norfors 50 års jubilæumsmagasin

1 9 6 5 2 0 1 5

50 år, nyt navn og klar til nye udfordringer

Vi fylder 50 i år, vi skifter navn til

Norfors, og vi forbereder fremtidens

energiforsyning i Nordsjælland med

byggeriet af Ovnlinje 5.

I 50 år har Norfors håndteret affald

og distribueret energi til forbrugere

i nordsjællandske kommuner.

Først under navnet Hørsholm

Forbrændingsanstalt, senere som

Nordforbrænding og fra i dag som

Norfors.

Det er vi stolte af. Det har altid været

målet, at håndtere affald, energi og

ressourcer på den mest energi- og

kosteffektive måde, og dermed forsyne

vores brugere med varme med mindst

mulig belastning af miljøet og til

fornuftige priser.

Det vil vi gerne fortsætte med. Derfor

bygger vi for tiden Ovelinje 5. Den

erstatter i 2016 tre nedslidte og

forældede ovnlinjer.

Ovnlinje 5 er et teknologisk vidunder,

der udnytter den nyeste teknologi

og viden inden for ovnteknologi til

multibrændselsanlæg.

Ovnlinjen er udviklet i tæt samarbejde

med en dansk virksomhed inden for

området. Vi har arbejdet sammen med

virksomheden i årtier, delt viden og

erfaringer, og blevet klogere sammen.

Gennem samarbejde er vi med til at

sikre dansk konkurrenceevne inden for

avanceret energi- og miljøteknologi og

drift af kraftvarmeanlæg. Samtidig kan

fjernvarmekunderne i Nordsjælland

nyde godt af høj forsyningssikkerhed, og

optimal energiudnyttelse.

Affald er kernen i Norfors virke. Vi

håndterer affald fra borgere og

virksomheder, samt dagrenovationen

fra de fem interessentkommuner og

driver genbrugspladserne i de fire.

I samarbejde med brugerne sorterer

vi alt affald. Noget kan genbruges

direkte, andet indgår i genanvendelse og

erstatter jomfrueligt materiale, mens

alle fraktioner, der bedst udnyttes til

fjernvarmeproduktion, bliver brændt på

kraftvarmeværket.

Som konsekvens af klimaforandringerne

er vi i gang med at omstille al

energiforbrug i Danmark til at være

CO2-neutral. Det gælder også for

interessentkommunerne. Her er Norfors

en nøgleaktør, og vi arbejder målrettet

på at udfylde vores rolle i det arbejde.

Norfors bliver 50 i år - og med den

udvikling, vi har været gennem, og den

vi er inde i lige nu, står vi stærkt rustet

til at møde de udfordringer, der kommer

fremover.

Tiderne skifterHistorien om Norfors gemmer også små

fragtmenter af Danmarks historie fra

midten af 60erne til i dag.

Hørsholm Forbrændingsanstalt så

dagens lys under forbrugsfesten

i 60erne, hvor der var fuld fart på

væksten i kølvandet på efterkrigsårene

og 50ernes knaphed på varer og penge.

Festen forstummede med oliekriser

på stribe i 70erne, galoperende

energipriser i 80erne og 90erne. 00erne

begyndte med mere gang i forbruget

og endte med økonomisk nedtur og

frygt for konsekvenserne af en global

klimaforandring. Norfors’ historie er et

spejl af alt dét, der er sket i de seneste

50 år.

Det begyndte med to borgmestre og

tre sognerådsformænd, der skulle

finde en effektiv og billig løsning på de

lokale affaldsproblemer, der voksede

i takt med velstanden og antallet af

tilflyttere.

De lokale lossepladser kunne ikke

klare presset, og tanken om at brænde

affaldet opstod. Med den beslutning var

det nærliggende, at distribuere varmen

til boligopvarmning.

Gennem årene har øget viden og

bevidsthed om det moderne samfunds

påvirkning af miljøet skærpet kravene

til selskabet. Ovnanlægget i Hørsholm

er løbende forbedret, så energien fra

affaldet i dag udnyttes optimalt og

har nedsat udledningen til miljøet

maksimalt.

Affaldet er der stadig. I dag brændes

ikke alt af, men affaldet sorteres i

samarbejde med borgere og erhvervsliv

så alt, hvad der fornuftigt kan

genanvendes, bliver genanvendt. Resten

brændes fortsat. Men til forskel fra

tidligere, bruger vi energien til både el

og fjernvarme.

5/ 52

6/ 52

1965-1974

1965

Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral bliver stiftet. Hørsholm og Søllerød kommuner stifter sammen med sognene Blovstrød, Karlebo og Lillerød et fælles selskab, der skal afbrænde dagrenovation og levere fjernvarme.

1965-1974

526/ 52

1965

Hørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral bliver stiftet. Hørsholm og Søllerød kommuner stifter sammen med sognene Blovstrød, Karlebo og Lillerød et fælles selskab, der skal afbrænde dagrenovation og levere fjernvarme.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

1968Ned med professorvældetEn gruppe studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet i protest mod professorvældet. Senere samme år gate chrash’er de universitetets årsfest.

1968Richard Nixon ny præsident i USANixon vinder det amerikanske præsidentvalg på løftet om at stoppe Vietnamkrigen.

1969 Fodspor på månenMed ordene ”That's one small step for man, one giant leap for mankind” satte Neil Armstrong som det første menneske fodspor på månen.

Kaj Nielsen tiltræder som driftslederMaskinmester Kaj Nielsen bliver driftsleder af Hørsholm Forbrændingsanstalt. Han sidder som øverste leder frem til 1977, hvor han bliver teknisk chef.

Ovnlinje 1 og 2 klar til i driftDet nye, moderne forbrændingsanlæg sættes i drift.

1972Nyt navnHørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral skifter navn til det mere mundrette Nordforbrænding I/S. Opgaverne er fortsat at brænde dagrenovation og bruge overskudsenergien til fjernvarme.

Kongen er død. Dronningen leve.Den 14. januar dør Kong Frederik den Niende, og Danmark får den første kvindelige regent i nyere tid, Dronning Margrethe den Anden.

Yom Kippur-krigen udløser oliekriseMed støtte fra den arabiske koalition indleder Syrien og Egypten den 6. oktober en 20 dage lang krig mod Israel. I relation til krigen vælger de oleproducerende lande med Saudi Arabien i spidsen at straffe Vesteuropa og USA med nedsat olieproduktion og efterfølgende markant højere oliepriser på verdensmarkedet - og verden oplevede den første oliekrise.

1974Motorvej fra Helsingør til KøbenhavnDen sidste etape på 2,5 km af Helsingørmotorvejen fra Kvistgård til Helsingør bliver åbnet.

1968Ned med professorvældetEn gruppe studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet i protest mod professorvældet. Senere samme år gate chrash’er de universitetets årsfest.

1968Richard Nixon ny præsident i USANixon vinder det amerikanske præsidentvalg på løftet om at stoppe Vietnamkrigen.

1969 Fodspor på månenMed ordene ”That's one small step for man, one giant leap for mankind” satte Neil Armstrong som det første menneske fodspor på månen.

Kaj Nielsen tiltræder som driftslederMaskinmester Kaj Nielsen bliver driftsleder af Hørsholm Forbrændingsanstalt. Han sidder som øverste leder frem til 1977, hvor han bliver teknisk chef.

Ovnlinje 1 og 2 klar til i driftDet nye, moderne forbrændingsanlæg sættes i drift.

1972Nyt navnHørsholm Forbrændingsanstalt og Fjernvarmecentral skifter navn til det mere mundrette Nordforbrænding I/S. Opgaverne er fortsat at brænde dagrenovation og bruge overskudsenergien til fjernvarme.

Kongen er død. Dronningen leve.Den 14. januar dør Kong Frederik den Niende, og Danmark får den første kvindelige regent i nyere tid, Dronning Margrethe den Anden.

Yom Kippur-krigen udløser oliekriseMed støtte fra den arabiske koalition indleder Syrien og Egypten den 6. oktober en 20 dage lang krig mod Israel. I relation til krigen vælger de oleproducerende lande med Saudi Arabien i spidsen at straffe Vesteuropa og USA med nedsat olieproduktion og efterfølgende markant højere oliepriser på verdensmarkedet - og verden oplevede den første oliekrise.

1974Motorvej fra Helsingør til KøbenhavnDen sidste etape på 2,5 km af Helsingørmotorvejen fra Kvistgård til Helsingør bliver åbnet.


8/ 52

1975-1984

8/ 52


1977Ny direktørCivilingeniør Frederik Wilhelm Rasmussen bliver udnævnt til direktør, mens driftsleder Kaj Nielsen overtager jobbet som teknisk leder.

1983Danmark kvalificerer sig til foldbold EM i ’84For første gang i nyere tid, kvalificerer Danmark sig til en slutrunde ved EM i fodbold. Slutrunden blev spilles i Frankrig i 1984, hvor Danmark når semifinalen og taber 4 - 5 til Spanien efter forlænget spilletid og straffespark.

1983Talknuser bliver ny direktørMogens Arlund sætter sig i direktørstolen efter Frederik Wilhelm Rasmussen, der går på pension. Mogens Arlund sidder i stillingen frem til juli 1999.

1984Nordforbrænding overtager Fredtofte LossepladsNordforbrænding overtager driften af Fredstofte Losseplads. Lossepladsen bliver nedlagt 10 år senere.

19841984 will not be like 1984Apple introducerer i forbindelse med årets Super Bowl-finale Macintosh-computeren med en blot 60 sekunder lang reklamefilm instrueret af Ridley Scott.

1975

Hva’ ska’ væk? Barsebäck-værket på den østlige øresundskyst bliver under store protester fra blandt andet OOA taget i brug. Værket er i drift fremtil 1999.


10/

52

1986-89

Anlægget moderniseresI 1989 bliver Ovnlinje 3 sat i drift. Samme år får Nordforbrænding også sin karakteristiske skorsten.

1985-1994

10/

5210/

52

1986-89

Anlægget moderniseresI 1989 bliver Ovnlinje 3 sat i drift. Samme år får Nordforbrænding også sin karakteristiske skorsten.

1985-1994


1992Nej tak til MaastrichtSelv ikke Uffe Ellemanns blå sokker med fælleskabets stjerner kan lokke danskerne med i det udvidede unionssamarbejde. Danskerne takker i maj nej til Maastricht-aftalen. I december samme år får vi Edinburgh-aftalen med fire danske undtagelser.

1992Danmark vinder fodbold EM Opløsningen af det tidligere Jugoslavien giver Danmark adgang til slutrunden ved det europæiske fodboldmesterskab. Helt overraskende vinder Danmark over Tyskland med 2-0 i finalen

1993Transmissionslinje til HelsingørEn transmissionslinje til Helsingør, bliver kernen i et tættere samarbejde om distribution af fjernvarme i Nordsjælland. I Hørsholm får Nordforbrænding en ny silo.

1992Nej tak til MaastrichtSelv ikke Uffe Ellemanns blå sokker med fælleskabets stjerner kan lokke danskerne med i det udvidede unionssamarbejde. Danskerne takker i maj nej til Maastricht-aftalen. I december samme år får vi Edinburgh-aftalen med fire danske undtagelser.

1992Danmark vinder fodbold EM Opløsningen af det tidligere Jugoslavien giver Danmark adgang til slutrunden ved det europæiske fodboldmesterskab. Helt overraskende vinder Danmark over Tyskland med 2-0 i finalen

1993Transmissionslinje til HelsingørEn transmissionslinje til Helsingør, bliver kernen i et tættere samarbejde om distribution af fjernvarme i Nordsjælland. I Hørsholm får Nordforbrænding en ny silo.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN

12/

52

1995-2004

12/

52


1999Nordforbrænding tager Ovnlinje 4 i brugOvnlinje 4, der i dagligt tale kaldes Etna efter vulkanen på det østlige Sicilien, bliver taget i brug. Med den nye ovnlinje fordobler Nordforbrænding kapaciteten.

2000Landfast med SverigeMed en 15,9 kilometer lang kombineret bro- og tunnelforbindelse bliver Danmark landfast med Sverige i juli. Trafikken over Øresundsbroen er mere end tredoblet fra 2001 til 2014.

2000Vicedirektør bliver ny direktørEfter fem år som vicedirektør overtager Tonny Juul Jensen i januar 2000 posten som direktør for Nordforbrænding.

2001Nordforbrænding overtager Hørsholm, Kokkedal og Nivå Fjernvarme Nordforbrænding overtager drift og ledelse af fjernvarmedistributionen i Hørsholm, Kokkedal og Nivå.

2003Nordforbrænding overtager Toelt Losseplads I forbindelse med aftalen om, at Fredensborg-Humlebæk skal indtræde som interessent i Nordforbrænding, overtager Nordforbrænding Toelt Losseplads.

2004Fredensborg-Humlebæk og Helsingør bliver interessenterKredsen af interessentkommuner bag Nordforbrænding udvides med Fredensborg-Humlebæk og Helsingør kommuner. Det medførte ingen ændring i tilførslen af affald, da de to kommuner havde leveret affald til forbrændingsanlægget i Hørsholm siden 1993. 2004Tsunami dræber 230.000 Et undersøisk jordskælv i det Indiske Ocean sender en tsunami mod kysterne i otte asiatiske lande, og mindst 230.000 mennesker mister livet.


2001-04

Genbrugspladserne bliver en del af NordforbrændingOver en fireårig periode overtager Nordforbrænding ansvaret for driften af genbrugspladserne i forsyningsområdet. I samme periode etablerer Nordforbrænding også nye genbrugspladser.

14/

52

2005-2015

14/

5214/

52

2005-2015


2005Kraftvarmeværket på SCION DTU indgår i NordforbrændingNordforbrænding udvider forretningen med overtagelsen af kraftvarmeværket på SCION DTU.

2006Farligt affald nyt forretningsområdeNordforbrænding overtager håndtering af farligt affald fra MOFA

2008Lehman Brothers kickstarter finanskrisenDen amerikanske finansvirksomhed Lehman Brothers går konkurs den 15. septemper 2008. Krakket sætter turbo på finanskrisen, som også rammer Danmark, hvor Folketinget må spænde sikkerhedsnet under de danske banker med bankpakke 1.

2008 - 11Etablering af fjernvarme i Birkerød og ledning til HolteUdvidelsen af fjernvarmenettet til Birkerød er en markant udvidelse af forsyningsområdet og giver Nordforbrænding en bedre udnyttelse af anlægget i Hørsholm.

2009COP 15 i København skufferKlimatopmødet i København slutter med såkaldt accord, The Copenhagen Accord, der er mindre ambitiøs og ikke juridisk bindende i forhold til forhandlingsoplægget.

Første danske generalsekretær i NatoAnders Fogh Rasmussen tiltræder i august 2009 stillingen som NATOs generalsekretær og bliver dermed første dansker på den internationale toppost.

2011Nordforbrænding erhverver andel i Helsingør Kraftvarmeværk

2012Gennembrud for elbilerTesla Motors lancerer eldrevne sportssedan’en Tesla S. Modellen bliver et hit - og en konkurrent til AUDI, BMW og Mercedes.

Ulven er tilbageEfter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Det bekræfter fundet af en død ulv i Thy. I de følgende år bliver ulven mere almindelig i Midt- og Vestjylland.

2012MiljøcertificeringNordforbrænding bliver miljøcertificeret efter ISO 14001

2013Genbrugspladserne får fælles konceptNordforbrænding styrker service og drift af genbrugspladserne med et fælles koncept for alle 6 pladser.

2014Brobyggeri på Helsingørmotorvejen kollapserLørdag den 27. september kollapsede en bro ved Holte, mens man var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage.

2015Samarbejde med Farum FjernvarmeFarum Kommune og Norfors underskriver hensigtserklæring om at arbejde frem mod et samarbejde.

Nordforbrænding fylder 50 - og skifter navnSom led i forberedelse til ændrede opgaver og øget liberalisering skifter Nordforbrænding navn til Norfors.

2007

Syv kommuner blev til femSom led i strukturreformen blev syv kommuner til fem: Søllerød og Birkerød kommuner hedder i dag Rudersdal Kommune, mens Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner blev til Fredensborg Kommune. De tre andre kommuner - Allerød, Helsingør og Hørsholm - forblev selvstændige kommuner.


2007

Syv kommuner blev til femSom led i strukturreformen blev syv kommuner til fem: Søllerød og Birkerød kommuner hedder i dag Rudersdal Kommune, mens Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner blev til Fredensborg Kommune. De tre andre kommuner - Allerød, Helsingør og Hørsholm - forblev selvstændige kommuner.

2005Kraftvarmeværket på SCION DTU indgår i NordforbrændingNordforbrænding udvider forretningen med overtagelsen af kraftvarmeværket på SCION DTU.

2006Farligt affald nyt forretningsområdeNordforbrænding overtager håndtering af farligt affald fra MOFA

2008Lehman Brothers kickstarter finanskrisenDen amerikanske finansvirksomhed Lehman Brothers går konkurs den 15. septemper 2008. Krakket sætter turbo på finanskrisen, som også rammer Danmark, hvor Folketinget må spænde sikkerhedsnet under de danske banker med bankpakke 1.

2008 - 11Etablering af fjernvarme i Birkerød og ledning til HolteUdvidelsen af fjernvarmenettet til Birkerød er en markant udvidelse af forsyningsområdet og giver Nordforbrænding en bedre udnyttelse af anlægget i Hørsholm.

2009COP 15 i København skufferKlimatopmødet i København slutter med såkaldt accord, The Copenhagen Accord, der er mindre ambitiøs og ikke juridisk bindende i forhold til forhandlingsoplægget.

Første danske generalsekretær i NatoAnders Fogh Rasmussen tiltræder i august 2009 stillingen som NATOs generalsekretær og bliver dermed første dansker på den internationale toppost.

2011Nordforbrænding erhverver andel i Helsingør Kraftvarmeværk

2012Gennembrud for elbilerTesla Motors lancerer eldrevne sportssedan’en Tesla S. Modellen bliver et hit - og en konkurrent til AUDI, BMW og Mercedes.

Ulven er tilbageEfter mere end 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Det bekræfter fundet af en død ulv i Thy. I de følgende år bliver ulven mere almindelig i Midt- og Vestjylland.

2012MiljøcertificeringNordforbrænding bliver miljøcertificeret efter ISO 14001

2013Genbrugspladserne får fælles konceptNordforbrænding styrker service og drift af genbrugspladserne med et fælles koncept for alle 6 pladser.

2014Brobyggeri på Helsingørmotorvejen kollapserLørdag den 27. september kollapsede en bro ved Holte, mens man var i gang med at støbe den. Ingen kom til skade, men motorvejen var lukket i flere dage.

2015Samarbejde med Farum FjernvarmeFarum Kommune og Norfors underskriver hensigtserklæring om at arbejde frem mod et samarbejde.

Nordforbrænding fylder 50 - og skifter navnSom led i forberedelse til ændrede opgaver og øget liberalisering skifter Nordforbrænding navn til Norfors.

16/

52

Norfors betød ikke noget, da vi sagde det første gang. Men

det minder os om vores oprindelse. Nor er inspireret af vores

nuværende revir, Nordsjælland, og fors om den centrale

opgave: At forsyne et hjørne af Sjælland med energi.

I dag betyder Norfors allerede meget for os. Det forventer

vi os også, at det kommer til at gøre for jer, der er kunder i

Norfors; for vores samarbejdspartnere og leverandører, og for

vores medarbejdere.

Vi vil gøre os umage, så Norfors bliver synonymt med

ordentlighed, punktlighed, forsyningssikkerhed og omsorg for

miljøet inden for de forretningsområder, Norfors beskæftiger

sig med i dag og i fremtiden.

Danmark er midt i en ambitiøs omstilling med fokus på

grøn energi, genbrug, genanvendelse og bortskaffelse på

den mest miljøskånsomme måde. I den omstilling indtager

Norfors en naturlig plads som operationel aktør for i dag fem

nordsjællandske kommuner.

Den opgave vil vi også varetage fremover - med fokus på

kvalitet, miljøhensyn og rentabilitet.

Med det nye navn, Norfors, får vi frihed at udvikle

virksomhedens strategi og forretningsområder i forhold til

nye opgaver og et nyt, mere dynamisk marked.

Fra i dag hedder vi Norfors. Navnet har karakter og styrke, det er mundret og kort - og ikke mindst, giver navnet os frihed til at være dét, vi er: En moderne forsyningsvirksomhed med opgaver inden for distribution af energi og ressourcehåndtering.

Vi skifter navn

Vi brænder også fortroligt affald

Ekspert ved et tilfælde

Dagligt passerer omkring 100 lastbiler forbi indvejningen

og brovægten hos Norfor. De skal aflevere dagrenovation

og brændbart affald, der anvendes som brændsel i

kraftvarmeværkets ovne.

Anette Petersen står for indvejningen og sikrer, at alt

går rigtigt til og hjælper de chaufører, der ikke har et

stregkodekort med alle relevante oplysninger indkodet

såsom vognmand, kunde og producent samt oplysning om

fraktion. Nogle af chauførerne skal selv indtaste et nummer.

- De bliver vejet både på vej ind og på vej ud, og differencen er

vægten på det affald, de skal betale for at aflevere, forklarer

Anette Petersen. Hun har været på Norfors i mere end 20 år.

- Det er forskelligt, hvor stor last, de har med. Nogle kommer

bare med en trailer med 200 kilo, mens de helt store har op

til 25 ton affald med.

Hos Norfors modtager man dagrenovation og småt- og stort

brændbart affald fra kommuner og virksomheder, samt

fortroligt affald.

Fortroligt affald kommer ofte i mindre mængder. Anette

Petersen fortæller, at en del selvfølgelig er fortrolige

dokumenter, men det kan også være tøj fra en producent

eller importør, der ønsker der destrueret.

Det var lidt af et tilfælde, at Birthe Legind kom til at arbejde

med farligt affald. Hun fik et vikariat på MOFA, der før i tiden

tog mod farligt affald i Frederiksborg Amt.

- Kollegerne var blandt andet uddannede laboranter. Det var

jeg ikke, men jeg har så bygget viden på over årene og fået en

specialuddannelse i sikkerhedsrådgivning inden for transport

af farligt gods, fortæller Birthe Legind.

Uanset om man er en privat eller offentlig virksomhed,

skal der være tilknyttet en sikkerhedsrådgiver, når man

transporterer lidt større mængder farligt gods. Den opgave

varetager Birthe Legind for Norfors’ genbrugspladser og en

række eksterne virksomheder.

- På genbrugspladserne får vi alle typer farligt affald

ind, men når vi taler om farligt gods er det typisk maling,

opløsningsmidler eller syrer og baser. Folk afleverer det

på genbrugspladserne, og så skal det transporteres til

behandling, fortæller Birthe Legind.

- Virksomhederne er tilkoblet, fordi der i vores område har

en indsamlingsordning for farligt affald i Norfors’ kommuner.

Den ordning varetager vi. Birthe Leginds arbejdsdag er

meget afvekslende. Fra det rutineprægede omkring ordrer

fra kunderne til det mere komplicerede, hvor kunderne eller

kommunerne skal have rådgivning om håndtering af farligt

gods.

- Vi varetager den opgave for interessentkommunerne og

er garanter for, at farligt affald sendes til bortskaffelse

hos godkendt behandler, og vi sikrer at miljølovgivningen

overholdes.

18/

5218/

52

Det er en offentlig opgave at stå for fjernvarmen. Det mener Morten Slotved. Han er borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors’ bestyrelse.

- Vi skal hele tiden passe på at få mest muligt ud af energikilderne. Det gør vi lige nu bedst med et stort forsyningsnet, så intet går til spilde.Derfor ser Morten Slotved også gerne, at man i Nordsjælland udbygger nettet, så flere kan skifte til fjernvarme.

Miljøet og økonomien vinder på fjernvarmen

Det er en offentlig opgave at stå for fjernvarmen. Det mener Morten Slotved. Han er borgmester i Hørsholm Kommune og formand for Norfors’ bestyrelse.

- Vi skal hele tiden passe på at få mest muligt ud af energikilderne. Det gør vi lige nu bedst med et stort forsyningsnet, så intet går til spilde.Derfor ser Morten Slotved også gerne, at man i Nordsjælland udbygger nettet, så flere kan skifte til fjernvarme.

Miljøet og økonomien vinder på fjernvarmen

20/

52- Norfors er inde i en længerevarende proces, der skal

ændre virksomheden fra at alene være et affaldsselskab til

også at være et energiselskab, siger Morten Slotved, der er

borgmester i Hørsholm Kommune og bestyrelsesformand for

Norfors.

- Den udvikling skal sikre, at Norfors bliver fremtidens

energiselskab, der kan håndtere og koordinere flere

forskellige typer energikilder, og derfor ikke blot en spiller

inden for varmeforsyning, men som en aktør, der har et

samspil med andre produktioner for eksempel inden for el.

På den måde er Norfors efter Morten Slotveds opfattelse

lige nu inde i en spændende udvikling, hvor det handler

om at finde og udvikle virksomhedens rolle i det samlede

nordsjællandske energiforsyningsnet.

- Derfor handler det ikke bare om affaldsforbrænding, men

om hvordan vi kan være med til at udnytte flere forskellige

energikilder optimalt og dermed tilbyde de nordsjællandske

forbrugere en billig og effektiv varmeforsyning.

Maksimal udnyttelseFor Morten Slotved er det vigtigt, at den energi, der omsættes

i Norfors, bliver udnyttet optimalt.

- Noget af det skal ud i forsyningsnettet som varme, og noget

skal ud som el, men hovedfokus er, at vi ikke spilder energien

og lukker den ud som varm røg, at vi hele tiden optimerer

energisystemet.

Derfor går det ifølge Morten Slotved heller ikke, at holde

fast i mange små enheder, hvor man superoptimerer på

noget, der er for småt og ikke spiller sammen med resten af

forsyningsnettet.

- Et samlet fjernvarmesystem gør det muligt at udnytte

affaldsvarmen året rundt. Samtidig åbner det op for

de nye produktionsformer som blandt andet fliskedler,

solvarmeanlæg og varmepumper. De kræver alle et udbygget

fjernvarmenet for at være økonomisk attraktive i det lange

løb, siger Morten Slotved.

Fjernvarme skal være attraktivtNetop dét, at have et stor, forgrenet forsyningsnet er, ifølge

Morten Slotved, en af styrkerne i samarbejdet mellem de fem

nordsjællandske kommuner Allerød, Fredensborg, Helsingør,

Hørsholm og Rudersdal.

- Vores forsyningsnet er i dag så omfattende, at vi selv

på varme sommerdage kan udnytte al energien fra

kraftvarmeværket her i Hørsholm. Det ændrer dog ikke ved,

at vi hele tiden skal være opmærksomme på at få flere over

på fjernvarme, siger Morten Slotved.

- Samtidig er det også vigtigt, at vi lokalt udvikler en

varmeforsyning i samspil med dét, man vil fra regeringens

side.

- Staten må på banen og melde klart ud, hvad det er for en

type varmeforsyning, man ønsker. Jeg tror ikke, der er nogen

der vil tilbage til oliefyret, men der er også andre energikilder,

og her må staten være mere præcis i udmeldingen.

- Set med mine øjne er et anlæg, som Norfors’ unik, siger

Morten Slotved.

Selv om Morten Slotved gerne ser, at flere kommer på

fjernvarmenettet og, at man udvider nettet geografisk, så

afviser han tanken om at tvinge husstande til at modtage

fjernvarme.

- Det skal være attraktivt at være fjernvarmekunde. Det

bliver det, fordi vi leverer en enkel, sikker og miljøvenlig

opvarmningsform til en fornuftig pris.

- I hele energispillet er afgifterne en væsentlig brik og

afgørende for, hvilke energityper, man fremmer - og her

mener jeg, at det er vigtigt, at regering og staten har fokus på

at gøre fjernvarme til det attraktive valg. Der er bare ingen,

der havde forestillet sig, at olie og gas skulle

blive så billig igen.

De fem vil hinandenDe fem borgmestre i kommunerne bag

Norfors er alle fødte medlemmer af

bestyrelsen.

Med tre konservative borgmestre, en

venstreborgmester og en socialdemokrat

i samme bestyrelseslokale er tanken om

bestyrelseslokalet som en veritabel politisk

kamplads nærliggende. Men sådan er det

ikke.

- Jeg ser en stærk vilje til, at vi skal

udvikle Norfors optimalt, og finde fælles

klimaløsninger for hele Nordsjælland - og så

spiller man ind med de muligheder, man har

i hver af de fem kommuner.

- Vi vil gerne hinanden. Når vi sidder i

bestyrelseslokalet, er der en gensidig

forståelse for, at samarbejdet omkring

Norfors skal fungere.

Morten Slotved forklarer, at de fem

borgmestre klarer mange ting med

et håndtryk og overlader det til

embedsmændene at finde en løsning.

Det gør efter hans opfattelse bestyrelsen

handlekraftig, at man omkring bordet har

tillid til hinanden og de aftaler, man indgår.

- Vi er meget enige om samarbejdet om

Norfors, og hvad det er det samarbejde skal

gøre for vores kommuner og Nordsjælland.

Alle kan se, at der er stor synergi i at

samarbejde om Norfors og finde fælles

løsninger.

Djævlen ligger gemt i detaljenCharlotte Harder er hovedbogholder hos Norfors. Hun sidder med

ansvaret for finans- og debitorbogholderiet, samt afgiftberegning og

øvrige angivelser til skat.

- Jeg har ansvaret for, at vores månedsregnskab bliver færdigt til

tiden. Det vil sige samler trådene og sikrer, at vi overholder deadlines i

forhold til direktionen og bestyrelsen, siger Charlotte Harder.

For Charlotte Harder er det detaljerne, der tæller:

- I bogholderiet er vi fokuseret på, at alle omkostninger og indtægter

er bogført i den måned de vedrører. Store beløb er selvfølgelig vigtige

at få med, men små beløb har vi også fokus på, da mange bække små

som sagt giver en stor å.

Når vi i bogholderiet er færdig med regnskabet, tager controlleren over

og ser på de store linjer. Det er dem, der især tæller for bestyrelsen,

der skal sikre, at forretningen Nordforbrænding er på rette vej.

Charlotte Harder beregner via KPMG’s afgiftsberegner også de afgifter,

Nordforbrænding skal betale til Skat. Hun får data fra mange steder i

virksomheden, hvor man måler alt fra affaldsmængder til CO2, SO2 og

NOX.

- Vi samler alle data i Cognos og ender så med de tal, Skat skal have.

Det er kompliceret, og vi skal hele tiden vurdere, om de data, vi får ind,

er korrekte. Er de ikke dét, regulerer vi i den næste periode.

Djævlen ligger gemt i detaljenCharlotte Harder er hovedbogholder hos Norfors. Hun sidder med

ansvaret for finans- og debitorbogholderiet, samt afgiftberegning og

øvrige angivelser til skat.

- Jeg har ansvaret for, at vores månedsregnskab bliver færdigt til

tiden. Det vil sige samler trådene og sikrer, at vi overholder deadlines i

forhold til direktionen og bestyrelsen, siger Charlotte Harder.

For Charlotte Harder er det detaljerne, der tæller:

- I bogholderiet er vi fokuseret på, at alle omkostninger og indtægter

er bogført i den måned de vedrører. Store beløb er selvfølgelig vigtige

at få med, men små beløb har vi også fokus på, da mange bække små

som sagt giver en stor å.

Når vi i bogholderiet er færdig med regnskabet, tager controlleren over

og ser på de store linjer. Det er dem, der især tæller for bestyrelsen,

der skal sikre, at forretningen Nordforbrænding er på rette vej.

Charlotte Harder beregner via KPMG’s afgiftsberegner også de afgifter,

Nordforbrænding skal betale til Skat. Hun får data fra mange steder i

virksomheden, hvor man måler alt fra affaldsmængder til CO2, SO2 og

NOX.

- Vi samler alle data i Cognos og ender så med de tal, Skat skal have.

Det er kompliceret, og vi skal hele tiden vurdere, om de data, vi får ind,

er korrekte. Er de ikke dét, regulerer vi i den næste periode.

22/

52

Omstillingen til fossilfri drift bliver en af Norfors store udfordringer i de kommende år. Virksomheden skal som alle andre bidrage til den politiske ambition om, at Danmark udfaser de fossile brændsler inden 2050.

- Vi er allerede godt i gang, fordi vi distribuerer varme og energi fra affaldsforbrænding, men vi har også gaskedler. Samtidig er der i vores forsyningsområder også store områder med individuel opvarmning, og spørgsmålet er, hvad skal der ske dér, siger Tonny Juul Jensen - administrerende direktør i Norfors.

Store udfordringer ved at fyre de fossile brændsler

22/

52

24/

52Det er Tonny Juul Jensen og medarbejderne på Norfors,

der skal håndtere størsteparten af den udfordring, de fem

interessentkommuner har i forhold til at finde lokale-

regionale løsninger på den globale klimaudfordring.

- Vi står lige midt mellem den globale udfordring og de lokale

løsninger, hvor vi skal finde de rigtige virkemidler og samtidig

have styr på økonomien, siger Tonny Juul Jensen.

Som i så mange andre spørgsmål er det især økonomien, der

kommer i fokus, fordi der er tale om tung infrastruktur og

derfor også store investeringer.

- Når vi vælger løsninger, er der tale om meget langsigtede

investeringer på 25-30 år. De beslutninger kan vi ikke gøre

om, når vi først har taget dem.

Det handler ikke alene om at tage det rigtige valg i forhold

til teknologi, som har en robusthed i forhold til, hvornår der

kommer smartere, billigere eller mere hensigtsmæssige

løsninger. Det er også et område med stor politisk

bevågenhed, hvor politikerne er betydeligt mere bevidste om

teknologvalg, end hvis man skulle bygge en bro.

- Politikerne er meget mere aktive og har holdninger til, om

energien skal baseres på geotermi, vind eller solen - måske

også fordi, der er store erhvervsinteresser involveret.

Udfordringer i det åbne landUdover spørgsmålet om, hvilke energikilde og teknologi,

der skal anvendes i fremtiden, skal man også se på

forsyningsform og distribution.

Hidtil har Norfors anvendt affald som det primære brændsel

på anlægget i Hørsholm suppleret med biomasse og naturgas

på anlæg ude på fjernvarmenettene.

I et parrallet forsyningsnet, distribuerer HNM naturgas til

individuelle anlæg i decentrale områder af Nordsjælland.

- Hvad skal man gøre i de decentrale områder? Kommunerne

står med en udfordring, fordi vi skal af med de fossile

brændsler som energikilde til opvarmning, og vi taler ofte

om områder, hvor vi ikke har været tidligere med fjernvarme,

siger Tonny Juul Jensen.

Fjernvarme er mest oplagt dér, hvor folk bor tæt og jo tættere

desto bedre. Men hvordan skal man forsyne de decentrale

områder, der ligger som isolerede øer i Nordsjælland, med

varme, der ikke er basseret på fossile brændsler?

- Vi kan ikke lægge fjernvarme ude i det åbne land, og der

er i de områder store udfordringer, som hverken vi eller

kommunerne har løsningen på i dag, siger Tonny Juul Jensen.

- Når man kigger Nordsjælland efter i sømmene, så er der

overraskende mange landsbyer og også overraskende mange

oliefyr, selv om man har gjort alt for at udfase dem gennem

mange gange.

Tonny Juul Jensen peger på, at fjernvarme kan blive en

løsning for en mindre del af området - og vælger man at

etablere små, lokale fjernvarmenet, skal man også beslutte

sig for, hvad man skal fyre med.

- Under alle omstændigheder skal vi i de fem kommuner finde

en række decentrale løsninger. Samtidig skal vi også finde

et svar på, hvad rolle det kollektive skal spille i den samlede

løsning.

Vi savner stabile alternativer & energilagringTonny Juul Jensen understreger flere gange, at det haster

med at finde løsninger, fordi der ikke er så langt til 2050.

- Vi skal i hvert fald ikke vente til 2040, for det er meget

langsigtede løsninger og store investeringer - ofte en milliard

eller mere, vi taler om, og det tager tid at implementere

løsningerne.

- Dertil kommer, at mange af de teknologier, man taler om,


fortsat udvikles og forbedres. I den

forbindelse skal der incitamenter til at

øge forskningen og udbredelsen af de

nye teknologier.

- For vores område bliver det svært.

Selv om olie og gas ikke længere er inde

i varmen, så må man erkende, at de er

velegnede energikilder, fordi energien

er så koncentreret, og de er nemme at

styre.

Alternativerne er ofte både mindre

effektive og mere ustabile. Vindmøller

producerer kun, når vinden blæser, og

solanlæg skal have sol for at levere.

- Vi har i dag ikke en pålidelig løsning

på, hvordan man lagrer og gemmer

energien til tider, hvor det ikke blæser

eller er overskyet, siger Tonny Juul

Jensen.

- Derfor skal der ske rigtigt meget på

det område, hvis det skal komme til

at hænge sammen. Vi vil altid have

brug for en buffer, hvis vi vil opretholde

samme serviceniveau.

- Dilemmaet er, at vi alle sammen gerne

vil gøre noget for miljøet og klimaet,

men som forbrugere vil vi også have

100 procent garanti for levering, når det

gælder el og varme.

ForsyningssikkerhedTonny Juul Jensen har svært

ved at se, at man med de kendte

alternativer til fossile brændsler og

affaldsforbrænding, kan opretholde en

forsyningssikkerhed på samme høje

niveau som i dag.

- Hvem skal levere, når det ikke blæser

eller solen ikke skinner? Lige nu lukker

man alle kraftværkerne ned et efter et.

De værker, der stod og ventede på, at

skulle tage over på en vindstille dag, de

er efterhånden væk.

- Ganske vist etableres der flere

forbindelser til det europæiske elnet,

men her går man også væk fra centrale

værker. Hertil kommer spørgsmålet,

om vi i det hele taget er interesserede

i, at udenlandske interesser sidder på

stikkontakten? spørger Tonny Juul

Jensen.

Han forklarer, at elværkerne har en

væsentlig rolle i forhold til at levere dét,

man i branchen kalder grundlasten. Den

er vigtig i forhold til at sikre et stabilt

el-net, hvor frekvensen altid er 50 Hz.

Når grundlasten er stabil, kan andre

byde ind med el fra mindre stabile

energikilder som vind og sol.

- Vi er ved at nå den grænse, hvor

det ikke er sikkert, at vi kan holde

grundlasten stabil. Det betyder, at vi

selv skal være en del af dét at holde

grundlasten stabil, men det er vi ikke

gearede til.

De mange kraftvarmeanlæg landet over

er små spillere sammenlignet med de

store kraftværker, som hidtil har holdt

takten på el-nettet.

- Det kan få konsekvenser for

forsyningssikkerheden. Der skal nye

systemer til for at holde den oppe,

for det kan de alternative løsninger, vi

kender lige nu, ikke.

- De store kraftværker, der har været

drevet med olie eller kul, er meget

fleksible. De kan gå hurtigt gå ind og

hurtigt ud, når der har været behov

for at følge efterspørgslen på el. De

alternative løsninger er - som vi kender

dem i dag - mindre fleksible.

- Det går ikke i et samfund som det

danske. Vi stoler 100 procent på el’en

og accepterer ikke, at der er klumper i

strømmen.

26/

52Helsingør udvider samarbejdet

<

<

Økonomi i samarbejde om genbrug

- Vi er glade for at være med i kredsen

af de kommuner, som udgør Norfors. Vi

har et rigtig godt samarbejde og vil de

samme ting. Derfor har vi også løbende

udvidet samarbejdet, siger borgmester

Benedikte Kiær, Helsingør.

Norfors og Forsyning Helsingør ejer i

fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk,

som er opført helt tilbage i 1992.

Derfor står det overfor en omfattende

fornyelse, hvor det gasfyrede

kraftvarmeværk skal suppleres med en

flis-fyret dampkedel.

- Det er en fleksibel, miljøvenlig og

økonomisk attraktiv løsning. Flis er

CO2-neutral, mens gas lige nu er et

billigt brændsel. Samtidig får vi stor

forsyningssikkerhed. Det sidste må vi

aldrig glemme, fremhæver Benedikte

Kiær.

Benedikte Kiær lægger også vægt på,

at det fælles ejerskab af Helsingør

Kraftvarmeværk og det tætte

samarbejde mellem Helsingør og

Norfors er med til at give borgerne i

Helsingør fremtidssikret fjernvarme de

næste mange år.

Helsingør Kommune indtrådte som

interessent i Nordforbrænding I/S

i 2004. Men helt tilbage i 1993

koblede Helsingør Kraftvarmeværk og

Nordforbrænding de to ledningsnet

sammen med en transmissionsledning

til Helsingør fordi, der er god

driftsøkonomi i projektet og større

forsyningssikkerhed for borgerne.

I 2003 overtog Norfors driften af

genbrugspladsen Containerhaven i

Rudersdal Kommune, og i 2008 kom

Blokken Genbrugsplads med i aftalen.

De to genbrugspladser bliver i dag

drevet efter samme principper, som

Norfors driver pladserne i de øvrige

kommuner efter. Det har været med til

at give pladserne et kvalitetsløft.

- Der er et klart rationale i at samle

driften for pladserne i én organisation,

siger Rudersdals borgmester, Jens Ive.

Norfors etablerede i 2009 og

de efterfølgende år et stort,

sammenhængende fjernvarmesystem

i Birkerød. Boligerne i området havde

indtil da været opvarmet med naturgas.

- Jeg er glad for, at vi på den måde

kunne forbedre varmeforsyningen for

Birkerøds borgere og samtidig udvide

Norfors’ forsyningsområde med 25

procent, siger Jens Ive.

- Det sikrer beboerne i hele området

en meget driftsikker, energieffektiv og

fremtidssikret varmeforsyning.

Jens Ive, der som borgmester sidder

i Norfors’ bestyrelse, er stolt af, at

Birkerød-projektet til 275 millioner

kroner blev gennemført inden for

budgettet og til tiden.

Jens Ive,Borgmester, Rudersdal Kommune

Benedikte Kiær,Borgmester, Helsingør Kommune

Helsingør udvider samarbejdet

Økonomi i samarbejde om genbrug

- Vi er glade for at være med i kredsen

af de kommuner, som udgør Norfors. Vi

har et rigtig godt samarbejde og vil de

samme ting. Derfor har vi også løbende

udvidet samarbejdet, siger borgmester

Benedikte Kiær, Helsingør.

Norfors og Forsyning Helsingør ejer i

fællesskab Helsingør Kraftvarmeværk,

som er opført helt tilbage i 1992.

Derfor står det overfor en omfattende

fornyelse, hvor det gasfyrede

kraftvarmeværk skal suppleres med en

flis-fyret dampkedel.

- Det er en fleksibel, miljøvenlig og

økonomisk attraktiv løsning. Flis er

CO2-neutral, mens gas lige nu er et

billigt brændsel. Samtidig får vi stor

forsyningssikkerhed. Det sidste må vi

aldrig glemme, fremhæver Benedikte

Kiær.

Benedikte Kiær lægger også vægt på,

at det fælles ejerskab af Helsingør

Kraftvarmeværk og det tætte

samarbejde mellem Helsingør og

Norfors er med til at give borgerne i

Helsingør fremtidssikret fjernvarme de

næste mange år.

Helsingør Kommune indtrådte som

interessent i Nordforbrænding I/S

i 2004. Men helt tilbage i 1993

koblede Helsingør Kraftvarmeværk og

Nordforbrænding de to ledningsnet

sammen med en transmissionsledning

til Helsingør fordi, der er god

driftsøkonomi i projektet og større

forsyningssikkerhed for borgerne.

I 2003 overtog Norfors driften af

genbrugspladsen Containerhaven i

Rudersdal Kommune, og i 2008 kom

Blokken Genbrugsplads med i aftalen.

De to genbrugspladser bliver i dag

drevet efter samme principper, som

Norfors driver pladserne i de øvrige

kommuner efter. Det har været med til

at give pladserne et kvalitetsløft.

- Der er et klart rationale i at samle

driften for pladserne i én organisation,

siger Rudersdals borgmester, Jens Ive.

Norfors etablerede i 2009 og

de efterfølgende år et stort,

sammenhængende fjernvarmesystem

i Birkerød. Boligerne i området havde

indtil da været opvarmet med naturgas.

- Jeg er glad for, at vi på den måde

kunne forbedre varmeforsyningen for

Birkerøds borgere og samtidig udvide

Norfors’ forsyningsområde med 25

procent, siger Jens Ive.

- Det sikrer beboerne i hele området

en meget driftsikker, energieffektiv og

fremtidssikret varmeforsyning.

Jens Ive, der som borgmester sidder

i Norfors’ bestyrelse, er stolt af, at

Birkerød-projektet til 275 millioner

kroner blev gennemført inden for

budgettet og til tiden.

Jens Ive,Borgmester, Rudersdal Kommune

Benedikte Kiær,Borgmester, Helsingør Kommune

26/

5226/

52

<

<

Samarbejde om effektiv og driftsikker fjervarmeDa Allerød Kommune i 2001 besluttede at nedlægge to små

genbrugspladser og samle aktiviteten på én ny stor plads, valgte

kommunen at bede Norfors om at stå for udviklingen af anlægget og

efterfølgende driften af den nye plads.

- Det samarbejde har vist sig at være rigtig fornuftigt og til glæde

for alle de borgere, der bruger genbrugspladsen, udtaler Jørgen

Johansen, der er borgmester i Allerød.

Norfors står nu også for driften af Allerøds kommunale

fjernvarmeværker. Lige nu samarbejder,vi med Norfors om

planlægningen af kommunens fremtidige fjernvarmeforsyning.

- Som kommune vil vi gerne kunne tilbyde en effektiv og driftssikker

distribution af fjernvarme til eksisterende og fremtidige kunder, siger

Jørgen Johansen, der pointerer, at kravet er en miljørigtig, bæredygtig

og billig varmeforsyning.

- Det kan og skal vi ikke selv klare, når der er dygtige og effektive

fjernvarmeproducenter i regionen. Det vil alt andet lige give Allerød

Kommunes borgere billigere varme med større forsyningssikkerhed,

siger borgmesteren.

Jørgen Johansen ser gerne Allerød Kommunes fremtidige

fjernvarmeforsyning i samarbejde med Norfors baseret på en eller

flere vedvarende energiteknologier som for eksempel solvarme,

varmepumper og måske – hvis mulighederne byder sig – også

geotermi.

Jørgen Johansen,Borgmester, Allerød Kommune

Samarbejde om effektiv og driftsikker fjervarmeDa Allerød Kommune i 2001 besluttede at nedlægge to små

genbrugspladser og samle aktiviteten på én ny stor plads, valgte

kommunen at bede Norfors om at stå for udviklingen af anlægget og

efterfølgende driften af den nye plads.

- Det samarbejde har vist sig at være rigtig fornuftigt og til glæde

for alle de borgere, der bruger genbrugspladsen, udtaler Jørgen

Johansen, der er borgmester i Allerød.

Norfors står nu også for driften af Allerøds kommunale

fjernvarmeværker. Lige nu samarbejder,vi med Norfors om

planlægningen af kommunens fremtidige fjernvarmeforsyning.

- Som kommune vil vi gerne kunne tilbyde en effektiv og driftssikker

distribution af fjernvarme til eksisterende og fremtidige kunder, siger

Jørgen Johansen, der pointerer, at kravet er en miljørigtig, bæredygtig

og billig varmeforsyning.

- Det kan og skal vi ikke selv klare, når der er dygtige og effektive

fjernvarmeproducenter i regionen. Det vil alt andet lige give Allerød

Kommunes borgere billigere varme med større forsyningssikkerhed,

siger borgmesteren.

Jørgen Johansen ser gerne Allerød Kommunes fremtidige

fjernvarmeforsyning i samarbejde med Norfors baseret på en eller

flere vedvarende energiteknologier som for eksempel solvarme,

varmepumper og måske – hvis mulighederne byder sig – også

geotermi.

Jørgen Johansen,Borgmester, Allerød Kommune

28/

5228/

52

Thomas Lykke Pedersen,Borgmester, Fredensborg Kommune

Samarbejde om energi

Den seneste og mest moderne genbrugsplads i

Nordforbrændings område blev etableret i et samarbejde

mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner.

Pladsen på Vandtårnsvej blev anlagt i 2004 og den drives af

Norfors. Den er en vigtig katalysator for borgernes positive

syn på affaldssortering og aktive medvirken til en bæredygtig

håndtering vores affald.

Kommunens interesse i Norfors passer også godt sammen

med hele det regionale arbejde for at sikre en bæredygtig og

billig energiforsyning med en klar positiv klimavinkel, siger

Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.

Norfors varetager fjernvarmeforsyningen i Fredensborg

Kommune i et tæt samarbejde med kommunen, og lige nu

prioriterer man at udvikle og udvide fjernvarmeområdet til

større dele af Fredensborg Kommune.

Det er et mål, at endnu flere boliger fremover kan få miljørigtig,

effektiv og sikker varmeforsyning. Den skal i videst muligt

omfang være baseret på en bæredygtig strategi, siger Thomas

Lykke Pedersen.

I de seneste år er der lavet fjernvarmekonverteringer

fra individuel naturgas i en række områder i Humlebæk.

Lige nu undersøger Norfors mulighederne for at etablere

sammenhængende fjernvarmesystemer i Fredensborg by.

Fredensborg Kommune og Norfors er i samarbejdet omkring

strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen kaldet

”Energi på Tværs” også med til at præge den fremtidige

udvikling på området i hele Nordsjælland.

Thomas Lykke Pedersen,Borgmester, Fredensborg Kommune

Samarbejde om energi

Den seneste og mest moderne genbrugsplads i

Nordforbrændings område blev etableret i et samarbejde

mellem Hørsholm og Fredensborg kommuner.

Pladsen på Vandtårnsvej blev anlagt i 2004 og den drives af

Norfors. Den er en vigtig katalysator for borgernes positive

syn på affaldssortering og aktive medvirken til en bæredygtig

håndtering vores affald.

Kommunens interesse i Norfors passer også godt sammen

med hele det regionale arbejde for at sikre en bæredygtig og

billig energiforsyning med en klar positiv klimavinkel, siger

Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune.

Norfors varetager fjernvarmeforsyningen i Fredensborg

Kommune i et tæt samarbejde med kommunen, og lige nu

prioriterer man at udvikle og udvide fjernvarmeområdet til

større dele af Fredensborg Kommune.

Det er et mål, at endnu flere boliger fremover kan få miljørigtig,

effektiv og sikker varmeforsyning. Den skal i videst muligt

omfang være baseret på en bæredygtig strategi, siger Thomas

Lykke Pedersen.

I de seneste år er der lavet fjernvarmekonverteringer

fra individuel naturgas i en række områder i Humlebæk.

Lige nu undersøger Norfors mulighederne for at etablere

sammenhængende fjernvarmesystemer i Fredensborg by.

Fredensborg Kommune og Norfors er i samarbejdet omkring

strategisk energiplanlægning i Hovedstadsregionen kaldet

”Energi på Tværs” også med til at præge den fremtidige

udvikling på området i hele Nordsjælland.

28/

52


Norfors’ ovne er forslugne. I perioder med spidsbelastning

brænder de fire ovnlinjer op til 20 ton affald i timen for at

følge med på efterspørgslen på varme.

Som en anden teenager foran spilkonsollen sidder Martin

Olsen tilbagelænet med et joystick i hånden og fodrer

ovnlinjerne. Samtidig holder han renden, hvor lastbilerne

læsser affaldet af, fri, så andre kan komme hurtigt til.

Overblikket har han fra kranburet i aflæsningshallen, og hver

gang han samler affald op med grabben, løfter kranen 2 ton.

- Herfra kan jeg se, hvad de kommer med. Jeg sorterer efter

art og størrelse, så jeg kan fylde tragtene til ovnlinjerne med

de rette mængder og den rigtige slags affald, fortæller Martin

Olsen. Han har været hos Norfors i 9 år.

- Jeg lægger affald op, så den automatiske kran kan fodre

Ovnlinje 4. En føler fortæller kranen, hvornår der skal mere

affald på. Tragten til de gamle ovnlinjer fylder jeg.

I tragten sidder en stor neddeler, som knuser affaldet. Det

er kun i dagtimerne, at man håndfodrer ovnen. Om natten

foregår det automatisk.

Når Martin Olsen ikke sidder i kranburet og styrer

kranen og grabben, er han beskæftiget med den løbende

vedligeholdelse og renovering af ovnene.

Holdarbejde døgnet rundt

I kontrolrummet på

kraftvarmeværket følger Ejgil

Jensen el- og varmeproduktionen

på mere end 30 skærme. Som

ansvarshavende operatør er

det ham, der tager de fleste

beslutninger om produktionen, så

man udnytter energien optimalt og

holder sig under grænseværdierne

i kraftvarmeværkets

miljøgodkendelser.

- Vi styrer, regulerer og

overvåger produktionen

kontinuerligt, ligesom vi også

styrer fjernvarmenettet og de

forskellige gasfyrede anlæg rundt

omkring, siger Ejgil Jensen.

- Vi skal hive mest mulig varme

ud af affaldet. Derfor fordeler

og blander vi affaldet, så det har

en brændværdi, der lever op til

vores krav for både varme- og

elproduktion, forklarer Ejgil

Jensen.

- Sammensætningen af affald

skifter fra dag til dag. Derfor er

det vigtigt, at jeg sammen med

kranføreren i modtagehallen får

blandet og sammensat affaldet

optimalt.

Ejgil Jensen forklarer, at arbejdet

i et operatørrum er holdarbejde

på tværs af vagterne.

Når han og kollegerne afleverer

anlægget og produktionen til

næste hold, går der mindst tre

timer inden, at de har 100 procent

indflydelse på produktionen.

- Når vi begynder på en vagt,

overtager vi det tidligere holds

arbejde og beslutninger. Derfor er

det vigtigt, at vi er omhyggelige

med overvågning, regulering og

styring.

Ejgil Jensen har arbejdet på

Norfors siden 1991. De to første

år var han kranfører, herefter

blev han operatør og fra 1997

ansvarshavende operatør.

Ejgil Jensen har også været

faglig aktiv. Fra 1993 til 2003 var

han sikkerhedsrepræsentant og

tillidsmand fra 2003 til 2014.

30/

52

Ovnlinje 5 er lige nu dét, der fylder mest i fortællingen om Nordforbrændingen med linjer ud til service og forsyningssikkerhed, virksomhedens strategier, positionering i markedet og meget

andet. Og så er det også en vild historie at bygge noget så stort på kanten mellem et lille industriom-råde og et villakvarter.

Artiklen bygges op med en relativ kort tekst, faktabokse, infografik, billedtekster og en masse flotte fotos.

Budskaber - elementer: • Nyeste teknologi• Effektivitet og høj udnyttelse af energien• Byggeri midt i en by• Forsyningssikkerhed• Lav miljøpåvirkning• Laksetrappen i Usserød Å Primærkilde: Annemette Geertinger

Miljøet og økonomien vinder på ny ovnlinje

30/

52

32/

52

Ovnlinje 5 skal fra efteråret 2016 erstatte Nordforbrændings

tre ældste ovnlinjer, der er bygget mellem 1965 og 1989. De

to ældste ovnlinjer er fra 60erne, hvor man ikke gik så meget

op i hverken energieffektivitet eller miljøbelastning. De skulle

først og fremmest skaffe de to kommuner effektivt og billigt

af med dagrenovation og affald. Det gjorde man nemmest ved

at brænde det hele af, og når man så alligevel havde varmen,

kunne man så bruge den til fjernvarme.

De ældste ovnlinjer er udslidte og uaktuelle. De halter langt

efter dagens standarder for nye ovnlinjer. De udnytter ikke

brændslet godt nok, og de er heller ikke så stabile, som man

kunne ønske sig.

- Vi var kommet i en situation, hvor vi skulle have større

sikkerhed for produktionskapaciteten. Med tre forældede ovne

og forsyningspligten til det Nordsjællandske fjernvarmenet

var det eneste forsvarlige at bygge en ny ovnlinje, siger

Annemette Geertinger.

Hun er projektchef og har ansvaret for alt, hvad der

vedrører etableringen af den nye ovnlinje: Daglig ledelse af

byggeprojektet, kontakten til entreprenører og leverandører,

dialogen med myndighederne og de 841 millioner kroner, det

koster at bygge ovnlinje 5 og den hal, ovnlinjen skal stå i.

- Kommunerne har pligt til at indsamle affald og skaffe

det af vejen på en miljømæssig forsvarlig måde, og da

vi har erfaringen med at brænde affald, lå det lige for, at

fortsætte med en ny ovnlinje, hvor affald er den overvejende

brændselstype, siger Annemette Geertinger.

Hun forklarer videre, at den nye ovn er udviklet til at kunne

tage flere forskellige typer brændsel, herunder biomasse

(f.eks. flis og halm), og derfor er mere fleksibel end de gamle

ovne.

Ovnlinje 5 forbrænder 10 ton affald i timen i ca. 8.000 timer

om året. Det svarer til 80.000 ton affald om året. Norfors har

tilladelse til at brænde 152.000 ton om året. De sidste 72.000

ton brændes på Ovnlinje 4.

Norfors brænder ca. 5 procent af den samlede mængde

affald, der brændes I Danmark.

På Norfors’ anlæg midt i Hørsholm har der det seneste år været omfattende byggeaktivitet.

Byggekranerne danser rundt med tonstunge elementer i femte-sjettesals højde over byggepladsen, hvor bygningshåndværkere og kedelsmede knokler med at holde tidsplanerne. De er i færd med at opføre Ovnlinje 5, der - med den næsten obligatoriske forsinkelse - skal i drift i slutningen af 2016.

Den nye ovnlinje bliver en af Danmarks mest avancerede med en energieffektivitet så tæt på 100 som det er muligt i dag og en betydeligt mindre miljøbelastning.


Den nye Ovnlinje 5 erstatter tre forældede ovnlinjer.

Ovnlinje 5 er baseret på den nyeste og mest

avancerede teknologi på området. Det gør ovnlinjen

langt mere energieffektiv og mindre miljøbelastende

end tidligere ovnlinjer.

Ovnlinje 5 kan brænde 10 ton affald i timen. Med 8.000

drifttimer per år bliver det til 80.000 ton affald på et år.

På ovnlinjen skal Norfors producere varme til

fjernvarmenettet og el.

Den nye Ovnlinje 5 erstatter tre forældede ovnlinjer.

Ovnlinje 5 er baseret på den nyeste og mest

avancerede teknologi på området. Det gør ovnlinjen

langt mere energieffektiv og mindre miljøbelastende

end tidligere ovnlinjer.

Ovnlinje 5 kan brænde 10 ton affald i timen. Med 8.000

drifttimer per år bliver det til 80.000 ton affald på et år.

På ovnlinjen skal Norfors producere varme til

fjernvarmenettet og el.

34/

52

Ovnlinje 5 er blandt de mest energieffektive ovnlinjer

i Danmark. Sammenlignet med de tre gamle ovnlinjer

kan Norfors hive så meget ekstra energi ud af samme

affaldsmængde, at det svarer til 6.000 familiers

energiforbrug.

Ovnlinje 5 er udviklen af Babcock & Wilcox

Vølund og skræddersyet til Norfors’ produktion

på kraftvarmeværket midt i Hørshom. Under hele

byggeprocessen har Norfors og leverandørerne været

optaget af at genere naboerne mindst muligt.

34/

52

Ovnlinje 5 er blandt de mest energieffektive ovnlinjer

i Danmark. Sammenlignet med de tre gamle ovnlinjer

kan Norfors hive så meget ekstra energi ud af samme

affaldsmængde, at det svarer til 6.000 familiers

energiforbrug.

Ovnlinje 5 er udviklen af Babcock & Wilcox

Vølund og skræddersyet til Norfors’ produktion

på kraftvarmeværket midt i Hørshom. Under hele

byggeprocessen har Norfors og leverandørerne været

optaget af at genere naboerne mindst muligt.


Ny og gammel teknologiFormålet med de gamle ovne var at slippe af med affaldet.

Alternativet var at deponere det på lossepladser ude i

landskabet.

Da man byggede de første ovnlinjer betød energipriserne ikke

så meget. Oliepriserne var lave, men man fik samlet energien

op og anvendt den som fjernvarme.

I dag ser det helt anderledes ud. Selv om oliepriserne er

faldet på det seneste, så er energipriserne betydeligt høje

sammenlignet med dengang.

- Vi ved også meget mere om miljøpåvirkningen i dag. Vi fik

den første samlede miljølov i 1974, og kravene er blevet

strammet flere gange. Vi skal i dag leve op til meget hårdere

krav til vores udledning, forklarer Annemette Geertinger.

Selve dét, at brænde affald af og anvende varmen til at varme

vand op, er en ældgammel teknologi, som mennesket har

behersket i årtusinder.

- Problemet er bare, at hvis vi kun brænder affald af og kun

udnytter energien til fjernvarme, så taber vi 25 - 30 procent af

energien. Det kan vi ikke være tjent med i dag. Derfor kobler vi

nye teknologier på, så vi når op på en energiudnyttelse meget

tæt på 100 procent.

Mere energi, mindre forureningI den nye ovnlinje 5 udnytter Norfors varmen fra

affaldsforbrændingen til at producere vanddamp, som driver

en turbine. Den producerer strøm, som sendes ud i det

danske el-net.

Når dampen har været gennem turbinen, opvarmer den

via en varmeveksler det vand, der sendes rundt i det

nordsjællandske fjernvarmenet.

- Her optimerer vi energiudnyttelsen. Det gør vi også ved

at indvinde varmen i røggassen med en varmepumpe.

Tilsammen sikrer det, at vi udnytter energien så meget

bedre i det nye anlæg, at det svarer til 6.000 familiers

energiforbrug, siger Annemette Geertinger.

Ovnlinje 5 er en gevinst for miljøet. I dag er Nordforbrænding,

interessentkommunerne og miljømyndighederne meget mere

optaget af, hvordan man får et kraftvarmeværk til at forurene

så lidt som overhovedet muligt.

- I dag har vi et røggasrensningsanlæg mellem ovnen og

skorstenen. Det er en langt mere kompliceret kemisk, teknisk

proces end dét at lave det varme vand, forklarer Annemette

Geertinger.

I Ovnlinje 5 vil Norfors kunne fjerne op til 99,9 procent af de

forureninger, der er i røggassen. På den måde nedsætter den

nye ovnlinje forureningen betragteligt.

Gennemsnitlig produktion pr. år (2016-2036)

Elproduktion (MWh)

Varmeproduktion, affald (MWh)

Varmeproduktion, røggaskondensering (MWh)

Varmeproduktion, total (MWh)

Husstande 31.000 22.000

319.700

46.000

365.700

82.400

Ovn 4 & Ovn 5

Fjernvarmeprod. Elproduktion

EnergiproduktionÅrligt vandforbrug

Årlig reduktion i udledninger

Forbrug Samlet forbrug(1000 m3)

CO2(1000 ton/år)

NOx(ton/år)

SO2(ton/år)

Heraf kondenseret

vand (1000 m3)

Heraf fra vandværk (1000 m3)

Ovnlinje 1 - 3 + 4

Ovnlinje 4 - 5

Besparelse

4 + 44 = 51

44 + 37 = 81

-30

0

25 + 37 =62

+ 62

-96,6 -81,6 -13,3

51

19

32

Miljøforhold

Gennemsnitlig produktion pr. år (2016-2036) Ovn 4 & Ovn 5

Fjernvarmeprod. Elproduktion

Forbrug Samlet forbrug(1000 m3)

CO2(1000 ton/år)

NOx(ton/år)

SO2(ton/år)

Heraf kondenseret

vand (1000 m3)

Heraf fra vandværk (1000 m3)

36/

52Annemette Geertinger forklarer, at Ovnlinje 5 skal leve op

til en række krav, der er endnu skrappere end de krav, der

fremgår af EU-direktivet om forurening fra affaldsfyrede

kraftvarmeværker.

- Set i forhold til de gamle ovnlinjer, så er den nye ovnlinje

betydeligt bedre på alle punkter. Vi nedsætter forureningen

maksimalt og udnytter næsten 100 procent af energien.

Den uforudsete forsinkelseDet fremgår tydeligt af Annemette Geertinger, at det

ikke passer hende, at Ovnlinje 5 er forsinket. Som erfaren

projektleder og ingeniør er hun vant til at planlægge store og

komplicerede processer og sikre, at de kører efter planen.

Alligevel bliver Ovnlinje 5 forsinket. Med hele 19 måneder.

- Myndighedernes behandling af vores projekt har taget

meget længere tid, end vi forudså, siger Annemette

Geertinger, der anerkender, at et kraftvarmeanlæg midt i et

tæt beboet område ikke er en rutineopgave.

- Det er en svær og kompleks sag. Derfor skal de

myndigheder, der skal godkende, også have tid til at grave ned

i sagen. Men derfor er det alligevel ærgerligt, at vi ikke kan

holde tidsplanen.

- Forsinkelsen kommer ikke til at påvirke vores ejere eller

kunderne. Det er stadig det samme projekt, og vi får som

minimum den gevinst ud af det, som vi har lovet. Det er først

og fremmest mere energi fra den samme mængde affald og

mindre forurening. Men vi øger også forsyningssikkerheden i

og med, at det nye anlæg erstatter nedslidte ovnlinjer.

- Vi har heldigvis ikke været ude for, at de gamle linjer er gået

ned på meget kritiske tidspunkter, men med den nye ovnlinje

viser vi rettidig omhu og sikrer os mod nedbrud og huller i

forsyningen.

- Byggeriet af en ny ovn tager mange år, så man skal begynde

i god tid, så man slipper for unødvendige udgifter til at holde

et forældet og slidt anlæg i gang.

Nordforbrænding begyndte planlægningen af Ovnlinje 5

tilbage i 2007, og anlægget vil stå klar sidst i 2016.

Tålmodige naboerEn af de store udfordringer i forbindelse med byggeriet af

Ovnlinje 5 har været Nordforbrændings placering midt i

Hørsholm.

Da man i 1965 besluttede sig for at bygge et

forbrændingsanlæg på adressen, var der småindustri til den

ene side og marker til anden. I dag er markerne plantet til

med parcelhuse og etageboliger.

- Det er en udfordring at skulle bygge her. Men alternativet,

at bygge et andet sted, ville være økonomisk uforsvarligt.

Derfor bygger vi en ny hal på den ene side af det gamle værk,

fortæller Annemette Geertinger.

Den nye hal står klods op ad den nuværende ovnhal, og på et

tidspunkt i byggefasen fjerner vi væggen til den gamle ovnhal.

Inden den tid vil leverandøren af ovn og kedel, Babcock,

Wilcox & Vølund have installeret anlægget.

- Der er meget kort afstand til naboerne, og vi kan ikke bygge

uden at påvirke hele kvarteret. Der skal køres store mængder

byggematerialer og udstyr ind til pladsen, der kommer en

masse bygge- og montagearbejdere til pladsen hver dag, og

ind i mellem skal vi have meget tunge og store dele ind til

pladsen på blokvogne, så vi generer naboerne.

Annemette Geertinger er glad for, at det gode naboskab

stadig er intakt.

- Naboerne har været meget tålmodige og accepteret

generne fra byggeriet, så det er ganske få klager vi har haft,

og de er klaret med en god dialog.


Referencerbetyder alt

- Vi kan sætte salgsfolk på, og vi kan

præsentere med arme og ben, men

det afgørende er, at vi kan præsentere

anlæg, der ligner dét, kunden overvejer,

siger John Veje Olesen, der er

administrerende direktør i Babcock &

Wilcox Vølund.

Virksomheden er blandt verdens

førende producenter af affaldsfyrede

energianlæg af den type, der bliver

installeret for Norfors i Hørsholm i år.

- Lige meget hvor godt man sorterer,

genbruger og genanvender, vil der

altid være affald, man bedst udnytter

ved forbrænding. Her er Danmark et

foregangsland, hvis løsninger mange

gerne vil kopiere.

Verden over ønsker byer at profilere

sig med skarpere miljøprofil. De søger

inspiration, og når de ser, at man kan

opføre og drive kraftvarmeanlæg midt i

en by som Hørsholm, får de vished for,

at det også er muligt hos dem.

- Det er overbevisende, at kunne

præsentere danske referenceprojekter,

hvor lokale politikere tager ejerskab,

er stolte af løsningerne og vil fortælle

andre om det, siger John Veje Olesen.

Når de ser, dét virker, og der er andre

end leverandørerne, der står på mål for,

at det er verdens bedste løsning, så er

der arbejdspladser og eksport i det for

Danmark.

Samarbejdet med Norfors rækker

mange år tilbage. Det betyder meget for

John Veje Olesen, fordi deling af viden

er afgørende for, at en virksomhed som

Babcock & Wilcox Vølund.

- Den viden, vi får ved at servicere

en kunde som Norfors, gør, at vi kan

udvikle teknologien og tilbyde viden om

drift og vedligeholdelse, siger John Veje

Olesen.

- Med de erfaringer, går vi ud og sælger

drift og vedligeholdelse i udlandet. Vi

ser et stort vækstpotentiale i at kunne

sælge samlede løsninger på opførelse

af anlæg og efterfølgende drift og

vedligeholdelse, og det kan vi, fordi vi

har et tæt samarbejde med kunderne

på vores hjemmemarked.

John Veje Olesen,Babcock & Wilcox Vølund

Når danske virksomheder skal sælge dyre og avancerede teknologiløsninger til udenlandske kunder, betyder referencer fra et miljøbevidst hjemmemarked alt.


Referencerbetyder alt

- Vi kan sætte salgsfolk på, og vi kan

præsentere med arme og ben, men

det afgørende er, at vi kan præsentere

anlæg, der ligner dét, kunden overvejer,

siger John Veje Olesen, der er

administrerende direktør i Babcock &

Wilcox Vølund.

Virksomheden er blandt verdens

førende producenter af affaldsfyrede

energianlæg af den type, der bliver

installeret for Norfors i Hørsholm i år.

- Lige meget hvor godt man sorterer,

genbruger og genanvender, vil der

altid være affald, man bedst udnytter

ved forbrænding. Her er Danmark et

foregangsland, hvis løsninger mange

gerne vil kopiere.

Verden over ønsker byer at profilere

sig med skarpere miljøprofil. De søger

inspiration, og når de ser, at man kan

opføre og drive kraftvarmeanlæg midt i

en by som Hørsholm, får de vished for,

at det også er muligt hos dem.

- Det er overbevisende, at kunne

præsentere danske referenceprojekter,

hvor lokale politikere tager ejerskab,

er stolte af løsningerne og vil fortælle

andre om det, siger John Veje Olesen.

Når de ser, dét virker, og der er andre

end leverandørerne, der står på mål for,

at det er verdens bedste løsning, så er

der arbejdspladser og eksport i det for

Danmark.

Samarbejdet med Norfors rækker

mange år tilbage. Det betyder meget for

John Veje Olesen, fordi deling af viden

er afgørende for, at en virksomhed som

Babcock & Wilcox Vølund.

- Den viden, vi får ved at servicere

en kunde som Norfors, gør, at vi kan

udvikle teknologien og tilbyde viden om

drift og vedligeholdelse, siger John Veje

Olesen.

- Med de erfaringer, går vi ud og sælger

drift og vedligeholdelse i udlandet. Vi

ser et stort vækstpotentiale i at kunne

sælge samlede løsninger på opførelse

af anlæg og efterfølgende drift og

vedligeholdelse, og det kan vi, fordi vi

har et tæt samarbejde med kunderne

på vores hjemmemarked.

John Veje Olesen,Babcock & Wilcox Vølund

Når danske virksomheder skal sælge dyre og avancerede teknologiløsninger til udenlandske kunder, betyder referencer fra et miljøbevidst hjemmemarked alt.

38/

52

Med genrugspladsen ind i den virtuelle tidsalder: Nordforbrændingen hjælper brugerne hurtigere og nemmer af med affald til genbrug ved hjælp af Google Maps

Kilde: Peter Storm

38/

52


Vi gør det nemt for borgerne, at skrotte affaldetEn aftale om at drive en genbrugsplads for Allerød Kommune blev startskuddet til, at Norfors over en årrække har overtaget driften af genbrugspladser for fire af interessentkommunerne.

- Allerød havde to små pladser, som

efterhånden ikke længere opfyldte

behovet. Vi udviklede en ny moderne

plads med nedsænkede containere,

og den blev taget i brug i august 2001,

fortæller Peter Storm. Han er plan- og

miljøchef med ansvar for Norfors’ drift

af seks genbrugspladser i Allerød,

Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal.

Designerpladser- Vi har løbende udvidet pladserne.

Senest genbrugspladserne i

Rudersdal, der er udvidet væsentligt

arealmæssigt. De har fået helt

nye mandskabsfaciliteter og bedre

opbevaringsforhold for farligt affald.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre

pladserne til gavn for brugerne og

medarbejderne, siger Peter Storm

Mens de tidligste genbrugspladser blot

var et sted med en række containere og

en lidt tilfældig indretning, er de i dag

gennemtænkte koncepter med fokus på

brugerne.

- Vi arbejder med et koncept, hvor hele

tanken er, at det skal være nemt for

brugerne at komme af med affaldet.

Man skal ikke holde i kø, ligesom vi

har bestræbt os på at undgå dårlige

arbejdsstillinger, forklarer Peter Storm.

- Mantraet har hele tiden været

brugervenlige genbrugspladser. Det

vil sige plads, logiske fraktioner og en

ordentlig service til brugerne.

- Hvis de er i tvivl, skal medarbejderne

på pladsen kunne give dem en ordentlig

vejledning.

Peter Storm fortæller, at man arbejder

målrettet med at sætte driften af

40/

52genbrugspladser ind i et sæt systemer, som er med til at

fremme kundeservice og brugervenlighed.

Erhvervsaffald er velkommentTanken med genbrugspladserne var fra begyndelse at

supplere kommunernes tilbud til borgerne om afhentning af

dagrenovation og indsamling af storskrald.

- Genbrugspladserne er oprindeligt målrettet

husholdningerne, det vil sige indsamling af pap og papir,

glas og flasker, og mindre former for bygningsaffald, samt

haveaffald og den slags, som man ikke kunne komme af med

i den almindelige affaldsordning.

- I 2011 og -12 sker der så nogle ændringer rent

samfundsmæssig, som gør at virksomhedernes affald får en

større betydning og en større interesse i genbrugspladserne.

Tidligere havde erhvervene ikke adgang til pladserne.

Norfors tog sammen med kommunerne selv initiativ til at give

virksomhederne adgang til pladserne i forbindelse med, at

man overtog driften af pladserne, dog på vilkår der svarede til

husholdningerne.

- På nogle pladser måtte de ikke komme, men der var

nok nogle smuttere. Det er jo svært at gennemskue om

en håndvask stammede fra en virksomhed eller en privat

husejer, siger Peter Storm.

Indtil ændringen skulle virksomhederne selv sørge for

transport af blandt andet byggeaffald til de samme

modtageanlæg, som Norfors afsætter til.

- Men det er blevet populært - og også nemmere, at

køre mindre mængder erhvervsaffald på den lokale

genbrugsplads.

Brugerne sorterer selvPeter Storm vender hele tiden tilbage til, at det skal være

nemt at bruge genbrugspladserne og sortere affaldet.

- Jo nemmere vi gør det for brugerne, og her tænker jeg både

på private og virksomhederne, jo større sikkerhed har vi for, at

affaldet bliver indsamlet og behandlet korrekt, siger han.

- Vi kan bedre sikre, at dét, der ender i vores containere, bliver

sorteret korrekt og dermed har større værdi for dem, der

genanvender materialerne.

- Dels kan vi operere med flere fraktioner, dels har vi bedre

mulighed for at sikre, at de fraktioner, der skal være helt rene,

også er det. Det kan være svært at sortere rigtigt, men det er

vores medarbejdere opmærksomme på, ligesom de hjælper

brugerne til at gøre det rigtigt.

Han trækker beton frem som en af de fraktioner, der

skal være helt ren. Modtagerne af beton fra blandt andet

byggeprojekter tolererer ikke fejlsorteringer. Sker dét, skal

Norfors betale mere for at komme af med affaldet.

- Det påvirker prisen med det samme. Vi skal betale ekstra

for fejlsortering, og det kan mærkes i vores økonomi. Derfor

har vores medarbejdere meget stor fokus på kvaliteten af

sorteringerne, siger Peter Storm.

- Medarbejderne kan ikke selv sortere affaldet, det skal

brugerne. Derfor er vejledning på genbrugspladsen uhyre vigtig.


Ingen guldgrubeSelvom man mange gang får at vide

at affald er en ressource, skal Norfors

betale for at komme af med langt de

fleste affaldsfraktioner, uanset om det

er til genanvendelse, forbrænding eller

deponering.

- Man skal forstå, at hele genbrugsideen

opstår af miljøhensyn, men det er ikke

en guldgrube at genbruge og nyttiggøre

affald. Tværtimod. Vi skal betale for at

komme af med det meste, siger Peter

Storm.

Reelt er der i følge Peter Storm kun

positiv værdi på jern og metal, papir og

pap, samt blyakkumulatorer og dæk,

mens vi betaler for at komme af med de

øvrige affaldsfraktioner.

Man skal imidlertid huske på den

ressourcemæssige og miljømæssige

gevinst, der er ved at genbruge og

nyttiggøre affald. Så uanset betaling

eller ej, er Peter Storm glad for, at

genbrugspladserne bidrager til at

reducere såvel ressourceforbrug som

miljøbelastning.

- Når man genbruger for eksempel

nedknust tegl og beton, som

stabilisering ved vejbyggeri, erstatter

man jomfrueligt grus – eller

sømaterialer. Det er en fordel for

naturen og miljøet, fordi man slipper for

at grave grus og sand, siger han.

Overvejer nye fraktionerNorfors overvejer løbende nye

fraktioner og sætter også forsøg i gang

for at se, om yderligere sortering giver

mening.

- Vi vil gerne have flere fraktioner til

genanvendelse og nyttiggørelse, men vi

skal sikre, at det er muligt for brugerne

reelt at udsortere den ønskede

affaldsfraktion, og at den ønskede

fraktion kan afsættes på et marked,

hvor der gerne må være konkurrence,

siger Peter Storm.

Der indgår således mange overvejelser

i processen, når Norfors skal tage en ny

fraktion ind på pladserne.

Peter Storm skal sikre, at der er

interesse for det hos aftagerne og,

at Norfors kan sikre et godt og sundt

arbejdsmiljø for både medarbejderne og

for brugerne.

- Vi gennemfører løbende forsøg med

alle mulige typer fraktioner for at se,

hvad der kan lade sig gøre, og hvad der

slet ikke giver mening.

- Vi er 100 procent afhængige af, at

vores brugere kan finde ud af at sortere

og vil medvirke til at sortere en ny

fraktion. Det kræver en klar og præcis

kommunikation, så brugerne lærer at

gøre det korrekt fra starten, siger Peter

Storm.

- Nogen gange så er det YES, det kunne

godt lade sig gøre. Rent træ er en af de

seneste succeser. Vi kan lave et rigtigt

flot produkt, som er nemt at afsætte.

Det skyldes, at vi har introduceret en

meget snæver definition, som er nem at

forstå for brugerne.

- Fraktionen rent træ er træ, der

ikke er behandlet med maling eller

træbeskyttelse. Der må gerne være

søm og skruer i, og vi plejer at sige,

at en træpalle er et godt eksempel,

fortæller Peter Storm.

- Vi skal holde fraktionerne så snævre

og præcise, at det kan kommunikeres

på en måde, så brugerne ikke er i tvivl.

Papir og pap er brugerne også skrappe

til at sortere.

Derimod er plast ifølge Peter Storm

nærmest umuligt at have med at gøre.

Det skyldes, at der er mange forskellige

plasttyper, som er svære at skelne fra

hinanden.

- Produkterne ligner hinanden, men et

stykke plast er lavet af PVC, mens et

andet er PE - og hvad er hvad? Dér har

vi en formidlingsmæssig opgave, som

er svær.

42/

52

- Vi fik i virkeligheden to opgaver. Til at begynde med

handlede det om at komme af med en masse affald.

Da man så valgte at gøre det ved affaldsforbrænding,

opstår den næste opgave nærmest ud af ingenting

- nemlig at prøve at udnytte energien, fortæller

underdirektør Jan Olsen.

- Dåbsgaven var klart, at vi skulle brænde affald

fra ejerkommunerne og distribuere varmt vand ud

til kunderne, så de kunne varme deres boliger og

virksomheder op.

Jan Olsen fortæller, at beslutningen sådan set ikke var

overraskende. Mange andre steder i Danmark var man

godt i gang med at etablere fjernvarmenet.

Mest effekt for pengeneI 1969 står Hørsholm Forbrændingsanstalt og

Fjernvarmecentral færdig. Man har installeret to

ovnlinjer, Ovnlinje 1 og 2, og de er klar til at brænde

dagrenovation og andet brændbart affald fra de fem

kommuner.

- Eftersom opgaven var at gøre det effektivt og billigt,

valgte man dengang at sende 100 grader varmt vand

ud i rørene. Det var højkoncentreret energi i form af

Områdets borgmestre og sognerådsformænd satte sig tilbage i 60erne sammen for at finde en løsning på de akutte problemer med at håndtere stigende affaldsmængder. Man skulle finde et fremtidssikret alternativ til den lokale losseplads.

De valgte at brænde affaldet for at reducere mængden og sikre hygiejnen.Man var også enige om ikke at sende spildproduktet varme op til gråspurvene, men se om man kunne udnytte energien til noget mere fornuftigt?

Det endte med at blive et ja til den fornuftige løsning, at udnytte kalorierne fra affaldsforbrændingen som energikilde til distribution af varme i et fjernvarmenet.

Ikke varmemestre for gråspurvene


varme, der blev pumpet rundt i rørene,

forklarer Jan Olsen.

- Det var en effektiv måde at slippe af

med varmen på, og det er helt bevidst,

at jeg siger slippe af med. Varmen var i

virkeligheden et spildprodukt. Sådan så

man på det dengang.

I dag har Norfors sænket temperaturen

en lille smule, men vandet er fortsat

langt varmere end det vand, de fleste

andre fjernvarmeforsyninger pumper

rundt i deres ledningsnet.

- Vi er bundet af et teknologivalg, fordi

vores kunder dengang i slutningen

af 60erne og begyndelsen af 70erne

installerede anlæg, som var beregnet til

at modtage 100 grader varmt vand. Så

kan man ikke bare skrue ned.

Store fordeleFjernvarme har mange fordele. Den

væsentligste er, at fjernvarme er en

måde at distribuere koncentreret

energi i form af varme.

- Mange opfatter fejlagtigt fjernvarme

som et brændsel. Det er det ikke.

Fjernvarme er en effektiv måde at sikre

varmeforsyning baseret på mange

forskellige brændsler, siger Jan Olsen.

- Når man har et fjernevarmesystem,

så er man fleksibel. Systemet er

44/

52fuldstændig ligeglad med, om det

er affaldsforbrænding, en solfanger,

naturgas eller et atomkraftværk, der

producerer varmen.

- Det handler alene om at transportere

varmt vand fra A til B og tilbage igen i et

lukket kredsløb på en sikker måde.

Jan Olsen understreger flere gange,

at det netop er fleksibiliteten i

forhold til valg af brændsel, der er

fjernvarmenettets helt store fordele.

- Både nu og i fremtiden er det den

absolutte fordel, at vi stort set kan

brug alt, hvad vi kan finde på af

produktionsformer i forhold til at

varme vand op og hælde det ind i

fjernvarmerørene.

Selv om det er meget effektivt,

at udnytte energien fra

affaldsforbrænding, er Jan Olsen ikke i

tvivl om, at det kan betale sig at skrue

lidt mere op for varmen i ovnen på

Norfors.

- Når vi skruer så meget op, at vi får

vanddamp, kan vi sende dampen

gennem en dampturbine og få strøm

ud af det. Den afkølede damp er stadig

så varm, at den giver god mening i

fjernvarmeforsyningen.

De dage hvor elpriserne er helt i bund,

slukker man for dampturbinerne

og sender al energien ud i

fjernvarmenettet.

Sovs og kartoflerTil daglig er det de færreste af os, der

går og tænker på fjernvarme og den

gigantiske infrastruktur, der er rygraden

i vores varmeforsyning.

Rørene ligger dybt nede i jorden, og vi

lægger kun mærke til dem, når Jan

Olsen og Norfors graver for at lægge

nye rør ned eller renovere de gamle rør,

der er tærede.

- Når et metalrør ligger nede i jorden,

ruster det. Ikke indefra, fordi vi har

af-iltet det vand, vi sender rundt, men

udefra, siger Jan Olsen

I dag er det især gravearbejde, der ind i

mellem beskadiger et fjernvarmerør.

- De første rør, der blev lagt ned, var

stålrør. De blev lagt i leca-nødder for at

isolere. Senere lagde man rørene i en

betonkanal, som man fyldte op med en

blanding af leca-nødder, kork og tjære.

Den kombination kaldte man sovs og

kartofler, forklarer Jan Olsen

- Det var fint som isolering, men

eftersom rørene bliver varme over

tid endte al isoleringsmassen nede i

dalene, mens rørene stod tilbage uden

isolation på bakketoppene.

Det problem har man ikke i dag.

Nutidens fjernvarmerør er stadig

stålrør, men der ligger et tæt lag

skum som isolering omkring rørene og

yderste er skum og transmissionsrøret

beskyttet af en kraftig plastmembran.

- Alligevel hænder det, at der opstår

tæring, fordi plastmembranen bliver

beskadiget. Så kommer der vand ind og

fugten vil over tid ødelægge røret.

For at undgå korrosionsskader er

fjernvarmenettet i dag forsynet

med lækageovervågning. Det er et

system baseret på metaltråde inde i

isoleringsskummet. Trådene har ingen

funktion i sig selv, men hvis der trænger

fugt ind i isoleringen, virker de to tråde

som et galvanisk element.

- Ved at måle lækstrømmen, kan vi

ret præcist sige, hvor der er risiko for

gennemtæring. Det tager heldigvis

mange år, så vi farer ikke ud og graver,

men tager det med i vores planlægning,

og ordner problemet ved lejlighed.

Størrelsen er vigtigNorfors producerer både el og varme

på anlægget i Hørsholm. Det er som

udgangspunkt en fordel, fordi man kan

udnytte energien maksimalt. Desværre

svinger prisen på el så meget, at det

ind i mellem ikke kan betale sig at

producere el og sælge det.

- I de perioder, er det en kæmpe

fordel for os, at vi efterhånden har

så udbygget et fjernvarmenet, at vi

altid kan vælge, at bruge energien til

opvarmning, fortæller Jan Olsen.

- Fordi Norfors har et stort

fjernvarmenet at sende det ud i, slipper

vi for at sende overskudsvarme og

dermed energi op til fuglene.


Danskerne er vilde med fjernvarmeOmkring to ud af tre danske husstande har fjernvarme. Fjernvarme er ikke et brændsel, men en effektiv og miljøskånsom måde

at distribuere varme til danske hjem. I dag er mere end halvdelen af al den varme, der distribueres i det danske fjernvarmenet

CO2-neutral. Ifølge Energistyrelsen kom fjernvarmens energi i 2012 fra følgende kilder:

47,8% 28,5% 20% 2,2% 1,5%

Fossile brændsler(kul, olie, naturgas)

Biobrændsel (halm, flis, træpiller)

Brændbart affald Bioolie og biogas Sol, geotermi og vind

Fjernvarme i Danmark er en gammel opfindelse. De første fjernvarmeledninger blev gravet ned på Frederiksberg i 1800-tallet,

hvor man brugte udhulede egestammer som rør.

Jan Olsen forklarer, at et stort fjernvarmenet kan aftage

varmen fra flere grundlastenheder, som er de anlæg, der

kører døgnet rundt hele året.

- Når man kan det i et system som vores, udnytter vi

kapitalapparatet optimalt. Har man derimod et lille

forsyningsnet, som kun kan tage varmen om vinteren og

en lille smule om sommer, er man nødt til at lukke ned for

anlægget, og så står investeringen og trækker renter uden at

producere.

Norfors’ fjernvarmenet er gennem, alle årene udvidet

løbende. Det er sket både almindelig udbygning af

nettet som følge af efterspørgsel på fjernvarme, og som

sammenkoblinger med mindre net i Nordsjælland.

- I dag hænger vi ledningsmæssigt sammen fra Hornbæk over

Helsingør ned til Birkerød og Lyngby. Det betyder, at vi har et

meget stort marked, som kan aftage varmen, siger Jan Olsen.


En god arbejdsdagDe fleste er med på ideen om, at sortering og genanvendelse er rigtige. Derfor er det heller ikke så svært, at få borgere og erhvervslivet til at sortere affald i de rigtige fraktioner.

46/

52

47/

52

48/

52

Det gode råd kommer fra Flemming

Nielsen over en kop kaffe på kontoret

ved Norfors’ genbrugsplads på

Vandtårnsvej i Kokkedal.

Vi er søgt i ly for regnen og den

bidende kulde, mens Flemming

Nielsen fortæller om hverdagen

på genbrugspladsen, kollegerne og

samarbejdet med brugerne af pladsen.

Han er genbrugspladsmedarbejder og

har arbejdet på genbrugspladsen i ni år.

I dag er det lidt surt. Det regner og

vinden er modbydeligt koldt, selv om en

svag marts sol ind i mellem sender et

par solstrejf ned.

- Sådan en dag prøver vi at tage så

mange af de indendørs opgaver som

muligt. Men vi slipper ikke for at være

ude. I dag har jeg tjansen med at rydde

op ude langs pladsen hegn, hvor der er

en tendens til at samle sig en masse

papir, fortæller han.

Sammen med kolleger tilrettelægger

Flemming Nielsen selv arbejdsdagene.

De skiftes til at tage de forskellige

opgaver.

- Vi fordeler de sure og gode opgaver, så

alle får del i det hele.

Arbejdsopgaver omfatter generel

planlægning af afhentning af de fyldte

containere, elektronikaffald og farligt

affald. Hertil kommer almindelig

oprydning på pladsen og vejledning og

servicering af brugerne, samt kontrol

med om brugerne sorterer rigtigt.

Det har stor betydning for driften af

genbrugspladserne, at affaldet er

sorteret korrekt. I dag koster det penge

at komme af med de fleste typer affald.

Også selvom de kan genanvendes. Her

gælder det, at jo renere en fraktion er, jo

billigere er det at komme af med den.

Service og kontrolFlemming Nielsen lægger vægt på,

at der er rent og ryddeligt på

genbrugspladsen.

- Det gør den mere indbydende og

motiverer også brugerne til selv at

holde orden.

- Jeg er glad for at møde de mennesker,

der kommer her. De fleste er søde og

tager mod vores anvisninger på en

venlig måde.

- Vi skal både være servicerende og

kontrollerende. Det kan godt være

svært ind i mellem. Der jo nogle,

der bliver sure, når vi påtaler deres

sortering, siger Flemming Nielsen.

Det er ikke sjovt, når man har tømt

traileren det forkerte sted og skal have

det hele op igen for at køre nogle få

meter til den rigtige container.

- Der er jo kun dem selv til at tage fat

med skovlen. Hvis vi har tid, giver vi en

hånd med og finder en løsning, så alle

er glade.

Flemming Nielsen og kollegerne har

været på flere kurser, hvor de har lært

om god service og om, hvordan man

tackler situationer, som kan ende med

en konflikt.

- Vi prøver at møde brugerne med

venlighed og et smil.

Flere fraktionerSelv om antallet af fraktioner - de

kategorier, der sorteres i - er steget

med en tredjedel på de ni år, Flemming

Nielsen har været på genbrugspladsen,

så går det som regel fint med

sorteringen.

- Det fungerer rigtigt godt med de

fraktioner, vi har lige nu, men vi kan godt

komme til at sortere endnu mere og

-Sorteringen skal være relevant og nem, og så skal man møde kunderne med et smil og give et nap med, når det går galt.


blev bedre til at genanvende. Det kræver, at der er økonomi i

det, og at brugerne af pladserne kan forstå sorteringen.

Flemming Nielsen fortæller, at man undervejs har forsøgt sig

med flere fraktioner, som ikke har fungeret.

- Det er et område, som er inde i en stor udvikling. Vi skal

sortere mere og smartere, og derfor er vi også nødt til at

afprøve forskellige muligheder. Men hvis det ikke fungerer, så

har vi også været hurtige til at stoppe forsøget. Det kan være,

fordi det har været for svært for brugerne, og affaldet er

derfor ikke sorteret godt nok til at det kan genbruges.

- Det er vigtigt, at det er nemt for brugerne og logisk. Når det

let at forklare bagrunden for sorteringen og vejlede i, hvordan

man sorterer, er de fleste også med på det, siger Flemming

Nielsen.

- Der er enkelte, der er helt ligeglade, men de fleste synes,

det er en god ide at genanvende og tage miljøhensyn.

Håndværkerne er også blevet bedreHåndværkerne - og dem kommer der mange af hver dag - har

været svære at opdrage til at sortere i de korrekte fraktioner

og følge skrevne og uskrevne regler på pladsen.

- De er på arbejde, og det skal gå stærkt. De er blevet bedre.

Tidligere kunne man se, at når de rev et badeværelse ned,

så tænkte de ikke over, at mursten og fliser skal i hver sin

fraktion. Nu kan man se, at de fleste tager fliserne først og

så mursten og de andre ting. Så går aflæsningen hurtigt her,

fordi de har sorteret fra starten.

- Mange af håndværkerne er lokale, som kommer her fast.

Dem har vi et forhold til, og vi har vi efterhånden fået lært

dem, hvordan man sorterer byggeaffald.

- Når vi tager os tid til at forklare, hvordan vi skiller os af med

tingene, så går det op for dem, hvad der er bedst for miljøet

og for pengepungen. Det skal blive bedre end det er i dag,

men jeg mener alt i alt, at vi er på rette vej.

Der kommer også mange udenlandske håndværkere fra

især Østeuropa. De er generelt meget nemme at arbejde

sammen med. Når de først har lært systemet, sorterer

de byggeaffaldet inden de kommer hertil, siger Flemming

Nielsen.

Træt af asbestDen næsten to meter høje medarbejder på genbrugspladsen

smiler tavst og tænker længe over spørgsmålet om, hvad der

er hans yndlingsfraktion.

- Det har jeg aldrig tænkt over. Det ved jeg ikke, men jeg ville

gerne af med asbesten. Den hører ikke hjemme her, men

vi skal tage imod asbest, fordi Hr. og Fru Jensen skal have

mulighed for at komme af med en tagplade.

Asbest hører til blandt farligt affald, og der kan indleveres

op til tyve asbestplader.

- Det er ind i mellem et problem. Håndværkerne kan ikke

forstå, at når det er et helt tag, skal det køres direkte til

deponiet.

Norfors’ seks genbrugspladser har åbent 361 dage om året. Der kommer i løbet af året cirka 1 mio køretøjer,

og der modtages mere end 72.000 ton affald.

50/

52

Vi kommer herdagligt

Debutanter på Vandtårnsvej

Jan og hans makker, Tonny, er godt kendte på

genbrugspladserne i Nordsjælland. Som led i deres

arbejde som gartnere hos Heselrød Gartneren skal de

dagligt af med store mængder affald fra beskæring af

buske, træfældning og andet haveaffald fra opgaverne

hos private og institutioner.

- Det er jo fint, at vi kan komme af med det her, siger Jan

om de store mængder grene og buske, makkeren Tonny

er ved at smide ned i det store område til grønt affald.

I dag bliver denne type affald komposteret og ender som

muldjord. I fremtiden vil en større del af det biologiske

affald blive brændt i Norfors’ nye Ovnlinje 5.

- Pladsen her I Hørsholm er god. Der er fin plads til at

komme rundt med traileren, men vi kunne godt tænke os,

at man kunne tage bommen af, siger Jan og peger på det

solide rækværk rundt om graven.

Jette og Inge kigger lidt skævt til traileren med resterne

af Inges køkken. De har fået pakket traileren forkert, så

metalaffaldet ligger nederst.

- Nu skal vi køre flere gange rundt på pladsen for at få

tømt traileren. Men det er første gang vi er her, siger Jette.

De plejer at komme på genbrugspladsen i Humlebæk, men

i dag, hvor de har en trailer efter bilen, har de valgt at køre

til Hørsholm.

- Pladsen er meget større og med bedre plads til at

komme rundt. Min mand har revet køkkenet ned hos min

svigermor. Så kører vi på genbrugspladsen, mens han

arbejder videre med at sætte det nye køkken op. Det kan

vi ikke, fortæller Jette, mens hun sammen med svigermor

smider flere skabssektioner i containeren til stort

brændbart.

På Norfors’ hjemmeside kan man i dag finde kort over

virksomhedens seks genbrugspladser, og via Google Street

View kan man besøge Norfors’ genbrugspladser på nettet.

50 ÅR - PÅ VEJ MOD FREMTIDEN er udgivet af I/S Norfors i anledning af virksomhedens 50 års

jubilæum. Norfors er et fælleskommunalt samarbejde mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm

og Rudersdal kommuner.

Norfors håndterer affaldsforbrænding på kraftvarmeværket i Hørsholm, distribuerer

fjernvarme og driver genbrugspladser.

REDAKTIONTonny Juul jensen, Jan, Olsen og Peter Storm, Norfors

i samarbejde med Kim Pajor og Anders Hochheim, PAJOR Reklamebureau

DESIGNPAJOR Reklamebureau

FOTONorfors arkivfoto og PAJOR Reklamebureau

UDGIVELSESDATO30. maj 2015

I/S NORFORSSavsvinget 2

2970 Hørsholm

FRA VENSTRETonny Juul Jensen, direktør

Jens Bay, administrationschefBent Kristensen, teknisk chef

Jan Olsen, underdirektørPeter Storm, plan- & miljøchef

Annemette Geertinger, projektchef

norfors 50 års jubilæumsmagasin

Documents