højskolebladet #3 - 2015

# 3 2015 siden 1876 DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

” Jeg håber, at jeg bare er en feminist

under afviking.” Sanne Søndergaard, komiker

SYDKOREA SKELER TIL HØJSKOLER

Sydkoreanske elever døde af manglende kritisk stillingtagen

NY BOG OM HØJSKOLEPÆDAGOGIK OPFORDRER TIL DEBAT

hø

jsko

leb

lad

et

3

INDHOLD

PORTRÆT SANNE SØNDERGAARD

“Humor bliver respektløs, når man kører på nogen uden grund. Hele diskussionen om Muhammed-tegningerne og ytringsfri-hed viser jo, at man ikke kan gøre alting i humorens navn” s. 18

BILLEDLIGT THE CITY OF DREAMS

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

38

OPDRAGELSES-KUNST

12

28

INDHOLD# 3 — 2015

04 LEDEREN

05 LIDT AF HVERT

06 TENDENS

10 INFOGRAFIK

12 REPORTAGE

16 HØJSKOLEN KORT

18 PORTRÆT

26 HØJSKOLELIV

28 BILLEDLIGT

32 PÅ SPIDSEN

34 DIALOGEN

36 KRONIK

38 UNDERSØGER

42 BØGER

44 NAVNE

VÆRDIPOLITISKE OPGØR

OPDRAGELSESKUNST

JAGT PÅ MANGFOLDIGHED

SANNE SØNDERGAARD

EN BJØRNETJENESTE?

THE CITY OF DREAMS

- MED HIZB UT-TAHRIR

GLIMT AF AFMAGT

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

4 HØJSKOLEBLADET

Sandhedens fleksibiltet og det kritiske blik

V i undrer os. Vi reflekterer, kritiserer og diskuterer. Vi må-ler og vejer. Vi undervises. Vi bliver klogere. Undertiden skifter vi mening – sommetider uden at opdage det, fordi

verden omkring os forandrer sig, og det er så nemt bare at følge med. I farten kan vi glemme at være kritiske. Historien viser, hvor farligt det kan være.

I Højskolebladet dyrker vi i dette nummer det kritiske blik, fordi den, der kritiserer, kan forandre og redefinere, hvad der er rigtigt og forkert. Hvad der er smukt og grimt. Kritik kan fx forandre, hvilke værdier uddannelsesinstitutioner skal styres af. Komikerens samfundskritik kan få os til at se verden i et andet lys. Fotografens kritiske blik kan få et turistområde på Venice Beach i Californien til at blive eksotisk og æggende. Højskolebla-det favner i dette nummer alt fra det kritiske blik på et uregerligt sind til kritiske røster, der ikke ønsker demokrati i Danmark, for Højskolebladet er et kulturmagasin, som ønsker at skabe indsigt i forskellige verdenssyn.

Et andet sted, hvor nysgerrighed og kritisk tænkning dyrkes, er i vores uddannelsesinstitutioner. Pædagogikken her har ikke bare betydning for, hvor meget eleverne lærer, men også for hvordan de møder verden. Ud over at Højskolebladet kaster et kritisk blik på kulturkampene inden for uddannelsespolitikken, så åbner vi også den nye bog ”Højskolepædagogik – En fortælling om livsoplysning i praksis”, som udforsker, hvordan der undervises på højskoler.

Højskolebladet opfordrer hermed til kritiske blikke, for sandheden har over tid vist sig at være ret fleksibel.

Alt godt

Ea ØrumRedaktør

VELKOMMEN # 3— 2015 LEDER

KOLOFON

#3 - 2015. 140. årgang

UDGIVERFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Lisbeth TrinskjærNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

REDAKTION Ea Ørum (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant)Tlf. 3336 [email protected]

REDAKTIONSPANELDagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER

Julie Melgaard Smidt, Sofie Buch Hoyer og Ea Ørum ABONNEMENTHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

ANNONCESALGDG Media / Tlf.: 7027 1155. www.dgmedia.dk

DESIGN Nanna Skytte

LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD

FORSIDEFoto: Klaus Holsting

TRYKDystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015

#4: 9. juni

#5: 11. august

#6: 15. september

#7: 20. oktober

#8: 1. december

ISSN: 0018-3334

Undertiden skifter vi mening – sommetider uden at opdage det, fordi verden omkring os forandrer sig, og det er så nemt bare at følge med.

5

HØJSKOLELIV LIDT AF HVERT

33 % af højskoleleverne følte sig ensomme før deres højskoleop-hold.

13 % følte sig ensomme efter højskole-opholdet.

MEST LÆSTE HISTORIER PÅHOJSKOLEBLADET.DK

MEST LÆSTE

VIDSTE DU AT

HADEORDET”EFFEKTIV PÆDAGOGIK”

Effektivitet og pædagogik er to ord, jeg ikke holder af at se sammen. I stil med ”punktlig kærlighed” eller ”målstyret god-natsang”, der også forekommer klodset i tosomhed.

Pædagogisk praksis er som en hop-pebold i et propfyldt S-tog. Inden for en

given ramme kan udfaldet ret beset køre af sporet, og det er dér, de største øjeblik-ke opstår. Pædagogik er, når vi kollektivt glemmer, hvor vi kom fra, og det måles ikke i centimeter.

RUNE VISKINDE, LÆRERSTUDERENDE

”Den pædagogik, der bedrives på højsko-lerne, har en unik og vigtig mu-lighed for at bidrage til fortsat dialog og stillingtagen til de store dilemmaer og paradokser, vi står overfor som samfund.”

JONAS ANDREASEN LYSGAARD,

UDDANNELSESLEDER V. DPU, I BOGEN

"HØJSKOLEPÆDAGOGIK – EN FORTÆL-

LING OM LIVSOPLYSNING I PRAKSIS”

1 EN BILLEDSERIE OM KÆRLIGHEDFotograf Marie hyld viser sine billeder.

2 BRODERSKAB FOR LIVETEt højskoleophold giver et stærkt netværk.

3 SELVKRITIK OG MUSKELBUNDTERDialog mellem Gymnastikhøjskolen i Ollerup og sociolog Rasmus Willig.

4 INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGEI Grundloven fra 1849 udelukkes fem folkegrupper fra folkestyret.

5 HJERTETS DANNELSEReplik af Kurt Finsten.

DET SKREV VI DENGANG

JOHANNES CLAUSEN I HØJSKOLEBLADET D. 30. JULI 1897

”Om skolereformen og Friskolen”Ved uddannelsen paa Seminarierne kommer det jo an paa, hvorledes de virkende Lærere er. Det er muligvis heldigt eller nødvendigt, at Forstander og Præstegerningen adskilles. Men da burde man rigtig nok være betænkt paa at skaffe de allerbed-ste, mest levende og aandeligt udviklende Kræfter til at beklæde disse Poster, ikke mindst Præstegerningen. Thi da de vordende Lærere skal være ogsaa Kirkens eller Menighedens Tjenere, er det af den allerstørste Betydning, at Seminariet ligger i en levende Menighedskreds og paavirkes af denne.

DET SKREV VI DENGANG

6 HØJSKOLEBLADET

VÆRDIPOLITISKE OPGØR TAGES PÅ

FEATURE

7

VÆRDIPOLITISKE OPGØR TAGES PÅ U

DD

AN

NE

LS

ER

NE

TENDENS

Dannelse lønner sig ikke, det gør derimod et job. Økonomiske rationaler gennemsyrer i dag undervisning og pædagogik. Idé-historiker fra DPU placerer i ny bog ud-dannelsesområdet på den værdipolitiske slagmark.

Af Ea Ørum

8 HØJSKOLEBLADET

TENDENS # 3— 2015 VÆRDIPOLITISKE OPGØR TAGES PÅ UDDANNELSERNE

I slutningen af 1990’erne sad han målløs i sine børns børne-have og lyttede på pædagogerne, der talte om ”kompetence-udvikling”. Det havde været utænkeligt bare 5-10 år tidligere,

hvor styrkelse af sociale færdigheder endnu satte dagsordenen, men efter Murens fald i 1989 havde verden ændret sig. Jens Erik Kristensen er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han kan ikke lade være med at lytte godt efter, for de nye måder at tale om mål for børnepasning og pædagogik gør ifølge ham en afgørende forskel.

”Jeg kan huske, jeg sad og tænkte: ’hvad fanden er det her for noget - hvad er det, vi vil gøre ved vores børn?’ Jeg fattede ikke, at børnehavepædagoger og selv BUPL havde købt den nye måde at tale om børns udvikling på, nemlig som ’kompetenceudvikling’, der stammer fra erhvervslivets human ressource-management,” siger han.

Jens Erik Kristensens pointe er, at engang var det børnehavens mål at gøre børn til sociale individer. Nu ændrede pædagogikken sig pludselig i retning af en kompetenceudvikling, der var orien-teret mod arbejdsmarkedet. Forandringen var som en spejling af, hvad der foregik på landets uddannelsesinstitutioner. 1990’ernes pædagogiske opbrud og værdipolitiske kampe skitserer han i bo-gen ”Pædagogikkens idéhistorie – i dansk perspektiv”, som han har redigeret og bidraget til. Den udkommer til sommer.

”I børnehaven sagde pædagogerne: ’Vi mener jo bare det sam-me, som vi altid har ment.’ Men de brugte faktisk nogle andre ord, og når du siger noget med andre ord, så siger du jo også no-get andet. I 1990’erne handlede det hele pludselig om livslang læring og kompetenceudvikling af hensyn til videnssamfundets arbejdsmarked. Dannelse blev trængt, og skole og uddannelse har siden da udelukkende handlet om arbejdsmarkedets betingelser og ’employability’, som det nu hed. Alle skulle så tidligt som muligt arbejde på at blive ’beskæftigelsesduelige’. Resultatet er blevet nye og mere diskrete dannelses- og frihedsidealer,” siger han.

Tilblivelsen af de nye idealer havde afsæt i en post-89 økono-

misk fornuft, som fulgte med ideen om, at vi befandt os i en global uddannelseskon-kurrence, hvor det handlede om så tidligt som muligt at få folk gennem uddannelse, der blev omtalt som ”livslang kompeten-ceudvikling”.

”Udviklingen gjorde ikke bare uddan-nelse til en økonomisk værdi, men satte nye kulturelle værdier i omløb, der politisk var fremmet af neoliberale forestillinger om, hvordan individer skal forstå sig selv og tage ansvar for deres frihed,” siger Jens Erik Kristensen.

ØKONOMISEREDEDANNELSESIDEALERVi tager altså ikke bare fra uddannelses-institutionerne med et eksamensbevis i hånden. Uddannelserne er også med til at forme os som mennesker og borgere. Det har politikerne altid været bevidste om-kring, og derfor har værdipolitiske vinde altid rusket på skole- og uddannelsesområ-det. Da Margrethe Vestager i 1999 var un-dervisningsminister, gjorde hun helt klart, at ”… uddannelserne skal indrettes for at fremme de værdier, vi ønsker, samfun-det skal bygge på”. Jens Erik Kristensen bruger citatet i sin nye bog og forklarer, at organisationer som OECD i 1990’erne fik massiv betydning for uddannelsesom-rådet, og at det i høj grad skete ved dansk medvirken. OECD var ellers dannet ef-ter anden verdenskrig som en økonomisk

"Engang mente vi, at skole og uddan-nelse skulle skabe oplyste demokratiske medborgere med 'lige muligheder'. I dag handler lighed snarere om at gøre alle lige konkurrencedygtige på arbejds-markedet."

Jens Erik Kristensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

9

samarbejdsorganisation, men i 1990’erne kom skole og uddannel-sesområdet i fokus – i et globaløkonomisk perspektiv.

"Engang mente vi, at skole og uddannelse skulle skabe op-lyste demokratiske medborgere med ”lige muligheder”. I dag handler lighed snarere om at gøre alle lige konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at alle fra barnsben lærer at tænke på, hvordan ”jeg” optimerer mine muligheder via uddannelse, og den tankegang skaber opportunisti-ske individer, der kun har deres egen karriere og succes for øje. Grund-tanken blev, at skole og uddannelse skulle betragtes som en investering i den enkeltes ”humankapital” med henblik på senere afkast i form af økonomisk vækst og øget konkur-renceevne," siger han.

Med det skifte brød man med dannelsestanken og ideen om ’en-treprenøren’ eller ’iværksætteren’ opstod, forklarer Jens Erik Kristen-sen. Ifølge ham betød udviklingen, at vi begyndte at forstå os selv som små entreprenante virksomhedsdriven-de med eget ansvar for at investere i egen arbejdskraft gennem livslang læring og kompetenceudvikling. Fra vuggestuer og børnehaver over sko-ler til de videregående uddannelser handlede det nu om at servicere den enkeltes oprustning af hver sin hu-mankapital og herigennem at sikre nationens globale konkurrenceevne:

”Vendingen blev begrundet i ændringerne på arbejdsmarkedet. Der var ikke længere brug for ’stive’ faglige kvalifikationer, men fleksible og omstillingsparate personlige kompetencer. Og siden har alle uddannelsesinstitutioner skullet genbeskrive deres indsats i kompetencetermer. Derfor skiftede også børnehaverne fokus fra slutningen af 1990’erne og frem,” siger han.

KONGER ER MISUNDELIGEDen nye måde at tænke uddannelser på skubbede til de unges ud-dannelsesvalg. Humaniora blev mindre populært, og studier ved Copenhagen Business School og de naturvidenskabelige uddan-nelser blev mere populære. Jens Erik Kristensen gør opmærksom på, hvordan den lærings- og kompetencepolitiske vending også har påvirket de rammer, som underviserne på universiteterne skal bevæge sig inden for.

”De skal ikke længere undervise i, hvad, de mener, der er vigtigt for faget. De skal undervise i det, der øger de studerendes beskæf-tigelsesmuligheder. ’Employability’ blev det nye og altoverskyg-gende mål. Det er efterhånden lykkedes at overbevise unge om, at det ikke er en rationel investering i ens humankapital at starte på en humanistisk uddannelse,” siger han.

Men det lyder da også ret fornuftigt, at unge tager en uddannelse for at få et arbejde?

”Der er rigtig meget fornuft i det, men her er jo flere former for fornuft på spil. Det nye er, at det entydigt er den økonomiske fornuft, der spiller førsteviolin, og at den promoveres stærkt fra statslig side. Derfor er uddannelsesområdet i dag blevet led i en art statsopdragelse af befolkningen, der ville gøre enevældige kon-ger i 1700-tallet misundelige. Forskellen er blot, at i dag styrer og

leder man mennesker gennem deres frihed - og ikke imod deres frihed. Man ansvarliggør den enkelte, men søger samtidig at lede friheden i be-stemte baner. Nogle kalder dette for neoliberal regeringskunst, og da den netop spiller på den enkeltes frihed og frie valg, er den langt sværere at anfægte. Det nye er derfor ikke, at der føres værdipolitik på uddannel-sesområdet. Det har man altid gjort. I 1970’erne var det demokrati og lig-hed gennem uddannelse, der var de centrale værdier. I dag er det en øko-nomisk forstået frihed, der lader som om, at den ikke er en værdi, men ren fornuft,” siger han.

Børnene fra 1990’ernes kompe-tenceudviklende børneinstitutio-ner er i dag blevet voksne. Jens Erik Kristensen ser, at de er blevet mere præstationsorienterede og konkur-rence-mindede, og når de investerer i sig selv, foregår det ud fra ønsket om afkast og fremtidig succes.

HØJSKOLE ER ET RATIONELT VALGDer er kun få steder, hvor dannelse endnu ikke er blevet erstattet af målrettet kompetenceudvikling. Et af de steder er ifølge Jens Erik Kristensen: Højskolen.

”Højskolerne har indtil videre kunnet holde sig fri af den læ-rings- og kompetencepolitiske vending. De har holdt sig på si-delinjen af den herskende uddannelsespolitiske fornuft og for-fægtet en anden værdipolitik. De tilbyder et klart alternativ til den målrettede og evidensbaserede undervisning, og de nægter standhaftigt at være kompetencegivende. Faren er for mig at se, at de bliver et dannelsesreservat forbeholdt de velstilledes børn. Måske burde de i stedet melde sig mere offensivt ind i den ud-dannelsespolitiske værdikamp og sige, at alle unge mennesker i princippet burde have et højskoleophold. Der er jo masser af fornuft - også uddannelsesøkonomisk fornuft - i at tage et høj-skoleophold,” siger han.

Han påpeger, at det umiddelbart ”nytteløse”, fx filosofi, littera-tur og historie, såvel som selve internatsformen, ikke blot modner og styrker livsdueligheden, men også ’beskæftigelsesdueligheden’ på det moderne arbejdsmarked, hvor personlighed og sociale ev-ner i stigende omfang bliver tillagt værdi.

”Pædagogikkens idéhistorie – i dansk perspektiv” udkom-mer til sommer.

"Det nye er, at det entydigt er den økonomi-ske fornuft, der spiller første-violin."

Jens Erik Kristensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

10 HØJSKOLEBLADET

INFOGRAFIK # 3— 2015 OPDRAGELSESKUNST

OpdragelseskunstINFOGRAFIK

Ordet pædagogik betyder "opdragelseskunst"; Læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte. Værdipolitik og økonomiske interesser - kultur - har over årene påvirket, hvilken form for pædagogik der har været gældende.

”Teorier giver os alter-native måder at se og forstå verden på; også højskoleverdenen og dens pædagogik.”

- Alexander von Oettingen, Dr. Pæd. ved UC Syddanmark.

375 f.Kr.

PLATON "Staten"

Det første europæiske studie, der sy-stematisk gennemarbejder uddannel-

sens og opdragelsens grundtemaer, og som teoretisk begrunder de græske

pædagogiske idealer.

330 f.Kr.

ARISTOTELES "Statslæren"

Beskriver en idealstat og opdragelsen som grundlag herfor. Stærk fortaler for

øvelse og tilvænning som opdragel-sesprincip.

1693

JOHN LOCKE "Nogle tanker om opdragelse"

Værket beskriver personlighedsudvik-lingen gennem styrkelse af karakteren. Lægger grunden til gentlemanbegre-bet som dannelsesideal og inddrager

flere praktiske fag.

PÆDAGOGISKE PEAKSFølgende værker har haft afgørende be-tydning for drøftelser af nutidens pæda-gogiske problemstillinger:

11

GRUNDTVIG (1783-1872) ville sige, at vi skal lære for livet, og at højskolen derfor skal oplyse om livet. Ikke kun det ”liv” som beskrives i bøger og teorier – det er det døde liv – men især om det liv, der leves blandt mennesker og gennem historien. Højskolepædagogik er livspæ-dagogik, fordi det sætter det levede liv i alle dets udtryk og indtryk på spil.

HEGEL (1770-1831) ville nok være skeptisk over for Grundtvigs synspunkt. Vi har ikke en skole, fordi ”livet skal oplyses”. Vi har en skole, fordi barnet skal lære at leve et of-fentligt liv. Elever skal lære, hvad det vil sige at blive aner-kendt gennem deltagelse i en fælles offentlighed, og hvad det kræver, når man skal ind-gå i arbejdslivet og i den poli-tiske virkelighed. Hegel tænk-te ikke på højskolen, da han skrev sine skoleteorier – men overfører man hans pointer, kunne man sige, at højskolen er til for at oplyse om det of-fentlige samfundsliv, og høj-skolepædagogik burde derfor være samfundspædagogik.

HERBART (1776-1841) levede samtidig med Hegel – de var uenige. For Herbart var skolen et sted, hvor undervisning skulle udvide barnets erkendelse af og erfaring med verden. Skolen udvider elevens primære oplevelser gennem viden og kundska-ber og er dermed en dannelsesskole. Man går ikke i skole for at lære om ”livet” eller om ”samfundet”, men for at udvide sin horisont. Skulle Herbart forsvare højskolen og højskolepæda-gogikken i dag, ville han helt sikkert svare: Højskolepædagogik er dannelsespædagogik gennem undervisning.

FOUCAULT (1926-1984) ville nok mene, at højskolen hav-de potentiale til at blive et ”helt andet sted”. Foucault gjorde opmærksom på, at alle samfund har behov for ”mod-steder”. Heterotopier kaldte han det. ”Steder” som ikke er imod, men imod tidens trend og hastige forandring. Mod-steder er vigtige for at få plads til eftertænksom-heden. Jeg tror, at Foucault ville sige, at højskolens sær-lige betydning er, at den er et mod-sted mod tidens hastige forandring som sikrer et nød-vendig rum for den frie tanke. Samfundet ville kollapse uden disse mod-steder, og derfor er højskolepædagogik mod-stedspædagogik.

HVAD VILLE FILOSOFFERNE SIGE?Højskolebladet bad Alexander von Oettingen om at forklare, hvordan det ville lyde, hvis store filosofer som Grundtvig, Hegel, Herbart og Foucault skulle skrue den ideelle højskole sammen. Han er Dr. Pæd. ved UC Syddanmark og har skrevet et kapitel i den nye bog ”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis”.

1762

JEAN-JACQUES ROUSSEAU "Émile ou de l'éducation"

Værket fremhæver de tre opdragende faktorer; naturen, tingene og men-

neskene, hvor den første skal føre an, og den sidste indrette sig efter de to

foregående.

1826

FRIEDRICH FRÖBEL "Menneskeopdragelsen"

Værket, der fik stor betydning for før-skolepædagogikken, fremhæver især legen som middel til forløsning af det

guddommelige i mennesket.

1830'erne

N.F.S. GRUNDTVIG "Skoleskrifterne"

Understreger betydningen af national og folkelig oplysning formidlet gen-

nem det levende ord og af en folkelig højskole.

12 HØJSKOLEBLADET

REPORTAGE # 3 — 2015 PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

A lverdens toner gjalder ud fra foredragssalen på Silkeborg Højskole. Den syriske musiker Maher Mahmoud er på besøg – og med sig har han sin arabiske lut, som han

lader fingrene glide hen over, mens han beder publikum om at brumme med. En charmerende dissonans spreder sig, da de ara-biske kvarttoner sniger sig ind mellem dur- og mol-harmonierne, og de fleste elever skæver nervøst til sidemanden i håb om at lande på den samme tone. Men ikke 18-årige Brwnd Sino, der nynner med fra anden række.

”Hey, kan du ikke lige give et eksempel på, hvordan vi plejer at synge?” spørger Maher Mahmoud, idet han får øje på Brwnd.

”Arg, jeg er ikke sanger…,” svarer den klejne højskoleelev til-bage på arabisk.

”Kom nu – jeg vil så gerne have, at de andre hører, hvordan vores musik er bygget op,” lyder det igen fra gæstemusikeren.

”Njah, jeg kender ikke rigtig det nummer, vi er i gang med nu,” undskylder Brwnd, mens resten af holdet overværer hyggesnak-ken mellem de to landsmænd. Salen må på den igen.

FRA SYRIEN TIL HOLSTEBROFor tre år siden flygtede Brwnd Sino og hans familie fra Syrien. De boede tæt på den tyrkiske grænse, da borgerkrigens modbydelig-heder tvang dem til at rive teltpløkkerne op, medmindre de ville risikere deres liv. Som flygtninge bor de nu i Holstebro, og det er her, at Brwnd via sprogskolen og kommunen har fået mulighed for at tage på højskole. Det er han lykkelig for. Højskolen har givet ham et helt særligt netværk, hvor han kan tale med andre om sin drøm om at blive optaget på gymnasiet, og hvor han lærer dansk hurtigt.

”Måske kan jeg blive programmør, så jeg kan arbejde med computere og it her i Danmark eller i Syrien, hvis jeg en dag kan vende tilbage,” siger han.

Brwnds yndlingsfag er religion, for som muslim er det vigtigt at vide mere om kristendom og de øvrige religioner, mener han.

”Det vigtigste, den danske kultur har lært mig, er, at man skal respektere folk, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de tror på,” lyder det fra Brwnd Sino, der nys-gerrigt bladrer rundt i en højskolesangbog for at stifte bekendtskab med de danske melodier.

HØJSKOLER ER FOR 4.G’ERENår højskolefolket skråler ”længe leve mangfoldigheden” med Gnags – nr. 381 i den blå sangbog – kan man med god grund spørge, om højskolerne nu også er så bredtfavnende. Årsstatistikkerne siger i hvert fald noget andet: Den typiske høj-skoleelev på et langt kursus er en pige, der netop har afsluttet en gymnasial uddan-nelse, og som efter højskolen begynder på en videregående uddannelse i en af de større byer. Hun er med andre ord en rigtig

Når man står uden for og kig-ger ind på højskolerne, får man ofte det indtryk, at sko-lerne er for de i forvejen lykke-lige.Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent for Nationalt Viden-center for Inklusion og Eksklusion på UC Syddanmark.

Den gennemsnitlige elev på de lange højskoleophold er 20 år gammel, kommer lige fra gymnasiet og skal videre på universitet i Aarhus eller København. Højskolebladet har fulgt tre elever, der skil-ler sig ud fra den domineren-de gruppe af 4.g’ere.

Tekst og foto Sofie Buch Hoyer

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

13

”4.g’er”, der selv finansierer sit højskoleophold, mens et mindre-tal af højskoleeleverne ikke har nogen ungdomsuddannelse eller kommer fra aktivering.

”Når man står uden for og kigger ind på højskolerne, får man ofte det indtryk, at skolerne er for de i forvejen lykkelige,” kon-staterer Leo Komischke-Konnerup.

Han er forsker ved Aalborg Universitet i uddannelse for unge med særlige behov og pointerer, at spørgsmålet om højskolernes mangfoldighed forudsætter en drøftelse af, hvad folkehøjskolerne egentlig skal kunne.

”Burde højskolerne tage flere unge ind, der ikke planlægger at læse filosofi, statskundskab eller teologi? Måske var det på tide med en diskussion – ikke kun blandt højskoler, men i hele sam-fundet – om højskolernes opgave og dermed også deres sociale ansvar,” siger Leo Komischke-Konnerup.

Det er ifølge ham den dagsorden, FFD’s (Folkehøjskolernes

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

Forening i Danmark, red.) nye udviklingsprojekt er med til at fremme ved at sætte ord på højskolernes pædagogiske fællestræk.

På Grundtvigs tid havde højskolerne til opgave at styrke fol-keligheden, uddanne bønderne samt give borgere politisk og de-mokratisk indsigt i samfundet. Ved at blive bevidste om deres pædagogiske potentiale i udviklingsprojektet kan højskolerne nemmere diskutere, hvad deres rolle anno 2015 bør være, forklarer Leo Komischke-Konnerup.

”Min forskning viser netop, at højskolerne har det pædagogi-ske fundament, der skal til for at løfte unge med særlige behov og dermed mangfoldiggøre højskolerne mere, end det er tilfældet i dag,” siger han.

SÆSONARBEJDER SØGER ROTilbage i Silkeborg har højskoleelev Ricky Damm Nielsen smit-tende forårskuller. Solen brager ned over

14 HØJSKOLEBLADET


himlen som en rocksolo, og så er det altså lidt øv, når tegning og maleri plejer at foregå indenfor. Heldigvis kan døren åbnes ud til det jyske Søhøjland, hvor strålerne nærmest står på tæer for at nå ind til flokken af kunstelever.

Som den ældste i en børneflok på tre foruden to bonus-sø-skende voksede 27-årige Ricky Damm Nielsen op på Nordfyn. Efter folkeskolen begyndte mange af hans jævnaldrende på en ungdomsuddannelse, mens han selv fandt arbejde på forskellige gartnerier og væksthuse på Fyn.

I det solbeskinnede lokale griber Ricky et par ark akvarelpa-pir, og med et pusterør får han en smule ætsende klorvand til at vandre på den mørkeblå baggrund af blæk – som små kometer, der trækker deres haler hen over nattehimlen.

”Jeg går lidt død, når det er så godt vejr,” fortæller den 27-årige fynbo, mens flere portrætter af stjernehimlen bliver til.

”Til gengæld giver det ro og kreativitet at sidde her og lave kunst. Det er dejligt afstressende,” siger han.

ALDER ER IKKE ET PROBLEMTilværelsen som sæsonarbejder kan nogle gange godt være hård – også for sindet, fortæller Ricky, der siden efteråret har været elev på Silkeborg Højskole. Her har han kunne bruge sit indblik i botanik, og han er den, de andre elever spørger til råds, hvis de vil vide mere om planter og dyr.

”Prøv og se her,” siger Ricky og hiver sin telefon op ad lom-men. Han klikker på en optagelse af en hugorm, som han filmede for nylig ude i Vejlbo Mose syd for Silkeborg. Haps! Den over 50 cm lange slange hugger pludselig ud efter kameramanden – men Ricky, der drømmer om at uddanne sig som naturvejleder, und-viger uden besvær.

”Jeg vil rigtig gerne prøve noget nyt, og jeg er her på højskolen for at få et pusterum, inden jeg skal videre,” siger han. Ricky er lidt ældre end gennemsnittet, men det gør det ikke spor, forsikrer han.

”Jeg føler mig meget på lige fod med de andre,” siger han. Ifølge Jacob Zakarias Eyermann, der er forstander på Silkeborg Højskole, bør højskolen være for så mange i samfundet som mu-ligt. Langt de fleste elever i Silkeborg er 4.g’ere, men skolen gør også noget for at tiltrække folk med håndværkeruddannelser samt etablere samarbejder med kommuner for at gøre plads til flygt-ninge.

”Vi forsøger at være imødekommende, og vi har et mål om at være lige mange drenge og piger for at få en balance i elevsam-mensætningen. Og så tænker vi over, hvordan vi bedst hjælper unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet,” siger Jacob Za-karias Eyermann.

Lige nu findes der flere støtteordninger – eksempelvis for unge uden ungdomsuddannelse, unge arbejdsløse samt udlændinge. Leo Komischke-Konnerup fra UC Syddanmark ser gerne, at højsko-lerne bliver bedre til at udvikle tilbud til unge med særlige behov, når nu højskolernes pædagogik – og særligt den menneskelige relation mellem læreren og eleverne – er med til at hjælpe disse unge videre i uddannelsessystemet. Og så kan højskolerne yde et langt støre bidrag til mangfoldigheden ved aktivt at blande sig i den politiske debat om folkeskolen, gymnasierne og inklusion.

”Jeg finder det dybt besynderligt, at folkehøjskolerne ikke er

mere markante i de øvrige uddannelses-diskussioner. Det virker for eksempel, som om de frie skoler inklusive højsko-lerne har stået med hænderne i lommen, mens politikerne har afviklet den folkelige folkeskole,” lyder det fra Leo Komischke-Konnerup.

FYRTÅRNSTANKE ER FORÆLDETFormand for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, anerkender, at højsko-lerne kunne have råbt højere, inden folke-skolereformen blev til virkelighed.”Jeg tror simpelthen ikke, vi har tænkt, at det var vores gebet – også fordi debat-ten ret hurtigt gik fra at være principiel til at blive en meget konkret diskussion om lærernes løn- og arbejdsvilkår,” siger hun.

Hele spørgsmålet om højskolernes mangfoldighed handler dog ikke kun om elevsammensætningen, mener hun.

”Det er lige så vigtigt, at højskolerne med deres forskellige filosofier og ideolo-gier blander sig i faglige debatter om ek-sempelvis musik, bæredygtighed og det gode ældreliv – både lokalt og nationalt.

Vi forsøger at være imødekom-mende, og vi har et mål om at være lige mange drenge og pi-ger for at få en balance i elev-sammensætningen. Og så tæn-ker vi over, hvordan vi bedst hjælper unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet.Jacob Zakarias Eyermann, forstander på Silkeborg Højskole

15


Det er knap så fyrtårnsagtigt, hvilket jeg i virkeligheden også er synes er en ret antikveret tilgang – men snarere en moderne måde at kigge udad på,” siger hun og fortsætter:

”Det er heller ikke så mærkeligt, at vi netop har flest af de unge, der er i gang med at finde ud af, hvilken retning deres liv skal gå i. Heldigvis oplever vi også, at der kommer flere og flere unge med anden etnisk baggrund på skolerne – det går bare meget langsomt,” siger Lisbeth Trinskjær.

BATTLE PÅ VIDENSyriske Brwnd Sino og hans klassekammerater får sig en overra-skelse, da de rammer dørtærsklen til religionslokalet på Silkeborg Højskole. Her står gæsteunderviser Ane Mikkelsen klar med gur-kemeje og gråhvid aske, der duppes mellem øjnene på dem – som en vaskeægte hindu-velsignelse i Sydøstasien.

Med røde og hvide pletter i panderne gør de klar til dagens opgave: Eleverne skal battle om, hvem der ved mest om bud-dhisme og hinduisme.

”I har tre kvarter til at finde ud af så meget om de østlige re-ligioner som muligt – og når I kommer tilbage, må I kun bruge jeres noter som hjælpemidler,” siger Ane Mikkelsen.

I det røgelsesduftende lokale bliver Charlotte Clausens gruppe tilbage, mens de øvrige elever finder arbejdsro andre steder på skolen.

Charlotte Clausen er uddannet frisør og flyttede som 17-årig fra barndomshjemmet i Haderslev for at tage imod sin læreplads i Vejle. I dag, fire år senere, er hun ivrig efter at udfordre sig selv endnu mere, så til sommer sætter hun kursen mod London for at uddanne sig som make-up-artist og søge job på nogle af de store modeshows i den engelske hovedstad.

”I starten troede jeg, at folk syntes, jeg var lidt snobbet, når jeg kom med håret sat op og make-up’en lagt. Da de så snakkede med mig, fandt de heldigvis ud af, at jeg var helt O.K.,” ler Char-lotte, der selv har finansieret sit højskoleophold med lidt hjælp fra sine forældre.

MODENHED HJÆLPER ANDREMens de andre i gruppen finder deres gamle gymnasienoter frem, snupper Charlotte sin smartphone og begynder målrettet at goog-le buddhismens hovedretninger og dens historiske ophav. Hun har ikke selv gået på gymnasiet, og det kan hun godt mærke.

”Jeg er ikke den første til at række fingeren op. Jeg er bedre til at lytte,” siger den 21-årige frisør, mens hun grifler noter ned på sin spiralblok.

Til gengæld føler Charlotte, at hun er blevet meget hurtigt voksen, fordi hun er kommet ud på arbejdsmarkedet så tidligt. Den egenskab bringer hun ofte i spil på højskolen.”Mange her på skolen ved endnu ikke, hvad de vil efter sommer-ferien. Men det ved jeg jo, og måske kan jeg hjælpe nogle af de andre med at finde ud af, hvilken vej de gerne vil gå,” siger Char-lotte Clausen.

Og så udfylder hun en ren praktisk funktion, fortæller hun.”Folk skal jo klippes i ny og næ… Min lille butik her på skolen

kører sådan set meget godt,” siger Charlotte, inden quizzen går i gang. Nu skal de andre have klø – i kløgt!

ELEVERNE SIGER

Brwnd Sino, 18 årSyrisk flygtning.

”Det vigtigste, den danske kultur har lært mig, er, at man skal respektere folk, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de tror på”.

Ricky Damm Niel-sen, 27 årSæsonarbejder.

”Jeg vil rigtig gerne prøve noget nyt og er her på højskolen for at få et puste-rum, inden jeg skal videre”.

Charlotte Clausen, 21 år Uddannet frisør.

”Mange her på sko-len ved endnu ikke, hvad de vil efter sommerferien. Men det ved jeg jo – og måske kan jeg hjælpe nogle af de andre med at finde ud af, hvilken vej de gerne vil gå.”

16 HØJSKOLEBLADET

AKTUELT # 3— 2015 HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Boom i højskole-jubilæer

I den kommende periode har ikke min-dre end syv højskoler 150-års jubilæum. Det skyldes det store højskoleboom, der kom efter krigsnederlaget i 1864. I de efterfølgende fem år blev der grundlagt ikke mindre end 44 højskoler over hele landet. Inden for 10 år var ¼ af skolerne dog bukket under igen. Men de kom-mende år fejres der altså hele syv 150-års jubilæer på landets højskoler. Det drejer sig om Vallekilde (1865), Askov (1865), Rødkilde (1865), Testrup (1866), Born-holms (1867), Ryslinge (1867) og Skals (1868).

Mere plads for 10. mio. kr.

A. P. Møllers fond har doneret 10 millioner kroner i tilskud til en udvidelse af Ryslinge Høj- og Efterskole. Pengene skal bruges til et nyt køkken og et nyt spisehus, der giver mulighed for at lave det nuværende køkken og spisesalen om til flere elevværelser og undervisningslokaler, der vil udvide højskolens elevkapacitet fra 35 til 50 elever. Det nye byggeri ventes at stå færdigt i 2016.

17

Flere elever til kristne højskoler

De kristne højskoler melder om flere elever. Luthersk Missions Højskole i Hillerød har lige nu 75 elever mod 38 i efteråret 2013. Pinsevækkelsens højskole i Mariager havde for nogle år siden 50 elever på skolens lange kurser, mens antallet i dag er 75-80. På Børkop Højskole var der for tre år 24 elever pr. hold mod 45 elever i dag.

Folkeoplysning for flygtninge

Organisationerne i Dansk Folkeoplysnings Samråd er gået sammen om projektet ’Folkeoplysning for Flygtninge’, der skal sætte fokus på det nuværende arbejde med flygtninge samt skabe nye aktiviteter med og om flygtninge. De nye aktiviteter spænder bredt fra debatarrangementer og foredrag til uformelle fritidsaktiviteter, aftenskolekurser og højskoleophold.

Slut med drivhus-temperaturer på Grundtvigs

På Grundvigs Højskole roder og regerer de, da de er ved at bygge om og opgrade-re med større foredragssal og foyer, nye værelser og en elevator, der skal komme især ældre og dårligt gående til hjælp. Højskolen bliver også isoleret bedre, da der har været problemer med drivhus-agtige temperaturer – meget varmt om sommeren og tilsvarende koldt om vin-teren. Projektet forventes færdigt til maj og har kostet omkring 25 millioner. kr.

TENDENS NR. 3 — 2015 XXXXXXXXXX

18 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

19

DE

N M

OR

SO

MM

E

MA

GT

KR

ITIK

ER

PORTRÆTINTERVIEW

Humor er Sanne Søndergaards våben. Hun fyrer jokes af og leverer den samfundskritik, som hun mener er nødvendig. I sin nye bog forklarer komikeren, hvorfor hun ser sit køn som en større begrænsning end sin sociale baggrund.

Af Sofie Buch Hoyer / Foto: Klaus Holsting

20 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 3 — 2015 DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

I Sanne Søndergaards stue hopper alle bøgerne rundt for at pas-se ind i skrå kvadrater. Reolkasser og multifarvede bogbind stritter ud fra væggen og udsender en sværm af strøtanker,

der flakser frem og tilbage mellem den kantede bogkollektion og dens ejermand.

Værkerne er emneopdelte, så der er ikke nogen farvekoordi-nation i den sprudlende samling. Men så alligevel. For til højre i reolen står alle bøgerne om køn i røde indbindinger, mens venstre side huser bøger om filosofi og videnskab i blå bogbind.

”Blåt er rationelt, og rød er følelser… Allerede dér har man besluttet, hvordan vi skal forholde os til feministiske forfattere,” filosoferer Sanne Søndergaard.

Det var derfor, hun insisterede på, at hendes nye bog, ”Solo – med mit køn på slæb”, skulle være blå.

Som nyuddannet journalist debuterede hun for ti år på en stand-up-scene. I dag er Sanne Søndergaard ikke blot komiker, men også forfatter, blogger, feminist, mønsterbryder – og meget andet. For hvis der er én ting, hun ikke bryder sig om, er det at blive puttet i en bestemt kasse. Og da slet ikke som kvinde. Men i stedet for at revolutionere journalistikken bruger Sanne Sønder-gaard humoren til at levere den kønskritik, hun mener, vi mangler.

”Jeg synes, at jeg som komiker er forpligtet på at sige noget om samfundet. Men man skal til en hver tid kunne forsvare, hvorfor noget er sjovt. Humor bliver respektløs, når man kører på nogen uden grund, og hele diskussionen om Muhammed-tegningerne og ytringsfrihed viser jo, at man ikke kan gøre alting i humorens navn,” indleder hun.

Komik skal således levere et skævt og tiltrængt blik på sam-fundet. Humor fungerer samtidig som en særdeles effektiv her-skerteknik, mener Sanne Søndergaard, der anerkender sin egen magt som komiker – men som langt hellere vil hænge ud med magtkritikerne.

FØRSTE MØDE”Okay, du er ung,” lyder det fra Sanne Søndergaard, der netop har optrådt med sit seneste show ’kvinde?’ en onsdag aften i Ros-kilde. Hun kommer ned ad trappen fra sit backstage-rum, efter at publikum har brølet, grædt og været ved at væmmes af grin i knap to timer. Jagten på den klammeste joke blev hurtigt krum-tap i comedyshowet, hvor samtlige kropsvæsker indgik i de rappe replikker, og hvor Sanne Søndergaard med skudsikker selvtillid udfrittede nutidens kønsroller, dansk hverdagsracisme – og kun-sten at iklæde sig en bodystocking…

Jeg klør mig lidt i håret og får temmelig klumpedumpet sagt, at jeg vist nok er ti år yngre end hende. Et halvt minuts småsnak forløber, og så falder dommen igen: ”Okay, du er virkelig ung,” siger 35-årige Sanne Søndergaard. Jeg bliver helt paf og får flash-back til alle de gange, hvor jeg i en fremskreden teenagealder er blevet afkrævet ID, når jeg har villet købe en håndfuld øl i et supermarked. Det er ved at være et par år siden. Så hvordan skal jeg forholde mig til dette påtrængende fokus på min alder? Jeg tager det heldigvis som det kompliment, det i virkeligheden er: Ud fra mit CV havde Sanne Søndergaard blot forventet at møde en Ritt Bjerregaard-agtig type med knold i nakken og ikke en rolling som mig. Men så er jeg da sat i bås. Så er vi i gang!

NÆSEBLOD OG ØRETÆVERDet hele begyndte i børnehaveklassen på Østre Skole i Ikast. Sommerferien var kun lige slut, og Sanne Søndergaard var blevet kaldt til tavlen for at fremvise den tegning, hun havde arbejdet på i timen. Idet hun lagde tegningen på katederet, fik lærerin-den øje på hendes flossede fingerspidser. Sanne Søndergaard blev holdt fast foran de andre elever. ”Det er så grimt til små piger, at de bider negle,” vrissede klasse-læreren til den 6-årige pige. ”Det skal du holde op med,” lød befalingen, mens re-sten af klassen gloede.

Skammen over at blive bedømt på sit køn og udstillet foran andre glemmer Sanne Søndergaard aldrig. Senere i folke-skolen kunne hun finde på at give sig selv næseblod i protest, hvis lærere eller sko-lekammerater kommenterede hendes ud-seende. Og så lærte hun i en tidlig alder at bande. For hvem helvede skal bestemme, at små piger ikke må sige grimme ord?

Som voksen – og med mundtøjet skruet helt rigtigt på – er Sanne Søndergaard ikke bange for at lægge op til offentlige øretæ-

Min opgave er først og frem-mest at udstille absurditeter ude i samfundet. Men folk er slet ikke vant til den form for satire i Danmark, og vi har slet ikke nogen tradition for, at kvinder gør det. Så de aner ikke, hvad de skal stille op med mig. De tager mig alt for seriøst.

21

Pointen er netop, at du ikke skal vide, hvor du har mig. Jeg udfylder sådan set bare rollen som komiker.


22 HØJSKOLEBLADET

Debatten på DR2 er: Et pro-gram, hvor folk står og råber og skriger, og hvor der er så-dan noget stressende under-lægningsmusik, der skal få pulsen helt op...

ver. Ligesom da hun for to år siden blottede sine røde kønshår på forsiden af Politiken, eller da hun samme år fordømte Wikipedias ifølge hende fornedrende forsøg på at rekruttere flere kvindelige skribenter. Hun gør det endda dagligt, når hun lægger links og kommentarer op på sin Facebook-profil.

AFSPEJLER FOLKS EGEN ADFÆRD”Som mand sårer det mig at læse dine systematiske angreb mod mænd,” har en fyr netop skrevet til Sanne Søndergaard på det sociale medie. Den slags henvendelser får hun tit. Og hun svarer som regel – altid i samme tonefald som det, hun bliver mødt med. Så nu buldrer kommentarsporet derudad og får hendes iPhone til at hyle ude fra køkkenet.

”Den her tråd løber jo helt løbsk og ender i beskyldninger om, at jeg begrænser folks ytringsfrihed, hvilket jo er fantastisk – at jeg nærmest er en statsmagt!,” griner Sanne Søndergaard, men fortsætter så:

FEATURE

23

”Jeg spejler egentlig bare folks egen adfærd. Det er det, en komiker gør.” Svaret, hun sendte til den forurettede herre, lød derfor: ”Som tænkende væsen sårer det mig at læse så dum en besked.”

Alligevel er der ifølge Sanne Søndergaard ikke særlig mange, der forstår hendes rolle. Som komiker – eller ’debatainer’, som hun selv kalder sig. Hele tiden er hun nødt til at gentage, at hun lever af at lave debatskabende jokes.

”Min opgave er at udstille absurditeter ude i samfundet. Men folk er slet ikke vant til den form for satire i Danmark, og vi har slet ikke nogen tradition for, at kvinder gør det. Så de aner ikke, hvad de skal stille op med mig. De tager mig alt for seriøst,” for-klarer hun.

DEBATTEN ER SELVHØJTIDELIGI det hele taget er den debatkultur, som Sanne Søndergaard er hvirvlet ind i, ude på et skråplan, mener hun.

”Debatten er vitterligt det, som Debatten på DR2 er: Et pro-gram, hvor folk står og råber og skriger, og hvor der er sådan noget stressende underlægningsmusik, der skal få pulsen helt op, og hvor det heller ikke er meningen, at nogen skal høre noget som helst,” siger hun.

Debat ville indebære et normsæt, der bliver overholdt af begge parter. ”Og hvor man lytter,” lyder det fra Sanne Søndergaard, der engang selv var deltager i Debatten på DR2 – hendes livs største fejltagelse. For ifølge hende er vi alle blevet så forhippede på at få ret, at vi ikke hører andres argumenter.

”Der er simpelthen så meget selvhøjtidelighed i vores debat-kultur. Vi er ikke villige til at tvivle på, om vi nu også har fundet de vise sten, og derfor er vi selvfølgelig heller ikke villige til at åbne for, at andre mennesker kunne have en pointe,” siger hun.

Men hvordan skulle Debatten på DR2 så se ud? Sanne Søn-dergaard uddyber:

”De fleste journalisters udgangspunkt,

SAGT OM SANNE SØNDERGAARD:

”Først en tak til komikeren Sanne Søndergaard for at bidrage med lidt humor. Det er der ærligt talt ikke meget af i kønsdebatten. (…) Hun fortjener ikke en tsunami af sure kommentarer hver eneste gang, hun åbner munden.”

- Kommentator Anne Sophia Hermansen i Berlingske, 1. januar 2014

“Selvfølgelig er man indimellem nødt til at klippe tingene ud i pap for at gøre det morsomt. Komik handler om overdrivelse og for-enkling. Men det kan også overgø-res. Og det sker ofte i Sanne Søn-dergaards talestrøm.”

- Anmelder Henrik Palle i Politiken, 10. januar 2015

24 HØJSKOLEBLADET

PORTRÆT # 3 — 2015 DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

BLÅ BOG

Sanne Søndergaard. 35 år. Komiker og forfatter.Uddannet journalist fra Danmarks Me-die- og Journalisthøjskole i 2004 og har senere læst kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet. Debuterede som stand-up-komiker i februar 2005 på Comedy Zoo i Køben-havn. Har ved flere lejligheder optrådt for de danske styrker i Afghanistan og turne-

rer for tiden med showet ’kvinde?’.Sanne Søndergaard står bag ungdomsromanerne ”Kære Døds-bog” (2008), ”Proforma” (2011) og ”Hell man” (2012). Hendes nyeste bog, ”Solo – med mit køn på slæb”, udkom på Kvinder-nes Internationale Kampdag den 8. marts.

når de dækker noget, er konfliktkriteriet: Vi skal have to parter, der er uenige. Jeg ville gå efter at lave Debatten mere propagan-distisk, så man havde valgt side på forhånd. Det der med at stille folk op mod hinanden, hvor de skal stå og råbe og skrige, det får man ingenting ud af,” siger hun.

KOMIK SOM VÅBENPå Gimle i Roskilde står Sanne Søndergaard ovre ved mixerpulten og hopper på stedet lige inden showstart. Skuldrene får sig en rystetur, det samme gør arme og ben, ligesom halsen strækkes, og kæberne masseres. Idet de rockede toner brager ud i salen, tager hun tilløb og sprinter op på scenen – klar til at give os én på sinkadusen. Eller hvad?

Sanne Søndergaard bider kun fra sig, hvis det er hende, der bliver angrebet. Det lærte hun, da hun som barn blev mobbet af sine lærere og klassekammerater hjemme i Ikast. Og det er taktikken, når hun bliver mødt med forventninger om, hvordan hun bør opføre sig.

”Der er jo en grund til, at rigtig meget debat får hæftet sports- eller krigsmetaforer på sig. Det er jo, fordi folk opfører sig, som om det er en boksekamp, der skal vindes,” siger hun.

Komikken blev således Sanne Søndergaards våben. Hendes overlevelsesinstinkt. Humor kan nemlig tryne selv den værste modstander, siger hun med et smørret smil.

”For nogle år siden skrev nogle forskere fra Københavns Uni-versitet en afhandling, hvor de kaldte komikere for den femte statsmagt. Og jeg er uddannet i den fjerde… Men jeg vil langt hellere være magtkritiker – jeg har så mange problemer med auto-riteter, at jeg er meget ked af at skulle være en selv,” siger hun.

EN RIGTIG FAMILIE FRA JYLLANDSelvværdet og det, hun kalder sit ’Rasmus Modsat-drive’, har Sanne Søndergaard altid haft. Hun er opvokset i en rigtig plebe-jerfamilie, som hun selv siger: Hendes far er vognmand, moren postbud, og broren arbejder i en svømmehal. ’Dannelse’ eksiste-

rede ikke i hendes ordforråd, før hun som overbygning på journaliststudiet begyndte at læse kvinde- og kønsstudier på Køben-havns Universitet.

”Og så var det ligesom for sent – på det tidspunkt var jeg allerede ældre end dig,” joker Sanne Søndergaard.

Men trods beskedne forkundska-ber for at kunne begå sig som kultiveret samfundsborger, når nu klaver og bø-ger ikke fandtes i det midtjyske barn-domshjem, brød Sanne Søndergaard med sin klasse. Hop! Ligesom hendes forældre som ufaglærte bønderbørn var flyttet ind til byen i 1970’erne og havde købt et parcelhus for at give deres børn et anderledes liv, end de selv havde haft. ”Jeg er vokset op med nogle rigtig sunde værdier. Man skal yde, før man kan nyde – og man kan, hvad man vil. Dem er jeg vildt glad for at have rullende i mit blod. Men min familie havde ikke de værdier i den kreative klasse-kultur, som jeg har i dag. De er tillærte,” siger Sanne Søndergaard.Hvad er det for værdier, du har lært?Sanne Søndergaard tøver.

”Hvilken baggrund kommer du fra?”Jeg spurgte først…”Ha! Det er bare nemmere at svare, hvis jeg ved, hvor du kommer fra. Jamen, poli-tisk korrekthed er noget af det, jeg samler op fra den kreative klasse, kan jeg mær-ke. For bare et par år siden ville jeg have forsvaret retten til at bruge ordet ’neger’,

For nogle år siden skrev nogle forskere fra Københavns Uni-versitet en afhandling, hvor de kaldte komikere for den femte statsmagt.

Løgumkloster Højskole søger forstander(e), som i tæt samarbejde med byen, skolekredsen og bestyrelsen vil rejse en ny højskole. Vi har visionen, opbakningen og bygningen, men vi mangler de ildsjæle, som kan udvikle og realisere ideen.

Ansættelse fra 1. juli 2015 eller snarest derefter.

Kursusvirksomheden forventes påbegyndt januar 2016. Den første presserende opgave er at udarbejde en skoleplan og markedsføre de kommende aktiviteter.

Løgumkloster er præget af et stærkt musikliv, samspillet mellem kirkelige og kulturelle institutioner, mange engagerede mennesker og stor frivillighed.

Derfor er det naturligt, at klassisk musik, korsang og folkemusik tillige med religionsmøde og livsoplysning afspejles i skolens virksomhed og skoleplan.

Løgumkloster er en del af et grænseland, som har været og er præ- get af mødet mellem dansk og tysk kultur. Skolens kurser vil med inspiration fra grænselandets udvikling og kulturmøde styrke med-borgerskab og sammenhængskraft på tværs af grænser og kulturer.

Vi søger forstander(e) som har iderigdom, gennemslagskraft og lederevner – og som brænder for højskoletanken.

Læs mere på højskolens hjemmeside www.lkhojskole.dk

Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kulturministeriel bekendtgørelse.

Der er tilknyttet en forstan-derbolig med bopælspligt til stillingen.

AnsøgningsfristAnsøgningen skal være modtaget senest den 13. maj 2015 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformand Anton Schulz, Allégade 19, 6240 Løgumkloster, eller på e-mail: [email protected]

Personlig henvendelseAnsøgere er velkomne til at kontakte Anton Schulz på tlf. 29 99 37 89 eller på e-mail: [email protected]

AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler vil foregå den 21.- 22. maj 2015.

Løgumkloster Højskoles organisatoriske bagland udgøres af en skolekreds på 260 medlemmer som har valgt 5 af bestyrelsens 9 medlemmer. I bestyrelsen er endvidere Grænseforeningen, KFUM og KFUK / DKG og Folkekirkens Ungdomskor repræsenteret.

Løgumkloster Højskolesøger forstander(e)

LøgumklosterHøjskole

25

men så er jeg blevet klogere. Nok er nok – man er også nødt til at respektere folks grænser og lytte,” siger Sanne Søndergaard og tilføjer:

”’Kreativ klasse’ er også sådan en mærkelig betegnelse for folk, der fjumrer rundt og har en Mac-computer, hvilket jeg også har samlet op – det overdrevne forbrug af Apple-udstyr. Så fjollet,” siger hun, mens hendes iPhone bimler videre med alle Facebook-notifikationerne. Den sårede mand fra før og hans virtuelle til-hængere møder hård modstand fra Sanne Søndergaards følgere.

FEMINIST UNDER AFVIKLINGOg det er svært ikke at snakke om køn med Sanne Søndergaard. Det er også det, hendes nye bog handler om – en beretning, der udkommer i hundredeåret for kvinders stemmeret i Danmark. Selv om det er ved at være – ja, hundrede år siden – hersker der ifølge Sanne Søndergaard stadig en jordbunden forestilling om, at kvinder ikke må fylde for meget i samfundet. Dette ideal sæt-ter hun på spidsen.

”Når vi så lige har fikset det – det regner jeg med, at vi gør inden for de næste par år – så kan vi som kvinder begynde at interessere os for alle de spændende ting her i livet. Så behøver vi ikke alt det der kønspis mere. w siger Sanne Søndergaard.

”Grunden til, at jeg er så hardcore feminist, er jo, at jeg har fået tvunget mit køn ned i halsen igennem ti år i stand-up-branchen. Og når man møder så mange begrænsninger i sit arbejdsliv, så bi-der man bare tænderne sammen og arbejder endnu hårdere. Jeg arbejder fucking hele tiden!"Hvad er det, du gerne vil bevise? Sanne Søndergaard bliver tavs igen.

”Jeg vil bevise, at de tager fejl – dem, der siger, jeg ikke kan. Dem, der siger, at jeg ikke er god nok, sjov nok, klog nok, wha-tever,” siger hun så.

Hvis man tror, at feministiske bøger altid skal være indbundet i ”pigefarver” og forstås som følelsesbaserede indlæg frem for videnskab, kan man godt tro om igen. Ingen skal kategorisere Sanne Søndergaard.

”Pointen er netop, at du ikke skal vide, hvor du har mig. Jeg udfylder sådan set bare rollen som komiker,” siger hun.

Jeg udfylder sådan set bare rollen som journalist. En ung en af slagsen. Men sådan bliver det heldigvis ikke ved med at være...

”Det er langt sværere med ens køn – det vokser man ikke bare lige fra,” siger Sanne Søndergaard med et blink i øjet.

Touché.

26 HØJSKOLEBLADET

KALENDER

Dagsration. Alternativ uge med temaet krig. Engelsholm Højskole, @stefograf

Nachos sådan en lækker søndag.Vejle Idrætshøjskole, @camivdam

Ramennudler med kimchii og tofu.Suhrs Højskole, @suhrs

Så er der is på terrassen.Uldum Højskole, @lykling

#SPISELIGT

AKTUELT # 3 — 2015 HØJSKOLELIV

HVAD FÅR I TIL MIDDAG?

BRUG #SPISELIGT PÅ INSTAGRAM

HØJSKOLERNES DAGEn stor del af landets højskoler åbner dørene for alle interesserede. Man kan opleve stemningen, blive vist rundt på skolerne og få et indblik i det faglige. Lørdag den 2. maj forskellige højskoler. Se højskolerne.dk INTEGRATION SOM SUCCESHISTORIEForedrag med integrationskonsulent Hans Lassen, der mener, at vi i Dan-mark i virkeligheden er dygtige til at integrere indvandrere i samfundet. Tirsdag den 5. maj kl. 19.30Brandbjerg Højskole

7. maj

KONCERT: HANNAH SCHNEIDER

Sangerinden og musiker

gæster Grundtvigs højskole med

en intimkoncert. Hun er alene på

scenen, men har masser af lyd

med sig i en sampler.

Torsdag den 7. maj kl. 20

Grundtvigs Højskole

26. majFOREDRAG: MADS BRÜGGERMød Radio24syvs programchef, og hør om hans tilgang til journalistik. Ud over kanalchef har han været selvbestaltet Liberiakonsul i den Centralafrikanske Republik, doku-mentarist, tv-vært og forfatter. Tirsdag den 26. maj kl. 20-22 Krogerup Højskole

”THE SOUND OF MUSIC”Et foredrag og en performance-lecture om æstetisk kommunikation i et mu-sikalsk perspektiv med percussionist i Klüvers Big Band.Onsdag den 6. maj kl. 19.30Engelsholm Højskole

KVINDFOLKEMØDE: JYTTE HILDENJytte Hilden holder foredrag med udgangspunkt i bogen ”99 lyserøde elefanter”, der blev til i anledning af 100-året for kvinders valgret. I bogen præsenteres 99 danske kvinder, der har gjort en forskel.Mandag den 1. juni kl. 19.30Højskolen Marielyst

MAGDALENE FRA ANKERHUS

DE NAVNKUNDIGE VED HØJSKOLEHISTORISK FORENINNG

Hun citerede en journalists udsagn om sit politiske ståsted således: ”Hun er født Ven-stre, har radikale anskuelser, konservative tilbøjeligheder og socialistiske sympatier.”

Magdalene Lauridsen (1873-1957) var barn af oplyste og veluddannede bønder, der begge havde været på højskole. Hun blev sommerelev på Askov Højskole 1892, og året efter blev hun elev på Sorø Høj-skole. Efter et studieophold i England blev hun overbevist om, at der skulle eksistere en statsanerkendt uddannelse på hushold-ningsområdet. I 1902 grundlagde hun An-

kerhus Husholdningsseminarium.Magdalene Lauridsen var på barrika-

derne i stort set alle kampe om kvinders rettigheder i tiden - stemmeretskampen inklusive. I 1920 kom hun med forslag om at oprette et husholdningsministerium til varetagelse af hjemmenes interesser, da kvinder endnu kun var svagt repræsente-ret på Rigsdagen. Hendes næste sag var oprettelse af de samvirkende danske hus-holdningsforeninger i perioden 1919-21, da vilkårene for kvinderne på landet optog hende meget.

27

ELEVPORTRÆT

><

HVEM SAGDE?

”En forstander skal sørge for i ansættelseskontrakten at forpligte læreren til at påtage sig undervisning uden for sit fagområde, så hun ikke får lov til at krybe i ly bag sit fag, men bliver tvunget til at overveje bl.a. meningen med livet.”

Vi trækker lod blandt indsendte rigtige svar. Den heldige får en højskolesang-bog. Send svaret [email protected]

I sidste måned lød citatet: ”Der hvor læ-rernes evner og lærlingenes trang mø-des – der ligger skolens gerning.” Det var Ludvig Schrøders ord. Han var for-stander først på Rødding Højskole og så på Askov.

SUNE MORTENSEN, 24 ÅRHans højskoleord er "kultur"Nordfyns HøjskoleKommer fra Svendborg

INDEN JEG BEGYNDTE her, havde jeg forventninger om en masse nye ople-velser med mange nye mennesker fra mange forskellige lande, så jeg kunne udvide min horisont.

HØJSKOLEN ER BEDST, når vi har fællesarrangementer, hvor hele skolen er samlet, og vi kan få gode diskussio-ner på tværs af de forskellige kulturer, vi er her. Det giver en god energi og et godt sammenhold.

FREMTIDEN BYDER PÅ en elevplads, så jeg kan blive færdig med min HG. Med højskolen i bagagen bliver det ikke noget problem.

Dilemmaet

?Hvor meget frihed og medbestemmelse skal eleverne have, og kan frihed blive for me-get? Hvert år har vi temauger på højskolen, hvor vi giver eleverne mulighed for at opleve, hvordan samarbejde, læring og faglighed fungerer i en anden kontekst end den vanlige højskolehverdag.

PÅ DEN ENE SIDE...er det vigtigt, at eleverne føler, at de har medindflydelse, at de får frihed til at påvirke indhold og form, og at de oplever, at frihed er en mulighed i kraft af, at de er en del af et fællesskab.

PÅ DEN ANDEN SIDE...kan det også være befriende at slippe for friheden og bare gøre, som der bli-ver sagt. For meget frihed kan være anstrengende - hele tiden skal man forholde sig til det ene og det andet.Frihed forpligter.

VI VÆLGERDen ene temauge er en uge med teater og musik, hvor alle samarbejder om at producere en forestilling. Den er produktorienteret, og elevernes indflydelse er begrænset. I den anden temauge får eleverne mere frie tøjler og har mulighed for at påvirke og være med-bestemmende i forhold til indhold, ramme og rytme. Den frihed, elever og lærere er givet i den uge, er i klar modsætning til teaterugen, hvor ramme og indhold er sat på forhånd, hvilket giver eleven frihed til at kaste sig ud i kreative udskejelser.

JACOB TYBJERG, UNDERVISER PÅ ULDUM HØJSKOLE

22 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

29

Fotograf Marie Ravn i Los Angeles

BILLEDLIGT


30 HØJSKOLEBLADET

31

BILLEDLIGT

THE CITY OF DREAMS

Fotograf Marie Ravn, 23 år:

Jeg fotograferer – også i Los Angeles. Her er nogle af mine billeder fra bydelen Santa Monica, hvor jeg havde lyst til at portrættere et turistpræget område på en anderledes måde. Der er en vis forudsigelighed ved turisme. Jeg sendte den et kritisk blik - jeg så mennesker, former og farver på andre må-der, fordi jeg skrællede et lag af turismen væk.

Jeg kommer oprindeligt fra Thisted. I dag bor jeg bor på Vesterbro. Hvor jeg kommer fra, sker der ikke så meget. Da jeg var yngre, mærkede jeg et tomrum, som jeg begyndte at fylde ud med kreativitet. Fotografiet blev min udtryksform, og jeg fik brug for at møde nye mennesker, som jeg kunne dele mit sprog med. Jeg besluttede mig for at tage på højskole. For mig var det et stort spring. Før havde jeg flakket rundt i Thy og Hannæs, nu skulle jeg til Sjælland på Grundtvigs Højskole. Det kom til at betyde alt for mig. Min højskolelærer Maria Fonfara fik åbnet mine øjne yderligere for fotografiet, og at jeg dygtiggjorde mig, kom til at betyde, at jeg kom videre på Kunstskolen Fatamorgana bagefter.

Jeg har en forkærlighed for portrætfotografiet. Jeg elsker at portrættere mennesker. Min intention er at blive en af de bedste portrætfotografer.

32 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 3 — 2015 PÅ SPIDSEN

Af Niels Gerner Nielsen

Studerende på CBS og tidligere højskolelev.

D et er en falliterklæring, hvis høj-skoleopholdet alene begrundes som ”studieforberedende” og

”kompetencegivende”. For mit vedkom-mende blev kløften mellem højskole og universitet for uoverkommelig, og jeg end-te i et vakuum af ensomhed på mit studie. Højskolen handlede for mig ikke om ”at finde det jeg var god til.” Tværtimod! Høj-skolen handlede for mig om at finde ud af, hvad andre var gode til og om at være en del af noget større end mig selv. Jeg vendte blikket udad. To måneder efter endt høj-skoleophold befandt jeg mig på knæ til-bedende en tutor, udklædt som Afrodite, i en spejderhytte. Det handlede om at få nogle point til mine nye studiekammera-ter fra Copenhagen Business School. Der var intet guddommeligt i ritualet, men i god tro og forhåbning om at ”knække” den sociale kode adlød jeg. Den sociale underkastelse blev dog for meget, og jeg tog hjem – ydmyget og forundret. Højsko-lens pædagogiske succes og forpligtende fællesskab finder ikke vej ind i universi-tetsverdenen. Tværtimod bærer institu-tionerne præg af egen-virksomhed. Succes

på studiet kræver, at du tænker på dig selv. At du har blikket vendt indad. Hvad skete der lige der? Jeg savnede fællesskabet fra højskolen og sådan beskrev mange af mine kammerater også deres studiestart. Det var et chok at komme fra det lille fælles-skab og ud i det store. Vi talte om, hvor-dan højskolen måske ligefrem havde gjort os en bjørnetjeneste! Sagen er, at højsko-len fremstår som en utopi sammenlignet med studielivets realiteter. Efter tre år som CBS-studerende er det stadig ikke lykke-des mig at knække den sociale kode. Jeg føler mig som en social analfabet, der for-gæves forsøger at stave til fællesskab. De anonyme foredragssale, de mange timer alene på læsesalen og de konkurrencepræ-gede eksamensperioder. Det, jeg lærte om fællesskab på højskolen, har ikke fundet genklang i de stålindrammede studiesale på CBS. Alt arbejdet koges ned til en bitter karakter, der hurtigt er slugt på tom mave. Hvorfor er jeg så ikke droppet ud? Fordi jeg ikke tør, fordi jeg trives i det faglige, fordi man gør ting færdige, og især fordi jeg har vendt kritikken indad! Jeg betrag-ter min generation som den mest privile-gerede, men med alle de valgmuligheder vi har, følger også ansvaret for, at det, vi væl-ger, bliver en succes. Vi nyder friheden til at vælge, men frygter også at det går galt. Det er i denne dikotomi, at én af højsko-lens succeskriterier skal findes. Fællesska-bet betyder mere end mig selv. Det lyder

banalt, men sat op imod den grad af indi-vidualisering, studielivet fordrer, kan det ikke understreges nok. Heri skal højskolen finde sin legitimation - ikke i pseudofore-stillinger om studieforberedelse og kom-petenceberigelse. Det er at gå individuali-sternes ærinde. Man burde i stedet vende det på hovedet og spørge universiteterne, hvad de kunne lære af højskolen? For det er selvfølgelig ikke højskolens skyld, at ud-dannelsessystemet går i den forkerte ret-ning, men højskolen har et stort ansvar for at italesætte de udfordringer og problem-stillinger, mødet med studielivet indebæ-rer. De skal udfordre højskoleeleverne og universiteterne til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at videreføre erkendelsen af fællesskabets nødvendighed fra højskolen og ud på den anden side. Ellers risikerer vi at idealisere, det vi lærte på højskolen i stedet for at praktisere det, alt imens arbejdsmarkedsgodstogets fremdriftsre-former og dimensioneringsplaner kører fællesskabet agterud.

Det er mit eget ansvar at bære fælles-skabet fra højskolen videre, men højskolen bør være modig nok til at sætte standar-den. Og ikke mindst hjælpe eleverne til at sætte fokus på forskellen mellem højskole og studieliv. Så vi ikke ender med - hver for sig - at bruge tiden på universitetet til at afmontere de værdier, vi burde kæmpe for.

Det er langt fra sandheden, at højskolen er studieforberedende. Dertil er kløften mellem højskole

og studieliv for stor, mener tidligere højskoleelev Niels Gerner Nielsen.

PÅ SPIDSEN

En bjørnetjeneste?

33

DEBAT DET TALER VI OM

Kontakt os og bliv inspireret: www.pro� l-grupperejser.dk/studierejser •

kontakt@profi l-grupperejser.dk • 77 33 55 33

Spar tid på at arrangere

studierejsenVores online registreringsservice letter

administrationen af tilmeldingerne.

Se mere på: www.pro� l-grupperejser.dk/online-registreringsservice

Pro� l Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige

indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

hoejskolebladet_kvartside.indd 1 12-01-2015 11:24:45

TIDSÅNDEN KORT

ForbydBologna. Det er den proces, som homogeniserer alle uddan-nelser til bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader og fylder Europa med akademiske blålys. Også skuespilskolerne. Også kunst-akademierne. Og højskolerne? Fandme nej. Forbyd Bologna!

MorsomtAfradikalisering. Hver gang jeg hører ordet, tror jeg, det drejer sig om Det Radikale Venstre. Partiet er blevet så afradikaliseret, at vælgerne og medlemmerne flygter i alle retninger. Jeg vil stærkt opfordre til radikalisering af De Radikale.

TrælsFremadrettet. Kan folk ikke holde op med at bruge det irrite-rende ord? Det hedder da »fremover« eller »i fremtiden« eller noget. Men »fremadrettet«? Det er godt nok træls.

GenialtApple lægger en mega servercentral i Viborg. Byen havde Snapstinget og har stadig Domkirken, Katedralskolen og Søn-dersø. Byen havde Peter Seeberg og hans rødvin, som hed ’Viborgs velgående’, og byen havde Peer Hultberg og hans roman om ’Byen og verden’. Nu bliver Viborg Valley et af ver-dens største IT-centre. Det er da genialt.

NYHED:Sange som supplerer

Højskolesangbogen, bl.a.:

Buster / Hallelujah /Fields of Gold /Kys det nu / Under stjernerne på himlen /

Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr. Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk

Kommer også snart som App.

DET BLÅSANGHÆFTE

JOURNALIST OG REDAKTØR BJØRN BREDAL, NY FORSTANDER PR. 1. JULI PÅ BORUPS HØJSKOLE

34 HØJSKOLEBLADET

TAIMULLAH ABU-LABAN

26 år, uddannet cand.odont. fra Køben-havns Universitet. Han bor i København og er medlem af Hizb ut-Tahrir Skandi-naviens Mediekontor.

CHRISTOPHER SCHNOOR

24 år, kandidatstuderende i historie på Københavns Universitet. Han er ansat i formidlingsenheden på Københavns Museum og har i forbindelse med 100-året for Grundloven af 1915 udarbejdet et foredrag, som han rejser rundt med på landets højskoler.

DEBAT # 3 — 2015 DIALOGEN

Vi fejrer valgretten medHizb ut-TahrirDIALOGEN

Hurra! I år fylder vores 1915-grundlov 100 år. Højskolerne har derfor udgivet ”Alle får ret – Grundlov 2015”, der er skrevet af bl.a. historiestuderende Christopher Schnoor, men Hizb ut-Tahrir kan sagtens få armene ned. I to timer har Christopher Schnoor og Hizb ut-Tahrir ført en dialog over mail om, hvorfor Hizb ut-Tahrir ikke synes, at demokratiet er den optimale styreform.

TAIMULLAH ABU-LABAN INDEN VI BEGIVER OS UD i dis-kussionen om demokrati, vil jeg først understrege, at jeg ikke er modstander af en styreform baseret på repræsentation. Demokrati opstilles typisk som en modsætning til diktatur. Denne præmis anerkender jeg ikke som muslim, da det er en præmis udledt fra europæisk og ikke islamisk historie.Det, at folket vælger sin regent, er faktisk en del af den islami-ske jura, da kaliffen (statslederen) ifølge islamisk lov (sharia) vælges af befolkningen. Dette blev praktiseret af muslimerne for 1400 år siden under profeten Mohammeds tid (fvmh) og under kalifatet, hvilket mig bekendt er længe inden, Vest-europa kendte til ordene demos og kratos.Ud fra et filosofisk perspektiv kan der aldrig i et land eksistere et decideret folkestyre. Man vil nemlig aldrig kunne samle alle borgere i én stat, hvorefter de alle når til enighed om hver enkelt lov og beslutning. Skal det være en smule realistisk, kan der blive tale om et flertalsstyre, hvilket bestemt ikke er det samme som et folkestyre. Det siges, at Thomas Jeffer-son har udtalt: ”A democracy is nothing more than mob rule, where 51 percent of the people may take away the rights of the other 49”.Flertalsstyre, også kaldet ”direkte demokrati” i politisk filosofi, har dog aldrig rigtigt eksisteret. Det var kun en snæver elite af rige græske mænd i det gamle Athen, som havde retten til at stemme. Schweiz nævnes også som eksempel på det direkte demokrati, men styreformen betegnes i forbundsrepublikken som ”semi-direkte demokrati”.

35

CHRISTOPHER SCHNOOR ET DI-REKTE DEMOKRATI ville være svært at praktisere ja, så lad os tage udgangs-punkt i det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark i dag. I en europæ-isk historisk sammenhæng bygger vores moderne demokrati på mange måder på den reaktion, som ”folket” havde på de enevældige herskere. Folket ville høres og have medbestemmelse. Altså flere rettigheder. Kan det ikke tænkes, at samme modreaktion vil komme imod et kalifat?I forhold til jeres valg af én leder, hvor-dan kan I sørge for, alle bliver enige? Skal han vælges demokratisk? Kan han skiftes ud? Er der valg efter en vis år-række?Kan det siges, at jeres parti eksisterer på grund af demokratiske rettigheder? Altså hvis det demokrati, man har i Dan-mark, var mere ensrettet styret, a la et kalifat, ville der så være plads til andre holdninger og partier, som direkte er modstandere af styret?

TAIMULLAH ABU-LABAN DEMOKRATIET ANSER JEG som et elitevælde pakket ind i en illusion om folkestyre. Politikerne kan frit love det ene, når der er valgkamp, og gøre det stik modsatte, når de så har fået magten.Dette træder tydeligt frem i de demokratiske lande, herunder Danmark, hvor skiftet mellem rød og blå blok åbenlyst ikke har ændret på industriens indflydelse. Det er altid de rige, som vinder. Skattelettelser til de rige var på dagsordenen under de borgerlige partier og igen efter de røde kom til magten. Samme tendens ser man i hele Europa.For at give et dansk eksempel: Blot seks dage før det se-neste folketingsvalg udsendte justitsminister Morten Bød-skov (S), der på det tidspunkt var finansordfører, en pres-semeddelelse med følgende ordlyd: »Vi afviser fuldkommen enhver tanke om at sænke topskatten for de rigeste«. Men så snart S-SF-R vandt valget, og regeringen var dannet, gjorde man lige netop dét. Man gennemfør-te en skattereform i 2011, der betød, at de danske-re, der tjente nok til at betale topskat, i 2014 kunne se frem til at slippe 1,7 milliarder kroner billigere i topskat. Hvordan, demokratiet i virkeligheden fungerer, blev gjort klart under salget af energiselskabet Dong til Goldman-Sachs, som blev kendt for sin rolle i den amerikanske finanskrise. Ifølge en Gallup-måling var 80 % af danskerne imod salget, og der blev i løbet af få dage indsamlet 130.000 underskrifter for at få det stoppet. Men finansminister Bjarne Corydon, som havde hovedansvaret for salget, sagde til TV2 News d. 24. februar i år: ”Vi skal aldrig løbe efter folkestemninger”.Vi eksisterer ikke, fordi demokratiet tillader det. Hizb ut-Tahrir blev etableret i 1953 under det jordanske diktaturmonarki og eksisterer i dag i over 40 diktaturstater. Vi er forbudt i ét demo-kratisk land – Tyskland. Skiftende regeringer i Danmark har for-søgt i intellektuel afmagt at forbyde os, selvom vi er kendt for at være et politisk parti, der aldrig har brugt voldelige midler. I kalifatet er der lige sociale og økonomiske rettigheder for alle uanset religion, etnicitet eller køn. Lovgivningen er fast, fordi den er baseret på Koranen, og kan derved ikke bøjes grundet en økonomisk elites interesser. Enhver form for diskrimination på baggrund af etnicitet, køn eller religion er strengt forbudt.

CHRISTOPHER SCHNOOR MODERNE POLITISKE EKSEM-PLER syntes jeg ikke underminerer vigtigheden af at bevare de grundlæggende rettigheder i et demokrati, hvor folk er frie. Hvad med alle de her mennesker, som mener noget andet? Altså hvis man ikke er enig i koranen? Bestemmer kaliffen helt alene? Hvad gør man egentlig mht. retspraksis?Det ville jo være rigtig fint, hvis vi alle havde vores egen dik-tator, som repræsenterede os selv. Men jeg bliver nødt til at fastslå, at der altid vil være forskellige holdninger. Al historie viser, at man ikke kan ensrette alle. Og her synes demokratiet altså at være den bedste løsning.

TAIMULLAH ABU-LABAN DISSE TING, SOM DU BENÆV-NER ”demokratiske rettigheder”, har demokratiet ikke pa-tent på. De fandtes under kalifatet for 1400 år siden, og vo-res parti arbejder for genetableringen af kalifatet, så disse rettigheder igen kan implementeres i den islamiske verden. Man behøver ikke at være muslim og enig med Koranen for at leve i kalifatet. I løbet af kalifatets 1300 års historie har der levet folk fra alle trosretninger: kristne, jøder, ateister, hinduer, buddhister mm. Ingen er nogensinde blevet tvunget til at op-give deres tro eller meninger.

Dialogen er forkortet.

Glimt af afmagt

KRONIK

Højskolelærer og kulturformidler har brugt årevis på at undre sig over, hvorfor livet pludselig kan føles så stort og svært. There is a crack in everything…

Af Lea Fløe Christensen

F.1981. Cand. mag i mo-derne kulturformidling og er pt. projektleder på Golden Days, freelance-

litteraturformidler, litteraturredaktør på netudgaven.dk og underviser på Kroge-rup Højskole.

J uleaftensdag mødte jeg en mand på min gade. På afstand lignede han en almindelig vesterbrosmåbørnsfar,

og det var han sikkert også. Fjellrävenjak-ke, lædertaske, smarte jeans, morgenhår. Men da han kom nærmere, lugtede han af alkohol, og hans tøj hang tungt på ham, ugegammelt og beskidt. Så gloede han stift på mig og sagde ”glædelig jul, så faldt det sgu alligevel fra hinanden, hva’?” Så tra-skede han videre, og det eneste jeg kunne tænke på, mens jeg gik op ad trappen til min lejlighed, hvor juletræet allerede var pyntet, hvor min mor og bonusfar lige hav-de sat anden i ovnen, hvor min kæreste netop havde lagt en lille gave under træet, var, "ja hvad sagde jeg?" Jeg er først i trediverne. Jeg er sådan en, der griner højt, fortæller sjove historier, inviterer vennerne på pandekager og sy-nes, at næsten alt er muligt, mens jeg plan-ter mine blomsterløg i forårsmulden. Men hvert forår slår det mig lidt hyppigere og lidt voldsommere end ellers – her midt i lysets genkomst, blomsternes piblen, al-tings skønhed: Hvorfor ligger vi ikke i afmagtens fosterstilling på køkkengulvet noget oftere?

Gennem over et halvt liv har jeg af og til – ofte ud af det blå – pludselig følt mig ramt af livets storhed. Så kan jeg pludselig

sidde der på min altan, på en vens sofa, i S-toget og synes, at alt er stort og vildt og kompliceret, at jeg slet ikke kan forstå, at folk ikke går ind i hinanden på gaden, at polerne ikke for længst er smeltet, at alle mulige går rundt og lever sådan helt natur-ligt og tilsyneladende ubesværet. Betaler deres regninger, udfylder deres forskuds-opgørelse, siger de rigtige sætninger på de rigtige tidspunkter, får jobs, har kærester og giver passende knus til begravelser. Jeg gør også alle de ting. Jeg fungerer også. Så hvad vil da den følelse?Engang, da jeg efter gymnasiet arbej-dede som pædagogmedhjælper i en bør-nehave, spurgte en af de femårige mig under en skovtur: ”Kan du godt overskue alt det her?” Da jeg spurgte, hvad han mente med ’alt det her’, slog han bare ud med de spinkle arme, næsten magtesløst. Og nej, det kan jeg ikke altid, men hvor tit siger vi: ”Fuck, jeg synes, det er vildt, at alting ikke hele tiden falder fra hin-anden”? Jo, der er et sted, hvor det fak-tisk bliver sagt ret tit: Jeg underviser i fiktionsskrivning på en højskole. Her ryger barriererne hos eleverne med det samme, højskoletiden er intens, og i fik-tionen står man ikke til ansvar på sam-me måde, det er jo fiktion. Her skriver vi ofte om både taknemmelighed og af-magt. En følelse gennemstrømmer ofte teksterne, følelsen af shit, hvor er livet stort og vanvittigt, og jeg elsker det, men hvad h… skal jeg stille op med ALT DET? Da jeg selv gik på højskole, sagde en pige, at hun ikke havde respekt for folk med de-pression, at de bare kunne tage sig sam-men, at de var utaknemmelige. Det gjorde mig rasende. Hun mente det måske ikke så

hårdt, men udsagnet blev en forbandelse

for mig, for selvom jeg ikke er mere de-

pressivt anlagt end gennemsnittet, så for-

står jeg følelsen af afmagt og mørke, midt

i taknemmeligheden over alt det, som man

har. Følelsen af at man står på kanten, og

om lidt ramler det hele. Følelsen, som jeg

tror rammer mange i glimt - og selvfølge-

lig kan alle ikke altid bare tage sig sam-

men, hanke op i sig selv og tage en dyb

indånding.Det er ikke længere tabubelagt at tale

om, at livet kan være svært – ja nogle gan-

ge kammer det næsten over i en officiel

angst- og skyggebegejstring. Magasinfor-

sider glitrer med ”Sådan kom jeg mig over

angsten”. Alligevel holder jeg og mange

andre afmagten tæt ind til kroppen, især

professionelt. Den er så svær at forklare,

og det er ikke professionelt at gå med fø-

lelserne udenpå tøjet. For tiden er jeg pro-

jektleder på kultursekretariatet Golden

Days. En hverdag med idérige, entusia-

stiske kolleger, torsdagsdrinks, en rar og

glad stemning af at løfte i flok, med den

evige, håbløse økonomi, de fleste kultur-

tiltag stadig lever under som et grundvil-

kår. Jeg er også med til at starte en slags

højskole under åben himmel - ”Open Air

Academy” er tre dage i maj med foredrag,

debatter, frisk luft, god musik osv. Det

kommer bl.a. til at handle om rumfart,

mørke, penge, lyde, omstilling, teknologi.

En ambition er, at der også skal være plads

til livets alvor. For vi er mange, der ikke

altid kan omfavne livet storsmilende. Al-

ligevel skammer jeg mig stadig, når jeg på

kontoret mærker magtesløsheden strejfe

mig, og ofte bortforklarer jeg mit lunkne

humør med hovedpine eller med mit ek-

sem, som er langt lettere at forholde sig til.

Engang troede jeg, at det gik over. At

jeg, når jeg med tiden fandt mig selv,

også fandt et overblik. Men måske er

det netop, som Leonard Cohen synger

– og som der også står på den sweater,

min tante strikkede mig i 30 års fød-

selsdagsgave: There is a crack in eve-

rything – that’s how the light gets in.

36 HØJSKOLEBLADET

DEBAT # 3 — 2015 KRONIK

hårdt, men udsagnet blev en forbandelse

for mig, for selvom jeg ikke er mere de-

pressivt anlagt end gennemsnittet, så for-

står jeg følelsen af afmagt og mørke, midt

i taknemmeligheden over alt det, som man

har. Følelsen af at man står på kanten, og

om lidt ramler det hele. Følelsen, som jeg

tror rammer mange i glimt - og selvfølge-

lig kan alle ikke altid bare tage sig sam-

men, hanke op i sig selv og tage en dyb

indånding.Det er ikke længere tabubelagt at tale

om, at livet kan være svært – ja nogle gan-

ge kammer det næsten over i en officiel

angst- og skyggebegejstring. Magasinfor-

sider glitrer med ”Sådan kom jeg mig over

angsten”. Alligevel holder jeg og mange

andre afmagten tæt ind til kroppen, især

professionelt. Den er så svær at forklare,

og det er ikke professionelt at gå med fø-

lelserne udenpå tøjet. For tiden er jeg pro-

jektleder på kultursekretariatet Golden

Days. En hverdag med idérige, entusia-

stiske kolleger, torsdagsdrinks, en rar og

glad stemning af at løfte i flok, med den

evige, håbløse økonomi, de fleste kultur-

tiltag stadig lever under som et grundvil-

kår. Jeg er også med til at starte en slags

højskole under åben himmel - ”Open Air

Academy” er tre dage i maj med foredrag,

debatter, frisk luft, god musik osv. Det

kommer bl.a. til at handle om rumfart,

mørke, penge, lyde, omstilling, teknologi.

En ambition er, at der også skal være plads

til livets alvor. For vi er mange, der ikke

altid kan omfavne livet storsmilende. Al-

ligevel skammer jeg mig stadig, når jeg på

kontoret mærker magtesløsheden strejfe

mig, og ofte bortforklarer jeg mit lunkne

humør med hovedpine eller med mit ek-

sem, som er langt lettere at forholde sig til.

Engang troede jeg, at det gik over. At

jeg, når jeg med tiden fandt mig selv,

også fandt et overblik. Men måske er

det netop, som Leonard Cohen synger

– og som der også står på den sweater,

min tante strikkede mig i 30 års fød-

selsdagsgave: There is a crack in eve-

rything – that’s how the light gets in.

Lortet kan jo vælte når som helst

”Sådan kom jeg mig

over angsten”.

Når verden vælter, kan det hele ramle.

Så tipper alting ...især professionelt.

Ramler det lige plud-

selig det heleog det er ikke

professioneltat gå med følelserne udenpå tøjet.

Magasinforsider glitrer med


over angsten”.

Alligevel holder jeg og mange andre af-

magten tæt ind til Vælter det alt sammisær professionelt.

Den er så svær at

forklare, og det er ikke


Magasinforsider glitrer med


over angsten”.


magten tæt ind til kroppen,

især professionelt.

Den er så svær at




over angsten”.




Den er så svær at




over angsten”.




Den er så svær at

forklare,


over angsten”.




Den er så svær at

forklare,


over angsten”.




Lortet kan jo vælte og mange andre af-



over angsten”.


Den er så svær at


professionelt

37

I november 2014 blev en kaptajn sendt 36 år i fængsel. Over 300 mennesker døde, da skibet, som han skulle styre, sank. Ombord var hundredevis af skolelever og studerende fra Syd-

korea. Mens den store færge var ved at synke, fortalte kaptajnen over lydanlægget, at de skulle blive siddende og vente på informa-tion. Imens kaptajnen reddede sit eget liv, omkom de afventende passagerer.

”Langt de fleste parerede simpelthen ordre. De blev siddende og druknede. Efter skibsulykken startede der for alvor en debat om det koreanske skolesystem, som blev kritiseret for at under-støtte en absurd tiltro til autoriteter og mangel på kritisk stil-lingtagen,” siger Søren Launbjerg, der er forstander ved Den In-ternationale Højskole.

Han blev inviteret til Sydkorea efter ulykken for at fortælle om den danske højskolemodel, som koreanske undervisningsudviklere kunne se muligheder i.

”Undervisningen i Korea er på sin vis effektiv. Mange af ele-verne går i skole fra tidlig morgen til kl. 22.30. Målet er at komme på det rigtige universitet. Der er ligefrem tv-reklamer, som fortæl-ler succeshistorier om, hvordan livet vil gå, hvis fremtiden ender på lige præcis dét universitet. Samtidig er selvmordsprocenten høj blandt unge, der for en stor del mistrives i stræberkulturen,” siger Søren Launbjerg.

De triste tal om selvmord vidner om ulykke. En af grundene til, at Sydkorea fik øjnene op for Danmark, var bl.a. de statistik-ker, der beretter om et af de lykkeligste folk i verden - danskerne.

SUPERKANDIDATER SKAL GENOPTRÆNESHøjskolerne blev af Søren Launbjergs koreanske værter håbefuldt beskrevet som en indgang til skabelsen af et lykkeligere samfund.

38 HØJSKOLEBLADET

UNDERSØGER # 3— 2015 BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

Bliv siddendetil du dør

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Koreanske elever adlød ordrer og forholdt sig passive, selvom vandet fossede ind på det skib, de sejlede med. Sydkorea skeler derfor nu til højskolerne. De vil smage på et ud-dannelsessystem, som former mere selvstændigt tænkende mennesker, der ikke føjer en kaptajn, som kun redder sig selv.

Af Ea Ørum

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Koreanske elever adlød ordrer og forholdt sig passive, selvom vandet fossede ind på det skib, de sejlede med. Sydkorea skeler derfor nu til højskolerne. De vil smage på et ud-dannelsessystem, som former mere selvstændigt tænkende mennesker, der ikke føjer en kaptajn, som kun redder sig selv.

Af Ea Ørum

”I skolerne og på universiteterne lærer de at svare på spørgsmål – ikke at stille relevante spørgsmål. I det hele taget er der dårligt plads til det enkelte menneske i skolesystemet. Eleverne får ikke mulighed for at finde sig selv og står på den anden side af uddan-nelsen med hvad? Eleven skal bare blive så dygtig som muligt, og i den kamp mister de drivet og motivationen. Højskolen giver mulighed for en friere læring, hvor der er plads til det enkelte menneske. Da vi fortalte, hvordan vi arbejder med undervisning, var de inspirerede,” siger Søren Launbjerg.

Problemet med de koreanske studerende er ikke kun, at de føl-ger ordrer fra kaptajner, der misinformerer. De mangler også reelle færdigheder. Virksomhederne, der tager imod de nyudklækkede kandidater, skal paradoksalt nok lære dem op, når de ankommer. For selvom superkandidaterne er fra det ”rigtige universitet”, er de ikke god arbejdskraft.

”De mangler evne til selvstændige tanker og kritisk stilling-tagen – at have personlige meninger. Det efterspørges, og det er jo netop det, som vi arbejder med på højskolerne,” siger Søren Launbjerg.

Højskolernes evne til at skabe engagement og motivation for eleverne tiltalte også de koreanske uddannelsesudviklere.

NY EFTERSKOLE I KOREA Koreanerne fandt den danske højskole interessant, men ytrede også en bekymring: Hvordan ved vi, at eleverne lærer nok? Den koreanske plan blev derfor at oversætte dele af de danske skole-modeller til koreansk kultur. Første forsøg er at lave en efterskole, som giver plads til kreativitet og samvær. Der arbejdes med til-tag i og på universitetsniveau – men på en meget struktureret og kontrolleret måde, fortæller Noemi Katznelson. Hun var også

inviteret til Sydkorea for at fortælle om de danske erfaringer med efterskoler, højsko-ler og 10. klasse. Hun er forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København.

”De efterlyser Free Learning, der er i kontrast til stram målstyring, fokus på præstation og rangordning,” siger hun.

Hun forklarer, at det i Danmark i sti-gende grad er et problem, at unge har svært ved at engagere sig og se meningen med undervisningen – vi er altså ikke fri for de problemer, som tynger i Sydkorea.

”Vi ser i dag unge, der efterspørger re-levans med undervisningen. De spørger, ”hvad skal vi bruge det til?" Det gør de, fordi vi tjekker dem mere og mere. Det er fint, at vi skal have færre, der kommer ud af folkeskolen, som ikke læser og skriver ordenligt. Men det må ikke tage overhånd, og spørgsmålet er, om det ikke er ved at tage overhånd, at alt bliver målt og vejet. Det er her, højskolen har mulighed for at tilbyde læringsrum med et bredere per-spektiv," siger hun.

Hun pointerer, at vi ikke er i nærheden af koreanske tilstande, men hun mener, at den danske undervisningskultur går i retning af en uheldig præstationskultur, hvor det er vigtigere at vise, hvad man har lært end at have lært noget.

Søren Launbjerg undrer sig også over udviklingen:

”Det er da tankevækkende, at de i Ko-rea kigger i vores retning, fx mht. efter-skolen, mens at man uddannelsespolitisk i Danmark bevæger sig mod Asien – vi vil måle, teste og veje mere. Jeg undrer mig over det pres og stress, som man lægger på de unge i det danske skolesystem i dag,” siger han.

Søren Launbjerg peger på de seneste års store fokus på paratviden, nationale tests og det politiske ønske om at få de unge hurtigt gennem deres videregående uddannelser.

Noemi Katznelson. forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på AAU

39

Men det må ikke tage over-hånd, og spørgsmålet er, om det ikke er ved at tage over-hånd, at alt bliver målt og vejet.

Ikke uden mig

AF JESPER TRIER GISSEL, HØJSKOLELÆRER, NØRGAARDS HØJSKOLE

"As a bathtub lined with white porcelain,When the hot water gives out or goes tepid,So is the slow cooling of our chivalrous passion,O my much praised but-not-altogether-satisfactory lady."- Ezra Pound, “The Bath-Tub”

(…) På højskolen er det lige præcis den personlige vinkel, som giver eleverne den oplevelse, der kan gøre en forskel for dem som men-nesker. Jeg kan ‘slå saglighedens bro’ til dem med et stykke kunst, som giver dem muligheden for at overveje deres egen håndtering af kærlighedsforhold. Jeg går digtets ærinde, fordi jeg synes, det har en vigtig pointe – især for unge på kanten af det rigtige voksen-liv. Jeg taler selvfølgelig også om det poetisk-tekniske, om perioden og om det højmodernistiske projekt. Men jeg ved, at dét er det kun de færreste, der husker. Det, de husker, er deres lærer, som for deres skyld deler ud af sine erfaringer. De husker deres egne overvejelser i forhold til deres egne liv. De husker vores samtale om, at det jo ikke kun begrænser sig til kærlighedsforhold, men arbejde, bofællesskaber osv. Vores lille, dumme, almenmenneske-lige mekanisme, som Ezra Pound har fanget, gælder faktisk i alle de af livets forhold, hvor situationer og relationer kan vælges til og fra. Og når vi sammen kan folde den slags ud og relatere det til vores liv, så har vi flyttet eleverne. Så har vi givet dem noget, de husker og kan tage med sig og bruge.

UDDRAG. I en ny bog beskriver højskolelærere, hvad der gør deres under-visning særlig. Her er tre eksempler fra ”Højskolepæ-dagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis”.

40 HØJSKOLEBLADET

UNDERSØGER NR. 3 — 2015 BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

Hvordan underviser man så på højskoler – uden at måle og veje?

Når hovedsigtet udleves i kroppenAF SØREN MØLLER & SØREN SINNBECK, HØJSKOLE-LÆRERE, IDRÆTSHØJSKOLEN I AARHUS.

I faget fodbold forsøger vi ikke specifikt at italesætte undervisnin-gen i relation til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi lader i stedet undervisningens form og indhold være præget af hovedsigtet. Vi træner ikke for at spille kamp. Det es-sentielle ligger i stedet i noget så simpelt som det ikke at træne frem mod en kamp eller for at komme på holdet. Det siger vi altid i den første uge, når eleverne endnu ikke har truffet deres endelige valg af specialeidræt – hvis altså vi når at sige det, før en af eleverne spørger: “hvad med kampe?” Sat på spidsen er det både kulminationen og selve essensen ved fodbold, vi tager fra eleverne, når vi siger, at kampe bliver der få af. Vi fjerner formålet med fodboldspillet fra ligningen og efterlader et (tom)rum, hvor et nyt formål kan sættes i stedet. Befriende for nogle, frustrerende for andre – et mulighedsrum for alle. Dette mulighedsrum kan frigive en kæmpe energi samt en søgen efter et nyt formål: Hvis jeg ikke nødvendigvis skal rette mit fokus mod at være god nok til at komme på holdet og præstere i kamp – hvad skal jeg så? Den refleksion giver anledning til at se spillet og sig selv i en ny optik, hvilket vi blandt andet udnytter til at se nærmere på begrebet fodboldidentitet.

Fuck, du er en nar!JENS HORSTMANN, HØJSKOLELÆRER. RØDDING HØJSKOLE

Det er 27 timer siden, eleverne blev sat af i Vejle, kun udstyret med med pas og mo-biltelefon. Deres opgave var at komme så langt væk fra højskolen som muligt, krydse så mange grænser, rejse med så mange for-skellige transportmidler og få så meget at spise og drikke som muligt. Og så vende tilbage til Rødding Højskole inden tirsdag middag. Og ja, nogle var i Norge, andre kom til Amsterdam, de boede på hotel, var på kanalrundfart i København, kørte med sigøjnere i Hamborg, sejlede til Gedser, strandede i Göteborg, fik madpakker og fastfood, togbilletter og mødte vidt for-skellige mennesker. Og frem for alt: De havde hinanden, to og to. Projektet ly-der måske som en militær stroppetur, en overlevelsestur med mudder og kanindrab, men det er det ikke. Det er en del af un-dervisningen på linjen “Politisk Perspek-tiv”. Og det siger næsten sig selv, hvilket perspektiv eleverne opnår ved en sådan tur. For mange af dem var det den måske største oplevelse på hele højskoleophol-det. Den mest berigende og øjenåbnende tur, de nogensinde har været på. Livsoplys-ning og demokratisk dannelse i bouillon-form. Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi er på en højskole; fordi eleverne kender hinanden. De stoler på hinanden. De har gået på højskole sammen i flere måneder og tør vise svaghed over for hinanden. Og fordi jeg kender dem: Jeg har nøje tænkt over to-mandsgrupperne; sat de frembu-sende typer med de mere stille, de rolige og tålmodige med de impulsive og rast-løse. Det er naturligvis et projekt, som jeg har sat i gang – men det er et projekt, som understreger, hvordan jeg som underviser positivt kan udnytte læring mellem elever på højskolen. Fordi de kender hinanden – og fordi jeg kender dem – lærer de fra hin-anden. De løfter hinanden i samarbejdet. De finder ud af, hvordan rollefordelingen er. Og de lærer, at de hver især har styrker og svagheder, som de kan arbejde med i mødet med fremmede mennesker.

41

42 HØJSKOLEBLADET

BØGER # 3 — 2015 BOGKRITIK

Højskolepædagogik mellem fællesskab og forskellighed

Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og fag-lighed, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?

Af Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller

S ådan spørger vi i bogen Højskolepædagogik – en fortæl-ling om livsoplysning i praksis. Som forfattere til bogen og tovholdere på Højskolepædagogiske Udviklingsprojekt

har vi gennem de sidste to år i fællesskab med en lang række høj-skoler undersøgt, udviklet og udfordret højskolernes pædagogi-ske praksis. Formålet med projektet og bogen har været at gå til spørgsmålet Hvad er en højskole? ved at tage afsæt i højskolernes pædagogik. Foruden at sætte ord på og udfordre højskolernes pædagogiske praksis, har det med både projektet og bogen været en ambition, at levere et indspark, der både kan ses som med- og modspil, til en aktuel og væsentlig samfundspolitisk debat om pædagogik, skole, dannelse og uddannelse.

FÆLLES IKKE ENSPå sin vis er det en hovedløs gerning at forsøge at indfange højsko-lerne på denne måde. Man skal ikke have besøgt mange højskoler eller have talt med mange højskolefolk, før man bliver klar over, at en højskole ikke kan indfanges i nogen fast formel. Højskolernes forskellighed, når det kommer til værdigrundlag, fag, dagligdag, elever etc., er mangfoldig. At rumme denne hele denne mang-foldighed i én fortælling ville ganske simpelt ikke give mening.

Det har aldrig været vores ambition at beskrive den højskole-pædagogiske praksis i alle dens nuancer og former, men derimod at forsøge at sætte ord på det fælles, som højskolerne giver udtryk for, når man sætter dem til sammen at tale om, hvad de mener, kendetegner højskolen. Og arbejdet med de mange højskoler, læ-rere og elever, der har været en del af Højskolepædagogisk Udvik-lingsprojekt, har vist, at der til trods for alle forskellighederne er en række områder, hvor højskolerne har en fælles forståelse for og

tilgang til det at holde højskole. Denne fælles forståelse afspejler sig i det, vi har valgt at kalde højskolepædagogik.

Gennem arbejdet med både projektet og bogen har vi forsøgt at indfange dette ”fælles” i en række temaer, der siger noget al-ment om højskolernes pædagogiske vilkår og deres pædagogiske praksis. Temaerne viser, at højskolepædagogikken på den ene side er noget særligt, bl.a. i kraft af højskolernes lovgivningsmæssige og strukturelle vilkår, men især i kraft af den måde højskolerne tænker i sammenhænge mellem f.eks. formål og praksis, undervis-ning og samvær eller lærere og elever. Højskolernes pædagogiske praksis er her kendetegnet ved spændinger, paradokser og mulig-heder, der ikke gives færdige løsninger på. På den anden side står højskolerne overfor en række almen pædagogiske udfordringer og opgaver, som de deler med alle pædagogiske institutioner. Tilknyt-ningen til en almen pædagogik gør det muligt for højskolerne at lade sig inspirere af tanker og praksisser udefra og samtidig melde sig på banen i diskussioner om skolens opgave, lærerens arbejde og elevens dannelse.

FÆLLESSKABETS FORSKELLIGHEDERTil trods for, at der kan identificeres en række fælles tematik-ker for højskoler, betyder det ikke, at der går en lige linje fra den fremstilling, de enkelte temaer får i bogen, til den konkrete pæ-dagogiske praksis, der foregår ude på de enkelte højskoler. Ét er, at højskolerne er fælles om at tale om fællesskab, frihed eller engagement, når de skal sætte ord på deres pædagogik. Noget andet er, hvordan de så rent faktisk forstår og arbejder med disse begreber i praksis.

I både projektet og bogen har det derfor været en løbende opgave både at indkredse og sætte ord på det, vi er fælles om og samtidig udfordre det, med den hensigt at få den enkelte lærer og den enkelte skole til at reflektere over og blive skarpe på, hvad det er, man vil med sin henvendelse til eleven: Hvordan indretter vi vores skole for at styrke fællesskabet og den enkeltes dannel-se? Hvad vil vi bruge vores frihed som højskole til? Hvilken rolle spiller fagligheden for højskolens opgave? Hvor står højskolen i forhold til det omgivende samfund?

I bogen har vi forsøgt at forene det fælles og det forskelige ved at dele den op i to dele, hvor første del samler det fælles i en række temakapitler, men samtidig udfordrer det, og hvor anden del præ-senterer forskellige tilgange til og syn på det fælles – dels fortalt indefra af højskolefolk dels set udefra af pædagogiske forskere.

EN FORTÆLLINGVi har valgt at kalde bogen for en fortælling. Ikke fordi der kun findes én fortælling om højskolen, men for at understrege, at der ikke tale om en dokumentation af, hvorvidt den pædagogiske

43

praksis virker i forhold til højskolernes hovedsigte eller en udtømmende beskri-velse af højskolernes pædagogik. Vi har som forfattere set det som vores opgave at fortælle inde fra højskolen, snarere end at betragte den udefra. Bogen er som sådan resultatet af et fælles udviklingsprojekt, ikke en objektiv analyse.

En fortælling forsøger at kaste lys over en virkelighed ved at sætte den ind i en ramme, der driver fortællingen frem og giver den en form, der gør den forståelig og en struktur, der skaber mening. En fortælling må nødvendigvis have et anlig-gende, der angår mere end blot at vise no-get frem; den vil noget. Det kan være at få tilhøreren til at reflektere over, hvem vi er, hvad vi vil eller måske ligefrem, hvorfor vi er her. Fortællingen kunne altid være for-talt anderledes, og hvad der træder frem i lyset afhænger af, hvordan den fortælles, men også af, hvordan den fortolkes. Hvad den betyder, og hvilken indvirkning den får, må nødvendigvis helt være op til den, der lytter – eller læser.

Bogkort

NATTENS GERNINGER AF ULRIK LANGEN, POUL DUE-DAHL MFL., MAJ 2015, GAD.........................................................................................................................

Døden, djævelen, nattesædet, prostitutio-nen, tyven og søvnen. Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum. Historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl fortæller, hvordan natten blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys.

.........................................................................................................................

DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE AF JAKOB FUGL-SANG, APRIL 2015, GYLDENDAL.........................................................................................................................

Vi siger et og gør noget andet, når det kommer til børns skolegang og unges ud-dannelse. Det gælder både politikerne, for-ældre og lærere, mener Cand. comm og uddannelsesredaktør på Politiken, Jakob Fuglsang, der i bogen afslører den store løgn om uddannelse i Danmark og opfor-drer til, at alle kigger sig selv i spejlet og spørger, om der er handling bag deres ord.

.........................................................................................................................

KÆTTER AF AYAAN HIRSI ALI, APRIL 2015, GAD.........................................................................................................................

Hverken muslimske eller vestlige lande kan ignorere, at dele af islam er uforenelige med de værdier, som udgør fundamentet i frie, demokratiske samfund, mener de-battør, forfatter og menneskerettigheds-forkæmper Ayaan Hirsi Ali. I sin nye bog leverer hun svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Bogen inspirerer samtidig til debat om og i den muslimske verden.

.........................................................................................................................

UDVIKLINGEN FORTSÆTTER

Bogen er ikke kulminationen på Højskolepædagogisk Ud-viklingsprojekt. Arbejdet med på den ene side at styrke det højskolepædagogiske udviklingsarbejde og på den anden side at bringe højskolepædagogikken i spil over for verden udenfor højskolen fortsætter. Der vil hen over sommeren og i løbet af efteråret udgives forskelligt materiale, der sammen med bogen lægger op til fortsat samtale om højskolernes pædagogik. Og til september afholdes en åben konference om højskolepædagogik, der inviterer alle andre pædagogi-ske miljøer til at debattere pædagogik, skole, dannelse og uddannelse med højskolerne.

44 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV # 3— 2015 LÆRERPORTRÆT

1. JEG ER HØJSKOLELÆRER, FORDImin passion for filosofi og musik kunne finde en fri og meningsfuld udfoldelse i højskolerammen, og fordi det eksistentiel-le og faglig møde mellem elever og lærere på en højskole er elektrisk.

2. DET BEDSTE VED ARBEJDETmed højskoleeleverne er at mærke, at man skaber noget sammen, som man synes er vigtigt, og som ikke har anden nødvendig-hed end den, vi selv har lagt i den. Det er sjovt og livsbekræftende.

3. FOR MIG HANDLER HØJSKOLE-FAGLIGHED OM,at mødet med højskoleeleverne er et ek-sistentielt forpligtende og frit møde, hvor vi kan mødes om, hvad det vil sige at være menneske.

4. MIT FAG PASSER GODT IND I HØJSKOLEN, FORDImusik er en af de grundlæggende måder, hvorpå mennesket giver udtryk for, hvad det vil sige at være menneske i sin tid. Det er eksistensens stemthed sat i svingninger.

5. HØJSKOLENS PÆDAGOGISKEPRAKSIS ERkendetegnet ved, at al læring altid har en eksistentiel kobling. Det, der undervises i, skal være vigtigt for både læreren og ele-ven. At al læring er forpligtet af den frihed, der er grundlæggende for højskolen. Når vi intet pensum har, må vi selv kunne stå på mål for vigtigheden af det, vi laver.

Et elektrisk møde

"Musik er en af de grundlæggende måder, hvorpå mennesket giver udtryk for, hvad det vil sige at være menneske i sin tid."

LÆRERPORTRÆT

For Nikolai Seidelin Banke handler mødet med højskoleeleverne om, hvad det vil sige at være menneske.

45

NAVNE MED SMÅT

POLITIKEN-REDAKTØR SKAL VÆRE FORSTANDERBorups Højskoles nye forstander hedder Bjørn Bredal. I godt 22 år har han været journalist og redaktør på Politiken. Det forventes, at hans nordiske netværk og viden inden for kultur bliver en styrke for højskolen i hjertet af København. Et af Bjørn Bredals mål er at gøre Borups Højskole til en af byens kulturhuse.

GOURMETKOK TIL OUREDen 1. juli begynder gourmetkokken Anders Granhøj, som leder af et nyt spisehus ved Skolerne i Oure. Han har været indehaver af No. 13 og Torvet i Svendborg, og siden 2012 har han været køkkenchef på Hotel Christiansminde i Svendborg.

50 ÅRForstander på Idræts-højskolen Bosei, Ken-neth Retslov, fylder 50 år den 10. maj. Kenneth Retslov har været forstander på

den japansk-inspirerede højskole i snart tre et halvt år ud af de fem år, skolen har eksisteret. Kenneth Retslov er lærerud-dannet og har i de sidste 25 år undervist i bl.a. idræt og musik på efterskoler, høj-skoler, folkeskoler og lærerseminarium kun med en kort afstikker til det private erhvervsliv.

6. DEN STØRSTE PÆDAGOGISKE UDFORDRINGved højskolelærerjobbet er, at der i samvær med eleverne nemt kan opstå situationer, hvor det er en vurderingssag, hvad der er rigtig eller forkert at gøre. I sådanne situationer må man ofte træde ud af sin faglighed og bruge sin almindelige menneskelige dømmekraft. Samtidig er man som lærer udstyret med institu-tionel magt. Det er en stor udfordring, men kan samtidig være ekstremt givende, fordi man bliver nødt til at forholde sig til sine grundholdninger. Det kan jo være, at man faktisk ikke er enig med sine kollegaer, men alligevel skal være solidarisk.

7. JEG FÅR DEN STØRSTE INSPIRATIONtil mit arbejde fra mine elever. De præsenterer altid ny musik for mig, og vi spiller altid noget af det. Ellers bliver jeg inspireret pædagogisk af mine kollegaer, musikalsk af mine bands, samtaler med venner og tunge filosofiske bøger.

8. ALLE HØJSKOLELÆRERE BØR HUSKE ATudfordre sig selv og bruge tid med eleverne uden for undervis-ningen.

BLÅ BOG:

Nikolai Seidelin Banke, 42 årLærer på Rødding HøjskoleFødt og opvokset: Født i Århus, jeg er opvokset rundt om-kring i Jylland, men havde de vigtigste år på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing, hvor mine forældre var forstan-derpar. Uddannelse og tidligere jobs: Jeg er uddannet mag. art. i Idéhistorie fra Aarhus Universitet og Tübingen. Jeg begynd-te at undervise i musik på Elbæk efterskole i et barselsvika-riat, da jeg var 17, og siden har jeg undervist på forskellige musikskoler i Danmark og Tyskland og for Røde Kors. Jeg har holdt foredrag, spillet koncerter og været med på en række CD-udgivelser som musiker og komponist. Underviser i: Musik og Livsforståelse på Rødding Højskole.Bopæl: Rødding.

FFD NYT # 3 — 2015 FORMANDENS KLUMME

Højskolerne bidrager!

FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

ET DEMOKRATIS FORUDSÆTNING er bor-gere, der har selvtillid og myndighed til at engagere sig. Lige nu barsler flere høj-skoler med markante folkeoplysende ini-tiativer: Nogle højskoler inspirerer kom-muners arbejde med borgerinddragelse. Nogle højskoler udvikler innovativt og helhedsorienteret sundhedspædagogik, andre højskoler dyrker talenter inden for helt nye musikmiljøer, og der er højskoler, som skaber nye tilgange til design og film. Og så er der fx også højskoler, som facilite-rer politisk inddragelse af mennesker med handicap, og der er højskoler, som skaber mødesteder for ildsjæle, hvor der er langt mellem husene

Faktum er, at når højskoler i denne tid tager initiativer til at skabe folkeoplysning

uden for højskolernes mure, så er samar-bejdet ofte en succes, og projekterne har en tendens til at blive langt større og skabe langt flere ringe i vandet, end projekterne oprindeligt tilsigtede.

Ingen kan nogensinde udtømmende forklare højskolens væsen, men det vil også være for elitært og indforstået ikke at prøve. Om ganske få dage udkommer bo-gen ”Højskolepædagogik – En fortælling om livsoplysning i praksis”, hvor mange forskellige højskolefolk sætter ord på den pædagogik, de hver især praktiserer. For at inspirere hinanden – og for at inspirere andre.

Slut med at gemme sig bag floskler, som ”Højskole kan ikke forklares, den skal opleves”. Slut med at tale om højskole som en pause fra det egentlige. Slut med at dukke nakken, når skoleformen stemples som ”selvfed”. Mennesker har brug for mening. Mening som vi selv skal finde. Ikke mening som defineres af andre, vi så blindt kan følge. Højskolerne bidrager.

FORENINGENS KALENDER

Slut med at gemme sig bag floskler, som ”Højskole kan ikke forklares, den skal opleves”. Slut med at tale om høj-skole som en pause fra det egentlige. Slut med at dukke nakken, når skole-formen stemples som ”selvfed”.

46 HØJSKOLEBLADET

21.-22. MAJSpil til fællessangKurset henvender sig til alle højskolelæ-rere og forstandere, der spiller til fæl-lessang. Den Rytmiske Højskole..............................................................................16. SEPTEMBER

Konference om højskolepædagogikÅben konference der sætter højsko-lepædagogikken i spil sammen med forskere og praktikere fra andre pæda-gogiske miljøer. Aarhus, Centralværkstedet

28.-29. MAJGeneralforsamling/årsmødepå Nørgaards Højskole

Workshops: 1 Højskolepædagogik til debat 2 Åbent redaktionsmøde - HB3 Globale historiefortællere4 Nye ansættelsesforhold5 Hverdagens historier digitalt6 Partnerskaber i folkeoplysningen

Læs mere og tilmeld på ffd.dk/årsmøde

6.-7. OKTOBER

Seminar om korte kurserFælles drøftelse af formålet med de korte kurser og erfaringsudveksling om de pædagogiske og praktiske ud-fordringer.Kursuscentret Brogaarden.............................................................................18.-19. NOVEMBER

HøjskolelærerkonferenceDet årlige træf for alle højskolelærere med oplæg, workshops, samvær og fest.Silkeborg Højskole

FEATURE

47hø

jsko

leb

lad

et

live

MANDAG D. 11. MAJ KL. 17-18.30 I HØJSKOLERNES HUS:

Fremdrifts-reformen bydervelkommenTre ud af fire studerende vurderer, at frem-driftsreformen vil gøre det vanskeligere for dem at have studiejob ved siden af studier-ne. To ud af tre vurderer, at den vil gøre det vanskeligere for dem at tage i praktik.

Kom til debat og bliv klogere på ønsker og udfordringer med den

nye reform.

JEPPE BRUUS, uddannelsesordfører, Socialdemokratiet

YASMIN DAVALI, formand for Danske Studerendes Fællesråd

NIELS GERNER NIELSEN, studerende på CBS og ex-højskolelev

Det er gratis at deltage i debatten, og vi giver en kop kaffe.

Tilmelding på [email protected] er nødvendig.

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

stud

ietu

r

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din højskoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og KlausSkoleafdelingen

Søger du stabil rejsefælle, der er med dig hele vejen?Når du rejser med Unitas Rejser lades du ikke i stikken. Vi er med fra det første frø sættes, til du vender hjem med en farverig buket fuld af nye oplevelser.

• Vi hjælper dig med at fi nde de mest fordelagtige fl ybilletter indenfor rejsebudgettet• Du får en fl eksibel samarbejdspartner med mange års erfaring med højskolerejser• På rejsen har du adgang til 24-timers alarmtelefon og dermed en livline til at assistere dig i forbindel se med eventuelle uforusete hændelser

højskolebladet #3 - 2015

Documents