s. 1

oktober 2009

siden 1876

Den nye generation Fremtidens højskole tegnes af Øland, Mortensen og Høy

s. 2

oktober 2009

Giv et abonnement og få en GRATIS

HøjskolesangbogHvis du giver ét års abonnement på Højskolebladet til en ven for 499,- så får du et gratis eksemplar af Højskolesangbogens 17. udgave tilsendt.Gå ind på www.hojskolebladet.dkeller ring til os på 3336 4040

Tilbuddet gælder 2009 eller så længe lager haves.

post@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

s. 3

Indhold oktober 2009

oktober 2009

s. 8 højskole

Den nye generationFremtidens højskole tegnes af Øland, Mortensen og Høy

s. 22 tenden

Den fredelige aktivistGandhi fylder 140. Men hvor er hans tanker i dag?

s. 4 debat Leder

s. 5 debat 8 skarpe tilBirgitte Jensen

s. 6 højskole Hvad sker der lige nu på højskolearenaen?

s. 14 højskole Hot & not Af Ida Ebbensgaard

s. 15 debat Mildt sagt Mogensen/Jensen/Holm

s. 16 højskole BandekriminalitetNår højskolen blander sig

s. 18 debat KommentarerDonslund de luxe

s. 26 tendens Manifest for mådeholdHvordan man lever efter krisen

s. 28 debat Bogkritik Klar... Parat... Projekt!

s. 30 højskoleNavne

s. 4

oktober 2009

debatLeder

kolofon

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047 Mob.: 2991 1522

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

@: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Søren Schultz JørgensenUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra de-visen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterAnders Rou Jensen Charlotte Kjærholm Pedersen Andreas Harbsmeier

abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4040@: post@hojskolebladet.dkwww.hojskolebladet.dk

annoncesalgHøjskolebladet Tlf: 3336 4047 post@hojskolebladet.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsidefotoKlaus Holsting

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

Næste nummer udkommer d. 12. november. Deadline d. 26. oktober.

Medlem af Dansk Fagpresse.

ISSN: 0018-3334

Andreas HarbsmeierRedaktør

Noget i gære

der er noget i gære i højskole-business. Sommeren over har nye stem- mer fra kommuner, stat og andre steder talt om højskolen på en forfriskende og fremadrettet måde. På femte år stiger elevtallet. Ikke markant, men dog værd at bemærke. Højskolen bliver oftere tænkt med i politiske sammenhænge, og nye stærke kræfter bliver tiltrukket af miljøet. I den interne debat er optimis-men og troen på, at højskolen har fremtiden foran sig, stor, og det vel at mærke også på skoler, hvor elevtilslutningen godt kunne være bedre. Den nye kommuni-kationsplatform, der er ved at blive udviklet, vidner om stor vilje til at yde indsats for hele højskolebevægelsen - og ikke kun den skole, man arbejder for. Nu kunne man måske forveksle denne leder med en reklame-tekst. Ikke uden grund. For der er faktisk noget at være begejstret over. Den hellige grav er selv-følgelig endnu ikke velforvaret. Økonomien er stadig tung, og energien og den positive ånd skal omsættes i resultater. Og vi lider stadig af, at ville være venner med alle, er stadig bange for at gøre nogen uden for højskoleverdenen sure. Den politiske korrekthed hænger stadig ved, selv om der er tendenser i modsat ret-ning. Men nu er det tid til at råbe højt og konsekvent og med omtanke. Det gør de tre unge højskolefolk i dette nummer af Højskolebladet. De er muligvis lidt provokerende, muligvis lidt selvpromoverende, men klare i mælet, selvbevidste og ikke bange for at gøre opmærksom på det. Det bliver spændende at se, hvor det bærer hen.

s. 5

debat8 skarpe

Højskolen Thorstedlund meldte i sommer ud, at man ville lukke skolen ved årets udgang. Så blev bygningen solgt til en to-sproget efterskole. Men nu har en række lokale og tidligere elever meldt ud, at de vil føre højskolen videre. Vi har spurgt en af dem, Bir-gitte Jensen, hvorfor. af andreas harbsmeier

Birgitte Jensen er en af stifterne bag foreningen til Kunsthøjskolen Thorsted-lunds bevarelse. Hun er medlem af skolekredsen for højskolen og var sidste år på et langt kursus samme sted.

8 skarpe til Birgitte Jensen

01Hvorfor tror I på fortsat på forsat højskoledrift på Thorstedlund?Jeg var elev sidste år og oplevede et kæmpe engagement, og folk er taget derfra med stor begejstring. Jeg har selvfølgelig også oplevet for få elever. Vi skal drive en rentabel højskole med res-pekt for individet og stedets historie. Det er styregruppens mål.

02Men hvad vil I gøre anderledes i forhold til tidligere?Det er det, vi er i gang med at udvikle. Hvad kan vi gøre bedre? Vi skal være klar over, at vi som højskole ikke kan alt. Vi skal være nytænkende og acceptere, at det også handler om økonomi. Og så skal vi være meget mere synlige og blive kendte i verden omkring os.

03Skal det forstås som en kritik af den tidligere ledelse?Der har været et forløb, som vi har undret os over: Manglende åbenhed og at man i en kritisk situation ikke har rakt hånden ud og bedt om hjælp. Det har vi fået nu. Men vi vil ikke være med til mudderkastning. Det skal være en win-win-situation. Vi skal tænke højskolen i en samtid, der er utrolig foranderlig. Vi skal bruge dygtige folk også uden for den snævre højskoleverden.

04Har betingelserne for at drive højskole ændret sig i forhold til for et halvt år siden?Der er kommet nogle mennesker på banen, som har været uvidende om, at det stod så galt til med højskolen rent økono-misk. Det har ændret sig. Og så er det et spørgsmål om, at skolen har været for usynlig. Det er grotesk, at lige nu, hvor det viser sig, at højskolen kan byde ind med så meget, at man så skal lukke.

05Man kan sige, at I allerede har nu fået en del opmærksomhed.Ja, det kan man sige. Og det er i 11. time.

06Hvordan kan det være, at I først melder ud nu, når der er lavet en købsaftale med en tyrkisk-dansk efterskole?Vi er slet ikke færdige med det projekt, der hedder Højskolen Thorstedlund, og derfor undrer det os, at der allerede er lavet en købsaftale. Det har ikke noget at gøre med den forældregruppe, der står bag efterskolen. Men måske er det først gået op for os nu, hvad det er, der er ved at blive ødelagt.

07Hvad er jeres holdning til, at I får opbak-ning fra Dansk Folkeparti, fordi de ikke mener, at en tyrkisk efterskole er en god ide?Vi forholder ikke så meget til det. Vi ved, at der er mange interesser i det her. Vi holder fast i at højskolen er god til integration, til det mellemfolkelige og det folkelige. Vi har kursister fra hele verden, så man kan ikke komme og sige, at vi ikke er en rummelig skole. Det er demokratiets vilkår, at alle kan have en holdning. Det blander vi os ikke i. Så vi holder fokus på det, der vigtigt for os.

08Hvordan ser den nærmeste fremtid ud for Thorstedlund?Den ser lys ud. Der er sten på vejen, men det ser godt ud. Vi har haft en dygtig forstander, der desværre har sagt sin stil-ling op, men vi skal bygge videre på alle de gode hensigter. Og så ligger det nu fast, at penge ikke er noget problem.

s. 6

oktober 2009

højskoleNotitser

Succes til højskolerneFor femte år i træk er der tale om en general fremgang på landets højskoler. På de lange kurser er der i forhold til sidste år sket en stigning på en procent - måske det ikke lyder af meget - men i det store billede ser generelsekretær for FFD, Niels Glahn, meget positivt på det. Han tror nu på, at opturen har bidt sig fast, hvilket skyldes to ting - at det er blevet ok at tage et eller to års pause, og at ungdomsårgangene er blevet større. /cp

Ny inspiration til mentorer”Flyv fugl! Flyv!” er navnet på et nyt hæfte, som er en række gode råd til nye mentorer, som arbejder med unge i grundskolen og på ungdomsuddan-nelser. Det tager fat på forskellige pro-blematikker, som man typisk støder på som ny mentor. Hæftet er skrevet af Helene Valgreen og Lone Nordskov Nielsen og kan rekvireres for 89,00 kr. /cp

Thorsted-lunds fremtid til diskussionNår Thorstedlund til vinter afslutter efterårets - og højskolens sidste hold var den egentlig planen, at der for eftertiden ikke længere skulle være højskole. Bygninger blev for nyligt solgt til en tyrkisk-kurdisk skolekreds, hvis planer var at lave efterskole for tosproget, hvilket har medført en del diskussion i Frederikssund. En række af naboerne til Thorsted-lund har oprettet ”Kunsthøjskolen Thorstedlunds Bevarelse” og vil nu forsøge at købe højskolen for at vide-redrive kunsthøjskolen. De er nemlig ikke interesseret i, at der kommer en efterskole til byen. Til flere lokalaviser bebuder naboerne, at der er tale om de smukkeste bygninger i byen og at de ønsker at bevare skolen, som den er nu - bare med en aktiv og engageret bestyrelse. Derudover har også repræ-sentant i Frederikssunds byråd, Pia Adelstten, fra Dansk Folkeparti meldt sig på banen. Hun synes, at borgeren skal spørges, om de har lyst til en tosproget efterskole, selv er hun imod. Foreningen mener, at lukningen af kunsthøjskolen og åbning af efterskole strider imod lokalplanerne for områ-der, hvilket kan føre til en annullering af salget. Det er endnu ikke besluttet af Byrådet, hvordan de forholder sig til sagen. /cp

Højskole-bladets fansideHøjskolebladet har ligesom så mange andre blade oprettet en fanside på Facebook - men det er også ret smart. Her kan man nemlig følge med i, hvad der sker på Højskolebladets hjem-meside uden at gøre noget aktivt selv. Derudover kan man også kommentere og debattere artikler og relevante problematikker på siden - og måske møde gamle højskolevenner, som mi-stet kontaktet med. Så hvis du har en profil er det ganske enkelt bare at søge på Højskolebladet, så skulle det være ganske nemt at finde os. /cp

s. 7

Fremtiden i historisk perspektiv”Folkehøjskolehistorisk Forum” vil dette år have gårsdagens, nudagens og morgendagens højskole på program-met. Der vil være oplæg at forskellig slags om emnet bl.a. Højskolehisto-rier - i to generationer. Derudover stilles spørgsmålet; Hvordan skabe en levende og fremtidsvendt formidling af højskolehistorien? Det er Foreningen for Folkehøjskolens Historie som er ar-rangør og arrangementet vil finde sted på Borups Højskole den 21. november fra kl. 12.00 til 16.30. På foreningens hjemmeside www.højskolehistorie.dk er det muligt at nærstudere det fulde program.

Prisen for at deltage er 150 kr. og tilmelding kan ske på mail til floris@florisconsult.dk/cp

Presseklip”Folkehøjskolen har i flere år været i defensiven, for politikerne vil par-tout have de unge hurtigt gennem et uddannelsessystem, der i sin iver for modernitet og effektivitet baseres på det lidet åndelige slogan »fra forskning til faktura«”.Mette Bock i Berlingske Tidende den 26. september.

”Der var år, hvor højskolerne lukkede på stribe, og forstanderne holdt det ene krisemøde efter det andet. De år er forbi. De nyeste tal fra Højskolernes Hus viser fremgang” Charlotte Dahlsgaard i Urban den 16. september.

”De unge vil have hurtige forandringer og en mere dynamisk landsorganisa-tion, mens mange af de ældre medlem-mer vil holde fast i en højskoletraditi-on uden højtråbende tillidsmænd. Det blev klart med den afgående landsfor-mand Søren Balds tale til landsmødet.” Mette Østergaard i Politiken den 13. september.

”Højskolen har eksisteret siden 1877. I 2005 kom friskolen til, og de to skoler har fungeret med én ledelse og én samlet bestyrelse. I december 2008 beslutter bestyrelsen, at Højskolen skal indstille driften på grund af dårlig økonomi. Det fører til en dramatisk generalforsamling i april 2009, som ender med, at bestyrelsen går af. Den nye bestyrelse beslutter, at højskolen alligevel skal fortsætte. Men der kommer ikke elever nok til, at højskolen oprette kurser. Nu er de to skoler på vej mod en samlet konkurs. Friskolen har 75 elever. Heidi Juel om Køng Højskoles lukning i Fyens Stiftstidende den 1. oktober.

/cp

Grundtvig-salmer genfortolketHvordan ville en Grundtvig-salme lyde, hvis den blev skrevet i dag? Det spørgsmål stiller Danmarks Radio som optakt til dette års julekalender, Pagten. Julekalenderen tager udgangspunkt i Grundtvigs tanker, og den gamle mand selv optræder selv sågar som en karak-ter. I den forbindelse har Danmarks Radio opfordret landets højskoler og efterskoler til at indsende forslag til en konkurrence om nyfortolkning af en række af Grundtvigs mest kendte salmer. På Vallekilde Højskole har man valgt at lade opgaven indgå som en del efterårets litteratur-forløb. Lærer Anne-Marie Donslund er spændt på, hvordan eleverne vil reagere på opga-ven: ”Grundvigs salmer er jo omgærdet af en følelse af noget helligt. Så spørgs-målet er, hvor fræk man kan tillade sig at være.” Fristen for at indsende bidrag til DR’s sangkonkurrence er 15. november. Juryen, som bedømmer sangene, be-står af dirigent for DR Pigekoret Mi-chael Bojesen, forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen og sanger Thomas Buttenschøn. Vindersangen bliver opført af pigekoret i DR-Byens koncerthus d. 19. og 20. december. Højskolebladet følger forløbet på Vallekilde Højskole i de næste par bla-det og løbende på vores hjemmeside www.hojskolebladet./ah

s. 8

oktober 2009

tendensDen nye generation

s. 9

Samtalen er lidt af en udfordring. Tre mennesker, der gerne vil tale. Helst det meste af tiden. Vi har aftalt at mødes på Nytorv i København. I sig selv lidt vanskeligt at få samlet de tre herrer på samme tid og sted til en snak om, hvor de mener højskolen skal bevæge sig hen, og hvor de ser sig selv i den sam-menhæng. For de har en del at se til. Og det går hurtigt. Allerede under den indledende fotoseance konkurreres der på jokes og kvikke bemærkninger i et tempo, så også fotografen har vanske-ligt ved at holde samling på tropperne. Inde på kontoret når jeg ikke at tænde for båndoptageren, før de første state-ments har lydt. Det er ikke lige til at styre. Som sagt, en udfordring. Men tanken er også, at de skal udfordre hin-anden og den skoleform, de er en del af. At de selv skal skabe en samtale. For hvad har deres generation at tilbyde? Vi lader dem selv få ordet.

hvilken generation?Søren Høy: ”Vores alder betyder noget, selv om vi hele tiden forsøger at bagatellisere den. Vi møder unge men-nesker, der har haft lektier for stort set hele deres liv. Så møder de et ungt menneske som os. De synes, vi er æl-dre end dem, men de kan godt se, at vi er yngre end deres forældre. Samtidig kan de mærke, at vi har en disciplin, at vi har en interesse for samfundet og en globaliseret verden, som de er lige på tærsklen til at gå ind i. De spejlin-ger, det afstedkommer, betyder, at de værdier, vi gerne vil give dem med, rent faktisk betyder noget for dem. Nu har jeg jo ikke været på højskole som ung. Da jeg var yngre var lidt anarkistisk i min tilgang, så hvis jeg havde stået der over for en forstander, der var midt i 50’erne, så havde jeg ikke gidet snakke to sekunder med vedkommende. Så kunne de have nok så mange værdier - men for mig ville de repræsentere

Den nye generation

»Jeg synes, at alle, der har været højskoleforstander i mere end 15 år, skal sige deres job op i en fart. Alle, der har siddet i højskolebestyrelse i mere end 5 år, skal træde ud i en fart.- søren høy

De er bekendende indi-vidualister, men sværger til fællesskab og an-svar. De vil ikke være fyrtårne, men siger gerne deres mening højt, ofte og skarpt. De hører til højskolens nye genera-tion af forstandere og ledere. Højskolebladet satte dem ved samme bord

af andreas harbsmeierfoto klaus holsting

noget helt andet. Og det har kun noget med alder at gøre.”Jesper Øland: ”Det er også den placering, vi har i generationshierar-kiet. Vi hører til den individualistiske generation, der har fået tudet ørerne fulde af, at vi er enestående og skal være omskiftelige, omstillingsparate og super fleksible osv. i forhold til et arbejdsmarked, der bare tonser ned over os. En generation, der stille og roligt mister idealer - og mister det fælles. I dag er det de vise mænd, politikerne, der skulle bære idealerne frem, men det gør de bare ikke. Og højskolen mangler at byde ind i den sammenhæng. Vi står som en generation, som for-holdsvist unge hoveder, der skal turde tage livtag med det, som egentlig er vores generations prædikat: superin-dividualisterne. Og det skal vi flytte os ud af. Og der kommer vi til at clashe med yngre generationer, der automa-tisk synes, at vi er nogle smarte fyre med flotte laksko og smarte briller. For dem er alting er lige gyldigt. Alting ændrer sig i morgen, og jeg skifter bare min identitet. Højskolens trumfkort er at turde gå ind og tage fat i substansen igen. Hvad er det, der knytter os sam-men – hvordan får man god undervis-ning og gode medborgere ud af det? Forstandere taler om folkelighed, men der ikke nogen folkelighed tilbage i denne verden. Vi skal turde være glo-bale og sige: Jeg vil faktisk gerne noget med nogen.”Jasper Mortensen: ”Hvorfor oplever højskolerne pludselig fremgang? Det er ikke på grund af markedsføring. Det er på grund af det outcome – af den refleksivitet, vi taler om lige nu. Det er til at afkode for den enkelte elev, hvad der foregår. Det fællesskab, der i gamle dage var om forstanderen, siger ikke den unge en hat. Tværtimod, så repræsenterer han en autoritet, de ikke

s. 10

oktober 2009

tendensDen nye generation

vil ligge under for. Vores generation er i stand til - i pædagogisk forstand - at tale umiddelbart i stedet for middel-bart. Derfor kan vi komme til at stå rigtig stærkt.”SH: ”Man taler om ”MeWe’s”. De unge er stærke individualister, men kun i fællesskabet. De er stærke ”jeg’er” i et ”vi”. MeWe’s er den primære målgruppe, vi arbejder med, og vi er måske også selv en del af den. Vi er enormt glade for at kunne en masse ting, men vi er mest glade for at gøre det sammen med andre, og vi er rigtigt glade for at have et publikum. De unge generation er ikke helt sådan. De er individualister på en ny måde. Jeg er fx helt ligeglad med, om folk er enige med mig. Det har jeg altid været. Jeg behøver ikke en håndsoprækning eller klapsalve. Men sådan er de unge ikke. De søger bekræftelse i fællesskabet.

at stå ved sin generationSH: ”Jeg tør godt stå ved den genera-tion, jeg er en del af. Vi er ved på samt-lige niveauer at overhale den generati-on, der er ældre end os. Vi har læst alle de nye ting, vi har alle de nye tanker med. Vi har også en refleksion, der gør, at vi forstår mange flere ting. Jeg vil vove at påstå, at vi er meget bedre til at afkode en situation psykologisk. Det kan betyde, at vi kommer til at virke bedrevidende. Jeg gør et stort nummer ud af, at fortælle vores elever, at jeg får ind for 100 % ansvarlighed. Det forstår de. Man skal putte sit cigaretskod i askebægeret. Men jeg snakker slet ikke om åndelighed, jeg snakker slet ikke om folkelighed, jeg snakker slet ikke om højskole.” JØ: ”Nu vi taler om fyrtårne: Jeg har været i bevægelsen så længe, at jeg har oplevet fyrtårnene. Jeg har oplevet gamle kursister komme tilbage på højskolen og spurgt efter forstanderen. Hvor er han henne? Hvor er de vise ord? Hvor er den nordiske mytologi? Den slags fyrtårne kan vi ikke være. Vi skal ikke tilbage i en eller anden sup-

pedas af før-åndelighed, som repræ-senterer noget ufatteligt gammeldags. Vi skal bruge os selv som eksempler. Vores værdier skal genere andres moti-vation til at gå ind i fællesskabet.”

tradition og fornyelseJM: ”Grunden til, at jeg har svært med traditionerne, som jeg også har det med religion generelt, er, at i det øje-blik du bliver dogmatisk og begynder at fortælle ’den rigtige højskolehisto-rie’, bliver den altid genstand for en fortolkning. Det kan godt være, at man kan læse sig ned i Hal Kochs tan-ker, i Grundtvigs, i Kolds osv., men der kommer ikke andet end slagsmål ud af det. Det har højskolen demonstreret gennem mange år. Jeg er bevidst om traditionen og har faktisk også læst Grundtvig og ved også. Men manden døde i 1872 - og der er kommet mange nye ideologiske kapaciteter til siden hen, som kan bringes i spil.”JØ: ”Jeg føler mig 100 % forpligtet på traditionen. For mig har det været utrolig gavnligt at grave ned i tysk idealisme og finde ud af, hvorfor det var et afsæt for Grundtvigs tanker. Hvorfor var idealismen og Grundtvig et afsæt for Hal Koch, da han byg-gede Krogerup i 1948? Det er det, jeg mener med den hermeneutiske cirkel. Hvad kan bruge af det i samtiden.? Og så lave højskole på det. Jeg vil ikke bygge højskole på Grundtvig, Gud og Hal Koch. Men at gå tilbage og finde inspiration for at tale med de andre og tale imod det. Højskoletraditionen fortjener et ordentligt spark i røven. Men tør vi overhovedet? Og kan vi enes om nogen idealer, som er fælles for vores tid og vores fremtid? Og det er der, der kommer noget alvor ind i forhold til historien. Traditionen er ingenting, hvis vi ikke forholder til den tid, der kommer foran os.”JM: ”Mit problem er, at når jeg skal finde den platform, jeg skal stå på i traditionen, er den hul, fordi den altid er genstand for fortolkning, hvis den

»Forstandere taler om folkelighed, men der ikke nogen folkelighed tilbage i denne verden.- jesper øland

»Det kan godt være, at man kan læse sig ned i Hal Kochs tanker, i Grundtvigs, i Kolds osv., men der kommer ikke andet end slagsmål ud af det. Det har højskolen demonstreret gennem mange år.- jasper mortensen

s. 11

ikke kommer længere end nogen ideer, der blev tænkt og skrevet for 150 år siden. Det er også derfor jeg hidser mig op, når der er årsmøde: Hold nu op. Nu taler i om fortiden igen.” SH: ”Da jeg startede som forstander, konsulterede jeg de tidligere for-standere og bestyrelsesmedlemmer og bad dem fortælle mig alt. Blandt andet sagde Niels Højlund, da han sad i bestyrelsen: ’Højskolen kan ikke forklares. Det er noget, der ligger hen over os.’ Det besluttede jeg mig for at gøre op med med det samme. For det er noget vrøvl. Selvfølgelig er vi præget af traditionen, af Grundtvig, af kristen-dommen osv. Men når vi så er blevet enige om, at vi har et godt fundament at stå på, er vi nødt til at have et defi-neret mål og ikke bare være noget, der binder os sammen åndeligt.”JØ: ”I den tid, der er gået, siden den første højskole stod, er der skabt en masse gode idealer, vi kan bruge til no-get. Jeg synes - uden at tænke baglæns - at man kan lave nogle hermeneuti-ske cirkler og begynde at fremdrage essensen af det, vi står på. Og vi skal rigtig nok turde sætte baren højere. Fuck laveste fællesnævner. Du er ikke en skid alene. Kun i kraft af andre er du noget.” JM: ”Præcis. De skal have det, de tror de ikke vil have. Vi har et fællesskab og engagerede lærere. Vi skal være helve-des bevidste om vores egne værdier.”

højskolen om 10 årJM: ”Mit klare bud på, hvor højskolen skal hen: Hvis ikke højskolen som bevægelse eller hvad man nu har lyst til at kalde det, formår at definere sig selv som nogen, der vil andet end at være højskole, så vil der blive ved med at lukke skoler. Vi skal turde slå meget hårdere og skære alt andet væk. Men hvis det så faktisk lykkedes, og det tror jeg virkelig, at det gør, vil vi se utallige elever strømme til skolerne.” SH: ”Det jeg kunne tænke mig, var at højskolen blev det helt naturlige

Jesper Øland, 36 år Gik på Ry højskole i 1995 og indgik herefter på skolen som Informa-tionsmedarbejder. Uddannede sig senere til lærer i Århus med afslutning i 2001. I 2001 blev han ansat som projektleder i Højskol-ernes Hus. Blev tidligere i år ansat som forstander for den endnu ikke eksisterende Roskilde Højskole i tilknytning til Roskilde Festivalen. Har desuden arbejdet frivilligt i Ry Højskoles elevforening, senere som bestyrelsesmedlem samme sted og indtrådte sidste år i CERVEA’s advisory board.

Søren Høy, 36 årTog en BA i Medievidenskab fra Århus Universitet, inden han blev ansat i Danmark Radio som både journalist, reporter, dokumentarist, vært og anmelder frem til 2005. Efter en overgang som kreativ direktør i konsulentbureauet Resh and Wunderkind, blev han i 2007 ansat som forstander for European Film College, men har sideløbende fungeret som anmelder og klum-meskribent for diverse medier. Har udgivet bøger om film på DR og Gyldendal.

Jasper Mortensen, 38 år Oprindeligt uddannet folkeskolelær-er, men holdt ikke lang tid i det forum. Har arbejdet i efterskolesam-menhæng og været særdeles aktiv uddannelsesdebattør i landets avis-er. Har arbejdet 5 år i den daglige ledelse på Oure Efterskole, virket som Skolerne i Oures PR-chef i 3 år. Fra sommeren 2009 medlem af Oure Højskoles daglige ledelse, hvor hans primære opgave er udvikling – pt. omhandlende de globale og internationale opgaver.

s. 12

oktober 2009

Pr. 1. januar 2010 søger Rødding Højskole en engageret og dynamisk musiklærer. Du skal undervise i elektronisk musik, band, kor, stomp og andre musikrelaterede fag samt være i stand til at kunne spille klaver til morgensang og andre fællesarrange-menter. Vi forventer, at du ud over din faglighed har et brændende ønske om at være højskolelærer med stort “H”. Der stilles lærerbolig til rådighed, som vi forventer du �yttet ind. Læs mere på www.rhskole.dk

Anja Rykind-Eriksen på anja@rhskole.dk eller via tlf. 7484 2284.Ansøgning senest den 23. nov. kl. 12.

MUSIKLÆRER?ER DU VORES NYE SUPER-RYTMISKE

tendensDen nye generation

bindeled til en karriere. Om det så er en videregående uddannelse, et arbejde eller noget helt tredje. Vi skal gøre det til en tvingende nødvendighed at gå på højskole. Man skal blive en bedre kunstner, en bedre håndværker eller hvad det nu måtte være, af at gå på højskole. Det øjeblik, vi bliver i stand til at fortælle folk, at de elever, der har været hos os, stort set alle går ud og gør lige nøjagtig det, de gerne vil, er vi nået utrolig langt. Hvis vi kan udfylde den rolle, bliver vi uundværlige mange år ud i fremtiden. En anden bemærk-ning i den forbindelse: Jeg synes, at alle, der har været højskoleforstander i mere end 15 år, skal sige deres job op i en fart. Alle, der har siddet i højskole-bestyrelse i mere end 5 år, træde ud i en

fart. Al den erfaring kan de bruge ude i samfundet eller på en anden højskole. Der skal en helt anden mobilitet til at få gjort folk opmærksom på, hvor stærke, vi egentlig er.”JØ: ”Jeg forbeholder mig retten til at være naiv over for højskolens frem-tid. Jeg tror så meget på tanken om kostskole-formen. Det at man lukker folk ind i en osteklokke: Voksne men-nesker under samme tag med verden. Vi skal banke værdier ind gennem fagligheden. Målet er medborgerskab, livsoplysning, demokratisk dannelse.”

Tilbage på bordet står en dampende båndoptager. Den nye generation har talt.

»Traditionen er ingenting, hvis vi ikke forholder til den tid, der kommer foran os. Hvis vi ikke gøre det, kan vi lige så godt stikke traditionen skråt op.- jesper øland

Forstandermøde ‘09- årets vigtigste træfSune Bang fra Kommunikationsburauet København præsenterer højskolernes fremtidige position og kommunikationsprofil.

22.-23. oktober 2009 på Rødding Højskole. Tilmelding på www.ffd.dk/uddannelse

s. 13

de frie skolers advokat ®

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder

rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os

med 20 % rabat

Danmarks førende advokatfirma når det gælder

rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os med

20 % rabat

www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk

Vi søger en fast fuldtids højskolelærer, der først og fremmest skal være ansvarlig for vores lille gruppe elever, der har læse-stavevanskeligheder. Derud-over skal du også meget gerne kunne overtage vo-res svømmehal som undervisningsområde. Som højskolelærer på Uldum Højskole er man meget på. Vi har tæt kontakt til vores elever og sætter en ære i, at elever og kursister ikke kun møder en fagligt dygtig underviser, men også et spændende menne-ske. Vi forventer, at du har lyst til og interesse i, at bringe dine fag og interesser ind i det fælles, dvs. at du kan stå for morgensamlinger, foredrag, temauger, korte kurser og er god til at arbejde tværfagligt. Ansøgningsfrist mandag den 9. november.Se stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside.

Uldum Højskole er en velfungerende almen grundt-vigsk højskole med mange elever. Vi har et bredt ud-bud af fag indenfor områderne kultur, samfund, sprog, musik, teater, kunsthåndværk og idræt.

Højskolelærer

Uldum Højskole Højskolebakken 11 l 7171 Uldum l tlf. 75 67 82 11 l uldum@uldum-hojskole

i dansk og svømningw

ww

.uldum-hojskole.dk

Dansk_hojskolebladet.indd 1 02/10/09 12:06:24

s. 14

oktober 2009

højskoleTidsånden kort

Hot & notVARM

risotto fyldt med efterårMan tager køkkenets suverænt bedste ingredienser: Kantareller, hvidvin, par-mesan, ris, smør, mere ost, mere vin, flere svampe - og koger det sammen = Kondenseret kærlighed.

soho grandAbsurd cool hotel i Soho, New York. Ikke engang afsindigt dyrt, slet ikke efter New York-standarder. Også fint til drinks og lidt mad, hvis man ikke kan få et værelse.

græsrødderForeningsdanmark er ikke begrænset til børn og unge: Det vælter jo med gode, engagerede danskere, der bruger der fritid til at kæmpe for en sag eller give en hånd med, hvor det er nødven-digt. Ikke fordi de får knaster for det, men fordi de mener, det er vigtigt.

underboer(Også en slags græsrødder) Alle sit-coms i verden har ret: Det er fantastisk at have underboer, der fx smider ens dankort ind af brevsprækken, når det ligger ensomt og fryser på fortovet sent lørdag nat.

walkie-talkierTingester, der er lidt lissom babyalar-mer, bare med tovejs-kommunikation, og dermed suverænt meget federe. Og lidt lissom mobiltelefoner, bare uden regning. Præ-mobil-gadget på vej mod renæssance.

KOLD

94,50 kroner Prisen for en Alle Zoners-billet i hovedstadsområdet. Dvs. det for eksempel prisen for en enkeltbillet fra Hovedbanegården til Louisiana. Retur bliver det så 189 kr. Er man tre men-nesker, der følges, kan man venligst erlægge 567 kr. for fornøjelsen af den jævnligt aflyste kystbanes transport. Now, hvorfor mon folk tager bilen?

nye versionerEt halvt år efter, at jeg kom hjem fra Amerika med min kapow silver light-ning iPod Nano, stiller kollega fra sin nylige tur til Amerika med en ny Nano i guld, fucking GULD, med 16 MB, FM-radio og videokamera = Regulært snyd. berlusconiNu er det ikke sjovt længere, vel. Få så de bukser på og kom i gang med at arbejde for føden og fædrelandet (det gælder også dig, Topolánek). Og nej, Obama er ikke ”solbrændt”, så måske var der ingen grund til at gentage vit-tigheden igen i år.

blekingegadebandenNu kan der altså ikke være mere vin på de stokke. Og så har de endda tvunget Bastard Film i knæ også, de bæster holder ikke op med at lave ulykker af økonomisk karakter. Eneste formil-dende omstændighed: De-der 80’er politihatte og overskæggene.

hugh jackmanHørte ham tale for nylig. Frynsen af en skuespiller er åbenbart kåret til verdens mest sexede mand sidste år, men det er da absolut usexet selv at gøre opmærksom på det. Især fordi han poserede i et kikset jakkesæt med for korte bukser og mest af alt lignede verdens mest sexede mands revisor.

Udvalgte punkter kørt gennem Google translate:

HOTGrassroots Association Denmark is not limited to children and ado-lescents: the overturning of course with good, committed Danes who spend there spare time to fight for a cause or lend a hand where necessary. Not because they are sticking to it, but because they believe it is important.

During the Boer (Also a kind of grass roots) All sitcoms in the world is right: It’s great to have the exchange which, for example throwing your cash in advance through the mail slot when it is lonely and cold on the sidewalk late Saturday night.

Walkie-talkies Things that are a little like baby monitors, only with two-way communication, and thus sovereign much fatter. And just like mobile phones, just without the expense. Pre-mobile-gadget on the road to renaissance.

COLDNew versions Half a year after I came home from America in my Kapow Silver Lightning iPod Nano, author colleague from his recent trip to America with a new Nano in gold, fucking GOLD, with 16 MB, FM radio and video camera = Regular cheating.

Blekingegadebanden Now there may therefore be no more wine in the sticks. And they have even forced Bastard Films in knee also, the beasts do not stop with the mischief of economic nature. The only mitigating circum-stance: the De-80s police hats and mustaches in general.

Hugh Jackman Heard him speak recently. Fringes of an actor is appar-ently voted the world’s sexiest man last year, but it’s defi-nitely usexet themselves to draw attention to it. Especially because he posed a backfire suit with short pants and most of all like the world’s sexiest party auditor.

af ida ebbensgaard

s. 15

debatMildt sagt

s. 15Mildt sagt - det er vigtigt at tænke positivt

Tak til OleDet bare alle tiders, at Grundtvig omsider igen bliver brugt, hvor han hører hjemme: Nemlig blandt godtfolk som Birthe Rønn Hornbech og Ole Hyltoft - uden sammenligning i øvrigt. De ved, hvad det drejer sig. Det var lige ved, at han blev kapret af håbløse kulturradikale, der i øvrigt ikke engang vil stå ved, at de er det. Men nu er han ved at være tilbage på sin plads – som den kristne, nationale tænker, han nu engang var og er. Selv et indlysende venstreorienteret orkester som Nephew var begyndt at synge Grundtvig-salmer. Hvad bilder de sig egentlig ind? Og forsangeren, der selvfølgelig er blevet kendt for at optræde på de kulturradikales mediale højborg, DR2, blev ligefrem inviteret ind på Vartov for at blive hyldet, som en ny stor fortolker. Hvad sker der? Nej, det er godt, at vi omsider kan få folk som Hyltoft til at holde styr på tolkningen - og i øvrigt få renset lidt ud i DR. Tak for det.

Lars Holm

Det fantastiske demokratiDødtræt af hvordan den politiske journalistik har udviklet sig til følelses-porno, fandt jeg en lille mindeplade i en lille landsby i Toscana. Her refe-reres den afstemning fra 1946, hvor italienerne stemte om republik eller monarki. Tallene er for hele landet er relativt tætte, 13 mio. for republik, 10 for monarki. Men i Toscana er forskel-len større, for her har halvdelen stemt for republikken. Endelig fremgår det af mindepladen, at den aktuelle kom-mune havde 85 % republikanere. Det fremgår, at mindepladen er sat op i 1984, og jeg ved ikke hvorfor; men det må være en omvendt exit-pol. Det er som om, Chianciano bystyret har haft brug for at erindre befolkningen om, at den engang har valgt noget, en re-minder til unge og gamle om, at dette valg binder og forpligter. Lad gå, at nogle af humanitære grunde mener, at man skal tilside-sætte de love og de myndigheder, vi nu engang har valgt eller udnævnt til at løse de konflikter, der ikke lige ligger til højrebenet; men når man betragter det mediestunt, der efterhånden følger i halen af de fleste kontroversielle beslutninger, savner jeg, at vi husker al-ternativet til demokratisk ledelse: hver mand sin kampvogn. Demokrati er en blanding af institutioner og livsform, ledelse er at træffe de beslutninger, der ikke naturligt er en forlængelse af vores livsform.

Louis Mogensen

Så er der demo!”Så er der demo igen!” Jeg spørger min far og søster, om de skal med. Men det er svært. De lytter slet ikke til sagen, men ser Hyskenstræde i brand for deres indre skærm. ”Sådan behøver det ikke være. Kom og vis, hvad I synes!”. Men, nej, de gider ikke stå og fryse, mens medier og politikere fokuserer på en håndfuld selvudnævnte progres-sive, som formår at ødelægge nok til at politiet må gribe ind. ”OK, vi bliver hjemme.” Skal jeg begræde den fredelige demonstrations død? Begræde, at ”demonstration” ikke længere opfattes som en helt central institution i et pluralistisk demokrati? Nej, det vil være helt forkert. Nye tider - nye akti-onsformer. Medier og politikere ved, at gadevold og bandeord på engelsk er det nye spektakulære deltagelsessprog. Folket gik til Frederik den 7. i 1848 og fik en Grundlov ud af det. Hvor kedeligt! Det er der hverken revolution eller medie-tække i. Den 12. december 2009 øver en bred fredelig demonstra-tion pres på COP15-politikerne, så de får lavet en ordentlig klimaaftale. Hvor ordinært!

Thomas Emil Jensen

s. 16

oktober 2009

højskoleTæt på

højskolernes bidrag til verden omkring dem finder ofte sted en aften hver anden måned, hvor de lokale indbydes til foredrag og højskolesang. På Grundtvigs Højskole inviterede de i september på et tre dage langt seminar om bandekrimina-litet. Foredragssalen på skolen er proppet til randen. Dog ikke med de sædvan-lige højskoleelever, derimod en noget anderledes forsamling - et par er i po-litiuniformer, et par har store synlige tatoveringer - de fleste har passeret de 30 og nok også de 40 år, og på podiet sidder tre politikere og forbereder sig.I disse dage bor over 100 mennesker, som til dagligt på den ene eller anden måde beskæftiger sig med unge i so-cialt belastet områder, på højskolen. tre dages snakMere end 100 kursister er tilmeldt og et antal er på venteliste i håb om at komme med på kurset, som er tilrettelagt således, at der den første dag er blevet talt om forebyggelse af bandekriminalitet, den anden dag om bekæmpelse af de nuværende pro-blemer, mens der den sidste dag, skal diskuteres, hvordan unge hjælpes ud af kriminalitet. Kursisterne er fra forskellige områ-der, som sjældent taler sammen, dog er de alle berørt af, at der i områder - især i København og omegn - lige nu udspil-les en voldsom kamp mellem forskel-lige bandegrupperinger, hvilket har medført en oprustning, hvor banderne søger at hverve flere medlemmer. Her er alt fra klubledere og politiets bande-enhed på Nørrebro til boligforeninger og forældre til bandemedlemmer og sågar tidligere bandemedlemmer

Højskolens rolle - bagstopper eller på forkant med samfundet?

Højskolen som et rum for dialog og diskussion. I teorien synes Grundt-vigs Højskole at have fat i den lange ende, da de bød over 100 men-nesker indenfor til et tre dage langt seminar om bandekriminalitet. Jørgen Gleerup, lektor på Syddansk Universitet mener dog, at højskol-erne skal tænke over hvilket virke, de vil have i samfundet. Bag-stopper, som samler op, hvor samfundet fejler eller folkeoplysnings-anstalt med folk, der brænder for livet?

af charlotte kjærholm pedersen

repræsenteret. Søren Lerche, arrangør af seminaret og lærer på skolen, siger om tankerne bag projektet: ”På Grundtvigs Højsko-le vil vi gerne samfundet. Vi ser os selv som Højskole version 2.0 - vi inviterer folk indenfor og ser ud ad, og i den interaktion skabes der en dynamik, som konstant udvikler højskolen.” Og netop at se udad er grunden til, at seminariets fokus er bandekrimina-litet. ”Seminariet om bandekriminali-tet blev udviklet i samarbejde med en elev i foråret, der havde været kriminel i 12 år og i fængsel fem gange. Vi udvik-lede derefter seminaret med en lokal SSP-medarbejder, en elevens social-rådgiver fra Kriminalforsogn i Frihed, ResourceCenter Ydre Nørrebro og Politiets Operative Bandeenhed. Vi fik igennem disse personer konkrete input til, hvad de som professionelle og tid-ligere kriminelle går og efterspørger.” forklarer Søren Lerche.

Det er vigtigt at holde fast i højskolen som et sted, hvor man tager hen, fordi man har lyst til livet og har lyst til at lære. - jørgen gleerup, lektor på syd-dansk universitet

»

s. 17

højskolens rolle Arrangementet bygger på helt tra-ditionel højskole, hvor kursisterne sover, spiser og har “undervisning” hele dagen på skolen samt tid og mulighed for at tale, diskutere og forsøge at finde løsninger på, med hvilke midler der skal sættes ind i fremtiden. Og netop højskolen er et perfekt forum for en sag som denne, mener Søren Lerche: ”Højskolens rolle ræk-ker ud over bygningens fire vægge og skal involvere samfundet. Vi kan tilbyde nogle helt andre rammer end andre institutioner. Vi har også erfaret, at folk, som var med på kurset, synes det var en konstruktiv og rar måde at møde andre mennesker, som dagligt slås med de samme problemer som dem selv. Dernæst at få tid til at disku-tere problemerne - mange af dem har arbejdet med deres felt i mange år og er dybt engagerede, men det her var en enestående mulighed for dem.”

atypisk segmentAt afholde en sådan arrangement gør også, at højskolen på længere sigt kan ramme et andet segment end de unge, som traditionelt tager på højskole, fordi det udbreder kendskabet til højskolen og den effekt, det kan have at tage på højskole. I hvert fald har Grundtvigs Højskole fået flere positive tilbagemeldinger fra SSP-medarbejdere, som ønsker at benytte højskolen til de unge, de til dagligt har kontakt med, og som har svært ved at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Søren Lerche uddyber ”Jeg skal ud og fortælle om højskoler til de unge, som ikke kender til skoleformen, så de også ved, at det er en mulighed for at finde ud af, hvad man vil med sit liv.” Jørgen Gleerup, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religions-studier på Syddansk Universitet er dog skeptisk over for dette tiltag. Når højskolen går ind og prøver at samle op på de fejl, som samfundet har begået, så kan det kan ende med at komme til udtryk på en kedelig måde: ”Det er vigtigt at holde fast i højskolen som et sted, hvor man tager hen, fordi man har lyst til livet og har lyst til at lære. Lige nu er der en fare for, at vores

Højskolens rolle rækker ud over bygningens fire vægge og skal invol-vere samfundet. Vi kan tilbyde nogle helt andre rammer end andre insti-tutioner. Vi har også erfaret, at folk, som var med på kurset, synes det var en konstruktiv og rar måde at møde andre mennesker, som dagligt slås med de samme pro-blemer som dem selv. - søren lerche, lærer på grundt-vigs højskole

»samfund udvikler sig i en retning, hvor der skabes et parallelsamfund. Det er vigtigt, at højskolen ikke går ind og bliver en aktiv komponent i det paral-lelsamfund, for så er der fare for, at det bliver sted, man kun tager hen, hvis man har problemer, som skal løses.”

højskolen som dialogforumJørgen Gleerup mener, at man skal passe på højskolens rolle i samfundet: ”Højskolen har altid haft en offensiv rolle i samfundet, og det er vigtigt, at den rolle bevares. Højskolen hand-ler om folkeoplysning - og det bør afspejle, hvad der foregår på skolerne. Det kan i sidste ende gøre noget ved opfattelse af højskolen - at den bliver bagstopper og samler op på samfun-dets fejl - og så er der fare for at miste den offensive rolle.” Søren Lerche mener, at højskolens struktur gør, at skolerne har mulighed for at afholde arrangementer, hvor folk kan møde hinanden på tværs - og at det bør udnyttes: ”Nogle af højskolens spidskompetencer som dialog og dis-kussion har problematiseret feltet på andre måder, end de involverede typisk oplever pga. de skel, som er ude i den ”virkelige verden,” forklarer han. mere diskussion Tilbage til aftenens paneldebat, hvor tre politikere, Mette Frederiksen (A), Søren Pind (V) og Villy Søvndal (F) til-kendegiver deres holdninger til bande-kriminalitet. Ikke overraskende deles holdningerne mellem provokatøren Søren Pind, der vil have højere straffe og stiller spørgsmålstegn ved forebyg-gende arbejde, som efter hans mening ikke har virket hidtil - måske endda gjort problemerne værre - og så Mette Frederiksen og Villy Søvndal, som vil have mere forebyggende arbejde og en strammere våbenlov. Enighed når de aldrig til, ud over vigtigheden i, at der bliver gjort noget. Denne tirsdag i sep-tember har man endnu ikke diskuteret mandagens emne - det forebyggende arbejde - færdigt. Og måske det viser problemet meget godt - den mang-lende diskussion og det manglende indblik i andres syn på sagen. Her kan højskolen spille en aktiv rolle.

Polfoto

s. 18

oktober 2009

debatKommentarer

En stakåndet og lettere ophidset Lars Andreassen fra Humanistisk Samfund bekendtgjorde i seneste nummer af Højskolebladet, at vores debatbog, ’Gudløse hjerner’, næsten har taget pusten fra ham. Måske skulle han have ventet med at skrive sin ”kommentar”, indtil han havde fået vejret igen. Andreassen starter retorisk ud-spekuleret med at bearbejde læserens indstilling ved hjælp af følgende karakteristik af vores bog: ”Bogen fordrejer, karikerer og latterliggør sine modstandere, og hvor den ikke gør det, er den præget af overfladisk-hed og dyb uvidenhed.” Vi undre os meget over denne karakteristik, idet vi hverken fordrejer eller karikerer vore modstandere, men henviser loyalt til, hvad de har skrevet og sagt. Alt er belagt med noter, og vi citerer korrekt. Vi latterliggør, javist, men det er jo netop også vores pointe at vise, hvor lattervækkende mange af nyateisternes udtalelser og holdninger er. At bogen er præget af overfladiskhed og dyb uvidenhed, kan Andreassen jo altid påstå, især når han ikke anstrenger sig for at forklare, hvori det overfladiske og uvidende består. I ’Gudløse hjerner’ viser vi gang på gang, hvor overfladisk og uvidende den nyateistiske kristendomskritik er. Vi forsøger så at bringe nuancer, dybde og viden ind i debatten - fx i forhold til emner som skriftsynet, gudsbegrebet, religionsbegrebet, kristendommens indflydelse på det moderne samfund, forholdet mellem religion og viden-skab osv. Vi vil anbefale Andreassen at læse bogen igen og i et andet tempo. I så fald ville han nok også finde ud af, at vi - i modsætning til hvad han påstår i sin ”kommentar” - ikke har noget udestående med hverken ”evo-lutionsbiologien” eller ”hjerneforsk-

Tag en dyb indånding, Andreassen...

»Vi latterliggør, javist, men det er jo netop også vores pointe at vise, hvor lattervækkende mange af nyateisternes udtalelser og holdninger er. At bogen er præget af overfladiskhed og dyb uvidenhed, kan Andreassen jo altid påstå, især når han ikke anstrenger sig for at forklare, hvori det over-fladiske og uvidende består.

ningen”. Så dumme er vi heller ikke. Vi har ingen problemer med Darwins teori om arternes udvikling, men vi er ret skeptiske over for evolutionspsy-kologers og sociobiologers forsøg på at udvide den til en kulturteori, der prætenderer at forklare menneskets væsen, adfærd og kultur (herunder religion) som resultat af evolutionære tilpasninger til livet i jæger-samler sam-fundene på den østafrikanske savanne i stenalderen. Evolutionspsykologiske ”forklaringer” er populære, især når det gælder kønsroller og partnervalg, hvilket er fuldt forståeligt, da de har en ubestridelig underholdningsværdi og appellerer til den kollektive fantasi. Deres videnskabelige værdi er derimod mere tvivlsom - hvad også mere seriøse evolutionspsykologer som Scott Atran og Steven Mithen indrømmer.

Hjerneforskningen har vi heller ingen kvababbelser med. Det skriver vi klart og - troede vi - umisforståeligt. Vi er dog skeptiske indtil det afvisende over for de metafysiske holdninger og utopiske forventninger til denne fine disciplin, som findes til overmål i Lone Franks ’Den femte revolution’. Her proklameres det frejdigt, at vi er på vej ind i det forjættede ”neurosamfund”, og at hjerneskanninger vil afsløre sandheden om mennesket. På freno-logisk vis forestiller Frank sig fx, at en hjerneskanning kan afgøre, om en ”person” (læs: hjerne) er kriminel eller lovlydig, også selvom disse vurderinger er sociologiske og ikke neurologiske. Det er i det hele taget karakteristisk for mange af de ”nye ateister”, især Richard Dawkins, Sam Harris og Christopher Hitchens, at de har en i bedste fald naiv tro på, at videnskab og ny teknologi kan frelse verden og gøre os til bedre og lykkeligere mennesker.

GUDLØSE HJERNER 1 Forfatterne til bogen om de nye ateister tager til genmæle

af lars christiansen og lars sandbeck, forfattere til ”gudløse hjerner. et opgør med de nye ateister”.

s. 19

Donslund de luxe i Lundins hovedDet var fordi Jens Andersen sagde, at den bog ikke havde sin berettigelse, jeg blev nysgerrig. Han diskuterede med en velklædt mand fra forlaget Turbulenz, der har udgivet Peter Lundins selvbi-ografi. Forlagsmanden sagde, at det var af almen interesse at komme ind i hovedet på en psykopat. Så stod den i Bog og Idé i Asnæs Centret. Gult omslag – falskhedens farve! Og på forsiden sidder han med det sort-hvide diabolsk smilende ansigt fra dengang, han havde parteret sin kæreste og hendes børn. Jeg hader selvbiografi-er. Alligevel tog jeg den og lagde en bog af Helle Helle ovenpå, inden jeg gik hen til kassen. Kunne ikke lige klare tanken om, at de troede, jeg var psykopat-lover. En af de typer, der skriver kærligheds-breve til massemordere og tænder på dødsangst.

Kunne ikke lige klare tanken om, at de troede, jeg var psykopat-lover. En af de typer, der skriver kærlighedsbreve til massemordere og tænder på dødsangst.

Nu er jeg der så. I hovedet på Lundin. Og hvordan er der? Der er uudholdeligt. Jeg forventede et umenneske. Et dyr bag tremmer og et skilt ved siden af, der siger ”primates psykopates”. Men så er han et menneske med barndom og det hele. Et menneske fra en familie, der gik i stykker indvendigt, og som levede socialt isoleret. Men han ER et menneske, og det er det, der er så uhyggeligt. Freud skrev i Das Unheimliche, at det mest uhyggelige udspringer af det hjemlige og private. De gange, vores veje er gået tæt forbi psykopater, fortrænger vi, fordi de har overskredet vores personlige grænser. Men det er ikke det værste. Det værste er, at vi næsten selv kunne have gjort det. Jeg tror, at det, der ytres fra ét menneske, er udtryk for det fællesmen-neskelige. Og den tanke er så ubærlig, at Lundin ryger lige ned i min affaldspose mellem kødrester, æggeskaller og andre tegn på liv.

Anne-Marie Donslund er forfatter

Tag en dyb indånding, Andreassen...Vi deler ikke denne optimisme, selv om vi er glade for både videnskab og teknologi.

Et centralt anliggende i ’Gudløse hjerner’ er påvisningen af, at ”biolo-gisme” - her i form af aktuelle, radikale udgaver af såvel evolutionspsykologen som hjerneforskningen - er uforenelig med den klassiske, vestlige forståelse af ”humanitas”, dvs. ideen om men-nesket som noget kvalitativt forskelligt fra naturen, karakteriseret ved fornuft, sædelighed, frihed og ansvar. En konsekvent biologist er Thomas W. Clark, der er direktør for det amerikanske Center for Naturalism, der blandt andet omfatter darwinisti-ske koryfæer som Susan Blackmore og Daniel Dennett. Clark beskriver i bogen ’Encountering Naturalism’ et rent darwinistisk menneskesyn. Men-nesket, hedder det, er ikke andet end en ”samling af atomer, molekyler, celler og neuroner, der er produceret af den naturlige selektion … Din personlighed og adfærd er fuldstændig determine-ret, og derfor udelukkende et spørgs-mål om årsag og virkning.” Som Clark skriver, så ”er vi” - darwinistisk forstået - ”kun det, naturen gør. Vi er kompli-cerede fysiske organismer, der deltager i den naturlige ordens udvikling.” Er dette hele sandheden om mennesket, så har vi nøjagtig samme værdighed som en vandmand og en amøbe. En moralsk indsigelse er naturligvis ikke et gyldigt modargument, men antihu-manistisk, deterministisk evolutions-psykologi og hjerneforskning a la Clark er ikke videnskab, men dårlig filosofi. Endelig undrer det os, at den selver-klærede humanist Andreassen forarges over vore advarsler mod biofascisti-ske tendenser, når man betænker de gyselige citater, vi belægger det med i

’Gudløse hjerner’. Vi kalder ingen for nazister, men påpeger det betænkelige i, at troende sygeliggøres, dæmoni-seres og mistænkeliggøres på bl.a. et biologisk grundlag, samtidig med at nyateistiske alarmister udpeger reli-gion til den største trussel mod men-neskeheden i det 21. århundrede og f.eks. kalder ateisme et tegn på ”mental sundhed” (Dawkins). Her på falderebet anbefaler vi en dyb indånding, for nu kommer nogle teologiske overvejelser: Ifølge Andreassen taler kristne kun om Gud i ”forblommede vendinger”. Hvis han dermed mener, at de ikke taler om Gud, ligesom man taler om en chim-panse, et gen eller en cykel, så har han ret. Den ”bogstavelige” gudsopfattelse, som han tilsyneladende (?) anser for mere ærlig og uforblommet, er faktisk et produkt af det 17. og 18. århundredes rationalisme og empirisme, der benæg-tede, at ordet ”eksistens” kunne have mere end én betydning. At Gud ”er”, måtte derfor forstås ligeså bogstaveligt som alle andre eksistensudsagn, dvs. Gud og sten og planter og atomer skal tænkes lige konkret og ”bogstaveligt”. Denne udvikling har på den ene side ført til en teologisk forfladigelse af gudsbegrebet (som vi f.eks. møder i moderne kreationisme og den nye ateisme), og på den anden side ført til, at det er blevet meget lettere for men-nesket efter det 18. århundrede at være ateist. For hvis Gud er en ting, må han kunne gøres til genstand for naturvi-denskabelige undersøgelser, og natur-videnskaben er - os bekendt - indtil videre nået frem til den konklusion, at tingen ”Gud” ikke findes. Interes-serede kan læse videre i de glimrende bøger ’The Cambridge Companion to Atheism’ og ’The Problem of God in Modern Thought’.

s. 20

oktober 2009

Det undertrykte vender altid tilbage. Bedst som man troede, at Gud var død og begravet, agerer han hovedperson i en ophedet debat om videnskab kontra religion. En debat, der blussede op i USA og England, hvor lidenskabelige ateister - mest kendt er måske englæn-deren Richard Dawkins - i bestsellere og stort anlagte tv-serier har blæst til angreb på alle former for religiøsitet og kaldt til forsvar for det naturvi-denskabelige verdensbillede. Og hvor kreationister og religiøse fundamen-talister på den anden side har lanceret tvivlsomme teorier om Intelligent Design og fremlagt, hvad de ad omveje ser som ”naturvidenskabelige” beviser for Guds eksistens. Nu er debatten så med vanlig forsin-kelse nået til Danmark, og fronterne er trukket skarpt op. På den ene side har vi en skønsom blanding af biologiske naturalister, kognitive semiotikere og selvudnævnte ”humanister”, der ser det som deres ypperste opgave at gennemtrumfe et strengt naturvi-denskabeligt syn på alle tilværelsens områder og i sidste ende reducere mennesket til at være et spørgsmål om de bedste geners overlevelse. På den anden side har vi dels en forsamling af religiøse fundamentalister, der tæller

debatKommentarer

Den tredje positionfra nykristne sekter, new age og hare krishna-inspirerede lommefilosoffer til fundamentalistiske islamister, der kæmper for at bevise Guds fysiske eksistens ved at pege på kompleksi-teten og den tilsyneladende nærmest matematiske orden, som universet kan fremvise og dels folk, som Lars Christiansen og Lars Sandbeck, der med deres nye bog Gudløse hjerner, som humanist-ateisten Lars Andreassen kommenterede i september-udgaven af Højskolebladet, tilsyneladende retter en principiel kritik mod ateismen ud fra en position, der måske/måske ikke bedst kan beskrives som moderne protestantisme. Jeg skriver ”tilsyneladende”, fordi jeg endnu ikke har læst de herrers bog, men at dømme ud fra de anmeldelser, interviews og omtaler, jeg har læst, lader det desværre til, at de har ladet sig friste (for nu at bruge en kristen metaforik) til at bruge den samme retorik, som den deres erklærede modstandere - de militante ateister - i årevis har brugt. Nemlig den usag-lige og overpolemiserende retorik. Man behøver ikke at have set mange minutter af det første afsnit af Richard Dawkins dokumentarserie ”The Root of All Evil” (alene titlen siger vel det hele!), for at vide, hvad jeg snakker om. Det er ærgerligt, for det kendskab, jeg har til i hvert fald Lars Sandbecks virke som anmelder ved Politiken og teolog i traditionen fra Johannes Sløk, er egentlig meget positivt og mere nuanceret. Men - altså - jeg har endnu ikke læst bogen! Hvad jeg egentlig gerne vil hen til i denne kommentar, er at pege på en tredje position, man kunne indtage i debatten om religion og videnskab – tro og ateisme. En position, der viger uden om den nytteløse skyttegravs-krig, der i øjeblikket er ved at udfolde sig mellem det, man kunne kalde fundamentalister på begge sider af debattens ideologiske skillelinje.

Hvad hvis man anerkender, at den moderne naturvidenskabs indsigter er uomgængelige og i hidtil uset grad gør det muligt for os at beskrive verdenen og skabe effektive teknologier, der både kan være os til gavn og last - alt efter måden, vi vælger at bruge dem på - men at naturvidenskabelige forkla-ringsmodeller ikke er nok til at opfylde alle menneskers (dybe) behov for mening og forståelse i deres tilværelser. Hvilket omvendt er grunden til, at vi overhovedet har et kontraintuitivt fænomen som religion (og spekula-tiv tænkning generelt). Det er jo for øvrigt pudsigt, at de benhårde ateister i Humanistisk Forum omgiver sig med alskens ”sekulære” ritualer i forbin-delse med livets store begivenheder, som man vist kalder det. For var man virkelig konsekvent i sin naturviden-skabelige tilgang til verdenen, så kunne man vel nøjes med at konstatere sine geners succesfulde videreførelse som det eneste meningsfulde i tilværelsen. For mig at se er religion per se ikke problemet. Det samme gælder natur-ligvis naturvidenskaben. Og de kan sagtens - det beviser et samfund som det danske suverænt - sameksistere uden nævneværdige konflikter, hvis man kan overleve et enkelt Fadervor i ny og næ. Nej, det store problem, vi i dag står over for, er fundamenta-lisme af en hver art - religiøs såvel som naturvidenskabelig - og ideologisk totalitetstænkning (de to ting hænger sammen). Mennesket bruger ideerne som en livsnødvendig guide i forhold til at opnå en meningsfuld verdensfor-ståelse, men når ideerne systematiserer sig til ideologier eller idésystemer, og når de så i næste ombæring fryser fast i fundamentalistiske og gensidigt udelukkende verdensbilleder, så har vi et kæmpe problem. I den sammen-hæng er tvivlens nådegave menneskets dyrebareste gave og grunden til, at jeg betragter mig selv som både kristen og ateist.

GUDLØSE HJERNER 2 Det må være muligt at finde en position mellem to fundamentalismer - religion og ateismeaf paw hedegaard amdisen, idéhistoriker, odder højskole

s. 21

Højskolerne har fortsat en central plads i det danske uddannelsessy-stem og må derfor også påtage sig en væsentlig rolle som medspiller og aktør, når regeringens målsætning om, at flere unge skal have en kompe-tencegivende uddannelse, foldes ud. Højskolerne skal i højere grad trække i arbejdstøjet og indgå alliancer med det ordinære uddannelsessystem og kommunerne. Grundlæggende har højskolerne samme rolle i dag, som de altid har haft. I er frie skoler for voksne, der fungerer som et supplement til det or-dinære uddannelsessystem. I skal i dag blot ”servicere” en befolkning, der har et højere uddannelsesniveau, og som stiller større og mere differentierede krav til, hvad højskolerne kan og skal. Jeres skoleform skal fungere som ”et helle” i uddannelsessystemet. I skal skabe en dannelsesperiode for den ud-dannelsessøgende på vej eller på afveje i det ordinære uddannelsessystem. Og så skal I fungere som et ekspe-rimentarium i uddannelsessystemet. Når det ordinære uddannelsessystem flytter sig og blive mere fleksibelt, så

Højskolerne må i arbejdstøjetskal højskolerne flytte sig tilsvarende. Det gælder såvel pædagogisk som fagligt. Højskolerne har måske et min-dre kendt ”brand” end tidligere, og konkurrencen fra andre uddannelser er stærkere. Heri ligger udfordringen. Det glæder mig i den sammenhæng, at samarbejdet med det formelle uddan-nelsessystem øjensynligt ikke skader højskolens profil. Så derfor: Klø på med samarbejdet.

Målet for højskolerne er således, at I:Udvikler jeres tilbud til forskellige målgrupper i uddannelsessystemet.Har fokus på at udvikle deltagernes livsfærdigheder - og lægger vægt på, at højskolerne løfter deres del af ansvaret for uddannelse, dannelse og opdra-gelse. Har fokus på det faglige engage-ment og viljen /styrken til at ville gøre en forskel hos højskolelæreren.Søger nye udfordringer og samarbejds-former med det ordinære uddannel-sessystemet, der sikrer at opholdet på højskolen bliver en dannelsesrejse, men hvor den studerende samtidig får bygget på sine formelle kompetencer og har mulighed for at blive evalueret.Bliver et klarere tilbud til den del af befolkningen, der er mest søgende og tvivlende over for uddannelsesvalg, og som ofte også har svage uddannelses-mæssige forudsætningerne Melder jer ind i kampen for at bi-drage til folketingets målsætning om, at 50 % får en videregående uddannel-se og 95 % får en ungdomsuddannelse i 2009. Tydeliggør over for jeres ansatte, at man som lærer skal medvirke med viden i bredden og i dybden og indgår med sine unikke kompetencer, men at man også er forpligtet på fællesskabet, på lærersamarbejdet med andre og på samarbejdet med andre uddannelsesin-stitutioner og arbejdsmarkedsmyndig-heder/vejledere.

Igangsætter en debat om, hvad Grundtvig og Kold ville have stillet op med regeringens/Folketingets uddan-nelsesmæssige målsætninger, og hvad man havde stillet op med uddannelses-systemet og dets mange barrierer anno 2009.

Det er lidt ærgerligt, at der ikke foreligger en effektundersøgelse af de såkaldte 3x3 - projekter. Altså, hvad får de uddannelsessøgende ud af projek-terne og hvad skaber de af merværdi for dem? Det er afgørende, at dette element bliver evalueret! Jeg kunne også godt tænke mig skolernes vurdering af, hvordan man tænker sig projekterne fastholdt og videreført uden central støtte. Kan højskolerne fx forestille sig en model med et brobygningstaxameter mellem højskolerne og det formelle uddan-nelsessystem, og kan man forestille sig et differentieret taxameter i forhold til den uddannelsessøgende indgangsfor-udsætninger? Må jeg ønske al mulig held og lykke med at forny højskolernes indhold. Der er brug for jer!

Formanden for de kom-munale skoledirektører opfordrer højskolerne til øget samarbejde med det formelle uddannelses-system

af per b. christensen, formand for de kommunale skoledirektører(bkf) og direktør i næstved kommune

foto ulrik jantzen

s. 22

oktober 2009

tendens Hvor er Gandhi?

Den fredelige aktivist

Gandhi med den britiske politiker Stafford Cripps i 1942. Polfoto.

s. 22

s. 23

Mahatma Gandhi er indbegrebet af ikke-voldelig modstand. Det er 140 år siden, han blev født, og han nævnes fort-sat i samme åndedrag som Martin Luther King og Nelson Man-dela, men er det relevant at tale om Gandhis ideologiske arv i dag?

af anders rou jensen

en halvnøgen fakir. Det var sådan, den magtfulde britiske premierminister Winston Churchill i sin tid nedladende betragtede Indiens legendariske politiske leder Mohandas Karamchand Ghandi. Sidstnævnte er mere kendt som Mahatma Gandhi, idet “mahatma” er en indisk titel, som betyder “store ånd”. Gandhi, som havde 140-års fødselsdag den 2. oktober, så måske med sit simple lændeklæde og sin primitive spinderok ikke ud af meget for den materielt overlegne britiske kolonimagt, men alligevel besad denne ”halvnøgne fakir” en viljestyrke og en strategi, som fik Winston Churchill og hans sejrsvante landsmænd til at bide i græsset. Indien blev frit og Gandhi var befrieren. Hvad var det, han gjorde? Umid-delbart ikke særligt meget. For det var først og fremmest ved at lade være, ved at afstå fra al voldelig modstand, at det lykkedes for Ghandi at mobilisere sit eget folk og sætte kolonimagten til vægs. Han gennemførte først og frem-mest sin imponerende befrielseskamp ved hjælp af de to aktionsformer, der er blevet synonymt med hans navn, nemlig civil ulydighed og ikke-vold. I sin bog ’Fra Gandhi Til Green-ham Common’ citerer den danske forfatter Toni Liversage Gandhis egen forklaring på disse to aktionsformer: “Fuldstændig civil ulydighed er oprør uden det voldelige element. En virkelig civil modstandskæmper ignorerer sim-pelthen statens autoritet. Han bliver én, der sætter sig uden for loven og som siger, at han lader hånt om enhver umoralsk lov. ( ) Og i alt dette bruger han aldrig vold og sætter sig aldrig til modværge, hvis man bruger vold mod ham. Faktisk lægger han op til at blive arresteret.” Ikke en tankegang, som har meget med aktivisme at gøre i dag i Dan-mark. Tværtimod er Gandhis tanker og hans arv svære at finde i aktivistmil-jøet herhjemme, hvor det må konsta-

»Typisk vil man mene, at hvis man abonnerer på Gandhis metoder om ikke-vold og fredelige protestformer, gør man sig selv politisk uskade-lig. Så kan man ikke opnå noget.- niels fastrup

teres, at de voldsomme begivenheder i forbindelse med fx Ungdomshuset og Christiania - og de konfrontationer, der lægges op til i forbindelse med klimatopmødet i København - tilsyne-ladende ligger meget langt fra Gandhis idealer.

politisk uskadeligJournalisten på Modkraft.dk Niels Fa-strup har i flere år været en indgående iagttager af aktivistmiljøet i Danmark, og han slår fast, at han her aldrig er stødt på Gandhis navn:”Der er en gammel tradition, i en lille del af venstrefløjsmiljøet, for at sige, at de ulige magtforhold opretholdes ved vold i sidste ende. Og vil man ændre på noget grundlæggende, er man nødt til at bruge vold - modvold, vil man kalde det. Den strømning fik fornyet liv i 60’erne med den venstreradikale be-vægelse, hvis ekstreme udtryk var RAF og De Røde Brigader. Så har man så siden lavet en slags kodeks for, hvilken slags vold der er tilladt, og der har man lagt afstand til decideret terror. Man har sagt, at man må gå til et vist punkt. Typisk vil man mene, at hvis man abonnerer på Gandhis metoder om ikke-vold og fredelige protestformer, gør man sig selv politisk uskadelig. Så kan man ikke opnå noget. Niels Fastrup peger på den ændrede mediesituation som forklaring på, at Gandhis aktionsformer synes passé i dag:“I dag er mediedækningen en af de ting, der gør, at man bliver en markant aktør i samfundsdebatten, og hvis man bruger de militante aktionsformer påkalder man sig en enorm medie-interesse, som godt nok på mange måder fremstiller de aktionerende som ballademagere, men som alligevel ender med at blive politisk produktiv. Man vil typisk lave en analyse over mål og midler og prøve at afstemme de to ting.” I “Fra Gandhi til Greenham Com-

s. 24

oktober 2009

tendensHvor er Gandhi?

»Had synden og ikke synderen er en forskrift, som kun få holder sig for øje, skønt den er letfatte-lig nok, og det er derfor, at hadets gift spredes i verden. Denne ahimsa, altså ikke-vold og abso-lut kærlighed, er grund-laget for al søgen efter sandhed.- gandhi

mon” beskæftiger Liversage sig også med Gandhis mere overordnede principper, og hun understreger bl.a., at den indiske leder hverken søgte den hårde konfrontation eller det bløde kompromis. Hans mål var i stedet overenskomsten - Liversage citerer her Joan V. Bondurants bog “Conquest Of Violence” om Gandhis konfliktfilosofi:“Når først en konflikt et kommet op til overfladen, udvikler den gandhiske teknik sig på en måde, der adskiller sig kvalitativt fra det, der hedder at nå frem til et kompromis. ( ) Det drejer sig ikke om at ofre sin stilling eller give modstanderen indrømmelser for at få noget til gengæld fra ham. Den ikke-voldelige modstand må fortsætte, indtil man gennem overbevisning er nået frem til en fælles bilæggelse af konflikten.” Det var med denne tankegang og teknik, Gandhi bekæmpede de bevæb-nede englændere, og det var en kamp, der var forankret i en særlig spiritua-litet. Her er begreberne “satyagraha” og “ahimsa” altafgørende. Førstnævnte kan ordret oversættes til “absolut sandhedskærlighed”, mens Gandhi i biografien ’Om Mit Liv’ skriver om ahimsa:”’Had synden og ikke synderen” er en forskrift, som kun få holder sig for øje, skønt den er letfattelig nok, og det er derfor, at hadets gift spredes i verden. Denne ahimsa, altså ikke-vold og absolut kærlighed, er grundlaget for al søgen efter sandhed. Jeg indser daglig, at denne søgen er forgæves, medmin-dre den har ahimsa som grundlag. Med udsagn som disse synes vi at være langt væk fra gadeurolighederne i København og Danmark. Her er arven fra Gandhi umiddelbart svær at få øje på. Anderledes forholder det sig ifølge Indiens-kenderen, ph.d. Stig Toft Madsen i Gandhis hjemland:”Hvis man skal tale om lederfigurer i Indien, er der to, man kan pege på. Nehru og/eller Gandhi. Gandhis fød-

selsdag er en helligdag, og Gandhi som en figur, en ideolog, man kan holde frem, både i egne øjne og i omverde-nens øjne, er meget vigtig - uanset om man forstår ham og kender ham i detaljer.”

undervurderetifølge Stig Toft Madsen skal man passe på med at undervurdere Gandhi rent mediestrategisk. På dette område var han måske slet ikke så fortidig, som man umiddelbart skulle tro:“Mange moderne indere vil ingen mangel se i hans måde at håndtere me-dierne på. Han var meget bevidst om det, og han koblede massemedier og massebevægelser sammen. Ved sidste valg i Indien var der nogle unge folk i Mumbai, der sagde: Nu skal vi afskaffe korrupte politikere, og vi laver vores egen hjemmeside. Det ville de sagtens kunne se som en forlængelse af arven fra Gandhi. Han havde ingen spindok-tor, men var god til at tale med mange forskellige folk og levere sit budskab, så selv englænderne måtte fælde en tåre. Han var en god kommunikator.” Stig Toft Madsen peger endvidere på, at Gandhis metoder er en så stærk del af den samfundsmæssige og politi-ske tradition i Indien, at de næsten er blevet institutionaliseret:”Aktionsformerne er meget udbredte, stort set blandt alle politiske og ikke-politiske grupperinger - statsansatte, politiske partier, sociale bevægelser, som vil opnå et eller andet. Gennem civil ulydighed bryder man en lov, går ud på gaden, lader sig arrestere og bliver sluppet ud dagen efter. Politiet arresterer ofte store mængder af folk. De lader sig arrestere, de bliver sure, hvis ikke de bliver arresteret. I Indien anvender man et fast engelsk udtryk for fænomenet: “courting arrest”. Det er meget offentlig det hele, men det er en helt bestemt måde at håndtere det på. At stoppe trafikken og tvinge butikker til at lukke er desuden meget

s. 25

»Er denne arv fra akti-visten Gandhi så fuld-stændig usynlig i dagens Danmark? Ikke helt. Nede på Christiansborg Slotsplads har Freds-vagten nu stået i snart 3000 dage i træk.

typiske aktionsformer i Indien. Man lukker samfundet ned, og det er fra Gandhis tankegang. Han stoppede samfundet, og den type aktioner, som er lovstridige, men får befolkningen med, er stadig meget populære aktio-ner i Indien.”

en pascifister denne arv fra aktivisten Gandhi så fuldstændig usynlig i dagens Danmark? Ikke helt. Nede på Christiansborg Slotsplads har Fredsvagten nu stået i snart 3000 dage i træk, og en tilfældig tirsdag eftermiddag i september 2009 er de tre tilstedeværende aktivister, Leif Poulsen, Martin Nielsen og Mi-chael Røgen, meget bevidste om den indiske inspirationskilde:“Gandhi var pacifist. En pacifistisk revolutionær over for besættelses-magten. Han er et forbillede for vores holdninger, for mine holdninger,” slår Leif Poulsen fast.“Han har inspireret mange fredsbevæ-gelser,” tilføjer Martin Nielsen, også sit down-aktioner er en teknik, som kommer fra Gandhi.” De tre demonstranter er også hur-tige til at indplacere Gandhi i en større kongerække af politiske forbilleder: Nelson Mandela, Desmond Tutu, Mar-tin Luther King og Dalai Lama.Leif Poulsen er ikke tvivl om essensen af Gandhis teknik og indstilling:”Han var imod vold. Ud fra den tanke-gang, at hvis man øver vold mod vold, optrappes volden. Hvis noget er hårdt, kan man forsvare sig med bløde midler. Så ophæver man det hårde.” Fredsvagt-aktivisten, Leif Poulsen, mener ligefrem, at tankegangen har bestået sin prøve i virkelighedens verden. Han har set det med egne øjne, de gange det er gået hedt til med demonstrationer og uroligheder på Slotspladsen:“Hvis der er optræk til vold, så træk-ker vi os. Og hvis der er uro hernede, kommer politiet og fjerner de andre

demonstranter, men ikke fredsvagter-ne. Betjentene tør også stå med ryggen til os. Det gør de ikke med de andre demonstranter. Men de stoler på os.” Er dette måske en slags overens-komst i Gandhi’s forstand? I det store billede forekommer det under alle omstændigheder omsonst:“Gandhi bliver mindre og mindre rele-vant i de venstreradikale bevægelser i verden, hvor man klart har rustet op,” fastslår Niels Fastrup. “Og det bliver værre og værre, for der sker en kon-stant militarisering af samfundslivet, vil man sige i de miljøer. Analysen i dag vil være, at man står over for en meget avanceret form for undertrykkelse, hvor kampen ikke har en masseforank-ring. En Gandhi-strategi ville være den totale magtesløshed.”

Husk aT du som medlem af

folkeHøjskoleRnes foRening i danmaRk gRaTis kan få TRykT

diT navn på foRsiden af din nye

Højskolesangbog

med

GulD tryk

www.hojskolesangbogen.dkwww.ffd.dk/medlem

s. 26

oktober 2009

tendensNedslag

der mangler ikke kogebøger på markedet med opskrifter på al den lækre mad, som man kan sætte tæn-derne i - og der er heller ikke mangel på selvhjælpsbøger, som giver opskrif-ter på, hvordan man får en sund sjæl i et usundt legeme, der er fyldt med dårlig karma. Opskrifter på jordisk mad eller spirituel karma! Det kan være svært at vælge for en forbruger, der er sulten i både krop og sjæl. Hvorfor er må-dehold, sneglefart og kolonihave et alternativ til overdådige madopskrifter og forjættende terapiforløb? Fordi man sætter tænderne i det jordiske liv med både krop og sjæl - med såvel sanser, følelser og fornuft. Der er ikke noget galt i at spise god mad eller at være spirituel uden at have drukket spiritus, men opskrif-ten på jordisk lykke i en krisetid skal måske have maden og spiritualiteten ind i nogle rammer, der giver frihed og tryghed, også når maden er spist, og man kommer tilbage fra den syvende himmel, som man har været i med sin sjette sans. Det er min påstand, at rammerne hverken skal være et spørgsmål om gammel gudstro eller moderne fremskridtstro, men en tro på, at mennesket er indfældet i naturen med naturlige livsytringer. Samtidig er mennesket et kulturvæsen, som er med til at skabe historie fra morgen til aften - både for sig selv og som en del af mange små og store fællesskaber. Mådeholdet bliver mere og mere fornuftigt, jo mere det moderne industrielle samfund tærer på naturens ressourcer. Meget tyder på, at man skal lade være med at lade den økonomi-ske krise skygge for den økologiske katastrofe, der truer, hvis vi bliver ved med at være så umådeholdne i vores forbrug.

Manifest for mådehold

ESSAy: Som sneglen skal vi skal ned i tempo - ud i kolonihaven og genfinde mådeholdet

bo rasmussenforfatter og tidligere seminarielektor

Vi kan producere os ud af den øko-nomiske krise, men ikke ud af den økologiske. Det skal i så fald være med produktion, der ikke er rentabel på kort sigt, men som på lang sigt kan skåne naturen. Det er grøn fornuft, som nok skal forenes med et grønt sindelag.

sneglen og kolonihavenHer kommer sneglen ind i billedet som natur, der er så langsom, at den er antistress-musik for både krop og sjæl. Den kan få os til at nyde solen og regnen med sanser og følelser, der identificerer os helt med andre levende skabninger, der også er sansende og følende krop. Vi er snegle med bevidsthed – men i den moderne verden, hvor alt ikke kan gå hurtigt nok, er det både dejligt og fornuftigt at hengive sig til naturens langsomme rytme, som vi er i en art stofskifte med, fordi vi ikke kun er store tænkende hoveder. Stofskiftet med naturen med både krop og fornuft kræver måske både langsomhed og et sted, der er oversku-eligt. På et tidspunkt forlod Nietzsche sin tids storbyer og søgte ud i en landsby for at leve med sit meget store tænkende hoved i naturens rytme. Og der fik han sans for både mådehold, langsomhed og overskuelighed. ”En lille have, nogle figner, nogle små oste og en tre-fire gode venner – det var hele Epikurs overflod” skrev han om det enkle liv inspireret af Epikurs havefilosofi, som i dag kunne inspirere til en kolonihavefilosofi med sans for jordiske og kosmiske banalite-ter i hverdagslivet. ”Epikurs overflod” ville så i en kolonihavefilosofisk udgave være et filosofisk alternativ til de liberale og røde ideologier, der er enige om ikke at kunne få fremskridt og udvikling nok,

Polfoto

s. 27s. 25

»Der er ikke noget galt i at spise god mad eller at være spirituel uden at have drukket spiritus, men opskriften på jordisk lykke i en krisetid skal måske have maden og spiritualiteten ind i nogle rammer, der giver frihed og tryghed, også når maden er spist.

og det er også et filosofisk alternativ til en traditionsfikseret nationalisme, som Kjærsgård og Krarup kæmper for i en ”national værnepligt”, hvor man kun forlader slagmarken, hvis man har sejret eller er død. I forhold til en sådan slagmark er kolonihaver for det meste fredelige steder. Kolonihavefilosofi er imidlertid ikke rammen om en stillestående idyl, selv om mådeholdet, langsomheden og det enkle haveliv kunne pege i den retning.

natur og politikNaturen er liv og død, og menneskets naturlige livsytringer er både livsbe-kræftende og dødbringende. Kroppen og sjælen kender både en lidenskab og en lidelse, der er blid og voldsom. Og prisen for et passioneret liv er måske, at kroppen og sjælen sjældent er blide eller uregerlige på samme tid. Menneskenaturen som krop og sjæl er en indviklet natur. Mennesket er også en besværlig natur, fordi det er naturligt for mennesket både at være ”fri som fuglen” og samtidig at være lige så bundet som en fugl er det, til de

fugle den flyver i flok sammen med. Fugle har både yngelplejeinstinkt og aggressionsdrift. Det har menne-sket også. Det er bare mere besværligt for mennesket at følge sin kærlige og aggressive natur, fordi det også har et hoved med bevidsthed og fornuft og derfor har et ansvar, både når det flyver alene, og når det flyver i flok. Man kan selvfølgelig vælge at leve i total ensomhed eller drukne sin individualitet i et fællesskab, hvor man elsker og hader, som fællesskabet vil det, men det er hverken naturligt for mennesket at være helt alene eller aldrig at være alene. Det kan man lige nu lære af det fuglemenneskeliv, der på Louisiana udspillede sig i Max Ernsts billeder. Det turde nu være klart, at livet i den lille have med figner, oste og ven-ner - ”Epikurs overflod” - også er liden-skab og lidelse på grund af menneskers liv med hinanden, selv om etikken er mådehold og tempoet sneglefart; men det er også klart, at kolonihavefilo-sofi ikke lægger op til nationalistisk værnepligt under det dannebrogsflag, der pryder en ordentlig kolonihave, men fokuserer på naturlig menneske-lighed som krop og sjæl - fokuserer på mennesket som et individ, der ikke lever alene, men heller ikke kan undvære at gøre det, og på mennesket som et naturvæsen, der ikke kan lade være med at skabe kultur (koloni), og et kulturvæsen, der ikke kan flygte fra sine naturlige livsytringer. I et globalt perspektiv er denne naturlige menneske-lighed et mere revolutionært budskab end de men-neskerettigheder, der blev til under den amerikanske og den franske revolution, fordi både politisk frihed og politisk lighed kan føre til umen-neskelighed, hvad menneske-lighed selvfølgelig ikke kan - den lille koloni-havevirkelighed rummer en drøm om både Danmark og hele verden som en kolonihave. Der er i disse tanker afsæt til en plakat for det kommende klimatop-møde, som kunne lade sig inspirere af kolonihaven på den gobelin, Bjørn Nørgaard har produceret om de yngre

Glyksborgere. Den tolker jeg som en utopi om en samfundsvirkelighed, hvor samfundet er menneskeligt, fordi det er indfældet i naturen og bygger på naturlig menneskelighed. Og så burde mådeholdet og langsomheden komme af sig selv. Mådeholdet, sneglen og koloniha-ven er en opskrift på jordisk lykke, der er et stærkt alternativ til både religiøse og politiske opskrifter. I en finanskri-setid, hvor man er fristet til kortsig-tede politiske indgreb, er det grøn fornuft at besinde sig på en filosofisk opskrift, som ikke er upolitisk, men på en måde førpolitisk, fordi den peger på det naturgrundlag - også i den men-neskelige natur - der skal føres politik på.

den filosofiske opskriftDen filosofiske opskrift giver plads for det tidløse, uden at pinde det tidløse ud i (religiøse) dogmer, der skiller fårene fra bukkene. Og sårbarheden – der hænger sammen med den skrøbe-lige balance i både sjæl og krop – og mellem livet som frit individ og fugl i flok - kan ende med at være en styrke i en virkelighed, der skal være så steril og perfekt, at der ikke må være pletter på tøjet og skygger i menneskesindet, uden at man straks bliver sendt til krisepsykolog. Selv solen er i en sådan virkelighed, der dyrker den pletfrie renhed og denuproblematiske harmonitilstand, jævnfør C.V. Jørgensen nødt til at gå til psykolog. I det filosofiske koloni-haveliv er man frygtelig lykkelig, men ikke saligt lykkelig. Man er tæt på den romantiske tradition, hvor den samme naturånd ”slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket” (Schelling), men man er langt fra de mange idealistiske traditioner, hvor mennesket træder på både planter, dyr og mennesker for at nå sine mål. Mådeholdet, sneglen og koloni-haven er rammer, der levner plads til livslyst, kritisk fornuft og samfunds-sind, både i den lille danske kolonihave og i hele verden som en kolonihave med plads til snegle af alle slags.

s. 28

oktober 2009

debatBogkritik

Vores samfund er under forandring. Helt grundlæggende forudsætninger for hvorledes vi lever sammen, indret-ter vores hverdag, passer vores arbejde, organiserer vores institutioner og opdrager vores børn er under foran-dring. Ja, selv hvordan vi danser, spiller fodbold og går i krig er underlagt den samme samfundsforandrende meka-nisme: Projektet. Det er den grundlæggende tese i Anders Fogh Jensens bog ”Projekt-mennesket”, der forsøger at spore konsekvenserne af, at projektet til-syneladende er blevet den afgørende organiseringsmekanisme. Projektsamfundet afløser - og står i modsætning til - disciplinsam-fundet, der primært var kendeteg-net ved regler, kontrol, systematik, forudsigelighed og rationalisering. Disciplinsamfundet, der idéhistorisk har været dominerende de sidste par århundreder, var stærkt præget af hierarkiske systemer, der tildeler alle dele af samfundslivet sin helt særlige plads og funktion. Projektsamfundet er derimod decentralt, tværgående og uden fastlagte og forudbestemte grænsedragninger. Hvor eksempelvis opdelingen af hverdagen i disciplin-samfundet blandt andet kunne aflæses i arbejderbevægelsens paroler om 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile, bliver det i projektsam-fundet stadigt sværere at holde disse afgrænsede sfærer adskilte. De før så fasttømrede rum omskabes nu i lyset af det midlertidige, det fleksible og det tilfældige.

selvkontrolAnders Fogh Jensen er filosof og forsø-ger derfor særligt at spore disse foran-dringer indenfor traditionelle filoso-fiske begreber som tid, rum, relation og handling. Eller med andre ord at undersøge, hvorledes denne forandring påvirker de menneskelige vilkår.

Klar… Parat… Projekt!ANMELDELSE:Alle dele af vores liv er blevet projekter - og det er ikke meget kontinui-tet i vores liv. Projekt-samfundet er en realitet - og det er et problem, hævder ny bog

af rasmus kolby rahbek,ry højskole

Som menneske i projektsamfundet stilles der helt andre og nye krav. Hvor disciplinsamfundet honorerede loyali-tet, ordentlighed, regelrethed og ikke mindst ”det normale”, er tilpasnings-evnen og evnen til at håndtere uvished og uforudsigelighed helt afgørende for succes i projektsamfundet. Projektet er kendetegnet ved, at det er enestående, det kan aldrig gentages. Løsningsmodeller fra et projekt kan ikke tages med over i et nyt, og det bli-ver derfor op til deltagerne i projektet konstant at kunne tilpasse både sig selv og projektet til de konstant skiftende betingelser projektet måtte være underlagt. Selvledelse og selvkontrol bliver naturlige konsekvenser.

forundringsparatHopper man et øjeblik ud af ”Pro-jektmennesket” og forsøger at finde

ProjektmennesketAnders Fogh JensenAarhus Universitetsforlag147 sider. Er udkommetKr. 148,-

s. 29

Bogkort

ved andreas harbsmeier

»Spørgsmålet er imidler-tid, om forundrings-paratheden overhovedet tilbyder noget egentligt alternativ. Hvis vi rent faktisk lever som her beskrevet, ligger det nye hverken i forandringen eller forundringen, men netop i parat-heden.

eksempler på disse nye krav andre ste-der, synes særligt et begreb at springe i øjnene: Forandringsparathed. Dette begreb, der netop fordrer den veludviklede tilpasningsevne, er i høj-skolesammenhænge blevet udfordret af behovet for forundringsparathed. Spørgsmålet er imidlertid, om forun-dringsparatheden overhovedet tilbyder noget egentligt alternativ. Hvis vi rent faktisk lever som her beskrevet, ligger det nye hverken i forandringen eller forundringen, men netop i paratheden. At være konstant parat, uden på nogen måde at være sikker på, hvad det er, man skal være parat til, er projektmen-neskets vilkår. Tanken om, at alt fast opløses og bliver uhåndgribeligt, er ikke ny. Den har udspillet sig i en lang række sam-menhænge og været forsøgt indfanget af utallige begreber. Og Anders Fogh Jensens tese om hvorledes disciplin-samfundet giver plads for projektsam-fundet synes da også på en lang række punkter at mime tidligere diskussioner om forholdet mellem modernitet og postmodernitet - og særligt hvilket præfix, der nu var det mest rammende. Er der rent faktisk tale om post- eller snarere sen-, høj- eller para- etc. etc.? Ændres vores grundvilkår gennem radikale brud med det bestående eller er enhver periode selv svanger med sin efterfølger og dermed sin egen mod-

sætning? ”Projektmennesket” lukker ikke denne debat en gang for alle, men forsøger at holde en dør på klem ved på den ene side at hævde, at projek-tet i sin grundessens er tværgående i forhold til disciplinsamfundets planer og hierarkier, og jo dermed afhængig af dem. På den anden side gøres det flere gange klart at vi står midt i en overgang fra disciplin- til projektsam-fundet. Vi går fra et system til et andet. Der er ikke blot tale om udviklinger indenfor et og samme system og disci-plinsamfundet beskrives i al væsentlig-hed i datid. Anders Fogh Jensen kalder da også andetsteds projektsamfundet for det postdisciplinære styresystem. Problemet kunne synes at tilhøre den mere langhårede afdeling, såfremt de konkrete analyser virker rammende. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der skal til, for at det bliver legitimt at postulere helt grundlæggende foran-dringer i de menneskelige vilkår og samfundets organisering. Er det nok at vi ikke længere danser, spiller fodbold, opdrager, bygger huse, går i krig eller danner parforhold på samme måde som tidligere? Hvornår kan noget med ret og rimelighed siges at være nyt? Og når vi taler om helt fundamentale vilkår for menneske og samfund, hvilke konsekvenser har det så hvilket per-spektiv man anlægger?

De andre mente”Med stor energi og opfind-somhed viser han, at dans, epidemibekæmpelse, for-sorg, virksomhed, fodbold, parforhold, skole, arkitektur og krig alle sammen er medier for samme historiske logik.”Ole Thyssen i Weekendavisen

”En gang styrede tradi-tionen vores liv. I dag ser arbejde, fritid, kærlighed, møder, ja alt ud til at flyde sammen i et stort kaos. Men i denne bog forklarer filosof-fen Anders Fog Jensen, at rodet også har sin egen orden nemlig projektet.”Socialrådgiveren

Tør du være dansk?

Oder til fællesskabet

Af Ole Hyltoft Hovedland

Hyltoft er som frafalden socialdemokrat en kontroversiel skikkelse. Bogen her bekræfter den position. I 49 mere eller mindre provokerende korte essays, står stærkt islam-kritiske statements side om side med en utvetydig besyngelse af det folkelige – grundet i danskhed og kristen-dom. Det må være hård kost for radikale højskolefolk – og sikkert også for en del andre.

Dét, Svend mener, er…Af Hans Mortensen Gyldendal

Som noget nær Ole Hyltofts erklærede socialdemokratiske modbillede står nyligt afdøde Svend Auken. I Hans Mortensens bog, der er baseret på en række samtaler umiddelbart inden Aukens død, præsen-teres Aukens politiske verdensbillede, hans livssyn og erfaringer i det politiske liv – og ikke mindst kritik af den nuværende reger-ing og den støtteparti.

s. 30

oktober 2009

højskoleNavne

Fra presse til højskolepresOle C. Jørgensen er ny bestyrelsesfor-mand på Ryslinge Høj- og Efterskole. Han er nyindtrådt i Ryslinges besty-relse efter, at Erik Rahn Jensen har valgt at trække sig. Den 9. november tiltræder Ole C. Jørgensen, men han er allerede i gang med at forberede sig til det nye hverv. Oprindelig er han uddannet journalist, og har bl.a. været redaktør på Fyns Amts Avis, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende. Den tidligere redaktør har in-gen fortid i højskoleverdenen, men til gengæld har han erfaring med bestyrelsesarbejde, da han fra 2006 til 2009 har været bestyrelsesformand for Fynske Medier A/S. Nu gælder det Ryslinge Højskole- og Efterskole. At få styr på økonomien ser han som sin vigtigste opgave i bestyrelsen: ”Jeg er jo ikke højskolemand, men derimod har jeg siddet i bestyrelse før og arbejdet i det private erhvervsliv, så jeg har erfaringen med det aspekt. Og grundet skolens skrøbelige økonomi på nuvæ-

På Krogerup har man netop budt velkommen til Sara Mortensen. Hun er startet som underviser på Verden Brænder, som er et længere kursus der laves i samarbe-jde med Operation Dags-værk og som omhandler globalisering og forandring i verden. Derudover skal hun fungere som Krogerups kommunikationsmedarbe-jder. Sara har tidligere rejst, arbejdet og boet i Nicara-gua i en årrække.

På Vestjyllands Højskole er der for nylig startet to nye undervisere. Anna Ander-sen som keramiklærer. Hun er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding og netop vendt hjem fra Royal College of Art i London, hvor hun har specialiseret sig i digitale teknikker inden for keramisk formgivning.

Derudover er Kamilla Hartmann blevet ansat som danselærer med speciale i moderne dans. Hun har en diplomuddannelse i scene-dans og dansepædagogik fra den anerkendte danse-skole Iwanson i München.

Derudover kan vi fortælle, at manden bag Nordfyns Folkehøjskole i Bogense, Tadao Chiba, er blevet indstillet til en kulturpris – nemlig Fyens Stiftstidendes pris – årets kulturnavn.

rende tidspunkt, er det for mig at se det vigtigste at få en positiv udvikling på den front.” Når det er sket ved Ole C. Jørgen-sen ikke, hvad der så skal ske ”Det er jo er en udvikling, som kommer til at tage nogle år. Hvad der så skal ske, er ikke til at sige - det tager vi til den tid.” I hvert fald glæder han sig til at arbejde i en semi-offentlig institution og ser frem sig til at tage udfordringen op.

Historien om dine højskolesangesanghåndbogen indeholder viden om alle højskolesangbogens 572 sange og salmer - leveret af 85 bidragsydere med særligt kendskab til de enkelte sange.

kan bestilles på www.hojskolesangbogen.dk eller ring 3336 4040.

Pris: 298,-

s. 31

nyt fra ffdforeningenskalender 22.-23. oktober 2009 Forstandertræf Rødding Højskole

23.-25. oktober 2009 Det Europæiske Kulturmødetræf den internationale Højskole

5.-7. november 2009 Frie Skolers Fællesmøde gymnastikhøjskolen i ollerup

10. november 2009 Konference for viceforstandere og souschefer ffd, Højskolernes Hus

11.-13. november 2009 Kursus for sekretærer og forretningsførereHaslev udvidede Højskole

23.-25. november 2009 Norsk / Dansk vejledertræf den internationale Højskole

2.-4. december 2009 Kursus for nye forstandere nørgaards Højskole

8.-10. december 2009 Lederuddannelsens 2. del brandbjerg Højskole

2.-4. februar 2010 Lederuddannelsens 3. del brandbjerg Højskole

26. februar 2010 Informationskursus ffd

21.-22. april 2010 Informationsseminar ffd

mere på www.ffd.dk

den

ne s

ide

redi

gere

s af

ffd

Træf for højskoleelever Højskolerne afholder Europæisk Kulturmødetræf 23.- 25. oktober 2009 på Den Internationale Højskole i Helsingør. Deltagerne er først og fremmest danske og udenlandske elever. Temaet tager udgangspunkt i ”7 promises”, der blev udviklet som en del af højskolernes klimaprojekt Come2gether. Pris 170 kr. Der kan søges om refusion af rejseudgifter mellem 100 kr. og 350 kr., hvis den billigste rejseform benyttes. Tilmelding www.ffd.dk/ind-satsomraader/europa/kulturmoedetraef Norsk-dansk vejledertræfDen 23.-25. november afholdes vejledertræf for norske og danske højskolevejledere på Den Internationale Højskole i Helsingør. Træffet vil byde på oplæg, metodeafprøvning og erfaringsudveksling. Programmet byder bl.a. på Christian Tang Lystbæk, DPU og VIA University College. Rie Thomsen, DPU og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning. Tilmelding til kurset sker på ffd.dk/uddannelse inden 25. oktober. Nyfortolk Grundtvigtekster, kom i radioen og vind 5000 kr. DR udfordrer Højskolerne og Efterskolerne i anledning af DR’s juleka-lender Pagten: Lad os få Grundtvig i pagt med tiden! Højskolerne kan deltage i konkurrencen om nytolkning af 5 udvalgte Grundtvig-sange fra Højskolesangbogen. Dommerpanelet er Michael Bojesen, Jørgen Carlsen og Thomas Buttenschøn. Vindersangen vil bliver opført ved DR Pigekorets julekoncert 19. og 20. dec. Vinderen vil blive inviteret til koncerten.FFD sætter desuden et GAVEKORT (kun højskoleelever) på højkant - til højskolekursus, Højskolesangbøger m. guldtryk, Sanghåndbøger eller årsabonnementer på Højskolebladet. Hver højskole kan indsende 5 tekster/sange til konkurrencen. Frist senest 15. nov. 2009. www.dr.dk/grundtvig Højskolerne er med på Spil Dansk DagenOtte højskoler har fået 5000 kr. i støtte til arrangementer på Spil Dansk Dagen d. 29. oktober. FFD afsætter ressourcer til fælles pr for højskolernes arrangementer, der alle tager udgangspunkt i Højskolesangbogen. www.spildansk.dk Højskolernes fansideBliv fan på www.facebook.dk/hojskolerne. Vi arbejder på at gøre fansiden mere levende. Har du forslag til forbedringer eller nye tiltag (applikationer m.v.), som højskolerne kan have gavn af, så skriv til Thomas Koefoed på tk@ffd.dk. FFD deltager i HK messen: ”Gå efter dine drømme”HK’s nye overenskomst giver medlemmer mulighed for 2 ugers selvvalgt uddannelse. En oplagt mulighed for medlemmerne er selvfølgelig at tage på højskole. Messen afholdes i HK Hovedstanden d. 28. oktober kl. 17 - 21.

s. 32

oktober 2009

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

NYT

Fakultetet udgiver fra september 09 nyhedsbrevet TEOnyt. Meld dig til på vores hjemmeside.

ny foredragsportalideer til vinterens foredragsaftener.

Årsskriftet 2009 er udkommet - læs det på hjemmesiden eller bestil et gratis eksemplar.

ARRANGEMENTER 13. oktoberEvolutuon og religion.Foredrag v/ Peter K. A. Jensen og Armin W. Geertz.

29. oktoberTeologiuddannelsen mellem akade-misk dyd og kirkelig nødvendighed.Foredrag v/Jan Lindhardt og Anders Klostergaard Petersen.

30. oktoberSigns of Wonder - Traces of Doubt: The fantastic in religious narrative from Exodus to Elisha.Ph.d.-forsvar v/ Laura Feldt.

3. novemberMay the force be with you - jediismen

Foredrag v/ Markus Davidsen.

Velkommen til et godt miljø på Aarhus Universitet. Vi lægger vægt på at være et levende sted med gode faciliteter, engagerende undervisning og spændende arrangementer.

NYT OM TEOLOGI OG RELIGION

Det Teologiske Fakultet i Århus er Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk

AUDET TEOLOGISKE FAKULTETAARHUS UNIVERSITET

Annonce 8 Højskolebladet.indd 1 02-10-2009 11:20:06