indblik i eu‑politik sådan fungerer eu˜konomi/dk, eu og verden/såd… · beskæftigelse og...
TRANSCRIPT
Saringdan fungerer EU
I N D B L I K I E U ‑ P O L I T I K
Guide til Den Europaeligiske
Unions institutioner
Den Europaeligiske Union
INDBLIK I EU‑POLITIK
Indblik i EU‑politik Saringdan fungerer EU
Europa‑KommissionenGeneraldirektoratet for KommunikationOplysning til borgerne1049 BruxellesBELGIEN
Manuskript ajourfoslashrt i november 2014
Forsidefoto og foto paring side 2 copy Luis Pedrosa
44 s mdash 21 times 297 cmISBN 978‑92‑79‑39906‑0doi10277510679
Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014
copy Den Europaeligiske Union 2014Eftertryk tilladt Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af at der indhentes forudgaringende tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten
Denne publikation indgaringr i en serie der forklarer hvad EU laver paring forskellige politikomraringder hvorfor EU er med og hvad resultaterne er
Her finder du alle publikationerne
httpeuropaeupolindex_dahtmhttpeuropaeuFB36qn
Saringdan fungerer EUEuropa i 12 lektioner
Europa 2020 Europas vaeligkststrategiEUrsquos grundlaeligggere
Bankvaeligsen og finans Bekaeligmpelse af svig
BeskatningBeskaeligftigelse og sociale anliggender
BudgetDen digitale dagsorden
Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og euroenEnergi
ErhvervspolitikFolkesundhed
ForbrugereForskning og innovation
FoslashdevaresikkerhedGraelignser og sikkerhed
HandelHumanitaeligr bistand og civilbeskyttelse
Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling
KlimaKonkurrence
Kultur og audiovisuelle medierLandbrug
Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl
MiljoslashRegionalpolitik
Retlige anliggender grundlaeligggende rettigheder og ligestilling
ToldTransport
Uddannelse erhvervsuddannelse ungdom og sport Udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Udvidelse
Saringdan fungerer EU
I N D B L I K I E U ‑ P O L I T I K
Guide til Den Europaeligiske Unions institutioner
2S Aring D A N F U N G E R E R E U
Indhold
Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad 3
Europa‑Parlamentet Folkets stemme 9
Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien 12
Raringdet Medlemsstaternes stemme 14
Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser 19
De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet 23
Domstolen Lovens vogter 24
Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet 26
Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser 29
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme 31
Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme 33
Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund 34
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred 35
Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden 36
EU‑agenturerne 38
3G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Introduktion til Den Europaeligiske Union
Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
Det handler denne publikation om
Denne publikation er en guide til hvordan Den Europaeligiske Union (EU) arbejder raquoSaringdan fungerer EUlaquo betyder Hvordan afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑plan og hvem der traeligffer disse afgoslashrelser Centralt i denne proces staringr EUrsquos institutioner saringsom Europa‑Parlamentet Raringdet og Europa‑Kommissionen som du maringske har hoslashrt om og en raeligkke andre Vi giver foslashrst et overblik over hvordan EU‑lovgivning bliver til dernaeligst et naeligrmere indblik i de enkelte EU‑institutioner og i de agenturer og organer der hjaeliglper dem
Den Europaeligiske Union kort fortalt
Kernen i EU er medlemsstaterne dvs de 28 lande der er med i Unionen og deres borgere Det enestaringende ved EU er at selv om de alle er suveraeligne selvstaeligndige lande udoslashver de noget af deres raquosuveraelignitetlaquo i faeligllesskab for at opnaring styrke og udnytte fordelene ved deres samlede stoslashrrelse At udoslashve suveraelignitet i faeligllesskab betyder i praksis at medlemsstaterne uddelegerer visse dele af deres beslutningskompetence til faeliglles institutioner saring afgoslashrelser om specifikke sposlashrgsmaringl af faeliglles interesse kan traeligffes paring demokratisk vis paring europaeligisk niveau EU‑modellen er altsaring en mellemting mellem det fuldstaeligndigt foslashderale system vi kender fra USA og det loslashse samarbejde mellem regeringer som findes inden for FN
Den Europaeligiske Union har opnaringet en masse siden faeligllesskabet blev oprettet i 1950 EU har opbygget et indre marked for varer og tjenesteydelser der omfatter 28 lande med 500 millioner borgere som kan bevaeligge sig frit og slaring sig ned hvor de vil Den har skabt en faeliglles valuta mdash euroen mdash som nu er en vigtig valuta paring verdensmarkedet og som goslashr det indre marked mere effektivt EU er ogsaring verdens stoslashrste donor af udviklings‑ og bistandsprogrammer Og det er blot et lille udpluk af de opnaringede resultater Fremover vil EU arbejde paring at faring Europa ud af den oslashkonomiske krise EU er med helt fremme i kampen mod klimaforandringer og deres konsekvenser Den hjaeliglper nabolandene og viderefoslashrer igangvaeligrende forhandlinger om udvidelser Endelig er EU ved at opbygge en faeliglles udenrigspolitik som skal udbrede de europaeligiske vaeligrdier overalt
i verden Om disse maringl bliver naringet afhaelignger af evnen til at traeligffe rettidige og effektive afgoslashrelser og gennemfoslashre dem paring en god maringde
EUrsquos traktater
EU er baseret paring retsstatsprincippet Det betyder at enhver af EUrsquos handlinger bygger paring traktater der er blevet besluttet paring frivillig og demokratisk vis af alle EU‑lande Traktaterne forhandles og vedtages af alle EUrsquos medlemsstater hvorefter de bliver ratificeret af de nationale parlamenter eller vedtaget ved folkeafstemning
Traktaterne fastlaeliggger maringlene for EU reglerne for EUrsquos institutioner hvordan afgoslashrelser traeligffes og forholdet mellem EU og dens medlemsstater De er blevet aeligndret hver gang nye medlemsstater er blevet optaget Desuden er de regelmaeligssigt blevet aeligndret for at reformere EUrsquos institutioner og give EU nye ansvarsomraringder
Den 9 maj 1950 fremfoslashrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for foslashrste gang offentligt de ideacuteer der har foslashrt til oprettelsen af EU Den 9 maj fejres derfor som EUrsquos foslashdselsdag
copy Im
ageG
lobe
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
INDBLIK I EU‑POLITIK
Indblik i EU‑politik Saringdan fungerer EU
Europa‑KommissionenGeneraldirektoratet for KommunikationOplysning til borgerne1049 BruxellesBELGIEN
Manuskript ajourfoslashrt i november 2014
Forsidefoto og foto paring side 2 copy Luis Pedrosa
44 s mdash 21 times 297 cmISBN 978‑92‑79‑39906‑0doi10277510679
Luxembourg Den Europaeligiske Unions Publikationskontor 2014
copy Den Europaeligiske Union 2014Eftertryk tilladt Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af at der indhentes forudgaringende tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten
Denne publikation indgaringr i en serie der forklarer hvad EU laver paring forskellige politikomraringder hvorfor EU er med og hvad resultaterne er
Her finder du alle publikationerne
httpeuropaeupolindex_dahtmhttpeuropaeuFB36qn
Saringdan fungerer EUEuropa i 12 lektioner
Europa 2020 Europas vaeligkststrategiEUrsquos grundlaeligggere
Bankvaeligsen og finans Bekaeligmpelse af svig
BeskatningBeskaeligftigelse og sociale anliggender
BudgetDen digitale dagsorden
Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og euroenEnergi
ErhvervspolitikFolkesundhed
ForbrugereForskning og innovation
FoslashdevaresikkerhedGraelignser og sikkerhed
HandelHumanitaeligr bistand og civilbeskyttelse
Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling
KlimaKonkurrence
Kultur og audiovisuelle medierLandbrug
Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl
MiljoslashRegionalpolitik
Retlige anliggender grundlaeligggende rettigheder og ligestilling
ToldTransport
Uddannelse erhvervsuddannelse ungdom og sport Udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Udvidelse
Saringdan fungerer EU
I N D B L I K I E U ‑ P O L I T I K
Guide til Den Europaeligiske Unions institutioner
2S Aring D A N F U N G E R E R E U
Indhold
Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad 3
Europa‑Parlamentet Folkets stemme 9
Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien 12
Raringdet Medlemsstaternes stemme 14
Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser 19
De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet 23
Domstolen Lovens vogter 24
Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet 26
Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser 29
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme 31
Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme 33
Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund 34
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred 35
Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden 36
EU‑agenturerne 38
3G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Introduktion til Den Europaeligiske Union
Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
Det handler denne publikation om
Denne publikation er en guide til hvordan Den Europaeligiske Union (EU) arbejder raquoSaringdan fungerer EUlaquo betyder Hvordan afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑plan og hvem der traeligffer disse afgoslashrelser Centralt i denne proces staringr EUrsquos institutioner saringsom Europa‑Parlamentet Raringdet og Europa‑Kommissionen som du maringske har hoslashrt om og en raeligkke andre Vi giver foslashrst et overblik over hvordan EU‑lovgivning bliver til dernaeligst et naeligrmere indblik i de enkelte EU‑institutioner og i de agenturer og organer der hjaeliglper dem
Den Europaeligiske Union kort fortalt
Kernen i EU er medlemsstaterne dvs de 28 lande der er med i Unionen og deres borgere Det enestaringende ved EU er at selv om de alle er suveraeligne selvstaeligndige lande udoslashver de noget af deres raquosuveraelignitetlaquo i faeligllesskab for at opnaring styrke og udnytte fordelene ved deres samlede stoslashrrelse At udoslashve suveraelignitet i faeligllesskab betyder i praksis at medlemsstaterne uddelegerer visse dele af deres beslutningskompetence til faeliglles institutioner saring afgoslashrelser om specifikke sposlashrgsmaringl af faeliglles interesse kan traeligffes paring demokratisk vis paring europaeligisk niveau EU‑modellen er altsaring en mellemting mellem det fuldstaeligndigt foslashderale system vi kender fra USA og det loslashse samarbejde mellem regeringer som findes inden for FN
Den Europaeligiske Union har opnaringet en masse siden faeligllesskabet blev oprettet i 1950 EU har opbygget et indre marked for varer og tjenesteydelser der omfatter 28 lande med 500 millioner borgere som kan bevaeligge sig frit og slaring sig ned hvor de vil Den har skabt en faeliglles valuta mdash euroen mdash som nu er en vigtig valuta paring verdensmarkedet og som goslashr det indre marked mere effektivt EU er ogsaring verdens stoslashrste donor af udviklings‑ og bistandsprogrammer Og det er blot et lille udpluk af de opnaringede resultater Fremover vil EU arbejde paring at faring Europa ud af den oslashkonomiske krise EU er med helt fremme i kampen mod klimaforandringer og deres konsekvenser Den hjaeliglper nabolandene og viderefoslashrer igangvaeligrende forhandlinger om udvidelser Endelig er EU ved at opbygge en faeliglles udenrigspolitik som skal udbrede de europaeligiske vaeligrdier overalt
i verden Om disse maringl bliver naringet afhaelignger af evnen til at traeligffe rettidige og effektive afgoslashrelser og gennemfoslashre dem paring en god maringde
EUrsquos traktater
EU er baseret paring retsstatsprincippet Det betyder at enhver af EUrsquos handlinger bygger paring traktater der er blevet besluttet paring frivillig og demokratisk vis af alle EU‑lande Traktaterne forhandles og vedtages af alle EUrsquos medlemsstater hvorefter de bliver ratificeret af de nationale parlamenter eller vedtaget ved folkeafstemning
Traktaterne fastlaeliggger maringlene for EU reglerne for EUrsquos institutioner hvordan afgoslashrelser traeligffes og forholdet mellem EU og dens medlemsstater De er blevet aeligndret hver gang nye medlemsstater er blevet optaget Desuden er de regelmaeligssigt blevet aeligndret for at reformere EUrsquos institutioner og give EU nye ansvarsomraringder
Den 9 maj 1950 fremfoslashrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for foslashrste gang offentligt de ideacuteer der har foslashrt til oprettelsen af EU Den 9 maj fejres derfor som EUrsquos foslashdselsdag
copy Im
ageG
lobe
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
Saringdan fungerer EU
I N D B L I K I E U ‑ P O L I T I K
Guide til Den Europaeligiske Unions institutioner
2S Aring D A N F U N G E R E R E U
Indhold
Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad 3
Europa‑Parlamentet Folkets stemme 9
Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien 12
Raringdet Medlemsstaternes stemme 14
Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser 19
De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet 23
Domstolen Lovens vogter 24
Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet 26
Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser 29
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme 31
Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme 33
Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund 34
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred 35
Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden 36
EU‑agenturerne 38
3G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Introduktion til Den Europaeligiske Union
Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
Det handler denne publikation om
Denne publikation er en guide til hvordan Den Europaeligiske Union (EU) arbejder raquoSaringdan fungerer EUlaquo betyder Hvordan afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑plan og hvem der traeligffer disse afgoslashrelser Centralt i denne proces staringr EUrsquos institutioner saringsom Europa‑Parlamentet Raringdet og Europa‑Kommissionen som du maringske har hoslashrt om og en raeligkke andre Vi giver foslashrst et overblik over hvordan EU‑lovgivning bliver til dernaeligst et naeligrmere indblik i de enkelte EU‑institutioner og i de agenturer og organer der hjaeliglper dem
Den Europaeligiske Union kort fortalt
Kernen i EU er medlemsstaterne dvs de 28 lande der er med i Unionen og deres borgere Det enestaringende ved EU er at selv om de alle er suveraeligne selvstaeligndige lande udoslashver de noget af deres raquosuveraelignitetlaquo i faeligllesskab for at opnaring styrke og udnytte fordelene ved deres samlede stoslashrrelse At udoslashve suveraelignitet i faeligllesskab betyder i praksis at medlemsstaterne uddelegerer visse dele af deres beslutningskompetence til faeliglles institutioner saring afgoslashrelser om specifikke sposlashrgsmaringl af faeliglles interesse kan traeligffes paring demokratisk vis paring europaeligisk niveau EU‑modellen er altsaring en mellemting mellem det fuldstaeligndigt foslashderale system vi kender fra USA og det loslashse samarbejde mellem regeringer som findes inden for FN
Den Europaeligiske Union har opnaringet en masse siden faeligllesskabet blev oprettet i 1950 EU har opbygget et indre marked for varer og tjenesteydelser der omfatter 28 lande med 500 millioner borgere som kan bevaeligge sig frit og slaring sig ned hvor de vil Den har skabt en faeliglles valuta mdash euroen mdash som nu er en vigtig valuta paring verdensmarkedet og som goslashr det indre marked mere effektivt EU er ogsaring verdens stoslashrste donor af udviklings‑ og bistandsprogrammer Og det er blot et lille udpluk af de opnaringede resultater Fremover vil EU arbejde paring at faring Europa ud af den oslashkonomiske krise EU er med helt fremme i kampen mod klimaforandringer og deres konsekvenser Den hjaeliglper nabolandene og viderefoslashrer igangvaeligrende forhandlinger om udvidelser Endelig er EU ved at opbygge en faeliglles udenrigspolitik som skal udbrede de europaeligiske vaeligrdier overalt
i verden Om disse maringl bliver naringet afhaelignger af evnen til at traeligffe rettidige og effektive afgoslashrelser og gennemfoslashre dem paring en god maringde
EUrsquos traktater
EU er baseret paring retsstatsprincippet Det betyder at enhver af EUrsquos handlinger bygger paring traktater der er blevet besluttet paring frivillig og demokratisk vis af alle EU‑lande Traktaterne forhandles og vedtages af alle EUrsquos medlemsstater hvorefter de bliver ratificeret af de nationale parlamenter eller vedtaget ved folkeafstemning
Traktaterne fastlaeliggger maringlene for EU reglerne for EUrsquos institutioner hvordan afgoslashrelser traeligffes og forholdet mellem EU og dens medlemsstater De er blevet aeligndret hver gang nye medlemsstater er blevet optaget Desuden er de regelmaeligssigt blevet aeligndret for at reformere EUrsquos institutioner og give EU nye ansvarsomraringder
Den 9 maj 1950 fremfoslashrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for foslashrste gang offentligt de ideacuteer der har foslashrt til oprettelsen af EU Den 9 maj fejres derfor som EUrsquos foslashdselsdag
copy Im
ageG
lobe
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
2S Aring D A N F U N G E R E R E U
Indhold
Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad 3
Europa‑Parlamentet Folkets stemme 9
Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien 12
Raringdet Medlemsstaternes stemme 14
Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser 19
De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet 23
Domstolen Lovens vogter 24
Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet 26
Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser 29
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme 31
Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme 33
Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund 34
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred 35
Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden 36
EU‑agenturerne 38
3G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Introduktion til Den Europaeligiske Union
Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
Det handler denne publikation om
Denne publikation er en guide til hvordan Den Europaeligiske Union (EU) arbejder raquoSaringdan fungerer EUlaquo betyder Hvordan afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑plan og hvem der traeligffer disse afgoslashrelser Centralt i denne proces staringr EUrsquos institutioner saringsom Europa‑Parlamentet Raringdet og Europa‑Kommissionen som du maringske har hoslashrt om og en raeligkke andre Vi giver foslashrst et overblik over hvordan EU‑lovgivning bliver til dernaeligst et naeligrmere indblik i de enkelte EU‑institutioner og i de agenturer og organer der hjaeliglper dem
Den Europaeligiske Union kort fortalt
Kernen i EU er medlemsstaterne dvs de 28 lande der er med i Unionen og deres borgere Det enestaringende ved EU er at selv om de alle er suveraeligne selvstaeligndige lande udoslashver de noget af deres raquosuveraelignitetlaquo i faeligllesskab for at opnaring styrke og udnytte fordelene ved deres samlede stoslashrrelse At udoslashve suveraelignitet i faeligllesskab betyder i praksis at medlemsstaterne uddelegerer visse dele af deres beslutningskompetence til faeliglles institutioner saring afgoslashrelser om specifikke sposlashrgsmaringl af faeliglles interesse kan traeligffes paring demokratisk vis paring europaeligisk niveau EU‑modellen er altsaring en mellemting mellem det fuldstaeligndigt foslashderale system vi kender fra USA og det loslashse samarbejde mellem regeringer som findes inden for FN
Den Europaeligiske Union har opnaringet en masse siden faeligllesskabet blev oprettet i 1950 EU har opbygget et indre marked for varer og tjenesteydelser der omfatter 28 lande med 500 millioner borgere som kan bevaeligge sig frit og slaring sig ned hvor de vil Den har skabt en faeliglles valuta mdash euroen mdash som nu er en vigtig valuta paring verdensmarkedet og som goslashr det indre marked mere effektivt EU er ogsaring verdens stoslashrste donor af udviklings‑ og bistandsprogrammer Og det er blot et lille udpluk af de opnaringede resultater Fremover vil EU arbejde paring at faring Europa ud af den oslashkonomiske krise EU er med helt fremme i kampen mod klimaforandringer og deres konsekvenser Den hjaeliglper nabolandene og viderefoslashrer igangvaeligrende forhandlinger om udvidelser Endelig er EU ved at opbygge en faeliglles udenrigspolitik som skal udbrede de europaeligiske vaeligrdier overalt
i verden Om disse maringl bliver naringet afhaelignger af evnen til at traeligffe rettidige og effektive afgoslashrelser og gennemfoslashre dem paring en god maringde
EUrsquos traktater
EU er baseret paring retsstatsprincippet Det betyder at enhver af EUrsquos handlinger bygger paring traktater der er blevet besluttet paring frivillig og demokratisk vis af alle EU‑lande Traktaterne forhandles og vedtages af alle EUrsquos medlemsstater hvorefter de bliver ratificeret af de nationale parlamenter eller vedtaget ved folkeafstemning
Traktaterne fastlaeliggger maringlene for EU reglerne for EUrsquos institutioner hvordan afgoslashrelser traeligffes og forholdet mellem EU og dens medlemsstater De er blevet aeligndret hver gang nye medlemsstater er blevet optaget Desuden er de regelmaeligssigt blevet aeligndret for at reformere EUrsquos institutioner og give EU nye ansvarsomraringder
Den 9 maj 1950 fremfoslashrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for foslashrste gang offentligt de ideacuteer der har foslashrt til oprettelsen af EU Den 9 maj fejres derfor som EUrsquos foslashdselsdag
copy Im
ageG
lobe
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
3G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Introduktion til Den Europaeligiske Union
Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
Det handler denne publikation om
Denne publikation er en guide til hvordan Den Europaeligiske Union (EU) arbejder raquoSaringdan fungerer EUlaquo betyder Hvordan afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑plan og hvem der traeligffer disse afgoslashrelser Centralt i denne proces staringr EUrsquos institutioner saringsom Europa‑Parlamentet Raringdet og Europa‑Kommissionen som du maringske har hoslashrt om og en raeligkke andre Vi giver foslashrst et overblik over hvordan EU‑lovgivning bliver til dernaeligst et naeligrmere indblik i de enkelte EU‑institutioner og i de agenturer og organer der hjaeliglper dem
Den Europaeligiske Union kort fortalt
Kernen i EU er medlemsstaterne dvs de 28 lande der er med i Unionen og deres borgere Det enestaringende ved EU er at selv om de alle er suveraeligne selvstaeligndige lande udoslashver de noget af deres raquosuveraelignitetlaquo i faeligllesskab for at opnaring styrke og udnytte fordelene ved deres samlede stoslashrrelse At udoslashve suveraelignitet i faeligllesskab betyder i praksis at medlemsstaterne uddelegerer visse dele af deres beslutningskompetence til faeliglles institutioner saring afgoslashrelser om specifikke sposlashrgsmaringl af faeliglles interesse kan traeligffes paring demokratisk vis paring europaeligisk niveau EU‑modellen er altsaring en mellemting mellem det fuldstaeligndigt foslashderale system vi kender fra USA og det loslashse samarbejde mellem regeringer som findes inden for FN
Den Europaeligiske Union har opnaringet en masse siden faeligllesskabet blev oprettet i 1950 EU har opbygget et indre marked for varer og tjenesteydelser der omfatter 28 lande med 500 millioner borgere som kan bevaeligge sig frit og slaring sig ned hvor de vil Den har skabt en faeliglles valuta mdash euroen mdash som nu er en vigtig valuta paring verdensmarkedet og som goslashr det indre marked mere effektivt EU er ogsaring verdens stoslashrste donor af udviklings‑ og bistandsprogrammer Og det er blot et lille udpluk af de opnaringede resultater Fremover vil EU arbejde paring at faring Europa ud af den oslashkonomiske krise EU er med helt fremme i kampen mod klimaforandringer og deres konsekvenser Den hjaeliglper nabolandene og viderefoslashrer igangvaeligrende forhandlinger om udvidelser Endelig er EU ved at opbygge en faeliglles udenrigspolitik som skal udbrede de europaeligiske vaeligrdier overalt
i verden Om disse maringl bliver naringet afhaelignger af evnen til at traeligffe rettidige og effektive afgoslashrelser og gennemfoslashre dem paring en god maringde
EUrsquos traktater
EU er baseret paring retsstatsprincippet Det betyder at enhver af EUrsquos handlinger bygger paring traktater der er blevet besluttet paring frivillig og demokratisk vis af alle EU‑lande Traktaterne forhandles og vedtages af alle EUrsquos medlemsstater hvorefter de bliver ratificeret af de nationale parlamenter eller vedtaget ved folkeafstemning
Traktaterne fastlaeliggger maringlene for EU reglerne for EUrsquos institutioner hvordan afgoslashrelser traeligffes og forholdet mellem EU og dens medlemsstater De er blevet aeligndret hver gang nye medlemsstater er blevet optaget Desuden er de regelmaeligssigt blevet aeligndret for at reformere EUrsquos institutioner og give EU nye ansvarsomraringder
Den 9 maj 1950 fremfoslashrte den franske udenrigsminister Robert Schuman for foslashrste gang offentligt de ideacuteer der har foslashrt til oprettelsen af EU Den 9 maj fejres derfor som EUrsquos foslashdselsdag
copy Im
ageG
lobe
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
4S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den seneste aeligndringstraktat mdash Lissabontraktaten mdash blev undertegnet i Lissabon den 13 december 2007 og traringdte i kraft den 1 december 2009 Tidligere traktater er nu blevet indarbejdet i den nuvaeligrende konsoliderede udgave som omfatter traktaten om Den Europaeligiske Union og traktaten om Den Europaeligiske Unions funktionsmaringde
Traktaten om stabilitet samordning og styring i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union er en mellemstatslig traktat som blev underskrevet af alle medlemsstaterne undtagen Det Forenede Kongerige og Tjekkiet i 2012 og traringdte i kraft den 1 januar 2013 Det er ikke en EU‑traktat men en mellemstatslig traktat og det er hensigten at integrere den i EU‑lovgivningen Traktaten forpligter landene til at have faste regler der sikrer ligevaeliggtige offentlige budgetter og den styrker forvaltningen af euroomraringdet
EUrsquos arbejde er baseret paring de traktater som alle medlemsstater har tiltraringdt mdash den seneste store opdatering blev undertegnet i Lissabon i 2007
copy Im
ageG
lobe
EU‑traktaternes historie
Da den franske udenrigsminister Robert Schuman i 1950 foreslog at samordne Vesteuropas kul- og staringlindustrier blev hans ideacuteer nedfaeligldet i Paristraktaten det foslashlgende aringr og dermed havde forloslashberen for EU mdash Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab mdash set dagens lys Siden da har EU regelmaeligssigt ajourfoslashrt og lavet tilfoslashjelser til traktaterne for at sikre en effektiv beslutningsproces og udformning af politikkerne
XX Paristraktaten som oprettede Det Europaeligiske Kul- og Staringlfaeligllesskab blev undertegnet i Paris den 18 april 1951 og traringdte i kraft i 1952 Den udloslashb i 2002
XX Romtraktaterne som oprettede Det Europaeligiske Oslashkonomiske Faeligllesskab (EOslashF) og Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) blev undertegnet i Rom den 25 marts 1957 og traringdte i kraft i 1958
XX Den europaeligiske faeliglles akt (faeligllesakten) blev underskrevet i februar 1986 og traringdte i kraft den 1 juli 1987 Den aeligndrede EOslashF-traktaten og banede vej for gennemfoslashrelsen af det indre marked
XX Traktaten om Den Europaeligiske Union (EU) mdash Maastrichttraktaten mdash blev undertegnet i Maastricht den 7 februar 1992 og traringdte i kraft den 1 november 1993 Den oprettede Den Europaeligiske Union gav Parlamentet mere at skulle have sagt i beslutningsprocessen og tilfoslashjede nye politikomraringder for samarbejdet
XX Amsterdamtraktaten blev underskrevet den 2 oktober 1997 og traringdte i kraft i 1999 Den aeligndrede tidligere traktater
XX Nicetraktaten blev underskrevet den 26 februar 2001 og traringdte i kraft i 2003 Den stroslashmlinede EUrsquos institutionelle system saring EU fortsat kunne fungere effektivt efter de nye medlemsstaters tiltraeligdelse i 2004
XX Lissabontraktaten blev underskrevet den 13 december 2007 og traringdte i kraft i 2009 Den forenklede arbejdsmetoderne og afstemningsreglerne indfoslashrte en formand for Det Europaeligiske Raringd og introducerede nye strukturer med det formaringl at goslashre EU til en staeligrkere spiller paring den globale bane
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
5G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Hvem traeligffer afgoslashrelserne
Naringr der traeligffes afgoslashrelser paring EU‑niveau skal en raeligkke institutioner inddrages herunder
XX Europa‑Parlamentet der repraeligsenterer EUrsquos borgere og vaeliglges direkte af dem
XX Det Europaeligiske Raringd der bestaringr af EU‑medlemsstaternes stats‑ og regeringschefer
XX Raringdet som repraeligsenterer EU‑medlemsstaternes regeringer
XX Europa‑Kommissionen der varetager EUrsquos interesser som helhed
Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger EUrsquos generelle politiske retning og prioriteter men har ingen lovgivende myndighed Som hovedregel er det Kommissionen der foreslaringr ny lovgivning og Europa‑Parlamentet og Raringdet der vedtager den Derefter er det medlemsstaterne og Kommissionen der gennemfoslashrer den
Hvilke typer lovgivning findes der
EU har flere forskellige typer retsakter
XX En forordning er en lov der er umiddelbart gaeligldende og bindende i alle medlemsstater Den behoslashver ikke at blive indarbejdet i den nationale lovgivning af medlemsstaterne men det kan vaeligre noslashdvendigt at aeligndre national lovgivning for at undgaring at den kommer i konflikt med forordningen
XX Et direktiv er en lov der binder medlemsstaterne eller en gruppe af medlemsstater til at naring et bestemt maringl For det meste skal direktiver omsaeligttes til national lovgivning for at kunne traeligde i kraft Direktiver specificerer det maringl der skal narings men det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte hvordan det skal goslashres
XX En afgoslashrelse kan vaeligre rettet til medlemsstater grupper af personer eller endog enkeltpersoner Den er bindende i sin helhed Afgoslashrelser bruges feks naringr der skal tages beslutning om foreslaringede fusioner mellem virksomheder
XX Henstillinger og udtalelser er ikke bindende
Hvordan bliver lovgivning vedtaget
Hver eneste EU‑lov bygger paring en bestemt artikel i en traktat Det omtales som lovgivningens raquoretsgrundlaglaquo Det er bestemmende for hvilken lovgivningsprocedure der skal foslashlges Traktaten fastlaeliggger beslutnings‑ processen herunder Kommissionens forslag de efter‑ foslashlgende behandlinger i Raringdet og Parlamentet og de raringdgivende organers udtalelser Traktaten bestemmer ogsaring hvornaringr der kraeligves enstemmighed og hvornaringr et kvalificeret flertal er nok til at Raringdet kan vedtage lovgivning
Langt stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen bliver vedtaget ved hjaeliglp af den almindelige lovgivningsprocedure Ifoslashlge denne procedure deles Parlamentet og Raringdet om den lovgivende magt
Friheden for alle borgere til at rejse bo og arbejde i alle 28 EU-lande er et af de vaeligsentligste resultater som Den Europaeligiske Union har opnaringet
copy H
eide
Ben
serC
orbi
s
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
6S Aring D A N F U N G E R E R E U
1 Forslag fra Kommissionen
2 Udtalelser fra de nationale parlamenter
5 Kommissionen kan aeligndre sit forslag
6 Foslashrstebehandling i Raringdet ()
10 Udtalelse fra Kommissionen om Parlamentets aeligndringer
11 Andenbehandling i Raringdet ()
14 Forligsudvalget indkaldes
15 Forligsudvalget naringr til enighed om et faeliglles udkast
7 Raringdet godkender Parlamentets holdningRetsakten er vedtaget
12 Raringdet godkender Parlamentets aeligndringer til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
Retsakten er vedtaget
16 Parlamentet og Raringdet godkender ogRetsakten er vedtaget
8 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerneRaringdet vedtager sin foslashrstebehandlingsholdning
13 Raringdet og Parlamentet er uenige om aeligndringerne til Raringdets foslashrstebehandlingsholdning
17 Parlamentet ogeller Raringdet er uenige i forslaget fra Forligsudvalget og
Retsakten anses for ikke‑vedtaget
4 Foslashrstebehandling i Europa‑Parlamentet Parlamentet vedtager en holdning (aeligndringsforslag)
9 Andenbehandling i Parlamentet Parlamentet godkender Raringdets foslashrstebehandling mdash retsakten er vedtaget ved raquotidlig andenbehandlingsaftalelaquo mdash eller foreslaringr aeligndringer
3 Udtalelser fra Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg ogeller Regionsudvalget (hvis dette kraeligves)
DEN ALMINDELIGE LOVGIVNINGSPROCEDURE
FOslashRSTEBEHANDLING
ANDENBEHANDLING
FORLIGSPROCEDURE
() Raringdet vedtager en udtalelse med kvalificeret flertal (traktaterne kraeligver enstemmighed paring nogle faring ekstraordinaeligre omraringder) men hvis Raringdet oslashnsker at afvige fra Kommissionens forslagudtalelse vedtager det sin udtalelse enstemmigt
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
7G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Proceduren begynder i Kommissionen Naringr Kommissionen overvejer at komme med et forslag paring et bestemt omraringde beder den ofte regeringerne erhvervslivet interesseorganisationer civilsamfundet og enkeltpersoner om deres syn paring sagen De indsamlede synspunkter indgaringr i Kommissionens forslag som bliver praeligsenteret for Raringdet og Parlamentet Forslaget kan vaeligre fremsat paring opfordring af Raringdet Det Europaeligiske Raringd Parlamentet eller EU‑borgere eller det kan vaeligre stillet paring Kommissionens eget initiativ
Raringdet og Parlamentet behandler og diskuterer hver isaeligr forslaget Hvis de ikke bliver enige ved andenbehand‑ lingen forelaeliggges forslaget for et raquoforligsudvalglaquo som bestaringr af lige mange repraeligsentanter for Raringdet og Parlamentet Repraeligsentanter for Kommissionen deltager ogsaring i udvalgets moslashder og bidrager til diskussionen Naringr forligsudvalget er naringet til enighed sendes den godkendte tekst igen til Parlamentet og Raringdet saring forslaget kan vedtages endeligt I de fleste tilfaeliglde afgoslashres Parlamentets afstemninger om forslag til lovgivning med simpelt flertal mens Raringdets oftest afgoslashres med kvalificeret flertal hvor mindst halvdelen af det samlede antal EU‑medlemsstater der udgoslashr omkring to tredjedele af befolkningen skal stemme for I visse tilfaeliglde kraeligves der afstemning med enstemmighed i Raringdet
Saeligrlige procedurer
Der findes saeligrlige lovgivningsprocedurer afhaeligngigt af emnet for forslaget Ved godkendelsesproceduren skal Raringdet hoslashre Parlamentet om forslag fra Kommissionen men det er ikke forpligtet til at tage imod Parlamentets raringd Denne procedure gaeliglder kun paring enkelte omraringder saringsom undtagelser vedroslashrende det indre marked og konkurrencelovgivning Ved godkendelsesproceduren kan Parlamentet vedtage eller forkaste et forslag men kan ikke foreslaring aeligndringer Denne procedure kan bruges hvis forslaget handler om godkendelse af en international traktat som der er blevet forhandlet om Derudover kan Raringdet og Kommissionen i faeligllesskab eller Kommissionen alene vedtage lovgivning i et begraelignset antal sager
Hvem bliver hoslashrt og hvem kan sige nej
Ud over trekanten Kommissionen‑Raringdet‑Parlamentet er der en raeligkke raringdgivende organer som skal hoslashres hvis et lovforslag involverer deres interesseomraringde Selv om deres synspunkter ikke bliver fulgt bidrager hoslashringen alligevel til den demokratiske overvaringgning af EU‑lovgivningen fordi den sikrer at lovgivningen bliver set efter i soslashmmene af flere instanser
Det drejer sig om foslashlgende organer
XX Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg der repraeligsenterer civilsamfundets grupper som feks arbejdsgivere fagforeninger og sociale interessegrupper
XX Regionsudvalget som sikrer at de lokale og regionale myndigheders stemme bliver hoslashrt
Derudover er det muligt at hoslashre andre institutioner og organer hvis et forslag falder ind under deres interesseomraringde eller ekspertise For eksempel vil Den Europaeligiske Centralbank forvente at blive hoslashrt om forslag der vedroslashrer oslashkonomiske og finansielle anliggender
Borgerne kan nu foreslaring nye love ved hjaeliglp af det europaeligiske borgerinitiativ
copy B
ernd
Vog
elC
orbi
s
Borgernes deltagelseMed raquodet europaeligiske borgerinitiativlaquo kan 1 million EU-borgere fra mindst en fjerdedel af EU-landene opfordre Kommissionen til at stille lovforslag paring et bestemt omraringde Kommissionen har pligt til noslashje at overveje alle initiativer som hoslashrer ind under dens befoslashjelser og som har faringet stoslashtte fra 1 million borgere Parlamentet gennemfoslashrer en hoslashring om initiativerne Derfor kan saringdanne initiativer faring indflydelse baringde paring EU-institutionernes arbejde og den offentlige debat
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
8S Aring D A N F U N G E R E R E U
National overvaringgning
De nationale parlamenter modtager udkast til retsakter samtidig med Europa‑Parlamentet og Raringdet De kan give deres mening til kende for at sikre at afgoslashrelserne traeligffes paring det mest passende niveau EU‑aktioner er underlagt naeligrhedsprincippet Det betyder at bortset fra omraringder hvor Unionen har enekompetence handler EU udelukkende i de tilfaeliglde hvor aktionen vil vaeligre mere effektiv paring EU‑niveau end paring nationalt plan Derfor overvaringger de nationale parlamenter at naeligrhedsprincippet bliver korrekt udmoslashntet i forbindelse med beslutningstagningen i EU
Hvilke afgoslashrelser bliver truffet
Traktaterne angiver de politikomraringder som EU kan traeligffe afgoslashrelser om Paring nogle politikomraringder har EU enekompetence hvilket betyder at afgoslashrelser bliver truffet paring EU‑niveau af medlemsstaterne i Raringdet og Europa‑Parlamentet Disse politikomraringder omfatter handel told konkurrenceregler pengepolitik for euroomraringdet og bevarelse af fiskebestande
Paring andre politikomraringder deles beslutningskompetencen mellem Unionen og medlemsstaterne Det betyder at lovgivning vedtaget paring EU‑plan har forrang Hvis der ikke vedtages nogen lovgivning paring EU‑niveau kan de enkelte medlemsstater dog lovgive nationalt Delt kompetence gaeliglder paring mange politikomraringder feks det indre marked landbrug miljoslash forbrugerbeskyttelse og transport
Paring alle andre omraringder er det medlemsstaterne der traeligffer afgoslashrelserne Hvis et politikomraringde ikke er omfattet af en traktat kan Kommissionen altsaring ikke komme med lovforslag paring omraringdet Dog kan Unionen paring visse omraringder saringsom rumfartssektoren uddannelse kultur og turisme understoslashtte medlemsstaternes tiltag Paring andre felter feks oversoslashisk bistand og videnskabelig forskning kan EU gennemfoslashre parallelle aktiviteter saringsom humanitaeligre bistandsprogrammer
Oslashkonomisk samordning
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de koordinerer deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Inden for OslashMUrsquoen er ingen institution eneansvarlig for den overordnede oslashkonomiske politik Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EU‑institutionerne
Pengepolitikken som har at goslashre med prisstabilitet og rentesatser styres selvstaeligndigt af Den Europaeligiske Centralbank (ECB) i euroomraringdet dvs i de medlemsstater
der har euro som national valuta Med Litauen der tiltraringdte i januar 2015 er der 19 lande i euroomraringdet Finanspolitikken der omfatter beslutninger om skatter og afgifter offentlige udgifter og laringntagning hoslashrer under de 28 medlemsstaters regeringer Det samme gaeliglder arbejdsmarkeds‑ og velfaeligrdspolitik Men da finanspolitiske afgoslashrelser som traeligffes af en af euroomraringdets medlemsstater kan faring konsekvenser for hele omraringdet skal disse afgoslashrelser overholde regler der er fastsat paring EU‑niveau Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effek‑ tivt og der skal vaeligre stabilitet og vaeligkst er det derfor noslashdvendigt med koordinering sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Isaeligr har den oslashkonomiske krise der startede i 2008 understreget behovet for en strammere oslashkonomisk styring i EU og euroomraringdet bla ved hjaeliglp af taeligttere samordning af politikker og skarpere overvaringgning og tilsyn
Raringdet overvaringger medlemsstaternes offentlige finanser og oslashkonomiske politikker og kan komme med anbefalinger til de enkelte EU‑lande ud fra forslag fra Kommissionen Det kan anbefale justeringer og paringlaeliggge eurolandene sanktioner hvis de ikke goslashr noget for at mindske uforholdsmaeligssigt store underskud eller uforholdsmaeligssigt stor gaeligld
Styringen af euroomraringdet og store reformer af den oslashkonomiske politik bliver ogsaring diskuteret paring eurotopmoslashderne hvor stats‑ og regeringscheferne fra euroomraringdet moslashdes
EU og udenrigspolitikken
Forbindelserne til lande uden for EU hoslashrer under Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik som udnaeligvnes af Det Europaeligiske Raringd og samtidig er en af Europa‑Kommissionens naeligstformaelignd Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver EU repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigs‑ ministerium og diplomatisk tjeneste for EU under den hoslashjtstaringende repraeligsentants myndighed Tjenesten bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen
Raringdet udvikler og traeligffer afgoslashrelser om EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring baggrund af retningslinjer fra Det Europaeligiske Raringd Kommissionen har paring sin side ansvaret for handel og finansiering vedroslashrende lande uden for EU feks humanitaeligr bistand og udviklingsbistand Kommissionen repraeligsenterer desuden EU paring alle EU‑kompetenceomraringder bortset fra udenrigs‑ og sikkerhedspolitikken
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
9G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Parlamentet
Folkets stemme
Rolle EUrsquos direkte valgte lovgivende institution
Medlemmer 751 medlemmer af Europa‑Parlamentet
Placering Strasbourg Bruxelles og Luxembourg
X httpwwweuroparleu
Medlemmerne af Europa‑Parlamentet (MEPrsquoer) bliver valgt direkte af EU‑borgerne for at repraeligsentere deres interesser Der bliver afholdt valg hver femte aringr og alle EU‑borgere over 18 aringr har stemmeret (16 aringr i Oslashstrig) Der er dermed omkring 380 millioner vaeliglgere Parlamentet har i alt 751 MEPrsquoer fra de 28 medlems‑ stater
Europa‑Parlamentets officielle hovedsaeligde ligger i Strasbourg i Frankrig men institutionen har tre arbejdspladser Strasbourg Bruxelles og Luxembourg De vigtigste moslashder hvor hele Parlamentet traeligder sammen i saringkaldte raquoplenarmoslashderlaquo holdes i Strasbourg 12 gange om aringret Desuden holdes der ekstra ple‑ narmoslashder i Bruxelles Udvalgsmoslashderne holdes ogsaring i Bruxelles
Europa‑Parlamentets sammensaeligtning
Mandaterne i Europa‑Parlamentet er fordelt mellem medlemsstaterne paring grundlag af deres andel af EUrsquos befolkning
De fleste MEPrsquoer er tilknyttet et politisk parti i deres hjemland I Europa‑Parlamentet er de enkelte nationale partier samlet i politiske grupper paring tvaeligrs af landene og de fleste MEPrsquoer tilhoslashrer eacuten af disse grupperinger
ANTAL MEPrsquoER PR MEDLEMSSTAT I 2014
Medlemsstat Antal MEPrsquoer
Belgien 21
Bulgarien 17
Cypern 6
Danmark 13
Estland 6
Finland 13
Det Forenede Kongerige 73
Frankrig 74
Graeligkenland 21
Irland 11
Italien 73
Kroatien 11
Letland 8
Litauen 11
Luxembourg 6
Malta 6
Nederlandene 26
Polen 51
Portugal 21
Rumaelignien 32
Slovakiet 13
Slovenien 8
Spanien 54
Sverige 20
Tjekkiet 21
Tyskland 96
Ungarn 21
Oslashstrig 18
I alt 751
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
10S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Europa‑Parlamentet
Parlamentet har tre hovedopgaver
1 Parlamentet har sammen med Raringdet lovgivningsmagten mdash retten til at vedtage love At medlemmerne vaeliglges direkte af borgerne er med til at garantere EU‑lovgivningens demokratiske legitimitet
2 Parlamentet udoslashver demokratisk kontrol med alle EU‑institutioner navnlig Kommissionen Det kan godkende eller forkaste den indstillede formand for Kommissionen og de indstillede kommissaeligrer og vedtage et mistillidsvotum mod hele Kommissionen
3 Parlamentet deler budgetmyndigheden med Raringdet og har derfor indflydelse paring EUrsquos udgifter Ved slutningen af budgetproceduren kan det vedtage eller forkaste budgettet i sin helhed
Disse tre opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVENDE MYNDIGHEDDen mest brugte lovgivningsprocedure kaldes raquoden almindelige lovgivningsprocedurelaquo mdash ogsaring kendt under det tidligere navn raquoden faeliglles beslutningsprocedurelaquo Denne procedure sidestiller Europa‑Parlamentet og Raringdet Love som vedtages paring deacuten maringde kaldes Europa‑Parlamentets og Raringdets faeliglles retsakter Den bruges ved stoslashrstedelen af EU‑lovgivningen og omfatter en lang raeligkke omraringder feks forbrugerrettigheder miljoslashbeskyttelse og transport I den almindelige lovgivningsprocedure stiller Kommissionen et forslag som skal vedtages af baringde Parlamentet og Raringdet Det er et krav at Parlamentet kommer med en
samstemmende udtalelse om alle internationale aftaler paring de omraringder der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure
Parlamentet skal hoslashres om en raeligkke andre forslag og dets godkendelse kraeligves i forbindelse med vigtige politiske og institutionelle afgoslashrelser som feks love om social sikkerhed og beskyttelse skatte‑ og afgiftsrelaterede bestemmelser paring energiomraringdet og harmonisering af omsaeligtningsafgifter og indirekte skatter Parlamentet kan ogsaring tilskynde til ny lovgivning ved behandlingen af Kommissionens aringrlige arbejdsprogram Her kan Parlamentet overveje hvilke nye love der kunne vaeligre relevante og anmode Kommissionen om at fremsaeligtte forslag
2 KONTROLLERENDE MYNDIGHEDParlamentet udoslashver demokratisk kontrol med de oslashvrige EU‑institutioner Det sker paring forskellige maringder Et vigtigt tidspunkt er naringr en ny Kommission skal udpeges Parlamentet holder hoslashringer af den foreslaringede formand der er indstillet af medlemslandene og af alle de potentielle nye medlemmer De kan ikke udnaeligvnes uden Parlamentets godkendelse
Desuden er Kommissionen politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan vedtage et raquomistillidsvotumlaquo og tvinge hele Kommissionen til at garing af I det daglige udoslashver Parlamentet sin kontrolbefoslashjelse ved regelmaeligssigt at gennemgaring rapporter fra Kommissionen og stille sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse
Kommissaeligrerne deltager i Parlamentets plenarmoslashder og i moslashderne i Parlamentets udvalg Parlamentet har ogsaring en regelmaeligssig dialog om pengepolitikken med formanden for Den Europaeligiske Centralbank
ANTALLET AF MEPrsquoER I DE POLITISKE GRUPPER I OKTOBER 2014
Den Europaeligiske Venstrefloslashjs
FaeligllesgruppeNordisk Groslashnne Venstre mdash
GUENGL52
Gruppen for Det Progressive Forbund af Social‑
demokrater i Europa‑Parlamentet mdashSampD
191
Gruppen De GroslashnneDen Europaeligiske Frie Alliance mdash
De GroslashnneEFA50 De Europaeligiske Konservative
og Reformister mdash ECR70
Gruppen for Europaeligisk Frihed og Direkte Demokrati mdash EFDD48
Det Europaeligiske Folkepartis Gruppe (kristelige demokrater) mdash EPP220
Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mdash ALDE
68
Loslashsgaeligngere mdash NI52
TOTAL751
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
11G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Parlamentet overvaringger desuden Raringdets arbejde MEPrsquoerne stiller regelmaeligssigt Raringdet sposlashrgsmaringl til skriftlig og mundtlig besvarelse og formanden for Raringdet deltager i plenarmoslashderne og i vigtige debatter Paring nogle politikomraringder feks den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik er det Raringdet der alene traeligffer afgoslashrelser Parlamentet arbejder dog taeligt sammen med Raringdet paring disse omraringder
Parlamentet kan ogsaring udoslashve demokratisk kontrol ved at behandle andragender fra borgerne og nedsaeligtte undersoslashgelsesudvalg
Endelig leverer Parlamentet bidrag til alle EU‑topmoslashder (Det Europaeligiske Raringds moslashder) Ved aringbningen af hvert topmoslashde faringr Parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til aktuelle sposlashrgsmaringl og punkter paring Det Europaeligiske Raringds dagsorden
3 BUDGETMYNDIGHEDENEuropa‑Parlamentet og Raringdet vedtager i faeligllesskab EUrsquos aringrlige budget Parlamentet droslashfter budgettet ved to paring hinanden foslashlgende behandlinger og budgettet kan foslashrst traeligde i kraft naringr det er underskrevet af Parlamentets formand
Parlamentets budgetkontroludvalg overvaringger gennemfoslashrelsen af budgettet og hvert aringr skal Parlamentet tage stilling til om det vil godkende Kommissionens gennemfoslashrelse af det foregaringende regnskabsaringrs budget Teknisk set kaldes denne godkendelsesproces for raquomeddelelse af dechargelaquo
Saringdan arbejder Parlamentet
Parlamentet vaeliglger sin formand for to et halvt aringr ad gangen Formanden repraeligsenterer Parlamentet over for de andre EU‑institutioner og omverdenen og faringr hjaeliglp af 14 naeligstformaelignd Formanden for Europa‑Parla‑ mentet underskriver sammen med formanden for Raringdet alle retsakter naringr de er blevet vedtaget
Parlamentets arbejde er delt op i to hovedfaser
XX Forberedelse af plenarmoslashderne Dette varetages af MEPrsquoerne paring moslashder i de 20 parlamentariske udvalg som er specialiseret i EUrsquos forskellige aktivitets‑ omraringder Det kan feks vaeligre Oslashkonomi‑ og Valutaudvalget (ECON) og Udvalget om International Handel (INTA) De emner der er til debat droslashftes ogsaring i de politiske grupper
XX Selve plenarmoslashderne Plenarmoslashderne som alle MEPrsquoer deltager i holdes normalt i Strasbourg (eacuten uge om maringneden) og af og til holdes der ekstra moslashder i Bruxelles Paring disse moslashder behandler Parlamentet forslag til lovgivning og stemmer om aeligndringsforslag foslashr det traeligffer afgoslashrelse om hele lovteksten Andre punkter paring dagsordenen kan omfatte behandling af raquomeddelelserlaquo fra Raringdet eller Kommissionen eller aktuelle sposlashrgsmaringl om EU‑forhold eller internationale forhold
For at Parlamentet kan traeligffe beslutninger skal mindst to tredjedele af MEPrsquoerne vaeligre til stede ved en afstemning Beslutningerne traeligffes som regel med simpelt flertal I saeligrlige tilfaeliglde kan en beslutning kraeligve at et flertal af alle MEPrsquoer stemmer for feks naringr Parlamentet vaeliglger Kommissionens formand eller stemmer under andenbehandlingen i den almindelige lovgivningsprocedure
I 2012 blev Martin Schulz valgt til formand for Europa-Parlamentet
copy E
U
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
12S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det Europaeligiske Raringd
Fastlaeliggger strategien
Rolle fastlaeliggger de politiske retningslinjer og prioriteter
Medlemmer stats‑ og regeringscheferne fra hver medlemsstat formanden for Det Europaeligiske Raringd og formanden for Kommissionen
Placering Bruxelles
X httpwwweuropean‑councileuropaeu
Det Europaeligiske Raringd samler EU‑landenes oslashverste politiske ledere dvs statsministre og praeligsidenter Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Kommissionen De moslashdes mindst fire gange om aringret for at fastlaeliggge de overordnede politiske linjer og prioriteter for det samlede EU Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds‑ politik deltager ogsaring i Det Europaeligiske Raringds arbejde
Det laver Det Europaeligiske Raringd
Som topmoslashde for alle EU‑landenes stats‑ og regeringschefer udgoslashr Det Europaeligiske Raringd det hoslashjeste niveau for politisk samarbejde mellem medlems‑ staterne Paring moslashderne beslutter lederne ved konsensus Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter og forsoslashger at tilfoslashre den fremdrift der er noslashdvendig for udviklingen
Det Europaeligiske Raringd vedtager ikke love Ved slutningen af hvert moslashde vedtages et dokument der kaldes raquokonklusionerlaquo Det afspejler hovedbudskaberne fra debatterne og goslashr status over de afgoslashrelser der er truffet ogsaring med hensyn til opfoslashlgning Konklusionerne udpeger vigtige sager som Raringdet (dvs Ministerraringdet) skal tage sig af Konklusionerne kan desuden opfordre Kommissionen til at komme med forslag vedroslashrende en saeligrlig udfordring eller mulighed som Unionen staringr over for
Som regel finder Det Europaeligiske Raringds moslashder sted mindst to gange hvert halvaringr Der kan blive afholdt yderligere (ekstraordinaeligre eller uformelle) moslashder for at behandle hastesager som kraeligver beslutningstagning paring hoslashjeste niveau feks oslashkonomiske anliggender og udenrigspolitik
Formanden for Det Europaeligiske Raringd
Det Europaeligiske Raringds arbejde bliver koordineret af formanden som har ansvaret for at indkalde og lede moslashderne og sikre fremdriften i arbejdet
Formanden for Det Europaeligiske Raringd repraeligsenterer ogsaring Unionen over for omverdenen Sammen med Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repraeligsenterer han eller hun Unionens interesser i udenrigs‑ og sikkerhedssager
Formanden vaeliglges af Det Europaeligiske Raringd for en toethalvtaringrs periode og kan genvaeliglges eacuten gang Formandskabet er et fuldtidsjob og formanden maring ikke samtidig beklaeligde et nationalt embede
Saringdan traeligffer Det Europaeligiske Raringd afgoslashrelser
Det Europaeligiske Raringd traeligffer de fleste af sine afgoslashrelser ved konsensus Dog er der en raeligkke sager der afgoslashres med kvalificeret flertal Det gaeliglder feks valg af Det Europaeligiske Raringds formand og udnaeligvnelsen af Kommissionen og af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Naringr Det Europaeligiske Raringd stemmer er det kun stats‑ og regeringscheferne der har stemmeret
Det Europaeligiske Raringds sekretariat
Det Europaeligiske Raringd bistarings af Generalsekretariatet for Raringdet
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
13G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Eurotopmoslashdet
Ud over moslashderne i Det Europaeligiske Raringd moslashdes stats‑ og regeringscheferne fra de lande der har euroen som valuta mindst to gange om aringret sammen med formanden for Europa‑Kommissionen Formanden for Den Europaeligiske Centralbank inviteres ogsaring til at deltage i disse topmoslashder Formanden for Europa‑Parlamentet kan ogsaring blive inviteret
Moslashderne giver mulighed for at droslashfte styringen af euroomraringdet saringvel som stoslashrre reformer af den oslashkonomiske politik Eurotopmoslashdet blev formelt oprettet ved traktaten om stabilitet samordning og styring (TSSS) i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union Formanden for eurotopmoslashdet udnaeligvnes af stats‑ og regeringscheferne fra medlemsstaterne i euroomraringdet Udnaeligvnelsen sker samtidig med udnaeligvnelsen af formanden for Det Europaeligiske Raringd og har samme varighed De to embeder kan godt varetages af den samme person
I nogle tilfaeliglde deltager lederne af de lande som har ratificeret finanspagten men som ikke er med i euroen ogsaring i droslashftelserne paring eurotopmoslashdet Naringr disse lande ikke har ret til at deltage i moslashderne holder formanden
for eurotopmoslashdet dem og de oslashvrige medlemsstater noslashje informeret om forberedelsen og resultatet af moslashderne
Donald Tusk chairs the EU summits as President of the European Council as of 1 December 2014
copy E
U
Flere forskellige raringd mdash hvad er hvad
Der kan let opstaring forvirring om hvilket EU-organ der er hvad mdash navnlig naringr vidt forskellige institutioner har naeligsten ens navne som feks de tre raquoraringdlaquo
XX Det Europaeligiske RaringdDet bestaringr af alle EU-landenes stats- og regeringschefer (dvs praeligsidenter ogeller statsministre) Det Europaeligiske Raringds formand og formanden for Europa-Kommissionen Det er EUrsquos oslashverste politiske beslutningsmyndighed og derfor kaldes moslashderne ofte raquotopmoslashderlaquo
XX RaringdetDenne institution som ogsaring bliver kaldt Ministerraringdet omfatter ministre fra alle EU-landene Raringdet moslashdes regelmaeligssigt for at traeligffe afgoslashrelser og vedtage EU-love
XX EuropararingdetDette er slet ikke en EU-institution men en mellemstatslig organisation som har til formaringl at beskytte menneskerettighederne demokratiet og retsstatsprincippet Europararingdet blev oprettet i 1949 og et af dets foslashrste resultater var udarbejdelsen af den europaeligiske menneskerettighedskonvention For at give borgerne mulighed for at haringndhaeligve deres rettigheder ifoslashlge konventionen oprettede Europararingdet Den Europaeligiske Menneskerettighedsdomstol Europararingdet har nu 47 medlemsstater herunder alle EU-landene og det har hovedsaeligde i Strasbourg i Frankrig
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
14S Aring D A N F U N G E R E R E U
Raringdet
Medlemsstaternes stemme
Rolle beslutter politikker og vedtager love
Medlemmer eacuten minister fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles og Luxembourg
X httpwwwconsiliumeuropaeu
I Raringdet moslashdes ministre fra medlemsstaterne for at diskutere EU‑sager traeligffe afgoslashrelser og vedtage love Ministrene som deltager i disse moslashder har myndighed til at forpligte deres regeringer til at goslashre det som bliver vedtaget paring raringdsmoslashderne
Det laver Raringdet
Raringdet er en vigtig beslutningstager Dets arbejde foregaringr paring raringdsmoslashder hvor deltagerne er eacuten minister fra hver af EUrsquos nationale regeringer Formaringlet med disse samlinger er dels at droslashfte blive enige om aeligndre og til slut vedtage love dels at samordne medlemsstaternes politikker og fastlaeliggge EUrsquos udenrigspolitik
De emner der er paring dagsordenen bestemmer hvilke ministre der deltager i moslashdet mdash det kaldes ogsaring Raringdets raquosammensaeligtninglaquo Hvis Raringdet feks skal diskutere miljoslashsager vil det vaeligre miljoslashministeren fra hvert enkelt EU‑land der deltager og samlingen kaldes saring raquoMiljoslashraringdetlaquo Andre eksempler paring sammensaeligtninger er raquoRaringdet for Oslashkonomi og Finanslaquo og raquoKonkurrence‑evneraringdetlaquo
EU-landene er blevet enige om en raquoEuropa 2020laquo-strategi for hvordan EU-landene skal komme ud af den oslashkonomiske krise med intelligent baeligredygtig og inklusiv vaeligkst Ministerraringdet tager mange beslutninger med henblik paring at gennemfoslashre denne strategi
copy im
ago
Xinh
uaR
epor
ters
Raringdet moslashdes i ti forskellige sammensaeligtninger
Ledet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
XX udenrigsanliggender
Ledet af den medlemsstat der har formandskabet for Raringdet
XX almindelige anliggender
XX oslashkonomi og finans
XX retlige og indre anliggender
XX beskaeligftigelse socialpolitik sundhed og forbrugerpolitik
XX konkurrenceevne (det indre marked industri forskning og rummet)
XX transport telekommunikation og energi
XX landbrug og fiskeri
XX miljoslash
XX uddannelse ungdom kultur og sport
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
15G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
RAringDETS FORMANDSKABER
Aringr Januar‑juni Juli‑december
2014 Graeligkenland Italien
2015 Letland Luxembourg
2016 Nederlandene Slovakiet
2017 Malta Det Forenede Kongerige
2018 Estland Bulgarien
2019 Oslashstrig Rumaelignien
2020 Finland
Raringdets formandskab garingr paring skift mellem medlemsstaterne hvert halve aringr Det er ikke det samme som formandskabet for Det Europaeligiske Raringd Det land der har formandskabet har ansvaret for at organisere og lede raringdssamlingerne Denne regel gaeliglder dog ikke naringr Raringdet er sammensat som Udenrigsraringdet mdash her er det Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik der leder Raringdet i udenrigsanliggender
For at sikre kontinuitet i Raringdets arbejde arbejder de halvaringrlige formandskaber taeligt sammen i tremandsgrupper (saringkaldte trioer) Disse trioformandskaber udformer et faeliglles program for Raringdets arbejde over en periode paring halvandet aringr
De enkelte ministre i Raringdet har befoslashjelse til at traeligffe bindende afgoslashrelser paring deres regerings vegne Derudover er alle ministre ansvarlige over for det folkevalgte parlament i deres hjemland Denne ordning sikrer demokratisk legitimitet bag Raringdets afgoslashrelser
Raringdet har fem vigtige ansvarsomraringder
1 At vedtage EU‑lovgivning Paring de fleste omraringder lovgiver Raringdet i samarbejde med Europa‑Parlamentet
2 At koordinere medlemsstaternes politikker feks paring det oslashkonomiske omraringde
3 At udvikle EUrsquos faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring grundlag af de retningslinjer der er fastlagt af Det Europaeligiske Raringd
4 At indgaring internationale aftaler mellem EU og eacuten eller flere stater eller internationale organisationer
5 At beslutte EUrsquos budget sammen med Europa‑Parlamentet
Raringdets opgaver beskrives mere indgaringende nedenfor
1 LOVGIVNINGDe fleste af EUrsquos love vedtages af Raringdet og Parlamentet i faeligllesskab Normalt handler Raringdet kun efter forslag fra Kommissionen der som regel har ansvaret for at EU‑lovgivningen gennemfoslashres korrekt naringr den er vedtaget
2 KOORDINERING AF MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER (ET EKSEMPEL DEN OslashKONOMISKE POLITIK)Alle EU‑medlemsstater er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) selv om de ikke alle sammen er med i euroomraringdet Inden for OslashMUrsquoen er EUrsquos oslashkonomiske politik baseret paring taeligt samordning af de nationale oslashkonomiske politikker Denne samordning varetages af oslashkonomi‑ og finansministrene der sammen udgoslashr Raringdet for Oslashkonomi og Finans mdash Oslashkofinraringdet
3 FAEligLLES UDENRIGS‑ OG SIKKERHEDSPOLITIK (FUSP)I fastlaeligggelsen og gennemfoslashrelsen af EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik har Det Europaeligiske Raringd og Raringdet enekompetence og handler med enstemmighed FUSP foslashres ud i livet af Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i samarbejde med medlemsstaterne naringr de samles i Udenrigsraringdet
4 INDGAringELSE AF INTERNATIONALE AFTALERHvert aringr indgaringr Raringdet en raeligkke aftaler mellem Den Europaeligiske Union og tredjelande eller internationale organisationer Disse aftaler kan omfatte store omraringder som handel samarbejde og udvikling eller de kan handle om specifikke emner som tekstiler fiskeri videnskab og teknologi transport osv Saringdanne aftaler er betinget af Parlamentets godkendelse paring de omraringder hvor den faeliglles beslutningsprocedure gaeliglder
5 GODKENDELSE AF EU‑BUDGETTETRaringdet og Europa‑Parlamentet traeligffer i faeligllesskab afgoslashrelse om EUrsquos aringrlige budget Hvis de to institutioner ikke er enige foslashlger de forligsprocedurerne indtil et budget er vedtaget
Saringdan arbejder Raringdet
Alle Raringdets debatter og afstemninger om retsakter er offentlige Moslashderne kan ses direkte paring Raringdets hjemmeside
Raringdet for Almindelige Anliggender sikrer at der er overordnet indbyrdes overensstemmelse mellem det arbejde som de enkelte sammensaeligtninger af Raringdet laver og overvaringger at der foslashlges effektivt op paring Det Europaeligiske Raringds moslashder Raringdet for Almindelige Anliggender faringr hjaeliglp af De Faste Repraeligsentanters Komiteacute (Coreper mdash fra fransk raquoComiteacute des Repreacutesentants Permanentslaquo)
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
16S Aring D A N F U N G E R E R E U
Coreper bestaringr af medlemsstaternes faste repraeligsentanter ved EU I Bruxelles har hver enkelt EU‑medlemsstat et hold faste medarbejdere (en raquorepraeligsentationlaquo) som repraeligsenterer medlemsstaten og forsvarer dens nationale interesser paring EU‑plan Chefen for den enkelte repraeligsentation er i realiteten sit lands EU‑ambassadoslashr Disse ambassadoslashrer moslashdes ugentligt i Coreper De bistarings af en raeligkke arbejds‑ grupper bestaringende af embedsmaelignd fra de nationale myndigheder
Hvordan foregaringr afstemninger i Raringdet
Raringdet traeligffer afgoslashrelser ved afstemning I de fleste tilfaeliglde kraeligver en afgoslashrelse et kvalificeret flertal I nogle tilfaeliglde kraeligver traktaterne en anden procedure feks enstemmighed paring beskatningsomraringdet For at et forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal skal det opnaring et dobbelt flertal af baringde medlemsstaterne og befolkningen Der skal stemmes for forslaget af mindst
XX 55 af medlemsstaterne altsaring 16 af de 28 lande
XX medlemsstater der repraeligsenterer 65 af EUrsquos befolkning altsaring ca 329 millioner ud af befolkningen paring ca 506 millioner
Derudover er det et krav for at blokere en afgoslashrelse at mindst fire lande stemmer imod og at disse repraeligsenterer over 35 af befolkningen
Disse regler betyder at alle afgoslashrelser truffet af Raringdet har bred stoslashtte i EU men ogsaring at smaring mindretal ikke kan blokere afgoslashrelser Foslashr november 2014 blev der anvendt et andet system hvor hvert land havde et vist antal stemmer
STEMMER PR LAND I RAringDET (2014)
Medlemsstat Population (times 1 000)
Percentage of the total
population of the Union
Tyskland 80 5237 1593
Frankrig 65 6332 1298
Det Forenede Kongerige
63 7301 1261
Italien 59 6852 1181
Spanien 46 7043 924
Polen 38 5333 762
Rumaelignien 20 0575 397
Nederlandene 16 7796 332
Belgien 11 1616 221
Graeligkenland 11 0625 219
Tjekkiet 10 5161 208
Portugal 10 4873 207
Ungarn 9 9088 196
Sverige 9 5559 189
Oslashstrig 8 4519 167
Bulgarien 7 2846 144
Danmark 5 6026 111
Finland 5 4267 107
Slovakiet 5 4108 107
Irland 4 5911 091
Kroatien 4 2621 084
Litauen 2 9719 059
Slovenien 2 0588 041
Letland 2 0238 040
Estland 1 3248 026
Cypern 8659 017
Luxembourg 5370 011
Malta 4214 008
I alt 505 5725 100
Antal stemmer som kraeligves til kvalificeret flertal
328 6221 65
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
17G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Generalsekretariatet for Raringdet
Generalsekretariatet for Raringdet bistaringr baringde Det Europaeligiske Raringd og dets formand samt Raringdet og dets skiftende formaelignd Sekretariatet ledes af en generalsekretaeligr som udpeges af Raringdet
Eurogruppen
Alle EU‑lande er med i Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union (OslashMU) og det betyder at de samordner deres oslashkonomiske politik og behandler oslashkonomiske afgoslashrelser som faeliglles anliggender Det er dog ikke alle EU‑landene der er med i euroen og har valgt den som faeliglles valuta Nogle har valgt ikke at vaeligre med indtil videre andre er stadig ved at forberede deres oslashkonomier saring de kan leve op til medlemskriterierne for euroomraringdet Euroomraringdets medlemmer skal samarbejde taeligt og de er ogsaring underlagt den faeliglles monetaeligre politik som udstikkes af Den Europaeligiske Centralbank
Derfor har eurolandene brug for et forum hvor de kan droslashfte og traeligffe afgoslashrelse om politikker der gaeliglder for euroomraringdet Det kan ikke vaeligre Raringdet for Oslashkonomi og Finans (Oslashkofinraringdet) da det omfatter alle medlemsstater
Loslashsningen er Eurogruppen som bestaringr af eurolandenes oslashkonomi‑ og finansministre
Eurogruppens maringl er at fremme oslashkonomisk vaeligkst og finansiel stabilitet i euroomraringdet ved at koordinere landenes oslashkonomiske politik Da det kun er Oslashkofinraringdet der kan traeligffe formelle afgoslashrelser om oslashkonomiske sposlashrgsmaringl moslashdes Eurogruppen uformelt dagen foslashr Oslashkofinraringdsmoslashderne ca en gang om maringneden Dagen efter bliver de aftaler der blev opnaringet enighed om paring det uformelle Eurogruppemoslashde saring vedtaget paring
Oslashkofinraringdsmoslashdet af eurogruppemedlemmerne Kun de Oslashkofinraringdsministre der repraeligsenterer eurolandene stemmer om eurogruppesager Kommissaeligren for oslashkonomiske og monetaeligre anliggender og euroen og formanden for Den Europaeligiske Centralbank deltager ogsaring i eurogruppemoslashderne
Medlemmerne af Eurogruppen vaeliglger en formand for to et halvt aringr Generalsekretariatet for Raringdet yder administrativ bistand ved eurogruppemoslashderne
Den faeliglles udenrigs‑og sikkerhedspolitik
EU er gradvist ved at udvikle en faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) Her bruges andre procedurer end dem der gaeliglder for de oslashvrige politikomraringder Det er Det Europaeligiske Raringd og Raringdet der i faeligllesskab fastlaeliggger og gennemfoslashrer FUSP Unionens generelle internationale maringl er at fremme demokrati retsstatsprincippet menneskerettigheder og frihed samt respekt for menneskelig vaeligrdighed og for principperne om lighed og solidaritet For at naring disse maringl udvikler EU forbindelser og partnerskaber med andre lande og organisationer verden over
Ansvaret for FUSP er fordelt saringledes
XX Det Europaeligiske Raringd formulerer under ledelse af formanden den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik idet det tager hensyn til Unionens strategiske
Hvad er raquoforstaeligrket samarbejdelaquo
Hvis nogle medlemsstater oslashnsker at samarbejde taeligttere om nogle politikomraringder hvor EU ikke har enekompetence men ikke kan faring alle medlemsstaterne med paring det kan de takket vaeligre raquoforstaeligrket samarbejdelaquo alligevel arbejde sammen Systemet goslashr det muligt for en gruppe paring mindst ni medlemsstater at bruge EUrsquos institutioner til at opnaring et taeligttere samarbejde Det forudsaeligtter dog at samarbejdet fremmer Unionens maringl og at det er aringbent for andre medlemsstater hvis de oslashnsker at vaeligre med
Proceduren bruges af en raeligkke lande i forbindelse med skilsmisselove til at finde en faeliglles loslashsning for par fra forskellige EU-lande der oslashnsker at bliver skilt i EU Den er ogsaring i brug til gennemfoslashrelsen af et enhedspatentsystem som involverer de fleste men ikke alle EU-medlemsstater
Nye EU-regler om oslashkonomisk og finansiel styring bidrager til at rydde op i og styrke banksektoren
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
18S Aring D A N F U N G E R E R E U
interesser herunder sposlashrgsmaringl af forsvarsmaeligssig betydning
XX Raringdet og isaeligr Udenrigsraringdet traeligffer dernaeligst de afgoslashrelser der er noslashdvendige for at definere og gennemfoslashre FUSP i overensstemmelse med Det Europaeligiske Raringds retningslinjer Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik leder moslashderne i Udenrigsraringdet
XX Den hoslashjtstaringende repraeligsentant foslashrer saring sammen med medlemsstaterne FUSP ud i livet saring konsekvent og effektivt som muligt Den hoslashjtstaringende repraeligsentant kan i forbindelse med dette arbejde traeligkke paring baringde nationale ressourcer og EU‑systemet
EU‑Udenrigstjenesten fungerer som udenrigsministerium og diplomatisk tjeneste for Unionen Den hoslashjtstaringende repraeligsentant er chef for tjenesten der bestaringr af en ekspertstab som er blevet overfoslashrt fra Raringdet medlemsstaterne og Europa‑Kommissionen EU har delegationer i de fleste lande i verden og de er en del af EU‑Udenrigstjenesten De arbejder taeligt sammen med EU‑medlemsstaternes nationale ambassader om FUSP
Sager der er vigtige for FUSP kan forelaeliggges for Raringdet af enhver medlemsstat eller af den hoslashjtstaringende repraeligsentant Han eller hun kan goslashre det paring eget initiativ eller sammen med Kommissionen Da FUSP‑anliggender ofte er hastesager findes der mekanismer der skal sikre at afgoslashrelserne kan traeligffes hurtigt Normalt bliver afgoslashrelser paring dette omraringde truffet ved enstemmighed
Ud over at drive FUSP‑processen fremad repraeligsenterer den hoslashjtstaringende repraeligsentant ogsaring EUrsquos udenrigs‑ og sikkerhedspolitik paring verdensplan gennem politisk dialog med tredjelande og partnere og ved at fremlaeliggge EUrsquos holdning i internationale organisationer og paring internationale moslashder Paring stats‑ og regeringschefniveau bliver Unionen repraeligsenteret af formanden for Det Europaeligiske Raringd
Et aspekt af FUSP er sikkerheds‑ og forsvarssposlashrgsmaringl hvor EU er i gang med at udvikle en faeliglles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) Denne politik goslashr EU‑landene i stand til at gennemfoslashre krisestyringsoperationer Det er humanitaeligre og fredsskabende eller fredsbevarende missioner som kan vaeligre af enten militaeligr eller civil art Medlemsstaterne stiller frivilligt nogle af deres styrker til raringdighed for EU til saringdanne operationer Det bliver altid koordineret med NATO hvis kommandostrukturer af og til bruges til praktiske opgaver i EU‑missioner Et antal permanente EU‑organer koordinerer dette arbejde
XX Den Udenrigs‑ og Sikkerhedspolitiske Komiteacute overvaringger den internationale situation og undersoslashger EUrsquos muligheder for at reagere i krisesituationer uden for EU
XX EUrsquos Militaeligrkomiteacute (EUMC) bestaringr af forsvarscheferne fra alle EU‑landene Den leder EUrsquos militaeligre aktiviteter og yder militaeligr raringdgivning
XX EUrsquos Militaeligrstab (EUMS) udgoslashres af militaeligre eksperter der arbejder i et permanent militaeligrhovedkvarter i Bruxelles og bistaringr EUMC
EU-landenes politimyndigheder er noslashdt til at samarbejde for at bekaeligmpe international kriminalitet
copy M
atte
isL
ooka
tSci
ence
sRe
port
ers
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
19G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Europa‑Kommissionen
Fremmer de faeliglles interesser
Rolle EUrsquos udoslashvende organ der stiller lovforslag overvaringger gennemfoslashrelsen af beslutninger og fremmer EUrsquos faeliglles interesser
Medlemmer et kollegium af kommissaeligrer mdash eacuten fra hver medlemsstat
Placering Bruxelles
X httpeceuropaeu
Kommissionen er den politisk uafhaeligngige institution der repraeligsenterer og varetager EUrsquos interesser som helhed Paring mange omraringder er den drivkraften i EUrsquos institutionelle system den kommer med lovforslag foreslaringr politikker og handlingsprogrammer og er ansvarlig for gennemfoslashrelsen af Parlamentets og Raringdets afgoslashrelser Den repraeligsenterer desuden Unionen over for omverdenen undtagen hvad angaringr den faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik
Hvad er Kommissionen
Udtrykket raquoKommissionenlaquo bruges i to betydninger For det foslashrste betyder det raquokommissionsmedlemmernelaquo dvs det hold af kvinder og maelignd som er udpeget af medlemsstaterne til at lede institutionen og traeligffe dens afgoslashrelser For det andet daeligkker udtrykket selve institutionen og dens personale
Uformelt kaldes medlemmerne af Kommissionen for raquokommissaeligrerlaquo De har alle haft politiske poster i deres hjemlande og mange har vaeligret ministre men som medlemmer af Kommissionen er de forpligtede til at varetage hele EUrsquos interesser og ikke tage imod instrukser fra nationale regeringer
Kommissionen er politisk ansvarlig over for Parlamentet som kan afskedige den ved at vedtage et mistillidsvotum Kommissionen er til stede ved alle Parlamentets moslashder hvor den skal forklare og begrunde sine politikker Den besvarer ogsaring regelmaeligssigt skriftligt og mundtligt sposlashrgsmaringl fra Europa‑Parlamentets medlemmer
Kommissionens daglige arbejde udfoslashres af dens administrative medarbejdere eksperter oversaeligttere tolke og kontorpersonale Kommissionens personale rekrutteres mdash ligesom medarbejderne i de oslashvrige EU‑organer mdash via Det Europaeligiske Personaleudvaeliglgelseskontor (EPSO) europaeuepso Det er borgere fra alle EU‑lande som er blevet udvalgt ved aringbne adgangsproslashver Der arbejder ca 33 000 personer for Kommissionen Det kan maringske lyde som mange men det er faeligrre end der er ansat i de fleste mellemstore kommuner i Europa
Jean-Claude Juncker heads the EU executive body as President of the European Commission
copy E
U
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
20S Aring D A N F U N G E R E R E U
Det laver Kommissionen
Europa‑Kommissionen har fire hovedopgaver
1 at fremlaeliggge forslag til lovgivning for Parlamentet og Raringdet
2 at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos politikker og budget
3 at haringndhaeligve EUrsquos love (sammen med Domstolen)
4 at repraeligsentere EU ude i verden
1 FORSLAG TIL NY LOVGIVNINGIfoslashlge EU‑traktaten har Kommissionen raquoinitiativrettenlaquo Det er med andre ord Kommissionen som alene har ansvaret for at udarbejde forslag til ny EU‑lovgivning som den fremlaeliggger for Parlamentet og Raringdet Disse forslag skal varetage EUrsquos og EU‑borgernes interesser og ikke bestemte landes eller erhvervssektorers
Foslashr Kommissionen fremsaeligtter forslag skal den vaeligre opmaeligrksom paring hvilke nye situationer og problemer der er under udvikling i Europa og den skal overveje om EU‑lovgivning er den bedste loslashsning Derfor er Kommissionen i loslashbende kontakt med en bred vifte af interessegrupper og med to raringdgivende organer mdash Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (bestaringende af repraeligsentanter for arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger) og Regionsudvalget (bestaringende af repraeligsentanter for de regionale og lokale myndigheder) Kommissionen sposlashrger ogsaring de nationale parlamenter og regeringer samt offentligheden til raringds
Kommissionen foreslaringr kun tiltag paring EU‑plan hvis den mener at et problem ikke kan loslashses mere effektivt med nationale regionale eller lokale tiltag Dette princip om at loslashse et problem paring det lavest mulige niveau kaldes raquonaeligrhedsprincippetlaquo
Hvis Kommissionen imidlertid konkluderer at der er behov for EU‑lovgivning udarbejder den et forslag som efter dens mening vil loslashse problemet effektivt og imoslashdekomme en saring bred vifte af interesser som muligt For at faring de tekniske detaljer paring plads raringdfoslashrer Kommissionen sig med eksperter i en raeligkke udvalg og ekspertgrupper
Udpegelse af Kommissionen
Der udnaeligvnes en ny Kommission hvert femte aringr senest seks maringneder efter valget til Europa-Parlamentet Det sker paring foslashlgende maringde
XX Medlemsstaternes regeringer indstiller en ny kommissionsformand som skal vaeliglges af Parlamentet
XX Den indstillede formand for Kommissionen vaeliglger efter droslashftelser med landenes regeringer de oslashvrige medlemmer af Kommissionen Det nyvalgte Parlament udsposlashrger herefter hvert af de foreslaringede medlemmer og fremsaeligtter sin udtalelse om hele Kommissionen Hvis Kommissionen godkendes kan den officielt begynde at arbejde den foslashlgende januar
Kommissionen har flere naeligstformaelignd hvoraf eacuten samtidig er Unionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og dermed har et ben i baringde Raringdets og Kommissionens lejr
Innovation og forskning er en af vejene til at skabe nye job og vaeligkst i Europa
copy L
angr
ock
Zeni
tLai
fRe
port
ers
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
21G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Opbygning af det europaeligiske forskningsrumGennem sit Generaldirektorat for Forskning og Innovation udvikler Kommissionen EU-politikker for forskning og teknologisk udvikling og bidrager til europaeligisk industris konkurrenceevne internationalt EUrsquos forskningsprogram Horisont 2020 skyder titusindvis af euros ind i tvaeligrfaglig samarbejdsbaseret videnskabelig forskning i hele EU
2 GENNEMFOslashRELSE AF EUrsquoS POLITIKKER OG BUDGETSom EUrsquos udoslashvende organ er Kommissionen ansvarlig for at forvalte og gennemfoslashre EUrsquos budget og de politikker og programmer der vedtages af Parlamentet og Raringdet Det er de nationale og lokale myndigheder der staringr for det meste af det konkrete arbejde og udgifterne men det er Kommissionen der er ansvarlig for at overvaringge det
Kommissionen forvalter budgettet under noslashje overvaringgning af Revisionsretten Begge institutioner oslashnsker at sikre en forsvarlig oslashkonomisk forvaltning Europa‑Parlamentet giver kun Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet hvis det er tilfreds med Revisionsrettens aringrsberetning
3 HAringNDHAEligVELSE AF EUrsquoS LOVEKommissionen er raquotraktaternes vogterlaquo Det betyder at Kommissionen sammen med Domstolen skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i alle medlemsstater Hvis Kommissionen finder at et EU‑land ikke anvender en EU‑lov og dermed ikke opfylder sine juridiske forpligtelser skal den traeligffe foranstaltninger til at bringe situationen i orden
Foslashrst indleder den en juridisk proces der kaldes raquoen overtraeligdelsesprocedurelaquo Det betyder at Kommissionen sender regeringen et officielt brev med angivelse af hvorfor landet efter dens mening overtraeligder EU‑lovgivningen og at landet faringr en frist til at sende Kommissionen et detaljeret svar Hvis situationen ikke bliver bragt i orden ved denne procedure skal Kommissionen derefter indbringe sagen for Domstolen som kan paringlaeliggge sanktioner Domstolens domme er bindende for EU‑landene og EU‑institutionerne
4 REPRAEligSENTATION AF EU PAring DEN INTERNATIONALE SCENEUnionens hoslashjtstaringende repraeligsentant for uden‑ rigsanliggender og sikkerhedspolitik er en af naeligstformaeligndene for Kommissionen og har ansvaret for udenrigsanliggender I sager der angaringr udenrigsanliggender og sikkerhedssposlashrgsmaringl samarbejder den hoslashjtstaringende repraeligsentant med Raringdet Paring andre udenrigspolitiske omraringder spiller Kommissionen dog den ledende rolle mdash det gaeliglder saeligrligt inden for handelspolitik og humanitaeligr bistand Paring disse felter fungerer Europa‑Kommissionen som et vigtigt taleroslashr for EU paring den internationale scene Via Kommissionen kan medlemsstaterne tale med eacuten stemme i internationale fora som feks Verdenshandelsorganisationen
En hjaeliglpende haringnd til mennesker i noslashdKommissionens Generaldirektorat for Humanitaeligr Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) blev oprettet i 1992 Humanitaeligre aktioner har nu en central position i EUrsquos eksterne aktiviteter mdash faktisk er EU verdens stoslashrste aktoslashr paring dette felt
Omkring 125 millioner mennesker bliver hvert aringr hjulpet via EUrsquos humanitaeligre bistand Denne bistand uddeles ved hjaeliglp af 200 partnere som feks frivillige bistandsorganisationer og FN-organisationer Hjaeliglpen gives med udgangspunkt i de humanitaeligre principper om ikkediskrimination og upartiskhed
Federica Mogherini is the EUrsquos foreign policy chief and coordinates the EUrsquos actions towards the rest of the world
copy E
U
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
22S Aring D A N F U N G E R E R E U
Saringdan arbejder Kommissionen
Kommissionens formand beslutter hvilken kommissaeligr der skal vaeligre ansvarlig for hvilket politikomraringde og formanden kan eventuelt bytte rundt paring disse ansvarsomraringder i loslashbet af Kommissionens mandatperiode Formanden er ogsaring bemyndiget til at forlange en kommissaeligrs fratraeligden Forsamlingen af de 28 kommissaeligrer (ogsaring kendt som raquokommissaeligrkollegietlaquo) moslashdes ugentligt for det meste om onsdagen i Bruxelles Hvert punkt paring dagsordenen praeligsenteres af den kommissaeligr der er ansvarlig for det paringgaeligldende politiske omraringde og kollegiet traeligffer en faeliglles beslutning om det
Kommissionens personale er organiseret i afdelinger der kaldes raquogeneraldirektoraterlaquo (GDrsquoer) og raquotjenestegrenelaquo (feks Juridisk Tjeneste) Hvert GD er ansvarligt for et bestemt politikomraringde mdash feks GD for Handel og GD for Konkurrence mdash og ledes af en generaldirektoslashr som er ansvarlig over for en af kommissaeligrerne
Eurostat mdash indsamler data om EuropaEurostat er EUrsquos statistiske kontor og en del af Kommissionen Dets opgave er at forsyne EU med europaeligiske statistikker der goslashr det muligt at sammenligne lande og regioner Dette er en vigtig funktion da demokratiske samfund ikke kan fungere ordentligt uden et solidt fundament af paringlidelig og objektiv statistik
Eurostats statistikker kan besvare mange sposlashrgsmaringl Er arbejdsloslashsheden stigende eller faldende Er der stoslashrre udledning af CO2 nu end for ti aringr siden Hvor mange kvinder arbejder Hvordan klarer mit land sig oslashkonomisk i sammenligning med andre EU-lande
httpeppeurostateceuropaeu
Det er generaldirektoraterne som reelt udformer og laver udkast til Kommissionens lovforslag men forslagene bliver foslashrst officielle naringr kommissaeligrkollegiet har raquovedtagetlaquo dem paring sit ugentlige moslashde Proceduren er i store traeligk foslashlgende
Lad os feks antage at Kommissionen mener der er behov for EU‑lovgivning for at forebygge forurening af EUrsquos floder Generaldirektoratet for Miljoslash vil saring udarbejde et forslag baseret paring omfattende hoslashringer af af alle interesserede parter saringsom europaeligiske industrivirksomheder og landmaelignd miljoslashministrene i medlemsstaterne og miljoslashorganisationer Mange forslag bliver ogsaring lagt til offentlig hoslashring hvilket giver enhver enkeltperson og organisation mulighed for at tilkendegive sin holdning
Lovforslaget bliver saring droslashftet med alle relevante afdelinger i Kommissionen og eventuelt aeligndret Derefter bliver det tjekket af Juridisk Tjeneste
Naringr forslaget er helt klart saeligtter generalsekretaeligren det paring dagsordenen for et kommende kommissionsmoslashde Paring dette moslashde forklarer miljoslashkommissaeligren sine kolleger hvorfor dette lovforslag fremsaeligttes og bagefter diskuterer de det Hvis der er enighed vedtager kommissaeligrkollegiet forslaget og dokumentet bliver sendt til Parlamentet og Raringdet til behandling
Er der imidlertid uenighed blandt kommissaeligrerne kan formanden bede dem om at stemme om det Hvis flertallet er for bliver forslaget vedtaget Derefter skal alle Kommissionens medlemmer stoslashtte forslaget
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
23G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
De nationale parlamenter
Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
Rolle deltager sammen med EU‑institutionerne i Unionens arbejde
Medlemmer medlemmerne af de nationale parlamenter
Placering i alle EU‑medlemsstaterne
EUrsquos institutioner opfordrer de nationale parlamenter til at involvere sig mere i EUrsquos aktiviteter Siden 2006 har Kommissionen sendt alle nye lovforslag til de nationale parlamenter og har svaret paring deres udtalelser I Lissabontraktaten fra 2009 er de nationale parlamenters rettigheder og pligter klart fastlagt De nationale parlamenter har mulighed for at udtrykke deres holdninger til baringde lovudkastene og andre sposlashrgsmaringl der har deres saeligrlige interesse
EUrsquos tiltag skal foslashlge princippet om naeligrhed Det betyder at EU kun handler naringr tiltaget er mere virkningsfuldt paring EU‑plan end paring nationalt plan I de sager hvor traktaterne giver EU enekompetence forudsaeligtter man at det er tilfaeligldet men ellers tager man stilling fra lov til lov Det er de nationale parlamenter der kontrollerer om naeligrhedsprincippet bliver anvendt korrekt i forbindelse med beslutningstagningen i EU
For at goslashre det muligt for de nationale parlamenter at tjekke om naeligrhedsprincippet bliver overholdt sender Kommissionen dem udkast til lovgivning samtidig med at den sender dem til EUrsquos lovgivende organer Europa‑Parlamentet og Raringdet
Hvert enkelt parlament kan saring afgive en begrundet udtalelse hvis det ikke synes at det paringgaeligldende forslag lever op til naeligrhedsprincippet Afhaeligngigt af antallet af begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter kan Kommissionen vaeligre noslashdt til at gennemgaring sit forslag paring ny og beslutte om den skal fastholde tilpasse eller tilbagekalde det Dette kaldes proceduren med gult kort og proceduren med orange kort Hvis et flertal af de nationale parlamenter afgiver en begrundet udtalelse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure og hvis Kommissionen beslutter at fastholde forslaget skal den begrunde fastholdelsen og det er saring op til Europa‑Parlamentet og Raringdet at afgoslashre om lovgivningsprocessen skal fortsaeligtte
De nationale parlamenter er ogsaring direkte involveret i gennemfoslashrelsen af EUrsquos love EU‑direktiver er rettet medlemsstaterne De skal goslashre dem til en del af den nationale lovgivning der som oftest er besluttet af de nationale parlamenter Direktiverne fastsaeligtter specifikke resultater som skal narings af hver enkelt medlemsstat inden en bestemt dato De nationale myndigheder skal tilpasse deres love til disse maringl men har frie haelignder til at beslutte hvordan Direktiver bruges til at bringe forskellige nationale love i overensstemmelse med hinanden og benyttes isaeligr i sposlashrgsmaringl der har indflydelse paring det indre marked (feks standarder for produktsikkerhed)
Domstolen
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
24S Aring D A N F U N G E R E R E U
Lovens vogter
Rolle traeligffer afgoslashrelse i de sager der indbringes for den
Domstolen eacuten dommer fra hvert EU‑land ni generaladvokater
Retten eacuten dommer fra hvert EU‑land
EU‑Personaleretten syv dommere
Placering Luxembourg
X httpcuriaeuropaeu
Den Europaeligiske Unions Domstol mdash Domstolen mdash sikrer at EU‑lovgivningen fortolkes og anvendes paring samme maringde i alle medlemsstater Det vil sige at EUrsquos love er ens for alle parter til enhver tid og under alle omstaeligndigheder For at opnaring dette tjekker Domstolen lovligheden af EU‑institutionernes handlinger soslashrger for at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser samt fortolker EU‑lovene efter anmodning fra de nationale domstole
Domstolen kan afgoslashre retstvister mellem medlemsstater EU‑institutioner virksomheder og borgere For at kunne haringndtere de mange tusind sager den modtager er Domstolen opdelt i to retsinstanser Domstolen som tager sig af anmodninger fra nationale domstole om praeligjudicielle afgoslashrelser visse annullationssoslashgsmaringl og appelsager og Retten som traeligffer afgoslashrelse i alle annullationssoslashgsmaringl der indbringes af enkeltpersoner og virksomheder og ogsaring i nogle tilfaeliglde af medlemsstater
EU‑Personaleretten er en specialdomstol som afgoslashr tvister mellem EU og dens ansatte
Det laver Domstolen
Domstolen traeligffer afgoslashrelser i de sager der indbringes for den De fire mest almindelige typer sager er
1 PRAEligJUDICIELLE FORELAEligGGELSERDomstolene i hvert EU‑land skal sikre at EUrsquos love anvendes korrekt i det paringgaeligldende land Hvis en national domstol er i tvivl om fortolkningen eller lovligheden af en EU‑retsakt kan mdash og i visse tilfaeliglde skal mdash den sposlashrge Domstolen til raringds Dette raringd gives i form af en bindende raquopraeligjudiciel afgoslashrelselaquo En saringdan afgoslashrelse er en vigtig mulighed for borgerne for gennem deres nationale domstole at faring slaringet fast hvordan EUrsquos love indvirker paring dem
Stewardesser har mange gange nydt godt af de domme om lige loslashn og lige rettigheder som EU-Domstolen har afsagt
copy Im
ageG
lobe
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
25G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
2 TRAKTATBRUDSSOslashGSMAringLKommissionen (og i sjaeligldne tilfaeliglde en medlemsstat) kan anlaeliggge disse sager hvis den har grund til at tro at en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EUrsquos love I begge tilfaeliglde undersoslashger Domstolen anbringenderne og afsiger dom Hvis det viser sig at den medlemsstat der er anlagt sag imod har overtraringdt loven skal den rette op paring det med det samme for at undgaring at faring en boslashde af Domstolen
3 ANNULLATIONSSOslashGSMAringLHvis en medlemsstat Raringdet Kommissionen eller (under visse omstaeligndigheder) Parlamentet mener at en bestemt EU‑lov er ulovlig kan de anmode Domstolen om at annullere loven Saringdanne raquoannullationssoslashgsmaringllaquo kan ogsaring indledes af borgere der oslashnsker at Domstolen ophaeligver en bestemt lov fordi den direkte og negativt paringvirker dem som enkeltpersoner
4 PASSIVITETSSOslashGSMAringLI henhold til traktaten skal Europa‑Parlamentet Raringdet og Kommissionen traeligffe visse afgoslashrelser i bestemte situationer Hvis de ikke goslashr det kan EU‑landene de oslashvrige EU‑institutioner og (under visse omstaeligndigheder) borgere eller virksomheder indbringe en klage for Domstolen for at faring passiviteten fastslaringet officielt
Saringdan arbejder Domstolen
Domstolen bestaringr af 28 dommere eacuten dommer pr EU‑medlemsstat saring alle nationale retssystemer er repraeligsenteret Domstolen faringr hjaeliglp af ni generaladvokater som afgiver begrundede udtalelser om de sager der bliver indbragt for Domstolen Det skal de goslashre offentligt og paring en upartisk maringde Dommerne og generaladvokaterne er enten tidligere medlemmer af de nationale hoslashjesteretter eller yderst kompetente advokater hvis upartiskhed man kan stole paring De udnaeligvnes efter faeliglles overenskomst af medlemsstaternes regeringer Medlemmerne udnaeligvnes for en periode paring seks aringr Dommerne ved Domstolen vaeliglger en praeligsident som sidder i tre aringr Domstolen kan saeligttes af samtlige medlemmer (plenum) Store Afdeling med 13 dommere eller med fem eller tre dommere afhaeligngigt af sagens kompleksitet og vigtighed Naeligsten 60 af sagerne behandles i afdelinger med fem dommere og ca 25 i afdelinger med tre dommere
Retten bestaringr ogsaring af 28 dommere der udnaeligvnes af medlemsstaterne for en seksaringrs periode Dommerne ved Retten vaeliglger ogsaring en praeligsident af deres midte for en trearingrs periode Retten saeligttes i afdelinger med tre eller fem dommere (nogle gange eacuten enkelt dommer) naringr den holder hoslashringer Omtrent 80 af Rettens sager behandles af tre dommere Retten kan saeligttes i Store Afdeling med 13 dommere eller i plenum med 28 hvis sagen er kompleks eller vigtig nok til at retfaeligrdiggoslashre det
Alle sager indgives til Justitskontoret ved Domstolen og en bestemt dommer og generaladvokat udpeges til at tage sig af de enkelte sager Efter indgivelsen er der to faser mdash en skriftlig og en mundtlig I foslashrste fase indsender alle involverede parter skriftlige indlaeligg og den dommer der har faringet tildelt sagen udarbejder en rapport med resumeacute af disse indlaeligg og den juridiske baggrund for sagen Denne rapport droslashftes paring Domstolens almindelige moslashde hvor det besluttes hvilken sammensaeligtning af dommere der skal behandle sagen og om det er noslashdvendigt med mundtlige indlaeligg I anden fase den offentlige hoslashring fremlaeliggger advokaterne deres sag for dommerne og generaladvokaten som kan stille sposlashrgsmaringl til dem Efter den mundtlige hoslashring fremlaeliggger generaladvokaten sin udtalelse Paring baggrund af denne udtalelse udformer dommeren et udkast til en afgoslashrelse som de oslashvrige dommere skal gennemgaring Dommerne droslashfter saring udkastet og kommer med deres afgoslashrelse Domstolens afgoslashrelser vedtages med stemmeflerhed og afsiges i et offentligt retsmoslashde I de fleste tilfaeliglde er teksten tilgaeligngelig paring alle EUrsquos officielle sprog den samme dag Eventuel dissens bliver ikke offentliggjort
Det er ikke alle sager der foslashlger denne standard‑ procedure Hvis sagen er presserende findes der foren‑ klede og fremskyndede procedurer der goslashr det muligt for Domstolen at komme med en afgoslashrelse inden for ca tre maringneder
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
26S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Centralbank
Sikrer prisstabilitet
Rolle forvalter euroen og euroomraringdets monetaeligre politik
Medlemmer euroomraringdets nationale centralbanker
Placering Frankfurt am Main Tyskland
X httpwwwecbeuropaeu
Den Europaeligiske Centralbank (ECB) har til opgave at opretholde pengepolitisk stabilitet i euroomraringdet ved at sikre lav og stabil inflation Stabile priser og lav inflation anses for at vaeligre afgoslashrende for fortsat oslashkonomisk vaeligkst fordi det tilskynder virksomhederne til at investere og skabe flere job og dermed oslashge europaeligernes levestandard ECB er en uafhaeligngig institution som skal traeligffe afgoslashrelser uden at bede om eller tage imod instrukser fra regeringer eller fra andre EU‑institutioner
Det laver ECB
Centralbanken blev oprettet i 1998 i forbindelse med euroens indfoslashrelse med det formaringl at forvalte pengepolitikken i euroomraringdet Hovedmaringlet for ECB er at fastholde prisstabilitet Dette defineres som en inflationsrate paring mindre end men taeligt paring 2 om aringret ECB stoslashtter desuden aktivt jobskabelse og baeligredygtig oslashkonomisk vaeligkst i Unionen
Hvad goslashr ECB for at fastholde prisstabilitetECB fastsaeligtter rentesatserne for udlaringn til de kommercielle banker og det paringvirker prisen paring og maeligngden af penge i den europaeligiske oslashkonomi mdash og dermed inflationsraten Det betyder feks at naringr der er rigeligt med penge kan forbrugerprisinflationen stige hvilket goslashr varer og tjenesteydelser dyrere Som reaktion paring det kan ECB oslashge laringneomkostningerne ved at haeligve renten paring udlaringn til de kommercielle banker og dette mindsker saring igen udbuddet af penge og presser forbrugerpriserne nedad Omvendt kan ECB naringr der er behov for at stimulere den oslashkonomiske aktivitet saelignke renten paring udlaringn for at tilskynde til at laringne og investere
Mario Draghi har vaeligret formand for Den
Europaeligiske Centralbank siden 2011
copy Im
ageG
lobe
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
27G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
For at kunne gennemfoslashre sine udlaringnsaktiviteter besidder og forvalter ECB eurolandenes officielle valutareserver ECBrsquos oslashvrige opgaver omfatter valutaoperationer fremme af effektive betalingssystemer til understoslashttelse af det indre marked godkendelse af fremstilling af eurosedler i de enkelte eurolande og sammenligning af relevante statistiske data fra de nationale centralbanker Formanden for ECB repraeligsenterer banken paring relevante moslashder paring hoslashjt niveau inden for EU og i internationale fora
Saringdan arbejder ECB
Den Europaeligiske Centralbank er en institution under OslashMU Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union som alle EU‑medlemsstater er med i Medlemskab af euroomraringdet og brug af den faeliglles valuta euroen er sidste fase af OslashMUrsquoen Ikke alle EU‑medlemsstater er med i euroen nogle er stadig ved at forberede deres oslashkonomier til optagelse andre har fravalgt den faeliglles valuta ECB er kernen i det europaeligiske system af centralbanker (ESCB) som samler ECB og EU‑medlemsstaternes nationale centralbanker Dette afspejles i den maringde hvorparing ECB er organiseret i tre hovedgrupper
XX ECBrsquos Generelle Raringd bestaringr af cheferne for de 28 nationale centralbanker og ECBrsquos formand og naeligstformand
XX ECBrsquos direktion udgoslashres af formanden naeligstformanden og fire andre medlemmer De er alle udpeget af Det Europaeligiske Raringd ved kvalificeret flertal for en ottearingrig periode Direktionen har ansvaret for at gennemfoslashre pengepolitikken lede ECBrsquos daglige arbejde forberede moslashderne i styrelsesraringdet og udoslashve visse befoslashjelser som er delegeret til direktionen af styrelsesraringdet
XX ECBrsquos styrelsesraringd bestaringr af de seks medlemmer af ECBrsquos direktion og cheferne for de nationale centralbanker i de 19 eurolande mdash de udgoslashr tilsammen eurosystemet Styrelsesraringdet er ECBrsquos vigtigste beslutningsorgan og moslashdes to gange om maringneden I reglen bruger styrelsesraringdet det foslashrste moslashde hver maringned paring at vurdere den oslashkonomiske og monetaeligre udvikling og traeligffe sine maringnedlige pengepolitiske afgoslashrelser Paring det andet moslashde droslashfter styrelsesraringdet hovedsageligt andre emner der vedroslashrer ECBrsquos oslashvrige opgaver og ansvarsomraringder
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
28S Aring D A N F U N G E R E R E U
Oslashkonomisk styring Hvem goslashr hvadDen Oslashkonomiske og Monetaeligre Union OslashMUrsquoen er et centralt element i den europaeligiske integration og alle EU-medlemsstater er med i den Finanspolitikken (skatter og afgifter samt offentlige udgifter) er stadig de enkelte nationale regeringers ansvar og det samme gaeliglder arbejdsmarkeds- og socialpolitik Hvis OslashMUrsquoen skal fungere effektivt er det imidlertid noslashdvendigt med koordinering og sunde offentlige finanser og strukturpolitikker Ansvaret er fordelt mellem medlemsstaterne og EUrsquos institutioner paring foslashlgende maringde
XX Det Europaeligiske Raringd fastlaeliggger de overordnede linjer for politikkerne
XX Raringdet koordinerer EUrsquos oslashkonomiske politik og traeligffer afgoslashrelser der kan vaeligre bindende for de enkelte EU-lande
XX EU‑landene fastlaeliggger deres offentlige budgetter (finanslove) inden for de aftalte faste graelignser for underskud og gaeligld og bestemmer deres egne strukturelle politikker vedroslashrende arbejde pension velfaeligrd og kapitalmarkeder
XX Landene i euroomraringdet samordner politikker der er af faeliglles interesse for euroomraringdet Det sker paring stats- og regeringschefniveau paring eurotopmoslashderne og paring finansministerniveau i Eurogruppen
XX Den Europaeligiske Centralbank fastlaeliggger pengepolitikken for euroomraringdet med prisstabilitet som hovedmaringl
XX Europa‑Kommissionen overvaringger hvad EU-medlemsstaterne goslashr og kommer med politikanbefalinger
XX Europa‑Parlamentet deler den lovgivende rolle med Raringdet og udoslashver demokratisk kontrol med den oslashkonomiske styringsproces
XX Den europaeligiske stabilitetsmekanisme er et finansielt organ der ejes af landene i euroomraringdet og som yder bistand til eurolande der har eller er truet af alvorlige finansielle vanskeligheder I aringrene 2011ndash13 har denne saringkaldte raquobrandmurlaquo hjulpet fem eurolande med at overvinde den globale oslashkonomiske krise
Banktilsyn
Som reaktion paring den oslashkonomiske krise foslashrer ECB nu ogsaring tilsyn med at bankerne arbejder paring en sikker og paringlidelig maringde Nogle store bankers svagheder og forskellene i regler og kontrol landene imellem var vigtige faktorer der foslashrte til krisen EUrsquos nye bankregler fastsaeligtter strengere betingelser for banker navnlig stoslashrrelsen af de reserver som de skal raringde over Under den faeliglles tilsynsmekanisme foslashrer ECB direkte tilsyn med de stoslashrste kreditinstitutter mens de nationale tilsynsmyndigheder overvaringger de mindste inden for rammerne af et faeliglles system Mekanismen gaeliglder alle lande i euroomraringdet Andre EU‑lande kan vaeliglge at deltage
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
29G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Revisionsret
Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
Rolle kontrollerer at EUrsquos midler inkasseres og anvendes korrekt og bistaringr med at forbedre EUrsquos oslashkonomiske forvaltning
Medlemmer eacutet fra hver EU‑medlemsstat
Placering Luxembourg
X httpecaeuropaeu
Den Europaeligiske Revisionsret er EUrsquos uafhaeligngige eksterne revisionsinstitution Den kontrollerer at EUrsquos indtaeliggter er blevet modtaget paring korrekt vis at udgifter er blevet afholdt paring lovlig og formelt rigtig maringde og at den oslashkonomiske forvaltning har vaeligret sund Revisionsretten udfoslashrer sine opgaver uafhaeligngigt af andre EU‑institutioner og af regeringerne Paring denne maringde bidrager den til at forbedre forvaltningen af EUrsquos midler ud fra borgernes interesser
Det laver Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsrettens hovedopgave er at kontrollere at EU‑budgettet gennemfoslashres korrekt mdash med andre ord at haringndteringen af EUrsquos indtaeliggter og udgifter foslashlger Unionens love og regler og at den oslashkonomiske forvaltning er sund Dette arbejde hjaeliglper til at sikre at EU bliver forvaltet effektivt For at udfoslashre sine opgaver gennemfoslashrer Revisionsretten detaljerede revisioner af EUrsquos indtaeliggter og udgifter paring alle niveauer af
administrationen af EUrsquos midler Der laves kontrol paring stedet hos de organisationer der forvalter midlerne og hos modtagerne af EU‑tilskud baringde i medlemsstaterne og i andre lande Resultaterne bliver offentliggjort i den aringrlige aktivitetsrapport og i saeligrberetningerne fra Revisionsretten Her goslashres Kommissionen og medlemsstaterne opmaeligrksomme paring fejl og svagheder og Revisionsretten kommer med anbefalinger til forbedringer
En anden af Revisionsrettens centrale funktioner er at hjaeliglpe budgetmyndigheden (Parlamentet og Raringdet) ved at forsyne den med en aringrsberetning om gennemfoslashrelsen af EUrsquos budget for det forgangne regnskabsaringr Den har stor betydning for Parlamentets beslutning om at give Kommissionen decharge for gennemfoslashrelse af budgettet
Revisionsretten udtaler sig ogsaring paring anmodning af andre EU‑institutioner om nye eller reviderede EU‑forordninger med konsekvenser for den oslashkonomiske forvaltning
Oslashremaeligrkning af kvaeligg hjaeliglper EU-revisorerne med at holde styr paring hvor EUrsquos midler bliver brugt
copy Im
ageG
lobe
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
30S Aring D A N F U N G E R E R E U
Revisionsretten kan ogsaring afgive udtalelser om andre emner paring eget initiativ
Saringdan arbejder Den Europaeligiske Revisionsret
Revisionsretten fungerer som et kollegium af 28 medlemmer eacutet fra hvert EU‑land Medlemmerne udpeges af Raringdet efter samraringd med Parlamentet for en seksaringrs periode som kan fornyes De bliver udvalgt paring baggrund af deres kompetence og uafhaeligngighed og arbejder for Revisionsretten paring fuld tid Medlemmerne udpeger en formand af deres midte for en periode paring tre aringr
For at vaeligre effektiv maring Revisionsretten som ethvert andet overordnet revisionsorgan holde sig uafhaeligngig af de institutioner og organer den reviderer Revisionsretten har frie haelignder til at vaeliglge emnerne for sine revisioner og deres specifikke omfang samt hvilken fremgangsmaringde den vil bruge Den kan desuden selv beslutte hvordan og hvornaringr den vil fremlaeliggge resultaterne af sine udvalgte revisioner og i hvor hoslashj grad den oslashnsker offentlig omtale af sine rapporter og udtalelser
Revisionsretten er opdelt i afdelinger som forbereder de rapporter og udtalelser som Retten skal vedtage Afdelingerne faringr hjaeliglp fra kvalificerede medarbejdere der kommer fra alle medlemsstaterne Revisorerne reviderer hyppigt i de andre EU‑institutioner i medlemsstaterne og i andre lande som modtager EU‑midler Revisionsretten samarbejder ogsaring taeligt med de overordnede revisionsinstitutioner i medlemsstaterne Selv om Revisionsrettens arbejde mest drejer sig om EU‑budgettet som Kommissionen har det overordnede ansvar for saring forvaltes i praksis over 80 af udgifterne i faeligllesskab med de nationale myndigheder
Revisionsretten har ikke nogen retlige befoslashjelser men den kan goslashre opmaeligrksom paring uregelmaeligssigheder svagheder og tilfaeliglde af mistanke om svig over for de EU‑institutioner der har ansvaret for at skride ind feks Det Europaeligiske Kontor for Bekaeligmpelse af Svig (OLAF) Siden oprettelsen i 1977 har Revisionsretten haft stor indflydelse paring den oslashkonomiske forvaltning af EUrsquos budget gennem sine objektive rapporter og udtalelser Paring denne maringde har den udfyldt sin rolle som den uafhaeligngige vogter af EU‑borgernes oslashkonomiske interesser
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
31G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
Civilsamfundets stemme
Rolle repraeligsenterer det organiserede civilsamfund
Medlemmer 353 fra de 28 EU‑medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpeesceuropaeu
Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg (EOslashSU) er et af EUrsquos raringdgivende organer Det er et helt saeligrligt forum for hoslashring dialog og konsensus med deltagelse af repraeligsentanter for alle civilsamfundets forskellige sektorer Det gaeliglder bla arbejdsgivere fagforeninger og grupper som erhvervssammenslutninger borgerforeninger ungdomsorganisationer kvindegrupper forbrugere miljoslashforkaeligmpere og mange andre Medlemmerne af EOslashSU er ikke bundet af nogen instrukser og arbejder for EUrsquos almene interesser EOslashSU bygger bro mellem EU‑institutionerne og borgerne og opmuntrer borgernes involvering for opnaring et mere inkluderende og demokratisk samfund i EU
Det laver EOslashSU
EOslashSU har tre hovedopgaver
XX at raringdgive Europa‑Parlamentet Raringdet og EU‑Kommissionen
XX at give civilsamfundets organisationer en stemme i Bruxelles og at styrke deres kendskab til betydningen af EUrsquos lovgivning paring borgernes hverdag
XX at stoslashtte og styrke det organiserede civilsamfund baringde i og uden for EU
EOslashSU skal hoslashres af Europa‑Parlamentet Raringdet eller Kommissionen i de mange tilfaeliglde der er naeligvnt i traktaterne Ud over raeligkken af obligatoriske hoslashringer kan EOslashSU afgive udtalelser paring eget initiativ i sager hvor det skoslashnner at det er vigtigt for at beskytte civilsamfundets interesser Udvalget udarbejder ogsaring sonderende udtalelser paring anmodning af EUrsquos lovgivere hvis de oslashnsker et overblik over civilsamfundets holdninger og udgiver informationsrapporter om aktuelle sposlashrgsmaringl EOslashSU afgiver ca 170 udtalelser aringrligt og rundt regnet 15 af dem har det selv taget initiativ til
Saringdan arbejder EOslashSU
EOslashSU bestaringr af 353 medlemmer fra EUrsquos 28 medlemsstater Medlemmerne kommer fra alle mulige sociale og faglige baggrunde og sidder inde med en bred vifte af viden og erfaring De udpeges af Raringdet for en femaringrig periode efter forslag af medlemsstaterne men arbejder uafhaeligngigt for EOslashSU til gavn for alle EUrsquos borgere Medlemmerne arbejder ikke i Bruxelles paring fuld tid De fleste fortsaeligtter med at passe deres job i hjemlandet og derfor mister de ikke forbindelsen til folk raquoderhjemmelaquo Udvalgets medlemmer er opdelt i tre grupper arbejdsgivere loslashnmodtagere og andre interesser Maringlet er at skabe konsensus mellem disse grupper saring EOslashSUrsquos udtalelser reelt kommer til at afspejle EU‑borgernes oslashkonomiske og sociale interesser EOslashSU vaeliglger formand og to naeligstformaelignd for en periode paring to og et halvt aringr Medlemmerne moslashdes ni gange aringrligt i plenarforsamlinger i Bruxelles hvor deres udtalelser bliver vedtaget ved simpelt flertal Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af seks faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles Forberedelsen til disse plenarforsamlinger udfoslashres af faglige sektioner som ledes af EOslashSUrsquos medlemmer og bistarings af EOslashSUrsquos generalsekretariat i Bruxelles De faglige sektioner og en kommission er som foslashlger
XX Den Faglige Sektion for Den Oslashkonomiske og Monetaeligre Union og Oslashkonomisk og Social Samhoslashrighed (ECO)
XX Den Faglige Sektion for Det Indre Marked Produktion og Forbrug (INT)
XX Den Faglige Sektion for Transport Energi Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
XX Den Faglige Sektion for Beskaeligftigelse Sociale Sposlashrgsmaringl og Unionsborgerskab (SOC)
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
32S Aring D A N F U N G E R E R E U
XX Den Faglige Sektion for Landbrug Udvikling af Landdistrikterne og Miljoslash (NAT)
XX Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser (REX)
XX Den Raringdgivende Kommission for Industrielle AEligndringer (CCMI)
EOslashSU foslashlger fremskridtene i de langsigtede EU‑strate‑gier via saringkaldte observatorier og en styringskomiteacute som overvaringger gennemfoslashrelsen og dens konsekvenser paring graeligsrodsniveau De beskaeligftiger sig med henholds‑ vis baeligredygtig udvikling arbejdsmarkedet det indre marked og vaeligkststrategien Europa 2020
Relationer til medlemslandenes oslashkonomiske og sociale raringd
EOslashSU har regelmaeligssig kontakt med nationale og regionale oslashkonomiske og sociale raringd i hele EU Kontakten omfatter isaeligr udveksling af oplysninger og aringrlige faeliglles droslashftelser af specifikke sposlashrgsmaringl
Planlaeliggning af energiforsyningen vedroslashrer alle EU-borgere mdash og civil- samfundsorganisationerne som er repraeligsenteret i Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg
copy A
ssoc
iate
d Pr
ess
Repo
rter
s
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
33G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Regionsudvalget
De lokale myndigheders stemme
Rolle repraeligsenterer Europas byer og regioner
Medlemmer 353 fra alle EUrsquos medlemsstater
Placering Bruxelles
X httpcoreuropaeu
Regionsudvalget er et raringdgivende organ der repraeligsenterer lokale og regionale myndigheder i EU Det soslashrger for at regionerne i Europa har indflydelse paring EUrsquos politikker og holder oslashje med at lokale og regionale identiteter kompetencer og behov bliver respekteret Raringdet og Kommissionen skal hoslashre Regionsudvalget i sposlashrgsmaringl der angaringr lokale og regionale myndigheder feks regionalpolitik miljoslash uddannelse og transport
Det laver Regionsudvalget
Da ca tre fjerdedele af EU‑lovgivningen bliver gennemfoslashrt paring lokalt og regionalt plan er det logisk at de lokale og regionale repraeligsentanter skal hoslashres i forbindelse med udformningen af nye EU‑love Ved at involvere de lokalt valgte repraeligsentanter som maringske er dem der er taeligttest paring Europas borgere og det der optager dem fungerer Regionsudvalget som en kraft der arbejder for et mere demokratisk og politisk ansvarligt EU
Europa‑Parlamentet og Kommissionen er forpligtede til at hoslashre Regionsudvalget om politikomraringder der direkte paringvirker de lokale og regionale myndigheder feks beskyttelse af borgerne klimaforandringer og energi Naringr Regionsudvalget modtager et lovforslag droslashfter medlemmerne det i plenarforsamlingen og afgiver en udtalelse Parlamentet og Kommissionen er ikke forpligtede til at foslashlge Regionsudvalgets udtalelse Hvis den obligatoriske hoslashring i forbindelse med lovgivningsproceduren bliver sprunget over har Regionsudvalget ret til at indbringe det for Domstolen Regionsudvalget kan ogsaring paring eget initiativ udtale sig om aktuelle emner Saringdan arbejder Regionsudvalget
Udvalgets medlemmer er valgte kommunal‑ eller regio‑ nalpolitikere der repraeligsenterer alle typer myndigheds‑ aktiviteter paring lokalt og regionalt plan i EU Det kan vaeligre
regionsraringdsformaelignd regionale parlamentarikere byraringds‑ medlemmer eller borgmestre for store byer De skal alle have en politisk post i deres hjemland Det er de enkelte landes regeringer der indstiller dem men de arbejder politisk uafhaeligngigt Raringdet udnaeligvner dem for fem aringr og de kan genudnaeligvnes Regionsudvalget vaeliglger formand og to naeligstformaelignd af sin midte for en periode paring to et halvt aringr
Udvalgsmedlemmerne bor og arbejder i deres egne regioner De moslashdes i Bruxelles fem gange om aringret i plenar‑ forsamlinger hvor de fastlaeliggger den generelle politik og vedtager udtalelser Seks specialiserede underudvalg bestaringende af udvalgsmedlemmer der daeligkker forskellige politikomraringder forbereder moslashderne
XX Underudvalget for Territorial Samhoslashrighed (COTER)
XX Underudvalget for Oslashkonomisk Politik og Social‑ og Arbejdsmarkedspolitik (ECOS)
XX Underudvalget for Baeligredygtig Udvikling (DEVE)
XX Underudvalget for Uddannelse Ungdom Kultur og Forskning (EDUC)
XX Underudvalget for Miljoslash Klimaforandring og Energi (ENVE)
XX Underudvalget for Borgerrettigheder Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX)
XX Underudvalget for Naturressourcer (NAT)
Udvalgsmedlemmerne er ogsaring grupperet i nationale delegationer eacuten for hver medlemsstat Der er ogsaring mellemregionale grupper der arbejder for samarbejde paring tvaeligrs af graelignserne Endelig er der fire politiske grupperinger
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
34S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Ombudsmand
Borgernes vagthund
Rolle undersoslashger daringrlig administration
Placering Strasbourg
X httpombudsmaneuropaeu
Den Europaeligiske Ombudsmand undersoslashger klager over fejl og forsoslashmmelser i EUrsquos institutioner og organer Ombudsmanden modtager og behandler klager fra EU‑borgere ikke‑EU‑borgere bosiddende i EU virksomheder og institutioner
Det laver ombudsmanden
Ombudsmanden vaeliglges af Europa‑Parlamentet for en periode paring fem aringr med mulighed for genvalg Gennem sit arbejde med at modtage og undersoslashge klager hjaeliglper ombudsmanden med at afsloslashre daringrlig administration i EUrsquos institutioner og andre EU‑organer Det er sager hvor disse forsoslashmmer at goslashre noget de burde goslashre goslashr det forkert eller goslashr noget som ikke skulle have vaeligret gjort Her er nogle eksempler paring daringrlig administration
XX urimelig behandling
XX forskelsbehandling
XX magtmisbrug
XX manglende besvarelse eller afslag paring at give oplysninger
XX unoslashdig forsinkelse
XX administrative uregelmaeligssigheder
Enhver unionsborger eller person der er bosiddende i EU kan klage til ombudsmanden og det samme gaeliglder enhver forening eller virksomhed Ombudsmanden tager sig udelukkende af sager om EU‑institutioner eller ‑organer mdash ikke klager over nationale regionale eller lokale myndigheder og institutioner Han eller hun arbejder helt uafhaeligngigt og uvildigt og maring hverken anmode om eller modtage instrukser fra nogen regering eller organisation
I mange tilfaeliglde er det nok at ombudsmanden giver den paringgaeligldende institution besked om en klage for at problemet bliver loslashst Hvis sagen ikke bliver loslashst paring tilfredsstillende maringde i loslashbet af undersoslashgelses‑ processen proslashver ombudsmanden om muligt at finde en mindelig loslashsning som baringde retter op paring den daringrlige administration og tilfredsstiller klageren Mislykkes dette kan ombudsmanden komme med henstillinger for at loslashse problemet Hvis den paringgaeligldende institution ikke foslashlger henstillingerne kan ombudsmanden udarbejde en saeligrlig rapport til Europa‑Parlamentet
Paring ombudsmandens hjemmeside er der en guide til hvordan man klager
I sin egenskab af ombudsmand undersoslashger Emily OrsquoReilly klager over daringrlig eller mangelfuld administration i EU-systemet
copyEU
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
35G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrendefor Databeskyttelse
Vogter privatlivets fred
Rolle beskytter borgernes personoplysninger der behandles af EU‑institutionerne
Placering Bruxelles
X httpedpseuropaeu
I forbindelse med EU‑institutionernes arbejde sker det at de behandler personlige oplysninger om EU‑borgere og personer der er bosiddende i EU Det kan vaeligre i enten elektronisk skrevet eller visuelt format Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse (EDPS) har til opgave at beskytte personoplysninger og privatlivets fred og at fremme god praksis paring dette omraringde blandt EUrsquos institutioner og organer
Det laver Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse
Der er strenge europaeligiske bestemmelser om EU‑institutioners brug af borgernes personlige oplysninger som feks navne adresser helbredsoplysninger eller ansaeligttelsesforloslashb og beskyttelsen af disse informationer er en grundlaeligggende rettighed Hver enkelt EU‑institution har en databeskyttelses‑ medarbejder der sikrer at visse forpligtelser bliver overholdt mdash feks at data kun maring behandles af specifikke og legitime grunde Desuden har den person hvis data behandles visse rettigheder som kan haringndhaeligves saringsom retten til at korrigere data Det er EDPSrsquo job at overvaringge EUrsquos databeskyttelses‑ aktiviteter og ‑systemer og soslashrge for at de lever op til bedste praksis EDPS behandler ogsaring klager og foretager undersoslashgelser Blandt EDPSrsquo oslashvrige opgaver kan naeligvnes
XX at overvaringge EU‑administrationens behandling af personoplysninger
XX at raringdgive om politikker og lovgivning der har konsekvenser for privatlivets fred
XX at samarbejde med lignende myndigheder i medlemsstaterne for at sikre en ensartet databeskyttelse
Saringdan arbejder EDPS
Til at udfoslashre det daglige arbejde har EDPS to enheder Enheden raquoTilsyn og Haringndhaeligvelselaquo evaluerer EU‑institutionernes og ‑organernes overholdelse af databeskyttelsen Enheden raquoPolitik og Hoslashringlaquo raringdgiver EU‑lovgiverne om databeskyttelse paring en raeligkke politikomraringder og i forbindelse med forslag til ny lovgivning EDPS overvaringger desuden nye teknologier som kan faring indflydelse paring databeskyttelsen
Enhver der mener at hans eller hendes rettigheder er blevet kraelignket i forbindelse med en EU‑institutions eller et EU‑organs behandling af data som vedroslashrer ham eller hende kan klage til Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Klagen skal indgives ved hjaeliglp af en klageformular som findes paring EDPSrsquo hjemmeside
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
36S Aring D A N F U N G E R E R E U
Den Europaeligiske Investeringsbank
Investerer i fremtiden
Rolle yder langfristet finansiering til investeringer i EU‑relaterede projekter
Aktionaeligrer EUrsquos medlemsstater
Bestyrelsen eacutet medlem fra hver medlemsstat samt Kommissionen
Placering Luxembourg
X httpwwweiborg
Den Europaeligiske Investeringsbank (EIB) er Den Euro‑ paeligiske Unions bank Den ejes af medlemsstaterne og dens opgave er at udlaringne penge til investeringer der understoslashtter Unionens maringl feks inden for energi‑ og transportnetvaeligrk miljoslashmaeligssig baeligredygtighed og innovation EIB fokuserer paring at oslashge Europas job‑ og vaeligkstpotentiale og at stoslashtte klimaaktioner men skal ogsaring fremme EUrsquos politikker uden for Unionens graelignser
Det laver EIB
EIB er den stoslashrste multilaterale laringntager og laringngiver i verden og stiller finansiering og sagkundskab til raringdighed til sunde og baeligredygtige investeringsprojekter hovedsageligt i EU Viaduc de Millau og TGV‑toglinjer i Frankrig oversvoslashmmelsesbeskyttelse i Venedig vindmoslashlleparker i Det Forenede Kongerige Oslashre‑ sundsbroen metroen i Athen og rensning af Oslashster‑ soslashen er blot nogle faring eksempler paring de tusindvis af projekter som EIB har finansieret gennem aringrene
EIB bruger ikke penge fra EUrsquos budget Den finansierer sig selv ved at udstede obligationer paring de internationale finansmarkeder I 2013 udlaringnte EIB 79 mia EUR til 400 store projekter i over 60 lande 69 mia EUR i EUrsquos medlemsstater og 10 mia EUR uden for EU isaeligr til lande der kandiderer til EU‑medlemskab Europas sydlige og oslashstlige naboer Afrika Caribien og Stillehavsomraringdet samt Latinamerika og Asien
EIB har den hoslashjeste rating AAA EIB yder normalt laringn op til 50 af projektomkostningerne Banken fungerer som katalysator ved at skaffe medfinansiering fra andre kilder Ved laringn over 25 mia EUR udlaringner EIB direkte til offentlige og private organer som regeringer og virksomheder Ved mindre laringn stiller EIB kreditlinjer til raringdighed for kommercielle banker og andre finansielle institutioner der videreudlaringner EIB‑midlerne til smaring og mellemstore virksomheder eller til offentlige laringntagere som udfoslashrer mindre projekter
Inden for EU er prioriteterne for EIBrsquos laringngivningsaktiviteter
XX innovation og kompetencer
XX adgang til finansiering for mindre virksomheder
XX klimaindsats
XX transeuropaeligiske net for transport energi og IT
Saringdan arbejder EIB
EIB er en selvstaeligndig institution der traeligffer sine egne afgoslashrelser om laringn og udlaringn ud fra en vurdering af konkrete projekter og mulighederne paring kapitalmarkedet Banken samarbejder med andre EU‑institutioner saeligrligt Europa‑Parlamentet Ministerraringdet og Europa‑Kommissionen
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
37G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
EIBrsquos afgoslashrelser traeligffes af disse organer
XX Styrelsesraringdet bestaringr af ministre (oftest finansministre) fra alle medlemsstaterne Styrelsesraringdet fastlaeliggger bankens overordnede udlaringnspolitik
XX Bestyrelsen bliver ledet af EIBrsquos formand og har 29 medlemmer mdash 28 udpeget af medlemsstaterne og eacutet af Kommissionen Den godkender udlaringn og indlaringn
XX Direktionen er bankens fuldtidsledelse Den tager sig af den daglige forretning
Den Europaeligiske InvesteringsfondEIB er flertalsaktionaeligr i Den Europaeligiske Investeringsfond (EIF) der finansierer investeringer i smaring og mellemstore virksomheder (SMVrsquoer) som omfatter 99 af EUrsquos virksomheder og beskaeligftiger over 100 millioner europaeligere SMVrsquoer har ofte svaeligrt ved at skaffe de midler de har brug for til at investere og vokse Dette gaeliglder isaeligr nystartede og smaring virksomheder med nyskabende produkter eller tjenesteydelser og det er lige netop den type smaring og mellemstore ivaeligrksaeligttervirksomheder som EU gerne vil stoslashtte EIF kommer dette behov i moslashde med risikovillig kapital herunder venturekapital i stoslashrrelsesordenen flere milliarder euro om aringret delvist i partnerskab med Kommissionen kommer- cielle banker og andre laringngivere
wwweiforg
Anlaeligg af nye jernbanelinjer er blandt de typer af projekter som kan nyde godt af laringn fra Den Europaeligiske Investeringsbank
copy Im
ageG
lobe
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
38S Aring D A N F U N G E R E R E U
EU‑agenturerne
Der findes et antal specialiserede EU‑agenturer som har til opgave at informere og raringdgive EU‑institutio‑ nerne medlemsstaterne og borgerne Hvert af disse agenturer har en bestemt teknisk videnskabelig eller ledelsesmaeligssig opgave EU‑agenturer kan inddeles i flere kategorier
Decentraliserede agenturer
Agenturer er organer der er underlagt EU‑lovgivning men adskiller sig fra EU‑institutionerne (Parlamentet Raringdet Kommissionen osv) og er selvstaeligndige juridiske enheder De har kontorer i forskellige byer overalt i Europa og det er derfor de kaldes decentraliserede De kan tage sig af opgaver af juridisk eller videnskabelig karakter Som eksempler kan naeligvnes EU‑Sortsmyndigheden i Angers i Frankrig som fastlaeliggger rettighederne til nye plantesorter og Overvaringgningscentret for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon i Portugal som analyserer og udbreder information om narkotika og narkotikamisbrug
Der er tre tilsynsmyndigheder som hjaeliglper med at haringndhaeligve reglerne for finansielle institutioner og dermed at opretholde et stabilt finansielt system i Europa Det drejer sig om Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed
Andre agenturer bistaringr EUrsquos medlemsstater i kampen mod organiseret kriminalitet Det gaeliglder feks Europol som ligger i Haag i Nederlandene og som udgoslashr en platform for samarbejde mellem retsharingndhaeligvelsespersonale fra de enkelte EU‑lande De hjaeliglper hinanden med at identificere og spore de farligste forbryder‑ og terroristnetvaeligrk i Europa
Tre agenturer udfoslashrer meget specifikke opgaver inden for rammerne af Unionens faeliglles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik EU‑Satellitcentret i Torrejoacuten de Ardoz i Spanien er et saringdant agentur Det udnytter information fra jordobservationssatellitter til at understoslashtte EUrsquos beslutningsproces i udenrigs‑ og sikkerhedspolitiske sposlashrgsmaringl
Euratoms agenturer og organer
Disse organer arbejder inden for rammerne af traktaten om oprettelse af Det Europaeligiske Atomenergifaeligllesskab (Euratom) for at samordne den europaeligiske forskning i fredelig anvendelse af atomenergi og for at sikre at atomenergiforsyningen er baringde tilstraeligkkelig og sikker
Forvaltningsorganer
Forvaltningsorganer sikrer den praktiske haringndtering af EU‑programmerne feks behandling af ansoslashgninger om EU‑tilskud De oprettes for en fastsat periode og de
Det er noslashdvendigt at kontrollere foslashdevare- sikkerheden i hele Europa mdash koordinationen af dette arbejde er en typisk opgave for et EU-agentur
copy Im
ageG
lobe
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
39G U I D E T I L D E N E U R O P AElig I S K E U N I O N S I N S T I T U T I O N E R
skal vaeligre placeret samme sted som Kommissionen mdash enten i Bruxelles eller Luxembourg Et eksempel paring et forvaltningsorgan er Det Europaeligiske Forskningsraringd som finansierer grundforskning udfoslashrt af EU‑forskningsgrupper
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
EF‑Sortsmyndigheden (OCVV)
EU‑Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
EU‑Satellitcentret (EUSC)
Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
Det Europaeligiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It‑systemer inden for Omraringdet med Frihed Sikkerhed og Retfaeligrdighed (It‑Agenturet)
Det Europaeligiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑Medlemsstaternes Ydre Graelignser (Frontex)
Det Europaeligiske Agentur for Net‑ og Informationssikkerhed (ENISA)
Det Europaeligiske Arbejdsmiljoslashagentur (EU‑OSHA)
Det Europaeligiske Asylstoslashttekontor (EASO)
Den Europaeligiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
Det Europaeligiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
Det Europaeligiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
Den Europaeligiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
Det Europaeligiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
Det Europaeligiske Forsvarsagentur (AED)
Det Europaeligiske Faeligllesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy)
Den Europaeligiske Foslashdevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Det Europaeligiske GNSS‑agentur (GSA)
Det Europaeligiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Det Europaeligiske Institut for Ligestilling mellem Maelignd og Kvinder (EIGE)
Det Europaeligiske Institut til Forbedring af Leve‑ og Arbejdsvilkaringrene (Eurofound)
Det Europaeligiske Jernbaneagentur (ERA)
Det Europaeligiske Kemikalieagentur (ECHA)
Det Europaeligiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
Det Europaeligiske Laeliggemiddelagentur (EMA)
Det Europaeligiske Miljoslashagentur (EEA)
Det Europaeligiske Overvaringgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
Det Europaeligiske Politiakademi (Cepol)
Den Europaeligiske Politienhed (Europol)
Det Europaeligiske Soslashfartssikkerhedsagentur (EMSA)
Den Europaeligiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings‑ og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
Den Europaeligiske Unions Agentur for Grundlaeligggende Rettigheder (FRA)
Den Europaeligiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS)
Den Europaeligiske Vaeligrdipapir‑ og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
Forvaltningsorganet for Det Europaeligiske Forskningsraringd (ERCEA)
Forvaltningsorganet for det Transeuropaeligiske Transportnet (TEN‑T EA)
Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI)
Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere (EAHC)
Forvaltningsorganet for Undervisning Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemaeligrker og Design) (KHIM)
Oversaeligttelsescentret for Den Europaeligiske Unions Organer (CdT)
Sammenslutningen af Europaeligiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
Du kan finde alle EU‑agenturerne paring X europaeuagenciesindex_enhtm
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
PAring INTERNET Der findes oplysninger paring alle officielle EU‑sprog paring Europawebstedet
europaeu
PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU‑informationscentre over hele Europa Adressen paring
naeligrmeste center kan ses paring europedirecteuropaeu
PR TELEFON ELLER E‑POST Europe Direct er en tjeneste der besvarer sposlashrgsmaringl om EU Vi kan kontaktes gratis pr
telefon paring 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse mobiloperatoslashrer giver ikke adgang til 00800‑numre eller saringdanne opkald kan blive faktureret)(uden for EU ringes der til almindelig takst til +32 22999696) Vi kan ogsaring kontaktes pr e‑post via europedirecteuropaeu
LAEligS MERE OM EU
Publikationer om EU farings med nogle faring klik paring websiden EU Bookshop bookshopeuropaeu
Oplysninger og publikationer om EU paring dansk farings ogsaring hos
EUROPA‑KOMMISSIONENRepraeligsentationen i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33144140Internet wwweuropa‑kommissionendkE‑post eueuropa‑kommissionendk
EUROPA‑PARLAMENTETInformationskontoret i DanmarkEuropa‑HusetGothersgade 1151123 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33143377Internet wwweuroparldkE‑post epkobenhavneuroparldk
FOLKETINGETS EU‑OPLYSNINGInformation om EU og Folketingets behandling af EU‑sagerFolketingets EU‑OplysningChristiansborg1240 Koslashbenhavn KDANMARKTlf +45 33373337Internet wwweu‑oplysningendkE‑post euoplfolketingetdkAringbningstider Mandag til fredag kl 1000‑1600I Folketingets moslashdefrie perioder dog kl 1000‑1500
Euro‑Info‑Centre er for erhvervsliveteceuropaeudanmarknetvaerkentreprise_networkindex_dahtm
EuresOplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europawwweceuropaeueures
Europa‑Kommissionen og Europa‑Parlamentet har ligeledes kontorer i de oslashvrige EU‑lande EU har ogsaring delegationer i andre dele af verden
Saringdan kontakter du EU
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
Den Europaeligiske Union
Lefkosa
Den Europaeligiske Unions medlemsstater (2014)
Kandidatlande og potentielle kandidatlande
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-
NA
-04-14-810-DA
-C
ISBN 978‑92‑79‑39906‑0 doi10277510679
Den Europaeligiske Union mdash EU mdash er uden sidestykke EU er ikke en forbundsstat som USA fordi EU‑landene forbliver uafhaeligngige og suveraeligne stater EU er heller ikke en mellemstatslig organisation som FN fordi EU‑landene har besluttet at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab for derved at opnaring stoslashrre faeliglles styrke og gennemslagskraft end de ville kunne opnaring paring egen haringnd
De har valgt at udoslashve en del af deres suveraelignitet i faeligllesskab ved at traeligffe faeliglles afgoslashrelser i faeliglles institutioner som feks Europa‑Parlamentet der vaeliglges af borgerne i EU og Det Europaeligiske Raringd og Raringdet som begge repraeligsenterer de nationale regeringer De faeliglles institutioner traeligffer afgoslashrelse paring grundlag af forslag fra Europa‑Kommissionen som repraeligsenterer EUrsquos samlede interesser Men hvad laver disse institutioner egentlig Hvordan samarbejder de Hvem har ansvaret for hvad
Denne brochure giver svar paring disse sposlashrgsmaringl Den giver ogsaring en kort oversigt over de agenturer og andre organer der er involveret i Den Europaeligiske Unions arbejde Formaringlet med brochuren er at give en kort guide til hvordan EU virker
- Indhold
- Introduktion til Den Europaeligiske Union Hvordan fungerer EU og hvem goslashr hvad
- Europa‑Parlamentet Folkets stemme
- Det Europaeligiske Raringd Fastlaeliggger strategien
- Raringdet Medlemsstaternes stemme
- Europa‑Kommissionen Fremmer de faeliglles interesser
- De nationale parlamenter Haringndhaeligver naeligrhedsprincippet
- Domstolen Lovens vogter
- Den Europaeligiske Centralbank Sikrer prisstabilitet
- Den Europaeligiske Revisionsret Bidrager til at forbedre forvaltningen af EUrsquos finanser
- Det Europaeligiske Oslashkonomiske og Sociale Udvalg Civilsamfundets stemme
- Regionsudvalget De lokale myndigheders stemme
- Den Europaeligiske Ombudsmand Borgernes vagthund
- Den Europaeligiske Tilsynsfoslashrende for Databeskyttelse Vogter privatlivets fred
- Den Europaeligiske Investeringsbank Investerer i fremtiden
- EU‑agenturerne
-