K O M M U N E P L A NHovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Tillæg 4.017 for universitetetByrådet godkendte den 11. april 2011 kommuneplantillæg 4.017 for et område ved universitetet i Aalborg Øst.

Planen består af:

� Redegørelse for tillæg 4.017� Kommuneplanramme 4.4.O3� Kommuneplanramme 4.4.O4

Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læseplanen på skærmen eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her.

Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Tina Adamsen,tlf. 9931 2233 eller Torben Kjeldgaard Larsen, tlf. 9931 2215.

11-4-2011

Side 1 af 12

K O M M U N E P L A NHovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Vejledning tillægHvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidigeudvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederneog levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere ogen række organisationer og foreninger.

Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer.

Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlæggerde overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådetslangsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Denkommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i deenkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnedeudviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunaleopgaver. Hovedstrukturen må ikke være i strid med Nordjyllands Amts regionplan.

Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes.Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen.

Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andreord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændrekommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg.

Hvornår laves der kommuneplantillæg?

De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det påbaggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt ogsåbetyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger,beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæger mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kanfølges ad gennem offentlighedsproceduren.

Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der ertale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure.Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fraoffentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå enoplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning ognærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætteindsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger.

Forslaget til kommuneplantillæg

Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag tilændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekommeeventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattendeændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nytforslag til kommuneplantillæg.

Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de

Side 2 af 12

ejendomme, der er omfattet af tillægget.

Om miljøvurdering (MV)

Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i formaf en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr. 1398 af 22.10.2007 omMiljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer.

Om vurdering af virkning på miljøet (VVM)

Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages etkommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM).Dette fremgår af planlovens § 11 g (LBK nr. 1027 af 20.10.2008 om planlægning) med senere ændringer ogVVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15.12.2010 om Vurdering af visse anlægsvirkninger på miljøet).

Det endelige kommmuneplantillæg

Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del afkommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger:

Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid medkommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område eromfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan.

Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændretanvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid medbestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen erudlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

12-1-2011

Side 3 af 12

K O M M U N E P L A NHovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer

Redegørelse tillæg 4.017 for udvidelse af universitetet

Ændringer i forhold til den gældende kommuneplanÆndringerne vedrører rammeområderne 4.4.O3 AAU Fibigerstræde og 4.4.O4 AAU Alfred Nobels Vej. Ibegge rammerområder ændres byggemuligheder, men rammeområdernes afgrænsning er uændret.

Kommuneplantillægget skal danne basis for vedtagelsen af lokalplan 4-4-107. Kommuneplantillægget skalsikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og et ønske om udvidelse af Aalborg Universitet.

Der bliver mulighed for at bygge i 3 etager og maksimal højde på 17 m nord for Bertil Ohlins Vej mod førhen2 etager og 13,5 m.

Syd for Bertil Ohlins Vej bliver der mulighed for at bygge i 4 etager og en højde på 21,5 m. Der kan etableres1 bygning på max 7 etager og 34 m. Førhen har der også været mulighed for 4 etager, men i en højde på max16 m. Der var også mulighed for en enkelt bygning i 7 etager førhen, men i en højde på max 30 m.

Planforslagets baggrundKommuneplantillægget skal gøre det muligt at opføre bebyggelse i tilknytning til universitetet. Sammen medkommuneplanforslaget er udarbejdet en ny lokalplan for området med nummer 4-4-107.

Kommuneplantillægget er udarbejdet fordi ønskerne om bebyggelsens højde og antal etager ikke er ioverensstemmelse med kommuneplanens rammedel. I lokalplan 4-4-107 sikres der desuden mulighed for enfremtidig højklasset kollektiv trafikløsning langs Bertil Ohlins Vej.

Kommuneplanen i dagAf kommuneplanen fremgår at målet er at skabe en bydel omkring universitetet med boliger og erhverv, derhar glæde af den tætte kontakt til universitetet. Det er desuden et mål at skabe en bydel med en struktur der gørdet let og sikkert at finde rundt. Den overordnede struktur er defineret og beskrevet i "Designmanual forUniversitetsparken, december 2005" og er gengivet i "Strukturplan for Universitetsområdet", der er indarbejdeti kommuneplanen.

I planerne er der arbejdet med at terræn, grønne kiler, veje og stier samlet skal udgøre strukturerendeelementer. Det er desuden et mål at fortætte byggeriet omkring en højklasset kollektiv trafikforbindelse dergennemskærer området i et såkaldt "bybånd" med et højere og tættere byggeri, og med mulighed for at skabeen markant hovedindgang til Aalborg Universitet.

Ændringen af kommuneplanens rammer og lokalplan 4-4-107 følger op på disse overordnede målsætninger oger dermed i overstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinier.

MiljøvurderingKommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer.Kommuneplantillægget er sammen med tilhørende lokalplan 4-4-107 Undervisnings- og bo-ligområde, BertilOhlins Vej, Universitetsområdet screenet i forhold til Miljøvurderingsloven. Kommunen har efter kriterierne

Side 4 af 12

angivet i lovens bilag 2 og vurderet, at planerne er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering.

Det vurderes, at de væsentlige forhold, der bliver enten positiv eller negativ påvirket, er: Biologiskmangfoldighed, fauna og flora, landskab, overfladevand, gener fra aktiviteterne, trafikstøjpåvirkning, friluftslivog rekreativ interesser samt arkitektoniske værdier.

En fælles miljøvurdering for både kommuneplantillægget og lokalplanen er indarbejdet i lokalplanensredegørelse.

11-4-2011

Side 5 af 12

K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andreplaner

4.4.O3 AAU Fibigerstræde

MålOmrådet er næsten fuldt udbygget tilUniversitetet. Det er målet, at fastholdeområdet til undervisningsformål o.l.

Den store kantine ved søen.

AnvendelseDer er mulighed for at etablere værkstedslignende laboratorier tilundervisningsformål.

AnvendelseEnkeltståendebutikker*RestaurantKulturelle formål Fritidsformål UndervisningInstitutionerRekreative formål Tekniske anlæg Værksteder

Anvendelsen erspecificeret i Bilag A.

* Bruttoetageareal:Max. 1.000 m² pr.dagligvarebutik ogmax. 250 m² pr.udvalgsvarebutikSe uddybende vilkår iretningslinie 7.1.5

ByggemulighederBebyggelsesprocent:Max. 50.

Etager: Max. 3.

Højde: Max. 17 m.

Tekniske installationerkan i mindre omfangplaceres på tagfladen

Fælles opholdsareal:Min. 10%

MiljøMiljøklasse 1-3, seBilag A.

Vejledendegrænseværdier for støjfra erhverv, seretningslinie 4.1.3.

Grænseværdier forstøj fra trafik, seretningslinie 13.3.

Beskyttet natur (§3)

Beskyttet dige (§4)

Arkitektur -Byrum oglandskabBebyggelse skalarkitektonisk set haveen høj standard med et

Side 6 af 12

Arkitektur - Byrum og landskabDet er et mål at offentlige byggerierfungerer som spydspidser, hvad angårgod nutidig arkitektur.

Skiltning skal opføres i harmoni medbebyggelsen og må ikke dominereomgivelserne. Se Din virksomhed -byens ansigt.

Områdets grønne præg skal fastholdesmed træer på parkeringspladserne.

Kanalsystemet skal fastholdes, da det eret vigtigt orienteringselement iUniversitetsområdet.

Som inspiration til armaturer og andetbyinventar, se Designmanual forUniversitetsparken.

Markant arkitektur fra slutningen af1970'erne.

Kanalsystemet er et vigtigt landmark iUniversitetsområdet.

11-4-2011

markant formsprog.

Tekniske installationerskal enten være skjulti bygninger eller indgåbevidst somarkitektonisk element.

Tekniske anlæg skalplaceres og udformes iharmoni medområdets øvrigebebyggelse.

Ingen udendørs oplag.

Området skal fremstååbent og grønt, ogvandelementet skalfastholdes.

P-pladser skal fremstågrønne.

Trafik - Veje ogstierStiforbindelser skalsikres, sehovedstrukturafsnit 6.

Vejadgang fra NielsBohrs Vej ogPontoppidanstræde.

Parkering ioverensstemmelsemed Bilag F.

Teknisk forsyningFjernvarmepligt.

ZoneforholdByzone.

Side 7 af 12

K O M M U N E P L A N

Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andreplaner

4.4.O4 AAU Alfred Nobels Vej

MålOmrådet vest for søen er ubebygget landbrugsjord med en boldbane for universiteteti den sydlige del. Terrænet falder mod nord ned mod bybåndet.

Det er et mål at området anvendes til universitetsformål og er med til at markerehovedadgangen til Universitetet.

Det er målet at bybåndet skal binde universitetsområdet sammen og videreføressygehusområdet. I bybåndet kan placeres markante bygninger, der synliggørUniversitetet i bydelen. Ved placering af høje bygninger skal tages hensyn tilskyggevirkninger for boligbebyggelse.

I forbindelse med bybåndet i den grønne kile (Universitetsparken) kan opføres enmindre bygning til kulturelle formål e. l.

Det er også et mål at bybåndet skal virke samlende for Universitetet med anlæg afpladser, torve og lignende, der binder bebyggelsen i bybåndet sammen med denøvrige bebyggelse.

AnvendelseBoliger (etage)Enkeltståendebutikker*RestaurantKulturelle formål Fritidsformål UndervisningInstitutionerRekreative formål Tekniske anlæg

Anvendelsen erspecificeret i Bilag A.

* Bruttoetageareal:Max. 1.000 m² pr.dagligvarebutik ogmax. 250 m² pr.udvalgsvarebutikSe uddybende vilkår iretningslinie 7.1.5

ByggemulighederBebyggelsesprocent:Max. 50.

Etager: Max. 4, dog 1bygning på max. 7etager i bybåndet.

Højde: Max. 21,5 m,dog 1 bygning påmax. 34 m i bybåndet.

Tekniske installationerkan i mindre omfangplaceres på tagfladen.

Fælles opholdsarealer:Min. 10%, dog min.15% for boliger.

MiljøMiljøklasse 1-3, seBilag A.

Vejledendegrænseværdier for støjfra erhverv, seretningslinie 4.1.3.

Grænseværdier forstøj fra trafik, seretningslinie 13.3.

Beskyttet natur (§3)

Beskyttet dige (§4)

Arkitektur -

Side 8 af 12

AnvendelseDer må kun etableres ungdomsboliger eller boliger for gæstelærere, forskere ellerlignende.

Der er mulighed for at etablere værkstedslignende laboratorier tilundervisningsformål.

Arkitektur - Byrum og landskabDet er et mål at offentlige byggerierfungerer som spydspidser, hvad angårgod nutidig arkitektur.

Bebyggelsen skal også afgrænse dengrønne kile mod vest på helestrækningen fra bybåndet til AlfredNobels Vejs forlængelse.

Bybåndet skal bearbejdes arkitektonisk,så det fremtræder som etsammenhængende markant byrum. Nybebyggelse i Bybåndet skal placeres ogorienteres, så den medvirker til at virkesamlende og identitetsskabende forUniversitetet.

Ved udformning af ny bebyggelse i„bybåndet" skal der tages hensyn tilbebyggelsens betydning sompejlemærke i bydelen såvel som tilsamspillet med de øvrige markantebygninger i bybåndet.

Ved bebyggelse af langstraktebygninger skal facaderne ved denarkitektoniske udformning gives etudseende, så bebyggelsen ikkefremtræder for massiv.

Skiltning skal opføres i harmoni medbebyggelsen og må ikke dominereomgivelserne. Se Din virksomhed -byens ansigt.

Den grønne kile udlægges til enuniversitetspark.

Vandelementet i form af sø og kanalskal fastholdes og videreføres, da det eret vigtigt orienteringselement iUniversitetsområdet.

Vedrørende bybåndet og sominspiration til armaturer og andetbyinventar, se Designmanual forUniversitetsparken.

Bybåndet gennem Universitetet.

Den grønne kile udlægges somuniversitetspark.

Auditorier m.m. i bybåndet. Vandelementet ervigtigt at fastholde.

Trafik - Veje og stierOmrådet vejbetjenes fra Alfred Nobels Vej, men servicekørsel og lignende vil være

Byrum oglandskabBebyggelse skalarkitektonisk set haveen høj standard med etmarkant og nutidigtformsprog.

Bebyggelsen skalmarkereafgrænsningen modden grønne kile.

Bybåndet skal have ensamlet arkitektoniskbearbejdning.

Monotone facaderskal undgås.

Tekniske installationerskal enten være skjulti bygninger eller indgåbevidst somarkitektonisk element.

Tekniske anlæg skalplaceres og udformes iharmoni medområdets øvrigebebyggelse.

Ingen udendørs oplag.

Området skal fremstååbent og grønt ogvandelementet skalfastholdes.

P-pladser skal fremstågrønne.

Træer langs AlfredNobels Vej.

Trafik - Veje ogstierStiforbindelser skalsikres, sehovedstrukturafsnit 6.

Vejadgang fra AlfredNobels Vej.

Busvej og højklassetkollektiv forbindelseskal sikres i bybåndet.

Parkering ioverensstemmelsemed Bilag F.

Teknisk forsyningFjernvarmepligt.

Etablering affremtidssikredeaffaldsløsninger.

Side 9 af 12

mulig ad bybåndet og Thomas Manns Vej.11-4-2011

ZoneforholdByzone.

Side 10 af 12

Signaturforklaring for rammeområder

Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit

Signaturforklaring for områder

Side 11 af 12

Side 12 af 12