han dynastiet

www.skysite.dk/culturinfo | Han Dynastiet 1

Han Dynastiet Han Dynastiet (206 f.v.t til 220 e.v.t ) fulgte Qin Dynastiet ( Qin staten ) og kom før de 3 kongedømmer. Han dynastiet blev grundlagt af

prominente medlemmer af Liu klanen. Han Dynastiet varede i over 400 år og bliver betragtet som værene en af de største perioder i Kina‟s

historie. Som et resultalt deraf kalder de fleste mennesker i nutidens Kina sig selv for ”Han-folket” for at vise ære for Liu klanen og det

dynasti de skabte.

Under Han dynastiet blev riget officelt en konfusiansk stat og skabte stor udvikling for; landbrug, håndværk og handel. Befolkningen

nåede op over 50 millioner. Dynastiet vendte også deres opmærksomhed ud over grænserne og havde stor politisk og kulterelt indflydelse

på Korea, Mongoliet, Vietnam og central Asien. Dynastiet kollapsede på grund af både domistisk og externt pres. Dynastiet består af 2

perioder, den første “det vestlige Han dynasti”(206 f.v.t til 09 e.v.t) med hovedsæde i Chang‟an og anden periode er “det Østlige Han

Dynasti (25 – til 220) med hovedsæde i Luoyang. Disse 2 perioder bliver bl.a brugt for ikke at skabe forvidring til det senere Han dynasti i

perioden af “de 5 dynastier og 10 kongedømmer”


Han commanderier og kongedømmer i år 2 e.v.t.


Intellektuelt udvikling, literatur og kunst blomsterede under Han dynastiet. Perioden havde en af de mest berømte historiker i Kina‟s

historie, Sima Qian (145 – 87 f.v.t), hvis ‟optegnelser af den store historiker” indeholder en deltajeret kronikel helt tilbage fra de

legendariske Xia Hersker til kejser Wu (141 – 87 f.v.t ) perioden var også markeret ved stor teknologisk udvikling, bl.a. blev papiret

opfundet under Han dynastiet.

Der var en del kontakt med udlande, bla. var der adskellige Romerske ambasadøre i Han Dynastiet. Den romeske kejser Antoninus Pius

sendte en udsending der nåede hovedstaden ( i det østlige Han‟s periode ) Luoyng i året 166 og blev mødt og budt velkommen af Kejser

Huan.

Han dynastiet fortog også en række meget store felttog og udvidede landet helt over til Tarim dalen (nutidens Autonome Xinjiang-Uyghur

region), og muliggjorde dermed en vis sikkerhed for karavane trafikken tværs over centralasian. Den rute karavanerne fulgte er kendt som

”silke ruten” fordi der blev sendt en del kinesisk silke af den vej. Han dynastiet‟s hære invaderede og besatte det nordlige Vietnam og

nordlige Korea frem til slutningen af 100 tallet. Deres kontrol af de ydre regioner var dog ikke optimale, så for at sikkere – så meget det

var muligt – fred med de ”ikke-Kinesiske” stater, udviklede Han hoffet et ”tributisk system” der gav både fred – i en periode – samt også

gav et vist afkast. Ikke-kinesiske stater fik lov til at beholde deres autonomi i bytte for symbolsk accept af Han overherrerdømmet. De

”tributiske forbindelser” blev konfirmerede og styrket gennem ægteskaber mellem de herskene klasser samt periodisk bytte af gaver.

Begyndelsen

Inden for de første 3 månder efter Kejser Qin Shi Huang‟s død ( Qin dynastiet ) , spredte oprør sig ud over hele Kina. Specielt var det de

adellige fra de 6 bekrigene stater der førte an. Cheng Sheng og Wu Guang, hver med en gruppe på 900 soldater var leder af de første, ud ad

en lang række, oprørshandlinger der væltede Qin dynastiet i 206 f.v.t. Den mest kendte af oprørslederne var Xiang Yu, der kom ud af

oprøret som sejrsherrer, en helt fantastisk militær kommandør, men totalt uden politisk erfaring, så han opdelte landet i 19 feudale stater, til

hans egen fordel selvfølgelig.

Krigen der fulgte endte med Liu Bang, den første kejser af Han dynastiet, som vinder. Begyndelsen af Han dynastiet har dog 2 datoer,

nogle siger at dynastiet begyndte i 206 f.v.t da Qin dynastiet væltede – andre siger at det rigige årstal 202 f.v.t da lederen af en samling af

oprørs stater, Xiang Yu begik selvmord.


Taoismen og det feudale system

Det nye dynasti beholdte meget at Qin strukturen, men var dog forskellige på nogle centrale punkter. F.eks indførte Han dynastiet vasal

principet i visse stater, da det var politisk mere bekvemmeligt. Efter at have establiseret dynastiet indførte kejser Gao ( Liu Bang ) også det

feudale system i visse stater for at tilfredsstille nogle af hans allierede fra krigen, selv om han dog på langt sigt havde planer om af skaffe

sig af med dem så snart ham havde fået styrket sin magt.

Efter hans død prøvede hans efterfølger, fra kejser Hui til Kejser Jing, at regerer landet ved hjælp af en blanding af legaistiske og taoistiske

philosofiske idealer. Under denne "pseudo-Taoism periode", havde landet en stabilt centraliseret regering, specielt efter undertrykkelsen af

“de 7 staters oprør”.

Kejser Wu og Konfuismen

Under før nævnte periode var Han dynastiet i stand til at, i store træk, at holde freden med Xiongnu ved at betale tribut og gifte prinsser til

dem. Dynastiet havde, i denne periode, et mål, nemlig fjerne nogle af hårde lovgivninger, mindske de interne krige til et minimum, fjerne

truslen fra normaderne fra nord, samt at fjerne de interne konflikter i selve Han hoffet. Regeringen mindskede skatterne og forsøgte at

holde en neutral politik over for normadestammerne, der var deres naboer. Denne politik hvor regeringen reducerede deres role over for de

civile ( Taoismen) startede en periode med stabilitet. Peridoen blev kaldet for ”styret af Wen og Jing” og referer simplethen til 2 kejser fra

den periode. Den mest udviklingene periode var dog under Kejser Wu ( 140 – 87 f.v.t ). Kejser Wu var ikke sådan at løbe om hjørner med

og det lykkes ham at få nutidens Qinghai, Gansu og det nordlige Vietnam med i riget..

Kejser Wu besluttede at Taoismen ikke længer var passene for kejserriget og derfor erklærede han officielt riget til at være en konfuistisk

stat. Men som andre kejser før og efter ham så var han ikke snæversynet, så det reelle styrer var en kombination af legalismen og

konfuismen. Det vigtigske ved denne udvikling var nok indførelsen af et optagelsessystem – et eksamens system for de civile

embedsmænd, samt krav om at medlemmer at statens bureaukrati skulle have et vist kendskab til konfuismen. Et system og et krav der

varede helt frem til grundlæggelsen af Republiken Kina i 1911. Konfuistiske akademiker var den hårde kerne af embedsmændene.


Begyndelsen på silke ruten

Rejsende på vej mod vest i perioden 138 – 126 f.v.t

Fra 138 f.v.t rejste kejser Wu, sammen med Zhang Qian til de vestlige regioner. Dermed blev de pioneer for den rute der blev kendt som

„silke ruten” fra Chang‟an (nutidens Xi‟an, Shaanxi provinsen), gennem Xinjiang og centralasia til Østkysten af Middelhavet.

I kølvandet på Zhang Qian‟s ambassadør virksomhed, fulgte mange handelsaftaler med vestlige lande såvel som med det vestlige Asien. I

100 tallet f.v.t. blev der sent mange kinesiske missioner af sted og udviklingen af Silke ruten var nu stadfæstet. Her er fra en samtidlige

kilde: "Det største nummer af ambassadøre sent til udenlandske stater talte flere hundrer, og selv de små grupper talte mere end 100

personer...... i løbet af 1 år blev der sendt fra 5 og helt op til 10 grupper afsted”. Shii 123, trans, Burton.

Kina sendte også missioner til Perthia, hvilket blev fulgt op med missioner den anden vej rundt, fra parthia også i 100 tallet f.v.t. også her

findes der lidt fra en samtidlig kilde :

"Da udsendningen fra Han først besøgte kongedømmet Anxi (Parthia), mødte Kongen af Anxidem med en gruppe på 20.000 rytterer ved

den østlige grænse til kongeriget....... Da Han udsendningen skulle retur til kina igen sendte kongen af Anxi en af sin egne udsendninge

med dem..... Kejseren var meget begejsteret for dette”

shii 123, trans, Burton


Han udenlandske relationer i år 2


Den romerske historiker Florus beskriver nogle af disse udsendninge der besøgte kejseren af Rom, Augustus, der regerede mellem 27 f.v.t

og år 14:

" Selv de nationer der ikke var subjekt for det kejselige styrer var følsome for dets storhed, og så med begjestring på det romerske folk, den

store erobere af nationer. . Selvom Skytterne og Sarmatianerne sendte udsendinge for at søge venskab fra Rom og fra Indien, landet der

ligger under den vertikale sol, og bragte gaver af værdifulde sten, perler og elefanter, selv da kan man ikke tænke på andet end den rejse

som Seres ( udsendinge fra Han dynastiet) havde taget, og som de sagde have taget 4 år. Det er i sandhed nødvendigt, ikke bare ved at se

på deres skind, at sande at de i sandhed kommer fra en anden verden end vores”. Trans. Henry Yule.

I år 97 rejste general Ban Hao fra Han dynastiet, til det Kaspiske hav med 70.000 mænd og etablerede direkte militær kontakt med det

Pathianske imperium, og sendte også en udsendning, - Gan Ying.

Fra 166 kom der adskellige romerske udsendninge til Kina og besøgene er officielt noteret i de Kinesiske historiekronikler. Der blev byttet

og handlet gode varer såsom; kinesiske silke, afrikansk træ og Romerske røgelse. Kontakten med Kushan imperiet førte til introduktionen

af Buddhismen fra Indien i starten af 100 tallet.


Landejer klassen opstår

For at finde økonomiske midler til de succesrige felttog mod Xiongmu, besluttede Kejser Wu at opgive kontrollen af land til kun

købmændene og de adelige og privatiserede landet. Landskatterne blev baseret på størelsen af det land som man ejede i stedet for at være

baseret på indkomsten. Men høsten kunne ikke altid betale skatterne da høsten jo er afhængelig af vind og vejr – og naturkatestrofer blev

nu endnu mere katastrofale, da man ret sikkert endte i gæld til kejseren. Købmænd og promimente familier fandt så hurtigt ud af at købe

land af uheldige og tilbyde dem en fast indtægt og fast bolig, hvis de solgte deres jord til en billig penge. Og dermed skød en ny klasse

jordejer-familier op. Han regeringn fik flere penge ind på skatterne fra dem der stadig ejede jord, og samtidligt opmunterede det bønderne

til at komme under jordejernes beskyttene vingere – hvilket gav en stabil arbejdskraft.

En bronce moent fra Han dynastiet, ca 100 tallet f.v.t.

Bønder betalte så deres jordejere (herremænd) et årligt beløb, alt efter deres inkomst, som ydelse for betalingen ydede jordejren beskyttelse

mod kriminelle og mod andre former for trusler. Landbrugsbefolknings antallet steg så meget kraftigt i denne periode – sikkert på grund af

bedre forhold og mere sikkerhed – og samtidlig gav det jordejere klassen en støre indtægt. Levestandarten for bønderne faldt yderlige da

kejseren fandt på at dobbelt beskatte en del af bønderne.

En hest fra det sene Han dynasti i 100 tallet


Landejerne og herremændene skulle også betale skat – men de opgav sjældent de rigtige beløb. Dette kom til at spille en vital del af Han

dynastiets historie. De embedsmænd fra Hanhoffet der søgte at gøre noget ved dette mødte enorm modstand fra jordejerene og de fik aldrig

deres politik igennem. Faktisk var det kun medlemmer af jordejer familierne der kunne få noget igennem, f.eks Wang Mange var i stand til

iværksætte sine reformer på trods af de tidlige fejl han havde lavet med hans “dreje tiden tilbage politik”.

Afbrydelse af Han styret

Efter 200 år blev Han styret midlertidlig afbrudt fra år 9 til år 24 af Wang Mang, en refomerer og medlem af en jordejerfamilie. Den

økonomiske sitiation blev kraftigt forværet i slutningen af det vestlige Han dynasti. Wang Mang mente at Liu familien havde mistet

”mandatet fra himlen”, tog magten og drejde uret bagud – med katestrofale landreformer der skadede økonomien yderliger.

Begyndelse og slutningen på det Østlige Han dynasti

Det lykkes for en fjern slægtning af Liu klanen, Liu Xui at fjerne Wang Mang fra tronen, og han genetablerede Han dynastiet (kendt som

det østlige Han dynasti, hvor hovedstaden var Luoyang, øst for den ganle hovedstad Chang‟an). Liu Xui og hans søn, kejser Ming af Han

og hans barnebarn Kejser Zhang af Han bliver betragtet som værene de største kejser i det østlige Han Dynasti. Efter Kejser Zhang faldt

dynastiet ind i korruption og intren politiske kampe blandt 3 individuele magtfulde grupper; eunukerne, de kejserlige klaner og

konfusianske akademiker-embedsmænd. Ingen af disse 3 grupper var i stand til at forbedre forholdet for de fattige bønder der havde det

hårdt under jordejernes åg. Til sidst var det jordejerne der styrede landet, hvilket førte til perioden med ”de 3 kongedømmer” og ”de

nordlige og sydlige dynastier”.

Jordejer familierne var styret af et meget succesrig system, “9 ranks systemmet”. Under Tang dynastiet udviklede “9 rank systemmet” sig

til en metode til at klasifisere civile embedsmænd og militær officere der tjente hoffet. Dem der direkte var under kejserens top blev kaldt

første Pin ( graden) og så der ned af med 2 Pin, 3 Pin osv. nogle af graderne var så yderlige opdelt som f;eks; regulær, vise, øvre og laver

grader. Derfor bestod ”9 ranks systemmet” faktisk af op til 18 grader – afhængeligt af om det var civilt eller militæret og om det var lokalt

eller nationalt. Det nuværende kinesiske rank system for de politiske Cadres er baseret på dette stystem

Taoist idealerne om lige retigheder og lige fordelingen af land spredte sig hurtigt gennem landbrugbefolkningen. Som resultalt deraf opstod

”det gule turban oprøret” eller ”det gule skræft oprøret” der bredte hurtig i det nordlige Kina, der på dette tidspunkt var det vigtigske

landbrugsområde. Liu's royale magt faldt i hænderne på lokale governøre og krigsherrer, selv på trods at undertrykkelsen af de største

oprører Zhang Jiao og hans brødre. 3 overherrer kom i kontrol af det centrale kina og dermed startede perioden ”de 3 kongedoemmer”.

Kransekage figueren Kejser Xian regerede indtil 220 hvor Coa Pi tvang ham til at gå af.

I 311, omkring 100 år efter faldet af det østlige Han, blev dets hovedstad plyndret af Hunnerne.


Han Dynastiets hersker

Posthum navn Personlig navn Periode på magten

Det Vestlige Han dynasti 206 f.v.t til år 9 e.v.t.

Gao Zu

高祖

Liu Bang

劉邦 206 f.v.t til 195 f.v.t

Hui Di

惠帝 Liu Ying

劉盈 194 f.v.t til 188 f.v.t

Shao Di (Shao Di Gong)

少帝 Liu Gong

劉恭 188 f.v.t til 184 f.v.t

Shao Di (Shao Di Hong)

少帝 Liu Hong

劉弘 184 f.v.t til 180 f.v.t

Wen Di

文帝 Liu Heng

劉恆 179 f.v.t til 157 f.v.t.

Jing Di

景帝

Liu Qi

劉啟 156 f.v.t til 141 f.v.t


Wu Di

武帝 Liu Che

劉徹 140 f.v.t til 87 f.v.t

Zhao Di

昭帝 Liu Fuling

劉弗陵 86 f.v.t til 74 f.v.t

Prinsen af Changyi

昌邑王 or 海昏侯 Liu He

劉賀 74 f.v.t

Xuan Di

宣帝 Liu Xun

劉詢 73 f.v.t til 49 f.v.t

Yuan Di

元帝 Liu Shi

劉奭 48 f.v.t til 33 f.v.t

Cheng Di

成帝 Liu Ao

劉驁 32 f.v.t til 7 f.v.t

Ai Di

哀帝 Liu Xin

劉欣 6 f.v.t til 1 f.v.t

Ping Di

平帝 Liu Kan

劉衎 1 f.v.t til 5 e.v.t

Ruzi Ying

孺子嬰 Liu Ying

劉嬰 6 til 8

Xin Dynastiet ( aar 9 til 23 )

Xin Dynastiet af Wang Mang (王莽) 9 til 23

Genskabelse af Han Dynastiet

Geng Shi Di

更始帝

Liu Xuan

劉玄 23 til 25

Det østlige Han dynasti 25 - 220

Guang Wu di

光武帝 Liu Xiu

劉秀 25 til 57


Ming Di

明帝

Liu Zhuang

劉莊 58 til 75

Zhang Di

章帝

Liu Da

劉炟 76 til 88

He Di

和帝 Liu Zhao

劉肇 89 til 105

Shang Di

殤帝 Liu Long

劉隆 106

An Di

安帝

Liu Hu

劉祜 106 til 125

Shao Di

少帝 or 北鄉侯 Liu Yi

劉懿 125

Shun Di

順帝 Liu Bao

劉保 125 til 144

Chong Di

沖帝 Liu Bing

劉炳 144 - 145

Zhi Di

質帝

Liu Zuan

劉纘 145 til 146

Huan Di

桓帝 Liu Zhi

劉志 146 til 168

Ling Di

靈帝 Liu Hong

劉宏 168 til 189

Shao Di

少帝 or 弘農王 Liu Bian

劉辯 189

Xian Di

獻帝

Liu Xie (liú xié)

劉協 189 til 220

han dynastiet

Documents