I forlængelse af min tiltrædelse som murer/byg-ningshåndværker ved Museum Lolland-Falster i foråret 2013 er jeg påbegyndt en uddannelse som restaureringshåndværker ved Center for Bygnings-restaurering på Syddansk Erhvervsskole i Odense. I den forbindelse fik jeg mulighed for at være med i et restaureringsprojekt på en af Halsted Klosters ejendomme. Projektet gik ud på at nedrive og mure et gammelt tøndehvælv om, som fandtes på Dron-ning Sophies hus, opført 1588 til 1591. Projektet blev som noget særligt udført som en del af uddan-nelsen. Jeg vil i denne artikel beskrive både selve uddannelsen og det konkrete restaureringsprojekt vedrørende murerarbejdet med tøndehvælvet.

Opgradering af museets restaurerings- kompetencerIndgangsvinklen til uddannelsen for museet er, at vi i Drifts- og bygningsbevaringsafdelingen på længere sigt og gerne i langt højere grad end nu skal kunne stå for rådgivning mm. i forbindelse med renove-ringsprojekter/opgaver i landsdelen. Museet råder samtidig også over en lang række fredede og

bevaringsværdige bygninger, som aktuelt står over for et ikke uvæsentligt renoveringsbehov. Dette vil kræve en opgradering inden for restaurering m.m. i afdelingen. Det er også museets plan, at den nyansatte faglærte tømrer og tækkemand skal starte på uddannelsen. Det er vigtigt i forhold til signalværdien til omverdenen, at museet råder over kompetente håndværkere, der kan bistå ikke kun museets ledelse men også eksterne håndværkere ved fremtidige renoveringsprojekter. Man skal huske på, at museet er høringspart ved mange offentlige såvel som private byggeprojekter.

“Det er umuligt for et menneske at lære, hvad han tror, han ved.” (Epiktet)

Uddannelse med fokus på stolte håndværk-straditionerRestaureringsuddannelsen har til formål at sætte fokus på de gamle håndværksteknikker samt efteruddanne og dygtiggøre faglærte inden for byggebranchen. Det er et kendt problem i moderne byggeri, at flere og flere af de gamle håndværk er

HISTORIENS vINGESUS

- Restaureringsuddannelsen og Dronning Sophies hus

Af: Finn Jensen, murerMÅNEDENS ARTIKEL

November

2014

ved at udvikle sig til montagearbejde. Dette sker med historiens stolte, faglige håndværkstraditioner, som igennem århundreder har kendetegnet dansk bygningskultur, som tabere. I takt med at mere og mere nutidigt byggeri bliver udført i moderne mate-rialer som gips/glas og stål, bliver de gamle teknik-ker glemt. Et andet af uddannelsens hovedformål er at give kursisten kendskab til de forskellige tids-perioder fra middelalderen og frem til i dag, således at man bliver i stand til at kunne tidsbestemme bygningers særlige kendetegn og dermed bygning-ernes alder.

Restaureringsuddannelsen består af 6 moduler af 5 ugers varighed. Man starter med modul 1 og 2, som er tværfaglige. På disse moduler får kursisten et rigtig godt tværfagligt indblik i de gamle fag, som maler/tømrer/murer mm. Kursisten får lejlighed til at prøve at arbejde med særlige faglige teknikker inden for de enkelte fagområder. Det skal under-streges, at man IKKE bliver faglært inden for de enkelte faggrupper, men man opnår en forståelse og respekt for det store arbejde, der er inden for de forskellige fagteknikker. At netop forståelse/respekt for gamle fagteknikker og håndværk til sta-dighed kræver fokus, rummer Dronning Sophies hus også et glimrende eksempel på. På et tidspunkt har det været nødvendigt at skulle op og restaurere/efterse tagkonstruktionen. I forbindelse med dette eftersyn er der skåret hul igennem dette fint be-malede loft. Ved siden af dette rum er der et ganske almindeligt hvidt, kalket, pudset loft. Det kunne nok have været en god idé, at det var i det almindelige hvide loft, man havde lavet dette hul og ikke i den fine kulturarv.

Fra modul 3 til 6 er uddannelsen forgrenet ud i de enkelte håndværksfag, hvor man så kan fordybe sig i særlige udfordringer inden for eget fag. Hvert modul afsluttes med aflevering af en stilhistorisk rapport, hvor kursisten beskriver forståelsen af pen-sum. Som afslutning på modul 6 afleveres en skrift-elig eksamensopgave, som også bliver vurderet og bedømt.

Der bliver fra uddannelsens ledelses side lagt stor vægt på, at det er undervisere med høj faglighed inden for de respektive fagområder, der er tilkny-ttet. Uddannelsens leder, Henriette Michaelsen, er således uddannet arkitekt med speciale i restau-rering. Når uddannelsen er fuldført, og man har bestået den sidste eksamensopgave, bliver restau-reringshåndværkeren tilknyttet et fagligt særdeles kompetent og eksklusivt selskab bestående af rådgivere, bygherrer, mestre og andre interessenter inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Tanken med dette netværk er at samle og udveksle disse medlemmers særlige kompetencer og viden, så der hele tiden er kompetent og fagligt stærkt ekspertise til rådighed.

Sic transit gloria mundi. Det er nu vi skal lære de gamle teknikker, inden de går i glemmebogen.Vigtigheden af stadig at kunne mestre disse faglige kundskaber er åbenlys. Der findes et stort antal fre-dede og bevaringsværdige bygninger, som med den rette vedligeholdelse og opmærksomhed vil kunne stå i mange år endnu. Disse ejendomme er for de flestes vedkommende ejendomme, som betyder eller har haft stor betydning for de ofte meget føl-somme kulturmiljøer, som de er en central del af.

Fra midten af forrige århundrede og frem til nu er der i mange tilfælde blevet udført enten en meget mangelfuld vedligeholdelse af disse bygninger eller - i de værste tilfælde - er der udført vedlige-holdelse med forkerte og moderne materialer. Og netop materialevalg er for disse typer bygninger af altafgørende betydning for en succesfyldt renover-ing. De historiske bygningers oprindelige design og materialevalg klarer sig i mange tilfælde ikke særligt heldigt i samspillet med nutidige byggemetoder og materialer. De oprindelige materialer er blandt andet designet til både at kunne optage og afgive fugt. Ligeledes er murværk mm. i stand til at optage sætninger i undergrunden uden de samme skader på bygningerne, som vi ser i dag. Derfor er der sær-lige udfordringer med at renovere og energiopti-Uheldigt loftgennembrud

mere disse bygninger, da der i mange tilfælde bliver brugt både cement og tilført dampspærre (plastik) i konstruktionerne.

“I den menneskelige natur står vi hinanden nær; i vores måde at handle på går vi hver vores vej.”(Konfutse)

Dronning Sophies hus’ HistorieI foråret 2013 påbegyndtes en omfattende restau-rering/konservering af Dronning Sophies Hus på Halsted Kloster. Halsted Kloster ligger på det vestlige Lolland med en historie, der går helt tilbage til 600-tallet. I Valdemartiden var Halsted krongods, dvs. kongens ejendom, men via mageskifte blev et gods samlet. Reformationen kom i 1536, og kloste-ret blev opløst men blev kongeligt len frem til 1721, hvor godset igen blev mageskiftet, denne gang med Baron Jens Juel Vinds Juellinge. Klosteret er den dag i dag stadig i Vinds efterkommeres besid-delse. Fredrik d. 2 døde i 1588 og efterlod sin unge kone, Dronning Sophie, alt krongods på Lolland og Falster, deriblandt også Halsted Kloster som en-kepension. Enkedronning Sophie boede imidlertid på Nykøbing slot og gæstede kun sjældent Halsted Kloster. Derfor forlenede hun sine godser ud til sine egne lensmænd, som måtte aflægge hende rengskab. Hun var en særdeles handlekraftig dame med en udpræget forretningssans, som på ingen måde tålte sløseri. I og med at enkedronning Sophie overtog Ravnsborg som livgeding, blev Christoffer Rosengaard lensmand på Halsted Kloster. Han be-stred denne post fra 1588 og frem til sin død i 1593. Det var således under ham, at Klosteret fik sin nye sydfløj, i daglig tale kaldet Dronning Sophies hus. Huset stod færdigopført i 1591. Bygningen er muret

i munkesten og med tegltag. Huset fremstår enestående og særligt og er næsten urørt både udvendigt og indvendigt gennem de sid-ste 200 år. Huset er derfor ikke berørt af de sidste to århundreders forskellige stilarter og moderne materialevalg. Der er her tale om en af Danmarks første fredede bygninger, som ikke har været be-boet siden 1847.

Husets tilstandDronning Sophies hus’ tilstand er kritisk. Der i nyere tid lavet reparation af murværket på husets facader, som derfor ser fornuftige ud, men der er revner i ydermurene, som ses tydeligt indvendigt. Der er ligeledes revner i husets skillevægge, og som det mest kritiske er der nogle alarmerende revner i husets tøndehvælv. Det er fra ejerne af Halsted Klosters side et stort ønske at sikre huset gennem restaurering på en gennemført konserverende måde og åbne det for offentligheden, for eksempel med udstillinger, koncerter og foredrag. Kunsten og den særlige udfordring i forbindelse med at restau-rere en bygning som Dronning Sophies hus bliver at bevare stedets helt særlige stemning. Straks man træder ind i huset, fornemmer man historiens vinge-sus. En af de væsentligste grunde til at påbegynde en restaurering af huset er, udover tøndehvælvets skader, det helt specielle og set ud fra et konserve-ringshensyn meget interessante og helt unikke Svaneværelse .

Det er ifølge Kulturstyrelsen en af husets bærende fredningsværdier. Dette rum og dets smukke de-korationer skulle for en hver pris bevares, trods hvælvets nedrivning og genopbygning. Dette var/er ligeledes en udfordring for alle projektets involvere-de håndværkere. Om det lykkes, vil arbejdet med at restaurere værelset fremover, når vægpuds mm. bliver genmonteret, vise.

Dekoreret loft i fordelingsgang – man fornemmer historiens vingesus.

Svaneværelsets loft er en af bærende fredningsværdier

“Et menneske, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl.” (Konfutse)

Første etape af restaurering af bygningen var at nedrive og mure ovennævnte tøndehvælv om. Hvælvet har igennem tiden været udsat for usæd-vanligt meget tryk på grund af trykket fra husets skillevægge, der hviler på hvælvet, samt belastnin-gen fra en tid, hvor huset blev brugt til opbevaring af korn. I den forbindelse fik tøndehvælvet et for stort lodret tryk på midten. Det fladspændte tønde-hvælv er flækket, og det har på midten en negativ pilhøjde (det buer nedad). Derfor er der i tidens løb blevet muret støttepiller op i kælderetagen for at stabilisere hvælvet. Disse piller er således ikke en oprindelig del af konstruktionen. Hvælvet er udført i munkesten i en stens tykkelse.

Som tovholdere på projektet, blev en lokal murer-mester og tømrermester valgt. Murermesteren fik ansvaret for planlægning og ledelse af murerar-bejdet, og tømrermesteren fik entreprisen med

at konstruere og opsætte den store skabelon, som selve tøndehvælvet skulle mures på. Det blev ligeledes tømrermesterens ansvar at sørge for bevaringen af bland andet, hvis bærende vægge hvilede på tøndehvælvet inden nedrivningen. Som en central samarbejdspartner i selve restaureringen blev Center for Bygningsrestaurering involveret, da denne bygning og de specielle opgaver, som huset indeholder, er som skabt til uddannelsens høje fag-lige niveau. Og netop arbejdet med genopførelse af ovennævnte hvælv er en enestående mulighed for at sikre, at der udvikles og fastholdes faglige kompetencer til denne type opgaver. Der er tillige en lang række af de øvrige arbejder i huset, som på samme vis med fordel kan indarbejdes i fremtidige kursusforløb.

Særdeles stærk mørtel anno 1588Som start på projektet blev der kørt grus ind og lagt ud på pikstensbelægningen i kælderen. Gruset skulle fungere som et beskyttende lag under ned-brydningen af selve hvælvet. Dette både for at pikstensbelægningen ikke skulle lide overlast, og vigtigst af alt for at munkestenene under selve nedbrydningen ikke skulle gå i stykker, da stenene skulle renses for mørtel og genbruges. Gruset blev kørt ind, og selve nedbrydningen af tøndehvælvet kunne påbegyndes. Her kom så den første over-raskelse.

Man havde fra rådgivernes side en forventning om, at når først der blev brudt hul i hvælvet, ville murstenene falde ned af sig selv. Dette skete imidlertid ikke. Mørtlen, som var den oprindelige mørtel, der stammer fra opførelsen af hvælvet

Gennembrydning af hvælvet. Nedenunder ses en af støttepil-lerne, som ikke er oprindelig del af konstruktionen.

Murersvend Jens Rode i gang med munkesten og mørtel.

Relieffet der giver anledning til Svaneværelsets navn

tilbage i 1588, viste sig at kunne holde selve kon-struktionen, selv om det midterste skifte i hvælvet blev taget væk. Så det arbejde, man troede fysikken og naturens love kunne klare af sig selv, måtte nu udføres som manuelt arbejde med at fjerne en sten ad gangen for derefter at rense dem og klargøre dem til genanvendelse.

Da hvælvet var pillet ned, påbegyndte tømrer-mesteren og hans medarbejder konstruktionen af den skabelon, som vi murere skulle mure hvælvet oven på. Arbejdet med at konstruere skabelonen var også noget af en udfordring for projektets tøm-rermester. Det er ikke hverdagskost at skulle kon-struere en skabelon til et hvælv af denne størrelse. Hele hvælvets flade var på 7,80 x 12 m2. Hvælvets pilhøjde blev ligesom det oprindelige hvælv på 1,5 m. Det giver en total lofthøjde på hvælvet fra kæl-dergulvet på ca. 2,1 m.

Efter monteringen af skabelonen begyndte selve genopførelsen af tøndehvælvet. Som mørtel blev der brugt en fed læskemørtel, kornstørrelse 0-6 (bakkegrus), 1 del kalk til 3 dele grus. En læske-mørtel er en mørtel, hvor man blander den brændte kalk med grus og derefter tilsætter blandingen vand. På samme måde, som når vi på Frilands-museet læsker kalk til vores kalkkule, sker der en kemisk reaktion, når den brændte kalk bliver på-virket af vand. Det er en ikke uvæsentlig mængde energi, der udvikles ved denne metode. Fordelene ved denne type mørtelblanding er, at man til op-muring får en særdeles fed og smidig mørtel, som samtidig er utrolig stærk og vejrbestandig. Ved denne metode og under den store varmepåvirk-ning, som denne proces udvikler, bliver kalken og

gruskornene nærmest smeltet sammen og opnår derved stor styrke. Der er igennem tiden taget mange mørtelprøver fra forskellige kirker og godser, og der er bred enighed om, at det er lige netop denne mørteltype, der minder mest om de mørteltyper, man brugte ved byggerier i middel-alderen. Ved prøver af mørtel, som er taget rundt omkring i landet, kan man også se, hvilken type grus/sand der var almindelig i de forskellige dele af landet. Med andre ord så er grovhed/kornstørrelse og grustype egnsbestemt. Man brugte den type grus, som var tilgængelig i lokalområdet. I tidligere tiders forberedelse til etablering af byggepladsen var arbejdet med at læske/producere mørtlen noget af det første, der blev sat i gang. Dette skete et til to år før, det egentlige byggeri gik i gang.

Hvad er et hvælv?Et hvælv af sten opstår, når sammenmuring i bue-form af enkelte sten finder sted, hvorved den enkelte sten støtter sig til den anden, og hvælv-ingen hviler på andre bygningsdele, f.eks. søjler, buer, almindeligt murværk eller lignende. Det mest brugte materiale til opmuring af hvælv er teglsten, men natursten er også blevet anvendt, dog hoved-sageligt til gjorde og ribber (fremspring i selve hvælvet). Tøndehvælvet er grundformen for alle de forskellige typer af hvælv, der findes, og er tillige den ældste form for hvælv. Da den halvcirkelfor-mede tøndehvælving tager meget plads opefter, bruges denne type hvælv kun i høje rum. Tønde-hvælvets grundform dannes af en cylinderflade og har således ikke noget med den karakteristiske tøn-deform at gøre. Tværsnittet er sædvanligvis en del af en cirkelbue, men kan lige så godt være en del af en ellipse eller parabelbue. Grundplanen

Det nye hvælv set ovenfra. Læg mærke til sammenspændingen. Ankrene for sammenspændingen udvendigt på muren

behøver heller ikke være rektangulær eller kva-dratisk, for man kan godt spænde et tøndehvælv over et rum med buet grundplan. Når buehøjden bliver for lille i forhold til spændvidden, svækkes denne hvælvingstype forholdsvis mere end andre, og så vil den kræve understøtning til optagelse af trykket fra siderne. Tøndehvælvet skal derfor helst udføres med relativt stor buehøjde. Tøndehvælvet mures som regel tyndest for oven og tykkere ned-efter mod vederlagene. Ved store tøndehvælvinger kan kappen endvidere forstærkes med gjordbuer, som enten kan mures som synlige ribber eller vendes opefter.

Vi murede tøndehvælvet på Dronning Sophies hus med langfugerne parallelle med langsiderne på husets facade, som i dette aktuelle tilfælde fun-gerede som vederlagsmur. Hvælvet blev genopført lige som det oprindelige tøndehvælv som et en stens hvælv muret i forbandt, skiftevis med løber og kopskifter (hel og halve sten). Da murerarbejdet var

færdigt, blev hele bygningen fra langside til langside spændt sammen med nogle specielt fremstillede jern og beslag, således at bygningen ikke på grund af hvælvets tryk udefter tid efter anden igen ville stå med et nedstyrtningstruet tøndehvælv.

Dronning Sophies hus i nutid og fremtidHen over sommeren 2014 har tømrermesteren og hans mandskab været på Halsted Kloster for at nedtage forskallingen/skabelonen, da mørtlen nu, efter det år som er gået siden murerarbejdet stod færdigt, var fuldt hærdet. Inden skabelonen blev afmonteret, og hvælvet skulle svæve frit, blev bygningen spændt sammen med de særlige jern og beslag, som er fremstillet til projektet. Skabelonen blev fjernet, og hvælvet fik sin ilddåb og hænger nu smukt som kælderloft.

Tømrermesteren har også for nyligt fået til opgave at restaurere bygningens vinduesrammer. Dette arbejde har han påbegyndt hjemme på sit værk-

Det nye hvælv

sted, så derfor fremstår bygningen i øjeblikket med plastik og plader for vinduerne. Halsted Klosters egen maler er aktuelt i gang med at male vin-dueskarmene. Dette arbejde bliver udført på stedet, så duften af linolie er meget fremtrædende ved besøg i huset. Flere af vinduerne i huset menes at være omkring 300 år gamle, så det må siges at være træ af særdeles god kvalitet, som er brugt, især da vinduerne ikke har modtaget nogen særlig form for vedligeholdelse i nyere tid.

Desværre er der i øjeblikket pause i samarbejdet imellem restaureringsuddannelsen og Halsted Kloster omkring projektet, men parterne har på in-gen måde afbrudt samarbejdet. Om det igen lykkes at bruge huset og dets mange særlige og særdeles spændende opgaver og detaljer i forbindelse med uddannelsen, vil kun tiden vise. Fremtiden har huset i hvert fald for sig, når renoveringsprojektet er fær-digt. Ejerne af huset har planer om at bruge dele af huset til godskontor og arkiv for driften af Halsted Kloster udover de i begyndelsen af artiklen nævnte planer.

UdbytteAt få mulighed for at videreuddanne sig i sit fag er altid motiverende og i sig selv udviklende for en medarbejder. Jeg har igennem mit arbejdsliv været meget privilegeret og har haft mulighed for og op-bakning til en hel del efteruddannelse.

Jeg er rigtig glad for, at museets ledelse har bak-ket mig op i og givet mig muligheden for at deltage i ovennævnte uddannelse. At kunne få lov til at fordybe sig i sit fags udfordringer, samtidig med at man får viden om andre håndværksfags særlige teknikker inden for restaurering, er en gevinst og

en berigelse for mig personligt, men forhåbentlig også for museet, kollegaer og samarbejdspartnere i fremtiden. At vi i museet står foran mange og spændende renoveringsopgaver i fremtiden på museets ejendomme, er ikke nogen hemmelighed. Der er således i Drifts- og bygningsbevaringsafdelin-gen rigeligt med opgaver at gå i gang med, og dette kunne vi med vores nye viden for eksempel gøre i samarbejde med lærlinge/uddannelsesinstitutioner i lokalområdet.

Gennem efteruddannelse af medarbejdere er mu-seet med til at sikre, at der fortsat er danske hånd-værkere med kendskab til restaurering, ligesom man opnår positiv omtale, reklame og synlighed i lokalsamfundet. Begge dele er efter min mening vigtigt. Ingen ved hvad morgendagen bringer.

“Min opskrift på succesfuld ledelse er enkelt. Man skal sørge for at medarbejderne får succes, så får man det også selv.” (Asger Aamund)

LitteraturlisteProjekt/arbejdsbeskrivelse udarbejdet af Berings tegnestueProjektbeskrivelse udarbejdet af Nordisk Konserve-ringProjektoplæg i fremtidens herregård. RealDania.Byggemødereferater venligst udlånt af Center for BygningsrestaureringDiv. materiale udgivet i forbindelse med efterud-dannelse for murere. (Murede kupler og Hvælv).Samtale med Jytte Friis, ejer af Halsted Kloster

Det nye hvælv - detalje