3332 BØRN&UNGE | nr.20 | 12. december 2017

Guide

33

BØGER OM TAB OG SORG

BØGER OM SKYLD OG SKAM

FAGLIGE BØGER

»Børnebøger har altid flyttet normer, udvidet og normaliseret det sære og givet nye måder at se verden på.« Eva Zelander, forfatter og psykoterapeut

Billeder, fortællinger og eventyr gør det lettere at tale med børn om følelser som hjemve, sorg og vrede, fordi de får mulighed for at se på følelserne udefra. Sam tidig får børn et sprog til at tale om det, der foregår inde i dem.

Af Henrik Stanek, b&u@bupl.dk

At sidde i ro og få læst op giver børn nærhed og fører dem ind i ukendt land. Billeder og fortællinger kan også

hjælpe børn til bedre at forstå, hvad der foregår inde i dem selv. Det kan pædagoger bruge bevidst til at hjælpe børn, som tumler med et problem, der spænder ben for, at de kan gøre, hvad de gerne vil.

»Hvis man siger ud i den blå luft, at nu skal vi tale om dit problem, går barnet i forsvar. Hvis barnet derimod hører en historie om et andet barn, som for eksempel også har hjemve eller ikke kan styre sit temperament, skaber det genkendelse. Samtidig lægger historien

en lille afstand ind mellem barnet og problemet, og det gør det lettere at tage hul på en snak om, at ’barnet i historien bøvler med noget ligesom dig’,« siger Eva Zelander.

Hun har på baggrund af erfaringer som narrativ psykoterapeut skrevet en børnebog om en pige med hjemve.

Når en pædagog læser bogen for et barn med hjemve, får barnet hjælp til at forstå, at hun ikke er identisk med problemet. At hun er mere end det.

»Jeg skrev bogen, fordi jeg fra mit arbejde kan se, at det virker at bruge fortællinger til børn. Hvis børn identificerer sig med deres problem, kan de let tro, at de aldrig slipper af med det, men fortællingen giver dem større frihed til at tale om problemet. Samtidig tilbyder fortællingen barnet begreber og et sprog til at tale om sin følelse,« siger Eva Zelander.

Ønsket om at bidrage til børns lindring i forhold til svære følelser deler hun med et stort antal børne­bogs forfattere.

»Børnebøger har altid flyttet normer, udvidet og normaliseret det sære og givet nye måder at se verden på. Bøgerne fortæller om måder at være anderledes på uden at skulle føle sig forkert og om måder at håndtere ensomhed eller udefra kommende forandringer på,« siger Eva Zelander. n

Læs mere på de

næste sider

BRUG DIALOGISK LÆSNING Når det gælder børnebøger med et terapeutisk sigte, er det oplagt at læne sig op ad rådene om dialogisk læsning:

Før læsningenLæs bogen, og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge om. Du kan gøre læsningen til noget trygt og særligt ved at:● Vise barnet forsiden og bagsiden, og

fortæl, hvem der har skrevet og tegnet. ● Stille spørgsmål til barnet om bogens

udseende. ● Lade. barnet sidde med en lille genstand,

som har en særlig betydning i historien.

Under læsningen● Vær åben overfor spørgsmål undervejs.

Stop læsningen og svar.● Følg barnets nysgerrighed, spørg ind til

barnets interesse, og lyt til svaret. Ind-drag barnet som medfortæller.

● Ved genlæsning, vis bogen frem, og op-fordr barnet til at fortælle det, barnet kan huske. Tilføj gerne ny viden til barnet.

Efter læsningenTal om indholdet. Brug de nye ord, bogen indeholder.

Kilde: Sprogpakken.dk

bruger I bøger til at tale om svære følelser

SådanFoto: Colourbox

BØRN&UNGE | nr.20 | 12. december 201734 35

1GUIDE

BØGER, DER TILBYDER LINDRINGIkke alle børnebøger lægger op til at tale med børn om deres følelser, men mange gør. Læs om forskellige kategorier af bøger, der har som mål at lindre eller hjælpe barnet med at forstå og bearbejde følelser.

Kilde til denne guide: Eva Zelander, landskabsarkitekt og psykoterapeut MPF fra Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation, DISPUK, Qvercus.dk

Bøger om tab, sorg, vrede og hjemveGruppen med flest titler er fortællinger om børn, der møder forandringer, de oplever

som svære. Ofte handler det om at miste: Forældre bliver skilt, et familiemedlem

bliver syg, familien skal flytte fra barnets venner, eller barnet får en lillesøster og

oplever mindre opmærksomhed fra forældrene.

Bøgerne anerkender følelser, men beskriver ikke barnets relation til følelserne.

For tællingen ender som regel godt, ved at omgivelserne griber ind og får de svære

følelser til at lette. Drejer det sig om hjemve, kan det være, at barnet kommer hjem

igen, eller det viser sig, at en ny stedfar eller stedsøskende alligevel er ganske søde.

Bøgerne har den lindrende effekt, at man kan tale om det, der er sket, og om de

følelser af sorg, vrede, savn eller hjemve, der er knyttet til forandringen i barnets liv.

Læs mere

En dag spørger mor, om Emilie vil sove hos Sofie,

for mor og far skal til fest.

Emilie siger: »Nej, jeg kan kun falde i søvn i min egen

seng.«

»Men det passer da ikke,« siger mor.

»Da vi var på ferie, kunne du sove alle mulige steder,

endda i en sovepose! Du faldt bare i søvn lige med det

samme. BONK, sagde det, når du landede på puden.«

Emilie ved ikke rigtigt, hvad hun skal svare, for det er

jo ikke sådan, det er.

Hun kommer i tanke om den gang, hun skulle sove

hos Bedste. Det gik slet ikke godt. Hun græd, lige indtil

mor og far kom og hentede hende.

Hun kan ellers så godt lide at være hos Bedste, men

ikke når hun skal sove.

Og sådan var det også engang, da hun skulle prøve at

sove hos Sofie, da måtte Sofies mor ringe efter dem,

og mor kom med festkjolen på.

»Det er, når I ikke er der,« siger Emilie så.

»Får du så hjemve?« spørger mor.

»Ja, så får jeg en hjem fe,« siger hun og smiler lidt – det

lyder sjovt: hjemme fe.

»Hvad gør din hjemmefe, når du skal sove, og vi ikke

er der?« spørger mor.

»Så bliver hun ked af det på sådan en savne-savne måde

og flyver rundt og rundt, så jeg får ondt i maven og

kun kan tænke på, at jeg vil hjem til jer,« siger Emilie.

»Av, det lyder ikke særlig rart,« siger mor.

»Nej, det er det i hvert fald ikke! Det er rigtig DUMT!«

»Er det også dumt?« spørger mor.

»Ja, for så er det jo, at jeg ikke kan sove hos Sofie, og

det vil hun rigtig gerne, og det vil jeg også!«

Jennifer Freeman, D. Epston og D. Lobovits: Playful approaches to serious problems, W. W. Norton & Company 1997.Anette Holmgren: Terapifortællinger - Narrativ terapi i praksis, Dansk Psykologisk Forlag 2008.Shona Russel og M. Carey: Narrativ terapi. Spørgsmål og svar, Hans Reitzels Forlag 2007.Michael White: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzels Forlag 2007.

Bøger, der placerer problemet udenfor barnet I disse bøger bærer barnets ønske om at tage styringen over sit

problem den fantasifulde fortælling. Det giver barnet en ny selv-

opfattelse, fx på denne måde:

● Anton er ikke en hidsigprop, men han får besøg af en tiger.

● Oscar er ikke et encopresebarn (ufrivillig afføring), men en dreng,

der vil lære sine pølser, at de skal ned i wc’et og ikke i bleen.

● Emilie er ikke en pige med hjemve, men en pige, der får besøg

af en hjemmefe, der kan blive meget urolig en gang imellem.

Historierne læses ud fra devisen: ’Lad os lege, at problemet er

udenfor dig selv, og så snakker vi om det derude’. Det ophæver

eller letter barnets oplevelse af skamfuldhed, pinlighed, følelsen

af at være håbløs, forkert eller ikke god nok. Samtidig bliver det

muligt at tænke mere kreativt og legende om tingene: ’Hvis vi nu

leger, at problemet er en ... hvad bliver så muligt?’. Når børn kan

bidrage med idéer til, hvordan problemet kan mestres, vokser deres

ekspertise i egne problemer.

Faglige bøger om følelserFagligt orienterede bøger hjælper børn til at forstå og bearbejde følelser,

som skaber problemer, for eksempel eksplosiv vrede. Nogle bøger gør

brug af børns fortællinger om emnet, og forfatterne forklarer, hvad

for eksempel vrede er, og hvordan man kan lære at styre sin vrede

fremfor at den styrer én. Flere bøger indeholder også øvelser. Netop

vrede er et emne, der findes mange bøger om.

Bøger om skyld, skam og forkerthedDenne gruppe bøger handler om børn, som kommer til at gøre noget, der

bringer dem i klemme følelsesmæssigt. Enten på grund af egne værdier, for

eksempel at man ikke må lyve eller stjæle, eller fordi gerningen opleves som

pinlig eller skamfuld – som for eksempel at tisse i sengen.

I historierne adresseres håndtering af følelserne som sådan ikke, men barnets

handling bliver neutraliseret: Drengen finder ud af, at hans kammerat også tisser

i sengen. Det stjålne kan leveres tilbage. Eller det forvundne dukker op igen.

Fortællingerne kan virke lindrende, fordi der kan tales om barnets følelser, og

fordi barnet kan føle sig mindre alene om at have problemet. Samtidig giver

den lykkelige slutning måske håb om, at det svære kan forsvinde.

Klaus Rifbjerg og Ib Spang OlsenHJEMVEGyldendal 1993

Dorte Roholte og Mette Kirstine Back (tegninger) STAKKELS ALBERTE Forum 2004

Jacqueline WilsonLIZZIE LYNLÅSMUND Carlsen 2006

Sverre Henmo NÅR DINOSAURER GRÆDER Gyldendal 2004

23

4Emilie sætter navn på sin hjemve I Eva Zelanders bog ’Emilie har hjemve – eller måske har hun en hjemmefe?’ finder Emilie selv et navn til sit problem.

Ida Jessen og Cato Thau-Jensen RINGENGyldendal 2011

Ulrik T. Skafte og Birgitte Frier Steward MAGNUS TISSER I SENGEN Turbine 2008

Mattias Danielsen SÅDAN FØLES VREDEKlematis 2007

Lisa Bjärbo, Elin Lindell DEN STORE SYNDE-BOG Klematis 2007

Camilla Gran og Calus Riis ANTON TIGERTÆMMERPressto 2016

Birgitte Meldgaard og Claus RiisHR. PØLLEPressto 2015

Eva Zelander og Signe GabrielEMILIE HAR HJEMVE – ELLER MÅSKE HAR HUN EN HJEMMEFE? Pressto 2016

Anthony BrowneWILLY OG SKYENKlematis 2016

Miryam Specht og Sandra GrimmHENRIK OG HIDSIG-DRAGENFlachs 2010

Jacop Riewe og Peter Bay AlexandersenGRUBLERENAlvilda 2014