12

Foranstaltning, der er medfinansieret af EU

Økologisk omlægning var det bedste valg for bundlinjenEn driftsleders jobskif-te gav anstødet til, at Agrovest droppede konventionelt land-brug. Omlægningen er gået godt, fortæller medejer af det økolo-giske planteavlssel-skab, Ulrik Olsen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

OMLÆGNING - Det er helt vildt. Det er fuldstændig van-vittigt hvor mange sten, der er. Nogle af dem er kæmpestore.

Ulrik Olsen bliver ligefrem vantro i mælet, når han be-retter, hvad ploven bringer for dagens lys på Agrovests mar-ker, efter at planteavlsselska-bet med start fra 2017 har omlagt til økologi fra pløje-fri, konventionel drift.

Med høstårene 2018 og 2019 er den obligatoriske, toårige omlægningsperiode ovre. Men stenene bliver ved at vælte op på de 1.250 hektar, som Agro-vest har under plov. Og det i så stort et antal, at det gi-ver ekstrajobs i en hel måned hvert år.

- Vi har haft lejet nogle eks-tra folk ind – tre til fem mand – som ikke har lavet andet end at samle sten fra morgen til af-ten. Vi er nu nede på tre mand i en måned. Men vi kører sta-dig og tager alle de store sten op maskinelt, når vi bearbej-der jorden for at så, fortæller Ulrik Olsen.

Valgte at pløjeAgrovest fravalgte at dyrke pløjefrit på grund af ukrud-tet, som økologer ikke må bru-ge sprøjtemidler imod.

- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskræ-vende det er. Meget af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op, for-tæller Ulrik Olsen.

Det giver en væsentlig ud-gift, bemærker han også.

På Røsnæs ved Kalundborg driver han konventionelt svi-neavl på Lykkensgaard og op-formering på sin nærliggende slægtsgård, Kongestensgaar-

den, hvor han er 7. generation. Han ejer Agrovest fifty-fifty sammen med svineproducen-ten Anders Jakobsen fra Pro-jekta Farms i nærheden.

Sammen med Ulrik Olsens far, Lars Olsen, stiftede de i 2009 Agrovest som en fælles maskinstation, der skulle dri-ve deres marker og avle foder til grisene. Lars Olsen har si-den overdraget slægtsgården til sønnen og er nu driftsleder på Agrovest.

I 2017 sagde den daværen-de driftsleder op. De tre eje-re talte på fingrene for at fin-de ud af, hvad de skulle stille op med maskinstationen. De regnede på flere scenarier. Un-der den proces forpagtede de et par hundrede hektar eks-tra jord, så de drev i alt 1.350 hektar, heraf 1.250 under plov.

Gik fra foder til salgsafgrøder- Det mundede ud i, at økolo-gien på det tidspunkt var bå-de spændende og også økono-misk attraktivt, fortæller Ulrik Olsen om resultatet af over-vejelserne.

Sammen med økologien lag-de ejerne om fra foderproduk-tion til salgsafgrøder. Imens

betød fravalget af pløjefri drift også en større omlægning af markarbejdet.

- Det forgik før med høj ef-fektivitet, hvor vi ikke skulle ligge og pløje vores to hund-rede marker som nu. Vi har rigtigt mange små marker og en rigtig dårlig arronde-ring. Før skulle der kun har-ves en gang efter mejetærske-ren. Så en gang inden såning. Og så var vi færdige, fortæl-ler Ulrik Olsen. Nu er rumlen: Harvning efter mejetærskeren, harvning, pløjning, såbeds-harvning, såning, evt trom-ling. Og så ukrudstsstrigling 1-2 gange, remser han op.

- Så vi har mange flere over-kørsler med maskinerne, kon-staterer Ulrik Olsen.

Agrovest går målrettet efter at udnytte stordriftsfordele, som ellers er mest alminde-ligt i konventionelt landbrug.

Har stordrift som strategi- Vi har skaffet os nogle gode rådgivere, som også kan sæt-te sig ind i det her med stor-drift. Vi har fundet en rådgi-ver, som driver 700 hektar ved siden af, og som er inde i det mindset med stordrift og øko-

logi, som vi vil have. Det inde-bærer blandt andet et fravalg af specialafgrøder, som mange økologer ellers kaster sig over.

- Vi mener ikke selv, at vi endnu er dygtige nok til at dyrke specialrækkeafgrøder. Og vi mener heller ikke, at teknologien er til at drive det i det størrelsesforhold, som vi gerne vil have det. Vi skal ha-ve noget, som giver effektivi-tet i hverdagen. Det kan ikke nytte noget, at vi skal ned og dyrke 10 hektar spinat og så ellers have 1400 hektar med noget andet. For de 10 hek- tar spinat ville fjerne for meget fokus fra resten af virksom-heden. Vi skal have afgrøder på 200-300 hektar ad gangen. Ellers ryger vores fokus. Det holder vi meget på.

Imens har Agrovest haft suc-ces med at udnytte stordrifts-fordele med en skårlægger.

Har investeret i skårlægger- Som økolog kommer man lidt senere i gang med hø-sten. Og det er jo ikke mu-ligt at sprøjte afgrøderne ned. Så vi har købt en stor, selvkø-rende skårlægger og tvangs-modner noget af kornet. Og

så kommer vi med mejetær-skeren bagefter.

Agrovest har haft succes med at skårlægge stort set al-le afgrøder. Også byg-ært.

- Når byg og ært ikke er modnet samtidig, så kan man skårlægge afgrøderne og lade dem ligge et par dage. Det fun-gerer rigtigt godt for os, plus at vi kan øge vores tærsketimer på mejetærskeren. Vi kan star-te tidligere og slutte senere, fordi det er tørt. Også ukrud-tet bliver tørt ved skårlægning og kan pilles fra i mejetærske-ren, så der ikke kommer vådt ukrudt med op i korntanken, fortæller Ulrik Olsen.

Stordriftsfordelen består i, at Agrovest kan holde skår-læggeren kørende hele høst-perioden.

- Det er størrelsen på vores bedrift, der gør, at det kan svare sig at købe en skårlæg-ger. Den koster en million kroner, så sådan en farer man ikke ud og køber, hvis man kun har 200 hektar. Så skal man have en maskinstation til at skårlægge, når den har tid. Men vi kan gøre det lø-bende. Vi har haft en mand til stort set ikke at lave andet he-le sæsonen end at skårlægge.

Naboer modsatte sig biogasanlægLovgivningen kan dog sætte en stopper for det økologiske eventyr på Agrovest, hvis for-talere for at forbyde udbring-ning af konventionel gylle på økologiske marker vinder medhold.

- Vi har selv exeleret i pla-ner om at lave et biogasan-læg. Men det droppede vi for et år siden, fordi naboerne ik-ke syntes, at det ville være en god idé. Vi var ellers rig-tig godt på vej. Hvis vi kun-ne køre alt vores eget kon-ventionelle gylle ind i sådan et anlæg sammen med øko-logisk halm og græs fra vores marker, så kunne vi forarbej-de størstedelen af det økolo-gisk. Men det er ikke et issue i dag, overhovedet. I dag kø-rer vi hundrede procent kon-ventionel gylle på vores mar-ker og op til 100 kilo N pr. hektar, som vi må.

- Stopper det, så får vi vold-somme problemer med at fortsætte med at drive økolo-gisk planteavl. Vi vil ikke kunne afsætte så meget gyl-le, som vi har på vores svine-bedrifter, til andre, siger Ul-rik Olsen.

- Vi turde simpelthen ikke at lade være med at pløje. Så vi indkøbte

tre plove og startede med at pløje. Og det har taget lidt fusen på os, hvor tidskrævende det er. Meget

af jorden har ikke været pløjet i 25 år. Så det er helt ubeskriveligt, hvor mange sten, vi pløjer op,

fortæller Ulrik Olsen. Til venstre for ham står i midten Jonas Jen-

sen og yderst til Emil Kastrup, som er ansatte i Agrovest.

13

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation afspejler udelukkende forfatterens synspunkter, og Kommissionen er ikke ansvarlig for, hvilken brug der måtte blive gjort af oplysningerne.

Økologien fænger mere og mereDet gamle håndværk har været sjovt at vende tilbage til. Og ny teknologi lokker, siger Ulrik Olsen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

ØKOLOGI - Hvis man havde spurgt os for fem år siden, så havde vi ikke forestillet os, at vi skulle være økologer.

Så lidt fængede den økolo-giske tankegang hos ejerne af Agrovest, før de i 2017 be-gyndte at lægge om fra kon-ventionel drift, fortæller Ul-rik Olsen.

- Vi synes, at det er sjovt. Meeen… det var ikke det, som det startede med, da vi gik ind

i det. Det var helt sikkert på grund af udsigten til et bed-re dækningsbidrag.

- Før kørte vi for fuld fart derudaf med reduceret jord-behandling. Så det er en ret stor ændring at lægge det hele om. Det er et helt andet hånd-værk – sådan lidt tilbage til de gamle dyder, hvor sædskiftet skal være hundrede procent i orden, og hvor jordbearbejd-ningen skal være helt perfekt, siger han.

Ny teknologi er spændendeMen interessen for de økologi-ske dyrkningsmetoder er vok-set i løbet af de to år, Agrovest har været under omlægning.

- Jo mere, vi kommer ind i den her økologiske dyrknings-

form, så synes vi også, at det er spændende. Både det gamle, håndværksmæssige, men også

den megen nye teknologi, der er kommet, for eksempel med robotter, der kan luge ukrudt

i rækkeafgrøder og den slags. Vi går en superspændende tid i møde. Det er en spændende fremtid, som vi kan være med til at udvikle.

Mens håndværket fænger, så er Ulrik Olsen mindre hard-core i hele det økologiske tan-kesæt, der ligger bag.

Med et ben i hver lejr- Ideen er jo god. Og selvføl-gelig er det fint ikke at bru-ge sprøjtemidler. Men vi bru-ger i hvert fald mange, mange flere traktortimer på at hol-de ukrudtet nede. Og vi har meget, meget lave udbytter. Så hvad er bedst for miljøet? – den diskussion vil jeg helst ikke ind i, siger Ulrik Olsen.

Agrovest har nærmest en målsætning om ikke at blan-

de sig i den ideologiske debat mellem konventionelle og øko-logiske landmænd.

- Vi har en meget skarp holdning i vores virksomhed til, at der skal være plads til både konventionelle og øko-logiske producenter, eller hvilken driftsform, man nu vælger. Det må være den en-kelte virksomhedsejer, som selv bestemmer det. Vi kom-mer jo selv fra det konventi-onelle landbrug og synes, at det, vi lavede dér, også var godt.

- Vi står med et ben i begge lejre, fordi vi har alle de her konventionelle grise og mas-ser af konventionel gylle, som vi så i dag bruger alt sammen til vores økologiske marker, siger Ulrik Olsen.

- Jo mere, vi kommer ind i den her økologiske dyrkningsform, så synes vi også, at det spændende. Både det gamle, håndværks-mæssige, men også den megen nye teknologi, der er kommet, for eksempel med robotter, der kan luge ukrudt i rækkeafgrøder og den slags, siger Ulrik Olsen.

Økologi gav bingoHvis Agrovest var fortsat med konven- tionel drift, havde økonomien været dårligere i både 2018 og 2019.

Tekst og foto: Flemming Erhard

ØKONOMI Det behøver ikke at gøre ondt i økonomien at læg-ge om fra konventionel drift til økologi.

For Agrovests vedkommen-de kunne ejerne dårligt have valgt et bedre år end 2018 for den første høst i den obliga-toriske, toårige omlægnings-periode.

Tørken i 2018 gjorde, at pri-sen var høj på omlægnings-korn, der godt må bruges som økologisk foder. Det skyldtes, at markedsudbuddet af økolo-gisk korn var meget lille.

- Der var vi relativt godt stil-let. Der var så stor efterspørg-sel på økologisk foder lige på det tidspunkt, da vi lagde om, at økologisk omlægningskorn næsten havde samme høje pris som det økologiske korn. Og det var samtidig med, at vi fik omlægningsstøtten, som jo el-lers skal udligne den sædvan-lige prisforskel mellem omlæg-ningsafgrøder og økologiske afgrøder. Så det var ok, kon-staterer Ulrik Olsen.

Reddet af prishopTørken gjorde også indhug i

Agrovests eget udbytte af rug, havre, byg, byg-ært, raps og hestebønner.

- I hestebønnerne høstede vi kun 1,4 ton pr. hektar. Man kunne se jorden, mens vi kør-te og høstede. Så der var me-get dårlige udbytter.

Uden omlægningsstøtten havde Agrovest ikke givet et lille overskud i 2018, siger Ul-rik Olsen.

- Fordi vi fik handlet af til nogle gode priser, så kunne vi på trods af de dårlige ud-bytter gå ud af 2018 uden at have et underskud på drif-ten. Samtidig lå omlægnings-støtten også og holdt hånden under os.

Indtægten i 2018 ville have været 1.500-2.000 kroner min-dre pr. hektar, hvis Agrovest var fortsat med konventionel drift, skønner Ulrik Olsen. Den økologiske omlægnings-støtte – som Agrovest mister fra 2020 - har alene battet med 1.200 kroner i hvert af de to omlægningsår. Imens er det økologiske arealtilskud på 870 kroner pr. hektar.

Så i stedet for det lille over-skud i kraft af den økologiske omlægning, så ville en fortsat konventionel drift have givet underskud på driften i 2018, fortæller Ulrik Olsen.

Handlede i tide før prisfald- Hvis vi var fortsat som kon-ventionelle og manglede 40 procent af vores udbytter, så

havde det helt sikkert kostet rigtigt mange penge.

Ovenpå 2018-høsten valgte Agrovest så at handle 2019- høsten på faste kontrakter al-lerede i efteråret 2018. Og det reddede 2019-regnskabet.

For priserne på blandt an-det økologisk rug faldt dras- tisk under høsten på grund af store udbytter og overflod på markedet. Prisfaldet blev så stort, at den økologiske rug landende på nogenlunde sam-me pris som konventionel rug.

Har droppet rug for 2020- Vi havde forinden i efter-året 2018 handlet 80 procent af alle vores priser af. Da var priserne gode. Så det var ret-tidig omhu. Samtidig fik vi også etableret afgrøden godt. Så 2019 har også været et rig-tigt godt år.

Erfaringen med 2019-pris-faldet fik Agrovest til at sikre sig i markplanerne.

- Normalt ville vi så 20 pro-cent af markarealet med vin-terrug. Men her i efteråret har vi ikke sået en eneste kerne rug. Vi kunne se, at rugprisen var faldet fuldstændig igen-nem. Og vi kunne ikke lave nogen kontrakthandel i ef-teråret, fordi markedet er gå-et fuldstændigt i stå.

De to omlægningsårs over-skud har – siger Ulrik Olsen - stille og roligt styrket soli-diteten i Agrovest, som lige har investeret i fire nye Case- traktorer.

Agrovest har netop indkøbt to ukrudtsstrigler med 12 meters bredde.

Er du blevet klogere på EU’s fælles landbrugspolitik?Scan QR-koden og udfyld spør-geskemaet, så er du samtidig med i lodtrækningen om et sæt trådløse høre- telefoner fra enten Apple eller Huawei til en værdi af 1.300 kroner.