indholdsfortegnelse - stevns.dk · web viewopfølgning – hvad er der sket fra 1. januar 2013...

Åben Referat

ØkonomiudvalgetMødelokale 1, Store Heddinge, 15. april 2014Kl. 13:00 - 16:45

Medlemmer: Mogens Haugaard Nielsen (V), Varly Jensen (O), Bjarne Østergård Rasmussen (V), Anette Mortensen (V), Bjarne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A), Thomas Overgaard (A)

Afbud fra: Bjarne Østergård Rasmussen

Deltog ikke:

Indholdsfortegnelse

Sag side

58 Statusrapport om danskuddannelserne på Center for Dansk og Integration, Køge 13259 Visionsprojekt 2020 13360 Udvidelse af samarbejdet med Energiforsyningen 13561 Befolkningsprognose 2015 13662 Forslag til Kommuneplantillæg 1 - Klimatilpasningsplan, KP13 13963 Klimatilpasningsplan 14464 Kommunegaranti - garantiprovision 14765 Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller

spildevandsrensning 15166 Administration af private fællesveje i landsbyer 15767 Integrationsråd - Forslag om oprettelse 15968 Integrationsområdet - Status april 2014 16169 Rapport - APV & Trivsel 2013 - Stevns Kommune 16270 Direktionens strategibrev 2014 16371 Diverse orienteringer 15.04.2014 - Lukket 168Underskrifter 169

ØkonomiudvalgetTirsdag den 15-04-2014

Side 132

Sag 58 Statusrapport om danskuddannelserne på Center for Dansk og Integration, Køge

Sagsnr. 14/831Initialer PetBje

Åben sag

Resumé Stevns Kommune har i flere år haft et samarbejde med Center for Dansk og Integration og Køge Kommune, der er driftsansvarlig for Centret. Samarbejdet omfatter tilsyn, og der lægges op til godkendelse af udarbejdet tilsynsrapport 2013.

Beskrivelse af sagen Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice, Køge kommune, har på baggrund af indhentede oplysninger og data fra Center for Dansk og Integration, (CDI) Køge, samt på baggrund af dialogmøde udarbejdet en tilsynsrapport vedrørende Danskuddannelserne på Centret. Rapporten er vedlagt som bilag.

Tilsyn med danskuddannelserne er en lovbunden opgave for kommuner, der har aftale med en udbyder eller med eget kommunalt sprogcenter. Tilsynet foretages også på vegne af aftalekommuner og andre brugere af sprogcentrets ydelser.

Ministeriet har i juni 2011 udarbejdet en vejledning om danskuddannelse, der blandt andet indeholder ministeriets anbefalinger i forhold til aftalekommunens tilsynsopgave.

Dialogmødet er afholdt den 5.marts 2014 med deltagelse af centrets ledelse, arbejdsmarkedscheferne fra Køge og Stevns kommuner samt tilsynsansvarlige.

Afrapporteringen indledes med en kort gennemgang af de lovgivningsmæssige rammer for tilbuddet. Herefter følger nøgletal vedrørende aktiviteten de sidste 2 kvartaler, så vidt muligt sammenlignet med landstallene (forefindes til og med 1.kvartal 2013).

Derefter tages der afsæt i anbefalingerne fra den foregående statusrapport for at belyse forholdene på centeret samt redegøre for, hvorledes CDI lever op til at opfylde anbefalingerne.

Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger vedrørende konkrete forhold. Center for Dansk og Integration, Køge, overholder lovgivningens bestemmelser vedrørende danskuddannelse til voksne udlændinge med flere.

Bilag

1 - 10888/14 - Åben - Tilsyn med danskuddannelser - Statusrapport


Side 133

2.halvår 2013

Indstilling Forvaltningen indstiller til ØU 1. At ØU godkender afrapportering og tilsyn med danskuddannelsen på Center for Dansk og Integration, Køge, for perioden 1. juli 2013 – 31. december 2013.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-04-2014Ikke til stede: Bjarne Ø. Rasmussen

Godkendt.

Sag 59 Visionsprojekt 2020Sagsnr. 13/1294Initialer AnnKjæ

Åben sag

ResuméDen tidligere Kommunalbestyrelse godkendte i juni sidste år, at der i 2014 skal igangsættes et visionsprojekt, kaldet ”Stevns 2020”.

Visionsprojektet har til formål at skabe en attraktiv profil for Stevns Kommune, således at vi også i fremtiden sikrer os, at vi er bæredygtige og i stand til at løfte de kommunale opgaver.

Sagsfremstillingen samt visionsprojekts tanker fra juni 2013 er vedhæftet som bilag.

Beskrivelse af sagenDirektionen har sammen med Borgmesteren set nærmere på igangsættelsen af visionsprojektet ”Stevns 2020”.

I denne forbindelse er der taget kontakt til et eksternt konsulentfirma (thorups kontor), hvor muligheden for, at thorups kontor forestår opgaven i


Side 134

forhold til etape 1 (det politiske spor) er drøftet nærmere.

Thorups kontor har efterfølgende fremsendt skitseforslag til afvikling af etape 1.

Skitseforslaget er vedhæftet som bilag til sagen.

ØkonomiKonsulentudgiften til thorups kontor ca. kr. 45.000 afholdes under Økonomiudvalgets ramme. Nærmere specificeret – ”konsulentkontoen” under kt. 6.

VurderingDet er forvaltningens vurdering, at visionsprojektets med fordel kan opstartes med thorups kontor som konsulent til det politiske spor.

Bilag

1 - 12249/14 - Åben - Referat KB juni 2013 - Visionsprojekt Stevns 2020

2 - 20199/13 - Åben - Stevns 2020 - Beskrivelse af visionsprojekt.pdf

3 - 12122/14 - Åben - Skitse visionsproces - skitse til det politiske spor i visionsprojekt Stevns

IndstillingDet indstilles til Økonomiudvalget via DIR

At konceptet for visionsprojektet ”Stevns 2020” godkendes og igangsættes.

At skitseforslaget fra Thorups Kontor (Etape 1/det politiske spor) godkendes

Beslutning i Direktionen den 14-04-2014Anbefales


Indstillingen godkendt.


Side 135

Sag 60 Udvidelse af samarbejdet med EnergiforsyningenSagsnr. 10/874Initialer SusRas

Åben sag

Resumé Den politiske arbejdsgruppe har drøftet, hvilke administrative opgaver der kan samarbejdes om, og som ligger i naturlig forlængelse af det allerede etablerede samarbejde. Der er fremlagt 7 anbefalinger til fortsat udvikling af samarbejdet i KØST Forsyningsservice ApS.

Beskrivelse af sagen Den politisk nedsatte arbejdsgruppe vedr. samarbejdet på forsyningsområdet har i december 2013 foretaget en evaluering af samarbejdet i KØST Forsyningsservice ApS. Arbejdsgruppen besluttede at anbefale bestyrelserne i Energiforsyningen og Stevns Forsyning samt kommunalbestyrelserne at udvide samarbejdet.Arbejdsgruppen har anbefalet, at samarbejdet udvides ved inddragelse af flere administrative opgaver under KØST Forsyningsservice ApS. Opgaverne ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, som allerede løses i selskabet i dag.Det er endvidere anbefalet af arbejdsgruppen, at der nedsættes en ny arbejdsgruppe med bred forankring i de nye kommunalbestyrelser for fortsat at sikre fokus på udvikling af samarbejdet.Bestyrelserne i Energiforsyningen og Stevns Forsyning har i marts 2014 godkendt evalueringen og de videre anbefalinger.På nedennævnte 7 punkter anbefales det at udvide samarbejdet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.1. Fælles IT_infrastruktur2. Fælles økonomistyringssystem3. Fælles kommunikation4. Fælles kundeservice/telefonpasning5. Fælles driftsadministration af tømningsordninger for bundfældningstanke6. Fælles driftsadministration for tømning af olieudskillere og sandfang7. Nedsat politisk arbejdsgruppe

Bilag

1 - 12311/14 - Åben - Fremsendelsesbrev

2 - 12312/14 - Åben - Statusnotat vedr samarbejde på forsyningsområdet

Indstilling Forvaltningen indstiller til ØU via DIR

1. at Stevns Forsyning tilknyttes Energiforsyningens nye løsning for IT-


Side 136

infrastruktur, hvis der kan opnås positive synergier

2. at Stevns Forsyning tilknyttes Energiforsyningens løsning for Økonomistyring, hvilket forudsætter godkendelse af pkt. 1

3. at der etableres et samarbejde vedr. kommunikation, hvor det er gavnligt for begge forsyninger

4. at der etableres en fælles kundeservicefunktion til varetagelse af telefonpasning/omstilling og øvrige ikke-personlige henvendelser, hvor det er gavnligt for begge forsyninger

5. at driftsadministrationen for tømningsordningerne sammenlægges for bedre kvalificering og prioritering af opgaven

6. at der etableres en fælles driftsadministration for tømning af spildevandsselskabernes sandfang og olieudskillere, hvis der kan opnås positive økonomiske og miljømæssige effekter ved dette

7. At der nedsættes en ny politisk arbejdsgruppe for at sikre fortsat udvikling af samarbejdet. Arbejdsgruppen bør være bredt forankret i de to nye kommunalbestyrelser. Udvalget drøfter og beslutter hvem som skal være repræsenteret fra Stevns Kommune.



Indstillingen godkendt, herunder nedsættelse af en politisk følgegruppe.

Den politiske deltagelse skal svare til den tidligere udpegning.

Sag 61 Befolkningsprognose 2015Sagsnr. 14/818Initialer JakobSpl

Åben sag

Beskrivelse af sagenØkonomi og Udvikling har med udgangspunkt i KMD’s befolknings-prognosemodel udarbejdet Stevns Kommunes befolkningsprognose for


Side 137

perioden 2015 – 2025.

Faldende befolkningstal i prognoseperioden

Prognosen viser, at der i kommunen forventes et fald i befolkningstallet fra de nuværende 21.825 personer til 21.354 personer i år 2025. Et fald i borgere på 471 personer svarende til 2,2 %. Der forventes et fald i antallet af de erhvervsaktive og en stor stigning i antallet af de over 65-årige. Der forventes vækst i Store Heddinge, Hårlev, Rødvig og Strøby Egede, mens der i øvrige områder forventes en nedgang i befolkningstallet.

Børn og Unge

I antallet af 0-2 årige forventes der fra 2014 til 2016 ikke de store udsving. Antallet af nyfødte er lavt. Der forventes en mindre stigning i antallet af nyfødte fra 2015, hvilket fører til en stigning i aldersgruppen 0-2 årige fra 2017.

For de 3-5 årige forventes der et fald frem til 2016, hvorefter antallet forventes af blive stabiliseret og derefter stige svagt.

Aldersgruppen 6-16 årig forventes at falde i hele prognoseperioden.

Erhvervsaktive og ældre

I de kommende år bliver der færre i den erhvervsaktive, mens der sker en kraftig stigning i antallet af ældre borgere.

Få nyopførte boliger

En central faktor i modellen er kommunens boligprognose, som giver et overblik over den samlede forventede udbygning i kommunen i perioden 2014 – 2025. Samlet set forventes der at blive bygget 661 boliger i perioden 2014 til 2025. Pga. den finansielle krise har boligmarkedet også i 2013 været præget af stort udbud og relativt få handler, og det har sat sit tydelige præg på nybyggeriet. Der er derfor indarbejdet et lavt boligbyggeri i starten af prognosen, der på sigt forventes at stige.


Side 138

Udviklingen fra 2013 til 2014

Opfølgning – hvad er der sket fra 1. januar 2013 til 1.januar 2014. Totalt set er befolkningstallet steget med 7 personer idet antallet af borgere fra 1. januar 2013 og til 1. januar 2014 er steget fra 21.818 personer til 21.825 personer. Stigningen skyldes primært indvandring, mens der derimod kan konstateres en mindre nettofraflytning og et fødselsunderskud. Fødselsunderskuddet skyldes at der generelt er meget meget få fødsler og at antallet af døde er stigende grundet en aldrende befolkning.

Opfølgning på prognosen fra 2012

Totalt set blev der 113 flere borgere pr. 1. januar 2014 end det prognosen havde beregnet i 2012. Antallet af 0-årige og børn i institutions- og skolealderen er generelt lavere end forventet, mens prognosen fra 2012 undervurdere antallet i den erhvervsaktive. En del af forklaringen er en ændring i nettofraflytningen, som har været aftagende, samt et generelt fald i fertilitetsraten, som også slår igennem på landsplan.

Yderligere information om prognosen fremgår af vedhæftede bilag.

Bilag

1 - 10661/14 - Åben - Befolkningsprognose 2015.pdf

IndstillingDet indstilles til DIR via ØU

1. at befolkningsprognosen godkendes.

Beslutning i Direktionen den 07-04-2014Anbefales.


Godkendt.


Side 139

Sag 62 Forslag til Kommuneplantillæg 1 - Klimatilpasningsplan, KP13

Sagsnr. 14/811Initialer lilianth

Åben sag

ResuméStigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud har medført, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab til følge.

Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i dette skal alle kommuner udarbejde en klimatilpasningsplan, som har fokus på de vandrelaterede problemstillinger der opstår som følge af de igangværende klimaændringer. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til Kommuneplan 13.

Formålet med at udarbejde en klimatilpasningsplan er blandt andet at analysere og håndtere hele vandkredsløbet på én gang. Herudover skal planen medvirke til at kvalificere den fysiske planlægning, således at de øgede vandmængder fx indtænkes som en mulighed for at skabe kvalitet. Det kan blandt andet ske ved at skabe byrum, hvor vand er et aktiv, ligesom oversvømmelser kan skabe nye spændende naturområder. Klimatilpasningsplanen har således fokus på, hvordan vi i højere grad kan fremme, at ”hverdagsregnen” bliver håndteret på overfladen i stedet for at belaste kloakken. Det er nødvendigt at der tænkes i anderledes løsninger til opmagasinering af vand eller opgradering af de eksisterende afløbssystemer. Denne opgradering eller ændring af systemerne er en del af det, der kaldes for klimatilpasning.

Beskrivelse af sagenKommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, f.eks. hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg eller byggeri, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg.

For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i Stevns Kommuneplan 13 udarbejdes dette kommuneplantillæg.

Klimatilpasningsplanen skal kobles til kommunens løbende planprocesser for at der bliver taget stilling i hver byrådsperiode til klimaproblematikken, samt til samspillet med statens og regionernes planlægning såsom vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner.

Ved at indarbejde klimatilpasningsplanen i kommuneplanen udnyttes også planlovens virkemidler, herunder ved administration af sektorlovgivningen


Side 140

og ved brug af de nye muligheder for klimalokalplaner.

Klimalokalplaner: Ændringen af planloven, der trådte i kraft den 1. juli 2012, giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kilde: Planlovens § 15 stk. 1.

Forslaget til Kommuneplantillægget indeholder tekst til følgende afsnit i KP13:

- hovedstruktur,

- retningslinjer og

- rammer

Teksten til afsnittet Hovedstrukturen indarbejdes som et nyt afsnit i kommuneplanen under afsnit 4 Bæredygtighed. Afsnittet skal udtrykke visioner og mål for klimatilpasning sammen med et sandsynlighedskort.

Men Klimatilpasningsplanen skal hovedsageligt indarbejdes under afsnittet 5.5 Oversvømmelse i Stevns Kommuneplan 13. Afsnittet skal indeholde Retningslinjer som danner baggrund for bl.a. udpegninger og rækkefølge med et værdikort og et kort over de potentielle risikoområder.

Herudover indarbejdes der et særskilt afsnit om de generelle rammer i Kommuneplanens Rammer.

Hovedstruktur Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af, hvor sandsynligheden for oversvømmelser i Stevns Kommune er størst, og hvor oversvømmelserne har de største værdimæssige konsekvenser. Kombinationen af disse to forhold (sandsynlighed og konsekvens) udgør en risikokortlægning. Risikokortlægningen er udgangspunktet for, hvor Stevns Kommune fremover bør prioritere sin indsats med klimatilpasning. Det gælder både ift. byudvikling, vejrenovering, spildevandstiltag med mere.

Risikokortlægningen fra 2013 viser en øget risiko for oversvømmelse langs kysten mod nord ved Strøby Ladeplads, ved Hårlev, Klippinge og Rødvig. I 2050 skulle dette have forværret sig langs kysten i nord og i 2110 skulle det have forværret sig for Tryggevælde Ådal. Problemstillingen relaterer sig til direkte oversvømmelser fra kysten, som øges med det stigende havvandsspejl og afstrømningen fra baglandet til at stuve op i de lave områder bagved Kystvejen. Visionen er, at kysten i videst muligt omfang skal have mulighed for at udvikle sig naturligt. Der vil dog være strækninger, hvor der af hensyn til eksisterende byområder eller landbrugsområde, som allerede er beskyttet, skal ske en yderligere tilpasning. Som udgangspunkt skal der ikke etableres nye digeanlæg med det formål alene at sikre


Side 141

landbrugsarealer. Hvilket også er Kystdirektoratets politik.

Da det samfundsøkonomisk ikke er realistisk at udbygge kapaciteten i kloakker og vandløb, således at det kan aflede vandet ved ekstreme regnhændelser, er det væsentligt, at vandet kan opstuve og strømme i terræn. Spildevandsplanen fastlægger rammer for spildevandsafledning under alm. drift, hvilket vil sige ved regnhændelser der ligger inden for det fastlagte serviceniveau i Stevns Forsyning. Klimatilpasningsplanen har sigte mod mere ekstreme situationer.

Der vil automatisk ske en kobling af klimatilpasning med budgetlægning og sektorplanlægning ligesom der naturligt vil opstå et samspil med statens og regionens planlægning som f.eks. vand- og naturplaner og regionale udviklingsplaner.

Retningslinjer

Hensigten med kommuneplanens retningslinjer er at minimere skaderne i forbindelse med ekstreme regnhændelser. Det kan fx gøres ved at lade terrænkoter styre vandafledningen uden om bygninger og andre tekniske anlæg. Grønne arealer skal indtænkes som vandveje ved ekstreme regnhændelser, og desuden kan vandet indtænkes som et rekreativt element.

Bufferzoner i byerne ved ekstremregn skal være med til at mindske spidsbelastningen i afløbssystemet, da det er samfundsøkonomisk mindre bekosteligt at oversvømme grønne arealer end bygninger. Dette kan gøres ved at vurdere såvel den stedlige hydrologi og jordbundsforholdene i forbindelse med den fremtidige planlægning. Forstået på den måde at der ikke planlægges nye byområder eller nyt byggeri på steder, hvor der med stor sikkerhed kan påregnes, at der med sikkerhed vil blive hyppige oversvømmelser. I landområdet kan der ved valg af byggekoter og placering af anlæg tages forbehold for, at minimere skaderne på bygningerne.

Stevns Kommune vil ændre kommuneplanlægningen således, at de oversvømmelsestruede, uudnyttede arealudlæg til byudvikling, revurderes i planlægningen. Stevns Kommune vil undersøge, om der i tilknytning til eksisterende byområder skal udlægges arealer til afhjælpende foranstaltninger. På ubebyggede arealer skal befæstelse holdes på et minimum, således at man mindsker behovet for organiseret afledning af overfladevand.

Overfladevand fra tage og befæstede arealer skal så vidt muligt nedsives, der skal dog tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser, samt bestemmelser i spildevandsplanen. Ligesom der kan blive stillet krav om en bestemt type beplantning, der kan tåle periodiske oversvømmelser.

Stevns Forsyning overholder et serviceniveau på hhv. 5 og 10 års hændelser i separat- og fælleskloakerede områder. Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. Regnvandssystemer og beredskabsplaner skal opgraderes i takt med at kommunen udfører de prioriterede handlingstiltag i klimatilpasningsplanen. (Dette indarbejdes


Side 142

ligeledes i kommunens spildevandsplan).

Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så vandløbet både sikres en god økologisk tilstand og kan transportere den mængde vand regulativet foreskriver.

Rammer

I lokalplanprocessen vil Stevns Kommune bruge klimakortene til at vurdere, om der skal tages hensyn til klimaforandringerne, fx ved at stille krav om lokal afledning af regnvand, biofaktor, udpege arealer til oversvømmelse, fastsætte sokkelkote for byggeri og lignende, samt at overfladevand håndteres og indtænkes synligt for at opnå rekreative områder.

For uddybende beregninger og lignende se Klimatilpasningsplanen.

Miljøvurdering:

Forslaget til Kommuneplantillægget er blevet miljøscreenet af COWI og det er vurderet at der ikke skal udarbejdes en Miljøvurdering. Screeningen er sendt i høring den 26. marts 2014 i 14 dage frem hos Danmarks naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Østdansk Landboforening og Gefion. Høringsfristen udløber således, inden forslaget til skal behandles på ØU den 15. april 2014.

RetsgrundlagImplementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv sker ved regeringsaftalen med KL, hvor kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen indarbejdes i kommuneplanen via et kommuneplantillæg.

VurderingFor at ruste Danmark til et forandret klima har regeringen sat fokus på klima i sit regeringsgrundlag, samt indgået aftale med KL. Landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til Kommuneplan 13.

For at indarbejde Klimatilpasningsplanen i kommuneplanen har Stevns Kommune valgt at udarbejde dette kommuneplantillæg til Stevns


Side 143

Kommuneplan 13.

Det vurderes at Kommuneplantillægget og Klimatilpasningsplanen vil være et egnet værktøj til at få implementeret klimatilpasning i Kommunens planlægning.

Bilag

1 - 10578/14 - Åben - MV_screening_stevns_klimaplan _2_.pdf

2 - 11066/14 - Åben - FORSLAG til Kpt1 - Klimatilpasning - KP103.pdf

Indstilling

Forvaltningen indstiller til KB via PTU og ØU

1. At Forslaget til Kommuneplantillæg 1 – Klimatilpasningsplan godkendes.

2. At forslaget udsendes i høring i 8 uger, samt3. At den ikke udarbejdes miljøvurdering af forslaget

Beslutning i Plan- og Teknikudvalget den 08-04-2014 Anbefales


Anbefales

Sag 63 KlimatilpasningsplanSagsnr. 11/890Initialer BirNie

Åben sag

Resumé Til temadelen med NFK og PTU er inviteret

Troels Christiansen, Cowi


Side 144

Lone Plovstrup, Planlægger Roskilde kommune

Indenfor de sidste par år, har Danmark været ramt af en række usædvanligt store regnhændelser med store oversvømmelser til følge. Det har forårsaget betydelig skade på en lang række boligområder, boliger og vejnet. Ændrede klimatiske forhold betyder, at nedbørsmønstret fremover ændrer sig, blandet andet med mere voldsomme regnhændelser, der optræder med større hyppighed.

Der er af flere forskellige aktører, blevet beregnet forskellige klimascenarier for, hvordan ændringerne forventes at blive. Generelt forudses det, at den samlede årlige nedbørsmængde vil stige, og at nedbørsmønstret samtidig vil ændre sig. Somrene vil blive tørrer og vintrene vådere. I sommermånederne vil en del af nedbøren falde som meget kraftige skybrud med store vandmængder til følge.

I dag afledes regnvand, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og hav. Fremover vil det være nødvendigt i højere grad at håndtere vandet, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Etableringen af disse tiltag vil kunne håndtere vandet i normalsituationer, men der vil stadig være behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørsituationer, når det fastlagte serviceniveau overskrides. Klimaændringerne har således skabt et behov for en overordnet plan for håndtering af større mængder regnvand, så de store skybrud ikke giver anledning til skader af betydeligt økonomisk omfang.

Mange løsninger til reduktion af de fremtidige oversvømmelser skal søges ved at sammentænke problemstillinger relateret til klima, vandmiljø, byudvikling, afløbssystemer mm. Endvidere vil det ofte være gavnligt at implementere rekreative forhold, sundhedsfremmende tiltag o.a. Dette stiller store krav til planlægningen og samarbejdet på tværs i kommunen.

Som et led i at ruste Danmark til et forandret klima har Regeringen sat fokus på dette i sit regeringsgrundlag samt indgået aftale med KL om kommunernes økonomi for 2013. Landets kommuner skal udarbejde en kommunal klimatilpasningsplan, der skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanen skal indarbejdes direkte i eller som tillæg til kommuneplan 13.

Beskrivelse af sagen Kommunalbestyrelsen godkendte i februar 2103 en strategi, der har sat retning for tilblivelsen af en ny klimatilpasningsplan for Stevns Kommune. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning fra foråret 2013.

Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og skabe overblik og prioriterer indsatsen for klimatilpasning. Den skal indarbejdes i kommuneplanen som et tillæg med bl.a. risikokort og tilknyttede retningslinjer. Risikokortlægningen skal omfatte et oversvømmelseskort og et værdikort. Oversvømmelseskortet skal vise hvilke områder, der - som følge af de forventede klimaændringer - kan


Side 145

blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Værdikortet skal vise, hvor de største værdier kan være truet. Staten har stillet forskellige kort til rådighed for kortlægningen, og Stevns Forsyning har leveret kortlægning vedr. de kloakerede områder.

Natur & Miljø har udarbejdet vedlagte forslag til Klimatilpasningsplan 2014. Planen er udarbejdet i samarbejde med Stevns Forsyning og Stevns Brandvæsen. Planen er baseret på en kortlægning af risikoen for oversvømmelser ud fra den nuværende viden om kloakker, terræn samt forskellige antagelser om de forventede ændringer af nedbør, havvandsstigninger mv.

Med Stevns Kommunes klimatilpasningsplan er der mulighed for at fremtidssikre kommunen og få mindst mulige skader ved stormflod eller skybrud. Klimatilpasningsplanen kvalificerer den fysiske planlægning, så de øgede vandmængder ikke kun bliver en trussel, men også en mulighed for at skabe nye rekreative områder.

Serviceniveau

I afsnit 5 beskrives Serviceniveauet, der er fastlagt ud fra en kombination af hvor stor sandsynlighed der er for oversvømmelser og de økonomiske konsekvens disse vil have. Beregningerne viser at der ved 20 års hændelser er en nettogevinst ved at foretage klimatilpasning, mens det ikke økonomisk kan svare sig at tilpasse til meget store hændelser. Udpegningerne afsnit 7 og handleplanen afsnit 8 er foretaget med afsæt i et Serviceniveau for Kommunens klimatilpasning, svarende til en sikring imod 20 års hændelser.

Retsgrundlag Implementering af EU`s oversvømmelsesdirektiv sker ved regeringsaftalen med KL, hvor kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planen skal på sigt indarbejdes i Kommuneplanen, men håndteres denne gang som tillæg til kommuneplanen.

Økonomi Stevns Forsyning afholder udgifter til klimasikringen af kloakkerne, således at det nuværende niveau for afledning af vand kan opretholdes trods øgede vandmængder. Klimasikringen af kloakkerne vil i vid udstrækning gennemføres efterhånden som kloaknettet nedslides. Udgifterne finansieres via spildevandstaksterne.

Stevns Kommune afholder merudgifterne til anlæg og drift af klimatilpasningen, såfremt der ønskes særlige løsninger, der kombinerer klimasikringen af kloakkerne med f.eks. rekreative eller æstetiske tiltag, såfremt det er dyrere end traditionelle løsninger.


Side 146

Bilag

1 - 10288/14 - Åben - MV_screening_stevns_klimaplan.pdf

2 - 10302/14 - Åben - Risikokortlægning_Stevns_Kommune_2013.11.19.pdf

3 - 10849/14 - Åben - Klimatilpasningsplan_2014_26.03.14.pdf

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB, via NFK, PTU & ØU

1. At forslaget til klimatilpasningsplan godkendes

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 03-04-2014 Anbefales

Beslutning i Plan- og Teknikudvalget den 08-04-2014 Anbefales


Anbefales

Sag 64 Kommunegaranti - garantiprovision Sagsnr. 11/534Initialer FleOls

Åben sag

Resumé Vandselskaberne kan i henhold til Lov om Vandsektorens Organisering og Økonomiske forhold optage lån i Kommunekredit til investeringsudgifter ved indvinding og distribuering af brugsvand og investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg. Låneperioden kan maksimalt være 40 år.


Side 147

Jfr. Vandsektorlovens § 16 kan en kommune meddele garanti for disse lån, såfremt de kan indregnes i vandprisen.

Beskrivelse af sagen Garantistillelsen skal tiltrædes af Kommunalbestyrelsen senest d. 31. marts i regnskabsåret efter afholdelse af anlægsudgifterne. Lånet skal være optaget senest d. 30. april i regnskabsåret efter afholdelse af anlægsudgifterne Derudover skal Kommunalbestyrelsen godkende garantistillelse for et års byggekredit på baggrund af anlægsbudgettet for det pågældende år. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har kommunerne pligt til at opkræve garantiprovision på markedsvilkår. Desuden kræver EU garantiprovision for at undgå statsstøtte. Garantiprovisionen skal sættes i forhold til kommunens risiko. For lav garantiprovision er ulovlig statsstøtte og for høj garantiprovision er udlodning, der beskattes med 40/60%. Ud fra modtaget materiale er der flere forskellige modeller for garantiprovisionens størrelse. Ud fra et samlet overblik over de fleste af kommunerne viser det sig, at af 86 kommuner er der 38, der opkræver løbende provision af restgælden, typisk pr. 31/12. Procentsatsen er fra 0,2 til 1,5 % af restgælden. 14 af disse kommuner opkræver 0,5 % af restgælden. Der er 30 kommuner der opkræver et engangsbeløb ved kreditindgåelsen, typisk som procentsats af garantisummen/hovedstolen. (Procentsatsen udgør fra 0,01 til 1,5 % af garantisummen) 14 af disse kommuner opkræver 1% af garantisummen som engangsbeløb ved kontraktindgåelsen.

Retsgrundlag Lov nr. 469 af 12/6-2009, vandsektorloven og Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

VurderingEn opgørelse af stillede garantier pr. 31/12-2013 og beregning af en garantiprovision på 0,5% for løbende provision eller 1% for engangsprovision fremgår af bilaget ”Kommunegaranti – garantiprovision” (Skema).

Samtidig med beslutningen om det skal være en løbende garantiprovision eller engangsgarantiprovision, skal der tages stilling til størrelsen på den valgte provision.


Side 148

Procentsatsen skal være en afspejling af risikoen og markedsprovision. Forvaltningen har talt med Kommunekredit om spørgsmålet og fået oplyst, at det er meget svingende inden for de 98 kommuner, og en beregning af størrelsen, er de ikke gået ind i, men har samlet oplysningerne fra landets kommuner, som så kan danne grundlag for beslutningen i den enkelte kommune. Det er denne sammenligning, der er henvist til ovenfor.

Da det er en nyindførelse med opkrævning af garantiprovisionen, vil det betyde, at det fastsatte beløb vil være en udgift for det pågældende forsyningsselskab, som ikke har været indregnet i deres budget for 2014.

Beregningen af årets provision vil ske på grundlag af restgælden 31/12 året før opkrævningsåret, og opkrævningen for byggekreditten vil ske på grundlag af hovedstolen på det tidspunkt, hvor garantien godkendes med slutberegning, når kreditten finansieres med lånoptagelse.

I forbindelse med sagens behandling har der været kontakt til et par af forsyningsselskaberne, som oplyser, at udgiften ikke er med i budget 2014, hvorfor man gerne vil vente med opkrævningen til 2015. Det vil sige, at opkrævningen af provisionen for både 2014 og 2015 vil ske i regnskabsår 2015, og dette kan så medtages i budget 2015, da udgiften skal tages med i takstberegningen.

Bilag


Side 149

Tabel fra sagsfremstilling er vedhæftet som bilag, da der er problemer med at få den vist i word.

1 - 9969/14 - Åben - Kommunegaranti - garantiprovision -

2 - 12350/14 - Åben - Kommunegaranti - provision

Indstilling Forvaltningen indstiller til KB via DIR og ØU

1. at der tages stilling til, om det skal være løbende provision eller engangsprovision

2. at der tages stilling til procentsatsens størrelse for den valgte provision

3. at det godkendes, at provisionen pr. 31/12-2013 opkræves i regnskabsår 2014 eller 2015

4. at hvis det godkendes, at der opkræves i regnskabsår 2014 vil indtægten blive taget med ved BOP 2

5. at den fremtidige garantiprovision indarbejdes i budget 2015 og fremefter.

Beslutning i Direktionen den 17-03-2014Direktionen anbefaler at der indføres løbende garantiprovision svarende til 0,5 procent og at opkrævning pr. 31.12 2013 opkræves i regnskabsår 2015. Endvidere anbefales at den fremtidige garantiprovision indarbejdes i budget 2015 og fremefter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 18-03-2014Ikke til stede: Steen S. Hansen

Sagen udsættes.

Sagen genoptages I Økonomiudvalget 15. april 2014Sagen har været til udtalelse i Stevns Forsyning A/S, som har fremsendt sine bemærkninger i vedhæftede bilag.

Det skal bemærkes, at ved løbende garantiprovision vil beregningen ske på grundlag af restgælden ultimo året, så længe lånet eksisterer.


Side 150

Ved en engangsprovision vil der kun blive betalt ved optagelse, og ikke resten af løbetiden, selv om der stadig er en risiko ved den stillede kommunegaranti.

Indstilling:

Indstillingen til mødet i DIR den 17/3 2014 og ØU d. 18/3 2014 gentages.


Økonomiudvalget anbefaler indstillingen, dog således, at der fremadrettet anvendes engangsprovision på 0,2 % i stedet for løbende provision. Ligeledes, at der ikke opkræves bagudrettet.

Sag 65 Brug af selvhjælpshandling og politianmeldelse ved manglende kloakering eller spildevandsrensning

Sagsnr. 13/1539Initialer Heidkjae

Åben sag

Resumé En del af kommunes borgere skal i disse år enten tilsluttes kloakken, separere regn- og spildevand eller selv etablere et anlæg for at rense spildevandet.

Der er et politisk ønske om, at en borger i Stevns Kommune ikke skal ende med at afsone en fængselsstraf på grund af de store økonomiske konsekvenser af en manglende opfyldelse af kloakering eller spildevandsrensning.

På denne baggrund har forvaltningen undersøgt muligheden for at gøre større brug af selvhjælpshandlinger, som alternativ til politianmeldelser.


Side 151

Der skelnes i det følgende mellem:

1. Påbud i forbindelse med kloakeringsprojekter: påbud om tilslutninger til kloak, påbud om separering af regn- og spildevand og påbud om fejltilslutninger (spildevand i regnvandsledning)

2. påbud om forbedret spildevandsrensning (etablering af privat renseløsning på egen grund)

For håndhævelsen af påbud om forbedret spildevandsrensning gælder det, at der ikke kan gennemføres en selvhjælpshandling.

Beskrivelse af sagen Hvis en borger ikke efterkommer kommunens påbud om tilslutning til kloak, separering af regn- og spildevand, rettelse af fejltilslutning eller forbedret spildevandsrensning (etablering af eget anlæg), skal kommunen iværksætte yderligere retslige tiltag.

Frem til nu, har praksis været at gøre brug af politianmeldelser ved håndhævelse af denne type spildevandssager. Dog er ingen blevet politianmeldt endnu, men forvaltningen har en række sager, hvor en politianmeldelse er næste skridt for en håndhævelse af den manglende opfyldelse af påbuddet.

Kommunalbestyrelsen har på mødet d. 5. september 2013 godkendt, at forvaltningen kan igangsætte selvhjælpshandlinger ved separatkloakeringsprojekter. Brugen af selvhjælpshandlinger er i denne beslutning tiltænkt, at blive benyttet i de tilfælde, hvor kloakprojektet har været lang tid undervejs, og hvor kun få ejendomme mangler at separere regn- og spildevand.

Miljøbeskyttelseslovens §§ 69-70 giver mulighed for at selvhjælpshandle i tilfælde hvor påbud efter miljøbeskyttelsesloven ikke efterkommes eller der er akut fare for miljøet. Der er anført i både håndhævelsesvejledningen og i kommentarer til miljøbeskyttelsesloven, at selvhjælpshandling først bør anvendes når tvangsbøder og straf ikke har ført til efterkommelse af påbud. Det er ud fra den generelle betragtning, at selvhjælpshandling, med indtrængen og krænkelse af den private ejendomsret, er en mere vidtgående sanktion, end politianmeldelse og dagsbøder. Derfor har det også været Stevns Kommunes hidtidige praksis, at overdrage sager hvor påbud ikke efterkommes, til retslige instanser.

SelvhjælpshandlingVed en selvhjælpshandling går kommunen ud og indhenter tilbud på udførelse af arbejdet hos 2-3 autoriserede kloakmestre. Det billigste tilbud forelægges grundejeren(-erne), der vil have mulighed for at acceptere tilbuddet om at kommunen gennemfører selvhjælpshandlingen.

Kommunen betaler den autoriserede kloakmester og sender derefter opkrævningen videre; først til grundejeren og herefter til inddrivelse hos SKAT, hvis regningen ikke bliver betalt. Der henvises til afsnittet ”økonomi” for de økonomiske konsekvenser for kommunen.

For at kommunen kan indhente et tilbud skal der være tale om en defineret


Side 152

opgave. Kommunen skal gøre brug af det billigste firma og den billigste løsning.

Ved nytilslutninger til kloak, ved separering af regn- og spildevand eller ved fejltilslutningen, skal henholdsvis spildevand eller regn- og spildevand føres til spildevandsforsyningens etablerede stikledninger.

Ved påbud om forbedret spildevandsrensning på egen grund, er der flere renseløsninger at vælge i mellem. Omkostningerne til etablering og drift samt krav til adfærd, varierer meget anlæggene i mellem. Kommunen kan ikke gå ind og påtage sig ansvaret for at finde den bedste og billigste løsning, da dette er meget afhængigt af forbrugsmønster. Det vil sige at, som praksis er nu, kan selvhjælpshandlingen ikke gennemføres ved påbud om forbedret spildevandsrensning hvor borgeren skal etablere deres eget anlæg.

Fordele og ulemper ved selvhjælpshandlinger og politianmeldelserI tabellen er de største fordele og ulemper opridset i forhold til at håndhæve påbuddet ved brug af selvhjælpshandlinger eller politianmeldelser.

Selvhjælpshandling Politianmeldelse

Fordele · Påbuddet bliver opfyldt her og nu

· Miljøet frem for retspraksis

· Beløbet opkræves ved inddrivelse via SKAT

· Der er mulighed for afdragsordning via SKAT.

· En andel af borgerne forventes selv at opfylde påbuddet på baggrund af politianmeldelse og forventet domsafsigelse.

· Kommunen løber ikke en økonomisk risiko

· Kommune kan ikke blive beskyldt for at agere bank for udvalgte borgere.

Ulemper · En selvhjælpshandling forventes at være dobbelt så ressourcekrævende for forvaltningen end en politianmeldelse.

· Kommunen afholder udgiften til kloakmester (estimat 1.500.000 kr).

· Der er en vis risiko for at ikke alle pengene kan inddrives (estimat ca. 50%).

· Kan kun benyttes ved kloakeringsprojekter og ikke ved påbud om forbedret spildevandsrensning på egen grund

· Lang sagsbehandlingstid

· Større økonomisk byrde for den enkelte borger, da det forventes at borgeren skal betale bøder udover udgifterne til kloakarbejde/renseløsning

· Påbuddet bliver ikke nødvendigvis opfyldt, selvom borgeren bliver dømt.

· Giver dårlig presse omtale

· Kraftig indgriben i enkelte borgers retsfølelse


Side 153

· Kraftig indgriben i enkelte borgers retsfølelse

Ny procedureDen nye procedure der foreslås implementeret, er illustreret i bilag til dagsordenpunktet.

Ved påbud om forbedret spildevandsrensning benyttes politianmeldelse som håndhævelsesmetode.

Ved påbud om tilslutning til kloak, separering af regn- og spildevand eller fejltilslutninger skal der foretages et skøn, således at der vælges mellem selvhjælpshandling eller politianmeldelse på baggrund af nedenstående.

Der skal være tale om en individuel vurdering for hver enkelt ejendom, når der vurderes hvilken håndhævelsesmetode der skal vælges. Dette gælder både valget af håndhævelsesmetode og valg af autoriserede kloakmestre

Selvhjælpshandling Politianmeldelse

· Borgeren er samarbejdsvillig

· Borgeren har udtrykt ønske om en selvhjælpshandling

· Borgeren har udtrykt at de ikke vil acceptere en selvhjælpshandling

· Ingen kontakt med borgeren eller nogen reaktion fra borgerens side (Her vælges politianmeldelse som håndhævelsesmetode, da en selvhjælpshandling kan være mere krænkende)

I afvejningen af om der skal gennemføres en selvhjælpshandling eller politianmeldelse, må kommunen ikke medtage borgerens sociale og økonomiske forhold.

I de tilfælde hvor selvhjælpshandlingen vælges, kontaktes 2-3 lokale autoriserede kloakmestre for at give et tilbud for hver enkelt ejendom. Det laveste bud præsenteres for grundejerne.

Kloakmestrene udvælges tilfældig og bredt blandt de lokale kloakmestre. Efterhånden som forvaltningen får nogle erfaringer, vælges der tilfældigt og bredt blandt de kloakmestre, hvor samarbejdet glider og tidsfrister overholdes.

Retsgrundlag Påbud om kloakering eller forbedret spildevandsrensning gives jf. Miljøbeskyttelseslovens §30. Jf. samme lov § 65 stk. 2, litra 1 skal kommunen føre tilsyn med at påbud efterkommes.

Selvhjælpshandling udføres jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1 litra 4


Side 154

I forhold til afdragsordning og lån skal kommunen være opmærksom på, at der gælder et forbud mod støtte til enkeltpersoner, herunder i form af lån. Kommunen må ikke yde rente- og afdragsfri lån til dækning af omkostningerne. Derfor skal kommunen som udgangspunkt opkræve omkostningerne (hele beløbet) hos grundejeren. Afdragsordningen skal kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte.

Økonomi Ved selvhjælpshandlinger skal kommunen afholde udgiften til kloakmester Regningen sendes herefter til ejer af ejendommen. Kommunen har udpantningsret, dvs. SKAT kan foretage inddrivelse ved manglende betaling. Der er ikke fortrinsret for kravet. Ved en evt. tvangsauktion behandles beløbet som en almindelig fordring.

Der er ikke budgetmæssig dækning for udlæg til kloakmesterudgifter, eller evt. tab.

Omkostninger pr. ejendomPå baggrund af erfaringer fra anden kommune er udgiften til kloakmester ved en selvhjælpshandling i gennemsnit på 25.000-35.000 kr. pr. ejendom. Forvaltningen har dog også kendskab til enkelt ejendomme, hvor de eksisterende afløbsforhold er særligt komplicerede og dermed særligt omkostningstunge, specifikt ca. 150.000 kr. for en ejendom

Omkostningerne ved selvhjælpshandlinger til fejltilslutninger, hvor der er ledt spildevand på regnvandskloakken, forventes dog ikke de store udgifter, da der kun er tale om en mindre ændring af rørføringen.

De estimerede omkostninger omfatter kun selve omkostningerne for arbejdet på privat grund. Ved nytilslutninger skal borgeren derudover betale tilslutningsbidrag til spildevandsforsyningen.

Herudover kommer ressourceforbruget i forvaltningen.

Samlede estimerede omkostningerErfaringerne fra et par af de seneste kloakprojekter i kommunen viser, at i ca. 5% af sagerne, skal der efterfølgende foretages håndhævelse af påbuddet.

Erfaring fra anden kommune viser en andel af borgerne vælger selv at entrere med en kloakmester, når de bliver præcenteret for tilbuddet fra kommunen i forbindelse med selvhjælpshandlingen.

På den baggrund må der forventes følgende groft estimerede omkostninger til selvhjælpshandlinger:

Total antal ejendomme

Forventede antal

retslige tiltag

Forventet antal, der accepterer

tilbud

Estimerede omkostning

Påbud i perioden 1090 55 27 953.750 kr


Side 155

2014-2021 ifølge spildevandsplan

Udkast tillæg 1 til spildevandsplan

70 4 2 61.250 kr

Opfølgning i 2014 på manglende opfyldelse af overskredet påbudsfrist

70 25 13 525.000 kr

Fejltilslutninger Ukendt Mindre antalforventning

om store udgifter

Total 1.540.000 kr

Vurdering Det er forvaltningens vurdering at den fremlagte procedure vil være en fordel for udvalgte borgere i Stevns Kommune, som har svært ved at finde midlerne til rensningen af spildevandet.

Der skal dog samtidigt gøres opmærksom på, at kommunen risikerer at skulle acceptere et økonomisk tab. På baggrund af erfaring fra anden kommune kan dette være ca. 50 % svarende til 770.000 kr. over de 7 år.

Erfaringerne fra en anden kommune, som gør brug af selvhjælpshandlinger, viser at ikke alle opstartede selvhjælpshandlinger gennemføres. I ca. halvdelen af sagerne finder borgerne selv ud af at få ejendommen tilsluttet, efter at kommunen har haft en kloakmester ude på ejendommen.

Forvaltningen kan kun antage, at det samme vil gøre sig gældende i Stevns Kommune. Forvaltningen vil også antage, at det vil være den samme andel af borgere som selv vil få opfyldt påbuddet på baggrund af en politianmeldelse.

Der er taget højde for dette under afsnittet ”økonomi”.

Bilag

1 - 10432/14 - Åben - Diagram over procedure for påbud til og med håndhævelse af påbud.pdf

2 - 10433/14 - Åben - Dagsordenspunk KB 05-09-2013 - Selvhjælpshandling ved separatkloakeringsprojekter.pdf

Indstilling


Side 156

Forvaltningen indstiller til KB via DIR, NFK og ØU at:

1. det politisk godkendes, at der benyttes selvhjælpshandlinger i stedet for politianmeldelse ved håndhævelser af påbud om spildevandshåndtering


Bjørn Voltzmann deltog ikke.

Beslutning i Natur-, Fritids- og Kulturudvalget den 03-04-2014 Anbefales

Steen Nielsen ønsker sagen retur til forvaltningen med henblik på yderligere belysning


Sagen returneres til NFK med henblik på genbehandling af sagen efter ajourføring af diverse oplysninger.

Sag 66 Administration af private fællesveje i landsbyerSagsnr. 14/364Initialer LarsJorg

Åben sag

Beskrivelse af sagen Private fællesveje administreres efter Lov om private vej og private fællesveje populært kaldet privatvejsloven. Loven skelner mellem private fællesveje på landet - afsnit II og private fællesveje i byer og bymæsige områder – afsnit III.

Afsnit II – landreglerne bygger i vidt omfang på fælles overenskomst mellem


Side 157

de vejberettigede, og det er generelt først, når der opstår uenighed om istandsæt-telse af vejene, at vejmyndigheden skal tage stilling.

Afsnit III – byreglerne giver i væsentligt større omfang vejmyndigheden mulig-hed for at træffe afgørelser, herunder bl.a. tildeling af vejret, godkendelse af nye vejudlæg samt afgørelser i øvrigt i forbindelse med vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje.

Det er som udgangspunkt områdets zone status, der afgør hvilket afsnit, der skal bruges i en konkret sag. Kommunalbestyrelsen kan dog jf. lovens §3 stk. 2 bestemme, at byreglerne også skal finde anvendelse i:

1) sommerhusområder, jf. lov om planlægning, og

2) afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller der i disse områder forventes en byudvikling, som gør det hensigtsmæssigt, at byreglerne finder anvendelse.

En konkret henvendelse om tildeling af vejret fra en borger, som bor på en privat fællesvej i en landsby, som ligger i landzone. Der er ved udstykningen af den pågældende matrikel ikke etableret vejadgang/tildelt vejret til den private fællesvej, da man på det pågældende tidspunkt ikke fandt det nødvendigt.

Ejendommen er i mellemtiden blevet handlet og den nuværende ejer ønsker kommunens hjælp til at få tildelt vejret til den private fællesvej.

Hvis vejen administreres efter landreglerne – da den ligger i landzone er det ejeren af den ejendom vejen ligger på, som skal tildele vejretten.

Er det derimod byreglerne, som gælder, kan Kommunalbestyrelsen jf. § 26 stk. 2 tildele vejretten og stille som vilkår, at grundejeren, som opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikke afskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelsesarbejder.

Idet vejen ligger i et afgrænset område jf. lov om planlægning ville den kunne administreres efter byreglerne, hvis der træffes afgørelse herom jf. §3, stk. 2. .

Retsgrundlag Lov nr. 1537 af 21/12/2010 om private veje og private fællesveje

Økonomi


Side 158

Sagen vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommunen

Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at private fællesveje i sommerhusområder og i landsbyer bør administreres efter byreglerne i privatvejsloven.

IndstillingForvaltningen indstiller til KB via DIR, PTU og ØU, at

1. private fællesveje i sommerhusområder og i landsbyer administreres efter Privatvejslovens kapitel III om private fællesvej i byer og bymæssige områder jf. §3 stk. 2

2. beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside

Beslutning i Plan- og Teknikudvalget den 11-03-2014Anette Mortensen og Bjarne Nielsen deltog ikke i sagens behandling.

Anbefales.


Beslutning i Økonomiudvalget den 15-04-2014

Ikke til stede: Bjarne Ø. Rasmussen

Anbefales.

Sag 67 Integrationsråd - Forslag om oprettelse


Side 159

Sagsnr. 14/860Initialer anetha

Åben sag

ResuméStevns Kommune har modtaget en henvendelse fra Rådet for Etniske minoriteter, hvori der spørges om Stevns Kommune har planer om at oprette et integrationsråd eller andet form for råd eller forum, der drøfter integration.

Beskrivelse af sagenIndtil nu har vurderingen været, at antallet af flygtninge i Stevns Kommune har været så begrænset, at det ikke har været et behov for et særligt forum eller råd til at håndtere forskellige forhold omkring integration.

Udviklingen gennem de seneste år har imidlertid vist, at antallet af flygtninge i kommunen stiger betragteligt, og at der nu er et grundlag for at etablere et særligt forum eller råd. Folkeregisteret har opgjort det aktuelle antal borgere i Stevns Kommune uden dansk statsborgerskab til aktuelt at udgøre 859 personer. Folkeregisteret oplyser endvidere, at der årligt er mellem 125 og 150 indrejsende til kommunen.

Ifølge integrationsloven kan Kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd. Rådet fungerer som talerør for etniske minoriteter og rådgiver Kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale integrationsindsats.

Et integrationsråds funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Det følger af integrationsloven, at integrationsrådet består af mindst 7 medlemmer med bopæl i kommunen, og at medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen. Loven fastlægger ikke nogen nærmere procedure for oprettelse af integrationsråd.

Lovgrundlaget har ikke nærmere defineret hvilken personkreds der kan indgå i et integrationsråd, ministeriet har imidlertid udtalt, at hensigten med lokale integrationsråd må være, at der først og fremmest er tale om flygtninge og indvandre, der er omfattet af integrationslovens personkreds. Integrationslovens personkreds omfatter bl.a. ikke borgere med statsborgerskab i et andet nordisk land eller et andet land i EU. Ministeriet udtaler samtidig, at borgere med dansk statsborgerskab eller andet europæisk statsborgerskab kan indgå i integrationsrådet som repræsentant for fx foreninger, skolebestyrelser eller kommunen.

Administrationen kan oplyse, at der i 2012 var etableret integrationsråd i 44 kommuner.

Det er administrationens vurdering, at et integrationsråd kan skabe merværdi i den kommunale integrationsindsats.

IndstillingDet indstilles til KB, via SSU og ØU,


Side 160

· at administrationen anmodes om at fremlægge nærmere forslag til etablering af integrationsråd, herunder vedtægter for et integrationsråd.

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2014Anbefales.


ØU tilbagesender før videre behandling sagen til SSU/forvaltningen med anmodning om at undersøge alternative løsninger til det fremlagte forslag, hvor man kan opnå gode integrationsløsninger.

Sag 68 Integrationsområdet - Status april 2014 Sagsnr. 14/859Initialer anetha

Åben sag

Beskrivelse af sagenStatus på integrationsområdet. Myndighedslederen i Social, Sundhed og Ældre deltager i sagens behandling i SSU.

Udlændingestyrelsen udmeldte 30. september2013 Stevns Kommunes kvote for 2014, til at udgøre 25 personer. D.24. marts 2014 opjusteres Stevns Kommunes kvote til 34 personer, opjusteringen skyldes først og fremmest konflikten i Syrien.

Den seneste ændring betyder, at den samlede kvote i perioden fra primo 2013 til nu er vokset fra 19 personer til 34 personer årligt.

Stevns Kommune har indtil nu primært modtaget flygtninge som er enlige mænd og erfaringen viser at ca. 75 % af flygtningene har familie i hjemlandet og der sker derfor familiesammenføring inden for 7-12 måneder i henhold til Konventionen om Menneskerettigheder.

Stevns Kommune skal derfor som minimum modtage i gennemsnit 3 personer pr. måned. Hertil kommer familiesammenførte, hvor vi aktuelt har kendskab til ansøgninger fra 22 personer, som vi ved vil blive godkendt i Udlændingestyrelsen. Herudover har vi 6 personer, som er i gang med at udfylde ansøgningsskemaer.

Hertil kommer, at vi med sikkerhed ved, at de 8 flygtninge vi foreløbig skal modtage 1. april og 1. maj, medfører 16 personer yderligere, som vil blive


Side 161

godkendt til familiesammenføring (ægtefæller og børn).

Det betyder, at vi må konstatere, at opgaven med at skabe rammer og gode vilkår for integration er blevet betydelig større gennem de seneste to år.

Aktuelt betyder det:

At vi akut mangler boliger i et prisleje, som vores flygtninge kan betale.

At der er betydeligt flere administrative opgaver, der skal varetages af vores to socialrådgivere på området samtidig med at det socialfaglige arbejde skal opprioriteres, da vi modtager mange syriske flygtninge, som er slemt traumatiserede.

At de afsatte økonomiske rammer til forsørgelse ikke er tilstrækkelige.

Administrationen vil særskilt opgøre de økonomiske og boligmæssige udfordringer i forbindelse med den kommende budgetopfølgning.

IndstillingDet indstilles til KB, via DIR, SSU og ØU

At orienteringen tages til efterretning.


Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 09-04-2014Anbefales.


Anbefales taget til efterretning, idet udvalget har noteret sig de aktuelle udfordringer.

Sag 69 Rapport - APV & Trivsel 2013 - Stevns KommuneSagsnr. 14/545Initialer CharJorg

Åben sag


Side 162

Beskrivelse af sagenStevns Kommune har gennemført en APV og trivselsundersøgelse på alle kommunale arbejdspladser i 2013. Økonomi, HR & IT har udarbejdet en rapport, som viser resultaterne for hele Stevns Kommune og på områdeudvalgsniveau. Rapporten indeholder en række anbefalinger og mulige centrale fokuspunkter indenfor områder, hvor de generelle tilbagemeldinger ikke har været tilfredsstillende. På baggrund af rapporten er det muligt at udvælge tværgående indsatsområder helt centralt eller på Område MED udvalgsniveau. Herudover udarbejder hver arbejdsplads indsatsområder på baggrund af resultaterne på deres lokale arbejdsplads.

Rapporten er taget til efterretning i chefgruppen, Hoved MED udvalget og de 4 Område MED udvalg for henholdsvis Administration, Skole & Institution, Social, Sundhed & Ældre og Teknik & Miljø.

Når APV og trivselsrapporten har været politisk behandlet, vil Økonomi, HR og IT forelægge mulige centrale indsatsområder for Chefgruppen til endelig godkendelse.

Bilag

1 - 7347/14 - Åben - Rapport - APV & Trivsel 2013 - Stevns Kommune

2 - 7348/14 - Åben - Bilag 1 - Overordnet struktur - APV Trivsel 2013

3 - 7349/14 - Åben - Bilag 2 - Beregning af arbejdsmiljøscore - APV Trivsel 2013

4 - 7350/14 - Åben - Bilag 3 - Distribuering af rapporter - APV Trivsel 2013

5 - 7351/14 - Åben - Bilag 4 - Spørgeramme - APV Trivsel 2013

6 - 7352/14 - Åben - Bilag 5 - Oversigt - Arbejdsmiljøscore og besvarelsesstatistik - APV Trivsel 2013

IndstillingØkonomi, HR & IT indstiller til ØU,

At rapporten tages til efterretning



Side 163

Taget til efterretning.

Sag 70 Direktionens strategibrev 2014Sagsnr. 14/930Initialer LisRis

Åben sag

ResuméDirektionen udsender hvert år et strategibrev, som indholdsmæssigt retter sig mod de indre linjer i organisationen. Dokumentet tager udgangspunkt i overordnede samfundsforhold, Kommunalbestyrelsens beslutninger samt eventuelt andre forhold, som kan påvirke den daglige drift og service for Stevns Kommune.

Der rettes i særlig grad fokus på initiativer af tværgående karakter, idet de mere områdeorienterede projekter gennemføres parallelt af driftsområderne.

Direktionen sætter i 2014 fokus på konsolidering og implementering af en række allerede politisk vedtagne organisatoriske projekter samt gennemførelsen af et meget omfattende anlægsbudget.

Beskrivelse af sagenIndledning

Verdenssamfundet er fortsat under pres, og kravene til den kommunale organisation er usvækkede. Mange af vore borgere er og vil blive ramt af ledighed, virksomhederne mangler opgaver og må lukke eller reducere i arbejdsstyrken, og kommunerne skal ikke regne med at stå i første række, hvis den offentlige sektor under ét får lov til en beskeden stigning i udgifterne. Dette på trods af stigende udgifter til den danske velfærdsmodel. Fra Folketinget er hovedbudskabet, at det er nødvendigt med mange reformer for at skabe vækst i dagens Danmark.

En konsekvens af dette er, at vi lokalt skal tænke anderledes og koncentrere os om kommunens kerneopgaver og samtidig sikre, at vi alle steder i organisationen udnytter de eksisterende ressourcer mest optimalt. Vi er på Stevns i forvejen gode til sikker budgetstyring, så udgangspunktet er godt og lovende, men i lyset af den store mængde af allerede igangsatte projekter skal kræfterne sættes ind, der hvor det giver mening.


Side 164

Vor nye Kommunalbestyrelse er siden sin tiltræden den 1. januar 2014 blevet introduceret til den politiske og organisatoriske virksomhed, som kommunen repræsenterer.

Det politiske arbejde er således allerede i fuld gang og vil eskalere de kommende måneder, herunder bl.a i forbindelse med Visionsprojektet Stevns 2020, jf. nedenfor.

Forvaltningen skal også i 2014 virkeliggøre et meget stort anlægsbudget, som i år vil overstige 100 millioner kroner (inkl. rullebeløb). Stevns har i modsætning til flere andre kommuner gennem de senere været i stand til at afsætte store anlægsmidler til de mange anlægsopgaver gennem en prioriteret og klar økonomisk politik. En stor gevinst for kommunens borgere.

Visionsprojektet Stevns 2020

Den nye Kommunalbestyrelse skal i foråret 2014 igangsætte en proces, som skal sikre Stevns Kommune en bæredygtig fremtid. Visionsprojektet vil involvere Kommunalbestyrelsen, men også kommunens ansatte samt ikke mindst kommunens borgere, foreninger m.v.

Det er endnu ikke politisk fastlagt, hvorledes processen skal gennemføres, men der tegner sig et billede af, at der vil blive tale om et projekt som vil køre i tre spor (et politisk, et borgerrettet og et internt for kommunens ansatte).

Det er hensigten at have et innovativt blik på fremtidige udfordringer med fokus på demokrati, bosætning, medborgerskab, velfærd og service, men også på kvalitet, omstilling m.v. Ønsket er at sikre en attraktiv, økonomisk, faglig og demokratisk bæredygtig kommune med ”med kant”.

Landspolitiske reformer – nye arbejdsformer lokalt

Den 1. januar 2014 trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft, og en tilsvarende reform af sygedagpengeområdet er fulgt efter. Indholdsmæssigt stiller disse reformer krav om betydelige omlægninger af det administrative


Side 165

arbejde.

Begyndelsen til de nye krav så vi allerede i 2013, hvor en reform om førtidspension og fleksjob blev indført, og hvor kommunens medarbejdere skulle arbejde med rehabiliteringsteam og ressourceforløb.

Reformerne har det tilfælles, at de indeholder et grundlæggende skifte i synet på betjeningen af borgerne. Siden begyndelsen af 1970’erne er den kommunale opgaveløsning udviklet efter en model, hvor borgeren selv skulle henvende sig til relevante dele af den kommunale administration. Med de nye reformers indførelse, er det nu i langt højere grad den kommunale administration, som har pligt til at sikre tværfaglig og tværsektoriel koordinering af de kommunale ydelser, såvel i indhold som i deres tidsmæssige rækkefølge.

Formålet med de ændrede krav til den kommunale administration er forståelig, nemlig at sikre en større kvalitet og sammenhæng og dermed effekt af den kommunale indsats. Omvendt må det også konstateres, at de nye arbejdsformer medfører en betydelig forøgelse af omfanget af det administrative arbejde og nye krav til medarbejdernes kompetencer.

I 2014 vil indførelsen af de nye arbejdsformer fortsat blive prioriteret højt. Der er to mål. For det første at udvikle de administrative arbejdsformer, så vi lever op til de nye krav. For det andet, at følge op på og sikre effekten af den nye og forøgede indsats, herunder også i form af et fald i behovet for offentlig forsørgelse for de borgere, som omfattes af indsatsen. For at nå de to mål kræver det omfattende indsatser fra relevante centre primært i projektorganisering med deltagelse af direktionen.

Kommunikation og digitalisering på dagsordenen

Den tidligere Kommunalbestyrelse har godkendt en meget ambitiøs

kommunikations- og digitaliseringsstrategi. Forvaltningen har derfor arbejdet og vil fortsat arbejde målrettet på at udmønte de politiske beslutninger.

Det betyder bl.a. at Stevns Kommune i slutningen af 2014 skal i luften med en helt ny hjemmeside, som skal leve op til tidens krav om tilgængelighed og brugervenlig anvendelse. Et stort projekt, hvor mange tusinde sider med informationer skal omskrives og nedbrydes til færre, letforståelige tekster, og samtidigt serveres i en indpakning, som gør brugeren tilfreds med resultatet.


Side 166

Samtlige ansatte i administrationen er også i gang med et kompetenceløft i forhold til det at kunne skrive bedre breve til kommunens borgere. Det tværgående projekt skal sikre, at man som modtager af et kommunalt brev, forstår indholdet med det samme, og derved undgå nye henvendelser. Ikke altid en så ligetil opgave, når faglige udtryk skal med i teksten.

Det bedre kommunale sprog vil også komme til udtryk i de politiske dagsordener, som før sommerferien 2014 vil få et nyt udseende og opsætning.

Rådhus 2015/2013 – projektafslutning

Administrationens område blev i forbindelse budgetvedtagelsen for 2013 pålagt en større personalereduktion. Direktionen brugte anledningen til at nytænke den kommunale forvaltning, og forberedte ved samme lejlighed en forvaltning, som lå samme matrikel.

Den ændrede organisationsstruktur med færre centerchefer og sammenlægning af flere afdelinger er en realitet og implementeret. Det mest tydelige resultat fremstår vel af den nyindrettede og i øvrigt meget roste Borgerservice, som er blevet vel modtaget af kommunens borgere.

Afslutningen på Rådhus 2015/13 bliver en realitet, når de administrative folk flytter fra Hårlev til Store Heddinge.

Flytningen bliver så også startskuddet til kommunens næste store satsning, nemlig kommunens nye Sundhedscenter. En stor opgave, hvor der skal tænkes innovativt med fokus på løsning af de kommunale opgaver på sundhedsområdet. Både nu, men også fremtidige udfordringer.

Afslutning

Direktionen ser det muligt at stå godt i fremtiden. Den rettidige omhu i forhold til at være på forkant med de mange kommunale udfordringer er uhyre vigtig. Den politiske fokus på fx en stram økonomisk styring er en af grundpillerne i dette arbejde, men også at kommunens medarbejdere har fokus på nytænkning. I den forbindelse har vore egne interne projekter om fx innovation, digitalisering, kommunikation og arbejdet med ledelsesværdierne vist en stor lyst og et engagement i alle driftsenheder


Side 167

Direktionens agter fortsat at understøtte og fremme dette engagement, som lover godt for fremtiden.

IndstillingDet indstilles til ØU

1. At strategibrevet tages til efterretning.


Taget til efterretning.

Sag 71 Diverse orienteringer 15.04.2014 - LukketSagsnr. 13/2598Initialer TinOls

Lukket sag


Side 168

Underskrifter

Mogens Haugaard Nielsen Varly Jensen

Anette Mortensen Bjarne Nielsen

Steen S. Hansen Thomas Overgaard

Per Røner

indholdsfortegnelse - stevns.dk · web viewopfølgning – hvad er der sket fra 1. januar 2013...

Documents