juni 2016 - udgave nr. 11 - centercas.kk.dk · juni 2016 - udgave nr. 11 cas bladet tema:...

Center for Autisme og Specialpædagogik Juni 2016 - udgave nr. 11

CAS BLADETTEMA: RELATIONER 12 SIDERS TEMA OM RELATIONSARBEJDE I OG UDENFOR CAS

HER ER PLADS TIL ALLE // SIDE 6

AT GØRE NOGET, DER SKABER VÆRDI FOR ANDRE // SIDE 8

INITIATIVET TIL BORGERENS SOCIALE RELATIONER LIGGER HOS DIG // 4

CAFEBESØG FRIVILLIGHED TOVHOLDER

2 INDHOLD

CAS Bladet #11 • juni 2016

INDHOLD // Initiativet til borgerens sociale relationer ligger hos dig

I caféen er der plads til alle

At gøre noget, der skaber værdi for andre

I madklubben har Kenn fået nye venner

Hvad katten er det?

Fællesskab og autisme kan sagtens gå hånd i hånd

Vi skaber relationer på tværs

Ingen her bliver eksperter i autisme

Hvad siger de studerende?

Temadage i CAS

Christine i centrum - Dag- og Døgnprojekt

Tal på CAS

4

6

8

10

11

12

14

16

18

20

22

24

10 14 Medarbejdere og borgere fra Det Runde Hus fik nye bekendtskaber, da de tog på ferie til Klinten.

Kenn har fået nye venner i sin madklub

TEMA // RELATIONER:

FOKUS PÅ STUDERENDE I CAS

LÆS INTERVIEW MED PRO-FESSIONSKONSULENT FRA UCC PÅ SIDE 16.

LÆS OM TRE PRAKTIKKER PÅ SIDE 18.

16

ENSOMHED ER ET GODT STED AT BESØGE, MEN ET TRIST STED AT SLÅ SIG NED!

Kære alle i CAS

Tilbage i april blev Socialforvaltningens brugerundersøgelse for 2016 offentlig-gjort. Flere borgere i CAS havde svaret, at de følte sig mere eller mindre ensom-me.

Ensomhed kan have mange former og opleves helt forskellig af hvert enkelt menneske. Nogle sidder alene hele dagen uden at føle sig ensomme, selvom det kan se sådan ud, mens andre er sammen med mange mennesker, men føler sig alligevel ensomme.

Vi kender alle følelsen af ensomhed. For nogle ophører ensomheden, når vi er sammen med en god ven eller sammen med vores familie. For nogle ophører ensomhed, når vi er sammen med en stor gruppe mennesker. For nogle ophører ensomheden aldrig.

Ensomhed er ofte forbundet med mangel på kontakt eller relationer med andre mennesker.

For borgere med handicap kan det at skabe relationer til andre mennesker være svært. Ofte er der brug for en hjælpende hånd til at etablere eller fastholde kon-takt til andre. Som medarbejder i CAS og som medmenneske generelt skal vi al-tid have fokus på det relationelle og herigennem skabe en bedre trivsel for hinan-den.

I CAS har vi altid fokus på borgernes trivsel. Det er vores vigtigste opgave, at borgerne har det godt og oplever kvalitet i deres liv. Derfor har CAS bladet denne gang fokus på temaet Relationer.

I kan bl.a. komme en tur i caféen på Ama-gerfælledvej og et smut til Dagtilbuddet Nordlys, hvor fællesskab er i højsæde og hvor der arbejdes med at skabe de bedste rammer for borgernes deltagelse i sociale relationer – på egne vilkår og efter behov. Endelig har redaktionen besøgt Musvåge-vej, hvor de har stor succes med at skabe relationer mellem frivillige og borgere, der sammen cykler ud i det danske land.

Rigtig god læselyst, god sommer og pas godt på hinanden.

Mange hilsner Mette Skjerning

CAS Bladet #11 • Juni 2016

VELKOMMEN 3

Center for Autisme og Specialpæda-gogik, CAS, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Ansvarshavende redaktør: Centerchef Mette Skjerning Redaktør: Kathrine Schmidt Jensen Skribenter: Kathrine Schmidt Jensen Jais Thomas Møller Tine Gaunø Fredberg Forsidefoto: iStock Adresse: Abel Cathrinesgade 17 3. sal 1654 København V Tlf.: 82 20 51 90 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www..centercas.kk.dk

De pædagogiske planer og me-todebeskrivelser er vigtige, fordi de sikrer, at vi har en ens tilgang til borgerne. Det gør, at vi kan skabe trygge rammer og overhovedet har mulighed for at arbejde med relati-

Initiativet til borgerens sociale relationer ligger hos dig

4 TEMA: RELATIONER


For pædagog Sinan Uslu handler arbejdet med sociale relationer om at skabe nye oplevelser for borgeren sammen med borgeren. Initiativet ligger hos per-sonalet og meget af arbejdet foregår udenfor botilbuddets faste rammer og nogle gange hjemme hos Sinan selv.

Af Kathrine Schmidt Jensen

oner”, siger Sinan Uslu, der har været ansat i CAS 2 (Solisterne) siden februar 2015. De sociale relationer er et af måle-ne i den pædagogiske plan og også i CAS 2 er det noget, der arbejdes

aktivt med hos alle borgere.

Faste rutiner ikke altid vigtigt

For borgeren Josef har Sinan og den øvrige personalegruppe set en markant udvikling ift. sociale kom-petencer. Bagved ligger en fælles indsats fra hele afdelingen. ”Vores sociale relation er blevet forstærket efter, vi har oplevet no-get sammen”, fortæller Sinan og tilføjer, at det også har gjort Josef mere åben overfor relationer til andre. For år tilbage hørte nye oplevelser udenfor botilbuddets trygge rammer ellers til sjældenhe-den for Josef, hvis liv primært var bundet op på faste rutiner. Det vil Sinan godt udfordre.

”Jeg er ikke kun tilhænger af faste rutiner. Der skal selvfølgelig være nogle faste ting, men nyt samspil og oplevelser er lige så vigtigt. For få stimuli kan også blive negativt”, mener Sinan og fortæller om flere positive ture med Josef.

Sinan Uslu har været ansat hos CAS 2 , stuen siden februar 2015

TEMA: RELATIONER 5


”Vi tager af og til en heldagstur til Rungsted og spiser is. Det kan vi sagtens. Vi kører langs strandve-jen, så vi kan stoppe op undervejs, hvis Josef har brug for det.”

Josef har et verbalt sprog, som personalet understøtter ved brug af fotos. Hver gang de er på tur bliver der derfor flittigt taget bille-der, som de så taler ud fra, når de er hjemme igen. Det er Josef selv, der vælger de billeder ud, han vil tale om. ”Billeder skaber en god dialog. Typisk vælger han kun to billeder, og det er fint”, fortæller Sinan.

Josef skal se, hvad et familieliv er Josef har flere gange drukket kaffe hjemme hos Sinan, hvor også Si-nans kone og toårige datter Mira var hjemme. Besøgene varer of-test en halv time. Det er, hvad Josef kan overskue. ”Josef skal se, hvad det vil sige at bo et sted, der ikke er et botilbud, og hvad det vil sige at have en 2-årig, der render rundt om benene på dig. Derfor tager vi hjem til mig og drikker kaffe,” fortæller Sinan.

To ud tre gange siger Josef nej til at tage med hjem og drikke kaffe. Det er dog tydeligt for Sinan, at

de nu har fået skabt noget nyt fæl-les at snakke ud fra. Det har åbnet Josefs blik mod verden omkring ham. ”Nu kan jeg spørge ham om han har savnet Mira, og han smiler af og til, når han ser, at jeg har Mi-ra som mit skærmbillede. Vi har en anden relation nu”.

Personalet er tovholder for fa-miliekontakten

Ifølge Sinan bør initiativet for rela-tioner i høj grad ligge hos persona-let. Det gælder også kontakt til borgerens familie. ”Josef er fra Pakistan, og familien betyder me-get.” fortæller Sinan. Personalet hjælper med kontakten til familien, når Josef ønsker det.

Det er altid den samme pædagog, der hjælper Josef med at ringe og lave aftaler for, hvornår Josef kan komme på besøg. Så laver familien altid hans livretter. ”Vi skal hjælpe med at holde kontakten til famili-en, så vi ikke risikerer, at den stop-per helt. Det er ikke i hans be-vidsthed på samme måde,” siger Sinan. Sinan mener ikke, det er nødven-digt at tale om udfordringer, når det gælder muligheder for oplevel-ser og sociale relationer, bare fordi borgeren er handicappet.

Om solisterne På botilbuddet CAS 2 ”Solisterne” bor otte voksne med udviklingshæmning og varigt fysisk/psykisk funkti-onsnedsættelse, hvor en del har psykiatriske sidebygninger. Samtlige borgere har brug for forudsigelighed, struktur og individuelt tilrettelagte dagsprogrammer. Tilbuddet ligger på Amagerfælledvej 199 i stuen og på 1. sal og er skabt med udgangspunkt i de borgere, som har vanskeligt ved at bo på almindelige afdelinger, har brug for en særlig pædagogik eller for dem, som er særligt følsomme overfor udefrakommende impulser eller andre menneskers lyde/adfærd.

”I bund og grund kan Josef lave det samme som en gennemsnits-borger kan, så længe det er på hans præmisser,” siger Sinan og understreger, at der selvfølgelig skal ligge didaktiske overvejelser bag hver aktivitet. ”Fx skal kon-certen måske ikke vare fem timer eller sommerhuset ligge i tæt be-bygget område, men ellers så kan han det samme.”.

Sinans skærmbillede på arbejdscompu-teren er af datteren Mira, som borgeren Josef har mødt flere gange.

6 TEMA: RELATIONER

I cafeen er der plads til alle

Fede Finn og Funny Boyz brager ud af højtalerne i caféen på Amagerfælledvej. Det er torsdag d. 12. maj, klokken er 15.30 og om en halv time vil cafégæsterne, borgerne i CAS, så småt begynde at indfinde sig. ”Caféen er med til at skabe glæde. For mig er det vig-tigt at borgerne, der kommer her, føler sig betydnings-fulde, og at de bliver set og mødt, som dem de er”, fortæller Majbrit Due Christensen, der arrangerer ca-féen med hjælp fra sine kollegaer i dagtilbuddet Cas-sen (CAS 1)

Kaffe, kage og sang i cafeen

Denne dag bliver der serveret kaffe og chokolademuf-fins pyntet med jordbærstykker og på de små cafebor-de i lokalet er der dækket fint op med blomster i vaser og servietter i de prikkede papkrus. Det er Majbrit, der har bagt kagen, ligesom det også er hende selv, som står for dagens underholdning: fælles-sang akkompagneret af Majbritt på guitar.

”Kaffe og kage, det er noget de fleste kan mødes om”, smiler Majbrit og tilføjer at der efterhånden har samlet sig en god gruppe, der kommer i cafeen hver gang, den bliver holdt.

Det er borgerne selv, der er med til at forme caféen: De vælger sange, synger med og optræder.

På Amagerfælledvej 199 samles borgere og personale hver torsdag til caféeftermiddag med fællessang. Her er du med på præcis den måde, du vil og kan. Nogle er med til sang, mens andre blot spiser kagen og går igen. Alle er velkomne, også de tilbud, der ligger udenfor Amagerfælledvej. Af Jais Thomas Møller og Kathrine Schmidt Jensen


Majbrit Due Christensen gør sig klar til fællessang i caféen på Amagerfælled-vej.

TEMA: RELATIONER 7


Caféen har åbent hver torsdag fra klokken 16-17, og det er gratis at være med. Der sendes en fælles-mail ud, hvis caféen bliver aflyst. Alle er velkomne i caféen - også CAS 4, 5 og 6.

Alle borgerne har ledsagere med. Vil du vide mere så kontakt Majbrit Due Christensen, [email protected]

”Jeg griber de bolde, der bliver kastet op og vi er altid åbne for forslag. Vi indgår i et samspil og i det samspil er borgerne lige så betydningsfulde som jeg er. Her er der plads til det hele, også høje lyde”, fortæller Maj-brit.

Da caféen begynder får de borgere, der har lyst, in-strumenter at spille på. Ved siden af Majbrit har en ung kvinde taget plads. Hun spiller ivrigt med på ma-racas og synger med. I dag er det bl.a. Kim Larsen og Mormors kolonihavehus, der står øverst på hendes ønskeliste.

En ung mand kommer op til Majbritt og optræder med ”Se den lille Kattekilling”. Alle der optræder får en stor klapsalve med på vejen tilbage til bordet.

Nogle gæster kommer kun i fem minutter og drikker kaffen og spiser kagen. Det er nok for dem, mens an-dre bliver og synger ivrigt med. Denne eftermiddag er der fyldt godt op og omkring 25 borgere kigger forbi cafeen.

Vigtigt at skabe stjernestunder og glæde

3-4 gange om sommeren rykker cafeen udenfor i går-den på Amagerfælledvej til grillaftener. Derudover er der også blevet afholdt et vinterarrangement med lan-terner i træerne.

”Det vigtigste er at skabe stjernestunder og glæde for borgerne” siger Majbritt og fortæller, hvordan hun drømmer om at udvide cafeeftermiddagene med flere arrangementer for borgerne i caféens lokale. Det kun-ne for eksempel være filmaftener, kreative værksteder, yoga, wellness, mindfullness eller diskotek. Ideer har hun nok af.

Lige nu ligger der dog ikke nye arrangementer i korte-ne ”Der er ikke ressourcer til det lige nu, men vi gør alt indenfor den ramme vi har, og caféen bliver vi ved med at holde,” afrunder Majbrit.

”Vi indgår i et samspil og i det samspil er borgerne lige så betyd-ningsfulde, som jeg er.

At gøre noget,

der skaber værdi for andre

8 TEMA: RELATIONER


”Cykelprojektet er et eksemplarisk eksempel på, hvordan der gennem en frivillig indsats kan blive skabt anderledes relationer mellem borgerne og frivillige, som de højst sandsynligt ellers ikke ville have haft ellers”, siger frivillighedskoordinator ved Center for Multiple funktionsnedsættelser (CMF) på Musvågevej, Louise Steenholt Larsen.

Projektet begyndte i starten af 2015 og har til for-mål at øge borgernes livskvalitet. Louise fortæller, at projektet går ud på at en frivillig cykelpilot og en borger cykler en tur sammen i nærområdet på en kørestol- eller rickshawcykel. Byen og naturen opleves på nært hold fra cykelstien, mens borge-ren mærker den friske luft, og måske stopper de til en kop kaffe på vejen.

Cykelprojektet er et ekstra krydderi til hver-dagen

”Cykelprojektet er et frirum, hvor borgeren og den frivillige cykelpilot har noget særligt sammen, som ikke har noget med os andre at gøre. De be-stemmer vejen sammen, og har ofte en god histo-rie med hjem”, siger Louise, og tilføjer at det kan betegnes som ”et ekstra krydderi til hverdagen”, hvor borgerne kommer ud og mærker den friske

luft.

Louise fortæller, at projektet foreløbig er en stor succes. Det giver en masse glæde, at borgerne får de her ture, og de frivillige får indblik i en lidt anderle-des hverdag end deres egen.

”Det giver god mening, at den frivillige indsats er koblet op på en specifik aktivitet”, pointerer Louise og siger, at hun på længere sigt vil invitere de frivilli-ge med i aftentilbud, der kunne bestå af musikafte-ner eller madlavning. Hun fortæller, at et par af de frivillige allerede har spurgt om, der kunne laves noget i haven sammen med borgerne. Alle har ret til vind i håret

Fælles for den frivillige indsats på Musvågevej er at de frivillige, selvom de er meget forskellige, gerne vil gøre noget, der skaber værdi for andre og samti-dig møde nye mennesker.

”Den frivillige indsats skal ikke forstås som gratis arbejdskraft, men som en selvstændig form for soci-alitet. Mure bliver lagt ned gennem frivillighed og oplevelserne er med til at forstærke tilliden, respek-ten og fællesskabet for os alle,” afslutter Louise.

Frivillighedskoordinator ved Center for Multiple funktionsnedsættelser på Musvå-gevej, Louise Steenholt Larsen, fortæller her om tilbuddets cykelprojekt, og hvor-dan den frivillige sociale indsats giver borgerne anderledes oplevelser med vind i håret og mulighed for at skabe nye relationer.

Af Jais Thomas Møller

TEMA: RELATIONER 9


FAKTA

Louise Steenholt Larsen bor på Nørrebro og er uddannet cand. mag. i Læring og Forandringsproces-ser på Aalborg Universitet i Sydhavnen. Her har hun specialiseret sig i pædagogisk innovation og ak-tionsforskning.

Udover arbejdet som frivillighedskoordinator ved CMF på Musvågevej er Louise engageret i frivilligt arbejde som teamleder ved Roskilde Festivalen og er med til at arrangere Ungdomsfolkemødet i Søn-dermarken.

Cykelprojektet er en del af et større projekt, som hedder ”Cykling uden alder”, hvor CMF er den første ”x-tra vinge” på handicapområdet. Cykelturene foregår gennem et booking-system, hvor borgere, medarbejdere og frivillige kan foreslå ture.

10 TEMA: RELATIONER


Kenn er 55 år, og bor i CAS 6, Nørrebro Vænge. Udover at være med i Madklubben Piskeriset har han for nyligt taget et udvidet førstehjælpskursus.

Det var på en seddel på boligselskabet KAB’s fæl-les opslagstavle i Nørrebro Vænge, at Kenn blev op-mærksom på madklubben Piskeriset. ”Der var et billede af noget mad og et telefonnum-mer, og så ringede jeg bare op, og sagde jeg gerne ville være med” fortæller han.

Og det kom han. ”Jeg har været der lige siden.” si-ger Kenn, der har været fast gæst i madklubben si-den midt i december 2015, hvor klubben åbnede.

Madklubben er for hele Nørrebro Vænge og foregår i fælleslokaler tæt på Kenns lejlighed. Så tæt på, at han kan gå derover.

Klubben har åbent hver anden mandag fra kl. 16 til 20, og det koster 50 kr. at være med. Ifølge Kenn er maden god, og de har fået alt fra rugbrød til omelet. En dag var der dog lidt rigeligt chili i hakkebøfferne, ”Men de var gode,” siger Kenn og fortsætter: ”Så sagde jeg: Bjørn, ring efter brandvæsenet.”

Vi har det rigtig sjovt Kenn har fået gode venner i klubben. Særligt Winnie og Carmina, der laver maden, er han meget glad for. ”Jeg driller dem. Nogle gange gemmer jeg deres cigaretter. Vi har det rigtig sjovt,” siger han.

Vennerne er også det bed-ste ved at være med i mad-klubben. ”Der er lige pludselig nogen, jeg ken-der der og som kender mig. Jeg er medlem,” fortæller Kenn og glæder sig meget til næste gang madklubben skal samles.

”Der er lige pludselig nogen, jeg kender der, og som kender mig.

Af Kathrine Schmidt Jensen I madklubben har Kenn fået nye venner

TEMA: RELATIONER 11


HVAD KATTEN ER DET? CAS 3.1.5 har en fået kat. Det er dog ikke en al-mindelig huskat, men en social velfærdsrobot ved navn JustoCat. Af Jais Thomas Møller

JustoCat er et højt specialiseret hjælpemiddel, som er tænkt til borgere med udviklingshæmning eller fremskreden demens. JustoCat vejer 2,8 kilo, og med et batteri i kroppen kan den både spinde, trække vej-ret og miave samt udgyde en utilfreds lyd, hvis den fx bliver rystet, ligesom du også kan mærke kattens hjerte banke. JustoCat skal bruges så meget som mu-ligt, og går i dvale, hvis den ikke bliver rørt i 15 mi-nutter.

For nogle vil katten have en beroligende effekt, give mindre ængstelse, bedre kontakt og koncentration. I CAS 3.1.5 vil katten bl.a. blive afprøvet på borgere, der har svært ved at finde ro, og som kan være udafreagerende.

Projektet Justocat er en del af et innovationsprojekt mellem Kø-benhavns Kommune og Blue Ocean Robotics. Projektet løber frem til den 1. november og gennem hele forløbet vil konsulenter fra Blue Ocean Robotics stå for træning og hjælp til medarbejderne.

Projektet afsluttes med en evaluering af robotten ud fra både et bruger- og medarbejderperspektiv. Derefter vurderes det, om robotten skal være en fast del af botil-buddets velfærdsteknologiske tilbud.

Der vil senere på året udkomme en artikel, der følger op på JustoCats ophold i CAS 3.1.5.

Kontakt

Det er enheden for Velfærdsteknologi i Socialforvalt-ningen, der er projektleder på projektet. Ønsker I at høre om mulighederne for at komme med på et lignen-de projekt kan I kontakte udviklingskonsulent, Cecilie Bisgaard-Nøhr, [email protected]

Her ses JustoCat, som CAS 3’s borgere kan be-nytte frem til 1. november, 2016

12 TEMA: RELATIONER

Fællesskab og autisme kan sagtens gå hånd i hånd


Her dyrkes det sociale, og det er af Henrik og Annies klare opfattelse, at det kan borgerne sagtens.

Hver dag på Dagtilbuddet Nordlys begynder med fællessang suppleret af et fast ritual med kaffe og knækbrødsmadder. De fleste af brugerne vælger selv sange. Oftest er det den samme favorit hver gang og alle brugere er med til morgensamling.

Borgerne er fyldt med ressourcer

Når brugerne trænger til en pause fra det sociale, så har alle mulighed for at trække sig tilbage i hver deres rum på dagtilbuddet. Det er dog sjældent, at rummene bliver brugt, da der ikke er det store behov for det.

I tiden mellem fællessamlingerne er der også flere aktiviteter, hvor brugerne kan få tid alene med en fra personalegruppen, hvis de ønsker det.

”Her er højt til loftet, og der sker meget. Jeg tror, det skaber noget robusthed i dem,” fortæller Henrik Noer og fremhæver, hvor meget udvikling og ressourcer han ser hos borgerne, hver og en. ”Jeg synes stadig, der er nogle der tænker for meget i, hvad borgerne ikke kan. Jeg har set stor udvikling hos alle vores borgere i de år, jeg har været her.”

Det er i spisestuen på Dagtilbuddet Nordlys, Radi-sevej 2, at alle fællessamlin-ger foregår. Rummet er knap 20 kvadrat-meter, og der er ikke højt til loftet. ”Vi er ofte mange bor-gere samlet på lidt plads. Det

betyder at, der er lidt kaos af og til, men det kan borger-ne sagtens rumme, og de opsøger også hinanden,” for-tæller pædagogmedhjælper Henrik Noer. Engang var de hele 40 mennesker samlet til fredagsspisning. ”Under måltiderne hjælper borgerne hinanden” supple-rer pædagog, Annie Biel-Knudsen, der har været inden-for området siden 1972. Hun fortæller, hvordan de fx sender mad rundt og på tværs af bordet.. ”Vi har en vidt forskellig brugergruppe, der sidder sammen og spiser frokost og er sammen i fællesrummet på en god måde.”

Både Annie og Henrik fremhæver fællesskab som et af nøgleordene for hverdagen på Dagtilbuddet Nordlys.

På Dagtilbuddet Nord-lys er der stort fokus på fællesskab og sociale aktiviteter. Alle er med på hver deres måde. Af Kathrine Schmidt Jensen

Sebastian er en af de borgere, der nyder godt af fællesskabet på Dagtilbuddet Nordlys. Når der synges , er det oftest også ham der leder an sammen med vennen Christian.

TEMA: RELATIONER 13

”Han spørger fx tit, hvornår det er jul og nogle svarer: ”Der er 7 måneder til, mens andre siger: ”der er lang tid til”. Det bliver Gert ikke forvirret over,” fortæller Annie og fortsætter:

”For både os og for Gert var det for sårbart, at han kun kunne få hjælp af få medarbejdere.” Annie fortæller også, hvordan Gert bliver frustreret, selvskadende og udafreagerende, hvis han ikke bliver forstået. ”Derfor var det vigtigt at alle kendte ham, så de kunne hjælpe ham,” siger hun.

Gert blev derfor løbende introduceret til hele personalegruppen. Det tog tre dage, så gik det fint. Henrik supplerer: ”Men han har stadig sine præferencer. Han vil helst have hjælp fra dem, der har kendt ham i længst tid. Derfor tester han de nye på, om de nu også har forstået ham, men det sker ikke så meget mere” siger han. Annie slutter af: ”Hvis der er en, der ikke forstår ham, så er der nu seks andre, der sikkert gør. Sådan var det ikke for halvandet år siden. Der er sket meget.”

Nu kan Gert få hjælp fra alle medarbejdere

”De blomstrer alle. Vi har mange gode historier om borgere, der har rykket sig socialt på Nordlys,” fortæl-ler Annie og fremhæver borgeren Gert, som et godt eksempel. ”Da han startede her, var han helt afhængig af en til en kontakt hele dagen med den samme med-arbejder. Nu går han til os alle sammen,” beretter hun.

I begyndelsen var Gert isoleret fra fællesskabet. Nu er han med hver gang, er aktivt deltagende på hans egen måde og har relationer til de andre. Annie fortæller om et særligt bånd, som Gert har fået til borgeren Ali. ”De holder i hånd, når de er på tur. Han er så glad for ham, at han ikke vil give slip igen.” Før skulle personalet og andre brugere allerhelst ikke røre ved Gert, nu kan de godt få et kram.

Kodesprog

Gert har et verbalt sprog, men taler meget i koder. Det kan derfor det være svært at forstå, hvad han me-ner, hvis du ikke kender ham. Gert taler dagligt med de andre borgere ved hjælp af sine koder.


Pædagogmedhjælper Henrik Noer og pædagog Annie Biel-Knudsen på Dagtilbuddet Nordlys’ altan. Bagved skimtes et lille drivhus, der flittigt bliver brugt henover forår og sommer.

14 TEMA: RELATIONER


Vi skaber relationer på tværs

Pædagog Lisbeth Wallin og beboeren Kristian var for nyligt på ferietur til Klinten for at lære flere i Det Runde Hus at kende.

I Det Runde Hus/CAS 4 har de for nyligt været på ferietur til det gamle badehotel Klinten. Med på turen var beboere og medarbejdere fra alle etager. Tanken var at skabe relationer for beboerne på

tværs. Det var dog ikke kun beboerne, der fik nye relationer.

Af Kathrine Schmidt Jensen 10 borgere og fem medarbejdere fra Det Runde Hus/CAS 4 tog midt i maj på ferietur til Klinten. Forud for turen lå en overvejelse fra personalets side om at ska-be flere relationer på tværs af huset for de borgere, der sagtens kan rumme det sociale, men som af og til skal have en hjælpende hånd.

”Selvom de bor lige over eller under hinanden, så får de ikke taget kontakt,” fortæller pædagog Lisbeth Wallin, der er ansat på 2. sal i Det Runde Hus, og som var med på turen.

Hun understreger, at nye relationer for beboerne sjæl-dent opstår af sig selv, men at personalet må hjælpe til.

”Fx, hvis jeg har hørt, at ”Brian” spiller hockey om tirsdagen, så er det mig, der skal spørge ”Per” om det ikke var en idé at tage med,” siger Lisbeth. Beboeren Kristian var også med på Klinten. Han supplerer: ”Hvis de arrangerer det, så går jeg derned.”

Kristian og Patrick blev venner Turen til Klinten forløb i klassisk dansk sommerferie-stil med masser af god mad, heriblandt flæskestegs-sandwich og is samt ture til både strand og havn. Et slag minigolf blev det også til. For Kristian var den tætte kontakt til personalet på turen vigtig.

TEMA: RELATIONER 15


”Der bliver nogle gange brugt for meget tid på de be-boere, der kræver lidt mere,” fortæller han. Et af høj-depunkterne for ham var da, han og de andre beboere slog personalet i fodbold.

For Kristian betød turen til Klinten også en ny ven. Patrick og ham gik godt i spænd. ”Jeg lånte ham min FCK trøje, og han tog den på, selvom han er Brøndby fan.” fortæller Kristian. En af dagene spiste de to frokost uden resten af grup-pen. Fiskerestauranten blev valgt fra til fordel for den nærliggende grillbar. ”Jo, man kan godt sige, at vi er venner nu,” siger Kristian.

Flere af beboerne valgte også at lave ting uden perso-nalet ”Det var rart at se,” siger Lisbeth.

Det var ikke kun beboerne, der fik nye relationer

Turen til Klinten var også god for personalet, der fik udvidet deres netværk med både medarbejdere fra de andre etager og med de andre beboere. ”Det er super godt, at beboerne nu har flere at gå til,” siger Lisbeth.

Det kunne også mærkes, da Det Runde Hus for nyligt var af sted på Sjællandsfestival (festival for mennesker med fysiske og/eller psykiske handicap red.). Festiva-len fik en ekstra dimension, fordi de havde været på Klinten.

”Jeg kunne mærke, at borgerne kendte os bedre nu og var mere trygge ved at gå til personale, der ikke lige var fra deres etage. Omvendt havde jeg også nemmere ved at spørge borgere, der ikke var fra 2. sal, om de ville med mig rundt og høre musik.”

”Det har skabt en anden sammenhæng i huset,” me-ner Lisbeth, og håber på meget mere fælles i fremti-den.”

Kristian er enig. ”Ja, vi skal lave mere sammen, men personalet skal hjælpe lidt til. Det er de også gode til,” slutter han.

Kristian og Patrick blev venner på turen til Klinten – og det til trods for, at den ene holder med Brøndby og den anden FCK.

Klinten ligger i Veddin-ge Bakker nær Holbæk. Fra huset er der en smuk udsigt ud over Sejerøbugten. Klinten udlejes til bo- og dagtil-bud under Socialfor-valtningen i Køben-havns Kommune.

16 STUDIELIV


Ingen her bliver eksperter i autisme

Hvad er det for kompetencer de nye social- og specialpædagoger tager med sig, når de er færdiguddannet og skal ud og arbejde i CAS? CAS-bladet mødte Tim Vikær Andersen fra

Professionshøjskolen UCC til en snak om social- og specialpædagoguddannelsen.

Af Jais Thomas Møller

Der er et behov og en efterspørgsel fra kommuner-ne efter folk, der er uddannet som social- og special-pædagog”, fortæller Tim Vikær Andersen, der foruden at være underviser og forsker bruger størstedelen af sin tid som professionskonsulent på UCC.

”Det er vigtigt at være specialiseret og at have en dyb viden, som man ikke i samme grad havde på den tidli-

gere uddannelse”.

Ifølge Tim Vikær Andersen åbner specialiseringen nye døre og udtrykket social- og specialpædagog er kom-met ind i den daglige tale på pædagoguddannelsen.

De går herfra som helhedsorienterede specialister

”Ingen her bliver eksperter i autisme”, siger Tim Vi-kær Andersen, men tilføjer at uddannelsen gør de stu-derende parate til at træde ind i autismefeltet gennem for eksempel praktikken, der udgør et år af studiefor-løbet.

Han lægger vægt på, at uddannelsesforløbet skal føre til det, han kalder helhedsorienterede specialister. Det er dem, der skal kunne binde tråde sammen og som kommer hele vejen rundt om borgerens liv. Tim Vi-kær Andersen mener, at uanset målgruppe, så er den helhedsorienterede tilgang nødvendig, hvad enten der er tale om et menneske med autisme eller en stofmis-bruger.

Professionskonsulent Tim Vikær Andersen foran UCC Storkøbenhavns røde bygninger i Skovlunde, hvor de holder til lidt endnu. Til september flytter UCC’s uddan-nelser i Københavnsområdet sammen i en stor campus i Carlsberg Byen.

STUDIELIV 17


Derudover skal de færdiguddannede pædagoger være i stand til at samarbejde med andre faggrupper som for eksempel socialrådgiveren, ergoterapeuten eller psyki-ateren.

Balancegang mellem objekt og subjekt

Tim Vikær Andersen fortæller, at uddannelsen over-ordnet set lærer de studerende at se borgeren som så-vel objekt som subjekt. Som objekt, når borgeren har brug for hjælp og støtte; og som subjekt, når borgeren har behov for at lære af sine egne erfaringer og selv tage ansvar.

Men ”det er en svær balancegang”, siger han og næv-ner, at der er nogle, der vil se det som deres fornem-meste opgave at arbejde med objektet, og glemmer at de også skal tillade den enkelte at træde frem, som det menneske han eller hun er.

Praktikken er vigtig

Derfor er det ifølge Tim Vikær Andersen også vigtigt med praktikken, hvor de studerende kommer ud i den virkelige verden.

Her pointerer han, at det er i vekselvirkningen mellem det teoretiske og det praktiske, at de studerende lærer

mest.

”Når de studerende er i praktik, skal de lære at være en del af praksis – og have blik for, hvordan de kan opbygge en professionalitet, der på en og samme tid rummer blik for dét, som arbejdet handler om - og den viden og det sprog, der begrunder arbejdet. På uddannelsen skal vi så lære dem at bevare deres kriti-ske og etiske sans og ikke bare tage alt til sig. De skal finde deres egen faglige identitet, deres eget sprog – men skal også være i stand til at tale andres. Og så skal de blive i stand til at engagere sig uden at deres indsats bliver for meget eller for lidt af det gode,” afslutter Tim.

Den nye social- og specialpædagoguddannelse blev etableret i 2014 og er en del af pædagoguddannelsen, der tager 3 ½ år inklusiv et års praktik.

Med en specialisering i social- og specialpædagogik opnår man viden om lovgivningen på det sociale område, målgrup-pernes karakteristika og behov, forebyggelse af marginalise-ring og udstødelse, etik og værdier.

Ved denne specialisering opnår pædagogerne særlige kompe-tencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i tre overordnede grupper:

• Børn og unge med særlige behov • Mennesker i sociale vanskeligheder • Mennesker med psykiske og fysiske funktions-

nedsættelser.

Om social- og specialpædagogikuddannelsen

18 STUDIELIV


Året rundt har CAS studerende i praktik fra både pædagoguddannelsen og pædagogisk assistent-

uddannelsen (PAU). Få her et kort indblik i deres praktikophold.

Hvad har du lært på uddannelsen, som du har brugt i praktikken? Jeg har mest gjort brug af min erfaring og de teorier, som udføres på praktikstedet. Her tænker jeg på ”Det fælles tredje” og ”Low Arousal.”

Derudover har jeg brugt flow teorien som metode af en iagttagelse. Flow teorien bliver brugt til at forebygge og undgå stress for borgerne, så risikoen for udafreagerende adfærd mindskes.

Et eksempel kunne være at tegne en tegning, hvor borgeren er fuldt koncentreret om tegningen frem for ting i omgivelserne, som kan stresse borgeren. På den måde skabes der et flow.

Hvad har overrasket dig mest ved at være i praktik? Fællesskabet og sammenholdet har overrasket mig mest under opholdet.

I mit ophold i Naturbussen var fællesskabet et vigtigt fokusområde, fordi pædagogikken i naturbussen handler om at gøre alting sammen og skabe oplevelser sammen.

Der var ikke den store forskel på om man var personale eller borger, når det handlede om dagsprogram og rammer. Kaffepauser, frugtpauser, køretur, gåtur og frokost var fælles for alle, fordi personalet i Naturbussen prøver at skabe en fast genkendelig struktur, som ikke forvirrer borgerne, men derimod skaber tryghed.

Hvad er dine fremtidsplaner? Fremtidsplanen er at gøre min uddannelse færdig i 2018. Derudover er min plan i den nærmeste fremtid at videreudvikle og se på nye muligheder af borgernes skema og dagsprogrammer på CAS 2.1.

Danny Riis Lindenskov Nielsen pædagogstuderende i 1. praktik.

I praktik på Dagtilbuddet Nordlys.

Derudover studiejob i CAS 2.1.

HVAD SIGER DE STUDERENDE

STUDIELIV 19


Hvad har du lært på uddannelsen, som du har brugt i praktikken?

Jeg har arbejdet meget med relationer, anerkendelse, magt og etik, pædagogik, konflikthåndtering etc.

Hvad har overrasket dig mest ved at være i praktik?

Altså det der har overrasket mig mest, er nok selv den gruppe borgere jeg har haft med at gøre. Jeg er kommet hertil og har været helt ”blank” på selve det her område. Jeg føler selv jeg har lært en del om det at være et menneske med autisme og behovet for at have faste rammer og struktur over sin hverdag.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Mine fremtidsplaner er, at jeg gerne vil være støttekontaktperson overfor unge, der har det svært. Jeg har selv haft en kontaktperson, da jeg var ung, som hjalp mig med diverse ting, da jeg havde det svært. Den gave vil jeg gerne give videre til andre unge, der har det svært.

Christoffer Metzsch Sletting, pæda-gogstuderende 3. praktik. I praktik i CAS 1.

Hvad har du lært på uddannelsen, som du har brugt i praktikken? Jeg har lært en masse på skolen. Det jeg i hvert fald har ført videre er brugen af den anerkendende pædagogik samt konflikttrappen og det at forebygge en konflikt. Hvad har overrasket dig mest ved at være i praktik? Det, der overrasket mig mest, er at der er så mange og forskellige rutiner og måder at hjælpe voksne med autisme på. Hvad er dine fremtidsplaner? Min fremtidsplaner er at arbejde med voksne/børn, der har brug for min hjælp og vejledning . Gerne et sted, der giver udfordringer ift. hvilken pædagogisk stil, man skal bruge.

Nicole Anne Mildahl Jespersen, PAU-studerende i 2. praktik. I praktik i CAS 4, Det Runde Hus.

Udviklingsafdelingen i CAS, UCAS, står bag en stor del af CAS’ temadage. Læs om den seneste temadag her, og bliv inspireret til at få dem ud i jeres afdeling.

20 TEMADAG

Temadage i CAS


Trine I. Hansen og Lise Usinger fra UCAS stod d. 13. maj i spidsen for en temadag om servicelov, magt og etik for medarbejderne i CAS 2 og 5. UCAS afholder løbende temadage og andre faglige arrangementer og skræddersyr dem til de emner, der er behov for at drøfte lokalt. De kan også hjælpe med at finde bud på dygtige oplægsholdere rundt om i landet.

Eksempler på temaer, som UCAS kan tage op:

• Magtanvendelser og mindsteindgrebsprincip

• Etik i arbejdet (etisk kodeks) • Konfliktforebyggelse/håndtering • Autisme

Det er også muligt at melde et tema ind, der ikke står på listen.

Pædagogisk håndbog Medarbejdere på CAS 2 og 5 var i marts med til udarbejde en pædagogisk håndbog for deres tilbud.

Håndbogen indeholder kortere teoriafsnit, som afspejler områder, der arbejdes med i det daglige. Ved siden af teorien beskrives der, hvordan afdelingerne arbejder med at omsætte teori til praksis.

Indholdet af den pædagogiske håndbog er defineret og skrevet af medarbejderne selv og sat sammen og redigeret af UCAS.

Formålet med håndbogen er at skabe et materiale, der er levende, dynamisk og vedkommende for medarbejdere og ledelse. Håndbogen skal skabe en fælles forståelse og et fælles etisk sprog omkring de faglige metoder. Lise Usinger medbragte d. 13. maj et friskt print af den færdige pædagogiske håndbog. ”Jeg synes, den er blevet super god, sagde hun og understregede at en pædagogisk håndbog aldrig bliver færdig. ”Den skal opdateres løbende, så den hele tiden afspejler vores praksis på tilbuddene.” Med den pædagogiske håndbog i baghovedet og en god bunke teori og praksiseksempler om etik og magt kastede deltagerne sig ud i temadagen, der forløb med god energi og debatlyst fra både deltagere og oplægsholdere.

Har du brug for hjælp til faglige spørgsmål? UCAS kan hjælpe dig, hvis du støder på udfordringer af enten socialfaglig eller sundhedsfaglig karakter Socialfaglige udfordringer: Lise Usinger, mail: [email protected], telefon: 42 12 39 02 Trine I. Hansen, mail: [email protected], telefon: 26 77 42 04 Sundhedsfaglige udfordringer: Christina Blixt Jensen, mail: [email protected], telefon: 21 69 42 26

Udviklingskonsulenterne Lise Usinger og Trine I. Hansen udgør UCAS’ socialfaglige del. Af Kathrine Schmidt Jensen

”Jeg har været skeptisk overfor konceptet, ift. om der kunne komme noget givtigt ud af det. Noget der kunne bruges til noget. Men da jeg så den færdige håndbog, blev jeg meget positivt overrasket over at se, hvor fin og fyldig den er og hvor mange gode redskaber og viden der ligger i den. Nu er det så op til os at bruge den. Give den til vikarerne og gøre den til et godt redskab til gavn for både os selv og for borgeren. Den skal ikke bare ligge i en mappe, den skal ud og ligge på afdelingerne. Og så skal vi hele tiden revidere den og følge op på den. Den er jo nu guldet for vores arbejde.”

Louise, tillidsrepræsentant i CAS 5, bolig 1, 2 og 3.

TEMADAG 21


Om den pædagogiske håndbog

Hvad synes du om dagen?

Dagen var lærerig. Fedt med et fokus på etik og magtanvendelser, som er super vigtigt. Når jeg møder ind på arbejde tænker jeg meget over, hvordan vi får en så rolig dag som muligt. Vi arbejder ud fra ”Low Arousal” og har allerede nu et stort fokus på at undgå magtanvendelser.

Hvad er det vigtigste, du tager med dig tilbage på arbejdet?

Jeg er blevet endnu mere opmærksom på det etiske aspekt i mit arbejde. Du får hurtigt nogle rutiner i arbejdet med borgeren og så kan du godt glemme lidt at tjekke etikken i det. Så er det godt med wake-up call, og et par friske øjne på ens arbejde. Nye input og perspektiver fra andre, der ikke arbejder ved siden af en hver dag, det er godt.

Momo, pædagog i CAS 2.

Udbytte af temadagen

Lene Mia Christiansen og Pia Vilhelmsen er le-dere for de to afdelinger, der i starten af 2016 af-sluttede et Dag- og Døgnprojekt. Denne gang med borgeren Christine i centrum. Forhistorien ”Vi kunne se, at Christine havde det svært”, siger Lene fra CAS 3. ”Hun var meget ekspressiv i form af gentagende og høje lyde samtidig med, at hendes adfærd var selvdestruktiv. Der var ingen tvivl om, at hun sendte et klart signal til persona-let om hendes manglende trivsel.” Samtidig fortæller Lene, at personalet havde en mistanke om, at den pædagogiske tilgang til Chri-stine varierede, alt efter om det var en medarbej-der hos CAS 3 eller en på dagtilbuddet, der sam-arbejdede med Christine. ”Vi så det derfor som en god løsning at sætte et samarbejdsprojekt i gang, som skulle give Christi-ne en mere struktureret hverdag, hvor der var enighed om den pædagogiske metode og mere regelmæssighed og forudsigelighed for Christine”,

pointerer Lene, og tilføjer at ”samarbejdet er blevet styrket mellem dagog døgntilbud efter projektet og Christine har fået det bedre. Vi er blevet mere enige om strukturen og samtidig har vi andre borgere, der godt kunne være med, så vi er klar på et nyt forløb.” Pia Vilhelmsen, afdelingsleder ved CAS 5, Dagtilbuddet Nordlys, supplerer Lene og fortæller, at samarbejdspro-jektet blev sat i gang for at få mere kendskab til Christi-ne og for at få en ensartet pædagogisk tilgang. ”På Dagtilbuddet oplevede vi, at Christine havde det svært, og hun var svær at aflæse i forhold til, om vi op-fyldte det, hun ønskede. Christine havde det svært med at køre i bus og det blev derfor ikke til de lange ture. På ture ud af huset var det svært at have de øvrige borgere med. Der var mange dage, hvor Christine var ked af det. Det oplever vi ikke mere. Christine har nu overvejende gode dage med smil, godt humør og et højt aktivitetsni-veau”, siger Pia. Opfølgningsmøder Der udover pointerer Pia også, at der er opnået en fæl-les forståelse af hinanden efter projektet. ”Vi ønsker at bibeholde det gode samarbejde. Det vil vi blandt andet gøre ved at holde opfølgningsmøder.”

22 DAG OG DØGN


Christine i centrum

I begyndelsen af 2016 løb et samarbejdsforløb mellem dagog døgntilbud af stablen. Denne gang var det CAS 3 stuen og CAS 5, Dagtilbuddet Nordlys, der

var i fokus. Få her reaktioner fra projektet fra både ledere og medarbejdere.

Af Kathrine Schmidt Jensen

DAG OG DØGN 23


På dagtilbuddet blev det over tid tydeligt, at Christine var glad for gåture i nærområdet. Derfor blev turene sat i system, og der blev lavet en pædagogisk plan for at se, om de havde en effekt. Det viste sig, at det havde de i høj grad. Christine nyder turen, og den kan ændre hendes humør fra negativt til positivt. På nuværende tids-punkt kommer Christine selv og tager fat i personalet, når hun vil ud at gå, hvilket personalet altid forsøger at imødekomme. ”Vi har fået skrevet ind i den pædagogiske plan, hvordan de daglige gåture er gode for Christine. Hvis vi har tid, kan vi nå op på fem-seks små ture på en dag rundt om Sundbyvang. Gåturen er god, når hun har det svært. De virker næsten ligesom en slags ”reset-knap” – efter turen går det hele igen. Nu er gåturene sat i system, og vi dokumenterer dem, ” fortæller en medarbejder fra dagtilbuddet Nordlys. Og en anden medarbejder supple-rer: ”Vi er blevet endnu mere klar over, hvordan miljøskift er gode for hende.” Også døgntilbuddet er opmærksomme på den positive effekt af gåturene: ”Christine er et udemenneske, og derfor er det godt med de daglige ture. Med gåturene får Christine brugt sin energi positivt, i modsætning til, hvis hun løber op og ned af gangene. Det kan også være generende for de an-dre beboere,” fortæller en medarbejder fra døgntilbuddet.

Gåturene blev sat i system

I Dag og Døgnprojektet mødes medarbejderne både på fysiske møder og ved praktik hos hinanden. Dette har gjort noget særligt for relationen mellem medarbejderne. En medarbejder fra dagtilbuddet forklarer: ”Det har været godt at få skabt en relation mellem os. Det gør det også lettere, når vi skal snakke fagligt. Når du kender hinanden bliver det nemmere at sige de svære ting. Jeg oplever, at vi er begyndt at tale sammen på en anden måde. Mit professionelle net-værk er blevet udvidet.” ”Bare det, at vi har lært navnene på vores botilbudskolleger, det gør meget. Nu kender jeg dem, der har haft en dag med Christine. Det giver en god dialog,” tilføjer en medar-bejder fra dagtilbuddet. Praktikken Praktikken mellem tilbuddene var deltagerne glade for, omend der ifølge medarbejderne ikke må være for man-ge af dem, da det forvirrer beboerne. ”Et plus ved praktikken var, at vi så hvordan hverdagen foregik. Det gav et andet billede end det vi havde. Man kan sige, at vi er blevet mere dus end des. Praktikkerne kan dog gøres mindre kompakte, så der er færre praktikker og så bør de ligge på de dage, hvor der er færrest borgere hjemme,” fortæller en medarbejder på døgntilbuddet.. En anden supplerer: ”I praktikken er det vigtigt, at du er iagttagende og ikke så snakkende. Du skal være en flue på væggen og vise respekt for beboerne.”

Projekt giver mange muligheder for at sætte ansigt på din kollega

FAKTA I 2015 igangsætte CAS et projekt, der skulle øge samarbejdet mellem personalet i dagog døgntilbuddene. Dag- og døgntilbudsprojektet blev sat i gang for at skabe en fælles forståelse for borgeren samt en viden om, hvad personalet oplever virker for borgeren, hvor der kan opstå udfordringer og ikke mindst, hvordan personalet løser disse udfordringer. Fokus er på styrker og svagheder i samarbejdet mellem tilbud. Projektet har foreløbigt været gennemført med to borgere. I 2016 igangsættes flere forløb.

”Vi taler sammen på en anden måde nu.

CAS I TAL

Top 3 borgernavne

1 John (7)

2 Dennis

3 Henrik

Kønsfordeling: Medarbejdere i CAS

49% 51%Kvinder

Mænd

Hvor gamle er CAS’ medarbejdere?

31%

26%

19%

19%

5% -29

30-39

40-49

50-59

60-

Hvor gamle er CAS’ borgere?

31%

17%14%

18%

20%-29

30-39

40-49

50-59

60-

Kønsfordeling: Borgere i CAS

Kvinder

Mænd

29%

71%

Gennemsnitsalderen på borgere i CAS er 43,29 år.

Den gennemsnitlige borger i CAS hedder således

John og er 43 år gammel

Medarbejdernavne

TOP 5 CAS TOP 5 LANDSPLAN

Kvinder Mænd Kvinder Mænd

1 Christina Christian Anne Peter

2 Helle Rasmus Kirsten Jens

3 Anna Søren Hanne Lars

4 Pia Thomas Mette Michael

5 Susanne Lars Anna Henrik

DEM DER ARBEJDER HER

DEM DER BOR HER (Inkl. Dagtilbud)

juni 2016 - udgave nr. 11 - centercas.kk.dk · juni 2016 - udgave nr. 11 cas bladet tema:...

Documents