hvordan gÅr det med den lysÅbne natur? 12 Års novana … · 2017. 2. 15. · hvordan gÅr det...
TRANSCRIPT
AARHUS
UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2017 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
12 ÅRS NOVANA DATA
Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs
Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
34 LYSÅBNE NATURTYPER
RAPPORTERING PÅ NETTET - NOVANA.AU.DK
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND ARTSSAMMENSÆTNING
overdrev
rigkær
strandeng
hede
højmose
• Artsrigdom (antal arter og følsomme arter)
• Enårige arter
• Dækning af dværgbuske
• Dækning af græsser
• Dækning af urter
• Dækning af mosser
• Dækning af laver
• Dækning af udvalgte arter
• Ratioer mellem artsgrupper
• Udbredelse af invasive arter
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
hede
krat
hængesæk kalkoverdrev
strandeng rigkær
højmose
NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND TILGRONING OG DYNAMIK
• Dækning af vedplanter
• Vegetationshøjde
• Udbredelse af græsning
• Dækning af bar jord
• Dækning af udvalgte arter (tagrør, enebær, havtorn etc.)
• Ellenbergs salinitetsværdi
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND NÆRINGSSTATUS OG HYDROLOGI
• pH (jord og vand)
• Ellenbergs næringsindikator
• Plantetilgængeligt fosfor
• C/N-forhold i morlag
• N og P i løv
• Ellenbergs fugtighedsindikator
• Vanddækning
• Høljedækning
Strandeng, hvid klit, kalkrige overdrev
Sure overdrev, grå/grøn klit
Heder
Avneknippemose, hængesæk
Rigkær, højmose, klitlavning
Klithede
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Ja! • Flere arter og arter, der er følsomme overfor
afvanding, eutrofiering og tilgroning
• Mindre udbredelse af invasive arter
• Større udbredelse af græsning
• Lavere vegetationshøjde
• Lavere dækning af høje vedplanter
• Mindre tilgængelighed af næringsstoffer
NATURTYPERNES AKTUELLE TILSTAND ER TILSTANDEN BEDRE INDEN FOR HABITATOMRÅDERNE?
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
UDVIKLINGSTENDENSER 2004-2015 18 LYSÅBNE NATURTYPER
På det gamle stationsnet (965/2523)
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Faldende artsrigdom på strandenge, i klitlavninger og enebærklitter, på
kalkoverdrev, i højmoser, kildevæld og rigkær
Faldende dækning af laver i klitter og på heder
Faldende dækning af dværgbuske i klitter, på heder og højmoser
UDVIKLINGSTENDENSER ARTSSAMMENSÆTNING
Fx
eng-havre,
hjertegræs,
knoldet mjødurt,
lav tidsel,
merian,
vår-star
bredbladet timian
Fald på 2 arter i perioden Fald på 0,9 arter i perioden
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Stigende kvælstofindhold i løvet i klitter, på heder, i hængesække, kildevæld og rigkær
Stigende dominans af næringselskende arter (Ellenberg-værdier) i klitlavninger, på heder, på overdrev og i rigkær
Der er tilsyneladende en større tilgængelighed af næringsstoffer for planternes vækst i flere naturtyper
UDVIKLINGSTENDENSER NÆRINGSSTATUS
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Stigende dækning af høje vedplanter i klitter, heder, overdrev og rigkær
Faldende dækning af høje vedplanter på højmoser
UDVIKLINGSTENDENSER TILGRONING
LIFE-højmose I Naturplanindsats
AARHUS
UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
HER GÅR DET IKKE SÅ GODT 2004-2015
Vi har undersøgt 372 indikatorer fordelt på 17 naturtyper • 67 % er stabile
• 8 % er i fremgang
• 25 % er i forværring
Tegn på en forværring af tilstanden i 11 ud af 17 naturtyper • Tydeligst i klitlavninger, tørre heder, kalkoverdrev og rigkær.
Tilstanden er relativt stabil i tidvis våde enge, tørvelavninger og avneknippemose.
Effekten af naturplanindsatserne i form af græsning og høslæt er endnu ikke
dokumenteret i NOVANA data.