klimaet kom langt væk i cancún

4
23. december, 2010 COP16: KLIMAET KOM LANGT VÆK I CANCÚN Der er langt fra København til Cancún. Både når man måler i kilometer og i dækningen af klimatopmøder. For mens der sidste år blev skrevet 944 artikler under COP15, blev det i år blot til 129 ved COP16. Af Thomas Damgaard Sørensen Klodens temperatur stiger, men interessen for at skrive om det falder. For nylig sluttede FN’s klimakonference COP16 i Cancún. Verdens lande havde i 12 dage forsøgt at nå til enighed om, hvordan CO2-udslippet kunne begrænses. De tre danske omnibusaviser Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende skrev tilsammen 129 historier om klima under topmødet. Dermed er de langt fra sidste års rekord ved COP15 i København, hvor 944 artikler kom i trykken. En nedgang er ikke overraskende. Mødet i København måtte naturligt kaste en række historier om faciliteter, demonstrationer og den indenrigspolitiske dagsorden af sig. Men det kan undre, at det blot blev til 129 historier fra Cancún, da klimaspørgsmålet ikke er blevet mindre relevant. Meget mindre fra Mexico Der bliver holdt klimatopmøde hvert år. Poznan i Polen var vært i 2008, mens Bali i Indonesien lagde lokaler til konferencen i 2007. De to topmøder resulterede hver i godt 150 artikler. Historierne handlede næsten alle sammen om selve forhandlingerne. Men det var først forud for topmødet i København sidste år, at klimaforandringerne for alvor kom COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=... 1 af 3 24-12-2010 00:29

Upload: thomas-damgaard-sorensen

Post on 07-Mar-2016

212 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Klimaet kom langt væk i Cancún

TRANSCRIPT

23. december, 2010

COP16:

KLIMAET KOM LANGT VÆK I CANCÚN

Der er langt fra København til Cancún. Både når man måler

i kilometer og i dækningen af klimatopmøder. For mens der

sidste år blev skrevet 944 artikler under COP15, blev det i år

blot til 129 ved COP16.

Af Thomas Damgaard Sørensen

Klodens temperatur stiger, men interessen for at skrive om det falder. For nylig sluttede

FN’s klimakonference COP16 i Cancún. Verdens lande havde i 12 dage forsøgt at nå til

enighed om, hvordan CO2-udslippet kunne begrænses. De tre danske omnibusaviser

Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende skrev tilsammen 129 historier om klima

under topmødet. Dermed er de langt fra sidste års rekord ved COP15 i København, hvor

944 artikler kom i trykken. En nedgang er ikke overraskende. Mødet i København måtte

naturligt kaste en række historier om faciliteter, demonstrationer og den

indenrigspolitiske dagsorden af sig. Men det kan undre, at det blot blev til 129 historier fra

Cancún, da klimaspørgsmålet ikke er blevet mindre relevant.

Meget mindre fra Mexico

Der bliver holdt klimatopmøde hvert år. Poznan i Polen var vært i 2008, mens Bali i

Indonesien lagde lokaler til konferencen i 2007. De to topmøder resulterede hver i godt

150 artikler. Historierne handlede næsten alle sammen om selve forhandlingerne. Men det

var først forud for topmødet i København sidste år, at klimaforandringerne for alvor kom

COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

1 af 3 24-12-2010 00:29

højt op på den politiske dagsorden. Det kunne blandt andet ses ved de mange statsledere,

som mødte op i Bella Center, men også ved godt 200 artikler om selve forhandlingerne.

Sådan var det ikke i Cancún. Kun 41 historier beskæftigede sig med, hvad politikere og

embedsmænd nåede frem til. Der er flere forklaringer på, hvorfor klimaforhandlingerne i

Mexico blev nedprioriteret.

Tidsforskellen på syv timer gjorde, at forhandlingerne i Cancún foregik, mens det var aften

og nat i Danmark. Mange af nyhederne var derfor daggamle, før de nåede i trykken. Den

ringere aktualitet har derfor givetvis betydet færre historier. I forlængelse heraf, er det

også klart, at det koster mere at sende journalister til Cancún end til Bella Centret. Og

færre reportere givet alt andet lige færre historier.

Når det er sagt, kan det dog stadig undre, at der var flere historier fra Bali, der, som

Cancún, er syv tids-zoner væk.

Men efter en række topmøder uden de store resultater, synes aviserne at være nået til den

erkendelse, at politikerne ikke kan løse klimaudfordringen alene. I hvert fald handler

mange historier nu om, hvorfor topmøderne ikke fungerer, og hvordan de enkelte lande,

virksomheder NGO’er og borgere på egen hånd løser problemerne. I knap hver femte

historie skriver journalisten således om ny teknologi, der er mere effektiv og mindre

forurenende. Derudover er der cirka ti procent til henholdsvis nye forskningsresultater,

dansk klimapoltik, europæisk klimapolitik samt det forhold, at klima er blevet

sikkerhedspolitik.

Politikerne får mindre taletid

I de to uger et klimatopmøde varer, får området større bevågenhed end sædvanlig. Men

selvom COP’erne primært handler om politikere og embedsmænd, indgår de i stadig

mindre grad i historierne. Denne gang er 40 procent af kilderne en politiker eller en

embedsmand med EU’s klimakommissær Connie Hedegaard og klimaminister Lykke Friis

som de to dominerende. Ved møderne i Poznan og på Bali var det tilsvarende tal 60

procent. Som nævnt kan en forklaring på udviklingen være, at politikerne ikke kommer

med løsningerne. I stedet for får to grupper nu tilsammen næsten lige så stor

opmærksomhed. NGO’er som Verdensnaturfonden, der kører deres egne projekter, og

erhvervsledere, som kan se økonomi i at tænke grønt, er i den grad kommet ind på scenen.

De får nu masser af plads til at fortælle, hvorfor regnskoven skal reddes, eller hvordan

afgifterne skal fordeles, så forbrugerne efterspørger grønne produkter.

Fælles for alle kilderne er, at de i stigende grad er danske, og at de taler om danske

forhold. Det tyder på, at aviserne forsøger at gøre et ellers komplekst stofområde mere

jordnært. Den tendens kan også læses i nedgangen i historier om forhandlinger og væksten

i artikler om elbiler og anden ny teknologi.

På et felt var klimadækningen under COP16 dog mere kompleks. De naturvidenskabelige

forskere udgjorde nemlig hver ottende kilde efter at være kommet meget lidt til orde under

sidste års møde i København. Men denne gang fik isforskere, meteorologer og geologer

altså mulighed for at forklare de seneste forskningsresultater.

Klimadækningen fusede ud i år

Det generelle indtryk af klimadækningen før og under COP16 er dog, at medierne ikke

prioriterer området nær så højt som de seneste par år. Det står i skærende kontrast til

udviklingen på det politiske niveau, hvor der, på trods af manglende enighed og resultater,

har været en stigende fokus på emnet. Efteråret forud for topmødet i København bød på

COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

2 af 3 24-12-2010 00:29

106 artikler om forventningerne og udfordringerne, der skulle løses i Bella Center. Det

tilsvarende tal forud for Cancún er 15.

Det er klart, at et topmøde på dansk grund resulterer i flere historier, da det også får en

indenrigspolitisk dagsorden. Men omvendt er opgaven med at sætte rammerne for,

hvordan man håndterer klimaændringerne ikke blevet mindre. Derfor er en reducering i

antallet af artikler i optakten til bare 1/7 langt større, end hvad man kunne forvente.

Tendensen var den samme ved selve topmødet. Her var dækningen ikke bare mindre end i

København, men meget overraskende også mindre end i Poznan og på Bali. Ved de

lejligheder havde klimaforandringerne nemlig ikke nær det samme fokus hos verdens to

største økonomier USA og Kina. For selvom de to stormagter ikke er rykket meget tættere

på hinanden, er det gået op for henholdsvis Brack Obama og Hu Jintao at klima er blevet

væsentligt vigtigere på det økonomiske og sikkerhedspolitiske plan.

Thomas Damgaard Sørensen er BA i medievidenskab og journalistik og stud.cand.public

ved Syddansk Universitet. Han har har skrevet BA-projekt om dækningen COP15 i

Kø-benhavn sidste år.

COP16: Klimaet kom langt væk i Cancún « RÆSON http://raeson.dk/2010/cop16-klimaet-kom-langt-væk-i-cancun/?aspdf=...

3 af 3 24-12-2010 00:29

Kildetyper i de 129 COP16-artikler

86

19

50

37

15 13

34

93

0102030405060708090

100

Politikere

Embedsmænd

ErhvervsfolkNGO'er

JournalisterBorgere

Naturvidenskabelige forskere

Samfundsvidenskabelige forskere

Meningsdannere

Kildetype

Anta

l

Historietyper i de 129 COP16-artikler

41

24

16 15 1411

62

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

COP16 forhandlinger

Klimateknologi

Forskning

Dansk klimapolitik

Europæisk klimapolit ik

Stormagternes interne forhold

Kulturstof om klima

Medieanalyse

Historietype

Anta

l