Retten til skoven (Indonesien)

Download Retten til skoven (Indonesien)

Post on 06-Mar-2016

214 views

Category:

Documents

2 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

National lov og regeringsfrelse og deres rettighedskonsekvenser i Indonesiens REDD-program

TRANSCRIPT

  • Retten til skoven

    1

    National lov og regeringsfrelse og deres rettighedskonsekvenser i Indonesiens REDD-programAf Forest Peoples Programme (bearbejdet af IWGIA)i

    Retten til skoven

  • Retten til skoven

    2

    Rundt om REDD i Indonesien

    i Frst publiceret af FPPsom Pusaka and Yayasan Merah Putih Palu-Sulawesi Tengam: Rights, forests and climate briefing series October 2011. Central Sulawesi: UN-REDD Indonesias Pilot Province. http://www.forestpeoples.org/topics/redd-and-related-initiatives/publication/2011/central-sulawesi-un-redd-indonesia-s-pilot-prov

    Skovene i Indonesiens Central Sulawesi provins dkker 4,4 millioner hektar og udgr dermed cirka 64 procent af provinsens samlede areal. Der bor cirka 800.000 mennesker i og omkring skovomrderne, hvilket svarer til 33 procent af provinsens samlede befolkning. De fleste af skovenes beboere er oprindelige folk, der har boet i de samme omrder i mange generationer. De forvalter skoven og gr brug af dens produkter, ssom medicin, vildt og fisk. I 2005 havde Central Sulawesi en rlig afskovningsrate p 62.000 hektar, og dette tal forventes at stige.

    UN-REDD programmet blev lanceret i Indonesien i marts 2010. Det skete i samarbejde med Ministeriet for Skovbrug, FAO, UNDP og UNEP. I oktober 2010 blev Central Sulawesi udvalgt af UN-REDD som det omrde, hvor man ville udfre en rkke aktiviteter for at forberede den nationale implementering af REDD+. Programmet blev indviet samtidig med den regionale hringsproces om den nationale REDD+ strategi i Palu i oktober 2011.

    For at sttte programmet udstedte den regionale guvernr i februar 2011 et dekret om at etablere en REDD+ arbejdsgruppe i provinsen. Gruppen bestr af reprsentanter fra regeringsorganer, en erhvervsorganisation for skovbrugsvirksomheder, akademikere, NGOer, oprindelige folk og lokale organisationer og samfund. Den er dog domineret af reprsentanter for regeringsorganer (76 personer), mens der kun er fire reprsentanter fra lokalsamfund og deres organisationer. De har begrnset kapacitet til at udbrede information om REDD+ til lokalsamfundene og srge for at de bliver uddannet i REDD+.

    Iflge retningslinjerne i UN-REDD programmet skal regeringen konsultere og arbejde sammen med oprindelige folk gennem deres valgte reprsentanter. Ledere for oprindelige folk og lokalsamfund i Behoa- og Napudalenes hjland i Poso-distriktet, som er et af de udvalgte programomrder, har dog udtalt, at deres samfund ikke er blevet informeret om UN-REDD programmet.

    Medlemmerne af REDD+ arbejdsgruppen har rapporteret problemer med kapacitet, koordination og finansiering. REDD+ readi-ness pilotprojektet i Central Sulawesi er sikret 2,95 millioner dollars fra den norske regering til projektperioden 2010-2011. Men medlemmerne af arbejdsgruppen hvder stadig, at der er vanskeligheder med at opn finansiering til de planlagte programmer.

    I Indonesien blev Central Sulawesi udvalgt til pilotprovins for UN-REDD programmet i 2010. Strstedelen af beboerne i de udvalgte skovomrder er oprindelige folk, men p trods af dette er udarbejdelsen og implementeringen af UN-REDD programmet domineret af regeringsre-prsentanter. Oprindelige folk er ikke blevet tilstrkkeligt hrt og inkluderet i processen. Samtidig anerkender den nationale lovgivning ikke de oprindelige folks ret til de skovomrder de bor i, og den nedsatte UN-REDD+ arbejdsgruppe har endnu ikke formet at f lokalsamfundenes rettigheder p bordet.

    Foto: Hullie

  • Retten til skoven

    3

    Manglende anerkendelse af jordrettighederUN-REDD programmets principper fastslr, at alle UN-REDD aktiviteter, isr dem der potentielt pvirker oprindelige folk, skal flge en menneskerettighedsbaseret tilgang. Herunder skal programmet tage hensyn til konsekven-serne af programmets aktiviteter for jordrettigheder og oprindelige folks rettigheder.

    I Central Sulawesi er regeringens udviklingspolitikker og love dog udformet sdan, at de ikke anerkender, respekterer og beskytter oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder. Regeringen uddeler rutinemssigt fldnings- og udvindingsli-censer til virksomheder uden de pvirkede lokalsamfunds og oprindelige folks viden og samtykke. Dette har frt til konflik-ter mellem lokalsamfundene og de tmmer- og plantagefirmaer, som opererer i omrdet. Den samme mangel p information og samtykke glder nr det regeringsagentur, der administrerer fredede omrder, uddeler udviklingslicenser.

    Det er denne mangelfulde retspolitik, der tillader og lovliggr, at en rkke tmmerfirmaer, palmeolieplantager og minefirmaer overtager og omdanner skovomrder i Central Sulawesi, der til sammen udgr mere end 3,7 millioner hektar (Central Sulawesi Walhi 2008). Derudover handler mange af virksomhederne i strid med loven. For eksempel har palmeoliefirmaet PT KLS (Kurnia Luwuk Sejati) lavet omrder inden i vildtreservatet i Bangkiriang i Banggai distriktet om til plantager.

    Et andet eksempel p regeringens manglende anerkendelse af oprindelige folks rettigheder er en vedvarende strid mellem de oprindelige folk Wana Taa og Kahumamaon og tmmerfirmaet PT Palopo Timber. Konflikten bunder i, at regeringen har givet en 70.000 hektar stor skovningskoncession til tmmer-firmaet i det omrde som de oprindelige folk bor i. Regeringen hvder at skovomrdet tilhrer staten, og at de, iflge loven, har ret til at kontrollere jorden. Den lov som regeringen henviser til, er Central Sulawesis guvernrs dekret nr. 592.2/41117/Ro.Huk, af 31. august 1992. Dekretet angiver implicit, at der ikke er nogen oprindelige omrder i Central Sulawesi, og at rettighederne og myndigheden over jord og vand dermed er overfrt til staten.

    P trods af denne manglende anerkendelse af oprindelige folks rettigheder i den nationale lovgivning har REDD+ arbejdsgruppen i Central Sulawesi endnu ikke diskuteret hverken anerkendelsen af lokalsamfunds rettigheder og adgang til jord og skov, eller mere generelle sprgsml om samfunds-sikkerhed og menneskerettigheder. Arbejdsgruppen har 14 arbejdsomrder, men ingen af dem inkluderer eller frer tydeligt til den fulde anerkendelse af lokalsamfundenes ret til jord og skov.

    Problemer med regeringsfrelsenI Central Sulawesi er den mde regeringen hndterer oprindelige folks jordrettigheder p symptomatisk for den overordnede regeringsfrelse. Regeringen jagter indtgter og lokal konomisk vkst ved at udstede s mange tilladelser som muligt, uden at overveje bredygtighed eller lokalsamfundenes rettigheder. Korruption er udbredt i bevillingsprocessen, og drlig hndhvelse af loven og mangelfuld monitorering ansporer tmmer- og plantagefirmaer til at bryde loven, eksempelvis ved at flde trer uden for bevillingsomrdet og udvide plantager ud over det tilladte omrde.

    Partnership for Governance Reform udfrte i 2008 en indeksmling p regeringsfrelse i Indonesien. Mlingen viste, at Central Sulawesi provinsen havde serise problemer med retfrdighed, benhed og effektivitet. Samlet set var Central

    Sulawesi placeret som nummer 25 ud af 33 provinser i Indonesien i Regeringsfrelsesindekset.

    Regeringens forvaltning af Lore Lindu nationalparken er et eksempel p, hvordan den drlige regeringsfrelse pvirker lokalsamfund og oprindelige folk i skovomrderne. I nationalparken har man forbudt Katu-folket at bygge forbindelsesveje mellem deres landsbyer, og har p den mde frataget dem muligheden for at opfylde helt basale infra-strukturbehov. Samtidig har parkmyndighederne brugt voldelige metoder, for at forsge at kontrollere lokalsamfundenes adgang til nationalparken. Katu-folket forsgte at protestere mod den lukkede og udemokratiske forvaltning af nationalparken under et samfundsmde med regeringsreprsentanter i februar 2011, men uden resultat.

  • Retten til skoven

    4

    Erfaringer og anbefalinger I Central Sulawesi er lokalsamfundene ikke blevet til-

    strkkeligt hrt og informeret om UN-REDD program-met. Processen domineres af regeringsreprsentanter, mens de f reprsentanter fra lokalsamfundet ikke har kapacitet til at udbrede kendskabet til programmet p egen hnd. Oprindelige folk og lokalsamfund br derfor inkluderes yderligere i processen, og lokalsamfundenes reprsentanter i UN-REDD arbejdsgruppen br tilfres kapacitet, sledes at de er i stand til at udbrede kendskabet om UN-REDD programmet til resten af lokalsamfundene.

    Erfaringerne fra UN-REDD programmet i Central Sulawesi i Indonesien viser, at den nationale lovgivning er et vigtigt aspekt af REDD-readiness fasen. I Indonesien anerkender loven ikke de oprindelige folks ret til den jord de bor p, og regeringen har dermed frit spil til at uddele licenser til udvindings- og tmmerfirmaer, uden at tage hensyn til de oprindelige folks rettigheder. En gennemgang og tilpasning af national lovgivning br derfor vre en fast del af REDD-readiness fasen, for at sikre, at oprindelige folks ret til og medbestemmelse over den jord de bor p anerkendes.

    Kilder:UN-REDD Project Activity Monitoring Report in Central Sulawesi, the Central

    Sulawesi REDD+ Monitoring Working Group, May 2011 Laporan Monitoring

    Aktifitas Proyek UN-REDD di Sulawesi Tengah, Pokja Pantau REDD

    Sulteng, Mei 2011

    Rapid Assessment Report: Forest Governance in Central Sulawesi, Gorontalo, and

    North Sulawesi Provinces in the framework of Preparation for UN-REDD

    Programme Implementation, By: Lili Hasanuddin. Presented to Rainforest

    Foundation Norway (RFN), January 2010. Laporan Penilaian Cepat: Tata

    Kelola Hutan di Propinsi Sulawesi Tengah, Gorontalo dan Sulawesi Utara

    dalam rangka Persiapan Pelaksanaan Programme UNREDD, Oleh: Lili

    Hasanuddin. Disampaikan kepada Rainforest Foundation Norway (RFN),

    Januari 2010

    The RFNs Letter of Recommendation, January 2009 Surat Rekomendasi RFN,

    Januari 2009

    Community in Central Sulawesi discusses UNREDD+ plans Y L FRANKY

    Samtidig er det vigtigt