red klimaet!

Red Klimaet!Om handling og initiativ inden for klimadebatten

www.nogu.dk

Klimahæfte udgivet af Natur & Ung-dom i forbindelse med Climate Heroes projekt. Udgivet med særlig støtte fra Nordea Fonden

Forsidefoto Baggrund: Ørken. Foto: Casper Inger-slev Nepenthes3 billeder af demonstration. Foto: Line KirkBillede af solnedgang og vindmølle. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Natur & Ungdoms sekretariatTlf. 35245600@: [email protected].

Natur & Ungdoms formål er “at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”.

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach.

Layout: Bettina Lykke Mikkelsen.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

Hvem: 7 unge danskere med en særlig interesse for klimaet og med et ønske om at gøre en forskel.

Hvad: Et projekt, der bringer en dansk ungdomsdelegation til FN’s kli-matopmøde i Polen, december 2008. Inden da vil der være en masse klima politik diskussioner og en opkvalifi cering af delt-agerne. På klimatopmødet vil del-egationen følge forhandlingerne og hjælpe den internationale ungdoms-klimabevægelse med at lave aktioner, der skal gøre de nationale befolkninger bevi-dst om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Hvorfor: Fordi der er behov for at unge går foran og viser, at vi er vil-lige til at gøre noget og forlange handlinger, der ligger udover de uambitiøse mål, politikkerne i dag sætter. Fordi det er vigtigt at unge også fortæller, hvad de er villige til at opgive for at få en bedre verden. Fordi det er vigtigt at fl ere

unge danskere kender til klimaforhan-dlingerne og får argumenterne til at katalysere handling og bevidsthed hos ligesindede og skabe et grundlag for, at danske politikere atter kan gå forrest i klimakampen uden at risikere deres mandat.

Hvornår: Projektet startede med en fællesnor-disk klimaworkshop i juli 2008, hvor Climate Heroes mødtes med hina-nden – og med deres modstykker fra i de andre nordiske lande. I løbet af efteråret 2008 skal Climate Heroes deltage i en masse møder, debatter og så videre. Den 29. november tager Climate Heroes så til Polen, hvor de skal deltage i klimatopmødet frem til den 14. december.

Organisationer repræsenteret ved Climate Heroes:

Natur og Ungdom NOAHKlimabevægelsen i Danmark Energy crossroads Copenhagen Competition

Portræt af en ung klimaaktiv - 3

Alle taler om miljøet og du kan gøre noget ved

det. Læs hvad du kan gøre - 4-5 og 11

6-7 - kan du læse om hvad for en fi sk klimaforhandlingerne er

Hvad for en klimatype er du? Find ud af det på - 8-9

Boganmeldelse - 10

Send et postkort til en politiker - 12

Læs om Burningpanda - 13 Regeringens miljøpolitik er kulsort – 14-15

Climate Heroes

Hvad for en klimatype er du? Find ud af det på - 8-9

3 2008 Climate Heroes - Natur & Ungdom

Benjamin Bro-Jørgensen18 år 2. års studerende på HTX Christi-ansbjerg. Medlem af Klimabevægel-sens landsudvalg.

Hvad der startede migMåske lidt udsædvanligt blev min interesse for klima vagt via min interesse for arkitektur og byggeri. Jeg kunne godt lide at tegne og desig-ne huse, da jeg gik i syvende klasse. Jeg lånte bøger om arkitektur for at fi nde inspiration, og en af bøgerne med titlen Økologisk byggeri var så spændende, at jeg blev ved med at vende tilbage til den. Samtidig fi k jeg ting at vide i fysisk- og biologitimerne om miljøproblemerne. Når jeg i timerne spurte om, hvad der så bliver gjort ved miljøproblemerne, var svaret: ”Der bliver gjort mindre nu end før regeringsskiftet. Opsætning af vindmøller er gået i stå.” Sjovt nok faldt svaret fra min borgerlige fysiklærer. Det var noget, der virke-lig gjorde indtryk, så da jeg fi k frit valg til at lave et skoleprojekt i ottende klasse, valgte jeg økologisk byggeri, fordi jeg ville kende mere til løsningerne på vores mange miljøproblemer. Projektet blev en succes, og min interesse for bæredygtighed var steget. ”Hvorfor sker der ikke noget, når de bære-dygtige løsninger er så tiltrækkende?”

Hvordan jeg prøver at gøre en forskelJeg meldte mig ind i SF’s ungdom i starten af 2006 for skabe miljøaktivisme. Jeg blev ved med at komme frem til, at den manglende handling måtte have noget at gøre med manglende be-vidsthed. Samtidig dukkede klima op fl ere steder. Jeg forudbestilte Al Gores bog: An inconvenient Truth. Bogen fi k mig til fuldstændig at ændre opfattelse af verdenssituationen og mine priori-teringer af, hvad jeg vil bruge mit liv på.

Jeg har, siden jeg meldte mig ind i SF’s ungdom, haft gang i mange aktiviteter for forebyggelse af klimakrisen, som fx deltagelse i diverse borger-møder, miljøkonferencer, debatter, NGO-møder og aktioner. Nu er mit projekt sammen med mange andre ”Klimabevægelsen i Danmark”, som vi stiftede i februar 2008. Vi ønskede at lave en

stor folkelig bevægelse forenet om én ting, vi alle kan blive enige om - at der skal handles nu, for tiden er knap, og der er meget, der skal gøres.

Af sted til COP14Jeg ser min deltagelse i Klimatopmødet i Polen som en enestående mulighed for at påvirke og forstå, hvad der forhindrer folk i træffe de beslutninger, der burde være truffet for lang tid siden. Jeg vil også gerne gøre COP-møderne mere interessante for den danske befolkning, så de får en følelse af, at det virkelig er vores allesammens fremtid, der bliver afgjort her. Jeg håber på, at det kan få folk op på dupperne, så man vil se fl ere aktioner, demonstrationer og generelt fl ere, der yder og aktiverer sig omkring det afgørende klimatopmøde og klimaproble-met generelt. For det er et fælles problem, som kræver fælles handling.

Tema: Klima

Tekst: Benjamin Bro-Jørgensen, Climate Hero.

Portræt af en ung klimaaktiv

Foto: Lars Jørgen Grønbjerg

4

Mange bække små….… fortsættelsen kender du selv, og de gode gamle ord holder stadig stik, også i kampen om klimaet. Din hverdag er fyldt med muligheder for at hjælpe med at spare på vores ressourcer og påvirke andre, både dine venner, klassekammerater og politikerne til at gøre det samme. Lige fra at huske at slukke lyset og tage cyklen, til at tage med til FN’s klima-topmøde og lægge pres på politikerne, så vi kan få en ansvarlig klima-aftale. Her er lidt ideer til, hvordan du kan starte med at redde verden…:

HjemmeFor en god ordens skyld får du her lige nogle af de råd, du sikkert har hørt mange gange før, men måske er der også nogle nye imellem, eller nogle du lige trænger til at blive husket på… • Spar på vandet! Hav f.eks. altid en fl aske (en du genbruger selvfølgelig) med koldt vand i køleskabet, så du ikke skal spilde vand på, at det skal blive koldt. • Lad ikke køleskabet stå åbent længere end højst nødvendigt! Skal du tø frysevarer op, så læg dem i køleskabet aftenen inden, så bruger dit køleskab mindre strøm. • Sluk lyset, når du har sex! Det er sjovere og sparer strøm. • Tag dine opladere ud af stikkontakten, når du ikke bruger dem! De bruger også strøm, når der ikke sidder noget til opladning. • Vær vegetar en eller et par dage om ugen. (Kødproduktionen står for 18 % af den samlede CO2-udledning, og det er mere end hele transportsektoren!) • Lad være at skylle tingene af, inden du kommer dem i opvaskemaskinen! Det er slet ikke nødvendigt, men bare spild af vand og tid.

Spred ringe – prik til dine venner!De fl este vil hellere lytte til deres venner end til lære-re eller andre autoritets-personer, der står og peger fi ngre. Hjælp derfor dine venner med at hjælpe kli-maet (og dermed os alle sammen…), ved at give de råd, du selv kender, videre til dem. Hvis I laver mad sammen, så forklar, at det altså er smartere at koge vandet i en el-keddel, når man skal koge pasta, og

at man godt kan have både boller og lasagne i ovnen samtidig og slukke ovnen noget tid, inden maden er helt færdig. Foreslå, at I tager bussen eller cyklen til festen i stedet for bilen, så er der heller ingen, der skal holde sig ædru...

På din skole På skoler, om det er folkeskoler, gymnasier elle universiteter er der tit et alt for stort unødigt ener-gispild, fordi der ikke lige er nogen, der føler sig ansvarlige for det område. Så det kunne jo pas-sende blive dig! Gå op og snak med din rektor og spørg, hvorfor I ikke har kasser til genbrugspapir mange fl ere steder - der bliver smidt rigtig meget papir ud på en skole. Har skolen sparepærer? Drypper vandhanerne? Lav skilte, der minder folk om at slukke for radiatoren, når de åbner vinduet. Foreslå vegetar-dage i kantinen og snak med køk-kenpersonalet om, hvorvidt de tænker på deres energiforbrug, når de laver mad til jer. Køber de lokale varer? Økologisk? Du har sikkert selv fl ere ideer, der kan bruges lige præcis på din skole…Du kan også foreslå elevrådet, at de danner et energi-udvalg, som så løbende kan følge op på skolens energi-regnskab og prøve at forbedre det.

Dit kollegiumGør det til en sport at spare energi! Hvilken gang kan spare mest den næste måned? Måske kan du få lavet en aftale, så de sparede penge kan blive brugt til noget nyt til fællesarealerne eller måske nogle solfangere til kollegiet? Du kan naturligvis gøre det samme, hvis du går på efterskole, bor i

Tema: Klima

Tekst: Helle Koldkjær, Climate Hero.

Hvad kan DU gøre?

Foto: Mette Bærbach

Climate Heroes - Natur & Ungdom 2008

5 2008

ungdomsbolig eller lignende. Hvis du bor hos dine forældre, kunne du jo også lige tage en snak med dem om, om det ikke snart var på tide, I fi k nogle solceller!

Stem for klimaet!Undersøg, hvor ambitiøse partier og kandidater er omkring klimaaftaler og bæredygtighed, når du skal stemme, uanset om det er til Europaparlamentet, byrådet eller Folketinget. (For du husker selvfølge-lig altid at stemme, når du har muligheden!). Det er blevet vældig hipt at snakke om klima, og der er snart ikke nogen politikere, der ikke har påstået at være klar til at gøre en indsats på klimaområdet. Men er du i tvivl, så vælg de mest ambitiøse, det kan næsten ikke være ambitiøst nok. Kig desuden på, hvad de indtil nu har udrettet, snak-kede de også om klima og miljø, inden klima blev hipt, eller er de bare redet med på bølgen?

Skift bank!Dit valg af bank behøver ikke kun handle om, hvor du får de højeste renter for dine penge. Faktisk er det muligt at få gode renter og række klimaet en hjælpende hånd samtidig! Tjek ud om din bank gør noget for at bekæmpe klimaproblemerne. En lille bank som Merkur har arbejdet med klimavenlige produkter de sidste 26 år, så her kan du i hvert fald være sikker på, at der er nogen, der ved, hvad de har med at gøre, og som har set problemerne et godt stykke, tid før den øvrige fi nansverden våg-nede op.

Lige nu er Merkur ved at gennemføre en større klimakampagne med fokus på de mange, min-dre kendte, muligheder, vi alle sammen har for at bidrage til CO2-reduktion gennem vores bankfor-retninger.Du kan oprette en ”klimakonto”, hvor dine penge bliver udlånt til klimavenlige projekter. Hvis du skal låne penge, kan du gøre det til en lavere rente, hvis lånet går til et klimavenligt projekt (f.eks. lav-ener-gihuse eller CO2-venlige biler). Du kan få investe-ringsbeviser, der bruges direkte i opsætning af nye vindmøller og en masse andre seje ting. Du har altså mulighed for indfl ydelse på, at dine penge bli-ver brugt på noget vigtigt, også mens det er banken, der har ansvaret for dem!

En anderledes gave!Verdens lunge er under stærkt angreb… Status for verdens uforstyrrede skove er skræmmende. Kun 20 % af verdens oprindelige skovområder har fået lov til at stå i fred. Mere end 80 % er enten forsvundet helt eller blevet delvist fældet.Mangler du en god gaveide til en god ven eller en far, der aldrig ønsker sig noget? Giv ham et stykke regnskov! Du kan købe det fl ere ste-der, tjek f.eks. www.nepenthes.dk, hvor du selv bestemmer, hvor meget du vil købe for og får et certifi kat som bevis på dit eget lille stykke skov.

Drop fl yveturen!Drop charterrejsen og tag i stedet på lejr med Natur & Ungdom. Det er mange gange bedre for miljøet og garanteret meget federe!!!

Tema: Klima

Foto: www.nepenthes.dk

Climate Heroes - Natur & Ungdom


6

Klimatopmødet, der skal være i Køben-havn i 2009, er en del af en lang møde-række af store konferencer i FN regi. De kaldes i fagsprog for COP-møder.

COP står for Conference Of Parties to the con-vention (Her FN’s klimakonvention), og det er altså det møde, hvor alle de lande, der har un-derskrevet, mødes og diskuterer konventionen og de forskellige protokoller inden for denne. I dette tilfælde Kyoto-protokollen.

En COP varer 14 dage. I den første halvdel er det mest embedsmænd fra ministerierne, der er til stede. I slutningen af den anden uge kommer så ministrene og evt. regeringschefer. Danmark er repræsenteret ved klima- og energiministeren Connie Hedegaard, samt embedsmænd fra en række ministerier. Mødet i Polen er det 14. møde i rækken og bliver derfor kaldt for COP14, det i København bliver så kaldt COP15.

Til COP møder kan der også deltage andre end blot repræsentanter for landene. Som forening har man lov til at ansøge om at få observatørstatus. Det vil sige, at man har lov til at følge forhandlingerne og være inden for murene, men man er uden tale-ret. På COP13 i Bali var der 10.828 deltagere, hvor over halvdelen var ikkestatslige organisa-tioner. Dette dækker både foreninger, men også fagforeninger og virksomhedsnetværk og meget andet. Natur & Ungdom har ansøgt om og fået observatørstatus og det har skabt muligheden for, at vi med vores Climate Heroes-projekt kan sende en fl ok unge mennesker til FN’s klimatop-møde i Polen til december.

Målet med COP14 er at lægge fl ere af grund-stenene til at kunne vedtage en ambitiøs klima-aftale i København 2009. Det er således blot et lille skridt på vejen, og der vil i året mellem de to konferencer være en række møder på embeds-

Tema: Klima

Tekst: Climate Hero Bjarke Kronborg og forskningsas-sistent Lars Appelquist, DTU Risoe.

Climate Heroes er Danmarks eneste NGO for uden Greenpeace som har fået opservertør status under

forhandlingerne. Foto: Anne Rosendahl Appelquist.

Klimaforhandlinger… Hvad for en fi sk?


7 2008

mandsniveau, hvor en del detaljer vil blive for-handlet på plads. Den aftale skal indeholde klare retningslinjer på en lang række områder. Der er ikke plads til at beskrive alle disse områder her, men vi vil kort forsøge at redegøre for forhandlin-gerne omkring kvotehandel og de fl eksible meka-nismer, herunder blandt andet Clean Development Mechanisms (CDM). En meget kort oversigt over nogle af hovedemnerne kan ses i tekstboksen her på siden.

I FN’s klimaforhandlinger er der meget snak omkring kvotehandel. Kvotehandel er et system, hvor man har givet hvert enkelt land en mængde (kvote) CO2, som de har fået lov til at udlede. Hvis de ikke bruger hele deres kvote, kan de sælge det ubrugte CO2 til andre lande, som bruger for meget. Dermed kan disse lande klare deres reduktionsforpligtel-ser gennem opkøb af ubrugte og meget billige kvoter. Problemet med dette er, at den samlede mængde CO2, der fi gurerer i kvotesystemet, er alt for højt, og der kommer derfor ikke tilstrække-lige reduktioner.

En måde at mindske sit eget CO2 udslip på er ved at lave CDM-projekter og Joint Implementation-projekter. For en nær-mere beskrivelse af de fl eksible mekanismer henvises til tekstboksen.Hvis du vil vide mere om klimaforhandlingerne, Climate Heroes holdning, eller hvordan du selv kan komme til at opleve en COP inde-fra, så skriv til Climate Heroes-koordinator [email protected] eller til Natur & Ungdoms næstformand [email protected].

Tema: Klima

HVAD FOR EN FISK?

Foto: Jan Kunstmann

Illustration: Signe Johannessen

• Reduktioner: Hvordan skal de enkelte lande

reducere deres udslip?

• Tilpasning: Hvordan skal der sikre at de, der

bliver (uskyldigt) ramt af klimaforandringer,

kan hjælpes til at tilpasse dem?

• Finansiering: Hvordan kan der skaffes penge

til disse initiativer?

• Teknologispredning: Hvordan kan de rige

lande hjælpe med at sprede (bæredygtig)

teknologi til de fattige?

• Fleksible mekanismer: Hvilke systemer kan

bruges til at måle og regulere CO2 udled-

ningerne på en mere fl eksibel måde?

• Landarealer: Hvordan kan landarealerne

beskyttes og anvendes, så det udleder min-

dre CO2? • Skovbrug: Hvordan kan afskovnings og

skovbrugs CO2 udledning (20% af det glo-

bale udslip) reduceres?

Andre vigtige forhandlingspunkter:


Hvornår deltog du sidst i en klima-aktion?

Inden for den sidste måned – det er jeg altid. Jeg skal også til klimatopmøde i december. MIG!?! Aldrig! Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på www.1tonmindre.dk

Hvad er det vigtigste budskab om global opvarmning?

Det er fup og fi dus, som er opfundet af folk, der vil tilbage til stenalderen. Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores energiforbrug derhjemme. Verden skal have en global klimaaftale, der er ambitiøs og fremsynet. Både for at redde klimaet og fordi vores samfund bliver bedre uden olieafhængighed.

Hvor skal du hen på ferie til sommer?

Jeg skal fl yve til Hawaii på badeferie! Jeg tager på kanotur i Danmark – rugbrøds- motoren styrer for vildt! Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 uger.

Hvem har ansvaret for at forhindre, at vi ender med en alvorlig klimakrise?

Vi har alle sammen ansvar: både for vores egne handlinger og for at påvirke andre – specielt politikerne – til at gøre det rigtige. Uden politisk lederskab kan klimakrisen ikke forhindres. Man bør ikke ændre adfærd på grund af klimaet – hvis der er et problem, er det alligevel ikke menneskeskabt, så der er ikke noget at gøre ved det. Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit CO2-udslip.

8

Klimaet står højt på dagsordenen. Tag N&U’s klimatest, og fi nd din klimatype. Alle typer er velkomne i N&U – skriv, mail eller besøg vores hjemmeside www.nogu.dk, hvis du vil vide mere.

Regler:Læs spørgsmålene og fi nd det svar, der passer bedst til dig. Skriv symbolet ud for svaret op. Tæl hvilket symbol, der er fl est af. Du passer til den klimatype, som du har fl est af.

Spørgsmål:

Hvor mange elektriske apparater har du på dit værelse?

Øhhh. Det har jeg ikke tal på. Mange. En hel del, men de er alle sammen en-

ergimærkede. Tre. Jeg har beregnet, at jeg aldrig får brug for fl ere.

Hvordan skal din første (eller næste) bil se ud?

Så stor, og med så mange hestekræfter som muligt! Helst en 4-hjulstrækker. Min bil skal være elektrisk, køre på vindmøl- lestrøm og være bionedbrydelig.

En hybridbil, der kører mindst 40 km på en liter diesel.

Hvordan ser de julegaver ud, som du giver i år?

Økologisk tøj og chokolade. Måske en solcel ledrevet lommelygte til min fætter. Genbrugsting og hjemmestrikkede halstør- klæder. Mange og dyre – det gælder jo om at holde hjulene i gang i disse krisetider.

Tema: Klima

Hvilken klimatype er du?

ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede. ergimærkede.

Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på Ehh.. jeg har afgivet CO2-løfte på

Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores Vi har alle et ansvar for at nedsætte vores

Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3 Jeg rejser rundt i Europa med tog og bus i 3

Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit Hver enkelt har et ansvar for at nedsætte sit


Tekst: Eline Crossland, Climate Hero, Medlem af hovedbestyrelsen i Natur & Ungdom.

9 2008

Hvordan er dit hus/ lejlighed opvarmet?

Med kraft-varme, som der er købt CO2- kvoter for at kompensere for. Med vores eget oliefyr. Jeg bor i nul-energihus.

Hvad skal du lave den 6. december 2008?

Jeg er ude at shoppe enormt mange julegaver. Jeg sidder derhjemme med familien (i spa - repærens skær) og spiller ludo. Jeg er ude at demonstrere for en visionær klimaaftale og for handling fra politikerne, som jeg altid er på den lørdag, der ligger midt i årets internationale klimakonference.

A. P. Møller:

Flest fl ammer.Du er en olieglad klimaskeptiker, som enten ikke tror

på klimaforsker-ne, eller som er ligeglad. Du vil leve livet her og nu og ikke bekymre dig om et par grader varmere vejr om 50 år: ”Helt ærligt – who ca-res?”. I Natur & Ungdom vil du ikke møde så mange ligesin-dede – men du er velkommen alligevel!

Connie Hedegård Flest:

Flest isbjørneIkke så ringe endda. Du bekymrer dig om klimaet og engagerer dig, men kun på det nære plan, og du handler i dit eget liv, dog uden at lave ting alt for radikalt om. Du er godt på vej til at gøre en forskel – men der er plads til større ambitioner. Der er også andre som dig i Natur & Ungdom – og du kan få inspiration til at handle endnu mere hos os.

Grønbenet rørhø-ne-kylling

Flest rørhøne’er Du er på vej ud at redde verden! Du handler ikke bare i dit eget liv og gør det gennemført: Du er også en del af den større klimakamp og påvirker politikere, bekendte og folk, hvor du møder dem – sådan at der kan blive fl ere af din slags. Godt gået! Kom med i Natur & Ungdom, og lad os redde verden sammen!

Tema: Klima


10

En ny bog om klimaet: ’Klimaændrin-gerne – menneskehedens største ud-fordring’ kommer hele vejen rundt. Den er en rigtig god grundbog for den, der gerne vil forstå, hvad det er, der er pro-blemet med klimaet.

Nogle har hørt det hele før. Den, der på forhånd ved alt om feedback-mekanismer og iskerneboringer, internationale forhandlinger og varmere somre i Danmark behøver ikke gå ud og investere i Hans Meltoftes nye bog om klimaforandring. Det skulle da lige være, hvis du har en mor, lillesøster, fætter eller klassekammerat, som ikke har læst helt så mange bøger som dig...

Bogen ’Klimaændringerne – menneskehedens største udfordring’ er på 152 rigt illustrerede sider. Teksten er ikke alt for lang, men heldigvis er det

udenomssnakken, der er skåret fra; indholdet er kort og præcist formuleret, og de fl este vigtige emner vendes. Kapitlerne er skrevet af forskellige forfattere, og bredden er stor: en er isforsker (glaciolog) en anden klimaminister. Det gør bogen varieret og levende at læse.

Det betyder også, at bogens niveau svinger en smule fra kapitel til kapitel. Den kan læses af 2. g’ere og opefter uden problemer. Den kan også bruges i f.eks. 9. klasse, men her vil nogle af kapitlerne skabe problemer for en del elever – der er en del lange fagord. Men det kan måske klares med lidt hjælp fra en lærer eller mor og far?

’Klimaændringerne – menneskehedens største udfordring’ er ikke en debatbog – og det er befri-ende. Det er en faglig grundbog, der beskriver kli-maforandringerne fra den etablerede klimaforsk-nings perspektiv. Der tales ikke om klimaskepsis, men videnskabens usikkerhed lægges åbenhjer-tigt på bordet – hvilket styrker troværdigheden.

For forældre, lærere og andre voksne er dette en god mulighed for at få sat sig ind i klimaspørgs-målet en gang for alle – og en god baggrund for at formidle spørgsmålene videre til børn og andre, som ikke kan læse bogen selv.

Hans Meltofte har gjort klimakampen i Danmark en væsentlig tjeneste ved at udgive denne fl otte, billige (168 kr) og let tilgængelige bog og dermed gøre velfunderet viden om klimaforandringer lettere at få fat i – på dansk. Hvis man ikke har brug for at have bogen mellem hænderne kan man sågar læse den online (se faktaboks). En stor tak – og fem vindmøller – til Hans Meltofte for denne bog.

Fakta om bogen:’Klimaændringerne – menneskehedens største ud-

fordring’: 152 s. 168 kr. Udgivet på forlaget Hoved-

land. Bogen er en del af Danmarks Miljøundersø-gelsers serie: ’Miljøbiblioteket’ – læs mere på www.

dmu.dk/Udgivelser/Miljoebiblioteket.

Tema: Klima


Tema: Klima



Klima for begyndere - på højt niveau

11 2008

Tips, du måske kender, og tips, du med garanti aldrig har hørt om!

Vask tøj med sæbenødder. Det er et naturprodukt, der ikke indeholder ke-misk sæbe, så du sparer miljøet for sæbe og sparer energiforbruget ved produktion og bortskaffelsen af sæbe. Nødderne kan bruges 5 gange. Se www.koogko.dk/shop/cms-14.html .

Kog grød, kartofl er m.m. under dynen eller i en såkaldt høkasse. Maden varmes op i gryden til ko-gepunktet, koger nogle få minutter, hvorefter gryden placeres under dynen i sengen eller i en kasse foret med hø eller andet isolerende materiale, og resten af ”kogningen” sker der. Det tager længere tid, men kræver meget mindre energi! Din mormor kender sikkert metoden!

Køb en mobil hånddreven oplader til din mobilte-lefon. Du sparer el – og du kan oplade din mobil hvor som helst og når som helst! Kan købes i bl.a. ”Tigeren” til 20 kr.

Brug Diva-cup i stedet for tamponer. Den er dyr (godt og vel 300 kr.), men kan bruges igen og igen og igen. Til gengæld sparer du ressourcer (inkl. energi) til at fremstille et uendeligt antal tamponer og til at bortskaffe affald.

Når du er på tur, så udnyt solen stråler til at koge vand: Saml solens stråler i en blankpudset metalpa-rabol, hvorfra strålerne refl ekteres ned i gryden.

Køb en håndreven lommelygte – du sparer el og kan få lys, selv om du ikke har batterier. Kan købes i f.eks. ”Tigeren” for max. 20 kr.

Køb en kasket med et lille solcellepanel og en ”pro-pel” på. Propellen fungerer som ventilator og køler dig af på en varm og solrig dag. Kan f.eks. købes gennem Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).

Montér induktionslygter på din cykel i stedet for batterilygter. Når dækket kører rundt, dannes der strøm via elektromagnetisme. De kan købes de samme steder som en dynamo-lygte, koster lidt mere, men kræver meget mindre energi fra din side. Du har altid lys på cyklen, så ud over at du sparer batterier og forureningen fra dem, så sparer du sikkert mange bøder for at køre uden lys på cyklen.

En transistorradio kan også drives af solceller. På den måde bliver den supertransportabel, og du sparer fossil energi. Velegnet til brug i ørknen.... Kan f.eks. købes gennem OVE.

Tema: Klima

Tekst: Anne Mie Friis, Climate Hero

Klima-ekstras

Diva-cup

Cool: Hold dig opdateret på klimadebatten

Coolere: Skriv et læserbrev

Coolest: Bliv aktiv i en NGO – Climate He-

roes venter på dig!


12

Postkortene er det vigtigste virkemiddel i kampagnen ”The big ask”, som lige nu fi nder sted i 17 EU-lande. Befolknin-gerne i Finland og Storbritannien lagde pres på deres lokale folketingsmed-lemmer ved at sende dem postkort med ordlyde som: ”Gør det, der skal til! Lav en stærk klimalov med præcise og skrappe CO2 reduktionsmål.” I Fin-land og Storbritannien har politikerne efter pres fra befolkningen nu vedtaget klimalove.

Synes du også, klimaspørgsmålet er vigtigt? I Danmark hedder kampagnen Klima SOS. Målet er at få folketinget til at vedtage en klimalov, der sikrer bindende årlige reduktionsmål i udledningen af driv-husgasser med 6 % år for år.

En klimalov er nødvendig for at sikre, at den jord, vi har, ikke lider mere overlast, end den allerede har gjort. Dertil er en stor og stærk folkelig opbakning altafgørende og vil lægge pres på politikkerne i Folketinget. Det er ikke længere nok, at politikerne vedtager bæredygtighedsstrategier, planer for trafi k, energi osv. Det har vi set før, og vi er stadig ikke kommet på en klimavenlig kurs. Derfor skal målene tættere på og være konkrete. Så alle handler, inden det er for sent.

Det kan vi sikre med en klimalov, der konkret foreskriver, hvilke reduktionsmål der skal opfyldes til konkrete tidspunkter. En sådan lov vil forpligte politikerne på en langt mere kontant måde end de

løse hensigtserklæringer, vi har set og hørt alt for mange af indtil nu.

Stil krav – det gør viDanmark skal hverken bruge atomkraft, agrobrændstoffer eller lagring af CO2 i under-

grunden (CCS) Det, der skal til, er: Energibesparelser – Energieffektivisering – Ved-varende energi

Energibesparelser og energieffektivisering er de første og mest effektive virkemidler på vejen til en CO2-fri energiforsyning. De virker med det samme, og de giver mest CO2-reduktion for pengene. Bruger vi disse virkemidler fuldt ud, bliver det let at omstille vores energiforsyning til vedvarende energikilder.

Bruger vi i stedet vores penge på atomkraft og lagring af CO2 fra kulkraftværker i undergrun-den, så binder vi os til energikilder med store miljømæssige problemer langt ud i fremtiden. Det varer mange år, før investeringer i disse løsnin-ger overhovedet får nogen virkning. Så mange år at det sandsynligvis bliver for sent at forhindre klimakatastrofen. Samtidig tages der penge fra de virkemidler, der har en effekt her og nu, og som rent faktisk er bæredygtige.

Climate Heroes opfordrer dig til at råbe SOS!Du kan gøre noget nu! Bare et par klik kan hjælpe Danmark på vej mod en stærk klimalovgiv-ning.

Tema: Klima

Tekst og foto: Line Kirk, Climate Hero.

Klima SOS!

Sådan gør du:

Klik ind på: www.klima-sos.dk

Forsiden linker til postkortet

Udfyld postkortet

Herefter sendes det til den politiker, du har valgt.

Vil du vide mere om klima?

www.global-klima.org

logo til THE BIG ASK kam-pagnen


13 2008

Burning Panda har et fl ammende enga-gement i verdens klima, men den kan ikke bremse den globale opvarmning alene.

Sammen med Burning Panda kan du gøre en forskel for verdens klima. I samarbejde med TrygFonden har WWF Verdensnaturfonden lan-ceret klimakampagnen, Burning Panda. Burning Panda vil engagere og aktivere danskerne i kli-masagen og giver os alle sammen mulighed for at handle og vise, at når vi står sammen, kan vi gøre en stor forskel for verdens klima. Det gælder både i forhold til vores eget CO2-forbrug og ikke mindst i forhold til at råbe politikerne op og kræve hand-ling – nu. Burning Panda kører frem til det klima-topmøde, der fi nder sted i København i 2009.

Burningpanda.dkPå burningpanda.dk kan du lægge din egen kli-mafi lm op på hjemmesiden. Her kan du for ek-sempel fortælle, hvad du har gjort eller vil gøre for at spare på energien, eller hvad du mener, politi-kerne skal gøre. Du kan også skrive en mail med dit eget personlige klimastatement. Burningpanda.dk giver dig også tips til, hvad du selv kan gøre i hverdagen for verdens klima. Af de lette ting, du kan gøre for klimaet, er f.eks. at tage mobilopladeren ud af stikket, huske at slukke lyset og cykle i stedet for at køre i bil. Du kan også læse mere om baggrunden for klimaforandrin-gerne, og hvad der skal til, for at klimatopmødet i København i 2009 bliver en succes.

Din klimastemme tællerHvad enten du deltager i en af kampagnens ak-tiviteter, laver en klimafi lm eller skriver et klima-statement, så tæller dit bidrag, din ’klimastemme’. Vi samler nemlig alle klimastemmerne og over-rækker dem til politikerne ved topmødet i 2009. Burning Panda vil på den måde klart og tydeligt vise politikerne, at danskerne står sammen om at bremse den globale opvarmning, og at vi opfor-drer politikerne til at gøre det samme.En hel masse danskere har allerede lavet deres eget klimastatement, lige fra Nikolaj Kirk, der op-fordrer til at bruge årstidens grøntsager til L.O.C, der kun har én lampe i hele sin lejlighed

Roskilde FestivalI sommers var Burning Panda på Roskilde Festival for at samle klimastatements ind, og det gik ikke stille af. Foruden at få en masse klimastatements fra de glade festivaldeltagere, nåede Burning Panda også at stå på skøjter, skateboard og endda at give en koncert for fe-stivalgæsterne. Burning Panda vender tilbage til Roskilde Festivalen næste år for at gøre festivaldeltagerne lidt mere klimabevidste.

Sluk lyset DanmarkDen første event, som Burning Panda lavede, var ’Sluk lyset Danmark’ den 29. marts. Det blev en stor succes, hvor bl.a. 33 % af køben-havnerne slukkede lyset. Sluk lyset Danmark er en del af den globale begivenhed Earth Hour, som startede i Sydney i 2007. I år var 30 lande med til at slukke lyset i en time, og til næste år har 60 lande sagt, at de gerne vil deltage. På hjemmesiden kan du se, hvem i Danmark, der har meldt sig til. Det kan både være privat-personer, kommuner og virksomheder. Du kan også selv melde dig til og opfordre dine venner og familie til at gøre det samme. Målet er at få en milliard mennesker over hele verden til at slukke lyset og dermed vise po-litikerne, at de skal gøre noget for klimaet.

Tema: Klima

Tekst: Michaela Simonsen, kampagneassistent WWF Danmark.

Sådan ser en normal aften ud ved Tivoli og Rådhuspladsen.

Foto: Claus Christensen

WW

F’s

pand

a er

ble

vet t

il en

fl am

men

de p

anda

, so

m v

il st

oppe

den

glo

bale

opv

arm

ning

Burning Panda har et fl ammende enga-gement i verdens klima, men den kan

Tema: Klima

Tekst: Michaela Simonsen, kampagneassistent WWF

Giv din stemme til klimaet


Climate Heroes - Natur & Ungdom14 2008

”Op til valget d. 21. november 2001 advare-de vi mod, at et VKO fl ertal ville sænke ambi-tionsniveauet, men vi forudså ingen katastro-fer. Hvem ville ønske at smadre en succesrig politik, der virkelig havde sat Danmark på landkortet? Men det var det, man gjorde. Alle de konkrete mål blev hevet ud af bæredygtig-hedsstrategien, tre havvindmølleparker blev skrottet, VE-udbygningen til lands gik helt i stå, miljøbistanden blev fjernet, klimapolitik-ken blev lagt om (nu køber vi hele forbedrin-gen i udlandet), Lomborg fi k sit eget institut, alle miljøfaglige instanser blev nedlagt, det lokale miljø og energiarbejde blev sparet væk. Forskning og udvikling på energiområ-det næsten forsvandt, naturbeskyttelsen blev kommunaliseret, miljø og energi blev skilt ad og energien lagt ind i en tom ventesal i transportministeriet. Kulturmiljøet røg over i bunden af kulturarvsstyrelsen, en tredjedel af bevillingerne forsvandt, og 800 stillinger blev nedlagt. Alle regeringskritiske eksperter blev fyret. Med Connie Hedegaard er retorikken ændret til det bedre, men der skæres stadig ned (et af de nye regionale miljøcentre skal således spare 22 % inden 2010), og alle tal går i den gale retning. Transportens CO2- udslip og belastningen fra landbruget vokser. Pesticidforbruget er igen i vækst. CO2-tallet, der skulle falde, er i vækst. Energiforbruget er efter mange års stabilitet igen i vækst. Bilerne bliver billigere, mens passagererne fl ygter fra den kollektive trafi k. Der opsæt-tes stadig ikke vindmøller, og regeringens energistrategier er uden konkrete handlinger. ’En musefælde uden ost’ har jeg kaldt det. Og regeringen har herren hjælpe mig lige udnævnt en miljøvismand, der mener, vi skal undlade at bygge vindmøller og i stedet købe atomkraftsstrøm. Når statsministeren og mil-jøministeren skal vigte sig, har de kun lånte fjer fra fortiden at smykke sig med. Miljø og energipolitikken fra 2002 - 2007 har været intet mindre end en skandale.”

Citat af Svend Auken fra 2007

Nu vender VK-regeringen skuden …, eller maler de den bare grøn? Ja, måske i deres offentlige udtalelser, men vi har ikke set noget konkret indtil videre, udover “1 ton mindre”-kampagnen, hvor man prøver at gøre et fællesproblem til et enkelmandsproblem.

Derfor er den før stabiliserede CO2-udledning igen steget stejlt under VK’s regeringsperiode, selv om de skulle skære ned med 21 % inden 2012 ifølge Kyoto-aftalen. Men det er bestemt ikke mærkeligt, at regeringen har ændret hold-ning i sine udtalelser om klimaets vigtighed, for med den udvikling, der skete i slutningen af 2006: Al Gore’s fi lm, Klimarapporten, den varme vinter og den pludselige massive omtale i medierne ville det være forrykt, hvis de bare ignorerede det fak-tum, at folket faktisk er bekymret for denne krise.

En undersøgelse foretaget af Enhedslisten viste efter at man havde nærlæst fi nansloven for næste år, at klimaet bliver 2,6 mia. fattigere med den nuværende regeringspolitik. For mig er det et klart tegn på, at vi har at gøre med en gruppe, der bestemt ikke har tænkt særlig meget på fremtiden eller begrebet langsigtede investeringer.

Vi er i Danmark bedre stillet end fl este, og derfor bør vi pålægge os mere ansvar i denne krise. Men det tager VK ikke højde for, især ikke da energimini-ster Flemming Hansen i december 2006 fremlagde en energihandlingsplan, som satte et mål for ved-varende energi til 25 procent af energiforsyningen i 2025. Selv efter et massivt pres, sattes dette kun

Tema: Klima

Tekst: Benjamin Bro-Jørgensen, Climate Hero

Kommentar til regeringens kulsorte miljøpolitik

15Climate Heroes - Natur & Ungdom 2008

nødtvungent op til 30 %, hvilket VK udlægger som et enormt grønt tiltag. Men det er faktisk en lang-sommere udbygning, end før Fogh-regeringen kom til. ”Det hestehoved, vi var foran for et par år siden, er nu reduceret til et par muleår” som Bjarne Lunda-ger, direktør for vindmølleindustrien, har udtalt.

En ting er, at VK ikke vil gøre noget ved proble-met, noget andet er, at de prøver at pakke deres inkompetence på feltet fi nt ind i grønt papir, som vi så, da VK lovede den såkaldte ”Miljømilliard” fra valget 2005. Størstedelen af denne gik eller skal gå til allerede vedtagne projekter. Det vil sige, at der ikke er tale om nye penge. Selv Eyvind Vesselbo

(Venstres miljøordfø-rer) indrømmede dette i februar 2006: ”Det er ingen hemmelighed, at der allerede er brugt 100 mio. kr. fra puljen, og at størstedelen af det reste-rende beløb vil gå til at opfylde vores internatio-nale forpligtelser. Derfor er der kun et lille beløb tilbage til nye tiltag på miljøområdet”.

Men okay. Det er måske heller ikke så mærkeligt, at VK handler, som de gør, når man tænker på, at fi nansministeren har sammenlignet alt det her med klimaet med kejserens nye klæder, og transportmi-nisteren i lang tid ikke har haft den fjerneste ide om,

hvad global opvarmning egentlig er. ”Hvad man ikke ved, har man selvfølgelig ikke ondt af … Eller har man?” I dette tilfælde vil det komme til at gøre ondt på et tidspunkt. For det ender med at blive et ubevidst/bevidst drab på den fremtidige generation, hvis vi forsætter med bare lade den negative udvikling stå til.

Udviklingen kan ikke bare komme af sig selv. Den skal plantes, og hvis man passer den godt, kan man være heldig, at det bærer frugt. Det er tåbeligt at tro, at det ikke giver mening at give den bære-dygtige udvikling en hånd, for man får ingen æbler, hvis man aldrig planter træet.

Tema: Klima

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Foto: Benjamin Bro-Jørgensen


Vi vil nok elske den dejlige var-me og længere sommer, men vil pingvinen også det?

Varmen trækker alt muligt med sig, f.eks. malariamyggen, som vil elske Danmarks kommende klima.

Solen varmer, isen smelter, is-bjørnene sulter, og vi vil miste vores store bamser!

Fiskene vil måske nok nyde den eks-tra ”finneplads”, men vil vi også, når vandstandede sti-ger?

Teks

t og

illut

ratio

ner:

Ann

e M

ie F

riis,

Clim

ate

Her

o.

Climet Heoses - Natur & Ungdom, Klostermøllevej 48 A, 8660 Skanderborg. tlf. 35245600, [email protected] - www.nogu.dk

red klimaet!

Documents