indonesien 2006

Rapport Indonesien Frank Thisgaard

- 1 -

Studierejse 2006 Mellem vulkaner og jordskælv

Til Jogjakarta, Java Indonesien

Af

Redder 2309-7609 Frank Thisgaard

Jogjakarta, Java


- 2 -

Indhold:

1. Forside og indhold. 2. Formål og program. 3. Landet Indonesien generelt

og Sundhedsmæssigt. 4. Dagbog. 5. Profil Ardhian Wibisono. 6. Brandvæsen. 7. Tak til… 8. Budget.


- 3 -

Formål og program Formålet med studierejsen var primært at studere materiel, uddannelses og arbejdsforhold for vore indonesiske kolleger i det præhospitale område samt hvis muligt besøge en station med brand og redning. Sekundært at belyse hvilket system og de patientforhold der er i Indonesien. Jeg forventede at besøge 2 hospitaler med tilknyttet ambulanceservice og en brandstation. Da der inden afrejsen var et større jordskælv i området ved Jogjakarta, bliver en stor del af min rapport naturligt rettet mod denne katastrofe. Dette fordi min kontaktperson, paramediciner Ardhian Wibisono, skulle fungere som tolk og forbindelsesled mellem australske lægehold og Ludira Husada hospitalet. På grund af denne afvigelse i programmet, er nærværende rapport måske ikke så dybdegående som jeg havde ønsket, men de oplevelser jeg har haft i ”felten” med indonesiske redningsfolk og australske lægehold opvejer naturligvis dette, da det var naturligt at indgå i indsatsen i stedet. Derfor er min foreløbige planlægning ændret til understående gennemførte program:

Tirsdag 6/6 Afgang fra Billund - aflyst - transport til Kastrup lufthavn. Onsdag 7/6 Afgang Kastrup – Amsterdam – Jakarta. Torsdag 8/6 Ankomst Jogjakarta. Og videre til katastrofeområdet, Bantul og

Pundong. Afbrudt p.g.a. vulkanudbrud fra bjerget Merapi. Fredag 9/6 Katastrofeområdet, Bantul og Pundong afsøgning af 4 forskellige

landsbyer. Lørdag 10/6 Katastrofeområdet, Pundong og afsøgning af 3 landsbyer. Søndag 11/6 Katastrofeområdet, Pundong og afsøgning af 3 landsbyer. Mandag 12/6 Katastrofeområdet, Feltklinik i Pundong, behandling af

jordskælvsofre. Tirsdag 13/6 Formiddag: skadestuen, Ludira Husada hospitalet, modtagelse af

patienter. Eftermiddag: Pundong, behandling af jordskælvsofre. Onsdag 14/6 Formiddag: Bethesda Hospital, rundvisning til skadestue,

intensiv afdeling og ambulancer. Observation af patienter på skadestue. Eftermiddag: Brand og Redningsstationen i Jogjakarta by, rundvisning. Vulkanen Merapi igen i udbrud.

Torsdag 15/6 Afsked med Ludira. Frieftermiddag, shopping. Fredag 16/6 Afgang Jogjakarta til Jakarta. Lørdag 17/6 Afgang Jakarta – Amsterdam Søndag 18/6 Ankomst Billund.


- 4 -

Indonesien, generelt

Indonesien er verdens største øgruppe og består af 13.700 øer, hvoraf de vigtigste er: Borneo (Kalimantán), Sumatra, Java, Celebes, Bali, Molukkerne, den vestlige del af Ny Guinea og Vest Timor. Landet strækker sig over ækvator, har tropisk klima og er dækket af tætte regnskove. Landet er verdens 4. største hvad angår befolkningens størrelse, men den er meget ujævnt fordelt. På Java er befolkningstætheden med 640 mennesker pr. km2 blandt verdens højeste, mens den på Borneo kun er 10 pr. km2. Landbrugsproduktionen består dels af eksportafgrøder: kaffe, te, naturgummi og palmeolie. Dels af fødevarer til eget forbrug - især ris. Mineralressourcerne er omfattende: Indonesien er verdens 10. største olieproducent, og den tredje største tinproducent. På samme måde som nabolandet Malaysia lider Indonesien under en kraftig afskovning, der skyldes ekspansionen af papirindustrien og af eksporten af træ.

Folket : Indoneserne er overvejende (90%) af malayisk afstamning, hvoraf omkring halvdelen stammer fra den javanesiske etniske gren. Der findes endvidere kinesiske og indiske minoriteter.

Religion : Muslimer (86%), kristne (ca. 10%), hinduer (ca. 2%) - især på Bali, buddhister (ca. 1%) Dette skal dog tages med et gran salt da der i Indonesien er religionspligt og religionen skal anføres på sit personlige identitetskort, de der ikke har tilkendegivet tilhørsforhold er automatisk registreret som muslimske, idet at landet er Islamisk.

Sprog : Bahasa Indonesia (officielt) der er næsten sammenfaldende med Bahasa Malaya - sproget i Malaysia. Regeringerne i begge lande har besluttet den gradvise forening af de to sprog baseret på melayu, der er modersproget. Javanesisk tales af 60 millioner. Engelsk anvendes hyppigt ifbm. handel. Desuden 250 regionale sprog.

Indonesien består som nævnt af 13.277 øer, hvoraf ca. 6000 er beboede og dækker et areal på 1.900.000 km2. Indbyggertallet er på 231.330.000 mennesker. Indonesien strækker sig 5000 km fra øst til vest (3 tidszoner) og 1770 km fra nord til syd. Landet er overvejende muslimsk men dette varierer dog meget fra ø til ø.


- 5 -

Sundhedsmæssigt Der har i de senere år været en kraftig stigning i den generelle folkesundhed. F.eks. var gennemsnitslevealderen i 1990 for mænd 58,4 år og kvinder 62,0 år og i 2004 66,5 for mænd og 69,7 for kvinder. Sammen med denne stigning er antallet af sundhedsansatte

tilsvarende forøget. Børnedødeligheden ved fødsler faldt i perioden 1980 til 1994 fra 105 døde pr. 1000 til 55 døde pr. 1000 disse tal varierer meget i forhold til beliggenheden i

Indonesien da de fjerne egne naturligvis ikke er så veludviklede som eksempelvis hovedøen Java eller turistmagneten Bali.

Hospitalerne varierer meget i størrelse og specialer, og for at have en rimelig fordeling i hele Indonesien skal alle medicinstuderende afslutte deres uddannelse med et ophold på minimum 4 år i én af de ydre provinser, dette gælder også sygeplejerskerne.

Hospitalsstrukturen er opdelt i 4 kategorier (A,B,C,D) Hvor A, B og C niveau hospitalerne er underlagt Provinsens sundhedsafdeling og D niveau hospitalerne er underlagt Distrikts sundhedsrådet. Herunder har jeg forsøgt at synliggøre repræsentationen af hospitaler i hele den specielle Jogjakarta provins, Java. (ca. 5000 km2) se organisation side 7.

A hospitalerne skal indeholde alle specialer lidt i stil med Rigshospitalet. (Sarjito Hospital, Jogjakarta)

B hospitalerne skal som minimum have scannere og røntgen og et antal specialer, lidt i stil med det gamle kommunehospital i Aarhus. (Bethesda Hospital, Jogjakarta)

C hospitalerne kan have en scanner eller røntgen og måske specialer, men en slags 1. behandling inden for stort set alt. (Ludira Husada Tama hospital, Jogjakarta)

D hospitalerne er distriktsygehuse som egentlig kun er skadestuer med enkelte sengepladser. (Bantul, Sleman, Gunung Kidul, Kulon Progo) Disse er direkte underlagt Distriktssundhedsrådet, men er logistisk støttet af Provinssundhedsrådet.

Samfundets sundhedscentre er delt op i et 3 strengs system med lokale sundhedscentre (Puskesmas) i toppen, normalt bemandet med en læge eller lignende. Disse centre tilbyder 1. hjælp, graviditetshjælp, hjælp til fødsler, pleje til nyfødte, vaccinationer, og forebyggende sygdomsarbejde.

Dernæst kommer sundhedscentre på 2. niveau, som her er små klinikker som tilbyder hjælp til fødsler, pleje til nyfødte osv. Disse centre bemandes af 1-3 sygeplejersker og besøges ugentlig eller månedligt af en læge.

3. niveau af denne slags er landsby-beliggende ”plejeposter” som reelt kun er bemandede et par gange ugentligt eller månedligt, af et hold fra det nærmeste sundhedscenter forstærket af lokale frivillige. Dette i lejede lokaler, telte eller lignende.


- 6 -

Dukun traditionelle ”healere” spiller fortsat en vigtig rolle i Indonesien, og er i de senere år oftere set sammen med medicin af vestlig oprindelse. Specielt i landzoner er disse et førstevalg, især der hvor der ikke har været et ”Puskesmas”. I disse områder er Dukun meget brugte på grund af deres store indsigt i naturmedicinen og har herigennem erhvervet stor respekt.

Der er brugerbetaling på sundhedsområdet, og der bliver spurgt om patienten har råd inden nogen form for behandling iværksættes. Der er selvfølgelig deciderede sundhedsforsikringer men da disse er meget dyre er det kun eliten der har råd til disse. Hospitalerne har klasseinddeling med 1. 2. og 3. klasse, hvor VIP er 1. klasse. Og 2. og 3. er stort set identiske.

Et eks: På skadestuen kommer der en ældre mand ind på hospitalet med brækket lårhalsben, han skulle betale 7 mio. Rp. (ca. 4400.- dkr) for en operation, det havde han og familien ikke råd til. Han tilbydes så en behandling med gips, hvor han bliver immobiliseret totalt fra under skuldrene til og med foden for 1 mio. (ca. 630,- dkr.) herefter følger så lang tids sengeleje.. i hjemmet!!. (Ludira hospitalet 15/6)

Det blev så løsningen i det her tilfælde, i andre bliver der ikke gjort mere og patienten forsvinder igen.

I tilfælde af naturkatastrofer eller katastrofer generelt betaler regeringen, som tilfældet var efter Tsunamien ved Banda Aceh, Sumatra og Jordskælvet ved Jogjakarta, Java. Dette dog kun for patienter på 2. klasse eller 3. klasse.

Ambulancer findes ved næsten alle hospitaler enten som en del af hospitalet eller som ambulanceudlejning ejet af enkeltpersoner eller firmaer på p-pladser umiddelbart ved siden af hospitalerne. Langt størstedelen af ambulancerne er ikke udstyrede, nogle dog med ilt og en eller anden form for båre. Hvor man må konstatere at egentlig præhospital behandling kun udføres ved puskesmas eller af en læge.

Ambulancen rekvireres ved 118.

Kilder:

Indonesia Table of Contents.

Bethesda Hospital, Jogjakarta.

Ludira Husada Tama, Hospital, Jogjakarta.


- 7 -

Organisation, sundhedsmæssigt Provinsen Jogjakarta, Java, Indonesien

Sundhedsministeriet, Jakarta

Provinsrådets sundhedsafdeling

Hospitaler Private, røde kors, religiøse

og offentlige

Distriktsundhedsråd

Puskesmas (sundhedscenter)A niveau

Puskesmas(sundhedscenter)C niveau

Puskesmas(sundhedscenter)B niveau

Eks: Sarjito Hospital A niveau (1 stk.)

Eks: Ludira Husada Tama Hospital

C niveau (7 stk.)

Eks: Bethesda Hospital & Muhammadyiah Hospital

B niveau (3 stk.)

Logistik og støtte

Bantul, Sleman, Gunung Kidul, Kulon Progo (4 stk.) D niveau Distriktshospitaler


- 8 -

Den specielle region Jogjakarta.

Den specielle region, (provins) Jogjakarta har især fået sin unikke status som speciel region på grund af sin stærke sultan; Sultan den IX. i slutningen af den 2. verdenskrig og i uafhængighedskampen mod hollænderne 4 år senere i 1949. Sultanen var dybt respekteret og fik lov at passe sig selv på grund af hans store magt og kontrol over de indfødte, der anså ham for at være gud. Han kunne til enhver tid iværksætte demonstrationer mod henholdsvis japanerne og hollænderne. Sultanen lod lederne af frihedskampen opholde sig i sit elskede Kraton (sultanpaladset), hvor hverken japanere og hollændere dristede sig at angribe. Efter en succesfuld uafhængighedskamp i august 1949, besluttede præsidenten for republikken Indonesien, Soekarno og vicepræsident Mohammad Hatta (Navngivere til Jakartas internationale lufthavn Soekarno-Hatta) at erklære Jogjakarta for speciel region med selvstyre direkte underlagt regeringen i Jakarta. Jogjakarta, er en by med ca. 350000 indbyggere og en provins med ca. 3 mio der spreder sig ud over et stort opland. Jogja er en driftig handels og især kulturby på MidtJava i Indonesien. Religionen i provinsen er indvirkende på den specielle status som området har. Sultanen har en særlig stab som tager sig af det spirituelle med en ansvarlig for Merapi vulkanen og en ansvarlig for sydhavet (havet syd for Jogja). Disse personers opgave er at formilde guderne og dermed undgå jordskælv, tsunamier og vulkanudbrud. Mange mener at den seneste tids katastrofer er en slags straf. Ardhian, der i øvrigt er kristen, mener at ca. 80 % af befolkningen i området tror på reinkarnation og at alt har en ånd. Han siger at der på identitetskort skal være påtrykt religionstilhørsforhold, og har man ikke tilkendegivet sin religion er man automatisk pro Islam. Der er ca. 15 hospitaler (større eller mindre) som er fordelt mellem 8 statslige, som er de største og 7 fra Røde Kors og privatejede. Endvidere er der ca. 110 Puskesmas (sundhedscentre niveau 1-2-3) de fleste bemandet hver dag. Ambulancemæssigt er der I gennemsnit 2 pr. hospital og nogle har ingen, disse er udstyret meget varieret, hvor de bedst udstyrede har en båre, udstyr til ilt og i enkelte tilfælde defibrillator. Manglen på udstyr i ambulancen er et problem, eks. halskraver og immobilisationsudstyr samt overvågningsudstyr.


- 9 -

Herover ses 2 af de 3 ambulancer fra Ludira Hospitalet.

Og de næste 2 her er fra Bethesda Hospital

Og denne er en ny gave fra Japan, meget veludstyret, men ingen manual på Indonesisk!

Rapport Indonesien Dagbog Frank Thisgaard

- 10 -

Oversigt Jordskælv og Merapi vulkanen

Her ses jordskælvslinien med sort og inden for det røde felt er der 90% skader på husene. Inden for det blå: 50%! Udenfor det blå område var skaderne meget forskellige, men næsten alle bygninger i Jogja har revner ol. Det grønne område var Ausaid og Ludira hospitalets sektor,

Nedenfor ses Merapi vulkanen, som i de senere år har været kendt for sin flydende røde lava fra toppen. Siden februar har man dog frygtet et stort udbrud, og de 2 udbrud der var 8/6 og 14/6 dræbte tilsammen 14 mennesker og forbrændte mange flere. Den grønne zone er evakueret, de sorte cirkler er lejre med ”klinikker” og det blå område har oplevet støv/aske regn. Den røde plet ved Sleman er Ardhian Wibisonos kampung.

Sleman

Ca. her et sted mener man epicentret var. Ved kysten ud for Parangtritis kom bølger på 2 meter umiddelbart efter skælvet som udløste naturlig panik i det kystnære område!


- 11 -

Jordskælvet den 27. maj 2006 Kl. 0600 den 27. maj var der et uvarslet jordskælv i havet ca. 20 km syd for øen Java i nærheden af det tæt befolkede område ved Jogjakarta. Jordskælvet blev målt til 6,5 på Richter skalaen og der formodedes fra starten at være over 3000 dræbte, 15000 kvæstede og over 200000 hjemløse. Katastrofen skete tidligt om morgenen, hvor de fleste heldigvis var af huse og i gang med dagens arbejde i den ”kølige” morgenluft. Ellers kunne det være gået langt værre. Da jeg ankommer til Indonesien torsdag morgen den 8. juni er tabstallet på ca. 6200 dræbte og der formodes at være mellem 30000 og 50000 kvæstede. Den første hjælp, der bliver organiseret, er militæret der sættes ind for at rydde køreveje, finde ud af skadens omfang og transportere sårede til hospitalerne. Militæret opretter kommandoposter der udsender scootere ud til de mange små landsbyer for at danne sig et overblik og sætte landsbyernes overhovede ”Kepala Desa” i gang med at lave et skema over dræbte, hårdt kvæstede og lettere kvæstede. Herefter om morgenen dag 2 bliver beredskabet, der oprindeligt var beregnet på en katastrofe fra Merapi vulkanen, indsat i teltklinikker langs jordskælvslinien. Den store opgave hedder triage og visitation. På dag 2 begynder hjælpen fra de nærmeste storbyer at komme mest i form af medicin, ambulancer, telte, vand og mad at komme. På dag 3 kommer de første lægehold fra udlandet at deltage i hjælpen, de indkvarteres på hoteller omkring Jogjakarta by. Jogjakarta Torsdag den 8. juni. Ankommer jeg til Adisucipto airport kl. 1300 lokal tid. Vulkanen Merapi, som er beliggende ca. 22 km mod nord er i udbrud og det kan tydeligt ses fra flyveren. Aske, støv og damp sendes ca. ½ km op i luften og bæres mod vest af vinden. Lufthavnen bærer tydeligt præg af jordskælvet for nu 10 dage siden, der er flere bygninger beskadiget og flere er under reparation, startbanen er blevet udbedret og åbnede igen for 6 dage siden. Jeg bliver afhentet af min værtinde Pipin Wibisono i taxi, for at køre til mødestedet med hendes mand; min kontaktperson Ardhian Wibisono. Efter en kort briefing kører vi til Ludira hospitalets indsatsområde ved Pundong, hvor hospitalet sammen med Australian aid (AusAid) har etableret en lille feltklinik med 5 brikse. Bemandingen her er 3 læger heraf 1 pædiater, 3 sygeplejersker og en tolk fra AusAid og en farmaceut med et større medicinudvalg og Ardhian fra Ludira hospitalet. Men AusAid har lige fået besked på at pakke sammen på grund af vulkanudbruddet og skal hurtigst søge til deres hotel med henblik på eventuel evakuering. Så vi færdigbehandler de patienter der er tilstede i ”klinikken” og afbryder kl. ca. 1600. Der er en vis spænding i hele området, alle taler om Merapi vulkanen og jordskælvet, der bliver ved med at ryste jorden med efterskælv på ca. 3,5 på Richters ifølge Ardhian. I eftermiddag 2 gange. Den australske hjælp består at et akut katastrofeteam på 27 læger, sygeplejersker og paramedicinere, disse serviceres af ca. 30 mand fra New South Wales firedepartment som ordner det praktiske såsom opstilling af telte, forplejning, forsyninger m.v. AusAid er totalt selvforsynede med mad, medicin og forbindsstoffer men har et godt samarbejde med hospitalerne i området, der er ca. 3 fra AusAid (1 kirurg, 1 anæstesilæge og 1 operationssygeplejerske) i OP stuer på 3 forskellige hospitaler inde i Jogja, derudover er der så de 3 felthold i forskellige ”klinikker”. Akutholdet rejser hjem igen på mandag 12/6 og afløses af et hold der er ”gearet” til den mere langsigtede behandling af ofrene, med bl.a. vaccinationer og genopbygning.


- 12 -

Udover AusAid mødte jeg tilstedeværende hjælp fra Japan (et sanitetskompagni), USA (USaid og US airforce, transport) og indtil flere NGO (non governmental organizations) herunder ”læger uden grænser” og SOS international. Fredag 9. juni. Startede dagen med at hilse på hospitalsdirektøren Dr. P. Budi Agung, og orientere om formålet med mit besøg, samt give ham et orienteringsbrev fra Reddernes Landsklub og folder på engelsk om Falck. Han bød velkommen og udtrykte håb om en egentlig udveksling, således at Ardhian ville kunne drage erfaringer med det danske sundhedsvæsen og Falck på et senere tidspunkt. Pundong og ”klinikken” var målet i dag. Vi ankom kl. ca. 0900 og australierne var ankommet og i gang med patienterne. Vi samlede et lille hold bestående af 1 læge, 2 narkosesypl., Ardhian og jeg. Og tog ud til nogle små kampungs (landsbyer) som Ardhian førte os til. Her var opgaven at tilse allerede behandlede patienter fra sygehuse eller klinikker og afdække behovet for hjælp for de som er immobile i ”hjemmet”/ teltet. Den første kampung hed Kentanang, hvor 13 mennesker døde 27/5. Vi tilså bl.a. en mand med åbne brud på begge ben, en gravid kvinde med brud på bækkenet og feltbehandlede en 4 årig pige med brandsår 2. grads på mave og højre lår. Hun blev lagt i fuld anæstesi og maskeventileret mens hendes sår blev kølet ned med brandsårssalve og forbundet med sterile kompresser, hun skulle efterfølgende have forbindingerne skiftet hver dag i klinikken. Flere kampungs senere kom vi tilbage til klinikken, hvor vi deltog i behandlingen af flere pt. med infektion i sår, der var syet i de første dage. Her gav vi vaccinationer mod stivkrampe (som ikke var givet tidligere), intravenøs indgift af antibiotika og tabl. antibiotika samt smertestillende både iv men også i tabletform. I dag har vores hold tilset over 50 patienter og vi har primært fjernet suturer, renset infektiøse sår og skiftet en masse forbindinger. Det skal nævnes at der er en temperatur på mellem 35 – 40o i skyggen, høj luftfugtighed og folk herfra har ikke hørt ret meget om sårhygiejne eller håndhygiejne, det gælder også for vore indonesiske kolleger. Jeg er meget glad for de 2 kasser gummihandsker jeg har medbragt fra Danmark og australiernes 3 spande med hhv klorhexidin, sprit og alm. Vand! Apropos vand så har jeg i dag drukket 6 liter vand. Vi er hjemme i Ardhians hus kl. ca. 1800 ved mørkets frembrud. . I dag 2 skælv 2,7 og 3,3 på Richter (kilde:Lokalavis 10.juni) Lørdag 10. juni. Pundong og klinikken var igen udgangspunktet for dagens arbejde. Vi besøgte 3 landsbyer, hvor vi faktisk fandt 2 patienter der endnu ikke var tilset her 12 dage efter skælvet. Den ene lå bare i resterne af hans hus omgivet af familie som ikke vidste, hvad de skulle stille op. Han var en ældre herre med stærke smerter fra ryggens thorakal-del, han havde snurren i begge ben og inkontinens men troede det ville gå over af sig selv. Han var blevet ramt af murbrokker på vej ud af sit hus og bjærget af familien. Den anden havde også smerter i ryggen og blev af Ludiras ambulance kørt til røntgen inde på Ludira hospitalet. Vi fandt også en patient der havde været forbi et hospital den første dag efter skælvet, her var han blevet behandlet for et åbent brud på armen. Han har i de sidste dage ikke rigtigt kunnet bevæge sig og i særdeleshed ikke benene, havde i øvrigt stærke smerter fra ryggens lumbaldel, der ved undersøgelse gemte på et decubitus (tryksår) på ca. 12x15 cm, betændt selvfølgelig! Og så var der tydelig deformitet af selve lumbaldelen. Vi gav ham smertestillende iv og klargjorde ham til transport til ambulancen. Ham sendte vi til scanning på det store Bethesda hospital og efterfølgende behandling. Mike (læge og indsatsleder AusAid) mente dog at det er tvivlsomt om han overlever, p.g.a. sårets dybde og hans højfebrile tilstand. Den sidste del af dagen gik i ”klinikken” hvor ca. 70 patienter er blevet behandlet i løbet af dagen, i landsbyerne nåede vi op på 10 patienter. I dag 4 mindre skælv


- 13 -

Søndag 11. juni. Klinikken igen, der køres i dag en del forgæves, hvilket irriterer Mike en del, Ardhian fører os til landsbyer der allerede har haft besøg flere gange. Mike konkluderer at hjælpen fra og med i morgen skal føres fra klinikken af hospitalets eget personale og så vil AusAid hold 2 være på hospitalerne inde i byen fra tirsdag morgen. Senere i dag begyndte vi en ny taktik som straks udmøntede sig i flere patienter. Hver lille kampung har sin egen moske og da der her sidder en højttaler på taget, kaldte landsbyens overhoved (Kepala Desa) efter folk der havde behov for behandling og specielt efter folk som havde kendskab til patienter i hjemmet. Det var det helt store tilløbsstykke og i løbet af et kvarter havde vi over 20 patienter der skulle have fjernet suturer, renset sår, genanlagt gips og så har mange børn i dag fået sig en Falck kuglepen og de helt små en Sofus bamse. Også her blev administreret stivkrampe vaccine til patienter med sår. Mandag den 12. juni. Vi skulle i dag til klinikken alene, nu er bemandingen 2 paramedis, 1 sygeplejerske og en farmaceut og jeg selv. I dag var vi ved klinikken fra ca. 1000 til 1400 og i det tidsrum kom der ca. 40 patienter. Alle med mindre sår til rensning, suturfjernelse eller øvrige småproblemer, bl.a. en pige på 9 år med et tidligere brækket kraveben og en mand med brystsmerter og uregelmæssig puls. Mange af de patienter der har været indlagte på hospitalerne er ved at vende hjem nu til deres ødelagte verden. Her i Pundong er 95% af husene jævnet med jorden, men til forskel for de kampungs, der ligger tæt på Bantul, er her næsten ingen telte blevet omdelt! I dag mærkes fraværet af AusAid, ingen håndhygiejne, ingen afdækning af briksene, ingen afspritning af instrumenterne førend jeg finder lidt klorhexidin i en stor dunk nederst i en kasse med efterladenskaber fra AusAid. Teltet og 4 brikse har de også efterladt til hospitalet, og da vi kom her til formiddag skulle vi først rundt til de nærmeste huse og hente briksene tilbage. I dag igen 2 stk. efterskælv på ca. 3 på Richter. Tirsdag den 13. juni. I dag startede jeg på skadestuen på Ludira hospitalet, jeg skulle følge personalet en formiddag i deres hverdag. Personalet består normalt af 1 læge, 1 anæstesiolog, 1 paramedis, 3 sygeplejersker og en ambulancechauffør. Det fungerer på den måde at lægen sidder bag sit skrivebord i den ene ende af lokalet og tager notater, skriver recepter ud osv. mens sygeplejerskerne tager sig af det praktiske med puls, BT mm. Her til formiddag var der flere patienter med brud som vi gipsede, rensede et diabetessår på en fod, tilså en patient der var faldet 4 meter ned fra et bambusstillads, en pige der var faldet af en scooter i fart (60 kmt), forbrænding på en 4 årigs hånd, sårrensning af infektiøs fod med åbent brud fra jordskælv og modtog en pige på 8 år, der blev indlagt til observation for denguefeber. Eftermiddagen gik i klinikken i Pundong, hvor der ”kun” var ca. 10 patienter. I dag et efterskælv på 3,5 ifølge lokalposten. Dagen i dag var den sidste for mit vedkommende i Pundong, hvor jeg sent vil glemme den ødelæggelse der var overalt men jeg vil også huske stedet for den enorme hjælp som alle naboer, familie og bekendte giver hinanden under disse omstændigheder. Hver dag Ardhian og jeg kørte de 15 km ind til til Jogja og videre de ca. 15 km til Pundong var der talløse lastbiler fyldt til bristepunktet med frivillige hjælpere fra hele området som skulle ned og hjælpe med genopbygningen. Og når man ved at økonomien er stram for de fleste af disse mennesker er det svært at forestille sig, ikke at gå på arbejde og tjene penge til sin egen families overlevelse, men at hjælpe medborgere med at få et liv tilbage! Oveni disse menneskers tragedier gemmer sig yderligere 2 faktorer. Den ene hedder tetanusvaccination (stivkrampe) og var stort set ikke eksisterende i hele den 1. uge førend fredag den 9. juni, hvor der konsekvent blev opstartet vaccinering mod tetanus. Indtil i dag (14/6) er 10% af potentielle 480000 mennesker blevet vaccineret (kilde: Jakarta Post, torsdag den 15 juni.)


- 14 -

Det andet faktum er at man ved førstebehandlingerne fik flere forskellige slags tabletmedicin med hjem, med påskrift på små gennemsigtige poser om doseringen, uden at ret mange af patienterne kan læse og ikke har tiltro til effekten, eller simpelthen glemmer at tage medicinen. Onsdag den 14. juni. Ardhian har fri i dag og insisterer på at bruge fridagen på at guide mig rundt til mit program i dag. Besøg på Bethesda hospitalet, et stort moderne B niveau hospital med 2000 sengepladser og ordnede forhold. Hospitalet har 6 ambulancer, og en helt ny veludstyret ambulance lige kommet fra Japan som gave til hospitalet. De øvrige ambulancer har ilt og båre! that’s it! Jeg blev præsenteret for ansvarshavende læge og blev straks ført hen til en nyankommet bevidstløs 28 årig mandlig patient fra et færdselsuheld, han havde hurtig respiration, hurtig puls, store lysstive pupiller og en flænge i baghovedet, han lå bare der uden opsyn og havde enkelte abnorme bevægelser. Eftersom jeg udviste interesse for pt. blev der etableret iv adgang og han blev intuberet, hvorefter en lille iltslange med 1 liters flow blev stukket ned i tuben. Alt dette nok mest til ære for mig da der endnu ikke havde meldt sig noget familie til at betale regningen! Imens jeg var henne og se vognparken med ambulancer, kørte de ham i CT scanneren og kunne efterfølgende fremvise en svær intrakraniel blødning. Nu var pt. tilstand også i en sen fase, da der nu var nedsat respiration, langsom puls og et BT på 140/105 og næsten konstante abnorme bevægelser, efter yderligere 3 minutter fik pt. apnø og en respirator blev sat til. Lægen forklarede mig at da blødningen var så stor ville pt.s prognose være meget dårlig og en operation ville koste 10000000 Rp. (5000 Dkr) så de ville slukke for respiratoren når familien havde set ham. Selve forløbet indtil nu havde i øvrigt kostet familien 3000000 Rp (1600 Dkr). Vi takkede pænt farvel på dette store hospital og begav os til Brandstationen. (se særskilt rapportdel) I dag kom Merapi i uventet udbrud igen. Det sker dagen efter at myndighederne ellers sænkede trusselsniveauet så folk kunne vende hjem til deres huse. Udbruddet sendte damp, støv og aske så langt som 15 km mod sydvest og inde omkring vulkanens skråninger kunne man ved aften tide tydeligt se lavaen strømme ned af den vestlige og østlige skråning (se filmsekvens fra nyhederne). Torsdag den 15. juni. Kørte med Ardhian ind til Ludira hospitalet, var rundt og sige farvel til de afdelinger jeg havde besøgt tidligere. Ludira er et C niveau hospital og med normalt ca. 46 sengepladser har de nu her efter katastrofen ca. 125 senge opstillet- hvor der nu lige er plads! Og er dermed en del overfyldt. Patienterne ligger tæt. Hospitalet er delt op 1. (vip), 2. og 3. klasse. Ofrene der er indlagt efter jordskælvet får deres behandling dækket af staten, men kun på 2. og 3. klasse. Efter at have taget afsked med hospitalet, havde jeg nu en frieftermiddag, hvor jeg skulle shoppe lidt inden jeg skulle spise afskedsmiddag med Pipin og Ardhian om aftenen. Fredag den 16. juni. Hjemrejse påbegyndt fra Jogjakarta til Jakarta. Lørdag og søndag den 17. og 18. juni. Hjemrejse.

Rapport Indonesien. Frank Thisgaard

- 15 -

Profil: Ardhian Wibisono, 33 år, paramedis. På privathospitalet RS. Ludira Husada Tama, arbejder Ardhian Wibisono som sygeplejerske og paramediciner i en skadestue med 7 ansatte, hvoraf han er den bedst uddannede. Jobbet er med skiftende vagter; dagvagt 07-14, aftenvagt 14-21 og nattevagt 21-07. Arbejdsopgaverne er mange, de fleste på hospitalet, hvor de befinder sig i skadestuen til modtagelse og behandling af patienter, rengøring og forhåndenværende opgaver, hjælper til ved operationer som assistenter, udfører selvstændigt mindre operationer, plejer de indlagte og kører ud i byen til afhentning af akutpatienter, der ikke selv kan komme til hospitalet. Et eksempel fra en nattevagt: Ardhian modtager en ung mand med et snitsår i armen fra en skarp riskniv (minder lidt om en mindre krumsabel) der er skåret til benet og der er flere overskårne kar, sener mm. Vagthavende læge sætter Ardhian i gang og 4 timer senere har han renset, syet armen sammen og forbundet det, forinden har han givet manden lokal anæstæsi. Så det er stort set ham selv der sætter grænsen for hvad han kan, og som han selv siger: jo mere jeg kan, jo bedre har jeg det. Ardhian Wibisono er uddannet som sygeplejerske, en uddannelse der i Indonesien tager 3 år. Herefter har Ardhian været tilknyttet SOS international som hjælpearbejder i det sundhedsfaglige i 2 år. I forbindelse med sit arbejde for SOS, var han på videreuddannelse i Australien for at blive det man i Indonesien kalder paramedis, en slags tilvalg til sygeplejerskeuddannelsen. Tilbage i Indonesien blev han tilknyttet et ekspeditionshold af forskere og arbejdere der tager dybt ind i Borneo’s jungle og finder naturressourcer og undersøger vandkvalitet, landopmåling o.s.v. På disse ekspeditioner var han den eneste sundhedsfaglige deltager og skulle som alle andre, selv bære behandlingsudstyr, medicin og personligt grej. På disse ture, hvor de ofte var væk i flere uger af gangen, behandlede han næsten alt fra brækkede ben (åbne og lukkede brud) til slangebid, sår, dehydrering og den indledende behandling ved malaria. Ved alvorligt syge eller tilskadekomne blev helikopter tilkaldt via ekspeditionsførerens radio. Senere fik han job ved flere Puskesmas (sundhedscentre), og i dag er han som bekendt ved et mindre privatejet hospital niveau C. Ardhian er glad for sit arbejde, han ønsker dog at komme på et større hospital for at få mere erfaring og bedre lønforhold, men er bange for at det vil gå ud over hans direkte kontakt med patienterne. På sigt vil han tage 1 års videreuddannelse. (diploma) Han underviser livreddere og førstehjælpere i byen og her ønsker han sig mere udstyr, ligesom på hospitalet, hvor mangelen på udstyr i ambulancen, eks. halskraver og overvågningsudstyr gør arbejdet mere primitivt. Ambulancen er stort set kun transportmiddel på hospitalerne. Hans helt store ønske er nu at besøge Danmark for at sammenligne og drage erfaringer med det danske sundhedsvæsen og i særdeleshed ambulancetjenesten. Efter min beskrivelse af de præhospitale forhold i Danmark, er han meget opsat på at få en tilsvarende veludstyret ambulance sat i drift ved sit hospital i Jogjakarta. De private forhold, Ardhian er 32 år og gift med Pipin Wibisono, 31, de har 2 børn, Arthur på 8 og Aksa på 2 og Pipin er gravid med nr. 3. De bor til leje i en 2 værelses lejlighed på 65 m2 i Sleman, forstad til Jogjakarta. Han har en en månedsløn på 900000 Rp. (ca. 600,- Dkr). Pipin er sælger og har en meget svingende indkomst men er gennemsnitligt lidt højere end Ardhians. Deres økonomi er stram. Der betales af på et normalt 13% lån til scooter og hvor afdraget udgør 25% af Ardhians månedsløn, herudover skal der betales for skole, husleje og daglige fornødenheder. Desuden betaler familien af på en gæld til Ludira Hospitalet for en langvarig indlæggelse i forbindelse med faderens død (lungecancer)

Rapport Indonesien. Frank Thisgaard

- 16 -

Billedet her er fra Sleman, hvor vi står og venter på aftensmaden som denne aften er Nasi Goreng (stegte ris med kylling, æg og grøntsager) pris pr. kuvert 1,75 Dkr. Fra venstre, kok, Ardhian, Caca, Pipin og jeg selv.

Billedet herover er Pipin og Ardhian Wibisono.

Rapport Brand, Indonesien 2006 Frank Thisgaard

- 17 -

FIRE JOGJA Brand og Redningstationen i selve Jogjakarta by, består af et mandskab på 104 medarbejdere, som er fordelt med 29 i administration og logistik mv. og 75 brandfolk, se organisationsoversigt side 2. Opgaverne består primært af brand og redningsopgaver, men også af de opgaver vi kender herhjemmefra som undervisning i basal brandslukning for firmaer og private samt brandtilsyn i byen. Siden jordskælvet har 2 sprøjter været afgivet til at sprøjte vejbanen fri for grus og småbrokker i de ramte områder. Desuden fungerer stationen som back up til den nærliggende Adisucipto Airport. Stationen havde i 2005 105 udrykninger til regulære brandopgaver i byen. Materiellet består af 6 automobilsprøjter, 3 tankvogne, alle på lastvognschassis og en redningsvogn. Desuden råder stationen også over 2 motorcykler til at rydde kørevejen for de større køretøjer. Stationen savner en stigevogn da flere bygninger i Jogjakarta er op til 45 meter høje. Af slukningsudstyr havde de flere forskellige strålerør i B, Akron og det der ligner C hane rør og et sæt skumudstyr på hver sprøjte. På redningsvognen har de lysudstyr og generator, fibersav, økser, redningsliner, sjækler, stropper, karabinhager, afspærringsstrimmel og ekstra hjelme. Det personlige udstyr består af en uniform (ikke brandsikkert tøj) og en hjelm. Stationen råder kun over 5 stk. brandjakker!!! Se billede. Og 2 stk. trykluftsapparater model Falck, som i øvrigt var placeret på redningsvognen. Jordskælvet sårede flere af brandfolkene da de fleste bor i den østlige del af byen, tæt på stationen, hvor jordskælvet anrettede mest skade, flere blev kvæstede og 28 huse blev jævnet med jorden og 31 huse fik betydelige skader. Ingen brandfolk kom alvorligt til skade. Uddannelsen som brandmand i Indonesien starter på stationen. Efter en slags prøvetid og indledende uddannelse kommer den kommende brandmand til Hovedstaden Jakarta eller storbyen Surabaya (begge Java), hvor de skal gennemgå en måneds uddannelse. Heraf bliver få udvalgt til et kursus i USA i 3 måneder, hvor de også modtager en slags instruktøruddannelse. Der afholdes rutinerings/brandøvelser 2 gange om året på hver 2 dage, hvor der øves med materiellet på stationen. Dette tilrettelægges af en slags uddannelsesofficer, som også er ansvarlig for at ajourføre folkenes uddannelsesstatus. (se næste side).


- 18 -

ORGANISATION FIRE Jogja

SundhedsministerietAfdeling Brand &

Redning

Administration Chef

Uddannelses og Sikkerhedsafdeling

Uddannelses og sikkerhedsofficer

Operativ afdeling Chef

(Brandmand) 75 ansatte

Materiel & Logistik Næstkommanderende

(Brandmand)

Offentlig brandtilsyn Chef

9 Ansatte 11 Ansatte 9 Ansatte

Delingsfører herunder

kursusafholdelser (Brandmand)

Gruppefører (Brandmand)

Brandmænd


- 19 -

Billede 1:

Her hilser jeg på Kepala penanggulangan kebakaran de Jogjakarta (Chefen for Brand og Redningsstationen i Jogjakarta.) Hans største ønsker for fremtiden er en stigevogn og mere personligt udstyr til de menige brandmænd. (dragter, åndedrætsværn osv.) Hans station råder kun over 5 jakker til 75 brandfolk!! Jeg blev budt hjerteligt velkommen og fik bl.a. en T-shirt og en hjelm med som souvenir, disse er deponeret hos Stationsleder i Silkeborg, Bjarne Jørgensen. Billede 2:

Det vagthavende mandskab på førstesprøjten og delingsføreren (nr.3 fra højre)


- 20 -

Billede 3:

Stationens stoltheder, 2 stk. MC til at få kolonnen af brandkøretøjer hurtigt frem gennem den meget tætte trafik, bl.a. at holde trafikknudepunkter åbne. I billedets øverste venstre hjørne hænger stationens beholdning af brandjakker og til højre hjelmene, PMK står for Pekadam Kebakaran (Brandvæsenet).


- 21 -

Billede 4:

Én af de 6 sprøjter gøres klar igen efter en vejspulingsopgave.

Billede 5:

Én af de 3 tankvogne i Pekadam Kebakaran (Brandvæsenet)


- 22 -

Billede 6:

Redningsvognen her blev også vist frem med stolthed, det var da også den langt bedst

udstyrede med bl.a. lysudstyr, grej til højderedning og fibersav. Billede 7:

…Og her trykluftapparater model Drager (Falck)

Rapport Indonesien 2006 Frank Thisgaard

- 23 -

Tak til…

Afslutningsvis vil jeg gerne have lov til at takke de mange mennesker der var med til at gøre denne tur mulig. Først og fremmest vil jeg gerne takke Paramedis Ardhian Wibisono og hans familie, for den uvurderlige hjælp og støtte, der er nødvendig i en fremmed kultur. tak for overnatning, forplejning og de mange samtaler i aftentimerne. Også en tak til personalet på Ludira hospitalet, Bethesda hospitalet, Jogja Fireservice og Australiens hjælpeteam (AusAid) for at lade mig indgå i arbejdet, hvorved jeg lærte meget. Så vil jeg gerne takke Reddernes Landsklub for at gøre denne kæmpeoplevelse mulig, både med hensyn til støtte og økonomi. Sidst men ikke mindst vil jeg sende en stor tak til min familie og specielt min hustru Bettina for at tage slæbet derhjemme mens jeg var væk, både fysisk, under forberedelserne og efterforløbet, uden den opbakning var turen ikke blevet til noget!

Tak alle sammen !!!

MVH Frank Thisgaard

Rapport Indonesien 2006 Budget Frank Thisgaard

Udgifter Beløb Dkr. Beløb Irp Beløb US KvitteringDiverseMalaria piller 75.85 jaFly og rejseforsikring 7476 jaVisa on arrival 25 jaLufthavnsskat udenrigs 100000 ja

Indenrigsfly IndoJogjakarta-jakarta t/r 994700 jaIufthavnsskat ud 30000 jaLufthavnsskat tilbage 25000 ja

MadNr 1. 33500 jaNr 2. 47300 jaNr 3. 35000 jaNr 4. 42500 jaNr 5. 58300 jaNr 6. 11200 jaNr 7. 75000 jaNr 8. 12500 jaNr 9. 104000 ja

BenzinNr 1. 25000 jaNr 2. 50000 jaNr 3. 50000 jaNr 4. 70000 jaNr 5. 50000 ja

Telefon i Indonesien 165000 jaTelefon til Danmark 88275 ja

HotelopholdAsia & Afrika 200000 ja

Ialt 2267275 25Ialt danske kroner 7551,85 1426,43 147,25

Total indtægter 10700Total udgifter 9125,53Tilbagebetaling 1574,47

-24-

indonesien 2006

Documents