K O MMagasinET

mag

asin

et fo

r fo

rbun

det k

omm

unik

atio

n og

spr

og /

num

mer

57

/ aug

ust /

201

1

DER ER aLTiD PLaDs TiL Én TiL…

UD MED ØJET, inD MED ØRET

HVaD gØR Vi MED PREssEn, nÅR Vi ER PREssEDE?

PREssEn

inDHOLD10-31 / TEMa: PREssEn

6 / DER ER aLTiD PLaDs TiL Én TiL…Så er de på vej på skolebænken, de studerende på journalisthøjskolens første hold til den nye professionsbachelor i kommunikation – uddan-nelsen som skolen i foråret markedsførte som en ”BA i lusk”. Om små fire år vil arbejdsgiverne dermed have endnu flere kommunikationsud-dannede at vælge imellem. Men hvem kommer til at stå stærkest, når der skal kæmpes om jobbene – de universitetsuddannede eller journalisthøj-skolens praktikere?Globalisering, digitalisering, virtualise-

ring og medialisering. Omvæltningen er over os. Hvordan, med hvem og hvor me-get vi kommunikerer, har ændret sig for altid. Aldrig har så mange kommunikeret så meget til så mange mennesker i så man-ge forskellige medier. Det har skabt nye betingelser i og omkring virksomheds-kommunikation, pr og pressearbejde.

Engang gjaldt det om at gøre sig synlig og via medierne mase løs på folks øjenæb-

ler for at få opmærksomhed. Sådan er det ikke længere. ’Pull’ er det nye kodeord inden for virksomhedskommuni-kation. Lær at lytte i stedet for at tigge om opmærksomhed. Så kan det ende med, at jeres virksomhed går fra at være ubehageligt omtalt i medierne til at blive adspurgt om vur-deringer.

10 / Vi Kan JO iKKE siDDE HER i BagsVÆRD Og HOLDE sTYR PÅ, HVaD DE LOKaLE KinEsisKE Og KROaTisKE MEDiER sKRiVER OM Os

16 / UD MED ØJET, inD MED ØRET

20 / HVaD gØR Vi MED PREssEn, nÅR Vi ER PREssEDE?

22 / PR sET i ET FUgLEPERsPEKTiV

26 / HER ER sVaR PÅ VOREs sMÅDUMME sPØRgsMÅL OM JOURnaLisTiK

30 / PR MED POLiTisK TVisT34 / nÆRVÆR Og nETVÆRK i aC-KLUBBEnI sin knap etårige karriere som bestyrelsesmedlem i AC-klubben i DONG Energy Power & Renewables har Charlotte Ellemose Sonne oplevet både med- og modvind – for eksempel i forhold til synlighed og ligeløn. Men mest af alt oplever hun klub-arbejdet som netværksgivende og med højt nærvær med medlemmerne.

32 / LÆR PRÆsEnTaTiOnsTEKniK i ZOOLOgisK HaVEFormålet med en præsentation er, at vores tilhørere husker budskabet. Kroppen husker bedre end hjernen – tænk bare på, hvordan den husker fornemmelsen af at køre på cykel – og derfor er direkte appeller til san-serne et stærkt virkemiddel i enhver præsentation.

9 / Q & a: … En MERE ELLER MinDRE FRiViLLig FagLig OMFaVnELsE, sOM JEg TROR, aT Vi aLLE Kan LÆRE RigTig MEgET aF

3

KOM magasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Specialmedier

RedaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOMmagasinetNr. Deadline Udgivelse58/2011 30/08 23/0959/2011 12/10 4/11

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

EkspeditionMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

LEDER

TEKsT / PER LinDEgaaRD HJORTHFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

og organisationers ændrede kommunikation med deres interessenter. Hidtil har virksomhe-derne og organisationerne selv styret, hvad de har ønsket at kommunikere og hvornår – hvis man da lige ser bort fra de situationer, hvor et medie har kastet sig over en virksomhed på grund af et eller andet misforhold. Nye kom-munikationsværktøjer, vores ændrede holdning til medindflydelse og så videre har givet inte-ressenterne mulighed for meget direkte at kom-munikere og dermed påvirke virksomheder og organisationer. Og det er en illusion at tro, at alle og enhver kan mestre og styre denne form for involverende kommunikation.

Så lad os i fællesskab tage den udfordring op, der ligger i at gøre virksomheder og organisa-tioner opmærksomme på vores høje faglighed og vores evne til at tilrettelægge og gennemføre komplekse kommunikationsopgaver til fordel for både virksomheden og dens interessenter. Vi skaber merværdi for virksomhederne.

Der er ingen tvivl om, at kommunikation er meget i fokus i disse år. Alle taler om kommu-nikation og kommunikations betydning for en virksomhed. Hvordan skal kommunikations-strategien være i en given situation, hvordan skal kommunikationen tilrettelægges og så vi-dere. Og alle skal i dag kunne kommunikere. Se, det er en illusion. Alle kan i sagens natur ikke kommunikere ”rigtigt”. Kommunikation er et fag – en faglighed på lige fod med atom-fysik. Hvem ville måske bede en softwarein-geniør om at projektere Femern-forbindelsen?

Vores samfund er i dag meget komplekst. Høj kompleksitet stiller høje krav til kommunikati-onen i forskellige situationer. Kommunikation skal derfor varetages af personer, der besidder forskelligartede kommunikationskompeten-cer, som kan sættes ind for at løse forskellige kommunikationsproblemer – lige fra interne meddelelser i en virksomhed eller organisation til faglig formidling til den brede befolkning. Og når kommunikation skal ske med en uden-landsk målgruppe, skal der endnu flere kom-petencer i spil. Absolut ikke nogen let opgave. Ikke kun behovet for kommunikatører vil stige. Kommunikationsopgaverne ændrer også ka-rakter i årene fremover. For kommunikatører ligger der et kæmpe potentiale i virksomheder

Det er en skøn, lun sommeraften. Som så man-ge før i løbet af sommeren har Pia og jeg lavet nogle gode salater, har netop tændt op i grillen og sidder nu på terrassen og nyder et stille glas vin efter en hektisk dag. Grillen er klar. Sulten begynder at melde sig, i takt med at duften fra grillen spreder sig. Og vupti, naboen stikker hovedet ind over hækken og spørger: ”Hva’, er der plads et én til?” Selvfølgelig er der altid plads til én til.

Det samme spørgsmål har vi stillet nogle ledende kommunikationsfolk på forskel-lige uddannelsesinstitutioner i anledning af, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har konciperet en professionsbacheloruddannelse i kommunikation, hvor det første hold stude-rende starter efter sommerferien. Der er sik-kert mange, der spørger sig selv, hvad vi skal med endnu en kommunikationsuddannelse i et lille land som Danmark, hvor der allerede i dag udbydes ca. 30 uddannelser med hovedvægt på kommunikation. Og det samtidig i en tid, hvor flere kommunikationsuddannede har van-skeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet for første gang eller finde et nyt job efter en af de mange fyringsrunder i private og offentlige virksomheder samt organisationer. Så er det en illusion, at der altid er plads til én til?

DER ER aLTiD PLaDs TiL Én TiL – En iLLUsiOn?

Ligesom det kan være svært at stave rigtigt, så kan det også være svært at regne.

I Kommunikation og Sprog har vi haft en sag, hvor en regnefejl hos en medarbejder i Lønmod-tagernes Garantifond var ved at koste de ramte KS-medlemmer 7000 kroner.

Historien er, at deres arbejdsplads var gået konkurs. I sådan nogle situationer sørger KS for, at medlemmerne får løn gennem LG.

I det her tilfælde opdagede vi heldigvis en fejl i beregningen af feriepenge. Den var ikke nem at få øje på, og den skulle også forklares for LG,

som måtte erkende, at fejlen var et resultat af en forkert procedure.

Så nu har de KS-medlemmer, som fejlen gik ud over, fået 7000 kroner mere, end LG først havde beregnet.

Ligesom man skal kontrollere sin lønseddel, når man får den, så skal sådan nogle beregninger også tjekkes efter. Det kan være svært at gøre det selv, og derfor kan du som KS-medlem få os til at kontrollere for eksempel beregninger fra LG for dig. Så kontakt os endelig, hvis du vil have regnet den ud.

HER FÅR DU En OPDaTERing MED nYHEDER FRa WWW.KOMMUniKaTiOnOgsPROg.DK Og KOMMUniKaTiOn Og sPROgs UgEnTLigE nYHEDsBREV. PÅ HJEMMEsiDEn Kan DU FØLgE MED i nYHEDERnE HVER Dag, Og DU Kan TiLMELDE Dig nYHEDsBREVET.

UPDaTEHolder du af at gå i teatret, til koncert eller i Ti-voli? Nu kan du gøre det med store rabatter og fordele.KS har indgået en fordelagtig forsøgsordning med Billetsalget.dk og kan nu tilbyde en eksklu-siv rabatordning til alle KS-medlemmer.

På Kommunikation og Sprogs oplevelsespor-tal www.kogs.billetsalget.dk kan du nu købe billetter til forpremierer, gallapremierer, Tivoli-årskort, teateroplevelser og meget mere.

På nogle billetter samt Tivoli-årskortene tilbydes en kontant rabat – typisk på ca. 20 procent. Til andre arrangementer får du to billetter for éns pris. Se det enkelte tilbud for flere detaljer.

På listen lige nu er blandt andet forpremiere til den sidste Harry Potter-film, koncert med More Jacks, Rune Klan på Nørrebro Teater og helt op til 210 kroners rabat på et årskort til Tivoli.

Forsøgsordningen bliver evalueret i løbet af efteråret – og vil fortsætte, hvis det er en succes.

ER DU MEDaRBEJDERVaLgT BEsTYRELsEsMEDLEM? KS vil meget gerne høre fra dig, hvis du er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i en virk-somhedsbestyrelse eller i et samarbejdsudvalg.KS har nemlig udviklet et nyt kursus for med-arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som vi vil udbyde til efteråret. Kurset handler om love og regler – mødeforberedelse – læsning af et regnskab – kommunikation til og fra møderne – mødets psykologi og strategi – ansættelses-mæssig beskyttelse.

Men vi mangler oplysninger om, hvor mange og hvem af vores medlemmer der er valgt til bestyrelsen i deres virksomhed.

Hvis du er det, beder vi dig om at sende en mail, hvori du oplyser:• i hvilken virksomhed du er medarbejdervalgt

til virksomhedsbestyrelsen• i hvilken privat virksomhed du er valgt til

samarbejdsudvalget• om der tale om et dansk eller et europæisk

samarbejdsudvalg• hvilke kollegaer du repræsenterer • om du er du interesseret i at deltage i kurset

Send mailen til Anne-Grete Stahl på ags@kommunikationogsprog.dk

BiLLigE BiLLETTER TiL KOnCERTER, TEaTER Og sPORT

DET ER gODT aT KUnnE REgnE

De nye regler for, hvordan freelanceres arbejde skal opgøres i forhold til dagpengesystemet, kan betyde en forringelse af vilkårene for en gruppe, som i forvejen knokler for at skabe sig en levevej.

Det mener Kommunikation og Sprogs formand, Per Lindegaard Hjorth.De nye regler, der trådte i kraft 1. maj, betyder blandt andet, at a-kasserne

uden videre tvinges til at betragte freelanceopgaver, der betales med B-ind-komst, som er ukontrollabelt, og det vil give mange freelancere samlet set færre penge.

- Flere og flere ernærer sig som freelancere. Selvom mange nok også gør det som en konsekvens af et svagt jobmarked, er det positivt at se iværk-sætteriet spire. Men det er samtidig også en vanskelig opgave, hvor en del af det økonomiske sikkerhedsnet er de supplerende dagpenge. Og de nye regler er en forringelse af freelancernes økonomiske sikkerhedsnet, og det går ud over både vores medlemmer og incitamentet til at være iværksætter og innovatør. Et skridt i den forkerte retning, siger KS-formanden.

nYE REgLER gØR DET iKKE LETTERE aT VÆRE FREELanCER

54/5

MÅsKE Kan DU FÅ ET sEniORJOB?MØDER Og aRRangEMEnTER i KOMMUniKaTiOn Og sPROgÅRHUsForandringskommunikation 25.augustIT-værktøjerforsprogfolk 14.septemberSkrivjournalistisk 5.oktoberInternkommunikation 2.november

KØBEnHaVnIT-værktøjerforsprogfolk 15.septemberSerdugodtudpånettet? 29.septemberNetværksmødeforerfarneselvstændige 11.oktoberSkrivjournalistisk 6.oktoberNetværksmødeforuerfarneselvstændige 4.oktoberKombagnyhederneidetnyenyhedsbillede 27.oktoberDenkommunikerendekommune 1.novemberInternkommunikation 3.novemberOffentligkommunikationderikkestøver 17.november

KOLDingSerdugodtudpånettet? 15.september

ODEnsEPersonligbranding NovemberHold øje med kalenderen

DET sKER OgsÅHoldøjemedkalenderenunder”detsker”påkommunikationogsprog.dk,hvorflerearrangementervilbliveannonceret.

Iefteråreterderfokuspåjobsøgning:Effektivjobsøgning–workshopmeddennyestevidenindenforjobsøgningsamtværktøjertilatimplementeredenidinegensøgningmedkonsulentRickiNielsen

Hvordanskalenheadhunterfindedig,hvisduerusynlig?tips&trickstiljobsøgningogkarriereplejemedsocialemediermedEvaJonassen

Hvordanlønforhandlerjeg?27.september–tjekkalenderenforstedArbejdsmiljø–trivesdupådinarbejdsplads?11.oktober–tjekkalenderenforstedJobsøgningviasocialemedier–oktoberiKøbenhavnAarhusogAalborgEffektivjobsøgningiKøbenhavn,Aarhus,AalborgogOdense

FÅ PEngE TiL aKTiViTETERAlle medlemmer, klubber, netværk, faglige foreninger og andre aktive i Kommunikation og Sprog kan udbyde arrangementer til medlemmerne og få dækket udgifter på op til 10.000 kroner.

For at få penge til en aktivitet må aktiviteten ligge inden for KS’ ram-mer. Det vil sige, at den skal have et fagligt, et fagforeningsmæssigt eller et netværksdannende formål. Derudover skal aktiviteten være åben for alle medlemmer i KS.

I søger om penge ved at udfylde Skema til anmodning om aktivitetspenge og sende det til aktiviteter@kommunikationogsprog.dk. Du kan regne med hurtig tilbagemelding fra KS.

Hvis du er arbejdsløs på 55 år eller mere og ved at miste retten til dagpenge – og dermed efterløn – kan du gå til kommunen og kræve et job inden for dit eget fagområde og til ordinær løn. Det er der tilsyneladende mange, der ikke ved, og derfor er der heller ikke mange, der benytter ordningen.

Det lyder, næsten som om det er ”Danmarks mest hemmelige ordning”, for i øjeblikket er der kun omkring 100 danskere over 55 år, der arbejder i et se-niorjob. Og det kan undre, at der ikke er flere, for seniorerne kan nemlig ikke alene kræve et job i kommunen, de kan også kræve, at der tages udgangs-punkt i deres ønsker og kompetencer. Så kommunaldirektøren kan altså ikke bare sende dem alle sammen ud at male bænke.

Ordningen har eksisteret siden 2008, og du kan læse mere om den på Ar-bejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ams.dk

Har du husket at fortælle os, hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny e-mail-adresse?

Det er vigtigt, at vi har de rigtige oplysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os, at du får de informa-tioner fra os, som er relevante.

Hvis du har opdateringer, der skal foretages, kan du selv gøre det

på KS Medlemsnet, som du kom-mer ind på via www.kommunika-tionogsprog.dk. Du skal bruge et log-in, men det kan du meget nemt bestille via hjemmesiden, hvis du ikke allerede har det.

HaR Ks DE RigTigE OPLYsningER OM Dig?

KOMMUniKaTiOnsUDDannELsER

TEKsT / annE niMB

sÅ ER DE PÅ VEJ PÅ sKOLEBÆnKEn, DE sTUDEREnDE PÅ JOURnaLisTHØJsKOLEns FØRsTE HOLD TiL DEn nYE PROFEssiOnsBaCHELOR i KOMMUniKaTiOn – UDDannELsEn sOM sKOLEn i FORÅRET MaRKEDsFØRTE sOM En ”Ba i LUsK”. OM sMÅ FiRE ÅR ViL aRBEJDsgiVERnE DERMED HaVE EnDnU FLERE KOMMUniKaTiOnsUDDannEDE aT VÆLgE iMELLEM. MEn HVEM KOMMER TiL aT sTÅ sTÆRKEsT, nÅR DER sKaL KÆMPEs OM JOBBEnE – DE UniVERsiTETsUDDannEDE ELLER JOURnaLisTHØJsKOLEns PRaKTiKERE?

DER ER aLTiD PLaDs TiL Én TiL…

”Du er god til at manipulere med sandheden, elsker at dreje debatten væk fra substansen. Hvorfor ikke gøre det til en levevej?”.

Sådan lød opfordringen i en kampagne fra Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, da skolen for nogle måneder siden skulle rekla-mere for sin nye kommunikationsuddannelse. På plakater blev uddannelsen blandt andet solgt under slagordene »Professionsbachelor i lusk«, »Statsautoriseret skiderik« og »Sandheden er den løgn vi bliver enige om«.

Ingen tvivl om, at Journalisthøjskolen har en anden tilgang til markedsføringen af sin kom-munikationsuddannelse, end de traditionelle universitetsuddannelser som vi i dag faktisk har mere end 30 af.

Kampagnen skabte opmærksomhed, og sko-len får nok heller ingen problemer med at fylde de 50 pladser op. Når skolens daværende rektor

Anne-Marie Dohm fortalte, hvad den nye ud-dannelse kan, som de eksisterende kommuni-kations- og journalistuddannelser ikke allerede kan, så forklarede hun, at den nye uddannelse kan kombinere og forene kommunikatørernes analytiske viden med journalisternes praktiske kunnen.

- Vi vil komme til at uddanne kommunikatø-rer, der er gode fra dag ét, fordi de har praktisk erfaring, har hun udtalt.

Praksis en mangelvareMen hvad vil de nye professionsbachelorer komme til at betyde for de universitetsuddan-nede kandidater? Vil de tage deres plads i et i forvejen temmelig overfyldt kommunikations-arbejdsmarked, hvor der er mere end alminde-lig rift om jobbene?

Den nye uddannelse er blevet til med op-bakning fra blandt andet 150 potentielle ar-

bejdspladser i den offentlige og private sektor, som i en undersøgelse, skolen har fået lavet, har bekræftet, at kommunikationskompetencer kombineret med evnen til at kunne udføre kom-munikation på mange platforme i praksis er en mangelvare.

Det kan kommuni-kationsdirektør i Arla Foods, Astrid Gade Nielsen, bekræfte. Hun har siddet i det advisory board, som har rådgivet Journalisthøjskolen om den nye uddannelse, og ser udviklingen sådan, at man for år tilbage ef-terspurgte medarbejdere med de typiske journa-listkompetencer. De skulle kunne skrive presse-meddelelser og artikler til personalebladet.

- Og de kommunikationsuddannede, vi ken-der i dag, har en anden rolle, siger hun. De skal

asTRiD GADE NIELSENasTRiD GADE NIELSEN

6/7

DER ER aLTiD PLaDs TiL Én TiL…gøre lederne til gode kommunikatører og råd-give om kommunikation. Der er behov for at trappe op for de evner, og derfor skal de i min-dre grad være dem, der skriver tekster til in-tranet og personaleblad. Det skal vi have nogle andre til, og på den baggrund hilser jeg den nye professionsbachelor velkommen.

Det er hendes forventning, at man i fremti-den vil sammensætte en kommunikationsafde-ling med dels analytisk stærke medarbejdere, dels medarbejdere, der kan drive kommunika-tionen og implementere løsningerne.

- Analyserne lægger grundlaget for et initia-tiv, men den medarbejder, der både kan analy-sere og formidle, er en sjældenhed, siger hun. Der er forskellige vinkler på kommunikation, som supplerer hinanden, og der skal være plads til mangfoldighed og de forskellige tilgange til vores fag, siger Astrid Gade Nielsen.

Hun efterlyser samtidig et bedre kendskab til kandidatuddannelserne, end hun synes, der er mulighed for at få i dag.

- Vi vil gerne lære de studerende på univer-siteterne bedre at kende og arbejde med cases og konkrete projekter sammen med dem. Vi har nemlig ikke en klar fornemmelse af, hvad de egentlig kan bidrage med, og hvilke kompeten-cer de har.

Men foreløbig vil hun følge den nye uddan-nelse og se, hvordan holdet ser ud.

- Det bliver spændende at se, hvor de lander henne, siger hun.

Konkurrence er godtHvordan ser de ”gamle” og akademiske kom-munikationsuddannelser på den nye uddan-nelse og på fremtidens kommunikationsar-bejdsmarked? Og hvor mener de, at balancen mellem teori og færdigheder, strategisk kom-munikation og skrivefærdigheder ligger og skal ligge?

Niels Åkerstrøm, der er professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, hvor man blandt andet uddan-ner kandidater i politisk kommunikation og ledel-se, synes det er positivt, at vi i dag har en ny konkurrence mellem erfa-ringsbaseret viden og forskningsbaseret viden – og en masse hybrider imellem dem.

- Der foregår i disse år en enorm udvikling både på de akademiske uddannelser og på pro-fessionsuddannelserne. Vi har behov for beg-ge. Udviklingen skaber selvfølgelig også en masse grænsefl adeproblemer – for eksempel om hvor en professionsuddannelse slutter, og hvor en akademisk begynder. Ikke sjældent er der jo også overlap i pensum. I forhold til den konkrete kommunikationsuddannelse styrker længere professionsuddannelse mulighederne for, at ”akademiske” og ”praktiske” kommuni-katører kan arbejde godt sammen i virksomhe-derne, siger han.

- Jeg synes, at initiativet med en meget prak-sisnær uddannelse som denne er fi nt, siger Finn Frandsen, centerleder på Center for Virksom-hedskommunikation, Handelshøjskolen, Aar-hus Universitet.

- Vores egne uddannelser har også meget praksis i sig, men de indeholder desuden et an-det element, som vi synes, er afgørende: de er understøttede af forskning i strategisk kommu-nikation. Det er et element, hvor Journalisthøj-skolen nok står svagere, end vi gør. Dens under-visere ved en masse om journalistik, men måske knap så meget om strategisk kommunikation.

Flemming Smedega-ard, der er studieleder på IVK, International Virk-somhedskommunikation på SDU, har heller intet imod konkurrence. Men han påpeger et andet pro-blem:

- Det er vigtigt, at konkurrencen sker på et lige grundlag, og det gør den desværre ikke i dag, idet Medie- og Journalisthøjskolen får en væsentlig højere taxameterbetaling til sine uddannelser, end de universitære kommunikationsuddannelser gør. Sidstnævnte får det allerlaveste taxameter. Det er vigtigt, at de ansvarlige politikere får taget sig sammen og får udlignet forskellen, så alle kommunikations- og medieuddannelser øko-nomisk har de samme vilkår, siger han.

niELs ÅKERSTRØMniELs ÅKERSTRØM

FLEMMing SMEDEGAARD

PROFEssiOnsBaCHELOR i KOMMUniKaTiOn• Tager tre og seks måneder• Har to praktikforløb af et halvt års varighed• Første hold begynder til september i Århus • Fra september 2012 kommer der også et

hold i København• Hvert hold består af 50 studerende• Der arbejdes i øjeblikket på at lave en

kandidatoverbygning

Sine Nørholm Just, lek-tor, ph.d., cand.mag. og studieleder for BA i in-terkulturel markedskom-munikation (IMK) De-partment of Business and Politics, CBS, vil vente og se, hvad det er for et

behov, den nye uddannelse udfylder.- Der er godt 30 kommunikationsuddannel-

ser i forvejen, så jeg synes, vi må vente og se, om behovet er der. Er vi dækket ind med de uddannelser, der er i forvejen, eller er vi ikke?, spørger hun.

Flemming Smedegaard tør ikke spå om, hvorvidt alle de mange kommunikationsud-dannede kan fi nde deres plads på arbejdsmar-kedet.

- Den nye uddannelse kommer i hvert fald til at betyde fl ere kommunikationsuddannede. For universitetsuddannelsernes vedkommende er jeg ikke bange, da det på den lange bane al-tid viser sig, at man står stærkest, når man er mest muligt uddannet. Og jeg forventer også klart, at mange af de nye professionsbachelorer efterfølgende vil uddanne sig videre på uni-versiteternes kandidat- og masteruddannelser, siger han.

Balancen mellem teori og praksisFinn Frandsen ser en fare ved et alt for stærkt fokus på praksis.

- Hvis der er det, kan vi risikere, at strategisk kommunikation ender med ”bare” at blive en beskæftigelse – noget som alle kan som en del af deres profession – i stedet for, at det bliver en profession i sig selv, siger han. Det er dej-ligt, at kommunikation er så meget i fokus, og at så mange vil have en kommunikations-uddannelse, men vi skal også tænke på næste skridt, og på hvad der er godt, og hvad der er dårligt for faget.

Finn Frandsen fortæller, at de på Center for Virksomhedskommunikation, hvor der er ansat over 30 forskere inden for strategisk kommu-nikation, har lavet en undersøgelse af udvik-lingen i de kvalifi kationer, der efterspørges i stillingsopslag efter kommunikationsmedar-bejdere (fra 1960 til 2010).

- Tidligere var kommunikationsjob meget ori-enterede mod journalister, men der er altså sket noget, fortæller han. Hvor man før i tiden lagde vægt på, at folk kunne skrive pressemeddelel-ser og artikler til personalebladet, lægges der i dag langt mere vægt på strategiske kompeten-cer. Der er selvfølgelig kompetencer, som har været der hele tiden og bliver ved at være ef-terspurgte – som at kunne skrive og tale dansk (og engelsk) – men der kommer nye til, og de bygger på viden om strategisk kommunikation, siger Finn Frandsen.

går teori og færdigheder hånd i hånd?På IVK gør man meget ud af, at teori og fær-digheder skal gå hånd i hånd.

- Der kommer ikke en god kommunikations-løsning ud af det, hvis den ikke er stærkt teo-retisk funderet kritisk analyse af problemstil-lingen, men omvendt så bliver analysen først for alvor interessant, når den efterfølgende re-sulterer i en konkret kommunikationsløsning. Vores studerende skal kunne begge dele. Jeg kender ikke nok til enkeltelementerne i den uddannelse, som Medie- og Journalisthøjsko-len vil lave til fuldt ud at kunne vurdere denne, men jeg kan have min frygt for uddannelsens teoretiske niveau og manglende forskningsfun-dering. Man kan frygte for mange hurtige og letkøbte fi ks og for lidt grundighed og egentlig substans, siger Flemming Smedegaard.

Han oplever, at arbejdsmarkedet efterspørger kandidater, der som minimum har de kompeten-cer, som IVK-kandidaterne har i dag – og gerne endnu fl ere kompetencer på et højt niveau.

- Jeg forventer derfor, at vejen til arbejds-markedet for de nye professionsbachelorer vil efterfølgende være at fortsætte på universite-ternes kandidat- og masteruddannelser.

Og de tider, hvor kommunikationsfolk blev opfattet som nogle, der skulle sløre virkelighe-

den i virksomhederne, og hvor journalisterne skulle afsløre samme virkelighed, er forbi. Så enkel er verden ikke længere, og kommunika-tionsuddannede ansættes i stadig højere grad i journalistiske job og omvendt.

Sine Nørholm Just forestiller sig, at der vil opstå en tydeligere opdeling mellem de prak-tiske færdigheder og de analytisk-strategiske.

- En større skelnen mellem dem, der skriver, og dem, der tænker, som hun siger.

- Arbejdsmarkedet vil måske gerne have no-gen, der kan det hele, men de fi ndes jo ikke. Vi har mange forskellige typer uddannelser, lige-som der er mange forskellige typer virksomhe-der. Det bliver jo diskuteret, om kandidaterne er for tynde, når det kommer til praksis. Men den kan man jo også vende om og spørge, om professionsbachelorerne så er for tynde i teori? For mig at se er integrationen mellem teori og praksis det vigtigste. Teori uden kontakt med praksis har jo ikke meget formål i sig selv. Teo-rien skal kunne anvendes, og gør den det, bli-ver det praktiske resultat så meget desto bedre, siger hun.

Niels Åkerstrøm er ikke meget for skellet akademisk/praktisk, men vil hellere sondre mellem forskellige praksisser.

- Det samfund, vi har i dag, har brug for rigtig mange meget forskelligartede kommu-nikationskompetencer. Samfundet er blevet så komplekst, at der er kommunikationspro-blemstillinger overalt. Til de akademiske ud-dannelser knytter sig typisk ledelsesmæssige, strategiske, politiske, vidensproducerende og refl eksive praksisser. Der er for eksempel en stor kommunikationsopgave i institutionelt at designe og lede partnerskaber mellem offent-lige og private virksomheder. Partnerskabers funktion er at være bro mellem forskellige kommunikationssystemer. Forstår man ikke det, går det let galt. Det er ikke praksisser, der typisk er foregrebet i ”de praktiske” uddan-nelser. Omvendt er der mange skrive-, redi-gerings-, vinklingspraksisser med videre, som typisk ikke trænes til at ende på de akademiske uddannelser, og som også er uomgængelige kompetencer.

- Jeg tror, der er nok til alle. Det er godt med en vist overlap mellem de mange kommunika-tionsuddannelser, ellers får vi bare kommuni-kationsproblemer mellem kommunikationsfol-kene, slutter Niels Åkerstrøm.

Sine Nørholm Just, lek-tor, ph.d., cand.mag. og studieleder for BA i in-terkulturel markedskom-munikation (IMK) De-partment of Business and Politics, CBS, vil vente sinE NØRHOLM JUST

Finn FRANDSEN

8/9

TEMa: PREssEn

TEKsT/ annE niMB

Q: DU ER JO OPRinDELigT CanD.COM. FRa RUC, Og i Dag ER DU sÅ CEnTER- Og sTU-DiELEDER PÅ CEnTER FOR JOURnaLisTiK PÅ sDU. HVORDan Kan DU sELV anVEnDE Din KOMMUniKaTiOnsFagLigHED TiL aT UnDERsTØTTE JOURnaLisTFagLigHEDEn?a: Lad mig gerne give et meget konkret ek-sempel: Ved gode menneskers mellemkomst fik jeg lov at udgive min første bog om journa-listik, mens jeg endnu var i gang med at skrive mit speciale på RUC’s kommunikationsud-dannelse. Og når jeg havde noget at byde på i en boglig sammenhæng allerede i den alder og med den mildest talt manglende arbejds-mæssige ballast, så tror jeg, det siger mere om journalistikkens daværende blindhed over, hvor meget en kommunikationsmæssig tilgang kunne bidrage med i forhold til at diagnostice-re journalistikkens problemer og fremkomme med løsninger på problemerne. Kommunika-tion rummer i den forbindelse en langt bre-dere og mere velfunderet tilgang – metodisk, teoretisk og på andre analytiske måder – end journalistikken, som jo er en ganske ung disci-plin. Det er en forskel, jeg daglig bliver mindet om i denne tid. For som leder af en journalist-uddannelse har jeg et ansvar for at værne om journalistiske dyder, men også et ansvar for at udfordre kommende og meget nuværende jour-nalister til hele tiden at tænke på nye måder om deres målgrupper, formidlingsformer, fælles-skabsfunktion og andre velkendte kernebegre-ber fra kommunikationen.

Q: HVaD KaRaKTERisERER isÆR JOURna-LisTFagLigHEDEn?a: Det gør en uhyre vanskelige balancegang. På den ene side skal danske journalister un-

Q&a

der et ekstremt produktionspres, der ville give mange kommunikationsfolk akut stress, for-midle nye indsigter og viden om samfundet, og på den anden side skal journalister og deres ar-bejdspladser leve op til et kolossalt samfunds-ansvar. Få andre fag har så lidt forberedelses-tid til at indsamle og formidle viden, som så mange – tusinder, hundredtusinder og nogle gange millioner af læsere, lyttere og seere – se-nere kommer til at møde. At vi hver dag kan udgive en morgenavis i en længde svarende til en mindre fagbog eller hver dag kan udsende en halv times gennemarbejdede tv-nyheder, er jo i virkeligheden et mindre mirakel med tanke på, hvor meget arbejde der går forud i, hvad der af samme årsag nødvendigvis må være en nøje afstemt frembringelsesproces. Det kræ-ver nogle meget fasttømrede værdier, vaner og rutiner, som på en gang er journalistikkens styrke og svaghed, fordi det også blænder vores forståelse for, at der er andre måder at kom-munikere på.

Q: HVaD KaRaKTERisERER isÆR KOMMU-niKaTiOnsFagLigHEDEn? a: I mine øjne er kommunikationsfolk, vores fag og vores felt en langt mere splittet størrelse end journalistikken. Journalister deler i meget vid udstrækning en fælles arbejdspraksis og nogle fælles arbejdsprincipper, hvorimod jeg oplever, at kommunikation er en mere flertydig størrelse. Det kan vel også dårligt være ander-ledes, når vi har tre journalistuddannelser her i landet og mere end 30 forskellige kommuni-kationsuddannelser – og et hav af underspecia-liseringer inden for området. Men det er også den forskel i spændvidde, der indirekte gør, at staten på en rimelig meningsfuld måde hvert år

kan kanalisere mere end seks milliarder dan-ske kroner ud til nyhedsmedier og –formidlere i form af den såkaldte mediestøtte. Man ved, at nyhedsformidlere og –medier arbejder ud fra nogle særlige publicistiske normer og former, som understøtter samfundet på vigtige måder. Det giver en faglig styrke, der kan bruges til at åbne statskassen og give særlige privilegier i form af pressekort og lignende.

Q: ER DE TO FagLigHEDER MODsÆT-ningER ELLER saMsPiLLERE UDE i DEn ViRKELigE VERDEn?a: Jeg oplever, at de to fag og fagligheder smelter sammen i disse år. På det professions-mæssige plan har Danmarks Journalistforbund truffet en kontroversiel beslutning om også at inkludere nogle former for pr- og kommuni-kationsfolk som medlemmer. Og dertil ople-ver mange nyhedsorganisationer jo i disse år, at hvis man skal kunne bevare kontakten – og dermed det videre finansielle grundlag for at leve af at formidle nyheder – så skal vi have journalistik til at handle lige så meget om at skabe kommunikation som om at formidle information til passive publikummer. Derfor får journalister i disse år også i stigende grad kolleger, som har en baggrund inden for det bredere kommunikative felt. Så dette kombine-rede krydspres inde fra medievirksomhederne og ude fra samfundet presser i disse år gode mennesker fra begge fag i armene på hinanden, og det er en mere eller mindre frivillig faglig omfavnelse, som jeg tror, at vi alle kan lære rigtig meget af.

… En MERE ELLER MinDRE FRiViLLig FagLig OMFaVnELsE, sOM JEg TROR, aT Vi aLLE Kan LÆRE RigTig MEgET aF

PETER BRO, CAND. COMM. OG CENTER- OG STUDIELEDER PÅ CENTER FOR JOURNALI-STIK PÅ SDU.

inTERnaTiOnaLT PREssEaRBEJDE

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

• UD MED ØJET, inD MED ØRET

• HVaD gØR Vi MED PREssEn, nÅR Vi ER PREssEDE?

• PR sET i ET FUgLEPERsPEKTiV

• HER ER sVaR PÅ VOREs DUMME sPØRgsMÅL OM JOURnaLisTiK

• PR MED POLiTisK TVisT

LÆs i TEMa: PREssEn

10/11

Vi Kan JO iKKE siDDE HER i BagsVÆRD Og HOLDE sTYR PÅ, HVaD DE

LOKaLE KinEsisKE Og KROaTisKE MEDiER

sKRiVER OM Os gLOBaLisERing. MED DET EnE ORD Kan DET LaDE sig gØRE

aT BEsKRiVE nOVO nORDisKs aLLERsTØRsTE UDFORDRing, nÅR DET gÆLDER PREssEaRBEJDE. DERFOR aRBEJDER KaTRinE sPERLing Og HEnDEs MEDia RELaTiOns-TEaM BÅDE MÅLRETTET Og PÅ MangE FROnTER HEn iMOD aT siKRE MERE sELVKØREnDE KOMMUniKaTiOnsKOLLEgaER VERDEn OVER.

- Nu håber jeg ikke, du skriver en historie om, at det er mig, der står for al vores mediear-bejde. For vi er mange, som er involverede i at positionere os i medierne – både kollegaer her på hovedkontoret og uden for Danmark i vores datterselskaber.

Ordene er Katrine Sperlings og falder efter godt halvanden times intens og passioneret samtale om internationalt pressearbejde i den verdensomspændende farmakoncern Novo Nordisk.

Katrine Sperling har været i Novo Nordisk siden 2002, hvor hun blev ansat i den afdeling, hun i januar 2010 satte sig i chefstolen for – Media Relations. Og der er god grund til at tale om arbejdsmængde i afdelingen. I løbet af de seneste 10 år er antallet af kommunika-tionsmedarbejdere uden for Danmarks grænser vokset fra en håndfuld til over 100. Og med ud-gangspunkt i at sikre en både globalt og lokalt koordineret pressestrategi skaber det unægtelig

grobund for lidt at se til i hovedkontorets me-dia relations-team, der sammen med tre andre afdelinger udgør Novo Nordisks Corporate Communications.

sikrer selvkørende datterselskaberAt Novo har fået langt flere kommunikations-folk på landkortet, hænger naturligvis sammen med den generelle udvikling i farmakoncernen, hvor omsætningen i samme periode er mere end tredoblet, og hvor over 31.000 medarbejdere fordelt på 74 lande i dag arbejder med produk-ter til behandling af diabetes, blødersygdomme, væksthormon og overgangsalder. Heraf er det kun cirka 44 procent, der holder til i Danmark.

- Da jeg blev ansat, fik jeg at vide, at vi skulle arbejde hen imod et mere internationalt fokus. Og det må man sige, vi har gjort. Vi bliver nok ikke flere medarbejdere i den danske kommu-nikationsenhed, og derfor arbejder vi meget målrettet på at sikre, at vores kommunikations-

folk i datterselskaberne er selvkørende. Det er nødvendigt, fordi vores ressourcer er begræn-sede, og fordi de er mindst lige så kvalificerede som os til at håndtere lokale medier, siger Ka-trine Sperling og peger på, at de jo ikke kan sidde i Bagsværd og holde styr på alt, hvad de lokale kinesiske, kroatiske, franske eller russi-ske medier skriver om Novo Nordisk.

En vifte af workshopperSom en del af denne globaliseringsproces har Katrine Sperlings afdeling netop skabt en så-kaldt Global Media Relations Standard, som definerer 11 minimumskrav til godt mediear-bejde og et sæt etiske retningslinjer for, hvor-dan Novo Nordisk har kontakt med medierne. Et andet vigtigt element i globaliseringen er den vifte af workshopper, som media relations-teamet hvert år skræddersyr til datterselskaber-nes kommunikationsmedarbejdere – primært inden for medietræning, media relations, issues management og krisekommunikation.

- Og det er her, vi fortsat skal lægge vores kræfter – altså i endnu højere grad bevæge os fra at være producenter af pressearbejde til at

sÅ CYKLER Vi DERUDaD ...At Novo Nordisk-topchefen Lars Rebien Sørensen cykler på arbejde og ikke har privatchauffør, er noget, verdens journalister synes, er pænt atypisk for den administrerende direktør i en virksomhed med over 31.000 medarbejdere og en omsætning på godt 60 mia. danske kroner.

Men at journalisterne overhovedet har så personlig viden om Novo Nordisks direktør, ligger der et kæmpe benarbejde til grund for. Dette arbejde tager Katrine Sperling og hendes afdeling sig af. Ved at kaste et blik på koncernens investor relations-rutiner fik de nemlig øjnene op for at gøre jævnlige media roadshows til en vigtig del af pressearbejdet.

Og således turnerer Lars Rebien Sørensen og Katrine Sperling hvert år blandt store medier som Financial Times, Wall Street Journal, The Independent, CNN og BBC.

- Vi går systematisk til værks med at sætte møder op med udvalgte journalister – en til en – og på den måde arbejder vi på at opbygge en relation. Vi fortæller om vores nordiske rødder og om, hvordan vi arbejder med for eksempel social ansvarlighed. Målet er ikke nødvendigvis, at de skal skrive om os nu og her, understreger Katrine Sperling.

For at være sikker på at tale med de rigtige journalister fik hun i sin tid hjælp af et bureau i London. Så i dag er det blot Lars Rebiens kalender, der afgør, hvornår de to årlige møder i London, de en-to møder i USA og det ene møde i Tyskland skal falde. Katrine Sperling er ikke i tvivl om, at møderne gør sit til, at Novo Nordisk og ikke mindst diabetes er kommet langt mere på dagsordenen de senere år.

- Vi ser betydelig mere omtale af det kæmpe problem, som diabetes er. Desuden er der i dag langt flere internationale journalister, der ringer til os, ligesom vi også ringer til dem, når vi synes, vi har en spændende historie. Den goodwill, vi har bygget op, kom os for eksempel til gode sidste år, da vi havde en kritisk sag i Grækenland, hvor vi ikke gik med til at sænke priserne på vores produkter. Her var det til stor fordel for os, at de journalister, der dækkede historien, havde et positivt forhåndskendskab til os og ringede for at høre vores version af historien, inden de bare skrev løs, fortæller Katrine.

- At vi så på et roadshow også kommer ind på, at Lars cykler på arbejde, er naturligvis kun som en si-debemærkning. Men det gør ham til en god repræsentant for vores virksomhed, der med udgangspunkt i diabetes jo i høj grad er fortaler for at leve sundt.

i LØBET aF DE sEnEsTE 10 ÅR ER anTaLLET aF KOMMUniKaTiOns- MEDaRBEJDERE i nOVO nORDisK UDEn FOR Dan-MaRKs gRÆnsER VOKsET FRa En HÅnDFULD TiL OVER 100

KaTRinE SPERLING: - VI SKAL I ENDNU HØJERE GRAD BEVÆGE OS FRA AT VÆRE PRODUCENTER AF PRESSEARBEJDE TIL AT UDDANNE OG TRÆNE VORES INTERNATIONALE KOLLEGAER I, HVORDAN DE HÅNDTERER PRESSEN OG PROBLEMSTILLINGER I DEN SAMAMENHÆNG.

12/13

uddanne og træne vores internationale kollega-er i, hvordan de håndterer pressen, og problem-stillinger i den sammenhæng. Desuden skal vi blive bedre til at være på forkant med at afkode, hvor i verden behovet for træning er størst. Vi skal have fokus på de vigtigste markeder, og der hvor kommunikationskompetencerne hal-ter. På den måde udnytter vi tiden bedst muligt og giver vores kollegaer en mere gennemtænkt support, forklarer hun.

- Hvordan det enkelte land har valgt at or-ganisere sig, er forskelligt og ikke noget, ho-vedkontoret kan diktere. I USA, som er et stort marked, er der i dag en stor velfungerende kommunikationsafdeling, mens det i andre lande måske blot er landechefens sekretær, der skriver lidt artikler til intranettet.

networking blandt datterselskaberHvert år stikker alle kommunikationsansvar-lige hovederne sammen i Corporate Communi-cators Network, og desuden er det besluttet, at pressemedarbejdere i de 10-12 vigtigste lande skal holde jævnlige virtuelle møder.

- Vi har behov for, at datterselskaberne ta-

WORKsHOPMULigHEDER FOR nOVO nORDisKs inTERnaTiOnaLE PREssEMEDaRBEJDEREMedietræningMålgruppe: Novo Nordisks talspersoner over hele verden plus lokale presseansvarlige. Indhold: Træning i at samarbejde med og udtale sig til en journalist. Simulering i at deltage i en interview-situation – på tv eller til avis.Varighed: To dage.Hvor ofte: Seks gange om åretKursusleder: Eksterne konsulenter som Media Relations har tæt samarbejde med.(Findes også i en avanceret udgave, der varer en halv dag og primært er for topchefer)

Media RelationsMålgruppe: Kommunikationsmedarbejdere med pressekontaktIndhold: Lær hvordan, du skriver en pressemeddelelse, og hvordan du gør en journalist interesseret i din historie. Simuleringsøvelser med at ringe op til en journalist.Varighed: En hel dagHvor ofte: En gang om åretKursusleder: Katrine Sperling og en ekstern konsulent.

issues Management og Crises CommunicationMålgruppe: Den lokale ledelse og deres kommunikationsmedarbejdereIndhold: Lære, hvordan du håndterer en krisesituation, og hvordan du arbejder med issues management. Hvem skal du kontakte hvornår og med hvilke budskaber. Simulering af situation, hvor der er behov for handling nu og her.Varighed: En halv dagHvor ofte: Fire-seks gange om åretKursusleder: Corporate Communications

KaTRinE sPERLingFødt 1967. Uddannet cand.scient.soc i public relations fra RUC i 1993. Jan 2010- Novo Nordisk, director of media relations2007-2009 Novo Nordisk, international media relations manager2002-2007 Novo Nordisk, media relations officer2000-2002 Selvstændig kommunikationskonsulent1993-2000 Alpha Beta, kommunikationskonsulent

ler mere sammen på tværs. De sidder jo med samme udfordringer og måske nogle, som er anderledes, end dem vi har på hovedkontoret. Derfor er det vigtigt, at de bruger hinanden, tilføjer Katrine.

I praksis er den syv mand store media rela-tion-afdeling (plus tre lånte fjer) delt op, så én er kontaktperson for Kina, én for USA, én for Europa etc. Daglige korte morgenmøder sikrer, at aktiviteterne bliver koordineret.

Dagsordensættende – ja takMedia relations-teamet er også koblet på de store diabeteskonferencer, der foreløbig er

holdt i blandt andet USA, Sydafrika, Kina og Rusland med deltagelse af blandt andre Bill Clinton og Kofi Annan. Og at være dagsorden-sættende på den måde er noget af det, Katrine gerne ser mere af i fremtiden.

- Som jeg sagde i starten, er vi ikke mange i min afdeling – og vi bliver nok ikke flere. Der-for er det vigtigt, at vi bruger vores ressourcer rigtigt og for eksempel kommunikerer færre budskaber på en mere effektfuld og koordineret måde verden over. Og så skal vi være bedre til at udnytte flere platforme og dermed også satse mere på de nye sociale medier, men det er en anden historie …

14/15

A D TRANSLATØRSERVICEHOC

Ad Hoc Tolkeservice A/STelefon + 45 33 77 11 11

Ad Hoc Translatørservice A/STelefon + 45 33 91 09 19

Store Kongensgade 81CDK-1264 København K

adhoc@adhoc.dkwww.adhoc.dk

Sproglig ekspertise og faglig indsigt

Ad Hoc Translatørservice har spidskompetence inden for en række brancher. Kontakt os i dag, og book et møde, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan et samarbejde med Ad Hoc kan skabe værdi for netop din virksomhed.

Mød os på Facebook!

Ad Hoc Translatørservice A/S blev etableret i 1990 og er en af Danmarks ledende og mest erfarne sprogvirksomheder.Vi er i stabil vækst og beskæftiger i dag 15 statsautoriserede translatører og AIIC-tolke.

Oversættelse Tolkning Rådgivning Sprogrevision

MEDiEsTRaTEgi

TEKsT / TiMME BisgaaRD MUnK, PH.D. i sOCiaLE MEDiER, REDaKTØR aF KOMMUniKaTiOnsFORUM FOTO / CaRsTEn snEJBJERg

1716/17

UD MED ØJET, inD MED ØRET

Engang gJaLDT DET OM aT gØRE sig sYnLig Og Via MEDiERnE MasE LØs PÅ FOLKs ØJEnÆBLER FOR aT FÅ OPMÆRKsOMHED. sÅDan ER DET iKKE LÆngERE. ’PULL’ ER DET nYE KODEORD inDEn FOR ViRKsOMHEDsKOMMUniKaTiOn. LÆR aT LYTTE i sTEDET FOR aT TiggE OM OPMÆRKsOMHED. sÅ Kan DET EnDE MED, aT JEREs ViRKsOMHED gÅR FRa aT VÆRE UBEHagELigT OMTaLT i MEDiERnE TiL aT BLiVE aDsPURgT OM VURDERingER.

Globalisering, digitalisering, virtualisering og medialisering. Omvæltningen er over os. Hvordan, med hvem og hvor meget vi kom-munikerer, har ændret sig for altid. Aldrig har så mange kommunikeret så meget til så mange mennesker i så mange forskellige medier. Det har skabt nye betingelser i og omkring virk-somhedskommunikation, pr og pressearbejde.

Her et bud på de vigtigste seks forandringer, der følger af især digitaliseringen, og hvad dis-se forandringer betyder for dig som kommuni-katør og for jeres virksomhedskommunikation fremover. Moralen er, at man skal tiltrække og gøre sig fortjent til opmærksomhed frem for at tiltuske sig den. Pull er det engelsk kodeord, som betyder at trække samtalen og offentlighe-den hen i og mod virksomheden.

FRa PUsH TiL PULLMarketingeksperter taler lige nu om et drama-tisk skift fra push til pull. Tendensen er, at det ikke længere virker at tæppebombe omverdenen med virksomhedspropaganda. Nu gælder det

om at få kunderne til at komme til én i stedet for at opsøge dem helt manisk. Det betyder, at kun-deservice er den nye marketing: Mindre fokus på at få nye kunder og mere fokus på at beholde og servicere de gamle kunder bedre. Og det be-tyder igen mere fokus på dialog. Virksomheder sælger ikke længere – de er en del af en samtale med deres omverden og kunder.

inDsigT: saTs PÅ KUnDEsERViCE Og sanDFÆRDig saMTaLE MED ViRKsOMHEDEns OMVERDEn Og KUnDER.

FRa MEDiERnE sOM MELLEMManD TiL EgnE MEDiERHistorisk har nogle få udvalgte massemedier og journalister været virksomhedens adgang til at tale til resten af samfundet. De har fungeret som nåleøje for opmærksomhed og samfunds-

mæssig anseelse, og dem, der kontrollerer nå-leøjet, sad inde med magten. Sådan er det ikke længere. Med internettet kan virksomheden tale direkte til sine interessenter uden medierne som mellemstation.

Virksomheden kan skabe sin egen offentlig-hed omkring sig selv. Det kan være gennem hjemmeside, Facebook, Twitter eller eget web-tv. Det giver plads, dybde og en ny mulighed for at få sin sag frem og diskutere med selv de mest kritiske kunder. For mange store virksom-heder gælder det for eksempel nu ikke længere om at komme i tv-nyhederne, men om at skabe egne tv-indslag. Den opskrift har eksempelvis Jyske Bank, Arla og Mærsk brugt med stor suc-ces.

inDsigT: DE gaMLE MEDiER MisTER MagT. DU Og Din ViRKsOMHED VinDER MagT MED JEREs EgET MEDiE.

18/19

FRa sYnLigHED TiL gEnnEMsLagsKRaFTVi skal være mere synlige i medierne for en-hver pris. Sådan har det lydt i kommunikati-onsafdelingerne i mange år. Enhver kommuni-kationsstrategi eller -afdeling med respekt for sig selv har haft synlighed som højeste mål. Det bliver mere og mere forkert dag for dag. Medieeksplosionen betyder, at opmærksomhed bliver en mangelvare, og synligheden fortaber sig i støjen fra alle de andre, som også vil være synlige. Samtidig bør synlighed aldrig være et mål i sig selv. Det gælder jo om at være synlig med de vigtige budskaber over for de vigtige målgrupper – og med virkning.

Det rigtige mål er altså gennemslagskraft og indflydelse, og det får man ved at blive opfattet som en troværdig virksomhed, der er optaget af sine interessenters behov. Her gælder det om at bevæge sig væk fra at være pressehistoriernes genstand til at fremstå som eksperten på om-rådet. Det kræver langsigtet arbejde og evnen til at udtale sig uafhængigt af virksomhedens snævre interesser. Et godt eksempel er Danske Bank, som med en række troværdige talsmænd er blevet mediedarling, når det gælder sam-fundsøkonomi og boligmarkedet. Banken er gået fra at være omtalt til at være adspurgt. Det skaber gennemslagskraft og troværdighed.

inDsigT: gEnnEMsLagsKRaFT Og EKsPERTsTaTUs ER BEDRE EnD sYnLigHED Og 12 MinUTTERs BERØMMELsE FOR nOgET LigEgYLDigT.

FRa ”Ring sEnERE” TiL REaLTiDMedieverdenen og samfundet bliver mere so-cial og realtidsorienteret. Hvad betyder det så?

De fleste hjemmesider er i dag statiske med bil-leder og tekst, som sjældent skifter. Én gang publiceret står de urørt i årevis. Sådan bliver det ikke i fremtiden, hvor realtid med konstan-te statusopdateringer og live-interaktion bliver normen på alle medieplatforme.

Det kommer også til at gælde for tv, hvor 24-timers nyhedskanaler som TV 2 News blot er fortroppen på vej mod fremtidens realtids-tv-verden. Kunderne og medierne kræver der-for også mere og mere aktualitet og hjælp lige her og nu. Jo mere realtid og live du er, jo mere opmærksomhed og indflydelse vil du få. For at følge med skal din kundeservice, kommunika-tionsafdeling og hele organisationen derfor gå live lige nu og her. Hvordan det så skal ske på den rigtige måde, er en udfordring af dimensio-ner, men derfor ikke desto mindre vigtig.

inDsigT: DU sKaL TÆnKE LiVE Og REaLTiD. DET ER FREMTiDEn FOR EnHVER KOMMUniKaTiOn.

FRa UnDsKYLD TiL ansVaRAlle dage har pr-rådet over alle været: Sig und-skyld. Lige meget hvad: Sig undskyld mange gange, og sig det tydeligt. Ydmygt har gigant-virksomhed efter gigantvirksomhed derfor lagt sig fladt på maven for en enkelt sur kunde eller kværulantisk blogger. Det har ofte været over-kill, uhensigtsmæssigt og helt unødvendigt. Nogle gange har undskyldningen kun gjort ondt værre.

En ny trend er derfor, at virksomhederne svarer igen og går til modangreb ud fra devi-sen ”det bedste forsvar er et angreb”. Det giver respekt indadtil og udadtil lidt flere nuancer og fairness. Det handler om at tage ansvaret

og tage de tæsk, som kommer. Det giver ofte respekt og giver altid begrundet tvivl om mod-partens angreb.

inDsigT: sPis BRØD TiL. DU sKaL aLDRig sigE UnDsKYLD BaRE FOR aT FÅ FRED. TRO PÅ Dig sELV Og Din ViRKsOMHED. DU HaR OgsÅ RET, HVis DU TØR sigE Din MEning.

FRa aKTiOnÆRERnE TiL aLLE inTEREssEnTERnEEfter finanskrisen er etik og Sandheden med stort S kommet på mode. Spin er død. Manipu-lation og løgn rammer virksomheden i nakken, når den mindst venter det. De små soundbites, der er lært udenad, virker kunstige og ufølsom-me. Medietræning fører ofte til overtræning og til en utroværdighed og umenneskelig medie-optræden.

Ingen gider længere høre på virksomhedens bortforklaringer i et uforståeligt corporate newspeak. Omverden kræver Sandheden og intet andet end Sandheden. Det stiller krav om en ny ægthed og menneskelighed i din kom-munikation med omverden. Denne nye tilgang bygger på respekt for og inddragelse af alle virksomhedens interessenter frem for blot ak-tionærerne.

inDsigT: PRØV MED sanDHEDEn. sanDHEDEn ER, aT DET ViRKER.

TEMa: PREssEn

TEKsT / aLBERT KRaRUP, Ba i FiLM- Og MEDiEViDEnsKaB, REDaKTiOnsassisTEnT VED KOMMUniKaTiOnsFORUM

ROCKWOOL BLEV gRØn. PELsaVLERnE sVaREDE igEn. sUPERBEsT sEnDTE sin CEO PÅ BanEn. aRLa FiK sTOPPET En VaREBOYKOT i MELLEMØsTEn – MEn FiK PREssETÆV HERFOR i DanMaRK. DansKE BanK BLEV TVUngET TiL aT sPØRgE inTEREssEnTERnE TiL RÅDs EFTER FinansKRisEn. sas giK LaVPRissELsKaBERnE i BEDEnE, MED BLanDET REaKTiOn. Man Kan PÅ gODT Og OnDT LÆRE MEgET aF anDRE ViRKsOMHEDERs PREssE- Og iMagEsTRaTEgi. HVaD ER BEsT PRaCTiCE? Og WORsT?

arla – multinational krisestrategi nødvendigJyllands-Postens offentliggørelse af Muham-medtegningerne vakte større opsigt, end nogen havde forudsagt. Det kom til optøjer, en diplo-matisk krise – og boykot af danske varer i Mel-lemøsten. Blandt de virksomheder, der blev ramt hårdest, var mejerikoncernen Arla, som havde næsten seks procent af sin omsætning i Mellemøsten.

MODTRÆKKET: Arla gik aktivt ud i medierne. Arlas administrerende direktør Peder Tuborgh gik så langt som offentligt at bede om regerin-gens hjælp i den prekære sag. Da intet af dette virkede, forsøgte Arla sig med stort opsatte annoncer i arabiske aviser, hvor virksomhe-den tog afstand fra ”uansvarlige handlinger”. Dette træk afsluttede boykotten af virksomhe-dens varer i Mellemøsten. Uheldigvis blev den arabiske annoncering af en del danskere opfat-tet som upassende knæfald, hvilket udløste en imagekrise for Arla herhjemme. Denne krise måtte firmaet håndtere separat.

Danske Bank – slidt troværdighed genopbygget med interessentstrategiHele den danske finansverden blev ramt hårdt

på troværdigheden af først finanskrisen og si-den Stein Bagger-sagen, der satte spørgsmåls-tegn ved, hvordan der blev drevet bank i Dan-mark. Også landets største bank, Danske Bank, oplevede mistro og modvilje. Offentligheden skumlede over, at banken måtte reddes af sta-tens bankpakker, samtidig med at man havde lånt millioner til luftkasteller.

MODTRÆKKET: Efter krisen og imagekollapset valgte banken en ny interessentstrategi. Invol-vering af interessenter og dialog var midlet, hvormed banken skulle genvinde samfundet, politikerne og kundernes accept. Man lod kri-tikerne rase ud på firmaets hjemmeside. Og man udformede kampagnen Stå stærkere, der handlede om at stå tættere sammen med de stærkeste parter og inddrage kritikerne. Enhver med selv den mindste berøring blev kontaktet, involveret eller informeret af bankens public affairs-folk. Den nye strategi var at lytte. Det ser ud til at virke.

Rockwool – produktet sat ind i en samlet livscyklusRockwool levede længe med, at dets produkter i offentligheden blev opfattet som miljøskade-lige. Produktionen af Rockwool er i sig selv be-lastende for miljøet, og det var denne skadelige produktion, pressen fokuserede på.

HVaD gØR Vi MED PREssEn, nÅR Vi ER PREssEDE?

2120/21

MODTRÆKKET: I stedet for at fokusere på pro-duktionen af mineraluld begyndte Rockwool at dokumentere, hvad det endelige produkt betød for klimaet. Firmaet fortalte en historie om hele produktets livscyklus, hvor produktet takket være sine isolerende egenskaber samlet set er med til at nedsætte CO2-forbruget og fremme bæredygtighed. Dette gjorde man både gennem normale mediekanaler og via firmaets hjemmeside, hvor bæredygtighed er et af de mest betydningsfulde punkter.

Kopenhagen Fur – aktivt forsvar i stedet for undskyldningDansk Pelsavlerforening og derigennem Kopenha-gen Fur kom i 2009 under heftig beskydning fra TV 2-progammet Operation X

og en artikelserie i Ekstra Bladet, hvor de to medier fremlagde materiale, der pegede i ret-ning af omfattende misrøgt af dyr på minkfar-mene. Pelsavlerne var bragt i en situation, der havde fået mange til straks at gå ud og und-skylde.

MODTRÆKKET: Kopenhagen Fur valgte i stedet en proaktiv tilgang, hvor firmaet, allerede in-den programmet og artiklerne var offentlig-gjort, gik ud og forsvarede sig. Dermed var de først på banen. Modtrækket kom i kraft af hel-sidesannoncer i dagbladene, hvor man direkte kritiserede TV 2 og Ekstra Bladet samt forkla-rede minkavlernes standpunkt. Dette under-stregede man yderligere med en hjemmeside, der var skabt til at svare på de specifikke kritik-punkter, artiklerne og programmet fremlagde.

HVaD gØR Vi MED PREssEn, nÅR Vi ER PREssEDE?Og så inviterede man ellers offentligheden på besøg på farmene.

superBest – sendte CEO’en på banen, da det blev alvorSupermarkedskæden kom ud i stormvejr, da DR-programmet Kontant sammen med fødevaremyndighe-

derne i 2009 fandt både for gammelt kød og svin solgt som lam. Dermed blev SuperBest, der skulle være et bedre, men også dyrere al-ternativ til discountmarkederne, hårdt ramt. Og det var ikke kun slagterne hos SuperBest, men hele brandet, der blev ramt.

MODTRÆKKET: Man gjorde overordnet set to ting. Den ene var at fyre de ansvarlige slagtere. Den andet var, at få CEO’en på banen for at tage aktiv del i forklaringen af problemerne. Direktøren Frank Sørensen og resten af ledel-sen forsøgte at gøre historien til deres ved at være til rådighed for medierne, samtidig med at de aktivt gik ud i butikkerne for at kommu-nikere med kunderne. På den måde satte Su-perBest sig fra begyndelsen på historien i ste-det for at gå i flyverskjul, så snart der viste sig problemer.

sas – nyt image bør respektere gamle kunderI 2007 var SAS udsat for en række ydmy-gende uheld med sine

Dash 8-fly, hvilket oven i et i forvejen noget

blakket image betød, at man søsatte den store reklamekampagne Så godt som hjemme, der handler om hjemve og fædreland. Den var især henvendt til forretningsrejsende, der gerne be-talte lidt ekstra for trygheden og prestigen i det velkendte, skandinaviske mærke. Men lavpris-selskaber overtog fortsat en stadig større del af markedet.

MODTRÆKKET: Den nye kampagne, der udrulles i to faser i 2011, flytter fokus fra fædreland til priser. Den bruger i første runde Johnny Reimar som frontfigur i en reklame, der er en pastiche over den tidligere kampagne. Kampagnen be-står af blandt andet tv-reklamer, hjemmeside og pressearbejde. Kampagnen er blevet kritise-ret for at svigte de forretningsrejsende og deres forventninger til fordel for et mere folkeligt image, som kan minde om konkurrenternes.

naTiOnaLT PREssEaRBEJDE

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTEDFOTO / CaRsTEn snEJBJERg

22/23

PR sET i ET FUgLEPERsPEKTiV

TiLgÆngELigHED ER ET nØgLEORD i KØBEnHaVns LUFTHaVnE – PÅ MangE MÅDER. FOR DET FØRsTE, FORDi PERsOnaLET PÅ LanDingsBanERnE HaR KOnsTanT FOKUs PÅ aT siKRE FLYEnEs FREMKOMMELigHED MELLEM MÅgER, KRagER, snE Og asKE. FOR DET anDET FORDi En VELFUngEREnDE Og sYnLig LUFTHaVn ER MED TiL aT gØRE DanMaRK TiLgÆngELig FOR BEsØgEnDE. Og FOR DET TREDJE FORDi DER ER HUL igEnnEM TiL KOMMUniKaTiOnsaFDELingEn 24 TiMER i DØgnET.

PREssEsTRaTEgiEn HaR ÆnDRET KURs FRa ”DET ER iKKE VOREs BORD. Ring TiL ET aF FLYsELsKaBERnE” TiL ”FORTÆL LiDT MERE OM, HVaD DU HaR PÅ HJERTE, sÅ sKaL JEg sE, OM Vi Kan HJÆLPE Dig”

Når du letter eller lander i Kastrup, sidder du forhåbentlig ikke og tænker på, om dit fly kommer i karambolage med en ringdue el-ler en havmåge – et såkaldt birdstrike. Fugle er der ellers nok af i området, og Københavns Lufthavne gør, hvad der står i dens magt for at holde dem væk – så meget, at man sidste år besluttede at følge New Zealands gode eksem-pel og over en årrække skifte græsset omkring landingsbanerne ud med nyt græs tilsat ekstra mængde af naturligt voksende svampe, de så-kaldte endofytter. Det betyder, at græsset ikke er egnet som føde for dyr og derfor vil holde musene væk – og dermed også store fugle, som indimellem er årsag til, at fly må sikkerheds-lande.

Den beslutning var Københavns Lufthavnes biolog Mogens Hansen – ligesom resten af luft-havnens fuglekorps – svært glad for, og i sam-råd med ledelsen inviterede pressechef Søren Hedegaard Nielsen derfor Politiken ud til en solohistorie om projektet.

En historie lige til højrebenet både for avisen og for Københavns Lufthavne – troede de. For da avisen udkom, var artiklen godt nok både læseværdig og lang, men også med overskriften ’Giftigt græs skal bekæmpe fugle i Kastrup’ …

- Og så har vi balladen. Naboerne omkring landingsbanerne reagerede prompte. Det samme gjorde kommunen. Og i det hele ta-get var det en skidt situation, vi var havnet i, fordi Politiken havde valgt vinklen med giftigt græs. Men det, er hvad der kan ske, når man går aktivt ud i medierne, og det gør vi, når vi synes, vi har noget at byde på, forklarer Søren Hedegaard og understreger, at man naturligvis skulle have taget naboer og kommune i ed, før man gik til pressen.

Søren Hedegaard er sat i stævne for at tale om pressearbejdet i Københavns Lufthavne. Og nu kan det jo lyde, som om det er temmelig turbulent. Men ikke kun.

ny kurs i kommunikationsafdelingenAt være udfarende i forhold til pressen er el-lers ikke noget, Københavns Lufthavne har haft tradition for. Godt nok er de meget i medierne, men det handler mere om, at Københavns Luft-havne er en af Danmarks største arbejdspladser med høj bevågenhed på grund af både børsno-tering, trafikknudepunkt og billedpotentiale. Siden Søren Hedegaard tiltrådte for tre år siden, har pressestrategien imidlertid ændret kurs fra ”Det er ikke vores bord. Ring til et af flyselska-berne” til ”Fortæl lidt mere om, hvad du har på hjerte, så skal jeg se, om vi kan hjælpe dig”.

En cocktail af nørder, shopping og spin Den seks mand store kommunikationsafdeling har netop været igennem en omstrukturering

og har i dag ansvar for presse, public affairs, CSR og brand. Fokus er bredt og handler altså ikke bare om Boeing og birdstrike, men også om, at lufthavnen har stor samfundsmæssig be-tydning – og så lidt om lagkager og juice.

- Det er det, som er så fascinerende ved det her job. Ikke to dage er ens, og der er så mange vinkler. Den nørdede, hvor en journalist rin-ger og vil vide, om det var en Boeing eller en Airbus. Den livsstilsbaserede om, at vi også har Joe & The Juice og Lagkagehuset i vores center. Og så den mere strategiske og politiske, som handler om at styrke Danmark som desti-nation. I løbet af de seneste to år har vi udviklet en rammehistorie, som vi fortæller alle de rele-vante steder, vi kommer ud. Den handler ikke alene om lufthavnen som et stykke centralt dansk infrastruktur, men også om vigtigheden af at styrke den internationale tilgængelighed til glæde og gavn for både den private dansker, forretningsmanden og turisten, siger Søren He-degaard.

gik konkurs klokken halv to om natten, og han blev kimet ned i et par døgn derefter.

Alligevel er det sådan nogle opgaver, der holder Søren flyvende i jobbet – og er med til at skabe langtidsholdbare relationer til pressen.

- Lufthavnen er en afsindig dynamisk stør-relse, og vi bliver meget hurtigt centrum for op-mærksomhed. Tag nu for eksempel askeskyen i april sidste år, hvor vi var nødt til at holde lufthavnen lukket i seks dage. Men hvilke seks dage... Fra dag ét besluttede vi at være meget synlige og tilgængelige, hele tiden have noget nyt at byde på. For eksempel lukkede vi jour-nalister ind i de tomme terminaler og fortalte dem, hvad vi benyttede lukkeperioden til. Og på den måde fik vi for 30 millioner kroners medieomtale på seks dage, fortæller Søren og tilføjer, at de normalt ligger på 30-35 millioner i kvartalet.

Derfor samarbejder Københavns Lufthavne med blandt andre Wonderful Copenhagen, Co-penhagen Capacity, Region Hovedstaden, Kø-benhavns og Malmø Kommune. På den måde er Søren og hans team med til at sikre, at der bliver skaffet midler til markedsføringen af Danmark og Ørestadsregionen i udlandet. Det er der for eksempel kommet ruter til Bahrain, Dubai og Toronto ud af.

Langtidsholdbare relationer til pressenTilgængelighed har også en anden betydning for kommunikationsafdelingen. I alle døgnets 24 timer er luftrummet nemlig åbent for pres-sehenvendelser. Og selvom denne åbenhed og samarbejdet med lufthavnens øvrige virksom-heder er vigtige værdier for Søren, kan det i praksis godt komme bag på ham.

- Jeg vidste ikke, at der var så mange journa-lister i Danmark, griner Søren, der selv er gam-mel DR-journalist, og hentyder til, da Sterling

Ekstern kommunikation gav internt skulderklapSamme velovervejede landingsmanøvre havde Københavns Lufthavne i forbindelse med vin-teren i år, hvor der var 35 dage med sne. Sne-rydningspersonalet var pænt træt, havde brug for et klap på skulderen, og Søren aftalte derfor med trafikchefen, at han ville spørge DR, om man ville have en historie om snerydningsar-

sØREn HEDEgaaRD niELsEnFødt 1965. Uddannet journalist i 19942008- Københavns Lufthavne,

pressechef2005-2008 Burson-Marsteller, Manager 2001-2005 TDC, kommunikationsrådgiver1994-2001 DR, journalist

24/25

DET ViDsTE DU iKKE OM KØBEnHaVns LUFTHaVnE- Hvert døgn lander og letter 700 fly, og 70.000 mennesker passerer gennem lufthavnene.- Der er tre millioner kvadratmeter under asfalt, som skal holdes ved lige.- Hvert år sker der 150 sikkerhedslandinger. Heraf er det kun et par stykker, hvor der er risiko for, at de udvikler sig i dramatisk retning. Og indimellem ved journalisterne det før kommunikationsafdelingen, fordi de lytter til politiradio … - En af de første dage i juni blev Kastrup lukket i tre kvarter, fordi en person var gået den modsatte vej i en énvejssluse efter ankomst – altså fra bagageudlevering og igennem dørene ind til butikscenteret og flyafgangene. - 45 procent af lufthavnens omsætning stammer fra butikscentret.

bejde på landingsbanerne. Det var DR med på og kom ud en dag op til jul.

- Og jeg kan godt sige dig, at det ser flot ud, når 12 kæmpestore snerydningsmaskiner kører i formation. Det synes DR også, og det kom der en fin reportage ud af, som gjorde godt på den interne konto.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at det er en del lettere at få en tv-station ud i en lufthavn med 2000 ansatte i billedskabende job, end det er at få dem til et kontorlandskab i Køge. Men dertil skal også siges, at Københavns Lufthav-ne gør et stort benarbejde for at fortælle histo-

rien om Danmark som destination og lufthav-nens betydning i den sammenhæng. Og blandt andet derfor er lufthavnens pr-målinger støt og roligt stigende.

Er der ikke noget i den eksterne kommunikation, som Københavns Lufthavne kan blive bedre til?- Ork jo, svarer Søren hurtigt.

- Vi har et stort arbejde foran os med de so-ciale medier, hvor vi endnu ikke er repræsen-teret. Desuden skal vi sikre, at corporate-delen af vores hjemmeside er på linje med den måde,

vi gerne vil møde vores interessenter på. Og så er der hele livsstilsområdet, som vi kun lige har taget hul på, lyder det fra pressechefen og hentyder til, at der er en stor bunke blade og magasiner, der endnu er uopdyrket land for lufthavnen.

- Desuden kan vi godt blive bedre til at plante solohistorier og til at knytte an til begivenheder ude i verden – som vi for eksempel gjorde i ja-nuar 2009, da en Airbus på grund af birdstrike måtte nødlande på Hudson-floden. Her invite-rede vi straks journalister ud til os for at se, hvordan vi gør for så vidt muligt at undgå fugle i maskinerne, siger Søren Hedegaard og glæder sig over, at de nu er flere i kommunikationsaf-delingen til at lande de mange projekter.

Og så tilføjer han med et skævt smil: - Men da jeg sagde ja tak til jobbet, var jeg

godt nok ikke klar over, at det også krævede en vis indsigt i grågæs’ ynglemønster, og hvornår det er jagtsæson på ringduer...

sØREn HEDEgaaRD: - Da JEg sagDE Ja TaK TiL JOBBET, VaR JEg gODT nOK iKKE KLaR OVER, aT DET OgsÅ KRÆVEDE En Vis inDsigT i gRÅgÆs’ YngLEMØnsTER, Og HVORnÅR DET ER JagTsÆ-sOn PÅ RingDUER...

JOURnaLisTiK

TEKsT / asgER LiEBsT, MEDREDaKTØR PÅ KOMMUniKaTiOnsFORUM, TiDLigERE OPiniOnsREDaKTØR Og JOURnaLisT PÅ DagBLaDET inFORMaTiOniLLUsTRaTiOn / MaJ RiBERgÅRD

HER ER sVaR PÅ VORES sMÅDUMME sPØRgsMÅL OM JOURnaLisTiK

En VinKEL sKaL VÆRE sÅ sKaRP, aT DEn PassER inD i RUMPEn PÅ En gRÅsPURV – sigER nOgLE JOURnaLisTER. HVaD MEnER DE MED DET? Og HVORDan sKRiVER Man EgEnTLig En PREssEMEDDELELsE, sOM iKKE EnDER i aVisREDaKTiOnEns PaPiRKURV? HER HaR DU JOURnaLisTiKKEns FaQ.

HViLKE nYHEDsKRiTERiER ER VigTigsT?De seks nyhedskriterier – altså betingelser for at en journalistisk historie er værd at publicere – er aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt og nærhed. Det er mange begreber, men tag med den ro. Aktualitet giver sig selv – det handler jo om nyheder. Og iden-tifikation, sensation og nærhed knytter sig især til enkelte, specielle medieformer og genrer. Tilbage som generelt vigtigt kriterium at huske er væsentlighed og konflikt. Væsentlighed be-tyder, at historien har vidtgående betydning af eksistentiel karakter for en større gruppe men-nesker. Tænk lige over det ved for eksempel produktlanceringer. Kan jeres opdaterede dims eller organisationsændring virkelig bære en pressehistorie? Det andet allround-vigtige kri-terium er konflikt. Modsætningsforhold er ofte afgørende for nyhedshistorier, hvad enten det drejer sig om gode eller dårlige nyheder. Kon-flikten kan f.eks. stå mellem gammelt og nyt. Eller skurk versus offer.

HVaD ER nYHEDsFaKTORERnE?Nyhedsfaktorerne er, hvad der sætter historier i gang i pressen. Kommer ideen udefra, eller kommer den inde fra journalistens eget hoved? Det sidste er selvfølgelig det bedste – hvis man er journalist, forstås. Er det en fælleshistorie el-ler en solohistorie? Det sidste er igen ”bedst”. Historier kan også blive til, fordi journalisten har adgang til en god og troværdig kilde, el-ler fordi emnet vurderes at interessere læserne, næsten uanset de øvrige faktorer og kriterier.

HVaD ER En sKaRP VinKEL?En vinkel er det udsnit af emnets samlede ”cirkel”, som journalisten vælger at vise. En journalistisk historie må kun have en vinkel ad gangen. Og den skal være skarp – så skarp, at den passer ind i rumpen på en gråspurv, som det med gemytlig råhed hedder i redaktions-sekretariaterne. Det betyder, at brede vinkler er vage vinkler, og vage vinkler er virkelig kedelige. Hvis ens overskrift for eksempel ly-

der ”Om bæredygtighed”, er der sandsynligvis noget galt med vinklen. Dit udsnit er for stort, og der mangler en interessant påstand, som gør vinklen skarpere.

HVORDan sER nYHEDsTREKanTEn UD?Nyhedstrekanten tegnes nogle gange som en pyramide – det foretrækkes her – og andre gan-ge som en omvendt pyramide. Men meningen er den samme – det drejer sig om den klassiske opbygning af en journalistisk historie. Øverst i trekanten er overskriften. Den skal give appetit ved at servere pointen (= spidsen) elegant, for

2726/27

HER ER sVaR PÅ VORES sMÅDUMME sPØRgsMÅL OM JOURnaLisTiK

eksempel med et kort ordspil eller en velvalgt metafor. Derefter kommer forklaringen. Og i den nederste, brede ende – som kan skæres til, hvis pladsmangel gør det nødvendigt – står perspektiveringen. En anden, amerikansk ver-sion af denne prioritering lyder således: Hey (opmærksomhed), You (identifikation hos læ-seren), See? (forklaring), So (perspektivering).

HVaD BETYDER DET aT UDTaLE sig ’TiL BaggRUnD’?Journalisten har pligt til at oplyse kilden, om der ønskes en udtalelse til direkte citat, eller om der tales ’til baggrund’, altså udelukkende

for at hjælpe journalisten med at forstå en sag. Tales der til baggrund, må kilden ikke kunne identificeres i journalistens tekst. Og hele den-ne regel gælder selvfølgelig ikke, når der cite-res fra generaldirektør Plummer ;-)

HVaD Kan Og sKaL gODKEnDEs aF KiLDEn?Udtaler kilden sig til citat (”inden i gåseøjne-ne”), er det formelt set kun selve citaterne, der skal godkendes, hvis kilden ønsker det. Det vil sige, at for eksempel journalistens forbindende tekst mellem flere citater ikke skal godkendes. Dog vil mange kilder forlange også at se så-

danne tekster og dermed den sammenhæng, citaterne indgår i. Derimod vil det næsten al-drig være muligt for kilden at se hele artiklens endelige ordlyd, herunder andre kilders udta-lelser, før publicering.

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommuni-kation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de aller-bedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbej-det til at indfri de langsigtede strategiske mål.

▶ Start: 23. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

Dette kursus er for dig, som vil arbejde professionelt med politisk kommunikation og analysere spin. Vi beskæfti-ger os med strategisk, politisk kommunikation i både det korte og det lange perspektiv.

▶ Start: 29. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen, Rasmus Jønsson & Thomas Uhd

”Mål eller forsvind!” Det skal være synligt, hvordan kom-munikationen bidrager til at skabe værdi. På kurset fårdu en indføring i de mest anvendte undersøgelsesmetoder og en række konkrete værktøjer til at evaluere kvaliteten og effekten af kommunikationen.

▶ Start: 31. august▶ Underviser: Karin Sloth

Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunika- tionsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus intro-duceres du til centrale teorier inden for kommunikations-planlægning.

▶ Start: 5. september▶ Underviser: Helle Petersen

Hvad end du tilbyder medietræning eller rådgiver virk-somhedens ledere og medarbejdere om kommunikation, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus går vi tæt på rollen og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver.

▶ Start: 24. oktober▶ Underviser: Helle Petersen

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom. Her kan du også bestille en folder eller tilmelde dig infomøde 16. august i København eller 17. august i Aarhus.

kommunikations- og pr-strategi

spin og proFessioneL poLitisk kommunikation

rÅDgiVerens gennemsLagskraFt

kommunikationspLanLÆgning

mÅL resuLtatet aF Din kommunikation

HVaD ViL JOURnaLisTER HELsT CiTERE?Direkte citater vil typisk være (ekspert)kilder-nes vurderinger, holdningstilkendegivelser og personligt farvede udtryk. Wow, bandeord i avisen! Derimod vil kildens opremsning af tør-re, faktuelle forhold ikke indgå i direkte citat, men blive refereret af journalisten og eventuelt placeret i en faktaboks.

HVaD ER En EnKiLDEHisTORiE?Normalt skal en historie for at være troværdig bekræftes af mindst to af hinanden uafhængige kilder. Enkildehistorier er derfor problematiske i traditionel nyhedsjournalistik, fordi det auto-matisk ser ud, som om journalisten selv er enig i og bekræfter historien. Enkildehistorier er altså en slags journalistisk incest. I for eksem-pel blogjournalistik, hvor der ofte ikke er skarp skelnen mellem objektiv og subjektiv journa-listik, gælder reglen om enkildehistorier ikke.

HVORDan FUngERER En EKsPERTKiLDE?Journalister tørster efter ekspertkilder, især hvis journalistens historie er sat i gang og udtænkt af journalisten selv. Så fungerer ekspertcitater som bevismaterialer i den argumentation, som ligger i vinklingen. Eksperterne vil ved begyndelsen af interviewet blive præsenteret for journalistens vinkel, og ofte vil den fagligt nuancerede og forsigtige ekspert opleve vinklen som alt for skarp. I interviewets løb foregår der en slags forhandling om skarpheden. I virksomhedskommunikation kan eksterne ekspertudtalelser i øvrigt bruges til at hæve budskabets troværdighed.

HViLKEn BETYDning HaR En sOLOHisTORiE?En solohistorie er journalistikkens svar på en fed fødselsdagsgave. Den er kun til dig, og du er lykkelig for den. I virksomhedskommunika-tionen bør man prøve at afsætte solohistorier og holde soloaftaler, hvis ellers den aftagende journalist er oppe på dupperne og handler hur-tigt på historien. Solohistorien får typisk dy-bere og mere præcis behandling. Til gengæld rammer den færre, i hvert fald i første runde.

HViLKE RÅD ER VigTigsT FØR ET PREssEMØDE?Sæt færre stole frem end det forventede an-tal deltagere i pressemødet. Det vil se dumt og ikke særligt prof ud, hvis der ender med at sidde de to berygtede ludere og en lommetyv i en balsal. Andre råd: Det er ikke et ædegilde, og du kan ikke købe journalisters velvilje ved hjælp af mad – stil derfor kun snacks frem og godt med danskvand. Husk på forhånd at af-stemme de udsagn, som forskellige personer fra firmaet skal komme med, og hold fast i et enkelt hovedbudskab, som fremføres med øjenkontakt med tilhørerne. Sørg for en slags akkreditering af journalisterne for at mindske risikoen for, at uvedkommende sniger sig ind til mødet. Hav materiale klar til uddeling. Hold gerne pressemeddelelsen rimeligt tidligt, for eksempel ved frokosttid.

HVORDan sKRiVER Man BEDsT En PREssEMEDDELELsE?Prøv med et glimt i øjet. Skru ned for den nør-dede ophobning af detaljer. Skriv ligefremt – brug ordet ”penge”, hvis det handler om penge, ikke ”aktiver”. Hold dig inden for ét A4-ark. Husk, at en selvglad CEO ikke kan bruges som ekspertkilde. Sæt tal på. Redaktionerne elsker tal, blot ikke med alle decimalerne, så er det for nørdet. Send ikke pressemeddelelser ud som spredehagl, men målret dem til relevante medier, og send kun, når der virkelig er noget væsentligt nyt at fortælle. Husk formlen: Nye tal + markante holdninger + en god case = masser af spaltemillimeter.

HVaD ER En REDaKTiOnssEKRETÆR?Det er en person på redaktionen, som udefra-kommende ikke kan få fat i, for hvem er det lige, der er på vagt på avisen i dag... Redakti-onssekretæren er personen, der ender med at bortskære bunden – og dermed måske netop din forklaring – af journalistens artikel, fordi der ikke er plads. Og det er personen, som en-der med at flytte en uskyldig artikel fra side 16 til forsiden med en helt ny skarp, meget skarp overskrift, som får det til at skvulpe voldsomt i CEO’ens morgenkaffe.

HVEM BEsTEMMER OVERsKRiFTEn?Det gør redaktionssekretæren, en person du ikke kan nå. Det vil sige, at både journalistens forslag til overskrift på en artikel og skriben-tens forslag til overskrift på et debatindlæg uden videre kan blive ændret af redaktionsse-kretæren.

HVaD BETYDER En BYLinE, En RUBRiK Og LignEnDE LaYOUT-UDTRYK?Rubrik betyder overskrift. Underrubrik (også kaldet manchet) er derfor underoverskriften, som hurtigt refererer artiklens vinkel og kon-klusion. Artiklens løbende tekst kaldes brød-tekst, og den kan være afbrudt nogle gange af mellemrubrikker, altså små overskrifter. Nav-net på artiklens skribent oplyses i ”af-linjen”, som på godt engelsk hedder byline. Og byline skal ikke forveksles med deadline, der jo er no-get, som bare skal overholdes.

ER aL OMTaLE gOD OMTaLE?Nej. Hvis virksomhedens CEO er grebet med fingrene begravet i frimærkekassen efter lukke-tid, er den megen omtale heraf i medierne som regel dårlige nyheder for virksomhedens om-dømme. Når det er sagt, er der alligevel noget om, at dårlig omtale ofte kan vendes til god el-ler have positive effekter på sigt. Har virksom-heden fået nyt bomærke, og alle mulige gør grin af det på Facebook, er denne omtale ikke kun negativ, men også et tegn på, at virksom-hedens gøren og laden optager sindene. Benyt krisen til at smede, mens jernet er varmt. Gå i dialog og prøv at forny relationerne med de hidtidige brugere og kunder.

HVaD ER DET VigTigsTE i HJEMMEsiDEns PREssERUM? Det er selvfølgelig godt, at der ligger noget faktamateriale om virksomheden/organisatio-nen opdelt i overskuelige bunker. Men det vig-tigste er faktisk et par telefonnumre og navne at ringe til for journalisterne. Sørg for, at der altid er nogen til at løfte telefonrøret og hjælpe.

28/29

Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommuni-kation. Kurserne er målrettet professionelle journalister og kommunikatører, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de aller-bedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV.

Lige nu kan du tilmelde dig:

Du vil gerne være bedre til at arbejde professionelt med strategisk kommunikation. På dette kursus hjælper vi dig til at formulere strategier, der får kommunikationsarbej-det til at indfri de langsigtede strategiske mål.

▶ Start: 23. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen & Thomas Uhd

Dette kursus er for dig, som vil arbejde professionelt med politisk kommunikation og analysere spin. Vi beskæfti-ger os med strategisk, politisk kommunikation i både det korte og det lange perspektiv.

▶ Start: 29. august▶ Undervisere: Jesper Højbjerg, Mie Femø Nielsen, Rasmus Jønsson & Thomas Uhd

”Mål eller forsvind!” Det skal være synligt, hvordan kom-munikationen bidrager til at skabe værdi. På kurset fårdu en indføring i de mest anvendte undersøgelsesmetoder og en række konkrete værktøjer til at evaluere kvaliteten og effekten af kommunikationen.

▶ Start: 31. august▶ Underviser: Karin Sloth

Den strategiske kommunikationsplan er drejebogen, der tydeliggør, hvordan du med en målrettet kommunika- tionsindsats kan nå konkrete mål. På dette kursus intro-duceres du til centrale teorier inden for kommunikations-planlægning.

▶ Start: 5. september▶ Underviser: Helle Petersen

Hvad end du tilbyder medietræning eller rådgiver virk-somhedens ledere og medarbejdere om kommunikation, skal du både være fagligt og personligt klædt på. På dette kursus går vi tæt på rollen og de psykologiske aspekter i relationen med dem, du rådgiver.

▶ Start: 24. oktober▶ Underviser: Helle Petersen

Læs mere om kurserne på update.dk/diplom. Her kan du også bestille en folder eller tilmelde dig infomøde 16. august i København eller 17. august i Aarhus.

kommunikations- og pr-strategi

spin og proFessioneL poLitisk kommunikation

rÅDgiVerens gennemsLagskraFt

kommunikationspLanLÆgning

mÅL resuLtatet aF Din kommunikation

PREssE Og POLiTiK

TEKsT / RasMUs JØnssOn Og MiCHaEL JEPPEsEn, PaRTnERE i KOMMUniKaTiOnsViRKsOMHEDEn nEW DEaLs

MED POLiTisK TVisTDER Kan FLYTTEs MagT Og sTYRKEs PROFiL MED POLiTisK PR – DERFOR ER DET HELT naTURLigT, aT MangE ViRKsOM-HEDER Og ORganisaTiOnER OPRUsTER PÅ OMRÅDET. MEn i FORHOLD TiL ’nORMaL’ PR ER DER nOgLE sÆRLigE ViLKÅR, DER sKaL TagEs HØJDE FOR, nÅR DER sKaL BYDEs inD PÅ DE POLiTisKE DagsORDEnER.

Virksomheder og organisationer bevæger sig i større og større grad på det politiske felt for at få varetaget deres interesser over for beslut-ningstagerne. Den udvikling er forståelig nok set i lyset af, at den politiske beslutningsproces har udviklet sig til et forhandlingsspil, hvor en lang række aktører har mulighed for at påvirke politikernes lovgivning, bevillinger og indsats-områder. Et målrettet politisk pressearbejde er derfor en fast del af mange virksomheders og organisationers hverdag.

Men det er ikke kun i forhold til at flytte magt i den politiske beslutningsproces, at virk-somheder og organisationer kan få gavn af have større fokus rettet mod politisk pr. Den politiske nyhedsstrøm er i de seneste år steget gevaldigt i tempo og omfang. Nye medier som TV2 News og nettet betyder, at der nærmest er døgndækning af politik, og da de fleste af de ”gamle” medier også har oprustet den politiske dækning, er der sket en eksplosiv udvikling i den politiske journalistik de seneste år. Men da politikerne ikke er begyndt at komme med flere udspil, pakker og tiltag end tidligere, skal de

hundredvis af journalister, der dagligt udfylder den politiske nyhedsstrøm finde på noget andet til deres nyhedsproduktion.

Bedre plads i mediebilledetDet betyder blandt andet, at den politiske ny-hedsproduktion i stigende grad er åben over for historier og emner, der kommer fra virksomhe-der og organisationer. Formår man at give sin pr-historie et politisk tvist, er der derfor mange muligheder for at få en god medieekspone-ring af sin sag og derigennem få profileret sin virksomhed eller organisation. Og det er vel at mærke en eksponering, der ofte er bedre end den klassiske pr. For kan man give sin pr-histo-rie en politisk krog, vil historien som regel også få en bedre placering i mediebilledet. Politisk stof ligger for det meste over det andet stof i nyhedshierarkiet, så det er sjældent den type historier, der bliver gemt væk bagerst i avisen eller nyhedsudsendelsen.

En anden gevinst ved at få en politisk krog på historien er, at den er mere holdbar på me-diedagsordenen. Formår man eksempelvis at

PRP

30/31

MED POLiTisK TVisT få koblet nogle politikere på historien, kan der tit komme debatter i gang mellem politikerne, som betyder, at historierne har brændstof til flere dage i medierne. Den politiske pr kan også få mere holdbarhed, hvis man kan alliere sig med politikere, der kan stille spørgsmål til ministeren eller få bragt sagen op i samråd. Så der er gode muligheder for, at virksomheder og organisationer kan profilere sig igennem poli-tisk pr.

særlige vilkårSelvom mange af mekanismerne og metoderne er de samme i det ”normale” pr-arbejde, er der dog en række særlige vilkår, når det gælder den politiske pr, der skal tages højde for. Først og fremmest skal virksomheder og organisationer være klar på, at de byder ind på et felt, hvor der er meget magt på spil. Det betyder, at der er en masse aktører, der er klar til at slå igen, hvis man siger sin mening offentligt eller forsøger at få en bid af kagen til nogle forhandlinger. In-ternt skal man derfor være bevidst om, at slags-målene på den politiske scene ofte kan være mere brutale og krævende, end de er vant til.

Konkret betyder det, at man skal lave et grundigt strategisk arbejde, inden man går ud i medierne med sin historie, så man har et klart billede af de flanker, man åbner op for, bud-skaber, man vil afsende, og de modstandere man står over for. I det indledende strategiske arbejde med politisk pr er det derfor vigtigt at få lavet nogle solide analyser, der berører føl-gende aspekter:

• KonkurrentanalyseI konkurrentanalysen skal der være fokus på at få kortlagt ens modstander og de debatflader, der kan ligge i ens sag. Konfliktkriteriet er en så væsentlig ingrediens i den politiske journali-stik, så hvis der ikke er nogen at skændes med, vil historien hurtigt dø ud. Jo mere modstand, ens sag får, jo mere vil den larme i medierne. Men det skal selvfølgelig være den rigtige larm, man får lavet; derfor er det også vigtigt at få kortlagt de debatflader, der ligger i ens pr-historie. For at få et nærbillede af debatfla-derne er det nødvendigt at zoome helt ind på, hvad modstanderne mener om det pågældende emne. Det betyder, at man skal undersøge par-

tiernes programmer, hvad politikerne tidligere har sagt og skrevet om emnet, samt forsøge at få en fornemmelse af, hvad deres reaktion vil være på ens pr-historie

• styr på eksperternes holdningerAspektet med at få kortlagt, hvilke uvildige eksperter der vil bakke op om de påstande og budskaber, man har bygget sin pr-historie op om, skal lægges helt fast i den indledende stra-tegiske fase. Når man byder ind på det politiske felt, skal det ske med så stor troværdighed som muligt, og her kan ekspertudsagn være med til at styrke ens budskaber. Omvendt kan eks-perterne også være med til at svække ens bud-skaber i sådan en grad, at de ikke kan overleve længe på den politiske scene. Meget politisk journalistik er bygget op om, at man hører de to parter i debatten og så lader en ekspert afgøre, hvem der har ret. Denne overdommerfunktion gør det også nyttigt at have et klart billede af, hvad de centrale eksperter på området mener om ens sag, så man kan forberede sin argumen-tation bedst muligt. Endelig kan der også ligge nogle sidevinkler i eksperternes udsagn, som kan være med til at sætte endnu mere volumen til ens pr-historie.

• goodwill-ambassadørDet kan også være en god idé at have andre ak-tører med, der kan bakke op om ens historie. Sådanne goodwill-ambassadører kan både give yderligere troværdighed, men kan også være med til at berettige, at ens historie er relevant og væsentlig for andre end afsenderne selv. Goodwill-ambassadører som for eksempel pa-tient- og brancheforeninger har tit også både tal og cases, de kan ”kaste” ind i mediehistorien, hvilket kan være med til at forlænge historiens levetid.

• TimingEt andet særligt vilkår for den politiske pr er, at timingen er den helt rigtige. Skal man påvirke lovgivning eller forhandlinger, skal man være ude i meget god tid. Når først selve forhand-lingerne og lovbehandlingen er i gang, er det næsten altid for sent at få lavet noget væsentligt om. Timingen i den politiske pr er også vigtig, fordi kommunikationsmiljøet er under konstant

forandring i den politiske verden. Dagsordner-ne skifter dagligt, aktører skifter mening, nye sager popper pludselig op, derfor kan det tids-punkt, man går ud med sin historie, være meget afgørende for gennemslagskraften. Selvom der er mange tilfældigheder i den politiske verden, er det muligt at forudsige den grundlæggende anatomien i den politiske dagsorden, så en lan-cering bliver så optimal som muligt.

Opfølgning Den før omtalte stigende politiske nyheds-strøm giver nogle gode muligheder for at lave opfølgning på sin pr. Har man først fået sin historie placeret i mediebilledet, er der både gode muligheder for at få flyttet den videre i andre medier og supplere med nye vinkler og perspektiver. Er historien god nok i sig selv, vil de andre medier som regel selv tage den op, men måske kan man forsøge at ringe en case ind til nyhederne på tv og radio, som gør, at de også kan se muligheder i historien. Opfølg-ningshistorierne skal også være på plads i den strategiske fase, da der tit er meget kort tid til at sælge en historie ind.

Det skal man ikke gøreNår man arbejder med politisk pr, er der dog også nogle ting i pr-værktøjskassen, som man ikke kommer langt med. Pressemeddelelser kommer der sjældent noget ud af. Politiske journalister går meget op i at have ting ”solo”, så hvis de kan se, at de andre medier også har fået historien via pressemeddelelsen, skal den være meget god eller skæv, før de vil lave den. På samme måde er pressemødet også ved at være en sjælden begivenhed i den politiske verden. Alle journalisterne får besked fra re-daktionen om, at de skal have egne vinkler på deres historier, så det eneste, de ikke skriver, er det, der kommer ud af munden på dem, der afholder pressemødet.

Politisk pr er altså både en forholdsvis nem og billig måde at flytte magt på og er også sær-deles brugbar til profilopbygning. Derfor vil der i de kommende år komme endnu mere fo-kus på politisk pr, som meget vel kan udvikle sig til at blive en selvstændig disciplin inden for kommunikationsfaget.

PRÆsEnTaTiOnsTEKniK

TEKsT / siMOn LUnD-JEnsEn, RHETOR - RÅDgiVEnDE RETORiKERE

LÆR PRÆsEnTaTiOnsTEKniK i ZOOLOgisK HaVEFORMÅLET MED En PRÆsEnTaTiOn ER, aT VOREs TiLHØRERE HUsKER BUDsKaBET. KROPPEn HUsKER BEDRE EnD HJERnEn – TÆnK BaRE PÅ, HVORDan DEn HUsKER FORnEMMELsEn aF aT KØRE PÅ CYKEL – Og DERFOR ER DiREKTE aPPELLER TiL sansERnE ET sTÆRKT ViRKEMiDDEL i EnHVER PRÆsEnTaTiOn.

Næste gang du skal forberede en præsentation på dit arbejde, så vent med at tænde for com-puteren. Tag i stedet familien med på studietur i Zoologisk Have.

Lad ungerne koncentrere sig om dyrene – du skal koncentrere dig om de medarbejdere, der præsenterer dyrene for jer. De kan nemlig vise dig et par nyttige fif eller tre om præsentatio-ner – for eksempel hvordan du kan give dine tilhørere en kendt krog at hænge ny informa-tion op på, eller hvordan du ved at appellere til publikums sanser kan gøre det nemmere for dem at huske pointen, ikke bare med hjernen, men med kroppen.

som taler har du et stort ansvarJeg underviser i retorik, og jeg oplever mange professionelle, højtuddannede mennesker, der præsenterer et emne foldet ind i abstrakte be-greber som videndeling og omstillingsparat-hed. I værste fald forvirrer de deres chefer,

kollegaer eller underordnede. I bedste fald ef-terlader de tilhørerne i samme stand, som de mødte dem – blot 10 minutter fattigere.

Jeg hører mange af disse højtuddannede mennesker sige ting i retning af, at “nu er det jo rent faktisk sådan, at vi arbejder med abstrakte begreber. Og man kan vel godt forvente, at til-hørerne faktisk lytter efter og selv tænker med. De får jo for pokker løn for det!” Men sådan spiller klaveret ikke. Den, der har ordet, har an-svaret for at hive det abstrakte ned på jorden, relatere det til noget konkret i tilhørernes hver-dag og hjælpe dem med at huske de vigtigste pointer.

Det er de gode til i Zoologisk Have.

giv tilhørerne en kendt krog at hænge ny information op påVi står ved anlægget med søløver i København Zoo. Søløven er et dyr, som de fleste af os ken-der af navn og udseende, men som de færreste

af os i virkeligheden ved særligt meget om. Det er fodringstid, og vi ser dyrepasserne slæbe spande med fisk ned til et plateau ved vandet. Imens tænder en informationsmedarbejder for sin mikrofon og begynder at præsentere sølø-verne. Hun lægger ud med en sammenligning, der giver os en kendt krog, vi kan hænge de nye informationer om søløver op på:

Jeg hørte nogen, der stod her, inden vi gik i gang, og sagde: ‘Se sælerne!’ Men sæler og søløver er faktisk ret forskellige dyr. For ek-sempel svømmer søløverne, som vi ser her, med forlufferne, mens sælerne bruger baglufferne. Hvis man skal sammenligne med biler, så er søløverne forhjulstrukne, mens sælerne er bag-hulstrukne.

Hvis vi overfører teknikken til arbejdspladsen, så er der ofte nye produkter, metoder eller red-skaber, der skal præsenteres. Her hjælper det

siMOn LUND-JENSEN

32/ 33

LÆR PRÆsEnTaTiOnsTEKniK i ZOOLOgisK HaVE

LaD COMPUTEREn sTÅ, LÆg DE aBsTRaKTE BEgREBER i sKUFFEn, Og Tag En TUR i ZOO. DER ER MangE PRÆsEnTaTiOnER aT LÆRE aF

gevaldigt på tilhørernes forståelse, hvis det nye bliver sat i kontrast til noget konkret, det kan forveksles med, og sammenlignet med noget konkret, der er kendt.

Det sidste oplevede jeg et eksempel på, da en IT-tekniker i en virksomhed skulle præsen-tere et nyt kommunikationsredskab på intranet-tet for nogle kollegaer. Sådan en præsentation kunne hurtigt handle om begreber som viden-deling. Men teknikeren fangede sine kollegaer,

Flere af ungerne siger “Wow!”, og man ser mindst én lave en synkebevægelse. Indtrykket af søløven er blevet forstærket og informatio-nen om, at søløven er en slughals, har sat sig som en fysisk erindring.

Overfører vi teknikken til præsentationer på arbejdspladsen, så er formålet med en præ-sentation, at vores tilhørere husker budskabet. Kroppen husker bedre end hjernen – tænk bare på, hvordan den husker fornemmelsen af at køre på cykel – og derfor er direkte appeller til sanserne et stærkt virkemiddel i enhver præ-sentation.

Et eksempel er en medarbejder, der skal intro-ducere en flok nyansatte til afdelingen. Afde-lingens opgaver indebærer blandt andet, at man ofte skal rykke ud med meget kort varsel i kri-sesituationer. Det kunne medarbejderen have omtalt som omstillingsparathed. Men i stedet for at tage den slags abstraktioner i sin mund lægger hun ud med at fortælle om en mandag morgen nogle måneder i forvejen. Hun beskri-ver, hvordan hun står med en lille flok i afde-lingens tekøkken, hvor morgensolen skinner ind ad vinduet, og kaffemaskinen kører. Folk er ved at vågne op til duften af nybrygget kaffe og lyden af vandet, der langsomt løber gen-nem filteret og drypper ned i kanden. Pludselig kommer en kollega farende ude fra gangen og råber: “Der er sprunget en bombe på Nørrebro Station!” Folk lader kaffe være kaffe og løber til deres pladser, klar til at arbejde for fuld tryk.

De nyansatte sad efter præsentationen med et stærkt indtryk af, at på den her arbejdsplads, der skal man hurtigt kunne skifte gear. Fra den velkendte, sanselige morgenro til den pludse-lige krisesituation.

Så lad computeren stå, læg de abstrakte begreber i skuffen, og tag en tur i Zoologisk Have. Der er mange præsentationer at lære af: Om flodheste med kæber, der kan klippe en kano; slanger, der bruger tungen som var det joysticket til en radiobil; og søløver, der sluger sild, som var det et hold-kæft-bolsje.

Klassiske undskyldninger som tid og familie dur ikke: Zoologisk Have har åbent hver dag året rundt, og ungerne vil elske det.

da hun i sin indledning omtalte det nye redskab som ‘Messenger for voksne’. De fleste kendte Messenger, og vupti, så havde de en kendt krog at hænge de følgende informationer op på.

Brug sanseindtryk, så tilhørerne husker med kroppenTilbage i Zoologisk Have er dyrepasserne begyndt at fodre søløverne. Ungerne kigger fascineret på søløverne, der står på halen og hapser sild, som dyrepasseren fisker op af sin spand. Vi kan se, hvad der sker. Men informati-onsmedarbejderen tager oplevelsen endnu tæt-tere på, da hun i sin beskrivelse af dyrets spi-

sevaner supplerer synet af søløverne med flere sanseindtryk:

I naturen venter søløverne på stimer af fisk. Og når de spiser fiskene, så går det rigtigt, rigtigt hurtigt. For når der endelig er fisk i nærheden, så gælder det om at spise, mens man kan. Så de sluger faktisk deres fisk – ligesom hvis man får et stort hold-kæft-bolsje i munden og kommer til at sluge det. Sådan spiser søløverne hele tiden.

KLUBaRBEJDE

TEKsT / CHaRLOTTE BREDsTED

3534/35

nÆRVÆR Og nETVÆRK i aC-KLUBBEni sin KnaP ETÅRigE KaRRiERE sOM BEsTYRELsEsMEDLEM i aC-KLUBBEn i DOng EnERgY POWER & REnEWaBLEs HaR CHaRLOTTE ELLEMOsE sOnnE OPLEVET BÅDE MED- Og MODVinD – FOR EKsEMPEL i FORHOLD TiL sYnLigHED Og LigELØn. MEn MEsT aF aLT OPLEVER HUn KLUBaRBEJDET sOM nETVÆRKsgiVEnDE Og MED HØJT nÆRVÆR MED MEDLEMMERnE.

Ingeniører og atter ingeniører. Det var en af årsagerne til, at Charlotte Ellemose Sonne gik ind i klubarbejde. Ikke at der er noget i vejen med ingeniører, men i DONG Energy er der samlet ret så mange af dem på ét sted, og Char-lotte synes ikke, at kommunikatører og sprog-medarbejdere var så synlige.

- Jeg synes det er vigtigt at være med til at vise, at der er andet end ingeniører i DONG Energy – også til ledelsen, som på den måde får øjnene op, for hvad vi kan og står for. Ja, en faglig stolthed er det vel, siger Charlotte om, hvorfor hun har engageret sig i klubarbejde i DONG Energy – eller rettere i DONG Energy Power & Renewables i Fredericia, hvor Char-lotte er ansat i Renewables, som udvikler, opfø-rer og driver koncernens vindmølleparker.

Mere nærværende end en faglig organisationDa DONG Energy i 2006 blev skabt som en fusion af flere virksomheder, blev der også sat

strøm til AC-klubben i DONG Energy Power & Renewables. En AC-klub fungerer på samme måde som en KS-klub men med den store for-skel, at medlemmerne, som navnet antyder, er akademikere og ikke kun KS’ere.

Og sådan en klub sidder Charlotte Ellemose Sonne altså i bestyrelsen for i DONG Energy Power & Renewables. Klubben har cirka 350 medlemmer, og Charlotte kom med i oktober 2010 – nogle måneder efter at blev hun stop-pet på gangen af en kollega og spurgt, om man mon kunne bede sin chef om en individuel samtale uden om lønforhandlingerne.

- Det er den slags, vi skal have mere af – altså at vores kollegaer ved, hvem vi er, hvad vi står for, og at det er muligt at komme forbi til en snak. På den måde er vi mere nærværende end deres faglige organisation, fordi vi kender ar-bejdspladsen og dens muligheder og begræns-ninger, siger Charlotte, som altså på relativ kort tid har skabt sig et nyt netværk rundt om i DONG Energy.

- Det er en anden grund til, at jeg er med. At jeg lærer nye mennesker at kende og på den måde får en forståelse for, hvad der ellers sker i koncernen. Desuden bryder klubarbejdet med mine vante opgaver, fortæller Charlotte.

Fra sprogpolitik til aC-klubDe seneste fem år har hun været ansat som lan-guage specialist på hovedkontoret i Fredericia. Her sidder koncernens eneste sprogafdeling, og dens ni medarbejdere er derfor involverede i flere tværgående projekter. Charlotte har for eksempel været med til at starte et engelsk sprognetværk op på tværs af den 6000 mand store organisation.

- Ud over at få folk med samme interesse og baggrund til at mødes på tværs er formålet at komme med bud på, hvordan vi i DONG Ener-gy kan indføre engelsk som arbejdssprog – og med tiden måske også som koncernsprog. På den måde vil vi påvirke ledelsen til at få øjnene op for det nødvendige i et sådant tiltag – for eksempel for at kunne tiltrække international arbejdskraft.

Og selvom sprogpolitik umiddelbart er en anden historie end klubarbejde, er der klare pa-ralleller. AC-klubarbejdet handler nemlig i høj grad også om at få medarbejdere med akade-misk baggrund til at mødes på tværs og være med til at skabe fælles rammer for løn og an-sættelsesvilkår.

Flere forhandlinger tak Senest har Charlotte været med i en større lønforhandlingsrunde for alle AC’ere i Power

aC-KLUBBEnI Danmark er der lige knap 100 private AC-klubber og flere hundrede offentlige AC-klubber (det præcise tal kendes ikke). Formelt kaldes de Akademiker-klubber.En AC-klub fungerer på samme måde som en KS-klub – som vi skrev om i juni-nummeret af KOM maga-sinet – men med den store forskel, at medlemmerne af en AC-klub, som navnet antyder, er akademikere og ikke kun KS’ere. Det vil sige akademikere, der er medlem af for eksempel DJØF, Dansk Magisterfor-ening, IDA eller KS.Ifølge konsulent i KS, Poul B. Pedersen, er der stor forskel på de private og de offentlige AC-klubber. Den væsentligste er i sagens natur, at udgangspunktet for de offentlige klubber er, at de har en overenskomst bag sig.- I det private erhvervsliv er der langt færre som er ansat på en overenskomst. Det kræver ikke en over-enskomst at danne en klub, men det kræver en god og tillidsfuld dialog med ledelsen for at få det bedste resultat , forklarer Poul B. Pedersen.

& Renewables organisationen. Som så man-ge andre steder var der heller ikke i DONG Energy lønstigninger sidste år, og derfor lagde AC-klubben hårdt ud med en stigning, som var noget højere end ledelsens forventning. De fire deltagere fra hver ’lejr’ måtte således holde fire møder, før de nåede til enighed.

- Det var virkelig spændende og lærerigt at være med til, fortæller Charlotte.

- Vores formand er ret garvet, og han og le-delsens repræsentant fra HR kørte det meste. Først stod vi virkelig langt fra hinanden, men gennem møderne med statistikker på bordet og konstruktiv snak nærmede vi os stille og roligt hinanden – og endte på 2,8 procent, smi-ler Charlotte, der selvom hun skal på barsel i slutningen af oktober, er klar til at tage på det første det bedste kursus i forhandlingsteknik.

- Det vil jeg rigtig gerne lære, og jeg regner med at KS holder et kursus på et tidspunkt.

Vi vil gerne være kendteNår vinden blæser er forhandlingsteknik nem-lig godt at kunne – også i relation til andre HR-opgaver som for eksempel afskedigelses-samtaler, hvor DONG Energy tilbyder sine medarbejdere at have et klubbestyrelsesmed-lem med ved bordet.

- Det er en god ordning, synes jeg, da situa-tionen kan være svær nok i forvejen. Men vi kan sagtens blive bedre til at gøre opmærksom på os selv, blive mere kendte, sådan at vi ikke er til at komme udenom, når ledelsen kommer med udspil om ændrede ansættelsesvilkår eller lignende, påpeger Charlotte.

En måde at blive mere synlig på er ved at holde forskellige faglige arrangementer – og det er bestyrelsen for AC-klubben i Power & Renewables godt klar over, at den skal lægge mere energi i. Til gengæld har den fuld fokus på at sende nyhedsbreve til medlemmerne. Det

DOng EnERgY REnEWaBLEs- Er et af DONG Energy-koncernens i alt fem forretningsområder.- Udvikler, opfører og driver vindmølleparker – både til lands og til vands. Vindmølleparker spiller en fortsat stigende rolle i koncernens elproduktion.- Står for 14,5 procent af DONG Energys elproduktion (2010). Og mens størstedelen af vindkraftkapaci-teten tidligere fandtes i Danmark, kommer en stigende mængde nu også fra havmølleparker i Storbritan-nien og andre udenlandske parker, som er ved at blive opført. - Bidrager med 4 procent af koncernens omsætning (2010).

3736/37

VaLg TiL REPRÆsEnTanTsKaBET i KOMMUniKaTiOn Og sPROgI efteråret 2011 er der valg til Repræsentant-skabet i Kommunikation og Sprog.

Repræsentantskabet er Kommunikation og Sprogs højeste myndighed. Her mødes 43 repræsentanter for medlemmerne to gange årligt for at debattere de spørgsmål, der er af væsentlig betydning for forbundet.

En væsentlig opgave for repræsentantskabet er hvert andet år at vælge formand, næstfor-mand og yderligere fem medlemmer til for-bundets hovedbestyrelse. Formanden og ho-vedbestyrelsen varetager den løbende ledelse af forbundet.

Repræsentantskabet vedtager hvilke emner forbundet skal beskæftige sig med og hvilke holdninger forbundet skal lægge til grund for sit arbejde. Repræsentantskabet fastsætter det generelle aktivitetsniveau samt kontingent og godkender budgetter og regnskaber.

Hvis du vil stille op til Repræsentantskabet, kan du enten gøre det via en liste eller gen-nem en KS region. Der vælges 35 repræ-sentanter ved listevalg, 32 blandt de aktive medlemmer, to blandt de studerende og en repræsentant blandt seniorerne. De resteren-de otte repræsentanter vælges af forbundets regioner blandt regionens aktive medlemmer.

Her er tidsplanen for valget:31. august 2011: Sidste frist for indleve-

ring af lister1. september: Listerne offentliggøres15. oktober 2011: Valget starter 31. oktober 2011: Valget slutter1. november 2011: Offentliggørelse af

resultatet af valget til repræsentantskabet

12. november 2011: Konstituerende repræ-sentantskabsmøde.

Læs mere om valget på www.kommunikationogsprog.dk eller kon-takt konsulent Kirsten Olsen på 3391 9800 eller kio@kommunikationogsprog.dk, hvis du vil vide mere.

CHaRLOTTE ELLEMOsE sOnnEFødt 1976. Uddannet cand.ling.merc. i tysk i 2004. Har været i DONG Energy i snart fem år og sidder i sprogteamet ’Language & Translation’, hvor de i alt ni medarbejdere tæller både korrespondenter, ED’er og cand.ling.merc.er. Oversætter primært fra dansk til engelsk – både internt og til samarbejdspart-nere – og bruger kun sit tysk i særlige sam-menhænge som for eksempel i forbindelse med en ny vindmøllerpark, der er ved at blive opført i Tyskland. Har været bestyrelsesmedlem i AC-klubben siden oktober 2010.

sker cirka fire gange om året, og på den måde bliver man som medlem holdt opdateret med, hvad der sker i koncernen på blandt andet løn og HR-området.

Ud med HK-image og ind med engagementCharlotte trives godt med sin rolle som besty-relsesmedlem og vil gerne være med til at gøre en forskel inden for især ligeløn blandt sprog-medarbejdere.

- Vi kæmper en lille kamp med det gamle HK-image. Ikke at jeg har noget imod HK’ere, men det er først inden for de seneste 10-15 år, at der er blevet ansat cand.ling.merc.er som

mig i de her sprogstillinger, og det afspejler sig stadig i lønniveauet, siger Charlotte med et skævt smil.

Til slut giver hun et par gode råd til medlem-mer, der nu forhåbentlig sidder med en bræn-dende lyst til at gå ind i klubarbejde.

- Med udgangspunkt i mig selv vil jeg sige, at hvis man skal være med, kan man lige så godt engagere sig. Desuden er det vigtigt at finde nogle andre akademikere, der også vil det her. Og så skal man naturligvis have ledelsens opbakning, for det er den, der er ens med- og modspiller i bestyrelsesarbejdet.

WWW.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB

sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

I samarbejde med Kommunikation og Sprog afholder TermShare A/S i efteråret 2011 to eftermiddagsmøder om sprogteknologi.

It-værktøjer kan hjælpe dig til at opnå bedre resultater, hurtigere og mere fleksibelt. Vi-dendeling og samarbejde om sproglige opga-ver er allerede nu en reel mulighed – både i og mellem organisationer – for ved at samar-bejde kan man opnå betydelige fordele i det daglige arbejde med sprog og oversættelse. Og udviklingen går hurtigt i disse år; eksem-pelvis er maskinoversættelse allerede nu ved at vinde indpas i mange oversætteres hverdag.

Gennem en række korte, konkrete eksempler opnår du indsigt i fordelene og udfordrin-gerne ved at anvende førende IT-værktøjer til oversættelse, korrekturlæsning i hverdagen, herunder især redskaber til computerstøttet oversættelse, terminologistyring, korrektur-læsning. Der vil være mulighed for spørgs-mål og diskussion både undervejs og efter præsentationen.

Statsautoriseret translatør og tolk Peter Stef-fensen har gennem det seneste årti undervist

i oversættelsesværktøjet Trados m.fl. og fun-geret som sprogteknologisk konsulent for en bred vifte af organisationer ved siden af sit virke som oversætter og korrekturlæser med speciale i medicinsk og videnskabelig over-sættelse og tekstrevision.

Tid og stedDen 14. september 2011 kl. 16-18 i Aarhus på Business and Social Sciences, AU, Fugle-sangs Allé 4, 8210 Århus VDen 15. september 2011 kl. 16-18 i Køben-havn hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K.

Du kan melde dig til et af møderne ved at sende en mail til KS tilmeld@kommunikati-onogsprog.dk Skriv IT-værktøjer plus dato i emnefeltet. Arrangementet er gratis for med-lemmer af Kommunikation og Sprog. For ik-ke-medlemmer er prisen 300 kr. pr. deltager. Beløbet indbetales til Danske Bank (giro) reg. 9541 konto 8176590.

Læs mere på termshare.dk og på kommunika-tionogsprog.dk under ”Det sker”

iT-VÆRKTØJER FOR sPROgFOLK

UnDgÅ DØDEns gaB

Vil du være bedre til at fange dit publikums opmærksomhed? Så riv en dag ud af kalen-deren, og træn din retoriske slagkraft!I løbet af dagen bruger du fem retoriske redskaber til at sammensætte en præsenta-tion, som du holder og får feedback på. Kurset indeholder blandt andet:• Mundtlighedens muligheder: Hvorfor

dine slides ikke skal kunne forklare sig selv

• Enkle redskaber: Vi lærer dig konkrete redskaber og teknikker, som er nemme at huske

• På gulvet fra først til sidst: Vi fremfører præsentationer og vurderer redskabernes effekt

Medlemmer af KS får 30 procent rabat.

Ks-pris: 2950 kr. ekskl. momsTid: 7. november 2011, kl. 9-16 (morgenmad fra kl. 8.30)sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Læs mere på rhetor.dk

Technical writers højner virksomhedens kommunikation, for eksempel i forbin-delse med tilbudsfasen, i salgsarbejdet, ved udarbejdelse af rapporter og dokumentation. Derfor er lingvistiske karakteristika vigtige at få styr på.

Kurset vil blandt andet behandle følgende emner:• Typisk opbygning af forskellige tekstgenrer• Planlægning og optimering af skrivepro-

cessen• Internettet som medium• Strukturering og anvendelse af fagtermino-

logi

Tid: Torsdag den 6. oktober 2011 Kl. 9.00-16.00sted: Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus VPris: for medlemmer af KS: 4165 kr. ekskl. moms. For andre 4900 kr. ekskl. momsTilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. september 2011Tilmelding og yderligere information: asb.dk/videreuddannelse

TJEK PÅ TECHniCaL WRiTingintensivt kursus, maks. 12 deltagere

39

Læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dkE F T E R U D D a n n E L s E

KURSER I TRADOS

Kom godt i gang med Trados studio 2009 – for erfarne Tradosbrugere7. september 2011 kl. 10-17 på Handelshøjskolen i Aarhus. Tilmeldingsfrist er 23. august 2011.

25. oktober 2011 kl. 10-17 i København. Tilmeldingsfrist er 10. oktober 2011

Dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der har erfaring fra en tidligere version af Trados (Trados 2006/07). Det giver en grundig indfø-ring i de væsentligste nye funktioner i Trados Studio.

Kom godt i gang med Trados studio 2009 – for nye Tradosbrugere 8. september 2011 kl. 10-17 på Handelshøjskolen i Aarhus. Tilmeldingsfrist er 24. august 2011.

26. oktober 2011 kl. 10-17 i København. Tilmeldingsfrist er 10. oktober 2011

Dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der ikke har erfaring fra en tidligere version af Trados (Trados 2006/07). Trin for trin får deltagerne en introduktion til de grundlæggende funk-tioner i Trados Studio. Læs kursusbeskri-velse her termshare.dk

Kom godt i gang med Trados MultiTerm 2009 – nye brugere9. september 2011 kl. 10-17 på Handelshøjskolen i Aarhus. Tilmeldingsfrist er 26. august 2011.

27. oktober 2011 kl. 10-17 i København. Tilmeldingsfrist er 10. oktober 2011

Dette kursus er målrettet freelancere og sprogmedarbejdere, der ikke har erfaring fra en tidligere version af MultiTerm. Trin for trin får deltagerne en introduktion til de grundlæggende funktioner i MultiTerm.

Læs kursusbeskrivelser på termshare.dkPris pr. kursus: 2500 kr., 2000 kr. for Ks-medlemmer

38/39

KURSUSSAMARBEJDE

Læs om vores samarbejde med Aros Kurser, Dansk Kommunikationsforening, Danske Spe-cialmedier, Danske Sprogseminarer, Rhetor, Tjeksproget.dk og Translatørernes Sprogtræ-ning med fl ere, hvor du får rabat på kurser. Se under ”Aktuelle kurser” på kommunikati-onogsprog.dk

FREELANCEEVENTS

I efteråret gennemfører vi to arrangementer for freelancere af enhver slags, ét for den uerfarne og ét for den mere erfarne. På arrangementet for uerfarne den 4. okto-ber kan du møde Annette Bjerre Ryhede, der fortæller om, hvordan det er at stå på egne ben for første gang for alvor. På arrangementet den 11. oktober kan du møde erfarne konsulenter fra forbundets sekre-tariat, der tager fat i et par juridiske problem-børn. Læs mere under ”Det sker” på kommuni-kationogsprog.dk

DEN KOMMUNIKERENDE KOMMUNE

Kommunerne skal spare, men de skal også optimere deres kommunikation. Hvordan gør de det, hvem har den bedste hjemmeside? Det kan du høre mere om på Bedste onlinekom-mune den 1. november. Læs mere på hjem-mesiden.

KORREKTURLÆSERUDDANNELSE

”Korrekturlæser” er en ubeskyttet titel. Det er sandsynligvis årsagen til, at mange kor-rekturlæsere desværre ikke har den tilstræk-kelige sproglige viden til at varetage hvervet tilfredsstillende. Overalt ser vi brud på korrekt sprogbrug, for eksempel i det offentliges kom-munikation, på hjemmesider samt i produkt-beskrivelser, aviser, bøger og stillingsannoncer. Kirsten Rask har i samarbejde med Danske Sprogseminarer udviklet en korrekturlæserud-dannelse i såvel København som i Århus. Læs mere på sprogseminar.dk

IAA tilbyder videreuddannelse for dig, som vil lære mere om markedskommunikation og få viden og værktøjer, der anvendes inden for mar-keting og reklame. IAA tilbyder blandt andet:

IAA DIPLOMA I MARKEDSKOMMUNIKATION INTERNATIONALT AKKREDITERET OG MED AFSLUTTENDE KOMPETENCEGIVENDE EKSAMEN

Du får et indgående kendskab til hele planlæg-ningsprocessen for en markedsføringsindsats lige fra problemstilling og strategi til taktik, kreativt oplæg og praktisk gennemførelse – Du får værktøjer og modeller, der forbedrer dine oplæg og et erfaringsgrundlag, det ellers kan tage dig mange år at opnå. Læs mere om ud-dannelsen her: http://diplom.iaa.dk/Aftenundervisning fra september til maj. Nye hold begynder i september i København og Jylland.

Pris for medlemmer af Kommunikation og Sprog: 47.000 kr. ekskl. momsNormalpris 49.500 kr. ekskl. moms

IAA DIGITAL DIPLOMA NYT VIDEREUDDANNELSESPROGRAM MED SÆRLIG FOKUS PÅ ONLINEMEDIERNE

Du får en heldækkende viden om de mange nye kanalmuligheder i den digitale kommunikation. Du får sat relationerne mellem online og offl ine i relief og får dermed et sikkert grundlag for at vælge og prioritere midlerne – og sikre den bedst mulige gennemførelse af integrerede kampagner. Læs mere om uddannelsen her: http://dd.iaa.dk/Pris for medlemmer af Kommunikation og Sprog: 43.500 kr. ekskl. momsNormalpris 46.000 kr. ekskl. moms

MARKEDSKOMMUNIKATION

EngELsK, LEgaL TRansLaTiOnThis one-day course taught in English, will update and sharpen your legal translation skills• Sources for legal vocabulary• Common law vs civil law – the impact on

translation• Using templates• Common legal expressions:- In pleadings- In contracts

WWW.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMUniKaTiOn • LEDELsE • saLg Og MaRKETing • sPROg • iT Og WEB

sPROgTEKnOLOgi • PERsOnLig UDViKLing

E F T E R U D D a n n E L s E

EngELsK: insOLVEnCY anD BanKRUPTCY

Emnet insolvensret er aktuelt i disse tider. Oversættelse kræver både indgående rea-liakendskab til og viden om den terminologi, der anvendes i de forskellige retssystemer, vi plejer at ”låne” de engelske ord fra.

Dette kursus afdækker de væsentlige for-skelle mellem retssystemerne og peger på mulige fejlkilder, som i visse situationer kan føre til ansvarspådragende fejl.

Målgruppen er BA, cand.ling.merc. eller tilsvarende niveau med kendskab til juridisk oversættelse.

Der udstedes kursusbevis efter kurset.

Tid: 29. september 2011, kl. 9.00-16.00, sted: Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. VUnderviser: Lektor Helle Pals Frandsen, Translatørernes SprogtræningKursusleder: Translatørernes SprogtræningTilmeldingsfrist: 2. september 2011Pris: For medlemmer af Kommunikation og Sprog 3395 kr. ekskl. moms. For andre 3995 kr. ekskl. momsTilmelding til: info@sprogtraening.com

RigTigT DansKKORREKT Og gODT sPROg ER En FORUDsÆTning FOR PROFEssiOnEL KOMMUniKaTiOn. HVis iKKE BREVE, FORMULaRER, HJEMMEsiDER M.V. ER aF HØJ KVaLiTET, TROR JEREs KUnDER MÅsKE HELLER iKKE, aT PRODUKTERnE ER DET.

Kurset henvender sig til kommunikati-onsmedarbejdere, sekretærer, sagsbe-handlere, korrekturlæsere, tekstforfatte-re, webredaktører, konsulenter og andre, der i deres arbejde har brug for at skrive et korrekt og godt dansk.

Med dette kursus bliver I bedre til at skrive korrekt dansk og undgå en række af de faldgruber, der findes i dansk ret-skrivning. I får konkret viden om typiske sprogfejl og sprogrigtighedsproblemer, så I opnår en større sproglig sikkerhed. I får desuden tommelfingerregler til at undgå og finde almindelige sprogfejl, så I kan forbedre både jeres egne og andres tekster. Efter kurset har I et bedre tag på sproget og er dermed rustede til at pro-ducere fejlfri og letlæste tekster.

Tid: Torsdag 13. oktober kl. 9.30-16.00sted: Ascot Hotel, KøbenhavnUnderviser: Tjeksproget.dkDeadline for tilmelding: 29. septem-ber Pris: 3000 kr. pr. person ekskl. momsTilmelding til: KS-E@kommunikationogsprog.dk

Læs mere tjeksproget.dk/kursus_rigtigt_dansk

- In memos and advisory texts• American and British terminology• Questions from participantsDer udstedes kursusbevis efter kurset.

Underviser: Marc Salmon, Barrister, M. Phil (University of Oxford), Translatørernes SprogtræningKursusleder: Translatørernes SprogtræningTid: Onsdag 12. oktober 2011, kl. 9.00-16.00,

sted: Ascot Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. VTilmeldingsfrist: Fredag 16. september 2011Pris: Medlemmer af Kommunikation og Sprog 3395 kr. ekskl. moms. Andre 3995 kr. ekskl. momsTilmelding til: info@sprogtraening.com

TJEK PÅ insTRUKTiOnER PÅ nETTETintensivt kursus, maks. 12 deltagere

Det bliver mere og mere almindeligt, at virk-somheder benytter internettet som dokumen-tationsbase. Herved spares der mange penge til trykning af materialer, og det bliver let og hurtigt at opdatere instruktionerne, således at kunden løbende kan tilbydes de nyeste infor-mationer inden for området.

Valget af trykt eller virtuelt medium afhæn-ger af produkt, kundekreds, produktets ”hylde-tid” m.m. – og det kræver træning, overblik og omtanke at vælge det rigtige medium.

På kurset vil fordele og ulemper ved brugen af det trykte eller virtuelle medium blive gen-nemgået og diskuteret.

Kurset vil endvidere behandle følgende emner:• Typisk opbygning af instruktioner online• Hvilke multimedier kan med fordel sættes

sammen?• Fordele og ulemper ved brug af internettet

som medium for instruktioner• Opstilling og semiotiske midler online

Tid: Torsdag den 3. november 2011 kl. 9.00-16.00sted: Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus VPris for medlemmer af KS 4165 kr. ekskl. moms. Andre 4900 kr. ekskl. momsTilmeldingsfrist: Tirsdag den 25. oktober 2011Tilmelding og yderligere information: asb.dk/videreuddannelse