under en tredjedel af

data (kun dem om smoslashrfremstilling) og heraf er det kun cirka halvdelen som

har haft en egentlig plads i rammeanalysen (idet de har aktiveret rammer) Det

vil sige af de ord der er blevet analyseret har en del blot faringet stemplet rdquoikke-

ramme-aktiverenderdquo hvorefter de i den rammesemantiske tradition ikke analy-

seres videre Til gengaeligld har jeg faringet overblik over hvordan ord lokalt haelignger

sammen sagligt ndash hvilket ikke fremgik af DanNet-analysens semantiske rela-

tioner Med lokalt menes at rammeinddelingen er en finere kategorisering end

domain-inddelingen er

Hvad kan man saring bruge rammesemantikkens encyklopaeligdiske del til i

arbejdet med Oslashmaringlsordbogen ndash i en travl hverdag med knappe resurser Det

store overblik faringr man ikke her er DanNet-analysens domain-kategori det

bedste vaeligrktoslashj Men vaeliglger man at rammeanalysere domain-kategorierne farings

lokale overblik Man faringr set sammenhaelignge mellem ord som ikke opfanges af

DanNet-analysen man faringr registreret hvilke elementer der indgaringr i den analy-

serede situation (hvor stor eller lille man saring har valgt at goslashre den) og man faringr

relativt systematisk beskrevet situationen Saringledes minder en rammeanalyse om

den analyse der garingr forud for et stoslashrre sagligt afsnit Det vil sige at ramme-

analysen kan bidrage med en systematisk analyse af de forhold der skal

behandles i et sagligt afsnit


I loslashbet af foslashrste del af rammeanalysen har det vaeligret relevant at diskutere

foslashlgende problemstillinger

Hermeneutisk-analytisk inddeling ndash af ukendte data ndash i rammer

Leksikografens vs Oslashmaringlsordbogens verdensbillede i forbindelse med

analyse af data

Synsets og semsets i stedet for leksikalske enheder

Ord i flere rammer

Flerordsforbindelser

Rammespecifikke og generelle betegnelser for ramme-elementer

Ikke fast leksikaliserede og ordloslashse ramme-elementer

Kognitivt-semantisk baserede rammedefinitioner


Rammers stoslashrrelse Kan rammer vaeligre for smaring for store Omfatte for faring

for mange ord

Ordgrupper der ikke aktiverer nogen ramme

Meget resursekraeligvende

198

92 Den sproglige kontekst valensanalyse af data

Anden del af rammeanalysen er en omfattende valensanalyse af data dvs en

analyse af sproglig kontekst frem for encyklopaeligdisk Analyserne af de enkelte

leksikalske enheder som de bruges (det vil sige i deres sproglige kontekst

helsaeligtninger) for at finde frem til eventuelle konstruktionsmoslashnstre (med oplys-

ning om ramme-elementer syntagmetyper og grammatiske funktioner) og kon-

krete realisationsmoslashnstre (med oplysning om brug af fx konkret praeligposition)

kan vaeligre med til at sige noget om den analyserede leksikalske enheds betyd-

ning

Det skal gentages at denne form for valensanalyse er anderledes end den

traditionelle grammatiske valensanalyse blandt andet ved inddragelse af se-

mantiske roller

921 Leksikalske enheder og ordgrupper

I korpusbaseret rammesemantik (og det er rammesemantik som hovedregel i

hvert fald i leksikografiske sammenhaelignge jf fx Berkeley FrameNet som be-

skrevet i afsnit 534) starter man semasiologisk og udvaeliglger et ord der skal

analyseres i eacuten af dets eventuelt flere betydninger Polyseme ord betydnings-

adskilles ud fra en konkordans og valensanalyse for at faring den enhed der skal

analyseres (som ramme-aktiverende) den leksikalske enhed Opdelingen i lek-

sikalske enheder har jeg jo ellers foretaget i loslashbet af grupperingen i ordgrupper

i loslashbet af DanNet-analysen men der kan vaeligre tilfaeliglde hvor en valensanalyse

kan vaeligre en god hjaeliglp til at opsplitte analyseordet i forskellige leksikalske

enheder fx ved meget store verber Saring selv om valensanalysen beskrives som

rammeanalysens anden del saring kan den altsaring ogsaring inddrages i den indledende

opdeling i leksikalske enheder forud for opbygningen af ordgrupper Men i det

foslashlgende taelignker jeg isaeligr paring den nytte man kan faring af valensanalysen efter

rammeanalysens foslashrste del det vil sige naringr valensanalysen kan kobles til

rammer og ramme-elementer

Hidtil har jeg ndash baringde i DanNet-analysen og i rammeanalysen ndash kunnet

benytte mig af netop ordgrupperne og isaeligr synsettene som helheder fordi jeg

var interesseret i begreber og deres encyklopaeligdiske kontekst Her i ramme-

analysens anden del valensanalysen skal jeg lave tekstnaeligre analyser Det vil

sige at jeg har brug for konkrete data og ikke for repraeligsentanter for abstrakte

stoslashrrelser Saringledes kan det godt vaeligre jeg udvaeliglger et synset der skal analyseres

men derefter udvaeliglges saring en leksikalsk enhed fra synsettet som analyseord

Analyseformen garingr saringledes taeligt paring de enkelte ord frem for at skabe overblik

over alle ordene og den skal derfor vurderes med henblik paring betydnings-

redaktion og ikke med henblik paring praelig-redaktion

922 Valensled valensgrupper og valensmoslashnstre

Valensanalysen garingr i al sin enkelhed ud paring at gennemse belaeligg hvori analyse-

ordet (den valgte leksikalske enhed) indgaringr og notere de led der laeliggger sig til

analyseordet Til hvert valensled det vil sige ord med tilknytning til analy-

seordet kan kobles en raeligkke valensinformationer kaldet en valensgruppe (jf

afsnit 533) Valensgruppen indeholder oplysning om ramme-element (fra den

forudgaringende del af rammeanalysen) syntagmetype og grammatisk funktion

Ramme-elementet etableres (som naeligvnt) allerede paring rammeniveau de oslashvrige

elementer foslashrst paring saeligtningsniveau

199

Som beskrevet i afsnit 533 er der forskel paring valensled for substantiver

verber og adjektiver Fordi verber er saeligtningens omdrejningspunkt er valens-

analysen for verber mest omfattende for substantiver og adjektiver er analysen

mindre omfattende Eksempler herparing gives i det foslashlgende

Valensanalyse af verber

Hvis jeg fx vaeliglger analyseordet kaeligrne v kan man tale om to valensled i saeligt-

ningen rdquomoder kaeligrnede smoslashrrdquo henholdsvis moder og smoslashr Moder svarer til

ramme-elementet PERSON ordet er et substantivsyntagme og i denne saeligtning

har ordet den grammatiske funktion subjekt Smoslashr svarer til ramme-elementet

SLUTPRODUKT er ogsaring et substantivsyntagme men er objekt i saeligtningen

Beskrivelsen kan opstilles som det ses i figur 987 nedenfor

Figur 987 Analyseordet kaeligrne v med to valensgrupper

Valensgrupperne danner et valensmoslashnster i forhold til analyseordet Eksemplet

ovenfor giver foslashlgende valensmoslashnster

PERSON analyseord SLUTPRODUKT

substantivsyntagme v substantivsyntagme

subjekt objekt

Figur 988 Eksempel paring valensmoslashnster

Og efter analysen af alle (eller mange) belaeligg fra et korpus vil der dannes

overblik over hvilke moslashnstre der er mest frekvente og i hvilke sammenhaelignge

Og derved belyses analyseordets betydning yderligere

Til forskel fra en ren grammatisk valensanalyse hvor der kun noteres de

led der rent faktisk forekommer og deres funktion saring gaeliglder det for en seman-

tisk valensanalyse at ikke-forekommende led alligevel kan spille en rolle og

derfor noteres Til eksempel kan naeligvnes at verbet spise altid har to semantiske

valensled selv om der kun forekommer et grammatisk valensled Man kan

godt sige rdquohun spiserrdquo men det vil vaeligre underforstaringet at hun spiser rdquoNGTrdquo

Saringledes vil spise altid have et semantisk subjekt og objekt uanset om der er et

grammatisk objekt eller ej

valensled

moder

valensgruppe

PERSON

substantivsyntagme

subjekt

analyseord

kaeligrnede

valensled

smoslashr

valensgruppe

SLUTPRODUKT

substantivsyntagme

objekt

Saeligtning med kaeligrne v

som analyseord gt

Ramme-element gt

Syntagmetype gt

Grammatisk funktion gt

200

Valensanalyse af substantiver og adjektiver

Der er en udbredt forstaringelse af at rammesemantikken fungerer bedst til analyse

af verber ndash netop fordi analysen af saeligtninger er saring central (og verber er centrale

for saeligtninger) Men man kan ogsaring faring nuanceret sin viden om substantiver og

adjektiver

Til substantiver er valensled ofte beskrivere (oftest adjektiver) Enten

foranstillet

sur maeliglk

BESKRIVER analyseord

adjektiv substantiv

adled kerneled

nykaeligrnet smoslashr


adjektiv substantiv

adled kerneled

Figur 989 Substantiver med foranstillet valensled

Eller omskrevet og efterstillet som praeligdikativ

maeliglken er sur

analyseord BESKRIVER

substantivsyntagme adjektivsyntagme

subjekt praeligdikativ

smoslashrret er nykaeligrnet




Figur 990 Substantivsyntagmer med efterstillet valensled

I det amerikanske FrameNet (og i den engelsksprogede rammesemantik i

oslashvrigt) ses rdquotypeangivelserrdquo ogsaring som et typisk valensled til substantiver fx

animal milk og coconot milk (eksempler fra FrameNet-hjemmesiden) Paring dansk

angives saringdanne typer ved dannelse af et nyt ord Maeliglk fra en ko bliver til

komaeliglk skummet maeliglk hedder skummetmaeliglk og maeliglk der bevidst er syrnet

eller tyknet betegnes henholdsvis surmaeliglk og tykmaeliglk Og derfor kan man ikke

lave deciderede valensanalyser af disse rdquovalensledrdquo for dansk

Men hvad saring med eksemplet ovenfor sur maeliglk maeliglken er sur vs

surmaeliglk Det er ikke saring enkelt at der er valgfrihed mellem formerne de

betyder noget forskelligt Alle former for maeliglk kan blive sur men betegnelsen

surmaeliglk daeligkker kun over den bevidst syrnede maeliglk Frisk uskummet maeliglk

kan baringde betegnes soslashd maeliglk og soslashdmaeliglk ndash men skummet maeliglk skummetmaeliglk

kan ogsaring vaeligre soslashd I begge tilfaeliglde betegner sammensaeligtningen altsaring et

snaeligvrere begreb end adled + kerneled goslashr Som sammensaeligtning betegnes

201

specifikke typer som adled kan der blot vaeligre tale om en (bredere) beskriver

men ikke noslashdvendigvis jf nybaeligrmaeliglk raringmaeliglk skummetmaeliglk Men den slags

forskelle kan valensanalysen netop vaeligre med til at afkode

I den rammesemantiske valensanalyse af substantiver kommer man

naturligvis heller ikke uden om at de i helsaeligtninger indgaringr i forbindelse med

verber Og det vil ofte fremgaring at nogle af verberne er mere centrale i forhold til

den ramme som der analyseres ud fra end andre af verberne er Hjaeliglpe- og

modalverberne vil ikke kunne kaldes deciderede valensled mens fx malke og

kaeligrne v er oplagte valensled til substantiverne maeliglk og smoslashr Igen vil den

konkordansbaserede valensanalyse vise hvilke verber der garingr igen i hvilke

sammenhaelignge

Et andet faelignomen som valensanalysen af substantiver vil kunne illustre-

re er hvilke konkrete praeligpositioner det analyserede substantiv indgaringr i forbin-

delser med og i hvilke sammenhaelignge

Med hensyn til adjektiver garingr valensanalysen isaeligr ud paring at finde moslashnstre

i hvilke kerneled adjektivet laeliggger sig til som adled eller hvilke subjekter

adjektivet laeliggger sig til som praeligdikativ Maeliglk ost og smoslashr kan fx vaeligre fed og

mager Maeliglk og floslashde kan vaeligre sur og soslashd Og hvad siger det om substantiver-

ne og ikke mindst om adjektiverne

Sammenfatning

For at sammenfatte kan ord altsaring ogsaring beskrives ved at se paring hvilke ord de er

omgivet af i sprogbrug Disse tilknyttede ord valensleddene kan beskrives ved

hjaeliglp af en raeligkke valensoplysninger

Ramme-element

Det vil sige hvilken semantisk rolle leddet har Ramme-elementerne er

som regel rammespecifikke men kan ogsaring vaeligre mere generelle

Syntagme

Det vil sige om leddet er et substantiv- verbal- adjektivsyntagme eller

lignende

Grammatisk funktion

med verber som analyseord kan valensleddene vaeligre subjekt objekt

indirekte objekt osv

med substantiver som analyseord kan valensleddene fx vaeligre adled og

praeligdikativ

med adjektiver som analyseord er valensleddene som regel substan-

tiverkerneled

Og ved at se paring hvilke moslashnstre disse valensoplysninger danner kan man sige

mere om analyseordets betydning

923 Udvalg af analysedata

I fx Berkeleys FrameNets valensanalyse udvaeliglges et analyseord og derefter

udtraeligkkes en konkordans fra det digitale korpus med dette analyseord Det er

efterharingnden en almindelig fremgangsmaringde i moderne korpusbaseret leksiko-

202

grafi (Trap-Jensen 2014) Men det har jeg ikke mulighed for at goslashre i dette

projekt Som naeligvnt i kapitel 3 og 6 er Oslashmaringlsordbogens og dette projekts data

foslashrst og fremmest haringndskrevne ordbogssedler Saring selv om Oslashmaringlsordbogen er

en dokumentationsordbog der er baseret paring et korpus af dialektexcerpter saring

kan jeg ikke lave en rdquoalmindeligrdquo rammesemantisk konkordansbaseret valens-

analyse Fremgangsmaringden bliver i stedet som foslashlger Foslashrste skridt er at udvaeligl-

ge analyseord derefter gennemses alle de relevante sedler og endelig indtastes

de belaeligg der indeholder noget (kon)tekst Som det senere vil fremgaring er

indholdet af data af en saringdan karakter at jeg ikke vil udfoslashres en decideret

rammesemantisk valensanalyse

I oversigten nedenfor ses de ordgrupper der aktiverer stampekaeligrne-ram-

men (jf ogsaring figur 984) Jeg har valgt kun at gennemse belaeligg paring ordgrupper-

nes hovedsynonymer antallet af belaeligg fremgaringr ogsaring af oversigten nedenfor

De nedarvede relaterede synsets (saringsom floslashde kaeligrnemaeliglk og smoslashr) som ses i

figur 983 er ikke medtaget her

Ramme-aktiverende ordgruppe

Udvalgt analyseord

Antal belaeligg

Brik(ke) I11a briks 1a kors 22

kringle x kaeliglling I77 kaeligrnebrik 1

kaeligrnebrikke 1 kaeligrneplask

kaeligrnestampe plask plasker ris b

sjask smoslashrbrikke stampe I trille Ib

traeligbrik(ke) a

Kaeligrnebrikke 1 5

Brik(ke) I11f dulle II23 doslashlle I1

hat x horn krans x kringle I2

kaeligrnebrik 2 kaeligrnebrikke 2

kaeligrnehorn kaeligrnekringle 1 kaeligrnering

kaeligrneringel kaeligrnerulle kaeligrnetrille

muffe ring b ringel rulle

smoslashrkringle spunsel stavring tragt

trille s a trisse tutte toslashrner toslashrning

vridel

Kaeligrnekringle 1 5

Briks x kaeligrnestampe ris c stampe

Stampe s 1

Boslashtte [kaeligrnehat] I1b hat 13 hov

II3 kop I12b krans 56 kroslashsning 4

kaeligrnehat kaeligrnehov kaeligrnehaeligtte

kaeligrnekrans kaeligrnekringle 2

kaeligrneskru kaeligrnesaeligt ostekop b skru

saeligt

Kaeligrnehat 2

Juttekaeligrne langkaeligrne plaskekaeligrne

pumpekaeligrne rundkaeligrne b

stampekaeligrne I stangkaeligrne

staveskaeligrne stavkaeligrne stoslashdkaeligrne

Stampekaeligrne 43

Kaeligrnekarm

Kaeligrnekarm 1

Kaeligrneklud kaeligrnestrimmel

laringglinning

Kaeligrneklud 2

203

Kaeligrnepind pind smoslashrpind spunsel

svik told b traeligprop

Kaeligrnepind 2

Kaeligrnestage kaeligrnestang kaeligrnestav 1

kaeligrnestaver stage stampestang stang

stav

Kaeligrnestav 1 14

Skyllehul

Skyllehul 1

Stampe

Stampe 8

Stampe sammen stoslashde sammen Stampe sammen 2

Stangtoslashj stavtoslashj

Stavtoslashj

1

Figur 991 Oversigt over antal belaeligg til valensanalyse

De optalte belaeligg fremgaringr af oversigten nedenfor

Kaeligrnebrikke 1 Stampekaeligrnebrikken en rund Traeligbrikke der var forsynet med 6 Huller foruden det langt stoslashrre Hul i Midten hvor Stangen kaldet Kaeligrnestaven blev anbragt hed Kaeligrnebrikken (Stenloslashse 83) en Kaeligrnebrikke med Huller og hakker i som bearbejdede Floslashden ved at blive draget op og ned (Oslashrslev Stensved 609) en Stampekaeligrne med Kaeligrnehat Kaeligrnestage med Kaeligrnebrikke og Kernekringle om Stagen (Oslashrslev Stensved 609) Det kaldtes en Stampekaeligrne eller Stangkaeligrne og bestod af Kaeligrnetoslashnde Kaeligrnelaag med Haandpind Kaeligrnerullen eller Kransen Stangen Kaeligrnebrikken med mange Huller af en Tommes Diameter hellip Laag Rulle og Brik af Boslashg (Keldby 622) Kaeligrnestavens nederste paasatte Del kaldtes en Kaeligrnebrigge og var rund med Huller (Lolland 701)

Kaeligrnekringle 1 paa Hatten omkring Stangen var en loslashs Kaeligrnekringle til at forhindre at Floslashden sproslashjtede op ved siden af Stangen (Oslashrslev Stensved 609) en Stampekaeligrne med Kaeligrnehat Kaeligrnestage med Kaeligrnebrikke og Kernekringle om Stagen (Oslashrslev Stensved 609) I Midten af Kaeligrnelaaget Var der et Hul til Staven Om Hullet var der en Ring dannet af et kegleformet Traeligstykke Denne Ring kaldtes Kaeligrnekringle og skulde hindre Floslashden i at sproslashjte op naar der kaeligrnedes (Systofte 831) Paring stavkaeligrner var der et rundt Stk Traelig det var kringlen der var traeligdet paring stangen - hvor er kaeligrnekringlen henne (Hesnaeligs Aastrup 844) Kaeligrnekringlen var en Traeligring der sattes om Kaeligrnestaven oven paa Kaeligrnelaaget for at Floslashden ikke skulde skvulpe op (Oslashstofte 767)

Kaeligrnehat

Kaeligrnehat (Fig 6) gik inden i Kaeligrnen (Fjenneslevmagle 375)

En Stampekaeligrne med Kaeligrnehat (Oslashrslev Stensved 609)

Kaeligrnekarm Stampekaeligrnen var mest anvendt Den var lavet af ask boslashg eller eg De forskellige dele kaldtes kaeligrneboslashtte kaeligrnelaag kaeligrnekarm kaeligrnestang og kaeligrnestampe (Hoslashrve

204

342)

Kaeligrneklud

en kaeligrneklud til at taeligtte omkring kaeligrnestagen (Hvalsoslash 173)

Naringr der kaeligrnedes blev brikken sat paring kaeligrnen med kaeligrnekluden imellem (Stroslashby 525)

Kaeligrnepind Jeg har ikke set nogen Stampekaeligrne uden Kaeligrnepind hvilket vil sige en Traeligpind der under Kaeligrningen blev stukket ned i et dertil indrettet Hul i Laaget (Stenloslashse 83) Naar vi af og til tog Kaeligrnepinden op af Hullet [i laringget] kunne vi paa den se om Floslashden var begyndt at gryne saeligtte Smoslashr (Haringrslev 948)

Kaeligrnestav 1

en kaeligrnestav med brikke paring enden med huller i (Lille Lyngby 45) Stampekaeligrnebrikken en rund Traeligbrikke der var forsynet med 6 Huller foruden det Langt stoslashrre Hul i Midten hvor Stangen kaldet Kaeligrnestaven blev anbragt hed Kaeligrnebrikken (Stenloslashse 83) kaeligrnestaven havde en rund Traeligbrik med Huller i paa den nederste Ende - den blev saa stampet op og ned indtil der blev Smoslashr (Tune 196)

stangen i kaeligrnen kaldtes kaeligrnestaven (Stroslashby 525) Selve beholderen kaldes kaeligrnen saring var der kaeligrnestaven med briksen paring enden den var rund med huller i (Stroslashby 525) En Morgenstund stod begge Pigerne og havde skiftesvis begyndt at hive med Kaeligrnestaven da en af Naboerne kom ind til dem (Falster Noslashrre Herred 810)

Kaeligrnestaven var af Majroslashn (Systofte 831)

Stangen kaldtes Kaeligrnestav (Idestrup 832)

de tog Kaeligrnestaven og kaeligrnede et Oslashjeblik (Vaeligggerloslashse 833) Kaeligrneboslashtten kaldtes blot for Kaeligrnen Laaget for Kaeligrnelaaget Kaeligrnestangen for Kaeligrnestav Kaeligrnestavens nederste paasatte Del kaldtes en Kaeligrnebrigge og var rund med Huller (Lolland 701) Forneden havde Kaeligrnestaven et Braeligt med Huller i Kaeligrnekringlen var en Traeligring der sattes om Kaeligrnestaven oven paa Kaeligrnelaaget for at Floslashden ikke skulde Skvulpe op (Oslashstofte 767)

Kaeligrnestaven kunde vaeligre af Hassel Roslashn Ask eller Fyr (Toreby 789) Laringget blev sat ned i kernen over en kaeligrnestav Det var en lang stang med en [plade] paring enden der var skaringret ud i takker med ca 4 huller det var kaeligrnestav alt sammen (Nysted Landsogn 802) 1frac12 Bredde 2 fra Kaeligrnens Overkant paa Laaget ligger en Traeligtrille som Kaeligrnestaven gaar igennem og den Floslashde der under Kaeligrningen kommer op paa Laaget kommer tilbage til Kraelignen ved at aabne Laaget (Bregninge 1162)

Skyllehul Engang imellem maatte man saa skylle Floslashden ned med Vand det loslashb ned i kaeligrnen gennem et skyllehul som sad ude i den ene Side af Laaget og Ringen hvorpaa Laaget hvilede (Birkholm 1047) Stampe s [stoslashderen i en kaeligrne] hed en stampe det var en stant med brikke paring (Tikoslashb 11)

Stampe v

stampe smoslashr = kaeligrne med stangkaeligrne (Lille Lyngby 45) paa Gaardene hvor man havde stoslashrre Besaeligtninger var man ofte baade to og tre til at stampe Denne Kaeligrne kaldtes Stampekaeligrnen (Jersie Oslashrsted eller Noslashrre Dalby 202 214 eller 219)

Kvinden maatte nu skynde sig at faa stampet Smoslashr (Faarevejle 339) Stampekaeligrner runde Kaeligrner med en Stampe i til at traeligkke op og ned og stampe Smoslashr med (Lyderslev 529)

205

man kunde staa og stampe og stampe med de gamle Stampekaeligrner (Koslashng Svinoslash 591)

hellip og saa begyndte med Kaeligrnestagen at stampe Floslashden til det blev Smoslashr (Kastrup 593) Kaeligrningen af Floslashden til Smoslashr skete ved at man stampede op og ned med stampen (Birkholm 1047) Plaskekaeligrnen er en hoslashj toslashnde maelig en stav maeligd en plaske paring og vi stod og stampede floslashde til den blev til smoslashr (Taringsinge 1049)

Stampe sammen Brikkerne stampede man op og ned Naringr der saring kom Smoslashr maringtte man ikke traeligkke haringrdt men bare ned til floslashden det hed at stampe sammen (Lille Lyngby 45) stampe smoslashrret sammen - i aeligldre tid (om det sidste af kaeligrningen naringr man gjorde nogle bevaeliggelser med kaeligrnestaven for at samle smoslashrret) (Stroslashby 525)

Stampekaeligrne

man benyttede smaa Stampekaeligrner og kaeligrnede i Reglen kun hver 8de Dag (Vejby 31) Kaeligrningen foregik som oftest i en Stampekaeligrne (Side 106) men man benyttede ogsaring Svingkaeligrner (Nordsjaeliglland 4)

hele kaeligrnen hed stampekaeligrne (Tikoslashb 11)

Stampekaeligrne kaeligrne med stav (Tikoslashb 11)

de smaa Stampekaeligrner var [kun] i Gang hver ottende Dag (Vejby 31) Kerne Fig 6 var almindelig kaldtes en Stampekaeligrne Til Stampekaeligrne brugtes en Kernestang med rund Brikke forneden Der var Hul i Kernelaaget med en Pind i (Skaeligvinge 43) Stampekaeligrnen var den mest almindelige Stoslashrrelsen kan jeg ikke angive men den var udelukkende af samme Facon som Kaeligrnen fra Svogerslev ved Roskilde (Fig 6) i Sposlashrgeheftet Nr 5 (Stenloslashse 83) Dog kendte man endnu [i 1860erne til 80erne] kun Sving- eller Stampekaeligrne (Roskilde 108)

Stampekaeligrner med kaeligrnestang (Smoslashrum 143) Denne Kaeligrne kaldtes Stampekaeligrnen (Oslashsted Jersie eller Noslashrre Dalby 202 214 eller 219)

Der brugtes en Kaeligrne som kaldtes Stampekaeligrne (Hoslashjelse 221) [beskrivelse af maeliglkekaeliglderen] under dette [et vindue] var en Baelignk hvor Stampekaeligrnen Smoslashrtruget og Ostekarret havde deres Plads (Hoslashjelse 221)

I Stegerset saas blandt andet Stampekaeligrne (Hoslashjelse 221)

der blev kaeligrnet Smoslashr paa den saakaldte Stampekaeligrne (Allerslev 172)

Stampekerne med kernestang (Soslashndersted 247)

Vi brugte Stampekaeligrnen og senere Toslashndekaeligrnen (Soslashstrup 236)

Stampkerne med Kernestang (Grandloslashse 238)

Det foslashrste var stampekaeligrner saring kom vuggekaeligrner og valsekaeligrne (Faarevejle 339)

I den foslashrste Tid jeg tjente brugte vi en Stampekaeligrne (Vallekilde 341)

Stampekaeligrnerne var lidt spidsagtig opad med Brik paring Kaeligrnestangen (Vallekilde 341) Der kendtes Stampekaeligrne og Svingkaeligrne (efter hinanden) Paa Gaarden brugtes en Kaeligrne som Fig 6 en Stampekaeligrne Den senere Type kaldtes Svingkaeligrne (Navnet Vuggekaeligrne kendt) og kom frem i Begyndelsen af 70-erne (Fjenneslev 375)

den mest brugte kaeligrne var en stampekaeligrne (Stroslashby 525) her siger vi stampekaeligrne eller blot kaeligrnen - det var en traeligtoslashnde (af forskell Stoslashrrelse) videst forneden med baringnd i Zink med en kaeligrnestav en kringle (omkring staven) og en brikke) (=laringget) (Stroslashby 525) moderen kunde sommetider staring en hel dag med stampekaeligrnen uden at faring smoslashr saring maringtte hun koge det men det smoslashr var ikke ret godt (Smerup 528)

Kaeligrner baringde stampekaeligrner og maskinkaeligrner (Lyderslev 529)

Stampekaeligrner Runde kaeligrner med en Stampe i (Lyderslev 529)

206

en stampekaeligrne det var en rund kaeligrne (Koslashng Svinoslash 591) I vores kerne var der en rund briks ned i Den hed vist en stampekaeligrne eller stangkaeligrne (Kastrup 593) Min morfar havde en Stampekaeligrne hvor Floslashden blev heldt ned og saa lukkede laaget og imellem Laaget og kaeligrnen blev lagt et stykke Laeligred for at i[kke] Floslashden skulde sproslashjte op (Kastrup 593)

en Stampekaeligrne med Kaeligrnehat (Oslashrslev Stensved 609) der blev kaeligrnet Smoslashr paa en Stampekaeligrne en koslashbt Svingkaeligrne blev kasseret (Oslashster Egesborg 611) Stampekaeligrnen som brugtes her paa Gaarden i min tidligste Barndom og paa mindre Landbrug til Faeligllesmejerierne blev opretttede (Keldby 622) der var mange Exempler paa at man arbeidede en halv Dag eller mere med Floslashden i en lille Stampekjaeligrne uden at faa Smoslashr (Lolland Noslashrre Herred 730)

stampekaeligrne aeligldre end voslashjkaeligrne (Stokkemarke 725)

kaeligrneringen blev sat paring naringr vi skulde kerne paring en stampekaeligrne (Horslunde 737)

Stampekaeligrnen bestod af tre Dele Kaeligrnen Kaeligrnesaeligtte og Kaeligrnestagen (Aasum 882) Floslashden blev jo haeligldt sammen fra den ene Dag til den anden saa kunde den nok naa og blive tilpas sur saeligrlig om Sommeren saa blev den haeligldt op i en Stampekjaeligrne ligesom (Fig 8) i Bogen (Noslashrre Broby 1068) Dette var allerede et godt Skridt fremad til en bedre og mere formaalstjenlig Behandling af Maeliglken Samtidig maatte den gamle Stampekaeligrne til Dels vige for andre Kaeligrneformer (Noslashrre Broby 1068) De Kaeligrner hvor Kaeligrningen foregik ved at stoslashde en Stage med en Smoslashrbrikke paa Enden op og ned i Floslashden kaldtes en Stampe- eller Stangkaeligrne (Ringe 1091) Stampekaeligrnen bestod af en Toslashnde der stod paa Enden den var lidt bredere forneden og spidsere opad som Fig 6-8 indvendig foroven 5-6 cmt fra Kanten var en Traeligring som Laaget hvilede paa (Ringe 1091) Kaeligrningen udfoslashrtes med en Stampekaeligrne som Fig 7 kun med den Forskel at her var Proppen ikke saa lang eller forarbejdet som vist paa Fig 7 Her brugtes kun en ganske almindelig Prop (Tolle) (Soslashndersoslash 952) Saeligt et boslashtteformet Laringg hvormed man lukkede de gamle Stampekjaeligrner (Kvaeligrndrup 1042)

Vi havde en stampekaeligrne med kaeligrnestang der er jo ogsaring snokaeligrner (Gudbjerg 1103) Stampekaeligrnen bestaar af en stor Toslashnde af Traelig Foroven er der en Ring af Traelig indvendig hvorpaa laringget ligger (Birkholm 1047)

Man kendte stampekaeligrne men dette ord brugtes sjaeligldent (Bregninge 1162) Stavtoslashj Til Stavkernen var der et Stavtoslashj i Svingkaeligrnen et Svingtoslashj hellip som bearbejdede Floslashden (Noslashrre Alslev 816)

Figur 992 Analyseord og analysesaeligtninger

Belaeligggene stammer alle fra Oslashmaringlsordbogens maeliglkeemne Nogle belaeligg garingr igen under flere

analyseord Naringr der henvises til figur 678 er det en henvisning til OslashMO-sposlashrgehaeligftets

illustrationer

Citaterne i figur 992 er alle ndash tilfaeligldigvis ndash saringkaldte saglige citater Det vil sige

der ikke er tale om autentiske citater der kan laves sproglige analyser af i deres

helhed men om citater hvoraf kun den leksikalsk relevante del kan analyseres

(jf afsnit 322) Saringledes vil fx kun den kursiverede del af det foslashlgende citat

rdquoKvinden maatte nu skynde sig at faa stampet Smoslashrrdquo (OslashMO-samlingerne

Faarevejle 339) blive analyseret

207

I OslashMO-samlingerne findes selvfoslashlgelig ord med mange flere ndash ogsaring

autentiske ndash belaeligg det gaeliglder isaeligr vaeligsentlige konkrete genstande og meget

store verber Men som det vil fremgaring i de foslashlgende afsnit kraeligver selv et over-

skueligt antal belaeligg unoslashdvendigt mange resurser data behov og resurser taget

i betragtning

924 Valensanalyse af ord i stampekaeligrne-rammen

Overordnet set er der to slags analyseord i relation til stampekaeligrne-rammen

konkrete genstande (substantiver) og processer (verber) jf figur 993 nedenfor

Konkrete genstande

Processer

Kaeligrnebrikke 1 Stampe v

Kaeligrnekringle 1 Stampe sammen

Kaeligrnehat

Kaeligrnekarm

Kaeligrneklud

Kaeligrnepind

Kaeligrnestav 1

Skyllehul

Stampe s

Stampekaeligrne

Stavtoslashj

Figur 993 Analyseord i stampekaeligrne-rammen

Som beskrevet i afsnit 922 analyseres de konkrete genstande (og egenska-

beradjektiver men dem er der ingen af her) forskelligt fra processer

I langt de fleste tilfaeliglde er excerpterne med konkrete genstande dog sag-

lige citater der snarere kan bruges til at faring DanNet-analysens semantiske rela-

tioner paring plads (IS_A HAS_PART osv) Kun de foslashlgende citater i figur 994

har leksikalske dele der kan give stof til valensanalyse analyseordet er

fremhaeligvet med fed de leksikalske dele med kursiv

Paring stavkaeligrner var der et rundt Stk Traelig det var kringlen der var traeligdet paring stangen ndash hvor er kaeligrnekringlen henne (Hesnaeligs Aastrup 844) moderen kunde sommetider staring en hel dag med stampekaeligrnen uden at faring smoslashr saring maringtte hun koge det men det smoslashr var ikke ret godt (Smerup 528) der blev kaeligrnet Smoslashr paa en Stampekaeligrne en koslashbt Svingkaeligrne blev kasseret (Oslashster Egesborg 611) kaeligrneringen blev sat paring naringr vi skulde kerne paring en stampekaeligrne (Horslund 737)

208

En Morgenstund stod begge Pigerne og havde skiftesvis begyndt at hive med Kaeligrnestaven da en af Naboerne kom ind til dem (Falster Noslashrre Herred 810)

Figur 994 Konkrete genstande som analyseord

Som det fremgaringr af figur 994 er der eacutet belaeligg med kaeligrnekringle tre belaeligg

med stampekaeligrne og eacutet belaeligg med kaeligrnestav der kan bruges til sproglig

analyse I det foslashrste belaeligg rdquohvor er kaeligrnekringlen hennerdquo er der ingen

valensled I de naeligste tre er det interessant hvilke verber der laeliggger sig til stam-

pekaeligrnen Det drejer sig om verberne staring og kaeligrne Dertil er det interessant

hvilken praeligposition der anvendes staring med stampekaeligrnen og kaeligrne paring en

stampekaeligrne Endelig er det interessant at det er hive og med der anvendes i

forbindelse med kaeligrnestaven

Hvad verberne angaringr er der ogsaring fortrinsvis tale om saglige citater med

korte passager der kan analyseres sprogligt jf figur 995 hvor passagerne er

kursiveret


Kvinden maatte nu skynde sig at faa stampet Smoslashr (Faarevejle 339) Stampekaeligrner runde Kaeligrner med en Stampe i til at traeligkke op og ned og stampe Smoslashr med (Lyderslev 529) man kunde staa og stampe og stampe med de gamle Stampekaeligrner (Koslashng Svinoslash 591) hellip og saa begyndte med Kaeligrnestagen at stampe Floslashden til det blev Smoslashr (Kastrup 593) Kaeligrningen af Floslashden til Smoslashr skete ved at man stampede op og ned med stampen (Birkholm 1047) Plaskekaeligrnen er en hoslashj toslashnde maelig en stav maeligd en plaske paring og vi stod og stampede floslashde til den blev til smoslashr (Taringsinge 1049) Brikkerne stampede man op og ned Naringr der saring kom Smoslashr maringtte man ikke traeligkke haringrdt men bare ned til floslashden det hed at stampe sammen (Lille Lyngby 45) stampe smoslashrret sammen - i aeligldre tid (om det sidste af kaeligrningen naringr man gjorde nogle bevaeliggelser med kaeligrnestaven for at samle smoslashrret) (Stroslashby 525)

Figur 995 Verber som analyseord

Ogsaring hvad verberne angaringr er de sprogligt relevante passager meget korte evt

med et subjekt (vi man) og evt med et objekt (floslashde smoslashr) Det der valens-

analytisk kan udledes af disse belaeligg er saringledes hermed gjort Ved hjaeliglp af

beskrivelserne i de saglige citater kan man dertil finde ud af at der er

209

betydningsforskel paring at stampe og at stampe sammen en betydningsforskel

som allerede er registreret i forbindelse med oprettelsen af ordgrupper

Fordi belaeligggene er saring korte ndash og flettet sammen med saglige beskrivelser

ndash synes det baringde overfloslashdigt og mere kompliceret at skulle forsoslashge sig med

hele rammesemantikkens valensanalytiske apparat

925 For omfattende valensanalyse i forhold til data og behov

Rammesemantikkens valensanalyse garingr som tidligere vist blandt andet ud paring

temmelig omfattende at beskrive analyseordets valensled ud fra ramme-

element syntagmetype og grammatisk funktion Ud fra de analyseeksempler

jeg kunne moslashnstre i foregaringende afsnit som er repraeligsentative for en stor del af

Oslashmaringlsordbogens data vil jeg mene at det vil vaeligre at skyde langt over maringlet at

foretage anden analyse end den jeg har foretaget efter figur 994 og 995

Det er naturligvis stadig interessant at registrere de valensoplysninger

som jeg har registreret ovenfor Og i tilfaeliglde med mange belaeligg og herunder

mange autentiske citater mener jeg ikke der kan vaeligre tvivl om at valensanalyse

vil kunne tilfoslashje en systematisk og grundig arbejdsgang til betydningsanalysen

af ord Men selv naringr man sidder med et enkelt ord og relativt faring belaeligg og skal

valensanalysere og opmaeligrke manuelt er det en forholdsvis omstaeligndelig op-

gave Jeg mener ligesom fx Hanks (2002 2006b) at rammesemantikkens

tanke om ogsaring at analysere den sproglige kontekst er god men at det i en

praktisk leksikografisk ndash seddelbaseret ndash hverdag kan og boslashr forenkles

926 Forslag til OslashMO-valensanalyse

I det foslashlgende vil jeg komme med et forslag til en ndash i forhold til ramme-

semantikken ndash forenklet og mere praktisk-realistisk valensanalyse af Oslashmaringls-

ordbogens data Oslashmaringlsordbogen bringer i forvejen valensoplysninger men

pointen med det foslashlgende er foslashrst og fremmest at de kan anvendes til betyd-

ningsanalyse ndash uden at det bliver saring omfattende et arbejde som ramme-

semantikkens valensanalyse

Kategorisering af sedler i stedet for naeligranalyse af konkordanslinjer

Helt konkret foregaringr Oslashmaringlsordbogens valensanalyse ved at man gennemgaringr de

sedler der er for et opslagsord For hvert valensmoslashnster der registreres laeliggges

de rdquotilhoslashrenderdquo sedler i en bunke Sedler med andre valensmoslashnstre laeliggges i

andre bunker Denne fremgangsmaringde skal der ikke aeligndres ved Der er ganske

enkelt ikke resurser til at belaeligggene indtastes saring man kan lave naeligranalyser af

hvert enkelt belaeligg

Oslashmaringlsordbogens eksisterende praksis svarer ogsaring til hvad der goslashres i ord-

bogen Her gengives ikke alle saeligtninger med valensmoslashnstre men en abstrak-

tion af den syntaktiske struktur paring grundlag af materialet Det skal der

naturligvis heller ikke aeligndres ved OslashMO-valensanalyse med henblik paring betydningsanalyse

I takt med opbygningen af korpora og isaeligr digitale korpora er valensangivelser

ikke laeligngere saring usaeligdvanlige i ordboslashger men hvordan og hvor omfattende

angivelserne er varierer

I Oslashmaringlsordbogen angives valens paring flere maringder jf afsnit 322 Transiti-

vitet angives og derudover beskrives subjekt og objekt naeligrmere fx ved hjaeliglp

210

af de abstrakte markoslashrer NGN og NGT endelig angives ogsaring faste forbindelser

fx den konkrete brug af praeligposition

Den meget centrale Odense Valensordbog (Schoslashsler amp Van Durme 1996

Schoslashsler amp Kirchmeier-Andersen 1997) vil jeg ikke komme ind paring her idet

dens fokus selvfoslashlgelig udelukkende er paring valens dermed er den ogsaring meget

omfattende ndash og ikke brugbar i forenklings-oslashjemed

I det foslashlgende vil jeg i stedet praeligsentere Den Danske Ordbogs praksis

(KM Pedersen 2004 Lorentzen amp Trap-Jensen 2005) Ikke blot bringer Den

Danske Ordbog valensbeskrivelser i en form der minder om Oslashmaringlsordbogens

(om end mere omfattende) den anvender ogsaring elementer der kan bidrage til

den semantiske analyse af den leksikalske enhed Det er vel at maeligrke kun den

praksis der sammenfatter konstruktionsmuligheder i formaliserede moslashnstre

(med verber i praeligsens og valensled angivet med generelle markoslashrer som NGN

NGT +STED osv) jeg ser paring ikke de tilfaeliglde der ogsaring er af friere formuleringer

Den Danske Ordbog afviger fra Oslashmaringlsordbogen ved systematisk at

anfoslashre konstruktionsoplysninger i artikler for verber dertil bringes ogsaring i nogle

tilfaeliglde konstruktionsoplysninger for substantiver og adjektiver (Lorentzen amp

Trap-Jensen 2005) For substantiver og adjektiver er den mest almindelige

oplysning brugen af praeligposition og styrelsens art For nogle adjektiver er deres

placering i forhold til det substantiv de laeliggger sig til interessant Er adjektivet

foran- eller efterstillet Vigtigst er det ndash i denne sammenhaeligng ndash at faring kortlagt

naringr forskellige konstruktionsmuligheder foslashrer betydningsforskelle med sig

Den Danske Ordbog anvender en raeligkke abstrakte kategorier en raeligkke

generelle markoslashrer af de grammatiske funktioner som ses i figur 996 neden-

for

betegnelse

NGN

NGT

NGL

at+INF at+SAEligTN at hv+SAEligTN REPLIK osv

+RETNING +STED +TIDSPUNKT +TIDSRUM

+MAringDE +GRAD +ADVL osv

+ADJ +SB +PRAEligTPTC osv

PLANTE DYR KOslashRETOslashJ osv

type

levende vaeligsen

ikkelevende vaeligsen

flere levende vaeligsener

komplementtype

adverbielt led

bestemt ordklasse eller form

semantisk kategori

Figur 996 Abstrakte markoslashrer til angivelse af valens

Kilde Lorentzen amp Trap-Jensen 2005 255

De abstrakte markoslashrer NGN NGT og NGL angiver om henholdsvis subjekt

objekt og indirekte objekt er animate eller inanimate og ental eller flertal

Derudover kan valensled beskrives som et adverbielt led eller som en

komplementtype Realiseres valensleddet endnu snaeligvrere med bestemt ord-

klasse eller bestemt semantisk kategori er dette i mange tilfaeliglde ogsaring angivet i

211

valensangivelsen fx PLANTE DYR KOslashRETOslashJ Nuancer garingr tabt med abstrakte

kategorier men mere specifikke kategorier og i princippet uendelig mange af

dem kan til gengaeligld vaeligre vanskelige at administrere i en leksikografisk

dagligdag Set i bakspejlet ville redaktionen paring Den Danske Ordbog sandsyn-

ligvis have holdt sig til de abstrakte kategorier i konstruktionsoplysningerne og

angivet den begraelignsede realisationsform under betydningsdefinitionen jf

foslashlgende

Man kan haeligvde at hvis det materiale der kan staring som subjekt eller objekt for et verbum

er begraelignset til en enkelt eller nogle ganske faring muligheder saring hoslashrer denne oplysning

maringske snarere til den semantiske beskrivelse af verbet altsaring til verbets definition

(Lorentzen amp Trap-Jensen 2005 257)

I rammesemantikkens valensanalyse beskrives valensleddene paring tre niveauer

ramme-element syntagme og grammatisk funktion I Den Danske Ordbog gen-

gives kun et enkelt niveau det grammatiske funktionsniveau formuleret (som i

Oslashmaringlsordbogen) med NGN og NGT og dertil en raeligkke andre abstrakte markoslashrer

Der tages dog hensyn til konstruktioners semantiske side

Det jeg vil foreslaring Oslashmaringlsordbogen er at lave en analyse der ligner Den

Danske Ordbogs med baringde grammatisk funktion og eventuel snaeligvrere seman-

tisk realisation Den abstrakte beskrivelse af en konstruktion kan overfoslashres

direkte til valensangivelsen i ordbogen mens den semantiske side af valens-

analysen kan bruges ved definitioner og saglige afsnit

I modsaeligtning til Den Danske Ordbog der foslashrst og fremmest bringer det

mest frekvente og typiske skal Oslashmaringlsordbogen dokumentere Saringledes beskri-

ves ogsaring ord som der kun er eacutet eller faring belaeligg paring Derfor mener jeg at Oslashmaringls-

ordbogens nuvaeligrende praksis er ganske rimelig Der bringes primaeligrt valens-

moslashnstre naringr de er med til at beskrive forskellige betydninger i andre tilfaeliglde er

det nok at bringe et citat

Men valensanalysen skal ikke kun foslashre valensangivelser med sig Man

kan taelignke sig foslashlgende konstruktioner

NGNNGT kaeligrner NGT

NGN kaeligrner NGT medparing NGT

NGN kaeligrner NGT i NGT

NGN kaeligrner NGT til NGT

Efterfoslashlgende kan man saring beskrive hvilke semantiske roller der kan udfylde

NGNNGTrsquos plads NGN som subjekt kan vaeligre en PERSON (eller en HUND eller en

HEST) NGT som subjekt kan vaeligre en MASKINE NGT i forbindelsen rdquokaeligrner

NGTrdquo er SMOslashR med undtagelse af forbindelsen rdquokaeligrner NGT til NGTrdquo hvor der

er tale om at rdquokaeligrne FLOslashDE til SMOslashRrdquo NGT i forbindelsen rdquomedparing NGTrdquo kan

vaeligre et REDSKAB (det vil sige kaeligrnen betragtet som redskab) NGT i forbindel-

sen rdquoi NGTrdquo kan vaeligre en BEHOLDER (kaeligrnen betragtet som beholder) Man

kunne evt slaring rdquoirdquo og rdquomedrdquo sammen til rdquoimed NGTrdquo og i saring fald kan NGT vaeligre

det mere abstrakte GENSTAND Man kan saringledes bruge valensanalysen ndash ogsaring i

denne forenklede form ndash til at faring systematisk overblik over hvilke mere

encyklopaeligdiske sammenhaelignge analyseordet kan indgaring i

212


I loslashbet af den rammesemantiske valensanalyse har jeg naeligvnt foslashlgende pro-

blemstillinger

Oslashmaringlsordbogens seddelkorpus er ikke digitaliseret ndash saringledes vil valens-

analysen finde sted paring lidt anden vis end i oslashvrigt inden for rammeseman-

tik der som regel tager udgangspunkt i digitaliserede data

Oslashmaringlsordbogens data skal sorteres i autentiske og i saglige citater de

autentiske citater kan som helhed analyseres sprogligt kun dele af de

saglige citater kan analyseres sprogligt

bedre analyse af verber end af substantiver og adjektiver ndash fordi verber er

saeligtningers omdrejningspunkt

resursekraeligvende analyse seddelformatet og ordbogsformatet taget i

betragtning ndash derfor foreslarings alternativ til rammesemantikkens valens-

analyse der resulterer i netop den type formel-angivelser som valens

angives med i Oslashmaringlsordbogen og som derudover kan bidrage til den

semantiske analyse

93 Fra rammesemantik til OslashMO-rammer opsamling og konklusioner

Der var flere formaringl med rammeanalysen Dels at faring styr paring deacutet i OslashMO-materi-

alet som rammesemantik rdquohandler omrdquo

at faring samlet data i forhold til rammer og semantiske roller

at faring analyseret semantisk og grammatisk valens

Dels dette projekts omdrejningspunkter


at finde ud af om man med ramme-metoden kan indkredse og afgraelignse


at finde ud af omi hvilket omfang ramme-metoden kan anvendes med

OslashMO-redaktion for oslashje

Som det er fremgaringet af analyserne (i afsnit 91 og 92) var det til tider svaeligrt

at rammeanalysere maeliglkeordene En lang raeligkke problemstillinger er blevet

vendt i loslashbet af de to delanalyser i dette kapitel (og opsummeret i 9116 og

927) De vigtigste er

hermeneutisk baseret rammeinddeling baseret paring DanNet-analysens

domain-oplysning

anvendelse af synsets og semsets i stedet for leksikalske enheder i

rammeanalysens foslashrste del anden del det vil sige valensanalysen fortsat

baseret paring leksikalske enheder

enheder der ikke aktiverer rammer skal ogsaring beskrives i ordbogen

valensanalysen er for omfattende i forhold til hvordan den kan bruges og

hvad den skal bruges til i OslashMO-oslashjemed

213

Opdelingen af OslashMO-data i rammer sker paring hermeneutisk-analytisk vis Det

gjorde DanNet-analysens domain-oplysning ogsaring og derfor kan domain-oplys-

ningen med fordel anvendes som udgangspunkt til at faring kategoriseret OslashMO-

materialet i mindre saglige sammenhaelignge det vil sige i rammer Maeligngden af

data afgoslashr hvor mange og hvor store rammer hvert domain kan inddeles i

Derudover kan DanNet-analysens synsets og semsets med fordel bruges i

arbejdet med rammer og ramme-elementer ved hjaeliglp af disse ordgrupper er

maeligngden af data der skal analyseres blevet skaringret ned fra ca 1500 leksikalske

enheder til smaring 500 synsets og semsets det vil sige til en mere overskuelig

maeligngde Ved frekvente verber kan det vaeligre vanskeligt at betydningsopdele i

synsets og her kan en valensanalyse vaeligre et nyttigt vaeligrktoslashj I maeliglkesamlingen

indgaringr ogsaring ord og ordgrupper der ikke aktiverer rammer Disse skal dog ogsaring

beskrives i ordbogen og det foreslarings at de ndash ved at se paring konkrete saeligtninger ndash

placeres i relevante rammer det vil sige de rammer som andre ord i de

konkrete saeligtninger aktiverer

Den rammesemantiske valensanalyse udspringer af en tradition med store

maeligngder data i et digitalt korpus og analyseresultaterne er saring udspecificerede

og omfattende at de ogsaring kan anvendes i sprogteknologiske sammenhaelignge

Oslashmaringlsordbogens ikke-digitale og mere begraelignsede datamaeligngder taget i be-

tragtning foreslarings en forenklet valensanalytisk tilgang inspireret af Den Danske

Ordbog

Hovedkonklusionerne maring vaeligre at ogsaring rammeanalysen langt hen ad

vejen og med visse justeringer kan bruges til at faring overblik over Oslashmaringlsord-

bogens materiale ndash om end paring en anden maringde end DanNet-analysen Den

reviderede valensanalyse kan i foslashrste omgang vaeligre med til at betydnings-

adskille store polyseme verber og saringledes kan valensanalysen bidrage til opde-

lingen i synsets Siden kan valensanalysen ndash i forbindelse med redaktionen af

de enkelte ordbogsartikler ndash bidrage til en nuancering af analyseordets betyd-

ning blandt andet i og med at semantisk-kategorisk realisation konstruk-

tionsmoslashnstre og faste forbindelser fremanalyseres Med de enkelte rammer og

tilhoslashrende ramme-elementer farings overblik over hvilke ord og ordgrupper der er

sagligt relaterede hvilket er nyttigt i forhold til Oslashmaringlsordbogens henvisnings-

praksis isaeligr i de saglige afsnit Endelig faringr man med rammerne overblik over

sagomraringder og sammenhaelignge imellem dem hvilket er meget givtigt i forhold

til Oslashmaringlsordbogens saglige afsnit baringde hvordan de skal fordeles og hvordan

de skal bygges op

Jeg vender tilbage til de elementer fra den rammesemantiske tilgang jeg

har fundet nyttige i en OslashMO-sammenhaeligng i det foslashlgende I kapitel 10 med

henblik paring overblik over data og praelig-redaktion I kapitel 11 med henblik paring

betydningsredaktion til Oslashmaringlsordbogen (og herunder henvisninger og saglige

afsnit)

214

10 Praelig-redaktion og dataoverblik

forslag til en analysemodel

Saring vidt afhandlingens to store analyser For det foslashrste har jeg undersoslashgt hvor

langt jeg kunne komme i analysen af OslashMO-data med metoderne fra DanNet og

fra rammesemantikken For det andet har jeg faringet praeligciseret nogle saeligrlige

problemstillinger gaeligldende for Oslashmaringlsordbogen i forbindelse med betydnings-

analyse og -beskrivelse I de foslashlgende to kapitler vil jeg samle op diskutere og

sammenfatte en to-trins-model (til henholdsvis praelig-redaktion og betydnings-

redaktion) med elementer fra baringde DanNet og rammesemantikken hvori der

tages hoslashjde for det saeligrlige ved Oslashmaringlsordbogens rammer Paring nogle maringder vil

min model vaeligre mere omfattende end hver af de to modeller der tages

udgangspunkt i ndash fordi Oslashmaringlsordbogen er sprogligt og sagligt mere kompleks

end udgangspunktet Men samtidig vil jeg ogsaring forenkle visse elementer ndash dels

paring grund af de leksikalsk-semantisk-analytiske muligheder der er med data som

Oslashmaringlsordbogens dels paring grund af noget saring lavpraktisk som en leksikografisk

hverdag med en produktionsplan

I dette kapitel vil jeg arbejde videre med de elementer fra de to analyse-

metoder jeg mener man med fordel kan bruge i det praelig-redaktionelle arbejde

paring Oslashmaringlsordbogen isaeligr med henblik paring at faring overblik over betydningsstruktu-

ren i data Betydningsredaktionen til ordbogen vender jeg tilbage til i kapitel

11

101 Fordele ved DanNet og rammesemantikken

Fordelene ved DanNet med hensyn til praelig-redaktion var primaeligrt grupperingen

af leksikalske enheder i ordgrupper og i relation til hinanden samt domain-

kategoriseringen Synsettene (og de oslashvrige ordgrupper) gjorde at der var faeligrre

enheder at forholde sig til Isaeligr den grafiske markering af relationer (streger

mellem bokse) gjorde det muligt hurtigt at se hvor der var henholdsvis faring og

mange ord der var relaterede Domain-kategoriseringen (der er en forloslashber for

den senere rammeinddeling) gjorde at man kunne vaeliglge et analyseniveau med

endnu faeligrre enheder og saringledes fik man yderligere overblik paring lidt mere

abstrakt plan

Fordelene ved rammesemantikken i forhold til praelig-redaktion var isaeligr

oprettelsen af alle rammerne og af ramme-elementerne Foslashrstnaeligvnte (der i

foslashrste omgang mindede om de allerede registrerede domain-kategorier men

siden blev finere kategoriseret) gav overblik over de saglige omraringder der fore-

kommer inden for maeliglkeemnet Sidstnaeligvnte svarer til den abstrakte side af

synsettene selve begreberne og gav derved yderligere overblik over de ele-

menter der indgik i de saglige omraringder Dertil skal det naeligvnes at den ramme-

semantiske valensanalyse i forenklet form kunne bidrage til betydningsopde-

lingen i synsets om noslashdvendigt

215

Figur 1097 Relevante DanNet- og ramme-arbejdsgange med henblik paring praelig-redaktion

Fordi baringde DanNet-metoden og den rammesemantiske metode har et onoma-

siologisk udgangspunkt det vil sige begrebsligt og ikke sprogligt kan der i

oslashvrigt forholdsvis let tages hoslashjde for en af Oslashmaringlsordbogens kompleksiteter

nemlig at studie- og formidlingsobjektet ikke er et eller to sprog men en raeligkke

dialektale former I hvert fald i princippet ndash og hermed er der lagt op til

kritikpunkterne

102 Kritikpunkter ved DanNet og rammesemantikken

Som det er fremgaringet af kapitlerne 8 og 9 har der vaeligret en raeligkke kritikpunkter

af henholdsvis DanNet og rammesemantikken ndash eller punkter hvor en justering

vil vaeligre hensigtsmaeligssig hvis ikke ligefrem noslashdvendig i forhold til Oslashmaringls-

ordbogens data og arbejdsgange Det er nemlig blevet klart i loslashbet af analy-

serne at Oslashmaringlsordbogen har nogle saeligrlige maringl (i forhold til andre ordboslashger og i

forhold til DanNet- og rammeprojekterne) som der skal tages hoslashjde for i en

OslashMO-analysemodel Det drejer sig overordnet set om den sproglige kom-

pleksitet og om det verdensbillede der skal analyseres og siden formidles i


1021 Sproglig kompleksitet

Kan et ord betyde to forskellige ting i forskellige dialekter vil det blive regi-

streret som to forskellige leksikalske enheder og indgaring i to forskellige synsets

det er ikke umiddelbart et problem Det gaeliglder ogsaring leksikalske enheder der

kun delvist betyder noget forskelligt Fx ordet stald der i nogle dialekter kun

bruges om hestestalden ordet stald vil som to forskellige leksikalske enheder

indgaring henholdsvis i det generelle stald-synset (der svarer til betydningen i

standarddansk) og i det underordnede hestestald-synset Og dette er vigtigt at

kunne udrede fordi den geografiske variation er omdrejningspunktet i Oslashmaringls-

ordbogen Det kan imidlertid kun udredes fordi jeg har valgt at registrere leksi-

kalske enheders geografiske udbredelse hvilket ikke var en del af DanNet- og

rammemetodernes arbejdsgange Tilsvarende vil det blive registreret at i nogle

dialekter er det ikke kun koslasher men ogsaring hopper der har yver og i nogle dialek-

ter hedder det malke eller strippe om hele malkeprocessen i andre dialekter

216

opdeles processen og dette beskrives med to betegnelser hhv malke og strip-

pe

1022 Kategorisering af verden

Som det er fremgaringet loslashbende i afhandlingen er det vanskeligt at kategorisere

Det skyldes ikke bare datas beskaffenhed og det faktum at det er en historisk

verden der skal formidles i en nutidig Det skyldes at kategorisering er vanske-

lig Det foslashrer blandt andet det med sig at verden kan fremstilles paring mange

forskellige maringder Nogle verdensbilleder kan sikkert vaeligre mangelfulde men

langt de fleste er blot vinklet i en eller anden (mere eller mindre bevidst)

retning

I de i kapitel 3 naeligvnte begrebsordboslashger opereres fx med knap 1000

begrebsgrupper Roget (1852) 990 begrebsgrupper Dornseiff (1934) 906 H

Andersen (1945) 892 Den Danske Begrebsordbog (under udgivelse) ca 900

(Trap-Jensen 2011) I DanNet opereres med vaeligsentlig faeligrre kategorier om-

kring 200 (Soslashrensen amp Trap-Jensen 2010) Til sammenligning fra dialektolo-

giens verden er Oslashmaringlsordbogens materialesamling opdelt i 65 emner (jf afsnit

222) Skautrup (1927-79) opererer med 30 emner de foslashromtalte svenske

dialektsposlashrgelister med 38 emner Hermed ikke sagt at det ene er rigtigt og det

andet forkert Principperne har vaeligret forskellige og det har vaeligret forskellige

verdener eller delmaeligngder af verden der har skullet beskrives

Paring grund af vanskelighederne ved at kategorisere og siden rdquoformidlerdquo

verden fandt jeg det i starten problematisk at rammesemantikken benytter sig

af en hermeneutisk analysestrategi hvor betydningen skal rdquokomme tilrdquo den

modersmaringlstalende Men efterharingnden fandt jeg ud af at det nok er den tilgang

der har stoslashrst respekt for data Det forventes at man har et godt kendskab til

data foslashr man kan analysere dem Og man forsoslashger ikke at presse en universel

analyseskabelon ned over data Naturligvis skal det dog understreges at

analysen ikke kun er et produkt af data den menneskelige faktor spiller ogsaring

ind men det gaeliglder (vel) alle analyseformer

103 OslashMO-model til betydningsrelateret praelig-redaktion og dataoverblik

I det foslashlgende vil jeg praeligsentere en model for den indledende betydningsanaly-

tiske praksis hvad angaringr overblik over data forud for redaktion af artikler til

Oslashmaringlsordbogen Modellen kan bruges til at kortlaeliggge et OslashMO-emnes leksikal-

ske varationer og begrebsmaeligssige strukturer igennem opbygning af leksikalsk-

semantiske databaser og netvaeligrk med henblik paring det praktiske arbejde med

betydningsbeskrivelse af ord og sag i Oslashmaringlsordbogen Modellen kombinerer

elementer fra DanNet-tilgangen og fra den rammesemantiske tilgang

Tanken er at det vigtigste er at faring opbygget en database der omfatter alle

OslashMO-data og de mest basale semantiske oplysninger22 Uddybende DanNet-

og rammesemantiske analyser kan saring finde sted efterfoslashlgende ndash i forbindelse

med det konkrete arbejde paring en konkret ordbogsartikel ndash og indtastes i data-

basen Det er i det hele taget meningen med baringde base og netvaeligrk at de skal

opbygges bruges og justeres loslashbende efterharingnden som man registrerer ord og

sager

22

Af tekniske grunde har jeg i denne afhandling opbygget flere databaser Men ideelt set boslashr

informationerne samles eacutet sted

217

I dette projekt har jeg kun beskaeligftiget mig med maeliglkeemnet Tanken er

at Oslashmaringlsordbogens emner skal gennemgarings et ad gangen men saringdan at de til

slut alle er samlet i eacuten database

1031 Analysetrin

I det foslashlgende skitseres et mener jeg realistisk antal trin ndash i forhold til hvad

der er noslashdvendigt for at optimere praelig-redaktionsprocessen og hvad der kan

lade sig goslashre resursemaeligssigt

Figur 1098 Arbejdsgange med henblik paring praelig-redaktion

218

I beskrivelsen af arbejdstrinene vil jeg tage udgangspunkt i figur 1098 For

hver pil vil jeg tale om et arbejdstrin det vil sige jeg vil beskrive tre arbejdstrin

i det foslashlgende23 Midt i forloslashbet er der fire bokse inden for samme trin det

skyldes at der er tale om forskellige arbejdsgange men at de skal udfoslashres

nogenlunde samtidig Endelig skal det bemaeligrkes at hvis en information ikke

kan udfyldes i foslashrste omgang kan det vaeligre den kan i anden det er som sagt

meningen at baserne og netvaeligrket er levende stoslashrrelser der kan justeres efter-

haringnden

Foslashrste trin bestaringr i oprettelsen af selve ordbasen forudsaeligtningen for alt

det videre arbejde Dette trin er saringdan set en digitaliseret sammenfatning af

seddelsamlingen (i dette projekt eksemplificeret ved et enkelt emne) For hver

leksikalsk enhed oprettes en post og ordklasse angives Dertil tilfoslashjes informa-

tioner med henblik paring betydningsanalysen betydning (herunder kan ogsaring vaeligre

en henvisning til en illustration) og geografisk udbredelse For hver leksikalsk

enhed angives endvidere to informationer fra den oprindelige seddelsamling

Hvilket OslashMO-emne stammer enheden fra (i forbindelse med dette projekt vil

det bare sige MAEligLK men her vil de oslashvrige OslashMO-emner ogsaring kunne figurere

der vil altsaring kunne figurere flere emner under samme leksikalske enhed) og

hermed Kommer enheden fra et handlings- eller et begrebsemne24

Andet trin er at gennemloslashbe ordbasen og for hver leksikalsk enhed opret-

te eller udvide en ordgruppe i netvaeligrket Efterharingnden som data overfoslashres til

netvaeligrket kan der ogsaring i netvaeligrket angives relationer mellem de relevante

ordgrupper Samtidig oprettes en ordgruppebase For hver ordgruppe angives

udvalgte DanNet-informationer de relationer som fremgaringr af data og domain

Sideloslashbende med domain-inddelingen farvelaeliggges ordgrupperne i netvaeligrket

(saringdan at alle ordgrupper inden for fx SMOslashR er gul-orange)

Tredje trin er at oprette en rammebase For hvert domain gennemgarings

ordgrupperne Nogle af ordgrupperne aktiverer rammer og svarer til ramme-

elementer Naringr hele domainet er gennemgaringet kan det vaeligre at rammerne skal

underopdeles og at der skal flyttes rundt paring ordgrupper Angivelsen af rammer

ramme-elementer og ramme-aktiverende ordgrupper giver ligesom domain-

oplysningen et sagligt overblik men naturligvis et mere nuanceret overblik

fordi opdelingen er finere

Som det fremgik af DanNet-analysen har jeg fundet det noslashdvendigt at

arbejde med forskellige slags ordgrupper frem for synsets alene Synsets og

semsets kan saring vidt det er muligt koslashres igennem analysemodellen ovenfor

Beskrivelsen af fx de semantiske relationer vil dog blive mere praeligcis for

synsettene end for semsettene Folketro og sprogligheder er foreloslashbig kun

blevet kategoriseret med domain-oplysningen De ord der samles i restgrupper

har jeg ikke analyseret naeligrmere i dette projekt

23

Jeg kunne i oslashvrigt have indsat en boks med betegnelsen rdquooprettelse af MINUSBASErdquo en

base til de ord som vaeliglges fra i loslashbet af baringde praelig-redaktionsfasen og selve redaktionsfasen En

saringdan base synes jeg er noslashdvendig i praksis men jeg har valgt ikke at forholde mig videre til

disse ord i dette projekt og vaeliglger derfor at forenkle den foslashlgende fremstilling ved at udelade

beskrivelsen af minusbasen 24

Som naeligvnt i afsnit 222 kan de 65 OslashMO-emner opdeles i enten handlings- eller begrebs-

emner Maeliglk er et handlingsemne Jeg finder det sandsynligt at ord fra de oslashvrige handlings-

emner kan behandles paring nogenlunde samme maringde som maeliglkeordene Men om ordene fra

begrebsemnerne kan det skal jeg lade vaeligre usagt det kraeligver en naeligrmere undersoslashgelse

219

Jeg har undersoslashgt om det er bedst at gennemgaring trin 1 2 og 3 ord for ord ndash

eller om det er bedre at indtaste alle ordene og derefter med udgangspunkt i

ordbasen oprette ordgrupper og derefter med udgangspunkt i ordgruppebasen

oprette rammer Og idet effektivitet i en leksikografisk hverdag er vaeligsentligt

vil jeg anbefale den sidstnaeligvnte fremgangsmaringde Saringledes faringr man gennemgaringet

de semantisk-analytiske niveauer eacutet for eacutet ndash og kan bedre dele arbejdsgangene

op tidsmaeligssigt imellem forskellige redaktoslashrer og lignende ndash i stedet for at faring

gennemgaringet materialet bogstav for bogstav

1032 Databasens indgange og indhold

Arbejdsgangene vil foslashre til en database hvor man vil kunne slaring op paring forskel-

lige niveauer og se forskellige sammenhaelignge afhaeligngig af det paringgaeligldende

niveau jf figur 1099

Figur 1099 Skitse til indholdet af en OslashMO-base

Til venstre i figur 1099 ses de niveauer man kan slaring op paring25 I midten af

figuren ses eksempler paring nogle elementer paring hvert niveau og relationer mellem

dem Yderst til hoslashjre fremgaringr det at maeligngden af elementer fortsaeligtter

Niveauernes raeligkkefoslashlge illustrerer min vej gennem data fra det mest

abstrakte OslashMO-emnerne over opslagsord til denne afhandlings omdrejnings-

punkt de leksikalske enheder Disse er saringdan set ogsaring ordbogens omdrejnings-

25

Pt er emne- og opslagsord-oplysningen en del af ordbasen og domain-oplysningen en del af

ordgruppe- saringvel som rammebasen men naringr det hele forharingbentlig samles i eacuten base vil det vaeligre

oplagt at tilgaring data fra blandt andet disse tre vinkler

220

punkt idet en leksikalsk enhed svarer til en betydning i ordbogen (opslags-

ordene er dog indgangen til betydningerne) Derfra har jeg DanNet-analyseret

de leksikalske enheder og faringet ordgrupper og derefter har jeg ved hjaeliglp af

domain-oplysningerne faringet kategoriseret data i rammer

Slaringr man et OslashMO-emne op vil man kunne se hvilke leksikalske enheder

der er registreret herunder Slaringr man en leksikalsk enhed op vil man dels

kunne se hvilke andre leksikalske enheder det er relateret til gennem opslags-

ordniveauet dels vil man kunne se hvilken ordgruppe enheden indgaringr i Paring ord-

gruppeniveau vil man kunne se hvilke andre leksikalske enheder der evt

indgaringr og man vil kunne se om ordgruppen er relateret til andre ordgrupper

Endvidere vil man kunne se hvilket domain og hvilke specifikke rammer

ordgruppen er relateret til Slaringr man op paring domain-niveau vil det fremgaring hvilke

ordgrupper der indgaringr i domain-kategorien og hvilke rammer der er relateret til

domainet Endelig ndash hvis man slaringr op paring en specifik ramme vil man kunne se

relaterede ordgrupper domain og evt relationer til andre specifikke rammer

1033 Et (leksiko)grafisk overblik over data

Ved at koslashre data igennem den ovenfor skitserede analysemodel dannes efter-

haringnden ndash som ogsaring vist i afsnit 8310 ndash et netvaeligrk af relaterede enheder der

kan illustreres som foslashlger i figur 10100


De farvede bokse udgoslashr ordgrupper Stregerne imellem boksene udgoslashr semantiske relationer

I netvaeligrket er der zoomet ind paring kaeligrne s-synsettet

221

Netvaeligrket bestaringr af knap 500 ordgrupper og er saring omfattende at detaljerne kun

kan aflaeligses ved at zoome meget ind Men farvelaeliggningen giver et godt

overblik ndash fx over hvor man skal zoome ind Farverne angiver paring et forholdsvis

overordnet plan sagomraringder som fx SMOslashR ndash svarende til domain-oplysningen

Hver boks er en ordgruppe heraf indeholder synsets alle registrerede (naeligr)-

synonymer for det paringgaeligldende begreb de oslashvrige ordgrupper indeholder ord

relateret til hinanden paring anden vis Fra venstre mod hoslashjre ndash de mest centrale

maeliglkeord











andre emner end (fx spand laringg og koge)



Denne farvelagte netvaeligrksillustration af sammenhaelignge mellem ord og betyd-

ninger er et godt arbejdsredskab i forhold til overblik og sammenhaelignge Fx

kan man hurtigt se hvor netvaeligrket er taeligt og hvor det ikke er hvilket kan

bruges til fordelingen af stof til sagredigering

Fordi baringde DanNet- og ramme-metoderne har et onomasiologisk udgangs-

punkt mener jeg at de er yderst anvendelige naringr der skal tages hoslashjde for de to

stoslashrste af Oslashmaringlsordbogens kompleksiteter den sproglige og den saglige

kompleksitet Den sproglig kompleksitet bunder i at studie- og formidlings-

objektet ikke er et eller to sprog men en raeligkke dialektale former Den saglige

kompleksitet bunder i at de saglige afsnit er onomasiologisk funderede selv

om ordbogen som saringdan er semasiologisk ordnet Men naringr foslashrst alle de

geografiske synonymer (og oslashvrige ordgrupper) staringr samlet i en database ndash med

hinanden og i de kontekster de hoslashrer til ndash saring kan rdquoindgangenrdquo til materialet godt

vaeligre semasiologisk ndash altsaring det enkelte ord ndash det ord som redaktoslashren

rdquotilfaeligldigvisrdquo sidder med I naeligste kapitel vil jeg udbygge analysemodellen til

den naeligrmere analyse af data i forbindelse med det betydningsmaeligssige redak-

tionsarbejde paring ordbogen herunder definition henvisningsstruktur og den

saglige redaktion

222

11 Redaktion og betydningsbeskrivelse


I kapitel 10 samlede jeg de analysetrin fra henholdsvis DanNet- og rammeana-

lyserne som tilsammen danner mit bud paring de foslashrste skridt i behandlingen af

OslashMO-data ndash nemlig de skridt der skal foslashre til overblik over data I dette kapitel

vil jeg udbygge modellen med henblik paring den naeligrmere betydningsanalyse af

data i forbindelse med redaktionsarbejdet hen imod ordbogsartikler i Oslashmaringls-

ordbogen


DanNet-analysen resulterede i en systematisk gennemgang og gruppering af

ord i ordgrupper det vil sige betydningsenheder med angivelse af semantiske

relationer Isaeligr hvad konkrete genstande angaringr er analysen gennemfoslashrt Denne

analyse vil vaeligre brugbar i redaktionen af de paringgaeligldende ord Men analysen er

ogsaring saeligrdeles nyttig i forbindelse med Oslashmaringlsordbogens henvisningspraksis

Synonymer er samlet i synsets paring anden vis indbyrdes relaterede ord er samlet

i andre ordgrupper og relaterede ordgrupper er registrerede det goslashr dem lette

at finde Det netvaeligrk som DanNet-analysen resulterer i er desuden med til at

give et overblik over maeligngden af data og hvordan de fordeler sig i forhold til

hinanden Dette kan vaeligre brugbart i forbindelse med oprettelse af saglige

afsnit Hvor skal der vaeligre et sagligt afsnit (hvad er sagligt relevant) og hvor

meget skal det indeholde (hvad er leksikografisk relevant)

Den rammesemantiske analyse var med til at give overblik over data i

ikke blot sprogligt men ogsaring encyklopaeligdisk defineret sammenhaeligng ndash og gav

dermed et direkte overblik over de saglige sammenhaelignge som ordene indgik i

Herved fik man overblik over hvordan de saglige afsnit skulle konstrueres og

med hvilken folkelig terminologi Siden viste ramme-metoden sig ogsaring god til

semasiologisk orienterede valensanalyser ndash af isaeligr verber ndash som i forenklet

form vil vaeligre en stor hjaeliglp i forbindelse med at bringe valens- og andre kon-

struktionsoplysninger saringvel som at udvaeliglge citater

223

Figur 11101 Relevante DanNet- og ramme-arbejdsgange med henblik paring betydningsredak-

tion

Alle disse analyseinformationer giver tilsammen en masse stof til selve

betydningsdefinitionerne jf figur 11101

Ganske kort sagt saring kan de to analytiske tilgange paring hver deres maringde

bidrage til arbejdet med baringde den sproglige og den saglige kompleksitet i

Oslashmaringlsordbogen Ved hjaeliglp af de to analysemodeller kommer jeg ogsaring omkring

langt de fleste af de elementer som Atkins Fillmore amp Johnson (2003) beteg-

ner som leksikografisk relevante

A complete description of the lexicographically relevant information required for the

proper analysis of a keyword would have to include the wordrsquos inherent features (part

of speech class and subclass semantic type etc) its pragmatic features (information

about users and user communities contexts of use emotional affect etc) its para-

digmatic associations (word-to-word relations such as synonymy antonymy mero-

nymy etc) and its syntagmatic or combinatorial features (information about the con-

texts a word creates or satisfies expressed in terms of grammatical and semantic phrase

types and lexical collocations (Atkins Fillmore amp Johnson 2003 271)


Det er naeligvnt flere gange foslashr og skal kun kort naeligvnes igen DanNet fungerer

bedst i forhold til analyser af konkrete genstande rammesemantikken i forhold

til analyser af verber Af samme grund havde jeg netop valgt at se paring begge

analysemodeller med den tanke at de kunne supplere hinanden Og det maring

man sige de kan paring flere niveauer

Derudover skal rammesemantikkens meget omfattende valensanalyse

kritiseres ndash fordi den er for omfattende I en sprogteknologisk sammenhaeligng vil

det vaeligre muligt og nyttigt at beskrive valens saring udtoslashmmende og omfattende

som det goslashres i rammesemantikken men det er det ikke i en seddelbaseret

praksis hvor maringlet er en trykt ordbog I OslashMO-sammenhaeligng er maringlet at faring

dokumenteret de valensmoslashnstre der er Afhaeligngig af forskellige forhold kan

224

valensmoslashnstrene bringes som en formaliseret abstraktion eller i og med et citat

Gennem en valensanalyse analyseres konstruktionsmuligheder og realisations-

moslashnstre systematisk men det behoslashver ikke at vaeligre en tre-trins-analyse som

rammesemantikkens med analyse af baringde ramme-element syntagmetype og

grammatisk funktion for hvert enkelt belaeligg I afsnit 927 bragte jeg et alter-

nativ en mindre omfattende men stadig systematisk analyse af helsaeligtninger I

denne analyse ses foslashrst og fremmest paring de grammatiske funktioner men et

snaeligvrere semantisk lag kan ogsaring inddrages Saringledes anerkender jeg brugen af

valensanalyse til betydningsanalyse men i Oslashmaringlsordbogens hverdag maring den

noslashdvendigvis vaeligre mindre omfattende end den rammesemantikken foreslaringr

113 OslashMO-model til redaktion og betydningsbeskrivelse

Hidtil har jeg fokuseret paring den onomasiologiske tilgang til OslashMO-data Men i

den daglige redaktionspraksis er det semasiologiske princip det styrende Ord-

bogen redigeres og udgives alfabetisk Det jeg taler for i dette projekt er at

have foretaget en onomasiologisk analyse af data (ved hjaeliglp af DanNet- og

ramme-metoderne) forud for redaktionen af hvert enkelt ord der skal bringes i

ordbogen Det foslashlgende semasiologiske redaktionsarbejde lettes af dette ono-

masiologiske forarbejde

I dette afsnit viser jeg helt konkret hvordan opbygningen af ordbogs-

artikler i hoslashj grad kan baseres paring det onomasiologiske forarbejde

1131 Analysetrin

I figur 11102 nedenfor oplistes i kolonnen til venstre de trin der kan foretages i

analysen af et givet ord naringr data allerede er DanNet- og ramme-analyseret I

kolonnen til hoslashjre ses til hvilke elementer i artiklen det givne analysetrin kan

bidrage til

225

Figur 11102 Arbejdsgange med henblik paring betydningsredaktion

I det foslashlgende sammenfatter jeg foslashrst ganske kort de forskelle der maringtte vaeligre

for denne model paring tvaeligrs af de tre ordklasser der har domineret denne under-

soslashgelse substantiver adjektiver og verber Derefter foslashlger en gennemgang af

arbejdet med kaeligrne-artiklerne i Oslashmaringlsordbogen som var en del af mit projekt-

arbejde (artiklerne ses i deres fulde omfang i bilag 1) Jeg anvender trinene fra

analysemodellen og de steder hvor det onomasiologiske forarbejde har vaeligret

til hjaeliglp fremhaeligves

226

1132 Substantiver adjektiver og verber

De tre store ordklasser som jeg har forholdt mig til undervejs i dette projekt

substantiver adjektiver og verber skal behandles forskelligt med den OslashMO-

model jeg har opstillet ndash fordi ordklasserne behandles forskelligt i baringde DanNet

og rammesemantikken ndash og fordi ordklasserne har forskellige funktioner og

dermed betydning

Substantiver

Substantiver ndash eller rettere sagt de konkrete genstande ndash bliver gennemanaly-

seret med DanNet-metoden ved blandt andet at se paring genstandens oprindelse

genstandens placering i en taksonomi genstandens meronymer (eller holo-

nym) genstandens funktion og hvilke semantiske relationer der ellers maringtte

findes belaeligg paring i OslashMO-materialet Dertil er domain en vaeligsentlig oplysning til

hjaeliglp for den senere ramme-opdeling Abstrakter kategoriseres kun overordnet

ved hjaeliglp af DanNet-metoden

Ved hjaeliglp af ramme-metoden kobles substantiver til rammer og ramme-

elementer hvor det er muligt og saeligttes saringledes ind i en saglig sammenhaeligng

Endelig ser man med ramme-metodens valensanalyse paring hvilke ord der syste-

matisk enten semantisk eller grammatisk laeliggger sig til det analyserede sub-

stantiv

Adjektiver

Adjektiver har jeg ogsaring valgt kun at beskrive overordnet ud fra DanNet-

metoden overbegreb og domain er noteret det samme er antonymer saringfremt

der er belaeligg paring dem i materialet

Ved hjaeliglp af ramme-metoden saeligttes ogsaring adjektiver ind i en saglig

sammenhaeligng igennem en ramme og de relaterede ramme-elementer Adjekti-

verne valensanalyseres ogsaring det kan fx studeres hvordan adjektivet laeliggger sig

til substantiver

Verber

Jeg har valgt kun at lave en overordnet DanNet-kategorisering af verber over-

begreb og domain er noteret

Ved hjaeliglp af ramme-metoden kobles verber til rammer og ramme-

elementer Og endelig er valensanalyser mest omfattende hvad angaringr verber ndash

fordi verbet er det centrale element i saeligtninger Moslashnstre for grammatiske funk-

tioner studeres evt med et blik paring de semantiske begraelignsninger Og endelig

studeres faste forekomster med andre ord

De forskellige analyseresultater foslashrer ogsaring forskellige ordbogsartikler med sig

ndash fordi betydning indkredses forskelligt for de tre ordklasser I det foslashlgende

afsnit bringes forskellige eksempler fra arbejdet med kaeligrne-ordene

1133 Kaeligrne-eksempler

I projektforloslashbet har jeg som naeligvnt redigeret en raeligkke ordbogsartikler til

Oslashmaringlsordbogen blandt andet kaeligrne (substantiv og verbum) samt sammen-

saeligtninger med kaeligrne som foslashrsteled De redigerede ord ses i deres helhed i

bilag 1

227

Jeg fik kort sagt tildelt en kasse med sedlerne fra kaeligrne til kaeligrning Det

drejede sig om 75 opslagsord hvoraf kun 2 blev vurderet for sparsomt eller

usikkert belagt og derfor udgik

I det foslashlgende skitseres hvordan jeg greb dette arbejde an hvad angaringr

betydning og det vil i dette tilfaeliglde baringde sige definition konstruktioner sag-

ligt afsnit henvisninger og raeligkkesammensaeligtninger (jf afsnit 322) Ordene

var naturligvis foslashrst blevet gennemgaringet ved hjaeliglp af DanNet- og ramme-meto-

derne

Overblik

Jeg valgte at kredse mig ind paring kaeligrne-simpleks ved foslashrst at studere sammen-

saeligtningerne Verbet kaeligrne er belagt paring ca 300 sedler substantivet kaeligrne paring

ca 200 sammensaeligtningerne er belagt paring langt faeligrre Efter at have kombineret

gennemgangen af kaeligrne-sammensaeligtningerne med en gennemgang af ord- og

ordgruppebaserne fik jeg for det foslashrste hurtigt et overblik over synonymer til

kaeligrne-sammensaeligtningerne Dette er nyttigt i forhold til henvisning til

synonymer og ogsaring i forhold til evt valg af hovedsynonym Igennem base- og

isaeligr netvaeligrksstudier fik jeg desuden overblik over hvilke genstande der evt

var dele af hvilke eller over- henholdsvis underbegreb til hinanden eller noget

helt tredje Ogsaring dette var nyttigt i forhold til henvisninger i forhold til den

saglige beskrivelse og ikke mindst i forhold til selve definitionen







Som det fremgaringr af figur 11103 ovenfor havde stampekaeligrnens dele mange

synonyme betegnelser i dialekterne Det havde vaeligret meget mere omstaeligndeligt

at faring overblik over alle disse betegnelser hvis ikke der havde vaeligret lavet en

base med synsets

228

Hovedsynonymi og henvisninger

Naringr overblikket var skabt valgtes ndash paring baggrund af blandt andet udbredelse og

frekvens ndash et hovedsynonym som alle ordbogsartikler for synonymer henviser

til hvor alle synonymer blev oplistet og hvor ordet og sagen skulle gennemgarings

mere omfattende i fx et sagligt afsnit Som det ses i figur 11104 nedenfor er

betegnelsen kaeligrnestav hovedsynonym for denne genstand Den mest omfatten-

de betydningsdefinition er placeret under netop hovedsynonymet og ligeledes

et sagligt afsnit Som det ogsaring kan ses saring er kaeligrnestage og kaeligrnestang syno-

nymer til kaeligrnestav og indeholder derfor kun en kort definition og dertil en

henvisning til hovedsynonymet

[hellip]

Figur 11104 Synonymerne kaeligrnestage og kaeligrnestang samt hovedsynonymet kaeligrnestav

Kilde Oslashmaringlsordbogen 11 se ogsaring bilag 1

Hovedsynonym

med definition

Sagligt afsnit

placeret under

hovedsynonymet

Synonymer med

kort definition

efterfulgt af

henvisning til

hovedsynonymet

Synonymer

229

I andre ordbogsartikler hvor der skal henvises til genstanden henvises kun til

hovedsynonymet jf flg uddrag fra kaeligrne s-artiklen

[hellip]

Figur 11105 Henvisning til hovedsynonymet kaeligrnestav i kaeligrne s-artiklens saglige afsnit


Udover de loslashbende henvisninger i kaeligrne s-artiklen rundes endvidere af med en

raeligkke af sammensaeligtninger hvoraf nogle af dem uddybes i deres egen artikel i

ordbogen mens andre blot er naeligvnt her Det drejer sig om alle de ord der har

kaeligrne som henholdsvis foslashrste- og andetled

dreje- heste- hunde- husmands- haringnd- jutte- lang- maskin- mejeri- plaske-

pumpe- rund- slibestens- slynge- smoslashr- sno- snurre- stampe- stang- stav-

staves- stoslashd- sving- toslashnde- valse- vind- vinge- vippe- vugge- voslashvkaeligrne

kaeligrnebrikke -braeligt -baelignk -boslashtte -fuld -gjord -hat -horn -hov -haeligtte -karm

-klud -krans -kringle -laringg -maskine -pind -plask -ring -ringel -ris -rulle

-skru -stage -stampe -stang -stav -staver -stol -strimmel -sving -saeligt -trille

-toslashj -toslashnde -vaeligrk

Disse ord fandt jeg ganske hurtigt frem til gennem basen og netvaeligrket Uden

disse redskaber havde man dels bladret den alfabetiske samling igennem ndash for

kaeligrne som foslashrsteled ndash dels bladret ordbogens saringkaldte andetledssamling igen-

nem ndash for kaeligrne som andetled I begge tilfaeliglde skulle der dog suppleres med

betydningsanalyse Det er fx maringske oplagt at kaeligrnemaeliglk ikke skal med men

andre ord ville maringske vaeligre mindre oplagte Det vil sige at data skal tolkes Og

det er de fx igennem netvaeligrket hvor det fx fremgaringr at kaeligrnemaeliglk er relateret

til processen kaeligrne og ikke til genstanden kaeligrne Med netvaeligrket kan man

saringledes hurtigt koncentrere sig om de relevante henvisninger

Synonymkreds og betydningsnuancer

Udover en genvej til henvisninger saring giver overblikket over disse meget

forskelligartede betegnelser (og deres orddannelse) indblik i forskellige

perspektiver paring referenten Og herved kan betydningsbeskrivelsen nuanceres

Eksemplet rsquoringen omkring kaeligrnestaven over laringgetrsquo betegnes som foslashlger i

oslashmaringlsomraringdet

Henvisning til

hovedsynonymet

kaeligrnestav

230

brikke dulle doslashlle hat horn krans kringle kaeligrnebrikke kaeligrnehorn kaeligrnekringle

kaeligrnering kaeligrneringel kaeligrnerulle kaeligrnetrille muffe ring ringel rulle smoslashrkringle

spunsel stavring tragt trille trisse tutte toslashrner toslashrning vridel

Med de betegnelser der ender paring -ring laeliggges der fx vaeliggt paring genstandens

udformning Betegnelsen trille understreger ogsaring formen at genstanden er rund

eller rettere cirkelformet Betegnelsen kaeligrnehorn bunder sandsynligvis i at der

ndash paring et tidspunkt maringske ndash har vaeligret brugt kohorn til dette formaringl Men som det

ses i eksemplet nedenfor kan dette horn vaeligre af traelig og saringledes er det kun

formen der henvises til med betegnelsen (og betegnelsen kunne for saring vidt lige

saring godt vaeligre ring)


Paring sedlen der er fra Brahetrolleborg sogn staringr [om stavkaeligrnen] Boslashtten kaldes for Kaeligrnen

den havde en Kop til Laag med et ottekantet Horn af Traelig om Kaeligrnestangen

Centrale ord og sager i saglige afsnit

Det overblik som netvaeligrket giver kan ogsaring bruges til at afgoslashre om der skal

vaeligre et eller flere saglige afsnit Og til at afgoslashre hvilken saglig viden der skal

praeligsenteres det ene sted og hvilken det andet Med netvaeligrket kan man nemlig

hurtigt faring overblik over antallet af relationer ndash altsaring hvor rdquotaeligtrdquo netvaeligrket er ndash

og kombineret med en afvejning af hvor mange henvisninger det er rimeligt at

bringe i eacutet sagligt afsnit (og her taelignker jeg primaeligrt paring laeligseren) har man et

forholdsvis objektivt grundlag for hvordan man skal rdquoskaeligre kagenrdquo Og i

forlaeligngelse heraf om nogle af elementerne i det taeligtte net er saring fortaeligttede at de

kan baeligre et sagligt afsnit i sig selv Til eksempel kan det naeligvnes at det saglige

afsnit under kaeligrne s er forholdsvis langt i og med at sagen er relativ central i

det samfund ordbogen beskriver men afsnittet er ikke saring omfattende som det

kunne vaeligre Dels beskrives den kronologiske udvikling fra de aeligldste belaeligg og

til mejerierne overtog arbejdet med smoslashrkaeligrning (hvorefter den folkelige ter-

231

minologi stagnerer ogeller forsvinder) dels beskrives kaeligrnetyperne og de traeligk

der adskiller dem fra hinanden Alene med disse informationer er informations-

maeligngden forholdsvis omfattende Hvad angaringr processen henvises derfor til

verbet kaeligrne Og idet flere af ordene for kaeligrnetyperne ifoslashlge netvaeligrket ogsaring er

temmelig relationstunge har jeg valgt at flytte den saglige beskrivelse af disse

hen under hovedsynonymerne for hver type Foslashlgende fire typer er hver isaeligr

skitseret i afsnittet men en grundigere gennemgang af dem maring vente til de

respektive ordbogsartikler stampekaeligrne svingkaeligrne (1) og (2) samt vugge-

kaeligrne Denne opdeling ville normalt i OslashMO-regi vaeligre en skoslashnssag men i dette

tilfaeliglde er den baseret paring det farvelagte netvaeligrk som jeg har faringet ud af DanNet-

og rammeanalyserne jf figur 10100 i afsnit 1033 Naringr man ser naeligrmere paring

det gul-orange kaeligrne-omraringde i netvaeligrket stoslashtter taeligtheden og maeligngden af data

den beskrevne opdeling Det kan naturligvis ogsaring siges at vaeligre en skoslashnssag

hvornaringr der er data rdquonokrdquo men alt andet lige finder opdelingen sted paring et mere

maringlbart grundlag end ellers

Konstruktioner citater valensmoslashnstre og faste forbindelser Som beskrevet kan forskellige former for konstruktioner med opslagsordet

ogsaring bidrage til forstaringelsen af ordet

I Oslashmaringlsordbogen bringes citater fx for det tilfaeliglde at der haves belaeligg paring

en betydningsnuance som redaktoslashren ikke vil generalisere ud fra Kaeligrne s og v

er saring forholdsvis enkle ord at det ikke har vaeligret noslashdvendigt at belyse

betydningen ved hjaeliglp af citater

Traditionelle valensoplysninger i form af abstrakte konstruktionsmoslashnstre

(fx NGN kaeligrner NGT) forekommer heller ikke igen er argumentet at det ikke er

noslashdvendigt de potentielle konstruktioner er ukomplicerede

Til gengaeligld bringes en raeligkke faste forbindelser det vil sige ikke blot

konstruktionsmoslashnstre men faktisk og relativt frekvent forekommende forbin-

delser

kaeligrne s

en kaeligrne med behoslashr

traeligkke kaeligrne

kaeligrne v

kaeligrne smoslashr

kaeligrne med stang

kaeligrne med vind

kaeligrne sammen


Nogle af dem kan synes ligetil andre er maringske mere uventede men alle er de

fremkommet ved at studere de belaeligg der er Langt de fleste af disse indgaringr rent

faktisk i DanNet-analysens ordgrupper det vil sige som leksikalske enheder

og er saringledes eksempler paring leksikalske enheder som valensanalysen kan vaeligre

med til at udlede Kun rdquoen kaeligrne med behoslashrrdquo indgaringr ikke i en ordgruppe

forbindelsen rdquokaeligrne smoslashrrdquo heller ikke i foslashrste omgang Forbindelsen rdquoen

kaeligrne med behoslashrrdquo er bragt fordi den figurerer paring en raeligkke aeligldre belaeligg (dateret

232

1772-1840) Med hensyn til forbindelsen rdquokaeligrne smoslashrrdquo har det vaeligret et sposlashrgs-

maringl om hvorvidt forbindelsen skulle formuleres som et abstrakt moslashnster (NGN

kaeligrner NGT) eller som en fast forbindelse med ganske snaeligver semantisk

realisation (rdquokaeligrne smoslashrrdquo) ndash hvilken information er mest interessant Fordi

valensmoslashnsteret er enkelt og fordi det er mere interessant at det er saring fast fore-

kommende en realisation har jeg valgt sidstnaeligvnte loslashsning Og paring baggrund af

denne analyse har jeg rent faktisk revideret min base og placeret rdquokaeligrne smoslashrrdquo

i kaeligrne v-synsettet altsaring som synonym til kaeligrne v

Betydningsdefinitionen

Efterharingnden kan betydningsdefinitionen tage sin endelige form I kaeligrne s-

tilfaeligldet er definitionen ganske kort med to supplerende parenteser

[hellip]

Figur 11107 Kaeligrne s-artiklens definition Kilde Oslashmaringlsordbogen 11 se ogsaring bilag 1

I base og netvaeligrk forsoslashgte jeg at holde beholderen kaeligrne adskilt fra redskabet

kaeligrne Der var nemlig belaeligg paring at beholderen ogsaring kaldet kaeligrneboslashtte og

kaeligrnetoslashnde var noget andet end redskabet Men kaeligrne-data gjorde det vanske-

ligt at lave et skarpt skel mellem de to betydninger ndash og derfor er de slaringet

sammen til eacuten med information om de to underbetydninger i parentes i

definitionen

Endvidere henvises der til kaeligrne v De to ord kaeligrne s og v maring om nogen

siges at staring i saring taeligt relation til hinanden at de er med til at give hinanden

betydning

Sidst i det saglige afsnit bringes endvidere information om at kaeligrnen

ogsaring er set brugt til at lave ost og til at dyppe lys i Disse belaeligg har dog vaeligret

saring sporadiske at jeg har vurderet at det snarere er en saglig supplerende

oplysning end en eller to separate betydninger

Den vaeligsentligste forskel paring at lave ordbogsartikler med den skitserede

database og netvaeligrk ndash og at lave ordbogsartikler uden ndash er det overblik over

baringde ord og sag som det systematiske arbejde har givet Alle ord er blevet

analyseret og sat i relation til oslashvrige ord og sager i materialet Umiddelbart er

resultatet maringske ikke saring meget anderledes end foslashr Oslashmaringlsordbogens artikler ser

for saring vidt ud som de altid har set ud Men de er udarbejdet langt mere

systematisk og konsistent paring et teoretisk-metodisk grundlag og derfor er det at

foretraeligkke

233


234

235

12 Fra virkelighedens verden

til Oslashmaringlsordbogens

Hvordan indkredses og afgraelignses ords betydning Saringledes loslashd denne afhand-

lings indledende sposlashrgsmaringl I dette afsluttende kapitel vil jeg sammenfatte de

loslashbende konklusioner (121) og give mit bud paring hvordan der kan arbejdes

videre herudfra (122)

121 Konklusioner

I denne afhandling har jeg undersoslashgt og diskuteret hvordan Oslashmaringlsordbogens

data kan struktureres ndash for at faring hold paring ordenes betydninger med henblik paring

ordbogsartikler Og jeg har vel at maeligrke hele tiden haft for oslashje at det skulle

vaeligre praktisk muligt i en ordbogshverdag Jeg har med andre ord metode-

udviklet med henblik paring baringde praelig-redaktion og betydningsredaktion i meget

praktisk forstand

Jeg har undersoslashgt DanNet-arbejdsgangene i forhold til OslashMO-data og jeg

har undersoslashgt rammesemantikkens arbejdsgange i forhold til disse data Begge

tilgange til ords betydning har brugbare arbejdsgange og ikke-brugbare

Med DanNet-metoden fik jeg foslashrst og fremmest kategoriseret data i

synsets det vil sige i grupper af synonyme ord og i andre ordgrupper Dette

trin forenklede det foslashlgende arbejde betydeligt idet Oslashmaringlsordbogens data netop

er sammensat af geografiske synonymer Derefter bidrog DanNet til en grundig

beskrivelse af isaeligr konkrete genstande og de semantiske relationer de indgaringr i

(hyponymi meronymi med videre) Endelig kunne alle DanNet-oplysningerne

sammenfattes og illustreres som et leksikalsk-semantisk netvaeligrk Ved hjaeliglp af

DanNets domain-oplysning farvelagde jeg netvaeligrket og det gav et meget

konkret billedligt overblik over data Disse tre trin kan vaeligsentligt bidrage til

henholdsvis Oslashmaringlsordbogens henvisningsstruktur (med synonymer og oslashvrige

sematiske relationer) betydningsbeskrivelse af isaeligr konkrete genstande samt

fordelingen og struktureringen af saglige afsnit (ud fra netvaeligrksillustrationen)

Det skal bemaeligrkes at jeg har fundet frem til at DanNet-analysen boslashr

suppleres med oplysning om geografisk udbredelse ndash af hensyn til den meget

centrale geografiske synonymi og af hensyn til de forskellige begrebsstrukturer

der er blandt de forskellige dialekter som dokumenteres i Oslashmaringlsordbogen

Kategoriseringen i synsets boslashr suppleres med andre ordgrupper fx semsets

(med naeligrt beslaeliggtede ord) folketro sprogligheder og resten ndash idet

kategorisering i synsets ikke altid kan lade sig goslashre

Med ramme-metoden fik jeg kategoriseret en stor del af data i saglige

sammenhaelignge og i en slags semantiske roller Disse arbejdsgange kunne i hoslashj

grad bidrage til at faring praeligciseret og afgraelignset den encyklopaeligdiske information

der skal formidles i Oslashmaringlsordbogen ndash og til at afklare hvor den skal bringes

Bemaeligrk at fordi rammeanalysen er hermeneutisk i sin tilgang er kendskab til

data noslashdvendig En DanNet-analyse er eacuten maringde at faring dette kendskab paring

Endelig blev det med rammesemantikkens valensanalyse understreget at

det kan vaeligre saeligrdeles nyttigt at se paring hvilke ord semantiske roller og gram-

matiske funktioner der i data laeliggger sig til den enkelte leksikalske enhed i data

Den rammesemantiske valensanalyse kan bidrage til den enkelte ordbogsartikel

236

med baringde semantiske og grammatiske valensoplysninger samt faste forbindel-

ser Ud over at det skal understreges at den rammesemantiske valensanalyse

ikke svarer til en traditionel grammatisk valensanalyse skal det understreges at

det er en meget omfattende valensanalyse rammesemantikken foreskriver i hoslashj

grad baseret paring digitale muligheder For det foslashrste er Oslashmaringlsordbogens seddel-

samling ikke digitaliseret For det andet er der mange andre analysetrin der skal

foretages i forbindelse med en OslashMO-artikel end blot det betydningsmaeligssige

Af disse to grunde har jeg med stoslashtte i anden leksikografisk litteratur forsoslashgs-

vis skitseret en enklere valensanalyse end rammesemantikkens

Det skal endvidere bemaeligrkes at ikke alle leksikalske enheder umiddel-

bart bliver behandlet i en rammeanalyse Derfor vil jeg foreslaring at de leksikalske

enheder der ikke har aktiveret en ramme relateres til en eller flere rammer

afhaeligngig af hvilke(t) ramme-aktiverende ord de indgaringr i saeligtninger med

Endelig skal emnet MAEligLK og Oslashmaringlsordbogens data i oslashvrigt omtales Jeg

har i dette projekt faringet belyst hvor komplekse Oslashmaringlsordbogens data er saringvel

sprogligt som sagligt Her taelignkes blandt andet paring den geografiske synonymi og

paring at de saglige afsnit er onomasiologiske i modsaeligtning til ordbogen i oslashvrigt

der er semasiologisk ordnet Derudover har jeg i forskellig grad faringet analyseret

data som sammenfattet i kapitlerne 10 og 11 isaeligr ord der har med smoslashrfrem-

stilling at goslashre maring siges at vaeligre blevet grundigt beskrevet i og med dette

projekt

Betydning kan indkredses fra mange forskellige sider og kort sagt

supplerer DanNet-analysen og rammeanalysen hinanden og er begge nyttige i

arbejdet med Oslashmaringlsordbogen jf figur 12108 Med henblik paring onomasiologisk

praelig-redaktion kan de begge paring hver deres maringde bruges til kategorisering og

forenkling af data for at faring overblik Med henblik paring semasiologisk redaktion

kan de bidrage til ordbogens betydningsdefinitioner henvisninger konstruk-

tioner og saglige afsnit

rsquo

237

Figur 12108 Relevante DanNet- og rammesemantiske arbejdsgange

med henblik paring praelig-redaktion og betydningsredaktion

Overordnet set har de stoslashrste kritikpunkter vaeligret at DanNet-metoden er baseret

paring et fast katalog af semantiske relationer med videre og at ramme-metoden er

hermeneutisk baseret Analysetilgangene spaelignder saringledes fra den ene yderlig-

hed til den anden fra en meget bunden tilgang til en meget fri Men som jeg ser

det supplerer de dermed hinanden godt DanNet (og wordnet og ontologier i

oslashvrigt) er alle kulturelt betingede skematiske beskrivelser Hvad rammer angaringr

afhaelignger alt af konteksten (herunder ogsaring analytikeren) saring de er saringdan set ogsaring

kulturelt betingede Saring laelignge arbejdet tilpasses den kultur Oslashmaringlsordbogen

238

dokumenterer og i oslashvrigt er databaseret mener jeg at det er en fordel at de to

tilgangsvinkler er saring forskellige som de er

Efter DanNet- og rammeanalyserne af OslashMO-data opstillede jeg en to-

trins-model til arbejdet med betydning i Oslashmaringlsordbogen jf figur 12109

Foslashrste trin var med henblik paring praelig-redaktion af materialet andet trin med

henblik paring den rdquosaeligdvanligerdquo betydningsredaktion af materialet Mange af

elementerne i modellen er saringdan set blevet udfoslashrt i forvejen i den hidtidige

redaktion af Oslashmaringlsordbogen men i min model er de sat i system og idet de er

teoretisk-metodisk funderede er de ogsaring mere konsistente end tidligere I den

henseende skal denne afhandling ses som vidensdeling til fremtidigt arbejde

med OslashMO-data

1 trin med henblik paring Oslashmaringlsordbogens praelig-redaktion

indtaste emnets ord i en base med leksikalske enheder

valensanalysen kan bruges til at betydningsopdele og det er isaeligr noslashdvendigt

ved store verber

leksikalske enheder samles i ordgrupper (synset semset sproglighed folketro

rest) ndash i netvaeligrk og i ordgruppebase

synsets og semsets DanNet-analyseres overbegreb (evt i interpoleret form i

kantet parentes) relevante semantiske relationer og domain registreres ndash i

ordgruppebase

paring baggrund af domain-oplysning kan netvaeligrket farvelaeliggges

paring baggrund af domain-oplysning kan der etableres en skitse over relevante

rammer ndash i en rammebase med ramme-overskrifter -elementer og leksikalske

enheder

2 trin med henblik paring Oslashmaringlsordbogens betydningsredaktion

konkrete genstande kan betydningsdefineres ved hjaeliglp af blandt andet

ordgruppebasen

substantiver verber og adjektiver kan betydningsdefineres ved hjaeliglp af blandt

andet rammer og ramme-elementer

isaeligr verber kan betydningsdefineres yderligere ved hjaeliglp af valensanalyse

synonymihenvisninger kan etableres paring baggrund af synsets

oslashvrige henvisninger kan etableres paring baggrund af semsets og ramme-elementer

konstruktionsoplysninger kan udledes ved hjaeliglp af valensanalyse

citater kan udvaeliglges paring baggrund af valensanalyse

saglige afsnit kan etableres ved hjaeliglp af rammer og ramme-elementer

Figur 12109 To-trins-model med henblik paring Oslashmaringlsordbogens praelig-redaktion og betydnings-

redaktion

Selve redaktionsarbejdet resulterer i en faeligrdig ordbog men en praelig-redaktion

vil lette og forbedre redaktionsarbejdet Derfor vil jeg i hoslashj grad tale for at alle

Oslashmaringlsordbogens emnesamlinger (det vil sige de ca 30 der mangler jf afsnit

222) bliver gennemgaringet systematisk som beskrevet ndash emne for emne

Naringr det er sagt er det selvfoslashlgelig et sposlashrgsmaringl om resurser baringde tekni-

ske og personalemaeligssige Selv om jeg er kommet et godt stykke vej med

Toolbox-basen og VUE-netvaeligrket vil det ideelle vaeligre at faring udviklet en dedi-

239

keret base hvorudfra baringde dele og helhed kan illustreres paring netvaeligrksform

Efterfoslashlgende vil jeg tro at foslashrste trin i den skitserede analysemodel vil kunne

udfoslashres forholdsvis hurtigt af fx en studentermedhjaeliglp mens andet trin som

saeligdvanlig forestarings af ordbogsredaktoslashrerne

122 Perspektiver

Som det vil vaeligre fremgaringet er betydning en kompleks stoslashrrelse Og som jeg

netop har konkluderet indkredser den bedste betydningsbeskrivelse betydnin-

gen fra flere vinkler og paring forskellige maringder Saringledes indkredser man betydnin-

gen paring betydningens egne komplekse praeligmisser Og saringledes tager man hoslashjde

for og rummer de mange forskellige modtagere af informationen

Som skitseret i afsnit 121 laeliggger mit projekt op til en raeligkke arbejds-

gange som kan overfoslashres paring de oslashvrige seddelsamlinger i Oslashmaringlsordbogens

arkiv Tanken er at faring lavet en onomasiologisk praelig-redaktion emne for emne ndash

om ikke foslashr saring sideloslashbende med den saeligdvanlige semasiologiske redaktion som

ordbogsredaktoslashrerne sidder med dagligt

I forlaeligngelse af dette arbejde ser jeg isaeligr eacutet stort projekt for mig som vil

udnytte de onomasiologisk bearbejdede data og supplere betydningsbeskrivel-

sen i Oslashmaringlsordbogen samtidig med at al denne viden kommer ud til et bredere

publikum i en mere populaeligr form etableringen af en OslashMO-portal paring inter-

nettet

Hidtil har dette projekt handlet om papirordbogen Oslashmaringlsordbogen og

hvordan arbejdsgange fra DanNet og rammesemantikken der ligesom Oslashmaringls-

ordbogens materiale er onomasiologisk funderet kan hjaeliglpe med til at faring over-

blik over data og til at indkredse ordenes betydninger Det foslashlgende er ikke en

kritik af papirformatet eller af Oslashmaringlsordbogen snarere tvaeligrtimod Der er

fordele ved papirformatet Og en akademisk dokumentationsordbog skal nu

engang tage bestemte hensyn Oslashmaringlsordbogen beskriver betydning forholdsvis

omfattende ndash ikke bare i en kort (eller lang) definition men ogsaring blandt andet

i og med de saglige afsnit og den omfattende henvisningsstruktur Men som det

vil vaeligre fremgaringet er det ikke en mulighed at bringe illustrationer udbredelses-

kort med videre i den trykte ordbog som den er tilrettelagt Og selv om de

saglige afsnit kan betragtes som en saglig indgang til det dialektale ordforraringd

saring kan man ikke kalde det en onomasiologisk ordbog Begge dele vil kunne

lade sig goslashre i et digitalt ordbogssupplement paring internettet Og begge dele vil

udvide den betydningsbeskrivelse der allerede gives i Oslashmaringlsordbogen

Jeg vil kort sagt foreslaring at der opbygges en OslashMO-portal paring internettet

med en tematisk tilgang til data med billeder med lyd med kort (jf fx moslashlle-

ordbogendk) ndash og naturligvis med link til Oslashmaringlsordbogens artikler Mens

ordbogen udgives alfabetisk kan portalen udvides efterharingnden som emnerne

gennemgarings

Denne sammenfatning af afhandlingens konklusioner og perspektiver skal run-

des af med svaret paring afhandlingens indledende sposlashrgsmaringl Hvordan indkredses

og afgraelignses ords betydning Svaret maring helt kort og overordnet vaeligre Ud fra

kontekster Ikke bare eacuten kontekst ikke bare ved hjaeliglp af eacuten analysemodel

Men i maksimalistisk forstand med saring mange input som muligt ndash med en mak-

simalistisk ordbog for oslashje

240

241

Terminologisk oversigt

I denne alfabetiske oversigt praeligsenteres ganske kort de vaeligsentligste fagtermer

der garingr igen i loslashbet af afhandlingen Termerne saeligttes alle ind i deres teoretiske

og praktiske kontekst i loslashbet af afhandlingen oversigten erstatter ikke dette

men kan ses som et praktisk supplement hertil hvis man befinder sig et andet

sted i afhandlingen og har behov for afklaring i forhold til en term Jeg hen-

viser i oslashvrigt til de steder i afhandlingen hvor termen uddybes yderligere

Antonymi ndash semantisk relation det at to udtryk betyder noget modsat der

findes forskellige typer af antonymi og forskellige bud paring hvilke typer Jf

afsnit 424

Grammatisk funktion ndash den grammatiske funktion som et saeligtningsledvalens-

led kan have subjekt objekt indirekte objekt adverbialled Jf 428 og 533

(Analysens anden del Semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre)

Hyponymi ndash semantisk relation over-underordning af begreber overbegrebet

kaldes ogsaring hypernym underbegreberne for hyponymer underbegreberne er

ko-hyponymer til hinanden Jf afsnit 424 og 523 (Hyponymi)

Kvaliastruktur ndash maringde at strukturere visse semantiske relationer paring de

formelle de konstitutive de agentive og de teliske semantiske relationer Jf

afsnit 426

Leksikalsk enhed ndash et lemma koblet med eacuten betydning eacutet tegnindhold (jf

ord) Jf afsnit 13 og 41

Leksikalsk semantik ndash laeligren om ords betydning i modsaeligtning til fx

grammatiskmorfologisk semantik Jf kapitel 4

Leksikalsk-semantisk netvaeligrk ndash en type vidensrepraeligsentation grafisk

fremstilling af de betydningsmaeligssige sammenhaelignge der er mellem

ordbegreber der er delte meninger om hvorvidt man laeliggger vaeliggten paring ordene

eller paring begreberne ontologier er saringledes leksikalsk-semantiske netvaeligrk med

vaeliggt paring begreber Jf afsnit 13 og 427

Meronymi ndash semantisk relation del-helhedsrelation mellem begreber

helheden kaldes holonym delene for meronymer der findes forskellige typer

meronymi og forskellige bud paring hvilke typer Jf afsnit 424

Onomasiologi ndash tilgang til ordforraringdet gennem betydning fx undersoslashges

hvilke betegnelser en bestemt genstand kan have Jf afsnit 13 og 313

(Onomasiologi og semasiologi)

Ontologi ndash en type vidensrepraeligsentation oprindeligt i betydningen rsquolaeligren om

tilvaeligrelsenrsquo (fra teoretisk filosofi) inden for sprogteknologi (og sprog-

242

videnskab i det hele taget) er ontologier mere praktiske en kortlaeliggning af

begreber og relationer inden for et emneomraringde med henblik paring sprogtekno-

logi ontologier har netvaeligrksstruktur Jf afsnit 13 og 523 (Top-ontologi og

ontologiske typer)

Ord ndash ordet ord kan betyde mange ting fx lemma (det vil sige opslagsform)

leksem (det vil sige ordet uanset boslashjningsform) og leksikalsk enhed (det vil

sige ordform koblet med eacuten betydning) som det vil fremgaring er det i sidstnaeligvnte

betydning jeg anvender ordet ord Jf afsnit 13 og 41

Ramme ndash den encyklopaeligdiske kontekst som en leksikalsk enhed er relateret

til fx er den leksikalske enhed buy relateret til rammen COMMERCIAL_

TRANSACTION Jf 533 (Rammer)

Ramme-element ndash den semantiske rolle som et element i en ramme spiller fx

BUYER GOODS MONEY denne type semantiske roller er rammespecifikke

modsat de traditionelle semantiske roller Jf afsnit 533 (Ramme-elementer +

Analysens anden del Semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre)

Rammesemantik ndash retning inden for leksikalsk semantik teori hvor der laeliggges

vaeliggt paring de encyklopaeligdiske kontekster analyseordet indgaringr i (ogsaring kaldet

rammer) og paring de sproglige sammenhaelignge som analyseordet indgaringr i (jf

valens) Jf 428 og 53

Semantisk relation ndash den betydningsmaeligssige forbindelse der er mellem to

ordbegreber fx er et over- og et underbegreb forbundet ved hjaeliglp af den

semantiske relation hyponymi en helhed og dens dele er forbundet ved hjaeliglp

af den semantiske relation meronymi der kan i princippet oplistes uendelig

mange relationer Jf afsnit 424 og 523 (Semantiske relationer og traeligk)

Semantisk rolle ndash den semantiske funktion som et saeligtningsledvalensled kan

have fx AGENT PATIENT INSTRUMENT TIME SPACE der er ikke enighed om

hvor mange og hvilke semantiske roller man kan tale om inden for

rammesemantikken dannes semantiske roller (ogsaring kaldet ramme-elementer)

efter behov i relation til den enkelte ramme Jf 428 og 533 (Analysens

anden del Semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre)

Semasiologi ndash tilgang til ordforraringdet gennem ordene fx undersoslashges hvilke

betydninger et ord kan have Jf afsnit 13 og 313 (Onomasiologi og

semasiologi)

Semset ndash gruppe af ord der er semantisk relaterede mindre snaeligver gruppe end

synsets men vanskelig at findele yderligere Jf 833

Synonymi ndash semantisk relation det at to udtryk betyder det samme Jf afsnit

424

Synset ndash gruppe af (naeligr)synonymer gruppen svarer til et begreb Jf 427 og

523 (Synsets ordklasser og entiteter)

243

Taksonomi ndash en type vidensrepraeligsentation et hierarkisk ordnet begrebssystem

baseret paring hyponymirelationen oprindeligt om videnskabelig klassificering af

planter og dyr (og i modsaeligtning hertil ordet folkelig taksonomi) taksonomier

har saringkaldt traeligstruktur Jf afsnit 13

Valens ndash et ords kombinatoriske potentiale traditionelt grammatisk set er

valens studiet af hvilke saeligtningsledvalensled (med hvilken grammatisk

funktion) der laeliggger sig til analyseordet et verbum der blot har et subjekt

knyttet til sig er monovalent verbum med baringde subjekt og objekt er divalent

verber med subjekt objekt og indirekte objekt eller subjekt objekt og

objektspraeligdikativ er trivalent inden for rammesemantikken studerer man ogsaring

semantisk valens det vil sige hvilken semantisk rolle de samme valensled har

Jf afsnit 322 (Konstruktionsoplysninger) 428 og 533 (Analysens anden

del Semantiske og syntaktiske valensmoslashnstre)

Wordnet ndash forklaringsmodel inden for leksikalsk semantisk praksis hvor

synonyme ord samles og disse saringkaldte synsets dels klassificeres inden for et

ontologisk system dels forbindes med andre synsets ved hjaeliglp af semantiske

relationer som hyponymi og meronymi til en type leksikalsk semantisk

netvaeligrk udgangspunktet er psykolingvistisk og sprogteknologisk det foslashrste

wordnet Princeton WordNet betragter sig selv som en leksikalsk database og

ikke som et begrebssystem (ontologi) det danske wordnet DanNet kalder sig

baringde en leksikalsk database og et begrebssystem (ontologi) Jf afsnit 427 og

52

244

245

Henvisninger

Afdeling for Dialektforsknings samlinger (herunder seddelsamlinger sposlashrgelister besvarelser

sagregister billedsamling referater fra OslashMO-redaktionsmoslashder) Koslashbenhavns

Universitet

Aitchison J (2003) Words in the mind An introduction to the mental lexicon 3 udgave

Blackwell

Andersen H (red) (1945) Dansk Begrebsordbog Koslashbenhavn Ejnar Munksgaard

Andersen LW (2011a) Fra sag til ord til ordbog Praeligsentation af et phd-projekt om

datastrukturering IS Hansen amp P Widell (red) 13 Moslashde om Udforskningen af

Dansk Sprog Aarhus Universitet 14-15 oktober 2010 Aringrhus

Andersen LW (2011b) Fra virkelighedens verden til ordbogens En kort praeligsentation af et

phd-projekt L-E Edlund L Elmevik amp M Reinhammar (red) Studier i

dialektologi och sociolingvistik Foumlredrag vid Nionde nordiska

dialektologkonferensen i Uppsala 18-20 augusti 2010 341-345 Uppsala

Andersen LW (2011c) Sagen(s) kaeligrne ndash studier i ord og sag-forskning T Arboe amp IS

Hansen (red) Jysk oslashmaringl rigsdansk mv Studier i dansk sprog med sideblik til nordisk

og tysk Festskrift til Viggo Soslashrensen og Ove Rasmussen 241-256 Aringrhus Aarhus

Universitet

Andersen LW (2012a) Floslashdeboller maeliglkeboslashtter og smoslashrkringler Om leksikalsk-semantiske

problemstillinger i arbejdet med Oslashmaringlsordbogen B Eaker L Larsson amp A

Mattisson (red) Nordiska studier i lexikografi 11 Rapport fraringn Konferensen om

lexikografi i Norden Lund 24-27 maj 2011 92-102

Andersen LW (2012b) rdquoHer siger vi stampekaeligrnerdquo ndash en systematisk gennemgang af

smoslashrkaeligrne og deres betegnelser i de danske dialekter Ord amp Sag 32 4-17

Andersen LW (2012c) Women Churns and Complicated-to-Decode Things a study in

words concepts and dictionary definitions Poster og praeligsentation ved 7 Kongress

der Internationalen Gesellschaft fuumlr Dialektologie und Geolinguistik (SIDG) Wien

23-28 juli 2012

Andersen LW (2013) Dansk kaeligrneord Leksikalsk semantik i dansk dialektleksikografi D

Duncker A-M Hansen amp K Skovgaard-Petersen (red) Betydning amp forstaringelse

Festskrift til Hanne Ruus 125-136 Koslashbenhavn Selskab for Nordisk Filologi og


Andersen P (1927) Vejledning i Folkemaalsoptegnelse Danske Folkemaal 1 143-150

Andersen P (1931-32) Beretning om Udvalg for Folkemaals Virksomhed 1909-32 Fortid og

Nutid Tidsskrift for Kulturhistorie og Lokalhistorie 9 161-210

Andersen P (1938-39) Udvalg for Folkemaals Virksomhed 1933-38 (med Udkast til Plan for

den kommende rdquoOrdbog over de danske Oslashmaalrdquo) Danske Folkemaal 12 17-64

Andersen P (1965) Dialektforskningen Det danske sprogs udforskning i det 20 aringrhundrede

85-126 Koslashbenhavn Selskab for Nordisk Filologi og Gyldendal

Andersen P (1977) Dansk Dialektologi i Tiaringret 1965-1974 Danske Studier 1977 100-138

andreorddk ltandreorddkgt Hjemmeside udarbejdet af Anders Johannsen baseret paring DanNets

data Besoslashgt 3 april 2014

Atkins S CJ Fillmore amp CR Johnson (2003) Lexicographic relevance Selecting

information from corpus evidence International Journal of Lexicography 16(3) 251-

280

Atkins BTS amp M Rundell (2008) The Oxford Guide to Practical Lexicography Oxford

246

Oxford University Press

Beitl K (1992) Vorwort K Beitl (udg) I Hciva (udg) amp E Kausel (red) Woumlrter und

Sachen Oumlstereichische und deutsche Beitraumlge zur Ethnographie und Dialektologie

Frankreichs Ein franzoumlsisch-deutsch-oumlstereichisches Projekt Referate des 3

Internationalen Symposions des Instituts fuumlr Gegenwartsvolkskunde der

Oumlstereichischen Akademie der Wissenschaften vom 18 bis 21 September 1988 in

Eisenstadt (Burgenland) 7-11 Wien Verlag der Oumlstereichischen Akademie der

Wissenschaften

Bergenholtz H (1995) Leksikografi Hvad er det Aacute Svavarsdoacutettir G Kvaran amp JH

Joacutensson (red) Nordiske Studier i Leksikografi 3 Rapport fra Konferanse om

leksikografi i Norden Reykjaviacutek 7-10 juni 1995 37-49

Berkeley FrameNet lthttpsframeneticsiberkeleyedugt Det foslashrste framenet Berkeley

FrameNet er blevet og bliver udviklet paring Berkeley University af Fillmore mfl

Besoslashgt 9 maj 2014

Beacutevort I (1964-1965) Indsamlingen af materiale til Oslashmaringlsordbogen Dialektstudier I 239-

250 + Danske Folkemaal 19 239-250

Bick E (2011) A FrameNet for Danish Proceedings of NODALIDA 2011 May 11-13 Riga

Latvia NEALT Proceedings Series 11 Tilgaeligngelig paring

lthttpdspaceutlibeedspacebitstreamhandle10062172870Bick_27pdfpdfseque

nce=1gt 8 sider

Boeck SS (2009) Fire tematiske ordboslashger fra dansk renaeligssance Phd-afhandling


Broslashndum-Nielsen J (1927) Dialekter og Dialektforskning Koslashbenhavn IH Schultz Forlag

Buseman A amp K Buseman (2008) Toolbox Self-Training How to use the Field Linguistrsquos

Toolbox Version 154 Tilgaeligngelig paring lthttpwww-

01silorgcomputingtoolboxdownloadshtmgt

CorDiale ltcordialedyndnsorggt I korpus CorDiale findes transskriptioner af 170 kortere eller

laeligngere uddrag af optagelser med traditionel dialekt Udarbejdet af Afdeling for

Dialektforskning Koslashbenhavns Universitet Besoslashgt 23 maj 2014

Coward DF amp CE Grimes (2000) Making Dictionaries A guide to lexicography and the

Multi-Dictionary Formatter Software version 10 Tilgaeligngelig paring lthttpwww-

01silorgcomputingshoeboxMDF_2000pdfgt

Cowie A (2006) Lexicology K Brown (red) Encyclopedia of Language amp Linguistics 2

udgave Vol 7 128-133 Elsevier

Cruse DA (1986) Lexical semantics Cambridge Cambridge University Press

Cruse DA (2002) Hyponymy and Its Varieties R Green CA Bean amp SH Myaeng (red)

The Semantics of Relationships An Interdisciplinary Perspective Information

Science and Knowledge Management 3-21 Springer Verlag

Cruse DA (2004) Meaning in Language An Introduction to Semantics and Pragmatics


Danlex-gruppen (Hjorth E BN Madsen O Norling-Christensen JR Jacobsen amp H Ruus)

(1987) Descriptive Tools for Electronic Processing of Dictionary Data Tuumlbingen

Max Niemeyer Verlag

DanNet ltwordnetdkgt Det danske wordnet DanNet er udarbejdet af Center for

Sprogteknologi Koslashbenhavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Besoslashgt 16 juni 2014

Dansk Standard (1998) Leksikalske datasamlinger ndash Indholds- og strukturbeskrivelse ndash del 1

taksonomi til klassifikation af oplysningstyper

247

Den Danske Begrebsordbog (under udarbejdelse) Koslashbenhavn Det Danske Sprog- og

Litteraturselskab og Gyldendal

Den Danske Ordbog 1-6 (2003-2005) Hovedred Ebba Hjorth amp Kjeld Kristensen

Koslashbenhavn Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal Online-version

ltordnetdkddogt

Dirven R amp M Verspoor (1998) Cognitive Exploration of Language and Linguistics

AmsterdamPhiladelphia John Benjamin Publishing Company

Dornseiff F (foslashrste gang udkommet i 19342004) Der Deutsche Wortschatz nach

Sachgruppen 8 udgave BerlinNew York Walter de Gruyter

Durst-Andersen P (1992) Mental Grammar Russian Aspect and Related Issues Columbus

Ohio Slavica Publishers Inc

Durst-Andersen P amp M Herslund (1996) The syntax of Danish verbs Lexical and syntactic

transitivity E Engberg-Pedersen M Fortescue P Harder L Heltoft amp LF

Jakobsen (red) Content expression and structure Studies in Danish functional

grammar 65-102 AmsterdamPhiladelphia John Benjamin

Eaker B (2012) Ellips ndash ett beskrivningsproblem i en historisk ordbok B Eaker L Larsson

amp A Mattisson (red) Nordiska studier i lexikografi 11 Rapport fraringn Konferensen

om lexikografi i Norden Lund 24-27 maj 2011 181-189

Ejskjaeligr I (1993) Danish Dialect Research Koslashbenhavn Institut for Dansk Dialektforskning

og CA Reitzels Forlag

Espersen JCS (1908 fotolitografisk genoptryk 1975) Bornholmsk Ordbog Red af JCS

Espersen omkring 1850 med tillaeligg red af Viggo Holm omkring 1880 Koslashbenhavn

Det Kgl Danske Videnskabernes Selskab

EuroWordNet ltwwwillcuvanlEuroWordNetgt Multilingval database med wordnet for flere

europaeligiske sprog udviklet ved Amsterdam Universitet af P Vossen mfl projektet

faeligrdiggjort i 1999 Besoslashgt 9 maj 2014

Faroslash K (2011) Onomasiologiskhed og leksikografi LexicoNordica 18 41-60

Feilberg HF (1886-1914) Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaringl 1-4 Koslashbenhavn

Universitets-Jubilaeligets Danske Samfund og HH Thieles Bogtrykkeri

Fellbaum C (1998) Introduction C Fellbaum (red) WordNet An Electronic Lexical

Database 1-19 Cambridge MA The MIT Press

Fellbaum C (2006) WordNet(s) K Brown (red) Encyclopedia of Language amp Linguistics

2 udgave Vol 13 665-670 Elsevier

Fillmore CJ (1968) The case for case E Bach amp RT Harms (red) Universals in Linguistic

Theory 1-88 New York Holt Rinehart and Winston

Fillmore CJ (1975) An Alternative to Checklist Theories of Meaning Proceedings of the

First Annual Meeting of the Berkeley Linguistics Society 123-131

Fillmore CJ (1977) Scenes-and-frames semantics A Zampolli (red) Linguistic Structures

Processing 55-81 AmsterdamNew YorkOxford North-Holland Publishing

Company

Fillmore CJ (19822007) Frame semantics Genoptrykt i V Evans BK Bergen amp J

Zinken (red) (2007) The Cognitive Linguistics Reader 238-262 LondonDarkville

Equinox

Fillmore CJ (2006) Frame Semantics K Brown (red) Encyclopedia of Language amp

Linguistics 2 udgave Vol 4 613-620 Elsevier

Fillmore CJ amp BT Atkins (1992) Toward a frame-based lexicon A Lehrer amp EF Kittay

(red) Frames Fields and Contrasts New Essays in Semantic and Lexical

Organization 75-102 Hillsdale NJ Erlbaum

248

Fillmore CJ CR Johnson amp MRL Petruck (2003) Background to FrameNet International

Journal of Lexicography 16(3) 235-250

Firth JR (19571968) A synopsis of linguistic theory 1930-55 Genoptrykt i FR Palmer

(1968) Selected Papers of JR Firth 1952-59 168-205 Longmans

Fjeld RV amp LS Vikoslashr (2008) Ord og ordboslashker Ei innfoslashring i leksikologi og leksikografi

Kristiansand Hoslashyskoleforlaget

Fontenelle T (2012) WordNet FrameNet and Other Semantic Networks in the International

Journal of Lexicography ndash The Net Result International Journal of Lexicography

25(4) 437-449

FrameNet lthttpsframeneticsiberkeleyedugt Det foslashrste framenet Berkeley FrameNet er

blevet og bliver udviklet paring International Computer Science Institute paring Berkeley

University af C Fillmore mfl Besoslashgt 9 maj 2014

FrameNetdk ltframenetdkgt og det tilhoslashrende opslagsmodul ltbetavislsdudkvisl2framenet_

lookuphtmlgt Udviklet i samarbejde mellem Syddansk Universitet og GrammarSoft

Besoslashgt 4 april 2014

Frawley W (1981) In defense of the dictionary A response to Haiman Lingua 55 53-61

Geeraerts D (1987) Types of Semantic Information in Dictionaries R Ilson (red) A

Spectrum of Lexicography Papers from AILA Brussels 1984 1-10


Geeraerts D (1992) The return of hermeneutics to lexical semantics M Puumltz (red) Thirty

years of linguistic evolution Studies in Honour of Reneacute Dirven on the Occasion of his

Sixtieth Birthday PhiladelphiaAmsterdam John Benjamin

Geeraerts D (2003) Meaning and definition Pv Sterkenburg (red) A Practical Guide to

Lexicography 83-93 AmsterdamPhiladelphia John Benjamins Publishing Company

Geeraerts D (2006) Componential Analysis K Brown (red) Encyclopedia of Language amp


Geeraerts D (2007) Lexicography D Geeraerts amp H Cuyckens (red) Cognitive Linguistics

1160-1174 Oxford Oxford University Press

Geeraerts D (2008) Prototypes stereotypes and semantic norms G Kristiansen amp R Dirven

(red) Cognitive Sociolinguistics Language Variation Cultural Models Social

Systems 21-44 BerlinNew York Mouton de Gruyter

Geeraerts D (2010) Theories of Lexical Semantics Oxford Oxford University Press

Geeraerts D (2013) The treatment of meaning in dictionaries and prototype theory RH

Gouws U Heid W Schweickard amp HE Wiegand (red) Dictionaries An

International Encyclopedia of Lexicography Supplementary Volume Recent

Developments with Focus on Electronic and Computational Lexicography HSK

Handbuumlcher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft vol 54 487-495 De

Gruyter Mouton

Global WordNet Association ltglobalwordnetorggt Sammenslutning af verdens wordnet


Grandy RE (1987) In Defense of Semantic Fields London Academic Press

Grandy RE (1992) Semantic fields prototypes and the lexicon A Lehrer amp EF Kittay



Grundtvig FL (1908-19091981) Livet i Klokkergaarden Gammeldags falstersk Bondeliv

efter Lars Rasmussens Skildring Genoptrykt med kommentardel i 1981 Koslashbenhavn

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Grundtvig V (1925) Begreberne i Sproget Orientering i systematisk Ordforskning

249

Koslashbenhavn GEC Gad

Grundtvig V (1945) Begrebs-Ordboslashger og Begrebs-Ordforskning H Andersen (red) Dansk

Begrebsordbog 1-32 Koslashbenhavn Ejnar Munksgaard

Gudiksen A (2003) Oslashmaringlsordbogens beskrivelse af den begyndende dialektudtyndning G

Akselberg AM Boslashdal amp H Sandoslashy (red) Nordisk Dialektologi 331-342 Oslo

Novus forlag

Gudiksen A (2013) Fra svingkaeligrne til selvbinder Nye ord i de danske dialekter i perioden

ca 1850-1920 ZS Hansen J i Lon Jacobsen TK Jacobsen K Magnussen amp T

Sigurdardoacutettir (red) Fraacute Sturlungu til West Venture Hedursrit til Anfinn Johansen aacute

60 aacutera degnum 82-92 Toacutershavn Faroe University Press

Gudiksen A amp H Hovmark (2009) Maringske husker De noget alle andre har glemt A

Gudiksen H Hovmark P Quist J Scheuer amp IS Sletten (red) Dialektforskning i

100 aringr Koslashbenhavn Afdeling for Dialektforskning Koslashbenhavns Universitet

Haiman J (1980) Dictionaries and encyclopedias Lingua 50 329-357

Hanks P (1994) Linguistic Norms and Pragmatic Exploitations or Why Lexicographers

Need Prototype Theory and Vice Versa F Kiefer G Kiss amp J Pajzs (red) Papers

in Computational Lexicography COMPLEX 94 89-113 Budapest Hungarian

Academy of Sciences

Hanks P (20002008) Do Word Meanings Exist T Fontenelle (red) Practical

Lexicography A Reader 125-134 Oxford University Press

Hanks P (2002) Mapping Meaning onto Use M-H Coreacuteard (red) Lexicography and

Natural Language Processing A Festschrift in Honour of BTS Atkins 156-198

EURALEX

Hanks P (2006a) Lexicography Overview K Brown (red) Encyclopedia of Language amp


Hanks P (2006b) The Organization of the Lexicon Semantic Types and Lexical Sets E

Corino C Marello amp C Onesti (red) Proceedings XII Euralex International

Congress Torino Italia September 6th-9th 2006 1165-1168 EURALEX

Hansen E amp L Heltoft (2011) Grammatik over det danske sprog I-III Koslashbenhavn Det

Danske Sprog- og Litteraturselskab og Syddansk Universitetsforlag

Heine NG (1950) Landbrugsmuseet Alfabetisk ordnet vejleder

Hovmark H (2004) Jagten paring det autentiske citat Danske Talesprog 5 3-21

Hovmark H (2006) Oslashmaringlsordbogen mellem synkroni og diakroni LexicoNordica 13 129-

145

Hovmark H (2010) Gid man kunne have bragt en tegning Om definitioner og illustrationer i

ensproglige ordboslashger H Loumlnnroth amp K Nikula (red) Nordiska studier i lexikografi

10 Rapport fraringn Konferensen om lexikografi i Norden Tammerfors 3-5 juni 2009

192-208 Tammerfors

Hovmark H (2012a) Betydningsbeskrivelse og prototypeteori LexicoNordica 19 59-78

Hoslashjrup T (under udarbejdelse) Etnologiens dialektik 1 udkast dateret 2632009 modtaget

ved personlig korrespondance i 2010 100 sider

Jackson H amp EZ Amvela (2000) Words Meaning and Vocabulary London Cassell

Jensen PA amp C Vikner (2006) Leksikalsk semantik og omverdensviden A Braasch C

Navaretta S Nimb S Olsen P Paggio BS Pedersen amp J Wedekind (red)

Sprogteknologi i dansk perspektiv En samling artikler om sprogforandring og

automatisk sprogbehandling 229-248 Koslashbenhavn CA Reitzels Forlag

Jespersen S (1943-1944) Nationalmuseets etnologiske Undersoslashgelser Fortid og Nutid

Tidsskrift for Kulturhistorie og Lokalhistorie 15 9-20

250

Jysk Ordbog ltwwwjyskordbogdkgt Under udarbejdelse ved Peter Skautrup Centret for Jysk

Dialektforskning Aarhus Universitet Besoslashgt 16 juni 2014

Kilgarriff A (2001) Generative Lexicon Meets Corpus Data The Case of Nonstandard Word

Uses P Bouillon amp F Busa (red) The Language of Word Meaning 312-328

Cambridge Cambridge University Press

Kittay EF amp A Lehrer (1992) Introduction A Lehrer amp EF Kittay (red) Frames Fields

and Contrasts New Essays in Semantic and Lexical Organization 1-18 Hillsdale

NJ Erlbaum

Koudal JH (2004) Folkeminder og dagliglivets kulturindfoslashring i Dansk Folkemindesamlings

arkiv Koslashbenhavn CA Reitzels Forlag

Kristensen M 1909 Om folkemaringlsoptegnelse Fra Dansk Folkemindesamling II Danmarks

Folkeminder 4 63-71 Koslashbenhavn Det Schoslashnbergske Forlag

Labov W (1973) The boundaries of words and their meanings C-JN Bailey amp RW Shuy

(red) New Ways of Analyzing Variation in English 340-373 Washington DC

Georgetown University Press

Lakoff G (1973) Hedges A study in meaning criteria and the logic of fuzzy concepts

Journal of Philosophical Logic 2 458-508

Lakoff G (1987) Women Fire and Dangerous Things What Categories Reveal about the

Mind ChicagoLondon The University of Chicago Press

Landau SI (1991) Dictionaries The Art and Craft of Lexicography Cambridge Cambridge

University Press

Landmandsbogen 1-3 (1891-97) Udg af T Westermann amp H Goldschmidt

Landsmaringlsarkivets Fraringgelistor (1926) 1 ock 2 Indledning ndash Mjoumllkhusharingllning ndash Troumlskning

Saeligrtryk af Svenska Landsmaringl Landsmaringlsarkivet i Uppsala

Larsson I (1988) Taumltmjoumllk taumltgraumls surmjoumllk och skyr En datorstoumldd ordgeografisk studie

oumlver nordiska ord roumlrande aumlldre tiders mjoumllkhusharingllning Stockholm Almqvist amp

Wiksell International

Lindegaringrd Hjorth P (1982) Danske ordboslashgers historie Vilkaringr for ordbogsarbejde i Danmark

Betaelignkning afgivet af det af Ministeriet for kulturelle anliggender nedsatte

ordbogsudvalg 23-50 Koslashbenhavn

Lorentzen H amp S Nimb (2010) Fra ordbog til wordnet Hvordan udmoslashntes en traditionel

ordbogsdefinition i en formaliseret wordnetbeskrivelse H Loumlnnroth amp K Nikula

(red) Nordiska studier i lexikografi 10 Rapport fraringn Konferensen om lexikografi i

Norden Tammerfors 3-5 juni 2009 329-344 Tammerfors

Lorentzen H amp L Trap-Jensen (2005) Grammatiske oplysninger i Den Danske Ordbog RV

Fjeld amp D Woren (red) Nordiske Studier i Leksikografi 7 252-266

Lorentzen H amp L Trap-Jensen (2012) Noslashdvendigt tilstraeligkkeligt typisk ndash nogle tanker om

definitionspraksis LexicoNordica 19 79-101

Lundbladh C-E (2012) Skaringnska dialektord Lund Dialekt- och ortnamnsarkivet i Lund

Lyons J (1963) Structural semantics An analysis of part of the vocabulary of Plato Oxford

The Philological Society og Basil Blackwell

Lyons J (1977) Semantics Cambridge Cambridge University Press

Martola N (2011) FinnWordNet och kulturbundna ord LexicoNordica 18 111-133

Mecklenburgisches Woumlrterbuch 1-7 (1942-1992) Red R Wossidlo amp H Teuchert

Neumuumlnster Karl Wachholtz Verlag

Meringer R W Meyer-Luumlbke JJ Mikkola R Much amp M Murko (19091999) Vorwort

Woumlrter und Sachen Kulturhistorische Zeitschrift fuumlr Sprach- und Sachforschung I 1-

2 Genoptrykt i Germanistische Linguistik Woumlrter und Sachen als methodisches

251

Prinzip und Forschungsrichtung vol 145-146 (1999) 37-38

Miller GA R Beckwith C Fellbaum D Gross amp K Miller (1993) Introduction to

WordNet An On-line Lexical Database 86 sider Revideret udgave af introduktionen

til International Journal of Lexicography Special Issue WordNet An On-Line

Lexical Database 1990 Vol 3(4) Tilgaeligngelig paring

lthttpwordnetcodeprincetonedu5paperspdfgt

Miller GA amp C Fellbaum (2007) WordNet then and now Language Resources amp

Evaluation 41 209-214

Moslashlleordbogen ltwwwmoslashlleordbogdkgt Internetbaseret ordbog udviklet af Oslashhavsmuseet Faa-

borg paring baggrund af sposlashrgelister som dem man ogsaring har brugt paring Oslashmaringlsordbogen


Moslashller K (1931) Synonyme Ord i Folkemaal Danske Folkemaal 5-7 75ff

Moslashller K (1938) Maeliglken og dens Produkter Udvalg for Folkemaals Publikationer Serie C

Sposlashrgehaeligfter af sprogligt og sagligt indhold Nr 5 Koslashbenhavn Findes ogsaring i Danske

Folkemaal 12(1) 1-16

Moslashller K (1959) Leksikologi og leksikografi Koslashbenhavn JH Schultz Forlag

Moslashller K (1965) Ordforskningen Det danske sprogs udforskning i det 20 aringrhundrede 127-

141 Koslashbenhavn Selskab for Nordisk Filologi og Gyldendal

Nerlich B amp DD Clarke (2000) Semantic fields and frames Historical explorations of the

interface between language action and cognition Journal of Pragmatics 32

Nimb S (2009) The Semantic Relations of Artifacts in DanNet BS Pedersen A Braasch S

Nimb amp RV Fjeld (red) Proceedings of the NODALIDA 2009 workshop ldquoWordNets

and other Lexical Semantic Resources ndash between Lexical Semantics Lexicography

Terminology and Formal Ontologiesrdquo 21-26

Nimb S (2013) Leksikalsk-semantisk information i en ny dansk begrebsordbog D Duncker

A-M Hansen amp K Skovgaard-Petersen (red) Betydning amp forstaringelse Festskrift til

Hanne Ruus 251-266 Koslashbenhavn Selskab for Nordisk Filologi og Koslashbenhavns

Universitet

Nimb S amp NH Soslashrensen (2007) DanNet ndash et leksikalsk-semantisk wordnet for dansk P

Widell amp UD Berthelsen (red) 11 Moslashde om Udforskningen af Dansk Sprog 191-

200 Aringrhus Aarhus Universitetsforlag

Nistrup Madsen B (1999) Terminologi 1 Principper amp Metoder Koslashbenhavn Gads Forlag

Nistrup Madsen B (2000) Alting paring sin plads og plads til alting Om at ordne og udnytte

viden om verden I terminologins tjaumlnst Festskrift foumlr Heribert Picht paring 60-aringrsdagen

71-91 Vasa Vasa Universitet

NLO = Bergenholtz H I Cantell RV Fjeld D Gundersen JH Joacutensson amp B Svenseacuten

(1997) Nordisk leksikografisk ordbok Oslo Universitetsforlaget

Ord amp Sag 1- (1981-)

Ordbog over det danske Sprog 1-28 (1918-1956) Koslashbenhavn Det Danske Sprog- og


Ordnetdkddo ltordnetdkddogt Online-versionen af Den Danske Ordbog Besoslashgt 16 juni

2014

Pedersen BS (1999) Den Danske SIMPLE-ordbog ndash en semantisk ontologibaseret ordbog

Datalingvistisk Aringrsmoslashde 1999 Proceedings 71-80

Pedersen BS (2010) Semantiske sprogressourcer ndash mellem sprogteknologi og leksikografi

LexicoNordica 17 163-180

Pedersen BS (2011) Foredrag 29 januar 2011 ved LexicoNordica-symposium paring

Schaeligffergaringrden

252

Pedersen BS amp J Asmussen (2006) DanNet ndash fra ordbog til et leksikalsk-semantisk

WordNet for dansk LEDA-Nyt 42 3-11

Pedersen BS amp A Braasch (2009) What do we need to know about humans A view into the

DanNet database K Jokinen amp E Bick (red) NODALIDA 2009 Conference

Proceedings 158-165

Pedersen BS A Braasch S Nimb J Asmussen N Soslashrensen H Lorentzen amp L Trap-

Jensen (2011) Lingvistiske specifikationer for DanNet Version 2 Tilgaeligngelig paring

ltwwwwordnetdkgt 38 sider

Pedersen BS amp S Nimb (2008) Event Hierarchies in DanNet A Tanaacutecs D Csendes V

Vincze C Fellbaum amp P Vossen (red) GWC 2008 The Fourth Global WordNet

Conference Szeged Hungary January 22-25 2008 Proceedings 339-348

Pedersen BS S Nimb J Asmussen NH Soslashrensen L Trap-Jensen amp H Lorentzen (2009)

DanNet the challenge of compiling a wordnet for Danish by reusing a monolingual

dictionary Language Resources amp Evaluation 2009(43) 269-299

Pedersen BS S Nimb amp L Trap-Jensen (2008) DanNet udvikling og anvendelse af det

danske wordnet Aacute Svavarsdoacutettir G Kvaran G Ingoacutelfsson amp JH Joacutensson (red)

Nordiske Studier i Leksikografi 9 Rapport fra konference om leksikografi i Norden

Akureyri 22-26 maj 2007 353-369

Pedersen BS amp NH Soslashrensen (2006) Towards sounder taxonomies in wordnets A

Oltramari mfl (red) Ontolex 2006 9-16 Genova Italien

Pedersen KM (1994) Ordbog og encyklopaeligdi A Garde amp P Jarvad (red) Nordiske studier

i leksikografi II Rapport fra Konference om Leksikografi i Norden 11 - 14 maj 1993

248-256

Pedersen KM (1996) Verbalsubstantiver paring -ende i de danske dialekter Danske Folkemaringl

38 17-86

Pedersen KM (2000) Variation i valens Folkmaringlsstudier 39 277-286

Pedersen KM (2004) Anmeldelse [af Den Danske Ordbog] Danske Studier 2004

Peeters B (2000) Setting the scene Some recent milestones in the lexicon-encyclopedia

debate B Peeters (red) The lexicon-encyclopedia interface 1-52 Elsevier

Princeton WordNet ltwordnetprincetonedugt Det foslashrste wordnet Princeton WordNet er

blevet og bliver udviklet paring Princeton University af GA Miller C Fellbaum mfl


Pustejovsky J (1991) The Generative Lexicon Computational Linguistics 17(4) 409-441

Pustejovsky J (1995) The Generative Lexicon Cambridge MALondon England The MIT

Press

Pustejovsky J (2010) Mechanisms of Selection in Language Foredrag 8 december 2010 ved

Copenhagen Symposium Approaches to the Lexicon paring Copenhagen Business

School

Rasmussen LS (1996) Forord LS Rasmussen (red) Semantiske roller 1-6 Odense

Roget PM (foslashrste gang udkommet i 1852) Thesaurus of English words and phrases

Classified and arranged so as to facilitate the expression of ideas and assist in

literary composition London

Rosch E (1978) Principles of categorization E Rosch amp BB Lloyd (red) Cognition and

Categorization 27-48 Hillsdale Erlbaum

Roth M (1992) Volkskunde der 1920er und 1930er Jahre Ideologiegeschichtliche

Implikationen K Beitl (udg) I Hciva (udg) amp E Kausel (red) Woumlrter und Sachen

Oumlstereichische und deutsche Beitraumlge zur Ethnographie und Dialektologie

Frankreichs Ein franzoumlsisch-deutschoumlstereichisches Projekt Referate des 3

253




Wissenschaften

Ruppel K (2011) Ontologi begreppssystem och WordNet LexicoNordica 18 157-181

Ruppenhofer J M Ellsworth MRL Petruck CR Johnson amp J Scheffczyk (2010)

FrameNet II Extended Theory and Practice Tilgaeligngelig som

rdquoThe Bookrdquo paring FrameNet-hjemmesiden lthttpsframeneticsiberkeleyedugt

Ruppenhofer J HC Boas amp C Baker (2013) The FrameNet approach to relating syntax and

semantics RH Gouws U Heid W Schweickard amp HE Wiegand (red)

Dictionaries An International Encyclopedia of Lexicography Supplementary

Volume Recent Developments with Focus on Electronic and Computational

Lexicography HSK Handbuumlcher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft vol

54 1320-1329 De Gruyter Mouton

Ruus H (1979) Sproglig betydningsanalyse Semantiske roller i tekster NyS 1011 161-197

Ruus H (1988) General Purpose Semantics Hyponymy and Generic Relationships Nordic

Journal of Linguistics 11 111-128

Ruus H (1995a) Danske Kerneord Centrale dele af den danske leksikalske norm I-II

Koslashbenhavn Museum Tusculanums Forlag og Koslashbenhavns Universitet

Ruus H (1995b) Paring sporet af betydningens logikker B Holmberg (red) Sproghistorie i

90erne 83-106 Koslashbenhavn Selskab for Nordisk Filologi

Ruus H (1997) Visernes dyreliv Et semantisk felt i det 16 aringrhundredes visetekster F

Lundgreen-Nielsen MA Nielsen amp JK Soslashrensen (red) Ord sprog oc artige Dict

Et overblik og 28 indblik 1500-1700 Festskrift til Poul Lindegaringrd Hjorth 385-403

Koslashbenhavn CA Reitzels Boghandel AS og Universitets-Jubilaeligets Dansk Samfund

Roumlnkauml M-L (1993) Termer foumlr slaringtter- och skoumlrderredkap Finlandssvensk ordgeografi i

nordiskt perspektiv Aringbo Aringbo Akademis Foumlrlag

Salmonsens Konversationsleksikon 1-26 (1915-30) 2 udgave

Schleswig-Holsteinisches Woumlrterbuch 1-5 (1927-1935) Red O Mensing Neumuumlnster Karl

Wachholtz

Schmidt-Wiegand R (1992) Woumlrter und Sachen Forschungsrichtung ndash Forschungsinteresse

ndash Forschungsaufgabe K Beitl (udg) I Hciva (udg) amp E Kausel (red) Woumlrter und






Wissenschaften

Schmidt-Wiegand R (1999) Einleitung Germanistische Linguistik Woumlrter und Sachen als

methodisches Prinzip und Forschungsrichtung vol 145-146

Schoslashsler L amp Van Durme K (1996) The Odense Valency Dictionary An introduction

Odense Working Papers in Language and Communication 13

Schoslashsler L amp S Kirchmeier-Andersen (1997) Studies in Valency II The Pronominal

Approach Applied to Danish Odense University Press

Settekorn W (2001) Die Forschungsrichtung ldquoWoumlrter und Sachenrdquo Geschichte der

Sprachwissenschaften HSK Handbuumlcher zur Sprach- und

Kommunikationswissenschaft vol 182 1628-1650 BerlinNew York Walter de

Gruyter

254

SIMPLE Work Package 2 Linguistic Specifications (2000) Dokument modtaget fra BS

Pedersen Center for Sprogteknologi Koslashbenhavns Universitet december 2010

Skautrup P (1927-1979) Et Hardsysselmaringl Koslashbenhavn I Th Linds Efterfoslashlger Laurtitz

Schmiegelow II-V Udgivet af UJDS

Skautrup P (1932) Sposlashrgelister Sprog og Kultur 1 43-49

Spang-Hanssen E (2002) Sprogets verden og din Om menneskets maeligrkvaeligrdige evne for

sprog Koslashbenhavn Gyldendal

Sprog og Kultur 1-28 (1932-1978)

Svenseacuten B (2004) Handbok i lexikografi Ordboumlcker och ordboksarbete i teori och praktik 2

udgave Norstedts Akademiska Foumlrlag

Soslashnderjysk Maringnedsskrift 35 (1959)

Soslashrensen NH amp L Trap-Jensen (2010) Den Danske Ordbog som begrebsordbog H

Loumlnnroth amp K Nikula (red) Nordiska studier i lexikografi 10 Rapport fraringn

Konferensen om lexikografi i Norden Tammerfors 3-5 juni 2009 164-179

Tammerfors

Tarp S (2006) Leksikografien i graelignselandet mellem viden og ikke-viden Generel

leksikografisk teori med saeligrlig henblik paring loslashrnerleksikografi 1-2 Aringrhus Center for

Leksikografi

Taylor JR (2003) Linguistic Categorization 3 udgave Oxford Oxford University Press

Taylor JR (2006) Prototype Semantics K Brown (red) Encyclopedia of Language amp


Toolbox Leksikografisk orienteret databaseprogram udviklet af SIL International tilgaeligngeligt

paring httpwwwsilorgcomputingtoolbox

Trap-Jensen L (2011) Dansk Begrebsordbog Foredrag 28 januar 2011 ved LexicoNordica-

symposium paring Schaeligffergaringrden

Trap-Jensen L (2014) Ordboslashger og Leksikografi ndash et tilbageblik paring de sidste 25 aringr Foredrag

27 februar 2014 i Selskab for Nordisk Filologi i anledning af selskabets 100-aringrs

jubilaeligum

Trier J (1931) Der Deutsche Wortschatz im Sinnbezirk des Verstandes Die Geschichte eines

sprachlichen Feldes Band I Von den Anfaumlngen bis zum Beginn des 13 Jahrhunderts

Heidelberg Carl Winters Universitaumltsbuchhandlung

Udvalg for Folkemaals sposlashrgeliste = Sposlashrge-listen for Udvalg for Folkemaal (1926) udarbejdet

paa Grundlag af cand mag P SKAUTRUPS prisbeloslashnnede Arbejde ldquoUndersoslashgelse

af Ordforraadet i Hardsysselrdquo ved POUL ANDERSEN sekretaeligr Duplikeret

eksemplar ca 100 sider i kvartformat Afdeling for Dialektforsknings samlinger


Udvalg for Folkemaals trykte sposlashrgehaeligfter (1932-57) Flere af disse sposlashrgehaeligfter er ogsaring

udgivet som del af tidsskriftet Danske Folkemaal Afdeling for Dialektforsknings

samlinger Koslashbenhavns universitet

Uhrskov A (1924) Dagligt Liv (5 bind i serien Nordsjaeligllandsk Folkeliv) Koslashbenhavn

Aschehoug amp co

Vikoslashr L (2005) Spraringk og verd i Norsk Ordbok RV Fjeld amp D Woren (red) Nordiske

studiar i leksikografi Rapport fraring Konferanse om leksikografi i Norden Volda 20-

24 mai 2003 339-347

von Huumlttenbach FL (1992) Die Grazer Schule ndash Meringer und Schuchardt K Beitl (udg) I

Hciva (udg) amp E Kausel (red) Woumlrter und Sachen Oumlstereichische und deutsche

Beitraumlge zur Ethnographie und Dialektologie Frankreichs Ein franzoumlsisch-deutsch-

oumlstereichisches Projekt Referate des 3 Internationalen Symposions des Instituts fuumlr

255

Gegenwartsvolkskunde der Oumlstereichischen Akademie der Wissenschaften vom 18 bis

21 September 1988 in Eisenstadt (Burgenland) 61-84 Wien Verlag der

Oumlstereichischen Akademie der Wissenschaften

Vossen P (1998) Introduction EuroWordNet A multilingual database with lexical semantic

networks Computers and the humanities 32(2-3) 73-89

Vossen P (2004) Eurowordnet A multilingual database of autonomous and language-specific

wordnets connected via an inter-lingual-index International Journal of Lexicography

17(2) 161-173

Vossen P (2010) EuroWordNet General Document Version 3 Final red Tilgaeligngelig paring

lthttpwwwvosseninfodocs2002 EWNGeneralpdfgt

Vossen P (2013) WordNet Principles developments and applications RH Gouws U Heid

W Schweickard amp HE Wiegand (red) Dictionaries An International Encyclopedia

of Lexicography Supplementary Volume Recent Developments with Focus on

Electronic and Computational Lexicography HSK Handbuumlcher zur Sprach- und

Kommunikationswissenschaft vol 54 1307-1320 De Gruyter Mouton

VUE (Visual Understanding Environment) Program til kortlaeliggning af begreber udviklet paring

Tufts Universitet Massachusetts USA Tilgaeligngeligt paring

httpvuetuftseduindexcfm

Weisgerber L (1927) Die Bedeutungslehre Ein Irrweg der Sprachwissenschaft Germanisch-

Romanische Monatsschrift 15 161-83

Widell P (1992) Om definitioner i almensproglige ordboslashger RV Fjeld (red) Nordiske

studier i leksikografi Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden 28-31 mai

1991 144-155

WordNet ltwordnetprincetonedugt Det foslashrste wordnet Princeton WordNet er blevet og bliver

udviklet paring Princeton University af Miller Fellbaum mfl Besoslashgt 16 juni 2014

WordNet Global Association ltglobalwordnetorggt Sammenslutning af verdens wordnet


Wordnetdk ltwordnetdkgt Det danske wordnet DanNet er udarbejdet af Center for



Woumlrter und Sachen Kulturhistorische Zeitschrift fuumlr Sprach- und Sachforschung 1-18 (1909-

1937)

Woumlrter und Sachen Zeitschrift fuumlr indogermanische Sprachwissenschaft Volksformen und

Kulturgeschichte 1-5 (1938-19431944)

Oslashmaringlsordbogen En sproglig-saglig ordbog over dialekterne paring Sjaeliglland LollandFalster Fyn

og omliggende oslasher Tillaeliggsbind samt 1- (1992-) Under udarbejdelse ved det

nuvaeligrende Afdeling for Dialektforskning Koslashbenhavns Universitet Koslashbenhavn

Universitets-Jubilaeligets Danske Samfund

Oslashmaringlsordbogens praeligsentationshaeligfte (uaring) Afdeling for Dialektforskning Koslashbenhavns

Universitet

256

Dansk resumeacute

Emneord leksikalsk semantik leksikografi metodeudvikling onomasiologi

Oslashmaringlsordbogen DanNet (og WordNet) rammesemantik (frame semantics)

Hvordan indkredses og afgraelignses ords betydning Og hvordan paringvirker det

betydningsbeskrivelsen i en ordbog I denne afhandling undersoslashger jeg Oslashmaringls-

ordbogens praksis samt forskellige leksikalsk-semantiske teorier og praksisser

for at besvare disse sposlashrgsmaringl og med henblik paring at goslashre arbejdet med ords

betydning i Oslashmaringlsordbogen mere konsekvent og konsistent

Oslashmaringlsordbogen er en dialektordbog der dokumenterer talesprog og kul-

tur paring landet paring de danske oslasher i oslashmaringlsomraringdet i perioden 1750-1950 Ordbogen

er under udgivelse paring Afdeling for Dialektforskning Koslashbenhavns Universitet

(foreloslashbig publiceret 11 bind fra a til lindorm) I ordbogen beskrives ords

betydning baringde i betydningsdefinitioner og i encyklopaeligdiske afsnit Dertil

kommer naturligvis den betydningsbeskrivelse der direkte og indirekte finder

sted gennem henvisninger til blandt andet synonymer og andre relaterede ord

eksempler paring og oplysninger om sprogbrug og potentielle konstruktioner samt

henvisninger til litteratur og illustrationer

Selv om selve Oslashmaringlsordbogen er semasiologisk opbygget det vil sige

alfabetisk ordnet og tager udgangspunkt i ordformer er ordbogen blandt andet

baseret paring en onomasiologisk struktureret seddelsamling De ca 3 millioner

ikke-digitaliserede ordbogssedler er inddelt i 65 emner der afspejler den kultur

som dialekterne eksisterede i (fx rdquohoslashstrdquo rdquohusdyrrdquo og rdquomaeliglkrdquo) Tanken med

denne afhandling er at den onomasiologiske tilgang kan systematiseres yder-

ligere og at data derved kan udnyttes bedre end de hidtil er blevet

Onomasiologiske tilgange har vundet fornyet interesse inden for moderne

leksikografi i og med den computerteknologiske udvikling jf det WordNet-

inspirerede begrebsnetvaeligrk for moderne dansk DanNet og rammesemantik-

ken For at systematisere det leksikografiske arbejde med ords betydninger og

definitioner i Oslashmaringlsordbogen undersoslashger jeg saringledes nytten af disse to aktuelle

leksikalsk-semantiske forklaringsmodeller Til dette formaringl blev udvalgte data

fra Oslashmaringlsordbogen analyseret paring henholdsvis en DanNet-inspireret maringde og en

rammesemantisk inspireret maringde Afslutningsvis sammenfattes de to analyser i

en to-trins-model hvorved der foreslarings en systematiseret gennemgang af

Oslashmaringlsordbogens data i praelig-redaktionsfasen saringvel som i betydningsredaktions-

fasen

257

English abstract

Key words lexical semantics lexicography development of methods onoma-

siology Oslashmaringlsordbogen (Dictionary of the Danish Insular Dialects) DanNet

(and WordNet) frame semantics

How are word meanings identified and defined And how does this influence

meaning descriptions in dictionaries In this thesis I investigate the practice of

Oslashmaringlsordbogen (Dictionary of Danish Insular Dialects) different theories of

lexical semantics and different tools for structuring lexical data in order to

answer these questions and to suggest a more consistent working procedure

with regard to meaning in Oslashmaringlsordbogen

Oslashmaringlsordbogen is a dialect dictionary documenting the daily spoken lan-

guage and culture of the agricultural society on the central islands of Denmark

between 1750 to 1950 The dictionary is being compiled at the Dialectology

Section at the University of Copenhagen (so far 11 volumes from a to lind-

orm) In the dictionary word meanings are presented in traditional definitions

as well as in encyclopeadic paragraphs Furthermore meanings are described

directly as well as indirectly through references to synonyms and other related

word through examples of language usage information about potential con-

structions and references to literature and illustrations

While the dictionary is alphabetically organized the data on which the

dictionary is based is onomasiologically organized The circa 3 million non-

digitized dictionary slips that constitute the core of the dictionary data were

grouped into 65 topics (eg ldquoharvestrdquo ldquodomestic animalsrdquo and ldquomilkrdquo) reflect-

ing the culture in which the dialects existed This approach provided a structure

for the data only in the early stages of the work Here I explore the potential of

working further with this onomasiologically structured data set and the poten-

tial for further systematization to allow data to be better exploited

Onomasiological approaches have gained renewed interest in modern

lexicography because of the development of computer technology cf the

WordNet-inspired conceptual network of modern Danish DanNet and frame

semantics To systematize the lexicographic work with word meanings and

definitions I thus involve these state-of-the-art onomasiologically-oriented

theories of lexical semantics and tools for the work with lexical data In order

to structure Oslashmaringlsordbogenrsquos words for milk and related products tools and

processes by means of DanNet and by means of frame-semantic ideas I

develop a 2-step model of how to systematize the work with word meanings in


1


Fra virkelighedens verden til ordbogens Et studie i datastrukturering med henblik paring


2

Phd-afhandling




Forfatter






Hovedvejleder



Bivejleder





3

Forord

























skarlagensfeberen












4

5





1 Indledning 17






III ANALYSER

6 Data 125









Henvisninger 245




6

7






1 Indledning 17
















24 Sammenfatning 34




311 Formaringl 38

312 Indhold 39

313 Struktur 41




33 Sammenfatning 55





422 Ord og sag 59





427 Wordnet 73


43 Sammenfatning 77










8







III ANALYSER 123

6 Data 125


62 Forbehold 126




71 Orddatabase 129








814 Geosynonymi 138




















836 Hyponymi 174









ramme-elementer 185








9









































Henvisninger 245




10

11
























































12



























































13






















synonym 1 synonym 2

HOVEDSYNONYMER


MINDRE KATEGORIER







hovedsynonymet













14

15


16

17

1 Indledning





























for oslashje













er det angivet

18














































19




afgraelignses her














































20

















































21




















Maringlene er








tiske tilgang



ler inddrages






22

















tiveres

23






















sagen omfatter















mentationsordbog


daeligkker




24




















25















































26
















































27
















sammenhaeligng









28











Handlingsemner


bier og biavl +

brygning +



fiskeri


garver

hegn og gaeligrder




knuder




pisk


raps

reb og rebslageri

sadelmageri (+)

skefremstilling

skomageri

slagtning

slaeligde +



strikning +





taeligkning (+)

taeligrskning +



vaeligvning +

29

Begrebsomraringder


bevaeliggelse


dans


farveri


gilder (+)


ild og braeligndsel

kortspil




lyd og sansning



mad +



personbetegnelser

plantenavne (+)


sygdomme (+)


varme og kulde (+)
























30




























31
























afsnit 322








artikler















32













Saglig oplysning

Sagligt afsnit

Brugsbestemmelse

Citater

Henvisning til

supplerende

litteratur


henviser til andre

ordbogsartikler

jf afsnit 232


33
















Ordbogsinterne

henvisninger

34









emner

24 Sammenfatning



















35


I TEORI OG PRAKSIS

36

37
















Formaringl







Indhold






Struktur









38






viden





311 Formaringl



































39



















312 Indhold



cialordbog























40























lige typer synonymi








afsnit













redaktionsarbejdet

41






tilbage til senere
































313 Struktur




42


















liserede dialektord



























Format




43






Trap-Jensen 2010)




ordbogen





















Rundell 2008 311)








44












ord









45

Definitionstype





traeligk










udtoslashmmende)







haeligrget ud olgn













nedenfor





prydplanter














46







nition









2003 Hovmark 2012)

























47












































48














siges at goslashre






























49




















teorien





Brugsbestemmelser



Citater








Brugsbestemmelser









50





















122





Citater



















51























ser


ninger

Transitivitet



tionsoplysninger









52

























behov for)






skellet til naboen)









ordbogen

53






































indgang til data





synonymer

54





















gilde I s []











[]










55

33 Sammenfatning













de stund

56







































57









20002008 133)




































58













Generativ semantik


















Kognitiv semantik

















59



























tekst











422 Ord og sag6







60











kultur
























etymologi









61























teret



























62








etnologi






forordet staringr



















sag-tankegangen












63


amp Sag (1981-)



















amp Clarke 2000)









amp Lehrer 1992 3)














64
























jf kapitel 3)

















kontrastmaeligngder






65






Kilde Ruus 1997 392






















Amvela (2000)




66



























Behov skaber ord


















67



Synonymi









konkret




det ens over tid












Antonymi



Figur 411 Antonymi





68





Hyponymi







egenskaber



















69










fuld og upraeligcis

Meronymi







Figur 413 Meronymi







70

Sammenfatning


betydning

















stisk var taelignkt

71








ganske kort



som eksempel


til en person x x


flytbar x x x


med armlaelign x


uden armlaelign x

med ryglaelign x x


uden ryglaelign x







er ikke

















72






















herom i afsnit 52)

















73

427 Wordnet











Vikoslashr 2008 73)













andre punkter)


















tilfoslashjelse)

74





2008 353)





















(Vossen 2004 162)






Constitutive




Synonymi






afsnit 52

75

428 Rammesemantik
















tydning















11








schema i 1932)

76

QUARREL Frame

Definition



Core FEs






top advisors




The President

DISAGREED with his

top advisors










phrase


advisors ARGUED


The lawyers

BICKERED before the

trial

There was a brief

ALTERCATION

between the lawyers





frame)

They had a QUARREL



money

Lexical Units




wranglen wranglev



Joe was

arguing


money



Grammatical

functions









77







sprogbrug









afsnit 53

43 Sammenfatning




kografi

78

Cirkaaringrstal


semantik



ca 2000

fKr

fra 100

fKr

1500-tallet

1600-tallet

1700-tallet

1800-tallet

1900-tallet



enkeltord og derfor





kontekst vigtig fx



retning den


sag-tradition









herfra



















(1854-1961) England (1888-1928) og

Sverige (1898- )





2014)








79

1980rsquoerne

1990rsquoerne

2000-tallet

2014




faget






prototypeteori og

rammesemantik






encyklopaeligdi


(1992- )



Digitale korpusser

WordNet FrameNet





udarbejdelse)







80































(Fontenelle 2012)















81


























Danske Ordbog

WordNet











Vossen 2013)









82






























orienteret










SIMPLE-projektet





12



83























Den Danske Ordbog









data











13



84



Opsummering




2010)










Den Danske Ordbog


















85


Kilde wordnetdk







Kilde andreorddk

86




















arbejdsgange








viv






substantiver)

1stOrderEntity



instrument

2ndOrderEntity




apply

87

3rdOrderEntity




(Vossen 2010 12)



Ekskurs om polysemi














matisk polysemi








197-198)













88


elementer
























89



Jensen 2010 169)









Dynamic




Opposed to Static

Static



Opposed to Dynamic

(Vossen 2010 65)

90





BoundedEvent



make to create

UnboundedEvent





(Vossen 2010 66)




Property



Relation




(Vossen 2010 65)














91





physical)





mental)































92












mfl 2011 25-26)











relationer










Jensen 2010)

Hyponymi










93








94


saring






2006 6f)


























95




has_hyponym




de konstitutive

has_holo_madeof

has_holo_part

has_holo_member

has_holo_location

has_mero_madeof

has_mero_part

has_mero_member

has_mero_location


involved_agent

involved_patient

involved_instrument













de teliske



role_agent

role_patient









2011

















96







alle synsets)

















TRAEligK


Id-nummer

Konnotation

Koslashn

Domain




fx mandkvinde




Disjunkt

Neg



ELLER plastic



97

Ortogonal

Restriktion






























98
























99






































331)






271)

100


















































101









(Cruse 1986) (Vossen 2004 162-163)






































102



tilfaeliglde








arbejdet




forudsigelige






























103





analyse




























samlingen











104

53 Rammesemantik






















2010

























105
























rammer

ramme-elementer



















106


































Rammer14



14









107











5)























punishments frame



bound to child FEs



Sentencing






108







Ramme-elementer

















(Fillmore 2006 616)






109































110










sum of money








enheder


etc














2008 144)













111










Grammatical

function





Grammatical

function




















2008 156f)






112










possessor

modifier noun

modifier pertainym





modifier noun















BUYER

SELLER

GOODS

MONEY








113










Analysetrin

Eksempel







rammer oplistes





Ramme-aktiverende





suggestionn etc


korpuseksempler



114







funktion


valensgrupper et

valensmoslashnster

Opmaeligrkning af 1



NP NP PP


Opmaeligrkning af 2


help her


NP NP cl-if







valensmoslashnstre


NP NP PP



NP NP cl-if





ords betydning














115



Berkeley FrameNet






ca 1000 rammer



substantiver 5123

verber 4776

adjektiver 2260











FrameNetdk

















116
















tilvejebringe_1















analyser






Polysemi

117




Bedst til verber

Resursekraeligvende












zigzagproces























databaseret





118


Men de naeligvnes



Johnson 2003 252)





















Ekskurs om polysemi











(Fillmore 2006 617-618)



dermed i tre rammer

119








Synonyms and

paraphrases


count-noun memory












appropriate time




















forsvares




120














1994 93)












Clarke 2000 144)







Bedst til verber








121







Resursekraeligvende






















122




hinanden



relationer




- Minimalistisk



realistisk

Minusser ved DanNet





- Fragmentarisk











syntaktisk kontekst

- Styrke verber

- Maksimalistisk













omfattende



behandles


meget omfattende






123

III ANALYSER

124

125

6 Data























afsnit 222)















15






126








62 Forbehold
















ordbogen





















127






billedmateriale







betydningsanalyser



















betydning

128










129











systematisk











(73)

71 Orddatabase















16





130





131








og bilag 4













17



132

73 Indblik i data


indblik i data



til ordklasser

substantiver ca 72

verber ca 16

adjektiver ca 11

resten ca 1



genstande ca 35

processer ca 18

produkter ca 16

dyr ca 11


resten ca 10





der at arbejde med


foslashlger

133











i ordbogen

134


















konkluderes





















18






135

























domain










til ganske klart










136

















jf figur 845

137





















res loslashbende





138














































20


139





477


















140
































Betegnelse

Udbredelse


nS 33 45 52 83 153 163 221

nvS 179 247 288 375

svS 433 455

oslashS 511 513 525 542

sS 593 611 612

M 621 622 623

L 752 789 802

Fa 816 831

oslashF 882 908 912 1091

vF 926 951 952 962 981 1012

sF 1036 1058 1097

AElig 1047 1048 1079 1162 1164

Lgl 1144 1152 1153

141


nS 31 45 64 66

nvS 92 94 247 313 375

svS 457 482

oslashS 511 513 531 547

sS 591 593 609 611

M 622 624 625

L 762 789

Fa 844

vF 937 952 991

oslashF 1091

Lgl 1138


malkeprocessen

nS 11 43 45 52 203

nvS 175

svS 455

oslashS 511 525

sS 609

L 784 788 789 797 802

Fa 812 816 835 841 842 844

sF 1036 1042 1059

AElig 1162 1163


























142




figur 848
















dette projekt





143

















synsetboks







144






enden af staven















foslashlgende





















21



Andersen 2012c

145










146



















7-8)














147
















eacuten gang











148













hvilken led)





























149


150




typer kaeligrne





































151

antal ord

antal synsets



kaeligrner ca 40 13


3














152













DanNet-relationerne





FUZZY-relationen

















foslashlgende


Floslashde

Kogefloslashde


Piskefloslashde

153

Maeliglk


Faringremaeliglk


Komaeliglk

Oslashgmaeliglk


















Goldmaeliglk









Plattemaeliglk

Ost





Skummetmaeliglksost



154





Haresteg rygeost

Saltost






Smageost




Gammelost

Everost


Musseost myseost b

Skindlap skosaringl

Appetitost a

Folkeost



Smoslashr


kaeligrningen



Kofedt


Vallesmoslashr




Vintersmoslashr





Ydesmoslashr



155


Pundsmoslashr



























den slags
















156
































bogen


157



































hyponymi






158



159


























maeliglkeskind

floslashdeskind

Ost

loslashbe

ostemasse

salt

ostefarve

safran

kommen I1

saltlage

orm


lyneborgsalt

lage

smoslashrfarve




160













data











vigtig












ikke er








velse af ord og sag




161
















































162





obligatorisk




















163































164

























165


























synsettene























166









ontologiske type





foslashlgende

167

hellip











168
















og 8 betegnelser







169


baeligrestang




















170
















gruppen yderligere






395 synsets

76 semsets

5 sprogligheder

6 folketro

10 i restkategorien




de














171







SMOslashR

BEHOLDERREDSKABDEL

MAEligLK

MALKNING

OST

HUSDYR

FLOslashDE

TRANSPORT

BETALING

MEJERIDRIFT

PERSON

MAEligNGDE

STED

RENGOslashRING

TIDSPUNKT

Tvivl


141

118

110

99

96

85

32

14

12

10

10

9

7

5

5

4























172





































Ontologisk type

1 ordens entiteter

2 ordens entiteter

3 ordens entiteter

tvivl

Antal ordgrupper

282

171

-

27


173





1 ordens entiteter

Animal

Animal + part














Liquid

Liquid + comestible

Money


Natural + substance

Object + comestible

Place



Antal ordgrupper

20

9

1

41

2

4

2

64

7

40

2

2

1

4

11

10

21

1

6

9

2

11

13









174
























grupper












836 Hyponymi













175
































176























dokumentere disse

















177


178






























strimmel)









838 Ordloslashshed









179







180




horn


























181



839 Illustrationer

















182





















foslashlger






betragtning




findes i data)


183



omdrejningspunkter








kredse








net


og resten






informationer














184
















ordbogen

185






















ramme-elementer























186


















































187






















jeg ogsaring








denne ramme



188


Ramme-aktiverende

ordgrupper



[redskab]








kaeligrne


Kirsten


sammen


kaeligrnemaeliglk


Ramme-elementer

STARTPRODUKT

REDSKAB

REDSKABSDELE


PRODUKT-PROCES

AFSLUTTENDE


SLUTPRODUKT

BIPRODUKT

TIDSPUNKT


Definition












op af kaeligrnen

















189


starte et sted


staringende figur














aktiveres


























sagligt afsnit

190






















saeligtninger



























191



















Rammer i



raeligkkefoslashlge






KAEligRNING




















vippekaeligrne



svingtoslashj



192



hundekaeligrne

hestekaeligrne

- I FLASKE

- PAring MEJERI


mejerikaeligrne




smoslashrske


person]







salte



aeliglte

KONSTATERING AF AT


OVERSTAringET

kaeligrnelykke





koge smoslashr af








sproglige data








ordbogen

193




grupper












































194




kronologi)



195













































196


















































197


streres































analyse af data


Ord i flere rammer







for mange ord



198









ning



mantiske roller




































199

















subjekt objekt













valensled

moder

valensgruppe

PERSON

substantivsyntagme

subjekt

analyseord

kaeligrnede

valensled

smoslashr

valensgruppe

SLUTPRODUKT

substantivsyntagme

objekt


som analyseord gt

Ramme-element gt

Syntagmetype gt


200





adjektiver


foranstillet

sur maeliglk


adjektiv substantiv

adled kerneled



adjektiv substantiv

adled kerneled



maeliglken er sur























201











sammenhaelignge









Sammenfatning




Ramme-element



Syntagme


lignende

Grammatisk funktion




praeligdikativ


tiverkerneled







202

















Udvalgt analyseord

Antal belaeligg






traeligbrik(ke) a

Kaeligrnebrikke 1 5









vridel



Stampe s 1






saeligt

Kaeligrnehat 2





Stampekaeligrne 43

Kaeligrnekarm

Kaeligrnekarm 1


laringglinning

Kaeligrneklud 2

203



Kaeligrnepind 2



stav

Kaeligrnestav 1 14

Skyllehul

Skyllehul 1

Stampe

Stampe 8



Stavtoslashj

1





Kaeligrnehat




204

342)

Kaeligrneklud




Kaeligrnestav 1








Stampe v



205




Stampekaeligrne


















206











illustrationer







207





i betragtning




Konkrete genstande

Processer



Kaeligrnehat

Kaeligrnekarm

Kaeligrneklud

Kaeligrnepind

Kaeligrnestav 1

Skyllehul

Stampe s

Stampekaeligrne

Stavtoslashj










208













kursiveret








209













































210

























for

betegnelse

NGN

NGT

NGL






type

levende vaeligsen



komplementtype

adverbielt led


semantisk kategori








211







foslashlgende






































212



blemstillinger













semantiske analyse

















domain-oplysning







213





















Ordbog















de skal bygges op





afsnit)

214





















11










abstrakt plan










215







kritikpunkterne

























216


pe








retning


































sager

22



217




1031 Analysetrin





218








haringnden

































23










219




















25




220























221








maeliglkeord































saglige redaktion

222








ordbogen






















223


tion




























224





















1131 Analysetrin




bidrage til

225









226






dermed betydning

Substantiver












stantiv

Adjektiver







til substantiver

Verber















bilag 1

227








derne

Overblik





















base med synsets

228











[hellip]



Hovedsynonym

med definition

Sagligt afsnit

placeret under

hovedsynonymet

Synonymer med

kort definition

efterfulgt af

henvisning til

hovedsynonymet

Synonymer

229



[hellip]





























Henvisning til

hovedsynonymet

kaeligrnestav

230




























231



























delser

kaeligrne s



kaeligrne v

kaeligrne smoslashr

kaeligrne med stang

kaeligrne med vind

kaeligrne sammen









232












[hellip]







definitionen



betydning












foretraeligkke

233


234

235







121 Konklusioner






praktisk forstand

































236





















projekt








rsquo

237











238











med OslashMO-data




ved store verber





ordgruppebase




enheder



ordgruppebasen










redaktion








239





122 Perspektiver















nettet




















gennemgarings







240

241










afsnit 424









afsnit 426


















242




ontologiske typer)





























semasiologi)




424



243






















52

244

245

Henvisninger



Universitet


Blackwell












Universitet










23-28 juli 2012

















280


246








Wissenschaften












nce=1gt 8 sider























Max Niemeyer Verlag






247





ltordnetdkddogt



































Company



Equinox






248









25(4) 437-449





























Gruyter Mouton











249






Novus forlag












Academy of Sciences





EURALEX











145




192-208 Tammerfors











250








NJ Erlbaum













University Press




























251




























Universitet














2014







252





Proceedings 158-165













Akureyri 22-26 maj 2007 353-369





248-256


38 17-86










Press



School











253




Wissenschaften


























Wachholtz








Wissenschaften










Gruyter

254















Tammerfors



Leksikografi










jubilaeligum













Aschehoug amp co



24 mai 2003 339-347





255








17(2) 161-173















1991 144-155









1937)








Universitet

256

Dansk resumeacute


































fasen

257

English abstract





































2

Phd-afhandling




Forfatter






Hovedvejleder



Bivejleder





3

Forord

























skarlagensfeberen












4

5





1 Indledning 17






III ANALYSER

6 Data 125









Henvisninger 245




6

7






1 Indledning 17
















24 Sammenfatning 34




311 Formaringl 38

312 Indhold 39

313 Struktur 41




33 Sammenfatning 55





422 Ord og sag 59





427 Wordnet 73


43 Sammenfatning 77










8







III ANALYSER 123

6 Data 125


62 Forbehold 126




71 Orddatabase 129








814 Geosynonymi 138




















836 Hyponymi 174









ramme-elementer 185








9









































Henvisninger 245




10

11
























































12



























































13






















synonym 1 synonym 2

HOVEDSYNONYMER


MINDRE KATEGORIER







hovedsynonymet













14

15


16

17

1 Indledning





























for oslashje













er det angivet

18














































19




afgraelignses her














































20

















































21




















Maringlene er








tiske tilgang



ler inddrages






22

















tiveres

23






















sagen omfatter















mentationsordbog


daeligkker




24




















25















































26
















































27
















sammenhaeligng









28











Handlingsemner


bier og biavl +

brygning +



fiskeri


garver

hegn og gaeligrder




knuder




pisk


raps

reb og rebslageri

sadelmageri (+)

skefremstilling

skomageri

slagtning

slaeligde +



strikning +





taeligkning (+)

taeligrskning +



vaeligvning +

29

Begrebsomraringder


bevaeliggelse


dans


farveri


gilder (+)


ild og braeligndsel

kortspil




lyd og sansning



mad +



personbetegnelser

plantenavne (+)


sygdomme (+)


varme og kulde (+)
























30




























31
























afsnit 322








artikler















32













Saglig oplysning

Sagligt afsnit

Brugsbestemmelse

Citater

Henvisning til

supplerende

litteratur


henviser til andre

ordbogsartikler

jf afsnit 232


33
















Ordbogsinterne

henvisninger

34









emner

24 Sammenfatning



















35


I TEORI OG PRAKSIS

36

37
















Formaringl







Indhold






Struktur









38






viden





311 Formaringl



































39



















312 Indhold



cialordbog























40























lige typer synonymi








afsnit













redaktionsarbejdet

41






tilbage til senere
































313 Struktur




42


















liserede dialektord



























Format




43






Trap-Jensen 2010)




ordbogen





















Rundell 2008 311)








44












ord









45

Definitionstype





traeligk










udtoslashmmende)







haeligrget ud olgn













nedenfor





prydplanter














46







nition









2003 Hovmark 2012)

























47












































48














siges at goslashre






























49




















teorien





Brugsbestemmelser



Citater








Brugsbestemmelser









50





















122





Citater



















51























ser


ninger

Transitivitet



tionsoplysninger









52

























behov for)






skellet til naboen)









ordbogen

53






































indgang til data





synonymer

54





















gilde I s []











[]










55

33 Sammenfatning













de stund

56







































57









20002008 133)




































58













Generativ semantik


















Kognitiv semantik

















59



























tekst











422 Ord og sag6







60











kultur
























etymologi









61























teret



























62








etnologi






forordet staringr



















sag-tankegangen












63


amp Sag (1981-)



















amp Clarke 2000)









amp Lehrer 1992 3)














64
























jf kapitel 3)

















kontrastmaeligngder






65






Kilde Ruus 1997 392






















Amvela (2000)




66



























Behov skaber ord


















67



Synonymi









konkret




det ens over tid












Antonymi



Figur 411 Antonymi





68





Hyponymi







egenskaber



















69










fuld og upraeligcis

Meronymi







Figur 413 Meronymi







70

Sammenfatning


betydning

















stisk var taelignkt

71








ganske kort



som eksempel


til en person x x


flytbar x x x


med armlaelign x


uden armlaelign x

med ryglaelign x x


uden ryglaelign x







er ikke

















72






















herom i afsnit 52)

















73

427 Wordnet











Vikoslashr 2008 73)













andre punkter)


















tilfoslashjelse)

74





2008 353)





















(Vossen 2004 162)






Constitutive




Synonymi






afsnit 52

75

428 Rammesemantik
















tydning















11








schema i 1932)

76

QUARREL Frame

Definition



Core FEs






top advisors




The President

DISAGREED with his

top advisors










phrase


advisors ARGUED


The lawyers

BICKERED before the

trial

There was a brief

ALTERCATION

between the lawyers





frame)

They had a QUARREL



money

Lexical Units




wranglen wranglev



Joe was

arguing


money



Grammatical

functions









77







sprogbrug









afsnit 53

43 Sammenfatning




kografi

78

Cirkaaringrstal


semantik



ca 2000

fKr

fra 100

fKr

1500-tallet

1600-tallet

1700-tallet

1800-tallet

1900-tallet



enkeltord og derfor





kontekst vigtig fx



retning den


sag-tradition









herfra



















(1854-1961) England (1888-1928) og

Sverige (1898- )





2014)








79

1980rsquoerne

1990rsquoerne

2000-tallet

2014




faget






prototypeteori og

rammesemantik






encyklopaeligdi


(1992- )



Digitale korpusser

WordNet FrameNet





udarbejdelse)







80































(Fontenelle 2012)















81


























Danske Ordbog

WordNet











Vossen 2013)









82






























orienteret










SIMPLE-projektet





12



83























Den Danske Ordbog









data











13



84



Opsummering




2010)










Den Danske Ordbog


















85


Kilde wordnetdk







Kilde andreorddk

86




















arbejdsgange








viv






substantiver)

1stOrderEntity



instrument

2ndOrderEntity




apply

87

3rdOrderEntity




(Vossen 2010 12)



Ekskurs om polysemi














matisk polysemi








197-198)













88


elementer
























89



Jensen 2010 169)









Dynamic




Opposed to Static

Static



Opposed to Dynamic

(Vossen 2010 65)

90





BoundedEvent



make to create

UnboundedEvent





(Vossen 2010 66)




Property



Relation




(Vossen 2010 65)














91





physical)





mental)































92












mfl 2011 25-26)











relationer










Jensen 2010)

Hyponymi










93








94


saring






2006 6f)


























95




has_hyponym




de konstitutive

has_holo_madeof

has_holo_part

has_holo_member

has_holo_location

has_mero_madeof

has_mero_part

has_mero_member

has_mero_location


involved_agent

involved_patient

involved_instrument













de teliske



role_agent

role_patient









2011

















96







alle synsets)

















TRAEligK


Id-nummer

Konnotation

Koslashn

Domain




fx mandkvinde




Disjunkt

Neg



ELLER plastic



97

Ortogonal

Restriktion






























98
























99






































331)






271)

100


















































101









(Cruse 1986) (Vossen 2004 162-163)






































102



tilfaeliglde








arbejdet




forudsigelige






























103





analyse




























samlingen











104

53 Rammesemantik






















2010

























105
























rammer

ramme-elementer



















106


































Rammer14



14









107











5)























punishments frame



bound to child FEs



Sentencing






108







Ramme-elementer

















(Fillmore 2006 616)






109































110










sum of money








enheder


etc














2008 144)













111










Grammatical

function





Grammatical

function




















2008 156f)






112










possessor

modifier noun

modifier pertainym





modifier noun















BUYER

SELLER

GOODS

MONEY








113










Analysetrin

Eksempel







rammer oplistes





Ramme-aktiverende





suggestionn etc


korpuseksempler



114







funktion


valensgrupper et

valensmoslashnster

Opmaeligrkning af 1



NP NP PP


Opmaeligrkning af 2


help her


NP NP cl-if







valensmoslashnstre


NP NP PP



NP NP cl-if





ords betydning














115



Berkeley FrameNet






ca 1000 rammer



substantiver 5123

verber 4776

adjektiver 2260











FrameNetdk

















116
















tilvejebringe_1















analyser






Polysemi

117




Bedst til verber

Resursekraeligvende












zigzagproces























databaseret





118


Men de naeligvnes



Johnson 2003 252)





















Ekskurs om polysemi











(Fillmore 2006 617-618)



dermed i tre rammer

119








Synonyms and

paraphrases


count-noun memory












appropriate time




















forsvares




120














1994 93)












Clarke 2000 144)







Bedst til verber








121







Resursekraeligvende






















122




hinanden



relationer




- Minimalistisk



realistisk

Minusser ved DanNet





- Fragmentarisk











syntaktisk kontekst

- Styrke verber

- Maksimalistisk













omfattende



behandles


meget omfattende






123

III ANALYSER

124

125

6 Data























afsnit 222)















15






126








62 Forbehold
















ordbogen





















127






billedmateriale







betydningsanalyser



















betydning

128










129











systematisk











(73)

71 Orddatabase















16





130





131








og bilag 4













17



132

73 Indblik i data


indblik i data



til ordklasser

substantiver ca 72

verber ca 16

adjektiver ca 11

resten ca 1



genstande ca 35

processer ca 18

produkter ca 16

dyr ca 11


resten ca 10





der at arbejde med


foslashlger

133











i ordbogen

134


















konkluderes





















18






135

























domain










til ganske klart










136

















jf figur 845

137





















res loslashbende





138














































20


139





477


















140
































Betegnelse

Udbredelse


nS 33 45 52 83 153 163 221

nvS 179 247 288 375

svS 433 455

oslashS 511 513 525 542

sS 593 611 612

M 621 622 623

L 752 789 802

Fa 816 831

oslashF 882 908 912 1091

vF 926 951 952 962 981 1012

sF 1036 1058 1097

AElig 1047 1048 1079 1162 1164

Lgl 1144 1152 1153

141


nS 31 45 64 66

nvS 92 94 247 313 375

svS 457 482

oslashS 511 513 531 547

sS 591 593 609 611

M 622 624 625

L 762 789

Fa 844

vF 937 952 991

oslashF 1091

Lgl 1138


malkeprocessen

nS 11 43 45 52 203

nvS 175

svS 455

oslashS 511 525

sS 609

L 784 788 789 797 802

Fa 812 816 835 841 842 844

sF 1036 1042 1059

AElig 1162 1163


























142




figur 848
















dette projekt





143

















synsetboks







144






enden af staven















foslashlgende





















21



Andersen 2012c

145










146



















7-8)














147
















eacuten gang











148













hvilken led)





























149


150




typer kaeligrne





































151

antal ord

antal synsets



kaeligrner ca 40 13


3














152













DanNet-relationerne





FUZZY-relationen

















foslashlgende


Floslashde

Kogefloslashde


Piskefloslashde

153

Maeliglk


Faringremaeliglk


Komaeliglk

Oslashgmaeliglk


















Goldmaeliglk









Plattemaeliglk

Ost





Skummetmaeliglksost



154





Haresteg rygeost

Saltost






Smageost




Gammelost

Everost


Musseost myseost b

Skindlap skosaringl

Appetitost a

Folkeost



Smoslashr


kaeligrningen



Kofedt


Vallesmoslashr




Vintersmoslashr





Ydesmoslashr



155


Pundsmoslashr



























den slags
















156
































bogen


157



































hyponymi






158



159


























maeliglkeskind

floslashdeskind

Ost

loslashbe

ostemasse

salt

ostefarve

safran

kommen I1

saltlage

orm


lyneborgsalt

lage

smoslashrfarve




160













data











vigtig












ikke er








velse af ord og sag




161
















































162





obligatorisk




















163































164

























165


























synsettene























166









ontologiske type





foslashlgende

167

hellip











168
















og 8 betegnelser







169


baeligrestang




















170
















gruppen yderligere






395 synsets

76 semsets

5 sprogligheder

6 folketro

10 i restkategorien




de














171







SMOslashR

BEHOLDERREDSKABDEL

MAEligLK

MALKNING

OST

HUSDYR

FLOslashDE

TRANSPORT

BETALING

MEJERIDRIFT

PERSON

MAEligNGDE

STED

RENGOslashRING

TIDSPUNKT

Tvivl


141

118

110

99

96

85

32

14

12

10

10

9

7

5

5

4























172





































Ontologisk type

1 ordens entiteter

2 ordens entiteter

3 ordens entiteter

tvivl

Antal ordgrupper

282

171

-

27


173





1 ordens entiteter

Animal

Animal + part














Liquid

Liquid + comestible

Money


Natural + substance

Object + comestible

Place



Antal ordgrupper

20

9

1

41

2

4

2

64

7

40

2

2

1

4

11

10

21

1

6

9

2

11

13









174
























grupper












836 Hyponymi













175
































176























dokumentere disse

















177


178






























strimmel)









838 Ordloslashshed









179







180




horn


























181



839 Illustrationer

















182





















foslashlger






betragtning




findes i data)


183



omdrejningspunkter








kredse








net


og resten






informationer














184
















ordbogen

185






















ramme-elementer























186


















































187






















jeg ogsaring








denne ramme



188


Ramme-aktiverende

ordgrupper



[redskab]








kaeligrne


Kirsten


sammen


kaeligrnemaeliglk


Ramme-elementer

STARTPRODUKT

REDSKAB

REDSKABSDELE


PRODUKT-PROCES

AFSLUTTENDE


SLUTPRODUKT

BIPRODUKT

TIDSPUNKT


Definition












op af kaeligrnen

















189


starte et sted


staringende figur














aktiveres


























sagligt afsnit

190






















saeligtninger



























191



















Rammer i



raeligkkefoslashlge






KAEligRNING




















vippekaeligrne



svingtoslashj



192



hundekaeligrne

hestekaeligrne

- I FLASKE

- PAring MEJERI


mejerikaeligrne




smoslashrske


person]







salte



aeliglte

KONSTATERING AF AT


OVERSTAringET

kaeligrnelykke





koge smoslashr af








sproglige data








ordbogen

193




grupper












































194




kronologi)



195













































196


















































197


streres































analyse af data


Ord i flere rammer







for mange ord



198









ning



mantiske roller




































199

















subjekt objekt













valensled

moder

valensgruppe

PERSON

substantivsyntagme

subjekt

analyseord

kaeligrnede

valensled

smoslashr

valensgruppe

SLUTPRODUKT

substantivsyntagme

objekt


som analyseord gt

Ramme-element gt

Syntagmetype gt


200





adjektiver


foranstillet

sur maeliglk


adjektiv substantiv

adled kerneled



adjektiv substantiv

adled kerneled



maeliglken er sur























201











sammenhaelignge









Sammenfatning




Ramme-element



Syntagme


lignende

Grammatisk funktion




praeligdikativ


tiverkerneled







202

















Udvalgt analyseord

Antal belaeligg






traeligbrik(ke) a

Kaeligrnebrikke 1 5









vridel



Stampe s 1






saeligt

Kaeligrnehat 2





Stampekaeligrne 43

Kaeligrnekarm

Kaeligrnekarm 1


laringglinning

Kaeligrneklud 2

203



Kaeligrnepind 2



stav

Kaeligrnestav 1 14

Skyllehul

Skyllehul 1

Stampe

Stampe 8



Stavtoslashj

1





Kaeligrnehat




204

342)

Kaeligrneklud




Kaeligrnestav 1








Stampe v



205




Stampekaeligrne


















206











illustrationer







207





i betragtning




Konkrete genstande

Processer



Kaeligrnehat

Kaeligrnekarm

Kaeligrneklud

Kaeligrnepind

Kaeligrnestav 1

Skyllehul

Stampe s

Stampekaeligrne

Stavtoslashj










208













kursiveret








209













































210

























for

betegnelse

NGN

NGT

NGL






type

levende vaeligsen



komplementtype

adverbielt led


semantisk kategori








211







foslashlgende






































212



blemstillinger













semantiske analyse

















domain-oplysning







213





















Ordbog















de skal bygges op





afsnit)

214





















11










abstrakt plan










215







kritikpunkterne

























216


pe








retning


































sager

22



217




1031 Analysetrin





218








haringnden

































23










219




















25




220























221








maeliglkeord































saglige redaktion

222








ordbogen






















223


tion




























224





















1131 Analysetrin




bidrage til

225









226






dermed betydning

Substantiver












stantiv

Adjektiver







til substantiver

Verber















bilag 1

227








derne

Overblik





















base med synsets

228











[hellip]



Hovedsynonym

med definition

Sagligt afsnit

placeret under

hovedsynonymet

Synonymer med

kort definition

efterfulgt af

henvisning til

hovedsynonymet

Synonymer

229



[hellip]





























Henvisning til

hovedsynonymet

kaeligrnestav

230




























231



























delser

kaeligrne s



kaeligrne v

kaeligrne smoslashr

kaeligrne med stang

kaeligrne med vind

kaeligrne sammen









232












[hellip]







definitionen



betydning












foretraeligkke

233


234

235







121 Konklusioner






praktisk forstand

































236





















projekt








rsquo

237











238











med OslashMO-data




ved store verber





ordgruppebase




enheder



ordgruppebasen










redaktion








239





122 Perspektiver















nettet




















gennemgarings







240

241










afsnit 424









afsnit 426


















242




ontologiske typer)





























semasiologi)




424



243






















52

244

245

Henvisninger



Universitet


Blackwell












Universitet










23-28 juli 2012

















280


246








Wissenschaften












nce=1gt 8 sider























Max Niemeyer Verlag






247





ltordnetdkddogt



































Company



Equinox






248









25(4) 437-449





























Gruyter Mouton











249






Novus forlag












Academy of Sciences





EURALEX











145




192-208 Tammerfors











250








NJ Erlbaum













University Press




























251




























Universitet














2014







252





Proceedings 158-165













Akureyri 22-26 maj 2007 353-369





248-256


38 17-86










Press



School











253




Wissenschaften


























Wachholtz








Wissenschaften










Gruyter

254















Tammerfors



Leksikografi










jubilaeligum













Aschehoug amp co



24 mai 2003 339-347





255








17(2) 161-173















1991 144-155









1937)








Universitet

256

Dansk resumeacute


































fasen

257

English abstract





































ku...leksikalsk semantik i teori og praksis 3. metaleksikografiske rammer for betydningsbeskrivelse...

Documents