januar 2019...januar 2019 2 forord uddannelse til alle unge bygger som kerneområde på viden om, at...

17
UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelsesplan 2019 Januar 2019

Upload: others

Post on 18-Sep-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Uddannelsesplan 2019

Januar 2019

Page 2: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

2

Forord

Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering

i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi kan øge udsatte unges livschancer på, når vi samti-

dig udruster dem med de personlige og sociale kompetencer, som de har brug for til at kunne begå

sig i livet. Derfor er det glædeligt, at der er en stigning i antallet af unge i Holbæk Kommune, der

enten har en uddannelse eller er ved at uddanne sig.

Uddannelsesplan 2019 beskriver, hvad Kommunalbestyrelsen ønsker, at kerneområdet skal have fo-

kus på i det kommende år. Uddannelsesplanen er således politikernes mulighed for at sætte retning

for medarbejdere og ledere i deres arbejde.

I 2019 vil vi fortsat sigte efter uddannelse til alle unge, men der er tendenser i national lovgivning,

der i højere grad giver os mulighed for at benytte beskæftigelse som et trin på vejen mod uddan-

nelse. Det er til gavn for en del unge at mærke voksenlivet og arbejdsmarkedet på egen krop og ad

den vej blive motiveret til uddannelse. Langt de fleste unge skal i gang med uddannelse, men der er

også nogle, der skal i beskæftigelse.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) etableres for at reducere kompleksiteten, styrke sam-

menhængen og løfte uddannelseskvaliteten for de unge, der har brug for forudgående faglig eller

personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse.

FGU’en erstatter en række nuværende forberedende tilbud og bliver en vigtig vej for mange unge,

som ikke går den lige vej i uddannelsessystemet. Holbæk Kommune har store forventninger til

FGU’ens arbejde med at opkvalificere de unge. Det bliver spændende at følge og deltage i tilblivel-

sen af den nye institution, som starter op i august 2019.

Lars Roost Dinesen (A)

Formand for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Uddannelsesplan 2019 skal, når den omsættes til handling: • Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende

uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk Kommune hæves, og den

enkelte unges muligheder for at skabe sig et godt liv øges.

• Bidrage til at flere unge bliver mere selvhjulpne og klarer sig uden kom-

munens støtte.

• Understøtte at alle unge indgår i fællesskaber, som kan udvikle, støtte

og hjælpe den unge til et godt liv som ung, på vej til og i uddannelse og

beskæftigelse.

• Sikre prioritering af de forandringer i indsatsen, som følger af de politi-

ske ønsker og det økonomiske grundlag i 2019.

Page 3: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

3

Kerneopgaven og tidligere indsatser

Kernen i opgavevaretagelsen i Uddannelse til Alle Unge er den daglige drift, hvor der bl.a. arbejdes

med den gode undervisning, klubtilbud, myndighedsopgaver og støttende foranstaltninger. I Uddan-

nelsesplanen for 2019 præsenteres en række nye indsatser, der skal løfte vores arbejde med bor-

gerne yderligere. Udviklingsarbejdet står på et fundament af særlige indsatser fra de foregående år,

som kerneområdet kontinuerligt arbejder videre med. Det gælder bl.a.:

• Partnerskabsaftale om praktikpladser og erhvervsuddannelse: I samarbejde med

partnerskabets deltagere gennemføres indsatser for at få flere unge til at vælge og gennem-

føre en erhvervsuddannelse samt etablering af flere praktikpladser. Udvalget for Beskæfti-

gelse og Uddannelse følger arbejdet og mødes med repræsentanter for partnerskabet to

gange årligt.

• Handlingsplan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme: Arbejdet med at im-

plementere handlingsplanen og få den til at virke, er i gang forskellige steder i organisatio-

nen. Handlingsplanen skal følges op af en forebyggelsesplan i 2019.

• Elevtjenesten: Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunens forskellige

fagligheder om trivsel og forebyggelse af frafald ude på uddannelsesstederne, tæt på de

unge, er under løbende udvikling – senest er der etableret Elevtjeneste på SOSU-skolen.

• Boligsociale helhedsplaner: Deltagelse i udmøntning af boligsocial helhedsplan i Ladegård-

sparken og udarbejdelse af ny plan for Vang-kvarteret

• Job-bro til uddannelse: I tæt samarbejde med EUC gøres unge klar til at gennemføre en

uddannelse.

• Billige boliger som alternativ til anbringelse: På Hesseløvej og i de tidligere ældreboliger

i Regstrup er etableres unge-boliger med støttefunktion tilknyttet.

• Implementering af anbefalinger fra praksiseftersyn: Praksiseftersynets anbefalinger

indgår i den løbende udvikling og optimering af Ungeindsatsen.

Page 4: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

4

Særlige politiske temaer i 2019

Kerneopgaven Uddannelse til Alle Unge skal løbende tilpasse sig de lovændringer, der sker på ud-

dannelses-, social- og beskæftigelsesområdet, og de politiske beslutninger, som tages i Kommunal-

bestyrelsen i Holbæk Kommune. Regeringen har vedtaget og varslet en række reformer, som har

betydning for Uddannelse til Alle Unge og den måde kerneopgaven løses på i årene som kommer.

Desuden er en ny kommunalbestyrelse tiltrådt ved årsskiftet 2017/18, hvilket betyder nye priorite-

ringer – politisk og økonomisk.

Implementering af reformer og lokale politiske beslutninger i Uddannelse til Alle Unge vil kræve poli-

tisk opmærksomhed fra særligt Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse i det kommende år.

Reformer og udspil fra Regeringen og Folketinget

Uddannelse til Alle Unge skal medvirke til, at alle unge får en uddannelse. Organisering efter kerne-

opgaven betyder, at både den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen bidrager til at unge med

behov for støtte bliver klar til, starter på og kommer godt igennem en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

En række reformer fra regeringen har dog affødt et behov for at gennemtænke, hvordan beskæfti-

gelsesindsatsen skal organiseres fremadrettet. Reformerne lægger på hver deres måde op til, at be-

skæftigelse i højere grad end tidligere kan ses som skridt på vejen mod uddannelse.

1. Aftale om bedre veje til uddannelse og job: Reformen indeholder dels etablering af den

Forberedende Grunduddannelse (FGU) og dels en række nye krav til den kommunale unge-

indsats. Desuden indeholder reformen en ny uddannelsespolitisk målsætning, om at 90 % af

de 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og at andelen af unge op

til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, skal være halveret i

2030. Lovgivning til realisering af reformen er vedtaget i juni 2018.

2. Regeringens Erhvervspakke: Lovgivningen træder i kraft i 1. januar 2019 og indeholder

en række tiltag, der reducerer administrative opgaver og medfører, at der ikke længere gives

50 % refusion på kommunens beskæftigelsesindsatser til de unge. I stedet kompenseres

kommunerne via bloktilskuddet. Omlægningen indebærer en økonomisk besparelse for sta-

ten, og det er tvivlsomt, om reduktionen i de administrative opgaver og de varslede forenk-

linger på beskæftigelsesområdet i øvrigt vil effektivisere den kommunale opgaveløsning til-

strækkeligt til at kunne opveje besparelsen. Det kræver omlægning og nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen i Uddannelse til Alle Unge.

3. En forenklet beskæftigelsesindsats: Reformen forventes at træde i kraft 1. juli 2019. Re-

formen vil betyde forenkling af regler og arbejdsgange i beskæftigelsesindsatsen. Det er

endnu usikkert, hvor stor betydning forenklingen får, når det gælder borgere på uddannel-

seshjælp, men ændringerne forventes ikke at medvirke til besparelser, som kan modsvare de

forventede reduktioner i kommunale tilskud, som indføres i forbindelse med Erhvervspakken.

Lovændringen forventes at åbne for en mere fleksibel opgaveløsning og et smidigere samspil

med de øvrige lovgivningsområder, som Uddannelse til Alle Unge agerer indenfor.

4. Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden: Såfremt regeringens

udspil fra september 2018 omsættes til lovgivning, vil det i Uddannelse til Alle Unge få betyd-

ning for bl.a. vejledningsopgaven, uddannelsesparathedsvurderingen og 10. klasse.

Page 5: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

5

Kommunalbestyrelsens beslutninger

Kommunalbestyrelsen har truffet en række beslutninger, som har betydning for opgaveløsningen i

Uddannelse til Alle Unge. Det gælder særligt:

1. Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram

Arbejdsprogrammet har som mål at udpege fire områder, som Holbæk Kommune særligt skal

udvikle i 2019. Uddannelse til Alle Unge skal især bidrage til fokusområdet ’Borgere på kan-

ten af arbejdsmarkedet’. Der er ikke i Budget 2019 afsat særlige midler til at udvide indsat-

sen for disse borgere i Uddannelse til Alle unge, så udvikling skal ske ved prioritering inden-

for den nuværende økonomiske ramme.

2. Investeringsplanen

Formålet med investeringsplanen er at opnå besparelser gennem målrettede investeringer. I

Uddannelse til Alle Unge er der bevilget midler til at ansætte en medarbejder til at under-

støtte elevers overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Forventningen er, at flere

kommer i uddannelse efter grundskolen, og at færre falder fra kort efter uddannelsesstart.

3. Effektiviserings- og besparelsesstrategien

Der skal fortsat gennemføres effektiviseringer og besparelser i Uddannelse til Alle Unge med

henblik på at skabe politisk råderum. I 2019 skal der gennemføres besparelser og effektivise-

ringer via:

a. Øget effektivisering og digitalisering af arbejdsgange

b. Forhandling af priser, vurdering af målopfyldelse og optimering af tilbud indenfor

børne- og voksenspecialområdet

c. Tværfagligt samarbejde med Læring og Trivsel om målrettet at forebygge fravær og

styrke elevernes trivsel i folkeskolen

4. Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, EUC m.fl.

Holbæk Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, EUC og en række

lokale repræsentanter for det private erhvervsliv om at styrke rekruttering og fastholdelse af

flere unge til erhvervsuddannelserne, bl.a. ved at skabe tilstrækkeligt med praktikpladser for

de unge.

5. Holbæk Uddannelses- og Studiecenter (HUSC)

Kommunalbestyrelsen har besluttet at gøre HUSC permanent, så der fortsat kan arbejdes

med at tiltrække videregående uddannelser til Holbæk og sikre uddannet arbejdskraft til det

lokale erhvervsliv. Overgangen fra projekt til driftsenhed med fokus på fortsat udvikling af

opgaven skal ske i 2019.

Page 6: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

6

Unge i Holbæk Kommune

Kerneområdet Uddannelse til Alle Unge har ansvar for unge fra de forlader grundskolens 9. klasse til

de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Holbæk Kommune har vi ca.

11.000 unge mellem 16 og 29 år. Heraf har 2.931 unge allerede gennemført en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse.

Uddannelsesplan 2019 er målrettet de omtrent 8.050 unge, som endnu ikke har gennemført en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Det er en mangfoldig målgruppe. Den omfatter unge, som

går den lige vej fra grundskolen gennem ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende ud-

dannelse uden kontakt til kommunen ud over den almindelige uddannelsesvejledning, klubtilbud og

ungdomsskole. Den omfatter unge, som er i uddannelse, men som har det svært, og er i risiko for at

droppe ud. Den omfatter unge, som mangler personlige, sociale og/eller faglige kompetencer for at

kunne komme i gang med en uddannelse. Og den omfatter unge, som på grund af fysiske og/eller

psykiske handicap ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Figurerne viser antal 16-29-årige i Holbæk Kommune fordelt på målgrupper i 2017 og 2018. Figurerne er base-

ret på data fra Danmarks Statistik, data fra kommunens fagsystemer samt egne beregninger.

Tallene viser, at kerneområdet lykkes med at få flere unge i og igennem uddannelse.

De bærende principper for arbejdet med kerneopgaven uddannelse til alle unge er:

• Den unge er i centrum - Vi finder løsninger for og med den unge

• Et uddannelsesrettet sigte - Det vi gør, har primært et uddannelsesrettet sigte

• En helhedsorienteret indsats - Vores indsats har fokus på det hele menneske og de res-

sourcer, der findes i den unges omverden

• En ressourcefokuseret tilgang - I dialogen med den unge fokuserer vi på ressourcer og

muligheder, fremfor på problemer og barrierer

2017

Page 7: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

7

Målgruppen Unge i uddannelse Gruppen ’unge i uddannelse’ omfatter de 4.736 unge, som går i 10. klasse, går på en ungdomsud-

dannelse eller er i gang med en videregående uddannelse.

Unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er i princippet ’ude af kommunens hænder’. Alli-

gevel spiller kommunen en rolle i forhold til disse unge og deres muligheder for at gennemføre en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Den unge i målgruppen ’Unge i uddannelse’ op-

lever i mødet med Holbæk Kommune, at:

• Undervisning, generel vejledning og fo-

rebyggelse af frafald er omdrejnings-

punktet

• Opkvalificering af personlige, sociale og

faglige kompetencer kan anvendes, når

det er målrettet uddannelse

• Forventningen er, at den unge selv kan

finde sin uddannelsesvej, men at vi vej-

leder om hvordan

Målgruppen Unge tæt på uddannelse Unge tæt på uddannelse udgør 2.582 unge i 2018. Gruppen indeholder unge, som kommunen ikke

har kontakt med, fordi de f.eks. er i job, på højskoleophold eller ude at rejse, mens de holder et

sabbatår. Gruppen indeholder desuden de unge, som med vejledning, støtte eller en eller anden

form for indsats vurderes at kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse indenfor mindre

end et år. I fagsprog kaldes disse unge ofte for uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate.

Disse unge har evnerne til at gennemføre en uddannelse, men nogle af dem mangler måske en mål-

rettet vejledning, motivation og troen på sig selv.

Den unge i målgruppen ’Unge tæt på uddannelse’ oplever i mødet med Holbæk Kommune, at:

• Indsatsen er uddannelsesrettet og

baseres på en individuel uddannel-

sesplan

• Indsatsen fokuserer på den unges

muligheder og ønsker

• Opkvalificering af personlige, soci-

ale og faglige kompetencer kan til-

bydes, når det er målrettet uddan-

nelse

• Forventningen er, at den unge selv

tager ansvar for situationen, men

vi vejleder om hvordan

Page 8: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

8

Målgruppen Unge med behov for længerevarende støtte forud for

start på uddannelse De 278 unge i Holbæk Kommune med behov for længerevarende støtte, før de kan starte på en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, er ofte unge, som har haft en svær start i livet. De har per-

sonlige, sociale og/eller faglige udfordringer. Nogle af disse unge har påbegyndt uddannelse flere

gange, men er droppet ud. Andre er aldrig kommet i gang. I fagsprog kaldes disse unge ofte aktivi-

tetsparate.

Den unge i målgruppen ’Unge med behov for længerevarende støtte forud for uddannelse’ oplever i

mødet med Holbæk Kommune, at:

• Indsatsen er helhedsorienteret og uddannelses-

eller erhvervsrettet og baserer sig på en indivi-

duel uddannelsesplan.

• Indsatsen fokuserer på udvikling af uddannelses-

parathed, også der hvor vejen går via et virk-

somhedsrettet forløb

• Opkvalificering af personlige, sociale og faglige

kompetencer kan tilbydes, når det er målrettet

uddannelse.

• Forventningen er, at den unge kan gennemføre

en uddannelse, og at den unge selv medvirker til

at få det til at ske med hjælp fra os

Målgruppen Unge i særligt tilrettelagte forløb For nogle unge er det ikke muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på

grund af for eksempel svære bevægelseshandicap, psykisk udviklingshæmning, psykiatriske lidelser,

erhvervet hjerneskade eller kroniske smerter. Disse unge har brug for særligt tilrettelagte forløb,

som giver de unge mulighed for at klare sig selv bedst muligt i eget liv. Der er 287 unge i denne

målgruppe i Holbæk Kommune. Hertil kommer de 163 unge under 30 år på førtidspension, hvoraf en

del modtager indsatser under kerneopgaven Aktiv Hele Livet.

Den unge i denne målgruppe oplever i mødet

med Holbæk Kommune, at:

• Indsatsen er individuelt tilrettelagt og

helhedsorienteret

• Indsatsen fokuserer på udvikling af den

unges selvhjulpenhed og mulighed for

tage en uddannelse eller blive del af ar-

bejdsmarkedet, evt. på særlige vilkår

• Opkvalificering af personlige, sociale og

faglige kompetencer kan tilbydes, når

det er målrettet selvhjulpenhed

• Forventningen er, at den unge bidrager

med det han eller hun kan, og vi hjæl-

per med at gøre det muligt under hen-

syn til den enkeltes udfordringer

Page 9: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

9

Budget og indsatsområder 2019

For Uddannelse til Alle Unge er der visse forandringer i budget 2019 set i forhold til budget 2018.

Samlet set står området dog kun overfor mindre budgetreduktioner og -justeringer i forhold til de

seneste år. Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde prioriteringerne fra 2018 om:

• Færre unge på uddannelseshjælp og færre midler til beskæftigelsesindsatsen for unge. Lede-

stjernen er, at vi skal være i den bedste 1/3 i klyngen vurderet efter det samlede antal bor-

gere på uddannelseshjælp og i ressourceforløb

• Færre midler til sociale indsatser for unge

• Status quo på budgettet til fritid og forebyggelse samt 10. klasse

I 2019 har Kommunalbestyrelsen desuden prioriteret således:

• Ansættelse af konsulent til tværgående indsats for målrettet forebyggelse af fravær og styr-

kelse af trivsel i folkeskolen og en efterfølgende tre-årig budgetreduktion på specialområdet

• Tilførsel af midler til STU, der trods en stor forebyggende indsats fortsat modtager mange

unge

• Finansiering af HUSC, der fremadrettet skal overgå fra projekt til drift

• Effektiviseringsindsats på det specialiserede område

• Omfordeling i budgettet fra børne- til voksenspecialområdet forårsaget af at mange unge er

overgået fra børne- til voksenområdet

Budgettet fordelt på indsatsområder De aktiviteter, der finder sted i Uddannelse til Alle Unge for at løfte kerneopgaven, kan inddeles i tre

indsatsområder samt administration. Indsatsområderne kan kobles med budgettet og fordeler sig på

følgende måde:

Det oprindelige Budget 2018 var på 226,3 mio. kr. Med overførsler fra 2017 og eksterne projektmid-

ler er det korrigerede Budget 2018 på 235,6 mio. kr. Tabellen sammenligner det korrigerede budget

2018 med budget 2019. Budget 2019 indeholder ikke eventuelle overførsler og eksterne projektmid-

ler. Det betyder, at Budget 2019 vil ændre sig, når overførslerne indarbejdes (overførsler kan være

både positive og negative), og når kommunen modtager eksterne projektmidler. Den tilsyneladende

reduktion af budgettet på kerneområdet Uddannelse til Alle Unge (1,8 mio. kr.) er altså ikke nød-

vendigvis en besparelse.

I 2018 har Uddannelse til Alle Unge fået tilsagn om eksterne projektmidler for ca. 0,25 mio. kr. og

tallet forventes at blive højere inden årets udgang.

Administration behandles ikke i Uddannelsesplan 2019. Posten indeholder udgifter til administration,

diverse udgifter til IT, kontorartikler mv. Sagsbehandlerlønninger og lønninger til uddannelsesvejle-

dere, lønudgifter til ledelse, konsulenter mv.

IndsatsområdeKorr. Budget

2018

Forventet

regnskab

2018 BR3

Procentvis

fordelingBudget 2019

Budget 2019

procent

Diff. Forventet

regnskab 2018

budget 2019

Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledning 24,2 23,7 10% 21,6 9% - 2,0

Uddannelsesrettet indsats og støtte 155,0 151,9 66% 152,3 65% 0,3

Uddannelsesaktiviteter 38,0 40,4 16% 41,5 18% 1,0

Administration 18,4 18,7 8% 17,6 8% - 1,1

Ialt 235,6 234,7 100% 233,0 100% - 1,8

Page 10: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

10

Indsatsområde 1: Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledning En række aktiviteter retter sig mod alle unge. Det er en almen indsats, hvis mål er at gøre flest mu-

lige af vores unge i stand til at gennemføre en uddannelse uden hjælp fra kommunen. Vi skal under-

støtte ungdomsliv i et helhedsperspektiv og i en demokratisk ramme, hvor personlige og sociale

kompetencer kan udvikle sig. Det kan være i klubberne, i ungdomsskolen, gennem forebyggende

indsatser, for eksempel 7. klasses-eventen ’7’eren’, 8.-klasses-eventen Jagten, Uge Sex-kampagnen

og i uddannelsesvejledningen, som alle er med til at understøtte uddannelses- og jobidentitet og

den unges uddannelsesvalg. Mange af disse indsatser bidrager samtidigt til at understøtte kerneop-

gaven Læring og Trivsel. Herudover kan indsatser målrettes bestemte grupper af unge for at opnå

den ønskede effekt, men indsatsen er som udgangspunkt ikke visiteret til den enkelte unge.

Budgetreduktionen fra det korrigerede Budget 2018 til Budget 2019 skyldes, at der ikke medregnes

overførsler og eksterne projektmidler i Budget 2019. Reduktionen afspejler altså ikke en reel bespa-

relse på området.

Overordnede målsætninger • At skabe tryghed og trivsel blandt kommunens borgere. Det skal undgås at særlige gruppe-

ringer eller ligefrem bander skaber utryghed. Alle unge har krav på at trives.

• At understøtte alle unges uddannelses- og jobidentitet samt uddannelsesvalg.

De større forandringer, der skal gennemføres i 2019, er:

Mål Indsats

Forebygge ekstremisme og radikalisering

blandt unge og sikre at unge får tilhørsfor-hold i de almene fællesskaber

Fortsat implementere handleplan imod ekstremisme og radikali-

sering for at opbygge bevidsthed og kompetencer hos SSP og an-dre frontmedarbejderne i forhold til handleplanens fokus og om hvordan de kan anvende handleplanens virkemidler.

Styrke ungdomsdemokrati i Holbæk Kom-mune ved at øge kommunens unges del-

tagelse og indflydelse

Fortsætte arbejdet med Ungdomsbyråd og understøtte udviklin-gen af et nyt kommissorium for Ungdomsbyrådet.

Bidrage til nye helhedsplaner i udsatte bo-ligområder

Arbejde med de sociale udfordringer med henblik på at skabe fundament for bl.a. uddannelse og beskæftigelse via bl.a. ’lom-meprojektet’, ’projekt fritidsjob og medborgerskab’, ’ung-til-ung dialogskaberprojektet’ og get2sport.

Udarbejde en tværgående forebyggelses-plan

Hvis der kan findes ressourcer til det i indeværende år, vil vi ned-sætte en tværgående arbejdsgruppe, der skal arbejde med at for-mulere en bred tværgående indsats.

Medvirke til at unge kommer videre på ungdomsuddannelser

Oprette et fleks-ungdomsskolehold, hvor unge kan henvende sig eller henvises af UU for at få støtte til at tilegne sig de kompeten-cer, der er nødvendige for, at de kan blive optaget på en ung-domsuddannelse. Formålet er at gribe den restgruppe, der ikke opfanges af fx Ungdomsskolens turboforløb ’klar parat’ og de skræddersyede erhvervsrettede valgfag.

Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledningKorr. Budget

2018

Forventet

regnskab

2018 BR3

Budget 2019

Diff. Forventet

regnskab 2018

budget 2019

Ungdomsskolevirksomhed inkl. klubber 11,4 10,9 10,5 - 0,9

SSP 3,6 3,6 3,3 - 0,4

Ungdommens Uddannelsesvejledning 9,2 9,2 7,9 - 1,3

I alt 24,2 23,7 21,6 - 2,5

Page 11: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

11

Succeskriterier • At vi får stoppet tilgangen til bandemiljøer (8 unge mellem 15-30 år) og kriminelle grupperin-

ger med tilknytning til bandemiljøer (15-20 unge mellem 15-30 år) – det gælder især blandt

’lillebrødrene’ til kendte grupperinger.

• At uddannelsesniveauet i de udsatte boligområder med helhedsplaner stiger. Måles ved, at

antallet af 18-29-årige, der har 9. klasse som højeste uddannelsesniveau og ikke er i gang

med en uddannelse, skal falde: Ladegårdsparken (99 unge/26,6 % i 2016 og 91 unge/26 % i

2017) og Vangkvarteret: (80 unge/28,1 % i 2016 og 53 unge/22,4 % i 2017). Data forelig-

ger så sent, at indsatsen i 2019 først vil kunne måles i 2020.

Page 12: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

12

Indsatsområde 2: Uddannelsesrettet indsats og støtte For de unge, hvor den almene indsats ikke er nok, er det en kommunal opgave at iværksætte indivi-

duelt tilpassede aktiviteter, som kan hjælpe den unge til at blive klar til at starte på og gennemføre

en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Måske er der brug for en mentor i en periode, for at den

unge kan overvinde sine udfordringer, eller måske kan den unge ikke bo hjemme og har brug for

opholdssted eller plejefamilie for en tid. For unge med særlige behov skal der måske sættes ind med

ressourceforløb eller hjælp til at klare sig i hverdagen. Forsørgelsesgrundlag i form af bl.a. uddan-

nelseshjælp er også at betragte som en støtteforanstaltning, så den unge kan klare sig økonomisk

indtil han eller hun er klar til uddannelse.

Tæt samarbejde mellem Ungeindsats og uddannelsesvejledning er centralt, så alle kræfter forenes

om at vejlede, motivere og støtte den unge på vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.

Af tabellen fremgår, at budgettet til beskæftigelsesindsatsen (LAB-loven) er øget fra 2018 til 2019.

På grund af Erhvervspakkens nye regler om, at der ikke længere gives refusion til den enkelte bor-

gerrettede indsats, men i stedet tilskud til kommunen via bloktilskuddet, sker der dog reelt en re-

duktion i det beløb, der konkret er til rådighed for beskæftigelsesindsatser på ca. 4 mio. kr.

Hvornår og i hvilket omfang, et ungt menneske har behov for indsats og/eller støtte, beror især på

et fagligt skøn. Med kerneopgaven Uddannelse til alle unge skal der ved det faglige skøn tage afsæt

i, hvad den unge måtte have ret til efter lovgivningen og i viden om, hvordan indsatsen skal tilrette-

lægges, så den bidrager til den unges plan for uddannelse. Det faglige skøn skal desuden ske i over-

ensstemmelse med de politiske og økonomiske prioriteringer.

Holbæk Kommune lå ifølge tal fra 2015 over

landsgennemsnittet for så vidt angår udgif-

terne til sociale indsatser, og byrådet be-

sluttede i 2017 nye, lavere serviceniveauer

for de sociale indsatser. På den baggrund

blev budgettet til foranstaltninger og speci-

alundervisning reduceret yderligere i 2018.

I 2019 skal der fortsat arbejdes med imple-

mentering af de lavere serviceniveauer og

andre forandringer i sagspraksis og meto-

der, og der skal bl.a. hentes 1,3 mio. via

prisforhandlinger med leverandører.

Uddannelsesrettet indsats og støtteKorr. Budget

2018

Forventet

regnskab

2018 BR3

Budget 2019

Diff. Forventet

regnskab 2018

budget 2019

Anbringelser 62,6 62,6 63,7 1,2

Tilbud

•         Serviceloven 41,0 37,2 39,7 - 1,3

•         LAB-loven 10,3 10,5 11,1 0,7

Ydelser 41,2 41,7 37,8 - 3,4

I alt 155,0 151,9 152,3 - 2,8

Page 13: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

13

Overordnede målsætninger • At få så mange unge borgere som muligt i uddannelse eller job.

• At effektivisere vores sociale foranstaltninger inden for rammerne af vores serviceniveauer.

De større forandringer, der skal gennemføres i 2019, er:

Mål Indsats

Få minimum 12 flere unge i uddannelse eller job som led i investeringsplanen (ud-over ledestjernen)

• En styrket indsats, hvor vi gennem vejledning, opkvalifice-ring og afprøvning gør flere unge klar til uddannelse eller job

Nedbringe udgifterne på børne- og vok-

senspecialområdet med 1,3 mio. kr.

• Genforhandling af priser

• Vurdering af målopfyldelse i tilbud

• Fleksibel anvendelse af tilbud på specialområdet

Skabe økonomisk råderum på 0,5 mio. kr. årligt via mere effektive og digitaliserede arbejdsgange

• Bedre udnyttelse af fagsystemernes funktioner og mulig-

heder, øget digitalisering og bedre samspil mellem fagsy-

stemerne

• Opkvalificering af personalet

Nyorientering af uddannelses- og beskæf-tigelsesindsatsen

• Fokus på virksomhedspraktik som vej til uddannelse (her-

under øget brug af fordelsuddannelser)

• Øget brug af nyttejob, straksaktivering og virksomhedsret-

tede forløb

• Flere unge i job i private virksomheder frem for i egne ak-

tiveringsindsatser

• Hyppigere anvendelse af virksomhedspraktik for uafkla-

rede unge under 18 år med skolevægring og psykiske ud-

fordringer

• Øget brug af Job-bro, virksomhedsservice og virksomheds-

konsulenter

Implementering af FGU og lovgivning om den kommunale ungeindsats

• Understøtte den politiske proces bl.a. via projektudvalgets

arbejde og arbejdet i FGU-bestyrelsen

• Implementere ny uddannelsesplan, kontaktpersonordning

mv.

• Fastlægge målgruppevurdering til FGU

• Samarbejde om progressionsmåling for borgeren

Styrke rekruttering til og fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse (konkrete mål er fastlagt i partnerskaber og der følges op halvårligt)

• Via partnerskabet og andre indsatser at øge søgningen til

erhvervsuddannelser

• Fastholdelsesindsats i samarbejde med Elevtjenesten og

ungdomsuddannelserne

Øget fokus på uddannelse og job for bor-

gere på kanten af arbejdsmarkedet

• Målrettet, tværfagligt, koordineret samarbejde med ud-

gangspunkt i den enkelte unge

Succeskriterier

• At reducere antallet af borgere på uddannelseshjælp fra 470 (forventet i 2018) til 417 borgere

(helårspersoner), inklusive de 12 som investeringsplanen bidrager med.

• At reducere antallet af borgere på ressourceforløb fra 95 (forventet i 2018) til 87 (helårsperso-

ner).

• At nedbringe udgifterne til vores sociale foranstaltninger med 1,3 mio. kr.

• At holde det reducerede budget for beskæftigelsesindsatsen

• At reducere administrationsomkostningerne med 0,5 mio. kr. fra 2020.

Page 14: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

14

Indsatsområde 3: Uddannelsesaktiviteter Den faglige udvikling er i fokus i uddannelsesaktiviteterne. 10. klasse, 10Ung og 10Plus er uddan-

nelse forbereder de unge til ungdomsuddannelse, mens den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

(STU) kompetenceudvikler unge med særlige behov. I sommeren 2019 åbner FGU, der erstatter en

række forberedende tilbud såsom produktionsskolen, EGU, KUU, FVU, AVU mm. FGU’en forankres i

Holbæk Kommune med skoler i de to samarbejdskommuner Kalundborg og Odsherred kommuner.

I 2017 åbnede desuden Holbæk Uddannelses- og Studiecenter (HUSC) med det formål at hæve ud-

dannelsesniveauet og gøre det mere attraktivt at bo i Holbæk Kommune, mens man tager en vide-

regående uddannelse. HUSC understøtter lokale studerende og et lokalt studiemiljø. Sygeplejerske-

uddannelsen er åbnet i 2018 og HUSC vil i 2019 arbejde videre med at tiltrække bl.a. finansøko-

nomuddannelsen til Holbæk Kommune. I 2019 vil opgaven desuden bestå i at udvikle HUSC fra pro-

jekt til drift, hvilket bl.a. omfatter at sikre passende bygningsmæssige rammer.

Budgettet til uddannelsesaktiviteter vokser fra 2018 til 2019. Det skyldes især Kommunalbestyrel-

sens prioritering af Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og Holbæk Uddannelses- og Studiecenter

(HUSC).

Overordnet målsætning • At forbedre mulighederne for at alle unge gennemfører en uddannelse, fordi de har adgang til

uddannelse af høj kvalitet – lige fra unge, der har svært ved skolen til unge voksne, der har

brug for lokale videregående uddannelsesmuligheder.

UddannelsesaktiviteterKorr. Budget

2018

Forventet

regnskab

2018 BR3

Budget 2019

Diff. Forventet

regnskab 2018

budget 2019

Folkeskoler (10. klasse, 10Ung, 10Plus) 9,5 8,9 9,3 - 0,2

Produktionsskoler 6,1 6,1 6,1 0,0

Erhvervsgrundskoleuddannelserne (EGU) 1,2 1,2 1,5 0,3

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) 20,0 23,0 22,4 2,4

Læringscenter - HUSC 1,3 1,3 2,2 0,9

I alt 38,0 40,4 41,5 3,4

Page 15: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

15

De større forandringer, der skal gennemføres i 2019, er:

Mål Indsats

Forebygge børn og unges mistrivsel og

sikre at færre tildeles forebyggende for-

anstaltninger (konkrete budgetmål ind-

arbejdet i budgettet for 2019-2022)

• En målrettet forebyggende, tværfaglig indsats ift. børn og un-ges fravær i folkeskolen (effektiviseringsstrategi med læring og trivsel)

Fortsat styrke unges mulighed for at ud-

danne sig i Holbæk ved at tiltrække nye

uddannelser og skabe et godt studie-

miljø

Understøtte HUSC i overgangen fra projekt til drift mhp. at:

• Tiltrække nye uddannelser, der matcher både private og of-

fentlige arbejdspladser

• Arbejde sammen med erhvervslivet om uddannelser

• Medudvikle nye uddannelsesformater og -platforme

• Understøtte lokale studerede, herunder e-læringsstuderende

• Sikre synergieffekter med de nye statslige arbejdspladser

Styrke samarbejdet mellem udskolingen, 10. klasse, FGU og erhvervsuddannel-

serne

• Anvende projektudvalgets anbefalinger om fx at benytte data

og systematik i indsatserne, styrke relationerne mellem ele-

ver og lærere og have fokus på gode overgange

• Følge op på evt. reform af 10. klasse og erhvervsskolerne

• Understøtte arbejdet med Uddannelsesmesse i Holbæk samt deltagelse i Skills

Fortsat styrke opbygningen af FGU i for-længelse af aftalen ‘Bedre Veje til ud-

dannelse og job’

• Arbejde videre på baggrund af de anbefalinger, der er givet af

projektudvalget

• Understøtte FGU-bestyrelsesmedlemmernes arbejde, så ca.

230 unge (årselever) uddannes i FGU)

Tilpasse tilbudsvifte i relation til FGU • Analysere behovet for at forberede unge på FGU

• Kortlægge om der er tilbud som skal lukke med fremkomsten

af FGU

Understøttelse af integrationsindsat-

sen

• Uddannelse til alle unge understøtter integrationsindsatsen i

vejledning om IGU, tilbud om danskundervisning og andre re-

levante sammenhænge

Succeskriterier • At der ved udgangen af 2019 er indgået aftale om, at en eller flere videregående uddannelser

kan tages helt eller delvist i Holbæk.

• At andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter 10 kl., er på mindst 40 pct.

• At FGU er kommet godt fra start med mindst 200 elever fra Holbæk.

Page 16: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

16

Mål – Hvad sigter vi efter?

Den nye uddannelsespolitiske målsætning fra Folketingets aftale ’Aftale om bedre veje til uddannelse

og job’ skal fremover være styrende for indsatsen i Uddannelse til Alle Unge sammen med Byrådets

målsætning fra visionen Holbæk i Fællesskab fra 2016.

Den nye uddannelsespolitiske målsætning Med aftalen om “Bedre Veje til uddannelse og job” indføres en ny uddannelsespolitisk målsætning.

Det fordelagtige ved målsætningen er, at den fungerer som en ramme for alle kommuner. Derved

får Uddannelse til Alle Unge et godt grundlag for sammenligning med andre kommuner. Konkret ud-

møntes ambitionerne i de to nedenstående mål:

1. I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse

Undervisningsministeriets profil-model forudsiger, at i den årgang, der forlod grundskolen i Holbæk

Kommune i 2016, og som tæller 950 unge, vil 82% have taget mindst en ungdomsuddannelse i en

alder af 25 år. Hvis målet om de 90 % skal nås, kræver det at 8 % flere unge i en årgang gennem-

fører mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Det svarer til, at ca. 76 flere unge flere i

hver årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

2. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller

arbejdsmarked, være halveret

Pr. 1 oktober 2016 var 9,2 % af Holbæk Kommunes unge i alderen 15-24 år uden tilknytning til ud-

dannelse eller arbejdsmarked (på landsplan: 7,0 %). Det svarer til et antal på ca. 750 unge ud af de

ca. 8.150 unge i aldersgruppen. Hvis målet om en halvering af andelen skal nås, kræver det, at 4,6

% færre unge er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Det svarer til, at 375 flere

unge enten skal have en uddannelse, være under uddannelse eller være i job.

Holbæk Kommunes visionsmål

Det tidligere Byråd har i visionen Holbæk i Fællesskab formule-

ret et ønske om, at Holbæk Kommune skal skabe attraktive

rammer for læring og uddannelse. Holbæk Kommune skal være

et sted, hvor unge og voksne kan uddanne sig. Målet er, at:

• Vi vil være blandt de 3 kommuner i Region Sjælland,

hvor flest unge har gennemført en ungdomsuddannelse

Holbæk Kommune ligger pr. oktober 2018 på en 9. plads

blandt kommunerne i Region Sjælland, når man måler på an-

delen af 18-29-årige, der mindst har gennemført en ungdoms-

uddannelse.

Andel 18-29-årige med mindst en

ungdomsuddannelse, rangordnet for kommuner i Region Sjælland

Nr. Kommune % pr okt. 2018

1 Roskilde 64 %

2 Køge 60 %

3 Solrød 58 %

4 Greve 58 %

5 Næstved 57 %

6 Ringsted 57 %

7 Slagelse 57 %

8 Stevns 56 %

9 Holbæk 54 %

10 Faxe 53 %

11 Sorø 51 %

12 Lejre 51 %

13 Kalundborg 50 %

14 Guldborgsund 50 %

15 Vordingborg 50 %

16 Odsherred 45 %

17 Lolland 44 %

Kilde: Danmarks Statistik

Page 17: Januar 2019...Januar 2019 2 Forord Uddannelse til Alle Unge bygger som kerneområde på viden om, at uddannelse er en god investering i fremtiden. Uddannelse er den bedste måde, vi

17

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Holbæk Kommune

Seminarieparken 2

4300 Holbæk

www.holbaek.dk